Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2013

m e d l e m s b l a d f o r k r e d s Ø s t / E n f i n a n s k r e d s i F i n a n s f o r b u n d e t / o k t o b e r 2 013

Den nye dreng XXXXXXXX iXXXXXX klassen

45 medarbejdere Neceperio tessitatur, i Coop sa de Bank cum knokler faceptia med et quosand masser af eribus pa energi og ducieni pionerånd molectem på at etablere cone pores det første reperora nye adit re et experovidi nyere pengeinstitut quiam. tid i Danmark Læs side Læs x side 2

Vælg en god anfører /6

Overskrift Retfærdighed er min drivkraft /8 Ugiassunt es dolorem non /10

Overskrift Fusion vækker glæde Ugiassunt es dolorem non /16 /12

2

arbejdspladsen

Af journalist Carsten Jørgensen

Den nye dreng i klassen Interessen for at få job i Coop Bank er stor, og indtil videre knokler 45 medarbejdere med masser af energi og pionerånd på at etablere det første nye pengeinstitut i nyere tid i Danmark ”Det er lidt hektisk lige nu, men her er rigtig meget pionerånd, og vi tror på, at det nok skal lykkes at skabe en økonomisk bæredygtig bank, som skaber værdi for medlemmerne”, siger Jakob Steen Jensen, seniorrådgiver og nyvalgt tillidsmand for medarbejderne i Coop Bank.

Sammen med 44 kolleger har han i den lave kontorbygning mellem Irmaskolen og Coop’s IT-afdeling i Coops hovedsæde ved Albertslund travlt med at servicere eksisterende Coop-medlemmer, der vil ind i banken. ”Vi er overrasket over, hvor stor interessen for Coop Bank er. Når vi sender mails ud til Coop-kunder med et MasterCard, med opfordring til at søge om et nyt MasterCard, ligger svarprocenten væsentlig over det forventede. Så vi har meget travlt med at få alle ansøgere serviceret. Der er også en del, der opsøger banken selv, fordi de har læst eller hørt om os”, fortæller Jakob Steen Jensen.

Han begyndte selv i banken den 1. juni, og har tidligere været ansat i blandt andre Spar Lolland, Eik Bank og Skandiabanken. ”Jeg blev fyret i Spar Lolland efter Jyske Banks overtagelse først på året og ventede på, at Coop Bank skulle slå stillingsopslag op. Jeg forventede at have en god chance for at få job, fordi jeg har erfaring fra andre internetbanker”, siger Jakob Steen Jensen.

Flere af hans kolleger har en fortid i Eik Bank.

”Jeg søgte hertil fra Finansnetbanken, hvor jeg kom til efter Eik Bank. Jeg havde læst om Coop Bank i pressen og var tiltrukket af den entreprenørånd, der er, når man skal starte noget nyt”, fortæller Morten Sørensen, der også er seniorrådgiver i Coop Bank.

Han er overrasket over, hvor loyale Coop-medlemmerne er, og er overbevist om, at kundetilgangen ikke bliver noget problem. ”I forhold til andre pengeinstitutter kan vi nemt og billigt reklamere for banken via Coops butikker og medier”, siger Morten Sørensen.

Coop-kultur i blodet Morten Sørensen og Jakob Steen Jensen er to af de erfarne bankfolk, der er blevet ansat. Men bunken af ansøgninger fra bankfolk, der er interesserede i at arbejde for den nye bank, er stor.

Blandt de 45 medarbejdere er også flere studerende, som især skal hjælpe med at servicere på ydertidspunkterne i åbningstiden (kl. 8-21 fra mandag til fredag samt kl. 10-17 i weekenden), og der er også hentet flere medarbejdere med en fortid i den øvrige del af Coopkoncernen. ”Jeg har været ansat i Coop i næsten 20 år, først ude i butikkerne og derefter i Koncern Økonomi. Det er helt nyt for mig at skulle lære bankområdet at kende, men meget spændende. Til gengæld ved jeg, hvordan Coop-kulturen er, og hvor vigtigt det er for Coop

at skabe værdi for medlemmerne. Så på den måde supplerer vi hinanden godt.

Jeg synes, det er gået hurtigt med at vi er blevet rystet sammen”, fortæller Marianne Nørhave, der ligesom Morten Sørensen og Jakob Steen Jensen arbejder i Coop Banks kundeservice.

Kundeservicen klares fra et callcenter, hvor medlemmerne kan henvende sig via telefon eller mail. Senere vil der være mulighed for fysiske transaktioner ude i Coops butikker, men de skal være så simple, at de skal kunne klares af medarbejderne ved kassen.

Bank i udkantsområder På samme måde som de mange lokale Dagli’Brugsen’er og LokalBrugsen’er i udkantsområder er blevet det lille posthus og det lille apotek for befolkningen, håber Coop Bank at kunne blive den lille og enkle bank for de fleste i disse områder.

Med 1,3 millioner Coop-medlemmer er kundepotentialet stort. Indtil videre tilbyder banken et Coop Mastercard, en lønkonto (Nemkonto), højrentekonto, Visakort og en kassekredit. Netbank er en naturlig del af det at være kunde i Coop Bank, og inden længe bliver det også muligt at få mobilbank. ”Vi satser på, at 18 procent af vores nuværende 1,3 millioner Coop-medlemmer vil have et bankprodukt i løbet af de kommende 10 år”, siger direktør Charlotte Skovgaard, der tidligere har været i Danske Bank.

••

arbejdspladsen

”Vi er overrasket over, hvor stor interessen for Coop Bank er blandt eksisterende Coopmedlemmer. Der er også en del, der opsøger banken selv, fordi de har læst eller hørt om os”, fortæller tillidsmand Jakob Steen Jensen.

”Jeg var tiltrukket af den entreprenørånd, der er, når man skal starte noget nyt”, siger seniorrådgiver Morten Sørensen, der søgte til Coop Bank fra et job i Finansnetbanken.

Foto: Stig Stasig

Medarbejderstaben er en blanding af uddannede bankrådgivere, medarbejdere med en fortid i Coop og studerende.

3

arbejdspladsen Læs mere om Coop bank på coopbank.dk

”Vi har heldigvis ikke griske aktionærer, der puster os i nakken.

