Magasinet Finans nr.1/2011

Finansforbundets magasin nr. 1, 2011

Du er sĂĽ Det er ok at kritisere sin chef, og der er ingen grund til at holde frustrationerne inde. LĂŚs side 12

FSP Pension ønsker godt nytår

25 %

24,0

Afkast i %

20 %

15,6

15 %

0%

FSP Vælger – Høj risiko

5%

FSP Vælger – Lav risiko

10 %

FSP Vælger – Mellem risiko

12,4

I 2010 har vi passet og plejet din pension - resultatet til dato i FSP Markedsrente er: 12,4 - 24,0 % Du kan på vores hjemmeside - www.fsp.dk - læse mere om, at vi har sikret vores medlemmer et af pensionsbranchens højeste afkast i 2010 (FSP Vælger, Lav og Høj risiko, pr. 17. december 2010).

FSP er medlemsejet, og i FSP Markedsrente skal du ikke betale for garantier. Derfor kommer hele overskuddet kun dig og vores andre medlemmer til gode.

I 2011 vil vi fortsat passe og pleje din pension, så du kan få en attraktiv forrentning, og vi kan leve op til vores løfte til medlemmerne om bedre råd, bedre liv.

Godt nytår – uanset om du er medlem hos FSP Pension eller bare gerne vil være det.

indhold wall street vil spekulere i klimaet

12 Giv din chef kritik Timing og omtanke er de vigtigste ingredienser, når du skal give din chef kritik, mener konfliktmægler

16 Danmarks bedste arbejdspladser ­Igen i år dominerer pengeinstitutterne listen over Danmarks bedste arbejdspladser og Danmarks sundeste arbejdspladser

18

18 Wall Street vil spekulere i klimaet ­ Wall Street øjner milliarder i handlen med CO2-kvoter.

Kritikere advarer mod at gentage finanskrisens fejltrin 22 Lederuddannelse i korte bukser Per Olesen er håndbolddommer på topniveau og direktør for Sydbanks Finans- og Formuerådgivning. Han kalder jobbet som dommer for verdens bedste lederuddannelse 24 Friheden er det bedste Flere vælger at blive selvstændige rådgivere. Pensionsekspert Søren Godskesen er en af dem

Tema: mobilbanking

28-35

28 Tema: mobilbanking Markedet for mobilbanking er i rivende vækst.

Flere store danske banker er klar med nye mobile løsninger

39 Øget bankskat skader væksten Hvis finanssektoren skal bidrage mere til samfundet, vil det hæmme den økonomiske vækst, sagde Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz, på Finansforbundets gåhjemmøde for akademikere 40 Storm over Europa Flere af Europas store økonomier er på fallittens rand.

Manglende politisk vilje og fejlvurderinger fra økonomer er nogle af årsagerne, mener eksperter

40

storm over europa

det faste 4-11 7 36-37 38 44 46-47 54-55

Nyheder leder globalt bankhistorie finanskronik det juridiske hjørne Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 1, januar 2011. Næste nummer fredag 4. februar 2011• Udgiver: Finans­forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (redaktionsleder, DJ), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk•Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansfporbundet.dk •Sajeev Shankar ssh@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 14. januar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar – 30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans januar 2011

3

Nyheder

❜

”Jeg medgiver, at vi har set nogle slemme eksempler på dår­ lig ledelse i banker, der er gået ned i løbet af krisen. Men det er vigtigt at understrege, at langt størstedelen af sekto­ ren ledelsesmæssigt er aldeles velfungerende“ Formand for Finansrådet Peter Straarup på Finansrådets årsmøde

Bedre image i sektoren

Saxo Bank frikendt Saxo Bank har ikke overtrådt egne og gængse regler og har dermed ikke snydt sine kunder, lyder konklusionen fra den uvildige undersøgelse af investeringsbankens valutahandel, skriver Børsen online. Konsulenthuset Oliver Wyman har af Finanstilsynet været sat på opgaven med at kulegrave Saxo, og efter at være blevet forsinket på grund af stor datamængde er den uvildige under­ søgelse nu offentliggjort.

Rapportens hovedkonklusion er, at Saxo Bank ikke systematisk har prissat sine manuelle ordrer til skade for sine kunder. Det får Finanstil­synet til at lukke sagen.

Fire ud af fem danskere vurderer, at virksomhederne i den finansielle sektor har ændret adfærd oven på den finansielle krise. Det viser en undersøgelse foretaget af Rambøll for FinansWatch. Over 80 procent af de adspurgte i undersøgelsen vurderer, at finanskrisen har fået virksomhederne til at ændre adfærd.

Hos analysefirmaet YouGovZapera, der løbende måler de finansielle virksomheders image, siger Marketing Manager Lars Gylling til FinansWatch, at især de store bankers image er markant forbedret siden sommerferien. ”Hvis man kigger på banksektoren, så har der været en positiv imageudvikling siden i sommer. Især for de store banker. Forsikringsselskaberne har ligget mere stabilt, men er i løbet af de seneste ­måneder begyndt at stige“, siger han til FinansWatch.

