Finansforbundet Kreds Vest 02-2021

Juni 2021 Medlemsblad

NÆRVÆRET ER KOMMET TILBAGE Medarbejderne i Andelskassen glæder sig over at være tilbage på kontoret, selv om det også kan byde på udfordringer. ”Man har vænnet sig til roen, og pludselig er der mange forstyrrelser. Det anerkender vi meget, og er der nogle, der en gang imellem pludselig siger, at nu har de behov for at arbejde hjemme, så finder vi ud af det”, siger Pia Juncher, souschef i Andelskassen i Hobro Side 4

Sådan forbereder du dig godt til din MUS / 6

Måske er det på tide at ranke ryggen / 8

Forberedt på den digitale omstilling / 10

2

TILBAGE PÅ KONTORET

Af J o h a n n e s N ø rg å rd Fo t o : S p a re ka s s e n K ro n j y l l a n d

Vi savner hinanden på arbejdspladsen Nedlukning i over et år har haft en høj pris i forhold til faglig sparring, kollegiale klap på skulderen og følelsen af at være en del af et fællesskab, lyder det fra to medarbejdere i Sparekassen Kronjylland, der glæder sig helt vildt til et normalt arbejdsliv

Vi skal genfinde fællesskabet Til gengæld har han fuld forståelse for at det ikke kunne være anderledes, fordi meget af hans arbejde sagtens kunne klares hjemme i forhold til de faggrupper, der skulle have forretningen til at køre. Filip regner ikke med, at Sparekassen Kronjylland er tilbage på fuldt gear før efter sommerferien:

L

igesom resten af den finansielle sektor har det siden 15. marts

”Men når vi er tilbage, tror jeg, at det bliver rigtigt vigtigt at genfinde

sidste år været et meget omskifteligt år for de ansatte i Spare-

fællesskabet. Det tror jeg, alle har en rigtig stor lyst til også mere ufor-

kassen Kronjylland med hjemsendelser on and off og arbejde

melt. Vi skal have noget op og stå, og vi har jo også noget at fejre, ef-

på skift i mindre grupper. Det har været noget af en menneskelig ud-

ter vi for andet år i træk er blevet kåret som dem, der har de mest til-

fordring for kommunikationsmedarbejder Filip Buch Dahl, der nu er

fredse kunder. Jeg håber også, vi som afdeling finder på noget. Vi har

tre dage på hovedkontoret i løbet af en 14. dages periode. For eksem-

fået en ny kollega, der også skal have en chance for at lære os at kende,

pel står han for det meste eksterne og interne video og fotomateriale

så håber jeg, at vi tager en tur ud og spiser”.

med besøg ude i afdelingerne, som både har været helt umuligt, fordi

Der går også rygter om, at personaleforeningen har nogle over-

de også har været lukket ned og på grund af interne retningslinjer. Hel-

vejelser, men foreløbigt må Filip nøjes med en online fredagsbar om

digvis er Sparekassen Kronjylland hovedsponsor for kvindelandshol-

et par dage, hvor dem der vil være med får en cocktailkasse leveret.

det i håndbold, der kun var fire mål fra at komme i finalen i december, så der var nok at se til.

”Men jeg glæder mig utroligt meget til, det hele bliver normalt igen.

En stor del af mit arbejde er at møde andre mennesker, så nu træn-

”Desuden har vi arbejdet meget med en ny hjemmeside i efteråret,

ger jeg til at komme op fra kælderen på min hjemmearbejdsplads. Jeg

hvor vi var delvist lukket ned i perioder, så jeg har ikke kedet mig. Men

bruger faktisk gerne to timer hver dag på transport for at være sam-

jeg har savnet den sparring, man har når man sidder sammen for ek-

men med andre”.

sempel med SoMe. Det er en meget kreativ proces, og det er svært at have over et videomøde eller telefonen. Man mister en masse, og det

Dagens vigtigste møde ved kaffemaskinen

bliver aldrig det samme”, siger han og lægger ikke skjul på, at det også

For Andreas Holmgaard Petersen, der er en af de fem investerings-

har ramt humøret:

rådgivere, som også sidder på hovedkontoret, har situationen været

”Jeg er meget ekstrovert og får energi af at være sammen med an-

lidt anderledes. Med to små børn og et hus, der ikke var bygget

dre. Der fandt jeg ud af, hvor meget det sociale betyder, når man ikke

færdigt, fik han i starten dispensation til at sidde på arbejdspladsen i

har det. Både fagligt og socialt, hvor tingene ofte smelter sammen. For

et enmandskontor.

eksempel, når man giver hinanden et klap på skulderen”.

Det var lidt spøgelsesagtigt og meget mærkeligt at møde op til en stor tom parkeringsplads om morgenen og mennesketomme lokaler.

Men nu er han på kontoret hver anden uge, hvor de sidder to og tre sammen på skift, og en uge hjemme. ”Det har været svært at skulle udskyde de fysiske møder, hvor man bygger vigtige relationer op til kunderne, men ellers foregår meget af mit arbejde over telefon. Som investeringsrådgiver er jeg vant til en stor dynamik med kollegerne både faglig sparring, men også den løbende udveksling af børsnyheder gennem lokalet. Vi sidder også tæt på dealerne, så jeg har savnet den hurtige opdatering af bevægelserne i markedet”.

