Medlemsblad for Kreds Øst, nr. 3, 2018

M E D L E M S B L A D F O R K R E D S Ø S T / E N F I N A N S K R E D S I F I N A N S F O R B U N D E T / N OV E M B E R 2 018

Overenskomst gør jordomrejse mulig Mona Horstbøll fra Sparekassen Sjælland-Fyn drager ved årsskiftet fire måneder ud i verden sammen med sin familie, fordi overenskomsten giver dem mulighed for at tage orlov LÆS SIDE 6

FANGET AF MOBILTELEFONEN /4

MENNESKER ER ENORMT SPÆNDENDE /10

CPR-NUMMER OG LØN ER DET VIGTIGSTE /12

2

KOMPETENCEUDVIKLING

Af Carsten Jørgensen

Bør al efteruddannelse foregå i arbejdstiden?

Kreds Øst ønsker at stikke fingeren i jorden i forhold til medlemmernes holdning til kompetenceudvikling og vil blandt andet bruge svarene til formulering af ønsker til næste overenskomstforhandling i 2020

Ny teknologi vinder frem, eliminerer nogle jobfunktioner og skaber andre job.

Forandringerne sker i hurtigere tempo end nogensinde tidligere, og som medarbejder i den finansielle sektor bliver man med jævne mellemrum udfordret på, om man besidder de rigtige kompetencer, som efterspørges i fremtiden.

Kreds Øst ønsker at tage temperaturen på medlemmernes forhold til deres egen kompetenceudvikling i en lille undersøgelse på kredsens hjemmeside Kredsoest.dk (se boksen på modsatte side). Svarene vil blive inddraget i processen frem mod næste overenskomstforhandling mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) i 2020.

Hidtil har kompetenceudvikling ikke ligget øverst på medlemmernes ønskeliste til overenskomsten. Ved Finansforbundets seneste medlemsundersøgelser har mere i løn, mere ferie og højere pensionsindbetaling været vigtigere for de fleste medlemmer.

Spørgsmålet er, om der for eksempel blandt Kreds Østs medlemmer og andre finansansatte kan være et ønske om at få lagt mere efteruddannelse i arbejdstiden frem for i fritiden?

Ifølge Finansforbundets chefforhandler Steven Vallik skelner Standardoverenskomsten klart mellem, hvilken type uddannelse der er tale om. ”Ved uddannelse, der er nødvendig for, at du kan udføre dit eksisterende arbejde, er det arbejdspladsens opgave

at stille tid til rådighed til dig. Det gælder eksempelvis nødvendig certificering af investeringsrådgivere”, siger Steven Vallik. ”Men når du taler om at uddanne dig i forhold til at udvide din egen horisont eller til at kvalificere dig til andre typer job eller fremtidige opgaver, så har du en egeninteresse i at investere i dine kompetencer”, fastslår han.

Finanskompetencepuljen vokser I mange år indgik et uddannelsesbidrag til tillidsmandsuddannelse i overenskomsten, men i forbindelse med forhandlingerne i 2014 enedes Finansforbundet og FA om forsøgsvis at etablere en pulje – Finanskompetencepuljen – hvor medarbejdere individuelt og virksomheder kunne få tilskud til kurser og efteruddannelse.

Reelt er det gratis for medarbejdere at tage kurser fra Finanskompetencepuljen.

Arbejdsgiverne indbetalte 450 kroner per år per medarbejder til Finanskompetencepuljen, som efter en blød start fik flere og flere kurser og uddannelser og ansøgere, som tiden gik.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2017 blev Finanskompetencepuljen gjort permanent, og det aftaltes, at arbejdsgiverne nu skulle indbetale 700 kroner per år per medarbejder. Af det samlede beløb skulle 250 kroner per år per medarbejder dog afsættes til uddannelsesprojekter i virksomhederne.

I dag er der over 250 forskellige kurser og uddannelser i Finanskompetence-

”Du har altid mulighed for at indgå en individuel aftale med din chef om, at du kan tage kurser fra Finanskompetencepuljen eller anden efteruddannelse i arbejdstiden”, siger Steven Vallik, chefforhandler i Finansforbundet.

puljen, og aktiviteten er stigende.

Finanskompetencepuljen er et levende bevis på, at kompetenceudvikling er kommet højere på dagsordenen både hos den enkelte og hos virksomhederne.

Brug Timebanken De fleste kurser og uddannelser i Finanskompetencepuljen ligger uden for normal arbejdstid, men der er også enkelte på uddannelsesstederne, som er placeret i dagtimerne. ”Du har altid mulighed for at indgå en individuel aftale med din chef om, at du kan tage kurser fra Finanskompetencepuljen eller anden efteruddannelse i arbejdstiden, ligesom man lokalt i en virksomhed kan indgå en lokalaftale, der placerer efteruddannelse i arbejdstiden”, siger Steven Vallik.

Finansforbundet opfordrer medlem-

KOMPETENCEUDVIKLING

Deltag i kredsens undersøgelse Kreds Øst vil gerne have din holdning til kompetenceudvikling.

Gå ind på hjemmesiden Kredsoest.dk og svar på følgende tre spørgsmål: 1) Har du kompetenceudviklet dig inden for de seneste 2 år? Hvis nej – hvorfor ikke?

2) Hvad arbejder du med om 2 år? Kalder det på andre kompetencer end i dag?

mer til at gøre brug af Timebanken til at få tid til at tage den uddannelse, de har lyst til. ”Mange har et betydeligt antal timer stående i Timebanken, hvor man med fornuft kan bruge nogle til efteruddannelse”, siger Steven Vallik og henviser til § 75 i Standardoverenskomsten.

Ifølge denne paragraf har medarbejdere med mere end to års beskæftigelse i virksomheden ret til 10 dages arbejdsfrihed uden løn i de år, hvor de

ikke deltager i anden uddannelse.

