Medlemsblad for Kreds Øst nr. 1/2009 by Finansforbundet

medlemsblad for kreds Øst

En finanskreds i Finansforbundet

februar 2009

Omvæltningernes år/3 Krise giver overarbejde/4 Arbejdslivet delt op i otte faser/7 250 spillede banko/8 Vi skal være flere/12 Vi skal ud af båsene/13 Tillidsmænd efterlyses/14 Kredsen er ramt med orkanstyrke/18 It-medarbejdere vejer tungt/19

leder Laila Busted Formand

Et meget mærkeligt år Kære medlem. Du sidder nu med beretningen fra Kreds Øst i hånden. Her kan du læse formandskabets beretning og om nogle af de ting kredsbestyrelsen har beskæftiget sig med i det forgangne år Utroligt at endnu et år er gået, siden vi sidst havde generalforsamling. Og sikke et år det har været. Et meget, meget, mærkeligt år. Fra kanon regnskaber og mangel på arbejdskraft, til underskud, likviditetskriser, store tab, konkurser og masseafskedigelser. Og alt sammen indenfor samme år. Det har været meget mærkeligt at overvære. Desværre er vi nu på vej ind i en recession, og der er tilsyneladende lang vej endnu, før denne krise er overstået. Vi skal sammen kæmpe os igennem krisen. Her kan du som medlem også gøre en indsats. Få de af dine kollegaer, der ikke er medlem af Finansforbundet, til at melde sig ind. Hvis vi skal klare denne krise, skal vi være stærke, og det bliver vi blandt andet med mange medlemmer.

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

2 / Kreds Øst / februar 09

Men i Kreds Øst er vi ikke i tvivl om, at vi kommer stærkt tilbage, også i de lokale miljøer. Det bliver et hårdt år med mange udfordringer. Derfor har vi også valgt finanskrisen som temaet på dette års generalforsamling i Kreds Øst. Dette har vi gjort for at fortælle jer om vores syn på finanskrisen og vores ideer til, hvordan vi kommer videre. Vi håber på at få en god debat omkring emnet på selve generalforsamlingen, hvor du kan høre forskellige indlæg om finanskrisen, og hvad deraf følger. Både i et historisk perspektiv og i et fremtidsperspektiv. Der vil også være en humoristisk indfaldsvinkel. Krise betyder i øvrigt vendepunkt. Vi håber på et stort fremmøde til generalforsamlingen fredag d. 27. marts på Scandic Copenhagen ved søerne i København.

Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.) Frank Olsen Kommunikation, Finansforbundet

Tryk: Buwi Grafisk ApS

Design og produktion: Katrine Kruckow og Rikke Skovgaard, Finansforbundet

Oplag: 8.000

Forsidefoto: Christoffer Regild

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans forbundet. “Vi sikrer den menneskelige kapital”

Kulturforskel

Omvæltningernes år Over 1.500 medlemmer af Kreds Øst er det seneste halve blevet ramt af enten afskedigelser eller er blevet overtaget af en ny arbejdsgiver. Linda Larsen fortæller om skiftet fra Roskilde Bank til Nordea Af journalist Elisabeth Teisen

Lettelse og tryghed Men nu er der ved at brede sig en stor følelse af lettelse og først og fremmest tryghed. ”Nordea er en stor og professionel organisation. De har taget godt imod os og har signaleret, at der er plads til alle, der kan og vil. Vi er med til morgenmøder og sociale arrangementer sammen med vores nye kolleger i den nærmest Nordea-filial, siger Linda Larsen og tilføjer: ”Her er masser af uddannelses- og udviklingsmuligheder. Det er dejligt. Men der er selvfølgelig også lidt længere til beslutningerne. Og når de én gang er truffet, står de ikke til diskussion. Det er nok den største forskel ved at komme fra en virksomhed med 650 medarbejdere til én med 45.000” . I øvrigt ser hun frem til konverteringen den 19. juni, så der ikke skal løbes så meget frem og tilbage mellem terminalerne.

Foto: Ch ristof fer Regild

Omkring 1.000 medarbejdere i Kreds Øst er blevet overtaget af nye virksomheder det seneste halve år. Det er selvfølgelig meget bedre at blive overtaget af en anden bank end at blive fyret, hvilket omkring 700 medarbejdere på Kreds Øst-virksomheder har oplevet. Alligevel har også ”overtagede” medarbejderne oplevet et hårdt psykisk pres. En af dem er Linda Larsen, fællestillidsmand i den del af Roskilde Bank, der blev overtaget af Nordea den 29. september sidste år ”Nu er der endelig ved at falde ro over det. Men det har været et halvår fuld af tumult. Jeg tror, jeg var lidt længere om at tilpasse mig de nye tilstande, fordi jeg som fællestillidsmand var meget væk fra afdelingen. Mine kolleger var mere sammen og kunne snakke de forskellige ting igennem. Jeg kom bare dumpende af og til”, fortæller Linda Larsen. ”Måske var det grunden til, at jeg var ret sårbar i starten. Fx blev jeg både frustreret og ked af det, fordi noget så banalt som visitkort og navneskilte var længe om at komme i orden. Jeg følte det som et tegn på, at vi ikke var velkomne, især fordi pressen samtidig var fuld af historier om, at vi som medarbejdere i Roskilde Bank ikke havde været opgaverne voksne”.

Linda Larsen

Afskedigelser på virksomheder med Kreds Øst-medlemmer: Amagebanken Blue Phoenix

28 7

FIH Erhvervsbank

BEC

Acta Kapitalforvaltning

Alm. Brand Bank

PBS

BRF Kredit

Finansbanken DiBa

6 31

GE Money Bank

Førøya Banki

Alm. Brand Bank

MaxBank

Roskilde Bank

Sparinvest

Saxo Bank

315

HSH Bank

CitiBank

Bankinvest Afskedigelser i alt:

21 785

kreds Øst /februar 09 / 3

Arbejdspladsen

Krise giver overarbejde Finanskrisen sætter fleksibiliteten på prøve blandt de godt 500 medarbejdere i Nationalbanken, hvoraf 37 procent er akademikere. Men det er en god og spændende arbejdsplads, understreger Robert Wederkinck, formand for personaleforeningen

