Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

medlemsblad for kreds Øst

/

En finansk reds i Finansforbundet

/

maj 2010

Færingerne ekspanderer/3 Vild med dans i kantinen/6 Når vikinger slås/8 Loyalitet kan være farlig/12 Ligestillingsmand i bestyrelsen/14 Come back i kredsbestyrelsen/15 1.500 tog med Kreds Øst i cirkus/16 det Morsomme kropssprog/18

leder Laila Busted Formand

krise og løngab er i fokus Tak til alle, der deltog på kredsens årlige generalforsamling fredag den 16. april i Roskilde Vi håber, at I havde en spændende aften og fik lidt indsigt i nogle af de ting, som kredsen vil sætte fokus på i den næste periode.

Til de der ikke var til stede, vil jeg her ridse et par ting op, om kredsens fokusområder.

Vi sagde blandt andet, at vores fokus fortsat vil være på finanskrisen og dens konsekvenser, selv om det nu er forår, og alt ser lysere ud. Også finanskrisens rasen ser ud til at falde lidt til ro.

Faldende ledighedstal og stigende forbrug er tegn på, at vi er på vej i den rigtige retning. Alt sammen rigtig gode og positive tegn.

Men når efteråret kommer igen, kommer der desværre også en stor og truende udfordring for nogle af kredsens virksomheder.

Bankpakke I udløber og med den også indskydergarantien.

Nogle kunder er allerede begyndt at omfordele deres midler til glæde for nogle pengeinstitutter, mens det for andre pengeinstitutter giver et pres på likviditeten.

Forhåbentlig vil kredsens virksomheder være så godt forberedt på dette, at det ikke vil medføre væsentlige konsekvenser for nogen. Vi følger opmærksomt jer alle fra sidelinjen.

Kredsbestyrelsen vil også fortsat følge med i, hvordan løngabet udvikler sig i kredsens virksomheder. Vi vil fortsat lægge pres på tillidsmændene i virksomhederne, så emnet tages op til debat i de

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

2 / kreds øst / december 09

Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.)

Frank Olsen Ulf Dahlin Kommunikation, Finansforbundet

relevante fora, så vi en gang for alle kan få fjernet den urimelige lønforskel mellem kvinder og mænd.

Løngabet er desværre, som jeg også nævnte på generalforsamlingen, lige så stort som det er ulovligt. Derfor vil i i kredsbestyrelsen fortsat have fokus på at forsøge at få det udlignet.

Kompetenceudvikling er også fortsat en af vores mærkesager.

Vi vil fortsætte med at arbejde for at jeres uddannelsesmuligheder forbedres. Det er vigtigt både for jer, men også for vores samfund, at I er godt uddannede. Vi vil derfor fortsætte vores arbejde med at få jer til at uddanne jer hele livet både fagligt og personligt. Og arbejde for at jeres rammer og muligheder for uddannelse er så gode som mulige, og at de løbende udvikles.

Derudover arbejder vi med rigtig mange andre spændende politiske emner i vores arbejde i Finansforbundets hovedbestyrelse og i Finansforbundets ansvarsområder.

Heldigvis fik vi på generalforsamlingen valgt to nye bestyrelsesmedlemmer ind i bestyrelsen, nemlig Ann Baldus Kunce fra BEC og Torben V. Andersen fra Eik Bank, så bestyrelsen nu er på i alt 14 bestyrelsesmedlemmer.

På generalforsamlingen sagde vi farvel til Carsten Hald fra BEC. Vi konstituerer den nye kredsbestyrelse på et møde i maj efter bladets deadline, men du kan klikke dig ind på vores hjemmeside kredsoest.dk og læse mere om den nye bestyrelse.

Tryk: Buwi Grafisk ApS Forsidefoto: Casper Jarlberg Oplag: 8.000

Design og produktion: Katrine Kruckow, Rikke Skovgaard, Finansforbundet

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans­ forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

arbejdspladsen

Færingerne ekspanderer Sparsommelighed og flid har ført til, at færingerne nu har skabt BankNordik med filialer på Færøerne, i Grønland og i Danmark Af journalist Elisabeth Teisen

Foto: Scanpix

Hestekuren, Føroya Banki skulle igennem efter nedsmeltningen i starten af 1990’erne, har formodentligt været det, der har hærdet og rustet, så banken har klaret sig flot gennem de sidste to år, der ellers har toldet hårdt i sektoren verden over.

Føroya Banki klarede sig så godt, at den kunne gå på opkøb i Danmark i foråret og for 335 millioner kroner tilegne sig i alt 12 filialer af Sparbank – ni i Danmark og tre i Grønland. Dermed kom banken meget tættere på sin ambition om at være en nordisk bank. ”Vi var da lidt euforiske over, at vi magtede det, og det skabte en rigtig god fornemmelse af at være på det vindende hold, efter at have gået så meget igennem”, siger formand for personaleforeningen Kenneth Samuelsen.

Grundlaget blev skabt, da den gamle direktion besluttede, at Landsstyret skulle have hver en krone tilbage, som det i starten af 1990’erne måtte skyde ind i det nødlidende pengeinstitut for at redde det, der var Færøernes største pengeinstitut med næsten 100 år på bagen.

Det skabte et benhårdt omkostningsregime. I 2007 blev den børsnoteret, og Landsstyret solgte 2/3 af sine aktier. Børsnoteringen resulterede om muligt i et endnu højere fokus på omkostningerne. Filialnettet blev reduceret fra 23 til 9. Medarbejdere blev fyret. Der blev kørt helt ned til normeringerne og ofte lidt under.

Der blev sparet på alt. ”Lige efter børsintroduktionen syntes jeg, det var lidt hysterisk.

Alt var kursfølsomt, og målet om en cost/income ratio (som viser omkostninger i relation til indkomst) på 0,5, der som regel indfris, er meget stramt. Men det har da vist sig at være en fornuftig strategi, selvom det er hårdt. Ikke mindst set i sammenhæng med, at vi også forretningsmæssigt var meget forsigtige. Vi var ikke ude i gearede investeringer og fancy finansprodukter”, siger Kenneth Samuelsen.

