Magasinet Finans nr. 1/2008 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 1, 2008

ramt af ludomani Sygelig trang til at spille poker og andre spil pĂĽ internettet koster flere ansatte i finanssektoren jobbet LĂŚs side 10

FS P Pension ønsker alle et godt nytår

I 2007 har vi passet og plejet din pension – resultatet er 6 % i depotrente ® Med en depotrente på 6 % efter skat i 2007 placerer FSP Pension sig fortsat i toppen af markedet – til gavn for dig som kunde hos FSP Pension. FSP Pension er kundeejet, og vi har derfor ingen aktionærer, der skal have udbytte. Pensionsformuen tilhører vores kunder, og overskuddet kommer kun dig og vores andre kunder til gode.

I 2008 vil vi fortsat passe og pleje din pension, så du kan få en attraktiv forrentning, og vi kan leve op til vores løfte til kunderne om bedre råd, bedre liv. Det er jo din fremtid, det handler om! Godt nytår og velkommen til 2008 – uanset om du er kunde hos FSP Pension eller bare gerne vil være det. Læs mere om fordelene på www. fsp.dk

indhold Nyheder Bankrådgivere er i høj kurs

Leder Kundetilfredsheden med bankrådgivere skal endnu højere op

Besat af gambling Bankmand gamblede for tusindvis af kroner

5 skarpe Poul Nyrup Rasmussen om kapitalfonde

Er det normalt at søge rådgivning hos sin fagforening? Rapport fra landsretten

Globalt Mobil-banking vinder frem i Afrika

Tusind års kamp for tryghed Ny bog om forsikringshistorie

Læserbrev Klage over beregning af pension

Flere tillidsmænd skal i bestyrelserne Det styrker medarbejderne

Spørgehjørnet Plejeorlov til pasning af døende

Feriehuse Bestil din sommerferiebolig nu

Medlemsservice Guide til bedre jobsøgning

Medlemsservice Indkaldelse til kredsgeneralforsamlinger

Medlemsservice FTF-A's kontingent- og dagpengesatser

Finansjob Få gode og gratis råd om din karriere

Tema: Islamisk finans English is my best

Café-stil trækker kunder til banken

28-37

Tusindvis af danske finansfolk taler

Reportage fra Jyske Banks afdeling i

Om kort tid åbner finansieringsinstituttet Amanah, som tilbyder tusindvis af danske

engelsk på deres arbejdsplads

Esbjerg, som har fordoblet kunde-

muslimer mulighed for at optage boliglån uden at betale renter.

tilvæksten det seneste år.

Finans januar 2008

Nyheder

Banker bag ny pengetank En ny forening under Finansrådet har oprettet et privat beredskab, der skal træde til med penge, hvis en bank er nødlidende. Det nye tiltag er en konsekvens af ændrede EU-regler, der har sat en stopper for en tidligere model, der betød, at staten kunne gå ind og yde hjælp. Navnet på foreningen bliver Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og andelskasser og får en garanti fra bankerne på 750 millioner kroner om året med mulighed for en udvidelse til det dobbelte.

Få sygedage Danske finansansattes sygefravær er i bund i sammenligning med finansansatte fra Sverige, Norge og Finland. Sygefraværet er på ca. 2,5 procent af arbejdstiden, mens Norge har et sygefravær, der er dobbelt så højt ifølge Nordisk Bank Statistik fra 2006.

Foto: Scanpix

Europamestre i pension En ny rapport fra European Pensions Barometer 2007 viser, at Danmark er det land i EU, som står bedst rustet til fremtidens udfordringer, hvor en stadig større del af befolkningen bliver pensionister. Danmarks placering som nummer et skyldes i høj grad, at langt de fleste danskere har en arbejdsmarkedspension, hvor de sammen med bidrag fra arbejdsgiveren selv sparer op til deres pension. I gennemsnit har danskerne 75 procent af deres lønindkomst at leve for, når de går på pension. Det er markant over EU-gennemsnittet, hvor tallet er 58,7 procent. Danmarks topplacering er dog i risiko for at smuldre, hvis ikke den danske velfærdsreform bliver gennemført effektivt, og pensionsalderen bliver justeret, påpeger rapporten. Danmark og de øvrige EU-lande er i undersøgelsen blevet sammenlignet på parametrene: Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner, levestandarden for pensionister, der kun har pension fra det offent lige, landets offentlige udgifter til pension nu og fremover samt befolkningssammensætning. (Kilde: European Pensions Barometer 2006, Aon Consulting)

Foto: Scanpix

Rekordlav ledighedom tobak

Ledigheden rasler ned i finanssektoren. Ifølge den nyeste opgørelse fra FTF-A, som er a-kasse for Finansforbundets medlemmer, var blot 193 mænd og 446 kvinder berørt af ledighed 1. oktober 2007. Det er 16 procent færre end 1. august 2007, hvor 739 personer var berørt af ledighed. Ledighedsprocenten på 1,45 har aldrig været lavere. For to år siden i 2005 var den således over tre procent. ”Tallene viser, at der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft i finanssektoren. Det er glædeligt, hvis de sidste ledige også kunne komme i job”, siger Kent Petersen, formand for FTF-A. Opgørelsen fra FTF-A viser, at det fortsat er de ældste medarbejdergrupper, som er hårdest ramt af ledighed. 71 procent af de ledige medlemmer af Finansforbundet 1. oktober var således mellem 50 og 60 år. Den gennemsnitlige ledighed for finansfolk i oktober var knap 17 måneder, men også her er der markante forskelle mellem yngre og ældre. For personer over 55 år var den gennemsnitlige ledighed 24,5 måned, mens den for personer under 55 år lå på 14,5 måned.

Finans januar 2008

nyheder Foto: Lene Esthave

Bankrådgivere er i høj kurs 77 procent af kunderne er tilfredse eller meget tilfredse med den rådgivning, de får i deres bank eller sparekasse, viser en undersøgelse blandt 1.379 kunder, som Zapera har foretaget for Finansrådet

Danskernes tillid til deres bankrådgiver er stor, viser en ny spørgeundersøgelse blandt 1.379 kunder, som analyseinstituttet Zapera har gennemført for Finansrådet. 91 procent af de adspurgte opfatter deres primære bankrådgiver som kvalificeret i høj grad eller i nogen grad, mens blot fem procent svarer enten ’”slet ikke’” eller i mindre grad til spørgsmålet. Og når det gælder tilfredsheden med den rådgivning, man får i sin bank eller i sin sparekasse, svarer 33 procent, at de er meget tilfredse. 44 procent er tilfredse, 15 procent hverken tilfredse eller utilfredse, tre procent utilfredse, og tre procent meget utilfredse. ”Resultaterne af undersøgelsen finder jeg meget tilfredsstillende på medlemmernes vegne, for de viser jo, at kunderne værdsætter deres bankrådgivere. Rådgiveren er bankens daglige ansigt udadtil i forhold til kunderne, og det at være kunde i en bank handler meget om tillid til sin rådgiver”, siger Finansforbundets formand, Allan Bang. Svarene fra de 1.379 repræsentativt udvalgte bankkunder harmonerer ikke alt for

godt med en række artikler i dagbladene de seneste par år, hvor bankrådgivere over en bred kam anklages for kun at tænke på at sælge så mange som muligt af bankens produkter til kunderne i stedet for at yde dem kvalificeret rådgivning. På spørgsmålet, ”I hvilken grad fortæller din primære bankrådgiver om fordele og ulemper ved forskellige løsninger/produkter?”, svarer 43 procent i høj grad, og 40 procent i nogen grad. 10 procent svarer i mindre grad, og fra blot fire procent er svaret ’”slet ikke’”. ”Det er vigtigt, at kunderne kommer derfra med det, de har brug for. De produkter, bankrådgiveren afsætter til kunden, skal være en win-win-situation, og derfor er det vigtigt, at man yder god rådgivning. Vi er som forbund imod kanonsalg, og hvis det er det, man som pengeinstitut satser på, vil man næppe have langvarige kundeforhold. Hvis man kun kører med slagtilbud eller ikke giver kunderne det, de har brug for, får man ikke folk til at blive som kunder i mange år”, mener Allan Bang. I et andet spørgsmål i undersøgelsen skal

kunderne vurdere, hvilken rolle, deres primære bankrådgiver har? Her svarer 56 procent, at bankrådgiveren både er sælger og rådgiver. Ifølge 20 procent er deres bankrådgiver overvejende rådgiver. 12 procent svarer overvejende sælger, syv procent svarer udelukkende rådgiver, og blot to procent udelukkende sælger. Kontorchef Jeanne Blyt fra Finansrådet er glad for, at et markant flertal af de adspurgte vurderer, at deres bankrådgiver ikke bare er sælger. ”Undersøgelsen bekræfter det, vi dybest set selv har vidst hele tiden, nemlig at bankerne har masser af tilfredse kunder. Og tilfredse kunder får man kun, hvis man leverer en ordentlig vare. I bankerne er ’en ordentlig vare’ dels et bredt produktsortiment, dels en god rådgivning. Begge dele skal tilpasses den enkelte kundes behov”, siger hun. /CJO Hele undersøgelsen kan læses på finansraadet.dk.

Finans januar 2008

nyheder

Klar til OK-forhandlinger

Foto: Jakob Mark

De indledende arbejdsgrupper med FA om konkrete emner i den nye overenskomst har afsløret stor uenighed om kravene om kompetenceudvikling men velvilje til at opnå resultater på andre områder. De centrale forhandlinger indledes mandag den 14. januar. Siden 29. oktober har tre arbejdsgrupper med repræsentanter fra Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) behandlet en række konkrete emner om blandt andet løn, arbejdstid, kompetenceudvikling og sociale ordninger – og en særskilt gruppe har beskæftiget sig med assurandørområdet. Arbejdsgrupperne sluttede deres arbejde mandag den 20. december, hvorefter næste skridt i processen mod en ny overenskomst bliver centrale forhandlinger mellem FA og finansforbundet fra mandag den 14. januar. ”På nogle områder er der i arbejdsgrupperne udvist en stor velvilje til at nå frem til resultater, men man kan også konstatere, at vi står meget

langt fra hinanden på et emne som kompetenceudvikling”, vurderer Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet. På dette område har Finansforbundet to overordnede krav: Medlemmerne skal have ret til individuel kompetenceafklaring, og medlemmerne skal have ret til selv at vælge kompetencegivende uddannelser, som tages i arbejdstiden og betales af virksomhederne. Møderne i arbejdsgrupperne har ikke kredset synderligt om lønstigninger, hvilket heller ikke har været forventet. ”Arbejdsgiverne har brugt en del tid på at beskrive, hvorfor det er meget svært at give reelle lønstigninger. Hertil kan siges, at de sid-

86 procent får årlig bonus Hvis du er ansat i en finansiel virksomhed, har du med stor sandsynlighed en bonusordning udover din løn. Ifølge en undersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), hvor ni forsikringsselskaber og 35 penge- og realkreditinstitutter har medvirket, er 86 procent af medarbejderne omfattet af nye lønformer. De mest brugte nye lønformer er medarbejderobligationer eller medarbejderaktier til alle medarbejdere samt bonusordninger rettet mod den enkeltes eller gruppens præstation. Ifølge FA udgør udgifterne til de nye lønformer 6,7 procent af den samlede lønsum. Selvom finanssektoren kun udgør to procent af samtlige 300.000 virksomheder i Danmark, udbetaler den 11 procent af den samlede bonusmasse.

Finans januar 2008

ste tre års regnskaber ikke lyver. Der har som bekendt været en rekordhøj indtjening i sektoren”, siger Kent Petersen, som ikke kan forestille sig, at medarbejderne i finanssektoren skal have mindre lønstigninger end dem, privatansatte på LO-området forhandlede sig til i foråret 2007. Her landede man på fire procent om året. ”Der skal bøjes lidt af hos arbejdsgiverne for at opnå et resultat, men jeg håber, at vi får en god dialog under de direkte forhandlinger med FA fra den 14. januar”, siger Kent Petersen. Du kan læse nyt om overenskomstforhandlingerne på finansforbundet.dk /CJO

Provisionsløn fredes

Et kvindefag 53,5 procent af medarbejderne i den danske finanssektor er kvinder, men i sammenligning med de øvrige nordiske lande er det få. I Finland er godt 79 procent af de ansatte i bankerne kvinder, I Sverige 58 procent, mens kvindelige finansansatte i Norge udgør 54,5 procent ifølge Nordisk Bankstatistik for 2006.

Kunderne skal ikke have assurandørernes provision oplyst, når de indgår en forsikringshandel, men i stedet de generelle salgsomkostninger. Det blev konklusionen på arbejdet med en indstilling til Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i forbindelse med en revidering af lov om forsikringsselskabers oplysningspligt. Ifølge Carsten Nielsen, der har repræsenteret Finansforbundet i arbejdsgruppen, og som er formand for assurandørerne i SEB Pension, har udfaldet af den endelige indstilling stor betydning for assurandørerne, fordi en provisionsoplysning kan være med til at give et forkert sammenligningsgrundlag i vurderingen af flere assurandører, da de er aflønnet meget forskelligt.

leder

Tilfredsheden skal endnu højere op Kunderne i de danske banker og sparekasser er bevidste, kritiske og i høj grad tilfredse. Det fremgår af en undersøgelse om kunde/rådgiverforholdet, som Finansrådet offentliggjorde i december, og som omtales andetsteds her i bladet. Bankrådgiverne har i de senere år stået model til en del. De har været udsat for en urimelig og ofte usaglig kritik. Ikke mindst Forbrugerrådet har igennem medierne gang på gang angrebet rådgiverne for at tænke mere på salg af produkter end på at give kunden en god rådgivning. Det er kommet så vidt, at nogle aviser er begyndt at sætte rådgiver i anførselstegn. Derfor skal Finansrådet have ros for at tage fat om kritikkens rod og spørge dem, det handler om, nemlig kunderne, hvad de mener. I Finansforbundet er vi meget tilfredse med, at undersøgelsen slår fast, at 77 procent af kunderne enten er tilfredse eller meget tilfredse med rådgivningen. Bankrådgivning handler om at give de bedste forudsætninger for at træffe de rigtige valg i nogle af livets vigtigste forhold: nNår familien skal købe bolig, når opsparingen skal investeres, eller pensionen sikres. Derfor er kundeforholdene langvarige, og gensidig tillid nødvendig. Det handler også om salg. Salg bliver ind i mellem gjort til noget odiøst. Det er noget vrøvl. Salg er en naturlig og nødvendig del af rådgivningen, for eksempel når pensionsopsparingen skal investeres. Det er rådgiverens ansvar at rådgive økonomisk forsvarligt og etisk korrekt samt ikke at oversælge virksomhedens produkter. Det er en balancegang, som i de fleste tilfælde ikke giver skyggen af problemer. Tre ud af fire kunder er da også tilfredse. Og det er godt. Men det er ikke godt nok. Tilfredsheden skal endnu højere op. Vi ved, at der er virksomheder, hvor balancen tipper, hvor det bliver vigtigere at tjene på produkterne end at varetage kundens interesser. Her er bonus ofte en alt for stor del af lønnen, og konkurrence vigtigere end etikken og loyaliteten over for kunderne. En sådan forretningsmoral, eller mangel på samme, vil vi ikke acceptere. Hverken hos virksomhederne eller rådgiverne. Det er ikke bare dårlig behandling af kunderne. Det giver også hele sektoren et dårligt ry. Derfor har vi sat en undersøgelse af sælger/rådgiverproblemstillingen i gang. Når den er færdig, vil vi beslutte, hvad vi så skal gøre. Vi ser også gerne, at Finansrådet følger sit udmærkede initiativ til en undersøgelse op med konkrete handlinger. Så kan vi måske i fællesskab få hævet tilfredsheden og give sektoren det ry, som den fortjener.

Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen Finans januar 2008

nyheder

sharialån kan fremme integrationen Når finansieringsinstituttet Amanah, der specialiserer sig i islamisk långivning, om kort tid åbner i København, vil mange herboende muslimer ifølge en fremtrædende imam få mulighed for at optage lån til køb af ejerbolig uden at betale renter, som er i strid med sharia-lovgivningen Muligheden for at finansiere et boligkøb med et boliglån, som er i overensstemmelse med islam, kan ifølge den danske imam Abdul Wahid Pedersen betyde en forbedret integration. ”Flere muslimer får ikke købt fast ejendom, men bliver i ghettoerne, fordi de er bange for den skyld, der ligger i at handle med renter. Det er et helt reelt problem. De er bange for at gå ind og lave noget, der religiøst set er forkert, ved at købe en rentebelagt bolig. Hvis de får en mulighed for at købe en bolig på vilkår, der gør, at de religiøst set føler sig godt tilpas med det, tror jeg også, de vil gøre det. Og det vil være en styrkelse af spredningen af indvandrere ud i større områder i Danmark og dermed en styrkelse af integrationen“, påpeger Abdul Wahid Pedersen, som selv har problematikken tæt inde på livet: ”Jeg har ikke fast ejendom, fordi jeg ikke vil tage rentebelagte lån. Og jeg tvivler på, at jeg nogensinde får fast ejendom, da jeg er ved at være oppe i årerne. Men havde jeg haft muligheden for et rentefrit lån, ville jeg for flere år siden have købt en lejlighed eller et hus og ville i dag have haft en friværdi, der ville have givet mig et råderum, jeg ikke har“.

Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening ISSN 0907-0192 Nr. 1, januar 2008, 17. årgang Næste nummer 1. februar 2008 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 telefax 3296 1225 www.finansforbundet.dk

Finans januar 2008

Professor i offentlig politik Peter Nannestad, som blandt andet forsker i integrationspolitik på Aarhus Universitet, stiller spørgsmålstegn ved, om islamisk finansiering kan fremme integrationen. ”At flytte ind i et dansk parcelhuskvarter med anden etnisk baggrund betyder ikke nødvendigvis, at man får kontakter og bliver integreret. Det kan også virke modsat, at man bliver yderligere isoleret, fordi man ikke har et netværk til at støtte op omkring en. Undersøgelser viser, at en god kontakt med folk med ens egen etniske baggrund generelt er afgørende for sociale relationer og netværk med danskere“, siger Peter Nannestad. Ifølge professoren viser erfaringer fra USA, at integration er en tosidet proces. Her er ejendomsværdierne i flere rent hvide boligkvarterer faldet, som følge af at der er flyttet sorte amerikanere ind i kvarteret, og flere hvide amerikanere valgte efterfølgende at flytte væk. ”Det handler i høj grad også om lav social status, og det ændrer sig ikke ved, at indvandrerne får råd til at købe et hus, men i stedet mere uddannelse. Alle undersøgelser viser, at

jo bedre uddannet folk med anden etnisk baggrund end dansk er, jo bedre bliver de accepteret blandt etniske danskere. Så hvis man sætter ind på flere fronter, kan islamisk finansiering måske være et skridt på vejen“, påpeger Peter Nannestad. /BV Læs tema side 28-37

Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, ys@finansforbundet.dk Carsten Jørgensen (DJ), redaktionsleder, cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3377 8892, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk

Abdul Wahid Pedersen

Læserindlæg: Senest 14. januar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning. Oplag: 54.000 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium

Hvad med en tv-reklame for Bankpension? Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension. For det første synes de ﬂeste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge. Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens laveste omkostningsprocenter. Det giver ﬂere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden sjovere end en tv-reklame.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

ludomani

Besat

gambling Inderst inde vidste Rasmus godt, at han brugte for mange penge på spil. Men det var, som om det ikke var ham, der gamblede for tusindvis af kroner i poker på nettet. Han gjorde det bare Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Territorium

Rasmus havde ingen anelse om, hvad der stod på dagsordenen, da han blev kaldt til møde med personalechefen og sin tillidsrepræsentant. Først da han blev præsenteret for en opgørelse over, hvor mange penge han havde brugt på netpoker, gik det op for ham, hvad det handlede om. Og så alligevel ikke. ”Jeg syntes ikke, det var så slemt. Jeg så poker som en hobby, men banken havde gjort op, hvor meget jeg havde spillet for. Den havde ganske vist ikke taget gevinsterne med, men der var et samlet underskud“, erkender Rasmus, der er elev i bankTrelleborg. Han førte ikke selv regnskab over sit forbrug på poker. Det gør man ikke, især ikke når man taber, som han siger. ”Jeg havde spillet for flere tusinde kroner. Jeg husker ikke beløbet præcist. Jeg har sikkert fortrængt det”, siger Rasmus med et skævt grin. Med sit korte hår, pæne lyse skjorte og venlige fremtoning ligner han enhver anden bankelev. Han er dygtig og kan se frem til at gøre karriere i banken, så da personalechefen stillede ham et ultimatum om at gå i behandling, kunne han ikke afslå. ”Lige på det tidspunkt følte jeg ikke, at jeg havde et problem. Jeg forstod ikke, hvorfor banken skulle blande sig i mit

Finans januar 2008

privatliv. Hvorfor skulle den bestemme, hvad jeg brugte mine penge til? Men inderst inde vidste jeg, at personalechefen havde ret“. Rasmus har netop afsluttet seks ugers behandling for ludomani. Tre gange om ugen har han været til samtaler og foredrag med andre ludomaner, om hvad de kan sætte i stedet for deres spillelidenskab. ”Min trang til at spille er aftaget. Jeg kan godt se, at jeg både har brugt for mange penge og for megen tid på poker. En turnering tager fem-seks timer, hvis man når langt. Nu er jeg glad for, at banken blandede sig i mit privatliv“, siger bankeleven.