Af journalist Elisabeth Teisen

Krisen har sat landets finansielle system under pres, og én af de helt centrale aktører i at holde systemet flydende, effektivt og stabilt er Nationalbanken – og mere konkret bankens godt 500 medarbejdere. ”Krisen har selvfølgelig givet os en del overarbejde. Faktisk hele vejen rundt. Alle, lige fra økonomer, statistikere og jurister til servicemedarbejdere, har måttet være fleksible og parate til at arbejde over, når der skulle produceres oversigter, vurderinger og tabeller i en fart og holdes møder på sære tidspunkter”, siger formand for personaleforeningen Robert Wederkinck. ”Traditionelt har danske banker fået betroet danskernes indlån, som de så lånte videre til privat- og erhvervskunder med behov for penge. I de seneste år har der udviklet sig en helt ny model, hvor bankerne også har hentet kapital på de internationale kapitalmarkeder. Det har været nemt og billigt, men det store indlånsunderskud har gjort systemet langt mere følsomt. Og når der så starter noget som en subprimekrise, så bliver det pludselig usikkert, dyrt og svært at få finansieringen på plads”, fortæller afdelingschef for administrationsafdelingen, Karsten Biltoft, der indrømmer, at han ikke kendte ordet subprime for godt et år siden. Han sammenligner det med et spil sorteper, hvor der opstår tvivl om antallet af de sorte kort, man nødigt vil have i hånden.

Usikkerhed og manglende tillid ”Spillerne bliver utilbøjelige til at udveksle kort. Nøgleordene er usikkerhed og manglende tillid. Pludselig kunne bankerne ikke finansiere deres udlån. I den situation kommer de naturligt til deres respektive nationalbanker. Og nationalbanker i Europa og USA har udvidet tilførslen af penge”, fortæller administrationschefen. Nationalbankerne udvidede paletten af det, de tog som sikkerhed for lån. Blandt andet aktier, solvensmæssig overdækning og låneobligationer (som er lån mellem to banker, men som Nationalbanken genbelånte). Det kræver statistikker, beregninger og konsekvensvurderinger. Og det kræver arbejdstimer. Mange arbejdstimer. At få sådanne nødløsninger fikset i en fart kræver flittige og fleksible medarbejdere. For eksempel skulle kollegerne i Robert Wederkincks statistiske afdeling pludselig have detaljerede oversigter klar over de nye værdipapirer, Nationalbanken ville tage til sikkerhed for øget udlån. ”Under krisen har samarbejdet med ECB (den europæiske centralbank) og FED (Federal Reserve, USA’s nationalbank) fungeret fortrinligt. En overgang var det svært at få dollar uden for FED’s åbningstid. Det vil sige, at en masse danske dollarforretninger gik i stå, indtil FED åbnede hen ad eftermiddagen dansk tid.

gg 4 / Kreds Øst / december 08

”Alle, lige fra økonomer, statistikere og jurister til servicemedarbejdere, har måttet være fleksible og parate til at arbejde over, når der skulle produceres oversigter, vurderinger og tabeller i en fart og holdes møder på sære tidspunkter”, siger Robert Wederkinck.

Foto: Christof fe r Reg ild

gg kreds Øst /december 08 / 5

Arbejdspladsen

Valutamarkedet, der kører hele døgnet i og med markederne i USA, Asien og Europa afløser hinanden i takt med solens gang, stivnede. I den situation var det centralt, at FED var villig til at låne valuta til os, som vi kunne låne videre til de danske banker. En tilsvarende mulighed for at videreudlåne euro blev aftalt med ECB”, fortæller Karsten Biltoft. Krisen tager til Og så er der de mere lokale udslag af krisen, som når en Roskilde Bank er sendt til tælling. Også her er Nationalbanken en af de vigtigste aktører. Først var målet for Nationalbanken og Det Private Beredskab (den finansielle sektor) at yde likviditetsstøtte til Roskilde Bank. Da det viste sig ikke at være tilstrækkeligt blev målsætningen at sælge banken. Da det ikke lykkedes, måtte de sætte repræsentanter i en ny bestyrelse, der foretog frasalg af dele af filialnettet og nu bestyrer resterne med henblik på afvikling. ”I lang tid var vurderingen at krisen var begrænset til en lille del af det finansielle system. Den opfattelse ændrede sig i efteråret, hvor krisen for alvor tog fart og blev en trussel for den finansielle stabilitet” fortæller Karsten Biltoft. I Danmark er der – i lighed med andre lande – indført en generel redningspakke, som sikrer alle simple kreditorer i bankerne og etableret et statsligt afviklingsselskab, der tager hånd om nødlidende banker.

Det er heftige og tunge opgaver, der kræver viden og regnekapacitet i en så stor udstrækning, at Nationalbanken i de senere år er blevet en mere og mere akademisk arbejdsplads. 37 procent er nu akademikere, primært økonomer og jurister, 16 procent er bankuddannede, 17 procent er it- og kontorpersonale, og så er der en tredjedel med meget forskellige baggrunde, medarbejdere som arbejder i seddeltrykkeriet, vedligeholder bygninger og gør rent. ”Det er en god og spændende arbejdsplads med masser af udfordringer. Det er en videnstung arbejdsplads, hvor der også er mange muligheder for midlertidige job i andre europæiske centralbanker og ECB”, fortæller Robert Wederkinck. Det klares som regel ved, at man tager orlov fra sin faste stilling i Nationalbanken. De godt 500 medarbejdere i Nationalbanken har egen fagforening - personaleforeningen - og egen overenskomst, da Nationalbanken på mange måder adskiller sig fra forretningsbankerne. Banken er således som selvejende institution heller ikke organiseret i Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Men personaleforeningen har en associeringsaftale med Finansforbundet. ”På den konto henter vi god støtte i Finansforbundet, så vi håber den aftale kan fortsætte længe endnu”, siger Robert Wederkinck.

Involveret i redningspakkerne Også i udformningen af redningspakkerne har Nationalbanken været dybt involveret.

Nationalbankens tre vigtigste opgaver

Opsang fra Nationalbanken ”Den forretningsmodel, som pengeinstitutterne siden årtusindeskiftet i

- er at medvirke til

stigende grad har anvendt, er ikke holdbar i sin hidtidige form.”

