Magasinet Finans nr. 1/2009

Finansforbundets magasin nr. 1, 2009

Jeg ved hvor du bor Antallet af trusler mod medarbejdere i Danske Bank er steget voldsomt de seneste tre ĂĽr. IsĂŚr udsĂŚttes ansatte i kundecentre for mange aggressive kunder

Side 14

'41 1FOTJPO FS EFU HPEF WBMH GPS BOTBUUF J ¾OBOTTFLUPSFO

7J IBS GlFU TWBSFOF SFUVS Ql WPSFT LVOEFVOEFST HFMTF 4WBSFOF FS JLLF UJM BU UBHF GFKM BG ,VOEFSOF FS NFHFU UJMGSFETF NFE '41 1FOTJPO 4l OV GPSWFOUFS EV TJLLFSU BU WPSFT FKFSF TJEEFS PH HOJEFS TJH J I OEFSOF 0H EFU H S EF GPS EFU FS LVOEFSOF EFS FKFS PT )FMF QFOTJPOTGPSNVFO UJMI SFS NFSF FOE BOTBUUF J CBOLFS PH TQBSFLBTTFS PH VECZUUFU TLBM JLLF EFMFT NFE BLUJPO SFS 7J QBTTFS PH QMFKFS LVOEFSOF (FOOFN EF TJETUF lS FS LSPOFS WPLTFU UJM IFMF LSPOFS IPT '41 1FOTJPO (PEF SFTVMUBUFS PH UJMGSFETF LVOEFS FS TQ OEFOEF VEGPSESJOHFS GPS FO QFOTJPOTLBTTF 4l J WJM WJ GPSUT UUF NFE BU HJWF WPSFT LVOEFS CFESF SlE UJM FU CFESF MJW - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL

indhold

05 Nyheder Fyringer skal foregå ordentligt 07 Leder Kodeks for ansvarlige fyringer

bank på grønland

16-23

14 Bankfolk trues med tæv 16 Bank på grønland I Grønland er det naturen og ikke tiden, som bestemmer arbejdsrytmen for de knap 120 bankansatte i øens to banker

24 Klar tale er guld Mange banker er for dårlige til at kommunikere med deres investorer

26 Fjernsyn fra banken Jyske Bank og Nykredit har etableret egne tv-stationer på nettet

28 Jeg kan næsten alt det, anddre kan Anitta Holde mistede sit fleksjob i forbindelse med DiBa Banks fyringsrunde for nylig

Tema: det grå guld

30 tema: det grå guld Om få år vil det ikke være unormalt at støde på bankrådgivere over 70 år, mener forsker

37 Globalt Slutningen på en æra

30-38

42 Lad mig få et rødt høreapparat Bankfolk taler ud om deres usynlige handicap

45 Lang tradition for finansiel dannelse 46 Spørgehjørnet Fri ved dårligt vejr 49 glæd dig til ferien 10 sommerhuse og to lejligheder i København fra Finanssektorens Feriefond er klar til en ny udlejningssæson

55 særligt for ledere 62 Finansjob Netværk er vejen til succes

49-54

glæd dig til ferien...

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 1, februar 2009 . Næste nummer fredag 6. februar 2009• Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jens Sillesen jsi@ finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 19. januar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans januar 2009

3

Nyheder

Finanskrisen styrker sexlivet Sex er tilsyneladende blevet mere populært under finanskrisen. Ifølge aidsorganisationen Terrence Higgins Trust er salget af kondomer steget unormalt meget i de vestlige lande i de seneste måneder. Samtidig viser en rundspørge foretaget for BBC, at et stigende antal briter nu har sex som deres favorit-fritidsbeskæftigelse i forhold til nogle måneder tidligere, skriver MetroXpress.

Foto: Scanpix

Svindel for 271 milliarder kronero Europæiske banker og deres kunder kan have sat mere end ti milliarder dollar (54 milliarder kroner) over styr ved at anbringe deres penge i Bernard Madoffs fallerede investeringsfirma på Wall Street, skriver Ritzaus Bureau.

Men et lille lys i mørket er tændt for de mange, som er snydt, efter en amerikansk forbundsdommer har afgjort, at USA's regering må træde til. Ifølge nyhedsbureauet AP siger dommer Louis Stanton i sin kendelse, at de berørte banker og finansselskaber skal have adgang til en statslig reservefond for investorer, der har været udsat for bedrageri. Det er dog fortsat uklart, om også europæiske banker og finansselskaber vil få adgang til den særlige reservefond.

Det har vist sig, at 50 milliarder dollar (271 milliarder kroner) kan være tabt i Madoffs årelange finanscirkus, der var opbygget som et pyramidespil. Den 70-årige Madoff, der er tidligere formand for børsindekset Nasdaq, blev anholdt torsdag i sidste uge. Det var hans egne sønner, der anmeldte ham til myndighederne.

Foto: Territorium

Dom om hemmelige jobklausuler ankes

4

Claus Juul fik ikke medhold ved Østre Landsret i, at han var omfattet af en ulovlig jobklausul, mens han var ansat som sikkerhedskonsulent hos IBM. Claus Juul blev fyret af IBM i foråret 2007, efter han fortalte pressen om, hvordan han som aktionær blev forhindret i at ytre sin utilfredshed med at være bundet af hemmelige jobklausuler ved moderselskabets generalforsamling i USA. Det skete i kølvandet på afsløringer af, at IBM og andre it-virksomheder indbyrdes havde aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere. Claus Juul, som både var medlem af PROSA og Finansforbundet, undrede sig over, at han aldrig fik respons på de ansøgninger han sendte til andre virksomheder. Derfor blev han sur, da han fandt ud af, at årsagen kunne være, at han var omfattet af en hemmelig jobklausul. Sammen med PROSA valgte han at stævne IBM i det civilretslige system med krav om erstatning på 197.000 kroner. Men IBM blev frifundet for anklagen. PROSA har besluttet at anke dommen til Højesteret, fordi fagforeningen mener, at dommerne udelader en række vigtige ting i vidnernes forklaring.

Finans januar 2009

nyheder

fyringer skal foregå ordentligt Finansforbundet har formuleret et Kodeks for Ansvarlige Masseafskedigelser, som man håber, vil kunne være grundlag for fremtidige forhandlinger, når der skal gennemføres massefyringer

I 2008 mistede 616 bankansatte deres job. Mange af afskedigelserne skete i årets sidste måneder, hvor finanskrisen for alvor tog fart. Og i det kommende år forventer Finansforbundet, at flere medlemmer vil blive berørt af masseafskedigelser som følge af krisen.

Derfor har Finansforbundet formuleret et Kodeks for Ansvarlige Masseafskedigelser i sektoren. ”I Finansforbundet har vi gennem tiden opsamlet stor viden om de alvorlige konsekvenser, en fyring kan medføre, og hvordan man kan minimere disse. Den viden har vi kogt ned til syv punkter i kodekset. Det handler blandt andet om at undersøge muligheden for at genplacere medarbejdere, at tage hensyn til særlige sociale og personlige forhold hos medarbejdere, at stille psykologhjælp til rådighed, at hjælpe de fyrede medarbejdere videre i arbejdslivet for eksempel til job i anden virksomhed eller ved at tilbyde uddannelse og at kompensere medarbejderen økonomisk”, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet.

Han påpeger, at det er afgørende for en god proces, at den faglige repræsentant og Finansforbundet i god tid inddrages i forløbet. ”Hvis kodekset er grundlaget for forhandlinger, når der skal gennemføres masseafskedigelser, kan det afbøde de værste følger for de berørte medarbejdere. Derfor opfordrer jeg arbejdsgiverne til at tage kodekset til sig og bruge det som tjekliste, hvis de kommer ud for at skulle afskedige medarbejdere”, siger Kent Petersen.

Kodekset handler ikke om at afværge fyringer, for Finansforbundet erkender, at det kan være nødvendigt at fyre medarbejdere, ikke mindst i forbindelse med opkøb og fusioner mellem banker. ”Men vi forlanger, at fyringerne sker så skånsomt som overhovedet muligt. Og det er bankernes ansvar”, fastslår Kent Petersen. /CJO Læs også side 7

statsstøtte til sunde banker Finansforbundet bakker op om, at staten vil tilføre kapital til bankerne med en ny hjælpepakke, så pengeinstitutterne undgår en kreditklemme, som gør det næsten umuligt at yde lån til selv meget kreditværdige erhvervskunder og privatkunder. Ved Finans deadline onsdag 17. december var forhandlingerne mellem regeringen og Finansrådet om indholdet i pakken endnu ikke afsluttet, men ifølge økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) er der lagt op til, at kun sunde og veldrevne pengeinstitutter skal have den statslige kapitalindsprøjtning.

”Det er jeg helt enig i. Men spørgsmålet er, hvem skal vurdere, hvorvidt en bank lever op til de krav? Og hvordan vil ministeren definere de kriterier, der skal ligge til grund for den vurdering? Vi mener, at alle interessenter bør sætte sig sammen og finde en objektiv og gennemsigtig løsning. For det er jo et kæmpe ansvar, når det i realiteten kan betyde dødsstødet for en bank, hvis den bliver vurderet som uværdig til statslig kapitaltilførsel", siger Finansforbundets formand Allan Bang.

Finans januar 2009 2009

5

nyheder Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

højeste antal bankrøverier i fire år Antallet af bankrøverier steg med over 50 procent i 2008 forhold til året før, selvom bankerne forsøger at sikre sig mere mod røverier end nogensinde før sager, hvor der p.t. er tiltalte eller, hvor politiets efterforskning fører til anholdelser i hidtil uopklarede sager.

Antallet af kameraer foran pengeinstitutternes filialer er steget kraftigt det seneste års tid, og inden for et par år vil stort set alle filialer have overvågningskameraer, vurderer Niels Crone Lyngkjær.

Udover tv-overvågning af facader og indgangspartier bruger bankerne mange ressourcer på at røverisikre sig med tidslåse på kasserne. Det betyder, at kassen med større pengebeløb først kan åbnes efter nogle minutters ventetid. /CJO

Efter fem år med et faldende eller stagnerende antal bankrøverier ­stiger antallet af røverier mod pengeinstitutter voldsomt. Et par uger før årsskiftet var der registreret 108 bankrøverier i Danmark i 2008, hvilket er 52 procent mere end i 2007, hvor tallet lå på 71.

I 2006 og 2005 blev der begået henholdsvis 69 og 98 bankrøverier. Sektorens erklærede målsætning om at nedbringe antallet af bank­ røverier til 50 om året, synes pludselig langt borte, og det på trods af at man siden 1. juli 2007 har haft mulighed for at tv-overvåge bankernes facader og indgangspartier – mange røveres ”omklædningsrum“ – hvilket gav håb

om, at mange potentielle bankrøvere ville opgive deres forehavende. ”Nedbringelsen af røverier er et langt sejt træk for banker og ­sparekasser. Det viser statistikken for i år med al tydelighed. Men det positive er, at langt de fleste røverier hurtigt bliver opklaret“, siger kontorchef Niels Crone Lyngkjær fra Finansrådet til Nyhedsbrevet Finans.

Han peger på, at opklaringsprocenten for i år, indtil nu ligger på 55 procent. Statistikken gælder dog kun for sager, hvor røverne enten har tilstået, eller hvor retten har afsagt dom – opklaringsprocenten vil sandsynligvis nærme sig 75-80, når retssystemet har afgjort de

Mænd arbejder ekstra uden løn

Flere bankfolk melder sig ind i a-kassen

Mere kritik af Roskilde Bank

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening arbejder privatansatte mænd mere over end kvinder, selv om de hverken får overtidsbetaling eller afspadsering for det. Arbejdsgivernes analyse viser, at fastlønnede mandlige lønmodtagere i gennemsnit arbejder over i en time mere om ugen end deres kvindelige kolleger. Forskellen er endnu større blandt lederne, hvor mændene tager 3,5 timer ekstra overarbejde om ugen i forhold til kvinderne, skriver business.dk.

Finanskrisen og det stigende antal fyringer i sektoren er sandsynligvis kraftigt medvirkende til, at markant flere finansansatte nu melder sig ind i a-kassen, så de har mulighed for at få dagpenge.

I perioden oktober til 9. december har FTF-A – a-kasse for Finansforbundets medlemmer – fået 230 indmeldelser fra finanfolk.

Antallet af finansfolk i FTF-A er pr. 9. december 2008 44.498.

Den tidligere ledelse i Roskilde Bank har handlet uacceptabelt og i strid med god bankskik, da den pressede kunder til at købe bankens egne aktier som betingelse for at kunne få lån.

Det fremgår af Finanstil­synets redegørelse til Folketinget, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Undersøgelserne har vist, at bankens aktier i nogle tilfælde fyldte 20 procent af kundens pensionsopsparing. Banken har over for Til­ synet bekræftet, at der i den tidligere ledelse var en forventning om, at erhvervskunder skulle købe bankens aktier for at opnå lån.

6

Finans januar 2009

leder

Kodeks for ansvarlige massefyringer En afskedigelse er altid en ulykkelig situation, men følger arbejdsgiverne Finansforbundets kodeks, kan den blive så skånsom som muligt og hjælpe medarbejderen videre i arbejdslivet Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

et har været et dramatisk 2008. Det be­gyndte ellers så godt! I foråret forhandlede Finansforbundet den bedste overenskomst nogensinde i hus for sine knap 55.000 medlemmer. Den succes er dog siden blevet overhalet indenom af den krise, der i øjeblikket fejer ind over sektoren og overskygger alt andet.

Indtil nu har krisen kostet over 600 danske finansarbejds­pladser, og der er intet, der tyder på, at fyringer er et overstået kapitel i sektoren. Tværtimod spår mange, at 2009 vil blive et endnu værre år for sektoren, med flere fyringer i ­kølvandet.

Finansforbundet har udviklet et kodeks for ansvarlige massefyringer. En afskedigelse er altid en ulykkelig situation, men følger arbejdsgiverne Finansforbundets kodeks, kan den blive så skånsom som muligt og hjælpe medarbejderen videre i arbejdslivet.

En fyringsrunde er naturligvis sværest for dem, der mister deres arbejde, men det kan også være vanskeligt at sidde tilbage. Derfor har arbejdsgiveren et ansvar for at være ekstra opmærksom på arbejdsmiljøet. Det er ligeså vigtigt, at arbejdsgiverne lever op til deres uddannelsesforpligtelse især for medarbejdere i back-office og call-centre. Vi ved nemlig, at medarbejdere med gode og opdaterede kompetencer står forrest i køen, når jobbene skal fordeles. Finansforbundet vil i dialog med arbejdsgiverne arbejde målrettet for, at finansansatte også frem over er eftertragtede medarbejdere.

I skrivende stund forhandler regering og sektor om en redningspakke II. En akut redningsplan, som skal tilføre bankerne den­ kapital, de så desperat mangler. Kun de ”sunde“ banker skal kunne få penge fra staten, og Finansforbundet forudser, at det bliver yderst vanskeligt at finde en fornuftig metode, der kan skille fårene fra bukkene.

Det er nødvendigt med de helt akutte initiativer for komme ud på den anden side af krisen. Men vi skal passe på, at vi ikke fort­sætter som før, når krisen er overstået. Vi skal allerede nu tage de langsigtede briller på og få lavet nogle internationale reguleringer, så vi sikrer øget gennemsigtighed, et bedre tilsyn, der kan opdage problemer langt tidligere, og undgår bonusordninger, der animerer ledelser til at se stort på fornuftig bankforretning.

Finans januar 2009

7

nyheder

Slankekur på den fede måde Sundhed er in på arbejdspladserne. Og på BEC – Bankernes EDB Central – i Roskilde er man med helt fremme i førerfeltet. Siden 2006 har virksomheden haft en sundhedskoordinator, som sørger for at medarbejderne en gang hvert halve år blandt andet kan få målt blodtryk, kolesteroltal, livvidde og få en snak om personlige kostvaner. IT-udvikler Iens Ulrik Iuel er blevet motiveret til at smide adskillige kilo og er nu gået et par buksestørrelser ned. BEC’s sundhedsindsats blev kontakt belønnet med 100.000 kroner, da man mandag 15. december modtog Region Sjællands Sundhedspris 2008 i konkurrence med 72 andre indstillinger.

Foto: Christoffer Regild

8

Finans januar 2009

nyheder

99,9 procent af topcheferne dumper på finanskrisen Hvis finanskrisen var en eksamen, ville 99,9 procent af erhvervslivets topledere være dumpet med et brag, mener en af verdens førende ledelseseksperter, John P. Kotter, der er professor på Harvard Business School. ”Den måde, vi har set store erhvervsledere håndtere finanskrisen på, er både patetisk og tragisk. Enten gør de sig usynlige, eller også løber de forvirret rundt og skaber kaos, frygt og utryghed. Guderne skal vide, at vi har brug for alt det lederskab, vi kan få, og at erhvervslivet spiller en enorm rolle i en situation som denne”, siger han i et interview med Ugebrevet Mandag Morgen.

Den eneste af Fortune 1000-lederne, som ifølge John P. Kotter har udvist lederskab i finanskrisen, er Warren Buffet. Han er som stifter og direktør i finansimperiet Berkshire Hataway god for mere end 62 milliarder dollar og er i den amerikanske offentlighed kendt som en gavmild filantrop, der udviser stort samfundsengagement. ”I en situation, hvor alle andre erhvervsledere løber væk fra krisen, så hurtigt de kan, stiler Buffett lige mod dens centrum. Hvor de andre ser død og ødelæggelse, ser han muligheder. Hvor andre trækker deres penge ud, bruger han endnu flere. Dagen inden Kongressen vedtog den store amerikanske hjælpepakke, investerede Buffett selv mere end fem milliarder dollar i Goldman Sachs – ikke for at hjælpe nationens økonomi, men for at give sin egen virksomhed nogle særlige forspring”, siger John P. Kotter.

At gå mod strømmen og løbe flere risici i en tid, hvor alle andre virksomhedsledere begraver sig bag deres skrivebord eller kæmper for at reducere den usikkerhed, der omgiver dem, kræver ledere gjort af et helt særligt stof. Man skal kunne se de nye udfordringer før alle andre, være hurtig til at forstå, hvordan de kan udnyttes til egen fordel, og have modet til at handle. Og ifølge Kotter er samtlige disse kompetencer en mangelvare blandt lederne af verdens største virksomheder, skriver Ugebrevet Mandag Morgen.

FlexFinans® Plus KVALITET OG FAGLIGHED Den finansielle sektor er i konstant forandring, det gælder både lovændringer, kundernes krav og øget produktkompleksitet. Forudsætning for kvalitet i din rådgivning er, at du er opdateret på din faglige viden – kun derigennem kan du leve op de krav, der stilles.

Vi tilbyder derfor et hurtigt og komprimeret forløb, hvor du vil få den nyeste viden på: > Bolig II 9. - 11. marts 2009 > Bolig III 20. - 23. april 2009 > Investering II 4. - 5. maj 2009 > Pension II 25. - 26. maj 2009 > Liv II 10. - 12. juni 2009

Bordfodbold i arbejdstiden

Tilmeldingsfrist den 20. januar 2009

Mange arbejdspladser anskaffer sig nu bordfodboldspil for at skærpe medarbejdernes konkurrenceevne og for at forbedre arbejdsmiljø og fællesskab. Især it-virksomheder er med på bølgen. Hos TDC, der er landets største it-virksomhed, råder man således over flere end 100 bordfodboldborde, skriver Nyhedsbureauet Newspaq.

Erhvervspsykolog Per Thorseth fra Psykologhuset i Århus mener, at virksomhedernes lyst til at anskaffe sig de populære ”møbler” er udtryk for en opkvalificering af en virksomhedskultur, hvor man forsøger at give folk arbejdsglæde.

Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Lars på telefon 3370 1131 eller Lisbeth på telefon 3370 1146.

Du finder yderligere information på: www.finansraadet.dk/kurser

Finans januar 2009

9

nyheder

Hver fjerde vil arbejde til de fylder 65 Nedsat arbejdstid og et signal fra arbejdsgiverne om, at de faktisk har behov for de ældre, er de vigtigste betingelser for at blive lidt længere i jobbet, viser rundspørge blandt 712 medlemmer af Finansforbundet, som er over 45 år

Kigger man på alderssammensætningen hos medarbejderne, hænger der en truende ældrebombe over finanssektoren. Gennemsnitsalderen er steget voldsomt siden 1990’erne, og over 15.000 af Finansforbundets medlemmer (30 procent) er over 50 år og har mulighed for at trække sig tilbage i løbet af de næste 10-12 år.

Men faktisk er rigtig mange parat til at blive noget længere i jobbet, viser en rundspørge, som magasinet Finans har foretaget blandt 712 medlemmer af Finansforbundet, som er over 45 år.

Med de rigtige arbejdsvilkår og et godt helbred vil 29 procent af de adspurgte blive på arbejdsmarkedet, til de bliver 62 år. 25 procent svarer, at de vil blive, til de er 65 år, mens i alt 10 procent godt kan se sig selv arbejde i finanssektoren, til de fylder 67 år eller endog endnu længere.

Mange virksomheder i sektoren tilbyder seniorordninger, og i Standardoverenskomsten mellem FA og Finansforbundet er der bestemmelser om, at man har ret til at gå ned i arbejdstid som 58-årig, såfremt man har været ansat fem år i virksomheden.

Nedsat arbejdstid er tilsyneladende det vægtigste argument for at blive længere i jobbet. 69 procent af de adspurgte i undersøgelsen angiver, at det kan få dem til at overveje at blive længere i jobbet. 53 procent siger,

10

Finans januar 2009

at et signal fra arbejdsgiveren om, at der er behov for dem, kunne få dem til at blive, og på tredjepladsen kommer større fleksibilitet (40 procent).

Netop spørgsmålet om, hvad der skal til for at blive længere, har motiveret mange til at komme med yderligere kommentarer. Kommentarer, som tegner et billede af en gruppe, der forholder sig meget bevidst til deres til­ bagetrækning. En del svarer, at absolut intet kan få dem til at udskyde tilbagetrækningen, med kommentarerer i kategorien: ”Intet kan lokke, jeg er ved at være brændt ud“.

Men der er også en del, der uddyber ønsket om fleksibilitet og mindre arbejdsbelastning.

Her er der mange kommentarer som fx: ”en knapt så stresset hverdag“, ”mere jordnær holdning til salgsbudgetter“, ”nedsat arbejdspres“, ”ikke anbringe medarbejderne i kontorlandskaber, hvis man forventer, at de tænker tanker”, ”hjemmearbejdsplads“, og ”mulighed for at kunne fravælge overarbejde i stressede perioder“.

For en del betyder økonomien også noget.

