Medlemsblad for Kreds Øst nr. 1/2014 by Finansforbundet

m e d l e m s b l a d f o r k r e d s Ø s t / E n f i n a n s k r e d s i F i n a n s f o r b u n d e t / M a rts

2 014

En ny istid ”Krisen satte et stort fedt punktum for omsorgen for medarbejderne. De har bare ikke opdaget det endnu. Medarbejderne er stadig loyale, selvom de bliver losset ud”, siger kredsformand Laila Busted Læs beretning side 6-11

Turbulens i betalingsstrømmene /2

Jyske Bank og BRF går sammen /5

Den røde tråd i 2014 /12

Af journalist Elisabeth Teisen

Turbulens i betalingsstrømmene Salget af Nets vækker bekymring blandt mange, og vi kan forvente et drama i Dong-format. Men der er også stemmer, der maner til besindighed

Står vi over for en ny Dong-sag med det forestående salg af Nets? Det er i hvert fald tydeligt, at antallet af artikler og debatindlæg, der fokuserer på nye problemstillinger ved salget af det firma, der om noget har været med til at etablere en enestående infrastruktur på betalinger, accelererer op til salget. Spørgsmålene er mange, og perspektiverne ved ”worst case” scenarierne er skræmmende. Hvad sker der med håndteringen af de sensitive persondata i Nets, hvis køberen er en udenlandsk kapitalfond? Hvad sker der med den nationale infrastruktur? Hvad sker med Dankortet? Hvordan kommer det til at ramme forbrugerne? Hvad sker der med magtbalancen mellem de store og de mindre banker? Problemet er, at ingen kan komme uden om at bruge Nets, hvad enten det drejer sig om betalinger eller kontakten mellem borgerne og myndighederne med NemID og e-boks. Derfor har alle en berettiget interesse i, hvad der kommer til at ske. Samtidig er sagen kompleks og svær at overskue. Den danske betalingsinfrastruktur har været fantastisk og enestående. Lige meget hvilken bank, du var kunde i, kunne du bruge dit Dankort, det nationale danske betalingskort indført i 1983 af den virksomhed, der på det tidspunkt hed PBS. Siden kom der andre gode, generelle løsninger til som Betalingsservice e-boks og NemID.

I 2010 blev PBS til Nets, da den fusionerede med norske Nordito AS, moderselskab for BBS og Teller. Nets ejes nu af flere hundrede danske og norske pengeinstitutter. De fire største aktionærer er Danske Bank, Nordea, Nationalbanken og norske DNB.

Ikke bankernes kompetence Der er gode forklaringer på, at bankerne vil af med Nets. ”Bankerne vil blandt andet sælge Nets, fordi det er en meget stor og kompleks IT-virksomhed, som ikke er bankernes egentlige kompetence. Desuden kan et salg af Nets frigøre en stor kapital. I medierne er der nævnt beløb op til 12-15 milliarder kroner. De store banker er på plads med kapitalen i forhold til kapitalkravene, så ny regulering mener jeg ikke er et afgørende argument”, svarer Bjørn Ernst Johannes Schwarz, aktieanalysechef i Sydbank på spørgsmålet om, hvorvidt de øgede kapitalkrav, affødt af finanskrisen, spiller en rolle. ”Efter krisen er det jo nærmest blevet mainstream, at de store banker har ændret strategien til i højere grad at satse på kerneområder. De satser benhårdt på bankdelen og på, at den skal skabe afkast til ejerne. I det perspektiv har Nets jo ligget lidt ude i periferien og har hverken fået tilført kapital eller kompetencer”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. Der er mange købere til Nets,

da virksomheden er attraktiv, fordi markedet for disse ydelser vokser voldsomt. Nu står fem konsortier i kø for at købe Nets for et stort milliardbeløb på trods af store udfordringer for blandt andet NemID, der har været langt dyrere at udvikle end forventet. 2013-regnskabet er endnu ikke offentliggjort, men i perioden fra starten i 2010 til 2012 har der været et underskud på 355 mio. kr. på forretningen med danskernes fælles log-in, NemID er dog en ydelse, der kun ligger hos Nets indtil 2015, hvor opgaven ifølge Digitaliseringsstyrelsen skal i EU-udbud. De interesserede konsortier forventes at komme med deres endelige tilbud i begyndelsen af marts. Salget forventes på plads i løbet af foråret.

Muligt at stille betingelser for salg Der er mange, der liner op til en gentagelse af Dong-dramaet, men der er også stemmer, der maner til besindighed. ”Jeg tror ikke, vi sælger hele den danske sjæl med ved salget af Nets. Der er mange perspektiver, der er svære at gennemskue. Ja, det kan godt være, at det bliver sværere at være et mindre pengein-

Fakta om Nets •

• • • • • •

(2012-tal)

ets er en af Nordeuropas største N virksomheder inden for betalinger og betalingssystemer. Virksomheden blev dannet i 2010 ved fusionen af danske PBS Holding A/S og norske Nordito A/S, der er moderselskab for BBS og Teller. 2861 ansatte Nets servicerer 33 mio. kort, 195 mio. betalingsservicetransaktioner 3,8 e-boks brugere 7,8 mio. digitale identiteter Nets ejes i dag af flere hundrede danske og norske pengeinstitutter, ligesom statens oprydningsselskab har en ejerandel. De fire største aktionærer er Danske Bank, Nordea, Nationalbanken og norske DNB.

”Man kan også se det som en mulighed og en chance, hvis Nets får en ejer, der vil udvikle, som kommer med kapital, og som vil løfte kompetencerne”, siger Michael Budolfsen.

stitut, hvis man skal lave egne kort og betalingsløsninger. Og det kan på samme måde blive dyrere og mere besværligt at være forbruger. De mindre og mellemstore pengeinstitutter har da profiteret af den fælles løsning, og den kan selvfølgelig blive sat i spil. Men indtil videre ligger der jo en Dankort-aftale, der løber til 2020”, siger Robert Spliid, som ekstern lektor på CBS med speciale i kapitalfonde. Samtidig fremhæver han, at der jo stadig er muligheder for at regulere og stille betingelser enten via en aktionæroverenskomst (som den, der giver mindretalsaktionæren i Dong vetoret over for væsentlige strategiske beslutninger), hvis staten på den ene eller anden måde beholder en ejerandel, eller via lovgivning. ”Der er jo masser af private virksomheder, der er underlagt love og regler om forbrugerbeskyttelse. Politikerne giver jo ikke fuldstændig slip, fordi en virksomhed bliver solgt – heller ikke til udenlandske investorer”, siger Robert Spliid. Han påpeger også, at der ved et udbud af NemID kan stilles krav om, at det skal ligge på en server hosted i Danmark. ”Men selvfølgelig er der den problemstilling, at prisen falder for hver yderligere betingelse staten stiller. Og Nets er jo for langt størstepartens vedkommende bankernes ejendom”, siger Robert Spliid.

Muligheder fremfor risici Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, er mere til at se muligheder end risici. ”Selvfølgelig er der spørgsmål om datasikkerheden, som skal tages meget

alvorligt. Men man kan også se det som en mulighed og en chance, hvis Nets får en ejer, der vil udvikle, som kommer med kapital, og som vil løfte kompetencerne. For de nuværende ejere har i et godt stykke tid ikke villet noget særligt med Nets. Det kan blive en positiv historie med spændende perspektiver, også for medarbejderne, for jeg har da svært ved at forestille mig, at man lægger 13-15 mia. for en virksomhed for så at tage livet af den”. Alligevel kan Michael Budolfsen godt være lidt vemodig over, at den tid er forbi, hvor branchen lavede noget i

fællesskab, og at man som samlet sektor tog et samfundsansvar til gavn for forbrugere, borgere og virksomheder. ”Det havde en enorm samfundsmæssig værdi, men politikerne er jo selv med til at skærpe kravene til bankerne og deres indtjening. Der er simpelt hen ikke råd til at tænke på samfundsmæssigt ansvar og fælles løsninger. Enhver har fået nok i sig selv”, siger Michael Budolfsen, der også ser en udfordring i de slåskampe, der formodentligt skal tages om overenskomster, organisering og arbejdsforhold, hvis det bliver et stort amerikansk konsortium, der løber med Nets.

Fusion

Af journalist Elisabeth Teisen

Jyske Bank og BRF går sammen ”Fusionen vil give usikkerhed på kort sigt, men på langt sigt er den en gevinst for medarbejderne”, siger Laila Busted, formand for den faglige personaleforening i BRFkredit.

Mandag den 24. februar om aftenen kunne den finansielle sektor endnu engang overraske danskerne. Som et markant skridt i den løbende konsolidering, der foregår i sektoren, var det denne gang meddelelsen om, at Jyske Bank overtager BRFkredit, der overrumplede de fleste – inklusive medarbejderne i de to virksomheder. Jyske Bank bliver moderselskab i den fortsættende koncern, og BRFkredit bliver et datterselskab underlagt realkreditlovgivningen, skriver Jyske Bank og BRF i deres fælles fondsbørsmeddelelse. Koncernen får en samlet kundebase på knap 900.000 kunder, 149 afdelinger, cirka 4.600 medarbejdere og en balance på cirka 480 milliarder kroner, heraf udlån på cirka 335 milliarder kroner og en egenkapital på cirka 27,8 milliarder kroner. I fondsbørsmeddelelsen fremhæves det, at sammenlægningen er en offensiv sammenlægning af to stærke og velkonsoliderede finansielle koncerner, der strategisk og forretningsmæssigt supplerer hinanden godt og skaber en fuldt integreret bank- og realkreditkoncern i Danmark. Særligt fremhæves, at sammenlægningen af det, der nu er Danmarks tredjestørste bank og fjerdestørste realkreditinstitut, skaber en markant aktør i den danske finanssektor. At kombinationen af de to virksomheders forretningsmodeller skaber en total-

leverandør af finansielle produkter til alle kundegrupper, og at der er et stort vækstpotentiale ved krydssalg mellem bank- og realkreditkundebaserne. Endelig nævnes betydelige omkostningssynergier med lav integrationsrisiko fra optimering af it, forretningsprocesser, overlappende funktioner og kapital. Koncernens mål er en forrentning af egenkapitalen før skat på 10-15 procent om året. Når sammenlægningen er fuldt implementeret, forventes den at skabe mindst 600 millioner kroner i årlige synergier, fordelt med cirka 300 millioner på omkostninger og cirka 300 millioner på indtjening, hvor fordelingen mellem de to synergier kan afhænge af markedsforholdene.

