Medlemsblad for Kreds Øst nr. 1/2012

m e d l e m sb l a d f o r k r e d s Ø s t / E n f i n a n s k r e d s i F i n a n sf o r b u n d e t / m a r t s 2 0 1 2

Stem ja til overenskomsten/2 Øst møder vest i BankNordik/3 Fart over feltet/4 Banko går aldrig af mode/8 Læserbrev: hvorfor holde møder i grønland?/10 Beretning: Større gennemslagskraft/14-21 Et travlt år på alle måder/24

overenskomst Foto: Jasper Carlberg

Stem ja til overenskomsten Kreds Østs bestyrelse anbefaler et ja i den igangværende urafstemning Det er tid til at stemme igen. Denne gang om vores vilkår for den kommende overenskomstperiode på 2 år. Den samlede kredsbestyrelse i Kreds Øst anbefaler at stemme JA til overenskomstresultatet.

Løn og pension lever ikke helt op til de krav, vi havde stillet. Men set i lyset af situationen i sektoren og alle de øvrige krav, som er blevet en del af overenskomsten 2012, kan vi godt være tilfredse.

18 af kredsens krav er helt eller delvist forhandlet med i overenskomsten: • Pension af alle lønelementer • Forhøjet udbetaling på kritisk sygdom i gruppelivsordningen • Afskaffelse af udligning af 37 timer for merarbejde • Aftale om udlevering af statistikker for over- og merarbejde • Ret til flekstid • Timebank • Forenklede arbejdstidsregler • Ekstra aflønning til alle ved fast lørdagsarbejde. Ikke kun for pengeinstitutansatte.

• Erstatning ved oversøiske rejser på helligdage eller weekend • Ret til kompetenceafklaring

2 / kreds øst / marts 2012

• Tage højde for livsfaserne (eksempelvis børnedeltid) • Registrerede partnere får samme vilkår ved barsel og adoption • Flere dage til forældre med syge børn • Ekstra godtgørelse ved masseafskedigelser • Outplacement til alle ved masseafskedigelser • Sagsbehandleruddannelsen en forudsætning (pligt) for

tillidsmænd, der skal forhandle lokalt (og dermed indirekte

også en ret) • Tillidsmænds deltagelse ved personsager • Rettigheder som fællestillidsmand, hvis man er ene

tillidsmand i virksomheden.

Ud over vores krav, er der som beskrevet i den udsendte overenskomstavis (”OK 2012 – Sådan ser din overenskomst ud”) mange andre grunde til at stemme JA. Hvis I har spørgsmål til den nye overenskomst, så kontakt jeres tillidsrepræsentant, som har været til orienteringsmøder om den nye overenskomst. Din lokale tillidsrepræsentant vil også kunne fortælle, hvordan de virksomhedsindividuelle aftaler er på lige netop din arbejdsplads.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte Kreds Øst eller Finansforbundet.

Konvertering

Øst møder vest i BankNordik Medio februar konverterede BankNordik den overtagne del af Amagerbanken ud af BEC og over på SDC. Dermed er BankNordiks filialer i vest endeligt samlet med filialerne i øst på en fælles IT platform. Konverteringsarbejdet har trukket store veksler på de medarbejdere, der i månedsvis har forberedt dette arbejde.

Af Kenneth M. Samuelsen

Man kan med rette sige, at BankNordik skiller sig ud fra andre banker, da man nu er i gang med den 3. konvertering i løbet af 2 år. Denne gang er det den del af Amagerbanken, som BankNordik overtog i sommeren 2011. Samtidigt har filialerne ændret udseende og identitet, - fra den grønne Amagerbanken med den kendte hollandske bonde, til blå/sorte farver og navnet BankNordik.

Banken er færøsk, og i næsten 10 måneder har mange færøske medarbejdere, ikke som normalt, kørt i bil og bus på arbejde, men hver uge fløjet frem og tilbage mellem Færøerne og Kastrup.

Disse folk har ikke bare ydet en stor indsats, men også haft et ikke så lille afsavn, da de i 5 af ugens dage har været væk fra deres familie og hjem. Og tit er weekenderne også gået med at arbejde på Amagerbrogade. Med rette kan man sige, at deres arbejde har været grænseløst i mere end én forstand.

Finalen indtraf medio februar, efter denne artikels deadline, hvor stikket blev hevet ud fra BEC og koblet på SDC. Aftale om udstationering Der har været megen uddannelse af personalet, så de kan blive fortrolige med SDC systemet. Kunderne er blevet godt informeret og man tager ingen chancer. Cirka 30 medarbejdere fra henholdsvis de jyske og de færøske afdelinger tager til København weekenden før konverteringen. En sand ”mandsopdækning”, hvor erfarne kollegaer i SDC systemet, hjælper kolleger fra den overtagne Amagerbanken på vej - i ugevis om nødvendigt.

En vigtig del, for at dette kan lade sig gøre, er, at der er lavet aftaler mellem Personaleforeningen og bankens ledelse. En udstationeringsaftale, der tager højde for afsavn, boligforhold, frivillighed og ikke mindst økonomien for den enkelte, har været noget, som vi har sat stor pris på. Det har givet også gjort, at det har været forholdsvis let at rekruttere folk fra Færøerne til at tage en hånd med i selve konverteringen. En lignende aftale er lavet i Danmark af de fagligt aktive, som i nærmeste fremtid vil stifte en dansk personaleforening i BankNordik.

Når konverteringen er overstået er alle BankNordiks kunder samlet på SDC. Konverteringer er dyre og ikke mindst arbejdskrævende og der er en del kolleger, der trænger til et hvil. Det skal blive godt at få lagt talrige konverteringer bag sig, få en normal hverdag og se fremad med fokus på forretningen.

kreds øst / marts 2012 / 3

Arbejdspladsen Foto: Stig Stasig

Direktion og bestyrelse har besluttet at udvikle sparekassen gennem vækst.

Derfor holder man sig ikke længere til Lolland.

Fart over feltet Sparekassen Lolland er det klassiske eksempel på et lokalt pengeinstitut, der vil noget mere. En i mange sammenhænge prisværdig fremdrift, men også en ambition, der i starten af det nye årtusinde har givet nogle skrammer i lakken Af journalist Elisabeth Teisen

Den 25. november 1875 mødtes en række driftige lokale foregangsmænd på Hotel Harmonien i Nakskov. De mente, Lolland havde brug for et nyt pengeinstitut, og de stiftede ”Den lollandske Landbostands Sparekasse”. I løbet af de første 100 år voksede sparekassen, og kundegrundlaget ændrede sig. Fra primært at være en sparekasse for landbruget gik man til at være en moderne sparekasse, som henvendte sig til alle kundegrupper – private som

4 / kreds øst / marts 2012

erhverv. 100 års fødselsdagen fejrede man blandt andet ved at give garantsparekassen et andet navn. Den blev nu til Sparekassen Lolland. Og væksten tog til. Man flyttede til større lokaler, og man åbnede filialer uden for Lolland – først på Falster og siden på Sjælland.

Direktion og bestyrelse ønskede stadig at udvikle sparekassen gennem vækst. En vækst, der ikke kunne ske i det oprindelige

markedsområde, fordi den økonomiske udvikling på Lolland på grund af faldende befolkningstal og indkomstgrundlag gik lidt trægt.

