Medlemsblad for Kreds Nordea nr. 2/2012

M e d l e m s b l a d f o r K r e d s N o r d e a / En v i r k s o m h e d s k r e d s i F i n a n s f o r bu n d e t / j u n i

2012

Når chefen lytter med/2 Minister kritiserer Nordeas profitkrav/4 I medarbejdernes interesse/7 Arbejdsglæden på turné/9 Nu skal der ryddes op i IT/ 10 It-medarbejdere er usikre på fremtiden/12 De bestod testen/16 Hjemmearbejde er for de få/21

Sammøder

Når chefen lytter med

Hvordan er det for rådgiveren – og for chefen – at deltage i det månedlige sammøde? Vi har spurgt i Køge og i Århus Af journalist Irene Scharbau

Bankrådgiver Sarah Driberg kan godt få et sug i maven, når hun ved, at hendes chef. Tina Christensen, skal deltage i Sarahs kundemøde. Sarah, der arbejder i Ølby Center-afdeling ved Køge, forbereder sig mere til møder, hvor chefen skal med. ”Jeg må sige, at jeg er mere rolig, når jeg har kundemøder alene.

Men presset gør mig nu ikke noget. Jeg er tværtimod glad for at få feedback, få ros og lære noget mere”, siger den yngre bankrådgiver.

De såkaldte ”sammøder” er blevet hverdag for bankrådgiverne, i forbindelse med at BOM-processen ruller over landet. Nogle rådgivere er vant til at tale med kunder i mødelokaler og kan føle det ubehageligt, at chefen nu skal have et direkte indblik i måden at behandle kunderne på. Om sammøderne opleves positivt, kommer i høj grad an på kulturen i filialen, mener de i Ølby.

Bente Kjeldgaard er Sarahs lidt ældre kollega i den lille filial med fem rådgivere: ”Det kommer an på, hvilken indstilling man selv har, og hvordan chefen er. Tillid er kodeordet, og det har vi i høj grad hos os.

Desuden har vi jo en træningskultur i Nordea, og den skal man altså kunne leve med”, mener Bente.

Filialdirektør Tina Christensen synes, at det er at skyde forbi målet at tale om kontrol i forbindelse med sammøderne.

”Du kan godt sige, vi har en kontrolkultur. Jeg har masser af ting, jeg hver dag er inde at følge op på. Og jeg følger konstant med i, om medarbejderne gør, som de skal. Men jeg vil hellere kalde det hjælp til at lykkes. Jeg oplever klart mig selv som bisidder til sammøderne”, siger hun, der selv får feedback ved otte møder om året, hvor hendes chef, viceområdedirektøren, deltager i Tinas månedsmøder.

Feedback-kulturen passer dem i Ølby. Rådgiver Bente Kjeldgaard har blandt andet fået hjælp til at gøre mere ud af ”drømmebilledet” ved 360-graders-møderne. Og Sarah har lært at stille knap så mange spørgsmål. ”Jeg tror, kunderne på grund af høflighed sjældent er så ærlige som chefen. Og det her med ’big brother’ – slap af, det handler kun om at blive bedre”, smiler hun.

Hvad siger kunderne?

I Ølby præsenterer Tina Christensen sig ikke som filialdirektør ved møderne. ”Nogle kunder kan tro, der er noget galt. Jeg forklarer oftest, at alle vores bankrådgivere sidder alene, og selv verdensmestre kan trænes, derfor er jeg med. Det er der rigtigt mange, der kvitterer positivt for. Jeg prøver at være så usynlig som muligt”, siger hun.

”Du kan godt sige, vi har en kontrolkultur. Jeg har masser af ting, jeg hver dag er inde at følge op på. Og jeg følger konstant med i, om medarbejderne gør, som de skal. Men jeg vil hellere kalde det hjælp til at lykkes” Tina Christensen, filialdirektør

2 / K reds nordea / juni 2012

Foto: Stig Stasig

Filialdirektør Tina Christensen (th.) og bankrådgiverne Sarah Driberg og Bente Kjeldgaard mener, at sammøderne giver bedre resultater end salgskurser

I denne filial sidder medarbejderne midt i BOM-ombygningen med plastik på væggene og blottede lofter. De er vant til at holde kundemøder midt i lokalet, og det kan blive en udfordring at give hinanden feedback, når de snart skal holder møder inde på kontorer. Båden filialdirektøren og de to rådgivere kunne godt tænke sig, at også to BR’ere kunne følge hinandens møder og gøre lidt op med ”vi plejer”. ”Vi synes helt generelt, at sammøder er langt bedre træning end rollespil på diverse salgskurser”, siger de.

I Århus har man også gode erfaringer med sammøder i afdelingen på Skt. Clemens Torv.

Filialdirektør Kasper Leth Petersen arrangerer møderne således, at det oftest er medarbejderne selv, der foreslår, hvilke møder han skal deltage i. ”Sammøderne sker med udgangspunkt i deres behov, for eksempel synes nogle, det er rart at have mig med til en svær samtale, hvor jeg kan have det sidste ord”, siger filialdirektøren, der opfatter sig selv som en støtte og udvikler, der kan give feedback i forhold til budskaberne til kunden. ”Men det kommer jo an på iscenesættelsen. Hvis man udelukkende har fokus på de dårlige præstationer, kan jeg sagtens forstå, det kan opfattes som kontrol”, siger han.

Han finder det afgørende, at rådgiverne føler sig godt tilpas. ”Men det er helt klart, at andre ledere har andre udfordringer, som de angriber forskelligt. I forhold til BOM-implementeringen er der stor forskel på, hvor langt afdelingerne er. Nogle er slet ikke startet endnu, og andre er næsten i mål. Og det er vigtigt at få sat den rigtige dagsorden fra starten”, siger han.

”Jeg tror, de forstår, at jeg deltager, for at vi skal blive dygtigere.

Og jeg vil faktisk gerne hilse på kunderne og være et ansigt i afdelingen. Desuden kan det bestemt bruges til at vise nogle kunder, at de er særlige, siger Kasper Leth Petersen.

Kasper Leth Petersen mener, at sammøderne giver resultater.

Han kommer tættere på sine medarbejdere og deres måde at agere over for kunderne på. ”Om det giver noget på bundlinjen, det tror jeg på, men det giver helt sikkert mulighed for i højere grad at vurdere performance. Det er klart, det spiller ind på PDD’en. Vil man score bedre, er dette også en måde at gøre det på. Sammøder er samarbejde på en mere personlig måde med en mere nuanceret dialog”, siger han.

Min coach For rådgiver Anette Toftgård i Århus er sammøderne en måde at bruge chefen på til at tackle nogle udfordringer. ”Han hjælper mig som coach – også før et møde. I starten tænkte jeg, hvorfor skal chefen være med, men det har været positivt. Han kender nu nogle af mine kunder, også de mere udfordrende. Og man kan også vende den om og sige, at man lærer sin chef at kende i kundevendte situationer, hvor Kasper er fagligt dygtig”, siger hun.

Med 35 år i faget synes hun, at det måske er lidt overdrevet, at chefen skal være med en gang om måneden. ”Jeg er blevet bekræftet i, at jeg har styr på jobbet og kan tage ansvaret. Omvendt kunne nogle af de unge, som kastes ud på dybt vand, godt have brug for flere sammøder. Vi har ikke for mange ressourcer og skal bruge dem rigtigt”, siger Anette Toftgård.

Resultater I Århus har de ikke haft oplevelsen af, at kunderne har reageret på ”dobbelt-rådgivningen”.

k reds nordea / juni 2012 / 3

New Normal

Minister kritiserer Nordeas profitkrav

Peter Norman, minister for finansielle markeder i den borgerlige svenske regering, tager afstand fra Nordeas krav om egenkapitalforrentning på 15 procent. Professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid vurderer, at det bliver svært for banken at nå målet Af journalist C arsten Jørgensen

Den svenske stat ejer 12,5 procent af aktierne i Nordea og kan se frem til et pænt afkast, når – eller måske snarere hvis – bankens mål om en egenkapitalforrentning på 15 procent nås. Men den borgerlige svenske regering bryder sig ikke om, at Nordens største og stærkeste bank opererer med så højt et profitkrav.

På NFU-konferencen (Nordic Financial Unions) “What’s normal in the new” medio april i Stockholm gjorde Peter Norman, minister for finansielle markeder, det klart over for de tilstedeværende tillidsmænd fra de finansielle fagforbund i de nordiske lande, at han er modstander af bankens krav om en egenkapitalforrentning på 15 procent.