Spilledjævlen svarede igen Rasmus fik øje på poker for omkring tre år siden, da TV2 Zulu begyndte at sende fra store turneringer. ”Jeg mødtes med mine venner og spillede om en 50´er, men så opdagede vi, at vi kunne spille på nettet. Jeg vandt lidt, og så blev 50'eren skiftet ud med 500 kroner“. Som de fleste andre drømte Rasmus om den store gevinst. ”Jeg spillede for at vinde en stor turnering. Poker er en blanding af penge og macho. Nettet er fyldt med ranglister. Man kan skabe sig et navn i den verden, men i dag spørger jeg:

ludomani

”Jeg mødtes med mine venner og spillede om en 50´er, men så opdagede vi, at vi kunne spille på nettet. Jeg vandt lidt, og så blev 50'eren skiftet ud med 500 kroner“.

➼

Finans januar 2008

ludomani

➼

’Hvor fedt er det?’ Ud over at man kan tjene kassen, vinder man en masse tom respekt. Jo, man er god til at trykke på musen og spille kort“, lyder det hånligt fra Rasmus. Inderst inde sagde hans fornuft: ”Lad nu være”. Men spilledjævlen svarede igen med et, ”Du kan godt”. Men hvad er det, der er så fascinerende ved poker? ”Det er jo det, jeg ikke skal tale om“, griner Rasmus. ”Jeg prøver jo at komme væk fra det. I poker skal man være heldig, men man har stadig indflydelse, og hvis man er god, kan man slå de andre“.

En hjælp at miste Visakortet Banken sendte ikke kun Rasmus i behandling. Den tog også Visa/Dankortet fra ham for at forhindre ham i at overføre penge til spillekonsoller. ”Det er nok det, jeg blev mest ked af, men det har været en hjælp for mig, for i begyndelsen havde jeg vildt lyst til at spille. Jeg kan anbefale andre banker at tage Visakortet, selv om det er irriterende, at jeg altid skal have penge på mig. Det er kun dårlige kunder, der ikke har Visa, så det er mærkeligt, at jeg

ikke har det som bankmand. Men jeg får det nok tilbage om et års tid“”, trøster Rasmus sig. Forældrene vidste godt, at han spillede. De havde flere gange spurgt, om det ikke var for meget, men Rasmus sagde bare, at det skulle de ikke tænke på. Derfor blev de glade, da de hørte, at banken ville hjælpe ham ud af det. Også kollegerne i hans afdeling har støttet ham. ”Folk bliver imponeret, når en ryger har holdt sig fra smøger i ti dage, men de færreste bliver imponeret over, at jeg ikke har spillet. Derfor har det været godt, at kollegerne har spurgt interesseret til, hvad behandlingen gik ud på“. Rasmus er overrasket over, at han ikke indså, at han ikke kunne styre sit forbrug. ”Jeg kan lide at have kontrol, derfor er det skræmmende at opdage, at der var noget, jeg ikke havde kontrol over“. Rasmus har valgt at være anonym og hedder i virkeligheden noget andet. n

Bank afslører fire unge ludomaner På blot 14 måneder har bankTrelleborg opdaget fire unge medarbejdere, der gamblede deres løn væk. Nu holder banken særligt øje med, hvad mandlige kolleger under 30 år bruger deres penge til, for at beskytte dem mod dårlig økonomi og kriminalitet

Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Stig Stasig

”Nå ja, så har vi også prøvet det“, tænkte personalechef Annette Bach Laursen, da kreditchefen for nogle år siden opdagede en ludoman blandt medarbejderne i bankTrelleborg. Manden kom i behandling og er stadig i banken. I dag har Annette Bach Laursen et andet syn på ludomani. På blot 14 måneder har banket afsløret fire ansatte under 25 år, som har brugt store summer på poker og Oddset. To har banken i Slagelse været nødt til at skille sig af med, mens to andre har indvilliget i at gå i behandling. ”I ingen af tilfældene har vi tænkt ’fejlrekruttering’. Det er

Finans januar 2008

dygtige unge kolleger, som vi gerne vil udvikle i banken. De er hurtige til at lære og tror måske, at de kan regne spillesystemerne ud“, siger personalechefen. Den første ludoman afdækkede banken i sommeren 2006. For at finansiere sin gambling for flere hundrede tusind kroner havde han begået kriminalitet. Banken fik øje på ham, da han kom i et mindre overtræk. Da to andre senere skulle have bevilget overtræk, var bankens kreditchef i alarmberedskab. ”Han scrollede ned over deres konti og så næsten daglige

ludomani

"Det er dygtige unge kolleger, som vi gerne vil udvikle i banken. De er hurtige til at lære og tror måske, at de kan regne spillesystemerne ud“ Personalechef Annette Bach Laursen

overførsler til en udenlandsk spillekonsol. Selvfølgelig vandt de også en gang imellem, men de tabte langt mere“, fortæller Annette Bach Laursen. Afsløringen af endnu to ludomaner fik revisionen til at gennemgå konti med Visa/Dankort hos alle mandlige kolleger under 30 år. Her dukkede endnu én op – uden overtræk, men med et stort spilleforbrug. ”Selvfølgelig må de købe en lottokupon, men de skal holde indsatserne på et rimeligt niveau, uden at vi vil definere, hvad det præcist er. Men hvis de bruger halvdelen af deres nettoløn på at spille, har de vist et misbrug“, siger Annette Bach Laursen. En elev havde spillet for 60.000 kroner på ti måneder. Ud af en månedlig bruttoløn på 12.000 kroner, vel at mærke.

Gevinster giver prestige Personalechefen og lederne taler løbende med de unge om, at banken følger med i deres adfærd. ”De kan sagtens forstå det, men de opfatter sig ikke selv som ludomaner. De spiller poker og Oddset på nettet og ser ned på folk, der spiller på enarmede tyveknægte. Det er som alkoholikeren, der drikker derhjemme. Han betragter heller ikke sig selv som alkoholiker, for han sidder jo ikke nede på bænken sammen med de andre“, siger Annette Bach Laursen. Tre af de fire vedkendte sig deres forbrug, da hun konfronterede dem med kontoudtoget. Den fjerde kom længere og længere ud i sine løgnehistorier. ”Til sidst var vi nødt til at afskedige ham, for vi kunne ikke længere stole på ham“, siger Annette Bach Laursen. Så længe de hverken lyver eller har begået kriminalitet, er banken parat til at hjælpe. Og pakken ligger klar: De skal aflevere deres Visa/Dankort, de skal fortælle det til deres forældre, og de skal gå i behandling.

”De kan ikke lide noget af det, men det er betingelsen for at blive i jobbet. Jeg siger til dem, at de ikke behøver være enige med mig, og at de gerne må synes, at jeg er både urimelig, og at jeg overreagerer. Så griner de, for det er det, de tænker“, siger Annette Bach Laursen.

Kolleger får besked Forældrene skal på banen, fordi de unge ludomaner har brug for opbakning. Også afdelingen skal have besked. Blandt andet fordi behandlingen foregår i arbejdstiden. ”Ludomani må ikke være tabu, for så bliver det sværere for misbrugeren. Desuden kan man ikke forlade jobbet tre gange om ugen i seks uger uden at fortælle, hvad man er væk til“. Fællestillidsmand Gitte Demant bakker op om bankens kurs over for de unge ludomaner. ”Det gør jeg, fordi banken er villig til at hjælpe dem. Det er selvfølgelig deres egne penge, men det kan gå over gevind, og det er bedre at forebygge end at skulle behandle“, siger hun. De fleste synker en klump, når de får at vide, at kollegerne skal have det at vide. ”Det er hård kost, men det kommer kun ud i afdelingen, ikke i hele banken. Åbenhed over for de nærmeste kolleger gør det nemmere at afhjælpe problemet“, siger Gitte Demant. Annette Bach Laursen tror ikke, bankfolk er særligt udsatte for ludomani. Men der kan være en særlig risiko for, at de beriger sig på en kundes konto. ”Vi skal sørge for, at de ikke kommer derud, for konsekvensen af kriminalitet er meget større i vores branche end i mange andre fag“, siger personalechefen. Ud af 260 ansatte i bankTrelleborg er 35 unge mænd under 30 år. n

Personalechef Annette Bach Laursen (th.) tror ikke, bankfolk er særligt udsatte for ludomani. Fællestillidsmand Gitte Demant (tv.): ”Åbenhed over for de nærmeste kolleger gør det nemmere at afhjælpe problemet.”

Finans januar 2008

ludomani

Nu er det snart min tur til at vinde Ludomaner bliver ved med at spille, fordi de har en meget stærk tro på, at før eller siden vender lykken. Men der findes ingen retfærdighed i spil Af Henrik Stanek, freelancejournalist

Ludomaner begynder med at spille, fordi det er sjovt. De bliver grebet af det og ender med at spille for langt flere penge, end de har råd til at tabe. Men tabe gør de, og så spiller de videre for at vinde pengene ind igen. ”De er overbeviste om, at der er en større retfærdighed i spil, så i takt med at de taber, vokser troen på, at det snart er deres tur til at vinde. Samtidig anser de sig selv for at være lidt bedre end andre gamblere, og de er formidable til at bilde sig selv ind, at ganske vist har de tabt, men de var tæt på at vinde”, siger Michael Bay Jørsel, leder af Center for Ludomani. Ludomanen satser måske på nummer 14 på rouletten. Men kuglen lander langt derfra

Test dig selv Du kan finde ud af, om du er ludoman – eller i fare for at blive det – ved at svare på disse ti spørgsmål fra Center for Ludomani. Husk at være ærlig: › E r du stærkt optaget af spil. Bliver du fraværende, når du spiller eller tænker på spil? › Har du behov for at øge indsatsen for at opnå spænding? › Bliver du rastløs eller irriteret, når du er nødt til at forlade spillet?

Finans januar 2008

ceret på tv som et trendy spil”, siger Michael Bay Jørsel. Den typiske pokerspiller er en intelligent, talentfuld og veluddannet mand mellem 21 og 29 år. Nogle få kan leve af det, men det sker på bekostning af de mange, der taber. Og de bliver ikke interviewet og kommer på tv.

– i nummer 24. Alligevel fastholder han, at han var lige ved at vinde. Forklaring: Begge tal ender på fire. Hvert år behandler centret 800 mennesker med ustyrlig spilletrang. Det er ikke udsædvanligt, at der er bankfolk iblandt, men de er ikke mere udsatte end andre mennesker. Ludomani foregår i alle miljøer, og internettet har øget omfanget. Spil på nettet har åbent 24 timer i døgnet, og du behøver hverken børste tænder eller frisere håret, for du kan spille i dit eget selskab derhjemme. ”Tidligere skulle man forlade sit hus. Nu kommer spillekonsollerne til os. Der er over 23.000 spillesteder på nettet, og der kommer hele tiden flere til. Samtidig bliver poker lan-

› S piller du for at slippe for at tænke på › › › ›

dagligdagens problemer? Vender du tilbage til spillestedet for at vinde det tabte tilbage? L yver du over for familie og omgangskreds for at skjule din deltagelse i spil? H ar du begået kriminalitet, for eksempel checkrytteri, tyveri eller underslæb for at kunne spille? Har du mistet eller bragt venskaber, job eller uddannelse i fare på grund af spil?

80 procent kureres i første hug Center for Ludomani ligger i Odense og har filialer i København og Århus. Alle tre steder kan ludomanerne komme i behandling. Metoderne varierer fra telefonisk rådgivning over intensive forløb på 14 dage til otte strukturerede samtaler med opfølgningsmøder i det følgende knap halve år.

› H ar du overladt det til andre, familie ›

eller institutioner at redde dig ud af økonomiske problemer, som du ude lukkende er havnet i på grund af spil? H ar du gentagne gange forsøgt at bringe din spillelidenskab under kontrol eller forsøgt helt at stoppe dit spil uden held?

Se resultatet af testen på side 60.

I samtalerne bliver ludomanen mødt af undrende spørgsmål: Hvornår har du svært ved at lade være med at spille? Hvad er dit drive? Og ikke mindst: Hvad er din gevinst – og dine omkostninger? ”Her tænker vi ikke på penge. Mange ludomaner oplever, at de er med i en lille, elitær klub. De er et kendt navn på det globale internet: ’My name is James Bond – with license to play’. Men de risikerer at miste både job og familie. Det er en høj omkostning”, konstaterer Michael Bay Jørsel.

80 procent kommer ud af ludomanien i første hug. De sidste 20 procent oplever tilbagefald. ”Hvis man når op på 50 procent blandt alkoholikere og narkomaner, er det en bimlende succes. Vi ligger helt oppe på 80 procent. Men der er også en anden forskel. Hvis alkoholikeren falder i, ser vi ham ikke igen. Ludomanen vender tilbage for at få hjælp”, siger Michael Bay Jørsel. Han opfordrer arbejdsgivere til at skrive i deres personalepolitik, at de er parate til at hjælpe medarbejdere ud af ludomani. Det kan

dog være svært at spotte en ludoman, inden spilleafhængigheden tager fuldstændig overhånd. For spillelidenskab efterlader hverken lugt eller stikmærker. Det er gratis at blive behandlet for ludomani, da en del af omsætningen på spilleautomater går til forskning og behandling af ludomaner. Der kræves ingen henvisning. Enhver kan henvende sig på Center for Ludomani. Læs mere på www.ludomani.dk. Der findes også andre behandlingssteder.n

FlexFinans®

- den rigtige vej til rådgiverjobbet

Er du …

kontor-, butik- eller salgsuddannet eller er du ansat i bank/sparekasse uden formel erhvervsuddannelse.

… så

… er FlexFinans® den bedste og mest målrettede rådgiveruddannelse. I uddannelsen får du naturligvis merit for allerede opnåede erhvervskompetencer. Derfor er forløbet kun på mellem 15 og 18 mdr. Du får kompetencer inden for bolig, investering, pension og personforsikringer. Efter uddannelsen får du titel af Finansassistent, som er anerkendt i hele sektoren.

… interesseret?

… eller er du i tvivl om, hvad du skal vælge – så kontakt Finansrådets Uddannelsesafdeling på tlf. 3370 1000. Du kan finde datoer og yderligere information på www.Finansraadet.dk/kurser samt læse om Finansrådets øvrige uddannelser og karriereveje.

Finans januar 2008

internationalisering

English is my

best Tusindvis af finansansatte taler engelsk på deres arbejdsplads. Finans har opsøgt nogle af dem hos IBM og i Nordea, hvor man generelt trives godt med det fremmede koncernsprog

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Illustration: Morten Voigt Foto: Christoffer Regild

Omkring hver femte af Finansforbundets medlemmer har engelsk som koncernsprog, og det trives de tilsyneladende fint med. De allerfleste blev kastet mere eller mindre hovedkulds ud i det, som da Unibank blev til Nordea i 2001, og da Danske Banks og Mærsk Datas DM-Data blev opkøbt af IBM i 2004. Dengang blev nogle grebet af panik, men nu er det blevet hverdag, og engelsk, det er bare noget, man taler og skriver, når der er behov for det. De indre sprogbarrierer er tilsyneladende brudt ned, og der er kommet en uhøjtidelig tilgang til det at tale engelsk. Randi Hemmingsen, Trade Finance Customer Officer i Nordea, har altid syntes, at det er interessant at tale fremmedsprog. ”For mig er det et plus, at jeg skal tale og skrive engelsk i den grad, som mit job kræver. Samtidig synes jeg, at det er udfordrende, når jeg en sjælden gang får en spanier eller en

tysker i røret og får mulighed for at bruge mine øvrige sprogkundskaber.“ Randi Hemmingsen benytter engelsk meget af dagen, men det er det skriftlige engelsk, som udgør langt den største del, idet hun sidder med udenlandske garantier, inkasso og remburser. Der er Trade Finance -afdelinger i alle fire nordiske lande, men Trade Finance Danmark, som Randi Hemmingsen arbejder i, er en rent dansk afdeling, og det er dansk, hun taler med kollegerne. Men derfor kan der godt være opgaver på tværs af ”Nordea-landene“, og her er sproget ofte engelsk, ligesom samtalerne med de udenlandske kunder primært foregår på engelsk. ”En gang imellem starter jeg med at tale dansk, når jeg har en svensk eller en norsk kollega i røret, men ofte er det lettere at slå over i engelsk“, fortæller Randi Hemmingsen. Men hun er glad for, at udviklingssamtalerne foregår på dansk.

Finans januar 2008

›

➼ 17

English is my

best

›

➼

”Her skal jeg bruge nogle andre ord end de fagtermer, som jeg benytter til daglig, og så er jeg overbevist om, at tingene er nemmere at udtrykke på modersmålet.“ ”Det er en problemstilling, cheferne er opmærksomme på,“, vurderer Sonja Hennings, nordisk HR-partner i Nordea. ”Mange Nordea-medarbejdere har jo chefer af anden natio nalitet, og her er der stor respekt for, at der kan gå nuancer tabt i dialogen. Man skal også være indstillet på, at samtalerne kan tage lidt længere tid. Det er vigtigt at sikre sig, at man har forstået det rigtigt, og at man har spurgt tilstrækkeligt“. Men i dagligdagen går det hurtigere og hurtigere at flikke en brugbar tekst sammen på engelsk i Nordea.

Drømmer på engelsk Samtidig er der kommet en masse hjælpeværktøjer på intranettet med links til ordbøger m.m., så man ikke længere skal bladre i Gyldendals Røde eller finde de fagspecifikke ordbøger i reolerne, ligesom der er en hel afdeling med sprogeksperter, der kan hjælpe, når de lidt mere komplicerede tekster skal forfattes.

”Selvom engelsk er koncernsprog i Nordea, er det den sunde fornuft og fleksibiliteten, der gennemsyrer vores brug af sprog“, siger Sonja Hennings, nordisk HR-partner i Nordea. ”Lige så snart vi arbejder på tværs af landegrænserne, er sproget engelsk, men alle rent nationale anliggender som fx informationer til filialer bliver sendt ud på dansk. Nordeas overordnede politikker m.m. findes både på lokalsprogene og på engelsk på vores intranet.“ Otto Jespersen, it-specialist i IBM – med en fortid i Danske Bank – færdes nu så hjemmevant i det engelske, at der er nogle ting, han hellere gør på engelsk end på dansk: ”For eksempel er det lettere at skælde ud på engelsk. Det har ligesom et lidt mere civiliseret anstrøg. Det kommer ikke til at lyde så direkte, som hvis man gør det på dansk. Måske fordi vores engelsk er filtreret gennem en skolelærer, for bandeordene - de findes jo også på engelsk.“ Og det skulle Otto Jespersen vide - om nogen, - efter at have sejlet i syv år efter sin skolegang. En væsentlig årsag til, at engelsk for ham endda en gang imellem er det sprog, hamn drømmer på, efter det er blevet ”genaktiveret“ i IBM.

– OG ET PAR TIPS FRA ENGELSKLÆREREN Selvom vi har fået et mere afslappet forhold til ”det korrekte“, er der alligevel et par typiske ”dansker-vendinger“, som skurrer i engelsklærerens øren, og som hun synes vil skulle se at få lært:

› A: How do you do? B: Fine, thanks. And you? (Should reply ”How do you do?“ Oor '””Pleased to meet you“.

' '”How do you do?'“ is a formal, first time greeting NOT an inquiry about somebody's health or well-being.).

› Where are you working? (Should be '”Where do you work?'“ as we are enquiring about something that is permanent, thus the Present Simple form. NOT the Present Continuous form, which is used for temporary situations).

› › › › ›

What are you working with? (Should be '”What do you do?'“ for the same reason mentioned above). I'm on my work (Should be '”I'm AT work'“). Can you take the phone, please? (Should be '”Can you ANSWER the phone, please?'“). He gave me some informations. (Should be '”information'“ without '”s'“). We have used a lot of money and time on this project (Should be '”spent a lot of time and money...'”).

Kilde: Vibeke Karin Olsen, English Business Department, Studieskolen

Finans januar 2008

internationalisering

Annelise Jensen, IBM

Modersmålet har en særlig klang Alligevel er det dansk, han taler med kollegerne i IBM, når der kun er danskere til stede. ”Der er en lethed og en naturlighed over modersmålet, som man aldrig opnår med et fremmedsprog, næsten lige meget, hvor meget man bruger det“, siger Otto Jespersen, der også indrømmer, at det kræver en særlig koncentration, når man holder telefonmøde med en inder, en kineser og en afrikaner. ”Især inderne og russerne kan være svære at forstå“, supplerer Annelise Jensen, sikkerhedsadministrator i IBM. Også hun er kommet til IBM efter en række fusioner og outsourcinger i den finansielle sektor. ”Men genertheden er overvundet, og nu spørger vi simpelt hen, til vi er sikre på, at vi har forstået, hvad der bliver sagt.“ Begge IBM-medarbejdere kan blive enige om, at det er lidt af en pestilens med de mange, lange skrivelser fra ledelsen i IBM på forholdsvis kompliceret, højtravende engelsk. For eksempel kommer der hvert år en skrivelse på omkring 30 sider – de såkaldte ”Business Conduct Guidelines“, som man skal skrive under på, at man har læst, forstået, og agter at rette sig efter. ”Og det er jo langt fra det eneste. Her kommer rigtig mange skrivelser om alt muligt lige fra administrative procedurer, eksportregulationer, salg og marketing. Det tager længere tid at læse dem på engelsk, end det ville have gjort på dansk, selvom vi nok ville have været lige så irriteret over dem, hvis de havde været på dansk“, siger Annelise Jensen.