Men det skal hænge sammen økonomisk”, siger Charlotte Skovgaard, direktør i Coop Bank.

Foto: Nana reimers

4

Før Coop Bank var hun ansat i KPMG og en del af det konsulentteam, der var sat på opgaven med at lave en business case for Coop om en bank.

Foreløbig koncentrerer Coop Bank sig om de Coop-medlemmer, der skal have udskiftet deres eksisterende MasterCard fra Coop. Og man går langsomt frem for at undgå for lang ekspeditionstid og for at sikre, at der er tid til at give kunderne en god og grundig betjening på telefon og e-mail. ”Vi tager fat i de eksisterende Coopmedlemmer i puljer for ikke at blive løbet over ende. Man vil ikke se os i store reklamekampagner i landsdækkende TV. Til gengæld har vi en stor fordel i at kunne bruge Coops tilbudsaviser og medlemsbladet Samvirke til at nå ud til potentielle kunder. De første år er vi indstillet på underskud, men efter fire år skulle der gerne være overskud”, siger Charlotte Skovgaard.

Inspiration fra udlandet Coop har leget med banktanken i mange år, men siden Lasse Bolander, Coops bestyrelsesformand i Danmark, for et år siden sendte en prøveballon op i en artikel i Børsen, er det gået stærkt.

Vigtige elementer i forarbejdet har været kundeundersøgelser, fokusgrupper, erfaringer fra udlandet – og på sidelinjen har projektet været tæt fulgt af Coops demokratisk valgte 124 mand store forsamling, landsrådet.

Den 20. april sagde landsrådet endeligt ”ja” til at gå fra skrivebord til

virkelighed. At licensen fra Finanstilsynet kom kun fjorten dage efter, antyder, at der har været arbejdet konkret og målrettet, men ”under cover”, gennem længere tid. Også aftalen med BEC om at drive hele bankens infrastruktur kom påfaldende hurtigt i hus. ”Vores overordnede mål i Coop er at skabe værdi for medlemmerne og kunderne. Derfor har kundeundersøgelserne været helt centrale. De viste os, at efterspørgslen efter enkle, gennemskuelige bankprodukter var højt prioriterede. Faktisk var det kun benzin med rabat, der kunne trumfe ydelser som indlånskonti, forbrugslån og en kassekredit”, siger Charlotte Skovgaard.

Men også erfaringerne fra udlandet har spillet en stor rolle. Det engelske supermarked Tesco har tilbudt bankprodukter siden 1997. I dag har banken anslået 6,5 millioner kunder, og kæden sidder for eksempel nu på 7,2 procent af markedet for kreditkort. I Finland har S-Pankki, der sidder på 42 procent af dagligvarehandlen, knap 2,5 millioner bankkunder.

Ingen griske aktionærer Lykkes målet om at få 18 procent af de nuværende 1,3 millioner Coopmedlemmer i 2023, vil det svare til 234.000 kunder. Men i Coop Banks forretningsplan forventes det ikke, at man vil sidde på mere end fem procent af det danske bankmarked. For man har ingen intentioner om at udbyde de mange komplekse bankprodukter, som de større pengeinstitutter har. ”Vi kalkulerer ikke med at blive primær bank for en direktørfamilie fra Hellerup lige nu. Men det kan være, familien vil have en madkonto hos os”, siger Charlotte Skovgaard og tilføjer: ”Det er centralt, at vi kan give medlemmerne nogle gode renter, og vi har heldigvis ikke griske aktionærer, der puster os i nakken. Men det skal hænge sammen økonomisk”.

En bagtanke med banken er selvfølgelig også, at den skal generere en positiv spiral, så de tilfredse kunder bliver motiveret til at lægge flere af deres indkøb i SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta, Kvickly eller Irma.

Stil op til tillidsmandsvalget, hvis du vil ha’ indflydelse, uddannelse i ledelse, skub i karrieren, nye netvÌrk og kollegernes tillid.

Mere info pĂĽ www.finansforbundet.dk/tillidsmandvalget

6

Tillidsmandsvalg

Af journalist Carsten Jørgensen

Vælg en god

anfører

Tillidsmænd, der kan være med til at sætte en dagsorden og være medlemmernes talerør i en tid, hvor de er under enormt pres, er i høj kurs. Til november er der tillidsmandsvalg på de finansielle arbejdspladser

Er du optaget af dine og dine kollegers vilkår og trivsel på arbejdspladsen? Har du lyst til at bygge bro mellem medarbejdere og ledelse? Har du lyst til at udvikle dine personlige kompetencer?

Hvis du kan svare ja til de tre spørgsmål, skal du overveje at blive tillidsmand. Og du kan realisere det om kort tid, idet der i november gennemføres tillidsmandsvalg på de finansielle arbejdspladser.

Som tillidsmand vil du blive præsenteret for en række spændende opgaver, der vil give dig nye kompetencer. Du skal blandt andet: ·· Være dine kollegers bindeled til ledelsen ·· Støtte dine kolleger i samtaler med ledelsen ·· Samarbejde med ledelsen om personaleforhold ·· Fungere som sparringspartner for ledelsen Arbejdet som tillidsmand kan minde lidt om et lederjob, men det er klart, at du først og fremmest er kollegernes mand eller kvinde, og at du arbejder som Finansforbundets forpost. Det er vigtigt, at du løbende taler med dine kolleger om, hvad der foregår. På den måde bevarer du troværdigheden.

Uddannelse og tid til hvervet Der er især to ting, som er helt nødvendige for, at du kan løse opgaverne: Uddannelse og tid.

Finansforbundet klæder dig på til at kunne klare opgaverne. Det, du ikke

Stil op til till indflydelseidsmandsvalget, hvis nye netvæ , uddannelse i ledelse du vil ha’ rk og kolle gernes tillid , skub i karrieren, .

Hvem kan blive tillidsmand?

For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle betingelser: • Du skal være medlem af Finansforbundet • Du skal mindst have været ansat i seks måneder på din arbejdsplads på valgtidspunktet • Du må ikke være leder af en afdeling • Du må ikke være i en opsagt stilling • Du må ikke være elev

kan i forvejen, skal vi nok lære dig på Finansforbundets tillidsmandsuddannelse.

