12 minute read
Internationalt
Nu kommer penge med udløbsdato
Kinas digitale e-yuan kan blive en global valuta, hvis ikke den får modspil, vurderer professor. Den europæiske centralbank overvejer at følge trop. Men ifølge Finans Danmark vil en dansk e-krone i bedste fald være spild af penge, i værste fald en trussel mod bankerne
Af Bjørn Willum • Illustration: Andrea Ucini
Op til den såkaldte dragebådsfestival i juni viste myndighederne i den kinesiske hovedstad, Beijing, sig igen fra deres gavmilde side med et gratis lotteri.
Tao Siyu var en af de 200.000 heldige vindere af en rød konvolut, der dog ikke indeholdt pæne strøgne kontanter – sådan som traditionen ellers byder – men 200 nyslåede digitale yuan (193 kroner) i form af en QR-kode fra landets centralbank.
Der var kun én betingelse: Pengene skulle spenderes, inden ugen var omme, og det var, lige præcis hvad Tao Siyu gjorde: »Så snart jeg fik at vide, at jeg havde vundet denne gang, inviterede jeg mine venner ud for at dele glæden«, fortalte hun det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
Da tjeneren kom med regningen, gjorde hun ligesom de fleste andre kinesiske storbyboere og åbnede en app for at betale. Men appen var ikke udviklet af techgiganterne Ant eller Tencent – hvis betalingstjenester Alipay og WeChat Pay har delt betalingsmarkedet i Kina mellem sig – men af den kinesiske centralbank, hvor hun havde uploadet sine »lucky money« fra den røde konvolut.
Digitale penge kan spores
I løbet af få sekunder var deres finansielle mellemværende ude af verden.
Dermed havde hun deltaget i et kæmpemæssigt finansielt eksperiment, der ifølge eksperter vil kunne sprede sig til hele verden og potentielt få betydning for, ikke bare hvordan vores betalinger bliver afviklet, men hvordan vores finansielle systemer og samfund fungerer.
Men er kinesere, der til daglig bruger Alipay og WeChat Pay, ikke allerede gået over til digitale penge, ligesom vi i Danmark bruger Dankort, MobilePay og Betalingsservice, kunne man spørge?
Nej, faktisk ikke, siger Jan Damsgaard, professor i digitalisering fra Copenhagen Business School (CBS). »Der er en vigtig skelnen mellem elektroniske og digitale penge. Elektroniske penge har vi haft siden 70’erne. Men man er faktisk ikke i stand til at identificere den enkelte dollar eller krone, på trods af at sedlerne har et serienummer. Når man har bygget de elektroniske systemer op, så er penge igen bare blevet en anonym masse. Hvis man skifter over til digitale penge, så får hver eneste krone eller hver eneste euro sin egen identitet med individuelt nummer, som man kan spore«, forklarer Jan Damsgaard og tilføjer: »Det åbner nogle helt nye muligheder for at kunne overvåge og bearbejde pengemængden«.
Penge med udløbsdato
»Digitale centralbankspenge kunne udvikles til programmerbare penge. Hvis der var et jordskælv et sted, kunne du bare kreditere hver telefon i dette område og sige, at pengene kun kunne bruges inden for en måned«.
Og det er især den del, der tiltaler centralbanker i andre, mindre autoritære dele af verden og gør, at to tredjedele af verdens centralbanker udfører praktiske eksperimenter for at afgøre, om de også skal lancere e-penge, mener Stewart Paterson.
Centralbanker løbet tør for ammunition
Et eksempel på, hvor svært det kan være for centralbanker at opnå den ønskede effekt og undgå uønskede sideeffekter, oplevede man i USA med de såkaldte stimulichecks, som blev sendt ud til alle voksne amerikanere under pandemien. Ud over de logistiske udfordringer med at sende millioner af checks – og få dem udbetalt i lukkede banker – blev mange af pengene ikke brugt, som myndighederne havde håbet.
Ifølge tænketanken National Bureau of Economic Research brugte amerikanske husstande i gennemsnit kun 40 procent – resten blev sparet op eller brugt til at afdrage på gæld og stimulerede derfor ikke økonomien.