Peter Norman, minister for finansielle markeder i Sverige, finder det forkert, at Nordea jagter en egenkapitalforrentning på 15 procent.

4 / K reds nordea / juni 2012

Professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid vurderer ud fra en økonomisk faglig vinkel, at det bliver svært for Nordea at opnå en egenkapitalforrentning på 15 procent i de kommende år. ”EU’s krav i de såkaldte Basel III-regler om, at alle pengeinstitutter skal polstres ved at have mere egenkapital, vil alt andet lige trække ned i egenkapitalforrentningen. Dernæst er det interessant, at man ved udmeldingen om en egenkapitalforrentning på 15 procent tilsyneladende ikke fokuserer på risiko. For det er lærdom på første semester på økonomistudier, at der er en sammenhæng mellem afkast og risiko”, siger Jesper Rangvid og fortsætter: ”Basel III har blandt andet til formål at gøre banker, og derved investeringer i banker, mere sikre, og spørgsmålet er, om mange investorer ikke netop sætter pris på, at deres investeringer nu bliver mere sikre efter en længere periode med meget turbulens og mange tab”.

Tre løsninger Nordeas koncernchef, Christian Clausen, har over for Berlingske Nyhedsmagasin i marts forklaret, at de øgede krav til kapital i bankerne betyder, at hver gang banken låner 100 kroner ud, skal der lægges 12 kroner til side til at polstre banken.

Det er tre-fire gange så meget til side som før krisen og vil uundgåeligt betyde, at det fremover bliver dyrere at være bankkunde. En opgørelse bragt i Berlingske Nyhedsmagasin viser, at Nordea indtager en 8.-plads blandt Europas 20 største banker målt på markedsværdi. Dermed er der fortsat et stykke vej til at komme helt til tops.

Foto: J asp er C arl b erg

”Det er interessant, at man ved udmeldingen om en egenkapitalforrentning på 15 procent tilsyneladende ikke fokuserer på risiko”, siger Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS.

”Den tredje mulighed er at være endnu mere omkostningsbevidst end konkurrenterne, og her vil det være afgørende, at kunderne ikke mærker, at der er sparet på servicen. For så flygter kunderne” Jesper Rangvid, professor ved CBS

”Det er grundlæggende fint og ambitiøst at have et mål om at være den bedste. Hvis man skal nå et mål, der er højere end for resten af sektoren, er der umiddelbart tre løsninger. For det første kan man vælge at tage højere risiko. For det andet kan man prøve at finde indbringende nicher, sådan som eksempelvis Ringkjøbing Landbobank har haft held med ved at låne ud til lægepraksis og vindmøller på det rigtige tidspunkt. Men det vil være svært for Nordea som stort pengeinstitut at finde en niche. Den tredje mulighed er at være endnu mere omkostningsbevidst end konkurrenterne, og her vil det være afgørende, at kunderne ikke mærker, at der er sparet på servicen. For så flygter kunderne”, siger Jesper Rangvid.

k reds nordea / juni 2012 / 5

Seminar om EU I reguleringens tegn Den 6. til 8. juni har din fællestillidsmand, sammen med Kreds Nordeas bestyrelse, været af sted på et hektisk, men også meget givende seminar i Bruxelles. Kapitalkravsdirektiver, Mifid-regler, regulering og så videre er ord, som vi alle sammen sikkert har hørt.

Fællestillidsmændene har nu fået mere indsigt i, hvad de betyder for det enkelte medlem og for den finansielle sektor, hvilket nogle af de efterfølgende kommentarer og refleksioner vidner om: ”Ordet lobbyisme giver en helt anden mening nu. Det er fuldstændig legitimt, og uden lobbyisme ville de forskellige stemmer ikke blive hørt. Vigtigheden af at udøve lobbyismen på et meget tidligt

tidspunkt blev meget tydelig. Mange direktiver er blevet betydeligt forbedret til Danmarks fordel på grund af lobbyisme. Joost Mulder (fra ngo’en Finance Watch, red.) kaldte det for business communication”. ”Respekt for de mennesker, der har arbejdet med en sag i to-tre år, inden der måske kommer et politisk resultat”. ”Det hele er blevet meget mere nærværende i stedet for noget, som foregår langt fra Danmark, og jeg er blevet klar over EU’s betydning for vores dagligdag”.

Forståeligt behov for regulering Landechef i Nordea Danmark Michael Rasmussen advarer dog om, at det bliver muligt for landene at differentiere i forhold til, hvor store kapitalkrav der skal være i pengeinstitutterne Af Toni Madsen, kredsbest yrelsen

Landechef i Nordea Danmark Michael Rasmussen holdt et oplæg om Nordeas holdninger til den kommende EU-regulering, umiddelbart inden fællestillidsmændene satte kursen mod Bruxelles.

Foto: Nordea

”Vi prøver ikke at springe over, hvor gærdet er lavest”, sagde Michael Rasmussen

6 / K reds nordea / juni 2012

Michael Rasmussen præsenterede tre hovedpointer: 1) Nordea er en stærk bank, det har vi bevist med den rigtige forretningsmodel.

2) Det er betænkeligt (læs farligt), hvis man forsøger at regulere Danmark, Norden eller Europa alene, og hvis der gives mulighed for differentieret regulering i de enkelte lande.

3) Det er nemt at flytte penge rundt, og kapitalen flytter dertil, hvor der er de bedste betingelser for at drive forretning. ”Nordea er en bank, der satser på, at kunderne er der ’fra vugge til grav’. Vi er en relationsbank. Vi prøver ikke at ’springe over, hvor gærdet er lavest’, ingen spekulative investeringer. Vi kan vores kram, det har vi faktisk bevist gennem de sidste mange år”, sagde Michael Rasmussen.

Michael Rasmussen kan godt forstå behovet for regulering, og at der er en holdning til, at det ikke er skatteyderne, der skal betale for banker, som har taget for store risici. Han påpeger i øvrigt, at det ikke er skatteyderne, der har betalt regningen i Danmark.

Bankens betænkeligheder omkring den lovgivning, der er undervejs fra EU, går på, at det bliver muligt for landene at differentiere i forhold til, hvor store kapitalkrav der skal være i pengeinstitutterne. Afslutningsvis bruger Michael Rasmussen lejligheden til at ønske os god tur til Bruxelles, og siger i øvrigt at han ser frem til at høre, hvordan det er gået, også med at fremføre vores holdninger til regulering og EU indflydelse i øvrigt.

i medarbejdernes interesse Arbejdsgiverne fører klart på antal lobbyister, der forsøger at påvirke den kommende regulering, men der er også en gruppe, som forsøger at få finansansattes interesser på dagsordenen Af Toni Madsen, kredsbest yrelsen

Fælles for indlæggene fra Katrine Søndergård (NFU), Joost Mulder (Finance Watch) og Claudia Saller (UNI Europe Finance) var, at det arbejde, de udfører i hver sin organisation, er rettet mod at sikre, at medarbejdernes interesser bliver varetaget, og at der bliver taget højde for de problemstillinger, der kan være omkring for eksempel nedlægning af job, psykisk arbejdsmiljø og muligheder for kompetenceudvikling.

Som det ser ud i dag, har arbejdsgiverrepræsentanter væsentlig større mulighed for at få politikerne eller deres embedsmænd i og omkring parlamentet i tale. Der findes i dag 700 lobbyister fra den finansielle sektor i EU. Til sammenligning er der i øjeblikket 10 ansatte i Finance Watch, der arbejder med finanssektoren og prøver at få politikerne i tale.

Både i UNI, NFU og Finance Watch arbejdes der på at give høringssvar, når der fremlægges forslag til direktiver, som har baggrund i de vilkår, medarbejderne har eller får i forbindelse med implementering af disse på et senere tidspunkt.

Det er især gennem medlemskabet af disse tre organisationer, at Finansforbundet arbejder for medlemmernes vilkår. Cirka 80

procent af lovgivningen på det finansielle område kommer fra EU og berører jeres dagligdag på en eller anden måde, så det er her, der skal lægges en stor indsats.

Socialt ansvar Claudia Saller fra UNI sagde i sit indlæg, at det er nødvendigt at arbejde for global regulering af finanssektoren, og at ansvarlig og vedholdende bankvirksomhed er vejen frem for at undgå pres på medarbejdere i form af højere og højere salgsmål uden at skele til, at der også skal følge kompetenceudvikling med. Virksomhederne skal opføre sig socialt ansvarligt.