I et modulforløb over i alt 17 dage lærer du om kommunikation, problembehandling, overenskomstforståelse, funktionærlov, arbejdsret, forhandling, samarbejde og meget mere.

Det tager selvfølgelig også tid at varetage tillidsmandsopgaverne. Det er der sørget for, at du kan få, i overenskomsten mellem Finansforbundet og FA.

Medindflydelse og tæt på de store beslutninger Tillidsmanden har rig mulighed for at få indflydelse i virksomheden. I overenskomsten er medarbejderne sikret medindflydelse og medbestemmelse på en række områder. Måske bliver du en af de tillidsmænd, der sidder med i virksomhedens samarbejdsudvalg. I samarbejdsudvalget kan tillidsmanden fremlægge sin viden og sine synspunkter, ligesom han/hun kan komme med forslag til mulige løsninger. Medbestemmelse vil sige, at tillidsmanden er med til at vurdere konsekvenserne af de initiativer, ledelsen præsenterer, og er med til at træffe beslutninger og udarbejde handleplaner.

Når du er tillidsmand, er du særligt beskyttet. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke kan afskedige en tillidsmand, med mindre der er tvingende årsager til at gøre det.

tillidsmandsvalg Læs mere om tillidsmandsvalget på Finansforbundet.dk/ tillidsmandsvalg

Et godt bindeled Tillidsmænd er vigtige for både medarbejdere og ledelse, mener Lotte Brøndtoft, der er HR-udviklingschef i BEC og Lone Wichmann, der er HR-chef i DiBa Bank

”Hvis ikke vi havde en tillidsmand, ville jeg skulle tale med mange flere forskellige personer i organisationen for at få de samme informationer”, siger Lone Wichmann.

”For mig at se skal en god tillidsmand formå at tage vare på virksomhedens udvikling og have fokus på, hvordan arbejdspladsen fungerer bedst”, siger Lotte Brøndtoft.

Som HR-udviklingschef har Lotte Brøndtoft tæt kontakt til de fire tillidsmænd i BEC. Hun holder faste møder med fællestillidsmand Ann Baldus-Kunze, og er der nogle emner, der pludselig skal vendes, tager man det ad hoc. ”Generelt har vi et rigtig godt samarbejde. Jeg er glad for ind i mellem at få informationer fra tillidsmændene om hvad der rører sig blandt medarbejderne, fordi informationerne ikke er filtreret på samme måde, som hvis de kom fra ledelsen”, siger Lotte Brøndtoft.

Hun betragter tillidsmanden som et godt og helt nødvendigt bindeled til medarbejderne, og hvis ikke der fandtes tillidsmænd eller SU (Samarbejdsudvalg), ville man i BEC have fundet på en anden konstruktion, der kunne fastholde den gode dialog, der er mellem ledelse og medarbejdere.

Fælles mål Lotte Brøndtoft sætter pris på, at en tillidsmand er skarp på sit fundament og bevidst om sit standpunkt, fordi det gør dialogen bedre. ”For mig at se skal en god tillidsmand formå at tage vare på virksomhedens udvikling og have fokus på, hvordan arbejdspladsen fungerer bedst.

Når medarbejdere og ledelse har fælles mål, fungerer det bedst, og det føler jeg i høj grad, at vi har her i BEC. Så er konflikterne færre og mindre og nemmere at løse”, siger HR-udviklingsche-

fen og tilføjer, at tillidsmændene i BEC er utroligt dygtige.

Tæt dialog i DiBa Bank I DiBa Bank er der blot én tillidsmand (Michael Frederiksen red.), men ifølge HR-chef Lone Wichmann fungerer samarbejdet og dialogen mellem tillidsmand og ledelse upåklageligt. ”Det er en kæmpe fordel for mig, at det er den samme person, jeg er i dialog med hele tiden. Fysisk befinder vi os på samme arbejdssted og derfor er det nemt lige at gribe fat i hinanden, når den ene har noget, der skal drøftes med den anden og omvendt. Tillidsmanden har en formaliseret rolle på arbejdspladsen, som det er beskrevet i overenskomsten, men for mig er det ikke besværligt med tillidsmænd. Faktisk tværtimod. For hvis ikke vi havde en tillidsmand, ville jeg skulle tale med mange flere forskellige personer i organisationen for at få de samme informationer”, siger Lone Wichmann.

Hun erkender, at ledere og medarbejdere kan se forskelligt på tingene. ”Nogle gange kan man få perspektiveret sit syn på verden ved at tale med en kollega, som har en anden vinkel på tingene end en selv. I forhold til andre brancher har vi heldigvis ikke mange ulykker, og sektoren behandler generelt medarbejderne rigtig godt. Derfor er uenighederne oftest ikke så voldsomme”, siger HR-chefen fra DiBa Bank.

7

8

klumme

Af Ann Baldus-Kunze, fællestillidsmand BEC

Retfærdighed er min drivkraft Ann Baldus-Kunze fra kredsbestyrelsen skriver her om, hvorfor hun nu på 14. år er tillidsvalgt

Da vi havde redaktionsmøde omkring dette blad, virkede det oplagt, at der skulle være en artikel ’fra det virkelige liv’. Den skulle give et billede af, hvad det vil sige at være tillidsmand (TM) og hvordan en hverdag kunne se ud.

Tanken var, at det skulle få flere til at ønske at være tillidsmand. Specielt de afdelinger eller hele virksomheder, der ikke har en tillidsmand i dag, ville jeg gerne appellere til med min artikel.

Men det gik pludselig op for mig, at mange af grundene til, at jeg nu er tillidsvalgt på 14. år, er så fortrolige, så jeg faktisk ikke kan skrive om det, uden at jeg ville bryde den fortrolighed, jeg har lovet enten mine medlemmer eller min virksomhed.

Uddannelse og udvikling Nå, men jeg kan da starte med et af de punkter, der ikke er berørt af fortrolighedsproblematikken.

Det er vist ikke en hemmelighed, at Finansforbundet har et bredt udvalg i Temadage, gå-hjem-møder, weekendkurser m.m. for medlemmer. De er meget efterspurgte, fordi niveauet er højt, og vi som mennesker godt kan lide at udvikle os. Det samme gælder tillidsmændene. Og udbuddet af uddannelse og andre udviklingsmuligheder er stort.