Disse 10 dages arbejdsfrihed kan man anvende til efteruddannelse, og hvis man så kan få udbetalt et beløb fra de overskydende timer, man har i Timebanken, kan efteruddannelsen reelt blive gratis.

3) Vi har meget frihed i vores overenskomst i dag. Kan vi forvente, at folk begynder at uddanne sig i fritiden, hvis de har behov for uddannelse?

3

4

AFHÆNGIGHED

Af Naja Schyberg Petersen

Fanget af mobiltelefonen Folk bruger i dag mere tid på at være til rådighed for den, som betaler deres løn, end dem, som betyder mest for dem – deres familie. Det er et paradoks, som vi skal være meget mere bevidste om for at kunne lave om på, siger Imran Rashid, der holder oplæg på en række medlemsmøder dette efterår

38 procent af Finansforbundets medlemmer står til rådighed uden for normal arbejdstid, viser den seneste trivselsundersøgelse fra i år. Det er et af de parametre, som har størst effekt på stress.

Folk er til rådighed, fordi de ikke kan lade være, fortæller Imran Rashid, speciallæge i almen medicin og forfatter til bogen ’SLUK - kunsten at overleve i en digital verden’.

I løbet af efteråret holder han foredrag om mobilafhængighed sammen med journalist og tv-vært Thomas Skov ved en række medlemsmøder for Kreds Øst rundt omkring i landet. ”Folk tænker på deres arbejde, fordi de ikke kan lade være. Det er, fordi vi har vænnet os til, at det at arbejde er synonymt med at have vores mobil i vores hånd. Det er en ubevidst og impulsiv vane, der er opstået, som folk ikke er bevidste om”, siger Imran Rashid.

At skulle være tilgængelig for sit arbejde uden for den reelle arbejdstid gør folk mindre tilgængelige for dem, som er vigtige i deres liv. Derfor opfordrer Imran Rashid til, at man bliver bevidst, om hvad man bruger sin tid på. ”Man skal gøre op med sig selv, hvad

man reelt set bruger sin tid på, og hvad man gerne vil bruge sin tid på. Folk bruger i dag mere tid på at være til rådighed for den, som betaler deres løn, end dem, som betyder mest for dem – deres familie.

Det er et paradoks, som vi skal være meget mere bevidste om for at kunne lave om på”.

Det skader kroppen Det er ikke, fordi folk mangler selvkontrol, at de konstant er til rådighed for deres arbejde. Det er snarere et spørgsmål om at få en ubevidst vane, som du ikke kan forebygge, fordi du ikke er klar over den – lidt svarende til det at klø sig

”Det er et problem, at vi ved brug af bestemte teknologier kan få installeret en vane, som vi ikke selv har valgt” i nakken, fortæller Imran Rashid. Derfor er det ikke ligetil selv at lægge mobilen fra sig eller slukke den.

”Vi sørger ikke for nok restitution til hjernen, fordi vi hele tiden skal stimuleres.

Det sker på bekostning af den tid, hvor vi burde lade tankerne vandre og holde fri.

Samtidig skal vi også kort sagt lære at gå hjem - når vi går hjem”, siger speciallægen.

Mangel på mental restitution eller manglende evne til at koble af fra sit arbejde er i forskellige studier blevet sat i sammenhæng med en række helbredsproblemer. Det er blandt andet hjertekar-lidelser, irritation, træthed, dårligt humør og søvnbesvær. ”Hvis vi kun ved hvor vores mentale speeder sidder, når vi kører, kan vi ikke bremse. Det er det samme med vores hjerne. Det er ret så tankevækkende, at mange af de stimuli, vi får fra vores mobil – at blive forstyrret i tide og utide og blive frarøvet søvn – i uhyggelig grad minder om de metoder, der bruges i tortur til at nedbryde menneskers viljestyrke og så videre”, siger Imran Rashid.

Et vilkår for tiden?

Der er teknologi overalt, og på alle leder og kanter af samfundet er der sket digitalisering. Teknologi er blevet som en naturlig forlængelse af mennesket.

AFHÆNGIGHED

”Det er ret så tankevækkende, at mange af de stimuli, vi får fra vores mobil – at blive forstyrret i tide og utide og blive frarøvet søvn – i uhyggelig grad minder om de metoder, der bruges i tortur til at nedbryde menneskers viljestyrke og så videre”, siger Imran Rashid.

Men ifølge Imran Rashid er det ikke ensbetydende med, at tendensen ikke bør ændres, hvis det sker på bekostning af menneskers sundhed. ”Før i tiden - for cirka 20 år siden - var rygning også et vilkår. Eller asbest før da.

Og det er det samme, da vi blev bevidste om økologi i forhold til madvarer. Vi er nødt til at være bevidste om problemet for at kunne ændre vanerne”, siger Imran Rashid.

Det er en langsom udvikling, som er sket gennem de seneste 10 år. Imran Rashid beskriver den digitale transformation i samfundet med den måde, som man koger en frø på. Putter man den i kogende vand, hopper den ud, men hvis man putter den i lunkent vand og gradvist skruer op for temperaturen tilpasser den sig mere og mere – indtil den koger.

Problemet i dag er, at ingen har stillet spørgsmålstegn ved om det for eksempel er sundt at have iPads ude i skolerne og digitalisere så mange dele af samfundet.

Adfærdsdesign fastholder fokus De fem største firmaer i verden er teknologi firmaer. Det, synes Imran Rashid, er ret sigende. For hvad sælger de stør-

ste firmaer så som Facebook og Google egentlig, der er så værdifuldt, spørger han retorisk. De sælger menneskers opmærksomhed til tredjeparter. ”Firmaerne anvender adfærdsdesign for at holde din opmærksomhed så ofte som muligt, så længe som muligt og så meget som muligt, fordi det for dem er synonymt med flere annoncekroner. Derfor er det ikke en opmærksomhedsøkonomi, vi lever i, men en distraktionsøkonomi”, siger Imran Rashid.

