Magasinet Finans nr. 1/2010 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 01, 2010

et sundt foder Finansfolk har nogle af landets bedste kantineordninger, som dagligt byder pĂĽ frokost med masser af grĂ¸ntsager og fedtfattig kost LĂŚs side 14

Vi er med dig hele livet, fra det øjeblik du giver os dit ja

Annonce

I medgang og modgang Vi er med dig, når dit liv ændrer sig. Når du stifter familie, får børn, køber bolig, holder orlov eller skifter job. Kort sagt dækker vi fra det øjeblik, vi smedes sammen. Vi passer på din opsparing i både medgang og modgang. Og vi er der også for at sikre dig og dine nærmeste, hvis der sker dig noget. FSP Pension er en fleksibel pensionsordning, som du hele tiden kan tilpasse efter dine behov. Du kan eksempelvis justere din pensionsordning, så den giver dig en højere invalidedækning, mens børnene bor hjemme. Og senere ændre ordningen, så en større del går til opsparing. Valget er dit, og du bestem mer. Vælger du os, lover vi at give dig bedre råd hele livet – både i medgang og modgang. Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

indhold 14 en god kantine øger korpsånden

Maden er et aktiv, når en medarbejder skal ansættes

16 Højest 10 procent fedt hos nykredit

højest 10 procent fedt hos nykredit

Nykredit har valgt en meget sund linie i kantinen

20 kent i formandsstolen

F inansansatte må udvise en højere moral end andre, mener Finansforbundets nye formand Kent Petersen

22 Kampen for regulering er fløjtet i gang

Det er ganske kompliceret at skabe nye regler, der ikke rammer skævt

24 der skal mere sul på kroppen

Tema: uetiske investeringer

34-43

anker bør fremover lægge flere penge til side til dårlige tider, B mener forsker

28 Amerikanske rådgivere i knæ

F lere stater er begyndt at overtage rådgivningsansvaret for bankernes kunder

30 bankansatte hjælper fattige

På Taiwan donerer bankfolkene mange arbejdstimer til velgørende formål

34 TEMA: uetiske investeringer

ordea, Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit har tilsammen N investeringer for 2,5 milliarder kroner i 19 sortlistede virksomheder

54 Hold da helt ferie

Så åbnes der for at reservere feriehuse i resten af 2010

60 ørkenvandring for at blive en bedre leder

Helle Juul-Zederkof tog til Sinai-ørkenen for at få inspiration

62 finansjob: Efteruddannelse tages omgående i brug

lle medarbejdere i Danske Bank sendes på koncernens eget universitet for A at lære nyt

det faste

60-61

ørkenvandring

4-13

Nyheder

leder

44-45

globalt

spørgehjørnet

bankhistorie

48-51

ajour – om FORBUNDET

inkl. kredsgeneralforsamlinger

52-53

arrangementer for ledige og seniorer

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr.1, januar 2010. Næste nummer fredag 5. februar 2010• Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk • Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 18. januar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans januar 2010

Nyheder Vi er godt og grundigt trætte af, at politikere taler om store bonusser til rådgivere, for de gør det mod bedre vidende. Vi har holdt møde med alle partiernes erhvervsordførere og forklaret, at der findes ingen provisionsløn på rådgiverniveau. Der findes kollektive ordninger, som på årsbasis måske kan give 6-8.000 kr. Så debatten om kæmpebonusser er simpelthen ikke korrekt“. Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, til Børsen

Nordea kåret til

årets bank Finansmagasinet The Banker, som er en del af The Financial Times Group, har kåret Nordea til Årets bank 2009 i Danmark. Prisen gives til den bank, der i det pågældende land har vist den bedste udvikling inden for balance og egenkapitalforrentning. Banken skal også kunne vise, hvordan struktur og strategi ruster den til den fremtidige udvikling i markedet. Nordea modtog også prisen som Årets bank i Finland og Norge.

Amagerbanken klarer skærene Flere måneders krise, hvor den undervejs var dødsdømt af en række medier, er endt lykkeligt for Amagerbanken. Bankens udbud af nye aktier gav nemlig et provenu på 962 millioner kroner, hvilket er tilstrækkeligt til, at den kan leve op til Finanstilsynets solvenskrav. Ved gennemførelsen af udbuddet opnår Amagerbanken en kernekapital på 7,5 procent og en solvens på 12,6 procent, oplyser banken.

Allan Bang træder tilbage Allan Bang meddelte fredag 4. december, at han af personlige årsager træder tilbage som formand for Finansforbundet. Det betyder, at Allan Bang samtidig fratræder de tillidsposter, han varetager i sin egenskab af formand i Finansforbundet. ”Jeg kan se tilbage på en lang og spændende karriere med fagligt arbejde både herhjemme og ude i den store verden. Det er med vemod, at jeg overlader roret til nye kræfter, men jeg glæder mig også til at prøve noget nyt efter 12 år i formandsstolen“, siger Allan Bang. Allan Bang startede sin karriere i den faglige verden i Nykredit, hvor han i 1987 blev valgt ind i bestyrelsen i personaleforeningen. I perioden 1989-96 sad han som medarbejdervalgt medlem i Nykredits bestyrelse. Allan Bang blev medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse i 1994, næstformand i 96 og formand i 98. I 1998 blev Allan Bang medlem af forretningsudvalget i FTF og næstformand for FTF (450.000 offentligt og privat ansatte). Allan Bang har lagt mange kræfter i det internationale arbejde. I 2006 blev han som den første dansker nogensinde valgt som præsident for UNI Finance, der er paraplyorganisation for verdens tre millioner finansansatte, og siden 2003 har Allan Bang været præsident for den nordiske sammenslutning af faglige organisationer for finansansatte (NFU) med i alt 165.000 medlemmer. I perioden 2004 til 2006 var Allan Bang formand for FTF-A. Han er endvidere medlem af LD’s bestyrelse og ATP’s repræsentantskab.

Finans januar 2010

nyheder

Medlemmer roser Finansforbundet Tilfredsheden og loyaliteten over for fagforeningen er steget markant det seneste år, viser Finansforbundets måling af medlemstilfredshed, som 1.571 medlemmer har deltaget i. ”Resultaterne viser, at vi har håndteret finanskrisen rigtig godt“, siger forbundets næstformand, Michael Budolfsen

Finansforbundet har fremgang over hele linjen i den måling af medlemstilfredshed, man nu for tredje år i træk har gennemført via den såkaldte EPSI Rating Model, som hundredvis af virksomheder anvender i forhold til kundetilfredshed. 1.571 medlemmer har deltaget i efterårets rundspørge, hvor vurderingen af forbundet på en 1-10-skala er blevet konverteret til en 1-100-skala med 100 som det højest opnåelige. Alle syv hovedindeks i undersøgelsen: Tilfredshed (71,9), Image (73,4), Forventning (77,2), Produkter (73,0), Personlig betjening (71,7), Værdi (70,5) og Loyalitet (82,3) får en score, der er mellem 1,4 og 3,9 point højere end for undersøgelsen i 2008. ”Det er meget tilfredsstillende med denne tilbagemelding fra medlemmerne. Resultaterne viser, at vi har håndteret finanskrisen rigtig godt, selv om vi blandt andet fra arbejdsgiverside er blevet beskyldt for at være for skarpe i vores retorik. Men medlem-

merne bakker op om Finansforbundet. Resultatet af undersøgelsen er også et skulderklap til tillidsmændene og medarbejderne og den store indsats, de udfører til daglig“, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finans forbundet. Han er især overrasket over, at loyaliteten med forbundet er steget med hele 3,9 point det seneste år til nu 82,3. Her er medlemmerne blevet bedt om at give point til, hvor sikkert de selv vil vælge et medlemskab af Finansforbundet, og om de vil anbefale fagforeningen til kolleger eller andre. ”Det er helt vildt med denne fremgang, og det kan være svært at få armene ned, selv om vi naturligvis skal være ydmyge over for den flotte vurdering fra medlemmerne“, siger Michael Budolfsen.

Evaluering af produkter Finansforbundet begyndte i 2007 som den første faglige organisation i verden at måle medlemmernes tilfredshed ud fra en kunde

tilfredshedsmodel. Siden er blandt andre DJØF og en håndfuld andre danske fagforeninger og a-kasser begyndt på lignende målinger. ”Formålet med målingen er, at vi kan bruge den til at evaluere de produkter og servicer, vi tilbyder. Men vi vil også gerne benchmarke os med andre fagforeninger. Det handler dog ikke om overordnet at se, hvem der får den højeste pointscore fra medlemmerne, men om at lære af hinanden. Hvis eksempelvis DJØF fik en væsentlig højere tilfredshedsscore end os inden for rådgivning om karriere og job, ville det være oplagt for os at undersøge, hvad de gør på dette felt, og at lære af dem”, forklarer Michael Budolfsen. Finansforbundets medlemskurser har i år fået den højeste pointscore med 84, hvilket er 1,9 point mere end sidste år. Forsikringsordninger vurderes til 81,5 (79,9), Magasinet Finans 73,0 (71,5) og temadage/gåhjem møder 79,2 (76,5). /CJO

Herunder ses de fem specifikke spørgsmål, hvor medlemmernes score er gået markant frem det seneste år. 2008

2009

Udvikling 2008-2009

Hvis du skulle vælge fagforening i dag, hvor sikkert er det da, at du ville vælge Finansforbundet frem for en anden organisation og frem for at være uorganiseret?

77,9

82,3

+4,4

Produkter

Kvaliteten af Finansforbundets indsats for at sikre medlemmerne gode løn- og ansættelsesvilkår gennem overenskomster og aftaler?

71,5

75,1

+3,6

Loyalitet

Vil du anbefale Finansforbundet til kolleger eller andre, hvis det er relevant?

80,2

83,7

+3,5

Tilfredshed

Forestil dig den perfekte fagforening. Hvor langt fra eller hvor tæt på dette ideal er Finansforbundet?

69,4

72,6

+3,2

Produkter

Kvaliteten af Finansforbundets tilbud i form af kurser, publikationer, hjemmeside, rabatordninger og forsikringer?

69,9

73,1

+3,2

Område

Spørgsmål

Loyalitet

Kilde: Finansforbundets medlemstilfredshedsundersøgelse 2009

Finans januar 2010

nyheder

Kent Petersen næstformand i FTF

Tusinder af fyringer i vente Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) melder ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, at nedskæringer og fyringsrunderne bliver lige så store til næste år som den bølge, sektoren gennemlever i år. Det svarer over to år til næsten 5.000 ansatte ud af i alt 55.600 medarbejdere i banker og realkreditinstitu tioner. ”Jeg frygter, at lige så mange mister jobbet til næste år (i 2010, red.). Mange af fyringerne vil foregå i skyggen af de to bankpakker. Udløbet af bankpakke I lægger et stort pres på bankerne, mens statslån fra bankpakke II giver kapital til at købe op. Fusioner og opkøb betyder fyringer“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. Ifølge en opgørelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansrådet er der blevet afskediget 2.300 personer i banker og realkredit siden finanskrisens start i 2008.

FTF’s forretningsudvalg har udpeget Finansforbundets konstituerede formand, Kent Petersen, til ny næstformand i FTF. ”FTF har netop afholdt kongres, og medlemsorganisationerne fra den private sektor – blandt andre Finansforbundet – efterlyste et øget FTF-fokus på de privatansatte. Jeg vil som næstformand for FTF arbejde for, at den private platform i FTF bliver styrket“, siger Kent Petersen. Kent Petersen overtager næstformandsstolen i FTF efter Allan Bang, der tidligere på måneden trådte tilbage som formand for Finansforbundet.

Danske Bank udnævner

risikochef Danske Bank har fra 1. januar 2010 oprettet en helt ny Chief Risk Officerfunktion, der får ansvar for bankens overordnede risikovurdering og risikopolitik. Den første Chief Risk Officer i bankens historie er vicedirektør Peter Rostrup-Nielsen, som tidligere har været ansat som Head of Strategy i Group Finance i Danske Bank.

Foto: Shutterstock

Finanstilsynet skal uddele bøder Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har sat sine embedsmænd til at forberede et lovforslag, der vil tillade Finanstilsynet at uddele bøder i forbindelse med mere simple former for lovovertrædelser. For eksempel når virksomheder ikke oplyser tilstrækkeligt godt til fondsbørsen og lignende. ”De ting er vi i dag nødt til at sende over til bagmandspolitiet, for vi kan ikke selv give bøder. Det synes vi er en smule overdrevet”, siger Finanstil synets direktør, Ulrik Nødgaard, til Jyllands-Posten. Det er ifølge Ulrik Nødgaard praksis i de fleste andre europæiske lande, at de respektive finanstilsyn har mulighed for at give bøder.

Finans januar 2010

leder

både politikere og pressen har haft svært ved at skelne mellem ledelse og medarbejdere

mere respekt i 2010, tak! Næstformand Michael Budolfsen og formand Kent Petersen

mange finansansatte har sikkert oplevet at være ufrivilligt midtpunkt ved årets julefrokoster, hvor mere eller mindre overrislede slægtninge og venner har følt en ubændig trang til at forlange forklaringer på, hvordan det dog kunne gå så galt med de der banker. Årsagen til de mange spydige bemærkninger skal måske findes i den måde, krisen og dens årsager er blevet omtalt på. Både politikere og pressen har i det forgangne år haft svært ved at skelne mellem ledelse og medarbejdere, både når det gælder om at placere ansvar for ordentlig rådgivning, og når det gælder den megen snak om bonusser. Finansforbundet har både på tv og i den trykte presse forsøgt at sætte tingene på plads, og vi har sparket dørene ind til samtlige politiske ordførere for at forklare den rette sammenhæng. Her ved årets start kan vi endelig se små tegn på, at både journalister og politikere omsider har forstået, at den almindelige bankrådgiver ikke får bonus, og at det altså er ledelsen, der skaber rammerne for den rådgivning, medarbejderen yder. Det har været et hårdt år for Finansforbundets medlemmer. Tæt på 2.500 finansansatte har mistet deres job siden krisens start. Finansforbundet gør alt for at mindske de økonomiske og menneskelige konsekvenser for vores fyrede medlemmer, dels ved at sørge for nogle ordentlige vilkår, og dels ved at tilbyde råd og vejledning til at komme videre i arbejdslivet. Og den gode nyhed er, at vores medlemmer ganske hurtigt kommer i nyt job. De har nemlig kompetencer, som gør dem attraktive – også i andre brancher. De medarbejdere, der sidder tilbage i virksomhederne, har heller ikke haft det nemt. Mange frygter, at de står for tur, hvis virksomheden tager endnu en fyringsrunde, og vi ser, at arbejdspresset øges betydeligt de steder, hvor der har været fyringer. Finansforbundet har gennem 2009 holdt skarpt øje med den udvikling, og vi bliver ved med at følge op på trivslen på finansarbejdspladserne. Finansforbundet håber, at den rutsjetur af den nedadgående slags, som sektoren har været ude på, vil trans formere sig til en optur i 2010, så vores medlemmer igen kan få nogle gode arbejdspladser og den respekt, de fortjener. Det skulle gerne være sådan, at finansansatte alene af egen fri vilje bliver midtpunkt til næste års julefrokoster. n

Finans januar 2010

nyheder

Ny dagsorden for sektoren Finansforbundet og ugebrevet Mandag Morgen står bag en storstilet international konference om fremtidig regulering af finanssektoren onsdag 3. februar

Fra Harvard University i USA kommer økonomiprofessor Kenneth Rogoff. OECD i Paris sender Adrian Blundell-Wignall, der er vice direktør for Finance and Enterprise Affairs. Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, deltager, og økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har ligeledes givet tilsagn om at deltage i den konference om regulering af finanssektoren, som Finansforbundet har taget initiativ til sammen med ugebrevet Mandag Morgen. Arrangementet, som officielt har titlen ”Internationalt symposium om den globale finanskrise og exitstrategier i 2010“, finder sted onsdag 3. februar i Finansforbundets lokaler på Applebys Plads i København.

”Det er vigtigt, at Finansforbundet indtager en aktiv rolle i forhold til reguleringen af sektoren, og derfor har vi besluttet at arrangere denne konference i samarbejde med ugebrevet Mandag Morgen“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. På talerlisten er også Peter Schütze, Nordeas landechef for Danmark, og Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, som vil fortælle om forbundets bud på regulering: ”På ret kurs“. Det forventes, at arrangementet vil afstedkomme en del medie opmærksomhed. En del af konferencen vises således på TV 2 News. ”Selvfølgelig kan man ikke forvente, at en konference som denne vil kaste en masse

konkrete resultater af sig, men den kan være med til at sætte en dagsorden for, hvordan den helt nødvendige regulering af finanssektoren bør ske. I medierne er der eksempelvis lige nu en meget hysterisk tone i forhold til bonusordninger, men bonusordninger er en meget lille ting i forhold til regulering af hele den økonomiske infrastruktur. Jeg håber, at konferencen kan være med til at åbne offentlighedens øjne for, at regulering ikke bare drejer sig om bonusordninger“, siger Kent Petersen. /CJO Læs mere om regulering på side 22-26

Finansansatte oplever stigende arbejdspres Arbejdspresset på de finansielle arbejdspladser er stigende, viser en rundspørge til 780 medlemmer af Finansforbundet i december. Hvor 45 procent i en tilsvarende rundspørge i september svarede, at det altid eller ofte er nødvendigt at arbejde i et højt tempo, er andelen nu steget til 54 procent. Samtidig svarer 25 procent af de adspurgte, at de altid eller ofte er nødt til at arbejde over. For tre måneder siden var dette tal 20 procent. ”Tallene indikerer, at mange medarbejdere er hårdt presset på mange af finanssektorens

Finans januar 2010

arbejdspladser. Det er dybt bekymrende, når vi ser på de store fyringsrunder, der er sket i sektoren det seneste års tid“, siger Finansforbundets formand Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans. Over 2.000 medarbejdere har mistet jobbet siden finanskrisen ramte de danske pengeinstitutter i 2008. Nedskæringerne kan ikke uventet have den konsekvens, at de tilbageværende medarbejdere må løbe stærkere i hverdagen. Andelen af medarbejdere, der føler sig noget eller meget stresset, ligger

på 32 procent, hvilket er identisk med de tre tidligere trivselsrundspørger blandt finans ansatte i år. Kent Petersen frygter, at arbejdspresset kan få flere til at gå ned med stress i den kommende tid. ”Det er ikke holdbart, at hver fjerde altid eller ofte føler sig nødsaget til at arbejde over. Jeg frygter, at endnu flere finansansatte vil blive ramt af stress, hvis ikke arbejdsgiverne sørger for en ordentlig bemanding og en ordentlig fordeling af opgaverne“, siger Finansforbundets formand. /CJO

abonnentfordele

Prøv Børsen og alle vores nye digitale tjenester gratis i 2 uger Som abonnent på Børsen får du meget mere end avisen. Vores nye investerings- og pensionsværktøj giver dig et uafhængigt overblik over skattereformens konsekvenser for din opsparing og dine investeringer. Du får også adgang til Danmarks bedste kurslister – og hver lørdag får du leveret vores nye digitale avis Børsen lørdag, direkte i din indboks.

Prøv Børsen 2 uger gratis

sMs ”gratis” til 1231 eller gå ind på borsen.dk/fin Tilbuddet gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 12 måneder. Der beregnes porto til udlandet.

nyheder

BANKDATA I INDISK TILBAGETOG Bankdata lukker deres indiske afdeling og nedlægger arbejdspladser, men der bliver ikke nyansættelser i Danmark

Fem år i Indien er, hvad det bliver til for Bankdata. Virksomhedens afdeling i Bangalore lukker til sommer, og de sidste otte medarbejdere må sige farvel til jobbet. ”Arbejdsmarkedets tilstand i Danmark er mere stabil, og det fungerer bedre med at få projekterne udført i Danmark“, forklarer underdirektør hos Bankdata Rasmus Sørensen. Bankdatas indiske eventyr begyndte i 2005, hvor de kontaktede IBM for at opbygge en afdeling, der kunne overtage opgaver fra moderselskabet i Danmark. Manglen på kvalificerede it-medarbejdere i Danmark gjorde, at Bankdata mente, at det var en økonomisk fordel at placere opgaver på den anden side af jorden. Da afdelingen i Bangalore var størst, var der 26 medarbejdere, men den er på nuværende tidspunkt barberet ned til kun otte medarbejdere.

Placeringen af projekter har ikke været uden problemer. Der har været kulturforskelle, Bankdata skulle overvinde. ”Det er nemmere at arbejde med en med arbejder fra Fyn end med en fra Bangalore“, siger Rasmus Sørensen og fortsætter: ”Vi har ikke været utilfredse med kollegerne i Indien. Men der har været færre af de projekter, der passer til outsourcing”. Det er ifølge ham ikke ligegyldigt, hvilke typer af it-projekter der bliver outsourcet. Ved nogle opgaver kan kontakten mellem kunde og medarbejdere klares med video møder eller chat, men ikke alle. ”De opgaver, der kan defineres klart på forhånd, er velegnede til outsourcing. Men komplekse opgaver, hvor det kræver nytænkning og stort samarbejde med kunderne, er langt sværere“, fortæller Rasmus Sørensen. Det er ikke kun opgavernes art, der har

haft indflydelse på beslutningen om at trække sig tilbage fra Indien. En medvirkende årsag er den økonomiske krise, der har ændret arbejdsmarkedet i Danmark. Det har gjort, at den meget hårde konkurrence om it-folk, der har været i de senere år, er stilnet lidt af. Det gør, at det er lettere at få fat på de rigtige kompetencer herhjemme, til hvad Rasmus Sørensen kalder en fornuftig pris. De nedlagte arbejdspladser i Indien med fører dog ikke nyansættelser i Danmark. ”Vi er i de senere år vokset med 150 ansatte til 500. Det er en størrelse, vi vil blive på. Vi kommer til gengæld ikke til at fyre medarbejdere i Danmark, og vi vil stadig købe spidskompetencer hos vores leverandører samt supplere med konsulenter i enkelte situationer “, fortæller Rasmus Sørensen. /JSI

FÆRRE BANKRØVERIER I 2009 Per 14. december var der registreret 78 bankrøverier i Danmark, hvilket var omkring 25 procent færre end 2008, hvor der blev begået 109 røverier. Sikringschef Peter Draborg fra Sydbank ser med tilfredshed på udviklingen, men peger dog på, at tallet er højere end for 2006 og 2007. Han mener, at nye sikringssystemer vil påvirke, hvor tit en medarbejder i bankerne vil stå ansigt til ansigt med en bankrøver. Videoovervågning og cash in – cash out systemer er de områder, hvor bankerne arbejder med sikkerheden i øjeblikket. ”Sikringssystemerne har en præventiv virkning. Når de kriminelle finder ud af, at der intet er at hente økonomisk, men kun en stor risiko

Finans januar 2010

for nogle kedelige måneder i fængslet, så vil der ske en påvirkning“, siger Peter Draborg til Nyhedsbrevet Finans. Sydbank har allerede installeret udvendig videoovervågning ved samtlige 120 filialer og går nu i gang med cash-in/cash-out maskiner. Det er lukkede kassesystemer, hvor personalet ikke har direkte adgang til kontanter. Nordea er længst med opsætning af cash in – cash out systemer i Danmark, men Sydbank går nu i samme retning. ”Jeg tror, at niveauet vil holde sig omkring de 70-100 bankrøverier i nogle år. Men når de kriminelle så opdager, at der ikke er kontanter at hente, så vil det falde“, siger han. /JSI

DEN BEDSTE UDGAVE AF DIG SELV...

