Medlemsblad for Kreds Øst nr. 1/2006

medlemsblad for kreds Øst

/

En finanskreds i Finansforbundet

/

november 2006

Nu kan medlemmerne se, hvad vi laver/3 Sundheden skal med på arbejde/4 Vi må arbejde for rimelige vilkår/6 Vi har brug for dialogen/8 Til lands, til vands og i luften/10 Dette er chancen for at bevise mit værd/12

leder Laila Busted Formand

Kære medlem Du sidder nu med det første nummer af Kreds Østs nye kredsblad.

Med bladet vil vi i bestyrelsen prøve at holde dig lidt orienteret om, hvad der sker i kredsen. Og i kredsens virksomheder.

Siden fusionen af Kreds 1 og Sjællandskredsen har vi i bestyrelsen arbejdet hårdt internt i bestyrelsen med at få vores arbejdsgrundlag på plads. Fundamentet for den nye kreds skal være på plads, inden bestyrelsen kan arbejde optimalt. Fundamentet er på plads nu. Vi er klar til at løse de udfordringer, der måtte komme.

Vi har også vedtaget mission og værdigrundlag for kredsen.

Vi har opdelt bestyrelsens arbejdsopgaver i syv ansvarsområder.

Hvert ansvarsområde er ansvarlig for at være opdateret inden for sit område. Et af områderne er eksempelvis: arbejdsliv. Her er emnerne det psykiske arbejdsmiljø, ledelse, mobning, sundhedstilbud og meget, meget mere. Bestyrelsesmedlemmerne forventes at være handlingskompetente, innovative og skal formidle Kreds Østs holdninger videre i systemet. Og omvendt.

Dette mener vi i bestyrelsen giver det enkelte bestyrelsesmedlem et mere interessant arbejde, og det skaber langt højere grad af ejerskab hos bestyrelsen for de beslutninger, der træffes.

En ny og god måde at arbejde i bestyrelsen på.

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk

/ Kreds Øst / november 06

Redaktion: Kirsten L. Madsen Frank A. Olsen Tonny Borgstrøm Stig Vestergaard Marlene Holm Kommunikation, Finansforbundet

Det er i øvrigt samme måde, som Finansforbundet har opdelt sine opgaver på. Det giver en god struktur mellem Finansforbundet og kredsens opgaver, mener vi i Kreds Øst.

Nu når det interne arbejde er på plads, vil vi fortælle dig om de ting, du kan bruge kredsen til, og de ting der foregår i kredsen.

Vi vil gerne kontaktes, hvis du har en god ide.

Overenskomstforhandlingerne begynder så småt at røre på sig, og nye forslag til forbedring af vores overenskomst kan vi ikke få for mange af. Så skriv endelig til os, hvis du har nogle forslag, eller giv dem til din tillidsmand.

I Kreds Øst er jeg blevet medlem af forhandlingsudvalget i Finansforbundet. Så vi har stor mulighed for at få indflydelse på det, der foregår ved forhandlingerne. Og det er jo ikke så ringe.

Du kan også holde dig orienteret om kredsens arbejde på vores hjemmeside: kredsoest.dk.

Har du emner, du ønsker, at vi skal behandle i bladet eller har du en god/dårlig historie, du vil dele med os, så hører vi meget gerne fra dig.

Vi er dit politiske talerør i Finansforbundet. Husk det!

God fornøjelse med det nye blad, vi håber, du vil synes om det.

Design og produktion: Datagraf AS Forsidefoto: Ulrik Jantzen Oplag: 8.000

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans­ forbundet.

faglig personaleforening:

Nu kan I se, hvad vi laver I BEC, Bankernes EDB Central, besluttede seks tillidsrepræsentanter i foråret, at de ville lave en faglig personaleforening. Den giver en mere synlig kontakt til medlemmerne Af journalist Irene Scharbau

Det begyndte med et fællestillidsmandsseminar sidste år. Seks tillidsfolk i BEC, Bankernes EDB Central, havde rykket nogle dage ud af kalenderen for at komme rundt om de ting, de arbejder for.

- Her blev vi enige om, at det nok var en god ide at lave en faglig personaleforening, fortæller personaleforeningens formand, Tage Gejl.

I foråret blev Den faglige personaleforening i BEC så en realitet.

- Det er en anden måde, vi mødes på som tillidsfolk. Vi har fået et fælles fagligt forum, men også et formelt forum, der er mere synligt, når vi skal melde ting ud til medlemmerne, siger formanden.

Han mener, at en faglig personaleforening har den fordel, at den skal ud og aflægge regnskab over for medlemmerne. I BEC handler det om 400 medlemmer.

- Vi skal vise, hvad vi har foretaget os. Vi skal give medlemmerne en status. Det er anderledes end blot at være tillidsmand.

Så kan de melde tilbage, om de synes, vi gør det godt nok. Det giver også en ny mulighed for at lave aktiviteter og tage medlemsrettede temaer op, fortæller Tage Gejl.

BEC’s faglige personaleforening består af alle tillidsrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter fra samarbejdsudvalget, sikkerhedsrepræsentanter og BEC’s bestyrelsesmedlem i Kreds Øst.

- Vi har et månedligt møde og er blevet mere synlige. Over for ledelsen tror jeg egentlig ikke, vi er blevet stærkere, der har vi et glimrende samarbejde. Og den har ikke haft kommentarer. Men medlemmerne har reageret overvejende positivt, siger Tage Gejl.

BEC er placeret i Herning og Roskilde. Der er i forvejen to personaleforeninger, der står for sociale arrangementer som f.eks. julefrokoster og banko. Her var man ikke udelt begejstret for den nye ”faglige”, som man var bange for at blive forvekslet med. Men samme dag, som Kreds Øst blev en realitet, blev BEC’s faglige personaleforening enstemmigt vedtaget på en stiftende generalforsamling. ”BEC Faglig” er foreningens kælenavn til hverdag.

