Medlemsblad for Kreds Øst nr. 4/2014

Page 1

M E D L E M S B L A D F O R K R E D S Ø S T / E N F I N A N S K R E D S I F I N A N S F O R B U N D E T / D E C E M B E R 2 014

Nyt domicil bygger på medarbejdere Opførelsen af BankNordiks 3.700 kvadratmeter store hovedsæde på en bakke midt i Tórshavn bygger billedligt talt på medarbejderne. Ved en personale-event i efteråret 2013 samledes alle medarbejdere på byggegrunden, hvor de stod side om side. ”Det var et rørende øjeblik”, indrømmer direktør Janus Petersen. LÆS SIDE 4 PESSIMISTEN OG OPTIMISTEN /2

EN DEL AF ET STORT FÆLLESSKAB /11

BESTYRELSESMEDLEMMER SØGES /17


MEDLEMSMØDE

Af journalist Klaus Thodsen

Pessimisten og optimisten Velfærdsstatens fremtid var til diskussion, da professor Ove Kaj Pedersen fra CBS holdt foredrag på Kreds Øst og de øvrige finanskredses medlemsmøde på Hotel Scandic i Lyngby, inden komikeren Jan Gintberg gik på scenen og med vanlig energi satte gang i lattermusklerne hos de fremmødte

”Det er min opgave at gøre jer helt nedtrykte og pessimistiske, så Jan Gintberg kan komme og gøre jer rigtig glade og optimistiske igen”, sagde Ove Kaj Pedersen, professor ved CBS, som indledning til sit foredrag om fremtidens velfærdsstat. Og det kan man vist sige kom til at holde udmærket stik. For fremtidens velfærdssystem kommer nemlig under pres, og ifølge Ove Kaj Pedersen kommer det danske system til i stigende grad at bevæge sig over i et konkurrencesystem. Dog ikke på bekostning af velfærdssamfundet, men snarere for at kunne opretholde det. ”Der er bestemt grund til bekymring for fremtiden, men ingen grund til panik”, lød aftenens første læresætning til de 130 fremmødte. Der ligger store udfordringer og venter på os ude i fremtiden, der kan have store konsekvenser for velfærdssystemet, som vi kender det. Befolkningen bliver ældre og ældre, og de yngre generationer, der skal løfte læsset i fremtiden, kommer i undertal. Når baby-boomerne indenfor de næste ti-femten år alle sammen går på pension, står Danmark tilbage med et ganske stort problem, da historiens største generation skal forsørges af historiens mindste generation. ”Ikke nok med at vi baby-boomere er den største generation nogensinde, så bliver vi også ældre end nogensinde før, og vi kan bestemme alting politisk, da vi sidder på et stort flertal. Derfor ser vi også nu, at den unge generation bliver

presset til at arbejde så meget som muligt, så længe som muligt. Hvis vi mistede jobbet i gamle dage, havde vi otte års dagpenge, uden nogen kontrol. I dag må man være to år på dagpenge, der er masser af kontrol, og en dagpengemodtager må ikke tage på ferie”, sagde Ove Kaj Pedersen til de fremmødte.

Lys for enden af tunnellen Selvom der ifølge Ove Kaj Pedersen hænger dystre skyer over fremtidens velfærdssamfund, var der dog også grund til optimisme at spore i hans oplæg. En af fremtidens store udfordringer er, at en kandidatuddannelse er to år forældet, når man modtager sit eksamensbevis. ”Danmark vil gå fra jobsikkerhed til

”Den unge generation bliver presset til arbejde så meget som muligt, så længe som muligt”, sagde professor Ove Kaj Pedersen.

beskæftigelsessikkerhed, da det fremover vil blive mere og mere udbredt, at man skifter job og branche hyppigere, end vi ser i dag. Der vil kommet et meget større krav om at sikre sig selv livslang læring. I det hele taget vil det, vi i dag kan kalde fælles ansvar, i stigende grad blive til personligt ansvar.” Verden er i hurtig og konstant forandring, og det giver selvsagt store udfordringer, men ifølge Ove Kaj Pedersen også en meget stor dynamik, som samfundet vil få brug for i fremtiden. ”Den gode nyhed er, at velfærdssamfundet har været udfordret i mere end

Foto: Stig Stasig

2


MEDLEMSMØDE

Irene Sommer, SDC: Jeg kommer tit til den her slags arrangementer, både fordi det er nogle interessante oplæg, men også for det sociale i

100 år, og altid har formået at tilpasse sig og komme stærkt gennem kriserne. Den danske velfærdsstat er unik, og det er den, fordi den altid er udfordret og altid har tilpasset sig. Det er derfor, Danmark ude i verden har status af at være bedst fungerende land”, lød det fra professoren.

Husk at have modet Efter en mindre pause var turen så kommet til, at komikeren Jan Gintberg, der har været en fast del af Ove Kaj Pedersens lille tur rundt på de øvrige medlemsmøder i landet, kunne indtage scenen. Han havde opbygget sit show omkring fem vigtige pointer, som han mener, vi alle sammen har det med at glemme i vores travle hverdag - nemlig ros, at overraske sig selv, modstand, mod og ærgerrighed. Med masser af eksempler fra sin egen hverdag og karriere fik Jan Gintberg fjernet den lurende pessimisme hos tilhørende, og med sin energiske og indebrændte energi fik han i den grad sine pointer ud til publikum. ”Vi kender sgu alle sammen Bjarne fra kontoret. Ham, der kan dræbe enhver ide ved med millimeters sikkerhed at kunne gennemskue, at absolut ingenting kan lade sig gøre! At tage nej-hatten instinktivt på med det samme, er i virkeligheden kun et tegn på manglende mod. Det er virkelig ikke værd at bruge sin tid på folk som Bjarne”, lød en af Jan Gintbergs pointer, der fik latter og smil frem blandt tilhørerne.

”At tage nej-hatten instinktivt på med det samme, er i virkeligheden kun et tegn på manglende mod”, lød det fra komikeren Jan Gintberg.

det. Det er en hyggelig måde at møde nye og gamle kolleger på, og vi har det altid sjovt, når vi er afsted. Jeg havde ikke sat mig så meget ind i aftenens program, så jeg er meget positivt overrasket, for jeg synes, det var rigtig spændende. Nu glæder jeg mig bare til Gintberg.

Daniel Staugaard, Handelsbanken: Jeg er ny i en afdeling, der har en tradition med at tage af sted til de her arrangementer, så det er første gang, jeg selv er med til det. Det var et rigtig godt foredrag af Ove Kaj, synes jeg. Jeg sidder som stedfortrædende direktør i en afdeling af Handelsbanken, så jeg synes, det var meget relevant, det han fortalte. Det er godt med blandingen af noget fagligt og underholdning bagefter. Jeg er i hvert fald ikke blevet skræmt væk, og skal helt sikkert også med næste gang.