Resultatet er en meget solvent og likvid bank med årlige overskud på trecifrede millionbeløb. I 2010 kommer det endda op på den halve milliard. ”Vi har godt og vel 45 procent af markedsandelen på Færøerne, og det ville kræve urimeligt meget krudt at vokse mere på Færøerne. Allerede i 2009 købte banken aktiemajoriteten i et islandsk forsikringsselskab, og blikket faldt naturligt på Danmark, hvor flere

bankbestyrelser signalerede, at de gik i salgstanker”, siger Kenneth Samuelsen.

BankNordik Føroya Banki var med i opløbet om Fionia Bank, men som bekendt var det Nordea, som kom i mål med den. En ny chance kom, da Sparbank signalerede, at den ville drosle ned og koncentrere sig om kerneområdet omkring Skive. Dermed tilegnede man sig ud over filialerne 30.000 nye kunder og 135 nye medarbejdere.

Føroya Banki havde allerede på det tidspunkt besluttet, at man ville skifte edb-leverandør fra det færøske Elektron til SDC. Men den største beslutning var nok at kalde hele molevitten BankNordik. ”På Færøerne er Føroya Banki jo verdens bedste navn. Så det er en meget følsom beslutning at skifte navn på den over 100 år gamle bank. Men vi må erkende, at folk uden for Færøerne har svært ved både at stave og udtale det”, siger Kenneth Samuelsen.

Alt i alt betyder det, at alle bankens medarbejdere – nye som gamle – går en rigtig travl periode i møde. ”Det er lidt uoverskueligt for tiden med alle de projekter, så jeg tror ikke, vi skal ud i flere opkøb lige nu, selvom der er mange nødlidende pengeinstitutter til salg i Danmark”, siger Kenneth Samuelsen.

gg

kreds øst / maj 10 / 3

arbejdspladsen Foto: Scanpix

gg Tre personaleforeninger Også på den faglige front er der nok at se til. Det ligger i kortene, at der skal være tre personaleforeninger og tre forskellige overenskomster indgået med tre forskellige arbejdsgiverforeninger. ”Vi har jo noget forskellige vilkår. Den danske overenskomst er klart den bedste både med hensyn til løn og arbejdsbetingelser.

Også personalegoderne har de flere af i Danmark. Det vil ledelsen selvfølgeligt blive gjort opmærksom på, når de færøske forhandlinger skal i gang. Mange heroppe synes, det er mærkeligt, at vi i moderselskabet, som har gjort købet muligt, skal have dårligere løn og vilkår end vores kolleger i Grønland og Danmark”, siger Kenneth Samuelsen, der på sigt helst så, at alle 360 medarbejdere

To MAB’er Kenneth Samuelsen, formand for personaleforeningen i Føroya Banki, og Mette Dahl Christensen, tidligere fællestillidsmand i Sparbank, er netop valgt som medarbejdernes repræsentanter i bestyrelsen

4 / kreds øst / maj 10

var i en personaleforening med samme overenskomst.

I det hele taget håber han på flere afsmittende effekter fra den danske del af banken. ”Vi trænger til at få strammet op om SU-møder og sikkerhedsarbejdet. I Danmark er det meget mere reguleret. Her på Færøerne får vi et SU-møde, hvis vi råber op. Og ledelsen er mildt sagt halvhjertet omkring det.”

Så både omkring løn, arbejdsvilkår og fagligt arbejde håber færingerne at få fordele af de tættere bånd til Danmark. ”Og forhåbentligt får alle ansatte flere muligheder, også for at komme ud at se dele af verden, som man ellers sjældent får lejlighed til”, siger Kenneth Samuelsen.

Eksempelvis forventer han, at flere medarbejdere fra Sparbank skal til Færøerne for at hjælpe til med overgangen til SDC’s systemer. Dem bruger de nemlig allerede i den sydligste udkant af BankNordiks forretningsdomæne. Og så er der selvfølgelig muligheden for at komme til Grønland, og der er formodentligt nogle af færingerne, der i løbet af de næste måneder skal til Danmark for at sikre den fulde integration af de nye filialer.

Og så er der fest Og så er der selvfølgelig en stor fest i integrationens tegn, hvor alle medarbejdere er inviteret til Færøerne i midten af juni. Arran-

”På Færøerne er Føroya Banki jo verdens bedste navn. Så det er en meget følsom beslutning at skifte navn på den over 100 år gamle bank. Men vi må erkende, at folk uden for Færøerne har svært ved både at stave og udtale det”.

Kenneth Samuelsen, formand for personaleforeningen

Om BankNordik Føroya Banki blev grundlagt i 1906, da den danske Landmandsbanken valgte at etablere en bank på Færøerne. Nu hedder Føroya Bankis filialer i Danmark og Grønland BankNordik I februar i år købte Føroya Banki følgende filialer af Sparbank: Kolding, Horsens, Vejle, Esbjerg, Varde, Odense, Haderslev,

gementet strækker sig over fire dage og forener det festlige med det faglige. ”Alle skal have en chance for at komme herop, og vi lukker ikke filialerne, så derfor må det foregå lidt spredt. Men om lørdagen er vi forhåbentlig alle samlet til en stor fest i Nordens Hus i Thorshavn”, siger Kenneth Samuelsen.

Godt det var dem ”Grundlæggende tog alle det meget positivt, at køberen blev Føroya Bank. Det var meget bedre, at det var én udefra, som signalerede at de ville os og troede på os, end hvis det havde været en dansk bank med filialer samme steder som os”, siger fællestillidsmand Mette Dahl Christensen, tidligere Sparbank nu BankNordik. ”Men lige nu er mange også meget spændte, for vi ved ikke så meget om hvordan og hvorledes. Der er en masse udfordringer, og mange ting der ikke er faldet på plads endnu. Men den udbredte fornemmelse er, at det her skal vi nok få til at køre”.

