Medlemsblad for Kreds Nordea nr. 3/2011

M e d l e m s b l a d fo r K r e d s No r d e a / E n v i r k s o m h e d s k r e d s i F i n a n s fo r b u n d e t / m a j 2 0 1 1

Kirsten vil til OL i London/3 Årets største medlemsmøde/5 Klare budskaber og god debat/6 Kamp om at sidde i bestyrelsen/8 Flere bliver psykisk nedslidte/10 En god investering/12

leder Majbritt Garbul Tobberup Kredsformand

Det er nu, vi skal stille krav Årets største medlemsmøde er veloverstået, og jeg er rigtig glad for, at så mange medlemmer valgte at bruge deres kostbare fritid på at tage til Kredsens generalforsamling. Den opbakning og det engagement, jeg oplevede på Nyborg Strand, er jeg meget taknemmelig for.

Vi har i bestyrelsen brug for jeres opbakning og for, at vi har en tæt dialog om ”det, der virker, og det, der ikke virker” i vores daglige arbejdsliv.

Tiden er i den grad præget af øgede krav. Krav om forandringskapacitet, fleksibilitet, effektivisering, omkostningsstyring og ikke mindst kravene til, hvad der skal leveres af den enkelte. Vi er afhængige af, at vi får dine meninger og synspunkter.

En del af jer har valgt at benytte medlemsundersøgelsen til de kommende overenskomstforhandlinger til også at give udtryk for jeres synspunkter og holdninger. Det vil jeg gerne kvittere for. Det er nemlig nu, vi skal stille krav til overenskomsten 2012.

Vi er i gang med at se på besvarelserne fra medlemsundersøgelsen, og jeg har nysgerrigt læst de mange skriftlige kommentarer og bemærkninger, som vi har fået fra jer. Det er et meget værdifuldt fundament for vores videre arbejde med OK 2012.

Her i maj skal vi sammen med fællestillidsmændene drøfte, hvilke krav vi skal prioritere, og det er ikke nogen hemmelighed, at løn står meget højt på listen. Det kommer sikkert ikke som den

Udgiver: Kreds Nordea 8922 Hv, Postboks 850 0900 København C Telefon: 36 38 40 50 Telefax: 36 38 40 70 kredsnordea@finansforbundet.dk www.kredsnordea.dk

2 / Kreds nordea / maj 2011

Redaktion: Majbritt Garbul Tobberup (ansv.)

Charlotte Ahlburg Andersen Toni Hindsgaul Madsen Kommunikation, Finansforbundet Redaktionen modtager gerne indlæg fra medlemmerne.

Deadline 20. maj 2011

store overraskelse, særligt ikke efter den situation vi har i år med en generel stigning på 1,07 procent og ingen lønpulje til individuelle lønstigninger.

Jeg kan i undersøgelsen læse mig til, at det flere steder er fremlagt, som om det alene er Kreds Nordea, der er årsag til, at der ikke er lønpulje i år. Jeg må endnu en gang slå fast, at dette ikke er korrekt. Alle 1,07 procent skulle gives som generel lønstigning per 1. april 2011, hvilket er resultatet af de forhandlinger, der fandt sted sidste år mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Det betød, at vi i Kreds Nordea ikke havde midler til at forhandle i den fælles lokale lønpulje, og på den baggrund ønskede banken ikke at bidrage.

Der er også kommet rigtig mange kommentarer om den travlhed og det pres, der opleves af den enkelte. Så vi kommer også til at tage vores arbejdsmiljø og trivsel med i vores drøftelser med fællestillidsmændene.

Når bladet er gået i trykken, kommer banken med sit kvartalsregnskab, og jeg håber virkelig, at vi i Nordea fortsat klarer os rigtig godt. Det er alt andet lige sjovere at stille krav til en modpart, som klarer sig godt og er i stand til at imødekomme vores ønsker – så er det kun viljen, der skal arbejdes med.

Jeg glæder mig til at komme i gang med at omsætte jeres ønsker til overenskomstkrav.

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Datagraf Forsidefoto: Alex Tran Oplag: 7.500

Udgives af Kreds Nordea – en virksomhedskreds i Finansforbundet.

Nyheder bringes også på Kreds Nordea online på Nordeas intranet og på www.kredsnordea.dk

Timebank

Kirsten vil til OL i London Kirsten Hansen har valgt at arbejde tre timer ekstra om ugen i halvandet år for at spare ekstra ferie sammen til at kunne overvære De Olympiske Lege i London i 2012

Af journalist C arsten Jørgensen

Når den olympiske ild tændes på Londons Olympiske Stadion den 27. juli 2012 i forbindelse med den storslåede åbningsceremoni for OL 2012, vil Kirsten Hansen, der er salgsassistent i Telefonbanken i Fredericia, sandsynligvis være blandt tilskuerne. Det har hun planlagt i flere år, og siden september 2010 har hun arbejdet tre timer ekstra om ugen for at spare ekstra frihed op til at kunne overvære den gigantiske begivenhed helt tæt på. ”Først skal vi til Tour de France, og derefter rejser vi videre til London for at opleve OL. Det kommer nok aldrig nærmere Danmark, så det er en enestående chance for at opleve De Olympiske Lege tæt på. Ud over min mand skal vores datter, som formentlig bliver student i juni 2012, med på turen”, fortæller Kirsten, som især gerne vil være tilskuer til tennis, badminton, roning og håndbold ved legene – discipliner, hvor Danmark på papiret har gode medaljechancer.