Der er dog stadigvæk langt op til niveauet fra før finanskrisen, vurderer Lars Gylling.

Danske Bank forpligter sig til ligestilling Danske Bank har underskrevet ligestillingsministerens ”Charter for flere kvinder i ledelse“, der blandt andet forpligter virksomhederne til at lave en strategi, der sikrer flere kvinder i ledelsen, og opsætte måltal for andelen af kvinder på forskellige ledelsesniveauer Dermed bliver banken blot den anden finansielle virksomhed – foruden Finansforbundets sekretariat – der underskriver charteret. Det glæder forbundsformanden i Finansforbundet, der håber, at andre vil følge, nu hvor den største finansielle virksomhed i landet har skrevet under. ”Vi har i lang tid været fortaler for at underskrive charteret, fordi det er med til at understøtte virksomhedernes strategiske målsætning

4

Finans januar 2011

i forbindelse med arbejdet for at få flere kvinder i ledelse. Det er vigtigt, at virksomhederne får synliggjort, både hvad de konkret gør, men også de erfaringer, de har og vil gøre sig. Det handler om at udnytte hele talentmassen. At Danske Bank, som landets største finansielle virksomhed, har underskrevet charteret, håber jeg meget bliver det gode eksempel, som får andre finansielle virksomheder til at komme frem af busken“, lyder det fra forbundsformand Kent Petersen.

Nykredit, der har været med til at udvikle charteret, er den anden finansielle virksomhed, der er tilsluttet charteret. /SF

nyheder

stor ros

til forbundet Medlemmerne giver Finansforbundet den største tommelfinger op i de fire år, forbundet har undersøgt deres tilfredshed i den såkaldte medlemstilfredshedsundersøgelse

Mere tilfreds end nogensinde før. Så flot ly­der resultatet af Finansforbundets medlemstilfredshedsundersøgelse. Undersøgelsen, der blev lavet i efteråret, er dog kun gennemført siden 2007. ”Man kan kun være stolt og positiv over, at vi får fremgang igen. Det arbejde, der lægges for dagen, giver pote i sidste ende“, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby.

1.354 medlemmer deltog i rundspørgen, hvor vurderingen af forbundet på en 1-10skala er konverteret til en 1-100-skala med 100 som det højest opnåelige.

Seks af de syv hovedindeks i undersøgelsen: Tilfredshed (72,7), Image (74,4), Forventning (77,7), Produkter (73,8), Personlig betjening (72,7) og Værdi (71,3) får ikke bare højere score end sidste år, men også den højeste score i de fire år, Finansforbundet har lavet undersøgelsen.

Kun Loyalitet (82,3) får en score, der er ­lavere end undersøgelsen i 2009. Der er dog kun tale om et fald på 0,1.

De to områder, der har vist størst fremgang er Image og Personlig betjening. Image er blandt andet, om Finansforbundet er nytænkende, kæmper for medlemmerne og henvender sig til dem. Personlig betjening dækker over kvaliteten af individuel rådgivning og vejledning i Finansforbundet og muligheden for at komme i kontakt med forbundet.

Selvom Loyalitet er gået marginalt tilbage, så er det stadig topscoreren blandt hovedindeksene. Indekset viser, om medlemmerne vil anbefale forbundet til kolleger, og om de ville vælge det, hvis de i dag skulle vælge fagforening.

Ny hjemmeside på vej Hvert af de syv hovedindeks baserer sig på en række spørgsmål, i alt 54. 35 af disse har vist fremgang. Undersøgelsen peger også på områder, hvor der er mulighed for forbedring.

Det gælder blandt andet forbundets hjemmeside og Finansjob.dk. Medlemmerne anser disse områder som vigtige for deres tilfredshed, men samtidig ligger de under middel i vurderingen. Solveig Ørteby mener, at det er vigtigt ikke at hvile på laurbærrene. ”Vi er opmærksomme på det. Vi må ikke lulle os i søvn og skal fortsætte de gode tak-

ter. Vi er i gang med forbedringer af Jobportalen og der er en ny hjemmeside på vej“, fortæller Solveig Ørteby.

Til gengæld er der meget stor tilfredshed med medlemskurser og temadage/gåhjemmøder, samtidig med at medlemmerne anser dem for vigtige for deres tilfredshed. ”Der synes at være en tendens til, at jo mere nærhed, desto mere positive er medlemmerne”, siger Solveig Ørteby.

Forsikringsordningerne er også en af topscorerne i tilfredshed, men er samtidig det tilbud, medlemmerne regner for mindst vigtigt.