Man vendte blikket mod København, hvor man fik kontakt til den norske forsikringskoncern Storebrand, som ejede ”Den Københavnske Bank”. Forsikringskoncernen ønskede at trække sig ud af detailbankmarkedet i Danmark. Kontakten til Storebrand resulterede i, at Sparekassen Lolland købte detailkunderne og bygningen på Strøget, hvor ”Den københavnske Bank” holdt til i huset, der tidligere var rammen om Hirschsprungs cigarfabrik - med mahogni-paneler og hele pibetøjet. Storebrand etablerede sig i Kalkbrænderihavnen med sine formuende kunder og skiftede navn til Finansbanken. Fire år senere købte sparekassen også Finansbanken, og gjorde den til et datterselskab. Sideløbende etablerede sparekassen filialer i både Roskilde og Køge, og i 2007 blev man et aktieselskab. Alt så indtil videre fornuftigt ud. Fra 2007 ændredes logoet til Spar Lolland, og dette navn bruges nu i daglig tale.

En måned før krakket i Lehman Brothers i september 2008 åbnede man også i Vordingborg. Det var ikke åbningen i Vordingborg, der startede den negative udvikling, men banken, og især datterselskabet i Kalkbrænderihavnen fik i lighed med mange andre pengeinstitutter problemer.

Finansbanken i problemer ”Helvede brød løs”, og vores omkring 3.000 formuende kunder i

Foto: Stig Stasig

”Der er en rigtig god dialog. Der bliver lyttet, og vi bliver taget med på råd”, siger fællesstillidsmand Finn Christensen.

Finansbanken blev hårdt ramte af krisen. Aktiekurserne faldt som sten, og ejendomsmarkedet frøs til. I 2009 måtte vi tage stilling til, om Finansbanken skulle skilles ud og overføres til Finansiel Stabilitet, eller om den skulle fusioneres ind,” fortæller direktør Lynge Thang Jørgensen, der har stået i spidsen for sparekassen siden 1994 og sætter en ære i ikke at stikke noget under stolen, men at tage fortjente øretæver.

Han fortæller åbent om beslutninger, der i det mindste i bagklogskabens klare lys tager sig mindre fiffige ud. ”Købet af ejendommen på Strøget var helt klart en bedre forretning end at købe banken. Vores moral holdt ikke til at løbe fra ansvaret i Finansbanken, så i 2010 fusionerede vi den ind i Spar Lolland. Og det var nok baggrunden for, at vi i oktober 2010 fik en henvendelse om at kigge på de grønne dele af Eik Bank. Vi havde lige været igennem øvelsen med en fusion”, fortæller Lynge Thang Jørgensen.

Forhandlingerne gik i gang, og søndagen før jul var handlen en realitet. Det var især det store indlån på 5,3 milliarder kroner samt kundedatabasen på 80.000 kunder i Eik Bank, der var perspektivrigt for Spar Lolland. Med i handlen for 168 millioner kroner fik man tillige et udlån på 2,4 milliarder kroner, og godt 80 medarbejdere. Spar Lolland havde, som stort set hele den danske finanssektor, oparbejdet en ubalance mellem ind- og udlån, en ubalance der blev farlig, da kreditmarkederne frøs til. Den 28. februar 2011 var fusionen med Eik en realitet og balancen genoprettet.

kreds øst / marts 2012 / 5

Arbejdspladsen Foto: Stig Stasig

”At fortryde kan ikke bruges til noget, og jeg synes, vi har fået skabt en spændende virksomhed med 310 medarbejdere og 14 filialer”, siger direktør Lynge Thang Jørgensen.

”Personalemæssigt fik vi et løft, som også var yderst gavnligt.

Vi fik tilført specialister i at drive netbank, men også andre specialister har vi draget nytte af - ikke mindst i lyset af den megen regulering, der siden krisen vælter ned over os”, siger Lynge Thang Jørgensen.

De ”gamle” Eik Bank-medarbejdere flyttede ved fusionen ud i Kalkbrænderihavnen, hvor de deler adresse med den tidligere Finansbank - nu filial af Spar Lolland. Efter fusionen og IT-konvertering har den tilkøbte ”grønne” del af Eik Bank fået navnet FinansNetBanken.

Underskud på 100 millioner Lidt tungere var det, da man besluttede sig for en aktieemission for at få lidt mere sul på kroppen. ”Vi syntes jo, vi havde en god forretningscase og mente, tidspunktet var godt for at udvide kapitalgrundlaget. Målet var ny kapital på 220 millioner kroner. Men ganske kort tid efter vores beslutning krakkede Amagerbanken, og en uge inden emissionens udløb krakkede Fjordbank Mors, så vi måtte nøjes med 140 millioner kroner”, siger Lynge Thang Jørgensen.

Han vælger dog at se tingene fra den lyse side og hæfte sig ved, at havde man ventet et par uger længere var der ikke kommet en krone.

6 / kreds øst / marts 2012

”At fortryde kan ikke bruges til noget, og jeg synes, vi har fået skabt en spændende virksomhed med 310 medarbejdere og 14 filialer. Vi har øget forretningsomfanget, og vi har skabt grundlag for nogle meget velfungerende stabsfunktioner.”

Det siger han, selvom sparekassen i 2011 kommer ud med et underskud på 100 millioner kroner. ”Det er ikke et tab, der pludselig er væltet ud af skabet, men vi har lyttet os til, at Finanstilsynet fremadrettet vil forlange, at man nedskriver hurtigere, end vi har gjort tidligere. Nu er øget indtjening den eneste vej frem”, siger Lynge Thang Jørgensen, der er overbevist om, at der er en fremtid for Spar Lolland.

Og målet om øget indtjening er i høj grad det, der skal skabe den fælles referenceramme for alle de sammenbragte medarbejdere. ”Vi har selvfølgelig haft professionelle konsulenter til at hjælpe os med integrationen, holdt teambuilding-dage osv., men vi har ikke brugt meget tid på at danse om juletræet med hinanden i hånden. Der er ikke en speciel ”Spar Lolland” kultur, som vi med vold og magt vil have injiceret i alle. Medarbejderne må godt være forskellige. Bare de arbejder sammen og kender retningen”, siger Lynge Thang Jørgensen.

Foto: Stig Stasig

Fyringsrunder Fusionerne kostede job, men den faglige personaleforening blev hørt og fik indflydelse på forløbet på en måde, som er karakteristisk for Spar Lolland.

At fusioner koster job, har også medarbejderne i Spar Lolland måttet sande. 11 kolleger blev fyret i forbindelse med Finansbankfusionen og Eik Bank-fusionen kostede 17 medarbejdere jobbet. Yderligere valgte man at sætte et så godt som tilsvarende antal medarbejdere ned i løn. ”Det er selvfølgelig beslutninger, vi i den faglige personaleforening helst havde været foruden”, siger Finn Christensen, der er fællestillidsmand, medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen og med i SU, ”men når det er sagt, må vi også sige, at det er foregået så ordentligt, som det er muligt. Fusioner vil næsten altid skabe overlap i nogle jobfunktioner, og det må en ansvarlig ledelse forholde sig til. I SU må vi så være med til at sikre, at de afskedigede får hjælp til at komme videre. Her har ledelsen håndteret fyringer ordentligt og yderligere givet ekstra godtgørelser. Så vi synes ikke, der er noget at sætte en finger på. Der har i organisationen været bred forståelse af, at det var nødvendigt”.

til alle de dramatiske beslutninger og omvæltninger. Alt i alt har han kun godt at sige om samarbejdet med ledelsen i Spar Lolland. ”Der er en rigtig god dialog. Der bliver lyttet, og vi bliver taget med på råd. Vi er med på banen, og noget af det bedste er, at der en meget stor tillid til, at vi selv organiserer det faglige arbejde og tager ansvar. Der er meget frie rammer”, siger Finn Christensen.

