Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2015

m e d l e m s b l a d f o r k r e d s Ø s t / E n f i n a n s k r e d s i F i n a n s f o r b u n d e t / o k t o b e r 2 01 5

Glade kolleger giver mere energi XXXXXXXX

XXXXXX

Hanne Hagelund og Susan Elmerkjær glæder sig over det projekt om arbejdsglæde, som Sparekassen Sjælland har gennemført.

Neceperio tessitatur, sa ledelsen de cum faceptia et quosand Det er et godt signal fra om at man vil bruge eribus pa ducieni molectem cone pores reperora adit ressourcer på medarbejderne, mener de. re et experovid quiam.

Læs side x Læs side 4

Hun vil gøre en forskel /3

De vil styrke deres karriere /8

Om at blive klogere på side selv /12

2

Tillidsmandsvalg

Af Ann Baldus-Kunze, kredsbestyrelsen

Tillidsmænd får stærke kompetencer På Finansforbundets tillidsmandsuddannelse lærer deltagerne at håndtere faglige udfordringer, at kommunikere og at stå i spidsen for forandringer

Rollen som tillidsmand i Finansforbundet omfatter mange forskellige opgaver.

Der er derfor en lang række kompetencer, som vi fra Finansforbundet og kredsens side forventer, at vores tillidsmænd udvikler. Vi ønsker, at vores medlemmer får den bedst mulige sparring og hjælp, når det er nødvendigt.

Alle tillidsmænd skal derfor gennemføre grunduddannelsen for tillidsmænd.

En uddannelse, der strækker sig over flere moduler og afsluttes med en eksamen i faget ’Ledelse i praksis’ på akademiuddannelsen.

Når uddannelsen er gennemført, har tillidsmanden opnået følgende kompetencer: • varetage tillidsmandsopgaverne målrettet, selvstændigt og indsigtsfuldt med afsæt i refleksioner over egne styrker og potentialer.

• anvende en bred vifte af forskellige kommunikationsstrategier.

• håndtere de sager, medlemmerne er havnet i, eller som er under opsejling.

• vurdere, hvornår og hvordan tillidsmanden skal involvere og inddrage andre ressourcer i det faglige system.

• håndtere faglige udfordringer, vanskelige situationer og konflikter ved at tænke nyt og vække tillid med fokus på at etablere og fastholde gode samarbejdsrelationer, herunder kunne indgå i relationer og forhandlinger med ledelsen.

• stå i spidsen for forandringer, se muligheder og lede processer.

12 har gennemført i første halvdel af 2015: Hanne Schäfler Frederiksen, Bluegarden A/S Gert Fjord Olesen, Handelsbanken Gitte Hou, Handelsbanken Finans Hanne Bunk Sørensen, Bluegarden A/S Tina Holm, Handelsbanken Jesper Adelholm Baunsgaard, Lån & Spar Bank A/S André Ryden, Nets Denmark A/S Tinne Jensen, Nets Denmark A/S Lene Klostergaard Fuursted, Bil Danmark Niels Egede Olsen, Ekspres Bank A/S Kim Nicolai Hansen, DLR Kredit A/S Karsten Enevoldsen, Bankernes Kontant Service A/S Stort tillykke til jer alle, og god fornøjelse med fortsat at udvikle jeres kompetencer på videreuddannelsen for tillidsmænd.

Hvem kan blive tillidsmand?

For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle betingelser: • Du skal være medlem af Finansforbundet • Du skal have været ansat i mindst seks måneder på din arbejdsplads • Du må ikke være afdelingsleder • Du må ikke være i en opsagt stilling • Du må ikke være elev.

Desuden kræver jobbet, at du er motiveret til at tage ansvar for dine kollegaers overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Det er en stor udfordring, som samtidig giver dig noget tilbage i form af kompetenceudvikling, indflydelse og spændende oplevelser.

Tillidsmandsvalg

Af journalist Elisabeth Teisen

Hun vil gøre en forskel

Foto: Stig Stasig

Amra Kovacevic vil som ny tillidsmand være med til at øge arbejdsglæden og gøre samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere endnu bedre Amra Kovacevic er nybagt tillidsmand i VP Securities A/S, og på spørgsmålet om, hvorfor hun valgte at tage det skridt, kommer svaret prompte: ”Jeg vil være med til at gøre en forskel. Det lyder måske som en kliché, men der sker så meget i den finansielle sektor med en masse forandringer, nye procedurer og nye krav, at det er vigtigt, at medarbejderne har repræsentanter, der er med til at forhandle. Jeg vil simpelt

hen være med der, hvor det sker. Og så vil jeg være med til at øge arbejdsglæden og gøre samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere endnu bedre”.