PERSONLIG UDVIKLING OG EFFEKTIV KOMMUNIKATION Nødvendige ressourcer, når du ønsker bæredygtige relationer til kunder, kolleger og ledelse. Giv dig selv lov til at blive den bedste udgave af dig selv. Bliv mentalt parat til en optimal og personlig indsats. Aktuelle kurser forår 2010 • Kommunikation med dig selv og andre (NLP) den 20. - 22. januar • Selvledelse den 10. - 11. marts • Personlig gennemslagskraft 1 den 6. - 8. april • Personlig gennemslagskraft 2 den 27. - 29. april • Personlig udvikling med NLP den 3. - 5. maj Læs mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

nyheder

flere trusler mod bankansatte Antallet af trusler mod ansatte i Danske Bank er steget med 50 procent det seneste år. Ifølge en undersøgelse fra Finansforbundet er næsten halvdelen af de bankansatte ikke klar over, hvordan de skal håndtere trusler fra kunder

Hvis finanskrisen har fået kurserne til at falde, så har den til gengæld været medvirkende til en stigning i antallet af trusler mod de ansatte i bankerne. I Danske Bank havde de den 10. december registreret 76 tilfælde af vold, trusler og chikane. Det er en stigning på 50 procent i forhold til 2008 og 92 procent i forhold til 2007. ”Vi oplever en stigning i trusler, og det er alvorligt. Det rammer de ansatte hårdt“, siger Egil Blaabjerg, der er chef for fysisk sikkerhed i Danske Bank. ”Flere kunder er kommet i økonomiske problemer. De bliver skuffet, hvis de føler, vi ikke kan hjælpe, og det kan give frustrationer, der medfører trusler“, fortæller Egil Blaabjerg. Sikringschef i Sydbank Peter Draborg bekræfter udviklingen. ”Vi har ikke mange tilfælde, men der har været en stigende tendens efter finanskrisen“, siger Peter Draborg. Han ser dog en positiv udvikling på det seneste. ”Det toppede for omkring et halvt år siden, men det har ligesom fladet ud efter sommerferien. Det er svært at forudsige, men jeg håber, at det falder til et mere naturligt leje“, siger Peter Draborg. Finansforbundet har lavet en undersøgelse blandt sine medlemmer, der viser, at næsten syv procent har været udsat for trusler og chikane de seneste seks måneder. For råd givere af privatkunder og medarbejdere, der sidder ved kassen, er det henholdsvis 11 og 12 procent. I undersøgelsen svarer hele 42 procent, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig personligt klædt på til at håndtere trusler fra kundernes side.

Finans januar 2010

”Det er ærgerligt at se disse tal. Det er udtryk for, at bankerne ikke har reageret godt nok og hurtigt nok“, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen. Egil Blaabjerg erkender, at de i Danske Bank ikke har fået undervist alle medarbejdere i konfliktforebyggelse. ”Vi kan hele tiden gøre det bedre. Vi oplevede allerede en vækst i 2008 og gik i gang med det forebyggende arbejde. Vi er glade for, at vi så det komme, før det blev rigtigt alvorligt, men vi har måske 5.000 ansatte, der sidder i eller tæt på kasselinjen, og har ikke kunnet nå alle“, siger Egil Blaabjerg. Han fortæller, at der på Danske Banks intranet ligger materiale, medarbejderne selv kan hente. Men bankens indsats har været centreret på de filialer, hvor de har oplevet episoder tidligere. ”Vi har fokuseret på de filialer, hvor der har været de største problemer. Så der vil være filialer, hvor vi endnu ikke har været, men så er det, fordi de ikke har haft problemer før“, forklarer Egil Blaabjerg. Finansforbundets undersøgelse viser, at 41 procent ikke ved, om der er retningslinjer på deres arbejdsplads. For ansatte, der har kassetjeneste som deres vigtigste område, er tallet 21 procent. Det er tal, Kent Petersen finder utilfredsstillende og opfordrer bankerne til en større og hurtigere indsats fremover. ”Det er virksomhedens ansvar, at de ansatte er klædt på til at håndtere truslerne. Mange ved ikke, at der er retningslinjer for, hvordan trusler fra kunderne skal håndteres”, siger Kent Petersen. /JSI

NYT

U OD

Sparinvest giver dig adgang til de nye aktiemarkeder Med Sparinvest Nye Aktiemarkeder har du adgang til investeringer i aktier fra de nye markeder. Investering i de nye markeder er ikke en forbigående trend, men derimod en investeringsmulighed, som kan bidrage til bedre risikospredning og højere langsigtede afkast. Udviklingen går stærkt på de nye markeder, men det betyder også, at risikoen kan være højere. Derfor er en af nøglerne til succes en lang horisont og en fornuftig risikospredning. I Sparinvest fokuserer vi på de langsigtede resultater, og med Nye Aktiemarkeder får du adgang til en bred vifte af selskaber fra de nye markeder. n Få meget mere at vide på nyeaktiemarkeder.sparinvest.dk.

Madfællesskab

En god kantine øger korpsånden Flere og flere virksomheder griber til maden og kantinen, når de skal skille sig positivt ud fra andre virksomheder. Maden er også et aktiv, når en medarbejder skal ansættes

Af Lone Nyhuus, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

Før i tiden vidste man godt, hvordan frokosten så ud. Det var en medbragt madpakke bestående af rugbrød og pålæg. Rugbrødet var skåret i skiver, og det samme var pålægget, og så var det hele pakket ind i pergamentpapir. Det var den individuelle madpakke, og med den i tasken – måske endda i en madkasse – var man sikker på, at man havde en lille smule af sin egen identitet med på arbejde. I dag er det anderledes. På mange arbejdspladser – ofte dem med mange højtuddannede, og det er man typisk i bankerne – er sund mad blevet et personalegode. Og hvis ikke man har sin egen gode kantine, har man truffet aftale med en højkvalitetstakeawayordning. På den måde kan man være sikker på, at flere medarbejdere får mere af den mad, som man ved både er god og sund. Ifølge Gitte Laub Hansen fra Kræftens Bekæmpelse, der er koordinator på kantinetakeaway, et 3-årigt forsknings- og udviklingsprojekt finansieret af midler fra blandt andet Det Strategiske Forskningsråd, kan en god kantine tiltrække nye dygtige medarbejdere til virksomheden. ”Vi kan se, at det er de erhverv, hvor der har været økonomisk rum, som har været længst fremme med madordninger. Det er også dem, der har gået forrest med morgenmad og mødefrugt. Under den optur, som vi havde gennem mange år, var der behov for at rekruttere medarbejdere af den rigtige kaliber. Her var kantinen afgørende“, siger Gitte Laub Hansen og fortsætter: ”Kantinen kan betyde noget for, hvor værdsat man føler sig. Det at have en god kantine giver stolthed – og korpsånd“. Stoltheden og korpsånden kommer ikke mindst i

Finans januar 2010

spil, når kantinerne skal ind at præstere i forbindelse med mødeaktivitet og arrangementer med samarbejdspartnere og kunder udefra. ”Den gode mad signalerer en virksomhed med overskud. Når man serverer god mad, viser den kommende partner, at det er en partner med styr på sagerne. Kantinen er arnestedet, det sted, hvor man fortæller, hvad man vil med sin arbejdsplads. Vejen til en god medarbejder- og kundekontakt går gennem maven“, siger Gitte Laub Hansen og tilføjer: ”Og maden i kantinen er identitetsskabende. I pausen, også frokostpausen, sidder vi og spejler os i de andre. Og vi bekræfter hinanden i, at det, vi gør her – i vores virksomhed – er, at vi spiser sund mad“.

Finanssektoren er førende I 1997 bad Sundhedsstyrelsen 1.848 offentlige, halvoffentlige og private virksomheder fortælle om deres holdninger og handlinger vedrørende sundhed på arbejdspladsen. Her kom det frem, at 60 procent af alle virksomheder har ordninger og tilbud inden for madområdet. Heraf har de 33 procent en egentlig madordning. Undersøgelsen viser også, at det især er virksomheder inden for finanssektoren, der tilbyder mad og frugtordninger – hele 73 procent. Lidt færre finansvirksomheder har en egentlig madordning, herunder en kantine: 58 procent. Det er den højeste procentsats blandt alle adspurgte virksomhedstyper. Flere end to tredjedele af de virksomheder, som har en madordning, mener, at madordningen har givet større trivsel blandt medarbejderne. Mere end halvdelen mener også, at madordningen har været med til at øge medarbejdernes bevidsthed om ”den gode mad“. n

De fleste vil have sund kantinemad Voksne danskere indtager hver dag mellem 25 og 40 procent af deres kost på arbejdspladsen. 93 procent af danskerne mener, at arbejdspladskantiner bør lave sund mad med mange grøntsager. Mens kun 32 procent vurderer, at det rent faktisk er tilfældet. Men at det kan betale sig for virksomhederne at satse på god og sund mad, har beregninger fra Fødevareøkonomisk Institut vist. Også når det gælder helt marginale ændringer i sygefraværet. Hvis den enkelte medarbejder er uoplagt og træt – hvis hun for eksempel er gået sukkerkold – og hvis der blot er fem minutter om ugen, hvor hun ikke kan producere fuldt ud, taber virksomheden 1.000 kroner om året pr. medarbejder. Se mere i:

› pjecen ”Sundhedsfremme på arbejdspladsen”. Sundhedsstyrelsen.

› Bogen ”Mat på arbetet dygnet rundt?”, Øresund Food Network. Kan hentes på oresundfood.org (klik på ”urskiven”).

› kantinetakeaway.dk. › viffos.dk – om netværk og kurser, der hjælper kantiner til at implementere fødevarestyrelsens nye krav.

”Kantinen kan betyde noget for, hvor værdsat man føler sig. Det at have en god kantine giver stolthed – og korpsånd“.

Gitte Laub Hansen, koordinator for projektet kantinetakeaway

➼

Hakkedrenge er et hit i Sydbank ”Mine kolleger kan godt lide en god hakkedreng. Og andesteg, som de får to gange om året, er de også vilde med. I det hele taget kan de godt lide de gode danske retter”, siger Lene Larsen, der gennem de sidste 15 år har stået for kantinen hos Sydbank i Aabenraa. Det er med stolthed, at hun fortæller, at Sydbanks kantine var den første private kantine, der blev tildelt ”det grønne kantinediplom.” En ære, som hun og hendes 12 ansatte stædigt holder fast i; blandt andet ved at sørge for kun at have dressinger med en fedtprocent under 30; ved at følge de otte kostråd og ved at gøre det nemt for de 650 kolleger at fylde deres tallerken efter Y-modellen. ”Det kan vi blandt andet gøre ved at sørge for, at den sundeste mad er den, som man kommer først til ved buffeten”, smiler Lene Larsen. Fra den tidlige morgenstund står mange af bankens ansatte på måtten for at nyde godt af køkkenets hjemmebagte boller og rugbrød. Ved frokosttid er der et sted mellem 400 og 550 kolleger, der tager enten en whopper, en suppe eller en lun ret på tallerkenen. Både på menu og smørrebrød er der altid mærkater med fedtprocent. Så vidt muligt betaler kunderne råvareprisen, og de betaler for hver del, de har taget. Også efter kontortid er der gang i køkkenet. Så står den på konferencer, buffeter og kundemiddage. ”Det er det rene hotel”, siger Lene Larsen og fortsætter: ”Men ledelsen er fantastiske til at bakke os op. De roser os, og vi bliver stolte, når de fortæller, at gæst erne har svært ved at tro, at det er mad fra vores egen kantine. Så giver vi den en ekstra skalle næste gang. Ros giver lyst og energi”.

Finans januar 2010

Madfællesskab

➼

Højst 10 procent fedt hos Nykredit Nykredit har valgt at satse på næsten 100 procent økologiske kantiner med et begrænset antal retter i buffeten og højst 10 procent fedt i maden

Af Lone Nyhuus, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

Salte mandler, braiseret oksespidsbryst, lyssej med et sprødt lag af revet rugbrød og hvidløgspesto. Delikatesserne flokkes om opmærksomheden, når man bevæger sig ned gennem det nyindrettede køkken i Nykredits hovedsæde på Kalvebod Brygge i København. Fra den kolde afdeling til afdelingen med de lune retter. Fra hovedretterne til salaterne. Og til Nykredits gæster står en hummerbisque og simrer. Forskelligt og spraglet og vidtfavnende er udbuddet. Det matches af køkkenets 16 ansatte; de mennesker, som producerer og serverer. Her tæller nationaliteterne en italiener, svensker, tysker, ester, filippiner, englænder og en enkelt fra Cameroun. De forskellige baggrunde kan ikke undgå at give smag til køkkenets retter. Tilbage i 2006 satte Nykredit gang i den plan, der skulle omstruktu-

Finans januar 2010

rere hele kantinedriften. I samarbejde med den økologiske grøntsagsproducent og distributør Aarstiderne ville de gøre Nykredits kantiner økologiske. Kantinernes personale tog på dannelsesrejse hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgård. Med jord under egne negle erfarede de, hvor grøntsagerne kommer fra, og hvordan de kan blive til gode ingredienser i gode retter. Med basis i de sunde og velsmagende madvarer udviklede personalet nye opskrifter; vel at mærke opskrifter, hvor de gør en dyd ud af at udnytte næsten hele råvaren. Resultatet er ikke kun et køkken med et sprudlende menukort: blandt andet rødbedemarmelade, jordskoktortilla, hyldeblomstmarineret spidskål og grønkålstatar. Men også, at mængden af det bioaffald, som banken skal betale for at komme af med, er halveret.

De otte kostråd 1. Spis 600 gram frugt og grønt om dagen 2. Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen 3. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag 4. Spar på sukker 5. Spar på fedtet 6. Spis varieret, og bevar normalvægten 7. Sluk tørsten i vand 8. Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

Reduceret udbud Vibeke Sonne Barfred er chef for de fem kantiner i Nykredits hoved- sæde. Hun fortæller, at da kantinen skiftede over til økologi, reducerede de også udbuddet på buffeten. Hvor man tidligere kunne vælge mellem et utal af retter, er det daglige udvalg nu en varm ret, suppe, to slags pålæg, fisk og en salatbuffet med årstidskomponerede salater. Og det hele er med maksimalt 10 procent fedt. I køkkenet arbejdes der også efter de 8 kostråd: mange gode kulhydrater og fibre, mindre salt og mange grønt sager. Selvom kantinen byder på et væld af nye retter og nye smagsoplevelser, er det stadig gammelkendte retter som chili con carne, boller i karry eller stegt flæsk, der er det helt store hit.

➼

Finans januar 2010

➼

Højst 10 procent fedt hos Nykredit

”Det bliver revet væk. Men det gælder nu også thai-retter“, siger køkkenassistent Hanne Groth, der sammen med kollegaen Sigrid Hansen har tjansen med at stå ved disken i kantinens åbningstid, kl. 11-13.30. Der svarer de på alle de vidt forskellige spørgsmål, som nogle af de 900 daglige gæster stiller. Hvordan maden er tilberedt. Hvad ingredienserne er. Hvad fedtprocenten er. Om der er majonæse, yoghurt eller skummetmælk i. ”Og så kender jeg også dem, der har allergier. Så dem kan jeg også rådgive“, siger Hanne Groth.

Y-tallerkenen Forestil dig et Y, når du øser din mad op på tallerkenen: 1/5 kød, fjerkræ, fisk, æg, ost og sovs 2/5 brød, kartofler, ris eller pasta 2/5 grøntsager (gerne 2 forskellige slags) eller frugt

”Fit for fight” Katineordningen er en naturlig del af Nykredits lange tradition for at arbejde med forskellige sundhedstiltag. Og det gælder både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Også derfor var det naturligt at satse så relativt meget på at servere sund, økologisk og nærende mad. Arbejdsmiljøchef Hans Gaarn Svendsen forklarer: ”Hvis vi skal være en attraktiv og krævende arbejdsplads, skal vi også understøtte medarbejderne i at være ’fit for fight’. Derfor startede vi kantinen med sund mad op for nogle år siden. Vores arbejde er meget stillesiddende, hvilket kræver noget motion. Derfor har vi også motionscentre nogle steder i landet, og derfor yder vi også tilskud til sportsforeningen“. Gennem længere tid har Nykredit også ønsket at give personalet mulighed for at købe aftensmad med hjem. ”Det giver mere fritid og overskud at vide, at man en gang imellem ikke skal skynde sig ud at handle ind og hjem for at lave mad“, siger Vibeke Sonne Barfred. Resultatet er en takeaway-ordning, hvor medarbejderne – mod at erlægge 35 kroner – hver tirsdag og torsdag kan tage sund, økologisk og velsmagende mad med hjem. ”Der er også nogle, der bestiller til hele familien. Ofte er det fem og seks portioner, de køber“, siger Hans Gaarn Svendsen, før han slutter. ”Det er meget ressourcekrævende for vores personale at producere denne takeaway. I det hele taget kunne vi have valgt langt billigere løsninger for vores kantine og madordninger. At vi har valgt det her, viser, at vi vælger kvalitet“. n

Finans januar 2010

Energimad til krop og sjæl i Jyske Bank Hos Jyske Bank betaler man 335 kroner om måneden for hver dag til frokost at få ”energimad til krop og sjæl”, som Jane Benberg, funktionsleder for kantinen i Hovedsædet i Silkeborg udtrykker det. Sammen med cirka 20 ansatte laver hun mad til og servicerer omkring 1.400 Jyske Bank- ansatte. Bag udtrykket ligger ernæringsrigtig mad, og hvis man følger Y-modellen, kan man trygt spise maden fra kantinen. Så ved man, at man maksimalt får 30 procent fedt. ”Vi har arbejdet med det i flere år. Vi har sørget for, at der kommer flere af de gode fedtstoffer og færre af de dårlige animalske. Vi har også arbejdet meget med smagen – for det skal jo smage godt. Det er blevet mere og mere implementeret, og i det nye år vil vi melde vores mad- og måltidspolitik ud til brugerne. Samtidig vil vi også fjerne alle søde drikke – for hvis man spiser frugt, har man ikke brug for juice – og de chokoladekiks, som der er rigtig mange, der har været glade for at tage med fra kantinen op på kontoret. Fra nu af skal der også kun være kage en gang om ugen. Det, vi sparer dér, giver os mulighed for at bruge flere penge på at vælge endnu bedre råvarer”, fortæller Jane Benberg. Den nye udmelding ligger i direkte forlængelse af bankens tidligere reklamekampagne med tv-indslag på intranettet, servietter med ”Y“ på og udstillinger med forslag til tallerkener fyldt med mad efter Y-modellen. ”Men det er bare forslag. Vi er jo ikke sundhedsdisciple, og kantinen og dens politik er med til at understøtte medarbejdernes mulighed for det sunde valg. Vores indstilling er, at det er voksne mennesker, der kan tage vare på sig selv“, siger Jane Benberg.

www.bankpension.dk

Så slap det ud:

Man behøver ikke at være bankansat for at betale 0 kr. i gebyrer Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i en investeringsforening, et forsikringsselskab eller i en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os kan sammensætte din pension, som du vil, få del i vores overskud og slippe for at betale gebyrer. Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 14 32 09 og få svaret.

ny formand

Kent i formandsstolen Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

Finansforbundet skal gå forrest i bestræbelserne på at genskabe sektorens troværdighed, og det indebærer blandt andet, at finansansatte må udvise en højere moral end gennemsnittet af befolkningen, mener Kent Petersen, som mandag 7. december blev konstitueret som ny formand for Finansforbundet

Han er ny på posten som forbundsformand, men for Kent Petersen er det ikke nyt at skulle stå frem og tale medlemmernes sag. Som næstformand i Finansforbundet siden 2004 har han haft de meget synlige opgaver med at stå i spidsen for overenskomstforhandlinger og det seneste års tid med at forhandle afbødeforanstaltninger ved massefyringer med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), hvilket ofte har resulteret i skarpe udmeldinger i pressen om arbejdsgivernes håndtering af afske digelser. Mandag den 7. december – tre dage efter Allan Bangs meddelelse om, at han af personlige årsager fratræder – konstituerede Finansforbundets hovedbestyrelse Kent Petersen som formand. Her vil han fortsat have skarpt fokus på de finansansattes arbejdsforhold, mens næstformand Michael Budolfsen overtager ansvaret for det internationale arbejde, som Allan Bang gennem de senere år har lagt mange kræfter i. ”Her og nu er der ikke lagt op til de store ændringer i forbundet. Vi følger det spor, vi i formandskabet har arbejdet med de seneste 4-5 år, hvor vi har opbygget et meget velfungerende forbund med et stigende antal medlemmer og en stigende medlemstilfredshed (læs side 5, red.). Men lidt længere fremme står vi over for

Finans januar 2010

Fagligt aktiv siden 1992

›

Kent Petersen begyndte sin karriere som bankelev i Privatbanken i Holte i 1980’erne.