3


ARBEJDSPLADSEN

Af journalist Elisabeth Teisen

En færing rykkede ind BankNordik er ved at være en solid spiller på tværs af det danske rigsfællesskab

Dette er historien om en lille færøsk bank, der lærte af krisen på øerne tilbage i 1992. Den tog så effektivt ved lære, at den var i stand til at købe op, da danske konkurrenter var billigt til salg i finanskrisens kølvand. Først købte den 12 afdelinger af Sparbank i februar 2010, dernæst de sunde dele af Amagerbanken, der i forbindelse med købet i foråret 2011 blev reduceret fra 23 til 7 filialer. I løbet af processen, der nu

havde sat pengeinstituttet på landkortet i både Færøerne, Grønland, Island og Danmark, skiftede den logisk navn fra Føroya Banki til BankNordik. ”Konjunkturer går jo op og ned. Hvis man skal klare skærene, skal man tage ved lære på en måde, så det lejrer sig i kulturen”, siger administrerende direktør i BankNordik, Janus Petersen. Ifølge Janus Petersen, der blev direktør i Føroya Banki umiddelbart efter den

færøske bankkrise i 1990’erne, er det en meget vigtig lære at få et realistisk syn på, hvilke forretninger man som bank bør engagere sig i, og hvilke brancher man skal holde fingrene fra - som for eksempel ejendomsdevelopere.

Forsvaret er ikke nok ”Det er selvfølgelig kun halvdelen af læren. Det er som forsvaret i en fodboldkamp. Den anden halvdel er at være i

Foto: Ólavur Frederiksen

4


ARBEJDSPLADSEN

stand til at skabe værdi for kunder, aktionærer og medarbejdere”, understreger Janus Petersen, og beskriver bankens udvikling som en rejse, der var betinget af begrænsede udviklingsmuligheder på de nordatlantiske øer. Forudsætningen for, at en mindre virksomhed som BankNordik succesfuldt kan vokse så hurtigt – mere end en fordobling på fem år - er ifølge Janus Petersen, at man kan skabe synergi, at man kan effektivisere, og at man kan skabe værdi for kunderne. ”Vi skal fortsat være et mindre pengeinstitut. Vores force er nærværet. Vi skal tiltrække kunder, der har et helkundeforhold til os, kunder som foretrækker nærværet og det, at de kender de fleste medarbejdere i filialen. Vores erhvervskunder skal kende stort set alle beslutningstagere i banken. Det er ekstremt vigtigt og det, der adskiller os fra de store pengeinstitutter. Samtidig skal vores kompetencer matche de store. Det er de værdier, vi bygger virksomheden på: kompetence, engagement og proaktivitet”. Konkurrencen er hård, og den stopper ikke. Også priserne skal matche. ”Vi er tvunget til at bringe os selv på samme omkostningsniveau som de store, så vi også kan tilbyde priser, der konkur-

rerer. Heldigvis er der en masse områder, som den mindre bank kan få dækket af eksterne leverandører som investeringsforeninger, betalingskort, forsikring, pension m.m. Og så skal der skæres ind til benet og effektiviseres. Vi har reduceret antallet af filialer betragteligt”. Nu er der 14 filialer, en privatebankingafdeling og to erhvervscentre i Danmark, fem filialer og én erhvervsafdeling på Færøerne, hvor BankNordik har cirka 50 procent af markedet. Samt én filial i Nuuk, hvor BankNordik har en markedsandel på cirka 25 procent. Omkostningerne er reduceret med 20 procent over to år, og naturligvis har det også kostet stillinger. ”Men vi taber ikke målet af sigte. Kunden skal have den bedste og mest kompetente service, og medarbejderne skal have tid til at møde kunderne uden at blive forstyrret af en masse administrativt, manuelt arbejde, som vi derfor har centraliseret. Vi tager kompetenceudviklingen meget alvorligt, og vi har netop oprettet et talenthold, der skal bidrage til bankens udvikling”. Banken vil vokse, men ikke for enhver pris. ”De kommende år skal vi vokse organisk ved at tage flere kunder og vinde større markedsandel. Vi ligger godt i de største

byer både i Danmark og på Færøerne, hvor der er vækst, men vækstmulighederne er klart størst i Danmark. Vi skal ikke vokse hurtigere, end vi kan kapere, og kvaliteten er vigtigere end kvantiteten. Vi skal ikke være grådige, men holde os til det, vi tror på. Kundeforholdet skal være et partnerskab, vi skal forstå vores kunder i dybden, og vi skal være skarpe på også at betjene

NYT HOVEDSÆDE BYGGER PÅ MEDARBEJDERE I 2013 besluttede banken at takke ja til et købstilbud på bankens nuværende hovedsæde i Tórshavn og bygge et nyt hovedsæde for pengene. ”I forbindelse med vores personaleevent i efteråret 2013 samlede vi alle medarbejderne på byggegrunden til det nye hovedsæde, hvor vi alle stod side om side. Det var faktisk et rørende øjeblik for mig” indrømmer Janus Petersen. ”At vi på den måde i fællesskab kunne lægge nogle af byggestenene til det kommende hovedsæde og billedligt bygge banken på medarbejderne. Banken er jo medarbejderne.” Det kommende hovedsæde på 3.700 kvadratmeter ligger på en bakke midt i Færøernes hovedstad med en panorama udsigt over hele Tórshavn og til havs.

5


ARBEJDSPLADSEN BankNordiks kommende hovedsæde på 3.700 kvadratmeter ligger på en bakke midt i Færøernes hovedstad

fx eksportvirksomheder, der kræver gode kompetencer og specialistviden. Vi vil have de bedste folk, som kan deres ting. De lette brancher, hvor det bare handler om at låne en masse penge ud, er ikke noget for os”, siger Janus Petersen.

Fest på Færøerne Med indlemmelsen af så forskellige banker som Sparbank og Amagerbanken i det oprindeligt færøske pengeinstitut er der selvfølgelig mange medarbejdere, der har været gennem store omstillinger. Som et væsentligt element i at opbygge en fælles kultur har alle danske, islandske og grønlandske medarbejdere været inviteret til Færøerne i to omgange. Første gang, da Sparbank blev indlemmet, anden gang da Amagerbanken kom til. ”Det har været en vigtig symbolsk gestus, som betyder, at alle forstår sjælen i virksomheden og føler mere for virksomheden. Efterhånden kender de fleste også hinanden. Vi har jo funktioner, der dækker alle tre lande, siddende både på Færøerne (stabsafdelingerne) og i København (investering). Mange medarbejdere har alle tre markeder som arbejdsområde, og på den måde er vi efterhånden godt integrerede”, siger Janus Petersen.