Adfærdsdesign handler om at bruge viden fra felterne psykologi, sociologi og antropologi til at påvirke den kontekst, mennesker træffer bevidste beslutninger i. Produkterne spiller på folks følelser, impulser og påvirker dermed deres handlinger. ”Det er et problem, at vi ved brug af bestemte teknologier kan få installeret en vane, som vi ikke selv har valgt. Vi mister dermed vores bevidste kontrol over, hvad vi bruger vores tid, fokus og opmærksomhed på”, siger Imran Rashid. ’Hvis ting er gratis, er du produktet’ er et mantra, som flittig bruges til at beskrive forholdet mellem teknologifirmaerne og brugerne. Ifølge Imran Rashid er det en konstatering, som folk godt er klar over.

”Men der er ting, vi ved, og der er ting, vi gør. Det er ikke et spørgsmål om at give viden til personer, som ikke kan holde sig fra deres mobil. Det handler om at hjælpe dem med at lave om på vanen. Folks evne til at holde fokus er gjort til en vare, der kan tjenes penge på. Men det betyder de facto også, at hvis du elsker dine børn og lykkes med at bruge kvalitetstid sammen med dem - så er du en dårligere kunde for Facebook. Det er regnestykker som disse, jeg gerne vil have folk til at indse”.

KREDSEN HAR FOKUS PÅ TRIVSEL Kreds Øst har valgt temaet om mobilafhængighed til efterårets medlemsmøder, fordi det går godt i spænd med kredsens fokus på stress og trivsel. ”Stress og trivsel har været et absolut hovedtema for kredsen de sidste par år. Og den påvirkning smartphones, tablets mm. har på den enkelte bør vi i den grad være meget opmærksom på”, siger Rene Paludan fra kredsbestyrelsen.

5

REJSELYST

For 16 år siden gjorde de det første gang, nu gør Mona Horstbøll og hendes familie det igen – de har solgt parcelhuset og drager ud i verden fire måneder fra årsskiftet, fordi overenskomsten giver dem mulighed for at tage orlov

en r d r o

en ov

u

t i o d rl n

J

6

”Skal vi gøre det igen?”

For to år siden besluttede Mona Horstbøll og hendes mand Birger sig – de ville ud at rejse for alvor en gang til. De gjorde det første gang, da deres datter var fem år gammel, og det gav så mange fantastiske oplevelser og gode minder, at tanken om at gøre det igen og se mere af verden altid har været tillokkende. ”Da vi tog af sted første gang i 2001, havde vi ingen udgifter til bolig derhjemme imens, vi havde købt en byggegrund og opsagt vores lejemål. Denne gang har vi solgt vores parcelhus i Tølløse og er flyttet ind i en andelsbolig i samme kvarter. Vi ville være flyttet til noget mindre på et tidspunkt alligevel, og salget frigav midler til rejsen”, fortæller 52-årige Mona Horstbøll, der arbejder med kortindsigelser i Sparekassen Sjælland-Fyn. Hun skal rejse i fire måneder fra årsskiftet med sin mand Birger, der er i forsikringsbranchen. De første fem uger er

datteren Michelle på 22 år også med, for hun har sabbatår.

Orlovsmulighed ”Med den ret til at søge om orlov, som jeg har i kraft af Finansforbundets over-

enskomst, og som det viste sig at min mand også har, så det hele pludselig ud til at kunne lykkes, og vi gik i gang med planlægningen.” Ægteparret bød hver især ind med de steder i verden, de havde mest lyst til at

REJSELYST

Af Birgitte Aabo / Foto: Sisse Stroyer

opleve, og afleverede listen til et rejseselskab. Her syede man rejsen sammen med en flybillet verden rundt, og hjalp også med et komplet program til dele af rejsen – derudover har Mona Horstbøll selv booket hoteller, så hele rejsen er nu klappet og klar. ”Vi har været lidt magelige og betalt rejseselskabet for en del af arbejdet med at planlægge turen. Det eneste sted, vi ikke har fået booket eller selv booket på forhånd, er Cuba. Der er mange private udlejere, og det skulle være nemt at finde overnatning på stedet.”

Verden venter Nu er familien så småt ved at zoome

ind på turen og købe ting til den som vandrestøvler og snorkeludstyr, for der er mange muligheder for at se farverige fisk indlagt.

Familien tager af sted 30. december, hvor de lægger ud med at flyve til Dansk Vestindien og holde nytårsaften. Senere går turen til Bahamas og Cuba og videre med krydstogt via Jamaica og Caymanøerne til Mexico. Her skal de besøge en familie, hvis datter tidligere har været udvekslingsstudent hos dem – og som de har besøgt en gang tidligere.

Så er fem uger gået, og Michelle rejser retur, mens Mona og Birger fortsætter til sydamerikanske Ecuador, de vulkanske Galapagos-øer, Påskeøen i det sydlige Stillehav. Selskabsøerne i Fransk Polynesien skal de også besøge, blandt andet Bora-Bora, som kaldes verdens smukkeste ø. Endelig skal de via New Zealand til Borneo, hvor de blandt andet skal på tur for at se orangutanger og bestige et bjerg. Til slut skal de til Singapore og hjem via Qatar i Mellemøsten.

Pengene værd Budgettet for turen er omkring 350.000 kr., men kommer ned på omkring 300.000 kr., hvis man fratrækker de penge, der ellers ville have været brugt herhjemme. ”Det er med alt, inklusive vaccinationer og rejsebureauets assistance, men det er mange penge, helt sikkert. På den anden side er der nogen, som bruger det samme beløb på en bil. Og vi mærker det ikke i dagligdagen, fordi vi har sat pengene til side i forbindelse med salg af huset”.

