Medlemsblad for Kreds Nordea nr. 5/2011

M e d l e m s b l a d f o r K r e d s N o r d e a / En v i r k s o m h e d s k r e d s i F i n a n s f o r bu n d e t / o k t o b e r 2 0 1 1

Forhastet melding om nedskÌringer/2 Finner nedlagde arbejdet/3 Ny dirigent – nye toner/4 Et andet syn pü jobbet/5 Penge eller mennesker?/ 6 Kriser skaber sammenhold/8 Min tillidsmand gjorde en forskel/ 9 Leder: Slut med duksestatus/16

New Normal

Forhastet melding om nedskæringer Kreds Nordea har svært ved at se, hvordan man kan skære over 500 arbejdspladser væk, uden at det kommer til at gå ud over enten mængden af arbejdsopgaver, der kan løses, eller den kvalitet, som kunderne oplever Af journalist C arsten Jørgensen

Nordeas meddelelse mandag den 29. august om, at 2.000 af koncernens nuværende 34.000 arbejdspladser skal nedlægges inden udgangen af 2012, gav rystelser blandt medarbejderne i Danmark. ”Det kommer som et chok for medarbejderne, fordi det faktisk går rigtig godt for Nordea. Af det seneste årsregnskab kan man se, at det ordinære resultat er steget med 21 procent. Så vi synes, at ledelsen forhaster sig, når den melder så stor en nedskæring ud”, siger Majbritt Garbul Tobberup, formand for Kreds Nordea.

Hun roser ledelsen for at have gjort mange ting rigtige i de seneste år, men det er ikke et eksempel på god ledelse at gå ud og skære 2.000 job væk på et tidspunkt, hvor man taler om, at kundetilfredsheden skal øges yderligere.

Nordeas landechef i Danmark Michael Rasmussen afviser kritikken. ”Jeg kan sådan set godt forstå, at fagforbundene ikke er glade.

Vi har en meget, meget stærk bank, og vores stærkeste aktiv er vores medarbejdere. Men det, der sker, er, at prisen på råstoffer går op. Ny regulering gør både funding og kapital dyrere, og derfor er vi nødt til at forbedre vores indtjening, hvis vi skal beholde vores AA-rating, der er helt central. Jeg føler, at vi gør det ansvarlige her. Vi var også de første ude med aktieemission efter krisen.

Det var ansvarligt. Og for at sikre os som arbejdsplads på sigt er vi nødt til at gøre det samme nu. Råstofferne er knappe ressourcer, og de vil søge til de stærkeste banker. Man er enten vinder eller taber – der er ikke noget midtimellem”, siger Michael Rasmussen til FinansWatch.

Majbritt Garbul Tobberup har svært ved at se, hvordan man kan skære så mange arbejdspladser væk – i Danmark er det mellem 500 og 650 stillinger – uden at det kommer til at gå ud over enten mængden af arbejdsopgaver, der kan løses, eller den kvalitet, som kunderne oplever.

2 / Kreds nordea / oktober 2011

Kredsformand Majbritt Garbul Tobberup blev interviewet af blandt andre Tv-avisen og TV 2 nyhederne om nedskæringerne i Nordea

”Vi forlanger, at ledelsen udpeger de opgaver, der ikke skal løses fremover. Og opgaverne skal udpeges, før stillingerne nedlægges”, siger Majbritt Garbul Tobberup og understreger, at der ikke er et eneste af medlemmerne, som ikke har travlt i hverdagen.

Som medarbejder bør man fremover være særlig opmærksom på, om mængden af arbejdsopgaver stiger, som følge af at en kollega forlader banken. ”Ledelsen siger jo netop work smarter, not harder.

Ledelsen har ikke bare ledelsesretten men også ledelsespligten, hvilket betyder, at det i sidste ende er din leder, der har pligt til at fordele opgaverne og sørge for, at de bliver løst. Dermed er det helt legitimt, at du siger fra, hvis arbejdspresset bliver urimeligt, og at du afleverer de opgaver, du ikke kan nå, på lederens bord”, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Finner nedlagde arbejdet Ledelsens meddelelse om, at 2.000 stillinger i koncernen nedlægges, fik medarbejderne i Finland til at gå hjem fredag den 2. september Af journalist C arsten Jørgensen

Nordeas meddelelse om, at koncernen inden udgangen af 2012 skal beskæftige 2.000 færre medarbejdere end i dag, blev modtaget med chok og bekymring. I Finland reagerede de 7.000 medarbejdere med at nedlægge arbejdet fredag 2. september. ”De ansatte i filialerne besluttede at gå hjem fra arbejde efter frokost for at vise deres misbilligelse med ledelsens udmelding.

Her i Finland er der tradition for, at folk spontant nedlægger arbejdet, når der sker noget som dette”, siger Marja Yliniemi, vicepræsident i den finske fagforening for Nordea-ansatte.

Mandagen efter mødte medarbejderne på arbejde igen, og selvom en del kunder er blevet generet af den pludselige arbejdsnedlæggelse, er det Marja Yliniemis vurdering, at de ansatte i denne situation har de fleste finners sympati.

”Folk i Finland er generelt overraskede over Nordeas udmelding om nedskæringer, fordi det sker, selv om banken har klaret sig godt. Mange kunder har udtrykt deres sympati med medarbejderne”, fortæller hun.

Det faglige sammenhold blandt de 7.000 Nordea-ansatte i Finland er stærkt. I begyndelsen af året valgte de at bryde med det finske finansforbund og etablerede i stedet deres egen selvstændige fagforening med eget sekretariat med videre.

I skrivende stund forhandler man med ledelsen i Finland om muligheden for at nedbringe antallet af afskedigelser, frivillige fratrædelser og afbødeforanstaltninger. Ledelsens udmelding har været, at omkring 600 stillinger skal skæres væk i Finland.