De tre timers ekstra arbejde hver uge har hun aftalt med sin leder, sådan som aftalen om individuel fleksibel arbejdstid mellem Kreds Nordea og Nordea åbner op for. Ifølge aftalen må man maksimalt arbejde fem timer ekstra om ugen og spare 286 timer op

i alt, som man senere kan afspadsere fx samlet til en ekstra ferie.

Med tre timer ekstra om ugen i cirka halvandet år sparer Kirsten fem-seks ugers ekstra ferie sammen, som hun vil bruge på sportsoplevelserne i Frankrig og England næste år. ”Jeg synes, det er en rigtig god ordning, og er glad for, at min leder var med på det. Det er forskelligt, hvordan jeg placerer de tre ekstra arbejdstimer om ugen. Selvfølgelig er det indimellem lidt hårdt, for eksempel i vintermånederne, hvor det er mørkt, både når man tager på arbejde, og når man tager hjem igen. Inden jeg kom til Telefonbanken, var jeg selvstændig i mange år, og der var jeg vant til mange lange arbejdsdage”, siger Kirsten, som har været ansat i Nordea i fire år.

”Jeg synes, det er en rigtig god ordning, og er glad for, at min leder var med på det”

Foto: Anders Brohus

kreds nordea / maj 2011 / 3

timebank

gg

Sparede op til drømmeferie Foto: Christoffer Regild

Lone Perremann udnyttede ordningen med individuel fleksibel arbejdstid til at spare tre ugers ferie sammen, så hun kunne fejre rund fødselsdag i Kap Verde.

Fra 1. september 2010 til 1. februar 2011 har Lone Perremann mødt en time tidligere på arbejdet hver dag i Corporate Action i Hermes Hus i Taastrup. ”Kollegerne grinte af mig, da de hørte, jeg ville møde klokken 7 i stedet for klokken 8 hver morgen, for jeg er kendt for at have et godt sovehjerte. Men det gik nu fint nok, og det var jo også for en begrænset periode”, smiler Lone Perremann.

Belønningen for de fem ekstra arbejdstimer, som hun hver uge sparede op, var en treugersferie i marts i Kap Verde (ud for Vestafrika), hvor hun fejrede sin 50-års-fødselsdag sammen med sin familie. ”Det var en superdejlig ferie, og det er ikke sidste gang, at jeg bruger muligheden for individuel fleksibel arbejdstid. Det er rart at have muligheden for at spare ekstra timer sammen til en rejse eller til en periode med nedsat arbejdstid. Og man har jo stadig sin overenskomstbestemte ferie ved siden af”, siger Lone, der har været ansat i Nordea i ti år.

Hun har tidligere været tillidsmand og husker, at flere kolleger dér kom og spurgte hende om mulighederne for fleksibel arbejdstid.

”Det er en god aftale, Kreds Nordea og banken har skruet sammen, og jeg kan kun anbefale andre at benytte sig af den”, siger Lone Perremann.

Kun få bruger ordningen Blot syv ud af godt 8.500 medarbejdere benytter sig af muligheden for individuel fleksibel arbejdstid. At ordningen ikke er mere udbredt, undrer kredsformand Majbritt Garbul Tobberup, og hun håber, at den vil blive langt mere udbredt i de kommende år Aftalen om individuel fleksibel arbejdstid blev indgået i 2009 mellem Kreds Nordea og Nordea, og indtil videre er der kun få medarbejdere, som har benyttet sig af muligheden for at gå ned i arbejdstid eller at spare ekstra timer op, som de fx kan bruge på en længere ferie eller på at gå ned i arbejdstid på et senere tidspunkt.

Faktisk er det kun syv personer ifølge HR-afdelingen. ”Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, men jeg tror, at det skyldes, at aftalen om individuel fleksibel arbejdstid er forholdsvis ny, og at kendskabet til den blandt medarbejdere og ledere ikke er stort nok. Når flere hører om mulighederne, er jeg overbevist om, at antallet vil stige. Jeg mener, det er en rigtig god aftale, vi har indgået, som kan hjælpe mange medarbejdere til at få et bedre arbejdsliv og privatliv”, siger Kreds Nordeas formand, Majbritt Garbul Tobberup.

Nordeas HR-chef, Niels Gregers Hansen, mener også, at det er en god aftale om individuel fleksibel arbejdstid, der er indgået.

4 / Kreds nordea / maj 2011

Men det ærgrer ham, at aftaler kun kan ske på medarbejderens initiativ. ”Ledelsen må ikke spørge den enkelte medarbejder, om hun eller han har lyst til at arbejde ekstra i en periode. Det vil Kreds Nordea ikke gå med til. Hvis vi måtte det, ville ordningen være en stor fordel for banken også. Nu tilgodeser den mest den enkelte medarbejder, hvilket er fint nok, men ikke helt optimalt”, mener Niels Gregers Hansen.