For Andreas har det imidlertid også givet en form for frihed og en anden ro, når han har siddet hjemme og arbejdet uden forstyrrelser

Andreas Holmgaard Petersen

Filip Buch Dahl

fra resten af kontoret. Nu hvor de har fået sat skærme og udstyr op

TILBAGE PÅ KONTORET

hjemme, regner han også med, at der vil komme en større fleksibilitet, så hjemmearbejde bliver muligt fremover. Men det er ikke noget, som

Andreas Holmgaard Petersen og Filip Buch Dahl savner det sociale samvær med kolleger i Sparekassen Kronjyllands hovedsæde i Randers.

han forventer at gøre fast brug af: ”For man mister helt klart det sociale. Nogle siger, at dagens vigtigste møde er det, du har ved kaffemaskinen og det kan der være no-

at den volleyball turnering, som blevet aflyst sidste år, bliver til noget.

get om. De der naturlige pauser, hvor man bliver spurgt til, hvordan

”Det er det sociale samvær med kollegerne og relationen med kun-

man har haft det i weekenden, og hvad man ellers snakker om i løbet

derne ved de fysiske møder, jeg glæder mig mest til. Det er bare ikke

af dagen”, siger han og håber også der kommer noget fredagsbar, og

det samme, når vi sidder hjemme bag hver vores skærm”.

3

4

TILBAGE PÅ KONTORET

Af J o h a n n e s N ø rg å rd / Fo t o : M a r t i n D a m K r i s t e n s e n

Nærværet er kommet tilbage Glæden over gensynet og snakken over skrivebordet er stor i Andelskassen, men tilbagevenden til arbejdspladsen giver også udfordringer, de er bevidste om.

S

ammen kan vi mere. Det står der i hvidt og grønt øverst på hjemmesiden i Andelskassen. Et slogan, der har været stærkt udfordret det seneste år. Senest har der været lukket ned si-

den før jul, folk har været sendt hjem, og hele det sidste år har afde-

”JEG HAR SAVNET SPARRING MED MIN CHEF. MEN OGSÅ FØLELSEN AF AT VÆRE EN DEL AF NOGET, FOR JEG KAN GODT LIDE AT MØDE MENNESKER” LAILA KÜHNAU, HR-PARTNER

lingerne haft lukket dørene med skilte og telefonnumre, så kunderne kunne ringe. Helt efter myndighedernes retningslinjer. ”Vi har hele tiden været tilgængelige og prøvet at fastholde, at sammen kan vi mere. Jeg synes også selv, at det er gået godt ved spisebordet rigtig længe. Men som tiden gik, opstod der en større og større metaltræthed. Jeg har savnet sparring med min chef. Men også følelsen

også er stort selvstyre ude i afdelingerne, så de må gøre, hvad der

af at være en del af noget, for jeg kan godt lide at møde mennesker. I

giver mest mening.

en HR- afdeling har det desuden stor værdi at være synlig og tage del

”Det er vigtigt at fastholde hensynet til den enkelte og personens

i snakken på gangene”, fortæller Laila Kühnau, der er partner i HR-af-

jobfunktion. Det er en stor omvæltning at komme tilbage fra den hver-

delingen på hovedkontoret i Danske Andelskasser Bank i Hammershøj.

dag, man har haft. Pludselig at finde ind i en stram rytme, hvor man på klokkeslæt står op, går i bad, kommer ud ad døren og kører afsted

Det er en stor omvæltning

ud i morgentrafikken og ikke at forglemme blive testet flere gange om

Men her i maj fik medarbejderne på hovedkontoret lov til at komme

ugen. Men også igen at vænne sig til støj og forstyrrelser på kontoret”,

tilbage. Det er stort set alle, bortset fra dem, der er utrygge ved det.

siger Laila, der også er stresscoach og derfor meget opmærksom på

De må stadig gerne blive hjemme. En fleksibel ordning, hvor der

trivsel og om ”gryden kommer til at koge over for nogen”. ”Jeg hørte et webinar, hvor Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen talte om, at vi skal lære at være sammen igen. Det er

Fakta: 3 gode råd om at vende tilbage

meget præcist ramt. Vi har en stor lyst til at være sammen igen, men vi skal også lige finde ud af det. Det er en stor læringsproces for os alle. Det vil derfor også give rigtig god mening, at vi overvejer at få lavet en trivselsundersøgelse på bagkant af Corona”.

1) Det er vigtigt, at kolleger og ledere som noget af det første i fællesskab tager en åben snak om, hvordan hver især har oplevet

Åbenhed har været vigtig for os

hjemmearbejdet, hvad har været godt og skidt.

Andelskassen i Hobro med ni medarbejderne har været rigtig hurtige. Her har alle stort set været tilbage siden 25. marts. Men under

2) Vi skal trænes op igen. Derfor er det en god ide, at man som leder

stor forsigtighed. Der bliver sprittet af og hele tiden testet, og selv i

er åben overfor en gradvis optrapning og er parat til at lave nogle

frokosten er de delt op med faste pladser ved tre borde, så dem der

aftaler i forhold til den enkeltes behov.

arbejder sammen også sidder sammen. ”Vi har været tvunget lidt af omstændighederne. Vi skulle flytte til

3) Man skal som leder også have øget fokus på trivslen og måske

nye lokaler, og så kunne vi ikke rigtig bede folk om først at komme

tage initiativ til nogle sociale aktiviteter for at ryste medarbej-

og pakke flyttekasser og bagefter sende dem hjem igen”, siger sous-

derne sammen igen. Især fordi man mange steder undervejs har

chef Pia Juncher.

fået nye medarbejdere, som ingen kender.

Kilde: Malene Friis Andersen, Trivsel- og arbejdslivsforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Læs mere på coronatrivsel.dk

Hun fortæller, at de har været godt hjulpet af, at de kender hinanden så godt, og på teams-møderne hele tiden har været gode til at spørge ind til, hvordan hinanden havde det under hjemmearbejdet. Ligesom det har været prioriteret af ledelsen, der meldte ud, at det var ok at

TILBAGE PÅ KONTORET

”Vi har en stor lyst til at være sammen igen, men vi skal også lige finde ud af det.

