Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2013

Medlemsblad

for

Kreds

Øst

/

En

finansk reds

i

Finansforbundet

/

juni

2013

Peber og krudt på BEC/2 London var en rejse værd/5 Løn, løn og løn/6 Behersket lønstigning på Færøerne/7 Styr dit liv/8 Fire årstider på fire dage/10 Det er ikke kønt at se på/14 Jeg har ikke tænkt mig at sparke døre ind/17 Sudoku/19

Arbejdspladsen

Peber og krudt på BEC

På BEC tager de medarbejderne alvorligt – ikke bare når der skal spares Af journalist Elisabeth Teisen Foto: Stig Stasig

Så er de på sporet igen i BEC. Efter et par hårde år i finanskrisens kølvand er der nu tillid til, at det går den rigtige vej. Krak og konsolideringer blandt pengeinstitutterne kostede på omsætningen i BEC, og der var et par år, hvor virksomheden måtte gennem barske fyringsrunder. Men det har de lagt bag sig.

2012 gav et lille overskud, og omkostningerne er drastisk reduceret. Bruttoomkostningerne var i 2012 400 millioner kroner lavere end i 2008 – og det er ikke kun på grund af en reduceret medarbejderstab. Hele organisationen er gennemgået – lige fra hvordan man printer til kantinedriften, og hvordan man kan spare udgifter til licenser.

Det var blandt andet på den konto, at BEC i 2009 outsourcede hele it-driften med knap 200 medarbejdere til JN Data i Silkeborg.

Kommunikationsdirektør Simon Gabrielsen lægger vægt på, at hele organisationen var inddraget i, hvordan man kunne spare. ”I sådan en proces er det vigtigt, at medarbejderne involveres. Årene med fyringsrunder var rigtigt hårde. Et fælles fokus på besparelser giver medarbejderne kontrollen tilbage. Så handler det ikke længere bare om at vente og se passivt til. Og derfor var der også en stor fælles glæde, da det viste sig, at vi nåede vores sparemål et år før tid”.

BEC er en forening, og skal som sådan ikke skabe store overskud, men det er vigtigt, at økonomien balancerer, så der ikke pludselig skal skrives store ekstraregninger ud til ejerne, og priserne kan holdes i ro.

2 / kreds øst / Juni 2013

Simon Gabrielsen vurderer, at BEC nu står økonomisk stærkere og mere effektiv end nogen sinde. ”Vi har det godt, BEC har nogle robuste kunder og flere har endda oplevet et markant øget forretningsomfang. Det føles stærkt”, siger Simon Gabrielsen.

Sikkert, smidigt og smart It er et af de væsentligste konkurrenceparametre for pengeinstitutterne. Derfor er en virksomhed som BEC konstant udfordret på at levere gode løsninger.

Alle de it-systemer, der bruges til at køre den daglige drift med

Fakta om BEC BEC er it-leverandør til mange af landets banker, til de fleste udenlandske banker, som har etableret sig i Danmark, og til en række andre centrale aktører i sektoren som for eksempel Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet, foreningen Lokale Pengeinstitutter og Nationalbanken.

BEC er en forening, der er ejet af 14 pengeinstitutter og to sammenslutninger af pengeinstitutter. Ejerne tegner sig for omkring 50 procent af omsætningen, der ligger i omegnen af en milliard kroner om året, men lige så mange pengeinstitutter uden for ejerkredsen serviceres af BEC.

Foto: Stig Stasig

konti, betalingsformidling, fondshandler m.m. skal køre sikkert, smidigt og smart. Dertil kommer den permanente fokus på, at kunderne hele tiden selv skal kunne ordne mere og mere af deres bankforretninger hjemme fra computeren eller med telefonen. ”Digitalisering har været et fokusområde for os, og vi er ved at være så langt, at 90 procent af dokumenthåndteringen foregår elektronisk, så processerne med underskrifter og det hele kan foregå via netbank”, siger Simon Gabrielsen.

Et andet fokusområde for BEC er hele compliance-området, som har taget et vældigt opsving efter finanskrisen. Begrebet dækker over, at banker skal drives i overensstemmelse med love og internationale regler, og mængden af dem er steget voldsomt i de seneste år. Her handler det om at lave systemer, der indsamler data fra mange kilder, så banken kan rapportere til tilsynsmyndighederne. ”Cirka 30 procent af vores udviklingsressourcer går til at lave smarte løsninger til compliance, så bankerne slipper for at sætte medarbejdere til at nørkle med regneark og stykke rapporter sammen. Vi har lavet løsninger med standardrapporter, som er enormt arbejdskraftbesparende. Det giver de mindre pengeinstitutter mulighed for at overleve på trods af alle de internationale krav og bestemmelser, der kunne blive en kolossal arbejdsslugende byrde”, siger Simon Gabrielsen.

BEC har nu 490 medarbejdere (cirka 470 heltidsstillinger). De fleste sidder på hovedkontoret i Roskilde, mens 100 bemander filialen i Herning. Derudover har BEC et par datterselskaber, blandt

andet Schantz, der udvikler software til pensionsselskaber og ALOC, der laver systemer til handel og porteføljestyring.

Indtil krisen havde BEC også et kontor i Polen, som man valgte at lukke i 2009. ”Det skete i forbindelse med den første afskedigelsesrunde. Vi syntes ikke, vi kunne forsvare at beholde medarbejdere i Polen, når vi skulle afskedige medarbejdere her i Danmark. Desuden var det slet ikke så ligetil at drive forretning fra Polen. Det kan godt være, arbejdskraften er billigere, men de kulturelle, faglige og sproglige forskelle betyder alligevel, at omkostninger ryger op”, siger Simon Gabrielsen.

Fra vandgrød til chili Nu da besparelserne er i hus, har BEC valgt at sætte alle sejl til i et nyt, stort projekt, der skal involvere og aktivere alle i mere positiv, fremadrettet ånd. Chili har de valgt at kalde det.

Kort fortalt skal det føre til, at mest mulig beslutningskraft føres så langt ned i organisationen som muligt. ”Vi skal gøre noget andet, vi skal være mere effektive og vi skal være skarpe i konkurrencen”, siger Simon Gabrielsen.

Det er et adfærdsprojekt, der under sloganet VIL, TØR, GØR har til mål at uddelegere ansvar, nedbryde hierarkier og give gløden, energien og engagementet tilbage.

Det blev sat i gang i foråret 2012, og hvornår det slutter, eller hvor det ender, er der ikke nogle faste forestillinger om, bortset fra en

kreds øst / Juni 2013 / 3

Arbejdspladsen

formodning om, at den fulde effekt skal kunne ses efter to –tre år.