Dermed er der ikke noget afsavn forbundet med rejsen, for de er meget glade for den nye andelsbolig, som er lidt mindre og har mindre have. ”Det er et meget dejligt sted. Vi har ikke brug for mere plads, nu hvor vores datter er flyttet hjemmefra, og vi kan ikke forestille os en bedre måde at bruge pengene på”, siger Mona Horstbøll.

Mona Horstbøll og hendes mand Birger skal blandt andet besøge Galapagosøerne, Cuba, Borneo og New Zealand. ”Man siger jo, at rejse er at leve, og det kan jeg kun være enig i”, siger Mona Horstbøll.

Trækker flere med Hendes oplevelse er, at kollegerne i sparekassen både er meget interesserede i at høre om rejsen og lader sig inspirere af planerne.

”Når jeg bliver en gammel dame, der ikke kan gå, vil jeg have nogle dejlige oplevelser at tænke tilbage på”

”De synes, det er helt vildt fedt og spørger ind til det. Vi har også venner, der har rejst, efter at vi var af sted første gang. Det hjælper jo at høre, at andre gør det og får en god oplevelse ud af det.

Og det er slet ikke så svært eller uoverkommeligt, det er bare om at springe ud i det. Man siger jo, at rejse er at leve, og det kan jeg kun være enig i”.

På den første verdensrejse var familien blandt andet i Australien, hvor de også inviterede hendes forældre til at slutte sig til en periode – moren havde aldrig fløjet tidligere og faren få gange, så det var en stor oplevelse for dem. På den måde har flere omkring dem også fået udbytte og rejselyst af deres rejseinitiativer.

Nu, der skal opleves Når Mona Horstbøll og hendes mand selv når op i alderen, vil de være anderledes berejste. Det er blandt andet for at være sikre på, at de ikke forpasser chancen for lange rejser ud i verden, at de slår til nu. ”Selv om det er tidligt, vi er kun i begyndelsen af 50erne, er vi alligevel begyndt at tænke på pension og på, hvordan vi gerne vil have den del af vores liv til at foregå. Men vi kan jo ikke vide, hvordan vi har det om ti år, om vi har fysik til at rejse ud i verden og opleve alt det, vi nu har planlagt,” konstaterer hun.

Hun regner med, at de vil have lyst til at rejse også på den lange bane: ”Hvis vi ikke har samme energi, kan vi koncentrere os om at rejse i Europa til den tid. Når jeg bliver en gammel dame, der ikke kan gå, vil jeg have nogle dejlige oplevelser at tænke tilbage på.”

7

8

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Af Birgitte Aabo

Masser af viden om trivsel i kredsen Det har givet en bunke informationer og input at arbejde videre med, at så mange medlemmer har deltaget i den årlige trivselsundersøgelse

Det står skidt til med trivslen rundt om på mange arbejdspladser, afslører den årlige undersøgelse fra Finansforbundet blandt medlemmerne. Men der er også noget godt at sige om undersøgelsen, for den blotlægger, hvor der er mest behov for at sætte ind. ”Et stigende antal medlemmer vælger at deltage i undersøgelsen, og det vil vi gerne takke for i kredsbestyrelsen.

Det er meget vigtigt for os på den måde at kunne lægge øret til medlemmernes hverdag, så vi kan målrette vores tiltag, hvor det er mest nødvendigt”, siger Birgitte Abildgaard, fællestillidsmand i Sparekassen Sjælland-Fyn og bestyrelsesmedlem i Kreds Øst.

For lidt udviklingsmulighed Hun er blandt andet optaget af, at medlemmerne føler, at muligheden for udvikling er faldet markant – mere præcist med 15 procentpoint, fra 65 procent til 50 procent. Der mangler viden om, hvorfor det forholder sig sådan. ”Det er lidt af et paradoks i en tid, hvor virksomhederne kraftigt efterspørger veluddannede medarbejdere, og udbuddet af uddannelser – fx via Finanskompetencepuljen - er historisk højt. Så vi vil i kredsbestyrelsen arbejde videre med at få belyst, hvad baggrunden er”.

Hold fri i fritiden I forhold til stress viser undersøgelsen, at det vil have størst effekt at arbejde med worklife balancen. ”I løbet af ét år er der kommet hele ti procent flere, nu 38 procent, der står til rådighed udenfor normal arbejdstid.

En endnu mere markant stigning ser vi i

samme periode i forhold til, hvor mange, der arbejder udenfor normal arbejdstid”, påpeger Birgitte Abildgaard.

Når fire ud af ti medlemmer samtidig oplever, at de ikke kan nå deres arbejdsopgaver indenfor den tid, de har til rådighed, er der noget at tage fat på. Og det er præcis, hvad Kreds Øst har tænkt sig at gøre. Der er allerede taget initiativer på det område, blandt andet i form af medlemsmøder i efteråret, ’SLUK’, der handler om gevinsten ved at være mindre elektronisk på og tilgængelig i sin fritid.

Trivsel og fællesskab Når stress fylder og udviklingsmulighederne svinder, er det ikke overraskende, at der også er stadig færre medlemmer, der føler sig engagerede og motiverede.

HVER FJERDE I RISIKOZONEN Andelen af medlemmer, der er i risikozonen for at udvikle helbredstruende stress, er steget støt, siden Finansforbundet indførte trivselsmålinger i 2009. Årsagerne er især finanskrisen og den konsolidering, der har fundet sted i sektoren, med fyringer, arbejdspres og utryghed til følge.