Det er en stor læringsproces for os alle”, siger Laila Kühnau, partner i HRafdelingen i DAB.

”Er der nogle, der en gang imellem pludselig siger, at nu har de behov for at arbejde hjemme, så finder vi ud af det”, siger Pia Juncher, souschef i Andelskassen i Hobro.

ringe til sin kollega i arbejdstiden og bare sludre.

men, få en snak over skrivebordet og se hinanden i øjnene. Det er først

”Vi har haft en stor åbenhed under hjemmearbejdet og har meget

der, man rigtig kan mærke, hvordan hinanden har det. Det gør også

fokus på trivsel, men selvfølgelig giver det også nogle udfordringer at

mig tryggere i forhold til mit personale og nemmere at gribe ind tidli-

komme tilbage. Man har vænnet sig til roen, og pludselig er der mange

gere, hvis det er nødvendigt”, siger Pia og fortæller, at over telefonen

forstyrrelser. Det anerkender vi meget, og er der nogle, der en gang

kan det godt være svært at have ordentlig føling, hvis en medarbej-

imellem pludselig siger, at nu har de behov for at arbejde hjemme, så

der med problemer slår det hen og siger, at det går ok, jeg klarer det.

finder vi ud af det”.

”Det understreger bare, hvor vigtigt det er at være fysisk sammen i et arbejdsfællesskab. Det behøver ikke være noget stort. Det kan

Vi kan ikke undvære hinanden

bare være, at man har haft en dårlig oplevelse med en kunde, hvor

Socialt har de også undervejs prøvet at have det lidt sjovt med for

man lige har brug for at få luft og udveksle nogle bemærkninger med

eksempel fredagsbar online. Men den slags er svært fra distancen

en kollega over skrivebordet. Eller helt omvendt, hvor man har fået

erkender Pia, så nu har de snakket om at holde et udendørs arran-

ros af en kunde og ting lykkes, for det er lige så vigtigt, at vi får lov at

gement, så ægtefællerne kan komme og se de nye lokaler.

dele vores succeser”.

”Derfor er det bare også så skønt igen at kunne være fysisk sam-

5

6

KARRIERE

Af Helle Sindal

SÅDAN FORBEREDER DU DIG Vejen til en udbytterig udviklingssamtale med din leder går via din egen grundige forberedelse.

Karrierekonsulent i Finansforbundet Camilla Bylling Lang har en stribe råd, som du kan tage udgangspunkt i

1

SÆT TID AF TIL FORBEREDELSE Som medarbejder kan du ikke vide, om din chef ser alt det gode, du gør i dit daglige arbejde, eller kender til dine karrieremæssige ambitioner.

Derfor er din egen forberedelse til samtalen afgørende for et godt resultat. Indstil dig på, at du har medansvar for at sætte spot på dine vigtigste resultater, styrker og ambitioner. Det gælder ikke mindst, hvis udviklingssamtalerne på din arbejdsplads mere er en løs snak end et fast koncept, der sikrer, at I kommer hele vejen rundt om.

Tip: Forberedelsen til MUS er en del af din arbejdstid, så sørg for at afsætte tid til det i din kalender i god tid.

2

KIG TILBAGE Find data, så du kan beskrive, hvordan du lever op til dine mål, udfylder dine jobfunktioner og bidrager til de forretningsmæssige resultater. Din kalender og din indbakke er oplagte steder at kigge, når du skal have overblik over, hvad du har lavet det seneste år.

Hvis du har været engageret i mange forskellige opgaver og projekter, er det en god idé at udarbejde et oversigtsskema over dem alle.

Udvælg de mest centrale og medbring en håndfuld gode, konkrete succeshistorier sammen med eksempler på positiv feedback fra nogen, du har arbejdet med.

Tip: Find inspiration på Finansforbundet.dk. Øvelserne ’Mine succeshistorier’ og ’Mine styrker’ tager hver cirka 30 minutter at gennemføre. Med dem er du godt i gang med at indsamle relevant data til din MUS.

3

TJEK DIN TRIVSEL Udover at stille skarpt på de opgaver, du har løst med succes, er det vigtig, at du betragter dine arbejdsopgaver med fokus på din motivation. Hvis du motiveres af det, du laver, er der større sandsynlighed for, at du trives i arbejdet. Vi har forskellige præferencer for, hvilke typer arbejdsopgaver, vi finder glæde i at engagere os i. Så hvad skal der til, for at du går glad på arbejde? Forbered dig, så du kan give din leder et klart billede af, hvor du finder størst motivation og engagement i dine arbejdsopgaver.

Men også hvis der er opgaver, der dræner dig for energi og motivation.

Især hvis du har mange af dem.

Tip: På Finansforbundet.dk kan du finde det digitale refleksionsværktøj ’Tjek din arbejdsglæde’. Med det kan du på 10 minutter lave en måling af din opgaveglæde, som du kan tage udgangspunkt i under samtalen med din leder.

KARRIERE

GODT TIL DIN MUS 4

SE FREM Den gode MUS rummer både et bagudrettet og et fremadrettet fokus, som skal være med til at sikre, at du udvikler dig i den rigtige retning og styrker virksomheden. Så overvej, i hvilken retning du gerne vil udvikle dig. Er der f.eks. noget i dit nuværende job, som du vil være bedre til, eller nye opgaver og projekter, som du ønsker at engagere dig i? Er der andre roller eller karriereveje i organisationen, som kunne være noget for dig?

De fleste udviklingsscenarier indebærer, at du skal lære nyt og tilegne dig nye kompetencer. Måske drømmer du om et bestemt kursus, men indled med at formulere en overordnet retning, som du gerne vil have, at dit arbejde skal gå i.

