Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2010

medlemsblad for k reds Øst

/

En finansk reds i Finansforbundet

/

oktober 2010

Afvikling på en ordentligmåde/3 Ny stor aktør i bankverdenen/6 Fantastisk at være på arbejde igen/8 Smæk aldrig med døren/10 Vi skal være flere/12 Sprækker i fundamentet/14 OL i politisk snilde/16 en fantastisk kvinde/20 kort nyt/22

leder Laila Busted Formand

Tillykke til Amagerbanken I sommerens løb har der været skrevet mange spaltemeter om Amagerbanken og dens kamp for at rejse de 750 millioner kroner, som Finansiel Stabilitet har stillet som betingelse for at give den kriseramte bank et statsligt lån på Amagerbanken. Selv om mange eksperter og journalister tydeligvis tvivlede på, at det skulle lykkes, klarede hovedstadens eneste lokale bank skærene.

Her fra skal lyde et stort tillykke til de personer, som har hjulpet Amagerbanken til overlevelse.

Vi har i kredsbestyrelsen været meget bekymrede for bankens fremtid og krydset fingre for at det lykkedes banken at få sikret sit kapitalgrundlag til den videre drift, til glæde og gavn for medarbejderne.

Det har været og er stadig en yderst vanskelig situation banken står i. For medarbejderne har det været en umenneskelig situation at stå i. Igennem mange måneder har de ikke vidst om de var købt eller solgt. Det burde ingen medarbejdere skulle udsættes for.

Det har været et meget stort pres at skulle stå igennem for medarbejderne.

Det har ikke været nemt. Men loyaliteten og viljen til at banken skal overleve har været til stede hos alle ansatte. Det er et fantastisk aktiv banken har i sine medarbejdere.

Det kan andre virksomheder godt kigge langt efter. Krisen har fået medarbejdere og ledelse til at rykke sammen om opgaven at

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

2 / kreds øst / oktober 10

redde banken. Mange medarbejdere har købt aktier i banken for at hjælpe den igennem krisen.

Når Amagerbanken forhåbentlig er kommet godt igennem krisen og har fået skaffet den nødvendige kapital, er medarbejdernes engagement et solidt fundament at arbejde videre på.

De kan betyde hele forskellen fremover.

Finanskrisen er altså stadig over os. De næste mange måneder, vil vi formentlig se, at vores virksomheder i kredsen konsoliderer sig og eventuelt finder sammen i arbejdsfællesskaber, fusioner, opkøb og andet som kan nedbringe omkostningerne for vores virksomheder. Max Bank og Skælskør Bank er i skrivende stund i gang med at fusionere, efter at generalforsamlinger i begge banker har godkendt planerne i august og september. Forhåbentlig vil fusionen, hvor Max Bank er den fortsættende bank, ikke koste fyringer.

Vi kender heller ikke konsekvenserne af udløbet af statsgarantien på indlån.

Det vil formentlig også betyde at der sker nogle ting i vores kreds og vores sektor generelt.

Resultatet af det hele bliver forhåbentlig en mere veldrevet og velkonsolideret sektor, til gavn for os alle.

Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.)

Frank Olsen Kommunikation, Finansforbundet

Tryk: Buwi Grafisk ApS

Design og produktion: Katrine Kruckow og Connie Jønsson, Finansforbundet

Oplag: 8.000

Forsidefoto: Lisbeth Holten

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans­ forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

oprydning

Afvikling på en ordentlig måde Roskilde Bank er under afvikling, men de 217 medarbejdere er under udvikling Af journalist Elisabeth Teisen

En levende bank er det ikke. Men medarbejderne fejler ingen ting.

For dem har de seneste to år været en sjældent lærerig periode, og de er ved godt mod, selvom der er sat en foreløbig dato for, hvornår afviklingsselskabet lukkes og slukkes. Det er i 2012.

Men at de har været gennem en hård periode, er man ikke i tvivl om efter et par minutters snak. Deres medfølelse med kolleger i sektoren, der nu er ude i tovene i skrantende, truede eller nyligt kollapsede pengeinstitutter, er ikke høfligt mundsvejr. Den bunder i egne dyrekøbte erfaringer.

Roskilde Bank er nu et såkaldt afviklingsselskab, der blev overtaget af Finansiel Stabilitet i august 2009 efter den i en periode var ejet af Nationalbanken og ”Det Private Beredskab”. Roskilde Banks kollaps i sommeren 2008 var det første alvorlige signal om, at den finansielle krise ikke bare var noget, der huserede i det store udland. Derfor var der endnu ikke etableret et system til hurtigt at feje krakkede banker op til mindst gene for det danske samfund, det finansielle system og de almindelige indskydere.

I den sommer var der panik. Man hoppede fra sten til sten og reddede, hvad reddes kunne. Først i oktober 2008 blev Finansiel Stabilitet dannet. Derfor var forløbet i Roskilde Bank lidt anderledes end for de banker, der senere gik neden om og hjem.

Faktum er, at Roskilde Bank nu er ejet af Finansiel Stabilitet.

Men det er en selvstændig virksomhed med egen ledelse og en bestyrelse på fem medlemmer, der er udpeget af staten, og tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

10.000 ”usunde” kunder Der er nu 217 medarbejdere tilbage. Det er i overvejende grad dem, der sad i stabsafdelingerne i Roskilde Bank. Med ét hug måtte de sige farvel til omkring 400 kolleger i filialnettet, da Nordea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank købte bankens filialnet med medarbejdere og de gode kunder i september 2008. ”Så vi sad tilbage med alle dem, der var dømt ”usunde”. Det

var overvejende store erhvervskunder, men der kom også en del privatkunder til i løbet af de første tre måneder efter filialerne blev solgt, da de nye ejere havde betinget sig, at de kunne afleverede de kunder, de ikke ville have, efter at have gennemgået kundeporteføljen”, fortæller Else Strandgaard, der er kreditassistent og tillidsmand i Roskilde Bank.

Der er nu omkring 10.000 kunder i afviklingsselskabet, hvoraf ca. en tredjedel er erhvervskunder og resten privatkunder.

Typiske kunder er nu folk, der har spekuleret i ejendomme eller investeret i byggegrunde – byggematadorerne med andre ord. Så er der en del landmænd og håndværkere med store træk på kassekreditten, og blandt privatkunderne er der mange, der ikke nåede at sælge deres hus, før de havde købt et nyt, så de nu sidder med to ejendomme, og endeligt en del arbejdsløse.

Nu består opgaven kort fortalt i at få så mange aftaler om betaling og afdragsordninger i hus som muligt og i at administrere betalingsstandsninger og konkursbo. ”Det er jo utroligt så meget nyt man lærer”, siger Else Strandgaard, der indtil hun fik nye opgaver i afviklingsselskabet troede hun havde set det meste indenfor banksektoren.

Kunden som medspiller Er der tale om en konkurs breder problemerne sig som ringe i vandet. En masse andre bliver ramt på økonomien. Det skal der også tages stilling til. Samtidig er opgaven at begrænse tabet ved at sælge ejendomme, biler, inventar m.m.

I andre sager skal der tages pant i gravemaskiner, mejetærskere, eller hvad der ellers er af værdi. ”Det er spændende, men selvfølgelig også belastende at drive inkassovirksomhed. Vores motto er: ”Det skal være ordentligt og redeligt både for kunder og medarbejdere”. Som udgangspunkt er det jo mennesker, der er kommet i en ulykkelig situation, som de vil gøre meget for at komme ud af. Det er vigtigt, at vi har kun-

gg kreds øst / oktober 10 / 3

Oprydning

Erfagruppe Tillidsmænd i virksomheder under Finansiel Stabilitet har netop dannet en erfa-gruppe, hvor de kan give hinanden gode råd og inspiration i en tid, der for de fleste er vanskelig og presset.