Overenskomsterne er forskellige På spørgsmålet, om det ikke ville styrke fællesskabet med én fælles overenskomst, er Janus Petersen helt klar. ”Vi tager udgangspunkt i de samfund og i de økonomier, vi er placeret i. Vilkårene er forskellige, der er forskellige prisstrukturer, forskellige vækstniveauer, lønniveauer og kutymer. Vi følger de normer, der er på de arbejdsmarkeder, vi opererer i. Vi ønsker ikke at skille os ud som fremmedlegemer, og det synes jeg også, der har været fin forståelse for i Finansforbundet, som forhandler overenskomster i både Danmark, Færøerne og Grønland. Det er måske én af grundene til, at der ikke er en voldsom personaleudveksling mellem afdelingerne i de tre lande. ”Alle interne jobs bliver slået op i alle tre lande, og som ledelse kan vi godt opfordre medarbejdere til at bryde de vante rammer, ikke mindst for at øge integrationen. Men vi tvinger ingen, og mobiliteten er jo ikke ret stor, må vi se i øjnene, hverken mellem København og Jylland, eller for den sags skyld mellem Amager og resten af København, for slet ikke at tale om, når de store have skal krydses. Der er jo meget, der skal falde på plads i famili-

erne”, siger Janus Petersen, der dog selv tager turen til Danmark ca. to-tre gange om måneden, ligesom landedirektør Jan Ulsø Madsen tilbringer to arbejdsdage om ugen i Kolding og tre i København.

FAKTA OM BANKNORDIK •

• • •

BankNordik blev – under sit daværende navn, Føroya Banki – grundlagt d. 2. februar 1906, da Landmandsbanken (nu Danske Bank) valgte at etablere en bank på Færøerne. Som et resultat af den økonomiske krise på Færøerne i 1992-93 blev Føroya Banki og konkurrenten Sjóvinnubankin sammenlagt under navnet Føroya Banki i offentligt ejerskab. I sommeren 2007 blev banken børsnoteret i forbindelse med en privatisering, idet 2/3 af bankens aktier blev solgt til private investorer, både på Færøerne og udenlands. I 2010 øgede BankNordik aktiviteterne til Danmark, Grønland og Island, blandt andet med opkøb af tolv afdelinger af Sparbank. Den 1. juli 2011 overtog BankNordik de sunde dele af Amagerbanken. I alt 510 medarbejdere. Heraf 230 i Danmark. BankNordik har to forsikringsselskaber, ét på Island og ét på Færøerne, som dækker hhv. 15 procent af det islandske forsikringsmarked og 30 procent af det færøske.

Foto. Ólavur Frederiksen

6


ARBEJDSPLADSEN

I reb ned ad fjeldet

Foto. Stig Stasig

Det er voldsomt for medarbejdere at gennemleve konkurs, opkøb og nyt arbejdssted, men efter at have gået grueligt meget igennem, ser Peter Norgreen med fortrøstning på fremtiden og er glad for de nye muligheder, der har budt sig

Peter Norgreen startede i Amagerbanken 1. april 2006 og nåede lige at få de allersidste gode tider med, efterfulgt af en lang, lang nedtur. En hård periode, kan man forestille sig, men glad var han, da han i sommeren 2011 blev ringet op på Norgesbåden af sin gamle chef med besked om, at han efter ferien skulle møde i BankNordiks afdeling på Østerbro. Peter Norgreen, der oprindeligt er uddannet salgsassistent i Post Danmark, er kasserer - dog med en del bredere arbejdsopgaver - så da BankNordik i februar 2013 nedlagde stort set alle kasser, måtte han videre til BankNordiks afdeling på Amager Landevej, hvor man blandt andet samlede callcenter, ekspedition af kunder med mindre engagementer, hvidvaskafdeling og de sidste tre åbne kasser i BankNordik. ”Først da vi i februar 2012 gik over til SDC følte vi for alvor, at vi var blevet en ny bank, for både på Østerbro og i afdelingen på Amager Landevej var jeg omgivet af gamle kolleger fra Amagerbanken”, fortæller Peter Norgreen. Én dag havde han været i Haderslev for at lære det nye system at kende, der var kolleger fra Jylland i de københavnske afdelinger til at hjælpe med SDCsystemet, ligesom der var hotlines, man kunne betjene sig af, alligevel var overgangen voldsom. ”Det var lige seks års erfaring med det gamle system, der skulle smides over skulderen. Jeg tror ikke, at ledelsen havde gjort sig helt klart, at københavnske kunder er lidt anderledes end både jy-

der og færinger. De er mere utålmodige, og både de og vi blev sat på prøve, når vi ikke lige kunne finde tingene i systemet”, fortæller Peter Norgreen. Det var dog også en periode, der svejsede det nye hold sammen og lærte dem at bruge deres sunde fornuft, hvis der ikke var andet at falde tilbage på.

Det går den rigtige vej Nu har de fået så meget erfaring i ekspeditionsafdelingen på Amager Landevej, at det oftere er kolleger fra Jylland, der må ringe til dem for hjælp. Og Peter Norgreen er på pletten. Teknik har altid interesseret ham, så ud over at svare på netbankspørgsmål fra kunder og kollegaer, hjælpes der også med andre systemspørgsmål og tekniske problemer. Meget har ændret sig siden de første dage i den nye bankvirkelighed. Der er kommet mere struktur på. Og hvor Peter

For Peter Norgreen var det en stor oplevelse, da alle medarbejdere i Danmark og Grønland blev inviteret til Færøerne en hel weekend.

7


8

ARBEJDSPLADSEN

Tre overenskomster i tre lande Norgreen i starten følte, at der blev gået hårdt til værks for at få omkostningerne ned, er det nu hans oplevelse, at det går den rigtige vej. ”I Amagerbanken var vi nok forkælede, på den anden side er det nok også nødvendigt at gøre noget mere for medarbejdere i et miljø, hvor man forholdsvis let kan få job andre steder”, vurderer Peter Norgreen. En helt stor oplevelse var det for Peter Norgreen, da alle medarbejdere i Danmark og Grønland blev inviteret til Færøerne en hel weekend. ”Det var et fantastisk flot arrangement, hvor vi virkeligt lærte hinanden at kende”.

Nye muligheder for udvikling Peter Norgreen nåede både at rappelle ned ad et færøsk fjeld og kaste sig ud i det frådende Atlanterhav - dog med tørdragt – og svømme ind i grotte. Erfaringerne fra Amagerbanken må have rustet ham godt. ”Det er en meget kontant måde at møde natur og kolleger på. Man får ind under huden, hvor stor en rolle naturen spiller på Færøerne, hvilke begrænsninger den sætter, og hvordan den også har indflydelse på mentaliteten. Når der kommer fisk, så fortsætter man arbejdet, lige meget hvor træt og våd, man er, for man ved ikke, hvornår de kommer næste gang. Vi er nok lidt mere blødsødne hernede. Og med den viden får man også en større forståelse for, hvorfor de reagerer, som de gør”. Men det allerbedste er, at Peter Norgreen føler, han har fået muligheder, han ikke havde før. Han er startet på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning. ”Før var jeg ene kasserer, og det var svært at være væk. Med den nye organisering er vi ikke længere så sårbare, så det er en fantastisk mulighed, der har budt sig for at få en bedre teoretisk baggrund og få papir på det, man laver. Det har været det hele værd”, siger Peter Norgreen.