Kurser af alle afskygninger Både i IBM og i Nordea er der udstrakt adgang til engelskkurser, hvis man føler behov for det.

Randi Hemmingsen, Nordea

”I lang tid har vi tilbudt virtuel læring, hvor vi sammensætter klasser efter niveau og behov fra hele verden. Det foregår som egentlig klasseundervisning med en rigtig lærer – bare via skærmen“, fortæller Anette Kongsted, HR Partner i IBM, og tilføjer: ”Men på det seneste er vi også begyndt at arrangere helt almindelige gammeldags klasser kun for danskere, fordi alle de forskellige accenter fra hele verden kan være en hæmsko, når man skal lære.“ I Nordea er der en lang række forskellige tilbud, både interne og eksterne . ”Så er der et forretningsmæssigt behov, så kan alle få den undervisning, de har brug for“, understreger Sonja Hennings. Det er nu ikke noget, de medarbejdere, Finans har talt med, har brugt i udstrakt grad, fordi de i forvejen var velfunderede, og fordi noget af den vigtigste læring foregår på jobbet. Alt i alt er det indtrykket, at der er langt flere fordele end ulemper ved engelsk som koncernsprog. “Jeg har altid følt mig tiltrukket af at lære engelsk. Efter skolen tog jeg engelsk på Niels Brock, og jeg havde engelske venner, men i en periode fik jeg ikke brugt det så meget, så jeg er rigtig glad for at få det aktiveret igen“, siger Annelise Jensen. ”Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville komme til at læse artikler og endda bøger på engelsk. Første gang gik det godt nok langsomt, men nu er jeg blevet mere rutineret“, siger Sonja Hennings. ”Man skal heller ikke undervurdere, at det bliver en kvali fikation i sig selv, at man er i stand til at tale og skrive engelsk og kan agere på et internationalt marked. Dels kan man lettere gå ud og finde sig et nyt job, dels kan man få en international karriere i virksomheden“, understreger Anette Kongsted, IBM. n

Finans januar 2008

arbejdspladsen

Cafe-stil

trækker kunder til banken

Jyske Bank har haft en rekordnettotilgang af kunder på godt 15.000, siden man i 2006 indførte ’Jyske Forskelle 2. Generation’ og indførte cafelignende tilstande i filialerne. Det nye tiltag har været en succes for både medarbejdere og kunder i afdelingen på Torvet i Esbjerg

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Lene Esthave

Duften af friskbrygget kaffe i alverdens varianter vækker dine næsebor, idet du træder ind ad døren til Jyske Bank i Esbjerg. Stærke farver dominerer lokalet. Fladskærme med touchscreens på væggene. Der er en ’pengebar’, en ’spørgebar’ og en ’prøvebar’. Men hvad i alverden har det med en bank at gøre? ”Ja, vi gør jo noget ud af at være anderledes og uhøjtidelige”, siger Torben Mikkelsen, der er afdelingsdirektør i Jyske Bank, der i Esbjerg ligger på hjørnet af byens torv. Samtlige afdelinger i Jyske Bank gennemgik en større forandring tilbage i september år 2006, da konceptet ’Jyske forskelle 2. Generation’ blev indført. Det indebar blandt andet, at der nu skulle være værter i alle afdelinger, ligesom interiør, mødelokaler og kundeinformationen blev peppet op. Møde lokalerne er blevet tematiserede, så der for eksempel er et lokale, der hedder ’Rejsen’. Her udgør en vinge fra et fly mødebordet, og på væggene hænger flotte ferieminder fra populære rejsemål verden over. Banken har også et ’Scorerum’, hvor man sidder rundt om et bordfodboldbord og diskuterer sin banksituation med sin rådgiver. ”Så kan kunden og rådgiveren jo altid spille om, hvad renten skal ende på“, siger afdelingsdirektør Torben Mikkelsen med en vis portion lune og ironi.

Finans januar 2008

Bankrådgiver og vært i samme person Men den mest bemærkelsesværdige forskel på Jyske Bank og konkurrenterne efter indførelsen af ’Jyske Forskelle 2. Generation’ er den vært, der står i ’spørgebaren’ og møder kunderne på en uformel facon med et simpelt ”hej og velkommen“! Værtens opgave er at være bindeled mellem kunden og banken. Heri ligger også opgaven i at få kunden til at føle sig velkommen og hjemme i banken, hvor den anderledes indretning kræver lidt tilvænning. ”De første to måneder, efter vi havde fået indført det nye koncept, gik med at vise kunderne rundt i de nye omgivelser“, siger Anita Rusel, der er en af de i alt fem værter i Jyske Banks afdeling i Esbjerg, der på skift varetager værtsrollen. Anita Rusel er bankrådgiver og har sin arbejdstid delt op mellem at være vært og den mere traditionelle rolle som bankrådgiver. Da Anita Rusel hørte om den nye jobfunktion, tøvede hun ikke med at tage imod tilbuddet om at blive vært. ”Med det samme det blev slået op, vidste jeg, at det lige var noget for mig. Jeg syntes, det lød rigtig spændende“. Den nye rolle har betydet, at Anita Rusel nu kommer i kontakt med mange flere kunder end tidligere. Det synes hun er spændende, men det har også krævet en vis tilvænning. ”Det sværeste ved den nye rolle jeg har fået, har været at vide, hvad man skal sige til kunderne for at få en snak i gang med kunderne, men efterhånden er det blevet meget naturligt“.

â&#x17E;ź Finans januar 2008

Cafe-stil

trækker kunder til banken

➼

For at kunderne alle skal forlade banken med en følelse af at være blevet taget godt imod, er det vigtigt, at værten møder dem med en vis mængde overskud og energi. Derfor skiftes de fem værter regelmæssigt til at modtage kunderne, så de ikke skal stå op en hel dag. Samtidig overtager det team, som værten sidder i, nogle af opgaverne, så værten ikke føler, at stakkene på skrivebordet hober sig op og giver unødigt stress, når han eller hun står i ’spørgebaren’. ”Det er vigtigt, at man kan lade sit arbejde fra bankråd giverrollen ligge og ikke tænke, at der nu er noget, jeg ikke når. På den måde er det også lettere at bevare fokusset på at give kunderne en god oplevelse“, siger Anita Rusel.

Kunderne tilbage i banken Jyske Bank har med den nye generation af ’Jyske Forskelle’ ønsket at få flere kunder til banken, og at kunderne bruger mere tid inde i banken. ”Der har længe været en udvikling, hvor det har handlet om at få kunderne ud af bankerne, som for eksempel at man kan ordne flere og flere af sine bankforretninger over nettet. Med vores koncept håber vi på at få kunderne ind i banken igen. Foreløbig har konceptet virket på den måde, at vi her i afdelingen har fordoblet kundetilvæksten, siden vi fik indført anden generation af ’Jyske Forskelle’ for et år siden“, siger Torben Mikkelsen. Et er, at kunderne har skullet vænne sig til de nye omgivelser. De 35 medarbejdere i Jyske Banks afdeling i Esbjerg har skullet omstille sig til, at det såkaldte kundeområde nu fylder 80 procent af bankens samlede areal. Det betyder blandt andet, at kunderne nu sidder ved siden af rådgiverne og kan

følge med på computerskærmen i stedet for at sidde over for rådgiveren på den anden side af bordet. Ansigtsløftningen har også betydet mere støj og en ny måde at omgås kunderne på for de ansatte i Jyske Bank. I Esbjerg har de ansatte dog ikke følt sig så generede af omvæltningen ifølge tillidsrepræsentant Lotte Lenholdt: ”Vi har ikke oplevet de store problemer i vores afdeling, selvom nogle af kollegerne var lidt skeptiske over for forandringerne. Men alt, hvad der er nyt, kan jo godt føles lidt utrygt i starten“, siger hun. Lotte Lenholdt påpeger desuden, at de fem værter i banken alle selv har haft lyst til at påtage sig den nye og meget udadvendte jobfunktion. ”Det var vigtigt, at vores værter selv havde viljen til at prøve kræfter med den nye rolle. På den måde er vi også sikrede, at vores værter ikke føler sig presset ud i noget, de ikke har lyst til. Det er bedre for dem selv og så forhåbentlig også for kunderne i sidste ende“.

Pause i de bløde Jyske Banks nye koncept har også betydet, at banken har indrettet et bibliotek med bløde lænestole i den forreste del af afdelingerne. Her kan kunderne blive klogere på Jyske Bank eller simpelthen bare sætte sig og drikke en kop kaffe og holde en pause. I Esbjerg har de i biblioteket en stor samling glitrende magasiner ved siden af bankens nye produktpakker, der er skræddersyede til bestemte formål. For eksempel kan man tage en ejerboligpakke ned fra hylden. Heri findes alskens oplysninger om, hvad man skal være opmærksom på, hvis man står over for at skulle købe en bolig.

Materiel oprustning Jyske Forskelle 2. Generation har på landsplan siden indførelsen i september 2006 blandt andet givet banken:

› › › › ›

Finans januar 2008

35 forskellige produktpakker 200.000 producerede produktpakker 1.500 fladskærme 5,6 ton kaffe 200.000 kaffebægre

arbejdspladsen

”Vi er overbeviste om, at chancen for salg øges, når kunden står med produktet i hånden. Samtidig bliver kunderne også bedre klædt på til et møde med deres bankrådgiver“, siger afdelingsdirektør Torben Mikkelsen. Kunderne har samlet set taget godt imod den nye udgave af Jyske Bank med alle de forandringer, det har ført med sig. Lotte Lenholdt peger især på en bestemt episode, der viser, at nogle af kunderne føler sig godt tilpas og hjemme i de nye omgivelser. En dag kom der nogle unge drenge ind i banken og gik direkte ned i kælderen. Lotte Lenholdt og kollegerne kiggede lidt forundrede på hinanden og blev enige om, at de hellere måtte tjekke, hvad de unge gik så målrettet efter. ”De stod nede i vores ’Scorerum’ og spillede bordfodbold. En af dem var kunde her i banken og havde været nede i rummet med sin bankrådgiver. At kunderne føler sig så velkomne, synes vi kun er positivt.“, siger Lotte Lenholdt. n

Tillidsrepræsentant, Lotte Lenholdt

Finansiel rådgivning -for finansøkonomer, ha, cand.merc. o.lign

Er du …

… lige startet i banken og har behov for at gøre dine teoretiske kompetencer brugbare i en travl hverdag?

… så

… tilbyder Finansrådet dig en målrettet og offentligt godkendt uddannelse på det finansielle område, så du er rustet til at varetage rollen som rådgiver. Vi supplerer dit teoretiske fundament, sætter din teori i perspektiv og gør den brugbar – samtidig med at du kan afprøve dine kompetencer i praksis i banken. Efter at have gennemført og bestået uddannelsen har du samtidig fået eksamen i „Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning“. Hermed er du godt rustet til det næste trin i din karriere på „HD 2. del i Finansiel Rådgivning“

… interesseret?

Finans januar 2008

5 skarpe – kapitalfonde

Poul

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

Nyrup Rasmussen

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen går i sin bog ”I grådighedens tid” i kødet på de kapitalfonde, der truer sammenhængskraften i samfundet

Hvad er der galt med lukkede kapitalfonde? I dag er kapitalfondene en af de mest dominerende spillere på finansmarkedet, og deres dispositioner har store samfundsmæssige konsekvenser. For eksempel kan kapitalfondenes lukkethed blive en trussel under en finanskrise, fordi en forudsætning for, at banker og samfund kan gribe ind, er, at vi ved, hvad der foregår. Kapitalfondene kan unddrage sig en række hensyn, både når det gælder skat og deres gældstiftelse. Den nuværende krise er ikke bare en subprime-krise i USA, men er ifølge IMF også global, hvor især kapitalfondenes gældsbelastning af opkøbte virksomheder er med til at forøge krisen. Så det er dybt urimeligt, at kapitalfonde og hedgefonde kan få lov til at operere i den sorte boks.

Hvordan undergraves samarbejdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager? Kapitalfonden betragter en virksomhed som et finansielt produkt, der jo hurtigt skal sælges igen efter en strategi, der er lagt helt fra begyndelsen. Når en kapitalfond køber en virksomhed, så etablerer den total kontrol i den daglige ledelse og bestyrelsen. Dernæst gældsætter man virksomheden i modstrid med medarbejderne og virksomhedens egen interesse. Det kan betyde, at den fælles ansvarsfølelse og medarbejdernes loyalitet over for virksomheden begynder at smuldre, når de ser den form for grådighed folde sig ud for øjnene af sig.

Du kalder købet af TDC for Danmarkshistoriens største lovlige selskabstømning. Den borgerlige Schlüter-regering solgte halvdelen af TDC, og Socialdemokraterne solgte den anden halvdel, fordi vi så, hvordan telesektoren ville komme under global konkurrence, og derfor var det vigtigt at finde en partner, der kunne drive TDC på markedets betingelser. Men vi forudså ikke den grådighed og den gældsekstreme strategi, som kapitalfondene anvender. I TDC stiger den fra omkring 20 procent til over 90 procent af egenkapitalen på kun to år. Derfor understreger TDC-sagen, at der er brug for en kraftig opstramning af Erhvervs- og selskabsstyrelsens indsigt. Vi skal have strammet op over for kapitalfondenes lånefinansierede virksomhedsopkøb, så de ikke bare kan købe en virksomhed for dens egne penge.

Finans januar 2008

Kan kapitalfonde redde sløve virksomheder? Mange små og mellemstore kapitalfonde har bestemt gjort et godt arbejde for at sikre et fornuftigt generationsskifte i virksomheder. Der er mange, der opfører sig ordentligt og ikke overbelaster virksomheden med gældsstiftelse. Men nu går de store kapitalfonde efter de sunde virksomheder med stor egenkapital og lav gæld. De sidste 4-5 år har grådigheden taget overhånd, og gældsbelastningen er blevet ekstrem for at få stadig hurtigere og mere ekstreme afkast. Flere uafhængige undersøgelser bekræfter, at de store kapitalfondsoptagelser ikke redder, men tværtimod svækker virksomheden, der måske står tilbage uden egenkapital til at stå imod med, når konjunkturerne vender. Kan en liberal økonomi sætte grænser for grådigheden? Hver gang der opstår et problem, gælder det om at bevare det bedste i markedsøkonomien og begrænse det værste. Tiden er kommet, hvor vi siger til kapitalfondene: I er nu så store, at I faktisk dominerer halvdelen af det globale finansmarked. Derfor skal I reguleres på lige fod med banker, investeringsforeninger og aktieselskaber. Faktisk kan man overføre kravet om større åbenhed til kapitalfondene og regulere dem skattemæssigt, for det er en stor folkelig sag, der handler om, hvem der skaber værdierne. Og det er en sag for dansk og europæisk fagbevægelse, fordi en stor del af de penge, der er indskudt i kapitalfonde, kommer fra pensionskasser. Cirka 40 procent af kapitalfondens indskud kommer fra pensionsfonde og forsikringsselskaber. Derfor er mit spørgsmål til Finansforbundets medlemmer: Skal jeres pensionsopsparing ubetinget gå til kapitalfonde? Når vi i dag går ind i en kapitalfond, har vi ingen indflydelse på, hvad de penge bruges til, men det kan der ændres på. n

Finans januar 2008

Landsretssag

Er det normalt at søge råd hos sin fagforening? Finans var med, da Østre Landsret over fire dage behandlede anklagen mod forbundsformand Allan Bang og hovedbestyrelsesmedlem Knud Grøngaard for at videregive intern viden om den daværende fusion mellem RealdDanmark og Danske Bank. Der afsiges dom i sagen den 15. januar Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk

To ansatte bortvist Bagmandspolitiets anklage mod Finansforbundet blev rejst i kølvandet på bortvisningen af to betroede medarbejdere. Knud Christensen og Jørgen Borre Larsen blev begge bortvist fra Finansforbundet i oktober 2000. Knud Christensen, som var betroet medarbejder for formandskabet, blev tiltalt for insiderhandel. Det kom frem, at han i perioden op til offentliggørelsen af fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank havde erhvervet sig RealDanmark-aktier for 1,5 millioner kroner, som han videresolgte med en fortjeneste på 1,2 millioner kroner, da fusionen 2. oktober 2002 blev annonceret. Den 19. februar 2002 modtog han en dom på seks måneders fængsel for insiderhandel. Jørgen Borre Larsen var som sekretariatschef dybt involveret i Finansforbundets håndtering af sagen, herunder bortvisningen af Knud Christensen. Da han også blev sigtet for insiderhandel – og ikke havde oplyst forbundsformand Allan Bang om, at han også havde købt RealDanmark-aktier – valgte formandskabet og hovedbestyrelsen at bortvise ham 27. oktober. I maj 2001 frafaldt bagmandspolitiet sigtelserne mod Jørgen Borre Larsen, som efterfølgende stævnede Finansforbundet med krav om 1,5 millioner kroner i erstatning for uberettiget fyring. Såvel landsretten som Højesteret fastslog i henholdsvis marts 2003 og februar 2004, at bortvisningen var berettiget. En kronologisk gennemgang af sagen fra 2000 frem til i dag kan læses på finansforbundet.dk.

”Den kasket, som Knud Grøngaard bærer, og som gør ham til en central karakter i sagen, er, at han er fællestillidsmand. Han er sådan set fagforeningsbossen i RealdDanmark, og ikke RealdDanmarks mand i fagforeningen“. Advokat Lars Melchior Kjeldsen er forsvarer for Knud Grøngaard. I sin sorte kappe med bordeaux kanter, står han i skranken ihærdigt argumenterende. Med et livligt kropssprog forklarer han i sin procedure dommerne, hvorfor Knud Grøngaard ikke bør dømmes i sagen. Vi er i Østre Landsrets lokale nummer 17 tirsdag den 4. december 2007. Det er fjerde retsmøde i den principielle sag om videregivelse af intern viden mod Finansforbundets formand, Allan Bang, og medlem af forbundets hovedbestyrelse Knud Grøngaard. Advokat Kjeldsen er i gang med sin procedure, hvor han aktivt argumenterer for, hvordan det er normalt at handle, når man er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i forbindelse med en fusion. Er det et normalt led i sit erhverv som fællestillidsmand og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem at diskutere vigtige personalesager, hvor 3.500 medarbejdere står til fyring, med sin fagforening, eller havde det i det eksempel været normalt at holde fortrolige oplysninger, der kan være kursfølsomme over for aktiemarkedet, for sig selv? Loven siger, at man ikke må videregive intern viden, hvis det ikke er et normalt led i ens beskæftigelse, erhverv eller funktion. Men hvad det normale dækker over, står ikke lysende klart. Og det er lige netop det, advokaterne i hver deres side af salen forsøger at overbevise dommerne om.

Citat fra Gajol-æske Advokat Jakob Juul, der forsvarer Allan Bang i sagen, lægger i

Finans januar 2008

sin procedure ud med at citere oplysningsfilosoffen Voltaires vise ord på låget af en Gajol-æske, der pudsigt nok er købt i Østre Landsrets kantine: ”Man må begynde med at kende tingene for at lære at dømme om dem“. Jakob Juul lægger med citatet op til, at det er nødvendigt at forstå, at sagen handler om, hvordan det var normalt for Allan Bang og Knud Grøngaard at handle i kraft af deres funktioner, som henholdsvis formand for Finansforbundet og medarbejdernes repræsentant i RealdDanmarks bestyrelse, i den situation de stod i tilbage i år 2000. Samtidig pointerer Jakob Juul, at der i loven står, at man ikke må videregive intern viden, hvis ikke det er som et normalt led i sin beskæftigelse, erhverv eller funktion. Det er altså ifølge Jakob Juul det normale, der bør lægges vægt på, når dommerne skal votere sagen, altså at det normale i Bang og Grøngaards erhverv var at handle på baggrund af deres viden om fusionen. Sagen udspringer fra år 2000, hvor Knud Grøngaard sad som medarbejdernes repræsentant i RealdDanmarks bestyrelse, da han fik at vide, at koncernen stod over for at skulle fusionere med Danske Bank. Dette kunne føre til afskedigelse af op mod 3.500 ansatte, hvoraf de fleste var medlemmer af Finansforbundet. Derfor var det nødvendigt for Finansforbundet at have et beredskab med blandt andet socialrådgivere og psykologer klart, og derfor orienterede Knud Grøngaard Allan Bang om fusionen, en måned inden den blev offentliggjort.