• Stabile priser, dvs. lav inflation

Sådan lød det usædvanligt tydelige budskab fra direktør for National-

• Sikre betalinger, dvs. at kontante og elektroniske betalinger afvikles

banken, Nils Bernstein, på Finansrådets årsmøde i december 2008 på

sikkert, herunder udsteder banken sedler og mønter. • Stabilitet i det finansielle system. Den sikres ved løbende at vurdere

baggrund af en oplysning om, at bankerne i Danmark havde udlånt deres egenkapital knap 9 gange ved udgangen af 2007 mod en udlånsgearing

den, overvåge betalingssystemer, producere finansiel statistik,

i 2003 på knap 7. Konstateringen blev fulgt af et ønske om mere direkte

forvalte statens gæld og være ”lender of last resort”, den sidste

offentlig kontrol af pengeinstitutterne.

låneinstans, der kan opretholde tilliden til det finansielle system.

Den nuværende finansielle krise har klart krævet indgreb ud over det, nationalbankerne har kapacitet til. Under så alvorlige kriser er det både behov for en ”krise-udlåner”, der sikrer likviditeten i det finansielle system (Nationalbanken) og en krisemanager, der tager ansvar for håndteringen af krisen. Det er ofte landets regering, her i landet nærmere bestemt Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

6 / Kreds Øst / februar 09

Temadag

Arbejdslivet delt op i otte faser Tillidsmænd i Kreds Øst mødtes til temadag om Finansforbundets livsfasekatalog, som kan være et rigtig godt værktøj i sektorens personalepolitik

Af Ki rsten L . Madsen

Livsfaser har vi tillidsmænd hørt en del om i det seneste halvår, men hvornår og hvordan kan vi bruge denne livsfasepolitik, som Finansforbundet har formuleret? Det var anledningen til en temadag for tillidsmænd i Kreds Øst i Roskilde den 15. januar. De otte livsfaser, der er vel beskrevet i brochuren om livsfaser på finansforbundet.dk/livsfaser er: Omsorgsfasen, leve livetfasen, fuld fart frem-fasen, udviklingsfasen, refleksionsfasen, kroppen siger stop-fasen, vil det hele-fasen og turbulensfasen. Livsfaserne kan inddrages i medarbejderudviklingssamtaler(MU S), men det kræver selvfølgelig, at virksomheden har accepteret livsfaserne som et værktøj og er indstillet på at give medarbejderne de muligheder, der skal til for at få arbejdet, fritiden og medlemmets nuværende situation til at gå op i en højere enhed. Det andet sted, det kan bruges, er, når et medlem henvender sig til en tillidsmand. Under deres samtale kunne de jo tage livsfaser frem og se, hvor medlemmet befinder sig, og hvilke muligheder tillidsmanden har for at hjælpe medlemmet. Dette kræver ikke, at virksomheden har accepteret brugen af begrebet

livsfaser, men at tillidsmanden er god nok til at se, hvordan de eksisterende aftaler og overenskomster kan bruges bedst muligt til medlemmets fordel. Individuel fleksibel arbejdstid To af de værktøjer, der vil få livsfaserne til at nyde større indpas, er aftale om individuel fleksibel arbejdstid og timebanken. Hvis disse to aftaler er på plads, vil der være flere strenge at spille på, når der skal laves en god aftale for et medlem. Et ungt menneske, der er i ”fuld fart frem” fasen, vil eksempelvis kunne spare mange timer op i timebanken, så de kunne bruges, når hun eller han lige pludseligt befinder sig i ”vil det hele fasen”, hvor der typisk er kommet små børn til. Sådan går vores arbejde op i en højere enhed. Vi (Finansforbundet) laver en god overenskomst, med muligheder for yderligere aftaler ( individuel fleksibel arbejdstid og timebanken), og derudover har vi et projekt kørende, der leverer livsfaserne, og vupti har vi et rigtig godt værktøj til fordel for jer medlemmer.

kreds Øst /februar 09 / 7

Medlemsarrangement

Lene Lau (nederst til venstre) får overrakt sin præmie af Tanja Bregninge Itenov.

250 spillede banko Kreds Østs bankoaftener er fortsat et tilløbsstykke Af Ki rsten L . Madsen

Traditionen tro afholdt Kreds Øst banko spil i København den 13. januar. Vi måtte flytte domicil denne gang fordi Forsikringens Hus i Amaliegade ikke mere tager arrangementer af vores slags ind, men vi havde en god aften på SAS Radisson hotellet på Amager. Aftenen begyndte med registrering af de tilmeldte. Det koster den beskedne sum af 50 kroner at deltage, og allerede her får medlemmerne den første gave, nemlig et lod til det amerikanske lotteri, sammen med to bankoplader. Senere kan spillerne købe flere plader. Vi benytter selvfølgelig chancen til at komme med lidt fagligt, når 250 medlemmer er mødt op til et af vores arrangemen-

8 / Kreds Øst / februar 09

ter, så Kreds Østs formand Laila Busted gav en orientering om finanskrisen, hvor vi står nu, og hvad kan vi se frem til. Derefter nød vi en velsmagende middag med to retter og kaffe bagefter. Og så var det tid til at spille, og når man siger: ” det første nummer er”, bliver der helt stille. Et godt trick. Årets vinder af et gavekort til Dansk Kroferie blev: Vivi Winkelmann, pensionist, men tidligere ansat i Lån og Spar, og gavekortet til FDM rejser vandt Lene Lau fra Amagerbanken. Ugen efter spillede 60-70 mennesker banko med kredsen på Vinhuset i Næstved.

Kreds Østs Generalforsamling 2009

Generalforsamling i Kreds Øst 2009 Kreds Øst afholder ordinær generalforsamling fredag den 27. marts 2009 på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V. Der vil være indskrivning og et lettere traktement fra kl. 16.30. Aftenen indledes kl. 17.15 med et indlæg om finanskrisen v. Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult, og kl. 18.00 starter generalforsamlingen. Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed og

er åben for alle medlemmer. Dog er det kun delegerede, som har stemmeret. I henhold til kredsens vedtægter er den faglige repræsentant ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede er udsendt til den faglige repræsentant pr. mail. I virksomheder uden faglig repræsentant og tillidsmand er udsendt særlig meddelelse pr. post til kontaktperson eller medlem.