I 2009 lå procenten på 11, i år nåede den op på 23 procent. Tallet for Kreds Øst er 24 procent.

Samtidigt er oplevelsen af trivsel historisk lav. I 2009 lå den på 52 procent, i år er den faldet til 31 procent. Tallet for Kreds Øst er 32 procent.

”Bedste forebyggelse på det punkt, er at arbejde med stolthed og værdier. Det er i høj grad noget, den enkelte virksomhed skal gøre, men som forbund og kreds kan vi også arbejde med det – og med det at være en del af et stærkt fællesskab, for det påvirker trivslen rigtig meget.”

Kreds Øst har allerede et stærkt fællesskab, men der skal arbejdes videre på at udbygge det, mener hun - især i forhold til et styrket branchefællesskab. ”Følelsen af fællesskab har også meget at gøre med de enkelte ledere og mellemledere ude på virksomhederne. Derfor arbejder vi som forbund og kreds stenhårdt på at være med til at give lederne de rammer og den støtte til at drive ledelse, som de har brug for – både for at fremme trivslen og skabe vækst”.

Så alt i alt kan undersøgelsens nedslående resultat danne afsæt for mange initiativer, der skal være med til at vende billedet, vurderer Birgitte Abildgaard. ”Det er et virkeligt godt redskab, som giver os et billede af hverdagen i kredsen, som vi ikke kunne få på anden vis”.

”I løbet af ét år er der kommet hele ti procent flere, nu 38 procent, der står til rådighed udenfor normal arbejdstid”, påpeger Birgitte Abildgaard.

TROMPET

Af Birgitte Aabo / Illustration: Morten Voigt

Fælles front mod seksuel chikane Selv om der er relativt få sager i sektoren, er én sag én for meget. Derfor går Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet og Forsikringsforbundet sammen om at sætte fokus på seksuel chikane

Der er langt mellem begramsninger og uønskede sjofle tilbud i sektoren. Det viste en undersøgelse, som Epinion gennemførte blandt medlemmerne af Finansforbundet tidligere på året – to ud af 100 havde i løbet af de seneste tre år oplevet uønskede seksuelle tilnærmelser.

Men ud fra devisen om, at selv én sag er én for meget, og en overbevisning om, at seksuel chikane opleves individuelt, men skal forebygges i fællesskab, har Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet og Forsikringsforbundet valgt at danne fælles front mod seksuel chikane.

Konkret har de sammen udformet en guide med otte gode råd til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane. Guiden uddeles til både ledelse, tillidsvalgte og medarbejdere i finanssektoren.

"Seksuelle krænkelser er naturligvis noget, hverken medarbejdere eller virksomhed skal acceptere – uanset omfang. Derfor er det vigtigt, at vi tør tale om sagen.

Både for at komme de konkrete problemer til livs og for at være med til at skabe nogle fornuftige spilleregler i de sociale sammenhænge, man nu indgår i på sin arbejdsplads. Vejen dertil er åbenhed og dialog, og det er i høj grad også for at hjælpe det på vej, at vi lancerer guiden", siger Michael Budolfsen, næstformand for Finansforbundet Et af de gode råd handler om at formulere klare retningslinjer omkring seksuel chikane. En ny undersøgelse fra Forsikringsforbundet viser nemlig, at hver fjerde medarbejder ikke ved, om der eksi-

sterer retningslinjer på deres arbejdsplads eller ej.

Senere på året følger organisationerne op med et fælles gå-hjemmøde om forebyggelse af krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.

Ifølge Arbejdstilsynet er der tale om seksuel chikane, når en person regelmæssigt og over længere tid udsætter en anden person for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende. ¢

DE OTTE RÅD 1. G ør det klart fra ledelsens side, at seksuel chikane er uacceptabelt.

2. Skab et samarbejde – tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter er vigtigt.

3. B rug dialog som et værktøj – seksuel chikane er i vidt omfang tabubelagt.

4. S ig fra med det samme – det er okay at sige fra, hvis man føler, at ens grænser er overskredet.

5. Udarbejd klare retningslinjer for, hvordan seksuel chikane skal forebygges.

6. Udarbejd en handlingsplan for, hvordan seksuel chikane håndteres på arbejdspladsen.

7. H old fokus. Det er vigtigt, at der i virksomheden løbende er fokus på forebyggelse og håndtering af seksuel chikane.

8. Lær af episoder. Husk at se tilbage på forløbet, og drøft forebyggelsen af seksuel chikane.

9

10

PORTRÆT

Af Carsten Jørgensen / Foto: Christoffer Regild

Mennesker er enormt spændende Line Bülow valgte at blive tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant i BankNordik, fordi det giver hende mulighed for at beskæftige sig mere med mennesker og for at gøre noget godt for kollegerne

Mandag den 1. oktober – få dage før interviewet med Kreds Østs blad – færdiggjorde Line Bülow sin uddannelse til arbejdsmiljørepræsentant. Egentlig er det hverken én uddannelse eller et hverv, som hun aktivt har tilvalgt, men da tillidsmændene i BankNordik også er arbejdsmiljørepræsentanter, fulgte de tre dage på skolebænken med. Og Line Bülow, der arbejder som kunderådgiver i BankNordiks ungdomsbank, er positiv overfor udbyttet. ”Der er meget lovgivningsstof, man skal kende til som arbejdsmiljørepræsentant, og jeg er overrasket over, hvor mange regler, der er, og hvor mange rettigheder, man som medarbejder har. Selve uddannelsen er forholdsvis kort med tre hele dage, og jeg tror, man skal sammenligne den lidt med et opslagsværk, hvor man får noget grundviden, og så ved, hvor man skal hente mere konkret viden om arbejdsmiljøet, når man står i en situation, hvor man får brug for det”, siger Line.