- Som en indrømmelse over for de ”sjove” personaleforeninger, smiler Tage Gejl.

Han anbefaler andre at hente støtte i Finansforbundet, hvis man vil skabe en faglig personaleforening. For det er ikke ligetil: - Nu skal vi lære at arbejde i en forening, hvor vi tidligere nok mere var individualister. Vi skal finde ud af, hvordan vi drøfter sagerne. Personsager kan ikke drøftes med SU-medlemmer. Der har vi som tillidsfolk tavshedspligt. På nogle møder flytter vi disse sager ned i et ekstra punkt, og de, der ikke er tillidsfolk, må så forlade lokalet, fortæller Tage Gejl.

Den faglige personaleforening er fælles for Herning og Roskilde.

Og det giver i sig selv en opgave, når den skal invitere til fyraftensmøder og generalforsamlinger.

- Men vi er glade og har ikke fortrudt. Der kan være mange fordele ved en faglig personaleforening. Skal der f.eks. indføres Ny Løn i en virksomhed, er det et meget stort arbejde. Og så er det godt at have en faglig personaleforening, hvor arbejdet kan lægges ud på flere personer. Vi skal godt nok ikke have Ny Løn, men i andre virksomheder kunne man drage nytte af det, mener Tage Gejl.

Over for ledelsen er vi ikke blevet stærkere, der har vi et glimrende samarbejde, siger Tage Gejl

kreds Øst / november 06 /

Sundhed

Sundheden skal med på arbejde

To virksomheder i Kreds Øst fik nye erfaringer med ambitiøse sundhedsprojekter.

Det svære har været at følge op på de første gode oplevelser Af journalist Irene Scharbau

I SDC, det tidligere ”Sparekassernes Data Centraler”, gik flere medarbejdere ned med stress i forbindelse med et såkaldt Terraprojekt, hvor 80 norske banker blev konverteret ind i virksomheden.

Den faglige klub i SDC besluttede, at medarbejdernes sundhed skulle opprioriteres, og introducerede sidste år i samarbejde med lægen Claus Hyldahl et 14 dages sundhedsprojekt på arbejdspladsen.

300 medarbejdere blev tilbudt morgenmotion, foredrag om stress og sund mad i kantinen. I tre dage kunne medarbejderne også få målt blodtryk, blodprocent og få en konditest.

- Mange gik derned, fortæller Hanne Thomsen, der er en af dem fra den faglige klub, som stod for projektet.

- Statistikken viste, at flere led af overvægt og for højt blodtryk. Jeg fik selv at vide, at jeg havde for højt blodtryk, og jeg fandt ud af, at det kom af stress og bekymringer. Mange fik en aha-oplevelse, og det var en god måde at give folk mulighed for at ændre på deres liv, siger Hanne Thomsen.

Ledelsen i SDC bakkede op om projektet. Den faglige klub lagde kræfter og midler i det, og ledelsen støttede projektet med midler og timer. I forbindelse med sundhedsprojektet blev der udarbejdet en sundhedsavis, som blev udsendt til alle medarbejdere.

Så skete der ikke mere - Efterfølgende holdt vi møde med ledelsen. Alle syntes, det havde været et godt projekt. Vi talte om en opfølgning om et år, men der er ikke sket mere. Vi har talt om det i samarbejdsudvalget. Men jeg tror, opfattelsen er, at sundhedsdagene var en mulighed for den enkelte til at gøre noget, siger Hanne Thomsen.

Hun kalder det dødærgerligt, at sundheden ikke fortsat skal være på dagsordenen i SDC. - Det er jo ikke sådan, at SDC ikke vil gøre noget. Vi har SDCA, som er en overbygning for aktivitetsklubberne på SDC, og som er frivillige aktiviteter med bl.a. mulighed for fitness, cykling og golf. Man sender også folk til stressklinikken og har indkøbt

/ Kreds Øst / november 06

blodtryksmålere. Men det er rigtig ærgerligt, at der ikke blev fulgt op på noget af det, vi kom frem til i sundhedsdagene. Når man har travlt, er det værste, man kan gøre f.eks. at droppe motionen, siger Hanne Thomsen, der til hverdag arbejder som systemudvikler, og som mange af sine kolleger sidder meget ved skærmen.

Hun synes dog, at fagforeningens indsats har været en succes.

- Mange har erkendt noget i de 14 dage. Nogle har købt skridttællere, andre er begyndt at tage medicin eller har fået nedsat arbejdstid. Så formålet med overhovedet at sætte fokus på sundhed er opfyldt. Vi skulle bare gerne gøre det til et virksomhedsanliggende, siger Hanne Thomsen.

Går videre i BRF I BRFkredit greb man i foråret sundheden lidt anderledes an. I 2005-overenskomsten afsatte man penge til sundhedsfremme.

Personaleforeningen havde tidligere foreslået, at det blev afsat penge til, at medarbejderne fik et bedre liv fysisk og psykisk, og nu blev projektet i samarbejde med firmaet Vitao skudt i gang med en sundhedsundersøgelse på nettet.

500 ud af 900 medarbejdere lavede en profil på nettet, der blev samlet i en rapport med røde, grønne og gule farver – både for den enkelte og for virksomheden. Det gav et billede af risikoog motivationsområder.

- Risiko-områdene var kost, motion og stress. Men det var faktisk også de områder, som medarbejderne var motiverede for at gøre noget ved. De ville gerne ud at motionere, fortæller Mogens Nissen, der er næstformand i den faglige personaleforening, Sundhedstilstanden i virksomheden er pæn. Men der var en gruppe, som bl.a. havde for højt blodtryk. Og så var der jo 400 mennesker, som ikke deltog.