Dagsordenen ifølge Kreds Øst´s vedtægter 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år 5. Indkomne forslag: a. Fra bestyrelsen b. Fra medlemmerne 6. Valg af: a. Formand (i lige år) b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år c. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år d. 2 interne revisorer for 1 år e. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. Eventuelt Arbejdsledige, der ønsker at blive valgt som delegerede, bedes møde 15 min før indlægget starter - altså kl. 17.00, hvor der af og blandt de fremmødte ledige vil finde en valghandling sted. Efter generalforsamlingen bydes der på middag, hvorefter der er underholdning med stand-up-komikeren, tv-værten og improvisationens mester Lasse Rimmer, der vil kaste et helt alternativt lys på finanskrisen. Tilmelding til generalforsamlingen kan ske via www.kredsoest.dk eller via mail til kredsens sekretær, Jette Petersen jp@finansforbundet.dk.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Briddi Escherich tlf. 3266 1357 eller Jette Petersen tlf. telefon 3266 1434. Med venlig hilsen Kredsbestyrelsen

Stand-up komikeren Lasse Rimmer vil kaste et nyt lys på finanskrisen

Tilmelding skal være foretaget senest fredag den 27. februar 2009 for delegerede og fredag den 13. marts 2009 for øvrige deltagere.

kreds Øst /februar 09 / 9

Beretning formandskabet:

Krisen raser

Frank A. Olsen Næstformand

Laila Busted Formand

Lauritz Ehlers Næstformand

Krisen raser som en af de orkaner, der får navne. Kreds Øst hører til ét af de hårdest ramte områder, og vejrudsigterne er ikke de bedste. Vinden løjer ikke af foreløbigt. Listen over berørte banker er lang. Den barskeste virksomhedskollaps var Roskilde Bank, derefter kom der et par bedre forberedte og professionelt håndterede virksomhedsovertagelser med Forstædernes Bank og Lokalbanken, der bragte medarbejderne nogenlunde sikkert i havn. Men så fulgte fyringerne slag i slag. Citibank, Alm. Brand Bank, Max Bank, Saxo Bank, DiBa Bank, GE Money, HSH Nordbank og FIH Erhvervsbank måtte ty til mere eller mindre velbegrundede fyringer. Derfor har én af kredsens væsentligste aktiviteter i årets løb været at bakke op om og følge op på medlemmernes vilkår i forbindelse med fyringerne - efter at de lokale tillidsmænd og

ud over rampen Synlighed er en af de vigtigste opgaver i det politiske arbejde KOP (Kommunikation og politisk påvirkning) har løst sin opgave. KOP kan lukke. Det har hovedbestyrelsen i Finansforbundet besluttet. Og det er sådan set fint for os. Det er dejligt at have løst en opgave og sætte et punktum. Det kunne vi gøre, da Finansforbundets kommunikationsstrategi og strategi for politisk påvirkning blev vedtaget i december. Men det forhindrer os ikke i at fortsætte med vores lokale ”underkop” i Kreds Øst. For os er der masser at arbejde videre med. Det handler både

Finansnet Finansnet.dk er det fremtidige sted for kommunikation, samarbejde, deltagelse og videndeling i Finansforbundet. Politikere og ansatte er på finansnet.dk og alle tillidsvalgte vil komme på i løbet af foråret 2009. De tillidsvalgte vil kunne holde sig opdaterede og udføre deres tillidsmandsopgaver på finansnet.dk. De tillidsvalgte behøver nu kun at gå ind et sted for at finde informationer, som er relevante for tillidsmandsarbejdet, følge med i de politiske ansvarsområder, hovedbestyrelsens arbejde og de politisk udpegede projekter i forbundet. Alle tillidsvalgte får mulighed for at oprette en egen profil, får deres egen side, hvor de kan lægge eget materiale og billeder, og får mulighed for at oprette egne sider og egne netværksgrupper, hvor de kan samarbejde med andre tillidsvalgte, politikere og ansatte. På sigt vil alle medlemmer få adgang til at bruge finansnet.dk

10 / Kreds Øst / februar 09

om at få nogle politiske budskaber ud over rampen og tage hånd om nogle praktiske kommunikationsopgaver, som for eksempel at udgive fire blade årligt til alle kredsens medlemmer og sørge for at holde hjemmesiden opdateret med nyheder. Som politikere skal vi ikke bare løse problemer, men også proces informere og sætte spørgsmål til debat. Det håber vi, vores blad og hjemmeside kan være med til. Og på det seneste har vi fået en yderligere kanal, Finansnet, som i første omgang tillidsmændene kan bruge til at udveksle informationer og danne netværk. Den skal med tiden gøres tilgængeligt for alle medlemmer. Pennen er blevet spidset For bedst muligt at være i stand til at varetage vores kommunikationsopgaver har vi været på journalistkursus og fotokursus. Nogle af de færdigheder vil vi gerne formidle til alle kredsens tillidsmænd, for også for dem er kommunikation en af de helt centrale opgaver. Det vil vi blandt andet gøre på en temadag til efteråret, hvor deltagerne skal være med til at lave et blad, og i forbindelse med generalforsamlingen vil vi holde en temadag, hvor vi vil indlede med at beskæftige os med de muligheder, der er i det nye Finansnet. Tavsheds- eller informationspligt En meget væsentlig del af kommunikationen handler om, at vi

Finansforbundet centralt har forhandlet afbødeforanstaltninger, der sikrede, at medarbejderne blev ordentligt behandlet. Det er i sådanne situationer fagforeningen for alvor skal vise sin værdi. Og som regel er det da lykkedes at forhandle vilkår i form af længere opsigelsesperiode, hjælp til at finde et nyt job, efteruddannelse, fritstilling og psykologhjælp. Men der har også været virksomheder, der har været svære at danse med. Men årets arbejde har ikke kun stået i krisens tegn. Det har også været præget af nogle lange seje træk for at få sat ligestilling på dagordenen i langt højere grad end tidligere. Det, synes vi, lykkedes flot på Finansforbundets landsmøde. Vi har været med til at formulere en livsfasepolitik, der skal sikre et arbejdsliv, der hænger sammen med privatlivet – hele livet. Vi har diskuteret, hvordan vi sikrer, at den enkelte medarbejder og den enkelte virksomhed hele tiden er ajour, når det gælder uddannelser og

kompetencer. Ikke mindst i en krise står man bedst rustet med gode, tidssvarende kompetencer. Og sidst, men ikke mindst, har hvervning også i den forløbne periode været et af vores store indsatsområder. Hvis I læser beretningen forud for kredsgeneralforsamlingen fra side 10-19 i bladet fra ende til anden, vil I ofte støde på ordet hvervning og på beretning om de aktiviteter, der skal skaffe flere medlemmer. Det er der en god grund til. I alle forhandlinger, men ikke mindst når virksomhederne skal skære ned, står vi meget stærkere, når vi faktisk repræsenterer de ansatte, fordi de fleste er medlemmer. På gensyn til generalforsamlingen i Kreds Øst fredag den 27. marts på Scandic Copenhagen ved Søerne i København.

