Medlemsblad for Kreds Øst nr. 1/2010

medlemsblad for kreds Øst

/

En finanskreds i Finansforbundet

/

marts 2010

Værste fyringsrunde i bankens historie/3 Amarkanerne overgiver sig ikke/4 Svært at få øje på foråret/12 Bliv dygtigere – og uundværlig/13 Der skal være plads til alle/14 Vi stresser fortsat/16 Multimedieskat er en sten i skoen/18

leder Laila Busted Formand

Annus horribilis Et skrækkeligt år. Det kan man vist roligt sige, at 2009 har været på mange måder, ikke mindst for os i den finansielle sektor.

Finanskrisen var temaet på vores generalforsamling i 2009.

Nu er der så gået et år siden, men desværre er vi stadig midt i stormen.

Krisen er stadig højaktuel.

Bjarne Jensen, som vi ellers havde indlæg af ved sidste års generalforsamling, forsøgte at fortælle os, at der ikke var nogen krise, og at den var italesat af medier med flere.

Tjah, om han dog bare havde haft ret.

Men desværre er det ikke kun en krise der er italesat, den medfører store økonomiske tab til vores virksomheder. Krisen medfører i øjeblikket store nedskrivninger og store tab i regnskaberne, der netop er ved at blive offentliggjort rundt omkring i kredsens virksomheder.

Senest har Capinordic, en af kredsens små virksomheder, måtte give op. Skælskør Bank har også store udfordringer og har netop måtte indsætte staten som aktionær.

Vi har også i årets løb måtte sige farvel til mange gode kolleger.

Det er frygteligt, men heldigvis ikke noget vi er alt for forvænte med i vores sektor. Desværre tyder det på, at der vil komme flere afskedigelser i løbet af året.

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

2 / Kreds Øst / marts 10

Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.)

Frank A. Olsen Kommunikation, Finansforbundet

Når alt dette er sagt, så må vi håbe på at vi nu er på vej mod lysere tider.

Vi har også positive nyheder i kredsen, specielt på Grønland og Færøerne virker vores banker forholdsvis uberørte af krisen Senest har Føroya Bank opkøbt en del af Sparbanks filialer, så Kreds Øst bliver ikke mindre medlemsmæssigt.

Begge banker har, som nogle af få, offentliggjort regnskaber med gode resultater.

De fleste økonomer spåede for et år siden, at i foråret 2010 begynder hjælpepakker at virke, og krisen vil begynde at aftage.

I bestyrelsen krydser vi fingre for, at vi har været nede i bunden af krisen, og nu er på vej op igen.

Men uanset hvad der ellers sker - der er jo blandt andet nogle overenskomstforhandlinger til efteråret - vil 2010 på mange måder også byde på forandringer i form af reguleringer, lovkrav og certificeringer af rådgivere, produkter med mere.

2010 vil derfor ikke blive mindre udfordrende end de foregående svære år, men vi håber på, at lysere tider nu omsider er på vej, og at vi alle har lært noget af krisen.

Vi fandt da alle ud af at ” træerne ikke voksede ind i himlen”, og at godt gammeldags hårdt arbejde stadig er nødvendigt, hvis man vil tjene penge.

Design: Datagraf Tryk: BUWI Grafisk Forsidefoto: Stig Stasig Oplag: 8.300

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans­ forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

skælskør bank

Værste fyringsrunde i bankens historie ”Når det skulle være, mener jeg ikke, det kunne være håndteret meget bedre”, siger tillidsmand Lone Birch om processen, hvor 19 af Skælskør Banks 102 medarbejdere for nylig mistede deres job som følge af bankens alvorlige situation Af journalist Elisabeth Teisen

Kulminationen på en rigtig hård periode for medarbejderne i Skælskør Bank kom torsdag den 28. januar, da 13 medarbejdere mistede deres job. Yderligere seks valgte at tage imod fratrædelsesordninger.

Skælskør Bank har i en længere periode været ude i så voldsomme problemer, at den i en periode var truet på eksistensen.

Banken blev efter et rigtigt dårligt regnskab for 2008 reddet på stregen af en kapitaltilførsel og en aktieemission, der også gav adgang til bankpakke 2. ”Det var klart, at der skulle ske noget drastisk, for at vi kunne komme videre”, siger Lone Birch, der har været tillidsmand i banken i syv år.

Fyringer rammer bredt For to måneder siden fik banken ny direktør. Han valgte at gå hele organisationen efter, og det er i den forbindelse, man har fundet det nødvendigt at reducere antallet af medarbejdere. Fyringerne er foretaget blandt et bredt spektrum af medarbejdere.

Selvom det har været hårdt, er Lone Birch så tilfreds, som man nu kan være, med forløbet. ”Når det skulle være, mener jeg ikke, det kunne være håndteret meget bedre”, siger hun.

Hun lægger vægt på, at der har været en åben dialog, og at der har været en vilje til at sørge for så gode fratrædelsesvilkår som muligt. ”Det er klart, der ikke har været en stor pose penge til rådighed i den situation, banken står i. Men der har været stor villighed til at lytte, og vi er glade for, at hver opsagt medarbejder har fået stillet 20.000 kr. til rådighed i en outplacementordning. De kan bruges til uddannelse, psykologhjælp eller andet, og den enkelte kan også vælge at få hele eller dele af summen udbetalt. Vigtigst er, at de 20.000 kroner er en hjælp til at kunne bringe den enkelte videre i arbejdslivet, særligt gennem en anbefaling af at deltage i et genplaceringsforløb”, siger Lone Birch.