›

I 1992 blev han først tillidsmand og derefter fællestillidsmand i banken, der via fusioner var blevet til Unibank.

›

I 1993 blev han valgt ind i Unikreds’ bestyrelse (nuværende Kreds Nordea), hvor han på fuld tid udførte fagligt arbejde. Fra 1998 til 2003 var han næstformand, og fra 2003 til 2004 formand i Kreds Nordea.

›

Kent Petersen har siddet i Finansforbundets hovedbestyrelse siden 1998 og blev valgt som næstformand i 2004. Siden 2006 har han siddet som formand for FTF-A.

›

Privat bor Kent Petersen i Næstved, han er gift og er far til to døtre på 16 og 12 år.

›

Sin sparsomme fritid ynder han at bruge på at sejle havkajak og at køre ATV – en firhjulet terrængående motorcykel – i skoven i nærheden af sit sommerhus i Sverige.

nogle store udfordringer både som organisation og som sektor“, siger Kent Petersen.

Mere selvdisciplin Han nævner finanssektorens image, som har fået nogle voldsomme ridser det seneste års tid i kølvandet på blandt andre Roskilde Banks kollaps. Der er brug for at genskabe den troværdighed, som få, men meget grelle eksempler på grådige bankdirektører og dårlig kunderådgivning, har fejet af banen. ”Der må ikke være tvivl om, at man som kunde får objektiv rådgivning i banken, og man skal ikke føle, at man får proppet produkter ned i halsen, når man går ind i sin bank. Jeg savner noget selvransagelse og noget mere selvdisciplin. Vi skal som bankansatte have en højere moral end andre, og vi skal være bevidste om, at vi også har et ansvar for samfundets økonomiske infrastruktur og ikke kun tjener bankens kommercielle interesse“, understreger Kent Petersen. ”Jeg mener, at Finansforbundet skal gå forrest i denne proces. Vi har i høj grad mulighed for at værne om branchen“, siger han og henviser til forbundets udspil til regulering af sektoren ”På Ret Kurs“ og initiativet med en international konference om regulering af finanssektoren i Finansforbundet den 3. februar (læs side 8, red.).

Mere konsolidering forude Regulering af sektoren indebærer blandt andet en række direktiver fra EU om fremtidig bankdrift,

vilket Finansforbundet i princippet er positivt over h for. Men omvendt er man ikke glad for, at den danske aftalemodel – hvor arbejdsgivere og arbejds tagere selv aftaler løn og arbejdsforhold – presses af lovgivning om, hvor store lønninger og bonusser der må være i sektoren.

”Vi bankansatte skal være bevidste om, at vi også har et ansvar for samfundets økonomiske infrastruktur og ikke kun tjener bankens kommercielle interesse“, siger Kent Petersen

Forsvaret af den danske aftalemodel står højt på Kent Petersens arbejdsmæssige dagsorden i de kommende par år. Det samme er tilfældet med arbejdsmarkedspolitikken. ”Branchen presses med stor sandsynlighed af mere konsolidering, hvor pengeinstitutter vil fusionere. Det vil betyde færre arbejdspladser og øge behovet for gode afbødeforanstaltninger og mulig-

heder for kompetenceudvikling af de medarbejdere, som afskediges. Her forventer jeg, at vi sammen med FTF-A og FTF vil få en stor opgave. Og politisk vil vi presse på for at få styrket den beskæftigelsesmæssige indsats“, pointerer formanden. Om cirka et år går det løs med forhandlingerne om en ny standardoverenskomst med FA, hvilket naturligvis har allerhøjeste prioritet. ”Det er aldrig nemt at forhandle overenskomst, og OK 2011 bliver heller ikke nem. Mange arbejdsgivere har meldt ud, at de mener, at de betalte for meget sidste gang. Selvom finanskrisen har været en streg i regningen, kan jeg dog ikke forestille mig, at vi lander på en nulløsning. I første omgang bliver det spændende at se, hvilke ønsker til en ny overenskomst medlemmerne kommer med i den store medlemsundersøgelse, vi gennemfører i de kommende måneder“, siger Kent Petersen. Når han går optimistisk til de udfordringer, der venter ham som formand i den kommende tid, hænger det ifølge ham selv blandt andet sammen med, at forbundet som organisation har en stærk position lige nu. ”Jeg føler, at vi er stærkt forankret i forhold til medlemmerne ude på arbejdspladserne. Vi er tætte på dem og har et stærkt og dygtigt korps af tillidsmænd langt de fleste steder. Og politisk er vi i hovedbestyrelsen og kredsene overordnet helt enige om, hvordan Finansforbundet skal fungere som organisation“, siger Kent Petersen. n

Finans januar 2010

nye spilleregler

Kampen for regulering er fløjtet i gang Finanskrisen har ført til omfattende krav om regulering af bankerne. Men det er ganske kompliceret at skabe nye regler, der ikke rammer skævt og uhensigtsmæssigt, og opgaven skal langt hen ad vejen løses af dem, der havde tilsyn med sektoren op til sammenbruddet

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Den globale finanssektor står på gloende pæle. Der bliver holdt konferencer og møder. Telefonerne gløder, og lobbyisterne arbejder på højtryk. Temaet er regulering. Alle har et ønske om at undgå fremtidige katastrofale nedsmeltninger. Men hvordan. Milliarder af kroner står på spil. Jo flere regler, der indføres, jo sværere for sektoren bliver det at tjene penge. Og presset indtjening koster job og gode arbejdspladser. Indtil videre er der dog trykt langt flere avisartikler end lovtekster om emnet. Og det svæver endnu i vinden, hvor meget man kan blive enige om. Politikerne og sektoren har nogle gange forskellige interesser, andre gange fælles, afhængigt af hvem modparten er, og landene har svært ved at blive enige. Sprækkerne bliver ikke mindre, efterhånden som krisen klinger af. Mellem London, Washington og Bruxelles cirkulerer der forslag om at regulere alt fra banker, pensionsselskaber, realkredit, hedgefonde og rating bureauer. Man lurer på hinanden, føler på tænderne, sender prøveballoner op og skyder forslag i sænk. Angsten er global regelarbitrage – udsigten til, at de finansielle virksomheder trækker derhen, hvor reglerne er lempeligst. Det betyder tab af indtægter og arbejdspladser for landene med flest restriktioner. Selv EU er for lille en aktør til selvstændige initiativer. Hvis der skal gøres noget – og det er der trods alt enighed om – skal det gøres globalt. Det er initiativerne i G20 og FSB, der rykker. FSB (Financial Stability Board) er det organ, som G20 har givet beføjelser, mandat og forpligtelse til initia tiver. Det består af repræsentanter fra G20-landene og derudover Australien, Hong Kong, Singapore, Schweiz og Spanien.

Finans januar 2010

Men det er et nyt og uprøvet forum, så indtil videre er der ikke meget, der er rykket. Mange hælder dog til, at kravene til egenkapitalen vil blive skærpet – måske endda fordoblet i løbet af det næste par år, når sektoren er kommet på fode igen. Det vil betyde, at indtjeningen skal forøges voldsomt, hvis aktionærerne stadig skal have deres udbytte. Det kræver stram omkostningsstyring, og konsekvenserne af det er øget pres på medarbejderne.

Moral eller økonomi Bonusordninger er der også langt hen ad vejen enighed om skal revideres. Det er politisk uholdbart med så svimlende belønninger. Den almindelige borger og vælger føler sig krænket af bonusordninger i millionklassen, især i en tid, hvor staterne i den grad har involveret sig i at redde sektoren ud af suppedasen. Det er altså et moralsk problem, men nok så vigtigt et økonomisk problem, i og med at bonusprogrammer forfører til at tage risici, så længe de ikke er knyttet til et mere langsigtet ansvar for de økonomiske transaktioner. FSB har på grundlag af beslutningerne på G20mødet i Pittsburgh formuleret et udkast til, hvordan bonusordninger kan strikkes sammen uden at motivere til hensynsløs risikotagning, og det er målet, at landene skal blive enige om en mere konkret udformning i løbet af foråret 2010.

Økonomi eller politik Men én ting er inddæmningen af sektoren. Politikerne har jo også spillet en afgørende rolle for, at udviklingen gik grassat. Eksempelvis får indførelsen af de afdragsfri lån, den lave rente, rentetilpasningslån og skattestop-

pet også en del af skylden for, at kæden hoppede af herhjemme. Politikernes medskyld er årsagen til, at den finansielle sektor ikke stiltiende finder sig i at få begrænset udfoldelsesmulighederne. Og internationalt spilles der på alle strenge for at få inddæmmet truslen på indtjeningen. Joseph Stieglitz, nobelpristager i økonomi, påpeger, hvordan der i USA er en svingdør mellem finansministeriet og Wall Street. Listen er lang over de ansatte, der har en fortid i de store investmentbanker og forsikringsselskaber. Det præger tankegangen. Og er det ikke nok for en bankdirektør at ringe en gammel kollega i ministeriet op for at udlægge sit syn på situationen, pudser man lobbyister på lovgiverne. Cirka 200 millioner dollar, vurderer ugemagasinet Spiegel, at finanssektorens omkring 2.000 lobbyister i Washington har brugt på at fremme sektorens synspunkter. Den uskønne blanding af politikernes medansvar og sektorens meget aktive lobbyindsats får en international forsker, professor Kenneth Rogoff fra Harvard, til at advokere for en international regulerende instans. Ud over at vanskeliggøre nationale finanssektorers lobbyisme ville en sådan instans kunne håndhæve et fælles globalt tilsyn. Indtil der udmønter sig konkrete regler og/eller overnationale tilsyn, hænger der en stor skygge af usikkerhed over den finansielle sektor. For skrappe regler kan hæmme den økonomiske vækst i årtier, og for slappe regler giver os en ny krise, der med globaliseringen kan få monstrøse konsekvenser. n

”Jeg forstår udmærket, at en enkelt bank prøver noget nyt, men at hele flokken gør det – det er den slags spørgsmål, du ikke kan besvare. Det er ganske få, der ikke låner flere penge ud, end de har stående på bankbogen“, siger Johannes Raaballe.

mere sul på kroppen Fremover skal bankerne lægge væsentligt flere penge til side til dårlige tider, og så bør staten forbyde brugen af stemme- og ejerbegrænsninger, der reelt sætter aktionærerne uden for døren, når de har afleveret pengene, mener lektor Johannes Raaballe, Aarhus Universitet Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Det er faktisk muligt at undgå en ny bankkrise om føje år, hvis politikerne vil. Det kræver blot, at politikerne tør tage fat om de særlige danske skavanker, som hele to bankpakker ikke tog fat om. Først og fremmest skal bankerne have mere sul på kroppen, så de kan stå på egne ben og ikke behøver at gå tiggergang hos staten, mener lektor Johannes Raaballe fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. ”Den første kom, fordi danske banker stod i alvorlige problemer med et kæmpe indlånsunder-

skud, der gjorde det nødvendigt med en redningspakke i oktober 2008. Der var kun en ting at gøre; nemlig at garantere for samtlige indlån og indskud. Det var en nødløsning, ikke en løsning af problemet, som var og stadig er, at bankerne havde lånt mange flere penge ud, end man havde beholdning til”, siger Johannes Raaballe. Det begyndte for fire år siden. Fra 2004 til 2008 fik den danske banksektor oparbejdet et indlåns underskud på 500-700 milliarder kroner. Det svarer til en udlånsvækst på 25 procent om året – her-

med er alle gamle bankdyder skubbet til side. ”Jeg forstår udmærket, at en enkelt bank prøver noget nyt, men at hele flokken gør det – det er den slags spørgsmål, du ikke kan besvare. Det er ganske få, der ikke låner flere penge ud, end de har stående på bankbogen“, vurderer lektoren.

Ingen tab på subprimelån De danske banker fik udbredt den opfattelse, at krisen kom til Danmark udefra, og hvis de helt uskyldige banker ikke fik penge fra staten, ville det hele

➼

Finans januar 2010

nye spilleregler

➼ Der skal mere sul på kroppen

ende i økonomisk ragnarok. Hertil siger Johannes Raaballe: ”I oktober 2008 var krisen slet ikke nået til Danmark. Bankerne havde lige afleveret regnskab for 3. kvartal, og der var ingen hensættelser af betydning i det kvartal. Da vi fik årsregnskabet, var der ikke tab på subprimelån, men der var simpelthen tabt på almindelige danske udlånskunder, ikke mindst inden for ejendomsbranchen – og det har intet med udlandet at gøre“. Da Bankpakke 1 kom den 5. oktober 2008, var flere børsnoterede danske banker faldet – uden at konjunkturen endnu havde nået den danske grænse. Samlet har de to bankpakker ifølge Johannes Raaballe sendt meget uheldige signaler. De sunde banker blev straffet, og de usunde banker belønnet. Og bankpakkerne har intet gjort for at fjerne eller disciplinere dårlige bankledelser. Til gengæld stillede staten 100 milliarder kroner til rådighed ved Bankpakke 2, så staten ifølge Johannes Raaballe i dag hæfter for op mod 800 milliarder kroner gennem de to bankpakker. Økonomer plejer at tro på de frie markedskræfter, men måden, vi driver banker på i Danmark, er ikke baseret på markedsmekanismen, ligesom de fleste banker slet ikke ønsker store aktionærer, der kan gøre deres indflydelse gældende over for bestyrelsen og en enevældig direktør. ”Bankerne skal gå ud til deres aktionærer og rejse den nødvendige kapital i stedet for at få den i form af lån fra staten. Det er derfor glædeligt, at tre af vore største banker – Nordea, Jyske Bank og Sydbank – har taget et skridt i den rigtige retning ved at rejse penge på aktiemarkedet. Danmark kan få et meget bedre og mere effektivt banksystem, hvis det virkede på det almindelige erhvervslivs præmisser lige som alt muligt andet. Desværre foretrækker bankerne at polstre sig med statslån frem for at fjerne de stemmeretsbegrænsninger, der holder store investorer uden for døren”, forklarer Johannes

Finans januar 2010

Raaballe og uddyber sin grundholdning: ”Jeg er tilhænger af, at markedet kan klare tingene. Der skal være nogle fornuftige spilleregler, for ellers fungerer markedet ikke. De spilleregler er sat ud af kraft i den finansielle sektor, fordi aktionærerne ikke kan bestemme det mindste“.

Seks banker uden stemmeretsbegrænsninger To ud af tre danske banker har ingen større aktionærer, der er uafhængige af bankens ledelse. Sammen med professor Ken L. Bechmann har Johannes Raaballe undersøgt de 44 børsnoterede banker, og af dem har 86 procent stemmebegrænsninger, og 43 procent har ejerbegrænsninger. Kun seks banker har ingen begrænsninger, blandt andet Danske Bank. Det fremgår af bladet Finans/invest 8/09, som Aarhus Universitet udgiver. Skal stemme- og ejerbegrænsninger fjernes i de danske banker, kan det ikke ske på aktionærernes initiativ. Det kan kun ske ved lov, mener Johannes Raaballe: ”I Jyske Bank kræver en ændring af stemmeretsbegrænsningerne, at 90 procent af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen, svarende til 225.000 aktionærer. Proppen sidder fast i flasken, og aktionærerne kan simpelthen ikke få den prop af, så det kan kun ske ved lovgivning”. Ifølge Johannes Raaballe kunne staten i forbindelse med såvel Bankpakke 1 som 2 have stillet det som et generelt krav, at banker, der vil nyde godt af en statslig indskydergaranti, må fjerne stemme- og ejerbegrænsningerne.

Egenkapital på mindst 12 procent Ifølge Ken L. Bechmann og Johannes Raaballes undersøgelse er omfanget af de danske bankers egenkapital i de senere år blevet kraftigt reduceret. Det skete endda under en højkonjunktur. Samtidig er kvaliteten af egenkapitalen blevet forringet, idet

gammeldags egenkapital er blevet erstattet af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, hvilket blot er gæld. Johannes Raaballe ønsker, at bankernes egenkapital skal udgøre mindst 12 procent. Og vel at mærke af den gode gammeldags slags. En tilbagevenden til gamle dyder på dette punkt er den vej, vinden blæser såvel nationalt som internationalt. ”Kommer man op på mindst 12 procent gammeldags egenkapital, har skatteyderne ikke et problem med bankerne“, siger Johannes Raaballe og peger på, at blandt andre Danske Bank har udbetalt store summer til aktionærerne i stedet for at polstre sig – i en tro på, at man kunne klare sig uden så meget kapital at stå imod med. Mere egenkapital kan banken få ved at rejse penge hos aktionærerne. Men de enevældige bankdirektører er bange for at gå ud til aktionærerne, der kan finde på at kræve, at der skal en ny bestyrelse ind. Modstanden fra finanssektoren begynder altid med det samme argument, nemlig at bankerne er i en international konkurrence. Men det argument er forkert og bliver brugt politisk til at få ting trukket i langdrag. ”Realiteten er, at ser vi bort fra Nordea og Danske Bank, så har vi at gøre med et udpræget hjemmemarkedserhverv. En højere egenkapital forringer heller ikke nogen form for international konkurrenceevne, fordi det er ikke dyrere at finansiere sig ved hjælp af egenkapital frem for lånekapital“, understreger Johannes Raaballe, der også som forsker ønsker mere fokus på den finansielle sektor i den offentlige debat. ”Det er jo helt forkert, at debatten styres af Finansrådet. I samme forbindelse er Danske Bank politisk set ekstrem stærk. De har fået Bankpakke 2 ændret flere gange, efter at Folketingets partier havde vedtaget den. Det er altså noget af en bedrift“. n

Politikerne skal holde sig væk Finanskrisen kom væltende ind over grænsen og ændrede vilkårene i den danske banksektor. Det har kostet banker og regeringen dyre lærepenge, men finanssektoren bør klare sig uden politikernes indblanding, mener Finansforbundet Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto Jasper Carlberg

➼ ”Det er sund fornuft, at bankerne skal polstres bedre. Det kan man bare ikke i en dansk kontekst alene“, siger Michael Budolfsen.

Finans januar 2010

nye spilleregler

➼ Politikerne skal holde sig væk

I det store internationale spil kan Danmark gøre meget lidt i forhold til en finansiel krise. Netop fordi Danmark ikke selv kan gennemføre grundlæggende regulering af den finansielle sektor, er der behov for europæiske initiativer her og nu. Det mener finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, i en vurdering af, hvorfor Danmark blev ramt af finanskrisen ”Danmark blev ramt, fordi de internationale finansmarkeder frøs til. Lige pludselig kunne danske banker ikke få fornyet deres lån i udlandet, fordi ingen var villige til at låne til hinanden“, siger Michael Budolfsen om den finanskrise, der blev forstærket af den globale ejendomsprisboble, der bristede, uden at Danmark kunne gøre noget ved det. Til gengæld er der en række lokale problemer, som Danmark kan tage fat på: ”I nogle pengeinstitutter er der bedrevet for dårlig ledelse. Det drejer sig om dårlig kreditstyring, dårlig salgskultur og i det hele taget dårlig governance“, forklarer Michael Budolfsen, og derfor var der ikke noget alternativ til de to bankpakker, der dog indeholdt elementer, som ikke er helt gennemtænkt. ”Det var rigtigt at lade bankerne hæfte solidarisk. Til gengæld kender vi ikke prisen på bankpakkerne, men efter min bedste overbevisning kommer den danske stat til at tjene rigtig mange penge

Finans januar 2010

på de to bankpakker, så jeg håber, at medierne er lige så flittige til at kommentere dét, når regningen skal gøres op“, siger Michael Budolfsen, der helst ser, at den finansielle sektor selv klarer at få en bedre polstring uden hjælp fra Folketinget. ”Det er sund fornuft, at bankerne skal polstres bedre. Det kan man bare ikke i en dansk kontekst alene. Hvis de danske banker skal have en højere egenkapital end de udenlandske banker, som vi konkurrerer med, bliver det svært at få investorer til danske banker“, siger næstformanden og gør det klart, at når danske banker er så dårligt polstret, skyldes det et EU-direktiv: ”De såkaldte Basel-regler passer ikke til de danske banker, og reglerne skader hele den europæiske banksektor og har været stærkt medvirkende til, at finanskrisen blev så voldsom, fordi pengeinstitutterne ikke som tidligere har kunnet hensætte til fremtidige tab“. Til gengæld tror Michael Budolfsen ikke på påstanden om, at danske banker med stemme- og ejerbegrænsninger har haft dårligere resultater sammenlignet med andre. ”Vi kan ikke finde en eneste dansk bank, hvor grunden til, at de ikke kan få kapital, er stemme- og ejerbegrænsninger. Det er et spørgsmål om religion, om det er godt eller skidt“, siger Michael Budolfsen.

Godt udspil fra Finanstilsynet Det vækker absolut ikke begejstring i Finansforbundet, når det er på tale, at Folketinget blander sig mere i den finansielle sektor. ”Politikerne skal holde sig så langt væk som overhovedet muligt“, siger næstformanden oguddyber: ”Sektoren kan selv gøre noget, men spørgsmålet er, om sektoren vil. Til gengæld ønsker jeg, at Finansrådets anbefalinger om god bestyrelsesskik efterleves i virksomhederne, ligesom Finansrådet skal se at komme i gang med certificering af kunderådgivere. Det behøver vi ikke lovgivning til“. Der er mange positive takter i den nye Strategi 2011 fra Finanstilsynet, der er på linje med de forslag, Finansforbundet har beskrevet i sit eget udspil ”På ret kurs“. Blandt andet er det fornuftigt og tiltrængt, at tilsynet fremover vil praktisere en mere helhedsorienteret tilgang til virksomhederne i stedet for at være fejlfinder. Finansforbundet har længe plæderet for, at tilsynet påtager sig en mere aktiv rolle i forhold til virksomhedernes ledelse. ”Det er Finanstilsynets rolle at holde øje med bankerne, men når alle i og omkring sektoren kendte både drift og metoder i Roskilde Bank, kan det da set udefra undre, at der ikke var større bevågenhed hos tilsyn og politikere på det tidspunkt“, mener Michael Budolfsen. n

ER DU KLAR TIL AT HOLDE SELSKAB MED KAPITALEN?