Så Amra Kovacevic satser på at være med til at lave gode aftaler og fornuftige politikker, der kan gøre hverdagen bedre for kollegerne.

Amra Kovacevic oplevede, hvordan kolleger gerne ville have svar på deres spørgsmål fra deres nye tillidsmand fra dag ét. ”Så hurtigt går det jo ikke, men man bliver nødt til at tage kasketten på med det samme, og jeg må sige, at tillidsmandsuddannelsen er mere, end jeg havde regnet med. Den er super god”, siger Amra Kovacevic, der netop har været af sted en lille uge på uddannelsens andet modul.

”Tillidsmandsuddannelsen er supergod”, siger Amra Kovacevic.

”Vi er hurtigt blevet klædt bedre på med konkrete værktøjer, og som ekstra bonus får man et fantastisk netværk. Det er utroligt, hvad man kan få ud af det. Og ved at lære at forhandle, lave gode præsentationer, lære at forstå kropssprogets betydning, lære samarbejdets gyldne regler og betydningen af at lytte - blandt mange andre ting, håber jeg da også, at jeg personligt får det ud af det, at min markedsværdi øges”, siger Amra Kovacevic, der regner med at afslutte uddannelsen med eksamen i juni 2016.

3

4

Arbejdsglæde

Af journalist Mads Due Anker

Glade kolleger smitter I et forsøg på at skabe et fælles sprog i den nye udformning af sparekassen og for at imødegå effekten af hverdagens stress og jag, har Sparekassen Sjælland netop afsluttet et projekt omkring at skabe arbejdsglæde blandt medarbejderne

På bagkanten af finanskrisen, hvor de ansatte i finanssektoren ofte er gjort til syndebuk, har glæden ved at gå på arbejde mange steder haft trange kår. I Sparekassen Sjælland ville man derfor gerne sikre sig, at medarbejderne også fremover er glade for at gå på arbejde.

Derfor fandt man i samarbejdsudvalgsregi ud af at sætte nogle penge af til et projekt, der havde til mål at løfte stemningen, højne arbejdsglæden og sætte fokus på alt det positive der er ved at arbejde i sparekassen og finanssektoren generelt. Det skulle samtidig tjene til at skabe et fælles sprog i organisationen, hvor mange nye filialer er kommet til efter overtagelsen af den sunde del af Max Bank og åbning af adskillige nye filialer i hovedstadsområdet. ”I stedet for at tale om stress, kunne vi for eksempel rette fokus på, hvad der gør os glade for vores arbejde. Vi snakkede også om, at vi gerne ville passe på vores sparekasse og bevare den gode stemning, der altid har hersket her. Vi tror også på,

at trivsel og bundlinje hænger sammen”, fortæller fællestillidsmand i Sparekassen Sjælland Birgitte Abildgaard, der også er medlem af bestyrelsen i Kreds Øst.

Ud til hver enkelt filial Samarbejdsudvalget søgte penge fra sparekassen og anvendte det tilskud, som Kreds Øst giver til faglige personaleforeninger.

Ideer kom på banen, såsom store samlinger med foredrag fra forskellige sundhedsguruer som eksempelvis Chris MacDonald.

Men en anden vej blev valgt. ”Til sådan en fælles aften, som helt sikkert ville have været fin, ville der højst komme 60 procent af medarbejderne, og det ville være begrænset, hvor langt sådan en aften egentlig ville række. Derfor besluttede vi os for, at vi gerne ville ud til hver enkelt filial, for at komme tæt på samtlige medarbejdere og tage udgangspunkt i deres hverdag”, siger Birgitte Abildgaard. ”På den måde kunne vi give dem noget tid til at snakke

Arbejdsglæde

Foto: Nana Reimers

om, hvad der gav dem hver især en god arbejdsdag som enkeltperson og som fællesskab, og hvad der gjorde deres arbejdsplads til et godt sted at være”, siger hun.

Ingen raketvidenskab Projektet blev skudt i gang i maj og bestod af dialogmøder i samtlige 26 filialer og hovedkontoret. Ved besøgene i filialerne mødte medarbejderne - foruden en tillidsmand - en coach, der holdt et oplæg omkring power, engagement, glæde og sundhed, og hvordan man får mere af det. På baggrund af det udviklede medarbejderne selv forskellige ideer til at øge arbejdsglæden.