Finansforbundet var ikke bare først herhjemme med at undersøge medlemmernes tilfredshed ud fra en kundetilfredshedsmodel, men også internationalt. Siden er blandt andre DJØF og en håndfuld andre danske fagforeninger og a-kasser begyndt på lignende målinger. /JSI

Medlemstilfredshed i Finansforbundet 2007

2008

2009

2010

Udvikling 2009-2010

Tilfredshed

68,4

69,4

71,9

72,7

+0,8

Image

69,9

70,9

73,4

74,4

+1,0

Forventning

77,3

75,8

77,2

77,7

+0,5

Produkter

71,4

70,0

73,0

73,8

+0,7

Personlig betjening

71,9

69,5

71,7

72,7

+1,0

Værdi

68,2

68,3

70,5

71,3

+0,8

Loyalitet

76,4

78,4

82,3

82,2

-0,1

Finans januar 2011

5

nyheder

Arbejdernes Landsbank er årets bedste bank For andet år i træk løber Arbejdernes Landsbank med titlen som årets bedste bank.

Kåringen sker på baggrund af interviews med 13.000 bankkunder, som analyseinstituttet CEM har foretaget. På andenpladsen ligger Spar Nord, der har væltet sidste års toer af pinden, Sydbank, mens Jyske Bank er rykket op på en tredjeplads fra en fjerdeplads ved forrige måling. Amagerbanken indtager en solid bundplacering. Lokalbankerne er ikke med i undersøgelsen.

Foto Stig Stasig

nyt medie om sektoren For lidt over en måned siden gik FinansWatch.dk i luften. Redaktionen bag siden, som er ejet af JP/Politikens Hus, har ambitioner om at levere troværdige, uafhængige og aktuelle nyheder om virksomheder og personer i den finansielle sektor. Det fortæller chefredaktør Anders Heering, der har en fortid som journalist på Børsen og Berlingske Business. ”Vi giver et overblik over sektorens vigtigste nyheder. Derudover er vi tre journalister ansat, så vi kommer også til at producere nogle historier, som man ikke ser i erhvervsdagbladene. Vi vil have mere navnestof, end man ofte ser, blandt andet med fokus på markante jobskift og baggrundene bag. Vi vil også have et internationalt udsyn på sektoren, selvfølgelig set fra et dansk perspektiv“, siger Anders Heering, der samtidig fortæller, at siden ikke kunne have fået en bedre start. ”Vi er faktisk lidt overvældede over, hvor godt vi er blevet taget imod. Vi har fået at vide, at der er et behov for det, som vi leverer, så vi glæder os til at udvikle siden yderligere“, siger han./SSH

6

Finans januar 2011

Fjordbank Mors sælger aktier under statsligt pres Staten har givet Fjordbank Mors en lang række krav for at levere den livsnødvendige stats­ garanti på 5,5 milliarder kroner. Det skriver Jyllands-Posten. Blandt kravene er, at egen­ kapitalen skal styrkes med 75 millioner kroner, og det har kastet Fjordbank Mors, der er resultatet af en fusion mellem Morsø Bank og Morsø Sparekasse, ud i et afgørende aktiesalg. ”Ja, det er korrekt, at vi skal bruge 75 millioner kroner, men heraf er de 57 millioner kroner sikret“, siger bankens direktør, Peter Christensen, til Jyllands-Posten.

Han er overbevist om, at det vil lykkes banken at sælge aktier for yderligere 18 millioner kroner og dermed klare egenkapitalkravet.

Finansiel Stabilitet har desuden krævet, at en statslig observatør kan få adgang til bankens bestyrelsesmøder.

finans præciserer I artiklen ”50 flytter frivilligt job“ fra sidste nummer af Finans (nummer 11) står der, at JN Data skal overdrage 370 it-udviklere til Bankdata, i forbindelse med at Bankdata overtager en del af Jyske Banks it-udvikling. Dette er imidlertid ikke korrekt. De 370 it-udviklere, der skal overdrages til Bankdata, er alle Jyske Banks egne it-udviklere. Magasinet Finans beklager fejlen.

leder

Vi skal have en indsats, der i langt højere grad giver de ledige mulighed for reel uddannelse.

Der skal uddannelse til Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

I dag har vi stigende ledighed, men om ganske få år vil Danmark mangle arbejdskraft. De ledige skal uddannes, hvis de skal tage over for den store generation, der snart går på pension. Det kræver, at beskæftigelsesindsatsen ændres radikalt.

Vi tør godt forudsige, at 2011 bliver et forandringens år, hvor flere reformer vil se dagens lys. Reformer, som vil påvirke os alle sammen. I Finansforbundet er vi naturligvis særlig optaget af de arbejdsmarkedsreformer, som kan få stor betydning for vores medlemmer og deres arbejdsliv.

Danmark står i dag i den paradoksale situation, at ledigheden om ganske få år vil blive afløst af en alvorlig mangel på arbejdskraft. Og når den dag kommer, får vi brug for alle hoveder. Med de rette kompetencer vel at mærke. Derfor er det afgørende, at de ledige kan vedligeholde deres kompetencer og opkvalificere sig, indtil de skal tage over for de, der forlader arbejdsmarkedet. Hvis vi forsømmer den opgave, så risikerer Danmark at stå med en arbejdsstyrke, som slet ikke kan opfylde kravene til de jobprofiler, der bliver så hårdt brug for. Og så bliver situationen endnu mere paradoksal: vi får mangel på arbejdskraft, samtidig med at vi har en stor gruppe langtidsledige.