For Kreds Nordea er det afgørende, at aftalen om individuel fleksibel arbejdstid indgås mellem medarbejderen og lederen på medarbejderens initiativ. Det udelukker ingen fra at gøre opmærksom på, hvilke muligheder der er i aftalen. ”Medarbejderne skal ikke føle sig presset til at arbejde hverken mere eller mindre. Det ønske skal komme fra dem selv”, siger Majbritt Garbul Tobberup.

generalforsamling Foto: A l ex Tran

Årets største medlemsmøde Endnu flere deltagere end sidste år havde fundet vej til Nyborg Strand og en spændende dag i selskab med kolleger fra hele landet Af Charlotte Ahlburg Andersen

Fredag aften den 25. marts begyndte de 470 tilmeldte deltagere fra hele landet at strømme til Nyborg Strand, som igen i år dannede rammen for Kreds Nordeas generalforsamling. Stemningen var høj, og snart var receptionen fyldt med Nordea-kollegaer, som uddelte mange knus til hinanden. Aftenens store højdepunkt var Debatbaren, som bød på politisk debat med både bestyrelsesog suppleantkandidater og blandt kolleger. Her fløj emner som 360-graders-møder, lønpuljen og den kommende overenskomstforhandling gennem luften. Imens steg både hyggen og lydniveauet, og der var mulighed for en tår at drikke og lidt at spise.

De, der havde lyst til det, kunne også følge DR’s X Factor-finale i det store auditorium, hvor der blev hujet og klappet af de tre finalister i programmet.

Sol over Nyborg Strand Lørdag morgen stod solen op over Storebælt og skinnede på

generalforsamlingen, mens deltagerne gjorde sig klar til årets største medlemsmøde i den store sal. Sammen med det smukke vejr fik Marianne Florman dagen godt fra start, da hun med sin medrivende energi talte om trivsel, forandringer og de gode valg i livet. Hun afsluttede sit oplæg ved selv at tage et skridt ud i det ukendte, da hun sang for deltagerne a cappella.

Kreds Nordeas 20. generalforsamling Oven på morgenens indlæg var forsamlingen rustet til at tage hul på dagens egentlige dagsorden, og formand for Kreds Nordea Majbritt Garbul Tobberup bød deltagere og gæster velkommen.

For 20. gang blev dirigenten, advokat Henrik Wedell-Wedellsborg, genvalgt. Til tonerne af “det er vores bryllupsdag i dag”, takkede formanden ham for tro tjeneste og overrakte samtidig en lille “bryllupsdagsgave”. Advokaten viste endnu engang, at han var i stand til kyndigt at lede forsamlingen gennem dagsordenen.

gg kreds nordea / maj 2011 / 5

generalforsamling Foto: A l ex Tran

Klare budskaber og god debat Mange forandringer i hverdagen presser medlemmerne, og sektorens blakkede image har ikke gjort det lettere at være almindelig bankmedarbejder, sagde kredsformand Majbritt Garbul Tobberup i sin beretning på generalforsamlingen Af journalist Irene Scharbau

”Det er ikke blevet lettere at være almindelig bankmedarbejder”, konstaterede kredsformand Majbritt Garbul Tobberup, da hun indledte sin mundtlige beretning om Kreds Nordeas arbejde i 2010.

Det var sektorens image, der har fået ridser i lakken efter finanskrisen, som hun hentydede til, og de mange tilhørere fik derfor en kort gennemgang af de tiltag, der sker på både dansk og internationalt fagforeningsniveau for blandt andet at sikre ansvarligt salg. ”Der skal skydes på de ansvarlige bankledelser – og ikke på almindelige medarbejdere”, understregede kredsformanden.

Nordea har jo klaret sig godt, og det har Kredsen ofte rost banken for. Men i år var tonen en anelse skarpere. For trods et resultat på små 20 milliarder kroner efter skat meddelte banken sidst på året, at man nok ikke nåede målene for overskudsdeling.

En strøm af kommentarer fra medarbejderne har måske fået ledelse og bestyrelse til at give 600 euro for stigning i kundetilfredsheden, hvilket Kreds Nordea kvitterede for.

Men banken har ikke villet lægge midler til individuelle lønstigninger i den fælles lønpulje, fordi Kreds Nordea kom tomhændet, da den etårige nuværende overenskomst kun blev forhandlet til generelle lønstigninger.

6 / Kreds nordea / maj 2011

”Vi har været meget uenige med banken og har diskuteret det mange gange”, forklarede Majbritt Garbul Tobberup, der trods alt glædede sig over finanssektorens generelle lønstigning på 1,07 procent i år, hvor stat og kommune-ansatte ikke fik noget.

Hvorvidt banken vil benytte sig af muligheden for at lægge noget i puljen henstår endnu i det uvisse.

Udfordringer Kredsformanden opfordrede sine medlemmer til at sikre sig kompetenceudvikling, i en tid hvor jobbet hurtigt ændrer sig. Udfordringerne ligger ikke mindst i filialnettet, og Kredsen har blandt andet sat 360-graders-møderne på dagsordenen i de nordiske samarbejdsfora med ledelsen, fordi en undersøgelse blandt medlemmerne viser, at konceptet ikke kører optimalt.

