INTERNATIONALT
Nu kommer penge med udløbsdato Kinas digitale e-yuan kan blive en global valuta, hvis ikke den får modspil, vurderer professor. Den europæiske centralbank overvejer at følge trop. Men ifølge Finans Danmark vil en dansk e-krone i bedste fald være spild af penge, i værste fald en trussel mod bankerne
Af Bjørn Willum • Illustration: Andrea Ucini
O
p til den såkaldte dragebådsfestival i juni viste myndighederne i den kinesiske hovedstad, Beijing, sig igen fra deres gavmilde side med et gratis lotteri. Tao Siyu var en af de 200.000 heldige vindere af en rød konvolut, der dog ikke indeholdt pæne strøgne kontanter – sådan som traditionen ellers byder – men 200 nyslåede digitale yuan (193 kroner) i form af en QR-kode fra landets centralbank. Der var kun én betingelse: Pengene skulle spenderes, inden ugen var omme, og det var, lige præcis hvad Tao Siyu gjorde: »Så snart jeg fik at vide, at jeg havde vundet denne gang, inviterede jeg mine venner ud for at dele glæden«, fortalte hun det kinesiske nyhedsbureau Xinhua. Da tjeneren kom med regningen, gjorde hun ligesom de fleste andre kinesiske storbyboere og åbnede en app for at betale. Men appen var ikke udviklet af techgiganterne Ant eller Tencent – hvis betalingstjenester Alipay og WeChat Pay har delt betalingsmarkedet i Kina mellem sig – men af den kinesiske centralbank, hvor hun havde uploadet sine »lucky money« fra den røde konvolut.
Digitale penge kan spores I løbet af få sekunder var deres finansielle mellemværende ude af verden.
44
Finans
August 2021
Dermed havde hun deltaget i et kæmpemæssigt finansielt eksperiment, der ifølge eksperter vil kunne sprede sig til hele verden og potentielt få betydning for, ikke bare hvordan vores betalinger bliver afviklet, men hvordan vores finansielle systemer og samfund fungerer. Men er kinesere, der til daglig bruger Alipay og WeChat Pay, ikke allerede gået over til digitale penge, ligesom vi i Danmark bruger Dankort, MobilePay og Betalingsservice, kunne man spørge? Nej, faktisk ikke, siger Jan Damsgaard, professor i digitalisering fra Copenhagen Business School (CBS). »Der er en vigtig skelnen mellem elektroniske og digitale penge. Elektroniske penge har vi haft siden 70’erne. Men man er faktisk ikke i stand til at identificere den enkelte dollar eller krone, på trods af at sedlerne har et serienummer. Når man har bygget de elektroniske systemer op, så er penge igen bare blevet en anonym masse. Hvis man skifter over til digitale penge, så får hver eneste krone eller hver eneste euro sin egen identitet med individuelt nummer, som man kan spore«, forklarer Jan Damsgaard og tilføjer: »Det åbner nogle helt nye muligheder for at kunne overvåge og bearbejde pengemængden«.
Penge med udløbsdato »Digitale centralbankspenge kunne udvikles til programmerbare penge. Hvis der var et jordskælv et sted, kunne du bare kreditere hver telefon i dette område og sige, at pengene kun kunne bruges inden for en måned«. Og det er især den del, der tiltaler centralbanker i andre, mindre autoritære dele af verden og gør, at to tredjedele af verdens centralbanker udfører praktiske eksperimenter for at afgøre, om de også skal lancere e-penge, mener Stewart Paterson.
Centralbanker løbet tør for ammunition Et eksempel på, hvor svært det kan være for centralbanker at opnå den ønskede effekt og undgå uønskede sideeffekter, oplevede man i USA med de såkaldte stimulichecks, som blev sendt ud til alle voksne amerikanere under pandemien. Ud over de logistiske udfordringer med at sende millioner af checks – og få dem udbetalt i lukkede banker – blev mange af pengene ikke brugt, som myndighederne havde håbet. Ifølge tænketanken National Bureau of Economic Research brugte amerikanske husstande i gennemsnit kun 40 procent – resten blev sparet op eller brugt til at afdrage på gæld og stimulerede derfor ikke økonomien.