Endelig er det også fra vores interesseorganisationer og deres vurderinger af tiltagene, vi har mulighed for at komme et skridt nærmere den egentlige sandhed omkring, hvad der vil ske, når reguleringen slår igennem. For eksempel sagde Joost Mulder i sit indlæg, at der er mange store virksomheder, som bruger truslerne fra reguleringen – der endnu ikke er trådt i kraft – til at afskedige medarbejdere eller skære stillinger væk.

Foto : Sø ren Kobbe rnage l k reds nordea / juni 2012 / 7

seminar om eu Dem mødte vi:

NFU

Morten Løkkegaard, MEP, Jørgen Madsen, rådgiver for Anne E. Jensen, MEP, Steve Ryan, vicedirektør for Internal Market i EUKommissionen, Stig Munck Larsen, ministerråd for finans og handel, Joost Mulder, Finance Watch, og Claudia Saller, Policy Officer i UNI Europe Finance.

Nordic Financial Unions, sammenslutning af otte nordiske forbund heriblandt Finansforbundet i Danmark.

Desuden holdt Katrine Søndergård fra NFU et oplæg i København umiddelbart før afrejsen til Bruxelles.

UNI – Union Network International. Paraplyorganisation for cirka 15 millioner medlemmer af fagforeninger på verdensplan.

Heraf har UNI Europa Finance-afdelingen tre millioner medlemmer fra 237 fagforeninger.

Finance Watch – forholdsvis ny organisation, der arbejder for forbrugerorganisationer og fagforeninger i relation til EU. UNI er en af disse.

Langsommelig politisk proces Steve Ryan beskrev også EU’s arbejde for aldrig mere at få en krise, hvor hele økonomier som den irske og islandske går ned. Arbejdet er mundet ud i et forslag, som skal sikre, at det ikke bliver skatteyderne i de enkelte lande, der får regningen. Samtidig fortalte han, at der typisk går rundt regnet to år, fra man har udarbejdet et forslag, til det har været igennem alle instanser, der skal høres, og bliver til færdig lovgivning.

Den tråd tog Stig Munck Larsen fra rådet også op i sit indlæg, da han fortalte om den nye magtfordeling, der foregår i EU, efter at man nu har implementeret aftalerne i Lissabon-traktaten. Aftaler, der giver betydelig mere magt til parlamentet, end det tidligere har haft. Han gav en grundig indføring i, hvordan man sender forslag til behandling mellem de forskellige EU-instanser, og hvordan det endelige forslag til vedtagelse bliver til.

Morten Løkkegaard brugte sin taletid på de overvejelser, han gør sig omkring, hvordan den politik, der arbejdes med i EU, bliver kommunikeret til borgerne i medlemslandene, og om hans interesse for at skabe mere nærhed til det, der foregår i EU. Han påpegede, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget sted, hvor man som borger kan diskutere europæisk politik, og medierne interesserer sig slet ikke for at formidle EU-politik til befolkningerne.

8 / K reds nordea / juni 2012

Foto: Søren Kobbernagel

Samstemmende med ham sagde også Steve Ryan fra EUKommissionen i sit indlæg, at det jo er nemt at skyde skylden på Bruxelles, og at det er en lidt doven tilgang, når man ensidigt bruger regulering som undskyldning for nedskæringer i antallet af medarbejdere. Man kan jo, sagde han, også vælge at nedsætte udbyttet til aktionærerne, hvis der skal spares.

På spørgsmålet om, hvorvidt man i forbindelse med indførelse af ny EU-lovgivning vurderer, hvilken indflydelse det har på beskæftigelsen, svarer han: ”Det er obligatorisk at foretage en sådan vurdering, men det er ofte sådan, at man vurderer, at der på kort sigt kan være en negativ konsekvens på eksempelvis antal medarbejdere, men at hvis lovgivningen kan forhindre, at en bank går ned, vil det skabe flere arbejdspladser på lidt længere sigt”.

Fællestillidsmændene fik læsset masser af viden om EU og finansiel regulering på i løbet af to hektiske dage i Bruxelles

Trivsel

Arbejdsglæden på turné Ti kufferter har været på turné rundt i Nordea, så de kan fyldes med ny inspiration til en arbejdsglad hverdag Af journalist Irene Scharbau

Skal være tid til glæde “I en tid hvor rigtig mange kolleger skal eller har måttet forlade os,

er der god grund til også at tænke på dem, der skal blive. Dels skal de sige farvel til gode kolleger, og dels skal de arbejde endnu hurtigere end tidligere”, siger Toni Madsen fra Kreds Nordea.

“Det var vores håb, at der ville blive sat nogle tiltag i gang, som både var arbejdsglædefremmende i nuet, men også kunne egne sig til at fortsætte, så man ikke glemmer, at der også skal være tid til at glæde sig sammen”, tilføjer hun.

Derfor har det været glædeligt, at Kredsen blandt andet har fået denne lille, men meget sigende sætning tilbage i en kuffert: ”Arbejdsglæde er den bedste (og sjoveste) vej ud af krisen”.

Læs mere på intranettet, når kufferterne åbnes på kredskontoret, og de gode ideer vælter ud!

Toni Madsen håber kufferterne kan hjælpe med til at sætte fokus på arbejdsglæde i hverdagen.

Foto : Lisbet h Ho lten

En kuffert fyldt med ideer til mere arbejdsglæde. Det var tanken, da Kreds Nordea på generalforsamlingen i marts gav ti fællestillidsmænd en kuffert, der skulle på tur rundt blandt kolleger, der er gode til at skabe arbejdsglæde.

Det sker i en tid, hvor udfordringer og nedskæringer står i kø i banken, og den lille forskel i hverdagen er blevet vigtig.

En af dem, som tog kufferten til sig, var fællestillidsmand Vibeke Padkjær i område Køge. ”Jeg synes, det var spændende og tog straks en kopi af de forslag til arbejdsglæde, som fulgte med kufferten”, fortæller Vibeke, der blandt andet gik rundt med rød næse på i sin filial for ligesom at løfte humøret.

Hun sendte ret hurtigt kufferten videre til en kollega som et positivt klap på skulderen. ”Jeg lavede en lille event ud af det for at vise ham, at han er speciel. Jeg købte brød til et morgenmøde og tog et billede, da han fik kufferten”, fortæller hun.

Vibeke Padkjær synes, det er utroligt vigtigt at have fokus på arbejdsglæde. ”Hver enkelt har et ansvar for ikke bare at læne sig tilbage. Vi har valgt at være på arbejdspladsen i otte timer dagligt. Negativitet smitter – så hellere smitte positivt. Kufferterne er med til at vise, at der egentlig kun skal små ting til”, siger hun.

I kufferten er en lille ”stafet-and”. Det har givet en afdeling anledning til at finde dagens kollega, ”andeholderen”, ved dagens summemøde, og det er nu så populært, at man har indkøbt sin egen and i afdelingen.

Et andet sted, hvor kufferterne har sat gang i tankerne, er i rådgivningsfilialen i Rønne. Her valgte en medarbejder at fokusere på mere ros ved at dele røde roser ud til sine kolleger med en individuel tak for de bløde værdier, som hun sætter pris på i hverdagen.

Kolleger fik små sedler med ”tak, fordi du altid er så opmærksom”, ”tak, fordi du giver modspil og altid har åbne arme”, og så videre.

En anden kollega var glad for smileys og serverede derfor en smiley-kage til kollegerne: To citronhalvmåner med tegnede øjne og en glad mund!

k reds nordea / juni 2012 / 9

Systemsvigt

Nu skal der ryddes op i it Inden sommerferien bør antallet af it-problemer opleves som mindre, håber Nordeas ansvarlige chef for it-området, Torsten Hagen Jørgensen, medlem af GEM Af journalist Irene Scharbau

It-systemernes utilregnelighed er en stor udfordring for mange af Nordeas medarbejdere. Kreds Nordea har på de seneste møder i Samarbejdsudvalget medbragt eksempler på it-fejl til ledelsen. ”På SU har vi sammenlignet it-problemerne med, hvad det nytter at have en Lamborghini, hvis den står i garagen og ikke kan køre”, siger kredsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Foto: Nordea

”Det er utilfredsstillende, at vores medlemmer ikke kan udføre deres job, fordi systemerne ikke virker – ikke mindst, når de i den grad skal performe”, tilføjer kredsformanden.

Her på siderne kan du læse en typisk mail fra en frustreret medarbejder. Vi har bedt Nordeas ansvarlige chef for it-området, Torsten Hagen Jørgensen, om at læse den. ”Det gør stort indtryk på mig. Det viser den frustration, vi er klar over, der er i organisationen. Det er ikke acceptabelt, at medarbejderne skal opleve, at systemerne hakker eller slet ikke virker”, siger han.