På det første møde var nogle af temaerne, hvordan HR-afdelingerne og ledelsen spiller en afgørende rolle for at skabe tryghed

og en god arbejdsplads. Synlig ledelse, gode muligheder for psykologbistand, tid til samtaler og erfaringer med ourplacementprogrammer var blandt nogle af de emner, de to tillidsmænd i Roskilde Bank kunne bidrage med.

gg Foto: Stig Stasig

derne som medspillere og ikke som modspillere, hvis det skal blive konstruktivt for begge parter”, fortæller Else Strandgaard.

30 nye kolleger på et halvt år Kompetenceudviklingen er højt prioriteret i det nye selskab. Medarbejderne skal sikres gode muligheder for at komme videre. Det sker dels gennem intern uddannelse.

Blandt andet blev der hurtigt ansat en pantefoged, der skulle lære bankfolkene noget om den insolvensretlige behandling, ligesom også undervisere fra Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg har været forbi og fortælle om afvikling. Men der er også sat en pæn pulje af til ekstern uddannelse og outplacement. ”Den gamle Roskilde Bank var en rigtig god arbejdsplads, og det er den nye også”, fortæller tillidsmand Per Laursen. ”Vores Masterplan, der løber til udgangen af 2012, indeholder en plan for, i hvilken takt, vi skal være færre. Fx er vores valutaforretninger nyligt lukket ned, og det betød at vi måtte sige farvel til endnu et par kolleger. Men det er karakteristisk, at de allerfleste bliver her, til de får deres opsigelse. Desuden har vi fået ansat en del nye medarbejdere, fordi der var forskellige kompetencer, vi skulle have dækket ind. Bare i årets to første kvartaler fik vi 30 nye kolleger. Det er nogle rigtigt stærke folk. Ofte nogle der har haft ledende stillinger og savner suset, efter de er gået på efterløn. De bliver typisk ansat på kontrakt”.

Else Strandgaard, kreditassistent og tillidsmand i Roskilde Bank, troede hun havde set det meste indenfor banksektoren - indtil hun fik nye opgaver i afviklingsselskabet.

4 / kreds øst / oktober 10

Bekymringer for fremtiden? ”Nej”, siger Else Strandgaard. ”Netop i dag var der et meget relevant citat på vores intranet: ”Meget få mennesker lever i dag. De fleste forbereder sig på at leve i morgen”. Selvfølgelig skal vi ikke bare lade stå til, men det har været til at få job for dem, der har søgt, og de har ikke haft behov for at skjule, hvor de kom fra. Når man har været dét igennem, som vi har prøvet, ved man, at bankforretninger ikke bare er hygge, men blodig alvor. Og det er godt at have med i bagagen”.

Foto: Scanpix

gg

Capinordic Bank under afvikling Capinordic Bank A/S er en anden af de virksomheder, der nu drives som datterselskab under Finansiel Stabilitet. Det sker under navnet Finansieringsselskabet af 11/2 2010 A/S. Et navn, som antyder, at det var den 11. februar 2010 Capinordic blev erklæret konkurs og fik sine aktiver overdraget til Finansiel Stabilitet A/S. Den dag sad der 32 ansatte tilbage i den lille bank. Af dem havde de ni allerede fået deres opsigelse et par uger før. Efterfølgende fik yderligere 17 besked om, at der ikke var job til dem mere.

Der er nu seks tilbage inklusive direktør Steen Parsholt, som blev ansat af Finansiel Stabilitet i februar. Han havde erfaringer fra både Citibank, Danske Bank og forskellige bestyrelser.

De seks håndterer godt 40 engagementer, der primært består af enten konkursboer eller nødlidende engagementer, hvor nogle yderligere risikerer at ende som konkurser.

Da Steen Parsholt tiltrådte, var der lån bogført for cirka 650 millioner kroner. De blev efterfølgende nedskrevet til cirka 250 millioner kroner. ”Det er primært ren og skær afvikling, vi beskæftiger os med, men derudover er der også nogle retssager, der knytter sig til tidligere lånesager eller andre banktransaktioner. Derudover er det indikeret, at der vil blive rejst erstatningssager både mod den tidligere ejer og den tidligere ledelse”, fortæller Steen Parsholt, der vurderer, at de nuværende ansatte skal arbejde på engagementer og retssager i hvert fald frem til næste forår/sommer. ”Om der på det tidspunkt er basis for at opretholde os som selvstændigt organisation, eller om man samler nogle aktiviteter i Finansiel Stabilitet, er det for tidligt at sige noget om”, siger Steen Parsholt.

Og til sidst har han en lille solstrålehistorie trods det begrædelige forretningsområde han er sat til at administrere. ”Sidst i august holdt vi en lille afskedsmiddag for de 27 opsagte plus resterende ansatte. Mere end halvdelen af dem kom, og det glædelige var at alle opsagte medarbejdere havde fået nyt job igen”.

Helejede datterselskaber under Finansiel Stabilitet EBH Bank Fionia Bank Løkken Sparekasse Nova Bank Fyn Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 (tidligere Gudme Raaschou Bank) Roskilde Bank Straumur Burdaras Investment Bank hf (den islandske bank, Straumurs, filial I Danmark) Finansieringsselskabet af 11/2 2010 A/S (tidligere Capinordic A/S).

kreds øst / oktober 10 / 5

Oprydning

Ny stor aktør i bankverdenen Det blot to år gamle Finansiel Stabilitet administrerer nu 850 medarbejdere i gennemsnit og har engagementer for i alt omkring 50 milliarder kroner. Det er dermed et af Danmarks ti største pengeinstitutter

Af journalist Elisabeth Teisen

gg Finansiel Stabilitet er et statsejet selskab, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Det første formål var at sikre, at alle simple kreditorer, som det hedder i jargonen, altså alle almindelige indskydere, fik deres indskud fuldt dækket, selvom deres pengeinstitut skulle komme i vanskeligheder. Selskabet Finansiel Stabilitet skulle administrere ordningen, som bankerne i første omgang skulle betale.

Indskydernes tillid til de finansielle institutioner er altafgørende i en krisetid. Bliver der først run på bankerne, fordi indskyderne er bange for at miste deres penge, kan det for alvor begynde at gå galt. Deraf navnet på det nye selskab. Den ubegrænsede garanti løb til og med 30. september 2010.

I anden omgang administrerer Finansiel Stabilitet en ordning

Henrik BjerreNielsen, direktør i Finansiel Stabilitet.

med statsgaranti, der i en overgangsperiode kan bevilliges pengeinstitutter og realkreditinstitutter til specifikke værdipapirer.

Overgangsordningen er beregnet på institutter, der som udgangspunkt er solide, men hvor forholdene på markedet kan gøre, at det er vanskeligt at skaffe kapital på normale vilkår..

Og endelig har Finansiel Stabilitet overtaget en række nødlidende finansielle institutter, en funktion som er forlænget med Bankpakke III fra juni i år, idet det her slås fast, at Finansiel Stabilitet, hvis et nødlidende pengeinstitut ikke kan finde købere, vil overtage instituttet som et datterselskab med henblik på en kontrolleret og langsigtet afvikling. Endnu et tiltag, der skal sikre stabiliteten, men en funktion der også har givet selskabet øgenavnet ”skraldespandsselskabet”.

Bankerne stillede med Bankpakke 1 en kaution på 10 milliarder kroner til at dække eventuelle tab i Finansiel Stabilitet, et beløb som skulle betales under alle omstændigheder. Derudover skulle de betale en garantiprovision på 7,5 milliarder kroner årligt i to år og endelig yderligere en garantiprovision på op til 10 milliarder kroner, hvis der var større tab. Altså i alt 35 milliarder kroner i værste fald. Den garanti udløber også med Bankpakke I, altså pr.

30. september i år.

Garanti for 3.500 milliarder kroner Før udarbejdelsen af selskabets halvårsrapport ser det ud til, at tabet i Finansiel Stabilitets datterselskaber bliver på omkring 7,5 milliarder kroner, som dækkes af kautionen på de første 10 milliarder kroner. Hvis det holder, får staten et overskud på Bankpakke 1 på 15 milliarder kroner (to gange garantiprovision på 7,5 milliarder kroner), og bankerne kommer ikke af med 35 milliarder kroner, men kun med 22,5 milliarder kroner ved garantiperiodens udløb.