Finansforbundet forstår at tilpasse udbuddet af uddannelse hele tiden. Der er altid noget relevant, vi kan tilmelde os, når vi får et nyt behov for udvikling.

Overenskomsten sikrer os ret til frihed til at deltage op til et bestemt antal dage om året. Antallet af dage varierer afhængigt af tillidspost. Det kan du læse mere om i overenskomsten.

Heldigvis har mange arbejdsgivere

også indset, at det er god uddannelse, Finansforbundet giver.

Så det er ofte til at aftale deltagelse ud over de tilladte dage, når det blot er relevant for den pågældende tillidsmand.

Jeg har altid arbejdet for retfærdighed og et stort ønske om at hjælpe andre mennesker. Også længe før jeg blev tillidsmand. Jeg har erfaret, at mange andre i det faglige system har det lige som mig.

Min retfærdighed er ledsaget af et helhedssyn. Lysten til at skabe de rette aftaler for både ansatte og virksomhed. Det hele skal gerne gå op i en højere enhed for at kunne fungere optimalt.

Det er noget nemmere at påtale et problem eller en uhensigtsmæssighed overfor ledelsen, hvis vi har oparbejdet en god tillid og respekt for hinanden.

En ting jeg har lært igennem årene som tillidsmand er, at uanset hvad jeg eller virksomheden synes er bedst for en medarbejder, så er det i sidste ende medarbejderens ønsker jeg skal lytte til.

Noget, der er meget oplagt for mig, er ikke nødvendigvis det, som medarbejderen har behov for

Personalesager Det er heldigvis en minimal del af tillidsmandsarbejdet, der er deciderede personalesager. Men når der så er en sag, er det vigtigt at være 100 procent til stede. En kollega, der får en påtale, advarsel eller bliver afskediget, er sjældent i en tilstand, hvor de hører alt, hvad der bliver sagt.

Det er svært for den pågældende at lytte, når tæppet er hevet væk under benene. Ofte kommer det meget bag på den pågældende.

Så mit arbejde består i at lytte og efterfølgende oversætte, spørge til behov og vejlede.

Personalesagerne er for mit vedkommende det tillidsmandsarbejde, der kræver mest energi. To sager er aldrig ens. Det gælder om at holde tungen lige i munden og søge hjælp fra Finansforbundet, når der er tvivl om noget.

Heldigvis har vi et rigtig godt bagland

klumme

i Finansforbundet. Det gør det lidt nemmere at starte som tillidsmand. Ingen forventer, at vi kan klare en sag fra første dag som tillidsmand. TM-ddannelsen hjælper os godt på vej.

Men da personalesager heldigvis sjældent bliver rutine, er det godt at have advokater og jurister at kunne trække på.

Resultaterne En af de sværeste ting at beskrive, uden at bryde fortrolighedsproblematikken, er selvfølgelig de resultater, vi som tillidsmænd opnår på vores virksomheder. Det kan være ting som: ·· at få mæglet i en konflikt, ·· at sikre fratrædelsesgodtgørelse eller andre vilkår til en fratrådt medarbejder, ·· at få virksomheden til at trække en advarsel tilbage.

Listen kunne være lang. Det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser for, hvad vi opnår i vores arbejde som den konstruktive tillidsmand.

En ting, jeg har lært igennem årene som tillidsmand, er, at uanset hvad jeg eller virksomheden synes er bedst for en medarbejder, så er det i sidste ende medarbejderens ønsker, jeg skal lytte til. Noget, der er meget oplagt for mig, er ikke nødvendigvis det, som medarbejderen har behov for.

Det er derfor vigtigt at være nysgerrig og forsøge at forstå, hvilket behov vi forsøger at afdække. Men alt det lærer vi som tillidsmand på den uddannelse, vi kommer igennem, når vi er valgt.

Alt det praktiske Der følger selvfølgelig nogle praktiske ting med til det at være tillidsmand. Medlemslister skal opdateres, der skal informeres om diverse ting til både medlemmer og ledelse, og man skal sørge for at holde styr på overenskomstens regler.

I bund og grund er det vigtigste at holde øjne og ører åbne. Sørge for at holde sig godt orienteret. På den måde har man de bedste forudsætninger for at indgå aftaler til glæde for sine kollegaer. Hvis man som tillidsmand er på forkant, kan det afhjælpe mange uheldige situationer for både medarbejder og ledelse.

Hvis du har et ønske om at lære mere om dig selv. Hvis du ønsker at udvikle dig. Hvis du ønsker at gøre noget for dig selv, dine kollegaer og din virksomhed. Så tøv ikke med at stille op som tillidsmand til valget her i efteråret. Du er altid velkommen til at kontakte én fra Kreds Øst. Vi er meget villige til at uddybe, hvad arbejdet som tillidsmand går ud på.

Tillidsmændene er kompetente 71 procent af tillidsmændene føler sig kompetente eller meget kompetente til at varetage deres funktion som tillidsmænd, viser Finansforbundets tillidsmandsundersøgelse for 2013, som 716 har deltaget i. Den udbredte følelse af at være kompetent kan hænge sammen med, at hele 81 procent af tillidsmændene har gennemført grunduddannelsen og 44 procent har deltaget i kurser på specialuddannelsen. Det er en markant stigning i forhold til 2010, hvor det

gjaldt henholdsvis 65 og 37 procent. ”Det er en rigtig positiv udvikling, at tillidsmændene tager deres hverv så alvorligt, at de bruger ressourcer på at efteruddanne sig. Men det er også nødvendigt, for udfordringerne vokser konstant”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby.

På trods af en foranderlig tid har tillidsmændene et godt forhold til nærmeste leder. 89 procent af tillidsmændene er helt eller delvist enige

i, at der er konstruktiv dialog med nærmeste leder, og 85 procent er helt eller delvist enige i, at nærmeste leder bakker op om tillidsmandsarbejdet.

Selvom tillidsmændene ikke generelt føler, at de har fået større indflydelse de senere år, er indflydelsen dog vokset på nogle helt centrale områder som overarbejde, arbejdsmiljø, afskedigelse af medarbejdere, arbejdstider, advarsler og ferie.