Første massefyring i bankens historie Ledelsen har også været meget åben om processen og har under-

streget, at det er funktioner, der er skåret væk, og at det ikke handler om personer. Hver eneste én havde man hellere beholdt.

Samtidig er udmeldingen, at der er skåret ind til benet, og at forudsætningen for at komme godt fra start i det nye år nu er til stede. ”Selv om stemningen er trykket, har det været fint, at Finansforbundet så hurtigt har været klar med hjælp til de opsagte. Både de opsagte og de, der har valgt fratrædelsesordninger, er indkaldt til møde med Finansforbundet og FTF-A. Det gør det lettere at forholde sig mere konkret,” siger Lone Birch.

Som tillidsmand har det også været en krævende periode. ”Det er første gang, det har været nødvendigt at tage et så drastisk skridt, som en massefyring er, i bankens 134 år lange historie, og det er første gang, jeg har prøvet det. Min tillidsmandskollega og jeg har talt med alle de medarbejdere, der havde behov. Og det var der mange, der havde”, siger Lone Birch.

Banken havde ved årsskiftet 108 medarbejdere og har seks filialer ud over sit administrations- og erhvervscenter

Lone Birch: ”Det var klart, at der skulle ske noget drastisk, for at vi kunne komme videre”.

kreds Øst / marts 10 / 3

Arbejdspladsen

Amarkanerne overgiver sig ikke

Amagerbanken var af flere medier og eksperter dømt færdig i efteråret. Men banken fik tilført ny kapital og overlevede. Her fortæller tre medarbejdere om den seneste stormomsuste tid i banken Af journalist Elisabeth Teisen

Lokalpatriotismen er sejlivet på Amager. Amarkanerne opgiver ikke deres gamle, lokale pengeinstitut uden sværdslag. Der bliver bakket op og købt aktier. Mediestormen har været voldsom, men ifølge Dan Hansen, næstformand i den faglige personaleforening, holder kunder, aktionærer og medarbejdere fast. Kun omkring tre procent af kunderne har den voldsomme medieeksponering kostet.

Også medarbejderne er loyale, selvom det engang imellem er hårdt at skulle stå model til anklager og spådomme om snarlig forlis, især måske når man føler, at anklagerne er uretfærdige.

Stormen tog for alvor fart efter Roskilde Banks kollaps i sensommeren 2008. En mærket direktør indkaldte til orienteringsmøde, hvor han i sin redegørelse til medarbejderne lagde vægt på, at der var stor forskel på Roskilde Bank og Amagerbanken.

Amagerbanken havde ikke ydet store aktielån, havde ikke deltaget i pantebrevskarruseller og havde ikke ydet lån til erhvervslivets lykkeriddere. Ja, der var flere og større lån til ejendomsprojekter, men det var til velrenommerede og veletablerede virksomheder.

Og ja, der var problemer, fordi konjunkturerne var vendt, men det var et stormvejr, alle kunne komme ud i. Det handlede ikke om uansvarlighed og manglende professionalisme. Sagde direktøren.

4 / Kreds Øst / marts 10

Fakta om Amagerbanken • 1 903: En bank med navnet Kastrup Bank blev stiftet. Den skulle betjene Kastrup og omegn.

• 1 906: Banken gik godt, og befolkningen på Amager voksede, så det blev besluttet at udvide forretningerne til hele øen. I den sammenhæng skiftede man navn til Amagerbanken.

• 2 008: Regnskabet for 2008 viste et underskud på 519 mio.kr • 3 . oktober 2009: Amagerbankens administrerende direktør gennem 28 år, Knud Christensen, dør.

• 2 8. oktober 2009: Amagerbanken beslutter at gennemføre en markant styrkelse af sit kapitalgrundlag. Karsten Ree Holding ApS giver et tilsagn om at købe for 500 mio. kr. aktier.

• 1 7. december 2009: Amagerbanken får del i bankpakke 2.

• B anken har 520 medarbejdere og 25 afdelinger fordelt med 12 på Amager, 11 i det øvrige hovedstadsområde, en i Århus og en i Odense.

Foto : Stig Sta sig

Allan Pedersen.

”Det var da ikke rart at se sin arbejdsplads omtalt på den måde, hver gang man åbnede en avis eller for fjernsynet. Jeg var meget i tvivl om, hvad der foregik, men jeg var aldrig nervøs for, at vi ikke skulle klare den”.

Birthe Ravn, privatkunderådgiver

Og det er langt hen ad vejen den opfattelse, der stadig holder medarbejderne oppe. ”Siden vores gamle direktør Knud Christensen holdt sit første orienteringsmøde om krisen, er konjunkturerne blevet stadig værre, og derfor har Amagerbanken også fået det værre, men vi har ingen grund til ikke at holde fast ved, at Amagerbanken vil klare skærene og er et nødvendigt og lokalt supplement til de store banker”, siger Dan Hansen.

Men en fyringsrunde måtte der til. I februar 2009 afskedigede banken 28 af sine godt 550 medarbejdere. ”Organisationen og omkostningerne blev tilpasset som i så mange andre virksomheder. Derfor måtte vi sige farvel til medarbejdere fra primært filialservice, der supporterer filialerne, og fra AB finans, der er specialiseret i leasing og bilfinansiering – et marked der stort set var gået helt i stå under krisen. Men vi havde da meget hellere set det klaret med naturlig afgang”, siger Dan Hansen.