skal i dialog med medlemmerne. Et skridt på vejen kunne være, at flere begyndte at abonnere på vores elektroniske nyheder. Det er en hurtig og direkte form, som måske på sigt også kunne få lidt flere til at give deres besyv med. Vi arbejder i en meget forsigtig sektor – i hvert fald på nogle områder – hvor sloganet stadig synes at være: Den, der lever skjult, lever godt. Pengeinstitutternes ledelser har for længst indset, at den ikke holder længere, så de er blevet dygtige til at udlægge teksten i offentligheden. Desværre kniber det meget med at få menige medarbejdere til at berette deres historier. I det seneste år har vi flere gange oplevet, hvor svært det var at få kilder til historier om krisen, fyringer og andre fortrædeligheder, så vi kunne lave relevante og aktuelle historier om det, der fylder bevidstheden for mange ansatte lige nu. En anden debat, vi også gerne vil tage op, er den rolle, medar-

bejderrepræsentanter (MAB’er) i virksomhedernes bestyrelser har i forhold til information. Det er vores vurdering, at mange tillidsmænd, der samtidig er MAB’er, er så skræmte over at kunne komme til at overtræde en tavshedspligt, at de glemmer at forholde sig til, at der faktisk også er en informationspligt forbundet med hvervet som tillidsmand. Det er vigtigt at få medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne, og det er rigtig vigtigt, at der er personsammenfald med tillidsmændene, men udbyttet for kollegerne kan blive lidt for småt, hvis tavsheden er total af frygt for at være kritisk over for egen virksomhed. Vi ser det som nogle meget vigtige debatter, der kan være med til at sikre, at Finansforbundet opleves som en meningsfuld organisation for både unge og gamle.

På fotokursus i Finansforbundet.

kreds Øst /februar 09 / 11

Beretning

Vi skal være flere Det er Finansforbundet, der forhandler aftalerne i sektoren, derfor skal man først og fremmest være organiseret her. Ikke mindst i en krisetid som denne Endnu flere bør være organiseret i Finansforbundet.

Hvis vi skal være en stærk fagforening, der har vægt, når vi forhandler med arbejdsgiverne, skal vi være repræsentative. Derfor stiller vi os ikke tilfreds, før så godt som 100 procent af de ansatte i vores virksomheder er blevet medlemmer af Finansforbundet. Selvfølgelig må man også gerne være medlem af en anden organisation, hvis man af faglige eller andre grunde føler for det, men det er Finansforbundet, der forhandler aftalerne i sektoren, derfor skal man først og fremmest være organiseret her. Ikke mindst i en krisetid som denne. Derfor ser vi det som en af vores væsentligste opgaver i ansvarsområde ”Merværdi til medlemmerne”, MTM, at arbejde for hvervning. Tag et ikke-medlem under armen Men det skal også være sjovt at være medlem af Finansforbundet. Derfor er en af årets store events i kredsen vores hvervemøde den 2. marts, hvor Mick Øgendahl vil sørge for underholdningen. På stande bliver der lejlighed til at høre mere om, hvad Finansforbundet og FTF-A tilbyder sine medlemmer, noget du sandsynligvis også kan blive klogere af, selvom du i forvejen er medlem. Vi håber på at se rigtig mange, men betingelsen for at komme ind, er at du har et ikke-medlem under armen – og meget gerne flere. Der bliver udloddet præmier - flotte præmier - blandt de deltagere, der melder sig ind i Finansforbundet den aften og de deltagere, der allerede er medlemmer.

12 / Kreds Øst / februar 09

Vi holder også hvervemøder ude på virksomheder, for eksempel var vi i den nystiftede Ikano Bank i januar. Og så har vi foretaget en undersøgelse blandt tillidsmændene om, hvordan de opfatter det at hverve nye medlemmer. Om hvordan de prioriterer det, om de føler sig godt rustet osv. Et af undersøgelsens resultater var, at de efterlyste nogle værktøjer. Derfor har vi nu lavet en lille kube til at have stående på skrivebordet med alle de gode argumenter for at organisere sig. Den dukker op i løbet af foråret. Kom til medlemsmøde Men det hele skal selvfølgelig ikke handle om dem, der ikke er medlemmer. For medlemmerne har der i løbet af året været medlemsmøder – blandt andet ét om at bryde vaner med Torben Wiese, og der kommer et om livsfaser - en tilgang til arbejdslivet, som skal være med til at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, fra man starter sin første dag, til man går på pension. Lederne vil vi også have fokus på i året, der kommer. De sidder ofte i en udsat og klemt position mellem deres medarbejdere og lederne over. Samtidig halter arbejdet med lederudvikling fortsat i mange virksomheder. Og i den mere løsslupne ende er der selvfølgelig bankospillet (læs side 8), som der efterhånden er en lang tradition for, og som i år har slået alle tilmeldingsrekorder.

Beretning

Vi skal ud af båsene Stress og ny livsfasepolitik har præget vores arbejde i ansvarsområdet Arbejdsliv

I Finansforbundet og i kredsen er vi begyndt at tænke i livsfaser. Det store livsfaseprojekt er en meget radikal nytænkning af vores liv på arbejdspladsen. Derfor har hele kredsbestyrelsen været engageret i dette arbejde, men for os i ansvarsområde ”Arbejdsliv” har det været omdrejningspunktet for årets arbejde Livsfasetankegangen skal hjælpe med at tænke medarbejderne ud af de båse, der er dikteret af et forældet syn på alder og anciennitet. Vi er alle forskellige, vi er i forskellige faser betinget af vores meget brede livs omstændigheder. Nu om dage stifter man familie på andre tidspunkter, end man gjorde før, og man gør det måske flere gange. Man er ikke træt, retarderet og retrætetrængende, fordi man har passeret de 50, men som 30-årig kan man godt pludselig få behov for at trække sig lidt og få tid til at reflektere. Med en livsfasebaseret tilgang håber vi, at arbejdspladserne bliver mere rummelige og fleksible, og at der bliver et bedre udgangspunkt for at skabe en god balance mellem arbejds- og privatliv.

