Magasinet Finans nr. 6/2016

Når chefen siger godnat side 40 Finansforbundets magasin nr. 6, 2016

Udkanten Magasinet Finans går bag om lukning og åbning af filialer i den vestjyske stationsby Ulfborg og beskriver bankernes rolle med at få lokale økonomier og erhvervsliv til at fungere Tema side 10-30

Nordea søger bankrådgivere til Københavnsområdet ”Det er medarbejderne, der gør Nordea Great” Som relationsbank har Nordea fokus på mennesker, ikke mindst medarbejderne.

Det er vores dygtige og engagerede medarbejdere og deres evne til at skabe positive kundeoplevelser, der adskiller os fra konkurrenterne og gør Nordea Great.

Vi søger dygtige og engagerede bankrådgivere til at hjælpe os med at fortsætte successen i vores filialer i Søborg, Hellerup, Glostrup og på Kgs. Nytorv.

Du brænder for at give de bedste kundeoplevelser og bliver motiveret af at levere et flot salg.

Du sætter en ære i at ”gøre det muligt” for dine kunder – og du er derfor meget løsningsorienteret i dit daglige arbejde og tænkemåde.

Om jobbet Du skal proaktivt arrangere møder med dine kunder og derigennem sikre en høj kundetilfredshed. For dig er det kundemøderne, der gør forskellen, og du sætter 100 % ind for at hjælpe kunderne med at realisere deres drømme og planer på kort og lang sigt. Samtidig sikrer du, at dine kunder oplever, at du leverer værdifulde løsninger og dybdegående rådgivning.

Det falder dig naturligt at skabe gode og varige relationer med vores kunder. Du har en god faglig viden og er samtidig nysgerrig på andres ideer, ligesom du lader dig inspirere af nye tiltag.

Dine kvalifikationer Du udviser energi, handlekraft og engagement i dit daglige arbejde – da det er nøglen til succes i Nordea. Et andet nøgleord er struktur, som er vigtigt og nødvendigt i en travl og spændende hverdag.

Du er proaktiv af natur og brænder for at levere gode salgsresultater med afsæt i kundernes behov og muligheder.

Hos os er kundemøderne afgørende for den gode kundeoplevelse. Derfor har vi særlig fokus på, at alle møder har både kvalitet og kundetilfredshed i højsædet.

Vi møder vores kunder i øjenhøjde, og derfor er det vigtigt, at du udviser nærhed og empati, og at du bidrager til et positivt samspil med den enkelte kunde. Vi tror på, at det er gennem positive kundeoplevelser, at gode relationer med vores kunder skabes.

Derudover, har du: • Salgserfaring • Finansøkonom eller Finansbachelor uddannelse • Vilje til at være ’best-performer’

Yderligere information og ansøgning Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Casper Sørensen, Søborg tlf. 61 22 32 69 Kjeld Krætzmer, Hellerup tlf. 25 33 54 27 Trine Boustbro, Glostrup tlf. 55 46 90 78 Janni Larsen, Kgs. Nytorv tlf. 23 42 91 64 Send din ansøgning og CV senest den 24. juni 2016.

LEDER

FINANS Juni 2016

Vi skal være med til at løfte væksten

D

AF FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

OG NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

en lokale tilstedeværelse af et pengeinstitut – og ikke mindst den personlige relation mellem rådgiver og kunde – gør en positiv forskel for virksomhederne i lokalområdet og spiller en stor rolle for væksten i Danmark.

Det viser en ny analyse fra Cevea, som er udarbejdet i samarbejde med Lokale Pengeinstitutter og Finansforbundet og offentliggjort på Lokale Pengeinstitutters årsmøde i maj. Du kan læse mere om undersøgelsen længere inde i dette nummer af Finans og på Finansforbundet.dk, men essensen er klar: Bankvirksomhedens tilstedeværelse og det personlige kendskab mellem rådgiver og kunde er med til at løfte vækst og erhvervsliv lokalt.

Det gælder især i den del af vores land, der desværre ofte omtales som ”udkant”, og som ofte overskygges af de større byer, når det handler om vækstfokus. Den tankegang skal vendes, fordi der også i landdistrikter og yderområder er både grobund og potentiale, som skal udnyttes, hvis væksten skal have fat i hele Danmark.

I den sammenhæng er vores sektor vigtig.

Fordi banken er vigtig for virksomhederne i lokalområdet, og fordi et tæt forhold giver forretningsmæssig mening for både erhvervsliv og pengeinstitut. Og fordi den såkaldt relationelle bankvirksomhed – og altså det personlige kendskab – er et aktiv for både bank, kunde og lokalsamfund.

Forklaringen er først og fremmest den relationelle bankvirksomhed.

Når virksomhederne – og medarbejderne - er tættere på kunderne, kommer det alle parter til gode. Ikke mindst de lokale samfund, hvor der er et væsentligt større potentiale for vækst, end den gængse opfattelse lader til at være. At rådgiveren kender kunden, betyder en ekstra dimension som supplement til hårde data i kreditvurderingskalkulerne Derfor er det også medarbejderne, der gør en rigtig stor del af forskellen. Fordi de ansatte i pengeinstitutterne er sparringspartner og finansieringskilde for det erhvervsliv, der er så vitalt for den økonomiske vækst.

Både lokalt og så sandelig også for os som samfund.

Den relationelle bankvirksomhed giver et kendskab og en føling, som skaber værdi både inden for og uden for sektoren, så der er forretningsmæssig bund i tilgangen. Det har en række mindre pengeinstitutter jo også opdaget. Her er man begyndt at åbne filialer i områder, som andre måske har forladt. Og den diversitet og arbejdsdeling har sektoren og samfundet i høj grad brug for.

Medarbejderne i den finansielle sektor gør en forskel for de kunder, de betjener, og det lokalsamfund, de er en del af. Og den rolle i samfundet skal vores virksomheder også i endnu højere grad tage på sig og bruge konstruktivt. Vi vil nemlig gerne være med til at løfte væksten i Danmark.

3

Tid til fordybelse og indsigt Hvis De savner et seriøst alternativ til den daglige nyheds­ strøm – så er det måske tid til at prøve Weekendavisen. Her

går Danmarks bedste skribenter i dybden med det, der er vigtigt. Vi analyserer ugens bevægel ser i det politiske landskab og sætter dem ind i den rette sammenhæng.

Vi ser på kulturens mangfoldighed. Vi følger den nyeste

forskning. Vi anmelder bøger på mange sprog. Og i sek­ tionen Faktisk gør vi det hele én gang til for børn.

Send en SMS med teksten WEEKEND2 til 1277* – og prøv 10 uger for kun 29 kr. om ugen

KUN

29,om ugen

Velskrevet viden. Hver fredag.

Tilbuddet gælder i 6 mdr. og kun for husstande, der ikke har haft abonnement inden for de sidste 6 mdr. Efter prøveperioden på 10 uger fortsætter abonnementet automatisk til 41 kr. om ugen med afregning én gang årligt. Abonnementet kan frit opsiges telefonisk eller skriftligt. Unge under uddannelse kan bestille et abonnement med studierabat på weekendavisen.dk/studie. * Når De sender sms, accepterer De, at Weekendavisen må kontakte Dem med nyheder, informationer og tilbud fra Weekendavisen per sms. De kan afmelde Dem denne tjeneste ved at sende WEEKENDSTOP til 1277.

INDHOLD

FINANS Juni 2016

Faste sider LEDER | 3 NYHEDER | 6 INTERNATIONALT | 31 JOB OG KARRIERE | 34 KLUMME OM FREMTIDENS FINANS | 38 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 48 POLITISK KLUMME | 50

FRA LEMVIG TIL HØJBRO PLADS

Finansforbundets Worklife Investment-bus besøgte ti udvalgte virksomheder i det danske sommerland i ugen 30. maj – 3. juni. Her fik medlemmerne viden om, hvad de kan få af støtte og værktøjer af Finansforbundet, så de kan agere proaktivt i deres arbejdsliv og dermed få et arbejdsliv, der matcher deres ønsker og drømme

SIDE 32 Tema: Banker i lokalsamfundet Redaktionen drog til Ulfborg i Vestjylland for at undersøge, hvor­ for Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank lukkede deres fili­ aler i byen, og hvorfor Sparekassen Thy efterfølgende åbnede en filial. Læs om befolkningens reaktioner, om den fysiske tilste­ deværelses betydning for banker og om de små bankers mulig­ hed for at blive det nye stort.

Side 10-30 Når chefen siger godnat Arbejdsgivere er begyndt at interessere sig for medarbejder­ nes søvn, for søvn er en afgørende faktor i forhold til at holde sig sund og undgå stress – og dermed afgørende for din præ­ stationsevne Side 26

Det er blevet sværere at vaske penge Mange pengeinstitutter tager hvidvask alvorligt, og det er meget værdifuldt for det danske samfund, lyder rosen fra Bagmands­ politiets chef, Morten Niels Jakobsen Side 44 Det sociale væsen Private Banking-rådgiver Lene Meier er social helt ud til finger­ spidserne, ikke mindst i forbindelse med sit arbejde. For hende spiller det en stor rolle, at båndet til kollegerne er stærkt Side 46

5

6

NYHEDER

FINANS Juni 2016

Nets fyrer 21 Nets gennemførte sidst i maj den fjerde fyringsrunde siden 2013, som ramte 21 medarbejdere i Nets, Operation i Danmark.

Fyringerne er et led i en større proces, hvor forskellige funktioner er blevet samlet i forskellige nordiske lande i såkaldte ”Centers of Excellence”. Samtidig er nogle jobfunk­

tioner blevet automatiseret og overtaget af robotter. ”Nu må vi håbe, at effekterne af organisa­ tionsændringer og automatiseringer rent faktisk giver en reduceret arbejdsmængde, og at ledelsen ikke har taget ’glæderne på forskud’, så de tilbageblevne skal løbe hjertet ud af halsen”, siger fællestillidsmand Frank A. Olsen til Nyhedsbrevet Finans.

Penge­institutter tjente 3,3 millioner i timen De danske pengeinstitutter er samlet set i en bedre forfatning end længe. I 2015 tjente de hver eneste time næsten 3,3 millioner kroner svarende til et samlet overskud på 28,5 milliarder kroner før skat, oplyser Finanstilsynet, der har gransket de 75 tilbageværende pengeinstitutters årsregnskaber.

Resultatet er markant bedre end de foregå­ ende to år, hvor det samlede overskud før skat har ligget på 16,4 og 16,1 milliard kroner, og i for­ hold til 2012 (7,2 milliarder kroner) er der tale om en firdobling.

Fremgangen er bemærkelsesværdig, idet pen­ geinstitutternes nettorenteindtægter faldt i 2015 i forhold til de foregående år. Til gengæld steg gebyrindtægterne – på grund af de mange låne­ konverteringer i første del af 2015 – og nedskriv­ ningerne på udlån styrtdykkede. De 75 pengein­ stitutter nedskrev tilsammen blot 5,6 milliarder sidste år mod 12,5, 17, 2 og 27,2 milliarder kroner i de tre foregående år.

Pengeinstitutternes flotte 2015-resultater kan også aflæses på skatteindbetalingen. Hvor man efter 2014-regnskaberne bidrog med 2,2 milliar­ der kroner til statskassen, betalte man tilsam­ men 4,5 milliarder kroner i skat efter 2015-regn­ skaberne. /CJO

770

Tilsyn bør afspejle sektorens diversitet Finansforbundet hilser det velkomment, at Finanstilsynet vil gå i dialog med landets penge­ institutter om mindre rigide retningslinjer for god compliance Ifølge FinansWatch har Finanstilsynet taget kritik fra en række mindre pengeinstitutter om uklare retningslinjer for efterlevelse af det efterhån­ den særdeles omfattende compliance-regelkompleks til efterretning. ”Hvis der er et generelt ønske om det, som er bredt funderet i sektoren, går Finanstilsynet gerne i dialog om, hvordan der kan udformes nogle mere detaljerede beskrivelser af kravene til god compliance”, skriver Lou­ ise Buchter, kontorchef i Finanstilsynet, i en mail til FinansWatch. ”Det er en rigtig god idé. For mange mindre pengeinstitutter er com­ pliance-reglerne så stor en mundfuld, at det går ud over fundamentet for at drive almindelig, sund bankforretning. Det er fornuftigt at have en til­ passet tilsynsvirksomhed, der tager hensyn til, at virksomhederne i sekto­ ren er forskellige i størrelse fremfor at føre tilsyn ud fra en ’One-size-fitsall-tankegang”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.

Finansforbundet har også i internationalt regi, blandt andet via EBA, på­ peget behov for klarhed og hensyntagen til forskelle i forretningsmodeller og kompleksitet i forhold ef­ terlevelse af compliance-reglerne. ’Compliance skal understøtte selve den finan­ sielle stabilitet, men der skal selvfølgelig være en vis rimelighed i proportionerne og hensyn til den enkelte virksomhed. Det vil være til gavn for alle hvis diversiteten i sektoren kan fastholdes’’, siger Michael Budolfsen. /CJO

Få ti procent mere i løn – tag efteruddannelse Har du en kort videregående uddannelse?

Så er der stort økonomisk udbytte at hente i en videregående efteruddannelse. Det viser en ny rapport fra KORA, Det Natio­ nale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Forskerne når her

MILLIARDER KR.

– svarende til 185.000 kroner per dansker over 17 år – var det samlede indlån i bankerne ved udgangen af 1. kvartal.

Det er ifølge Finans­ rådet næsten dobbelt så meget som i 2003.

frem til, at der er udsigt til ti procent ekstra i løn for denne gruppe, svarende til 1.500 kr. om måneden.

Dog skal du i gennemsnit vente treseks år, efter at du er gået i gang med en master eller diplomuddannelse, før du

opnår lønstigningen. Også for dem med mellemlang videregående uddannelse, er der er økonomisk gulerod i efteruddan­ nelse, dog lidt mindre, svarende til om­ kring 1000 kr. om måneden. Dem, der allerede har en lang videregående ud­ dannelse, skal omvendt ikke regne med mere i løn, men må nøjes med fornøjel­ sen ved at dygtiggøre sig og omsætte ny viden til praksis. /aabo

FINANS Juni 2016

Udlån til landbrug fylder kun lidt Pengeinstitutternes udlån til landbruget udgjorde i alt 92 milliarder kroner ved udgan­ gen af 2015, svarende til 6,7 procent af alle erhvervsudlån eller 4,3 procent af de samlede udlån. Det viser en opgørelse fra Finanstilsynet.

NYHEDER

Endelig succes for Letpension Ti år efter at Jyske Bank, Spar Nord og en lang række andre banker startede pensi­ onssamarbejdet Letpension, ser det for alvor ud til at være kommet op at flyve, skri­ ver Børsen. I 2009 nedskrev bankerne hele investeringen og indgik efterfølgende en aftale med PFA om i stedet at benytte pensionskæmpens produkter. I 2014 kom PFA ind i ejerkredsen. Siden er det kun gået en vej for Letpension. Mens indbetalin­ gerne i 2013 var på kun 650 mio. kr., så endte de i 2015 på 1,6 mia. kr. Det betød, at Letpension sidste år kunne sende 160 mio. kr. tilbage til medlemsbankerne.

TIP OS

Foto: Martin Dam Kristensen

Har du en god historie til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Banker kan skabe vækst i landdistrikterne ”Lokalkendskab betyder, at vi ofte kan tilbyde bedre kreditadgang – simpelthen fordi vi kender vores kunder bedre”, lyder det fra 90 procent af de direktører fra min­ dre og mellemstore pengeinstitutter, der har deltaget i undersøgelsen bag analy­ sen ”De lokalt forankrede pengeinstitut­ ters betydning for væksten i Danmark”.

Analysen, der er udført af tænketanken Cevea i samarbejde med Finansforbun­ det og Lokale Pengeinstitutter, konklu­ derer blandt andet, at pengeinstituttets lokale forankring især gavner iværksæt­ tere og mindre virksomheder – der of­ test er vækstskabere i landdistrikterne. ”Uanset pengeinstitut betyder det no­ get, at man er til stede lokalt. Det giver et kendskab og en føling, som er et sup­ plement til de hårde, økonomiske kredi­ tvurderingskalkuler, og den tilgang giver faktisk økonomisk mening både inden for og uden for sektoren. Det ser vi jo også, at en række mindre pengeinstitutter har opdaget og er begyndt at åbne filialer i

områder, som andre måske har forladt.

Den diversitet har sektoren og samfun­ det brug for”, siger Kent Petersen, for­ mand for Finansforbundet.

Analysen består af dels en kvantita­ tiv undersøgelse, der bygger på data om danske virksomheders bankforbindelser og regnskabstal, dels en række kvalitative interview med lokale bankdirektører, en erhvervsdirektør, en borgmester, en virk­ somhedsejer og formanden for Landdi­ strikternes Fællesudvalg. Analysen, som kan downloades på Finansforbundet.dk, indeholder blandt andet et Danmarkskort, som viser, at gruppen af lokalt forankrede pengeinstitutter er markedsdominerende i Nordjylland og stærkt repræsenteret i Region Midtjylland og Region Syddan­ mark, mens gruppen af landsdækkende pengeinstitutter er markedsdominerende i Region Hovedstaden og på store dele af Sjælland. /CJO

Læs tema fra side 10

”Tror man på, at kunderne ønsker at tale med en rådgiver af kød og blod, før de træffer vigtige beslutninger om deres økonomi som boligkøb, billån, investering, forsikringer, pension, start af ny virksomhed eller udvidelse af den gamle for den sags skyld, ja, så har jeg svært ved at se, hvorfor man skal disrupte sin forretningsmodel fuldstændigt og efterlade kunderne i internettets vold” Claus E. Petersen, formand for Lokale Pengeinstitutter, på foreningens årsmøde

7

FINANS Juni 2016

Indberetninger om hvidvaskmistanke vokser I alt Fra pengeinstitutter

15.000

Flere kunder i mindre banker

10.000

5.000

0 (Kilde: Hvidvasksekretariatet)

2010

2011

2012

2013

2014

2015

I løbet af det seneste år har lokale pengeinstitutter oplevet en rekordstor samlet nettotilgang på mere end 100.000 kreditværdige Dankort-kunder, lød det fra formanden Claus E. Petersen på Lokale Pen­ geinstitutters årsmøde i Aalborg den 19. maj.

FREMSTRAKT HÅND TIL FINTECH

Finanstilsynet åbner nu op for dialog og vejledning for nye fintech-virksomheder for at gøre mødet med den finansielle regulering så smidigt som muligt Finanstilsynet er opmærksom på, hvor vigtigt det er, at nye fintech-virksomhe­ der får sparring og vejledning om, hvad det vil sige at være underlagt finansiel regulering. ”En dialog med iværksætterne vil være med til at få brudt med misforståelser, som kan opstå. Vi vil gerne være endnu bedre til at vejlede, for der spiller vi selv­ følgelig en vigtig rolle, men det er også vigtigt for virksomheder at forstå, at vi kan vejlede og hjælpe et vist stykke af vejen, men det er stadig deres ansvar at sikre, at de har den nødvendige tilladelse til at drive virksomhed”, siger Louise Buch­ ter, kontorchef, kontoret for Governance, Hvidvaskforebyggelse og Betalingstjene­ ster i Finanstilsynet.