Selskabets interesse er vigtigst Anklageren, statsadvokat Peter Martin Blinkenberg, er ikke overraskende helt uenig og mener, at Allan Bang og Knud Grøngaard bør idømmes en bøde, som de også blev det i byretten. ”Anklagemyndigheden anfægter ikke, at man vil varetage medlemmernes interesse, men den her sag handler om at varetage selskabets interesse“, siger han i sin procedure. Peter Martin Blinkenbergs argumentation går især på, at investorerne skal stilles lige, og at ingen derfor må have en viden, som andre ikke har. For anklager Blinkenberg er det især vigtigt, at det, der er normalt i praksis, ikke behøver at være normalt i lovmæssig forstand. Det er nu op til dommerne at afgøre, hvordan det var normalt for Allan Bang og Knud Grøngaard at handle i forhold til deres erhverv under fusionen mellem Danske Bank og RealdDanmark tilbage i 2000. Dommernes afgørelse vil samtidig også få betydning for, hvordan medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fremover må søge råd i vigtige personalesager hos deres fagforening. Dommen afsiges den 15. januar kl. 14. n

Er du klar til dankort med chip? Hurtig og sikker

Salg Dagsleje Langtids leje Leasing Flexi Mobil

Flexi Solo

CTcoin.dk A/S Odense Tlf. 63 12 75 00 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Finans januar 2008

TEMA: ISLAMISK FINANS

Finans januar 2008

Bud efter danske muslimer Om kort tid åbner finansieringsinstituttet Amanah i Danmark, som forventer at mange tusind danske muslimer vil benytte muligheden for at optage boliglån uden at betale renter, som er i strid med sharialovgivningen. På verdensplan vokser markedet for islamiske bankprodukter med 15 procent om året Foto: Ulrik Jantzen

➼

Finans januar 2008

TEMA: ISLAMISK FINANS

“Vi har en del andre finansieringsprodukter på vej, men det tager tid at udvikle dem fuldt ud, sådan at de er i fuldstændig overensstemmelse med sharia” Niels Mølgaard

Ny finansvirksomhed målretteT muslimer Efter et år med spekulationer skulle det nu være ganske vist. Finansieringsinstituttet Amanah, der specialiserer sig i islamisk långivning, åbner om kort tid i Danmark. Mange herboende muslimer vil derfor få mulighed for at optage lån uden at betale renter, som er i strid med sharialovgivningen

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk

30.000 potentielle boligejere med muslimsk baggrund kan snart få opfyldt deres boligdrømme, hvis det står til Niels Mølgaard, der er initiativtager til det islamiske finansieringsinstitut Amanah. I begyndelsen af 2008 byder investeringsvirksomheden kunderne indenfor i lokalerne på Kongens Nytorv i København. Dermed får herboende muslimer mulighed for at låne penge til køb af en bolig i overensstemmelse med sharialovgivningen inden for islam. Amanah, der fra arabisk kan oversættes til tillid, satser på at gøre et stort indhug i det potentielle marked, der findes i de omkring 200.000 muslimer, der bor i Danmark. Initiativtager Niels Mølgaard har fra sin fortid i ejendomsbranchen mødt mange muslimer, der har været tøvende med at investere i en bolig, fordi de har været noget utrygge

Finans januar 2008

ved lånemulighederne i de danske banker. Niels Mølgaard mener derfor, at der er grobund for at skabe en sund for retning. ”Markedet er stort nok til, at vi mener, at vi kan få noget ud af det og skabe en sund business”, siger han. Amanah er ingen bank, men et finansieringsinstitut, der i første omgang fokuserer på finansiering af boliger. Niels Mølgaard mener dog, at muligheden for ekspansion er stor, og at kunderne i fremtiden også vil kunne investere i andre forretningsområder. Dog bliver Amanah aldrig en bank, som vi kender det i traditionel forstand. ”Vi har en del andre finansieringsprodukter på vej, men det tager tid at udvikle dem fuldt ud, sådan at de er i fuldstændig overensstemmelse med sharia. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige, om vi udvikler os til at blive en bankvirksom-

Sådan foregår finansiering hos Amanah Amanahs finansiering er baseret på ijara med faldende musharaka (se boks side 32), da man mener, at det er den investeringsmulighed, der egner sig bedst til Danmark. Amanah køber den ejendom, som kunden ønsker at erhverve. Det vil sige, at ejendommen ejes fuldt ud af Amanah til at begynde med. Amanah videresælger derefter ejendommen til kunden, der opnår fuldt ejerskab, når vedkommende har foretaget sin sidste indbetaling.

Som kunde betaler man et indskud på eksempelvis 20 % af den samlede købesum. Resten af ejendommen betaler man så over en aftalt årrække. Hver gang man indbetaler et månedligt beløb, erhverver man sig som kunde en tilsvarende bid af ejendommen. Det, som Amanah kommer til at tjene sine penge på, er den fortjeneste, som man aftaler med kunden forud for lånet.

➼

Finans januar 2008

TEMA: ISLAMISK FINANS

➼

hed med indlåns- og bankkontomuligheder. Om ikke andet ser vi frem til at samarbejde med kundernes banker”. Bag Niels Mølgaard står flere pengeinstitutter, der vælger at støtte projektet indirekte, og indtil videre ganske skjult, da det kan være svært for dem at udbyde rentefrie lån til mus limer. Det forklarer Niels Mølgaard med, at bankerne vil have vanskeligheder ved at virke troværdige i forhold til at tilbyde sharialån. ”Man kan jo sige det sådan, at det også ville være svært at sælge halalkød fra et almindeligt dansk svineslagteri”, siger han. Derudover ville pengeinstitutterne også skulle begynde helt fra bunden. Nu kan de drage fordel af den viden og forretning, Niels Mølgaard har været to et halvt år om at få stablet på benene, via rejser til blandt andet USA og England, hvor man er kommet meget længere i udviklingen af islamiske finansieringsinstitutter. Amanah har også måttet kigge til udlandet for at sammensætte en shariabestyrelse, som skal sikre, at finansieringsinstituttets produkter er i overensstemmelse med lovgivningen. Niels Mølgaard oplyser over for Finans, at det drejer sig om folk fra Mellemøsten, USA og England, der som regel vil være imamer med særligt kendskab til islamisk finansiering.

Lån for alle Amanah henvender sig ikke udelukkende til muslimer, selvom

de udbyder lån i overensstemmelse med sharialovgivningen. ”Vi forskelsbehandler ingen. Vores lån er tilgængelige for alle uanset deres religion”, understreger Niels Mølgaard Heller ikke på personalefronten vil der blive forskelsbehandlet: ”Vi ansætter kun de bedste til jobbet. Det er dog vigtigt for os, at vores ansatte har forståelse for vores kundemålgruppe og indsigt i de værdier, der er grundlaget for Amanahs produkter. Men det har intet at gøre med, hvilken religion de ansatte har. Dog vil jeg da sige, at det da bestemt er en fordel, hvis nogle af de ansatte er tosprogede. Vi vil jo nok også få nogle kunder, der kan have problemer med det danske sprog”. Ifølge ejendomsmæglerkæden Home findes der omkring 30.000 potentielle boligejere blandt de herboende muslimer. Med potentielle boligejere menes, at de vil have råd til at investere i en bolig, hvis de da ellers opførte sig som resten af boligmarkedet med samme investeringsiver. Peter Nannestad, professor i offentlig politik ved Aarhus Universitet, levner i modsætning til Home ikke markedet for islamiske bankprodukter store chancer herhjemme. ”I 2004 lavede vi en undersøgelse via Danmarks Statistik blandt de fem største muslimske indvandrergrupper herhjemme. Den viste, at to tredjedele af de muslimer, som religionen betød meget for, tjente under 200.000 kroner, og deciderede lavindkomstgrupper forekommer mig ikke at være et særligt attraktivt kundegrundlag for bankforretninger.” n

Forbudt at modtage renter Ifølge islam har penge i sig selv ingen værdi. Derfor er det forbudt at tjene penge på penge uden at acceptere en risiko. I stedet for renter, der skal betales, ligegyldigt om der er en fortjeneste i en virksomhed eller ej, får islamiske banker eller finansieringsinstitutter en del af virksomhedens fortjeneste, hvis der er nogen. Blandt de typiske kontoformer findes: Ijara med faldende musharaka Ijara er en form for leasing, mens musharaka betyder partnerskab. Lånetypen bruges typisk i

Finans januar 2008

forbindelse med huskøb. Ideen er, at banken eller finansieringsinstituttet køber det hus, kunden er interesseret i, og leaser det til kunden. Kunden betaler så hver måned en ”husleje” til banken og et beløb, der går til at købe en bid af bankens andel af huset. Murabaha Her køber banken det, kunden ønsker, og sælger det videre til kunden med fortjeneste. Det kunne for eksempel være: En kunde ønsker at købe en bil til 100.000 kr. Banken køber bilen af forhandleren og sælger den videre til kunden

til 110.000 kr., som kunden afdrager rentefrit over en aftalt periode. Mudaraba En slags kontrakt mellem en leverandør af kapital (kunden) og en leverandør af ekspertise (banken). Banken investerer kundens penge i overensstemmelse med sharia (altså ingen våben, alkohol, tobak, pornografi mv.) og deler eventuel profit med kunden. Er der ingen profit, tager banken ikke noget honorar. Til gengæld står kunden selv med tabet.

TEMA: ISLAMISK FINANS

islamisk bank i danmark drejede nøglen om Den første islamiske bank blev etableret i 1963 i Egypten. I midten af 1980’erne forsøgte et holdingselskab med hjemsted i Bruxelles at etablere en islamisk bank ”Islamic Bank International of Denmark” i Danmark. Banken blev senere overtaget af en saudisk virksomhed, så detn ændrede navn til ”Faisal Bank International”, men efter en 10-15 år på banen, lukkede den sidst i 1990’erne.

Alternativt lånemarked blandt danske muslimer Zubair Butt Hussain

I muslimske samfund hjælper man ofte hinanden finansielt. Der er tradition for at give store pengegaver, og det er ikke unormalt at låne blandt familie og venner. Et andet alternativ til at låne i banken og betale rente, som er i strid med Koranen, er såkaldte opsparingspuljer, hvor typisk 12 eller 24 muslimer går sammen i en gruppe. De mødes en gang hver måned i en aftalt periode og indbetaler et fast beløb på for eksempel 1.000 eller 5.000 kroner. Der aftales en udbetalingsrække, så hver af de 12 betalende personer i løbet af perioden på eksempelvis et år går hjem med 12.000 kroner. Ifølge den danske imam og muslim Abdul Wahid Pedersen er opsparingspuljerne meget udbredt blandt muslimer i Danmark. ”Jeg kender flere mennesker, som regelmæssigt er med i sådanne puljer. Det fungerer ofte igennem éns sociale netværk, hvor man hører, at nogenle har en pulje kørende, og hvor man så spørger, om man kan komme med næste gang. Det er ikke almindeligt, at man kan hoppe med midt i forløbet. Typisk passer antal af måneder sammen med antal deltagere i puljen, så der ikke ligger en stor del penge et sted, som man har samlet sammen. Det er derfor temmelig usædvanligt, at 12 personer for eksempel kører en indbetalingsperiode over 24 måneder, fordi en person så skal ligge inde med det akkumulerede beløb, og ingen har lyst til at have 100.000 eller 200.000 liggende under madrassen”, forklarer Abdul Wahid Pedersen. Ifølge den danske imam bliver penge fra opsparingspuljer ofte brugt på små investeringer i fx en fladskærm, en rejse til Marokko eller en betaling til en operation eller andet. Men et boligkøb, kan det ikke blive til. /BV

Renter går til nødhjælp ”Jeg vil gerne have åbnet en konto i jeres bank, men det er vigtigt for mig, at jeg ikke får renter på de penge, jeg sætter ind. Jeg må alligevel ikke beholde dem”. Det var ordene fra Zubair Butt Hussain til hans bankrådgiver i Danske Bank, da han i starten af 1990’erne skulle oprette en konto i banken. Han husker tydeligt overraskelsen i stemmen fra bankrådgiveren, som havde svært ved at forstå, hvorfor han ikke ville have sine penge forrentet. Men for Zubair Butt Hussain var det helt naturligt. Han er rettroende muslim, og ifølge islam er rentespekulation i uoverensstemmelse med islam. ”Jeg modtager ikke de renter, som banken tilskriver mig. Det er harem (forbudt). Det er ikke penge, jeg kan benytte til mig selv eller min familie, og derfor skiller jeg mig af med dem og giver dem til folk, der er mindre bemidlede”, forklarer den 33årige Zubair Butt Hussain, som er bestyrelsesmedlem i foreningen Muslimer i Dialog. Bankrådgiveren kunne dengang ikke opfylde ønsket, og Zubair Butt Hussain valgte derfor selv at skille sig af med renterne, og det gør han stadig den dag i dag. Han gennemgår årligt sine kontobetalinger og regner ud, hvad der er blevet tildelt hans konto i renter. Det pågældende beløb trækker han derefter ud af kontoen og giver til et godt formål som for eksempel en nødhjælpsorganisation, velgørenhed eller lignende. Nødhjælpsorganisationen Danish Muslim Aid bekræfter, at den blandt andet får sponsorbeløb i form af rentebeløb fra muslimer. Ifølge Zubair Butt Hussain er nogle muslimer tilbageholdende med at spare op på traditionel vis i banken, fordi man dermed skal forholde sig til renter. ”Jeg tror, en vis andel af de danske muslimer herhjemme har affundet sig med de lånemuligheder, der udbydes, da nogle lærde mener, at vi befinder os i en særlig situation i denne del af verden, hvor de finansielle markeder er rentebaseret. Om en islamisk bank vil være et tilløbsstykke, bliver afgjort af, hvor gennemtænkt konceptet er, og i hvor høj grad banken tager højde for den kontekst, vi lever i”, mener Zubair Butt Hussain. /BV

Finans januar 2008

TEMA: ISLAMISK FINANS

Danske Bank, Nordea og Jyske Bank oplever ikke den store efterspørgsel på islamiske bankprodukter. De tilbyder kunderne en rentefri indlånskonto, men er afventende over for at udbyde et sharialån, et såkaldt rentefrit lån

Ingen guldgrube i Danmark Af Berit Villadsen

bv@finansforbundet.dk

Finans januar 2008

Et marked, der vokser med 10-15 procent om året. Sådan vurderer det britiske finanstilsyn markedet for islamisk finans. Herhjemme har hverken Finanstilsynet eller Finansrådet undersøgt markedet for bankprodukter, som opererer uden renter og dermed er ”rene” i forhold til Koranens forskrifter. Renter er nemlig strengt forbudt ifølge Koranen, hvor renter er spekulation i andres ulykke. I Danmark er godt fire procent af befolkningen muslimer. Den danske imam Abdul Wahid Pedersen er en af de knap 200.000 danske muslimer. Han leder fredagsbønnen på Ydre Nørrebro og har igennem sit faglige og personlige netværk indblik i den muslimske verden i Danmark. Ifølge ham er det langt fra alle muslimer, som er økonomisk religiøse. ”Muslimer er meget forskellige. For dem, som er meget troende, og for hvem troen er en del af deres liv, er det problematisk, at man hele tiden arbejder med en økonomi, der baserer sig på renter. Men jeg tror, størstedelen af muslimerne herhjemme er mindre opmærksomme på den økonomiske religiøsitet. De ved måske godt, at de ikke må arbejde med

“folk ved godt, at det er moralsk rigtigt at have en islamisk bankkonto. men det moralske aspekt bliver ofte overskygget af, at man som forbruger tænker, hvor får jeg mest ud af at have min opsparing ”

renter, men går ikke så meget op i det. De er i stedet mere religiøse omkring det tilbedelsesmæssige og passer deres bønner og disponerer i stedet deres økonomi i forhold til de muligheder, der er i det danske samfund,”, fortæller Abdul Wahid Pedersen.

Begrænset efterspørgsel i Danmark For et par år siden lavede Jyske Bank en vurdering af markedet for islamiske bankprodukter i Danmark, herunder rentefrie lån, de såkaldte sharia-lån, eller halallån, som nogle også ynder at kalde dem. Banken kom dengang frem til, at det ikke ville blive en rentabel forretning at investere i. Det potentielle kundegrundlag stod ikke mål med de ekstraomkostninger, det ville give banken i form af investeringer i ekstra it-system, uddannelse af medarbejdere og et usikkert kundegrundlag. ”Udgiften var for stor i forhold til potentialet. Det var alt for dyrt at lave et helt nyt bogførings- og kontosystem om. Vi laver renteberegninger hver eneste dag på mange transaktioner, og hvis vi skulle indføre rentefri sharialån, kræver det et helt nyt it-system, som vi skulle håndtere sammen med det nuværende kontosystem”, fortæller Henrik Møller Nielsen, som er afdelingsdirektør i bankprodukter hos Jyske Bank. I banken oplever man ikke den store efterspørgsel på rentefri bankprodukter blandt sine kunder. Samme udmelding kommer fra de to største banker herhjemme, Danske Bank og Nordea. ”Vi lytter hele tiden til kunderne og har en god fornemmelse for de produkter, der er efterspørgsel på. Vi har mange kunder med anden etnisk baggrund, men oplever ikke den store efterspørgsel på rentefrie bankprodukter. Vi udbyder derfor ikke den type produkter og har heller ingen på tegnebrættet i øjeblikket”, forklarer Claus Christensen, pressechef i Nordea. Beskeden er den samme fra Danske Bank. ”Vi oplever ikke en vanvittig stor efterspørgsel på islamiske bankprodukter. Så vi er meget afventende over for det. Men det er et emne, der lejlighedsvis kommer op at vende. Vi vurderer ikke, at forretningspotentialet i dag er så stort”, siger Henrik Menck, afdelingschef i Business Development i Danske Bank. Johan Fischer, som forsker i islam og islamisk forbrugskultur på Roskilde Universitetscenter, har ikke undersøgt markedet for islamisk bankvæsen i Danmark, men han vurderer det ikke umiddelbart til at være en guldgrube: ”Danmark er lidt bagefter med halal-varer og islamisk bankvæsen. En del af forklaringen er nok, at antallet af mus limer i Danmark er relativt begrænset, og der derfor ikke rigtig er det store marked for denne type af varer og tjenester”.

Johan Fischer

Tilbud om tyrkisk bankrådgivning Selvom de danske banker ikke planlægger foreløbigt at ud byde rentefrie lån, er de opmærksomme på gruppen af folk

➼

Finans januar 2008

TEMA: ISLAMISK FINANS

Ingen guldgrube i Danmark ➼

med anden etnisk baggrund end dansk. I Danske Bank iværksatte man for to år siden et pilotprojekt, hvor de tilbød rådgivning på urdu/pakistansk og tyrkisk i deres afdeling ved Nørreport, hvor de har flere kunder, som er indvandrere. Den 29-årige bankrådgiver Bilal Köse med tyrkisk baggrund har deltaget i projektet, som nu er blevet et permanent. Han har tilbudt sin meget blandede kundeportefølje på 600-700 kunder en tyrkisk rådgivning. Bilal Köse har blandt andet også en del muslimske kunder. Godt 150 af hans kunder har en tyrkisk baggrund, og en mindre del kommer fra Mellemøsten, og han bekræfter, at efterspørgsel på islamiske produkter er begrænset. ”Meget få af mine kunder efterspørger islamiske bankprodukter. De ved, at det ikke findes hos os. De, der kommer og skal have lån i banken, har gjort op med sig selv, at de vil låne penge til trods for, at de skal betale renter. Det er måske en ud af 100, som spørger, om vi har islamiske produkter. Derudover er der en lille del af mine kunder, som ikke tager lån eller nærmer sig boligkøb, fordi det ikke kan lade sig gøre rent islamisk og derfor vælger at blive i en lejebolig”, forklarer Bilal Köse fra Danske Bank. Selv om Danske Bank ikke kan imødekomme forespørgsler om særlige produkter på udlånssiden, er der ingen problemer med at få en rentefri indlånskonto. Det har ifølge Bilal Köse været muligt i mange år, hvor det fremgik i kundens sag, at han eller hun havde frabedt sig renter på grund af religion. Denne aftale blev sidste år formaliseret i banken, og en kunde, som ønsker en rentefri indlånskonto, skal nu udfylde en blanket, hvor kunden skriver under på, at indlånsrenten på kontoen er nul. I Nordea og Jyske Bank er det også muligt at få en rentefri indlånskonto, hvis man ønsker det.