Hæv dig op i helikopterperspektiv og tænk over, hvilken værdi din udvikling giver virksomheden og ikke kun dig selv.

5

FÅ SPARRING PÅ DIN KARRIERE En uvildig karrieresparring med en af Finansforbundets karrierekonsulenter kan også være en god forberedelse til udviklingssamtalen med din leder.

Tilbuddet er gratis for medlemmer og kan bookes på Finansforbundet. dk. Karrieresamtalen kan forgå i telefonen eller på Teams. Inden samtalen skal du udfylde et forberedelsesskema, hvor du fortæller, hvad du ønsker sparringen skal handle om. Det kan for eksempel være dine aktuelle arbejdsopgaver, karriereønsker eller trivsel på arbejdspladsen. Du kan også få rådgivning om, hvordan du kan håndtere udviklingssamtalen, hvis du ikke har tillid til din leder eller har et anstrengt forhold til chefen.

6

Medbring gerne information om et par konkrete kurser til udviklingssamtalen. Du kan evt. sende materialet til din leder i forvejen.

Du kan f.eks. gøre opmærksom på kurser, som du har mulighed for at deltage i via Finanskompetencepuljen. Det koster ikke ekstra for virksomheden, så lederen skal primært sørge for, at der er tid til det.

MUS ER NORMALT IKKE EN LØNFORHANDLING Din udviklingssamtale skal helst ikke bruges til at tale om løn. Din MUS handler om dig og din udvikling og er en unik mulighed for at få faglig og personlig feedback. Kroner og ører begrænser dialogen og kan gøre den mindre åben og ærlig. Emnet kan få ledere til at lukke i, fordi de ikke har mulighed for at give pengene.

Tip: Finansforbundets digitale karriereværktøj ’Kend dine kompetencer’ kan hjælpe dig med at sætte ord på dine arbejdsopgaver og dit selvoplevede kompetenceniveau.

Ovenstående er en anbefaling.

Nogle steder er løndialogen inkluderet i udviklingssamtalen, fordi både ledelse og medarbejdere synes, at det fungerer godt på den måde.

7

FOKUSER PÅ UDVIKLING Der kan dukke mange andre emner op, når du forbereder dig til udviklingssamtalen med din leder.

Fokuser på, at samtalen skal handle om din udvikling. Hvis der er andet, som trænger sig på, kan du bede om et møde om det.

8

HUSK DINE NOTER Grundig forberedelse kan ikke forhindre, at du glemmer nogle pointer under samtalen med din leder. Så husk at medbringe dine noter og tjek dem gerne undervejs i samtalen!

7

8

KLUMME

A f G i t t e V i g s ø , n æ s t f o r m a n d / Te g n i n g : L a r s A n d e r s e n

MÅSKE ER DET PÅ TID M

åske er jeg den eneste, der efterhånden er ved at få kvalme, hver gang jeg hører ordet samfundssind, men jeg tror det ikke. Samfundssind blev årets ord i 2020, og der er faktisk

tale om et gammelt og velkendt ord, som i den grad fik sin renæssance, da statsministeren lukkede landet ned den 11. marts 2020. Mette Frederiksen sagde, da hun lukkede Danmark ned, at ”Vi får brug for samfundssind. Vi får brug for hjælpsomhed”, hvorefter hun takkede borgerne, virksomhederne og alle andre, der havde vist, at det var det vi havde i Danmark, altså samfundssind.

Statsministerens brug af ordet samfundssind i marts 2020 var altså positivt, og hun takkede alle for at have udvist det. Siden da er det imidlertid et begreb, som i den grad er blevet brugt og ikke mindst misbrugt, til at udskamme dem, som efter andres opfattelse ikke udviser det. Samfundssind er således blevet alle mands eje, og alle har frit slag i forhold til at definere, hvad samfundssind betyder og indebærer for netop dem, uanset om det er statsministeren, dronningen, en virksomhedsleder eller en af de selvbestaltede Corona-politibetjente.

Ordet samfundssind er, ifølge Videnskab.dk, et ord, som ikke betyder noget konkret, men som alligevel kan betyde så meget. Ordet former vores virkelighed uden rigtigt at betyde noget. Dansk Sprognævn definerer samfundssind som ”det at sætte hensynet til samfundet højere end egne interesser”.

Med den definition bliver det svært at argumentere mod diverse

dem, der tilsyneladende ikke har det og opfører sig egoistiske eller uansvarlige. Samfundssind bliver på den måde, noget der splitter os

Corona-restriktioner, samfundskrav med videre uden at blive skudt i

i stedet for at samle os, som der ellers var udgangspunktet i foråret

skoene, at man en egoistisk og uansvarlig, for samfundets interesser

sidste år. Samfundssind er ikke længere noget positivt for alle.

må altid veje højere end den enkeltes. Men hvem har ret til at definere,

Også i den finansielle sektor mærker vi, hvordan et ord som sam-

hvad der i sidste ende ultimativt er i samfundets interesse, og hvem

fundssind kan være med til at skabe et negativt billede af en hel bran-

har dermed ret til at definere, hvad der er samfundssind?

che, når det bliver brugt som en del af en politisk dagsorden, for at udskamme sektoren og fremme regeringens dagsordener på andre

Ordet samfundssind udskammer en hel sektor Man kan vel med rette sige, at ordet samfundssind har spillet en

områder.

Man må give vores regering, at de er lykkedes ret godt med deres

afgørende politisk rolle det seneste år, og det er ikke mindst blevet

taktik, for i dag er der ikke mange, hverken politikere eller andre me-

brugt til, at skille alle dem, der har og udviser samfundssind, fra

ningsdannere, der tør tale bankernes og den finansielle sektors sag. Det

KLUMME

DE AT RANKE RYGGEN ved lov. Man kunne faktisk fristes til at tro, at ministeren ikke ønsker, at bankerne skal tjene penge.