I efteråret satte den faglige personaleforening sig sammen med repræsentanter fra Finansforbundet og diskuterede igennem, hvordan man bedst kunne indrette det faglige arbejde. Nu er der oprettet tre tillidsmandsområder, lavet en ny arbejdsmiljøorganisation og regler for, at øvrige faglige repræsentanter skal komme både fra region Nord og Syd. ”Vi har skabt en ligeværdig organisation med repræsentanter fra både nye og gamle virksomheder, og vi har indført valgregler, som sikrer en fornuftig geografisk spredning”, siger Finn Christensen.

Han er glad for det boost, det faglige arbejde har fået med fusionerne. ”Før var vores organisation lidt smal på tillidsmandssiden med kun to tillidsmænd. Nu er vi seks, og der er aldrig diskussion om, at vores møder kræver lidt mere tid og kørsel”, siger Finn Christensen.

Frie rammer til fagligt arbejde Finn Christensen har som fællestillidsmand og MAB’er været med

kreds øst / marts 2012 / 7

Traditioner

Banko går aldrig af mode Næsten 500 medlemmer deltog i Kreds Østs bankoaftener i København og Næstved i januar og februar Af Ulf Dahlin

Ledelserne skal tage ansvar ”Vi har mærket krisen direkte i kredsen, idet tre af kredsens bestyrelsesmedlemmer er ansatte i virksomheder, der har mærket krisen på tæt hold. I, vores medlemmer, medarbejderne, har mærket krisen direkte i form af afskedigelser, I har mærket krisen enten på egen krop eller ved at en kollega mistede sit arbejde”, sagde Laila Busted.

Desværre er der stadig problemer i sektoren, og derfor savner vi også at ledelserne tager ansvar, sagde formanden. ”Det er de samme ledelser, der sidder rundt om bordene i direktionerne. De kunne måske også trænge til at mærke krisens alvor, ved i det mindste at påtage sig et ansvar for den krise, der først og fremmest opstod af grådighed. Og for at forhindre, at tingene gentager sig selv”, sagde hun.

Derefter talte Laila Busted kort om overenskomstforhandlingerne, men da parterne havde pålagt hinanden tavshedspligt

8 / kreds øst / marts 2012

under forhandlingerne, og da disse var i fuld gang på tidspunktet, kunne der ikke oplyses meget. Men det blev nævnt, at det var svære betingelser at forhandle under, så medlemmerne skulle ikke forvente høje lønstigninger som resultat af forhandlingerne.

Efter formandens indlæg og således at have fået de faglige perspektiver på plads, var tiden kommet til underholdningen. Først et amerikansk lotteri på indgangsbilletten, og derefter 9 spil banko, med flotte præmier både til vinderne og de heldige naboer, og vinderen med fuld plade i sidste spil, havde svært ved at få armene ned, da præmien blev overrakt.

Cirka 100 deltagere på Menstrup Kro Tirsdag den 7. februar var turen så kommet til det sydsjællandske, hvor Kreds Øst afholdt banko på Menstrup kro. Kredsens formandskab var repræsenteret ved næstformændene. Efter middagen og et fagligt indlæg ved Kirsten L. Madsen, muntrede de cirka 100 fremmødte sig med det traditionelle bankospil.

Desværre må vi konstatere, at vores medlemmer vest for Storebælt ikke har samme lyst til en aften i selskab med kollegerne over bankopladerne.

Efter et forsøg sidste år i Middelfart, prøvede vi i år at holde et banko i Aarhus, men pga. manglende tilslutning, måtte vi aflyse dette arrangement.

Der skal fra kredsens bestyrelse lyde en stor tak til alle jer der deltog, og tak for jeres gode humør, og vi håber, at vi kan ses til banko igen næste år.

Foto: Colourbox

Der stilles jo ofte spørgsmålstegn ved, om man skal fortsætte traditioner. Men når vi ser, hvor mange medlemmer der trofast møder op hvert år, når Kreds Øst afholder deres bankoaftener i København og Næstved, så ville det være en skam ikke at fortsætte denne tradition. Glem teorien om, at det kun er for de ældre medlemmer, for når man ser, hvor mange yngre kolleger der møder frem og hygger sig gevaldigt, så ved man, at bankoaftenerne bruges til at skabe netværk, hygge sig med nuværende og evt. tidligere kolleger, høre status og det sidste nye fra kredsens formandskab, uanset alder.

2012 blev derfor ikke anderledes end tidligere år. Den 24. januar mødtes 400 medlemmer på Hotel Radisson Blu Scandinavia i København, og selv om arrangementet først begyndte kl. 18.00, dukkede de første op allerede kl. 16.30.

Efter en god middag og et glas vin eller to, var tiden så kommet til det faglige islæt på aftenen. Kredsens formand Laila Busted stod for dagens tale, der selvfølgelig for en stor del stod i krisens tegn, og de på det tidspunkt kommende overenskomstforhandlinger.

Foto: Frank A. Olsen

Al snak forstummer, og koncentrationen tændes, når de opråbte numre flyver gennem luften.

Et par af aftenens værter glæder sig over det pæne fremmøde.

Forventningerne til aftenens arrangement er store ved indskrivningen på Menstrup Kro

Når der holdes banko i Kreds Øst, mødes gamle kolleger på kryds og tværs i sektoren.

kreds øst / marts 2012 / 9

Læserbrev

Hvorfor holde møder i grønland?

Martin Andersen finder det forkert, at Kreds Østs bestyrelse rejser til Grønland for at holde møder

Banksektoren er i krise. Vel nok den værste sektoren nogen sinde har været i. Det kan derfor virke voldsomt provokerende på mig, og meget ude af trit med den virkelighed som jeg og formentlig også Finansforbundets øvrige medlemmer befinder sig i, at se Finanskreds Øst’s bestyrelse drage 13 personer til Grønland for at komme tættere på medlemmerne i Nordatlanten.

Jeg kan læse på forsiden på Finanskreds Østs hjemmeside at vi i kredsen er over 8.000 medlemmer. Efter min løse sammentælling befinder der sig maksimalt 75 medlemmer af Finansforbundet i Nuuk. Jeg under selvfølgelig mine kollegaer i det nordlige at de kommer tættere på Finansforbundet. Men derfra til at sende en 13 mands stor bestyrelse til Nuuk er efter min vurdering for meget. Mindre kunne gøre det.

Inden jeg kommer til den endelige konklusion er det rart at få fakta på plads. Jeg vil derfor opfordre kredsbestyrelsen i Kreds Øst til i det næste blad at trykke regnskabet for turen til Nuuk.