Den nye selskabslov afløser Aktieselskabskoven og Anpartsselskabsloven. Gennemgå det nye e-learning kursus Kapitalselskaber og få viden om: • Ny lovgivning om kapitalselskaber • Kapitalselskaber generelt og selskabsstrukturer • Kapitalafgang og ophør af selskaber Kurset indeholder tekst, dynamisk grafik og speak - klik ind på www.finansudd.dk

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

Tillidskrise

Amerikanske

bankrådgivere

i knæ Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Tilliden til amerikanske bankers rådgivning er på sådan et lavpunkt, at flere stater er begyndt at overtage rådgivningsansvaret for bankernes kunder. Det sker, i takt med at antallet af tvangsauktioner eksploderer

I Philadelphia er en sherif blevet landskendt på at nægte at udføre tvangsauktioner for bankerne. ”Flere af vores naboer, familier og venner er kommet bagud med regningerne og risikerer tvangsauktion“, skriver Philadelphias sherif, John D. Green, på sin hjemmeside Sherif John D. Green er af de mere progressive i en ny tendens, hvor det offentlige i stigende grad overtager den økonomiske rådgivning fra bankerne. Det sker, fordi der hersker en opfattelse af, at bankerne ikke lever op til deres rådgivnings ansvar, nu hvor krisen kradser. I Sherif John D. Greens distrikt betyder det en slags undtagelsestilstand, hvor banker slet ikke må have kontakt med en problematisk kunde, hvis det ikke foregår uden mægling fra en neutral, offentligt udpeget advokat. Sherif John D. Greens metoder har reelt ændret hans jobbeskrivelse til at omfatte politiker og social aktivist, og han lægger ikke skjul på, at han sætter sit moralske ansvar højere end lovens ord. ”Mit personale og jeg ser de hjerteskærende scener, der udfolder sig, når familier mister hjem og bliver smidt på gaden“, skriver han.

Mægling i byretten Det begyndte i marts 2008, hvor sheriffen sløjfede alle tvangsauktioner. Han nægtede simpelthen at udføre dem. Den slags er i USA svarende til, at sheriffen nægter at følge loven: Byretten har godkendt et antal tvangsauktioner for bankerne, og sheriffen skal udføre dem. I det juridiske tomrum, der fulgte, trådte Philadelphias dommer, Annette Rizzo, til. De store banker ville sagsøge sheriffen for lovbrud, og situationen truede med at udvikle sig til en juridisk nedsmeltning. Hun lavede en aftale med bankerne.

Finans januar 2010

Den går ud på, at hver gang en husejer bliver indstillet til en tvangsauktion, bliver der automatisk booket tid til en mægling i byretten. Husejeren får advokat- og rådgivningshjælp til mæglermødet. Målet er, at færre mister deres hjem. Hvis dommeren vurderer, at bankerne ikke viser en reel interesse i at finde en løsning, kan dommeren blot nægte dem retten til at sætte huset på tvangsauktion. Foreløbige erfaringer viser, at kun 20 procent af de huse, der er indstillet til tvangsauktion, nu ender som en reel tvangsauktion. Oftest findes der en løsning, hvor husejeren får nedsat de månedlige ydelser. Men overordnet så er situationen i Philadelphia et udtryk for, at mange i USA ser det sådan, at bankerne har ydet så dårlig rådgivning, at man ikke kan stole på dem, nu hvor kastanjerne skal rages ud af ilden.

Alternativt system for rådgivning Selvom sheriffens metode har fået kritik for, at den basalt set ikke respekterer almindelige forretningskontrakter, så har modellen spredt sig. Chicago og Boston har indført metoden for at få standset flodbølgen af tvangsauktioner. I andre stater har man også etableret et alternativt system for rådgivning, hvor det offentlige træder ind som mellemmand. Newyorkere kan ringe 311 for at blive henvist til et Financial Empowerment Center. En solrig dag i december på et lokalt rådgivningscenter i Brooklyn er der travlt. Nogle af klienterne bliver rådgivet om basale ting: Hvordan man laver et budget. Andre om, hvordan man får gennemtrumfet en forhandling med sin bank. En besøgende, Christopher Allen, har i snart et år haft to fuldtidsjob for at følge med regningerne. Han prøver nu at få nedsat sin månedlige ydelse på huset. ”Jeg har opgivet at tale med banken. De siger blot, at hvis jeg ikke kan betale, så må jeg opgive huset. Jeg håber, at de her kan hjælpe mig ind i en dialog med banken“, siger Christopher Allen efter sin første konsultation.

Banker uforberedt på rådgivningsbehov Man kunne måske forvente, at bankerne ville kæmpe mod de initiativer, der fratager dem rådgivningsrollen. Men i praksis har bankerne svært med at følge med over for de tusinder, som netop nu er truet af fallit. Og bankerne synes at erkende, at de ikke kan leve op til deres rådgivningsansvar.

De har hverken tiden eller ressourcerne til at hjælpe deres kunder. Ifølge den amerikanske brancheorganisation American Bankers Association har bankerne været bagud fra begyndelsen af krisen. ”Branchen har slet ikke været forberedt på omfanget af rådgivning, som en bristet boligboble medfører“, siger John Hall, Senior Vice President i American Bankers Association, der peger på, at det nu medfører en forsinket uddannelsesindsats. Som det seneste er brancheorganisationen gået i gang med at tilbyde webinars (seminarer på internettet), hvor bankfolk over hele USA kan lære, hvordan de skal forholde sig til kunder på vej mod konkurs. ”En hjælp til en økonomisk vurdering, om bankerne bør forhandle med kunden”, lyder det. Pointen er, at dén vurdering faktisk giver økonomisk mening for bankerne. De fleste studier viser, at banken kan reducere sine tab ved at indgå i en forhandling med kunden. Når en bank lader et hus gå på tvangsauktion, taber banken typisk op mod 60 procent af lånet. Hvis banken derimod genforhandler sine udeståender, kan det ofte betyde, at banken får op mod 70 procent af sine udestående tilbage. Der er stadig et tab, men mindre end ved en tvangsauktion. Obama-administrationen har også prøvet at håndtere problemet gennem det såkaldte HAMP-program (Home Affordability Mortgage Program), som indtil nu har ydet direkte støtte til en halv million husejere. n

Danmark vil kopiere USA’s forhandlingssystem Det danske realkreditsystem, hvor banker og realkre ditinstitutter agerer mellemmænd i salget af obligationer, åbner ikke op for, at husejere på samme måde kan forhandle vilkår og ydelser. Men det har fra politisk hold været diskuteret i Danmark, om en lignende forhandlingsmodel for virksomheder skal indføres. Der har været tale om en dansk mæglerordning for konkurstruede virksomheder. En såkaldt rekonstruktør skal forhandle med banker og kreditorer.

Finans januar 2010

Socialt ansvar

Bankansatte hjælper fattige Ansatte i banker og pengeinstitutter i Taiwan bruger mange frivillige timer på velgørende formål som at hjælpe fattige og ofrene for naturkatastrofer

I 2009 har over 5.000 medarbejdere i HSBC i Taiwan lagt over 14.000 timers frivilligt arbejde. Det tal stiger hele tiden, og medarbejderne er vilde med arbejdet og fællesskabet. Blandt andet ved natur-

Tekst og foto: Per Vinther og Asger Muurholm

Taiwan er en ø med cirka 30 millioner indbyggere 180 kilometer fra Kina. Taiwan er lidt mindre end Danmark, og hovedstaden hedder Taipei. Med så lidt plads bor man tæt, og specielt i hovedstaden, hvor mange millioner scootere drøner rundt som hidsige fluer med styrthjelme mellem biler, busser og fodgængere. Her har mere end seks millioner købt ansigtsmasker for at beskytte sig mod influenza A, og de fylder også godt i gadebilledet. Stål, glas og uniformerede vagter på dyre adresser er normalt ikke noget, man forbinder med socialt ansvar og frivilligt hjælpearbejde. Men sådan er det i Taiwan. Også i HSBC – en af verdens største banker - der har adresse i World Trade Center i Taipei. Her er det frivillige arbejde nærmest eksploderet de seneste år. ”Fra 2005 har vi målrettet de ansattes frivillige arbejde. Vores mål er at få folk engageret i samfundet og gøre en indsats. Og det ser ud til, at medarbejderne er vilde med det. De melder sig lige med det samme, når vi offentliggør det på intranet”, siger Deborah Chang, der er senior-vicepræsident i Group Communications i HSBC i Taiwan.

Belønninger og præmier I 2009 har over 5.000 medarbejdere i HSBC i Taiwan lagt over 14.000 timers frivilligt arbejde. Det

Finans januar 2010

projekter, hvor der ryddes op og plantes træer

er næsten lige så meget som de seneste tre år tilsammen. Og det er hele tiden stigende. Ud over socialt samfundsansvar bliver de ansatte opmuntret til det frivillige hjælpearbejde gennem belønninger og præmier. Den enkelte medarbejder og afdelingerne kæmper om at blive de bedste, og en times frivilligt arbejde er et point. Når der er point nok på den frivillige konto, eller man har udført ekstraordinært mange timers indsats, udløser det kuponer til shopping, rejser, ophold m.m. ”Det er vigtigt at anerkende det frivillige arbejde. Vi håber, at det giver HSBC gladere og bedre medarbejdere. Det er også en langtidsinvestering for at tiltrække de bedste medarbejdere, og det tilfører mere værdi til alle i HSBC, og vi bliver en bedre arbejdsplads”, pointerer Deborah Chang. HSBC har fem indsatsområder. Det største er Guandu Nature Park i Taipei, hvor HSBC som storsponsor lægger masser af penge og frivilligt arbejde. De øvrige aktiviteter og fokusområder er: Fattige og handicappede, genbrug, ulykker og katastrofer i samarbejde med Røde Kors samt samarbejde med velgørenhedsorganisationer. ”Folk kan vælge, hvor de gerne vil hjælpe, ud fra hvad der interesserer dem. Den afdeling, der tilsammen har udført mest frivilligt arbejde i 2009, får en belønning. Afdelingskonkurrencer er nyt i år,

og de har fundet ud af, at det er bedst at arbejde sammen. Det opbygger en stor teamspirit”, pointerer Deborah Chang. Som organisator i en afdeling får du desuden ekstra point.

Jordskælv og tyfoner Det seneste initiativ fra HSBC er at hjælpe med oprydningen efter tyfonen Marakot. Det ligger i klar forlængelse af et tæt samarbejde med Røde Kors, som bl.a. kom til udtryk sidste år, da jordskælvet i Kina kostede mange tusinde menneskeliv og byer, der blev lagt øde. En katastrofe, der den dag i dag stadig trækker dybe spor i det kinesiske samfund, fordi så mange er berørt af katastrofen. Vivian Leong er vicepræsident i Card Operations i HSBC i Taiwan. Hun og hendes afdeling har været frivillige i arbejdet med at hjælpe jordskælvsofrene og med at genopbygge og organisere. Hun har ligefrem skabt et system, der gør hele hjælpearbejdet hurtigere og mere effektivt. ”Jeg var med Røde Kors sidste år efter jordskælvet i Kina, og vi tog imod en masse donationer,

hvor folk skulle udfylde skemaer. Det tog alt for lang tid, helt op til 3-4 minutter pr. formular, og der var 40.000 donationer i alt. Donationerne er ligesom det vigtigste, og jeg og mine kolleger gjorde hele processen smartere og hurtigere, så det hele kom til at glide meget bedre. Den metode bruger de endnu”, fortæller Vivian Leong med stolthed.

Personlig tilfredsstillelse Hun og hendes afdeling er nogle af de mest ivrige, når det gælder frivilligt arbejde. Alle 65 i hendes afdeling er med. ”Det gjorde mig og mine kolleger rigtig glade at kunne hjælpe folk i nød. Det giver en personlig tilfredsstillelse. HSBC har stor værdi for mig, og vi gør noget for samfundet. Jeg koordinerer informationer, og det er meget vigtigt, at man ikke skal starte fra nul hver gang, vi skal ud. Alle er med i HSBC, og det gør arbejdet og hverdagen meget bedre. Det giver alt og alle ekstra værdi”, mener Vivian Leong. Lige nu er det tyfonen Marakot, der fylder meget på Taiwan og i HSBC’s frivillige arbejde. ”Vi besluttede ret hurtigt, at vi skulle hjælpe

hvis du en dag mister jobbet jO

N iN g

er din a-kasse klar MeD førstehjælp til Dig!

kU rs

Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1

11/03/09 15:49:03

Finans januar 2010

SOCIALT ANSVAR

Bankansatte hjælper fattige Fakta HSBC Taiwan

› Hongkong and Shanghai Banking Corporation Limited (HSBC) er etableret i Hong Kong og Shanghai i 1865 og er en del af HSBC-koncernen – en af verdens største banker og finansielle organisationer. HSBC-koncernen har over 8.500 kontorer i 86 lande og områder i Europa, Asien, Nordog Sydamerika, Mellemøsten og Afrika og har mere end 100 millioner kunder på verdensplan og aktiver på 2.422 milliarder US $ per 30. juni 2009. HSBC har 3000 ansatte i Taiwan i 34 afdelinger.

› Taiwan har cirka 30 millioner indbyggere og

ligger 180 kilometer fra Kinas sydøstlige hjørne – adskilt af hav. Taiwan er lidt mindre end Danmark. Hovedstaden hedder Taipei.

› Taiwan bliver officielt kaldt Republikken Kina

og er den ene af de to kinesiske stater. Den anden er Folkerepublikken Kina, normalt omtalt som Kina. Republikken Kina administrerer nu kun Taiwan, Penghu og en række øer uden for Fujian som Quemoy og Matsu.

› Republikken Kina blev grundlagt, efter at kejser-

dømmet faldt i 1911, og dets nationalistregering, Kuomintang, beholdt kontrollen over størstedelen af Kina frem til 1949, da kommunisterne under den kinesiske borgerkrig havde erobret det meste af landet. Kuomintang-regeringen flygtede da til øen Taiwan, hvor den har holdt til siden. Republikken Kina, der var en af grundlæggerne af FN, hævder aktivt at repræsentere Kinas eneste lovlige regering og var internationalt anerkendt som sådan frem til 1971, da den mistede Kinas plads i FN og det permanente sæde i FN's Sikkerhedsråd til fordel for Folkerepublikken Kina.

Finans januar 2010

ofrene for Marakot. Der foregår en kæmpestor fundraising i Taiwan, og vi tager os af at organisere, tage imod telefoner, penge, indbetalinger og kvitteringer. Vi samarbejder med Røde Kors, og vi er i dialog hele tiden for at forbedre det frivillige arbejde”, siger Deborah Chang. For hende er involvering af medarbejderne det vigtigste. ”Vi laver uddannelse og skaber et miljø for medarbejderne. Folk føler sig tilfredsstillet, når de

har været ude at udføre frivilligt arbejde. Vi har også sjove familieevents med børn og familier. Det handler om at involvere familierne, det er essentielt”. HSBC får med andre ord meget ud af det. ”Ja, vi står med en følelse af stolthed og medarbejdere, der synes, at HSBC er det bedste sted at arbejde. Det er essentielt for os, og så gør vi noget godt for samfundet”. n

Et af hovedområderne for det frivillige arbejde i HSBC er at hjælpe fattige og handicappede. 'De øvrige områder er genbrug og ikke mindst ulykker og katastrofer i samarbejde med Røde Kors og velgørenhedsorganisationer

krøllede kontanter En mand i USA har fundet en anderledes måde at få sine penge til at yngle på Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Tænk sig at få pengene næsten otte gange igen for sin investering. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men hver gang Marc Sky fra New Jersey får en dollarseddel i hånden, får han 7,95 dollar igen. Det er dog ikke gennem almindelig investering, men gennem en alternativ måde at bruge penge på. Han krøller kontanter sammen. Dog ikke tilfældigt, men sirligt og systematisk, så det ligner alt fra mus til elefanter. Fra dinosaurer til rumskibe og fra paven til julemanden. Der er også en ”Adults only”-sektion, men den skåner vi vores mere sarte læsere for. Du kan se den og mere dollar-origami på www.dollarartist.com. Alle eksempler her på siden er lavet af bare en enkelt dollarseddel. n

Finans januar 2010

TEMA: Uetiske investeringer

Finans januar 2010

Profit MED BIVIRKNINGER De fem store bankkoncerner Nordea, Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit har tilsammen investeringer for 2,5 milliarder kroner i 19 virksomheder, som er kendte for at bryde med internationale normer vedrørende våbenproduktion, miljø, børnearbejde og menneskerettigheder Foto: Scanpix

Finans januar 2010

TEMA: Uetiske investeringer

Støtte til død og ødelæggelse? De store danske banker har solgt deres aktier i selskaber, der producerer klyngebomber og landminer, men investerer fortsat mange hundrede millioner kroner i virksomheder, der producerer atomvåben, ødelægger miljøet eller overtræder menneskerettigheder

Finans januar 2010

Er det troværdigt at have en CSR-politik, som jo handler om virksomheders integration af etiske, sociale og miljømæssige hensyn i deres måde at drive forretning på, samtidig med at man investerer mange hundrede millioner kroner i selskaber, som er berygtede for at overtræde menneskerettig heder, at producere atomvåben og at forurene floder og regnskove med kemikalier? Magasinet Finans har bedt Danwatch undersøge, hvor store investeringer Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit og Sydbank har i selskaber, der er sortlistet for uetisk adfærd. Danwatch har taget udgangspunkt i en sortliste med 29 virksomheder, der af etiske hensyn er blevet diskvalificeret som investeringsobjekter på mindst to ud af følgende tre forskellige udelukkelseslister. Det drejer sig om udelukkelseslisten fra PenSam (anvender det anerkendte britiske screeningsbureau EIRIS), Norges kommunale landspension KLP (anvender det anerkendte skandinavisk baserede screeningsbureau GES Investment Service) og Statens Pensionsfond i Norge (anvender

EIRIS, men supplerer med analyser fra eget etisk råd). De fem store bankkoncerner Nordea, Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit har tilsammen investeringer for 2,5 milliarder kroner i 19 virksomheder på sortlisten. Danske Bank-koncernen tegner sig for knap 1.300 millioner kroner af investeringerne i de sortlistede selskaber. Nordea-koncernen cirka 700 millioner kroner, Jyske Bank-koncernen knap 400 millioner kroner, Sydbank 60 millioner og Nykredit 50 millioner kroner. Danwatch’ screening af bankernes investeringer er baseret på oplysninger fra oktober og november 2009 – dog er værdien af Danica Pensions og Nordea Liv og Pensions investeringer baseret på oplysninger ultimo 2008. /CJO Se hele dokumentationen for de danske bankers investeringer på finansforbundet.dk/UETISKEINVESTERINGER

Sortlistede våbenproducenter:

› › › › › › › › ›

BAE Systems Boeing EADS Finmeccanica, Honeywell Northrop Grumman Safran Serco Group United Technologies

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

De fem danske bankkoncerner har tilsammen investeringer for omkring 600 millioner kroner i disse ni selskaber, som er dybt involveret i produktion af atomvåben.

Børnearbejdere på gummiplantage Bridgestone, der er en af verdens største producenter af dæk, anklages for at benytte sig af tvangsarbejde og børnearbejde i Liberias og verdens største gummiplantage med 6.000 arbejdere, som ejes af Bridgestones datterselskaber Firestone. I 2005 lagde ILRF (International Labor Rights Fund) sag an mod Bridgestone på vegne af 12 voksne og 23 børn, der alle arbejder på Firestones plantage. Anklagen lyder på tvangsarbejde og børnearbejde. Sagen kører stadig. På Firestones plantage skal en arbejder for at opnå en dagsløn på 3,19 dollars nå en urimelig høj kvote; en kvote, som Bridgestones egen CEO Dan Adomitis i et interview med CNN i november 2005 måtte indrømme, ville tage en enkelt arbejder minimum 21 timer at nå. Bliver kvoten ikke mødt, halveres dagslønnen. Som følge af de urealistiske krav der stilles til arbejderne, tvinges de til at inddrage deres børn i arbejdet, og der rapporteres om børn helt ned til 9-års-alderen, der arbejder på plantagen. Børnenes arbejde består blandt andet i at slæbe spande fyldt med gummi. En enkelt spand gummi vejer omkring 30 kilo, og børnene tvinges til at bære to ad gangen over flere kilometre. Desuden arbejder både voksne og børn med giftige sprøjtemidler uden det nødvendige sikkerhedsudstyr./KH Danske Bank, Nordea og Nykredit har til sammen investeringer for 26 millioner kroner i Bridgestone.

Sortlistede miljøsyndere:

› › › › ›

Barrick Gold Chevron Exxon Freeport McMoRan Rio Tinto

De fem danske bankkoncerner har tilsammen investeringer for omkring 1.200 millioner kroner i disse fem selskaber, som anklages for at forurene floder og regnskove.

Sortlistede overtrædere af menneskerettigheder:

› › › › ›

Bridgestone Dongfeng Motor Group Vedanta Wal-Mart de Mexico Wal-Mart Stores

De fem danske bankkoncerner har tilsammen investeringer for omkring 700 millioner kroner i disse fem selskaber, som anklages for at bruge børnearbejde og tvangsarbejde eller at forbyde de ansatte at organisere sig i fagforeninger med videre.