Etik og motion i arbejdstiden - Måske er der mange, der har sagt, ”sundhed, Vorherre bevares!”.

Når man har travlt, er det værste, hvis man dropper motionen, siger Hanne Thomsen.

Foto: Ulrik Jantzen

Der er ekstremt mange etiske problemer omkring sundhed på arbejdspladsen. Man kan nemt overskride folks grænser. Vi mener dog i personaleforeningen, at vi har et ansvar over for hinanden.

Ser man kolleger, der tydeligt ikke har det godt fysisk eller er psykisk presset, så har alle da et lille ansvar for at hjælpe vedkommende, siger Mogens Nissen.

Nu er man i BRFkredit så i gang med at lave indsatser. Og det er svært.

- En del ansatte dyrker motion, og de skal nok klare sig. Men vi vil have fat i dem, der aldrig kunne forestille sig at cykle et sted hen, og dem, som ikke gør noget ved deres kost. Vi mener, at man skal give rammer for at kunne dyrke motion i arbejdstiden. At det skal være o.k. at stemple ud i en times tid og gå i motionsrum eller møde senere for at svømme først. Og det kræver ledelsesmæssige rammer. Ledelsen har forståelse for det, men det kræver, at man f.eks. bryder vanerne omkring fiks-/flekstid for at integrere motionen i arbejdstiden. Men det er jo også en udfordring, at man kollegerne imellem respekterer det, siger Mogens Nissen.

I BRFkredit har mange stillesiddende arbejde. Personaleforeningen mener, at man med de rette sundhedsrammer kan undgå, at medarbejderne får diabetes 2 og kredsløbsforstyrrelser, når de bliver midaldrende.

- Folk har hundrede undskyldninger for ikke at leve sundt. Vi mener, man skal gå videre end blot at tjekke folks sundhedstilstand. Vi prøver at lave et tilbud, hvor ingen presses, men hvor man får lyst til sundhed og dermed får et godt liv resten af livet.

Der er enighed med ledelsen om, at vi skal arbejde videre med tingene, og vi prøver at rokke ved opfattelsen af, hvordan arbejdstidsreglerne skal være, fortæller Mogens Nissen.

Sundhedsprofilen på nettet er åben et år. Og det var planen, at forårets sundhedsinspiration skulle følges op af endnu et helbredstjek i efteråret.

- Tingene går desværre lidt for langsomt. Det ville jo være alle tiders, hvis vi havde sat gang i indsatserne, inden folks sundhed blev målt igen. Så målingen bliver nok udsat lidt, lyder det fra Mogens Nissen i Lyngby.

Det gjorde de i SDC

Det gjorde de i BRFKredit

Sundhedsprojektet løb over 14

bød ind med sund mad, der var

300.000 kroner af lønmidlerne

og blodsukker. Som en start

dage. Gennem lægen Claus Hyl-

foredrag om bl.a. stress, og som

og 300.000 kroner fra

fik de udleveret en ”frugtcon-

dahl fik man kontakt til et team

sagt tilbud om motion, både løb,

BRFkredit blev afsat til sund-

tainer” af pap om morgenen, når

”Work4health”, som bl.a. består

cykling og gang. Medarbejderne

hedsprojektet hvert år i tre år

de mødte, og der var seancer

af ergo- og fysioterapeuter. I

fil tilbudt sundhedsundersøgelse

(overenskomstperioden).

i kantinen med lægeforedrag.

sundhedsdagene gik terapeu-

på blodtryk mv., og der var

terne bl.a. rundt på arbejdsplad-

f.eks. standup- underholdning

hed på nettet blev hver medar-

en ordning, der kan inspirere

sen og talte med folk om deres

over emnet sundhed.

bejder tilbudt 20 minutters sam-

medarbejderne til at sætte mere

tale med en sygeplejerske, hvor

fokus på kost og motion. Evt.

de fik målt blodtryk, kolesterol

inden for arbejdstiden.

problemer. Kostkompagniet

/ Kreds nordea / september 06

Ud over at teste deres sund-

Virksomheden arbejder p.t. på

kreds Øst / november 06 /

TILLIDSMAND

Vi må arbejde for rimelige vilkår Annemarie Christensen er tillidsrepræsentant i PBS. I en tid med mange forandringer og stort arbejdspres finder hun det vigtigt at tage aktivt ansvar for, at medlemmerne får det bedst mulige arbejdsliv Af journalist Irene Scharbau

- For mig er det ikke tilstrækkeligt at hjælpe medlemmerne med sager, når det er gået galt. Jeg vil gerne arbejde forebyggende og indgå i samarbejde med kolleger og ledelse, så problemerne slet ikke opstår.

Annemarie Christensen har valgt at bruge en stor del af sit liv på at være tillidsrepræsentant. Det er hun i PBS – en af finansverdenens yderst travle arbejdspladser.

- Vi ser en udvikling i dag, hvor medarbejdere skal løbe hurtigere og hele tiden omstille sig i forhold til nye produkter, værktøjer og ændret organisation. Der er krav om bedre tal på bundlinjen år for år, og presset på medarbejderne vokser. Undersøgelser i finanssektoren viser, at flere bliver stressede. Og blandt andet derfor er der behov for tillidsfolk og fagforeninger, som aktivt går ind og tager del i disse udfordringer, mener Annemarie Christensen.

Hun startede oprindelig som sikkerhedsrepræsentant, fordi det psykiske arbejdsmiljø interesserede hende meget. Her blev hun en del af en gruppe sammensat af tillidsmænd, sikkerhedsrepræsentanter og ledelsen, da man i PBS slog samarbejdsudvalget og miljøudvalget sammen. Hun blev ligeledes en del af den faglige klub og stiftede i den forbindelse bekendtskab med fagforeningsarbejdet.