Nogle besluttede sig for at få noget mere frisk luft i løbet af arbejdsdagen og derfor holde morgenmøder, hvor de gik en tur rundt i byen. Nogle ville gøre mere ud af at huske at kigge på kollegerne, når de sagde godmorgen og farvel, mens andre igen er begyndt at mødes i fem minutter hver morgen for at dele gårsdagens successer. ”Det er bestemt ikke raketvidenskab. Men hvis det er noget, der betyder noget for de enkelte medarbejdergrupper, eller noget, der bidrager til en følelse af fællesskab, jamen så er det jo det, de skal gøre i den enkelte filial. Det er samtidig vigtigt at påpege, at vi ikke har villet lægge en fast ramme ned over projektet. De forskellige teams har selv på dagen defineret, hvad der virker for dem, og hvad de vil arbejde videre med fremover”, pointerer Birgitte Abildgaard.

Begejstrede medarbejdere En af de medarbejdere, der prøvede dialogmøderne på egen krop, er Hanne Hagelund, der er pensionskonsulent, og har arbejdet i Sparekassen Sjælland siden 2004. Hun glædede sig over, at sparekassen satte fokus på arbejdsglæde. ”Det er en rigtig god ide, synes jeg. Arbejdsglæde betyder rigtig meget for, hvordan jeg trives. Hvis jeg omgås mennesker, der er glade, giver det også mig energi. Det er dejligt at mærke, at virksomheden på den her måde viser, at den vil medarbejderne og vil have, at vi har det godt. Det får mig til at føle, at det er en god arbejdsplads. Sparekassen har nogle værdier om at gøre Sjælland til et bedre sted at arbejde og leve, og det er fint, at man begynder med sig selv som arbejdsplads”, siger Hanne Hagelund. ”Og derfor tog vi det også som et løft i forhold til, at der er nogle ting, vi skal huske, når vi løber så stærkt og har meget travlt. For eksempel glemmer vi nogen gange at fejre, når vi har en succes. Glemmer at rose hinanden og være opmærksom og handle på en kollega, vi kan mærke, er trykket”, forklarer hun.

Godt signal fra toppen I sit job kommer Hanne Hagelund ofte rundt til sparekassens filialer, og derfor oplevede hun et dialogmøde hos sine kolleger i en filial. ”Jeg blev meget grebet af det, da jeg overværede det, for jeg kunne se, hvad det gjorde ved de andre kolleger. Derfor

5

6

Arbejdsglæde

spurgte jeg med det samme Birgitte om, hvornår vi fik lov at prøve det”, siger hun.

Susan Elmerkjær arbejder som kunderådgiver i Holbækfilialen, og er desuden arbejdsmiljørepræsentant. Som Hanne Hagelund var hun også begejstret, da hun hørte om tiltaget. ”Det er et sted, hvor det giver rigtig god mening at sætte ind. Vi er hårdt spændt for i branchen, og nogle har måske siddet og været lidt usikker på deres stilling, da vi har oplevet afskedigelser. Derfor er det godt, at man fra toppen signalerer, at de gerne vil bruge noget tid og ressourcer på os medarbejdere”, påpeger hun.

I Susans afdeling er man kommet på en ide om en fløjte, som hun bestyrer. Når hun fløjter i den, skal alle i afdelingen op at stå og gå en tur rundt om bordene. ”Det synes kunderne er ret sjovt at opleve, og så får vi alle lige lidt luft til hjernen og et smil på læben”. ”Ellers bed jeg særligt mærke i, at vi sluttede seancen af med mindfulness. Det vil jeg gerne fortsætte med, og jeg forsøger at sætte tid af til det, for med det travle liv, man har, er det godt at slå hjernen fra og holde en pause”, siger Susan Elmerkjær.

Være fagforening på en ny måde Arbejdsglædeprojektet er afsluttet for nu, men vil senere blive fulgt op af lignende initiativer, der skal fremme motivationen blandt medarbejderne. Og det fryder Birgitte Abilgaard at være med til at byde ind med forslag til, hvordan sparekassen kan blive en endnu bedre arbejdsplads.

”Jeg har været fællestillidsmand i 17 år, og man kan godt blive lullet lidt ind i plejer-mentaliteten. Men projektet har også været meget givende for mig, for jeg vil gerne undgå at falde i det der hul, hvor man bare er en brokkerøv”, siger hun. ”Jeg vil hellere gå ind og møde ledelsen med nogle konkrete udfordringer på, hvad vi sammen kan gøre, og rent faktisk komme med nogle konstruktive indspark og forsøge at være fagforening på en ny måde, som Finansforbundet jo som helhed også er rigtig god til”, slutter Birgitte Abildgaard.