Gerne opsplittet i følgende poster: • Flybilletter • Hotelophold • Mad, drikke og repræsentation • Den yderligere omkostning for Finanskreds Øst ved at tage weekenden med • Hvert enkelt kredsbestyrelsesmedlems investering ved at tage weekenden med • den samlede udgift for hele turen Når jeg har fakta på plads omkring økonomien, kan jeg vurdere om min umiddelbare konklusion omkring pamperi holder stik.

PS: På hjemmesiden kan jeg læse at Finanskreds Øst’s tillidsmænd har været i Bruxelles for at få viden og indsigt i, hvordan

10 / kreds øst / marts 2012

vejen til indflydelse i EU foregår. Jeg kan ikke umiddelbart finde koblingen mellem tillidsmandsarbejdet i Finanskreds Øst og vejen til indflydelse i EU. Når jeg får indsigt i den kobling og sammenholder det med økonomien omkring turen vil jeg også omkring dette punkt overveje min overskrift.

Med venlig hilsen Martin Andersen Svar: Kære Martin Det er rigtig dejligt, at du med interesse læser vores blad, det syntes jeg er rigtig positivt. Det er jo aldrig rigtig til at vide som bestyrelse, om bladet bare bliver smidt ud eller om det virkelig har medlemmernes interesse? Bladet er jo også en af de store omkostninger i vores regnskab.

Du har en del bekymringer omkring kredsbestyrelsens arbejde, og du antyder også pamperi m.m.

Det gør mig rigtig ked af det.

Vi er nemlig en bestyrelse, som arbejder meget for at forbedre hverdagen for vores medlemmer og lægger mange timer ud over arbejdstiden i dette arbejde. Derfor er det rigtig ærgerligt, hvis det ikke bliver værdsat af medlemmerne, og endnu mere ærgerligt, hvis det samtidig bliver opfattet og omtalt negativt !

Så vil jeg nok fremadrettet få endnu sværere ved at rekruttere bestyrelsesmedlemmer til kredsen. Og derved få løst opgaver til glæde for vores medlemmer.

Du spørger en del til turen til Grønland.

Jeg vil derfor gerne oplyse dig om at turen er blevet præsenteret og godkendt af generalforsamlingen i Kreds Øst i april 2011. Det fremgår også af referatet fra generalforsamlingen.

Her fortalte bestyrelsen generalforsamlingen om vores planer for det kommende år, blandt andet om at vi ønskede at besøge diverse medlemsvirksomheder i kredsen, herunder også Grønlandsbanken og BankNordik.

Vi opfordrede samtidig medlemmerne på generalforsamlingen til at kommentere på disse planer under debatten på generalforsamlingen, men der var kun positive tilkendegivelser fra generalforsamlingen over, at vi valgte at være mere proaktive overfor virksomhederne i kredsen.

Vi oplyste generalforsamlingen om, at vi ville tage til Grønland og afholde vores årlige seminar for kredsbestyrelsen, og samtidig at vi ville holde medlemsmøder i Grønlandsbanken og BankNordik, og ikke mindst holde møder med tillidsmændene. Vi har ikke A-og B-medlemmer i kredsen, heller ikke selv om de bor langt væk.

Der bliver forhandlet egen overenskomst for Grønland, så de er ikke en del af vores standardoverenskomst i Finansforbundet. Det er derfor også vigtig for kredsen at være tæt på tillidsmændene deroppe og hjælpe dem med udfordringerne i den forbindelse.

Vi valgte også at fortælle generalforsamlingen om vores ”politiske uddannelse” for tillidsmændene i kredsen, som var en slags ”3 trins raket”.

Først en temadag der omhandlede politik i hverdagen. Herefter en temadag på Christiansborg om det at skabe politisk indflydelse hos vores lovgivere. Og sidst - men ikke mindst- en tur til Bruxelles med et fantastisk program, hvor vi mødte parlamentarikere og kommissionsfolk m.m. for at lære om, hvor indflydelsesvejene til direktiverne ligger henne!

Det er jo 80 procent af lovgivningen, der kommer fra EU , derfor er dette yderst relevant for vores tillidsmænd.

Også dette blev drøftet på generalforsamlingen med stor opbakning fra deltagerne.

Efterfølgende blev budgettet lagt åbent frem til generalforsamlingen, og budet blev accepteret uden debat.

Jeg finder derfor din bemærkning om pamperi meget forkert, for hvad kan man ellers gøre som formand og bestyrelse end at lægge tingene frem til medlemmerne til åben debat, inden man træffer den endelige afgørelse!

Havde du deltaget på generalforsamlingen, havde du også kendt til alt dette, og vi har i øvrigt også løbende bragt artikler om begge emner, både i vores blad og på vores hjemmeside.

Vi har på ingen måde noget at skjule.

Du er meget velkommen på vores generalforsamling i 2012, hvor du tillige skal være velkommen til at spørge ind til posterne under gennemgangen af regnskabet.

Jeg håber, dette har givet dig svar på dine bekymringer.

Med venlig hilsen Laila Busted Formand for Kreds Øst

kreds øst / marts 2012 / 11

KORT NYT GRØNLAND Fritagelse for pensionsafkastskat

OK-forhandlinger begynder nu

Siden 2010 har der været fritagelse for betaling af pensionsafkastskat – PAL – for personer som ikke er skattepligtige til Danmark.

Så hvis du har en af følgende ordninger i Danmark: • Pension med løbende udbetaling (livsvarende og ophørende livrente) • Ratepensionsordninger • Kapitalpensionsordninger • Indeksordninger • Visse selvpensionskonti • SP-konti – og har bopæl i udlandet, eksempelvis Grønland, kan der søges om fritagelse for afkastskatten hos SKAT. Der skal udfyldes et ansøgningsskema og vedlægges dokumentation for det nye hjemland.

Ansøgningen fremsendes til Skattecenter Maribo.

Hvis der er spørgsmål til denne mulighed, må du gerne kontakte mig på mail nn@banken.gl/ Niels Anton Nielsen

Overenskomsten mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet udløber den 31. marts 2012. Overenskomsten skal derfor genforhandles og forbundsformand Kent Petersen har sammen med forhandlingskonsulenterne Svend Kronborg Kristensen og Marianne Kjær været i Grønland for at udveksle krav med Grønlands Arbejdsgiverforening den 25. januar.

I denne forbindelse blev der afholdt et medlemsmøde for medlemmer fra både BankNordik og GrønlandsBANKEN, da det er første gang, der skal indgås overenskomst samlet for alle medlemmer i Grønland.

Selve forhandlingerne starter den 13. marts og forventes afsluttet i løbet af to til tre dage.

Da Grønland ikke har været ramt af finanskrisen og kun i mindre omfang af den globale krise – samt det faktum, at de to banker præsterer særdeles tilfredsstillende resultater – er det forventningerne fra medlemmerne, at forhandlingerne udmøntes i et tilfredsstillende resultat, så reallønnen som minimum kan fastholdes./ Niels Anton Nielsen

KORT NYT dANMARK Medarbejdere er glade for opkøb Basisbanks navn har flere gange i det seneste års tid optrådt på de lister over kriseramte pengeinstitutter, som dagspressen har publiceret. Men med nyheden tirsdag 17. januar om, at Bokredit A/S køber den internetbaserede bank og skyder aktiver og passiver ind svarende til en kapitaludvidelse på 70 millioner kroner, styrkes Basisbank så væsentligt, at snakken om solvensproblemer og krise med stor sandsynlighed vil forstumme.