Nordea bruger omkring 1 milliard euro på it om året, et beløb, der er steget med op mod 25 procent de seneste 4-5 år. Men flere investeringer har gjort systemerne mere komplicerede, og dermed er risikoen for fejlfunktioner også blevet større.

“Udfordringen er, at vi har så mange applikationer og interfaces, at hver gang du laver en ændring, skal du ind at forholde dig til den samlede kompleksitet. Meget af langsommeligheden kan føres tilbage på de mange tusind ændringer, der laves hver måned.

En lille ændring kan påvirke 150 andre applikationer”, forklarer Torsten Hagen Jørgensen.

Opfattelsen af, at it-projekter er sat i stå på grund af New Normal, er forkert, siger han. Projekter som ”Payton” og ”Cimssa” blev stoppet, fordi kompleksiteten fortsat var for stor, og omkostningerne blev for høje i forhold til udbyttet.

Tre hurtige tiltag På den korte bane sker der tre ting: • Banken har allerede indført et organ, der skal godkende it-ændringer. En strikt proces skal sikre, at ændringer er tænkt igennem.

• Der indføres skærpet overvågning af systemerne.

• Når problemet er opdaget, skal det løses hurtigt. ”Vi har måske nok været lidt for bureaukratiske i vores beredskab og skal være hurtigere til at kommunikere ud i systemet.

”Det er ikke acceptabelt, at medarbejderne skal opleve, at systemerne hakker eller slet ikke virker”, siger Torsten Hagen Jensen

10 / K reds nordea / juni 2012

Foto: Col ourb ox

Så skete det igen Der kom en mail til Kreds Nordea. Mails som denne har Kredsen set mange af i år. Den kommer fra en bankrådgiver i Københavnsområdet, som beder Kredsen sende oplysningerne videre til bankens ledelse: ”Vi sidder i en stramt planlagt formiddag i filialen og bakser med systemerne. Først efter på sørgelig vis selv at have noteret it-problemer ved at få slettet/ikke kunnet gemme skrevne referater og lange indstillinger i Credit Memo kan vi så læse i driftsstatus, at både Credit Memo, referater og andre dokumenter med mere ikke kan gemmes med mere. Fedt … De hastesager må så lige gemmes lidt.

Så kan man måske i stedet tage fat i den bunke af henvendelser, der ligger omkring konvertering pr. 1/7. Der er vi jo ved at være nået skæringsdato for opsigelse (30/4). Men hov, vi kan søreme heller ikke

Følelsen i dag er nogle gange, at det er medarbejdere og kunder, der informerer os”, siger chefen for Group Operations.

Torsten Hagen Jørgensen kan ikke give et præcist tidspunkt for, hvornår man vil opleve forbedringer – men håber meget, medarbejderne vil opleve de første forbedringer inden sommerferien.

Oprydning Men disse hurtige tiltag løser ikke de grundlæggende problemer med bankens it. Fra 2013 går banken derfor i gang med et storstilet oprydningsprojekt netop for at sikre, at de løbende omkostninger ikke bare vokser og vokser, og så systemerne ikke kompliceres yderligere og bliver ved med at spænde ben for betjeningen i hverdagen. ”Hvis vi bare fylder på, møder vi en mur på et tidspunkt. Vi er gået væk fra at lave én helt ny platform, men vil gradvist udskifte

bruge realkreditsagen til vores Auto NOK NOK-sager, da der så ikke vil blive udskrevet dokumenter (kurssikringer med mere), som kunden skal underskrive. Med en planlagt formiddag fuldstændig destrueret af it-problemer må jeg kaste mig over andre opgaver, som ikke kræver ovennævnte systemer. Heldigvis er det ikke svært at finde på noget at lave.

Men: Med en kalender planlagt ned i mindste minut i de næste 3-4 uger – tæt besat af kundemøder og kreditopgaver – så er det bare ikke muligt at finde tid til disse opgaver, som ikke kan vente til næste gang, der er et hul i kalenderen.

Så er det jo bare at vente, til systemerne virker igen, og så ringe hjem og sige, at vi heller ikke når hjem til mad i aften”.

platforme og rydde op i den bagvedliggende infrastruktur. Nu forhåndsreserverer vi midler til oprydning, selv om det som sådan er usynlige resultater på kort sigt. Men det skal sikre stabilitet fremover”, forklarer Torsten Hagen Jørgensen.

Nordea har ikke planer om at skære i udgifterne til it. Blot bliver andre udviklingsomkostninger mindre, for at 10-15 procent årligt kan bruges på oprydning. ”Det samlede it-budget bliver ikke sænket. Vi investerer også fremover massivt i it – herunder i synlige tilbud til kunderne”, siger Torsten Hagen Jørgensen.

I Kreds Nordea kvitterer kredsformanden for de nye informationer: “Det er dejligt at høre, at vi kan opleve forbedringer inden sommerferien. De er tiltrængte”, siger Majbritt Garbul Tobberup.

k reds nordea / juni 2012 / 11

Outsourcing af it-opgaver

It-medarbejdere er usikre på fremtiden Øget brug af indiske it-konsulenter skaber usikkerhed blandt de 420 medarbejdere, Jan Ølsted er fællestillidsmand for, men antallet af itmedarbejdere i Danmark forventes kun at falde svagt i de kommende år, lyder det fra HR Head of IT Retail Banking PrebenWitt Af journalist C arsten Jørgensen

New Normal har været forholdsvis skånsom for de it-ansatte i Nordea Danmark, og relativt er der forsvundet færre it-job end job inden for andre områder i banken. Men alligevel hersker der usikkerhed om fremtiden blandt mange it-medarbejdere.

Foto: Alex Tran

”Vi erkender, at indiske it-folk er kanondygtige, og deres lønniveau er klart under vores, men vi kan godt være i tvivl om, om indiske it-folk har den nødvendige forretningsmæssige kompetence.”, siger Jan Ølsted

12 / K reds nordea / juni 2012

”Der er enkelte teams, som er blevet flyttet, og det er klart at usikkerheden blandt kollegerne om, hvorvidt de også har deres job i fremtiden øges i samme omfang som der flyttes flere teams eller afdelinger til Indien”, siger Jan Ølsted, fællestillidsmand for 420 kolleger inden for it-området.

Usikkerheden får næring af, at indiske it-konsulenter i perioder udfører opgaver i banken i Danmark. ”Vi erkender, at indiske it-folk er kanondygtige, og deres lønniveau er klart under vores, men vi kan godt være i tvivl om, om indiske it-folk har den nødvendige forretningsmæssige kompetence. Her har vi en fordel indtil videre, og organisationsændringen sidste år, hvor it og forretning blev koblet tættere sammen, forventer vi bliver en fordel for de danske IT-medarbejdere. Den vej skal vi videre ad, hvor it-udvikleren sidder klos op ad bestilleren fra forretningen, så løsningen bliver så optimal som mulig, og udviklingstiden så kort som muligt”, fortæller Jan Ølsted.

Ifølge HR Head IT Retail Banking Preben Witt er antallet af itmedarbejdere i Nordea i Danmark faldet svagt de seneste år, så man nu er 750. Den udvikling vil fortsætte i de kommende år, og derfor mener Preben Witt ikke, der er grund til, at it-medarbejdere specielt frygter for deres job. ”Vores datterselskab Nordea Liv & Pension får udført en del opgaver i Indien, men hvad angår bankområdet er vi ikke der endnu, hvor vi tænker offshoring af store it-områder til udlandet.

Men vi er lige nu i en fase, hvor vi undersøger mulighederne. Der er ingen tvivl om, at vi skal arbejde hurtigere, smartere og bedre på it-området også i fremtiden, og denne nødvendige effektivisering kan betyde at visse dele af it-opgaverne vurderes udført i eksempelvis Indien”, siger Preben Witt og tilføjer: ”Vi har helt bevidst valgt at starte med såkaldt ”staff augmentation” – altså hvor vi successivt øger andelen af Indiske konsulenter i forhold til traditionelle konsulenter”.

De billigere omkostninger i Indien taler for offshoring, men kvalitet, øget ”scalibility” og fleksibilitet er også vigtige faktorer, og banken er ikke nået dertil, hvor det er besluttet at lægge hele applikationsansvaret ud til Indien. De indiske konsulenter, der fær-

Foto: Istock photo

des i Nordea i Danmark, arbejder for konsulentfirmaerne Larsen & Toubro og Accenture, og det er disse to firmaer – som begge har stor erfaring med it-kompetencer i Indien – Nordea støtter sig til i vurderingen af, om der fremover skal satses på offshoring.