Fagpolitik

Af Lauritz Ehlers, kredsbestyrelsen

Temadag for tillidsmænd

På landsmødet i efteråret 2014 vedtog de delegerede forbundets prioriterede indsatsområder for perioden 2014-17.

Herefter vedtog hovedbestyrelsen hvilke ansvarsområder, der skulle arbejde med indsatsområderne. Dette arbejde sker blandt andet i såkaldte kredsteam, hvor Kreds Øst er repræsenteret med to medlemmer i hvert.

Siden landsmødet har kredsbestyrelsen også arbejdet med en ny strategi for vores arbejde.

Efter landsmødet gav kredsens delegerede udtryk for at de godt ville inddrages i arbejdet, så derfor inviterede bestyrelsen til temadag den 9. september i DGI-byen. Godt 30 tillidsmænd deltog i mødet, heraf var cirka halvdelen også med til landsmødet.

Bestyrelsen fremlagde som indledning til mødet den nye strategi, som vi vender tilbage til i et kommende nummer af bladet.

Resten af dagen gik med arbejdet i de enkelte ansvarsområder, hvor bestyrelsen havde bedt deltagerne debattere både det foreløbige arbejde i områderne, men ikke mindst de emner, der ligger som mulige i den kommende tid.

Bestyrelsen fik i den efterfølgende afrapportering mange gode input til, hvad vi skal lægge vægt på i vores indsats i ansvarsområderne.

Ansvarsområder Dette er ansvarsområderne i Finansforbundet for landsmødeperioden og hvem der repræsenterer Kreds Øst:

Kompetence og arbejdsliv: Ann Baldus-Kunze, Birgitte Abildgaard og Pia Holm Jensen Kommunikation, dialog og branding: Susan Broager og Lauritz Ehlers Forbundet og fagligt arbejde: Ann Baldus-Kunze og Susan Broager En bæredygtig sektor: Kenneth Samuelsen og René Paludan Vækst og innovation: Birgitte Abildgaard og Lauritz Ehlers Herudover deltager Pia Beck Stæhr i Vækst og innovation og Forbundet og fagligt arbejde og Niels Ellegaard i En bæredygtig sektor som HB-medlemmer.

7

8

Netværk

Af journalist Carsten Jørgensen

De vil styrke deres karriere Lisbeth M. Jensen fra Merkur Andelskasse og Sandra Findalen fra BIL Danmark (Banque Internationale á Luxembourg) deltog i Kreds Østs medlemsmøde om LinkedIn, og det er de glade for

Facebook er kendt af langt de fleste, som et netværkssted på Internettet, hvor man kan holde kontakt til venner og bekendte. LinkedIn er kendt af færre, men da det erhvervsorienterede sociale netværkssite stormer frem, som det sted, hvor man har sit karrierenetværk, og som stadig flere virksomheder bruger til at rekruttere medarbejdere, kan det være en god idé at lære at kende.

Derfor fik Kreds Øst sammen med de øvrige finanskredse i forbundet – Kreds Vest og Assurandør Kredsen – sat seks medlemsmøder om LinkedIn på dagsordenen, som er holdt de seneste måneder. ”Fordelen ved dette fællesskab er, at vi kan afholde 6 arrangementer med et tilfredsstillende antal deltagere og derved kan vi komme længere ud i landet - og ikke mindst kan vi få et bedre medlemsunderlag at tilbyde kurserne til, siger Niels J. Ellegaard, der er næstformand i Kreds Øst.

Lisbeth M. Jensen, der er pensionskonsulent i Merkur Andelskasse, var blandt deltagerne i arrangementet i Roskilde den 26. august: ”Jeg var nysgerrig efter at lære, hvordan man bruger LinkedIn. Nogle dage før arrangementet var jeg begyndt at oprette min profil, men jeg havde ikke lavet den færdig. Og det var kun en fordel. For til mødet fik jeg gode råd om, hvordan jeg skulle bygge profilen op”, fortæller Lisbeth M. Jensen.

Lisbeth M. Jensen

Netværk

Sandra Findalen

Undervisningen i LinkedIn tog Nicolai Hæggelin, grundlægger af og direktør i Digital Works sig af. Udover at hjælpe deltagerne, som selv havde medbragt en tablet eller bærbar pc, med at gøre deres profiler mere professionelle, gennemgik han blandt andet søgefunktionerne og fortalte om værdien af profile views og personlig ranking. ”Jeg er flere gange blevet opfordret til at lave en profil på LinkedIn, og nu fik jeg det endelig gjort, så i den forstand var arrangementet rigtig godt”, siger Lisbeth M. Jensen, der nu ser frem til at bruge LinkedIn til at holde sine faglige kontakter til andre mennesker ved lige.