Hun er lige nu i gang med at tage Finansforbundets tillidsmandsuddannelse og forventer at afslutte den med eksamen i marts 2019. Den uddannelse er hun også meget glad for, fordi den er med til at udvikle hende personligt, og fordi hun får et godt netværk til an-

”Der er meget lovgivningsstof, man skal kende til som arbejdsmiljørepræsentant, og jeg er overrasket over, hvor mange regler, der er, og hvor mange rettigheder, man som medarbejder har”, siger Line Bülow, der for nylig gennemførte uddannelsen til arbejdsmiljørepræsentant.

PORTRÆT

dre nye tillidsmænd. ”Jeg blev valgt som tillidsmand i januar 2018, da min forgænger skiftede arbejdssted. At være tillidsmand er en mulighed for at arbejde med mennesker, og det synes jeg er enormt spændende. I vores branche er der meget, som handler om tal, og tingene kan have en tendens til at være lidt sort-hvide. Samtidig vil jeg gerne gøre noget godt for mine kolleger, og det har jeg mulighed for som tillidsmand”, siger Line, der har været i BankNordik i 4 ½ år.

Mere ordentlighed i banken Egentlig er hun uddannet ejendomsmægler og arbejdede også i en periode som ejendomsmægler. ”Det var under finanskrisen, og måske var det derfor, at jeg så nogle sider af faget, som jeg ikke var helt vild med. Der var meget fokus på kroner og ører. Jeg synes, der er mere ordentlighed i banken. Her kan jeg arbejde 100 procent for kunden, og mine udviklingsmuligheder er større end i ejendomsmæglerbranchen”, vurderer Line, der er 34 år.

Hun er glad for jobbet som kunderådgiver i Ungdomsbanken, som hun har været med til at etablere, og hvor hun sammen med tre kolleger servicerer og rådgiver kunder op til 29 år. ”Det har været sjovt at være med til at starte noget nyt op, og jeg kan godt lide den kundekontakt, vi har, hvor vi er med til at ’opdrage’ kunderne med sund økonomisk fornuft”, siger Line, der også er tillidsmand for kolleger i en nærliggende filial på Amager.

”Vores branche ændrer sig hele tiden, og hvis jeg skal være ærlig, ved jeg ikke, hvordan den ser ud om fem år. Der kan hurtigt ske ting, som forandrer hverdagen.

Derfor tror jeg ikke, man skal drømme for langt ud i fremtiden”

Trivsel under pres For nylig har Line fået en ny chef. Derfor er erfaringerne med tillidsmandsarbejdet i praksis begrænset. Fra begge sider. ”Vi har holdt den berømte §9-samtale (om tillidsmandsarbejdet red.) og har aftalt at mødes en gang om måneden og tale om, hvordan vi hver især oplever arbejdspladsen. Men det er ret nyt for os begge, så samarbejdet kører lidt på prøvebasis” forklarer Line.

Aktuelt er medarbejderne i BankNordik som på mange andre finansielle arbejdspladser presset i hverdagen. Compliancekrav og GDPR fylder ifølge Line Bülow en hel del. ”Den store arbejdsbyrde er ved at aftage, men nu kan man komme i tvivl om arbejdsgange, som for eksempel når man skal sende nogle dokumenter, om hvordan man gør det på den mest ’lovlige’ vis, som er i overensstemmelse med persondataforordningen”, siger hun.

Drøm ikke for langt ud i fremtiden En del – især yngre - tillidsmænd vælger at blive tillidsmand for at bruge det som en genvej til en lederpost. Om Line Bülow også vil vælge den vej en dag, har hun ikke gjort sig nogle tanker om. ”Vores branche ændrer sig hele tiden, og hvis jeg skal være ærlig, ved jeg ikke, hvordan den ser ud om fem år. Der kan hurtigt ske ting, som forandrer hverdagen. Derfor tror jeg ikke, man skal drømme forlangt ud i fremtiden”, siger hun med et glimt i øjet.

11

12

FÆRØERNE

Af Kenneth Samuelsen

CPR-nummer og løn er det vigtigste Forud for overenskomstforhandlingerne på Færøerne i 2019 var der indkaldt til medlemsmøde i Thorshavn, - og der var enighed om at lønstigning er det vigtigste, men at harmoniseringer af de sociale bestemmelser også vejer tungt

Starvsfólkafelagið (personaleforeningen) i BankNordik på Færøerne satte medlemmerne stævne en råkold oktober aften og et halvt hundrede mødte op for at debattere, hvilke krav medlemmerne ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger.

Formanden for Finansforbundet, Kent Petersen sagde i sit indlæg, at det er vigtigt at kigge på de teknologiske trends, der påvirker vores sektor og arbejdsmarked. ”Uddannelse vil fremover komme til at spille en større rolle, og i fremtidens overenskomster vil digitaliseringen flytte geografiske grænser, da vi ikke længere arbejder med faste arbejdssteder”, sagde Kent Petersen.

Kenneth Samuelsen, formanden for personaleforeningen på Færøerne, kiggede lidt tilbage i tiden og mindede medlemmerne om, at vi siden 2010 rent faktisk har fået 1,58 % i reallønstigning, - hvert år. Forbrugerpris indekset på Færøerne har været ret lavt og stabilt de sidste mange år, men de seneste tal viser nu en ret kraftig stigning, ført an af kraftigt stigende oliepriser.

Én bank med tre overenskomster BankNordik opererer i tre lande og har tre ret forskellige overenskomster.

De færøske medlemmer er forståeligt nok interesseret i, at de sociale bestemmelser mellem landende harmoniseres. Eksempelvis arbejder alle i den finansielle sektor på Færøerne fredag efter Kr. himmelfartsdag og færinger har heller ikke en omsorgsuge.

