Medlemsblad for Kreds Nordea nr. 1/2013

b e r e t n i n g f o r K r e d s N o r d e a / E n v i r k s o m h e d s k r e d s i F i n a n s f o r bu n d e t / f e b rua r

2013

Beretning for året der gik: Fleksibel arbejdstid skaber glæde/6 Hvilken retning vælger du?/8 Kom til generalforsamling/9 Nyt fokus på arbejdsmiljøet/16 Her flyttes opgaverne hen/18 Privatrådgivere er presset/22

beretning

ÅRET, DER GIK Kreds Nordeas formand og næstformand gør status over et begivenhedsrigt 2012 Af formand Majbritt Garbul Tobberup og næst formand Ole Lund Jensen

2012 blev et år med mange udfordringer, som ventet. Det er nye tider hele vejen rundt, og både på hovedkontorer og i filialnettet har vi gennem 2012 måttet indstille os på at arbejde endnu mere effektivt. Kreds Nordeas årsberetning, som du sidder med her, giver også netop det billede af året, der gik.

New Normal Vi har løbende fulgt op på New Normal og de efterdønninger, som hele processen har skabt i banken. Effektivisering er vigtig for banken, men for os handler det først og fremmest om konsekven-

ser for medlemmerne. Vi arbejder for, at processen kører på en ordentlig måde – også fremover – og vi har et tæt samarbejde med vores nordiske kollegaer, hvor vi fortsat koordinerer omkring New Normal og de målsætninger, der er sat fra bankens side.

Det er lykkedes HR at skaffe 300 medarbejdere på nordisk plan nye job inden for murene via ”jobmatching”. Det er naturligvis positivt.

It-udfordringer It-udfordringer har fyldt meget, og der er stadig mange af dem – til stor frustration for medarbejderne overalt i banken. Vi har interviewet Thorsten Hagen Jørgensen både før og efter sommerferien for at følge op på tingenes tilstand. Han forsikrede os – ved begge lejligheder – om, at vores kollegaer i IT gør alt, hvad de kan, for at få systemerne til at fungere optimalt. Det er vi ikke i tvivl om, men de nødvendige ressourcer skal også være til stede. I den forbindelse vil vi gerne takke alle jer, der har indsendt mails til os om lokale it-udfordringer.

Overenskomst I 2012 indgik Finansforbundet og FA ny overenskomst med et beskedent resultat, der ikke efterlod puljer til lokale forhandlinger i forbindelse med Virksomhedsoverenskomsten. På trods af det lykkedes det Kreds Nordea at forhandle et resultat hjem med HR. Den løsning, vi i fællesskab kom frem til, skabte en beskeden lønpulje på 10 millioner kroner til individuelle lønstigninger i 2012. Beløbet er ikke prangende i en bank med så mange medarbejdere, men i lyset af omstændighederne må det alligevel betegnes som et acceptabelt resultat.

Sektorens image Sektorens image er fortsat udfordret. Vi vil gerne være med til at ændre det, men ledelsen må også trække sin del af læsset. Det var positivt med nye toner fra Michael Rasmussen på Finansrådets årsmøde, hvor han også udtrykte ønske om at genoprette tilliden til branchen. Desværre er bankernes image dalet i befolkningen, og det har smittet af på medarbejderne. Det er ikke fair, at medarbejdere må stå for skud i pressen – senest

2 / Kreds nordea / februar 2013

”Effektivisering er vigtig for banken, men for os handler det først og fremmest om konsekvensen for medlemmerne”

i Ekstra Bladets ”Bank din bank-kampagne”. Derfor vil vi også fremover samarbejde med ledelsen om at fortælle historien om de dygtige, velkvalificerede og veluddannede medarbejdere i Nordea.

lægge resultatet af forhandlingerne. Desuden skal der vælges både ny formand for Kreds Nordea, fire bestyrelsesmedlemmer og tre suppleanter, så der er mange gode grunde til at deltage på generalforsamlingen 2013.

Landsmøde På Finansforbundets landsmøde i efteråret gjorde Kreds Nordeas delegation et fantastisk stykke arbejde. Takket være grundig forberedelse blandt vores delegerede fik vi sat vores fingeraftryk på de politiske indsatsområder, som Finansforbundet arbejder på de næste to år. Her skal vi blandt andet have fokus på fremtidens overenskomst – hvordan skal den se ud?

Næste skridt i forbundet – og efterfølgende i kredsbestyrelsen – er at formulere de strategier og handleplaner, vi målrettet arbejder videre på.

Fremtiden Banken har reduceret medarbejderstaben med mere end de 2.000 mennesker, der blev stillet krav om i august 2011, og banken håber, at det strammeste geværgreb er ovre. Samtidig tyder meget på, at vi også fremover skal indstille os på at blive færre hænder til de samme opgaver.

Vi håber dog ikke, at vi skal opleve endnu en større afskedigelsesrunde i stil med New Normal. Hvad enten de fremtidige udfordringerne kommer i den ene eller anden form, er både vi i kredsbestyrelsen og vores dygtige korps af tillidsfolk klar til at tage imod dem – også i 2013.

Nye pensionsvilkår 2012 var også året, hvor medarbejdere med pension i Nordea Liv & Pension fik nye vilkår. Vi har været med til at aftale bedre priser og vilkår, og mange af de gamle ordninger er kommet med ind under den nye, så vores aftaler er blevet mere ensartede.

I forbindelse med fusionen mellem FSP og AP Pension har medlemmerne her også fået en bedre pensionsordning og større valgfrihed.

Kreds Nordea afholdt i den forbindelse en række orienteringsmøder for medlemmer.

Kredsbestyrelsen fremadrettet Det nye normale har også ramt Kreds Nordeas bestyrelse. Vi har forhandlet med banken om vores egne ressourcer – eller – sagt med andre ord: Antallet af bestyrelsesmedlemmer og sekretariatsmedarbejdere på vores kontor. Vi vidste allerede på generalforsamlingen i 2012, at vi ville blive mødt med kravet om at spare, hvilket vi har forhandlet på plads med HR. Generalforsamlingen 2013 afholdes den 16. marts, og her vil vi frem-

kreds nordea / februar 2013 / 3

beretning

Succes med at hverve nye medlemmer Kreds Nordea har sammen med Finansforbundet arbejdet på at få nye medlemmer i 2012 – det lykkedes Af journalist Irene Scharbau

Hverv året rundt!

Dorota Seemann er Supply Chain Specialist i System Operation i hovedkontoret. Hun er den anden Nordea-medarbejder, som vandt i hvervningskonkurrencen. ”Det var en stor overraskelse, og jeg glæder mig vildt meget til at møde de andre tillidsmænd fra de andre banker og blandt andet se London Stock Exchange. Det er godt med en hvervekampagne. Jo flere vi er, jo bedre, men jeg synes nu, vi skal gøre en stor indsats for at hverve året rundt”, siger 36-årige Dorota. Hun

4 / Kreds nordea / februar 2013

mener, medlemskab af Finansforbundet er vigtigt for at sikre en god overenskomst. ”Man kan ikke tage retten til at have for eksempel fem eller seks ugers ferie, fem omsorgsdage eller lang barsel for givet.

Jeg møder en del unge, der ikke tror på fagforeningstanken. De såkaldte ’free-riders’ synes, det er spild af penge med en fagforening, men det er altså os, der skaffer resultaterne i fællesskab”, siger Dorota, der i øvrigt er tillidsmand.

Hovedkontoret I Kreds Nordea har hvervningsindsatsen særligt været målrettet hovedkontoret. ”For i filialnettet har vi mange medlemmer og tillidsfolk, og det er nemt at gøre medlemstilbud synlige. Det er sværere i hovedkontoret”, forklarer kredsbestyrelsesmedlem Søren Kobbernagel, der har ansvaret for hvervning i Kredsen.

Kreds Nordea har synliggjort fordelene ved et medlemskab af Foto : Jakob Mark

Hvervning af nye medlemmer står højt på dagsordenen i hele Finansforbundet. I 2012 løb flere hvervekampagner af stablen, hvoraf den seneste var en december-konkurrence, hvor et medlem, der skaffede et medlem, kunne vinde en studietur til London.

25-årige Frederik Hviid var en af de to heldige vindere, der kom fra Nordea.

Han er til daglig filialdirektør i Møllevang Afdeling i Århus med syv medarbejdere. ”Jeg er tidligere tillidsmand, så det lå lidt i mig at skaffe et nyt medlem. Nogle synes måske, at jeg er kommet lidt om på den anden side af bordet. Men jeg ser stadig mig selv som medarbejder i det store Nordea”, siger Frederik, der er medlem af Finansforbundet. ”For mig handler det om solidaritet. Vi har en fagforening, der kæmper for os, og som gennem tiderne har skaffet os nogle gode ansættelsesvilkår – i vores sektor er de bedre end mange andre steder. Det er ikke sikkert, at vi havde haft dem uden fagforeningen”, mener han.