Hos tilsynet er man dog også klar over, at den nye type virksomhed skaber nye typer af problemer, og tilsynet udvikler sig derfor også. ”Vores måde at tænke vejledning og sagsbehandling over for fintech-virksom­ heder på er ikke tilendebragt på nogen

Fintech-iværksætterne i Finansforbundets lokaler har udsigt til dialog og sparring med Finanstilsy­ net.

måde. Vi arbejder også med, hvordan vi kan blive bedre til at favne den nye type virksomhed, som er underlagt tilsyn, men som har nogle andre udfordringer end tra­ ditionelle finansielle virksomheder”, siger Louise Buchter og fortsætter: ”Finanstilsynets hjemmeside kunne godt være mere informativ i forhold til de

BANK

forskellige typer lovgivning, fintech-virk­ somheder kan være underlagt, og kra­ vene til de enkelte tilladelsestyper. Vi er derfor ved at se på, hvordan vi får gjort dette mere brugervenligt”.

Selvom samarbejdet ikke er konkre­ tiseret endnu, forestiller hun sig, at det blandt andet kunne bestå i nogle spørgs­ mål-svar-seancer i fintech-miljøet i Finans­ forbundet, hvor iværksætterne ville have mulighed for for eksempel at spørge ind til, hvordan man udvikler en forretnings­ gang for foranstaltninger til at forebygge hvidvask og terrorfinansiering. ”Jeg kan også sagtens se for mig, at vi i tilsynet holder nogle åbent hus-arrange­ menter, så vi også favner iværksættere, der endnu ikke sidder i et hub”, siger hun.

Finansforbundets formand, Kent Pe­ tersen, der har været en af aktørerne bag dannelsen af Copenhagen Fintech Hub, finder det positivt, at Erhvervs- og Vækst­ ministeriet tager reguleringen af fintechiværksættere alvorligt, og at Finanstilsy­ net kigger på området, selvom det må­ ske på nogle områder ikke ligner det, vi kender som traditionel bankvirksomhed. ”Derfor er der også behov for en vis fleksibilitet i rammerne – for eksempel en form for ’rugekasse’, hvor iværksætterne ikke bliver lagt ned af reguleringskrav fra begyndelsen, men får mulighed for at ud­ vikle deres idé og forretning under rime­ lige vilkår i en periode”. /JSJ

Foto: Christoffer Regild

NYHEDER

”Det forhold, at banken har kreditvurderet forkert, at en branche udvikler sig anderledes end forventet, eller at nogle valutaer eller terminsforretninger udvikler sig anderledes, end eksperterne forudså – det er svært at få ind i en strafferetslig kontekst” Morten Niels Jakobsen, statsadvokat og chef for Bagmandspolitiet, til Berlingske Business

Foto: Nana Reimers

8

SOUSCHEF TIL FANØ SPAREKASSE På det dejlige Fanø – kun 12 minutters sejlads fra Esbjerg - søger Fanø Sparekasse en souschef.

Der er tale om en spændende stilling med masser af muligheder for at udvikle personlige lederegenskaber og faglige kompetencer.

Du vil blive en del af lederteamet, som - foruden dig - består af direktionen samt den complianceansvarlige.

I dit daglige virke er dit ansvar at lede rådgiver- og ekspeditionsafdelingen, som udgøres af 9 personer.

Vi lægger vægt på, at du bruger dine lederegenskaber på: • • • • •

Sparring/coaching med personalet set i et 360 graders perspektiv ud fra kundens behov Personaleudvikling og kompetenceafklaring Arbejdsplanlægning og arbejdsfordeling Ferie og fraværsplanlægning Kreditgivning privat

Vi forestiller os, at du som person er positiv og imødekommende, samt at du har ledelseserfaring. Du formår at arbejde struktureret og har et højt fagligt niveau i forhold til 360 graders kunderådgivning.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn ud fra dine kvalifikationer. Ønsker du yderligere information om denne spændende stilling, er du velkommen til at kontakte direktør Henning Balle på telefon 29 80 39 23.

Ansøgning sammen med personligt cv sendes til hb@fanoespk.dk. Ansøgningsfrist er d. 30.06.2016.

ERHVERVSRÅDGIVER TIL FANØ SPAREKASSE På det dejlige Fanø – kun 12 minutters sejlads fra Esbjerg - søger Fanø Sparekasse en erhvervsrådgiver, som på selvstændig vis kan håndtere rådgivning og sparring med mindre erhvervskunder.

Der er tale om en spændende stilling med masse af muligheder for at udvikle både personlige samt faglige kompetencer.

Foruden den daglige kontakt til din erhvervsportefølje, vil en stor del af dit arbejde omfatte udarbejdelse af handlingsplaner, analyser af regnskaber samt kreditgivning. Vi forventer derfor, at du er initiativrig og befinder dig godt med proaktivt arbejde, samtidig med at du har en struktureret arbejdsform.

Du vil blive en del af et erhvervsteam bestående af yderligere en erhvervsrådgiver. Dit arbejde vil i begrænset omfang også omfatte private kunder.

I Fanø Sparekasse er vi i alt 15 medarbejdere, som glæder os til at byde vores nye erhvervsrådgiver velkommen i et spændende miljø.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn ud fra dine kvalifikationer. Ønsker du yderligere information om denne spændende stilling, er du velkommen til at kontakte direktør Henning Balle på telefon 29 80 39 23.

Ansøgning sammen med personligt cv sendes til hb@fanoespk.dk. Ansøgningsfrist er d. 30.06.2016.

Læs mere om os på www.fanoespk.dk

10

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

FINANS Juni 2016

Byen

DER HOLDER VEJRET På en for stedet usædvanlig varm og vindstille majdag i stationsbyen Ulfborg, der ligger placeret kun ti kilometer fra det normalt så brusende Vesterhav og en spytklat væk fra Nissum Fjord, har jeg taget turen fra den larmende hovedstad til den lille by mod vest for at finde ud af, hvad Ulfborg egentlig er for en by AF SABINA FURBO / FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

FINANS Juni 2016

V

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

i er i Vestjylland. I en af de byer i Danmark, hvor du normalt kan smage saltet i luften og mærke blæsten fra vest ruske i marv og ben. Bare ikke denne dag midt i maj, hvor jeg har sat mig for at gå en tur gennem Ulfborg for at komme tættere på, hvad det er for en by, som Sparekassen Thy imod tidens trend har valgt at åbne en filial i.

Placering og størrelse (2.765 indbyggere ifølge Danmarks Statistik) og historien om, at to banker opgav ævred og lukkede og slukkede, og noget med et marked og Tvind er egentlig den eneste viden, jeg har, da jeg starter min gåtur gennem byen. For på trods af mit midtvestjyske ophav har Ulfborg ikke rigtigt sat sig sine spor hos mig …

5 minutter senere står jeg i modsatte ende af, hvor jeg startede. Ved jernbanen, den, der giver Ulfborg ret til at bære titlen ”stationsby”. Forinden har jeg passeret lige så mange velassorterede supermarkeder, som når jeg går ned ad Vesterbrogade hjemme i København, foruden en dametøjsbutik, en isenkræmmer, en skobutik, et hotel, en tv-radio-forretning, en retrodesign­ butik, en bager, en børnetøjsbutik, et lægehus og et eller andet kommunalt kompleks, måske et plejehjem? Og ikke mindst byens nyeste ”butik”, Sparekassen Thy, som er hele årsagen til, at jeg går rundt i det vestjyske i stedet for at sidde på min pind på Islands Brygge.

Et Minidanmark samlet på et overskueligt areal, som der står på Ulfborgs turisthjemmeside. En anelse forundret over mængden af butikker spørger jeg Henry Madsen, der i 25 år har stået bag disken i ”Ulfborg Radio og TV”, hvordan det overhovedet kan løbe rundt. ”Vi er heldige med det store sommerhusområde. De ejere, der skal have lavet noget derude, handler her i Ulfborg. Det er også derfor, at vi kan have sådan en butik som denne her. Fra april til september lægger turisterne rigtig mange penge hos byens erhvervsdrivende. Men også det store opland med landsbyer som Vemb og Staby er med til at udvide kundegrundlaget året rundt”, fortæller Henry, der ud over at være butiksejer er en af syv medlemmer af borgerforeningen i Ulfborg.

••

11

12

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

FINANS Juni 2016

Han fortæller mig, at Holstebro Kommune har udnævnt Ulfborg sammen med den anden store i kommunen, Vinderup, til såkaldte centerbyer i kommunen, og derfor satses der ekstra meget på at opretholde byens liv både gennem de to ekstra millioner, kommunen har givet byen til at bruge efter eget valg – indtil videre er der blandt andet kommet en renovering af parkeringspladsen og en kraftig forskønnelse af et grønt anlæg ud af pengene – og gennem en særskilt lokalplan, som satser på at skabe et liv i byen, der kan tiltrække de attraktive børnefamilier, så fødekæden forbliver intakt.

Og det var også derfor, folk i byen blev rasende, da Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank valgte at lukke deres filialer i samme uge sidste år. For én ting er, at man ikke kan komme af med sine kontanter eller veksle penge, noget andet er, at selvforståelsen som en by ”med det hele” og liv i gaderne fik ridser i lakken. ”Vi har jo været i et vadested i nogle år, i forhold til om vi kunne opretholde byen som et erhvervscentrum, og vi er der jo i virkeligheden stadigvæk. Så da de to banker lukkede, var der en følelse af, ’at så kunne det hele også være lige meget’. Men Sparekassen Thys indtog giver håb, og sammenholdet i byen har også ændret sig markant til det bedre”, fortæller Henry.

Bankerne siger nej Så optimismen, håbet og ambitionerne er til stede i byen. Men som vestenvinden denne dag i april holder beboerne vejret.

For der er også til salg-skiltene. Og til leje-skiltene. Som for eksempel i den gamle brune bodega med buede glasruder og det falmede Carlsbergskilt, der kan skimtes, når jeg kigger ind ad vinduerne. Eller hos ”Birthe’s Børnetøj”, som lig-

Birthe Skydsgaard passer denne dag kontoret på Radio Vest – Danmarks ældste ikke-kommercielle radio.

ger for enden af den lille gågade. Her har Tina Vang efter 17 år som butiksejer af private årsager valgt at sætte butikken, der i alt har været et kendt sted på den lille gågade siden 1979, til salg. Indtil videre forgæves. Ikke fordi der ikke er nok, der er interesserede i at køre butikken videre, men fordi alle dem, der indtil videre har været forbi, har fået nej i forskellige banker. Det på trods af at butikken kører ”pænt”, som Tina udtrykker det med vanlig vestjysk mådehold. ”Det er jo det, der er katastrofen for sådan et område som Ulfborg. Hvis folk ikke har pengene eller værdierne, så kan de ikke låne. Lige nu har vi et par, der prøver at finde kapital på anden vis uden om deres bank, og så må vi se tiden an.

Det eneste, vi kan gøre, er at sætte varelageret ned, så butikken bliver mindre og dermed nemmere at sælge”, fortæller Tina og siger, at det er det samme med Grilhytten. Den har haft 11 interesserede købere – men alle har fået nej af flere forskellige banker. ”Så nu har vi opgivet og prøver at finde en anden løsning”, fortæller ejeren af Grillhytten mig, da jeg kommer derhen for at verificere historien. Hun hedder Tina Rasmussen og har ejet stedet i 15 år. ”De sidste par år har vi lidt følt, at det går den forkerte vej. Der står tomme butikker rundtomkring, og vores banker lukkede. Vi er lidt bange for, at Ulfborg bliver lidt en

FINANS Juni 2016

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

soveby. At folk tager til Ringkøbing og Holstebro for at gøre deres indkøb, fordi vi ikke har alt her”.

Bingoplader med i kisten Og så er der de almindelige borgere i byen. Børn ser jeg ingen af denne dag. De er selvfølgelig i skole – for sådan en har de heldigvis stadigvæk i Ulfborg. Men antallet af ældre med gangstativer af den ene eller anden slags er markant.

Også de typehuse fra 70’erne, der ligger placeret rundt om byens midte, bærer præg af de gråhårede.

Et forsigtigt generationsskifte kan dog skimtes. To mødre med barnevogne ser jeg nemlig også på min tur rundt i det trygge parcelhuskvarter. Men i tallene er det sværere at se generationsskiftet. Det på trods af at der fra 2003 til 2016 har været en befolkningstilvækst på 8 procent. For der er en markant stigning af de ældre, mens andelen af de 25-39-årige er faldet siden 2003.

Et typisk problem for den slags byer. De unge rejser til Århus, Aalborg eller endda til København for at studere, mens få – hvis nogen – vender hjem, når studierne er afsluttet, og familielivet banker på døren.

Intet sted i byen ser jeg dog flere ældre end ved Radio Vest på Holmegade. Danmarks ældste ikke-kommercielle radio, der drives udelukkende af statsstøtte og frivillige hænder. Som førtidspensionisten Birthe Skydsgaard, der passer kontoret denne dag.

Her går en lind strøm af mestendels ældre damer ud og ind ad døren for en snak, en kop kaffe (”der er nemlig altid kaffe på kanden”) og for at betale for de plader, som de har spillet for i ugens løb. Bingo er nemlig det helt store og det, som radioen lever af.

Hver mandag aften og lørdag eftermiddag spilles der hjemme i stuerne på gammeldags radiobingomaner. Ikke siden jeg var lille og sad hjemme hos min bedstemor, mens hun spillede radiobingo, har jeg været i nærkontakt med denne form for underholdning. Og havde jeg skænket det en tanke, ville jeg have troet, at det for længst var afgået ved døden – i samme stil som Giro 413.

Men i Ulfborg betyder bingo rigtig meget for de ældre borgere, så meget, at Birthe kan fortælle, at de har medlemmer, der har fået deres bingoplader med sig i kisten, ”fordi deres børn vidste, hvor meget det betød for dem”, siger hun, mens vi sammen ryger et par af hendes hjemmerullede mentolcigaretter foran radioens lokaler i en lille pause i kundetilstrømningen.

Radioen, der snart har 35-årsjubilæum, gør også sit for at holde hjulene i Ulfborg i gang. For i stedet for rede penge vinder bingospillerne gavekort til de forskellige erhvervsdrivende, og dermed holdes pengene i byen. ¢

Tal pænt

”Vi er lidt bange for, at Ulfborg bliver lidt en soveby. At folk tager til Ringkøbing og Holstebro for at gøre deres indkøb, fordi vi ikke har alt her”, siger Tina Rasmussen, der forgæves har forsøgt at sælge Grillhytten, som hun har haft i 15 år.

Professor Gunnar Lind Haase Svendsen, Syddansk Universitet, har undersøgt, hvor­ dan vi taler om land- og yderdistrikter. Og det er ikke godt.

Den negative omtale accelererede om­ kring 2010, hvor ord som ”udkantsdan­ mark” bragede igennem (baseret på en undersøgelse af, hvor tit ordet optrådte i mediedatabasen Infomedia). Men derud­ over vandt også udtryk som ”den rådne banan”, ”udkanten”, ”underdanmark”, ”BDanmark” og ”yderområder” terræn.

Heroverfor forsøgte repræsentanter fra landområderne at skøntale deres hjem­ stavn med ord som ”vandkantsdanmark”, ”nærværsdanmark”, ”ressourcedanmark”, ”tilvalgsdanmark” og ”udsigtsdanmark”.

Udtrykkene vandt dog aldrig samme gen­ klang, som de negative betegnelser.

Hvor ”udkantsdanmark” nåede op på at blive brugt 11.000 gange i 2010, sneg ”vandkantsdanmark” sig op på at blive brugt omkring 667 gange i 2014 efter en meget spag start i de foregående år.

Det er ifølge Gunnar Lind Haase Svend­ sen en geografisk baseret brændemærk­ ning, der slet ikke hænger sammen med de virkelige vilkår på landet. Her viser det sig, at land-by migrationen i historisk per­ spektiv ikke er så dramatisk (slet ikke som i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne). Des­ uden er der ifølge forskeren på landet hø­ jere livstilfredshed, større social sammen­ hængskraft, mere gensidig hjælp og større tillid mellem naboer end i storbyerne. /ET Kilde: Oprør fra Udkanten, Mulighedernes land 2.0, redige­ ret af Finn Slumstrup og Viggo Mortensen.

13

14

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

FINANS Juni 2016

EN ORDENTLIG

dukkert

Ulfborg var i chok, da Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank i 2015 trak sig ud af byen. Efter at Sparekassen Thy kom ind, er stemningen mere fortrøstningsfuld, men bølgerne har ikke lagt sig fuldstændigt.

Lukningerne var et fingerpeg om farlige understrømme, der udfordrer levevilkårene i land- og yderdistrikterne AF ELISABETH TEISEN

”

Vi var i chok. Der blev næsten ikke talt om andet i byen, da Ringkjøbing Landbobank og Jyske Bank med få dages mellemrum bekendtgjorde, at de ville lukke deres filialer i Ulfborg. Der blev drukket rigtig meget kaffe i den periode. Vi havde brug for at snakke, og vi var vrede. Vi følte os helt klart svigtet”, fortæller Birgith Sørensen, der er formand for og arkivleder i Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv.

Hun har samlet en gruppe beboere fra Ulfborg, der har det til fælles, at de har boet i Ulfborg i mange år, er engagerede i lokalsamfundet og gerne vil fortælle Finans’ udsendte noget om, hvordan det er at bo helt herude ved Vesterhavet i en by, som virksomhederne og de unge flytter fra. Det er Lis Gabelgaard, Marianne Vibeke Dahl og Johanne Marie Stender.

Lis Gabelgaard har boet her, siden hun blev født for 75 år siden. Hendes far, Carlo Jensen, grundlagde i 1935 sammen med Aage Hundevad byens største virksomhed, Hun-

devad og Co, der i sin glansperiode havde 140 ansatte. Turistforeningen tog han også initiativet til i 1955. Lis ejede og drev sammen med sin mand Christoffersens Hotel i årene 1960-1983, hvor de besluttede at sælge. Lis Gabelgaard var i en lang årrække formand for turistforeningen.

Marianne Vibeke Dahl kom til byen som fireårig i 1953.

Hun har været kontorassistent, blandt andet i Ringkøbing Amt og senest i Region Midtjylland.

Og så er der Johanne Marie Stender, som kom til Ulfborg for 30 år siden. Hun har arbejdet som kontorassistent og været frivillig i Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv i over 20 år.

Da jernbanen kom Der har ikke altid været stille i Ulfborg. I århundreder gik livet dog sin vante gang. Der var dem, der passede deres forretning, og der var dem, der dyrkede jorden, og de havde siden 1870 kunnet gå i Ulborg Sogns Spare- og Laanekasse i

FINANS Juni 2016

Ulfborg Kirkeby eller siden 1886 i Staby Spare- og Laanekasse i udkanten af Ulfborg med deres skillinger. Når de skulle hæve noget af deres opsparing, skrev de en anmodning med begrundelse.

Det kunne være en syg kone, et brækket ben eller andre ulyksaligheder. Tab på udlån var ikke et begreb, man kendte til.

Men i 1875 kom jernbanen til byen. Og det var en omvæltning, der stod mål med de største og mest dramatiske omvæltninger, vi tror er særegne for vores tid. Allerede inden jernbanelinjen nåede til byen, var der ballade. Spørgsmålet om placeringen skabte balladen. I landsbyen Ulfborg Kirkeby mente de, det var oplagt, at stationen skulle ligge der, mens borgerne i Ulfborg Sogn ville, at stationen skulle ligge ved Ulfkær Kro, hvor det store marked blev afholdt, og hvor dyrene til markedet ville ankomme med jernbanen. De store gårdmænd, der dominerede i Ulfborg Kirkeby tre kilometer derfra, mente derimod, at jernbanen ville føre djævleyngel til egnen. De ville helst være helt fri. Der kunne jo komme både socialister og andet pak i kølvandet på jernbanen.

Men borgerne i Ulfborg kunne godt se perspektiver i en forbindelse til resten af landet. Jernbanen kom, og med den en helt ny udvikling. I 1925 var der i Ulfborg Stationsby en kirke, som var blevet bygget i 1900, to skoler, missionshus, epidemisygehus med 18 senge, apotek, læge, alderdomshjem, filialer af Holstebro Bank og Ringkjøbing Landbobank, flere købmandshandler, slagter og bagere, en vareindkøbsforening, flere manufakturforretninger, en gæstgivergård og et hotel, begge uden spiritusbevilling, et afholdshjem, uldspinderi, savskæreri, en maskinfabrik, en møbelvarefabrik, en trævarefabrik, et cementstøberi, et bogtrykkeri, et handelsgartneri, et dampfarveri, en markedsplads med et årligt kongeligt privilegeret marked med heste, kreaturer og dertil gøgl, et andelsmejeri, et vandværk, en telegrafstation, et postkontor og så

Birgith Sørensen, formand for Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv, Lis Gabelgaard, Marianne Vibeke Dahl og Johanne Marie Stender fortæller om den vrede, der bredte sig, da to banker samtidig lukkede deres filialer i byen.

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

selvfølgelig en jernbanestation. Ulfborg Kirkeby havde i de forløbne år helt mistet sin betydning.

Men så blev der stille Men siden slutningen af 1900-tallet er det gået tilbage også i stationsbyen. De store virksomheder er lukket eller har indskrænket voldsomt. Posthuset er lukket. Turistforeningen er flyttet.

Busdriften er indskrænket voldsomt.

Staby Spare- og Laanekasse fusionerede gennem årene med andre sparekasser for til sidst at fusionere med Nordea, som i 2010 lukkede sin filial i Ulfborg. I 2015 lukkede Ulborg Sogns Spare- og Laanekasse og overgik til Ringkjøbing Landbobank, som lukkede filialen samme år. Jyske Bank lukkede også filialen i 2015, og dermed var den sidste bank i Ulfborg væk. ”Vi er blevet sat af, og det er en ond cirkel, hvor det hele følges ad. I starten af 1900-tallet var der 17 skoler i den tidligere Ulfborg-Vemb Kommune.

Nu er der tre”, fortæller Birgith Sørensen. ••

15

16

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

FINANS Juni 2016

”Vi følte os røvrendt og trådt på. Vi havde altid været loyale over for vores bank, herude skifter man ikke bank i tide og utide, men nu kunne de pludselig ikke bruge os længere” Johanne Marie Stender, frivillig i Ulfborg Vemb Lokalhistoriske Arkiv

Da Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank offentliggjorde deres seneste træk, blev indbyggerne kede af det og vrede grænsende til rasende. ”Det kom som lyn fra en klar himmel. Vi følte os røvrendt og trådt på. Vi havde altid været loyale over for vores bank, herude skifter man ikke bank i tide og utide, men nu kunne de pludselig ikke bruge os længere”, siger Johanne Marie Stender. ”Vi var intet værd”, kommer det bramfrit. ”Jeg havde altid været loyal over for Ringkjøbing Landbobank og faktisk været stolt af at være kunde i banken. Selv mine børn beholdt banken, efter at de var flyttet til København, men nu er det slut. Nu har vi alle skiftet bank”, siger Marianne Vibeke Dahl. ”De har jo godt nok stadig en udendørs pengeautomat, men det er jo ikke til at stå med alle pengesedlerne fra dagens omsætning i den stive kuling, der ofte blæser herude. En frisør i byen vælger som regel at køre ind til nærmeste filial i Holstebro eller Ringkøbing med dagens omsætning, men det forlænger lige arbejdsdagen med en time, eller røver en time, hvor hun kunne have klippet”, siger Birgith Sørensen.

Forretningerne kunne heller ikke længere få deres byttepenge i byen.

Reddet på stregen Men så kom Sparekassen Thy heldigvis med det glade budskab, at de ville oprette en filial i Ulfborg. ”Vi følte, vi blev reddet, for det er jo et kæmpe problem for alle dem, der ikke har bil. Og det er der faktisk mange af de ældre, der ikke har. Det var lykken for vores lille by”, siger Marianne Vibeke Dahl.

Hvis lokalsamfundene ikke skal sygne helt hen, er det ikke nok at tvangsudflytte et begrænset antal statslige arbejdspladser. Der skal også finansiering og lokalkendskab til. ”Husene her koster jo kun det halve af, hvad de koster i Holstebro. Alligevel sker det, at den familie, der ikke kunne få lån til at købe hus i Ulfborg, kan få et meget større lån til at købe et andet hus – huset skal bare ligge i Holstebro, og ligesådan med erhvervsdrivende. Det er så svært at få lån, selv til virksomheder, der går fint. Bankerne tør ikke, fordi de har dømt udkant og er bange for, at virksomheden ikke kan sælges, når den nuværende ejer står af. Det stopper al udvikling og innovation. På den måde bliver det en ond cirkel, som banker og realkreditinstitutter har et stort ansvar for at kortslutte”, siger gruppens erhvervskvinde, Lis Gabelgaard. ¢

STUDIESTART SEPTEMBER 2016 - ANSØGNINGSFRIST 1. AUGUST 2016

Fleksibel HD-uddannelse i Rungsted, Aarhus og Aalborg

Din fremtid, dine kompetencer.

- det begynder med en HD

HD i Finansiel Rådgivning er en fleksibel erhvervsøkonomisk uddannelse på bachelorniveau. Uddannelsen er baseret på, at den kan gennemføres samtidig med at du har et job.

I løbet af uddannelsen vil du tilegne dig en lang række unikke kompetencer som gør dig i stand til at udføre dit nuværende job med langt større effektivitet og sikkerhed. Samtidig er det også en uddannelse, der gør dig klar til nye udfordringer og karrierespring.

HDFR FINANSIEL RÅDGIVNING Kontakt HD 2. DEL - FINANSIEL RÅDGIVNING BENTE CHRISTIANSEN BENTEC@BUSINESS.AAU.DK TLF. 99 40 80 03

Der undervises i følgende fag: • Investeringsrådgivning • Skatteret og juridisk metode • Styring af finansielle virksomheder • Ledelses- og organisationsudvikling • Projektledelse • Finansielle virksomheders produkter og services En HD i Finansiel Rådgivning giver dig de færdigheder og kompetencer, som en rådgiver i en finansiel virksomhed bør have. Du lærer at perspektivere dit arbejde og vil være i stand til at fremlægge forslag og tage beslutninger, hvor alle relevante aspekter er inddraget.

På studiets afsluttende del arbejdes der endvidere med en lang række ledelsesmæssige udfordringer, samt værktøjer og metoder til løsning af disse.

Undervisning i Aalborg, Aarhus og Rungsted.

www.hdfr.dk

18

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

FINANS Juni 2016 ”Det handlede om, at der stadig skulle være et pengeinstitut i Ulfborg”, siger privat­ rådgiver Jette Vad om sin begrundelse for at skifte fra Jyske Bank til Sparekassen Thy.

Eneste

FILIAL I 22 KILOMETERS OMKREDS

Da Ringkjøbing Landbobank og Jyske Bank sidste efterår begge annoncerede, at de ville lukke deres filial, risikerede borgerne i Ulfborg, at de skulle køre langt for at komme til møde med deres bank. Men så åbnede Sparekassen Thy en filial i byen AF CARSTEN JØRGENSEN

2

015 var et omvæltningernes år i Ulfborg. Først lukkede den lille Ulfborg Sparekasse i april.

Derefter besluttede Jyske Bank at lukke sin filial i byen, og kort efter den beslutning annoncerede Ringkjøbing Landbobank i begyndelsen af august, at den ville lukke sin filial på Holmegade 6-8 et stenkast fra Jyske Banks filial.

Den lille vestjyske købstad med det forholdsvis store opland stod således til at miste tre pengeinstitutter på et halvt år. Men kort efter Jyske Banks og Ringkjøbing Landbobanks udmeldinger kom der en nyhed fra Sparekassen Thy: Vi åbner en filial i Ulfborg den 1. november.

”Vi etablerede os i Ulfborg, fordi vi tror på, at vi kan lave en fornuftig forretning dér. Naturligvis havde vi sidste efterår noteret os, at flere konkurrenter lukkede deres filialer i byen.

Vi blev kontaktet af flere personer med tilhørsforhold til Ulfborg – erhvervsdrivende, privatpersoner og politikere – og vi tog nogle møder, før vi besluttede os”, siger Ole Beith, direktør i Sparekassen Thy, til Magasinet Finans i dag. ”Beslutningen om at åbne en filial afhang også af, om vi kunne finde nogle dygtige medarbejdere til at drive filialen, nogle gode lokaler, og af en vurdering af, om den lokale opbakning ville være tilstrækkelig stor. I Ulfborgs tilfælde er alle tre ting lykkedes”, tilføjer direktøren.

FINANS Juni 2016

Fra Jyske Bank til Sparekassen Thy Den første forudsætning – dygtige medarbejdere med stort lokalkendskab – blev opfyldt, da man ansatte Jyske Banks hidtidige filialdirektør i Ulfborg, Ole Ahle Steffensen, og samme filials souschef, Jette Vad, til at stå i spidsen for Sparekassen Thy i Ulfborg. ”Det handlede om, at der stadig skulle være et pengeinstitut i Ulfborg”, siger privatrådgiver Jette Vad om sin begrundelse for at skifte fra Jyske Bank til Sparekassen Thy, da Magasinet Finans møder hende i sparekassens filial midt i maj måned. ”Der lå jo også det i det, at Jyske Banks lukning af filialen her i Ulfborg betød, at vi ville blive degraderet. Jeg skulle ikke længere være filialdirektør, men souschef i Ringkøbing og overtage det job, Jette havde, mens hun skulle være rådgiver.

Men dette har aldrig været afgørende for vores beslutning om at skifte”, siger afdelingsdirektør Ole Ahle Steffensen.

Begge sagde deres job op midt i september 2015 og gik ledige indtil 1. november, hvor Sparekassen Thy slog dørene op til filialen på Bredgade 2 – blot 10 meter fra den bygning, hvor Jyske Bank lukkede sin filial.

Fra første dag har der ifølge de to været travlt. Ved Open

by Night den 30. oktober i Ulfborg var der kø langt ud på gaden af folk, der ville åbne en konto i sparekassen. ”I november, december og januar arbejdede vi også i weekenden for at få de nye kunder godt ind”, siger Ole Ahle Steffensen, som sammen med Jette Vad var de eneste faste medarbejdere i filialen i den første tid.

I dag er der seks ansatte. Alle beskæftiger sig kun med privatkunder. Sparekassen Thys tre erhvervsrådgivere fra afdelingen i Holstebro er dog jævnligt til stede i Ulfborg for at servicere erhvervskunder.

Smækkede ikke med døren Jette Vad og Ole Ahle Steffensen har arbejdet sammen siden 2008 i Jyske Bank. Jette begyndte som kasserer i 2004, efter at hun tidligere havde været pantefoged. Siden videreuddannede hun sig og var frem til september sidste år souschef i Jyske Banks filial i Ulfborg. Ole blev uddannet i Jyske Bank tilbage i 2001, og bortset fra en afstikker til et job som ejendomsmægler i Holstebro i et par år var han i Jyske Bank frem til sidste efterår – senest som filialdirektør i Ulfborg. ”Det lå dybt i os, at det var det rigtige for os at skifte fra Jyske Bank til Sparekassen Thy. Vi kunne selvfølgelig ikke vide, hvordan det ville gå. Men siden skiftet har vi været lagt ned af arbejde”, siger Ole Ahle Steffensen. ”Når folk kommer ind og vil oprette en konto i dag, skriver vi deres navn og oplysninger op og siger, vi vil ringe tilbage til dem. Det tager desværre stadig en del tid at overflytte alle kundernes engagementer fra et pengeinstitut til et andet, men der er ingen, der

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

står uden en lønkonto og et kreditkort”, supplerer Jette Vad. Det er velkendt, at mange kunder følger deres rådgiver, hvis denne skifter job. En del af Jette Vads tidligere kunder fra Jyske Bank er således fulgt med hende til Sparekassen Thy. Der har dog ikke, hverken da de sagde op i Jyske Bank eller i tiden efter, været noget mishag mellem Ole og Jette og Jyske Bank. ”Vi har ikke smækket nogen døre til Jyske Bank. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at komme derfra på en god måde. Vi var jo heller ikke med i planlægningen af den nye filial her, fordi vi var i vores opsigelsesperiode med Jyske Bank. Så vi begyndte først den 1. november”, fortæller Jette og Ole.

Lokal tilstedeværelse er vigtigt Om konkurrencesituationen i Ulfborg siger Ole Ahle Steffensen: ”Der er en hård konkurrence mellem pengeinstitutterne, men jeg fornemmer, at vi vinder på at være her fysisk i forhold til Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank. Vi har jo de løsninger, som alle kunder efterspørger – netbank, mobilbank og Swipp – som de lidt større konkurrenter også har.

”Vi er fysisk til stede, og det lægger mange mennesker i Ulfborg og Vemb afgørende vægt på”, siger filialdirektør Ole Ahle Steffensen om kon­ kurrencen med Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank.

Men vi er fysisk til stede, og det lægger mange mennesker i Ulfborg og Vemb afgørende vægt på”.

Afdelingsdirektøren tilføjer, at der i alle retninger fra Ulfborg-Vemb er mindst 22 kilometer til den nærmeste fysiske konkurrent, og henviser til Sparekassen Thys direktør, Ole Beith, da Magasinet Finans spørger efter mere præcis kundevækst. ”Vores forventning var, at der ville være stor opbakning til, at vi åbnede filial i Ulfborg. Vi får rigtig mange kunder, og i vores filialer i Struer, Holstebro og Herning oplever vi også mange positive til- ••

19

20

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

FINANS Juni 2016

kendegivelser fra folk, fordi vi har åbnet en filial i Ulfborg. Alt i alt har vi fået en stærk position i området”, siger Ole Beith.

Vigtigt med lokalt pengeinstitut Det har ikke været nødvendigt for Sparekassen Thy i Ulfborg at markedsføre sig for at tiltrække nye kunder. ”Vi sponserer nogle få ting, blandt andet Vemb FS Idrætsforening og den anlægsfest, der er i Ulfborg i juni, men det hænger også sammen med, at Landbobanken fortsat har mange sponsorkontrakter kørende i området. Det er mit indtryk, at Sparekassen Thys dna passer godt til folk herude. Vi får masser af positive tilkendegivelser”, siger Ole Ahle Steffensen.

Han peger på, at det er vigtigt for befolkningen med et lokalt pengeinstitut – blandt andet når der skal finansieres bolighandler. ”Det kunne være et problem, hvis rådgivere fra Holstebro, hvor et hus handles til tre-fire millioner, skulle tage sig af handler her i Ulfborg-området, hvor en bolig typisk handles for en halv million kroner. Vi har en anden indsigt i lokalsamfundet”, siger afdelingsdirektøren og afviser i øvrigt, at der skulle være en realkreditklemme i området.

Når folk ikke kan få lånefinansieret deres boligkøb, er det hans erfaring, at det skyldes den enkelte kundes dårlige kreditværdighed. ¢

Skisma Spørgsmålet om lokal tilstedeværelse er i høj grad et spørgsmål om bankens forretningsmodel, siger de faglige repræsentanter Jacob Møllgaard og Haggai Kunisch AF CARSTEN RASMUSSEN

D

er bør være små og mellemstore pengeinstitutter som en naturlig del af et lokalsamfund, siger næstformand i Kreds Vest Jacob Møllgaard: ”De drømme og planer, de lokale erhvervsvirksomheder har, kan blive drøftet med nogen, der er lokalt til stede i den virkelighed, som kunderne lever, bor og driver virksomhed i”, siger Jacob Møllgaard og tilføjer, at den lokale forståelse og støtte til det lokale foreningsliv og virksomheder giver et antal arbejdspladser i området.

Forskellige forretningsmodeller i de forskellige pengeinstitutter er en styrke for finanssektoren, mener han: ”De to, der lukkede i Ulfborg, har haft deres overvejelser, om det er nødvendigt at være til stede, mens Sparekassen Thy har andre tilgange til at drive pengeinstitut”.

Hvorvidt der skal være et pengeinstitut i en by, må bero på, om pengeinstituttet kan tjene penge, og her er forskel på, hvor meget en bank går efter at tjene. Nu er sparekassen alene i Ulfborg: ”Om borgerne værdsætter at have et lokalt pengeinstitut, kan de kun signalere ved at blive kunder i Sparekassen Thy”, siger Jacob Møllgaard, der er fællestillidsmand i Vestjysk Bank.

Bæredygtighed ”Jeg har hørt, at Jyske Bank stort set ikke har tabt kunder på lukningen i Ulfborg. Hvis en lukning af en afdeling gør ondt på banken, vil man nok tænke sig om en ekstra gang næste gang”, siger Haggai Kunisch, formand for Jyske Bank Kreds, og henviser til forskellige tankegange bag det at drive et pengeinstitut: ”Hvis du ser på vision og mission i de store pengeinstitutter, mener alle, at de er vigtige for samfundet og har en samfundsopgave. Opgaven er ikke at sørge for lokalsamfundet, men at sørge for pengestrømmen”.

Haggai Kunisch taler om et skisma: ”På den ene side har bankerne et samfundsansvar, og på den anden side skal de tjene mere og mere. De to hensyn hænger ikke altid sammen, så den enkelte bank må gøre op med sig selv, hvad den skal stå på mål for. Her kunne jeg ønske mig, at man tænkte bæredygtighed og lokal tilstedeværelse ind, fordi en mindre dansk by, som mister sit pengeinstitut, får det sjældent igen”. ¢

FINANS Juni 2016

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

FØRST FORSVANDT DEN DAGLIGE

trafik

Behov for et større fagligt miljø til medarbejderne og svagt kundegrundlag er blandt Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobanks forklaringer på, at de lukkede deres filialer i Ulfborg AF CARSTEN RASMUSSEN

I

bund og grund er situationen ligetil i mindre byer og tyndt befolkede områder: Kassehåndteringen er automatiseret, erhvervskunder betjenes fra hovedkontoret, og tilbage i afdelingen sidder de få privatkunderådgivere og mangler et større fagligt miljø.

Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank meldte ud, så man næsten kunne tro, at det var aftalt, at de lukkede deres afdelinger i Ulfborg i september 2015. Ingen af bankerne har haft fyringer på den konto, men fremover må kunderne køre enten til Holstebro eller Ringkøbing, hvis de vil møde en rådgiver af kød og blod. Tilbage i Ulfborg står deres hæveautomater, der ikke får ry som Danmarks travleste.

Ringkjøbing Landbobank har de senere år ikke betjent erhvervskunder i afdelingen i Ulfborg. De er flyttet til hovedkontoret i Ringkøbing, fordi kunderne har stillet flere krav til kompetencerne på erhverv. Beslutningen om at lukke afdelingen i Ulfborg og flytte medarbejderne var affødt af, at afdelingen over tid var nået ned på 4-5 medarbejdere, forklarer udviklingschef Mogens Olesen: ”Det er vigtigt, at vores kunder til stadighed oplever personlig rådgivning på et højt niveau. Derfor er det vigtigt for os at opretholde et fagligt niveau, der både fastholder gode rådgivere og kan tiltrække nye. Vi kan bare konstatere, at ikke kun Ulfborg, men også andre lokale enheder har været under pres, og når der

”Da Jyske Bank ville lukke afdelingen i Ulfborg, følte vi det utroværdigt, hvis vi ikke meldte ud, at vi også havde den plan”, siger Mogens Olesen, udviklingschef i Ring­ kjøbing Landbobank.

er barsel eller sygdom, er det svært at hente en anden medarbejder til Ulfborg”, siger Mogens Olesen.

Det er ikke nemt at lukke en afdeling i en mindre by, fordi den lokale befolkning vil se på, hvad det betyder for dem.

Det er længe siden, at landbobanken automatiserede kassehåndteringen: ”Vi har ikke længere kontanter i afdelingen af rent sikkerhedsmæssige grunde, så afdelingen blev yderligere reduceret, da vi ikke skulle bruge kasserer. Tilbage i filialen var rådgivningsopgaver, mens den daglige trafik forsvandt”. Året før i april 2014 lukkede Ringkjøbing Landbobank en afdeling i Spjald: ”Nogle medarbejdere efterspurgte et større fagligt miljø, så det var faktisk et pres fra medarbejderne, der satte skub i processen med at lukke afdelingen”, siger Mogens Olesen.

Min rådgiver Før Jyske Bank meldte ud om lukning af Ulfborg, var Ringkjøbing Landbobank i færd med at planlægge, hvordan en lukning skulle foregå på den gode måde. Den proces blev nu speedet op. Timingen kunne ellers godt se ud som en aftalt lukning mellem de to banker, men det afviser Mogens Olesen: ”Da Jyske Bank ville lukke afdelingen i Ulfborg, følte vi det utroværdigt, hvis vi ikke meldte ud, at vi også havde den plan”.

Udkantsdanmark har stadig de samme ••

21

22

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

FINANS Juni 2016

udfordringer med en aldrende og skrumpende befolkning, siger Hanne Møller, der er forretningsdirektør i Jyske Bank. og Ringkjøbing Landbobank mistede få kunder, da den lukHun forklarer: ”Hvis vi skal komme omkring kunderne med en god rådkede den 4. september. ”Vi har mistet kunder, som ikke kunne undvære en kassegivning, er vi nødt til at have flere medarbejdere med opdafunktion. Rådgiverne er flyttet til Ringkøbing og Holstebro, terede kompetencer, og det var svært”, siger Hanne Møller, og kunderne i Ulfborg har bevaret deres rådgiver, så der er der havde store overvejelser, for hun syntes egentlig ikke om blevet lidt længere, men det er stadig Lise, Ole eller Lars, at lukke afdelingen, for banken vil jo gerne være der for kunder er din rådgiver”. derne, der jo skal være sikker på, at kvaliteten er lige så god Men kontanthåndteringen fortsætter uændret i Ulfborg, i Ulfborg som andre steder. hvor man kan hæve og aflevere penge. Automaten betjenes Men i Ulfborg var der kun kunder nok til tre rådgivere: af bankens egne bankbetjente. ”I forbindelse med sammenlægFor nylig åbnede banken en private ningen af Ulfborg og Ringkøbing rebanking-afdeling i Trekantområdet: ”Vi havde rigtig godt fat i ducerede vi med to mand, og havde ”Vi har ikke et formål om at rationavi gjort det i Ulfborg, havde der sidmarkedet, men vi kunne lisere for at blive færre medarbejdere, det tre tilbage. også se, at vi ikke kunne men satser på organisk vækst. Jeg må To af Jyske Banks medarbejdere gik bare konstatere, at det er nemmere at vækste os ud af det problem, over til Sparekassen Thys nyåbnede fiat vi ikke havde kunder nok lial i Ulfborg, så Jyske Bank har da mirekruttere medarbejdere til Vejle end Ulfborg”. stet kunder. til det antal medarbejdere, Landbobanken vil fortsat støtte Spørgsmålet er, hvorvidt bankerne der var i Ulfborg” sportslige og kulturelle aktiviteter i lohar en forpligtigelse til at være til råkalområdet, idet området betragtes som dighed lokalt, når nu samfundet er Hanne Møller, en del af bankens markedsområde. forretningsdirektør i Jyske Bank. bygget op om pengestrømme. ”Vi har en lang tradition for at være ”Vi er i gang med at lukke kasser til stede i foreninger og lokale miljøer med økonomiske bined og etablere automater, hvor kunden betjener sig selv. drag og personale, der engagerer sig i aktiviteterne. Lukning Det at hæve kontanter er ikke argumentet for at have en fii Ulfborg har overhovedet ingen indflydelse på vores aftaler”, lial, og hvis man ikke skal i banken hver dag, kan man godt køre ti kilometer for at få en kvalificeret rådgivning”, siger understreger Mogens Olesen.

Hanne Møller og tilføjer: Fagligt dygtig ”Vi ser det som en opgave at være en del af samfundet, ”Ulfborg er ikke en by, hvor det vælter ind med nye borgere, men vi driver også en forretning, hvor vi bliver målt på, om og vi havde rigtig godt fat i markedet, men vi kunne også se, vi tjener penge, og om vi har tilfredse kunder. Vi skal sørge at vi ikke kunne vækste os ud af det problem, at vi ikke havde for, at kunden har en relation til en rådgiver, som er fagligt dygtig”. ¢ kunder nok til det antal medarbejdere, der var i Ulfborg”,

FINANS Juni 2016

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

Historisk set har pengeinstitutter og især sparekasserne haft en stor betydning for lokalsamfundene. Det skyldes blandt andet tankerne om en fælles identitet, og at de i høj grad er med til at spytte penge i lokale initiativer AF JULIE SØLTOFT JEPPESEN

Fysisk

TILSTEDEVÆRELSE ER VIGTIG

D

en grundlæggende tanke bag sparekasserne var at sikre en opsparing for de lokale og senere også lokal långivning. Der ligger stadig noget i at være en sparekasse, som symbolsk peger ud over ren profit. Man har også et ansvar for et fællesskab, som ikke nødvendigvis eksisterer mere, men idéen om fællesskabet er nok indgroet i sparekasserne”, fortæller Anders Ravn Sørensen, adjunkt ved Department of Management, Politics and Philosophy på Copenhagen Business School.

Pengeinstitutternes betydning for lokalsamfundet bliver især tydelig, når de krakker eller opkøbes, forklarer Anders Ravn Sørensen, som har skrevet ph.d. om Nationalbankens betydning for nationalt fællesskab og identitet.

Et eksempel på det er Sparekassen Lolland, som blev lukket i 2003, hvor alt lige fra lokale virksomheder til borg­mesteren meldte ud, at Lolland ville miste sin lokale identitet og den forankring, som sparekassen havde givet til området.

Det er i hans øjne paradoksalt, da færre og færre bruger deres bank fysisk på samme måde længere og i højere grad bruger netbank.

Sparekasser støtter lokale tiltag Også næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen mener, at pengeinstitutternes tilstedeværelse har betydning. ”Det at have en tilstedeværelse lokalt er rigtig vigtigt for de lokale samfund, og det har en betydning for landdistrikterne, at filialdækningen bliver tyndere. Garantsparekasser kan eksempelvis have lavere afkastkrav og dermed sætte pengene i spil på en anden måde – men også større pengeinstitutter kan have stærk lokal tilstedeværelse”, siger han.

Det vil man kunne se, hvis man for eksempel går en tur forbi en håndboldhal i en by med en lokal sparekasse, for det er næsten helt sikkert, at den lokale sparekasse giver et tilskud til den lokale håndboldklub.

Mange pengeinstitutter involverer sig i lokalsamfundet enten direkte eller gennem fonde og understøtter derfor i høj grad det omkringliggende samfund. Noget, man som kunde bør tage stilling til, når man vælger bank, mener Michael Budolfsen. ”Hvis du skaber liv i et samfund, vil nogen også flytte dertil. På den måde kan man holde børnehaven åben, skolen åben og så videre. Det skal man også tænke på, når man ••

23

24

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET vælger bank, for det er også en del af ens kundeforhold. Det at være kunde i en virksomhed, som gør noget for lokalsamfundet, spiller en stor rolle for nogle, og andre er måske fuldstændig ligeglade”.

Kan sælge identitet og fællesskab Som kunde bliver man i en lokal sparekasse ikke blot en del af støtten til det lokale, men i lige så høj grad en del af en identitet og et fællesskab, som sparekasserne historisk har været. En identitet, som ikke uddør af, at alle i højere grad bruger netbank, mener Anders Ravn Sørensen. ”Den selvforståelse, der knytter sig til sparekassen, er ikke digital. Den får man jo ikke nødvendigvis af, at man kobler sig på den samme netbanksplatform. Som kunde i sådan et pengeinstitut køber man ikke alene et finansielt produkt, man køber også i en eller anden udstrækning en identitet som medlem af et fællesskab, der peger ud over banken”, siger han.

Noget, der ifølge Michael Budolfsen altid gør sig gældende, da man ikke kan måle finansielle ydelser på prisen alene.

Det kan sammenlignes med at vælge køb af æg alene på baggrund af prisen. ”Intet tilsiger, at du kan smage forskel på et æg fra en burhøne og et økologisk æg. Men selvfølgelig har man her en mere nuanceret anbefaling end pris,

FINANS Juni 2016

”Det at være kunde i en virksomhed, som gør noget for lokalsamfundet, spiller en stor rolle for nogle” Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

for der er mange andre parametre at tage i betragtning: dyrevelfærd, nærhed og hele historiefortællingen bag. Sådan er det også med finansielle ydelser”.

Det er et vigtigt salgsargument for de mindre pengeinstitutter, hvis kunder i princippet lige så godt kan gå til Nordea, mener Anders Ravn Sørensen. ”Det, der adskiller dem, er vel det lokale. For hvis man shopper rundt, kan man sikkert finde lignende produkter, der er konkurrencedygtige og måske billigere, i alle mulige andre banker også”, siger han.

Vækst i lokalsamfundene Netop det lokale spiller en stor rolle, når det kommer til at yde lån til nye projekter i pengeinstitutternes lokalområde.

Det lokale kendskab gør ofte sparekasserne mere villige til at låne ud til lokale iværksættere, forklarer adjunkten. ”Nogle lokale pengeinstitutter har konkret en bedre viden om de forhold,

der gør sig gældende i lokalområdet. Og måske er det mere oplagt at spørge den lokale sparekasse, hvis man vil starte glasstøberi i Stadil, end at spørge Danske Bank, da sparekassen har en lokal forståelse, som gør, at den måske er mere villig til at spytte penge i sådan nogle initiativer”.

Michael Budolfsen er enig i, at lokal forankring er med til at skabe vækst i yderområderne. ”Man kan rent faktisk se af undersøgelsen, at den lokale tilstedeværelse giver en øget vækst. Den giver nemlig nemmere adgang til kredit for de små og mellemstore virksomheder, der faktisk ligger i lokalsamfundene. Til gengæld er det tilsvarende vigtigt, at der er store pengeinstitutter, der kan hjælpe ••

Finansansatte ønsker mangfoldigt banklandskab To ud af tre mener, det er positivt med mange forskellige pengeinstitutter, mens 59 procent vurderer, at fysisk tilstedeværelse lokalt er en god forretning for pengeinstitutterne på lang sigt, viser undersøgelse blandt 1.451 medlemmer af Finansforbundet Hvordan forholder du dig til betydningen af antallet af pengeinstitutter i Danmark?

Det er positivt med mange forskellige pengeinstitutter De små lokale pengeinstitutter har ingen betydning længere og bør lukkes Antallet af pengeinstitutter betyder ikke noget Det er negativt med mange forskellige pengeinstitutter Ved ikke

65 % 9% 18 % 3% 4%

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Fysisk tilstedeværelse lokalt er en god forretning for pengeinstitutterne på lang sigt Meget enig 18 % Enig 41 % Hverken eller 20 % Uenig 15 % Meget uenig 2% Ved ikke 4% Personlig rådgivning ansigt til ansigt er en forudsætning for, at der fremover kan sikres vækst og aktivitet i landdistrikterne Meget enig 16 % Enig 39 % Hverken eller 20 % Uenig 19 % Meget uenig 3% Ved ikke 3%

Personlig rådgivning ansigt til ansigt sikrer mulighed for at få vigtig information om kunderne, som man ikke kan få via digital rådgivning?

Meget enig 30 % Enig 38 % Hverken eller 16 % Uenig 13 % Meget uenig 3% Ved ikke 2% Kilde: Epinion, undersøgelse blandt 1.451 deltagere i Finansforbundets medlemspanel

FINANS Juni 2016

virksomheder, der har vokset sig store og mere komplekse”, siger han og henviser til analysen ”De lokalt forankrede pengeinstitutters betydning for væksten i Danmark”, der er udført af tænketanken Cevea i samarbejde med Finansforbundet og Lokale Pengeinstitutter.

Analysen konkluderer blandt andet,

Vi

at pengeinstituttets lokale forankring især gavner iværksættere og mindre virksomheder – der oftest er vækstskabere i landdistrikterne.

Kendskabet til lokalområdet betyder, at man i højere grad kan overskue de lokale projekter, man låner penge ud til og er med til at sætte i gang.

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET ”Sparekasserne kender til nærområdet og til de økonomiske aktiviteter, der foregår, og de har en unik position i forhold til at understøtte dem finansielt og også få en særlig legitimitet qua den lokale støtte”, siger Anders Ravn Sørensen. ¢

ER IKKE NOGLE HJÆLPELØSE STAKLER

Landkommunerne og yderdistrikterne er en central del af Danmarks motor, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd AF ELISABETH TEISEN

D

en negative omtale er massiv. I Udkantsdanmark står den på afvikling. Sidste mand er på vej ud. Bulldozeren er på vej ind.

De gamle dør, og arbejdspladser lukkes. Det er trøstes- og udsigtsløst.

Men det er helt forkert, siger Steffen Dams­gaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. Eller i det mindste er det langt fra hele sandheden.

Samme dag som han taler med Finans, har han som formand sendt en pressemeddelelse ud med overskriften ”Urbaniseringen er ved at vende”, der kommenterer den årlige regional- og landdistriktspolitiske redegørelse. Den viser, at befolkningen vokser i flere af de landkommuner og yderkommuner, der tidligere har haft tilbagegang. Det er spinkle tal, og lidt af væksten kan forklares med, at der er kommet flygtninge til kommunerne. Men alligevel. ”Den generelle konjunktur, tror vi, er ved at vende. Det vil betyde flere arbejdspladser – også herude. Og netop tabet af arbejdspladser er det, der får folk til at flytte”, siger Steffen Damsgaard.

Steffen Damsgaard er også en af dem, der modtager regeringens udspil om bedre rammer for ”fødevareklyngen” – landbruget og følgeindustrier – meget positivt. ”Produktionserhvervene i landkommunerne har fået det

lidt bedre, og der er lovet bedre rammer for kyst- og naturturisme. Det er godt. Vi er ikke nogle hjælpeløse stakler. Vi producerer, og vi eksporterer, og det er her, der er et stort potentiale for at tiltrække turister. Vi er en vigtig del af Danmarks motor”, siger Steffen Damsgaard.

Men forudsætningen for, at den udvikling kommer op i omdrejninger, er, at bankerne kender deres besøgel- ••

25

26

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

FINANS Juni 2016

sestid. Det er dels et spørgsmål om fysisk tilstedeværelse, dels et spørgsmål om forretningsomfang.

Det er helt klart forretningsomfanget, der er i fokus for Steffen Damsgaard. Det er her, han har valgt at sætte ind politisk. Men selvfølgelig betyder den fysiske tilstedeværelse også noget.

Skift til lokalt pengeinstitut ”Det er en meget privat ting, hvor man har sine penge, og de ældre generationer shopper sjældent. Men jeg vil gerne opfordre til, at man skifter til det pengeinstitut, der faktisk er repræsenteret i lokalområdet. Ellers giver det jo ikke mening at have en filial, og der er ingen tvivl om, at de lokale pengeinstitutter, der kender området, er lidt mere lempelige eller rimelige i deres udlånspolitik”.

Som medlem af regeringens rådgivende udvalg på landdistriktsområdet (DRUPL) og det 17 mand store udvalg, der ser på finansiering af bolig- og erhvervsejendomme i landdistrikterne, peger Steffen Damsgaard på tre problemstillinger, han mener, politikerne snarest skal forholde sig til: Rådighedsbeløbet 6-månedersreglen Detaljeret statistik over kreditgivning. ”Heldigvis ser det ud til, at regeringen har lyttet og vil sikre at rådighedsbeløbskravet reduceres for de mest sparsommelige kunder. ”6-måneders reglen” ser også ud til at blive aflivet”, siger Steffen Damsgaard.

Lige nu skal der til en familie med to voksne og to børn være 14.000 kr. tilbage om måneden, når de faste udgifter er betalt, hvis man vil købe bolig. Det er Finanstilsynets vejledende retningslinjer for kreditgivning. ”Vores undersøgelser viser, at lokale og regionale pengeinstitutter holder sig tæt til det beløb, for man vil jo nødigt have en anmærkning fra Finanstilsynet. De landsdækkende pengeinstitutter går endda lidt over i deres krav. Men vi vil faktisk gerne have sat rådighedsbeløbet ned til 10.500 kroner, eller at det i det mindste bliver legitimt at yde kredit i et omfang, der er baseret på det rådighedsbeløb, hvis en familie viser, at den i en længere periode er i stand til at leve for 10.500 kroner.

Så er der ”6-månedersreglen”, der betyder, at muligheden for belåning bliver reduceret, hvis liggetiden på en ejendom er over seks måneder. Drop den, siger Steffen Damsgaard. Tag udgangspunkt i en aktuel markedsværdi ba- ••

i3HUDDLE reinvents the meeting experience.

Genfortolk måden du holder møder på i3huddle er touchskærm, pC og trådløs præsentationsværktøj i én samlet løsning - gå til skærmen og tegn, skriv, notér og kommentér. Brugervenlig og intuitiv teknologi, der styrker kommunikationen og samarbejdet i mødelokalet, så du kan koncentrere dig om at gøre dit job. find din nærmeste i3huddle forhandler på i3-distribution.dk eller scan koden.

i3-distribution Scandinavia A/S · lollandsvej 16 · 5500 middelfart · t 66 10 90 30 · info@i3-distribution.dk

28

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

seret på realiserede handler uanset liggetid. Som det er nu, risikerer man, at handler falder til jorden.

Og endelig opfordrer Steffen Damsgaard til, at der bliver krævet mere detaljerede statistikker for kreditgivning og afslag på lån. ”Det er ikke, fordi jeg tror, at der ligger lister med postnumre, hvor man bare ikke vil yde lån, men det er mit klare indtryk, at der er landsbyer, hvor det er meget svært at få finansieret sit huskøb eller køb af erhvervsejendom.

Og det er jo en ond cirkel, der er med til at skubbe landdistrikter ud i mørket, så det virkelig bliver den ’udkant’, som man taler så foragteligt om”.

Stærke civilsamfund Men de tre forslag løser ikke alle problemstillingerne for boligfinansiering, og slet ikke for finansieringen af erhvervsejendomme. Et alternativ ville i Steffen Damsgaards optik være at oprette et realkreditinstitut, der med statsstøtte var dedikeret til at yde finansiering af boliger og erhvervsejendomme i yderområderne eller at opkræve marginalt ekstra bidrag til en fond, så der var mulighed for at dække dele af realkreditselskabers og pengeinstitutters eventuelt ekstraordinære tab i mere udsatte områder. ”Kreditgivning er helt afgørende for, at et lokalsamfund kan overleve og udvikle sig, og hvis kreditgivningen ikke fungerer, så bliver der tabt arbejdspladser, og beboerne flytter. Så enkelt er det. Heldigvis er der ved at komme politisk bevågenhed”. ¢

FINANS Juni 2016

FINANS Juni 2016

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

Små

BANKER KAN BLIVE DET NYE STORT

Der er en voksende erkendelse af, at små lokale banker er nødvendige for at få fremtidens lokale økonomier og erhvervsliv til at fungere AF NILS ELMARK, JOURNALIST OG FREMTIDSFORSKER FRA INCEPCION I LONDON

D

er er ikke mange mennesker, som i dag kender den tysk-engelske økonom E.F. Schumacher, og hvis man puster hen over de bøger, han skrev i 70’erne, vil der sikkert hvirvles en masse støv op i luften. Men under støvet finder man tanker og ideer, som er mere relevante nu, end de var, da de blev tænkt og skrevet for over 40 år siden. Ernst Friedrich Schumacher er manden, som skabte udtrykket ”Small Is Beautiful”, da han skrev bogen af samme navn med underteksten ”A Study Of Economics As If People Mattered”. På dansk har bogen fået den fantasiløse oversættelse ”Vækst eller velfærd – Økonomisk udvikling med mennesket i centrum”. Det er en spændende samling af essays, men lad være med at kigge efter den hos boghandleren, for den har været udsolgt fra forlaget i 30 år.

Under energikrisen og den begyndende globalisering i 1973 var Schumacher en af de første økonomer, som satte spørgsmålstegn ved mantraet om, at ”større er bedre”. Han var stor dengang, solgte 4 millioner bøger og drak kaffe med præsident Jimmy Carter i Det Hvide Hus. Schumacher mente, at ”småt

er smukt”, og fremhævede, at den lykkeligste tilværelse blev skabt gennem meningsfyldt kreativt arbejde i lokale nære rammer. Han syntes, at begrebet ”bruttonationalprodukt” var overvurderet, da økonomi blot var et redskab til at give mennesker et bedre liv, men ikke et mål i sig selv. Han mente, at mennesker var skabt til at arbejde, og er kendt for citatet: ”Ethvert begavet fjols kan gøre ting større, mere komplekse og voldsomme. Det kræver derimod en genistreg – og en masse mod – at bevæge sig i den modsatte retning”.

Det er præcis det dilemma, bankerne står over for nu. I USA er de fire største banker nu halvanden gang større end de efterfølgende 50 tilsammen, og i Danmark er de ti største banker siden finanskrisen gået fra at være fem til at blive ni gange større end de små. I perioden er antallet af lokale pengeinstitutter halveret, og de har som gruppe mistet 40 procent af deres udlån fra 17 til 10 procent af markedet. Så skal bankerne fortsætte med at vokse, så de store bliver endnu større, eller skal bankerne, som Schumacher foreslår, udvikle sig småt og smukt i de nære samfund og sætte andre mål end blot størst mulig økonomisk vækst?

Ny skotsk rapport Finanskrisen har understreger faren ved en finanssektor, som kører benhårdt på profit. I et nyt skotsk debatoplæg om en fremtidig decentraliseret finanssektor, ”Banking for the Common Good”, skriver rapportens forfatter, Gemma Bone fra Newcastle University, at satsningen på megabanking har kostet de britiske skatteydere £1.162 milliarder fra 2008 til 2015, og regningen er stadig ikke betalt ud, og man har ikke fået foretaget den bankreform, man burde. Den finansielle infrastruktur for Skotland og resten af Storbritannien er ikke anderledes end før krisen, snarere værre. Fire banker har 85 procent af markedet. I Skotland, der indbyggermæssigt er på størrelse med Danmark, står to børsnoterede banker for 70 procent af långivningen til små og mellemstore virksomheder, og det giver ifølge den nye rapport store problemer. Der er for langt fra de store bankers hovedsæder til de lokale skotske samfund, hvor virksomhederne har svært ved at skaffe finansiering. Man mangler ifølge rapporten ”tålmodige investeringer”, som kan skabe en langsigtet erhvervsudvikling og nye arbejdspladser. Den største af de skotske banker, RBS, har over de seneste ••

29

30

TEMA: BANKER I LOKALSAMFUNDET

FINANS Juni 2016

18 måneder reduceret sine udlån med USA dynamoen for udbygningen af omhold og den lokale økonomi. Det handler £2 milliarder til de mindre virksomherådets økonomi, hvor man systematisk ikke om at gøre projektet stort, det handder, der er rygraden i de lokale økonofavoriserede små lokale butikker frem ler om at gøre den lille økonomi smuk og robust, som om mennesker betyder mier, og som tegner sig for over halvdefor store kædeforretninger. Det resultenoget, som Schumacher sagde. len af alle arbejdspladser. rede i, at da finanskrisen satte ind med Kundeejede banker er stort set ikkearbejdsløshed og depression andre steeksisterende i Storbritannien, hvor loder i Amerika, fortsatte indbyggerne i Også for storbanker kale pengeinstitutter blot udgør tre proBurlington tilværelsen, som om intet Men det at decentralisere og fokusere cent af det samlede finansmarked. ”Banvar hændt. Derfor står en bankdecenpå lokalsamfundet er ikke forbeholdt loking for the Common Good”, som betralisering efter Schumachers forbillede kale banker. Det er en forretningsfilotyder ”bank til fælles bedste”, foreslår højt på Sanders’ dagsorden. sofi og anderledes tilgang til finansmarderfor en gennemgribende rekedet, som også store banker kan form efter tysk og schweizisk praktisere. Den svenske Handels”Ethvert begavet fjols kan gøre model. I Tyskland står lokale banken har haft fabelagtig succes ting større, mere komplekse og og regionale pengeinstitutter med 200 afdelinger på det britiske voldsomme. Det kræver derimod en marked ved nærmest hysterisk at (Sparkasse og Landesbank) for genistreg – og en masse mod – at opføre sig, som om den var lille.

67 procent af erhvervsfinansieringen, og de spiller en vital I en radioudsendelse på BBC for bevæge sig i den modsatte retning”. rolle i styrkelsen af de lokale nylig fortalte den svenske direktør Ernst Friedrich Schumacher, økonom økonomier ved at give lån til i Storbritannien Anders Bouvin om små virksomheder, sikre banfarerne ved megabanking: ”I bagklogskabens klare skær har vi kydelser i udkantsområder og opretlært, at kombinationen af bankers høje holde den økonomiske balance melMultiplier effect lem regioner.

Som skotterne har lært, kan man ikke centrale mål om vækst og salg samt peropbygge lokale økonomier uden lokale sonlige incitamentsprogrammer er en farlig cocktail”. Øget økonomisk robusthed pengeinstitutter, og når lokale økonoI rapporten foreslås det, at der etablemier er så vigtige, kan det forklares med Det fører til, at hovedkontorer bliver res en række lokale og regionale ”folkebegrebet ”multiplier effect”, fortæller større, at der skabes hierarkier og indbanker”, som kan arbejde sammen i netaktivisten Rob Hoskins, som er stifter af føres nye kontrol- og styringssystemer, værk. Dermed kommer bankerne tætden lokale valuta ”Totnes Pound”, der samt at de mennesker og afdelinger, bruges blandt lokale handlende i byen tere på de lokale kunder og deres beder har kontakt med kunderne, blot bliTotnes i Devon i Sydengland, hvor i øvhov, samtidig med at de kan løfte større ver betragtet som distributionskanaler.

Man er nødt til at bryde sin organiopgaver i fællesskab. rigt Schumacher College ligger, og hvor Man understreger, at etableringen man underviser i den nye økonomi. sation ned, fjerne bonusordninger og af stærke lokale økonomier også vil ”Hvis man går ind i et nationalt suoverlade beslutningerne til de lokale give skotsk økonomi en større robustpermarked og køber for 10 pund, vil det afdelinger efter kirketårnsprincippet. hed over for fremtidige kriser. Storbristøtte den lokale økonomi med 14 pund.

Det vil sige, at den lokale filial har det direkte ansvar for alle de kunder, man tannien med sin meget centraliserede De fleste penge vil forsvinde ud af byen, i næsten bogstavelig forstand kan se fra men noget vil blive og cirkulere i den lobankstruktur var det sidste G7-land, landsbyens kirketårn. som kom tilbage på benene efter krikale økonomi. Hvis man derimod går Mål skal ikke opstilles centralt, siger sen, mens Tyskland med sin decentrale ind i en selvstændig lokal butik, vil mulstruktur var det første land til at gentiplier-effekten betyde et bidrag på 25 Anders Bouvin, mål skal opstilles af kunrejse sig økonomisk. pund til den lokale økonomi – altså væderne, og vi skal give dem de produkter, Fokus på etableringen af en stærk sentligt mere”, fortæller Rob Hoskins. de behøver – hverken mere eller minlokal økonomi er også kendetegnende Det er baggrunden for, at eksempelvis dre. Det er baggrunden for, at Handelsfor den demokratiske præsidentkandiTotnes, Bristol og bydelen Brixton i Lonbanken kan etablere så mange nye filiadat Bernie Sanders. Han var som borgdon alle har indført deres egen valuta. De ler i Storbritannien i en tid, hvor de anmester i byen Burlington i Vermont i skaber et symbol på det lokale sammendre lukker ned. ¢

INTERNATIONALT

Sort bank Sydafrika planlægger sin første ”sorte bank”, i forbindelse med at Barclays Bank har annonceret ønsket om at sælge sin datterbank i Johannes­ burg.

Det er The Public Investment Corporation (PIC), Sydafrikas magtfulde, statsejede pensi­ onsselskab, der kan se perspektiver i en bank

kontrolleret af sorte. PIC administrerer omkring 117 milliarder dollar for en stor del af Sydafrikas offentligt ansatte.

Barclays Africa er en af de ”fire store” banker, der dominerer Sydafrikas finansielle sektor.

Daniel Matjila, administrerende direktør for PIC, ønsker ifølge Financial Times, at sorte investorer slutter sig sammen for at overtage aktiemajorite­ ten. Formålet er at skabe en bank, der bedre er i

stand til at honorere den sorte majoritetsbefolk­ nings behov. Selvom apartheidstyret sluttede i 1994, er der stadig betragtelig økonomisk ulighed og stor fattigdom blandt Sydafrikas sorte befolk­ ning, og i PIC’s og det regeringsbærende parti ANC’s optik kan en sådan bank afhjælpe social uretfærdighed ved mere proaktivt at investere i små virksomheder ejet af sorte. De har hidtil haft for svært ved at få lån.

DE BRITISKE BANKFOLK ER NERVØSE

Job i City? – Tænk dig om!

En række magtfulde investerings­ banker har hjulpet med at finansiere ”remain”-kampagnen, og indflydelses­ rige bankfolk lige fra direktøren for Bank of England, Mark Carney, til Ja­ mie Dimon, administrerende direktør for JPMorgan, har advaret om de al­ vorlige konsekvenser af et exit fra EU. Jamie Dimon vurderer ifølge Fi­ nancial Times, at en massiv udflyt­ ning fra Londons finansielle center vil være konsekvensen af et britisk exit, og det er i hvert fald overvejende sandsynligt, at banker fra ikke-EU-sta­ ter (som for eksempel USA) vil flytte deres europæiske hovedsæder fra London til Frankfurt, Paris eller Dub­ lin, hvor de frit kan operere i det in­ dre marked.

Centre for the Study of Financial Innovation gennemførte sidste år en meningsmåling blandt finansansatte i London, der viste, at 73 procent sagde, at de sikkert eller sandsyn­ ligvis ville stemme for at forblive i EU, mens 12 procent ønskede at træde ud. Ikke desto mindre har finanssek­ toren været forsigtig med åbent at er­ klære EU sin kærlighed. For det før­ ste kunne det give bagslag, fordi der er kunder, der tænker anderledes, el­ ler fordi den finansielle sektor ikke er elsket af de engelske skatteborgere.

For det andet har sektoren traditio­ nelt været ambivalent i sit forhold til EU. På den ene side begejstret for det indre marked for finansielle ydelser.

Var det de bankansattes grådighed, der forårsagede krisen i 2008? Det satte den hollandske journalist og blokker, Joris Lu­ yendijk, sig for at finde ud af ved at gå tæt på personerne og mekanismerne i Lon­ dons finanskvarter gennem mere end 200 interview foretaget mellem 2011 og 2013.

Konklusionerne samlede han i en bog, der netop er udkommet på dansk med titlen: ”Svømme med hajer”.

Svaret er nej. Faktisk er langt flertallet af dem, han taler med, flinke mennesker, som han sagtens kan identificere sig med, og som han kunne blive venner med. Men den er helt gal med strukturerne i Citys in­ vesteringsbanker. Og det er udelukkende investeringsbankerne, han beskriver.

Investeringsbanker er som øriger i di­ sen, hvor direktørerne i toppen hverken kan gennemskue de komplicerede produk­ ter, deres ”kvanter” – højt uddannede ma­ tematikere og fysikere – udtænker, end­ sige deres komplekse organisationer, med afdelinger der opererer uafhængigt af hin­ anden. Læg dertil uhensigtsmæssige in­ citamentsstrukturer, der presser de an­ satte til en amoralsk fokusering på ud­ bytte og shareholdervalue, en hire & firekultur, der udelukker, at de ansatte tænker meget mere end fem minutter frem og ar­ bejder i en sky af angst og stress. For ikke at tale om rating- og revisionsselskaber, der er i lommen på bankerne.

Den globale finanssektor er blevet ustabil, eksplosiv og amoralsk, er kon­ klusionen på Joris Luyendijks arbejde.

Som et fly på afveje – uden en pilot i cock­ pittet. Og det har regulering i krisens køl­ vand ikke hjulpet på, skal man tro den hol­ landske journalist. ”Svømme med hajer” er udgivet af forlaget Tiderne Skifter.

Londons city er ikke begejstret for udsigten til, at afstemningen den 23. juni kan falde ud til fordel for Brexit-tilhængerne

Af Elisabeth Teisen / Illustration: Mikkel Henssel

FINANS Juni 2016

På den anden side modstander af streng regulering dikteret fra Bruxelles.

Med 2,2 millioner ansatte i den finan­ sielle sektor (i hele England) og 66 milli­ arder pund i betalt skat sidste år er den finansielle sektor en stor spiller i engelsk økonomi. Cirka 25 procent af de finansielle Londonbaserede forretninger er ifølge Fi­ nancial Times med det indre marked.

31

32

KARRIEREUDVIKLING

FINANS Juni 2016

Fra Lemvig til Højbro Plads Finansforbundets Worklife Investment-bus besøgte ti udvalgte virksomheder i det danske sommerland i ugen 30. maj – 3. juni. Her fik medlemmerne viden om, hvad de kan få af støtte og værktøjer af Finansforbundet, så de kan agere proaktivt i deres arbejdsliv og dermed få et arbejdsliv, der matcher deres ønsker og drømme AF SABINA FURBO / FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

På fem dage besøgte Finansforbundets Worklife Investmentbus Vestjysk Bank i Lemvig, Sparekassen Thy i Thisted, Nordjyske Bank i Nørresundby, Sparekassen Vendsyssel i Vrå, Den Jyske Sparekasse i Grindsted, Bankdata i Fredericia, Nordea IT i Høje Tåstrup, Nordea Liv & Pension i Ballerup, Sparekassen Sjælland i Holbæk og Lån & Spar Bank på Højbro Plads i København.

Her fik medlemmerne viden om og støtte til, hvad de kan gøre for at være førstevælger i deres arbejdsliv, hvad enten de ønsker at forblive i deres nuværende rolle, få ledelsesansvar, blive specialist eller flytte til helt nye opgaver eller job inden eller uden for sektoren. Målet var at give medlemmerne viden om alle de redskaber, som Finansforbundet stiller til rådighed, for at de kan blive rustet til lige netop dén karrierevej, de ønsker.

Worklife Investment handler om at investere i sin karriere, så medlemmerne bliver førstevælger i deres arbejdsliv, og består foruden en bred vifte af efter- og videreuddannelsesmuligheder af Finansforbundets eget onlinekarriereværktøj, hvor medlemmer kan tage afklaringsøvelser og oprette deres egen personlige karriereplan. Ligesom de kan få en gratis individuel og uvildig karrieresamtale af cirka en times varighed.

Sidstnævnte fik fire medlemmer på hver af de ti virksomheder mulighed for at afprøve, da karrierebussen besøgte deres virksomhed. En af dem var Scrum Master og forretningskonsulent Andreas Juhl Saxkjær, der fik samtalen, da Finansforbundets Worklife Investment-team besøgte Bankdata i Fredericia. Og det har han ikke fortrudt. ”Jeg tog en karrieresamtale med Finansforbundets karriererådgiver, fordi jeg gerne ville blive helt afklaret på, om jeg

skal gå leder- eller specialistvejen. Samtalen var super og gav mig, foruden den afklaring, jeg søgte, nogle konkrete redskaber til at gå den vej, jeg ved, jeg vil nu”.

Tre virksomheder havde desuden taget imod et tilbud om et ”Breakfast and Learn”-oplæg af en times varighed med enten tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth eller lektor Michael Nørager fra Aarhus Universitet, der begge gav deres bud på, hvordan man kan optimere sin markedsværdi med større bevidsthed om sin karriere.

Fantastisk og inspirerende koncept Busturen gav også forbundsformand Kent Petersen mulighed for at tage en snak med ledelserne og de tillidsvalgte på de forskellige virksomheder på såkaldte dialogmøder.

Her blev der foruden en status på de erfaringer, forbundet har haft med Worklife Investment siden lanceringen i april 2015, snakket om, hvad virksomhederne gør for fortsat at have fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling og eventuelle samarbejder med Finansforbundet. Ligesom der også blev snakket om, hvad der optager den enkelte virksomhed på nuværende tidspunkt.

Og fra vest til øst var der tale om positive og konstruktive møder. Alle virksomheder kunne således se mulighederne i Worklife Investment i en tid, hvor forandringens vinde blæser ind over sektoren, og hvor nye og anderledes kompetencer efterspørges. ”Worklife Investment er et fantastisk og inspirerende koncept, som jeg ser rigtig mange samarbejdsmuligheder i. Det er fedt, at et forbund kan være med til at løfte vores fælles

FINANS Juni 2016

KARRIEREUDVIKLING

Finansforbun­ dets formand Kent Petersen og Worklife Investmentkonsulenter besøgte ti virksomheder på fem dage for at udbrede kendskabet til forbundets tilbud om karriere rådgiv­ ning og kompeten­ ceafklaring.

udfordringer i en sektor, der ændrer sig markant, og hvor vi er nødt til at tænke i udvikling, før udviklingen kommer”, lød det eksempelvis fra HR Partner i Nordea Liv & Pension Per Jacomo.

Samme toner lød fra bankdirektør i Nordjyske Bank Mikael Jakobsen: ”Finansforbundets Worklife Investment-tankegang er spot on. Vi har nemlig et fælles formål: At vi alle bliver klædt bedst muligt på, så vi som medlemmer kan beholde vores markedsværdi til gavn for os selv, kunderne og banken”.

Det var da også en fuldt ud tilfreds formand, der fredag eftermiddag tog på weekend efter en oplevelsesrig uge. ”Det var en virkelig fantastisk oplevelse at mærke den åbenhed, som vi blev mødt med i alle virksomheder – både blandt ledelsen, blandt de tillidsvalgte og ikke mindst blandt medlemmerne. Samarbejdet med virksomhederne omkring kompetenceudvikling er helt essentielt i forhold til at skabe de bedste muligheder for vores medlemmer, så de er rustet til fremtidens mange og foranderlige krav”, siger Kent Petersen. ¢

Husk, at du som medlem også har mulighed for at få professionel karriererådgivning. Læs mere på: Finansforbundet.dk/karriererådgivning.

33

34

FINANS Juni 2016

JOB & KARRIERE

Brug kurser til at forfølge drømme Jesper Christensen, 48 år, kommunikations­medarbejder i Nykredit, brugte kurset Business English fra Finans­kompetencepuljen som springbræt til at blive certificeret engelskinstruktør. Han råder andre til at benytte puljen til at få nye kompetencer, der kan benyttes både i og uden for sektoren AF JULIE SØLTOFT JEPPESEN, JOURNALIST / FOTO: PETRA KLEIS

N

ogle gange skal man kaste sig ud i noget, man ikke er helt sikker på hvor ender, mener Jesper Christensen, der til daglig er seniorkommunikationskonsulent i Nykredit. ”Det er vigtigt at have en drøm, og Finanskompetencepuljen kan sagtens hjælpe til, at man kommer i den retning, man gerne vil. Hvis der er nogle kompetencer, man godt kunne tænke sig at udvikle, kan man med et kursus faktisk godt kaste sig over nogle nye ting uden at skulle forlade sit nuværende job”, siger Jesper, som tog kurset Business English gennem Finanskompetencepuljen.

For Jespers vedkommende tog han i høj grad kurset for at forfølge en drøm om at blive underviser i engelsk i Thailand, hvor han med sin hustru har planer om at nyde sit otium, når den dag kommer. ”Det handler om at tænke ud af boksen i forhold til det, man sidder og laver lige nu. Jeg bruger ikke engelsk i mit daglige arbejde ret meget, men det er en god idé at forsøge at se frem i tiden, for måske er det en god kompetence at have på længere sigt”, siger han.

Bruges i og uden for sektoren For Jesper handler kompetenceudvikling også om at forberede sig på de forandringer, der sker i sektoren i øjeblikket. Det er derfor en god overvejelse, at nye kompetencer jo kan bruge både i andre job i finanssektoren og uden for den. ”Oplægget fra Finanskompetencepuljen er jo netop, at det er rigtig fint, hvis man kan bruge

kompetencerne i sit nuværende job, men egentlig handler det lige så meget om at være forberedt på, hvad fremtiden ellers kan bringe”.

Konkret har Jesper brugt kurset Business English som springbræt til at blive certificeret engelskinstruktør. Et instruktørkursus, han efterfølgende brugte en måneds ferie på at tage i Bangkok. Men med de forandringer, der sker i finanssektoren, har Jesper også spekuleret over, hvordan han kan bruge sine engelskkompetencer inden pensionsalderen. ”Jeg tænker da, at hvis jeg skal bruge det i sektoren, kan jeg bestemt bruge det i almen kommunikation. Jeg tror, at vi vil se, at sektoren, som lige nu er meget dansk, vil blive meget mere international. Så selvom man siddet i et job i Danmark, kommer man i højere grad til at tale engelsk. Jeg tror, man vil blive sammensat i team, hvor man kommer med forudsætninger og nationaliteter, som er vidt forskellige”, siger Jesper.

Brugte egen tid på kurset Jesper valgte at bruge sin egen tid på kurset Business English og fik altså ikke timerne, han brugte på det, betalt af sin arbejdsplads. Den eneste konsekvens, det havde for Jespers arbejdsplads og leder, var, at han i 15 uger smuttede et par timer før om onsdagen. ”Fordi jeg vidste, at kurset ikke havde nogen direkte relevans for mit nuværende job, bad jeg ikke om at få tiden til kurset dækket. Jeg beslut-

Vidste du … at det ikke er et krav, at din leder godkender din uddan­ nelsesansøgning til Finanskompetence­ puljen? Men det er et krav, at du går i dialog med din leder om din kompetenceudvikling forud for ansøgningen.

Det er dog ikke et krav, at din arbejdsgi­ ver betaler for den tid, du bruger på uddan­ nelse.

Du kan læse mere på Finanskompetence­ puljen på www.finans­ kompetencepulje.dk.

JOB & KARRIERE

FINANS Juni 2016

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 24/8 • Skab succes i dine relationer København 29/8 • Tag nej-hatten på Silkeborg 29/8 • Hvordan lander jeg det første lederjob Finansforbundet 30-31/8 • Skab resultater i projekter og processer Aarhus

tede mig for, at jeg gerne ville tage kurset, og så orienterede jeg min chef”, siger Jesper.

Han fortæller dog, at flere, han kender, har fået dækket tiden til kurser af arbejdspladsen, og han har ikke oplevet, at det for dem har været et problem at spørge. ”De fleste ledelser kan sagtens se, at det er smart, at medarbejderne får et bredere kompetencefelt. Man ved ikke, hvordan en virksomhed udvikler sig, men med alle de forandringer, der sker i sektoren, er det en god idé at få klædt sig selv og sine medarbejdere bedre på”, siger han. ¢

”Jeg bruger ikke engelsk i mit daglige arbejde ret meget, men det er en god idé at forsøge at se frem i tiden, for måske er den god kompetence at have på længere sigt”, siger Jesper Christensen.

31/8 • Finansforbundet University om sektoren – Skaber banker penge?

København 5/9 • Sådan bliver du bedre til at hånd­ tere forandringer Finansforbundet 5/9 • Mere tid og overskud med effek­ tive arbejdsmetoder Skanderborg

35

FINANS Juni 2016

JOB & KARRIERE

Livet efter banken 43 år på samme arbejdsplads sætter sig i systemet. Ved årsskiftet gik erhvervs­rådgiver Erling Andersen på pension, og det kræver lidt tilvænning. ”Jeg siger stadig ’vi’, når jeg omtaler banken”, siger han AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

Erling Andersen

”

Om et år går jeg på pension”.

Erling Andersen havde lovet at sige til i god tid, før han trak stikket til Spar Nord i Aabybro. Efter mere end fire årtier i afdelingen havde han et stort professionelt netværk, så der var en del at afslutte og videregive, før han kunne holde sidste arbejdsdag i januar. ”Jeg havde ikke planer om at stoppe, før jeg holdt op med at fløjte, når jeg gik på arbejde. Omvendt synes jeg, at vi ældre bør trække os, så yngre kan komme til. Så selv om jeg stadig fløjtede, besluttede jeg mig for at slutte, når jeg blev 65 år”.

Savner arbejdskulturen Erling Andersen var i sin tid den 14., der blev ansat i afdelingen, som voksede til 55 personer, før det gik den anden vej – da han holdt afskedsreception med 230 gæster, var afdelingen i Aabybro igen på 14 mand. ”På et tidspunkt var det næsten for let at være pengeinstitut, men det fik jo en ende, og det har også været mindre sjovt i perioder. Men det har altid været en enestående arbejdsplads”, siger den tidligere erhvervsrådgiver, der stadig ikke føler sig ”tidligere”. ”Jeg siger stadig ’vi’, når jeg omtaler banken. Det sidder godt fast, og jeg savner at være en del af kulturen, selv om jeg dårligt nok har følelsen af at være stoppet”.

Lagde ud med rejse Den del af omgangskredsen, der var gået på pension, anbefalede Erling Andersen at tage det roligt og ikke lægge for mange planer på forhånd – han skulle nok få noget at se til. Indtil videre har det holdt stik.

Han er i gang med en lang to do-liste i hus og have, han er frivillig og revisor i Aabybro Idrætsforening, ligesom muligheden for at gå ind i firmabestyrelser er åben. Desuden cykler han dagligt lange morgenture og spiller golf. Der er børn og børnebørn i byen, og hans hustru er pensioneret, så han mangler ikke selskab. ”Vi skal lige vænne os til at være så meget sammen, men vi lagde ud med en treugerstur til New Zealand for at markere, at jeg holdt. Det gav os en masse oplevelser sammen, og jeg slap for at opholde mig ved, at mit arbejdsliv var slut”.

Nøglebærer Erling Andersens hjem ligger kun 250 meter fra den tidligere arbejdsplads, så han cykler ofte forbi, men har endnu ikke været på besøg. ”Jeg sagde for sjov til kollegerne, at de nok ville få brug for at ringe og spørge mig til råds. Men ude af øje, ude af sind, det har jeg oplevet, når andre går på pension, og sådan skal det være”.

Erling Andersen har private venner blandt tidligere kolleger og er med i en klub for tidligere medarbejdere. Han er sikker på, at han altid vil føle sig knyttet til Spar Nord. ”Jeg er med til at arrangere sportsarrangementer, som banken sponsorerer, og skal hente forskelligt materiale indimellem.

Så da jeg ville aflevere nøglerne til banken, blev min chef og jeg enige om, at jeg lige så godt kunne beholde dem. Og det er en meget god fornemmelse”. ¢

Foto: Anne Mette Welling

36

JOB & KARRIERE

FINANS Juni 2016 Yvonne Hartvigsen.

Jeg ville ikke pensioneres til lænestolen Tidligere direktør i Handelsbanken Yvonne Hartvigsen gik på pension samme dag som sin mand. Parret tog hul på livet efter arbejdslivet med en flytning AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

Foto: Nana Reimers

”

Det var det!”

Fredag den 28. januar 2011 mødtes Yvonne Hartvigsen og hendes mand i deres hjem efter arbejde.

Dagen lignede ingen andre, den var allersidste arbejdsdag for dem begge. ”Vi kom hjem med hver vores flyttekasse fra det kontor, vi hver især havde ryddet. Vi talte sammen om det at have sidste arbejdsdag en halv time, og siden har vi faktisk ikke beskæftiget os med det”, fortæller Yvonne Hartvigsen. Hun stoppede som 62-årig efter 45 års arbejdsliv i bankverdenen, de sidste mange år som direktør i Handelsbanken i Herning og omegn.

Parret havde planlagt deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet nøje og planlagt det, så de kunne holde samme dag.

Fem års planlægning ”Vi begyndte at tale om, hvordan vi skulle gribe det an, fem år før det blev aktuelt. Typisk på nytårsaftener, hvor vi lagde fremtidsplaner over et glas champagne. Vi har altid været vant til at arbejde meget, og ingen af os kunne forestille os at blive pensioneret til lænestolen”.

Lidt efter lidt tog planerne form. Parret havde boet sammen i Herning i årtier og opfostret deres døtre her, men de havde begge bosat sig i København.

Yvonne Hartvigsen er oprindelig fra Holbæk-egnen, og eftersom hendes mand havde meget lidt familie tilbage i Jylland, besluttede de sig for at flytte til hovedstaden. ”Vi har et sommerhus på Tuse Næs ved Holbæk, men vi ville ikke bo i en provinsby. Skulle det være, skulle det

være København. Det trak, at vores døtre boede her, men jeg havde også behov for at komme væk fra Herning. Når man er direktør i en bank, kender man en del mennesker i en by af den størrelse, og jeg havde ikke lyst til at skulle holde forretningsminen, når jeg gik rundt i byen som pensionist. Der skulle ske noget nyt”.

Den rigtige plan Et år før den planlagte pensionering satte ægteparret deres hus til salg, og det skulle vise sig at være en god idé – salget faldt først på plads omkring pensioneringstidspunktet. ”Vi så frem til at flytte, og der var meget at ordne, så det var ikke trist at runde arbejdslivet af. Jeg gjorde mig umage med at være nærværende på arbejdet helt til det sidste og efterleve det, jeg tidligere har sagt til mine medarbejdere: Du er nødt til at holde dig oppe i gear, lige indtil du holder”.

Men siden sidste arbejdsdag har Yvonne Hartvigsen ikke set sig tilbage.

Jagten på en ny bolig i København endte med et nybygget rækkehus i Vanløse: ”Vi lærte straks de andre rækkehusejere at kende, de var også nytilflyttede.

Vi har stadig venner i Herning, men har også fået opbygget en vennekreds her, blandt andet via de forskellige former for idræt, vi går til. Og vi bruger byens tilbud, blandt andet går vi til koncerter, og vi har stor fornøjelse af at være tæt på børn og børnebørn. Så det var den helt rigtige beslutning for os”. ¢

37

38

KLUMME

FINANS Juni 2016

Politisk hykleri om Panama-papirer AF NIELS ELMARK

Bankerne har endnu en gang fået på hattepulden efter afsløringerne i Panama-papirerne, hvor det er kommet frem, at også danske banker har hjulpet virksomheder til at krybe i skattely under varme himmelstrøg. Det er et gigantisk datamateriale på 11 millioner dokumenter, som afslører, hvordan 300.000 virksomheder, heriblandt 12 statsledere og fodboldspilleren Lionel Messi, har kanaliseret formuer væk fra lokale skattevæsener i mange tilfælde ved bankens medvirken.

Forargelsen er stor, og politikere over hele verden står nu frem og siger, at denne form for skatteunddragelse skal stoppes. Skatteminister Karsten Lauritzen har haft bankerne til høring og med løftet pegefinger understreget, at de har pligt til at afsløre skattekriminalitet, og SKAT har villet vise handlekraft og har rettet søgelyset mod 65 ”emner” i Panama-papirerne.

Jeg ved snart ikke, om jeg skal græde eller le. Behøver alle de ansvarlige politikere og kritikere absolut at spille komplet uvidende om virkeligheden bag international skatteplanlægning?

Gør de grin med os?

Når jeg søger på ”Luxembourg” i min mailboks, dukker elektroniske regninger op fra Apple, Microsoft, PayPal, Netflix, Skype og Amazon. De er alle registreret i det lille europæiske skatteparadis, hvilket står med bittesmå grå bogstaver nederst på regningen.

Man behøver altså ikke at være dybdeborende journalist på The Guardian for at finde ud af, at verdens ledende virksomheder planlægger deres skat.

I øvrigt er det ikke engang to år siden, vi havde ”The Luxembourg Leaks”,

hvorfra det fremgik, at 360 globale selskaber havde aftalt ekstra lav skattebetaling med Luxembourgs myndigheder.

Panama-afsløringerne har fået britiske David Cameron til at fortælle, at nu må skattehullerne stoppes: Men hans egen rige far står omtalt i Panama-papirerne, og den britiske premierminister har selv modtaget penge fra farens offshoreselskab. Og forleden kunne The Guardian fortælle, at 10 procent af ejendommene i det centrale London er ejet af offshoreselskaber med ukendte bagmænd.

I Panama-papirerne er der forbavsende få amerikanske firmaer. Men hvorfor skulle de også tage til Panama for at undgå skatte­ betaling? De har deres egen helt private stat til dette formål: Delaware!

I Panama-papirerne er der forbavsende få amerikanske firmaer. Men hvorfor skulle de også tage til Panama for at undgå skattebetaling? De har deres egen helt private stat til dette formål: Delaware! Staten har 950.000 indbyggere, men 1,1 million registrerede skattefri selskaber. 65 procent af virksomhederne på Fortune 500-listen er registreret her, og 30 procent af USA’s bruttonationalprodukt hidrører fra denne stat.

Barack Obama omtaler Panama-afsløringerne som ”important stuff” og efterlyser indførelse af nye internationale skattereformer. Det er næsten for morsomt. Obamas egen partifælle Hillary Clinton har sit private selskab registre-

ret i Delaware på adressen 1209 North Orange Street. Det samme har Donald Trump og en kvart million amerikanske selskaber. Så uanset hvem der vinder valget, vil den kommende præsident være registreret i en toetagers bygning i byen Wilmington i Delaware, hvor man ikke betaler skat.

Også den danske politiske hukommelse er kort! For to år siden solgte staten for otte milliarder kroner aktier til Goldman Sachs i Luxembourg, hvorfra en del af aktierne er videresolgt via Cayman Islands. Det vidste finansminister Corydon og Folketinget udmærket.

Dette her har heller ikke noget med skattekriminalitet at gøre, sådan som Karsten Lauritzen forsøger at give det udseende af. Alle involverede parter overholder nemlig stort set lovgivningen; de lader blot deres følelser ude af billedet, agerer professionelt og varetager egne og kundernes økonomiske interesser. Det er et klassisk dilemma, som økonomen Milton Friedman opstillede helt tilbage i 1984, da han sagde: ”Firmaers pligt er alene at maksimere profit inden for loven rammer”.

Det er ikke rigtigt. Lovgivning vil altid halte bagefter i en accelererende verden, og jeg kan på et andet sted end dette argumentere for, at virksomheders etiske ansvar strækker længere end profit; men for en gangs skyld synes jeg, at man skal frede bankerne i sin kritik. Dette her er hykleriske politikere, som skal til at ændre adfærd, hvis de vil beholde vores respekt.

Nils Elmark er journalist og fremtidsforsker med speciale i finansielle servicer.

Spar penge... ... mange penge hos: 10% BONUS

4%

BONUS

7,5%

9%

BONUS

6%

BONUS

BONUS

Vores medlemmer fik i 2015 kr.

1,9% BONUS

15% BONUS

4%

BONUS

196 mio. i bonus

4%

BONUS

- og flere end 4.500 andre steder i Danmark

6%

BONUS

10% BONUS

Meld dig ind på fbf.nu

40

HELBRED

FINANS Juni 2016

Når chefen siger godnat

Arbejdsgivere er begyndt at interessere sig for medarbejdernes søvn, og det er ikke så underligt, mener søvnspecialist. For søvn er en afgørende faktor i forhold til at holde sig sund og undgå stress – og dermed afgørende for din præstationsevne AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST ILLUSTRATION: JENS-ANDREAS D. ELKJÆR

FINANS Juni 2016

”Har du sovet godt?”

Et omsorgsfuldt spørgsmål, der oftest stilles bag hjemmets fire vægge. Men svaret på det spørgsmål er også begyndt at interessere arbejdsgiverne. For søvnens kvalitet er med til at definere, hvilken dag den enkelte kan se frem til, og i høj grad også hvordan præstationsevnen er på jobbet. Og hvor mange sygemeldinger der tikker ind. ”Søvnmangel er et af de hyppigste symptomer på stress. Livsstilen i vores tidsalder er i al almindelighed ikke optimal som udgangspunkt for en god nats søvn. Mange har for meget om ørerne i det daglige og får et problemfyldt forhold til at falde i søvn eller vågner midt om natten og kan ikke falde i søvn igen”, konstaterer psykolog og søvnspecialist Torben Jager Petersen fra ScanSleep, der har søvnklinikker i København og Hillerød.

Ud over at undersøge og behandle patienter holder Torben Jager Petersen og hans kolleger foredrag og kurser om søvn for læger og sundhedspersonale, og i øjeblikket arbejder Scan­ Sleep på et bredere tilbud rettet mod erhvervslivet. Det kommer til at indeholde foredrag på arbejdspladserne, anonym og webbaseret søvnscreening af medarbejderne samt eventuel hjælp til behandling af de problemer, der måtte blive afdækket. Samtidig får virksomheden et billede af, hvordan det står til med søvnen, og kan eventuelt sætte ind med sundhedstiltag.

Søvn er en del af sundheden ScanSleep er ikke alene om at have opfanget arbejdsgivernes interesse for medarbejdernes søvn. Andre udbydere holder også foredrag om emnet målrettet virksomheder, og i nogle virksomheder er man så langt, at søvn allerede er med i sundhedsstrategien. Det gælder blandt andet en række kommuner og en virksomhed som Dong Energy, hvor man hele sidste år har haft fokus på medarbejdernes søvn.

Enkelte kritiske røster har påpeget, at den stadig udvidede interesse for medarbejdernes sundhed sætter grænsen mellem arbejdsliv og privatliv under pres, og at arbejde på den måde risikerer at blive et livsprojekt, som omfatter alt.

Chefen er så at sige med helt inde i soveværelset for at tjekke, at medarbejderen nu også får sin hvile, så præstationsevnen bliver i top. ”Kritikken ville være relevant, hvis det ikke var et frivilligt tilbud til medarbejderne. For mig at se går det hånd i hånd med de sundhedstilbud, mange virksomheder har i forvejen. Jeg synes,

det er en win-win-situation for medarbejdere og arbejdsgivere”, siger Torben Jager Petersen.

Restitution og robusthed Når vi sover, genopbygges og restitueres kroppen, og hjernen bliver gjort parat til endnu en dag. Samtidig opruster immunforsvaret: ”Hvis søvnen ikke er tilstrækkelig i en længere periode, bliver kroppen dårligere til at rense affaldsstoffer ud og danne stoffer, der har betydning for vores helbred. Vi bliver både mere udsat for infektioner, får øget risiko for hjertekar-sygdomme – og altså også for at få stress. En god nats søvn gør os mere robuste, det er der ingen tvivl om”, siger han og oplyser, at undersøgelser viser, at behandling af søvnproblemer er en genvej til hurtig at komme retur til jobbet efter stresssygemelding.

Søvn og stress griber gensidigt ind i hinanden. Dårlig søvn kan føre til stress, men stress kan også føre til dårlig søvn. Og så kører den negative spiral derudad.

Dårlig søvn i årtier ”Nogle af de patienter, vi ser, har levet med dårlig søvn i årtier. For nogle handler det om at få brudt dårlige vaner og tage mere afslappet på søvnen, eksempelvis kan det være en lettelse for dem at få at vide af os, at de ikke behøver at sove 7-8 timer. De har jagtet det mål i årevis uden nogensinde at nå det, og hvis man konstant nærer bekymringen for at få for lidt søvn, bliver det en selvopfyldende profeti”, konstaterer Torben Jager Petersen.

Hvor meget søvn man har brug for, er individuelt, og ingen tager skade af at undvære søvn indimellem. Det skadelige er at sove elendigt dag ud og dag ind, enten fordi man er ude af stand til at sove, eller fordi man har en søvnforstyrrelse, der gør, at man ikke bliver restitueret af søvnen.

Søvnspecialisten forklarer, at der desværre ikke findes enkle råd, der kan fikse søvnen en gang for alle. Det er fornuftigt at følge de råd, de fleste kender, om regelmæssighed i søvnvanerne, et køligt og mørkt soveværelse og så videre, men for dem, der virkelig har ondt i søvnen, skal der noget andet til. ”De har i forvejen prøvet alle gængse råd, når vi får dem ind på klinikken. Den dårlige søvn kan have afsæt i mange forskellige problematikker og sygdomme. Der findes over 80 dia­gnoser med dårlig søvn i centrum. Så det er meget individuelt, hvad der skal til for at løsne op for problemerne”.

••

HELBRED

Fire søvnråd til den stressede • Indfør en problemtime om eftermiddagen eller tidligt på aftenen. Tænk det igennem, du har behov for at have styr på, skriv eventuelt ned. Hold dig selv fast på, at du skal slappe af resten af aftenen.

• Udfør en afspændingsøvelse før sengetid.

• Hvis du altid vågner på det samme tidspunkt om natten, så prøv at gå senere i seng i en periode. Det vil rykke din søvncyklus, så du vågner senere, og hvis du er heldig, tvinges din søvncyklus ind i normal gænge.

• Varer problemerne over en måned, bør du søge hjælp.

41

HELBRED

FINANS Juni 2016

”Nogle nætter sov jeg praktisk talt ikke” Stress og søvnproblemer var uløseligt forbundet for Tom Hvillum, tidligere souschef i Danske Bank. Da han fik mindre ansvar, kunne han sove igen AF BIRGITTE AABO

Selv om øjnene gled i, mens han læste i en bog før sengetid, var der ingen søvn at hente for Tom Hvillum. Han var enormt træt, men ude af stand til at sove. ”Når jeg lagde bogen, kunne jeg alligevel ikke sove. Det var, som om min hjerne arbejdede løs, selv om jeg ikke tænkte på noget specielt. Resultatet var, at jeg ofte først faldt i søvn langt ud på morgenen”, fortæller privatrådgiveren fra Danske Banks Frederiksberg-afdeling.

Da stressen var på sit højeste, var han souschef i banken, og det var ekstremt hårdt for ham at komme igennem en arbejdsdag med afsæt i kun 1-2 timers søvn: ”Jeg havde voldsomme problemer med at koncentrere mig. Jeg kunne ikke huske tingene fra en dag til den næste og måtte skrive alt muligt ned for at være på den sikre side”.

Tom Hvillum

For meget pres Tom Hvillum har aldrig været typen, der faldt i søvn, så snart han lagde hovedet på puden. ”Det har altid taget lidt tid for mig. Jeg vidste også fra tidligere, at min søvn blev påvirket, hvis jeg skulle noget vigtigt dagen efter, eller når jeg havde haft meget travlt”.

Derfor var han udmærket klar over, at søvnproblemerne havde rod i, at han havde for meget om ørerne på arbejdet, hvor han både havde mange kunder og ledelsesansvar. Det gjorde det ikke bedre, at han samtidig havde meget at se til privat. ”Jeg prøvede alt muligt for at få bedre søvn. Stod op om natten og så kedelige programmer i tv, læste i stuen, fordi jeg fik at vide, at det ikke var godt at blive

liggende i sengen. Indslumringspiller forsøgte jeg også, de hjalp først på natten, men jeg ville ikke spise for mange af dem”, fortæller Tom Hvillum. Han holdt sig også fra motion, der giver høj puls, i halvandet år – efter råd fra den psykolog, han gik hos en overgang, da kroppen ikke kan skelne mellem stress og motion, der giver høj puls.

Søvnen kom igen Da søvnproblemerne havde varet ved i omkring tre måneder, fik han et voldsomt sammenbrud på arbejdet. Under sygemeldingen fik han sin søvn tilbage og ville gerne i gang igen, men i takt med at arbejdsbyrden voksede, lå han igen og vendte og drejede sig om natten. Derfor valgte han en søvnløs nat at sige sit job som souschef op i en mail og sagde efterfølgende ja tak til at blive privatrådgiver. ”Så snart jeg slap for så meget ansvar, begyndte jeg at sove godt igen. Det skete fra den ene dag til den anden, det var tydeligt, at jeg ikke kan tåle for meget pres. Jeg kan godt komme igennem en dag med 100 kilometer i timen og tage den nat med dårlig søvn, der følger med. Bare det ikke sker for ofte”, fortæller Tom Hvillum.

Han har fundet ud af, at blid musik kan hjælpe ham til at falde i søvn, når søvnproblemerne banker på, og at det er godt at snuppe en ”morfar”, når han kommer hjem fra arbejde, hvis det har været en hård dag: ”Det gør underværker lige at lukke øjnene en halv times tid. Så bliver jeg ikke overtræt, og jeg får energi til resten af aftenen, uden at det går ud over min nattesøvn”. ¢

Foto: Nana Reimers

42

Udnyt dine medlemsfordele 7 ud af 10 sparer op t mod 3.000 kr. årlig ved at skifte til Alka

Bilforsikring

Husforsikring

10% medlemsrabat

Medlemmer der skifter til Alka sparer i snit 1.700 kr. årligt på deres bilforsikring

Medlemmer der skifter til Alka sparer i snit 650 kr. årligt på deres husforsikring

• Ingen præmiestigning ved skader.

• Mulighed for lånebil ved skade.

• De bedste dækninger i én forsikring.

• Dækker ved skybrud.

Dit medlemskab giver også rabat på mange af dine andre forsikringer, bl.a. på: • Indboforsikring • Ulykkesforsikring.

• Hundeforsikring.

BEREGN DIN PRIS PÅ ALKA.DK/FINANSFORBUNDET ELLER RING TIL FINANSFORBUNDET PÅ 32 66 13 76

44

BAGMANDSPOLITIET

FINANS Juni 2016

Det er blevet sværere at vaske penge I 2015 eksploderede underretninger om mistænkelige transaktioner med 115 procent sammenlignet med året før. ”Det viser, at mange pengeinstitutter tager hvidvask alvorligt, og det er meget værdifuldt for det danske samfund”, sagde Bagmandspolitiets chef, Morten Niels Jakobsen, på et møde i Finansforbundet AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: PETRA KLEIS

Bankernes arbejde med at opdage ulovligheder er i høj grad med til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave i forhold til at bekæmpe profitmotiveret kriminalitet.

Pengeinstitutterne står nemlig for mere end to tredjedele af de 15.619 indberetninger, som blev modtaget i Hvidvasksekretariatet i 2015. Tallene viser også, at antallet af underretninger fra pengeinstitutterne i 2015 er steget med næsten 83 procent sammenlignet med året før. Hvis bankerne har været det svage led, så gælder det ikke længere. ”Det er ganske enkelt blevet sværere for de kriminelle via pengeinstitutterne at vaske deres penge hvide. Underretningerne hjælper politiet i deres efterforskning”, sagde statsadvokat i Bagmandspolitiet Morten Niels Jakobsen på et møde i Finansforbundet.

I praksis drejer det sig ofte om, at en medarbejder i et pengeinstitut opdager, at noget i et kundeforhold er atypisk, og som kan give anledning til mistanke. ”Det er netop den opmærksomme medarbejders indsats, som kan være altafgørende i forhold til politiets mulighed for at foretage en effektiv bekæmpelse af hvidvask”, understregede statsadvokaten.

Skatter og afgifter Det anslås, at det samlede årlige hvidvaskpotentiale i Danmark er cirka 20,6 milliarder kroner, og bankerne er et attraktivt sted at placere pengene. Det er for eksempel udbytte fra narkokriminalitet, menneskesmugling, biltyverier, røverier, våbenhandel, smugling af tobak og alkohol.

De nye tendenser, som Bagmandspolitiet ser, er en markant stigning i moms- og skattesvig. Bankerne er en vigtig samspiller til Hvidvasksekretariatet, der sidste år sendte 1.648 efterretningsrapporter til politikredsene og andre myndigheder. Desuden havde man mange sager om kædesvig: ”Underretningerne fører til sager om overtrædelse af skatteog afgiftslovgivningen, hvor nogen forsøger at bedrage staten for skatter og afgifter. Vi arbejder tæt sammen med SKAT”, sagde Morten Niels Jakobsen, der ikke havde en forklaring på årsagen til stigningen, som især spiludbydere og banker står for, men samarbejde mellem myndigheder og banker er et effektivt redskab, som gør det sværere for kriminelle at høste deres udbytter.

Compliance Hvidvaskloven indebærer, at der skal ske underretning til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), når der opstår mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, og mistanken ikke kan afkræftes. Statsadvokaten var helt på det rene med kritikken fra mange banker, der brokker sig over mængden af krav og regler fra myndigheder i Danmark og EU, der presser bankerne til at udvide deres complianceafdelinger, der skal sikre, at reglerne bliver fulgt: ”Men sådan er det at være en væsentlig samfundsaktør, og i Bagmandspolitiet har vi brug for bankerne og deres complianceafdelinger”, sagde Morten Niels Jakobsen.

Retssikkerhed Selv om der er sket et fokusskifte, så arbejder Bagmandspolitiet stadig med de sager, der har kørt i kølvandet på finanskrisen. Bagmandspolitiet har rejst straffesager vedrørende syv banker – nemlig Ringkjøbing Landbobank, Aarhus Lokalbank, Eik Bank, Tønder Bank, EBH Bank, Capinordic Bank og Amagerbanken. Ifølge statsadvokaten er der flere grunde til, at domstolene i nogle tilfælde er kommet frem til en frifindelse.

For det første er det efter loven om finansiel virksomhed, hvis bankdirektører og bestyrelsesmedlemmer skal dømmes for uforsvarlig ledelse, og det er der ikke mange eksempler på. I et retssamfund som det danske har domstolene altid det sidste ord. Sådan skal det være, for en bankdirektør har præcis samme krav på retssikkerhed som alle andre bor-

FINANS Juni 2016

BAGMANDSPOLITIET

”Den opmærksomme med­ arbejders indsats kan være altafgørende i forhold til politiets mulighed for at foretage en ef­ fektiv bekæmpelse af hvidvask”, siger statsadvokat i Bagmands­ politiet Morten Niels Jakobsen

gere, siger statsadvokaten. Der har ikke været baggrund for at gøre et strafferetligt ansvar gældende over for bankledelser, der har praktiseret dårlig kreditvurdering og i øvrigt styret banken elendigt.

For det andet er følelser et og faktum noget andet, når en sag kommer for en dommer. Heldigvis lever vi i en retsstat, hvor det ikke er stemninger, der skal afsige domme, men alene lovgivningen. ¢

45

46

PORTRÆT

FINANS April 2016

Lene Meier 31 år gammel.

2004: Elev i Nordea, Vejen.

2006: Bankrådgiver under uddannelse, Kolding.

2006-2009: Aka­ demiuddannelsen i Finansiel Rådgivning.

2008: Bankrådgiver, Fredericia.

2011: Opsparings­ rådgiver (specialist inden for investering og pension), Syd- og Vestjylland, som i dag hedder Fyn og Jylland Syd og Vest.

2011-2012: Uddan­ nelse hos Forsikrings­ akademiet.

2013-2015: HD i Finansiel Rådgivning.

2015: Private Banking rådgiver, Kolding (Pri­ vate Banking Syd).

Det sociale væsen Lene Meier, 31 år, er Private Banking-rådgiver i Nordea i Kolding. Hun er social helt ud til fingerspidserne, ikke mindst i forbindelse med sit arbejde.

For hende spiller det en stor rolle, at båndet til kollegerne er stærkt, men at være social er også et vigtigt redskab i kontakten til kunderne AF JULIE SØLTOFT JEPPESEN / FOTO: KÅRE VIEMOSE

FINANS Juni 2016

Private Banking i Nordea Nordea Private Banking har i Norden 90 milliarder euro (672 milliarder kroner) i kapital under forvalt­ ning og cirka 115.000 kunder, som bliver betjent af 900 rådgivere i 80 filialer. Nordea Private Banking har 14 afdelinger i Danmark, og enheden i Danmark er den største Private Banking-enhed på nordisk plan.

”Det er vigtigt at være social. Nu bruger man så mange timer på sin arbejdsplads, så det skal også være sjovt at gå på arbejde. Derfor er det også vigtigt, at man gør noget sammen socialt”, siger Lene Meier, som er en 31-årig Private Banking-rådgiver fra Nordea i Kolding.