Desuden viser ESI’en i 2010, at rådgiverne er mindre tilfredse med arbejdspresset, ligesom der er stor usikkerhed om BOMprocessen.

Helt usædvanligt bød året også på tre sager, der endte i Arbejdsretten, fordi ledelse og kreds ikke kunne blive enige. Og antallet af personalesager steg. ”Vi vil blive ved med at adressere de udfordringer, der opstår,

til ledelsen. Og her har vi brug for jer til at fortælle os, hvad der virker og ikke virker”, sagde Majbritt Garbul Tobberup og takkede for ærlighed i ESI-besvarelserne.

Følger tæt Næstformand Ole Lund Jensen orienterede om forløbet med manglende overskudsdeling, men også omkring Kredsens mange opgaver med at holde øje med udviklingen i banken, herunder inog outsourcing. Blandt andet har Kreds Nordea hurtigt taget fat i processen med at indføre nye arbejdsbeskrivelser på it-området, der ellers var lavet helt uden om lønrådet. Og man følger flytningen af opgaver til Nordea Operation Center i Polen. ”Det er vigtigt for os at sikre, at vilkårene for medarbejderne i Polen er på et sådant niveau, at konkurrencen om arbejdspladserne bliver så fair som overhovedet muligt. Det tjener også vores medlemmer bedst i den sidste ende”, sagde næstformand Ole Lund Jensen.

Bestyrelsesmedlem Toni Madsen orienterede til sidst om Kredsens arbejde i Finansforbundet, hvor grænseløst arbejde, whistleblowing og certificering af rådgivning er nogle at de ”hotte” emner.

Dette års debat efter beretningen handlede blandt andet om

hvervning, it, medarbejderaktier, pension, nordiske samarbejdsudvalg og omsorg. Nanna Kortbek fra København Nord beskrev det problem, at man som pensionist skal betale B-skat af medarbejderaktier med det samme, men de kan ikke sælges i syv år.

Ole Lund Jensen oplyste, at forbundet kører en række sager ved domstolene, og at man venter på en afgørelse af dette problem.

Kun for for akademikere Mona Svan mente, at forbundet næsten gør for meget for akademikerne. ”Nogle er trætte af alle de invitationer med akademikere i overskriften. Må vi andre også komme med?”, spurgte hun.

Bestyrelsesmedlem Willy Hansen svarede, at arrangementerne er for alle medlemmer, men at det er vigtigt at vise, at forbundet er interesseret i denne gruppe for at få flere medlemmer.

Jens Clausen, Aarhus, og Hanne Gildhoff, Taastrup, stillede spørgsmål om personaleforhold i it, herunder job til udlændinge.

Det gav flere svar fra bestyrelsen, hvor Bente Nannestad blandt andet sagde, at når kravene stiger, er det vigtigt at sikre, at de nuværende medarbejdere får værktøjer/kompetencer til at leve op til kravene.

gg kreds nordea / maj 2011 / 7

generalforsamling

gg ”Man skal ikke gå ned i løn, men uddannes til mere. Der er sat penge af til det, husk det”, sagde hun og blev fuldt op af Søren Kobbernagel, som forsikrede, at der er fokus på området i SU og CC’et for it.

Men de debatlystne glemte at komme med bud på nye overenskomstkrav. ”Hvad ønsker I jer?”, spurgte kredsformanden, og det fik faktisk nogle stykker til mikrofonen: ”Sundhedstilbud og helbredstjek kunne gavne os alle sammen”, foreslog Marianne Carit Nielsen fra Kalundborg.

”Vi har brug for et pusterum og gode ferier. Derfor et højere ferietillæg”, foreslog Ole Carlsson fra Usserød-afd.

Mona Svan fra Erhvervskunder foreslog en fritvalgsordning, så man selv kan vælge, om en bestemt procentdel af lønnen skal gå til for eksempel feriepenge, pension eller andet.

Anita Stokkebæk fra Ballerup havde ingen intentioner om at arbejde, til hun bliver 70 år, og ønskede sig mere i pension.

Du kan læse mere om beretningen på både kredsnordea.dk og intranettet.

Kamp om at sidde i bestyrelsen Af Charlotte Ahlburg Andersen

Lørdag den 26. marts holdt Kreds Nordea sin 20. ordinære generalforsamling, hvor Majbritt Garbul Tobberup blev genvalgt til formandsposten med stående ovationer.

Desuden var der igen i år kampvalg til bestyrelsen. ”Det er altid et godt tegn for organisationen, at vi kan rekruttere nye folk til bestyrelsen, og det er et vigtigt signal til ledelsen om, at der er opbakning til vores system”, sagde Kreds Nordeas formand.