Men efter erhvervsministerens trussel om at gribe ind overfor bankernes mulighed for at opkræve negative renter er der sket noget nyt i debatten. For første gang i mange år er der flere eksperter, organisationer og sågar politikere, der har bakket op om bankernes ret til at drive virksomhed på samme vilkår som virksomheder i andre sektorer.

Det har ellers været et sjældent syn de sidste par år, hvor bankerne har været politikkernes fortrukne prygelknabe, som har fået nedkaldt enhver tænkelig straf over sig, senest med beslutningen om at bankerne skal finansiere den såkaldte Arne-skat. Enhver, som har formastet sig til, at tage sektoren i forsvar er hurtigt blevet tavs igen, for ingen ønsker at blive slået i hartkorn med den finansielle sektor.

Vi skal melde os ind i samfundsdebatten Som ansat i den finansielle sektor begynder det at blive trættende konstant at skulle forklare og forsvare, at det er der, man arbejder.

Mange ansatte skammer sig eller orker bare ikke at sige, hvor de er ansat, fordi de ved, at det kan medføre en større diskussion om alt fra hvidvask til negative renter. Og hvem synes det er særlig hyggeligt at skulle stå til ansvar for sin arbejdsgivers håndtering af så store er lykkes at udstille bankerne som skruppelløse kapitalister, som lever

og vigtige emner til en familiefest?

højt på at malke kunderne for hver en krone, og som ikke er villige til

Men måske er det på tide, at vi som medarbejdere i den finansielle

at bidrage til samfundet. Den finansielle sektor har, ifølge politikerne,

sektor ranker ryggen, og med stolthed fortæller hvor vi arbejder og

ikke opfyldt deres del af den også meget omtalte samfundskontrakt.

hvorfor. For de finansielle institutter løfter store og samfundsvigtige opgaver og bidrager i høj grad til de lokalsamfund de er en del af.

Sjælden opbakning til bankerne

Min opfordring til alle mine kolleger er, at vi melder os ind i sam-

Hele debatten om bankernes samfundssind kulminerede, da

fundsdebatten, for sammen har vi en stor stemme, og hvis vi er mange

erhvervsministeren for nogle uger siden gik ud og kritiserede

nok, der siger det i alle de fora, vi kommer, så tror jeg på, at vi kan

bankerne for at have den frækhed, at forsøge at vippe de omkost-

trænge igennem til alle dem, der tror, at vi bare er banditter i habitter.

ninger, som kundernes voksende indlån medfører, over på netop

For det er vi ikke, vi er helt almindelige mennesker, der hver eneste

kunderne. Den praksis vil ministeren straks have stoppet, og hvis

dag går på arbejde med det formål at gøre en forskel for vores kun-

ikke bankerne gør det frivilligt, er ministeren klar til at stoppe det

der og for samfundet. Se det er samfundssind i min optik.

9

10

KOMPETENCEUDVIKLING

Af C a r s t e n J ø rg e n s e n / Fo t o : M a r t i n D a m K r i s t e n s e n

Lise Bobach har udviklet sine kompetencer, så hun nu kan varetage flere opgaver i banken.

Forberedt på den digitale omstilling Lise Bobach fra Jutlander Bank er glad for, at hun via Finanskompetencepuljen tog et kursus om de digitale forandringer i sektoren. Det gav hende viden til at håndtere de forandringer, der kan ramme hendes nuværende job som boligsupporter

S

”Efter kurset tog jeg fat i min leder og HR for at melde mig til at være brobygger til vores it-folk, så jeg er den person, der forklarer dem om de bankmæssige emner, de skal tage højde for i udviklingen af it. Siden hen har jeg også fået en rolle som koordinator for bankens fællesproduktion, som er en gruppe på tværs af bankens afdelinger”, siger Lise Bobach.

iden 2016 har Lise Bobach været ansat som boligsupporter

Hun er bevidst om, at nogle backoffice-opgaver vil blive automati-

i Backoffice Privat i Jutlander Banks afdeling i Hobro. Det er

seret, og at det derfor gælder om at udvikle sine kompetencer, så man

et job, hun er glad for, men hun er også klar over, at den sti-

fortsat kan være en attraktiv medarbejder i fremtiden.

gende digitalisering i fremtiden kan overflødiggøre flere af hendes nuværende arbejdsopgaver. ”For at forberede mig på de digitale forandringer søgte jeg for et

”Jeg vil stadig gerne være boligsupporter, men jeg ser også mig selv som en del af et team, der skal se på, hvordan sagsgangene i banken kan effektiviseres og optimeres”, forklarer Lise Bobach.

par år siden Finanskompetencepuljen om at komme med på kur-

Kurset fandt hun på Finanskompetencepuljens hjemmeside, som

set ”Få styr på den digitale omstilling”, som Finanssektorens Uddan-

hun opsøgte, da hun var bevidst om, at hun burde udvikle sine kom-

nelsescenter i Skanderborg arrangerer. Det var et rigtig godt kursus,

petencer i forhold til fremtiden.

som satte skub i mange ting i mit arbejdsliv”, fortæller Lise Bobach.

