Medlemsblad for Kreds Øst nr. 4/2008

medlemsblad for kreds Øst

/

En finanskreds i Finansforbundet

/

december 2008

Stort potentiale for nye medlemmer/3 De positive, de afventen‑ de og de forskrækkede/4 Banken i pensionsselskabet/6 Kønnene har ikke lige muligheder/8 Lang vej til ligeløn/ 12 Kvindeven‑ lig arbejdsplads/14 Kom i julehumør/19

leder Laila Busted Formand

Finanskrisen blæser fortsat over Kreds Øst Desværre er der stadig meget uro i den finansielle sektor, som følge af finanskrisen.

Specielt i Kreds Øst er medlemmerne hårdt ramt. Vores kreds er jo kendetegnende ved at være en kreds med mange små virksomheder, og det er jo specielt, i første omgang, de små pengeinstitutter der er og vil blive ramt af den finansielle krise.

Foreløbig har vi i september-oktober sagt farvel til rigtig mange medlemmer i Saxo Bank, Roskilde Bank, HSH Nordbank, Max Bank, Alm. Brand Bank og Citibank, som tilsammen har fyret over 450 medarbejdere.

Finansforbundet og Kreds Øst forsøger at få arbejdsgiverne til at iværksætte en række afbødeforanstaltninger, som kan sikre de berørte medarbejdere økonomisk i en periode og hjælpe dem videre til andre job. Vi har oprettet et kriseberedskab bestående af jurister, arbejdsmarkedskonsulenter og socialrådgivere, som kan bistå de medlemmer af forbundet, som er og vil blive ramt af afskedigelser i den kommende tid.

Men de store årgange, der forlader arbejdsmarkedet de næste par år, vil i løbet af kort tid skabe et behov for at ansætte nye folk. Det kan forhåbentlig betyde, at vi fortsat vil opleve fuld beskæftigelse i sektoren, på trods af krisen.

Desværre tror vi ikke på, at krisen - og derved afskedigelserne er forbi endnu.

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

2 / Kreds Øst / december 08

Redaktion: Kirsten L. Madsen (ansv.)

Marlene Holm Frank Olsen Kommunikation, Finansforbundet

Vi er inde i en recession, som er på vej til at blive en økonomisk krise.

Restancer, konkurser og tvangsauktioner er i stærk stigning.

Tabene begynder at stige i virksomhederne og dermed også i pengeinstitutterne.

160.000 boligejere skal omlægge deres rentetilpasningslån i december, og med udsigt til en markant stigende rente, specielt for boligejere med 3-årige eller 5-årige rentetilpasningslån, vil der være stigende ydelser på vej. Den nye hjælpepakke til realkreditobligationerne, kan dog afbøde rentestigningen en del, hvis den kommer til at virke efter hensigten.

Hvis arbejdsløsheden også begynder at presse sig på, vil det for alvor gå løs med den økonomiske krise. Men lad os håbe, at det ikke går så galt.

I Kreds Øst bestyrelse følger vi fortsat bekymret den økonomiske udvikling i landet og ikke mindst i kredsens virksomheder.

Vi håber på at stormen lægger sig til en mild brise snart.

Hvis vi skal finde noget positivt i denne krise, så er det at Finansforbundet mærker en jævn løbende tilgang af nye medlemmer.

Stigende medlemstal og stigende organisationsgrad, det er jo aldrig dårligt, men baggrunden måtte meget gerne have været en anden.

Design og produktion: Rikke Skovgaard/ YellowMellow og Buwi Grafisk ApS

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans­ forbundet.

Forsidefoto: Martin Dam Kristensen.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Oplag: 8.000

Undersøgelse

Stort potentiale for nye medlemmer Kun 54 procent af medarbejderne i PBS er medlem af Finansforbundet. Derfor satte Den Faglige Personaleforening sig for at undersøge hvorfor Af Frank Olsen, formand for Den Faglige Personaleforening i PBS Holding A/S

Ved forhandlingerne af konfliktfriholdelsesaftalen i PBS op til OK2008 konstaterede vi i Den Faglige Personaleforening til vores skræk, at vores organisationsgrad lå på cirka 54 procent. Det er simpelthen ikke godt nok, og det forbigik da heller ikke vores ledelses opmærksomhed.

For at styrke vores forhandlingsposition i virksomheden besluttede vi derfor, at hvervning af nye medlemmer skulle være et af vores primære indsatsområder i Personaleforeningen. Det passer samtidig fint med, at Kreds Øst, der har et potentiale på i alt ca. 3.500 mulige medlemmer, også satte fokus på emnet, lige som resten af Finansforbundet nu også gør det via det nye indsatsområde om at sikre en høj organisationsgrad.

For at få et overordnet billede af årsagerne besluttede vi i Den Faglige Personaleforening i PBS at starte vores hvervekampagne med at spørge ikke-medlemmerne. Ved at kikke på vores medlemsliste i firmaet kunne vi konkludere, hvem der følgelig ikke er medlemmer, og ved hjælp af Kredsservice og ”Analyse og Politik” i Finansforbundet fik vi udarbejdet et elektronisk spørgeskema med 18 spørgsmål, som vi sendte ud til ikke-medlemmerne.

Vi sendte 432 skemaer ud, og efter en enkelt rykker har i alt 250 svaret tilbage, hvilket giver et rigtig godt materiale at arbejde med. Undersøgelsen er som udgangspunkt anonym, da vi ønskede så høj en svarprocent som muligt, men ved opgivelse af anonymiteten fik ikke-medlemmerne mulighed for at deltage i en konkurrence, og vi fik mulighed for at kontakte de ikkemedlemmer, der umiddelbart er interesseret i medlemskab, eller som gerne vil have en snak med tillidsmanden desangående.

Over 100 medlemmer af andre forbund 77 procent af respondenterne svarede, at de mente, at det er meget eller overvejende sandsynligt at de fortsat er ansat i PBS eller i en anden virksomhed i sektoren om fem år. Det er således ikke et flygtigt ansættelsesforhold, der hindrer indmeldelse i Finansforbundet.

Det er heller ikke fagforeningsskræk, der er den overvejende årsag til ikke-medlemskab, da ikke mindre end 106 af de 250 har angivet, at de allerede er medlem af en anden fagforening

(blandt andre DJØF, IDA og HK).

De mange alternativt organiserede ikke-medlemmer bør nok få os i Finansforbundet til at kikke lidt ekstra på samarbejdet med andre forbund, og her kan dobbeltmedlemskabsaftalen med PROSA være et glimrende udgangspunkt.

Vi forventer fremadrettet at kunne bruge undersøgelsen til en meget mere målrettet indsats for hvervning af flere medlemmer.

30 af de adspurgte angav således, at der blot skal en tilmeldingsblanket til, for at de vil melde sig ind i Finansforbundet, mens 16 angav, at der blot skulle en henvendelse til fra tillidsmanden.