gerne fra sektoren. Nu skal man være glad, hvis man får lov til at beholde sit job og ikke sidde og klage over stress, kan tankegangen være. Men krise eller ej, vi skal fortsat have ordentlige arbejdsvilkår, der ikke slider os ned. Og krisen stresser i sig selv. Det vil vi gerne sætte mere fokus på. Krisen skaber usikkerhed og angst. Trygheden er væk for rigtig mange, og tryghed er et af de vigtige parametre for at være glad og godt tilpas. I 2008 blev der lavet en rigtig god hjemmeside om stress, som kommer bredt omkring, hvad stress er, hvordan det forebygges, og hvor udbredt det er i sektoren. Der er også en stressværktøjskasse, hvor værktøjerne er opdelt efter, om de skal bruges af den enkelte, gruppen/ teamet, ledelsen eller hele organisationen. Den vil vi opfordre dig til at besøge.

Krisen stresser i sig selv Vi har allerede holdt en temadag om livsfaserne (se side 7), og i de kommende måneder vil vi præsentere et inspirationskatalog for tillidsmændene og sætte lys på de muligheder, den seneste overenskomst giver. Du kan finde et link til inspirationskataloget på vores hjemmeside. Debatten om stress er delvist druknet i alle katastrofemeldin-

kreds Øst /februar 09 / 13

Beretning

Tillidsmænd efterlyses

Flest mulige medlemmer, der alle har en tillidsmand, lyder målet for ansvarsområdet Profession Tillidsvalgte

Helt overordnet er målet for vores ansvarsområde, Profession Tillidsvalgte, at få flest mulige medlemmer, der er dækket af flest mulige tillidsmænd. Det betyder, at vi i årets løb har fokuseret på at hverve medlemmer og på at skabe gode rammer for det at være tillidsmand. En krisesituation, som den vi står i nu, gør det endnu vigtigere, at medarbejderne har en tillidsmand, de kan henvende sig til, og som kender de lokale forhold, hvis situationen spidser til. Der er i årets løb udarbejdet en jobbeskrivelse for det at være tillidsmand i Finansforbundet. Når Kreds Øst får tilføjet Årets tillidsmandsseminar bød blandt andet på fællessang udendørs

14 / Kreds Øst / februar 09

de særlige kendetegn, der følger med tillidsmandsjobbet i en finanskreds, skulle det være mere klart, hvad det er, man stiller op til. Men alle er naturligvis velkomne til at kontakte os i kredsen, hvis de har spørgsmål og går med tanker om at stille op. Herudover har vi arbejdet på at skabe netværk og give muligheder for erfaringsudveksling. Det sker blandt andet på temadagene, som vi holder en del af, både i Kreds Øst og i samarbejde med de tre andre finanskredse. Vi har således lige holdt en temadag om livsfasepolitik (læs side 7). Det er en tankegang, som vi meget gerne vil inspirere

tillidsmændene til at være med til at brede ud i virksomhederne, fordi vi mener, den kan sætte skub i processen med at tænke privatliv og arbejdsliv sammen. Og på den måde give nogle instrumenter til en bedre balance i hverdagen for alle medlemmer uanset alder. I tilknytning til vores generalforsamling vil vi en halv dag sætte fokus på finanskrisen, som skærper kravene til det at være tillidsmand. Derudover har vi sammen med de tre andre finanskredse haft en temadag med fokus på de muligheder, der er i den nye overenskomst, råd om indgåelse af lokalaftaler, rettigheder ved fyringer m.m. Stress er ikke en fritidsbeskæftigelse For at være en god tillidsmand og for at have det godt som tillidsmand skal man være godt klædt på. Dels har Finansforbundet udviklet en supergod uddannelse – alene den burde få folk til at stå i kø for at blive tillidsmænd. Dels er der de sidste år udviklet et par uddannelser, som opkvalificerer markant på udvalgte områder. Stressvejlederuddannelsen er en af dem. Den vil vi opfordre alle de tillidsmænd til at tage, som brænder for det, der er et af de største arbejdsmiljøproblemer. Men det skal ikke være en fritidsbeskæftigelse. Det er vigtigt at tage virksomheden i ed på, at den er indstillet på at bruge de nye kvalifikationer, man tilegner sig på kurset, til gavn for medlemmerne. Sagsbehandleruddannelsen er det nyeste skud på stammen. Den skal sikre, at de tillidsvalgte er rustet til at give medlemmerne den bedste sagsbehandling, hvad enten det er ved, at tillidsmanden er klædt på til at klare problemerne lokalt eller har fået en indsigt i, hvad der er så kompliceret, at det er bedre at hente råd hos de centralt ansatte eksperter. Den nye uddannelse er blandt andet affødt af, at der for godt et år siden blev indført en klageinstans, som medlemmerne kan gå til, hvis de føler sig dårligt vejledt.

Hvervning af nye medlemmer Det andet ben i vores ansvarsområde er at arbejde for, at alle sektorens ansatte er medlemmer af Finansforbundet - for deres egen skyld og for at forbundet kan stå så stærkt som muligt over for arbejdsgiverne. Derfor har vi blandt andet i flere af vores virksomheder sat en undersøgelse i gang, der skal afdække, hvorfor nogle kolleger vælger at stå uden for. Resultatet af den skulle gerne ruste os lidt bedre til at kommunikere målrettet og give tillidsmændene argumenterne, når de henvender sig med en opfordring til den enkelte. På niveauet over det at hverve medlemmer er arbejdet med at hverve virksomheder, det vil sige arbejde for, at de melder sig ind i FA og dermed tegner den overenskomst med Finansforbundet, der er grundlaget for hele det faglige system. Det er Finansforbundet centralt, der forhandler disse ting på plads, og her er Kreds Øst i frontzonen som den kreds med flest atypiske virksomheder. Der er meget at arbejde med, men der er også nået nogle sejre. IBM har for eksempel fået en ”husaftale” med personaleforeningen i IBM, og Finansforbundet får blandt andet på den konto rigtigt mange medlemmer fra IBM og fra andre it-virksomheder for den sags skyld. I den forbindelse glæder vi os til at få samlet alle IBM-ansatte medlemmer af Finansforbundet i Kreds Øst. I løbet af foråret overføres der nogle hundrede medlemmer fra Danske Kreds til Kreds Øst. Vi byder dem velkomne og er sikre på, de finder ud af, at de er i gode hænder i vores kreds. Således er vi rigtig gode til at understøtte personaleforeninger, som vi har cirka 20 af i kredsen, så vi har prøvet det før og har masser af erfaring.

kreds Øst /februar 09 / 15

Beretning Kreds Øst fik for alvor sat ligestilling på dagsordenen på Finansforbundets landsmøde.