Børsnotering koster Dan Hansen kan godt forstå, at der hen ad vejen var et ønske om flere informationer.

”Men det er jo omkostningen ved at være et børsnoteret selskab, at man ikke bare kan kalde medarbejderne sammen til en uformel orientering. Informationer skal gå via Fondsbørsen, og det forstår de fleste medarbejdere”, siger han. ”Det var da ikke rart at se sin arbejdsplads omtalt på den måde, hver gang man åbnede en avis eller for fjernsynet. Jeg var meget i tvivl om, hvad der foregik, men jeg var aldrig nervøs for, at vi ikke skulle klare den”, siger privatkunderådgiver Birthe Ravn.

I hendes Dragør-filial var kunderne også først og fremmest omsorgsfulde over for medarbejderne og viste medfølelse, hver gang medierne tog fat.

Det samme oplevede Allan Pedersen, der arbejder med Amagerbankens netbank. ”Det var en meget sær periode. I bund og grund vidste vi ikke, om vi var købt eller solgt. Men på en eller anden mærkelig måde var jeg på intet tidspunkt i tvivl om, at vi nok skulle klare den.

Og den fantastiske opbakning fra kunderne gav et ekstra kick til optimismen”.



kreds Øst / marts 10 / 5

Arbejdspladsen Foto : Stig Sta sig

”Vi har ingen grund til ikke at holde fast ved, at Amagerbanken vil klare skærene og er et nødvendigt og lokalt supplement til de store banker”.

Dan Hansen, næstformand for den faglige personaleforening



Fedtspil Krisen spidsede til, og banken fik endnu en tur i mediekarrusellen, da processen med at få del i midlerne fra Bankpakke II trak ud.

Finanstilsynet og banken havde forskellige vurderinger af soliditet og risiko. ”Det var benzin på bålet, og det var en chance for dramatik, som medierne ikke lod gå fra sig. Vi havde som alle andre søgt i april 2009. Og der burde have været en fælles dato for afgørelsen. Resultatet blev en konkurrenceforvridning i forhold til dem, der fik deres tildeling tidligere”, mener Dan Hansen.

Men også uden pressens hujen i kulissen var situationen højspændt og nervepirrende. For at opfylde Finanstilsynets solvenskrav var der behov for en kapitaltilførsel på omkring en milliard.

Allan Pedersen har stadig svært ved at skjule sin fortørnelse over Finanstilsynets tøven. ”De var uforskammet strenge. Der blev virkeligt drejet på tommelskruerne, og det hjalp ikke på humøret i den periode”.

6 / Kreds Øst / marts 10

Reddet på stregen Det lykkedes at skaffe pengene. Ridderen på den hvide hest dukkede op. Finansmanden Karsten Ree kom med 500 millioner kroner, Nykredit og PFA støttede op, og væsentligst: en bred kreds af bankens 55.000 aktionærer holdt fanen højt trods modgangen og skød yderligere omkring 500 millioner kroner i den omdiskuterede bank.

Men specielt fredag den 17. december var en god dag for medarbejderne. Her fik de sig en julegave, der nok overskyggede de fleste andre under træet i og med at de fik tilsagn om et statsligt kapitalindskud på 1,1 milliarder kroner. ”Det var en stor forløsning. Vi kunne ånde lettet op og gå fortrøstningsfulde på juleferie,” siger Dan Hansen.

Og det er en stemning, der har holdt sig siden. ”Nu ser vi fremad,” siger Dan Hansen. ”Nu kan vi endelig igen lave det, vi er ansat til. Vi er tilbage i den gamle gænge. Det er dejligt,” siger Birthe Ravn, der ser frem til sit 25-års-jubilæum til april og bestemt regner med at fortsætte i Amagerbanken, til hun skal på pension. ”Intuitionen holdt stik. Vi klarede den,” siger Allan Pedersen.

OK-2011

Nye forslag ønskes Selv om vi næsten kun lige har vænnet os til indholdet i OK-2008, skal vi allerede i gang med forberedelserne til næste overenskomstforhandling i 2011. Ideer og forslag til overenskomstkrav modtages meget gerne Af Frank A . Olsen, næst formand i Kreds Øst

Verden – og ikke mindst finanssektoren - har unægtelig forandret sig en del siden de sidste OK-forhandlinger i 2008, og der er ikke meget, der tyder på, at det bliver lette forhandlinger, vi står over for, når næste overenskomst skal forhandles på plads i 2011.

Forberedelserne er vigtigere end nogensinde. Chancen for den store lønfest er lille, og kravene til overenskomsten bør derfor være ekstra godt begrundede og velgennemtænkte denne gang.

Du skal i højere grad end tidligere tænke: ”Hvilket problem ønsker vi at løse med dette krav til OK2011”. Kravene sendes som altid til din tillidsmand, der sender dem videre til Kreds Øst, som derpå koordinerer og forfiner kravene før, de stilles til de centrale forhandlinger.

Onsdag den 2. juni holder Kreds Øst en Miniaftalekonference, hvor tillidsmændene er med til at stille kravene og prioritere udvælgelsen af disse. Kredsbestyrelsen vil efterfølgende bearbejde kravene, før de i slutningen af august afleveres til Finansforbundet centralt til endelig behandling.