Så nu er det bare om at komme ud til vores kolleger og hverve nogle medlemmer.

Du kan som tillidsmand finde spørgsmålene til Ikke-medlemsundersøgelsen på Kreds Øst’s hjemmeside under tillidsvalgte/Værktøjskasse, hvis du skulle have fået lyst til at lave en tilsvarende undersøgelse i din egen virksomhed. Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at henvende dig til artiklens forfatter.

Den Faglige Personaleforening i PBS lagde sin hvervestrategi ved et seminar på Kobæk Strand.

kreds Øst /december 08 / 3

Finanskrise

De positive, de afventende og de forskrækkede

Sådan kan medarbejdernes reaktioner på meddelelsen om, at Forstædernes Bank efter 106 år på egen ben nu er solgt til Nykredit, ifølge fællestilidsmand Olav Brusen Barsøe kort opsummeres. Her fortæller han om processen, som han selv var en aktiv del af Af journalist Elisabeth Teisen

De dystre udmeldinger omkring Roskilde Bank i løbet af sommeren fik bestyrelsen i Forstædernes Bank til at overveje situationen. Ikke fordi man var ude i noget, der lignede, faktisk havde banken udsigt til at aflevere et fint regnskab, men det var signaler om den internationale finanskrise, det ville have været uansvarligt at sidde overhørigt, følte bestyrelsen. For Olav Brusen Barsøe, fællestillidsmand i Forstædernes Bank og medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen blev det starten på nogle hektiske måneder.

I starten af august tog en enig bestyrelse kontakt til Nykredit for at høre, om man var interesseret i at købe. Og det blev starten på en møderække, der accelererede i løbet af september. ”Jeg var med til DHL-stafetten og løb som den første på holdet. Lige så snart jeg havde løbet mine fem kilometer, susede jeg videre til bestyrelsesmøde. Mine kolleger undrede sig noget, over at jeg pludselig forsvandt”, fortæller Olav Brusen Barsøe, der måtte bære det tunge lod at være med til at træffe afgørende beslutninger for virksomheden, som han ikke kunne drøfte med andre end de øvrige bestyrelsesmedlemmer. ”Som regel holdt vi vores bestyrelsesmøder om søndagen, for at de skulle vække mindst mulig opmærksomhed. Min familie kunne jo godt gætte, at der var noget undervejs, men når det handler om en børsnoteret virksomhed, kan man ikke fortælle noget, selv til ægtefællen. I den situation hjalp det meget, at vi i bestyrelsen havde et rigtig godt samarbejde og støttede hinanden. Der var ikke forskel på aktionær- og medarbejdervalgt

4 / Kreds Øst / december 08

bestyrelsesmedlemmer. Det gjaldt for os alle om at skabe det bedste fundament for både aktionærer, kunder og medarbejdere”, fortæller Olav Brusen Barsøe.

Nætter uden meget søvn Det, følte bestyrelsen, kunne ske ved, at Nykredit købte den 106 år gamle bank. Nykredit kunne heldigvis også se perspektivet, og mandag den 15. september sendte man den officielle meddelelse ud.

SU blev orienteret om morgenen kl. 7.30, og meddelelsen til Fondsbørsen blev sendt af sted kl. 8. Derefter fik medarbejderne besked. ”Jeg er ellers én, der sover rigtig godt om natten. Men de to nætter før vi gik ud med den officielle meddelelse, lå jeg godt nok vågen det meste af tiden. Det er jo en beslutning, der påvirker rigtig mange mennesker, og jeg spekulerede på, hvordan de mon ville reagere”, fortæller Olav Brusen Barsøe.

Og medarbejderne reagerede meget forskelligt. ”I sådanne situationer kommer det jo for alvor til udtryk, hvor forskellige vi er som mennesker. Mange får et chok. Det, jeg havde haft måneder til at vænne mig til, skulle mine kolleger kapere på ganske kort tid.

Tre forskellige reaktioner Én gruppe valgte at tage det positivt med det samme: A la: Yes. Godt det er Nykredit. Dejligt at vi bliver en større organisation.

Foto: Territorium

”Det er da ikke sjovt at læse avis og følge kurserne lige nu, uanset hvordan ejerforholdene er”, siger Olav Brusen Barsøe.

Med Nykredits overtagelse er medarbejderne i Forstædernes bank nu organisatorisk flyttet fra Kreds Øst til NYKREDS i Finansforbundet.

Det giver mig flere muligheder.

En anden gruppe – og det var nok den største - valgte at være lidt afventende. Efter de første hurtige udmeldinger om, at det ikke er Nykredits hensigt at reducere, tænkte det store flertal af medarbejdere noget i retning af: Det betyder nok ikke så meget for mig. Jeg passer mit arbejde, som jeg hele tiden har gjort og ser, hvad der sker.

Og så er der endelig den sidste gruppe, som blev meget forskrækkede og kede af, at Forstædernes Bank mister sin selvstændighed. Det er nok overvejende dem, der har været her længst. De opfatter sig lidt som en del af en familie, og de er bekymrede”, fortæller Olav Brusen Barsøe.

At der heldigvis var flest i de to første grupper, forklarer fællestillidsmanden med, at der i den 106-årige bank, er mange nye medarbejdere. Banken har oplevet en gevaldig vækst fra starten af årtusindeskiftet, hvor der var omkring 250 medarbejdere, til de nu 600 medarbejde - en vækst som fællestillidsmanden selv er en del af. ”Den sidste bekymrede gruppe har brug for støtte og hjælp, og det synes jeg ledelsen greb helt professionelt an med informationsmøder og nyheder på hjemmesiden. Det er også i situationer som denne, at tillidsmandssystemet viser sin berettigelse.

Og alle tillidsmænd havde netop lidt tilfældigt været på temadag i Finansforbundet om forandringsparathed, så vi følte os godt klædt på til at hjælpe kollegerne”.

Chokket har fortaget sig Medarbejderne fik at vide, at Nykredit var interesseret i at fortsætte Forstædernes Banks forretningsmodel. Der skulle koordineres nogle stabsfunktioner, og der skulle ikke reduceres.

Og Nykredits gode ry i markedet og gode personalepolitiske renommé hjalp med til at fordøje nyheden. Sidst men ikke mindst var det en lettelse nu at få Forstædernes Bank ud af mediernes søgelys, når det gjaldt spekulationer i de næste finanskatastrofer efter Roskilde Bank.

Den 14. oktober kunne man meddele, at Nykredit havde købt 97,2 pct. af aktierne. Og det var til en kurs på 105, hvor de, da handlen blev stoppet som følge af fondsbørsmeddelelsen om Nykredits køb, stod i 59,5.

Hermed er Forstædernes Bank ejet af én aktionær, Nykredit, med status af datterselskab. Banken fortsætter under samme navn og med samme ledelse. Dog er der kommet en ekstra direktør fra Nykredit Bank for at lette integrationen. ”Kursen viser jo også, at vi ikke var et pengeinstitut i krise.

Noget andet er så, at stemningen ikke er så fantastisk lige nu. Jeg tror chokket over overtagelsen har fortaget sig. Men finanskrisen sætter vel sit spor hos os, som hos de fleste andre pengeinstitut-medarbejdere. Det er da ikke sjovt at læse avis og følge kurserne lige nu, uanset hvordan ejerforholdene er”, siger Olav Brusen Barsøe.

kreds Øst /december 08 / 5

Arbejdspladsen

Banken i pensions‑ selskabet

PenSam Bank, som beskæftiger 12 medarbejdere, tilhører den lille eksklusive gruppe af banker med indlånsoverskud. Det er en medlemsejet netbank uden filialer med kunder, som enten har en pensionsordning af PenSam Liv eller er medlem af fagforbundet FOA Af journalist Elisabeth Teisen

Man kunne svinge sig op og beskrive PenSam Liv som en af de mange vigtige spillere i den danske velfærdsmodel. Som et af de selskaber, der forvalter vores arbejdsmarkedspensioner – en ordning, der er misundt os af den ganske verden.

Man kunne også mere jordbundent fortælle, at PenSam ligger på Jørgen Knudsensvej i Farum. Og at den Jørgen Knudsen, som vejen er opkaldt efter, var portør og én af de visionære fagforeningsledere, der sikrede en arbejdsmarkedspension for sygehjælperne allerede i 1966, hvor det bestemt ikke var kutyme, at ansatte med så kort uddannelse fik en overenskomstaftalt pension.

PenSam Liv har forvalter arbejdsmarkedspensioner siden 1986.

Men det store boom kom i 1990, hvor stort set alle ansatte på det danske arbejdsmarked fulgte sygehjælpernes eksempel og fik en arbejdsmarkedspension til at supplere folkepensionen.

Med et slag fik PenSam det år 70.000 nye kunder. Det var dog kunder med meget små pensionsordninger. I starten var pensionsbidraget på 2,4 procent af lønnen for alle de faggrupper, der netop havde fået aftalen med ind i overenskomsten.

Pensionskunderne i PenSam er blandt andre sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter (på nydansk: sosu’erne), portører, trafikfunktionærer, amtsvejmænd, hjemmehjælpere, dagplejere og pædagoger. ”Vi fik mange kunder, der indbetalte 100 til 400 kroner om måneden. Dem kunne vi ikke lave forsikringsordninger for. Derfor besluttede PenSam at oprette en bank, så de kunne tegne

6 / Kreds Øst / december 08

kapitalopsparinger, hvilket ikke var muligt i livsforsikringsselskabet”, fortæller Helen Kobæk, direktør i PenSam Bank.

To år efter udvidede man produktsortimentet, så det blev en fullservicebank for privatkunder – dog uden værdipapirhandel og udlandsforretninger. Nu har banken 12 medarbejdere og 15.000 kunder. Den er lille, men bundsolid. En af de få danske banker med et indlånsoverskud. Og alligevel har den valgt at tilslutte sig ”redningspakken”, for at kunderne skal kunne føle sig fuldstændigt sikre.

Netbank uden filialer Det er en medlemsbank. Man skal enten have en pensionsordning i PenSam Liv, være medlem af Fag og Arbejde (i gamle dage FOA), eller være i familie med én, der har eller er en af delene.

Bankkunderne udgør kun en lille brøkdel af de i alt 320.000 pensionskunder i PenSam Liv. ”Det er en bank for de bevidste kunder, for dem der sammenligner rentesatser og gebyrer, og for dem, der ikke har brug for at blive holdt i hånden af en bankrådgiver, for vi er en netbank uden filialer”, siger Helen Kobæk.

Hun kunne nu godt tænke sig flere kunder i banken, men filosofien har hele tiden været en stille og rolig vækst. Der tumles dog med nye fremstød blandt pensionskunderne. Det sker blandt andet, når bankens medarbejdere bliver ”rullende” og besøger et af de fire regionskontorer eller tager til årsmøder i pensionsordningerne i PenSam Liv.

Fakta om PenSam PenSam blev stiftet i 1986 som et administrationssamarbejde mellem fire pensionskasser. PenSam Holding og PenSam Liv blev i 1990 stiftet for at kunne tilbyde kunderne mere fleksible pensionsordninger.

Foto: Stig stasig

Senere kom PenSam Bank og PenSam Skade til for at levere bank- og forsikringsprodukter som supplement til pensionsordningerne.

PenSam har over 300.000 kunder og 350 medarbejdere. Heraf er 13 ansat i PenSam Bank

Forhandling af særoverenskomst Allan Pedersen, der har været i banken i 9½ år, ser sjældent sine kunder. De bor over hele Danmark. Sidst han så en hel gruppe af dem på én gang, var da han var den udsendte bankmedarbejder til årsmøde i amtsvejmændenes pensionsordning.

Allan Pedersen har været tillidsmand næsten lige så længe, han har været ansat i banken. Det ligger ham i blodet. Også da han var i Danske Bank og i Sydbank var han fagligt aktiv.

Her i PenSam Bank lyder det ikke som om, det er en konfliktfyldt post, der giver søvnløse nætter.

Den mest intensive periode er, når der skal forhandles en særoverenskomst for de 11 medlemmer af Finansforbundet i banken. ”Og det går for så vidt også stille og roligt. Vi har en overenskomst, der ligger meget tæt op ad Standardoverenskomsten”, siger han.

De 12 ansatte i banken sidder i de samme bygninger som de godt 300 kolleger i PenSam Liv, og der er et udstrakt samarbejde. Holdningen er, at kunden skal betjenes optimalt, når han ringer. Og værdierne er fælles for hele butikken: Nærhed til kunden, ansvar, værdiskabelse, udvikling og anerkendelse. ”Kunden er ligeglad med, om produkterne er placeret i pensionsselskabet eller i banken. Han vil bare have svar på sine spørgsmål uanset om det er en kassekredit eller en ulykkesforsikring”, siger Helen Kobæk, der dog også indrømmer, at videregivelsesregler engang imellem gør det lidt besværligt.

En arbejdsuge på 34 ½ time Det er blandt andet grunden til at bankens 12 medarbejdere kun er 95 procent ansat i banken. De øvrige 5 procent af ansættelsesforholdet er i pensionsselskabet. For medarbejderne i PenSam Liv er det omvendt.

