Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2009

medlemsblad

for

kreds

Øst

/

En

finanskreds

i

Finansforbundet

/

maj

2009

Pas på glædestyven/3 Kloden skal gøres til en smartere planet/4 Nye medlemmer fik en på opleveren/7 Stil kritiske spørgsmål/8 Hvad for en krise?/ 12 Et grimt smæld i lænden/14 Stort ja til ny overensskomst/ 16 Rundt om efterlønnen/18

leder Laila Busted Formand

Brug kredsen – vi er til for dig Fredag den 27. marts afholdt Kreds Øst generalforsamling på Scandic i København. Rigtig mange medlemmer og tillidsvalgte deltog. Tak fordi I deltog i generalforsamlingen og specielt tak til dem, der deltog i debatten.

Det er frugtbart at høre, hvad der optager jer i hverdagen, og en debat på generalforsamlingen er med til at give gode input til kredsbestyrelsen.

Temaet på generalforsamlingen var finanskrisen.

Og selv om bankanalytikerBjarne Jensen i sit gæsteoplæg prøvede at mane til ro omkring finanskrisen og mente, at krisen i høj grad var oppe i vores hoveder, så er det ikke til at komme uden om, at krisen i den grad er nærværende for Kreds Østs medlemmer.

Vi har allerede set konsekvenserne i bankTrelleborg, Roskilde Bank, Lokalbanken og Forstædernes Bank. Vi har oplevet fyringer i mange af kredsens virksomheder; Saxo Bank, FIH, Max Bank, Amagerbanken , Roskilde Bank og mange andre af vores virksomheder i kredsen.

Finanskrisen er stadig noget, der optager os meget. I øjeblikket venter vi spændt på kvartals- og halvårsregnskaberne, for at få nogle tegn på hvilken vej det vil gå fremover.

Nogle af vores kollegaer er desværre, som tidligere nævnt,

Udgiver: Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads Applebys Plads 55 1411 København KøbenhavnKK Telefon: 32 32 96 46 00 Telefon Telefax: 32 32 96 12 25 Telefax E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

2 / kreds øst / maj 09

Redaktion: Redaktion: Kirsten L. L. Madsen Madsen (ansv.) (ansv.)

Frank A. Olsen Marlene Holm Kommunikation, Finansforbundet Frank Olsen Kommunikation, Finansforbundet Layout: Rikke Skovgaard

blevet fyret i skyggen af krisen, vi håber at vi har set de sidste fyringer i kredsen. Men i kølvandet på kvartals- og halvårsregnskaberne frygter vi, at der kan komme flere fyringer.

Vi vil i kredsbestyrelsen holde skarpt øje med kredsens virksomheder det næste halve år, og skulle der være brug for os på nogen måde ude hos jer, så er vi klar til at rykke ud for at hjælpe til.

Vi deltager også på ”beredskabsmøder” i Finansforbundet.

Møder der henvender sig til nylig afskedigede medlemmer, for at hjælpe med jobansøgninger, kompetenceafklaring og eventuel uddannelsesplan.

Hvis der er noget du som medlem, mener vi kan gøre for at hjælpe dig i forbindelse med den aktuelle krise, det kunne for eksempel være afholdelse af medlemsmøder med specielt indhold eller temadage, gå hjem møder eller andet, så skriv til vores sekretær i kredsen Jette Petersen på mailen jp@finansforbundet.dk .

Vi vil meget gerne høre fra jer.

Tryk: og produktion: Design BUWI Skovgaard/ grafisk Rikke YellowMellow og Buwi Grafisk ApS Forsidefoto: Scanpix Forsidefoto: Martin Dam Kristensen.

Oplag: 8.300 Oplag: 8.000

Udgives af Udgives afKreds KredsØst Øst– en finanskreds -i Finansforbundet. en finanskreds i Finans­ ”Vi sikrer den menneskelige kapital” forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

temadag

Pas på glædestyven Vi møder oftest glædestyven i kopirummet eller i kantinen, hvor tyven trives bedst og får sine dårlige budskaber spredt ud i virksomheden af sine disciple. Temadag for tillidsmænd bød på forslag til ”tyverisikring”

Af Kenneth Samuelsen, kredsbest yrelsen

I timerne forud for Kreds Østs generalforsamling fredag 27. marts, var tillidsmændene samlet til en temadag, som handlede om arbejdsglæde i krisetider. Da vi havde den første pause, sagde en sidemand til mig, at ”efter 10 minutter var 80 procent af deltagerne hægtet af”. Og det kunne jeg godt følge ham lidt i.

Thorkil Olsen, cand. scient. pol. og direktør i Villa Venire, er en erfaren mand. I seks år var han personaleudviklingschef for Danish Crown, og han har også været ansat hos Danfoss og PA Counsulting Group. Men jeg må give min tillidsmandskollega ret, for selv om jeg skærpede mine sanser, så havde jeg også svært med at følge denne mand når han talte om at ”træde ind i rummmet”, beredskaber, intentioner, at gøre sig umage med noget man vil, effekter, reaktioner, følelser, responser og systematiske teorier om kommunikation og forståelse af budskaber. Py-ha.

For tingene blev sagt meget på en meget diffus måde, og som Thorkild Olsen selv sagde, så er det modtageren der bestemmer budskabet. Og det havde jeg en fornemmelse af, at vi havde lidt svært ved.

Men Thorkild Olsen kom stærkt igen i anden halvleg.

Glædestyven har det godt i disse tider.

Vi blev introduceret til en person, som vi nok alle kender på vores arbejdspladser; glædestyven. Denne ”satan”, der stjæler vores arbejdsglæde og stikker af med den. Vi møder ham/hende oftest i kopirummet eller i kantinen. Her trives glædestyven bedst og får

sine dårlige budskaber spredt ud i virksomheden af sine disciple.

Glædestyven kan nemlig sjældent finde på at sige noget i et større forum - eksempelvis til et stort personalemøde. Der er der nemlig chance for, at han/hun møder modstand. Og det kan glædestyven ikke lide. Glædestyven trives også bedst i nedgangstider.

Han/hun nærmest vælter sig i ulykker for tiden og har jo fået ret i alle dommedags profetierne, derfor skal vi være ekstra på vagt.

Tyverisikring Men hvordan stækkes Glædestyven? Hvordan virker tyverisikringen? Det var der flere bud på - både direkte og indirekte. Man kan konfrontere vedkommende med det han/hun foretager sig - og prøve at fortælle vedkommende, om han/hun egentlig er klar over hvilken skade, han/hun forsager. I værste fald må vi identificere vedkommende og skille os af med glædestyven.

Man kan også indirekte gøre terrænet utilgængeligt for tyven.

Det gøres med løbende begejstring, at man fejrer de små sejrer virksomheden har, og at man stopper rygter. Her kan tillidsmanden være et godt filter.

Afslutningsvis sagde Thorkil Olsen, at vi kommer videre ved at lære af de fejl, vi laver. Vi skal huske at give os tid og plads til at tale om det, vi rammes af. Det er vigtigt, at vi stiller os oven på det, der virker.

