Medlemsblad for Kreds Vest nr. 1/2019

M E D L E M S B L A D F O R K R E D S V E S T / E N F I N A N S K R E D S I F I N A N S F O R B U N D E T / M A R T S 2 019

Fra Fynske Bank til Totalkredit 85 vurderingsansvarlige fra i alt 55 pengeinstitutter virksomhedsoverdrages til Totalkredit i løbet af 2019. For Lars Schmidt var det en mulighed, han ikke ville være foruden, da han nu kan vurdere ejendomme på fuld tid.

LÆS SIDE 8

KUNDERNE DØMMER OS IKKE /4

HVIDVASK ELLER KULØRT HVERDAG? /6

ENDNU MERE INTERNATIONAL /10

2

KOMPETENCEUDVIKLING

Af Carsten Jørgensen Teambuilding – som eksempelvis fælles bygning af Lego - kan være svært, hvis ikke man holder sig for øje, at holdkammeraterne anskuer tingene anderledes end en selv.

Medarbejderne blev præsenteret for en række dilemmaer, som de anskuer forskelligt, ud fra hvilket et DISC-felt, de tilhører.

De lukkede sparekassen og tog på kursus Over 50 medarbejdere i Sparekassen Djursland deltog i en succesfuld udviklingsdag om DISCprofiler en torsdag eftermiddag. ”Det var en god ide at lukke en halv dag for at fokusere på kompetenceudvikling”, siger direktør Peter Lading Sørensen Kan man tillade sig at holde lukket en eftermiddag, fordi medarbejderne skal på kursus?

I Sparekassen Djursland var svaret ja, da over 50 medarbejdere fra de syv filialer torsdag den 7. februar tog til Kystvejens Hotel i Grenaa for at holde udviklingsdag fra kl. 13-20. ”Bestyrelsesformanden havde sagt ja til lukningen, og vi havde annonceret det over for vores kunder på hjemmesiden og vores Facebook-side, men jeg var alligevel lidt nervøs over, om vi ville få nogle negative reaktioner. Men det fik vi ikke, så jeg kan godt stå inde for, at det er en god idé at holde lukket en halv dag”, siger Peter

Lading Sørensen, direktør for Sparekassen Djursland.

En medarbejder, som var forhindret i at deltage i den sidste del af kurset, blev udstyret med en nødtelefon, hvortil kunder kunne ringe med presserende spørgsmål.

Bedre blanding af profiler Udviklingsdagen var et fælles initiativ fra sparekassens samarbejdsudvalg, og emnet var DISC-profiler – de forskellige personlighedstyper, man er. ”Vi har i en periode haft meget fokus på, hvilke profiler vi medarbejdere hver især har. På udviklingsdagen faciliterede Finanssektorens Uddannelsescenter en række øvelser, hvor vi deltagere blev bevidste om, hvor forskelligt vi reagerer ud fra hvilken en DISC-profil, vi har”, fortæller Anja Soelberg, fælles tillidsmand og kunderådgiver i Knebel Afdeling.

De fire profil står for dominans, indflydelse, stabilitet og konformitet, og via en test vil hver person kunne se, hvilken profil man mest passer til. ”Både A- og B-siden i SU tror på, at vi kan styrke samarbejdet mellem de kundevendte funktioner og stabsfunktioner ved at blive bevidst om de personprofiler, medarbejderne har i de forskellige teams, og

ved at sørge for, at der er en god fordeling af forskellige personprofiler i hvert team”, siger Peter Lading Sørensen, der er en stor tilhænger af arbejdet med DISC-profiler og har arbejdet med det i adskillige år.

Han og fællestillidsmanden understreger, at der ikke er nogen personprofil, der er forkert, og at vurderingen af den enkelte medarbejder ikke kun afhænger af hvilken DISC-profil, vedkommende har. ”Men du kan ud fra din profil godt overveje, om du sidder på den rette plads, eller du vil trives bedre ved at have en anden funktion. Det kan føre til stress, hvis du udfører opgaver, som du ikke har det rart med”, siger Anja Soelberg. ”Da jeg kom til sparekassen for syv år, var stort set alle medarbejdere samme type.

Nu er der en bedre blanding, fordi jeg ved rekruttering har haft fokus på at få flere forskellige profiler ind. Jeg mener, at man i et pengeinstitut skal have alle fire personlighedstyper i en god blanding”, siger Peter Lading Sørensen.

Både Anja Soelberg og Peter Lading Sørensen har kun fået positive reaktioner fra medarbejderne om Udviklingsdagen. ”Jeg tror, at vi alle gik der fra med noget brugbart. Sådan er det ikke altid, når man har været på kursus”, siger Anja Soelberg.

OVERENSKOMST

Af Carsten Jørgensen

Hvor fleksibelt skal arbejdet være?

OK 20 20

Arbejdstid, arbejdssted og løn granskes i forhold til, hvor fleksible rammerne skal være i den næste overenskomst

Hvordan forholder du dig til ”Flextid” og dine muligheder for at bruge dine opsparede timer? Skal mulighederne for at arbejde andre steder forbedres?

Og skal anciennitet tælle mere end funktion i lønsystemet?

Det er nogle af de spørgsmål, som et projekt om fleksibilitet i overenskomsten er i gang med at undersøge. ”Vi er gentagne gange ved overenskomstforhandlinger blevet mødt med et ønske fra arbejdsgiverne om, at de ønsker mere fleksible rammer. Men når man spørger ind til det, er virksomhederne - og heller ikke os selv i Finansforbundet - afklaret om, hvor fleksible rammerne skal være. Derfor har vi sat gang i et fleksibiliseringsprojekt forud for de næste overenskomstforhandlinger i 2020”, siger Mette Bond, konsulent i Jura og Forhandling i Finansforbundet.

Hun leder projektet, der i de kommende måneder undersøger medlemmernes holdning til fleksibel arbejdstid, forskellige arbejdssteder og et anderledes

lønsystem end det eksisterende.