Selvfølgelig har der været nogle udfordringer med at fortælle kunderne, at Færøerne ikke var det samme som Island, men grundlæggende er meldingerne ifølge fællestillidsmanden også positive fra den kant.

Noget af det vigtigste for medarbejderne i Sparbank var, at det

Skanderborg, Silkeborg, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat.

Til sommer skifter banken også navn på Færøerne.

Overskud før skat i 2009: 135 millioner kroner Solvens: 26,2 procent Føroya Bank lånte 204 millioner kroner i bankpakke II.

hurtigt blev afklaret, at de ville fortsætte på dansk overenskomst.

Om hovedsædet ligger i Thorshavn eller Skive er af mindre betydning, fordi filialerne altid har kørt meget selvstændigt. ”Selvfølgeligt er der nogle kulturforskelle, men det opfatter vi nu mest som spændende og udfordrende”, siger Mette Dahl Christensen, der også er meget godt tilfreds med, at de nye ejere er flinke til at involvere afdelingschefer m.m. ”Det virker ikke som om vi pludselig får trukket en masse ændringer ned over hovedet, som vi ikke har haft medindflydelse på”, siger fællestillidsmanden.

”Mange heroppe synes, det er mærkeligt, at vi i moderselskabet, som har gjort købet muligt, skal have dårligere løn og vilkår end vores kolleger i Grønland og Danmark”, siger Kenneth Samuelsen, formand for Føoya Bankis personaleforening.

kreds øst / maj 10 / 5

Socialt samvær

Vild med dans i kantinen

Hver mandag skubbes kantinebordene sammen for at skabe plads til danseundervisning hos BRFkredit. Over 40 ud af godt 700 medarbejdere deltager i dansen, som delvist finansieres via overenskomstkroner Af Birgitte Aabo, freelancejournalist og C arsten Jørgens en

Danseskoene er med i Susanne B. Nielsens taske, når hun tager på arbejde om mandagen. Bevægelsesfriheden i dagens påklædning er også gennemtænkt, for lige efter arbejde skal hun danse med kollegerne i kantinen. ”Det er dejlig nemt. Hvis jeg skulle gå til danseundervisning ude i byen, tror jeg ikke, jeg fik det gjort – specielt ikke, fordi min mand ikke er meget for at danse”, siger Susanne B. Nielsen, der er systemansvarlig i it-udvikling og en af veteranerne på BRF’s ”vild med dans”-hold, der bliver undervist af Thomas Evers Poulsen fra tv-programmet.

Foreløbig har det kørt tre sæsoner, og hver gang har hun deltaget i selskab med en af sine mandlige kolleger som fast dansepartner. I øjeblikket deltager 23 par, fordelt på to hold.

6 / kreds øst / maj 10

Udbyttet er ikke alene, at de danser bedre end nogensinde: ”Blandt de andre dansere er der mange kolleger, som jeg aldrig har snakket med tidligere. Det er en god oplevelse at have sammen, når man møder dem på gangen eller andre steder, smiler man til hinanden på en anden måde, det er rigtig rart. Andre ser man i arbejdsmæssige sammenhænge og runder lige de seneste trin, inden man går i gang med et møde. Det giver en god stemning”, konstaterer Susanne B. Nielsen.

Vild med dans-holdene løber over ti eftermiddage og rundes af med afdansningsbal i kantinen, hvor der også er fælles middag, inden alle danser på tværs af de normale par: ”Der er ingen konkurrence, vi får alle et diplom. Det er jo bare for sjov. Men parrene gør alligevel meget ud af det og klæder sig

Foto: K irste n L . Ma d se n

på, så tøjet matcher partnerne imellem. Det har i det hele taget været helt suverænt, så jeg håber, det fortsætter”, siger Susanne B. Nielsen.

Det krævede dog i begyndelsen lidt overvindelse for nogle af parrene at danse nærmest offentligt i den glasoverdækkede kantine, men det vænnede de sig til – og nu øver nogle af dem også uden musik på kontorerne indimellem, fortæller Susanne B. Nielsen: ”Nogle af os tager lige en halv time og finpudser trinene, når vi har muligheden”.

Ledere danser også Tillidsmand Ulf Dahlin er også glad for at deltage på ”vild med dans”-holdet. ”Vi danser både standarddanse som engelsk vals og quickstep og latinamerikanske danse som jive og cha cha cha, og vi har det rigtig sjovt på tværs af afdelinger og funktioner. Der er også ledere med indtil sektionschefniveau”, fortæller han.

Vild med dans-holdet er en del af Projekt Balance, som personaleforeningen sammen med virksomheden har sat i gang for at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. I virksomheds-

overenskomsten er der afsat en pulje, som er med til at finansiere aktiviteterne i ”projekt Balance” – eksempelvis har man haft besøg af Chris Mc Donald og en diætist, som har holdt foredrag om sund livsstil. ”Andre aktiviteter er en løbeskole, yoga og pilates, og det nyeste skud på stammen er roning hos Kvik Roklub i Svanemøllen Havn. Det er så populært, at pladserne på holdet blev fyldt op på mindre end 24 timer”, siger Ulf Dahlin og fortsætter: ”Vi har spurgt medarbejderne, om vi fortsat skal afsætte midler til aktiviteterne i Projekt Balance både forud for overenskomsten i 2008 og i den forestående i 2011, og der har været stor tilslutning til det”, siger han.