Medarbejderne i Basisbank modtog da også nyheden med glæde, fortæller tillidsmand Lise Hannibal. ”Bokredits opkøb skaber ro på arbejdspladsen, og det er vi glade for. Når man ser og hører om andre pengeinstitutter, der bliver lagt ind under Finansiel Stabilitet, kan det ikke undgås, at man ind i mellem frygter, at ens egen arbejdsplads kan risikere det samme. Men nu ser vi lyst på fremtiden, også fordi vi har fået en klar udmelding fra ledelsen om, at man ikke forventer afskedigelser”, siger Lise Hannibal.

Den nye Basisbank vil have mere end 30.000 private bank- og finansieringskunder og cirka 50 medarbejdere. Omkring 20 medarbejdere kommer fra Bokredit, og det kan godt give Lise Hannibal personligt mere at lave som tillidsmand. ”Hidtil har Bokredit ikke været medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, men det bliver de nu.

Forhåbentlig vil det få alle medarbejderne derfra til at melde sig ind i Finansforbundet. Jeg vil i hvert fald opfordre dem til det”, siger hun med et smil./ Carsten Jørgensen

12 / kreds øst / marts 2012

GENERALFORSAMLING Kreds Øst holder ordinær generalforsamling fredag den 20. april kl. 17.30 i Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S.

Fra klokken 16.30 vil der blive serveret en lettere buffet.

Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed, og alle medlemmer er velkomne.

Delegerede og stemmeret Det er kun delegerede, som har stemmeret.

Den faglige repræsentant er ansvarlig for valg og tilmelding af delegerede og suppleanter i egen virksomhed. Er du ledig og ønsker at blive delegeret, afholder vi valg kl.

17.00 blandt alle fremmødte ledige.

Dagsordenen ifølge Kreds Øst´s vedtægter 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år 5. Indkomne forslag: a. Fra bestyrelsen b. Fra medlemmerne 6. Valg af: a. Formand (i lige år) b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år c. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år d. 2 interne revisorer for 1 år e. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. Eventuelt

Senest to uger før generalforsamlingen kan du se følgende på vores hjemmeside: • Endelig dagsorden • Indkomne forslag • det reviderede regnskab • kandidater til valgene.

Efter generalforsamlingen byder vi på middag. Underholdning efter middagen bliver en cocktail bestående af en times live musik af henholdsvis Lis Sørensen og Peter AG. Vi forventer at slutte aftenen senest kl. 24.00.

Hvis du ikke er delegeret, tilmelder du dig på via vores hjemmeside www.kredsoest.dk eller til Linda Kabels lka@ finansforbundet.dk. Sidste frist for tilmelding er den 18. marts 2012. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Linda Kabels tlf. 3266 1381 eller Jette Petersen tlf. 3266 1434.

Med venlige hilsner Kredsbestyrelsen

Kandidater til valg og andre forslag Hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal du indsende det til Kreds Øst senest fredag den 23. marts 2012. Modtager vi dit forslag senere end denne dato, kan det ikke behandles på generalforsamlingen.

Peter A. G. Nielsen og Lis Sørensen optræder efter generalforsamlingen og efter middagen.

Beretning - Formandsskabet Foto: Frank A. Olsen

Finansforbundets formand Kent Petersen var med i Folketinget for at tale om politisk påvirkning. Her ses han sammen med kredsformand Laila Busted og næstformand Kirsten L. Madsen.

Større gennemslagskraft Øvelsen for os har været at samle kræfterne og øge synligheden af vores arbejde for på den måde at få større opmærksomhed om, hvad vi laver og forhåbentligt også større gennemslagskraft Det, vi valgte at samle os om i 2011, var ”Den politiske tillidsmand”, der blev den ”røde tråd” for kredsens arbejde. Det blev en tur gennem hele det politiske system, lige fra hverdagen i virksomheden, over den nationale politik til internationale organer med særligt fokus på EU. Det blev lidt af en dannelsesrejse for os og for de mange tillidsmænd, der valgte at følge os. Blandt andet var omkring 100 tillidsmænd med i Bruxelles, hvor vi fik et interessant indblik i, hvordan man kan øve indflydelse også på europæisk plan.

Selvom det kan virke tungt og uoverskueligt, kan det lade sig gøre at påvirke, og det bliver mere og mere vigtigt at gøre det.

Med det fokus, der er på den finansielle sektor, er det vigtigt, at medarbejderinteresser også bliver inddraget.

Desværre har vi også i det forgangne år måttet bruge mange ressourcer på krisen. Kreds Øst er nok den kreds, der er hårdest ramt af fyringer og virksomhedslukninger. Krisen har ramt helt ind i bestyrelsen, idet vi har nogle bestyrelsesmedlemmer fra kriseramte og lukkede banker, hvis fremtid fortsat er uafklaret.

Og krisen ser ikke ud til at være slut, så vi må desværre forvente, at vi også i det kommende år må bruge ressourcer på det

14 / kreds øst / marts 2012

sværeste, man som tillidsvalgt kommer ud for: virksomhedslukninger og massefyringer.

Men vi må ikke glemme at have det sjovt sammen. Derfor fortsatte vi vores tradition med banko, som i 2011 slog alle rekorder med ca. 410 deltagere alene i København. Heldigvis også mange unge og andre, som ikke udgør det traditionelle ”banko-segment”.

Det blev en god aften, hvor man kunne hygge sig med kolleger og netværke i lidt bredere cirkler. Noget nogle faktisk har fået glæde af i jobmæssig sammenhæng.

Vi har også helt konkret arbejdet med synlighed ved blandt andet at være den første kreds på Facebook, og vi bestræber os på at komme ud på virksomhederne – blandt andet holder vi hvert andet kredsbestyrelsesmøde ude på en virksomhed, og endelig var vi i 2011 på besøg i Nuuk, hvor vi mødte både tillidsmænd og medlemmer på hjemmebane. I 2013 håber vi på tilsvarende at møde tillidsmænd og medlemmer på Færøerne.

Vi snakker om kompetence i mange sammenhænge. I 2011 var vi i formandskabet selv på en politisk lederuddannelse sammen med de øvrige formandskaber i kredsene, og dette faldt godt i tråd med det arbejde, vi allerede er i gang med.

Beretning - Sektorvilkår og regulering Foto: Frank A. Olsen

Tillidsmænd til temadag om den politiske tillidsmand på Christiansborg.

Foto: Frank A. Olsen

I krisens tegn Finanskrisen og den globale krise fylder meget i ansvarsområdet Sektorvilkår og regulering Som efterhånden nævnt et par gange, har Kreds Øst i det seneste år haft fokus på den politiske tillidsmand, vores ”røde tråd”. For at give Kreds Øst’s tillidsvalgte en øjenåbner blev der lavet en tretrinsraket: 1. Temadag om den politiske tillidsmand 2. Tillidsmandsdag på Christiansborg 3. Tillidsmandsseminar i Bruxelles Tilbagemeldingerne fra tillidsmændene har været positive, og flere har givet udtryk for, at vores ”røde tråd” har været en stor hjælp til forståelse af, hvordan EU-regulering har betydning for tillidsmanden i Korsør, Torshavn eller i Nuuk.