Sociale bestemmelser, som ville være rare

”Bytteforholdet mellem tid og penge, vil udfordres i de kommende forhandlinger”, sagde Kent Petersen på medlemsmødet i Thorshavn.

Nul huller i økonomien. En kollega, med dansk CPR-nummer, debatterer tandforsikring med en kollega, der ikke har et CPR-nummer.

FÆRØERNE

Spil banko med dine kolleger Kreds Øst inviterer alle medlemmer til bankospil.

Kom og vær med når vi igen afholder bankoarrangementer rundt om i landet. Benyt lejligheden til at få en hyggelig aften i selskab med gode kolleger, og muligheden for at vinde skønne præmier.

Vi sørger for middag, drikkevarer og to bankoplader til en deltagerpris på 100 kr.

Derudover vil der være mulighed for tilkøb af ekstra bankoplader.

Der holdes bankoaften følgende datoer og steder: at have, men som medlemmerne ikke er helt parate til at betale af rammen. Lønnen er vigtigst.

Onsdag den 30. januar kl. 18.00-22.30 Radisson Blu Scandinavia Hotel Amagerboulevard 70

Tandforsikring og CPR-nummer Medlemmerne er også meget interesserede i at få en tandforsikring og denne udbydes kun i Danmark. Udbyderne er for så vidt åbne over for at dække færinger, men har som ufravigeligt krav, at man har et (dansk) CPR-nummer.

På Færøerne har man et personnummer der slutter med tre cifre efter ens fødselsdato og ikke fire, som det er i Danmark. Lidt over halvdelen af medlemmerne har et dansk CPR-nummer, idet de på et tidspunkt i livet har opholdt sig i Danmark.

Reglerne er sådan, at for at få et dansk CPRnummer, så skal man flytte til Danmark, det til trods for at alle færinger er danske statsborgere og egentlig burde få det på forlangende. Men sådan er lovgivningen.

Bestyrelsen i personaleforeningen, og medlemmerne for den sags skyld, står nu i et dilemma. Skal vi tegne en kollektiv tandforsikring for dem, der har et CPR-nummer og håbe på, at processen for at få et CPR-nummer bliver lempeligere? Eller skal vi være kollegiale og vente til, alle kan tegnes ind?

Opgaverne hos personaleforeningen er mangfoldige, og nu lobby´er vi det politiske system, så det bliver nemmere som færing, at få et dansk CPR-nummer.

Der er overenskomstforhandlinger til foråret, og kigger vi på nylige indgåede overenskomster, vil vi sandsynligt ende op med en ramme på 5,82% over 2 år.

2300 København S Mandag den 4. februar kl. 18.00-22.30 Scandic Roskilde Ved Ringen 2 4000 Roskilde Mandag den 25. februar kl. 18.00-22.30 Hotel Falster Stubbekøbingvej 150 4800 Nykøbing Falster Mandag den 18. marts kl. 18.00-22.30 Hotel Eyde Torvet 7400 Herning Tirsdag den 19. marts kl. 18.00-22.30 Comwell Middelfart Karensmindevej 3 5500 Middelfart Tilmelding er bindende og skal ske via vores hjemmeside Kredsoest.dk. Der åbnes for tilmelding mandag den 10. december 2018.

Der er et begrænset antal pladser, så vi anbefaler, at du tilmelder dig hurtigst muligt. Du skal tilmelde dig senest to dage før arrangementsstart.

Betaling sker online ved tilmelding. Ved afbud refunderes beløbet ikke, men betragtes som administrationsgebyr.

Vi glæder os til at se dig.

De bedste hilsner Bestyrelsen i Kreds Øst NB: vi forbeholder os ret til at aflyse i tilfælde af færre end 50 tilmeldte.

13

14

KORT NYT Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

Antallet af gratis kurser boomer Siden oktober 2017 er antallet af kurser i Finanskompetencepuljen gået fra 26 til over 250. Sekretariatet for Finanskompetencepuljen har gennem dialog med virksomheder, medarbejdere og uddannelsessteder ni-doblet mulighederne for efter- og videreuddannelse. ”Vi har fået en del feedback fra virksomhederne. Derfor har vi i udviklingen af den nye hjemmeside haft et stort fokus på at gøre hjemmesiden bedre og mere overskuelig for virksomheder. Det har vi blandt andet gjort gennem en mere overskuelig inddeling af tilbud, så virksomhederne bedre kan se, hvad de kan søge Finanskompetencepuljen til”, siger Mia Aasborg, senior konsulent i Work Life Investment i Finansforbundet.

Julekonkurrence

gjort permanent i forbindelse med

Traditionen tro arrangerer Kreds Øst en julekonkurrence

overenskomstforhandlingerne i

Igen i år trækker vi lod om 24 gevinster,

2017. Det er muligt for medlem-

og du kan deltage ved at svare på de

mer at søge uddannelse i puljen,

spørgsmål, der lægges på vores hjem-

når de er ansat i en virksomhed,

meside Kredsoest.dk.

der er omfattet af overenskomsten

Vi tyvstarter julemåneden og lægger det

mellem Finansforbundet og FA.

første spørgsmål ud mandag den 26. no-

Finanskompetencepuljen blev

vember 2018.

Læs mere på

De følgende tre mandage i december

Finanskompetencepulje.dk

følger nye spørgsmål.

Du har en uge til at besvare spørgsmålet og deltage i ugens lodtrækninger.

Ønskeseddel til overenskomst

Vi foretager følgende trækninger:

I denne tid op mod jul er det jo normalt at bede om en ønskeseddel.

2. uge – 7 gavekort á 200 kr.

I Kreds Øst vil vi også gerne have din ønskeseddel på de ting, du kunne

3. uge – 7 gavekort á 200 kr.

tænke dig i den kommende overenskomst, som skal være på plads 1. april

4. uge – 3 gavekort á 500 kr.