Politikerne må vriste sig ud af den vildfarelse at tro, at ledigheden automatisk forsvinder, når den demografiske udvikling slår igennem. For selvom der er masser af ledige at tage af, så hjælper det lige fedt, hvis kompetencerne ikke er til stede.

Derfor er det så vigtigt, at politikerne får sat beskæftigelsesindsatsen op i et helt andet gear. I dag er indsatsen præget af rigide regler og meningsløs aktivering, der slet ikke er i trit med udviklingen på arbejdsmarkedet. Det skal der laves om på. Vi skal have en indsats, der i langt højere grad giver de ledige mulighed for reel uddannelse, der kvalificerer dem til de områder, hvor vi ved, der bliver behov for arbejdskraft.

Virksomhederne har også et stort ansvar for at sørge for at kompetenceudvikle deres medarbejdere, og Finansforbundet har en opgave med at holde arbejdsgiverne fast på det ansvar og gennem overenskomsten sørge for, at rammerne er i orden. Men vi må også huske, at vi selv har et ansvar for vaores personlige kompetenceudvikling – også mens vi er i job og har travlt med dagens dont. Så er vi rustet til fremtiden. n

Finans januar 2011

7

nyheder Co² markedet

har stadig brug for at udvikle sig, mener danske banker

danske banker tøver med CO²-handel Mens Wall Street øjner milliarder i at handle med CO²-kvoter, er de danske banker mere konservative i deres tilgang til markedet for CO² Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Wall Street vil til at tjene penge på kampen mod klimaforandringer. Seneste eksempel er Wall Streets ukronede dronning, Blythe Masters, chef for J. P. Morgans investeringssektion for råstoffer, der har sat gang i en heftig opkøbsbølge for at få JP Morgan placeret til at blive en central spiller i handler med CO²kvoter. De danske banker er mere afventende i forhold til markedet for CO². ”Vi begyndte arbejdet med at servicere kunder inden for området i 2005, og vi har siden da oplevet, at markedet er blevet meget større og dybere. Men det, alle afventer nu, er, at shipping og flybranchen også bliver omfattet af reglerne om udledning. Alt tegner til, at det bliver ved udgangen af 2012, og det er dér, det vil blive rigtig interessant“, siger Bard Andersen, Nordeas chef for commodities trading i Oslo, der dog ikke ser en fremtid for markedet uden banker. ”Der er ingen tvivl om, at nogle af de værktøjer, som banker har, er essentielle for markedet. Her tænker jeg specielt på derivater. Evnen til at kunne gardere sig mod frem­ tidige udviklinger i markedet er kritisk for kunderne. De skal være i stand til at sælge

8

Finans januar 2011

risiko fra, og det er i det felt, at bankernes rolle bliver central“, siger Bard Andersen, der peger på, at det i princippet er fuldstændig identisk med måden, som mange virksomheder i dag arbejder med at gardere sig mod udsving i prisen på brændstof på.

Bard Andersen mener, at markedet stadig har brug for at udvikle sig. ”Der er stadig betragtelige udfordringer forbundet med handlen af CO²-kvoter. De er meget ustabile, og der er stor politisk usikkerhed forbundet med dem. Her tænker jeg selvfølgelig på USA og Kina, der på nuværende tidspunkt ikke har noget kvotesystem. Deres deltagelse er central for, at markedet bliver helt globalt“, siger Bard Andersen, der påpeger, at når først markedet får pondus, så vil Nordea måske blive en selvstændig investor i markedet – som netop Wall Street arbejder hen mod nu.

“Vi foretager endnu ikke proprietary trading (handel for egne midler, red.) inden for området. Det er muligvis noget, vi vil gå i gang med, når markedet bliver endnu mere udviklet. Men jeg har dog svært ved at se, at markedet skulle blive lige så stort som olie

e­ ller metaller, men der er ingen tvivl om, at det vil vokse markant i de kommende år. Hvis USA og Kina bliver en del af systemet, vil det virkelig rykke“, lyder det fra Nordea.

Danske Bank hjælper de kunder, der efterspørger rådgivning, men er ellers meget afventende. ”Det drejer sig typisk om et par handler om ugen“, siger Martin Vorgod, Senior Trader i Danske Bank. ”Banken har traditionelt været lidt konservativ over for området, og i en dansk sammenhæng tror jeg, at bankerne vil forblive i rollen som mellemmænd, der servicerer de virksomheder, der har brug for at købe kvoter.

Derfor tror jeg heller ikke, at vi fremover vil se, at banken bruger markedet mere aktivt ved at investere egne midler. Dertil er der for mange politiske usikkerheder i markedet, og reelt set ligger markedet uden for bankernes kerneområder“, lyder det fra Danske Bank.

Banken konstaterer dog, at markedet oplever en voldsom vækst netop nu.

