Finans 01/2021

FINANSFORBUNDETS MAGASIN / NR . 1 / JANUAR 2021

AGENDA

Flere oplever uønsket seksuel opmærksomhed Side 18

xxxx xxxxxxxx Side xx

MIT ARBEJDSLIV

Planlæg pauser, når du arbejder hjemme Side 48

Side xx

xxxx xxxxx

ENTUSIASTEN

Mit liv er afbrydelser xxxx xxxxx

Sydbanks aktieanalysechef

xxxxxx Jacob Pedersen er næsten altid Side xx

tilgængelig for medierne. I 2020 blev han citeret 4.300 gange.

side 10

Gratis

LEDER

kompetenceudvikling via Finanskompetencepuljen

En påmindelse om noget af det allervigtigste

Hold gode onlinemøder

Det kræver noget af dig at holde gode

AF KENT PETERSEN, FORMAND

Året, der er gået, vil for alvor gå over i historien. Det siger man måske oftere, end det reelt berettiger til, men denne gang er jeg ikke i tvivl Corona-pandemien har været ekstremt udfordrende og ændret helt fundamentale livsvilkår for os alle. Selvfølgelig særligt for dem, der har mærket de hårdeste konsekvenser helt tæt på. I form af dødsfald i familien og sygdom eller at have mistet sit job og livsgrundlag. Men også for os andre, der på forskellige måder har haft oplevelser af afsavn, bekymringer og udfordringer med at få en ny hverdag til at hænge sammen uden social kontakt på den måde, vi er vant til.

I det lidt større perspektiv har pandemien også gjort behovet for et velfungerende sundheds- og velfærdssystem synligt og konkret. Vi har erfaret, at fællesskabet kan håndtere en svær og kritisk situation, som overstiger det enkelte menneskes egne handlemuligheder.

På den måde har året, der er gået, været med til at minde os om styrken ved demokrati. Men vi har også fået syn for sagn i forhold til, hvor skrøbeligt det kan være.

Hele processen omkring det amerikanske præsidentvalg var et udtryk for et afgørende og foruroligende skred omkring fællesskabet og demokratiske institutioner. I januar fik vi så endnu en øjenåbner. I form af stormløbet på Kongressen i Washington.

Vores demokrati er fundamentalt - men vores demokrati er også skrøbeligt. Og vi er nødt til at tage det dybt alvorligt, når vi ser, hvor hurtigt vores grundlæggende

Det gode onlinemøde

onlinemøder – og selvfølgelig kan du lære det.

Du skal forstå, hvad et onlinemøde kan, og teknikken skal fungere. Når du er så langt, skal du være fortrolig med god onlineadfærd – og SÅ skal du samle erfaringer.

Erfaringer

Fortrolighed

Teknik

Forståelse

Kom til tops Hold gode onlinemøder hver gang – det er gratis at blive bedre, når du

Følg Finansforbundet

søger via Finanskompetencepuljen. Se dine muligheder på finansudd.dk/fkp

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

finansudd.dk 89 93 33 33

Følg formandskabet på Twitter

værdier kan blive udfordret. Der skal faktisk kun én præsident, der ikke forstår at forvalte den magt, folket har givet ham, til, før det hele er ved at ramle.

Herhjemme er vi heldigvis langt fra amerikanske tilstande. Men også her ser vi, hvordan der på en anden måde end tidligere bliver sået tvivl om de fundamentale spilleregler. I løsrevne debatter – ofte i ly bag skærmene på sociale medier – men også længere inde i den etablerede folkelige og politiske offentlighed.

Helt konkret for eksempel når de såkaldte ’Men in Black’ demonstrerermed tumult og voldelige udfald, som gør, at politiet er nødt til at opløse demonstrationerne.

Det er en glidebane, som ikke er ny, men som er blevet tydeligere.

I Danmark skal vi være stolte af vores demokrati. Med plads til forskelligheder – ikke mindst politisk. Og plads til, at vi kan debattere, være uenige. For det er det, der gør, at vi også finder kompromisser og konkrete løsninger, der gavner flest muligt og bedst muligt. Det demokrati må og skal vi blive bedre til at værne om.

2020 har på mange måder været udfordrende. Men vi har også fået nogle værdifulde påmindelser om noget af det, der er allervigtigst. Både i det helt nære - og i det helt store billede. Lad os tage de erfaringer med ind i det nye år og bruge dem til noget fornuftigt og til fordel for fællesskabet.

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Januar 2021

Finans

3

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 1 / 2021 Næste nummer 19. Marts

Rådgivning

Q&A om opsigelser

Finansforbundets jurister svarer på henvendelser fra medlemmer

Redaktion Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk

24 Tidslinje

Fra øl til aktieoptioner Seks nedslag i lønudbetalingens historie

46

Tag toppen af arbejdspresset

–TEMA–

Agenda

–ENTUSIASTEN–

Finans

Januar 2021

18 Vores grænser er rykket Syv procent af de kvindelige finansansatte har i løbet af de seneste tre år oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på deres arbejdsplads

30 Den mentale sundhed er testet både positiv og negativ En fremtid med mere distancearbejde kan give både trivsel og mistrivsel, viser undersøgelse

42

Internationalt

ECB går aktivt ind i klima kampen

Den Europæiske Central

bank ventes at skære

ned på opkøbet af obliga-

tioner udstedt af virksom

heder, der producerer eller

anvender fossile brænd- stoffer

44

Omtanke

Vilde blomster med stor signalværdi

Et enkelt tiltag med vilde blomster har haft god effekt for Spar Nord

52

Karrierekompasset

Få det bedste ud af dialogen med din leder Finansforbundets karrierekonsulenter giver gode råd forud for udviklingssamtalen

Annoncer DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Senest 20. februar Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 52.989

–LEDERPORTRÆT–

26 Jeg havde en dårlig vane

Design Lone Halse Forsidefoto Rune Lundø Tryk Aller

N VA

EM ÆRK

E

T

4

FOTO: SCANPIX

Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er altid tilgængelig for medierne

Birgitte Aabo (DJ) baa@finansforbundet.dk

Små ændringer kan gøre en stor forskel, når arbejdsopgaverne tårner sig op

Hjemmearbejde fire måneder i træk er ikke Pia Skovlund Kedebys kop te

Hans liv er afbrydelser

Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk

28 Stifinderen

Jeg får ikke bevæget mig nok

10

Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk

S

08

Mit arbejdsliv

Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk

Før var Lane Lynggaard afdelingsdirektør i Jyske Bank, men den titel er sløjfet, og nu er hun Tribe Lead i Forretningskoncepter

Tryksag 5041-0806

Januar 2021

Finans

5

AJOUR

AJOUR

Coronaaftale forlænges

Kunder krænker kvindelige finansansatte En ud af fem kvinder i finanssektoren, som fik uønskede seksuelle tilnærmelser, oplevede det fra en kunde – ingen mænd oplevede det samme. Det viser en medlemsundersøgelse fra Finansforbundet i december.

6

Finans

Januar 2021

ILLUSTRATION: ANDREA UCINI

Læs mere om undersøgelsen på side 18.

57

Du får mest ud af din pause, hvis du holder den først på dagen og bruger den på ting, du godt kan lide. Det viser forskning af Emily M. Hunter og Cindy Wu. Jo længere tid du har computerarbejde uden en pause, jo færre ressourcer og flere symptomer på dårligt helbred får du. Så glem ikke din formiddagspause!

Procent af de 8.000 nyansatte

i finanssektoren i 2019 var mænd.

Det viser en analyse fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening).

Andelen af kvinder i finanssektoren har igennem længere tid været faldende. I 2014 udgjorde kvinderne for eksempel 49 procent af medarbejderne, mens de i 2019 udgjorde 46 procent . Der blev i 2019 ansat relativt flest kvinder i pengeinstitutter og færrest i it-finansvirksomheder.

14

FOTO: LÆRKE POSSELT

Den særlige aftale mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Finansforbundet, der er indgået for arbejdsvilkår under coronakrisen, er blevet forlænget til 28. februar 2021. I aftalen anbefaler FA sine medlemsvirksomheder at overveje at tegne en heltidsulykkesforsikring for medarbejdere, der arbejder hjemme under corona. Rejseprotokollatet er ændret, så man som udgangspunkt arbejder hjemme under selvisolation og følger myndighedernes nye anbefalinger, der gør selvisolationsperioden kortere. Læs hele aftalen på Finansforbundet. dk under Dine rettigheder.

Hold pause først på dagen

»Medarbejdere og ledere må sammen drøfte fordele og ulemper, inden hjemmearbejdshestene sættes helt fri eller lukkes ind i stalden igen«

Procent

af de ansatte i pengeinstitutterne beskæftigede sig udelukkende med at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering i 2020.

Malene Friis Andersen, psykolog og arbejdslivsforsker

Finansforbundet og FH indgår strategisk samarbejde Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Finansforbundet har indgået en aftale om strategisk samarbejde.

Aftalen er trådt i kraft fra årsskiftet. ”Samarbejdet skal styrke vores politiske interessevaretagelse”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Læs dig til dit næste job Som noget nyt er der nu jobannoncer med i Finansforbundets Nyhedsbrev Finans, som udkommer hver tirsdag formiddag. Du kan abonnere på Nyhedsbrevet Finans her: https://www.finansforbundet.dk/ dk/tilmeld-nyhedsbrev/

Læs tema om mental sundhed på side 30

Januar 2021

Finans

7

RÅDGIVNING

Q&A

SYDINVEST BLANDEDE FONDE

OM OPSIGELSER

Finansforbundets jurister får mange henvendelser fra medlemmer, som handler om at tiltræde ny ansættelse eller at opsige sit job. Her er fem af spørgsmålene og svarene

1

Jeg skal kontraopsige min stilling, fordi jeg skal starte nyt job i konkurrerende virksomhed. Hvornår skal jeg kontraopsige?

Når du skal kontraopsige, er det i realiteten det samme som selv at sige op. Det vil sige, at hvis du ikke har et forlænget varsel i din kontrakt, skal du opsige med dit normale varsel, som er på 1 måned + løbende måned. Så hvis du opsiger dit job den 29. januar, fratræder du med udgangen af februar og kan starte nyt job den 1. marts. Vi anbefaler som hovedregel, at du opsiger den sidste hverdag i måneden, så du minimerer antallet af de antal feriedage, din arbejdsgiver kan pålægge dig at afholde, inden du fratræder.

2

Hvem skal jeg aflevere min opsigelse til og hvornår?

Opsigelsen, som bør være på skrift, skal du aflevere eller sende til din nærmeste leder.

Hvis din leder ikke er til at få fat på, kan du gå til din leders leder eller HR/personalekontoret. Bed modtageren om at bekræfte på skrift, at denne har modtaget din opsigelse. Opsigelsen kan sendes per mail,

8

Finans

Januar 2021

og du kan også få en bekræftelse per mail.

Du skal have afgivet din opsigelse, inden almindelig arbejdstid slutter.

3

Jeg har aldrig tidligere prøvet at sige min stilling op og er i tvivl om, hvad jeg skal skrive?

Vi anbefaler, at du holder det ganske kort og kan for eksempel skrive: »Kære Peter Hansen, Jeg opsiger hermed min stilling til fratræden den 28. februar 2021.

Venlig hilsen Lise Jensen« Hvis du føler for det, kan du fint skrive tak for de gode år. Omvendt bør du aldrig skrive noget negativt i en opsigelse.

4

Jeg er blevet opsagt og fritstillet og skal tiltræde nyt job i en anden bank om 1½ måned. Må jeg allerede nu opdatere min LinkedIn-profil?

Du skal være opmærksom på, at du er omfattet af den såkaldte loyalitetsforpligtelse, som gør, at du ikke må sige eller skrive no-

get, der kan skade din nuværende arbejdsgiver. Som tommelfingerregel gælder, at så længe du får løn fra din arbejdsgiver, skal du afstemme, hvad og hvornår du kommunikerer dit jobskifte ud. Dette gælder også, hvad du poster på de sociale medier.

5

Jeg er netop tilbudt nyt job i en bank, der har overenskomst med jer. Jeg har også lige fundet ud af, at jeg er gravid i 3. måned, og er i tvivl om, hvorvidt jeg som nyansat får ret til løn under barsel?

Ja, du vil være berettiget til at få løn under barsel på lige fod med dine kommende kolleger – også selvom du er nyansat. Eneste krav er, at du er berettiget til dagpenge svarende til 32/46 af det maksimale dagpengebeløb, så banken får refusion under din orlov. Efter Finansforbundets standardoverenskomst har du ret til fuld løn under barsel i 4 uger før fødslen (graviditetsorlov), i 14 uger efter fødslen (barselsorlov) og derefter i 12 uger (forældreorlov).

Som mor har du altså samlet set ret til fuld løn under barsel i 30 uger. Der findes ansættelsesforhold, hvor man som mor først har ret til løn under barsel efter for eksempel 9 måneders ansættelse, men dette gælder ikke, når du er ansat efter vores overenskomst.

Nogle ser et ur.

Vi ser præcision og ekspertise.

Vil du gerne have en nem og overskuelig investering? Sydinvest Blandede Fonde er til dig, der gerne vil have en fleksibel investeringsløsning, men ikke selv har tiden eller lysten til at følge investeringsmarkederne.

Sydinvest Blandede Fonde er en familie af investeringsprodukter, der er skræddersyet til dig, der gerne vil have forvaltet din formue uden at skulle følge med hele tiden. Med Sydinvest Blandede Fonde investerer du i en stærk kombination af aktier, obligationer og alternativer (fx guld og ejendomme), der er nøje udvalgt af Sydinvests investeringseksperter.

Tilpasset dig Vi tilbyder fire investeringsmuligheder, hver i en akkumulerende og udbyttebetalende udgave. De fire produkter adskiller sig fra hinanden i risikoprofilen, og de er både til dig, der er

lidt forsigtig, og til dig, der er mere og obligationer ud fra forventninger risikovillig. Sydinvest Aggressiv har til de finansielle markeder og den højeste risiko og den største fondenes risikoprofil. På den måde andel af aktier, mens Sydinvest kan du få spredt din opsparing på Konservativ har flest obligationer både aktier og obligationer – indenog dermed den lands og udenlands – laveste risiko. Du med én enkelt investe”Få en stærk vælger selv, hvilken ring uanset størrelsen. fond der passer konstruktion af til dig og din Mere information nøje udvalgte investeringsprofil.

Der er risiko forbundet aktier, obligationer med investering i Jo flere aktier, der Sydinvest Blandede og alternativer” indgår i produktet, Fonde, og afkastet i desto større er afdelingen kan blive sandsynligheden typisk for et højere negativt. Derfor bør du tale med din afkast. Men samtidig stiger risikoen, rådgiver, inden du investerer. Vi da der er større udsving i kursen. anbefaler, at du læser mere om investeringen på opsparing.nu, hvor Investeringsspecialister du også finder prospekt og Central I Sydinvest overvåger professionelle Investorinformation. investeringsspecialister fondene.

De sørger løbende for, at der er den Læs mere på opsparing.nu optimale sammensætning af aktier

ENTUSIASTEN

JEG LEVER AF AT BLIVE AFBRUDT Af Berit Villadsen • Foto: Rune Lundø

4.300 citater i medierne og 146 tv-optrædener.

44-årige Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er tilgængeligheden selv. Han føler det som sit kald at kommentere og analysere et aktiemarked præget af uforudsigelighed.

Familien, Manchester United og en talende bil fra 1980’erne giver ham jordforbindelse

→

10

Finans

Januar 2021

Januar 2021

Finans

11

ENTUSIASTEN

D

et dufter af nybagte boller og overskud i Jacob Pedersens parcelhus lidt uden for Middelfart. Aktieanalysechefen i Sydbank er stået tidligt op den 3. december, klar til en hektisk dag, hvor flyselskabet SAS offentliggør sit regnskab klokken 8.00, og han opfordrer journalisten til at tage telefonen, da den ringer under morgenmaden. »Tag den endelig, hvis den ringer. Mit liv er afbrydelser. Jeg lever af at blive afbrudt. Jeg plejer at sige, at jeg altid er på arbejde. Det er ikke det samme, som at jeg arbejder hele tiden, men jeg er altid på arbejde. Vores telefoner har jo været viderestillet siden 2007«, siger 44-årige Jacob Pedersen.

Forventningen er et rigtig dårligt regnskab for SAS, og dårlige nyheder giver altid ekstra run på telefonerne, fortæller Jacob Pedersen, som fik sin første debut på den dengang nye tv-station TV2 News tilbage i 2007. Han tøvede ikke med at sige ja, da journalisten ringede. »Hvis man gerne vil vise, at man kan noget, så er man også nødt til at springe ud i noget.

Hvis jeg havde sagt til min chef: Tager du ikke lige den? – hvem ved så, hvor lang tid der var gået, inden jeg havde fået min tv-debut.

Det handler om at vise noget initiativ og vise, at man har den selvtillid, der siger: Jeg ved noget om det her«.

