Finansforbundets Magasin Finans nr. 03/2021 by Finansforbundet

FINANSFORBUNDETS MAGASIN / NR. 3 / MA J 2021

TA LTJ E K K E T

Får du nok i løn? Side 16

I N T E R N AT I O N A LT

Kunsten at tæmme en myre Side 44

BANKRÅDGIVER OG INFLUENCER 25.000 følger Pernille Oldgaards klummer på Instagram om privatøkonomi, der er krydret med lækre fotos af familie og hverdag

Side 10

Ledelse ér forandringsledelse Forandringer er hverdag. Du og dine medarbejdere er midt i forandringer hele tiden. Som leder skal du få det optimale ud af den situation. Forandringsledelse og digital omstilling

Samarbejde og ledelse på distancen

Den digitale udvikling forandrer ledelsesopgaven.

Når man arbejder på distancen, bliver

Det kræver ledere, der kan kommunikere

betingelserne ændret. Det gælder både for

visionen, motivere medarbejderne og drive

arbejdsopgaver, relationer og det sociale liv, og

omstillingen.

det kalder på en ny samarbejds- og ledelsesform.

Varighed: 3 dage – start september 2021

Varighed: 2 dage online – start september 2021

Pris: Gratis via Finanskompetencepuljen

Pris: 3.250 kr.

Læs mere på finansudd.dk

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

finansudd.dk l 89 93 33 33

LEDER

Lad os bruge forandringerne til at skabe fremskridt AF KENT PETERSEN, FORMAND

I løbet af det seneste års tid under nedlukningerne har vi haft store forandringer helt inde på (arbejds) livet. Det har været udfordrende, lærerigt, til tider frustrerende, og det har krævet en kæmpe indsats af os alle. Men mange af de erfaringer, vi har gjort os, peger også fremad mod konturen af et nyt og bedre arbejdsliv. At håndtere forandringer – og arbejde for at få det bedste ud af dem – er ikke nyt for os som medarbejdere i den finansielle sektor. Derfor er det heller ikke nyt for os som fællesskab og organisation. Da fænomenet fintech for alvor begyndte at røre på sig i starten af 00’erne, var det også en af de forandringer, der udfordrede og stillede krav. Mange talte om »disruption« og en trussel mod den etablerede sektor. Nu er Finansforbundet nået til enighed med den nye Arbejdsgiverforening for Fintech om en rammeoverenskomst og en hovedaftale, der definerer rammerne for virksomhedernes løn- og arbejdsvilkår. Det seneste konkrete resultat af, at vi som forbund tog en principiel beslutning for seks år siden og engagerede os i opstarten af Copenhagen Fintech. Fordi vi troede på, at vi kunne nå længere med samarbejde end med skepsis. Vi agerer i dag på et arbejdsmarked, hvor organiseringen af nye brancher på ingen måde sker per automatik, og hvor den danske model ikke må tages for givet. Nu har dansk fintech både et tæt samarbejde med resten af sektoren og en overenskomst.

Følg Finansforbundet

Følg formandskabet på Twitter

Kent Petersen @kpfinansforbund

Samtidig er der opstået godt 2.300 nye job i løbet af de seneste fem års tid. Skabt relationer mellem finansielle virksomheder og nye startups. En partnerkreds af enormt stærke virksomheder og organisationer fra store dele af toppen af dansk erhvervsliv. Og finans og fintech er udpeget som en ny officiel dansk styrkeposition i erhvervsfremmesystemet. Vores tilgang som fagforbund har altså gjort en forskel. Et bredt engagement var vejen til dialog med virksomhederne om at organisere sig i en arbejdsgiverforening. Så vi derigennem kunne skabe resultater og konkrete løsninger for medarbejderne. Samme åbne tilgang til de nye muligheder skal vi bruge til at få det bedste med fra nedlukningen og det kæmpe eksperiment omkring vores arbejdsliv, vi alle har deltaget i under coronapandemien. Nu skal vi snart nyde at se hinanden »rigtigt« igen som kollegaer. Men vi skal også bruge vores nye indsigter og muligheder til at skabe et bedre, mere fleksibelt og mere holdbart arbejdsliv på sigt. Med arbejdsvilkår, der er tilpasset den nye virkelighed – og som også passer endnu bedre til vores livssituation og hverdag. Dét tema og den dialog tager vi hul på her i magasinet og fortsætter på vores andre kanaler de kommende måneder. Det er nemlig også én af de forandringer, vi i fællesskab kan bruge til at skabe fremskridt.

Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Maj 2021

Finans

Mit Arbejdsliv

48 Det taler til noget godt i mig Motivationen, trivslen og arbejdsglæden vokser, når man udfører meningsfuldt, frivilligt arbejde, lyder det fra Thomas Maigaard, filialdirektør i Danske Bank

Agenda

–ENTUSIASTEN–

10 Hun deler ud af sit privatliv

»Det er meget nemmere at nå ud til dem, jeg gerne vil hjælpe, når jeg bruger mig selv som eksempel«, siger Pernille Oldgaard, der har gjort det til sin mission at afmystificere økonomi på sin Instagram-profil.

Finans

Maj 2021

–TEMA–

30 Det fleksible arbejdsliv

20 De etiske dilemmaer myldrer frem Når det kommer til kunstig intelligens, kan en virksomhed vælge lige akkurat at gå til stregen, eller man kan bruge sit etiske kompas

»Mange af de strukturer, vi tager for givet, gælder ikke i det fleksible arbejdsliv, der står herude og banker på«, siger ph.d. i ledelse Lise Dahl Arvedsen

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 3/ 2021 Næste nummer 27. august Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk

16 Taltjekket

Får du nok i løn?

Se hvad den månedlige medianløn i 2021 er for 68 forskellige jobfunktione

18 Tidslinjen

Redaktion Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk

ngang var renter E tyveri fra Gud

Før havde vi Gud som centrum, i dag har vi økonomien

Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk

Stifinderen

Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk

ødeekspert Bo Krüger har M en håndfuld tip til mødeledere og deltagere

Bliv godt klædt på til onlinemødet

Birgitte Aabo (DJ) baa@finansforbundet.dk Annoncer DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 40425591 www.dgmedia.dk

44 Internationalt

Kunsten at tæmme en myre

Læserindlæg Senest 30. juni Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning

ina vil tvinge verdens størK ste fintechgigant Ant Group til at dele kreditdata fra en halv milliard kunder

Kontrolleret oplag 52.989

52 Omtanke

æredygtig på en B mindre klinge

Frøslev-Mollerup Sparekasse på Mors har altid haft bæredygtighed som en del af DNA’et

54 Karrierekompasset

Find vej til lederjobbet arrierekonsulent Charlotte K

–LEDERPORTRÆT–

Forsidefoto Rune Lundø Tryk Aller

N VA

EM ÆRK

Lindgren fra Finansforbundet guider dig til at tage de første skridt i retning af et lederjob

Design Lone Halse

Tryksag 5041-0806

Fokus på sammenhængskraft

Vi skal være opmærksomme på, at hjemmearbejdet ikke udvikler en mere egoistisk kultur, hvor man kun passer sit eget skrivebord og sine egne opgaver, mener filialchef Brian Østergaard Tolstrup fra Lån & Spar

Maj 2021

Finans

A JOUR

AJOUR Størst jobglæde i finanssektoren Trods nedskæringer, organisationsændringer og COVID-19 er jobglæden i finanssektoren den højeste blandt målt på alle brancher. Det viser ny undersøgelse fra landets førende jobportal Jobindex, der løbende undersøger jobglæden på det danske arbejdsmarked. Undersøgelsen bygger på evalueringer fra 2.250 nuværende og tidligere ansatte i sektoren. Overordnet scorer sektoren 5 stjerner, ligesom den gør inden for belønning – herunder gode lønninger og personalegoder – kultur

Dialogspil letter snakken om uønsket adfærd »Har glemt at sige, men de jeans er virkelige flotte på dig. Du ligner en million«, står der på sms’en fra kollegaen – Er det uønsket seksuel opmærksomhed, eller ikke? Lyder et af spørgsmålene i nyt dialogspil til arbejdspladserne udviklet i fællesskab mellem Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Forsikringsforbundet i samarbejde med virksomheden Play Circle. »Vores personlige grænser er forskellige. En bemærkning afsendt i en god mening kan modtages på flere måder, og det er netop det, vi skal kunne tale åbent og fordomsfrit om«, siger næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen, der håber at spillet vil gøre snakken lettere ude på arbejdspladserne. Søg spillet frem på Finansforbundet.dk Circle.

Finans

Maj 2021

11 MILLIONER I BONUS

Finansforbundets medlemmer af Forbrugsforeningen handlede i 2020 for 189.723.673 kroner. De i alt 11.802 aktive medlemmer optjente 11.098.553 kroner i bonus, svarende til en bonus på 940 kroner per medlem i snit. Læs mere om Forbrugsforeningen på Finansforbundet.dk

8,7 UGER holdt nybagte fædre i finanssektoren i gennemsnit barsel i 2019. Det er 43 procent mere end gennemsnittet på det øvrige arbejdsmarked, hvor tallet er 6,1 uger.

FOTO: Rune Lundø

Mindre machosprog i stillingsopslag Ifølge Nordeas bankdirektør Mads Skovlund Pedersen må ligestilling aldrig blive et punkt på en dagsorden. Det kræver en grundlæggende kulturændring og et arbejde for at gøre diversitet til en integreret del af bankens processer, hvor det giver mening fx i ansættelsesprocessen. . Opslagene skal appellere bredere og ikke nødvendigvis formulere krav om, at man skal være ’forward leaning’ og ’willing to go the extra mile’. Derudover har banken et krav, om at der blandt de sidste tre kandidater til stillinger og lederstillinger skal være minimum et af det modsatte køn. / BV

»I 2021 er der ikke nogen undskyldning for ikke at tage inklusion og mangfoldighed alvorligt, det forventer samfundet af store organisationer og med rett« Karsten Breum, HR-direktør i Danske Bank, til FinansWatch.

Unge finansfolk har succes med podcast André Thormann, aktieanalytiker i Danske Bank, Henrik Rasmussen, økonom i TopDanmark og Benjamin Zumofen, analytiker i Danica Pension, står bag podcasten »Rig på Viden«, der siden juni 2020 har fået mere end 4.200 følgere. Podcasten dykker på en nørdet måde ned i finansielle og økonomiske emner. Blandt de foreløbig 24 udsendelser er der titler som »Bankers kapitalomkostninger«, »Forudse finansielle kriser« og »Historier styrer markedet«. »Rig på viden« er at finde på Spotify og forskellige platforme med danske podcasts.

Maj 2021

Finans

A JOUR

Genvalgt som præsident for 160.000 finansansatte Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen skal i mindst to år mere stå i spidsen for de godt 160.000 finansansatte i de nordiske lande. Fredag den 23. april blev han uden modkandidat genvalgt som præsident for Nordic Financial Unions (NFU) på årsmødet Union Council.

69 PROCENT Af alle voksne dan-

skere berøres ikke, hvis alle danske banker sænker grænsen for negative renter til 100.000 kroner, viser en opgørelse fra Finans Danmark.

Unge nordjyder investerer mest Investeringslysten blandt unge mellem 18 og 29 år er størst i Nordjylland, hvor 17 procent af de unge investerer. Det viser Finans Danmarks rapport »Unge, gæld, forbrug og opsparing« fra marts 2021. Nordsjælland ligger i top, hvad angår andelen af unge med en stor finansiel formue. 30 procent af de unge nordsjællændere har i gennemsnit en finansiel formue, bestående af bankopsparinger tillagt eventuelle investeringer, på 139.623 kr.

Finans

Maj 2021

Tag en pause med Finansforbundet Gå dig til indre ro, sid ned og hvil dig eller vær med det, der er. Det er overskrifterne på tre nye meditative podcast fra Finansforbundet med den naturterapeutiske mindfulnessinstruktør Nina Lerche. Hun hjælper dig på 15 minutter med at fokusere din koncentration og berolige dit sind i en travl hverdag enten på jobbet eller hjemmearbejdspladsen. Du kan høre podcastene her.

DIGITAL TRANSFORMATION – GRIB DE NYE MULIGHEDER Finansforbundets nye kursus for dig, der er erhvervs- eller privatrådgiver, hvor du bliver klædt på til branchens udfordringer: Du bliver fortrolig med digitalisering og teknologier og lærer at se mulighederne i de nye værktøjer og platforme Du får indsigt i, hvad den digitale udvikling betyder både for din opgaveløsning og for kundeoplevelsen, og hvordan digitalisering skaber værdi for dig og for kunden Du bliver inspireret til aktivt at bruge de nye værktøjer og teknologier i din hverdag Første hold starter i København den 4. oktober 2021 Andet hold starter i Skanderborg den 8. november 2021 Prisen for at deltage er 4.000 kr. Undervisningen løber over fem måneder og består af tre dages fysisk fremmøde, onlineundervisning og hjemmearbejde.

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk/transformation

ENTUSIASTEN

Bankrådgiver og influencer Privatrådgiver Pernille Oldgaard gør økonomi Instagram-egnet. 25.000 følger hendes faglige indsigt og erfaring krydret med lækre fotos af familie og hverdag. Mød kvinden, der som 30-årig er nået til fjerde boligkøb, allerede har været filialdirektør og bruger en del af sin arbejdstid i Nordea som influencer

Af Birgitte Aabo • Foto: Rune Lundø

Finans

Maj 2021

→ Maj 2021

Finans

ENTUSIASTEN

middelbart et meget privat øjeblik: kæresten Nicolai i sengen med den spæde datter Nola på sit bare bryst. Det er et af de mange fotos af familien, der kræser for øjet på Pernille Oldgaards Instagram-profil om økonomi, Moneymum. Her kan man også finde oplysninger om, hvor stort et afkast hun har på sin pension, hun fremlægger familiens budget og overvejelser om giftermål blandt meget andet af privat karakter. »For mig er ingen af delene grænseoverskridende, selv om mange roser mig for at ville dele ud af mit privatliv på den måde. Det tjener et formål, for det er meget nemmere at nå ud til dem, jeg gerne vil hjælpe, når jeg bruger mig selv som eksempel«, siger den 30-årige privatrådgiver, der har gjort det til sin mission at afmystificere økonomi og gøre den enkel at forstå for sine følgere. Hun har foreløbig arbejdet i ti år i Nordea, hvor hun får opbakning til at bruge en del af sin arbejdstid til at være influencer på Instagram og sin blog, hvor hun går mere i dybden med de økonomiske emner – det være sig spareråd til hverdagen, forsikringer, eller hvordan man holder udgifter til babyanskaffelser på et lavt niveau. Hun er også blevet økonomisk mentor i et tv-program for en af TV2’s lokalstationer, deltager i bankens egne podcasts om økonomi og er i øjeblikket med i optagelser til kortfilm om unge og økonomi, ligeledes i bankens regi.

Huskøber som 21-årig Et af de emner, hun selv har været optaget af både privat og på de sociale medier, er huskøb, som hun efterhånden har en lang erfaring med og interesse for. Oprindeligt ville hun nemlig være ejendomsmægler og besluttede sig for at indlede med at læse finansøkonomi, fordi det var let at blive optaget. Hun var ikke fagligt stærk i folkeskolen i Fredericia, hvor hun voksede op i en lejlighed alene med sin mor, der var kantineleder. På sin blog fremlægger Pernille Oldgaard endda et eksamensbevis med et 00 i matematik fra

Finans

Maj 2021

Pernille Oldgaard Opvokset i Fredericia, hvor hun boede med sin mor. Ville egentlig være ejendomsmægler, men blev via et studiejob i hjembyen sluset ind i Nordea. Fik som 26-årig titel af filialdirektør for et projekt og var leder for 16 medarbejdere. I dag privatrådgiver i afdelingen på Vesterbro og siden juli 2020 også professionel influencer, skriver om økonomiske emner med afsæt i eget liv. Har bloggen Moneymum og lægger flittigt op på Instagram. Har 25.000 følgere og går efter det dobbelte inden årsskiftet Bor i Vordingborg med sin kæreste, Nicolai, deres datter, Nola, og venter hendes lillebror til september Parret har lige købt nyt hus, 30-årige Pernille Oldgaards fjerde boligkøb.