Nogle angiver, at de vil fortsætte længere, hvis finanskrisen udhuler værdien af deres pensionsordning, hvis skatten sættes ned, eller hvis de kunne få nedsat arbejdstid uden at gå tilsvarende ned i løn./ET Læs tema side 30-38

Alder ved tilbagetrækning Sådan har 711 medlemmer af Finansforbundet over 45 år svaret på spørgsmålet: ”Med de rigtige arbejdsvilkår og et godt helbred, vil jeg gerne blive på arbejdsmarkedet, til jeg bliver …“

60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år 66 år 67 år Længere Ved ikke

14 procent 1 procent 29 procent 7 procent 4 procent 25 procent 1 procent 5 procent 5 procent 10 procent

PÅ RETTE KURS! Har du planlagt din næste uddannelse? .OLN LQG Sn ZZZ ¿QDQVXGG GN RJ VH GH PDQJH PXOLJKHGHU HOOHU UHNYLUHU NXUVXVNDWDORJHW

)LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU HMHV DI ¿QDQVLHOOH YLUNVRPKHGHU GHU RPIDWWHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU SURMHNWRULHQWHUHW RJ XGYLNOHU VnYHO IDJOLJ VRP DOPHQ XGGDQQHOVH 9L DUEHMGHU Sn DOOH QLYHDXHU DQYHQGHU H OHDUQLQJ RJ G NNHU XGGDQQHOVH IUD WUDGLWLRQHOOH ¿QDQVIDJ WLO SHUVRQOLJ XGYLNOLQJ RUJDQLVDWLRQVXGYLNOLQJ VDOJ RJ NRPPXQLNDWLRQ 8GGDQQHOVHVFHQ WUHW GULYHU WLOOLJH HW PRGHUQH RJ SURIHVVLRQHOW NXUVXV RJ NRQIHUHQFHFHQWHU )LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU KDU HNVLVWHUHW VLGHQ RJ EHVN IWLJHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU XG IUD HW YHOGH¿QHUHW Y UGLJUXQGODJ PHG I¡OJHQGH NHUQHY UGLHU NRPPXQLNDWLRQ NXQGHVHUYLFH GHW KHOH PHQQHVNH VXQG IRUQXIW RJ I OOHVVNDE

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

nyhed

Kvinder er mere syge end mænd Ifølge statistikkerne er kvinderne i finanssektoren dobbelt så syge som mændene.

Men sådan behøver det ikke at være. Forskning viser nemlig, at man kan sætte særligt ind i forhold til at nedbringe kvindernes sygefravær

12

Finans januar 2009

mænd, skyldes måske, at kvinder er bedre til at tage sygdommene i opløbet, så de ikke sætter sig i kroppen“, siger Merete Labriola.

Sygefraværet i finanssektoren er lavt, når man sammenligner det med andre dele af arbejdsmarkedet. I gennemsnit var de finansansatte syge i omkring tre procent af deres arbejdstid i 2007, hvis man udelukkende måler de gange, hvor det gælder egen sygdom. Til sammenligning var de kommunalt ansatte væk i seks procent af deres arbejdstid På trods af, at fraværsprocenten ikke er alarmerende høj blandt kvinderne i finanssektoren, kan arbejdsgiverne efter Merete Labriolas mening godt arbejde på at udligne forskellen mellem kønnenes sygefravær: ”Forskning har vist, at der er tre ting i arbejdsmiljøet, der kan gøre kvinder syge, mens mændene ikke bliver det. Det drejer sig om rollekonflikter, manglende belønning og anerkendelse og dårlig ledelse. Hvis kvinder oplever disse elementer på deres arbejde, kan det resultere i sygefravær. Derfor kan arbejdsgiverne sætte ind på disse områder, hvis de vil nedbringe sygefraværet hos kvinderne“. /MDA Foto: Scanpix

Når influenzasæsonen sætter ind næste gang, er det mere sandsynligt, at det er din kvindelige kollega, der må sygemelde sig nogle dage, end din mandlige. De seneste sygefraværsstatistikker fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening viser nemlig, at kvinderne i finanssektoren er dobbelt så meget væk fra deres arbejdsplads på grund af sygdom. Hvor mændene er syge i omkring to procent af deres arbejdstid, ligger kvinderne syge i fire procent af arbejdstiden. Det lyder måske ikke af så meget, men når der dertil kommer børns sygdom, graviditet, barsel og kurser, hober det sig op. Alt i alt er kvinderne væk i elleve procent af deres arbejdstid, og mændene seks procent.

Sydbanks personaledirektør, Niels Møllegaaard, er bevidst om, at der er forskel på mænd og kvinders fraværsprocent, men det er ikke noget, de i banken selv har særlig meget indflydelse på. ”Vi er naturligvis bekendt med, at statistikkerne viser, at kvinderne har et større sygefravær end mændene – ligesom der i øvrigt er en geografisk forskel på sygefravær, der viser, at medarbejdere østpå har mere sygefravær end medarbejdere vestpå. Det er egentlig ikke noget, som vi gør noget særligt ved. Totalt set mener jeg, at vores sygefravær ligger på et acceptabelt niveau, og at forskellen i sygefravær på ­såvel køn som geografi skyldes faktorer, som ligger uden for virksomheden mere end internt i banken“, forklarer Niels Møllegaard.

Heller ikke hos Spar Nord Bank bekymrer de sig over forskellen på kønnenes fravær, da fraværet generelt ikke er højt. ”Vores fraværsstatistikker viser først og fremmest, at vi ligger under gennemsnittet i sektoren. Jeg syntes ikke, at vi kan forvente, at fraværet bliver meget mindre hos os. Da vi ikke oplever et problem med kvinders fravær i forhold til mændenes, vil vi heller ikke gøre det til et tema, medmindre vi positivt bliver opfordret til det“, siger HR-direktør i Spar Nord Bank Inge Møller.

Ifølge Merete Labriola, der er forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er der flere årsager til, at kvinder kan have mere sygefravær end mænd. En af årsagerne er for eksempel, at kvinderne bliver hjemme også efter de ­aftalte barns første sygedage. Kvinder tager sig derudover mere af familiemedlemmer, der er syge eller døende. ”Og så går kvinder oftere til læge end mænd. Det er måske lidt en skrøne. Men det faktum, at kvinder lever længere end

Hvad med en tv-reklame for Bankpension?

Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension.

For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge.

Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens laveste omkostningsprocenter.

Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden sjovere end en tv-reklame.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

AGGRESSIVE KUNDER

BANKFOLK TRUES MED TÆV Danske Bank oplever en stigning i vold og trusler fra kunder.

Antallet af politianmeldelser er fordoblet på tre år

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Territorium

”Jeg kommer ned i banken og hamrer dig en på hovedet“.

Den slags trusler fra kunder bliver mere og mere almindelige i Danske Bank. Antallet af politianmeldelser fra banken taler da også sit klare sprog. I 2005 var der kun 25 tilfælde, mens det i 2008 var 48 i begyndelsen af december. Hvor mange tilfælde, der fører til dom, har banken ikke overblik over, fortæller arbejdsmiljøchef Kaj Larssen. ”Vi oplever kunder, der har en kortere lunte.

Vi har altid kendt til begrebet, men har oplevet en svag stigning i en årrække“, siger Kaj Larssen.

Stigningen dækker over, at Danske Bank for 1½ år siden besluttede at anmelde alle tilfælde af vold og trusler til politiet. Det gælder også grænsetilfælde. ”Nogle gange vil politiet ikke tage sig af sagerne, fordi de ikke mener, at de er alvorlige nok. Men vi vil ikke stå i en situation, hvor nogen bagefter siger, at vi ikke gjorde noget“, siger Kaj Larssen.

Men truslerne begrænser sig ikke bare til de ansatte. ”Det sker, at kunderne truer de ansattes familier. Nogle medarbejdere får det meget skidt, hvis de bliver udsat for det“, fortæller Kaj Larssen.

Derfor tilbyder banken også krisepsykolog, når en medarbejder bliver truet eller udsat for vold.

En trend i samfundet Sociolog Maria Bislev fra Det Kriminalpræventive Råd roser Danske Banks måde at håndtere vold og trusler på. Det er ikke bare en sanktion mod de truende eller voldsomme kunder, men det sender også signalet til de ansatte om, at vold er uacceptabel. ”Det er fint, at flere anmelder volden. Det

14

Finans januar 2009

betyder, at flere sager bliver efterforsket, og tallene er mere korrekte. Selvfølgelig er der en bagatelgrænse, men en konsekvent politik gør, at det ikke er den enkelte medarbejder, der skal tage stilling“, siger Maria Bislev.

Hun forklarer, at den stigning, de ser i Danske Bank, er en del af en generel trend i samfundet. Hvor volden i det øvrige ­samfund er svagt faldende, så stiger volden markant på arbejdspladserne. Fra 1995 til 2005 er der sket mere end en fordobling af voldstilfældene fra 48.289 til 120.600. For aldersgruppen over 30 år er det cirka halvdelen af alle voldstilfælde, der sker på arbejdspladsen.

Grunden til stigningen i vold og trusler på arbejdspladsen kan skyldes en holdningsændring i befolkningen. ”Der sker en individualisering i samfundet.

Folk har mindre respekt for autoriteterne. Så når de får et nej, vil de ikke acceptere det“, siger Maria Bislev.

I Danske Bank er det især mændene, der har mindre respekt for autoriteterne. ”Vi har ikke et præcist tal, men det er typisk mænd mellem 30 og 40 år, der bliver aggressive“, fortæller Kaj Larssen.

Kundecentre særligt udsatte Nogle af dem, der oplever trusler, er de ansatte i kundecentrene. Aggressive kunder er en del af hverdagen. ”De er i frontlinjen, når kunderne kontakter banken. Det er dem, der skal forklare, hvorfor lønnen ikke er gået ind”, fortæller Kaj Larssen.

En af dem, der har lagt mærke til udviklingen, er Niels Erik Meller. Han er tillidsmand i Danske Banks kundecenter i Århus. ”Det er noget, der er taget til de seneste par år. Jeg har været i kundecenteret i 7-8 år, og før var der ikke noget af betydning“, siger Niels Erik Meller.

Det kan være næsten dagligt i perioder, men der er også mere end 600 ansatte i Danske Banks kundecentre, så den enkelte medarbejder oplever det trods alt sjældent.

Niels Erik Meller har dog ikke hørt om medarbejdere i kundecenteret, der rent faktisk er blevet angrebet af kunder. Det bliver ved truslerne, men de kan også være ubehagelige. Det varierer meget, hvor stærke truslerne er, men Niels Erik Meller har dog ikke oplevet, at nogen er blevet udsat for direkte dødstrusler.

Et tilfælde af fysisk vold Men det er ikke kun i kundecentrene, de oplever truslerne. Når det sker i banken, så er truslen mere direkte. ”Vi har oplevet en, der fik en på siden af hovedet. Så er det en fordel, at der er video­ overvågning i banken. Politiet kan se og høre, nøjagtig hvad der skete“, siger Kaj Larssen.

Han forklarer, at det gør, at der sjældent er tvivl om de faktiske forhold, når en sag ender i retten.

Men det bedste forsvar mod vold og trusler er forebyggelse. Derfor har Danske Bank sørget for, at man i filialerne har trænet situationer igennem, så medarbejderne ved, hvordan de skal reagere“, fortæller Kaj Larssen. ”Der kan være mange ting. Hvis der for eksempel er en meget utilfreds kunde, kan det være, at en kollega skal gå hen og spørge, om han kan hjælpe“, forklarer Kaj Larssen.

Det er vigtigt, at medarbejderne har øje for de andres situation. Men den enkelte medarbejder får også værktøjer til at håndtere situationer.

En del af uddannelsen er at tale en kunde til rette. Det er det også i kundecentrene. ”Hvis de får at vide, at røret bliver lagt, hvis de ikke taler ordentligt i telefonen, så falder langt de fleste til ro“, fortæller Niels Erik Meller. n

politianmeldelser af kunder i Danske Bank.

2005: 25 sager 2006: 39 sager 2007: 38 sager 2008: 48 sager

Finans januar 2009

15

Kulturforskel

Bank på

grønlandsk I Grønland er det naturen og ikke tiden, som bestemmer arbejdsrytmen for de knap 120 bankansatte i øens to banker. Her kan man få rådgivning på både dansk og grønlandsk, og de bankansatte har lige så travlt som i Danmark. Men naturen giver en ro, og bringer familier tættere på hinanden Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk foto: Ulrik Bang

Skibukserne og skijakken glider naturligt hen over bukserne, den nystrøgne skjorte og slipset på 28-årige kunderåd­giver Mads Jacobsen. Han er på vej på arbejde i GrønlandsBANKEN. På vej ned af trappen hilser han på en af sine danske bankkolleger, som ligesom Mads Jacobsen og hans syge­ plejerskekæreste også bor i en af bankens lejligheder til tilkaldte, som folk fra Danmark bliver kaldt. Ligesom så mange andre tilkaldte danskere ønskede Mads Jacobsen og hans kæreste at få en anden hverdag, da de for et års tid siden ­flyttede til Grønland. Og det fik de. De har været på rens­ dyrjagt, set hvaler, spist aftensmad på fjorden, og i vinter­ perioden nyder de af og til en tur på skiløjpen efter arbejde. ”Hvis man kommer herop og altid har boet i Danmark, skal man være forberedt på, at der er en kulturforskel og meget natur. Det er ikke tiden, men naturen, som styrer her. Og det må man tage med. Mange hører negative ting om Grønland i Danmark. Men når de kommer hertil, får de et andet billede.

Man skal lige opleve landet og danne sig sit eget indtryk. De ting, man hører, og de ting, man oplever, kan være vidt forskellige. Det er op til en selv at tilpasse sig. Nogle kommer her for to år, men bliver her resten af livet”, fortæller Jacobine Poulsen, som er kunderådgiver og tillidsmand i Grønlands­ BANKEN og født og opvokset i Grønland.

Størstedelen af de ansatte i Grønlands eneste to banker, GrønlandsBANKEN og Sparbank, er lokale, som Jacobine

16

Finans januar 2009

­ oulsen. Den åbenbare forskel mellem de to banker er, P at Sparbank har noget længere til direktionen i Danmark, mens GrønlandsBANKEN har en længere historik i det ­grønlandske samfund. Med sine fem filialer og 87 medarbejdere er Grønlands­-BANKEN den største bank. Sparbank har til sammenligning 32 medarbejdere fordelt på tre filialer.

Tosproget arbejdsdag Fælles for begge banker er imidlertid, at de i sammenligning med banker i Danmark har en større personaleomsætning i visse funktioner. Det skyldes, at bankerne i højere grad er afhængige af arbejdskraft udefra, særligt i specialist- og lederstillinger. ”I Grønland er der generelt ikke en kultur eller tradition for at tage det samme initiativ eller gå efter lederrollen, som der er i Danmark. Medarbejderne skal motiveres mere til at tage initiativer internt i banken. Mulighederne er der også for stærke lokale medarbejdere til leder- og specialiststillinger.

Jeg mærker stille og roligt initiativet vokse. Men det tager tid. Det handler om virksomhedskultur og traditioner”, siger Martin Kviesgaard, direktør i GrønlandsBANKEN siden 2006.

Som tillidsmand i GrønlandsBANKEN er 47-årige Jacobine Poulsen opmærksom på problematikken. Hun blev i sin tid­ tillidsmand i banken for at hjælpe andre.. ”Mange af vores kolleger kender ikke deres rettigheder og

Sparbank rager godt op i bybilledet i Nuuk.

har ikke altid modet til at slå i bordet. Jeg vil gerne være talerør for dem og hjælpe dem fremad”, siger hun.

Sammensætningen af dansk- og grønlandsktalende medarbejdere findes ikke kun i banken, men også i andre dele af erhvervslivet, hvilket betyder, at man som bankansat møder både dansk- og grønlandsktalende kunder. I Grønlands hovedstad, Nuuk, er de fleste to-sprogede, men kommer man ud i andre byer på kysten i en bankfilial eller lignende, er det imidlertid grønlandsk, der er dominerende både blandt kunder og bankansatte. Og der kan de tilkaldte fra Danmark oftest komme til kort. For mens de lokalt ansatte typisk kan dansk, er det de færreste danskere, der lærer grønlandsk.

I Grønland for at gøre en forskel Sprogforskellen i banken er en del af arbejdsdagen, ligesom den også er en del af fritiden i Nuuk. Den giver de lokalt ansatte ekstra funktioner, idet de for deres danske kolleger af og til skal agere både som sprogtolk og vejviser i den grønlandske kultur og måde at tænke på, hvilket kan være afgørende for en god kunderelation. For mens man i Danmark typisk har aftaler langt fremme i tiden, er traditionen blandt kunderne i Grønland mere at komme og gå. Livsfilosofien med at leve fra den ene dag til den anden, gør også, at der er mindre tradition for at spare op blandt kunderne på Grønland.

Typisk sparrer man op til en bolig eller en båd.

For lidt over et år siden valgte 50-årige Lis Albøg Jespersen at følge med sin mand og parrets 17-årige datter til Grønland.

Som privatkunderådgiver med speciale i bolig overvejede Lis Albøg Jespersen, hvilken af de to banker, hun skulle søge arbejde hos. Hun valgte Sparbank, fordi det var en pengeløs filial og rådgivningsbank. Derudover vurderede hun, at hun bedre kunne bruge sin viden om danske forhold der. Særligt i forhold til de af Sparbanks kunder, som er udstationeret i Grønland for en periode, eller lokale grønlændere, som planlægger at tage til Danmark.

Den mindre tidsbundne og mere spontane grønlandske kultur spiller også ind på kundernes forbrug. Det oplever Lis Albøg Jespersen i forhold til struktureringen og planlægningen af kundernes økonomi, som hun bruger langt mere tid på i Grønland end i Danmark. Og det bliver taget godt imod af kunderne i Nuuk. Især når det betyder, at de får råd til at besøge familien i fødebyen, som for flere af hendes kunder ikke er Nuuk. Og det er ofte en dyr post på budgettet, eftersom det hårde klima gør, at ingen veje forbinder byerne i Grønland. I stedet er grønlænderne afhængige af passagerskibe og øens godt 20 lufthavne, hvoraf 13 er til fastvingede fly. En flyvetur for en familie med to børn kan således sagtens løbe op i 15.000 kroner tur-retur. Og at kunne finde de penge i et budget giver både kunderne og Lis Albøg Jespersen en stor tilfredsstillelse.

Finans januar 2009

➼ 17

Kulturforskel

”Jeg troede ikke, at jeg skulle arbejde lige så meget som hjemme i Danmark, men der har jeg måttet revidere min opfattelse. Men man kommer et gear ned materialistisk set“.

Bank på

grønlandsk ➼

”Jeg kan bidrage med noget faglig viden og noget struktur. Jeg har været vant til at arbejde på en bestemt måde. Siddet som boligekspert i Danmark og lavet Totalkreditlån. Det gør jeg også heroppe. Og det er der utrolig stor brug for. Så på den måde føler man, at man har sin berettigelse. At man ikke bare er på oplevelsestur, men også er her for at påvirke tingene i den rigtige retning og gøre noget positivt for det grønlandske samfund. Jeg vil også gerne kunne tage herfra og sige, nu har jeg gjort en forskel”, siger Lis Albøg Jespersen, som fortæller, det varmer, at hun hører en af sine kolleger fortælle en anden kollega i telefonen, at det er godt, hun stadig er her.

Fordomme om Grønland Den 34-årige kunderådgiver Pia Holm Jensen er kollega med Lis Albøg Jespersen, og til trods for at det er svært at sige farvel til gode kolleger, er hun glad for mangfoldigheden i Sparbank og det grønlandske samfund. ”Jeg prøver altid at spørge ind til nye kolleger, om de trives her. Jeg vil gerne være med til, at de får interesser og venner, så de ikke skal føle sig som ”Palle alene i verden”. Det synes jeg er vigtigt. Også selvom man ved, at det kun er for en periode, de skal være her. Jeg synes, det er vigtigt, at de får en god oplevelse, mens de er her. Der er brug for, at nogen kommer herop og hjælper til. Hvis alle har haft en dårlig oplevelse og ikke taler godt om Grønland, som det desværre ofte

18

Finans januar 2009

Lis Albøg Jespersen, privatkunderådgiver, Sparbank

er i medierne, så kommer der jo ikke nogen”, siger Pia Holm Jensen.

Hun har tidligere for en to-årig periode arbejdet i Danmark, og har således både oplevet, hvilke forestillinger nogle folk i Danmark har, og hvilke forestillinger danskere, som rejser til Grønland, kan komme med. I de tilfælde har hun blandt andet kunnet fortælle, at det langt fra er alle grønlændere, som er alkoholiserede eller har set en isbjørn.

I rekrutteringen af medarbejdere udefra spiller det manglende kendskab til Grønland også en stor rolle. Så stor, at GrønlandsBANKEN har lavet en dvd, om, hvad det vil sige at arbejde i Grønland. En dvd, banken sender til personer, som overvejer GrønlandsBANKEN som arbejdsplads. På dvd’en deltager flere medarbejdere og bankens direktør, Martin Kviesgaard, som føler, at Grønland har det, han og familien kan ønske sig. Han ser store perspektiver og faglige udfordringer i Grønland, når han gennem sine direktørbriller kigger i krystalkuglen. ”De fleste fordomme er, at det er mørkt hele tiden, at det er koldt, at det er for dårligt at bo her, og at det fagligt ikke er så spændende. Men det er det faktisk. Det er pragtfuldt at bo her, og Grønland står over for en utrolig spændende udvikling. Når der kommer endnu mere gang i råstofområdet, i udbygningen af infrastrukturen og investeringerne i havne og byggesektoren, smitter det af på vores forretningsmuligheder

➼

Værdifuld viden du vil have helt for dig selv Med Børsen i hånden får du hver dag mere viden om dit marked, konkurrenterne og vækstmulighederne. Vi skriver om de vigtigste globale, nationale og regionale erhvervsnyheder. Og vores 10 ugentlige tillæg giver dig endnu mere viden inden for temaer som privatøkonomi, klima og fødevarer.

I BørsenWeekend og i magasinet Pleasure skriver vi om alt det, der forsøder tilværelsen. Børsen opdaterer dig bl.a. om de nyeste trends inden for kultur, mode, gastronomi, rejser, biler og bolig. Lige nu kan du endda få Børsen derhjemme i 2 uger – helt gratis.

Bestil nu: sms “gratis“ til 1231 eller borsen.dk/gratis Tilbuddet gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 12 måneder.

Der beregnes porto til udlandet.

SMS er til alm. trafiktakst, udbyder: Dagbladet Børsen, Møntergade 19, 1140, Kbh K, tlf.: 33320102

Finans januar 2009

19

Kulturforskel

Pia Holm Jensen, kunderådgiver i Sparbank, kan ikke forestille sig at bo i en storby, hvor hun ikke har havudsigt og ikke kan komme ud at stå på ski.

Bank på

grønlandsk ➼

og dermed også de muligheder, der er for medarbejderne”, siger Martin Kviesgaard, som tidligere har været kreditchef i Vestjysk Bank.

Oplevelse på oplevelse Mads Jacobsen arbejder på første år i GrønlandsBANKEN i Nuuk, og han har kun godt at sige om det. Både socialt og fagligt. Han fremhæver blandt andet et tre -ugers ophold som ferieafløser i byen Maniitsoq, også kendt som Sukkertoppen, som en særlig oplevelse. Det var en udfordring at prøve kræfter med jobbet som afdelingschef for tre mennesker i en mindre filial. Og opholdet har åbnet hans øjne for ledelse. Men indtil videre er han meget tilfreds med forholdene i Nuuk. ”Vi kan alt det, som man kan derhjemme. Der er gode indkøbsmuligheder og faciliteter for at dyrke motion. Der er et fitnesscenter, en stor svømmehal, et kulturcenter, caféer og diskoteker. Det er et stort plus. Jeg troede også, det var et større problem med sproget. Men de fleste af mine kunder kan dansk. Ellers er der hjælp at hente hos mine kolleger. Både kunder og kolleger er utrolig venlige og positive, også selvom de af og til må indstille sig på at få en ny rådgiver eller en ­kollega. Det må være svært, men det tager de rigtig pænt”, fortæller Mads Jacobsen.

For ham og kæresten, som arbejder som sygeplejerske på en lægeklinik, har beslutningen om at tage til Grønland for

20

Finans januar 2009

godt et års tid siden været oplevelse på oplevelse. Ud over rensdyrjagt, hvalkig og skiture efter arbejde, er de ved at planlægge en tur til Ilulissat på hundeslæde og snescooter til foråret. For de vil gerne nå at opleve en masse, inden deres tre-årige kontakt, som de fleste tilkaldte i banken har, udløber.