Kurset, der er gratis, bestod af en hel dags undervisning på uddannelsescenteret, efter deltagerne forinden havde forberedt sig cirka en dag på at læse materiale og se videoer om machine learning, fintech

Du kan læse mere om puljen og de kurser der udbydes på Finans-

og andre nye tiltag i sektoren.

kompetencepuljen.dk

KOMPETENCEUDVIKLING

Af Birgitte Aabo

FLERE ØNSKER AT UDVIKLE DERES KOMPETENCER Coronakrisen har givet markant flere ansøgere til Finanskompetencepuljens individuelle kurser

F

or andet år i træk måtte Finanskompetencepuljen i 2020

siske kurser, men fremtiden vil givetvis byde på en hybrid mellem

trække på tidligere års ubrugte midler for at dække over sti-

de to undervisningsformer”.

gende efterspørgsel på ikke mindst individuelle kurser. Pul-

jen blev etableret som et led i overenskomstforhandlingerne mellem

Læs mere om kurserne og find et, du har lyst til at tage på

Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening i 2014 og

Finanskompetencepuljen.dk

yder støtte til en lang række enkeltfag og kurser, der er relevante for den finansielle sektor.

Når det især er de individuelle kurser, der efterspørges, skyldes det til dels, at de store fysiske kurser har måttet aflyses. Det er der blevet kompenseret for med omlægning til virtuelle kurser og en bredere vifte af individuelle tilbud, som der har været run på.

Nomi Montserrat Junnaasborg, projektleder for Finanskompetencepuljen, fortæller, at paletten af søgte kurser er meget bred: ”Vi har oplevet, at både medarbejdere og virksomheders opmærksomhed på, at kompetenceudvikling er vigtigt, er fastholdt under Covid-19. Måske også til dels, fordi krisen har sat særlige krav til omstillingsparathed og dermed måske nye kompetencebehov”.

De nye læringsmønstre, hvor det meste er foregået virtuelt, vil også få indflydelse på tilbuddene fremadrettet, siger hun: ”Fremover vil vi bevare fokus på fordelene ved virtuelle kurser.

Vi har set, at mange er glade for dem - det kan fx være, fordi man bor i en anden landsdel end kurset tilbydes. De skal ikke erstatte fy-

Fakta: Tal om Finanskompetencepuljen • Individuelle ansøgninger er fra 2019 til 2020 er steget med i alt 27 % i Finanskompetencepuljen.

• I 2020 var de tre mest ansøgte kurser: - SAFe Product Owner/Product Manager (7,6%) - Pension (5,1 %) - SAFe Scrum Master (3,9 %) • I 2020 er der en ensartet fordeling mellem mænd og kvinder blandt ansøgerne i Finanskompetencepuljen - mænd (50 %) og kvinder (50%).

• Ansøgerne er oftest i aldersgruppen 30-39 år, men der ses en lille stigning på 4 % af ansøgere mellem 20-29 år.

• Størstedelen af ansøgerne har en bacheloruddannelse, som den højest gennemførte uddannelse.

11

12

KARRIERE

Af Carsten Jørgensen

Hjælp til at komme videre i arbejdslivet A-kassen er klar med rådgivning og sparring, uanset om du lige er blevet opsagt, om du har været ledig i et stykke tid, eller om du sidder i et job, som du ikke er helt tilfreds med. ”Vi er ikke væsentligt anderledes end Finansforbundets karrierekonsulenter, men måske fokuserer vi lidt mere bredt på arbejdsmarkedet”, siger Martin Nielsen, job- og karrierecoach i Finansforbundets A-kasse - en del af FTFa

M

ange tror, at a-kassen er noget man først får brug for, når man skal melde sig ledig og have dagpenge. Som medlem af Finansforbundets A-kasse - en del af FTFa, kan du have

” MANGE FINANSANSATTE HAR LANGE OPSIGELSESPERIODER, OG NOGLE TÆNKER, AT DE IKKE BEHØVES AT FORETAGE SIG NOGET DET FØRSTE STYKKE TID, FORDI DE JO FÅR LØN UNDER FRATRÆDELSEN. MEN VI MENER, DET ER VIGTIGT AT DE UDNYTTER DEN TID, DE ER I OPSIGELSESPERIODEN TIL AT FÅ SPARRING AF OS”

stor nytte af at tale med en af a-kassens konsulenter, mens du er i job og især hvis, du lige er blevet sagt op. ”Vi vil gerne have kontakt til opsagte hurtigst muligt. Mange finansansatte har lange opsigelsesperioder, og nogle tænker, at de ikke behøves at foretage sig noget det første stykke tid, fordi de jo får løn under fratrædelsen. Men vi mener, det er vigtigt, at de udnytter den tid, de er i opsigelsesperioden til at få sparring af os i forhold til, hvad de gerne vil arbejde med, når opsigelsesperioden udløber”, siger Martin Nielsen, job og karrierecoach i FTFa i Odense.

Alle medlemmer af a-kassen kan booke et møde med Martin Nielsen eller en af hans kolleger på FTFa.dk, og er man lige blev opsagt, er der en særlig knap på hjemmesiden, som betyder, at man bliver ringet op af FTFa inden for en hverdag.

Hvordan kommer jeg i job igen?

Det seneste års tid har corona-situationen betydet, at alle møder mellem jobkonsulenterne og medlemmerne er holdt virtuelt eller telefonisk, men snart vil det igen blive muligt at mødes fysisk med

Ledigheden steg under Coronakrisen

a-kassen.

Corona-krisen fik ledigheden blandt medlemmerne i FTFa til at

”Den første samtale vil handle om at få identificeret, hvad medlem-

stige. Fra april 2019 til april 2021 steg ledigheden fra 4,2 til 5,8 pro-

met kunne tænke sig. Måske tager vi hul på at tale kompetencer. Eller

cent.

vi taler om, hvad den gode arbejdsdag er for medlemmet og hvilke

Finansforbundets medlemmer har en lavere ledighed end gennem-

opgaver, vedkommende kan lide at have”, fortæller Martin Nielsen.

snittet i FTFa, der jo er en tværfaglig a-kasse for 58 faglige organisa-

”En klassisk kommentar fra mange opsagte finansfolk er: ’Hvad skal

tioner. Under coronakrisen er ledigheden for forbundets medlemmer

jeg læse for at komme i job igen?’ Men det er ikke nødvendigvis kom-

steget fra 2,1 til 2,9 procent. Efter en periode med stigende ledighed,

petenceudvikling, der skal til, for at komme i betragtning til et nyt job.

er ledigheden nu begyndt at falde.

KARRIERE

”Mange opsagte finansansatte søger mod job inden for administrativ sagsbehandling og kundeservice”, siger Martin Nielsen.

Arbejdsgiverne er interesseret i din personlighed og din erfaring men

nansvirksomheder, og i de tilfælde er Martin Nielsen og hans kolleger

selvfølgelig også dine kvalifikationer”, tilføjer job- og karrierecoachen.

tilknyttet medlemmet i et længere forløb.

Job uden for sektoren

Indfrielsen af en ungdomsdrøm

Martin Nielsen, der har været i FTFa siden 2007, oplever, at en del

Job- og karrierecoachen taler også med finansansatte, der fortsat

opsagte finansansatte får job uden for sektoren.

har deres job, men som ikke trives i det.

”Mange søger mod job inden for administrativ sagsbehandling og

”Måske har man siddet for længe med det samme og har ikke den

kundeservice. Eksempelvis har mange fået job i Skattestyrelsens nye

samme motivation som tidligere, eller der er noget andet, der knir-

enheder, der er placeret rundt omkring i landet. Men selv om der er

ker. Jeg kan mærke, at de sætter pris på at tale med en uvildig rådgi-

forsvundet mange job i finanssektoren, er der også stadig ledige job,

ver og få sat nogle ord på det i deres arbejdsliv, der ikke fungerer”,

som opsagte finansansatte får. Eksempelvis har Middelfart Sparekasse

fortæller Martin Nielsen.

og Spar Nord henvendt sig til os, fordi de har været på udkig efter medarbejdere”, forklarer han.

”Nogle gange kommer det frem, at personen har haft en ungdomsdrøm om at blive noget andet, end det de arbejder med nu. Det kan

FTFa’s job- og karrierecoaches taler som regel med medlemmet en

være, at personen ønsker at læse til pædagog eller søge ind i et andet

eller to gange, hvor medlemmet ind imellem sender deres materiale –

blødt fag, og så taler vi om, hvordan det kan lade sig gøre. I finanssek-

CV og et eksempel på en jobansøgning – til coachen, som så kan give

toren er mange begyndt at arbejde tidligt og har derfor måske SU-

noget feedback og råd til, hvordan det kan forbedres.

klip tilbage, selvom de er fyldt 30 år”, fortsætter han.

”Nogle finder tryghed i at tale med os flere gange, hvilket også er helt i orden. Forleden talte jeg med et medlem, som til at starte med sagde,

Finansforbundet tilbyder også karrieresamtaler til medlemmerne, som på mange måder minder om den service FTFa tilbyder.

at hun egentlig ikke rigtig havde noget at tale om. Men vi talte en hel

”Vi er ikke væsentligt anderledes end Finansforbundets karriere-

time, hvor vi kom godt rundt om hendes situation”, siger Martin Nielsen.

konsulenter, men måske fokuserer vi lidt mere bredt på arbejdsmar-

FTFa kører også outplacementforløb i samarbejde med nogle fi-

kedet”, siger Martin Nielsen.

13

14

KORT NYT MEDDELELSER FRA KREDSEN OG FORBUNDET | LÆSERBREVE | NYHEDER | ETC

Jubilarer Finansforbundet Kreds Vest ønsker tillykke til nedenstående jubilarer, som er dem, vi kender til, der har haft jubilæum siden sidste blad.

Maria Khawand Nehme.

Nyuddannet tillidsrepræsentant

Lars Brammer Hansen

Bankdata

40 år

Bjarne Cæsar Nielsen

Vestjysk Bank

40 år

1. august 1. april

Tina Nyrup Nielsen

Vestjysk Bank

25 år

1. april

Anette F. Overgaard

Vestjysk Bank

25 år

1. maj

Peter Hoe Bøhme

Bankdata

25 år

1. maj

Charlotte Jacobsen

Middelfart Sparekasse

25 år

1. maj

Lars Nordby Kamstrup

Bankdata

25 år

1. maj

Karl Krogh Simonsen

Sparekassen Balling

25 år

1. maj

Per Henrik Iversen

Bankdata

25 år

1. maj

Kari Albrektsen Jensen

Jutlander Bank

25 år

20. maj

Pia Bach Jensby

Vestjysk Bank

25 år

1. juni

Brita Bank Jensen

Vestjysk Bank

25 år

1. juni

Ole Rasmussen

Vestjysk Bank

25 år

1. juni

Ole Knudsen

Vestjysk Bank

25 år

1. juni

Lars Bjarne Danmark

Danske Andelskasses Bank

50 år

15. juni

Henrik Østergaard

Ringkjøbing Landbobank

40 år

22. juni

Conny Nielsen

Ringkjøbing Landbobank

40 år

1. juli

Jens Lyngbøl

Ringkjøbing Landbobank

40 år

1. juli

Kirsten larsen

Ringkjøbing Landbobank

40 år

1. juli

Lisbeth Thuren Andersen

Ringkjøbing Landbobank

40 år

1. juli

Per Lehm

Ringkjøbing Landbobank

40 år

1. juli

Finansforbundet Kreds Vest siger tillykke til Maria Khawand Nehme fra Vestjysk Bank, der har afsluttet uddannelsen til tillidsrepræsentant.