Argumentér for kravet

Ingen krav vil kunne stilles uden argumenter. Man kan f.eks. ikke blot stille kravet: ”Vi ønsker mere fritid!” Der skal uddybes: Hvilken fritid? Hvor meget? Hvem skal have den? Hvad skal den bruges til og hvorfor? Skal kravet prioriteres højere end f.eks. kravet om mere i løn? Vil vi konflikte for kravet?

Men selv om forhandlingerne bliver vanskelige, skal vi selvfølgelig ikke falde på halen for modparten på forhånd. Allerede ved sidste OK-forhandling forlød det fra arbejdsgiverne, at de var ved at gå fallit (selv om det gik forrygende i sektoren). For enkelte er det så efterfølgende rent faktisk lykkedes at gå fallit, men det er ikke medarbejdernes skyld.

Det er derimod dygtige medarbejdere, der skal redde virksomhederne ud af kniben igen, ved hjælp af gode kunderelationer og godt håndværk. Det kræver gode og fornuftige arbejdsforhold, og det er også dét, OK-krav går ud på at opnå. Hold dig derfor ikke tilbage med at fremføre dine ønsker til krav til den kommende overenskomst.

Foto : Frank A . Olsen

Deltagere på seneste miniaftalekonference i Kreds Øst i 2007 diskuterer hvilke krav, der skulle med til forhandlingsbordet med arbejdsgiverne.

kreds Øst / marts 10 / 7

Faglig oprustning

Flere tillidsmænd på arbejdspladserne Antallet af tillidsmænd på Kreds Østs arbejdspladser er øget fra 122 til 129, viser den foreløbige opgørelse efter tillidsmandsvalget i november Af journalist C arsten Jørgensen

Arbejdspladserne i Kreds Østs område har fået flere tillidsmænd efter tillidsmandsvalget i november. En foreløbig opgørelse fra 1. januar 2010 viser, at der er 129 tillidsmænd i Kredsens dækningsområde mod 122 seks måneder tidligere. Det svarer til en fremgang på syv procent. Og da nogle tillidsmænd endnu ikke har indrapporteret valgresultatet til Finansforbundet endnu, er det muligt, at at fremgangen bliver endnu større., ”Det er meget tilfredsstillende, at det er lykkedes at få flere tillidsmænd ude på arbejdspladserne. Interessen for at tage hånd om kollegernes forhold og at være i dialog med ledelsen om arbejdspladsens udvikling er helt sikkert steget under finanskrisen, hvor det også er tydeligt, at tillidsmanden mange steder har gjort en forskel, når der er blevet forhandlet om nedskæringer ”, siger kredsformand Laila Busted.

Hun hæfter sig ved, at der nu er tillidsmænd på stort set alle virksomheder med mange mdlemmer af Finansforbundet. Antallet af tillidsmænd i Lån & Spar Bank er således fordoblet fra fire til otte

8 / Kreds Øst / marts 10

efter valget, og Multidata har udvidet tillidsmandskorpset fra fire til seks personer. ”Det er i høj grad ude på de enkelte arbejdspladser, at man har kørt kampagner for at få valgt tillidsmænd, og det er dejligt at se, at nogle virksomheder har fået en bedre dækning af tillidsmænd i forhold til medarbejdertallet”, siger Laila Busted.

Hun understreger dog, at det er Kredsens ambition at få valgt endnu flere tillidsmænd – og gerne i de virksomheder, hvor der fortsat mangler tillidsmænd. Er du interesseret i at blive tillidsmand, er du meget velkommen til at kontakte Kreds Østs bestyrelse eller Finansforbundet for at høre nærmere om, hvad det indebærer.

Temadag

redaktør for en dag I januar mødtes 15 tillidsmænd for at fungere som bladredaktion for en dag, og deres målsætning var at finde mindst 10 gode historier, som skal skrives til Kreds Øst Af journalist C arsten Rasmussen

Foto: Stig Stasig

Vi befinder os først i et nyt år, og vanen tro står forslag til nye idéer og kreativitet højt på dagsordenen i Kreds Øst. Kredsbestyrelsen vil gerne gøre sit til, at medlemmerne får et endnu bedre kredsblad. Derfor er tillidsmændene inviteret til temadag under overskriften: Danser med redaktøren. Meningen er, at tillidsmændene skal blive enige om mindst ti gode forslag til artikler, der bare må skrives til et kommende nummer af kredsbladet.

Men før de 15 deltagende tillidsmænd kastede sig ud i at bestille artikler til næste blad, gik man i gang med at definere, hvad det mon er for typer af historier fra det virkelige liv, medlemmerne i Kreds Øst ønsker at læse.

Men hvem er læserne – og hvor meget ved vi om dem? Anne Frederiksen fra kommunikationsbureauet Operate satte tillidsmændene i gang med at give nogle korte beskrivelser af en typisk læser. Fordelen ved at have nogle modeller af medlemmerne er, at det letter arbejdet med at afprøve, om en ide til artikel overhoved vil interessere en eneste læser.

Tillidsmændene fik også tips til den kreative proces. Det gælder

om at skabe et kreativt miljø, hvor man kan bruge sin undren og kan lade ideer brede sig som ringe i vandet. De gode ideer kommer af de spørgsmål, vi stiller: Hvad nu hvis…? Desuden kommer ideer bedst, når der er plads til både at grine og diskutere.

Når man skal vurdere, om en idé til en historie skal blive til en artikel, kan man bruge de fem gængse nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt. De bedste artikler rummer mindst tre af kriterierne.

De femten redaktører havde mange forslag til artikler.