Sektorvilkår og reguleringer er et politisk ansvarsområde i Finansforbundet og fra Kreds Øst har Kenneth Samuelsen og Niels Anton Nielsen deltaget i kredsteamet.

En af de positive ting, der er kommet ud af den politiske påvirkning både nationalt og internationalt, er indførslen af en whistleblower-ordning i forbindelse med revision af MiFID-direktivet, der handler om finansielle instrumenter og markeder.

Direktivet indeholder bl.a. en formulering om, at landene skal

indføre procedurer, der sikrer, at finansansatte anonymt kan indberette lovbrud i deres virksomheder til myndighederne. Det er meget positivt og var ikke kommet i stand uden lobbyarbejde på dansk og europæisk plan.

Kredsteamet har det seneste år, udover regulering, arbejdet med sektorens image, sektorens udvikling og konsolidering og senest med sektorens fremtid i et scenarie 2020.

Ellers har finanskrisen og den globale krise fyldt rigtig meget i arbejdet i kredsteamet, og næsten hver gang vi mødtes, havde endnu et dansk pengeinstitut smidt håndklædet i ringen, så det har været et hårdt år – også for SVOR.

kreds øst / marts 2012 / 15

Foto: Frank A. Olsen

Beretning - Arbejdsliv Grænseløst arbejde – fri af tid og rum – så hvorfor ikke arbejde i det fri, som næstformand Kirsten L. Madsen?

Foto: Frank A. Olsen

Pas på medarbejderne Det grænseløse arbejde og stress er i fokus i ansvarsområdet Arbejdsliv Stress og trivsel er yderpolerne i det moderne arbejdsliv, og for ansvarsområdet Arbejdsliv har det været de helt centrale temaer i det forgangne år. Vi har set på, hvad der giver medarbejderne stress, og hvilke betingelser der er for, at de trives? Samtidig har det været vigtigt for os at koble det på en undersøgelse af, hvordan arbejdsgiverne håndterer virksomhedernes sociale kapital, medarbejderne. De omsiggribende massefyringer er bestemt ikke en god måde at gøre det på, snarere er der tale om, at arbejdsgiverne nedbryder produktionsapparatet.

Der er andre måder, også i en krisetid. For eksempel har ATP forbilledlig vist, hvordan det kan gøres bedre, ved blandt andet at bruge trivselsmålingerne aktivt. I sidste ende viser det sig ofte, at omsorg for medarbejderne viser sig positivt på bundlinjen.

En anden stor udfordring er det grænseløse arbejde. Det grænseløse arbejde giver muligheder, både for medarbejdere og arbejdsgivere. Men nogle grænser skal der være, måske blot nogle andre end de vante. En betingelse for, at nye muligheder kan blive et vilkår, der giver mere medindflydelse, større ansvar for den enkelte og bedre balance mellem familie og arbejde, er, at der bliver sat grænser, som den enkelte selv har afgørende indflydelse

16 / kreds øst / marts 2012

på. Uden pauser og arbejdsfri perioder til afkobling, leg og sociale aktiviteter brænder vi ud. Arbejdslivet skal ikke have lov til at kolonisere hele vores liv.

Da de tekniske muligheder hele tiden flytter grænserne for, hvad der kan lade sig gøre, er grænseløsheden også noget, vi vil fokusere på i 2012. Faktisk har vi valgt at gøre det til temaet for 2012 med medlemsmøder, temamøder for tillidsmænd og som et jævnligt tilbagevendende punkt på bestyrelsens dagsorden.

Beretning - Kompetence Foto: Frank A. Olsen

Kate Makienok, Kreds Østs ansvarlige for kompetenceudvikling, læser på lektien.

Foto: Frank A. Olsen

Gør dig uundværlig Kompetenceudvikling og kvalitet i jobbet er fremtidens konkurrenceparametre Uddannelse, uddannelse, uddannelse har vi ofte prædiket. Det handler om at gøre sig uundværlig på arbejdsmarkedet, så man kan bruges på trods af organisationsændringer, strukturtilpasninger og konsolidering - i sektoren eller uden for. Ikke mindst finanskrisen har gjort det fantastisk vigtigt.

Vi har holdt temadag for tillidsmændene med emnet personlig gennemslagskraft, vi har sendt en pjece ud til alle tillidsmænd om kompetenceudvikling: ”Hvor sikker er du på dine kompetencer”, og også Kreds Øst’s bestyrelse har selv været på uddannelse. Kravet gælder hele vejen rundt.

Kompetenceudvikling og kvalitet i jobbet er fremtidens konkurrenceparametre.

I Kreds Øst vil vi blive ved med at skærpe alles opmærksomhed på, hvor vigtigt det i vores sektor er at holde sig i gang og at udvikle sig. Pjecen, vi har sendt ud, er målrettet medlemmerne.

Den skal gøre dig opmærksom på dine rettigheder og muligheder, så du som medarbejder kan sætte vægt bag dine ønsker og behov, når du med din chef taler om planer for din fremtid i jobbet.

Du har nemlig ret til at få afklaret dine kompetencer og aftalt en uddannelsesplan, så du sammen med din virksomhed tilrettelæg-

ger en udvikling, hvor der fortsat er brug for dig og dine kompetencer.

Og du ikke skal være bange for at bede om at komme på kursus, selvom du i din hverdag har travlt og føler dig presset. På langt sigt gavner du ingen ved at lade være, og det er aftalt i vores overenskomst, som din arbejdsgiver selv har været med til at godkende, at der er penge til det.

Hvis ikke du allerede har set pjecen ”Hvor sikker er du på dine kompetencer”, kan du finde den på Kredsoest.dk i nederste højre hjørne.

Et andet centralt tema har været at få gjort realkompetencerne synlige.

Det er vigtigt at få noteret sine realkompetencer, det vil sige hvad man for eksempel har lært via sidemandsoplæring, men ikke har eksamensbeviser på.

En realkompetencebeskrivelse kan oprettes via Realkompetenceforening.dk .

Du skal altid være velkommen til at kontakte Kreds Øst, Kate Makienok, eller en anden i kredsbestyrelsen, hvis du mangler hjælp.

kreds øst / marts 2012 / 17

Beretning - Medlem og forbund Foto: Kirsten L. Madsen

Tillidsmænd fra Færøerne og Grønland, som deltog i kredsens studietur til Bruxelles.

Vi skal appellere til de bedste Talentudvikling for tillidsmænd og bestyrelsesmedlemmer har været på dagsordenen i ansvarsområdet Medlem og forbund Kredsens ”røde tråd” i 2011, den politiske tillidsmand, har naturligvis også involveret de bestyrelsesmedlemmer, der har siddet i ansvarsområdet MOF. Også herfra må vi sige, at det har været et rigtig godt forløb, som vi med stolthed kan konstatere har inspireret andre kredse. Vi vil ubeskedent fremhæve, at vi med den røde tråd har været trendsættere.

Et andet vigtigt tema, der på sigt kan få stor betydning for Finansforbundet, har været drøftelsen af talentudvikling for tillidsmænd og bestyrelsesmedlemmer.