Tabet i forbindelse med Roskilde Bank er dog ikke indregnet i det nævnte overskud på Bankpakke 1. ”En samlet regning der for udefrakommende umiddelbart kan synes stor, men en regning der skal ses i lyset af, at den danske

6 / kreds øst / oktober 10

”Ingen ved, hvor længe Finansiel Stabilitet skal fortsætte, men med Bankpakke III ligger lukningen ikke lige om hjørnet”.

Kent Petersen, Finansforbundets formand

stat i forbindelse med Bankpakke 1 garanterede banksektoren for mere end 3.500 milliarder kroner”, siger Henrik Bjerre-Nielsen, direktør i Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet administrerer nu engagementer for i alt omkring 50 milliarder kroner, og er dermed et af Danmarks ti største pengeinstitutter. Det er det nøgne tal for knuste drømme og kyniske spekulationer. Primært er det lån for huse, der ikke skulle være bygget, ejendomme der ikke skulle være købt, og grunde der ikke skulle være investeret i. Projekter støttet af ambitiøse lokalbanker, der ville være større og red med på bølgen, så længe at de blev knust.

Eventuelle tab skal fra 1. oktober (efter at bankernes garanti ophører) dækkes af Indskydergarantifonden og af de store indskydere, altså af dem, der har mere end 750.000 kroner stående i banken. Slår det ikke til, må staten træde til.

I selve holdingselskabet, som har til huse i Amaliegade, sidder der 21 medarbejdere. Derudover har selskabet i gennemsnit 850 medarbejdere, der arbejder i de forskellige datterselskaber.

Der er ikke sat nogen deadline for, hvornår selskabet skal lukke.

Finansforbundet vil tegne overenskomst Med en arbejdsplads, der er ved at være en af de større, er det naturligt, at Finansforbundet er engageret i forholdene i og omkring Finansiel Stabilitet. ”Selvom det er afviklingsselskaber, er det jo arbejdspladser for rigtigt mange medarbejdere, og derfor skal der naturligvis være ordnede forhold”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, der understreger ønsket om at hele selskabet Finansiel Stabilitet får overenskomst med Finansforbundet. ”Det er også vigtigt, at der kommer en sammenhæng i den måde medarbejderne behandles på. Det gode eksempel fra Roskilde Bank, hvor den meget negative situation er vendt til noget positivt, og hvor medarbejderne bl.a. bliver sikret gode uddannelsesvilkår som en påskønnelse af, at de bliver i virksomheden, så vi

gerne udbredt til flere af virksomhederne under selskabet”, siger Kent Petersen.

Overenskomstspørgsmålet har været drøftet med direktøren i Finansiel Stabilitet, og Kent Petersen vurderer det som en positiv dialog, der nok skal føre den rigtige vej.

Også kernefunktionen i Finansiel Stabilitet, afhændelse af værdierne i de nødlidende banker, er væsentlig for selskabets medarbejdere. ”Det er jo store værdier, vi taler om. Og jo bedre de bliver afhændet, jo bedre er det for branchen, for de enkelte virksomheder og i sidste ende for medarbejderne. Ingen ved, hvor længe Finansiel Stabilitet skal fortsætte, men med Bankpakke III ligger lukningen ikke lige om hjørnet,” siger Kent Petersen.

Finansforbundets formand Kent Petersen håber, at det lykkes at tegne overenskomst med Finansiel Stabilitet.

kreds øst / oktober 10 / 7

efter f yring

Fantastisk at være på arbejde igen Det er kolossalt energikrævende at være arbejdssøgende, og det var ved at slide mig op, siger Susanne Sørensen, som gik ledig i godt et år, efter hun forlod PBS. Hendes nye job er at hjælpe ledige til at komme i job igen Af journalist Elisabeth Teisen

De to sidste år i PBS’ HR-afdeling var der tale om ren overlevelse for Susanne Sørensen, der den gang lige var fyldt 50 år. Hun havde ellers haft 11 gode år i PBS, men pludselig var der kommet knas i kemien mellem hende og chefen. Møder blev holdt, uden hun var med, og nye opgaver blev hun ikke involveret i. Det hele kulminerede i en samtale den 5. januar 2009, hvor budskabet var, at hun kunne vælge mellem en ren administrativ stilling, hvor hun skulle gå af med alle de opgaver, hun selv synes var mest spændende eller tage imod en fratrædelsesordning.

Valget faldt hende ikke svært. Hun var stadig fuld af selvtillid, og var sikker på, at hun hurtigt ville finde sig et nyt job. Hun fik en god fratrædelsesordning med et outplacement-forløb, og den 1. marts blev hun fritstillet.

Men så begyndte skærmydslerne for alvor. Det, hun havde forestillet sig skulle være en sjov og spændende udfordring med en chance for at prøve sig selv af, blev lidt af et mareridt.

Tæt på en depression Hele foråret og sommeren blev brugt på at søge job – uden held.

Hun blev indkaldt til et par samtaler, hvor vurderingen var, at hun enten var for overkvalificeret eller havde en lidt for bred profil.

Endnu havde hun sin gode løn, kunne bortforklare afslagene og holde håbet oppe. Men den 1. september nærmede sig, dagen hvor hun skulle melde sig arbejdsløs. I takt med det faldt humøret, og i november var hun helt nede i en bølgedal, tæt på en egentlig depression. ”Det er forfærdeligt demotiverende at få det ene afslag efter det andet, når man nu synes, man gør det, man skal. Jeg skrev den ene ansøgning efter den anden. Jeg var opsøgende, jeg skrev uopfordrede ansøgninger, jeg deltog i forskellige fora for jobsøgende på nettet. Jeg kunne dårligt køre efter en lastbil på motorvejen med et firmanavn på, uden at overveje, om det var et sted, der var værd at søge. Eller købe et par sko i en butik uden at tænke på, hvordan mon de klarede deres HR-opgaver”, siger Susanne Sørensen og fortsætter: ”Det er kolossalt energikrævende at være arbejdssøgende, og det var ved at slide mig op. I perioder hadede jeg min pc, og jeg følte, at en kulde slog mig i møde, når jeg gik ind i det rum, den

8 / kreds øst / oktober 10

står i. Det eneste resultat af alle mine anstrengelser var, at bunken med afslag voksede..

Enkelte lyspunkter var der i forløbet. Susanne skiftede a-kasse efter et par måneder, og pludselig kom hun hen et sted, hvor hun blev mødt med varme og forståelse. Ikke mindst blev a-kassens nyåbnede jobsøgningscafé en positiv oplevelse. ”Her var jeg aktiv fra starten, og meget hurtigt begyndte jeg at coache og sparre med de andre. Reaktionerne var så positive, at jeg blev endnu mere sikker på, at det var sådan noget, jeg gerne ville. Så da det gik op for mig, at man havde ret til et selvvalgt kursus på seks uger, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville lære mere om coaching”.

Plejede sit netværk Som sagt så gjort. Susanne startede på et seks ugers kursus, som blev afsluttet med eksamen og et 10-tal. Men der var stadig ikke job, og den nye energi blev hurtigt slidt op af flere afslag.

Dog ikke mere, end at hun stadig plejede sit netværk. ”Uden det var jeg aldrig kommet igennem. De, jeg havde lært at kende undervejs i samme situation, var utroligt gode til at sige: ”Op på hesten igen”. Og det var da også via netværket, at jeg endelig fandt et job”.

Susanne Sørensen havde undervejs genoptaget kontakten med en tidligere kollega i PBS, som havde mistet jobbet i PBSfyringsrunden i januar 2009. Han var i februar blevet ansat hos jobdk.dk, et firma der i den arbejdsmarkedspolitiske jargon kaldes ”anden aktør” – altså en privat virksomhed, der har fået udliciteret forskellige opgaver fra de kommunale jobcentre. ”Det er lige dig”, fortalte han Susanne. Og kort tid efter søgte de faktisk flere medarbejdere.