For eksempel: • Om at miste sit arbejde (følge 4-5 personer gennem netværk og handleplaner) • Specielle fritidsinteresser (banko, modelracerbiler, ornitolog, etc.)

• Finansdating (hvorfor gifter bankfolk sig med bankfolk?)

• Hvad nu hvis vi fik jordskælv i Danmark?

• Frontmedarbejderens rolle Så mangler vi bare at få omsat ideerne til virkelighed.

kreds Øst / marts 10 / 9

BANKO TRÆKKER FOLK AF HUSE Af Kirsten L . Madsen, kredsbest yrelsen

Kreds Øst har i januar holdt to banko-arrangementer i henholdsvis København og Menstrup, og i alt dukkede næsten 500 medlemmer op. Det er et meget flot fremmøde, men 370 i København er nok lige i overkanten, så næste år sætter vi antallet lidt ned.

Når der bliver talt om bankospil, tænker de fleste på de midaldrende damer, der suser af sted med et net med kaffe og smøger hen til den lokale bingohal. Men sådan er det ikke i Kreds Øst, det er både unge og ældre, der er faktisk mange unge mennesker af

begge køn, og de morer sig sammen med os de lidt ældre. Det er dejligt at se alle disse medlemmer, og vi planlægger selvfølgelig at gentage succesen til næste år.

Laila Busted i København og Frank A. Olsen i Menstrup bød velkommen og gav lidt nyheder fra den faglige front.

To glade vindere vandt gavekort til en rejse, og to vandt et kroophold.

Foto: Kirsten L . Madsen

10 / Kreds Øst / marts 10

KOM TIL GENERALFORSAMLING Kreds Øst indkalder hermed til ordinær generalforsamling fredag den 16. april 2010 på Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde.

Der vil være et lettere traktement fra kl. 16.30, og fra kl. 17.00 er der indlæg om kommunikation og debattens svære kunst ved Christian Nicholas Everbusch Generalforsamlingen starter kl. 18.00 Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed og er åben for alle medlemmer. Dog er det kun delegerede, som har stemmeret.

I henhold til kredsens vedtægter er den faglige repræsentant ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til den faglige repræsentant pr. mail.

I virksomheder uden faglig repræsentant og tillidsmand udsendes særlig meddelelse pr. post til kontaktperson eller medlem.

Forslag til valg og andre forslag der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kreds Øst i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, altså senest fredag den 19. marts 2010. Forslag der modtages efter den 19. marts kan ikke behandles på generalforsamlingen.

Endelig dagsorden, indkomne forslag, det reviderede regnskab samt kandidater til valgene offentliggøres senest 2 uger før den ordinære generalforsamling på Kreds Øst´s hjemmeside.

Arbejdsledige der ønsker at blive valgt som delegerede bedes møde ½ time før indlægget starter – altså kl. 16.30, hvor der af og blandt de fremmødte ledige vil finde en valghandling sted.

Efter generalforsamlingen bydes der på middag, hvorefter der er underholdning ved 80´er bandet Rugsted & Kreutzfeldt

Jens Rugsted og Stig Kreutzfeldt spiller op til dans efter generalforsamlingen.

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske på tilmeldingsblanketten Kredsens hjemmeside, www. Kredsoest.dk eller via mail til kredsens sekretær, Jette Petersen.

Tilmelding skal være foretaget senest torsdag den 18. marts 2010 for delegerede og fredag den 19. marts 2010 for øvrige deltagere.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Briddi Escherich tlf. 3266 1357 eller Jette Petersen tlf. 3266 1434.

Med venlig hilsen Kredsbestyrelsen

Dagsordenen ifølge Kreds Øst´s vedtægter 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år 5. Indkomne forslag: a. Fra bestyrelsen b. Fra medlemmerne

6. Valg af: a. Formand (i lige år) b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år c. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år d. 2 interne revisorer for 1 år e. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. Eventuelt

kreds Øst / marts 10 / 11

Beretning

Svært at få øje på foråret Kreds Østs formandskab ser tilbage på et år, hvor landskabet har ændret sig afgørende. Og finanskrisen kræver stadig sine ofre

Kredsformand Laila Busted i midten samt næstformændene Frank A. Olsen og Kirsten Madsen.

Finanskrisen er slet ikke slut. Den har sat sit præg på hele året, og det forudser vi desværre også, at den vil gøre i det kommende år. Ikke mindst virksomhederne og medlemmerne i Kreds Øst har været hårdt ramte. Vi har oplevet hele spektret: massefyringer, drypvise fyringer og virksomheder, der er gået ned eller har været tæt på kanten, og vi kan frygte, at runde to kommer i kølvandet på de nye regnskaber. Især landbrugets gældsproblemer kan komme til at koste dyrt for mindre pengeinstitutter, der på trods af mange års snusfornuft nu kan komme på hælene.

Nogle af de store it-virksomheder har fusioneret, og vi vil nok se flere konsolideringer i Kreds Øst.

Krisen sender også sit ekko ind i selve kredsen. Vi mister medlemmer, vi får nye medlemmer, kredsbestyrelsen har måttet afgive gode, erfarne kræfter, men har også fået nye kræfter ind. Kredsen er således fortsat Finansforbundets næststørste kreds. Og det forpligter.

Men der har også været behov for at have det sjovt. Aldrig før har så mange været med til banko, og interessen for at komme i cirkus er også overvældende. Krisen har heldigvis ikke lagt en dæmper på vores lyst til at være sammen.