Fif til at søge efter kandidater Sandra Findalen, der er HR-manager i BIL Danmark (Banque Internationale á Luxembourg), kendte til LinkedIn i forvejen og bruger jævnligt netværket i sit arbejde. ”Jeg mødte op til arrangementet, fordi jeg ville øge mit kendskab til, hvordan jeg mere aktivt kan bruge LinkedIn som et

rekrutteringsværktøj i jagten på egnede kandidater til ledige job”, siger hun.

Og hun blev ikke skuffet. ”Jeg er godt tilfreds med arrangementet. Jeg fik øget kendskab til søgefunktioner og opsætningsmuligheder, som vil være meget nyttige til specielt arbejdsmæssig brug. Samtidig fik jeg også nogle gode fif til at opdatere min egen profil”, siger Sandra Findalen.

Ved artiklens deadline var fem af de seks planlagte arrangementer gennemført.

Deltagelsen har været tilfredsstillende - også selv om vi stort set alle steder har konstateret, at der er nogle tilmeldte, der ikke kommer til arrangementerne.

Det, synes vi, er lidt irriterende. Så fremover vil vi gerne bede om, at der meldes afbud, hvis man bliver forhindret i at deltage”, siger Niels J. Ellegaard.

Han forventer, at kredsen vil tage en runde medlemsmøder mere i det kommende år – og gerne med et nyt tema.

Hvis du har gode ideer til emner for medlemsmøder, er du velkommen til at skrive til kredsen.

Linkedin LinkedIn, der er et erhvervsorienteret socialt netværkssite, blev grundlagt i 2002 og officielt lanceret den 5. maj 2003. Formålet med netværket er at etablere professionelle kontakter og forretningsforbindelser, og LinkedIn anvendes af flere virksomheder til at rekruttere ansatte.

Brugernes profiler har fokus på oplysninger om uddannelse og erhvervserfaring og minder således om et cv. Netværket er derudover baseret på den sociale faktor, at de enkelte brugere ikke blot anbefaler hinanden, men også bekræfter hinandens kvalifikationer og kompetencer.

I september 2009 havde LinkedIn over 47 mio. registrerede brugere, hvoraf halvdelen var bosiddende uden for USA. Den 18. april 2014 rundede LinkedIn et samlet antal på 300 millioner registrerede brugere. Ifølge Digital Works anvendes LinkedIn af 1,9 millioner danskere (august 2015), og tallet stiger med cirka 15.000 pr. måned. På LinkedIn.com kan du læse mere om netværket og oprette en gratis profil.

(Kilde: WikiPedia og Digital Works)

9

10

Folkemøde

Af journalist Carsten Jørgensen

Til politisk festival på Bornholm Kredsbestyrelsen kombinerede et allerede planlagt bestyrelsesmøde med at deltage i Folkemødet 2015 på Bornholm, der kan beskrives som en skøn blanding af 1. maj i Fælledparken og Roskilde Festival, hvor politiske debatter af enhver afskygning var på dagsordenen

Investeringsniveauet i Tyskland, arbejdsløshed i Sydeuropa, den lave fødselsrate i Danmark, hvordan øges produktiviteten, og hvad gør stress ved hjernen?

Emnerne for de mange hundrede debatarrangementer på Folkemødet 2015, der løb af stablen i dagene 11.-14. juni på Bornholm, var mange, og kredsbestyrelsen fik masser af spændende inspiration med hjem, som de kan bruge i det fagpolitiske arbejde. ”Da vi i kredsbestyrelsen fik tilbudt at deltage i Folkemødet 2015 på Bornholm, skulle vi lige vende argumenterne for og imod. Men vi valgte at sige ja tak til tilbuddet og kombinerede det med et allerede planlagt bestyrelsesmøde”, siger kredsformand Pia Beck Stæhr. ” Jeg tror, de fleste af os var lidt usikre

på, hvad der var i vente. Vi var helt sikre på, at vi ville overvære alle debatterne i Finansteltet. Men da vi fik set programmet for Folkemødet, stod det pludselig klart for os alle, at det at prioritere blev en benhård disciplin. Der var virkelig mange interessante debatter hver eneste time. Det var umuligt at nå alt det, vi gerne ville”.

Cirka 750 aktører - politiske partier, interesseorganisationer, offentlige institutioner, arbejdsgiverorganisationer og fagforbund – var til stede på årets folkemøde, og kombinationen af de meget forskellige deltagere gav en helt særlig stemning. Selv om der oftest var stor uenighed mellem debattørerne i en paneldiskussion, blev debatterne generelt afviklet i en god ånd.