Ros til fusionen ”Umiddelbart virker det som to virksomheder, der passer godt til hinanden, og som derfor også udgør et match, der kan give forretningsmæssig mening. Vi ser det som en grundlæggende fornuftig sammenlægning – og vi hæfter os også ved, at der ikke er meldt medarbejderreduktioner og besparelsesplaner ud i forbindelse med overtagelsen. Selvfølgelig vil man kigge efter synergieffekter, men fokus lader til at være på at udvikle forretningen, og det er positivt”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Også i Jyske Bank Kreds og den

faglige personaleforening i BRFkredit ser man frem mod samarbejdet: ”Sammenlægningen af de to virksomheder virker grundlæggende som et fornuftigt match, og vi ser frem til et godt samarbejde med BRF i fremtiden. Jyske Bank og BRF passer på mange områder godt til hinanden, og vi følger naturligvis den videre proces tæt”, siger Haggai Kunish, formand for Jyske Bank Kreds. ”Planerne lyder positive i vores ører, fordi det blandt andet giver os en distributionskanal, som BRF hidtil ikke har haft. Derfor tror vi også på et vækstscenarie for BRF som følge af sammenlægningen, og det vil selvfølgelig også være til gavn for medarbejderne. Det er en offensiv fusion. Den vil give usikkerhed på kort sigt, men på langt sigt er den en gevinst for medarbejderne”, siger Laila Busted, formand for den faglige personaleforening i BRFkredit. Både Jyske Bank og BRF holder generalforsamling den 19. marts, hvor fusionen skal godkendes.

Beretning

Af Journalist Elisabeth Teisen

I 2013 kunne Finansforbundet fejre sit 75-års jubilæum. Det gav anledning til at træde et skridt tilbage og reflektere over den kæmpe forandring, der er sket i sektoren. En forandring, der er accelereret i det seneste tiår. Fra at være en sektor, hvor ledelse og medarbejdere udgjorde en sammensvejset enhed med stor loyalitet begge veje til nu at være en mere kynisk sektor, hvor aktionærer, kunder og profitrate vejer tungere end medarbejderne. Fra en tid, hvor ledelsen passede på sine medarbejdere i et næsten faderligt forhold, og hvor man ikke blev fyret, med mindre man havde taget af kassen til, at forretningsområderne hele tiden bliver skåret til, organisationer ændret og fusioneret …..og medarbejderne… tja… De må tage, hvad der kommer, og fanden tager de sidste. ”Krisen satte et stort fedt punktum for omsorgen for medarbejderne. De har bare ikke opdaget det endnu. Medarbejderne er stadig loyale, selvom de bliver losset ud. Det er på tide, at også medarbejderne bliver mere egoistiske, og i højere grad opfatter sig selv som konsulenter med midlertidig ansættelse og stiller krav, så de er godt rustede til deres næste job, når nu ikke virksomhederne værdsætter erfaring, loyalitet og en særlig ånd”, siger Laila Busted, formand for Kreds Øst. Og hun påpeger risikoen ved at få virksomheder uden historie og uden hukommelse.

”Det er så kortsigtet blot at styre efter bundlinjen her og nu. Trivslen og arbejdsglæden ryger, og man opdyrker egoistiske medarbejdere med spidse albuer i alles kamp mod alle, der skaber et stresset og utrygt arbejdsmiljø. Den stille og rolige slider og den gode kollega har trange kår. Og hvad er det for mennesker, kunderne møder?” spørger Laila Busted, som mener, at det er urealistisk at kundemøderne skulle være præget af liv, sjæl og engagement, når medarbejderne er slidt ned.

Tag ordet Den ”røde tråd” i kredsens arrangementer har været selvledelse. For medlemmer har kredsen holdt arrangementer om selvledelse, hvor der blev leveret stof til eftertanke og gode råd om at lede sig selv intelligent ud fra en forståelse om, hvad virksomheden er for en størrelse. I år er den ”røde tråd” den danske model, herunder konkrete forhandlingskompetencer for tillidsmænd. 800 nye medlemmer Som det vil være mange bekendt, er hvervning et højprofileret indsatsområde i Finansforbundet, og Kreds Øst har deltaget aktivt i aktiviteterne. ”At få nye medlemmer er en livsnerve, specielt i en sektor der skrumper”, siger Kirsten Madsen, den ene af kredsens næstformænd. Og Kreds Øst nåede sit mål på 800 nye

medlemmer, selvom det var ambitiøst. ”Men der er stadig mange derude i Kreds Øst’s organisationsområde, som ikke kender Finansforbundet godt nok, så vi vil opfordre både tillidsmænd og medlemmer til at tage stafetten og tage fat i kolleger, der endnu ikke har meldt sig ind”, siger Kirsten Madsen. Og skulle der være nogle, der har mod på at stille op til kredsbestyrelsen, så er det en god idé at kontakte kredsen, for fusioner, opkøb og fyringer har også ramt bestyrelsen i Kreds Øst. ”Hvis kredsen skal fortsætte med at initiere så mange aktiviteter og bevare sin gennemslagskraft i Finansforbundet, skal vores bestyrelse styrkes. Så har du gå-på-mod og lyst til at påvirke, eller kender du én, der har, så er det nu”, siger Pia Beck Stæhr, der ligeledes er næstformand i kredsen.

Kredsformand Laila Busted og de to næstformænd Pia Anne Beck Stæhr og Kirsten Madsen efterlyser kandidater til kredsbestyrelsen.

Foto: Lisbeth Holten

Beretning

Medlemmer og forbund

Flere medlemmer og flere tillidsmænd ”Mange medlemmer og effektive tillidsmænd er fundamentet og forudsætningen for indflydelse”, siger Susan Broager

”Uden mange medlemmer er der ikke rigtig slagkraft i en fagforening. Skal man forhandle gode vilkår med arbejdsgiverne, skal der være vægt bag”, siger Susan Broager. Det er grunden til, at Kreds Øst’s bestyrelse løbende arbejder med hvervning. Kredsen kontakter virksomheder med mange uorganiserede medlemmer og taler hvervning med tillidsmændene på virksomheden. Kredsen har også sat et beløb af til hvervning, som kan søges ude på de enkelte virksomheder, hvis der er nogle, der har lyst til at sætte aktiviteter i gang. Der er selvfølgelig ikke kun penge, men også anden hjælp at hente i Kreds Øst, hvis man har lyst til at arrangere noget for kollegerne. ”Det er hårdt arbejde at ruske op. Mange tillidsmænd har travlt, og de forskellige virksomheder har vidt forskellige udfordringer. Men vi holder fokus og følger op”, siger Susan Broager. Én ting er medlemmer. Der skal også være nogle tillidsmænd til at forsvare deres interesser og kæmpe deres sag lokalt. Derfor var kredsen aktiv omkring tillidsmandsvalget i 2013 og valgte at bruge et helt nummer af kredsbladet på at inspirere til at få valgt tillidsmænd. Der er kommet en ny grunduddannelse, hvor ét element er, at nye tillidsmænd får en mentor i kredsen gennem et helt år. ”Det er forhåbentligt givende for de nyvalgte tillidsmænd, men det er i

hvert fald givende for os at møde de nye, som endnu ikke er påvirket af det politiske system, som kommer uden vaner og forudfattede meninger”, siger Ann Baldus-Kunze. Samtidig giver det kredsen et godt indblik i virksomheder, som bestyrelsen ellers ikke er kontakt med.

”Skal man forhandle gode vilkår med arbejdsgiverne skal der være vægt bag”, siger Susan Broager (th.), der sammen med Ann Baldus-Kunze arbejder med hvervning. Foto: Lisbeth Holten

Beskæftigelsespolitik og velfærd

Af journalist Elisabeth Teisen

I arbejde igen De, der mister deres arbejde, skal følges hele vejen tilbage til arbejdsmarkedet igen, lyder det fra kredsformand Laila Busted

En af de væsentlige opgaver for politikerne i BOV er at bane vejen tilbage til arbejdsmarkedet for de medlemmer, der er så uheldige at blive ramte af virksomhedernes nedskæringer. Derfor er kredsen sammen med sekretariatet i Finansforbundet engageret i de fyrede medarbejderes fortsatte tilknytning arbejdsmarkedet – lige fra de får beskeden om, at der ikke længere er job til dem, der hvor de var, til de er i beskæftigelse igen. Midlerne er alt fra beredskabsmøder, hvor de opsagte møder arbejdsmarkedskonsulenter, jurister, repræsentanter fra FTF-A og fra kredsen, til individuelle samtaler, hvis der er behov for det. ”Vi er blevet mere opmærksomme på, at vi skal følge op. Det er ikke nok at holde et informationstungt møde. Mange har behov for en målrettet indsats. Krisen har givet os erfaringer og professionaliseret indsatsen for de ledige. Det er selvfølgelig i høj grad i Finansforbundets sekretariat, ekspertisen er forankret, men alle er meget velkomne til også at bruge kredsen til at sparre med”, siger Laila Busted, formand for Kreds Øst og medlem af FTF-A’s bestyrelse. Laila Busted glæder sig over, at også a-kassen er blevet en meget mere aktiv medspiller – ikke bare for de ledige, men også for medlemmer i arbejde, der ønsker karrierevejledning. Ifølge Laila Busted er der en kedelig tendens til, at det er det grå guld, der bliver ofret i fyringsrunderne. ”Gør virksomhederne sig virkelig