Frivillige fratrædelser ”Det har været usædvanligt intensive og hårde forhandlinger.

Det har været det muliges kunst, og vi har været frem og tilbage en del gange, men nu er vi landet og er blevet enige om en aftale, som medarbejderne frivilligt kan søge”, siger Majbritt Tobberup, formand for Kreds Nordea, om den aftale om frivillige fratrædelser, som Kreds Nordea og Nordea i Danmark er enedes om.

Aftalen giver ud over opsigelsesvarslet en økonomisk godtgørelse. ”Vi havde naturligvis gerne set, at banken havde givet medarbejderne en større godtgørelse med. Men det helt afgørende for os har været at sikre, at aftalen kunne søges af alle medarbejdere”, siger hun.

Fristen for at ansøge om ordningen var fredag den 21. oktober. Ud over fratrædelsesordningen er parterne blevet enige om et såkaldt jobbortfaldskatalog, der træder i kraft, hvis det kommer til fyringer, og som giver nogle bedre vilkår end dem, der eksisterer i dag.

kreds nordea / oktober 2011 / 3

New Normal

Ny dirigent – nye toner Nordea har nu en helt anden fokus på indtjening end tidligere.

Kreds Nordea frygter, at jagten på maksimal forrentning af egenkapitalen kan gå ud over medarbejdertrivslen Af journalist C arsten Jørgensen

Bag kravet om en egenkapitalforrentning på 15 procent, ligger også det faktum, at den største aktionær nu er et selskab som ensidigt investerer for at give sine investorer højest muligt afkast, nemlig Sampo Plc. Det vurderer Ole Lund Jensen, medarbejderrepresentant i Nordea AB’s bestyrelse. ”Det er tydeligt, at der i det seneste års tid er kommet en helt anden fokus på indtjening, end der tidligere var, og det kan meget vel hænge sammen med, at der nu er kommet en ny person for bordenden i bankens bestyrelse ”, siger Ole Lund Jensen med henvisning til, at Bjørn Wahlroos fra Sampo blev valgt til bestyrelsesformand ved generalforsamlingen i 2011.

Ifølge Sampo’s egen hjemmeside er formålet med finansvirksomheden at generere størst mulig indtjening for sine aktionærer – blandt andet gennem fusioner og opkøb. 59-årige Bjørn Wahlros, der er bestyrelsesformand for Sampo plc har en fortid som professor i økonomi, men siden midt i 1980’erne har han haft en række betydningsfulde poster inden for især det finske erhvervsliv.

I en artikel i Svenska Dagbladet den 29. september citeres Bjørn Wahlroos for, at beslutningen om at 2.000 stillinger skal nedlæg-

ges er truffet på baggrund af, at den nye strenge regulering Basel III vil udløse højere omkostninger for Nordea. ”Nordea har gennem de sidste par år øget sine omkostninger mere end konkurrenterne” siger den nye bestyrelsesformand og tilføjer: ”Der er ingen garantier for, at der ikke bliver flere nedskæringer. Hvis gældsproblemerne i det europæiske banksystem spreder sig mere, må omkostningsjagten sættes ind igen, eller sagt med andre ord: Flere opsigelser, -for den største omkostning er personalet”.

Så spørgsmålet er, hvad næste krav til Nordea vil blive, når eller hvis det lykkes at forrente egenkapitalen med 15 procent, sådan som strategien lyder. Eller i det hele taget hvilke ”andre boller på suppen” vi må forvente fremover. ”Hvis det lykkes, kan det være, det er muligt at træde endnu hårdere på speederen om et par år og søge en forrentning på for eksempel 17 eller 18 procent. Det vides ikke, men hvis det sker, kan det næsten kun blive på bekostning af trivslen og arbejdsglæden”, siger Ole Lund Jensen.

Hvad koster regulering?

Et af ledelsens argumenter for at skære 2.000 stillinger væk er, at ny regulering vil gøre det dyrere at funde sig og skaffe kapital, og at indtjeningen derfor skal forbedres.

Ifølge den svenske Riksbank opfylder svenske banker allerede nu de kapitalkrav, som foreslås i Basel III ( en ny global reguleringsstandard). Hvad angår øgede likviditetskrav, er den anslåede besparelse på en milliard kroner, som bortfaldet af 2.000 stillinger vil medføre, ikke afgørende for en bank af Nordeas størrelse ifølge bankanalytiker Bjarne Jensen.

4 / Kreds nordea / oktober 2011

”Derimod kan en besparelse på en milliard kroner have stor betydning i forhold til krav om en høj solvensgrad”, siger Bjarne Jensen og peger på, at ledelserne i bankerne generelt kan føle sig tvunget til at skære ned på personaleomkostningerne på grund af øget beskatning./CJO

Et andet syn på jobbet Anders Tholstrup Simonsen blev syg af stress og ramt af en depression efter en længere periode med meget overarbejde. I dag er han rask og tilbage i PSL Erhverv i Odense, hvor han er blevet mere bevidst om at sige fra, når der lander for mange opgaver på hans bord Af journalist C arsten Jørgensen

Hjulpet af mindfulness Heldigvis kom han sig forholdsvis hurtigt, der var en god kontakt under sygdomsforløbet til hans chef, og fra 1. oktober 2008 begyndte han på jobbet igen tre timer dagligt. Siden kom Anders på fuld tid igen. ”Inden jeg startede igen på fuld tid i Nordea, gennemgik jeg efter min læges anvisning et mindfulness-baseret kognitivt forløb hos en privatpraktiserende psykiater. Det kan jeg meget anbefale. Jeg har fået utrolig meget ud af mindfulness-tankegangen”, fortæller han.