Konkret har man i januar gennemført en undersøgelse blandt nogle tusind medlemmer af Finansforbundet, om hvordan de forholder sig til mere fleksible rammer i hverdagen. Desuden er der lokalt i forbundets kredse – blandt andet Sydbank Kreds – gennemført gruppeinterviews med tillidsmænd og medlemmer. ”Da vi forventer, at Finansforbundet både fra centralt hold og lokalt vil blive mødt af arbejdsgiverkrav om mere fleksibilitet ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2020, er det vigtigt, at vi kender medlemmernes holdning til fleksibilisering”, siger Mette Bond.

Fleksibiliseringsprojektet er nedsat af Finansforbundet, men man samarbejder med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) i forhold til at involvere virksomhedsledelserne i undersøgelserne.

FA får samtidig adgang til resultaterne af forbundets medlemsundersøgelse om fleksibilisering.

Kom med dine ønsker til overenskomsten I begyndelsen af 2020 sætter Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) sig til forhandlingsbordet for at forhandle en ny overenskomst på plads, der skal afløse den eksisterende, som udløber 31. marts 2020. ”Forberedelserne til overenskomstforhandlingerne er i gang, og vi er begyndt at få krav ind fra medlemmer og tillidsvalgte om, hvad der skal med i næste overenskomst.

Vores opfordring er, at I meget gerne må komme med jeres ønsker til næste overenskomst. Aflever dem til din tillidsmand eller send dem til os i kredsbestyrelsen”, lyder opfordringen fra kredsformand Jakob Thorgaard.

Kredsbestyrelsen holder aftalekonference med tillidsmændene i april, hvorefter Kreds Vest sender sine samlede krav ind til Finansforbundets forhandlingsteam.

Forbundets hovedbestyrelse drøfter de indkomne krav efter sommerferien, og derefter debatterer kredsenes repræsentanter og forbundets formandskab de forskellige krav på en Aftalekonference i efteråret.

Den nøjagtige køreplan for overenskomstforhandlingerne aftales med Finanssektorens Arbejdsgiverforening til efteråret, men sandsynligvis vil der blive afsat et antal forhandlingsdage i perioden medio januar 2020 til primo februar 2020.

3

4

TILLIDSKRISE

Af Birgitte Aabo

Kunderne dømmer ikke os Selv om den ene skandalesag har afløst den næste i sektoren, er det ikke noget, der farver kundernes tilgang til sønderjyske Broager Sparekasse, siger privatkundedirektør Merethe Fløjstrup

Når medierne folder en skandalesag fra finansverdenen ud, ærgrer Merethe Fløjstrup sig på sektorens vegne. ”Personligt synes jeg, det er træls, at alle pengeinstitutter bliver skåret over én kam. Vi er bedre end det. Jeg har selv siddet som rådgiver i mange år, og det har altid været en af vores værdier i Broager Sparekasse at opføre os ordentligt”, siger privatkundedirektøren, der har været ansat i sektoren gennem tre årtier.

Det, der er fulgt i kølvandet på skandalerne, i form af den øgede kontrol og de skærpede krav til dokumentation, oplever hun af samme grund ikke som den helt store udfordring for rådgiverne i Broager Sparekasse. Den lille sønderjyske sparekasse tæller omkring 60 ansatte og går mod den herskende hovedtrend i sektoren, da den er i gang med at etablere en ny afdeling i Vojens. ”Fordi vi i sparekassen altid har haft fokus på at opføre os ordentligt, har vi også taget tidligt hul på at få ændringerne indført og været optaget af at efterleve reguleringerne. Derfor har vi ikke, som jeg har hørt at andre pengeinstitutter har kæmpet med, en pukkel at hente ind. Vi har holdt os løbende ajour – udvist rettidig omhu”, siger hun.

Ingen kritik af sparekassen Merethe Fløjstrup har heller ikke opfattelse af, at kunderne har rettet kritik mod Broager Sparekasse, selv om de kan være kritiske mod sektoren og de større banker. ”Måske er det, fordi vi er en lille sparekasse, men jeg tror også sagtens, kunderne kan skelne. De har ikke noget at sige de-

”Det har altid været en af vores værdier i Broager Sparekasse at opføre os ordentligt”, siger Merethe Fløjstrup.

res egen bankrådgiver og pengeinstitut på, de stiller ikke spørgsmål ved vores måde at drive forretning på”, siger hun.

Privatkundedirektøren har således heller aldrig mærket, at nogen har respekteret hendes arbejde mindre end tidligere: ”Men derfor kan kunderne godt i generelle vendinger godt være meget kritiske overfor sektoren og de sager, der har været. Folk har helt klart en holdning til det”.

Kontrol er naturligt Fordi man i Broager Sparekasse har indført den øgede kontrol hen ad vejen og lidt i etaper, har kunderne heller ikke reageret særligt på det.

”Kunderne er ikke undrende over for de øgede krav til legitimation - jeg hører ikke om, at det er noget, de stiller spørgsmål ved. Det er blevet noget naturligt og selvfølgeligt”, siger Merethe Fløjstrup.

Hun synes, at den største forandring før og efter hvidvasksager er, at rådgiverne nu konstant skal tjekke, at de er opdaterede med de nyeste reguleringer.

På den anden side synes hun egentlig ikke, det er så voldsom en omvæltning, når alt kommer til alt: ”Som jeg ser det efter tredive år i sektoren, har det altid været et krav, at man skal kunne kapere forandringer og tilegne sig nyt. Selvfølgelig betyder de stadig flere digitale muligheder, at der skal mere opmærksomhed på sikkerheden – men det digitale er jo heller ikke kommet fra en dag til den næste. Vi kan godt nå at følge med og omstille os”.