Tredje sæson med dans sluttede sidst i april, men Susanne B. Nielsen, Ulf Dahlin og andre danseglade medarbejdere hos BRFkredit håber, der bliver mulighed for en ny omgang dans i kantinen til efteråret.

kreds øst / maj 10 / 7

it-fusion

Når vikinger slås Danske PBS og norske Nordito, bestående af BBS (Bankernes Betalings Sentral) og Teller, fusionerede midt i april formelt til én fælles koncern med hjemsted i Ballerup. De nordiske banker kommer således til at arbejde meget mere sammen. Det gør medarbejdernes faglige repræsentanter også, og vi er allerede i fuld gang

Af Frank A . Olsen, Fællestillidsmand i PBS

”First we take the north, and then we take the rest” – står der frimodigt på de T-shirts, som blev uddelt blandt alle medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Estland i den nye nordiske fusion mellem Danmarks og Norges finansielle fællesejede itvirksomheder.

Teksten står på et moderne vikingeskib med parabol på mastetoppen og bemandet med kreditkort og PC-bevæbnede vikinger.

Et @ pryder stævnen i stedet for det oprindelige dragehoved og agterstævnen udspyr ild fra en jetmotor. Der signaleres aggressivitet fra et nyt nordisk firma, der vil frem i verdenen, og vi medarbejdere vil selvfølgelig med.

Lige fra starten har der været medarbejderrepræsentanter involveret i fusionen. Heldigvis sidder nogle af tillidsmændene i PBS’s bestyrelse, så allerede, mens fusionen kun var en tanke, var vi med til at tænke den. Det er utroligt vigtigt, at der er personsammenfald mellem de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer (MAB’er) og tillidsmandskorpset i sådanne situationer, da vi med den baggrundsviden, som bestyrelsesarbejdet giver, kan stå langt bedre mentalt rustede til det forestående arbejde for medarbejderne som tillidsmænd og samarbejdsudvalgsmedlemmer.

Positive MAB’ere Vi MAB’ere var næsten fra starten meget positive over for fusionen. Der er ingen tvivl om, at det europæiske marked for den slags virksomheder, hvortil PBS hører, er ved at konsolidere sig til at blive færre aktører på markedet.

I en verden, hvor det ellers gælder om at spise eller blive spist, har vores virksomheder i stedet valgt at gå sammen som ligeværdige parter. Derved er der ingen parter i fusionen, der bør føle sig som overtaget af de andre, og det er meget vigtigt for os. Men når det er sagt, kan man selvfølgelig heller ikke lægge to virksomheder sammen til én, uden at der vil være områder i organisationen, hvor der er flest fra det ene land og omvendt, og her kan ”mindretallet” måske i nogle pressede situationer komme til at føle

8 / kreds øst / maj 10

sig ”overtaget” af ”de andre”. Der vil komme nye måder at gøre tingene på, og al forandring møder modstand.

I bestyrelsen blev der fra et tidligt tidspunkt besluttet, at der skal være fire bestyrelsesmedlemmer fra henholdsvis de norske banker og de danske banker, og som følge heraf burde der så være to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fra Norge og to fra Danmark. Hvordan repræsentationen helt konkret skulle udmønte sig blev aftalt i det ”Særlige ForhandlingsOrgan” (Special Negotiation Body). SNG’et bestod af 13 medarbejderrepræsentanter fra de fem lande, hvor den nye koncern har medarbejdere placeret.

Disse repræsentanter blev fundet på lidt forskellige måder. I Danmark, Sverige og Finland kunne samarbejdsudvalgene vælge repræsentanterne, i Estland udpegedes repræsentanten af ledelsen, mens der i Norge skulle laves et separat valg til posterne.

Tværnordisk samarbejde SNG’et gav os de første indikationer på, hvordan det vil blive at arbejde sammen på tværs af landegrænserne i Norden, og arbejdet foregik på engelsk af hensyn til vores finske og estiske kolleger.

Selv om vi ikke alle føler os på hjemmebane i ”bad english” gik samarbejdet helt fint, og to dage på Skodsborg Kur Hotel var nok til, at vi fik lavet en aftale med ledelsen.

Valget af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er nært forestående, og vi håber selvfølgelig, at pladserne i både Norge og Danmark vil gå til tillidsmænd, så vi kan bevare den vigtige sammenhæng mellem bestyrelsesarbejdet i virksomheden og det faglige system.

Aftalen, som SNG’et fandt frem til, sigter også mod dannelsen af et transnationalt samarbejdsorgan (European Works Council = EWC). Nordiska Finansanställdas Union (NFU) stod i december for afholdelsen af en EU-financieret workshop for medarbejderrepræsentanter fra virksomheder, der enten har - eller er ved at få - et EWC. Det var perfekt timing, og jeg deltog på den lærerige workshop i Stockholm for at forberede os til det kommende arbejde.

”I en verden, hvor det ellers gælder om at spise eller blive spist, har vores virksomheder is tedet valgt at gå sammen som ligeværdige parter”

Foto: Lisbeth Holten

Susanne Knoblauch og Stig Vestergaard fra PBS i den T-shirt, som alle medarbejderne i den nordiske fusion har fået uddelt.

kreds øst / maj 10 / 9

it-fusion Tillidsmænd fra PBS og BBS på besøg hos kollegerne i Teller

På workshoppen arbejdedes med, hvordan en god aftale kunne se ud, og der udveksledes erfaringer fra virksomheder, der allerede har et fungerende EWC. Stor indsigt til fællestillidsmænd Selve fusionen mellem de tre virksomheder er kørt som et projekt med den fusionerede koncerns CEO, Rune Fjeldstad og Vice-CEO Flemming Jensen (Tidl. CEO for PBS) ved roret. Der har været konsulentfirmaer med til at guide processen, og der har været nedsat styregrupper, der har skullet følge og koordinere fusionen.

I den såkaldte Steering Group Integration, har jeg, som fællestillidsmand fra PBS, deltaget med kollegaer fra henholdsvis BBS og Teller sammen med den kommende ledelsesgruppe i den nye koncern. Her har vi lige fra starten fået indsigt i den nye virksomheds strategier, synergitiltag, organisation med videre. Det har været meget lærerigt, og jeg kan vel sige, at jeg i dag ved mere om, hvordan den nye virksomhed vil komme til at forme sig, end jeg nogensinde har vidst om det gamle PBS. Fusioner fordrer, at samarbejdsudvalgene i de fusionerede virksomheder, nedsætter et paritetisk udvalg, hvor der arbejdes for, at fusionens virkninger for medarbejderne bliver så smertefrie som muligt, indtil det kommende EWC kommer på plads og kan overtage dette arbejde. Et sådant paritetisk udvalg har vi selvfølgelig også nedsat i den nye koncern.