Til den tid vender de hjem til Danmark, for selvom Grønland har budt på meget mere, end de forventede, har de svært ved at se sig selv stifte familie langt væk fra Danmark, familien og vennerne. Dagligt ser de og taler med dem på et webkamera via computerprogrammet Skype, som gør det muligt at ringe hjem gratis.

Stress ned i Grønland Lis Albøg Jespersen havde ikke noget imod at flytte med familien uden for Danmarks grænser. Hun har også prøvet det før.

For ni år siden var familien udstationeret et års tid i Amsterdam i Holland, og hun husker det som den bedste tid. Fordi familien var samlet og kom tættere på hinanden, men også fordi de lærte andre kulturer at kende og fik rykket deres tolerancetærskel. Dengang var hele familien samlet. Det er de ikke i Grønland.

Mens familien sendte deres møbler med fragtskib til Nuuk, flyttede sønnen Martin på 20 år sine møbler fra familiens hjem i Ringsted til en kollegielejlighed i København for at begynde på DTU. Maria på 17 år skulle også begynde ny uddannelse,

Kulturforskel Mads Jacobsen arbejder på første år i GrønlandsBANKEN i Nuuk og trives godt både socialt og fagligt.

”I Grønland er der generelt ikke en kultur eller tradition for at tage det samme initiativ eller gå efter lederrollen, som der er i Danmark. Medarbejderne skal motiveres mere til at tage initiativer internt i banken”.

Martin Kviesgaard, direktør i GrønlandsBANKEN men det blev på det almene gymnasium i Nuuk. Og det er hun glad for. Både fordi hun undgik togtransporten fra Ringsted, hvor der ingen gymnasier er, og fordi hun i Nuuk har mulighed for at se mere til sin far, som i Danmark altid har arbejdet i København. Så på den måde var Nuuk også en mulighed for at være sammen på en anden måde end i Danmark. ”Jeg synes virkelig, at man bliver stresset ned engang.

Arbejdsmæssigt har vi lige så meget at lave som i Danmark og lidt til. Jeg troede ikke, at jeg skulle arbejde lige så meget som hjemme i Danmark, men der har jeg måttet revidere min opfattelse. Men man kommer et gear ned materialistisk set.

Man får et andet syn. Kigger på andre ting, end man gør i Danmark, her fokuserer vi mere på naturen på godt og ondt.

Og så lærer ens børn at kunne gebærde sig i forhold til andre mennesker, som ikke lige tænker som en selv. De får en multikulturel forståelse, som jeg tror, der bliver meget brug for i Danmark. Jo flere ting de har prøvet, jo bedre rustet er de til fremtiden”, fortæller Lis Albøg Jespersen.

Familien er noget særligt Når man spørger ind til den grønlandske kultur, nævner bankmedarbejderne familien som noget særligt. På Grønland er man tæt knyttet og værner om hinanden. Og det er meget almindeligt, at man uanmeldt kommer på besøg hos hinanden til en kaffemik, hvor man nyder godt af en stor grønlandsk

fisker- og fangerkultur. Her kan man få serveret specialiteter som rensdyrkød, moskusoksekød, hvalspæk og lignende.

Familiesammenholdet mærkes også i banken, hvor familiemedlemmer af og til stikker hovedet ind og siger hej, fortæller Jacobine Poulsen. Hun kommer oprindeligt fra Sisimiut, hvor størstedelen af hendes familie er. Da hun boede i Sisimiut, så hun sin familie mindst hver anden dag. Det har ændret sig, siden hun flyttede til Nuuk, som ligger en times flyvetur eller halvanden dag med en båd væk fra Sisimiut. Værre ser det ud, hvis hun og manden skal besøge deres ældste søn, Kim på 27 år, og barnebarnet. For de bor i Danmark, og det er ikke billigt at passere fire tidszoner på sin vej. Hvorfor en feriefrirejse til Danmark eller tilsvarende altid står højt på ønskelisten til overenskomstforhandlinger. I GrønlandsBANKEN er de lokale sikret en arbejdsgiverbetalt feriefrirejse hvert femte år, mens det for tilkaldte danskere gælder hvert år. I Sparbank er de lokale sikret en betalt feriefrirejse hvert tredje år, mens tilkaldte har en om året.

Ud over familien betyder troen også mere i Grønland, end den gør i Danmark. ”Jeg synes, troen fylder meget. Selvom man ikke går i kirke hver dag, tror man meget på Gud her. Det kommer særligt til udtryk til højtideligheder som dåb, konfirmation, bryllup, pinse, påske og jul, hvor man går i kirke. Jeg gør i hvert fald. Også på en ganske almindelig søndag“, fortæller Jacobine Poulsen.

Finans januar 2009

➼ 21

Kulturforskel

” De ting, man hører, og de ting, man oplever, kan være vidt forskellige. Det er op til en selv at tilpasse sig. Nogle kommer her for to år, men bliver her resten af livet“.

Jacobine Poulsen, tillidsmand i GrønlandsBANKEN

Bank på

grønlandsk ➼

Kvart, halv eller hel grønlænder Nogle grønlændere går meget op i deres grønlandske tilknytning. Men for Pia Holm Jensen betyder det ikke noget. Hun er ikke i tvivl om, hvor hendes hjerte er. ”Nogle går meget op i om, man er kvart, halv eller hel grønlandsk eller dansk, men jeg betragter mig selv som grønlænder, selvom jeg faktisk kun er kvart. Som barn kan jeg huske, at jeg blev drillet, fordi jeg var dansker og grønlænder. Men jeg mærker ikke til det i dag. Når jeg går ud i verden, er jeg grønlænder. Da mine forældre valgte at rejse til Danmark for at bo, sagde jeg til dem: Det bliver uden mig. Jeg var ligeglad. Jeg har tidligere besøgt mine bedsteforældre der, men jeg har aldrig følt, at det var der, jeg skulle være“, siger Pia Holm Jensen.

I GrønlandsBANKENS lejligheder har Mads Jakcobsen som de fleste udstationerede danskere i Grønland flere af sine danske kolleger tæt på sig i sin fritid. De ser fodbold sammen, laver mad og andre ting sammen. Det nyder han. I modsætning til Mads Jakcobsen bor danske Lis Albøg Jespersen og hendes familie ikke i bankens lejligheder, men i et lokalt område. Det har de blandt andet gjort for at få nogle andre oplevelser og få et dybere indblik i den grønlandske kultur, som er anderledes end den danske. Og den historiske arv med Danmark som gammel koloniherre ligger stadig gemt i den grønlandske kultur.

22

Finans januar 2009

”Der er ingen tvivl om, at nogen ønsker os langt væk. Man kan godt opleve nogle gange, at der bliver skelet til en, fordi man er dansker. Vi har oplevet butikker, hvor vi har ventet på at blive ekspederet, og hvor der har stået grønlændere bag os, som blev taget først. Det ignorerede vi bare, men et eller andet sted rammer det en. Men jeg vil ikke gøre det til en konflikt. Der holder jeg lav profil, så må de jo lære mig at kende.

Jeg håber på, at jeg kan bidrage med noget positivt, noget erfaring og give det videre til nogle andre og lære unge mennesker at stå på egne ben”, siger Lis Albøg Jespersen.

Pia Holm Jensen har flere gange været væk fra Grønland, men er hver gang vendt tilbage igen. ”Vi tager en dag ad gangen. Vi tager det, som det kommer.

Naturen spiller en stor rolle især om vinteren. For mit vedkommende kan jeg ikke forestille mig at skulle bo i en storby, hvor jeg ikke har havudsigt og ikke kan komme ud at stå på ski og gå en tur i den friske luft“, siger Pia Holm Jensen.

Hun kan ikke forestille sig andre steder at bo. For hende er det Grønland for livet. n

Fakta om Grønland:

›

Grønland har samme størrelse som Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Spanien, Italien, Østrig, Schweiz og Belgien tilsammen. Det isfrie område i Grønland er på størrelse med Storbritannien.

› Canada er Grønlands nærmeste nabo – kun 26 km væk ved den korteste afstand.

› Hovedstaden er Nuuk med et indbyggertal på 15.421. Grønlands eneste lyskryds samt rundkørsler findes her.

› Hundeslæden og Grønlands

29.000 slædehunde er stadig en vital transportform for mange i vintertiden. Hundeslæder har altid forkørselsret.

Kilde: visitgreenland.dk

...KARRIEREN

...LIVET

...FORANDRING

RÅD TIL AT VÆLGE...

FTF-A ER FINANSFORBUNDETS A-KASSE. Vi er der for dig, når problemerne opstår.

Som medlem får du et økonomisk sikkerhedsnet og hjælp til at komme videre i karrieren.

Det koster kun 8 kroner om dagen efter skat. www.ftf-a.dk

Finans januar 2009

23

Troværdighed

klar tale er gulD Mange banker er for dårlige til at kommunikere med deres investorer, mener direktør Susanne Lindø fra Grønbech Business Communication, som har analyseret de 45 børsnoterede pengeinstitutters hjemmesider. Kun få har en disclaimer, der fraskriver sig ansvaret for investorens potentielle tab

Af Carsten Jørgensen, cjo@finansforbundet.dk

Der er masser af plads til forbedringer, for eksempel når det gælder bankernes IR-kommunikation på nettet. Det konstaterer kommunikationsfirmaet Grønbech Business Communication A/S, som i forbindelse med finanskrisen har analyseret de 45 børsnoterede pengeinstitutters hjemmesider. ”Der er lysende eksempler på god IR-kommunikation blandt de danske pengeinstitutter, men der er også eksempler på det modsatte. Desuden er det iøjnefaldende, at nogle ­banker både på nettet og i andre sammenhænge har problemer med at kommunikere troværdigt med investorerne“, siger Susanne Lindø, der er direktør i Grønbech Business Communication A/S. Investor Relations (IR)-kommunikation er ifølge hende afgørende for at skabe den fornødne tillid til og interesse omkring virksomheden.

God og relevant IR-kommunikation skal ramme og bruges af så forskellige interessenter som virksomheder, storaktionærer og private aktionærer, som har eller overvejer et engagement i banken. Den har til formål at sikre og fastholde bankens finansielle styrke og fleksibilitet på kort og langt sigt og at sikre en forståelse i kapitalmarkedet for bankens vision, mission, strategier samt forretningsmæssige og finansielle forhold.

Bankers kommunikation på hjemmesiden Så mange procent af de 45 børsnoterede pengeinstitutter omtaler følgende emner på deres hjemmeside.

I bund og grund handler det om tre ting: Relevant indhold, ­forståelig form og høj tilgængelighed. Blandt andet tilgængeligheden, det kniber det noget med. Helt basale IR-informa­ tioner som regnskaber, aktieprofil og corporate governance findes ikke på adskillige af de 45 pengeinstitutters hjemme­ sider. ”Vi brugte cirka 10 minutter på hver hjemmeside, hvilket må siges at være et rimeligt tålmodigt besøg. Vores under­ søgelse viser, at kun nogle få fuldt ud lever op til at præsentere de basale IR-informationer på en lettilgængelig måde.

Ydermere er det vores oplevelse, at en del af bankerne ikke aktivt har besluttet, om disse informationer hører til under ’Investor Relations’, ’Aktionær’, ’Om banken’, ’Værd at vide’ eller ’Nyheder’. Nogle vælger således at præsentere de basale IR-informationer under to eller tre forskellige menupunkter“, forklarer Susanne Lindø.

Ros til Jyske Bank og Forstædernes Bank Ifølge Grønbech Business Communication A/S er der både små og store banker, som klarer sig rigtigt godt med deres ­IR-kommunikation på nettet og i øvrigt. Jyske Bank et af de pengeinstitutter, som gør sig rigtig meget umage med al ­kommunikation. Dels kommunikerer banken i et forståeligt

Regnskaber Selskabsmeddelelser Organisation Finanskalender Aktieprofil Corporate governance IR kontakt og service Risikofaktorer

Kilde: Grønbech Business Communication A/S

Præsentationer Disclaimer 0

24

Finans januar 2009

20

40

60

80

100

sprog, og dels går banken skridtet videre fra skriftlig kom­ munikation til nu også at formidle tv via dens hjemmeside, hvilket ifølge Susanne Lindø er et både godt og rigtigt træk: ”Banken følger med sine investorer og kunder, som i stigende grad lægger aviserne og magasinerne på is og får deres informationer fra hurtigere medier som fx nettet og tv”.

Susanne Lindø roser også Forstædernes Bank for en generel god IR-kommunikation – også hen over sommeren og efteråret, hvor banken var under pres. Især er hun imponeret over, at banken takket være en stor og direkte kommunika­ tionsindsats på kort tid nåede ud til stort set alle investorer forud for den ekstraordinære generalforsamling, som skulle godkende Nykredits køb af banken.

Dårlig kommunikation om risici Grønbech Business Communications analyse viser, at mange banker har meget vanskeligt ved at kommunikere om risici ved deres forretning. Kun omkring hver tredje af de 45 pengeinstitutter i undersøgelsen har eksempelvis en risikobeskrivelse ved investering i aktier på deres hjemmesides IR-område. ”Det er helt afgørende for bankens troværdighed, at den kommunikerer sandfærdigt, relevant og forståeligt – også om dårlige resultater. Desuden skal banken være åben omkring risiciene ved at investere i bankens aktier. I de tilfælde, hvor

investorer ’brænder fingrene’, har banken opført sig reelt ved at forberede investorerne på risikoen. Derved kan banken opretholde sin troværdighed, selvom investorerne skulle gøre en dårlig forretning”, siger Susanne Lindø.

En anden mulighed for på en troværdig måde at flage risiko på er at have en ansvarsfraskrivelse, eller disclaimer, på bankens hjemmeside. ”En disclaimer tager som hovedregel forbehold for de informationer, der er tilgængelige på hjemmesiden, og bankerne kan bruge disclaimeren til at fraskrive sig ansvaret for investorers potentielle tab. Men overraskende få pengeinstitutter har en sådan disclaimer – hos blandt andet Nordea, Nykredit Bank og Arbejdernes Landsbank har vi fundet en ansvarsfraskrivelse“, siger Susanne Lindø.

Grønbech Business Communication A/S lever selv af at yde kommunikationsrådgivning for virksomheder i blandt andet sundhedssektoren, energibranchen og i den finansielle sektor.

Derfor kan det næppe overraske, at analysen konkluderer, at bankernes ledelser bør begynde at stille meget større krav til IR-kommunikationen og sørge for at synkronisere bankens markedsføring, pressekontakt og øvrige kommunikationsak­ tiviteter i forhold til potentielle investorer. Trods egeninteressen kan der måske godt være en pointe alligevel? n

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

Sække til sortering

Sikringsboks til sække eller kar

· · · · ·

Mønttælller med rustfrit stålkabinet Reduceret støjniveau Undgå daglig tømning med sikringsboks Separat aflåsning Dansk design CTcoin Penguin

ENKEL G BETJENIN r og For kunde personale

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Finans januar 2009

25

Medieoffensiv

Fjernsyn fra banken Jyske Bank og Nykredit er blandt de første, som har etableret virksomhedsbetalte tv-stationer på nettet. Og der vil komme meget mere internetbaseret branding i fremtiden, mener lektor i branding Richard Jones

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen

Jyske Bank og Nykredit blander sig nu i kampen om de danske tv-seere. 1. oktober lancerede Jyske bank sin egen internetbaserede tv-kanal; jyskebank.tv, og en uge efter gik nykredit. tv i luften. På tv-kanalerne kan seerne blandt andet få et indblik i livets gang i banken, få opgraderet deres finansielle viden om finanskrisen og få en status på aktiemarkederne. Internettet giver bankerne et væld af muligheder for at brande sig, og seneste skud på stammen er virksomhedsbetalte tv-stationer, såkaldte brand channels. ”Brand channels er noget forholdsvis nyt på verdensplan.

Det er en anden måde at møde kunderne på, hvor man umiddelbart henvender sig til kunden igennem nyhedsformidling.

Men man bruger også tv-stationen til kommunikation internt i banken. Man har kanalerne kørende i banken og prøver herigennem at skabe et professionelt klima igennem stoffet, man formidler, men også igennem selve mediet. Professionalismen og produktionskvaliteten siger noget om, at vi er et kvalitetsbrand“, siger Richard Jones, lektor i markedskommunikation og branding på CBS, Copenhagen Business School.

Som kunde i Jyske Bank har han personligt stiftet bekendtskab med jyskebank.tv igennem brugen af sin netbank, hvor en pop-up henviser til tv-stationen. Hans umiddelbare vurdering af tv-stationen er, at den er professionel, troværdig og balanceret i sit udtryk. Bankens ambitioner med tv-stationen

26

Finans januar 2009

er også høje. Ifølge bankens direktør for kommunikation og marketing, Frank Pedersen, er målsætningen at blive ”danskernes foretrukne finansielle tv-station“. For at nå det mål har Jyske Bank investeret et tocifret millionbeløb i tv-stationen, som har en redaktion bestående af uddannede journalister og fotografer. De to tv-studier er placeret midt i bankens hovedsæde i Silkeborg blandt bankens medarbejdere, som også udgør en del af kilderne i tv-produktionen.

500.000 tv-seere på en uge Til trods for at jyskebank.tv ikke er et uafhængigt medie, ser den uafhængige medier som TV2 News, TV2Finans og Børsen som sine største konkurrenter. Det gør nykredit.tv ikke, fortæller Nels Petersen, kommunikationsdirektør for Nykredit.

Ifølge ham lader nykredit.tv andre om at producere nyhedsudsendelser. Ambitionen med tv-stationen er i stedet at tilbyde sine kunder og andre finansinteresserede seere rådgivning, finansielle analyser og kommentarer om økonomiske nøgletal. Tanken med stationen var at samle forskellige rådgivningsfilm og samtidig give medarbejderne i de enkelte afdelinger en mulighed for aktivt at spille ind på Nykredits brand. Det afspejler sig også i tv-produktionen. I modsætning til Jyske Banks tv-studie og sendevogn har Nykredit et kamera stående, som medarbejderne selv kan prøve kræfter med.

Jyske Bank har investeret et tocifret millionbeløb i jyskebank.tv. Målet er, at den skal være danskernes foretrukne finansielle tv-station.

”Vi tror på, at ansvaret med at lave film skal følge med ansvaret for markedsføringen i Nykredit generelt og ansvaret for den faglige drift af de forskellige områder i Nykredit. Derfor skal det ikke være en overordnet kommunikationsafdeling, som benhårdt sidder og styrer, hvornår og hvem der skal lægge film på“, siger Neels Petersen, kommunikationsdirektør for Nykredit, der påpeger, at Nykredit også køber producerede indslag udefra.

I Jyske Bank er det op til tv-redaktionen at stå for udvalget af programmer og udsendelser til hver af stationens fire kanaler, der omhandler banken, privat, erhverv og finans. Ifølge bankens kommunikationsdirektør har jyskebank.tv op til 20 live-udsendelser om dagen plus forproducerede indslag og reportager. Og at tyde ud fra bankens målinger af stationens seertal er banken godt i gang med at videreformidle sit brand.

500.000 seere klikkede ind den første uge, og kommunikationsdirektøren vil ikke ud med, om tallet er steget eller faldet siden.

Fremtiden er internetbaseret branding Det er ikke helt nyt for Jyske Bank at prøve kræfter med tvmediet. Igennem seks år har banken eksperimenteret med det visuelle medie. De seneste to år internt i banken som erstatning for et personaleblad. Sidste år besluttede banken at bruge

portoudgifterne på bankens kundeblad, som udkom i 250.000 eksemplarer fire gange årligt, på en national tv-station. Og lanceringen af stationen kunne næsten ikke være bedre. ”Vores timing har været ret god, fordi vi er startet på ­ryggen af finanskrisen, hvor der er en meget stor interesse for det her stofområde. Det har faktisk været ret godt for os.

Jeg tror, man vil se, at banker kigger meget på omkostninger i de kommende år. Vi har foretaget investeringer på vej ind i krisen. Så det kan da godt være, at vi har forspringet og får lov til at beholde det i en periode”, siger Frank Pedersen.

Richard Jones tror ikke, at andre banker vil følge i Jyske Banks fodspor og lancere en nyhedsformidlende tv-station, da det så at sige er prøvet. Men han vurderer, at fremtiden er internetbaseret branding, og at jyskebank.tv vil overleve også efter finanskrisen. ”Jeg tror ikke, behovet for en finansiel tv-station forsvinder. Vi bliver mere og mere fokuseret på vores privatøkonomi.

Vi står mere til ansvar for den nu end nogensinde før. Vi skal tage stilling til, hvordan vi vil investere vores penge. Så vi har brug for mere og mere viden om det. Men jeg tror ikke, jyskebank.tv kan konkurrere med uafhængige medier. Men jeg tror, de kan levere noget, som der er behov for, og derigennem udfylde et hul“, siger lektoren i branding og markedskommunikation. n

Finans januar 2009

27

fyringer

Jeg kan andre kan næsten alt det,

”Jeg har altid haft et mål om, at jeg skal være bedre end en halv rådgiver, så banken ikke føler, at de har købt katten i sækken“, siger Anitta Holde, som i 20 år har døjet med leddegigt.

28

Finans januar 2009

En fyreseddel betød, at 50-årige Anitta Holde efter 32 års uafbrudt bankkarriere nu skal til at skrive jobansøgninger igen. Og det er en udfordring at sælge sig selv, når man som Anitta er fleksjobber og kun har fysiske ressourcer til at arbejde hver anden dag. Men kompetencerne har ikke ændret sig

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Fem kolleger sidder omkring spisebordet i Anitta Holdes hjem tæt ved Køge. De er fra midt i 20’erne til sidst i 50’erne. De er samlet omkring bordet, fordi de er blevet fyret fra DiBa Bank i Køge sidst i november. Siden de modtog fyringen i bankens Køge-afdeling med dengang 23 ansatte, har de gjort det til en tradition at spise frokost sammen en gang om ugen. De er alle i gang med at skrive jobansøgninger. Og det er en udfordring.

Særligt for 50-årige privatrådgiver Anitta og hendes 57-årige kollega Kirsten, som begge på grund af sygdom har været ansat i banken i et fleksjob, hvor de arbejder på nedsat tid. ”Vores jobsøgningssituation er anderledes, fordi vi ikke kun skal sælge kompetencer, men også ressourcer eller mangel på ressourcer. Når jeg er til jobsamtale, kan jeg ikke sige til arbejdsgiveren, at manglende ressourcer er min dårlige side, og det vil jeg arbejde med. Sine kompetencer kan man udvikle og arbejde med. Det kan jeg ikke med mine ressourcer. Men jeg kan optimere dem ved at planlægge og hele tiden tænke fremad”, siger 50-årige Anitta Holde.

Hun fik konstateret leddegigt som 30-årig, og det har tæret på hendes ressourcer. Sygdommen angriber leddene og gør, at Anitta føler sig øm i hele kroppen som efter en influenza. Hun mærker gigten i sine hænder, fødder, albuer, skuldre og nakke. For at mindske smerterne tager hun dagligt medicin, og det tager lidt tid, før den virker.

Hun står op kl. 6.00 om morgenen for at kunne møde ind på arbejde kl. 8.30.

Medicinen gør hende ikke smertefri, men den giver hende kræfter til at klare sig igennem dagen og arbejdet. Men den kan desværre ikke erstatte de fysiske ressourcer, som sygdommen tager. For seks år siden valgte Anitta derfor i samarbejde med kommune, læge og sin arbejdsplads at blive

visiteret til et fleksjob i banken. Jobbet indebærer, at Anitta kun arbejder hver anden dag, og kommunen betaler en stor del af hendes løn.

præstere noget. Jeg har altid haft et mål om, at jeg skal være bedre end en halv rådgiver, så banken ikke føler, at de har købt katten i sækken”.