- Jeg ville gerne være med til at påvirke hele processen. Jeg tror på fagforeningerne og på, at man skal tage et aktivt ansvar. Det er vigtigt at indgå et samarbejde med ledelsen og huske dem på, at hvis de gør noget til gavn for medarbejderne, er det også til gavn for virksomheden i det lange løb. Derfor blev jeg tillidsrepræsentant, siger hun.

Hun ser sin opgave som ”at have antennerne ude hele tiden og fornemme, hvad der rører sig’. I PBS har man bl.a. lavet en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor man har undersøgt virksomhedens psykiske arbejdsmiljø, og her samarbejder Annemarie Christensen med ledelsen om at sætte ind på de ”røde felter”.

Velvilje At være tillidsrepræsentant er et valg. Annemarie Christensen har mest oplevet positive reaktioner. En enkelt gang har en kollega beklaget, at hun ikke var så meget på arbejdspladsen.

- Men generelt hører jeg ikke, at ”nu er du der ikke igen”. Folk oplever, at det er deres sag, jeg kæmper for. Og der er velvilje, når de ser resultater. Omkring spørgeskemaundersøgelsen fik jeg mange tilbagemeldinger fra folk, der sagde, det var dejligt, at jeg Foto : Stig Stas ig

/ Kreds Øst / november 06

engagerede mig i sagen. Jeg talte med min leder omkring tidsforbruget, da jeg blev tillidsmand. Der var og er stadig stor velvilje fra min leders side til, at jeg bruger tid på det, men vi drøftede også, at det kunne få konsekvenser for de opgaver, jeg kunne deltage i, hvis jeg havde for meget fravær. Heldigvis er det ikke gået så galt. Jeg laver jo også tillidsarbejde derhjemme, siger Annemarie Christensen og tilføjer: - Det tager tid. Når jeg logger ind på nettet i weekenden, kan jeg se, de andre tillidsfolk også arbejder. Men sådan er det, når man brænder for noget. Det tager tid, og det er det værd. Hvis man ikke gør noget, så kører tingene med os – og vi risikerer med det opskruede arbejdstempo, at arbejdsgiverne vil kræve mere, end vi kan tåle, mener hun.

Faglig uddannelse Hun er fantastisk glad for den uddannelse, hun har fået som tillidsrepræsentant.

- Man lærer, hvor man kan hente hjælp i fagforeningen, og man får en stor værktøjskasse omkring kommunikation og forhandlingsteknik. Det har du brug for. Det er vigtigt ikke at forplumre forhan-

dlingerne om medlemmernes vilkår, siger Annemarie Christensen.

Hun har altid troet på, at det er ved at stå sammen, at man kan forbedre vilkårene. Overenskomsterne er bl.a. et godt udtryk for, hvordan det lykkes.

- Det er en god tradition, at vi har Finansforbundet i ryggen, og at arbejdsgiverne ved det. Jeg fornemmer, at tiderne er ved at ændre sig igen. Nogle har måske tidligere tænkt, hvad skal vi med fagforeningen. Men i en tid med mange forandringer og stort pres på kan enhver blive urolig for, hvad det skal ende med. Vi oplever en tilgang af medlemmer i vores virksomhed, siger tillidsrepræsentanten.

- Fagforeningerne har også en berettigelse set i relation til samfundsudviklingen. Når eksempelvis job hen over tid forsvinder ud af landet, skal der findes løsninger på, hvad vi så skal beskæftige os med. Hvilke kvalifikationer vil fremtiden fordre? Hvordan sikrer vi et Danmark med attraktive arbejdspladser? Det er en diskussion, som fagforeningerne vil være yderst kompetente til at tage del i, da deres interesse og fokus er på arbejdstagerne, mener Annemarie Christensen.

Seks gode grunde til at vælge en tillidsmand

Annemarie Christensens opgaver

1. Tillidsmanden er din talsmand i

• Sparringspartner med medlem-

sker i Kreds Øst, Finansfor-

mer og ledelse til gavn for et

bundet, egen virksomhed og

forhold til ledelsen.

2. Tillidsmanden fungerer som råd-

gåelse af lokale aftaler, der kan optimere overenskomsten.

6. Tillidsmanden er Kredsens og

godt arbejdsmiljø • Hjælpe medlemmer og ledelse

samfundet.

• Netværke og deltage i kurser,

giver og konfliktløser over for

Finansforbundets ambassadør

medlemmer, der får problemer i

– og formidler som sådan bud-

med overenskomster, funktion-

seminarer m.m. for at udvikle

forbindelse med sin ansættelse.

skaber imellem medlemmerne

ærlov, ferielov, lokalaftaler og

sin viden og sine kompetencer

og det fagpolitiske system.

hjælpe medlemmer, f.eks. med

3. Tillidsmanden varetager både

at sige fra i stresssituationer.

medarbejdernes og virksomhedens interesser.

Alle arbejdspladser med mindst

• Personsager (forhandle

som tillidsmand.

• Indgå i samarbejdsudvalg og andre udvalg for at deltage

seks medlemmer ansat kan vælge

optimale løsninger til gavn for

aktivt i påvirkning og beslut-

overenskomsten på medlem-

en tillidsmand.

begge parter).

ninger af arbejdsmiljøet/arbejd-

mernes vegne.

Ca. 80 % af medlemmerne i Kreds

• Forhandling af lokalaftaler.

Øst har en tillidsmand.

