Finansforbundets Magasin Finans nr. 04/2021 by Finansforbundet

FINANSFORBUNDETS MAGASIN / NR.4 / AUGUST 2021

It-specialist havde dobbeltliv Hun frygtede at blive afskediget, da hun fortalte sin chef, at hun var transkønnet Side 16

E-pengene kommer Kinas digitale e-yuan kan blive en global valuta, hvis ikke den får modspil Side 44

Hun vil definere sin egen vej »Det er nemt at være i en karriere og sige ja til headhuntere. At være mor er anderledes vildt og uforudsigeligt«, siger Anne Carøe Hald, 33 år og bankudviklingschef i Lunar Side 10

5 års afkast

69,2 %* Sydinvest Fjernøsten

Nogle ser et ikonisk Hongkong. Vi ser et fjernøsten i vækst.

Derudover går befolkningerne i Fjernøsten i høj grad online for at shoppe,

Mere information Der er høj risiko forbundet med investering i Sydinvest Fjernøsten, og afkastet i afdelingen kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere om investeringen på opsparing.nu, hvor

Sydinvest Fjernøsten 160

140

120

100

du også finder prospekt og Central Investorinformation. * Pr. 01.08.2021. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Sydinvest Fjernøsten har givet et afkast på 69,2 % i de seneste 5 år, mens benchmark MSCI Far East ex Japan har givet 63,8 %.

Læs mere på opsparing.nu

Aug. 2021

Aug. 2020

Aug. 2019

80 Aug. 2018

Sydinvest Fjernøsten har over en længere periode klaret sig væsentligt bedre end benchmark (3 års afkast: 44,1 % mod 27,7 %), og fonden følger aktuelt fire investeringstemaer, som vi forventer meget af. Læs mere om temaerne på opsparing.nu

Værdiudvikling af 100 kr. i Sydinvest Fjernøsten* 180

Aug. 2017

Den grønne omstilling er for alvor kommet på dagsordenen blandt politikere og virksomheder i hele verden. Det gør den grønne omstilling til et vigtigt investeringstema – også i Sydinvest Fjernøsten. Selskaber inden for solceller, lagring af energi og el-biler har oplevet en kraftig vækst i de senere år, og lande som Kina og Sydkorea har investeret stort i disse brancher.

spille og indgå i sociale sammenhænge. Det profiterer flere selskaber på. Et eksempel er Sea Ltd, som er en førende platform for onlinehandel og -spil i de sydøstasiatiske lande.

Aug. 2016

Den teknologiske udvikling i Kina er i stærk vækst, og den kinesiske regering satser samtidig stort på udrulningen af den grønne omstilling. Sydinvest Fjernøsten har præsteret et gennemsnitligt årligt afkast på 11,1 % pr. år over de seneste 5 år.*

LEDER

Lad os forny arbejdslivet – også for fremtiden AF KENT PETERSEN, FORMAND

Først og fremmest: Velkommen tilbage efter en sommerferie, som I forhåbentlig har nydt i fulde drag. Jeg er ikke i tvivl om, at den har været både velfortjent og tiltrængt efter en meget speciel tid med pandemi, nedlukninger og alt, der har fulgt med. Og ja, egentlig også ret mærkværdig at gå på ferie fra, fordi vi jo har været væk fra vores arbejdsplads i meget lange perioder. Det har jo på ingen måde betydet, at vi har været væk fra vores arbejde. Tværtimod. Vi har opdaget og oplevet nye måder at arbejde på digitalt og fra distancen. Som gav mere fleksibilitet på nogle områder og flere frustrationer på andre. Nu kan vi se frem mod tilbagevenden til elementer af det »gamle« normale, der vil blande sig med nogle af de nye erfaringer til en mere hybrid virkelighed. Det skal vi sammen med arbejdsgiverne bruge rigtigt og til at forny arbejdslivet på områder, som giver mest mulig mening. Det kræver, at vi prøver os frem og er åbne for dialogen. Gør vi det i fællesskab, har vi en enestående mulighed for at skabe et bedre arbejdsliv her og nu. Den mulighed er der også, hvis vi breder fornyelsen ud på indretningen af vores arbejdsmarked, så det bedre favner hele livet og alle livsfaser.

Følg Finansforbundet

Følg formandskabet på Twitter

Kent Petersen @kpfinansforbund

Fra politisk side har gennem flere år spiret en gradvis forhøjelse af pensionsalderen og en tilbagevendende fortælling om, at vi skal arbejde længere, fordi vi jo også – lykkeligvis – lever længere. Den slutning kan der være gode, demografiske årsager til. Uanset hvordan vi vender og drejer det, er vores arbejdsmarked under forandring. Også fordi det er en række mindre ungdomsårgange, der træder ind på arbejdsmarkedet og skal samle handsken op efter den store efterkrigsgeneration. Derfor er der tilsvarende også rigtig mange gode grunde til at skabe et arbejdsliv, der er mere fleksibelt i det lange løb og derfor også mere langtidsholdbart. Det kræver, at det er attraktivt at blive på arbejdsmarkedet i en senkarriere på en måde, der er meningsfuld for den enkelte – og samtidig værdifuld for virksomhed og samfund. Det kræver et nyt fokus på de enorme ressourcer, erfarne lønmodtagere besidder. Det kræver, at der gøres op med myter og fordomme om medarbejdere med erfaring. Det kræver, at vi tager debatten om, hvordan vi sikrer arbejdsliv, vi kan holde til over længere tid. Og det kræver, at vi øger fleksibiliteten i forhold til både karriere og tilbagetrækning. Tiden er til fornyelse af den måde, vi arbejder på. Ikke kun digitalt eller fysisk, fra kontoret eller hjemmefra. Tiden er også til at tage debatten om, hvordan vi får indretningen til at holde i længden.

Michael Budolfsen @Mbudolfsen

August 2021

Finans

Tema

30 Erfarne medarbejdere skal anerkendes Finansforbundet sætter senkarriere på dagsordenen. »Vi ønsker at understøtte, at de, der kan og vil, bliver længere på arbejdsmarkedet«, siger næstformand Steen Lund Olsen.

Mangfoldighed

–ENTUSIASTEN–

10 Hun vil gerne definere sin egen vej

Hun vil gerne definere sin egen vej Anne Carøe Hald, 33 år og bankudviklingschef i Lunar, har haft en stejl læringskurve og er rykket op ad karrierestigen i bankverdenen i kometfart

Finans

August 2021

–AGENDA–

20 Barsel kan sætte kvinders karriere i stå

Hun sagde farvel til dobbeltliv Ninna Køhrsens frygt for at blive afskediget, da hun fortalte sin chef i Danske Bank, at hun var transkønnet, blev gjort til skamme

»Barsel går ud over løn, pension og karriere«, siger kønsforsker Anette Borchorst

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 4 / 2021 Næste nummer 15 oktober Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk

18 Omtanke

artnerskab om P bæredygtighed

Vestjysk Bank har involveret sig i oplevelsesparken Naturkraft ved Ringkøbing

Redaktion Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk

26 Tidslinjen Fra pingviner til Pride Bankbranding og reklamer

Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk

gennem 50 år

28 Lederportræt

Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk

er er noget, der er D vigtigere end banken

Birgitte Aabo (DJ) baa@finansforbundet.dk

Siden Poul Friis Jensen var 18 år, har han været gift med Danske Bank, men sygdom i nærmeste familie gav ham nye indsigte

Annoncer DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk

44 Internationalt

u kommer penge N med udløbsdato

Læserindlæg Senest 15. september Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning

Kinas digitale e-yuan kan blive en global valuta, hvis ikke den får modspil

Mit arbejdsliv

–FOTOREPORTAGE–

Bliv bedre til brok

Design Lone Halse

Din egen og andres brok forgifter stemningen, smitter og ødelægger arbejdsglæden

52 Karrierekompasset Grib mulighederne som nyuddannet.

Tips fra karrierecoach Per nille Simmelsgaard

58 Taltjekket

engeinstitutternes P indtjening

Se hvordan indtægterne er fordelt over tid

Kontrolleret oplag 52.989

Tryk Aller

Banken før åbningstid

N VA

EM ÆRK

Forsidefoto Rune Lundø

Tryksag 5041-0806

August 2021

Finans

A JOUR

AJOUR

Digitale talenter efterlyses Copenhagen Fintech Policy, som Finansforbundet, Finans Danmark, Forsikring & Pension, Dansk Industri og Copenhagen Fintech står bag, appellerer til Folketinget med ni anbefalinger, der kan styrke adgangen til talent for fintech i Danmark.

Finansansatte havde i gennemsnit 5,7 sygedage i 2020, hvilket var

En anbefaling er, at der skal etableres en forsøgsordning, som gør det muligt for fintechmedarbejdere fra udvalgte lande og deres familier at flytte til Danmark i 90 dage, hvor alt nødvendigt papirarbejde er klaret på forhånd, og hvor familierne kan overveje, om de vil flytte til Danmark og arbejde. En anden anbefaling er et talentudlånsprogram, hvor techtalenter kan blive udlånt fra større etablerede virksomheder til startups i en afgrænset periode, hvilket ud over at løse en mangel på arbejdskraft også sikrer en øget vidensdeling og erfaringsudveksling.

»Der er jo rigtig meget, der understreger, at fintech kan være med til at skabe arbejdspladser, fremtidig vækst og velfærd i hele landet. Derfor giver det rigtig god mening at skabe de bedste vækstbetingelser for virksomhederne i branchen«

Procent mindre end året før.

Faldet svarer til 59.000 sygedage, skriver Finanssektorens Arbejdsgiverforening på sin hjemmeside.

Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Geront (fra græsk): ’olding’ betyder faktisk gamle mænd, og i flere gamle græske stater som antikkens Sparta sad de i byrådet, fordi de helt givet var kloge og respekterede ældre mænd. Homer har således fortalt, at kongen rådførte sig med de fremmeste og mest respekterede mænd, der fik det hæderlige navn geront. Vi taler meget om det grå guld uden altid at påskønne erfaringer.

Finans

August 2021

FOTO: ROBERT HARDING, SCANPIX

Geront

18 Procent af alle voksne danskere har skiftet deres primære bankforbindelse i perioden 20152019, viser en analyse fra Finans Danmark

MobilePay på norske hænder Siden MobilePay blev etableret i 2013, har Danske Bank tabt en halv milliard kroner på den ellers populære betalingsløsning. Nu fusioneres selskabet sammen med norske Vipps og finske Pivo til det foreløbig største europæiske samarbejde af bankwallets. De norske banker ejer 65 procent af selskabet, Danske Bank ejer 25 procent – men har sikret sig vetoret og to pladser i bestyrelsen – og får omkring en halv milliard kroner i engangsindtægt ved fusionen. Hovedsædet placeres i Oslo. Indtil videre bevarer MobilePay, Pivo og Vipps deres egne navne i deres respektive hjemlande.

2025 Stor mangel på finansfolk i 2025

»Vores erfaring er, at vi med næsten 1.200 medarbejdere har så stor en naturlig afgang, at vi ikke behøver at foretage afskedigelser. Der ligger en stor integrationsopgave foran os, og vi tror, det er bedst for alle parter, at vi klarer det uden fyringsrunder«

Vagn Hansen, administrerende direktør i Sparekassen Vendsyssel, om den planlagte fusion med Jutlander Bank til Sparekassen Danmark til FinansWatch

Ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening vil der mangle 8.000 medarbejdere i sektoren i 2025. Prognosen offentliggøres på et tidspunkt, hvor ledigheden – 3,4 procent i marts – er den højeste i otte år. Andelen af ledige stillinger i første kvartal inden for finansiering, forsikring og ejendomshandel var 1,9 procent ifølge Danmarks Statistik, hvilket er højere end de foregående fire år. Det er særligt privat- og erhvervsrådgivere, it-specialister og generelt akademikere inden for jura og økonomi, der forventes at være mangel på i 2025.

Adiós til pesetas

Folk stod i kø i timevis foran bankerne i Spanien 30. juni. Den dag var sidste frist for at veksle pesetas til euro. Spanien indførte euro som betalingsmiddel 1. januar 2002. En del spaniere ventede altså helt frem til deadline næsten 20 år senere, før de fik vekslet de bedagede kontanter.

August 2021

Finans

Kæmper du for at blive i »zonen«? Står overspringshandlingerne i kø, når du indtager hjemmekontoret, eller glemmer du helt at holde pause? Det kan være svært at holde fokus, når arbejdszonen på kontoret bliver skiftet ud med arbejdszonen derhjemme. Foredragsholder Trine Kolding hjælper dig på vej i kurset »Skab balance i det fleksible arbejdsliv«. Tilmeld dig kurset på finansforbundet.dk under arrangementer.

Mere fleksibilitet til kunderne Bankrådgiver Pernille Sværke fra Jyske Bank er stor tilhænger af den fleksibilitet, hjemmearbejdet har bidraget med til gavn for både familien og kunderne. Med en times transport til afdelingen i København har hun ikke tidligere haft muligheden for at tilbyde kunderne tidlige kundemøder, men det kan hun nu fra hjemmekontoret. Læs mere om det fleksible arbejdsliv på finansforbundet.dk.

Regler mod filiallukninger Det britiske finanstilsyn, FCA, Financial Conduct Authority, overvejer nye regler, som skal forhindre banker i at lukke centralt placerede filialer. Det sker for at sikre, at kunderne stadig har adgang til kontanter og ansigttil-ansigt tjenester. Det skriver Financial Times. Ifølge avisen bliver de store banker presset af digitale banker, som ikke kæmper med omkostninger til de fysiske filialer.

FOTO: RUNE LUNDØ

1.800 KR. Så meget tjente en 17-årig elev OM ÅRET i banken tilbage i 1963!

Finans

August 2021

VIL DU VÆRE BEDRE TIL COMPLIANCE? Brug tre dage på at lære complianceredskaber, og bliv en aktiv og vigtig medspiller i en 2. line compliancefunktion.

DATOER OG TIDSPUNKT

Du bliver undervist af de skarpeste profiler inden for compliance i finanssektoren, og vi sikrer, at indholdet passer til din hverdag, så du straks kan bruge din nye viden i din virksomhed.

Dag 3: 10. november 2021 kl. 9.00-16.30

Forløbet er relevant for dig, der arbejder med compliance - uanset størrelsen på den virksomhed, du arbejder i.

Læs mere på finansforbundet.dk/compliance

Dag 1: 5. oktober 2021 kl. 10.00-17.30 Dag 2: 6. oktober 2021 kl. 9.00-17.30 De tre dage koster i alt 1.000 kroner.

HUSK OGSÅ COMPLIANCEKONFERENCE 2022 Reserver allerede nu 9. marts 2022 i din kalender, så går du ikke glip af årets store compliancebegivenhed!

ENTUSIASTEN

Jeg vil gerne definere min egen vej Af Helle Sindal • Foto: Rune Lundø

Finans

August xxxxxxx2021 xxxx

→ Anne Carøe Hald har haft en stejl læringskurve og er rykket op ad karrierestigen i bankverdenen i kometfart. Hun er ambitiøs, men bestræber sig først og fremmest på at være autentisk. Nu er hun blevet mor og endnu mere bevidst om, hvad hun bruger sin tid på. Mød den 33-årige bankudviklingschef i Lunar, som kom på Berlingskes Talent 100-liste, mens hun var på barsel August 2021

Finans

ENTUSIASTEN

lomster og buske står i farverigt flor langs græsplænen. Haven byder løbende på frodige overraskelser, for det er kun et halvt år siden, Anne Carøe Hald sammen med sin mand Kristian og datteren Alice rykkede ind i den velholdte 1930’ervilla på Amager. »Vi kom fra en lejlighed på Frederiksberg, hvor vi egentlig havde tænkt os at blive boende. Men der er meget, som ændrer sig, når man får et barn«, konstaterer Anne Carøe Hald, mens vi sætter os til rette i havemøblerne under en stor, lys parasol. Det gælder i høj grad også tankerne om karriere. 33-årige Anne Carøe Hald har hidtil haft en stejl læringskurve og er rykket op ad karrierestigen i kometfart. Hun har haft ledende roller og været frontfigur for komplekse udviklingsprojekter i blandt andet Danske Bank og Royal Bank of Canada. I dag er hun bankudviklingschef i Lunar og med på årets Talent 100-liste. Hvordan tingene flytter sig, når man bliver forældre, er et af de emner, som Anne Carøe Hald glæder sig til at vende i netværket, som følger med talentkåringen. »Jeg har altid kunnet se flere skridt frem i min karriere, men det kan jeg ikke længere. Det er nemt at være i en karriere og sige ja til headhuntere. At være mor er anderledes vildt og uforudsigeligt. Det har fået mig i gang med at udforske, hvordan jeg bruger min tid, og hvad der gør mig glad«, fortæller Anne Carøe Hald. Hvert år sætter Berlingske fokus på 100 af de mest lovende talenter i dansk erhvervsliv og det offentlige, som kommer på Talent 100-listen. »Anne har ansvaret for at drive udviklingen af kernebanken, hvilket er et omfattende og ansvarsfuldt job, som kræver indgående kendskab til sektoren. Anne har alt, hvad der skal til«, lød det blandt andet i indstillingen fra direktør i Lunar Peter Smith.

Finans

August 2021

Anne Carøe Hald 33 år. Opvokset i Vejle. Cand.soc. i erhvervsøkonomi og retorik fra Aarhus Universitet. Bank Development Manager i Lunar. Har haft lederposter i Danske Bank, Nordea og Royal Bank of Canada. Medstifter af NYA – Finansforbundets netværk for unge akademikere. På Berlingskes Talent 100-liste i 2021. Gift med Kristian Hald, direktør for måltidskassevirksomheden HelloFresh. Parret har datteren Alice på 1 år. Familien bor en i villa på Amager.

»Det er den særlige kombination af drive, talent og viden, der gør, at hun kan noget særligt. Derfor fik hun hurtigt ledelsesansvar«, supplerede Anne Carøe Halds forhenværende chef i Danske Bank Claus Bunkenborg i Berlingske. I Danske Bank har Anne Carøe Hald blandt andet været frontfigur og driver på den nordiske betalingssatsning P27 – lige fra den første PowerPoint til pressemeddelelsen, der fik Børsen til at gå i Breaking News. Et langt sejt træk, hvor syv CEO’s, nationalbanker, politikere, tilsyn og konkurrenter i fire lande skulle håndteres med tungen lige i munden.

Hvad er en bank egentlig? I Lunar var der ingen manualer eller »vi plejer«, da fintechvirksomheden fik banklicens, og Anne Carøe Hald tiltrådte i 2019. Det gav en unik mulighed for at gå filosofisk til værks – helt ind til kernen af, hvad en bank egentlig er. Hvad kan man selv bestemme, og hvad tilskriver reglerne. Der ligger et hav af små og store beslutninger bag bankens opbygning, fortæller hun. Aktuelt er hendes opgave at sætte strøm til Lunars finansafdeling. »Jeg arbejder med dygtige techudviklere og folk fra finans, operations og procurement. Vi har en flad og fleksibel organisation, så vi kan rykke hurtigt. Samtidig er der mange inde over tingene. Det er aldrig kedeligt!« Lunar er en 100 procent digital bank med en app, hvor kunderne kan styre budget, udgifter og opsparing med mere. Banken har en stribe samarbejdspartnere, så kunderne kan for eksempel investere hos Saxo Bank og tegne forsikringer hos Tryg i Lunar-appen. Lunars hovedmålgruppe er de såkaldte millennials og generation Z, som er født efter henholdsvis 1980 og 1996. »Vi har en simpel produktpalet og udvikler os med vores kunder og deres

→

August 2021

Finans

ENTUSIASTEN

Det er nemt at være i en karriere og sige ja til headhuntere. At være mor er anderledes vildt og uforudsigeligt

ønsker. Vi introducerer nye produkter, i takt med at kunderne er klar til nye faser i livet«, forklarer Anne Carøe Hald. Når hun skal ansætte nye medarbejdere, tæller ansøgernes fagspecifikke kompetencer, men attitude og diversitet er også i høj kurs: »Folk skal kunne noget, som jeg ikke selv kan. Det hjælper mig som leder og skaber synergi«.

Sad naturligt for bordenden Anne Carøe Hald viste tidligt tegn på, at ledergerningen ligger naturligt for hende. Når der var gruppearbejde i skolen, satte 11-12-årige Anne sig naturligt for bordenden og ledte og fordelte arbejdet. Når klassekammeraterne spurgte, hvorfor de fik forskellige opgaver, forklarede hun, hvordan de hver især havde forskellige styrker og ikke var lige gode til alt. »Dengang ville man kalde mig en bossy lille dame. I dag ville man sige, at jeg havde lederskabsevner«, bemærker Anne Carøe Hald. Efter gymnasiet begyndte Anne Carøe Hald at læse økonomi på Aarhus Universitet. Et oplagt valg, hvis man vil være god

Finans

August 2021

til at bestemme ting. Siden skiftede hun til erhvervsøkonomi suppleret med retorik. »Det er et godt miks, som giver et bredere perspektiv på verden – selvom fuldblodsøkonomerne grinede, når retorikholdet skulle ’klappe en tanke’«. Hun kalder det et tilfælde, at hendes ledelsespotentiale kom til at udfolde sig i banksektoren. Og så alligevel ikke, for der er bankblod i familien: Moren har en lang karriere i Danske Bank bag sig og arbejder nu i BEC. Hun har været tillidsrepræsentant i mange år, så datteren blev omgående meldt ind i Finansforbundet, da hun som nyuddannet blev graduate i Danske Bank. »Jeg fik job hos Claus Bunkenborg, som var tæt på lanceringen af Mobile Pay. Det blev min introduktion til at tænke i kunderejser og kundebehov. Danske Bank var foran på feltet, og vi leverede masser af værdi for kunderne, selvom bankens image var i bund, og topchefen blev kaldt gebyrgrib«, husker Anne Carøe Hald. Emnet var allerede oppe at vende ved middagsbordet i barndomshjemmet, hvor familien diskuterede det paradoksale i, at det er helt okay for medicinalfirmaer at tjene penge på syge mennesker, mens ban-

ker får hug for at tjene penge på at handle med penge. I Danske Bank fik Anne Carøe Hald nogle stærke rollemodeller og lyst til at lære det samme, som de kunne. Hun fik ansvaret for en stribe mindre projekter, fik uformelle ledelseserfaringer og blev bekræftet i, at det var fedt.

Feministisk øjenåbner I 2016 skulle ægtefællen Kristian – en af fuldblodsøkonomerne fra studiet – på udvekslingsophold hos The Boston Consulting Group i Toronto i Canada, og Anne Carøe Hald rejste med. Hun var klar til at tage et år som frivillig eller yogainstruktør, hvis der ikke dukkede et »rigtigt« job op. Det gjorde der hurtigt i Royal Bank of Canada, hvor Anne Carøe Hald fik mulighed for at fordybe sig i ledelseskultur og ledelsesdynamikker i den kolossale organisation med 80.000 medarbejdere. »Det var en meget anderledes kultur. Der var ingen samarbejdskultur på tværs af siloerne i banken, og den digitale forretningsudvikling var langt bagud. Vi betalte husleje med checks! Til gengæld var de

meget visionære og legende på techområdet. Jeg kom med i innovationlabs med gadgets og nørderi på et niveau, som jeg ikke havde oplevet før«. I Canada blev Anne Carøe Hald for første gang opmærksom på, at hun er feminist: »Jeg havde en fantastisk kvindelig leder, som satte spot på bias og ulighed, mens det skete. Hun sagde det højt og lige ud af posen, når mænd gentog kvinders budskaber og tog æren for dem«. Det var en øjenåbner og inspirationskilde for Anne Carøe Hald, som lige siden har haft et skærpet blik på skævhederne: »I Danmark bilder vi os ofte ind, at kønnene er lige, fordi begge arbejder. Men der er mange åbenlyse og skjulte forskelle, og de skal frem i lyset – ellers kan vi ikke gøre op med dem«.

Lønnen skal frem i lyset Ligesom sit canadiske forbillede italesætter Anne Carøe Hald det – for eksempel når kvinder omtales som trunter eller piger. Det er »no go« i hendes ører. I vennekredsen opfordrer hun mænd og kvinder til at tale åbent om løn. Hun tøver dog, da Magasinet Finans’ udsendte spørger, om hun vil fortælle læserne, hvad hun selv tjener. »Det er jeg ikke klar til. Men jeg får en god løn. Underligt nok er det lettere at sige det, når man tjener for lidt«, erkender hun. Det har Anne Carøe Hald nemlig også prøvet. Efter turen til Canada var hun kortvarigt i Nordea og kom derefter til Danske Bank, hvor hun opnåede flere lederpositioner. I den seneste fik hun titlen Deputy Head of Global Payments Development, men ikke den tilhørende løn, som mænd på tilsvarende poster fik. »Jeg kæmpede for det – og så takkede jeg ja til jobbet i Lunar i stedet for«, fortæller hun. Chefposten i Danske Bank var Anne Carøe Halds hidtil største arbejdsudfordring. Et drømmejob, men også en kæmpe mundfuld med tunge projekter og ansvar for medarbejdernes arbejdsliv: »Det var vildt intenst på den gode og udfordrende måde, men jeg skulle først lære at uddelegere uden at opfatte det som et svaghedstegn. Jeg lærte også at gå til

ledelsen og bede om hjælp, når læsset var ved at vælte«. Det var dog ikke kun lønkampen, som gav Anne Carøe Hald lyst til jobbet i Lunar. »Der var et fokusskift i Danske Bank. Det kom til at handle mere om ikke at gøre noget forkert og mindre om at udvikle gode løsninger for kunderne«.

En solid rygsæk giver ro Efter at datteren Alice er kommet til, er Anne Carøe Hald mindre optaget af at gøre karriere på den traditionelle måde. »Det vil være oplagt for mig at gå efter at blive vurderet som fit and proper og få lederjob et sted i sektoren. Men jeg vil også gerne vise, at man kan definere sin egen vej og ikke nødvendigvis følge den gængse karrierestige«. Anne Carøe Hald har altid sagt til andre, at det er okay at søge nyt job og samtidig ville have et barn. En dag måtte hun pludselig tage sin egen medicin. Dagen før hun skulle begynde på jobbet i Lunar, fandt hun ud af, at hun var gravid. Efter tre måneder mistede hun fosteret, men det varede ikke længe, før hun blev gravid igen, og Alice meldte sin ankomst.

Anne Carøe Hald var stadig på barsel, da Peter Smith indstillede hende til Talent 100. Det er progressivt og sender et godt signal, synes hun. Målt i timer arbejder hun mindre, efter at hun er blevet mor. Men hun når det samme – eller mere: »Jeg arbejdede meget, før jeg fik Alice, men det føltes ikke sådan, fordi Kristian arbejder mere. Vi er i en kultur, hvor man dyrker at have travlt. I dag når jeg mere på kortere tid. Jeg er mere effektiv og produktiv og prioriterer hårdere, efter at jeg er blevet mor. Kvalitet trumfer tidsforbrug, når man arbejder med ledelse og kultur. Fem timers ekstra arbejde gør mig ikke til et fem timers bedre menneske«, konstaterer Anne Carøe Hald. »Jeg har haft en stejl læringskurve, hvor jeg lærte bank og ledelse. De ekstra arbejdstimer gav et afkast, som gjorde, at jeg kunne rykke videre. Så jeg havde meget med i rygsækken, før jeg fik Alice. Det giver en ro, der gør, at jeg kan fokusere mere på min personlige udvikling. Jeg er ikke færdig med at lære nyt og udvikle mig – hverken på det faglige eller personlige plan«, slutter hun.

August 2021

Finans

MANGFOLDIGHED

Hun sagde farvel til dobbeltliv Ninna Køhrsens frygt for at blive afskediget, da hun fortalte sin chef i Danske Bank, at hun var transkønnet, blev gjort til skamme. Nu står hun frem for at opmuntre andre transpersoner i sektoren til at stå ved, hvem de er

Af Carsten Jørgensen • Foto: Lærke Posselt

om studentermedhjælper i Danske Bank var hun en mand. Stress i forbindelse med specialeskrivningen på IT-Universitetet satte for alvor tankerne i gang om, at hun skulle skifte køn. I 2012, da hun var blevet fastansat i banken som it-specialist og i nogen tid havde fået hormonbehandling, skrev hun til sin daværende chef og fortalte, at hun var transkønnet og var i gang med at skifte køn. »Jeg levede lidt et dobbeltliv som mand på jobbet og kvinde i privatlivet, hvilket ikke var godt for mig. Det er ikke rart at skjule, hvem man er. Omvendt frygtede jeg, at jeg kunne blive afskediget ved at stå frem og fortælle, at jeg var transkønnet. Det har mange transpersoner tidligere oplevet«, fortæller Ninna Køhrsen og henviser blandt andet til, at transkønnethed helt frem til 2017 juridisk blev betragtet som en psykiatrisk diagnose for personlighedsforstyrrelse.

Opbakning fra ledelse og kolleger Chefen reagerede positivt på mailen og bakkede Ninna Køhrsen op. Kort før julen 2012 stod hun på et møde frem for alle sine

Transperson Ordet transperson er en sammentrækning af en betegnelse for en person, som er transkønnet. At være transkønnet betyder ifølge LGBT Danmark, at man har en kønsidentitet, som i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det biologiske køn, man har fra fødslen.

Finans

August 2021

kolleger og fortalte, at hun var transkønnet. Tidspunktet for mødet var nøje planlagt, så navneskifte og medarbejderkortet med videre ville blive ændret i juleferien og være klar i det nye år. »Mødet var en god oplevelse. Jeg husker ingen negativ respons fra kollegerne overhovedet og følte mig tryg ved at stå frem, fordi jeg havde ledelsens opbakning«, siger Ninna og fortsætter: »De første år var der nogle få, der havde svært ved at huske mit rigtige navn og køn, hvilket var lidt irriterende, men jeg er sikker på, at det ikke var bevidst«. Ninna Køhrsen har været ansat 11 år i Danske Bank som it-specialist og er meget glad for sit arbejde og den sociale omgangskreds med kollegerne. Efter ni års medicinsk behandling er Ninna Køhrsens udseende som en kvindes, og folk, der møder hende på gaden, vil have svært ved at se, at hun tidligere var en mand. »Tidligere har jeg oplevet at blive råbt ad og skubbet til på gaden, men i dag kan jeg undvige en masse af dette og selv vælge at sige, at jeg er en transperson, hvis jeg har lyst til det«, fortæller Ninna Køhrsen.

Identitet er ikke kun at være transperson Hun står nu for første gang frem i pressen med eget navn og foto, fordi hun gerne vil bane vej for andre transpersoner i den finansielle sektor til at vise, hvem de rigtigt er. »Jeg vil ikke være talsperson for transpersoner generelt. Min identitet skal ikke kun være, at jeg er transperson. Jeg er it-specialist og meget glad for mit arbejde ligesom mange andre«, forklarer Ninna Køhrsen, der først

for nylig mødte andre transkønnede i Danske Bank. Hun er trådt ind i bestyrelsen for Danske Rainbow Network. Netværket, der blev oprettet 30. januar 2020, tæller over 300 medlemmer, som enten er LGBTQ+-personer eller er allierede – hvilket vil sige medarbejdere i banken, som støtter op om inklusion og forskellighed i banken. Ninna Køhrsen har blandt andet været med til at formulere en vejledning til ledere og medarbejdere i Danske bank om, hvordan de skal behandle og støtte personer på arbejdet. »Vi ønsker at være tydelige om, at vi gerne vil være en åben og inkluderende arbejdsplads. Det gælder for alle medarbejdere. Vi er godt klar over, at det her sandsynligvis kommer til at handle om ganske få medarbejdere, men til gengæld vil det have en ret stor betydning for de medarbejdere«, sagde HR-direktør Karsten Breum til Børsen ved offentliggørelsen af vejledningen sidst i marts i forbindelse med International Transgender Day of Visibility.

Webinar om inklusion Ninna Køhrsen fortæller sin historie om at være transkønnet på Finansforbundets webinar om inklusion onsdag 1. september klokken 15.30-17.30. Temaet for mødet er, hvordan man sikrer inklusion og LGBT+fokus på arbejdspladserne i finanssektoren, og der vil også være oplæg af Danske Banks kommunikations- og marketingdirektør Kim Larsen og af Finansforbundets næstformand, Steen Lund Olsen. Du kan tilmelde dig på Finansforbundet.dk.

OMTANKE

Tager hul på bæredygtighed med partnerskab Vestjysk Bank var søgende i forhold til sin vej ind i bæredygtighed, da en utraditionel mulighed åbnede sig med etablering af en innovativ oplevelsespark ved Ringkøbing Af Birgitte Aabo

er leger hele familien sig til en større bevidsthed om natur, bæredygtighed og klima«. Sådan sælger oplevelsesparken Naturkraft ved Ringkøbing sig på sin hjemmeside, som også bærer Vestjysk Banks logo. For banken indgik allerede tre år før etablering af parken en femårig partnerskabsaftale, som forpligter banken på et »relativt pænt beløb«. Formuleringen er

Finans

August 2021

Jan Ulsø Madsens, han er administrerende bankdirektør og fattede hurtigt interesse for de muligheder, et partnerskab åbnede for Vestjysk Bank og lokalsamfundet: »Teamet bag parken har en spændende tilgang til bæredygtighed og grøn omstilling. Parken skal gennem leg være med til at lære blandt andre skolebørn om naturens kræfter og ressourcer. Samtidig er den en ny og innovativ attraktion, som kan

trække turister til området og være med til at sikre beskæftigelse. Noget, vi som lokal bank tillægger stor betydning«, fortæller bankdirektøren, som Magasinet Finans møder i Grindsted. Her havde Den Jyske Sparekasse tidligere hovedkontor, men efter fusionen med Vestjysk Bank i januar – med det erklærede mål at skabe landets stærkeste lokalbank – er logoet på facaden udskiftet.

XXXXXX

En omvæltning, som førte fyringer med sig, og som langtfra var blevet til hverdag, før Arbejdernes Landsbank overtog aktiemajoriteten i Vestjysk Bank i marts. Dog med den klare udmelding, at Vestjysk Bank skal fortsætte under eget brand.

Bæredygtigt partnerskab I de omskiftelige tider er bæredygtighed næppe det, der har fyldt mest i bankdirektørens eller medarbejdernes tanker. Ikke desto mindre er Jan Ulsø Madsen sig meget bevidst, at bæredygtighed er kommet for at blive. Det er en faktor, der fremover skal indregnes i mange ligninger. Banken så det derfor som en oplagt mulighed at finde sin egen vej ind i bæredygtighed via partnerskabet med Naturkraft,

der drives af en almennyttig fond. Oplevelsesparken på fem hektarer blev åbnet af kronprinsesse Mary i juni, men har naturligvis været ramt af coronalukning. »Når tingene kommer til at fungere mere normalt, vil vi også blive i stand til at bruge vores partnerskab mere aktivt. Vi er i gang med at udvikle ideerne på det felt, det handler blandt andet om at invitere kunder til arrangementer og tilbyde erhvervskunder at bruge de meget flotte mødefaciliteter, som også er i parken«, siger Jan Ulsø Madsen

Medarbejdere som ambassadører Han forklarer, at man internt har meldt ud, hvorfor banken støtter parken og dens mission, og gav alle ansatte med familier

FOTO: FRA NATURKRAFTS EGET ARKIV

Oplevelsesparken Naturkraft, som giver besøgende en større bevidsthed om bæredygtighed og klima, støttes økonomisk af Vestjysk Bank.

mulighed for at besøge parken, lige før den åbnede. For parken er ikke tænkt som et markedsføringsstunt, dens muligheder skal bruges aktivt i forhold til både kunder og medarbejdere. »Håbet er, at medarbejderne vil være ambassadører for parken og dermed også for det bæredygtige. Vi skal stille og roligt have mere fokus på bæredygtighed i bankforretningen fremadrettet, og for os blev parken startskuddet«. Vestjysk Bank har allerede mulighed for at tilbyde sine kunder visse bæredygtige produkter via Totalkredit og Sparinvest: »Foreløbig er det ikke vores oplevelse, at kunderne står i kø efter de bæredygtige produkter. Men jeg tror på, det kommer – at i hvert fald en del af vores kunder vil kræve, at det bæredygtige eksempelvis skal gå hånd i hånd med et fornuftigt afkast på en investering«.

Ydmygt hovedsæde Tidens kunder er også opmærksomme på, at banker opfører sig anstændigt i al almindelighed, mener Jan Ulsø Madsen. Det er der også taget højde for i Vestjysk Banks nye hovedsæde i Birk ved Herning, hvor stabsmedarbejdere fra fusionens to tidligere hovedsæder i henholdsvis Lemvig og Grindsted blev samlet i juni. Her har banken lejet sig ind i en industribygning, som tidligere har fungeret som it-central. Det er nydeligt, men ikke prangende. »Kunder har en anden bevidsthed i dag om, hvem der i sidste ende betaler, og det her passer til vores profil. Vi signalerer med placeringen og den lejede bygning, at vi vil være integreret i lokalsamfundet, og at vi er ydmyge«.

August 2021

Finans

AGENDA

En del af gabet mellem mandlige og kvindelige finansansattes løn kan ikke umiddelbart forklares, og Finansforbundet forsøger nu af afdække årsagerne. Kvindernes længere barsel er blandt de elementer, der er under mistanke for at bremse karrieren Af Birgitte Aabo

Barsel kan sætte kvind 20

Finans

August 2021

ers karriere i stå → August 2021

Finans

AGENDA

il du have børn eller gøre karriere? Hvis dit svar er begge dele, er det en fordel, hvis du er mand. Det er kønsforsker Anette Borchorst ikke i tvivl om. »Barsel går ud over løn, pension og karriere. Barsel er ganske enkelte en karrierekiller«, siger kønsforskeren, der er professor ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet. Om det også er tilfældet i Finanssektoren, er der udsigt til at blive meget klogere på indenfor overskuelig tid. Sikkert er det, at der er en markant lønforskel på mænd og kvinder i sektoren. For nylig fastslog en større, tilbundsgående lønanalyse fra Finansforbundet, at der er en forskel på næsten otte procent mellem kvinder og mænds løn i sektoren, som man ikke umiddelbart kan gøre rede for. Den del, man kan gøre rede for - som forskelligt ansvar, uddannelse og jobbeskrivelse - er trukket fra, og tilbage bliver det gådefulde gab. Derfor forsøger Finansforbundet sammen med en arbejdsgruppe af repræsentanter fra virksomhederne at afdække forklaringer. En af dem kunne som nævnt være, at de nybagte mødres karriereudvikling præges i en eller anden udstrækning, når de har erhvervet titlen ’mor’.

Danmarksmestre Selv om barsel har været nævnt som bremse for kvinders karriere i mange år, holder mødre herhjemme stadig otte gange så lang en periode som fædrene, nemlig i gennemsnit 280 dage mod 34 dage. Der har været megen diskussion af og tilløb til at ændre barselsreglerne og øremærke mere barsel til fædrene for at rette op på skævheden gennem årene, men i dag er Danmark lagt bagud, konstaterer kønsforsker Anette Borchorst: »I egen optik er vi højt profileret i forhold til ligestilling, men der er en uvilje i Danmark til for alvor at gøre noget ved det. Vi ser os selv som foregangsland og vil selv bestemme - med det resultat, at vi er haltet bagud og venter på EU«, siger hun med henvisning til, at regeringen inden august 2022 skal

Finans

August 2021

implementere et EU-direktiv, der pålægger medlemslandene at øremærke minimum ni ugers barsel til fædrene. I dag er 14 uger øremærket til mødre efter fødsel og kun to til fædre. Til gengæld hæfter hun sig ved, at stadig flere overenskomster øremærker mere barsel til fædrene. Fædrene i finanssektoren er blandt dem, der i stadig højere grad bruger overenskomstens muligheder. Faktisk er de danmarksmestre og holdt i 2019 i gennemsnit 8,7 ugers barsel – 43 procent mere end gennemsnittet på arbejdsmarkedet. »Det er i overenskomsterne, der sker noget. Vi skal derfor være opmærksomme på, om mændene benytter sig af muligheden, så deres del af barslen stiger.«

Det vil gøre en forskel at fordele barslen mellem kønnene, er hun sikker på: »Når der ikke længere står tre års barsel i panden på unge kvinder, vil det gøre en forskel. Men der er lang vej, det er ikke noget, vi ændrer på et øjeblik«.

Ville alligevel ikke dele ud af barsel Tidligere undersøgelser har vist, at en af hindringerne er kvindernes egen uvilje til at dele barsel. Louise Elena Bjørnholdt, Nordea, er tillidsrepræsentant og blev mor for første gang i april sidste år. Faren tog syv ugers barsel, da hun vendte tilbage til arbejde ved årsskiftet. »Før min datter blev født, var jeg en af de

»Når der ikke længere står tre års barsel i panden på unge kvinder, vil det gøre en forskel« Kønsforsker Anette Borchorst

»Jeg har samme ambitionsniveau som før og har været meget opmærksom på, at jeg ikke sættes tilbage af min barsel. Jeg gjorde krav på min lønsamtale, selv om jeg var på barsel«, siger Louise Elena Bjørnholdt, tillidsrepræsentant i Nordea, der her ses med sin datter, Allie. Foto: Martin Dam Kristensen

varmeste fortalere for at dele mere af barslen mellem kønnene. Jeg var villig til at give hendes far al den barsel, han ville have. Jeg er arbejdsnarkoman og ville som minimum bare have seks måneders barsel, men det ændrede min indstilling at blive mor. Jeg synes ikke længere, det er nogen god ide for mig, at lade min baby undvære sin mor så mange timer dagligt«. Hun savnede sine kolleger og arbejdet under barslen. »Jeg har samme ambitionsniveau som før og har været meget opmærksom på, at jeg ikke sættes tilbage af min barsel. Jeg gjorde krav på min lønsamtale, selv om jeg var på barsel«. Hendes oplevelse er, at Nordea behand-

ler kønnene ens. Alligevel er hun klar over, at hun allerede før barslen fik mindre i løn end sine mandlige kolleger. »Hvorfor har jeg ikke svaret på. Jeg tror generelt, at mænd er gode til at argumentere deres sag og ikke så nemt som kvinder lader sig verfe af med, at der ikke er penge til lønforhøjelser. Jeg tror også, de i højere grad tør tage springet ud af virksomheden og så eventuelt får et lønløft, hvis de vender tilbage«.

Angsten for at komme bagud Nicole van der Doe, der indtil februar arbejdede med ligestilling i Danske Bank – hun er nu CO-Head of Treasury after Sales DK – er en af de kvinder, der har rykket sig

karrieremæssigt både mellem og efter sine barsler. Under sin seneste barsel havde hun fuldt fokus på baby og familie, men sådan var det ikke første gang. Da var hun stærkt optaget af at holde sig attraktiv for arbejdsmarkedet: »Jeg kender flere, der har haft svært ved at komme tilbage og følte sig glemt. Sådan oplevede jeg det ikke selv, men under min første barsel var jeg helt bange for at miste touch med arbejdsmarkedet. Jeg holdt ni måneders barsel og læste undervejs et år af min bachelor. Jeg tog min søn med til forelæsninger på universitetet, fra han var fem uger gammel«.

→

August 2021

Finans

AGENDA

Tilbage til et dårligere job Uanset, hvordan barslen tilbringes, venter der i nogle tilfælde et andet jobindhold end det, kvinderne forlod, selv om man som udgangspunkt har krav på at vende tilbage til en tilsvarende stilling. Nogle mister også deres job, som det blandt andet skete for kvinden, der er omtalt i særskilt artikel. »Kvinder kan både blive påvirket før, under og efter, de får barn. Vi fører og forhandler løbende sager om overtrædelse af ligebehandlingsloven i den forbindelse. Vi har blandt andet ført sager for kvinder, der er blevet afskediget, hvor arbejdsgiverne nægter, at fyringen har noget med barslen at gøre«, siger Finansforbundets advokat, Christina Nøhr Lørrits. »Kvinder kommer oftest til os, når de mister jobbet. Vi får ikke så mange henvendelser, når jobbet alene er blevet forringet«. Hun er ikke i tvivl om årsagen: »Hvis man vælger at blive på arbejdspladsen, selv om jobbet er blevet forringet i forbindelse med barslen, er det ikke så foreneligt med arbejdet at gøre en sag ud af det. Det ses ikke som noget, der er fremmende for

i finanssektoren har man som far ret til

mulighederne i jobbet, når man bliver i virksomheden, at man klager over dens behandling. Men det kan være meget frustrerende for kvinderne«, konstaterer advokaten. Redaktionen har også kendskab til flere aktuelle sager, hvor finansansattes job efter barsel er blevet nedlagt, hvorfor de naturligvis ikke kunne genindtræde i samme job. Forskelsbehandling kan ofte være svært at bevise. Fx også for en ung kvinde, der oplevede det i forbindelse med jobansøgning, fortæller Christina Nøhr Lørrits. »Hun havde fået barn under uddannelsen for rigtig at være klar til at arbejde, når den var i hus. Nu oplevede hun at blive mødt med mange spørgsmål om, hvordan hun ville klare det, og om hun havde overvejet det ene og det andet til jobsamtalen. Hun kunne ikke bevise det, men hun var sikker på, at det var på grund af det lille barn, at hun ikke havde fået et job«.

I dybden efter forklaringer Næstformand i Finansforbundet, Steen Lund Olsen, er optaget af at komme til bunds i problematikkerne omkring den ulige løn og hvilken rolle, barslen kan spille:

Derudover har man også ret til forældreorlov på

4 12

uger med fuld løn efter fødsel.

Finans

August 2021

»Vi nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra virksomhederne, som skal dykke ned i, hvad der ligger bag lønforskellene. I den forbindelse er det oplagt at se på, hvordan det spiller ind på lønudviklingen, når man er væk fra sin arbejdsplads i en længere periode, på barsel eller orlov.« Han vil ikke gætte på, hvilke resultater, arbejdsgruppen når frem til: »Selvfølgelig kan man forestille sig, at ’ude af øje, ude af sind’ har en effekt. Men der er mange elementer at tage i betragtning, ikke mindst forskellige lønsystemer og forskellige lokalaftaler«. Ud over at opklare, hvilke mekanismer, der ligger bag mænd og kvinders forskelle i lønudvikling, er det meningen, at der skal udvikles værktøjer til tillidsvalgte, så de kan gøre en aktiv forskel for at rette op på den. »Det handler selvfølgelig også i høj grad om, hvad der aftales i hjemmene. Selv om fædrene i finanssektoren nu tager mere forældreorlov end andre mænd, vil jeg gerne opfordre dem til at bruge mulighederne i overenskomsten fuld ud. Der er stadig i gennemsnit over tre uger mere for fædrene at tage af - til fuld løn«.

uger med fuld løn efter fødsel.

Selv om fædrene i finanssektoren nu tager mere forældreorlov end andre mænd, vil jeg gerne opfordre dem til at bruge mulighederne i overenskomsten fuld ud Næstformand i Finansforbundet, Steen Lund Olsen

Vi skulle have fejret min barsel – i stedet kom jeg grædende hjem Tre børn og en karriere i finanssektoren rimer dårligt sammen. I hvert fald var det den besked en kvindelig ansat fik, da hun skulle på barsel for tredje gang og følte sig presset til at sige op. Forinden oplevede hun at blive uberettiget opsagt under barsel

Finansfædre er danmarksmestre i barsel med

8,7

ugers barsel mod et gennemsnit blandt fædrene herhjemme på 6,1 uger.

re børn, det er helt vildt! Hvordan skal det dog gå?« Da en kvindelig ansat i finanssektoren havde været til medarbejderudviklingssamtale den sidste dag før sin barsel, kunne hendes nærmeste chef ikke tilbageholde sit udbrud, da de sammen forlod lokalet. »Jeg blev taget fuldstændig på sengen til den MUS. Den ellers altid høje rating af mit arbejde var pludselig faldet voldsomt. Vi skulle have fejret min barsel med sushi derhjemme, men jeg græd hele vejen hjem på cyklen og var bestemt ikke i festhumør«, fortæller kvinden. Hun arbejdede hos en stor virksomhed i finanssektoren dengang og ventede sit tredje barn, da episoden fandt sted. Hun forsøgte at få en forklaring på, hvorfor hendes arbejde pludselig blev vurderet meget dårligere, selv om hun havde passet det nidkært og taget ekstra opgaver ind op til barslen. Til sidst måtte hun konkludere, at chefen bare ville af med hende. Som konsekvens fandt hun et nyt job under barslen og sagde op.

Fyret under barsel Det er ikke den eneste dårlige erfaring, hun har med at vælge at få børn som kvinde i sektoren. Hun har besluttet at dele oplevelserne nu, da hun for længst er igennem sine barsler, fordi hun ser en skævhed og

Samlet har mine oplevelser i sektoren givet mig et billede af, at det kan være farligt for kvinder i finanssektor at gå på barsel

kønsdiskrimination, der rammer kvinderne på karrieren. Hun kan dog ikke stå frem med navn, hun er bundet af tavshedsløfte i forbindelse med et forlig for uberettiget fyring under barsel i Saxo Bank. Også her fik hun høje ratings, indtil hun blev opsagt. Flere af hendes kvindelige kolleger blev også fyret i forbindelse med barsel, enten kort før eller kort efter. »Samlet har mine oplevelser givet mig et billede af, at det kan være farligt for kvinder i finanssektor at gå på barsel. Selv om man umiddelbart er beskyttet mod fyring i forbindelse med barslen, er det for nemt for arbejdsgiveren at fyre alligevel. Det har ikke nogen større økonomisk konsekvens«.

August 2021

Finans

TIDSLINJEN

FRA PINGV Bankbranding og reklamer gennem 50 år: Farver, dyr og humor er nogle af de virkemidler, som bankerne har taget i brug for at styrke deres image og gøre opmærksom på nye tilbud. Men hvor går grænsen mellem succes og shitstorm?

1968

POPULÆR PINGVIN I 1960’erne udgav fotograf Ivar Myrhøj en stribe bøger om kongepingvinen Pondus, som han gav rødt halstørklæde på. Landmandsbanken var dengang sponsor for kongepingvinen i Zoo, og da banken skulle vælge nye sparebøsser, pegede en begejstret børnejury på pingvinen. Sparebøssen blev lanceret i 1968, og i løbet af det første år udleverede banken en million Pondusser. Banken (senere Den Danske Bank) oprettede en Pondus Klub, og Pondus blev sponsor for idrætsstævner over hele landet.

2000

1975

IKKE SOM DE ANDRE Jyske Bank bruger grønne farver til at adskille sig fra andre banker, der typisk er blå eller røde. Eksemplet her i klassisk 1970’er-stil er rettet mod skattetyngede danskere. Senere har Jyske Bank også brugt den grønne signaturfarve til at udfordre typiske »blå« pengeinstitutter som Nykredit og Danske Bank. »Don’t be blue«, lød det drilsk og dobbelttydigt i annoncer fra Jyske Bank, da Danske Bank fik hug for »New normal«-kampagnen i 2012.

KILDER: LEKTOR LARS PYNT ANDERSEN, AALBORG UNIVERSITET, BANK- OG SPAREKASSEMUSEET, BERLINGSKE, DANSKE BANK OG JYSKE BANK.

Finans

August 2021

KREJLO NIXI I UNIBANK Humor og ironi kan være en effektiv vej til at gøre opmærksom på produkter, som folk ikke umiddelbart orker at forholde sig til. Krejlo katastrofalis est, lød det i en tv-reklame fra Unibank omkring årtusindeskiftet. I en stor helkunde-kampagne rejste banken yderligere et par tusinde år tilbage til antikkens Rom, hvor karaktererne Debitus og Kreditus anskueliggjorde, hvordan loyale kunder i Unibankus i stedet for at prutte om prisen kunne få ’noget for noget’ i form af billigere renter, jo flere aftaler de samlede i banken. Mange seere morede sig, mens andre syntes, at banken satte seriøsiteten over styr.

VINER TIL PRIDE Af Helle Sindal

2011

BANKBLÅ HYPNOSE ’Nukredit er en banke … blå!’, lød budskabet fra skuespilleren Rasmus Botoft i rollen som turbanklædt hypnotisør i imagekampagnen, som Nykredit søsatte i 2011. Filmen præsenterede banken på en gakket og anderledes måde, hvor den traditionelle bankblå troværdighedsfarve blev brugt med glimt i øjet. (Selv)ironiske reklamer er noget typisk dansk, og målinger har vist, at genkendeligheden vokser, når der indgår humor og ironi i reklamers univers. I udlandet ville den slags snarere vække undren.

SOME-BANK TIL DANSKE BANK Danske Banks kampagne ’A new normal demands new standards’ blev både berømt og berygtet. I kølvandet på finanskrisen ville banken fortælle, at den var klar til at agere i en ny, omskiftelig verden. Det gjorde den i en storstilet reklamefilm med smeltende isbjerge og demonstranter fra Occupy Wall Street-bevægelsen. Men i stedet for at relancere Danske Banks image satte kampagnen nye standarder for, hvor mange bank en reklame kunne få på de sociale medier. På Facebook gav tusinder udtryk for, at banken fremstod utroværdig og burde vise mere ydmyghed.

FOTO: CHRISTIAN LINDGREN, SCANPIX

2012

2019

AKTIVISME OG ANSVARLIGHED Regnbuefarvede betalingskort, bannere og bankfacader er nogle af de synlige tegn på danske og internationale bankers opbakning til LGBTQ+ og Pride-bevægelsen. I dag vælger mange virksomheder at brande sig på sager, værdier eller samfundsproblematikker, som man ønsker at gøre en aktiv og positiv forskel for. Det kan for eksempel være mangfoldighed, inklusion og en bredere forståelse af køn. Ud over synlig markedsføring og støttebeløb til bestemte arrangementer vælger en del pengeinstitutter at give medarbejderne mulighed for at udføre frivilligt arbejde som en del af arbejdstiden.

August 2021

Finans

XXXXXX

LEDERPORTRÆT

Da min kone for fire år siden fik brystkræft for anden gang, og min søn ud af det blå blev ramt af en blodprop i hjernen, ændrede det mit syn i forhold til det hele menneske

Poul Friis Jensen, gruppechef for Corporate Advisory Business Customers i Danske Bank • 53 år, gift, tre børn og to børnebørn. • Ansat i Danske Bank hele sit arbejdsliv, leder siden 2006, i øjeblikket ledelsesansvar for ni medarbejdere. • Har en MBA fra CBS, afsluttet for 17 år siden. Den var en kraftanstrengelse, men også »det bedste, jeg nogensinde

Finans

August 2021

har gjort«. I forbindelse med studierne fik han tre sessions hos en erhvervspsykolog. Hun gav ham, helt mod forventning – for hvad skulle han bruge en psykolog til? – stor tiltro til både egne faglige og ledelsesmæssige evner og ændrede dermed hans liv markant.

Der er noget, der er vigtigere end banken Siden Poul Friis Jensen var 18 år, har han været gift med Danske Bank, men sygdom i nærmeste familie gav ham nye indsigter. Det skal fungere privat, før det kan fungere på arbejde – også for medarbejderne Af Birgitte Aabo • Foto: Jasper Carlberg

Hvordan har sygdom i familien påvirket din ledelsesstil? »Da min kone for fire år siden fik brystkræft for anden gang, og min søn ud af det blå blev ramt af en blodprop i hjernen, ændrede det mit syn i forhold til det hele menneske. De er begge kommet sig, men chokket gav perspektiv. Familie og trivsel er vigtigere end banken, og det overfører jeg til mine medarbejdere. De kan ikke præstere, hvis de er midt i en krise, og det skal de heller ikke. I sidste ende giver det også banken meget igen at udvise den forståelse. Jeg har aldrig oplevet at få et nej, når jeg beder en medarbejder yde en ekstraordinær indsats«.

Hvordan vil du helst opfattes af medarbejderne? »Som en del af holdet. Jeg har klarsyn, i forhold til hvor vi skal hen, og hvordan vi understøtter kunderne bedst, og jeg kan lide at stå forrest i skibet – men også at være med til at ro. Jeg kan praktikken og drives af at komme ud og møde kunderne sammen med medarbejderne«. Hvad er din største udfordring ledelsesmæssigt? »At finde tid nok til alt det, jeg gerne vil. For-

uden at opfange de små signaler fra medarbejderne. Især med distanceledelse og hjemmearbejde kan det været vanskeligt, så jeg ringer rundt for at høre, hvordan det går med den enkelte. Jeg ved, det betyder noget, så jeg prøver at huske det. Det hjælper, at jeg har fotos af alle medarbejderne i siden af skærmen, så jeg ser dem, hver gang jeg åbner min computer«.

Hvorfor er du blevet så mange år i banken? »Jeg har altid været stolt af mit arbejde og det, vi gør for kunderne, som eksempelvis at hjælpe dem på en rejse mod børsnotering. Den mere humoristiske version, som jeg bruger ved mødet med nye mennesker, er, at jeg egentlig hellere ville være kok, da jeg begyndte i banken som 18-årig. Min mor græd af glæde over det, hun kaldte en livstidsstilling, og først nu indser jeg, at hun havde ret. Humor er utrolig vigtigt i mit arbejde, det skaber bånd mellem mennesker. Nogle gange kan man også bare grine i et par minutter, før man går i gang, det skaber energi«. Indleder I så møder i afdelingen med at grine i to minutter? »Nej, det gør vi nu ikke. Nogle af de unge vil hellere indlede møder med at stå i planke«.

August 2021

Finans

TEMA

Drop fordomme om alder

Af Carsten Rasmussen • Illustration: Andrea Ucini

Vores pensionsalder stiger, fordi vi lever længere og længere. Samtidig bliver et stigende antal over 60 år ramt af ledighed og har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. »Vi skal gøre op med myter og anerkende de erfarne medarbejdere, siger Finansforbundets næstformand, Steen Lund Olsen

Finans

August 2021

i ønsker at understøtte, at de, der kan og vil, bliver længere på arbejdsmarkedet«. Sådan siger næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen, der ser frem til, at finanssektoren får skabt rum for at tale om senkarriere, så både arbejdsgiver og den enkelte medarbejder kan se sig selv blive på arbejdspladsen lidt længere. Det er en samtale om senkarrieren, vi skal tage i offentligheden og på arbejdspladserne, lover Steen Lund Olsen og slår fast, at det skal være et positivt tilvalg at arbejde ud over pensionsalderen.

man ledig, når man er over 60 år, er der overhængende fare for, at man er ledig i rigtig lang tid, siger Steen Lund Olsen og peger på den kendsgerning i den finansielle sektor, at ledigheden og langtidsledigheden generelt er højere for de 60-64-årige end for gruppen under 60 år. Desuden gælder, at for medlemmer af Finansforbundets a-kasse, FTFa, er ledigheden og langtidsledigheden for de 60-64-årige endnu højere end på det øvrige arbejdsmarked. »Samtidig med at arbejdsgiverne taler om mangel på arbejdskraft, er der erfarne og uddannede mennesker over 60 år, som er ramt af ledighed, og som har vanskeligheder med at komme tilbage i arbejde«, siger Steen Lund Olsen og tilføjer, at perioden med Covid-19 har forværret dette.

Aldersdiskrimination

Vi skal arbejde længere Vores arbejdsmarked er under forandring, og vi bliver færre i den erhvervsaktive alder. Mindre ungdomsårgange træder ind på arbejdsmarkedet og skal samle handsken op efter den store efterkrigsgeneration. Finansforbundet er indforstået med en stigende pensionsalder, når vi lever længere, og næstformanden ser det som en »samfundsopgave« at sikre, at flere får et langt og godt arbejdsliv. Men skiftet fra at tale seniorer og tilbagetrækning til i stedet at starte en dialog om senkarrieren kræver, at vi diskuterer vores forestilling om alder

på arbejdsmarkedet, siger Steen Lund Olsen: »I langt højere grad end vi gør i dag, skal vi anerkende de enorme ressourcer, erfarne lønmodtagere besidder«.

Ledig tiden ud Til trods for at vi som samfund har brug for, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet, har vi i den senere tid desværre set tendenser, der modarbejder dette. Vi ser tegn på, at det allerede er svært at lande et nyt job, hvis man rammes af ledighed, når man er i 50’erne. Og bliver

Et forskningsprojekt fra Københavns Universitet, støttet at Foreningen Velliv, har dokumenteret, at det er fordomme og myter om alder, der gør det sværere for modne mennesker på arbejdsmarkedet. I den finansielle sektor kunne den samme arbejdsgiver på den ene side mene, at seniorerne er langsomme, svage, ufleksible og dårlige til at være omstillingsparate, men på den anden side skatte de seniorer, vedkommende selv har ansat, højt og ønske at fastholde dem så længe som muligt. »Både arbejdsgivere og lovgivere råber op om, at vi har mangel på arbejdskraft, men jeg kan simpelt hen ikke tro på, at disse mennesker ikke har nogle kvalifikationer, som gør, at de kunne passe ind i en virksomhed«, siger Steen Lund Olsen og tilføjer, at vi også har indbygget i os selv, at man stopper med alder: »Vi bliver nødt til at arbejde med vores syn på alder og seniorer«. Sammenligner vi os med de øvrige EU-lande, har de danske 55-64-årige en forholdsvis høj erhvervsfrekvens. Men ser vi mod Sverige, er de langt bedre til at fastholde borgere på arbejdsmarkedet.

August 2021

Finans

TEMA

DE BLIVER SKUBBET ELLER SPRINGER SELV »Seniorernes lyst til at fortsætte handler i høj grad om anerkendelse og om at have nogle interessante arbejdsopgaver«, siger professor Per H. Jensen, der har forsket i, hvilke faktorer der skubber de ældre ud af arbejdsmarkedet før tid

en pensionsalder på 72 år, som danskerne er tiltænkt i 2050, bliver verdens højeste. Spørgsmålet er, om der til den tid er et arbejdsmarked og arbejdsgivere, der er interesseret i at holde på seniorer på nogle særlige vilkår, og om seniorer kan holde til at arbejde så længe. »Vi står med mange udfordringer, hvis flere seniorer skal arbejde frem til eller ud over pensionsalderen, hvis det skal ske på en socialt bæredygtig måde«, siger professor Per H. Jensen på Institut for Politik og Samfund på AAU og peger på den forudsætning, at der livslangt er en overensstemmelse mellem kravene til medarbejderne og deres ressourcer. Per H. Jensen er koordinator på projektet »SeniorArbejdsLiv«, der samler viden om, hvad der skubber nogle seniorer ufrivilligt ud af arbejdsmarkedet, og hvad der er med

Finans

August 2021

Efterlønneres fordeling på de tre faktorer, der afgør, hvordan de forlader arbejdsmarkedet.

41% 50%

til at fastholde andre længe og tilfredse i arbejdslivet. Når forskerne taler om, hvorfor folk forlader arbejdsmarkedet før tid, skelner de mellem faktorerne Push, Pull og Jump. Push handler om, at seniorer »puffes« ud. Det er rimeligt veldokumenteret, at tilbagetrækningstidspunktet er betinget af individuelle faktorer som helbred, alder, køn og uddannelse. »Her er tale om en form for aldersdiskrimination. Mange bliver puffet ud på grund af dårligt helbred eller for dårlig uddannelse eller fordomme om, at seniorer ikke kan lære nyt«, siger Per H. Jensen.

Trukket ud SKUBBET

TRUKKET

SPRINGER

Økonomiske incitamenter til at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen er en Pull-faktor – at man bliver trukket ud af

er uønsket eller indholdet i jobbet. Ingen af de ting kan vi styre ved hjælp af økonomiske incitamenter«.

Arbejde giver mening

Mange bliver puffet ud på grund af dårligt helbred eller for dårlig uddannelse eller fordomme om, at seniorer ikke kan lære nyt Per H. Jensen

Af Carsten Rasmussen • Illustration: Andrea Ucini

arbejdsmarkedet. Når man ryger på efterløn, kan man leve i sus og dus, så hvorfor skulle man arbejde. Sådan er ræsonnementet, forklarer Per H. Jensen. Velfærdskommissionen kom frem til, at de, der går på efterløn, ikke er mere syge end andre. De lader sig lokke ud af de gode velfærdsordninger, siger økonomerne. Andre tilbagetrækningsmodeller ser på det symbolske signal for, hvornår en medarbejder kan tillade sig at sige: Nu har jeg gjort min pligt og kan gå på pension. Men der er også symbolske signaler fra ens arbejdsgiver og kolleger om, at man er tæt på folkepensionsalderen, at det er tid at stoppe! »Især hvis der skal ske mandskabsreduktioner, ser man gerne, at folk, der kan få efterløn, forlader arbejdspladsen«, siger Per H. Jensen.

Hopper ud Den tredje faktor, der får seniorer til at gå før tid, er Jump: At man hopper ud af arbejdsmarkedet, fordi man vil ud at realisere sig selv på nye måder, og man er parat til at gå ned i indkomst, for man søger oplevelsesgevinster eller sociale gevinster. Oplevelse er at sælge sit hus, købe en sejlbåd og sejle til Caribien. Andre søger sociale gevinster som at være mere sammen med børnebørn eller sin ægtefælle. Det interessante er, at der ikke er ret mange seniorer, der lader sig lokke ud af arbejdsmarkedet, siger Per H. Jensen, der har sat tal på efterlønneres forklaringer i forhold til at forlade arbejdsmarkedet: »Det er slet ikke de økonomiske incitamenter, der får folk til at forlade arbejdsmarkedet. Det, der især får folk til at forlade arbejdsmarkedet, er dårligt helbred, at man

Hvorfor er der nogen, der bliver i job ud over pensionsalderen? Seniorernes forskellige valgsituationer og forklaringerne på deres valg peger i forskellig retning. Det handler om, at man kan lide sit arbejde og arbejdsliv (Stay), eller at man er nødt til at blive (Stuck). Stuck refererer til at være fastlåst på arbejdsmarkedet. Forklaringen refererer til, at personer – ikke mindst singler – delvist mod deres vilje føler sig tvunget til at forblive på arbejdsmarkedet, for eksempel fordi de ikke kan undvære pengene eller det sociale miljø på arbejdspladsen. Det er jo ikke akademikere, der har gjort brug af efterlønnen. Det er især de kortuddannede. Der er en sammenhæng mellem løn og uddannelsesniveau, og således har de højtuddannede ikke haft råd til at gå på efterløn uden at gå kraftigt ned i løn. Samtidig er arbejdet blevet en vigtig del af vores identitet. Det er på arbejdet, at mange danskere føler, at de skal realisere sig selv. Den udvikling influerer på tilbagetrækningstidspunktet, ligesom det spiller en rolle, om man er i job eller arbejdsløs. »Det handler om at blive på arbejdsmarkedet, fordi man kan lide at være der. God løn og interessant arbejde. God relation til ledelsen. Det er et arbejde, der giver livet mening«, siger Per H. Jensen med henvisning til de mange virksomheder, der gennem en aktiv seniorpolitik forsøger at holde seniorerne på arbejdsmarkedet: »Hvis man får anerkendelse, følger man sin lyst til at være på arbejdspladsen«, siger Per H. Jensen. Man ved, at mange seniorer ikke kommer på efteruddannelse, så de kan beherske de nye teknologier. Det er i nogen grad seniorernes egen skyld, i den forstand at mange er lidt angste for at lære nyt, siger Per H. Jensen: Problemet opstår, den dag den nye teknologi kommer. Det er en ledelsesopgave at puffe til seniorer og sige: Du er nødt til at kende de nye teknikker, hvis du skal blive her«.

August 2021

Finans

TEMA

Af Carsten Rasmussen • Foto: Martin Dam Kristensen

Seniorer bliver brugt som buffer Per H. Jensen

Man kan ikke bare diktere seniorer at arbejde længere. Lysten til en senkarriere på arbejdsmarkedet er afhængig af, om der er efterspørgsel

orlængelsen af danskernes arbejdsliv er godt i gang. Flere og flere har lyst til at blive på arbejdsmarkedet, og i dag arbejder dobbelt så mange ud over pensionsalderen som for ti år siden. Særligt de med videregående uddannelser vælger at blive på arbejdsmarkedet, men også andelen af faglærte stiger, viste en undersøgelse fra Dansk Industri. »Rigtig mange steder på arbejdsmarkedet fungerer det godt, hvis arbejdsgiverne er interesserede i at holde på seniorerne på nogle særlige vilkår«, siger professor Per H. Jensen, der deltager i projektet SeniorArbejdsLiv på Aalborg Universitet. Forskerne fandt, at seniorer rekrutteres på virksomheder, hvor gennemsnitsalderen på arbejdspladsens ledelseslag er høj, men især på virksomheder, der i forvejen har mange seniorer ansat. Ligeledes har virksomhedens størrelse en betydning for, om der rekrutteres seniorer. Især store virksomheder er tilbøjelige til at trække seniorer ind.

Senere tilbagetrækning Historisk kan man konstatere, at seniorer har været brugt som arbejdsmarkedets buffer, siger Per H. Jensen. Hver gang ledigheden

Finans

August 2021

er lav, bliver seniorerne trukket ind, og hver gang ledigheden er høj, bliver de puffet ud, som vi så med efterlønsordninger i 1978. »Da vi fik efterlønsordningen, var der høj ungdomsarbejdsløshed, og idéen var: Ud med de gamle, så der skabes job til de unge. Mange ældre oplevede det som en altruistisk handling at forlade arbejdsmarkedet af hensyn til de unge«. Budskabet var ikke til at tage fejl af, da VKregeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i 2011 præsenterede »Aftale om senere tilbagetrækning« – op med folkepensionsalderen, og afkort efterlønsperioden fra fem til tre år. Reformen stod på skulderen af velfærdsforliget fra 2006 og skulle forhindre, at flere ældre danskere forlod arbejdsmarkedet, fordi den udvikling ville få uoverskuelige konsekvenser for samfundsøkonomien.

Andelen af 67-årige, der har trukket sig fra arbejdsmarkedet, er faldet markant fra 2002 til 2017.

60 %

36 %

2002

2017

Bliver automatisk Per H. Jensen sætter spørgsmålstegn ved fundamentet under de politiske beslutninger bag reformerne om at forlænge arbejdslivet, for på det tidspunkt var der allerede sat en proces i gang, hvor flere og flere seniorer mere eller mindre automatisk blev på arbejdsmarkedet. Mens omkring 57 procent af de 55-64-årige var i beskæftigelse i år 2009, var den andel i 2018 steget markant til 72 procent. »Når der er kommet flere ud på arbejdsmarkedet, skyldes det ikke, at virksomhederne er blevet bedre til at rekruttere seniorer, men de er blevet meget bedre til at fastholde seniorer fra år 2000 og frem til i dag«.

57 PROCENT af de 55-64-årige var i beskæftigelse i 2009

Af Carsten Rasmussen • Foto: Martin Dam Kristensen

Lone kom tilbage som vikar Lone Kehlet

Den 66-årige Lone Kehlet kunne ikke sidde derhjemme med sit efterlønsbevis i hånden. Hun savnede kunder og kolleger

fter 44 år i både bank og sparekasse gik Lone Kehlet på efterløn i 2017. Selv om hun virkelig elskede sit arbejde som rådgiver, havde hun på det seneste følt sig mere og mere stresset. »For at være ærlig kunne jeg ikke nå alt det, som jeg gerne ville over for kunderne, og det, jeg i øvrigt ville i min fritid«, fortæller Lone Kehlet. Det var en stor beslutning, men Lone Kehlet og hendes mand besluttede at gå samtidig på henholdsvis efterløn og pension: »Det var en svær beslutning, når jeg nu ikke følte mig gammel, men jeg havde brug for mere tid til andre ting, især fordi min mand og jeg rejser rigtig meget«. Lone Kehlet er født i 1955 og startede i 1973 som elev i Provinsbanken, hvor hun nåede at være i 29 år, og som på det tidspunkt var blevet til Danske Bank, hvor hun sluttede som salgsleder for alle privatkunderådgiverne i afdelingen i Århus. Lone Kehlet havde fået et tilbud om at flytte til Sparekassen Kronjylland:

Savnede sine kunder »Skulle jeg prøve noget andet, var det nu, selv om det rent fysisk ikke var den store flytning – bare 300 meter ind i Vestergade«. »I Sparekassen Kronjylland fik jeg en

kundeportefølje, der voksede og voksede, og fordi jeg elsker kunderådgivning så meget, tog jeg bare ind, selv om jeg egentlig ikke magtede flere«. De senere år blev Lone Kehlet mere og mere stresset, og i 2017 blev løsningen at gå på efterløn. Inden hun stoppede, havde hun en fratrædelsessamtale med HR-partneren, der nævnte en mulighed for at blive vikar i sparekassen. Først skulle Lone Kehlet lige have nogle måneder for sig selv og udleve sine rejsedrømme sammen med sin mand. Tilbage i Danmark ringede hun til Sparekassen Kronjylland: »Faktisk var jeg ikke helt klar på, hvor meget tid jeg egentlig fik som pensionist, og hvor meget jeg savnede at tale med mine kunder og dække deres behov«. I tre fantastiske måneder havde Lone Kehlet et vikariat i Hadsten-afdelingen, der viste sig at være fyldt med dejlige kolleger: »Måske troede jeg, at de søde kolleger var i Århus City, men jeg har opdaget, at der er utrolig mange søde kolleger rund omkring«. Men fire dages arbejde om ugen var lidt for meget. At komme to-tre dage er mere passende, som Lone Kehlet gjorde i 16 måneder i Århus Nord. Hun føler sig megaheldig over, at sparekassen er så fleksibel. »Det er godt, at sparekassen vil bruge den viden, som vi seniormedarbejdere også har. Det er en fordel for begge parter, og det kunne rigtig mange banker tage til sig«. Hvornår skal du være pensionist? »Min far arbejdede, til han var 80 år, men det tænker jeg ikke, at jeg skal«, griner hun.

Medarbejdere fordelt på alder i det finansielle område Uoplyst

45-54 24 % 35-44 22 %

55 + 26 % 20-34 26 %

26 PROCENT af de ansatte i finanssektoren er 55+

August 2021

Finans

TEMA

Ingen udløbsdato for vores arbejdsliv E

n 61-årig kan let have 5, 8 eller 12 år tilbage på arbejdsmarkedet. Mens seniorerne ikke mangler motivation, så efterspørger de til gengæld nogle bedre og mere fleksible rammer om deres senkarriere. I en undersøgelse blandt 2.500 PFA-kunder oplever halvdelen, at det ikke er muligt at få en konstruktiv samtale om senkarrieren. »Hvis virksomhederne ikke tager fat på dialogen med deres seniormedarbejdere og dermed hjælper med at planlægge senkarrieren, er risikoen, at de ældre medarbejdere forsvinder nærmest fra den ene dag til den anden«, siger Jesper Brask Fischer, programchef i landets største pensionsselskab, PFA. Han minder om, at seniorer med gode pensionsordninger jo i virkeligheden selv bestemmer.

Fleksibilitet med pensionspenge

i kan bruge lidt af pensionen til at skabe bedre og mere fleksibelt arbejdsliv sidst i karrieren, siger Finansforbundets formand Kent Petersen, der ser en øget lyst hos seniormedarbejdere til at arbejde længere. Finansforbundet, der sidder med i følgegruppen til kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning, har derfor foreslået en gennemgang af pensionssystemet, og at

Finans

August 2021

man undersøger muligheden for en større fleksibilitet omkring pensionsmidlerne for personer over 60 år. Samtidig kunne man også se på muligheden for, at nedsat arbejdstid i de sidste år frem mod pensionering kan finansieres helt eller delvist ved at stoppe eller nedsætte pensionsindbetalingerne, siger Kent Petersen: »Mange overenskomster – herunder

Seniorpolitik Ifølge Jesper Brask Fischer står vi midt i en kæmpe omstilling af vores arbejdsmarked, hvor vi alle sammen skal forstå, at vi ikke længere har nogen fast pensionsalder eller en klar udløbsdato for vores arbejdsliv. Det at gå fra 37 timer til nul fra den ene dag til den anden er en ret stor omstilling. »Man kan ryge i et sort hul, hvis man ikke har tænkt tingene igennem«, siger Jesper Brask Fischer, der vil have os væk fra en forældet enten-eller-tankegang, hvor arbejdslivet slutter brat fra den ene dag til den anden. Men tre ud af fire virksomheder har end ikke udarbejdet en politik eller en strategi for de ansattes senkarriere, viser PFA’s analyse. »Ledere har ikke noget at spille ud med,

Af Carsten Rasmussen

standardoverenskomsten i den finansielle sektor – opererer i dag med faste pensionssatser, hvilket begrænser fleksibiliteten i pensionssystemet. Vi kan se, at pensionsindbetalingerne mange steder af en sådan størrelse, at et stop for indbetalinger i en periode op til pensionen stort set vil kunne finansiere, at den ugentlige arbejdstid reduceres med en dag«, siger Kent Petersen og tilføjer, at standardoverenskomstens

Aldersgruppen 55+ bliver gerne længere tid på arbejdsmarkedet, men der mangler modeller for en fleksibel og sikker overgang til den sene del af arbejdslivet, siger programchef Jesper Brask Fischer fra PFA Af Carsten Rasmussen • Illustration: Andrea Ucini

og medarbejderne mangler noget at bede om og spille op til«, siger Jesper Brask Fischer. Langt størstedelen af de medarbejdere, der har besvaret PFA’s undersøgelse, forbinder den sene del af arbejdslivet med nedsat tid og øget fleksibilitet – en gradvis nedtrapning, som kan forlænge tiden, man er på arbejdsmarkedet, og sikre en bedre overgang til pensionsalderen.

Flere går tilbage Seniorpolitikker kommer reelt til at bremse et mål om fastholdelse, når de signalerer fratrædelse og antyder, at det efter 60+ handler om afvikling. Ikke desto mindre er den gode nyhed, at mange seniorer gerne vil fortsætte med at arbejde. Jesper Brask Fischer forklarer, at under-

seniorordning tillader, at en medarbejder med mindst 5 års uafbrudt ansættelse i virksomheden kan få pensionsindbetalingerne udbetalt, hvis man går ned i tid fra det 60. år. »Det er en både enkel og effektiv måde at finansiere en nedgang i arbejdstiden eller for den sags skyld også i forhold til et jobskifte til lavere lønniveau.« Hertil kommer, at muligheden kan etableres inden for gældende lovgivning og reelt

Man skal ikke undervurdere de kompetencer, livet giver – og dermed den værdi, seniorer tilfører arbejdspladsen.

søgelsen afslører et stort mismatch mellem virksomhedernes behov for arbejdskraft og medarbejdernes ønske om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. »Man skal ikke undervurdere de kompetencer, livet giver – og dermed den værdi, seniorer tilfører arbejdspladsen. Det er en win-win for virksomhed og medarbejder«. Det at gå på pension er en stor beslutning, man træffer én gang i livet. Og det er så alligevel ikke helt rigtigt, siger Jesper Brask Fischer: »Der er faktisk en stigning i folk, som går på pension for så at finde ud af, at det var helt anderledes, end de havde forestillet sig. Der var alligevel noget med det netværk, de havde på arbejdspladsen, og en mening med arbejdet, så de går tilbage i arbejde«.

blot forudsætter enighed mellem arbejdsmarkedets parter, siger formanden: »Vi skal være åbne for at tænke nyt og fleksibelt omkring ind- og udbetalingerne på pension fordi der her kan ligge et værktøj til at skabe en bedre senkarriere for de medarbejdere, der har lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdslivet tilpasses en smule til livsfasen.«

August 2021

Finans

FOTOREPORTAGE

Banken før den åbner Timer før de i alt 2.500 medarbejdere møder ind i Nordeas domicil i Ørestaden , har rengøringsteknikere sørget for, at hele det danske hovedkontor er rent, og bagerdamer har sørget for, at tradere og alle andre kan se frem til friskbagte boller Af Carsten Rasmussen • Foto: Lærke Posselt

Finans

xxxxxxx Marts 2021 xxxx

xxxx. xxxx

Marts 2021

→

Finans

FOTOREPORTAGE

I Nordeas 60.000 kvm store domicil, der er tegnet af Henning Larsen, sørger rengørings- og servicekoncernen ISS for et rent arbejdsmiljø.

Finans

August 2021

Alle medarbejdere har grund til at stole på, at de arbejder på en arbejdsplads, der er ren, sikker og hygiejnisk

Det er ikke nok, at der er pletfrit. Hver dag sørger dygtige hygiejne host som Agas for at desinficere alle kontaktflader.

Lemlem sørger for hygiejniske og indbydende toiletter, så gæsterne kan have ro i sindet.

Det er ikke en opgave for begyndere at stå alene med. Men Lillian er en af de mange rengøringsteknikere, der sørger for, at Nordeas medarbejdere har et sundt indeklima.

Før de andre møder ind, har bagerdamen Conny bagt boller, fordi mad bringer mennesker sammen. Velsmagende og sund mad tilberedt med omhu skaber begejstring. August 2021

Finans

NYT JOB

Hun vil skærpe FA’s profil »Vi kan altid blive endnu bedre«, siger Nicole Offendal, der tiltræder stillingen som administrerende direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening 1. november. Hun ser frem til samarbejdet med Finansforbundet Af Birgitte Aabo

I sit tidligere job som HR Chef og Global Head of HR Legal i Danske Bank har Nicole Offendal beskæftiget sig med nogle af FA’s kerneområder: forhandlinger, ansættelsesret, arbejdsmiljø og trivsel.

i skal styrke profilen, både politisk og strategisk. Der er rum til udvikling, det vil der løbende være. Man kan altid blive lidt bedre, gøre det endnu bedre«. Selv om Nicole Offendal endnu ikke vil være alt for detaljeret om, hvordan hun vil præge Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), når hun fra 1. november indtræder på posten som ny administrerende direktør, lægger hun ikke skjul på, at der skal moderniseres og tænkes nyt. »Vi skal hele tiden udvikle os med medlemmerne, så vi forbliver relevante. Som nu, hvor corona har lært os en masse om, hvordan vi opnår bedre trivsel«.

Finans

August 2021

Et andet område, hun vægter, er kvinder i ledelse: »Diversitet i det hele taget, prioriterer jeg højt, blandt andet fordi det er en bedre forretning at sikre diversitet - det er også noget, jeg har arbejdet meget med i banken. Men det handler ikke kun om forretning. Langt fra. For mig er det naturligt, at alle mennesker er lige og skal have lige adgang til arbejdsmarkedet.« Nicole Offendal blev tilbudt stillingen efter en lang rekrutteringsproces. Der blev blandt andet lagt vægt på, at hun i sit tidligere job som HR Chef og Global Head of HR Legal i Danske Bank har beskæftiget sig med nogle af FA’s kerneområder: forhandlinger, ansættelsesret, arbejdsmiljø og trivsel. »Jeg kender hverdagen i branchen. Via egne erfaringer, men også bredt i sektoren, i kraft af mine forskellige netværksmøder«.

Time out Nicole Offendal havde sat sin egen arbejdshverdag på time out og opsagt sin stilling i Danske Bank 1. maj, for at give sig selv tid til at tænke over sit næste karriereskridt. Svaret kom i form af en henvendelse om stillingen i FA. »Da jeg sagde op i banken, var stillingen ikke ledig, så jeg havde ikke tanker i den retning. Jeg havde brug for ro til at finde frem til, hvad jeg ville, hvad der giver mig energi. Jeg kunne mærke, at det gør denne her stilling«. Den nye direktør lægger vægt på, at alle

medlemsvirksomheder skal føle sig godt repræsenteret af FA, store som små. Det kræver også fleksibilitet i overenskomsten, som ikke må blive en spændetrøje, siger hun, der ser frem til at drøfte den næste med blandt andre Finansforbundets formand Kent Petersen, som hun allerede kender fra det arbejde, hun har løst for FA i forbindelse med overenskomster. »Grundlæggende vil FA det samme som Finansforbundet og Forsikringsforbundet, og jeg oplever, at vi har gensidig respekt og tillid. Vi kan være uenige om vejen til målet - det er så det, vi drøfter i forbindelse med overenskomsterne«.

Vigtig rolle Kent Petersen har ventet spændt på, hvem den nye direktør blev og er glad for udfaldet: »Det spiller en afgørende rolle for Finansforbundet, hvem der sidder som direktør i FA. Det er vores primære samarbejdspartner - både i hverdagen i stort og småt og i overenskomstforhandlingerne. Jeg kender Nicole Offendal for stor faglighed og professionalisme og oplever, at vi har gensidig tillid og sympati«. Han er enig med den nye direktør i, at de i høj grad har sammenfaldende mål, heriblandt at langtidssikre sektoren: »Finanssektoren står med centrale dagsordener, som kræver fælles løsninger, blandt andet at vi fortsætter indsatsen og investeringerne omkring medarbejdernes kompetenceudvikling. Jeg ser frem til samarbejdet omkring det.«

SÅ ER DET SAGT

Retten til at være sig selv STEEN LUND OLSEN, NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Det kan godt være, at vi er ansatte og medarbejdere, når vi vågner om morgenen og passer vores job i løbet af dagen. Men først og fremmest er vi mennesker, der er forskellige. At værne om pladsen til den forskellighed er en af de allervigtigste opgaver for vores fællesskab – ikke mindst når det kommer til vores seksuelle orientering eller kønsidentitet. Retten til at være sig selv er nemlig helt fundamental. For nogle kan det måske lyde som en selvfølge, men det er desværre langtfra alle steder og hele tiden tilfældet. Hvis vi kigger rundt i verden omkring os, er det desværre alt for tydeligt, at retten langtfra er naturlov. Selv inden for vores fællesskab i EU er der utallige og helt utilstedelige eksempler på absurde vilkår for friheden, når det kommer til køn og seksuel orientering. Vi kan ikke tage retten til at være sig selv for givet, hvis vi løfter blikket bare en smule. På en anden skala og i det helt nære er det heller ikke altid og for alle nemt at være åben omkring, hvem man nu engang er som person. Her findes også rum, hvor det stadig kan være svært at være sådan helt sig selv. Det kan være både i frokostsnakken, i idrætsforeningen eller til familiefødselsdagen, og det kan have mange årsager og forklaringer. Under alle omstændigheder burde det jo ikke være sådan i 2021.

Alle facetterne af det problem kan vi ikke løse med et fingerknips, men rummet og pladsen til forskellighed har vi en fundamental forpligtelse til at skabe, vedligeholde og styrke der, hvor vi kan. Derfor har vi i Finansforbundet kæmpet for at øge diversiteten i sektoren og udbredelsen af inkluderende fællesskaber i virksomhederne og på arbejdspladserne. Plads til mangfoldighed giver et arbejdsliv i trivsel, nytænkning og i det helt store perspektiv et mere retfærdigt samfund. Det budskab støtter vi også som communitysupporter og ved at vise (regnbue)flaget ved World Pride Walk, men fanen og kampen for plads til forskellighed bærer vi også videre.

»Plads til mangfoldighed giver et arbejdsliv i trivsel, nytænkning og i det helt store perspektiv et mere retfærdigt samfund« For allervigtigst er den indsats og det perspektiv, der lægges året rundt og hver eneste dag. Det er mange af vores arbejdsgivere heldigvis helt med på, for det er en fælles sag, der kræver et fælles træk. Det er i hverdagen, vi gør forskellen ved at styrke et fællesskab, hvor du selvfølgelig har retten til at være dig.

August 2021

Finans

INTERNATIONALT

Nu kommer penge med udløbsdato Kinas digitale e-yuan kan blive en global valuta, hvis ikke den får modspil, vurderer professor. Den europæiske centralbank overvejer at følge trop. Men ifølge Finans Danmark vil en dansk e-krone i bedste fald være spild af penge, i værste fald en trussel mod bankerne

Af Bjørn Willum • Illustration: Andrea Ucini

p til den såkaldte dragebådsfestival i juni viste myndighederne i den kinesiske hovedstad, Beijing, sig igen fra deres gavmilde side med et gratis lotteri. Tao Siyu var en af de 200.000 heldige vindere af en rød konvolut, der dog ikke indeholdt pæne strøgne kontanter – sådan som traditionen ellers byder – men 200 nyslåede digitale yuan (193 kroner) i form af en QR-kode fra landets centralbank. Der var kun én betingelse: Pengene skulle spenderes, inden ugen var omme, og det var, lige præcis hvad Tao Siyu gjorde: »Så snart jeg fik at vide, at jeg havde vundet denne gang, inviterede jeg mine venner ud for at dele glæden«, fortalte hun det kinesiske nyhedsbureau Xinhua. Da tjeneren kom med regningen, gjorde hun ligesom de fleste andre kinesiske storbyboere og åbnede en app for at betale. Men appen var ikke udviklet af techgiganterne Ant eller Tencent – hvis betalingstjenester Alipay og WeChat Pay har delt betalingsmarkedet i Kina mellem sig – men af den kinesiske centralbank, hvor hun havde uploadet sine »lucky money« fra den røde konvolut.

Digitale penge kan spores I løbet af få sekunder var deres finansielle mellemværende ude af verden.

Finans

August 2021

Dermed havde hun deltaget i et kæmpemæssigt finansielt eksperiment, der ifølge eksperter vil kunne sprede sig til hele verden og potentielt få betydning for, ikke bare hvordan vores betalinger bliver afviklet, men hvordan vores finansielle systemer og samfund fungerer. Men er kinesere, der til daglig bruger Alipay og WeChat Pay, ikke allerede gået over til digitale penge, ligesom vi i Danmark bruger Dankort, MobilePay og Betalingsservice, kunne man spørge? Nej, faktisk ikke, siger Jan Damsgaard, professor i digitalisering fra Copenhagen Business School (CBS). »Der er en vigtig skelnen mellem elektroniske og digitale penge. Elektroniske penge har vi haft siden 70’erne. Men man er faktisk ikke i stand til at identificere den enkelte dollar eller krone, på trods af at sedlerne har et serienummer. Når man har bygget de elektroniske systemer op, så er penge igen bare blevet en anonym masse. Hvis man skifter over til digitale penge, så får hver eneste krone eller hver eneste euro sin egen identitet med individuelt nummer, som man kan spore«, forklarer Jan Damsgaard og tilføjer: »Det åbner nogle helt nye muligheder for at kunne overvåge og bearbejde pengemængden«.

Penge med udløbsdato »Digitale centralbankspenge kunne udvikles til programmerbare penge. Hvis der var et jordskælv et sted, kunne du bare kreditere hver telefon i dette område og sige, at pengene kun kunne bruges inden for en måned«. Og det er især den del, der tiltaler centralbanker i andre, mindre autoritære dele af verden og gør, at to tredjedele af verdens centralbanker udfører praktiske eksperimenter for at afgøre, om de også skal lancere e-penge, mener Stewart Paterson.

Centralbanker løbet tør for ammunition Et eksempel på, hvor svært det kan være for centralbanker at opnå den ønskede effekt og undgå uønskede sideeffekter, oplevede man i USA med de såkaldte stimulichecks, som blev sendt ud til alle voksne amerikanere under pandemien. Ud over de logistiske udfordringer med at sende millioner af checks – og få dem udbetalt i lukkede banker – blev mange af pengene ikke brugt, som myndighederne havde håbet. Ifølge tænketanken National Bureau of Economic Research brugte amerikanske husstande i gennemsnit kun 40 procent – resten blev sparet op eller brugt til at afdrage på gæld og stimulerede derfor ikke økonomien.

August 2021

Finans

INTERNATIONALT

For finanssektoren er det afgørende, at eventuelle e-penge ikke bliver en erstatning for vores nuværende pengesystem, men kommer til at fungere som et begrænset supplement Ulrik Nødgaard

system, der modsvarer kontanter og er et parallelsystem til de penge, som bankerne udsteder. Man ville downloade en app fra Nationalbanken, og så ville man i den app have, hvad der svarer til kontanter, og – håber jeg – kunne betale 'pseudonymt'. Hvor man ikke uden dommerkendelse kan kigge bagved og få den egentlige persons identitet. Så man stadig kan tage på Christiania og købe en fed eller købe en pornofilm eller gøre forskellige andre ting, så der er mulighed for ikke at blive overvåget i alt det, man gør«.

Loft på antal af e-penge

Desuden investerede nogle i aktier, der bidrog til den aktieboble, som lave renter havde været med til at udløse. Andre købte ting på internettet, der tit var produceret i Asien, og drev prisen på containerfragt i vejret, hvilket skabte problemer for industrien under genåbningen. Og på den anden side af Atlanten har den europæiske centralbank (ECB) i årevis haft svært ved at skubbe økonomien i gang efter et årti med statsgældskrise og lavvækst. For selvom man har tyet til negative renter, har det ofte været svært få bankerne til at låne pengene videre.

Penge direkte i folks lommer »Da pengepolitikken er ophørt med at virke så effektivt som før, ser politikere på nye måder at øge pengemængden på ved at putte penge direkte i folks lommer. Digitale centralbankspenge kan gøre dette nemmere at opnå«, siger Stewart Paterson. Der er endda tale om et præcisionsvåben. Eksempelvis ville man kunne have sendt folk digitale penge i stil med den konvolut, fru Siyu vandt, der ikke bare havde en indbygget udløbsdato, men for eksempel også et krav om, at de skulle bruges på takeaway eller hos andre lokale erhvervsdrivende i hårdt ramte servicefag. Mens bestyrelsen i Federal Reserve sta-

Finans

August 2021

dig er forholdsvis skeptisk over for ideen om en e-dollar, ventes ECB i løbet af sommeren at tage de første spæde skridt mod en digital euro. Danmarks Nationalbank hører til blandt de mest skeptiske – og det glæder Finans Danmark, der i bedste fald ser en e-krone som spild af penge. »Der er afholdt udviklingsomkostninger i Danmark til et system, hvor folk kan overføre penge på ét minut fra den ene til den anden, så er det, uanset hvordan du vender og drejer det, jo spild af ressourcer at bygge noget op ved siden af, som kan det samme«, lyder det fra lobbyorganisationens administrerende direktør, Ulrik Nødgaard.

Kan kræve dommerkendelse Men det kan der være gode grunde til, mener Jan Damsgaard fra CBS. »Momssvindel og skatteunddragelse, det er historie i sådan et system«, siger Jan Damsgaard og henviser til, at man godt kunne designe det sådan, at man undgår det totale kinesiske overvågningssystem. »Analogien er, at mobilselskaberne ved rigtig meget om, hvor vi er hele tiden, men det er vi jo trygge ved, for der skal alligevel en dommerkendelse til, før man kan gå ind og se de her ting«, siger han. »Man kunne forestille sig et e-penge-

»For finanssektoren er det afgørende, at eventuelle e-penge ikke bliver en erstatning for vores nuværende pengesystem, men kommer til at fungere som et begrænset supplement«, siger Ulrik Nødgaard. For ikke at skabe risiko for et såkaldt bankrun, hvor bankkunder under finansiel ustabilitet af frygt for et bankkrak flytter indestående på indlånskonti over i deres elektroniske tegnebog, hvor de digitale penge er garanteret af centralbanken, har ECB ladet forstå, at man vil sætte en grænse på formentlig 3.000 euro (22.300 kroner) i tegnebogen. I stærk modsætning til det kinesiske system, hvor borgerne vil kunne skyde op til 500.000 digitale yuan (482.000 kroner) i deres elektroniske tegnebog. Og det beroliger europæiske banker lidt. Omvendt, bemærker Ulrik Nødgaard, betyder det så også, at digitale euros effekt mod økonomisk kriminalitet vil være begrænset. »Det, ECB lægger op til, er, at der bliver lagt låg på, hvor mange digitale euro man kan have. Så hvis det bliver på de her 3.000 euro, som ECB har været ude at sige, så er det nok ikke der, den helt store hvidvask kommer til at foregå«, som han formulerer det.

Frygt for monetær suverænitet I modsætning til Nationalbanken har den

svenske Riksbank-chef Stefan Ingves anbefalet politikerne at indføre en e-krona. Det skyldes frygt for at miste kontrollen over pengepolitikken, i takt med at kontanterne forsvinder – men også eksempelvis Facebooks forsøg på at indføre en privat global kryptovaluta. »Hvis vi befandt os i en situation, hvor den svenske krone ikke længere betragtes som det vigtigste valutaalternativ til betaling i Sverige, kunne vi i sidste ende miste muligheden for at føre vores egen pengepolitik og give bankerne likviditet i en krise«, skrev Stefan Ingves i en økonomisk kommentar i efteråret 2020. Men den tror man ikke på i Finans Danmark. »Det er oplagt nogle steder i verden, hvor der ikke er et velfungerende bank- og betalingssystem. Og sandsynligheden for, at sådan et scenarie kan udvikle sig der, er selvfølgelig større. Men når man kigger på et dansk og svensk perspektiv, har vi så ikke et velfungerende betalingssystem for hr. og fru Danmark? Det tror jeg, alle vil være enige om, at vi har med MobilePay og så videre«, siger Ulrik Nødgaard. Så du tror ikke, at andre valutaer kan blive dominerende – private eller offentlige? »Nej, jeg kan simpelthen ikke se, at det skulle være en reel trussel, som vi har brug for at reagere på nu. Det er jo også, hvad Danmarks Nationalbank mener«.

yuan. Hvis de skaber noget, der er yderst nyttigt især i Afrika og Asien, hvor de har mange forskellige valutaer, så er en af de potentielle konsekvenser, at dollaren vil blive erstattet, hvis e-yuanen bliver et stort hit«, siger Jonas Hedman, med henvisning til at indbyggerne i mange udviklingslande bruger grønne dollarsedler som skyggevaluta for at undgå voldsom lokal inflation.

»Og hvis det fungerer i Afrika, er det let at få det til at fungere i Europa. Hvis det er let at bruge, vil vi adoptere det, og købmænd vil adoptere det. Parallellen er MobilePay, der udkonkurrerede kontanter til at dele regninger eller betale lommepenge til børn. Ting kan gå ekstremt hurtigt, når de digitaliseres«.

Kan gå ekstremt stærkt På CBS advarer den svenske professor Jonas Hedman, der også forsker i digitalisering, om, at både private kryptovalutaer og udenlandske e-penge kan komme i omløb i store dele af verden ad bagdøren: »Den digitale yuan kunne blive ekstremt populær på global skala. Tænk på, hvor hurtigt det gik for MobilePay i Danmark. Det tog seks måneder fra nul, til at 50 procent af den danske befolkning brugte den«, siger han. »Dette kan også ske med den digitale

August 2021

Finans

MIT ARBEJDSLIV

Bliv bedre til brok Af Johannes Nørgård • Foto: Jasper Carlberg

xxxxx

om, lad os brokke os – det er nok det, vi har det bedst med«, lød det i landeplagen fra bandet TV-2, som vi alle skrålede med på i 1996. Brok er nærmest en nationalsport. Så er den gal med vejret, køen på motorvejen eller kaffen på kontoret og så videre. Men er brok så det, vi har det bedst med? Nej, lyder det fra stressrådgiver Storm Stensgaard, der sidste år udgav bogen »Brok – Om at håndtere dårlige ting på en god måde«, som han siden har turneret riget rundt med blandt andet til større grupper af tillidsvalgte fra landets arbejdspladser. Mere end 100 foredrag om brok er det blevet til. »Brok fylder meget og er noget, alle kan forholde sig til. Det er negativt, men mest af alt et udtryk for, at man er frustreret og presset. Det ligger næsten i ordet brok, at det er noget, som brækker, gør ondt og forvolder smerte. Men det koster os ofte dyrt, for når vi brokker os, er der ingen, der lytter til os. Kunsten er at håndtere brok, måske ligefrem forvandle det til kvalificeret kritik«, siger Storm Stensgaard.

Brok stjæler vores energ Ifølge Storm Stensgaard, der også er cand. mag. i klassisk filologi med speciale i heroisk ledelse og tillidskultur, er der mange negative træk ved brok. For selv om vi godt kan lide at brokke os, gider vi ikke høre på andres brok. Det ødelægger mødet med nye mennesker, dit brok gør, at andre kan lide dig mindre, og så smitter det:

Finans

August 2021

Din egen og andres brok forgifter stemningen, smitter og ødelægger arbejdsglæden. Derfor er brok noget, vi skal være bevidste om og handle på, lyder det fra stressrådgiver og forfatter bag bogen »Brok« Storm Stensgaard

»Det ødelægger arbejdsglæden og slider. For når én slår med den store brokhammer, virker det som gift på andre og spreder sig som en virus. Nogle ledere fortæller mig, at brok på arbejdspladsen spilder meget tid og tager mange ressourcer. Men tit er folk ikke klar over det. Brokbevidstheden mangler. Man siger måske, at man bare lige påpeger noget, men for andre er man et brokhoved i følelsernes vold. Eller vanebrokkeren, der som type finder fem fejl ved alting«. Men brok kan også være nødvendigt og sundt. Storm Stensgaard giver som eksempel en bankrådgiver, der har været ude for et ubehageligt kundemøde. Kunderne har måske fået afvist ønsket om et lån, deres drømme er spoleret, og de reagerer vrede og frustrerede. »Her har rådgiveren været udsat for et pres og er måske blevet ramt af den negative stemning: ’Har jeg vurderet forkert, er det mig, der ikke er god nok, eller er de idioter?’ Her kan det anbefales med såkaldt klog afreaktionsbrok, det vil sige ærlig og forventningsafstemt, hvor du spørger om lov til at læsse af først, så din kollega frit vælger at hjælpe og ikke tager det personligt. Så kommer du af med noget usundt på en god måde«.

Brok skal frem i lyset En anden type brok, der kan være okay, hvis den kommer frem i lyset, og der bliver

Kunsten er at håndtere brok, måske ligefrem forvandle det til kvalificeret kritik

nødt til at forvandle brok til kritik og finde modet til at få det frem, siger Storm Stensgaard, der i bogen beskriver 12 forskellige slags broktyper, og hvad man konkret kan gøre. Et af de bedste våben er modspørgsmål: ’Det kan du måske have ret i, men er jeg den rette at sige det til? Er det det rigtige tidspunkt? Sig, hvad der kan gøre dig glad – har du et forslag?’« »Brok kommer ofte som en overraskelse, så det handler om at finde en konstruktiv tilgang til brok, hvor man lærer at håndtere det på en god måde, der gør én mere robust i mødet med den store brokhammer. Det sparer tid, kræfter og giver hurtigt et bedre liv at være brokbevidst«.

Tre gode råd

handlet, er fællesskabsbrok, hvor man slutter sig sammen mod en fælles fjende. Man snakker på gangene om en dårlig beslutning, ledelsen har taget, men sidder alle så bagefter og kigger ned i bordet på personalemødet, så er man lige vidt. »Så er tingene bare talt ned i et hul, og intet flytter sig. Der opstår en forgiftet stemning, hvor man bagefter bliver træt af sig selv, fordi man ikke fik sagt tingene åbent. Det kan være svært, men man er

• Mød brok med nysgerrighed, tænk for eksempel på, »hvad det mon er for en broktype«. Dermed skaber du et skjold og en distance, hvor du ikke bliver sur og ked af det. • Modgiften til brok kan være humor. Sig for eksempel: »Det er da godt nok den store brokhammer, du har med i dag«, og så griner I lidt af det. • Styrk dit immunforsvar. Tænk på tre ting hver morgen og hver aften, som du er taknemmelig for. Det sænker dit stressniveau og gør det lettere at modstå brok.

Augusr 2021

Finans

→

MIT ARBEJDSLIV

Kaffemøder forebygger brok B

usiness Developer og tillidsrepræsentant for 22 kolleger Ester Ribas i Nordea Debt Collection DK sidder næsten kun hjemme i rækkehuset og arbejder ved spisebordet i stuen med panoramaudsigt ud mod haven, hvor bomuldshunden Charlie er eneste kolbøtteglade selskab i dagtimerne. Sådan har det været, siden Danmark lukkede ned sidste år, da hun ikke sidder i driften. Men det har også gjort, at hun følte, at det var svært at finde ud af, hvordan kollegerne havde det, og om de også havde det svært med alt det hjemmearbejde. Det gav hende sidste år ideen til kaffemøder med hver enkelt kollega en halv time en gang i kvartalet. En idé, hendes chef bakkede op om med ordene: Det gør du bare. »Kollegerne tog rigtig godt imod det, og alle ville gerne deltage, og det vil de stadig gerne nu, hvor vi har haft fem runder. På kaffemøderne er det helt op til, hvad de har lyst til at snakke om, hvis der er noget, som driller eller frustrerer. Det er selvfølgelig fuldt fortroligt. De ved, at jeg er deres støtte, og jeg altid står bag dem«.

Brok gemmer over mere Ester mener, at kaffemøderne kan være med til, at frustrationer får luft og ikke udvikler sig til såkaldt brok. Selv om hun faktisk ikke kan lide ordet brok. Det har sådan en negativ klang, mener hun. »I min verden er brok en, der altid

Finans

August 2021

Tillidsrepræsentant i Nordea Ester Ribas oplever ikke brok på arbejdet, men hvis det skulle opstå, vil hun tage det alvorligt. Hun giver nemlig ordet frit på kaffemøder med hver eneste kollega en gang i kvartalet

Af Johannes Nørgård • Foto: Jasper Carlberg

finder på noget, der ikke er godt nok. Det synes jeg overhovedet ikke, at jeg oplever i vores team. Ofte er der tale om fuldt berettigede frustrationer og øv-følelser«, siger Ester og advarer om at lade den slags fylde: »Det er enormt vigtigt at både leder og tillidsrepræsentant ser det som et muligt alarmsignal. Her skal man være nysgerrig, vise interesse og lytte til, hvad der ligger under frustrationerne/følelserne, noget der måske trykker og som skal tages op.

Arbejdspres i fokus Faktisk opstod, der en situation i afdelingen sidste år, der godt kunne have udviklet, hvis ikke Ester havde opfanget signalerne på kaffemøderne. Der var opstået et ekstra arbejdspres og folk følte sig enormt pressede. Det førte til et møde i december med Finansforbundet Nordea, hvor alle kolleger fik sat ord på det. »Det blev til en overordnet og 100 procent anonymiseret temperaturmåling som vi gik videre med til ledelsen i Nordea. De var meget indstillet på dialog og havde stor forståelse for at gøre noget ved problemet. Det har virkeligt flyttet noget, selv om vi stadig har travlt«.

Nærværet er vigtigt Ester Ribas har sammenlagt været tillidsrepræsentant i cirka ti år, heraf cirka fire i Nor-

Jeg ser mig ikke som en modpart til ledelsen, mere som en brobygger mellem dem og kollegerne, hvor alle parter skal kunne fungere, for at forretningen kører

dea, og hun fortæller, at hun føler sig utrolig heldig i forhold til tidligere. For i Nordea føler hun, at ledelsen både er meget positiv, lydhør, og at der bliver sat pris på hendes arbejde, men hun har heller ikke »krigshatten« på, som hun siger: »Jeg ser mig ikke som en modpart til ledelsen, mere som en brobygger mellem dem og kollegerne, hvor alle parter skal kunne fungere, for at forretningen kører. Jeg har et rigtig godt, åbent og tillidsfuldt samarbejde både med min nærmeste leder og videre op. Men der er også ’no bullshit’. Jeg siger tingene, som de er, og så finder vi en løsning. Det er ikke uden grund, at de kalder mig Vestegns-Ester«, siger hun med et højt grin og glæder sig til at komme fysisk tilbage, fordi de har et virkelig godt fællesskab, hvor de griner meget. »Det bliver også rart at holde kaffemøderne fysisk, for jeg holder fast i dem, så længe der er behov. Men de er rigtig glade for det, fordi de i en travl hverdag ikke altid lige får ringet til mig«, siger hun og er godt klar over, at ideen med kaffemøder kan være svær at realisere, hvis man er tillidsrepræsentant for 100 kolleger: »Men så må man tænke ud af boksen på en anden måde, for jeg tror, at det er supervigtigt, at vi som tillidsrepræsentanter kommer tæt på dem, vi er valgt af. Det bliver en spændende udfordring, når vi skal fungere som gode kolleger i de nye rammer efter Covid-19«.

Augusr 2021

Finans

KARRIEREKOMPASSET

Grib mulighederne som nyuddannet – også de uventede

Grib det uventede

Al din erfaring tæller

Find dit naturlige talent

Som nyuddannet står du et nyt sted i livet. Udforsk det! Vær opmærksom på, at der kan være mange andre veje end den, som din studieretning eller dit speciale lægger op til. Afprøv forskellige facetter af dit fag og bliv klogere på, hvad du er god til og trives med. Det er ikke nødvendigvis det samme, som du tror, hvis du ikke har prøvet det. Vær åben over for de muligheder, der dukker op, og bring dig selv i spil.

Tænk hele vejen rundt, når du skal opsummere dine kompetencer. Kig på dine erfaringer fra de seneste 5-10 år. Måske har du haft studiejob eller fritidsinteresser som børnepasser, spejder, træner, festarrangør, elevrådsmedlem eller noget andet, som har givet dig erfaringer og kompetencer og viser noget om, hvem du er. Der kan være masser af »guld« at hente til dit cv.

Hvor er du glad og nyder at være? Hvornår er du i flow og glemmer tid og sted? Svarene kan gøre dig klogere på, hvilken karrierevej du vil trives med. Tag udgangspunkt i dine hidtidige erfaringer: Var det for eksempel dig, som sørgede for, at gruppearbejdet på studiet kom i gang? Eller tog du referater? Er du den naturlige spilfordeler på boldbanen, eller nyder du at servicere kunderne som tjener?

Finans

August 2021

–GUIDE–

Som nyuddannet har du allerede masser af erfaring – og rig mulighed for at blive klogere på dig selv, lyder budskabet fra Pernille Simmelsgaard, coach og indehaver af firmaet Leaders by Heart. Hun leder kurser om karriere, job og personlig udvikling for studerende og nyuddannede – blandt andet hos Finansforbundet. Her er nogle af de råd, som deltagerne har taget til sig Af Helle Sindal • Illustration: Simon Væth

Få feedback fra omgivelserne

Du lærer hele livet

Vær dig selv

Få hjælp fra andre til at beskrive dig selv. Spørg for eksempel en ven, en kollega eller en studiekammerat. Præsenter dig selv for dem. Giver det mening? Kan de genkende dig? Bed dem om at beskrive dig. Hvad synes de, at du er god til og kan bidrage med? Egenskaber, som du måske tænker er banale, kan være en kæmpe styrke i andres øjne – og værd at fremhæve for en kommende arbejdsgiver.

Uanset hvad der sker, kan du lære noget af det. Hvis du møder noget, som er svært, så tag dig tid til at reflektere over, hvad du var oppe imod, og hvilke erfaringer du tager med fra det. Overvej, hvad du kan gøre anderledes næste gang. Måske lærer du, at du skal en anden vej, end du først troede. Prøv at se neutralt og nøgternt på tingene. Kig på bolden frem for at hænge dig i, om det hele kun er din – eller alle andres – skyld.

Vær tro mod dig selv. Vær ærlig, når du beskriver dig selv og dine erfaringer. Så udstråler du troværdighed – både i dine ansøgninger og til jobsamtaler. Stå ved, at du er på en læringsrejse. Beskriv, hvilke skridt du har taget, og hvor du er kommet til. Vær ydmyg uden at sætte dit lys under en skæppe. Lad dig ikke presse til at oversælge dig selv – det er hårdt at skulle bevise bagefter.

Book en samtale med en karriererådgiver i Finansforbundet på finansforbundet.dk.

Augusr 2021

Finans

FÅ ET FORSIKRINGSTJEK Tjek dine forsikringer – måske er der penge at spare. Som medlem af Finansforbundet får du nemlig adgang til attraktive tilbud og faste lave priser på forsikring i Tryg. Tal med en rådgiver i Tryg, der kan gennemgå dine forsikringer og give dig et tilbud på forsikringer, der passer til dine behov. Når du har dine forsikringer i Tryg, er du medlem af Tryghedsgruppen, der står bag TrygFonden, som blandt andet er kendt for hjertestartere, krammebamser og kystlivredning.

Læs mere på finansforbundet.tryg.dk

Arrangementer for seniorer REGION HOVEDSTADEN – BORNHOLM I russernes fodspor Efter en alt for lang pause på grund af corona er vi klar med et nyt arrangement. Vi starter med en guidet tur, i russernes fodspor, med Sanne Steenberg Hansen som guide. Efter rundturen på ca. 1 time besøger vi museet for at se udstillingen fra tyskernes uddrivelse og russernes lange ophold på Bornholm. Kl. 12.45 mødes vi på restaurant ThaiMark, Rønne H, hvor vi spiser en 2-retters menu. Dertil to genstande – øl vand eller vin – og slutter af med kaffe og kage eller småkager. Tid: 21. september kl. 10 Mødested: Ved Sct. Nicolai Kirke, udsigtspladsen i Rønne Pris: Medlemmer gratis, ledsager 422 kr. (betaling for ledsager bedes betalt ved tilmelding) Kontonummer: 2191-4397756985 Frist: 14. september Tilmelding til: Jørn Svendsen, e-mail jesven@mail.dk. Tlf. 21 72 31 54 Bemærkninger: Husk at oplyse medlemsnummer og evt. ønske om vegetarmad. Vi glæder os til at se jer – mange hilsner fra Finans Senior Bornholm.

REGION SJÆLLAND – VESTSJÆLLAND Foredrag om Antarktis I foredraget om Antarktis tager foredragsholder Cecilia Vanman publikum med på en fascinerende sejlads til det antarktiske kontinent. Vi sejler mellem gigantiske isbjerge, besøger levende vulkaner og forladte hvalfangerstationer. Tid: 20. september kl. 10

Sted: Restaurant Vadestedet, Strandmøllevej 249, 4300 Holbæk (dette er et kør selv-arrangement, så fyld gerne bilerne op) Pris: 200 kr. for medlemmer og 300 kr. for ægtefælle/samlever Kontonummer: 2191-4397756993 Frist: Tilmelding er åben fra den 27. august Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com Bemærkninger: Husk gyldigt coronapas. Næste arrangement er julearrangementet 22. november – se opslag på www.seniorfinans.dk.

REGION NORDJYLLAND

Kl. 9.30 Rold gl. Kro Kl. 9.45 Hobro Busterminal Bus 3: Kl. 9.00 Thisted Havn Kl. 9.45 Aggersundbroen Ekstra bus: Kl. 9.00 Aabybro på holdeplads ved landevejen ud for Søparken. Kører til Aggersundbroen til bus 3 Pris: 200 kr. pr. medlem – kun adgang for medlemmer Kontonummer: 2191-6290207183 Frist: 27. august Tilmelding til: finans.nord@gmail.com. Indbetaling på ovennævnte kontonummer Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Tur ud i det blå Vi kører gennem Himmerland til den gamle herregård Hessel. Derefter kører vi til Hvalpsund Færgekro, hvor der serveres frokost inkl. 1 genstand øl/vand. Vi fortsætter til Clausholm Slot ca. 12 km sydøst for Randers, hvor der er rundvisning. På restaurant Skovbakken i Randers serveres en 2-retters menu inkl. 1 genstand vin/øl/ vand. Afgang herfra kl. 18.30 Bemærk: Der serveres ikke kaffe og rundstykker på denne tur. Begrænset antal pladser. Tid: 8. september Sted: Bus 1: Kl. 8.20 Hjørring Banegårdsplads Kl. 8.50 Brønderslev, Q8-tanken Kl. 9.10 Vestbjerg, UnoX-tanken Kl. 9.30 Nørresundby – p-plads under Limfjordsbroen Bus 2: Kl. 8.45 Kunsten, Aalborg Kl. 9.00 Svenstrup gl. dyrehospital Kl. 9.15 Shell, Støvring

Toscana, renæssancens vugge Velkommen til en spændende dag med rejseforedrag, flotte billeder, italiensk mad og gode vine. Tidligere rejsearrangør Harry Brix holder rejseforedrag om Toscana i Italien. Orkideen har sammensat en spændende italiensk menu. Maden ledsages af smagning af syv gode vine fra Toscana. Af pladshensyn afholdes arrangementet på to datoer. Der er plads til maks. 60 personer pr. gang. Tid: 28. oktober og 4. november, begge dage kl. 11. I må kun deltage én af datoerne Sted: Restaurant Orkideen, Ølgodvej 1, 9220 Aalborg Øst 28. oktober, busafgang: Hobro Rutebilstation kl. 10.00 Rold Gl. kro kl. 10.15 Støvring, Shell, kl. 10.30 Svenstrup gl. dyreklinik kl. 10.45 Ankomst Orkideen kl. 11.00 Afgang retur kl. 14.30 4. november, busafgang: Hjørring Banegårdsplads kl. 10.00

August 2021

Finans

KALENDER

Brønderslev, Q8, kl. 10.30 Vestbjerg, Uno, kl. 10.45 Ankomst Orkideen kl. 11.00 Afgang retur kl. 14.30 Øvrige må selv sørge for transport til og fra Orkideen. Der kører flere busser derud Pris: 200 kr. pr. medlem (kun adgang for medlemmer). Husk at anføre dato for deltagelse Kontonummer: 2191-6290207183 Frist: 14. oktober Tilmelding til: finans.nord@gmail.com. Indbetaling på ovennævnte kontonummer Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

REGION MIDTJYLLAND Koncert med Hardinger Band, »En hyldest til Bundesen« Tid: 14. oktober Sted: Jysk Musikteater, Papirfabrikken 80, 8600 Silkeborg, og Kedelhuset (koncert) Der bliver arrangeret bustransport med følgende opsamlingssteder: Skive, Viborg, Holstebro, Herning, Kjellerup, Grenå, Auning, Randers, Aarhus og Skanderborg. Antal pladser: 200 Kl. 12: Frokost på restaurant Stryget (drikkevarer for egen regning) Kl. 14: Koncert med Hardinger Band i Kedelhuset Ca. kl. 16.15: Afslutning og hjemtransport Pris: 150 kr. for medlemmer og 500 kr. for ægtefælle/samlever, i det omfang der er plads Kontonummer: 2191-6290207140 (husk at anføre medlemsnr. og opsamlingssted ved tilmelding. Når tilmelding er afsluttet, vil I modtage mail om tidspunkt og sted for opsamling) Frist: 1. oktober (bindende tilmelding) Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro. E-mail: kubjerre@gmail.com. Bemærk ny e-mail!

REGION MIDTJYLLAND – ÅRHUS Sommertur med Sørens Rejser Vi siger ikke, hvor vi skal hen, men vi skal ud i det blå! Der er 100 pladser – så først til mølle. Ved overbooking har medlemmer fortrinsret. Tid: 7. september Sted: Opsamling med bus

Finans

Augusr 2021

Bus 1: Kl. 7.15: Randers v. Gasværksgrunden Kl. 8.00: Århus v. Musiktorvet Kl. 8.30: Skanderborg v. pendlerplads, frakørsel 52 Bus 2: Kl. 7.30: Kjellerup v. Sørens Rejser, Parallelvej 7 Kl. 7.50: Silkeborg v. Ansvej ved hallen Kl. 8.30: Skanderborg v. pendlerplads, frakørsel 52 Pris: 125 kr. pr. medlem, ægtefælle/samlever 695 kr. Kontonummer: 2191-6290207140 Angiv venligst medlemsnr. samt opsamlingssted ved tilmelding og betaling. Drikkevarer for egen regning. Såfremt man ikke melder afbud senest 5 dage før arrangementet. vil man blive afkrævet en betaling på 250 kroner Frist: 2. september (bindende tilmelding) Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@gmail.com. Bemærk ny e-mail!

REGION SYDDANMARK – RIBE Udflugt til Tørskind Grusgrav, Hopballe Mølle og Kongernes Jelling Vi kører i fælles bus fra Alsædvej 23, st. Darum, 6740 Bramming. Der er plads til 53 personer i bussen, så det er først til mølle-princippet. Tid: 16. september Sted: Kl. 9.00 afgang fra Darum Kl. 10.15 kaffe og rundstykker ved Tørskind Grusgrav Kl. 12.00 middag inkl. 1 genstand på Hopballe Mølle Kl. 14.30 foredrag og kaffe i Jelling Kl. 18.00 forventet ankomst retur til Darum Pris: Medlemmer 50 kr., ledsager 400 kr. Kontonummer: 2191-6290207132 Frist: 6. september Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2F, 6760 Ribe, e-mail: finansribe@hotmail.dk Bemærkning: Næste arrangement er julefrokost den 25. november på Spisehuset i Tjæreborg.

REGION SYDDANMARK – SØNDERJYLLAND Udflugt til Hjarnø Med bus (morgenkaffe/rundstykke) til øen

Hjarnø i Horsens Fjord, 800 m fra fastlandet, 3 km lang og 1 km bred, meget smuk natur med fine badestrande. Lokalguiden Gunnar viser rundt, stop ved livsstilsefterskole, hvor leder Line Hansen fortæller om skolen, og hvor vi også spiser frokost. Derefter ser vi øens vingård med de høstklare druer og smager på deres 3 forskellige vine. Det er også muligt at købe vin. Tid: 22. september Sted: Busopsamling: Kl. 7: Alsion, Sønderborg, nedre p-plads Kl. 7.35: Under Sejlet, Aabenraa Kl. 8.10: Hertug Hans Plads, Haderslev Forventet hjemkomst Sønderborg kl. Ca. 19 Pris: 100 kr. for medlemmer, 300 kr. for samboende ledsager Kontonummer: 2191-6899930744 Frist: 8. september (først til mølle) Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk deltagernavne, tlf.nr. Betaling og påstigningssted ved tilmelding. Og gældende coronarestriktioner (coronapas). Næste arrangement: 28. oktober: Kør selv til foredrag og lotto på Bov Kro.

REGION SYDDANMARK – FYN Bustur til Sønderjylland/Als Formiddagskaffe v. rasteplads Hylkedal. Foredrag på Sønderborg Slot. Frokostbuffet på Ballebro Færgekro. Ophold ved det nye Genforeningsmonument, inden kaffen venter på Tyrstrup Kro. Tid og sted: 8. september. Vi mødes v. Rosengårdcentret/gul indgang kl. 07.45 præcis eller v. rasteplads Lillebælt/Middelfart kl. 08.30. Hjemkomst forventes ca. kl. 18 i Odense Pris: Medlemmer 100 kr. Ægtefæller 550 kr. Kontonummer: 2191-6290207124 (Nordea) Frist: 2. september inden kl. 12 (maks. 100 deltagere) Tilmelding til: Lis Larsen: tlf. 66 16 14 13, Georg Juel: tlf. 22 11 78 25, mail: mgjuel@yahoo.com, Jørn Hvolbæk: tlf. 66 15 83 12, Synnøve Andersen: mail: synnove.a@outlook.dk.

Foredrag med Finansforbundets formand, Kent Petersen

Overskriften for foredraget er »Det kræver sin ’mand’ at arbejde i den finansielle sektor«. Derefter middag inkl. 2 genstande. Tid: 23. september kl. 10 på Restaurant Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, 5000 Odense Pris: Medlemmer 50 kr. Ægtefæller 500 kr. Frist: 17. september Tilmelding: Se ovennævnte navne og kontonr. Husk coronapas til begge arrangementer.

REGION HOVEDSTADEN – NORDSJÆLLAND Tur til det nye frihedsmuseum og Nyboders Køkken Fredag d. 24. september er det tid til en tur til staden. Vi mødes kl. 10.00 ved indgangen til Frihedsmuseet på Esplanaden 13. Vi deles op i to hold, og der vil så blive to rundvisninger i forlængelse af hinanden, så der vil være god tid til at nyde det komplet istandsatte museum. Efter rundvisningen går vi en lille tur til den lokale charmerende restaurant: Nyboders Køkken, hvor der kl. 12.30 vil blive serveret en luksusplatte med 2 genstande til hver. Pris 250 kr. (for ledsager 450 kr., kun hvis der er plads). Af hensyn til rundvisningerne er det maksimale antal deltagere sat til 40. Bemærk: Til dette arrangement er der ikke fælles transport. Kontonummer: 2191-6899930728 Frist: 17. september Tilmelding til: Kim Normann, e-mail: normann@events.dk Husk coronapas eller lyntest (må maks. være 72 timer gammel).

REGION MIDTJYLLAND – SKIVE/VIBORG

2-retters middag i Karens Køkken, som ligger ved vandkanten på Ebeltoft Havn. Øl, vand inkl. Når vi er mætte, går turen videre til vingården Åkjærsgård, hvor der vil være mulighed for at købe vinen. Vi får kaffe og kage fra bussen, inden turen går mod vores hjembyer. På Sørens Rejsers hjemmeside kan du se meget mere om, hvad vi oplever på turen. Der er plads til 54. Vi forventer at være hjemme igen ved 18-19-tiden. Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 300 kr. Kontonummer: 2191-6290207475 – husk at oplyse navn Frist: 12. september Tilmelding til Steffen Hvidt, e-mail: sahvidt@gmail.com.

14. oktober tur for medlemmer til Jysk Musikteater, Silkeborg, hvor Hardinger Band vil underholde. Se særskilt program andetsteds på siden. 28. oktober arrangerer vi en »tur ud i det blå« Kl. 7.00 afgang fra KulturCenter Skive, Skyttevej 12, Skive Kl. 7.45 afgang fra Eksercerpladsen, Viborg Vi aner ikke, hvor vi skal hen, men vi kan oplyse, at der bliver serveret kaffe med rundstykke samt senere en toretters middag inkl. drikkevarer. Eftermiddagskaffe med kage ved bussen. Vi ser frem til en spændende dag med overraskelser. Plads til 54. Pris: Medlemmer 300 kr., ledsager 400 kr. Kontonummer: 2191-6290207475. Husk at oplyse navn Frist: 12. oktober Tilmelding til Steffen Hvidt, mail: sahvidt@gmail.com Bemærkninger: 23. november holder vi julefrokost på Restaurant Strandtangen i Skive.

23. september tur til Mols Bjerge Kl. 7.15 afgang fra KulturCenter Skive, Skyttevej 12, Skive Kl. 8.00 afgang fra Eksercerpladsen, Viborg Vi kører østpå til Karlsladen, som er besøgscenter for Kalø Hovedgård. Vi nyder en kop morgenkaffe og rundstykke, mens vores guide byder velkommen og fortæller om Kalø Gods. Herefter går turen forbi Møllerup Gods, hvor guiden fortæller om godset. Vi nyder en

REGION MIDTJYLLAND – RINGKØBING/HOLSTEBRO

Kl. 8.10: Kvickly, Holstebro Kl. 08.35: Energi Park, Struer Ca. kl. 13.00: Frokost ved Ejerslev Havn – 3 stk. håndmadder og 1 øl/vand Senere serveres eftermiddagskaffe Ca. kl. 18.30: Aftensmad på Hanstholm Madbar – med Danmarks vildeste udsigt! Ca. kl. 21.15: Hjemkomst, Struer Ca. kl. 21.40: Hjemkomst, Holstebro Ca. kl. 22.15: Hjemkomst, Herning Tid: 29. september Pris: 300 kr. for medlemmer, 720 kr. for ledsager (deltager i det omfang, der er plads) Kontonummer: 2191-6290207167 Frist: 8. september Tilmelding til: Olaf Siggaard, mail: olaf.tonny@gmail.com Bemærkninger: Ved tilmelding bedes du oplyse navn/navne, postnummer og ønsket påstigningssted. Grundet begrænset antal pladser (54) bedes du afvente accept af tilmeldingen inden betaling. HUSK: Coronapas!

REGION SYDDANMARK – VEJLE Foredrag med skuespiller Karin Flensborg Kom og oplev Karin Flensborg i foredraget »De syv dødssynder«. I en række fortællinger fra vikingetid til Karen Blixen sætter Karin Flensborg de syv dødssynder i en nutidsoptik. Her svinges pisken over dagens dansker til både gys, grin og eftertanke! Efter foredraget er der frokost. Tid: 5. oktober kl. 10.15 Sted: Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, Vejle Pris: 100 kr. for medlemmer og 250 kr. for ledsager Kontonummer: 2191-6899930779 Frist: 23. september Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf. 61 77 07 45, e-mail: lissyhehan@gmail.com.

Bustur til Limfjordslandet Glæd dig til at opleve Mors og Thy med lokalguide Thorkild Møller og få masser af spændende historier fra området. Bussen samler op følgende steder: Kl. 7.15: Markedspladsen, Herning

REGION SJÆLLAND – ROSKILDE Vedrørende vores arrangementer henviser vi til vores hjemmeside: Seniorfinans.dk/roskilde-kreds.

August 2021

Finans

TALTJEKKET

Pengeinstitutternes indtjening De seneste år har netto gebyr- og provisionsindtægter været en næsten lige så vigtig indtægtspost for Gruppe 1-4 pengeinstitutterne som nettorenteindtægterne Af Carsten Jørgensen

Netto renteindtægter mia. kr. Nordea (18-20)

G1-G4

Netto gebyr- og provisionsindtægter mia. kr.

Kursreguleringer mia. kr.

Netto gebyrindtægterne er generelt stigende, fordi sektoren her henter, det de ikke får ind på renteindtægterne. I 2020 er der et lille fald bl.a. på grund af lavere aktivitet med betalingskort.

Indtjening på kursreguleringer hænger tæt sammen med udviklingen på kapitalmarkederne. Den påvirkes negativt af stigende renter, men positivt af stigende aktiekurser og af øget værdisætning af selskaber.

G1-G4

Nordea (18-20)

G1-G4

11,3 18,4 29,9

30,1

17,5 27,9

18,6 29,9 21,4

13,3 22,6

2017

2018

13,5 24,9

8,7

12,7 24,7

6,2

6,6

6,1

6,0

5,9 4,6

2018

2019

2020

11,2

2009

2017

2018

2019

2020

2009

2019

2009

2020

2017

De negative renter er blevet en overskudsforretning Mio. kr.

2011

2015

2018

2020

Renteindtægter for indskud i kreditinstitutter og nationalbanker

4.731

-140

-1.080

-64

Renteudgifter til kunders indlån

-15.572

-4.215

-2.072

995

Sum

-10.841

-4.355

-3.152

931

Regnskabstal for Gruppe 1-4 pengeinstitutter, der er aktive i 2020 2009

2017

2018

2019

30,1

29,9

27,9

29,9

Netto gebyrer og provisionsindtægter

11,2

21,4

22,6

24,9

24,7

Kursreguleringer i alt Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.

8,7

11,3

6,1

4,6

27,3

-1,5

0,3

1,9

9,2

5,2

39,2

27,9

23,9

13,2

Mia. kr. Netto renteindtægter

Resultat før skat

2020

NOTE: Alle årsregnskabstal for gruppe 1-4 er baseret på regnskaber for de gruppe 1-4 pengeinstitutter, der var aktive i 2020. Derfor indgår Nordea ikke i tallene, men er angivet selvstændigt for årene 2018-2020. KILDE: REGNSKABSOPLYSNINGER FOR MODERSELSKAB FOR DANSKE GRUPPE 1-4 PENGEINSTITUTTER. DATA INDSAMLET AF BANKRESEARCH FOR FINANSFORBUNDET.

Finans

August 2021

VOXPOP

Den vigtigste sætning, jeg har hørt i dag

Af Helle Sindal • FOTO: Martin Dam Kristensen

»Taknemmelighed er nøglen til at komme nemmere gennem livet«

ådan lød budskabet fra sociolog og forfatter Rikke Østergaard på weekendkurset ’Sig tak og få mere arbejdsglæde’. Hvis du fokuserer på at være taknemmelig i det daglige, smitter det positivt af på hele din tilværelse – familie, venner, job og så videre. Når du er taknemmelig, er du i ro. Stress, negativitet og andre dårligdomme bider ikke på dig. Det har jeg selv erfaret, for jeg har været på kursus hos Rikke før og har praktiseret nogle af de teknikker, hun anbefaler. Det var godt at få genopfrisket. Det er ikke raketvidenskab at være taknemmelig. Hvis det er svært at komme i gang, er det en god idé dagligt at fokusere på tre ting, som du er taknemmelig for. Det kan indføres som et lille ritual over morgenkaffen, eller når du er på vej i seng om aftenen. Det kan være små og store ting. Uanset hvor du er i livet, så er der altid noget at være glad for. De ting, du fokuserer på, er selvforstærkende. Derfor giver taknemmelighed et mere positivt syn på tilværelsen. Du bliver mindre opfarende og får en større forståelse for, hvorfor andre reagerer anderledes. Kurset handlede også om forventninger. Ofte forventer vi så meget – for eksempel op til en ferie – at vi næsten kun kan blive skuffede. Hvis vi sætter barren lidt lavere, får vi noget mere i stedet for«. Pia Høgedal, 61 år privatkunderådgiver i Spar Nord Skive

August 2021

Finans

POPULÆRE KURSER I FINANSKOMPETECEPULJEN DIGITAL KOMMUNIKATION OG ONLINE MØDER Bliv bedre til at agere og kommunikere digitalt. Vi har især fokus på at træne i at holde online møder med kunder, kolleger og samarbejdspartnere. AGIL PROJEKTLEDELSE Du lærer at bruge agile værktøjer, frameworks og adfærd i en projektsammenhæng. GENERELT BUSINESS ENGELSK Bliv opgraderet i mundtligt og skriftligt engelsk med fokus på business engelsk. BÆREDYGTIG KUNDEDIALOG Du bliver trænet i at indgå i konstruktiv dialog med erhvervskunder om bæredygtighed, og du får værktøjer, som du med det samme kan anvende i praksis. COMPLIANCE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Vil du lære at identiﬁcere risici for hvidvask og terrorﬁnansiering? På kurset lærer du, hvordan retlige værktøjer virker i forbindelse med compliance.

Gå på opdagelse i mange ﬂere kurser på Finanskompetencepuljen.dk Finanskompetencepuljen

Jeg har fået et teoretisk fundament og praktiske værktøjer, som jeg konkret kan anvende i mit job Anna Gissel Christian

Finansforbundets Magasin Finans nr. 04/2021

Articles inside

Mit arbejdsliv

Omtanke

Lederportræt

Internationalt

Tidslinjen

Karrierekompasset