Ambitiøs rådgiver på halv tid

Succeshistorier søges

For Anitta er det helt nyt at søge job. Hun har ikke skrevet en ansøgning siden 1976, hvor hun søgte ind som elev i Privatbanken. Det blev starten på 32 års bankkarriere, hvor den ene spændende jobfunktion afløste den anden. I 1999 headhuntede DiBa Bank hende fra Nordea, vel vidende at hun havde leddegigt. Og da hendes gigtlæge beordrede hende i fleksjob i 2003, var banken også positivt indstillet. Anitta ydede en god indsats og fik at vide af chefen, at hun var et vigtigt aktiv for afdelingen grundet hendes netværk, resultater og sociale indstilling. Lige indtil den 27. november 2008, hvor DiBa Bank valgte at afskedige 33 ud af bankens ca. 320 medarbejdere, heraf Anitta og hendes fire kolleger i bankens Køgeafdeling.

Eftersom det var en massefyring, havde medarbejderne ingen krav på at få en begrundelse for fyringen, og det er Anitta ked af. Hun savner en begrundelse, hun kan arbejde videre med i sin jobsøgning, som startede allerede dagen efter fyringen, til trods for at Anitta er fritstillet indtil sidst i maj 2009. Men Anitta vil gerne have styr på sin jobsituation hurtigst muligt. Hun er vant til at tænke fremad og hele tiden være på forkant med tingene. Det har sygdommen tvunget hende til at gøre for at få det optimale ud af sine ressourcer og for at kunne blive på arbejdsmarkedet.

Og fleksjobbet har betydet meget for hende og også påvirket hendes arbejdsindstilling. ”Jeg har været meget glad for mit job. Og et eller andet sted har jeg været ydmyg. Som fleksjobber har jeg været meget bevidst om at yde og

Anittas arbejdsomhed har betydet, at hun efter sin fyring har arrangeret møde med sin læge, en socialrådgiver og ikke mindst kommunen, som har betalt en stor del af Anittas løn igennem årene. Derudover har hun også haft en samtale med en jobkonsulent fra et rekrutteringsfirma, som DiBa hyrede i forbindelse med bankens massefyringer. Samtalen gav Anitta et indblik i, hvad hun skulle lægge vægt på i sin jobansøgning, men den efterlod hende samtidig også med en række ubesvarede spørgsmål omkring, hvad det vil sige at være ledig fleksjobber. ”Jeg savner nogle succeshistorier om, hvordan man skaffer sig et andet fleksjob. Og så savner jeg en håndbog over at søge job som fleksjobber.

Den største udfordring er at få solgt fleksjobbet som noget positivt. Det er svært at skulle forklare en ny arbejdsgiver og kolleger, at jeg kan næsten alt det, andre kan. Jeg kan det bare ikke så længe og så hurtigt. Hvis jeg manglede begge ben, kunne man se det. Men man kan ikke umiddelbart se på mig, at min fysik ikke er så god”.

Som fleksjobber betyder forståelsen fra en arbejdsgiver og kolleger alt for Anitta. Åbenhed og ærlighed omkring kompetencer og ressourcer vægter højt i hendes jobsøgning. Det samme gør arbejdssted og arbejdstid. Som ledig fleksjobber handler det for Anitta om at beskrive de ting, som hendes fysik forhindrer hende i at gøre, som noget sekundært og i stedet fokusere på den positive energi, hun har, og de kompetencer, hun har erhvervet sig igennem 32 år i den finansielle sektor. n

Finans januar 2009

29

TEMA: Det grå guld

75-årig bankrådgiver er ikke en fjern utopi Antallet af ældre, der bliver på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 62, stiger. Det gælder også finanssektoren, og om få år vil det ikke være unormalt at støde på bankrådgivere over 70 år Fotos: Ricky Molloy

âžź Finans januar 2009

31

TEMA: Det grå guld

Ældreboom på arbejdspladsen Medarbejderne i den danske finanssektor gråner – i det omfang, de ikke får farvet håret rødt, gyldent eller blåt. Næsten 15.000 medarbejdere er over 50 år og udgør en potentiel ældrebombe, hvis de alle vælger at trække sig tilbage som 60-årige. Men det gør de næppe

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Gennemsnitsalderen på de 55.000 ansatte, der er medlemmer af Finansforbundet, er nu 47,3 år, hvor den i 1993 var 39,4 år.

Næsten 15.000 er over 50 år, så sektoren står over for en voldsom personalemæssig udfordring, hvis man forudsætter, at de næsten 30 procent, der er på vej på pension over de næste 10-15 år, skal erstattes af nye medarbejdere. Er det et problem, at den naturlige afgang ligner et mindre bjergskred i kurver og grafer i en tid med færre unge til at tage over, er det en lettelse i en sektor i afmatning, der ydermere satser på større og større digitalisering i kontakten med kunderne? Eller er der slet ikke noget problem, fordi mønstret for tilbagetrækning ændrer sig, så vi om nogle år opfatter det som helt naturligt at fortsætte, til vi er 70 år?

Den store gruppe grånende bekymrer ikke Niels Gregers Hansen, personalechef i Nordea. ”Vi har jo i det sidste halve år set, hvor hurtigt situationen

32

Finans januar 2009

kan ændre sig, og vi må indstille os på at bruge alle de forhåndenværende instrumenter for at afbøde, at de meget hurtige skift på arbejdsmarkedet får drastiske konsekvenser“, siger han.

For Niels Gregers Hansen tegner den aktuelle situation sig helt anderledes end situationen den sommer i 2005, da banken indførte en meget favorabel ordning for at holde på seniorerne.

Ordningen, der stadig er i kraft, giver alle medarbejdere med mindst seks års anciennitet en ekstra uges ferie, når de fylder 61 år, og en yderligere mulighed for at gå ned på 90 procent af den hidtidige arbejdstid uden at gå tilsvarende ned i løn, når de bliver 62. Hertil optjenes seniorgodtgørelse fra det fyldte 62. år på 10 procent af den pensionsgivende løn, der udbetales på fratrædelsestidspunktet.

Konsekvensen har været, at antallet af medarbejdere over 60 år steg fra 100 til 400 i Nordea. ”Siden er vores gode ordning delvist afløst eller i hvert fald

”Mennesker, der er raske og velholdte, kan ikke lade være med at være aktive. De har en naturlig trang til at udrette noget, og der er ingen øvre aldersgrænse“.

Henning Kirk, aldringsforsker

➼ Finans januar 2009

33

TEMA: Det grå guld

➼

stimuleret af en lovgivning, der har øget pensionsalderen fra 65 til 70 år og har givet økonomiske incitamenter til at udskyde efterlønnen, til man er 62 år, og en yderligere skatterabat, hvis man fortsætter, til man er 65 år. I lyset af den udvikling og den økonomiske afmatning betyder det, at vi i sensommeren varslede, at vi senest til sommer 2009 vil tage vores seniorordninger op til revision“, siger Niels Gregers Hansen.

Og der bliver næppe tale om en forbedring, antyder personalechefen: ”Vi vil som arbejdsgivere gøre os meget stor umage for at undgå drastiske tiltag, og for at komme sådan en situation i forkøbet, skal vi dreje på alle knapper.“

Øget aldersspredning er et stort plus I Danske Bank bekymrer alderssammensætningen ikke, men banken ser heller ingen grund til at skære i de ordninger, der gør det mere favorabelt for de ældre at blive lidt længere. Her kan medarbejderne gå ned på 60 procent af fuld arbejdstid, allerede når de er 55 år, og med et pensionsbidrag, der også efter nedsættelsen af arbejdstiden betales af den hidtidige arbejdstidsnorm. ”Vi har gjort meget for at skabe gode rammer for medarbejdere, der har lyst til at blive et par år ud over den gængse

Foto: Stig Stasig

34

pensionsalder, der hos os dog stadig er omkring 62 år. Vi vil gerne motivere vores medarbejdere til at blive lidt længere, og ud over mulighederne for at gå på seniordeltid gør vi os umage for at imødekomme de ønsker, den enkelte måtte have til arbejdssituationen, som fx ønsker om et lidt mindre ansvar“, siger bankens personalechef Bent Jespersen.

Han har ikke tal på, hvilken effekt bankens seniorpolitik har haft, men vurderingen er, at medarbejderne bliver mere og mere opmærksomme på og interesserede i mulighederne. ”Det er jo svært at skelne mellem, hvad der skyldes den almindelige udvikling i aldersfordelingen, en ændret indstilling, at de ældre holder sig bedre og føler sig yngre, og hvad der skyldes vores ordninger. Men vi laver flere og flere seniordeltidsordninger, og antallet af medarbejdere over 62 år over­ stiger langt, hvad vi havde fantasi til at forestille os for 10 år siden“, siger Bent Jespersen, der betegner den øgede aldersspredning som et plus for banken.

Ni procent på seniordeltid Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at arbejdsstyrken blandt lønmodtagere på mellem 60 og 64 år er steget med lidt over 36.000 personer fra 2004 til 2007. En tredjedel af stigningen skyldes, at medarbejderne i den aldersgruppe har trukket sig tilbage senere. I banker, sparekasser og andels-

Gradvis nedtrapning ønskes Prokurist Torben Wael, Jyske Bank, er 56 år og er så småt begyndt at tænke på, hvordan de sidste år på arbejdsmarkedet kunne udforme sig.

Han forestiller sig at fortsætte, til han er 62 år. Dels af økonomiske grunde for at undgå modregningen af den private pension i efterlønnen, dels fordi hans kone er et par år yngre, og han ikke har så meget lyst til at gå alene hjemme flere år – og ikke mindst fordi han kan lide sit arbejde.

Finans januar 2009

Men også efter det 62. år kunne han tænke sig at fortsætte med sit arbejde i Trade Finance og behandle remburser, bankgarantier og inkassodokumenter m.m. et par dage om ugen. ”Nu er det jo ikke til at sige, hvordan det går med personalesituationen i lyset af recessionen. Jeg tænker da tit på, om banken på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at fyre medarbejdere, uden at det egentlig bekymrer mig i dagligdagen. Men det kan jo sætte nogle grænser

Lav ledighed blandt ældre Ledigheden blandt de 55- til 59-årige er raslet ned, og er for første gang i ”nyere“ tid på niveau med resten af arbejdsstyrkens ledighed, når det gælder den samlede ledighed. Også i finanssektoren er ledigheden i den aldersgruppe faldet til nu at være på 1,3 pct.

kasser er der ifølge analysen 2.047 medarbejdere mellem 60 og 64 år. Blandt de 60 til 62-årige har væksten været størst, men den største relative vækst er sket blandt de 64-årige, hvor arbejdsstyrken er vokset med godt 43 pct. Og det er ikke bare, fordi der er blevet flere af dem. Adfærden er ændret, og erhvervsfrekvensen er blevet større. Med andre ord er arbejdsstyrken vokset mere end befolkningen inden for samme aldersgrupper.

Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, mener generelt, at der er større perspektiv i, at virksomhederne arbejder med en livsfasepolitik end en mere snæver seniorpolitik – også i lyset af en økonomisk recession, der ikke kan undgå at få indflydelse på antallet af beskæftigede. ”Det gælder om at fastholde de gode elementer i senior­ politikkerne, men meget lukrative seniorordninger kan have en slagside. Det kommer jo ikke seniorerne til gode, at de bliver dyrere end alle andre i en situation, hvor der skal skæres ned. En livsfasepolitik derimod sikrer, at behovet for et arbejdsliv, der hænger sammen med privatlivet, kan imødekommes for alle medarbejdere uanset alder. Ikke bare for deres skyld, men også for virksomhedernes. Virksomhederne kan have meget stor glæde af de ældres erfaring og viden“, understreger han. n

for, i hvilken udstrækning jeg selv kan sætte betingelserne“, siger Torben Wael. Men skal han selv bestemme, arbejder han på fulde omdrejninger de næste seks år. ”Jeg synes, arbejdet er spændende, og jeg har stadig lyst til at vide mere og udvikle mig, så kurser og erfagrupper tænker jeg fortsat at deltage i“.

Og Torben Wael har noget at byde sin arbejdsgiver på med 35 års erfaring i Trade Finance og med deltagelse i flere erfagrupper og repræsentation i Det internationale Handelskammer i Bankkommissionen, hvor det daglige regelsæt inden for Trade Finance bliver formuleret. Samtidig fungerer han også som intern uddanner.

Ret til seniordeltid Standardoverenskomsten giver mulighed for, at medarbejdere over 58 år, som har været ansat i virksomheden mindst fem år, kan gå på deltid.

Bestemmelsen hedder: Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst fem år og er fyldt

› 58 år, har ret til at få nedsat deres arbejdstid til en arbejdstidsprocent mellem 80 og 100 procent af fuld beskæftigelse,

› 60 år, har ret til at få nedsat deres arbejdstid til en arbejdstidsprocent mellem 70 og 100 procent af fuld beskæftigelse,

› 62 år, har ret til at få nedsat deres arbejdstid til en arbejdstidsprocent mellem 60 og 100 procent af fuld beskæftigelse.

➼

”Jeg tror på, at en gradvis nedtrapning er det bedste. Det er jo en kolossal omvæltning at gå fra fuld tid til 100 procent fritid, hvor man selv skal skabe hele dagens indhold hver dag. Det kræver, at man har nogle fritidsinteresser, dyrker noget sport og indgår i nogle sociale fællesskaber. Det kan man passende bruge et par år på at opdyrke, mens man stadig har tilknytningen til arbejdspladsen på nedsat tid.“, siger Torben Wael.

Selv dyrker han en del idræt, og i ny og næ snupper han et maratonløb. ”Tiden kigger jeg ikke på. Men det er godt for selvtilliden og humøret“, smiler Torben Wael og råder andre til at finde sig en idrætsgren, der passer til lysten og til behovet for udfordringer. / ET

Finans januar 2009

35

TEMA: Det grå guld

Seniorpolitik er en nødløsning Hvis virksomhederne bliver gode til fra første dag at tage hånd om deres medarbejdere, så har seniorpolitikkerne overlevet sig selv. Den 75-årige bankrådgiver er ikke en fjern utopi, mener aldringsforsker Henning Kirk

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Ole Thomsen, 80 år, privatkunderådgiver, og Magda Sørensen, 76, erhvervskunderådgiver, er ansat i henholdsvis Danske Bank og Nordea. Ole arbejder tre dage om ugen, og Magda to dage. Ved siden af arbejder Magda hjemmefra som økonomisk rådgiver for et par iværksættere. En halv dag om ugen bruger Ole ikke tiden på kunderne, men på kollegerne som mentor for nogle af de unge. I næste uge har han besluttet, at han vil fortælle dem om den dramatiske finanskrise, han oplevede i slutningen af 2000’s første årti. Han mener, han kan se nogle tegn på, at lånene igen bliver ydet lidt for ukritisk.

Vi befinder os i 2025, og billedet er en fantasi. Men det er mere sandsynligt, at bankerne til den tid vil have med­ arbejdere på den alder, end at Danske Bank og Nordea stadig bærer deres navne, hvis man skal tro læge og aldringsforsker Henning Kirk, der også sidder i regeringens tænketank om seniorer. ”Mennesker, der er raske og velholdte, kan ikke lade være med at være aktive. De har en naturlig trang til at udrette

Foto: Stig Stasig

36

Finans januar 2009

noget, og der er ingen øvre aldersgrænse. Se på store kunstnere som Svend Asmussen, Victor Borge og Bent Fabricius Bjerre. De holder ikke op, bare fordi de fylder 65 år“, siger Henning Kirk. Vores opfattelse af alder er ifølge Henning Kirk langt hen ad vejen en konstruktion, affødt af de forskellige aldersforsørgelsesordninger, der har set dagens lys siden slutningen af 1800-tallet. ”Det er nødvendige og gode ordninger for nedslidte og syge, men fra de ordninger generaliserer vi og slutter, at folk falder sammen fysisk og mentalt, så snart de fylder 65 år. På den måde kommer ordningerne til at spænde ben for de raske og rørige. Og selvom vi har flyttet os noget i de senere år, er der stadig en masse spøgelser og fordomme. Virksomhederne kan blive meget bedre til at udnytte de mange ressourcer, der er hos de ældre“, siger han.

Selvfølgelig hænger det også sammen med, at vi nu oplever nogle generationer af ældre, der ikke er nedslidte af at hakke roer og høste med le. De er bedre uddannede end nogen

Helbredet afgør tilbagetrækning 60-årige Erik Scavenius er en af de mange medarbejdere i Danske Bank, der har benyttet sig af virksomhedsoverenskomstens mulighed for at gå ned i tid. Han arbejder i bankens Vesterport Aafdeling i København. For to år siden valgte han at holde fri hver anden mandag, og for to måneder siden udvidede han det til at være hver mandag. ”Det er en rigtig god ordning. Jeg lider af noget hjerteflimmer, og det betyder meget for mig med en mindre stres-

set hverdag”, fortæller Erik Scavenius, som har erfaret, at tingene går lidt langsommere, når man bliver ældre.

Derfor nyder han at få en dag ekstra til at ordne haven og huset, og sidst, men ikke mindst – bare at slappe af. På sine fridage går han ture med hunden, gør rent og får ordnet mange af de småting, der hører med til at have både hus og sommerhus. ”Ikke bare til glæde for mig selv, men også for min kone,

sinde før, de har fået sundere mad, har boet bedre, og de har ikke været ramt af tuberkulose, gigtfeber, nyrebetændelse og difteritis, som nogle af vores olde- og bedsteforældre. Andelen af borgere over 100 år stiger dramatisk, og undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at andelen af dem i den aldersgruppe, der har brug for hjælp, falder.

Hvis virksomhederne formår at holde på de ældre med­ arbejdere, får de ikke bare lukket nogle huller, men de får en arbejdskraft, der har en lang række kvaliteter. ”De ældre skal bruges, fordi de er gode. De har erfaring, de har større ordforråd og er bedre til at kommunikere. De har større menneskekundskab og empati. Alt under forudsætning af, at de ikke har fået lov til at sidde og visne i en krog, men har brugt sig selv i forskellige situationer”, siger Henning Kirk.

Seniorpolitik er en nødløsning Seniorpolitikker, som de fleste virksomheder i den finansielle sektor har, kan være et middel til at skabe attraktive rammer

der stadig arbejder. Det giver simpelt hen overskud hele vejen rundt, og det er i sidste ende også godt for arbejdspladsen”, vurderer Erik Scavenius.

Erik Scavenius er privatkunderådgiver og har derudover nogle administrative opgaver. For ikke bare at skulle nå det samme på fire dage, som han før nåede på fem, er hans kundeportefølje sat ned.

Sure miner fra kollegerne er der ingen af. Tværtimod. I afdelingen er der fire på seniordeltid med en hel fridag om ugen ud af afdelingens i alt 31 medarbejdere. ”Jeg tror også, det gør overgangen til at gå rigtigt på pension lidt nemmere, når man har vænnet sig til selv at strukturere sin tid og generelt har mere overskud, fordi de sidste år på arbejdsmarkedet ikke har været så

for de ældre, men i virkeligheden ser Henning Kirk blot seniorpolitikkerne som en nødløsning. ”Seniorpolitik er kun nødvendig, indtil virksomhederne for alvor kommer i gang med at operere med et begreb om livs­ faser. Seniorerne er ikke en særlig kaste. De er mennesker, som er i en fase med særlige behov, lige som alle andre mennesker. Mennesker udvikler sig gennem hele livet, og det skal virksomhederne være meget mere bevidste om”, understreger han.

Hvis virksomhederne bliver gode til fra første dag at tage hånd om deres medarbejdere, hvis lederne får et begreb om livskarrierer og sørger for at uddanne medarbejderne – på jobbet og med kurser, indfører praksisser til at forebygge, at nogle gror fast i rutiner, og hele vejen igennem skaber en så fleksibel og rummelig arbejdsplads, så alle trives, så har seniorpolitikkerne overlevet sig selv. ”Vi vil i de kommende år se en voldsom vækst i antallet af ældre, der bliver på arbejdsmarkedet, længe efter de er fyldt

stressende. Men jeg har endnu ikke taget stilling til, om jeg vil fortsætte, når jeg er blevet 62 år.”.

At han vil blive ved så længe er sikkert, for han har ikke lyst til at se førtidspensionen reduceret på grund af den pensionsordning, han har sparet op i banken. Men det kan meget vel være, at han også vil blive lidt ud over de 62 i lyset af muligheden for at gå yderligere ned i tid. ”Men det er i sidste ende helbredet, der kommer til at afgøre det.”.

En stor fordel ved seniordeltiden er, at bankens pensionsbidrag ikke reduceres, selvom man går ned i tid. ”Det er meget vigtigt for mig, for det er jo det, jeg skal leve af resten af livet”, siger Erik Scavenius.

Finans januar 2009

➼

➼

37

TEMA: Det grå guld ”Seniorpolitik er kun nødvendig, indtil virksomhederne for alvor kommer i gang med at operere med et begreb om livsfaser.

Seniorerne er ikke en særlig kaste. De er mennesker, som er i en fase med særlige behov, lige som alle andre mennesker“.

Henning Kirk, aldringsforsker

➼

65 år. Den 75-årige bankrådgiver er ikke en fjern utopi“, mener Henning Kirk.

Puds guldet Der er ikke mange grænser for, hvor længe vi kan være i vigør.

Men der skal arbejdes for sagen. Henning Kirks to vigtigste råd er: Brug kroppen, og brug hovedet. ”Det grå guld er der, men det skal pudses. Seniorkompetencer kommer ikke af sig selv“, slår Henning Kirk fast.

Det er som forfatter til en lang række bøger om, hvordan ældre holder sig fit for fight – fysisk og mentalt – at Henning Kirk først og fremmest er kendt i offentligheden. I bøger som ”Hjernen bag erfaring”, ”Huskebogen“ og ”Med hjernen i behold” gør han rede for, hvad der sker med hjernen i aldringsprocessen. Den væsentligste erkendelse er, at alderen ikke bare er en irreversibel proces, der langsomt kværner os til hakkelse og berøver os vore sanser og fornuft, men at hjernen, hvis vi undgår sygdomme, er i stand til at udvikle og forny sig, nærmest evindeligt, afhængigt af, hvordan vi bruger den. Arbejdsgiverne har det væsentligste ansvar, når det ­gælder at skabe gode hjerneudviklingsmuligheder på jobbet.

Men hvem tør overlade sin hjerne alene til arbejdsgiverens varetægt? ”Først og fremmest skal man holde sig fysisk aktiv og dyrke motion. Det er overraskende, hvor stor indflydelse det fysiske har på hjernens formåen. Fysisk aktivitet giver hjernen et bedre miljø at være i. Blodforsyningen bliver bedre, og det ­stimulerer de nødvendige stoffer til neuronerne og deres ­netværk. En god fysik øger også vores mulighed for at kontrollere stress, så vi undgår stressens ødelæggende virkninger på hjernen“, siger Henning Kirk.

Neurovidenskaben har vist, at stress gennem længere tid hæmmer hjernens evne til at danne nye hjerneceller og i

38

Finans januar 2009

sidste ende kan være med til at udvikle depression og demens.

Selve muskelaktiviteten er ifølge nyere forskning også med til at danne hjerneceller, og endelig fremhæver Henning Kirk den følelse af velbehag og livslyst, der følger med en god kondition og velfungerende muskler. Et velbehag, der er motiverende for at deltage i andre aktiviteter og sociale fælles­ skaber.

Men også det mentale apparat kræver en aktiv indsats for at holde sig i form. ”I relation til jobbet er det vigtigt at blive ved med at uddanne sig. Man skal være bevidst om, hvad man er god til, og øve sig på at blive endnu bedre, altså udvide sin eks­ pertise“, råder Henning Kirk til.

Horisonten skal ikke kun være arbejdspladsens. Liv i hjernecellerne holder man også ved at møde nye mennesker. Gerne nogle, man ikke er enige med, og som tvinger én til at argumentere for sine synspunkter. Krydsord og sudokou er også gode midler til at skærpe opmærksomheden. Bridge og skak er lidt bedre, fordi der også indgår nogle strategiske over­ vejelser. Men bedst er det at lære fremmedsprog og spille musik. ”Forskning viser, at det kræver en kolossal koncentration at tilegne sig de komplekse strukturer, der er forudsætning for både sproget og musikken. Så her kommer hjernen på en så hård træning, at det har gavnlige effekter også på mange andre hjerneaktiviteter. Der er altså mange flere sidegevinster end ved at løse kryds og tværs“, siger Henning Kirk.

Men man skal også huske at danse, more sig og lege med børnebørnene, hvis sådanne er for hånden. ”Både følelserne og forstanden skal stimuleres. Pas på mageligheden, og bevar nysgerrigheden”, lyder rådet fra ­Henning Kirk. n

Politiske tiltag I 1999 blev der med efterlønsforliget strammet op for at holde de ældre lidt længere på arbejdsmarkedet.

Her blev det vedtaget, at pensionsopsparing skulle modregnes i efterlønnen, hvis man gik på efterløn, før man var fyldt 62 år. Det seneste tiltag er en midlertidig ordning, der giver et skattenedslag til medarbejdere født mellem 1946 og 1951, hvis de fortsætter med at arbejde på fuld tid, til de er 65 år.

9^i cnZ [Zg^Zjc^kZgh

<[h_[ _ :WdcWha Ă&#x; 9^Whj[h e] hkdZh[`i[h A´h#i[bl#\[h_[ Ă&#x; <[h_[Y[dj[h f CWbjW

C[Zb[cc[h W\ <_dWdi \ehXkdZ[j efd h hWXWj ^ei <eba[< [h_[ :[`b_][ :WdcWha IoZ[di ieb ') f \[h_[^ki ah $ )&&"#%f[hi$ B³i c[h[ f \eba[\[h _[$Za%\_dWdi

HZ VaaZ kdgZh [Zg^Zbja^\]ZYZg d\ cnZ `ViVad\ eÂ&#x20AC; [da`Z[Zg^Z#Y`

[Âłgh_h[^iki[ @db [ X[Zij[ \[

[da`ZcWii[

Ă&#x2026; j_b Z

[ ZWdia[ >l_i Zk [h j_b Z[j Z[`b_] eb" aWd Zk i i [d \eh h [bb[h j_b ioZ &&/ \[h_[ d ( Z_ bb[ ij_ X[ Wbb[h[Z[ dk f \eba[\[h_[$Za

j_bXkZ Ă&#x2026; j_b Z[ X[Zij[ba[ <[h_[ f J_bc[bZ Z_] AbkX <e \eba[\[h_[$Za%abkX

h ^ g e

´hd[hWXWj X [ j i Z [ X i g^h 8hWdY^[d \ &' Â&#x20AC;g e Zb ' d Z 7Âłgc bZaa d\ V[\Vc\ g Z aa iZ d ] iZ eÂ&#x20AC; jYkVa\ Z gVWViiZg h ;dg VcYgZ $bVaiV[Zg^Z ` #Y ^Z g [Z Z [da`

-& )& &( &.

7Zhi^a Y^c [Zg^Z/

globalt ”En amerikansk centralbankchefs fornemste opgave er, at fjerne punche-bowlen, på præcis det tidspunkt festen for alvor går i gang.”

William McChesney, amerikansk centralbankchef fra 1951 til 1970

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix og iStock

Dater sig bort fra krisen

Bankernes nye ejere I 2008 blev regeringer over hele verden de største aktionærer i den finansielle sektor. Dermed er udviklingen mod større og større liberaliseringer af sektoren bombet 20 år tilbage.

Ugeskriftet Economist vurderer, at regeringer med poster for omkring 500 milliarder ­dollar nu ejer cirka. en fjerdedel af sektorens samlede markedsværdi.

Det bekymrer selvsagt det liberale ugeskrift, som ser en risiko for, at politikerne vil begynde at blande sig i bankdriften.

40

Finans januar 2009

Hvem myrdede Wall Street? ”Hvad vil obduktionen af Wall Street vise? Var det selvmord? Mord? Hændelig død? Eller en sjælden forekomst af omfattende organsvigt”, spørger Dani Rodrik, professor i politisk økonomi ved Harvard, i dagbladet Information, efter at have opridset de mange spillere på de finansielle markeder, som kunne anklages for at have sat krisen i gang. Lige fra politikere, der så det ønskeligt, at flere kom til at eje egen bolig,.

Ttil banker, der opfandt sammenpakkede lån, der kunne sælges til investorer for at mindske risiko. Og til opfinderne af derivaterne, der gjorde det muligt at forsikre mod misligeholdelse. Han tvivler på, at der nogensinde kommer et svar. ”De reguleringer og forholdsregler, som lovgiverne vil sætte i værk for at forhindre en gentagelse, vil nødvendigvis være uskarpe og af uvis effektivitet. Derfor kan De være sikker på, at vi vil se en ny stor økonomisk krise engang i fremtiden, når denne har lejret sig i vores hukommelses afkroge. Det kan De sætte Deres sparepenge på – ja, og det kommer De sandsynligvis også til.”.

Jo koldere jobmarkedet er, jo hedere er markedet for ægteskabsbrud tilsyneladende, konkluderer Financial Times’ klummeskriver, Lucy Kellaway. I en periode, hvor hun søgte materiale til en ny bog, kastede hun sig ud på datingmarkedet og gaflede i løbet af en måned 247 mænd, hvoraf en bemærkelsesværdig stor del anførte finansielle serviceydelser som deres hovederhverv.

Kræfterne bag “Illicit Encounters”, angiveligt et af de mest eksklusive websteder for udenomsægteskabelige aktiviteter, kunne afsløre, at antallet af mænd fra London, ansat i den finansielle sektor, registreret på webstedet var vokset med 300 procent siden september. Deres forklaring var, at folk har brug for knus og kærtegn i krisetider.

Men den køber Lucy Kellaway ikke. Knus kan man vel lettest få hos sine børn, eller hvis man er desperat, af sin ægtefælle. Hvorfor sætte ægteskabet på spil, spørger hun. En psykolog svarer: Det er netop risikoen, der lokker. Bankfolkene lider nu af et underskud på risiko, og dette er deres måde at kompensere på.

globalt

Slutningen på en æra Boligboblen er blevet til en langtidssuperboble på grund af drastisk kreditudvidelse, globalisering og liberalisering. Vi ser slutningen på en æra, vurderer den ungarsk-fødte storspekulant George Soros i sin seneste bog: Finanskrisen 2008/2009

George Soros.

78-årige George Soros er en af finanssektorens mest karismatiske personer. Nu har den ungarsk-fødte storspekulant, filantrop og hedge-fonddirektør, der er blandt verdens rigeste mænd, skrevet bogen ”Finanskrisen 2008/2009“, som er en tour de force gennem banksektorens udvikling fra kedelige forret­ ninger, der tiltrak kedelige mennesker, til en vækstorienteret business, der tiltrækker handelsskoleuddannede.

Bevægelserne på finansmarkederne er i høj grad præget af forventninger. Og de selv samme forventninger er med til at præge udviklingen på finansmarkederne. Så objektiv

videnskab? Nej, det er det ikke, skriver Soros.

Man bliver nødt til at supplere med indsigter fra sociologien, og han lancerer sin teori om refleksivitet, som han formodentligt har arbejdet med i baghovedet, siden han i 1950’erne havde filosoffen Karl Popper som lærer på ­London School of Economics.

Den teori, der har ligget til grund for de grænseløse liberaliseringer af kapitalmarkederne, er den, Adam Smith formulerede som den første i 1776: Markedet er rationelt, udbud og efterspørgsel vil sørge for balancen, og den uhæmmede stræben efter opfyldelse af egoistiske ønsker fører til den optimale fordeling af ressourcerne. Reagan og Thatcher var de fremmeste fortalere, og de fik god vind i sejlene, da kommunismen kollapsede i slutningen af 1980’erne. Den teori, markedsfundamen­ talismen, som Soros kalder den, er ifølge ham ikke spor bedre end de marxistiske dogmer, og den har ført til forkerte strategier, nemlig til at give finansmarkederne frie hænder.

Heroverfor hævder Soros, at markederne altid tager fejl, og at aktørerne handler på basis af ukomplette, forvrængede og misopfattede fortolkninger af virkeligheden, og at markederne er dømt til at bryde sammen, hvis der ikke var regulerende myndigheder. Det eneste problem er, at myndighederne laver lige så ofte fejl som aktørerne.

Men det betyder ikke, at man skal opgive regulering, blot at man bliver nødt til at justere og forbedre lovgrundlaget, og frem for alt betyder fejlmulighederne, at gearinger – spe-

kulationer for lånte penge – skal bruges meget, meget forsigtigt.

Den mangelfuld forståelse munder ud i utilsigtede konsekvenser, og boblen skabes. Det er Soros’ udgangspunkt, og utallige er de ”bobler“, han har forudset punkteringen af. Derfor har han klaret sig formidabelt. Kortslutningerne kan tage form af aktiegearinger, det vil sige udstedelse af ekstra aktier til oppustet pris, men oftere er det gældsgearing, der får spiralen i gang. Og de fleste gange er de underliggende værdier fast ejendom, boliger eller produktionsejendomme. Grundlæggende er læren: Bobler opstår, når bankerne behandler værdien af fast ejendom, som om den var uafhængig af bankens villighed til at låne penge ud med pant i den.

Bogens anden del helliger Soros den aktuelle krise, som ifølge ham ikke bare er en boble, men en langtidssuperboble: En finanskrise, som vi ikke har set magen til siden den store depression i 30’erne, dog uden – ifølge Soros – at den vil føre til de samme fatale konsekvenser, selvom systemet er bragt på grænsen til sammenbrud. Den vil få vidtrækkende konsekvenser. Det er ikke business as usual, men slutningen på en æra, vurderer han.

Som sådan er George Soros’ bog god lekture for dem, der har brug for lidt perspektiv på de for vort land så alvorlige tider./ET George Soros: Finanskrisen 2008/2009. 175 sider.

Hovedland.

Finans januar 2009

41

nedsat hørelse

Lad mig få røde høreapparater Myten om døv og dum lever i bedste velgående og er måske årsag til, at mennesker med dårlig hørelse også går stille med deres usynlige handicap. ”Havde det stået til mig, havde jeg haft røde høreapparater“, siger Sanne Lauridsen fra Danske Bank, der har brugt høreapparat i over 20 år

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Tao Lytzen og Jasper Carlberg

Rigtig mange mennesker er halvdøve, uden at de selv er klar over det eller vil erkende det. Til trods for at op mod hver 10. har høreproblemer på jobbet, så er dårlig hørelse forbundet med tabu. Undersøgelser viser, at der kan gå år, fra man erkender et høretab, til man får et høreapparat.

Torben Dahl Tranberg er rådgiver i Morsø Sparekasse og en af de 800.000 danskere, som anslås at have nedsat hørelse.

At der var noget galt med hørelsen, begyndte at gå op for Torben Dahl Tranberg, da han var omkring 39 år. Når perso­ nalet sad til morgenmøder i banken, og han ikke kunne se munden på dem, der havde ordet, var det umuligt at høre.

Hjemme i familien havde de evindelige diskussioner om, hvor højt fjernsynet skulle køre. ”Var jeg til fest, blev jeg somme tider lidt indelukket, for lige pludselig rablede det hele sammen i én kraftig lyd. Stemmerne blev bare støj, og jeg fik intet ud af samtalerne“, fortæller Torben Dahl Tranberg.

I jobbet som vurderingsmand for Totalkredit er Torben Dahl Tranberg ude og se på kundernes huse. Også det blev pludselig vanskeligt, når han gik med sin blok og tog notater: ”Der går man typisk ved siden af hinanden og ser på huset, men det blev sværere og sværere at høre, når jeg ikke kunne se direkte på folks ansigter, når de gav mig tallene for varmeforbruget. Så jeg måtte erkende, at jeg havde et høreproblem“.

42

Finans januar 2009

Ørelægen fandt ikke nogen fysisk forklaring på, hvad der havde kostet hørelsen hos Torben Dahl Tranberg, der hverken har været jæger eller kørt på udboret knallert eller misbrugt fyrværkeri. Der var heller ingen arvelige eller familiære tilfælde af høretab. Torben Dahl Tranberg har problemer med de høje toner og mellemtonerne, hvilket betyder, at der i en samtale er kombinationer, som gør, at han ikke opfatter de rigtige tal i et kontonummer.

Usynligt handicap Et høretab kommer ofte langsomt snigende og kan være svært selv at blive opmærksom på, fordi man ubevidst vænner sig til situationen. Da Socialforskningsinstituttet (SFI) i 2006 undersøgte betydningen af nedsat hørelse blandt de 50-64-årige, viste det sig, at selv om hørehæmmede ikke selv mener, at hørelsen spiller nogen nævneværdig rolle i forhold til deres arbejdsliv, er der områder, hvor hørehæmmede skiller sig ud i forhold til normalt hørende. Mennesker med høreproblemer oplever et dårligere socialt arbejdsmiljø og en dårligere relation til ledelsen, ligesom de er mere psykisk udmattede, når de kommer hjem. ”Selv om man erkender at have et høreproblem, er mange ikke klar over betydningens for deres arbejdsliv. Det er svært at følge med i den sociale småsnak ved frokostbordet. Jo flere bemærkninger man går glip af, jo mere er man hægtet af

➼

Uhørt

› Blandt de 50-64-årige har 13 procent en målt kraftig eller moderat hørenedsættelse › 27 procent har svært ved at følge med i en samtale, når flere er samlet Kilde: SFI

”Især hvis du hvisker. Når du hvisker, kommer der så mange socialt. Derfor har en hørenedsættelse en indirekte betydning s’er, der får det hele til at gå ud i en enkelt lyd, så jeg simpelt for folks beslutning om at forlade arbejdsmarkedet. Hørenedhen intet kan høre. Man skal bare tale lavt“, siger Torben Dahl sættelsen forringer arbejdslivet, men man er ikke nødvendigTranberg, der også har været tillidsmand i Morsø Sparekasse vis klar over dette”, siger sociolog Vibeke Tornhøj Christensen, siden 1998, der er parat med et råd til andre, der hører dårligt der står bag undersøgelsen ”Uhørt”. I undersøgelsen fra SFI - se at få det tjekket: skønnes det, at høreproblemer blandt de 50-64-årige hvert ”Det er jo ikke et problem at have et handicap, der kan år koster samfundet op mod 2,7 milliarder kroner i tabt afhjælpes. Man er for dum, hvis man ikke tager imod”, siger arbejdsproduktion.

Torben Dahl Tranberg, der selv har høreapparater på begge Søren Dalmark, formand for Høreforeningen, som er en ører. organisation med 10.000 medlemmer, fremhæver, at høreproblemer er et usynligt handicap, og på arbejdspladsen har kollegerne en tendens til at glemme det.

Du virker meget normal ”Det er et tabu, fordi alle betragter det at høre dårligt som Udviklingen inden for høreapparater er gået forrygende stærkt et alderdomstegn som hos gamle tante Møhge”, siger Søren til glæde for Sanne Lauridsen, der er ansat i Danske Bank og fik Dalmark, der foreslår regler for samtalen: sit første apparat, da hun var 29 år. Hun har en medfødt høre”På arbejdspladser bør man have en samtaleetik. Hvis man nedsættelse på begge ører, der bliver værre med årene: hører dårligt, er det især svært, hvis flere taler samtidig. Sam”Havde det stået til mig, havde jeg haft røde høreapparater, Hørefakta taleetik er sådan set bare at lade være med at tale i munden så man kunne se det. Men det laver man kun til børn“, siger 800.000 danskere har problemer med hørelsen ‹ Sanne Lauridsen og tilføjer, på hinanden og huske at kikke på den, du taler til, og huske at at folk med briller ikke kunne finde Hver 10. på arbejdsmarkedet har høreproblemer ‹ holde hånden væk fra munden“, understreger Søren Dalmark, på at skjule det. hvis forening har uddannet høreguider, som tager ud på brille er danskere for at hjælpe, man opfattes som døv og det ikke har etmens høreapparat, men mange bruger OmkringEn300.000 ‹ arbejdspladser, som er interesseret i at høre om hørelse. dum med høreapparat. Folk tror, at man er dum, når man hører Kilde: Høreforeningen I dag har Torben Dahl Tranberg høreapparat på begge ører, forkert: men selv med høreapparat er der stadig flere ting, der gene”Hvis du vidste, hvor mange der har sagt, når jeg fortæller, rer: at jeg bruger høreapparat: Gud du er da ikke ret gammel! Og

Finans januar 2009

43

nedsat hørelse

➼

så den anden kommentar: Du virker da egentlig meget normal!”.

Sanne Lauridsen er it-uddannet og sad i 15 år som itudvikler i Danske Bank, indtil hun begyndte at køre ud og hjælpe kunderne med at installere systemerne. Men i takt med udviklingen af især netbank bliver den meste support klaret over telefonen. Det var Sanne Lauridsen jo lidt bekymret for, så hun gik op til sin hørepædagog på Høreinstituttet, der ­sørgede for hjælpemidler, og at hun fik teleslynge indbygget i sit headset, så arbejdet ved telefonen går udmærket. ”Når man bruger en teleslynge, så fornemmer man ikke alt det, der sker rundt omkring i rummet, og når jeg ikke hører det, går jeg glip af den vigtige smalltalk i krogene, men det er et generelt problem for hørehæmmede. Det fanger vi bare ikke“, siger hun og forklarer: ”Når jeg sidder med teleslynge, hører jeg stort set kun det, der kommer gennem højtalerne. Hvis jeg er i biografen, hører jeg ikke, at folk griner eller rasler med slikposen. Omvendt hører jeg ikke, hvis jeg er den eneste, der sidder og griner“.

Torben Dahl Tranberg.

44

Finans januar 2009

På jobbet i Danske Banks callcenter i Århus, hvor hun også var tillidsmand, fik hun al den støtte og hjælp, hun havde brug for. Sanne Lauridsen, som i dag er tillidsmand på fuld tid i Danske Kreds, har altid oplevet at have indflydelse på sit arbejde, og at der er blevet taget hensyn til hende. ”Jeg har aldrig følt mig truet på mit job, men jeg tænker da over, om jeg kan blive ved med at holde til det her, og hvad sker der med hørelsen fremover. Kan jeg blive ved med at klare mig med en teleslynge?“ Men drillerierne slipper man ikke helt for: ”Nogle gange bliver jeg ked af det. Hvis jeg er træt og for tredje gang hører den der: Kan du ikke bare høre efter. Det er ikke altid lige sjovt“.

Også Sanne Lauridsens far er hørehæmmet, ligesom hendes søn fejler det samme. Men især de unge er virkelig belastet af et hørehandicap: ”Min søn siger, at det ikke er let at score piger, når man har høreapparat på“, siger Sanne Lauridsen, der er aktiv i Høre­ foreningen. n

Sanne Lauridsen.

arkivet

Bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Lang tradition for finansiel dannelse Et dansk pengeinstitut har lanceret en hjemmeside, hvor børn skal lære at håndtere penge.

Visse medier råber op om ”skjult markedsføring“. Men den finansielle sektor har en århundredelang tradition for at ville opdrage befolkningen – og især børn Inden for de seneste 10 år er det blevet udbredt, at erhvervslivet tager et ansvar for børns uddannelse. Oplevelsescentre i alle afskygninger landet over skal fremme interessen for naturvidenskab – sponseret af erhvervslivet. Nu rider et dansk pengeinstitut med på bølgen.

Formålet er at sikre børns finansielle dannelse, så de udvikler en øko­ nomisk bevidsthed.

For erhvervslivet er det en ny trend, men den finansielle sektor har før taget dette ansvar på sig, omend i en anden form og af andre årsager end i dag. Det nye er, at det er en bank, der gør det, og at den gør det alene. Før i tiden var det først og fremmest sparekasserne, der tog sig af børns finansielle opdragelse, og det gjorde de i fællesskab.

Under sparekassebevægelsens stærke fremmarch i 1800-tallet var en vigtig del af grundlaget for deres eksistensberettigelse at opdrage danskerne til at spare penge op. Det blev ganske enkelt indbegrebet af sparekassernes ”ånd”. Derfor var de ikke kun passive pengeinstitutter, der modtog folks sparepenge, men også aktive ved at oplære befolkningen udi opsparingens fine kunst. Det stærkeste symbol herfor er sparebøssen, som alle kender.

Begrebet ”sparesagen” var udbredt i årtier og dækkede over sparekassernes mange tiltag, der skulle få danskerne til at spare op. Flere organer inden for sparekasseverdenen iværksatte sparetiltag. A/S Dansk Sparemærke Kasse fra 1882 skulle udbrede sparemærkeidéen, som først var tiltænkt voksne, siden mest børnene. Mange husker ­stadig sparemærkerne. I skolen havde den enkelte elev en sparebog.

Af læreren kunne børnene så en gang om ugen købe et skolespare-

mærke til en værdi af få øre. Mærket blev klistret ind i sparebogen, og når bogen en skønne dag var fuld, kunne man tage den med hen i den lokale sparekasse og få sat pengene ind på en konto. En effektiv og meget håndgribelig måde at lære børnene at spare op på.

Det blev ikke ved sparemærkerne og sparebøsser. Børnene skulle også belæres om den rette spareånd. I perioden 1932-1955 udgav ”Fællesraadet til Fremme af Sparetankens Udbredelse blandt Skolebørn” bladet ”Sparegrisen“.

Indholdet var blandet. Der var artikler med kultur- eller naturhistorisk indhold og små sjove fortællinger. Især prægedes indholdet af stærkt belærende og moraliserende historier, hvor den kloge sparer op til fornuftige investeringer, og den mindre kloge bruger sine penge med det samme, gerne til ufornuftige ting som slik, kager og biografture.

Gennemgående i ”Sparegrisen“ er den lille tegneserie ”Peter Spar og Søren Sold”, og som man næsten kan gætte, går historien altid Peter Spars vej. Han er den snusfornuftige, der altid vælger den økonomisk korrekte spareløsning, mens Søren Sold som oftest brænder pengene af i slikbutikken eller i tivoli. Til stor fortrydelse for ham selv senere, når han erfarer, hvad Peter Spar opnår med sine opsparede penge.

Pædagogikken har i høj grad forandret sig siden dengang, hvor ­sparekasserne i tidens ånd kunne agere som autoriteten, den bedrevidende, der med løftede pegefingre moraliserede over sine kunder.

Sådan fungerer et moderne læringsmiljø ikke, hvilket også ses på den omtalte hjemmeside. Til gengæld har ønsket om at udvikle en økonomisk sans hos børn ikke forandret sig stort. n

Finans januar 2009

45

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Lønstigning på lønniveau 2 Jeg er i forhandlinger med en ny arbejdsgiver om et spændende job. Vi har talt om et en løn, der befinder sig i det, der hedder lønniveau 2.

Jeg vil være helt tilfreds med den størrelse løn, men er lidt i tvivl om, hvad det indebærer, at jeg i givet fald ligger i lønniveau 2. Jeg har hidtil ligget i lønniveau 1 og er steget et løntrin hvert år. Gør jeg stadig det på lønniveau 2?