klart, hvilke kompetencer, erfaringer og hukommelse, man hælder ud”? spørger Kreds Øst’s formand frustreret. ”Den generation fik at vide, at det var en livstidsstilling, de sagde ja til. Det er måske én af grundene til, at de ikke gjorde krav på den efteruddannelse, de er berettigede til, men lod stå til, hvis ikke arbejdsgiveren mente, der var behov. Den holdning dur slet ikke mere. Alle må indse, at de selv har ansvaret for arbejdsmarkedstilknytningen – og den bedste måde at forvalte det på er at holde sig à jour. Medarbejderne har bevaret deres loyalitet, men jeg synes, arbejdsgiverne har svigtet den”, siger Laila Busted Men nok så væsentligt som at hjælpe ramte medarbejdere, skal BOV bære erfaringerne videre til politikerne. Derfor er det også en vigtig opgave for dem at påvirke arbejdsmarkedslovgivningen.

Lønnen gaber stadig En mærkesag for medlemmerne af Kreds Øst’s bestyrelse, som de har også har båret ind i dette ansvarsområde, er ligestilling. ”Selvom mange ikke orker at høre mere om det, må vi konstatere, at der fortsat er et stort uforklarligt løngab og en mangel på kvinder i finanssektorens ledende lag. Derfor mener vi fortsat, det er et centralt fokusområde, og vi håber, at de faglige repræsentanter i virksomhederne vil udfordre ledelserne ”, siger Laila Busted, der dog også glæder sig over, at løngabet er reduceret en lille smule de seneste år.

”Og tag nu fat i de veluddannede kvinder i virksomhederne og giv deres karriere et skub. Ikke bare for kvindernes skyld, men også for virksomhedernes. Det kan give nye ideer lidt højere i hierarkiet, og det kan skabe innovation og vækst. Hvis ikke der er bevidst fokus på at gøre noget andet, end man plejer, sker der ingen ting,” siger Laila Busted.

Politisk arbejde i Finansforbundet Kreds Øst deltager som de øvrige kredse aktivt i Finansforbundets politiske arbejde, der er struktureret i fire ansvarsområder: Arbejdsliv og karriere (AOK) Beskæftigelsespolitik og velfærd (BOV) Medlem og forbund (MOF) Sektor, forbruger og regulering (SFR) De fire ansvarsområder arbejder med udgangspunkt i hver sin strategi, som vedtages af hovedbestyrelsen. Ansvarsområderne drøfter centrale fagpolitiske problemstillinger og er ansvarlige for, at disse drøftelser udmøntes i konkrete politiske anbefalinger og handlinger. I BOV er Kreds Øst repræsenteret af Oluf Nielsen og Laila Busted. Kenneth Samuelsen og Niels Nielsen sidder i kredsteamet for SFR, i AOK er det Susan Broager og Pia Beck Stæhr, mens Ann Baldus-Kunze og Susan Broager repræsenterer kredsen i MOF. Desuden er Kreds Øst repræsenteret i IT-klubben af Kim Frederiksen og Pia Beck Stæhr, og Ann Baldus-Kunze. Læs mere om de politiske ansvarsområder på Finansforbundet.dk/om forbundet/politikker og strategier.

Arbejdsliv og Karriere

Af journalist Elisabeth Teisent

Hvorfor er det så svært at forstå? Uden opdaterede kompetencer risikerer du at miste fodfæstet. ”Det er vigtigt at sikre, at vi forbliver interessante for arbejdsgiverne hele livet”, siger Pia Beck Stæhr

Alle vil sådan set det rigtige og ved godt, hvad der skal til. Alligevel er det svært at få kompetenceudviklingen på skinner. Arbejdspres, omkostninger, hensyn til kollegerne… videreuddannelsen må alt for ofte vige til fordel for bunken på skrivebordet. En af de væsentligste opgaver for politikerne i Arbejdsliv og Karriere er igen og igen at pirke til både medlemmer og virksomheder, men også at sørge for, at Finansforbundet tager sin del af opgaven. Derfor er der i de seneste år sket en masse omkring den uddannelse, forbundet yder. Der er kommet et større og mere varieret udbud af kurser, seminarer og arrangementer, der enten er generelle eller tilpasset bestemte målgrupper. ”Vi kigger også på, hvordan rammerne for MUSkonceptet kan strammes op, så samtalerne bliver mere forpligtende med krav til virksomhederne om at følge op”, siger Pia Beck Stæhr. ”Det er vigtigt at sikre, at vi forbliver interessante for arbejdsgiverne hele livet, og at vi bliver så sikre på os selv, at vi tør stille krav”. Lederne er centrale aktører i organisationen, men mange er også klemte. Klemte ledere er ikke nogen god forudsætning for den gode arbejds-

plads. Derfor er også lederne blevet en gruppe, som politikerne beskæftiger sig med. Der er i løbet af det foregående år udviklet en del aktiviteter for ledere – som fx temadage og netværk.