Noget af det Allan Pedersen er gladest for ved sit arbejde er den store fleksibilitet og en arbejdsuge på 34½ time. Med den fleksible arbejdstid kan man gå tidligt, når man har brug for det uden at skulle diskutere det med andre end sine nærmeste kolleger. Det eneste krav er, at alle funktionerne i banken er dækket mellem kl. 8.30 og 16.00, og det bliver der lavet en vagtplan for. ”Men så er vi selvfølgelig også fleksible, når der er behov for, at vi er der”, siger han og mindes uger med arbejdsdage, der strakte sig fra kl. 7 til 22, når der blev sat kampagner i gang.

kreds Øst /december 08 / 7

Foto: Mar tin Dam Kristensen

TEMA: ligestilling

Kønnene har ikke lige muligheder Ligestillingsdebatten satte sit præg på Finansforbundets landsmøde, og det havde Kreds Øst en stor del af æren for Af journalist Elisabeth Teisen

Endnu vigtigere var, at debatten havde et præg, så ligestillingen ikke bliver glemt lige med det samme. Her blev de vanlige diplomatiske og forsigtige formuleringer skrottet til fordel for klar tale. Der var ingen tvivl om, at det var alvor og ikke skåltaler i den politiske korrektheds hellige navn. Her trådte nogle af det politiske livs fornemmeste drivkræfter i karakter: energien, engagementet og lysten til at ændre.

Ligestillingen har været på dagordenen på en del af kredsens bestyrelsesmøder op til landsmødet, medlemmerne har læst

8 / Kreds Øst / december 08

bøger, gransket statistikker og diskuteret. Der var også forberedt en happening og badges med teksten: Kvinderne pynter: bare ikke i statistikken. Så ja, kredsen havde forberedt sig godt og var parat til at tage kampen op. ”Der er ikke ligestilling og lige muligheder mellem kønnene.

Jo mere man sætter sig ind i sagen, jo mere overrasket bliver man over, hvor svært det i virkeligheden er for kvinderne at få lige muligheder med mændene,” siger Laila Busted, formand for Kreds Øst.

Foto: Mar tin Dam Kristensen

Kreds Østs formand Laila Busted og Finansforbundets næstformand Kent Petersen blev efter en duel fra landsmødets talerstol enige om, at der skal mere fokus på ligestillingsarbejdet fremover.

Og hun efterlyste i lige så klar på landsmødet tale handling bag ordene. ”Ligestilling er ikke og bør ikke være en kønskamp, men en samfundsopgave til glæde for os alle. Lad os sammen sætte mål for, hvad vi vil med ligestillingen i Finansforbundet. Lad os være rollemodel for andre.

Mål, der alene sættes ud fra politisk korrekthed, eller fordi man rider med på en bølge, vil aldrig blive nået.Mål, der bliver sat, fordi der ligger en vision forude og dermed værdier bag, bliver langt lettere at nå”, sagde Laila Busted og fortsatte: ”Vi ønsker handling nu. Vi ønsker at skabe mest mulig dyna-

Kønsfordeling på tillidspo‑ ster i Finansforbundet i pct.

Kvinder

Mænd

Medlemmer:

54 pct.

46 pct.

Tillidsmænd:

59 pct.

41 pct.

Kredsbestyrelsesmedlemmer

45 pct.

55 pct.

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

33 pct.

67 pct.

Kredsformand

30 pct.

70 pct.

Hovedbestyrelsresmedlemmer

18 pct.

82 pct.

Formandskab

0 pct. 100 pct.

mik, udvikling og konkurrencekraft i vores virksomheder. Ligestilling er en udfordring, udvikling og fremskridt. Ligestilling er muligheder, der ligger og venter på at blive udnyttet. Så giv mig et svar: Hvad er visionen for Finansforbundet?”

Vi skal i arbejdstøjet Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, erkendte åbent, at han følte sig ramt: ”Det er befriende, at vi er gået i gang med at italesætte problemet, men jeg må også erkende, at jeg på forbundets vegne føler mig ramt i lyset af, hvor mange gange, vi har haft ligestillingen på dagsordenen”.

Og han nævnte overenskomsterne, pension under barsel – også når orloven er på dagpenge og det internationale arbejde i Uni Finance. Men han erkendte også, at det er nødvendigt at reflektere over, hvorfor vi i 2008 ikke er nået langt nok, og hvorfor Danmark er det land i Europa, der ligger på en pinlig 23. plads ud af 25 EU-lande, når det handler om kvindelige ledere. ”Resultatet er forfærdende ringe, og det er dybt bekymrende, at vi ikke har opnået bedre resultater. Vi skal til bunds i denne problemstilling. Lad os komme i gang,” lød Kent Petersens opfordring.

Men han påpegede også den kolossale udfordring: ”Vi kan ikke løse det gennem aftaler. Det handler om kultur. Vi skal i arbejdstøjet – også i kredsene,” opfordrede Kent Petersen.

Det lod Laila Busted sig ikke sige to gange. ”Jeg stiller mig meget gerne til rådighed for det ligestillingsarbejde, der skal i gang efter landsmødet.”

kreds Øst /december 08 / 9

TEMA: ligestilling

Et godt kompromis

Kreds Øst fik sat sit fingeraftryk på Finansforbundets politiske program, hvor kampen for ligeløn og ligestilling mellem kønnene nu er blevet stærkt formuleret

Af Elisabeth Teisen

Dagen efter den store diskussion om ligestilling på landsmødet var dagen, hvor det politiske program skulle udformes. Programmet som lægger linjen for det politiske arbejde i den kommende landsmødeperiode Her havde Kreds Øst og Jyske Bank Kreds sammen stillet et ændringsforslag til hovedbestyrelsens udkast, der skulle sikre endnu større fokus på ligestilling ved at gøre ligestilling mellem kønnene til et særligt indsatsområde udskilt fra det generelle ligestillingsindsatsområde, hvor køn optræder sideordnet med alder og etnisk baggrund. ”Ordet ligestilling synes jeg er lidt negativt ladet, jeg kan bedre lide ordet demokrati. Det er det, det hele handler om”, sagde Kenneth Samuelsen fra Kreds Øst’s bestyrelse, da han fremlagde ændringsforslaget. ”Det er samtidig et højaktuelt emne, som vil give direkte merværdi til over halvdelen af vores medlemmer, og indirekte til hele samfundet – hvis vi vel at mærke tager det alvorligt. Med forslaget fra Kreds Øst ønsker vi at skubbe til en udvikling, der vil få Danmark op på niveau med de andre nordiske lande, når det gælder ligestilling”, fortsatte han.

Fuld opbakning til kompromisforslag Der var blandt de delegerede på landsmødet stor enighed om, at ligeløn og ligestilling mellem kønnene bliver et centralt politikområde, men der var ikke flertal for at trække den kønsbetingede ligestilling ud af det indsatsområde, der generelt fastlægger, at ligestilling er centralt for Finansforbundets arbejde.

På den baggrund blev der nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, der skulle formulere et kompromisforslag.

10 / Kreds Øst / december 08

Et kompromisforslag, der lige så hurtigt blev opnået fuld opbakning til.