Finans januar 2010

TEMA: Uetiske investeringer

”Atomvåben er jo tilladt og indgår officielt i nogle landes våbenarsenaler. Anvendelsen er kontrolleret ved konventioner og ikke-spredningsaftaler. Hvis vestlige investorer holder sig ude, ender det med, at kun Pakistan har en bombe. Det er vel ikke det, vi vil have?“ Niels Skovvart, afdelingsdirektør i Sydinvest

Banker:

Vi arbejder med etikken

Dialog med de selskaber, som ikke har ordentlig styr på deres produktion, er bedre end blot at sælge aktierne, mener de store danske banker og fastholder, at de er med til at påvirke selskaber med et dårligt ry til en bedre adfærd Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Lars Bo Bertram, som er direktør for Asset Management i Nykredit, hilser lister over selskaber med uetisk adfærd, som den Danwatch har lavet, velkomne, men han bruger dem som udgangspunkt for en diskussion og ikke som en facitliste. Og den holdning har han fælles med alle de fem virksom heder, som Finans har konfronteret med resultaterne. ”Der er ingen tvivl om, at vi kan blive bedre, men vi bruger mange ressourcer på at arbejde med etikken, og vi gør, hvad vi kan“, siger Lars Bo Bertram, da han foreholdes oplysningerne om investeringer i virksomheder, der ikke er fine i kanten. Løsenet for Nordea, Danske Bank, Nykredit og Sydbank er dialog. En ny tilgang for aktivt ejerskab, som de finansielle virksomheder mener, er mere virkningsfuldt end blot at sælge aktierne. Men selvfølgelig også et begreb med meget elastik i. Arbejdet med etikken er dog blevet betydeligt mere professionelt inden for de seneste to-tre år, hvor Nordea og Nykredit har skrevet under på FN’s principper for ansvarlige investeringer, UNPRI,

Finans januar 2010

og hvor Danske Bank og Sydbank forbereder sig og forventer at gøre det i løbet af 2010. Når man skriver under på UNPRI, forpligter man sig til dialogen og til at offentliggøre en handlingsplan hvert år. Én ting er Danwatch’ kontante tal: Samlet har de fem virksomheder investeret omkring 2,5 milliarder kroner i virksomheder med et meget blakket ry. Meget mindre kontant er det, når man skal diskutere de enkelte investeringer og holdningerne til dem.

Investorer påvirker til bedre adfærd Der er for eksempel Wal-Mart, verdens største detailhandelskæde, der i mange sammenhænge er anklaget for at undertrykke arbejdstagerrettig heder. ”Den attitude har firmaet ændret grundlæggende i de seneste år. Nu er det kun i USA, WalMart fortsat stædigt bekæmper fagforeninger. Som en kompensation har man her givet de ansatte en mere progressiv social security-ordning end nogen anden detailhandelskæde i landet. Og Wal-

Mart har også i de seneste år langt sig meget i selen for at undgå børnearbejde i hele produktionsleddet, i høj grad takket være investorernes påvirkning“, fortæller Allan Polack, direktør for Nordeas kapitalforvaltning og opsparing. ”Det er selvfølgelig ikke alene på grund af Nordeas henvendelser. Det er hele den globale attitude, der er ændret. Det er takket være investorer, der slutter sig sammen, journalister, der råber op, og i det hele taget den offentlige opinion, som har mere fokus på virksomhedernes ansvar. Resultatet er, at udviklingen går i den rigtige retning, og generelt er jeg ret optimistisk“. Og han fortæller, hvordan Chevron har responderet meget lydhørt på investorernes ubehag ved konsekvenserne af olieudvinding i naturreservater. Godt nok er regnskoven ikke blevet genoprettet i de områder, Chevron overtog med købet af Exxon, men der er aftalt processer for olieudvinding, så der tages hensyn til mennesker, landbrug og natur i de berørte områder for at forhindre fremtidige ødelæggelser.

Også en virksomhed som Nestlé har ladet sig påvirke af et kombineret pres fra investorer og den offentlige mening til at ændre markedsføringen for modermælkserstatning. Og Exxon Mobile er fra at blive grebet i alvorlig korruption blevet en aktiv bekæmper af korruption med oplysningskampagner og undervisning af ansatte. ”Vi er kommet rigtig langt, i forhold til dengang vi reagerede impulsivt med at sælge, hver gang der blev rejst en sag i pressen“, siger Lars Bo Bertram. ”Nu har vi politikker, vi samarbejder, og vi påvirker“. Både Nordea og Nykredit har allieret sig med firmaer, der screener deres store porteføljer, som omfatter flere tusinde virksomheder, og de har også firmaer til at hjælpe sig med at synkronisere investorhenvendelser, så der er tyngde bag. En ting er det aktive engagement, en anden ting er holdningen til, hvad man kan investere i.

med metallet, der i sidste ende måske bliver brugt til noget skidt, eller hvad kan hjulet ikke bruges til at transportere. Der er ikke meget, der er sort eller hvidt”, forklarer direktøren for Asset Management i Nykredit.

bekymrede sig og slet ikke stillede krav“, siger Lars Bo Bertram.

Lister uden nuancer

Erik Alhøj, direktør for GES Investment Service, er mere bramfri end de ansvarlige fra pengeinstitutterne. Negativlister ”Man kan i virkeligheden ikke lave en sortliste, Der er dog noget, der er så sort, at ingen af de fem som Danwatch gør. Det er alt for unuanceret. Den vil røre ved det, og det er våben som klyngebomber internationale trend er aktivt engagement og ikke og landminer, forbudt af internationale konventioat sælge virksomheder, der er diskussion om. For ner. alle parter er det bedst med aktivt ejerskab. For ”Det sker også, vi mister tålmodigheden, hvis virksomheden, for ”ofrene“ og for investorerne. virksomheden reagerer på vores henvendelse ved Virksomheden får en chance for at blive bæreat bede os om at hoppe i havet eller er urimeligt dygtig og forbedre sit image. Ofrene har glæde af, sendrægtige“, fortæller Lars Bo Bertram. at virksomheden lærer at tage socialt ansvar, og Både Danske Bank, Nykredit og Nordea har investorerne kan tjene penge ved, at problemer, der negativlister over virksomheder, som de ikke vil holdt kursen nede, bliver løst“. investere i, som ligger tilgængelige på deres hjemMen han understreger betydningen af, at der mesider. også reelt er tale om et aktivt Investeringer i atomvåben engagement. I virkeligheden ville Ingen af de fem ville fraskrive sig at ”Den internationale trend er aktivt han helst sondre mellem dialog og investere i en virksomhed, der proaktivt ejerskab. ducerer våben, heller ikke atom engagement og ikke at sælge virksomheder, ”Dialog er for spagt som et våben. der er diskussion om. For alle parter er alternativ til at sælge aktierne. Det ”Atomvåben er jo tilladt og indhører til almindelig fairness, at man går officielt i nogle landes våben det bedst med aktivt ejerskab. For virksomtaler med virksomheder, der er arsenaler. Anvendelsen er kontrolheden, for ”ofrene” og for investorerne“. ansvarlige for kontroversielle forleret ved konventioner og ikke- hold, inden de hænges ud. Et aktivt spredningsaftaler. Hvis vestlige Erik Alhøj, direktør for GES Investment Service ejerskab indebærer, at der er en investorer holder sig ude, ender det vedvarende kontakt. At man seriøst med, at kun Pakistan har en bombe. forsøger at ændre noget. At man kommer med Det er vel ikke det, vi vil have?”, spørger Niels ”Men vores liste er kort“, siger Lars Bo Bertram. konkrete forslag til, hvordan det kan gøres, forslag, Skovvart, afdelingsdirektør i Sydinvest, retorisk. ”De store aktieselskaber er jo dybt kapitalistiske. som for eksempel kan forelægges til en generalfor”Og vi er investorer, ikke politikere“, siger Lars Ingen ansvarlig ledelse vil sidde store investorers samling. Og man skal være tålmodig. Arbejdet kan Bo Bertram. henvendelser overhørige“. tage lang tid. I de kommende årsregnskaber vil det Et andet spørgsmål er, hvordan man forholder ”Generelt er lydhørheden vokset. Selv de mest forhåbentligt vise sig, hvem der tager engage sig til underleverandører. negative virksomheder begynder at flytte sig. Og mentet alvorligt“, siger Erik Alhøj og henviser til den ”Mange virksomheder er kommet på sorte lister, for os er villigheden til forandring det vigtigste. nye lov om virksomheders samfundsansvar, der fordi de producerer dele til atomvåben eller frem Men der er da ingen tvivl om, at vi også i fremtiden forpligter virksomhederne til at oplyse om deres føringssystemer til dem. Det gælder for eksempel en gang imellem bliver nødt til at sælge, hvis udvikarbejde med samfundsansvar .n en virksomhed som Boeing. Vi kan alle lide deres lingen går for trægt“, siger Allan Polack. flyvemaskiner, og ja, så producerer de også nogle Og så er der endelig overvejelser over, hvad der vil løftesystemer, der måske kan bruges til atomvåske, hvis de vestlige investorer trækker sig. ben, men hvor langt ud i kæden skal man gå. Hvad ”Der kunne let komme nogle, der slet ikke

Finans januar 2010

TEMA: Uetiske investeringer

Ansatte må ikke organisere sig i fagforeninger Wal-Mart Stores er verdens største supermarkedskæde med over 8.000 forretninger verden over og mere end 2,1 millioner ansatte. Virksomheden er kendt for sit enorme varesortiment til lave priser, men Wal-Mart er også berygtet for notorisk dårlige arbejdsforhold. En lang række artikler i medierne kritiserer Wal Mart for at nægte de ansatte ret til at organisere sig i fagforeninger. Desuden har supermarkedskæden været involveret i en række retssager om dårlige løn og arbejdsforhold. I 2008 fik 67.500 tidligere og nuværende medarbejdere medhold i en retssag om, at Wal-Mart systematisk havde tilbageholdt lønnen til dem. Wal-Marts kvindelige ansatte får konsekvent en lavere løn end mændene, og så kritiseres Wal-Mart for at benytte underleverandører rundt om i verden, som benytter sig af børnearbejde og meget kummerlige arbejdsforhold./KH

Støtte til død og ødelæggelse?

Danske Bank, Nordea, Jyske Bank. Nykredit og Sydbank har tilsammen investeringer for næsten 500 millioner kroner i Wal-Mart.

Mineselskab ødelægger naturen på Papua Ny Guinea Mineselskabet Freeport-McMoRan copper & gold inc. er berygtet for omfattende forurening på Papua Ny Guinea i Indonesien. Selskabet ejer og driver Grasberg-minen, som er verdens største guldmine, og ifølge en artikel i New York Times fra 2005 er Freeport direkte ansvarlig for at forurene regnskoven og floderne med giftigt spildevand indeholdende tonsvis af kobber, cadmium og andre tungmetaller fra minedriften. Grasberg-minen udleder hver dag over 230.000 tons spildevand. Flere miljøorganisationer

Finans januar 2010

mener, det er den direkte årsag til uoprettelig skade på plante- og dyreliv samt ikke mindst på regnskoven og den indfødte urbefolkning. Freeport har ingen planer om at ændre på sin procedure for bortskafning af spildevand eller på anden måde nedbringe sin skadelige påvirkning på miljøet på Papua Ny Guinea. Selskabet hævder, at forureningen er inden for lovgivningens rammer. Avisartiklen i New York Times dokumenterede ved hjælp af interne

oplysninger, at Freeport har bestukket det indonesiske militær til at sørge for bevogtning af Grasberg-minen. Flere ledende officerer modtog over 100 millioner kroner fra minegiganten, hvilket er forbudt ifølge indonesisk lov. Ligeledes modtog Indonesiens tidligere diktator, Suharto, sammen med sin familie enorme summer og dyre middage fra mineselskabet. Grasbergminen bevogtes i dag af en regulær hær og er totalt utilnærmelig. I 1977 angreb en lokal oprørsgruppe, Free Papua Movement, en af selskabets

rørledninger, hvor der skete skader for millioner. Det lokale indonesiske ilitær, hyret af Freeport, svarede igen med en gengældelsesaktion, der m menes at have kostet over 800 mennesker livet./KH Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Nykredit har til sammen investeringer for knap 100 millioner kroner i Freeport McMoRan.

Finans januar 2010

TEMA: Uetiske investeringer

Oliegigant forurener Amazonas-junglen Det amerikanske energiselskab Chevron er en af verdens største producenter af olie og gas og har ifølge den norske kommunale pensionsfond, KLP, forårsaget omfattende forurening af Amazonas-junglen i Ecuador. I 30 år ledte selskabet, der dengang hed Texaco, indtil det blev opkøbt af Chevron i 2001, mere end 65 milliarder liter olieholdigt spildevand ud i junglen. Kræftfremkaldende giftstoffer blev dumpet i brønde i junglen, og det er årsag til, at vandet og jorden er stærkt forurenet, hvilket har haft store konsekvenser for mange lokalsamfund i området. Hertil kommer, at oliegiganten har efterladt over 1.000 urensede spildevandsbassiner samt spildt mere end 60 millioner liter råolie fra hovedrørledningen ud i regnskoven. Oprydningen alene skønnes at kunne løbe op i mere end 30 milliarder kroner. I 1990’erne indgik Texaco en aftale med regeringen i Ecuador om oprydning, men en uafhængig undersøgelse fra 2008 påviser, at omkring 90 procent af de undersøgte dumpning-pladser stadig har høje koncentrationer af giftige og skadelige stoffer. Chevron mener i dag ikke, at de har ansvaret for en yderligere oprydning, idet de henviser til, at regeringen i Ecuador løste Texaco for yderligere forpligtelser, da Texaco hævdede, at den aftalte oprydning var tilendebragt./KH Tilsammen udgør værdien af Danske Banks, Nordeas, Jyske Banks, Nykredits og Sydbanks investeringer i Chevron 415 millioner kroner.

Atomvåbenproducenten Northrop Grumman er en af verdens største leverandører af våben, og ifølge den norske kommunale pensionsfond, KLP, har selskabet bekræftet, at det er involveret i udvikling, produktion og vedligeholdelse af kernevåben. Northrop Grumman har ifølge sin egen hjemmeside ansvaret for vedligeholdelse, drift og opgradering af det amerikanske luftvåbens Minuteman III-system, som er langtrækkende atommissiler og udgør hovedelementet i USA’s landbaserede strategiske kernevåben, og som nu skal moderniseres, så det kan være operationelt de næste mange år. Kontrakten, som Northrop Grumman har, omfatter ansvaret for gennemførelsen af 10 forskellige moderniseringsprogrammer for atommissilerne, blandt andet PRP (Propulsion Renewal Program) for udskiftning og opgradering af raketmotorer til Minuteman III./KH Danske Bank, Nordea, Nykredit og Sydbank har tilsammen investeringer til en værdi af 54 millioner kroner i Northrop Grumman.

Finans januar 2010

Etiske investeringer handler om fornuft og ikke om at være rabiat, mener lektor Steen Vallentin fra CBS, der opfordrer bankerne til at offentliggøre negativlister over selskaber, de ikke ønsker at investere i

Ingen har klinisk rene hænder Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Vejen til helvede er brolagt med gode forsætter, men vejen til himlen er der ingen anvisninger på. Her må vi selv bane stien i stenet terræn. Sådan er det også for pengeinstitutter og pensionskasser, der gerne vil have en etisk profil. Som så meget andet startede bevægelsen i USA, hvor religionen er med til at sætte dagsordenen i mange sammenhænge. Kvækerne startede i 1600-tallet med at bandlyse tidens to store industrier: krig og slavehandel. Andre religiøse grupper fulgte i kvækernes spor ved at nægte at investere i ”sin stocks” – syndefulde aktier som investeringer i alkohol, tobak og gambling. I Danmark gik man mindre religiøst, men mere humanistisk til problemstillingen. I første omgang viste de store finansielle virksomheder deres gode sindelag ved at sponsorere forskellige sports- og kulturbegivenheder, men i de senere år er det blevet almindeligt for de største at inddrage de etiske overvejelser i kerneforretningerne og kerneydelserne. Menigmand er pludselig blevet en medspiller på aktiemarkederne via de mange nye pensionsordninger. På den ene side var det vældigt abstrakte penge, som man ikke skænkede mange tanker og ikke gjorde meget ud af at kontrollere. Men på den anden side brød man sig ikke om, når journalister kunne afsløre, at de penge, der skulle

sikre alderdommen, blev brugt til at støtte virksomheder, der producerede våben eller brugte børn til arbejdet. Aftenkaffen foran fjernsynet fik en bitter smag. Derfor vedtog mange virksomheder CSRpolitikker, der skulle stive den etiske profil af.

Ikke sort og hvidt ”Det er komplicerede problemstillinger uden entydige løsninger”, siger lektor Steen Vallentin, CBS. ”Pensionskasserne er af lovgivningen forpligtet til at sikre indskyderne et afkast på markedsvilkår, så der er ikke fri adgang til at sætte almindelige forretningsprincipper over styr. Men på trods af de lovgivningsmæssige begrænsninger er der mange muligheder, og det er min vurdering, at nogle investorer kunne gøre mere ud af arbejdet med etik. Når store institutionelle investorer som for eksempel Danica Pension er blevet hængt ud for at investere i klyngebomber på trods af deres etiske retningslinjer, og når det synes at komme som en overraskelse, er det – med tanke på deres øvrige professionalisme – udtryk for mangel på rettidig omhu. Når det kommer bag på ledelsen, er det, fordi man ikke har taget de etiske problemstillinger alvorligt nok”, siger Steen Vallentin. Han efterlyser, at de danske finansielle virk-

somheder får en mere professionel og systematisk tilgang til etiske investeringer: ”Etikken skal ikke bare være en interessant facet i fortællingen om sig selv. Virksomhederne skal vise større villighed til at tage problemet alvorligt, så vi undgår alle de afsløringer, der tilsyneladende kommer som en stor overraskelse for selv de virksomheder, der gør en dyd ud af at have styr på butikken”.

En meget lidt perfekt verden Som en klar markering anbefaler Steen Vallentin, at man offentliggør negativlister over, hvilke typer af virksomheder man ikke vil investere i. Det vurderer han som mere gennemsigtigt end lange lister over porteføljens sammensætning, som den almindelige investor ikke har en chance for at forholde sig til. Endnu mere progressivt ville det selvfølgelig være, hvis man havde en mere offensiv og positiv tilgang til, hvad man aktivt ønskede at investere i af sociale eller klimapolitiske grunde – under behørigt hensyn til afkastet – forstås. ”Men vi lever i en meget lidt perfekt verden, og der er ingen, der kan have klinisk rene hænder. Der skal træffes valg, og det kan ikke gøres 100 procent konsistent. Det handler om fornuft og ikke om at være rabiat”, siger Steen Vallentin. .n

Finans januar 2010

globalt

”Økonomi er ikke en videnskabelig disciplin på linje med naturvidenskaberne. Den har ikke mere tøj på end andre socialvidenskaber“. Lord Robert Skidelsky, forfatter til bogen: Keynes: The return of the Master

Af Elisabeth Teisen et @finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

Hvidløgsboble

Vokseværk Ifølge en analyse fra finansnyhedsbureauet Bloomberg er 353 banker siden begyndelsen af 2007 vokset målt på den samlede balance, og 15 af bankene har vokset sig så store, at deres balance er større end deres hjemlands samlede økonomi. For tre år siden var det kun 10 banker, der var så store. Nogle af dem er mindre banker i Island og på Cypern, men listen tæller også franske BNP Paribas, spanske Santander, de britiske Royal Bank of Scotland og Barclays og såmænd også Danske Bank, der har en balance, der er dobbelt så stor som det danske bruttonationalprodukt. Så meget for al snakken om, at banker ikke skal være ”too big to fail”. Og finansanalytikerne er da også bekymrede. ”Vi er ved at så frøene til den næste krise“, siger David Lascelles fra den London-baserede tænketank Center for the Study of Financial Innovation til Bloomberg. Problemet er, at der i sidste ende kun er staten til at redde de store banker, hvis de kommer i vanskeligheder. Og med banker af den størrelse bringes hele hjemlandets økonomi i fare.

Finans januar 2010

Ifølge China Business News – refereret i ugemagasinet Economist – er hvidløgspriserne 40-doblet i Kina siden marts. Hvidløg er blevet de kinesiske spekulanters nye yndlingsobjekt. ”Sådan noget sker i Kina, hver gang bankerne låner for mange penge ud. Likviditeten flyder over alle mulige steder, og lige nu er det hvidløg“, siger Jerry Lou fra Morgan Stanley til Economist. Bander, som har tjent penge på ejendomsspekulation og aktier i andre dele af landet, har kastet sig over hvidløgene i hvidløgsbyen Jinxiang i Shandong-provinsen. Nu vil alle være med i en grad, der har tømt pengeautomaterne i byen og givet bankerne problemer. ”Du skal have en masse kontanter, et par lastbiler og et par varehuse. På den måde kan du tjene millioner af dollar bare ved at flytte rundt på hvidløgene“, siger Jerry Lou. Hvidløgsfeberen er sat i gang, dels fordi arealerne til hvidløgsdyrkning blev halveret som reaktion på prisfald i 2007. Dels fordi det rygte har spredt sig, at hvidløg skulle være godt til at forebygge svineinfluenza.