Susanne var hurtig ved tangenterne og kom til samtale en fredag i juni. Den forløb så perfekt, at de allerhelst ville have hende til at starte mandagen efter.

Susanne havde sin første arbejdsdag i det nye firma den 21. juni, og hun har nydt hver eneste dag i sit nye arbejde.

Opgaven er at rådgive, vejlede, coache, sparre og undervise de ledige, og er der noget, hun har forudsætninger for, så er det det. ”Det er helt fantastisk at være på arbejde igen, og det er skønt

Susanne Sørensens netværk var en uvurderlig hjælp for hende, da hun gik ledig.

Foto: Lisbeth Holten

at være med til at give de ledige håbet tilbage. Som regel er de ledige, der kommer til samtale, nedstemte og modløse. Men bliver de mødt respektfuldt og med varme og værdighed, kan selv de mest nedtrykte komme til at sprudle og tro på sig selv, inden de går ud af døren”.

Og det kender Susanne om nogen betydningen af.

”Det er et fuldtidsarbejde at være ledig. Det er hårdt, og jeg har sjældent følt mig så presset. Men det er en sandhed, der ikke kan gentages for tit, at netværket er den vigtigste ressource, både når du skal hives op ved hårrødderne, fordi du er ved at miste gejsten, og når det gælder om at se muligheder og få foden inden for igen”.

kreds øst / oktober 10 / 9

efter F yring Foto : Lisbeth H o lte n

10 / kreds øst / oktober 10

Smæk aldrig med døren!

54-årige Klaus K. Nielsen så tydeligt den hårfine grænse mellem solid borgerlighed og social deroute, da han pludselig blev fyret som itmedarbejder i BRF. Heldigvis lykkedes det ham hurtigt at finde et nyt job Af journalist Elisabeth Teisen

Der er næsten gået to år. Alligevel er erindringen om tirsdag den 13. januar 2009 skarp og smertefuld for Klaus K. Nielsen. Det var den dag han blev fyret fra BRF efter næsten otte år i virksomheden. ”Jeg blev stoppet om morgenen, netop som jeg var på vej ind på min pind. På chefens kontor var beskeden kort og kontant, at jeg var fyret, fordi BRF skulle spare og havde behov for systemudviklere med en anden profil. Det samme overgik ni andre kolleger den dag. Mens vi fik budskabet om, at vi ikke kunne bruges mere, var resten af kollegerne kaldt sammen til orientering i kantinen.

Inden orienteringsmødet var slut, skulle vi fyrede sammen med en tillidsmand rydde vores borde og forlade virksomheden”, fortæller Klaus K. Nielsen.

For Klaus K. Nielsen kom det som lynet fra en klar himmel.

Chefen havde godt nok ikke været særligt engageret til MUSsamtalen måneden før, men det havde Klaus slået hen med, at det ikke var det mest sexede område inden for systemudvikling, han beskæftigede sig med. Ved samme lejlighed havde han gjort opmærksom på, at han var fleksibel og gerne ville have efteruddannelse, så han var klar til nye opgaver og systemer. ”Jeg var glad for mit job og følte, at jeg fint udfyldte en plads.

Der var opgaver nok, og de opgaver jeg fik, løste jeg til alles tilfredshed. Jeg var så småt begyndt at indstille mig på, at det var det job, jeg skulle have, til jeg gik på pension”.

Sådan skulle det ikke gå. Som 54-årig måtte Klaus K. Nielsen igen ud på jobmarkedet. ”Jeg var dybt rystet, og jeg blev grebet af en fundamental angst. Jeg følte hele min eksistens truet. På mange måder var jobbet det, der strukturerede min hverdag, og uden jobbet var det som at se ned i et sort hul. Jeg følte mig knækket. Knust.

Selvtilliden var med ét forsvundet, og det slog ned i mig, at jeg kunne risikere at gå i hundene. Pludselig så jeg tydeligt den hårfine grænse mellem solid borgerlighed og social deroute – og hvor let den kunne overskrides”.

Nyt job en uge efter Livsopholdelsesdriften var trods alt stærkere end fortvivlelsen.

Dagen var dårligt slut, før Klaus opretter en blog, hvor han fortæller om sine erfaringer. I samme tempo opdaterer han sit CV på Lin-

kedin og kontakter en tidligere chef. Over en kop kaffe finder de ud af, at virksomheden faktisk har nogle opgaver, Klaus fint kan løse, og på ugedagen for fyringen har Klaus job i et ingeniørfirma hos en chef, han har arbejdet for før. Ikke nok med det. Inden årets udgang får han endnu engang nyt job, fordi han vil have flere udviklingsmuligheder. 1. december 2009 bliver han ansat i Danske Bank. ”Jeg havde mødt en venindes veninde, som glad fortalte om sit arbejde i Danske Bank. Om de mon kunne bruge én som mig? spurgte jeg. Men det, mente veninden, var tvivlsomt, min alder taget i betragtning. Ikke desto mindre mailede hun kort tid efter om, at de faktisk skulle bruge flere. Jeg var hurtig med en uopfordret ansøgning. Den gav gevinst, så nu sidder jeg igen i et job, jeg er rigtig glad for”.

For Klaus K. Nielsen er det en vigtig erfaring at formidle. ”Fortvivl ikke, selv om du er over 50. Der er mange grunde til at være optimist. Brug dit netværk og lad være med at smække med døren, når du forlader en virksomhed – hvad enten det er frivilligt eller ej.

En ridse i tilliden Ikke ét, men to job på et år, det gav Klaus’ selvtillid et ordentligt boost. Men mentalt fylder fyringen fortsat meget. ”Jeg tænker jævnligt på det, og jeg er faktisk ikke faldet til ro med det endnu. Den fundamentale tillid til tilværelsen har fået en ridse. Alligevel synes jeg det er værd at understrege, at der er grund til at bevare optimismen. De fleste af os ti, der blev fyret den dag, er kommet videre. Det kan lade sig gøre at få job igen, selvom man er over 50”.

Positiviteten til trods har Klaus K. Nielsen en kritisk kommentar til Finansforbundets politik med at lukke af for kreds-tilhørsforholdet, når man får ansættelse i en anden branche. ”Det er fint, at man fortsat kan være medlem, men når man ikke er med i en kreds, har man ingen at mødes med. Selvom jeg igen havde fået job, var jeg rystet og følte mig kasseret af BRF. Det var jeg ked af, at jeg ikke havde nogle at tale med om. Nogle, der kendte branchen. Nogle, man kunne vende principperne bag fyringen med. Det var ensomt, og jeg følte, at jeg havde fået endnu et spark”.

kreds øst / oktober 10 / 11

Hvervning

Vi skal være flere Finansforbundet er så god en fagforening, at flere ikke-medlemmer på arbejdspladserne bør melde sig ind. På BRFkredit og SDC har personaleforeningerne med succes kørt hvervekampagner Af Ulf Dahlin, tillidsmand i BRFkredit og Kirsten L . Madsen, tillidsmand i SDC

I 2009 var 79,3 procent af de ansatte i FA-virksomheder (virksomheder, som er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening) medlem af Finansforbundet, mens det året før blot var 77,7 procent.

En væsentlig forklaring på det, er dog at medlemstallet i Finansforbundet har været stabilt, mens sektoren er blevet reduceret med knap 1.200 medarbejdere på grund af afskedigelser i forbindelse med finanskrisen.

Finansforbundets organisationsprocent på knap 80 er meget høj i sammenligning med finansfagforeninger i andre lande. Men selv

om andelen af medarbejdere i finanssektoren med medlemskab af forbundet stiger, er det faktiske medlemstal faldet svagt i 2010.

1. juli 2010 havde Finansforbundet 54.553 medlemmer, hvilket er132 færre end 1. januar 2010.

Selv om organisationsprocenten altså er steget en smule, vil vi gerne have den et godt stykke over 80. En stor organisationsprocent er nemlig en garant for, at vi står langt stærkere når vi forhandler vores overenskomster, og dermed er langt bedre i stand til at få de absolut mest favorable vilkår for de ansatte i virksomhederne.