Frem og tilbage er lige langt, men derfor kan man jo godt nærme sig!

Mange fællestræk Ved siden af de officielle organer vi som faglige repræsentanter sidder i, arbejder vi også på de indre linjer med at skabe relationer og samarbejdsstrukturer mellem de forskellige fagforeninger, der er repræsenteret i den nye virksomhed.

Således mødtes vi fra Den Faglige Personaleforening med nogle

10 / kreds øst / maj 10

af de øvrige fagligt valgte indledningsvist før nedsættelsen af SNG’et. Det årlige seminar for tillidsvalgte i personaleforeningen blev afholdt på ”Oslobåden” med et besøg hos vores kollegaer fra Finansforbundet i henholdsvis BBS og Teller som et vigtigt punkt på seminarets dagsorden. Her blev vi bekræftede i, at nok er vi forskellige, men vi har faktisk rigtig meget mere til fælles.

Her i maj måned i år kvitterer de faglige repræsentanter i BBS ved at holde et seminar på ”Københavnerbåden” med et besøg i PBS. Der er ingen tvivl om, at vi sagtens kan finde måder at arbejde sammen på i de faglige klubber, men det bliver en udfordring, at ikke alle grene af den nye koncern har overenskomst med Finansforbundene i de respektive lande. I Danmark er der for eksempel overenskomster med IDA og Dansk Metal ud over med Finansforbundet, og i Sverige er det Unionen og ikke Finansforbundet, der er overenskomst med.

Kulturer mødes Det bliver også en udfordring at arbejde sammen på tværs af kulturforskellene i virksomhederne og i de fem forskellige lande.

Udfordringerne er heldigvis ikke blevet ignoreret, og fusionsprojektet har blandt andet fået lavet en kulturanalyse af virksomhederne. Denne viste, at på virksomhedsplan ligger BBS og PBS meget tæt på hinanden, mens Teller skiller sig lidt ud. Dette har baggrund i virksomhedernes forhistorie og skyldes blandt andet også en medarbejderstab i Teller, der gennemsnitligt er cirka.10 år yngre end i BBS og PBS. Den Faglige Personaleforening i PBS har selv haft fokus på de udfordringer, kulturforskellene kan give. En ting er det, at virksomhederne er meget ens i kulturanalysen, men noget andet er, når mennesker mødes i dagligdagen i mødelokalet eller i projekterne, og skal have tingene til at fungere sammen. Her kan mødekultur, sprog og adfærd godt spille os alle et puds. Det er ikke nødven-

Foto: Xxxxx Xxxxxxx

Debatter på tværs af de nordiske repræsentanter ved det Særlige Forhandlings Organ

digvis en hindring, men kan også bruges konstruktivt, som det udtrykkes af forfatteren til ”Når vikinger slås”, Kirsten Weiss.

Efter at alle tillidsvalgte i PBS havde læst hendes bog, valgte vi at have et indlæg med forfatteren på Den Faglige Personaleforenings årsmøde i år. Hun gav de cirka 110 fremmødte medlemmer et meget levende, morsomt og lærerigt indblik i de udfordringer vi kan imødese i den nye virksomhed.

Der er ingen tvivl om, at vi ”vikinger” kommer til at slås i den kommende fremtid – visionen må imidlertid være, at vi slås på samme side og mod et fælles mål……

”I dag ved jeg mere om, hvordan den nye virksomhed vil komme til at forme sig, end jeg nogensinde har vidst om det gamle PBS”

få mere ud af dit forbund rådgivning/ Nyheder og debat/ kontante fordele/ kurser & karriere/ ledige stillinger/ ... og meget mere www.finansforbundet.dk

kreds øst / maj 10 / 11

Generalforsamling

Loyalitet kan være farlig Kredsformand Laila Busted opfordrede i sin beretning på Kreds Østs generalforsamling medarbejderne til at træde i karakter og sige fra, når det er nødvendigt.” Naturligvis er det fint at være loyal, men det dur altså ikke at tage sin arbejdsplads helt ind i blodet, at gøre den til sin familie”, sagde hun blandt andet

Af journalist Elisabeth Teisen

Også Kreds Øst’s generalforsamling blev ramt af vulkanudbruddet på Island. Omkring 210 mødte op, men deltagerne fra Færøerne, Island og Grønland nåede ikke frem til Roskilde Kongrescenter, så de hørte ikke, hvordan kredsens formand, Laila Busted uden at lægge fingrene imellem håndhævede håneretten over sidste generalforsamlings gæstetaler, Bjarne Jensen.

Spørgsmålet var, om krisen blot var italesat og sådan set overstået, som hævdet for et år siden, eller om vi fortsat oplevede følger for fuld udblæsning. Og det gør vi, var Laila Busteds klare udmelding. ”Krisen er ikke forbi endnu,” sagde kredsens formand.

For kollegerne har det betydet tabte job, andre job og utryghed.

Og det er ikke slut. Skælskør Bank er det tydeligste tegn på, at krisen ikke er overstået. ”Så i kredsbestyrelsen er vi rørende enige om vores prioriteter: Også i det kommende år vil vi have fokus på finanskrisen.. fokus på de udfordringer, den bringer med sig,” sagde Laila Busted.

I den forbindelse kom hun ind på statens rolle i den finansielle sektor, behovet for overenskomst med Finansiel Stabilitet, som efterhånden er en stor arbejdsgiver, Bankpakke 3, der vil give Finanstilsynet udvidede magtbeføjelser og endelig ansvar. Politikernes, direktionernes, bestyrelsernes og den enkelte ansattes ansvar. Opfordringen var at kvitte lemmingeadfærden og tage ansvaret på sig.

