Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2016

M E D L E M S B L A D F O R K R E D S Ø S T / E N F I N A N S K R E D S I F I N A N S F O R B U N D E T / O K T O B E R 2 016

Hun valgte elevvejen Et studenterjob i Sparekassen Sjælland tændte 19-årige Louise Marie Estrup så meget på en finanskarriere, at hun droppede sit planlagte jurastudie og istedet blev finanselev i sparekassen LÆS SIDE 4

UDLÅNET VOKSER I MINDRE PENGEINSTITUTTER /SIDE 2

ER DU TILFREDS MED LUGTEN I BAGERIET? /SIDE 8

34 KILOMETERS GÅTUR HVER DAG /SIDE 12

2

VÆKST

Af journalist Elisabeth Teisen

Udlånet vokser i mindre pengeinstitutter

Udlånet i Dragsholm Sparekasse er vokset 41 procent på grund af flere nyansættelser. Det betaler sig at ansætte medarbejdere, siger sparekassens direktør Claus Sejling ”Der skulle en kulturforandring til.

Kampen om kunderne var og er helt ekstrem, og der sker ikke noget, hvis man tilbagelænet sidder og venter på, at kunderne kommer ind af døren”.

Dernæst handler det om at ansætte flere kompetente og dygtige folk. Claus Sejling konstaterer, at sparekassen fandt nye, dygtige medarbejdere med en god kundeportefølje. ”Hvis man ansætter dygtige medarbejdere, følger kunderne med”.

På den konto har sparekassen udvidet med 4-5 nye medarbejdere. Og endelig blev sparekassen hjulpet af omstændighederne for så vidt, som flere af de større pengeinstitutter har lukket deres afdelinger i området.

Vækst skyldes traditionelle bankkunder Væksten på hele 41 procent fik Finanstilsynets alarmklokker til at ringe, da Finanstilsynets tilsynsdiamant opererer med en udlånsvækst på maksimalt 20 procent. Til-

synet bad sparekassen om en redegørelse.

I det såkaldte svarbrev til tilsynet anfører sparekassen, at væksten ligger i de gode bonuskategorier på 3, 2a og 2b1, hvor sandsynligheden for, at lånet bliver betalt tilbage, er størst. Derudover har sparekassen gjort rede for, at man forventer at ramme en lavere vækst i overensstemmelse med tilsynsdiamanten inden for en overskuelig periode. ”Og vi har en balance på 1,2 milliarder kroner, så vores udlån er ikke uforsvarligt”, siger Claus Sejling.

Derudover understreger Claus Sejling, at væksten har sin rod i traditionelle bankkunder – private og mindre erhvervsdrivende – i lokalområdet. ”Der er ingen eksotiske byggematadorer i vores portefølje, ingen dristige Københavnereventyr, og vi har meget lidt landbrug”, siger Claus Sejling.

I første halvår har sparekassen fået 430 nye kunder, så den nu er oppe på omkring 8.000.

Jan Kondrup, direktør i Lokale Penge-

Foto: Scanpix

Der er grøde i de mindre pengeinstitutter. Vækster i udlånene på tocifrede procentsatser i det seneste år fra juni 2015 til juni 2016 har mange halvårsregnskaber berettet om. Og det i et miljø, hvor de store pengeinstitutter ikke rykker sig meget.

En af dem, der virkeligt springer i øjnene er Dragsholm Sparekasse. Et lille omkring 150 år gammelt pengeinstitut forankret i det nordvestsjællandske Asnæs. En sparekasse med tre filialer og 32 medarbejdere. Den har en vækst på 41 procent med et udlån, der nu er oppe på 315 millioner kroner. Men også Sparekassen Balling, Møns Bank og Ringkjøbing Landbobank er oppe at ringe med udlånsvækst over 20 procent.

Claus Sejling, direktør i Dragsholm Sparekasse, forklarer udlånet i Dragsholm Sparekasse som en kombination af tre faktorer.

Da han tiltrådte som direktør for sparekassen i august 2014 var der en klar aftale med bestyrelsen om, at udlånet skulle styrkes efter en årrække med fald.

3

institutter, noterer sig, at kunderne i stigende grad vælger de lokale pengeinstitutter til. Udlånet hos de godt 60 pengeinstitutter, der er medlemmer af Lokale Pengeinstitutter er samlet vokset med 3 procent i perioden fra 30. juni 2015 til 30. juni 2016. Derudover har der ifølge brancheforeningens opgørelse, der er baseret på en statistik over antallet af udstedte dankort, været en kundetilgang hos disse pengeinstitutter på ca.100.000. ”Væksten er udtryk for, at der er en stigende økonomisk aktivitet uden for de store byer, at storbankerne lukker filialer i lokalområderne, og at flere køber huse uden for de større byer, hvor boliger ikke er til at betale på almindelige lønindtægter”, siger Jan Kondrup.

Og så betyder den lokale tilstedeværelse og personlige betjening rigtig meget for kunderne, vurderer direktøren for Lokale Pengeinstitutter. ”Kunderne ønsker en høj grad af nærhed, og vores medlemmer ligger i toppen af kundetilfredshedsundersøgelser.

Der er stadig mange, der har brug for at vende de komplekse problemstillinger og blive guidet omkring huskøb, låneomlægninger, pension og investeringer og såmænd også bilkøb. Og det ønsker de at blive af en rådgiver, de kender, og som de kan se i øjnene. God rådgivning og service står i højsædet, og er de væsentligste parametre, når kunder skal vurdere deres pengeinstitut”, siger Jan Kondrup.