12 / Kreds Øst / marts 10

Husk at uddanne dig I det kommende år skal vi til at overveje, hvad vi har af behov og ønsker til den nye overenskomst, der skal forhandles i foråret 2011. Vi håber rigtigt mange vil engagere sig og være kreative.

For kun hvis medlemmerne spiller aktivt med, sikrer vi os, at vi stiller relevante krav, der kan gøre en forskel i hverdagen.

Det er også i den sammenhæng nødvendigt at reflektere over, hvordan vi bedst kan øge vores kompetencer til gavn for os selv, kunderne og vores virksomheder. Der er mange gode bestemmelser i vores nuværende overenskomst, men måske kan de blive bedre?

Vores kompetencer er vores eneste ”handelsvare”. Det er dem, arbejdsgiverne køber, og følger vi ikke med, mister vi hurtigt vores værdi. Derfor skal der herfra lyde en kraftig opfordring til hele tiden at uddanne sig. Det er den sikreste måde at beholde sin plads på et i øvrigt usikkert arbejdsmarked. Men det er desværre ikke altid nok.

Lukker en virksomhed eller bare en afdeling, går det ud over alle.

Husk derfor også at melde jer i arbejdsløshedskasse. Især mange unge tror fejlagtigt, at de er forsikrede, blot de er i fagforening.

Det er de ikke!

Beretning

Bliv dygtigere – og uundværlig Vi skal være længere på arbejdsmarkedet. Alt for mange holder op med at videreuddanne sig 10-15 år inden de går på pension

Vi har allerede nu en rigtig god overenskomst, som prioriterer retten til uddannelse højt. Spørgsmålet er bare, om vores medlemmer kender deres rettigheder og bruger dem.

Noget tyder på, at de unge er rimeligt gode til at efterspørge uddannelse, men at medarbejdere, der er oppe i årene, er alt for loyale mod virksomheden og holder sig tilbage med at bede om kurser, fordi de mener, at arbejdsopgaverne ikke levner tid.

I ansvarsområdet kompetenceudvikling har vi arbejdet på, at overenskomstens muligheder blev implementeret i lokale aftaler, og vi vil også fremadrettet arbejde på, at adgangen til at øge sine kompetencer bliver en selvfølge på den enkelte virksomhed.

Ikke bare snævert faglige kompetencer i relation til det job, man bestrider her og nu, men også bredere kompetencer som sprog og kulturel forståelse.

Lad dig rive ud af vante sammenhænge De medarbejdere, som nu i misforstået loyalitet holder sig tilbage, skal huske på, at man også bliver en bedre medarbejder, hvis man af og til bliver revet ud af de vante sammenhænge og tvunget til at tænke nyt. Samtidig fortsætter flere og flere til de bliver 65 år, men de stopper med efteruddannelse, når de passerer de 50 år.

Det holder simpelt hen ikke på dagens arbejdsmarked.

Finanskrisen har gjort spørgsmålet om certificering højaktuelt.

Vi synes regeringens udspil er for snævert og vil gøre vores til at påvirke, at vi får en bred rådgivercertificering baseret på europæiske standarder. Vi skal passe på med at lave certificering på en lang række områder, så kunderne risikerer at møde en hær af specialister, og så medarbejderne mister deres fleksibilitet.

Skulle man være så uheldig at miste jobbet, er det også vigtigt at tænke kompetencer. Vi så gerne tilbud om outplacement (altså hjælp til at komme videre i arbejdslivet) ved alle massefyringer, og vi står både i kredsen og i Finansforbundet centralt til rådighed med råd og vejledning i den situation. Også her gælder det om at tænke ”ud af boksen” og tage ansvaret for et forløb, der giver mening, så man ikke havner i ørkesløse aktiveringsprojekter.

Endelig har vi i årets løb brugt kræfter på at sidde i skolerepræsentationer, hvor vi kan påvirke uddannelsernes indhold.

Kate Makienok fra kredsbestyrelsen beskæftiger sig med kompetenceudvikling.

kreds Øst / marts 10 / 13

Beretning

Der skal være plads til alle Virksomhedernes sociale ansvarlighed skal øges. De skal være mere rummelige og fleksible, og der skal være en bedre balance mellem kønnene

I arbejdet med beskæftigelse og velfærd tillader vi os at se på vores samfund i fugleperspektiv. Vi har fokus på den danske model, der lægger en helt særegen forhandlingskompetence ud til arbejdsmarkedets parter, men modellen forudsætter også en ansvarlighed fra parterne, der gør det naturligt at se på både arbejdsmarkeds-, velfærds- og skattepolitik som nogle af de væsentligste elementer i det danske velfærdssamfund.

Vi kommer dog også nærmere på den konkrete virkelighed i virksomhederne. Blandt andet har vi arbejdet med at få flere virksomheder til at formulere og praktisere CSR-politikker (Corporate Social Responsibility), og vi ser spændt frem til, hvordan virksomhederne vil afrapportere arbejdet med CSR i deres årsregnskaber i henhold til den nye lov om redegørelse for samfundsansvar (i det omfang de har en sådan politik). Blandt andet kan politikker om social ansvarlighed bruges til at gøre virksomhederne mere rummelige, så der i højere grad bliver plads til dem, der falder lidt uden for et snævert begreb om, hvad der er normalt.

I forlængelse af det, arbejder vi også på at få flere virksomheder til at vedtage livsfasepolitikker. Vi diskuterer for tiden, om nogle af de tankegange kunne formuleres som krav til OK2011.