Forgæves havde formanden ventet på at høre direktørerne tage ansvar og sige undskyld, men også medarbejderne blev opfordret til at træde i karakter og sige fra, når det var nødvendigt. ”Loyaliteten i den her branche er enormt stor. Naturligvis er det fint at være loyal, men det dur altså ikke at tage sin arbejdsplads helt ind i blodet, at gøre den til sin familie. Loyalitet kan være farlig. Til daglig mærker vi den forkerte form for loyalitet, f.eks. når vi skal finde historier til vores eget blad, Kreds Øst-bladet eller til Finans. Selvom vi ved, at historierne er der, så er det utroligt svært at få dem ud af folk. Til trods for, at en kritisk historie kan være

Danskrock-veteranerne Jens Rugsted og Stig Kreutzfeldt spillede op til dans efter generalforsamlingen og middagen.

12 / kreds øst / maj 10

Foto: Kirsten L. Madsen og Frank A. Olsen

lige netop det, der skal til, for at få rettet op på nogle problemer.”

Et mod og en frygtløshed Laila Busted også efterlyste hos MAB’erne. Modet til at sige fra og sige nej, selvom det er svært.

For ikke at tale om kvinderne, der også har brug for mod og frygtløshed, når de skal tilkæmpe sig de positioner i virksomhederne, der gør dem mere synlige. Ikke alene for deres egen skyld, men også for virksomhedernes.

Der var også en opfordring til tillidsmændene om at skubbe på den nødvendige udvikling mod ligestilling. ”Så til alle jer tillidsfolk vil jeg sige: Se at få sat punktet på dagsordenen i SU! Og brug løngabet som udgangspunkt. I vores sektor er løngabet jo lige så stort, som det er ulovligt.”

Ledelserne bakker ikke op Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen sagde: ”Kreds Øst er en spændende kreds. Ikke blot er den stor, den rummer mange forskellige virksomheder og mange typer faglighed.

Han fortsatte med refleksioner over krisen, hvor Laila Busted slap. ”Overstået eller ej. Der er i hvert fald mange, der fortsat døjer med krisens eftervirkninger. 2009 var et hårdt år for mange virksomheder og medarbejdere. Mere end 3000 blev fyret i vores sektor”.

Michael Budolfsen efterlyste, at flere virksomheder havde stået bag deres medarbejdere, da krisen kradsede værst. For det første var ledelserne usynlige, når der kom klager over kunderådgiverne, og når der skulle fyres, blev alle regler rask væk overtrådt. Gravide, syge og svage medarbejdere blev ramt hårdt. Så Finansforbundet havde en stor opgave med i det mindste at hente økonomisk kompensation til de uretmæssigt fyrede.

En trøst er det dog, at ledigheden i sektoren ikke er steget i takt med afskedigelserne.

”Det er dygtige medarbejdere, vi har i sektoren, de bliver efterspurgt. Og det burde få ledelserne til at tænke sig om – og helst tænke langsigtet. I løbet af ganske få år får vi mangel på arbejdskraft”, var næstformandens vurdering.

Michael Budolfsen kunne samtidig fra sine møder med medlemmerne berette, at også de, der fortsat har job er ramte. Smertegrænsen er ved at være nået. Rådgivning og kredithåndtering trækker tænder ud. Også her kunne han ønske, at ledelserne i højere grad støttede deres medarbejdere.

Michael Budolfsen sluttede sit indlæg med en opfordring til, at alle giver deres bidrag til en hverveindsats, der kan gøre fællesskabet i Finansforbundet stort og stærkt. ”Hvis I er glade, og det kan jeg se af tilfredshedsundersøgelserne, at I er, så vil jeg opfordre jer til at gøre lidt reklame. Der er mere end 4000 ikke-medlemmer i Kreds Øst. Det ville være rart, hvis en god portion af dem kom med i folden. Ikke mindst i lyset af, at vi nu igen står over for overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne”. Ændringsforslag Bestyrelsen havde fremsat to forslag til vedtægtsændringer. Ændringsforslaget, der lød: Såfremt der i en virksomhed er flere valgte tillidsmænd end antallet af delegerede efter ovennævnte opgørelsesmetode, er alle tillidsmænd alligevel delegerede”, faldt. Ændringsforslaget, der lød: Efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med op til to næstformænd, blev vedtaget med en enkelt ændring, så det lød: Efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med én til to næstformænd.

Laila Busted blev genvalgt som formand.

Ann Baldus-Kunze, BEC, og Torben Vogelius Andersen, Eik Bank, kom ind i bestyrelsen.

kreds øst / maj 10 / 13

Generalforsamling

Ligestillingsmand i bestyrelsen

Torben V. Andersen har særligt fokus på ligestilling og kompetenceudvikling.

Torben V. Andersen fra Eik Bank er ny i kredsbestyrelsen, fordi det blandt andet giver en god sammen hæng i hele det faglige arbejde, han er optaget af Torben V. Andersen, Eik Bank, har været faglig aktiv i de sidste 10 år. Nu er han fællestillidsmand og sidder i bankens bestyrelse.

Længe har han kredset om kredsarbejdet, men et jurastudium skulle lige være godt på skinner, inden der var overskud til også at engagere sig på den front. Det er der altså nu. ”Jeg har været med på to landsmøder, hvor jeg fik et godt indtryk af hele det politiske system. Det har givet mig stor lyst til at være med i kredsbestyrelsen, blandt andet fordi det giver en god sammenhæng i hele det fagligt arbejde”, siger Torben V. Andersen.