Flugten fra London Den engelske finansminister, Alistair Darlings, foreslåede superskat på bonusser har fået den finansielle sektor i London til at skrige og varsle et scenarie, hvor bankfolk i hobetal forlader Europas finansielle centrum. Spørgsmålet er, om det er superskatten, der rykker rundt på finanssektorens tektoniske plader, eller om det snarere er mere dybtliggende strukturelle tendenser, der for alvor vil rykke landskabet. Goldman Sachs for eksempel har regnet ud, at de såkaldte Bric-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) i 2007 stod for 45 procent af den globale vækst, en forøgelse fra de 24 procent i 2000 til 2006 og ikke mindst fra de 16 procent i 1990’erne. Forudsigelsen er, at de vil indhente de vestlige lande om blot 23 år. Men kapitalmarkederne og den finansielle infrastruktur i de lande halter langt bagefter. Derfor er det sandsynligt, at de finansielle centre vil rykke tættere på de nye økonomiske sværvægtere. ”Go East“ er rådet til ambitiøse bankfolk fra den ansete kommentator Martin Wolf i Financial Times.

globalt

Håndværkeren, fiskeren, frisøren og bonden i ulandene har fået sin egen telefon, så han kan komme i kontakt med kunder og købere og øge omsætningen. Op til 30 procent ifølge et studie fra Edinburgh Universitet

Mobilerne ændrer verden Det er koldt, og det er mørkt. Finanskrisen er ved at være for trist, så nu kommer der en god historie fra de varme lande. Den handler om mobiltelefoner. Tilsyneladende en af de mest potente sociale og økonomiske katalysatorer i nyere tid. Grameen Bank startede med at yde mikrolån til kvinder i landsbyer i Bangladesh, typisk så de kunne købe en ko, sælge mælken, få en indtægt, gøre naboerne sundere og i sidste ende betale lånet tilbage. Konceptet blev udviklet, da en kvik bankmand fik den idé, at en mobiltelefon kunne være som en ko. I 1997 resulterede forsøget med at tænke bank, ko og mobil sammen i, at selskabet Grameen Phone blev oprettet. Visionen var at yde lån til kvinder, der kunne blive ”mobilmutter“ i landsbyen. Ideen fængede. Tusinder af kvinder lånte penge til telefon, batterier og antenner, og på den måde fik de sig en indtægt, så børnene kunne få mad og komme i skole. Nok så vigtigt gav det brugen af mobiltelefon blandt de fattigste et vældigt skub fremad. Siden er modellen blevet brugt i mange andre af de mest forarmede udviklingslande. Telefonerne er blevet billigere, dækningen er blevet bedre, og med taletidskortet behøver

selskaberne ikke at bekymre sig om kreditværdighed. Håndværkeren, fiskeren, frisøren og bonden har fået sin egen telefon, så han kan komme i kontakt med kunder og købere og øge omsætningen. Op til 30 procent ifølge et studie fra Edinburgh Universitet. Flere analyser viser, at bruttonational produktet vokser med udbredelsen af mobil telefoner i udviklingslandene. Det nyeste studie fra Verdensbanken skønner, at BNP vokser med 0,8 procent, hver gang udbredelsen af mobiltelefoner stiger med 10 procent. Og udbredelsen af mobiler i den tredje verden vokser dramatisk. Det skønnes nu, at cirka 75 procent af verdens omkring 3,6 milliarder mobiler ejes af indbyggere i udviklingslandene. Udbredelsen betyder også, at der er penge i at udvikle ydelser til de brugere, selv om de ikke er ved muffen. For eksempel har Grameen sammen med Google og MTN udviklet en service, Farmer’s Friend, hvor bønder kan få råd om afgrøder og plantesygdomme, få vejr udsigter og priser og komme i kontakt med købere eller sælgere via mobilen. Det sidste skud på stammen er mobilbanking.

Før blev man mange steder nødt til at tage bussen ud til landsbyen, hvis man ville give sin familie nogle af de penge, man havde tjent i byen. Det kostede penge til billetten og tabt arbejdsfortjeneste. Man kunne selvfølgelig også sende pengene med buschaufføren, men det var usikkert. Nu kan man via teleselskabet, en agent eller bare en, der sælger taletidskort, sætte penge ind på sin mobil og bede dem overført til landsbyens mobilmutter eller købmandsbutik, som efter at have fået pengene ind på sin telekonto udbetaler dem til familien, der kommer med en kode. Det mest udbredte system er M-Pesa i Kenya. Det blev etableret i 2007 af Kenyas største mobiloperatør, og der er nu syv millioner brugere ud af en befolkning på 38 millioner. Det bliver brugt til alt fra at betale skolepenge og taxaen til de handlende på markedet. De sidste er glade, fordi risikoen for røveri bliver mindre, men der er nok en mor i bushen, der savner at se sin søn lidt oftere. Og bankerne de må op på dupperne, hvis de vil spille med og ikke overlade det hele til teleselskaberne. /ET

Finans januar 2010

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Ferie ved skift til deltid Jeg har været ansat på fuldtid i flere år, men har nu valgt at gå ned i tid. Dette betyder naturligvis, at jeg får mindre i løn. Jeg har på optjeningstidspunktet arbejdet 37 timer per uge, men er nu gået ned til 29 timer ugentligt. Jeg er meget interesseret i at vide, hvordan dette påvirker min ferie, da jeg jo tjener mere i optjeningsåret i forhold til det aktuelle ferietidspunkt. Venlig hilsen Elisabeth Sørensen

Svar Afgørende for, hvilken løn der skal betales under ferie, er som udgangspunkt lønmodtagerens aktuelle løn på ferietidspunktet jf. ferielovens § 23, stk. 2. Dette betyder, at det som udgangspunkt er uden betydning for beregningen af ferielønnen, at lønnen var en anden i optjeningsåret end på ferietidspunktet. Der er dog en undtagelse til denne hovedregel. Hvis en lønmodtagers arbejdsforhold har ændret sig væsentligt fra optjeningstidspunktet til ferietidspunktet, kan dette også afspejles i ferielønnen.

Finans januar 2010

Ferielovens § 23, stk. 3 anfører, at der skal foreligge en væsentlig ændring i arbejdstiden på mere end 20 procent. For dit vedkommende betyder dette, at du skal være gået ned med mere end 7,4 timer ugentligt, altså skal du have en arbejdstid på under 29,6 timer ugentligt, før ændringen kan anses som værende væsentlig i henhold til ferieloven. Jeg kan se, at dine timer er reduceret til 29 timer ugentligt. Dette betyder, at det er en væsentlig ændring, hvorfor din løn på optjeningstidspunktet vil blive lagt til grund ved din næste ferieudbetaling. Din aktuelle løn på ferietidspunktet skal således ikke tages til følge. Venlig hilsen Mette Bruun, faglig konsulent

Privat forsikring og sygedagpenge Jeg har længe været sygemeldt, og jeg får sygedagpenge fra kommunen. Jeg har lige fået besked om, at jeg vil få udbetalt en ydelse fra min private pensionsordning. Vil det have betydning for mine sygedagpenge? Venlig hilsen Ole Poulsen

Svar Nej, det påvirker ikke sygedagpengeudbetalingen, hvis du under sygeperioden får udbetalt en ydelse fra en privat pensionsordning. Til andre interesserede læsere af Spørgehjørnet kan jeg supplere med, at det heller ikke ville påvirke sygedagpengerefusionen til arbejdsgiveren, hvis du havde været i et ansættelsesforhold. Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

arkivet

Arkivet

Nyindrettet ekspedi- tionslokale i Kolding Sparekasse 1956

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

En sektor i evig forandring 1950’erne var præget af et fælles mantra i Danmark: Rationalisering. I den finansielle sektor tog man aktivt fat på en forandring af en 100-årig arbejdskultur Hvert årti har sin egen fortælling. 1950’erne anskues i dag typisk gennem et filter dannet af frisindets 1960’ere og 70’ere og dermed som det (sidste) bornerte årti, hvor man sov med hænderne over dynen og levede i den skønneste Morten Korch-idyl. Vores billede af 1950’erne er imidlertid forvrænget. Det, der prægede årtiet mest, var tidens hotte ord: Rationalisering. Det gjaldt inden for industri og landbrug. Men også den finansielle sektor. I 1950’erne sendte flere banker medarbejdere til udlandet, som kom hjem med ny viden og inspiration om bankdrift. Disse rationaliseringseksperters første store udfordring var de gamle bankbygninger. De var ganske enkelt ikke skabt til rationel bankdrift. Arkitekterne havde fokuseret på det skønne og monumentale. Ikke praktisk bankarbejde. Derfor forlod man nu det monstrøse udtryk, marmor, stuk og søjler, i nye bankbygninger. Samtidig studerede man personalets arbejdsvaner. Hvorfor skulle personen i skranken rejse sig og gå over med bankbog med mere til kassereren? Man indrettede derfor transportbånd. Vandreture kunne man foretage i fritiden, hed det. Transportbåndet gjorde samtidig, at kassereren kunne ændre sin praksis. Han blev nu siddende. Før arbejdede han stående og havde alle skuffer foran sig. Det var upraktisk, for hver gang han skulle hente noget i dem, måtte han træde et skridt tilbage og bøje sig. I stedet indrettede man kassen for enden af transportbåndet med kassereren siddende med skufferne ved siden af sig. Al inventar var således genstand for en rationel vurdering. De gamle skranker, pulte og skriveborde, der var konstrueret ud fra æstetiske hensyn, blev fjernet til fordel for inventar, der i sin udformning passede til den bedst mulige praksis. Det nye var let-

tere, flytbart og i fleksible moduler. På det maskinelle område skete der også væsentlige forandringer. I løbet af 1950’erne gik de fleste danske pengeinstitutter væk fra de store håndskrevne protokoller og over til maskinbogføring. Hulkortmaskiner var det helt nye inden for lagring af data, og fotokopiering sikrede i høj hast kopier af afsendte checks og dokumenter. Massestempling foregik nu ved hjælp af maskiner og ikke i hånden, og pengetælling foretoges af maskiner. En adresseringsmaskine klarede masseskrivelser til kunder. Støjniveauet fra maskinerne blev et nyt problem for rationaliseringseksperterne. Pennenes skratten var højdepunktet af støj tidligere. Man fjernede derfor alle mulige støjkilder fra ekspeditionslokalet og lydisolerede, hvor man kunne. Også belysningen samt opvarmningen blev ændret. De gamle lysekroner blev hejst ned, og lysstofrør gjorde deres indtog for en mere rationel arbejdsbelysning for de ansatte. Store radiatorer afløstes af varmestråleanlæg over nedsænkede lofter. Dog var man opmærksom på, at pengeinstitutterne i fremtiden ikke måtte blive så rationelle, at den menneskelige kontakt ville forsvinde. En skeptisk bankmand kiggede i 1955 ind i fremtiden og frygtede, at det ville blive således: Jeg så i et fremtidsperspektiv et møde med en ven, der netop kom ud fra en af disse fremtidens banker. - Er det en god bank?, spurgte jeg min ven. - Ih, ja. Du kan tro, at man bliver hurtigt ekspederet der. - Jamen, hvordan er personalet? Er de elskværdige? - Personalet? Jeg så intet personale. Der gik kun en mand rundt i kedeldragt med en smørekande. n

Finans januar 2010

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

Har din bestyrelse en ansvarsforsikring? Finanskrisen med flere krakkede banker til følge har bragt bestyrelsesrollen i de finansielle virksomheder i fokus. Derfor opfordrer Finansforbundet de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer til at sætte emnet bestyrelsesansvarsforsikring på dagsordenen i virksomheden. Mange, især internationalt orienterede virksomheder, har en bestyrelsesansvarsforsikring, men hovedparten af de danske pengeinstitutter har ifølge forbundets oplysninger ikke været opmærksomme på denne mulighed indtil nu. En bestyrelsesansvarsforsikring dækker naturligvis ikke strafbare forhold og ting, der gøres forsætligt. Men uagtsomme handlinger, hvor en bestyrelse i bedste mening kommer til at gøre noget, som senere viser sig at være ansvarspådragende, kan dækkes ind af en bestyrelsesansvarsforsikring.

Stor søgning til Styrk dig selv-kurser

Forsikringer gennem Finansforbundet/Tryg

Med hele fire nye kurser i kataloget har der igen været rigtig stor interesse for at få del i det meget favorable tilbud, som Styrk dig selv-kurserne er. 2.500 tilmeldinger er indkommet inden fristen den 1. december til de 800 kursuspladser. Topscoren er ”Brug Pippi Power“, så åbenbart er vi rigtig mange, der godt kunne tænke os at få rusket op i vanerne og opføre os lidt mere Pippi-agtigt. Også det nye kursus for ledere ”Optimal lederkommunikation” har der været meget stor interesse omkring. Alle pladser er fordelt, og samtlige kurser er fyldt op. Der er dog stadig mulighed for at komme på en venteliste til drømmekurset.

Din præmieopkrævning foretages af Tryg og ikke som tidligere af Finansforbundet. Havde du aftale om betalingsservice med Finansforbundet, er den aftale nu i stedet for med Tryg. Aftalen med Finansforbundet ophører automatisk efter 15 måneder, og derfor står der følgende på din betalingsoversigt:

OPHØRTE AFTALER Når aftalen ikke har været benyttet i 15 måneder, ophører aftalen. Det er altså aftalen om betalingsservice med Finansforbundet, der ophører, og IKKE din forsikring.

Ny kandidat til TryghedsGruppen Allan Bangs fratrædelse som formand for Finansforbundet betyder, at forbundets kandidat til valget til TryghedsGruppen i Region Hovedstaden i stedet bliver sekretariatschef Flemming Høyer. Valget finder sted i perioden 15. januar-10. februar. Finansforbundets medlemmer har over 100.000 policer i TrygVesta takket være de favorable forsikringer, forbundet tilbyder. Derfor er det relevant, at forbundet sidder med i Tryghedsgruppens repræsentantskab. Hvis du er blandt de stemmeberettigede til valget i Region Hovedstaden, opfordres du til at stemme på Flemming Høyer.

Finans januar 2010

medlemstilbud

Ferie med ro i sindet Hvis uheldet er ude, kan de ferieminder, der skulle have været glade og lykkelige, hurtigt blive en både kedelig og dyr omgang. Som medlem af Finansforbundet kan du få rejseforsikring gennem Tryg, og det er en rigtig god ide, hvis du skulle blive syg eller komme til skade, når du rejser

Du risikerer ofte at få brug for mere end dit sygesikringsbevis, når du rejser på ferie. En forvredet ankel eller et brækket ben kan blive et både dårligt og dyrt minde, hvis du ikke har forsikringerne i orden. Det danske rejsesygesikringsbevis dækker nemlig ikke, hvis du skal transporteres hjem på grund af sygdom eller tilskadekomst, ligesom den heller ikke yder nogen former for erstatning, hvis din dyre ferie bliver afbrudt. Finansforbundets og Trygs årsrejseforsikring er derfor en rigtig god idé, når du planlægger ferie, så du kan rejse af sted med ro i sindet. Den dækker nemlig mange af de områder, der ikke er omfattet af rejsesygesikringen. Og så kan du selv vælge, om den skal

omfatte Europa eller hele verden alt efter dine behov og rejsevaner. Fordelene ved en årsrejseforsikring er mange. Skulle du komme på hospitalet i udlandet, kan din nærmeste familie for eksempel få dækket udgifterne, så de kan komme og være sammen med dig under indlæggelsen og på rejsen hjem igen. Du kan også få dækket udgifterne til hjemtransport, hvis du får behov for det – også hvis det er på grund af sygdom i familien hjemme i Danmark, at du må afbryde ferien. Forsikringen dækker også forsinkelse på din bagage, og hvis du mister mere end halvdelen af ferien ved at være indlagt på hospital, kan du faktisk få erstattet ferien gennem forsikringen.

En årsrejseforsikring gennem Finansforbundet og Tryg dækker hele husstanden. Du kan vælge at udvide din dækning gennem forskellige tillægsforsikringer og afbestillingsforsikringer, der dækker, hvis du må aflyse din rejse til udlandet eller din feriebolig i Danmark. Har du spørgsmål eller vil høre nærmere, er du meget velkommen til at kontakte os på telefonnummer 32 66 13 76 eller post@ finansforbundet.dk. Du kan også læse mere om årsrejseforsikringen på www.finansforbundet.dk/plus.

Udnyt dit medlemskab Finansforbundet har masser af gode medlemstilbud på hylderne. Du kan i de kommende numre af Finans blandt andet læse om, hvordan du kan:

› › ›

Få karriererådgivning Komme på medlemskurser Spare på forsikringer

› › ›

Få personlig rådgivning

› ›

Leje billige ferieboliger

og meget mere …

Få tilbud på ferierejser

Få rabat på benzin Bruge finansjob.dk

Læs mere om medlemsfordelene på finansforbundet.dk/plus.

Finans januar 2010

GENERALFORSAMLING I kredsene

Kreds Syd

Sydbank Kreds

Kreds Syd indkalder hermed til ordinær generalforsamling fredag den 26. marts 2010 kl. 17.45 på Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding.

Sydbank Kreds afholder ordinær generalforsamling lørdag den 20. marts 2010 kl. 9.30 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Dagsorden for generalforsamlingen i henhold til vedtægternes § 4:

Dagsorden i henhold til vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af: a) formand b) bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7 c) suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7 d) revisorer, jf. § 4, stk. 7 e) revisorsuppleant, jf. § 4, stk. 7 f) 2 generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8. Valget finder kun sted hvert andet år i lige årstal g) 2 suppleanter for generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8. Valget finder kun sted hvert andet år i lige årstal 7. Eventuelt

1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag a. fra bestyrelsen b. fra medlemmerne 6. Fastsættelse af honorar til bestyrelsen 7. Valg a. 4-5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år b. indtil 4 suppleanter for 1 år. Der vælges alene suppleanter når der er en fuldtallig bestyrelse eller hvis der opstiller en suppleant fra en virksomhed der allerede er repræsenteret med de maksimale 3 bestyrelsesmedlemmer. c. 2 revisorer d. 1 revisorsuppleant 8. Eventuelt

Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, som samtidig hermed indkaldes.

Forslag til personvalg og andre forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen og sendes til Kreds Syd, c/o Finans-forbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Program for dagen indeholdende beretning, tilmeldingsblanket mv. vil senest medio februar 2010 blive fremsendt til kredsens medlemmer.

Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret på generalforsamlingen, have tilmeldt sig skriftligt, således at tilmeldingerne er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Seneste tilmelding til generalforsamlingen er derfor den 12. marts 2010.

Senest 2 uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab og dagsorden for medlemmerne, med samtlige indkomne forslag anført. Generalforsamlingen, som er en delegeret forsamling, er åben for alle medlemmer, dog er det kun de delegerede eller disses suppleanter, som har stemmeret. Kreds Syd vil foranledige afholdelse af valg af delegerede blandt kredsens ledige og hvilende medlemmer. Nærmere herom vil blive meddelt de pågældende direkte. Før generalforsamlingen byder vi på en sandwich, og efter generalforsamlingen er der middag og underholdning ved ”På Slaget 12”. Der vil blive tilbud om overnatning.

Venlig hilsen bestyrelsen i Kreds Syd

Forslag til valg og andre forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kredsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen – det vil sige den 19. februar 2010. Senest 2 uger før afholdelsen udsendes regnskab og dagsorden – med samtlige indkomne forslag – til samtlige medlemmer via tillidsmændene. Til ledige og hvilende medlemmer sker udsendelsen med post direkte til de pågældende. Indkaldelse, regnskab samt indkomne forslag vil fremgå af Kredsens hjemmeside senest samtidig med udsendelse heraf. Med venlig hilsen Sydbank Kreds

SPAR NORD KREDS

Spar Nord Kreds indkalder hermed til ordinær generalforsamling: onsdag den 17. marts 2010 kl. 10.00 på Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg. Der vil blive serveret kaffe og rundstykker fra kl. 9.00. Efter generalforsamlingen vil Spar Nord Kreds være vært ved en frokostbuffet. Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Godkendelse af regnskab med decharge 5. Indkomne forslag: a. Fra medlemmerne b. Fra bestyrelsen 6. Valg til kredsbestyrelsen af: a. Kredsformand for 2 år b. Kredsbestyrelsesmedlem for 2 år 7. Valg af 1 revisor og revisorsuppleant for 1 år 8. Eventuelt Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret. Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ønsker du at stille op som kandidat til kredsbestyrelsen, skal du anmelde dit kandidatur til kredsformanden senest 4 uger inden generalforsamlingen. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på hjemmesiden www.sparnordkreds.dk. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være kredsformanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Delegerede til ledige og hvilende medlemmer skal anmelde deres kandidatur samtidig med deres tilmelding senest den 20. januar 2010. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på hjemmesiden www.sparnordkreds.dk. Kredskontoret vil herefter forestå valg af delegerede. Øvrige medlemmer og pensionister skal tilmelde sig senest den 24. februar 2010. Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www.sparnordkreds.dk. Der vil ikke blive arrangeret fælles transport, men der ydes sædvanlig kørselsgodtgørelse. Vi opfordrer til at aftale samkørsel. For delegerede, der har mere end 3 timers transport til generalforsamlingen, vil der være mulighed for overnatning fra den 16. marts 2010. Ønske om overnatning skal oplyses til kredskontoret, Inge Thorndahl, på int@sparnord.dk senest den 24. februar 2010. Med venlig hilsen Spar Nord Kreds

Finans januar 2010

Kreds Nord

Kreds Nord indkalder hermed til ordinær generalforsamling onsdag d. 24. marts 2010 kl. 18.30 på Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg. Der vil blive serveret sandwich fra kl. 18.00. Efter generalforsamlingen vil Kredsen være vært ved en buffet. Dagsorden i henhold til vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag a. Fra bestyrelsen b. Fra medlemmerne 6. Valg a. Indtil 5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år b. Indtil 3 suppleanter for 1 år c. 2 revisorer d. 1 revisorsuppleant 7. Eventuelt Alle medlemmer af Kreds Nord kan deltage med taleret. Dagsorden udsendes til medlemmerne sammen med det kommende nummer af vort medlemsblad, der udsendes medio februar 2010. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være Kredsens formand, Flemming Frost, Platanvej 56, 7700 Thisted, i hænde senest onsdag d. 3. marts 2010. Venlig hilsen Kreds Nord, bestyrelsen

JYSKE BANK KREDS

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 13. marts 2010 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Scandic Bygholm Park Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens og indledes med et foredrag af Peter A.G. (Gnags). Vi forventer, at generalforsamlingen slutter ca. kl. 14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost. Der er mulighed for overnatning og spisning den 12. marts 2010 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig. DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det forløbne år Debatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af: a. formand i ulige år b. næstformand i lige år c. bestyrelsesmedlemmer, jf. § 9 d. suppleanter, jf. § 9 e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én revisor er på valg ved hver ordinær generalforsamling f. Revisorsuppleant g. landsmødedelegerede iht. Finansforbundets vedtægter h. 2 medlemmer til bankens medarbejderudvalg samt suppleanter for disse i lige år iht. forretningsorden for medarbejderudvalget i banken. 7. Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vestergade 18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. den 19. februar 2010. Venlig hilsen Jyske Bank Kreds, tlf. 89 89 26 00

KREDS NORDEA

Kreds Nordea holder ordinær generalforsamling på Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg lørdag den 20. marts 2010 kl. 9.00. Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle medlemmer. Dagsordenen if. Kredsens vedtægter. 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretninger a) Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år b) Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge 5. Indkomne forslag a) Fra medlemmer b) Fra bestyrelsen 6. Valg af a) Næstformand b) Bestyrelsesmedlemmer c) Bestyrelsessuppleanter d) Intern revisor e) Interne revisorsuppleanter 7. Eventuelt Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kreds Nordea i hænde senest fredag den 5. februar. Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter fredag den 5. februar, kan ikke behandles på generalforsamlingen. Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på Kreds Nordea Online senest 4 uger før den ordinære generalforsamling. Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling kommer indkaldelse og tilmeldingsblanket på Kreds Nordea Online (intranettet) og på www.kredsnordea.dk. Tilmelding til generalforsamling i Kreds Nordea lørdag den 20. marts 2010. Kun for medlemmer, der ikke kan bruge tilmeldingsblanketten på Kreds Nordea Online på Nordeas intranet. Hvis du ønsker at overnatte på Nyborg Strand den 19.-20. marts, skal vi have tilmeldingsblanketten senest den 12. februar. Navn: _____________________________________________ Medlemsnr./Cpr-nr.:_________________________________ Adresse: ___________________________________________  Jeg deltager fra fredag den 19. marts  Jeg deler værelse med (navn og cpr-nr.)  Jeg deltager kun lørdag den 20. marts Tilmeldingsblanketten skal sendes til: Finansforbundet, Att. Sascha Rasmussen Applebys Plads 5 · Postboks 1960 1411 København K

Finans januar 2010

medlemsservice Rettelse I Finans december 2009 var der ved en fejl indrykket en forældet annonce for Seniorgruppen Frederiksborg om et besøg i Sct. Petri Kirke 5. marts. Redaktionen beklager fejlen og skal beklage, hvis nogle læsere forgæves har forsøgt at tilmelde sig arrngementet. Kontaktperson for arrangementer i Seniorgruppen Frederiksborg er Erik Mathiesen, tlf. 45 86 55 23.