Medarbejderinvolveringen har været en central ingrediens i den nye hotte ret, hvor man har trodset forestillingen om, at mange kokke fordærver maden. Nogle af remedierne har været kantinemøder, fokusgrupper, workshops og tværgående teams, der sammen med de interne medier som intranet, video, plakater og det helt centrale ”toiletnyt” har fyret op under dialogen og skabt forstyrrelse.

Medarbejderne vil gerne det her Teams’ne på tværs af salg, udvikling og drift har fokuseret på personlige kompetencer, beslutningsprocesser og mål og retning. ”Vi har, da det gik hurtigst i branchen, været tæt på 1.000 medarbejdere. Nu er vi cirka halvt så mange (200 blev overdraget til JN-data). Som mindre virksomhed skal vi af med de knap så fleksible processer og hierarkier. Vi skal skabe forstyrrelser for at få alle til at tænke på nye måder”, siger Simon Gabrielsen. ”Chili, det er power. Peber og krudt. Vi skal have det bedste frem i alle, så det bliver sjovt og udfordrende at gå på arbejde, og kunderne møder en dynamisk virksomhed, hvor der ikke er langt fra dialog til beslutning og handling”.

Også fællestillidsmand på BEC, Ann Baldus-Kunze, er begejstret for Chili. ”Det var simpelt hen lige det, vi havde brug for. Med Chili har vi fået en fælles reference og et fælles sprog, som både gør det lettere og meget mere legalt at påpege, hvis man synes, der er noget, der

4 / kreds øst / Juni 2013

ikke virker, eller som kunne gøres bedre på en anden måde”. Ændringer har altid været på dagsordenen, og viljen har ifølge Ann Baldus-Kunze været der, men fællestillidsmanden oplever en meget større opbakning og lydhørhed i hele organisationen, når der bringes ting frem. Før var det som om, at medarbejderne skulle have mere mod for at åbne munden. ”Det er helt åbenlyst, at medarbejderne rigtig gerne vil det her, og for dem er det også en chance for at gøre opmærksom på, hvor de er bedst, og hvad de gerne vil. Chili har givet BEC den røde farve tilbage i kinderne, om man så må sige, siger Ann Baldus-Kunze.

Hvervning

London var en rejse værd Ejendomsmægler Sigtór Andreassen fra BankNordik på Færøerne og chefkonsulent Inger Maaløe, BEC var blandt de otte, der vandt en rejse til London i Finansforbundets hvervekonkurrence Af journalist Elisabeth Teisen

London er stadig verdens absolut førende finanscenter med omkring 320.000 medarbejdere i den finansielle squaremile plus omkring 100.000 i det nye finanscenter, Canary Warf. Det er her, hovedparten af verdens valutahandler og aktiehandler bliver indgået, og det er her, verdens store virksomheder og banker med respekt for sig selv er repræsenteret. Det kunne otte medlemmer af Finansforbundet gratis opleve i dagene 17. – 19. april, da de var udtrukket som vindere i forbundets hvervekonkurrence sidste efterår. ”For Søren da en spændende tur. Det var en enestående chance for at komme tæt på London som finanscenter, og præmien førte til, at jeg, i månederne før vi skulle af sted, havde mere fokus på, hvad der egentlig sker i Londons finansielle miljø. Jeg vil jo rigtig gerne forstå min virksomheds forretning”, siger Inger Maaløe, BEC, der som chefkonsulent i HR, udvikling i BEC ikke har en finansiel baggrund. ”I virkeligheden havde jeg i ugerne op til turen følt, at jeg havde for travlt til at tage af sted, men jeg er super glad for, at jeg gjorde det,” siger Inger Maaløe.

Og ikke mindst var hun glad for, at turen også var en chance for at få lidt mere fornemmelse for, hvad der optager ”rigtige” bankfolk.

Hvad det er, de snakker om hen over frokosten. Det var der rig lejlighed til over de fælles måltider, hvor der også blev grinet meget.

Ejendomsmægler Sigtór Andreassen fra BankNordik på Færøerne var helt overvældet af de mange mennesker i Londons centrum. ”Det er jo fantastisk at bo på den måde.

Og huspriserne – hold da op! De er åbenbart sådan, at selv millionærer lever på 50 m2 i City. Det er jo fuldstændigt vanvittigt. Tænk at være ejendomsmægler her.

Men bo her selv. Nej, det kunne jeg ikke tænke mig”.

Det var hvervning, der banede vejen til City for de i alt otte vindere. Og her er der en særlig udfordring for Kreds Øst. Derfor er kredsen godt tilfreds med, at hele to medlemmer herfra var så heldige at være blandt vinderne. Sigtór Andreassen kan nu prale med en organiseringsprocent på 100

på hans arbejdsplads – og det er jo noget af et særsyn i en Kreds Øst-virksomhed, men der er til gengæld også kun fem medarbejdere på ejendomsmæglerkontoret.

For Inger Maaløe, der var den direkte årsag til to nye medlemmer af Finansforbundet i BEC, er det en selvfølge at være medlem af den fagforening, der har forhandlingsretten. ”Jeg var i starten af mit arbejdsliv medlem af Magisterforeningen, siden blev det mange år hos Erhvervsskolelederne, og nu er det så Finansforbundet, som er grundstammen i mit faglige tilhørsforhold”, siger Inger Maaløe, der støtter princippet om fællesskab og solidaritet som en naturlig del af arbejdslivet. ”Mange medlemmer er et vigtigt fundament for det forbund, der forhandler på ens arbejdsplads. Finansforbundet og vores tillidsrepræsentanter er væsentlige samarbejdspartnere for ledelsen på min arbejdsplads - og det skal man da støtte med opfordring til de, der endnu ikke er medlemmer”.

Den to måneder lange kampagne i 2012 skaffede 232 nye medlemmer til Finansforbundet.

Bagerst stående til højre Sigtór Andreassen, BankNordik, og forrest nummer to fra venstre Inger Maaløe, BEC, fik sig en oplevelsesrig tur til London sammen med de øvrige vindere i Finansforbundets hvervekonkurrence.

kreds øst / Juni 2013 / 5

OK-2014

Løn, løn og atter løn Det væsentligste krav til OK 2014 bliver løn, lyder vurderingen fra kredsformand Laila Busted Af journalist Elisabeth Teisen

Finansforbundet er allerede langt inde i opvarmningen til de forhandlinger, der skal føre frem til en ny overenskomst i 2014.

Kredsene er vigtige spillere, når kravene skal formuleres, ikke mindst en stor kreds som Kreds Øst.