Læs mere om Wall Streets indtog i klimakampen på side 18

nyheder

❜

”Usikkerheden om udvik­ lingen (af økonomien, red.) er fortsat stor. Sandsyn­ ligheden for, at økono­ mien skuffer i forhold til forventningerne, er for­ mentlig større end chan­ cen for, at det går bedre.

Udviklingen på den kore­ anske halvø er en påmin­ delse om, hvor afhængige vi kan være af ustyrbare forhold langt væk fra vores del af verden“.

Nationalbankdirektør Niels Bernstein på Finansrådets årsmøde

Dansker ny formand for de europæiske banker

Flere kvindelige ledere

Nordeas topchef, danske Christian Clausen, bliver ny formand for de europæiske banker. Det skriver dagbladet Børsen. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kalder det en kæmpefordel for Danmark og ikke mindst de danske husejere, at Christian Clausen er valgt til den magtfulde post som formand for den europæiske bankforening The European Banking Federation (FBE).

Nordea-chefen kommer til at stå i spidsen for flere end 4.000 europæiske banker, som han skal føre ordet for, når der skal forhandles med EU-Kommissionen om den fremtidige lovgivning og regulering af den finansielle sektor i Europa.

Antallet af kvindelige ledere stiger støt, men der er stadig en skæv fordeling mellem mænd og kvinder på ledelsesgangene i finanssektoren, især blandt topledere.

Det viser en opgørelse fra ­Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Fra 2006 til 2010 er andelen af kvindelige ledere steget fra 26,2 procent til 29,4 procent.

I sektoren som helhed er der 52,5 procent kvinder.

På toplederniveau ser det dog ikke så godt ud. Her var der ganske vist også en klar stigning, men andelen af kvinder er kun på 20,9 procent mod 16,0 procent i 2006. Fortsætter den nuværende udvikling, vil der være lige mange mandlige og kvindelige ledere omkring år 2035.

Der er dog virksomheder, der aktivt vil tage handling til at udjævne forskellen hurtigere. Nykredit og Danske Bank har underskrevet ”Charter for flere kvinder i ledelse“./JSI

Ombudsmand sagsøger Jyske Bank Forbrugerombudsmanden og en gruppe hedgefondinvestorer har stævnet Jyske Bank for første gang nogensinde, skriver Dagbladet Børsen. Banken skal nu i retten og forsvare salget af investeringen Jyske Invest Hedge Markesneutral Obligationer, der kostede private investorer 800 millioner kroner. Hedge­ fonden blev lanceret i efteråret 2007, og private investorer skød tæt på en milliard kroner i fonden, der blev markedsført som en lavrisikoinvestering. Stævningerne kommer i kølvandet på en lignende stævning, som den 26. november blev sendt ind af en gruppe vrede kunder, der er gået sammen om et gruppesøgsmål mod banken. Sagen er imidlertid så principiel, at Forbrugerombudsmanden nu selv vil have slået fast, at det ikke er i orden at markedsføre en hedgefond som et lavrisikoprodukt til private kunder.

Små banker har flest tilfredse kunder

Små pengeinstitutter har inden for de seneste fem år oplevet en kundetilgang på 29 procent mod en kundetilgang på 16 procent i store banker. Hvor 53 procent af kunderne i store banker er tilfredse med deres bank, er tallet 60 procent i små banker, viser ny undersøgelse blandt 2.500 bankkunder i Danmark, som Loyalty Group har gennemført./CJO

Finans januar 2011

9

nyheder

Finansiel Stabilitet A/S indgår Overenskomst finansielle virksomheder. Og overenskomsten kommer også de ansatte i Finansiel Stabilitets datterselskaber til gode. ”Det vigtigste er, at det giver mulighed for nu at lave koncernaftaler. For på sigt skal datterselskaberne i Finansiel Stabilitet afvikles, og denne aftale gør, at det nu kan ske på en ordentlig og ensartet måde i de forskellige datterselskaber. Det er den helt store gevinst“, udtaler Kent Petersen.

De ansatte i moderselskabet vil også få flere tilbud, vurderer forbundets formand. ”Det vil skabe flere muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling for de ansatte i Finansiel Stabilitet. Det kan hjælpe dem fremover, når deres ansættelsestid i Finansiel Stabilitet er forbi“./SSH

Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) er blevet enige om overenskomstdækning af Finansiel Stabilitet A/S. Det betyder, at de omkring tyve ansatte i Finansiel Stabilitet nu er omfattet af Standardoverenskomsten. Det glæder Finansforbundets formand, Kent Petersen. ”Det er godt, at det nu er lykkes, og det understøtter Finansiel Stabilitet som en vigtig del af den finansielle sektor. Lige siden Finansiel Stabilitet blev oprettet, har vi lagt et pres for at få dem omfattet af en overenskomst, så derfor er det glædeligt, at det nu er sket“, siger han.