TILLIDSKRISE

Af Birgitte Aabo / Foto: Martin Dam Kristensen

Vi skal gøre tingene ordentligt Kundemedarbejder Henrik Møller får ofte en snak om hvidvask- og terrorbekæmpelse i arbejdstiden. De fleste kunder tager krav om dokumentation pænt, og han oplever ikke sektorens imagekrise på jobbet

”Hvorfor blander I jer i det?”

10.000 kr. hævet eller indsat er grænsen for, hvornår kundemedarbejder Henrik Møller skal spørge til, hvor pengene stammer fra, eller hvad de skal bruges til. Forklaringerne er mange. Måske hæves de til en skiferie, hvor udlejeren af en feriebolig skal betales kontant, eller de stammer fra salget af en brugt rendegraver. ”Jeg står meget i kassen, og ikke alle kunder er lige begejstrede for mine spørgsmål og forespørgsler om dokumentation. Mange af dem kommer med en eller anden bemærkning, og nogle bliver direkte sure”, fortæller Henrik Møller, der arbejder i Den Jyske Sparekasse i Esbjerg.

Tjek er for alle ”Når vi så snakker lidt med kunderne om baggrunden for de skærpede regler, og at det blandt andet er for at dæmme op for lyssky pengestrømme og finansiering af terrorisme, så bløder de fleste op”.

Nogle kan ikke se, hvad indsats mod terrorisme har at bestille med deres lille privatøkonomi. ”Men det kan jo sammenlignes med kontrol i lufthavnen. Der står man heller ikke og diskuterer, om man er en af dem, der skal igennem sikkerhedstjek – jeg har da i hvert fald aldrig oplevet, at

kunder efterhånden vænnet sig til kravene om skærpet dokumentation. Selv har han også vænnet sig til det – og til, at alle har en holdning til sektoren i en tid, hvor der løbende er skandalesager, som tærer på sektorens image. ”Hvis jeg er til selskab og fortæller, at jeg er ansat i Den Jyske Sparekasse, kommer der som regel reaktioner i retning af, at jeg som finansansat må vide noget om hvidvask. Alle har en mening og en kommentar til det, men jeg føler ikke, at det har forandret omverdenens syn på mig – jeg føler mig ikke set ned på”, siger Henrik Møller.

”Jeg synes, det er fair nok, at vi skal have øget opmærksomhed på dokumentation og dataunderlag”, siger Henrik Møller.

folk modsætter sig det,” konstaterer den 56-årige kundemedarbejder.

Alle har en mening om sektoren Trods bemærkningerne har de fleste

Intakt arbejdsglæde Selv om rutinerne og hverdagen i sparekassen har ændret sig meget, siden Henrik Møller indledte sit arbejdsliv i sektoren for 37 år siden, er hans arbejdsglæde intakt. ”Der er bare en anden måde at gøre tingene på i dag, og jeg synes, det er fair nok, at vi skal have øget opmærksomhed på dokumentation og dataunderlag. Vi skal gøre tingene ordentligt”.

At nogle få kunder bliver indignerede og vrede i den proces, lader han sig ikke gå på af: ”Det påvirker ikke min arbejdsglæde, det er det ikke værd. Det er en del af vores hverdag i sparekassen, og det lever jeg fint med. Jeg synes faktisk overhovedet ikke, det er et problem”.

5

6

VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE

Af Carsten Jørgensen / Foto: Martin Dam Kristensen

Et tilbud, der va Lars Schmidt sagde i februar farvel til Fynske Bank efter 11 år og goddag til Totalkredit, hvor han nu kan få opfyldt sit ønske om at arbejde med ejendomsvurderinger på fuld tid.

I alt virksomhedsoverdrages 85 vurderingsansvarlige fra pengeinstitutter til Totalkredit i år

Da Lars Schmidt og de tre øvrige vurderingsansvarlige i Fynske Bank i oktober sidste år blev indkaldt til et møde med bankens ledelse, anede de ikke, at de fire måneder senere ville være fortid i banken og i stedet fortsætte deres arbejde med at vurdere ejendomme som medarbejdere i Totalkredit. En kollega valgte at gå på efterløn, men de tre øvrige har siden begyndelsen af februar skiftet en fast plads i en af Fynske banks afdelinger ud med en hjemmearbejdsplads og opgaver for såvel Fynske Bank og Nykredit. ”Tilbuddet om at blive virksomhedsoverdraget var svært at sige nej til. Nu kan jeg arbejde med vurderinger på fuld tid, hvilket jeg længe har ønsket, hvor

jeg i Fynske Bank i Fredericia delte min arbejdstid mellem at være vurderingsansvarlig og privatrådgiver”, siger Lars Schmidt.

Interviewet finder sted en uges tid efter, Lars er begyndt sit job i Totalkredit.

Arbejdsdagen deles nu mellem at være på hans hjemmekontor, hos kunden og på landevejen. ”Det er en omvæltning ikke at skulle møde kl. 9 hver morgen i Fynske Banks afdeling i Fredericia og ikke at have kolleger omkring mig. Omvendt giver det mere fleksibilitet, at jeg selv kan indrette min arbejdstid, og det har jeg det fint med. I de lyse måneder kan det eksempelvis være en fordel at køre ud tidligt på dagen og kigge på ejendomme,

”Det er en omvæltning ikke at skulle møde kl. 9 hver morgen i Fynske Banks afdeling i Fredericia og ikke at have kolleger omkring mig.”

inden kunden tager på arbejde, og så holde tidlig fyraften. I forhold til kolleger må jeg det næste stykke tid klare mig med at tale i telefon og sparre med mine to kolleger fra Fynske Bank, der også er blevet virksomhedsoverdraget. Senere får jeg flere kolleger”, fortæller Lars.

Fynske Bank er det første pengeinstitut, der har virksomhedsoverdraget sine vurderingsansvarlige til Totalkredit. Den 1. september forventes 85 vurderingsansvarlige fra pengeinstitutterne i Totalkredit-samarbejdet at være på plads. Til den tid er det tanken, at Lars og de øvrige vurderingsansvarlige

VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE

ar svært at afslå Ferum eos parcium sed quat qui dolorep uditat laut ut apiet acero to min nosaperum, volorehendi doloria si voluptatus et

tidige vurderingsansvarlige i området stoppede. Sideløbende passede jeg dog også en kundeportefølje som privatrådgiver”, siger Lars, der oprindelig er uddannet elektriker.