Det lød: Det er vigtigt at skabe lige muligheder for karriere, gode og udviklende arbejdsvilkår samt lige løn for lige arbejde, uanset f. eks. køn, alder, handicap og etnisk baggrund. ”Vi er med. Kreds Nordea støtter det nye forslag. Det vidner om, at vi kan lave et ordentligt stykke politisk håndværk, når vi skal. Nu står vi med et indsatsområde, som er meget stærkt formuleret”, sagde Majbritt Garbul Tobberup, formand for Kreds Nordea. ”Jeg vil gerne takke arbejdsgruppen for konstruktivt og hurtigt arbejde. Jeg synes, det har været vigtigt at få italesat hele processen og få ligestilling positioneret. Vi er rigtig glade for det fokus, der vil komme på området i den kommende landsmødeperiode”, sagde Laila Busted, da hun gav sin opslutning til kompromisforslaget.

Foto: Mar tin Dam Kristensen

Dirigenterne Annette Mikkelsen og Klaus Lunding forrest i dialog med Laila Busted og Haggai Kunisch.

Første landsmøde spændende at opleve, hvordan en tekst pludselig blev vendt og drejet for til sidst at blive sendt i et hurtigt arbejdende udvalg. Jeg synes, det var et godt kompromis arbejdsgruppen kom frem til, og vi følte for alvor, vi var en del af den politiske proces og havde fået sat vores fingeraftryk”.

En anden stor gevinst ved at være med til landsmødet var for Anni Ingrid Nielsen, at der blev talt så meget på kryds og tværs af kredse og arbejdspladser, og at delegationen fra Kreds Øst blev rigtigt godt tømret sammen. ””De gamle” var også meget gode til at hjælpe os nye og forklare, hvor vi nu var, og hvad der skulle ske, hvis der var noget i processen, der var svært at forstå”, fortæller Anni Ingrid Nielsen.

Endelig var Anni Ingrid Nielsen glad for at møde nogle af repræsentanterne fra de udenlandske organisationer: ”Det er spændende at høre, at der er et samarbejde på tværs af grænserne, nu vi taler så meget om globalisering”./ Elisabeth Teisen Anni Ingrid Nielsen

kreds Øst /december 08 / 11

Foto: Mar tin Da m K ristens en

Det var bankassistent og tillidsmand fra Lån & Spar, Anni Ingrid Nielsens, første landsmøde. ”Det var super spændende og en rigtig god oplevelse”, fortæller hun.

Hun fik chancen, fordi fællestillidsmanden måtte melde afbud.

Aftenen før landsmødet startede, var hele delegationen kommet til Aalborg og spiste sammen. ”Her emmede stemning af forventning til åbningen af landsmødet næste dag. De indledende mundtlige beretninger fra de tre i formandskabet var fornuftige og gode at blive kloge af, men rigtigt gang i den kom der først om onsdagen, hvor debatterne startede. Det blev til gengæld en meget lang dag, hvor jeg godt kunne have ønsket mig, at der var indført taletidsbegrænsning, da klokken blev over 21”, siger Anni Ingrid Nielsen.

Onsdagen sluttede først kl. 23, og det var den dag, Kreds Østs ændringsforslag til det politiske programs punkt om ligestilling var til debat.

Anni Ingrid Nielsen var selvfølgelig især optaget af, hvordan det ville gå med det ændringsforslag, som kredsen havde arbejdet så meget med – et ændringsforslag, der skulle gøre arbejdet med ligestilling og ligeløn endnu mere fokuseret. ”Det var meget interessant at følge den politiske proces, hvor vores formulering pludselig optog rigtig mange. Det var

TEMA: ligestilling

Lang vej til ligeløn

De nye lønsystemer med ”Pris på stolen” skulle blandt andet sikre ligeløn. Men de stole, kvinderne sætter sig i, takseres åbenbart stadig lavere. Og jo mere veluddannede kvinderne er, jo længere halter de efter deres mandlige kolleger

Af Elisabeth Teisen

Det står skralt til med ligelønnen. Den kønsopdelte lønstatistik Finansforbundet har modtaget fra FA – som er aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2008 – viser, at der stadig er store lønforskelle. I FA’s lønstatistik indgår i alt 67 arbejdsfunktioner.

Finansforbundet har analyseret på de 49 af arbejdsfunktionerne, hvori der befinder sig tilstrækkeligt mange mænd og kvinder, for at talmaterialet er tilstrækkeligt solidt.

Værst står det til for dem, der handler med værdipapirer, valuta og andre finansielle instrumenter. Her får kvinderne kun

Kønsfordelingen i direktio‑ nen for større virksomheder i Kreds Øst Kvinder

67,2 pct. af den løn, mændene får.

Men også når det handler om ledelse, er der lønforskelle på helt op til 25 procent. For ledelse generelt ser man, at hver tredje kvinde får under 80 procent af mændenes løn.

Et andet iøjefaldende træk er, at de største lønforskelle findes i arbejdsfunktioner for lønmodtagere med et højt kvalifikationsniveau. Med andre ord rammer ”uligelønnen” kvinderne med de længste uddannelser og højere lønninger hårdere end de kvinder, der har job i kategorien ”kontorarbejde”.

Kønsfordelingen i bestyrel‑ sen for større virksomheder i Kreds Øst

Mænd

Kvinder

Mænd 83 pct.

Amagerbanken

0 pct. 100 pct.

Amagerbanken

17 pct.

BEC

0 pct. 100 pct.

BEC

0 pct. 100 pct.

BRFkredit

0 pct. 100 pct.

BRFkredit

20 pct.

80 pct.

Lån og Spar Bank

0 pct. 100 pct.

Lån og Spar Bank

43 pct.

57 pct.

Nationalbanken

0 pct. 100 pct.

Nationalbanken

29 pct.

71 pct.

PBS

33 pct.

67 pct.

PBS

14 pct.

86 pct.

SDC

33 pct.

67 pct.

SDC

17 pct.

83 pct.

Sparekassen Sjælland

11 pct.

89 pct.

Sparekassen Sjælland

12 / Kreds Øst / december 08

0 pct. 100 pct.

I hver fjerde arbejdsfunktion i kategorien ”højt kvalifikationsniveau” får kvinderne under 80 pct. af mændenes løn, og i 19 procent. af arbejdsfunktionerne med et mellemhøjt kvalifikationsniveau tjener kvinderne under 80 procent af mændenes løn.

Gruppen af privatkunderådgivere er en af de største i sektoren. Her får kvinderne 4,4 procent mindre end mændene, og generelt får mændene højere løn end kvinderne i alle de 10 arbejdsfunktioner med flest ansatte.

Drøftelser i samarbejdsudvalgene Pris på stolen er det centrale princip i de mange nye lønsystemer, der er aftalt i bankerne gennem de seneste år. Ud over at sikre en løn der stemte overens med funktionen og ansvaret, skulle prisen på stolen også sikre ligeløn mellem kønnene. Derfor er den en stor overraskelse, at den kønsopdelte lønstatistik kan afsløre så store forskelle. Lige så overraskende er den store systematik i problemet, hvor kvinder tjener mindre end mænd i samtlige arbejdsfunktioner på nær én. ”De statistikker viser klart, at der er noget at arbejde med.