Og vi skal huske at hejse flaget med det, vi kan, så kommer vi hurtigt på banen igen.

kreds øst / maj 09 / 3

Virksomhedsportræt

Kloden skal gøres til en smartere planet IBM, som er Kreds Østs største arbejdsplads, vækker som stor, international virksomhed både fascination, frustration og frygt. Men det er også en trendsætter, som vil være med til at præge verden og give medarbejderne muligheder Af journalist Elisabeth Teisen

Forholdet mellem Finansforbundet og IBM har ikke altid været lige hjerteligt, og der er vel stadig en vis reservation parterne imellem.

Det hindrer dog ikke, at virksomheden gæstfrit åbner dørene for Kreds Øst-bladet.

Og fascinerende er det med fortællingen om ” Computing Tabulating Recording Company”, der i 1911 begyndte at producere vægte og charcuterimaskiner til ismejerier og slagterier for i 1924 at blive til IBM, International Business Machines Corporation.

Nogle af de første kunder, der efterspurgte it-produkter, var luftfartsselskaberne, der havde behov for elektronisk behandling af flybilletter. Derefter kom bankverdenen og forsvaret hurtigt efter med ordrer.

På godt og ondt er IBM en virksomhed, der har været med til at præge vores samfund, arbejdsliv og sociale liv. Der er ikke sket mange informationsteknologiske fremskridt, som IBM ikke på én eller anden måde har været involveret i, og. Deraf kommer både fascinationen og frygten, følelser, der fortjent eller ej, som regel følger i giganternes kølvand.

IBM er unik alene i kraft af sin lange historie, og det er yderligere blevet en af USA’s 10 største virksomheder. Den har i alt 356.000 ansatte og er repræsenteret i 132 lande. Det vil sige

4 / kreds øst / maj 09

stort set alle lande, som det er politisk opportunt at lave forretninger med og i, når man tager det amerikanske fodfæste i betragtning. Det vil sige, at lande som Nordkorea og Iran er ”No go”.

Indtil for 10-15 år siden var IBMs primære forretningsområde salg af it-produkter, altså varer med et varenummer. Nu er omkring 50 procent af den globale omsætning baseret på serviceydelser, og i Danmark er andelen af serviceydelser endnu større.

Elefanter kan danse Omstillingen var et led i en bevidst strategi, der skulle føre den

Fakta om IBM I 1911 startede virksomheden Computing Tabulating Recording Company. I 1924 skiftede den navn til IBM, International Business Machines Corporation.

IBM er den 10.-største virksomhed i USA. Omsætningen var i 2007 globalt på 100 mia. dollar Samme år var den i Danmark 10 mia. kr.

IBM har 355.766 medarbejdere globalt. Heraf 5000 i Danmark.

Foto: Scanpix

dengang skrantende virksomhed ud af en krise, der nær havde kostet IBM livet. IBM havde været først og var størst, men havde så længe levet højt på det, at udviklingen var forsømt. Det betød, at IBM i 1992 var tæt på konkursen og måtte lide den tort at blive afbilledet på et af de førende amerikanske magasiner som en døende dinosaur.

Virksomhedsdoktoren Lou Gerstner blev ansat til at hugge virksomheden op. Men der gik ikke længe, før han gik tilbage til sine opdragsgivere for at fortælle, at det ikke var løsningen. Stik mod sin sædvane holdt han fast i, at virksomheden skulle forblive samlet. Men der skulle sadles om. IBM skulle levere totalløsninger, og ydelserne skulle integreres meget bedre. Dels skulle produkter og serviceydelser integreres, dels skulle selskaberne blive bedre til at arbejde sammen på tværs af nationale og faglige skel. Sine refleksioner sammenfattede han i bogen ”Who says Elephants can’t dance”.

IBM kom på fødderne igen og begyndte en forsigtig vals, der med årene er afløst af ”Modern”. Systemer blev opbygget og integreret internationalt. For eksempel købte IBM det dansk udviklede ”Kernesystem”, som SDC var ophavsmand til, og brugte det som udgangspunkt for sine systemer til banker i hele verden. Flere og

flere virksomheder opgav at have alle it-støttefunktionerne selv og overlod opgaven til IBM. Siden gjorde internettet sit indtog, og IBM blev førende i at skabe e-business - det vi foreksempel i bankerne ser udmøntet som netbanker. Og så er der chipsene , som sætter nye milepæle og åbner for muligheder, kun fantasien sætter grænser for. De kan bruges i alt fra spillekonsoller og betalingskort til at kontrollere dyrevelfærd, fart, helse og brug af offentlig trafik.

Tre nobelprismodtagere Resultaterne har IBM nået blandt andet takket være intensiv forskning skabt i virksomheden. IBM tæller således tre nobelprismodtagere blandt sine ansatte, og er den virksomhed i verden, der har udtaget flest patenter. Opfindelserne skabes i virksomhedens fire forskningsenheder i hhv. USA, Schweiz og Israel.

Og så er virksomheden blevet global. Det handler ikke bare om at have mindre kopier af sig selv placeret forskellige strategiske steder. ”Virksomheden er”, siger den nuværende direktør Samuel J. Palmisano, ” et globalt integreret foretagende, der placerer mennesker og opgaver overalt i verden afhængig af den rigtige pris, de

kreds øst / maj 09 / 5

Foto: Scanpix

rigtige kompetencer og det rigtige forretningsmiljø. Kunden bestemmer, men IBM kan tilbyde at lade arbejdet flyde til de steder, hvor det vil blive gjort bedst”.

Det vil sige mest effektivt og med størst kvalitet. ”Kræfterne bag den udvikling er uimodståelige. Ånden er ude af flasken, og den kan ikke stoppes”. For eksempel er der nu 74.000 IBM-ansatte i Indien, som er et helt centralt land i IBM’s strategi.

Det er flere ansatte end i noget andet land med undtagelse af USA, markedet er det hurtigst voksende, og samtidig foregår meget forskning og udvikling fra Indien. ”Steder som Indien betyder ikke bare billig arbejdskraft”, sagde Palmisano, da han for tre år siden for første gang havde forlagt det store årlige investormøde fra USA til Bangalore.

Smartere planet Verden er erobret på trods af tilbageslag, som da Oracle for nyligt løb med Sun Microsystems for næsen af IBM. Nu skal også fremtiden erobres. Og det skal ske under sloganet ”A smarter planet”.

Visionen er, ifølge IBM’s personalechef Anne Bornfeld, at IBM kan være med til at føre verden ud af økonomisk-, klima- og miljøkrise ved at finde smartere løsninger. Hvorfor fx transportere frosne kyllinger den halve jord rundt, hvis man kan fordele varerne smartere.

Hvorfor dimensionere el-værker til topbelastning, hvis man ved hjælp af smart teknologi hurtigt kan fortælle forbrugerne, hvornår der er billig overskudsstrøm fra vind og vand og opfinde systemer, der kan honorere med besparelser, hvis man venter med at vaske tøj og tallerkener til om natten. Hvordan forbedre livskvalitet for ældre, der glemmer at drikke, når dehydrering kan registreres med en lille chip.