• Være ajourført med, hvad der

4. Tillidsmanden er en kontrollør af

5. Tillidsmanden arbejder med ind-

slivet.

kreds Øst / november 06 /

bestyrelsen

Vi har brug for dialogen

Det er hårdt arbejde at være bestyrelsesmedlem, konstaterer fire nye kvinder i Kreds Øst-bestyrelsen, men det er i orden, når der skal skabes forandringer.

Af journalist Irene Scharbau

Det er ikke en underdrivelse at tale om ”drive” i denne forsamling.

Der er så meget spontan energi i luften denne torsdag eftermiddag, at det er helt ærgerligt, at der kun er en frokostpause i bestyrelsesmødet til at hilse på disse fire nye bestyrelsesmedlemmer i Kreds Øst. Men måske er det meget godt. Kampånden er så udtalt, at artiklen nok alligevel skulle skrives om og modereres, hvis Susanne Larsen (Alm. Brand), Bente Bøgeskov (ledig), Marlene Holm (Forstædernes Bank) og Elisabeth Rydahl (Amagerbanken) fik lov at tale sig varmere.

Det var især et tillidsmandsseminar, som foregik i Bruxelles, der fik kvinderne til at melde sig til bestyrelsen. En inspirerende tur, hvor de mødte europæiske fagforeningstopfolk, den tidligere statsminister Poul Nyrup og i det hele taget fik varmet engagementet for den faglige sag op.

- I min verden kunne jeg ikke bruge Kreds 1 til noget. Som tillidsmand brugte jeg den aldrig. Men på turen til Bruxelles forstod jeg, hvor vigtigt det er at have medindflydelse. At der sker en masse godt i kredsen, ikke mindst efter den er blevet til Kreds Øst, og at vi skal være der for medlemmerne, motiverer Susanne Larsen sin beslutning om at gå ind i kreds-arbejdet.

En ny Kreds Øst med godt 7.200 medlemmer, den tredjestørste i Finansforbundet, gav også Marlene Holm lyst til arbejdet.

- Kredsen har jo brug for nye ansigter, der har en anden indgangsvinkel til tingene. Som tillidsfolk ude fra virksomhederne kan vi være med til at inspirere. Frisk blod til kredsen, om du vil, siger hun.

De fire er enige om, at det er godt med flere kvinder i bestyrelsen. Familieliv og arbejdsliv hænger tæt sammen, siger de.

Elisabeth Rydahl har først kastet sig ind i bestyrelsesarbejdet, efter børnene er blevet større. Mens Marlene Holm er småbarnsmor.

/ Kreds Øst / november 06

Udfordringer Ud over eventuelt andre tillidsposter må man regne med op til 60 dages fravær fra arbejdspladsen om året og endda mere, hvis man sidder i et eller flere underudvalg. Det kræver overvejelser at sige ja til en bestyrelsespost, og det er ikke rosenrødt, lyder det fra de fire kvinder. Masser af hjemmearbejde. Familien skal bakke op, og det skal arbejdspladsen også.

- Man lider jo lidt af dårlig samvittighed. Man får vink fra kollegerne – du var der ikke. Det er som at være på deltid, man er lidt halt, og det er svært med kunderne. Men det er nødvendigt, hvis der skal skabes forandringer, siger Susanne Larsen, der kommer fra en forsikringsvirksomhed, hvor man ikke tidligere har prøvet at have et bestyrelsesmedlem.

For Elisabeth Rydahl har det givet problemer at gå ind i bestyrelsesarbejdet. Hun fik at vide, at hun ikke kunne fortsætte som kunderådgiver. Men med hjælp fra Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, der er enige om, at der skal være plads til fagpolitisk arbejde, fortsætter hun - dog i en anden afdeling.

- Og det er da vigtigt, at der også er kunderådgivere i bestyrelsen. Men det påvirker da, at banken reagerer sådan, og jeg bliver ikke siddende i bestyrelsen for evigt af hensyn til mit job, fortæller Elisabeth Rydahl.

I Forstædernes Bank er der efterhånden tradition for, at tillidsmandsgruppen søger indflydelse i Finansforbundet via en bestyrelsespost i kredsen.

- Banken bakker fuldt og helt op om dette og refunderer min afdeling halvdelen af min løn, så jeg reelt er at betragte som en halv ressource i afdelingen - det er da eksemplarisk, siger Marlene Holm.

Friske på bestyrelsesarbej­ det. Fra venstre ses Elisabeth Rydahl, Marlene Holm og Bente Bøgeskov. Forrest ses Susanne Larsen.

Foto: Stig Stasig

For Bente Bøgeskov har tilgangen til bestyrelsen været en anden. Hun er 59 år og ledig.

- Mange ledige er +50 år og ikke så udadvendte. De har ikke en tillidsmand at gå til. De har betalt til fagforeningen i mange år, og jeg vil gerne arbejde for, at de bliver mere synlige, siger hun.

Brug os Som nævnt er det ikke energi, der mangler. Og på denne plads må det være tilladt at bruge klichéen ”at ville gøre en forskel”. Det har de lovet medlemmerne, at de vil. Og forskellen handler om at præge udviklingen, så medlemmerne får det bedst mulige arbejdsliv.

- Og man skal bruge os. Vi vil hermed opfordre medlemmer og

tillidsfolk til kontakt. Vi er jo politikere, der skal være med til at skabe fremtiden. Men vi har brug for inputs - vi har brug for at vide, hvad der rører sig derude, også i andre virksomheder end vores egen!, siger Marlene Holm.

De nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt i marts. De sidder i følgende underudvalg i Finansforbundet: Marlene Holm: Arbejdsliv (herunder ledelse) og Kommunikation Bente Bøgeskov: Beskæftigelsespolitik og velfærd Susanne Larsen: Arbejdsliv (herunder psykisk arbejdsmiljø) Elisabeth Rydahl: Kompetenceudvikling (herunder uddannelse) og Beskæftigelsespolitik og velfærd

kreds Øst / november 06 /

Tillidsmandsseminar

TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Kreds Østs tillidsmænd blev udfordret på deres første seminar på Bornholm.