Der stilles større og større krav til tillidsmændene, og det er vigtigt, at de er rigtigt gode. For Finansforbundet vil det være værdifuldt at kunne spotte talenterne for på den måde at sikre fødekæden op gennem det faglige system, præcis lige som de gør det i virksomhederne. Og her er en af hurdlerne. Faktisk er vi ofte i konkurrence med virksomhederne, der forsøger at kapre vores veluddannede tillidsmænd til lederposter.

En stærk fagforening har brug for, at en karrierevej i fagligt regi er lige så attraktiv som karrieremulighederne i virksomhederne.

Det skal vi drøfte videre og udfolde mere i løbet af den kommende periode.

Karrierevej eller ej, så skal den enkelte tillidsmand efterhånden honorere mange krav. Hun skal kunne klare et stort pres. Han skal

18 / kreds øst / marts 2012

kunne indgå lokale aftaler. Og Finansforbundet ønsker politisk tænkende tillidsmænd, der med udgangspunkt i medlemmernes behov kan tænke dem ind i politiske handlingsplaner, så medlemmerne kan se gode og stærke resultater af medlemskabet.

Desuden har vi konstant fokus på hvervning, og den første hverve-handlingsplan er allerede ved at blive revideret med udgangspunkt i de erfaringer, kredsene indtil videre har gjort sig.

Uden massiv repræsentation i virksomhederne bliver Finansforbundet svækket som forhandler.

Det er også én af grundene til, at vi i Kreds Øst nu har oprettet tre grupper i bestyrelsen, som hver især har ansvar for kontakt til et antal virksomheder, en kontakt, der skal synliggøre kredsen og sikre, at de fagligt valgte i virksomhederne tager hverveopgaven alvorligt.

I den forbindelse er vi da stolte af, at der er et medlem fra Kreds Øst, der er blandt vinderne af konkurrencen om en tur til New York i marts. En konkurrence der netop gik ud på at hverve nye medlemmer. Men vi må også indrømme, at der i vores omkring 140 virksomheder fortsat er alt for mange, der endnu ikke er medlemmer af Finansforbundet. Så den positive vinkel må være, at potentialet fortsat er stort.

Beretning - virksomhedsKontakt Foto: Frank A. Olsen

Susan Brogaard og John Skafte tager systematisk kontakt til virksomhederne i kredsen.

Kontakt til virksomhederne Kredsbestyrelsen har oprustet kontakten til virksomhederne – blandt andet med henblik på hvervning af nye medlemmer Som omtalt i forrige nummer af kredsbladet har to medlemmer af bestyrelsen i nu et par måneder systematisk taget kontakt til kredsens virksomheder. Konkret er formålet at øge organisationsprocenten i kredsens 140 virksomheder. Specielt er akademikerne i kikkerten ud fra en vurdering af, at der vil komme flere og flere af dem i sektoren.

Mange af disse akademikere føler sig mere knyttet til mere ”standsmæssige” fagforeninger, men det skal ikke sløre det faktum, at det er Finansforbundet, der har forhandlingsretten i den finansielle sektor, og at den forhandlingsposition bliver svækket, hvis store grupper unddrager sig medlemskabet.

Derfor kontakten fra kredsen til virksomhedernes faglige repræsentanter for at tale om og give ideer til, hvordan man bedst tager fat på hvervningen af denne – og andre – grupper.

Det har vist sig at være en rigtig stor opgave. Det er ikke samtaler, man klarer på en studs, og det er samtaler, der skal følges op på, både én og flere gange. Det er kommet lidt bag på de to telefonerende bestyrelsesmedlemmer, hvor mange dages arbejde, der faktisk lå i opgaven.

Det gør ikke opgaven mindre, at Kreds Øst er en meget sammensat kreds med rigtig mange forskellige typer virksomheder,

der også har en større personaleudskiftning end gennemsnittet for sektoren.

Udfordringerne til trods har resultatet af deres arbejde båret frugt, selvom der fortsat er et stykke vej til, at kredsen har opfyldt det centralt fastsatte mål for nye medlemmer.

Fremover skal kontakten til virksomhederne vedligeholdes af tre nedsatte grupper blandt Kreds Øst’s bestyrelsesmedlemmer.

kreds øst / marts 2012 / 19

Beretning - Beskæftigelse og velfærd Foto: Frank A. Olsen

Flere medlemmer end nogensinde har set Finansforbundets bygning på Applebys Plads, men det skyldes desværre, at de har haft brug for hjælp i forbindelse med fyringer.

Vi viste vejen Kreds Øst har sat ligestillingen på dagsordenen i Finansforbundet, og det har nu resulteret i, at der er vedtaget en ligestillings- og mangfoldighedsstrategi, som vi er stolte af. Nu har vi nogle retningslinjer for, hvordan vi vil adressere de spørgsmål i hverdagen Noget af det centrale vil fortsat være ligeløn og flere kvinder i ledelserne. Og langsomt, langsomt ser vi små grønne spirer.

Kvinderne dukker hist og her op på ledelses- og bestyrelsesniveau.

Men vi er kede af, at der fortsat ikke er ligeløn i sektoren.

Faktisk ser det ud som om, at de kvinder, der har mandlige chefer og mange mandlige kolleger, har bedst chancer for at få samme løn som kollegerne af hankøn. Generelt er der fortsat lønforskelle på omkring 6 procent, som ikke kan forklares med rationelle argumenter som forskelle i job, anciennitet, uddannelse m.v.

I årets løb har vi også set på betingelser og udviklingstendenser i det moderne arbejdsliv. Outsourcing, offshoring og insourcing i form af løst tilknyttede konsulenter. Men faktisk har det vist sig, at medlemmerne i Kreds Øst ikke i bekymrende omfang er ramt af de modernistiske tendenser. Offshoring bliver kun brugt af de helt store pengeinstitutter. Til gengæld har vi jo i så mange år i kredsen oplevet outsourcing af IT-opgaver til datacentrene, at det ikke længere er noget nyt for os. Det er blevet en del af hverdagen, som vi har vænnet os til og lært at leve med.

Noget, vi til gengæld ikke har lært at leve med, er de mange afskedigelser. Hver gang der sker en masseafskedigelse, er kred-

20 / kreds øst / marts 2012

sen involveret, og vi er en del af Finansforbundets beredskabsplan.

Lige nu evaluerer vi, om beredskabet for fyrede kan blive endnu bedre.

Under alle omstændigheder vurderer vi, at det er en meget stor fordel for afskedigede medlemmer, at der nu er ved at være kutyme for outplacement-ordninger, der hjælper de afskedigede på vej. I den forbindelse er det også godt, at Finansforbundet har formuleret retningslinjer for god outplacement og har indgået et samarbejde med Mercuri Urval om forløb med kvalitet. En ordning, vi meget vil opfordre til at benytte, hvis det skulle komme dertil i jeres virksomhed.

Beretning – IT-klubben Foto: Frank A. Olsen

IT-klubben har blandt andet arbejdet for mere brug af videomøder.

Arbejde på tværs af grænser Globalisering, outsourcing og offshoring er de store temaer i IT-klubben Kreds Øst er den kreds med flest IT-medlemmer, og det er derfor naturligt, at kredsen lægger et stort arbejde i Finansforbundets centrale IT-klub. Kreds Øst stiller her med to bestyrelsesmedlemmer og en formand for IT-klubben.