Derfor er det vigtigt, at de faglige repræsentanter tager initiativ til, at tallene bliver drøftet ude i samarbejdsudvalgene”, siger Laila Busted, formand for Kreds Øst.

Hun opfordrer alle til at kigge nøje på tallene og understreger, at de faglige repræsentanter er velkomne til at sende statistikkerne videre til kredsen eller til Finansforbundet, så de kan blive gennemgået grundigt. ”Nu ser vi sort på hvidt, hvad vi før bare har haft en fornemmelse af: at kvindernes faglighed ikke belønnes på samme måde som mændenes. Så det er nu, vi skal i arbejdstøjet”, opfordrer hun.

Loven forlanger, at statistikkerne skal fremlægges for medarbejderne. Det vil typisk ske i samarbejdsudvalg eller et lignende samarbejdsorganer, hvis der ikke er samarbejdsudvalg. Virksomhederne kan hente statistikkerne på FA’s hjemmeside.

Ottende landsmøde

Foto > Mar tin Da m K ristens en

Michael Frederiksen, fællestillidsmand i Diba Bank, er en gammel rotte ud i landsmøder. Han har været med til alle bortset fra det stiftende. Dermed var dette hans ottende landsmøde. ”Der er jo ikke så meget ”oplevelse” i det mere. Nu ved jeg, hvordan processerne fungerer. Men det betyder også, at jeg faktisk kan koncentrere mig mere om indholdet”, siger Michael Frederiksen.

Det kan han også, fordi han nu er med som ”menig” landsmødedelegeret og ikke som kredsbestyrelsesmedlem, som han var tidligere. ”Da jeg var næstformand i Sjællandskredsen var det mit ansvar at holde sammen på tropperne og argumentere for kravene. Nu kan jeg koncentrere mig om at lytte og så selvfølgelig forholde mig til de ting, der bliver lagt frem af kredsens bestyrelse. Det er ikke fordi engagementet er mindre, men det er på en anden måde. Og jeg får mere tid til at tænke over, hvad mine medlemmer hjemme i banken vil synes om det, der

bliver foreslået eller sagt”, forklarer han.

Michael Frederiksen kan se en klar udvikling mod en mere moden organisation. ”I gamle dage var diskussionerne mere bagudrettede og i nogle tilfælde meget sagsorienterede. Vi forholdt os til enkeltdele og fulgte op på nogle ting. Før var der også mere ramasjang. Landsmødet blev suspenderet den ene gang efter den anden, så delegationerne kunne diskutere i enerum. Nu er det centrale, hvad vi vil arbejde med politisk i de kommende to år. Det er mere struktureret, og det er meget mere fremadrettet. Det er en positiv udvikling”.

En af grundene til ændringerne i landsmødekulturen, vurderer han, er, at enkeltsager og opfølgninger nu i højere grad sker på repræsentantskabsmøder og handles af mellem kredsene inden landsmødet. ”Det er selvfølgelig også en stor forskel, at vi dengang var 10-12 delegerede fra Sjællandskredsen. Nu er vi 38 delegerede fra Kreds Øst. Det giver en markant forskel i debatten.

Dengang snakkede vi bare hen over bordet. Nu er det mere med oplæg og talerrække. Det er blevet mere formelt på godt og ondt”, siger Michael Frederiksen og tilføjer: ”En anden charme ved landmødet er, at man her møder gamle kolleger og kampfæller. Det er hyggeligt at møde folk igen og høre, hvordan det går”. / Elisabeth Teisen

Michael Frederiksen.

kreds Øst /december 08 / 13

TEMA: ligestilling

Kvindevenlig arbejdsplads IBM har arbejdet med ligestilling i mange år, og det er ikke for kvindernes blå øjnes skyld

Af journalist Elisabeth Teisen

Ligestilling mellem kønnene er vigtig for IBM for at opnå et optimalt kompetenceniveau, et godt arbejdsklima og forretningssucces. Og i juli 2008 underskrev it-virksomheden Charteret for Flere kvinder i ledelse som blot den anden danske finansvirksomhed. Den første var Nykredit. ”Kvinder er desværre stadig i mindretal i IBM, og derfor har de naturligt været et fokusområde som en del af vores politik om at arbejde for mangfoldighed i IBM. Det arbejde har stået på i mindst ti år. Men i forbindelse med, at vi skrev under på Charteret for Flere kvinder i ledelse har vi dels sat os nogle konkrete mål, og dels skal vi et spadestik dybere. Vi skal analysere, hvorfor det er svært, og vi skal finde ud af, hvad der bremser”, forklarer Liselotte Korsgaard, som er formand for IBM Danmarks Womens Leadership Council og tovholder på ligestillingscharteret.

Hun indrømmer, at der er barrierer, som er vanskelige at håndtere. Ikke mindst i en it-virksomhed som IBM, hvor det i første omgang er svært overhovedet at få kvinderne til at søge jobbene. ”Vi er dog nået så langt, at andelen af kvindelige ledere svarer til andelen af det samlede antal kvinder i IBM Danmark, idet 21 procent af lederne er kvinder, hvor kvinderne udgør 20 procent af de ansatte. Men vi er stadig ikke tilfredse, blandt andet fordi antallet af kvinder på de højere ledelsesposter ikke er noget at prale af”, siger Liselotte Korsgaard.

IBM har arbejdet på mange fronter for at komme den skæve rekruttering til livs. Man har været ude i folkeskoler og på andre uddannelsesinstitutioner for at fortælle om, hvor meget

14 / Kreds Øst / december 08

it-virksomheder har at byde på, også for kvinder. Det er ikke bare arbejde foran skærmen i de sene nattetimer med en pizza i skødet og en cola i hånden. Der er en masse andre arbejdsfunktioner, og også selve it-arbejdet handler lige så meget om kundekontakt og projektledelse som om programmering.

Synlig strategi for ligestilling ”Når vi ansætter, tilstræber vi, at der altid skal være en kvinde med i feltet. Og når kvinderne endelig er ansat, har vi i mange år arbejdet på at gøre arbejdspladsen til et godt sted at være – også for kvinder. Vi har en meget stor fleksibilitet. Med hjemmearbejdspladser og mobiltelefoner er det muligt at lægge sit arbejde, så det passer sammen med de krav, familien stiller. Man kan tage aftensmad med hjem fra vores kantine. Det er muligt at arbejde på deltid. Når kvinder kommer fra barselsorlov, tager vi et løntjek for at sikre, at orloven ikke har givet dem et lønefterslæb. Og vi gør os umage for at udvikle kvindelige talenter blandt andet med et mentorprogram, som skal hjælpe med at afklare personlige mål, og som giver sparring, værktøjer og rollemodeller”, siger Liselotte Korsgaard.