Finanstilsynet advarer Når det er sagt, bakker Jan Kondrup op om, at Finanstilsynet råber vagt i gevær, når udlån stiger over 20 procent. ”Under krisen så vi, hvordan kraftig vækst i udlånet bidrog til, at det gik galt visse steder. Så tilsynet skal reagere, når det ser ud som om speederen er i bund.

I øjeblikket er der nogle pengeinstitutter, der kommer fra et meget lavt udgangspunkt, og så vejer en udlånsforøgelse jo relativt meget”.

Ifølge Jan Kondrup sker væksten nu

generelt i udlån til private og mindre virksomheder. Og ikke, som det skete i 00’erne, til den spekulative del af ejendomsmarkedet. Når der nu er lokale pengeinstitutter, der åbner i for eksempel København, er det for dels at følge de unge kunder, der flytter til hovedstaden, dels for at få del i den økonomiske aktivitet i storbyen.

Når Finanstilsynet råber vagt i gevær er det med baggrund i erfaringerne fra krisen i 2008-2009, hvor de, der krakkede, typisk var dem, der havde en høj udlånsvækst på bekostning af kreditkvalitet, for optimistiske vurderinger af kreditrisici og manglende styring af store engagementer.

Derfor opstillede tilsynet en række pejlemærker for forhøjet risiko i den såkaldte tilsynsdiamant. Hvis de overskrides, kommer der en risikooplysning til banken, en oplysning, som pengeinstituttet skal offentliggøre.

4

FINANSELEVER

Af journalist Elisabeth Teisen

HUN VALGTE ELEVVEJEN Et studenterjob i Sparekassen Sjælland tændte 19-årige Louise Marie Estrup så meget på en finanskarriere, at hun droppede sit planlagte jurastudie og istedet blev finanselev i sparekassen hun, men der gik ikke lang tid, før hun var solgt. ”Jeg havde troet, det var enormt firkantet og ret kedeligt. Men det viste sig at være en enormt fed arbejdsplads, hvor jeg fik lov til at prøve så meget. Først startede jeg med almindelige studenteropgaver, arkivering og sådan noget, men der gik ikke længe før jeg fik lov til meget mere. Mine kolleger syntes det var skægt at lære mig at beregne boliglån, pensionsordninger og andre mere kom-

Overvejede den bedste vej ind i sektoren Helt lod Louise dog ikke spontaniteten råde. Hun gjorde sig faktisk grundige

Foto: Mads Teglers

Louise Marie Estrup, 19 år, skulle bare have sabbatåret til at gå, inden hun skulle starte på jurastudiet i København. Helst ville hun have brugt året på et advokatkontor, så hun kunne få færten af den verden, hun var på vej ind i. Der var dog ikke lige job at få, så da der bød sig et studenterjob i Sparekassen Sjælland, tænkte Louise ”OK, det kan vel aldrig skade at se, hvad der foregår i en sparekasse, og det er jo bare et midlertidigt job”.

Lidt skeptisk og fordomsfuld startede

plicerede opgaver, og jeg begyndte også så småt at få kontakt til kunderne. Det var super sjovt”.

Så da det var tid til, at Louise tog stilling til sine oprindelige uddannelsesplaner og skulle søge om optagelse på universitetet, gav hun det en ekstra overvejelse. ”Jeg har altid været meget struktureret og planlæggende. For første gang besluttede jeg mig for at kaste mig ud i noget spontant. Det var helt mærkeligt”.

Sparekassen skulle ikke bruge mange kræfter på at overtale Louise til at blive som elev.

5

FINANSUDDANNELSEN FINANSØKONOMUDDANNELSEN Ungdomsuddannelse

Kort videregående uddannelse

Uddannelsen består af: • Et grundforløb, der tages på en erhvervsskole og varer 20 eller 40 uger samt et 1-årigt studiekompetencegivende eux-forløb ELLER for studenter 1 uges grundforløb • Et 2-årigt hovedforløb, der veksler mellem praktikperioder og skoleforløb.

Uddannelsen varer 3 år på et erhvervsakademi og indeholder tre måneders praktik i en virksomhed

Adgangskrav: 9. eller 10. klasse. De fleste elever kommer dog fra HHX

Adgangskrav: Studentereksamen eller tilsvarende

Jeg havde troet, det var enormt firkantet og ret kedeligt. Men det viste sig at være en enormt fed arbejdsplads, hvor jeg fik lov til at prøve så meget.

I 2016 ER OPTAGET 122 finanselever, heraf 37 på bankområdet 1.518 på finansøkonomuddannelsen, heraf plejer cirka en tredjedel at få beskæftigelse i pengeinstitutter

overvejelser om, hvordan hun bedst kunne tage hul på karrieren i den finansielle sektor, som nu uventet tegnede sig. Skulle hun vælge en uddannelse som finansøkonom, eller skulle hun, som sparekassen foreslog, vælge elevvejen. ”Nu havde jeg jo været i sparekassens afdeling i Roskilde trekvart år. Jeg kendte systemer og arbejdsgange. Jeg kunne rigtig godt lide det praktiske, at arbejde med virkelige cases, at sidde med fingrene nede i forretningerne, at have kundekontakten og at tackle forskellige situationer. Jeg fornemmede, at jeg ville blive gladere for det, end at sidde med næsen i en bog og læse mig til det hele”.

Så hvorfor ikke bare blive, når nu sparekassen gerne ville have hende. ”Nu havde jeg været så heldig, at være ”tyvstartet” på noget, jeg rigtig godt kunne lide. Så ja, jeg valgte elevvejen”.

Som elev, der kom med en studentereksamen, skulle Louise starte med en uges kursus på IBC (International Business College) i Kolding. Derefter pendulerer Louise mellem en hverdag i sparekassen – nu i afdelingen i Holbæk - og teoretisk uddannelse tre dage hver anden uge i en fast klasse på handelsskolen i Roskilde.