9

10

Tillidsmandsvalg

Af journalist Carsten Jørgensen

Tillidsmænd jubler over uddannelsen Rikke S. Almsgaard og Christer Peter Niesø Lyngbye er i gang med at tage Finansforbundets tillidsmandsuddannelse, og er begejstret for indholdet og de netværk, de får til andre tillidsmænd

det er rigtig godt, at der er så meget om ledelse på uddannelsen, så man som tillidsmand får et indblik i ledelsesstil og ledelsesmetoder. Det er meget brugbart, når man skal sidde over for en leder i forbindelse med eksempelvis en advarsel eller en afskedigelsessag”, siger Rikke, der for knap et år siden blev valgt til tillidsmand og til daglig er privatrådgiver i Sparekassen Sjællands afdeling i Ringsted.

Rikke S. Almsgaard, nyvalgt tillidsmand i Sparekassen Sjælland, roser indholdet på den nye uddannelse.

Anerkendt lederuddannelse Den nye grunduddannelse for tillidsmænd indeholder et modul ”Ledelse i praksis”, som svarer til et obligatorisk modul i Akademiuddannelsen i ledelse. Når man går til eksamen, får man bevis for sine kompetencer og de 10 ECTS-point, som modulet udløser. Det er frivilligt, om deltagerne vil gå til eksamen, men Finansforbundet opfordrer deltagerne til at gøre det.

Netværk med andre tillidsmænd På tillidsmandsuddannelsen er deltagerne delt op i netværksgrupper med 4-6 deltagere i hver, så de konkret trænes i at skabe gode samarbejdsrelationer og indflydelse. ”Man lærer de andre i netværksgruppen rigtig godt at kende, fordi vi mødes fem-seks gange i løbet af et år, plus at vi løbende har kontakt til hinanden via mails eller telefon, hvor vi kan udveksle erfaringer om de udfordringer, vi støder på som tillidsmænd på arbejdspladsen. Det er meget værdifuldt”, fastslår hun.

Rikke har selv haft konkret brug for den viden om ansættelsesret, hun er blevet undervist i, i forbindelse med tillidsmandshvervet på hendes arbejdsplads. Men hun ved også, at hun kan trække på støtte fra sin fællestillids-

Foto: Stig Stasig

Et fyrtårn på arbejdspladsen. Medarbejdernes talsmand. Den enkelte kollegas coach. Bindeleddet mellem ledelsen og medarbejderne. Finansforbundets lokale repræsentant.

Tillidsmandens rolle i virksomheden er uhyre vigtig, og der kan være nok at se til. Derfor har Finansforbundet fokus på at give alle valgte tillidsmænd den bedst mulige uddannelse, så de er klar til at gøre en forskel for deres kolleger. Den 28. januar 2013 skød man en ny grunduddannelse for tillidsmænd i gang, som bygger videre på den hidtidige, meget roste uddannelse og dertil har udviklet formen og indholdet, så tillidsmandens kompetencer fremtidssikres. Blandt andet fokuseres der nu mere på ledelse. Således indeholder den et modul ”Ledelse i praksis”, som svarer til et obligatorisk modul i Akademiuddannelsen i ledelse. Når man går til eksamen – hvilket ikke er obligatorisk - får man bevis for sine kompetencer og de 10 ECTS-point, som modulet udløser.

Rikke S. Almsgaard, tillidsmand i Sparekassen Sjælland, har gennemført fem af de syv moduler på tillidsmandsuddannelsen og er meget tilfreds med kvaliteten og indholdet. ”Den er god og relevant og burde i virkeligheden tilbydes alle. Jeg synes,

Tillidsmandsvalg Christer Peter Niesø Lyngbye, nyvalgt tillidsmand i FIH Erhvervsbank, er overrasket over, hvor innovativ uddannelsen er.

Foto: Lisbeth Holten

mand, fra Kreds Øst og fra Finansforbundets jurister, hvis der er brug for det. ”Uddannelsen har givet mig mod på at fortsætte som tillidsmand, og jeg håber, at kollegerne vil have mig til at fortsætte på posten”, siger Rikke S. Almsgaard med henvisning til det forestående tillidsmandsvalg.

Meget innovativ uddannelse For Christer Peter Niesø Lyngbye, der siden december 2012 har været tillidsmand i FIH Erhvervsbank, er tillidsmandsuddannelsen en øjenåbner. ”Jeg er utrolig positivt overrasket.

Jeg havde frygtet, at den var gammeldags og bogligt kedelig, men den er tværtimod meget innovativ og utrolig bred. Det er en virkelig god uddannelse, og jeg overvejer stærkt at bruge leder-modulet til at tage resten af akademiuddannelsen i ledelse”, siger han, der tidligere har taget akademiuddannelsen i finansiel rådgivning.

Christer er ligesom Rikke blevet ekstra tændt på at være tillidsmand, og han håber, at han kan fortsætte med hvervet efter tillidsmandsvalget. ”Jeg kan lide at have med mennesker at gøre, og da nogle af mine kolleger opfordrede mig til at stille op, slog jeg til”, siger Christer, der i forbin-

delse med afskedigelser i banken allerede har haft brug for, hvordan han som tillidsmand skal agere.

Han er også begejstret for de netværk, som deltagerne på uddannelsen er delt op i. ”Det er meget givtigt at kunne sparre med andre tillidsmænd om de sager, man støder på i hverdagen. Og vi er fra start kommet tæt på hinanden i kraft af de rollespil og opgaver, vi har skullet lave sammen på undervisnings-

dagene”, fortæller Christer.

Tillidsmandsuddannelsen rummer i alt 17 dages undervisning fordelt på syv moduler. Kursisterne følges ad gennem hele uddannelsen frem til den afsluttende eksamen til december. Underviserne er også de samme under hele forløbet.

Både Rikke S. Almsgaard og Christer Peter Niesø Lyngbye har fået tilknyttet Ann Baldus-Kunze fra Kreds Østs bestyrelse som mentor.

11

12

Nyt fra grønland Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

Tiden nærmer sig for ny OK Forberedelserne til en ny overenskomst mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet fra 1. april 2014 er i gang.

