13 minute read
Omtanke
Tager hul på bæredygtighed med partnerskab
Vestjysk Bank var søgende i forhold til sin vej ind i bæredygtighed, da en utraditionel mulighed åbnede sig med etablering af en innovativ oplevelsespark ved Ringkøbing
Af Birgitte Aabo
Her leger hele familien sig til en større bevidsthed om natur, bæredygtighed og klima«.
Sådan sælger oplevelsesparken Naturkraft ved Ringkøbing sig på sin hjemmeside, som også bærer Vestjysk Banks logo.
For banken indgik allerede tre år før etablering af parken en femårig partnerskabsaftale, som forpligter banken på et »relativt pænt beløb«. Formuleringen er Jan Ulsø Madsens, han er administrerende bankdirektør og fattede hurtigt interesse for de muligheder, et partnerskab åbnede for Vestjysk Bank og lokalsamfundet: »Teamet bag parken har en spændende tilgang til bæredygtighed og grøn omstilling. Parken skal gennem leg være med til at lære blandt andre skolebørn om naturens kræfter og ressourcer. Samtidig er den en ny og innovativ attraktion, som kan trække turister til området og være med til at sikre beskæftigelse. Noget, vi som lokal bank tillægger stor betydning«, fortæller bankdirektøren, som Magasinet Finans møder i Grindsted.
Her havde Den Jyske Sparekasse tidligere hovedkontor, men efter fusionen med Vestjysk Bank i januar – med det erklærede mål at skabe landets stærkeste lokalbank – er logoet på facaden udskiftet.
En omvæltning, som førte fyringer med sig, og som langtfra var blevet til hverdag, før Arbejdernes Landsbank overtog aktiemajoriteten i Vestjysk Bank i marts. Dog med den klare udmelding, at Vestjysk Bank skal fortsætte under eget brand.
Bæredygtigt partnerskab
I de omskiftelige tider er bæredygtighed næppe det, der har fyldt mest i bankdirektørens eller medarbejdernes tanker. Ikke desto mindre er Jan Ulsø Madsen sig meget bevidst, at bæredygtighed er kommet for at blive. Det er en faktor, der fremover skal indregnes i mange ligninger.
Banken så det derfor som en oplagt mulighed at finde sin egen vej ind i bæredygtighed via partnerskabet med Naturkraft, der drives af en almennyttig fond. Oplevelsesparken på fem hektarer blev åbnet af kronprinsesse Mary i juni, men har naturligvis været ramt af coronalukning. »Når tingene kommer til at fungere mere normalt, vil vi også blive i stand til at bruge vores partnerskab mere aktivt. Vi er i gang med at udvikle ideerne på det felt, det handler blandt andet om at invitere kunder til arrangementer og tilbyde erhvervskunder at bruge de meget flotte mødefaciliteter, som også er i parken«, siger Jan Ulsø Madsen
Medarbejdere som ambassadører
Han forklarer, at man internt har meldt ud, hvorfor banken støtter parken og dens mission, og gav alle ansatte med familier mulighed for at besøge parken, lige før den åbnede. For parken er ikke tænkt som et markedsføringsstunt, dens muligheder skal bruges aktivt i forhold til både kunder og medarbejdere. »Håbet er, at medarbejderne vil være ambassadører for parken og dermed også for det bæredygtige. Vi skal stille og roligt have mere fokus på bæredygtighed i bankforretningen fremadrettet, og for os blev parken startskuddet«.
Vestjysk Bank har allerede mulighed for at tilbyde sine kunder visse bæredygtige produkter via Totalkredit og Sparinvest: »Foreløbig er det ikke vores oplevelse, at kunderne står i kø efter de bæredygtige produkter. Men jeg tror på, det kommer – at i hvert fald en del af vores kunder vil kræve, at det bæredygtige eksempelvis skal gå hånd i hånd med et fornuftigt afkast på en investering«.
Ydmygt hovedsæde
Tidens kunder er også opmærksomme på, at banker opfører sig anstændigt i al almindelighed, mener Jan Ulsø Madsen. Det er der også taget højde for i Vestjysk Banks nye hovedsæde i Birk ved
Herning, hvor stabsmedarbejdere fra fusionens to tidligere hovedsæder i henholdsvis Lemvig og Grindsted blev samlet i juni.