Den teoretiske del afsluttes med eksamen én gang om året, og i praktikken følges Louise tæt af en vejleder i afdelingen i Holbæk, der har styr på uddannelsesplanen og har ansvaret for, at hun kommer igennem alle de aftalte og påkrævede discipliner.

Langt foran pensum ”Efter det første år i Holbæk skal jeg være det sidste år i en afdeling i København.

De efterspurgte produkter, og kunderne er lidt forskellige de forskellige steder, så det er for at gøre mine kompetencer så brede som muligt”.

Takket være Louises år som studentermedhjælp er hun langt foran i sin elevuddannelse, så sammen med sin vejleder kan hun stille og roligt arbejde med det, hun synes er mest interessant eller for den sags skyld, vanskeligst. ”Den største forskel er næsten titlen jeg skriver mails under med, men selvfølgelig er oplæringen mere seriøs og struktureret”.

Selv vurderer Louise, at der efterhånden er så få elever i den finansielle sektor, fordi det er forholdsvis dyrt og tidskrævende at oplære elever. ”Jeg er da sikker på, at finansøkonomerne og eleverne er lige dygtige, når vi kommer ud, men det kræver meget tid og mange penge at lære en elev op.

For sparekassen er det billigere med en finansøkonom. Så ja, jeg var heldig”.

En god investering Sparekassen Sjælland har for øjeblikket to finanselever og tre finansøkonomer. ”Vi kan godt lide alsidigheden i at rekruttere begge typer unge”, siger sparekassens HR-chef, Bettina Krohn. ”Elevuddannelsesforløb i virksomheden betyder, at vi kan lægge mere vægt på kulturelementet: ”Hvordan man er en god sparekassemedarbejder”. Eleverne kan træne på kunderne i længere tid og være i flere afdelinger, samtidig med at de får en grundig skoleuddannelse”.

Ifølge Bettina Krohn ligger det i selve Sparekassen Sjællands forretningsmodel, at talentudvikling og uddannelse skal styrkes på Sjælland. ”Derfor har vi aldrig stoppet indtaget af elever, selv i den tid, hvor finanskrisen fik flere pengeinstitutter til helt at droppe indtaget, fordi de mente, det var for dyrt. Vi opfatter det som vores sociale ansvar”.

Sparekassen Sjællands elever bliver som regel fastansat i sparekassen, og ifølge HR-chefen ender mange som ledere på forskellige niveauer. ”Det er en dyrene løsning med elevuddannelsen, men den giver bonus”, siger Bettina Krohn.

6

FINANSELEVER

Af journalist Carsten Jørgensen

BankNordik ansætter 17 finanselever De store pengeinstitutter ansætter nu finansøkonomstuderende i stedet for finanselever. Men BankNordik går mod strømmen og har taget 17 nye elever ind i år

Antallet af finanskelever er gået støt tilbage de senere år fra over 500 om året og nu helt nede på 37 i 2016. Mange pengeinstituter foretrækker at tage finansøkonomstuderende, professionsbachelorer og akademikere ind, idet kravene hele tiden stiger, og disse unge er bedre klædt på teoretisk end finanselever. Men blandt de pengeinstitutter, som fortsat holder fast i finanselever er Sparekassen Sjælland (se artiklen på foregående side) og BankNordik.

“Vi har valgt et stort optag af elever i år, 10 i Danmark og syv på Færøerne, hvoraf to er ansat i vores forsikringsselskab. Vi er glade for finanselever, fordi de bidrager til kontinuitet i medarbejderstaben og som oftest fortsætter i banken efter deres uddannelse”, siger HR-partner i BankNordik Charlotte Hjæresen.

Hun understreger, at BankNordik også tager finansøkonomstuderende ind og ikke har en politik om kun at ansætte finanselever eller finansøkonomstuderende.

Kulturen vejer tungt “Pengeinstitutter, der eksempelvis er sammensatte af flere banker, grundet opkøb eller fusioner og som måske opererer på tværs af lande eller landsdele har stor fokus på deres kultur. Ved at ansætte elever kommer adfærd, normer og værdier nemmere ind under huden, også fordi at eleverne følges ad i deres uddannelse i banken”, siger Kenneth Samuelsen der er formand for den faglige personaleforening i BankNordik.

Sektorens demografiske udfordring Siden finanskrisen er antallet af ansatte i sektoren faldet meget, imedens gennem-

14 af BankNordiks 17 nye blev fotograferet sammen, da de deltog i bankens medarbejderdag i Billund for nylig.

snitsalderen faktisk er steget støt, - ja faktisk langt hurtigere i denne sektor end for den samlede arbejdsstyrke generelt. Til trods for de senere års afmatning i sektoren, så er situationen den, at omkring 3.300 ansatte i sektoren (inden for pengeinstitutter og realkredit) er over 60 år gamle, hvilket kan oversættes med, at otte procent inden for en overskuelig årrække forventes at gå på pension.

Selvom rekrutteringen i sektoren er blevet bredere grundet det højere uddan-

nelsesniveau og øgede krav til sektoren, så siger det sig selv, at 50 nye elever om året fremover langt fra kan lukke hullet efter dem, der går på pension, - selv om rekrutteringsbehovet måske ikke er så højt som tidligere, grundet øget digitalisering i sektoren. “ Så epoken om elevuddannelsen mener vi ikke er slut - den klassiske mesterlære i banksektoren består endnu”, siger Kenneth Samuelsen.