Ligestilling er ikke kamp mellem kønnene Ligestilling har været det store tema for hele kredsen i det foregående år, men for os i ansvarsområdet Beskæftigelse og Velfærd, BOV, har det været et nøgleområde

Vi har lavet udredninger, diskuteret helt ind til marven og sat debatter i gang. Og vi føler, vi har flyttet noget. Ligestilling bliver et indsatsområde, der skal præge hele Finansforbundets arbejde i det kommende år. Vi formåede at sætte ligestilling på dagordenen på Finansforbundets landsmøde, og det var en debat, der satte sind og følelser i kog. Det var politisk arbejde, når det er bedst. Ligestillingsaspektet skal ind i alle ansvarsområder og projekter. Nu skal vi forhåbentligt til at se resultater i en sektor, der hvad angår ligestilling er sejlet agterud af de fleste andre brancher og sektorer i Danmark, et land der i forvejen ikke klarer sig for godt i de internationale fora, vi sammenligner os med. Der skal arbejdes bevidst og hårdt for at få de finansielle arbejdspladser op på et niveau, man kan være bekendt i år 2009. Nyt syn på arbejdsliv og privatliv Et andet centralt tema for os har været arbejdet med et nyt og mere sammenhængende syn på arbejdsliv og privatliv – også

16 / Kreds Øst / februar 09

kaldet en livsfase-tilgang, men det kan du læse mere om under ansvarsområdet Arbejdsliv. I forlængelse af de nye bestemmelser om pension, som blev vedtaget med den seneste overenskomst, vil vi i den kommende periode være med til at sætte pension på dagsordenen i samarbejdsudvalgene. Er vores pensionsordninger gode nok? Er de mere præget af vores arbejdsgiveres behov end af vores? Hvilke problematikker rejser finanskrisen? Det er tunge og komplekse problemstillinger, men de har stor betydning for vores velfærd. Og endelig vil vi også slå et slag for virksomhedernes sociale ansvar. Sidste år blev der udarbejdet et inspirationskatalog, og de fleste større virksomheder i sektoren har formuleret en politik om deres sociale ansvar, men der er stadig mange mindre virksomheder i vores kreds, som ikke er kommet langt med arbejdet. Dem vil vi gerne skubbe lidt til.

Kompetencer er hele tiden i spil

Virkeligheden forandrer sig, og vores færdigheder skal følge med. Især i en krisetid er det vigtigt med ajourførte kompetencer

Vi har prædiket kompetencer i de sidste mange år, så måske er det ved at være trivielt at høre på. Når vi som politikere alligevel fortsat mener, at kompetencer er et af de mest centrale områder og har valgt at lægge vores kræfter i det ansvarsområdet ”Kompetenceudvikling”, er det fordi virkeligheden hele tiden forandrer sig, og vores færdigheder nødvendigvis må følge med. For bare et halvt år siden skreg virksomhederne på arbejdskraft. Nu skærer de til benet. I den situation er man alt andet lige bedre rustet med gode, ajourførte, tidssvarende kompetencer. Det starter med elevuddannelsen. For at sikre at den holder, hvad den lover, har vi udarbejdet et elektronisk skema til tillidsmændene, som gør dem bedre i stand til at følge op på deres elever. Får eleverne det, de har krav på? Og føler de sig i det hele taget godt taget vare på? Tillidsmændene er ofte under hårdt pres, der er mange ting, de skal tage sig af, men i den kommende tid vil vi følge op på, om de faktisk bruger skemaet og udnytter det som redskab til at få en snak med eleverne. En smeltedigel Nu om dage kommer de ansatte til finanssektoren med mange flere forskellige baggrunde og uddannelser end før. Der er et klart billede af, at rekruttering til sektoren i dag

opfattes meget facetteret. Det stiller nogle krav til arbejdsgiverne og til det faglige system. Derfor deltog vi sidste år i en konference, ”Med finansielle kompetencer i spil” i Finansrådet. Det kom der nogle meget udbytterige diskussioner ud af, der handlede om, hvordan mangfoldigheden udnyttes, så den finansielle sektor også i fremtiden er en attraktiv arbejdsplads. Hvordan sammensætter man de bedste teams? Hvordan sluser man akademikere ind som rådgivere til størst gavn for helheden? Hvordan integrerer man medarbejdere med andre baggrunde? Hvordan prioriterer vi efter- og videreuddannelse? Og hvordan fastholder vi den dybe finansfaglighed, der ruster os til at klare udfordringerne på en etisk forsvarlig måde, når salgskonkurrencerne sætter dagsordenen? Det var nogle af de spørgsmål, der var til debat. Vi fandt ikke alle svarene den dag, men det er spørgsmål som dem, der gør, at vi bliver ved med at synes, at arbejdet med kompetencer er et af de mest centrale. I den kommende tid vil vi slå et slag for, at samarbejdsudvalgene drøfter, hvordan virksomhederne implementerer bestemmelserne i den seneste overenskomst om, at alle har krav på en kompetenceafklaring.

kreds Øst /februar 09 / 17

Beretning

kredsen er ramt med orkanstyrke

Ansvarsområdet Sektorvilkår og –Rammer har haft travlt med det faglige beredskab, der skal træde i kraft, når en virksomhed melder fyringer