Derfor er Lene den første til at arrangere diverse teambuildingdage for sine kolleger. I februar var Private Bankingteamet fra Kolding i Hamborg, og Lene har for nylig også været med til at planlægge en teambuldingdag, hvor det faglige fylder i løbet af dagen, og god mad og underholdning fylder om aftenen.

Rollen som arrangør falder hende naturligt, og hun har påtaget den stort set alle steder i sit arbejdsliv. ”Jeg er altid den første til at sige: Det vil jeg gerne stå for. Det har altid ligget til mig, og det ved mine kolleger også.

Og så får jeg jo også indflydelse på, hvad der skal ske. Det ligger til min person at have lyst til at arrangere den slags”, fortæller Lene.

I sin fritid spiller Lene håndbold, det har hun gjort, siden hun var 12 år gammel. Også til håndbold er der god mulighed for at være sociale sammen, og snart skal hun være med til at planlægge holdets bødekassefest. ”Det er jo lige i min ånd”, griner Lene.

Et tæt kundebånd Den sociale indstilling til tingene følger også Lene i hendes kundekontakt. Det er nemlig essentielt for hende at have et godt bånd til sine kunder.

Lenes kundeportefølje indeholder

derfor mange kunder, som i høj grad værdsætter sparring og har et utal af ønsker til, hvordan deres penge skal investeres. ”Mine kunder er nogle, der gerne vil have tryghed og vejledning og hjælp til at passe økonomien. Personlighedsmæssigt passer det også godt til mig. Det med tryghed stemmer godt overens med, hvem jeg er. Jeg søger også selv relationen, og sådan har de kunder, jeg beskæftiger mig med, det også”, siger hun.

Selvom ikke alle kunder har et ønske om at knytte et tættere bånd til deres rådgiver, oplever Lene ofte, at de kunder, hun har overtaget, er vant til at give meget af sig selv og netop ønsker en mere personlig relation til hende som rådgiver. ”Det er vidt forskellige typer, jeg møder. Nogle af kunderne har været vant til at give meget af sig selv, så når jeg møder dem første gang, er de meget nysgerrige efter at høre, hvem jeg er som person. Man kan hurtigt fornemme, om det er en kunde, som har lyst til at fortælle hele sin livshistorie og har masser af tid til det, eller ej”.

Tal og mennesker Som Private Banking-rådgiver har Lene fået lov til at kombinere lysten til at være social og tale med mennesker med sin glæde for matematik. Det var også derfor, hun for 12 år siden begyndte som traditionel bankelev i Nordea. ”Jeg har altid vidst, at jeg skulle lave noget med tal og mennesker. Jeg kan godt lide, når det er lidt matematisk, og at det så bliver kombineret med nogle menneskelige relationer; det er det, jeg brænder mest for”.

Når det kommer til det faglige, brænder den 31-årige Private Banking-rådgiver særligt for områderne investering og pension. Noget, hun har fået lov til at gå ekstra i dybden med, da hun i juni 2015 blev tilbudt stillingen som Private Banking-rådgiver i Kolding.

Selvom det ifølge Lene nogle gange er tilfældigheder, der bestemmer, hvor man ender henne, har det i hendes tilfælde især været ledere, der har opfordret hende til at søge nye udfordringer,

PORTRÆT

når det var på tide. Et pres, hun ikke siger nej tak til. ”Mine ledere har været gode til at bakke mig op, men også presse mig på den gode måde. Jeg har ikke noget imod, at nogen kommer med en udfordring, og hvis de spørger, om jeg er sikker på, jeg kan klare det, tænker jeg, det skal jeg nok vise, at jeg kan”.

Et rigtigt konkurrencemenneske Derfor nikker hun også genkendende til beskrivelsen af hende som konkurrencemenneske. Den side af sig selv bruger hun både på arbejdet og i fritiden, når hun spiller håndbold eller er til den ugentlige times badminton med kollegerne.

Lene er ikke i tvivl om, at konkurrencegenet er et fælles stræk for flere Private Banking-rådgivere, men også bare generelt for bankrådgivere. Det handler om at give den bedste oplevelse til kunden både individuelt og som et samlet team i banken. ”Vi ser jo meget på statistikker, og umiddelbart tror jeg ikke, det er rart at ligge i den dårlige ende. Men det handler selvfølgelig også om, at man er i et fællesskab. Jeg synes, at vi i teamet er gode til at hjælpe hinanden, for vi får ikke noget ud af, at én bare køre derudad. Vi skal hjælpe hinanden, for det er helt klart på den måde, vi når længst”, siger Lene.

Generelt bruger Lene sit konkurrencegen på at nå sine mål. ”Jeg har ikke noget imod at blive presset, bare det sker på en ordentlig måde, det er faktisk det vigtigste. Man når længere, hvis der er fokus på konkurrencen, eller at der bliver sat nogle ambitiøse mål. Så længe de er realistiske, det kan jeg godt lide”, siger hun og fortsætter: ”Man har altid nogle krav til sig selv om, hvad man skal kunne, og hvor hurtigt det skal gå. Og jeg er nok ikke altid så tålmodig, som jeg burde være, men så er det godt, at jeg sparrer med min daglige leder. Kombinationen mellem, at andre stiller krav, og at man selv gør det, er rigtig god”. ¢

47

48

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Juni 2016

Region Sjælland – Vestsjælland Korsbæk på Bakken og Cirkusrevyen Kl. 11.30 skal vi på en rundvisning i Kors­ bæk. Kom indenfor i Varnæs’ stuer, kig ind i Lauras køkken, tag på besøg hos Kathrine Larsen på gården og alle de andre kendte steder i Korsbæk. Efter rundvisningen spiser vi en frokostan­ retning på Postgaarden. Drikkevarer for egen regning. Efter frokosten er tiden fri til på egen hånd at gå rundt på Bak­ ken. Kl. 17.00 er vi alle på plads i Cirkus­ revyen.

Tid: 24. august kl. 11.30 Sted: Opsamling med bus følgende ste­ der: Slagelse, Busterminalen, kl. 8.00 – Sorø v. Sorø Hallen kl. 8.20 – Ringsted Station, rutebilpladsen, kl. 8.35 – Hol­ bæk, Jernbanevej 6, kl. 9.05. Hjemtrans­ port ca. kl. 20.00 Pris: 350 kr. for medlemmer, 500 kr. for ledsager Kontonummer: 4398-3556266093 Frist: Tilmelding åbner 24. juni Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: kirstennordbo123@gmail.com Bemærkninger: Yderligere oplysninger se www.seniorfinans.dk. Læs også om vores julearrangement 24. november.

Det bliver spændende.

Region Syddanmark – Ribe Sommerspil i Varde I år spilles ”Zorro The Musical”. Forestil­ lingen begynder kl. 20.00. Da vi har 40 billetter, er det først til mølle. Vi mødes kl. 17.00 og spiser kl. 17.30.

Tid: 5. juli kl. 17 Sted: Hotel Arnbjerg i Varde Pris: Medlemmer 100 kr. og ledsager 445 kr.

Drikkevarer er for egen regning Kontonummer: 2430-6266790293 Frist: 29. juni Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Korsbrødregade 8, 6760 Ribe, e-mail: ­finansribe@hotmail.dk Bemærkninger: Næste arrangement er den 14. september, hvor vi kører i fælles bus til Frøslevlejren og Julemærkehjem­ met i Kollund.

Region Sjælland – Storstrøm Frilandsmuseet Der er arrangeret rundvisning, og efter frokost i Frilandsmuseets restaurant bli­ ver der tid til at gå på egen hånd. På vej til Frilandsmuseet er der formiddags­ kaffe ved Piperhus. Der er øl, vand, slik og frugt med i bussen. Vi drikker efter­ middagskaffe med hjemmebagt kage, inden vi kører hjem.

Tid: 23. august Sted: Vi samler op følgende steder: Nykøbing F, Cementen, kl. 7.45 Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, kl. 8.00 Vordingborg/Stensved, af-/tilkørsel 41, kl. 8.15 Rønnede, af-/tilkørsel 37 ved rundkørs­ len, kl. 8.45 Pris: Medlemmer 250 kr./ledsager 350 kr.

Kontonummer: 4515-3348412329 Frist: 9. august (efter princippet først til mølle) Tilmelding til: Grete Fagerberg, e-mail: seniorfinans@lightmail.dk Bemærkninger: 29. november: Julefro­ kost. Nærmere oplysninger følger se­ nere i Finans.

Region Hovedstaden – København Sensommertur til Knuthenborg Safaripark Vi starter med morgenkaffe og et læk­ kert rundstykke på en rasteplads på vej mod Knuthenborg. Efter ankomsten skal vi på en guidet rundtur a 75 min.s varig­ hed. Bagefter spiser vi i Bæverhalehu­ set, dertil får vi en fadøl/sodavand eller et glas vin. Efter middagen kører vore to chauffører os en rundtur i parken, så vi én gang til kan nyde synet af de mange forskellige dyr. Når rundturen er forbi, slutter vi med kaffe/te og æbletærte i Bæverhalehuset, inden vi vender hjem.

Tid: 30 august kl. 8.30 Sted: Sjælør Station – vi kører præcis kl. 8.30 Pris: 200 kr., kun for medlemmer og ef­ ter først til mølle-princippet. Husk at op­ give navn, medlemsnummer og post­ nummer. Tilmelding er først gældende, når både tilmelding og betaling er til­ gået os.

Kontonummer: 1551-256140213 Frist: 27. juni. Vi har været nødsaget

til at indrykke annoncen allerede nu, da næste blad først udkommer d. 19. august, derfor vil vi ved afbud tilbagebe­ tale indskud indtil søndag d. 21. august Tilmelding til: Kaj Hilker Nielsen, Platan­ haven 39, 2600 Glostrup, e-mail: kajhilker0709@gmail.com Region Syddanmark – Vejle Julemærkehjemmet i Kollund Bustur til Julemærkehjemmet i Kollund og Frøslevlejren, hvor vi får en guidet rundvisning. Der er kaffe og rundstykker ved bussen undervejs. Vi spiser frokost på Julemærkehjemmet og får kaffe m. brød på Bov Kro. Tid: 1. september Sted: Opsamling med bus: Kl. 8.00 Papuga Bus, Lundahl Nielsens Vej 1, 7100 Vejle Kl. 8.30 Fredericia Banegård (indgang Vest), Chr. Winthers Vej Kl. 9.00 Hotel Saxildhus, Banegårds­ pladsen 1, 6000 Kolding Pris: 150 kr. for medlemmer, 400 kr. for ledsagere Kontonummer: 3618-4800340373 Frist: 18. august Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballe­ vej 111, 7171 Uldum, tlf. 61 77 07 45, e-mail: lissyhehan@gmail.com Bemærkninger: Bussen forventes at være tilbage i Vejle kl. 19.

Region Midtjylland – Ringkøbing Sommerudflugt til Tunø – kør selv-tur Sejltur fra Hov med Tunøfærgen, der serveres morgenkaffe om bord.

Kl. 10 bliver vi modtaget på havnen af vores guide Hanne, som vil fortælle om Tunøs historie, natur, landbrug, skole, fes­tival m.m.

Kl. 11.15 kører vi i traxa rundt på øen, hvor vi fornemmer roen og den fantasti­ ske udsigt over Samsø, Mols og hele År­ husbugten. De friske kan gå ½ km fra Nørreklint langs Nordstranden med den smukke udsigt til Stenkalven.

Kl. 13.00 serveres frokostbuffet på me­ jeriet.

Kl. 14.15 evt. Thunø Museum og Sten­ huset.

Kl. 14.30 fyrtårn med panoramaudsigt ud over øen og Kattegat.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Juni 2016

Kl. 14.45 Tunø Kirke med fortælling om dens udsmykning og historie.

Derefter lidt tid på egen hånd, der er mulighed for at købe friske grøntsager med hjem.

Kl. 16.30 seneste mødetid ved færgen, som sejler kl. 16.40.

Eftermiddagskaffe med kage serveres på hjemturen.

Tid: 23. august Sted: Kl. 8.45 mødetid ved Tunøfærgen i Hov. Færgen sejler kl. 9.00 Pris: 75 kr. for medlemmer, 530 kr. for ledsager. Betales ved tilmelding. Drikke­ varer for egen regning Kontonummer: 7652-1259218 Frist: 8. august 2016 Tilmelding til: Bodil Schjelde, e-mail: bodilschjelde@gmail.com Bemærkninger: Maks. 60 deltagere, først til mølle. Følg os på: www.seniorfinansmidtjylland.dk.

en dejlig buffet inkl. 1 øl/vand og 1 snaps.

Derefter serveres der kaffe og lagkage.

Ca. kl. 16 kører vi hjem og er på Solrød Station kl. 17.30 og i Roskilde kl. 18.00.

Tid: 14. juli Sted: Afgang fra Hyrdehøj i Roskilde kl.

8.15 og fra Solrød Station kl. 8.45 Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 550 kr. (i det omfang der er plads) Kontonummer: 0434-3191551273 Frist: 1. juli Tilmelding til: Birgit Cady Larsen, Iris­ haven 2, 4070 Kirke Hyllinge, e-mail: birgit_cady@pc.dk Bemærkninger: Husk at opgive navn, adresse, telefonnummer, medlemsnum­ mer og påstigningssted. Der er plads til 50 personer på turen, så det er først til mølle-princippet. Man er først registre­ ret, når både tilmelding og betaling er tilgået os. Se også hjemmesiden www.seniorfinans.dk.

Region Sjælland – Roskilde Tur til Sprogø Turen går til Sprogø og er ikke egnet for gangbesværede. Turen varer ca. 3 timer, hvor vi skal høre om flora og fauna og kommer forbi Pigehjemmet (dog ikke ind på det) og ser på resterne af Valdemars Borg, som er anlagt på samme tid som de ældste dele af Nyborg Slot.

Turen tager os også ud på Ny Sprogø, hvor vi skal se centrale dele af Store­ bæltsforbindelsen. Efter rundturen går turen til Villa Gulle, hvor vi skal indtage

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET: Region Sjælland – Vestsjælland Korsbæk på Bakken og Cirkusrevyen, 24. august Region Syddanmark – Ribe Sommerspil i Varde, 5. juli

Region Syddanmark – Vejle Julemærkehjemmet i Kollund, 1. september Region Sjælland – Storstrøm Frilandsmuseet, 23. august Region Sjælland – Roskilde Tur til Sprogø, 14. juli

Region Midtjylland – Ringkøbing Sommerudflugt til Tunø, 23. august Region Hovedstaden – København Sensommertur til Knuthenborg Safaripark, 30. august

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

49

50

FINANS Juni 2016

SOLVEIG ØRTEBY

KLUMME

Følg formandskabet på Twitter.

NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Hvad skal vi egentlig leve af i fremtiden?

For nylig læste jeg, at Adidas havde planer om at rykke en del af sin produktion, som ellers havde været placeret i Østen, tilbage til Tyskland. God historie, syntes jeg. Indtil det gik op for mig, at der sådan set ikke skulle være mennesker på den kommende – fuldautomatiserede og robotbemandede – fabrik.

Det er bare ét eksempel, men kommer robotterne så at sige og tager vores arbejde? Bliver det ikke længere et spørgsmål om, hvor i verden man kan producere mest optimalt – men om man overhovedet behøver menneskehænder i processen? Og hvad skal vi egentlig så leve af?

Den tanke kan godt ramme fra tid til anden. Uanset hvad vi arbejder med. For selvom teknologi gør hverdagen rigtig meget nemmere for os alle sammen, kan man godt tænke lidt over de mere langsigtede konsekvenser en gang imellem.

I løbet af de seneste år er det et tema, som har trængt sig mere og mere på i den offentlige debat i forskellige former.

Mange af Danmarks fremmeste hjerner har beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvad der som nation skal sikre os smør på brødet. Men det er ikke nemt. Udviklingen går så vanvittigt stærkt på så mange planer, og der sker forandringer omkring os med konsekvenser, som vi skal langt tilbage for at finde noget, der ligner. Og udviklingen lader sig ikke sådan lige stoppe.

Hastigheden gør det næsten umuligt at se klart, når blikket rettes længere ud mod horisonten. Det er ikke kun småting, der forandres. Det er vores job, hverdagsliv og samfund.

”Udviklingen går så vanvittigt stærkt på så mange planer, og der sker forandringer omkring os med konsekvenser, som vi skal langt tilbage for at finde noget, der ligner”

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Derfor taler man også om den ”fjerde industrielle revolution”, der ligger i digitaliseringen og den teknologiske udvikling, der går stærkere og stærkere.

Vi ser det dagligt i vores egen branche.

Man kan godt tage sig selv i at blive bekymret en gang imellem, men én ting er sikkert. At stå paralyseret som et rådyr i en lyskegle er den dårligste løsning.

Udviklingen er der – og vi skal gribe de muligheder, den giver. Det betyder andre jobtyper og andre kompetencekrav. Den del af sagen har vi ikke andre muligheder end at se i øjnene og tage fat på.

Men det stiller også nogle spørgsmål til, hvordan samfundet i bredere forstand ser ud om 10, 20 eller 40 år. Forleden havde statsministeren inviteret en række virksomhedsledere og andre profiler til topmøde om ”Fremtidens Danmark”. I TV Avisen blev det til en historie om, hvorvidt pensionsalderen skulle hæves yderligere to år fra 2040. Det er selvfølgelig relevant nok, men er det i virkeligheden en detalje i et samfund og et arbejdsmarked, som kan være helt anderledes grundlæggende forandret?

Vi er nødt til at tage fat i snakken.

Der er ingen grund til at frygte fremtiden – men der er grund til, at vi gør os nogle overvejelser om, hvordan vi forholder os til forandringer, der er svære at sætte helt klare billeder på, men som helt sikkert kommer. ¢

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 6. 2016 Næste nummer: Fredag 19. august Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Julie Søltoft Jeppesen jsj@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 29. juli.

Synspunkter i bladet afspejler ikke nødven­ digvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Kim Ewald Fossum Tryk: Aller Forsidefoto: Martin Dam Kristensen

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgiver til filialerne: Kalundborg og Fredericia

E T H U S FOR LE DE RE

NIELS BROCK EXECUTIVE WWW.BROC K.DK/M BA

HVORFOR EN MBA? En impulsiv beslutning om en MBA på Niels Brock førte til drømmejobbet, et stort netværk og en masse teori, som jeg hver dag bruger i praksis som kommerciel direktør hos ALD Automotive. Michael Jensen, MBA-studerende.

TILMELD DIG ET UFORPLIGTENDE INFOMØDE OM MBA-UDDANNELSEN. LÆS MERE PÅ WWW.BROCK.DK/MBA.

U D DA N N E L S E S I D E N 1 8 8 1 Kvalitetssikret af QAA