Splittede muslimske forbrugere Johan Fischer har beskæftiget sig med islamisk finans siden 2001. Han har blandt andet skrevet en ph.d. om islamisk forbrug i Malaysia, herunder forholdet til islamisk bankvæsen, og han oplevede, at der var et voksende marked for islamiske forsikrings- og bankprodukter. ”Islamisk bankvæsen eksisterer ikke, hvis der ikke er et marked for det. Flere muslimske forbrugere er positivt stemt over for islamisk bankvæsen, men de er meget i tvivl om, hvorvidt de skal tage skridtet og blive islamiske bankkunder. Ud over religion handler det også om livsstil, sociale værdier i samfundet og om symbolik. Islamiske bankprodukter bliver præsenteret som det rene alternativ, som den rigtige måde at leve på, og folk ved godt, at det er moralsk rigtigt at have en

Finans januar 2008

islamisk bankkonto. Men det moralske aspekt bliver ofte overskygget af, at man som forbruger tænker, hvor får jeg mest ud af at have min opsparing”, forklarer Johan Fischer. På et feltophold i Malaysia interviewede han malay-muslimske middelklassefamilier, som han identificerede tre forbrugsstrategier blandt. En gruppe brugte udelukkende det islamiske bankvæsen, fordi det var det islamisk korrekte at gøre. En anden gruppe brugte kun en almindelig bank, da de ikke mente, at en islamisk bank gjorde dem til et bedre menneske. En tredje gruppe var splittet og benyttede sig både af en almindelig og en islamisk bank. Ideen om en islamisk bank syntes familierne virkede moralsk tiltalende, men de følte, at de konventionelle banker gav den bedste service, og de beholdt derfor også en konto i en almindelig bank. Ifølge Johan Fischer er markedet for islamisk forbrugskultur i Malaysia steget i takt med, at landet har oplevet øget økonomisk vækst, som har affødt en forbrugerbevidst malaymuslimsk middelklasse. ”Det er et kæmpestort marked med masser af penge og interesser i. Alt fra multinationale virksomheder og organisationer til lokaler moskéer og imamer. I Malaysia er det i dag primært en urban livsstil, som jeg tror også vil sprede sig til landområderne”, siger RUC-forskeren. n

Den danske imam Abdul Wahid Pedersen

TEMA: ISLAMISK FINANS

Fra niche til mainstream

Islamisk finans er på vej ud af ghettoen og bevæger sig nu for alvor ud på det internationale marked

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Korankonforme bankprodukter har været kendt siden middelalderen, men først i de seneste 30 år har de fået en opblomstring, som betyder, at det er produkter, man er begyndt at tage alvorligt på de internationale kapitalmarkeder. I alt regner man med, at omkring 750 milliarder dollar nu er placeret efter shariaforskrifter, og at beløbet vokser med omkring 15 procent om året. I alt er omkring to procent af verdens finansprodukter islamiske, mens en fjerdedel af verdens befolkning bekender sig til Allah. Hermed tegner der sig et stort vækstpotentiale. Verdensbanken angiver i en rapport fra november 2006, at 284 institutter fordelt på 38 lande tilbyder islamisk finans. 9/11 og de voldsomt stigende oliepriser har for alvor sat skub i udviklingen af produkter for troende muslimer, produkter, som også flere og flere konventionelle banker nu udbyder til kunderne. Og den seneste udvikling viser, at produkterne også har appel til ikke-muslimske investorer. To store infrastrukturprojekter i Dubai blev i 2006 finansieret med islamiske obligationer – sukuk. De slog verdensrekord på mere end én måde. Dels deres størrelse, som hver var på over tre milliarder dollar. Dels ved at over halvdelen af investorerne ifølge ugemagasinet Economist kom fra lande uden for Mellemøsten. ”Der er tale om et nyt parallelt finansielt system, som vi ikke kan ignorere”, siger Sameer Abdi, Ernst & Young til Economist. Malaysia er ét af de førende lande inden for islamiske bankprodukter. Omkring 60 procent af det 40 milliarder dollar store sukukmarked er placeret der. Det er et af de eneste lande, der har etableret et standardiseret, regeringsstøttet shariaråd, og ifølge Financial Times er det regeringens ambition at gøre hovedstaden Kuala Lumpur til verdens førende islamiske finanscenter.

Mangel på finansiel ekspertise Netop shariarådene eller -bestyrelserne er en af flaskehalsene for udviklingen af islamiske produkter. Manglen på islamiske lærde, der har ekspertisen til at vurdere de finansielle produkter og kende dem rene, halal, og i overensstemmelse med sharia – eller det modsatte, haram, er en af de alvorligste hindringer for at udvikle produkterne yderligere. Der findes verden over ifølge Financial Times 50 til 260 lærde med den ekspertise. I praksis er det dog under 40, der kontrollerer markedet og sidder i de mange shariaråd i virksomhederne. Det er som at have en regulerende instans med under 50 ansatte for en industri, der tegner sig for hundreder milliarder dollar, siger en anonym kilde til Financial Times. Economist kan berette om Hussein Hamid Hassan, en 75-årig lærd fra Dubai, som ifølge magasinet skulle være en af de afgørende aktører inden for islamisk finans. Han sidder nu i shariarådene i mindst 15 islamiske finansielle institutter og er med til at udstede fatwaer – religiøse kendelser, der skal hjælpe konventionelle banker til at sadle om til shariaprodukter. Det vurderes, at cirka en tredjedel af investorerne i islamiske lande til enhver tid vil investere i shariaprodukter, mens 50 til 60 procent vil bruge dem, hvis de er konkurrencedygtige. Vestlige finansvirksomheder forbereder sig i stor stil på at trænge ind på markedet. Dels vurderer McKinsey, at de islamiske banker slår sig til ro med religionen og det islam-korrekte og satser for lidt på service. Det vil de vestlige banker i højere grad kunne tilbyde. Citibank har udbudt islamiske produkter siden 1990’erne, og også ABN Amro, BNP Paribas, Standard Chartered og Goldman Sachs er på banen. Deloitte har netop meddelt, at det som det første af verdens førende fire store revisionsselskaber har ansat sin egen sharialærde til at håndtere det hastigt voksende marked. n

Finans januar 2008

globalt

Topchef søges til verdens største bank Der er en stilling ledig som topchef i verdens største bankkonsortium, Citigroup. Ifølge anonym kilde i Financial Times har topchefen i Deutsche Bank, Josef Ackermann, fået tilbudt jobbet, men har sagt nej. Jobbet som øverste chef i Citigroup blev ledigt i oktober, da bankens massive tab på subprime-investeringer betød, at den daværende topchef Charles Prince måtte gå.

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

Mikrofinans er dyrt Omkostningerne ved mikrofinans er store. Financial Times vurderer, at det koster omkring 20 cent for hver dollar, der bliver lånt ud – mere end dobbelt så meget som i den traditionelle finanssektor. For eksempel må Omar Andaya, hvis familie har startet Greenbank i den sydlige del af Filippinerne, hver uge sende masser af folk ud for at indsamle tilbagebetalinger på lån hos omkring 32.000 låntagere – tilbagebetalinger på mellem 10 og 20 dollar. For nyligt er lånerne i Greenbank blevet tilbudt en mobilservice – ”Text a payment”, så de kan betale deres afdrag over telefonen. Servicen har vist sig så omkostningsbesparende, at Omar Andaya har besluttet at sætte den månedlige rente en halv procent ned for dem, der bruger den.

Made in Italy af kinesere

Pengeoverførsler boomer Flere mennesker end nogensinde før prøver lykken i det fremmede. Det betyder, at internationale pengeoverførsler boomer. Ifølge tal fra Verdensbanken sendte udvandrere fra udviklingslandene 206 milliarder dollar hjem i 2006 – en syvdobling siden 1990 – og det er de officielle tal – uofficielt kan det let være det dobbelte. På avisernes finanssider er pengeoverfør slerne sjældent stof, selv om de er de fattiges modstykke til boliglån, kreditter og alle de mere avancerede finansielle instrumenter. I mange udviklingslande kommer der flere penge via overførsler fra emigranterne end fra bistand, investeringer fra udlandet og endda fra eks port.

Finans januar 2008

De italienske luksusdesignere som Armani og Gucchi er nervøse for, at det vil gå ud over brandet, hvis de flytter deres fabrikker til Kina. De tre små ord: ”Made in Italy” vurderer de er afgørende for, om blandt andet de asiatiske kunder vil købe det dyre tøj. Så i stedet for at flytte produktionen til Kina etablerer kinesiske underleverandører sig med kinesisk arbejdskraft i den norditalienske by Prato, der er kendt for sin tekstil industri. På den måde er Pratos indbyggertal på ca. 200.000 øget med omkring 20.000 kinesere. Over halvdelen af tekstilfabrikkerne i Prato er ifølge magasinet Newsweek ejet af kinesere, der henter arbejdskraften fra deres oprindelsesprovins i Kina til blot to euro i timen. Forskere kalder fænomenet for kædemigration.

globalt

Mobil-banking vinder frem i afrika Der er langt mellem folk og bankfilialer i Afrika. Mobiltelefonen kan bygge bro over afstandene

Endelig er der godt nyt fra Afrika. Bruttona tionalproduktet vokser over en bred front fra 5,7 procent. i 2006 til 6,1 procent i år og forventet 6,8 procent næste år. I den forbindelse fremhæver Verdensbanken i en ny rapport, at adgang til finansielle serviceydelser – som fx banker – skal have topprioritet som et middel til mere vækst og til at mindske gabet mellem rige og fattige. Kun hver femte afrikaner har i dag en bankkonto, og små og mellemstore virksomheder har svært ved at låne penge. Ethiopien, Uganda og Tanzania har mindre end én filial pr. 100.000 indbyggere, i Cameroun kræver det mindst 700 dollar at åbne en konto – mere end de fleste tjener på et helt år, og i Swaziland skal en kvinde have tilladelse af både sin far, sin mand og sin bror, hvis hun vil åbne en konto. Afrika er et stort, uopdyrket og usikkert marked. Men flere og flere har mod på at tage udfordringen op. I sidste nummer af Finans skrev vi om de kinesiske bankers indtog. Men der er også andre initiativer i gang. En af de mest lovende måder at overkomme Afrikas afstande og spredte befolkning på er bank via mobiltelefonen. Pionerprojekter i ”m-banking” i Fillippinerne, Kenya og Sydafrika viser vejen. Kunderne kan sætte penge ind og hæve kontanter gennem telebutikkerne, de kan sende penge til andre via sms’er, hvor pengene bliver udbetalt hos den lokale teleagent. De kan åbne konti, tjekke indeståender og betale regninger. Arbejdere kan få deres løn gennem mobilen, og taxichauffører og småhandlende kan modtage betaling gennem den, så de slipper for at bære rundt på kontanterne. Også mikrolån kan distribueres gennem mobilen. Og kontinentet er parat. Der har været en

sand eksplosion i afrikanernes mobiltelefonbrug. I dag har omkring 100 millioner adgang til en mobiltelefon – vokset fra 1 million for bare 10 år siden. Leonard Waverman fra London Business School har vurderet, at 10 ekstra mobiltelefoner pr. 100 indbyggere vil føre til en vækst i økonomien på ½ procent af bruttonationalproduktet pr. person. Så der er lys forude.

Barclays satser på Afrika Barclays er en af de europæiske banker, der satser stort i Afrika, og tænker kreativt for at håndtere de særlige afrikanske udfordringer. Heri indgår mobile filialer enten i form af præfabrikerede skure eller lastbiler, der kommer

jævnligt på besøg. Barclays vurderer, at de kunder tilsammen har en markedsværdi på omkring 154 millioner dollar, og angiver, at banken på den måde har fået kontakt med 200.000 markedssælgere. I Sydafrika, Congo og Kenya er der ifølge ugemagasinet Economist adgang til bankydelser over mobiltelefonen. I Kenya bruger en million af de tre millioner mennesker, der overhovedet har en bankkonto, mobilen til at betale med. En af de mere alvorlige forhindringer for udbredelsen af mobil-banking er regulering og lovgivning omkring finansielle ydelser. Reglerne skal være stramme nok til at beskytte mod hvidvask og lempelige nok til at give plads til, at nye måder at drive bank på kan vokse frem./ET

Finans januar 2008

danmarkshistorie

Tusind års

kamp for

tryghed

Man kan bære amuletter, man kan ofre stenøkser, smykker og solvogne i mosen. Man kan sende bønner, brænde hekse eller tænde lys i kirken. Eller man kan tegne en forsikring og en pensionsordning, ifølge bogen ”Drømmen om tryghed”, som to historikere og en økonom har skrevet om de seneste 1.000 års forsikringshistorie

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Finans januar 2008

”Det synes fast ubegribeligt, at Vorherre skulde kunne nænne det. Saa maatte han dog – når ondt skulle ske – hellere have taget et af Børnene. For hvad skulde de gribe til, dersom dette gik tabt. Det var deres hele Velfærd, deres eneste Haab for den lange Vinter … Det var grisen, der var død, og det var en katastrofe. Historikeren Anne Løkke bruger afsnittet fra Henrik Pontoppidans novelle som indledning til sit bidrag om forsikringens historie i bogen ”Drømmen om tryghed”, der netop er udkommet på Gads Forlag. Bogen er to historikeres og en økonoms underholdende og farverige skildring af, hvordan behovet for tryghed er håndteret gennem de seneste 1.000 år i Danmark. Novellen fra 1887 beskriver en tid, hvor småkårsfolk levede på eksistensens yderste marginaler, og hvor sikkerhedsnettene var væk. Middelalderens tryghedsskabende organisationer som slægt, lav, gilde og landsby var på det tidspunkt under opløsning, og den moderne tids forsikringer og statslige velfærdsforanstaltninger var endnu ikke etablerede. Bogen giver et fortrinligt overblik over netop den udvikling og over, hvordan det grundlæggende menneskelige behov for tryghed hænger nøje sammen med de økonomiske og sociale vilkår. Her får alle, der til daglig beskæftiger sig med forsikring, pension og opsparing, chancen for at forstå de overordnede perspektiver i, hvad det er, de laver.

Fra amuletter til enkekasser Først i de seneste 1.000 år er der skriftlige kilder, og det er her, de tre forfattere tager fat. Ole Feldbæk, dr.phil. og professor i historie, beretter om den lange periode fra 1000 til 1850, hvor Danmark var et landbrugsland, og pest, borgerkrig og besættelser gjorde livet til en farefuld færd. Her tyede man til de helt nære fællesskaber, hvis man ikke hvilede fuldstændig trygt i troen på et guddommeligt forsyn. I middelalderens byer slog håndværkerne sig sammen i håndværkerlav og svendegilder, hvor medlemmerne hjalp hinanden ved sygdom og begravelser, og på landet sikrede blandt andet opdelingen af jorden i spredte småbidder mod, at alle afgrøderne blev ramt af misvækst, utøj eller uvejr. Indtil de første enkekasser blev dannet, måtte præsteenker ty til at gifte sig med efterfølgeren i embedet, hvis de ville sikre sig et fortsat standsmæssigt liv – måske en tillokkende løsning for enken, men knap så tillokkende for den nyuddannede kandidat. Skippere og købmænd kunne slutte sig sammen i kompagnier, så skaden blev delt, hvis skibet gik ned. Her var tidens virkeligt store formuer sat på ét bræt, og det var da også inden for søfarten, Danmark fik sine første forsikringer i 1600tallet.

Anger eller brandforsikring Og så gik det hurtigt. 1600-1700-tallets Danmark var et samfund under forandring. Religionen og kirken blev trængt

➼ Finans januar 2008

Tusind års

kamp for

➼

tryghed

tilbage til privatsfæren, og borgerne blev grebet af oplysningstidens optimistiske løfter om, at mennesket kunne træde i Guds sted og bestemme over sig selv og sit liv. Hvor livets ulykker tidligere havde været tolket som Guds straf og spørgsmål om synd og nåde, tog man nu sagen i egen hånd og begyndte på flere og flere områder at stifte forsikringsselskaber – kraftigt inspireret af udlandet, hvor de første søassuranceselskaber blev dannet i byer som Hamburg, Amsterdam og London. Blandt andet blev Lloyd’s of London grundlagt i 1688. Enkekasser skød op som paddehatte, og Københavns brand i 1728 inspirerede til den brandassurancekasse, der fik Christian 6.’s underskrift i 1731. Ude på landet begyndte husdyrsforsikringer at komme frem. Midt i 1700-tallet rasede de sidste store husdyrepidemier, hvor en halv million kreaturer døde af lungetuberkulose og mund- og klovsyge. De gamle husråd om at give kvæget krudtmikstur og jage dyrene gennem ild kom til kort. Hestens, kvægets og grisenes sundhed var altafgørende for, at bonden og hans familie kunne komme gennem vinteren uden at sulte. Da Holbergs Jeppe tror han skal dø, var det den brogede hest, han først af alle tog afsked med ”næst mine egne børn har jeg intet bæst elsket så meget som dig”. Nogle af Jeppes samtidige stiftede de første kogilder, hvor medlemmerne skulle hjælpe hinanden, hvis koen kreperede. Senere kom der griseassuranceforeninger og hesteassurancekasser til. Et moderne husdyrsforsikringsselskab blev først dannet med Kreaturforsikrings-Foreningen af 1859 for Kongeriget Danmark.

Patriarkalske sparekasser På det tidspunkt var man også begyndt at sætte opsparingen i system. Mange havde allerede set det fornuftige i at skyde små beløb ind i syge- og begravelseskasser, men en egentlig opsparing til alderdommen var uoverskuelig – ikke kun af økonomiske grunde. Der var ikke rigtig andre steder at gøre det end på kistebunden og i sengehalmen. De første sparekasser så dagens lys i starten af 1800-tallet, og det var netop alderdommen, indskuddene først og fremmest var øremærket til at sikre. Det var en institution, der imødekom et stort behov. Den første var den sydsjællandske Sparekassen for Grevskabet Holsteinsborg og Omegn, der blev oprettet i 1810. I 1840 var der 21 sparekasser i landet, og så tog væksten fart. I 1854 havde 75.000 danskere skudt penge i kasserne, der alle var private. Som regel stiftet af folk fra de øverste sociale lag, der havde hang til det veldædige, patriarkalske og moraliserende. Almuen skulle lære den sjældne dyd sparsommelighed.

Finans januar 2008

Mellem 1850 og 1950 bredte forsikringstankegangen sig som en steppebrand. Forsikringer var smarte og nye, og titusinder engagerede sig i organiseringen på græsrodsplan. I starten var der hovedsageligt tale om erhvervsforsikring. Der var også en livsforsikring, men den var dyr og blev mest brugt af kongelige embedsmænd, der var tvunget til det ved lov. Men det ændrede sig i de følgende årtier. De små gensidige forsikringsselskaber bredte sig som ringe i vandet. Gårdmænd, husmænd, håndværkere, lærere, arbejdere og andre afgrænsede grupper stiftede foreninger, der hver især forsikrede bestemte værdier. Det kunne være små heste, store heste, hingste, grise, køer, får, tyre, brandsikring af personlige ejendele, eller det kunne være begravelseskasser, sygekasser eller enkekasser. Men på trods af de mange foreninger og kasser faldt store dele af befolkningen udenfor, og i 1860’erne startede den stor diskussion om, hvordan også samfundets fattigste skulle sikres – ikke mindst inspireret af den gryende arbejderbevægelse. Skulle løsningerne overlades til markedet, til filantropi og til selvhjælp, eller havde stat og virksomheder også et ansvar?

Anonyme aktieselskaber ind på scenen Inden den diskussion var afklaret, boomede området i 1890’erne, hvor det ikke kun var dygtige og ansvarlige forretningsmænd, der tog initiativ. Området var et sandt eldorado for svindlere og fusentaster, der øjnede en hurtig gevinst. Skandaler og fallitter hærgede branchen. Men samtidig så man de første spinkle antydninger af en socialstat med en skattefinansieret alderdomsforsørgelse, der blev vedtaget i 1891. Parallelt med den udvikling blev selskaberne langsomt professionaliserede. Forsikringsstatistik og matematik blev udviklet, og mange af de tilskikkelser, der tidligere havde været anset for en uundgåelig del af livet, blev omdefineret til beregnelige risici. Det statistiske arbejde førte til billigere og mere specialiserede forsikringer, hvor præmien var gradueret i forhold til risikoens størrelse. I anden del af 1900-tallet blev kommercialiseringen sat i system. De store anonyme aktieselskaber blev dannet. Selskaber, som sælger en vare, som kunderne stort set ikke interesserer sig for, før de får en skade. En vare, der dog i høj grad er med til at stabilisere vore liv og sikre, at der er mad på bordet, selvom huset brænder, og fedegrisen falder om. n Ole Felsbæk, Anne Løkke, Steen Leth Jeppesen: Drømmen om Tryghed. Tusind års dansk forsikring. 475 sider, illustreret, Gads Forlag, 299 kr. (vejl.).

FINANS FORBUNDET PLUS FÅ MERE UD AF DIT MEDLEMSKAB PERSONLIG RÅDGIVNING NETVÆRK FAGLIGE ARRANGEMENTER IT-KLUB NYHEDSBREVET FINANS BILLIGE FORSIKRINGER RABAT PÅ BENZIN OG I BUTIKKER BILLIGE FERIEBOLIGER OG MEGET MERE PÅ FINANSFORBUNDET.DK/PLUS

læserbrev

Klage over beregning af pension Danske Bank og Danica Pension har fastsat pensionsprocenten på 60 på basis af en anciennitet på højst 40 år efter det fyldte 20 år. Alligevel opkræver selskabet præmie i op til 45 år uden at yde noget til gengæld. Betalinger ud over 40 år skal udløse en større pension, når der betales den samme præmie på 15 procent af lønnen. Når betalingsperioden forhøjes fra 40 til 45 år, skal pensionsprocenten også forhøjes fra 60 til 67,5. Ellers er der tale om et skævt forhold, som giver banken og Danica Pension en urimelig indtægt, og pensionsopsparerne et tilsvarende tab på op til flere gange 100.000 kroner for den uberettigede opkrævning af præmie i op til fem år. Tab, der kan blive endnu større, hvis pensionsopsparerne ikke betaler til det fyldte 65. år, for så reducerer Danica Pension også ancienniteten med det antal år, der mangler frem til det fyldte 65. år. Og for hvert årder mangler, reduceres pensionsprocenten med 1,5 procent pr. år. Ankenævnet for Forsikring, Finansforbundet og involverede advokater forudsætter, at pensionsbidrag skal indbetales i mindst 40 år og frem til alder 65 år, men det er i strid med de af Danske Bank og Danica Pension fastsatte bestemmelser. Ganske vist har selskaberne udarbejdet og underskrevet et tillæg af april 2001 til pensionskontrakten om blandt andet betaling af præmie til den fastsatte pensionsalder, men tillægget er ugyldigt, når det ikke er godkendt af hvert enkelt medlem af den tredje part, jf. Vestre Landsrets dom B 698/02 af 3. september 2004. Finansforbundet betragter sagen som afsluttet. Derfor klagede jeg til forbundets eksterne klageinstans – advokat Lars Svenning Andersen fra advokatfirmaet Bech-Bruun – fordi jeg er utilfreds med, at Danica Pension har nedsat min anciennitet fra 40 til 35 år, og pensionsprocenten fra 60 til 52,5 for manglende betaling af præmie i fem år. En betaling, der ikke mangler, idet jeg har opfyldt kravet om betaling i de

Finans januar 2008

fastsatte 40 år efter det fyldte 20. år. Advokat Lars Svenning Andersen finder ikke, at betaling af præmie i mere end 40 år fører til, at indbetalinger i fem år er ”spildte” på grund af risikodækningerne ved mistet erhvervsevne eller død. Men risikodækningerne har alle i ordningerne uanset indbetalte beløb, så den påstand holder ikke. Advokaten deler de vurderinger, der er kommet til udtryk om, at der ikke er rimelig udsigt til, at en domstol vil ændre på resultatet af Ankenævnets kendelser, og han finder derfor ikke anledning til at kritisere Finansforbundet for beslutningen om ikke at fortsætte sagen. Det er skuffende, for det kan ikke udelukkes, at det foreliggende skriftlige materiale og dommen i Vestre Landsret afsagt efter Ankenævnets kendelse kan få en domstol til at ændre kendelserne, som ingen er forpligtet til at følge. En domstol vil næppe godkende, at Danica Pension kan nedsætte en anciennitet på 40 år til 35 år og dermed annullere fem års præmie, som giver pensionsopsparerne tab på op til flere gange 100.000 kroner. Ej heller, at to af parterne i en trepartsaftale kan aftale ændringer til skade for den tredje part, og som påligner hvert medlem af den tredje part til at betale penge, de intet får for, og som kun giver dem tab. Formentlig vil en domstol også anse pensionsordningen for at være en trepartsaftale, at 40 år er 40 år, ligesom en domstol næppe vil tillade, at der foretages ændringer i aftalen, der forringer pensionsopsparernes rettigheder.