Kampvalget gav nogle engagerede valgtaler til forsamlingen samt støttetaler fra flere forskellige deltagere, og til de fire bestyrelsesposter blev følgende valgt for to år: • Dorrit Brandt (nyvalgt) • Toni Madsen (genvalgt)

8 / Kreds nordea / maj 2011

• Stine Koldt Meno (genvalgt) • Bente Nannestad (genvalgt) Kreds Nordeas bestyrelse ser fremover således ud (fra venstre): Stine Koldt Meno, Toni Hindsgaul Madsen, Tina Eland, næstformand Ole Lund Jensen, formand Majbritt Garbul Tobberup, Dorrit Brandt, Bente Nannestad, Søren Kobbernagel, Bodil Toft Sørensen og Louise Hansen

Bestyrelsessuppleanter Resultatet af suppleantvalget endte med, at 1.-suppleant blev Tine Jepsen (genvalg), 2.-suppleant blev Vibeke Padkjaer (nyvalg), og 3.-suppleant blev Anita Marthedal (genvalg).

Hvad gav generalforsamlingen dig?

Anette Gadeberg, Stændertorvet, Roskilde: ”Det har gjort indtryk, at bestyrelsen har så stort et engagement i at ville gøre det bedre for medlemmerne. De virker motiverede og friske. Det er godt med kampvalg til bestyrelsen, det giver puls, og kandidaterne gør sig umage med præsentationerne. Jo flere der stiller op, jo bedre! Jeg kommer fra Roskilde Bank, og det er andet år, jeg er med. Nu møder jeg både nye og gamle kolleger og får en god weekend ud af det”.

Helle Brogaard, Brønderslev: ”Det er svært at sige, hvilke budskaber jeg tager med hjem. For mig er det hele vigtigt, men jeg synes, det var godt, at der blev lukket op for debatten om overenskomstønsker. Debatten var jo ret kort, men den viste vores pressede hverdag. At presset nu også kan aflæses i ESI’en, er godt. Kampvalg er fint, selv om det må være hårdt for kandidaterne.

Man får mange nye impulser og meget at vide her, som man ikke hører til daglig.

Derfor er det ærgerligt, at vi kun er tre, der deltager fra Nordjylland”.

Dorte Vejen, Nr. Alslev, Lolland-Falster:

Asger Buntzen, E-support, Hermes Hus:

”Af Kredsens budskaber har jeg især bidt mærke i, at man har medarbejdertrivslen i fokus. Det er godt og vigtigt.

Jeg deltager for at få oplysninger om udviklingen, og hvad vi skal være på forkant med. Kampvalg er skønt, fordi det viser, at nogen gider involvere sig i arbejdet. Der er mere brug for fagforeningen end nogensinde!

Vi er nogle tøser nede fra os, som er med fra om fredagen for det sociale samværs skyld”.

”Jeg har især bemærket de mange personalesager. Utroligt, at så meget går galt. Det må være arbejdspresset. Forslaget til en fritvalgspakke var en god ide, og man får generelt meget at vide, også om hovedkontoret. Som tidligere tillidsmand er det godt at samle informationer her og tage temperaturen på kreds og bank. Jeg har været med alle 20 år, og det er fint med kampvalg til bestyrelsen, fordi det viser stor interesse for at passe disse job”.

kreds nordea / maj 2011 / 9

trivsel

Flere bliver psykisk nedslidte Antallet af personer fra finanssektoren, som har fået tildelt førtidspension som følge af psykisk nedslidning, er steget med over 50 procent på få år. Sæt fokus på trivslen på arbejdspladsen, lyder opfordringen fra ekspert i psykisk arbejdsmiljø Af journalist Sabina Furbo

Foto: Jasper Carlberg 10 / Kreds nordea / maj 2011

Social kapital – kan man tjene på det? ”Når man læser Tage Søndergårds udtalelser, kan man ikke undgå at tænke, at det lyder legende let. For her er jo en ukompliceret løsning på, hvordan man får bundlinje og medarbejdertrivsel til at gå op i en højere enhed”, siger Kreds Nordeas formand Majbritt Garbul Tobberup.

Den danske arbejdsstyrke er sendt til mental tælling. Som beskrevet i det nyeste nummer af Magasinet Finans fra april bliver flere psykisk nedslidte på grund af for store krav både fra arbejdsgiverne og medarbejderne selv. Antallet af personer fra finanssektoren, som har fået tildelt førtidspension som følge af psykiske lidelser, er steget med 56 procent fra 2007 til 2009 (fra 27 til 42 personer). Flere eksperter peger på, at bedre behandlingsmuligheder, samt et større fokus på trivsel på arbejdspladsen kan få antallet af mentalt nedslidte til at falde.

Den efterhånden legendariske arbejdsmiljøekspert Tage Søndergaard Kristensen er en af dem. Han har arbejdet med arbejdsmiljø i over 30 år, og han mener ikke, at forskning efterlader megen tvivl om, hvad der skal gøres, hvis virksomhederne vil et sundt arbejdsmiljø – både til gavn for virksomhedens produktivitet og dets medarbejdere. ”De senere års forskning har vist, at trivslen på jobbet ikke afhænger så meget af selve jobbet, men af den arbejdsplads, man befinder sig på. I den forbindelse er den sociale kapital af afgørende betydning. Den sociale kapital består af tre vigtige faktorer: Samarbejdsevne, tillid og retfærdighed. Det drejer sig først og fremmest om, at ledelsen træder i karakter. At man gør, som man siger og siger, hvad man gør. Og at man i praksis lytter til de ansatte, viser anerkendelse og respekt. Folk er trætte af flotte ord på glittet papir. Vi skal huske, at vi er hinandens arbejdsmiljø. Det betyder, at man hver morgen starter forfra. Og at lederne skal gå forrest og vise, at de mener det alvorligt”, siger Tage Søndergaard, forhenværende professor ved Arbejdsmiljøinstituttet til Nyhedsbrevet Finans.