Finansiel Stabilitet er sammen med deres ti datterselskaber blandt landets ti største

Sidste frist

i medarbejderaktiesagerne I kølvandet på Højesterets domme den 15. oktober 2010 opfordrer forbundet dig til at rette henvendelse snarest muligt, hvis du er fratrådt en af følgende virksomheder: Danske Bank, Amagerbanken, Alm. Brand Bank, Nørresundby Bank, Nordjyske Bank, Sparekassen Faaborg, Sydbank, TrygVesta, Max Bank eller Forstædernes Bank, og du i forbindelse med din fratræden ikke fik andel i de medarbejderaktier, der måtte være blevet tildelt for den periode, hvor du var ansat.

For Danske Bank gælder det optjeningsårene 2004 og 2005, og du skal henvende dig senest 15. januar 2011 i forhold til disse, mens det for de øvrige pengeinstitutter gælder for tildelinger, der har fundet sted inden for de seneste fem år.

Der er mange overvejelser, du skal gøre dig, inden du endeligt beslutter, om du vil have dine medarbejderaktier, og her er særligt de skattemæssige konsekvenser endnu

10

Finans januar 2011

meget uklare. Ved at henvende dig betyder det, at dit krav vil blive varetaget af forbundet, men det betyder ikke, at du på nuværende tidspunkt også er forpligtet til at tage imod medarbejderaktierne. Det er forbundets hensigt, at du får de bedste muligheder for at overveje, om du vil tage imod dine medarbejderaktier, og netop dette forhandles der med arbejdsgiverne om. Der er her ved redaktionens deadline endnu ikke indgået aftaler herom. Men disse eventuelle aftaler mellem Finansforbundet og de enkelte virksomheder kan du kun blive omfattet af, hvis du henvender dig, inden dit krav forældes. Det kan derfor være en fordel for dig at rette henvendelse til forbundet hurtigst muligt – uanset om du på nuværende tidspunkt kan overskue, om det er en fordel for dig at tage imod aktierne eller ej.

Du kan henvende dig på telefon 32964600 eller post@finansforbundet.dk

finanstilsynet må give bøder En række ændringer til loven om finansiel virksomhed blev kort før jul blevet ved­ taget af Folketinget. Det betyder blandt andet, at rådgivere, der sælger særligt komplekse og risikofyldte produkter til kunderne, skal igennem en multiple choicetest for at opnå den nødvendige certificering til dette. Dette træder i kraft fra midten af det nye år. Allerede per 1. januar 2011 er der kommet en række restriktioner og krav til den variable aflønning af direktionen og bestyrelsen. Lovændringen indeholder også flere mindre ændringer.

For eksempel vil Finanstilsynet fremover have mulighed for at give administrative bøder til finansielle virksomheder i modsætning til tidligere, hvor alle sager skulle politianmeldes.

nyheder

færre ansatte Antallet af medarbejdere i finanssektoren vil fortsætte med at falde i 2011, viser ny beskæftigelsesundersøgelse fra FA. Finansforbundet advarer mod hovedløse afskedigelser

Selv om mange finansielle virksomheder er sluppet betydeligt bedre gennem 2010 end 2009, er beskæftigelsen faldet – primært gennem naturlig afgang – og i forhold til 2008 er der i dag 4.000 færre medarbejdere i finanssektoren, oplyser FA (Finanssektorens Arbejds­ giverforening).

En undersøgelse af 108 finansielle virksomheders forventninger til beskæftigelsen i 2011 viser, at udviklingen mod færre medarbejdere fortsætter. Samlet forventes beskæftigelsen i sektoren at falde fra 69.300 til 68.100 medarbejdere næste år.

De 74 pengeinstitutter i undersøgelsen forventer at beskæftige 900 færre medarbejdere om et år, svarende til et fald i beskæftigelsen på knap to procent. Beskæftigelsen inden for forsikrings- og pensionsselskaber ventes også at falde med knap to procent – fra 18.700 til 18.300 – mens antallet af medarbejdere i realkreditinstitutter stort set vil være uændret.

”Beskæftigelsesundersøgelsen fra FA viser, at krisen endnu ikke er et overstået kapitel alle steder i den finansielle sektor. Selv om antallet af afskedigelser har været nedadgående i 2010, og virksomhederne i højere grad skiller sig af med medarbejdere ved naturlig afgang, kan nedskæringerne i bemandingen dog mærkes hos rigtig mange af vores medlemmer, som må løbe meget stærkt for at klare opgaverne i hverdagen. Derfor bør virksomhederne overveje, om de ikke i nogle tilfælde spænder buen for hårdt i bestræbelserne på at skære omkostningerne til“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Han henviser desuden til, at den demografiske udvikling vil betyde, at op mod 25 procent af de nuværende medarbejdere i finanssektoren inden for de næste fem-ti år vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesundersøgelsen fra FA viser endvidere, at mange af de mindre og mellemstore pengeinstitutter ikke har en langsigtet strategi for rekruttering og fast­holdelse. /CJO

300 af jeres erhvervskunder har fået Vækstkaution i 2010 Over 300 virksomheder har fået lån med kaution fra staten. Det skyldes ikke mindst, at I fra alle landets penge- og realkreditinstitutter nu bruger Vækstkaution aktivt i rådgivningen af jeres kunder.