146 tv-optrædener i 2020 Siden har telefonen ikke stået stille hos luftfartsanalytikeren, SAS-analytikeren, vindmølleanalytikeren, aktieanalytikeren og så videre.

I 2020 er han blevet citeret mere end 4.300 gange og haft 146 tv-optrædener som i dag, hvor han klokken 8.20 skal på TV2 News live og give sin analyse af SAS’ regnskab.

Det tager ham under to minutter at omdanne hjemmekontoret til tv-studie. En stige påsat et af verdens mindste kameraer, en kontorstol foran en plakat af Sydbanks hovedsæde, et par lamper, en mikrofon, en øretelefon og en computer med en Skype-forbindelse.

Så er han klar – live fra Middelfart – selvom

12

Finans

Januar 2021

Jacob Pedersen 1992-1995 Matematisk student, Viborg Katedralskole 1995-1996 1-årig HH, Viborg Handelsskole 1996-1998 Bankelev, Jyske Bank 1998-2002 Bankrådgiver med investering som speciale, Jyske Bank 1998-2002 HD i Finansiering på Aarhus Handelshøjskole 2002-2004 Trainee i Aktieanalysen, Sydbank 2004-2007 Aktieanalytiker, Sydbank 2006-2008 CFA, Chartered Financial Analyst, international finansanalytikeruddannelse 2007-2015 Senioranalytiker, Sydbank 2016 – nu Aktieanalysechef, Sydbank.

baggrunden viser Sydbanks hovedsæde i Aabenraa.

Lige så snart SAS har afleveret sit regnskab, og Jacob Pedersen har været på live i TV2 News, går han i gang med at nærstudere regnskabet. Det kribler i hans fingre for at få SAS-regnskabet fyldt ind i de forproducerede Excel-ark og mailen til hans medarbejdere om hans kommentarer og første indtryk fra aktieanalysen.

Fanget i en 80’er-lomme Ved siden af plakaten af Sydbanks hovedsæde hænger adskillige signerede billeder af skuespillere fra »Knight Rider«-tv-serien fra 1980’erne med David Hasselhoff og den berømte talende KITT-bil, drengedrømmen, som Jacob Pedersen har en tro kopi af holdende i garagen.

KITT er Jacob Pedersens frirum fra en hektisk og oftest uforudsigelig hverdag som yndet mediekilde og aktieanalysechef i Sydbank samt alenefar til tvillingerne Dana og Julian på ti år, som han har hver anden uge i mandehuset, som han selv kalder sit hus.

Bilen har været et åndehul for ham, især siden hans ekskone og kæreste helt tilbage fra gymnasietiden i barndomsbyen Viborg for fem år siden pludselig ville noget andet.

Det gjorde ondt og krævede mange ture i KITT, som han på daværende tidspunkt lige havde erhvervet sig. »Jeg plejer lidt at sige, at jeg er fanget i en 80’er-lomme. Jeg elsker også at høre 80’er-musik. Men jeg tror også, det fungerer som en modpol til mit arbejde. Når jeg går på arbejde, er det eneste, jeg laver, at kigge ud i fremtiden og forsøge at se, hvad der skal ske.

Når jeg tager en tur i KITT, finder jeg tilbage i drengedrømmen, til noget trygt og velkendt igen«.

I seng med Manchester United Der gik heldigvis ikke så lang tid, før Jacob Pedersen i en alder af 40 år forelskede sig igen i sin nuværende kæreste Clea fra He-

→ Januar 2021

Finans

13

ENTUSIASTEN

Det sværeste i jobbet er de dage, hvor jeg tænker: Hvad er det, jeg misser her? Hvor lang tid bliver jeg ved med at misse det?

densted, som han ser hver anden weekend og lidt til.

Udsigten fra hjemmekontoret er en have med to fodboldmål, som han bruger sammen med tvillingerne. Jacob Pedersen spillede også selv fodbold som barn. Han var en habil målmand og drømte om at blive professionel fodboldspiller. Men det ændrede sig, da han fik sin første kæreste.

Han udviklede senere et passioneret forhold til det engelske fodboldhold Manchester United, som dengang havde hans store idol, Peter Schmeichel, på mål. Billeder af den tidligere danske landsholdsmålmand, Ryan Giggs, Wayne Rooney, manager Alex Ferguson og mange flere pryder væggen i Jacob Pedersens soveværelse.

Billederne er signerede, og det er vigtigt.

For med autografen føler Jacob Pedersen, han har fået en lille bitte, bitte del af spillerne selv. Og han går gerne langt for at få den. Han er ikke bleg for at spurte efter Alex Ferguson og hans kone frem til gaten i lufthavnen i Manchester for at få en autograf. Barnligt, indrømmer han, men han kan ikke lade være.

Når der er noget, han er optaget af, går han all in.

Mit job er et kald Passionen er også med ham i jobbet som aktieanalysechef, som er en stor del af hans identitet. Telefonen svarer han på alle tider af døgnet. Han trives i spotlyset både ved kundearrangementer i Sydbank og i medierne, hvor han giver sin analyse af et uforudsigeligt aktiemarked. »Meget af mit job er storytelling, at jeg kan forklare noget, som er relativt kompliceret, så almindelige mennesker kan forstå det. Hvis jeg ikke kan det, har jeg heller ikke nogen berettigelse. På en eller anden vis er det også blevet et kald at forklare noget komplekst til almindelige mennesker«.

Med passionen følger også et temperament, afslører han, og hvis tingene ikke lige går hans vej, kan han godt bide fra sig i bogstavelig forstand. Det vidner bidemærkerne i hans bøger fra uddannelsen som CFA-charterholder om. En tung 3-årig in-

14

Finans

Januar 2021

ternational finansanalytikeruddannelse, som trak tænder ud.

Han er siden blevet bedre til at tøjle temperamentet, fortæller han. Livet som alenefar og leder i Aktieanalysen har gjort ham mere rund, omend der stadig er nogle kanter.

Er der noget, jeg misser her?

Tankeaktiviteten kører i baggrunden, alt imens den ene journalist efter den anden ringer fra Ritzau, Børsen, Jyllands-Posten, DR, Radio 4, Radio Loud og så videre. Alle vil de have hans mening om SAS-regnskabet og Norwegians aktiesplit, som bliver meldt

ud samme dag. En nyhed, han lige »skal have armene rundt om«, og som sammen med SAS-regnskabet bliver kommenteret med ord som »ketchupeffekt«, »indledende knæbøjninger« og »kun en rumpet i hvert tredje af flysæderne«.

Det handler om at være forberedt, siger han, og at styre, hvad han kan i en arbejdsdag, hvor aktiernes op- og nedture ikke nødvendigvis er styret af almindelig sund logik, men af investorers fornemmelser og toneangivende internationale analytikeres syn og tro på verden. Et syn, som ikke nødvendigvis stemmer overens med Jacob Pedersens.

I dag er han således »megaindebrændt over, at SAS-aktien stiger«, til trods for at SAS-regnskabet var endnu dårligere end forventet. Det huer ham ikke, fordi han har anbefalet sine kunder et salg af aktien. Og jo længere tid aktien ligger i plus, jo flere overvejelser gør Jacob Pedersen sig om, hvorvidt han skal fastholde sin sælg-anbefaling til Sydbanks kunder eller bøje sig for aktiemarkedets uforudsigelighed og ændre anbefalingen til et hold, til trods for at han mener, at investorerne er galt på den. Han ender med at fastholde sælg. »Det sværeste i jobbet er de dage, hvor

jeg tænker: Hvad er det, jeg misser her? Hvor lang tid bliver jeg ved med at misse det? Og er jeg den eneste, der misser det? Eller skal jeg sige: Prøv at høre – jeg har svaret her, venner, og det kan godt være, at I kan flyve på en sky i noget tid, men til syvende og sidst bliver jeg nødt til at kigge på, hvad det her selskab skal være værd«.

Hvad vil du dog i en bank?

Tilværelsen som far på deltid er bestemt ikke noget, Jacob Pedersen havde drømt om, men han har forliget sig med det og elsker ugerne med børnene. Han er selv opvokset

i en kernefamilie i Viborg med sin lillebror, som i dag er journalist og morgenvært på P4 Østjylland.

Begge forældre arbejdede med tal. Hans far i Skat, hans mor i Jyske Bank, hvor han selv startede som elev efter en 1-årig HH – til stor undren for hans gymnasielærere, som havde set ham læse økonomi på universitetet. Men Jacob Pedersen, elevrådsformanden fra folkeskolen, var ligeglad. Han ville først i en bank og derfra finde ud af, hvad han ville. Jobskiftet fra Jyske Bank til

→ Januar 2021

Finans

15

ENTUSIASTEN

Sydbank som aktieanalytiker afgjorde siden den sag.

jeg skulle være på live, hvor de larmede. Så hentede jeg dem, tog stille og roligt to stole frem og lod dem se optagelsen. Tv-folkene måbede bare«.

Alenefar på deltid Jacob Pedersens forberedelsesinstinkt hjælper ham med det logistiske setup som alenefar. Onsdag aften bliver menuen for den kommende uge med børnene nedfældet, torsdag køber han ind, og fredag byder han børnene velkommen med fredagsfilm på programmet og slik i lange baner.

Nutella og slik er nogle af hans helt store laster. Sukkertrangen gør ifølge ham selv, at han ikke kan tabe de ønskede kilo til trods for adskillige ture på motionscyklen sammen med en god film, serie eller en arbejdsrelateret telekonference. Hver tur udløser gerne 50 kilometer. Og det bliver til en del kilometer i pedalerne. November bød på 900 kilometer.

Synes børnene ikke, det er irriterende, når telefonen ringer? »De var det nok hellere foruden, men de er meget vant til det. Jeg har aldrig oplevet, at det har givet problemer. De er rigtig gode til at være stille, når jeg er på tv eller i radioen.

Der var en enkelt gang, hvor farmor og farfar skulle være med dem på værelset, mens

TOP 54 EMBA IN THE WORLD

En god dag, når telefonen ringer

Se video En hektisk arbejdsdag med Jacob Pedersen

Det sker også, at telefonerne ringer, når han er ved at putte børnene, men det irriterer ham ikke. Han ved, at den åbne telefonlinje giver ham fleksibilitet til at møde senere ind og gå tidligere i de uger, hvor han har børnene. Og så ser han ikke opkaldene som et arbejde.

En god dag for ham er en fridag med børnene eller Clea i KITT, hvor de køber en is og hygger. Dagen må samtidig også gerne indeholde »nogle opkald, fordi der har været et eller andet i verden, som har kørt«. Og det er ikke nødvendigvis alle, der kan forstå det, mener han. »Jeg nyder den måde at arbejde på, selvom det er meget anderledes, end mange andre nok oplever. Det er jo det samme med i dag, hvor vi kan sidde og snakke. Jeg er ikke bundet af at være i Sydbank. Arbejdet er ikke et sted, jeg tager hen – det følger mig hele tiden«.

STAY ONE STEP AHEAD OF THE MARKET. Know the bigger picture so you can capture new growth opportunities for your business.

The CBS Executive MBA just got even better. Now you can personalise your MBA with a Concentration in Finance, Governance & Sustainability, Entrepreneurship or Digitalisation.

Dealerhallen i Sydbanks hovedsæde på Peberlyk i Aabenraa.

16

Finans

Januar 2021

Ranking 2020

DISCOVER MORE AT OUR UPCOMING INFO MEETING 20 JANUARY. emba.cbs.dk

T: +45 3815 6002

E: mba@cbs.dk

AGENDA

VORES GRÆNSER ER RYKKET

Af Birgitte Aabo

Syv procent af de kvindelige finansansatte har i løbet af de seneste tre år oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på deres arbejdsplads, viser Finansforbundets nye undersøgelse. Vores grænser for det acceptable er flyttet permanent, mener erhvervspsykolog Louise Dinesen. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, opfordrer til dialog om at respektere den enkeltes grænser

FOTO: TOBIAS KOBBORG, SCANPIX

18

Finans

Januar 2021

→ Januar 2021

Finans

19

AGENDA

8 UD AF 10 kvinder, der oplever

HVER 3. MAND, der oplever uønsket seksuel opmærksomhed, oplever den i form af sjofelheder

uønsket seksuel opmærksomhed, oplever den i form af sjofelheder

L 7%

1%

7 procent kvinder og 1 procent mænd har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på arbejde i finanssektoren de seneste 3 år

20

Finans

Januar 2021

ederen var højt oppe i systemet, jeg ville tabe sagen«.

Sådan konstaterer en kvinde blandt de knap 1.800 medlemmer, der har deltaget i en undersøgelse om uønsket seksuel opmærksomhed, som Finansforbundet gennemførte i december.

Her rapporterer fire procent – fordelt på ikke mindre end syv procent af kvinderne og én procent af mændene - at de indenfor de seneste tre år har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på arbejde. »Fire procent er for højt, og det var to procent også«, siger næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen, med henvisning til resultatet af en tilsvarende undersøgelse, som Finansforbundet gennemførte for knap tre år siden.

Det er dog formentlig ikke ensbetydende med, at der er sket en fordobling af den uønskede seksuelle opmærksomhed, da spørgsmålene ikke er fuldstændigt sammenlignelige i de to undersøgelser.

Samtidig erkender langt over halvdelen af de adspurgte i den nye undersøgelse, at den igangværende offentlige debat i et eller andet omfang har rykket ved deres grænser. »Det er et godt tegn, at grænserne er blevet rykket. Det viser, at mange har reflekteret over det og fundet ud af, at noget man har oplevet, faktisk ikke var i orden. Det giver et godt afsæt for at gøre noget ved det«, vurderer Michael Budolfsen.

Erhvervspsykolog Louise Dinesen er enig. Hun er chefpsykolog hos konsulenthuset Hartmanns, og er i øjeblikket travlt beskæftiget med at hjælpe virksomheder og organisationer med at håndtere og forebygge sexisme: »Vi får rigtig mange henvendelser fra virksomheder og organisationer, der vil kigges efter i sømmene. Det, især kvinder bare måtte leve med tidligere, vil man ikke

også overflødige… Det er ikke nok at have en politik. Der skal tales om den, den skal være aktivt, fx i forbindelse med nyansættelser, eller når nogen skifter til en ny afdeling. Og man skal som medarbejder opleve, at det er noget, der efterleves af både ledelse og kolleger. Man skal kunne se det omkring sig«.

længere acceptere – og det er ikke længere så skamfuldt at stå frem. Jeg tror, den igangværende samfundsdebat vil sætte sig varige aftryk i kulturen i virksomhederne«.

Hver femte siger ikke fra Finansforbundets nye undersøgelse viser, at både mænd og kvinder altovervejende siger fra, direkte eller indirekte, overfor uønsket seksuel opmærksomhed. Mændene søger desuden i en tredjedel af tilfældene andet arbejde, meget få kvinder gør det samme.

Men i næsten hvert femte tilfælde siger hverken kvinder eller mænd fra.

Nogen forklarer, at de ikke tillagde det så stor betydning, at de bare ønskede at lægge det bag sig, at der ikke skete noget fysisk.

Andre opgav på forhånd, fordi der var tale om en chef – de var bange for, at det ville stille dem dårligt fremover i virksomheden, de regnede med at tabe sagen, eller de turde ikke.

Måske spiller anciennitet også ind i de oplevede handlemuligheder, i hvert fald oplever unge under 35 år langt oftere den uønskede opmærksomhed. Hele 16 procent af de unge løstansatte har oplevet det og 10 procent af de unge fastansatte.

Som en skriver: »Jeg følte ikke, jeg var i en position, hvor jeg kunne tillade mig at sige noget, af frygt for at miste mit arbejde«.

En anden konstaterer: »De var i en højre stilling end jeg selv, og uvisheden om konsekvensen, ville jeg ikke opsøge. Så jeg fortale det kun til familie og venner«.

Det på trods af, at alle virksomheder efterhånden har whistleblowerordning og nultolerance med mere. Men det har ringe effekt, hvis det ikke er indvævet i virksomhedens hverdag, fastslår chefpsykologen: »Hvis alle fulgte loven, blev fængsler jo

Det er et godt tegn, at grænserne er blevet rykket. Det viser, at mange har reflekteret over det og fundet ud af, at noget man har oplevet, faktisk ikke var i orden.

Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

Har vi en politik?

Ifølge undersøgelsen er det centralt at få gjort noget ved netop det i finanssektoren, for det er så meget som hver tredje, der ikke ved om arbejdspladsen overhovedet har en politik på området. Det vil Finansforbundet gerne hjælpe med at gøre mere tydeligt for medarbejderne, siger Michael Budolfsen: »Selv om det er arbejdsgiverens ansvar, er det noget, vi rigtig gerne vil hjælpe dem med at blive skarpere på og løfte ansvaret for.

Det er et meget vigtigt sted at sætte ind. Det er også derfor vi i samarbejde med Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Forsikringsforbundet har udarbejdet ti gode råd til at forebygge seksuel chikane«. (Se boks, red.)