Og det er ikke bare på den teknologiske front IBM vil være med til at gøre verden til et bedre sted at være. Virksomheden er stolt af sine værdier, der har ”respekt for individet og mangfoldigheden” som sit omdrejningspunkt. Værdier, der har ”ikke-diskrimination” som noget så centralt, at virksomheden under den tidligere centraladministration i USA følte anledning til i opposition åbent at

6 / kreds øst / maj 09

støtte foreninger for homoseksuelle, ligesom virksomheden selvfølgelig har skrevet under på ”Charter for flere kvinder i ledelse” og selv har en foreningen ”The eagle networks”, for Gay, Lesbian, Bisexual and Transgender Empowerment, som det hedder i den amerikanske virksomhed.

Organisering er overvejende positivt I den sammenhæng er det jo nærliggende at spørge om forholdet til fagforeninger. ”Da jeg blev ansat i 1989 var IBM helt klart et non union environment”, fortæller IBM’s pressechef Carsten Grønning. ”Det var én af Danmarks bedste arbejdspladser, og de, der var her, havde selv søgt jobbet. Det var en salgsorganisation, og man blev stort set kun fyret, hvis man havde haft fingrene i kassen.

Siden er det overvejende blevet en serviceorganisation, så profilen på en ”gennemsnits-IBM’er” har ændret sig meget. Samtidig er mange kolleger kommet til virksomheden gennem fusioner. Nogle har været på en lang rejse med mange skiftende kulturer undervejs fra fx bank via DM Data og Mærsk Data til IBM. Mange af de kolleger, der er kommet ind i IBM som følge af opkøb, kom fra virksomheder, hvor det at være organiseret var en naturlig del af kulturen. For IBM er det derigennem blevet helt normalt, at der har nok været en tilvænningsperiode. I dag ser vi organisering som en overvejende positiv ting”.

Kredsens største virksomhed IBM er Kreds Øst’s største virksomhed. 651 af Kreds Østs 8.211 medlemmer kommer fra IBM. 498 af dem blev overført fra Danske Kreds den 1. april i år.

Medlemshvervning

Nye medlemmer fik en på opleveren Kreds Østs hvervedag for ikke-medlemmer åbenbarede fordelene ved et medlemskab af finansforbundet har og bød på motion af lattermusklerne

Af Lise Hannibal, tillidsmand i Basisbank

Ind med posten kom en invitation til os i Basisbank hvor der stod en hel masse om Finansforbundet og krise, men det vi læste var ’kom og hør Mick Øgendahl i Finansforbundet den 2. marts, medbring ikke-medlem som adgangsbillet!’. Så gik der sport i at finde ikke-medlemmer. I Basisbank er der cirka halvt af hver, så det var med hurtigt at finde nogen der kunne komme med. Jeg indfangede en kollega fra vores marketingsafdeling, og hun var frisk på en tur til forbundet for at høre Mick Øgendahl og spise noget mad.

Afsted det gik over broen til Amager efter arbejde den 2. marts - vi har heldigvis ikke ret langt. Da vi kommer ind blev vi mødt af kredsbestyrelsen og farverige boder med overskrifter som ’Levelivet-fasen’ og ’Fuld-fart-frem-fasen’. Det viser sig efter en hurtig rundtur, at boderne er sat op efter ’Livsfaserne’ og præsenterede os for de tilbud der er for medlemmer i de forskellige faser af livet.

Vi forsynede os med snacks og brochurer og satte os til rette for at vente på Mick Øgendahl. I ventetiden kom vi til at snakke om hvilke fordele, der kan være for en marketingsmedarbejder i Finansforbundet. Overraskende nok, så var det ikke så lidt – og hvis ikke andet, så var der vist nogle penge at spare på forsikringerne, det er da til at forstå.

Busted, men lidt informationer om hvad der rører sig i kredsen i øjeblikket, og der var vist kun én overskrift på det: ’Finanskrise’.

Så kom han, Mick Øgendahl. Efter Laila Busteds opvarmning, var det en lidt trængt Mick Øgendahl der forsøgte at gøre lidt sjov med den der finanskrise-størrelse, men da det ikke var så nemt, skyndte han sig videre til noget andet. Og så gik der ikke ret længe, før hele salen var lagt ned af grin, og vi to Basisbankere måtte skyndsomst sætte colaen fra os for ikke at ryste al brusen af den.

Efter Mick Øgendahl takkede af, fik vi at vide, at vi var velkomne i kantinen til en sandwich, og at der efterfølgende ville være lodtrækning om præmier. Sandwichen viste sig at være et lækkert lunt måltid, og vi hyggede os alle sammen i kantinen og pustede lidt ud efter grine-øvelserne. Konkurrencen er der ikke så meget at sige om, andet end at det desværre ikke var os der fik en Finansforbund-mappe med hjem i Basisbank.

Alt i alt havde vi en rigtig hyggelig aften på Christianshavn og mit ikke-medlem er i skrivende stund ved at blive medlem, så ud over Mick Øgendahl, må der have været noget hun synes var godt ved arrangementet. Næste gang bliver det så meget sværere at finde en adgangsbillet til arrangementet.

Salen lagt ned af grin Nyforsynet med cola, gik vi helt op til 5. sal for at høre Mick Øgendahl – troede vi, for først kom formand for kredsen Laila

kreds øst / maj 09 / 7

Generalforsamling

Stil kritiske spørgsmål Det er blevet hårdere at være bankmedarbejder. De nye tider kræver, at man stiller kritiske spørgsmål til ledelserne, tænker mere på sig selv og får udarbejdet den uddannelsesplan, man har ret til. Og endelig at man er mere opmærksom på hinanden i dagligdagen. Sådan lød opfordringen fra kredsbestyrelsesformand Laila Busted på Kreds Øst’s generalforsamling Af journalist Elisabeth Teisen

Generalforsamlingen i Kreds Øst stod i krisens tegn. Godt nok manede bankekspert Bjarne Jensen til besindighed i sit indledende oplæg om krisen, men Laila Busted, formand for Kreds Øst, fortalte i sin beretning, at krisen her og nu er konkret og meget nærværende. Kredsens medlemmer har måttet stå model til flere masseafskedigelser end medlemmerne i nogen anden kreds, og kredsen selv er blevet ramt af krisen, da to bestyrelsesmedlem-

8 / kreds øst / maj 09

mer på grund af opkøb er havnet uden for Kreds Øst og derfor har måttet opgive deres bestyrelsesposter.

Laila Busted indrømmede, at heller ikke hun til at begynde med havde set krisen komme. Men efter katastroferne i bankTrelleborg og Roskilde Bank begyndte jorden at ryste, så den ikke var til at overhøre. ”Da vi stod her og talte til jer sidste år, havde vi ikke i vores vil-

Ung og garvet tillidsmand Dan Hansen, der til hverdag arbejder i Amagerbankens personalebank, valgte i en alder af 27 år at blive tillidsmand. Det har han været siden – nu i syv år.