De tre fællestillidsmænd i BankNordik i henholdsvis Danmark, Grønland og Færøerne har indtil videre kun fået et begrænset samarbejde op at stå Én gang om året mødes de på Kreds Øst’s generalforsamling. Resten af året må de nøjes med at informere og kommunikere via telefon og mail. ”Det ville da være kanon, hvis vi havde mulighed for at mødes med de andre samarbejdsudvalgs- og sikkerhedsrepræsentanter for eksempel på fælles kurser for at drage nytte af hinanden, men det er jo en dyr affære at sende os af sted”, siger Pia Holm Jensen, fællestillidsmand i BankNordik, Grønland, der også har følt det som en stor udfordring at skulle vænne sig til en helt anden kultur. Mette Dahl Christensen, Kolding, der er fællestillidsmand i Danmark, har også gjort hele udviklingen med fra Sparbank, og det har været voldsomt. ”Det har været en kæmpe mundfuld for et lille pengeinstitut med de opkøb, men det har det også for medarbejderne, og vi kommer ikke uden om, at de kulturelle udfordringer har været store. I Danmark er der større tradition for at inddrage medarbejderne, og der er mulighed for at aftale mere i lokalaftaler. Det har været en stor udfordring at tale sig ind på hinanden, ikke mindst fordi vi har haft fire HR-chefer på fire år, hvoraf de tre tidligere chefer kom fra Færøerne”. Nu føler Mette Dahl Christensen, at de største udfordringer med at etablere et fælles fagligt miljø er ved at være overkommet, de fagligt ansvarlige har langsomt fundet deres ben og har pejlet sig ind på hinanden. Der er kommet en fælles forståelse af det faglige systems berettigelse og opgaver, der er kommet mere ro på. ”Det ville da være skønt med én overenskomst, og det ville lette vores fælles faglige arbejde, men det er nok ikke re-

Mette Dahl Christensen

Kenneth Samuelsen

Pia Holm Jensen

alistisk, da overenskomsterne jo er tilpasset de økonomiske forhold i de respektive lande”, siger Kenneth Samuelsen, fællestillidsmand på Færøerne. Ikke desto mindre arbejder de tre fortsat på at koordinere deres fælles udfordringer. ”Det er i hvert fald rigtig heldigt, at vi er i samme fagforening, så det er den samme organisation, der forhandler for medarbejderne i Danmark, Grønland og Færøerne. Så fagforeningskulturen er i hvert fald på plads”, siger Kenneth Samuelsen.


Vi inviterer til CeBIT 2015 HVOR? Hannover, Tyskland HVORNÅR? Den 18. - 19. marts 2015 Tag med på en uforglemmelig tur til

CeBIT 2015 med dine kolleger og fagfæller. Kreds Øst udbyder turen i samarbejde med Kreds Vest, som står for arrangementet. På CeBIT-messen har du mulighed for at se hvad der p.t. rører sig i IT-branchen, hvilke værktøjer, der skal arbejdes med fremover - og meget andet! På turen mod Hannover overnatter vi i Bispingen syd for Hamborg, så vi kan ankomme veludhvilede til messen torsdag 19. marts omkring kl. 9.00.

Dette får du: Bustur til Hannover, incl. forplejning Overnatning incl. morgenmad Entrébillet til CeBIT Aftensmad på hjemturen Pris: 300,-

Vi sætter kursen retur mod Danmark igen omkring klokken 18.00. Tilmelding og betaling: Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet ved indbetaling af kr. 300,- til konto 7030-1784941. Husk at anføre dit navn og virksomhed samt teksten: KØ CeBIT 2015. Sidste frist for tilmelding er den 1. februar. Bemærk, at din tilmelding først er gyldig, når pengene er overført. Skulle du blive forhindret i at deltage er pengene tabt, med mindre en anden overtager pladsen. Turen gennemføres ved minimum 25 tilmeldte deltagere. Der er forskellige busafgange til udturen onsdag den 18. marts – alt efter, hvor i landet du bor. Busselskabet er Haarby Turist. Fra København: Kl. 13.00 fra DGI-byen, Ingerslevsgade, København V. Denne bus kører direkte til Fredericia, hvorfra vi følges med Kreds Vest deltagernes bus til Tyskland. Fra Silkeborg: Kl. 14.45 fra Søvej v/ nr. 19, holdepladsen v/indkørslen til Jyske Banks P-hus, Silkeborg. Fra Fredericia: Kl. 16.00 fra Bankdata, Erritsø Bygade 102, Fredericia. Send en mail til Kreds Øst’s sekretær Jette Petersen jp@finansforbundet.dk med dit navn og cpr.- eller medlemsnr. – og oplys, hvor du ønsker at stige på bussen! Vi forventer at være retur i Fredericia igen ca. kl. 23.30 og i København ca. kl. 02.30.

Vil du vide mere? Bøge Christiansen bcr@bankdata.dk / 2117 6273 Jens Erik Jensen jej@bankdata.dk / 5138 2345


LANDSMØDE

Af journalist Elisabeth Teisen

Kredsen satte sit præg Kreds Øst var repræsenteret på Finansforbundets landsmøde med 35 delegerede, der viste kredsens mangfoldighed. De satte deres præg med vigtige debatter om trivsel, kompetencer og employability

slørede, at stress er et stadigt voksende problem. Det viser, hvad der politisk er vigtigt at gribe og gøre til et pejlemærke”, siger Pia Beck Stæhr.

Finansforbundets Landsmøde var en rigtig god oplevelse for Kreds Øst’s 35 mand store delegation. De havde forberedt sig godt, og et vigtigt mål for bestyrelsen var at vise bredden i Kreds Øst, vise hvor mange forskellige virksomheder kredsen repræsenterer. Den grundige forberedelse gav resultater. Aldrig før har så mange fra kredsen været på talerstolen. ”Et af de helt centrale emner for os var at formidle nogle konkrete erfaringer om trivslen ude på arbejdspladserne. Det har været hårdt i kølvandet på finanskrisen at skulle føle sig beskæmmet over at arbejde i sektoren”, fortæller Pia Beck Stæhr, formand for Kreds Øst. ”Men ikke mindst vakte det stor gen-

Kreds Øst’s delegation på Finansforbundets landsmøde.

klang, da Susanne Larsen, Alm. Brand Bank fra vores delegation gik mod strømmen og fortalte om, hvor stolt hun var af at være rådgiver, hvor meget kundernes tillid betyder for os - og at der ikke er nogen grund til at lade sig tryne”. Den ånd er værd at holde fast i, understreger Pia Beck Stæhr, men det skal ikke tilsløre, at medarbejderne stadig er meget stressede. ”Det gjorde stort indtryk at høre indlæg fra de faglige repræsentanter fra mange forskellige virksomheder, der af-