Bankverdenen kom han først ind i som 25-årig i det daværende Bikuben, der senere blev en del af Danske Bank.

FAKTA 85 vurderingsansvarlige flytter til Totalkredit I alt virksomhedsoverdrages 85 vurderingsansvarlige fra de pengeinstitutter, der er en del af Totalkredit-samarbejdet, til Totalkredit frem mod 1. september i år. Eksempelvis flytter 12 medarbejdere fra Sydbank til Totalkredit, mens Fynske Bank udover Lars Schmidt overdrager to vurderingsansvarlige mere.

ind imellem kan bruge filialerne i pengeinstitutterne i Totalkredit-samarbejdet som kontor.

Utraditionel baggrund Lars dækker indtil videre postnumrene 7000 – 7080. Senere skal han kun dække postnummer 7000, som er Fredericia, hvor han siden 2008 har arbejdet i Fynske Bank (før 2014 Vestfyns Bank), og hvor han selv bor. ”Jeg har i lang tid haft lyst til at være vurderingsansvarlig og har også haft ønsket med til min MUS-samtale. Og det lykkedes for cirka et år siden, da den hid-

Hurtig omvæltning Virksomhedsoverdragelsen fra Fynske Bank til Totalkredit er sket hurtig, men selve overdragelsesprocessen har været velfungerende. Der har været møder med den nye ledelse, og de overdragede medarbejdere har også haft mulighed for at mødes. Lars og de øvrige vurderingsansvarlige har samme løn- og ansættelsesvilkår som i deres gamle virksomhed. ”Men vi er ikke mere sikret mod afskedigelse og nedskæringer end, man er andre steder. Antallet af vurderingsansvarlige, der er overflyttet til Totalkredit tager udgangspunkt i, at antallet af sager ligger på et middelniveau.

Hvis boligmarkedet går i stå, eller hvis der kommer en konverteringsbølge, vil vores arbejde blive påvirket, og vi vil enten risikere meget stille perioder eller stor travlhed”, fortæller Lars Schmidt, der glæder sig over den nye udfordring.

7

8

KLUMME

Af Inge Dammeyer,

Hvidvask eller kulørt hverdag?

Min søde kollega, Karin, kalder sig selv ”vaskekonen” og sad tidligere i det lille kontor, som hun døbte ”vaskeriet”. Hun er en af vores compliance medarbejdere, der dagligt arbejder med ”alarmerne” – altså de mistænkelige betalinger, som diverse algoritmer udpeger til nærmere undersøgelser, og eventuel indberetning til myndighederne.

Hun og hendes kolleger rundt omkring i både store og små pengeinstitutter har travlt – og det kommer vist bare til at være støt stigende, med den fokus, der er i medierne og hos vores politikere på emnet. Sagerne vælter jo også frem – Britta-sagen, Danske Bank i Estland, og senest Nordeas filial på Vesterport, som var meget elsket af udlændinge med trang til den danske vaskemaskine.

Så der er nok at se på – gad vide, hvor mange alarmer, der tidligere er udløst?

Eller er vi i de mindre pengeinstitutter mere kritiske end de store? Det tror og håber jeg ikke.

Næsten alle os finansansatte kender jo til hvidvask-afledte aktiviteter – certificering, formål/omfang (kend din kunde-skema) på alle både nuværende og nye kunder, hvilket forretningsomfang forventer vi, hvor meget forventes hævet / indsat i kontanter og automater?

Ved større posteringer: hvad er formålet og kan det dokumenteres? PEP-kunder, har de indflydelse på beslutningstagere, hvilke konkrete bestyrelsesposter har de, hvor får de penge fra, hvor bruger de dem?

Sikke meget arbejde som rigtig mange har, med al denne mistænksomhed, indberetningspligt med mere. Det er godt arbejde af vores kollegaer – og det er jo åbenbart nødvendigt!

Lige før jul var det tydeligt, at mange kunder lige skulle en tur i boksen og tjekke kronjuvelerne, negativerne eller hvad de nu havde liggende i bankernes kældre, hvor kundeboksene ofte er placeret. En helt almindelig bankansat har jo, som alle ved, en meget veludviklet fantasi, så man kunne jo lege med tanken om, hvad der dog gemmer sig i kældrenes dunkle mørke – og hvor meget godt, der kunne gøres for den skat, som ikke er blevet betalt af alle de spændende ting, som kundeboksene gemmer ……

Skatteministeren og erhvervsministeren mener jo, at tillid er bedre end kontrol – men det er da tankevækkende, at så få tjener penge, der skal betales skat af. I modsætning til skatteministerens grænseløse tillid til erhvervslivet og dets ind-

”Det er jo ikke de bankansatte, der har begået kriminaliteten – det er altså kunderne!” beretninger af egen fortjeneste og det meget lille behov for at kontrollere, så er behovet for at tjekke bankernes hvidvask og kontrol heraf jo en helt anden sag. Her er det en stor skandale, hvis banken ikke opdager, når nogen svindler – så er banken den helt store skurk.

Fokus er ikke på de kriminelle Det er selvfølgelig forkert, når der ikke har været foretaget den nødvendige kontrol – og sagerne er absolut ikke kønne.

Jeg blåstempler bestemt ikke disse møgsager.

Jeg synes bare, at bankernes ansatte er blevet udnævnt til de store skurke i mange af disse sager. ”Hvorfor har de ikke gjort noget,” ”vi kan ikke have tillid til dem længere”, ”de har bare gjort det for at tjene endnu flere penge”… påstandene er mange, og jeg er personligt glad for ikke at være ansat i Danske Bank og Nordea i øjeblikket.

Det er jo ikke de bankansatte, der har begået kriminaliteten – det er altså kunderne! Det undskylder ikke bankernes rolle, men fokus er forbløffende lidt rettet på de kriminelle – og på de mange kunder, som gerne gemmer lidt i boksen for at det ikke skal gå ud over pensionen eller ældrechecken – eller momsen, som ikke altid er slået helt igennem vest for Storebælt. Nogle gange bliver kikkerten sat for det blinde øje, og man skyder belejligt på de stygge banker og deres ansatte.

Håndsrækning til små pengeinstitutter Nu er alt jo ikke sort/hvidt – faktisk så kommer alle hvidvaskskandalerne jo også som en håndsrækning til mange af de mindre pengeinstitutter. For mange kunder har fået nok af storbankerne og deres møgsager. Jeg har siddet som rådgiver i et mindre pengeinstituts afdeling i København, og vi oplevede det seneste års tid, at nye kunder kom til os og gerne ville være kunder, alene fordi de ikke syntes, det var fedt at skulle hive et dankort frem, der stod Danske Bank eller Nordea på, eller at skulle forsvare i vennekredsen, at de altså stadig var kunder i en skandaleramt bank.

KLUMME

Vi tog da gladelig imod dem – i hvert fald de bedste af dem. Nogle kom altså ikke, fordi vi havde bedre priser eller større service – men blot fordi vi ikke var indblandet i møgsagerne. Og det er da skønt, at man ikke skal forsvare sin arbejdsgivers dårlige sager, og at vores bank ikke er på forsiderne med endnu en sag. For jeg tror bestemt ikke, at vores kolleger i de store banker er dårligere mennesker end os, gør deres arbejde dårligere end os, eller forsøger at undgå møgsager mindre end os – tværtimod.

Ren samvittighed Jeg tror faktisk, at de kæmper en kamp for at gøre deres arbejde ekstra godt. Vi ligger lunt i svinget, fordi vores mindre banker måske ikke har haft de store kriminelle aktørers bevågenhed (og tak for det) eller måske har været så lokale, at man kendte byens ”dem vi ikke må lege med” borgere.

Hvidvask eller kulørt hverdag – vi kender vist alle til nogle af de forklaringer, der kommer på de usædvanlige posteringer, der undersøges nærmere, som

er temmelig kulørte, og godt kan give anledning til et smil – og selvfølgelig til en indberetning til vores ”vaskekoner” rundt omkring.

Jeg går ind for ren samvittighed!

Så ja tak til mindre hvidvask, færre besøg i boksen, flere, der betaler den skat, de rettelig skal, mindre snyd og mere berettiget tillid til hinanden – det kan kun være til glæde og gavn for os alle!

9

10

EJERSKIFTE

Af Birgitte Aabo /Foto: Martin Dam Kristensen

For Pia Sørensen og Keld Hvolbøl har hverdagen ikke ændret sig voldsomt, efter at Lowell Group overtog virksomheden.

Endnu mere international Medarbejderne i inkassovirksomheden i Horsens har prøvet det før – de har igen fået ny ejer. Det udløser altid lidt bekymring blandt de ansatte, men åbner også nye muligheder

”Jeg ringer fra Lowell”.

Medarbejderne skulle lige vænne sig til at udskifte navnet og holde op med at sige ”Lindorff”, men ellers har det endnu ikke ændret det store i hverdagen at inkassovirksomheden i Horsens fik nye internationale ejere i oktober.

Dermed blev virksomheden en del af Lowell Group, der er Europas næststørste på sit felt. ”Vi skulle lige øve os på navnet og blive enige om, hvordan det skulle udtales, for der var mange varianter i spil.

Men ellers kører hverdagen, som om intet var hændt”, konstaterer Pia Sørensen, der er juridisk assistent. ”Lidt efter temperament er der selvfølgelig altid nogle, der bliver lidt bekymrede for deres job og får ondt i maven, når der kommer nye ejere. For mit eget vedkommende ser jeg mest efter de muligheder, det åbner, så jeg går positivt ind i det”.

Hvilke muligheder, det kan være, er for tidligt at afgøre, men med den nye ejer er der lagt op til øget samarbejde på tværs af afdelingerne i Norden, og Lowell har i forvejen afdelinger i hele Europa. Så måske kan det give muligheder for at prøve kræfter med et job i en afdeling i udlandet, og der bliver også nye lederuddannelser på tværs af Norden.

40 nye medarbejdere ”En del af os har deltaget i en workshop for at høre om og implementere ændringerne. Men det er meget lidt, der skal reguleres, for vi ligner grundlæggende hinanden så meget, at det ikke er nødvendigt. Så må vi jo se hen ad vejen, hvad det øgede samarbejde, der tales om, vil bringe”, siger Pia Sørensen, der føler sig sikker på, at der heller ikke på den længere bane er store ændringer undervejs. ”Der bliver ikke pludselig trukket voldsomme ændringer ned over hovedet på os”.

EJERSKIFTE

HR- og kommunikationschef Keld Hvolbøl fortæller, at Lindorff har været inde i en god udvikling op til overtagelsen: ”Vi har landet nye, store kunder og er blevet markant flere medarbejdere end tidligere. Sidste år ansatte vi 60 mennesker og blev 40 flere netto”.

Dermed er der omkring 185 ansatte i Danmark, og totalt har Lowell nu omkring 4.400 medarbejdere og kontakt til over 36 millioner forbrugere i Europa.