Han blev kort tid efter valget en del af personaleforeningens bestyrelse og avancerede hurtigt til næstformand. Nu føler han, tiden er moden til nye udfordringer. ”Der var nogle år, hvor det var vigtigt for mig at få noget af det bankfaglige på plads. Men nu vil jeg gerne noget mere på den faglige front”, siger Dan Hansen. ”Det faglige arbejde er spændende og udfordrende, og jeg kan især godt lide den politiske del af det. Det at kunne være med til at påvirke, hvordan hverdagen skal være, og hvor vi skal hen som forbund og som sektor, er det, der appellerer mest til mig”.

Dan Hansen er åben for, hvad bestyrelsesarbejdet fører med sig. ”Jeg har hørt, at ansvarsområderne er under revision, specielt kredsbestyrelsesmedlemmernes repræsentation i arbejdet. Jeg har ikke lagt mig fast på, hvad jeg vil beskæftige mig med, men afventer snakken i kredsen”. Han lægger dog ikke skjul på, at han synes, at arbejdet med tillidsmændenes vilkår, ansvar og kompetence er meget spændende.

Dan Hansen er ny i kredsbestyrelsen.

deste fantasi forestillet os, at vi i dag ville være, hvor vi er nu. Med konkurser, opkøb, ny ledighed og bekymringer for fremtiden. Ingen af os ved, hvordan fremtiden kommer til at forme sig, og hvordan den vil påvirke os og kredsen det kommende år, men jeg tror, at jeg alligevel med sikkerhed kan love jer to ting: Vi har ikke set det sidste til Finanskrisen. Og næste år ser vores kreds ikke ud, som den gør nu”, sagde Laila Busted.

Skæbnesvangre afgørelser Det er blevet sværere at være bankmedarbejder. Frygten for arbejdsløshed nager, og et nej til en kunde kan måske være det, der tvinger til at dreje nøglen om. ”Vi vil blive presset af både kunderne og vores bagland. Derfor skal vi være vakse ved havelågen i forhold til vores ledelser. Det var let at være enige med ledelsen om strategien, da det hele gik opad. Men vi synes, vi endnu engang har fået demonstreret, at vi bør forholde os kritisk. Er incitamentslønninger fx sagen?

Nej, vel? De var, hånden på hjertet, nok med til at fremme noget af det, der gik galt. Stil de kritiske spørgsmål og reflekter over, om vi også selv var for langt væk fra den barske virkelighed i en periode?” opfordrede Laila Busted.

Tænk på din markedsværdi Loyaliteten over for arbejdsgiverne er meget stor i sektoren, men takken, man får, modsvarer ikke altid, konstaterede Laila Busted,

og hun manede til, at man ikke glemmer at tænke på sig selv og sin markedsværdi. ”Se at få lagt den uddannelsesplan, som overenskomsten giver ret til”.

Kompetencerne styrker den enkelte, men det er også vigtigt at være opmærksomme på hinanden i en tid, hvor alle er mere udsatte. Hverdagen bliver hårdere, og der er flere dilemmaer, når økonomien strammer til. Samtidig er det ikke så legitimt at snakke om stress i en tid, hvor man skal være glad for, at man i det hele taget har et job. Men det er vigtigt at holde fast i gode arbejdsvilkår, og derfor vil kredsen også i det kommende år have fokus på stress, fortalte formanden i sin beretning.

Kredsen har arbejdet hårdt for at få intensiveret ligestillingsarbejdet i Finansforbundet, og kredsen holder fokus. Lønstatistikkerne er ikke opmuntrende læsning. ”Det ser ikke for godt ud. Derfor er bolden nu givet videre til jer.

I skal løfte opgaven lokalt og få kigget på, hvordan det ser ud med ligelønnen i jeres virksomheder. Uden det lokale pres, får vi ikke rykket noget”.

Og Laila Busted undrede sig fortsat over, at det skal være så svært at få kvinder i ledelserne. ”Måske er det metaforen/historien om hønsegården om igen: Førerhannerne tænder simpelthen ikke på at jage høns. De ser potentialet i hanen med kammen, der ranker sig og kamplysten kradser i jorden, men spotter sjældent talenterne i hønsegården.

kreds øst / maj 09 / 9

Generalforsamling Landsmødet fangede ham Systemplanlægger Ulf Dahlin, BRF, har været faglig aktiv som tillidsmand i tre år, og da han var med på Landsmødet i 2008 som delegeret blev han for alvor fanget ind. ”Det åbnede mine øjne for, hvor meget der kan ske på det politiske område. Det var spændende og gav mig lyst til at være med til at gøre en forskel.”

Et yderligere skub til skridtet ind i kredsbestyrelsen var finanskrisen, der også i BRF har kostet hoveder. ”Fyringsrunden har for alvor vist mig, at tillidsmandssystemet og Finansforbundet har en berettigelse, og at man både kan og bør gøre noget for at udbygge og forbedre det faglige system.”

I forlængelse af det ser Ulf Dahlin tillidsmandens rolle, kompetencer og ansvar som en helt central arbejdsopgave for kredsen. ”Jeg er ny. Så jeg er åben for alle opgaver og parat til at lytte og lære, men det ville interessere mig meget at være med til at udvikle tillidsmandsrollen. Jeg er sikker på, at den vil undergå en stor forandring i de kommende år”.

Men Ulf Dahlin ser også mange andre spændende opgaver i fx ligestilling, arbejdet med stress, sælger/rådgiver-problematikken og de arbejdsmæssige vilkår i bred forstand i en sektor under pres. Ulf Dahlin er 51 år, bor i Ringsted med sin gamle hund, læser og følger ivrigt med i sport og politik.

Ulf Dahlin er ny i kredsbestyrelsen.

Fordi de er dumme? Næh, allerhøjest snæversynede. Og fordi de mangler mod. De søger tryghed, det velkendte og sikre valg. Og de ser ikke den kommende leder blandt hønsene, der leverer de forventede æg uden at kræve synderlig opmærksomhed. Er det hunnerne der skal lære at gale? Eller hanerne der skal forstå, at en leder kan have andre kendetegn end den røde kam?”

Svaret var givet, og kredsen vil fortsætte sit arbejde med at nedbryde barrierer, fordomme og fastlåste kønsroller.

Lønnedgang løser ikke krisen Omsorgen for hinanden og ønsket om at være solidariske har fået flere kolleger på BEC til at spørge, om det ikke var en overvejelse værd at gå ned i tid og tilsvarende i løn for at bevare arbejdspladser. For at kunne svare sine medlemmer, spurgte Fællestillidsmand Ann Baldus-Kunze fra BEC derfor om Finansforbundets holdning til det. ”Nej. De rettigheder vi har kæmpet for, skal vi ikke gå af med”, svarede Laila Busted og var helt på linje med næstformand i Finansforbundet, Kent Petersen. ”Hvis vi først én gang går med til det, vil andre virksomheder begynde at presse os, og det vil i sidste ende være til skade for hele samfundet med en forringet købekraft. Den eneste vej ud af krisen er dygtig ledelse, og man skal arbejde samlet, hvis man skal løse krisen på verdensplan”, sagde Kent Petersen.