Kompetencer skal holdes ved lige En af fællestillidsmand Jan Ølsteds kæpheste er kompetenceudvikling. Jo dygtigere it-medarbejderne i Danmark er, jo større chance er der for, at de kan bevare deres job i Nordea eller kvalificere sig til job i andre virksomheder. ”Mange kolleger føler ikke, at deres nærmeste leder er klædt godt nok på til at vurdere, hvilke kompetencer der er brug for om to-tre år, og det er frustrerende, når man gerne vil efteruddanne sig”, siger Jan Ølsted.

Preben Witt understreger, at det er gjort obligatorisk, at hver enkelt it-medarbejder skal have en individuel udviklingsplan, som et led i den samlede indsats, man har arbejdet med de seneste år under overskriften ”Raise the Bar”. ”Det er medarbejderens eget ansvar at få lavet en udviklingsplan, men den enkelte leder skal naturligvis støtte op om det og give kvalificeret input. Generelt har vi øget fokus på kompetenceudvikling, og jeg mener ikke, at medarbejdernes ønsker til kompetenceudvikling afvises, så længe de kan relateres til indholdet i udviklingsplanen og dermed er afstemt med nærmeste leder”, siger han.

For den ældre del af it-medarbejderne kan det være et problem, at de ikke har papir på deres kompetencer. ”Så længe kollegerne kan holde deres job i Nordea, hvor man kender deres kompetencer, er det ikke et problem. Men det kan det blive, hvis de afskediges og en dag skal ud at finde et andet job. Der er mange, som er kommet ind, da it-udviklingen var i sin vorden”, forklarer Jan Ølsted.

Mindre outsourcing end ventet Omfanget af outsourcing og offshoring af it-opgaver inden for finanssektoren er langt mindre end hidtil troet. Det viser en ny outsourcingrapport, som analyseinstituttet Oxford Research har udarbejdet for Finansforbundet. I 2010 vurderede en undersøgelse fra Aarhus School of Business, at op imod halvdelen af de danske finans-it-arbejdspladser kunne outsources. Det omfang afviser rapporten klart.

Den globale arbejdsdeling påvirker dog stadig i høj grad finanssektoren. Mange tusinde finans-it-job er outsourcet, mens der som minimum er tale om 2-3.000 offshorede arbejdspladser.

Ifølge rapporten har outsourcing betydet, at et stigende antal finans-it-medarbejdere er ansat og vil blive ansat i virksomheder, der ikke traditionelt opfattes som en del af den finansielle sektor, for eksempel virksomheder som IBM, NNIT, KMD, SimCorp, CSC med flere.

Offshoring:

Outsourcing:

Flytning af eksisterende aktiviteter direkte til udlandet eller tilkøb af nye længerevarende serviceydelser direkte af udenlandske underleverandører.

Flytning af eksisterende aktiviteter til en ekstern leverandør i Danmark eller tilkøb af nye længerevarende serviceydelser hos en leverandør i Danmark.

k reds nordea / juni 2012 / 13

Union in Nordea

björn Wahlroos: ingen skjult dagsorden Cirka 60 fagforeningsrepræsentanter fra Polen, Norge, Sverige, Finland og Danmark deltog i generalforsamling i Union in Nordea den 9.-10. maj, som bød på debat med HR-chef Henrik Priergaaard og bestyrelsesformand Björn Wahlroos Af Toni Madsen, kredsbest yrelsen

14 / K reds nordea / juni 2012

Foto: Svein Åge Erik sen

De to dage bød, ud over den egentlige generalforsamling, på politiske diskussioner om for eksempel flytning af nordiske opgaver til Polen samt flere spændende indlæg fra gæsterne, blandt andre HR-chef i Nordea Henrik Priergaard, bestyrelsesformand i Nordea Bjørn Wahlroos og generalsekretær i Nordic Finance Union Christina Colclough.

Den mundtlige beretning, der blev afholdt af en repræsentant fra hvert af de fire nordiske lande på skift, bar hele vejen igennem præg af, at problematikkerne omkring New Normal har fyldt virkelig meget i det nordiske arbejde i 2011.

Siden slutningen af april 2011, hvor New Normal første gang blev præsenteret i Group Council, har der været et intenst arbejde i gang med at planlægge og koordinere fagforeningernes indsats i alle landene. Det har helt klart ført til, at vores samarbejde har bestået prøven, og at vi har kunnet stå samlet i forhold til banken og de aftaler, der skulle indgås.

Første gæst, HR-chef Henrik Priergaard, indledte med en opdatering på New Normal-processen og de forandringer, der stadig venter forude. Han oplyste blandt andet, at der nu er afklaring på 1.600 af de 2.000 stillinger, der skal nedlægges inden udgangen af november 2012. Efter oplægget var der lejlighed for tilhørerne til at stille spørgsmål. Her følger et uddrag: Hvorfor er der ingen penge til at udvikle kompetencerne hos de ansatte? ”Vi er midt i processen og har endnu ikke svar på, hvordan alle opgaver skal løses, men vi kan tilbyde sidemandsoplæring. Jeg ved, at spørgsmålet om kompetenceudvikling for de ansatte har været en vanskelig diskussion, så derfor må vi se nærmere på, hvordan vi kan løse det”, svarede Henrik Priergaard.

Hvordan kan vi, de ansatte, løse de opgaver, der forventes, når der hele tiden skæres i antallet af stillinger? ”Vi er i en vanskelig situation, og det er nødvendigt at genrejse tilliden hos investorerne”.

Men vi skal have mulighed for at hjælpe vore kunder. I dag kæmper mange ansatte med at kunne levere det forventede. ”Vi har aldrig brugt så mange penge, som vi gør nu, på at løse

”Alle må være forberedt på, at der bliver stadig flere forandringer”, siger Henrik Priergaard.

vores it-udfordringer. Vi er på ingen måde tilfredse med situationen, men vi arbejder med det som en del af omstillingsprocessen”.

Mange af vores ledere føler sig ikke hjemme i forandringsledelse. Hvad gør HR ved det? ”Der er ingen tvivl om, at vi har brug for forandringsledelse, og vi arbejder kontinuerligt med at udvikle vore ledere. Alle må være forberedt på, at der bliver stadig flere forandringer”, sluttede Henrik Priergaard.

Efter den ordinære generalforsamling var det tid til at møde Nordeas bestyrelsesformand, Björn Wahlroos, som med sin egen særlige charme causerede over situationen i finansverdenen og verden i øvrigt. Du kan læse mere om oplægget på Unioninnordea.org.

”I den sidste ende er det ejerne, der bærer risikoen.

Det er noget af skønheden ved kapitalisme. Vi har ingen skjult dagsorden. Vi vil bare gøre Nordea så profitabelt som muligt” Björn Wahlroos, bestyrelsesformand i Nordea

”Jeg tror, du overdriver din pointe, men du har en pointe. Forandringer rammer ikke ens alle steder, og det er aldrig nemt at kommunikere om. Nogle gange må forandringer til for at fastholde en konkurrencedygtig position”.

Målet er 15 procent i egenkapitalforrentning. Hvad sker der, hvis vi ikke opnår det? ”Som Christian Clausen har sagt, så er målet at nå 15 procent under normale omstændigheder. Det betyder, når vi får et normalt marked, og den korte eurorente er på 3 procent. Jeg synes, det er ret godt, at vi leverer en forrentning på 11,7 procent i en situation, hvor vi har en kort rente, der starter omkring 0 procent. Derfor er de 15 procent heller ikke noget astronomisk mål. Mange af vore konkurrenter er der næsten allerede. Pointen er, at vi skal signalere til markedet, at vi kører en effektiv bank. I øjeblikket reagerer markedet irrationelt, hvilket jeg finder latterligt, men vi skal have vores aktieværdi til at stige”.

” Vi har ingen skjult dagsorden. Vi vil bare gøre Nordea så profitabelt som muligt”, siger Björn Wahlroos.

Deltagerne havde forberedt en mængde spørgsmål til bestyrelsesformanden, som velvilligt svarede. Vi bringer her et uddrag: Du har sagt, at fagforeninger er overflødige – mener du det? ”Kun for at provokere. Fagforeninger var det rigtige til at sikre medarbejdernes rettigheder før, hvor konkurrencen mellem virksomhederne ikke eksisterede. Nu er de en del af hverdagslivet, og jeg ved godt, at de er med til både at organisere og kommunikere.

Jeg synes, det er vigtigt, at der mellem os er en god kommunikation”.

Overvejer du nogensinde, hvilken reaktion det skaber i en organisation, når fokus flyttes fra at handle om indtjening og menneskelige værdier til kun at handle om profit?