Medlemmerne rustes til fremtiden Derudover understreger Pia Beck Stæhr arbejdet med employability (bevarelse af markedsværdi til evt. nyt job), som blev grundigt diskuteret på landsmødet. ”Der bliver sat en masse ting i gang for at hjælpe vores medlemmer videre, hvis deres job er truet. Det er en ny opgave for fagforeningen at ruste medlemmerne til fremtiden, men den er meget vigtig og siger noget centralt om Finansforbundet som en fremtidsorienteret fagforening, som jeg er stolt af”. I den sammenhæng blev den overenskomstaftalte pulje til kompetenceudvikling diskuteret. Der var nogen frustration over, at der fortsat ikke er opnået enighed med arbejdsgiverne om, hvordan og hvornår der bliver åbnet for kassen med de mange millioner til at øge de finansansattes kompetencer. Og så var en mulig ny hovedorganisation også et væsentligt tema i debatterne. ”Engang imellem føler vi os som privatansatte lidt alene i FTF, der overvejende er hovedorganisation for offentligt ansatte. Alene af den grund kunne det være en fordel med en bredere hovedorganisation, der rummer mange flere sektorer. Men det er en debat, der vil køre videre i de kommende måneder”, siger Pia Beck Stæhr.

Foto: Martin Dam Kristensen

10


LANDSMØDE

Af journalist Elisabeth Teisen

En del af et stort fællesskab

Foto: Martin Dam Kristensen

Kunderådgiver og tillidsmand Rikke Almsgaard, Sparekassen Sjælland var med på Finansforbundets landsmøde for første gang, og hvor nogle måske kan synes, det er meget lange dage med mange taler, er Rikkes begejstring helt uforbeholden

”Det var helt fantastisk at være med til landsmødet. Bare det at komme ind den første dag og sammen med over 200 andre synge forbundssangen, fik hårene til at rejse sig på mine arme. Jeg blev virkeligt rørt”. Den dejlige stemning og den gode tone i debatterne gjorde stort indtryk på Rikke Almsgaard. ”Det var fabelagtigt at opleve og være sammen med så mange mennesker, der grundlæggende vil det samme. Det kan godt være, der er forskellige veje, fordi vi kommer med forskellige erfaringer og fra forskellige virksomheder, men målet er det samme”. Rikke Almsgaard understreger værdien af, at de delegerede fra Kreds Øst havde forberedt sig så godt. ”Det blev virkeligt taget seriøst, og der blev arbejdet intenst. Folk brændte for det, og vi gjorde det i fællesskab. Der blev bakket op og givet gode råd,

når nogen skulle på talerstolen”. Også Rikke Almsgaard var på talerstolen. ”Det var en vild oplevelse at stå i den store sal over for mere end 200 delegerede”, siger Rikke Almsgaard. Rikke Almsgaard holdt et indlæg om, at MUS-samtalerne kunne blive bedre, og at Finansforbundet burde arbejde med, at de for alvor blev det redskab, de var tænkt som. ”Dels er der nogle, der aldrig får en MUS-samtale, og så er der mange, der har svært ved at se udbyttet af dem. Men de er så vigtige i forbindelse med, at kompetencerne skal øges. Det er et område, hvor vi i virkeligheden har en fælles interesse med arbejdsgiverne og burde samarbejde til fordel både for den enkelte medarbejder og for virksomheden”. Til Rikke Almsgaards store tilfreds-

Der blev debatteret flittigt og forberedt indlæg fra talerstolen blandt Kreds Øst’s delegerede. På billedet øverst til venstre ses Rikke Almsgaard.

hed vakte hendes indlæg så meget genklang, at arbejdet med MUS-samtalerne kom ind i et af de indsatsområder, der blev besluttet på landsmødet, og som danner rammen for Finansforbundets arbejde de kommende tre år. ”Det var fantastisk at være med til at sætte et fingeraftryk, og jeg håber, jeg får chancen for at deltage på det næste landsmøde om tre år”.

11


12

KORT NYT Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

Bonus, trivsel og åbenhed om løn til debat Den faglige personaleforening i Alm. Brand Bank debatterede emner som

Velkommen til Saxo Privatbank

bonusordninger og synlig løn på arbejdspladsen i forbindelse med den årlige

Pr. 1. oktober blev Saxo Privatbank over-

generalforsamling lørdag den 4. oktober. Trivsel, stress og kompetenceudvikling

ført til Kreds Øst. Hovedparten af med-

blev også vendt i debatten, ligesom man ifølge formanden Susanne Larsen drøf-

lemmerne kommer fra den tidligere Brø-

tede, om man skulle forhandle flere lokalaftaler på arbejdspladsen – sådan som

rup Sparekasse, som er blevet overta-

overenskomstgen mellem FA og Finansforbundet giver mulighed for.

get af Saxo Bank, og efter overtagel-

Det konkrete indhold af debatten valgte man at holde inden for lokalets fire vægge.

sen er blevet til Saxo Privatbank med

Sideløbende med de bankansattes generalforsamling holdt de forsikringsan-

adresse i Hellerup.

satte i Alm. Brand generalforsamling i deres faglige personaleforening.

Kreds Øst byder de nye medlem-

Efter generalforsamlingerne var der fælles kaffepause, hvorefter ledelsen,

mer velkommen i kredsen, og bestyrel-

repræsenteret ved administrerende direktør Søren Boe Mortensen og HR-direktør

sen glæder sig til det kommende sam-

Henrik Gundorph, stillede op til en to timer lang debat med de tilstedeværende

arbejde. Saxo Privatbank har i alt fire

fra begge foreninger.

tillidsmænd med Susanne Steiner som

Efterfølgende bød de to faglige personaleforeninger på en fælles festmiddag, som blev rundet af med dans til efter midnat.

fællestillidsmand.


13

KORT NYT Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

Finansforbundet hiver SDC i Arbejdsretten Forøgelse af arbejdstiden med en time ugentlig, for kort varsel om mistet overarbejdsbetaling samt forringelse af det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag er blandt konsekvenserne af, at SDC vil flytte medarbejderne fra den hidtidige virksomhedsoverenskomst og over på standardoverenskomsten, som omfatter de fleste finansvirksomheder. Men det er et brud på Hovedaftalen mener Finansforbundet, som derfor har bedt FTF – Finansforbundets hovedorganisation – om at anlægge arbejdsretssag mod SDC og FA. ”Det strider mod princippet om, at der skal ske en ligeværdig overgang fra virksomhedsoverenskomst til standardoverenskomst, at medarbej-

Udsendelse af 2015-kalendere Vi har i år ændret lidt i udsendelsen af kalenderen. Sammen med dette blad udsendes kalenderen til følgende: Medlemmer, hvor alle medlemmer i virksomheden har ønsket at få kalenderen, samt til medlemmer uden tillidsmand og til ledige og pensionister. Alle øvrige medlemmer, der har ønsket kalenderen, får den udleveret via deres fællestillidsmand.

dernes vilkår skal forringes uden kompensation. Og det forventer vi at få Arbejdsrettens ord for”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans. Personaleforeningen i SDC og Finansforbundet har holdt adskillige møder med SDC’s ledelse og FA om emnet. Hverken virksomhedens ledelse eller arbejdsgiverforeningen har dog ønsket at ændre eller drøfte helt centrale uoverensstemmelser om lønindplacering og pension ved overgangen fra virksomhedsoverenskomst til standardoverenskomst. Derfor skal Arbejdsretten nu afgøre sagen.