Af Frank A . Olsen, næst formand i Kreds Øst

På Kreds Østs første tillidsmandsseminar blev tillidsmændene gennem oplevelser og samarbejdsøvelser godt og grundigt rystet sammen. Samtidig var formålet at inddrage tillidsmændene i kredsens og Finansforbundets værdier på en måde, så de kom ind under huden på den enkelte.

Seminaret startede allerede ved tilmeldingen, idet Adapto, som sammen med forbundets Finanskredsservice stod for arrangementet, opererer med noget, der kaldes Det Strategiske Teambuildingspil. Via en interaktiv hjemmeside foretager deltagerne nogle valg af værdier og opgaver, og derved bliver de introduceret til forløbet. Valgene fører samtidig til opdeling i hold.

Det egentlige seminar startede søndag aften ved Hovedbanegården i København, hvor en bus samlede deltagerne op og kørte os via Ystad og Rønne til Hotel Balka Strand på den sydlige del af Bornholm. Hotellet var kun basen, for store dele af Bornholm blev brugt som den pragtfulde baggrund for de efterfølgende dages begivenheder.

Mandagen bød på individuelle og ikke mindst fælles udfordringer, og samarbejde blev øvet i forskellige former. Alle værdierne – dialog, ansvar, respekt og tillid – blev udfordret, og dette

10 / Kreds Øst / november 06

skete bogstavelig talt til lands og til vands og i luften. Alle gik til opgaverne med krum hals og en dejlig positiv indstilling, så det er en fornøjelse at være på tillidsmandsseminar med sådan et korps af tillidsmænd.

Tirsdagens menu bestod af nye udfordringer, idet der her skulle laves seks reklamefilm projekter – igen med værdierne som tema.

Folkene fra Utopia-film havde lavet et fremragende oplæg, som tillidsmændene skulle visualisere værdierne ud fra. De seks professionelle fotografer, der var til rådighed, blev brugt flittigt i løbet af formiddagen, og resultatet af optagelser og klipning blev præsenteret på en lille filmpremiere i Gudhjem Bio om eftermiddagen.

Filmene kan ses i en web-tilpasset udgave på kredsens hjemmeside, www.kredsoest.dk.

Det blev alt i alt to oplevelsesrige dage, som sluttede af med smil og kram tirsdag aften ved DGI-byen, og forsamlingen af trætte tillidsmænd spredtes igen rundt om i landet, til Færøerne og Grønland, men nu med en bedre fornemmelse af fællesskabet og værdierne i Kreds Øst.

Vi lader i øvrigt billederne tale for sig selv.

kreds Ă˜st / november 06 / 11

Integration

Dette er chancen for at bevise mit værd Karine Sreseli fra BRFkredit er en af de 50 personer med anden etnisk baggrund, der i august har fået job gennem finanssektorens integrationsprojekt Af journalist Irene Scharbau

Første indtryk er, at hun for længst må være integreret, da Karine Sreseli dukker op ved receptionen i BRFkredits hovedsæde i Lyngby. En velklædt, mørkhåret kvinde, som taler et udmærket dansk. Men manglede integration i det danske samfund handler ikke kun om, hvorvidt man har et eksotisk udseende eller sprogvanskeligheder.

Karine Sreseli er en af de 50 personer, der gennem finanssektorens integrationsprojekt i august startede i et job på særlige vilkår med bl.a. en mentor og danskundervisning. Ti af dem blev ansat i BRFkredit.

Karine Sreseli kommer fra Georgien. Hun tror selv, at hendes navn alene har afholdt hende fra at komme til en række jobsamtaler. Hun har skrevet en bunke jobansøgninger og er uddannet kemiingeniør. Hendes CV viser, at hun har undervist på et universitet i Georgien og har arbejdet som forsker. Hun har desuden en regnskabsuddannelse, har været rejseleder i fem år og projektkoordinator.

- Jeg kom til Danmark i 1997 i forbindelse med et vindmølleprojekt til den georgiske regering. Vores land var i krise efter perestrojka. Vi manglede elektricitet, men havde masser af vind.

Jeg arbejdede med et dansk firma og rejste frem og tilbage. Projektet blev ikke til noget på grund af manglende midler. Men jeg blev gift med en dansk mand, fortæller Karine Sreseli.

Det var i starten et problem, at hun ikke talte dansk. Det er hendes egen forklaring på, at hun ikke fik job. Studieskolen blev derfor flittigt besøgt, og efterhånden var det danske sprog ikke længere så svært.

- Men det blev ikke nemmere at få job. Jeg søgte mange forskellige ingeniørjob, men kom ikke til samtale. Så søgte jeg på lavere niveauer. Men det lykkedes ikke, fortæller Karine.

Et lille job som tolk svandt ind, i takt med at udlændingelov-

12 / Kreds Øst / november 06

givningen blev strammet. Karine Sreseli har kontakt til Kvinfo, et dansk, landsdækkende informations- og kulturcenter, der bl.a. tilbyder udenlandske kvinder support, rådgivning og en mentorordning.

Et job i et år Det var den vej rundt, at hun fik oplysninger om integrationsprojektet.

- BRF er jo et solidt firma, så jeg var glad, da jeg kom til jobsamtale, smiler Karine.

Hun fik job i låneadministrationen, hvor hun sidder med afslutning af lånesager, sender pantebreve til tinglysning m.v. Det er rutinearbejde, siger hun, men det er nyt og spændende. Lønnen er lidt lavere end for en uddannet.

- Det kan jeg godt forstå. Vi er privilegerede, vi får mere undervisning og har en mentorordning, siger hun.