Frederik Hviid finder det vigtigt at bakke op om organisationstanken. ”Min oplevelse af Finansforbundet er, at det er en god og seriøs fagforening, der har et forholdsvis lille kontingent i forhold til andre”, siger han.

Hvervekampagnen kalder han en rigtig god idé. ”Det er superflot, at man kan skaffe flere hundrede nye medlemmer. At jeg så vandt konkurrencen, gør jo ikke kampagnen dårligere”, smiler han.

Frederik Hviid vandt en tur til London.

”Det er nemmere at gør medlemstilbud synlige i filialerne end i Hovedkontoret”, siger Søren Kobbernagel.

Foto: Lisb eth Hol ten

Finsansforbundet, fx ved at fortælle om kurser og andre medlemstilbud på hjemmeside, intranet og via mailudsendelser.

Og så var der konkurrencerne. ”Folk fra Nordea har vundet i begge de konkurrencer, der har kørt. Det er en god metode til at få løftet snakken, også lokalt, så medlemmer fortæller ikke-medlemmer om fordelene ved at være med i Finansforbundet”, siger Søren Kobbernagel.

Møder og flyers Ved overenskomstforhandlingerne holdt Kreds Nordea medlemsmøde på Christiansbro. Man har også forsøgt sig med andre medlemsmøder, hvor alle i hovedkontoret var indbudt. Et møde om reguleringer i foråret, hvor blandt andet Finansforbundets Michael Budolfsen gav spændende informationer, var godt besøgt. ”Det var med til at vise medlemmer og ikke-medlemmer, hvilke aktiviteter vi har i Finansforbundet, og hvorfor det giver mening at være med”, siger Søren Kobbernagel.

Et par andre medlemsmøder i hovedkontoret om digitalisering og bankunion havde dog ikke den store tilslutning. Ved flere events har Kredsen også delt flyers ud og været til rådighed med information om fordelene ved et medlemskab.

En moderne fagforening ”Det er helt naturligt, at en organisation forsøger at skaffe flere medlemmer”, siger Søren Kobbernagel fra Kreds Nordea

Dorota Seemann skal også med Finansforbundet til London.

”Hvervning er også at sikre, at man er i tråd med, hvad medlemmernes behov er, fordi man er i dialog”, fortsætter han.

At selv medlemmer i andre fagforeninger, der arbejder i Nordea, kan have gavn af at skifte til Finansforbundet, skyldes, at forbundet har forhandlingsretten på overenskomsten. ”Som medlem har man mulighed for indflydelse på kravene til arbejdsgiverne. Vi ser faktisk, at der kommer krav direkte fra medlemmer med i overenskomsten”, siger Søren Kobbernagel. ”Vi er en moderne organisation, der laver overenskomst. Men man får også en masse tilbud på det individuelle plan, såsom karriereplanlægning, netværk og andre kurser. Det er en mulighed for at holde sig ajour på sit fagområde”, siger Søren Kobbernagel.

Kreds Nordea Kreds Nordea har p.t. 8.862 medlemmer, heraf 200 ledige og 2.170 pensionister.

I sidste landsmødeperiode skaffede Kredsen 400 nye medlemmer ud af 1.378 mulige i Nordea. Målet var 345 nye medlemmer. På forbundsplan kom 2.872 nye medlemmer til.

I 2013 vil man også møde Kreds Nordea i hvervningens tjeneste rundtom i afdelingerne. Målet er 240 nye medlemmer indtil næste landsmøde. Og 46 nye (19 procent) er allerede kommet til. ”En stærk organisering er grundlag for en stærk fagforening, og derfor skal vi have fokus på hvervning, nærvær og synlighed over for medlemmerne generelt”, lyder den politiske målsætning for hele Finansforbundet.

Banken har ved flere lejligheder tilkendegivet deres anerkendelse af Finansforbundets tillidsmænd og udtrykt deres opbakning til det faglige system. ”I er med til at forklare og redde trådene ud, og I stiller spørgsmål til beslutningerne. Det er hele værdien ved tillidsmandssystemet”, som HR chef Niels Gregers Hansen sagde på årets seminar for tillidsvalgte.

kreds nordea / februar 2013 / 5

beretning

Fleksibel arbejdstid skaber glæde I rådgivningsfilialen i Hvidovre Station Afdeling er det i kølvandet på overenskomsten lykkedes at aftale sig til korte og lange arbejdsdage, som tilfredsstiller medarbejderne Af journalist C arsten Jørgensen

Foto: Lisbeth Holten

Både medarbejdere og arbejdsgivere ønsker sig mere fleksibilitet i hverdagen, og derfor enedes Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) om at indføre helt nye arbejdstidsregler i overenskomsten, der trådte i kraft 1. april 2012.

Reglerne gør det muligt at have mere fleksible arbejdstider, så man nogle dage møder senere og går senere eller blander korte og lange arbejdsdage i løbet af en uge. Forudsætningen for den fleksible arbejdstid er dog, at man kan blive enige lokalt om, hvordan arbejdstiden tilrettelægges i forhold til opgaverne. Og det er ikke helt let.

I rådgivningsfilialen i Hvidovre Station Afdeling er det ifølge tillidsmand Tommy Hansen lykkedes at lave individuelle aftaler for alle ti medarbejdere, som indebærer forskellige mødetider og arbejdstid ugen igennem. Og med stor tilfredshed til følge. ”Vi har tænkt ud af boksen og for eksempel aflivet det faste ugentlige morgenmøde mellem klokken 9 og 10 for at kunne få kabalen til at gå op. I stedet holder vi vores faste ugentlige møde onsdag lige før frokost, fordi det er fikstid – det tidspunkt, hvor alle medarbejdere er her. Og så har vi indrettet os, så alle kan spise frokost samtidig. Det er rigtig hyggeligt og giver mere sammenhold, fordi vi nu kan tale sammen alle kolleger og ikke kun de par stykker, som vi tidligere holdt frokostpause sammen med”, siger Tommy Hansen og tilføjer, at der selvfølgelig også holdes tavlemøder løbende.

Selv har han fast en kort dag, hvor han har fri allerede klokken 12.30 og dermed har en lang eftermiddag at disponere over, og to lange dage, hvor han arbejder fra klokken 8.15 til 17.45. Tilsvarende er betingelsen for de øvrige medarbejdere, som ønsker en kort arbejdsdag, at de har mindst to dage om ugen, hvor kunderne kan booke møder som slutter efter 16.00. En enkelt rådgiver ønskede at bevare den gamle arbejdstid med fire ens dage og den lange torsdag fra 8.45 til 17.45.

For at nå frem til aftalen om fleksibel arbejdstid kom hver enkelt ”Langt de fleste er glade for den fleksible arbejdstid. Glæden over de korte dage fylder helt klart mere end ulempen over de lange dage”, siger Tommy Hansen.

6 / Kreds nordea / februar 2013

Fleksibel arbejdstid Overenskomstforhandlingerne i 2012 resulterede blandt andet i en aftale om timebank og fleksibel arbejdstid for alle medarbejdere i finanssektoren. Lokalt aftales det, hvordan arbejdstiden kan planlægges af den enkelte medarbejder, og i hvilke tidsrum, det forventes, at medarbejderen fast er til stede på arbejdspladsen. Timebanken giver alle medarbejdere mulighed for at opspare timer til senere brug – fx til en længere ferie. Man kan også vælge at få sine timer udbetalt, hvis man foretrækker pengene frem for friheden. Den enkelte medarbejder kan max opspare 482 timer i timebanken.

medarbejder med ønsker til sin arbejdstid, og filialchefen fremlagde et skema med sine krav om bemanding af filialen, der både omfatter rådgivningsmøder klokken 8.30 om morgen og klokken 17 om eftermiddagen. Efter forhandlinger lykkes det at løse udfordringerne på en måde, så alle er tilfredse. ”Langt de fleste er glade for den fleksible arbejdstid. Glæden over de korte dage fylder helt klart mere end ulempen over de lange dage”, fortæller Tommy Hansen.

Ud af boksen er vejen frem Foto: Lisbeth Holten

Aftalen, som Hvidovre Station Afdeling har indgået, er netop det, der er hele ideen bag aftalen om fleksibel arbejdstid, som blev en del af overenskomsten i 2012, mener Toni Madsen fra Kreds Nordeas bestyrelse. ”Vi ved jo godt, at det umiddelbart kan synes svært, grænsende til det umulige, at få en aftale i stand. Derfor er det også en rigtig god historie, som Tommy her kan fortælle. Et eksempel på, at hvis vi tør tage skridtet ud i noget nyt og uprøvet, så kan kreativitet og god dialog sikre, at vi kommer et skridt i den rigtige retning”, siger hun og fortsætter: ”I Kreds Nordea lytter vi os til, at der er mange forskellige

måder at indgå aftalerne på, når vi spørger i andre enheder.

Det, der har været vigtigt i denne sammenhæng, er, at man gennem dialog i den enkelte enhed sammen finder en løsning”.