Ledige og seniorer

Netværk Nordjylland og Midtjylland

Rundvisning i Nordkraft og Utzon Centret Nordkraft er Aalborgs nye kulturhus indrettet i det nedlagte kraftværk ved havnen. Vi får vi en spændende rundtur i den store del, der er færdig. Rundturen afsluttes med filmen ”Fra kul til kultur“. Vi spiser frokost på restaurant Azzurra i Nordkraft. Herefter går vi til Utzon Centret, hvor vi bl.a. ser ARCHITECTURE 2.0 – en udstillingscollage med værker fra seks danske arkitektfirmaer. Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding:

Tirsdag d. 19. januar kl. 09.45 – ca. 16.00 Nordkraft, Kjellerups Torv 5, Aalborg Gratis 14. januar Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 3296 4600. Husk at oplyse medlemsnr. eller CPR.nr.

Bemærkninger: Billigste P-mulighed er Sauers Plads – se www.aalborg-trafikinfo.dk/dk/parkering Praktisk spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: Lone Rasmussen, Tlf. 9818 8610 – 5189 4544 eller mail naturligvis@privat.dk Birgit Davids, tlf. 9815 5804 – 2423 0269 eller mail bdavids@gvdnet.dk Husk også at melde afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

Tid: Sted:

Tirsdag 19. januar 2010 kl. 14 Bentas Cafeteria og Selskabslokaler, Vinkelvej 15 A, 7840 Nørre Søby Der vil blive serveret kaffe med diverse tilbehør. Pris: 50 kr. pr. person (ægtefælle/ledsager er velkommen) Frist: 15. januar Tilmelding: Asger Høgholm, Tlf. 97 92 64 80 eller mail: hoeg@holm.mail.dk

Mylius Thomsen som guide. Vi afslutter med middag kl. 18. Tid: Onsdag d. 10. februar kl. 16.00 Sted: Springvandet på Gammeltorv Pris: Gratis Frist: 3. februar Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 3296 4600. Husk at oplyse medlemsnr. eller CPR.nr. Seniorgruppen Storstrøm

Foredrag og frokost Foredrag med journalisten Morten Jeppesen, som har skrevet bogen om Roskilde Banks sammenbrud.

Seniorgruppen Region Nordjylland

Foredrag med Albatros Travel og Finans Senior Rejser Vi får besøg af Finans Senior Rejser samt Albatros Travel, der vil fortælle og vise billeder fra Karen Blixen Camp i Kenya samt flodkrydstogt ad Zarens Vandveje, en rejse ad de russiske floder – fra Sankt Petersborg til Moskva.

Tid: Sted:

irsdag 2. februar kl. 12 (der startes med frokost) T Hollænderhavens selskabslokaler, Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg Pris: 50 kr., ledsager 100 kr. Kontonummer: 3348-3348412329 Frist: 15. januar Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45. E-mail: ghf@ post11.tele.dk

Tid: Sted: Frist: Tilmelding:

Seniorgruppen Region Midtjylland

Netværk Hovedstaden

De ydmyge steder Vi skal besøge ”De ydmyge steder“ i København med Allan

Torsdag 4. februar kl. 14 Nykredit, Frederik Bajersvej 1, 9220 Aalborg Øst Der vil blive serveret kaffe. 22. januar Hanne Hvidegaard, mail: gl.hvidegaard@mail.dk eller tlf. 98 91 10 25

Seniorgruppen Region Sydjylland

Foredrag med Albatros Travel og Finans Senior Rejser Vi får besøg af Finans Senior Rejser samt Albatros Travel, der vil fortælle og vise billeder fra Karen Blixen Camp i Kenya samt

Jeg tilmelder mig arrangementet: Netværk Nordjylland og Midtjylland Rundvisning i Nordkraft og Utzon Centret, 19. januar Netværk Hovedstaden De ydmyge steder, 10. februar

Seniorgruppen Storstrøm Foredrag og frokost, 2. februar Seniorgruppen Frederiksborg Foredrag med Albatros Travel og Finans Senior Rejser, 20. Januar

Seniorgruppen Region Sjælland Foredrag med Albatros Travel og Finans Senior Rejser, 28. januar

Seniorgruppen Region Midtjylland Foredrag med Albatros Travel og Finans Senior Rejser, 19. januar

Seniorgruppen Region Sydjylland Foredrag med Albatros Travel og Finans Senior Rejser, 26. januar

Seniorgruppen Region Nordjylland Foredrag med Albatros Travel og Finans Senior Rejser, 4. februar

Besøg i Erichsens Palæ, 25. februar

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon:

Finans januar 2010

Antal deltagere:

flodkrydstogt ad Zarens Vandveje, en rejse ad de russiske floder – fra Sankt Petersborg til Moskva. Tid: Sted: Pris:

Tirsdag 26. januar kl. 14 Skyttegården, Hjelm Alle 44, 6200 Aabenraa Der vil blive serveret kaffe med diverse tilbehør. 50 kr. pr. person (ægtefælle/ledsager er velkommen) Frist: 18. januar Tilmelding: Jette Knapp, tlf. 74 65 15 88, mail: jknapp@pc.dk eSeniorgruppen Frederiksborg

Onsdag den 20. januar 2010 kl. 14.00-16.00 Danske Bank, Slotsgade 16-18, 3400 Hillerød Der vil blive serveret kaffe med diverse tilbehør. 15. januar Erik Mathiesen, tlf. 45 86 55 23 eller mail: ebm@post9.tele.dk

Nyt fra

Satser for dagpenge og efterløn 2010 Fuldtidsforsikrede

Pr. dag (5 dage om ugen)

Pr. måned (gennemsnit)

100 %-satsen (dagpenge, efterløn)

752 kr.

16.293 kr.

91 %-satsen (efterløn)

684 kr.

14.820 kr.

82 %-satsen (nyuddannet)

617 kr.

13.368 kr.

Pr. dag (5 dage om ugen)

Pr. måned (gennemsnit)

100 %-satsen (dagpenge, efterløn)

501 kr.

10.855 kr.

91 %-satsen (efterløn)

456 kr.

9.880 kr.

82 %-satsen (nyuddannet)

411 kr.

8.905 kr

Deltidsforsikrede

Kontingentsatser 2010

Besøg i Erichsens Palæ Erichsens Palæ er nu en del Danske Banks hovedsæde, men er oprindelig bygget til at være et af Københavns centre for skibsfart, handel og økonomi, hvilket i dag afspejler sig i indretningen. Kom og nyd de pragtfulde omgivelser med flotte malerier, kunst og møbler, medens bankens kurator guider os igennem. Arrangementet afsluttes med et let traktement hvor banken er vært.

Pris pr. måned for fuldtidsforsikrede:

Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding:

Medlemskab uden efterlønsbidrag

292 kr.

Medlemskab med efterlønsbidrag

584 kr.

På efterløn

288 kr.

25. februar kl. 17-19.15 Holmens Kanal 2 København gratis 10.februar Leo Botn Nørrevej 9 3230 Græsted tlf. 48390205. Email: lbotn@post.tele.dk Bemærkninger: Tilmelding på mail, tlf. eller brev efter "først til mølle" princippet da der er begrænsning i antallet af deltagere. Medlemmer har fortrinsret.

Medlemskab uden efterlønsbidrag

394 kr.

Medlemskab med efterlønsbidrag

833 kr.

På efterløn

389 kr.

Pris pr. måned for deltidsforsikrede

Seniorgruppen Region Sjælland

Torsdag den 28. januar 2010 kl. 13.00 Nordea, Algade 4, 4000 Roskilde Der vil blive serveret kaffe med div. tilbehør. 50 kr. pr. person (ægtefælle/ledsager er velkommen) Frist: 18. januar 2010 Tilmelding: Inga Nielsen, Kastanievej 24, 2670 Greve, tlf. 43 90 14 55

Indberetning af kontingent for 2009 Andre satser 2010 Skattefri præmie Medlemmer, der har ret til fuldtidsefterløn

11.731 kr.

Medlemmer, der har ret til deltidsefterløn

7.816 kr.

Omregningssats

200,51 kr.

FTF-A giver automatisk besked til SKAT om dine indbetalinger af kontingent. På din PBS-oversigt for januar måned vil du kunne se, hvilket beløb der er blevet indberettet.

Finans januar 2010

feriehuse

Hold da helt

ferie Den 14. januar 2010 kl. 9.00 åbnes for resten af feriesæsonen 2010. Ferieboligerne kan kun bookes via Finansforbundets hjemmeside www.finansforbundet.dk/feriehuse • Sommerhusene: uge 22 til og med uge 46 • Boligerne på Bornholm og ferielejlighederne i København: uge 22-52 Feriefonden har fået et nyt bookingsystem, som betyder, at du med det samme kan se, om du har fået tildelt en af ferieboligerne, med undtagelse af uge 22-34 og uge 42, hvor tildelingen sker ved lodtrækning. Du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig, og selve lodtrækningen vil foregå den 28. januar 2010. Alle vil få direkte besked om resultatet af lodtrækningen.

Lejebeløbet skal indbetales senest fem dage efter modtagelse af en skriftlig bekræftelse på leje af ferieboligen. Har vi ikke modtaget indbetalingen rettidigt, vil lejemålet blive annulleret. Ønsker du selv at annullere lejemålet, skal dette ske ved henvendelse til Feriefonden. Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere en feriebolig, dog tidligst en måned før du ønsker at bruge den. Året er opdelt i tre ferieperioder: Lavsæson: Ugerne 1-6, 9-21, 35-41, 43-52

Mellemsæson: Ugerne 7, 8 og 42 ved lodtrækning Højsæson: Ugerne 22-34 ved lodtrækning

Læs, hvordan du kan booke en feriebolig på www.finansforbundet.dk/feriehuse under vejledning, samt – hvis boligen er optaget – hvordan du kommer på en venteliste. Her kan du også se, hvordan du kan deltage i lodtrækningen i uge 22-34 samt uge 42.

Finans januar 2010

For lejlighederne i København er der ens priser hele sæsonen.

Sommerhusene kan kun lejes for en uge ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11.00. Lejepriserne er anført under de enkelte huse. Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til F eriefonden. Københavner-lejlighederne kan lejes hele året. I højsæson samt uge 7,8 og 42 udlejes lejlighederne primært for en uge ad gangen fra søndag klokken 16 og slutter den følgende søndag kl. 14.00. Resten af året kan lejlighederne også lejes fra søndag kl. 16 til torsdag kl. 14 eller fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14. Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden. Ferieboligerne på Bornholm kan kun lejes hele året for en uge ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11. Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden.

Ebletoft: Stenagervej 57 A, ØER

Ebletoft: Stenagervej 57 C, ØER

Ebletoft: Øreflak 11 A, ØER

Fondens feriehus er et hyggeligt helårsisoleret hus på 90 m2 med en sydvendt terrasse, hvorfra der er en flot udsigt over færgehavnen og bugten. Huset ligger ca. 2 km fra stranden på en 1.200 m2 stor naturgrund. Huset indeholder en niveauforskudt opholds stue med brændeovn, tv, radio og DVD-afspiller. Barnestol og barneseng. Køkken med komfur, mikroovn, køleskab med fryser, opvaskemaskine og spiseplads. Badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. To værelser med dobbeltsenge og et værelse med to enkelte senge – tilsammen 6 sovepladser. Endelig er der en spændende hems. Huset er udstyret med en grill samt alt nødvendigt indbo og køkkengrej. Lavsæson kr. 1.700 / mellemsæson kr. 2.000 højsæson kr. 2.900.

Fondens feriehus er et hyggeligt helårsisoleret hus på 90 m2 med en sydvendt terrasse, hvorfra der er en flot udsigt over færgehavnen og bugten. Huset ligger ca. 2 km fra stranden på en 1.200 m2 stor naturgrund. Huset indeholder en niveauforskudt opholds stue med brændeovn, tv, radio og DVD-afspiller. Barnestol og barneseng. Køkken med komfur, mikroovn, køleskab med fryser, opvaskemaskine og spiseplads. Badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. To værelser med dobbeltsenge og et værelse med to enkelte senge – tilsammen 6 sovepladser. Endelig er der en spændende hems. Huset er udstyret med en grill samt alt nødvendigt indbo og køkkengrej. Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i huset. Lavsæson kr. 1.700 / mellemsæson kr. 2.000 højsæson kr. 2.900.

Fondens feriehus er et hyggeligt helårsisoleret hus på 69 m2 med en sydvendt overdækket terrasse. Huset er beliggende tæt ved stranden på en 1.200 m2 stor naturgrund delvis anlagt med græs. Huset indeholder en opholdsstue med tv, radio og DVD-afspiller. Barnestol og barneseng. Køkken med komfur, mikroovn, køleskab med fryser. Badeværelse med vaskemaskine. Et værelse med dobbeltseng, et værelse med køjesenge samt et værelse med en sovesofa – tilsammen 6 sove pladser. Endelig er der sauna og en spændende hems. Huset er udstyret med en grill samt alt nødvendigt indbo. Lavsæson kr. 1.500 / mellemsæson kr. 1.800 højsæson kr. 2.700.

Finans januar 2010

feriehuse

ÅLBÆK: Musvågevej 15, LODSKOVVAD

ÅLBÆK: Musvågevej 176, LODSKOVVAD

ÅLBÆK: Oksevej 61, HVIDEKLIT

Fondens feriehus er et hyggeligt helårsisoleret hus på 64 m2 med en stor terrasse. Huset ligger ca. 2 km fra stranden på en 1.246 m2 fyrbeplantet grund. Huset indeholder stor vinkelstue med brændeovn, tv, radio og DVD-afspiller. Barnestol og barneseng. Køkken med komfur, køleskab med frostboks og opvaskemaskine. Badeværelse. Et værelse med dobbeltseng samt to værelser med køjesenge tilsammen 6 sovepladser. Huset er udstyret med en grill samt alt nødvendigt indbo. Lavsæson kr. 1.400 / mellemsæson kr. 1.800 højsæson kr. 2.600.

Fondens feriehus er et hyggeligt helårsisoleret hus på 66 m2 med en overdækket terrasse. Beliggende på en 819 m2 stor grund. Huset indeholder stor stue med brændeovn, tv, radio og DVD-afspiller. Barnestol og barneseng. Køkken med komfur, køleskab med frostboks og opvaskemaskine. Badeværelse med vaskemaskine. To værelse med dobbeltsenge samt et værelse med køjesenge – tilsammen 6 sovepladser. Der er en spændende hems. Huset er udstyret med en grill samt alt nødvendigt indbo. Lavsæson kr. 1.600 / mellemsæson kr. 1.900 højsæson kr. 2.800.

Fondens feriehus er et hyggeligt helårsisoleret hus på 78 m2 med en stor terrasse. Huset ligger ca. 2 km fra stranden på en 1.250 m2 naturgrund. Huset indeholder opholdsstue med brændeovn samt tv, radio og DVD-afspiller. Barnestol- og seng. Køkken med komfur, køleskab med frostboks, mikroovn og opvaskemaskine. Badeværelse. To værelser med dobbeltsenge, et værelse med køjeseng samt en enkelt seng – tilsammen 7 sovepladser. Der er sauna og en hems. Huset er udstyret med en grill samt alt nødvendigt indbo. Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i huset. Lavsæson kr. 1.600 / mellemsæson kr. 1.900 højsæson kr. 2.800.

ÅLBÆK: Urfuglevej 18, LODSKOVVAD

BORNHOLM: Hasle Marina 31, HASle

BoRNHOLM: Hasle Marina 49, HASLE

Fondens feriehus er et hyggeligt helårsisoleret hus på 54 m2 med en stor terrasse. Huset ligger ca. 2 km fra stranden på en 1.100 m2 naturgrund. Huset indeholder opholdsstue med tv, radio og DVD-afspiller. Barnestol- og seng. Køkken med komfur, mikroovn samt køleskab med frostboks. Badeværelse med vaskemaskine. Et værelse med dobbeltseng samt to værelser med hver en enkelt seng – tilsammen 4 sovepladser. Huset er udstyret med en grill samt alt nødvendigt indbo. Lavsæson kr. 1.300 / mellemsæson kr. 1.600 højsæson kr. 2.400.

Fondens feriebolig er en bolig i to plan på 128 m2 Opført i 2005 og beliggende på havnen ved Hasle lystbådehavn i det eftertragtede Hasle Marina. Boligen indeholder en stor opholdsstue, radio/ cd-afspiller, tv og dvd, barnestol og barneseng. Køkken/alrum med komfur, køleskab og fryser, mikroovn og opvaskemaskine. Tre soveværelser med tilsammen 6 sovepladser samt en hems med to enkelte senge. To badeværelser heraf et med spabad, vaskemaskine og tørretumbler. Boligen er udstyret med alt nødvendigt indbo, grill og service. Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i boligen. Lavsæson kr. 1.700 / mellemsæson kr. 2.000 højsæson kr. 2.900.

Fondens feriebolig er en bolig i to plan på 90 m2. Opført i 2005 og beliggende på havnen ved Hasle lystbådehavn i det eftertragtede Hasle Marina. Boligen indeholder en stor opholdsstue, radio/ cd-afspiller, tv og dvd, barnestol og barneseng. Køkken/alrum med komfur, køleskab og fryser, mikroovn og opvaskemaskine. To soveværelser med tilsammen 4 sovepladser samt en stor hems med to sovepladser. To badeværelser heraf et med spabad. Der er vaskemaskine og tørretumbler i ferieboligen. Boligen er udstyret med alt nødvendigt indbo, grill og service. Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i boligen. Lavsæson kr. 1.600 / mellemsæson kr.1.900 højsæson kr. 2.800.

Finans januar 2010

ODSHERRED: Engsvinget 5, HØJBY

KØBENHAVN: Gasværksvej 13, KBH V

KØBENHAVN: Frederiksborgvej 17, KBH NV

Fondens feriehus er et dejligt træhus på 101 m2 i to plan. Der er tre terrasser, de to overdækket, og en altan på 1. sal, så der er mulighed for at nyde det danske sommervejr på alle tider af dagen. Huset ligger i plantagen ca. 1 km fra vandet på en 1.500 m2 stor grund. Huset indeholder i stueplan opholdsstue med brændeovn, tv, radio og DVDafspiller. Barnestol og barneseng. Køkken med komfur, køleskab med fryser og opvaskemaskine. Badeværelse. Bryggers med vaskemaskine. I stueetagen et værelse med to enkelte senge. På første sal findes stue med udgang til altanen, toilet, et værelse med dobbeltseng samt et værelse med to enkelte senge – tilsammen 6 sovepladser. Huset er udstyret med en grill samt alt nødvendigt indbo. Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i huset. Lavsæson kr. 1.500 / mellemsæson kr.1.800 højsæson kr. 2.700.

Fondens ferielejlighed er en lejlighed på 80 m2 i en nyopført ejendom på Vesterbro med elevator, som ligger i et område med blandet byggeri tæt på Vesterbrogade og Hovedbanegården. Lejligheden har en lille altan og indeholder en opholdsstue med tv og radio/cd-afspiller, køkken med komfur, køl/frys og opvaskemaskine, badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler, to værelser med tilsammen 4 sovepladser. I lejlig heden er der en barnestol og – seng. Lejligheden er udstyret med alt nødvendigt indbo og service, og vi håber, at den bliver basis for nogle gode feriedage i København. Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i lejligheden – gælder også opgang og elevator. Bemærk at lejlighederne kan enten lejes for en hel uge ad gangen, fra søndag til torsdag (mini-ferie A) eller fra torsdag til søndag (miniferie B). I høj- og mellemsæson udlejes de dog primært i hele uger. UGE kr. 3.000 / miniferie A kr. 1.500 / miniferie B kr. 1.500.