Kredsbestyrelsesmedlemmerne overværede debatter om arbejdsmiljø, sektorens image, Udkantsdanmark, samfundsøkonomi og mange andre spændende emner. Som sagt var det umuligt at nå alle, de arrangementer, man havde lyst til at overvære. Men det var helt sikkert, at det også var umuligt at komme hjem, uden at have fået ny inspiration og en masse ting at reflektere over. Både i arbejdet i kredsen, men også som tillidsmænd og ansatte hjemme i virksomhederne.

Kredsbestyrelsen kan varmt anbefale alle politisk interesserede at deltage i Folkemødet. Det er nok ikke sidste gang, at kredsen prioriterer at bruge et par dage på Solskinsøen.

Folkemøde

11

12

Mindfulness

Af Ann Baldus-Kunze, fællestillidsmand i BEC

Om at blive klogere på sig selv I bund og grund går det jo bare ud på, at lære at lytte til sin krop, acceptere de ting du ikke kan ændre på og koncentrere dig om nuet, skriver Ann Baldus-Kunze om det mindfulness-forløb i BEC, der gjorde hendes fordomme om meditation og mindfulness til skamme

Vil du arbejde med at blive mere opmærksom på dine egne grænser? Har du brug for at få styrket din koncentration og din mentale sundhed? Har du været udfordret på din psykiske robusthed, mærket stress-symptomer og overbelastning? Så er dette forløb måske noget for dig?

Sådan stod der en dag på vores intranet på arbejdet. Og hvem har ikke lyst til at lære mere om sig selv? Men jeg har altid haft et lidt anstrengt forhold til alternative behandlingsmetoder, herunder meditation, mindfulness og den slags. Men jeg har også været nysgerrig på, hvorfor er der så mange, der taler om det?

Så efter at have tænkt lidt over det, valgte jeg at søge en af pladserne på det 9-uger gange to timers mindfulness-forløb, som BEC udbød. Tre hold af hver 18 deltagere gennemførte forløbet før sommerferien, og yderligere to hold er netop startet op efter sommerferien. Der har altså været rigtig stor efterspørgsel efter at styrke egen mentale sundhed.

Og hvor er det egentlig befriende at blive klogere på sig selv. Alle mine tanker om meditation og mindfulness blev gjort til skamme. I bund og grund går det jo bare ud på at lære at lytte til sin krop, acceptere de ting, du ikke kan ændre på og koncentrere dig om nuet.

Individuelt hvad der virker Igennem forskellige øvelser fandt vi hver især frem til, hvad der virkede for os.

Mindfulness For det er med meditationer som med så mange andre ting. Det er individuelt, hvad der virker for den enkelte.

Jeg lærte hurtigt, at jeg falder i søvn, hvis jeg forsøger at meditere liggende.

Hvorimod at sidde ti minutter i bilen og fokusere, inden jeg går ind til lektiehjælpen, børnene og husbonden, når jeg kommer hjem fra arbejde, havde god effekt.

Jeg fik også hurtigt lært at mærke efter, hvordan min krop reagerer, når jeg bliver presset. Også meget individuelt fra person til person. Men når jeg pludselig mærker, at jeg bider mine tænder hårdt sammen, så er det samtidig tid til lige at mærke efter, om ikke jeg lige skal trække vejret dybt og fokusere.

Det bedste ved at øve sig og lære disse ting sammen med andre var, at det hurtigt blev tydeligt, at ingen af os var alene omkring de oplevelser, vi havde. Vi var næsten alle lige frustrerede over at falde i søvn til meditationerne, blive forstyrret af omgivelserne eller havde dårlig samvittighed over, at vi pludselig prioriterede os selv og vores mentale sundhed frem

for tid med familien. For det var op til 45 minutter hver dag, vi havde forpligtet os til at investere i øvelser hjemme mellem hver uges træning i BEC.

Lytte til kroppens signaler Det at meditere var i sig selv, var ikke det, der gjorde den store forskel for mig. Men meditationerne var med til at lære mig at lytte til og kende kroppens signaler.

Og det viste sig også hurtigt, at den tid jeg brugte hjemme på øvelser, fik familien tifold igen ved, at jeg var meget mere fokuseret, når jeg var sammen med dem.

Det har også haft god effekt på mit arbejde. Jeg formår endnu bedre at koncentrere mig om det møde, jeg er i, eller den opgave jeg er i gang med at løse. Jeg formår nu at parkere de tanker, der dukker op og som ellers ville forstyrre. Jeg føler, jeg når meget mere i løbet af dagen, og med meget mindre dårlig samvittighed.