Lavt fravær og tilfredse kunder Det er ikke kun de ansatte, der nyder godt af, at en virksomhed har et sundt arbejdsmiljø. Virksomheder med en såkaldt høj social kapital har tre store fordele, ifølge Tage Søndergaard Kristensen. ”For det første trives de ansatte rigtig godt. Og den store arbejdsglæde betyder, at fraværet og personaleomsætningen er meget lav. På virksomheder med høj social kapital ligger fraværet på cirka to til tre procent, altså rigtig lavt. Og dette opnår man

Hun tilføjer: ”Men virkeligheden er ikke til at komme udenom – mental nedslidning er et faktum i finanssektoren, og det bliver vi nødt til at forholde os til. Vi vil til stadighed sætte trivsel på dagsordenen i banken, og så skal lederne også tage deres ansvar. Samtidig skal vi medarbejdere være bevidste om, hvordan vi bidrager til at sikre et godt arbejdsmiljø for os selv og hinanden”.

uden at fokusere på fraværet. Det er så at sige en gratis bonusgave. Hvad personaleomsætningen angår, så ligger den på under ti procent om året mod cirka tyve procent på andre virksomheder.

Herved sparer man enorme summer på rekruttering, ansættelser, kurser og uddannelse af nye medarbejdere”, siger Tage Søndergaard.

En anden stor fordel er, at både kvalitet, produktivitet og innovation er højere. ”Et eksempel er det amerikanske luftfartselskab South West.

Dette selskab har flest fly til tiden, færrest mistede kufferter, flest passagerer per ansat, og flyene er i luften den største del af tiden. Som et resultat heraf har man haft overskud alle årene i de seneste 36 år! I Danmark ser vi lignende fantastiske resultater hos Irma og ATP. Både South West, Irma og ATP har en meget høj social kapital og har super trivsel hos de ansatte. Den tredje fordel er en meget høj tilfredshed hos brugere og kunder. Hermed får man tilfredse kunder, som er trofaste, køber flere produkter og anbefaler firmaet til andre kunder. De tre fordele støtter hinanden i en god spiral. Det kalder vi ”Den stærke trekant”, forklarer Tage Søndergaard Kristensen.

Tager tid at opbygge tillidsbaseret samarbejde Man kan ikke kopiere de virksomheder, som allerede ligger højt på den sociale kapital. Men man kan lade sig inspirere, mener arbejdsmiljøeksperten. ”Reelt er det ikke kompliceret. Fokuser på kerneopgaven, og find ud af, hvordan man kan opbygge gensidig respekt, fælles sprog og fælles mål. Evaluerings- og kontrolsystemerne, der fylder alt for meget i dag, skal indrettes sådan, at de støtter læring og udvikling på virksomheden. Det gælder både de populære trivselsundersøgelser og de forskellige KPI’er (Key Performance Indicators). Hvis man bruger dem aktivt på at blive klogere og bedre til at fokusere på kerneydelsen, så er man på rette vej. Det tager cirka fem år at opbygge tillidsbaseret samarbejde, så det er vigtigt, at man har ledere, der er ”langtidsholdbare”, og at der ikke til stadighed laves om på struktur og rammer på virksomheden”.

kreds nordea / maj 2011 / 11

medlemskab

En god investering Dit medlemskab af Finansforbundet giver dig gratis adgang til professionel rådgivning om dit ansættelsesforhold og din karriere, men kontingentet er også en god investering, hvis du anvender de muligheder for rabat på forskelligt forbrug, som medlemskabet tilbyder Af journalist C arsten Jørgensen

Der findes mindst tre gode argumenter for at være medlem af Finansforbundet. For det første er der fællesskabs-argumentet; at du og dine kolleger er bedst stillet ved at være medlem af samme fagforbund, som på jeres vegne forhandler den bedst mulige overenskomst om jeres løn- og arbejdsvilkår på plads med arbejdsgiveren. Uden et fælles fagforbund til at varetage jeres interesser risikerer I at stå svagt over for arbejdsgiveren – blandt andet hvis du på egen hånd skal forhandle dine løn- og ansættelsesforhold. Du kan via medlemsundersøgelsen forud for overenskomstforhandlingerne påvirke dine ansættelsesforhold.

Stærkt sikkerhedsnet Det andet indlysende argument for at være medlem af Finansforbundet er, at det er et stærkt sikkerhedsnet under dig, hvis du skulle få problemer med din arbejdsgiver. Bliver du opsagt eller kommer i konflikt med din arbejdsgiver om en aftale, I har indgået, kan du som medlem gratis trække på den professionelle rådgivning, som Finansforbundets juridiske konsulenter, socialrådgivere og arbejdsmarkedskonsulenter tilbyder. Du kan også få

individuel karriererådgivning, som kan hjælpe dig med at afklare, om du sidder i det rigtige job, eller anvise dig, i hvilken retning du skal planlægge din videre karriere. Du kan også deltage i medlemskurser og temadage, som kan styrke dig såvel personligt som fagligt.