Toni Madsen understreger, at der mange steder i banken i forvejen har været en stor grad af fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. En fleksibilitet, som bestemt er værd at bevare. ”Vi skal bare sikre os, at alle er klar over, at dialogen skal være der, så der er gode begrundelser for at vælge den ene eller den anden model”, siger hun og tilføjer, at Kreds Nordea i løbet af 1. kvartal 2013 har aftalt en opfølgning omkring de indgåede arbejdstidsaftaler med HR.

kreds nordea / februar 2013 / 7

beretning

Hvilken retning vælger du?

Den årlige PDD står for døren, og her vil der komme mere fokus på, at samtalen med lederen skal munde ud i en personlig udviklingsplan, sådan som det er aftalt i den nyeste overenskomst. Husk at forberede dig grundigt før samtalen, lyder det fra Kreds Nordea Af journalist C arsten Jørgensen

Når du sandsynligvis i april eller maj sidder over for din leder til den årlige PDD (udviklingssamtale) for at tale om, hvordan det går, og om du får den løn, du mener, du er værd, vil udfærdigelsen af en udviklingsplan have ekstra fokus.

”Sørg for at få udviklet dine kompetencer, så du øger dine muligheder for at komme videre til et andet job”, siger Bodil Toft Sørensen.

Det øgede fokus på en personlig udviklingsplan er formuleret i den seneste overenskomst fra 1. april 2012 mellem Finansforbundet og FA. Her fremgår det, at udviklingsplanen skal indeholde en afklaring af medarbejderens sociale, faglige og personlige kompetencer, at der skal være en plan for vedligeholdelse af allerede erhvervede kompetencer, men også mulighed for egentlige kompetenceløft, og at der mellem leder og medarbejder skal være en dialog om udvikling i aktuelt job og kommende jobmuligheder. ”Vi er rigtig godt tilfreds med aftalen som den ligger i overenskomsten, men det er vigtigt, at den enkelte selv tager initiativ også. Vær åben og initiativrig. Hvis du kan se, at dit job ikke eksisterer om fem år, eller hvis du indenfor en tidsramme har lyst til nye jobudfordringer, så sørg for at få udviklet dine kompetencer, så du kan komme videre til et andet job. Husk også på, at en udviklingsplan ikke kun handler om at tage en Master eller en HD. Det kan for eksempel også være sidemandsoplæring, eller at man flytter til en større filial for at varetage samme type job, som man har i dag”, siger Bodil Toft Sørensen.

Er du klar til at skifte til en mere kompleks stilling? Eller ønsker du at arbejde på et højere niveau – for eksempel som leder? Er der kompetencer, der bør have et løft her og nu, eller kan det vente et års tid eller to, til dine børn er lidt større?

Det kan være nogle af de ting, I skal drøfte i forbindelse med udviklingsplanen. Og det er ifølge Kreds Nordea rigtig positivt. ”Vi hilser det meget velkomment, at der i PDD’en nu fokuseres endnu mere på en udviklingsplan for den enkelte. Det vil være med til at øge gennemsigtigheden i forhold til medarbejdernes kompetencer og vil kunne styrke HR-processerne i banken”, siger Bodil Toft Sørensen fra kredsbestyrelsen.

Foto: Lisbet h Ho lte n

Forberedelse er stadig guld værd Forberedelse er vigtig, hvis du vil have noget ud af din udviklingssamtale, som typisk tager to-tre timer. På intranettet er der en vejledning til samtalen, hvor du kan læse, hvad banken forventer, du er forberedt omkring. ”Sørg for at forberede dig rigtig godt til samtalen, og husk at banken skal give dig mulighed for at forberede dig i arbejdstiden”, siger Bodil Toft Sørensen.

8 / Kreds nordea / februar 2013

Genforhandling af samarbejdsaftaler De internationalt anerkendte samarbejdsaftaler, der tegner rammerne for det nordiske samarbejde mellem fagforeninger og Nordea, er under lup, idet banken i 2012 udtrykte ønske om at genforhandle dem Af kommunikationskonsulent Charlotte Ahlburg Anders en

Banken ønskede i 2012 at indlede genforhandlinger om de nordiske samarbejdsaftaler; Group Council-aftalen og aftalen om Consultative Committees.

Aftalerne i deres oprindelige form har været gældende siden 2001, da Unibank blev til Nordea – kun med enkelte justeringer undervejs. Aftalerne er helt unikke på området, og det har gjort dem internationalt anerkendte. Senest blev samarbejdsaftalerne i Nordea fremhævet af Marcio Monzane, chef for UNI Finance – der repræsenterer 1,5 millioner finansansatte og 100 forbund inden for den finansielle sektor – som eksempel på den ”frugtbare dialog mellem fagforeninger og ledelse”.

Kreds Nordea og de andre nordiske fagforeninger i Nordea er godt tilfredse med aftalerne, som de er i dag. Holdningen er, at det mere handler om, hvordan aftalerne bruges, end ordlyden i dem.

Dog er det tydeligt i kravene fra ledelsens side, at der er fokus på omkostninger og effektivisering. ”Vi har brugt mange kræfter på at forberede os, og forhandlingerne skrider stille og roligt fremad. Næste møde er i februar”, fortæller formand for Kreds Nordea Majbritt Garbul Tobberup.

Aftalerne – og dermed også de forhandlinger, der foregår – er meget komplekse, idet de skal tage højde for alle fire nordiske lan-

des nationale love og kollektive aftaler. Samtidig skal de medvirke til, at dialogen og samarbejdet med ledelsen giver større værdi og sker på en mere effektiv måde, end hvis alt foregik i de enkelte lande. ”Jeg håber, at vi får landet forhandlingerne med et resultat, som både vi og ledelsen kan være tilfredse med. Det er et sæt ganske unikke aftaler, og når der bliver ageret og handlet ud fra intentionerne i aftalerne, er det både til gavn for vores medlemmer og til værdi for Nordea. Jeg håber, at vi fortsat kan fremhæves som det gode eksempel internationalt, når de nye aftaler er på plads”, siger formanden.

”Vi har brugt mange kræfter på at forberede os”, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Foto: Lisbeth Holten

ESI-resultater på trapperne I skrivende stund er ESI for 2012 ved at være ude i de forskellige områder, og på vanlig vis vil alle blive involveret i efterbehandlingen. I Kreds Nordea har vi endnu ikke set undersøgelsen i detaljer, men forventer at få den forelagt på henholdsvis CC-møderne i løbet af februar samt på SU-mødet.

Den meget overordnede information, som vi har fået, tyder på en jævn nedgang i tallene for Danmark. For Kreds Nordea har det været vigtigt at få signaleret til alle medarbejdere, at ESI er præcis den mulighed, den enkelte har, for at give sin ærlige mening til kende omkring ”tilstanden” i banken.

Det er også det, vi har kommunikeret både til banken og til

medarbejderne. En ærlig besvarelse på ESI er det bedste styringsværktøj for os alle i det lange løb.

Det er derfor også med stor tilfredshed, at vi ser, at banken i år har lavet en indledning på ESI-spørgeskemaet, som klargør, at det er den enkelte, der bestemmer scoren, ud fra egne kriterier: ”Det er op til dig at beslutte, hvad der er et tilfredsstillende svar.

Hvis du erfarer, at en leder rådgiver vedrørende en bestemt definition af skalaen, kontakt da venligst din HR-partner. Husk, at hovedformålet med ESI’en er at forbedre arbejdsforholdene i din enhed, hvilket kræver, at du siger din mening”, hedder det i indledningen på ESI-spørgeskemaet./ Toni Madsen

kreds nordea / februar 2013 / 9

beretning

Startproblemer vendt til det gode Overgangen fra Tryg til If var svær, og mange medlemmer henvendte sig til Kreds Nordea. Nu fungerer det godt med sundhedsforsikringen i If Af journalist Irene Scharbau

”At flytte cirka 9.500 kunder fra et selskab til et andet, når en del af dem er midt i et behandlingsforløb – det er ikke let. Tryg dækkede noget, If ikke dækkede, så folk kom i klemme”, siger Charlotte Piper hos If. Hun er chef i afdelingen for sundhedsforsikringer for virksomheder. ”Vi havde løbende kontakt med Kreds Nordea og HR, og det blev aftalt, at vi per kulance hjalp medarbejdere i klemme i en periode”, fortæller hun.

Efterfølgende gik det galt med et nyt telefonsystem, flere sygemeldinger og ferie blandt If-folk. Så det var svært for Nordeas medarbejdere at få kontakt til deres nye forsikringsselskab.

Vigtig forsikring ”Når man har en sundhedsforsikring, er det vigtigt, at den virker hurtigt og effektivt, når man har brug for den. Når man er syg, er man i en presset situation, og det er jo både i medarbejderens og Nordeas interesse, at man bliver rask og arbejdsdygtig i en fart”.