Krisens konkrete effekter på Kreds Øst’s bestyrelse og en pe-

10 / kreds øst / maj 09

riode med ekstremt hårdt arbejde med krisemøder, forhandlinger, beredskabsmøder og trøst til mennesker, der var rystede over at miste deres job fik afslutningsvis Laila Busted til at så den tanke, at man måske skulle overveje, om organiseringen i fire finanskredse er hensigtsmæssig. ”Fakta er, at vi ikke er ret mange tilbage, og skal vi arbejde effektivt, så er muligheden for én finanskreds, en Finanskreds Danmark, bestemt til stede. I hvert fald set fra min vinkel. Politisk er vi der slet ikke endnu. Men vi vil gerne så tanken hos jer allerede nu, om det ikke var en idé at slå ressourcerne sammen?” sagde hun.

Genvalgte til bestyrelsen Kirsten L. Madsen, SDC Tanja Bregninge Itenov, DLR Kate Makienok, Max Bank Frank A. Olsen, PBS Holding Nyvalgte til bestyrelsen: Ulf Dahling, BRF Kredit Dan Roland Hansen, Amagerbanken Carsten Hald, BEC Oluf Nielsen, IBM (pr.1.april 2009)

Kredsformand Laila Busted flankeret af to nye kredsbestyrelsesmedlemmer.

Til venstre ses Oluf Nielsen og til højre Carsten Hald.

For ligestilling og AaB

Finansforbundet som it-forbund

Oluf Nielsen har været faglig aktiv, siden han i 1976 fik sin første fagforeningsbog. Dengang som medlem af SID. Siden valgte han Danske Bank som arbejdsplads og blev derfor medlem af Finansforbundet. For 4½ år siden førte det ham til IBM. For 1½ år siden tog han konsekvensen af sit faglige engagement og blev talsmand for sine kolleger i IBM, en titel, der er defineret i husaftalen mellem IBM og Finansforbundet, og som nyder samme beskyttelse og opererer efter samme regler som en tillidsmand.

Fra Kreds Øst kom der en kraftig opfordring til kollegerne i IBM, Kredsens største arbejdsplads, om at stille med et bestyrelsesmedlem, da medlemmerne flyttede fra Danske Kreds til Kreds Øst. Oluf Nielsen tog opgaven på sig.

Det han især brænder for er løn- og arbejdsforholdene for specielt it-medarbejderne. ”Og så vil jeg også meget gerne arbejde med ligestilling. Jeg er gammel 68’er, og jeg har fået ligestillingen ind med modermælken. Der er stadig meget at arbejde med, og det er vigtigt, at det bliver et fælles anliggende”.

Oluf Nielsen er 60 år, gift, har tre voksne børn, der er flyttet hjemmefra. I sin fritid spiller han golf ”som alle andre gamle mænd” kommer det med karakteristisk selvironi. Og så interesserer han sig som aalborgenser levende for AaB.

Carsten Hald, systemkonstruktør i BEC, er også én af de garvede. Han har været fagligt aktiv og tillidsmand med videre siden 2004. Han kom fra IBM til BEC for knap et år siden.

Men også i BEC vil han føre stafetten med det faglige arbejde videre. ”Jeg stillede op til kredsbestyrelsen af nysgerrighed, men også fordi jeg tror på, at der er et spændende, langsigtet og udvidet perspektiv i at være med i kredsbestyrelsesarbejdet”.

Carsten Hald er åben for de nye udfordringer, kredsbestyrelsesarbejdet vil bringe, men især interesserer han sig for it-perspektivet. ”Jeg synes, der ligger et vigtigt stykke arbejde i it-klubben. Og for mig vil det være alle tiders at få lov til at arbejde med at udbygge Finansforbundets rolle som et forbund for it-ansatte”.

Carsten Hald er 47 år, har to voksne børn, og bor sammen med familien i Esbønderup.

I sin fritid nyder han de nordsjællandske landskaber, hvor han bor, til at køre motorcykel, ro lidt kajak, løbe og cykle i.

kreds øst / maj 09 / 11

Klumme

Hvad for en krise?

Hvad snakker i om? Vi har da aldrig haft det bedre.

Skattelettelser, laveste rente i årevis, afdragsfrihed, billigste benzin og olie i årevis, rejser til spotpris og man nærmest vælter sig i tilbud alle vegne

Af Kenneth Samuelsen, kredsbest yrelsen

Ovenstående manchet er måske lidt provokerende, men det er da virkeligheden for mange og ikke just opskriften på en krise.

Da plejer det hele at være med modsat fortegn. Jeg kan ikke lade være med at tage nogle at bankanalytiker Bjarne Jensens kommentarer fra Kreds Østs generalforsamlingen til efterretning. ”Krisen er værre end i 29, bliver der sagt. Men når jeg kigger ud over salen ser i ud til at have det bedre end dengang, for da var der hunger og nød. Det har vi ikke i dag”, sagde Bjarne Jensen blandt andet til generalforsamlingens deltagere.

Googler man ”finanskrise”, så får man omkring 50 millioner svar. Der er godt nok blevet skrevet meget om den, og dagligt er man blevet tvangsfodret med alverdens ting der er sket - og ikke mindst det vi har i vente. ”.

Jeg kan huske et tillidsmandsseminar for et par år siden, hvor Jeppe Søe, Jesper Steinmetz og Jens Rohde, alle garvede mediefolk, debatterede om emnet medieskabt virkelighed.

Man var jo nærmest i chok bagefter. Jeppe Søe, som har været ansat på TV-Avisen, fortalte os, at i lille Danmark var der stort set ikke nyheder til mere end tre tv-aviser om ugen. Resten ”fandt de på”. Man havde måske noget gammelt, lidt uinteressant liggende, som man hev frem fra ”gemmeren”, pudsede det af, og så blæste man den af sted, som dagens store nyhed. Overskrifterne blev læst op, og for at sikre at du blev hængende på kanalen, så ville man til sidst i udsendelse vise, hvad der kom ud af, at ”et pindsvin havde parret sig med en sejlgarnsnøgle”.

Så sidder man dér, fuldstændig i journalisternes vold. Og det er det samme, der er sket med krisen. Den er ikke i bankerne mere, men er flyttet af medierne. Den sidder nu mellem ørene på os alle sammen.

12 / kreds øst / maj 09

Finanskrisen er snart forbi Som jeg forstod det på Bjarne Jensens indlæg på generalforsamlingen, vil vi komme os hurtigt.

I USA er det sådan, at når du ikke kan betale mere på dit hus, så går du ned til Freddie Mac og afleverer nøglerne og takker for samarbejdet. Så starter man fra scratch igen. Voila. Sådan funger det ikke hos os, men mange lande har den model. Alt andet lige, rejser man sig hurtigere med den amerikanske model, og når verdens største økonomi rejser sig, så følger resten af verdenen trop umiddelbart efter.

Om arbejdssituationen i den finansielle sektor, sagde Finansforbundets næstformand Kent Petersen på kredsens generalforsamling, at arbejdsgiverne stort set ikke tager elever ind mere, og at omkring 20 procent afmedarbejderne i sektoren inden for få år skal på pension. Da er der nok nogle arbejdsgivere der vågner, og så skal der ansættes folk igen.