Alle medlemmer er blevet spurgt individuelt i en stor medlemsundersøgelse. Næste trin for Kreds Østs vedkommende er, at der holdes en miniaftalekonference med kredsens tillidsmænd den 12. juni, hvor der bliver lejlighed til at diskutere krav med Finansforbundets formand, Kent Petersen, og med Finansforbundets chefforhandler, Steven Vallik.

I august udtager hovedbestyrelsen krav, og endeligt bliver kravene diskuteret og prioriteret på aftalekonferencen med delegerede fra alle Finansforbundets kredse sidst i september 2013. ”Der er ingen tvivl om, at det bliver hårde forhandlinger denne gang,” vurderer formand for Kreds Øst, Laila Busted. ”Vores medlemmer har indtil videre tydeligt signaleret, at de prioriterer mere i løn over alle andre krav, mens arbejdsgiverne samtidig benytter enhver lejlighed til at signalere, at der ingen penge er”.

OK2014 er vigtig, og det bliver en af de vigtigste overenskomstforhandlinger, vi har haft i mange, mange år. Sådan karakteriserer Laila Busted de kommende forhandlinger. ”I de to sidste overenskomster har vi virkeligt taget ansvar, og vi har stillet os tilfreds med resultater, der ikke engang kunne sikre reallønnen. Nu er nok nok. Ikke mindst fordi vi samtidig har set store lønstigninger på direktionsgangene”.

Laila Busted opfordrer alle til at sende krav ind til kredsen, hvis de har gode idéer til, hvordan løn- og arbejdsvilkår kan forbedres.

Hun understreger også, at det er vigtigt at begrunde sine krav, og konkrete eksempler på de problemer, kravet kan løse, er velkomne. ”På den måde er vores mandat over for arbejdsgiverne stærkere, og vi står stærkere som forhandlere, hvis vi kan komme med eksempler og evt. kan kæde krav sammen, fordi de retter sig mod samme problemstillinger.

Deadline for krav sendt direkte til kredsen er den 10. august.

Medlemmernes aktive medvirken til at formulere overenskomstkrav med udgangspunkt i dagligdagen i sektoren er i virkeligheden én af de fornemmeste eksempler på den højt besungne ”Danske Model”. Her aftaler parterne på arbejdsmarkedet sig frem på grundlag af konkrete erfaringer, i stedet for at politikerne formulerer en lov, der er et diktat.

6 / kreds øst / Juni 2013

Køreplan for OK 2014 Juni 2013 Fastlægge arbejdsgruppers antal,

ansvarsområder og mødeplaner 21. oktober 2013 Udveksling af krav 28. oktober 2013 Møder i arbejdsgrupperne kan indledes 31. oktober 2013 Evt. overgang til central forhandling

af, hvilke medarbejdere der skal

friholdes for konflikt.

30. november 2013 Seneste tidspunkt for opsigelse af overenskomster/udsættelse aftales 18. december Møderne i arbejdsgrupperne afsluttes 31. december Frist for central enighed om, hvilke

medarbejdere der skal friholdes for konflikt 15. januar 2014 1. partsforhandling (én dag) 30.- 31. januar 2014 2. partsforhandling (to dage).

Eventuelt afsluttende forhandlinger 17.-18. februar 2014 Ved behov 3. partsforhandling (to dage).

Eventuelt afsluttende forhandlinger

Forhandlinger videreføres evt. i Forligsinstitutionen 28. februar 2014 Frist for afsigelse af opmandskendelse (konfliktfriholdelse) 28. februar 2014 Sidste frist for afgivelse af

1. konfliktvarsel med iværksættelse

pr. 1. april 2014 på penge- og real kreditområdet.

Medio marts 2014 Redaktionel færdiggørelse af overenskomsttekst 17. marts 2014 Sidste frist for afgivelse af 2. strejke varsel/Sidste frist for afgivelse af

1. konfliktvarsel med iværksættelse

1. april 2014 på assurandørområdet 24. marts 2014 Sidste frist for afgivelse af 2. kon fliktvarsel med iværksættelse på assurandørområdet 1. april 2014 Tidligste iværksættelse af eventuel konflikt

Ny overenskomst

Behersket lønstigning på Færøerne Finansforbundet og den færøske arbejdsgiverforening FAG har indgået en ny to-årig overenskomst, der giver cirka 200 færøske finansansatte en samlet lønstigning på 3,02 procent.

Af journalist Carsten Jørgensen

Onsdag den 24. april lykkedes det Finansforbundet og arbejdsgiverforeningen FAG at nå til enighed om en ny to-årig overenskomst, der omfatter i alt 204 færøske finansansatte i BankNordik, Trygd og Skyn.

Aftalen udløste en generel lønstigning på 1,13 procent den 1. maj 2013, når overenskomsten træder i kraft, og den 1. maj 2014 stiger lønnen generelt 1,89 procent. ”Lønstigningen er identisk med den lønstigning det øvrige arbejdsmarked på Færøerne har aftalt, men reelt er der tale om et lille reallønsfald, idet inflationen er på 2,1 procent. Og det selvom bankerne og forsikring på Færøerne sidste år fik overskud, der svarer til en million kroner pr. ansat i sektoren. Derfor er jeg ikke tilfreds med lønudviklingen. Den står ikke mål med de krav, der stilles til mine medlemmer, og de resultater vi har opnået”, siger Kenneth Samuelsen, formand for den faglige personaleforening i BankNordik.

Forhandlerne havde kurs mod et sammenbrud efter den første forhandlingsrunde midt i marts måned, men i anden og afgørende forhandlingsrunde i dagene 22. – 24. april lykkedes det at indgå

et forlig, fordi der fra arbejdsgiverside kom flere indrømmelser på bordet i forhold til mere bløde bestemmelser.

Kenneth Samuelsen peger på, at der nu afsættes midler i en rejseog opholdsfond til medarbejdere, der er omfattet af sundhedsforsikringen og har behov for behandling i Danmark. På pensionsområdet er det nu klarere formuleret, at det skal tilstræbes at give medarbejderne de bedst mulige markedsvilkår. Og så er der i overenskomsten kommet en ny bestemmelse, der sikrer medarbejdere, som har været udsat for røveri, røveriforsøg, overfald og lignende. ”Heldigvis har vi sjældent røverier og overfald her på Færøerne, men i en medarbejderundersøgelse har 25 procent svaret, at de har været udsat for aggressive og truende kunder. Derfor er det rart at få en bestemmelse med i overenskomsten, der sikrer hjælp til de kolleger, der har brug for det, hvis det skulle gå helt galt”, siger Kenneth Samuelsen.