Foto: Kirsten L . Madsen

Personaleforeningen på SDC serverede over 400 smoothies på sit hvervearrangement.

Kirsten L. Madsen trak efter noget besvær en vinder i quizzen om, hvem der var SDC’s fællestillidsmand.

SDC’s kantine prydet med orange dækkeservietter i anledning af hvervearrangementet.

12 / kreds øst / oktober 10

Organisationsprocent i Kreds Øst fra 2003 til 2009

Finansforbundets medlemsudvikling

2003: 2004: 2005: 2006: 2007: 2008: 2009:

2003: 2004: 2005: 2006: 2007: 2008: 2009: 2010:

76,6 71,1 68,4 65,5 62,3 60,6 64,6

Med organisationsprocent menes den procentdel af medarbejderne på virksomheder, som er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, i Kreds Østs dækningsområde.

Finansforbundet besluttede, at 2010 skulle være året for at hverve nye medlemmer indenfor sektoren. For Kreds Øst betød det, at flere personaleforeninger iblandt kredsen virksomheder blev bedt om, at gennemføre en hvervekampagne, og fremlægge en strategi, ligesom firmaernes tillidsmænd blev bedt om at gøre en ekstra indsats for at hverve nyansatte. To af disse personaleforeninger var SDC og BRFkredit.

Weekendtur til Hamburg I BRFkredit blev vi af kredsen opfordret til at udarbejde en strategi for en hvervekampagne for 2010.

Da vi af historiske grunde, som jeg her ikke skal komme nærmere ind på, har en vis sum på kistebunden, og vi i år kan fejre 45-års jubilæum, bestemte vi, at arrangere en medlemstur til Hamburg en weekend i september, hvor der dog også var en del egenbetaling.

Det er selvfølgelig også en grund for ikke-medlemmer til at blive medlemmer, for ellers er de jo uden for, og kan ikke deltage sammen med sine kolleger.

Derudover startede vi en kampagne som vi kalder 2 for 1. En såkaldt ambassadørordning. Skaf 1 nyt medlem, og du får 2 biografbilletter som tak. Vi har fået mange nye medlemmer på denne måde, og dermed også mange medlemmer som kan invitere en af deres nære i biografen.

Vi fik, hvilket vi er meget taknemmelige for, lov af firmaets direktion til at holde en hvervedag ved kantinen. Her stillede vi et par cafe-borde op uden for kantinen, og flankerede dem med et par standere, hvor vi gjorde reklame for personaleforeningen under mottoet: ”Styrk din lokale forhandler”. Vi hængte adskillige plakater op, hvor vi gentog budskabet, og gjorde reklame for vores ambassadørordning.

Ved denne lejlighed fik vi fremstillet dækkeservietter til kantinen, hvor vi havde syv gode grunde til at være medlem illustreret ved hjælp af billeder, og det skabte en rigtig god grund til, at kollegerne i pausen diskuterede personaleforeningen, og ikke var overraskede, når de mødte vores stand efter middagen.

49.337 49.270 49.681 50.573 51.724 53.210 54.668 54.685

Tallene er opgjort 1. januar for hvert år.

Hurtigst voksende kreds Forbundet og kredsen hjalp os i denne situation meget ved at stille materiale til rådighed, som gav os de bedste forudsætninger for at give de bedst mulige informationer og at ”tease” ikke-medlemmerne.

Vi vil gentage denne proces i november måned, hvor vi så håber, at de som ikke tog sig sammen sidst, endelig tager skridtet fuldt ud, og understøtter sig selv og sine kolleger.

Vi havde selvfølgelig opsat visse succeskriterier for denne kampagne, og i skrivende øjeblik mangler vi ikke mange nye medlemmer for at opfylde disse kriterier.

Det glæder selvfølgelig undertegnede som del af hverveudvalget, men også kredsens bestyrelse, som kan se, at Kreds Øst er den hurtigst voksende kreds i Finansforbundet. Jo flere vi er, jo mere indflydelse har vi, og jo bedre overenskomster kan vi få for vore medlemmer.

Smoothies og bio-billetter På SDC, havde vi ingen skrupler med at kopiere BRF metoder. Så vi har også igangsat en ambassadør ordning.

Også vi havde fået lov til at holde en seance i kantinen, det gjorde vi den 8. juni med orange dækkeservietter og en gætte konkurrence, en nem en: ” hvem er din fællestillidsmand”?, øhh det viste de nu ikke alle sammen, men nogen svarede rigtig på alle spørgsmålene, og en af dem vandt så de to bio-billetter vi havde sat ind som præmie.

Vi etablerede en stand i kantinen med udskænkning af smoothies, og så greb vi fat i gud og hver mand og talte godt for vores sag. Der blev drukket 450 smoothies den 8. juni, vi talte med rigtig mange, og vi har fortsat kontakt med forskellige potentielle medlemmer. Indtil videre er der rekrutterer tre nye medlemmer, hvilket ikke er noget stort antal, men vi er fortrøstningsfulde i forhold til at hverve flere fremover.

kreds øst / oktober 10 / 13

Den danske model

Sprækker i fundamentet Den danske model har på mange måder været med til at skabe det samfund, vi kender i dag. Et konkurrencedygtigt samfund med stor sammenhængskraft. Et samfund med gode løn og arbejdsforhold og med ro på arbejdsmarkedet. Modellen er truet, både inde- og udefra

Af journalist Elisabeth Teisen

Den bedste af alle verdener er Danmark måske ikke, men det er tæt på. Og en af forklaringerne er den danske model. Den model der sikrer, at arbejdsmarkedets parter på en lang række områder omkring løn- og arbejdsforhold selv taler sig til rette.

Det har gennem de mange årtier, hvor modellen er udviklet, givet et stærkt og stabilt samfund med gode løn- og ansættelsesvilkår, stor tryghed, og et samfund, der er konkurrencedygtigt på trods af forholdsvis høje lønninger, fordi vi er veluddannede og omstillingsparate. Et samfund hvor der sjældent er strejker til glæde for få og til gavn for færre, og hvor den sociale velfærd er høj.

Grundlæggende er den danske model et fint tunet system, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere uden indblanding fra lovgivningsmagten selv aftaler overenskomster, som sikrer forholdene på arbejdsmarkedet, og hvor lovgivningen bakker op, når borgere bliver ledige eller går på pension. Det er én af grundene til, at vi her kan have Europas korteste opsigelsesvarsler. Arbejdsløshedsunderstøttelsen skal give et sikkerhedsnet, og offentlige aktiveringstiltag skal stå klar til at sluse den opsagte ind på arbejdsmarkedet igen. For virksomheden (og for konkurrenceevnen) er der den fordel, at det ikke er risikabelt at ansætte flere medarbejdere i opgangstider, fordi det er relativt nemt at justere, i det øjeblik tingene ikke længere går, som forventet.

Tre konkrete trusler Den danske model er udfordret fra mange forskellige sider. Den er udfordret af politikere, der ikke forstår de fine balancer. Den

14 / kreds øst / oktober 10

er udfordret af lavere organisationsprocenter, af globaliseringen og af vores samarbejde i EU. Derfor er det en konstant opgave at udbrede forståelsen for modellens kvaliteter, kæmpe for den og udvikle den.

En af forudsætninger for modellen er de høje organisationsprocenter i Danmark. Lønmodtagernes organisationer taler med organisationsprocenter på omkring 80 virkeligt på lønmodtagernes vegne. Det er legitime repræsentanter, som det giver mening at tage med til forhandlingsbordet, hvad enten det er sammen med arbejdsgiverne eller i ministerierne. Derfor er de faldende organisationsprocenter, som mange organisationer oplever, en reel trussel.

Modellens elementer Det danske arbejdsmarked er, kort beskrevet, organiseret omkring det, der kaldes ”den danske model”.