Endelig bliver der arbejdet på, at målene om ligestilling bliver kommunikeret ud i hele organisationen. ”Ligestillingsstrategien skal synliggøres for alle, så samtlige medarbejdere er med til at stille krav og udfordre den fælles forståelse,” understreger Liselotte Korsgaard.

Med underskrivelsen af Charteret har IBM sat sig nogle konkrete mål: Andelen på 20 procent kvindelige medarbejdere i IBM Dan-

21 procent af lederne i IBM i dag er kvinder, hvor kvinderne udgør 20 procent af de ansatte. Men vi er stadig ikke tilfredse, blandt andet fordi antallet af kvinder på de højere ledelsesposter ikke er noget at prale af”, siger Liselotte Korsgaard., formand for IBM Danmarks Womens Leadership Council.

mark skal næste år øges til 22 procent, og i 2010 skal den op på 25 procent. Målet for kvindelige ledere generelt er at de nuværende 21 procent i 2009 skal øges til 22 procent og året efter til 25 procent.

For kvinder i topledelsen håber man, at andelen på 7 procent i år, de to næste år vil stige til 10 og 15 procent.

Charter for flere kvinder i ledelse Charteret er udarbejdet i samarbejde med offentlige og private virksomheder som led i regeringens arbejde for at få flere kvinder i ledelse. Begrundelsen er, at mangfoldighed betaler sig i hver enkelt virksomhed, og fordi det betaler sig for samfundet at bruge alle ressourcer.

Formålet med charteret er: At sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder for at gøre lederkarriere.

At igangsætte konkrete, målbare indsatser i virksomheder og organisationer for at øge andelen af kvinder i ledelse på alle niveauer.

At offentlige og private virksomheder bruger alle talenter.

Foto : St ig Stasig

De virksomheder, der tilslutter sig charteret, forpligter sig til at gøre en konkret indsats for at få flere kvinder i ledelse. De skal udarbejde strategier, opstille mål, sikre personalepolitikker og ansættelsesprocedurer, der fremmer målene, og de skal dele erfaringer og resultater. 56 virksomheder har underskrevet det indtil videre.

kreds Øst /december 08 / 15

IT-temadag

Udfordringer ved globaliseringen Blandt rødhalse på Flakfortet midt i Øresund mødtes it-tillidsmænd fra Kreds Øst for blandt andet at høre om det gode, det onde og det grusomme scenario for globaliseringen Af Jan Olsen, tillidsmand SDC

Foto: Kai Niels en

En smuk efterårsdag sejlede en ikke overvældende stor skare af it-tillidsmænd fra kreds Øst af sted med kurs mod Flakfortet ude midt i Øresund.

Efter en halv times sejlads, med kaffe og morgenbrød og lidt netværks udvikling og vedligeholdelse, ankom vi til den grønne ø med det betongrå fæstningsanlæg. Her gik vi ind i maven på øen, hvor vi satte os rundt om et bord i et lille trangt lokale, der var udstyret med trådløst netværk, som vi alligevel ikke fik brug for. Til gengæld var der charme og dårlig akustik.

Torben Pedersen, professor fra Handelshøjskolen i København, som i disse globaliserings tider hedder CBS (Copenhagen Business School), kom med et oplæg om ”Globalisering – det gode, det onde og det grusomme scenario”.

Før hed det international arbejdsdeling, men som en følge af ny informationsteknologi og åbning af nye markeder i Øst-

16 / Kreds Øst / december 08

europa, Kina og Indien, så kalder man det globalisering. Den nye arbejdsdeling betyder blandt andet, at de dele i værdikæden, som giver mindst værditilvækst bliver outsourcet til disse nye markeder, hvor virksomhederne benytter sig af den billigere udenlandske arbejdskraft. Det er typisk bearbejdning, fremstilling og andet i bunden af værdikæden, som er blevet outsourcet.

Men det billede er også ved at ændre sig, så de nye markeder også sætter ind på de områder i værdikæden, hvor der er størst værditilvækst. Øgede chancer for det gode scenario I det gode scenario går det godt for alle. I det onde går det godt på kort sigt, men ikke nødvendigvis på lang sigt. Endelig i det grusomme, hvor fremtiden ligger i de nye markeder, især dem ude i Østen, mens vi bliver koblet af. Hvilket scenario, der bliver

til virkelighed i fremtiden, er ikke til at forudsige.

Hvis samfundet som helhed øger satsningen på forskning, og den enkelte satser på kompetenceudvikling, mens både den enkelte og virksomhederne fortsætter med at være gode til at omstille sig, så øges chancerne for det gode scenario. Men er det godt for alle?

Herudover var der et par korte indlæg fra Mai Laustrup, Kredsservice i Finansforbundet, om udenlandske konsulenters arbejdsvilkår i Danmark, fra Steen Olsen, formand for IT-klubben i Finansforbundet, der fortalte generelt om IT-klubbens arbejde, og til slut fra Frank Olsen, næstformand i Kreds Øst, om kredsens interne IT-klub.

Det er muligt at gribe ind i udviklingen I frokostpausen blev der lejlighed til at gå rundt på øen/fortet

i strålende efterårs sol. Her bemærkede jeg, at der var mange rødhalse rundt omkring i buskadset. Det er ikke et almindeligt syn i yngletiden, for der er hannerne så aggressive, at det kan knibe med at acceptere hunnerne, som ligner hannerne, med et kraftigt lysende rødt/orange bryst. Men her i træktiden kan de se deres fordel ved at stå sammen. Det er biologisk uhensigtsmæssigt, at bruge kostbar energi på at bekæmpe artsfæller uden for ynglesæsonen. Sidenhen i yngletiden gælder det for hannerne at sikre at netop hans gener bliver mangfoldiggjort ved at holde andre hanner ude. På den måde vil de bedst egnede gener blive ført videre.

Selvom man kan finde visse lighedspunkter mellem den naturlige udvælgelse i naturen og den internationale konkurrence, globalisering og arbejdsdeling, så har vi som mennesker og samfund en mulighed for en bevidst indgriben i udviklingen.

kreds Øst /december 08 / 17

temadag

Fleksjobbere har også kompetencer Finanssektoren tilbyder gerne fleksjob til allerede ansatte, som mister en del af deres arbejdsevne, men man er desværre ikke så god til at tage fleksjobbere ind, som ikke har en baggrund i sektoren Af Marlene Holm, kredsbest yrelsen

I september måned deltog jeg i en rigtig spændende workshop i Finansforbundsregi. Dagsordenen var afdækning af muligheder og barrierer for fleksjob i finanssektoren.

Et emne der havde trukket rigtig mange interesserede til.

Workshoppen gjorde et stort indtryk på mig, og jeg kom hjem med tasken fuld af notater fra dagens mange indlæg Senior Researcher Helle Holten fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for velfærd ) bidrog med en masse facts omkring virksomhedernes sociale engagement og fleksjobbere i Danmark. Fra Danske Bank fortalte senior HR-specialist, Michael Keller om, hvordan Danske Bank ser på udfordringer og muligheder omkring fleksjobbere.