For et år siden havde ingen af os forestillet os, hvor galt det ville gå. Tænk at man i samme år kan gå fra manglende arbejdskraft og kolossale overskud til masseafskedigelser og underskud på bundlinjen. I en krise som denne kommer fagbevægelsen for alvor på prøve. I Kreds Øst har vi været nogle af dem, der blev ramt først, og vi er ramt hårdest. Roskilde Bank lagde ud, og af de mange hundrede fyrede kommer de fleste fra vores kreds. Derfor har vi i ansvarsområdet ”Sektorvilkår og Rammer”, SVOR, i de seneste måneder koncentreret os om det beredskab, der skal træde i kraft i samme sekund, en virksomhed melder fyringer. For det første skal fyringerne forhandles. Det er ikke nok bare at henvise til krisen. Der skal gøres rede for fyringerne, og de skal være velbegrundede. Er der ingen vej uden om, skal der forhandles afbødeforanstaltninger som fx en længere opsigelsesperiode, hjælp til at finde et nyt job, efteruddannelse, fritstilling og psykologhjælp. Det sker i et tæt samarbejde mellem lokale faglige repræsentanter, der kender virksomheden ud og ind, kredsen og Finansforbundet centralt. Efterfølgende holder vi informationsmøder sammen med Finansforbundet. Her får de afskedigede medlemmer præsenteret støttemuligheder i forbindelse med jobsøgning, kompetenceafklaring, personlig afklaring og uddannelsesvejledning. Flere fusioner Der er ingen tvivl om, at krisen vil reducere antallet af virksomheder og dermed ansatte. Mange virksomheder vil i de kommende år blive splittet, opkøbt eller overtaget, og vi vil med stor sandsynlighed opleve internationale spillere i en aktiv rolle på det danske marked. Et væsentligt arbejdsområde for SVOR har derfor også været udarbejdelsen af et tværnationalt fusionsberedskab, der for så vidt lige så godt kan bruges nationalt.

18 / Kreds Øst / februar 09

Vejledningen er bygget op som en praktisk håndbog, der er inddelt i fire overordnede faser: Før fusionen, den første dag, den første tid og efter fusionen, så man hurtigt og nemt kan finde frem til de oplysninger, der er mest relevante i den aktuelle situation. Der er et link til den på kredsens hjemmeside. Krisen er international, og de forholdsregler, der skal inddæmme og stoppe den, skal være internationale. Derfor arbejder vi i ansvarsområdet også med i de internationale organisationer, der kan være med til at føre vores synspunkter og krav videre til politikerne i EU, der i sidste ende skal handle. Det er organisationer som NFU og UNI. UNI Finans opstillede i 2008 nogle generelle retningslinjer i form af 13 punkter, hvoraf de vigtigste er øget gennemsigtighed, lov fastsat regulering, bedre overvågning, skrappere regler for kapitalkrav, gennemsigtighed omkring lederes aflønning, uafhængige kreditvurderingsselskaber, øget forbrugerbeskyttelse og fokus på finansansattes vilkår. Der skal handles og handles hurtigt, hvis ikke kreditklemmen skal sætte en dominoeffekt i gang, der i værste tilfælde bliver til en dyb depression.

It-medarbejdere vejer tungt Arbejdet med de it-ansatte er centralt for Kreds Øst, der er den kreds med flest it-ansatte medlemmer. En af Kreds Øst’s Interne IT-klubs (KIIT’s) væsentligste opgaver er at opsamle og formidle holdninger og erfaringer fra it-virksomhederne

Man kan sige, at vi i kredsen næsten er blevet overhalet af, at Finansforbundet centralt med IT-klubben er blevet så synlig og aktiv med initiativer for it-ansatte, at luften er taget lidt ud af vores ballon. Mange af de aktiviteter, vi havde planlagt, er blevet holdt i centralt regi. Det er jo et markant tegn på, at Finansforbundet er blevet et stærkt it-forbund, og som sådan tjener it-medarbejdernes interesser på bedste vis. Det skal vi være de sidste til at beklage. Vi har fundet vores rolle i at være netværksdannere og at opsamle viden og holdninger. For bedst at kunne varetage den rolle er det vigtigt, at vi har god kontakt til baglandet, og vi ville derfor være meget glade for at få et par ekstra medlemmer fra it-virksomheder i KIIT. Lad dette være en opfordring til at melde sig på banen. En af årets konkrete aktiviteter var en temadag om globalisering – holdt på Flakfortet, så der også var mulighed for at få lidt frisk luft. Om det var professoren fra CBS, eller om det var de menige deltagere, der fik mest ud af det, er svært at sige, men der var en fantastisk ping-pong på højt niveau. Vi repræsenterer jo nogle af de mest avancerede it-virksomheder, så de fleste

af os har følt globaliseringen på kroppen og kunne bidrage med vores praktiske erfaringer. Ingen ømme tæer I årets løb tog vi også tyren ved hornene og startede en debat om, hvordan de it-ansattes interesser bedst varetages i Finansforbundet: Ved at være med i de kredse, der er nu – altså sammen med forskelligt uddannede finansmedarbejdere, eller ved at have deres egen kreds. Konklusionen blev, at risikoen for marginalisering var for stor i en udskilt it-kreds, samtidig med at der ville blive skabt kunstige skel i de mange virksomheder, der har både it- og bankansatte. Finanskrisen kan også mærkes af vores it-medlemmer. I og med at mange af it-virksomhederne er ejet af bankerne, mærkes den stramme personalesituation også blandt os. Hvis bankerne skærer ned, så er der om ikke andet ansættelsesstop på it-virksomhederne. Har man den rigtige uddannelse er der stadig job at få, men for programmørerne strammer det til. Derfor vil stadig efteruddannelse være et af vores fokusområder. En af de større opgaver i den kommende periode bliver at sige velkommen til flere hundrede medlemmer fra IBM i kredsen. Hidtil har kredsen haft omkring 150 medlemmer fra IBM, men efter aftale med Danske Kreds bliver IBM-medlemmerne fra Danske Kreds flyttet til Kreds Øst i løbet af foråret. Vi håber, de kommer til at føle sig godt tilpas., og vi vil gerne reklamere lidt for os selv ved at fortælle om vores store erfaring med at bistå personaleforeninger og med at hverve medlemmer i virksomhederne uden stærke traditioner for organisering.

It-klubbens bestyrelse trækker i tovene under årets it-strategiseminar.

kreds Øst /februar 09 / 19

Let Soduko 5

8 9 4

Kirsten Bodholdt, Andelskassen Fælleskassen

4 3

8 1

Hjertelig tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt

6 2

Vindere fra sidste Sudokukonkurrence Anne-Grethe Kragerup, Pensionist

2 2

2 5

Svær Soduko 5 7

2 6 4

1 5

7 1 2

8 4

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9 Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære. Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver. Send løsningen senest den 16. april 2009 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K