Den nye ejerkreds, som blandt andet tæller den engelske grundlægger og direktør, James Cornell, ønsker at udvikle virksomheden yderligere, siger Keld Hvolbøl: ”Lowell har klare forretningsmæssige forventninger om udvikling, men har ikke været i Norden tidligere. Der er derfor ikke en masse synergieffekt, som kunne koste sammenlægning af stillinger. I stedet er der ønske om at arbejde mere på tværs, bruge hinanden og opnå dybere specialisering indenfor de forskellige forretningsområder”.

selv interesseret og involveret i driften af forretningen. Han har været i Horsens flere gange og er særligt optaget af, hvordan sårbare debitorer behandles. ”Vi er jo nogle gange i kontakt med mennesker, som er sårbare, og det er vigtigt for ham, at de behandles ordentligt og med respekt. Det betyder, at vi agerer så lempeligt som muligt, når vi møder den slags debitorer”, forklarer Keld Hvolbøl.

Prøvet det før Selv om medarbejderne hos Lowell for manges vedkommende har prøvet det før – indenfor en periode på cirka ti år er der sket overtagelse fem gange – betyder det øgede samarbejde på tværs i Norden trods alt, at der fremadrettet skal større opmærksomhed på de forskelle, der også er.

Pia Sørensen nævner som eksempel, at man i Norge må trække over lønnen, hvis folk skylder: ”Det må vi ikke herhjemme, så der er trods alt nogle forskelle, som vi skal tage højde for i vores forretningsgange på tværs i Norden”.

FRA LINDORFF TIL LOWELL

Efter et længere tilløb fik Lindorff 1. oktober ny ejer i Danmark og skiftede navn til Lowell, der samtidig købte Lindorff i resten af Norden.

Det er femte gang på ti år, at den danske afdeling og dens nu omkring 140 medarbejdere får nye ejere.

Lowell Group er med overtagelsen Europas næststørste inkassovirksomhed med 4.400 medarbejdere.

Virksomheden blev grundlagt i Storbritannien i 2004 af CEO James Cornell og er siden vokset voldsomt.

I 2015 blev Lowell således lagt sammen med den tyske markedsleder, GFKL, og trådte ind på markedet i Tyskland, Østrig og Schweitz.

Sårbare debitorer Samtidig er grundlæggeren af Lowell, den nuværende direktør James Cornell,

Invester i dit fremtidige arbejdsliv!

Har du de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsliv?

Eller kan du ruste dig endnu bedre?

Kig inden for i Finanskompetencepuljen.dk, og se de mange uddannelser på akademi-, diplom-, bachelor- og masterniveau.

Uddannelserne er gratis, og der kommer løbende nye til - lige nu kan du vælge mellem flere end 330 uddannelser og kurser fx: • Digital Omstilling • Projektledelse - metoder og værktøjer • Procesfacilitering • Digital kommunikation • Compliance Se alle uddannelserne og ansøg på finanskompetencepuljen.dk

11

12

TROMPET

Af Carsten Jørgensen

Andelskasse fylder 100 år Frørup Andelskasse fejrer sin 100 års fødselsdag med tre store arrangementer for de 6.000 kunder og andelshavere de kommende måneder

Den 21. marts 1919 blev der i Frørup Mejeris lokaler afholdt stiftende generalforsamling for Frørup Sogns Andelskasse, som på stiftelsesdagen havde hele 182 medlemmer. Her 100 år efter er andelskassen vokset betydeligt. Man har omkring 6.000 kunder – heraf 3.342 andelshavere og beskæftiger 19 medarbejdere, og pr. 31 december var egenkapitalen på 217 millioner kroner.

Det går med andre ord godt for Frørup Andelskasse, og det får kunderne og lokalsamfundet i Frørup på Østfyn 5 kilometer fra Ørbæk og 10 kilometer fra Nyborg – at mærke, når 100 års jubilæet fejres. ”Vi har i halvandet års tid været i gang med at forberede jubilæet i samarbejde med vores repræsentantskab, og det bli-

ver markeret med et åbent hus for alle og to forskellige fester, hvor kunderne kan vælge imellem, så de deltager i en af dem”, fortæller Jesper Hansen, direktør i Frørup Andelskasse, På selve jubilæumsdagen den 21. marts inviteres alle til pindemadder og et glas i hovedsædet i sportsvænget i Frørup. Kunder og andelshavere kan derudover vælge enten at melde sig til en aftenfest på Hotel Nyborg Strand fredag den 12. april, hvor der bydes på middag, og hvor Stig Rossen optræder med musicalsange og Antonelli-orkestret (Kendt fra Vild med Dans på Tv2) spiller. Eller de kan tilmelde sig et mere børnevenligt arrangement på TIF-boldbanerne i Frørup lørdag den 25. maj fra kl. 14-24-.

Her vil der først være underholdning for

børn af Onkel Reje (kendt fra DR) og senere koncert med Michael Falch, Søren Sko, Hugo Helmig og Karl William. ”Vi bruger en del penge på jubilæumsarrangementerne, fordi vi gerne vil give vores kunder en god oplevelse. Og da vi er en andelskasse er det jo i virkeligheden kundernes penge, der går til festerne”, siger Jesper Hansen.

Et af de mest solide pengeinstitutter Frørup Andelskasse er et af Danmarks mest solide pengeinstitutter. De 6.000 kunder er alle hjemmehørende på Østfyn, Sydfyn og Langeland, og man har intet ønske om at brede sig til andre områder. ”Vi siger nej til folk, der ringer fra København eller Jylland og spørger om at blive kunder her. Vi holder os til vores lokalområde, og her er der masser af muligheder for at lave gode, sunde forretninger. Både med privatkunder og med mindre og mellemstore virksomheder”, siger Jesper Hansen.

I januar ansatte Frørup Andelskasse en medarbejder til at tage sig af compliance, og det er samtidig et signal om, at man ikke har noget ønske om at strække gevær over for de administrative byrder som følge af regulering, som i nogle tilfælde får mindre pengeinstitutter til at opgive deres selvstændighed. ”Det er vores klare plan og strategi, at vi vil klare os selv. Vi befinder os desuden i en stabil udvikling med stigende kundetilgang, som følge af at mange vender de store banker ryggen”, siger Jesper Hansen.

13

KORT NYT Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

Carsten Bjørnfort.

Susanne Rasmussen.

Anders Jakobsen.