Klage over modregning af ATP Banken ønsker, at modregning også kan foretages fra det fyldte 65 år med henvisning til den nye lov om folkepensionsalder på 65 år. Men loven kan ikke ændre det i pensionsregulativet fastsatte modregningstidspunkt på 67 år. Kunne loven det, er supplementet til pensionsregulativet underskrevet i

januar/februar 2004 af Danske Bank, Danica Pension og Danske Kreds unødvendig. Supplementet er i øvrigt ugyldigt, når det ikke er godkendt af hvert medlem af den tredje part. Advokat Lars Svenning Andersen opfatter supplementet som en naturlig konsekvens af ændringerne i pensionsalderen. Danske Bank og Danica Pension har ønsket at tage stilling, hvorledes man håndterer ATP-pensionen, hvis medarbejderen lader sig pensionere fra det 65. år. Advokaten ser derfor den ændrede valgmulighed som et tilbud til medarbejderne og deler ikke opfattelsen af, at det kræver noget tilsagn fra medarbejderen. Medarbejderne kan jo blot fastholde den oprindelige model. Det er jo netop det, jeg gør, ved at fastholde 67 år, og der står ingen steder, at jeg ikke må få udbetalt den ATP-pension, der kan udbetales før det fyldte 67. år. Så jeg skal selvfølgelig have udbetalt den ATP-pension, der kan udbetales til mig fra det fyldte 65. år til det fyldte 67. år. Banken kunne i sin tid have sikret sig gennem en anden formulering i pensionsregulativet, for eksempel ”så snart ATP-pensionen kan udbetales, modregnes pensionen i alderspension”. I øvrigt kan jeg ikke se, at der foreligger tilbud til medarbejderne, når medarbejderne intet opnår. Så supplementet må betragtes som et forsøg fra banken og Danica Pension på at tilegne sig midler, de ikke kan tilkomme. Selv om banken først kan foretage modregning ved det fyldte 67. år, vil jeg påstå, at banken alligevel får meget mere end forventet, for ATP har siden 1964 givet opsparerne en gennemsnitlig rente på 11 procent p.a., og fra dagspressen er det velkendt, at selskabet tilhører de ’de dyre pensionsselskaber’, som har tårnhøje omkostninger. Advokat Lars Svenning Andersen finder ikke anledning til at kritisere Finansforbundet for de konklusioner, som forbundet har nået, men beklager det langvarige sagsforløb. Det er utro-

ligt, når det bygger på en pædagogisk måde, som tilsidesætter de af Danske Bank og Danica Pension fastsatte bestemmelser. Og det er også utroligt, at selv om banken og Danica Pension ikke overholder bestemmelserne, får selskaberne alligevel medhold i at administrere og foretage ændringer i pensionsaftalen, ligesom de har lyst til og uden medarbejdernes samtykke. Finansforbundet bør genoptage sagen og leve op til at varetage medlemmernes interesser og søge problemerne løst gennem en dialog med Danske Bank eller indhente en afgørelse fra en domstol. En løsning kunne være, at pensionsprocenten forhøjes til 67,5 for 45 års indbetaling af præmie efter det fyldte 20. år. Så ville alle få den pension, de har betalt for, uanset hvornår de er indtrådt i ordningen. Og ATP-pension, der kan udbetales fra 65 år skal udbetales til medarbejderne frem til det fyldte 67 år, hvorefter pensionen modregnes i alderspensionen. (Forkortet af redaktionen) Kurt Bjarne Pedersen Glostrup

Svar: Som det fremgår af Kurt Bjarne Pedersens indlæg har hans klage været forelagt Finansforbundets eksterne klageinstans ved advokat Lars Svenning Andersen. Denne har afvist hans klage. Vi finder på den baggrund ikke anledning til at foretage os yderligere i sagen. Med venlig hilsen Danske Kreds og Finansforbundet

Finans januar 2008

bestyrelsesvalg

Flere tillidsmænd skal i bestyrelserne 57 ud af 200 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i finanssektoren er tillidsmænd, og det er alt for lidt, mener Finansforbundet. Medarbejderne bør vælge de personer, som i forvejen repræsenterer dem fagligt

Ole Rasmussen, fællestillidsmand i Fionia Bank Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild

Valgene af tillidsmænd på de enkelte arbejdspladser er knap nok overstået, før man på en række virksomheder tager hul på endnu et vigtigt valg – af medarbejderrepræsentanter (MAB’ere) til virksomhedens bestyrelse. Det gælder blandt andet Fionia Bank, Spar Nord og Sparbank i de kommende måneder. Spørger man tillidsmænd de pågældende steder om, hvem man bør vælge, er svaret tillidsmænd. ”Gennem vores tillidsmandsarbejde har vi mange flere kontakter til medarbejdere rundt i virksomheden end den person, som fast befinder sig i en afdeling af virksomheden. Derfor kan vi give medarbejderne en stærkere stemme i bestyrelsen. Hvis man samtidig vælger tillidsmænd til SU (fællestillidsmand er altid næstformand i SU, red.), betyder det, at man kan få et

Finans januar 2008

vigtigt forhåndskendskab til eksempelvis organisationsændringer eller nedskæringer, inden de bliver behandlet i bestyrelsen og omvendt“, siger Ole Rasmussen, fællestillidsmand i Fionia Bank og MAB’er. Ole Rasmussen har flere perioder bag sig som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem og stiller også op til valg igen. Fællestillidsmand Ole Skov fra Spar Nord har siddet i bankens bestyrelse siden 2000 og satser ligesom Ole Rasmussen i Fionia Bank på at blive genvalgt ved valget her i foråret. ”I vores tillidsmandskollegium er der enighed omat det er vigtigt, at tillidsmænd vælges ind i bankens bestyrelse, fordi det sikrer en sammenhæng og kontinuitet med det øvrige samarbejde, vi har med ledelsen. For at varetge medlemmernes interesser bedst muligt, er det helt afgørende, at vi er

repræsenteret i bankens bestyrelse. Det vil være ret problematisk, hvis vi som tillidsvalgte kun var repræsenteret i Samarbejdsudvalget og ikke i bestyrelsen“, siger Ole Skov.

Varetager alle kollegers interesse For Mette Dahl Christensen, som har været tillidsmand i Sparbank i de seneste otte år og været MAB’er siden 2004, er det helt afgørende at kunne repræsentere sine kolleger begge steder. ”Hvis ikke jeg er god nok til at være medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, så mener jeg heller ikke, at jeg kan være fællestillidsmand. Som fællestillidsmand varetager jeg ikke kun den enkelte medarbejders interesse i en given sag, men alle 550 kollegers interesse“, siger Mette Dahl Christensen, der håber at blive genvalgt, når Sparbank Vest i februar skal vælge MAB’ere. Hun fremhæver Finansforbundets tillidsmandsuddannelse som et godt fundament for også at være MAB’er, idet man her vænnes til at holde tale og at argumentere og til at søge informationer på egen hånd.

Tillidsmænd kan tale på medarbejderens vegne Selv om det kan virke indlysende fornuftigt at vælge sin tillidsmand som MAB’er, sker det sjældent i praksis. En opgørelse fra Finansforbundet viser, at ud af de 200 MAB’ere i bestyrel-

serne – som også er medlem af Finansforbundet – er kun 57 tillidsmænd, svarende til 28,5 procent. Ifølge Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, kan det lave antal skyldes, at mange fejlagtigt mener, at man skal være ekspert i kreditbehandling eller leder for at kunne sidde i en virksomhedsbestyrelse. ”I virkeligheden er det den indsigt i virksomhedens forhold og det netværk, man har som tillidsmand, der har en værdi for bestyrelsen. Som tillidsmand har man et bagland og et mandat, som gør, at man reelt kan tale på medarbejdernes vegne - ikke alene i bestyrelsen, men også i samarbejdsudvalget, hvor bestyrelsens beslutninger skal implementeres i virksomheden som personalepolitik, lokalaftaler osv. Det mandat har ikke-tillidsmænd ikke - de repræsenterer i realiteten alene sig selv“, siger Michael Budolfsen. Hvad kan Finansforbundet gøre for at få valgt flere tillidsmænd som MAB’ere? ”Slaget skal slås ude i virksomheden. Dér skal den lokale faglige organisation i dialog med medlemmerne om vigtig heden af, at der er sammenhæng mellem samarbejdsudvalget og bestyrelsen, og at det er tillidsmænd, der sidder begge steder. Men vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at bakke op om den lokale aktivitet – og jeg har da også selv tidligere været ude til medlemsmøde i flere virksomheder omkring netop dette emne”. n

NY SUPERAUTO FORSIKRING Som medlem af Finansforbundet kan du nu opnå store besparelser på bilforsikringspræmien. Også selv om det er en specialbil, du har. Finansforbundets bilforsikring er udvidet med en Superautoforsikring for specialbiler. Det betyder, at de fleste biler nu kan forsikres gennem Finansforbundet.

halvside stilling.indd 1

Du kan bestille biltilmeldingsblanket via www.finansforbundet.dk/plus. For yderligere oplysninger kontakt Team medlemsservice i Finansforbundet på tlf. 32 96 46 00.

WWW.FINANSFORBUNDET.DK/PLUS

14-11-2007 12:00:38

Finans januar 2008

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Fuldtidsforsikret ved nedsat arbejdstid Jeg er 58 år og overvejer at benytte mig af overenskomstens mulighed for en seniorordning, hvor jeg går 1 dag ned om ugen, dvs. 30 timer. Kan jeg stadig være fuldtidsforsikret i FTF-A, når jeg kun arbejder 30 timer? Og hvad hvis jeg, når jeg bliver 60 år, går yderligere ned i tid, fx 27 timer om ugen? Med venlig hilsen P. Kristiansen

• d u kan og vil være til fuld til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. 37 timer. Hvis du ønsker at overgå til høj efterløn, skal du, fra efterlønsbevisets dato og mindst 2 år frem, have 3.120 arbejdstimer, før du går på efterløn. De 3.120 timer svarer til 30 timer om ugen i gennemsnit. Arbejder du 27 timer fra det fyldte 60. år (og får udstedt efterlønsbeviset), vil du opfylde timekravet, når du er 62 år og 3 måneder: 27 timer = 117 timer om måneden; 3.120 timer:117 timer = 27 måneders beskæftigelse. Med venlig hilsen Cristina Puig Petersen

Svar Du kan fortsat være fuldtidsforsikret i FTF-A, også selv om din arbejdstid kommer under de 30 timer. I Aarbejdsløshedslovgivningen er der intet krav om, at en fuldtidsforsikret skal lave sin forsikring om til deltid, ved en reduktion af arbejdstiden. Men, at du er fuldtidsforsikret, betyder ikke, at du pr. automatik har ret til de maksimale satser. Som fuldtidsforsikret har du ret til de maksimale satser, hvis • din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid mindst er 24,7 timer • din gennemsnitlige månedlige løn mindst er 18.400 kr. (i år 2008)

FTF-A Kontakten i Finansforbundet

Plejeorlov til pasning af døende Min moster har lige fået at vide af lægerne, at der ikke er flere behandlingsmuligheder. Hun ønsker at dø i sit eget hjem. Har jeg mulighed for at holde orlov og passe hende i den sidste tid? Hvis jeg får orlov, overvejer jeg blot at få nedsat min arbejdstid i banken. Kan det lade sig gøre? Venlig hilsen Katrine Nielsen

Finans januar 2008

Svar Ja, du har mulighed for at holde orlov. Hvis lægerne har vurderet, at behandlingsmulighederne for din moster er udtømte eller udsigtsløse, kan der etableres en ordning, hvor du holder orlov og er hos hende. En bevilget orlov kan bevares indtil 14 dage efter din mosters død. For personer, der mister en arbejdsindtægt, svarer plejevederlaget til 1,5 gange det dagpengebeløb, som du selv ville være berettiget til efter sygedagpengeloven ved egen sygdom. Efter overenskomsten har du ret til orlov med løn, hvis du får bevilget plejevederlag. Du har også ret til fravær fra arbejdet i en sådan situation. Da arbejdsgiveren udbetaler løn i plejeperioden, er arbejdsgiveren berettiget til at få udbetalt det beløb, som du ellers ville være berettiget til fra kommunen. Der kan også ydes plejevederlag, hvis du får nedsat din arbejdstid. Plejevederlaget svarer til den nedsatte tid. Det er kommunen, der bevilger og godkender plejeorloven, hvorfor jeg vil anbefale dig at kontakte kommunen for nærmere oplysninger. Venlig hilsen Bente Knudsbøl

Glæd dig til ferien…

Finanssektorens Feriefonds 14. sæson for udlejning af ferieboliger. Fonden har 10 sommerhuse fordelt med et på Bornholm, tre ved Ebeltoft, fire ved Ålbæk og to beliggende i Odsherred. Husene udlejes fra uge 12, dog udlejes huset på Bornholm hele året. Fondens to ferielejligheder i København udlejes hele året.

Finans januar 2008

Spændende ferieboliger til leje

Svar Hvis du bliver tilgodeset med en feriebolig, får du direkte besked fra feriefonden senest den 15. februar 2008. Lejebeløbet skal

Den 10. januar 2008 mellem kl. 8.30-8.45 åbnes op for

du herefter indbetale. Lejeaftalen er først bindende, når feriefon-

resten af ferieåret. Ferieboligerne skal bookes via Finans-

den har modtaget lejebeløbet.

forbundets hjemmeside www.finansforbundet.dk. Hvis du ikke har modtaget brev fra feriefonden den 15. februar Under Medlemskab & tilbud vælges Tilbud og derefter Feriehuse.

2008, må du tage det som udtryk for, at du desværre ikke er

Hvis du har mere end et ønske, når du booker, skal du vælge

blevet tilgodeset med den ønskede feriebolig.

alternativer ved at klikke i listen til højre, og først når du har afgivet alle dine ønsker, trykkes på ”Anmod om feriehus”.

Feriebolig uden for sommerperioden samt efterårsferien Feriebolig uden for sommerperioden ugerne 23-35 – samt

Feriebolig i sommerperioden samt efterårsferien

efterårsferien uge 42 kan som nævnt bookes fra den 10. januar

Der vil blive foretaget lodtrækning for højsommerperioden

2008.

uge 23 til og med uge 35 samt efterårsferien uge 42. Mulighed for udlejning til pensionister Dine ønsker skal være os i hænde senest den 1. februar 2008,

Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere et

hvorefter fordelingen finder sted ved lodtrækning.

sommerhus eller en lejlighed, dog tidligst en måned før du ønsker at bruge den.

Regler for leje af feriebolig

enkelte huse. Lejen er eksklusive el-forbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til feriefonden. Københavner-lejlighederne kan lejes hele

Året er opdelt i tre ferieperioder: Lavsæson: Ugerne 14-22, 36-41, 43-47 Mellemsæson: Uge 12-13, 42 (uge 42 ved lodtrækning) Højsæson: Ugerne 23-35 ved lodtrækning

året. I ugerne 23–34 samt 42 (lodtræk-

Sommerhusene kan kun lejes for en uge ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11.00. Lejepriserne er anført under de

Ferieboligen på Bornholm kan lejes hele året for en uge ad gangen fra lørdag til lørdag. I ugerne 23-35 samt uge 42 foretages der lodtrækning.

ning) udlejes lejlighederne primært for en

Ferieboligerne er alle pænt møblerede og også udstyret med radio og tv, barnestol og -seng. Køkkenet er fuldt monteret med køleskab, komfur, kaffemaskine og service. Du skal kun selv medbringe lagner, dyneog hovedpudebetræk, håndklæder og viskestykker.

uge ad gangen fra søndag, resten af året kan lejlighederne også lejes fra søndag til tors-

I følgende ferieboliger er der forbud

dag eller fra torsdag til søndag.

mod husdyr samt rygning i boligen: Engsvinget 5, Stenagervej 57 C, Oksevej 61,

Finans januar 2008

Hasle Marina 31, Frederiksborgvej 17 samt Gasværksvej 13.

Lidt om de fire sommerhusområder!

Skagen Vendsyssel har en natur, som kan og bør nydes i al slags vejr. Skagerrak og Kattegat brydes ude omkring Grenens spids, men meget tættere på sommerhusene finder man den enorme vandreklit Råbjerg Mile. Skagen er en sand turistmagnet i sommermånederne, og der er fuld aktivitet i byen, hvor man blandt seværdighederne især hæfter sig ved Skagens Museum og Den Tilsandede Kirke. Man må dog ikke

Bornholm

glemme også at bemærke de smukke byhuse i Skagen.

Bornholm er kendt som den dejlige ferieø, og fra feriefondens bolig i Hasle kan du nyde øen i al slags vejr og

Gallerier og kunsthåndværkere er især i sommermånederne med

på alle årstider.

til at skabe liv i området med deres forskellige udstillinger. Både Hjørring og Frederikshavn er handelsbyer med gode ind-

Bornholm har en meget varieret natur med en for-

købsmuligheder. Fra Ålbæk er der ca. 20 km til Frederikshavn, 20

reven klippekyst mod nord og en flot sandstrand mod

km til Skagen og 35 km til Hjørring.

syd. Mellem disse to yderpunkter byder øen på mange muligheder for aktiviteter, og som besøgende på øen oplever man den store fordel, at der ikke er særlig langt mellem de forskellige seværdigheder. Kendte gallerier og en række kunsthåndværkere sætter deres præg på øen med en alsidig produktion af keramik-, billed- og glaskunst. Hertil kommer udbuddet af de mange bornholmske fødevarespecialiteter af høj kvalitet. Vi tænker ikke kun på de røgede sild, men på så forskellige produkter som høns, is, bolcher, øl og chokolade. Glem ikke at besøge Ertholmene – Christiansø – Danmarks østligste punkt.

Odsherred Odsherred vrimler med seværdigheder og naturskønne områder. Både Sommerland Sjælland og Odsherred Dyrepark byder på oplevelser for hele familien, men også Tuskemarkedet i Vig, Dragsholm Slot og Anneberg Samlingerne med bl.a. Nordeuropas største samling af antikke glas er virkelig et besøg

Ebeltoft

værd.

Ebeltoft byder på en storslået natur med Mols Bjerge som et

Mellem Højby og Nykøbing Sj. finder du en

absolut højdepunkt, men også det 136 km lange og afvekslende

18-hullers golfbane, og lokale kunstudstil-

kystlandskab og de mange smukke landsbyer er med til at give

linger og museer er med til at gøre opholdet i

Djursland og især området omkring Ebeltoft et helt specielt præg.

området både spændende og varieret. Flotte

Den gamle købstad, Ebeltoft, ligger kun et par kilometer fra

naturområder som Hov Vig, Skansehage og

husene. Det gamle Rådhus, de smalle gader og gamle huse gør i

Korshage kalder på naturelskeren, og en sejl-

sig selv Ebeltoft til en hyggelig by, men Ebeltoft Museum, Fregat-

tur fra Havnsø til Nekselø og Sejerø bør indgå

ten Jylland, Ebeltoft Familiepark, Dyrenes Gård og Glasmuseet er

i en ferie i Odsherred.

seværdigheder, som hæver byen til en af Danmarks turistperler.

De større byer som Asnæs, Vig, Nykøbing Sjælland, Holbæk og Kalundborg ligger alle i en kort afstand fra sommerhusene, men en tur til Roskilde eller København er absolut også inden for mulighedernes grænse.

Finans januar 2008

Sommerhuse

Bornholm: Hasle Marina 31, Hasle,

Odsherred: Engsvinget 5, Stenstrup,

3790 Hasle Feriehuset er en bolig i to plan på 128 m2. Opført i 2005 og beliggende på havnen ved Hasle Lystbåde-havn i det eftertragtede Hasle Marina. Boligen indeholder en stor opholdsstue, radio/cdafspiller, tv og dvd. Køkken/alrum med komfur, køle-skab og fryser, mikroovn og opvaskemaskine. Tre soveværelser med tilsammen 6 sovepladser samt en hems med to madrasser. To bade værelser, heraf et med spabad, vaskemaskine og tørretumbler. Boligen er el-opvarmet og udstyret med alt nødvendigt indbo. Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i boligen.