Og det betaler sig at lægge arbejdet her. Her bliver der udvekslet erfaringer på tværs af virksomhederne, og det er et vigtigt forum til at finde ud af, hvad der bredt rører sig på IT-fronten.

Globalisering, outsourcing og offshoring er de store temaer.

Blandt andet er der iværksat en analyse og kortlægning af den globale arbejdsdeling i den finansielle sektor, herunder outsourcing- og offshoring-tendenser i den danske del af sektoren. Analysen er foretaget af Oxford Research. IT-klubben arbejder også internationalt og har deltaget i møder i UNI ICTS. Her blev der blandt andet udvekslet erfaringer om, hvordan man bedst hverver IT-medarbejdere, som jo i organisationssammenhænge er en lidt udfordrende gruppe.

Et internationalt samarbejde var der også tale om, da Finansforbundet og en række andre fagforeninger i juni 2011 underskrev et charter – ”Global Union Alliance at IBM”, der skal arbejde for arbejdstagerrettigheder på tværs af grænser i IBM. Den verdensomspændende virksomhed opererer som få andre virksomheder på tværs af grænser. På den måde har den været

med til at sætte nye standarder, nye praksisser og ikke mindst nye faglige udfordringer. Hvordan sikrer man rimelige arbejdsvilkår for alle medarbejdere i en sådan organisation? Og hvordan sikrer man, at virksomheden ikke udnytter, at faglige organisationer fortsat primært er struktureret efter landegrænser og kun så småt er ved at blive gearet til at håndtere globaliseringens udfordringer?

Charteret skal som det første skridt tage globaliseringens udfordringer op i IBM. Også for IT-klubben har det været centralt at arbejde for større synlighed. Det er en af grundene til, at mange gå-hjem-møder bliver lagt ude på virksomhederne. Samtidig arbejdes der fortsat på at udvide tilbuddene til Finansforbundets IT-medlemmer.

Finansforbundet er partner i CFIR-projektet, som har fokus på at udvikle vækst og innovation i krydsfeltet mellem finanssektoren og IT-sektoren. Der gennemføres fyraftensmøder og temamøder mindst en gang om måneden.

Det undersøges fortsat, om Finansforbundet kan give sine IT-medlemmer merværdi ved at udvide samarbejdet med Dansk IT og PROSA. Desværre er heller ikke IT-medarbejdere gået fri af krisen, selvom de sammenlignet med deres kolleger i mere traditionelle pengeinstitut-job fortsat ligger forholdsvis lunt.

kreds øst / marts 2012 / 21

Indbydelse til medlemsmøde

fasthold din energi !

Kom til medlemsmøde og bliv udfordret, inspireret og bliv bedre rustet til de krav, du bliver stillet over for i dit arbejde, og dets indflydelse på dit privatliv.

Mød erhvervsmand, iværksætter og forfatter Lars Kolind og ekspert i sund livsstil Chris MacDonald og hør deres bud på udfordringer, og hvordan du fastholder energien!

Lars Kolind vil tegne et billede af fremtidens finansielle virksomhed; hvem der kommer til at lede den og hvordan lederen vil arbejde. Kolind vil også give sit bud, på hvad fremtidens medarbejder skal lægge vægt på, og hvordan man håndterer et større pres for at skabe værdi.

Chris MacDonald vil i sit oplæg fokusere på velvære og performance. Hvordan bliver vi bedre til at håndtere udfordringer i en tid med stor arbejdsbyrde, hvor grænsen mellem arbejde og privatliv ofte flyder sammen?

Hvordan fastholder vi den gode energi?

Medlemsmøderne begynder med buffet fra kl. 17.30 –

Tid og sted: 26. marts: 8. maj: 9. maj: 14. maj:

18.00. Selve mødet starter klokken 18.00, hvor du bliver budt velkommen af en af finanskredsenes formænd.

Mødet forventes at slutte klokken 21.30.

Møderne henvender sig til finanskredsenes medlemmer. Du tilmelder dig det møde, som geografisk passer dig bedst, online via din kreds’ hjemmeside. Har du ikke adgang til online-tilmelding, tilmelder du dig ved at kontakte dit kredskontor.

Tilmeldingsfristen er 14 dage før hvert møde. Der er et begrænset antal pladser til hvert møde, så hurtig tilmelding tilrådes!

Såfremt der er for få tilmeldinger til mødet, forbeholder vi os ret til at aflyse det.

Med venlig hilsen Kreds Øst, Kreds Syd og Kreds Nord

Menstrup Kro, Menstrup Bygade 29, 4700 Næstved Østergaards Hotel, Silkeborgvej 94, 7400 Herning Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

sudoku Svær Sudoku

Let Sudoku

6

7 6 1 2 3 1 6 9

1

7

9

6 7 5

3

2 1 2 7

8 3 9

9 8

4 4 2 5 1

5 6

9 1 4 8

5 4 6

5

3

7 8 3

3 7 9 4

4 7 Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9.

Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

8

3

Vindere af konkurrencen i decembernummeret er: Susanne Dithmar, BEC Anni Backhausen, Pensionist

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 11. april 2012 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.)

Frank Olsen Ulf Dahlin Ann Baldus-Kunze Kommunikation, Finansforbundet

Hjertelig tillykke til vinderne.

Præmierne er fremsendt.

Tryk: Buwi Grafisk ApS Forsidefoto: Stig Stasig Oplag: 8.000

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans­ forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Design: Rikke Skovgaard, Finansforbundet

23 / kreds øst / marts 2012

leder

Et travlt år på alle måder Kære medlem Så gik der endnu et år. Og sikke et år. Mon den krise snart er slut?

Det håber vi alle på.

Kredsformand Laila Busted

Du sidder nu med kredsens beretning for 2011 i hånden.

Her har vi fra kredsbestyrelsen forsøgt at fortælle lidt om, hvad vi har brugt vores tid og kræfter på i 2011.

Det har været et vanvittig travlt år på alle måder.

Både for kredsen i det centrale arbejde, kredsens lokale arbejde, men også for kredsbestyrelsesmedlemmernes arbejdspladser har der været pres på for at få kredsbestyrelsesmedlemmerne til at arbejde effektivt. Alle hiver i os.

”

Vi har forhandlet med ledelser om afskedigelser, afbødeforanstaltninger, holdt beredskabsmøder, holdt medlemsmøder og haft 100 tillidsmænd gennem en politisk uddannelse.

Og så har vi forhandlet en central Vi har forhandlet med ledelser overenskomst på plads. Tjah, når jeg om afskedigelser, afbødeforan- kigger tilbage, kan jeg godt blive helt forpustet.

staltninger, holdt beredskabsmøder, holdt medlemsmøder og haft 100 tillidsmænd gennem en politisk uddannelse”

Så der har været nok af ting at se til for kredsbestyrelsen, nogle af tingene kan du læse lidt mere om inde i bladet, og/eller du kan komme til kredsens generalforsamling den 20. april 2012 og høre meget mere om vores arbejde.

For eksempel om vores røde tråd eller tema for 2012, som er ”Det grænseløse arbejde - lær at leve med det”.

Vi håber på at se dig til vores arrangementer i 2012.