Trivsel gavner produktiviteten Almindelig sund fornuft tilsiger, at trivsel har effekt på bundlinjen. Det nye er, at forskere nu også har dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem trivsel og resultater. Derfor har AOK i årets løb arbejdet med virksomhedernes sociale kapi-

tal. Begrebet binder alle trådene sammen i ansvarsområdet. Medarbejdere, der trives, som har gode udviklingsmuligheder, og hvis kompetencer vedligeholdes, arbejder bedre og er mere effektive. Samtidig bevarer de deres værdi på arbejdsmarkedet, så de lettere finder job, hvis uheldet skulle være ude. ”Det er vigtigt at sikre, at vi forbliver interessante for arbejdsgiverne hele livet, og at vi bliver så sikre på os selv, at vi tør stille krav”, siger Pia Beck Stæhr.

Foto: Lisbeth Holten

Sektor, forbruger og regulering

It-klubben

Sektoren drevet af kynisme

It i hvirvelstrømmen

”Investorerne bliver nødt til at skrue ned for afkastkravet, men det lader til, at alle er hoppet med på vognen”, siger Kenneth Samuelsen

Ingen ting er som i gamle dage i den finansielle sektor, men it er så let at flytte, at globaliseringen gør det til et særligt udfordret område

Kreds Øst’s medlemmer af det politiske udvalg, der beskæftiger sig med sektorens overordnede vilkår, er også indignerede og enige i formandskabets billede af sektoren. Når de skal opsummere det, de har beskæftiget sig med i årets løb, tegner de et billede af en sektor og medarbejdere under kolossalt pres. Sektoren er presset på indtjeningen, tilliden er reduceret, rådgiverne måles benhårdt på salg. Selv i deres fritid forventes medarbejderne at skaffe kunder. ”Investorerne bliver nødt til at skrue ned for afkastkravet, men det lader til, at alle er hoppet med på vognen”, siger Kenneth Samuelsen og advarer om en situation, hvor kvantitet igen har afløst kvalitet – en vægtning, der var med til at skabe finanskrisen. Sektoren står over for voldsomme udfordringer og en voldsom omstillingsproces med stadigt øgede krav, og indtil videre er ledelsernes mest iøjnefaldende forholdsregler at fyre medarbejdere. Fyringer som er med til at øge presset på de tilbageblevne. Kenneth Samuelsen og Niels Nielsen, der er kredsens repræsentanter i SFR, forudser voldsomme omstruktureringer i den finansielle sektor, affødt af den omfattende regulering med blandt andet skrappere krav til de store pengeinstitutter, de såkaldte SIFI’er.

Kenneth Samuelsen advarer om en situation, hvor kvantitet igen har afløst kvalitet – en vægtning, der var med til at skabe finanskrisen.

”Det er en stor fordel, at Finansforbundets it-medlemmer helt gratis kan blive medlemmer af Dansk IT”, siger Pia Beck Stæhr, der i IT-klubben flankeres af Ann BaldusKunze og Kim Frederiksen

”Før var it-medarbejderen en nørd, der sad begravet bag en skræm. Men få medarbejdere har som it-medarbejderne skullet omstille sig konstant. Nu skal it-medarbejderen være udadvendt og kommunikerende, og nu skal hun have forståelse for forretningen, strategierne og for kunderne. Tit skal hun være i stand til at arbejde med kolleger i andre lande, måske endda være leder af tværnationale projekter. Så der kommer både krav om sprogkundskaber og kulturel forståelse oven i”, siger Kim Frederiksen. Politikerne i IT-klubben skal hele tiden være et skridt foran og have et bud på, hvilke nye kompetencer it-medarbejderne skal tilegne sig for at være oppe på beatet. Og som en farlig understrøm ligger truslen om outsourcing, fusioner og frasalg. ”En stor fordel er det, at Finansforbundets it-medlemmer helt gratis kan blive medlemmer af Dansk IT, der udbyder kurser, fyraftensmøder og fagspecifikke arrangementer, hvor medlemmerne bliver holdt à jour med nyt stof og udviklingstrends”, siger Pia Beck Stæhr.

Kort Nyt Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

Den røde tråd i 2014 Det gennemgående tema i kredsbestyrelsen bliver i år forhandlinger. For medlemmerne holdes der temamøde om Den Danske Model med blandt andre Jan Gintberg som oplægsholder Af næstformand Kirsten L. Madsen Den røde tråd i 2014 involverer os alle

have et forhandlingskursus. Her tages også

sammen, medlemmer, tillidsmænd og

udgangspunkt i OK-forhandlingsresultatet,

kredsbestyrelses medlemmer.

men vi går lidt dybere ned i materien.