Kreds Nordeas næstformand, Ole Lund Jensen, har fuld forståelse for, at nogle medlemmer har følt sig i klemme i skiftet mellem de to forsikringer. Mange ringede til Kredsen, når de ikke kunne få kontakt med If. ”Nogle har ikke følt sig godt behandlet i starten. Det var svært at få aftalt behandlingen, og medarbejderen måtte ofte selv lægge ud for behandlingen hos psykolog eller zoneterapeut. Men vi har sammen med HR haft god kontakt med If, og det meste er efterhånden faldet på plads med større fokus på service for Nordea-medarbejdere, og det er mere smidigt nu”, siger han.

Kreds Nordeas forventning er, at sundhedsforsikringen lever op til det hidtil kendte niveau plus de forbedringer, der er aftalt i overenskomsten. ”Vi følger udviklingen og har kontakt til HR omkring sagen. Og vi vil selvfølgelig gerne høre fra medlemmer, hvis de står med et problem. Men vi oplever ikke den store mængde af henvendelser omkring skiftet længere”, siger Ole Lund Jensen.

10 / Kreds nordea / februar 2013

”Det var ikke godt nok. Men efter de berømte uger så kørte det”, fortæller Charlotte Piper.

Og det er netop, hvad Tenna Bjørn Sillasen, der er leder af PSLgruppen i Holstebro, har oplevet. ”Mit behandlingsforløb startede hos Tryg med et skulderproblem. Men If skulle tage over. Det gjorde de faktisk, en uge før de skulle, fordi det var bedst for mig. Sygeplejersken sagde: Jeg kan høre, du skal tale med en reumatolog, og stillede mig om. Fire dage efter havde jeg en tid. En MR-scanning viste, at jeg havde tre diskusprolapser i nakken. Jeg fik svar på en uge og tilbudt operation med det samme”, fortæller hun.

Tenna var meget overrasket over det hurtige forløb hos If. ”Man har jo sine favoritter, når der sælges Tryg-forsikringer i Nordea, men det var meget nemt for mig. Der var nogen, der klarede alt på mine vegne”, siger hun.

Hendes vurdering af forløbet er, at skulle hun igennem det offentlige, havde hun fået en lang sygemelding, fordi hun havde svært ved at sove om natten og endda bare sidde på en stol. ”En skulderekspert sendte mig hurtigt til en nakkeekspert. Det eneste, jeg skulle, var at møde op, så hurtigt jeg kunne”, siger Tenna, der i dag har det godt.

Ambitionen hos If er, at folk skal hurtigt på arbejde igen. ”Det er den røde tråd i vores tilbud. Det helt centrale er, at man først taler med en sygeplejerske/skadebehandler som har det store overblik. Vi ser os selv om patientkoordinatorer”, forklarer Charlotte Piber fra If. Du får det billigere Hos Nordea fortæller HR Teamleder Mette Gade, at den nye ordning kom i stand i forbindelse med forhandlingerne af den nye virksomhedsoverenskomst, hvor der blev fremsat flere forslag og ønsker til sundhedsforsikringen om bl.a. zoneterapi og psykologhjælp. ”Vi har været ude og hente nye tilbud ind fra forskellige selskaber. Og vi fandt en god forsikring til en billigere pris. Medarbejderne beskattes jo af det, og desuden har mange valgt en tillægsforsikring til deres ægtefæller eller børn, hvor der også er en favorabel forskel i pris”, siger hun.

”Vi oplever ikke den store mængde af henvendelser omkring skiftet længere”, siger Ole Lund Jensen.

Foto: Lisbeth Holten

Ny stress-linje I Tryg havde Nordea-medarbejderne en stress-akutlinje, man kunne ringe til, som forsvandt med overgangen til If. Kreds Nordea har presset på, for at der skulle oprettes sådan en hotline igen, og per 1. januar er det lykkedes.

Stress-linjen kan kontaktes på telefon 26 16 02 09.

Hun forstår godt, at nogle medarbejdere kan opleve et skisma ved at skulle sælge Tryg-forsikringer, men selv er gået over til If. ”Men ser man på koncern-basis, sælger Nordea-medarbejdere i Sverige og Finland If-forsikringen, så på den måde har If også en tæt relation til Nordea”, forklarer Mette Gade.

Hun siger om den ikke helt smidige overgangsproces: ”If har været superlydhøre overfor konstruktiv kritik. I dag har vi meget få udeståender, og vi er i kontinuerlig dialog om forbedringer i samarbejde med Kreds Nordea”, siger hun.

”Men ser man på koncern-basis, sælger Nordea-medarbejdere i Sverige og Finland If-forsikringen, så på den måde har If også en tæt relation til Nordea” HR teamleder Mette Gade

Hurtig operation Også den 45-årige forretningsmedarbejder Erik Børsting fra Office Tools/IAN kan i dag fortælle en god If-historie. Som passioneret løber med tre ugentlige løbeture, halvmaraton og Eremitageløb fik han i november problemer med sit venstre knæ. ”På ganske få dage var jeg henvist til en sportsklinik, der efter tre dage scannede mit knæ og fandt en flækket menisk. To dage efter blev jeg ringet op om en operationstid. Det var kun min egen kalender, der gjorde, at det ikke skete før den 19. december. Jeg kunne være blevet behandlet på en måned”, beretter han.

I dag går han til kontrol og må vente et par måneder før den næste løbetur. ”Det bedste var, at det har været bekymringsfrit. Jeg skulle bare ringe til et nummer. Hurtig hjælp er guld værd. Det er en lille skade, men stor for mig i mit daglige liv”, siger han.

kreds nordea / februar 2013 / 11

beretning

Ny hverdag – ny fremtid I en tid med mange forandringer ligger fremtiden for nogle medarbejdere uden for banken. Sådan var det for Birgit Johansen, der er ved at vænne sig til en helt ny hverdag Af kommunikationskonsulent Charlotte Ahlburg Andersen

I kølvandet af de store forandringer, der sker i Nordea og i finanssektoren generelt, skal mange medarbejdere se sig selv i nye roller i fremtiden – måske i Nordea, måske ikke.

For Birgit Johansen, der altid har haft lederjobs i banken – senest som chef for storkunder i Trade Finance – blev det til 26 år og ti måneder i Nordea, og den 31. juli 2012 havde hun sidste arbejdsdag. På det tidspunkt havde hun været nogle turbulente år igennem med bl.a. ny chef og nye opgaver.

Fritstilling I efteråret 2011 blev hun kaldt til samtale, hvor hun fik at vide, at der ikke længere var opgaver til hende i Trade Finance. De opgaver hun havde, skulle fremadrettet udføres af Trade Finance Rådgiverne. ”Tillidsmanden og Kreds Nordeas sagsbehandlere hjalp mig med at få styr på betingelserne for min fratrædelse. På trods af mit ønske om at blive på arbejde sagde kroppen stop, og jeg måtte sygemelde mig. Jeg havde heldigvis sagt ja til bankens tilbud om psykologhjælp, og selvom jeg ikke havde forestillet mig, at jeg skulle få brug for det, var det en god oplevelse. I forløbet indså jeg, at jeg med de givne arbejdsbetingelser ikke længere kunne se mig selv i banken,”, fortæller Birgit Johansen.

En kold dag i februar 2012 blev hun indkaldt til samtale i banken med henblik på at diskutere sin tilbagevending. Kreds Nordeas sagsbehandler, Bente Nannestad, deltog på mødet, som – efter ønske fra Birgit Johansen – endte med en fritstilling. ”Det var befriende at gå fra det møde med en fritstilling i tasken. Nu var der en afslutning, og jeg kunne bruge kræfterne på at komme videre”, fortæller Birgit Johansen, som efterfølgende har holdt møder med AS3 – et konsulentfirma, der hjælper mennesker videre på arbejdsmarkedet.

Drøm om eget firma De efterfølgende måneder brugte Birgit Johansen til at få sit eget eksportfinansieringskonsulentfirma op at stå. Hun fik en hjemmeside og begyndte at få kontakt til mulige kunder. Desværre er drømmen om firmaet lige nu på standby.

12 / Kreds nordea / februar 2013

”Jeg kom ind i dagpengesystemet den 1. august, og det er ikke at ønske sig for nogen. Her er reglerne desværre så firkantede, at det rent økonomisk ikke kan betale sig at forsøge at få et firma op at stå. Til gengæld er jeg travlt beskæftiget med at skrive ansøgninger”, siger Birgit Johansen.

Drømmen om firmaet er ikke lagt på hylden. Birgit Johansen holder liv i sit netværk, og tager fx til foredrag og seminarer. Lige inden jul fik hun kontakt til en mulig fremtidig samarbejdspartner. ”Jeg vil stadig gerne have noget at rive i, for jeg synes, at jeg har så meget at byde på. Til sommer bliver jeg 60 år, og hvis ikke jeg inden da har fået job, vil jeg overveje at gå på efterløn. Så har jeg mulighed for sideløbende at have min konsulentvirksomhed”, forklarer Birgit Johansen.

Kreds Nordeas sagsbehandling Sagsbehandling generelt i Kreds Nordea har taget en drejning i løbet af 2012. Der er en tendens til, at flere medlemmer kontakter Kredsen, fordi de er usikre på deres fremtid i Nordea. De mange strukturændringer i filialnettet og organisationsændringer på hovedkontorerne medfører, at mange spørger sig selv: Hvad bliver der af mine opgaver? Bliver de centraliseret i Danmark, eller ender de måske i Polen? Er der mon stadig plads til mig i Nordea? ”Mange medlemmer oplever tvivl og usikkerhed i forbindelse med de mange forandringer. Usikkerheden skaber stor frustration, og derfor har de brug for rådgivning enten hos os eller hos vores dygtige korps af tillidsmænd, som vi har en tæt dialog med”, fortæller bestyrelsesmedlem og sagsbehandler i Kreds Nordea Bente Nannestad.

Sygemeldinger Medarbejdere, der har været sygemeldt i længere tid, kan begynde at tvivle på, om de kan og skal vende tilbage. De kan både tvivle på, om der stadig er brug for dem, og de kan have svært ved at se sig selv tilbage. ”I 2012 har vi talt med mange medlemmer, allerede inden de er kommet i knibe, og der er ingen tvivl om, at usikkerheden blandt medarbejderne er blevet markant større”, siger Bente Nannestad.

”Tillidsmanden og Kreds Nordeas sagsbehandlere hjalp mig med at få styr på betingelserne for min fratrædelse”.

Birgit Johansen

Advarsler Især unge medlemmer kan føle så stort et pres for at præstere, at det går for stærkt, og de kommer måske til at overskride deres beføjelser, fordi de mangler overblikket. Sådanne sager ender oftest med en advarsel til vedkommende. ”Rigtig mange medlemmer har følt sig presset under New Normal-processen. Da vi havde mest travlt, havde vi 400 samtaler om ugen”, fortæller Bente Nannestad og fortsætter: ”Efterhånden bruger vi al vores tid på rådgivning og forhandling med HR, hvor vi har indgået mange gode aftaler til fordel for vores medlemmer også i 2012”.

Foto : Lis be th Holte n

”Usikkerheden blandt medarbejderne er blevet markant større”, siger Bente Nannestad.

kreds nordea / februar 2013 / 13

beretning

Lederne skal klædes på til forandringer Nordeas nye lederuddannelsesprogram er sat på skinner. Det er positivt, mener Kreds Nordea, men efterlyser stadig obligatoriske kurser i forandringsledelse Af journalist Irene Scharbau og kommunikationskonsulent Charlotte Ahlburg Andersen

I løbet af 2012 har Kreds Nordea to gange haft besøg af Anders Ibsen, Head of Learning and Development i HR, som har fortalt Kredsen om den nye lederuddannelse. Sigtet med besøgene har været at være på forkant med de uddannelsestiltag, der gøres for bankens ledere. Samtidig har Kreds Nordea et stærkt ønske om, at lederne skal være rigtig godt klædt på til at lede og motivere medarbejderne gennem de forandringer, der hele tiden er en del af hverdagen. ”Som udgangspunkt er vi meget positive over for tiltaget om at søsætte en ny og mere målrettet uddannelse for ledere”, siger Bodil Toft Sørensen og fortsætter: ”For os er det imidlertid også vigtigt, at uddannelsen giver mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige for at ’forandringslede’. Derfor er det da også ærgerligt at se, at præcis kurset Leading Change ikke er obligatorisk. Vi mener stadig, at det at kunne lede medarbejderne gennem forandringer er så vigtigt, at der skal afses tid til at deltage, og det kan være svært at finde mulighederne i en travl hverdag.”

I Virksomhedsoverenskomsten mellem Nordea og Kreds Nordea er det aftalt, at overenskomstperioden skal byde på

”Lederuddannelsen skal give mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige for at forandringslede”, siger Bodil Toft Sørensen fra kredsbestyrelsen.

Nye lederuddannelser For Nordea er det ikke nødvendigt, at lederne tager et selvstændigt kursus i forandringsledelse – det er nemlig en del af andre kurser, mener man. ”Kernen i forandringsledelse arbejder vi med i alle programmerne. For at drive forandring skal man altså kunne nogle grundlæggende ting. Derfor skal alle ikke tage modulet i forandringsledelse”, forklarer Anders Ibsen fra HR. Han understreger i øvrigt, at de nye kurser skal ses som en overbygning for de allerede kompetente ledere i banken. ”Vi bygger videre på det store arbejde, der er gjort i Nordea på alle niveauer. Ser man på scoren i ESI, scorer vi signifikant bedre end konkurrenterne på forholdet mellem medarbejder og nærmeste leder”, konstaterer Anders Ibsen.

De nye lederuddannelser er i gang med de første hold og er klar til, at alle ledere kan melde sig på enten som enkeltperson eller områder.

Det nye lederuddannelseskatalog er enkelt. ”Ambitionen har været, at vi har et kvalificeret tilbud til alle ledelsesniveauer, og at det er klart og tydeligt”, siger Anders Ibsen, der er ansvarlig for lederuddannelsen.

Den røde tråd er blandt andet fokus på at skabe resultater. ”Når man som leder har erkendelsen af, at man skal skabe resultater gennem andre, bliver PDD-samtalen for eksempel vigtig. Vi ønsker ledere, der er bevidste om deres roller og ansvar, og som er gode til at drive performance og udvikling igennem medarbejderne. Som medarbejder skal man gerne opleve et større flow og opmærksomhed fra sin leder”, fortæller Anders Ibsen.

Skal levere Nordeas vision ”From Good to Great” i sammenhæng med de kendte HR-processer og strategier er afspejlet i det nye uddannelsesprogram. Tanken er at skabe en fødekæde af gode ledere.

Foto: Lisbeth Holten 14 / Kreds nordea / februar 2013

yderligere uddannelsestiltag. Det er Kreds Nordeas holdning, at der skal arbejdes videre med begrebet ”forandringsledelse”, så både tillidsvalgte og ledere tilbydes kompetenceudvikling i at ”styre gennem forandringer”. For som en klog mand har sagt: ”Forandringer er det eneste, der er kommet for at blive”, og det kan man nikke genkendende til i Nordea.

”Vi bygger videre på det store arbejde, der er gjort i Nordea på alle niveauer. Ser man på scoren i ESI, scorer vi signifikant bedre end konkurrenterne på forholdet mellem medarbejder og nærmeste leder” Anders Ibsen

”Det er et tankesæt, der er forankret helt oppe i vores topledelse. Lederne skal ikke kun på kursus for deres egen skyld, men fordi Nordea har brug for ledere, der leverer de rigtige resultater.

Dette program er løftestangen til at komme fra good til great, og derfor er kurserne obligatoriske, når en leder skifter niveau. Men det gælder først og fremmest om, at alle bliver bedre ledere, ikke blot om at stige i graderne”, siger Anders Ibsen. Ønsket er at få ledere, der kan drive værdibaseret ledelse og er i stand til at omdanne Nordeas visioner og strategier til konkrete budskaber. ”De skal klart kommunikere, hvorfor og hvordan arbejdet skal foregå – og så i øvrigt fejre succeserne”, tilføjer Anders Ibsen.

Deltagere i det nye lederuddannelsesprogram fortæller Man får et stort overblik

God energi på kurset

Line I. Poulsen, der er filialchef i Gentofte Afdeling, er begejstret for konceptet. ”Det er let at se sammenhængen fra de individuelle planer op gennem ledergrupperne. Du kan finde dig selv og din chef i det. Og man lærer at forstå, hvorfor man skal agere sådan på vores niveau – man får et stort overblik”, siger hun.

Line I. Poulsen er også glad for kursusformen, hvor modulerne kommer tæt efter hinanden. ”Du kan gå ud og træne og komme tilbage og sparre med de andre deltagere. Det er rigtig godt. Jeg har oplevet en stor tryghed ved, at der bliver fulgt op”, siger hun.

Frederik Juel Jacobsen er 32 år og en næsten nybagt leder af Development for Capital Markets Services. Han var tidligere medarbejder i et specialistjob, hvor han har været ansvarlig for IT Sourcing (Indkøb) for Wholesale Banking.

Han er en af de ledere, der allerede har prøvet det nye program.

Alle, der bliver ledere eller skifter lederposition, skal nemlig på obligatoriske kurser. ”Fra mest at tænke på min egen performance er jeg nu leder for seks projektledere. Det er meget anderledes. Nu bliver jeg målt på, hvad andre præsterer. Og kurset har givet mig en bred forståelse for Nordeas kultur og DNA”, siger Frederik Juel Jacobsen.

Han synes, det er vigtigt, at disse kurser er obligatoriske. Frederik Juel Jacobsen håber, kurset har gjort ham til en bedre leder. Og han er særdeles begejstret over en indbygget test i kurset, hvor både han selv og hans medarbejdere vurderede hans indsats. ”Mit råd til andre, der skal på Leading Others, er, at de fra start bestemmer at få mest muligt ud af det. Man bruger to uger af sit arbejdsliv på det, og det er dit ansvar at forstå, hvad læreren siger.

Vi oplevede en rigtig god energi på kurset”, smiler Frederik, som er yderst klar til at lære mere.

kreds nordea / februar 2013 / 15

beretning

Nyt fokus på arbejdsmiljøet Der er fortsat udfordringer med arbejdsmiljøet i Nordea, viser Kreds Nordeas undersøgelse. Ansættelse af to fuldtids arbejdsmiljølederrepræsentanter i hovedkontorerne er et positivt skridt, mener kredsen Af journalist Irene Scharbau

16 / Kreds nordea / februar 2013

”Når vi læser de kommentarer, medarbejderne har sendt med til tillidsmændene, så er undersøgelsen alarmerende”, siger Dorrit Brandt.

Foto: Li sbeth Ho lte n

I øjeblikket er et lovforslag på vej, der skal sidestille fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Måske bliver det allerede vedtaget i skrivende stund. ”Der er i forvejen et samarbejde mellem banken og kredsen om dette. Vedtages loven, vil der komme endnu mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Og man kan se det som en styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet”, siger Dorrit Brandt, som samtidig roser arbejdsmiljørepræsentanterne for godt arbejde i 2012.

Og der er god grund til at have dygtige folk sat på arbejdsmiljøsagen: Arbejdstempoet i banken blev sat op i 2012, og Kreds Nordea har gennem alle sine tillidsmænd undersøgt, hvor mange, der i foråret var syge af stress. Øjebliksbilledet var 71 personer eller knap 1 procent af kredsens medlemmer.

Kreds Nordea har haft undersøgelsen med til ledelsen, og det er aftalt, at den tages op igen sammen med ESI resultaterne. ”Når vi læser de kommentarer, medarbejderne har sendt med til tillidsmændene, så er undersøgelsen alarmerende. Og det er jo fatalt for de medarbejdere, der rammes af stress”, siger Dorrit Brandt.

Det er kommentarer som denne, hun henviser til: ”Jeg har flere kollegaer som sidder med ondt i maven, søvnbesvær og glemsomhed. Men det er ikke så ”slemt”, så de skal sygemeldes… Vi kan tydeligt se en sammenhæng mellem travlhed og den følelse. Det psykiske arbejdspres er i den grad steget”.

Og som denne: ”Vi tør ikke sygemelde os og går på arbejde, selv om vi risikerer vores gode helbred. Jeg har en kollega som fortalte, at hun er så træt og brugt, når hun kommer hjem fra arbejde, at hun ikke orker at foretage sig noget”.

Ny trend En ny trend, som Finansforbundet har haft en disput med Finanssektorens Arbejdsgivere omkring er, at medarbejderne netop går syge på job, fordi de er bange for at miste deres arbejde. ”Arbejdsgiverne siger, at det ikke passer, og at sygefraværet falder. Måske, men vi får tilkendegivelser på, at folk møder syge på arbejdet. Og ikke mindst hjemmearbejdsdage bruges på sygdom”, fortæller Dorrit Brandt.

Finansforbundets seneste trivselsbarometer viser, at færre trives godt på arbejdspladsen, mange er stressede i en eller anden grad, og arbejdstempoet er steget støt siden de første målinger i 2006. ”Barometeret stemmer godt overens med vores observationer. Mange er bange for at blive fyret, og det smitter negativt af på arbejdsglæden, siger Dorrit Brandt.

Fuldtidsrepræsentanter Med ansættelse af to fuldtidsansatte arbejdsmiljø-lederrepræsentanter har Nordea i 2012 taget et vigtigt skridt til at forbedre forholdene for medarbejderne i hovedkontorerne. ”Det er en ordning, som vi tror, vil højne samarbejdet omkring arbejdsmiljø i banken”, siger Dorrit Brandt fra Kreds Nordea.

Lovgivningen siger, at en arbejdsplads skal have en arbejdsmiljø-organisation med repræsentanter fra arbejdsgiveren og de ansatte, så der er et formelt forum, hvor forholdene på arbejdspladsen kan tages op.

Tidligere har arbejdsgiversiden haft forskellige repræsentanter, der ”måske ikke lige havde arbejdsmiljø som ønskeopgave”, lyder det fra Dorrit Brandt. ”Men nu har vi fået to personer, der har søgt disse jobs af interesse. Det er et skridt i den rigtige retning i forhold til opkvalificering af arbejdsmiljøarbejdet i hovedkontorerne, og de bliver videnspersoner, mange kan trække på”, siger hun.

Tidligere har det været en stor udfordring for medarbejderrepræsentanterne at få problemerne drøftet, fordi de ofte repræsenterede flere afdelinger ad gangen. ”Hvis de f.eks. havde problemer med et ventilationsanlæg, skulle de måske tale med 10 chefer. Men hvem tog ansvar? De har stået meget alene. Nu er der to personer, man kan ringe til, og nogen vi kan henvise til. De har sammen med medarbejder-repræsentanterne været rundt og præsentere sig selv. Og det bliver bl.a. dem, der skal stå for alle arbejdspladsvurderingerne (APV’er)”, fortæller Dorrit Brandt.

Det var ny lovgivning på området, der i 2010 åbnede for, at arbejdsmiljø-arbejdet kunne organiseres på en anden måde. Det gav anledning til en ny dialog mellem Kreds Nordea og banken. ”Vi har været med til at forhandle en forsøgsordning på plads, der skal løbe i to år. Vi forventer, at der med dette kommer mere fokus på arbejdsmiljø i hovedkontorerne. Der kan fx være udfordringer som træk, støj i storrum og så et nyt fænomen: Free seating, hvor du ikke har et fast skrivebord, når du møder”, fortæller Dorrit Brandt.

Medlemsmøder Trivsel ligger højt på kredsens dagsorden. Der er holdt 13 medlemsmøder i årets løb med fokus på, hvad du selv kan gøre – for arbejdsglæden kommer ikke udefra, når kolleger bliver fyret, og der er konstante forandringer.

Der ligger flere medlemsmøder forude, for en af Kreds Nordeas vigtigste opgaver er at være i tæt kontakt med sine medlemmer – bl.a. via tillidsmændene ude på arbejdspladserne, men også ved medlemsmøder m.v.

Det sidste i år 2012 var i Roskilde, hvor Connie Svendsen, der også var på kredsens generalforsamling i foråret, holdt sit foredrag om, hvordan man giver ”det lille ekstra”. ”Vi vil gerne understøtte dialogen om forandring og det gode arbejdsliv, og vi vil italesætte, hvordan man kan hjælpe sig selv og sine kolleger. Det synes vi også, er vores opgave”, lyder det fra Dorrit Brandt.

I samarbejde med de lokale tillidsmænd har Kreds Nordeas bestyrelse deltaget på 13 medlemsmøder over hele landet i løbet af 2012. Emnerne har været meget forskellige, og møderne er ofte kommet vidt omkring – lige fra arbejdsmiljø og trivsel til kompetenceudvikling og Zalaris.

Medlemmerne er generelt meget tilfredse med møderne, og også i 2013 vil Kreds Nordeas tillidsmænd planlægge vigtige medlemsmøder.

kreds nordea / februar 2013 / 17

beretning

Her flyttes opgaverne hen Det store fokus på effektivitet og optimering i Nordea medfører, at opgaver, der tidligere blev udført i Danmark, flyttes til Nordea Operation Center i Polen, hvor lønnen er lavere Af kommunikationskonsulent Charlotte Ahlburg Andersen

Det er en speciel opgave at lære sin polske kollega op i ens daglige opgaver. Ikke desto mindre var det præcis det, medarbejderne i Back Office Retail i Nordea Finans gjorde, da to kolleger fra Nordea Operation Center (NOC) kom på besøg i sensommeren. Her skulle de tilbringe to uger sammen med deres danske kolleger for at blive lært op i at håndtere afregningen af blandt andet købekontrakter, som tidligere var blevet håndteret på Helgeshøj Allé i Tåstrup. Nu skulle den opgave varetages i Łódz i Polen. ”Da jeg vendte tilbage til min afdeling efter sommerferien, havde vi besøg af to medarbejdere fra Łódz. Selvom jeg selvfølgelig vidste, at de ville komme for at blive oplært, så blev det pludselig meget tydeligt, at nogle af vores opgaver var på vej til Polen”, fortæller fællestillidsmand i Nordea Finans Cecilie Ussing.

Fællestillidsmanden understreger, at hendes chef – og Nordea Finans’ ledelse i det hele taget – har været meget åbne i processen. Medarbejderne har hele tiden vidst, hvad der skulle ske.

Alligevel var der stor forskel på dét at høre om projektet og dét at se de polske kolleger sidde midt i afdelingen. ”Opgaverne er ikke bare outsourcet, men bliver i banken, selvom de krydser landegrænser, og det er jo positivt. Men det er meget mærkeligt at lære en polsk kollega op, mens man tænker over, at det er ens egne opgaver, der flyttes. Hvad skal man så selv lave?”, siger Cecilie Ussing.