Som udgangspunkt er Torben V. Andersen åben for alle de politiske udfordringer, der måtte komme, men som landskabet ser ud nu, er det ligestilling og kompetence, han mener, kræver en særlig indsats. ”Det er jo pinligt, at vi skal bruge ressourcer på ligestilling, men det er åbenbart nødvendigt. Men jeg synes også, det er vigtigt, at vi i Finansforbundet ikke skændes offentligt om det. Det er åbenbart et tema, der trigger mange, og engang imellem synes jeg, at tonen bliver lidt betændt”.

Come back i kredsbestyrelsen Foto: Kirsten L. Madsen

Ann Baldus-Kunze er efter en pause på fem år igen med i bestyrelsesarbejdet Ann Baldus-Kunze, BEC, er et nyt ansigt i Kreds Øst’s bestyrelsen, men en gammel rotte i faget. Fra 2000 til 2005 var hun med i Sjællandskredsens bestyrelse. I 2001 valgte hun at flytte arbejdsplads til Herning og nogle år senere fik hun en søn. Turen fra Jylland til Sjælland til bestyrelsesmøderne var for heftig for privatlivet, og derfor valgte hun at holde en pause med kredsarbejdet. Tillidsmand har hun været siden 2003. ”Jeg har faktisk savnet bestyrelsesarbejdet, lige siden jeg holdt op”, siger Ann Baldus-Kunze og fortsætter:. ”Jeg kan godt lide at påvirke og være med, hvor det sker, hvor beslutningerne bliver taget. Først og fremmest er det vigtigt for mig at kanalisere medlemmernes interesser og problemer derind, hvor der kan handles på dem”.

Hvis der skal sættes etiketter på ryggen af Ann Baldus-Kunze, må der stå noget om at have fingeren på pulsen og at gå efter de ting, der fylder.

Ann Baldus Kunze kan lide at være med, hvor beslutningerne bliver taget.

14 / kreds øst / maj 10

Hvorfor deltager du på generalforsamlingen?

Kompetence er det andet område, der kræver en intensiv indsats. ”Alt for mange er tilbøjelige til at glemme kompetenceudviklingen i hverdagen. De har måske siddet med de samme opgaver gennem de sidste fem år og er glade for dem. De tror, at de kan blive siddende der, til de går på pension. Men på den måde er man alt for udsat. Specielt i mindre organisationer kan der hurtigt blive lavet meget om på forretningsområder og organisation, og alt andet lige sidder man mere fast, hvis man kan omplaceres. Tingene går så hurtigt i denne branche, at man bliver nødt til at tage ideen om livslang læring til sig. Uddannelse er nødvendig lige til man går på pension. Det handler om at gøre sig attraktiv for arbejdsgivere, og det er man med brede kompetencer”, siger Torben V. Andersen.

At det er noget kredsens nye bestyrelsesmedlem tager alvorligt, beviser det jura-studium, han kastede sig over for små seks år siden. Det regner han med at have afsluttet om et år. ”Det hele skal jo ikke være arbejde og studium. Der er også et liv. Derfor har jeg brugt lidt ekstra tid”, siger Torben V. Andersen.

”Jeg har ikke særlig områder eller nicher, der optager mig. Jeg skal først og fremmest fornemme, at det er en vigtig sag. Fx ændrede finanskrisen situationen fra den ene dag til den anden. Men et kerneområde må være kommunikation.”

Og så er der lige tillidsmændene. ”Jeg har observeret, at der er kommet mere og mere fokus på tillidsmændene, og jeg vil arbejde for, at de i hele systemet får den opbakning, de har brug for. Det er jo meget vanskeligere at være tillidsmand i en lille bank end i det store pengeinstitut. De når fx ikke at oparbejde en masse erfaring inden for forskellige typer sager, derfor har de mere behov for sparring fra sekretariatet”, siger Ann Baldus-Kunze.

Thomas Larsen, Multidata: ”Jeg er nyvalgt tillidsmand, så det var oplagt for mig at tage med. Ikke mindst fordi det er min første generalforsamling. Først og fremmest er jeg nysgerrig, og det er rart at få et indtryk af hvad Kreds Øst og Finansforbundet er for nogle størrelser”.

Pia Løschenkohl, PBS: ”For mig som tillidsmand er det helt naturligt at være med og få lov til at høre, hvad de tænker og foretager sig i kredsbestyrelsen. Det er lidt mere personligt at høre det af deres egen mund end at læse det i bladet eller på hjemmesiden. Og så synes jeg også, det er interessant at høre, hvad de andre medlemmer har at sige. Hvad rører der sig hos dem?

Hvad reagerer de på”?

Malene Hansen, DLR kredit: ”Jeg har tidligere været tillidsmand og blev på et medlemsmøde opfordret til at stille op som delegeret.

Der skulle nu ikke meget overtalelse til. Noget af det vigtigste for mig er, at det er rigtigt hyggeligt at være sammen med kolleger og træffe så mange nye mennesker. Og på generalforsamlingen er der så ydermere mulighed for at være med til at bestemme - for ikke at tale om den gode mad og musikken”.

kreds øst / maj 10 / 15

arrangement Foto : Ch ristia n Wa rre r

1.500 tog med Kreds Øst i cirkus 1.500 mennesker tog imod Kreds Østs invitation til at overvære Cirkus Arenas nye forestilling lørdag den 13. marts ved Bellahøj i København. Og de fik en forrygende eftermiddag. Forestillingen der fandt sted få dage før Cirkus Arena officielt tog hul på den nye cirkussæson bød på et væld af flotte numre.

Seks brasilianske motorcykelartister havde verdenspremiere på et nummer, hvor de alle samtidig kørte rundt i en meget lille dødsdrom ”globe og Death” – men det gik heldigvis godt. Der var flot akrobatik ved en trup kinesiske artister, sjove klovnenumre og masser af dyr. Udover numre med elefanter, heste og hunde var der også et dressurnummer med dromedarer, zebraer og alpakaer.

16 / kreds øst / maj 10

I pausen var der mulighed for at "networke" lidt med gamle og nye kollegaer og de familiemedlemmer, som mange medlemmer af Kreds Øst havde inviteret med. Og børnene stod i kø for at prøve at ride på elefanter.