1. uge – 7 gavekort á 200 kr.

2020. Du behøver ikke komme med ønsker om mere i løn, for det er vi helt sikre på, at alle gerne vil have. Men alle andre gode ønsker vil vi gerne have

Vinderne får direkte besked og annon-

fra dig enten direkte på mail til kredsoest@finansforbundet.dk eller via din

ceres på hjemmesiden i januar.

tillidsmand.

Kun medlemmer af Kreds Øst har mulig-

Det er tilladt at tænke ”ud af boksen”, for ellers havde vi ikke fået fx

hed for at deltage.

Tandforsikringen med ved seneste forhandling – hvad skal vi gå efter denne

På gensyn på www.kredsoest.dk, hvor

gang?

du fra den 26. november kan læse mere

Som ved alle andre ønskesedler er der ingen garanti for, at man får alt det man ønsker sig ☹

om, hvordan du deltager i vores julekonkurrence.

Hvis vi har din ønskeseddel senest 1. marts 2019, vil det være meget fint.

Glædelig jul Kredsbestyrelsen

Julenisserne fra Kredsbestyrelsen

15

HAR DU LÆST DIT BLAD? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.

SPØRGSMÅL

For at deltage i quizzen skal du gå ind på www.kredsoest.dk og indtaste dine svar.

1. Hvor stor en del af Kreds Øst-medlemmerne oplever, at de

Har du spørgsmål til, hvordan du indtas-

trives på deres arbejde?

ter dine svar, så ring evt. til Sanne Krogh Lund, Finansforbundet, tlf. 32 96 46 00

a. 32 procent b. 42 procent. c. 52 procent

for at få hjælp.

Vi trækker lod om tre supergavekort til

2. I hvilken virksomhed arbejder Line Bülow?

www.gavekortet.dk. Vinderne får direkte besked og skal selv indberette gevinsten

a. Lån & Spar b. BankNordik c. Handelsbanken

til skat.

Vinderne af et Supergavekort på kr. 200 fra Kreds Øst’s juni-blad er følgende:

3. Hvilken form for afhængighed holder Imran Rashid foredrag om?

Finn Reenberg – BEC Ole Henriksen – Pensionist

a. Alkohol b. Narkotika. c. Mobilafhængighed

Kim Thygesen – DLR Kredit A/S

4. Hvilket af disse tre steder skal Mona Horstbøll blandt andet besøge på sin jordomrejse? a. Galapagos b. Afrika c. Europa

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion: Pia Beck Stæhr (ansv.)

Kenneth Samuelsen Birgitte Abildgaard Barbara Schrøder Kommunikation, Finansforbundet

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans­forbundet.

Tryk: Buwi Grafisk ApS

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Forsidefoto: Sisse Stroyer

LEDER

Er bytteforholdet det rigtige?

En god varm sommer er gået, pist væk er den nu, og året går på hæld. Året har været præget af mange faglige projekter, både store som små. En trivselsmåling, der desværre er med nedadgående pil - en ny hovedorganisations situation - og ikke mindst en tid, hvor vi har bæredygtighed og fælles ansvar sat højt på dagsordenen. I Kreds Øst har vi vores fortsatte fokus på (u)trivslen og arbejdslivet.

Vi har fået tilbagemeldinger fra vores medlemmer og fra unPia Beck Stæhr dersøgelserne, der viser at der er et stort pres på de ansatte, man Kredsformand sidder absolut ikke på hænderne, ude i Kredsens virksomheder!

Men så er det også, at vi skal stoppe op og mærke efter, om det vi laver er det rigtige og om vi bruger vores liv på de rigtige ting - prioriterer vi hensigtsmæssigt, udnytter vi de overenskomstmuligheder der er.

Kunne man have modet til at fyre Timebanken af og måske sætte ‘sejl mod fjerne kyster’ og tage et break fra arbejds-hamsterhjulet...

Eller investere i en camper og køre helt ud i verdens yderste kroge - mærke friheden, smide armbåndsuret og benytte sig af orlovsmuligheden, for at gøre drøm til virkelighed...

Men er det muligt? Er der plads i virksomhederne til, at en medarbejder bruger de overenskomstmæssige muligheder? Eller er vi medarbejdere blevet for fleksible og virksomhederne for ufleksible? Er bytteforholdet det rigtige? For hvis kun der kan sættes ind på kontoen - og ikke tages ud igen, er meningen med Timebanken måske lidt for envejs fleksibel...

Allerede til næste år tager vi fat på at formulere overenskomstkrav og samler krav ind fra jer. Så det er om at tænke kreativt, byde ind og hjælpe os med, hvad jeres behov er, så vi kan få lavet en ny overenskomst, der støtter op om muligheder (og ikke, om for mange begrænsninger).

Vi vil nok alle gerne have glæde af en overenskomst med en endnu større fleksibilitet!

En overenskomst, hvor der eventuelt kan være plads til den spændende livsoplevelse/rejse, til udvikling og uddannelse og at der så også er en stol til en, når man kommer tilbage med nye kræfter, uanset om det er den personlige udvikling eller den kompetencegivende, der er brugt tid på, for begge dele er med til at udvikle os som menneske og gøre os stærke i sindet, til at klare et langt arbejdsliv.

Jeg slutter, som jeg startede, den kolde tid nærmer sig . Men også jul, hygge og familietid, hvor vi skal give plads til nærvær og nyde de mange helligdage der er (Det er et godt arbejdstagerår). Herfra skal der lyde: Rigtig god jul og et forrygende nytår til Kreds Øst’s medlemmer og familier.

”Hvis kun der kan sættes ind på kontoen - og ikke tages ud igen, er meningen med Timebanken måske lidt for envejs fleksibel”