Flere projekter vil komme Og der kigges fortsat på, om flere processer kan flyttes til Łódz.

Fokus på NOC Kreds Nordea samarbejder med fagforeningerne i de andre Nordea-lande i den fælles faglige organisation Union in Nordea. Det betyder også, at der er et tæt samarbejde med de polske fagforeningsmedlemmer, der arbejder i Nordea Operation Centre til daglig Af kommunikationskonsulent Charlotte Ahlburg Andersen

På seminaret for fagforeningsrepræsentanter i Nordeas Consultative Committees (CC) i 2012 var 38 deltagere fra Finland, Norge, Sverige, Polen og Danmark samlet i København. Et af emnerne her var Nordea Operation Centre (NOC), og tillidsmand i NOC, Patrycja Cisak, fortalte blandt andet om sit arbejdsliv i Polen, hvordan fagforeningen hverver medlemmer, og hvordan løn- og arbejdsvilkårene er for medarbejderne i NOC. Samarbejdet melSøren Kobbernagel. lem de nordiske Nordea-fagforeninger har været stærkt i en årrække,

Foto: Lisbeth Holten 18 / Kreds nordea / februar 2013

Fra venstre: Hans Christian Riise, Bartlomiej Gorzkowski, Patrycja Cisak og Søren Kobbernagel.

”Der er ikke konkrete projekter lige nu, men der er konstant fokus på, hvad vi kan flytte næste gang”, siger Cecilie Ussing.

Selvom hendes kolleger i NOC er meget omhyggelige, kan hun godt bekymre sig på bankens vegne, for hvad sker der, når en NOC-kollega får nyt arbejde, eller lønniveauet i Polen stiger? Skal opgaverne så flyttes igen? Eller kommer de mon tilbage til afdelingen i Tåstrup?

Læs også Nordea Finans’ artikel på intranettet om ”Besøg fra Polen” fra 25.9.2012.

og det tætte samarbejde inkluderer også de polske kolleger. Som repræsentanter for Nordea Union Board (NUB) besøgte bestyrelsesmedlem og medlem af NUB, Søren Kobbernagel, sammen med sin norske kollega Hans Christian Riise, sidst på året NOC. Besøg i NOC De nordiske fagforeningsrepræsentanter var meget velkomne i NOC, hvor de mødtes med både Patrycja Cisak og hendes fagforeningskollega, Bart Gorzkowski, der også arbejder i NOC, samt NOC’s direktør, HR-chef og andre medarbejdere. ”De opgaver, der håndteres i NOC i dag, er opgaver, der tidligere blev varetaget i de nordiske lande af vores nordiske kolleger. I NUB-regi diskuterer vi løbende argumenter for at flytte opgaver. Vi har fx diskuteret fokus på lønudgifter i Group Council, og vi er enige med ledelsen om, at lønudgifter ikke må være eneste argument for at flytte opgaver fra de nordiske lande til Polen”, fortæller Søren Kobbernagel.

nordisk samarbejde De nordiske fagforeningsrepræsentanter mødes jævnligt i de nordiske samarbejdsudvalg, Consultative Committees (CC). Nordea har seks CC’er, der dækker de forskellige forretningsområder. Hvert CC har sin side på intranettet (under Organisation), hvor du kan læse mere om dit forretningsområdes CC. Et stort fælles fokus i CC’erne er flytningen af opgaver til NOC, der også i 2012 har været diskuteret på mange CC-møder. For at skabe en så stærk nordisk fagforening som muligt har Union in Nordea skabt Spokespersons’ Network. Her mødes de enkelte CC’ers talsmænd til erfaringsudveksling og debat i et større perspektiv.

NOC er i rivende udvikling, og mange nye medarbejdere ansættes løbende. P.t er der 344 medarbejdere, og det er planlagt, at der skal være op til 700. Kreds Nordea og de andre nordiske fagforeningsrepræsentanter bliver involveret, når Nordeas ledelse overvejer, hvilke opgaver der kan flyttes til NOC, for eksempel i CC’erne. Her lægger de især vægt på at efterprøve grundlaget for at flytte opgaverne og på, hvordan de nordiske medarbejdere, hvis opgaver flyttes, behandles i processen. ”Der er ingen tvivl om, at vores job vil ændre sig fremover. NOC er en af de mange ting, der påvirker udviklingen. Kreds Nordea arbejder for, at der tages hånd om de medarbejdere, hvis opgaver flyttes, så de tilbydes andre job, kompetenceudvikling og lignende.

Derudover sørger vi for at have et stærkt samarbejde med de andre fagforeninger, også den i NOC, så vi i fællesskab kan arbejde for større involvering, bedre arbejdsvilkår og bedre dialog med ledelsen”, slutter Søren Kobbernagel.

kreds nordea / februar 2013 / 19

beretning

Kreds Nordea – en del af en helhed Gennem 2012 var Kreds Nordeas tillidsvalgte samlet på seminarer og til møder, der alle havde fokus på forandringer, og på hvordan Kreds Nordea indgår i større sammenhænge Af kommunikationskonsulent Charlotte Ahlburg Andersen

I løbet af 2012 deltog fællestillidsmændene i tre store arrangementer: Seminar for fællestillidsmænd, seminar for tillidsvalgte og Finansforbundets Landsmøde. ”På hver deres måde har de tre arrangementer været med til at synliggøre, hvorledes Kreds Nordea er en del af en større sammenhæng”, siger Karen Baltzer, fællestillidsmand i Århus. ”Vi kan ikke forvente, at vi kan sidde i vores lille andedam og beslutte, hvordan vi vil arbejde. Vi er afhængige af EU, vi er afhængige af Finansforbundet og de andre kredse, og ikke mindst er vi afhængige af hinanden og de forandringer, vi må acceptere som en del af hverdagen i Nordea.”

Seminar for fællestillidsmænd Helt uvant gik årets seminar for fællestillidsmænd i 2012 til udlandet. Nærmere bestemt EU i Bruxelles.

”Vi – Nordeas ledelse og det faglige system – arbejder for det samme i international sammenhæng, nemlig at kunne beholde så mange arbejdspladser som muligt” Fællestillidsmand Karen Baltzer.

20 / Kreds nordea / februar 2013

”Det lyder langt væk, og for mange føles det også som noget, der foregår langt væk. Men faktisk spiller det en stor rolle i vores dagligdag hver dag, og det var netop derfor, Kreds Nordea i foråret 2012 inviterede korpset af fællestillidsmænd med på semi-nar i Bruxelles”, siger kredsbestyrelsesmedlem Stine Koldt Meno.

Turen blev indledt på Christiansbro, hvor Michael Rasmussen, Head of Retail Banking, fortalte om reguleringer set fra Nordeas vinkel, og Katrine Søndergård fra Nordic Financial Union fortalte om lobbyisme. ”Det blev helt tydeligt for mig, at vi – Nordeas ledelse og det faglige system – arbejder for det samme i international sammenhæng, nemlig at kunne beholde så mange arbejdspladser som muligt. Fra ledelsens side var der stor opbakning til, at vi tog af sted”, fortæller fællestillidsmand, Karen Baltzer.

Fællestillidsmændene besøgte alle tre EU instanser – kommissionen, parlamentet og rådet – og de fik en helt klar fornemmelse af, hvad der reguleres fra EU, og hvordan hele systemet fungerer. ”Det var spændende at høre om dagligdagen fra nogle, som rent faktisk har deres hverdag i EU. Det var en øjenåbner for mig, at de fleste af dem virkede mere europæiske end danske i deres tilgang til EU”, fortæller fællestillidsmand i IT, Jan Ølsted.

Ca. 80 % af den danske lovgivning udspringer fra EU. ”Vi er blot en lille del af mange interessenter, der bliver påvirket af de beslutninger, der træffes i EU. Til gengæld har vi mulighed for at påvirke EU fx via vores internationale interesseorganisation, UNI Finance, og når beslutningerne er truffet, har vi som tillidsmænd mulighed for at påvirke implementeringen via Finansforbundet og i Nordea,” forklarer fællestillidsmand, Karen Baltzer.

Seminar for alle tillidsvalgte Årets største seminar for alle tillidsvalgte – fællestillidsmænd, tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter – havde i år fokus på forandringer, og blev afholdt i sensommeren på Hotel Legoland. ”Det var positivt med de nye rammer, og det var indlysende

en stærk rygrad Tillidsmændene i Nordea udgør den stærke rygrad gennem hele tillidsmandssystemet. I november 2013 vil der igen være tillidsmandsvalg, og mere end nogensinde tidligere ser det ud til, at der vil være en mere lige kønsfordeling og at mange jobprofiler vil være repræsenteret i korpset. ”Det er vigtigt, at tillidsmandskorpset så vidt muligt afspejler medarbejdersammensætningen, så alle vores medlemmer kan se sig selv som en del af Kreds Nordea. Finansforbundets nye og forbedrede tillidsmandsuddannelse er netop gået i luften, og den vil give de tillidsmænd endnu flere værktøjer at trække på i deres hverv”, siger Stine Koldt Meno.

oplagt, at vi tog udgangspunkt i klodsernes verden. Jeg kunne fortælle mine kollegaer i filialerne om problematikker på hovedkontoret og omvendt. Selvom vi sidder langt fra hinanden, er vi jo en del af den samme organisation”, konstaterede Jan Ølsted.