I dag føler Anders sig fuldt restitueret. Men synet på jobbet er blevet ændret. ”Jeg har lært, at jeg ikke skal være lige så loyal over for min arbejdsplads, som jeg tidligere var, hvor jeg nærmest lagde alt andet til side for at overkomme opgaverne. Og så er jeg blevet bevidst om at sige fra, når jeg fornemmer, at der er opgaver, jeg ikke kan klare”, siger Anders.

Han bakker op om New Normal, hvor man blandt andet skal ”work smarter not harder”, men han er spændt på, hvordan man i praksis skal opnå den ventede rationaliseringseffekt, når der er udsigt til færre medarbejdere. ”Værktøjsmæssigt er der ikke kommet så meget i de senere år. I min afdeling arbejder vi fortsat i Wordperfect 5,1, hvilket vist kom bag på flere af de kolleger, der kom til i forbindelse med købet af Fionia Bank. Nordea er på mange måder en god arbejdsplads, men man er ikke længst fremme med at sikre systemforbedringer til os, der arbejder i backoffice”, mener Anders Tholstrup Simonsen. ”Noget af det værste ved min sygdom var, at jeg hele tiden gik og tænkte på, om Nordea mon kunne bruge mig igen”, siger Anders Tholstrup Simonsen.

Foto: Alex Tran

Med mere end 40 år i Nordea og dens forgængere er produktionsmedarbejder Anders Tholstrup Simonsen fra PSL Erhverv i Odense en af de mange loyale medarbejdere, som har været med til at bringe Nordea til tops. Men han har selv betalt en høj pris for at arbejde hårdt, når opgaverne og ledelsen har krævet det. Og spørger man ham, om New Normal kan gennemføres med 2.000 færre par hænder i koncernen, end der er i dag, kan han godt have sine tvivl. ”Der er lige så travlt nu som dengang. I produktionsgruppen, hvor vi sidder og udfører dokumentarbejde, regnskabsanalyse og sikkerhedshåndtering for erhvervsrådgiverne, har vi allerede nu for få hænder, og hvis der skæres flere stillinger væk, vil det blive endnu værre”, vurderer Anders Tholstrup Simonsen.

For Anders er dengang midt i juni 2008, hvor han efter en periode på omkring et halvt år med meget overarbejde og stor travlhed pludselig brød sammen med stress og efterfølgende fik stillet diagnosen ”middelsvær depression”. Han havde det så skidt, at han i en periode blev indlagt på psykiatrisk afdeling og blev behandlet med medicin. ”Jeg havde det, som om jeg var en bil, der havde kørt af sted med 200 km/t, og hvor motoren så pludselig brød sammen.

Efterfølgende skulle jeg starte helt fra bunden igen, og noget af det værste ved min sygdom var, at jeg hele tiden gik og tænkte på, om Nordea mon kunne bruge mig igen”, fortæller Anders, der i dag er 60 år.

kreds nordea / oktober 2011 / 5

Tillidsmandsseminar

Penge eller mennesker?

Deltagerne på årets seminar for tillidsvalgte debatterede New Normal, udfordringer med it og bankens værdier med Anders Jensen, Head of Banking Denmark, og Niels Gregers Hansen, Head of HR Nordic Banking Denmark Af Mette Harboe Sørensen

Traditionen tro tog repræsentanter fra Nordeas ledelse del i programmet på seminaret for tillidsvalgte, hvor de stillede op til en fri debat om, hvad der rører sig blandt medarbejderne. I år tog Anders Jensen, Head of Banking Denmark, og Niels Gregers Hansen, Head of HR Nordic Banking Denmark, plads i stolene på podiet fredag den 23. september 2011.

Det kom næppe som nogen overraskelse, at debatten blev åbnet med spørgsmål til New Normal – om effektiviseringer og nedskæringer og baggrunden for, at de skal finde sted.

Ifølge Nordeas ledelse bør der ikke herske tvivl om, at ny regulering er den altafgørende ændring, der har skabt New Normal.

Reguleringen vil lægge pres på bankerne for at leve op til fremtidens krav. ”Det er nu, der tales om ekstra kapital og struktur i ind- og udlånsbogen. Det er vi nødt til at forholde os til, hvis vi fortsat vil være med, påtage os et samfundsansvar og være der for vores

6 / Kreds nordea / oktober 2011

kunder. Også selvom det kræver svære skridt, vi ikke bryder os om”, sagde Anders Jensen.

Penge eller mennesker Nordea kom igennem finanskrisen med færre ridser i lakken end mange andre spillere i sektoren. Men med offentliggørelsen af planer om store nedskæringer for nylig har Nordea fået et drag over nakken imagemæssigt. Nordea er blevet klandret for at sætte aktionærernes interesser over alle andres, og flere af deltagerne ville vide, om Nordea har glemt værdien ”it’s all about people”.

Er Nordea blevet ”all about money?”, spurgte en tillidsvalgt. Det afviste ledelsen og påpegede, at Nordea har arbejdet med at balancere mange interesser i situationen. ”Aktionærerne har taget store tab, og også kunderne vil blive berørt, når prisen på visse produkter stiger”, sagde Anders Jensen.

Flere tillidsvalgte påpegede, at udmeldingen om nedskæringer

og ventetiden, til situationen er afklaret, er hård for medarbejderne. Medarbejderne savner information om, hvor der skal skæres og hvordan. ”Den metode, vi har valgt til at finde frem til nedskæringerne, tager tid. Det giver uundgåeligt noget utryghed og usikkerhed visse steder. Men jeg vil gerne understrege, at vi har valgt løsningen med frivillige aftaler, fordi vi mente, at det var den rigtige og mest ansvarlige. Det, at vi i antallet af reduktioner kan indregne en forventet naturlig afgang, gør, at vi ikke kan have en proces, hvor alt klares på en dag, som det for nylig er set i et andet pengeinstitut. Der skal nu findes balancerede løsninger ude i det enkelte forretningsområde”, sagde Niels Gregers Hansen.