Et stort flertal af medlemmerne godkendte overenskomsten ved urafstemningen.

kreds øst / Juni 2013 / 7

Medlemsmøde

Styr dit liv Selvledelse er den røde tråd i årets arbejde i Kreds Øst, og det var også temaet på kredsens medlemsmøder i København og Næstved, hvor tanker blev vendt og latteren rullede Af journalist Elisabeth Teisen

Der blev snakket, hygget, spist, og lyttet og grinet, da 123 medlemmer var mødt op til medlemsmøde i Kreds Øst på Radisson Blu i København. Mange var mødt op i god tid, så man sammen med kolleger kunne nyde den gode mad, inden foredragsholderne gik på.

Derefter var der ”food for thought”, da adjunkt Anders Raastrup Kristensen, CBS, og trivselscoach Karen Marie Lillelund overtog podiet.

Det handlede om at styre sit liv, få balance og få glæde. Et emne med mange facetter og nuancer, og oplægsholderne gik da også til sagen fra vidt forskellige vinkler. Der var forskeren, og så var der bakkesangerinden, der siden var blevet trivselscoach. ”Vi har fået et arbejdsliv, hvor vi skal være engagerede og sige Ja, ja, ja hver gang, der byder sig en ny arbejdsopgave til – indtil det lige pludselig er nok, og vi enten går ned med stress, eller begynder at prioritere efter vores eget forgodtbefindende. Det er en meget individuel tilgang, der hverken er god for den enkelte eller for virksomheden”, sagde Anders Raastrup Kristensen.

Han gik derfor i gang med at skitsere, hvordan man kan lede sig selv på nye måder. Måder, hvor det ikke så meget handler om at sætte grænser – ofte når nok alt for længe har været nok – men mere intelligent ud fra en forståelse om, hvad virksomheden er for en størrelse. ”Man skal håndtere sin egen produktivitet i en tid, hvor arbejdet ikke længere er defineret som arbejdstid fra kl. 9 til kl. 17,” sagde Anders Raastrup Kristensen.

Derfor, argumenterede forskeren for, skal man reflektere over, hvordan man kommer fra A til B ved at gøre sig klart, hvad arbejdsopgaven er, og hvad formålet med projektet er. Det handler ikke om at arbejde, til blodet springer, at skære ned på søvnen for at nå det hele, at arbejde selvom man er syg, at sende mails efter midnat eller læse faglitteratur derhjemme. Men det handler om at finde ud af, hvad kerneopgaven er. Det skal gøres kollektivt, samtidig med at der er en ledelsesopgave i at stikke retningen ud, så der er en sammenhæng mellem aktiviteter og resultater.

Find din indre onkel Og så er der humoren, som får det hele til at glide lettere, sjovere og med mere glæde.

8 / kreds øst / Juni 2013

”Mennesker, der har det sjovt, lever 7½ år længere end folk, der helst vil klage”, lagde Karen Marie Lillelund videnskabeligt ud.

Men derefter var det mere en tour de force i at demonstrere og praktisere humor i dagligdagen. Et oplæg, der vanskeligt lader sig referere, da der var meget få egentlige vitser, men et oplæg, der var gennemsyret af evnen til at se det skæve, komiske, groteske og grinagtige i helt almindelige hverdagssituationer. Og den evne, sagde Karen Marie Lillelund, når hun engang imellem slog armene ind og blev alvorlig, skal vi dyrke: ”Dyrk din indre onkel, der er fuld af sjov og gode historier og læg bånd på din kedelige tante, der lægger en dæmper på latteren”.

At hun selv havde fundet sin indre onkel, herskede der ikke tvivl om. Det beviste latteren, der bølgede konstant under Karen Marie Lillelunds verbale gøgl. Men der var alvor bag. ”En arbejdskultur, der lægger op til den store ”offerkonkurrence” mellem medarbejderne, er gift for humoren - den kultur, hvor det gælder om at have det hårdest. Det er den kultur, der er med til at ødelægge mennesker”, sagde Karen Marie Lillelund. ”Humor er en social kompetence og et uundværligt værktøj.

Humor er social intelligens, der leger og vender det hele på hovedet. Humor skaber ligeværd, humor bærer over, og humor er verdens bedste stressventil”.

”Humor er en social kompetence”, sagde Karen Marie Lillelund.

En god aften Om deltagerne fik forlænget deres liv ved at le stort set konstant i over en time, må fremtiden vise, men at deltagerne havde haft en god aften, var der ingen tvivl om. ”Det var en rigtig dejlig aften. Der var både alvor og sjov, og det er bestemt noget, man kan bruge både på arbejde og derhjemme,” sagde Connie Berit Poulsen, Nets. ”Meget underholdende. Fint med viden blandet med humor, og der var mange gode synspunkter”, vurderede finansøkonom

Frederik Fussinger. ”Det var en god aften, der var alle pengene værd. Anders Raastrup Kristensen var god til at sætte tanker i gang, og Karen Marie Lillelund gav et godt grin, samtidig med at hun satte tingene i perspektiv. Det var et dejligt medlemsarrangement. Sådan noget vil vi gerne have mere af”, sagde Lene Goldbæk, Lån & Spar.

Kreds Øst inviterede i maj til medlemsmøde i Torshavn, København og Næstved. I Torshavn var der omkring 70 deltagere, i København var der 116 deltagere og i Næstved var der 56 deltagere.

Anders Raastrup Kristensen skitserede, hvordan man kan lede sig selv.

Foto: Lisbeth Holten kreds øst / Juni 2013 / 9

Færøerne

Fire årstider på fire dage Hvis man er træt af vejret på Færøerne, så skal man bare vente et øjeblik, for så skifter det. Det oplevede kredsbestyrelsen til overflod, da man holdt bestyrelsesseminar, tillidsmandsmøde og medlemsmøde de fire første dage i maj Af Ann Baldus-Kunze, kredsbest yrelsen

I 2010 besluttede vi i kredsbestyrelsen en møderække hos de største af kredsens medlemsvirksomheder. Vi startede med de virksomheder, der er repræsenteret i bestyrelsen. I år var turen kommet til BankNordik på Færøerne.

For at være så effektive som muligt, når nu vi tog så langt væk hjemme fra, kombinerede vi besøget med medlemsmøde, tillidsmandsmøde og kredsbestyrelsesseminar.

Snestorm og 1. maj Vi skulle med aftenflyet fra Kastrup den 1. maj. Ni spændte bestyrelsesmedlemmer var advaret om forplejningen på flyet, så vi havde nået en bid mad, inden flyet afgik. Og det skulle vise sig at være en glimrende disposition.

Vejrguderne havde valgt, at vi skulle opleve alle fire årstider på fire dage på Færøerne. Mere om det senere. Men vi måtte cirkle rundt i en time over øerne, da der var store problemer med at få ryddet landingsbanen for sne. Inden de var færdige, var den sneet til igen. Lige som vi blev truet med at vende om og tanke op i Bergen, blev der givet grønt lys til landing.

Og sikke da en masse sne. Ikke lige det, vi er vant til den 1. maj.

Turen til hotellet gik den lange vej, da der ikke var ryddet sne over fjeldene. Så det var nogle trætte personer, der sent blev indlogeret på hotellet oppe på toppen af fjeldet over Torshavn.

Forår og hårdt program Torsdag morgen vågnede vi til højt solskin, smeltende sne, den smukkeste udsigt og et hårdt program for dagen. Det skulle dog ikke afholde mig fra en morgenløbetur. Ren forårsmorgen, hvor fuglene sang og ingen anden lyd. Det er det smukkeste jeg har prøvet længe. Løb blev det ikke meget til, da der var isglat og meget, meget kuperet. Men jeg har fået taget nogle af mine smukkeste, landskabsbilleder til dato. Så var jeg klar til det hårde program.

Anders Raastrup Kristensen, som er den ene foredragsholder på kredsens medlemsmøder i foråret, stod for dagens program på vores seminar. Vi skulle et spadestik dybere med strategisk selvledelse end medlemsmøder og temadage for tillidsrepræsentanterne.

10 / kreds øst / Juni 2013

Igennem oplæg, dialog og interessentanalyse kom vi i bestyrelsen lidt tættere på at være fælles om vores strategi. På den måde bliver det meget nemmere for hver enkelt af os at arbejde med det, der gavner den fælles sag. Et arbejde, vi slet ikke er færdige med. Men vi fandt frem til, at vores tillidsmænd og vores medlemmer er vores vigtigste interessenter. Og at vi skal bruge størstedelen af vores tid på de to grupper.

Det er selvfølgelig ikke nyt for os. Vi har vidst det hele tiden, og arbejdet for gode attraktive arrangementer. Men det er godt at bekræfte hinanden i, at det er det rigtige, vi fokuserer på. Arbejdet med interessenter og vores opgaver i bestyrelsen arbejdede vi også videre med dagen efter. Vi har ligeledes taget det op på vores første bestyrelsesmøde efter hjemkomsten til Danmark.

Medlemsmøde Vi sluttede første dag på seminaret kort før medlemsmødet. Talte med vores fremmødte medlemmer, mens vi indtog lidt mad fra buffeten. Det er virkelig interessant at møde medlemmer, der bor så langt væk fra os, og har så forskellige vilkår at leve under. Det giver langt større perspektiv, når vi skal træffe beslutninger. Den indsigt vi har fået ved at kende vores medlemmers forskelle, er uvurderlig.

Kredsbestyrelsesmedlem Kenneth Samuelsen, der også er formand i personaleforeningen i BankNordik på Færøerne, startede medlemsmødet med en gennemgang af det netop opnåede overenskomstresultat. BankNordik på Færøerne har deres egen overenskomst, der forhandles uafhængigt af den danske.

Selvom der ikke var meget af det, jeg forstod, da det var på færøsk, var det alligevel nok til at fornemme de store forskelle, der er på vilkårene.

Medlemsmødet vil jeg ikke komme yderligere ind på, da det er refereret andet sted i bladet.

Det kulturelle indslag og møde med tillidsrepræsentanterne Fredag morgen vågnede vi op til en dejlig sommerdag. Sneen var smeltet, temperaturen høj og energien i top trods gårsdagens hårde program.

Formiddagen gik med at drøfte vores kompetencer i bestyrelsen samt hvilke fokusopgaver, vi vil arbejde med fremadrettet. Fra frokost og frem stod den på kulturelt indslag, så vi kunne få et større indblik i historien, vilkårene og samfundet på Færøerne.

En lille pudsig ting fra dagens program var, at vi skulle opleve en lille ø, hvor der var genopbygget nogle huse, som de så ud fra middelalderen. Øen Koltur er den mindste beboede ø på Færøerne.

Der bor én familie. Det er umuligt at få 3G dækning i toget mellem Slagelse og København. Men ude på denne lille bitte ø, langt væk fra alt andet, var det intet problem. Tankevækkende.

Efter sejlturen mødtes vi i Kirkjubøur med tillidsrepræsentanterne fra BankNordik. Det var spændende at få et indblik i deres hverdag.

Fire årstider på fire dage Efter en dejlig, dejlig sommerdag, var det lidt trist at vågne op til regn og rusk lørdag morgen. Men det var trods alt kun hjemrejsedag. Det fuldendte i stedet vores oplevelse af fire årstider på fire dage. Fire meget hektiske og indholdsrige dage. Mætte efter ny indsigt drog vi mod lufthavnen. Denne gang over fjeldet, da sneen var smeltet. Jeg er absolut ikke mæt af Færøerne. Appetitten er kun lige vakt til live.

Næste gang vil jeg huske at pakke kufferten med tøj til alle årstider. Som en af chaufførerne sagde til os: Hvis man er træt af vejret på Færøerne, så skal man bare vente et øjeblik.

kreds øst / Juni 2013 / 11

Færøerne

Strategisk selvledelse og et godt grin Kreds Øst afholdte bestyrelsesseminar på Færøerne og samtidigt afholdte man et medlemsmøde på Hotel Føroyar, hvor Anders Raastrup Kristensen gjorde os kloge på det grænseløse arbejde og strategisk selvledelse. Desserten kom i kraft af Karen Marie Lillelund, og jeg skal da love for, at der var nok til alle Af Kenneth Samuelsen, kredsbest yrelsen

Selv om torsdage er lange arbejdsdage i BankNordik, så mødte 70 medlemmer op til medlemsmødet ” Led dig selv”, som Kreds Øst havde arrangeret. Anders Raastrup Kristensen, assisterende professor ved CBS, lagde for med at fortælle om det grænseløse arbejde - om de positive sider ved det som friheden, fleksibiliteten, indflydelsen og ansvaret. Sjovt nok er bagsiden af medaljen ved det grænseløse arbejde nøjagtig den samme - for meget ansvar, uforudsigelighed, dårlig planlægning, og at arbejdslivet overtager familielivet. Anders Raastrup rundede denne del af med at opfordre tilhørerne om, at man er bevidst om sin egne rammer omkring sit arbejde.

Strategisk selvledelse Strategisk selvledelse handler om at lede sig selv og understøtte virksomhedens grundlæggende forretning. Det handler meget om at give medarbejderne frihed, men det er kun den ene del af løsningen. Den anden del handler om, hvad medarbejderne skal forpligte deres selvledelse på. Kort sagt skal medarbejderen lede sig selv ved at lade forretningen være den kontekst, som arbejdsopgaver og

målsætninger foregår i - det vi er fælles om. Kunsten i selvledelse er, at lederen skal hjælpe medarbejderne med at håndtere deres måder at udøve frihed på uden at fratage dem friheden.

Mikrolederen giver medarbejderen for lidt frihed, fordi de gør ledelse til et spørgsmål om kontrol. Følelederen giver for meget frihed til medarbejderne, fordi de gør ledelse til et spørgsmål om følelser.

Dessert - og der er nok til alle Efter ovenstående forsker indlæg med Anders Raastrup Kristensen kom Karen Marie Lillelund på scenen. Og hun havde advaret os om, at hun var desserten og at der var rigeligt til alle. Karen Marie gav os i den grad en opmuntring til en gladere hverdag. Hun understregede vigtigheden i at beskytte ”onklen” og stække ”tanten”.

Onkler har det med at overdrive historier, og bedst som han inde i stuen fortæller højt og bredt om en episode, som han har været ude for, ja så stikker tanten hovedet ind fra køkkenet og tilføjer, ” at så slemt var det nu altså heller ikke”. Tanten, eller glædestyven, skal ikke få for meget plads.

Karen Marie kom også ind på forskellighederne mellem mænd og kvinder, - hvorfor man så tit går galt af hinanden. Det viser sig, at kvinder har over 20.000 måder at udtrykke sig på, hvor mænd kun har 7.000. Når en mand ikke kan rumme de sidste 13.000, ja så nytter det ikke noget, at en kvinde sætter sig knottent ned med et ansigtsudtryk der siger ” kan du gætte, hvad jeg er pissesur over i dag, skat ”.

Alt i alt en rigtig god aften og medlemsmøde med det seriøse fra forskeren Anders Raastrup Kristensen om selvledelse og så Karen Marie Lillelund med sit foredrag med humoren i centrum.

Der blev grinet igennem, da Karen Marie Lillelund foldede sig ud.

12 / kreds øst / Juni 2013

Nyt fra Grønland Af N iel s N iel sen, kred sb est yrel sen Foto: Kaali Karolussen

Priserne stiger mere end lønnen Overenskomsten mellem Finansforbundet og Grønlands Arbejdsgiverforening udløber den 31. marts 2014.

Forbrugerpriserne i Grønland er steget med 1,7 procent i 2012 og 4,8 procent i 2011, så der har været en stor negativ reallønsvækst for medlemmerne i denne overenskomst.

Der er endnu ikke blevet gennemført en medlemsundersøgelse om ønsker og krav til den nye overenskomst. Men medlemmerne håber, at undersøgelsen bliver af en bedre kvalitet, end den der var forud for overenskomstforhandlingerne i 2012.

Forslag til vedtægt forkastet En samlet bestyrelse for Kreds Øst afviste et vedtægtsforslag fremsendt fra GrønlandsBANKENs Personaleforening vedrørende fuldmagt m.v. (se læserbrev i Kreds Øst bladet fra marts 2013). Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens modforslag om, at der nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på fuldmagtsforhold frem til næste generalforsamling.

Seks korte om Grønland • Ved landstingsvalget den 12. marts kom der ny regering i Grønland.

Siumut (Socialdemokraterne) fik et rigtig godt valg og for første gang blev formanden (Statsminister) for Naalakkersuisut en kvinde – Aleqa Hammond.

• Ifølge en ny undersøgelse er 84 procent af grønlænderne tilhængere af rigsfællesskabet med Danmark og Færøerne.

• Folkeskolen i Grønland bløder - næsten halvdelen af folkeskolens afgangselever går ikke videre med uddannelse på grund af dårlige afgangsresultater.

• GrønlandsBANKEN har tilsluttet sig UN Global Compact, som den femte bank i rigsfællesskabet. UN Global Compact står for FN´s netværk for CSR, hvor netværket respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og udvikling, samt korruptionsbekæmpelse.

• GrønlandsBANKEN går mod strømmen og åbner en ny filial i Aasiaat.

• PFA Soraarneq afholdt generalforsamling den 24. april , og ved det efterfølgende bestyrelsesmøde blev Niels Anton Nielsen genvalgt som formand. PFA Sornaarneq er pensionsselskab for medlemmerne i Grønland.

kreds øst / Juni 2013 / 13

Generalforsamling

Det er ikke kønt at se på Krisen og dens konsekvenser for kredsens medlemmer var omdrejningspunktet i Laila Busteds beretning på Kreds Øst’s generalforsamling, der blev holdt fredag den 12. april på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København Af journalist Elisabeth Teisen

”Det er som om, den ikke vil have nogen ende, den krise”, sagde kredsens formand, og hun ridsede op, hvor hårdt sektoren var ramt.

Antallet af banker er faldet drastisk, antallet af filialer er faldet, men vigtigst fra formandens synsvinkel var tabet af rigtig mange job.

Siden krisen startede har knap 10.000 medarbejdere i Finanssektoren oplevet at blive afskediget. 6.200 har måttet forlade pengeinstitutterne. Pension og forsikring har afskediget cirka 2.700 medarbejdere, imens der er afskediget cirka 450 medarbejdere indenfor IT og realkreditsektoren. ”Medarbejderne er hårdt ramt. Arbejdsmiljøet og trivslen er hårdt ramt. Hvem er det, der har betalt prisen? Det er os, kære medlemmer”, sagde Laila Busted.

Og det har ingen forskel gjort, at medarbejderne har vist løntilbageholdenhed og ansvarlighed. ”Det er ikke kønt at se på,” blev et omkvæd, Laila Busted brugte flere gange. Det var da hun konstaterede, at selv virksomheder med store overskud fyrede medarbejdere, at ledelserne bevilligede sig selv store lønforhøjelser, og at medarbejderne skulle stå på mål for ledelsernes fejltagelser.

Det sidste bragte hende til at slå et slag for flere kvinder i ledelserne som et tiltag, der kun kan forhøje kompetencerne, øge mangfoldigheden og fremme fornyelse og innovation. At den nye lov om flere kvinder i ledelsen, der blev indført den 1. april, for alvor skulle rykke på noget, troede Laila Busted dog ikke. Dertil bygger den for meget på frivillighed. ”Det er ikke fair, det er ikke social ansvarlighed, og det er ikke noget der bidrager til at få Danmark ud af krisen”, var den anden

14 / kreds øst / Juni 2013

konstatering, Laila Busted gentog et par gange.

Det førte hende også til at foreslå, at tonen blev skærpet til næste overenskomstforhandlinger. ”Vi vil ikke mere blive ved med at påtage os hele ansvarligheden og betale hele prisen for krisen. Ledelserne kan godt ruste sig til OK2014 – for nok er nok”.