Næstformanden har også hæftet sig ved, at der i debatten har været flere kvinder, som føler sig udsat for sexisme, men alligevel har udfyldt de lovpligtige arbejdspladsvurderinger uden at nævne det.

De, der har været udsat for den uønskede seksuelle opmærksomhed, føler sig også generelt langt mere utrygge på arbejde. »Det er vigtigt, at vi får talt om, hvor vores grænser går og hvad der er ok, og at det er ok at sige fra overfor noget. Mange er bange for, at vi mister noget, at vi ikke længere kan have det sjovt sammen – men som jeg ser det, mister vi ikke noget. Det handler om, at vi får en dialog om at respektere hinandens grænser«.

Svær samtale

TI GODE RÅD til at forebygge og håndtere seksuel chikane

1

Gør det klart fra ledelsens side, at seksuel chikane er uacceptabelt

2

Udarbejd klare retningslinjer for, hvordan seksuel chikane skal forebygges

3

Udarbejd en handlingsplan, med formelle retningslinjer for forebyggelse af seksuel chikane

4

Hav en kanal til henvendelser, medarbejdere skal vide, hvor de kan gå hen

5

Fokuser på relevante målgrupper, fx nyansatte

6

Samarbejd om opgaven, tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter er vigtigt

7

Hold løbende fokus på forebyggelse og håndtering af seksuel chikane

8 Lær af episoder, se tilbage og drøft dem

9

Sig fra med det samme, mennesker har forskellige grænser

10

Brug dialog som et værktøj, seksuel chikane er tabubelagt, drøft ordentlig adfærd og omgangstone

Rådene er udarbejdet af Finansforbundet, Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening i samarbejde.

→

Af samme årsag arbejder Finansforbundet

Januar 2021

Finans

21

AGENDA

5 UD AF10 kvinder, der oplever uønsket seksuel opmærksomhed, oplever den i form af fysisk berøring

med at udvikle et dialogspil, så det bliver lettere at tale om grænserne. At det ikke er nemt, fremgår af flere svar i Finansforbundets undersøgelse af uønsket seksuel opmærksomhed: »Jeg har tidligere forsigtigt forsøgt at sige fra, men det eskalerede bare problemet.

Jeg blev udelukket fra fællesskabet og fik ubehagelige kommentarer om at være snerpet og kedelig. Jeg blev beskyldt for at ville ødelægge den gode stemning og stå i vejen for den sjove arbejdsplads. Det har jeg ikke lyst til at prøve igen«.

Andre har overvejelser om, at de ikke vil fremstå som sarte, eller at det ikke er prisen værd at sige fra, det skaber bare flere problemer.

At det er så vanskeligt at tale om grænser på arbejde er velkendt for Louise Dinesen: »Vi er ikke vant til at tale om det seksuelle på arbejde. Men når en sag kommer frem, er reaktionen mange steder: Vi har længe haft det på fornemmelsen, hvorfor greb vi ikke ind eller gik videre med det«.

Chefpsykologen forklarer, at det er den såkaldte tilskuer-effekt, der er på spil: »Når vi oplever et problem i sociale sammenhænge, tøver vi typisk. Forskning har vist, at jo flere, vi er samlet og oplever det samme som tilskuere, jo længere tid går der, før nogen gør noget. Hvis der er autoriteter til stede, i form af chefer, mener vi typisk, de er nærmest til at gøre noget«.

Hun forklarer, at det ikke handler om, at den enkelte ikke ønsker at hjælpe, men at man bliver usikre på, om det man ser, er alvorligt. »Overvejelserne går også på: Hvis jeg råber op, bliver jeg så selv ramt af repressalier?

Man bliver bange for at gribe ind og blive ekskluderet, for måske bliver man latterliggjort eller opfattet som problemsøgende eller et brokkehoved«.

22

Finans

Januar 2021

8 UD AF10 af de mænd, der oplever uønsket seksuel opmærksomhed, oplever den i form af fysisk berøring

Kvindelige chefer overskrider grænser

16 PROCENT af de løstansatte unge oplever uønsket seksuel opmærksomhed.

Blandt dem, der har følt, at deres grænser bliver overtrådt, har halvdelen af både mænd og kvinder oplevet, at det var kollegerne, der overtrådte dem. Hver femte af de kvinder, der fik uønsket seksuelle tilnærmelser, fik dem fra kunder – ingen mænd oplevede det samme.

Begge køn oplever til gengæld at ledere opfører sig seksuelt upassende. Godt hver tredje oplevelse knytter sig således til ledere. Selv om det i faktiske tal handler om langt flere mandlige grænseoverskridende ledere end kvindelige, er det værd at hæfte sig ved, siger Michael Budolfsen: »Vi skal have kigget på ledelseskulturen i denne sammenhæng, og både kvindelige og mandlige ledere må tage op til overvejelse: Gør jeg noget, som kan opleves krænkende af medarbejdere?« Lotte Moefelt og Christina Hierwagen er blandt dem, der kunne ønske sig, at deres mandlige leder havde stillet sig selv det spørgsmål. De var mangeårige ansatte i Nykredit og oplevede sexisme, da de fik ny leder. I november valgte de at stå frem i Magasinet Finans og fortælle deres historie, i håb om at gøre op med kulturen, der tillod sexisme og tyranni at finde sted.

Efterfølgende fik de to kvinder massiv opbakning fra en stribe tidligere kolleger.

De takkede for deres mod, og kunne også i nogle tilfælde føje egne fortælling om lederens sexisme til - og undrede sig over, at det fik lov at stå på så længe.

Manden forlod efter ’gensidig aftale’ Nykredit i forbindelse med offentliggørelsen af historien.

Michael Budolfsen mener, at det generelt bør overvejes, hvordan sexismesager håndteres i virksomheden og på arbejdspladsen: »Hvis man tager af kassen, har det traditionelt udløst en direkte fyring. Hvis

man tager nogen på lårene? Det er en overvejelse værd, selv om der selvfølgelig også er forskellige grader af uønsket seksuel opmærksomhed«.

Sexisme trives i uro Men hvordan opstår en kultur, hvor der ses igennem fingre med sexisme? Der findes ikke noget enkelt svar på det, siger Louise Dinesen: »På nogen typer af arbejdspladser er det dybt rodfæstet, tænk for eksempel på det meget synlige eksempel med kalendere med nøgne kvinder på typiske mandearbejdspladser, som værksteder.

Tidligere var det bare noget, man måtte tage med. Men den holdning er ikke gangbar længere«.

Den mere subtile sexisme i eksempelvis finanssektoren, kan på samme måde være et levn fra fortiden, men også opstå som en subkultur i en afdeling eller finde vej i forbindelse med store forandringer, forklarer hun.

Det kan være, når toplederen skiftes ud og tager et hold af ledere med sig fra sin tidligere arbejdsplads. »I forbindelse med store forandringer i en organisation opstår sexisme lettere. Det ved vi fra forskning, fordi normer og værdier bliver forskubbet og de ansatte positionerer sig. Samtidig kan forandringer føre til, at medarbejdere holder lidt lavere profil i forhold til det, der kan give ballade – som at klage over en leder«, siger Louise Dinesen.

Mænd i subkulturer Hver 10. mand i undersøgelsen svarer, at de selv i deres arbejdsliv har ageret på en måde, som de efterfølgende kan forestille sig kunne opfattes som uønsket seksuel tilnærmelse. Fire procent af kvinderne har det på samme måde.

10 PROCENT af de fastansatte unge oplever uønsket seksuel opmærksomhed.

En deltager i undersøgelsen skriver: »Diskursen er jo, at det kun er det mandlige køn, der krænker. Virkeligheden er bare en anden. Jeg har gentagne gange i løbet af mit arbejdsliv oplevet krænkende seksuel adfærd fra kvindelige kolleger. Det er bare ikke noget, man taler om som mand, for så fremstår man bare sart«.

En anden mand konstaterer: »Kvinder kalder det at blive krænket.

Som mand synes jeg blot, det har været pinligt«.

Chefpsykolog Louise Dinesen siger, at mænd nogle steder begynder at danne subkulturer, fordi de står af på debatten: »Mænd kan have svært ved at finde rundt i det. De kan føle, at ligegyldigt, hvad de siger, er det forkert. Det kan resultere i, at de trækker sig ind i subkulturer på arbejdspladsen, og det kommer der ikke noget godt ud af. Vi er nødt til at tale sammen om det«.

Selv om Louise Dinesen som nævnt indledningsvis har travlt med at hjælpe virksomheder med at forebygge seksuelt chikane, er det mange steder ikke noget, man har den store lyst til at sætte ord på. »Mange er drevet af frygt for pludselig at sidde med en sag og ende på forsiderne, de har ikke lyst til at tale om seksuel chikane. Men det her handler i bund og grund om trivsel, så man kan også gå den vej til emnet«, siger psykologen.

Når der bliver gjort noget ved det i en virksomhed, trækker det meget andet godt med sig, lover hun: »Stress og krænkelser følger de samme mønstre og veje, så det er godt for det samlede psykosociale arbejdsmiljø at sætte ind. Når der bliver taget hånd om seksuel chikane har det bred effekt«.

Læs også klumme på side 41

Januar 2021

Finans

23

Løn TIDSLINJEN

3.000

5.000 år gamle lertavler fra Mesopotamien viser, at folk i oldtidens Irak bogstaveligt talt tjente til føden og blev aflønnet med mad og drikkevarer. Nogle gange var øl en del af lønnen, og eliten fik mere og bedre øl end folket. Mesopotamien var langtfra det eneste sted, hvor arbejde blev lønnet med alkohol. I Egypten har arkæologer fundet beviser for, at de folk, der byggede pyramiderne, fik fire-fem liter øl om dagen.

F O T O : LY N G B Y-T A A R B Æ K S T A D S A R K I V

f.v.t: Flydende løn med procenter

1900 En del af chefens husholdning

De mange sypiger, trappevaskere osv. fik dog ikke fast løn, men blev betalt for hver enkelt opgave. På virksomheder som for eksempel Brede Klædefabrik sørgede fabrikanten for arbejdernes liv fra vugge til grav - med kost, bolig, skole for børnene osv. Det blev trukket fra lønnen, og arbejderne fik udbetalt nogle få mønter i en blikdåse, som de selv kaldte lommepenge.

Af Helle Sindal

GENNEM TIDERNE 1970

Før og efter skat

1960 Kontanter i lønningsposen En gulbrun kuvert med kontanter i. Sådan blev ugelønnen – og senere 14-dages lønnen – udbetalt i årevis på mange arbejdspladser.

Lønmodtageren kvitterede for pengene med sin underskrift. Det var ikke ualmindeligt, at konerne dukkede op og sikrede sig pengene, så manden ikke gik på værtshus og vekslede lønnen til våde varer på vej hjem fra arbejde. I 1960’erne bliver checks folkeeje, da bankerne opfinder checkkontoen.

Her bliver lønnen sat ind, og den kontante lønningspose forsvinder efterhånden.

Før kildeskattens indførelse i 1970 fik lønmodtagere udbetalt bruttoløn.

Skatten blev betalt i rater året efter, man havde tjent pengene, og den samlede årsindtægt var opgjort. Det første år på arbejdsmarkedet kunne derfor føles som et skattefrit år. Kildeskat bliver opkrævet ved kilden, så det er arbejdsgiveren, der sender pengene til skattevæsenet.

Den store skattereform krævede ekstra mandskab og millionbevillinger, og de nye edb-løsninger, der skulle lette administrationen, var fulde af begynderfejl.r.

FOTO: HAKON NIELSEN, SCANPIX

Kost og logi - og måske et par træsko. Det var lønnen for det hårde slid på mange gårde og hos håndværksmestre i byen, hvor de ansatte indgik som en del af mesters husholdning. Fra midten af 1800-tallet kom der mere regulært lønarbejde.

Før i tiden var det almindeligt at blive aflønnet med kost og logi. Senere blev hyren udbetalt kontant i en gulbrun kuvert.

Her er seks nedslag i lønudbetalingens historie, som slutter med et gensyn fra fortiden

2000’erne Aktier i lønpakken Aktieoptioner og andre incitamentsordninger vinder frem sidst i 1990’erne og bruges i dag som en del af lønpakken i mange virksomheder. En aktieoption betyder, at man får ret til på et senere tidspunkt at købe aktier i virksomheden til en på forhånd aftalt kurs. Stiger aktierne i mellemtiden, kan man altså indkassere gevinsten.

2020 Hyret på en platform Fra Airbnb til Worksome og Wolt.

Platformsvirksomheder breder sig på det moderne arbejdsmarked. Firmaerne udbyder en service gennem en digital platform og hyrer selvstændige til at levere den. For nogle er selvstændigheden vejen til et mere fleksibelt arbejdsliv, mens andre oplever løsarbejde som en nødløsning med mange ulemper. Nyt er det dog ikke at blive betalt per opgave fremfor med fast løn – det gjorde sypigerne og trappevaskerne også før i tiden.

K I L D E : H I S T O R I E N E T. D K , M U S E U M S I N S P E K T Ø R L A R S K . C H R I S T E N S E N , D R M . F L .

24

Finans

Januar 2021

Januar 2021

Finans

25

LEDERPORTRÆT

Jeg havde en dårlig vane En ny organisation skaber en smule usikkerhed om lederrollen i en digital verden. Før var Lane Lynggaard afdelingsdirektør i Jyske Bank, men den titel er sløjfet, og nu er hun Tribe Lead i Forretningskoncepter

Tillid er en grundsten i min ledelsesstil, og jeg kan ikke lede den enkelte medarbejder på anden måde end gennem tillid

Af Carsten Rasmussen • Foto: Martin Dam Kristensen

Hvordan er din rolle som Tribe Lead over for de agile team? »Medarbejderne i triben er yderst kompetente inden for deres felt, og når vi sætter dem sammen i squads, kan de løfte en given problemstilling til et højere niveau. Min nye rolle er derfor mere understøttende, fordi vi i højere grad lægger mandatet ud til de enkelte squads, og de får derved større indflydelse på, hvilke opgaver der skal eksekveres på og hvordan«. »Der, hvor rollen afviger i forhold til den agile organisering, er i mødet med vores forretningsenheder, der stadig har en mere klassisk organisering. Her er der behov for en traditionel lederstil på et strategisk/taktisk niveau«.

Kan du nævne en dårlig vane, som du har smidt væk? »En dårlig vane har været, når jeg blandede mig i faglige detaljer, hvor team burde have haft større råderum til selv at bestemme. Som leder i min gamle afdeling stod jeg på en solid faglig viden. Det har jeg ikke i min nye tribe, så det er utopi at tro, at jeg fremadrettet kan gå ind på det operationelle niveau som hidtil, så forhåbentlig er den vane væk«.

Lane Lynggaard • 41 år. Bor i Hammel med Jerrick Nielsen og deres tilsammen 4 børn.

• Har arbejdet 16 år i Jyske Bank.

• Tribe Lead i Jyske Bank, hvor hun har overordnet ledelses- og produktansvar for syv squads i Silkeborg og et i Indien. Svarende til 50 medarbejdere.

• Som Tribe Lead er hun ansvarlig for at understøtte forretningsenhedernes udvikling på investerings- og formueområdet. Er overordnet ansvarlig for den strategiske retning i triben.

Hvordan viser du tillid til dine team? »Tillid er en grundsten i min ledelsesstil, og jeg kan ikke lede den enkelte medarbejder på anden måde end gennem tillid. Jeg vil altid være nysgerrig på de beslutninger, som

medarbejderne tager, og det kan også godt være, at jeg har behov for, at vi sparrer om og evaluerer på de valg, medarbejderne har truffet, men det er for at opnå læring«.

Tør du kommunikere ærligt om det svære? »Jeg lægger ikke skjul på, at det med at fjerne afdelingsdirektører og skabe nye roller til erstatning har vi ikke prøvet før. Vi står derfor over for en spændende tid, hvor vi skal lande de nye roller og samspillet mellem dem. Jeg er sikker på, at vi lykkes, men mon ikke også det en gang imellem bliver lidt svært«.

Hvordan får I fejl frem i lyset? »Det agile mindset går på konstant at jagte forbedringspotentialer i både konkrete løsninger, udviklingsprocessen, samarbejdsformen og så videre. Vi sørger derfor for tidlig brugerinvolvering og for i hele udviklingsforløbet at evaluere, om vores løsninger lever op til compliance- og forretningskrav, så vi kan få læring ud hurtigst muligt«.

Er en organisationsændring også ny kultur? »Denne gang har vi fjernet et ledelseslag og lagt mere ansvar ud til squads, der skal vokse med ansvaret og selv træffe beslutninger, som gavner squads og organisationen som helhed.

Det er klart, at denne ændring også påvirker kulturen«.

• Uddannelse: cand.merc.(dat.) suppleret med master i it.