Ulrik Nødgaard
Desuden investerede nogle i aktier, der bidrog til den aktieboble, som lave renter havde været med til at udløse. Andre købte ting på internettet, der tit var produceret i Asien, og drev prisen på containerfragt i vejret, hvilket skabte problemer for industrien under genåbningen.
Og på den anden side af Atlanten har den europæiske centralbank (ECB) i årevis haft svært ved at skubbe økonomien i gang efter et årti med statsgældskrise og lavvækst. For selvom man har tyet til negative renter, har det ofte været svært få bankerne til at låne pengene videre.
Penge direkte i folks lommer
»Da pengepolitikken er ophørt med at virke så effektivt som før, ser politikere på nye måder at øge pengemængden på ved at putte penge direkte i folks lommer. Digitale centralbankspenge kan gøre dette nemmere at opnå«, siger Stewart Paterson.
Der er endda tale om et præcisionsvåben. Eksempelvis ville man kunne have sendt folk digitale penge i stil med den konvolut, fru Siyu vandt, der ikke bare havde en indbygget udløbsdato, men for eksempel også et krav om, at de skulle bruges på takeaway eller hos andre lokale erhvervsdrivende i hårdt ramte servicefag.
Mens bestyrelsen i Federal Reserve stasystem, der modsvarer kontanter og er et parallelsystem til de penge, som bankerne udsteder. Man ville downloade en app fra Nationalbanken, og så ville man i den app have, hvad der svarer til kontanter, og – håber jeg – kunne betale 'pseudonymt'. Hvor man ikke uden dommerkendelse kan kigge bagved og få den egentlige persons identitet. Så man stadig kan tage på Christiania og købe en fed eller købe en pornofilm eller gøre forskellige andre ting, så der er mulighed for ikke at blive overvåget i alt det, man gør«.
Loft på antal af e-penge
»For finanssektoren er det afgørende, at eventuelle e-penge ikke bliver en erstatning for vores nuværende pengesystem, men kommer til at fungere som et begrænset supplement«, siger Ulrik Nødgaard.
For ikke at skabe risiko for et såkaldt bankrun, hvor bankkunder under finansiel ustabilitet af frygt for et bankkrak flytter indestående på indlånskonti over i deres elektroniske tegnebog, hvor de digitale penge er garanteret af centralbanken, har ECB ladet forstå, at man vil sætte en grænse på formentlig 3.000 euro (22.300 kroner) i tegnebogen. I stærk modsætning til det kinesiske system, hvor borgerne vil kunne skyde op til 500.000 digitale yuan (482.000 kroner) i deres elektroniske tegnebog.
Og det beroliger europæiske banker lidt.
Omvendt, bemærker Ulrik Nødgaard, betyder det så også, at digitale euros effekt mod økonomisk kriminalitet vil være begrænset. »Det, ECB lægger op til, er, at der bliver lagt låg på, hvor mange digitale euro man kan have. Så hvis det bliver på de her 3.000 euro, som ECB har været ude at sige, så er det nok ikke der, den helt store hvidvask kommer til at foregå«, som han formulerer det.
dig er forholdsvis skeptisk over for ideen om en e-dollar, ventes ECB i løbet af sommeren at tage de første spæde skridt mod en digital euro. Danmarks Nationalbank hører til blandt de mest skeptiske – og det glæder Finans Danmark, der i bedste fald ser en e-krone som spild af penge. »Der er afholdt udviklingsomkostninger i Danmark til et system, hvor folk kan overføre penge på ét minut fra den ene til den anden, så er det, uanset hvordan du vender og drejer det, jo spild af ressourcer at bygge noget op ved siden af, som kan det samme«, lyder det fra lobbyorganisationens administrerende direktør, Ulrik Nødgaard.
Kan kræve dommerkendelse
Men det kan der være gode grunde til, mener Jan Damsgaard fra CBS. »Momssvindel og skatteunddragelse, det er historie i sådan et system«, siger Jan Damsgaard og henviser til, at man godt kunne designe det sådan, at man undgår det totale kinesiske overvågningssystem. »Analogien er, at mobilselskaberne ved rigtig meget om, hvor vi er hele tiden, men det er vi jo trygge ved, for der skal alligevel en dommerkendelse til, før man kan gå ind og se de her ting«, siger han. »Man kunne forestille sig et e-penge-
Frygt for monetær suverænitet
I modsætning til Nationalbanken har den
svenske Riksbank-chef Stefan Ingves anbefalet politikerne at indføre en e-krona. Det skyldes frygt for at miste kontrollen over pengepolitikken, i takt med at kontanterne forsvinder – men også eksempelvis Facebooks forsøg på at indføre en privat global kryptovaluta. »Hvis vi befandt os i en situation, hvor den svenske krone ikke længere betragtes som det vigtigste valutaalternativ til betaling i Sverige, kunne vi i sidste ende miste muligheden for at føre vores egen pengepolitik og give bankerne likviditet i en krise«, skrev Stefan Ingves i en økonomisk kommentar i efteråret 2020.
Men den tror man ikke på i Finans Danmark. »Det er oplagt nogle steder i verden, hvor der ikke er et velfungerende bank- og betalingssystem. Og sandsynligheden for, at sådan et scenarie kan udvikle sig der, er selvfølgelig større. Men når man kigger på et dansk og svensk perspektiv, har vi så ikke et velfungerende betalingssystem for hr. og fru Danmark? Det tror jeg, alle vil være enige om, at vi har med MobilePay og så videre«, siger Ulrik Nødgaard.
Så du tror ikke, at andre valutaer kan blive dominerende – private eller offentlige? »Nej, jeg kan simpelthen ikke se, at det skulle være en reel trussel, som vi har brug for at reagere på nu. Det er jo også, hvad Danmarks Nationalbank mener«.
Kan gå ekstremt stærkt
På CBS advarer den svenske professor Jonas Hedman, der også forsker i digitalisering, om, at både private kryptovalutaer og udenlandske e-penge kan komme i omløb i store dele af verden ad bagdøren: »Den digitale yuan kunne blive ekstremt populær på global skala. Tænk på, hvor hurtigt det gik for MobilePay i Danmark. Det tog seks måneder fra nul, til at 50 procent af den danske befolkning brugte den«, siger han. »Dette kan også ske med den digitale yuan. Hvis de skaber noget, der er yderst nyttigt især i Afrika og Asien, hvor de har mange forskellige valutaer, så er en af de potentielle konsekvenser, at dollaren vil blive erstattet, hvis e-yuanen bliver et stort hit«, siger Jonas Hedman, med henvisning til at indbyggerne i mange udviklingslande bruger grønne dollarsedler som skyggevaluta for at undgå voldsom lokal inflation.
»Og hvis det fungerer i Afrika, er det let at få det til at fungere i Europa. Hvis det er let at bruge, vil vi adoptere det, og købmænd vil adoptere det. Parallellen er MobilePay, der udkonkurrerede kontanter til at dele regninger eller betale lommepenge til børn. Ting kan gå ekstremt hurtigt, når de digitaliseres«.
Bliv bedre til brok
Xxxxxx
Af Johannes Nørgård • Foto: Jasper Carlberg
Kom, lad os brokke os – det er nok det, vi har det bedst med«, lød det i landeplagen fra bandet TV-2, som vi alle skrålede med på i 1996. Brok er nærmest en nationalsport. Så er den gal med vejret, køen på motorvejen eller kaffen på kontoret og så videre. Men er brok så det, vi har det bedst med? Nej, lyder det fra stressrådgiver Storm Stensgaard, der sidste år udgav bogen »Brok – Om at håndtere dårlige ting på en god måde«, som han siden har turneret riget rundt med blandt andet til større grupper af tillidsvalgte fra landets arbejdspladser. Mere end 100 foredrag om brok er det blevet til. »Brok fylder meget og er noget, alle kan forholde sig til. Det er negativt, men mest af alt et udtryk for, at man er frustreret og presset. Det ligger næsten i ordet brok, at det er noget, som brækker, gør ondt og forvolder smerte. Men det koster os ofte dyrt, for når vi brokker os, er der ingen, der lytter til os. Kunsten er at håndtere brok, måske ligefrem forvandle det til kvalificeret kritik«, siger Storm Stensgaard.