Betyder ”It’s all about people” noget for dig? ”Det lyder vældig godt med et miks, hvor alle interessenter bliver hørt, men der er ingen måde, hvorpå vi kan løse interessekonflikter.

Jeg mener, vi skal jo ikke stemme om det. I den sidste ende er det ejerne, der bærer risikoen. Det er noget af skønheden ved kapitalisme. Vi har ingen skjult dagsorden. Vi vil bare gøre Nordea så profitabelt som muligt. Det betyder også, at vi skal have entusiastiske medarbejdere. Jeg har et stærkt incitament til at holde jer tilfredse, for hvis ikke I er det, så fungerer det simpelthen ikke, og så tjener jeg ingen penge. Derfor er det meget simpelt, jeg er nødt til at sørge for, at I får forbedringer på jeres arbejdspladser, performancerelateret aflønning og guderne må vide hvad – så længe det ikke er for dyrt”, slutter Björn Wahlroos med et glimt i øjet.

Christina Colclough, generalsekretær i NFU, havde det afsluttende indlæg, hvor hun fortalte om situationen for de finansansatte i Europa og de udfordringer, som sektoren må forholde sig til. Hun sluttede med at sige, at det Nordea, vi kendte før, er det, der har gjort Nordea til det, det er i dag. Det kan vi som medarbejdere og fagforeninger være stolte af – også selvom det ikke blev fremhævet i Bjørn Wahlroos’ indlæg.

k reds nordea / juni 2012 / 15

Investeringsrådgivning Foto: Stig Stasig

Jacob Jensen og Morten Zabel er begge certificeret til at rådgive om røde investeringsprodukter men advarer kollegerne om at tage for let på testen.

De bestod testen Investeringsrådgiverne Jacob Jensen og Morten Zabel har fået papir på, at de må rådgive om røde investeringsprodukter, men man kommer ikke sovende til certificeringen, advarer de Af journalist C arsten Jørgensen

Hundredvis af rådgivere skal til eksamen i den kommende tid.

Inden den 1. december skal de bestå en test for fortsat at være kvalificerede til at rådgive om de såkaldt røde investeringsprodukter – hvor kompleksiteten er høj, og hvor kunden kan risikere at tabe hele eller mere end det investerede beløb.

Testen eller eksamenen er en konsekvens af en bekendtgørelse fra Økonomiministeriet sidste år, som er et led i et politisk ønske om at styrke investeringsrådgivningen i pengeinstitutterne, efter at en række sager med mindre god rådgivning under finanskrisen er blevet omtalt i medierne.

Stort set alle rådgivere i Private Banking i København er i skrivende stund i gang med at forberede sig til at gennemføre testen lørdag den 23. juni. Andre steder i landet gennemføres testen på andre tidspunkter. Investeringsrådgiverne Jacob Jensen og Morten Zabel bestod begge testen med glans i maj og fungerer nu som coaches for kollegerne.

16 / K reds nordea / juni 2012

”På forhånd frygtede jeg ikke testen, men pludselig blev det alligevel meget jordnært. Det ligger latent i baghovedet, at en manglende beståelse kan have indflydelse på mit ansættelsesforhold”, siger Jacob Jensen.

Den 28-årige investeringsrådgiver i Affluent skulle svare på i alt 86 spørgsmål i de fire moduler Unoterede aktier, Strukturerede produkter, Hedgefonde og Valutatermin/futures, og med 92 procent korrekte svar bestod han med glans. Kravet er 70 procent. ”Jeg følte mig rigtig godt hjulpet af at have en rimelig frisk HD i finansiering. En del af spørgsmålene er lig med dem, jeg beskæftigede mig med på uddannelsen for et par år siden, men derudover er kompendierne fra Finanssektorens Uddannelsescenter rigtig gode ligesom bankens interne materiale”, fortæller Jacob Jensen.

Morten Zabel, 33 år og investeringsrådgiver i HNW, klarede sig endnu bedre med en score på 99 procent. Han svarede kun forkert på et af de 86 spørgsmål, han fik i sin test.

Ret til forberedelse i arbejdstiden Ifølge standardoverenskomstens § 74 har medarbejderen ret til at forberede til certificeringstesten i arbejdstiden.

Dette er også i overensstemmelse med banken og Kreds Nordeas drøftelse i Samarbejdsudvalget.

”Jeg har en HD i finansiering fra 2005, og en del elementer i testen var på det teoretiske niveau, men man kan også bruge sin praktiske viden fra dagligdagen. Vi taler i Nordea i forvejen rigtig meget risiko med kunderne, når vi rådgiver dem om investeringer, og jeg synes ikke, man bør have grund til at være voldsomt nervøs før testen”, siger Morten Zabel.

Som coaches støtter og hjælper han og Jacob Jensen de kolleger, der nu skal igennem certificeringstesten. To dage om ugen fra klokken 16 til 20 kan folk i Private Banking sidde og studere og forbedrede sig til testen. Ud over at læse kompendierne fra Finanssektorens Uddannelsescenter og bankens eget materiale er der oprettet en træningsbane på internettet, hvor man kan afprøve sin viden. Ligesom den rigtige test er der tale om en multiple choice-test, hvor der er fire svarmuligheder til hvert spørgsmål. Og testen er opbygget i moduler, så den enkelte bliver testet og certificeret til at rådgive i de moduler – for eksempel strukturerede produkter – som vedkommende til daglig beskæftiger sig med. ”Hvis man læser kompendierne og øver sig lidt på træningsbanen, bør det være muligt at bestå testen. Men man skal ikke føle sig for sikker, hvis ikke man har forberedt sig. Man kommer ikke sovende til det”, siger Morten Zabel og Jacob Jensen samstemmende.

Bekymring blandt ældre rådgivere Blandt den ældre del af investeringsrådgiverne fornemmer Morten Zabel en større bekymring for testen, end det er tilfældet blandt de yngre. ”For mange dygtige kolleger med nogle år på bagen er det

måske efterhånden længe siden, at de sidst har været til en eksamen og få deres teoretiske niveau testet. Derfor kommer de måske let til at føle sig mere usikre i forhold til eksempelvis kolleger, der er udklækket fra CBS inden for de sidste 5-10 år”, siger han.

I Nordea er der eksempler på, at rådgivere er dumpet certificeringstesten. De dumpede kan dog hurtigt derefter gå til en ny test.

I alt kan man prøve tre gange. Og Nordea vil støtte den enkelte rådgiver så godt som overhovedet muligt med at bestå testen.

Kunderne har ikke ændret adfærd Hverken Morten Zabel eller Jacob Jensen har oplevet, at kundernes adfærd er blevet ændret som følge af finanskrisen og de tab, som mange investorer har oplevet. ”I Nordea har vi altid været meget bevidste om at rådgive kunderne med fokus på de risici, der er forbundet med investeringen.

Jeg oplever ikke, at kunderne er anderledes i dag i forhold til for nogle år siden. Til gengæld kan jeg mærke, at jeg selv føler mig mere tryg og tilpas ved at rådgive, efter at jeg har bestået testen”, siger Jacob Jensen. ”Jeg oplever heller ikke nogen signifikant ændring i kundernes adfærd i forhold til investeringsrådgivning. Sidste år, hvor der var nogle store udfordringer på markedet, var jeg lidt overrasket over, at så mange kunder tog det meget cool, og det er tydeligt, at mange har testet deres risikoprofil og er helt bevidst om, hvad og hvordan de investerer”, siger Morten Zabel.

k reds nordea / juni 2012 / 17

Generalforsamling 391 deltagere hyggede sig og debatterede fagpolitik på Kreds Nordeas generalforsamling lørdag den 24. marts på Nyborg Strand.

Skarpe toner og debat Kreds Nordeas generalforsamling var i år præget af New Normal, men der var også inspiration til arbejdsglæde og fokus på det fagligpolitiske fællesskab, der hjælper medlemmer og skaber resultater Af journalist Irene Scharbau

Der var masser af debat og skarpe toner, da Kreds Nordea holdt generalforsamling i slutningen af marts på Hotel Nyborg Strand.

Allerede om fredagen var mange af deltagerne mødt frem for at få en god snak med medlemmerne af Kreds Nordeas bestyrelse.

Mange benyttede også lejligheden til at se X Faktor-finale sammen – hvilket efterhånden er blevet en tradition.

Lørdag morgen var samtlige 391 deltagere klar til selve den årlige generalforsamling. De fik først et højtflyvende indspark om

18 / K reds nordea / juni 2012

arbejdsglæde af den garvede stewardesse og foredragsholder Connie Svendsen.