Når medlemmer mister deres job, er det vigtigt med et hurtigt beredskab, der afklarer muligheder og rettigheder. Men det er også vigtigt, at Finansforbundet stiller op med rådgivning, der sikrer, at de ledige hurtigt kommer i job igen. Finansforbundet har derfor udviklet et outplacementtilbud i samarbejde med FTF-A og

14 / Kreds Øst / marts 10

Mercuri Urval. Heldigvis ser det ud som om mange af de finansansatte, der har mistet deres job som følge af krisen, hurtigt finder nyt arbejde.

Nu skal der handles Ligestilling er der kommet stort fokus på, og det kan vi vist, uden at være ubeskedne, tage en del af æren for i Kreds Øst. Til marts holder Finansforbundet sammen med FA en konference om ”Kønsbalance”, hvor vi sætter fokus på, hvordan vi kommer løngab til livs, og hvordan vi får flere kvinder i ledelse. Det er vigtigt for os, at vi kommer frem til, hvad vi kan gøre, i stedet for at fokusere på ansvar og skyld.

Og så er vi rigtigt glade for, at vi har fået en kvindelig næstformand i Finansforbundet. Ikke blot fordi hun er kvinde, men fordi hun er en kompetent kvinde.

Vi har nu tiltrådt Charter for kvinder i ledelse for den administrative del af Finansforbundet. Vi vil arbejde hårdt for, at det også kommer til at gælde for den politiske del af forbundet.

Den 8. marts, kvindernes internationalt kampdag, havde vi gerne set stærkt markeret, også i Finansforbundet. Vi fik det ikke helt, som vi ønskede. Men det blev dog besluttet at give et økonomisk tilskud til produktion af en række satiriske videoer til Youtube, der på en sjov måde skal vise løngabets urimeligheder og dermed vække den indignation, der får kvinder - og forhåbentlig også mænd - til at handle.

Beretning

Det sker i EU Det nationale perspektiv er for snævert, hvis man vil påvirke sektorens rammer

Dansk lovgivning er meget påvirket af de direktiver, der kommer fra EU, og ikke mindst finanskrisen har sat spørgsmålet om regulering på den internationale dagsorden. Derfor har det været vigtigt for os, der arbejder med sektorens vilkår og rammer grundigt at sætte os ind i, hvordan EU-direktiver bliver til, og ikke mindst hvordan man kan påvirke dem i tilblivelsesprocessen.

Finansforbundet har søsat en international uddannelse, som vi har deltaget i. Her har vi fået indblik i, hvordan der arbejdes i EU. Uddannelsen blev rundet af med et besøg i Bruxelles, hvor vi fik mulighed for at tale med både parlamentarikere og embedsmænd.

Finansforbundet har gennem længere tid været repræsenteret i mange internationale sammenhænge. I perioden har det været diskuteret, om der er en risiko ved at sprede sig for meget. For kredsen er det vigtigt, at vi pejler os ind på de fora, hvor der er størst chance for, at Finansforbundet har mulighed for at påvirke beslutninger med væsentlige konsekvenser for den danske finanssektor.

kreds Øst / marts 10 / 15

Beretning

Vi stresser fortsat Arbejdslivet trænger ind i alle sprækker

Michael Samuelsen fra kredsbestyrelsen er engageret i ansvarsområdet Arbejdsliv

16 / Kreds Øst / marts 10

I ansvarsområdet Arbejdsliv har vi valgt at prioritere stress/trivsel og det grænseløse arbejde.

Kredsen ønsker stressvejlederuddannelsen gjort til et permanent uddannelsestilbud for tillidsvalgte, og vi håber også via den kommende overenskomst at gøde jorden for, at uddannelsen i endnu højere grad kan komme til at sætte sit præg på arbejdet med stress og trivsel ude i virksomhederne til glæde for det enkelte medlem.

Uddannelsen bør forbeholdes medlemmer af Finansforbundet, og det bør være en ret for alle tillidsvalgte at deltage på uddannelsen.

Det grænseløse arbejde præger vores dagligdag mere og mere.

Vi kan arbejde overalt og altid, men det er ikke bare et spørgsmål om tid og rum. Det grænseløse arbejde har mange dimensioner som eksempelvis identitet og sociale relationer. Det er et stort og spændende område, der har konsekvenser for vores liv og vores trivsel. Derfor er det noget, vi vil arbejde videre med også i det kommende år.

Beretning

Vi bliver klogere af at tale sammen En stærk fagforening kræver dialog og et solidt medlemsgrundlag

Dan Hansen (tv.), Kirsten L. Madsen og Ulf Dahlin beskæftiger sig med ansvarsområdet Medlem og Forbund.

For os, der i det foregående år har lagt kræfterne i ansvarsområdet Medlem og Forbund, har kommunikation og hvervning været de centrale arbejdsområder.

Vi har arrangeret temadage og seminarer – blandt andet om tillidsmanden i en krisetid og om kommunikation.

Det er vigtigt at vide, hvad medlemmerne ønsker og tænker, hvis vi fortsat skal være en relevant fagforening, men det er også vigtigt, at vi har et solidt medlemsgrundlag. Derfor har vi nu udvalgt fire virksomheder, hvor vi særligt intensivt vil arbejde på at hverve flere medlemmer.

For at sikre en god kontakt til virksomhederne i Kreds Øst har vi nu fordelt alle virksomheder på kredsens bestyrelsesmed-

lemmer, så hvert medlem af bestyrelsen har særligt ansvar for fem-seks virksomheder. På den måde håber vi at øge synligheden og forbedre relationen. Også i den kontakt vil kommunikation og hvervning være nøgleord.