Arbejdsskadesagen

På repræsentantskabsmødet i Finansforbundet den 25. september var

Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-

der givet fuldmagt til formandsskabet i Finansforbundet til at opsige

domssikring udsætter endnu en

og genforhandle en ny overenskomst mellem Grønlands

gang.

Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.

Pt. foretages et udvalgsarbejde om indførelse af ny løn

Arbejdsskadestyrelsen

har

endnu en gang udsat sagen

i den kommende overenskomst, som skal skabe en klar og

omkring opfølgende undersøgel-

gennemskuelig lønstruktur, hvor der er sammenhæng mel-

ser af arbejdsskader i Grønlands-

lem den enkeltes løn, ansvar, kompetence og jobindhold.

Udvalgsarbejdet i Danmark om ny løn i standardoverenskomsten er brudt sammen, og spørgsmålet er, om der også bliver

BANKEN med 6 måneder, idet der er lignende sager i Danmark, som først skal undersøges.

Rapporterne skulle gerne fore-

sammenbrud i Grønland.

Inflationen i Grønland har været større end i Danmark, og da løn-

ligge ultimo året, så der kan udbe-

nen er mindre end i Danmark, har det alt andet lige været en negativ reallønsudvik-

tales de erstatninger, de skade-

ling for medlemmerne højt mod nord.

lidte er berettiget til.

Timebank m.v. er heller ikke gennemført i Grønland, så der er emner nok til den kommende forhandling om en ny OK 2014.

Udsigt til ændring af pensionen Ved fremsættelse af finansloven for 2014 har Inatsi-

Hvis dette også indføres i Grønland, vil den netto-

sartut løftet sløret for de tanker, der er på pensions-

rente, man får på sin pensionsordning, blive mindre

området i Grønland.

Medlemmerne i Grønland kan forvente en række

– og den udbetaling, man får som pensionist, vil blive mindre end hvis der ikke var skat på afkastet.

vilkårsændringer af deres pension, hvis Inatsisartuts

udspil bliver til virkelighed.

Pensionsalder: Pensionsalderen i dag er 65 år, men da det kniber

Kildelandsbeskatning:

med økonomi i samfundet, og omkostningerne til

Forslaget går på, at pensionsudbetalinger skal

ældre bliver større, overvejes det om pensionsalde-

beskattes i det land, hvor pensionen er optjent. Og

ren skal sættes op.

ikke som i dag, hvor der opnås et fradrag ved opspa-

For medlemmerne betyder det, at de skal

ring i Grønland og hvis man så flytter til Danmark

arbejde længere, men det betyder også,

som pensionist, vil Danmark få skatten, når pensio-

at der kommer en større opsparing til

nen kommer til udbetaling. Her ønsker man en ny

pension. Hvis man f.eks. skal arbejde til

model, så skat ved udbetaling kommer til Grønland.

70 år, så vil det give 5 års ekstra ind-

betalinger.

Beskatning af kapitalgevinst / pensionsafkast:

I løbet af efteråret vil der

Indtil nu er der ikke betalt skat af afkastet på vores

komme en dialog mellem Inatsis-

pension. I Danmark har man i mange år betalt en

artut og PFA Soraarneq / SISA

skat – PAL afgift – af den rente, som kommer på pen-

omkring fremtidens pensioner.

sionen, cirka 15 procent.

13

Af Niels Anton Nielsen, kredsbestyrelsen

Pilluarit Finanseleverne har gennemført en toårig uddannelse på Niuer-

Mânguak´ Mathiassen, GrønlandsBanken, Nuuk

nermik Ilinniarfik, som er handelsskolen i Nuuk og gennemført

Paneeraq Olsen, GrønlandsBanken, Nuuk

praktikken i BankNordik og GrønlandsBANKEN.

Helle Møller, GrønlandsBanken, Maniitsoq Ulla Kristiansen, GrønlandsBanken, Nuuk

Bestyrelsen for Kreds Øst ønsker tillykke til:

Margrethe Kruse, Bank Nordik, Nuuk

Pipaluk N. Hammeken, BankNordik, Nuuk

Niels Anthon Petersen, GrønlandsBanken, Nuuk

Pilunnguaq Kristensen, BankNordik, Nuuk

Anja L. Nielsen, GrønlandsBanken, Qaqortoq

Malene Christensen, GrønlandsBanken, Sisimiut

Nu kommer Funktionærloven Efter mange års arbejde med at lave en funktionærlov i Grønland ser det nu ud til at lykkes. Inatsisartut (landsstyret) har 3. behandling af en ny funktionærlov den 23. oktober 2013, så mon ikke det lykkes denne gang.

Den grønlandske funktionærlov er udarbejdet med udgangspunkt i den danske funktionærlov, med enkelte til rettelser til lokale forhold.

14

ok-2014

Af Ann Baldus-Kunze, kredsbestyrelsen

Argumenter er afgørende Traditionen tro havde Kreds Øst inviteret alle tillidsmænd til miniaftalekonference for at drøfte kredsens krav til den kommende overenskomstforhandling

Alle medlemmer har i løbet af foråret haft mulighed for at svare på medlemsundersøgelsen, hvor Finansforbundet har indhentet holdninger til fokusområder i den kommende overenskomstforhandling med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). Onsdag den 12. juni var det tillidsmændenes tur til at drøfte de indkomne svar samt prioritere og formulere krav og argumenter for ændringer i overenskomsten.

Dagen startede med oplæg fra Finansforbundets formand, Kent Petersen samt chefforhandler Steven Vallik fra Politisk Afdeling i Finansforbundet. Vi fik en grundig information om retorikken op til forhandlingerne fra arbejdsgiverforeningen samt forhandlingsresultater fra andre organisationer og lande rundt om os.

Kent Petersen lagde ikke skjul på, at risikoen for en konflikt er større end den har været på noget tidspunkt. Vi blev direkte opfordret til at sende det signal til vores kollegaer, så alle er forberedte, hvis det skulle ske.

I grupper af fire personer skulle vi drøfte de vigtigste krav inden for områderne: Løn, pension, kompetence og andet. Der var tre grupper i hvert område, der efter drøftelserne og prioriteringerne fremlagde for resten af deltagerne. Der tegnede sig et tydeligt billede af, hvilke ting der er mest vigtige at fokusere på.