Forbundet har brug for din hjælp! Finansforbundet mangler mailadresser på mange medlemmer, hvilket gør det svært at nå ud til alle med nyt fra Finansforbundet og de mange tilbud, Finansforbundet har til medlemmerne. Du kan ved at oprette dit eget login på Finansforbundet.dk indtaste din foretrukne mailadresse, hvor du ønsker at modtage mails.

Julekalender på Kredsoest.dk Også i 2014 er der julekonkurrence på kredsens hjemmeside Kredsoest.dk. Vi har valgt at gentage julekonkurrencen som en adventskonkurrence. Der er stadig 24 gevinster som tidligere år. Og du skal også svare på spørgsmål, som du plejer, for at deltage. Der bliver lagt nye spørgsmål ud de fire første mandage i december. Du har en uge til at få svaret på spørgsmålene og deltage om den uges gevinster. Gevinsterne er som tidligere år, supergavekort på 200-500 kr. Vi foretager følgende trækninger: 1. uge – 7 gavekort af 200 kr. 2. uge – 7 gavekort af 200 kr. 3. uge – 7 gavekort af 200 kr. 4. uge – 3 gavekort af 500 kr. Vinderne får direkte besked, og annonceres efterfølgende på hjemmesiden. Kun medlemmer af Kreds Øst har mulighed for at vinde gevinsterne. På gensyn på www.kredsoest.dk, hvor du fra 1. december kan læse meget mere om, hvordan du deltager i årets julekonkurrence. Glædelig jul Julenisserne fra Kredsbestyrelsen


14

MEDLEMSMØDER

Af Ann Baldus-Kunze, kredsbestyrelsen

Mere energi på arbejdet og privat Sidste år fik Møns Bank valgt tillidsmænd for første gang i mange år. Det var den direkte årsag til, at man for nylig holdt medlemsmøde med oplæg om fordele ved at være i Finansforbundet og fik Anja Westy Larsen til at holde en workshop om mindfulness

Da jeg var til møde med de nyvalgte tillidsmænd Carsten Pedersen og Vivi Brasen Melander i Møns Bank for at holde opstartsmødet, talte vi også om, hvilke muligheder der var for at holde medlemsmøde ude lokalt i virksomheden. En mulighed, som alle kredsens virksomheder kan benytte sig af. Da der ikke havde været tillidsmand i mange år, havde der heller ikke været afholdt arrangementer i banken. Vi aftalte, at Carsten og Vivi skulle drøfte behovet og vende tilbage, når behovet var afdækket. Carsten og Vivi vender tilbage efter at have fundet sig lidt til rette som tillidsmænd. Da jeg modtager mailen med den konkrete forespørgsel, er jeg pudsigt nok midt i en workshop på vores tillidsmandsseminar. Den workshop omhandlede helt præcist det, som Carsten og Vivi efterspurgte. Noget om mindfulness. Jeg var helt opslugt af alle de gode ideer, jeg var ved at få selv, og spørger oplægsholderen, om hun har lyst til at deltage i et arrangement i Møns Bank med samme indhold som workshoppen. Efter at have afstemt forventninger indbyrdes alle sammen, får vi hurtigt aftalt en dato. Carsten og Vivi står for det praktiske i at invitere medlemmerne, booke lokaler og forplejning. Jeg forbereder et indlæg om Finansforbundets mange tilbud og ydelser til medlemmerne. Endelig bliver det den 30. oktober, og bilen vender snuden mod Stege på Møn. Det er altid meget spændende at komme på besøg hos vores medlemmer.

Selvom vi alle er medlemmer af Finansforbundet, så er der stor forskel på de omgivelser og vilkår, vi arbejder under. Det giver mig et langt bedre udgangspunkt for at deltage i drøftelser i Finansforbundet om medlemmernes forhold, hvis jeg rent faktisk har været ude at opleve andet end min egen virksomhed.

Fordelene ved medlemskabet Maden er ved at blive sat frem, og medlemmerne begynder så småt at ankomme. Vi starter med at spise, før vi går videre til selve medlemsarrangementet. Jeg får tygget af munden og får under kaffen mulighed for at opridse alle fordelene ved at være medlem af Finansforbundet. Jeg fortalte selvfølgelig om de mange kontante fordele, som for eksempel Forbrugsforeningen, Statoil, forsikringer, feriehuse osv. Men også om alle de forskellige muligheder for kompetenceafklaring, jobspor, CV, individuelle samtaler og uddannelse. Der var nogle gode ambassadører blandt medlemmerne, der havde gode ideer til, hvor der kan opspares bonus med Forbrugsforeningskortet i Stege og ved køb på internettet. Der var også gode ambassadører, der ugen efter skulle på kursus via et af FOKUS-arrangementerne. Jeg fik også god feedback med retur til kredsen omkring placering af kredsens arrangementer som Bankospil og generalforsamling. Jeg kunne meget vel have brugt dobbelt så lang tid. Både på fordelene ved Finansforbundet, men især også

på dialogen med medlemmerne. Men oplægsholder Anja Westy Larsen havde et interessant emne med, som vi også skulle nå, inden medlemmerne var alt for trætte.

Tilfredse medlemmer Jeg vil ikke røbe for meget af Anjas oplæg. Mest fordi jeg vil opfordre andre at afholde et lignende arrangement. Og så skal der gerne være lidt overladt til at blive overrasket. Anja giver indblik i sine egne oplevelser og valg. Deltagerne får mulighed for selv at arbejde med, hvad der kan give de naturlige pusterum i hverdagen, så de får mere energi både på arbejde og privat. Jeg oplevede en god stemning og har også fået at vide, at medlemmerne var meget tilfredse med arrangementet. Læs meget mere om Anja på hendes hjemmeside: kaiba.dk Her er en lille tekst fra hjemmesiden, hvor Anja beskriver, hvad KAiBA er: ”KAiBAs metode er kort fortalt at gå på to ben: både det traditionelle ”strukturelle ben”, der repræsenterer analyse, handlekraft og resultatfokus – og det ofte oversete ”intuitive ben”, der repræsenterer umiddelbar handlekraft, tillid og evnen til at fokusere sin energi. Mange er kun vant til at bruge det ene ben og trækker dermed langt fra på alle de værdifulde ressourcer, som de rent faktisk rummer og har til rådighed, når de skal skabe resultater – og inspirere andre til det samme”.