MEDLEMSMØDER EFTERÅRET 2016 Nyt perspektiv på dit arbejdsliv og privatliv Kreds Øst, Kreds Vest og Assurandør Kredsen har inviteret Peter Mygind og Peter Qvortrup Geisling til at tale om nærvær og relationer, og hvordan vi kan vinde meget ved at anerkende hinanden. De ni møder er for-

delt over hele landet, hvor du kan møde en af de to spændende og underholdende herrer. Tag dine kolleger under armen, og nyd en aften med ny inspiration og noget godt at spise.

DATO OG STED: DT L 3. 10. Radisson Blu, Scandinavia, København, Peter Mygind HO F 11. 10. Randers Regnskov, Peter Mygind A 24. 10. Scandic Aalborg, Peter Mygind 26. 10. Hotel Kirstine, Næstved, Peter Mygind LEDIGE PLADSER 31. 10. Odense Congress Center, Peter Mygind LEDIGE PLADSER 2. 11. Hotel Schaumburg, Holstebro, Peter Qvortrup Geisling 9. 11. Hotel Koldingfjord, Peter Qvortrup Geisling LEDIGE PLADSER 16. 11. Den Gamle Avlsgaard, Ribe, Peter Mygind LEDIGE PLADSER 23. 11. Scandic Roskilde, Peter Mygind LEDIGE PLADSER

PROGRAM: Vi begynder kl. 17.30 med spisning, men du er velkommen allerede fra kl.

16.30, hvor vi serverer kaffe og snacks.

Kl. 18.30: Oplæg fra Kreds Øst eller Kreds Vest med efterfølgende dialog Kl. 19.00: Foredrag med enten Peter Mygind eller Peter Qvortrup Geisling Kl. 20.00: Tak for i dag – og coffee to go.

Tilmeld dig via din kreds’ hjemmeside. (Tilmelding er åben).

8

FOREDRAG

Af Birgitte Abildgaard, kredsbestyrelsesmedlem

Er du tilfreds med lugten i bageriet?

Livsstilseksperten Christine Feldthaus mener, at vi skal spørge os selv, om vi er blevet FOR omstillingsparate – måske fordi vi er bange for at blive fyret?

Hun nævner herefter en række ting, man selv kan gøre for at blive mere tilfreds med livet. Indledningsvist understreger hun, at for hende, så har det at være tilfreds langt mere at gøre med at huske at nyde sin flødeskumskage end at spise rodfrugter, speltboller og gå til spinning. Skulle nogen være i tvivl…

Undersøgelser viser at stort set alle mennesker i Danmark er tilfredse med deres arbejdsgiver. Vi er glade for vores job. Samtidigt er vi mere stressede end

Foto: Jasper Carlberg

Mandag den 12. september 2016 inviterede Finansforbundet til medlemsarrangement i København med foredragsholder Christine Feldthaus. Rigtig mange forventningsfulde medlemmer var mødt op, og de blev ikke skuffede.

Efter velkomst med næstformand Solveig Ørteby, gik Christine Feldthaus i gang med sit foredrag, der omhandlede arbejdsglæde og begejstring. Hun kalder det ”Er du tilfreds med lugten i bageriet”?

nogensinde.

Så hvordan gør vi noget ved denne stress? Hvordan får vi den gode lugt ind i bageriet?

Først og fremmest ved at huske at være nærværende i vores relationer. Alle vanskelige situationer kan løses ved at fokusere på den gode relation til vores kolleger og ledere. Og så huske ganske almindelig sund fornuft.

Christine Feldthaus mener, at vi skal spørge os selv, om vi er blevet FOR omstillingsparate – måske fordi vi er bange for at blive fyret? Hvis man ikke har lyst til at deltage i et eller andet på virksomheden – så opfordrer hun bare til at stå ved det og sige nej. En halv million danskere tager lykkepiller, så måske er vi på galt spor? Det hæmmer menneskets krea-

9

tivitet og glæde, når vi gør ting, som går imod vores indre overbevisninger. Vi må lære at forholde os til, hvornår nok er nok.

Hun opfordrer også til at vi forholder os til, om vi bruger vores tid optimalt. I forhold til hvor mange timer vi arbejder hver uge, så har vi aldrig haft så meget fritid som nu. Og stadig føler vi os mere stressede. Her opfordrer hun til, at vi kigger på et eventuelt fravær af mening i forhold til vores opgaver. Vi mennesker har brug for ro og eftertanke, og hvis vi dagligt KORT SAGT: må spørge os selv, hvad meningen er med vores opgaver, så trænger vi til at give tingene et service eftersyn.

Til eksempel nævner hun en undersøgelse, der viser at en sygeplejerske i 2016 kun bruger 18 procent af sin tid på patienterne, men rigtig meget tid på dokumentation.

Hun går også i rette med den politiske korrekthed, og opfordrer til at vi siger tingene ligeud – med sit sædvanlige glimt i øjet er budskabet fra Christine Feldthaus, at man kan slippe afsted med utroligt meget, hvis man holder en ironisk distance!

Vi skal blive bedre til at kontrollere kontrolrytteriet. Drop ironman drømmen og træn i stedet din ”modig muskel”. Vær modig nok til at sige, hvad du mener til rette vedkommende.

Nyd livet Få det bedste ud af dine dage Sig tingene ligeud Flyt dig fra idioter Motioner din modig-muskel Og husk altid at give mere end du tager i alle livets forhold

Opbakning til Kreds Østs OK-krav Af næstformand Niels Ellegaard

Siden seneste opdatering her i bladet vedrørende overenskomstforhandlingerne 2017 er der sket en masse i Kreds Øst – ud over at vi har holdt en god sommerferie.