Vanen tro, var der på seminaret for tillidsvalgte booket tid til, at de tillidsvalgte kunne debattere med ledelsen repræsenteret af Head of Banking Denmark, Anders Jensen, og Head of HR, Niels Gregers Hansen. De tillidsvalgte var som altid velforberedte, og de stillede skarpe spørgsmål til ledelsen, bl.a. på baggrund af deres arbejde med forandringer. ”På seminaret arbejdede vi med hvordan vi, som tillidsvalgte, kan agere i og påvirke de konstante forandringer, vi lever med.

Det er et vilkår, at hverdagen i Nordea ændrer sig, og vi vil gerne støtte de tillidsvalgte i at kunne påvirke den hverdag,” forklarer Stine Koldt Meno.

Stine Koldt Meno

Foto : Lisbet h Ho lten

Landsmøde Efteråret bød på Finansforbundets landsmøde. Nordeas delegation på 37 består af bestyrelsen, fællestillidsmændene og nogle enkelte tillidsmænd. ”Det var spændende at være med på landsmødet. Kreds Nordeas bestyrelse havde forberedt sig grundigt – det kan vi mærke som delegerede – og den store arbejdsindsats betaler sig, for vi kan se Kreds Nordeas fingeraftryk på resultatet”, fortæller Karen Baltzer.

På Landsmødet besluttes det, hvilke politiske indsatsområder Finansforbundet skal arbejde på i den kommende toårige periode. Der forhandles om fokus og formulering blandt de forskellige kredse i de fire dage, Landsmødet varer. ”Kreds Nordeas delegation er et godt team, selvom vi kommer fra meget forskellige baggrunde og fra mange forskellige jobprofiler. På trods af forskellighederne er der et rigtig godt arbejdsklima – vi hygger os, og vi giver den en skalle, også når det bliver sent. Det gør det sjovt at være med”, fortæller Jan Ølsted.

kreds nordea / februar 2013 / 21

beretning

Privatrådgivere er presset Mange af de 360-graders-kundemøder, der gennemføres, lever ikke op til Nordeas definition af et sådant kundemøde Af jo urnalist C arsten Jørgensen

En undersøgelse af kontaktpolitikken, som 605 privatrådgivere fordelt på de fire nordiske lande har deltaget i, viser, at mere end hver femte af de 360-graders-kundemøder, der gennemføres, ikke lever op til Nordeas definition af et sådant kundemøde.

65 procent af de danske rådgivere i undersøgelsen svarer, at de har for lidt tid til efterbehandling, hvilket er flere end i de øvrige lande, og 60 procent af danskerne svarer, at de ikke når rundt om alle aspekter ved 360-graders-kundemødet.

Undersøgelsen, der i 2012 blev gennemført af Union in Nordea – den tværnationale sammenslutning af Nordea-fagforeninger – er blevet præsenteret både i SU og i det nordiske CC Retail (Consultative Committee).

Banken har efterfølgende meddelt, at den vil køre et såkaldt ”Time and Motion Study”. Denne undersøgelse skal bruges til at blive klogere på, hvordan den enkelte rådgiver bruger sin tid i løbet af en uge. Undersøgelsen vil foregå i 10 udvalgte filialer i hvert nordisk land og vil dække bredt på de forskellige filialtyper.

Denne type undersøgelse har været foretaget siden 2008 og vil nok være de fleste filialmedarbejdere bekendt. ”I Kreds Nordea ser vi det som et godt yderligere værktøj til at understøtte vores undersøgelse. Vi tror på, at det vil give et så retvisende billede som muligt, og at der er basis for en god dialog med banken omkring BOM og kontaktpolitikkens faktiske virkning på rådgiverens hverdag”, siger Toni Madsen fra kredsbestyrelsen./ CJO

Toni Madsen

Foto: Lisbeth Holten

Udgiver: Kreds Nordea 8922 Hv, Postboks 850 0900 København C Telefon: 36 38 40 50 Telefax: 36 38 40 70 kredsnordea@finansforbundet.dk www.kredsnordea.dk

22 / Kreds nordea / februar 2013

Redaktion: Ole Lund Jensen (ansv.)

Toni Hindsgaul Madsen Charlotte Ahlburg Andersen Kommunikation, Finansforbundet Redaktionen modtager gerne indlæg fra medlemmerne.

Deadline d. 30. april 2013

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Datagraf A/S Forsidefoto: Lisbeth Holten Oplag: 7.000

Udgives af Kreds Nordea – en virksomhedskreds i Finansforbundet.

Nyheder bringes også på Kreds Nordea online på Nordeas intranet og på www.kredsnordea.dk

kort nyt Kredsnordea.dk i nyt layout Den 4. december gik Kreds Nordeas hjemmeside i luften i et helt nyt design. Et design, som er mere brugervenligt, levende og dynamisk.

Siden er blevet mere imødekommende, menuen er nemmere at gå til, og sidernes indhold er selvfølgelig også nyt. Du kan stadig finde vores tidligere blade på hjemmesiden, du kan også stadig læse nyheder, og du kan selvfølgelig fortsat finde din overenskomst på hjemmesiden.

Men ud over alt det, du plejer, så kan du nemt finde ud af, hvad kredsbestyrelsen arbejder på i Finansforbundet, hvornår der er generalforsamling næste gang, og hvad det egentlig betyder at være tillidsvalgt i Nordea.

Som noget helt nyt er hjemmesiden bygget sammen med Finansforbundet.dk, så du kan nemt surfe fra kredsnordea.dk og direkte ind på for eksempel Finansforbundets medlemstilbud eller FOKUS-arrangementerne.

Vi håber, at du vil tage godt imod den nye, forbedrede udgave af www.kredsnordea.dk, bruge den flittigt og give os dine input til ændringer – den er til for dig!

#

Snart på pension?

Hvis du gerne vil blive ved med at modtage Kreds Nordea-bladet, når du går på pension, så skal du bare udfylde og sende blanketten til Kreds Nordea, 8922 HV, Postboks 850, 0900 København C. Jeg vil fortsat modtage Kreds Nordeas medlemsblad.

Navn: Cpr-nummer: Adresse: Postnummer og by:

kreds nordea / februar 2013 / 23

Kom til generalforsamling Kreds Nordea holder ordinær generalforsamling på Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg lørdag den 16. marts 2013 kl. 9.00 Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle Kredsens medlemmer. Læs mere om generalforsamlingen på www.kredsnordea.dk.

Tilmelding via www.kredsnordea.dk.

Har du ikke mulighed for dette, kan tilmeldingsblanket nedenfor sendes til: Kreds Nordea, Postboks 850, 0900 København C, att.: Hanne Bosarp.

Tilmeldingsfrister: Inden den 15. februar, hvis der ønskes overnatning på Nyborg Strand.

Inden den 1. marts for at få stemmeret.

Middag den 15. marts Hvis du ønsker overnatning, vil du automatisk blive tilmeldt middag i restauranten på Nyborg Strand. Middagen vil være fra kl. 17.30 til kl.

20.30. Hvis du ikke vil gøre brug af dette tilbud, bedes du melde fra direkte til Hanne Bosarp i Kreds Nordea.

Transport: Du bestiller selv din billet. Kreds Nordea dækker dine transportudgifter, når der benyttes billigste offentlige transport.

Bekræftelse: Du vil modtage en bekræftelse på din tilmelding. Bekræftelsen vil du modtage via e-mail, hvis vi har din adresse, ellers vil du modtage bekræftelsen med brev.

Afbud: Får du brug for at ændre eller afmelde din tilmelding, skal det ske hurtigst muligt til Hanne Bosarp, hanne.bosarp@nordea.com eller på telefon 3638 4053

Dagsordenen 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretninger a) Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år b) Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge 5. Indkomne forslag a) fra medlemmer b) fra bestyrelsen 6. Valg af a) 1 formand b) 4 bestyrelsesmedlemmer c) 3 bestyrelsessuppleanter d) 1 intern revisor e) 2 interne revisorsuppleanter 7. Eventuelt

Vær med til at sætte kursen for 2013.

# Tilmeldingsblanket Navn: ___________________________________________________________________________________________________________________ Cpr-nummer+ evt. medlemsnummer: _______________________________________________________________________________________ Adresse: _________________________________________________________________________________________________________________ E-mailadresse: ___________________________________________________________________________________________________________ Overnatning Ønsker du overnatning fra fredag den 15. til lørdag den 16. marts?: Ja____ nej____ Kreds Nordea betaler overnatning på delt dobbeltværelse.

Deler værelse med: _______________________________________________________________________________________________________