Tillidsmandsvalget, der sluttede i november, resulterede heldigvis i, at lidt flere virksomheder i Kreds Øst nu har en tillidsmand, men der er desværre fortsat sorte huller, som vi vil arbejde på at få dækket.

Hele 2010 vil vi gøre kommunikation til det gennemgående tema. I 2011 bliver det det europæiske arbejde.

kreds Øst / marts 10 / 17

Beretning

multimedieskat er en sten i skoen Kreds Øst er den kreds i Finansforbundet, der har flest it-virksomheder og flest it-medarbejdere blandt medlemmerne. En af de store udfordringer er fortsat IBM, og så er multimedieskatten naturligvis en sten i skoen

Kreds Østs repræsentanter i IT-klubben er fra venstre Kirsten L. Madsen, Ulf Dahlin, Jan Olsen og Oluf Nielsen.

I Kreds Østs interne it-klub (KIIT) bestræber vi os på at være aktive i it-klubben for Finansforbundet ved at deltage i så mange arbejdsgrupper, vi kan, og der igennem udøve vores indflydelse på, hvad it-klubben laver. Arbejdsgrupperne arbejder med temaer som it-klubbens synlighed, it-medarbejdernes kompetencer og ikke mindst det internationale fagforeningsarbejde. Flere og flere af vore it-virksomheder går over landegrænserne og det giver nye og spændende udfordringer. Ikke blot lurer globaliseringens konsekvenser som f.eks. outsourcing, men også den mere positive vinkel spiller ind, hvor kunderne til it-centralerne hentes i stigende grad i vore nabolande, og bl.a. med PBS’s fusion med de norske selskaber BBS og Teller ser vi frem til transnationalt samarbejde.

I år har vi især haft fokus på, at Finansforbundets medlemmer i IBM, der er omfattet af husaftalen i IBM, fik forhandlet en lønregulering på plads. IBM er i det hele taget en udfordring, der lægger beslag på mange kræfter, men det er også en udfordring vi som fagforbund kan lære rigtig meget af. Forholdet til HK, der har

18 / Kreds Øst / marts 10

overenskomst med virksomheden, er også jævnligt til debat.

Mere generelt har vi i it-klubben diskuteret ønsker og forslag til OK-2011. Især har der være fokus på uddannelse og aflønning på særlige dage, og så har vi selvfølgelig debatteret den meget omtalte multimedieskat. Den vil vi af med.

It-klubben har hen over året lavet flere gode og velbesøgte arrangementer for it-medlemmerne, og dem må vi have nogle flere af. Både medlemmer og arrangementer. Vi kan kun opfordre it-medlemmer eller it-interesserede medlemmer til at registrere sig som it-medlemmer på Finansforbundets hjemmeside, så vil man modtage nyheder om arrangementer og tilbud direkte i sin mailboks.

Efter at it-klubbens hidtidige formand Steen Lund Olsen for nylig er blevet næstformand i Danske Kreds, er formandskabet i it-klubben tilfaldet Kreds Østs næstformand, Frank Olsen, så der er ingen tvivl om, at kredsen fremadrettet vil lægge stor vægt på arbejdet i it-klubben.

Bliv medlem af kredsBestyrelsen

Har du lyst til at:

TIl GenGæld ForVenTer VI, aT du:

• Være med til at skabe bedre arbejdsforhold for dig og dine kolleger?

• Blive hørt og få reel indflydelse?

• Få spændende faglige og personlige udfordringer?

• Tør dele dine holdninger med andre!

• Bidrager til konstruktivt samarbejde både med interne og eksterne samarbejdspartnere • er initiativrig og engageret • Har været fagligt valgt som tillidsmand, sikkerhedsre- præsentant eller lignende

Hvis du kan svare ja, til nogle af ovennævnte punkter, er det en god idé at læse videre, da det måske er netop dig, som Kreds Øst står og mangler!

som kredsBestyrelsesmedlem i kreds øst kan vi tilByde dig: • Gode muligheder for at du kan beskæftige dig med faglige emner/områder, som du brænder for • Faglig og personlig udvikling i form af kurser, seminarer og temadage • Indflydelse i forhold til kredsens aktiviteter, men også i forhold til at sætte den politiske dagsorden i Finans- forbundet • Mulighed for en spændende karrierevej – også efter kredsbestyrelsesarbejdet!

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med hvervet som kredsbestyrelsesmedlem eller ønsker yderligere oplysninger om hvervet, bør du snarest muligt kontakte kredsformand laila Busted mail: lbu@brf.dk

kredsBestyrelsesmedlemmer vælges på kreds øst ordinære generalforsamlInG soM Holdes FredaG d. 16. aprIl 2010.

kreds Øst / marts 10 / 19

Den lette

9 7 2 6

1

9 7 1 4 6 1 3 8 5 9 2 8 9 7 4 8 1 5 4 7 2 9 7 5 4 6 3 7 8 7 5

De to vindere fra december-bladet: Karin Lützhøft, Skandinavisk Data Center A/S Helle Rosenqvist, Lån & Spar Bank A/S Hjertelig tillykke til vinderne.

Præmierne er fremsendt.

Den svære

3

6

1

9

5

9 8 6 7 1 4 4 2 5

2

5 8 4 5 7 3 9 7 2 6

3 1

1

8

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9 Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 7. april 2010 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

B