Fra salen blev ledelsen konfronteret med, at tillidsvalgte i hovedkontoret kun har fået oplyst en procentsats for nedskæringer, mens tillidsvalgte i retail har fået mere detaljeret information.

Det har givet indtryk af, at nogle ledere holder informationen tæt ind til kroppen. En deltager efterspurgte ledelsens syn på, hvordan samarbejdet mellem leder og tillidsvalgt skal fungere i situationen. ”Dialog er det helt afgørende her. Hvis du har behov for information og for at tale forløbet igennem, så arrangér et møde med din chef. Rammerne for samarbejdet mellem leder og tillidsvalgt er beskrevet i aftalen om fagligt arbejde. Hvis du skulle opleve, at de ikke bliver overholdt, så tager vi fat om det”, sagde Niels Gregers Hansen.

Fra salen blev der spurgt til, hvilke opgaver der ikke skal løses i fremtiden, når hænderne er færre. Til det svarede ledelsen, at der endnu ikke er et fuldstændigt overblik i forretningsområderne.

Men nogle opgaver vil falde naturligt bort, i og med at antallet af manuelle transaktioner falder med ti procent om året. Behovet for kassebetjening bliver mindre. Der skal arbejdes med effektiviteten, og kontaktpolitikken skal ændres, så den enkelte rådgiver bliver i stand til at håndtere flere kunder, fortalte ledelsen.

360-graders-møder stresser Netop kontaktpolitikken kom op ad flere omgange i debatten.

Flere deltagere gjorde ledelsen opmærksom på, at mange medar-

bejdere oplever stress og pres, fordi de ikke kan nå målet på 7-8 opsøgende møder om ugen. Når én eller flere kunder aflyser, når man pludselig ikke sit mål. Og det er ikke regnet ind, at efterbehandlingen kan tage timer og nogle gange ligefrem dage. Begge dele belaster i høj grad de berørte medarbejdere. En tillidsvalgt ville vide, hvad ledelsen ville gøre for at få målene til at hænge sammen med hverdagen. ”Vi er klar over, at der er stor forskel på, hvordan kravene opleves af den enkelte. Men rådgivning er nu engang det kerneparameter, vi har valgt i Nordea, frem for eksempelvis salg. Men vi ved, at der er et forbedringspotentiale i at se på, om kundeporteføljen passer til den enkelte rådgiver og den kapacitet, der er. Lige nu overvejer vi desuden, om flere målepunkter skal tænkes ind i rådgivernes KPI”, sagde Anders Jensen.

Fejl i systemerne En tillidsvalgt gjorde opmærksom på, at store og tilbagevendende it-problemer hører dårligt til i en bank med ambitioner om at være i den europæiske topliga, og spurgte efter en løsning. ”Driftsstabiliteten har langtfra været tilfredsstillende over en lang periode efterhånden. Jeg er helt enig med jer i, at det skal vi have gjort noget ved. Det er en sag, der giver genlyd helt op i vores øverste direktion, og der bliver arbejdet rigtig hårdt på at løse det”, sagde Anders Jensen. ”Et svar fra jer, der minder ret meget om det, vi fik sidste år”, kommenterede en tillidsvalgt, som ved samme lejlighed gjorde ledelsen opmærksom på, at medarbejderne fortsat bokser med forhistoriske programmer som Word Perfect og CICS. Der blev rykket for mere tidssvarende it-løsninger.

Majbritt G. Tobberup, formand i Kreds Nordea, takkede for en god debat og opfordrede kraftigt ledelsen til at inddrage bankrådgiverne, når den nye kontaktpolitik skal udformes. Der blev rundet af med en generel opfordring. ”Husk den kontinuerlige dialog mellem ledere og tillidsvalgte. Den er særligt vigtig i den situation, vi befinder os i lige nu”, sagde Majbritt G. Tobberup.

kreds nordea / oktober 2011 / 7

Tillidsmandsseminar

Kriser skaber sammenhold Den 22.-23. september var mere end 200 tillidsvalgte samlet til årets seminar i Vejle, hvor de kom hele vejen rundt om New Normal Af Mette Harboe Sørensen

Seminaret for tillidsvalgte har som regel et skarpt tegnet tema og et program, der bliver planlagt i god tid. Planerne lå også klar for årets seminar på Vingstedcentret i Vejle. Lige indtil tiderne ændrede sig i slutningen af august med udmeldingen om voldsomme nedskæringer, og de tillidsvalgte fik nye behov for viden og rådgivning. En uge inden seminaret skulle skydes i gang, valgte Kreds Nordea at slå et kryds over det planlagte program og starte forfra. Det nye mål for seminaret blev, at de tillidsvalgte skulle være stærkest muligt rustet til at møde udfordringerne i New Normal.

Rundt om New Normal I de to dage, hvor over 200 tillidsvalgte var samlet på Vingstedcentret i Vejle, kom de hele vejen rundt om New Normal. Majbritt G. Tobberup, formand i Kreds Nordea, fortalte om de omfattende forhandlinger mellem banken og Kredsen, der er gået forud for pensioneringsaftalen og det tilrettede jobbortfaldskatalog. Steinar Nickelsen, formand for Union in Nordea, supplerede med sit syn på forhandlingerne i nordisk regi.

Selve aftalerne blev gennemgået af Kreds Nordeas sagsbehandlere for at klæde de tillidsvalgte på til at kunne forklare medlemmerne om aftalernes indhold. Ved seminarets afholdelse havde medarbejderne i Nordea stadig en lille måned til at beslutte sig for, om pensioneringsaftalen skulle søges. Mange var stadig i overvejelsesfasen og ville gerne kende detaljerne, fortalte de tillidsvalgte.

Der blev tid til at danne netværk og lære hinanden at kende gennem gruppeinterviews og workshopper.

8 / Kreds nordea / oktober 2011

”Skal man finde noget positivt ved en situation som den, I står i lige nu, så er det, at kriser får os til at stå stærkere sammen.

Brug hinanden i det store netværk, I er”, sagde næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby til de tillidsvalgte, da hun besøgte seminaret torsdag eftermiddag.

Opvarmning til debatten Torsdag formiddag blev der varmet op til debatten med repræsentanter fra ledelsen i Nordea. De tillidsvalgte så frem til at sætte Anders Jensen og Niels Gregers Hansen i stævne og få svar på de mange spørgsmål, de havde samlet sammen hjemme hos medlemmerne og på seminaret.

Ledelsen blev udfordret, og de tillidsvalgte blev hørt i debatten.

En tillidsmand ville gerne gøre det synligt for ledelsen, at stress er et udbredt problem blandt medarbejderne i Nordea. Derfor bad han alle deltagere, der havde eller havde haft en stressramt kollega, om at rejse sig. Så godt som alle 200 deltagere stod foran stolene.

Spørgelysten var stor, og da de to timers debat blev ringet af, havde de tillidsvalgte stadig 21 spørgsmål, de gerne ville have haft svar på. Mon ikke ledelsen bliver inviteret igen i 2012?

Tillidsmandsvalg

Min tillidsmand gjorde en forskel Lis Vinther blev ramt af posttraumatisk stress og sygemeldt efter blandt andet at have været udsat for to bankrøverier. Hele forløbet igennem fik hun uvurderlig støtte af sin tillidsmand, Anita Marthedal Af journalist C arsten Jørgensen

Lis Vinther er meget glad for den støtte, hun har fået af sin tillidsmand i forbindelse med sit sygdomsforløb.

Foto: Stig Stasig

For Lis Vinther har det været alfa og omega at have en tillidsmand til at støtte sig personligt gennem den krise, hun har været igennem i de seneste år. Derfor anbefaler hun gerne andre medlemmer at sørge for at få valgt en tillidsmand ved det kommende tillidsmandsvalg. ”Min tillidsmand, Anita Marthedal fra Hermeshus i Høje-Taastrup, har støttet mig helt fantastisk, siden jeg fik konstateret posttraumatisk stress som en følge af blandt andet to bankrøverier, fortæller Lis, som i skrivende stund er ved at få en fratrædelsesaftale med banken som følge af sit sygdomsforløb.

Efter at hun havde været offer for bankrøverierne, blev hendes mand ramt af en livstruende sygdom, hvor overlevelseschancerne var små. Det var med til at udløse stressdiagnosen hos Lis. I 2009 var hun sygemeldt i længere tid, men hele tiden holdt hendes tillidsmand kontakt til hende. ”Anita var med til møde hos kommunen og hjalp med at overbevise dem om, at jeg var syg, og da jeg senere skulle have lavet en mulighedserklæring i banken, var hun også ved min side”, siger Lis. I 2010 kom Lis tilbage på arbejde på deltid, men i april i år blev hun ramt af tilbagefald. Siden har hun ikke været i stand til at passe sit arbejde, og i skrivende stund, sidst i september, er en fratrædelsesaftale med banken ved at være på plads – igen med Anita Marthedal som et vigtigt mellemled for Lis. ”Hun har gjort en super indsats for mig”, siger Lis og tilføjer, at Nordea hele vejen igennem også har behandlet hende meget fair.

kreds nordea / oktober 2011 / 9

Tillidsmandsvalg

En vigtig med- og modspiller Tillidsmandsrollen handler i høj grad om at have en god dialog med ledelsen, og det lever fællestillidsmand i København Steen Larsen så godt op til, at områdedirektør Axel U. Henriques ikke ville være samarbejdet foruden Af journalist C arsten Jørgensen

Med 24 års erfaring som tillidsmand – heraf 20 som fællestillidsmand – er Steen Larsen garvet, når det gælder om at varetage kollegernes interesser. Men det giver ham stadig masser af energi, når han lykkes med at give et medlem råd og vejledning, som kan støtte og hjælpe vedkommende – og det er en af grundene til, at han gerne fortsætter som tillidsmand en periode mere. ”Den anden afgørende motivation for mig er, at jeg som fællestillidsmand er tæt på mange beslutninger og har meget politisk indflydelse. Senest var jeg med blandt Kreds Nordeas delegerede på Finansforbundets aftalekonference, hvor de vigtigste krav til en ny overenskomst blev debatteret og vedtaget”, fortæller Steen Larsen.

Til daglig er han placeret i Erhvervsafdeling København på Vesterbrogade, men som fællestillidsmand har han kontakt til tillidsmænd og medlemmer i det meste af København. Sammen med den anden fællestillidsmand i området, Louise Naur, har Steen Larsen til opgave at støtte de 24 tillidsmænd i området. ”Som fællestillidsmænd har vi typisk lidt større viden og Steen Larsen.

10 / Kreds nordea / oktober 2011

erfaring, end de har. Og tillidsmændene ringer til os og drøfter en sag, som vi så kan beslutte at sende videre til Kreds Nordea eller forbundet”, siger Steen Larsen. En anden meget vigtig rolle for Steen Larsen er at have kontakt til områdeledelsen i København, der består af Axel U. Henriques, Kim Christensen, Ib Dahl Carlsen og Lars Hilstrøm. ”Det er min vurdering, at vi har opbygget en god fortrolighed, som gør, at vi kan drøfte stort set alt. Senest har vi for eksempel været i dialog om BOM og New Normal. Det kan også være personsager, vi drøfter”, forklarer Steen Larsen.