Integrationsprojektet Aftalen om integrationsprojektet blev indgået i 2003 mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Danske Bank lagde ud i 2005. Og nu er en række andre firmaer fulgt efter.

Projektet indeholder bl.a. et tredages introduktionsforløb, hvor deltagerne lærer de grundlæggende ting om at arbejde i en finansiel virksomhed. Hele året er et uddannelsesforløb, som bl.a. består af finansiel undervisning og sidemandsoplæring. Målet er at gøre medarbejderen i stand til at møde kunderne og rådgive om/sælge enkle finansielle produkter. is

Karine Sreseli er godt på vej i integrationsprojektet. Her med sin mentor Carl Hønig hos BRFkredi.

Foto: Stig Stasig

Ansættelsen løber et år, og går forløbet godt, er det hensigten, at Karine og hendes 9 kolleger i projektet skal fastansættes.

- Dette er chancen for at bevise mit værd. Og det giver mig en selvtillid, som jeg havde mistet i en periode. Nu har jeg været her i to måneder, og jeg kan se, at det fungerer. Jeg vil gerne have flere udfordringer med tiden. Jeg elsker de svære ting, der træner min hjerne, men jeg kan også godt forstå, at jeg skal starte, hvor jeg gør.

Karine Sreseli har ikke haft så store problemer med den danske kultur på arbejdspladsen. Hun har danske venner og føler sig ikke så anderledes. - Men det kan f.eks. være svært at forstå vittighederne. Kollegerne er meget villige til at lære mig nye ord. Og selv om de arbejder med pointsystemer, tager de sig altid tid til at hjælpe mig. Jeg vil gerne sige tak til dem og til personaleafdelingen og Finansforbundet. Jeg føler mig velkommen og støttet, siger hun.

En mentor Støttet bliver hun også af sin personlige mentor, Carl Hønig. Han er medarbejder i afdelingen og har Karine som sin førsteprioritet i arbejdet. Han har selv en halv spansk, halvt tysk baggrund og kom til landet for ti år siden.

- Danske virksomheder har specielle problemstillinger. Jeg kan hjælpe Karine med at sætte sig ind i den nye kultur. Og det har været en meget positiv oplevelse. Jeg vidste, det ville gå godt, for hun har jo materialet i forvejen. Hun skal blot have et skub på vejen, siger Carl Hønig, og Karine tilføjer: - Der er mange ting, man kan være usikker på. Hvordan fejrer man den første løn? Og jeg er meget detaljeorienteret, det er man som ingeniør. Derfor er det skønt at vide, at jeg har en tålmodig mentor, som jeg kan spørge om alt, siger hun.

En win-win-ordning Personalechef i BRFkredit Lars Hilberg fortæller, at integrationsprojektet var ukendt boldgade for virksomheden, men at man ønskede at gøre forsøget fuldt ud.

- Vi ønsker at tage det sociale ansvar, og der skal noget til, før det rykker. Derfor tog vi ti medarbejdere ind. Vi havde faktisk besluttet at køre et lignende projekt, inden finanssektoren kom med deres. Nu kan vi bl.a. være sammen om undervisningen. Samfundsmæssigt er det en win-win-situation. Det går nemlig rigtig godt, siger Lars Hilberg.

Ikke kun bundlinjen, der tæller Hos personaleforeningen i BRFkredit er der også stor tilfredshed med projektet: - Vi er rigtig glade for som medarbejdere at få lov til at være en del af integrationsprojektet og stolte af, at det ikke altid er bundlinjen, der kigges først på fra ledelsens side, siger personaleforeningens formand, Laila Busted.

Personaleforeningen ser gerne, at der fremover kan aftales en form for indslusningsløn, som kan medvirke til, at der kan komme flere med anden etnisk baggrund i arbejde.

- I det hele taget tager BRFkredit på mange måder et stort socialt ansvar. Vi har også et samarbejde med Lyngby Kommune for at få ledige i arbejde, og vi bruger blandt andet ikke penge til julekort, men donerer i stedet pengene til gode sociale formål hvert år, fortæller Laila Busted.

kreds Øst / november 06 / 13

Ansvarsområder

Ansvar og indflyd­ else på politikken I kredsbestyrelsen taler vi om ansvarsområderne i alle de sammenhænge, hvor vi optræder.

Men hvad vil det egentlig sige, at vi arbejder i ansvarsområder?

Af Frank A . Olsen, næst formand i Kreds Øst

Opbygningen af Finansforbundets nuværende arbejdsform tog sin begyndelse med beslutningen om, at Finansforbundet skulle have fælles definerede værdier. Undervejs i forløbet kastede vi hele Finansforbundet op i luften for derpå at gribe arbejdet an på en ny og bedre måde. Det hele blev filtreret igennem et ”filter” med den simple formel, der hedder ”det er vigtigt at…”, ”derfor vil vi”, og ”konkret gør vi”.

Der er tale om en absolut decentral struktur, der gør, at langt det meste af Finansforbundets politik i dag udvikles og udføres via disse ansvarsområder. Det betyder samtidig, at de kredsbestyrelsesmedlemmer, der sidder i ansvarsområderne direkte har indflydelse på og ansvar for politikken. I realiteten har du, som medlem eller tillidsmand således kun ét led frem til indflydelsen. Det sikrer, at Finansforbundets politik ikke kommer for langt fra medlemmerne.

Den korte version af værdierne, vi kom frem til i processen er DART: • Dialog • Ansvarlighed • Respekt • Tillid Værdierne bruger vi hver dag i vores arbejde, og de gennemsyrer alt, hvad vi gør. For at opfylde Finansforbundets ambitioner, måtte der en ny struktur på arbejdet, og det var her ansvarsområderne opstod.