Kredsbestyrelsen har behandlet alle de input vi fik på kredsens ”mini aftalekonference” den 11. maj på Sørup Herregaard. Efterfølgende har kredsbestyrelsen haft en dag sammen med Kreds Vest, der ligner os i Kreds Øst en hel del på medlems- og virksomhedssammensætning.

Alle disse forberedelser har gjort, at kredsbestyrelsen lige før sommerferien blev enige om at aflevere 19 krav til Finansforbundet og det videre arbejde. Blandt kravene er: • Mere i løn og pension • Fokus på trivsel og arbejdsglæde • Forbedring af sociale bestemmelser.

Her i skrivende stund – ultimo september – har vi lige haft vores delegation til Finansforbundets aftalekonference samlet for at drøfte, hvad der er vigtigt for vore medlemmer i Kreds Øst. Gennemgangen gav et klart og entydigt billede af, at vi i delegationen er meget enige om midler og retning for det videre arbejde.

Delegationen består af: • Bettina Lau, SDC • Ann Baldus-Kunze, BEC • Per Brobakke, Ekspres Bank • Frank A. Olsen, Nets • Pia Beck Stæhr, formand for Kreds Øst, Nets • Lauritz Ehlers, næstformand, Handelsbanken • Niels Ellegaard, næstformand, Sparekassen Sjælland-Fyn • Birgitte Abildgaard, kredsbestyrelsesmedlem, Sparekassen Sjælland-Fyn • Susan Broager, kredsbestyrelsesmedlem, Lån og Spar Bank • René Paludan, kredsbestyrelsesmedlem, VP Securities • Kim Frederiksen, kredsbestyrelsesmedlem, IBM Den 26. september afholdtes Finansforbundets aftalekonference på Kobæk Strand, hvor repræsentantskabet drøftede og blev enige om de overordnede temaer for de krav, vi skal stille til arbejdsgiverne forud for de kommende overenskomstforhandlinger. Vi kan konstatere, at aftalekonferencen kom frem til stort set samme overskrifter, som vi kom frem til i Kreds Øst. Næste step er, at hovedbestyrelsen drøfter anbefalingerne fra aftalekonferencen og ud fra dette udtager de endelige krav, som udveksles med Finanssektorens Arbejdsgiverforening den 31. oktober.

I næste nummer af bladet vil der være en opfølgning på processen med den nye overenskomst.

10

NETVÆRK

Af journalist Carsten Jørgensen

Han vil sætte fintech på dagsordenen Morten Amstrup, der er en del af fintech-miljøet, er gået ind i bestyrelsen af NYA – Network of Young Academics – for at styrke båndene mellem fintech og de danske storbanker

Netværk er nøgleordet, når det gælHan har en Master i Finance and Strader karriereudvikling, erfaringsud- tegic Management fra CBS og har tidliveksling og inspiration, og Finans- gere arbejdet indenfor bl.a. investerinforbundet tilbyder en række for- ger i virksomheder, kapitalforvaltning, skellige netværk for medlemmerne. strategi, salg og forretningsudvikling Medlemsmæssigt er NYA – Network of både i og udenfor Danmark. Siden vinYoung Academics ter 2015 har Morten Amstrup været en del – det største med af det danske fintechikke færre end 2.108 medlemmer. iværksættermiljø i FiFem ud af syv bestynansforbundets lokarelsesmedlemmer ler – det som nu bliver i NYA kommer fra til Copenhagen FinKreds Øst-relatereTech – hvor han har de virksomheder. hjulpet flere finTech virksomheder. Morten Senest er Morten Amstrup, specialist i har bl.a. hjulpet Hipat vækste og skalere poCorn, der har serievirksomheder interiværksætteren Morten nationalt, trådt ind Lund (som blandt ani bestyrelsen, og det det var involveret i udhar han gjort af fleviklingen af Skype) re grunde. blandt stifterne, med ”Jeg har deltaget at få vind i sejlene.

Morten Amstrup bliver ofte i flere arrangemenforbavset over, hvor lidt ter i NYA, som har Samarbejde mellem fintech-startups og etablerede finansvirksomheder udnytte været spændende start-ups og etableret det potentiale der er for og givende, og den virksomheder samarbejde. linje vil jeg gerne ”Start-ups og store være med til at fortetablerede virksomhesætte. Samtidig har der er to vidt forskeljeg en ambition om at få mere iværksæt- lige størrelser, og det er ikke fordi den teri og vækst på dagsordenen og være ene nødvendigvis er bedre end den anmed til at skabe synergi mellem bl.a. fin- den, men begge parter har enorme – ofte tech-miljøet og de store banker, hvorfra uudnyttede – muligheder for at lære af de fleste NYA-medlemmer kommer”, hinanden. Jeg har arbejdet flittigt med fortæller Morten Amstrup, der er 33 år. begge type virksomheder, og jeg bliver

ofte forbavset over, hvor lidt de begge udnytter det potentiale der er for samarbejde”, siger Morten Amstrup, der også underviser på CBS i blandt andet finansiering, organisation, strategi og ledelse.

Med sin uddannelse og sin erfaring kunne Morten Amstrup sagtens have siddet et andet sted i den finansielle sektor i dag end i en iværksættervirksomhed. ”Jeg har ikke valgt at sidde i en startup, fordi det er mere eller mindre sexet eller spændende, end at arbejde i en traditionel finansvirksomhed. Men startups har noget andet at byde på. Eksempelvis er her oftest større og bredere ansvarsområder og dermed også en stejlere læringskurve, end man bliver præsenteret for i en traditionel virksomhed. Ydermere så er jeg som person generalist, og er meget motiveret af at have en dynamisk hverdag med nye udfordringer hver dag”, siger Morten Amstrup.