Den digitale verden I Finansforbundet Kreds Vest vil vi gerne være sikre på, at vi når ud til alle vores dejlige medlemmer, når vi sender informationer ud, og derfor skal der lyde en opfordring til, at I opdaterer jeres oplysninger via Finansforbundets hjemmeside, og det gør du således: Gå på Finansforbundets hjemmeside www.finansforbundet.dk vælg punktet i venstre side ”Menu”, hvorefter du i højre side finder en kasse med teksten ”Mit Forbund”.

Der logger du ind, hvorefter du kan rette dine oplysninger.

15

HAR DU LÆST DIT BLAD? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.

SPØRGSMÅL 1. H vad er Laila Kühnau beskæftiget med i Danske Andelskassers Bank? a. Kommunikation b. Økonomi c. HR 2. H vor ofte arbejder Andreas Holmgaard Petersen fra Sparekassen Kronjylland hjemme i læsende stund? a. Hver dag b. Ingen dage c. Hver anden uge 3. H vor i landet arbejder FTFa’s job og karrierecoach Martin Nielsen? a. Odense b. Aarhus c. Aalborg 4. H vor meget steg de individuelle ansøgninger til Finanskompetencepuljen fra 2019 til 2020? a. 25 procent b. 27 procent c. 29 procent

For at deltage i quizzen skal du gå ind på www.kredsvest.dk og indtaste dine svar senest den 15. juli 2021. Har du spørgsmål til, hvordan du indtaster dine svar, så ring evt. til Evy Grønvall, Finansforbundet, tlf. 32 66 14 32 for at få hjælp.

Vi trækker lod om tre gavekort til www.gavekortet.dk Vinderne får direkte besked og skal selv indberette gevinsten til skat.

Vær opmærksom på, at du ved deltagelse giver samtykke til at dit navn og virksomhed bliver offentliggjort i næste nummer af kredsens blad.

Vindere af kredsbladkonkurrencen i marts-nummeret: Pia Jensby, Vestjysk Bank Mette Schulz, Kreditbanken A/S Elly Hilligsøe, pensionist Vi ønsker alle vinderne tillykke med gevinsten.

Udgiver: Finansforbundet Kreds Vest Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 66 14 32 www.kredsvest.dk Redaktion: Gitte Vigsø (ansv.)

Jacob Møllgaard Mogens A. Nielsen Kommunikation, Finansforbundet Forsidefoto: Martin Dam Kristensen Design: Finansforbundet Oplag: 8.500 Udgives af Finansforbundet Kreds Vest - en finanskreds Tryk: Skabertrang

LEDER

Velkommen tilbage fra kælderen kære kollega Jakob Thorgaard, formand

Med genåbning af samfundet vender tingene så småt tilbage til normalen på de mange virksomheder, der hører under Kreds Vest.

hvor produktive medarbejderne er, når de får mere fleksible rammer.

Mit arbejdsliv har siden jeg blev kredsformand tilbage i 2013 væ-

Der har ganske vist været stor forskel på, hvor meget Corona har

ret kendetegnet af mange møder, mange forskellige steder i Danmark.

påvirket de enkelte arbejdspladser, men langt de fleste har oplevet

Det er et stort privilegium at få lov til at møde så mange spændende

hjemmearbejdet i mindre eller større grad. På den måde har det

mennesker og drøfte så mange forskelligartede temaer. Helt så inte-

seneste års tid været ét stort eksperiment. For hvordan trives du og

ressant er samme øvelse ikke hjemmefra, kan jeg afsløre. Et Teams-

dine kolleger hjemmefra, i en aflåst filial eller på et tomt storrums-

møde er bare noget andet. Det er meget effektivt, men langt mindre

kontor?

udviklende og befordrende for den

Nedlukningen af Danmark har

gode dialog. På den anden side be-

for mit vedkommende primært væ-

tød den arbejdsform et større nær-

ret en træls oplevelse. Jeg har som

vær med mine to hjemmeskolede

mandagsvirolog især været udfordret af myndighedernes skiftende og af og til modsatrettede retningslinjer. Særligt billederne af propfyldte Bilka-butikker og tomme butiksstrøg har sat mit socialt udhungrede legeme i alarmtilstand.

”TÆNK AT SEKTORENS LEDELSER HAR INDSET, HVOR PRODUKTIVE MEDARBEJDERNE ER, NÅR DE FÅR MERE FLEKSIBLE RAMMER”

børn. Særligt den mindste var god til at komme med afbrydelser i de ellers trivielle dage foran computeren.

Jeg har min gang på et hovedsæde i Randers. Der har faktisk hersket en nærmest intim stemning på en arbejdsplads, der normalt rummer

Højdepunktet på min vredeskurve

mere end 100 kolleger, men som af

var den meget sene nedlukning i de-

coronamæssige årsager kørte ned

cember, som reelt afstedkom et ned-

på en fysisk tilstedeværelse af 10-

lukket Danmark i månedsvis. Men

20 medarbejdere.

jeg må alligevel kapitulere over den

Jeg glæder mig over genåbnin-

overordnede succes, Danmarks kamp mod Corona har budt på. Tænk

gen af Kongeriget, trængslen på E45 og den fyldte parkeringsplads

at vi grundet den aktuelle tilstand på smittekurverne kan beslutte ikke

i Randers, de genåbnede kantiner og de fysiske møder på kryds og

at udrulle to globalt anerkendte vacciner grundet en MEGET margi-

tværs i medlemmernes tjeneste. Jeg vil også gerne ønske god som-

nal risiko. Tænk at dansk økonomi med et lille træk på den jyske høj-

mer til dig og dine kolleger. I har været savnet, og jeg håber vi mødes

deryg kan understøtte så mange virksomheder, som det har været til-

til de aktiviteter, Kredsen har på tegnebrættet i efteråret når de sidste

fældet under nedlukningerne. Tænk at sektorens ledelser har indset,

danskere har fået deres eftertragtede skud i overarmen.