Områdedirektør Axel U. Henriques er også meget tilfreds med det samarbejde, han har med fællestillidsmændene. ”Dybest set har vi – ledelse og tillidsmænd – den samme interesse i at skabe en god arbejdsplads, hvor medarbejderne trives, og kunderne er tilfredse. Når den gensidige tillid er til stede, er det rigtig godt, og jeg ville savne tillidsmændene, hvis de ikke var der”, siger Axel U. Henriques.

Fire gange om året holdes kontaktudvalgsmøde, hvor repræsentanter fra ledelsen og tillidsmændene i København drøfter aktuelle sager og udfordringer. Derudover er Steen Larsen og Axel U. Henriques løbende i kontakt med hinanden, når det kræves. Det er et samarbejde, som de begge sætter stor pris på. ”Jeg kan ikke i mine ni år her huske, at vi for alvor har haft modstridende interesser”, siger Axel U. Henriques. ”Den løbende uformelle kontakt er meget værdifuld, fordi den er med til at tage mange sager, som kunne udvikle sig til problemer, i opløbet”, siger Steen Larsen.

Brug for flere tillidsmænd Generelt nyder tillidsmændene stor opbakning blandt medlemmerne, viser ny undersøgelse. Derfor håber Kreds Nordea, at det lykkes at få valgt 10 flere end de nuværende cirka 240 tillidsmænd ved novembers tillidsmandsvalg Af journalist C arsten Jørgensen

91 procent af Finansforbundets medlemmer mener, at tillidsmanden er vigtig eller meget vigtig.

Og 64 procent af forbundets medlemmer vurderer endvidere, at den indsats, som deres tillidsmænd yder, er god eller særdeles god. Det viser en rundspørge til 1.357 medlemmer, som analyseinstituttet Epinion har foretaget i september 2011.

Med andre ord er tillidsmændenes position på arbejdspladsen generelt stærk. Når der i løbet af november skal vælges tillidsmænd på de finansielle virksomheder landet over, håber Kreds Nordea derfor på, at det lykkes at få valgt mindst 10 tillidsmænd mere, end man har i dag, så man kan runde 250. ”Udfordringen for os har været at vores struktur i banken løbende har ændret sig, men den skulle gerne være på plads nu. Den seneste tid har der været en strøm af medlemmer ind i Kredsen, og det kan også medføre en øget interesse for at blive tillidsmand”, siger Louise Hansen fra kredsbestyrelsen.

Det kræver noget at være en god tillidsmand. Du skal være motiveret til at tage ansvar for dine kollegers overenskomstmæs-

sige løn- og arbejdsvilkår og være god til at lytte. Både til kolleger og til ledelsen. Og så skader det ikke, hvis du som person har et vist overskud at give af, selv når du er lidt presset.

Til gengæld gennemgår du som tillidsmand en spændende personlig udvikling, blandt andet i kraft af Finansforbundets meget roste tillidsmandsuddannelse. Du får mulighed for at gøre en forskel til gavn for dine kolleger, og du får en masse viden og indflydelse på virksomhedens udvikling.

Hvis du er interesseret i at blive tillidsmand, kan du kontakte Kreds Nordea. Du kan også læse mere om tillidsmandsvalget på finansforbundet.dk/tillidsmandsvalg.

Hvem kan blive tillidsmand?

For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle betingelser: • Du skal være medlem af Finansforbundet • Du skal have været ansat i mindst seks måneder • Du må ikke have personaleansvar • Du må ikke være i en opsagt stilling • Du må ikke være elev.

kreds nordea / oktober 2011 / 11

Konference

Arbejdsmiljø til debat Den nye arbejdsmiljølov og repræsentanternes rolle i det daglige blev debatteret på årets arbejdsmiljøkonference . ”Rollen som arbejdsmiljørepræsentant består ikke alene i at overvåge arbejdsmiljøet, men også i at spille en aktiv rolle for sine kolleger”, sagde kredsformand Majbritt Garbul Tobberup Af Mette Harboe Sørensen

Én gang om året fylder arbejdsmiljøet i Nordea hele dagsordenen.

I år var datoen den 6. september, hvor 80 arbejdsmiljørepræsentanter var samlet i et summende lokale på Amager til den årlige arbejdsmiljøkonference.

I år blev konferencen afholdt, mens en ny arbejdsmiljøstruktur forhandles på plads i Nordea. I oktober 2010 blev en ny arbejdsmiljølov præsenteret. Den nye lov har givet anledning til at se på en ny lokalaftale for, hvordan arbejdsmiljøarbejdet skal udføres i Nordea – hvor mange repræsentanter der skal være, formen på møderne mellem de ansvarlige med mere.

Reglerne er blødt op Head of HR Nordic Banking Denmark Niels Gregers Hansen deltog på konferencen i sin egenskab af arbejdsmiljøansvarlig og delte sit syn på den nye lov. ”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i banken mener, at vi har levet med nogle regler, der hørte fordums tid til. Lovgivningsmæssigt skulle vi leve op til de samme regler som virksomheder med en helt anden forretning. Der var de samme sikkerhedskrav til os som til vinduespudsere, der hænger og svæver 20 meter over jorden. Reglerne har ikke passet til den type virksomhed, vi er. Vi får nu større frihed i måden, vi organiserer arbejdet på – eksempelvis kan man i arbejdsmiljøudvalget nu holde møder per telefon. Det har førhen været forbudt”, fortalte Niels Gregers Hansen.