Kommunernes rolle blev belyst af Karen Ellitsgaard fra jobcenter København.

Herudover bidrog Coach/social advisor Lene Munch-Petersen, Novozymes, Merete Hornecker, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere og Søren Stig Møller fra AS3 Employment med spændende vinkler på dagens emne.

Ved de enkelte borde, fik vi workshopdeltagere lejlighed til at udveksle erfaringer omkring egen virksomheds anvendelse af fleksjobordningen, der var også rig lejlighed til at blande sig i eftermiddagens paneldebat.

Finanssektoren er velvillig til at oprette fleksjob, når det gælder fastholdelse af egne medarbejdere.

Fordelene her er åbenlyse: Virksomheden bevarer en god arbejdskraft, sparer penge på rekruttering, får glade medarbejdere og masser af goodwill for at være en socialt ansvarlig virksomhed.

Men mange steder stopper velviljen her. Vores selvforståelse er, at den type job vi kan tilbyde, kræver ganske særlige kompetencer, hvorefter vi ignorerer, at personer med nedsat arbejdsevne også har viden og kompetencer.

Vi skal ikke fokusere på begrænsninger (sygdommen) men netop på kompetencerne!

18 / Kreds Øst / december 08

Fleksjobportal på vej Flere forhold omkring fleksjobordningen er ikke optimale.

Der er problemer i forbindelse med arbejdsprøvningen – der kan bla. stilles krav om at det skal foregå i en anden virksomhed end den medarbejderen er ansat i – hvem betaler så f.eks. lønnen?

Der er også meget skrappe krav til ikke blot lægedokumentationen – det anbefales også at medarbejderen fører minutiøs dagbog om møde og gå hjem tider samt hvordan balancen mellem arbejde og fritid indvirker på helbredet.

Fleksjobbere kan ikke stå i A-kasse. Det, sammenholdt med at mange virksomheders vilje til at indsluse fleksjobbere udefra er for ringe, betyder at mange fleksjobbere kan føle sig ”stavnsbundet” til et konkret fleksjob i en konkret virksomhed.

Finansforbundet arbejder med tanker om en fleksjobportal og herunder en CV database. Dette kunne måske være et skridt på vejen, og workshoppen sluttede med en diskussion om, hvad portalen og databasen i givet fald skal indeholde.

Kort om fleksjob Personer under folkepensionsalderen der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet.

Der skal være tale om varig og væsentlig begrænsning af arbejdsevnen i ethvert erhverv. Arbejdsevnen kan være nedsat fysisk, psykisk eller af sociale årsager. Muligheden for revalidering, aktivering og andre foranstaltninger skal være afprøvet.

Ved ansættelse i fleksjob yder den enkelte en arbejdsindsats, i forhold til de begrænsninger man har.

Arbejdsgiveren får refusion for enten halvdelen eller 2/3 af den overenskomstmæssige mindsteløn indenfor gældende ansættelsesområde.

KORT NYT Livsstil, mad og motion med Aarstiderne Max. 30 procent fedt. Spar på sukkeret. Frugt og grønt - 6 om dagen. Proteiner – kulhydrater. Mættet og umættet fedtsyre. Kalorier. Kilojule. Kolesterol. BMI. Fysisk aktivitet. Kondition. Muskelenergi. Forbrænding. Stofskifte.

Er du parat til at gøre noget godt for din egen sundhed, men mangler du overblik over hvordan du bedst kommer i gang?

På Krogerup Avlsgård i Humlebæk kan du få styr på ernæringslæren, lære i praksis hvordan sund mad bliver en dejlig kulinarisk oplevelse, få ideer til nye motionsformer og blive motiveret til at sætte fysisk aktivitet i højsædet.

Alt foregår i skønne omgivelser og der er mulighed for at besøge Aarstidernes gårdbutik der er spækket med sunde og dejlige varer.

Find dit ”Styrk dig selv”- kursuskatalog fra Finansforbundet frem – der er både weekend – og endagskurser, og også et specielt sundhedskursus for mænd (det er vist noget med bøffer og øl)./ Marlene Holm

Kom i julehumør med Kreds Øst Glem for en stund finanskrisen og kom i julehumør på Kreds Øst’s hjemmeside .kredsoest.

Bankospil i januar

dk, hvor vi lige som sidste år har lagt en ”voksenjulekalender” med 24 låger. Her har du

Kreds Øst holder traditionen tro atter to

som finansforbundsmedlem hjemmehørende i Kreds Øst mulighed for at deltage i en sjov

bankospil i 2009.

julekalenderkonkurrence.

Denne gang afholdes bankospillene hen-

Hver dag fra den 1. december og til den 24. december vil vi åbne en låge indeholdende

holdsvis den 13. januar på Radisson SAS

ti spørgsmål med tre svarmuligheder. Syv dage efter vil vi blandt de rigtige besvarelser

Scandinavia Hotel, København samt den 20.

udtrække en heldig vinder, og samtidig bliver lågen lukket, og du vil kunne se de rigtige

januar på Hotel Vinhuset, Næstved.

besvarelser på hjemmesiden. Du har således syvdage til at besvare spørgsmålene i, så selv

Du kan finde mere information på kredsoest.

om du ikke lige når ind på hjemmesiden hver dag, har du stadig mulighed for at svare.

dk.

Spørgsmålene er af variabel sværhedsgrad, men alle bør kunne svare med lidt hjælp af god

Tilmelding skal ske via hjemmesiden eller

paratviden, opslag på kredsoest.dk, finansforbundet.dk og Internettet generelt.

alternativt per telefon til kredsen sekretær

Prøv det før din kollega! Du har som sagt 24

Jette Petersen på tlf. 3266 1434.

chancer for at vinde en ekstra julegave.

Vi glæder os til at se dig til en hyggelig

Husk at du også kan melde dig til at modtage

aften.

Kreds Østs nyheder, så du bliver mindet om julekalenderen hver dag og i tilgift få de nyheder, som vi i Kreds Øst gerne vil dele med vores medlemmer.

Bestyrelsen i Kreds Øst ønsker hermed alle vore medlemmer en rigtig glædelig jul.

kreds Øst /december 08 / 19

Let Soduko

5 6 7

4

5 9 2 1 3 8 2 7 6 8 9 1 4 8 3 5

2

2 3 9 4 6 3 7 2 1 3 5 6 6

Svær Soduko

1

5 4

7

3

9

4 6

7 5 7 9 5 8 3 3 1 8 5 1 6 9 6 7 8 2

8

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9 Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 16. januar 2009 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Vindere fra sidste Sudoku-konkurrence Mille Jensen, GE Money Bank Bjarne Toft, DLR Kredit A/S Hjertelig tillykke til vinderne, Præmierne er fremsendt.