Her har banken lejet sig ind i en industribygning, som tidligere har fungeret som it-central. Det er nydeligt, men ikke prangende. »Kunder har en anden bevidsthed i dag om, hvem der i sidste ende betaler, og det her passer til vores profil. Vi signalerer med placeringen og den lejede bygning, at vi vil være integreret i lokalsamfundet, og at vi er ydmyge«.
FOTO: FRA NATURKRAFTS EGET ARKIV
Oplevelsesparken Naturkraft, som giver besøgende en større bevidsthed om bæredygtighed og klima, støttes økonomisk af Vestjysk Bank.
En del af gabet mellem mandlige og kvindelige finansansattes løn kan ikke umiddelbart forklares, og Finansforbundet forsøger nu af afdække årsagerne. Kvindernes længere barsel er blandt de elementer, der er under mistanke for at bremse karrieren
Af Birgitte Aabo
Barsel
kan sætte kvinders karriere i stå
kan sætte kvinders karriere i stå →
Vil du have børn eller gøre karriere? Hvis dit svar er begge dele, er det en fordel, hvis du er mand. Det er kønsforsker Anette Borchorst ikke i tvivl om. »Barsel går ud over løn, pension og karriere. Barsel er ganske enkelte en karrierekiller«, siger kønsforskeren, der er professor ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet.
Om det også er tilfældet i Finanssektoren, er der udsigt til at blive meget klogere på indenfor overskuelig tid.
Sikkert er det, at der er en markant lønforskel på mænd og kvinder i sektoren. For nylig fastslog en større, tilbundsgående lønanalyse fra Finansforbundet, at der er en forskel på næsten otte procent mellem kvinder og mænds løn i sektoren, som man ikke umiddelbart kan gøre rede for. Den del, man kan gøre rede for - som forskelligt ansvar, uddannelse og jobbeskrivelse - er trukket fra, og tilbage bliver det gådefulde gab.
Derfor forsøger Finansforbundet sammen med en arbejdsgruppe af repræsentanter fra virksomhederne at afdække forklaringer. En af dem kunne som nævnt være, at de nybagte mødres karriereudvikling præges i en eller anden udstrækning, når de har erhvervet titlen ’mor’.
Danmarksmestre
Selv om barsel har været nævnt som bremse for kvinders karriere i mange år, holder mødre herhjemme stadig otte gange så lang en periode som fædrene, nemlig i gennemsnit 280 dage mod 34 dage.
Der har været megen diskussion af og tilløb til at ændre barselsreglerne og øremærke mere barsel til fædrene for at rette op på skævheden gennem årene, men i dag er Danmark lagt bagud, konstaterer kønsforsker Anette Borchorst: »I egen optik er vi højt profileret i forhold til ligestilling, men der er en uvilje i Danmark til for alvor at gøre noget ved det. Vi ser os selv som foregangsland og vil selv bestemme - med det resultat, at vi er haltet bagud og venter på EU«, siger hun med henvisning til, at regeringen inden august 2022 skal implementere et EU-direktiv, der pålægger medlemslandene at øremærke minimum ni ugers barsel til fædrene. I dag er 14 uger øremærket til mødre efter fødsel og kun to til fædre.
Til gengæld hæfter hun sig ved, at stadig flere overenskomster øremærker mere barsel til fædrene. Fædrene i finanssektoren er blandt dem, der i stadig højere grad bruger overenskomstens muligheder. Faktisk er de danmarksmestre og holdt i 2019 i gennemsnit 8,7 ugers barsel – 43 procent mere end gennemsnittet på arbejdsmarkedet. »Det er i overenskomsterne, der sker noget. Vi skal derfor være opmærksomme på, om mændene benytter sig af muligheden, så deres del af barslen stiger.«
Det vil gøre en forskel at fordele barslen mellem kønnene, er hun sikker på: »Når der ikke længere står tre års barsel i panden på unge kvinder, vil det gøre en forskel. Men der er lang vej, det er ikke noget, vi ændrer på et øjeblik«.
Ville alligevel ikke dele ud af barsel
Tidligere undersøgelser har vist, at en af hindringerne er kvindernes egen uvilje til at dele barsel.
Louise Elena Bjørnholdt, Nordea, er tillidsrepræsentant og blev mor for første gang i april sidste år. Faren tog syv ugers barsel, da hun vendte tilbage til arbejde ved årsskiftet. »Før min datter blev født, var jeg en af de
Kønsforsker Anette Borchorst
»Jeg har samme ambitionsniveau som før og har været meget opmærksom på, at jeg ikke sættes tilbage af min barsel. Jeg gjorde krav på min lønsamtale, selv om jeg var på barsel«, siger Louise Elena Bjørnholdt, tillidsrepræsentant i Nordea, der her ses med sin datter, Allie.