Selvfølgelig er der nogle udfordringer for bankerne lige her og nu. Det handler kortsigtet om at overleve, at styre likviditeten, at styre kreditrisiko og solvens i bankerne. Men det ser faktisk ikke så dårligt ud.

Bjarne Jensen sluttede sit indlæg af med af med at fortælle os lidt om befolkningstilvæksten i verden. Vi var to milliarder i 1950, i dag er vi syv milliarder, og i 2050 forventes vi at være cirka 17 milliarder. De skal alle have mad, huse, biler, finansiering, rejser, og passes og plejes. Klimaforandringerne er også en kæmpe udfordring, der skal på langt sigt blandt andet skaffes rent vand og effektiv og vedvarende energi til alle her på jorden.

Så tag det roligt, der bliver masser at lave.

PS. Jeg glemte svaret om, hvad der kom ud af parringen af pindsvinet og sejlgarnsnøglen: 100 meter pigtråd.

xxxxxx evt billedtekst

Den nye kredsbestyrelse På et bestyrelsesseminar på Comwell Klarskovgaard har Kreds Øst’s bestyrelse konstitueret sig for den kommende foreningsperiode

Formandskab og Hovedbestyrelsen Formand og HB medlem: Laila Busted, BRF Kredit.

Næstformand og HB medlem: Frank A. Olsen, PBS. Næstformand: Kirsten L. Madsen, SDC. Der er indført nogle nye begreber, funktionsområder, der omfatter særligt ansvar for opgaver af tværgående karakter i bestyrelsesarbejdet.

Funktionsområder: Økonomi: Dan Roland Hansen, Amagerbanken.

Ligestilling:Tanja B. Itenov, DLR Kredit.

Hvervning: John Skafte, Amagerbanken.

Kontakt til virksomhederne: Frank A. Olsen, PBS. Der er desuden udpeget to ansvarlige til deltagelse i hvert kredsteam i Finansforbundets ansvarsområder: Arbejdsliv: Michael Samuelsen, Multidata, og Carsten Hald, BEC.

Medlem og Forbund: Dan Roland Hansen, Amagerbanken, og Ulf Dahlin, BRF Kredit.

Sektorvilkår og rammer: Kenneth Samuelsen, Føroya Banki, og Niels A. Nielsen, GrønlandsBANKEN. Beskæftigelsespolitik og velfærd: Tanja B. Itenov, DLR kredit, og Oluf Nielsen, IBM. Kompetence: Kate Makienov, MAX Bank, og John Skafte, Amagerbanken.

IT-klubben: Carsten Hald, BEC (Oluf Nielsen, IBM).

Jan Olsen, SDC (Virksomhedsrepræsentant) Herudover har Kreds Øst interne arbejdsgrupper spejlet op imod Finansforbundets ansvarsområder. Besætningen af disse kan ses på kredsens hjemmeside www.kredsoest.dk.

Internt i kreds Øst har vi desuden bibeholdt et internt ansvarsområde, UnderKOP, der arbejder med Kommunikation.

kreds øst / maj 09 / 13

Sundhedsforsikring

Et grimt smæld i lænden Jens Bjørnager Jensen fra SDC priser sig lykkelig over, at han var omfattet af FSP’s Sundhedsforsikring, da han for nogle måneder siden blev ramt af diskusprolaps. Her fortæller han sin historie

Af Jens Bjørnager Jensen, SDC

En dag for et par måneder siden skulle jeg løfte noget uhåndterligt og tungt, og pludselig følte jeg et ”smæld” i lænden. Jeg gik et par dage og mærkede efter, men det lod til, at jeg var sluppet med skrækken. På SDC var der heldigvis nogle isposer, som jeg kunne få, det dæmpede smerten nok til, at jeg kunne humpe ud til min bil og køre hjem.

Men hvordan var det, at mit ben slaskede rundt, og hvorfor sagde det ”klap”, hver gang jeg satte højre ben i jorden?

Jeg snakkede med vagtlægen, og han var sikker på, at det måtte have noget med iskiasnerven at gøre, og jeg skulle søge læge næste dag.

Diskusprolaps og dropfod Efter en forfærdelig nat, også for min stakkels kone, Kirsten, som måtte være vidne til, at jeg i halve timer bare roterede og gryntede og stønnede, kørte jeg ned til lægen. Han konstaterede, at jeg havde fået en diskusprolaps, som havde medført en delvis lammelse i højre ben og fod, jeg havde fået en dropfod.

Nu om dage opererer man helst ikke, men ser tiden an.

På grund af dropfoden ville han dog holde mig under skærpet observation. Jeg gik derfra med to henvisninger, til speciallæge og fysioterapeut.

Hjemme igen ringede jeg til vores personaleafdeling og fik bekræftet telefonnummeret til SDC’s sundhedsforsikring FSP. Dem ringede jeg til, og telefonen blev straks taget. Efter at have beskrevet min situation, sagde sagsbehandleren: Send en fax med

14 / kreds øst / maj 09

de to henvisninger, så tager vi kontakt til Hamlet med det samme!

Næste dag fik jeg brev fra Hamlet og fra FSP. FSP bekræftede, at de ville dække alle udgifter til Hamlet og til fysioterapeut, og Hamlet indkaldte mig til en forundersøgelse hos deres rygekspert, kirurgen Karsten Thomsen, to dage senere.

Operation på Hamlet Ved ankomsten til Hamlet blev jeg mødt af en afslappet, imødekommende stemning. Jeg kunne sætte mig ud i atriumgården med en kop kaffe, så ville jeg blive hentet.

Kirurgen undersøgte mig på samme måde som min egen læge og konstaterede, at jeg sandsynligvis havde en diskusprolaps, og da jeg havde en dropfod, så var han ikke i tvivl om, at jeg skulle opereres hurtigst muligt. Dette skal ved lammelser ske senest 14 dage efter skaden er sket.

Han bestilte en MR-scanning og samtidig tid på operationsstuen. Mandag aften, den 19. januar, blev jeg scannet i MRscanneren. En speciel oplevelse, hvor man helst ikke skal lide af klaustrofobi, og det larmer som i et maskinrum på en fragtbåd.

Men det tager kun 10 minutter.

Tirsdag, den 20. januar, gennemså jeg billederne fra scanningen sammen med Karsten Thomsen.

Det er sælsomt at se knivskarpe billeder af sit eget indre, som om man er blevet kørt gennem en pålægsmaskine. Men en meget stor diskusprolaps med fire takker var særdeles tydelig at se.

Der var ikke mere slitage i ryggen, end hvad der svarer til mine

Foto : Co lo u rbox

60 år. Her skulle opereres, mød op her kl. 7 i morgen!

Næste morgen ankom jeg og blev ført op på sengeafsnittet.

Kl. 8 skulle jeg opereres, så jeg skulle lige have scannet blæren, så man vidste, om eventuelle problemer med at tømme den kunne være opstået ved operationen.

Derefter blev jeg kørt ned på operationsstuen, hvor jeg hilste på teamet, som skulle operere, også Karsten.