BANKOAFTENER I EFTERÅRET

Tillykke til nyuddannede tillidsmænd Kreds Vest siger tillykke til Carsten Bjørnfort og Anders Jakobsen fra

Sæt allerede nu kryds i kalende-

Sparekassen Kronjylland og Susanne Rasmussen fra Lowell, der har

ren, hvis du er interesseret i at del-

gennemført Finansforbundets tillidsmandsuddannelse.

tage i Kreds Vests seks bankoaftener i november og december 2019:

Jubilarer i Kreds Vest Kreds Vest ønsker tillykke til nedenstående jubilarer, som er dem, vi kender til, der har haft jubilæum siden seneste blad. Skulle der være medlemmer, der har haft jubilæum uden at have modtaget en hilsen fra Kreds Vest, så tag fat i den lokale tillidsmand, som så kan få rettet op på fejlen.

Ketty Thorup Kurt Olesen Gitte Aggeboe Susanne L. Hansen Hanne Pedersen Tove Agnete Lindbjerg Mettesofia Esbensen Morten Larsen Dorte Berg Larsen Lisbeth S. Laursen Bo Christensen Stig Nexø Frank Müller-Bøgh Stella L. Vestergaard Rudi Sønderskov Nielsen Else Lindgaard Jørgen Lind

Inge Rahbek Jessen Gitte Stentebjerg Charlotte Christesnen Jytta Nyvang Anni Jørgensen Bente Berge Birgit Skeel Andersen Ida Rafn Tine Sondrup Andersen Helle Vadmann Kongshøj

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Vestjysk Bank Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen Kronjylland Danske Andelskassers Bank A/S Fynske Bank A/S Sparekassen Vendsyssel Nordfyns Bank Dronninglund Sparekasse Sparekassen Kronjylland Nordjyske Bank Leasing Fyn Bank A/S Fynske Bank A/S Hvidbjerg Bank Middelfart Sparekasse Sparekassen Kronjylland Sparekassen Thy Danske Andelskassers Bank A/S Totalbanken Jutlander Bank A/S Sparekassen Kronjylland Sparekassen Kronjylland Jutlander Bank A/S Sparekassen Kronjylland Sparekassen Kronjylland Jutlander Bank A/S Sparekassen Vendsyssel

40 år 25 år 25 år 40 år 25 år 40 år 25 år 25 år 40 år 25 år 25 år 25 år 25 år 25 år 25 år 25 år 25 år 25 år 25 år 25 år 40 år 40 år 40 år 40 år 40 år 25 år 25 år

15-08-2018 15-10-2018 01-11-2018 01-11-2018 01-11-2018 01-11-2018 01-11-2018 01-11-2018 06-11-2018 15-11-2018 01-12-2018 01-01-2019 01-01-2019 01-01-2019 01-01-2019 10-01-2019 17-01-2019 01-02-2019 01-02-2019 01-02-2019 15-02-2019 01-03-2019 01-03-2019 02-03-2019 03-03-2019 01-03-2019 15-03-2019

25. november:

Middelfart

26. november:

Billund

2. december:

Viborg

3. december:

Aarhus

9. december:

Herning

11. december:

Aalborg

Nærmere information om tid, sted og tilmelding følger i de kommende kredsblade og på Kredsvest.dk

KREDS VEST HOLDER TRE ÅRSMØDER Da 2019 ikke byder på kredsgeneralforsamling, er der i stedet for planlagt tre årsmøder, hvor du kan få spændende faglige oplæg fra kredsen og hyggeligt socialt samvær med dine kolleger.

Den 30. september er årsmødet i Holstebro, den 1. oktober i Horsens og den 9. oktober foregår det i Odense.

Nærmere information om tid, sted og tilmelding følger i de kommende kredsblade og på Kredsvest.dk.

14

KORT NYT

Finansforbundet holder ekstraordinært landsmøde Finansforbundet holder ekstraordinært landsmøde mandag den 8. april på Hotel Nyborg Strand. Blandt emnerne, der skal drøftes, er en fremtidig tilknytning til hovedorganisation, branding af Finansforbundet, bæredygtighed, OK-2020 samt digital transformation i Finansforbundet.

Kurser og events skal ramme plet I seneste kredsblad fra oktober 2018 efterlyste kredsbestyrelsen ideer til Foto: Martin Dam Kristensen

kurser eller events, som er relevante, og som udvikler medlemmernes kompetencer. Og det initiativ er der en god forklaring på. ”Da Finansforbundets landsmøde i 2017 vedtog at sætte kontingentet op, besluttede vi i Kreds Vest, at vores andel af kontingentstigningen frem til næste landsmøde i 2020 skulle anvendes på aktiviteter, som kan styrke medlemmernes kompetenceudvikling”, fortæller Gitte Vigsø, næstformand i Kreds Vest.

I efterlysningen i kredsbladet søgte man input fra medlemmerne til, hvad

Runder 150 år i stærk form

de og deres kolleger har behov for eller drømmer om.

1.400 mennesker, svarende til alle byens indbyggere,

stables på benene, og som medlemmerne kan få et virkeligt stort udbytte

deltog i det store festprogram, da Sparekassen for

af – gerne mere end at høre et underholdende foredrag”, siger Gitte Vigsø,

Nørre Nebel og Omegn i januar havde jubilæum. Gar-

der har modtaget syv e-mails med forslag til aktiviteter fra medlemmerne.

”Vi var i kredsbestyrelsen i tvivl om, hvad for en type arrangement, der kan

den trak op, Kirsten Siggaard sang og der var mulig-

Hun glæder sig over de indkomne forslag og vil nu sammen med ar-

hed for at komme i saunagus med rådgiverne – for

bejdsgruppen nærstudere dem, og i løbet af de næste måneder vil arbejds-

blot at nævne et par programpunkter.

gruppen komme med et udspil om, hvilke kurser eller events der skal hol-

De 150 år til trods er formen fin, sparekassen havde

des. Det samlede beløb er på 150.000 kroner, og sandsynligvis vil pengene

det bedste resultat nogensinde i 2017. Den er en af

først blive anvendt på arrangementer, der kan styrke medlemmernes kom-

landets sidste indskydersparekasser, med omkring

petencer i 2020.