Fondens ferielejlighed er en lejlighed på 100 m2, som ligger i et blandet byggeri tæt på Nørrebro Station og Nørrebrogade/Frederikssundsvej. Lejligheden indeholder en opholdstue med tv, radio og DVD-afspiller, køkken med komfur og køl/frys, badeværelse og to værelser med tilsammen 6 sovepladser. I lejligheden er der en barnestol- og seng. Lejligheden er udstyret med alt nødvendigt indbo og service, og vi håber, at den bliver basis for nogle gode feriedage i København. Der er forbud mod at medtage husdyr samt at ryge i lejligheden – gælder også opgang og elevator. Bemærk at lejlighederne kan enten lejes for en hel uge ad gangen, fra søndag til torsdag (mini-ferie A) eller fra torsdag til søndag (miniferie B). I høj- og mellemsæson udlejes de dog primært i hele uger. UGE kr. 3.000 / miniferie A kr. 1.500 / miniferie B kr. 1.500.

ODSHERRED: Højby Lyngvej 29, HØJBY Fondens feriehus er et hyggeligt hus på 51 m2 med en sydvendt overdækket terrasse på 15 m2. Huset er beliggende tæt ved Ellinge Skov- og strandområde på en 1.200 m2 stor naturgrund anlagt med græs. Huset indeholder en opholdsstue med tv, radio samt DVD-afspiller. Barnestol og barneseng. Køkken med komfur og køleskab med frostboks. Badeværelse. To værelser med dobbeltsenge og et værelse med køjesenge - tilsammen 6 sovepladser. Huset er udstyret med en grill samt alt nødvendigt indbo. Lavsæson kr. 1.100 / mellemsæson kr. 1.400 højsæson kr. 2.000.

Finans januar 2010

medLemSTILbud Fra

IT-k Lubben gå-HJem møde VIL du Høre mere Om muLIgHederne I WIndOWS 7 Og FremTIdenS mIcrOSOFT-prOgrammer!

Så kom til gå-hjem møde med IT-klubben & microworld den 4. februar 2010 i Aarhus eller den 9. februar 2010 i københavn på møderne vil microworlds erfarne undervisere fortælle om hvad der er det nye ved Windows 7. Samtidig præsenteres hele 2010-bølgen fra microsoft som vil rulle hen over os i den kommende periode. (exchange 2010, Sharepoint 2010 og Office 2010, Visual Studio 2010)

IT-klubben afholder gå-hjem møder med Microworld, fordi det giver vores medlemmer viden om den nyeste udvikling på software-området. Og samtidig skabes der kontakter til en central it-uddannelsesaktør - så vores medlemmer får viden om de rigtig mange spændende muligheder, der findes for at videreuddanne sig inden for microsofts programflade. STeen Lund OLSen – FOrmand FOr FInanSFOrbundeTS IT-kLub

microworld er danmarks største microsoft cpLS (certified partner for Learning Solutions) og uddanner årligt mere end 2.500 højt kvalificerede it-professionelle og 5.000 slutbrugere gennem instruktørbaseret undervisning, e-learning, selvstudie eller via blended Learning kurser

– læs mere og tilmeld dig hos IT-klubben på www.finansforbundet.dk/it. Her kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk for nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

Finans december januar 2010 2009

Husk - aT du SOm medLem aF FInanSFOrbundeT kan Få 25% rabaT på IT-LITTeraTur Fra mW-bOOkS

tid til at lĂŚre nyt LĂŚs side 62

Finans Finans december oktober 2009 2009 2009

Finansjob

Ørkenvandring for at blive en bedre leder Et nyt lederkursus for kvinder giver både indsigt og fordybelse helt uden kontakt med omverden, mobiltelefon og e-mail. Tag en uge i Sinai-ørkenen, sov under åben himmel blandt beduiner, og tag på vandretur på Katarinabjerget

Af Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk

Hvis arbejdslivet slider lidt for meget på nerverne med telefoner, der ringer, og møder, der skal holdes, kan det være en god idé at geare ned og skifte miljø. Kurset ”Ørkenvandring mod bedre ledelse“ er en uges workshop i personlig ledelse for kvinder, som er ledere, selvstændige eller konsulenter. Det består af øvelser, gruppearbejde og individuel fordybelse i et smukt ørkenlandskab og muligheden for at bestige det 2.629 meter høje Katarina-bjerg. Helle Juul Zederkof, der er souschef i Middelfart Sparekasse, tog en uge til Sinai, og for hende har eventyret i Egypten været en oplevelse for livet. Det har givet hende en stor selvindsigt og evnen til pludselig at kunne tage tingene i sit eget tempo og dermed håndtere flere opgaver ad gangen. Helles erfaring er nemlig, at det ikke er alting, der behøver at gå så stærkt. ”Det har bare været så kæmpestor en oplevelse for mig at leve uden e-mail, kalender og ur og opgaver, der skulle løses. Det var skønt ikke at have nogen dagsorden og bare stå op og gå i seng. Det har været den største gave af alle, og jeg følte mig virkelig kun to centimeter høj i den storslåede natur med de enorme bjerge. Det var så storslået, at det ikke kan beskrives”, siger Helle med et stort smil på læben. Efter ankomsten til Egypten blev Helle og ni andre kvindelige danske ledere bragt ud i ørkenen og indlogeret i en teltlejr hos en flok beduiner. Her skulle gruppen leve helt uden mobiltelefon og hverdagsstress. Det gjaldt bare om at stå op klokken fem om morgenen, nyde solopgangen over bjer-

Finans januar 2010

gene, friheden og sove under åben himmel. Her oplevede Helle den flotteste stjernehimmel i sit liv. ”Det var en kæmpe oplevelse at kigge på en stjernehimmel, der blinker, og jeg tror, jeg så over tyve stjerneskud. Jeg har aldrig set ét stjerneskud i mit liv. Jeg blev helt forvirret”, griner hun.

Oh, den vej til Mandala Gennem gruppearbejde skulle Helle forsøge at finde sin egen mandala i ørkenen; hendes helt eget fysiske rum. Her skulle hun finde ud af alt om sig selv, venner, familie og netværk. Det skulle hjælpe hende til at finde ud af, hvordan hendes hverdag skal være, så hun kan blive mere nærværende i sit arbejde, og det var en stor gave. Helle fandt sin mandala på toppen af et bjerg og endte med at tilbringe en nat helt alene i ødemarken. ”Det var kæmpestort at vågne deroppe helt for sig selv og have udsigt over havet og bjergene og i dén grad have en følelse af frihed”, siger Helle. Da Helle vendte tilbage til Danmark, havde hun en følelse af lige at være kommet fra en anden planet. Det rolige tempo i ørkenen stod i stærk kontrast til rotteræset i Danmark, og omstillingen var vanskelig. Det viste sig blandt andet under en køretur: ”Da jeg skulle over et kryds, tøvede jeg, fordi jeg pludselig ikke kunne gøre det hurtigt, og så begyndte de andre bilister at dytte bag mig. Der blev jeg klar over, hvilken stilhed der pludselig var i mig i forhold til den verden, jeg skulle til at bevæge mig ud i igen”, siger Helle.

Efter hjemkomsten var hun træt langt ind i sin sjæl, for selvom turen var en fed oplevelse, føltes det, som om hun havde været psykisk på arbejde i 24 timer i døgnet. ”Det var virkelig mærkeligt, og jeg var helt rundtosset de første par dage. Jeg tænkte: Hvordan skal jeg nogensinde kunne putte min iPod ind i ørerne og løbe en tur med lyd så tæt på mit hoved, for jeg var blevet vant til den totale stilhed ude i ørkenen”.

Ned i gear Men Helle tog det til sig og begyndte at anvende den nyfundne indre ro i sit daglige arbejde. Hun tog nogle sten fra ørkenen med hjem, som hun har liggende på kontoret. Det er hendes fokuspunkter. ”Når stressen trænger sig på, kigger jeg over på dem og husker at slappe af og bruge, hvad jeg har lært. Jeg kører ikke længere i femte gear, som jeg har haft tendens til. Nu kan jeg bedre reflektere over tingene, og jeg kan mærke nu, at jeg er begyndt at tænke mere dybt over, hvordan jeg kan bruge de ting, jeg kommer ud for, som leder. Jeg kan være meget mere nærværende i det, jeg laver”, siger Helle. Ifølge souschefen kan det absolut anbefales at tage turen til Sinai-ørkenen, slippe kontrollen og ikke længere lade sig styre af uret og kalenderen og mobilen. ”Oplevelsen vil for altid være plantet i mit hjerte”, siger Helle. n

Helle Juul Zederkoff blev vænnet til total stilhed, da hun var i ørkenen.

Fakta om kurset ”Ørkenvandring mod bedre ledelse” er et syv dages lederkursus med overnatning i det fri. Det er en workshop i personlig ledelse for kvinder, som er ledere, selvstændige eller konsulenter. Turen slutter med at bestige Egyptens højeste bjerg, Katarina-bjerget (2.629 meter). Læs mere på www.mellor.dk/sinai. Du er også velkommen til at kontakte Helle Juul Zederkof fra Middelfart Sparekasse for mere information om kurset på telefon 6422 2243.

Finans januar 2010

finansjob

Efteruddannelsen tages omgående i brug Det er tid at lære nyt for medarbejderne i Danske Bank. Alle skal de gå på koncernens eget universitet og igennem læringsprogrammer. Private Banking har lagt for med kurser om positive kundesamtaler Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Stig Stasig

”Lærte du så noget på efteruddannelsen?”. Det spørgsmål har Michael Hartoft, privatrådgiver i Danske Bank, fået stillet adskillige gange af sine chefer gennem årene, for han har været på efteruddannelse og kurser omkring 25 gange i sin 15-årige bankkarriere. Men selv om han ofte har kunnet svare begejstret og bekræftende på, at kurset var pengene værd, har det sjældent medført de helt store ændringer i hans arbejdshverdag. ”Normalt ved chefen jo ikke rigtig, hvad man har lært, og det kan være svært at få brugt det. Denne gang er det helt anderledes. Vores chef har været igennem forløbet på forhånd, og han følger løbende op og evaluerer sammen med os, hvordan det går med at få vores nye viden omsat i praksis og brugt i dagligdagen”, fortæller Michael Hartoft, der er private banker og arbejder i Finanscenter Sjælland Nord med ansvar for Roskilde-området. Forløbet, han snakker om, er led i Danske University. Det er ikke et fysisk universitet, men et gigantisk internt uddannelsesprogram, som alle koncernens medarbejdere vil stifte bekendtskab med i etaper. Indtil videre er et introduktionsprogram for nyansatte kørt i gang, og omkring 600 ansatte, der

Finans januar 2010

arbejder med de velhavende kunder i private banking, har været igennem e-læring, kursusdage og individuelle interviewsessions. Med det formål at få pudset den professionelle form af og lære nye arbejdsmetoder – specielt i forhold til kundesamtalen.

1.000 træningstimer ”Det handler meget om at være positiv og lede samtalen ind på det, der virker for kunden. Det har vi fået nogle nye værktøjer til, men det helt enestående er, at alle mine nærmeste kolleger har lært at bruge dem på samme tid. Vi er blevet meget grebet af det, og det er omgående blevet en del af hverdagen – vi kan tale i koder, som alle kender, joke med det og hjælpe hinanden”, siger Michael Hartoft. Og der kan være brug for hjælp, for det er ikke ligetil at lære sig nye arbejdsmetoder, når man har andre indarbejdet: ”Det er enormt svært, og vi er langtfra færdige med at lære det. Vi fik at vide af instruktørerne på kurset, at vi skulle regne med 1.000 træningstimer, før det var indarbejdet. Jeg sidder hver dag og tager mig selv i, at jeg kunne have sagt noget på en anden måde, men det går fremad; jeg kan mærke, at det virker på mange af kunderne ikke at bruge energi på at tale om alt det, som ikke virker. Måske er det en

særlig god fremgangsmåde i øjeblikket, hvor mange kunder har en negativ holdning til finanssektoren”. Morten Bro Kristoffersen, private banker i København, er også gået i gang med at øve sig i de positive samtaler: ”Vi bruger positivt ladede ord og interesserer os for kunden som helhed med den nye samtaleform – og for det, der virker for kunden. Det betyder også, at man kan stille en potentiel kunde, der er kunde i Jyske Bank, spørgsmålet: ’Fortæl mig om tre ting, du er tilfreds med i Jyske Bank?’. Da jeg hørte det første gang, virkede det helt forkert på mig – at man skal sidde og opfordre til ros af konkurrenten. Men så følger man op med spørgsmål, der afklarer, om det er så godt, som det kan blive, eller hvad der kan gøres bedre”. Som et andet eksempel på før og nu-praksis nævner Morten Bro Kristoffersen, at hvor han tidligere ville spørge ind til udfordringerne i en virksomhed, spørger han nu om, hvad virksomheden har succes med i øjeblikket: ”På den måde fastholder man kunden i en positiv tankegang. Man skal vænne sig til det, men det virker brugbart”.

Fælles fundament Underdirektør i Danske Bank Lars Malmberg, Group

10.000 kroner per medarbejder I 2007 brugte Danske Bank-koncernen mere end 200 millioner kr. på efter uddannelse. Det svarer til 10.000 kr. pr. medarbejder. Kilde: Danske Bank

Få mere ud af efteruddannelsen Tænk dagens efteruddannelse igennem på vej hjem uden at se på dagens materiale:

Michael Hartoft

HR & Communications, forklarer, at læringsprogrammerne til de enkelte medarbejdergrupper udvikles efter behov: ”Nogle medarbejdere vil mærke en del til Danske University, andre meget lidt. Kongstanken er at opbygge et fælles kompetencemæssigt fundament. Hidtil har der været flere forskellige måder at gøre tingene på, men vi sidder med de samme udfordringer og har stadig flere systemer og processer på tværs af hele koncernen. Vi skal kunne det samme og have de samme arbejdsgange; der skal være en genkendelighed fra den ene afdeling til den anden, også på tværs af landegrænser”. Danske Bank-koncernen har banker i ni lande, og ikke alt kan ensrettes – det gælder f.eks. boligrådgivning og skatterådgivning – mens private banking og kreditområdet i højere grad end hidtil skal køre efter samme drejebog koncernen over.

Ikke en test For kreditrådgiverne bliver der syv mulige moduler på Danske University. Hvor mange, den enkelte skal deltage i, kredses ind ved en indledende prøve. Det kan måske give nogle rådgivere en fornemmelse af at blive vurderet og en mistanke om, at resultatet kan misbruges af lederne: ”Der er sikkert nogle, der tænker sådan. Men det

Morten Bo Kristoffersen

er ikke det, vi vil. Vi er ikke ude på at teste medarbejderne, kun på at sikre, at de får den rigtige studieplan hver især. Der er jo ingen grund til at bruge tid på syv moduler, hvis man kun har brug for de tre”, siger Lars Malmberg. Foreløbig kan underdirektøren glæde sig over private banking-forløbet, som har fået mere ros af de ansatte, end han havde regnet med: ”Private banking er en lidt speciel medarbejdergruppe; det tror jeg også, at de opfatter sig selv som. Men jeg har fået overraskende god feedback. De siger, at den nye og mindre løsningsorienterede kundesamtale er anvendelig i hverdagen. Og vi kan se på evalueringerne, at de har lært det, de skal – og bruger det”. Snart vil det vise sig, hvad de 7.000 rådgiverne synes. Fra årsskiftet er det erhvervsrådgiverne og dernæst privatrådgiverne, der skal igennem deres udgave af Danske University. n

Hvad var begrundelsen for, at I beskæf tigede jer med de enkelte elementer i dagens løb? Var det velkendt stof, eller fik du noget nyt med hjem?

Danmark i top Ny opgørelse for 27 europæiske lande viser, at næsten hver tredje beskæftigede dansker modtog efteruddannelse sidste år. Det bringer Danmark i toppen som det EUland, der giver mest efter- og videreuddannelse. Efteruddannelsen er ”et meget positivt bidrag til”, at vi har et konkurrencedygtigt erhvervsliv, vurderer Morten Lassen, institutleder ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet. Han peger på, at konkurrenceevnen i høj grad er baseret på en velkvalificeret arbejdsstyrke, og at efteruddannelsen gør det muligt at omstille virksomheder i nedgangstider. Private og offentlige virksomheder brugte sidste år omkring 10 milliarder kroner tilsammen på at sende medarbejdere på efteruddannelse og kurser. Kilde: Nyhedsbrevet Agenda, Dansk Arbejdsgiverforening

Finans januar 2010

finansjob

Stress af med en bid chokolade 40 gram mørk chokolade om dagen kan ifølge schweiziske forskere være med til at sænke mængden af blandt andet stresshormonet kortisol. ”Mængden af hormonet faldt hos alle deltagerne i vores undersøgelse. Også hos dem, som egentlig ikke følte sig stressede“, forklarer dr. Sunil Kochhar, der stod i spidsen for studiet, til Magasinet Arbejdsmiljø. Undersøgelsen blev gennemført ved at lade de 30 voksne forsøgspersoner spise 20 gram mørk chokolade om formiddagen og 20 gram om eftermiddagen. ”Resultaterne viser, at det at gøre mørk chokolade til en del af en sund og afbalanceret daglig kost kan være med til at holde stressniveauet nede“, siger dr. Sunil Kochhar.

Kvindelige ledere får for lidt En kvindelig leder tjener i gennemsnit 7,8 procent mindre end en mand i et tilsvarende lederjob, viser en ny lønundersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation. Ifølge rådgivningschef Vibeke Skytte fra Lederne må de kvindelige ledere selv sørge for at lukke løngabet mellem kønnene. ”Kvindelige ledere skal holde op med at være flinkepiger, og de skal stoppe med at kalde deres succes for held”, siger Vibeke Skytte til magasinet Lederne.

Få ønsker en blandet medarbejderstab Det er nærmest standard, at jobannoncer slutter sådan: ”Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer alle uanset køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen”. Men i virkeligheden går virksomhederne ikke efter denne mangfoldighed, når de skal ansætte nye medarbejdere. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Erhverv arbejder kun hver tredje virksomhed med at fremme mangfoldigheden i medarbejdergruppen. ”Det virker mere som en pligtformulering end et egentligt ønske om mangfoldighed”, siger professor ved Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen, der forsker i det danske arbejdsmarked, til Berlingske Business om jobannonceteksten. Han mener, at hvis man vil tiltrække kandidater med forskellig baggrund, bør man i stedet gøre opmærksom på, at man har sprogkurser, introkurser, mentorordninger, og at man kan købe forskellige typer mad i kantinen, eksempelvis uden svinekød.

SiddeR dU i dRØMMejobbet…eLLeR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej. Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

FINANSJOB

Næsten 150 nye stressvejledere

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Finansforbundets stressvejleder-uddannelse er et tilløbsstykke. Foreløbig har næsten 150 tillidsvalgte og ledere fra finanssektoren taget den modulopbyggede uddannelse, og der er overtegnet på næste hold til marts Tillidsmænd, sikkerhedsrepræsentanter og ledere i en lang række finansvirksomheder står i kø for at tage Finansforbundets stressvejlederuddannelse. Hidtil har fem hold á næsten 30 personer bestået den seks dage lange uddannelse, der er opbygget af tre moduler af to dages varighed. Og der er allerede tilmeldt 50 personer til forårets hold, hvor der kun er 30 pladser. ”Det er meget tilfredsstillende, at der er så stor interesse for at blive uddannet stressvejleder, men det vidner også om, at stress fortsat er et stort problem på mange arbejdspladser“, siger Kent Petersen, nyudnævnt formand for Finansforbundet. Formålet med stressvejlederuddannelsen er at øge stressberedskabet på arbejdspladsen, at øge fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og at spotte stresssymptomer hos den enkelte og faresignaler generelt på arbejdspladsen.

”Det er vigtigt at understrege, at de nye stressvejledere ikke er behandlere. Det bliver stressvejledernes opgave at hjælpe stressramte kolleger videre til egentlig behandling. Men det er vigtigt, at vore medlemmer får en kvalificeret person at henvende sig til, helst inden de bliver syge af stress“, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Hver tredje har stresssymptomer I tre målinger af finansansattes trivsel i henholdsvis april, juni og september 2009, hvor cirka 700 medlemmer af Finansforbundet har deltaget, svarer 10-12 procent, at de føler sig ”ret meget“ eller ”virkelig meget“ stresset, mens 21-22 procent svarer, at de føler sig ”noget” stresset. Det indikerer, at stressniveauet mange steder er ganske højt, og der er ikke tegn på, at niveauet falder.

På en opsamlingsdag for de uddannede stressvejledere i Finansforbundet for nylig kom det frem, at mange har svært ved at blive implementeret som stressvejledere ude på arbejdspladsen. ”Her ligger der fortsat en stor udfordring for os. Vi skal i dialog med virksomhederne om, hvordan vi konstruktivt kan bruge stressvejledernes kompetencer til medarbejdernes og virksomhedernes bedste“, forklarer Kent Petersen. Erfaringsudvekslingen mellem de uddannede stressvejledere angav endvidere, at der er vigtigt, at en leder og en tillidsvalgt fra samme virksomhed gennemfører uddannelsen sammen. Og at man på stressvejlederuddannelsen bliver ved med at øse viden om forebyggelse af stress på deltagerne.

Nyhedsbrevet FiNaNs

Få nyheder på skærmen hver tirsdag formiddag – lige meget hvor du er. Tilmeld dig på finansforbundet.dk under Nyheder

Kan du sige skat uden at tænke på penge?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600 7873 - 230x232 4F:. 16/12/09 15:05 Side 1

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme…

…fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisation DLR Kredit er professionel leverandør af realkredit til det danske erhvervsliv. Vi har korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel til gavn og glæde for både kunder, aktionærer og medarbejdere. Læs mere om DLR Kredit på www.dlr.dk Nyropsgade 21· 1780 København V Tlf. 7010 0090 · Fax 3393 9500 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk