OMTANKE
Tager hul på bæredygtighed med partnerskab Vestjysk Bank var søgende i forhold til sin vej ind i bæredygtighed, da en utraditionel mulighed åbnede sig med etablering af en innovativ oplevelsespark ved Ringkøbing Af Birgitte Aabo
H
er leger hele familien sig til en større bevidsthed om natur, bæredygtighed og klima«. Sådan sælger oplevelsesparken Naturkraft ved Ringkøbing sig på sin hjemmeside, som også bærer Vestjysk Banks logo. For banken indgik allerede tre år før etablering af parken en femårig partnerskabsaftale, som forpligter banken på et »relativt pænt beløb«. Formuleringen er
18
Finans
August 2021
Jan Ulsø Madsens, han er administrerende bankdirektør og fattede hurtigt interesse for de muligheder, et partnerskab åbnede for Vestjysk Bank og lokalsamfundet: »Teamet bag parken har en spændende tilgang til bæredygtighed og grøn omstilling. Parken skal gennem leg være med til at lære blandt andre skolebørn om naturens kræfter og ressourcer. Samtidig er den en ny og innovativ attraktion, som kan
trække turister til området og være med til at sikre beskæftigelse. Noget, vi som lokal bank tillægger stor betydning«, fortæller bankdirektøren, som Magasinet Finans møder i Grindsted. Her havde Den Jyske Sparekasse tidligere hovedkontor, men efter fusionen med Vestjysk Bank i januar – med det erklærede mål at skabe landets stærkeste lokalbank – er logoet på facaden udskiftet.