Spar penge-argumentet Er du ikke overbevist om nytten af dit medlemskab af ovenstående, er købmandskabsargumentet måske mere tillokkende.

Et simpelt økonomisk regnestykke viser nemlig, at der er mange penge sparet ved at bruge de rabatmuligheder på forsikringer, indkøb i over 4.500 butikker landet over, benzin og leje af ferieboliger, som dit medlemskab af Finansforbundet åbner op for.

Som fuldtidsmedlem betaler du 240 kroner om måneden for at være medlem af Finansforbundet – svarende til 2.880 kroner om året. Benytter du tilbuddet om at blive medlem af Forbrugsforeningen (132 kroner om året), kan du få bonus (typisk 9-10 procent) på dine indkøb i over 4.500 butikker landet over. Ifølge Forbrugsforeningens opgørelse for 2010 fik 7.531 medlemmer af

Hvorfor er du medlem af en finansforbundet?

Af May Grandahl

Mai-Britt Bjørn, Odense: ”Jeg har altid været medlem af Finansforbundet. Det mener jeg, man bør være, hvis man vil have indflydelse, så for mig var det et helt naturligt valg, da jeg blev ansat i banken. Det samme fortæller jeg de nye medarbejdere, der i dag starter i min afdeling”.

12 / Kreds nordea / maj 2011

Ilse Michaelsen, Telefonbanken: ”Jeg har altid været medlem af en fagforening. Det er da en pligt, hvis man vil have glæde af de aftaler, fagforeningen indgår med arbejdsgiverne”.

Finansforbundet tilsammen mere end 11 millioner kroner udbetalt i bonus for en samlet omsætning af deres Forbrugsforeningskort på 170 millioner kroner. Det svarer til, at hver af de 7.531 har opnået rabat på 1.485 kroner – altså rundt regnet halvdelen af deres årlige kontingent til Finansforbundet. Hvis ikke du allerede er blandt de 7.531 medlemmer, som køber ind via Forbrugsforeningen, var det måske værd at overveje. Læs mere på forbrugsforeningen.dk.

Hvis du samtidig benytter muligheden for at tanke benzin eller diesel fra Statoil, kan du spare endnu flere penge. Medlemmer af Finansforbundet kan rekvirere et Statoil-kontokort, som giver 23 øre i rabat per liter benzin og 55 øre per liter diesel (plus 20 procent rabat på bilvask).

Gennem Finansforbundet kan du også tegne dine forsikringer på vilkår, der er mere attraktive end de fleste konkurrerende vilkår.

Forbundet tilbyder forsikring af bil, campingvogn, motorcykel, knallert, familien, rejser, hunde, villa, fritidshus og har også ulykkes- og livsforsikringer, og det sker i samarbejde med forsikringsselskabet Tryg. På finansforbundet.dk under Medlemstilbud,

Søren Ørntoft, Helsingør: ”Det giver mig tryghed at være medlem og at vide, at der er nogen, der gør noget for mig, hvis jeg får brug for hjælp. Jeg har været medlem, i al den tid jeg har været i banken”.

derefter Spar penge i hverdagen og derefter forsikringer er der en beregner, der kan hjælpe dig med at sammenligne dine nuværende forsikringspriser med de priser, Finansforbundet og Tryg tilbyder.

Billigere ferie Dit medlemskab kan også være en genvej til en billig ferie. Du kan for eksempel få adgang til at leje fritidshuse til attraktive priser i Finanssektorens Feriefond i Odsherred, i Ålbæk, ved Ebeltoft eller på Bornholm. Du kan også benytte Feriebørsen på finansforbundet.dk, hvor medlemmer med deres medlemslogin kan få adgang til at annoncere deres sommerhus til udlejning til andre medlemmer – ofte på meget attraktive vilkår.

En tredje feriemulighed er at benytte FolkeFerie. Medlemmer af Finansforbundet kan få 300 kroner i rabat per person på rejser til Malta og 10 procent rabat på FolkeFeries feriesteder i Danmark.

Se mere på folkeferie.dk/finans.

Henriette Hildebrand, Frederikssund: ”For mig er det væsentligt, at der er et fællesskab, og at der er nogen, der vil arbejde for at ændre på vores arbejdsvilkår. Kredsens skulderklap er for eksempel noget ganske fantastisk. Tænk, at I giver medlemmerne denne mulighed for at påskønne hinanden”.

kreds nordea / maj 2011 / 13

kort nyt Netværksdag for arbejdsmiljørepræsentanter Den 13. april mødtes 30 arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) i Finansforbundet til netværksdag, hvor der også blev tid til at erfaringsudveksle og dele hverdagens udfordringer som AMR. Finansforbundets konsulent Christine Pihlkjær talte om det grænseløse arbejde og svarede på spørgsmål fra deltagerne.

Kreds Nordeas formand Majbritt Garbul Tobberup deltog også på dagen med et indlæg om de kommende overenskomstforhandlinger og den fremtidige arbejdsmiljørepræsentantstruktur.

Firmaets mand kommer med Finans Det grænseløse arbejde fylder mere og mere for os alle og er vigtigt at forholde sig til. Med Magasinet Finans nr. 5 (fredag 6. maj) modtager du en lille historie om ”Firmaets mand”. Vi håber, at du og dine kolleger vil bruge oplægget til en diskussion i jeres afdeling.

Sommertid er ferietid Hvis andet ikke er aftalt, skal mindst tre uger af din ferie holdes i sammenhæng i ferieperioden 1. maj til 30. september. Dine resterende feriedage skal principielt også holdes i sammenhæng med fem dage ad gangen, men de kan lægges uden for ferieperioden og før eller efter hovedferien. Din ferie planlægges i samarbejde med din leder.

Bliver du syg eller kommer til skade inden en planlagt ferie, kan din ferie udsættes, til du atter er rask. Som du plejer ved sygdom, skal du melde dig syg til din leder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag.

Sker sygemeldingen senere, betragter banken din

14 / Kreds nordea / maj 2011

ferie som startet.

Bliver du rask, inden din ferie slutter, skal du meddele din leder, om du vil holde resten af din planlagte ferie, eller om du hellere vil genoptage arbejdet. For den del af ferien, som på grund af sygdom ikke er afholdt, skal du fastsætte et nyt ferietidspunkt sammen med din leder.

Læs mere om ferie på intranettet under Medarbejder / Arbejdstid, ferie og fravær / Ferie. Har du spørgsmål, kan du altid ringe til sekretariatet på 36 38 40 50.

xxxxxxx AGM afholdt i Norge Union in Nordea afholdt årets generalforsamling, Annual General Meeting (AGM), i Norge den 4. og 5. maj.

AGM blev besøgt af Gunn Wærsted, landechef i Norge og leder af Shipping, Private Banking & Savings Products, der holdt et indlæg for deltagerne.

Debatten tog udgangspunkt i et indlæg om fremtidens arbejdsliv, og Nordic Information Group (NIG) præsenterede en revideret version af hjemmesiden, www.unioninnordea.org.

Du kan se den reviderede hjemmeside allerede nu! Her kan du løbende følge Union in Nordeas arbejde og læse mere om samarbejdet på tværs af grænser.

2 1 0 2 K O 2 1 0 2 K O 12

39 procent deltog i undersøgelse Medlemsundersøgelsen forud for overenskomstforhandlingerne 2012 er nu afsluttet.

38,7 procent af Kreds Nordeas medlemmer besvarede undersøgelsen – af alle Finansforbundets medlemmer besvarede 39,4 procent undersøgelsen. Undersøgelsens resultater vil nu blive analyseret og brugt til at danne bagE grund for formuleringen af krav, indenEforhandlingerne G LS ERSØ D går i gang.

N U S

MEDLE

MS UN

D

ELSE ERSØG

MEDL

EM

Vindere af biograf- og gufbilletter

BKS-aftale i hus Bankernes Kontantservice, eller BKS, er resultatet af et tæt samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og de danske pengeinstitutter.

I forbindelse med medarbejdernes overgang fra Nordeas kontanthåndtering til det nye selskab har Finansforbundet med støtte fra de lokale tillidsmænd forhandlet en ny overenskomst.

Denne er sendt til vejledende urafstemning blandt medlemmerne.

Følgende har indsendt bagsiden på deres blad og er blevet udtrukket i konkurrencen: Kirsten Rasmussen, København Erhverv Tine Harild, Køge rådgivningsfilial Ole Madsen, Kreditgruppen København Nord Susan Herlufsen, telefonbanken Lisette Thorsen, Køge Vinderne har fået præmien tilsendt.

Husk at udfylde og sende din bagside til os – så deltager du i konkurrencen næste gang!

kreds nordea / maj 2011 / 15

Hvad syntes du om dit blad?

Hvilken artikel fandt du mest interessant? (sæt 1 kryds) s. 3

s. 5

s. 6

s. 8

s. 10

s. 12

o

o

o

o

o

o

Hvilken artikel fandt du mest aktuel? (sæt 1 kryds) s. 3

s. 5

s. 6

s. 8

s. 10

s. 12

o

o

o

o

o

o

Taler du med dine kollegaer eller tillidsmand om dette nummer?

Ja Nej

o

o

Hvor tilfreds er du med indholdet i dette nummer?

Meget tilfreds Tilfreds

Neutral

Utilfreds

Meget utilfreds

o

o

o

o

o

Hvor tilfreds er du med indholdet af lederen i dette nummer?

Meget tilfreds Tilfreds

Neutral

Utilfreds

Meget utilfreds

o

o

o

o

o

Savner du noget i dette nummer?

Svar:

Navn: Regnr. og evt. hus: Afdeling:

Vi trækker lod om 5 x 2 biograf- og gufbilletter.

Vinderne får direkte besked.

Svarene sendes senest den 27. maj til: Kreds Nordea 8922 Hv, postboks 850 0900 København C