Vejle Handelsskole, hvor hun gik efterfølgende. Så umiddelbart var afsættet til en bankkarriere ikke prangende, og få ville have gættet, at hun syv år efter kunne titulere sig filialdirektør, fortæller hun, da Magasinet Finans møder hende i Vordingborg, hvor hun bor med kæreste og datter. Længe inden det kom så vidt, købte hun sit første hus i Fredericia som 21-årig. Hun havde job i den lokale Nybolig som ejendomsmæglertrainee og passede samtidig studiejob i Nordeas 24-7 i Fredericia, men da hun blev tilbudt fuldtidsansættelse i telefonbanken i Århus, endte hun med at droppe ideen om at blive ejendomsmægler. Interessen for huskøb og muligheden for at få sin formue til at vokse på den måde forblev dog intakt. »Jeg flyttede hjemmefra allerede som 17-årig. Det var ikke sagen at bo med sin mor i en treværelses, og jeg tjente mine egne penge. Da jeg købte byhuset, som lå tæt på min mors lejlighed, som 21-årig, kostede det 1,2 millioner kroner. Alle syntes, det var alt for tidligt, men jeg havde opsparing og fik lov til at låne det resterende, dels i banken, dels i min fars hus. Jeg forklarede ham, at han kunne låne i sin friværdi og få skattefordel«. Hverken faren, som hun havde et weekendforhold til igennem barndommen, eller moren var helt rolige ved huskøbet, men Pernille Oldgaard havde argumentationen i orden: Pengene skulle ikke smides ud til en udlejer, men give afkast. Det 110 kvadratmeter store hus ville hun renovere, og efter fem år kunne moren flytte ind i det. Det ville være en gevinst for alle. »Det var fedt og hårdt at være husejer så tidligt. Der blev væltet vægge, sat nyt køkken ind, og det hele blev opdateret. Jeg vænnede mig til sådan noget som at holde gårdhaven og leje en trailer for at komme af med affald«. Evnen til at forfølge og gennemføre egne ideer har således altid kendetegnet Pernille Oldgaard:

→

Maj 2021

Finans

ENTUSIASTEN

»Jeg tror på, at jeg kan, og så gør jeg det. Jeg er lærenem og glemmer ikke det, jeg én gang har lært«. Ulykkeligvis mistede hun som 23-årig sin mor til modermærkekræft, før hun nåede at flytte ind i det renoverede hus. »Det betød, at der ikke længere på samme måde var noget, der bandt mig til Fredericia. Jeg havde på det tidspunkt også pendlet en periode til Århus, så da jeg fik tilbudt job som rådgiver i Roskilde, slog jeg til og flyttede til Hvidovre med en veninde«.

Filialdirektør og arbejdsmani Karrieren tog fart. Hun gik i gang med at læse HD i organisation og ledelse på Copenhagen Business School ved siden af sit job og høstede nu gode karakterer, endda et 12-tal. Der blev lagt mærke til hendes evner

Finans

Maj 2021

og energi i banken, og hun blev koblet til et projekt, der skulle samle rådgivere og udnytte synergier. Efter tre måneder fik hun som 26-årig titel af filialdirektør for projektet og skulle stå for ansættelser og planlægge arbejdsgange. »Projektet voksede voldsomt og blev meget større end først tænkt. Jeg stod pludselig med ansvar for 16 mennesker, en enkelt mand og 15 kvinder, hvoraf kun en var yngre end mig og nogle nær pensionsalderen. Det var en helt sindssygt krævende opgave, og jeg arbejdede konstant, 60 timer om ugen. Det var alt for meget, men jeg var stolt af at have fået muligheden og arbejdede igennem«. Tiden til at bruge byen og være ung var næsten ikkeeksisterende, men hun fik dog tid til at besøge fitnesscenteret indimellem. Det var nærmest en nødvendighed, for

hun havde købt en toværelses lejlighed på Frederiksberg og kastet sig ud i et renoveringsprojekt, der voksede hende over hovedet og betød halvandet år uden bad og toilet i lejligheden. Da den krævende opgave med arbejdsprojektet endte brat med en sammenlægning, hvorved adskillige ledere blev tilovers, fik hun besked om, at der ikke var en finger at sætte på hendes arbejde. Ud over manglende erfaring: »Det kunne jeg jo ikke rigtig gøre noget ved på kort sigt, og det vidste man jo, da man satte mig på opgaven som helt grøn«. En oplevelse, der gjorde hende meget bevidst om, at livet fremadrettet skulle være andet end arbejde.

Professionel influencer Det betød blandt andet, at der blev tid til at

tage en tur med en veninde til Vordingborg, hvor hun tilfældigt mødte Nicolai, der er regionschef for Royal Unibrew. I første omgang var de venner, men det udviklede sig, da han bad om hendes hjælp i forbindelse med et huskøb i byen, hvor han er opvokset. Snart var det dem for alvor. »Vi kunne ikke have to boliger i længden, og jeg har aldrig været så begejstret for København, at jeg kunne tænke mig at blive boende i længden. Desuden stod jeg med en positiv graviditetstest, da vi havde været kærester i to måneder«. Det blev til lille Nola, som nu er to år gammel og som nævnt er med i en del af sin mors posts. »Så længe hun ikke har noget imod det, har jeg ingen betænkeligheder. Jeg forestiller mig, at Nola vil begynde at sige fra, når hun kommer i skolealderen, og det vil jeg selvfølgelig respektere«. Kæresten kan derimod godt være lidt træt af, at hun er så optaget af at svare sine følgere – ofte kommer der 50-100 reaktioner på et indlæg – og af at lægge nyt op: »Omvendt er han lidt imponeret af, hvor stort det er blevet, det havde han ikke forestillet sig«, siger Pernille Oldgaard, der går efter at komme op på 50.000 følgere inden årsskiftet. Siden starten i juli er hun nået op på 25.000 følgere, så det mål er ikke urealistisk, vurderer hun. Inspirationen til at tage hul på livet som blogger kom i første omgang fra en veninde. »Hun lever selv af sin Instagram-profil og sagde til mig, at den måde, jeg kunne forklare helt simpelt om økonomiske emner på, var helt rigtig til sociale medier. Jeg besluttede mig for at prøve, og jeg fik god opbakning i banken af min leder. Jeg er faktisk stolt af, at man i sådan en stor, gammel bank er åben over for det nye på den måde«, siger privatrådgiveren, der har en aftale om at bruge en del af sin arbejdstid på bloggen, som kører uden reklamer. Hun lægger ikke skjul på sin tilknytning til Nordea, men anpriser den heller ikke, og det kører uden problemer, fortæller hun. »Der er ingen i banken, der kontrollerer, hvad jeg lægger op. Jeg oplever fuld tillid

Jeg holder mig opdateret som rådgiver og får samtidig hele tiden nye input og inspiration til emner, jeg kan tage op på bloggen og Instagram

»Vi tager det første nap med at tømme det selv, men lader ellers håndværkere tage over«, fortæller Pernille Oldgaard, der har arbejdet fra Vordingborg under coronaen og nu har indgået en aftale om, at hun fremover kun skal møde ind en gang ugentligt. Hun har mange nye kunder, og de er glade for onlinemøder, så de rykker ikke for at møde hende ansigt til ansigt. »Lige da jeg skulle tilbage fra barsel, kom nedlukningen. Så jeg har faktisk ikke prøvet at pendle for alvor. Det havde ikke været holdbart i længden med små børn og hus i Vordingborg at pendle til afdelingen på Vesterbro hver dag, så jeg er meget glad for den ordning, jeg har fået«.

Barsel uden karriereforringelser

til, at jeg har styr på det, og det er jo også mig selv og mit eget liv, jeg tager udgangspunkt i«.

Nyt projekt Et liv, der lige nu også har to store projekter i udsigt. En lillebror ventes i september, og desuden har familien netop overtaget et hus, 30-årige Pernille Oldgaards fjerde boligkøb. Denne gang regner familien med, at det er deres blivende bolig. Der er tale om et helårshus direkte til vandet i et sommerhusområde ved Vordingborg og ikke et hvilket som helst hus. Den navnkundige arkitekt og formgiver Arne Jacobsens tegnestue har tegnet ombygning af huset i 70’erne, da det blev købt af dennes søn, og det har fine detaljer, blandt andet et signaturvindue – smalt og langt – der giver en fantastisk udsigt over Smålandsfarvandet, når man sidder i stuen. Huset er dog meget forfaldent, så der skal lægges cirka lige så meget oven i de 3,45 millioner kroner, parret gav for huset, før det er klar til indflytning om et års tid.

Privatrådgiveren understreger i det hele taget, at hun kun har oplevet god og professionel behandling fra sin ledelse, også nu, hvor hun har fortalt om sin anden graviditet: »Der er kun godt at sige om det. Der er intet, der tyder på, at mine muligheder i banken er blevet forringet, snarere tværtimod. I en tid, hvor man taler meget om ligestilling og om, hvordan barsel påvirker kvinders karrieremuligheder, synes jeg, det er en rigtig god oplevelse«. Når Pernille Oldgaard går på barsel, må hendes faste kunder undvære hendes rådgivning i en periode. Medmindre de, som en del af dem allerede har gjort, finder frem til hende på de sociale medier. For den del har hun ikke tænkt sig at lukke ned. »Hvis min profil og blog skal blive ved med at vokse, skal den passes konstant. Små børn sover jo også af og til, og jeg er for glad for det, til at jeg vil undvære det. Det giver mig meget på den måde at kunne hjælpe mennesker og nå ud til en meget bredere kreds, end jeg ellers har mulighed for som rådgiver«. Omvendt kunne hun ikke tænke sig at gå selvstændig: »Jeg synes, det supplerer hinanden fantastisk godt at være privatrådgiver og influencer om privatøkonomi. Jeg holder mig opdateret som rådgiver og får samtidig hele tiden nye input og inspiration til emner, jeg kan tage op på bloggen og Instagram«.

Maj 2021

Finans

TX AX LX TXJXEXK K E T

FÅR DU NOK I LØN? Her kan du se, hvad den månedlige medianløn i 2021 er for 68 forskellige jobfunktioner på den finansielle område Medianlønnen er den midterste løn i en given gruppe. Hvis der er fem personer i jobfunktionen, svarer medianlønnen til, hvad person nummer tre får i løn. Af Carsten Jørgensen

K ATAGORI

M ED I A N LØ N

Filialchef/filialdirektør/områdedirektør

81.702

Pension firma

79.127

Salg af skadesforsikring større erhverv

76.385

Pension firma indtegning

68612

Porteføljemanager

67.142

IT Indkøb og leverandør styring

65.042

Produktansvarlig/Product owner

63.907

Policy og compliance

62.863

Projektstyring

60.802

Salg af skadesforsikring landbrug

60.544

Systemudvikling/Arkitektur

59.506

Salg af skadesforsikring mindre erhverv

59.484

Rådgivning af storkunder og private banking

59.321

Matematiske, aktuariske og statistiske metoder

59.123

Drift host/slutbrugerudstyr/netværk

59.007

Rådgivning inden for specialområder som investering, valuta og formue

58.742

Analytikerarbejde

58.461

Sikkerhed/security

57.990

Leasingrådgiver

57.802

Programmering

57.307

IT og forretningsprocesser

57.097

Juridisk arbejde

57.006

DWH/DBA/Datascience

56.902

Intern revision/controller

56.733

HR, personaleudvikling og uddannelse

56.505

Vurderings- og takseringsarbejde

56.437

Test/Kvalitet

55.837

Forretningsudvikling og virksomhedsstrategi

55.584

Handel med værdipapirer og valuta (dealer)

55.520

Risikostyring

55.250

Design og kommunikation

54.006

Kreditbehandling

53.665

Finans

xxxxxxx Maj 2021xxxx

XXXXXX

Lang uddannelse betyder højere løn Kr. pr. måned

Ph.d.

69.391

Lang videregående uddannelse

58.879

Mellemlang videregående uddannelse

52.130

Erhvervsuddannelse

46.358 44.671

Kort videregående uddannelse Folkeskole (7.-10. kl.)

42.442

Gymnasial uddannelse

42.392

K ATAGORI

MED I A N LØ N

Pensionsrådgiver

53.333

Scrum og/eller agile processer

53.199

Erhvervskunder - direkte rådgivning

52.701

Projektarbejde

52.379

Indkøber

52.350

Salg af skadesforsikring privat

51.971

Kommunikation, PR og journalistik

51.855

Account manager

50.757

Afvikling af handel med værdipapirer og valuta (back office)

50.257

Salgsarbejde

49.531

Chef- og direktionssekretærarbejde

48.600

Kredsansat eller fuldtidsansat tillidsmand

48.238

Ejendoms/Bolig specialist/rådgiver

46.577

Privatkunder - direkte rådgivning

44.691

Support/Brugerunderstøttelse

44.274

Regnskabs- og bogføringsarbejde

43.169

Erhvervskunder - standardprodukter og sagsbehandling

42.351

AML/Hvidvask

41.658

Inkasso

39.721

Produktionsmedarbejder

38.676

Lønadministration

38.674

Privatkunder - standardprodukter og sagsbehandling

38.266

Ejendomme og ejendomsadministration

37.878

Pengetransport og bankbetjent

36.655

Kontor- og sekretærarbejde

36160

Kundebetjening/kassearbejde/kasserer

35522

Receptionist og telefonomstilling

34.730

Kundesupport og kundeservice

34.629

Køkkenarbejde

30.168

Rengøring

28.989

Pakkeriarbejde, postbehandling og arkivering

28.537

Danmarks måske bedste lønstatistik Lønstatistikken er baseret på en helt ny, revolutionerende metode. »Vi har koblet data fra vores spørgeskemaundersøgelse blandt 15.000 medlemmer med data fra Danmarks Statistik. Det betyder, at vi ved hjælp af registerdata kan trække lønoplysninger for alle ansatte i den finansielle sektor – uanset om de er medlemmer af Finansforbundet og uanset, om de har deltaget i lønundersøgelsen. Derved får vi et markant større datagrundlag, som samtidig er baseret på helt faktisk lønindberetninger«, siger Klaus Mosekjær Madsen, senior økonom i Finansforbundet, der vurderer, at Finansforbundet hidtil er alene om at lave lønstatistik på denne måde.

Maj 2021

Finans

TIDSLINJEN

Før havde vi Gud som centrum, i dag har vi økonomien. Pengene har ofte en tendens til at blande sig i vore moralske forestillinger, men i virkeligheden, viser det sig, er økonomien også gennemsyret af moralske forestillinger. Seks små historier viser, hvordan der altid er en moral og et menneskesyn bag det, når vi siger, hvad der økonomisk set er »det rigtige at gøre«

Renter var tyveri fra 1274

Siden middelalderen havde kristendommen og især den katolske kirke været udfordret, når det handlede om at tjene penge på at låne penge ud. Kirkerådet i Lyon var i 1274 særdeles strengt i sin fordømmelse af ågerkarle. For dybest set er renter (og siden forsikring) at tjene penge på tidens gang og dermed på noget, der kun tilhører Gud, og derfor blev renterne faktisk opfattet som tyveri fra Gud. Samtidig vidste kirken udmærket, at penge var nødvendige for overlevelse og handel. En løsning blev, at man i de store handelsbyer lod jøderne, som ikke var kristne, tage sig af opgaven.

1494

I år 1215 blev bekendelse gjort obligatorisk i den katolske kirke. Munke og præster udviklede omfattende systemer for at holde et »åndeligt bogholderi«. Da den italienske renæssancemunk Luca Pacioli i 1494 udgav sit værk om det dobbelte bogholderi, er det med til at revolutionere økonomien, fordi det dobbelte bogholderi overbeviste den handelsmand, der hørte præsten fra prædikestolen advare imod overflod og åger, men som i sin regnskabsbog, dag ud og dag ind, dokumenterede det afbalancerede i sine bestræbelser.

1694

Vores nuværende kreditsystem har sit ophav i etableringen af Bank of England i 1694, der var foranlediget af en krig. Det var Vilhelm III’s behov for at låne penge til krigsførelse, der førte til, at parlamentet indførte et nyt systematisk kreditsystem, hvor penge blev skabt på baggrund af gæld og dermed fuldstændig ændrede den måde, hvorpå mennesker tænkte om og brugte penge. Nu var banken med til at skabe sikkerhed omkring pengene og til at ændre pengenes status som »beskidte« eller »onde« til noget positivt.

Finans

Maj 2021

Gud Af Carsten Rasmussen

1818

I 1818 udkom Mary Shelleys roman »Frankensteins monster«, hvis indhold afspejler en tid, hvor anatomister og fattige kæmpede en kamp om døde kroppe.

1771

Spørgsmålet om at ændre folks primære føde fra korn til kartofler var et stort politisk debatemne i 1700-tallet, hvor folk levede, døde og gjorde oprør afhængigt af kornpriserne. Og for herremænd, adel og andre stormænd var kornpriserne måden at holde lønnen nede på. Kartoflen ødelagde denne mekanisme. Først i 1771 erklærede det medicinske fakultet i Paris, at »kartoflens kød er godt og sundt. Den er på ingen måde giftig og kan endda være meget nyttig«. Godkendelsen af den lille knold åbnede for, at bønder og arbejdere kunne tage kartoflen til sig som daglig føde.

1776

De fattiges lig, særligt de dødsdømte kriminelles og de hjemløses, var en yderst efterspurgt vare i industritidens England. På den tid var prisen på »hjemløse og uafhentede lig« mere end tredoblet på grund af en stor efterspørgsel, og salg af lig blev sat i system – blandt andet til gavn for lægevidenskaben.

I århundreder havde grådighed været en dødssynd, men i 1776 skrev nationaløkonomiens fader – Adam Smith – om »den usynlige hånd«, at når slagteren sælger kød til dig, gør han det for sin egen skyld – for at tjene penge. Men samtidig skubber han den usynlige hånd i bevægelse, så dine børn får mad, så de kan blive nye forbrugere. Du har også sørget for, at slagteren kan gå til bageren og købe ind, og sådan kan man fortsætte bevægelsen.

KILDE: MIKKEL THORUP, M.FL.: PENGENE OG LIVET – HISTORIER OM MARKED OG MORAL.

SCANPIX

Maj 2021

Finans

AGENDA

Finans

Maj 2021

ETISKE DILEMMAER MYLDRER FREM Når det kommer til kunstig intelligens, kan en virksomhed vælge lige akkurat at gå til stregen, eller man kan bruge sit etiske kompas. Udfordringen med en kunstig intelligent algoritme er, at den udvikler sig ved at finde mønstre og foreslå løsninger og svar ved at lære af de data og forfølge de succeskriterier, den er kodet med Af Carsten Rasmussen

→ Maj 2021

Finans

AGENDA

vad skete der i en skønhedskonkurrence, hvor en robotdommer skulle finde vinderen? Deltagerne med mørk hud blev rangeret langt lavere end personer med lys hud. Problemet var, at de data, der lå til grund for algoritmen, byggede på markant flest billeder af hvide mennesker. Et ansigtsgenkendelses-software, der matchede en kriminel med en lovlydig borger, der måtte tilbringe en nat i fængslet, er et andet eksempel på, at intelligente teknologier langtfra er neutrale. Teknologien åbner op for anvendelser, vi ikke tidligere har set, med spørgsmål og dilemmaer, vi ikke er forberedt på, siger ekspert i dataetik Gry Hasselbalch, der er medstifter af DataEthics og netop har afsluttet sin ph.d. på Københavns Universitet. »Eksemplerne viser, at de bias, vi har, bliver reproduceret i måden, vi designer systemerne på«, siger Gry Hasselbalch, der arbejder med etik og data i forskning, design og politik. Problemet er, at de selvlærende algoritmer bliver trænet af store mængder data fra den virkelige verden, ofte baseret på menneskelige beslutninger, og derfor kommer menneskelige fordomme, bias, ind i vores algoritmer.

Vi skal have en kultur omkring den måde, en virksomhed eller organisation behandler data på Gry Hasselbalch

Derfor tvinger den kunstige intelligens os også til at genoverveje klassiske etiske udfordringer, som vi tidligere har klaret med dømmekraften. Men der findes ikke en facitliste hvad angår dataetik, fordi det kræver svar på spørgsmål og dilemmaer, der i høj grad defineres af menneskers individuelle holdninger, tolerancetærskler og indre etiske kompas. »Vi skal have en kultur omkring den måde, en virksomhed eller organisation behandler data på«, siger Gry Hasselbalch og forklarer, at en dataetisk tilgang handler om at opfylde de principper og værdier, som menneskerettighederne og persondatalovgivningen bygger på. »Et værdikompas tager os i en retning, hvor det er naturligt at tage aktiv stilling til, om vores dataanvendelse går imod menneskets og gruppers legitime interesser, og så handle derefter«.

Lige til stregen Når det gælder personlige data, er der lovgivning omkring brugen. Der er sket en udvikling, ikke kun i Europa, men i hele verden, hvor vi alle sammen er blevet opmærksomme på, at der er nogle problemer med digitale data. »Der er meget opmærksomhed på, at folk skal føle sig trygge ved den måde, en virksomhed eller en organisation behandler deres data på. Det kan få økonomisk betydning for ens virksomhed, hvis man er uforsigtig med data, fordi det har en indflydelse på ens brand og image, hvis man ikke er til at stole på«, siger Gry Hasselbalch og forklarer: »Man kan tænke på etik som et værdikompas i forhold til måden, man designer datasystemer og overholder lovgivningen på. Når det gælder lovgivning, kan man vælge lige akkurat at gå til stregen, eller man kan vælge at leve op til de værdier, der er indeholdt i lovgivningen«.

Mænd fik længere kredit end kvinder Hvordan kan virksomheder – herunder banker – integrere etiske principper i for-

Finans

Maj 2021

retningen og efterleve dem i praksis, når algoritmerne kommer i arbejde? I de seneste år har Søren Juul Jørgensen via sin forskning på Stanford University i Silicon Valley arbejdet med en række finansielle virksomheder i USA, Europa og Afrika om den svære dataetiske balancegang med fokus på sorte tal på bundlinjen. Nykredit og Spar Nord er med. »Vi arbejder med gruppen af banker om, hvordan man integrerer etiske principper i forretningen og efterlever dem i praksis«, siger Søren Juul Jørgensen: »Kernen er, at dataetik bliver indarbejdet i måden, man gør forretning på. Det drejer sig om etisk kompas og retning, og hvordan man omsætter det til forretningspraksis. Derfor er der dilemmaer som, om man vil overlade kreditvurderingen af private kunder til kunstig intelligens, hvis det giver en risiko for en indbygget, men usynlig diskrimination af nogle befolkningsgrupper«, forklarer Søren Juul Jørgensen og peger på eksemplet med Apples betalingskort, som diskriminerede mod kvinder ved at give mænd længere kredit.

I Danmark diskuterede man blandt andet etisk brug af data, da Gladsaxe Kommune ville krydse data om børn og familier for at sikre tidlig indsats over for socialt udsatte børn. »Første lille skridt er, at vi er opmærksomme på, at datasystemer ikke på nogen måde er neutrale og matematiske«, siger Søren Juul Jørgensen. Et af de danske pengeinstitutter, der er med i Stanford-projektet, er Spar Nord, der er optaget af, hvordan finansielle virksomheder kan håndtere brugen af ny teknologi som AI på en ansvarlig og etisk måde: »Etisk ansvarlig brug af data er ikke nødvendigvis det samme som at være compliant og overholde regulativer. Det handler om mere«, siger forretningsudvikler i Spar Nord Mads Bønding og uddyber: »Det handler om ordentlighed, og at kunderne kan have tillid til, at vi behandler deres data på en ansvarlig måde, uden at det begrænser vores mulighed for innovation og anvendelse af nye teknologier«.

Konkurrence og etik Ordentlighed Menneskelige fordomme, bias og fejlslutninger kodes ind i vores algoritmer. Mens GDPR fastlægger ret klare regler for, hvordan virksomheder skal håndtere personoplysninger, siger Søren Juul Jørgensen, så kræver dataetik svar på spørgsmål og dilemmaer, der i høj grad defineres af menneskers individuelle holdninger og indre etiske kompas. »Det, som ét menneske synes er ’ordentligt’, er ikke nødvendigvis ordentligt for andre«. Så vi skal turde stille spørgsmål til grænserne for algoritmen, så vi kan begrænse de ubehagelige konsekvenser af bias. Blandt mange andre kendte eksempler på bias er de systemer, som det amerikanske fængselsvæsen brugte i vurderingen af ansøgninger om prøveløsladelse, som havde bias mod farvede.

En gennemarbejdet dataetisk politik kan blive næste afgørende adgangsbillet til markedet og et vigtigt konkurrenceparameter, i takt med at forbrugerne og kunderne har større forventninger om ordentlig dataetisk adfærd, mener Søren Juul Jørgensen: »Transparens og ordentlighed er helt grundlæggende for, om du kan have tillid til, at der bliver passet ordentligt på de data, du afleverer, så de ikke bliver misbrugt«, siger han og sammenligner dataetik med befolkningens holdning til klima og miljø. Ifølge Søren Juul Jørgensen handler etik om det, der er rigtigt at gøre, som ikke skader, og som er af værdi. En gennemarbejdet dataetisk politik kan blive et vigtigt konkurrenceparameter, mener han:

EU vil tøjle algoritmer EU-kommissær Margrethe Vestager har fremlagt verdens første store lovforslag om kunstig intelligens. »Når det kommer til kunstig intelligens, er tillid påkrævet«, sagde Margrethe Vestager. Det gælder f.eks. Bruger man kunstig intelligens til at sortere jobansøgninger eller til kreditvurdering, skal man kunne bevise, at systemet arbejder præcist og retfærdigt Bruger man en chatrobot, er der klare krav om transparens, så kunderne altid ved, hvem eller hvad de interagerer med og har mulighed for at vælge fra.

Finansforbundet støtter, at EU-initiativet tagers afsæt i europæiske værdier og beskyttelse af borgerne, siger næstformand Steen Lund Olsen: »Forslaget om udvikling af adfærdskodekser for brug af AI værktøjer er positivt. Det er samtidig vigtigt, at tilsynsmyndigheder sættes i stand til at anvende disse kodekser proaktivt.«

→ Maj 2021

Finans

AGENDA

Første lille skridt er, at vi er opmærksomme på, at datasystemer ikke på nogen måde er neutrale og matematiske Søren Juul Jørgensen, Research Fellow ved Stanford University

»Og den diskussion kan ikke klares i it-afdelingen, eftersom hele virksomhedens kultur og renommé er på spil, og alle må forholde sig til det, hvis virksomhedens databrug ender med at diskriminere visse grupper i samfundet«. »Det drejer sig om ansvarlighed og transparens samt at kunne redegøre for de grundlæggende værdier, en virksomhed arbejder ud fra, når den bruger folks data«, siger Søren Juul Jørgensen og peger på, at

store og børsnoterede danske virksomheder fra regnskabsåret 2021 skal redegøre for deres politik for dataetik i ledelsesberetningen eller på hjemmesiden.

Jørgensen på Stanford startet et projekt, hvor 70 ph.d.- og masterstuderende fra 25 lande sammen med 12 internationale banker ser på etiske dilemmaer med henblik på en læringsplatform, som virksomhederne kan bruge til at afklare deres etiske kompas: »Diversitet er i stigende grad vigtigt, og vi vil sammen med en gruppe studerende fra bogstaveligt talt hele verden undersøge risici og etiske dilemmaer ved brug af data og teknologi i den finansielle sektor. Meningen er at skabe grundlag for læring og bedre forståelse af risici som grundlag for udbredelse af ansvarlig kultur i virksomhederne«, siger Søren Juul Jørgensen.

Overvågning Etiske dilemmaer Der er enorm interesse for at tænke etik ind i brugen af kunstig intelligens. For at hjælpe virksomhederne til en kultur, hvor man kan være innovativ og begå fejl og samtidig tænke sig om, har Søren Juul

Det var især, da den amerikanske professor Shoshana Zuboff i 2019 kom med sit kæmpeværk »Overvågningskapitalismens tidsalder«, at det blev klart, at digitaliseringen og algoritmer er samfundsomvæltende i negativ betydning.

Det bliver lettere at spørge en chatbot om lån Det store digitale gennembrud i den måde, som kunderne bliver betjent på, kommer måske fra en af de frække mindre banker, siger professor Jan Damsgaard

Finans

Maj 2021

2020 er vi rykket mere frem i bussen digitalt og teknologisk, og vi er klar til at møde kunstig intelligens, der virker mere som os mennesker og ikke blot gør, hvad vi beder den om. Foreløbig har vi ikke set det store gennembrud med robotter i finanssektoren. »I hvert fald lader det helt store digitale gennembrud i måden, kunderne bliver betjent på, vente på sig«, siger professor Jan Damsgaard, Institut for Digitalisering på CBS. »I finanssektoren har man i årtier brugt it til at effektivisere, og mange processer i finanssektoren er så it-understøttede, at

man kan tage et nyt skridt ind i den digitale verden«, siger Jan Damsgaard og tilføjer, at finanssektoren stille og roligt vil tage teknologien til sig. I første omgang er det ikke de store banker, men måske en af de frække mindre banker, der går i gang med at benytte de humanoide robotter. »Når man sidder over for en bankrådgiver, er det jo sådan, at ens drømme og forhåbninger er lagt i hænderne på den her bankrådgiver, og der er en asymmetri i magtrelationen, hvor kunden føler at sidde med hatten i hånden«, siger Jan Damsgaard, der ser det som lettere at spørge

Og som den første i verden har EUKommissionens næstformand, Margrethe Vestager, netop foreslået faste rammer for, hvad kunstig intelligens fremover kan og må bruges til. Bruger man for eksempel teknologien til at sortere jobansøgninger eller kreditvurdering, skal man kunne bevise, at den arbejder præcist og retfærdigt. Ifølge Gry Hasselbalch er der en stigende bevidsthed om at beskytte borgere mod at blive ramt af vilkårlige beslutninger - truffet af en algoritme: »Vi har nogle velfærdsværdier, som bygger på solidaritet og beskyttelse af det enkelte menneske over for systemet. De værdier skal gentænkes i digitaliseringen«. De samme etiske overvejelser gælder alle former for intelligente softwaresystemer som for eksempel chatbots, kunstige SoMe-profiler og softwarerobotter – også over for medarbejderne. »Der er mange relevante anvendelsesmuligheder for kunstig intelligens og data på

arbejdspladsen, og som kræver de samme etiske overvejelser og diskussioner«, siger Søren Juul Jørgensen og minder om, at Amazon forsøgte sig med kunstig intelligens til rekruttering, men måtte droppe systemet på grund af bias. Man kan for eksempel forestille sig, at brug af data og kunstig intelligens kan være nyttig i forhold til at sætte ind over for stress, men det vil jo hurtigt kunne udløse frygt for overvågning.

Ambitiøs dataetik Aktuelt viser arbejdsforholdene hos Nemlig. com, hvad der sker, når avancerede digitale systemer overtager kontrollen i virksomheder. En digital arbejdsgiver sover aldrig og er hele tiden på jagt efter at fjerne spildtid. Når digitale systemer bliver installeret på moderne arbejdspladser, får det både kulturelle og organisatoriske konsekvenser, som vi kun kan skimte konturerne af lige nu. »Det er ikke kun et spørgsmål om, at

intelligente systemer overtager styringen, det er også spørgsmål om udviklingen af vores arbejdsliv«, siger næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen og peger på, at der i relationen mellem virksomhed og de ansatte er behov for øget dataetisk opmærksomhed, når det drejer sig om overvågning, diskriminering, effektivisering og rekruttering. Med ny teknologi følger også et stort ansvar på HR-området, hvor nye People Analytics-værktøjer udvikles i hastigt tempo. Teknologierne skal anvendes til konstruktive formål – og ikke til øget kontrol og overvågning af ansatte, siger Steen Lund Olsen og opfordrer virksomhederne til at have et dataetisk kodeks: »Virksomheden skal sikre, at de data, der indsamles på finansansatte, bliver håndteret ansvarligt og efter dataetiske retningslinjer«.

Af Carsten Rasmussen

en chatbot om lov til at låne penge til en bil eller et hus. Det vil føles som mindre intimiderende.

Løftet op i nye typer job Spørgsmålet er ikke, om nogle nuværende finansielle funktioner vil blive overtaget af kunstig intelligens – selvfølgelig vil de det. Spørgsmålet er, om de veluddannede og dygtige medarbejdere i finanssektoren formår at rykke videre til nye, mere spændende og krævende job. Nu har man i mange år set, at de digitale teknologier har skabt frygt for at blive reduceret til én, der bare overvåger, men i

I hvert fald lader det helt store digitale gennembrud i måden, kunderne bliver betjent på, vente på sig Jan Damsgaard,

finanssektoren er der sket det modsatte. I dag sidder langt færre ved kasserne, mens flere har udfordrende job som bankrådgiver. »I finanssektoren har man givet folk kompetencer til at blive løftet op i nye typer af job. Det kræver jo, at arbejdsgiverne i allerhøjeste grad sørger for, at medarbejderne ikke læner sig tilbage og tænker, at det går nok, og det er ikke mit ansvar«, siger Jan Damsgaard og tilføjer, at det i højere grad bliver medarbejdernes ansvar at dygtiggøre sig inden for det digitale område, så man stadig er relevant på arbejdsmarkedet.

Maj 2021

Finans

LS ET AD FE ER TP TO ER NT R Æ T

Tekst: xxxx • Foto: xxxx

Brian Østergaard Tolstrup Filialchef, Lån & Spar Aalborg xxxxxx • 43 år, bor i Støvring sammen•med Marianne og deres tre xxxxxxxx børn. • xxxx

• Har arbejdet 18 år i Lån & Spar. • Filialchef i Lån & Spar Aalborg for 8 medarbejdere. Tidligere souschef i 11 år og har desuden taget master i ledelse 2017-19.

Finans

Maj 2021

• Nedlukningen har været en stor gevinst for familielivet. Da jeg tog min master, var børnene små, og jeg var meget lidt hjemme. Nu er jeg kommet meget tættere på mine børn, men var også altid tilgængelig på telefon. Hjemmearbejdet var med til, at jeg skulle veksle min tid mellem opgaver som leder, skolelærer, kunderådgiver og forælder, og det gav indimellem skiftende arbejdstider.

Fokus på sammenhængskraften Brian Østergaard Tolstrup, der er filialchef i Lån & Spar Aalborg, mener, vi skal være opmærksomme på, at hjemmearbejdet ikke udvikler en mere egoistisk kultur, hvor man kun passer sit eget skrivebord og sine egne opgaver Af Johannes H. Nørgård • Foto: Martin Dam Kristensen

Hvordan har det været at skulle lede under den lange periode med nedlukning? »Nu er de fleste tilbage, men jeg synes, at det var rigtig hårdt i starten. Jeg ville være sikker på, at folk trivedes og havde det godt, så det var vigtigt for mig at ringe til hver eneste medarbejder hver dag. De skulle mærke, at jeg var der for dem, selv om jeg ikke kunne være der fysisk. Snakken kunne tage fra fem minutter til en halv time.«

Hvad har du savnet? »Selvom vi har haft fredagsbar online, morgenbanko og lidt quiz, så vi kunne konkurrere og grine lidt, så har nedlukningen været en øjenåbner, i forhold til hvor vigtigt det er med sammenhængskraften på arbejdspladsen. Vi har virkelig savnet at være sammen. Vi har brug for at føle os som et hold, og det sker bedst ved at være sammen fysisk«.

Hvordan tackler I tilbagevenden til arbejdspladsen? »Vi er meget fleksible. De, der ønsker det, kan stadig arbejde hjemme. Men der er også sket noget med adfærden. Medarbejderne har et større behov for ro og fordybelse i arbejdet, så vi har nogle pladser, hvor man kan sidde afskærmet og i ro, og de er utroligt populære«.

Ifølge Finansforbundets undersøgelse for nylig har mange savnet kollegaerne. Er det noget, du har fokus på?

ver selv, at jeg ved de daglige opringninger er kommet tættere på medarbejderne end før, fordi vi har fået vendt nogle ting, der ikke kun var fagligt. Og så er jeg heldigvis begunstiget med medarbejdere, som rigtig gerne vil være sammen. Vi spiller lidt bordfodbold og dart. Desuden har vi aftalt, at vi skal spise sammen efter arbejde en gang om måneden«.

Hvad har du som leder lært af nedlukningen? »Jeg har været lidt modstander af hjemmearbejde, så det var en stor overraskelse, hvor pligtopfyldende folk var. Folk har virkelig fået noget fra hånden. Desuden er jeg blevet mere bevidst om at have en god struktur og være klar i min kommunikation, så alle ved, hvad der skal ske«.

Hvilken betydning tror du, nedlukningen vil få for fremtidens arbejdsliv? »Jeg er overbevist om, at hjemmearbejde er kommet for at blive. Det giver en fleksibilitet, som vil blive et parameter for at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Jeg er ikke nervøs for mine egne medarbejdere, men vi skal også være opmærksomme på, at hjemmearbejdet ikke udvikler en mere egoistisk kultur, hvor man kun passer sit eget skrivebord og sine egne opgaver. Vi skal hele tiden have fokus på sammenhængskraften«.

»Ja, men jeg tror, det bliver lettere, fordi vi hele tiden har holdt en god kontakt. Jeg ople-

Maj 2021

Finans

HAR DU RET TIL LØNKOMPENSATION? Er du en af dem, der overgår til jobløn den 1. juli 2021, eller som bliver berørt af overgangen til nyt lønsystem? Så har du muligvis ret til lønkompensation. Det er aftalt med arbejdsgiverne, at ingen medarbejdere må lide løntab, når de overgår til jobløn eller nyt lønsystem. Derfor skal du kompenseres med et tillæg, hvis det er tilfældet. Læs mere om betingelserne for lønkompensation, og se et eksempel på, hvordan man regner ud, om man kan få lønkompensation.

Finans

Maj 2021

Bliv klogere på finansforbundet.dk/nla

OVERENSKOMST

Det er noget af det vigtigste, vi har opnået i mange år Finansforbundets formand Kent Petersen er meget tilfreds med den overenskomst, forbundet har indgået med Arbejdsgiverforeningen for Fintech. På fintech-området er der på få år skabt flere tusind job, og den udvikling ventes at forsætte de kommende år Af Carsten Jørgensen

inansforbundet har indgået en rammeoverenskomst og en hovedaftale med den nye Arbejdsgiverforening for Fintech om, der definerer rammerne for virksomhedernes løn- og arbejdsvilkår. Den nye rammeoverenskomst gælder for alle Arbejdsgiverforeningen for Fintechs medlemsvirksomheder med 10 fuldtidsansatte medarbejdere og derover. »Vi er enormt glade for den nye arbejdsgiverforening og det konstruktive samarbejde, vi har med virksomhederne om forholdene for deres medarbejdere. Der er tale om en branche med både vækst og fremtid i. Jeg synes, det er noget af det vigtigste, vi som forbundet har opnået i mange år«, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen. Arbejdsgiverforeningen for Fintech er medlemsorganisation hos hovedorganisationen Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). I overenskomsten er der flere fællestræk med standardoverenskomsten – blandt andet er afsnittene om uddannelsesbidrag og de sociale bestemmelser ens – men de mere konkret vilkår om løn skal aftales på den enkelte virksomhed. »Vi har fra starten været engageret i Copenhagen FinTech, og aftalen ser jeg som et væsentligt skidt i den videre udvikling

Vi er enormt glade for den nye arbejdsgiverforening og det konstruktive samarbejde, vi har med virksomhederne om forholdene for deres medarbejdere.

af fintech som branche i Danmark. For os at se betaler det sig at turde investere og engagere sig i modige visioner og en mere langsigtet udvikling«, siger Kent Petersen.

Dansk styrkeposition Fintech-virksomhederne er karakteriseret ved, at de ved hjælp af ny teknologi specialiserer sig inden for specifikke finansielle nicheområder. Alene i perioden 2015-2019 er

der kommet godt 2.300 nye danske fintech start-up-jobs til, og flere skønnes at komme til i de kommende år. I september 2020 blev fintech og finans udpeget som en ny officiel dansk styrkeposition i det nye erhvervsfremmesystem. De foreløbig tre medlemmer af Arbejdsgiverforeningen for fintech er glade for den nye overenskomst med Finansforbundet. »Der er en stor vækst i fintech-sektoren i Danmark, og vi har nået en modenhed, der betyder, at det er vigtigt for mange både virksomheder og medarbejdere at få en overenskomst. Det er en vigtig del af den danske model, og vi er meget glade for at være med til at skabe rammerne for at lade fintech-virksomheden blomstre og sikre gode vilkår for vores vigtigste aktiv - vores medarbejdere,« siger Peter Smith, bankdirektør i Lunar. »Vi har fået en god og helt ny overenskomst for fintech, som tydeligt afspejler, at fintech er en mindre kompleks branche end traditionelle banker«, siger Anne Buchardt, landechef for Nordnet Danmark. »Sammen med resten af branchen vil vi nu få mulighed for at indgå en overenskomst, som passer til den hurtigtvoksende fintech-branche«, siger Lars Sjögren, CEO for P27.

Maj 2021

Finans

TEMA

ET GODT ARBEJDSLIV FOR DEN ENKELTE

Af Carsten Jørgensen • Illustration: Andrea Ucini

Coronakrisen har generelt betydet øget trivsel og mindre stress blandt finansansatte. Nu sætter Finansforbundet fokus på, hvordan arbejdslivet kan udvikles fleksibelt, så den enkelte trives og præsterer godt, og holdbart, så den enkelte kan blive på arbejdsmarkedet længere

Finans

Maj 2021

å et år har arbejdslivet udviklet sig på en måde, som det under normale omstændigheder ville tage mindst 10 år. Udbredt hjemmearbejde, onlinemøder, ledelse på distancen og næsten ingen fysisk kontakt til kunder og kolleger har været hverdag for næsten alle finansansatte. Og mange har hurtigt vænnet sig til den virkelighed, som coronasituationen dikterede i foråret sidste år. »Vi har løbende målt trivslen hos medlemmerne før og under coronakrisen og kan konstatere, at trivslen er øget med 25 procent, og at stresssymptomerne er halveret. Den viden vil vi nu bruge i bestræbelserne for at skabe medlemmerne et fleksibelt og holdbart arbejdsliv«, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. »Det er vigtigt at skabe rammer og vilkår for et holdbart arbejdsliv, fordi vi lever længere, og fordi pensionsalderen øges i takt med gennemsnitslevetiden, af hensyn til samfundsøkonomien og behovet for arbejdskraft. Samtidig viser vores undersøgelser af arbejdslivet under coronakrisen, at når medlemmerne oplever fleksibilitet i arbejdet i form af selvbestemmelse og indflydelse, så øges trivslen«, fortsætter han. I den seneste overenskomst fra 2020 tog Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening første skridt mod et mere fleksibelt arbejdsliv, da man indførte selvstændig jobtilrettelæggelse for medarbejdere med en månedsløn over 53.000 kroner. Kent Petersen spår, at de kommende overenskomster vil bære præg af, at parterne vil skabe rammer, der kan teste, hvordan arbejdslivet kan blive mere fleksibelt, og som man kan blive klogere på.

Fleksibilitet øger trivslen »For nogle år siden forsøgte Finansforbundet forgæves at etablere det såkaldte Pinocchio-projekt, hvor man forsøgsvis ville etablere arbejdspladser uden snærende bånd i forhold til arbejdstid med videre. Nu er tiden en anden, og jeg oplever stor interesse fra arbejdsgiverside i forhold til at øge fleksibiliteten og give den enkelte mere selvbestemmelse i forhold til at tilrettelægge og løse arbejdsopgaverne, fordi de kan se,

→ Maj 2021

Finans

TEMA

at det øger trivslen«, forklarer forbundsformanden. Han understreger dog, at fleksibiliseringen af arbejdslivet ikke skal ske på arbejdsgivernes betingelser, men at den enkelte medarbejder selv skal have mulighed for at sige til og fra. »Fleksibilitet kan godt rykke nogle rammer og regelsætninger, men som fagforening er det vores rolle først og fremmest at give tryghed til vores medlemmer. Derfor skal vi hele tiden teste, hvad der fungerer, og ikke tage nogle vidtgående beslutninger, før vi har dokumentation for, at det virker, og at det også er til medarbejdernes bedste«, siger Kent Petersen.

Balance mellem arbejdsliv og fritid Det handler om at tilrettelægge arbejdet og

skabe en organisering på arbejdspladsen, så medarbejderne fungerer så effektivt som muligt. Og det gør de, når de trives. »Fleksibiliteten er også med til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne på et globalt marked med beskæftigelse til følge. Jeg kunne godt forestille mig, at fleksibiliteten tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders livsfase, om man for eksempel har små børn, eller om man er oppe i årene, fordi det vil kunne give den enkelte den rigtige balance mellem arbejdsliv og fritid og familie i en given periode«, siger Kent Petersen.

Store krav til lederne

til stress og mistrivsel hos nogle. Han hæfter sig også ved, at forbundets undersøgelse af arbejdslivet under coronapandemien viser, at en større gruppe finansansatte savner det fysiske samvær med kolleger i en grad, så det gør dem stressede, og de føler sig ensomme. »For lederne ligger der en stor opgave i at have føling med, hvordan de enkelte medarbejdere har det. Det er en dårlig idé at sende alle medarbejdere hjem for at arbejde eller at kalde alle medarbejdere tilbage til kontoret. Derfor vil vi sætte gang i et projekt med nye ledelsesformer, der matcher det fleksible og holdbare arbejdsliv«, siger Kent Petersen.

Finansforbundets formand er bevidst om, at øget fleksibilitet kan udviske grænsen mellem arbejdsliv og privatliv, hvilket kan føre

For og imod det fleksible arbejdsliv FORDELE

UDFORDRINGER

Selvledelse – mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så det passer til egne behov.

Restitution og pauser prioriteres ikke tilstrækkeligt – hjernen har brug for pauser, men der er en tendens til, at vi tænker på arbejdet hele tiden.

Hjemmearbejde – rum til ro og fordybelse – og familievenlige arbejdstider. Ansvar – bidrager til jobudvikling og personlig selvudfoldelse. Indflydelse – mulighed for at påvirke beslutningsprocesser på arbejdspladsen.

Uklar ansvars- og rollefordeling – selvledelse kan gøre det svært at trække grænsen for, hvad man har ansvar for, og hvornår man har arbejdet nok. Mangel på nærvær med familien – når arbejdet invaderer privatsfæren, går det ud over familien.

Anerkendelse – følger naturligt med, når man tager stigende ansvar.

Svage arbejdsfællesskaber – når alle arbejder på forskellige tider og steder, er det svært at opretholde et stærkt arbejdsfællesskab.

Alle parametre bidrager til trivsel.

Alle parametre bidrager til stress.

Finans

Maj 2021

Frontløber i det moderne arbejdsliv Finansforbundet vil etablere en kommission, hvor forskere, virksomheder og organisationer inden for det næste år skal komme med anbefalinger eller forskningsprojekter, der kan føre til et fleksibelt, holdbart arbejdsliv Af Carsten Jørgensen

ILLUSTRATION: ANDREA UCINI

inansforbundet har besluttet at etablere en kommission med repræsentanter fra læreanstalter, organisationer og virksomheder, som fra efteråret og frem til sommeren 2022 skal drøfte, hvordan man kan skabe et fleksibelt og holdbart arbejdsliv. »For os handler det om, at hvert enkelt medlem skal have et arbejdsliv, de kan holde til. Fra virksomhedernes perspektiv handler det om, at man frygter at mangle arbejdskraft i fremtiden – måske fordi man forsømmer at uddanne folk, og fordi mange bliver nedslidte tidligt. Og fra samfundets perspektiv handler det om at få nedbragt det enorme sygefravær grundet blandt andet stress og andre psykiske lidelser, som koster milliarder af kroner«, siger Michael Budolfsen, næstformand for Finansforbundet. Han finder det naturligt, at Finansforbundet er initiativtager til kommissionen, fordi finansansatte er frontløbere i det moderne arbejdsliv, som er kendetegnet ved en høj grad af digitalisering og vidensarbejde. »Vi håber at få en hovedpartner med i projektet, gerne fra pensionsområdet. Her

er det en stor udfordring, at vores pensionsopsparinger sættes under pres, fordi en stadig større del af opsparingen skal finansiere de øgede omkostninger på forsikringsdelen som følge af psykiske og fysiske lidelser«, fortæller Michael Budolfsen. Kommissionen skal afdække, hvad det er, der lader os op, og hvad der slider. Den skal også belyse, hvordan man indretter arbejdslivet fleksibelt for den enkelte og samtidig fastholder arbejdsfællesskaber, samt kigge på, hvordan lederen navigerer og leder medarbejdere, som har forskellige behov i arbejdslivet Tanken er at invitere Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forsikring & Pension, virksomheder og fagforeninger med i kommissionen, som skal ledes af en eller flere personer med erfaring i at facilitere kommissionsarbejdet. »Målet er, at kommissionen for et fleksibelt, holdbart arbejdsliv før sommeren 2022 vil komme med konkrete anbefalinger til indretning af vores arbejdsliv eller med anbefalinger til konkrete forskningsprojekter, som bør sættes i gang«, siger Michael Budolfsen.

Marts 2021

Finans

TEMA

Danske Bank åbner for mere hjemmearbejde Medarbejdere i Danmark tilbydes cirka 8.000 kroner før skat i tilskud til indretning af en hjemmearbejdsplads. Finansforbundet i Danske Bank er positiv omkring tiltaget, så længe det er frivilligt for den enkelte at vælge at arbejde hjemmefra

Af Carsten Jørgensen

50 PROCENT cirka af det beløb, det koster at indrette en hjemmearbejdsplads, så den lever op til arbejdsmiljøloven, tilbyder Danske Bank til medarbejderne. I Danmark svarer beløbet til cirka 8.000 kroner før skat

Finans

Maj 2021

n stor del af de 10.000 medarbejdere i Danske Bank i Danmark har arbejdet hjemme det meste af tiden de seneste 12 måneder på grund af coronasituationen. Det har fungeret godt, og mange medarbejdere er klar til fortsat at arbejde hjemmefra, så de kan spare transporttid og mere fleksibelt kan tilrettelægge deres arbejdsopgaver. Direktionen i Danske Bank har besluttet, at banken yder et kontant tilskud på cirka 50 procent af det beløb, det koster at indrette en hjemmearbejdsplads, så den lever op til arbejdsmiljøloven. I Danmark svarer beløbet til cirka 8.000 kroner før skat. Tilbuddet gælder de af bankens cirka 22.000 medarbejdere på koncernplan, der har lyst til og mulighed for at arbejde hjemmefra, og flere end 17.000 har allerede søgt. Det er op til medarbejderne selv at søge om tilskuddet til en hjemmearbejdsplads – udstyr, som man har lånt af banken under coronapandemien, skal leveres tilbage og tæller ikke med. Derefter er det op til den enkelte leder at godkende ansøgningen og vurdere, om medarbejderen virkelig kommer til at arbejde hjemme en del af tiden fremover. »For os er det vigtigt, at aftalen om at arbejde hjemmefra er baseret på frivillighed, og at der ikke er en bestemmelse om, at medarbejderen fast skal sidde hjemme for eksempel to dage om ugen. Den enkelte medarbejder skal selv i høj grad bestemme, hvordan arbejdslivet tilrettelægges, så det passer den enkelte bedst muligt. Det

kan være, at man nogle uger slet ikke er på kontoret og andre uger slet ikke arbejder hjemmefra«, siger Kirsten Ebbe Brich, formand for Finansforbundet i Danske Bank. Fagforeningen og Danske Bank har indgået en lokalaftale, som dispenserer fra bestemmelserne i standardoverenskomsten, så arbejdslivet rent faktisk kan blive fleksibelt for dem, der ønsker det. Lokalaftalen er for nylig blevet godkendt af Finansforbundets hovedbestyrelse. Lokalaftalen løber til udgangen af indeværende overenskomstperiode, hvilket vil sige til 31. marts 2023.

Kontorarbejdspladser nedlægges En intern undersøgelse i Danske Bank indikerer, at langt over halvdelen i Danmark vil benytte sig af muligheden for at arbejde mere hjemme i fremtiden. Ifølge Kirsten Ebbe Brich kan det betyde, at der nedlægges flere kontorarbejdspladser i banken i den kommende tid. »Nogle medarbejdere tager det afslappet, mens andre udtrykker bekymring for, om der vil være en plads til dem, når de vælger at tage ind på arbejdspladsen. Der kan muligvis opstå problemer med pladsen nogle steder, hvis mange vælger at arbejde fra kontoret samtidig, men det må man forsøge at løse i de enkelte team og områder. Mange medarbejdere vil gerne både have en fast plads på kontoret og en hjemmearbejdsplads, men det ønske bliver nok ikke opfyldt«, siger formanden for Finansforbundet i Danske Bank.

Anders Boll og Jane Pedersen har taget hul på en af de gåture, som medarbejdere i teamet skal gennemføre sammen med en tilfældigt udvalgt kollega.

Små forandringer kan gøre en stor forskel

Af Birgitte Aabo • Foto: Lærke Posselt

Nordea arbejder sammen med Future Work Lab om at bruge rummet uden for kontorerne mere aktivt for at skabe samhørighed mellem kolleger. Sammen med syv andre eksperimenter undersøger projektet nye veje til mental sundhed

eg glæder mig til at få mere kontakt til kollegerne igen, og gåturene skulle gerne hjælpe os på vej«. Jane Pedersen arbejder i Pension & Savings i Taastrup og var en af de ansatte, der havde meget svært ved at give slip på hverdagen på kontoret, da coronaen tvang hende hjem. Derfor passer det hende rigtig godt, at hun er med i et af to team, der nu er i gang med at afprøve en model for, hvordan samhørigheden med arbejdspladen og kollegerne kan genopbygges og forstærkes med eksperimentet »Kollega to go«.

Det er udarbejdet af Future Work Lab, som finanssektorens parter og Velliv Foreningen står bag. En stribe forskere er tilknyttet, og formålet er sammen med virksomheder at gennemføre eksperimenter, der kan forbedre den mentale sundhed i fremtidens digitale arbejdsliv. Indtil videre er otte forskellige eksperimenter i gang eller undervejs, fortæller Signe Bjørg Lyck, projektleder for Future Work Lab: »Når vi lytter til, hvad medarbejdere og ledere har brug for, er det faktisk ikke store og vilde forandringer, det handler om, men tværtimod mikroforandringer. Små

forandringer i arbejdshverdagen, som til gengæld kan gøre en stor forskel for trivsel og motivation«. I Nordea er omdrejningspunktet for eksperimentet altså »Belonging«, og Jane Pedersen – som vi talte med kort før kickoffmøde for hele afdelingen – tror, at det vil have god effekt på den følelse at komme ud at gå med kollegerne. Planen er, at medarbejderne skal gå to og to sammen en halv time en gang om ugen.

→

Maj 2021

Finans

TEMA

Når vi lytter til, hvad medarbejdere og ledere har brug for, er det faktisk ikke store og vilde forandringer, det handler om, men tværtimod mikroforandringer. »Jeg plejer selv at gå ture med kolleger i frokostpausen indimellem, men det bliver jo let de samme kolleger, og det er heller ikke struktureret, som det bliver nu. Så jeg ser frem til at komme i gang med turene, det gør altid godt at komme ud, få en pause, frisk luft og en snak«, siger Jane Pedersen. Hun har været med til at udarbejde forslag til ture i lokalområdet omkring kontoret, som kollegerne modtog i en

Future Work Lab Formålet med Future Work Lab-projektet er at skabe værktøjer og viden om, hvordan den mentale sundhed i fremtidens digitale arbejdsliv styrkes. Projektet er skabt i et samarbejde mellem Forsikringsforbundet, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Velliv Foreningen. Projektet kører i to år.

Finans

Maj 2021

pakke forud for eksperimentet sammen med en termokop og snacks til turene. Plus samtalekort, som er ment som en hjælp, hvis man har brug for inspiration til at få samtalen i gang.

Foto fra turen Hendes teamleder, Anders Boll, fortæller, at man også vil opfordre til, at medarbejderne efter gåturen tager et billede sammen og lægger det op på det fælles teamsite. Sammen med en lille fortælling om turen, og hvad man fik ud af den. At man skal lægge et foto op, er ikke en tilfældighed, forklarer Signe Bjørg Lyck: »Når man skal vise det frem for de øvrige kolleger, tilfører det turen noget andet, end hvis man alene skal gå en tur. Billederne giver også mulighed for at snakke om turene blandt resten af kollegerne og dele oplevelser og erfaringer på tværs«. Anders Boll glæder sig til at se, hvad der kommer på teamsitet fra turene: »Jeg synes, det er en fed ide, at medarbejderne skal gå sammen. De bliver sat tilfældigt sammen to og to, så man kommer tættere på hinanden på tværs af teamet, får et pusterum og får mulighed for at tale lidt sammen om hvad som helst. Det må også være arbejde, men skal ikke være det«, siger han. »Pandemien har gjort noget ved trivslen. Man kan ikke sige, at den er dårlig, og nogle synes, det er dejligt at være mere

hjemme – men det kan ikke undgå at påvirke teamspirit, når man ikke ses eller ses meget mindre fysisk. Det samspil, der ellers er på kontoret, er også et savn for mig. At man lige nikker anerkendende eller veksler en hurtig bemærkning. Det er svært at erstatte digitalt«.

Langsomme konklusioner Trine Thorn, der er Head of Group Workplace Management & Physical Security i Nordea, er også spændt på, hvad der kommer ud af projektet. »Det er enormt interessant at udforske, hvordan vi i højere grad kan bruge uderummet. Jeg synes, det er spændende, at det er dér, fokus sættes af Future Work Lab. Jeg var ikke så bevidst om, at det kunne spille så stor en rolle i forhold til Belonging, som er den ramme, vi fra Nordeas side har sat for projektet«. »Man kan indvende, at vi i forvejen kender mødeformen walk & talk, men forskellen er, at det her bliver meget struktureret. Vi giver uderummet en ny vægt, på samme måde som vi også havde virtuelle arbejdspladser tidligere, men har givet det en anden vægt med corona«. I stedet for at skynde sig at konkludere lyder Trine Thorns opfordring: »Vi skal være modige og nysgerrige i vores søgen på at bruge uderummet på en ny måde. Hvad kan den enkelte bruge det til – og hvad kan lederen bruge det til? Jeg glæder mig meget til at blive klogere på, hvad det kan bidrage med«. Det samme gør Signe Bjørg Lyck, ligesom hun er spændt på, hvordan de øvrige eksperimenter falder ud – blandt andet er de i Topdanmark i gang med at afprøve forskellige modeller for digitale kaffepauser, og Danske Bank tager også snart hul på sit eksperiment. »Selv små forandringer, som eksperimenterne indebærer, kræver grundig forberedelse for at kunne fungere. Vores håb er, at de forskellige metoder og værktøjer til øget mental sundhed vil have så god effekt, at virksomheder og medarbejdere har lyst til også at bruge dem, efter at eksperimenterne slutter«.

En virus går gennem storrumskontoret Af Carsten Rasmussen • Foto: Jasper Carlberg

»Mange af de sociale normer fra industrisamfundet, som vi har brugt 150 år på at bygge op – alle de strukturer, vi tager for givet, gælder ikke i det fleksible arbejdsliv, der står herude og banker på«, siger ph.d. i ledelse Lise Dahl Arvedsen

ovid-19 slog benene væk under arbejdsmarkedet, men løftede fleksibiliteten op på et højere niveau. Under nedlukningen lærte vi, at den gammeldags arbejdsopfattelse – at arbejde udelukkende kan gennemføres, når vi er samlet i storrumskontoret – ikke er tidssvarende. »Mange af de sociale normer fra industrisamfundet, som vi har brugt 150 år på at bygge op – alle de strukturer, vi tager for givet, gælder ikke i det fleksible arbejdsliv, der står herude og banker på«, siger ph.d. i ledelse Lise Dahl Arvedsen, der har forsket i virtuelt og hybridt samarbejde og ledelse, og som rådgiver om netop dette hos Augmenti.

→

Ifølge Lise Dahl Arvedsen er det helt afgørende at få sat fokus på de gode kommunikative evner. Maj 2021

Finans

TEMA

Vi ved fra de organisationer, der faktisk har realiseret det fleksible arbejdsliv, at de har lavere sygefravær, øget arbejdstilfredshed og sidst, men langtfra mindst, øget produktivitet. »Vi taler om mere produktive og tilfredse medarbejdere«, siger Lise Dahl Arvedsen og peger på nye normer for, hvornår vi arbejder, og om vi gør det virtuelt eller ved at mødes fysisk: »Hvis vi bliver dygtige til at håndtere det fleksible arbejdsliv, vil den menneskelige holdbarhed stige«, siger hun og tilføjer, at vi mennesker ikke er indrettet til at kunne arbejde som hidtil, hvis vi skal arbejde, til vi er 70-75 år!

Der sker noget i vores sociale relationer, ved at nogle sidder fysisk sammen og deler kamera og mikrofoner. De andre bliver hurtigt til tilskuere udefra.

Vise tiltro I Danmark har vi heldigvis en arbejdskultur, der har vist, at medarbejderne derhjemme er mindst lige så effektive som på kontoret, fordi de kan arbejde mere koncentreret. »Nu kalder vi det hjemmearbejde, men det handler mere om at være fleksibel. Virksomhederne skal vise tiltro til, at medarbejderne kan planlægge deres egen tid og være produktive, så de selv kan vælge, hvornår de løber en tur, og om de vil arbejde morgen eller aften«, siger Lise Dahl Arvedsen. På den anden side har vi opgaver, der skal løses, og nogle opgaver er afhængige af, at vi er til stede samtidig, hvilket gør det komplekst. »De sociale normer, som vi normalt læner os op ad, når vi er samlet fysisk, er ikke til stede på samme måde i det virtuelle rum, hvor vi mister noget af kropssproget til at udtrykke os med«, siger Lise Dahl Arvedsen. Vi bliver lidt blinde, lidt døve og lidt stumme, når vi hverken kan bruge øjenkontakt eller aflæse ansigtsudtryk eller høre et host.

Lige vilkår En anden udfordring er større risiko for undergrupperinger og eksklusion, hvis nogle sidder fysisk sammen til et virtuelt møde, og

Finans

Maj 2021

stancearbejde noget nyt, og i takt med at teknologien konstant bliver bedre, er det afgørende, hvor dygtige vi er til at arbejde med og igennem den, siger Lise Dahl Arvedsen om det at finde en måde at »blive gode venner« med teknologien på, for det har stor betydning for det virtuelle samarbejde. Spørgsmålet er, hvordan virksomhederne sikrer, at både ledere og medarbejdere er kompetente til at samarbejde i den hybride hverdag. Ifølge Lise Dahl Arvedsen er det helt afgørende at få sat fokus på de gode kommunikative evner. Hvordan udvikler vi vores måder at kommunikere på? Hvordan sikrer vi, at vi har en oprigtig nysgerrighed over for, hvad teknologien kan gøre for os? »God kommunikation skaber færre misforståelser i det virtuelle rum, fordi vi mister noget ved ikke at gå fysisk omkring hinanden«.

Psykologisk tryghed

andre sidder på distancen. Det kan svække samarbejdet i et team, siger hun: »Der sker noget i vores sociale relationer, ved at nogle sidder fysisk sammen og deler kamera og mikrofoner. De andre bliver hurtigt til tilskuere udefra. Derfor er det en vigtig regel, at alle deltager fra egen computer for at skabe lige vilkår«. Nu har vi i mange år levet i en performancekultur, hvor det jo gælder om hele tiden at vise, hvor dygtig man er. »Vi ved fra forskningen, at performancemålinger gør, at ledere belønner de medarbejdere højere, som de ser mest. Der ligger et stort ansvar på de enkelte ledere til at erkende, at de har en bias«, siger Lise Dahl Arvedsen.

Kommunikative evner For rigtig mange arbejdspladser er di-

Ikke kun arbejdsmiljøet, men også produkterne blomstrer, når mennesker arbejder tæt sammen på en tryg måde, hvor nysgerrighed og anerkendelse er to gode greb til at få ideer frem, så de kan blive til noget. Det kræver også psykologisk tryghed i det virtuelle rum Ifølge Lise Dahl Arvedsen kan vi hente inspiration hos den amerikanske professor Amy Edmondson, der taler om en arbejdspladskultur, hvor det skal være ufarligt at dele ideer og tanker, og hvor vi tør begå fejl: »I HR-miljøer er man virkelig begyndt at tage det her ind, men psykologisk tryghed er ikke noget, der opstår af sig selv, for det udspringer fra den enkelte leder«. En leder skal kunne statuere, hvad det vil sige at kommunikere og stille åbne spørgsmål, der fremmer nysgerrigheden i organisationen, tilføjer Lise Dahl Arvedsen: »Det er helt afgørende, at lederen er god til at italesætte det spillerum, vi har. Hvis medarbejderne ved, hvor de ydre grænser går, er der mange problemer, man som leder slipper for at følge op på«.

NU BLIVER DINE FORSIKRINGER BILLIGERE Som medlem af Finansforbundet kan du nu spare yderligere ti procent på dine forsikringer, hvis du har samlet din indboforsikring samt minimum fire andre forsikringer hos Tryg. Fordelen træder automatisk i kraft, og hvis du opfylder kravene, vil du have modtaget en mail om din besparelse samt evt. tilbagebetaling i slutningen af marts. Tilbuddet gælder selvfølgelig også dig, der flytter dine forsikringer og samler dem hos Tryg.

Læs mere om Trygs forsikringer ved at scanne denne QR eller ring og hør mere på 4420 5200.

STIFINDEREN

BLIV GODT KLÆDT PÅ TIL Af Helle Sindal • Illustration: Mikkel Henssel

Virtuelle møder er blevet en velkendt del af vores arbejdsliv. Det er nemt og hurtigt at mødes online, men distraktioner og dalende energi kan snige sig ind på møderne, hvis vi ikke holder en god etikette. Mødeekspert Bo Krüger har en håndfuld tip til mødeledere og deltagere

2 3 40

Finans

Maj 2021

Tjek teknikken, og kom i øjenhøjde. Bøvl med teknikken er en sløj start på et møde. Så tjek, at lyd og kamera virker. Placer dig tydeligt i billedet med kameraet i øjenhøjde – som hvis du skulle på tv eller have taget et billede. Hvis du kigger ned, skaber det distance til folk. Det er især værd at være opmærksom på ved kundemøder, eller hvis du er leder. Bruger du bærbar computer, kan du sætte den op i et stativ eller på en stak bøger eller bruge et eksternt kamera.

Væk med visuel

baggrundsstøj. Sanseindtryk i baggrunden udmatter andre mødedeltagere. Så tænk over din baggrund, og undgå visuel støj omkring dig. Små børn og dyr afleder al opmærksomhed! Find et roligt sted – eventuelt med et billede eller nogle bøger i baggrunden. Brug en virtuel baggrund, hvis det roder omkring dig. Hav en holdning til, hvad de øvrige mødedeltagere skal se – og ikke se.

Nedton dit eget billede. Noget af det anstrengende ved onlinemøder er at kigge på sig selv, fordi man får en hyperbevidsthed om sin egen fremtoning. Fravælg at se dit eget billede, hvis du kan – eller nedton billedet mest muligt på din egen skærm.

ONLINEMØDET Tip til mødeledere Undgå, at onlinemødet bliver en dårlig oversættelse af et fysisk møde. Udarbejd en drejebog for mødet, og tag stilling til, hvordan deltagerne skal samarbejde undervejs. Overvej, hvordan du vil styre ordet, og hvilke indslag og pauser der skal være undervejs. Hvis der er flere end fire-fem aktive mødedeltagere, er en ordstyrer et must. Tag stilling til, hvordan deltagerne markerer, at de ønsker ordet. Måske kan håndsoprækning foregå i chatten, så du ikke skal holde øje med både chat, reaktioner og kamerabilleder. Oprids formål, form og spilleregler for deltagerne – for eksempel hvordan man beder om ordet, og om kameraer skal være tændt eller slukket. Vær tydelig med, hvad der skal foregå, og hvad deltagerne skal gøre, hvis der for eksempel er afstemninger eller breakoutrooms undervejs. Skru op for energien. Energi smitter, og som mødeleder er du en superspreder! Overdriv gerne en smule – din energi skal nå gennem flere filtre end i et fysisk mødelokale. Gør som de bedste tv-værter: smil, kig ind i kameraet nu og da, brug levende kropssprog, og »tal« med hænderne. Tænk som en filminstruktør. Tag stilling til, hvad deltagerne skal se på deres skærm. Galleryview eller spotlight på den, der taler? Vis dagsordenen eller andre slides nu og da, så deltagerne ser noget andet end ansigter på skærmen hele tiden.

–GUIDE–

Eksperimenter. Vov gerne at prøve noget nyt – det er den bedste måde at lære noget nyt på. Prøv lidt ad gangen, så det ikke går ud over formålet med mødet.

Tip til mødedeltagere Tænd for lyd og kamera på møder med få deltagere. Er I flere end fem, så slå lyden fra, når du ikke har ordet. Markér, før du taler – også på små møder. Forebyg forvirring om, hvem der har ordet. Lad være med at multitaske, selvom det kan være fristende. Hvis du ikke kan lade være, så sluk i det mindste for lyd og kamera. Brug kun chatten til fælles ting. Undgå, at der udvikler sig parallelle rum i chatten, der minder om snak i krogene på et fysisk møde. Tag ansvar, og hjælp med at få mødet til at glide. Bevar engagementet, og bidrag til at få det bedste ud af mødet. Vær tålmodig. Accepter fejl – både andres og dine egne.

Bo Krüger, mødeekspert og specialist i virtuel facilitering. Forfatter til flere bøger – den seneste med titlen »Mødeledelse – Sådan leder du værdiskabende og motiverende møder«. Kursusleder for Finansforbundet.

Maj 2021

Finans

RÅDGIVNING

Q&A

§ OM AT ARBEJDE PÅ NEDSAT TID

Finansforbundets jurister får mange henvendelser fra medlemmer, der af forskellige årsager godt kunne tænke sig at gå ned i tid. Ofte har de spørgsmål om ret og konsekvenser Af Mette Bruun, juridisk konsulent

Jeg er 50 år og overvejer at gå ned i tid fra 37 til 30 timer om ugen, men er i tvivl om, hvorvidt det er klogt i forhold til dagpenge og efterløn?

Antallet af arbejdstimer har ikke den store betydning i forhold til dagpenge- og efterlønsret, da dagpenge- og efterlønsretten er indkomstbestemt. Men der gælder særlige regler for visse årgange i forhold til efterløn og især efterlønspræmien, hvor timerne er afgørende. Vi anbefaler i alle tilfælde at kontakte akassen for nærmere vejledning.

Jeg er alenemor til to mindre børn og vil egentlig gerne gå ned i tid. Er det noget, jeg har krav på, eller kan min arbejdsgiver sige nej?

Standardoverenskomsten indeholder en ret til nedsat tid for forældre med børn under 12 år. Arbejdstiden kan nedsættes til maksimum 30, og deltiden skal vare i minimum 3 måneder og maksimum 12 måneder. Som

Finans

Maj 2021

udgangspunkt er det en ret, du har – kun ved særlige driftsmæssige hensyn kan virksomheden modsætte sig din ret til deltid.

Jeg er lige fyldt 60 år og overvejer at gå ned i tid for at få mere tid til børnebørnene. Kan jeg forlange at gå ned i tid? Standardoverenskomsten indeholder en ret for dig til at gå ned i tid, hvis du har været ansat minimum 5 år i samme virksomhed. Det er det, vi kalder seniordeltid, og det har den fordel, at dit pensionsbidrag bevares, idet både du og virksomheden fortsætter den hidtidige indbetaling. Kun ved særlige driftsmæssige hensyn kan virksomheden modsætte sig din ret til deltid.

Jeg overvejer at gå fra 5 til 4 dage om ugen. Får jeg så mindre ferie?

Du optjener stadig 2,08 dage om måneden svarende til 5 ugers ferie om året. Dette gælder også, selvom antallet af dine arbejdstimer bliver ændret. Du holder ferie,

som svarer til dit timetal på ferietidspunktet, det vil sige, at du anvender 5 feriedage på afholdelse af en uges ferie. Men din løn under ferien bliver reguleret i forhold til din arbejdstid på selve optjeningstidspunktet, det vil sige, at du modtager den løn, du havde, da du arbejdede 5 dage om ugen, når du afholder de feriedage, der er optjent i denne periode. Hvad angår den 6. ferieuge har du tilsvarende 4 dage, men lønnen under ferie afspejler lønnen på optjeningstidspunktet.

Jeg påtænker at gå ned i tid, så jeg fremover arbejder mandag – torsdag og holder fri hver fredag. Når jeg kigger i kalenderen, kan jeg se at jeg rammes af både Langfredag og Store Bededag. Mister jeg så de dage? Nej, det gør du ikke. Ifølge standardoverenskomsten, har du nemlig ret til erstatningsfrihed, når en planlagt arbejdsfri dag falder på en søgnehelligdag. Så du får altså ret til dine fridage på et andet tidspunkt.

SÅ ER DET SAGT

Hav tålmodighed på vejen tilbage MICHAEL BUDOLFSEN, NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Det er næsten ikke til at forstå, at det er mere end 14 måneder siden, at nedlukningen forandrede vores arbejdsliv og en dagligdag, vi næsten ikke kan huske længere. Altså den, vi var vant til at dele med vores kolleger fysisk på kontoret. Over et år har rigtig mange af os arbejdet fra soveværelser, køkkenborde og kældre – og strygebrætterne er blevet brugt som hæve-sænke-borde frem for til at stryge skjorter. Kollegerne er blevet sådan nogle, man primært ser på en skærm. Nu ser det ud til, at vi gradvist kommer til at vende tilbage til en hverdag, der kommer til at ligne mere det normale – og alligevel ikke helt den, vi kendte engang. Vi har alle sammen lært en masse nyt af at arbejde anderledes. Ad flere omgange under og mellem nedlukningerne har vi nemlig spurgt jer, hvordan I havde det med at gå på arbejde derhjemme. Derfor ved vi også, at rigtig mange af jer ser frem til at se hinanden igen. Det kollegiale nærvær har været det, I har savnet allermest. Snakken over kaffemaskinen er ikke det samme som snakken gennem et Teams-vindue eller en Zoom-samling. På den anden side har I også sat pris på fleksibiliteten og nogle af de andre fordele, der har vist sig. Og for dem af jer, der har mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet, har vi set en klar forbedring af trivslen. Derfor skal vi også sørge for at bruge erfaringerne klogt og tage ved lære af det kæmpe arbejdslivseksperiment, vi har været igennem det seneste år. Den kommende tid kræver tålmodighed. Fra lederne,

der skal acceptere, at vi skal have tid til at socialisere, når vi vender tilbage til arbejdspladsen. Vi skal som kolleger også have tålmodighed med hinanden, når vi snakker, griner og larmer på en måde, vi ikke har været vant til længe. Kontoret er anderledes end køkkenbordet. For nogle af os trives rigtig godt med ro, fordybelse og arbejdet fra distance. Andre glæder sig enormt til at kunne møde frem fysisk igen. Derfor skal vi have tålmodighed med at få indrettet os fornuftigt i det arbejdsliv, der venter på den anden side. Det vil blive med en mere hybrid veksling mellem fysisk og digitalt fremmøde, men vi skal frem for alt også stille og roligt bruge erfaringerne til at indrette det bedre for den enkelte og for vores arbejdsfællesskaber.

»Over et år har rigtig mange af os arbejdet fra soveværelser, køkkenborde og kældre – og strygebrætterne er blevet brugt som hæve-sænke-borde« Hav derfor tålmodighed med at indgå alt for faste aftaler om for eksempel at arbejde hjemme. Rådet fra eksperterne er at komme tilbage på kontoret først, vænne sig til det igen og så se på, hvordan vores fremtidige fleksible arbejdsliv skal strikkes sammen. Det kræver tålmodighed at gøre det rigtigt. Til gengæld har vi en enestående mulighed for at skabe et bedre, mere fleksibelt og mere holdbart arbejdsliv.

Maj 2021

Finans

INTERNATIONALT

Kunsten at tæmme en myre Det er på få år lykkedes verdens største fintechgigant, kinesiske Ant Group, at skabe en boomende låneforretning til private, der overgår selv de største bankers. Nu vil Kinas myndigheder tvinge Ant til at dele kreditdata fra en halv milliard kunder

Af Bjørn Willum • Illustration: Andrea Ucini

ens amerikanske techgiganter er på vej ind i finansverdenen, er deres kinesiske rivaler allerede nået så langt indenfor, at de udgør en trussel ikke bare for bankerne, men også for økonomien og finansiel stabilitet. Det mener Kinas myndigheder, der med landets centralbank i spidsen har indledt et frontalangreb på landets techgiganter i almindelighed – og verdens største fintechvirksomhed, Ant Group, i særdeleshed – for »upassende indsamling og kontrol af data« og »misbrug af markedsmonopol«. Ant Group er nemlig på rekordtid blevet landets største udbyder af forbrugslån til private, som selskabet kreditvurderer ved hjælp af algoritmer og data fra betalingstjenesten Alipay, der bruges af over 700 millioner kinesere hver måned. »Lige nu er Ant den største indsamler af forbrugerkreditdata. Ant har større evne end kinesiske banker til at vurdere enkelte borgere og låntageres kreditværdighed«, siger Kendra Schaefer, Head of Tech Policy Research hos konsulentfirmaet Trivium China. »Hvis noget skulle være galt med Ants data eller algoritme, og denne algoritme understøtter kreditvurderinger i et flertal

Finans

Maj 2021

af banker, udgør dette en risiko for det finansielle system generelt«.

En halv milliard lånere Ant startede i 2004 under navnet Alipay som betalingstjeneste under e-handelsplatformen Alibaba – Kinas svar på Amazon – men bruges i dag også i fysiske butikker, hvor man afregner ved at scanne en QRkode med mobilen. Alipay er i sig selv en yderst rentabel forretning, fordi den anslås at stå for 55 procent af alle mobilbetalinger i Kina – og dermed tjener transaktionsgebyrer på et samlet betalingsvolumen, der overgår landets bruttonationalprodukt. Men Ant – i dag en selvstændig virksomhed, dog stadig med bånd til Alibaba – har også udnyttet data fra Alipay til at tilbyde andre finansielle produkter, herunder forsikring og formueinvestering. Og især har man haft succes med at låne til privatpersoner samt små og mellemstore virksomheder, der har haft svært ved at få kredit i de traditionelle banker. En strategi fulgt af konkurrenterne, ikke mindst Alipays største rival, WeChat Pay, der ejes af techgiganten Tencent. En halv milliard kinesere og millioner af

virksomheder har således lånt penge alene via Ant, og i 2020 blev lån for første gang virksomhedens største indtægtskilde. Vel at mærke med minimal risiko for Ant selv, der kun sad med risikoen for to procent af lånene. I de øvrige tilfælde fungerede Ant som lånemægler for ofte statsejede partnerbanker eller investorer.

Tre skridt frem, et tilbage Bankmyndigheder har længe advaret om, at techgiganternes ekspansion inden for fintechverdenen udgør en systemisk risiko. »Regeringen har i en årrække valgt en passiv tilgang til regulering af fintechvirksomheder, som udnyttede det spillerum, de havde, til at udvide deres forretningsområder og tilbyde en bred vifte af finansielle produkter og tjenester til en hurtigt voksende middelklasse, der tørstede efter dem. Dette boostede innovation, men på bekostning af at skabe dominerende spillere i det finansielle system, der hurtigt blev ‘too big to fail’«, siger professor Eswar Prasad fra Cornell University, tidligere divisionschef for Kina i Den Internationale Valutafond (IMF).

→

Maj 2021

Finans

INTERNATIONALT

»På den ene side er myndighederne enormt stolte over, hvad Kina på kort tid har opnået, og har derfor bakket stærkt op om udviklingen. På den anden side er man nået til et punkt med konglomeratdannelse, hvor man – ligesom i Europa – skal se på, hvornår for stort bliver for stort«, siger Mathias Severin Boyer, formand for Det Danske Handelskammer i Kina og indtil sidste måned Country Manager for Danske Banks kontor i landet. »I Europa regulerer vi virksomhederne, før vi lader dem eksperimentere med teknologi. I Kina lader man dem eksperimentere og ser, hvad der sker. Det er lidt ‘tre skridt frem, et skridt tilbage’-metoden. Det har nok overrasket myndighederne lidt, at det er gået så stærkt«.

I Europa regulerer vi virksomhederne, før vi lader dem eksperimentere med teknologi. I Kina lader man dem eksperimentere og ser, hvad der sker Mathias Severin Boyer, formand for Det Danske Handelskammer i Kina

strået, der brækkede kamelens ryg, med hensyn til børsnoteringen, men jeg tror ikke, at hans tale startede de lovgivningsmæssige stramninger generelt. De har været længe undervejs«, siger Trivium Chinas tech policy researcher. »Der er flere faktorer involveret. Den ene er de uregulerede udlån. En anden faktor, som sjældent dækkes af udenlandske medier, er, at Kina gennemgår en stor udvikling, med hensyn til hvordan dets politiske beslutningstagere tænker på data. I bund og grund betragtes data – herunder finansielle data og forbrugerkreditdata – i stigende grad som en kritisk økonomisk ressource, der skal cirkulere ligeligt og jævnt i hele økonomien. En sådan kritisk ressource kan ikke samles på nogle få hænder«.

Præsident aflyste børsnotering Det første rigtig store skridt tilbage blev annonceret 3. november sidste år, da myndighederne med få dages varsel aflyste en højtprofileret børsnotering af Ant, der stod til at indbringe firmaet en kapitalindsprøjtning på 227 milliarder kroner. Investorer stod på nakken af hinanden for at komme til, ikke mindst fordi Ants udlånsforretning var blevet fordoblet hvert år siden 2017. Ifølge børsprospektet overgik virksomhedens udlån til private – boliglån fraregnet – med stor margen selv de største statsejede bankers. Men Ants flamboyante stifter, Jack Ma, der kontroller virksomheden, havde kort inden, den 24. oktober, nok engang kritiseret den del af bank- og konkurrencemyndighederne, der længe har lobbyet præsident Xi Jinping for at gribe ind over for tech- og fintechgiganterne, der via avancerede ejerskabsstrukturer er viklet ind i hinanden. »Der er ingen systemisk risiko i Kinas finansielle system«, hævdede Jack Ma i en tale på et forum i Kinas finansielle hovedstad, Shanghai. Myndighederne »har kun fokuseret på risici og overset udvikling«. Talen gjorde højtstående embedsmænd rasende, og ifølge en udredning af forløbet i Wall Street Journal besluttede Xi Jinping

Finans

Maj 2021

Ant skal dele dataguldmine

personligt at stoppe børsnoteringen. Siden er en række tiltag iværksat for at indskrænke techgiganternes magt, ikke mindst deres indtog i finansverdenen: Deres fintechforretninger vil fremover blive reguleret mere som banker end techvirksomheder, de vil eksempelvis selv skulle sidde med mindst 30 procent af risikoen ved udlån, og så truer et forslag om nye monopolregler med at splitte flere af fintechgiganterne op, først og fremmest Ant og Tencent.

Data som økonomisk ressource Kendra Schaefer er ikke i tvivl om, at Jack Mas tale var den direkte årsag til, at børsnoteringen blev suspenderet. Men, understreger hun, »den hårde linje ville være kommet alligevel. Jack Mas tale var

Den kinesiske centralbank har indledt en kampagne for at tvinge Ant til systematisk at dele kreditdata om sine kunder. Både med centralbanken, forstås, og med de kommercielle banker. Formentlig via en slags fælles offentlig platform. I skrivende stund har Ant ikke accepteret. »Problemet er, at der ikke er nogen juridisk definition af kreditdata eller finansielle data. Så der er ikke noget stærkt juridisk grundlag for dem til at komme ind og sige: ‘I skal give os kreditoplysninger’. Kinesiske lovgivere arbejder meget, meget hurtigt for at forsøge at etablere juridiske rammer og standarder og definitioner af klassifikationer for denne type data, men indtil videre eksisterer de ikke«, siger Kendra Schaefer. Det er ikke første gang, centralbanken forsøger at få Ant til at makke ret, men med de nye vinde, der blæser, er Kendra Schaefer »absolut 100 procent« sikker på, at der vil komme en lov. »Lige nu er Ant i en gråzone, som i sidste ende er gavnligt for virksomheden, fordi den kan sige: ‘Der er ikke noget lovkrav, det er bare en anmodning fra regeringen’. Når der er en lov og en styringsramme, så vil Ant ikke have noget valg«.

Forbundet markerer sig internationalt Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen oplevede stor respons, da han fortalte de 1.000 tilhørere på UNI Europas online konference om den overenskomst, som Finansforbundet og Arbejdsgiverforeningen for Fintech har indgået Af Carsten Jørgensen

med. Det vil sige, at fintech-virksomheder, som omfattes af overenskomsten, ikke skal konkurrere på at give den dårligste løn men på at have de bedste produkter. Det kunne man i mange andre lande godt tænke sig gjaldt i andre sektorer også«, siger Michael Budolfsen. Den amerikanske bigtech-gigant Amazon, som vinder mere og mere frem i Europa og er notorisk kendt for dårlige løn- og arbejdsforhold, er et eksempel på en virksomhed, som mange fagforeninger i Europa kæmper med.

Fokus på social dialog

yv millioner medarbejdere inden for 15 servicesektorer – blandt andet finans, it og handel – er repræsenteret i paraply-fagforeningen UNI Europa, hvis fornemste opgave er at arbejde sammen med EU-kommissionen og Europa-Parlamentet og påvirke beslutningerne i retning af mere social dialog. Fra tirsdag 27. – torsdag 29.april mødtes omkring 1.000 delegerede fra fagforeninger over hele Europa online til UNI Europa konference, hvor det overordnede tema var kollektive forhandlinger under sloganet Forward Through Collective Bargaining. Fra København fortalte UNI Europa Finances præsident Michael Budolfsen,

der er næstformand i Finansforbundet, om den nyligt indgåede rammeoverenskomst og hovedaftale, forbundet har indgået med Arbejdsgiverforeningen for Fintech i Danmark. »Der var stor interesse fra de andre delegerede for at høre om aftalen, der definerer rammerne for virksomhedernes løn- og arbejdsvilkår, fordi den gør op med det ræs mod bunden, hvad angår dårlige vilkår, som kendetegner virksomheder i mange sektorer internationalt. Finansforbundet og Arbejdsgiverforeningen for Fintech er nemlig enige om, at udviklingen i lønrammen skal være sammenlignelig med bankområdet, som fintech jo er beslægtet

Han mener, det er vigtigt for den europæiske fagbevægelse at holde fokus på den sociale dialog og sørge for at den økonomiske udvikling tilgodeser de fattigste områder, så eksempelvis det sydlige Italien tilgodeses på bekostning af den nordlige del af landet. En bedre økonomisk sammenhængskraft vil nemlig komme alle til gode. Michael Budolfsen blev genvalgt til Executive Comittee i UNI Europa. Finansforbundets anden næstformand Steen Lund Olsen, der på konferencen holdt et indlæg om, hvordan Finansforbundet arbejder for at fremme kvinder i ledelse, blev valgt som suppleant til samme organ. Det samme gjorde Marianne Lillevang fra Finansforbundets hovedbestyrelse, der på den særskilte konference, UNI Europa Women, holdt et indlæg om ligestilling og diversitet. Finansforbundet bidrog også på hovedkonferencen med en virtuel udstilling om bæredygtighed sammen med Nordic Financial Unions den fællesnordiske organisation af fagforbund i den finansielle sektor.

Maj 2021

Finans

MIT ARBEJDSLIV

Det taler til noget godt i mig 41

-årige Thomas Maigaard, filialdirektør i Danske Bank i Aalborg, tøvede ikke med at melde sig, da han for to år siden blev spurgt af banken, om han ville deltage i et pilotprojekt med Blå Kors og arbejde som frivillig i den sociale hjælpeorganisations center, Barnets Blå Hus, i Aars. Opgaven bestod i at give økonomisk vejledning til socialt udsatte familier. »At det er frivillighedens vej, gør mig glad, for så udspringer det af lyst – og det er meget vigtigt for mig. Jeg kommer selv fra foreningslivet, hvor jeg for en del år tilbage har været både spiller og træner i tennis- og fodboldklubber. Det med at være ud af noget frivillighed kan noget og er enormt positivt. Derfor syntes jeg også, det kunne være interessant at være med i projektet«, siger Thomas Maigaard, der roser projektet: »Jeg synes, det er rigtig fint at være med i, netop fordi vi i banken har et kompetencesæt, som vi kan bringe i spil på anden vis end normalt. Den tanke kan jeg godt lide. Det rimer meget på, hvordan jeg også ser mig selv. Så på den måde taler det til noget godt i mig, og det synes jeg er dejligt«.

Det er meget positivt at kunne give noget tilbage til det samfund, vi er en del af«, siger Thomas Maigaard.

Finans

Maj 2021

Motivationen, trivslen og arbejdsglæden vokser, når man udfører meningsfuldt, frivilligt arbejde. Det oplever den 41-årige filialdirektør Thomas Maigaard og de af hans medarbejdere, der som en del af et pilotprojekt i banken har ydet økonomisk vejledning til socialt udsatte på et Blå Kors-center

Af Berit Villadsen • Foto: Martin Dam Kristensen

Meningsfuldt arbejde Thomas Maigaard har også præsenterer sine knap 30 privatrådgivere fra Aalborg-filialen for pilotprojektet, hvor medarbejdere fra banken har givet økonomisk vejledning til brugere på Blå Kors’ centre i Aars, Kolding og Taastrup. 3-4 af filialdirektørens medarbejdere ville gerne være med i pilotprojektet, og de har sammen med filialdirektøren afholdt workshops om privatøkonomi, budgetplanlægning og gældsafvikling til socialt udsatte familier i Barnets Blå Hus i Aars. Centret er et behandlings- og støttetilbud for børn, unge og deres familier, der har særlige udfordringer på grund af alkohol- eller stofmisbrug i familien. »Jeg synes, det er meget meningsfuldt, at vi kan give vejledning og inspiration til folk, hvor økonomien ikke nødvendigvis har været førsteprioritet, om at tage hånd om deres økonomiske situation, så de forhåbentlig oplever, at de rent økonomisk kommer et bedre sted hen, end hvor de var«.

Faglig stolthed De positive erfaringer fra pilotprojektet har betydet, at Danske Bank har doneret knap en million kroner til et toårigt samarbejde med Blå Kors Danmark, som skal gøre det lettere for bankens medarbejdere at tilbyde frivilligt arbejde på Blå Kors’ centre over hele landet. Samarbejdsaftalen er en del af bankens medarbejderprogram Time to Give, der en

Frivilligt arbejde øger medarbejdertilfredsheden I 2020 gennemførte Danske Bank en undersøgelse af medarbejdernes oplevelse af medarbejderprogrammet Time to Give. 385 Danske Bank-frivillige deltog. Her er et udpluk af svarene: 95 procent er tilfredse med at være frivillige og oplever, at Time to Give har en positiv indvirkning på Danske Bank både som virksomhed og som arbejdsplads. 76 procent oplever en øget følelse af stolthed over at arbejde i Danske Bank. 67 procent oplever en øget følelse af fællesskab mellem sig selv og deres kolleger. 34 procent føler sig inspireret til at udføre mere frivilligt arbejde i deres fritid.

Time to Give Programmet blev lanceret i februar 2019. Det første år havde Danske Bank flere end 2.000 frivillige på verdensplan. I 2020 har banken haft lidt over 1.000 frivillige, hvilket ifølge banken skyldes corona. For eksempel har alle aktiviteter i Indien været lukket ned, da de har haft husarrest.

dag om året giver de ansatte betalt fri til at udføre frivilligt arbejde. Bankens blåstempling af det frivillige arbejde gennem medarbejderprogrammet gør en forskel, mener Thomas Maigaard. »Det gør mig stolt, at jeg har en arbejdsgiver, som giver mig rummet til at udføre frivilligt arbejde i en hektisk hverdag og muligheden for at investere arbejdstid i at prøve at gøre en forskel. Det giver mig arbejdsglæde, motivation og trivsel – og det er også noget af det, jeg kan høre på mine medarbejdere, som klart har trukket det største læs i Aars, at de synes er enormt givende«.

Personlig udvikling Thomas Maigaard glæder sig over, at pilotprojektet nu bliver rullet ud i hele landet. Han vil gerne fortsætte som frivillig i Blå Kors, og det er han langtfra ene om. Han har allerede fået tilsagn fra et par rådgivere i filialen om, at de også gerne vil fortsætte med det frivillige arbejde. »Det er meget positivt at kunne give noget tilbage til det samfund, vi er en del af. Det giver noget energi og arbejdsglæde, og det er spændende at møde mennesker i en anden sammenhæng, end vi normalvis gør. Du får også testet dine egne grænser, da det er ukendt territorium til at starte med. Så det er også med til at skabe en form for personlig udvikling«.

Maj 2021

Finans

→

MIT ARBEJDSLIV

Frivilligt arbejde øger trivslen F

rivilligt arbejde betalt af virksomheden, også kaldet corporate volunteering, vinder frem i flere store virksomheder herhjemme. Det fortæller Anne Ellerup Nielsen, som er professor i CSR og kommunikation på Aarhus Universitet. Hun har i mange år undret sig over, hvorfor det ikke fyldte mere i et land som Danmark med en stærk frivillighedskultur og foreningsliv. »Jeg tror, den øgede interesse for corporate volunteering hænger sammen med, at vi har fået FN’s verdensmål, som definerer virksomhedernes sociale ansvar i et samfundsperspektiv, hvor det globale ansvar betyder mere end den enkelte virksomheds ansvar. Virksomhederne skal definere sig op imod globale mål, og her er det ikke nok, at den enkelte agerer. Alle kræfter skal bruges«, siger Anne Ellerup Nielsen. En anden forklaring er ifølge professoren, at den danske velfærdsmodel er under pres med en voksende ældrebyrde og en øget urbanisering. Der er derfor brug for, at civilsamfundet og flere private kræfter bidrager for eksempel i form af samarbejder mellem virksomheder og frivillige organisationer.

Frivilligt arbejde styrker fællesskabet Danske Bank er en af de virksomheder, som har inkorporeret frivilligt arbejde i sin virksomhedsstrategi. Banken lancerede i 2019 sit medarbejderprogram Time to Give, hvor medarbejderne får en betalt fridag til at udføre frivilligt arbejde. Medarbejderne kan vælge, om de vil finde et projekt selv, eller om de vil benytte

Finans

Maj 2021

Danske Bank og flere andre virksomheder betaler deres medarbejdere for at udføre frivilligt arbejde. En rigtig god ide, for det giver god branding, udvikler medarbejderne og øger trivslen på arbejdspladsen, fortæller Anne Ellerup Nielsen, professor i CSR og kommunikation Af Berit Villadsen • Foto: Martin Dam Kristensen

sig af de partnerskaber, som Danske Bank har indgået, og for eksempel hjælpe socialt udsatte på Blå Kors Danmarks centre rundtomkring i landet. Partnerskaber med frivillige organisationer kan være en fornuftig strategi at indgå for virksomhederne. Ifølge professoren viser forskning, at frivilligt arbejde binder virksomhederne tættere sammen med civilsamfundet, giver god branding, øger trivslen og styrker fællesskabet på arbejdspladsen, selv blandt de medarbejdere, der ikke selv bedriver frivilligt arbejde, men som har kolleger, der gør det. »Undersøgelser viser, at det frivillige arbejde skaber en god ånd i virksomheden. Arbejdsklimaet er interessant nok bedre i de virksomheder, der bedriver corporate volunteering, end i dem, der ikke gør. Det kan skyldes, at medarbejderne generelt får et mere menneskeligt tilknytningsforhold til virksomheden. Det opfattes som en ædel sag og et medmenneskeligt anliggende at bedrive frivilligt arbejde«.

Arbejdsklimaet er interessant nok bedre i de virksomheder, der bedriver corporate volunteering, end i dem, der ikke gør Anne Ellerup Nielsen.

Anerkend frivilligt arbejde Der er også mange fordele for medarbejdere, som udfører frivilligt arbejde. Følelsen af at gøre en forskel kan virke motiverende, skabe stolthed og give større arbejdsglæde, som fortsætter ind i det normale arbejdsliv, og her kan det gøre en forskel, at det frivillige arbejde bliver anerkendt i virksomheden, fortæller Anne Ellerup Nielsen. »Selvom du ikke er leder i din virksomhed, kan du godt have ledelsesfunktioner i en NGO, så der er også kompetenceudvikling i det, som du kan profitere af og bruge

i din karriere. Det gavner også dit CV. Den gode sag er et godt stempel, for det siger også noget om, hvem du er som menneske, når du udfører frivilligt arbejde«. Virksomhedernes anerkendelse af frivilligt arbejde kan være afgørende for især ildsjæle. Ifølge professoren viser undersøgelser, at ildsjæle har en stor risiko for at brænde ud, hvis deres arbejdsindsats ikke

bliver anerkendt. At det frivillige arbejde bliver en del af virksomhedens strategi, kan både mindske presset på og være med til at løfte ildsjælene ude i virksomhederne. »Corporate volunteering er også personlig udvikling, især for dem, der har genet i sig og ikke kan undvære at udføre frivilligt arbejde. Når det frivillige arbejde kommer ind i en arbejdskontekst og bliver en del af en virksomhedsrapport, får man synliggjort det, der måske tidligere var skjult. Det bliver pludselig en del af medarbejderens identitet og historie«.

Øget samfundssind nærer frivilligheden I international sammenhæng er Danmark langt bagud, når det gælder corporate volunteering, som i mange år har stået stærkt i New Zealand, Australien, USA og England, hvor det også er født. I Danmark har Covid-19 flere steder sat det frivillige arbejde på hold. Det bekymrer dog ikke professoren. Hun mener, at det spirende samfundssind, som er fulgt i kølvandet på pandemien, har skabt et momentum for corporate volunteering og gjort det oplagt for virksomhederne at engagere deres medarbejdere i at påtage sig et socialt ansvar sammen med virksomhederne. »Når man snakker om corporate volunteering, bliver det mere et spørgsmål om at inddrage medarbejderne på en anden måde, end man hidtil har gjort i almindelige CSR-projekter. Eller måske ligefrem et spørgsmål om at bruge medarbejdernes ideer og engagement som drivere i virksomhedens sociale arbejde«.

Maj 2021 Finans

OMTANKE

BÆREDYGTIG Krav og anbefalinger til bæredygtighed i finanssektoren kan forekomme ude af proportioner for mindre pengeinstitutter. Omvendt har lokale sparekasser som FrøslevMollerup altid haft bæredygtighed som en del af DNA’et

Af Birgitte Aabo

er er udsigt til den solbeskinnede bugt fra Frank Bertelsens direktørkontor, der ligger i den nye, miljøvenlige tilbygning til Frøslev-Mollerup Sparekasse på gågaden i Nykøbing Mors. Ventilationen er energirigtig og kører, ligesom alt andet i sparekassen, på grøn strøm, bevægelsessensorer styrer belysningen, vi drikker kaffe af miljørigtige papkrus, og vandflaskerne er erstattet af vandmaskiner med lokal aftapning – som ifølge direktøren er noget af landets bedste drikkevand. Sparekassens logo er grønt, en solid, gammel eg, og er suppleret af et ungt og mere bøjeligt træ på den præsentation, som Frank Bertelsen viser. Grønne søjler dokumenterer, at sparekassen er i vækst og napper kunder fra de talrige og større konkurrenter, der har filialer i nærmiljøet. Det grønne er således meget synligt – selv gulvtæppet er grønt – i den 146 år gamle sparekasse, som blev stiftet, da 22 lokale beboere hver indskød 10 kroner. Men det grønne er ikke umiddelbart til at få øje på i de produkter, der markedsføres på sparekassens hjemmeside.

PÅ EN MINDRE KLINGE »Vi har den skønne natur lige omkring os, så det er naturligt for os her på Mors at passe godt på den. For os er der faktisk ikke så meget nyt i det bæredygtige, det er bare ikke noget, der er i fokus på samme måde som i storbyerne«. Direktøren henviser til de mange vindmøller og solceller, der er spredt ud på Limfjordsøen – blandt andet en ny, gigantisk solcellepark. Der mangler altså ikke vilje til det bæredygtige lokalt: »Vi har bevilget masser af bæredy gtige lån, energilån, til solceller, varmepumper og vindmøller. Men der er endnu ikke så mange her, som kan se ideen i at skifte til en elbil. Der er langt mellem laderne, og der er flere gøremål, man er tvunget til at køre til over længere afstande – derfor skal det med bilen bare fungere og være praktisk«. Derfor giver det endnu ikke mening at tilbyde specielle grønne billån, som andre pengeinstitutter gør sig i, markedet skal først være modent til det lokalt.

Gryende interesse På andre områder bliver det gradvist synligt, at sparekassens kunder er interesserede i det bæredygtige, og derfor tænkes det også stadig mere ind i de rådgivende samtaler, fortæller han: »Vi er opmærksomme på det i alle led og har taget hul på at væve det bæredygtige ind i rådgivningen som en valgmulighed ved siden af det traditionelle valg. Alle rådgivere har det i baghovedet«. Især de unge kunder er interesserede, har han noteret sig: »For dem er det naturligt at tænke det ind også i økonomiske beslutninger, fordi de

»Når vi mærker interessen, efterkommer vi den. Vi vil ikke presse eller tvinge det igennem, men give kunderne muligheden«

Lokal og ansvarlig

»Det bæredygtige ligger indlejret i at være en del af lokalmiljøet, og det er helt afgørende for os at være det« Frank Bertelsen, direktør i Frøslev-Mollerup Sparekasse.

er vokset op i en tid, hvor det bæredygtige er på dagsordenen. Men vi er endnu ikke nået dertil, at kunder vil vægte det så meget, at det går ud over deres afkast«. Frank Bertelsen er ikke i tvivl om, at bæredygtighed bliver noget, der kommer til at fylde stadig mere i sparekassen, der har to filialer og 24 ansatte. De betjener og rådgiver kunder, der fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem private og erhvervsdrivende. »Erhvervskunder begynder også selv at spørge til de bæredygtige muligheder. På trods af at vi ikke har kunder, der sender CO2 ud i lange baner, de fleste er mindre forretningsdrivende, vores største engagement er på 12 millioner kroner«. Sparekassen er et spejl af det lokalsamfund, der omgiver den, pointerer han:

Han forklarer, at sparekassen gør meget for at være en integreret del af lokalsamfundet og på den måde også bidrager til det bæredygtige i bred forstand. Bæredygtighed sættes ofte lig med klimarigtigt, men det handler også om samfundsansvar, og med engagement i over 90 foreninger og initiativer lokalt – alt fra ridelejr over skaldyrsfestival til konfirmandmesse – spiller Frøslev-Mollerup en vigtig rolle på det felt. »Det er jo ikke sådan, at vi støtter, fordi vi vil være bæredygtige. Men det bæredygtige ligger indlejret i at være en del af lokalmiljøet, og det er helt afgørende for os at være det«. I takt med at finanssektoren skal opfylde stadig flere krav i forhold til det bæredygtige, skal også Frøslev-Mollerup Sparekasse i gang med at dokumentere sin del, og det er ikke nogen helt nem opgave, synes Frank Bertelsen. »Hvordan vi skal skelne mellem, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er og hvor meget, bliver en udfordring. Hvis vi for eksempel låner en person penge til en traditionel bil, fordi den er forudsætningen for, at vedkommende kan komme rundt i landet og sælge et bæredygtigt produkt, hvilken kasse hører det så til i?» Selv om det medfører besvær, er Frank Bertelsen overordnet godt tilfreds med, at der bliver stillet bæredygtige krav også til finanssektorens mindre spillere: »Vi arbejder ikke kun i retning af mere bæredygtighed, fordi vi skal. Det er en kamp for alle, så selvfølgelig vil vi deltage aktivt«.