Modellen består af tre elementer: l Samarbejde mellem tre parter l Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer l Kollektive overenskomster

Foto: Scanpix

Globaliseringen er en anden alvorlig trussel. Virksomheder kan flytte produktion væk fra landet og undergrave de lønforhold, aftaler og bestemmelser, der gælder i Danmark. Danske virksomheder kan blive købt op af udenlandske virksomheder, som tror, de kan få en bekvem konkurrencefordel ved at nyde godt af roen og kompetencerne på det danske arbejdsmarked uden at føle sig forpligtet af de aftaler, der ligger til grund. Og endelig har vi i de seneste år set, hvordan uorganiseret arbejdskraft udfører arbejde i Danmark på vilkår, der kan undergrave de danske overenskomster.

Og så er der EU, som jo er en forening af lande med en lang række forskellige traditioner på arbejdsmarkedet. Størstedelen af EU’s borgere lever i lande, hvor organisationer repræsenter en ganske lille brøkdel af de ansatte. Det betyder, at lovgivning giver mening også omkring løn- og arbejdsforhold.

Konsekvensen af det er, at Finansforbundet og andre nordiske organisationer hele tiden skal udføre et intensivt lobbyarbejde for at gøre opmærksomme på fordelene ved vores måde at organisere os på, og på at opfordre EU til at holde fingrene væk fra det, vi opfatter som aftalestof mellem arbejdsmarkedets parter. Et andet aspekt af det er, at der ikke på EU-plan eksisterer et system, der kan løse uenigheder mellem arbejdsmarkedets parter. I Danmark går organisationerne til Arbejdsretten, hvis der er uoverensstemmelser om en overenskomst, og uoverensstemmelsen bliver løst på organisationsniveau. I EU kan den enkelte borger gå til EFretten og få afsagt en dom, der efterfølgende vil sætte en norm, der forpligter.

Det er en af grundene til, at Finansforbundet sammen med FTF arbejder for at få indført et tværnationalt tvistløsningssystem.

Danske politikere rokker ved balancen Men det er som sagt ikke kun uforstående EU-politikere og embedsmænd, der skal kæmpes med. Også danske politikere er ved at rokke ved balancen og udsætter et historisk unikt system for trusler.

Den danske model er også karakteriseret ved, at repræsentanter for de tre parter, lovgivere, faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer, sætter sig sammen til trepartsforhandlinger, når der er behov for at ændre i arbejdsmarkedslovgivningen. Det kan dreje sig om ændringer i dagpengereglerne, i de sociale ydelser, i mulighederne for kompetenceudvikling via offentlige midler m.v.

Men det kan også være, hvis lovgiverne ønsker at lave en slags ”kontrakt” med arbejdsmarkedets parter. Det så vi for eksempel i 1989, hvor den danske lønudvikling løb fra lønudviklingen i udlandet og dermed forringede den danske konkurrenceevne. Der blev man enige om et hensigtserklæring om at holde de danske lønstigninger under udlandets. En lignende forhandling kunne tænkes i forbindelse med debatten om længere arbejdstid.

Den drastiske forkortelse af dagpengeperioden uden at drøfte stramningerne med fagbevægelsen er bare et eksempel på en af de trusler mod modellen, som kommer fra politisk side. Men også understøttelsens størrelse er ved at være nede på et niveau, hvor man dårligt kan kalde den et sikkerhedsnet.

kreds øst / oktober 10 / 15

Politisk påvirkning

OL i politisk snilde

56 tillidsmænd fra Kreds Øst deltog sammen med 120 tillidsmænd fra de øvrige finanskredse i 4-kløver-legene, som trænede dem i at udøve politisk påvirkning gennem forhandling og kommunikation Af journalist C arsten Jørgensen

Det er den 19. maj 2010. Vi er i en historisk situation, hvis lige verden aldrig tidligere har set. På grund af interne magtkampe, stridigheder og adskillige forsøg fra visse kontinenters side på at skabe sig en førende position på de andre kontinenters bekostning har IOC – den internationale olympiske komité – endnu ikke besluttet sig for, hvilket kontinent der skal være vært for 4-kløverlegene.

Det seneste par år har de seks kontinenter således hver for sig kæmpet indædt og på alle mulige måder forsøgt at øve indflydelse på det magtfulde IOC og herunder især IOC’s formandskab. Vi ved, at de mange kampagner, pressemeddelelser, korridorforhandlinger, cocktailparties samt andre happenings og forsøg på såvel personlig som politisk påvirkning har gjort et vist indtryk på IOC’s formandskab og haft en vis effekt i forhold til at fremhæve nogle kontinenter frem for andre i kampen om at få værtskabet.

Men endnu er der ikke truffet nogen endelig beslutning!

Sådan lød introduktionen til årets tillidsmandsseminar – 4-kløver-legene – som Kreds Øst afviklede sammen med Kreds Syd, Kreds Nord og Assurandør Kredsen for cirka 175 tillidsmænd i Vingsted-centret ved Vejle onsdag den 19. og torsdag den 20. maj.

56 tillidsmænd fra Kreds Østs arbejdspladser deltog i spillet. På forhånd var deltagerne delt op i i alt 18 forskellige lande, som ar-

16 / kreds øst / oktober 10

bejdede sammen tre og tre i de seks kontinenter – Asien, Nord-/ Mellemamerika, Sydamerika, Europa, Afrika og Oceanien – og de havde også fået roller som leder, forhandlere, lobbyister eller pressemedarbejdere, mens 16 tillidsmænd fungerede som skrivende journalister eller tv-journalister, der udgav elektroniske nyheder og tv-aviser om udviklingen i spillet.

IOC-præsidiet, som bestod af Finansforbundets formandskab – Kent Petersen, Michael Budolfsen og Solveig Ørteby – endte med at tildele Oceanien værtskabet, fordi kontinentet blandt andet bød ind med CO2-neutrale lege og generelt førte en meget sober kampagne.

Dagen efter øvelserne i politisk påvirkning og kommunikation var det tid til mere fysisk udfoldelse, da selve 4-kløver-legene skulle afholdes.

Efter konkurrencer i eksotiske discipliner som hoftefodbold, skiskydning og slangebøsseskydning stod det klart, at Indonesien blev olympisk mester efter sejr over Sverige i finalen.

Foto: Susan Thorenfeldt, Kirsten L. Madsen og Tonny Nybirk

Hoftefodbold bød på flere klumpspilsituationer

En del af Oceaniens delegation lægger planer, som måske var udslagsgivende for, at de senere løb med OL-værtskabet

Den fælles indmarch til 4-kløver-legene, dagen efter at OL-værtskabet var blevet tildelt Oceanien Niels Nielsen, tillidsmand i GrønlandsBANKEN, blev olympisk mester sammen med Indonesien..

Tv-værten Thomas Mygind varmede forsamlingen op med et foredrag om, hvordan du ved dialog, fokus og fysik kan skabe begejstring

kreds øst / oktober 10 / 17

Grønland

Kenneth Samuelsen, formand for personaleforeningen i Bank Nordik, og Pia Holm Jensen, tillidsmand i Bank Nordik på Grønland.

Grønlandsbanken med BankNordik i baggrunden.

Fra dansk til grønlandsk ok BankNordiks overtagelse af Sparbanks tre filialer på Grønland betyder, at medlemmerne på sigt skal over på den grønlandske overenskomst. Og det kan der være flere fordele ved Af Kenneth Samuelsen

I dagene, 31. maj til 3. juni, var en delegation fra Finansforbundet på besøg i Grønland. Vi havde et travlt program med besøg i BankNordik, GrønlandsBANKEN, Grønlands Statistik og så blev der også tid til lidt velgørenhed.

Foruden formanden, Kent Petersen, var også Svend Kronborg, Lars Gullman og Maria Wurtz med på turen.

Undertegnede, som er formand for Personaleforeningen i Føroya Banki (BankNordik) var budt med, da dele af Føroya Banki nu er blevet til Bank Nordik og at vi nu har 3 filialer i Grønland.

Medlemsmøde i BankNordik BankNordik har overtaget de tre Sparbank fillialer i Grønland og disse har hidtil kørt efter den danske overenskomst (STOK).