Januar 2021

Finans

27

○

STIFINDEREN

–GUIDE–

Tag toppen af arbejdspresset Små ændringer kan gøre en stor forskel, når arbejdsopgaverne tårner sig op, fortæller Bjarne Toftegård, som er stresscoach, forfatter, foredragsholder og indehaver af virksomheden Forebyg Stress

Tekst: Helle Sindal • Illustration: Øivind Hovland

1 Færre forstyrrelser Forstyrrelser kan ikke undgås, men de kan begrænses. Her er tre oplagte muligheder: Slå alle overflødige lyde og pop-ups fra på din telefon, tablet og computer, så de ikke distraherer dig.

Indre forstyrrelser og tanker skal ud af hovedet. Lad være med at bruge hovedet som opslagstavle for dine opgaver.

Lav lister i stedet for. Når opgaverne er uden for hovedet, kan du prioritere dem.

Aftal med kollegerne, hvornår I må forstyrre hinanden, og hvordan I indikerer det. Det kan være et flag, en rød eller grøn lampe eller en aftale om, at I ikke vil forstyrres, når I har headset på. I kan også aftale tidsrum, hvor I ikke forstyrrer hinanden, f.eks. fra klokken hel til kvart i næste time.

28

Finans

Januar 2021

STIFINDEREN 2 Lad være med at multitaske At multitaske er den mest effektive måde at være ineffektiv på. Sorter derfor arbejdet i løbet af dagen og lav en ting - eller en type opgaver - ad gangen. Lad f.eks. være med at klikke ind og ud af mailen sideløbende med at du er i gang med andre opgaver. Saml hellere mail-arbejdet i nogle klumper i løbet af dagen. Med mindre det er dit job at være opmærksom på mailen hele tiden.

3

6

Måske er 80 procent nok

Fra skal til valg

Kvaliteten af dit arbejde spiller også ind, når kabalen tid og arbejdsopgaver skal gå op. Nogle gange skal vi lave tingene lidt dårligere, end vi egentlig synes.

Måske er 80 procent passende i forhold til den tid, der er til rådighed. Tal med din leder og afstem forventningerne om, hvor lang tid du må bruge på en opgave, og hvad du kan nå i det tidsrum.

Hvis du altid tænker skal, bør og er nødt til om dine arbejdsopgaver, sætter du dig selv i en offerrolle. Prøv i stedet at sætte vælger ind. Så kommer du over i en mere aktiv og handlende rolle. Fortæller du alle, at du har for lidt tid? Tænk i stedet, at du har for meget, du skal og vil, og derfor må du vælge. På den måde handler du i stedet for at være offer.

4 Husk at holde pauser Hvis du vil være effektiv, skal du holde pauser. Det føles måske mere produktivt at knokle på uden pauser, men det er det ikke, viser målinger. Nogle trives med 25 minutters arbejde og 5 minutters pause, mens andre foretrækker f.eks. 45 minutters arbejde og 10 minutters pause. Det bedste, du kan gøre i pauserne, er at smalltalke med kollegerne. Positive relationer forebygger stress og øger effektiviteten.

5

7 Klap dig selv på skulderen Øv dig i at være tilfreds med det, du faktisk får lavet. Ofte tænker vi ikke på alt det, vi nåede, men fokuserer kun på kun den ene opgave, der mangler. Så kig på listen, og glæd dig over, at du nåede de tre vigtigste ting.

Husk at anerkende din egen indsats – gerne ved at klappe dig selv fysisk på skulderen. Anerkendelse fra din leder og dine kolleger er vigtig, men din egen anerkendelse er endnu vigtigere.

8

Prioriter højst tre opgaver

Et ja er også et nej

Undersøgelser har vist, at mennesker, som får løst de tre vigtigste opgaver hver dag, er top-performere. En metode kan være at lave en to-do-liste dagen i forvejen, hvor du vælger højst tre opgaver, som er de vigtigste. Næste dag løser du de tre opgaver så hurtigt, som det er muligt. Du må gerne løse flere opgaver, men kun meget vigtige nye opgaver kan komme ind foran de tre topprioriteter på din liste.

Når du siger ja til noget, siger du samtidig nej til noget andet. Mange af os har svært ved at sige fra og bruger derfor tid og energi på de forkerte ting. Når du siger ja, så spørg også lige dig selv, hvad du siger nej til. Det kan gøre det lettere at prioritere.

Januar 2021

Finans

29

TEMA

Vores mentale sundhed sendt i laboratoriet – testet både positiv og negativ

30

Finans

Januar 2021

Faresignalet er hejst for længst, når det gælder danskernes mentale sundhed, og kikker vi på en fremtid med mere distancearbejde, kan det give både trivsel og mistrivsel, viser undersøgelse

Af Carsten Rasmussen • Foto: Lærke Posselt • Illustration: Andrea Ucini

Januar 2021 Finans

31

TEMA

I

år 2020 har vi mere eller mindre alle sammen deltaget i et kæmpe eksperiment med vores mentale sundhed, da vi ufrivilligt blev kastet ud i at arbejde på distancen.

Når mange medarbejdere og ledere bliver henvist til udelukkende at arbejde sammen gennem mailboks og digitale møderum, påvirker det både arbejdsfællesskabet og vores mentale sundhed, der jo kører op og ned. »Lige nu er den kreative energi fra nye relationer mellem privat og arbejde samt en fælles indstilling om at ’rykke tættere sammen i bussen’ måske brugt op«, siger Malene Friis Andersen, der er psykolog og arbejdslivsforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor de undersøger, hvordan lederes og medarbejderes mentale sundhed og opgaveløsning påvirkes under coronakrisen. »Som med alle andre eksperimenter kan der være forskel på resultatet i laboratoriet og i den ’virkelige’ verden: På at arbejde på distancen i en pandemisk krisetid og på den lange bane i fredstid«, siger Malene Friis Andersen og opfordrer til at træde blødt på bremsen, inden vi lægger alt ud til hjemmekontoret.

Vigtigste råstof Også før pandemien stod danskernes mentale sundhed højt på den politiske dagsorden, for psykisk sundhed er afgørende for samfundets sammenhængskraft.

Hvad menes med udtrykket »mental sundhed«? For fem år siden viste en rapport fra Sundhedsstyrelsen om sundhedsbyrden i Danmark, at psykiske lidelser er en tung samfundsøkonomisk byrde, når en fjerdedel af sundhedsudgifterne går til behandling af psykiske lidelser – et godt stykke foran kræft og kredsløbssygdomme.

Rammes vi af depression, angst og mistrivsel, kan det have vidtrækkende konsekvenser, skrev Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, i en leder, for det er os mennesker, der er samfundets vigtigste råstof.

For nylig kom Rockwool Fondens Forskningsenhed med en undersøgelse, »Dan-

32

Finans

Januar 2021

skernes mentale sundhed«, der læner sig op ad Sundhedsstyrelsens definition af trivsel, der handler om at have mentale ressourcer til at kunne »udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress og indgå i fællesskaber med andre mennesker«.

Det viser sig, at den mentale sundhed blandt både unge kvinder og mænd er i en dårlig udvikling. Der er på 10 år sket en fordobling i antallet af unge danskere mellem 16 og 24 år, der har været i kontakt med psykiatrien.

Selv om problemer har individuelt præg, skal man være forsigtig med at skyde skylden på den enkelte, for præstation fylder ubegribeligt meget i vores moderne samfund.

Som med alle andre eksperimenter kan der være forskel på resultatet i laboratoriet og i den ’virkelige’ verden: På at arbejde på distancen i en pandemisk krisetid og på den lange bane i fredstid Malene Friis Andersen

Eksperimentet Især under coronakrisens første måneder deltog både medarbejdere og ledere i et kæmpe eksperiment. Siden har virksomheder delt gode erfaringer med hjemmearbejdet, og undersøgelser fra fagforbund peger på, at distancearbejdet har øget trivslen og selvvurderet effektivitet hos flere.

Fremtiden synes altså at stå i distancearbejdets tegn, og psykolog Malene Friis Andersen er ikke i tvivl om, at der er meget læring at høste fra det ufrivillige eksperiment, selvom erfaringerne ikke kan overføres i et 1:1-forhold til »fredstid«.

Nogle medarbejdere oplever at have fået mere opmærksomhed og anerkendelse fra ledelsen end normalt. I form af både individuelle samtaler, virtuelle fredagsbarer og gavekurve leveret til døren som tak for indsatsen. »Vi har talt med ledere, der har arbejdet flere timer end normalt. Ledere, der har skullet udstråle, at de selv har overskud og styr på situationen, for at reducere medarbejdernes bekymringer, selvom en leder reelt har haft lige så mange bekymringer som medarbejderne«.

Det vigtige kropssprog Mellem de mange gode erfaringer har forskerne fra NFA dog også talt med medarbejdere, som har følt sig ensomme,

glemt, og som savner fællesskabet og den spontane sparring, forklarer Malene Friis Andersen og tilføjer, at når vi arbejder hjemmefra, har vi ikke samme mulighed for at give udtryk for og afkode frustrationer og holdninger gennem de små aflæselige koder ved kaffemaskinen og mødebordet. »Det er den slags, vi normalt bevidst og ubevidst kommunikerer gennem kropssproget, men når vi er adskilt, bliver vi nødt til at sige tingene direkte«. »Vores studier viser, at man på distancen kan savne den spontane sparring. Altså den snak, vi ikke vidste, vi havde brug for. Det, der opstod på mødet, og som vi gav plads.

Kan det digitale møde leve op til det – jeg ved det ikke«, tilføjer Malene Friis Andersen.

Det kedelige svar Når NFA undersøger coronakrisens indvirkning på arbejdsfællesskab og mental trivsel, peger resultaterne en anelse i den positive retning, men hjemmearbejdet indeholder både fordele og ulemper, understreger Malene Friis Andersen: »Hjemmearbejdet kan give både fleksibilitet, frihed og bedre work-life-balance men også grænseløshed, konflikter i hjemmet og følelsen af aldrig at have fri. Hjemmekontoret giver mulighed for fordybelse, men kan samtidig øge følelsen af ensomhed og at være koblet fra arbejdspladsen«.

Begrebet social kapital bliver brugt i arbejdsmiljøforskningen og ude på arbejdspladser for at få blik for at arbejde med trivsel og mental sundhed. Der er en grundlæg-

gende antagelse om, at høj social kapital på arbejdspladsen har en positiv indflydelse på medarbejdernes engagement og trivsel samt produktivitet.

Social kapital kan defineres som de eksisterende og potentielle ressourcer, der findes i relationerne mellem medarbejdere og ledere på en arbejdsplads, og som sætter dem i stand til at foretage kollektive handlinger. »Medarbejdere og ledere må sammen drøfte fordele og ulemper, inden hjemmearbejdshestene sættes helt fri eller lukkes ind i stalden igen«, siger Malene Friis Andersen og henviser til, at den forskning, der er på distancearbejde, peger på nogle potentialer.

Der er distancemedarbejdere, der oplever en bedre balance mellem arbejde og privat-

Januar 2021 Finans

33

→

TEMA

liv. Andre oplever det modsatte. Det er det kedelige forskersvar, siger hun: »Det er mere komplekst, om det fremmer stress eller det modsatte, alt efter hvilken type af arbejdsopgaver man har, hvad man individuelt trives med, og ikke mindst hvad organisationen gør for at tage hånd om faldgruber«.

Præstationskultur Det gode og rigtige liv ses i dag som styret af præstation: Vi påkræves at kunne præstere uafbrudt, ellers kan vi ikke sætte et succesfuldt arbejdsliv ind på kontoen.

Anders Petersen, lektor i sociologi på Aalborg Universitet, har i mange år forsket i samtidens betingelser for at være et menneske i et præstationssamfund, som er indrettet på en måde, hvor vi hele tiden stiller (for) store krav til os selv og hinanden. Er vi ikke fleksible, hurtige eller attraktive nok, falder vi bagud. »Det her menneskesyn er som taget ud af en jobannonce, hvor der bliver efterspurgt omstillingsparate og risikovillige medarbejdere eller medarbejdere, der kan eksekvere. Problemet er, at vi hele tiden måles og vejes, så det hele tiden sidder i vores baghoved, om vi nu er duelige nok til at eksekvere«, siger Anders Petersen om det menneskesyn, som vi har fostret gennem de sidste 40-50 år.

Og ikke nok med det: Disse forestillinger om, hvad vi burde kunne for at være perfekte, det kommer hele tiden snigende ind på os, og de fleste opdager det ikke, før vi bruger de begreber til at beskrive os selv.

Psykisk bæreevne For at blive opmærksomme på et bestemt menneskesyn burde vi i stedet for at tale om »mental sundhed« hellere bruge begrebet »psykisk trivsel«, mener Anders Petersen. »Når vi taler om sundhed, er det i direkte modpol til noget, der er usundt. Som at skelne mellem normalt kontra ikkenormalt. Her tillader trivselsbegrebet, at man kan trives i større eller mindre grad. Mens psykisk trivsel er noget, vi kan understøtte som samfund, bliver mental sundhed ofte opfattet som et rent individuelt anliggende«,

understreger Anders Petersen, der i forhold til arbejdspladsen foretrækker at tale om »psykisk trivsel«. »På en arbejdsplads er trivselsbarometeret hele tiden under udvikling, og det går op og ned. Måler man kun på sundt-usundt, har man ikke særlig mange variabler at gøre godt med i et samfund, hvor især en optimerings- og præstationskultur betyder, at flere og flere kommer til at bukke under«.

Anders Petersens bud er netop, at vi har struktureret samfundet med et bestemt menneskesyn for øje. Når vi konstant bygger på den forestilling om, at mennesket til stadighed kan udvikle sig, hele tiden præstere bedre, hele tiden blive mere effektiv, så er der altså mennesker, der på et tidspunkt ikke formår at være med i kapløbet om at blive et vellykket, succesfuldt menneske: »De kan blive skubbet ud over grænsen for deres psykiske bæreevne«, siger sociologen, der vil have os til at forstå, at der kan være sociale, politiske eller strukturelle årsager til dårlig trivsel.

Coronatrivsel Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøger coronakrisens indvirkning på arbejdsfællesskab og mental trivsel. I efteråret kom NFA ud med tips og tricks, der kan hjælpe ledere og medarbejdere med at afdække, hvornår der er et godt match mellem opgavetyper og hjemmearbejde. Vær opmærksom på, hvad I risikerer at miste, hvis distancen erstatter fysisk fremmøde – og vær kreative i forhold til, hvordan I kan kompensere for dette. Læs mere på Coronatrivsel.dk

En daglig kamp mod stress 36-årige Karina Flindt måtte gennem to stressforløb, før hun knækkede koden til, hvordan man kan leve et travlt og spændende liv uden langvarig stress. Nøglen for hende blev en kombination af personlig udvikling, sport, yoga og meditation Af Carsten Rasmussen • Foto: Jasper Carlberg

D

et er længe siden, at Karina Flindt, 36 år, kæmpede med stress. Hun har valgt at bruge sine ubehagelige og til tider skræmmende oplevelser med stressen som en drivkraft. »Andre skal vide, at de ikke er alene, og derfor går meget af min fritid med at hjælpe andre, som kæmper med stress«.

I 2006 trådte Karina Flindt ind i den finansielle sektor. Det blev til knap 12 år, før hun trak stikket. »Jeg stoppede, fordi banken og jeg udviklede os i forskellige retninger. Jeg følte, at jeg havde givet for meget af mig selv, og det var tid til en forandring«.

Men det er ikke arbejdsmængde eller tempo i sig selv, der gør, at vi bliver stressede, mener Karina Flindt: »Det er også dine strategier til håndtering af de situationer, du gennemlever, der afgør, om du bliver stresset«.

Karina Flindt valgte at sige op og var ude af bankverdenen i et år. Hun er et levende eksempel på, at man selv kan gøre rigtig meget, og at viljen kan være stærkere end afmagten.

Krop uden hoved Karina Flindt er vokset op med elitesport, og både talent og ambitioner var store. Hun havde professionelle drømme, men så be-

→ 34

Finans

Januar 2021

Januar 2021 Finans

35

TEMA

gyndte skaderne, og til sidst kom beskeden om helt at opgive håndbolden. »Jeg blev vred og forsøgte et comeback, men skaderne blev bare ved. Men med hjælp fra sporten har jeg holdt fast i at have høje ambitioner og evnen til at køre på«, siger hun og tilføjer, at det kræver løbende restitution.

Sideløbende med sit arbejde i banken tog Karina Flindt certificeringer inden for coaching og yoga. »Jeg har haft voldsomme oplevelser med stressen. Angst, forværret syn, og jeg kunne ikke mærke forbindelse mellem krop og hoved«, fortæller Karina Flindt, der mange gange har spurgt sig selv, hvordan det kunne gå så galt, når hun var vant til at præstere under højt pres fra sin tid som håndboldspiller.

Efter et år uden for banken mærkede hun, at hun savnede det finansielle område og det sociale liv på arbejdspladsen: »Mest af alt var jeg bekymret for, om en tilbagevenden til en bank var et skridt bagud eller et skridt fremad, men da jeg fik mit nuværende job i Jyske Bank, fik jeg den gode oplevelse tilbage om den finansielle sektor«.

Smagsprøve på fremtidens arbejdsliv

Med hjælp fra sporten har jeg holdt fast i at have høje ambitioner og evnen til at køre på

Ledere og medarbejdere trives med at arbejde hjemme under coronakrisen, men savnet af kolleger og arbejdsfællesskab trænger sig mere og mere på

36

Finans

Januar 2021

Karsten Bøjesen, seniorkonsulent

Af Carsten Rasmussen • Foto: Jasper Carlberg

A

En ny balance De sidste to år har Karina Flindt været udstationeret i Jyske Bank i Hamborg. »Siden jeg flyttede til Hamborg, har det været muligt at have en travl og spændende hverdag uden at stresse. Jeg har mindst lige så travlt som tidligere, og jeg træner op til en halvmaraton og dyrker yoga hver dag. Desuden bruger jeg tid på min bibeskæftigelse, hvor hovedformålet er at hjælpe andre med at håndtere de udfordringer, livet giver dem.

Jeg har lært det på den hårde måde, og det har paradoksalt nok gjort stressoplevelserne til en gave«.

Karina Flindt er lykkedes med at få etableret en daglig rutine baseret på en høj selvbevidsthed, non-negotiables og ritualer. Hun træner, arbejder i banken, slapper af med sine passioner og prioriterer det sociale.

På spørgsmålet om, hvad hun har ændret i forhold til sit personlige liv, som hun vil dele med andre, svarer hun: »For mig har det i høj grad handlet om

Muligheden for kun at mødes virtuelt går ud over kreativitet og innovation, for det skabes bedst sammen med andre

øget selvbevidsthed og om at være tro mod mig selv. Jeg er blevet tildelt den tillid at hjælpe andre med strategier til håndtering af livets udfordringer, og jeg har medvirket i både undervisning og coaching i håndtering af stress«, fortæller Karina Flindt og fremhæver nogle af sine ritualer og leveregler: »Det handler om, hvordan jeg responderer eller reagerer på ting, og hvordan jeg derfra vælger at håndtere det. Det er en balance at få lært at sige ja og nej til opgaver«, siger hun og tilføjer, at hun på arbejdspladsen sørger for hele tiden at have aftalt sine prioriteringer med sin chef.

Faste ritualer Både morgen og aften har Karina Flindt faste ritualer, for som hun siger, kan stress også

skyldes, at man ikke får restitueret godt nok: »Minimum en time før jeg skal i seng, slukker jeg alle skærme, dæmper lyset og prioriterer kun aktiviteter, som ikke kræver den store energi. Det handler om at give krop og hjerne de rette forhold til at starte den biologiske proces, som gør, at vi kan sove godt. Jeg bruger yoga og meditation til at geare ned og skriver for at bearbejde dagen«.

Om aftenen gør hun morgenbordet klar, pakker tasken og lægger tøj frem: »På den måde har jeg sørget for en rolig morgen, hvor den eneste opgave er at komme op, få gang i kroppen og lave mine åndedrætsøvelser, inden jeg skal på arbejde«.

ldrig før er rammerne og vilkårene for vores arbejdsliv blevet ændret så markant – stort set fra den ene dag til den anden. Coronakrisen har betydet, at en stor andel af de finansansatte har måttet skifte deres arbejdsplads ud med et hjemmekontor – uden hverken de kolleger, de forstyrrelser eller det samvær, som de er vant til. »Det gør naturligvis noget ved os, når vores hverdag og arbejdsliv ændres så radikalt, som tilfældet har været«, siger Karsten Bøjesen, seniorkonsulent i Finansforbundet, hvor man har undersøgt erfaringerne med mere hjemmearbejde på det finansielle område.

Under hele perioden med hjemmearbejde er savnet af kollegerne blevet oplevet som det største problem: »Og vi vil gerne begge dele – altså både have fordelene ved hjemmearbejdet i form af større selvstændighed og fleksibilitet og samtidig fastholde styrken i de arbejdsfællesskaber, vi er en del af«, forklarer Karsten Bøjesen om det, der kan vise sig at blive en stor fagpolitisk udfordring. »Foreløbig har vi lært, at lige så lidt man skal undervurdere betydningen af frihedsgrader og selvstændighed, lige så lidt skal man undervurdere betydningen af arbejdsfællesskaber, for det at være med i noget sammen med andre betyder rigtig meget, og mange gange er det her, at arbejdet for alvor får mening«.

Savner det faglige Finansforbundet arbejder for at skabe bæ-

redygtige og holdbare arbejdspladser, hvor medlemmerne trives og har mulighed for at udfolde sig, og her kan coronakrisen faktisk vise sig at have bidraget med et skub i den rigtige retning. »Under coronakrisen er det faktisk lykkedes at gøre arbejdet fleksibelt og give den enkelte mere indflydelse. Og at det er gået så godt, har været som et praj til ledelsen om, at de må i gang med at lede på en ny måde«, forklarer Karsten Bøjesen og uddyber, at det savn, medarbejderne oplever i forhold til deres arbejdsplads, ikke kun handler om den sociale del, men i lige så høj grad om den faglige del i form af sparring, hjælp og støtte.

Meget tyder på, at effektiviteten er i top, når man arbejder meget hjemmefra, og at det direkte daglige samarbejde kan klares på virtuelle møder: »Men muligheden for kun at mødes virtuelt går ud over kreativitet og innovation, for det skabes bedst sammen med andre.

Det kreative har ikke lette betingelser i det virtuelle rum, eller det skal man i hvert fald øve sig på«, tilføjer Karsten Bøjesen, fagligt ansvarlig Digitalisering og Trivsel.

Den mentale sundhed til test Future Work Lab er et nyt projekt, som eksperimenterer med at forbedre mental sundhed i fremtidens digitale arbejdsliv. Finansforbundet, Forsikringsforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Velliv Foreningen står bag projektet, som flere finansvirksomheder er med i.

Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit, Topdanmark, Tryg, Købstædernes Forsikring, Velliv og Finanssektorens Uddannelsescenter er p.t. tilmeldt projektet.

Danske Bank undersøger blandt andet bedre løsninger på, hvordan man sikrer medarbejdernes trivsel, sociale relationer og tilhørsforhold i en tid med mindre fysisk kontakt med virksomheden, kollegerne og kunderne, samt hvordan man skaber mere fleksible bygninger, så man kan tilgodese nuværende såvel som fremtidige medarbejderbehov.

Smagsprøve på en »ny normal« Finansforbundet har spurgt medlemmerne to gange om deres oplevelse af hjemmearbejdet under corona.

Første gang var under nedlukningsperioden i april. Anden gang var i begyndelsen af september, hvor smittetallet var lavt, og hovedparten af de ansatte var tilbage på deres

→ Januar 2021 Finans

37

TEMA Embassy of India Copenhagen, Denmark

arbejdsplads 2-3 dage om ugen og hjemme de resterende dage. »Da vi i september spurgte medlemmerne, troede vi alle sammen, at vi nærmede os en ny normal – et billede på, hvad der kunne blive fremtidens arbejdsliv. Gevinsterne ved hjemmearbejdet var blevet endnu større, og problemerne med savnet af kolleger og ensomhed var blevet mindre. Der tegnede sig lidt af et ønskescenarie«, siger Karsten Bøjesen, der er af den overbevisning, at der er meget læring at tage med sig videre

fra netop denne periode, når fremtidens arbejdsliv skal indrettes. »Det er selvfølgelig ikke til at vide med sikkerhed, men jeg tror, at vi i sensommeren fik en god smagsprøve på, hvordan fremtidens arbejdsliv kommer til at forme sig – og det er ikke så ringe endda«.

Bundlinjen er, at coronakrisen har åbnet op for mere hjemmearbejde på arbejdsmarkedet, og medarbejderne i den finansielle sektor ser ud til at trives med de nye rammer for deres arbejde, og en række virksomhe-

der har efterfølgende meldt ud med planer om at øge mulighederne for at arbejde fleksibelt.

Blandt andet har forsikringsselskabet Codan besluttet, at halvdelen af medarbejderne skal have tilbud om at arbejde hjemme i mindst to dage om ugen.

Også Danske Bank forbereder sig på to ugentlige hjemmearbejdsdage og en hverdag, hvor flere møder kan tilgås digitalt, og hvor der er færre faste arbejdspladser.

Alt for mange har det skidt

Af Carsten Rasmussen

Danmarks store pensionsselskab, PFA, har over de seneste fem år noteret en stigning i erhvervsevneskader, som er forårsaget af noget psykisk frem for noget fysisk

V

i er blevet en nation, hvor alt for mange har det skidt.

Trods mange virksomheders investeringer i at fremme trivsel er der en udbredt mental mistrivsel på arbejdspladsen.

Ifølge den seneste Nationale Sundhedsprofil oplever hver fjerde dansker i dag et højt stressniveau. I 2010 gjaldt det for hver femte.

Selvom coronakrisen for mange har været en god mulighed for at få noget ro i dagligdagen, er der også en stor del af danskerne, som er psykisk påvirket af krisen og går med bekymringer for fremtiden. For eksempel om de mister jobbet, om de bliver smittet eller smitter andre, eller hvornår den pandemi overhovedet ender.

Den utryghed mærker de hos PFA, hvor de får mange henvendelser fra kunder, som er ængstelige og bange, siger Rikke Haaber, chef for Strategisk Sundhed hos forsikringsselskabet PFA: »Når det påvirker vores mentale helbred, handler det grundlæggende om, at vi ikke føler, at vi er i kontrol i øjeblikket. Det skaber usikkerhed og bekymring, og i værste fald kan denne tilstand medføre både stress og angst«.

Der har været fokus på mental sundhed og stress i mange år, uden at det har gjort den store forskel. Organisationer fortæller, at de har en stresspolitik og handler, hvis medarbejdere bliver ramt.

Grønt strategisk partnerskab åbner op for nye muligheder i Indien Det grønne strategiske partnerskab mellem Danmark og Indien betyder at samarbejdet styrkes i de følgende sektorer:

Videnskab, teknologi, innovation og digitalisering

Energi og klimaforandringer

Fremme videnskab, teknologi og innovation (STI) via stærke offentlig-private partnerskaber

Indien og Danmark vil tackle fælles udfordringer inden for omstillingen til vedvarende energi, bl.a. gennem et strategisk sektorsamarbejde om offshore vind og vedvarende energi Gennem India-Denmark Energy Partnership (INDEP) samarbejdes der om kapacitetsopbygning, videndeling og teknologioverførsel inden for vedvarende energi

Psykiske diagnoser

Hjælp til det mentale Et Early Care-forløb er et individuelt tilbud til PFA’s sygemeldte kunder, hvor de tilknyttes en fast tovholder fra Early Care-teamet, som hjælper dem tilbage til arbejde via arbejdsrettet, social- og sundhedsfaglig sparring, rådgivning og behandling.

Ifølge PFA’s tal på psykiske diagnoser blandt kunderne i PFA går det den forkerte vej: Andelen af nye anmeldelser vedrørende PFA’s forsikring mod tab af erhvervsevne, som omhandler psykiske diagnoser, er steget fra 28 procent i 2016 til 31 procent i 2019.

De mest udbredte diagnoser på Early Care-forløbene i PFA er psykiske lidelser (69 procent), bevægeapparatsskader (16 procent) og kredsløbssygdomme (8 procent).

Hos PFA stiger bekymringen for den psykiske trivsel. »Vi ser en klar afmatning på den mentale front. Flere kan ikke overskue deres situation nu, hvor hjemmearbejde er blevet permanent for mange«, siger Rikke Haaber og tilføjer, at når isolationen øges, påvirker det den mentale sundhed, hvilket er nyt for PFA som forsikringsselskab og således også en udfordring for arbejdsgiverne.

Danmark og Indien indgik et banebrydende grønt strategisk samarbejde i 2020

Vandmiljø Forbedring af samarbejdet inden for vandforsyning, vanddistribution, spildevandsrensning, kloaksystemer, genbrug af renset spildevand, vandforvaltning og energioptimering i vandsektoren.

Bæredygtig byplanlægning og Smart Cities Styrket bilateralt samarbejde inden for bæredygtig byudvikling, blandt andet omkring Smart Cities Åbning for yderligere dansk engagement inden for alle områder af bæredygtig byplanlægning

Fødevarer og landbrug Tættere samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutioner inden for fødevareforarbejdning og fødevaresikkerhed samt dyrehold og mejeri

Sundhed og Life Science Styrket dialog og samarbejde i sundhedssektoren og udveksling af best practices, også i forhold til håndtering af epidemier og udvikling af vacciner flere muligheder for virksomheder med fokus på at skabe gunstige miljøer for life science

Erhverv, handel og skibsfart Særligt fokus på grønne og klimavenlige teknologier inden for skibsbygning og design, maritime tjenester, skibsfart og havneudvikling Simplere forretningsgange for små og mellemstore virksomheder, samarbejde om spørgsmål om ophavsret

Make in India, make for the world 38

Finans

Januar 2021

www.makeinindia.com -

com.copenhagen@mea.gov.in

SÅ ER DET SAGT

#Metoo og magtrelationer AF MICHAEL BUDOLFSEN, NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

VIDEN TIL TIDEN Har du 14, 21 eller måske 32 minutter tilovers? Og vil du vide mere om bæredygtig finans, trivsel eller noget helt tredje? Du vælger emne og tid – så sørger vi for en videnspakke til dig. Enkelt og hurtigt.

Få din videnspakke her finansforbundet.dk/videntiltiden

Debatten i halen på den såkaldte anden bølge af #metoo har fyldt enormt meget den seneste tid. Problemet er åbenlyst, og diskussionerne er vigtige.

Lad mig slå helt fast: Når det kommer til deciderede overgreb og chikane, er vi forbi enhver debat. Jeg tror, vi er rigtig mange, der er lamslåede over nogle af de eksempler, vi har set, hvor det ofte handler mere om magtmisbrug end om relationen mellem kvinder og mænd. I de her tilfælde, må vi kalde på nultolerance. Overgreb og magtmisbrug er der ikke plads til nogen steder. Det skal håndteres - og håndteres konsekvent.

Der er brug for klarhed over, hvor man går hen, hvis man oplever noget ubehageligt. Både så man som medarbejder ved, at krænkelser ikke accepteres, men også hvordan det håndteres, hvis det sker. Det er virksomhedernes ansvar, men det er noget, Finansforbundet er i fuld gang med at hjælpe med at løfte. Både sammen med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og lokalt.

Men nedenunder de sager, som trækker de store overskrifter, findes der også en gråzone, som vi i fællesskab – og for vores fællesskabs skyld – må tale om.

Hvordan omgås vi hinanden? Og hvordan kan vi have en uformel tone og et frisprog, hvor der er plads til os alle?

Sidst, men ikke mindst: Hvordan skaber vi rum for, at man kan sige fra, hvis man oplever noget som ubehageligt? Det er ikke nemt. Svarene kan vi kun finde ved at tale med hinanden.

Derfor har vi spurgt jer medlemmer for at få et så tydeligt billede som muligt. Og vi kan for eksempel se, at det særligt er blandt medlemmer under 35 år, at man oplever

uønsket seksuel opmærksomhed. Det samme gælder i endnu højere grad, hvis man er løstansat. De løstansatte har dertil et meget lavt kendskab til virksomhedernes retningslinjer på området, og hvad man skal gøre, hvis man oplever noget ubehageligt.

Sådanne svar understreger klart behovet for, at retningslinjerne er en integreret del af personalepolitikken og af et onboarding-forløb. Men svarene kan også tyde på, at selve magtrelationen kan spille en rolle – altså at man groft sagt er mere udsat, hvis man er ny i jobbet eller har en løsere tilknytning i sin ansættelse.

Det skal vi simpelthen have gjort noget ved! Heldigvis er det ét af de 10 gode råd, vi er enige med FA om. For

»Der er brug for klarhed over, hvor man går hen, hvis man oplever noget ubehageligt« virksomhederne har et stort ansvar, men det har vi også som medarbejdere og som kolleger.

Vi er helt inde ved kernen af det, der er med til at definere vores arbejdsfællesskab. Vi skal turde tage snakken om, hvad der er ok, hvad der ikke er, og at det er ok at sige fra. Gråzonerne er mange, men vi skal have et godt arbejdsliv, der kan rumme plads til forskelligheder og rumme os alle sammen.

Januar 2021

Finans

41

I N T E R N AT I O N A LT

ECB går aktivt ind i klimakampen Økonomer forventer, at Den Europæiske Centralbank vil skære ned på opkøbet af obligationer udstedt af virksomheder, der producerer eller anvender fossile brændstoffer. Men også banker risikerer i fremtiden at blive straffet, hvis de låner til de såkaldt ”brune” virksomheder, vurderer dansk cheføkonom Af Bjørn Willum, freelancejournalist • Illustration: Andrea Ucini

D

en Europæiske Centralbank (ECB) bliver den første større centralbank i verden til at indføre en aktiv klimapolitik ved at skære i opkøbet af obligationer fra virksomheder, der producerer fossile brændstoffer eller udleder meget CO2.

Det forventer i hvert fald to tredjedele af i alt 33 internationale økonomer, som Financial Times har talt med, efter at Christine Lagarde, formand for ECB, har sat spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at centralbanker tilstræber såkaldt ”markedsneutralitet” ved støtteopkøb af virksomhedsobligationer.

Ikke kun ECB, men også den amerikanske og japanske centralbank – og siden efteråret Sveriges Riksbank – har som følge af coronakrisen taget mere og mere vidtgående tiltag for at banke renten i bund. I håb om at både stater og især virksomheder kan låne penge billigt og dermed vil investere og ikke spare sig ud af krisen.

Men som eksempelvis Sveriges Riksbanks pressechef, Tomas Lundberg, fortalte Nyhedsbrevet Finans i efteråret, har den svenske nationalbank »ikke til hensigt at favorisere en virksomhed frem for en anden«, og obligationsopkøbene er derfor

42

Finans

Januar 2021

»fordelt på de udstedende virksomheder i de forskellige sektorer, og der stræbes efter markedsneutralitet«.

Men det er ikke nødvendigvis nogen særlig god idé, fordi såkaldt ”brune” virksomheder dominerer markedet, lød det fra den europæiske centralbankchef i oktober. »I lyset af hvad jeg kalder markedssvigt, må vi stille os selv spørgsmålet, om markedsneutralitet skal være det egentlige princip, der driver vores pengepolitiske porteføljestyring«, sagde Christine Lagarde.

researchdirektør Thierry Philipponnat fra Finance Watch. »Hvis det sker, vil det være symbolsk, psykologisk og politisk enormt. Det vil være en anerkendelse på højeste niveau af, at en finansmyndighed kan handle«.

Og hos Nordea mener cheføkonom Helge J. Pedersen, at andre national- og centralbanker på sigt kunne følge med: »Ja, det kunne jeg sagtens forestille mig«, siger han.

Klimastresstest i bankerne ”Symbolsk og psykologisk enormt” I Frankfurt arbejder ECB således i øjeblikket på en større såkaldt ”strategisk evaluering” af sine beføjelser og værktøjer, hvor klimaudfordringerne får et stort kapitel.

Evalueringen skal være klar i anden halvdel af 2021, og også hos NGO’en Finance Watch forventer man, at den vil føre til, at centralbanken skærer i investeringer i obligationer udstedt af navnlig olie-, gas- og flyselskaber. »Min fornemmelse er, at hun er fast besluttet på at gøre det. Jeg har været i møder med hende med andre NGO’er, og hun virkede meget beslutsom og oprigtig«, siger

Nordeas cheføkonom påpeger, at det ikke kun handler om klimaaktivisme fra ECB’s side, men også om at man er bekymret for alvorlig finansiel ustabilitet som følge af klimaforandringerne. »Der er mange lån, der er blevet givet til virksomheder eller boliger i kystnære områder, hvor man risikerer oversvømmelser og så videre som følge af klimaforandringerne, så der er noget pant, der ligger og bliver stadig mere risikabelt. Der påvirker klimaforandringerne også den finansielle stabilitet, for hvis det går galt, så er der store omkostninger for forsikringsselskaberne, og

der vil også være store tab for bankerne«, siger Helge J. Pedersen. »Jeg tror også, at man i stigende udstrækning vil stille krav til bankerne om, at bankerne gennemfører klimastresstest af deres udlånsporteføljer. Så der er både det, at man kan fremme den grønne udvikling, ved at man køber grønne obligationer, og det, at man kan fremme den grønne udvikling ved at stille krav til bankerne om at stressteste deres porteføljer og dermed måske få dem til i stigende grad kun at give lån, der er klimaneutrale«.

Øgede kapitalkrav ved ”brune” udlån En anden måde, ECB kan påvirke i grøn retning på, er ved at ændre kapitalkravene til bankerne, når de låner penge til virksomheder, der producerer fossile brændstoffer eller udleder meget CO2. Altså stille krav om, at bankerne sætter mere kapital til side, hvis de låner ud til ”brune” virksomheder.

Eksempelvis olieselskaber risikerer nemlig at løbe ind i problemet med såkaldt ”strandede aktiver”, nemlig at værdien af deres aktiver – i dette tilfælde altså olien i undergrunden – en dag bliver voldsomt mindre værd.

Sandheden er, at ingen ville købe aktier i et olieselskab, hvis de vidste, at de skulle beholde dem i de næste 30 år Thierry Philipponnat, researchdirektør Finance Watch

»Sandheden er, at ingen ville købe aktier i et olieselskab, hvis de vidste, at de skulle beholde dem i de næste 30 år. Men bankerne siger, at problemet med ‘strandede aktiver’ ikke vil ske for BP eller Shell inden for de næste et eller to år, og dette skaber det, vi har kaldt ‘den negative klima-finans-spiral’, hvor banker finansierer virksomheder med fossile brændstoffer og derved muliggør klimaændringer, og klimaændringer truer finansiel stabilitet«, advarer Thierry Philipponnat.

Også hos NGO’en ShareAction opfordrer direktør for finansiel sektorstrategi Wolfgang Kuhn Christine Lagarde til at »bevare finansiel stabilitet ved at tvinge banker til at sætte mere kapital til side, når de har engagementer i forurenende aktiver«. »Den vej kan jeg sagtens se, man vil bevæge sig ind på«, vurderer Helge J. Pedersen fra Nordea. »For man har nogle meget ambitiøse klimamålsætninger, og at kanalisere en stadig større grad af udlånsporteføljen i den finansielle sektor over mod den grønne sektor er et af de midler, som man har, og der kan man ændre på kapitalkravene«.

Januar 2021

Finans

43

OMTANKE

XXXXXX

VILDE BLOMSTER

Blomsterne har en god signalværdi udadtil, men især er de med til at sætte fokus på det arbejde, vi er i gang med i forhold til det bæredygtige internt i banken

med stor signalværdi De ansatte er glade for dem, og det er forbipasserende også. Som et led i arbejdet med bæredygtighed har et enkelt tiltag med at så vilde blomster haft god effekt for Spar Nord Af Birgitte Aabo

S

elv om Spar Nords hovedsæde i Aalborg er en nydelig gulstensbygning, har det ikke tidligere været et oplagt sted at stoppe for at tage et foto. Men nu kan medarbejderne inde fra bygningen indimellem iagttage, at forbipasserende i sæsonen gør holdt for at posere med et bølgende blomsterbrus i baggrunden.

De vilde blomsterblandinger, som blandt andet tæller kornblomster, valmuer og margueritter, er sået i 17 store bede på bankens arealer og er ikke bare pynt. Blomsterne er en del af arbejdet for det bæredygtige i banken og skaber gode vilkår for insekter. »Blomsterne har en god signalværdi udadtil, men især er de med til at sætte fokus på det arbejde, vi er i gang med i forhold til det bæredygtige internt i banken«, siger Lea Magnusson, der har arbejdet 46 år i banken og er direktør for Facility Management.

De seneste to år har hun og banken mål-

44

Finans

Januar 2021

rettet arbejdet med at gøre Spar Nord til en mere bæredygtig arbejdsplads og opbygge en miljøfokuseret medarbejderkultur. »For mig, som mangeårig spejder, er det naturligt at passe på ressourcerne. Jeg er glad for at have mulighed for at arbejde professionelt med det også. Der er mange lavthængende frugter at plukke i den indledende proces, vi er i, men det er noget, vi skal arbejde med også på den lange bane«.

Lea Magnusson, direktør for Facility Management i Spar Nord.

og CO2-neutralt. Udenfor finder man også parkeringspladser med opladningsmuligheder til elbiler.

Mange af medarbejderne i Spar Nord pendler, og der er gjort en indsats for at få flere til at hoppe i samme bil. »Lige nu i coronatid giver det ikke så meget mening, men ellers er det med fælleskørsel en rigtig god ide. Jeg har selv praktiseret det i mange år. Der er mange fordele ved det, både det økonomiske og det sociale, du har en fast aftale, så du ikke hænger for længe på arbejde. Og du kan slappe af i bilen de dage, du ikke kører«, opremser direktøren.

Normalvis er der også meget kørsel og mange flyrejser i bankens tjeneste, og derfor var man i Spar Nord gået i gang med at øve sig mere på virtuelle møder: »Den del har fået et skub af coronaen.

Hvor meget af effekten der holder sig, er svært at sige, men vi er alle sammen blevet bedre til at holde virtuelle møder«.

Solceller på bankens tag For at engagere og oplyse er der oprettet sider om de bæredygtige initiativer på intranettet, og medarbejderne opfordres løbende til at komme med input og ideer til at lægge flere lag på bæredygtigheden.

Konkret er der lagt et lag bæredygtighed på hovedsædets flade tag, hvor 324 solceller yder deres forholdsvis beskedne bidrag til at dække elforbruget, mens resten købes grønt

Bæredygtige opskrifter fra kantinen Når kantinen fungerer normalt, og der ikke er rungende tomt på gangene som i øjeblikket, gøres der en indsats for at undgå madspild. Nogle af fiffene lægges ud som små videoer på intranettet. Eksempelvis kan man se en video, hvor en af kokkene tryller tørt brød om til knækbrød.

Den mad, der trods alt må kasseres, afle-

veres og bruges til fremstilling af biobrændstof, så madaffald fra kantinen er med til at få hjulene til at rulle på bybusser i Aalborg.

Integreret i dagligdagen Det bæredygtige er integreret mange steder i dagligdagen: Når bankens ansatte printer, sker det på miljøvenligt, naturligt hvidt papir, og kopimaskinerne er som standard sat til at printe på begge sider. Alt papir makuleres og genbruges.

Der er også opfordringer til at genbruge papkrus, og mange bruger deres eget vaskbare krus.

Pærer er skiftet til miljøvenlige udgaver, og der er ved at blive indført bevægelsessensorer. Ventilationen er også ved at blive gennemgået, så den kører så miljøvenligt som mulig.

Lea Magnusson er desuden i gang med at sikre sig, at bankens leverandører lever op til det bæredygtige kodeks, som banken har sat for sig selv. Der er små bump på vejen, for eksempel når en underleverandør ikke plejer at forlange ren straffeattest af nyansatte: »I en bank er det jo oplagt, at vi sikrer os den slags. Men det er ikke lige så indlysende for alle vores leverandører, så det skal vi også have på plads«.

Varme belaster Det største bump er dog bundet til varmen, den største CO2-synder i bankens

interne regnskab. Da fjernevarmeværkerne herhjemme først i 2030 skal være omstillet til bæredygtig energi, kan kunderne ikke forinden få oplyst, hvor bæredygtig varmen er. »Det kolliderer med, at Spar Nord har som mål at være CO2-neutral fem år tidligere. Derfor er vi i vores bæredygtighedsregnskab nødt til at regne med, at fjernvarmen er så miljøbelastende, som den kan være, for at være på den sikre side«, forklarer Lea Magnusson.

Banken køber kompensation i form af vindmøller i Indien for at nå sit mål. Der har været meget diskussion af, om den slags er greenwash og ikke reelt gør en forskel, men Lea Magnusson forklarer: »Vi har eksperthjælp til at vurdere, hvor vi køber den rette form for kompensation. Og når der opføres vindmøller i Indien, bruges der alt andet lige mindre kul«.

Men hvorfor skal en bank overhovedet interessere sig for egen bæredygtighed, når det er beskedent, hvor meget I sviner i forhold til andre sektorer? »Mange bække små – og det hører med til at være en ordentlig bank, at vi er bæredygtige. Det er også med til at gøre medarbejderne glade for deres arbejdsplads og inspirere dem til at tage den bæredygtige adfærd med hjem. Så der er mange gode grunde til også som bank at være bæredygtig på de indre linjer«.

Januar 2021

Finans

45

MIT ARBEJDSLIV

Jeg får ikke bevæget mig nok

Kaffemaskinen er tæt på, der er ikke nogen daglig spadseretur hen til kantinen, og som administrativ medarbejder i Danske Bank føler Pia Skovlund Kedeby sig låst til sin pc, fordi hun skal være online, hvis nogle kontakter hende. Derfor er hjemmearbejde fire måneder i træk ikke hendes kop te

Af Carsten Jørgensen • Foto: Jasper Carlberg

H

jemmearbejde giver ro til fordybelse, mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af nogle arbejdsopgaver, og man sparer transporttid til og fra arbejdspladsen. Men hjemmearbejde betyder også mindre socialt samvær med kollegerne og mindre fysisk bevægelse.

Pia Skovlund Kedeby, Senior Management Coordinator i Group IT i Danske Bank, har arbejdet hjemme fra medio september og skal fortsætte med det til foreløbig udgangen af januar. »For mig, der er en meget ekstrovert person, som kan lide at være sammen med andre mennesker, er det lidt af en udfordring at arbejde hjemme i så lang tid. En enkelt hjemmearbejdsdag en gang imellem ville være okay, men jeg savner at komme tilbage på arbejdspladsen og være fysisk sammen med mine kolleger«, siger Pia Skovlund Kedeby.

Under coronaepidemien sidste forår sad hun hjemme i seks uger og arbejdede ved spisebordet, inden hun var blandt de første i Danske Bank i Ejby ved Glostrup, der fik lov til at vende tilbage til arbejdspladsen. Da Pia Skovlund Kedeby igen blev sendt hjem for at arbejde i september, vidste hun, at der måtte gøres noget ved hjemmearbejdspladsen.

For lidt bevægelse i arbejdsdagen »Jeg ville få pip af at sidde ved spisebordet så mange timer hver dag, hvor jeg jo også spiser mine måltider, så jeg sagde til min mand, at vi måtte gøre noget. Derfor købte

46

Finans Januar 2021

vi et hæve-sænke-skrivebord, som jeg nu sidder ved i den ene ende af stuen, og som min store søn også kan bruge indimellem.

Min mand, som også arbejder i Danske Bank, har sin hjemmearbejdsplads ved et skrivebord i forbindelse med entreen«, fortæller Pia Skovlund Kedeby.

De har begge hentet skærme, dockingstation, kontorstol, headset med videre i banken og har en på alle måder rimelig fysisk hjemmearbejdsplads. Men for Pia Skovlund Kedeby mangler der noget. »Jeg kan mærke i mine skuldre, at jeg sidder meget ned og ikke får bevæget mig så meget, som jeg burde. Kaffemaskine er tættere på end på arbejdspladsen, og jeg skal ikke hver dag gå frem og tilbage til kantinen eller bevæge mig rundt på kontoret og tale med kolleger«.

Pia Skovlund Kedeby har været arbejdsmiljørepræsentant i fire år og ved derfor bedre end de fleste, at det er vigtigt med fysisk aktivitet i løbet af arbejdsdagen for ikke at få problemer med bevægeapparatet. »Jeg får løbende en pop-up på skærmen fra et program (BreakPro), jeg har downloadet fra banken med anvisninger på cirka et minuts strækøvelser, hvilket er fint. Danica har også træningsvideoer, som man kan bruge til at få strukket arme, ben, skuldre, nakke og ryg igennem, men jeg er ikke selv helt god nok til at tage de ti minutter flere gange om dagen, som det kræver«.

På det ugentlige onlineafdelingsmøde

Jeg glæder mig meget til den dag, hvor jeg kan komme tilbage på arbejdet og ubesværet have kontakt til de godt 15 kolleger i min afdeling og de over 100 kolleger, som jeg normalt har kontakt til i mit arbejde forsøger de også at lægge fysiske øvelser ind, som deltagerne gennemfører foran hver deres skærm. »Problemet for mig er, at jeg føler, at jeg er låst til pc’en det meste af tiden mellem klokken 8 og 16. Jeg skal være kontaktbar, hvis en kollega har brug for min viden eller hjælp til et administrativt spørgsmål. Der ligger også det i det, at ingen skal komme og sige, at jeg ikke arbejder, det jeg skal hver dag. Derfor føler jeg, at jeg skal være online hele tiden«.

Tæl skridt-kampagne er god En af de positive ting i perioderne med hjemmearbejde for Pia Skovlund Kedeby har været at deltage i de Tæl skridt-kampagner, som Dansk Firmaidrætsforbund står bag.

»Jeg var holdkaptajn for et team af kolleger, hvor vi hver skulle gå 10.000 skridt om dagen i en 14-dagesperiode, og især i foråret fungerede det rigtig godt, hvor det var længere lyst og derfor nemmere at komme ud og røre sig efter arbejde. På et tidspunkt var vi over 550 fra Danske Bank, som var med i Tæl skridt-kampagnen«, siger Pia Skovlund Kedeby.

Tæl skridt-kampagnerne kører fire gange om året, og hun kan varmt anbefale andre at deltage i dem. Husarbejde, fitness, cykling og havearbejde tæller også med i skridtregnskabet.

Fokus på det psykiske arbejdsmiljø Ifølge Pia Skovlund Kedeby er banken god til at sørge for sociale aktiviteter online.

Fredagsbar, bingo, send et barndomsbillede og gæt, hvem af kollegerne det er, og virtuel julefrokost. »Opfindsomheden er stor, og meget af det fungerer rigtig godt. Men det erstatter ikke helt det fysiske møde, hvor man har et menneske lige over for sig. Jeg glæder mig meget til den dag, hvor jeg kan komme tilbage på arbejdet og ubesværet have kontakt til de godt 15 kolleger i min afdeling og de over 100 kolleger, som jeg normalt har kontakt til i mit arbejde. I afdelingen har vi aftalt, at vi skal have et gruppekram, når tingene er blevet normaliseret«, siger Pia Skovlund Kedeby med et smil.

→

Januar 2021 Finans

47

MX XI TX XAXRXB E J D S L I V

Planlæg pauser, når du arbejder hjemme

Effektiviteten er skyhøj, når finansansatte arbejder hjemme og ikke udsættes for naturlige forstyrrelser fra kolleger som på kontoret. Men manglende pauser og for lidt bevægelse i løbet af arbejdsdagen kan gå ud over dit helbred, siger seniorkonsulent Jasper Lorentzen fra Finansforbundet

Af Carsten Jørgensen • Foto: Jasper Carlberg

S

eniorkonsulent Jasper Lorentzen, der er specialist i arbejdsmiljø og ansvarlig for Finanssektorens arbejdsmiljøuddannelse, har de seneste måneder talt med flere medlemmer, der klager over smerter i nakke, skuldre og ryg, i forbindelse med at de arbejder hjemme som følge af coronasituationen. »Smerterne kan hænge sammen med, at hjemmearbejdspladsen ikke er ergonomisk korrekt. Men de kan også hænge sammen med, at man glemmer at holde pauser i løbet af dagen, hvor man får bevæget sig. Vi ved, at finansansattes effektivitet er meget høj, når de arbejder hjemme, måske delvist fordi de ikke udsættes for naturlige forstyrrelser fra kollegerne som på kontoret«, siger Jasper Lorentzen. »Problemet er bare, at vi ofte glemmer at holde pause, fordi vi ikke længere har alle de uformelle møder ved kaffemaskinen eller på gangen«, siger han og opfordrer derfor til, at man aktivt planlægger pauser, når man arbejder hjemme. »Det er vigtigt at restituere, at få bevæget sig – ved at gå en tur eller ved for eksempel at lave nogle elastikøvelser eller løfte håndvægte – og komme væk fra skærmen.

Mange undersøgelser viser, at motion i arbejdstiden har en positiv effekt for helbredet«, siger Jasper Lorentzen.

Konditionstræning er godt for hjerte og

48

Finans

Januar 2021

kredsløb og forebygger nogle af de livsstilssygdomme, der følger med en stillesiddende adfærd, og styrketræning kan reducere smerter, som mange døjer med. Det er selvfølgelig ikke alle, som kan eller gider dyrke målrettet træning i arbejdstiden, men alle de små ting med bevægelse involveret tæller, påpeger Finansforbundets konsulent.

Lederen skal gå forrest Det er oplagt at planlægge fælles pauser med sit team eller sin afdeling, hvor man sørger for at røre sig fysisk. Der findes mange videoer med øvelser på internettet, og en del arbejdspladser har deres egne tilbud om fysiske øvelser til medarbejderne. »Problemet med træning på arbejdspladsen er dog, at det ofte står og falder med, at nogle medarbejdere frivilligt påtager sig at organisere det, og så er der en risiko for, at det efter noget tid går i stå. Hvis lederne går forrest og prioriterer bevægelse og fysiske øvelser i forbindelse med nogle faste møder eller tidspunkter og yder en fokuseret indsats og accepterer, at nogle bruger arbejdstid på at koordinere det, så vil det blive stærkere implementeret«, mener Jasper Lorentzen.

Social isolation På Finanssektorens arbejdsmiljøuddannelse, som Jasper Lorentzen står for, er et af

de andre emner blandt arbejdsmiljørepræsentanterne for tiden den ensomhed, som mange finansansatte føler ved at arbejde hjemme og være fysisk afskåret fra deres kolleger. »Mange savner det sociale samvær, selvom der gøres mange gode tiltag for at være sammen online, og derfor føler de sig ensomme. Hvis man oven i dette glemmer at bevæge sig og at holde pauser i løbet af arbejdsdagen, fordi man er pligtopfyldende og gerne vil gøre sit arbejde godt, kan det ende galt«, siger Jasper Lorentzen.

Arbejdsgiveren er ansvarlig for din hjemmearbejdsplads I en normalsituation – hvor der fx ikke er corona-pandemi– har arbejdsgiveren ansvaret for, at det nødvendige inventar er til stede, så du kan arbejde hjemme uden at blive udsat for belastninger, der går ud over dit helbred eller din sundhed. Som minimum skal man have et bord, som passer til ens højde, en god kontorstol samt en skærm og et tastatur, som er adskilte, og

en computermus. Det duer ikke at sidde og arbejde ved en bærbar pc, hvor der ikke er sluttet en ekstern skærm til. Det vil i længden belaste dine skuldre og nakke voldsomt. »De præcise krav til inventaret kan man læse om i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om skærmterminaler og vejledningen om skærmarbejde«, påpeger Jasper Lorentzen, seniorkonsulent i Finansforbundet.

Nogle medarbejdere efterspørger en printer på deres hjemmearbejdsplads. Den har dog intet med ergonomi at gøre og er derfor i udgangspunktet ikke omfattet af en hjemmearbejdsplads – men hvis man har en arbejdsfunktion, hvor en printer er meget vigtig, og hvor fraværet af en printer kan skabe stress eller mistrivsel, må man forsøge at få arbejdsgiveren til at stille den til rådighed. Ud fra et arbejdsmiljøperspektiv skal arbejdsgiveren blot stille de midler til rådighed, som gør, at man kan løse sit arbejde på en måde, der ikke belaster ens helbred eller sundhed.

Jasper Lorentzen opfordrer til, at arbejdsmiljøorganisationen i virksomheden involveres i dialogen om indretningen af hjemmearbejdspladsen, og at hjemmearbejdspladsen også bliver en del af arbejdspladsvurderingen. Det behøver ikke at omfatte besøg på medarbejdernes hjemmearbejdspladser, men kan ske via et spørgeskema til medarbejderne.

Januar 2021

Finans

49

TA LTJ E K K E T

Danskerne har indlån på over en billion kroner Udbetaling af de indefrosne feriepenge i oktober betød af danskerne øgede deres indlån i pengeinstitutterne med 28,6 milliarder kroner Af Carsten Jørgensen

1.200

Danske privatkunders indlån

Danskernes realkreditgæld stiger

Ved udgangen af oktober udgjorde det samlede indlån 1.020 milliarder kroner. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit har 175.000 kroner stående i banken. En procent af danskerne står dog for 21 procent af det samlede indlån.

I oktober 2020 var danske privatkunders samlede realkreditgæld på 1.599 milliarder kroner. Det er en stigning på 62 milliarder kroner i forhold til året før. Næsten 60 procent af den samlede realkreditgæld har en restløbetid på mellem 25 og 30 år, viser Nationalbankens statistik.

Mia. Kr.

60

900

45

600

30

Pct. af den samlede restgæld

Variabel rente

1.020 mia. kr

300

Fast rente 15 0

0 2003

HVORNÅR HAR DU SIDST FÅET TJEKKET DINE FORSIKRINGER? I denne tid er mange af os meget mere hjemme, end vi plejer. For nogle betyder det, at der er nok at se til. For andre betyder det, at der er mulighed for at tage hul på to-do-listen med ting, vi også burde få gjort.

2020

0-5

5-10

15-20

20-25

25-30

30 79

År

K I L D E : N AT I O N A L B A N K E N

Pensionsindbetalinger stiger trods corona Pensionssektoren modtog ifølge Nationalbanken indbetalinger på 99 milliarder kroner i de første tre kvartaler af 2020, hvilket er en milliard kroner – svarende til en procent – mere i forhold til samme periode året før. Stigningen i pensionsindbetalinger er bemærkelsesværdig, idet nogle selskaber i forbindelse med covid19 har givet deres kunder mulighed for midlertidigt at skrue ned for indbetalingerne.

K1 140

K2

K3

K4

PROCENT er danske privatkunders indlån steget med de seneste fem år.

Mia. Kr.

Som medlem af Finansforbundet får du adgang til attraktive tilbud og faste lave priser på forsikringer i Tryg.

Tal med en rådgiver i Tryg, der kan gennemgå dine forsikringer og sikre, at du har det sikkerhedsnet, du har brug for, hvis uheldet er ude.

10-15

105

70

35

PROCENT af danskernes samlede realkreditgæld har en restløbetid på mindst 20 år.

Ring 44 20 52 00 eller læs mere via denne QR

0

2015

2016

2017

2018

2019

2020 Januar 2021

Finans

51

KARRIEREKOMPASSET

Få det bedste ud af dialogen med din leder Øgede krav om udvikling og nye organisationsformer har nogle steder trængt det traditionelle MUS-koncept med en årligt tilbagevendende udviklingssamtale til side til fordel for andre typer møder mellem medarbejder og leder. Men dialog om din udvikling bør der være, så her følger seks gode råd fra Finansforbundets karrierekonsulenter forud for udviklingssamtalen Af Carsten Jørgensen • Illustration: Øivind Hovland

1 Tag samtalen alvorligt • Uanset hvordan erfaringerne med medarbejderudviklingssamtaler hidtil har været i din organisation, bør du anse udviklingssamtalen som en vigtig mulighed for at få sat ord på nogle af de ting, du gerne vil gøre din chef opmærksom på.

• Der må godt være en hyggelig atmosfære til en medarbejderudviklingssamtale, men det er ikke et formål i sig selv, at I skal hygge jer.

• Befinder du dig i en virksomhed, hvor der slet ikke afvikles medarbejderudviklingssamtaler, kan et vigtigt skridt være at gå til din tillidsrepræsentant og adressere problematikken.

52

Finans

Januar 2021

–GUIDE–

2 Hvad motiverer dig?

• Det er vigtigt, at du betragter dine arbejdsopgaver med et skarpt indstillet motivationsblik. Du kan godt kede dig ved noget, som du har stor rutine i og er rigtig god til.

Modsat kan du opleve at blive kastet ud i projekter og udfordringer, som du ikke har erfaringer med og ikke anede, at du kunne blive motiveret af i udgangspunktet.

• Det kan være følsomt at tage hul på en dialog om sammenhængen mellem opgaver, motivation og arbejdsglæde med din leder, hvis ikke tilliden mellem jer er god.

Du kan få gode råd om, hvordan du griber det an hos en af Finansforbundets karrierekonsulenter.

3 Forberedelse er guld værd • Du kan ikke vide, om din chef ser alt det gode, du gør i dagligdagen.

Derfor bør du som en del af din forberedelse til udviklingssamtalen indsamle den data, der beskriver, hvordan du lever op til dine mål, udfylder dine jobfunktioner og bidrager til virksomhedens forretningsmæssige resultater.

• Hvis der er særlige temaer, som du ønsker at drøfte, så sørg på forhånd for, at der afses tid til det. Og hvis listen over emner er for lang i forhold til den aftalte tidsramme, kan du foreslå to møder i stedet for ét langt.

4 Kravl op i helikopteren • Den gode udviklingssamtale rummer både et bagudrettet og et fremadrettet fokus og er et helt centralt strategisk værktøj, som sikrer, at medarbejderne udvikler sig i den rigtige retning og styrker virksomheden. Derfor er det en god idé, at du hæver dig op i helikopterperspektivet, når du over for din leder skal beskrive, i hvilken retning du ønsker at bevæge dig.

• Der er tale om et forhandlingsteknisk greb, hvor du sætter dig i din leders sted, som sikrer, at du også har øje for, at der skal være overensstemmelse imellem den udviklingsretning, du ser for dig, og den udvikling, virksomheden ønsker.

5 Hvis du ikke har tillid til din leder • Er relationen til din leder meget dårlig, og tvivler du på, at du kan tale åbent og ærligt med ham eller hende, er det en god idé, at du først henvender dig til din tillidsrepræsentant eller Finansforbundet for i fortrolighed at lægge dine bekymringer frem og få ideer til strategier og konkrete handlinger.

• Det kan også være, at din leder har gjort eller sagt noget, som har påvirket dig negativt. Uanset hvad er det vigtigt, at du forbereder dig på, hvordan du vil kommunikere det, der er svært eller ubehageligt for dig.

6 Følg op på det, der er aftalt • Både du og din leder bør notere, hvad I har talt om, hvad der konkret er indgået aftaler om, og hvad I gør hver især. Notaterne skal bruges aktivt i løbet af året for at sikre, at det, I aftaler, også sker. Men det er også for at sikre, at I har et fælles omdrejningspunkt, så I kan tale om, hvad der løbende skal justeres.

• Aftal derfor også, hvornår I genbesøger jeres aftaler og eventuelt følger op på de ting, som ikke faldt helt på plads til udviklingssamtalen. Den opfølgende samtale skal ikke ligge alt for langt fra din medarbejderudviklingssamtale.

KALENDER

Generalforsamlinger i kredsene

FINANSFORBUNDET JYSKE BANK KREDS Der indkaldes til generalforsamling i Finansforbundet Jyske Bank Kreds lørdag den 20. marts 2021 kl. 9.00.

Generalforsamlingen holdes på Vingsted hotel- og konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten. Generalforsamlingen indledes med et foredrag med Eskild Ebbesen og afsluttes med frokost (formentlig ca. kl.

14.00, men tidspunktet kan variere ift. indlæg/ debatten på general-forsamlingen).

Der er mulighed for overnatning og spisning den 19. marts 2021 på hotellet på kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion til medlemmer, der ikke er dele-gerede, skattepligtig pga. skattereglerne. For de delegerede er der ingen ændringer – de vil stadig få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

OBS: Hvis der stadig er restriktioner ift. Covid19 situationen i foråret 2021, kan det blive nødvendigt at afholde generalforsamlingen virtuelt.

DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering fra Finansforbundets virk somhed i det forløbne år Debatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af: a. formand for 3 år, første gang i 2018.

Hvis formanden afgår i utide, konstitu erer bestyrelsen sig på formandsposten indtil førstkommen de generalforsamling, hvor posten stilles på valg for den reste

54

Finans

Januar 2021

rende tid af valgperioden. (Dvs. næste gang i 2021). b. næstformand for 3 år, første gang i 2018. Hvis næstformanden af går i utide, konstituerer bestyrelsen sig på næstformandsposten indtil førstkom mende generalforsamling, hvor posten stilles på valg for den resterende tid af ½valgperioden. (Dvs. næste gang i 2021). c. bestyrelsesmedlemmer, iht. § 10, første gang i 2018. (Dvs. næste gang i 2021). d. suppleanter, iht. § 10. e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én revisor er på valg ved hver ordinær generalforsamling. f. revisorsuppleant g. landsmødedelegerede iht. Finansfor- bundets vedtægter h. 1 medlem til bankens medarb der udvalg samt suppleant for denne i lige år iht. virksomheds-aftalen for med arbejderudvalget i banken.

7. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde - på kredsens kontor, Vestergade 22, 2., 8600 Silkeborg - senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. den 27. februar 2021.

9-12. Mere information om afvikling kan ses på www.ffinordea.dk.

Generalforsamlingen er Finansforbundet i Nordeas øverste myndighed og er åben for alle medlemmer.

Dagsordenen iflg. vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretninger a. Beretning fra bestyrelsen om kred sens virksomhed i det forløbne år b. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regn skab til godkendelse og décharge 5. Indkomne forslag a. Fra medlemmer b. Fra bestyrelsen 6. Valg af a. 1 formand b. 4 bestyrelsesmedlemmer c. 3 bestyrelsessuppleanter d. 1 intern revisor e. 2 interne revisorsuppleanter

Venlig hilsen Finansforbundet Jyske Bank Kreds, www. jyskebankkreds.dk - Tlf. 89 89 26 00

7. Eventuelt Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være Finansforbundet i Nordea skriftligt i hænde senest fredag 5. februar 2021.

Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter 5. februar 2021, kan ikke behandles på generalforsamlingen.

Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på www.ffinordea.dk senest 4 uger før den ordinære generalforsamling.

Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling kommer indkaldelse/indbydelse og tilmeldingsblanket på www.ffinordea.dk.

FINANSFORBUNDET I NORDEA

FINANSFORBUNDET SYDBANK KREDS

Finansforbundet i Nordea holder ordinær generalforsamling lørdag 20. marts 2021 kl.

Som følge af sundhedsmyndighedernes anbefalinger har en enig kredsbestyrelse

Tilmelding skal ske via kredsens hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk og skal ske SENEST DEN 10. FEBRUAR 2021. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer.

Vær opmærksom på, at der vil være en fotograf til stede, som vil tage billeder af forsamlingen i løbet af dagen.

valgt at ændre generalforsamlingen 2021 til et digitalt arrangement.

Dette kræver, at deltagere har adgang til pc, iPad eller lignende med kamera og mikrofon.

Det er endvidere vigtigt at have adgang til sin private mailbox – evt. på mobilen – under generalforsamlingen, da afstemninger kommer til at foregå via link.

Finansforbundet Sydbank Kreds afholder virtuel ordinær generalforsamling onsdag den 17. marts 2021 kl. 17.00.

Der bliver i ugen op til den 17. marts sendt link til alle tilmeldte for at kunne deltage i den virtuelle generalforsamling.

Dagsorden i henhold til vedtægterne: Valg af dirigent Valg af stemmeudvalg Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i den forgangne periode Forelæggelse af de reviderede regnskaber for 2019 + 2020 Indkomne forslag Valg af: formand bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7 suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7 revisorer, jf. § 4, stk. 7 revisorsuppleant, jf. § 4, stk. 7’ 1. generalforsamlingsvalgt medlem til sam arbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8 2. suppleanter for generalforsamlingsvalg te medlemmer til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8 Eventuelt.

Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, som samtidig hermed indkaldes.

Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan stemmes ved fuldmagt.

Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret på generalforsamlingen

– gælder såvel almindelig stemmeret for fremmødte som via fuldmagt – have tilmeldt sig skriftligt, således at tilmeldingerne og fuldmagter er Finansforbundet Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Seneste tilmelding til generalforsamlingen er derfor den 9. marts 2021.

Forslag til valg og andre forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kredsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen – det vil sige den 17. februar 2021.

Senest 2 uger før afholdelsen offentliggøres regnskab, dagsorden og indkomne forslag på Kredsens hjemmeside.

Delegerede og stemmeret Kun delegerede har stemmeret.

Den faglige repræsentant er ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter i egen virksomhed. Vi sender en mail om valg og udpegning af delegerede til den faglige repræsentant primo januar.

Har I ingen faglig repræsentant eller tillidsmand, sender vi en mail til dig, hvor vi beskriver din mulighed for at stille op som delegeret (husk at ajourføre din mailadresse via hjemmesiden).

Er du ledig og ønsker at være delegeret, afholder vi valg kl. 16.30 blandt alle fremmødte ledige.

Kandidater til valg og andre forslag Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www.sydbankkreds.dk.

Med venlig hilsen Finansforbundet Sydbank Kreds

FINANSFORBUNDET KREDS ØST Finansforbundet Kreds Øst holder ordinær generalforsamling fredag den 16. april 2021 på Radisson Blu Scandinavia Hotel kl.

17.00-24.00.

Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed, og alle medlemmer er velkomne.

Vi har inviteret Chris MacDonald, der med sit populære foredrag »Op ad bakke – eller?« sætter fokus på, at der faktisk er rigtig god grund til optimisme! Det kræver blot, at vi bliver enige om, at der er nogle enkelte helt fundamentale ting i vores liv, som ikke er til forhandling.

Fra klokken 16.30 vil der blive serveret en lettere buffet. Efter generalforsamlingen er der middag og musik/dans. Vi forventer at slutte aftenen senest kl. 24.00.

Hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal du indsende det til Kreds Øst senest fredag den 19. marts 2021.

Modtager vi dit forslag senere end denne dato, kan det ikke behandles på generalforsamlingen.

Senest to uger før generalforsamlingen kan du se følgende på www.kredsoest.dk: • • • •

Endelig dagsorden Indkomne forslag Det reviderede regnskab Kandidater til valgene.

Tilmelding Alle medlemmer og delegerede skal selv tilmelde sig via hjemmesiden. Sidste frist for tilmelding er den 5. februar 2021, hvis du ønsker at være delegeret.

Kommer du langvejsfra og har brug for overnatning, så mail din forespørgsel om en overnatning til os på kredsoest@finansforbundet.dk.

→ Januar 2021

Finans

55

KALENDER

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Sanne Krog Lund, tlf. 32 66 14 05. Vi tager forbehold for ændring i forhold til afholdelse, antal mulige deltagere og tilmeldingsfrister ift. restriktioner omkring Covid-19.

Med venlige hilsner Kredsbestyrelsen

FINANSFORBUNDET NYKREDS Finansforbundet NYKREDS afholder ordinær generalforsamling fredag den 19. marts 2021 kl 16:00 på Scandic Kødbyen, Skelbækgade 3A, 1717 København V. Finansforbundet NYKREDS har pr. 1. januar 2021 i alt 90 ledige medlemmer og 2 hvilende medlemmer. I henhold til vedtægterne kan der af og blandt disse vælges 7 delegerede.

Forslag til delegerede blandt de ledige og hvilende medlemmer skal være Finansforbundet NYKREDS i hænde senest den 5. februar 2021 – gerne med mail til nykreds-mail@nykredit.dk Såfremt der indkommer flere end 7 forslag til delegerede, vil Finansforbundet NYKREDS afholde valg blandt de arbejdsledige og hvilende medlemmer.

Dagsorden for generalforsamlingen ifølge vedtægterne.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen må være formanden, Kristina Andersen Skiøld – kra@nykredit.dk – i hænde - senest 14 dage før generalforsamlingen.

56

Finans

Januar 2021

Arrangementer for seniorer REGION SYDDANMARK – RIBE Højskoleformiddag i Skads Forsamlingshus Arrangementet vil blive afholdt efter gældende Covid-19-regler. Vi starter med morgenkaffe kl. 10, og kl. 10.30 er der foredrag ved Marie Laursen, »Glaspigen med jernviljen«. Kl. 12 er der frokost med en genstand.

Tid: 4. marts Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø Pris: 100 kr. for medlemmer og 250 kr. for ledsager Kontonummer: 2191-6290207132 Frist: 22. februar Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2f, 6760 Ribe, e-mail: Finansribe@hotmail.dk.

Øvrige arrangementer i 2021: 7. juli: Sommerspil.

16. september: Udflugt til Tørskind grusgrav, Hopballe Kro og Kongernes Jelling.

25. november: Julefrokost.

REGION SJÆLLAND – VESTSJÆLLAND Foredrag om Antarktis – verdens dybfryser og pingvinernes rige I foredraget om Antarktis tager foredragsholder Cecilia Vanman publikum med på en fascinerende sejlads til det antarktiske kontinent, hvor man møder et sandt overflødighedshorn af dyreliv og overvældende natur. Vi sejler mellem gigantiske isbjerge, besøger levende vulkaner og forladte hvalfangerstationer.

Tid: 29. marts Sted: Kl. 10.00 på Restaurant Vadestedet, Strandmøllevej 249, 4300 Holbæk.

Dette er et kør selv-arrangement, så fyld gerne bilerne op Pris: 200 kr. for medlemmer og 300 kr. for ægtefælle/samlever Kontonummer: 2191-4397756993 Frist: Tilmelding er åben fra den 22. januar Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com.

Øvrige arrangementer i 2021: 18. april: Musical.

20. august: Heldagstur.

22. november: Julearrangement.

Se mere på seniorfinans.dk.

Musical – West Side Story Bernstein & Sondheims klassiske »West Side Story« opføres for første gang i Operaen.

Der er lagt op til en uforglemmelig oplevelse, når tonerne af Bernsteins dejlige musik, der blander musikgenrer, akkompagneres af balletmester Nikolaj Hübbes koreografi under ledelse af Thomas Bendixen.

Kl. ca. 12.00 inden musicalen skal vi have en lækker buffet på restaurant Menuen, som vi kender. Drikkevarer er for egen regning.

Musicalen starter kl. 15 Tid: 18. april Sted: Busopsamling på følgende steder (i parentes angives forventet hjemkomst): Slagelse Busterminal: kl. 9.30 (kl. 20.10) Sorø, Sorø Hallen: kl. 9.55 (kl. 19.50) Ringsted Station, Rutebilpladsen: Kl. 10.15 (kl. 19.30) Holbæk, administrationsbygningen, Jernbanevej 6: kl. 11.00 (kl. 18.45) Pris: Medlemmer 600 kr., ægtefælle/samlever 950 kr.

Kontonummer: 2191-4397756993 Frist: tilmelding fra den 25. januar Tilmelding til: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com eller brug tilmeldingsblanketten, som ligger på vores hjemmeside.

Bemærkninger: Vedrørende vores arrangementer henviser vi til vores hjemmeside Seniorfinans.dk/vestsjællands-kreds

REGION MIDTJYLLAND – HELE REGIONEN Teatertur til Aarhus Teater Op til 200 medlemmer af Region Midtjylland kan komme med i Aarhus Teater den 17. marts 2021 til forestillingen »Sommer i Tyrol«.

Sted: Bus 1: Holstebro v. banegården kl. 15.15 Herning v. markedspladsen kl. 15.45 Ikast v. Føtex kl. 16.00 Silkeborg v. Ansvej kl. 16.30 Skanderborg v. banegården kl. 17.00 Ankomst Aarhus Teater kl. 17.30 Bus 2: Skive v. Søndercentret kl. 15.30 Viborg v. eksercerpladsen kl. 15.30 Randers v. Gasværksgrunden kl. 16.50 Ankomst Aarhus Teater kl. 17.30 Under middagen fra kl. 17.30 er der indlæg ved teaterdirektør Allan Aagaard om det at gå fra »bankdirektør til teaterdirektør«.

Kl. 19.30: Forestillingen starter – i pausen serveres pausevin og vand. Ca. kl. 22 afgang med busserne.

Det er reserveret 200 billetter, så det er først til mølle, der gælder.

Pris: 250 kr.

Tilmelding til: kubjerre@adr.dk Bemærkninger: Betaling skal ske senest 15. februar 2021 til konto 2191-6290207140. Så hvis I gerne vil deltage i dette arrangement, så tilmeld jer så hurtigt som muligt, således at vi får et overblik over, hvor mange billetter vi skal bruge.

REGION MIDTJYLLAND – RINGKØBINGHOLSTEBRO Udvalget – Birthe Mikkelsen, Lone Andersen, Finn Lykke og Olaf Siggaard – beklager, at vi måtte indskrænke vore aktiviteter i 2020. En pandemi kom på tværs!

Udsigten til at gennemføre arrangementer i 2021 tegner lysere, men er stadig meget usikker. Vi har foreløbig planlagt tre aktiviteter. Før-

ste arrangement er for hele region Midtjylland.

Teatertur til Aarhus Teater den 17. marts – se programmet her i bladet og på hjemmesiden.

Næste arrangement er i juni – Genforeningstur til Sønderjylland – herom nærmere på hjemmesiden og i Finansbladet nr. 2.

Julefrokosten afholdes i november måned.

Vi følger løbende udviklingen og anbefaler jer at følge vores hjemmeside: www.finansseniormidtjylland.dk. Find din afdeling under Min forside – Holstebro-Ringkøbing.

17. juni: Bustur til Sønderjylland – 100-året for Genforeningen.

23. september: Foredragsholder forbundsformand Kent Petersen.

19. november: Julemøde – foredragsholder hofmarskal Christian Eugen-Olsen.

REGION SJÆLLAND – ROSKILDE Vedrørende vores arrangementer henviser vi til vores hjemmeside: Seniorfinans.dk/ roskilde-kreds.

REGION MIDTJYLLAND – VIBORG-SKIVE REGION SJÆLLAND - STORSTRØM Arrangementer i 2021: 11. februar: Foredraget med Henrik Røboe Dam er aflyst grundet coronaen.

17. marts: Fællestur til Aarhus Teater til forestillingen »Sommer i Tyrol«, se særskilt tilmelding i Finans.

18. maj: Øtur til Det Sydfynske Øhav.

Program og tilmelding vil fremgå af næste nr. af Finans. Tidligere tilmeldinger er annulleret.

23. september: Tur til Mols Bjerge.

23. november: Julefrokost på Restaurant Strandtangen i Skive.

Arrangementerne kan på grund af coronaen blive ændret eller aflyst.

Vedrørende vores arrangementer henviser vi til vores hjemmeside: Seniorfinans.dk/ storstroms-kreds/information.

REGION SYDDANMARK - VEJLE Foredrag med skuespiller Karin Flensborg Kom og oplev Karin Flensborg i foredraget »De syv dødssynder«. I en række fortællinger fra vikingetid til Karen Blixen sætter Karin Flensborg de syv dødssynder i en nutidsoptik. Her svinges pisken over dagens dansker til både gys, grin og eftertanke! Efter foredraget er der frokost.

REGION NORDJYLLAND Planlagte aktiviteter i 2021: Hvis ellers coronarestriktionerne tillader det, vil vi gerne afholde følgende: 22. april: Rejseforedrag med vinsmagning.

28. april: Rejseforedrag med vinsmagning.

24. juni: Koncert med Tørfisk.

8. september: Bustur.

2. december: Julefest.

Yderligere informationer og tilmeldingsmuligheder meddeles i Finans, når tidspunkterne nærmer sig.

REGION SYDDANMARK – FYN

Tid: 4. marts kl 10.15 Sted: Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100Vejle Pris: 100kr for medlemmer og 250kr for ledsagere Kontonummer: 2191 6899930779 Frist: 22. februar Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf 61770745 e-mail lissyhehan@gmail.com Øvrige arrangementer i 2021 11. maj : Bustur til Hvidsten Kro 19. august: Bustur til Mønsted Kalkgruber og Stauning Whisky 25. november: Julefrokost

Arrangementer i 2021 15. april: Foredrag af aldringsforsker Henning Kirk.

Januar 2021

Finans

57

VOXPOP

Den vigtigste sætning, jeg har hørt i dag

Af Carsten Jørgensen • Foto: Martin Dam Kristensen

»Du ser, hvad du ønsker at se. Når du står i et mørkt rum med en lommelygte i hånden, ser du kun det i lyskeglen«

D

et sagde jægersoldat og sociolog Nicolai Moltke-Leth på Finansforbundets webinar »Bliv dit bedste selv på arbejdet«. Foredraget handlede om, at du på det personlige plan kan ændre dit liv ud fra to ting: dit mindset (den måde, du tænker om dig og andre og om livet på) og dine handlinger.

Der var flere ting fra webinaret, jeg kan bruge. Han fortalte for eksempel en historie om den sorte ulv og den hvide ulv, som vi har inde i os, hvor moralen var, at vi skal huske at fodre den hvide ulv og have fokus på de positive oplevelser. En anden læring jeg tog med var, at du skal igennem en periode, hvor det gør ondt, før det bliver godt.

Undervejs blev jeg lukket ind i et rum med en anden deltager, som fortalte om, at han grundlæggende er tilfreds med sit job, men han føler, at han er nødt til at udvikle sig, fordi branchen bevæger sig. Sådan har jeg det også. Jeg er lidt i en komfortzone, hvor jeg trives og har det godt i hverdagen. Men jeg er bevidst om, at jeg er nødt til at udvikle mig, så branchen ikke overhaler mig inden om.

Derfor var det inspirerende for mig at høre webinaret med Nicolai Moltke-Leth«.

Find det webinar, kursus eller møde, som du har lyst til at deltage i, på Finansforbundet. dk/arrangementer.

Europas bedste arbejdsplads I Sparekassen Kronjylland tror vi på, at det er mennesker og relationer, der gør en forskel. Vi ejer os selv og har derfor ingen aktionærer, der kræver udbytte. I stedet kan vi fokusere på at gøre kunder og medarbejdere tilfredse.

Og det går egentlig meget godt, hvis to af landets førende analysebureauer skal sige det. Vi er nemlig kåret til Europas bedste arbejdsplads af Great Place to Work, og ifølge EPSI har vi for andet år i træk Danmarks mest tilfredse kunder.

Vil du være en del af vores forretningsorienterede familiekultur, hvor vi skaber resultaterne sammen som et hold, og vil du sikre høj kundetilfredshed?

Så ring til os, næste gang du er på vej mod noget nyt.

Claus Lindegaard, 53 år Vice President, Jyske Capital i Jyske Bank

tlf. 89 12 24 00 | sparkron.dk

58

Finans

Januar 2021

Mangler du plads til at blomstre?

Er du groet fast, så skal du måske overveje at skifte stilling ...

Du kan have flere gode grunde til at søge nyt job. Også selvom du rent faktisk er glad for den jobfunktion, du har i dag.

Måske har du hørt, at der findes en uhøjtidelig bank med plads til forskellighed?

En anderledes bank med værdibaseret ledelse, hvor: •

der bliver vist tillid til dig og dine evner fra dag ét

•

ledere og kolleger sammen skaber arbejdsglæde og engagement

•

du får ansvar og frihed til at gøre en forskel for dine kunder

Jyske Bank gør en forskel ...

Vores vision er at gøre en forskel for kunder, aktionærer og medarbejdere. Derfor har vi både hjernen og hjertet med på arbejde – og tænker gerne i anderledes, værdiskabende løsninger.

Det fortæller ordførende direktør Anders Dam mere om i en lille video på omjyskebank.dk/brand

– vil du være med?

Så tjek jyskebank.dk/karriere og send os din ansøgning.

jyskebank.dk/karriere