Med venlig hilsen L. Poulsen

Svar Lønniveau 2 omfatter løntrin 50 til og med 87. Der er ikke lønrammer i lønniveau 2 og derfor ikke en automatisk anciennitetsstigning. Det vil sige, at hvert løntrin i lønniveau 2 reelt er sluttrin. Hvis du skal stige løntrin fremover, skal du altså forhandle dig til det.

Held og lykke med din nye stilling.

Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Modregning i ledighedsydelsen Jeg er blevet visiteret til fleksjob og skal til at modtage ledighedsydelse fra 1. januar 2009, da banken har opsagt mig på grund af mit

46

Finans januar 2009

lange sygdomsforløb. Jeg blev opsagt med 6 måneders varsel, og ved mit ophør i banken får jeg udbetalt et beløb i fratrædelsesgodtgørelse. Nu har kommunen meddelt mig, at godtgørelsen skal modregnes i ledighedsydelsen. Kan det virkelig passe?

Venlig hilsen L. Eriksen

Svar Der skal ikke ske modregning i ledighedsydelsen for den godtgørelse, du får efter overenskomsten og funktionærlovens § 2 a.

Det fremgår af reglerne om beregning af ledighedsydelse, at der kun skal ske fradrag, hvis der er tale om en indtægt, der træder i stedet for indtægter som løn. Dette er ikke tilfældet i din situation, hvor dit opsigelsesvarsel fra bankens side er overholdt. Af reglerne fremgår også, at der ikke skal ske fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærslovens § 2 a.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis kommunen fastholder, at der skal ske modregning.

Venlig hilsen Birgit Larsen, socialrådgiver

Langt opsigelsesvarsel kan være en dårlig ide Jeg overvejer at opsige min stilling, fordi jeg gerne vil søge nye udfordringer. Jeg ved godt, at jeg kun skal give en måneds opsigelsesvarsel, men synes, at det stiller min arbejdsgiver lidt ringe, da de så har meget kort tid til at finde en afløser. Jeg har ikke et nyt job på hånden endnu, så jeg tænker, at jeg vil give et længere opsigelsesvarsel. Dels giver det mig lidt længere tid til at finde noget andet – dels giver det min arbejdsgiver en bedre chance for at finde en ny medarbejder i stedet for mig. Er der noget i vejen for at give et længere opsigelsesvarsel?

Venlig hilsen S. Møller

Svar Der er for så vidt ikke noget i vejen for, at du giver et længere opsigelsesvarsel end den måned, du er forpligtet til at give efter funktionærloven. Du skal dog være opmærksom på, at du risikerer, at din nuværende arbejdsgiver varsler afholdelse af ferie i opsigelsesperioden, hvis du giver mere end 1 måneds opsigelsesvarsel. Restferie kan varsles med 1 måneds varsel, idet både varslet og ferie­ dagene skal kunne indeholdes i opsigelsesvarslet. Det vil sige, at du risikerer, at restferie varsles afholdt, hvis du giver mere end 1 måned og 14 dages opsigelsesvarsel.

spørgehjørnet

Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Hovedferie kan varsles med mindst 3 måneders varsel, idet der skal være plads til både varslet og hovedferien i opsigelsesvarslet. Det vil sige, at du risikerer, at også hovedferie skal holdes, hvis du giver mere end 3 måneder og 3 ugers opsigelsesvarsel. Endelig risikerer du, at din arbejdsgiver kontraopsiger dig, hvis du giver et opsigelsesvarsel, der overstiger det varsel, din arbejdsgiver kunne opsige dig med.

Hvis du vil undgå, at der varsles ferie afholdt, skal du altså kun sige op med 1 måneds op­sigelsesvarsel – og du skal først aflevere opsigelsen i udgangen af den måned, der ligger før din fratrædelsesdag.

Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

fald enten bruge afspadsering, omsorgsdage eller ferie.

Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Restferie i opsigelsesperioden Jeg er blevet opsagt med 3 måneders varsel.

Min arbejdsgiver har fritstillet mig, da de ikke skal bruge mig i opsigelsesperioden. Jeg undrer mig over, at der står, at jeg skal holde min restferie, og at mine omsorgsdage anses for afholdt. Kan det virkelig passe? Det er jo ikke mig, der har besluttet, at jeg skal fritstilles.

Venlig hilsen

Fri ved dårligt vejr Nu nærmer sig tiden, hvor vejret kan spille os et puds, og vi er derfor kommet til at tale om, hvordan reglerne er, hvis vejret bliver så dårligt, at al udkørsel frarådes – og det sker på en arbejdsdag. Har vi ret til at få fri i en sådan situation?

Venlig hilsen P. Christensen

Svar Desværre er der ikke tale om såkaldt lovligt forfald i en situation, hvor man ikke kan komme på arbejde på grund af vejrlig. Det vil sige, at I ikke har ret til at få fri, såfremt sneen måtte falde i så store mængder. I må i givet

L. Andersen

Svar Når du er fritstillet i 3 måneder, vil din arbejdsgiver kunne varsle, at du skal holde din rest­ ferie. Restferie skal varsles med 1 måneds varsel, idet der skal være plads til både varslet og ferien i opsigelsesperioden. Det er der jo i dit tilfælde. Med hensyn til omsorgsdagene er det korrekt, at arbejdsgiveren kan kræve, at disse afholdes i fritstillingsperioden. Det gælder, uanset om det er dig eller arbejds­ giveren, der har besluttet, at du skal fritstilles.

Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Finans januar 2009

47

a jour

Tillidsmand fejrer 25-års-jubilæum Formand for Amagerbankens Faglige Personaleforening John Skafte har den 9.januar været ansat 25 år i Amagerbanken. Han begyndte sin karriere i 1984 i Bendix Bank i Odense, som Amagerbanken overtog i 1988.

I 1994 blev John Skafte tillidsvalgt, og i 2004 formand for Amagerbankens Faglige Personaleforening. I 2005 blev han valgt som medarbejderrepræsentant til Amagerbankens bestyrelse. Sideløbende har han siden 2000 siddet i Kreds Østs bestyrelse.

Det er muligt at hilse på John i Amagerbankens Hovedkontor, Amagerbrogade 25, 2300 Kbh. S den 9. januar fra kl. 8.30-10 og i Amagerbanken, Pogestræde 29, 5000 Odense C den 9. januar fra kl.

14.30-16.

meddelelser nyheder servicetilbud

It–funktioner fylder en markant del af hverdagen i den finansielle sektor – og en stadigt voksende del af Finansforbundets medlemmer arbejder til daglig med it. ITklubben er Finansforbundets betegnelse for de aktiviteter, som forbundet afholder med fokus på it-medlemmerne. IT-klubben er ikke en lukket klub – alle medlemmer med interesse for it kan deltage i aktiviteterne.

Læs mere på www.finansforbundet.dk/it.

På hjemmesiden kan du også tilmelde dig vores it-nyhedsservice og blive løbende opdateret om aktiviteter i IT-klubben.

nyt fra it-klubben

• Tilmeld dig IT-klubbens medlemsmøder i 2009 på hjemmesiden!

• Kom til it-faglige gåhjemmøder hos IT-klubben!

• D en 5. februar kan du i Silkeborg (Radisson SAS Hotel) høre nano-forsker Kasper Moth-Poulsen fortælle om molekylær elektronik og fremtidens muligheder for at lave mikroskopiske computere i 100 % plastik.

• Den 25. februar kan du i København (Imperial Hotel) høre hjerneforsker Peter Lund Madsen fortælle om forskellen på menneskehjerner og kalkunhjerner.

• Den 16. marts kan du i Aarhus (Scandic Hotel) høre it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fortælle om den stigende it-kriminalitet i den finansielle sektor.

Som it-medarbejder er det helt afgørende, at du er opdateret med den nyeste viden om udviklingen inden for it-området.

Deltagelse i medlemsmøderne er gratis. Der vil på alle møderne være gode muligheder for at høre mere om IT-klubben samt at netværke med dine kollegaer fra andre virksomheder.

48

Finans januar 2009

IT-klubben vil derfor i 2009 afholde en serie af gåhjemmøder, hvor medlemmer af Finansforbundet kan blive klogere på udvalgte it-emner. Vi starter op med gåhjemmøder med fokus på Windows Vista og Office 2007 i april/maj 2009 Hvor nyt er det?, og hvad betyder ændringerne for dit daglige arbejde?

Du kan læse mere om gåhjemmøderne på hjemmesiden – her vil du også kunne komme med dine forslag til, hvilke gåhjemmøde-emner vi evt. skal fokusere på næste gang.

Glæd dig til ferien…

Finanssektorens Feriefonds 15. sæson for udlejning af ferieboliger står for døren. Fonden har 10 sommerhuse fordelt med et på Bornholm, tre ved Ebeltoft, fire ved Ålbæk og to beliggende i Odsherred samt to lejligheder i København. Husene udlejes fra uge 14, dog udlejes huset på Bornholm og de to ferielejligheder i København hele året.

Finans januar 2009

49

Spændende ferieboliger til leje Den 7. januar 2009 kl. 8.30 åbnes for resten

Svar

af feriesæsonen 2009. Ferieboligerne skal

Hvis du bliver tilgodeset med en feriebolig, får

Mulighed for udlejning til pensionister

bookes via Finansforbundets hjemmeside

du direkte besked fra feriefonden senest den

Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du

www.finansforbundet.dk.

27. februar 2009. Lejebeløbet skal du herefter

reservere et sommerhus eller en lejlighed, dog

indbetale. Lejeaftalen er først bindende, når

tidligst en måned før du ønsker at bruge den.

Booking af flere boliger

feriefonden har modtaget lejebeløbet.

Har du mere end et ønske, skal du vælge alternativer ved at klikke i listen til højre, og først

Hvis du ikke har modtaget brev fra feriefonden

når du har afgivet alle dine ønsker, trykkes på

den 27. februar 2009, må du tage det som ud-

”Anmod om feriehus“.

tryk for, at du desværre ikke er blevet tilgodeset med den ønskede feriebolig.

Dine ønsker for højsæson samt efterårsferie skal være os i hænde senest den 13. februar 2009, hvorefter fordelingen finder sted ved lodtrækning.

Regler for leje af feriebolig Året er opdelt i tre ferieperioder: Lavsæson: Ugerne 14, 17-22, 36-41, 43-47 Mellemsæson: Uge 7-8, 15-16 og42 (uge 42 ved lodtrækning) Højsæson: Ugerne 23-35 (ved lodtrækning).

Sommerhusene kan kun lejes for en uge ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11.00. Lejepriserne er anført under de enkelte huse. Lejen er eksklusive el-forbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til feriefonden.

Københavner-lejlighederne kan lejes hele året.

I højsæsonen samt uge 42 udlejes lejlighederne primært for en uge ad gangen fra søndag klok-

50

Finans januar 2009

ken 16. Resten af året kan lejlighederne også lejes fra søndag til torsdag eller fra torsdag til søndag.

Ferieboligen på Bornholm kan kun lejes for en uge ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11.

Ferieboligerne er alle pænt møblerede og også udstyret med radio, dvd og tv, barnestol og barneseng. Køkkenet er fuldt monteret med køleskab, komfur, kaffemaskine og service.

Du skal kun selv medbringe lagner, dyneog hovedpudebetræk, håndklæder og viskestykker.

I følgende ferieboliger er der forbud mod husdyr samt rygning i boligen: Engsvinget 5, Stenagervej 57C, Oksevej 61, Hasle Marina 31, Frederiksborgvej 17 samt Gasværksvej 13.

I de øvrige huse henstilles til så vidt muligt at ryge udendørs.

Lidt om de fire sommerhusområder!

Bornholm

Odsherred

Bornholm er kendt som den dejlige ferieø, og fra feriefondens bolig i Hasle

Odsherred vrimler med seværdigheder og naturskønne områder. Både

kan du nyde øen i al slags vejr og på alle årstider.

Sommerland Sjælland og Odsherred Dyrepark byder på oplevelser for hele

Bornholm har en meget varieret natur med en forreven klippekyst mod nord og en flot sandstrand mod syd.

Mellem disse to yderpunkter byder øen på mange muligheder for aktiviteter, og som besøgende på øen oplever man den store fordel, at der ikke er særlig langt mellem de forskellige seværdigheder.

Kendte gallerier og en række kunsthåndværkere sætter deres præg på øen med en alsidig produktion af keramik-, billed- og glaskunst.

Hertil kommer udbuddet af de mange bornholmske fødevarespecialiteter af høj kvalitet. Vi tænker ikke kun på de røgede sild, men på så forskellige produkter som høns, is, bolsjer, øl og chokolade.

Glem ikke at besøge Ertholmene – Christiansø – Danmarks østligste

familien, men også Tuskemarkedet i Vig, Dragsholm Slot og Anneberg Samlingerne med bl.a. Nordeuropas største samling af antikke glas er virkelig et besøg værd.

Mellem Højby og Nykøbing Sj. finder du en 18-hullers golfbane, og lokale kunstudstillinger og museer er med til at gøre opholdet i området både spændende og varieret. Flotte naturområder som Hov Vig, Skansehage og Korshage kalder på naturelskeren, og en sejltur fra Havnsø til Nekselø og Sejerø bør indgå i en ferie i Odsherred.

De større byer som Asnæs, Vig, Nykøbing Sjælland, Holbæk og Kalundborg ligger alle i en kort afstand fra sommerhusene, men en tur til Roskilde eller København er absolut også inden for mulighedernes grænse.

punkt.

Ebeltoft

Skagen

Ebeltoft byder på en storslået natur med Mols Bjerge som et absolut høj-

Vendsyssel har en natur, som kan og bør nydes i al slags vejr. Skagerrak og

depunkt, men også det 136 km lange og afvekslende kystlandskab og de

Kattegat brydes ude omkring Grenens spids, men meget tættere på som-

mange smukke landsbyer er med til at give Djursland og især området om-

merhusene finder man den enorme vandreklit Råbjerg Mile.

kring Ebeltoft et helt specielt præg.

Den gamle købstad Ebeltoft ligger kun et par kilometer fra husene. Det

Skagen er en sand turistmagnet i sommermånederne, og der er fuld aktivitet i byen, hvor man blandt seværdighederne især hæfter sig ved Skagens

gamle Rådhus, de smalle gader og gamle huse gør i sig selv Ebeltoft til en

Museum og Den Tilsandede Kirke. Man må dog ikke glemme også at bemær-

hyggelig by, men Ebeltoft Museum, Fregatten Jylland, Ebeltoft Familiepark,

ke de smukke byhuse i Skagen.

Dyrenes Gård og Glasmuseet er seværdigheder, som hæver byen til en af Danmarks turistperler.

Gallerier og kunsthåndværkere er især i sommermånederne med til at skabe liv i området med deres forskellige udstillinger.

Både Hjørring og Frederikshavn er handelsbyer med gode indkøbsmuligheder. Fra Ålbæk er der ca. 20 km til Frederikshavn, 20 km til Skagen og 35 km til Hjørring.

Finans januar 2009

51

Sommerhuse

Bornholm: Hasle Marina 31, Hasle, 3790 Hasle Feriehuset er en bolig i to plan på 128 m². Opført i 2005 og beliggende på havnen ved Hasle Lystbådehavn i det eftertragtede Hasle Marina.

Boligen indeholder en stor opholdsstue, radio/cd- afspiller, tv og dvd. Køkken/alrum med komfur, køleskab og fryser, mikroovn og opvaskemaskine. Tre soveværelser med tilsammen 6 sovepladser samt en hems med to madrasser. To badeværelser heraf et med spabad, vaskemaskine og tørretumbler.

Boligen er el-opvarmet og udstyret med en grill samt alt nødvendigt indbo.

Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i boligen.

Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug: Lavsæson kr. 1.600/mellemsæson kr. 1.900/højsæson kr. 2.700.

Odsherred: Engsvinget 5, Stenstrup, 4573 Højby Feriehuset er et rummeligt hus i 1½ plan på 101 m² med en næsten lukket terrasse, solgård og 32 m² carport med udhus. Beliggende ca. 1 km fra stranden på en 1.506 m² gammel, beplantet naturgrund. Huset indeholder i stueplan opholdsstue med brændeovn, tv, radio og dvd. Barnestol og barneseng. Køkken med komfur, køleskab med fryser og opvaskemaskine. Badeværelse. Bryggers med vaskemaskine. I stueetagen et værelse med to enkeltsenge. På første sal findes stue med udgang til altanen, toilet, et værelse med dobbeltseng samt et værelse med to enkeltsenge – tilsammen 6 sovepladser. Huset er el-opvarmet og udstyret med en grill samt alt nødvendigt indbo.

Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i boligen.

Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug: Lavsæson kr. 1.400/mellemsæson kr. 1.700/højsæson kr. 2.500.

Ebeltoft: Stenagervej 57 C, Øer

Ålbæk: Urfuglevej 18, Lodskovvad

Feriehuset er et hyggeligt helårsisoleret hus på 90

Feriehuset er et hyggeligt helårsisoleret hus på

m² med en sydvendt terrasse, hvorfra der er en flot

54 m² med en stor terrasse. Beliggende ca. 2 km

udsigt over færgehavnen og bugten. Beliggende ca.

fra stranden på en 1.100 m² stor naturgrund.

2 km fra stranden på en 1.200 m² stor naturgrund.

Huset indeholder opholdsstue med tv, radio og dvd.

Huset indeholder en niveauforskudt opholdsstue med

Barnestol og barneseng. Køkken med komfur, mi-

brændeovn, tv, radio og dvd. Barnestol og barneseng.

kroovn samt køleskab med frostboks. Badeværelse

Køkken med komfur, mikroovn, køleskab med fryser,

med vaskemaskine. Et værelse med dobbeltseng

opvaskemaskine og spiseplads. Badeværelse med

samt to værelser med hver en enkeltseng – tilsam-

vaskemaskine og tørretumbler. To værelser med

men 4 sovepladser.

dobbeltsenge og et værelse med to enketsenge –

Huset er el-opvarmet og udstyret med en grill samt

tilsammen 6 sovepladser. Endelig er der en spæn-

alt nødvendigt indbo.

dende hems. Huset er el-opvarmet og udstyret med

Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug:

en grill samt alt nødvendigt indbo. Der er forbud

Lavsæson kr. 1.200/mellemsæson

mod at medtage husdyr samt at ryge i boligen.

kr. 1.500/højsæson kr. 2.300.

Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug: Lavsæson kr. 1.600/mellemsæson 52

Finans januar 2009

kr. 1.900/højsæson kr. 2.700.

Odsherred: Højby Lyngvej 29,

Ebeltoft: Øreflak 11 A, Øer

Ebeltoft: Stenagervej 57 A, Øer

4573 Højby

Feriehuset er et hyggeligt helårsisoleret hus på

Feriehuset er et hyggeligt helårsisoleret hus på

Feriehuset er et hyggeligt hus på 51 m² med en

69 m² med en sydvendt overdækket terrasse.

90 m² med en sydvendt terrasse, hvorfra der er

sydvendt overdækket terrasse på 15 m². Det er

Beliggende tæt ved stranden på en 1.200 m²

en flot udsigt over færgehavnen og bugten. Belig-

beliggende ca. 2 km fra Ellinge skov- og strandom-

stor naturgrund delvis anlagt med græs.

gende ca. 2 km fra stranden på en 1.200 m² stor

råde på en 1.200 m² stor naturgrund anlagt med

Huset indeholder en opholdsstue med tv, radio

naturgrund. Huset indeholder en niveauforskudt

græs.

samt dvd. Barnestol og barneseng. Køkken med

opholdsstue med brændeovn, tv, radio og dvd.

Huset indeholder en opholdsstue med tv, radio

komfur, mikroovn, køleskab med fryser. Bade-

Barnestol og barneseng. Køkken med komfur,

samt dvd. Barnestol og barneseng. Køkken med

værelse med vaskemaskine. Et værelse med

mikroovn, køleskab med fryser, opvaskemaskine

komfur og køleskab med frostboks. Badeværelse.

dobbeltseng, et værelse med køjesenge samt et

og spiseplads. Badeværelse med vaskemaskine og

To værelser med dobbeltsenge og et værelse med

værelse med en sovesofa – tilsammen 6 sove-

tørretumbler. To værelser med dobbeltsenge og et

køjesenge – tilsammen 6 sovepladser.

pladser. Endelig er der en spændende hems.

værelse med to enkeltsenge – tilsammen 6 sove-

Huset er el-opvarmet og udstyret med en grill

Huset er el-opvarmet og udstyret med en grill

pladser. Endelig er der en spændende hems. Huset

samt alt nødvendigt indbo.

samt alt nødvendigt indbo.

er el-opvarmet og udstyret med en grill samt alt

Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug:

Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug:

nødvendigt indbo.

Lavsæson kr. 1.000/mellemsæson

Lavsæson kr. 1.400/mellemsæson

Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug:

kr. 1.300/højsæson kr. 1.900.

kr. 1.700/højsæson kr. 2.400.

Lavsæson kr. 1.600/mellemsæson kr. 1.900/højsæson kr. 2.700.

Ålbæk: Oksevej 61, Hvideklit

Ålbæk: Musvågevej 15, Lodskovvad

Ålbæk: Musvågevej 176, Lodskovvad

Feriehuset er et hyggeligt helårsisoleret hus på 78 m²

Feriehuset er et hyggeligt helårsisoleret hus på

Feriehuset er et hyggeligt helårsisoleret hus på

med en stor terrasse. Beliggende ca. 2 km fra stran-

64 m² med en stor terrasse. Beliggende ca. 2 km

66 m² med en overdækket terrasse. Beliggende

den på en 1.259 m² stor naturgrund.

fra stranden på en 1.246 m² fyrbeplantet grund.

på en 819 m² stor grund. Til stranden er der ca.

Huset indeholder opholdsstue med tv, radio og dvd.

Huset indeholder stor vinkelstue med brændeovn,

5 km.

Barnestol og barneseng. Køkken med komfur, køle-

tv, radio og dvd-afspiller. Barnestol og barneseng.

Huset indeholder stor stue med brændeovn, tv,

skab med frostboks, mikroovn og opvaskemaskine.

Køkken med komfur, køleskab med frostboks og

radio og dvd. Barnestol og barneseng. Køkken

Badeværelse. To værelser med dobbeltsenge, et

opvaskemaskine. Badeværelse. Et værelse med

med komfur, køleskab med frostboks og op-

væ-relse med køjeseng samt en enkeltseng –

dobbeltseng samt to værelser med køjesenge –

vaskemaskine. Badeværelse med vaskemaskine.

tilsammen 7 sovepladser. Der er også en hems.

tilsammen 6 sovepladser.

To værelser med dobbeltsenge samt et værelse

Huset er el-opvarmet og udstyret med en grill

Huset er el-opvarmet og udstyret med en grill

med køjesenge – tilsammen 6 sovepladser.

samt alt nødvendigt indbo.

samt alt nødvendigt indbo.

Huset er el-opvarmet og udstyret med en

Der er forbud mod at medtage husdyr samt

Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug:

grill samt alt nødvendigt indbo.

at ryge i boligen.

Lavsæson kr. 1.300/mellemsæson

Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug:

Lejepris pr. uge eksklusive el-forbrug:

kr. 1.700/højsæson kr. 2.400.

Lavsæson kr. 1.500/mellemsæson

Lavsæson kr. 1.500/mellemsæson

kr. 1.800/højsæson kr. 2.600.

➼

kr. 1.800/højsæson 2.700.

Finans januar 2009

53

➼

Lejligheder Frederiksborgvej 17, 1.th., 2400 København NV En lejlighed på 100 m² med en god, lys beliggenhed, nær Nørrebro S-station og gode indkøbsmuligheder i centrene ved stationen eller i de mange butikker på Nørrebrogade.

Der er to minutter til stoppestedet, hvor busser kører til Strøget eller Rådhuspladsen på et kvarter.

Lejligheden indeholder en stor vestvendt stue med tv, radio og dvd-afspiller. Køkken med komfur og køl/frys. Badeværelse og to ­sove-værelser med tilsammen 6 sovepladser. Elevator i ejendommen.

Til lejligheden hører der en parkeringsplads i kælderen under ejendommen.

Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i boligen.

Gasværksvej 13, 1. th., 1656 København V En lejlighed på 80 m² med en lille østvendt altan ud mod hyggeligt gårdmiljø. Ejendommen er bygget i 2002.

Beliggenheden er meget central tæt på Vesterbrogade og 5 minutters gang fra Københavns Hovedbanegård.

Lejligheden indeholder en opholdsstue med tv og radio/cd-afspiller.

Køkken med komfur, køl/frys og opvaskemaskine. Badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler, 2 værelser med tilsammen 4 sove­pladser.

Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i boligen.

Ferieboligerne bookes via Finansforbundets hjemmeside www.finansforbundet.dk Lejlighederne kan lejes hele året.

Fra søndag kl. 16 til torsdag kl. 14: kr. 1.400 inklusive el-forbrug.

Fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14: kr. 1.400 inklusive el-forbrug.

I ugerne 23–35 samt uge 42 udlejes primært for en uge, og der vil blive foretaget lodtrækning.

Pris for en uge fra søndag: kr. 2.800 inklusive el-forbrug.

54

Finans januar 2009

medlemsservice

Særligt for ledere Tema-eftermiddage: ”God ledelse – også i modvind …..”

Som leder er det en udfordring at kunne holde fokus og navigere i ”modvind” uden at udtrætte medarbejderne.

Efter lang tid med konstant fremgang og vækst oplever mange det, som sker lige nu, som noget af en brat opvågnening. Fra en periode med konstant vækst er vi nu kommet ind i en fase, hvor de fleste virksomheder oplever, at der skal ydes en del mere for

Temaer

› Fokus på dynamik og gennemslagskraft – handlekraft i krisetider › At være autentisk og dynamisk i din ledelsesstil › Brug medarbejdernes ressourcer optimalt. › Forbered dit personale på forandringer uden at skabe unødigt drama › Træf hurtige, præcise og rigtige beslutninger især i vanskelige situationer › Det autentiske lederskab

– kommunikationsstrategi

Program

at opnå de samme eller endog mindre resultater.

Forandringerne nødvendiggør, at du som leder skal anvende andre sider af dit lederskab end tidligere, men det betyder ikke, at du skal skifte alt ud. Der er brug for at bevare roen og overblikket for at kunne foretage fornuftige forretningsmæssige beslutninger.

Coaching er fortsat et godt redskab, men

Kunsten at kunne navigere i ”modvind“ uden at udtrætte medarbejdere

› Motivationens 7 trin – og hvordan du kommunikerer til den enkelte medarbejder › Fra ord til handling › Fyring, trimning og tilpasning – hvordan bevares engagementet blandt personalet

det er også klart, at lederen må skærpe sin opmærksomhed på centrale elementer i forretningen. Det kan tage lidt tid at få genopfrisket de værktøjer, der skal anvendes i det ændrede erhvervsklima, og det er særligt udfordrende for yngre ledere, der aldrig har oplevet andet end fremgang. Derfor tilbyder vi denne tema-eftermiddag.

4. februar 2009 - Århus

Helnan Marselis Hotel Tilmelding senest 10. januar 17. februar 2009 - Vejle

Comwell Kellers Park Tilmelding senest 10. januar

Kommunikation – kunsten at informere

18. februar 2009 – København

Det er en central opgave i ledelse at kunne kommunikere autentisk – også når det er de vanskelige nyheder, der skal serveres.

Sådan skaber du tillid til din handlekraft.

Skabelse af en effektiv og værdig kommunikation.

Finansforbundet Tilmelding senest 30. januar

Instruktør

Tema-eftermiddagene er gratis for medlemmer, og du kan tilmelde dig arrangementet på www.finansforbundet.dk/ledere.

› ›

25. februar 2009 - Ålborg

Radisson SAS Limfjord Hotel Tilmelding senest 10. januar

Handlekraft

I dag ved vi, at handlekraften er en særlig form for intelligens. Vi ved også, hvad der kan blokere for den, og hvordan du træner den.

Styrk din handlekraft – uden at blive tromlende Kropssprog – sådan får du gennemslagskraft Gør ikke krisen værre ved at skabe drama

› › ›

Sebastian Nybo er Aadm. Ddirektør i Konsulenthuset SEB Gruppen A/S, erhvervspsykologisk Rrådgiver og forfatter.

Den lønsomme arbejdsproces

Tid og sted

Alle ved det – men i opgangstider kan man godt ”glemme“ det lidt, så hvordan forbereder du dit personale på forandringer?

Sådan optimerer du løbende arbejdsprocesserne Skab commitment til den nødvendige omstrukturering Undgå, at en periodisk nedgang skader strategien

› › ›

Alle dage kl. 14.00 – 18.00 28. januar - København

Finansforbundet Tilmelding senest 10. januar

Der er et begrænset antal pladser – ”først til mølle“- princippet gælder.

For at blive gjort opmærksom på Finansforbundets tilbud til ledere skal du være registreret som leder. Er du i tvivl om, hvorvidt du er registreret som leder, eller om din email-adresse m.v. er korrekt, så tjek dine medlemsoplysninger på finansforbundet.dk/ledere.

Finans januar 2009

55

GENERALFORSAMLING I kredsene

Generalforsamling Kreds Nord

Kreds Nord indkalder hermed til ordinær generalforsamling onsdag den 25. marts 2009 kl. 18.30 på Værket, Mariagervej 6, 8900 Randers.

Dagsorden udsendes til medlemmerne sammen med det kommende nummer af vort medlemsblad, der udsendes ultimo februar 2009.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være kKredsens formand Flemming Frost, Platanvej 56, 7700 Thisted i hænde senest tirsdag d. 3. marts 2009.

Venlig hilsen Kreds Nord, Bestyrelsen GENERALFORSAMLING I KREDS ØST

Kreds Øst indkalder hermed til ordinær generalforsamling fredag den 27. marts 2009 på Scandic Copenhagen, Vestersøgade 6, 1601 København V. Der vil være et lettere traktement fra kl. 16.30.

Aftenen indledes kl. 17.30 med et indlæg om finanskrisen v. ekstern foredragsholder, og umiddelbart herefter starter generalforsamlingen.

Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle medlemmer. Dog er det kun delegerede, som har stemmeret.

I henhold til Kredsens vedtægter er den faglige repræsentant ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til den faglige repræsentant pr. mail.

I virksomheder uden faglig repræsentant og tillidsmand udsendes særlig meddelelse pr. post til kontaktperson eller medlem.

Dagsordenen ifølge Kreds Østs vedtægter 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år 5. Indkomne forslag: a. Fra bestyrelsen b. Fra medlemmerne 6. Valg af: a. Formand (i lige år) b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år c. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år d. 2 interne revisorer for 1 år e. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. Eventuelt Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kreds Øst i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, altså senest den 27. februar 2009. Forslag, der modtages efter den 27. februar, kan ikke behandles på generalforsamlingen. Endelig dagsorden, indkomne forslag, det reviderede regnskab samt kandida-

56

Finans januar 2009

ter til valgene offentliggøres senest 2 uger før den ordinære generalforsamling på Kreds Østs hjemmeside.

Arbejdsledige, der ønsker at blive valgt som delegerede, bedes møde, ½ time før generalforsamlingen starter – altså kl. 17.00, hvor der af og blandt de fremmødte ledige vil finde en valghandling sted.

skal være Kkredsformanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Delegerede til ledige og hvilende medlemmer skal anmelde deres kandidatur samtidigt med deres tilmelding senest den 16. januar 2009. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på hjemmesiden www.sparnordkreds.dk. Kredskontoret vil herefter forestå valg af delegerede.

Efter generalforsamlingen bydes der på middag, hvorefter der er underholdning.

Øvrige medlemmer og pensionister skal tilmelde sig senest den 25. februar 2009.

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske på tilmeldingsblanketten på Kredsens hjemmeside, www. Kredsoest.dk eller via mail til Kredsens sekretær, Jette Petersen.

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via kKredsens hjemmeside www.sparnordkreds.dk.

Tilmelding skal være foretaget senest fredag den 27. februar 2009 for delegerede og fredag den 13. marts 2009 for øvrige deltagere.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Briddi Escherich, tlf.

3266 1357 eller Jette Petersen, tlf. telefon 3266 1434.

Med venlig hilsen Kredsbestyrelsen

Der vil ikke blive arrangeret fælles transport, men der ydes sædvanlig kørselsgodtgørelse. Vi opfordrer til at aftale samkørsel. For delegerede, der har mere end 3 timers hjemtransport, vil der være mulighed for overnatning. Ønske om overnatning skal oplyses senest den 25. februar 2009.

Med venlig hilsen SPAR NORD KREDS Generalforsamling i Danske Kreds

SPAR NORD KREDS

Spar Nord Kreds indkalder hermed til ordinær delegeret generalforsamling Fredag den 13. marts 2009 kl. 17.30 på Værket, Mariagervej 6, 8900 Randers i Ridehuset.

Der vil blive serveret sandwich fra kl. 17.00.

Efter generalforsamlingen vil Kredsen være vært for et mindre traktement.

Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra Bbestyrelsen om kKredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Godkendelse af regnskab med decharge 5. Indkomne forslag:

a. Fra medlemmerne

b. Fra bestyrelsen 6. Valg til Kkredsbestyrelsen af:

a. Næstformand for 2 år

b. 2 kredsbestyrelsesmedlemmer for 2 år 7. Valg af 1 revisor og revisorsuppleant for 1 år 8. Eventuelt Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret.

Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ønsker du at stille op som kandidat til kredsbestyrelsen, skal du anmelde dit kandidatur til Kkredsformanden senest 4 uger inden generalforsamlingen. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på hjemmesiden www. sparnordkreds.dk.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen,

Danske Kreds indkalder herved til Kredsens ordinære generalforsamling onsdag den 11. marts 2009, på Radisson SAS Falconer, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg. Der vil fra klokken 9.30 være kaffe/te. Generalforsamlingen begynder kl. 11.00.

Medlemmer i beskæftigelse Generalforsamlingen er en delegeretforsamling, jf. vedtægterne § 7, stk. 6. Alle medlemmer har møde- og taleret på generalforsamlingen, men kun delegerede har stemmeret. I henhold til Kredsens vedtægter er områdetillidsmanden ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter.

Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til områdetillidsmændene i januar måned 2009. Der er truffet aftale med koncernen om, at de delegerede har frihed til at deltage på generalforsamlingen.

Medlemmer, der ikke vælges som delegerede, og som ønsker at deltage i generalforsamlingen uden stemmeret, skal tilmelde sig direkte til Danske Kreds’ kontor via mail til afdelingspostkassen mail@danskekreds.dk eller på telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 11. februar 2009.

Ledige medlemmer Vedtægternes § 7, stk. 6: ”Af og blandt de fremmødte ledige vælges der, en halv time før den ordinære generalforsamling begynder, et antal delegerede, svarende til 1 delegeret pr. 20 ledige, pr. 1. januar”. Vi beder jer derfor ved tilmeldingen gøre opmærksom på, at I er ledige medlemmer, som skal deltage i delegeret­valget kl. 10.30. Tilmelding skal ske til Danske Kreds’ kontor senest onsdag den 11. februar 2009.

Pensionister og efterlønsmodtagere Pensionister og efterlønsmodtagere har jf. § 3, stk. 2 ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen.

Ved tilmelding beder vi jer gøre opmærksom på, at I er pensionistmedlemmer. Tilmelding skal ske til Danske Kreds’ kontor senest onsdag den 11. februar 2009.

Forslag til behandling Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt og være formand Per Alling ­Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. § 7, stk. 2. Forslag skal således være modtaget senest onsdag den 11. februar 2009.

Valg af kandidater Opstilling af kandidater til bestyrelsen, bestyrelsessuppleanter, revisor og revisorsuppleanter skal ligeledes skriftligt være formand Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. § 7, stk. 14. Forslag til kandidater skal således være modtaget senest onsdag den 11. februar 2009.

Alle, der er tilmeldt generalforsamlingen, vil senest to uger før generalforsamlingen få tilsendt et bekræftelsesbrev.

Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år og dagsorden – med samtlige indkomne forslag samt kandidatforslag jf. vedtægternes § 7, stk. 14 og bestyrelsens kandidatforslag - kan ses på Kredsens hjemmeside www.danskekreds.dk fra onsdag den 18. februar 2009.

Danske Kreds refunderer transportudgifter.

Henvendelse Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11 Mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00, Fredag mellem 8.30 og 15.00.

Telefax 45 14 99 15. mail@danskekreds.dk Med venlig hilsen Danske Kreds Generalforsamling i Jyske Bank Kreds

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 14. marts 2009 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.

Vi forventer, at generalforsamlingen slutter ca. kl. 14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost.

Der er mulighed for overnatning og spisning den 13. marts 2009 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig.

DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det forløbne år Debatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af:

a. formand

b. bestyrelsesmedlemmer iht. § 9

c. suppleanter iht. § 9

d. revisorer 2 stk.

e. revisorsuppleant 1 stk.

f. landsmødedelegerede 7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vester­ gade 18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. den 20. februar 2009.

Tilmelding skal ske SENEST DEN 6. FEBRUAR 2009 – til din tillidsmand eller kontaktperson. Afdelinger uden tillidsmand/kontaktperson bedes foretage tilmelding direkte til Kredsens kontor samme dato. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer.

Venlig hilsen Jyske Bank Kreds, Tlf. 89 89 26 00 Generalforsamling i Kreds Syd

Kreds Syd indkalder herved til ordinær generalforsamling fredag den 20. marts 2009 kl. 17.45 på Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding.

Dagsorden for generalforsamlingen i henhold til vedtægternes § 4: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om kKredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag fra bestyrelsen fra medlemmerne 6. Fastsættelse af honorar til bestyrelsen 7. Valg

a. 4-5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år

b. indtil 4 suppleanter for 1 år. Der vælges alene suppleanter, når der er en fuldtallig bestyrelse, eller hvis der opstiller en suppleant fra en af de virksomheder, der allerede er repræsenteret med de maksimale 3 bestyrelsesmedlemmer.

2 revisorer

1 revisorsuppleant 8. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. Forslag fremsendes til Kreds Syd, Vendersgade 75, 7000 Fredericia.

Program for dagen indeholdende beretning, regnskab, tilmeldingsblanket m.v. vil senest medio februar 2008 blive fremsendt til kKredsens medlemmer.

Generalforsamlingen, som er en delegeretforsamling, er åben for alle medlemmer, dog er det kun de delegerede eller disses suppleanter, som har stemmeret. Kreds Syd vil foranledige afholdt valg af delegerede blandt kKredsens ledige og hvilende medlemmer. Nærmere herom vil blive meddelt de pågældende direkte.

Før generalforsamlingen vil der være mulighed for en sandwich. Efter generalforsamlingen er der middag og underholdning ved Lars Lilholt. Der vil blive tilbud om overnatning.

Generalforsamling Sydbank Kreds

Sydbank Kreds afholder ordinær generalforsamling lørdag den 21. marts 2009 kl. 9.30 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Dagsorden i henhold til vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af:

a) formand

b) bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7

c) suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7

d) revisorer, jf. § 4, stk. 7

e) revisorsuppleant, jf. § 4, stk. 7

f) 2 generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8. Valget finder kun sted hvert andet år i lige årstal

g) suppleanter for generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8. Valget finder kun sted hvert andet år i lige årstal 7. Orientering om Kredsens udpegning af 3 bestyrelsesvalgte medlemmer samt 3 suppleanter for disse til samarbejdsudvalget. Udpegning finder kun sted hvert andet år i ulige årstal 8. Eventuelt Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, som samtidig hermed indkaldes.

Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Indkaldelse vil blive udsendt til samtlige medlemmer via tillidsmændene.

Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret på generalforsamlingen, have tilmeldt sig skriftligt, således at tilmeldingerne er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Seneste tilmelding til generalforsamlingen er derfor den 13. marts 2009.

Forslag til valg og andre forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kredsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen – det vil sige den 21. februar 2009.

Senest 2 uger før afholdelsen udsendes regnskab og dagsorden – med samtlige indkomne forslag - til samtlige medlemmer via tillidsmændene.

Med venlig hilsen Sydbank Kreds

Venlig hilsen bestyrelsen, Kreds Syd

Finans januar 2009

57

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2009 Kreds Nordea holder ordinær generalforsamling på Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg LØRDAG DEN 28. MARTS 2009, KL. 9.00.

Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed og er åben for alle medlemmer.

Dagsordenen if. kredsens vedtægter.

6. Valg af a) 1 formand b) 4 bestyrelsesmedlemmer c) 3 bestyrelsessuppleanter d) 1 intern revisor e) 2 interne revisorsuppleanter

1. Valg af dirigent

7. Eventuelt Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kreds Nordea i hænde senest fredag den 13. februar.

2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretninger a) Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år b) Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge 5. Indkomne forslag a) fra medlemmer b) fra bestyrelsen

Tilmelding til generalforsamling i Kreds Nordea lørdag den 28. marts 2009 Kun for medlemmer, der ikke kan bruge tilmeldingsblanketten på Kreds Nordea Online på Nordeas intranet.

Hvis du ønsker at overnatte på Nyborg Strand den 27.-28. marts, skal vi have tilmeldingsblanketten senest den 27. februar.

Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter fredag den 13. februar, kan ikke behandles på generalforsamlingen.

Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på Kreds Nordea online senest 4 uger før den ordinære generalforsamling.

Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling kommer indkaldelse og tilmeldingsblanket på Kreds Nordea Online (intranettet) og på www.kredsnordea.dk.

Navn: Medlemsnr./cpr-nr.: Adresse:

Jeg deltager fra fredag den 27. marts Jeg deltager kun lørdag den 28. marts

Kreds Nordea betaler for transport, overnatning og forplejning i forbindelse med generalforsamlingen efter kredsens gældende regler.

58

Finans januar 2009

Jeg deler værelse med (navn og cpr-nr.):

Tilmeldingsblanketten skal sendes til Finansforbundet Att. Sascha Rasmussen Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 København K.

FTF-A INFORMERER

Opgørelse af pensioner i forbindelse med overgang til efterløn Ved udstedelse af efterlønsbevis på 60 års dagen, skal der samtidig ske en opgørelse ens pensionsordninger.

Opgørelsen sker på 59½ års dagen. På det tidspunkt indberetter pensionskasserne størrelsen af pensionerne til Skat. Det er en administrativ fastsat regel. Bortset fra løbende pensioner med faktisk løbende udbetalinger, låses alle andre pensioner fast på det tidspunkt. Det er den opgørelse, som vil danne grundlag for fradraget i efterløn, hvis man overgår til efterløn inden 2 års reglen er opfyldt.

En del medlemmer er nu kommet i klemme, da værdien af deres pensioner er faldet, fra indberetningstidspunktet og til 60 års dagen, grundet de meget kraftige fald, der har været i aktiekurserne inden for den seneste periode.

FTF-A har haft kontakt til Arbejdsdirektoratet, som fastholder, at proceduren fortsat er den samme.

At det er opgørelsen på 59½ års dagen, der står ved magt, uanset hvilken vej kurserne har taget i den

mellemliggende tid. Det samme har jo også været tilfældet i de sidste 4 til 5 år, forud for finanskrisen, hvor pensionsbeløbet også var låst fast, uanset at pensionsordningen takket være aktiestigninger var blevet betydeligt mere værd.

Derfor kan FTF-A ikke lave en ny opgørelse, da det vil være i strid med den praksis, der er på området, og de regler, der er fastsat i bekendtgørelserne.

Pris pr. måned for fuldtidsforsikrede: Medlemskab uden efterlønsbidrag Medlemskab med efterlønsbidrag På efterløn

373 kr.

796 kr.

373 kr.

Pris pr. måned for deltidsforsikrede Medlemskab uden efterlønsbidrag Medlemskab med efterlønsbidrag På efterløn

276 kr.

558 kr.

276 kr.

Hvert år bliver det obligatoriske statsbidrag reguleret. Derfor stiger kontingentet pr. 1. januar. Den del af kontingentet, som går til FTF-A, er fortsat uændret Kontingent består af et obligatorisk statsbidrag og et ATP-bidrag. Kontingent er ens for alle a-kasser og bliver bestemt af Folketinget.

Ud over det faste kontingent opkræver a-kasserne et administrationsbidrag til dækning af a-kassens administrationsomkostninger.

Administrationsbidragets størrelse afhænger af a-kassens omkostninger til drift mv. Det kan derfor variere fra a-kasse til a-kasse.

Her kan du se 2009-satserne for dine udbetalinger som fuld- eller deltidsforsikret.

Fuldtidsforsikrede

Pr. dag (5 dage om ugen)

Pr. måned (gennemsnit)

100 %-satsen (dagpenge, efterløn)

725 kr.

15.700 kr.

91 %-satsen (efterløn)

640 kr.

14.340 kr.

82 %-satsen (nyuddannet)

576 kr.

12.890 kr.

Deltidsforsikrede

Pr. dag (5 dage om ugen)

Pr. måned (gennemsnit)

100 %-satsen (dagpenge, efterløn)

483 kr.

10.460 kr.

91 %-satsen (efterløn)

440 kr.

9.530 kr.

82 %-satsen (nyuddannet)

396 kr.

8.580 kr.

Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det ­pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Seniorgruppen Frederiksborg Amt

Netværk Nordjylland

Arrangementer i 2009

- - - -

25.marts Klarergården Helsingør 13.maj Malerimuseet og Fåborg Arrest 2.september Koldkrigsmuseet på Stevns 25.november Julefrost Helsingør/Helsingborg

Oplev Chris MacDonald i Aalborg Kongres & Kultur Center Vi mødes og spiser på Cafe Spiret. Derefter går vi i samlet flok til Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor vi inspireres og motiveres af træningsguruen Chris MacDonald, når han præsenterer konceptet Strong Body – Strong Mind. Chris MacDonald fortæller om sit syn på et sundt og aktivt liv. Måske kender du ham fra DR-programmerne ”Chris og chokoladefabrikken“ og ”Chris på skolebænken”.

Tid: Mandag d. 9. februar kl. 16.30 Sted: Cafe Spiret, Boulevarden 24, 9000 Aalborg Pris: Gratis Frist: Mandag d. 2. februar Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet

Telefon 3296 4600 eller ss@finansforbundet.dk Eventuelle afbud så tidligt som muligt til: Lone Rasmussen, tlf. 9818 8610/5189 4544 eller mail naturligvis@privat.dk Birgit Davids, tlf. 9815 5804/2423 0269 eller mail bdavids@gvdnet.dk

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Nordjylland Oplev Chris MacDonald, 9. februar

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

SIDDER DU PÅ DEN RIGTIGE STOL? Finansjob.dk er din indgang til job og karriere i finanssektoren.

Opret dit CV og få besked på mail om nye stillingsopslag, der matcher dine kriterier.

Sammenlign din løn med niveauet for lignende stillinger.

Brug vores afklaringsværktøj til at skabe overblik over, hvilke jobtyper der passer til dine kompetencer.

FINANSJOB.DK - MERE END EN JOBPORTAL

60

Finans januar 2009

NetvĂŚrk er vejen til succes LĂŚs side 62-63

finansjob

Netværk er vejen til succes Karrierestigen er lettere at klatre op ad, hvis du får hjælp fra dine omgivelser, fastslår Susanne Hoeck, der leder karrierenetværket WOW, og lektor Christian Waldstrøm fra Handelshøjskolen i Århus Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Det er godt at kunne stå på egne ben, men vigtige karriereskridt afhænger ofte af andre, så et godt netværk kan have afgørende betydning for din karriere. Det ved Susanne Hoeck, der er leder af karrierenetværket WOW, ”Women On their Way“. ”Jeg har opnået alt i min karriere gennem netværk. Kunder, job og mere i løn“, fortæller Susanne Hoeck, der i det daglige er redaktør på karrieremagasinet CV. Et job, hun har fået ­gennem sit netværk.