Et kateter blev monteret på min håndryg med et antal ventiler på, og en slange blev monteret. ”Nu kommer det!” sagde anæstesiologen, og så forsvandt mine tæer! Tre vejrtrækninger senere var jeg væk.

Udskrevet dagen efter ”Hvad er dit CPR-nummer”, spurgte en venlig stemme.

Jeg var på opvågningsstuen. Jeg nævnte det, med en lidt grødet stemme. Men straks efter var jeg helt lysvågen. ”For to minutter siden hev de iltsonden op af halsen på dig, det er fem minutter siden, at du blev færdig med operationen, og den gik godt”.

Efter en times observation blev jeg kørt tilbage på min tosengsstue med eget bad og fladskærms-tv.

Alle smerter i ballen og benet var pist borte!!

Et øjeblik efter kom Karsten og fortalte, at alt var gået godt. Da han åbnede ned til 5. ryghvirvel, kom en stor tak flydende ud. Lidt efter en lidt mindre tak, og til sidst to små takker. Han havde sikret sig, at nerven var fri, og så havde han syet mig sammen igen med

en tråd, som kroppen ville absorbere efter nogen tid.

Desuden var der blevet anbragt et kateter, så evt. væske kunne slippe ud i en pose det første døgn.

Samme formiddag var jeg oppe at gå, jeg fik et par lækre sandwich, og om aftenen, efter en dejlig middag, så jeg en herlig VM-håndboldkamp.

Næste morgen fik jeg fjernet kateteret, og jeg blev udskrevet.

Tilbage på SDC Nu er jeg på arbejde igen, fire uger efter operationen.

Jeg har ingen smerter og dropfoden er i stadig aftagen. Jeg forventer at blive helt rask. Jeg træner to gange om ugen hos en fysioterapeut. Desuden går jeg to ture om dagen med min hund og går til hundetræning hver lørdag.

Jeg ved det ikke med sikkerhed, men hvis jeg ikke havde været dækket af FSP-sundhedsforsikringen, så havde der måske gået tre måneder eller mere, inden jeg var kommet til forundersøgelse på et offentligt hospital - guderne må vide, hvornår jeg var blevet opereret. Og så var jeg mest sandsynligt kommet til at halte resten af mit liv.

Artiklen har tidligere været bragt i SDC’s personaleblad

kreds øst / maj 09 / 15

Grønland

Stort ja til ny overenskomst

De primære ønsker fra medlemmerne er opfyldt i den tre-årige overenskomsten mellem finansforbundet og Grønlands Arbejdsgiverforening, som har en samlet ramme på 13,1 procent Af Ni els Nielsen, kredsbest yrelsen

Onsdag den 4. marts blev Finansforbundet og Grønlands Arbejdsgiverforening, enige om en ny overenskomst, som løber fra 1. april 2009 til 31. marts 2012. Overenskomsten har en samlet ramme på 13,1 procent hvor 11,00 procent er afsat til lønstigninger og 0,50 % til pensionsforbedringer.

Udover lønstigninger og pensionsforbedringer medfører aftalen en forbedring af ordningen med feriefrirejser, fri fredag efter Kristi Himmelfartsdag og en halv fridag på hellig trekongers dag.

Gruppesikringsordningen er ændret til 150.000 kroner, og der er forbedringer på fridage og rejsedage til det faglige arbejde.

De primære ønsker fra medlemmerne er blevet opfyldt i den nye overenskomst.

Den nye overenskomst er godkendt ved elektronisk urafstemning mandag den 23. marts 2009.

95,2 procent stemte for , mens 4,8 procent var imod overenskomstforliget.

Stemmeprocenten blev på 88,3 procent.

Overenskomsten er hermed endelig godkendt af både Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.

16 / kreds øst / maj 09

Årsmøde i det grønlandske pensionsselskab Den 9. marts 2009 afholdt Foreningen Soraarneq i det grønlandske pensionsselskab PFA Soraarneq sit ordinære 3-årsmøde.

På mødet blev Niels Nielsen genvalgt som lønmodtagerorganisationernes repræsentant i bestyrelsen for Foreningen Soraarneq, og Henrik Sørensen blev genvalgt som arbejdsgiverorganisationernes og virksomhedernes repræsentant i bestyrelsen for Foreningen Soraarneq.

PFA Soraarneq blev stiftet den 29. maj 2000 af en række faglige organisationer og virksomheder i Grønland og har til formål at tegne pensionsordninger for funktionærer og funktionærorganisationer i Grønland.

Finansforbundet og GrønlandsBANKEN har været med til at etablere PFA Soraarneq og er i dag medejer af selskabet.

Danske gæster til generalforsamling i Nuuk Fredag den 17. april 2009 drog Laila Busted og Kirsten L. Madsen til Grønland for at deltage i Grønlandsbankens personaleforenings generalforsamling i Nuuk.

Det var dejlig solskin da vi drog ud fra Kastrup. Fire timer senere landede vi i Søndrestrømfjord, her var der minus 16 grader, uf hvor var det koldt. Vi skulle videre med en Dash 7 denne flytype larmer godt nok meget - men vi kom sikkert til Nuuk, hvor der kun var minus 6 grader.

Efter indlogering på byens eneste hotel bortset fra sømandshjemmet, gik vi en tur i Nuuk, der har 16.000 indbyggere og kiggede på omgivelserne. Om ikke andet så er husene meget farvestrålende, lyserød, lilla, mørkeblå ja alle farver har de. I Grønland er der gråt om sommeren og hvidt om vinteren, så der skal jo nogle farver til.

Om aftenen deltog vi så i generalforsamlingen i grønlandsBANKENs personaleforening. Det var hurtigt overstået, næsten alle var villige til genvalg og beretningen tog ikke lang tid.Laila

fortalte lidt fra syd Danmark, og så var den generalforsamling slut.

Men det var jo også en særlig dag, for GrønlandsBANKEN var lige flyttet ind i den fine nye bygning, de har bygget midt i Nuuk. Og det skulle fejres sammen med generalforsamlingen.

Vi fik fisk til forret, moskusokse og grønlandsk lam til hovedret og rabarbertrifli til dessert.

Og lige så snart det grønlandske orkester startede, var dansegulvet fyldt op. Jeg var lidt træt, for selvom klokken kun var 23, var det jo efter dansk tid kl. 03så jeg gik til køjs ovre på hotellet.

Dagen efter var vi heldige at komme med på en sejltur på fjorden. Solen skinnede, der var kun 0 grader. vi så ingen hvaler og ingen isbjerge, men en masse andet. Det var en dejlig tur. / Kirsten L. Madsen

kreds øst / maj 09 / 17

60+

Rundt om efterlønnen Efterlønnen er ikke kun en ordning, som giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, før din pensionsalder. Det er også en ordning, som præmierer dig, hvis du fortsætter på arbejdsmarkedet, og ikke benytter efterlønnen fuldt ud – eller hvis du slet ikke benytter ordningen

Når din efterlønsalder nærmer sig, sender FTF-A efterlønsbeviset til dig – ganske automatisk. Når du så har fået udstedt efterlønsbeviset, har du følgende muligheder: •At gå på efterløn med det samme •At vente med at gå på efterløn, til du opfylder 2 års reglen •At gå på supplerende efterløn •At optjene en skattefri præmie Og husk, at hvis du ikke benytter dig af nogle af efterlønnens muligheder, kan du få efterlønsbidraget tilbagebetalt.

Hvis du går på efterløn med det samme, og har ret til den maksimale dagpengesats, vil din efterlønssats være 91 procent af dagpengenes højeste sats. Hertil vil der ske fradrag for alle dine pensioner, uanset hvilke type pension, der er tale om, og uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden eller ej. Fradragets størrelse afhænger af pensionstypen. På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk findes der et efterlønsberegningsprogram, som kan give dig et indblik i, hvor meget du kan få i efterløn.

Et eksempel: En person, der har en kapitalpension på 600.000 kr. og en livsvarig opsat pension på årligt 32.000 kr.

600.000 – 5 pct. = 3 0.000 kr.

32.000 – 80 pct. = 2 5.600 kr.

55.600 kr.

Bundfradrag trækkes fra 13.000 kr.

42.600 kr.

42.600 kr. – 60 % =25.560 kr. i årligt fradrag Maks. efterlønssats 171.600 kr. – 25.560 kr. = 146.040 kr. i årligt efterløn.

For at få en højere efterlønssats og undgå fradrag for dine pensioner, skal du udskyde din overgang til efterlønnen, til du har opfyldt 2 års reglen.

Du opfylder 2 års reglen når: •Du har haft dit efterlønsbevis i 2 år •Og har mindst haft 3.120 arbejdstimer fra efterlønsbevisets dato og mindst 2 år frem

18 / kreds øst / maj 09

Den høje efterlønssats svarer til den maksimale dagpengesats, dvs. 188.400 kr.

Vær opmærksom på, at en faktisk løbende udbetaling af en arbejdsmarkedspension ALTID medfører fradrag i din efterløn, også selv om du opfylder 2 års reglen.

Supplerende efterløn Arbejder du maksimalt 29,6 timer om ugen, kan du få supplerende efterløn. For at få supplerende efterløn, skal du blot ansøge om at overgå til denne ordning, hvor du hver måned skal indberette til FTF-A, hvad du har haft af arbejdstimer og indtægter. Indberetningen sker via FTF-A’s Tast Selv på www.ftf-a.dk.

Hvor meget efterløn, du kan få suppleret op med, afhænger af, om din timeløn er over eller under 195,05 kr.

Over 195,05 kr. i time - 1 times arbejde trækkes fra med 1 time i din efterløn. Fx arbejder du 20 timer, giver vi dig 17 timers efterløn af 98 kr. pr. time Under 195,05 kr. i time – du får et lempeligere fradrag for dine arbejdstimer i efterlønnen, i op til 30.000 kr. pr. kalenderår. Fradraget beregnes ved at dividere din løn med i 195,05 kr. Arbejder du fx 20 timer af en timeløn på 150 kr. = 3.000 kr. : 195,05 =15 timer, som fradrages i din efterløn Skattefri præmie Fortsætter du med at arbejde, efter at du har opfyldt 2 års reglen, optjener du 11.310 skattefri kr., hver gang du har haft 481 arbejdstimer. Den optjente skattefri præmie udbetales til dig, når du bliver 65 år.

Denne gennemgang af efterlønsregler er generel, og du bør altid kontakte FTF-A, for at få konkret rådgivning om dine efterlønsmuligheder. Der findes også særlige regler for deltidsforsikrede. På www.ftf-a.dk kan du læse meget mere om efterlønsordningen, og her finder du også information om hvor og hvornår, FTF-A holder fyraftensmøder om efterløn, hvor du kan tage en ledsager med.

Kontakt FTF-A Kontakten i Finansforbundet, hvis du har spørgsmål om efterløn

KORT NYT Ligestilling i Kreds Øst I Kreds Øst har vi sat ligestilling på dagsordenen. Ligestilling er blevet en integreret del af ansvarsområdet Beskæftigelse og Velfærd.

I ansvarsområdet er vi netop nu i gang med de indledende øvelser, så vi kan tilslutte os Ligestillingsministeriets projekt ”Charter for flere kvinder i ledelse”. Der er allerede flere banker og også flere fagforeninger, der har tilsluttet sig charteret.

I korte træk går projektet ud på, at man opstiller nogle målbare kriterier for, hvordan man vil arbejde med ligestilling.

Når Kredsen har brugt en masse energi på arbejdet med ligestilling, er det naturligt at vende projektøren mod sig selv og spørge: ”Hvordan syntes vi egentlig selv det går!”

Og spørgsmålet er relevant, for efter generalforsamling kredsgeneralforsamling den 27. marts vil kredsbestyrelsen bestå af fire kvinder og ni mænd. Det vil sige en fordeling med 30 procent kvinder og 70 procent mænd.

I kredsen har vi ikke opstillet retningslinjer for bestyrelsens sammensætning, men det er klart, at vi vil bestræbe os på at afspejle vores medlemsskarre. Derfor syntes vi at det er vigtigt at have fokus på at få lidt flere kvinder i kredsen. Konkret kan vi varmt opfordre kvinder til at gøre brug af muligheden for at engagerer sig i kredsarbejdet.

Blot to kvinder mere i bestyrelsen vil ændre sammensætningen, så der er 40 % kvinder og 60 % mænd. Så selvom fordelingen er lidt skæv i øjeblikket, er det ikke uden for rækkevidde af få en mere ligelig fordeling.

Så er du kvinde og har et lille kredsbestyrelsesmedlem i maven, kan du hjælpe kredsen i mere end én forstand…

To ubesatte bestyrelsesposter Kreds Østs vedtægter indeholder en mulighed for at supplere bestyrelsen op mellem to generalforsamlinger. Hvis du derfor føler dig fristet af opfordringen i artiklen, skal du blot henvende dig til et kredsbestyrelsesmedlem. Så vil vi fortælle om det spændende arbejde i kredsbestyrelsen, med det arbejde og de udviklingsmuligheder, det giver! Der er p.t. to ubesatte bestyrelsesposter i Kreds Øst, så vi glæder os til at byde dig velkommen!

få mere ud af dit forbund rådgivning/ Nyheder og debat/ kontante fordele/ kurser & karriere/ ledige stillinger/ ... og meget mere www.finansforbundet.dk

kreds øst / maj 09 / 19

Let Soduko

1

Vindere

5 4 6 7 4

de 2 vindere fra februar-bladet:

5

5

7 9

1 3 5

7

7

6

2

1

7

9 3

4

4

3 6 8

Preben Andersen, BEC Hjertelig tillykke til vinderne, Præmierne er fremsendt.

6

2 6 8 9

Isa Steinsøe, Amagerbanken A/S

4

Svær Soduko

5

9 8 3

6

1

2 9

3

7

4 2

1 7 2

9

8

7 5

5

4 4

9 5 6

2

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9 Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 30. juni 2009 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K