Hvem er med i NYA Er man medlem af Finansforbundet, under 35 år og har som minimum en bachelor- , diplomuddannelse eller en lang videregående uddannelse, bliver man automatisk medlem af NYA (Network of Young Academics). Lige nu er 294 af Kreds Øst’s medlemmer tilsluttet netværket, mens det for hele Finansforbundet er 2.108 medlemmer.

FINTECH

Af journalist Mette Marie Rosenkjær

Copenhagen FinTech er i luften Torsdag den 15. september – på den årlige Finans IT-dag – lanceredes foreningen Copenhagen FinTech, som skal styrke samarbejdet mellem nystartede fintech-iværksættere. Sparekassen Sjælland, der er en af partnerne, mener, at den ved at gå ind i samarbejdet har indløst billet til fremtiden

Foto: Christoffer Regild

Finansforbundets formand Kent Petersen er begejstret for etableringen af Copenhagen FinTech og har samtidig høje forventninger til foreningens fremtid. ”Som initiativtager til projektet og en af de drivende kræfter fremadrettet, er vi meget stolte af, at der med Copenhagen FinTech er samlet et meget stærkt hold, som skal løfte fintech i Danmark – og i første omgang med udgangspunkt i København. Her er det helt unikt, at både sektororganisationer, virksomheder og kommunen forener kræfterne mod et fælles mål om at understøtte startupvirksomheder inden for området. Det vil betyde et styrket innovationsmiljø, som kommer til at være et stort aktiv for både finanssektoren og for jobskabelse og vækst generelt”, siger Kent Petersen.

Finansforbundet er partnere i projektet sammen med Finansrådet, Københavns Kommune, NETS, SDC og Spar Nord. Fra i år er også Sparekassen Sjælland blevet partner.

En billet til fremtiden Sparekassen Sjælland er på opfordring af Finansforbundet gået ind i samarbejdet som ny partner. Adm. direktør i Sparekassen Sjælland, Lars Petersson, giver udtryk for, at de er gået ind i samarbejdet for at komme helt tæt på iværksætterne. ”Vi synes, at projektet er rigtig spændende, og jeg er overbevist om, at ved at gå ind i projektet, har vi fået plads på forreste række til fremtidens teknologier. Det vil vi kunne få meget glæde af i fremtiden. Vi vil kunne uddanne vores medar-

bejdere i samarbejde med iværksætterne og bruge det i den digitale sparekasse, som vi er i gang med at udvikle”, siger administrerende direktør Lars Petersson.

Ud over at være partner i projektet, sidder direktør Lars Petersson i bestyrelsen for Copenhagen FinTech. Han tror på, at lanceringen af Copenhagen FinTech kan være første skridt på vejen til at trække mange arbejdspladser, iværksættere og virksomheder til København. ”Jeg tror på, at København kan blive Europas svar på Sillicon Vally indenfor fintech ”siger administrerende direktør Lars Petersson.

Chef for Udvikling og Digitalisering i Nordea Liv og Pension, Thomas Krogh Jensen, er ansat som ny direktør for Copenhagen FinTech fra 1. december 2016.

11

12

FRITID

Af journalist Elisabeth Teisen

34 kilometers gåtur hver dag ”Det er noget af det bedste, jeg har gjort, og jeg tror, jeg vil gøre det én gang til”, siger Bent Ole Petersen, forretningsudvikler i Santander Consumer Bank om sin 785 kilometer lange vandretur på Caminoen i Frankrig og Spanien

23 dage tog det forretningsudvikler i Santander Consumer Bank, Bent Ole Petersen, 55 år, at gå 785 km fra St. JeanPied-de-Port til Santiago de Compostela, også kaldet Caminoen. Det var en gennemsnitsdistance på 34 km om dagen. ”Det er noget af det bedste, jeg har gjort, og jeg tror, jeg vil gøre det én gang til”, siger Bent Ole Petersen med et stort smil og øjne, der lyser af glæde ved erindringen.

Noget af det, der var allermest fascinerende var en lang række af ubrudte dage, hvor man kun skulle tage stilling til at sætte den ene fod foran den anden.

Op kl. 7. Morgenmad. På med vandrestøvlerne. Rygsækken på ryggen. Og så af sted. ”Det mest komplicerede var, når jeg sidst på dagen skulle gøre op med mig selv, om fødderne og benene kunne klare 10 km mere, eller om jeg skulle stoppe for natten”, fortæller Bent Ole Petersen.

Det var et stort behov for at få hverdagen på afstand og lukke helt ned, der bragte Bent Ole Petersen ud på den gamle pilgrimsrute. ”Jeg havde brug for den totale afkobling, til at finde ind til benet af, hvem jeg er som menneske. Hvad jeg kan klare.

Komme ud af alle de vante rammer og få en chance for at tænke anderledes. Uden at det skal lyde religiøst”.

Trænet i fire måneder

Og ét er i hvert fald sikkert. Han lærte sine fødder at kende.

Bent Ole Petersen kastede sig ud i projektet uden den store planlægning.

Det mest komplicerede var at få seks ugers fri fra sit job. Og det var faktisk ikke svært, for han ville gerne vandre i foråret uden for den almindelige sommerferieperiode. Så bestilte han en flybillet og bookede et hotelværelse til den første nat i den franske by på nordsiden af Pyrenæerne.

Og så er det alligevel lidt af en tilsnigelse med den manglende forberedelse.

For det at gå havde han trænet gennem omkring fire måneder, før han i marts 2016 stod i St. JeanPied-de-Port. Ca. 50 kilometer om ugen. ”Men Caminoen er perfekt på mange måder. Du behøver virkelig ikke detailplanlægge. Den er så velforsynet med albergoer (herberg red.) og andre overnatningssteder, og når du er afsted uden for højsæsonen, er der aldrig optaget. Du kan virkelig tage den fra dag til dag og være totalt impulsiv, og ruten er godt afmærket, så du behøver såmænd ikke engang et kort”.

Et kort købte Bent Ole Petersen dog, da han landede i Frankrig.

Turen over Pyrenæerne den aller første dag trak tænder ud, men så faldt han ind i tråddet, og det gik derudaf med

en gennemsnitsfart på 4-5 km i timen. ”Selvfølgelig havde jeg rigtig ømme fødder og ben engang imellem. Jeg lærte at sætte pris på Compeed (for de ikkeindviede er det vabelplaster) og kamfersalve til de ømme muskler. Men jeg havde ikke behov for at ”ligge over” en eneste dag”.

Natur fremfor kultur Heller ikke de store fascinerende byer, der ligger på ruten, fik Bent Ole Petersen til at stoppe op. Pamplona, Burgos, Leon strøg han lige forbi. ”Det var en naturtur. Ikke en kulturtur. Og jeg kom i en sindstilstand, hvor de store byer nærmest gav mig klaustrofobi.

Hvis jeg går turen én gang til, kan det være, jeg prioriterer anderledes. Men det er ikke til at vide, for noget af det der tiltrækker mest er netop spontaniteten”.

Bent Ole Petersen blev draget helt ind i det samfund, pilgrimsvandrerne udgør. Man mødes på herbergerne. Man spiser sammen. Nogle gange følges man et stykke vej. Andre skilles man fra og møder igen senere. ”Du kan gøre helt som du vil. Du kan være social. Du kan lukke dig inde i dig selv. Du kan veksle. Bliver man passet op af et snakkehoved, man helst vil være fri for, drejer man bare ind på en café og siger, at man trænger til et hvil. Det er

”Jeg havde brug for den totale afkobling, til at finde ind til benet af, hvem jeg er som menneske. Hvad jeg kan klare”

13

”Samspillet mellem hovedet og kroppen er virkeligt interessant at observere.

Mine ben havde så svært ved at komme i gang igen, da mit hoved sagde ’videre’”, siger Bent Ole Petersen.

virkelig ukompliceret. Og så er det da skønt at møde så mange forskellige mennesker fra så mange forskellige nationer.

En aften sad vi 28 vandrere fra 18 forskellige nationer på et herberg og spiste sammen. Hvis jeg var den type person, der lægger meget vægt på at holde fast i bekendtskaber, så kunne jeg kommunikere med hele verden efter de tre uger”.

En særlig oplevelse var de fælles sovesale på herbergerne. Engang imellem er de store med 30 senge. Andre gange mere overkommelige sekspersoners soverum. Nogle gange sover man som en sten. Andre gange lukker man ikke et øje, fordi der er en snorker iblandt. ”Og nogle gange havde jeg behov for at leje mig ind på et enkeltværelse og

trække stikket til det sociale. Der er virkelig alle muligheder. Det er befriende let. Og du gør som det passer dig”.

Bent Ole Petersen havde i den grad fundet rytmen, at han havde svært ved at stoppe, da han var fremme ved målet for de allerfleste pilgrimme: Santiago de Compostella. Så han gik lige 115 km mere helt ud til Muxia og Finisterre, der er det ultimativt sidste punkt på ruten, hvor man kigger ud over Atlanterhavet. ”Samspillet mellem hovedet og kroppen er virkeligt interessant at observere.

Mine ben havde så svært ved at komme i gang igen, da mit hoved sagde ”videre” efter Santiago. De første 20 km, efter det oprindelige mål var nået, var virkelig en udfordring. Det samme kunne jeg

observere, når jeg sidst på dagen var virkelig grydeklar med værkende ben. Hvis der dukkede en interessant og rar følgesvend op, så kunne jeg sagtens overtales til at tage 10 km mere, og jeg mærkede ikke noget til trætheden og ømheden. Det handler meget om, hvad man fokuserer på”, siger Bent Ole Petersen.

Måske vil han af sted igen til næste år. ”Fordelen ved Caminoen er, at alt er så veltilrettelagt. Der er overnatningssteder for enhver smag. Ruten er velafmærket. Hvis du skal gå et stykke ad trafikeret asfaltvej, er der et fortov. Så den er sikker. Og langt det meste af ruten er meget smuk”.

14

KORT NYT Meddelelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

BKS overtaget af Loomis Bankernes Kontantservice er overtaget af den svenske værdihåndteringsvirksomhed

NEKROLOG

Loomis. I den forbindelse har Loomis frasagt sig overenskomsten.

Det er med sorg, at vi kan oplyse, at

Finansforbundet har bedt om en forhandling i henhold til lov om lønmodtagers retstil-

Anni Ingrid Nielsen, tidligere fællestil-

ling ved virksomhedsoverdragelse. Forbundet har i løbet af september holdt medlems-

lidsmand i Lån & Spar Bank, er afgået

møder for de berørte medarbejdere øst og vest for

ved døden efter et længerevarende

Storebælt.

sygeforløb.

Bankernes Kontantservice, der blev etableret i 2010, da en række bankers kontantfunktioner blev lagt

Anni var en af Kreds Øst’s ‘Torden-

sammen, har omkring 340 medarbejdere. Heraf er

skjolds Soldater’ som deltog flittigt

en væsentlig del medlemmer af Finansforbundet.

på diverse arrangementer, og hun var også flere gange med som delegeret for Kreds Øst til Finansforbundets

Endelig sammenlægning af Sjælland og Fyn

landsmøde.