Herefter gik kredsformand Majbritt Garbul Tobberup over til den mundtlige beretning, som i allerhøjeste grad stillede skarpt på New Normal og overenskomstforhandlingerne. I de senere års beretninger har hun ellers udtrykt glæde over, hvor godt Nordea har klaret sig igennem finanskrisen ved medarbejdernes indsats, men i år havde tonen fået en anden lyd:

Foto: Alex Tran

”Nordea er en sund og god virksomhed – men med en ny dagsorden. Nu handler det ikke kun om at være god og sund, men om størst mulig profit og jagten på det ultimative afkast”, sagde hun.

Fagligt velfungerende Den nye situation i banken gav anledning til flere debatindlæg end tidligere, og der var blandt andet ros til både Kreds Nordea og Finansforbundet for den indsats, der gøres for at hjælpe medlemmer, der enten bliver opsagt eller skal have lavet aftrædelsesaftaler.

I kredsbestyrelsen glædede man sig i øvrigt over, at en stor indsats for at få samarbejdet mellem fagforeningerne for Nordeaansatte i de nordiske lande til at fungere i allerhøjeste grad bar frugt i eftersommeren, hvor man stod sammen med fælles reaktioner og pressekontakt.

Paradoks Næstformand Ole Lund Jensen gennemgik forløbet omkring personalenedskæringerne, der først skulle have løbet over to år, men nu er nede på et. ”Bare få dage før offentliggørelsen af antallet meldte banken ud på intranettet, at det gik så godt, at der var udsigt til et rigtig godt resultat af profit sharing-programmet. Det understreger vel meget godt det paradoksale”, sagde Ole Lund Jensen og oplyste,

at Kredsen hele tiden har været imod, at man gik ensidigt efter de ældre medarbejdere, og har gjort sit til at gøre aftalen tilgængelig for alle.

Kredsformanden takkede i øvrigt de mange tillidsvalgte for en særlig stor indsats. ”I har ydet en kæmpe støtte til de mange medlemmer, der har haft brug for jeres hjælp. I har stillet op og løst de svære opgaver i kølvandet på New Normal”, sagde Majbritt Garbul Tobberup.

Nordea – en god arbejdsplads Kredsformanden sluttede beretningen med at sige: ”Vi ønsker – alle os, der befinder sig her – at Nordea skal lykkes og samtidig være en god arbejdsplads – og det er ikke en modsætning! Lad os stå sammen og insistere på det”.

En god og lang debat fulgte herefter med emner som stress, ESI og it-problemer. Da generalforsamlingen nåede til eventuelt, tog Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, temperaturen på de finansielle markeder og de redningsaktioner, der har været nødvendige. Han opfordrede Nordea til at opføre sig ordentligt over for medarbejderne, der skaber gode resultater.

To medlemmer af kredsbestyrelsen, Tina Eland og Louise Hansen, sagde farvel på generalforsamlingen. Bestyrelsen består for tiden af otte medlemmer, indtil suppleanternes situation og Kredsens ressourcer er klarlagt.

k reds nordea / juni 2012 / 19

Generalforsamling

Hvad synes du om debatten og forandringerne?

Foto: Al ex Tran

Annelise Christiansen, Køge Rådgivningsfilial: ”Det har været en fin debat med mange relevante indlæg. Og jeg synes, folk fik svar på deres spørgsmål. I Køge mærker vi arbejdspresset. Jeg er selv kundemedarbejder, der nu arbejder et andet sted. Vi er gået en medarbejder ned, og det giver pres.

Selv om både jeg selv og mine kolleger er meget forandringsparate, oplever vi også frustration, når der flyttes rundt på arbejdsopgaverne. Vi er godt klar over, at ting ikke skal stå stille, men indimellem kunne man godt ønske sig, at tiden kunne stå stille uden forandringer – bare en kort periode”.

Steffen Ludvigsen, Randers: ”Det var en god debat, hvor mange punkter var oppe at vende, og der var faktisk også indlæg fra mange slags arbejdspladser i banken. Jeg er selv næsten lige blevet valgt til fællestillidsmand, og der har været travlt med nedskæringer og personaleafgang. Vi har indtil videre klaret det uden jobbortfald i Randers med pensioneringsaftaler. Men der har været usikkerhed blandt medarbejderne, i forhold til om nogle stole skulle fjernes. Jeg synes, man har passet lidt mere på, hvad man melder ud.

Med forandringerne har vi været nødt til at snakke sammen om tingene, og heldigvis har vi ikke haft deciderede fyringer. Men det er blevet klart for enhver, at man må være parat til forandringer, også selv om man har været i banken i 38 år – kravet om gode resultater rammer alle”.

Søren Trelborg, Herning: ”Debatten var præget af, at folk er pressede. Der var en markant anden tone i år, og det var interessant og supergodt, at Majbritt var oppe at markere, at der findes en anden historie end den, vi hører i afdelingerne, hvor vi har fået præsenteret New Normal på en helt anden måde.

Vi har ikke oplevet utryghed som sådan i forbindelse med forandringerne, men man kan jo godt mærke på sig selv, at man alligevel går og tænker, at man skal lade være med at være alt for synlig. Heldigvis blev det hurtigt meldt ud, at der ikke kom fyringer, men at det kunne klares ved naturlig afgang.

Vi er ret omstillingsparate i Herning og har de seneste år oplevet mange forandringer med nye former for filialer. Hvis medarbejderne ikke får lov til at være med i beslutningsprocesserne, så bliver engagementet ikke så stort. Men vi har været gode til at tackle forandringerne i Herning, fordi vi langt hen ad vejen har været med til at bestemme. Når der bliver lyttet til, hvad der virker efter medarbejdernes mening, bliver det godt. Involvering af medarbejderne giver succes”.

20 / K reds nordea / juni 2012

Fleksibilitet på jobbet

Hjemmearbejde er for de få Men mange medlemmer kunne godt tænke sig denne form for fleksibilitet, viser undersøgelse fra Kreds Nordea Af journalist Irene Scharbau

Medarbejderne i Nordea har mindre mulighed for hjemmearbejde end ansatte i andre pengeinstitutter. Det viser tal fra kredsene i Finansforbundet, der i forbindelse med overenskomstkrav har spurgt deres medlemmer om hjemmearbejde. Kun 22,5 procent af Nordeas medarbejdere har i dag muligheden for at arbejde hjemme mod 35,4 procent i andre pengeinstitutter. ”På dette punkt er vi bagud i Nordea”, konstaterer Dorrit Brandt fra kredsbestyrelsen.

I en uddybende undersøgelse, hvor Kreds Nordea har spurgt 200 personer bredt fordelt i banken om deres holdning til hjemmearbejde, er der et klart ønske fra medlemmerne om at kunne arbejde hjemme en gang imellem.

Medlemmerne ridser mange fordele op ved hjemmearbejde: Det sparer transporttid, giver ro og fred til krævende opgaver og bedre mulighed for at planlægge. Desuden giver det større fleksibilitet mellem arbejdsliv og familieliv og kan være et afbræk fra storrumskontorets rumlen.

I dialog med banken Kreds Nordea har tidligere været i dialog med Nordeas ledelse om hjemmearbejde. ”Banken ønsker ikke at indrette en hjemmearbejdsplads med

hæve-sænke-bord, lys og ventilation. Det kræver arbejdsmiljølovgivningen, hvis hjemmearbejdet foregår regelmæssigt og mere end én dag om ugen. Men arbejder man hjemme tre-fire timer en gang imellem, så er det inden for lovgivningen, selv om det foregår ved spisebordet. Et andet argument er den manglende systemadgang.

Men 80 procent i undersøgelsen mener, de har arbejdsopgaver, som de sagtens kan lave hjemmefra”, fortæller Dorrit Brandt.

Muligheden for en aftale om hjemmearbejde drøftede vi senest ved overenskomstforhandlingerne. Med undersøgelsen i hånden vil Kreds Nordea fortsætte arbejdet og dialogen med banken. ”Vi synes, medlemmerne skal have muligheden for lidt mere fleksibilitet i arbejdslivet, når det sker på deres egen foranledning og inden for almindelig arbejdstid”, siger Dorrit Brandt.

Mange medarbejdere i undersøgelsen angiver dog også adgang til it som en stopklods, mens andre svarer, at deres leder ikke ønsker det. Dorrit Brandt håber, lederne i Nordea med tiden vil se fordelene ved hjemmearbejde og ikke spænde ben for tanken. ”Argumentet holder ikke, at medarbejderne skal være synlige i afdelingen. Få timers hjemmearbejde svarer jo blot til at gå ind bag en lukket dør”, siger hun.