BankNordik har efter overtagelsen valgt at melde sig ind i Grøn-

18 / kreds øst / oktober 10

lands Arbejdsgiverforening, GA, som GrønlandsBANKEN har været medlem af i en årrække.

Det vil betyde, at BankNordik på sigt vil få en Grønlandsk overenskomst. Derfor havde vi et møde med medlemmerne BankNordik og orienterede om overgangen fra den danske overenskomst til den Grønlandske.

Medlemmerne havde en del spørgsmål til dette, og forbundet kunne berolige dem med, at overgangen ikke ville have den store betydning. Faktisk vil nogle af lokalaftalerne man har i den gamle Sparbank, som BankNordik nu har overtaget, blive ophøjet til overenskomststof - eksempelvis frirejser for de lokale ansatte.

Nogle var urolig for, at man ville blive værre stillet end konkurrenten, men den del løser nok sig selv, da jeg formoder, at ingen af parterne har lyst til at skille sig ud i forhold til hinanden. Da begge

Kenneth Samuelsen fik også mulighed for at nyde den storslåede grønlandske natur.

Fra fællesmødet med alle medlemmer, som blev holdt i Grønlandsbankens lokaler.

banker på Grønland har mere end svært ved at skaffe tilkaldt arbejdskraft, så kan nuancer i overenskomsterne få den konsekvens, at folk vælger ansættelse i den ene bank frem for den anden.

Næppe noget de to banker er interesseret i.

Jeg orienterede også mine kollegaer i Grønland om de udfordringer og ikke mindst forskelle, der er i overenskomster og personalegoder i BankNordik på tværs af landene.

Her halter Færøerne bagud på stort set alt, hvad der måtte være.

Finansforbundet havde også møde med områdechefen i BankNordik Anne-Grethe Laursen og direktøren for GrønlandsBANKEN Martin Kviesgaard. Og Finansforbundets økonom Maria Wurtz var en tur nede i Grønlands Statistik for at få friske tal om den grønlandske økonomi.

Desuden havde vi møde med formanden for GrønlandsBANKENS Personaleforening (GSP), Allan Damsgård, og med tillidskvinden i BankNordik, Pia Holm Jensen.

brugt til gavn og glæde for de mange børn, som lider af omsorg­ svigt.

Velgørenhed Der blev også tid til velgørenhed på turen. Finansforbundet donerer normalt ikke penge, men lige i dette tilfælde gør man en undtagelse. Det er ikke ukendt, at Grønland har en del sociale problemer og at disse ofte rammer børnene.

Børne- og ungehuset ”Mælkebøtten” er et værested med trygge og hyggelige omgivelser, hvor de unge er i centrum. Initiativtagerne til Mælkebøtten er Red Barnet og en del andre lokale organisationer i Nuuk. HKH Kronprins Frederik og HKH Kronprinsesse Mary, donerede 1 million kroner da Mælkebøtten blev åbnet for tre år siden.

Finansforbundets formand Kent Petersen, overrakte forstander Kirsten Ørgaard 25.000 kroner til Mælkebøtten. Pengene vil blive

Medlemsmøde i Nuuk På sidste dagen havde vi så et fællesmøde med alle medlemmerne og det foregik i GrønlandsBANKEN´s nydelige nye lokaler. Medlemmerne i Sisimiut var med på video og hørte på, hvad vi havde at sige og stillede også spørgsmål.

Kent Petersen lagde ud med en præsentation om finanskrisen og dens konsekvenser og Svend Kronborg fortalte om forholdene omkring, at hele den grønlandske finanssektor samles i en arbejdsgiverordning.

Til sidst havde Niels Nielsen og Kenneth Samuelsen, som begge sidder i KredsØst et indlæg og præsentation om, hvad vi laver i KredsØst. BankNordik på Grønland flytter som bekendt fra Finanskreds Nord til KredsØst, - hvor grønlandsBANKEN også hører til.

Så gik turen tilbage til København og vi skiltes i Kastrup Lufthavn. Min tur slutter jo ikke der, - jeg måtte på et hotel at sove før jeg næste dag kunne vende tilbage Færøerne. Alt i alt en rigtig god tur, hvor vi havde en masse møder og fik informeret medlemmerne, - men hvor vi også fik en lejlighed til at se lidt af det flotte og skønne Grønland. Selv færinger må gå til bekendelse og indrømme, at naturen er intet mindre end imponerende.

Det er ikke sidste gang jeg besøger smukke Grønland.

kreds øst / oktober 10 / 19

Studietur

En fantastisk kvinde Kredsformand Laila Busted skriver om sit møde med Grønlands nye stærke politiker Aleqa Hammond

Af Laila Busted

Jeg havde for kort tid siden den fornøjelse at være en tur i Quqortoq (Julianehåb) på en studietur om køn og magt i Grønland.

Der er for nylig sket det i Grønland, at det parti der i 30 år har siddet ved magten, Siumut (søsterparti til socialdemokratiet i Danmark), har skiftet hele den øverste ledelse ud med kvinder. Efter 30 år blev befolkningen træt af de ikke altid alt for pæne politikere i deres parti, som er blevet beskyldt for nepotisme , magtmisbrug, korruption med mere.

Partiet trængte til nye kræfter. En ny partiformand blev valgt, Aleqa Hammond.

Desværre for Aleqa , blev Siumut for første gang i 30 år ikke regeringsparti, så hun er nu oppositionsleder.

Jeg var så heldig at møde Aleqa og tale med hende om Grønland og fremtiden.

Hun er en fantastisk kvinde med mange visioner og ideer for Grønland. Hun tog mig virkelig med storm, og mine bekymringer for Grønland havde hun gode svar og argumenter til at afværge.

Aleqa, som er født i 1965, er i dag den mest omtalte kvindelige politiker i Grønland.

Hun blev valgt som politiker første gang hun stillede op. Hun fik stor bredde fra vælgerne.

Mens hun var minister lavede hun blandt andet en retsreform.

Måden den kom til på, var noget som kendetegner Aleqa og hendes måde at gøre tingene på.

Hun kontaktede daværende justitsminister Lene Espersen for at tale om retsreformen og om at Danmark ikke sikrer grønlændernes retssikkerhed. Lene Espersen havde ikke tid til at snakke med hende, hvilket en embedsmænd meddelte pr. mail.

Så tog Aleqa til Danmark og indkaldte til et pressemøde i København. Her fortalte hun hele verden, at Danmark ikke sikrer grønlænderne deres retssikkerhed.

Der gik ikke lang tid efter pressekonferencen før Lene Espersen kontaktede Aleqa og der blev forhandlet om en ny retsreform.

Resultatet blev en ny retsreform med 150 millioner kroner over fem år til at gennemføre det.

Aleqa vil skabe et nyt grønland. Hun vil have befolkningen til at ændre samfundet ved at ændre sig selv. Borgerne skal være en aktiv del af ændringen. ”Politikerne kan ikke ændre samfundet, de kan kun udstikke rammerne for at kunne ændre tingene – det er den lille mand der kan gøre noget”, siger hun.

20 / kreds øst / oktober 10

Aleqa Hammond, leder af Simut, og Grønlands mest omtale politiker sammen med kredsformand Laila Busted.

Tre politiske mål Aleqas tre mål for Grønland i prioriteret rækkefølge er : At afskaffe selvmord At folk skal kende deres rettigheder Selvstændighed Selvmord er Grønlands største problem. Det sker i alle samfundslag, og det sker alt for tit.

Der er sat undersøgelser i gang for at prøve at belyse årsagerne til selvmordene. Blandt andet bliver unge mennesker interviewet, om deres selvmordstanker.

Mange mennesker i Grønland kender ikke deres rettigheder.

Kvinderne tror mændene ejer dem. Eller at sexovergreb på børn er ok. Folk, der kender deres rettigheder, lader sig ifølge Aleqa ikke krænke på samme måde, som folk der ikke kender deres rettigheder.

Der kører i øjeblikket en kampagne om dette.