MEDLEMSMØDER

Anja Westy Larsen fortalte blandt om udfordringen med at gå på to ben; det traditionelle ”strukturelle ben”, der repræsenterer analyse, handlekraft og resultatfokus – og det ofte oversete ”intuitive ben”.

HOLD ET ARRANGEMENT PÅ DIN ARBEJDSPLADS Hvis du også har lyst til et arrangement i din virksomhed, så tøv ikke med at henvende dig til din tillidsmand med forslag til indhold. Din tillidsmand skal henvende sig til en af os i kredsbestyrelsen og aftale de praktiske ting omkring økonomi og evt. foredragsholder. Et typisk arrangement kan se således ud: Kl. 18 spisning Kl. 19 oplæg om Finansforbundet Kl. 19.30-21.30 foredrag Det kan også arrangeres som gå-hjem-møde med afsluttende spisning. Det afhænger af jeres behov. Vi har mange forslag til foredrag. Hvis I nævner, hvad der rører sig i jeres virksomhed, så hjælper vi gerne med at finde noget, der passer. I har som udgangspunkt 300 kr. pr. medlem pr. år. Men I kan ansøge kredsen om yderligere, hvis der er behov for det. Tillidsmændene finder ansøgningsblanket på Finansnet under Kreds Øst. Har I ikke en tillidsmand, kommer vi gerne ud fra kredsen og fortæller om fordelene ved at have en tillidsmand og hjælper jer også gerne med at få foretaget et valg.

15


16

FOKUS

Stil skarpt på din udvikling Finansforbundet FOKUS byder på arrangementer og kurser, som sikrer, at du kan udvikle dig i takt med de forandringer, der sker i arbejdslivet, og endda være lidt på forkant med det, der venter lige om hjørnet. Her er et par aktuelle tilbud – se flere på Finansforbundet.dk/fokus

Aarhus, 28. januar kl. 10-15:

København, 21. januar kl. 16.30-20.30:

Kick off for projektledere – project leadership

Nytårskur 2015

KURSER TÆTTERE PÅ DIG

Vi gentager succesen fra sidste år og in-

Holdes dit yndlingskursus kun i Køben-

Er du projektleder, og mangler du et net-

viterer derfor til nytårskur den 21. januar

havn? Hvis du kan samle min. 20 del-

værk, hvor du kan møde andre projektle-

2015.

tagere, rykker vi kurset ud til et sted

dere i finansielle virksomheder? Så kom

Denne gang kan du opleve et debatpa-

tættere på dig.

til Kick Off, hvor Finansforbundets præ-

nel bestående af spændende topledere,

senterer et nyt projektledernetværk: Pro-

der vil blive udfordret af Martin Krasnik i

Kontakt Kursus & Karriere på telefon

ject Leadership.

en diskussion om vækst i finanssektoren.

32 66 13 30

Netværket er en del af Finansforbundets

En af de store opgaver for Danmark og

styrkede indsats over for projektledere.

de danske virksomheder er at skabe mere

Det er vigtigt, at den indsats bliver skruet

vækst. Her har finanssektoren en styrke-

sammen, så den rammer plet i forhold til

position - blandt andet ved at have mar-

projektledernes virkelighed på arbejds-

kant fokus på innovation, som andre bran-

pladserne. Og du kan som projektleder

cher kan bruge og lade sig inspirere af.

være med til at sikre, at forbundets frem-

Spørgsmålet er så, hvordan fremtidig inno-

tidige tilbud er top relevante for dig selv

vation i endnu højere grad kan bidrage til,

og dine kolleger. På arrangementet vil di-

at der skabes nye arbejdspladser – også i

rektør i ”Is it a bird”, Line Groes, introdu-

finanssektoren. Og hvordan kan finanssek-

cere brugercentreret innovation og køre

torens ledelse og ansatte bidrage bedst

en proces, hvor du kan byde ind med de

muligt til denne opgave? Det er de cen-

udfordringer, du oplever i din hverdag.

trale spørgsmål, som vi skal debattere på

Formiddagen byder også på fagligt input

nytårskuren.

• MBA-kurser

dringer i dine projekter på en måde, så du

Debatpanelet består af:

• Mentor-ordning

kommer igennem med dine budskaber.

• Niels Bang-Hansen, direktør i Danske

til, hvordan du formidler status og udfor-

Bank • Klaus Holse, direktør i SimCorp • Kent Petersen, formand i Finansforbundet

FIND DIN FREMTID Finanssektoren er under forandring. Virksomhederne skal klare sig i konkurrence med andre – det skal du også. Uddannelse er den bedste investering i din fremtid. Finansforbundet tilbyder 250 arrangementer og kurser om året. Tjek udbuddet – priserne er særdeles fordelagtige for medlemmer, og måske finder du netop det, der kan give din karriere et skub i den rigtige retning. Du kan blandt andet finde:

• Coaching-uddannelse • Specialiserede netværk Som medlem af Finansforbundet kan du også spare penge på kurser hos: • JUC – juridiske kurser • Dansk IT – it-kurser. • Besøg Finansforbundet.dk/fokus,

Læs mere om disse og andre arrangementer og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/Fokus

eller ring til en af Finansforbundets karriererådgivere på telefon 32 66 13 30.


JOBOPSLAG

Kreds Øst søger bestyrelsesmedlemmer Kreds Øst er din kreds i Finansforbundet, som har sit eksistensgrundlag defineret i et forpligtende fællesskab, der understøtter

forskellige mennesker og meninger • Du skal være åben, ærlig og have god humoristisk sans.

det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv ved at varetage medlemmernes økonomiske, faglige og sociale interesser.

Lønnen: Der gives ingen honorering for kredsbestyrelsesarbejdet,

Vi arbejder ud fra værdierne Dialog, Ansvar, Respekt og Tillid,

men du opretholder selvfølgelig din løn i virksomheden jf. af-

og vores fokusområde er at skabe størst mulig merværdi for

talen om fagligt arbejde i overenskomsten. Derudover vil du:

de 7.265 medlemmer, vi repræsenterer. Dette gøres ved aktivt

• Få stillet diverse arbejdsredskaber til din rådighed

at søge indflydelse i alle de fora, vi indgår i, i Finansforbundet.

• Opnå stor personlig udvikling • Få tilfredsheden ved at føle, at du gør en forskel for

Jobbet:

dine kolleger.