Alle argumenter blev grundigt noteret. Når vi indsamler krav til overenskomsten, er det vigtigt at kende argumentet for, hvorfor der skal ændres. Det kan være, at et krav kan

Finansforbundets formand Kent Petersen og chefforhandler Steven Vallik fra Politisk Afdeling i forbundet holdt oplæg om de kommende overenskomstforhandlinger.

gennemføres på en anden måde end først tiltænkt. Det sker blandt andet, når der tages afsæt i et problem, der skal løses og et argument herfor, frem for blot at kræve en tekst i overenskomsten ændret.

Kreds Øst har efterfølgende gennemgået alle indkomne krav, sorteret dobbeltgængere fra, prioriteret og sendt ind til Finansforbundet. Kravene samles med alle kravene fra de øvrige kredse i Finansforbundet. Det hele bliver behandlet på Finansforbundets aftalekonference i slutningen af september (efter deadline på artikler til dette blad). Her bliver Finansforbundets repræsentantskab enige om, hvilke krav vi går videre med til arbejdsgiverne samt vigtigheden af at få gennemført de enkelte krav.

kredsbestyrelsen

Af Kirsten L. Madsen, næstformand

Få besøg af kredsbestyrelsen

Foto: Frank Olsen

Kreds Østs bestyrelse vil meget gerne komme ud på besøg hos de virksomheder, hvor der en faglig personaleforening, en gruppe tillidsmænd eller en enkelt tillidsmand

I Kreds Østs bestyrelse besluttede vi for nogle år siden, at vi ville ud og besøge ”vores” virksomheder.

Det skulle foregå ved, at vi bliver inviteret af den faglige personaleforening eller tillidsmanden, som er vært for besøget.

Ude på virksomheden holder vi et bestyrelsesmøde, hvis det er et sted, hvor vi har et kredsbestyrelsesmedlem fra. Til frokost mødes vi med personaleforenin-

gens bestyrelse og øvrige tillidsmænd.

Hvis det er muligt at få en lille rundvisning på virksomheden, hvor vi undervejs kan veksle nogle få ord med vores medlemmer, vil det være ekstra godt.

Så er der en personaleforening, der synes de gerne vil være vært ved et sådan besøg, hører vi meget gerne fra jer.

I kan kontakte en person i kredsens formandskab, så taler vi om det praktiske.

Når tillidsmænd og kredsbestyrelsen mødes, er der ofte hygge forbundet med det – som her i det fri på Bornholm.

15

nyhed

Af journalist Mille Skjold Madsen

Medarbejdere glæder sig over fusion Det kom som en overraskelse for medarbejderne i Lollands Bank, da fusionen med Vordingborg Bank tikkede ind onsdag eftermiddag den 14. august. Medarbejderne er ikke bekymrede for fyringer, men fusionsbankens fremtidige navn skaber nogle gnidninger

Vordingborg Bank har gennem længere tid skrantet økonomisk, men med meddelelsen om, at banken fusionerer med Lollands Bank, ser det ud nu til at klare op. Fusionen er endnu ikke gennemført, da man blandt andet mangler en tilsynsrapport fra Vordingborg Bank, men alligevel bruger medarbejderne ventetiden på at fordøje nyhederne. ”Flere medarbejdere blev overraskede, da fusionsmeddelelsen blev offentliggjort, men det er blevet modtaget meget positivt af alle”, fortæller tillidsmanden i Lollands Bank, Michael Pedersen, til Nyhedsbrevet Finans.

I Vordingborg Bank har de dog længe set efter en løsning på det manglede kapitalgrundlag, og derfor var en snarlig fusion forventet. ”I Vordingborg Bank havde vi en plan A, hvor vi ville få tilført kapital fra 2 store finansielle institutter, og så skulle vi også sælge aktier. Det var denne kapitalplan, vi så frem til at gennemføre.

Da vi så fik forelagt planen om fusion, var det en overraskelse, men vi kunne straks se det fornuftige i den nye plan, og derfor er vi glade for denne løsning”, siger Ulla Valentin Nielsen, der er tillidsmand i Vordingborg Bank.

Ingen fyringer Den øverste ledelse i begge banker har allerede annonceret, at fusionen ikke kommer til at betyde fyringer, og medarbejderne er heller ikke bekymrede for at stå uden arbejde efter fusionen.

”I første omgang vil der være brug for alle hænder, da der er meget som skal koordineres. Desuden dækker bankerne hvert deres område geografisk, så der er umiddelbart ingen filialer, der kommer til at falde sammen. Selvfølgelig er vi godt klar over, at der på et tidspunkt vil komme nogle synergieffekter, og det kan betyde en

Fakta om bankerne Lollands Bank har fem filialer med hovedsæde i Nakskov, og det primære markedsområde er Lolland og Falster. Banken beskæftiger 61 medarbejdere.

Vordingborg Bank har fem filialer med hovedsæde i Vordingborg, og deres primære markedsområde er Sydsjælland og Nordfalster. Vordingborg Bank beskæftiger 48 medarbejdere.

nedgang i medarbejderstaben”, siger Ulla Valentin Nielsen, og fortæller samtidig, at hun håber på, at en eventuel reducering kan klares med naturlig afgang, da der er flere ældre medarbejdere i de to banker.

Hos Lollands Bank er de heller ikke nervøse for fremtidige fyringer. Her går snakken nærmere på, hvordan strukturen kommer til at være fremadrettet. ”Medarbejderne er spændte på, om der vil komme fysiske flytninger, så de kommer til at arbejde et andet sted i fremtiden”, siger Michael Pedersen.

Tillidsmanden fra Vordingborg Bank mener også, at medarbejderne skal være forberedte, hvis det bliver aktuelt at skifte arbejdsplads i fremtiden.

Tvist om navnet Hos medarbejderne i Lollands Bank har der også været tid til at reflektere over det mulige navn til fusionsbanken.

Planen er, at den fremtidige bank skal hedde Vor Bank, hvilket tilfældigvis også er navnet på Vordingborg Banks hjemmeside. ”Der er nogle, som er triste over, at det stærke varemærke, som er forbundet med vores nuværende navn, vil forsvinde. Vi er en lokalbank, og det er vores værdier bygget op omkring.