Der er stadig midler tilbage i rammen for Vækstkaution. Så overvej, om Vækstkaution kan være en del af løsningen, hvis det kniber for dine kunder med at stille tilstrækkelig sikkerhed for lån til forretningsudvikling, køb eller etablering af en virksomhed.

Vækstkaution er Vækstfondens lånegaranti over for penge- og realkreditinstitutternes udlån til mindre og mellemstore virksomheder. Med Vækstkaution kautionerer staten for 75 pct. af din kundes lån eller kredit på op til 10 mio. kr.

• • • •

Kautionen dækker 75 pct. af tabet, hvis lånet ikke kan tilbagebetales.

Vækstfonden udbetaler kautionen, så snart lånet er misligholdt.

Statsgarantien betyder, at I skal reservere væsentlig mindre kapital til engagementet.

Løbetiden på kautionen er op til 10 år.

Læs mere om Vækstkaution på www.vf.dk, eller ring til en af vores kautionschefer på 35 29 86 00.

Finans halvside 215 x 126.indd 1

17-12-2010 13:49:38

Arbejdsmiljø

Giv din chef kritik Det handler om at servere kritikken på den rette måde på det rigtige tidspunkt, og så er der til gengæld sjældent grund til at brænde inde med forslag til forbedring, mener konfliktrådgiver Nethe Plenge Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist

Foto: Stig Stasig

Kommer chefen konsekvent for sent til møderne, er han gang på gang uklar i sine udmeldinger, eller lider han af dårlig ånde i en grad, så samtalerne med ham er en overvindelse?

Uanset hvilke sandheder du kunne tænke dig at sige ligeud, så er det en god idé at være grundig med både tilrettelægning og timing, når kritikken går opad i systemet.

Det mener konfliktrådgiver Nethe Plenge. Hun arbejder med konfliktløsning i private virksomheder og mener, at det sagtens kan lade sig gøre at give kritik på en måde, så den både bliver konstruktiv og givende for arbejdsmiljøet. ”I princippet er kritik vel altid velkommen. Spørg for eksempel dig selv, om du ikke hellere vil have at vide, hvad du kan

Foto Territorium

12

Finans januar 2011

gøre bedre, end at masser af mennesker bliver irriterede over dine dårlige vaner. Egentlig gælder de samme regler for kritik, uanset om du giver den op- eller nedad i systemet. Men når det er sagt, så husk, at der er noget særligt i spil, for chefen kan hyre og fyre. Den magt betyder, at du virkelig skal overveje, om du skal give en kritik, og i så fald være godt for­ beredt“, siger Nethe Plenge.

Invitation til at give kritik Inden du giver chefen kritik, så overvej for det første, hvor vigtigt det er, at du får leveret dit budskab. ”Overvej, om det er så vigtigt, at du kan leve med, at han bliver vred, flov eller ærgerlig og måske i sidste ende sætter dig til de kedelige opgaver. Det er en afvejning, og der findes ingen facitliste. Men jeg tror aldrig, at jeg har hørt nogen blive fyret, fordi de har givet konstruktiv kritik“, siger Nethe Plenge og understreger, at kritik er noget helt andet end evindeligt brok, som ingen kan klare i længden.

Timing er også vigtig, når du skal give kritik. ”Det er altid dårligt at plumpe ud med den, når I tilfældigvis mødes ved kaffeautomaten, og der måske er andre til stede.

Derimod er den årlige medarbejdersamtale et godt sted at levere sine pointer. Formen gør, at din kritik kommer til at virke seriøs, planlagt, og chefen er indstillet på at være åben over for dine synspunkter“. ”Er der for lang tid til sådan en samtale, kan du invitere dig selv. Bed om at få fem minutter, en dag når chefen har god tid.

På den måde tilkendegiver du, at det ikke er en impulsiv irritation. Lad dig ikke friste, hvis han siger, at du bare kan sige det nu. På den måde er du med til at sætte en ramme, som gør, at din kritik vil blive taget alvorligt“.

sådan giver du god kritik

› Vær konkret, og giv eksempler › Tag kun et enkelt problem op › Kom med forslag til forbedring › Drop bebrejdelser › Vær klar og tydelig over for sagen og respektfuld over for personen

› ›

Skab tid og rum til at tale sammen Formuler kritikken ud fra din egen synsvinkel

Formuler dig positivt Vær konkret, og giv eksempler, råder Nethe Plenge. ”Går dine pointer på chefens ledelse af de interne møder, så kan du sige, at du har tænkt over jeres møder, som du synes kunne blive mere effektive og livfulde. For eksempel har du lagt mærke til, at når Anna er på, så taler hun meget længe, og det betyder, at Bent stort set aldrig kommer til orde“. ”Formuler dig positivt. Du kunne have sagt, at møderne efter din mening ikke er effektive, og at der er mange, der aldrig får sagt noget som helst. Det er en nuanceforskel, som handler om at give din sætning en positiv drejning. Det har stor effekt og betyder, at den bliver modtaget helt ander­ ledes“, siger hun.