Jobbet som kredsbestyrelsesmedlem består af: • Deltagelse på de månedlige bestyrelsesmøder, diverse

Ansøgning:

kredsarrangementer rettet imod tillidsvalgte og medlemmer,

Ønsker du at stille op til kredsbestyrelsen, skal du sende en

kredsens generalforsamling samt deltagelse i repræsentant-

kort beskrivelse af dig selv til formanden – senest 4 uger forud

skabsmøder og landsmøder. Alt i alt skal du forvente et gen-

for generalforsamlingen, som afholdes den 17. april 2015.

nemsnitligt tidsforbrug på ca. 66 dage om året i kredsregi. En egentlig ansøgning behøves ikke, men du er meget Arbejde politisk i et af Finansforbundets ansvarsområder,

velkommen til at kontakte formandskabet i Kreds Øst for

hvor du skal:

yderligere information:

• Holde dig ajour med ansvarsområdet både i relation til Finansforbundet, men også i relation til det øvrige samfund • Debattere området i egen kredsbestyrelse og sætte relevante punkter på dagsordenen for således at sikre kvalifi-

Pia Beck Stæhr (Formand) Tlf.: 2948 2471 Mail: pia@kredsoest.dk

ceret input til og fra ansvarsområdet • Deltage aktivt i ansvarsområdets møder/underudvalg

Niels Jørgen Ellegaard (Næstformand) tlf.: 2967 2198

Andre arbejdsområder:

Mail: niels@kredsoest.dk

• Deltage i hvervning af medlemmer generelt og i egen virksomhed

Lauritz Ehlers (Næstformand)

• Være ansvarlig for egen kompetenceudvikling

Tlf.: 3190 1160

• Være kredsens talsmand på repræsentantskabsmøder og

Mail: lauritz@kredsoest.dk

landsmøder inden for området • Være ansvarlig for, at der bliver produceret informationsmateriale • Give input til HB-medlemmerne Kvalifikationer: • Du bør være tillidsvalgt i en virksomhed i Kreds Øst • Du skal have interesse for og holdninger til det fagpolitiske arbejde • Du skal have lyst til at søge indflydelse på medlemmernes arbejdsforhold • Du skal have evne til at sætte dig i helikopterperspektiv og se fagpolitiske udfordringer fra flere vinkler og ikke kun snævert fra egen virksomhed/egne medlemmer • Du skal være god til konstruktivt samarbejde med mange

17


Spil banko med dine kolleger Kreds Øst inviterer alle medlemmer til bankospil: Tirsdag den 3. februar kl. 17 - 23 Radisson Blu Scandinavia Hotel Amager Boulevard 70, 2300 København S Tirsdag den 24. februar kl. 17 – 23 Scandic Ringsted Nørretorv 57, 4100 Ringsted Mandag den 2. marts kl. 17 – 23 Østergaards Hotel Silkeborgvej 94, 7400 Herning (Sammen med Kreds Vest)

Prisen er kr. 75 per person og inkluderer middag, drikkevarer og to bankoplader. Tilmelding er bindende og skal ske via hjemmesiden Kredsoest.dk (vælg Aktuelt og derefter Arrangementer). Der er et begrænset antal pladser, så vi anbefaler, at I tilmelder jer hurtigst muligt. Tilmeldingsfrist er en uge før arrangementet. Når du er tilmeldt, modtager du en faktura, som du bedes benytte til betaling. Betalingen skal ske senest en uge før arrangementet. Ved afbud refunderes beløbet ikke, men betragtes som administrationsgebyr. Vi glæder os til at se jer. De bedste hilsner Bestyrelsen i Kreds Øst


19

SUDOKU LET SUDOKO

SVÆR SUDOKO

9

2

3

5 1

4

6

2

6 1

6

8

5 5

7

1 3

7

9 3 2

2 9

4

8

7

8

1

1

3

1 4

7

2

6

9 2

9

5

9

6

4

4 2

6

6

Man udfylder felterne, så hver række vand-

9

5

4 5

8

3

8

4

7

1

3 Vindere af konkurrencen i oktober-nummeret er:

ret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9.

Lone Lassen Toxværd, Bluegarden A/S

Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre

Kirsten Rasmussen, Pensionist

hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære. Hjertelig tillykke til vinderne. Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Præmierne er fremsendt.

Send løsningen senest den 5. januar 2014 til: kredsoest@finansforbundet.dk eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion: Lauritz Ehlers (ansv.) Ann Baldus-Kunze Kenneth Samuelsen Niels J. Ellegaard Kommunikation, Finansforbundet

Design: Hans Munk, Finansforbundet

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans­forbundet.

Tryk: Buwi Grafisk ApS

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Forsidefoto: Ólavur Frederiksen Oplag: 8.000


20

LEDER

Trivsel er et fælles ansvar

Hører du ofte dine kolleger grine, og drager I alle hjemad fulde af energi, fordi det har været en god dag, hvor I fik nået en masse? Har I velfungerende klubber - Fx fodbold, golf, foto, løb, gymnastik? Fejrer I hinanden, når I har gjort det godt? Og ved fødselsdage og jubilæum? Hvis svaret til ovenstående er ja, så er din arbejdsplads nok et godt og sundt sted at være, og dér hvor man gerne yder en ekstra indsats, når det kræves. Pia Beck Stæhr Medarbejdere er mindre tilbøjelige til at forlade en arbejdsKredsformand plads, hvor de trives. Erfaringer fra mange arbejdspladser viser, at trivsel og medarbejdertilfredshed medvirker til at fastholde og rekruttere medarbejdere. Men god latter og overskudsenergi er ikke den eneste grund til, at det er en god idé at sætte trivslen i centrum på arbejdspladsen. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø skønnes årligt at være skyld i 30.000 hospitalsindlæggelser, og næsten 3.000 helbredsbetingede førtidspensioner årligt skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt løbende at få taget temperaturen på virksomhedens trivsel, gennem en arbejdspladsvurdering mindst hvert tredje år, og for dig personligt at få talt om din trivsel til den årlige udviklingssamtale. Det er vigtigt også at have fokus på de fysiske rammer på arbejdspladsen. Støj, indeklima, lys, arbejdsstillinger, pladsforhold, inventar og æstetik mv. har stor betydning for vores trivsel og sundhed. Trivsel og et godt arbejdsmiljø næres af et konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, hvor begge parter tager ansvar. Og her kan SU (samarbejdsudvalget) spille en vigtig rolle. Så kære medlem, tag del i arbejdet og giv dit input til din tillidsmand eller arbejdsmiljørepræsentant. Det er ifølge arbejdsmiljøloven arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøet er sikkert og sundt, og at medarbejderne ikke slides ned eller bliver syge af at passe deres arbejde. Trivsel derimod er i højere grad et fælles ansvar. Vidste du, at du tænker 60.000 tanker i døgnet, og kun er bevidst om cirka to procent af dem. Resten er ubevidste tanker, så som at trække vejret, køre bil, med videre. Om jule-’stress og jag’, hører til de bevidste eller ubevidste tanker, er der for skribenten ikke helt klarhed over! Men husk at give dig selv tid til at opnå god trivsel, få slappet af og få ladt op på de flade vinterbatterier – så du er klar igen efter juleferien. For mon ikke at 2015 også bliver et travlt år? Kreds Øst ønsker alle vores medlemmer en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

“Et dårligt psykisk arbejdsmiljø skønnes årligt at være skyld i 30.000 hospitalsindlæggelser”


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.