I slutningen af forløbet var vi samlet til en ”silent retræte” en hel lørdag.

Alle telefoner var slukket, og vi måtte ikke tale med hinanden under arrange-

mentet, hvor vi også skulle undgå kropsog øjenkontakt. En hel dag i stilhed, kun afbrudt af instruktørens vejledning gennem alle dagens øvelser. Jeg synes, det var specielt interessant at prøve at spise et måltid helt i stilhed med fokus på at smage, lugte og føle maden. Jeg opdagede faktisk, at det er muligt at levne sin mad, når man mærker, man er mæt.

Men jeg er også meget glad for at tale og drøfte mine oplevelser med andre. Så jeg var også glad, da vi fik lov til at tale sammen igen. Jeg lærte en del om mig selv den dag. Så det kan klart anbefales til andre at prøve det.

Finansforbundet udbyder også mindfulness-kurser via Fokus-arrangementer.

Hvis du har mod på at lære noget om dig selv, kan jeg kun give mine varmeste anbefalinger med på vejen.

Søg om gratis uddannelse gennem Finanskompetencepuljen Er du ansat i en finansiel virksomhed, der har overenskomst med FA, så har du nu mulighed for at søge om uddannelse, der kan højne dit kompetenceniveau.

Kompetenceudvikling er vigtig, så både du og din virksomhed er godt rustet til fremtidens finansielle sektor. Løbende kompetenceudvikling er afgørende for, at du kan bevare eller øge dine muligheder i fremtidens finanssektor.

På www.finanskompetencepulje.dk kan du se de kompetenceudviklende fag, som du kan søge om at deltage i. Der vil løbende komme flere og nye fag.

Læs mere på www.finanskompetencepulje.dk

13

14

Kort Nyt Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

Hektisk efterår på Færøerne

Arbejdet med at samle alle BankNordiks aktiviteter i Torshavn under et tag er nu en realitet og den nye bygning tager sig ikke bare flot ud, men imponerer både ansatte og kunder indenfor. ”Medarbejderne er naturligvis begejstrede over at være samlede, og jeg kan fornemme, at korpsånden er i bedring”, siger formanden for Personaleforeningen, Kenneth Samuelsen.

Oveni nye omgivelser er kursen sat strategisk for banken, og vi har fået et direktørskifte.

Men der sker også en masse andre ting. Det er lykkedes at få Finansforbundet godkendt af det færøske arbejdstilsyn, og det betyder, at vi her i efteråret får Arbejdsmiljøuddannelsen til vores arbejdsmiljørepræsentanter på Færøerne.

Medlemmerne kan se frem til et weekendkursus i ”Forhandling i hverdagen” og der er vanen tro stor tilslutning til disse kurser, der foregår under hyggelige former.

Tillidsfolkene i BankNordik på Færøerne skal også klædes på til sektorens udfordringer og skal på et seminar om ”Trivsel, Stress, Performance og Bundlinje”.

BankNordiks nye domicil i Torshavn. Før byggeriet startede, samledes bankens medarbejdere på grunden og dannede en ring.

Finansforbundet huser Fintechvirksomhed

Finansforbundet huser nu officielt sin første Fintech startup-virksomhed. Fredag den 18. september rykkede to af fire Fintechiværksættere fra gruppen ”Last Move” ind i forbundets hus. Gruppen vandt Startup Weekend Finance, som blev afholdt i Finansforbundet tilbage i maj måned på en ide om at udvikle et billetsystem, der ved hjælp af blockchainteknologi skulle sikre valideringen af billetter, der skifter ejermand.

CFIR (Copenhagen Fintech Innovation and Research) og Finansforbundet stod bag Startup Weekenden, og de to parter har siden haft en dialog med vindergruppen om at kick starte et Fintech-laboratorium i Finansforbundet. Indflytningen sker som led i Finansforbundets samarbejde med Københavns Kommune og CFIR om at gøre København til centrum for Fintech-virksomheder, dvs. virksomheder, der udvikler digitale løsninger til den finansielle sektor. Et projekt, som Finansforbundet har store forventninger til. ”Finanssektoren vil gerne omkostningseffektivisere og reducere i antallet af jobs i finanssektoren. Som fagforbund for sektoren vil vi gerne gå den anden vej. Vi vil gerne være med til at udvide det finansielle marked, som det er i dag og bidrage til, at der på baggrund af digitaliseringen ikke kun forsvinder jobs, men rent faktisk også bliver skabt jobs og den vej rundt arbejdspladser til vores medlemmer.