Cirkusforestillingen var kommet i stand, fordi kredsbestyrelsen ønskede at stå for et arrangement, som ægtefælle eller samlever og børn også kunne deltage i, og fordi man mente, at vi efter halvandet års krise i sektoren med fyringer, overarbejde og pessimisme trængte til fest og glæde./ Carsten Jørgensen

Foto : K irste n L . Ma d se n

Kredsformand Laila Busted bød velkommen fra ryggen af en elefant.

kreds øst / maj 10 / 17

Kommunikation

det Morsomme kropssprog Knap 40 tillidsmænd blev på underholdende vis bevidste om, hvordan kropssproget afslører os, da mimeren, klovnen og artisten Henrik Rasmussen foldede sig ud på kredsens temadag fredag 16. april Af journalist C arsten Jørgensen

Måden vi står, går, sidder på, vores kropsholdning, ansigtsmimik og gestikulation. Det afslører alt sammen noget om, hvem vi er, hvor vi hører hjemme og vores status i forhold til omgivelserne.

Disse kendsgerninger blev knap 40 tillidsmænd på morsom vis bevidste om, da de deltog i temadagen ”Styr lige dit kropssprog” i Roskilde Kongrescenter fredag 16. april umiddelbart før kredsgeneralforsamlingen.

Mimeren, klovnen og artisten Henrik Rasmussen demonstrerede hvordan hver eneste lille bevægelse har en betydning, og at kropssproget altid er aktivt – selv når vi sover!

Fællestillidsmand Susanne Larsen fra Alm. Brand Bank beskriver arrangementet som en god oplevelse. ”Jeg følte ikke, at der var ny vin på flasken i forhold til emnet, men det var godt igen at blive mindet om, hvor stor betydning kropssproget har for den måde, vi kommunikerer på. Og så var det dejligt at komme ud til et arrangement, hvor man kunne grine. Det trængte jeg og sikkert også andre til i forhold til en anstrengende tid med finanskrisen”, siger Susanne Larsen.

Brugbart i hverdagen Henrik Rasmussen kan som Mr. Bean alias Rowan Atkinson lægge sit ansigt i mange morsomme folder, og så kan han på overbevisende facon demonstrere, hvordan kropsholdningen eksempelvis karakteriserer teenageres adfærd. ”Det var hylende sjovt og ramte lige på kornet”, smiler Susanne Larsen, der selv har teenagebørn.

Hun ærgrer sig over, at der ikke var flere tillidsmænd til stede på temadagen. ”Det var lidt skuffende, at vi ikke var flere end 35-40 stykker.

Men som tillidsmand har man selvfølgelig travlt og er nødt til at prioritere hårdt mellem sine gøremål. Jeg er dog glad for, at jeg deltog”, siger Susanne Larsen.

Og så er hun glad for, at deltagerne blot fik et par papirer med de vigtigste pointer om kropssprog med sig hjem. ”Det gør, at jeg nemmere vil tage det frem i dagligdagen end hvis jeg fik en mappe, som havnede på hylden”, siger hun.

Foto: Kir sten L . Madsen

Henrik Rasmussen demonstrerer, hvordan man kan udtrykke sig med benet et usædvanligt sted.

18 / kreds øst / maj 10

KORT NYT Det betyder da ikke noget hvis jeg ikke kommer Kender du det, du er endelig nået til det tidspunkt, hvor det er dig der skal fejres, du fylder rundt eller har 25 års jubilæum.

Firmaet holder en reception for dig, men der kommer ikke rigtig nogen.

Så står man der og tænker på alle de gange, hvor man selv har tænkt, åh det betyder da ikke noget om jeg kommer, det opdager hun nok ikke!!

Jo, det gør hun og hun bliver ked af det, når der ikke kommer nogen, som lige har taget sig den tid, det ta’r at gå ind drikke en øl og sige tillykke til den person, der bliver holdt fest for.

Jeg talte med en kollega, der lige havde holdt 25 års jubilæum, og hun sagde: ” Jeg troede egentlig ikke jeg ville lægge mærke til hvem der kommer og hvem der ikke kommer, men det gør man sandelig”.

Pludselig opdager man, at der er personer, man egentlig ikke lægger mærke til i dagligdagen, der er så betænksomme, at de lige smutter ind og hilser, og man er dem evigt taknemmelige.

Og modsat dem, man helt sikkert regnede med ville komme, dem så jeg ikke noget til - det var meget skuffende.

Så husk næste gang en kollega holder reception, kig lige ind, det ta’r kun 10 minutter, og du har glædet en kollega. Klap dig selv på skulderen og smut så hjem til ungerne./ Kirsten L. Madsen

Den nye kredsbestyrelse Bestyrelsen i Kreds Øst efter generalforsamlingen. Fra venstre mod højre: Michael Samuelsen, Laila Busted, Ann Baldus-Kunze, Kirsten L. Madsen, Dan Hansen, Torben Vogelius Andersen, Frank A. Olsen, John Skafte, Kate Makienok, Ulf Dahlin, Tanja Bregninge Itenov, Oluf Nielsen og Niels Anton Nielsen.

Kenneth Samuelsen var fraværende ved det møde, hvor billedet blev taget.

kreds øst / maj 10 / 19

Let Sudoku

9 6

2 5 7

5

6

1

2

3 1

5

9 6 3 9

2 7 3 8

9

3

8 6

4

7

9

1

5 3

8

5

4

9

7

2 6

2

3

Vindere De to vindere fra marts-bladet: Susanne Jensen, Skandinaviska Enskilda Banken Karsten Gammelgaard, Skælskør Bank Hjertelig tillykke til vinderne, Præmierne er fremsendt.

Svær Sudoku

8 9

4 5

5

6 1 3 1

4 6 5 4

8

7 1

2

9

2

2 5

6

8

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9 Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 17. juni 2010 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K