4573 Højby Feriehuset er et rummeligt hus i 1½ plan på 101 m2 pt med en næsten lukket terrasse, solgård og 32 m2 pt carport med udhus. Beliggende ca. 1 km fra stranden på en 1.506 m2 gammel, beplantet naturgrund. I stueplan indeholder huset en vinkelstue med brændeovn, tv og radio, køkken med komfur, køleskab og opvaskemaskine, badeværelse, soveværelse og bryggers med vaskemaskine. En vindeltrappe fører til 1. sal, hvor der er toilet og tre værelser – et med udgang til balkon. I alt seks sovepladser. Huset er el-opvarmet og udstyret med alt nødvendigt indbo. Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i boligen.

Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug:

Lavsæson kr. 1.600/mellemsæson

Lavsæson kr. 1.400/mellemsæson

kr. 1.900/højsæson kr. 2.700.

kr. 1.700/højsæson kr. 2.500.

Ebeltoft: Stenagervej 57 C, Øer

Ålbæk: Urfuglevej 18, Lodskovvad

Feriehuset er et hyggeligt helårsisoleret hus på

90 m2 med en sydvendt terrasse, hvorfra der er

54 m2 med en stor terrasse. Beliggende ca. 2 km

en flot udsigt over færgehavnen og bugten. Belig-

fra stranden på en 1.100 m2 stor naturgrund.

gende ca. 2 km fra stranden på en 1.200 m2 stor

Huset indeholder opholdsstue med tv og radio,

naturgrund. Huset indeholder en niveauforskudt

køkken med komfur, køleskab, badeværelse med

opholdsstue med brændeovn, tv og radio, køkken

vaskemaskine, soveværelse og to værelser med

med komfur, køle-skab, opvaskemaskine og spi-

tilsammen fire sovepladser. Huset er el-opvar-

seplads, badeværelse med vaskemaskine og tør-

met og udstyret med alt nødvendigt indbo.

retumbler, soveværelse og to værelser med tilsammen seks sovepladser og en spændende

Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug:

hems. Huset er el-opvarmet og udstyret med alt

Lavsæson kr. 1.200/mellemsæson

nødvendigt indbo.

kr. 1.500/højsæson kr. 2.300.

Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i boligen. Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug: Lavsæson kr. 1.600/mellemsæson 52

Finans januar 2008

kr. 1.900/højsæson kr. 2.700.

Odsherred: Højby Lyngvej 29, 4573

Ebeltoft: Øreflak 11 A, Øer

Ebeltoft: Stenagervej 57 A, Øer

Højby

Feriehuset er et hyggeligt helårsisoleret hus på

Feriehuset er et hyggeligt hus på 51 m2 med en

69 m2 med en sydvendt overdækket terrasse.

90 m2 med en sydvendt terrasse, hvorfra der

sydvendt overdækket terrasse på 15 m2. Det er

Beliggende tæt ved stranden på en 1.200 m2

er en flot udsigt over færgehavnen og bugten.

beliggende ca. 2 km fra Ellinge skov- og strand-

stor naturgrund delvis anlagt med græs.

Beliggende ca. 2 km fra stranden på en 1.200

område på en 1.200 m2 stor naturgrund anlagt

Huset indeholder opholdsstue med tv og

m2 stor naturgrund.

radio, køkken med komfur, mikroovn, køleskab,

Huset indeholder en niveauforskudt op-

Huset indeholder opholdsstue med tv og ra-

badeværelse med vaskemaskine, soveværelse

holdsstue med brændeovn, tv og radio, køkken

dio, køkken med komfur, køleskab, badeværelse,

og to værelser med tilsammen seks soveplad-

med komfur, køleskab, opvaskemaskine og

soveværelse og to værelser med tilsammen seks

ser, heraf to i køjer og en spændende hems.

spiseplads, badeværelse med vaskemaskine og

sovepladser, heraf to i køjer. Huset er el-opvar-

Huset er el-opvarmet og udstyret med alt

tørretumbler, soveværelse og to værelser med

met og udstyret med alt nødvendigt indbo.

nødvendigt indbo.

tilsammen seks sovepladser og en spændende

Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug:

Lavsæson kr. 1.000/mellemsæson

Lavsæson kr. 1.400/mellemsæson

kr. 1.300/højsæson kr. 1.900.

kr. 1.700/højsæson kr. 2.400.

med græs.

hems. Huset er el-opvarmet og udstyret med alt nødvendigt indbo. Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug: Lavsæson kr. 1.600/mellemsæson kr. 1.900/højsæson kr. 2.700.

Ålbæk: Oksevej 61, Hvideklit

Ålbæk: Musvågevej 15, Lodskovvad

Ålbæk: Musvågevej 176, Lodskovvad

Feriehuset er et hyggeligt helårsisoleret hus på 78

Feriehuset er et hyggeligt helårsisoleret hus på

m2 med en stor terrasse. Beliggende ca. 2 km fra

64 m2 med en stor terrasse. Beliggende ca. 2

66 m2 med en overdækket terrasse. Beliggen-

stranden på en 1.259 m2 stor naturgrund. Huset

km fra stranden på en 1.246 m2 fyrbeplantet

de på en 819 m2 stor grund. Til stranden er

indeholder niveauforskudt opholdsstue med bræn-

grund. Huset indeholder stor vinkelstue med

der ca. 5 km. Huset indeholder stor stue med

deovn, tv og radio, køkken med komfur, køleskab

brændeovn, tv og radio, køkken med komfur,

og opvaskemaskine, soveværelse og to værelser

køleskab og opvaskemaskine, badeværelse,

mikroovn, køleskab og opvaskemaskine, bade-

med tilsam-men syv sovepladser. Huset er el-

soveværelse og to værelser med tilsammen 6

værelse med vaskemaskine, sovevæ-relse og

opvarmet og udstyret med alt nødvendigt indbo.

sovepladser. Huset er el-opvarmet og udstyret

to værelser med tilsammen seks sovepladser,

Der er forbud mod at medtage husdyr samt at

med alt nødvendigt indbo.

heraf to i køjer samt en hems. Huset er el-op-

ryge i boligen.

varmet og udstyret med alt nødvendigt indbo. Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug:

Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug:

Lavsæson kr. 1.300/mellemsæson

Lavsæson kr. 1.500/mellemsæson

kr. 1.700/højsæson kr. 2.400.

kr. 1.800/højsæson kr. 2.600.

kr. 1.800/højsæson 2.700.

Finans januar 2008

Lejligheder Frederiksborgvej 17, 1.th., 2400 København NV En lejlighed på 100 m2 med en god lys beliggenhed nær Nørrebro S-togsstation og gode indkøbsmulighe-der i centrene ved stationen eller i de mange butikker på Nørrebrogade. Der er to minutter til stoppestedet, hvor busser kører til Strøget eller Rådhuspladsen på et kvarter. Lejligheden indeholder en stor vestvendt stue med tv og radio/ cd-afspiller, køkken med komfur og køl/frys, badeværelse og to soveværelser med tilsammen 6 sovepladser. Elevator i ejendommen. Til lejligheden hører der en parkeringsplads i kælderen under ejendommen. Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i boligen.

Gasværksvej 13, 1. th., 1656 København V En lejlighed på 80 m2 med en lille østvendt altan ud mod hyggeligt gårdmiljø. Ejendommen er bygget i 2002. Beliggenheden er meget central tæt på Vesterbrogade og 5 minutters gang fra Københavns Hovedbane-gård. Lejligheden indeholder en opholdsstue med tv og radio/cd-afspiller, køkken med komfur, køl/frys og op-vaskemaskine, badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler, 2 værelser med tilsammen 4 sovepladser. Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i boligen.

Lejlighederne kan lejes hele året. Fra søndag kl. 16 til torsdag kl. 14: Kr. 1.400 inklusive el-forbrug. Fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14: Kr. 1.400 inklusive el-forbrug. I ugerne 23-35 samt uge 42 udlejes primært for en uge, og der vil blive foretaget lodtrækning. Pris for en uge fra søndag: Kr. 2.800 inklusive el-forbrug.

Finans januar 2008

Brevkort

husk porto

Finanssektorens Feriefond c/o Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 København K

Jeg ønsker at leje huset på (gerne flere afkrydsninger): ■ Hasle Marina 31 Uge ■ Engsvinget 5 Uge ■ Højby Lyngvej 29 Uge ■ Øreflak 11 A Uge ■ Stenagervej 57 A Uge ■ Stenagervej 57 C Uge ■ Urfuglevej 18 Uge ■ Oksevej 61 Uge ■ Musvågevej 15 Uge ■ Musvågevej 176 Uge ■ Frederiksborgvej 17 Uge ■ Frederiksborgvej 17 fra / til / ■ Gasværksvej 13 Uge ■ Gasværksvej 13 fra / til / Navn: ............................................................................................................................... Adresse: ......................................................................................................................... Postnr: ........................ By: ............................................................................................ Medlems nr.: ................................................................................................................. Virksomhed pr. d.d. ..................................................................................................... Tlf. om dagen ................................................................................................................ Mobil ............................................................................................................................... Organisationsområde:

■

DFL ■ Finansforbundet

Finans januar 2008

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

Nyheder

FINANSJOB.DK Guide til jobsøgning Finansforbundets jobportal, finansjob.dk, har over 10.000 besøgende om måneden. Medio december var der 105 stillingsopslag på internet siden, hvilket naturligt nok er den mest besøgte del af siden. Det næstmest besøgte menupunkt er guide til jobsøgning, hvor der gives vejledning i at skrive ansøgninger, at gøre sit CV indbydende og overskueligt og at forberede sig til en ansættelsessamtale. På finansjob.dk har du også mulighed for at lægge dit CV ind og blive kontaktet af arbejdsgivere, som har ledige job, der matcher din profil. Du kan også oprette en jobagent, som sørger for, at du bliver underrettet, når der er et ledigt job i nærheden, som matcher din profil. Desuden kan du på finansjob.dk også få adgang til Finansforbundets uddannelsesguide. Læs også side 62.

Meddelelser Formand for samarbejdsudvalget bliver direktør Lars Mørch, mens Per Alling Toubro bliver næstformand.

Samarbejdsudvalg kan blive bedre

Per Alling Toubro

Europæisk samarbejdsudvalg i Danske Bank Medarbejderrepræsentanter fra tolv lande og Danske Bank koncernens ledelse indgik den 10. december en aftale om et europæisk samarbejdsudvalg – Danske Bank Group European Works Council. Formålet med samarbejdsudvalget er, at medarbejderne bliver informeret og hørt om emner, der kan berøre medarbejdere i flere lande. Aftalen indeholder mulighed for uddannelse. Her-

Finans januar 2008

udover har medarbejdersiden ret til forberedelsesmøder, til at medbringe egen administrativ assistent og til at indkalde en ekspert, når det er nødvendigt. ”Aftalen betyder en markant styrkelse af den internationale medarbejderindflydelse. I Danske Kreds er vi meget tilfredse med resultatet. Vi er sikre på, at Danske Bank koncernens medarbejdere vil drage nytte af aftalen, og vi håber, de gode vilkår i aftalen kan vise vejen for andre virksomheder,” siger formand for Danske Kreds, Per Alling Toubro.

”Nogle af jer lever i paradis, hvis jeres virksomheder er svenske, danske eller norske, men hvad sker der i fremtiden? Nordiske virksomheder gør tingene på ”den nordiske måde”, men hvis I får en ledelse fra London er det slet ikke sikkert, at tingene vil blive grebet an på samme måde,” advarede Jean-Claude Le Douaron fra ETUI, den internationale fagforening ETUC’s forskningsenhed, da NFU (sammenslutning af de nordiske finansfagforening) på en konference i Sverige satte fokus på de europæiske samarbejdsudvalg. Direktivet om europæiske samarbejdsudvalg er over 10 år gammelt, og der er nu lagt op til en revision. I den forbindelse havde NFU samlet repræsentanter fra samarbejdsudvalg og fagforeninger til erfaringsudveksling. Europæiske samarbejdsudvalg skal etableres i tværnationale virksomheder med over 1.000 ansatte./ ET

ORDINÆR GENERAL FORSAMLING Kreds Nordea holder ordinær generalforsamling på Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg lørdag den 29. marts 2008, kl. 9.00 Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed og er åben for alle medlemmer. Forslag til valg og andre forslag der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kreds Nordea i hænde senest fredag den 15. februar.

Forslag til valg og andre forslag der modtages efter fredag den 15. februar, kan ikke behandles på generalforsamlingen. Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på Kreds Nordea online senest 4 uger før den ordinære generalforsamling. Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling kommer indkaldelse og tilmeldingsblanket på Kreds Nordea Online (Intranettet) og på www.kredsnordea.dk.

DAGSORDENEN IFLG. VEDTÆGTER 1. 2. 3.

4. 5.

Valg af dirigent Valg af stemmeudvalg Beretninger a) Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år b) Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og décharge Indkomne forslag a) fra medlemmer b) fra bestyrelsen Valg af a) 1 Næstformand b) 5 Bestyrelsesmedlemmer c) 3 Bestyrelsessuppleanter d) 1 Intern revisor e) 2 Interne revisorsuppleanter Eventuelt

TILMELDING TIL GENERALFORSAMLING I KREDS NORDEA LØRDAG DEN 29. MARTS 2008 Kun for medlemmer der ikke kan bruge tilmeldingsblanketten på Kreds Nordea Online på Nordeas intranet Hvis du ønsker at overnatte på Nyborg Strand den 28. - 29. marts skal vi have tilmeldingen senest 29. februar. Navn:

__________________________________________________________________________

Medl.nr./Cpr.nr.:

__________________________________________________________________________

Adresse:

__________________________________________________________________________

o Jeg deltager fra fredag den 28. marts o Jeg deltager kun lørdag den 29. marts o Jeg deler værelse med (Navn og cprnr.): __________________________________________________________ Sendes til Finansforbundet, Att. Sascha Rasmussen, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 København K Finans januar 2008

GENERALFORSAMLING I AFDELINGERNE

Generalforsamling Danske KreDs

Forslag til behandling

2008 på hotellet på kredsens regning. Transport refunde-

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen,

res som sædvanlig.

Danske Kreds indkalder herved til kredsens ordinære

skal indsendes skriftligt og være formanden, Per Alling

generalforsamling onsdag den 6. marts 2008 på Munke-

Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før general-

DAGSORDEN:

bjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Der vil fra

forsamlingen, jf. § 7, stk. 2. Forslag skal således være

1. Valg af dirigent

klokken 9.30 være kaffe/te. Generalforsamlingen begyn-

modtaget senest onsdag den 6. februar 2008.

2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det

Valg af kandidater

3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det

der kl. 11.00.

forløbne år

Medlemmer i beskæftigelse

Opstilling af kandidater til bestyrelsen, bestyrelsessupple-

Generalforsamlingen er en delegeretforsamling, jf. ved-

anter, revisor og revisorsuppleanter skal ligeledes skriftligt

tægterne § 7, stk. 6. Alle medlemmer har møde- og

være formanden Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde

Debatforum

taleret på generalforsamlingen, men kun delegerede har

senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. § 7, stk. 14.

4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede

stemmeret. I henhold til kredsens vedtægter er område

Forslag til kandidater skal således være modtaget senest

tillidsmanden ansvarlig for valg af delegerede og supple-

onsdag den 6. februar 2008.

5. Indkomne forslag

anter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af dele-

Dagsorden, regnskab, skriftlig beretning og budget for in-

6. Valg af:

gerede bliver udsendt til områdetillidsmændene i januar

deværende år udsendes til de tilmeldte senest 2 uger før

a. Formand

måned 2008. Der er truffet aftale med koncernen om, at

generalforsamlingen og kan rekvireres af andre interesse-

b. Bestyrelsesmedlemmer iht. § 9

de delegerede har frihed til at deltage på generalforsam-

rede medlemmer på Danske Kreds’ kontor.

c. Suppleanter iht. § 9

lingen.

Danske Kreds refunderer transportudgifter. Nærmere

d. Revisorer 2 stk.

Medlemmer, der ikke vælges som delegerede, og som

følger efter tilmeldingen.

e. Revisorsuppleant 1 stk.

ønsker at deltage i generalforsamlingen uden stemmeret,

forløbne år

regnskab

f. Landsmødedelegerede.

skal tilmelde sig direkte til Danske Kreds’ kontor via mail til

Henvendelse

afdelingspostkassen R3908@danskekreds.dk eller på

Danske Kreds’ kontor, Carl Gustavs Gade 2, 2.,

telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 6. februar 2008.

2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11 mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00, fredag mellem 8.30 og

g. Lige år vælges 2 medlemmer til bankens medarbejderudvalg samt 2 suppleanter for disse iht. forretningsordenen for medarbejderudvalget i banken. 7. Eventuelt.

Ledige medlemmer

15.00. Telefax 45 14 99 15.

Vedtægternes § 7, stk. 6: "Af og blandt de fremmødte

Med venlig hilsen

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal

ledige vælges der, en halv time før den ordinære general

Danske Kreds’ bestyrelse

være formanden i hænde - på kredsens kontor, Vestergade

forsamling begynder, et antal delegerede, svarende til 1 delegeret pr. 20 ledige, pr. 1. januar".

18, 8600 Silkeborg - senest 3 uger før generalforsamlinGeneralforsamling jyske bank

gen, dvs. den 15. februar 2008. Tilmelding skal ske SENEST DEN 5. FEBRUAR 2008 –

Vi beder jer derfor ved tilmeldingen gøre opmærksom på, at I er ledige medlemmer, som skal deltage i

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds

til din tillidsmand eller kontaktperson .

delegeretvalget kl. 10.30. Tilmelding skal ske til Danske

lørdag den 8. marts 2008 kl. 9.00. Generalforsamlingen

Afdelinger uden tillidsmand/kontaktperson bedes foreta-

Kreds’ kontor senest onsdag den 6. februar 2008.

holdes på Scandic Bygholm Park Horsens, Schüttesvej 6,

ge tilmelding direkte til kredsens kontor samme dato. Det-

8700 Horsens.

te gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og

Pensionister og efterlønsmodtagere

Vi forventer, at generalforsamlingen slutter ca. kl. 14.00,

passive medlemmer.

Pensionister og efterlønsmodtagere har jf. § 3, stk. 2 ikke

hvorefter vi er vært ved en frokost.

Venlig hilsen

stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen.

I forbindelse med generalforsamlingen vil der være mulig-

Jyske Bank Kreds

Ved tilmelding beder vi jer gøre opmærksom på, at I er

hed for at sige farvel til områdetillids-mand Finn Hansen,

Tlf. 89 89 26 00

pensionistmedlemmer. Tilmelding skal ske til Danske

som går på pension efter 10 år i kredsbestyrelen.

Kreds’ kontor senest onsdag den 6. februar 2008.

Der er mulighed for overnatning og spisning den 7. marts

Finans januar 2008

Generalforsamling KREDS NORD

Kreds Nord indkalder hermed til ordinær generalforsamling

samarbejdsudvalget. Udpegning finder kun sted hvert

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab

andet år i ulige årstal

5. Indkomne forslag

8. Eventuelt

onsdag den 26. marts 2008 kl. 18.30 i Kulturcenter Lim-

fra bestyrelsen

fra medlemmerne

fjord, Skyttevej, 7800 Skive.

Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer,

6. Fastsættelse af honorar til bestyrelsen

Dagsorden samt tilmeldingsblanket udsendes til medlem-

som samtidig hermed indkaldes.

7. Valg

merne sammen med det kommende nummer af vort

Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og

4-5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år

medlemsblad, der udsendes ultimo februar 2008.

hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan ikke stem-

i ndtil 4 suppleanter for 1 år. Der vælges alene

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal

mes ved fuldmagt.

er en fuldtallig bestyrelse eller hvis der opstil-

være kredsens formand Anne Sommer Grøn, Gl. Hobrovej

Indkaldelse vil blive udsendt til samtlige medlemmer via

ler en suppleant fra en af de virksomheder, der

5, 9550 Mariager, i hænde senest tirsdag d. 4. marts

tillidsmændene.

2008.

Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret

3 bestyrelsesmedlemmer.

Venlig hilsen

på generalforsamlingen, have tilmeldt sig skriftligt, således

2 revisorer

Kreds Nord Bestyrelsen

at tilmeldingerne er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage

1 revisorsuppleant

før generalforsamlingens afholdelse. Seneste tilmelding til

8. Eventuelt

generalforsamlingen er derfor den 19. marts 2008.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal

Forslag til valg og andre forslag – såvel kandidater til

være formanden i hænde senest 3 uger før generalfor-

Sydbank Kreds afholder ordinær generalforsamling

Sydbank Kreds som kandidater til SU-B (samarbejds-

samlingen.

lørdag den 29. marts 2008 kl. 09.30 på Comwell

udvalg) - der ønskes behandlet på den ordinære general-

Forslag fremsendes til Kreds Syd, Vendersgade 75, 7000

Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart.

forsamling, skal skriftligt være kredsen i hænde senest 4

Fredericia.