Som forbundet, så kredsen Kreds Øst har opbygget sin struktur efter ansvarsområderne. Dets sikrer, at der er sammenhæng i tingene, og at arbejdet i kredsen understøtter arbejdet i forbundet.

Kredsen stiller med kredsbestyrelsesmedlemmer i alle ansvarsområderne og i IT-klubben, men hertil kommer, at vi internt i bestyrelsen har dannet noget, vi kalder for interne kredsteams for hvert ansvarsområde. Disse interne kredsteams udvælger og arbejder videre med de elementer i det centrale arbejde, som har specifik relevans for netop kredsens medlemmer og tillidsvalgte.

For at holde den tætte kontakt vil vi inddrage de tillidsvalgte i arbejdet – og i første omgang har vi fokuseret på tillidsmændene.

Måden at gøre det på er bl.a. ved temadage og seminarer, og så har vi planer om at danne fokusgrupper bestående af nogle af vore tillidsmænd. I disse grupper vil vi vil tage specifikke emner op og lade tillidsmændene komme med deres input.

De syv ansvarsområder Der er i alt syv ansvarsområder plus en IT-klub: • Sektorvilkår og –rammer • Beskæftigelsespolitik og velfærd • Arbejdsliv • Profession tillidsvalgt • Merværdi til medlemmerne • Kommunikation og politisk påvirkning • Kompetenceudvikling Stort set alt, som Finansforbundet beskæftiger sig med fagpolitisk, er placeret i disse ansvarsområder.

Hvert ansvarsområde er bygget op som følger: En overordnet ansvarlig fra formandskabet Et ansvarshavende HB-medlem 1-3 HB-medlemmer der sekunderer den ansvarshavende 1 faglig medarbejder fra sekretariatet 1-flere kredsbestyrelsesmedlemmer fra hver Kreds.

14 / Kreds Øst / november 06

I større virksomheder med flere tillidsmænd kan man med fordel ligeledes strukturere arbejdet i ansvarsområder. Det forsøges i øjeblikket i Den faglige Klub i PBS.

Ansvarsområdernes kommissorier og strategier kan findes på Finansforbundets hjemmeside www.finansforbundet.dk, mens Kreds Øst’s tilsvarende arbejdsgrundlag for de interne kredsteams kan findes på www.kredsoest.dk.

KORT NYT Kreds Øst kalender

Banko-succes fortsætter

Ligesom sidste år udgiver Kreds Øst en medlemskalender tilpasset

Bankospil har i mange år trukket fulde huse i Kreds 1, og det håber vi også

Finansforbundets nye visuelle identitet.

det vil gøre i 2007 i Kreds Øst. Det er en aften med socialt samvær med

I kalenderen kan I læse om kredsbestyrelsen, Kreds Øst’s mission og

kolleger fra egne og andre virksomheder i Kreds Øst, samt ikke mindst nogle

vision og meget mere.

flotte præmier. For at give flere mulighed for at deltage vil vi både afholde en

Vi i kredsbestyrelsen håber, I vil bruge kalenderen flittigt.

bankoaften i København og en et andet sted på Sjælland.

Det forventes at kalenderen sendes ud omkring 1. december.

Følg med på hjemmesiden www.kredsoest.dk, der vil datoerne snart dukke op.

Ny adresse Kreds Øst er sammen med Finansforbundet flyttet til nye, større og bedre lokaliteter.

I begyndelsen af denne måned pakkede vi flyttekasserne, forlod Langebrogade 5 og flyttede ind i Finansforbundets nye domicil på Applebys Plads 5 ca. 100 væk.

Telefon- og faxnummer er uændret. Men adressen er ny. Husk

Kom i dialog med din kreds Hjemmesiden, www.kredsoest.dk, er det cen-

finder oplysninger om medlemsarrangementer

trale redskab for en hurtig dialog mellem Kreds

og tilmelding til disse.

Øst og kredsens tillidsmænd og medlemmer.

På www.kredsoest.dk kan tillidsmændene finde

På www.kredsoest.dk kan du finde aktuelle

vores primære dialogmedie, TM-dialog, og

nyheder fra kredsen, og du kan finde fakta om

her kan tillidsmændene finde oplysninger om

og kontakter til Kreds Øst og kredsbestyrelsen.

ansvarsområderne, så de kan holde sig ajour

På www.kredsoest.dk kan du debattere med din

med arbejdet i kredsen.

Kredsbestyrelse, de tillidsvalgte og andre med-

Mangler du noget på www.kredsoest.dk, så

lemmer i kredsen. Ordet er dit – ordet er frit.

kontakt os gerne i det interne kredsteam,

På www.kredsoest.dk har vi en rullende kalen-

Kommunikation og politisk påvirkning. På

der, hvor du kan se hvilke aktiviteter kredsbe-

www.kredsoest.dk, kan du også finde ud af,

styrelsen er blandet ind i, det er også her du

hvem der sidder i hvilke ansvarsområder.

det, hvis du skal skrive til os og har et ærinde hos Kreds Øst eller forbundet.

Kreds Øst Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 København K Tlf. 32 96 46 00 Fax 32 96 12 25

kreds Øst / november 06 / 15

Afsender: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K

B

Den lette

9 2 4 9

8 3 2 5 6 9 2 7 1 6 8 3 9 8 7 1

2 6 1

1 2 5 4 7 6 8 9

7 5 3

Den svære

3 1

4 5 8 6 7 4 2

4 5

4 2 7

6 8 7 9 4 2 5

8 4 3 6 9 2 7

Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 x 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9 og kun dem.

Løsningen er de skraverede felter fra venstre top og ned til højre hjørne.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant.

Send løsningen senest den 17. november 2006 til: jp@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K