50 ansatte og tre afdelinger i lokalområdet. Og sparekassen er en god arbejdsplads, siger kundemedar-

De tre vindere

bejder Frank Hansen fra filialen i Outrup:

Vinderne i konkurrencen ”Inspirér os til at ramme plet” er udtrukket. De tre

”Det arbejdsmiljø, der er i større banker og hos os,

heldige modtagere af et gavekort på 1.500 kroner og pizza til deres afde-

er som to verdener. Vi har ikke det samme pres og de

ling er:

samme fastlagte mål, der skal nås”.

Arne Pedersen, Den Jyske Sparekasse

I Magasinet Finans, der udkom 15. marts, kan du

Birgit Lykke Jakobsen, Vestjysk Bank

læse en større artikel om Sparekassen for Nørre Ne-

Lise Mathiasen, Ringkjøbing Landbobank

bel og Omegn. /BAA

/CJO

15

HAR DU LÆST DIT BLAD? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.

Spørgsmål:

For at deltage i quizzen skal du gå ind på www.kredsvest.dk og indtaste dine svar

1. Hvor mange år fyldte Sparekassen for Nørre Nebel og

senest den 23. april. Har du spørgsmål

Omegn i år?

til, hvordan du indtaster dine svar, så ring

a. 100 år

b. 125 år

evt. til Evy Grønvall, Finansforbundet, tlf.

c. 150 år

32 66 14 32 for at få hjælp.

Vi trækker lod om tre gavekort til 2. I hvilket pengeinstitut arbejder Henrik Møller?

www.gavekortet.dk

a. Broager Sparekasse

Vinderne får direkte besked og skal selv

b. Sparekassen Kronjylland

indberette gevinsten til skat.

c. Den Jyske Sparekasse Vindere af kredsbladkonkurrencen i oktober-nummeret: 3. I hvilken by holdt Sparekassen Djursland sin udvikBirgit Lykke Jakobsen, Vestjysk Bank

lingsdag? a. Ebeltoft

b. Grenaa

c. Aarhus

Gunner Schmidt, pensionist Anonymt medlem, der ikke ønsker sit navn nævnt i bladet

4. Hvor mange bankoaftener inviterer Kreds Vest til i år? a. 6

Udgiver: Kreds Vest Finansforbundet Postboks 1960 Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 66 14 06 www.kredsvest.dk

b. 8

c. 10

Redaktion: Gitte Vigsø (ansv.)

Jacob Møllgaard Mogens A. Nielsen Henriette Nissen: Kommunikation, Finansforbundet

Forsidefoto: Martin Dam Kristensen

Tryk: Skabertrang

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet

Udgives af Kreds Vest

Oplag: 8.500

16

LEDER

Shit

De seneste 10 år har godt nok været lidt af en suppedas for den finansielle sektor. Først krakkede en række markante pengeinstitutter, og så kom skandalerne ellers væltende ud: Panama Papers, udbytteskandalen, Hvidvasksagen og finanskrisens retslige efterspil. De tilbageværende lokale pengeinstitutter er sluppet ganske nådigt fra den storm, der primært har raseret på Djævleøen. Er jeg som kredsformand for samme ”uplettede” virksomheder i sektoren i øvrigt så ikke ganske Jakob Thorgaard godt tilpas? Får netop ”vores” virksomheder ikke nemmere Kredsformand ved at rekruttere medarbejdere og nye kunder på bøgerne, når de store finanssupermarkeder taber terræn?

På den korte bane kan der sagtens spores positive konsekvenser af shitstormene. Kunderne i de store pengeinstitutter rører tydeligvis på sig, og vi ser også dygtige medarbejdere, der forlader de store banker for at søge mod de mindre virksomheder. Men på den lidt længere bane er det efter min mening ikke en positiv udvikling, vi er vidne til. Tillidskrisen udfordrer også ”vores” rådgivere i Vest. Kundernes stigende skepsis rammer også os. Når det regner med Christiansborgvrede på de store virksomheder, drypper det også på os.

Politikerne har ovenpå finanskrisen aldrig tilgivet sektorens mange fejltagelser op til krisen. Glemt er politikernes egen andel af krisen, som indførelsen af de afdragsfrie lån midt i en højkonjunktur for eksempel. Sektoren er blandt andet udsat for en stigende lønsumsafgift, som forpester den langsigtede beskæftigelsessituation i sektoren.

Vi skal ikke hylde shitstormene, men tværtimod arbejde for, at sektoren bliver mere bæredygtig til gavn for medarbejdere, kunder og samfundet. De store virksomheder er så småt ved at se lyset.

I Danske Bank har man for eksempel i 2018 ansat en direktør for ”Societal impact and sustainability” og kort før Thomas Borgens afskedigelse så man ham i offentlige sammenhænge prydet med en FN Verdensmålsnål på brystkassen. Nordea kan brande sig på Nordeafonden som forventer at uddele 500 millioner i 2019 til ForeningsDanmark.

Så hvis vi vil holde fanen højt i de små og mellemstore virksomheder, kræver det et fortsat fokus på alle vores interessenter. Samfund, kunder, virksomheder og medarbejdere skal behandles ordentligt. Som Nykredits direktør Michael Rasmussen udtalte på årsmødet i FinansDanmark for nyligt: ”Etik går forud for profit”.

Jo, der er så sandelig sket noget i den finansielle sektor, måske politikerne skulle sænke hastigheden lidt på piskeriset til gavn for en sektor, der primært har til opgave at passe godt på kunderne og få samfundshjulene til at dreje rundt.

”Når det regner med Christiansborgvrede på de store virksomheder, drypper det også på os”