Derfor er vi gået ind i projektet om at lave et Fintech-laboratorium for udklækningen af finansielle iværksættervirksomheder i Finansforbundet”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

15

har du læst dit blad?

Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.

For at deltage i quizzen skal du gå ind på Spørgsmål:

www.kredsoest.dk og indtaste dine svar.

1. Hvad var emnet på medlemsmøderne?

Har du spørgsmål til, hvordan du indta-

a. Trivsel

ster dine svar, så ring evt. til Jette Peter-

b. Overenskomst

c. LinkedIn

sen, Finansforbundet, tlf. 32 96 46 00 for at få hjælp.

Vi trækker lod om tre gavekort til 2. I hvilken virksomhed er Amra Kovacevic tillidsmand? a. Bluegarden

b. VP Securities

www.gavekortet.dk

c. Nationalbanken Vinderne får direkte besked og skal selv indberette gevinsten til skat.

Vindere af kredsbladkonkurrencen i

3. Hvilken begivenhed deltog kredsbestyrelsen i i sommer?

juni-bladet har hver vundet et super-

a. Folkemødet

gavekort på kr. 200,-:

b. Roskilde Festival

c. Facebook-indsamling

Marianne Thorstein, IBM Danmark ApS Morten Hamann-Olsen, Bankernes Kontant Service A/S Winnie Olsen, Nets Denmark A/S 4. Hvillken virksomhed udbyder mindfulness-kurser til medarbejderne? a. Nets

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

b. BEC

c. SDC

Redaktion: Lauritz Ehlers (ansv.)

Ann Baldus-Kunze Kenneth Samuelsen Kommunikation, Finansforbundet

Design: Hans Munk, Finansforbundet

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans­forbundet.

Tryk: Buwi Grafisk ApS

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Forsidefoto: Nana Reimers Oplag: 8.000

16

leder

Brobyggere efterlyses

Er du optaget af dine og dine kollegers vilkår og trivsel på arbejdspladsen? Så skal du overveje at blive tillidsmand, når tillidsmandsvalget skydes i gang til november.

Hvis du tror, at det at være tillidsmand er at svinge med røde faner og være i åben krig med ledelsen, så er det forkert!

En stor del af tillidsmandens opgaver er derimod at bygge bro mellem medarbejdere og ledelse. Det er en forudsætning for et godt samarbejde! Man skal som tillidsmand være med Pia Beck Stæhr til at skabe gode arbejdsbetingelser for medarbejderne, og Kredsformand det gøres blandt andet ved, at man samarbejder og forhandler med ledelsen og får udarbejdet aftaler og politikker, der er i tråd med virksomhedens behov og inden for overenskomstens muligheder.

Dine kolleger vælger dig som tillidsmand, fordi de mener, at du er i stand til at varetage deres interesser. Det er et stort ansvar, som er behæftet med andres tillid, men du er ikke alene. Du har både din kreds og Finansforbundets mange dygtige medarbejdere at sparre med. Også når det gælder mere tunge juridiske emner, er der hjælp at hente hos sagsbehandlere og jurister.

Du får en god tillidsmandsgrunduddannelse, som klæder dig godt på som ny tillidsmand, ligesom der også er mulighed for efteruddannelse, så du hele tiden har de rette kompetencer til at udføre dit tillidsmandarbejde så godt som muligt.

Der er talrige eksempler på, at tillidsmænd senere bliver rekrutteret til ledere i sektoren, fordi deres ledelsesmæssige kompetencer og evner til at kommunikere bliver trænet og skærpet på tillidsmandsuddannelsen.

Det kan måske lyde voldsomt med de mange opgaver, en tillidsmand har, men man får også meget igen. Mange nuværende tillidsmænd giver udtryk for, at det er en stor tilfredsstillelse, at de er med til at gøre en forskel for deres kolleger. Samtidig er det for mange interessant at få en anden indfaldsvinkel til deres arbejdsplads ved at blive involveret i de overvejelser, som ledelsen har i en given sag.

Som tillidsmand bliver man ofte udfordret på en anden måde, end når man passer sit almindelige job. Det er en god egenskab at kunne hive sig op i helikopter-perspektiv og se en sag fra flere sider, og man skal også turde sige noget og gå i dialog med flere parter.

Jeg håber, du har lyst til at prøve kræfter med tillidsmandshvervet og gøre en forskel for dine kolleger. Eller at du vil pege på en kollega, som du mener vil være en god tillidsmand.

“Man skal som tillidsmand være med til at skabe gode arbejdsbetingelser for medarbejderne og det gøres blandt andet ved, at man samarbejder og forhandler med ledelsen”