De nye muligheder giver dog ikke anledning til at vende Nordeas nuværende struktur fuldstændig på hovedet. ”Vi skal ikke kaste alt i graven for at starte på noget nyt. På mange områder fungerer arbejdsmiljøarbejdet i Nordea rigtig godt i dag. Men vi er selvfølgelig nødt til at se på, om der også på dette område er noget, vi kan gøre bedre og endnu mere effektivt”, sagde Niels Gregers Hansen.

Også i Kreds Nordea ser man den øgede fleksibilitet som et velkomment tiltag. Formand Majbritt Tobberup mindede dog på dagen om, at den kommende struktur for arbejdet med arbejdsmiljøet skal leve op til grundprincipperne i lovgivningen. ”Vi må og skal ikke gå på kompromis med lovens princip om

12 / Kreds nordea / oktober 2011

nærhed. En medarbejder skal til hver en tid kunne komme i kontakt med sin arbejdsmiljørepræsentant for at diskutere sit arbejdsmiljø”, sagde Majbritt Garbul Tobberup.

Rollen i hverdagen Niels Gregers Hansen takkede deltagerne for deres indsats i det

”Selvom man siger, at der typisk ikke ligger den store anerkendelse i rollen som arbejdsmiljørepræsentant, har jeg oplevet, at vi får rigtig positiv feedback på vores indsats” Tina Raahauge Lindegaard

forgangne år og understregede vigtigheden af at have et beredskab i form af arbejdsmiljørepræsentanter. ”I Nordea har vi ikke de store udfordringer med arbejdsmiljøet, men det betyder langtfra, at arbejdet ikke er vigtigt. Det betyder nærmere, at vi har været rigtig dygtige til at komme problemerne i

forkøbet. Og det er i mine øjne en vigtig del af arbejdsmiljørepræsentantens rolle; at afværge ulykker, inden de sker”, sagde Niels Gregers Hansen.

Majbritt Garbul Tobberup tilføjede: ”Rollen som arbejdsmiljørepræsentant består ikke alene i at overvåge arbejdsmiljøet, men også i at spille en aktiv rolle for sine kolleger. Det er vigtigt at have arbejdsmiljørepræsentanter, der ser på arbejdspladsen med deres viden og særlige interesse. Som almindelige medarbejdere er vi ikke altid selv opmærksomme på, at vi har brug for et godt råd. Ofte arbejder vi bare derudaf, som vi plejer, med de redskaber, vi nu har fået stillet til rådighed. Man registrerer måske nok, at øjnene gør ondt, når man kommer hjem fra en lang dag. Men man tænker ikke nødvendigvis på, at en skærmbrille kan løse problemet”.

Positiv feedback for indsatsen Tina Raahauge Lindegaard deltog på konferencen som medarbejderrepræsentant i Nordea Finans. Tina Raahauge Lindegaard valgte at gå ind i arbejdsmiljøarbejdet for et år siden, fordi hun gerne ville bidrage til at skabe et godt arbejdsmiljø for sine kolleger. ”For mig har arbejdsmiljøarbejdet givet rigtig god mening indtil videre. Selvom man siger, at der typisk ikke ligger den store anerkendelse i rollen som arbejdsmiljørepræsentant, har jeg oplevet, at vi får rigtig positiv feedback på vores indsats. Vi kommer jævnligt rundt til vores kolleger for at give gode råd og fortælle, hvad de kan bruge os til”, sagde Tina Raahauge Lindegaard.

Når der igen skal findes nye arbejdsmiljørepræsentanter, genopstiller Tina Raahauge Lindegaard.

Majbritt Garbul Tobberup sluttede sit indlæg af med at opfordre deltagerne på konferencen til at gøre det samme: ”Jeg vil ønske, at rigtig mange af jer har lyst til at genopstille og gøre en forskel i det her arbejde. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi virkelig sætter pris på jeres indsats”.

kreds nordea / oktober 2011 / 13

kort nyt Svar ærligt på ESI’en I november udsendes medarbejdertilfredshedsundersøgelsen (ESI) for 2011, og det er vigtigt, at du giver din mening til kende og er ærlig, mener Kreds Nordea. ”Vi bakker op om ESI’en, fordi den er et glimrende redskab til at fortælle både topledelsen og din egen lokale leder, hvor tilfreds du er med dem og dit arbejdsliv”, siger kredsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Hun mener også, at det er vigtigt, at man svarer ærligt på de 110 spørgsmål, som følger med undersøgelsen. ”Med alle de forandringer, der sker nu for tiden, og arbejdspresset samt alle de nye kunder er det vigtigt, at ESI’en afspejler, hvordan virkeligheden er derude”, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Klar til OK-forhandlinger Over 200 krav fra medlemmer og kredse er blevet behandlet af Finansforbundets hovedbestyrelse og repræsentantskab, og det har resulteret i 13 formulerede krav delt op i syv temaer, som Repræsentantskabet enstemmigt vedtog på en aftalekonference tirsdag den 27. september.

Kreds Nordea er godt tilfreds med resultatet af konferencen. Fra talerstolen fremlagde kredsformand Majbritt Tobberup Kredsens prioriteringer til næste overenskomst, der bestod af mere i løn, højere pension og mere ferie.

De blev alle en del af de endeligt formulerede krav. Fra Finansforbundets aftalekonference er de vigtigste krav ved overenskomstforhandlingen 2012 med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). Find kravene på vores Intranetside.