Susanne Hoeck bruger i dag sit netværk meget bevidst.

Både når hun søger nye ansatte, viden eller andre ressourcer. ”Det er vigtigt at netværke i flere netværk for at få de resul­ tater, du ønsker“, fortæller Susanne Hoeck. De alternative netværk kan dække forskellige behov.

Zapperen og strategen Susanne Hoeck peger på, at du kan ”zappe“ eller være ”strategisk“ i din networking. Hvis du endnu ikke har defineret dine mål, kan du med fordel zappe. Lær interessante mennesker at kende, som du måske ikke umiddelbart kan se specifikke karrieremæssige fordele ved.

At tage til gåhjemmøder, receptioner eller at opsøge ­etablerede netværk er måder at komme i gang på. Det kan være faglige netværk eller netværk, der henvender sig til en gruppe, du er en del af. For eksempel kvindenetværk eller et interessenetværk.

De tværfaglige relationer kan også bidrage positivt til din karriere og give dig inspiration til at fastlægge dine mål.

62

Finans januar 2009

”Det vigtigste er at afklare sine behov. Du skal vide, hvad du ønsker at opnå“, fortæller Susanne Hoeck. ”Når du har fastlagt dine mål, kan du arbejde mere strategisk. Så kan du identificere de mennesker, der kan hjælpe dig til at nå dine mål”, forklarer Susanne Hoeck.

Det er helt legitimt at være fremme i skoene ved arrangementer og sørge for at møde de personer, du ved kan hjælpe dig.

Det er lektor Christian Waldstrøm fra Handelshøjskolen i Århus, der har forsket i karrierenetværk, enig i. Han kender en meget karrierebevidst bankansat, der opbyggede sit netværk på den måde. Bankmanden havde identificeret en række pengeinstitutter, han kunne være interesseret i at blive ansat i på et senere tidspunkt i sin karriere. Så han opbyggede relationer til personer, der var på et niveau og en placering, der gjorde, at de ville kunne hjælpe ham til den type stilling, han havde øje på. Den dag han kunne se, at han ikke umiddelbart kunne komme længere op ad rangstigen i sit eget pengeinstitut, så inviterede han 1-2 gange om ugen personer fra sit netværk på frokost og forklarede, at han i løbet af de nærmeste seks måneder kunne se sig selv søge nye udfordringer. Det gav pote, og han fik det ryk i karrieren, han ønskede.

Du er varen Men for at være succesfuld i din networking så må du have det grundlæggende i orden. ”Det vigtigste netværk er på din arbejdsplads. Et velfunge-

finansjob rende netværk begynder med relationerne til dine kolleger“, fortæller Christian Waldstrøm.

De kolleger, du imponerer og har et godt forhold til i din hverdag, vil kunne anbefale dig i fremtiden. Fungerer du godt på din arbejdsplads, så fortæller det dig også noget om dine faglige evner og sociale intelligens. Dine relationer anbefaler dig kun, hvis de stoler på disse.

Så det kan være nødvendigt at kigge dine faglige og personlige egenskaber igennem, før du bevæger dig ud i networking. Du kan ikke ”brande“ dig selv, hvis varen ikke er i orden.

En vigtig pointe er nemlig, at et netværk både er et sted, hvor du får noget, men også, hvor du giver noget. Derfor skal du være opmærksom på din egen profil. Altså også fokusere på, hvad du kan give andre. ”Selv om du lige er færdig med din uddannelse, så har du en værdi i et netværk. Bare det, at du spørger aktivt til andres problemstillinger, har en værdi“, fortæller Susanne Hoeck.

Hun forklarer også, at det ikke bare drejer sig om at netværke op i hierarkierne, men det kan også være en fordel at gøre det horisontalt. Du kan finde andre, der står over for samme problemstillinger som dig. Et møde med ligesindede vil ikke bare have værdi for deltagerne, men også for arbejdspladsen, da der foregår en værdifuld vidensdeling.

I begyndelsen vil netværk ofte være uformelle, men er det vigtige relationer, kan det være en fordel at få en form for ­formalisering. For eksempel kan I aftale at spise en frokost en gang i kvartalet. Dermed sikrer du, at kontakten ikke smuldrer bort. Men når et netværk er formaliseret, risikerer det også i længden blot at blive et socialt netværk. Det er der ikke noget galt i, men det er vigtigt at være opmærksom på det.

Faldgruberne Du er nødt til at opføre dig etisk i forhold til dine netværk. Du vil indimellem få informationer, som du ikke kan bruge, som du vil. Fortæller en kontakt dig for eksempel, at hun overvejer at sige sit job op, kan det være problematisk at lægge billet ind på det, før du har fået en accept på, at det er i orden. ”En svinestreg bliver spredt langt hurtigere og langt bredere, end de positive ting gør“, forklarer Christian Waldstrøm.

Han advarer også mod at netværke med personer, du ikke kan lide, selvom de kan gavne din karriere. Han mener, at det i længden vil være svært at skjule sine egentlige holdninger om personen, og så kan det give bagslag. n

Hjemmearbejde er et hit Godt hver tredje danske lønmodtager – 35 procent – har mulighed for at udføre sit arbejde hjemme i stedet for på arbejdspladsen, viser en undersøgelse, som Zapera har udført for Ugebrevet A4 blandt godt 1.600 lønmodtagere.

Og den mulighed er et hit. 8 ud af 10 erklærer sig enige i, at de ikke ville undvære den.

For det store flertal – 68 procent – betyder det nemlig ikke bare større afveksling i arbejdslivet. 66 procent mener også, det gør det nemmere at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen.

Undersøgelse er ifølge seniorforsker Karen Albertsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø helt i overensstemmelse med international forskning. ”Folk anser det som en stor fordel at have muligheden for at arbejde hjemme. Det giver indflydelse, fleksibilitet og ro på hverdagen”, siger hun til Ugebrevet A4, der udgives af LO.

Sang er godt for arbejdsglæden Medicinalvirksomheden Lundbeck bruger morgensang som en metode til at skabe en god atmosfære på arbejdspladsen og åbne for nye ressourcer, skriver Jyllands-Posten.

Medarbejderne får mere selvtillid af at synge, og samtidig bliver de bedre til at kommunikere. ”I perioden efter sangen har jeg registreret, at folk tør mere i fællesskabet, fx at stille sig frem – og det er noget, vi vil arbejde videre med”, siger afdelingsleder Susanne Thiil Thiilborg til Jyllands-Posten.

Lundbeck har hyret stemmetræneren Gitte Degn Calstrup, som understreger, at man ikke behøver at kunne synge som Stig Rossen for at få nogle af sangens positive eftervirkninger. ”Stemmearbejdet handler om at få en mere nuanceret og stærk stemme og et balanceret kropssprog, som understøtter det budskab, man har”, forklarer Gitte Degn Calstrup.

Gode netværksråd: 1) Afklar dine mål. Hvad er det, du vil opnå?

2) Find dem, du skal kende, for at opnå målet.

3) Vær bevidst om din egen profil. Hvad har du at give?

4) Brug flere netværk.

5) Opfør dig etisk korrekt.

Danskernes arbejdstid stiger Siden 1995 er danskernes arbejdstid øget med 6,7 procent, hvilket er en unik og ganske enestående vækst i arbejdstiden internationalt set. Væksten i danskernes arbejdstid er så voldsom, at intet andet folkefærd i den 30-land store økonomiske samarbejdsorganisation OECD bare tilnærmelsesvis når os til de trætte og svedige knæhaser, skriver Ugebrevet A4.

Finans januar 2009

63

finansjob

Stigende efterspørgsel på lønsikring Finansforbundets medlemmer kan sikre sig næsten 40.000 kroner om måneden under ledighed ved at tegne den tillægsforsikring, som Topdanmark tilbyder medlemmer af FTF-A. Kun få benytter sig af muligheden, men antallet stiger Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Finanskrisen kradser videre, og den betyder fyringer i finanssektoren. Det kan betyde et fald i indtægt på titusinder af kroner om måneden for dem, der bliver ramt. Men lønsikring kan give FTF-A’s medlemmer op til 38.800 kroner om måneden i et helt år i stedet for dagpenge, der ligger på 15.700 kroner. Alligevel er det meget få, der benytter sig af ordningen. Den 9. december var der 1.805, der havde tegnet løn­ sikring hos Topdanmark, som FTF-A samarbejder med om ordningen. En stigning på 71 siden september. ”Vi tror, at det vil stige fremover. Stigningen på omkring fem procent siden september er sket, uden at vi har lavet tiltag for at markedsføre ordningen“, siger direktionsassistent Lasse Jermiin fra Topdanmark.

Han mener, at det er finanskrisen, som er baggrunden for stigningen. Der er allerede fyret over 600 ansatte i finans­sek­toren, og det gør, at folk begynder at sikre sig mod arbejds­løshed. ”Vi startede ordningen under opturen, men nu bliver folk afskediget, og det er præcis den risiko, lønsikring dækker“, siger Lasse Jermiin.

Omkring 40 procent af FTF-A’s medlemmer kommer fra Finansforbundet. ”Vi har ikke præcise tal for, hvor mange der tegner lønsikring, som er bankansatte. Men det er en forholdsmæssig stor del“, siger Lasse Jermiin.

Udvikl!

PFA søger dygtige it folk, der hellere vil udvikle end indvikle PFA er ikke alene Danmarks største firmapensionsselskab. Vi har også en stor og skarp

på ansvar, udfordring og udvikling. Og med udvikling mener vi ikke kun it. Vi prioriterer

it-afdeling med 150 medarbejdere, der udvikler fremtidens teknologiske platform for

faglig udvikling og sætter menneskelige egenskaber højt hos vores medarbejdere. Vores

PFA. Den skal ikke bare fungere. Den skal sætte ny standard for branchen, hvad angår

it afdeling har mange typer jobs, og der er løbende ledige stillinger. Fra forvaltning og

brugervenlighed og kundeorientering. Pensionsselskab lyder måske støvet. Men tro os.

drift til udvikling af komplekse systemer på et fagligt højt niveau.

Med den fart, der er i afdelingen, får støvet aldrig tid til at ramme skrivebordene. Vi tror

Klik ind på pfa.dk/sw27314.asp og se mere om PFA it.

w w w . p f a .d k

74209 IT ann 215x126.indd 1

15/12/08 12:53:21

Præmie på mellem 26 og 544 kroner om måneden

Et eksempel på lønsikring

Alligevel svarer det kun til, at under to procent af Finansforbundets omkring 55.000 medlemmer har lønsikring. Lasse Jermiin mener, at det er manglende kendskab og den lange økonomiske optur, der har gjort, at kun få har ønsket den ekstra sikring mod de økonomiske konsekvenser af ledighed.

Lønsikring kan være en god forretning for medlemmerne.

Ordningen giver op til 85 procent (inkl. dagpengesatsen) af den løn, den ledige havde før afskedigelsen. Kravet for at få udbetalt ydelsen er, at den ledige skal have indbetalt til ordningen i ni måneder, før hun modtager en opsigelse.

Præmien for Lønsikring ligger mellem 26 og 544 kr., Du kan vælge at få udbetalt din Lønsikring i 6 eller 12 måneder pr arbejdsløshedsperiode. Er du ledig i flere perioder, kan du højst få et beløb, der svarer til 24 måneders Lønsikring. Når du har fået udbetalt forsikringspræmien 24 gange, er forsikringen opbrugt.

Du vælger også, om du vil have en selvrisiko på 1, 2 eller 3 måneder. Selvrisikoen er den periode, der går før udbetalingen finder sted. Forsikringen dækker også, hvis du bliver arbejdsløs som følge af tab af erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykke.

Her er et regneeksempel baseret på en gennemsnitlig kommunal skatteprocent inklusive kirkeskat: • Erik tjener 30.000 kroner om måneden. Han vil have maksimal dækning i seks måneder og vælger en selvrisiko på tre måneder. Hvilket betyder, han ikke får lønsikring de første tre måneder (hvor han måske får fratrædelsesløn). Regnestykket for Erik ser sådan ud: • Løn: 30.000 kroner.

Løn minus arbejdsmarkedsbidrag, som ledige ikke betaler (8 procent af 30.000): 27.600 kroner.

85 procent af løn minus arbejdsmarkedsbidrag: 23.460 kroner.

• Dagpenge: 15.700 kroner.

Forskel mellem dagpenge og løn, der skal dækkes af lønsikring: 7.760 kroner.

• Anbefalet månedlig dækning: 8.000 kroner.

• Månedlig udbetaling med lønsikring før skat: 23.700 kroner.

• Månedlig præmie før/efter skat: 157/105 kroner.

Læs mere om FTF-A’s tilbud om lønsikring på ftf-a.dk

Erhvervskonsulent Dine arbejdsopgaver: Du kommer bl.a. til at udvikle og pleje buketten af erhvervsprodukter og koncepter til erhvervskunden. Du får tæt kontakt til erhvervsrådgivere og ledere i Andelskassen, og du kommer til at deltage i uddannelse og undervisning af erhvervsrådgivere.

Vi forventer, at du kan lide at arbejde med mennesker og er god til at sætte dig ind i deres situation. Du er en dygtig kommunikator og kan sælge dine budskaber på en let forståelig og uhøjtidelig facon. Samtidig har du et højt drive og trives med selvstændigt ansvar.

Gældsplejerådgiver Dine arbejdsopgaver: Du kommer bl.a. til at arbejde med handel med valuta og renter samt rådgivning af gældsplejekunder. Du vil også få til opgave at udarbejde og kommunikere strategier til erhvervsrådgivere, erhvervskunder og elektroniske medier.

Danske Andelskassers Bank A/S søger en erhvervskonsulent og en gældsplejerådgiver Danske Andelskassers Bank A/S (DAB) er en specialiseret investerings- og engrosbank. Banken har 100 medarbejdere og fungerer som hovedsæde for 22 andelskasser i koncernen Sammenslutningen Danske Andelskasser (SDA).

Vi forventer, at du har en bred handels- og rådgivningserfaring med rente- og valutaprodukter, fx swaps, terminer og optioner. Du har en relevant teoretisk baggrund, der gør dig i stand til at udarbejde og formidle strategier i et forståeligt sprog. Du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst.

For begge stillinger gælder Vi tilbyder dig et spændende job i en organisation, der er i udvikling på bl.a. erhvervsområdet, hvor kunderne efterspørger stadig mere komplicerede løsninger. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi samarbejder i et åbent og inspirerende miljø, og du får samtidig en stor frihedsgrad i dit job.

Er du interesseret i at høre mere om en af disse spændende stillinger, så ring til HR-ansvarlig Anette Rytter på telefon 87 99 30 44.

Du kan læse mere om stillingerne samt sende din ansøgning via vores hjemmesider

www.dabank.dk www.andelskassen.dk

Danske Andelskassers Bank A/S (DAB) har en balance på 6,3 mia. kr.

DAB er ejet af 22 andelskasser, der til sammen udgør Sammenslutningen Danske Andelskasser. Samlet har koncernen en balance på 14,5 mia. kr. og beskæftiger 607 medarbejdere.

Koncernen samarbejder med Sparinvest, Garanti Invest, Sydinvest, Totalkredit, DLR, Nykredit, FinansNord, PFA, AP, letpension, BEC og Finanssektorens Uddannelsescenter.

DAB ligger i Region Midtjylland tæt på Randers, Århus, Viborg og Hobro.

ERHVERVSRĂ&#x2026;DGIVNING OG REGNSKAB

KONSULENT SĂ&#x2DC;GES

Har du lyst til at undervise?

Har du stĂŚrke kompetencer inden for erhvervsrĂĽdgivning og regnskab?

Hvem er vi?

Hos os trÌder du ind i et udfordrende og udviklende miljø med eksperter inden for de pengeinstitutfaglige omrüder, personlig kompetenceudvikling, strategi og ledelse.

Du bliver en del af et team, hvor det at underYLVH RJ XGYLNOH PHGDUEHMGHUH L GHQ ¿QDQVLHOOH sektor er i højsÌdet. Vi vÌrdsÌtter en god og uformel tone, hvor professionalisme, godt samarbejde og humor prÌger hverdagen.

Det fĂŚlles fokus er, hvordan vores kursister bedst trĂŚnes og udvikles til nutidens og fremtidens job. En del af kursusaktiviteterne foregĂĽr i kundens lokalomrĂĽde, og du mĂĽ derfor vĂŚre indstillet pĂĽ en del rejseaktivitet.

Som konsulent inden for det erhvervsfaglige omrĂĽde indgĂĽr du i et team pĂĽ ni personer. Din opgave bliver sammen med kolleger at afholde og udvikle kurser primĂŚrt inden for erhvervsrĂĽdgivning, regnskabsanalyse, virksomhedsog kreditvurdering samt virksomhedsskatteordningen.

Som person er du kendetegnet ved übenhed, engagement og begejstring. Du kan lide at fordybe dig, hvorfor du ogsü helt naturligt er pü forkant med ny viden. Du trives i et travlt miljø, og samarbejdet med kolleger om ideudvikling og fÌlles sparring giver dig glÌde og inspiration.

En del af jobbet er at gennemføre behovsafdÌkning sammen med kunden, der resulterer i skrÌddersyede løsninger.

Kontakt Bent Erichsen pü telefon 6029 5433 eller Lis Jacobsen pü telefon 2968 3583 og hør mere om jobbet.

Jobbet indebÌrer stor selvstÌndighed og gode muligheder for selv at prÌge jobindholdet, ligesom vi prioriterer de faglige og personlige udviklingsmuligheder højt.

Send din ansøgning og cv til centrets personaleafdeling, mrk. â&#x20AC;&#x153;Erhvervâ&#x20AC;? eller via mail: SHUVRQDOH#ÂżQDQVXGG GN Ansøgninger bliver behandlet løbende.

Din faglige baggrund har du formentlig fra en funktion som erhvervsrĂĽdgiver/erhvervschef eller kreditchef i et pengeinstitut. Der lĂŚgges stor vĂŚgt pĂĽ din praktiske tilgang pĂĽ virksomhedsanalyse- og regnskabsomrĂĽdet.

Din teoretiske baggrund kan vĂŚre en pengeinstitutuddannelse suppleret med en HD i regnskab eller tilsvarende.

)LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU HMHV DI ÂżQDQVLHOOH YLUNVRPKHGHU GHU RPIDWWHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU SURMHNWRULHQWHUHW RJ XGYLNOHU VnYHO IDJOLJ VRP DOPHQ XGGDQQHOVH 9L DUEHMGHU Sn DOOH QLYHDXHU DQYHQGHU H OHDUQLQJ RJ GÂ NNHU XGGDQQHOVH IUD WUDGLWLRQHOOH ÂżQDQVIDJ WLO SHUVRQOLJ XGYLNOLQJ RUJDQLVDWLRQVXGYLNOLQJ VDOJ RJ NRPPXQLNDWLRQ 8GGDQQHOVHVFHQ WUHW GULYHU WLOOLJH HW PRGHUQH RJ SURIHVVLRQHOW NXUVXV RJ NRQIHUHQFHFHQWHU )LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU KDU HNVLVWHUHW VLGHQ RJ EHVNÂ IWLJHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU XG IUD HW YHOGHÂżQHUHW YÂ UGLJUXQGODJ PHG IÂĄOJHQGH NHUQHYÂ UGLHU NRPPXQLNDWLRQ NXQGHVHUYLFH GHW KHOH PHQQHVNH VXQG IRUQXIW RJ IÂ OOHVVNDE /Â V PHUH Sn ZZZ ÂżQDQVXGG GN

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

Find dit nye job hos BEC

TREI-ÉN

For at være helt ærlige: Vi har haft så meget held med vores rekruttering i det sidste års tid, at vi er lige ved at blive kålhøgne!

Derfor prøver vi nu at slå tre fluer med ét smæk. Hvis dét lykkes, må guderne vide, hvad der sker med vores selvopfattelse…

I dag er vi i BEC over 900 ansatte, der udvikler og drifter it-systemer til finansielle virksomheder – og vi søger stadig flere kolleger.

Vi tilbyder dig de samme gode vilkår som andre arbejdspladser. Men derudover har vi lidt mere at byde på – nemlig vores kultur.

BEC er en professionel, faglig stærk, procesog kundeorienteret virksomhed med fokus på både BEC’s og vores kunders forretning.

Samtidig lægger vi vægt på at have det sjovt med hinanden og med vores kunder. Vi er en succesfuld virksomhed med masser af kunder – og så er vi ikke (særlig) selvhøjtidelige…

lægger vægt på at dyrke det faglige fællesskab, så du har mulighed for at udveksle erfaring og viden med BEC’s øvrige udviklere. Så hvis du er systemudvikler med nogle års erfaring, tilbyder vi dig et job i et fagligt stærkt miljø.

Bliv en endnu bedre projektleder I vores Projektledercenter lægger vi vægt på et lærende og fagligt miljø, der giver dig som projektleder mulighed for at dele viden og udvikle dine kompetencer – især ledelsesdelen og det at kunne manøvrere i organisationen.

Det faglige samarbejde med andre projektledere giver dig mulighed for at udvikle dig i relation til både ledelse og styring af projekter. Er du en erfaren it-projektleder, og vil du udvikle dine kompetencer yderligere, så er du måske den rette til at blive en del af BEC’s Projektledercenter.

Hold øje med os På www.bec.dk/job kan du se vores ledige stillinger. Udbuddet ændrer sig hele tiden, så det kan betale sig at tjekke siden jævnligt.

Hvis vi ikke lige nu har en ledig stilling, der matcher dine ønsker og kompetencer, så kan du tilmelde dig vores jobagent, der giver dig mulighed for at oprette din egen profil og angive dine jobønsker. Så får du direkte besked, så snart vi slår et relevant job op – og du undgår at gå glip af et nyt spændende job…

Kombiner din forretningsviden med it Hos os kan du være med, når vi udvikler de it-systemer, der hver dag bruges af mange rådgivere, kundemedarbejdere, specialister og backoffice-medarbejdere i finansielle virksomheder. For hvis du har en uddannelse og nogle års erfaring fra fx et pengeinstitut eller et pensionsselskab, er du måske BEC’s nye forretningsudvikler eller systemkonsulent.

Indgå i et stærkt udviklingsmiljø Vi giver dig mulighed for at videreudvikle dine kompetencer som systemudvikler. Vi

Læs tegneserien om hverdagen i BEC, og find dit nye job på www.bec.dk/job

BEC Personaleudvikling l Havsteensvej 4 l 4000 Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dk BEC - Bankernes EDB Central - er et dansk full service it-hus. Vores kundeliste tæller flere hundrede virksomheder inden for bank, realkredit, pension, forsikring mv. Vi er over 900 ansatte, og i 2007 omsatte vi for over 1 mia. kr.

BEC

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme...

...fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisation DLR Kredit har altid været den professionelle leverandør af realkredit til dansk landbrug. Vi udbyder nu også lån til bl.a. byerhvervsejendomme og andelsboliger. I fællesskab har vi med succes udviklet og udvidet forretningen i en organisation med en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Til gavn og glæde for både kunder, aktionærer og medarbejdere. For at fortsætte den gode udvikling har vi brug for flere dygtige kolleger. Måske dig?

Se mere på www.dlr.dk, hvor aktuelle ledige stillinger er opslået.

Skulle der ikke lige være en stilling ledig inden for dit kompetenceområde, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning alligevel!

er realkredit Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr @ dlr.dk