Maj 2021

Finans

KARRIEREKOMPASSET

Find vej til lederjobbet Overvejer du, om chefrollen er noget for dig? Karrierekonsulent Charlotte Lindgren fra Finansforbundet guider dig til at tage de første skridt i retning af et lederjob – fra afklaring til branding af dig selv Af Helle Sindal • Illustration: Mikkel Henssel

1 Bliv afklaret Begynd med at finde ud af, hvorfor du gerne vil have et lederjob: Hvad er din motivation? Hvad ønsker du at skabe som leder? Hvad er vigtigt for dig? Det skal du kunne fortælle andre. En leder kan have mange forskellige opgaver. Overvej, om du tænder mest på: Projektledelse, som ofte er ret konkret, tidsbegrænset og handler om at drive et projekt, for eksempel udviklingen af et produkt, en serviceydelse eller optimering af forretningsgange. Personaleledelse, hvor du løbende skal lede, motivere og engagere medarbejdere og måske tage svære samtaler. Reflekter over, hvad der kan være af ulemper ved et lederjob, og om du har ballast og personlighed til det. Det kan for eksempel være hårdt arbejde, forventningspres, og at du ikke er kollega med medarbejderne længere.

Finans

Maj 2021

Få indsigt i dig selv og dine styrker og svagheder: Læs bøger om ledelse, og overvej, hvad du vil have let og svært ved. Kan du for eksempel arbejde strategisk og slippe detaljekontrollen? Kan du håndtere budgetansvaret og konflikter? Stem din profil af med en headhunter for at blive klogere på, hvad de kigger efter.

TIP Finansforbundet tilbyder sparring, så du kan få overblik over dine kompetencer og eventuelle huller, som vil være oplagte at lukke. Find gode råd og inspiration på lederuniverset på www.finansforbundet.dk Brug Finanskompetencepuljens tilbud om efteruddannelse i forandringsledelse, ledelsesprocesser med mere.

–GUIDE–

Sæt dig selv i spotlyset Gør opmærksom på dine lederambitioner. Sig det højt til andre – ikke mindst dem, der kan hjælpe dig videre. Ledere er jo ikke tankelæsere, så du må ud med sproget! Spørg din nærmeste leder, hvad der skal til for at blive leder. Undersøg, om det er muligt at få en formel lederuddannelse. Er det for sårbart at melde klart ud i forhold til dit nuværende job, så tal med en uvildig. Tag løbende mere ansvar, kobl dig på projekter, nye opgaver, prøv noget tværorganisatorisk. Levér gode resultater – og gør opmærksom på dem. Få en mentor i en længere periode, og arbejd med din lederambition. Enten med en garvet leder fra virksomheden eller en ekstern mentor. Finansforbundet har en mentorordning, som du kan bruge. Er der en midlertidig ledig lederstilling, kan du tage fat og prøve jobbet af i en periode. Arbejdet som tillidsrepræsentant kan give dig et værdifuldt indblik i ledergerningen. Prøv at være leder i fritiden – for eksempel i spejder- eller sportsklubben eller bestyrelsen i boligforeningen.

3 Brand dig selv som leder Skru op for ledertyngden i dit CV og på din LinkedIn-profil. Oversæt dine erfaringer og kompetencer til et lederjob: Hvis du har arbejdet med projektstyring, er du vant til at sætte milepæle, rapportere og varetage mange forskellige interesser. På samme måde kan du fremhæve opgaver som ansættelsessamtaler, oplæring af andre eller lederopgaver i din fritid. Gør opmærksom på de resultater, du har opnået. Hvis du vil søge et lederjob i en anden virksomhed, kan du uploade dit CV i jobdatabaser. Kig efter ledige job, og/ eller opret en jobagent på for eksempel Finansjob.dk, Jobindex.dk og/eller Børsen Karrierelink.

TIP TIP Finansforbundets projektledernetværk kan være en god begynderpakke at have med på vejen mod et lederjob.

Brug det digitale værktøj »Kend dine kompetencer« til at få indblik i, hvad du er særligt god til. Find det på Finansforbundet.dk

Finansforbundet tilbyder modulforløb i ledelsesudvikling. Se mulighederne på Finansforbundet.dk

Finansforbundets karrierekonsulenter kan hjælpe dig med at strukturere dit CV og gøre det mere ledelsestungt.

Maj 2021

Finans

KALENDER

Arrangementer for seniorer Region Sjælland – Storstrøm Vi håber og tror på, at følgende arrangementer kan gennemføres: 22. juni: Sommertur til Fyn – besøg på Ditlevsdal Bison Farm og Humlemagasinet Tilmelding fra 1.-13. juni Kontaktperson: Karen Jørgensen, tlf. 61 74 35 42 26. august: Tur til Fuglsang Kunstmuseum og Krenkerup Bryggeri Tilmelding fra 1.-15. august Kontaktperson: Åse Antonsen, tlf. 25 50 15 74 For uddybende information om turene henviser vi til vores hjemmeside Seniorfinans.dk/storstroms-kreds.

Datoer for øvrige arrangementer: 24. november: Julefrokost.

REGION NORDSJÆLLAND Tur til Snoremark og med Sagafjord Vi skal til foredrag og mjødsmagning, derefter på tur med Sagafjord, frokost med 1 genstand + kaffe om bord. Tid: 9. juni Sted: Kl. 8.30 opsamling i Helsingør ved Godsterminalen Kl. 9.00 Hillerød ved de gule busser Pris: 200 kr., som indbetales sammen med tilmeldingen. Pengene returneres, hvis turen aflyses Kontonummer: 2191-6899930728 (nyt nr.) Frist for tilmelding: 1. juni Tilmelding til: astrid.klose.sm@gmail.com Bemærkninger: Ved afbud ring til Astrid på 22 71 77 00 Husk coronapas eller lyntest (må kun være 72 timer gammel) + mundbind.

REGION SYDDANMARK – RIBE Sommerspil i Varde Arrangementet vil blive afholdt efter gældende Covid-19-regler.

Finans

Maj 2021

I år opføres »Fyrtøjet – en gnist i Andersens liv«. Da vi har 40 billetter, bliver det efter først til mølle-princippet. Forestillingen starter kl. 20.00. Vi mødes kl. 17.00 og spiser kl. 17.30. Tid: 7. juli Sted: Hotel Arnbjerg, Varde Pris: Medlemmer 50 kr., ledsager 470 kr. Drikkevarer er for egen regning Kontonummer: 2191-6290207132 Frist: 27. juni Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2f, 6760 Ribe, e-mail: Finansribe@hotmail.dk Bemærkninger: Næste arrangement er vores udflugt den 16. september.

REGION SJÆLLAND – VESTSJÆLLAND Besøg på julemærkehjemmet Liljeborg og Roskilde Kloster Vi skal besøge julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde. Vi vil få en orientering om julemærkehjemmet, medens vi drikker formiddagskaffe, derefter rundvisning på julemærkehjemmet. Efter frokosten, som vi får på Restaurant Vigen, kører vi videre til Roskilde Kloster. Klosteret er en lille kulturhistorisk perle. Roskilde Kloster er det første adelige jomfrukloster i Danmark. På klosteret vil vi få en guidet rundvisning. Til slut et glas vin og kage. Tid: 20. august Sted: Bussen samler op følgende steder og tidspunkter for dagen Kl. 7.15 Slagelse Busterminal Kl. 7.40 Sorø Hallen Kl. 8.00 Ringsted St., rutebilpladsen Kl. 8.45 Holbæk, administrationsbygningen Kl. 9.30-11.30 besøg på Liljenborg inkl. kaffe og kage Kl. 11.45 ca. frokost på Restaurant Vigen Kl. 14.00 besøg og omvisning på Roskilde Kloster. Afsluttes med 1 glas vin og kage Kl. 16.00 ca. afgang fra Roskilde og retur til opsamlingsstederne Pris: 350 kr., ægtefælle/samlever 500 kr. Kontonummer: 2191-4397756993 (nyt kontonummer)

Frist: Tilmelding er åben fra 1. juni Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com Bemærkninger: På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om turen kan gennemføres på grund af coronakrisen. Hold derfor øje med vore hjemmeside Seniorfinans.dk, hvis turen aflyses eller flyttes.

REGION SYDDANMARK – VEJLE Bustur til Stauning Whisky og Mønsted Kalkgruber Program: Kl. 08.30 afgang fra Vejle m. kaffe og rundstykker i bussen Kl. 10.00 besøger vi Stauning Whisky (inkl. guide og smagsprøver) Kl. 12.30 frokost på Vildbjerg Hotel Kl. ... kaffe og kage i bussen Kl. 14.30 Mønsted Kalkgruber (guidet rundvisning) Kl. 18.00 aftensmad på Paarup Kro Kl. 21.00 ca. hjemkomst til Vejle Tid: 19. august kl. 8.30 Mødested: Papuga Bus, Lundahl Nielsens Vej 1, 7100 Vejle Pris: 250 kr. for medlemmer og 750 kr. for ledsagere Kontonummer: 2191-6899930779 Frist: 9. august Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf. 61 77 07 45, e-mail: lissyhehan@gmail.com Bemærkninger: Først til mølle-princippet. Som sædvanlig er turen primært for medlemmer – ledsagere vil blive skrevet på en venteliste! I Mønsted Kalkgruber er der året rundt kun otte grader, så husk derfor varmt tøj!

REGION SYDDANMARK – SØNDERJYLLAND Kør selv-tur til Den Kongelige Køkkenhave Vi mødes på Felstedvej 8, 6300 Gråsten (pplads, Slotsgade 26, ca. 10 min.s gang). 1½ times rundvisning med to lokale guider, middag inkl. 1 genstand på Providence,

Stranderød 8, 6300 Gråsten. Vælg mellem pariserbøf m. spejlæg eller stjerneskud m. det hele (ønsket bedes oplyst ved tilmeldingen). Derefter kaffe m. kage. »Først til mølle« gælder ved tilmelding. Tid: 17. juni kl. 10.30 Pris: 100 kr. for medlemmer, 300 kr. for ledsagere Kontonummer: 2191-6899930744 Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: HUSK deltagernavne, tlf.nr., betaling og middagsønsker (pariserbøf el. stjerneskud) ved tilmelding. HUSK gældende coronarestriktioner: coronapas eller negativ test.

Kommende arrangementer: 22. september: Bus til Hjernø (ø i Horsens Fjord m. bl.a. besøg på vingård m. vinsmagning) 28. oktober: Kør selv til foredrag og lotto på Bov Kro 23. november: Busser til julefrokost o æ KNAPP.

REGION NORDJYLLAND Koncert med Tørfisk Tørfisk giver koncert i Folkekirkens Hus. Efter koncerten vil der blive serveret en 2-retters menu, dertil 1 glas vin/en øl/en vand på Hotel Phønix, Vesterbro 77, Aalborg. Der sluttes af med en kop kaffe med sødt. Det er muligt – hele dagen – at parkere gratis på Hotel Phønix’ parkeringsplads, der findes bag hotellet, indkørsel fra Urbansgade. Tilmelding efter »først til mølle«. Der må højst være 100 deltagere af hensyn til forsamlingsforbuddet, og der skal vises coronapas med vaccination eller negativ test. Husk mundbind. Tid: 24. juni kl. 10 Sted: Folkekirkens Hus, Gammeltorv 4, Aalborg Pris: 200 kr. pr. medlem (kun for medlemmer) Kontonummer: 2191-6290207183

Frist: 10. juni Tilmelding til: finans.nord@gmail.com og indbetaling på ovennævnte kontonummer.

Bustur 8. september En bustur i Himmerland. På grund af lockdown har det været vanskeligt at indgå aftaler med spisesteder og museer, men hvis du er interesseret i at høre mere, når turen er på plads, bedes du sende en mail, og du vil modtage besked om indhold, mulighed for tilmelding og opsamlingssted. Vi forventer, at der stadig skal vises coronapas med vaccination eller negativ test. Pris: 200 kr. pr. medlem (kun for medlemmer) Kontonummer: 2191-6290207183 Frist: 25. august Tilmelding til: finans.nord@gmail.com, og du vil modtage besked om indhold m.m. Bemærkninger: Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

REGION SYDDANMARK – FYN Bustur til Sønderjylland Busturen den 17. juni er udsat til mandag den 6. september. Nærmere orientering om turen i næste nummer af Finans. Mange hilsener og god sommer. Bestyrelsen

REGION HOVEDSTADEN – KØBENHAVN Bustur til Møn Vi starter turen med et besøg på Thorsvang Samlermuseum med et besøg i bunkeren, herefter vil der være frokost. Efter frokosten skal vi besøge Fanefjord Kirke med de smukke kalkmalerier, som organisten vil fortælle historien om. Derefter er der kaffe og lagkage i Fanefjord Skovpavillon. Vi slutter turen af med at køre hjem via Bogø. Tid: 26. august.

Sted: Afgang fra Sjælør Station præcis kl. 8.00 Pris: 200,00 kr. Kontonummer: 2191-4397756977 (husk at anføre både medlemsnummer og postnummer. Tilmelding er først gældende, når vi har modtaget både tilmelding og indbetaling. Du hører fra os, og når turen er overtegnet) Frist: 30. juni Tilmelding til: Anne Marie Matthiesen, an.matthiesen@webspeed.dk Bemærkninger: Da reglerne hele tiden kan ændre sig, er det muligt, at alle skal fremvise coronapas. Mød derfor op i god tid før afgang.

REGION HOVEDSTADEN – BORNHOLM Vi har besluttet at afholde to møder i år. I bedes derfor sætte et stort kryds i kalenderen den 21. september 2021 med start kl. 10,00, hvor vi skal på museum og se udstilling fra russernes indtog og på en guidet tur i Rønne, hvor vi bliver inddraget i begivenhederne omkring tyskernes uddrivelse og bombningerne i Rønne og Nexø. Julefrokost afholdes på Bolsterbjerg den 26. november 2021 kl. 13.00. Der bliver ikke opført på teatret i år. Derfor »nøjes« vi med en god og hyggelig frokost som i 2019. Når I alle læser Finans, som udkommer 27. august 2021, vil I kunne læse mere specifikt om arrangementet den 21. september med pris for samlever, frister med mere. Finans med udgivelse 15. oktober vil beskrive det samme omkring julefrokosten. Med venlig hilsen Finans Senior, Bornholm

REGION SJÆLLAND – ROSKILDE Vedrørende vores arrangementer henviser vi til vores hjemmeside: Seniorfinans.dk/ roskilde-kreds.

Maj 2021

Finans

VOXPOP

Den vigtigste sætning, jeg har hørt i dag

Af Johannes H. Nørgård • Foto: Claus Lillevang

»Giv dig selv et åndehul og slip tankerne, hvor du bare slapper af og trækker vejret«

ådan sagde Mads Autrup, der er ekspert i erhvervspsykologisk mindfulness og mentaltræning på Finansforbundets webinar »Åndehullet«, virtuel mindfulness, der løber over seks morgener fra klokken 8. Jeg har det tit sådan, at tankerne kan stikke af i alle retninger på én gang – så det ramte mig. Måske var det også tidspunktet, der gjorde det til en god start, før jeg skulle tage fat på dagens opgaver. Jeg fangede det i hvert fald, kom helt ned og trak bare vejret i de cirka 40 minutter. Det gav sådan en dejlig følelse bagefter, hvor jeg var frisk og fyldt med energi. Det var en af mine rigtig gode kolleger, der opfordrede mig til at deltage, og vi syntes begge, det lød så godt og befriende med et »åndehul«. Jeg har jo arbejdet hjemmefra i over et år og er nok en af dem, der let bliver opslugt af arbejde, glemmer at holde pauser, og hvor arbejde og fritid måske glider lige rigeligt sammen. Jeg bed også mærke i, at han sagde, at vejrtrækningen er vores anker, og at man skal finde sine små åndehuller i løbet af dagen. Det var bedre end at tage to timer samlet i løbet af weekenden. Det synes jeg lød rigtigt og som en god vane at tillære sig. Heldigvis har vi fem uger mere, hvor vi kan øve os onsdag morgen. Jeg glæder mig allerede til næste gang.

Suzette Amby, 48 år, risikoansvarlig i Middelfart Sparekasse

Finans

Maj 2021

#1 NORDIC EMBA

Ranking 2020

INCREASE YOUR POTENTIAL Inspire change with the triple-accredited CBS Executive MBA, a programme designed to develop your personal managerial skills to lead with long-term vision and take your team to reach new heights.

DISCOVER MORE AT OUR UPCOMING INFO MEETING 8 JUNE. REGISTER ON EMBA.CBS.DK emba.cbs.dk

T: +45 3815 6002

E: mba@cbs.dk

Europas bedste arbejdsplads I Sparekassen Kronjylland tror vi på, at det er mennesker og relationer, der gør en forskel. Vi ejer os selv og har derfor ingen aktionærer, der kræver udbytte. I stedet kan vi fokusere på at gøre kunder og medarbejdere tilfredse. Og det går egentlig meget godt, hvis to af landets førende analysebureauer skal sige det. Vi er nemlig kåret til Europas bedste arbejdsplads af Great Place to Work, og ifølge EPSI har vi for andet år i træk Danmarks mest tilfredse kunder. Vil du være en del af vores forretningsorienterede familiekultur, hvor vi skaber resultaterne sammen som et hold, og vil du sikre høj kundetilfredshed? Så ring til os, næste gang du er på vej mod noget nyt.

tlf. 89 12 24 00 | sparkron.dk