Dagsorden i henhold til vedtægterne

uger før generalforsamlingen – det vil sige den 01. marts

Program for dagen indeholdende beretning, regnskab, til-

1. Valg af dirigent

2008.

meldingsblanket m.v. vil senest medio februar 2008 blive

2. Valg af stemmeudvalg

Senest 2 uger før afholdelsen - udsendes regnskab og

fremsendt til kredsens medlemmer.

3. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i

dagsorden – med samtlige indkomne forslag - til samtlige

Generalforsamlingen, som er en delegeretforsamling, er

medlemmer via tillidsmændene.

åben for alle medlemmer, dog er det kun de delegerede el-

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab

Med venlig hilsen

ler disses suppleanter, som har stemmeret.

5. Indkomne forslag

Sydbank Kreds

Kreds Syd vil foranledige afholdt valg af delegerede blandt

Generalforsamling SYDBANK KREDS

det forløbne år

6. Valg af:

kredsens ledige og hvilende medlemmer. Nærmere herom

a) formand b) bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7

allerede er repræsenteret med de maksimale

vil blive meddelt de pågældende direkte. Generalforsamling i Kreds Syd

c) suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7

Før generalforsamlingen vil der være mulighed for en sandwish. Efter generalforsamlingen er der middag og un-

d) revisorer, jf. § 4, stk. 7

Kreds Syd indkalder herved til ordinær generalforsamling

derholdning ved Michael Falck. Der vil blive tilbud om

e) revisorsuppleant, jf. § 4, stk. 7

fredag den 28. marts 2008 kl. 18.00 på Scandic Hotel,

overnatning.

f) 2 generalforsamlingsvalgte medlemmer til samar-

Kokholm 2, 6000 Fredericia

Venlig hilsen

bejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8. Valget finder kun sted

Dagsorden for generalforsamlingen i henhold til vedtæg-

bestyrelsen Kreds Syd

hvert andet år i lige årstal

ternes § 4:

g) 2 suppleanter for generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8. Valget finder kun sted hvert andet år i lige årstal 7. Orientering om kredsens udpegning af 3 bestyrelsesvalgte medlemmer samt 3 suppleanter for disse til

1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år

Finans januar 2008

JUBILÆUMSFONDEN FOR SØNDERJYSKE BANKFOLK

Svar på ludoman-test

› Har du svaret ja på fem eller flere spørgs-

Legatets formål er at yde støtte til videreuddannelse af funktionærer, der er

mål i ludoman-testen på side 14, er diag nosen klar – du er ludoman.

ansat i banker med hovedsæde i Sønderjylland og har været medlem af Finansforbundet i mindst 3 år. Til dette formåls opnåelse kan legatbestyrelsen uddele portioner på maks. kr.

› Har du svaret ja på tre eller fire spørgsmål, har du et problem med spil – du er problemspiller.

5.000,00 til en enkelt ansøger og maxks. uddele kr. 15.000,00 pr. år.

› Har du svaret ja på ét til to af spørgsmåle-

I henhold til ovennævnte kan ansøgninger indsendes til

ne, er du i en risikozone for at udvikle et spilproblem.

Erik Jepsen Sydbank Kreds Kirkeplads 2 6200 Aabenraa Ansøgninger skal være ovennævnte i hænde senest den 13. juni 2008 Legatbestyrelsen

FTF-A: Priser og satser i 2008 Et medlemskab af FTF-A er sund fornuft. Det koster kun 365 kr. om måneden eller godt 240 kr. efter skat. Dermed er FTF-A én af de absolut billigste a-kasser og betydelig billigere end fx Kristelig A-kasse. Hvad koster det? Fuldtidsforsikrede

Pris pr. måned

Medlemskab ekskl. efterløn Medlemskab inkl. efterløn På efterløn

365 kr. 775 kr. 364 kr.

Deltidsforsikrede

Pris pr. måned

Medlemskab ekskl. efterløn Medlemskab inkl. efterløn På efterløn

272 kr. 546 kr. 271 kr.

Husk at hele kontingentet kan trækkes fra i skat. Vi opkræver kontingent én gang i kvartalet. Hvad kan du få?

Fuldtidsforsikrede

Pr. dag (5 dage om ugen)

100 %-satsen (dagpenge, efterløn) 91%-satsen (efterløn) 82%-satsen (nyuddannet)

Finans januar 2008

703 kr. 640 kr. 576 kr.

Pr. måned gennemsnit 15.230 kr. 13.860 kr. 12.480 kr.

Deltidsforsikrede

Pr. dag (5 dage om ugen)

100 %-satsen (dagpenge, efterløn) 91%-satsen (efterløn) 82%-satsen (nyuddannet)

469 kr. 427 kr. 385 kr.

Pr. måned gennemsnit 10.160 kr. 9.250 kr. 8.340 kr.

Hvilken vej skal din karriere gĂĽ? LĂŚs side 62

finansjob

Hvilken vej skal din karriere gå? Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter, Morten Knudsen Stick og Steen Jensen, får dagligt fem-seks henvendelser fra medlemmer, som ønsker at gøre brug af deres gratis og uvildige karrierevejledning. Flere har efterfølgende valgt at skifte job eller at gå i gang med en videreuddannelse

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Sidder jeg i det rigtige job? Hvordan skal jeg komme videre til et job, hvor jeg udnytter flere af mine kompetencer? Vil det være noget for mig at læse videre? Det vrimler med spørgsmål om ens karriere, som man kunne få lyst til at få besvaret. Men i stedet for selv at gå og spekulere over dem eller at betale dyre konsulenter for at få dem besvaret kan man som medlem af Finansforbundet kvit og frit henvende sig til forbundets karriererådgivere og få hjælp til at opnå en personlig afklaring. ”Der er i dag meget mere fokus på at få afklaret sig selv og sin karriere. Tidligere henvendte man sig af nød, når man var blevet fyret. Nu sker det af lyst, fordi man vil have det optimale ud af sit arbejdsliv”, siger Morten Knudsen Stick, der er arbejdsmarkedskonsulent i Finansforbundet.

Hvis du kun kan gøre det, du er bedst til, skal du ikke arbejde hos os Privatrådgiver med interesse for pension bankTrelleborg er måske ikke så kendt som visse andre banker. Men vi arbejder på sagen. Og det går faktisk så godt, at vi har brug for mange nye kolleger. Vi tilbyder en karriere i en flad organisation, som du skal være med til at gøre endnu stærkere. Hvis du vil være med til at give de store drenge bank, så tjek banktrelleborg.dk/job.

Finans januar 2008

Vores filial i Hillerød er i hastig udvikling og vi søger derfor endnu en privatrådgiver, da vores nuværende rådgiver har søgt og fået nye udfordringer i banken. Jobbet Du skal brænde for kompleksiteten i rådgivning og tilrettelæggelse af vores kunders formueforhold. Dine primære opgaver bliver at optimere kundernes formue yderligere via investerings- eller pensionsaktiviteter og at deltage aktivt i afdelingens udadvendte og opsøgende aktiviteter. Derudover har du ansvaret for at coache og understøtte dine kollegaer i teamet inden for pension. Herudover skal du opbygge og udvikle egen kundeportefølje, hvor din opgave bliver at rådgive dine kunder om alle områder af deres økonomi. Bred erfaring med rådgivning Du er uddannet inden for finanssektoren og har bred erfaring med rådgivning af privatkunder gerne inden for formueområdet investering og pension. Som følge af dine gode samarbejdsevner formår du at skabe stærke relationer til dine kunder. Du er resultatorienteret, har et stort engagement og lyst til at gøre en ekstra indsats. Har du et godt humør og kan

lide at gøre en forskel for kunder og kolleger, vil du falde godt til hos os. Vi tilbyder Du kan se frem til udfordrende opgaver og mange muligheder for selv at forme stillingens indhold. Du bliver del af en dynamisk virksomhed, der lægger stor vægt på at være en god arbejdsplads med høj grad af frihed, stor medindflydelse, korte beslutningsveje og åben ledelsesstil. I dagligdagen har vi en frisk og uformel omgangstone. Vi lægger stor vægt på, at vores resultater opnås gennem teamwork. Filialen i Hillerød er placeret i flotte omgivelser direkte ved slotssøen. Vil du vide mere… er du meget velkommen til at kontakte filialdirektør Allan Aaskov på mobil 30 76 26 72. Vi glæder os til at høre fra dig… send din ansøgning til kandidat@banktrelleborg.dk mrk. rådgiver Hillerød og dit navn.

Dagligt får han og kollegaen Steen Jensen fem-seks henvendelser fra medlemmer, som ønsker hjælp til at blive afklaret om deres karriere. Nogle samtaler klares telefonisk, men ofte tager Morten Knudsen Stick og Steen Jensen ud til medlemmet og giver karriererådgivning ansigt til ansigt. ”Man kan godt sige, at vi laver en karriereguide for medlemmerne. Ud fra en Thomas’ Person Profil Analyse identificeres den enkeltes styrker og begrænsninger. Derefter kan vi diskutere, om det er det rigtige sted, den pågældende er havnet jobmæssigt. Det er det ofte, men andre har behov for at komme videre og måske tage noget mere uddannelse”, forklarer Morten Knudsen Stick.

Uvildig vejledning I forhold til at tale karriereudvikling med en HR-konsulent på sin arbejdsplads er Finansforbundets karrierevejledning helt uvildig, idet Morten Knudsen Stick og Steen Jensen ikke har nogen egeninteresse i, om personen skal blive i sit nuværende job eller søge noget andet. ”En tillidsmand henvendte sig på et tidspunkt og bad mig komme ud til afdelingen for at gennemføre personprofilanalyser med medarbejderne. Det resulterede efterfølgende i, at

flere medarbejdere søgte andre steder hen. Men spørgsmålet er, om det ikke også var en fordel for arbejdsgiveren, fordi man så kunne få nogle mere motiverede medarbejdere ind”, funderer Morten Knudsen Stick. Det er personer i alle aldersgrupper, som henvender sig til Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter for at få en personlig afklaring af deres jobmuligheder. Ofte får de også uddannelsesvejledning og bliver orienteret om deres muligheder for at blive meritvurderet. Hvis man arbejder som finansiel rådgiver, kan man måske bare nøjes med at skrive specialet for at få papir på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning. Og hvis man er kassemedarbejder, kan man måske tilsvarende få godskrevet en del af ens viden og erfaring, hvis man ønsker at læse videre. En tredje service, Morten Knudsen Stick og Steen Jensen tilbyder, er at give feedback på jobansøgninger og CV’er.

Er du i tvivl om din karrierevej? Kontakt Finansforbundets uddannelsesafdeling, og spørg efter de to arbejdsmarkedskonsulenter Morten Knudsen Stick eller Steen Jensen. Du kan også tjekke Finansforbundets jobportal, finansjob.dk.

VI SØGER EN FINANSMEDARBEJDER Har du erfaring fra et penge- eller realkreditinstitut, og er du god til at se nye muligheder og løsninger? Så kan vi tilbyde dig et spændende job i Totalkredits økonomiafdeling. ARBEJDSOPGAVER Du kommer til at indgå i et team på 10 engagerede medarbejdere i låneadministrationen, som er en del af Totalkredits økonomiafdeling. Du skal arbejde meget med at integrere finanssystemet Simcorp i vores processer, som blandt andet omfatter likviditetsstyring, kurssikring, låneudbetaling og indfrielse. Du skal derudover deltage aktivt i en proces i forbindelse med overgangen til en ny systemverden. Du bliver bindeleddet mellem it og forretning og den bærende kraft fra opgavens start til ændringerne er implementeret. Du er samtidig med til at løse afdelingens faste opgaver – f.eks. telefoniske henvendelser fra vores samarbejdende pengeinstitutter.

OM DIG – FAGLIGE KOMPETENCER Vi forventer, du har en solid finansiel uddannelse med erfaring fra et penge- eller realkreditinstitut. Derudover er det en fordel, hvis du er en rutineret it-bruger og har flair for analytiske arbejdsopgaver. OM DIG – PERSONLIGE KOMPETENCER Du er kvalitetsbevidst, seriøs og energisk, udviser engagement og arbejder godt sammen med andre. Du er samtidig positiv og har et godt humør – også når der er travlt. Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Søren Lastein på telefon 44 55 54 00. SÅDAN GØR DU Send din ansøgning og cv mærket 7742 til personalecenter@totalkredit.dk. Du kan også sende den til Totalkredit, att. Personalecentret, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V. Vi skal modtage din ansøgning senest den 11. januar 2008. Skriv gerne, hvor du har set annoncen.

TOTALKREDIT ER LOKAL KREDIT Totalkredit formidler realkreditlån til danske boligejere gennem næsten 100 banker, sparekasser og andelskasser. Det betyder, at al rådgivning og långivning sker lokalt i de ca. 1.200 filialer, der ligger over hele landet. Dermed kan boligejerne tale realkreditlån med en rådgiver fra lokalmiljøet. Netop det lokale fokus har gjort Totalkredit til et af de mest succesrige realkreditinstitutter i Danmark. Totalkredit holder til i Taastrup, ikke langt fra Høje Taastrup station. Du kan læse mere om Totalkredit på www.totalkredit.dk

Finans januar 2008

VIL DU VÆRE MED TIL AT PRÆGE DEN FINANSIELLE SEKTOR?

Konsulenter søges

Begejstrede konsulenter er ildsjæle - vi har samlet nogle af de bedste - vil du være med?

Er du ildsjælen, der kan påvirke, og brænder du for at undervise? Vi har forrygende travlt og søger derfor ﬂere nye kolleger

Hvem er vi?

Salgstræning og personlig kompetenceudvikling

Hos os træder du ind i et unikt, men også udfordrende og udviklende samspil med eksperter inden for de pengeinstitutfaglige områder, personlig kompetenceudvikling, strategi og ledelse.

Din proﬁl, hvis du er vores nye kollega:

Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor det at undervise og udvikle medarbejdere til dygtige sælgere og rådgivere er i højsædet.

Du er hurtig til at zoome dig ind på kultur og værdier og har undervisningserfaring.

Det fælles fokus er, hvordan vores kursister bedst trænes og udvikles til nutidens og fremtidens job i den ﬁnansielle sektor. En del af kursusaktiviteterne foregår i kundens lokalområde, og du må derfor være indstillet på en del rejseaktivitet.

Du har ﬂere års erfaring med salg og salgsledelse og kan tilslutte dig tanken om at “salg” måske mere handler om “køb”.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Birgitte Hviid eller Karin Mørk.

Hvem er du?

Pensions- og/eller formuerådgivning

Som person er du kendetegnet ved engagement, begejstring og en veludviklet humor, som i undervisningssituationen betyder, at du formår at “brænde igennem” med dine budskaber. Du kan lide at fordybe dig, hvorfor du også helt naturligt er på forkant med ny viden. Samtidig trives du i et travlt miljø, og dit samarbejde med kolleger om idéudvikling og fælles sparring giver dig glæde og inspiration.

Din proﬁl, hvis du er vores nye kollega:

Send din ansøgning og cv til centrets HR-afdeling, mrk. “Sælgertræning” eller “Pension/formue”. Du kan også sende ansøgningen via mail: personale@ﬁnansudd.dk.

Du har en baggrund som investerings-, pensions- eller formuerådgiver, hvor du tager dig af de mere komplicerede rådgivningssituationer. Du har måske suppleret din pengeinstitutbaggrund med en HD eller anden uddannelse på højt niveau. Alternativt har du en uddannelse som cand.merc., cand.oecon. eller lignende suppleret med praktisk erfaring fra pengeinstitut som investerings-, pensions- eller formuerådgiver. Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Christensen eller Lis Jacobsen.

Ansøgninger bliver behandlet løbende.

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 20.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab. Læs mere på www.finansudd.dk

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

Kalvebod Brygge 47 · 1560 København V · Tlf. 33 52 52 52 · www.forbank.dk

Gør det noget, det også er sjovt? I september 2007 deltog 94 % af medarbejderne i Forstædernes Bank i en stor trivselsundersøgelse. 8 ud af 10 trives rigtig godt, er særdeles motiverede og meget engagerede. Trivsel og loyalitet scorer 6,2 på en 7-punktskala.

Det placerer Forstædernes Bank på en alle tiders top 3 blandt de virksomheder, som tidligere er undersøgt i Danmark. Og som nummer 1 i den danske banksektor.* Jobs med indbygget trivsel: www.forbank.dk/job

*Analysen er gennemført af Enalyzer A/S. Enalyzers kunder tæller over 30 % af de 300 største virksomheder i Danmark. Forstædernes Bank er en selvstændig og uafhængig bank med base i Storkøbenhavn og siden maj 2007 også i Århus. Rådgivningen står i centrum og fremhæves, når kunderne anbefaler banken til andre. Banken har 20 rådgivningscentre, 600 medarbejdere og 20.000 aktionærer. Den rangerer som landets 7.-største bank.

J2EE, WINDOWS SERVER TEKNOLOGIER, SQL, WEBSPHERE APPLICATION SERVER, XML, Z/OS, TSO, ACTIVE DIRECTORY, NETVÆRK OG OG, OG, … – DET ER FOR VILDT…! Hvis du ikke har behov for en oversættelse af taleboblen, så har vi sandsynligvis et job til dig. I BEC’s Infrastruktur-område har vi ansvaret for alle basisteknologier i BEC. Vi arbejder med en masse produkter – både på vores IBM-mainframe og på vores Microsoft- og CISCO-baserede, decentrale platform. Vores opgave er at bakke op om BEC’s udviklingsområder. Det kræver et højt fagligt niveau og at vi konstant fokuserer på automatisering og konsolidering.

BEC giver dig lidt mere end de fleste Vi tilbyder dig naturligvis spændende opgaver på højt fagligt niveau, faglig og personlig udvikling, gode lønog arbejdsforhold m.m. Men vi har mere at byde på. Nemlig vores kultur og vores beliggenhed. Vi er en professionel, faglig stærk, målstyret, proces- og kundeorienteret virksomhed med fokus på både BEC’s og vores kunders forretning. Men samtidig lægger vi vægt på at have det sjovt og rart med hinanden og vores kunder. Vi er en succesfuld virksomhed med succesfulde kunder – og vi er ikke (særlig) selvhøjtidelige … Og så ligger vi i Roskilde og Herning. Let at komme til og fra. Måske er det derfor, de it-professionelle i it-magasinet Version2’s dugfriske undersøgelse ”Årets image-analyse af landets 110 største it-arbejdspladser“ placerer BEC blandt landets bedste it-arbejdspladser. Kontakt Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i BEC? Så ring til Hans Laurits Thaning på 46 38 25 75. Hvis du vil vide mere om de enkelte job, så kig ind på www.BEC.dk/job. Her finder du kontaktpersonen. Vi søger også Systemudviklere, Systemkonsulenter og Projektledere – Se mere på www.BEC.dk

t en d arb ejde En arb ejd spl ads me d pla ds til an de

BEC Personaleudvikling | Havsteensvej 4 | 4000 Roskilde | 46 38 24 00 | job@bec.dk | www.bec.dk BEC – Bankernes EDB Central – er et dansk full service it-hus. Vi er ejet af 70 pengeinstitutter. Vores kundeliste tæller flere hundrede finansielle virksomheder inden for bank, realkredit, pension, forsikring mv. Vi nærmer os 900 ansatte. I 2007 omsætter vi for godt 1 mia. kr.

Kan du afkode titlerne?

I BEC’s Infrastruktur har vi en række spændende job parat, til de der kan afkode titlerne: • Java EE værktøjsarkitekt • IT- arkitekt • Microsoft Sharepoint arkitekt • BEA eller Sharepoint serverspecialist • Servertekniker • Netværkstekniker • Windows systemspecialist • Unix specialist • Kryptospecialist …se mere på www.BEC.dk/job

1-0, 2-0, 3-0… Får han bank ? Godt !

Ildsjæl. Personlighed. Ambition. Vinderinstinkt. Det er ingen skam at ville fremad – og i Jyske Bank har vi banet vejen for dig med store mål. Der er masser at gå efter, og mulighederne er mange. I ind- og udland. I afdelinger – men også i større netværk, der udveksler viden og drager nytte af hinandens kompetencer. Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele – og se, om vi er til noget. Tjek fx mødelokalet ”Scorerummet” med bordfodbold, hvor vi altid er klar på en ny udfordring. Hvad med dig?

Lige nu søger vi rådgivere, der

altid er klar til at tage kampen op.

• Erhvervsrådgivere til fx, København, Hellerup, Vanløse, Nyborg, Esbjerg, Vejle, Ikast, Randers, Aalborg • Investeringsrådgivere til fx København, Århus, Silkeborg, Aalborg • Bankrådgivere til fx Taastrup, Lyngby, Hvidovre, Odder, Viborg

Tjek jyskebank.dk/job

Se de mange muligheder på jyskebank.dk/ job. Søg gerne uopfordret - der kommer hele tiden ﬂere spændende job til.

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme...

...fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisation DLR Kredit har altid været den professionelle leverandør af realkredit til dansk landbrug. Vi udbyder nu også lån til bl.a. byerhvervsejendomme og andelsboliger. I fællesskab har vi med succes udviklet og udvidet forretningen i en organisation med en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Til gavn og glæde for både kunder, aktionærer og medarbejdere. For at fortsætte den gode udvikling har vi brug for flere dygtige kolleger. Måske dig? Se mere på www.dlr.dk, hvor aktuelle ledige stillinger er opslået. Skulle der ikke lige være en stilling ledig inden for dit kompetenceområde, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning alligevel!

er realkredit Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr @ dlr.dk