Det har allerede hjulpet utrolig meget ifølge Aleqa. Ofre for overgreb tør nu stå frem. Folk skal kende deres rettigheder.

Det var virkelig et opmuntrende og spændende møde, jeg havde med Aleqa Hammond. Bare vores politikere i Danmark var ligeså engagerede og visionære som denne fantastiske kvinde, der gav sig tid til at dele alle sine tanker med mig.

Kontingent

Du får rigtig meget for pengene Finansforbundet tilbyder både et konkurrencedygtigt kontingent i forhold til andre fagforeninger og har mange gode medlemstilbud på hylderne Af journalist C arsten Jørgensen

Skeler man isoleret til sin pengepung, når man skal overveje hvilken fagforening og a-kasse, man skal melde sig ind, placerer Finansforbundet sig i den billigste ende. Det fremgår tydeligt af priserne for udvalgte fagforeninger og a-kasser som kan ses i boksen.

Men penge er ikke alt. Derfor fremhæves herunder en række andre argumenter for, at dine kolleger, som ikke er medlem af Finansforbundet, bør overveje at blive det.

Gode arbejdsvilkår og - forhold kommer nemlig ikke af sig selv.

Finansforbundet har en af de allerbedste overenskomster på det danske arbejdsmarked. Blandt resultaterne er: • fridag efter Kr. Himmelfartsdag • markante lønstigninger • forhøjet ferietillæg • større pensionsbidrag • frihed til orlov uden løn • 6. ferieuge • individuel fleksibel arbejdstid • deltidsansatte fik ret til erstatningsfrihed, når deres aftalte fri­ dage falder på en søgnehelligdag

• frihed ved børns sygdom • forbedring af barsel og adoptionsreglerne • sundhedsforsikring

Og får du brug for det, kan du få personlig hjælp og juridisk rådgivning.

Du kan også bruge Finansforbundet til at få råd om din karriere og blive hjulpet godt videre - uanset om du er nyuddannet, i job eller ledig.

Har du en dyr bilforsikring? Som medlem af Finansforbundet kan du spare rigtig mange penge i hverdagen - både på dine forsikringer, ferie, benzin og i 4.000 forretninger gennem forbundets forbrugsforening. Du har også mulighed for at leje feriehuse til fordelagtige priser.

Derudover kan du holde dig opdateret på væsentlige og aktuelle temaer i sektoren gennem vores magasiner og nyhedsbreve eller komme på forskellige kurser, der udvikler dig både personligt og fagligt.

Månedligt kontingent til udvalgte fagforeninger og a-kasser Finansforbundet:

240 kroner*

FTF-A:

394 kroner

PROSA:

373 kroner

Min A-kasse:

409 kroner

HK (Privat):

391 kroner

HK’s A-kasse:

424 kroner

DJØF (privatansatte)

284 kroner **

Akademikernes A-kasse:

391 kroner

IDA:

286 kroner * *

Ingeniørernes A-kasse:

379 kroner

Krifa:

155 kroner

Kristelig A-kasse:

431 kroner

Frie Funktionærer:

152 kroner

Frie Funktionærers A-kasse: 407 kroner

*Finansforbundets landsmøde har netop besluttet at hæve kontingentet fra 225 til 240 kroner per måned. **DJØF og IDA opkræver kontingentet kvartalsvist, som afrundet svarer til det nævnte beløb per måned.

På finansforbundet.dk kan du ved at klikke på medlemstilbud læse mere om fordelene ved et medlemskab.

Du er også velkommen til at kontakte Kreds Øst for at høre nærmere.

kreds øst / oktober 10 / 21

KORT NYT PBS bliver til Nets Efter fusionen i foråret mellem det danske PBS Holding A/S og den norske Nordito koncern har der været arbejdet meget på at gøre den nye koncern til én virksomhed på tværs af landegrænserne.

Nu har medarbejderne i den fusionerede koncern endelig fået et nyt navn og logo, som samlende brand. ”PBS vokser sig stærkere og bliver til Nets” lyder det i kampagnen, der skal lancere den nye koncern, og kulminationen på lanceringen bliver sponsoratet af kvindernes europamesterskab i håndbold til december. Det er som at ”få bolden lige i nettet”, at netop dette mesterskabs værtskab for første gang i historien bliver fordelt på to lande – Danmark og Norge.

Medarbejderne har taget positiv imod det nye navn, men det bliver selvfølgelig underligt efter så mange år som PBS’er pludselig at skulle skifte til en ny identitet som ”Nets-medarbejder”.

Af hensyn til identiteten som eet samlet firma med fælles mål og værdier, er det dog en vigtig vane at tillægge sig, så det ikke længere hedder ”dem og os” men kun ”os”.

Du kan læse mere om den nye koncern på www.nets.eu ./Frank Olsen

Tillidsmand og Næstformand i Personaleforeningen, Ulrik Thomsen, iklædt nyt firmanavn og logo.

få mere for pengene med finansforbundet plus dit medlemskab af finansforbundet giver adgang til en masse gode tilbud, der kan give dig lidt ekstra for kontingentkronerne. du kan spare på dine forsikringer, få tilbud på ferierejser, komme på medlemskurser, få personlig rådgivning, leje billige ferieboliger, få rabat på benzin, bruge finansjob.dk, få bonus i 4.300 butikker og meget mere… læs videre om de gode tilbud på finansforbundet.dk/plus

22 / kreds øst / oktober 10

Tag til banko i Kreds Øst Kreds Øst inviterer medlemmerne til tre arrangementer.

I København på SAS Radisson den 26. januar 2011, i Middelfart på Comwell den 10. februar 2011 og på Menstrup kro den 21. februar 2011.

Tilmelding og betaling kommer på hjemmesiden senere.

Tilmeld jer arrangementer på Kreds Øst hjemmeside, så får I en mail når man kan tilmelde sig Banko spillet.

Nogle børn i Grønland er udsat for omsorgssvigt, andre har et helt almindeligt godt liv.

En del af de børn, der har været udsat for omsorgssvigt, bliver ved med at have det svært, andre ender med alligevel at få et godt liv. ”Mælkebøtten” i Nuuk, Grønland er et værested for børn. Det er samtidigt midlertidig bopæl for børn, der har været udsat for sociale problemer i hjemmet.

De bor her, mens kommunen i samarbejde med ”Mælkebøtten” vurderer, om de skal anbringes i en plejefamilie, et behandlingshjem, et børnehjem eller tilbage i familien med forebyggende foranstaltninger.

Målet er at forbedre børnenes liv og deres muligheder for at klare sig godt.

Finansforbundet støtter Mælkebøtten i Nuuk./ Niels A. Nielsen

Den 1. august 2010 fik SDC 38 nye kollegaer, nemlig de fleste ansatte i Blue Phoenix. Mange af medarbejderne har været igennem flere virksomheds skift gennem årene. Oprindelig var de ansatte i Blue Phoenix ansat i et SDC datterselskab, der hed Finans system, så man kan sige, at de er kommet hjem igen. Men de har jo arbejdet her næsten hele tiden, da det er dem, der har lavet SDC’s kernesystem.

Men vi byder dem nu alligevel hjertelig velkommen i SDC. /Kirsten L. Madsen

www.finansjob.dk – dit job og karrierecenter

Støtte til Mælkebøtten

Fra Blue Phoenix til SDC

er du på rette spor?

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455, ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

kreds øst / oktober 10 / 23

Let Soduko

9

2 5

8 7

7 4

2 8

5

3

2

4

2 3 5

8

7

3 4 4

5

8

9

1

6

Vindere fra sidste Sudoku-konkurrence Jacob Meidell, Amagerbanken Erik Munk Ballegaard, BEC Hjertelig tillykke til vinderne, Præmierne er fremsendt.

2

6 1

5 9

5 3

4 6

7

Svær Soduko

1

2 8

4 9

8

4

9 7

5 7

1

8 6

2 5

2

3 9

1 3

9 7

1 2 6 7

5

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9 Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 8. november 2010 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K