Glade høns lægger flest æg Under den overskrift og et dejligt billede af sunde høns i grønt græs fortalte kredsens næstformand, Pia Beck Stæhr, om kredsens fokus på trivsel og arbejdsmiljø.

Det skorter på begge dele i sektoren for tiden. ”Frygten for at blive fyret er stigende. Arbejdspres og overarbejde sætter trivslen under pres og øger stressniveauet. Vi skal have ledelserne til at forstå, at deres allerstørste aktiv er os. Vi medarbejdere kan udvikles, men det kræver tryghed, trivsel og uddannelse”, sagde Pia Beck Stæhr. Og hun gjorde opmærksom på, at nyere forskning viser, at høj tillid, en høj grad af retfærdighed og et godt samarbejde ikke alene fører til bedre trivsel, men også til højere produktivitet.

Det kræver også, at medarbejderne selv er i stand til at sige fra og sige til. Derfor har både kredsen og Finansforbundet fokus på livslang læring, kompetenceudvikling og selvledelse. ”Det giver en forandringsrobusthed, som det kræver at kunne begå sig i det moderne arbejdsliv”, sagde Pia Beck Stæhr. Derfor har kredsen også valgt at gøre begrebet selvledelse til den røde tråd i kredsens arrangementer i år.

Foto: Lisb eth Hol ten

Amatørernes tid er slut Selvledelse fortalte næstformand Kirsten Lillemor Madsen mere om i sin del af beretningen.

Med evne til selvledelse bliver man stærkere og bedre rustet, og selvledelse er forudsætningen for at kunne håndtere det grænseløse arbejde uden at blive kørt over. ”Så kom til årets medlemsmøder som handler om selvledelse”, opfordrede Kirsten Lillemor Madsen.

Men det er stadig centralt at have kompetencerne i orden. ”For tiden er det sådan, at de, der ingen uddannelse har, altså én med papir på, i højere og højere grad bliver valgt fra. Så tag enhver uddannelse I kan få og begynd meget gerne at læse på universitetet eller andre højere læreranstalter. Hvis I kan, så gør det. I fremtiden er det de veluddannede, der får job”, understregede Kirsten Lillemor Madsen.

Kirsten Lillemor Madsen slog et slag for den danske model, som er under pres fra flere fronter, blandt andet fra arbejdsgivere, som for tiden er mere indstillet på diktater end på forhandlinger. Derfor opfordrede også hun alle til at forberede sig godt til de kommende overenskomstforhandlinger, der i Kreds Øst blandt andet drøftes på en miniaftalekonference i juni.

Giv den gas Kirsten Lillemors opfordring blev fulgt prompte. ”OK 2014 bliver den største udfordring for Finansforbundet i mange årtier, havde Laila Busted slået fast i sin beretning, og det var den kommende overenskomst, der kom til at fylde mest i den

kreds øst / Juni 2013 / 15

Foto: Lisb eth Hol ten

efterfølgende debat, der blev livfuldt og frækt styret af finansredaktør Ole Krohn fra TV2 News. Indlæggene i debatten var konklusioner på snakke i små grupper, og det var som ordfører for grupperne, udsagnene kom. Derfor ingen navne. ”Vi vil have mere i lønningsposen og tryghed i ansættelsen.

Omkring tre procent i lønstigning pr. år og som absolut minimum fem procent over to år”, kom det fra en gruppe. ”Vi er blevet sammenlignet med brugtvognsforhandlere. Tag lidt af det med til lønforhandlingerne”, opfordrede en anden gruppe Finansforbundets formand, Kent Petersen, der var formandskabets repræsentant på kredsens generalforsamling.

Og Kent Petersen tog udfordringen op. ”Gennem de seneste tre-fire år har vi i den grad vist ansvarlighed. Nu skal fløjlshandskerne af. Der er trukket store veksler på vores tålmodighed. Nok er nok”.

Men Kent Petersen gav også udtryk for, at han forventede kamp til stregen. ”Det skal være dyrere at slippe af med folk, og vi skal have mere kompetenceudvikling, som vi får papir på”, mente en anden gruppe.

Her kastede Laila Busted sig ind i debatten ved at påpege, at man kan komme til at skyde sig selv i foden, hvis virksomhederne får meget svært ved at skaffe sig af med medarbejdere. Risikoen er, at de vil være mere tilbageholdende med at ansætte, eller være mere tilbøjelige til at bruge vikarer og andre ”løsarbejdere”.

Og så kom debatten tilbage til løn, løn og atter løn. ”Vi har store forventninger til løn. Gennem en række år har vi haft overenskomster med lave lønstigninger. Nu skal den have én

16 / kreds øst / Juni 2013

på hatten. Men tryghed spiller en afgørende rolle. Vi vil have en stor lønfremgang, masser af tryghed og masser af arbejdsglæde.

Giv den gas. Vi har vist ansvarlighed længe nok” lød budskabet endnu engang til Kent Petersen.

Og det var en meget præcis opsummering af stemningen på Kreds Øst’s generalforsamling.

Kirsten Lillemor Madsen, Mette Dahl Christensen, Pia Beck Stæhr og Susan Broager var på genvalg til bestyrelsen i Kreds Øst, og de blev alle genvalgt.

Generalforsamling

Jeg har ikke tænkt mig at sparke døre ind

Kim Frederiksen, der er tillidsmand i IBM, er nyt medlem af kredsbestyrelsen Af journalist Elisabeth Teisen

Kim Frederiksen, Business Design Consultant i IBM, har valgt at gå ind i Kreds Øst’s bestyrelse. Kim Frederiksen, der har været i IBM i 22 år, har været tillidsmand i godt to år. ”Jeg synes, det er meget vigtigt, at en stor arbejdsplads som IBM er repræsenteret i kredsbestyrelsen. Dels stiller vi med mange medlemmer, dels er vi en vigtig it-virksomhed”, siger Kim Frederiksen.

Et af de områder, der ligger Kim Frederiksen meget på sinde, er hvervning. ”Vi bliver nødt til at ryste posen og finde på nye måder at hverve på. Det er jo især de unge, der er en udfordring, derfor mener jeg også, vi skal tænke i nye medier, som vi ikke har været vant til før. Det kunne for eksempel være mobil apps eller videoklip. Vi må i hvert fald til at tænke ud over folderen på papir”.

Derudover har Kim Frederiksen tænkt sig at lytte og lære i den første tid. ”Jeg er ydmyg over for den nye rolle og vil føle mig lidt som føl til de første bestyrelsesmøder. Jeg har ikke tænkt mig at sparke døre ind”.