Foto: Martin Dam Kristensen
varmeste fortalere for at dele mere af barslen mellem kønnene. Jeg var villig til at give hendes far al den barsel, han ville have. Jeg er arbejdsnarkoman og ville som minimum bare have seks måneders barsel, men det ændrede min indstilling at blive mor. Jeg synes ikke længere, det er nogen god ide for mig, at lade min baby undvære sin mor så mange timer dagligt«.
Hun savnede sine kolleger og arbejdet under barslen. »Jeg har samme ambitionsniveau som før og har været meget opmærksom på, at jeg ikke sættes tilbage af min barsel. Jeg gjorde krav på min lønsamtale, selv om jeg var på barsel«.
Hendes oplevelse er, at Nordea behandler kønnene ens. Alligevel er hun klar over, at hun allerede før barslen fik mindre i løn end sine mandlige kolleger. »Hvorfor har jeg ikke svaret på. Jeg tror generelt, at mænd er gode til at argumentere deres sag og ikke så nemt som kvinder lader sig verfe af med, at der ikke er penge til lønforhøjelser. Jeg tror også, de i højere grad tør tage springet ud af virksomheden og så eventuelt får et lønløft, hvis de vender tilbage«.
Angsten for at komme bagud
Nicole van der Doe, der indtil februar arbejdede med ligestilling i Danske Bank – hun er nu CO-Head of Treasury after Sales DK – er en af de kvinder, der har rykket sig karrieremæssigt både mellem og efter sine barsler.
Under sin seneste barsel havde hun fuldt fokus på baby og familie, men sådan var det ikke første gang. Da var hun stærkt optaget af at holde sig attraktiv for arbejdsmarkedet: »Jeg kender flere, der har haft svært ved at komme tilbage og følte sig glemt. Sådan oplevede jeg det ikke selv, men under min første barsel var jeg helt bange for at miste touch med arbejdsmarkedet. Jeg holdt ni måneders barsel og læste undervejs et år af min bachelor. Jeg tog min søn med til forelæsninger på universitetet, fra han var fem uger gammel«.
Tilbage til et dårligere job
Uanset, hvordan barslen tilbringes, venter der i nogle tilfælde et andet jobindhold end det, kvinderne forlod, selv om man som udgangspunkt har krav på at vende tilbage til en tilsvarende stilling. Nogle mister også deres job, som det blandt andet skete for kvinden, der er omtalt i særskilt artikel. »Kvinder kan både blive påvirket før, under og efter, de får barn. Vi fører og forhandler løbende sager om overtrædelse af ligebehandlingsloven i den forbindelse. Vi har blandt andet ført sager for kvinder, der er blevet afskediget, hvor arbejdsgiverne nægter, at fyringen har noget med barslen at gøre«, siger Finansforbundets advokat, Christina Nøhr Lørrits. »Kvinder kommer oftest til os, når de mister jobbet. Vi får ikke så mange henvendelser, når jobbet alene er blevet forringet«.
Hun er ikke i tvivl om årsagen: »Hvis man vælger at blive på arbejdspladsen, selv om jobbet er blevet forringet i forbindelse med barslen, er det ikke så foreneligt med arbejdet at gøre en sag ud af det. Det ses ikke som noget, der er fremmende for mulighederne i jobbet, når man bliver i virksomheden, at man klager over dens behandling. Men det kan være meget frustrerende for kvinderne«, konstaterer advokaten.
Redaktionen har også kendskab til flere aktuelle sager, hvor finansansattes job efter barsel er blevet nedlagt, hvorfor de naturligvis ikke kunne genindtræde i samme job.
Forskelsbehandling kan ofte være svært at bevise. Fx også for en ung kvinde, der oplevede det i forbindelse med jobansøgning, fortæller Christina Nøhr Lørrits. »Hun havde fået barn under uddannelsen for rigtig at være klar til at arbejde, når den var i hus. Nu oplevede hun at blive mødt med mange spørgsmål om, hvordan hun ville klare det, og om hun havde overvejet det ene og det andet til jobsamtalen. Hun kunne ikke bevise det, men hun var sikker på, at det var på grund af det lille barn, at hun ikke havde fået et job«.