Vindere af biograf- og gufbilletter Følgende er blevet udtrukket som vindere i bagsidequizzen fra bladet i juni: Søren Korgaard, Hjallesevej Henning Tolstrup, Realkreditgruppen København Jan S. Jakobsen, Østerbro Pia Hougaard, DLP-Corporate Jørn Iversen, Telefonbanken Erhverv

14 / Kreds nordea / oktober 2011

Vigtigt værn mod ledighed FTF-A, der er en tværfaglig a-kasse, som blandt andet tæller Finansforbundets medlemmer, bør du melde dig ind i, med mindre du allerede er medlem. Et medlemskab af FTF-A er en økonomisk forsikring, der giver dig ret til dagpenge i tilfælde af ledighed. Hvis du bliver ramt af ledighed, kan FTF-A hjælpe dig med målrettet vejledning og rådgivning om, hvordan du kommer tilbage i arbejde.

Læs mere om a-kassen og medlemskab på ftf-a.dk.

Hvad syntes du om dit blad?

Hvilken artikel fandt du mest interessant? (sæt 1 kryds) s. 3

s. 4

s. 6

s. 8

s. 10

s. 11

s. 12

s.13

s. 14

s. 15

s. 16

o

o

o

o

o

o

o

o

o

o

o

Hvilken artikel fandt du mest aktuel? (sæt 1 kryds) s. 3

s. 4

s. 6

s. 8

s. 10

s. 11

s. 12

s.13

s. 14

s. 15

s. 16

o

o

o

o

o

o

o

o

o

o

o

Taler du med dine kollegaer eller tillidsmand om dette nummer?

Ja Nej

o

o

Hvor tilfreds er du med indholdet i dette nummer?

Meget tilfreds

Tilfreds

Neutral

Utilfreds Meget utilfreds

o

o

o

o

o

Hvor tilfreds er du med indholdet af lederen i dette nummer?

Meget tilfreds

Tilfreds

Neutral

Utilfreds Meget utilfreds

o

o

o

o

o

Savner du noget i dette nummer?

Svar:

Vi trækker lod om 5 x 2 biograf- og gufbilletter.

Vinderne får direkte besked.

Navn: Regnr. og evt. hus:

Svarene sendes senest 24.november til: Kreds Nordea, 8922 Hv, postboks 850 0900 København C

Afdeling:

Udgiver: Kreds Nordea 8922 Hv, Postboks 850 0900 København C Telefon: 36 38 40 50 Telefax: 36 38 40 70 kredsnordea@finansforbundet.dk www.kredsnordea.dk

Redaktion: Majbritt Garbul Tobberup (ansv.)

Mette Harboe Sørensen Toni Hindsgaul Madsen Kommunikation, Finansforbundet Redaktionen modtager gerne indlæg fra medlemmerne.

Deadline 15. november 2011

Design: Rikke Skovgaard, Finansforbundet Tryk: Datagraf A/S Forsidefoto: i-Stock photo Oplag: 7.500

Udgives af Kreds Nordea – en virksomhedskreds i Finansforbundet.

Nyheder bringes også på Kreds Nordea online på Nordeas intranet og på www.kredsnordea.dk

kreds nordea / oktober 2011 / 15

leder

Slut med duksestatus Før sommeren skrev jeg i lederen, at der var kommet nye boller på suppen, og at ingen i det virkelige liv kunne koge suppe på et søm. I min barnlige naivitet troede jeg det kun muligt i Anders And, men jeg har lært meget det sidste par måneder. Prisen på de dyre råstoffer, som ledelsen taler om, og som er hovedingredienser i at drive bank, er steget. Så må der justeres på opskriften. Nu handler opskriften om, hvordan vi sikrer et højt afkast, så vi fortsat kan hente kapital til en god pris. Al respekt for, at vores ledelse ønsker, at Nordea fortsat skal være en sund og konkurrencedygtig virksomhed. Men hvor er det lige, at den råvare, der hedder medarbejdere, kommer ind i billedet?

Majbritt Garbul Tobberup Jo, af opskriften fremgår det, at vi skal være op til 650 færre til at løse Kredsformand opgaverne. Med den melding røg Nordeas image som ”den pæne pige i klassen” sig en tur. Det er i min optik det samme som at forsøge sig med suppe på et søm. Det er medarbejderne, der giver kunderne de gode oplevelser, det er medarbejderne, der sikrer den høje kundetilfredshed, og det er medarbejderne, der står i forreste række og tager skraldet, når vores it-systemer og værktøjer ikke virker.

Vi skal ikke løbe hurtigere, for der er opgaver, der ikke skal løses længere, fortæller ledelsen os. Hvilke – må jeg bare spørge igen og igen. Indtil videre har jeg ikke fået et fyldestgørende svar. Jeg vil blive ved med at spørge, for jeg kan ikke Vi skal ikke løbe hurtigere, acceptere, at den enkelte medarbejder skal for der er opgaver, der ikke presses yderligere. Jeg er bestemt ikke imod skal løses længere, fortæl- effektiviseringer, men det nytter ikke noget at nedlægge stillinger, inden effektiviseringerne ler ledelsen os. Hvilke – må er slået igennem. Den erfaring bør være i jeg bare spørge igen og igen. banken i dag.

Indtil videre har jeg ikke Det bliver en udfordrende tid, vi går i møde.

Jeg vil derfor opfordre jer alle til at få valgt en fået et fyldestgørende svar tillidsmand i forbindelse med tillidsmandsvalget til november. Det er helt afgørende, at der er en tillidsmand i din afdeling, som kan tale din og dine kollegers sag, og som kan gå i dialog med den lokale leder. Hvis der sidder en kollega ved siden af dig, som har mod, vilje og hjertet på rette sted, så giv ham eller hende din opfordring til at stille op som tillidsmand.

Hvis du ønsker at være velorienteret og have indflydelse på, hvordan dit arbejdsliv kommer til at forme sig, så bak op om din tillidsmand, eller se at få valgt en i din afdeling.