Efter den 15. oktober 2016 er Sparekassen Sjælland og Sparekassen Fyn en-

Vi sender varme tanker til Anni’s fami-

deligt sammenlagt til Sparekassen Sjælland-Fyn A/S. Der er gået mange timers

lie, som har lidt et stort tab.

forberedelse til, men nu er alt klart til sammenlægning og den dertil hørende omlægning af it systemer i Sparekassen Fyn fra SDC til Bankdata.

På kredsens vegne

Der er blevet plads til alle medarbejdere i forbindelse med sammenlægningen,

Pia Beck Stæhr

men enkelte kan dog se frem til nogle ændringer i opgaverne.

Formand

På tværs af Storebælt arbejdes med at knytte nye bånd mellem kolleger, og da der ligeledes åbnes nye filialer på såvel Fyn som Sjælland er der nok at se til i den nye samlede sparekasse.

Søg om gratis uddannelse gennem Finanskompetencepuljen Kompetenceudvikling er vigtig, så både du og din virksomhed er godt rustet til fremtidens finansielle sektor. Løbende kompetenceudvikling er afgørende for, at du kan bevare eller øge dine muligheder i fremtidens finanssektor.

På www.finanskompetencepulje.dk kan du se de kompetenceudviklende fag, som du kan søge om at deltage i. Der vil løbende komme flere og nye fag.

(Gælder kun ansatte i virksomheder, der har overenskomst med FA)

15

HAR DU LÆST DIT BLAD? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.

Spørgsmål:

For at deltage i quizzen skal du gå ind på www.kredsoest.dk og indtaste dine svar.

1. Hvor mange finanselever er der i 2016 optaget på finansområdet? a. 37

b. 137

Har du spørgsmål til, hvordan du indtaster dine svar, så ring evt. til Briddi Esche-

c. 237

rich, Finansforbundet, tlf. 32 96 46 00 for at få hjælp.

Vi trækker lod om tre supergavekort til www.gavekortet.dk. Vinderne får direkte

2. Hvilket tv-program er Christine Feldthaus kendt fra?

besked og skal selv indberette gevinsten

a. Hammerslag

til skat.

b. Debatten

c. So F’’’ing Special

Vinderne af et Supergavekort på kr. 200 fra Kreds Øst’s juni-blad er følgende: 3. Hvor stor en udlånsvækst havde Dragsholm Sparekasse a. 21 procent

Lene Størup, Sparekassen Fyn Steen Mortensen, Kreds Øst/

fra 2015 til 2016 ? b. 41 procent

c. 61 procent

efterløn Jette Nielsen, Lægernes Pensionsbank

4. Hvilken virksomhed er Bent Ole Petersen forretningsudvikler i? a. BEC

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

b. SDC

c. Santander Consumer Bank

Redaktion: Lauritz Ehlers (ansv.)

Kenneth Samuelsen Birgitte Abildgaard Kommunikation, Finansforbundet

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans­forbundet.

Tryk: Buwi Grafisk ApS

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Forsidefoto: Mads Teglers Oplag: 8.000

16

LEDER

Tanker om tillidsmandens rolle

Tillidsvalgte som ressource og sparringspartner...

I forhold til overenskomstspørgsmål og for at sikre medarbejdervinklen i blandt andet virksomhedsplaner og personalepolitikker, er tillidsmanden en vigtig sparringspartner for HR og ledelsen.

Det samme er arbejdsmiljørepræsentanten. Tillidsvalgte er en vigtig og nødvendig ressource for HR/ledelsen, i dagligdagen, og når arbejdspladsvurdering skal gennemføres og udredes.

Pia Beck Stæhr Kredsformand

Men rollefordelingen skal være helt på plads...

Det er en forudsætning for, at samarbejdet kan lykkes til perfektion, at rollefordelingen er på plads.

Tillidsmanden er ikke en del af ledelsen! Det er lederen, der udfører ledelsesretten og har pligterne i forhold til udmeldelser til medarbejderne både de gode og især de ’syrlige’ af slagsen.

Tillidsmanden repræsenterer altid medarbejdersiden og varetager medlemmernes interesser.

En klar fordeling af rollerne er udgangspunkt for det gode givtige samarbejde - hvor der tages hensyn til medarbejderne og hvor trivslen prioriteres, så virksomhedens interesser og fremtid bygger på et solidt fundament og i alles interesse.

Hvad foregår der bag de lukkede døre - når ledelse og tilidsvalgte holder møde...

Alt mellem himmel og jord! Men mest af alt - sparring! OG af og til også forhandlinger, hvor der debatteres og forsvares, og hvor bølgerne går lidt højere, når ’enighed’ skal forsøges at opnås.

”Tillidsmanden er ikke en del af ledelsen! Det er lederen, der udfører ledelsesretten og har pligterne i forhold til udmeldelser til medarbejderne både de gode og især de ’syrlige’ af slagsen.”

Fælles kompetence udvikling...

For at kunne løfte lokale forhandlinger og personaleanliggender op på et højere plan og skabe grundlag for tillidsfulde samarbejdsrelationer mellem ledelse og tillidsvalgte, er fælles kompetenceudvikling en god idé. Så kender alle regler og rettigheder og ikke mindst er alle bevidst om, hvordan de gode relationer skabes, så gensidig respekt kan opnås.

Parterne har øjnene på ’bolden’ (medarbejderen) og på arbejdet med at sørge for en god sund fremtidssikret arbejdsplads - uden fugt i fundamentet og med vægge og tag, der kan holde medarbejderne trygt varme, selv på en forblæst efterårsdag!