Brok stjæler vores energ
Ifølge Storm Stensgaard, der også er cand. mag. i klassisk filologi med speciale i heroisk ledelse og tillidskultur, er der mange negative træk ved brok. For selv om vi godt kan lide at brokke os, gider vi ikke høre på andres brok. Det ødelægger mødet med nye mennesker, dit brok gør, at andre kan lide dig mindre, og så smitter det:
Din egen og andres brok forgifter stemningen, smitter og ødelægger arbejdsglæden. Derfor er brok noget, vi skal være bevidste om og handle på, lyder det fra stressrådgiver og forfatter bag bogen »Brok« Storm Stensgaard
»Det ødelægger arbejdsglæden og slider. For når én slår med den store brokhammer, virker det som gift på andre og spreder sig som en virus. Nogle ledere fortæller mig, at brok på arbejdspladsen spilder meget tid og tager mange ressourcer. Men tit er folk ikke klar over det. Brokbevidstheden mangler. Man siger måske, at man bare lige påpeger noget, men for andre er man et brokhoved i følelsernes vold. Eller vanebrokkeren, der som type finder fem fejl ved alting«.
Men brok kan også være nødvendigt og sundt. Storm Stensgaard giver som eksempel en bankrådgiver, der har været ude for et ubehageligt kundemøde. Kunderne har måske fået afvist ønsket om et lån, deres drømme er spoleret, og de reagerer vrede og frustrerede. »Her har rådgiveren været udsat for et pres og er måske blevet ramt af den negative stemning: ’Har jeg vurderet forkert, er det mig, der ikke er god nok, eller er de idioter?’ Her kan det anbefales med såkaldt klog afreaktionsbrok, det vil sige ærlig og forventningsafstemt, hvor du spørger om lov til at læsse af først, så din kollega frit vælger at hjælpe og ikke tager det personligt. Så kommer du af med noget usundt på en god måde«.
Brok skal frem i lyset
En anden type brok, der kan være okay, hvis den kommer frem i lyset, og der bliver
handlet, er fællesskabsbrok, hvor man slutter sig sammen mod en fælles fjende. Man snakker på gangene om en dårlig beslutning, ledelsen har taget, men sidder alle så bagefter og kigger ned i bordet på personalemødet, så er man lige vidt. »Så er tingene bare talt ned i et hul, og intet flytter sig. Der opstår en forgiftet stemning, hvor man bagefter bliver træt af sig selv, fordi man ikke fik sagt tingene åbent. Det kan være svært, men man er nødt til at forvandle brok til kritik og finde modet til at få det frem, siger Storm Stensgaard, der i bogen beskriver 12 forskellige slags broktyper, og hvad man konkret kan gøre. Et af de bedste våben er modspørgsmål: ’Det kan du måske have ret i, men er jeg den rette at sige det til? Er det det rigtige tidspunkt? Sig, hvad der kan gøre dig glad – har du et forslag?’« »Brok kommer ofte som en overraskelse, så det handler om at finde en konstruktiv tilgang til brok, hvor man lærer at håndtere det på en god måde, der gør én mere robust i mødet med den store brokhammer. Det sparer tid, kræfter og giver hurtigt et bedre liv at være brokbevidst«.
Tre gode råd
• Mød brok med nysgerrighed, tænk for eksempel på, »hvad det mon er for en broktype«. Dermed skaber du et skjold og en distance, hvor du ikke bliver sur og ked af det.
• Modgiften til brok kan være humor. Sig for eksempel: »Det er da godt nok den store brokhammer, du har med i dag«, og så griner I lidt af det.
• Styrk dit immunforsvar. Tænk på tre ting hver morgen og hver aften, som du er taknemmelig for. Det sænker dit stressniveau og gør det lettere at modstå brok.