Foto: Jaspe r C arlberg

Mange kan tage jobbet med hjem Man kan selvfølgelig ikke tage kassen eller rådgivningen med hjem, men vigtigt læsestof er blandt de yndede opgaver at tage med hjem for de få Nordea-medarbejdere, der har muligheden.

Blandt eksemplerne er en Cash Management-rådgiver, der i gennemsnit har to-tre timers hjemmearbejde per uge, hvilket giver fleksibilitet i forhold til familien og mindre arbejdspres.

En Relationsship Manager har cirka tre timers hjemmearbejde per uge og oplyser, at mindst 30 procent af jobbet kunne udføres hjemmefra.

k reds nordea / juni 2012 / 21

kort nyt Nye ferieregler

Foto: Istock photo

Fra 1. maj 2012 er feriereglerne blevet lavet om, således at du nu har ret til erstatningsferie i forbindelse med sygdom under ferien. Tidligere havde man ret til at få erstatningsferie, hvis man blev syg inden ferien, men nu har man også ret til at få det, hvis man bliver syg i ferien – dog under visse betingelser.

For at få ret til erstatningsferie skal man være syg i mere end 5 dage af ferien i hele ferieåret.

Derudover skal man anmelde sygdommen til sin leder på samme måde, som hvis man skulle have været på arbejde.

Sygdommen skal være dokumenteret ved en lægeerklæring, som man selv skal betale, og som skal foreligge fra første sygedag.

Opfylder man ovenstående betingelser, har man krav på erstatningsferie.

Eksempel: Hvis man bliver syg i 5 dage af sin sommerferie, betragtes de dage som almindelig afholdt ferie, men bliver man syg igen under sin efterårsferie i 3 dage, vil man have ret til at afholde de 3 dage på et andet tidspunkt, under forudsætning af at man har meddelt sygdommen til sin leder og har fået en lægeerklæring.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os i Kreds Nordea på telefonnummer 36 38 40 50.

91 procent stemte ja til ny VOK Den nye Virksomhedsoverenskomst mellem Kreds Nordea og Nordea, som gælder for perioden 1. april 2012 til 31. marts 2014, er blevet stemt hjem med et overvældende flertal. 91,4 procent stemte ja, 6,6 procent stemte nej, mens to procent stemte blankt ved urafstemningen.

Stemmeprocenten var 47,6, hvilket betyder, at 3.204 ud af 6.765 har deltaget i urafstemningen.

Stil skarpt på din udvikling

Finansforbundet FOKUS er den nye, samlede betegnelse for alle arrangementer i Finansforbundet-regi. Fællesnævneren er kurser, seminarer, gå-hjem-møder og netværk, der klæder dig på fagligt og personligt.

Finansforbundet FOKUS er derfor din indgang til uddannelses- og arrangementstilbud med udgangspunkt i dig som medarbejder i den finansielle sektor – uanset om du arbejder med f.eks. rådgivning, it, forretningsudvikling eller er leder.

22 / K reds nordea / juni 2012

Vindere af bif-billetter De 5 vindere er: Anette M. Nielsen, reg. 2412 Peder Eriksen, reg. 2376 Jannie Hansen, reg. 2643 Anja Henriksen, reg. 2677 Gitte Mia Andersen, reg. 6644

F OKUS I Finansforbundet FOKUS finder du nemlig gode tilbud til alle arbejdsområder i sektoren. Hold dig løbende opdateret på finansforbundet.dk/fokus

Hvad syntes du om dit blad?

Hvilken artikel fandt du mest interessant? (sæt 1 kryds) s. 2

s. 4

s. 6

s. 8

s. 10

s. 12

s. 14

s.16

s. 18

s. 21

s. 22

o

o

o

o

o

o

o

o

o

o

o

Hvilken artikel fandt du mest aktuel? (sæt 1 kryds) s. 2

s. 4

s. 6

s. 8

s. 10

s. 12

s. 14

s.16

s. 18

s. 21

s. 22

o

o

o

o

o

o

o

o

o

o

o

Taler du med dine kollegaer eller tillidsmand om dette nummer?

Ja Nej

o

o

Hvor tilfreds er du med indholdet i dette nummer?

Meget tilfreds

Tilfreds

Neutral

Utilfreds Meget utilfreds

o

o

o

o

o

Hvor tilfreds er du med indholdet af lederen i dette nummer?

Meget tilfreds

Tilfreds

Neutral

Utilfreds Meget utilfreds

o

o

o

o

o

Savner du noget i dette nummer?

Svar:

Vi trækker lod om 5 x 2 biograf- og gufbilletter.

Vinderne får direkte besked.

Navn: Regnr. og evt. hus:

Svarene sendes senest 30. august til: Kreds Nordea, 8922 Hv, postboks 850 0900 København C

Afdeling:

Udgiver: Kreds Nordea 8922 Hv, Postboks 850 0900 København C

Redaktion: Majbritt Garbul Tobberup (ansv.)

Toni Hindsgaul Madsen Kommunikation, Finansforbundet

Telefon: 36 38 40 50 Telefax: 36 38 40 70 kredsnordea@finansforbundet.dk www.kredsnordea.dk

Redaktionen modtager gerne indlæg fra medlemmerne.

Deadline d. 17 september 2012

Design: Rikke Skovgaard/Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Datagraf A/S Forsidefoto: Lisbeth Holten Oplag: 7.500

Udgives af Kreds Nordea – en virksomhedskreds i Finansforbundet.

Nyheder bringes også på Kreds Nordea online på Nordeas intranet og på www.kredsnordea.dk

kreds nordea / juni 2011 / 23

leder

Kun bedst til at tjene penge Jeg har for nylig haft den fornøjelse at møde vores bestyrelsesformand, Björn Wahlroos, på Union in Nordeas generalforsamling i Finland, hvor han stillede op til debat med de 60 Nordea-fagforeningsrepræsentanter, som deltog. Jeg er rigtig glad for, at han takkede ja til vores invitation, så vi fik lejlighed til at stille nogle af vores mange spørgsmål til ”profitjagten” i Nordea direkte til repræsentanten for den største aktionær.

Björn Wahlroos’ budskaber er krystalklare: ”Det handler om at gøre Nordea så profitabelt som muligt. Det er vigtigt at holde medarbejderne motiverede og tilfredse ved at belønne performance. Motivation kan være andet end penge, men det fine ved penge er, at de kan transformeres til så meget Majbritt Garbul Tobberup andet. Hvis medarbejderne ikke er tilfredse, tjener jeg ingen penge, så af den Kredsformand simple årsag har jeg en interesse i, at I er tilfredse. Det må bare ikke koste for meget. Fagforeningens tankegang er baseret på lighed og menneskelighed, jeg har tendens til at være mere kynisk og tror ikke på, at mennesker arbejder optimalt i miljøer, der tilstræber lighed – men derimod på incitamenter”.

Det sidste af hans budskaber jeg vil gengive her, er: ”En ting, der generer mig, er, at folk tror, at de bliver analytiske, når de bringer et rendyrket, følelsesladet ord som ’grådighed’ ind i en samtale”.

Hvis jeg på noget tidspunkt har været bare den mindste smule i tvivl om, at der var to dagsordener i Nordea, nemlig det nye normale og afkastet til aktionærerne, ”Hvis jeg på noget tidspunkt har ja så kan jeg sige: Det er jeg ikke længere. At været bare den mindste smule der skal tjenes penge til aktionærerne, er der i tvivl om, at der var to ikke noget nyt i, og at det er ejerne, der bærer risikoen, er også kendt stof. Det nye er bare, dagsordener i Nordea, nemlig det at det er et ejerskab, som efter min ringe ananye normale og afkastet til lytiske sans ikke bekymrer sig meget om CSR, aktionærerne, ja, så kan jeg sige: arbejdsglæde, anerkendelse og social kapital.

Ambitionerne om at være bedst ser ud til at Det er jeg ikke længere være begrænset til at være bedst til at tjene penge.

Det, vi har set i det seneste år på medarbejdersiden, med nedskæringer, lukninger af filialer, flytninger af opgaver til Polen med deraf følgende usikkerhed blandt medarbejderne, er ikke befordrende for trivslen. Og når vi samtidig kæmper med systemer, der alt for ofte har ustabil drift, så de mange planer og stramme kalendere skal justeres igen og igen – ja, så er det, at jeg i den grad fristes til at bruge rendyrkede, følelsesladede ord.

Men jeg besinder mig og lægger istedet mine følelser i et oprigtigt, velment ønske om en velfortjent sommerferie til jer alle.