Derfor er der mange medarbejdere, som har stærke følelser for deres arbejdsplads, og derfor også for navnet”, fortæller Michael Pedersen.

Foto: Vordingborg Bank

16

Sæt turbo på din kollegas karriere og vind en tur til

New York Finansforbundet udlodder 8 pladser på en studietur til New York i april 2014 med alt betalt. Vinderne kommer blandt andet helt tæt på personerne og institutionerne i hjertet af Financial District.

For at få et lod i konkurrencen skal du overbevise din kollega om, at det er en god idé at melde sig ind.

Læs hvordan du deltager og find flere gode argumenter på www.finansforbundet.dk/newyork

18

Kort Nyt Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

Ja til Faaborg-Sjælland-fusion Det er ikke skadende for konkurrencen, at

der afregnes med aktionærerne, og Spare-

de to pengeinstitutter Sparekassen Faaborg

kassen Faaborg skal senere afnoteres fra

og Sparekassen Sjælland slår sig sammen.

fondsbørsen. Forventningen er, at fusionen

Det har Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

vil være endeligt på plads i det sene efterår

som

eller allersenest i starten af det nye år.

har offentliggjort godkendelsen i en fonds-

”Vi har realiseret en helt ny model for sparekas-

børsmeddelelse.

ser, hvor vi skal drive to pengeinstitutter. Vi tror

sen

meddelt

Sparekassen

Faaborg,

Finanstilsynet

og

aktio-

nærerne i Sparekassen Faaborg har efter-

på, at de lokale pengeinstitutter har en stor frem-

følgende også givet grønt lys til fusionen.

tid”, siger administrerende direktør i Sparekas-

Sparekassen

Sjælland

mindst

sen Sjælland, Lars Petersson, til FinansWatch.

90

af

procent

ville

have

ryggen

Der kommer ikke til at stå Sparekassen Sjæl-

for at være sikker på, at opbakningen til

aktiekapitalen

i

land på de fynske filialer, og det er stadig Spa-

projektet var til stede, og det lykkedes.

rekassen Faaborgs ledelse, der skal stå for den

Lige nu er der en række formalia forude for

daglige drift.

de to pengeinstitutter. Blandt andet skal

Mere information på kredsoest.dk

Sæt X i kalenderen… ud for fredag den 4. april 2014. Her holder

på Amager Boulevard i København. Mere

Kreds Øst sin næste generalforsamling. Det

information følger i kommende blade og på

foregår på Radisson Blu Scandinavia Hotel

Kredsoest.dk

Nye bankospil i 2014 Udgiver: Kreds Øst fortsætter traditionen med at

Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.)

Applebys Plads 5 Torben V. Andersen skriv Den 5. februar er der banko i København 1411 København K Niels A. Nielsen til os og den 26. februarTelefon i Næstved.

32 96 46 00 Ann Baldus-Kunze Telefaxi 32 96 12 25 Kommunikation, Finansforbundet Sæt allerede nu kryds kalenderen.

TilLæserbreve modtages gerne. Skriv E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk melding vil være Hjemmeside: mulig fra www.kredsoest.dk oktober på til kredsoest@finansforbundet.dk Kredsoest.dk. eller ring på tlf. 32 96 46 00.

(ISSN nr. 1902-0015) Øst holde bankospil forKreds medlemmerne i 2014.

19

sudoku LET SUDOKO

svær SUDOKO

7

4

8

6

5 4

6

1 3

1

2

5

9

8

7

3 6

1

3

2

8

4

6

1

1 8

4

6

7

9

5

9

3

8

4 1 2

5

8

5

4

2

8

9 9

7

8

6

7

2

3

8

9

7

3

Man udfylder felterne, så hver række vandret og

Vinderne fra juni bladet blev:

lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indehol-

Lis Munkholm, VP Securities A/S

der tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9.

Susanna Luiro Larsen, BRFkredit

5

Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

Hjertelig tillykke til vinderne.

Præmierne er fremsendt.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 12. november 2013 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans­forbundet.

Tryk: Buwi Grafisk ApS

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Forsidefoto: Stig Stasig Oplag: 8.000

20

I står foran et vigtigt valg

Laila Busted Kredsformand

Så nærmer tiden sig for et nyt tillidsmandsvalg i Finansforbundet.

I november starter valgene rundt omkring på arbejdspladserne i sektoren, og de nyvalgte og genvalgte tillidsmænd/ kvinder starter med virkning fra 1. januar 2014.

Det er et vigtigt valg, I skal træffe.

I skal vælge jeres talerør, jeres forlængede arm til ledelsen.

Derfor er det vigtigt, at den tillidsmand/kvinde, som I vælger, er en kompetent og anerkendt medarbejder, der tør udfordre ledelsen, når det er nødvendigt, på en konstruktiv måde.

En I har tillid til - og som I ved, altid vil stå foran jer, når det gælder. Finansforbundets tillidsmænd/kvinder er Finansforbundets DNA. Måske har du selv en drøm om at gøre en forskel for dine kollegaer?

Så skal du ikke holde dig tilbage. Finansforbundet sørger for at klæde dig ordentlig på til rollen, med en god solid tillidsmandsuddannelse!

Efterfølgende skal du gennemgå en sagsbehandleruddannelse, og herefter er du klædt på til at kunne forhandle med ledelsen på dine kollegaers vegne.

Og rigtig mange af vores tillidsmænd/kvinder starter i ledelsesstillinger, når de stopper med at fungere som tillidsmænd/kvinder.

Så det kan også være et godt karrierespor at vælge – og et spændende alternativ til din virksomheds uddannelser.

Hvis du har brug for at vide mere, så er du velkommen til at kontakte en fra kredsbestyrelsen for at høre nærmere om opgaverne som tillidsmand/kvinde.

Vi er spændte på at følge valgene, og vi håber i kredsbestyrelsen, at dette valg resulterer i flere tillidsmænd/kvinder, end vi har i dag.

Det er vigtigt, at den tillidsmand/kvinde, som I vælger, er en kompetent og anerkendt medarbejder, der tør udfordre ledelsen, når det er nødvendigt, på en konstruktiv måde

For sammen er DU stærkere.

Held og lykke med valgene.