I år er der overenskomstforhandlinger,

For medlemmerne holder vi medlems-

og det sætter ekstra pres på vores tillids-

møder over hele landet sammen med de

mænd. Derfor har vi valgt, at temadagene

andre finanskredse. Emnet er Den Dan-

for tillidsmændene er et forhandlingskur-

ske Model, hvad er det for en størrelse,

sus med Søren Viemose, hvor udgangs-

og hvorfor er det så vigtigt at beholde

punktet er de opgaver, som overenskom-

den. Professor på CBS, Ove Kaj Peter-

sten har givet os.

sen, kommer og fortæller om modellen,

Altså skal der forhandles om for eksempel timebank ude i virksomhe-

og bagefter kommer Jan Gintberg og sætter det hele på plads.

derne, så vil kurset have opgaver og ind-

Så jeg glæder mig og håber på at

læg, der bruger timebank, og den aftale,

se rigtig mange af jer til de forskellige

som parterne er kommet frem til, som

arrangementer.

emnet i forhandlingskurset. Kredsbestyrelsesmedlemmer skal også

Jan Gintberg

Første fyringsrunde i Lån & Spar ’s historie Lån & Spar har oplevet stigende indtjening og tilgang af mange nye kunder gennem krisen, og har undgået de store fyringsrunder, der ellers har præget mange pengeinstitutter. Men den 30. januar ramte den første fyringsrunde i bankens historie ni medarbejdere. Af journalist Klaus Thodsen Januar sluttede med dårligt nyt til de

det så er sagt, så synes jeg, at der var

så lavt som muligt, og det har helt sikkert

ansatte i Lån & Spar. For første gang i

forståelse for beslutningen blandt med-

også medvirket til, at folk generelt har

bankens historie var der tale om en regu-

arbejderne. Både blandt dem der bliver,

taget det meget pænt.

lær fyringsrunde, hvor man sagde farvel

og dem der desværre forlader os,” siger

til ni medarbejdere.

Susan Broager

Dog nævner Susan Broager også, at der kan komme en reaktion fra kolle-

Tillidsmand Susan Broager fortæller,

Afskedigelserne i Lån & Spar skyldes

gerne, når hverdagen igen begynder at

at der på trods af de dårlige nyheder var

en øget digitalisering /automatisering og

indfinde sig. En situation, man i ledelsen

forståelse for beslutningen fra medarbej-

omlægning af opgaver, samt at der bliver

allerede er opmærksomme på, og vil for-

derne, da alle har vidst, at det ville ske.

lukket kasser et par steder i landet.

søge at tage bedst mulig hånd om.

”Det er jo aldrig en god dag, når man skal afskedige medarbejdere. Men når

Fra ledelsen side har man gjort en indsats for at holde antallet af afskedigelser

Lån & Spar beskæftiger cirka 370 medarbejdere.

Dans til rockhits fra 70’erne Når maver og ganer er blevet mættet efter Kreds Øst generalforsamling fredag den 4. april på Radisson Blu Scandinavia Hotel på Amager, er der mulighed for at røre bentøjet. Til årets generalforsamling underholder det danske band Glam Gang. Med glam og poprock fra 1970’erne. Guld, sølv, satin, velour, plateaustøvler og makeup er på plads og justeret til lyden af sikre hits fra navne som Slade, Sweet, Suzi Quatro over 10cc, ABBA og Queen til Status Quo. Glam Gang, der har spillet til alt fra firmafester til festivaler, er kendt for at sprede en stemning af uhøjtidelig fest og er blevet kaldt et af Danmarks bedste livebands. Medlemmerne af Glam Gang er Jens Peter ”Fjeder” Stavnstrup, Peter Fernando, Nicholas Vogel og Michael ”Mini” Fast, som alle faldt i glamrock-gryden som teenagere. Der er registrering til generalforsamlingen og let forret fra kl. 16.30 Selve generalforsamlingen starter kl. 17.30. Klassen Tykke dreng underholder ved middagen kl. 19.30, og et par sangere vil også optræde. Generalforsamlingen

forventes

slutte ved midnatstid.

Over 450 spillede banko 105 medlemmer troppede op på Menstrup Kro (billedet) onsdag den 26. februar, da Kreds Øst inviterede til banko. Til arrangementet i København den 5. februar spillede ikke færre end 350 banko om flotte præmier. Begge aftener var præget af god og fornøjelig stemning.

Læserindlæg

Af Jacobine Poulsen, GrønlandsBANKEN

En samtale kan være forhandling Jacobine Poulsen fra GrønlandsBANKEN har skrevet følgende indlæg efter at have deltaget i FOKUS-kurset ”Uformelle forhandlinger – fra mødemenneske til indflydelsesrig forhandler” i november i Rønde

”Uformelle forhandlinger – fra mødemenneske til indflydelsesrig forhandler” var et godt kursus, hvor jeg lærte en hel del, som jeg kan bruge i min hverdag både til kunder og kolleger og overfor ledelsen, og hvis det gentages, kan jeg anbefale andre at melde sig til det. På kurset blev vi deltagere opmærksomme på, at det sprog, vi bruger til dagligt, mange gange er en uformel forhandling, som vi kører ubevidst. Når vi snakker med vores kollegaer, skal vi sørge for at være på samme niveau sprogmæssigt, så det vi siger også forstås rigtigt af kollegaen. Vi skal huske, at en samtale kan være en forhandling, selv om vi måske bare snakker med hinanden. Opfattelsen af snakken er en forhandling og kan give gode resultater for alle parter. Det er vigtigt at kunne se en sag fra begge sider og at forstå hinandens sprog. Derfor skal du huske at formulere dig, så den anden part forstår din version af sagen. Man kan også beskrive forhandlingen sådan, at du skal være en sælger, og din modpart skal købe dit produkt. Et andet godt tip fra kurset er at udnytte receptioner og andre begivenheder, hvor folk samles, til uformelle forhandlinger. Det er nemlig ofte her, at aftaler indgås.

Stor forskel mellem Danmark og Grønland Jeg oplevede på kurset, at vores verden i Grønland er så anderledes i forhold

til Danmark. Der er så meget stress og mange fyringer i bankerne i Danmark. Godt nok har vi også travlt heroppe i Grønland, men vi oplever ikke mange fyringer, og stress er minimalt og nærmest ikke eksisterende mange steder. Citronen i Danmark bliver tydeligvis presset mere og mere. Folk tør ikke sige nej til flere arbejdsopgaver, da de er bange for at blive fyret næste gang, der er fyrings runder. Nogle ledere kræver mere og mere af deres medarbejdere, de skal sælge mere og mere, og når medarbejdere beder om mere uddannelse i nogle bestemte områder, er der ikke penge til videre uddannelser. Tillidsvalgtes viden bliver mange steder brugt af lederen, så lederen kan skabe sig et bedre overblik over personalet. Det er kun godt, at lederen får mere tillid til sin tillidsmand, og måske kan vi tillidsmænd også få lidt positiv indflydelse på dagligdagen på denne måde.

Tænk positivt Husk, kære kolleger, at holde øjnene åbne for initiativer, der kan forbedre arbejdsmiljøet. Det er jo til fordel for os alle sammen. Det positive må gerne fylde mere end det negative på en arbejdsdag. Vær glad for dine kolleger og din leder det er jo os i fællesskab, der skal løse dagens opgaver, så vores kunder bliver mere glade for os. Tænk positivt og giv et smil - det varmer inde i folk.

sudoku LET SUDOKO

svær SUDOKO

6 3

5 4 1 6

8 7

2 6

6 2

3 7

Man udfylder felterne, så hver række vandret og

7 7

Vinderne fra december 2013 er følgende:

lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9.

Annika Joensen, P/F BankNordik

Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre

Dorte Hjorth, Lån & Spar Bank A/S

hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære. Hjertelig tillykke til vinderne. Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Præmierne er fremsendt.

Send løsningen senest den 14. april 2014 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.) Torben V. Andersen Niels A. Nielsen Ann Baldus-Kunze Kommunikation, Finansforbundet

Design: Hans Munk, Finansforbundet

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finansforbundet.

Tryk: Buwi Grafisk ApS

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Forsidefoto: Lisbeth Holten Oplag: 8.000

Tak for otte spændende år

OK-2014 er i fuld gang. Vi har smidt første strejkevarsel, og en strejke nærmer sig. Men der er en sidste chance, vi er indkaldt til forhandling 3. og 4. marts under forligsmandens beskyttende vinger, så måske kan det her lykkes at nå et resultat, som begge parter vil være tilfredse med. Næsten alle øvrige parter på det danske arbejdsmarked, som forhandler i år, har opnået aftaler. Mon ikke også det kan lykkes for os? Laila Busted Når I læser dette, så ved I det. Kredsformand Det er med meget blandede følelser, jeg skriver denne leder. Som jeg ofte har skrevet før på denne plads, er der stadig store forandringer i vores sektor. Denne uges store ”game changer” blev Jyske Banks og BRFkredits fusion. En fusion, som forhåbentlig betyder stor vækst for den nye organisation, og derved mange nye arbejdspladser. Men også en fusion, som for nogle medarbejdere kan betyde store forandringer. Og medføre sammenlægninger af funktioner, som kan betyde bortfald af nogle job. En fusion som betyder, at BRFkredit bank lukker. Og en fusion der betyder, at dette er den sidste leder, jeg skriver som formand for Kreds Øst. For med fusionen, som forventes at blive endelig godkendt den 10. april 2014, overgår BRFkredit fra Kreds Øst til Jyske Bank Kreds. Derfor stopper jeg som formand for kredsen på generalforsamlingen den 4. april. Efter otte år som jeres formand vil jeg nu overlevere denne opgave til en ny formand. Heldigvis står der en kompetent kandidat klar til at tage opgaven på sig i kulissen allerede. Og kredsens nye bestyrelse er ved at forme fremtiden allerede. Det skal nok blive rigtig godt fremover. Personligt har jeg haft otte spændende og udviklende år i formandsstolen. Det har været hårdt og slidsomt med lange arbejdsdage, men det har også budt på mange spændende og lærerige oplevelser at være formand for jeres kreds. Tak for de dejlige stunder, jeg har haft med rigtig mange af jer, og ikke mindst tak til alle vores nordatlantiske medlemmer - hos jer har jeg oplevet en sjælden og overvældende varme, når jeg har besøgt jer. Jeg vil fremover huske tilbage på de mange dejlige timer, vi har tilbragt i hinandens selskab. Jeg ønsker kredsens medlemmer og kredsbestyrelsen held og lykke fremover. Jeg vil følge jer fra sidelinjen.

“Det har været hårdt og slidsomt med lange arbejdsdage, men det har også budt på mange spændende og lærerige oplevelser at være formand for jeres kreds”