I dybden efter forklaringer
Næstformand i Finansforbundet, Steen Lund Olsen, er optaget af at komme til bunds i problematikkerne omkring den ulige løn og hvilken rolle, barslen kan spille:
»Vi nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra virksomhederne, som skal dykke ned i, hvad der ligger bag lønforskellene. I den forbindelse er det oplagt at se på, hvordan det spiller ind på lønudviklingen, når man er væk fra sin arbejdsplads i en længere periode, på barsel eller orlov.«
Han vil ikke gætte på, hvilke resultater, arbejdsgruppen når frem til: »Selvfølgelig kan man forestille sig, at ’ude af øje, ude af sind’ har en effekt. Men der er mange elementer at tage i betragtning, ikke mindst forskellige lønsystemer og forskellige lokalaftaler«.
Ud over at opklare, hvilke mekanismer, der ligger bag mænd og kvinders forskelle i lønudvikling, er det meningen, at der skal udvikles værktøjer til tillidsvalgte, så de kan gøre en aktiv forskel for at rette op på den. »Det handler selvfølgelig også i høj grad om, hvad der aftales i hjemmene. Selv om fædrene i finanssektoren nu tager mere forældreorlov end andre mænd, vil jeg gerne opfordre dem til at bruge mulighederne i overenskomsten fuld ud. Der er stadig i gennemsnit over tre uger mere for fædrene at tage af - til fuld løn«.
i finanssektoren har man som far ret til Derudover har man også ret til forældreorlov på
4 12
uger med fuld løn efter fødsel. uger med fuld løn efter fødsel. Selv om fædrene i finanssektoren nu tager mere forældreorlov end andre mænd, vil jeg gerne opfordre dem til at bruge mulighederne i overenskomsten fuld ud
Næstformand i Finansforbundet, Steen Lund Olsen
Vi skulle have fejret min barsel – i stedet kom jeg grædende hjem
Tre børn og en karriere i finanssektoren rimer dårligt sammen. I hvert fald var det den besked en kvindelig ansat fik, da hun skulle på barsel for tredje gang og følte sig presset til at sige op. Forinden oplevede hun at blive uberettiget opsagt under barsel
Finansfædre er danmarksmestre i barsel med
ugers barsel mod et gennemsnit blandt fædrene herhjemme på 6,1 uger.
8,7
Tre børn, det er helt vildt! Hvordan skal det dog gå?«
Da en kvindelig ansat i finanssektoren havde været til medarbejderudviklingssamtale den sidste dag før sin barsel, kunne hendes nærmeste chef ikke tilbageholde sit udbrud, da de sammen forlod lokalet. »Jeg blev taget fuldstændig på sengen til den MUS. Den ellers altid høje rating af mit arbejde var pludselig faldet voldsomt. Vi skulle have fejret min barsel med sushi derhjemme, men jeg græd hele vejen hjem på cyklen og var bestemt ikke i festhumør«, fortæller kvinden.
Hun arbejdede hos en stor virksomhed i finanssektoren dengang og ventede sit tredje barn, da episoden fandt sted. Hun forsøgte at få en forklaring på, hvorfor hendes arbejde pludselig blev vurderet meget dårligere, selv om hun havde passet det nidkært og taget ekstra opgaver ind op til barslen. Til sidst måtte hun konkludere, at chefen bare ville af med hende. Som konsekvens fandt hun et nyt job under barslen og sagde op.
Fyret under barsel
Det er ikke den eneste dårlige erfaring, hun har med at vælge at få børn som kvinde i sektoren. Hun har besluttet at dele oplevelserne nu, da hun for længst er igennem sine barsler, fordi hun ser en skævhed og kønsdiskrimination, der rammer kvinderne på karrieren.
Hun kan dog ikke stå frem med navn, hun er bundet af tavshedsløfte i forbindelse med et forlig for uberettiget fyring under barsel i Saxo Bank. Også her fik hun høje ratings, indtil hun blev opsagt. Flere af hendes kvindelige kolleger blev også fyret i forbindelse med barsel, enten kort før eller kort efter. »Samlet har mine oplevelser givet mig et billede af, at det kan være farligt for kvinder i finanssektor at gå på barsel. Selv om man umiddelbart er beskyttet mod fyring i forbindelse med barslen, er det for nemt for arbejdsgiveren at fyre alligevel. Det har ikke nogen større økonomisk konsekvens«.