Men der er ingen tvivl om, at Kim Frederiksen er opmærksom på arbejdsmiljøet i finanskrisens efterdønninger. ”Det har været rigtigt hårde tider. Medarbejderne har været gennem massefyringer her og mange andre steder. Jeg oplever, at det er hårdt at være medarbejder, og medarbejderne er blevet mere pressede og stressede i de seneste fem-seks år”.

Når Kim ikke har travlt med job og fagligt arbejde, nyder han sin fritid som privat-pilot, faldskærms-springer og lystsejler. Det sidste som regel sammen med sin kone og 2½ årige søn.

”Vi bliver nødt til at ryste posen og finde på nye måder at hverve på”, siger Kim Frederiksen.

kreds øst / Juni 2013 / 17

KORT NYT SDC vil ekspandere i Norden I sidste måned indgik Skandinavisk Data Center (SDC) en aftale med norske Storebrand Bank om at levere bankens fremtidige it-tjenester, og administrerende direktør i SDC, Jesper Scharff, er begejstret for samarbejdet, som kan skabe flere muligheder på det norske marked. ”Vi er ikke færdige med at ekspandere i Norden. Vi ser et stort potentiale lige nu på det norske marked, men vi arbejder også på en mulig udvidelse i Sverige. Jeg tror, at vores omsætning vil være større udenfor Danmark i 2015”, siger Jesper Scharff.

SDC har gennem de sidste mange år også været en aktiv spiller især på det norske marked. I 2005 valgte 80 norske sparebanker at bruge SDC som it-leverandør, og siden er flere kommet til. Jesper Scharff fortæller, at det har været en klar strategi for SDC at udvide i Norden. ”Når vi får flere kunder, så kan vi også tilbyde større stordriftsfordele, som giver kunderne mulighed for at få produktet til en billigere pris”.

Selvom SDC har fået vokseværk, så skal de ikke til at indtage hele verdenen. ”Indtil videre er det nordiske marked stort nok til os”, siger Jesper Scharff.

SDC beskæftiger 421 medarbejdere og deres kundekreds omfatter 138 nordiske pengeinstitutter, hvoraf 49 er danske. /MM

Den første nye bank i mange år ”Vi satser på, at 18 procent af vores nuværende 1,3 millioner CoopPlusmedlemmer vil have et bankprodukt i løbet af de kommende 10 år”, siger Charlotte Skovgaard, direktør i Coop Bank, der ventes at slå dørene op i løbet af efteråret.

Hun vurderer ikke, at Coop Bank vil rykke voldsomt rundt i det finansielle landskab. ”Selv om vores ambition er at tilbyde meget konkurrencedygtige priser og vilkår blandt sammenlignelige banker – banker, der ikke excellerer i særlige tilbud til særlige kunder – så er vores produktudbud så enkelt, at det er

18 / kreds øst / Juni 2013

min vurdering, at mange vil have os som den anden bank, et supplement, og at de kunder, for hvem vi bliver den eneste bank, er kunder med behov for så enkle bankprodukter, at de andre banker ikke finder dem specielt attraktive”, siger hun.

Det forventes, at 30-40 bankmedarbejdere skal ansættes det første år.

Kundeservicen skal klares fra et callcenter, hvor kunderne kan henvende sig via telefon eller mail, mens de fysiske transaktioner ude i butikkerne skal være så simple, at de skal kunne klares af medarbejderne ved kassen. /ET Læs mere om Coop Bank i Magasinet Finans fra juni

Svær Sudoku

Let Sudoku

2 6

9 8 5

1 3

7 1

9

9 7 4 5 3

3

6

9 7

4

5 6

8

7

6

8

1

8

9

7 2 9

6

6 7 4 5 3

6

9 3

2 1

9

2

7

9 8 3

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9.

Og kun tallene 1 - 9.

Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

8

2

7

9

8 6 1

4 5

Vindere af konkurrencen i marts-nummeret er: Mimi Byrholt, Kongsted Sparekasse Kennet Christensen, Finansiel Stabilitet A/S Hjertelig tillykke til vinderne.

Præmierne er fremsendt.

Send løsningen senest den 13. august 2013 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.)

Torben V. Andersen Niels A. Nielsen Ann Baldus-Kunze Kommunikation, Finansforbundet

Tryk: Buwi Grafisk ApS Forsidefoto: Stig Stasig Oplag: 8.000

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans­ forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Design: Hans Munk, Finansforbundet

kreds øst / Juni 2013 / 19

leder

Ja til Kreds Danmark Så skete der igen en fusion med en af kredsens virksomheder involveret.

Sparekassen Sjælland har købt Faaborg Sparekasse, og dermed tyder det på, at vi får nye fynske medlemmer i kredsen.

Fusionen kommer få måneder efter, at Jyske Bank købte Spar Lolland.

Dette opkøb var dog hårdt for en del medarbejdere i Spar Lolland, idet mange af dem fik lov til at betale prisen for stordriftsfordelene. Blandt de afskedigede i forbindelse med sammenlægningsprocessen af Jyske Bank og Spar Lolland var der en stor overvægt af Spar Lolland medarbejdere.

Jeg håber, at sammenlægningen af Sparekassen Faaborg og Sparekassen Kredsformand Sjælland bliver en fornuftig proces. Uden en masse afskedigelser med de Laila Busted menneskelige tragedier, det kan medføre.

Det næste lange stykke tid vil der med stor sandsynlighed ske endnu flere opkøb og fusioner i sektoren. Ingen kan føle sig sikre.

Konsolideringen medfører også store udfordringer for det faglige arbejde og ikke mindst for arbejdet i kredsbestyrelserne. Finanskreds Nord og Finanskreds Syd i Finansforbundet har da også taget konsekvensen af de mange strukturelle udfordringer og arbejder nu på at sammenlægge de to kredse til en kreds, Kreds Vest, med virkning fra 2014.

I forvejen er Kreds Øst som bekendt også født ved en fusion - i 2006 af de to daværende kredse; Sjællandskred”For mig at se giver en endnu sen og Kreds 1. større fusion til Kreds Danmark For mig at se giver en endnu større mere og mere mening. Altså en fusion til Kreds Danmark mere og mere mening. Altså en stor kreds med alle stor kreds med alle de små de små finansvirksomheder fra hele finansvirksomheder fra hele landet repræsenteret. landet repræsenteret” I dag har Kreds Øst medlemmer i Jylland, på Fyn, Bornholm og Sjælland – og ikke mindst på Færøerne og i Grønland. De geografiske rammer for kredsenes strukturer giver ikke mening mere.

Derfor vil vi i Kreds Øst fortsat arbejde på, at vi får en landsdækkende kreds, bestående af de små og mellemstore finansvirksomheder i Danmark, Kreds Danmark.