Hvis chefen bider tilbage, når du giver din kritik, så giv en undskyldning, uanset hvor berettiget du mener, kritikken er. ”Du har muligvis ramt lige i solar plexus. Men timingen var dårlig, og så må du trække dig. Signalér, at du forstår, at I ikke skal tale mere om det. Når du giver uinviteret kritik, så husk, at du træder ind på chefens domæne. Det svarer til at komme hjem til vennerne og spørge, hvorfor de lige har indrettet sig sådan her. Du er på sårbar grund, og jo mere personlig din ­kritik er, des mere varsomt må du træde, og det gælder især, hvis det handler om chefens dårlige ånde eller svedlugte. Husk, at selvom du ikke fik den reaktion, som du gerne ville have haft, så har du alligevel sået et lille korn, og chefen tager det måske til sig alligevel“.

Når tavshed er guld Din tone er vigtig, og alt, der er belærende, er bandlyst. Sig det hellere med blomster – om end i overført betydning. ”Selvfølgelig skal alvorlige budskaber ikke pakkes ind i unødvendig ros, som da chefen for en større virksomhed skulle

Konfliktmægler Nethe Plenge arbejder med konfliktløsning i private virksomheder.

meddele medarbejderne, at de skulle fyres. Her fik han serveret beskeden på en overdrevent rosende måde, så nogle slet ikke hørte den kedelige meddelelse. Vær i stedet høflig og ordentlig. Øv dig endelig, indtil du kan sige det, uden at det bliver irettesættende“.

Hvornår tavshed er guld, er også en afvejning, der skal med ind i overvejelserne, inden du handler, mener konfliktrådgiveren. ”Tænk altid på, om din kritik har betydning alene for dig selv eller for den samlede trivsel på arbejdspladsen. Så snart det har noget med fællesskabet at gøre, hæver du problemet op på et helt andet niveau“.

Når du har givet din kritik, må du give slip på problemet, mener Nethe Plenge. ”Det er ligesom med den bog, du har givet svigermor i ­julegave. Du skal ikke blive ved med at spørge, om hun har læst den“. n

Finans januar 2011

➼ 13

Arbejdsmiljø

➼

brug humor Humor og god timing er de to vigtigste ingredienser, når der skal leveres en kritik opad i systemet, mener tillidsmand Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist

Foto: Martin Dam Kristensen

”kritik skal ikke formuleres negativt“, mener tillidsmand Bente Jakobsen.

Er chefens mødedisciplin slap, eller virker hans deodorant ikke efter hensigten. Uanset emnet er det vigtigt at sige sin mening, mener Bente Jakobsen, der er erhvervsrådgiver og tillidsmand i Spar Nord Bank, Kolding. ”Hvis jeg har en holdning, så giver jeg den også til kende.

Det ligger lige til for mig. Jeg er meget kontant og vil også ­hellere selv have det direkte at vide, hvis jeg for eksempel spilder kollegernes tid, eller hvis jeg har et problem med svedlugte“, siger hun. ”Det handler meget om, hvordan du leverer dit budskab.

Ofte bruger jeg humor, men det vil jeg dog aldrig gøre, hvis min kritik går på noget så personligt som armsved. Det kunne virke meget sårende“, siger Bente Jakobsen, der mener, at kritik skal serveres på samme måde over for chefen som for kolleger. ”Det er jo med chefen som med os andre. Han er nødt til at vide, hvor han har os, og mit udgangspunkt er, at han ­selv­følgelig altid gerne vil høre, hvis vi mener, at han kan­ gøre ­tingene anderledes. Men det er altid vigtigst, at du går efter bolden og ikke efter manden“. ”Jeg giver faktisk ofte kritik opad i systemet. Det kan være om alt fra holdning til en sag til ændring af handlingsplaner,

14

Finans januar 2011

hvor jeg personligt er uenig og synes, at jeg har noget at byde ind med. Men det er vigtigt, at tingene ikke bliver formuleret negativt. Kritikken skal gå hånd i hånd med konstruktive løsningsforslag, ellers virker den ikke“.

Når en medarbejder skal give kritik, er det vigtigt at kende sin besøgelsestid, mener Bente Jakobsen. ”Timing er vigtig. Jeg kunne aldrig drømme om at stille mig op ved chefens skrivebord og sende signalet om, at min tid er vigtigere end det, han er i gang med lige nu. Jeg booker en tid til en snak, medmindre det handler om noget, der kan siges nu og her – det kunne være en slap mødedisciplin, som be­tyder, at vi alle spilder tiden. Den pointe vil jeg helt klart levere, når chefen så endelig dukker op“. ”Men jeg vælger at sige det med respekt for personen, både når jeg lige griber den med at komme for sent, eller når jeg har booket tid til en længere snak. Og her er det altså min erfaring, at meget kan siges, hvis det også lige får et strejf af humor“. n

Sig det ligeud Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto: Stig Stasig

Lige nu venter Niels Gregers Hansen, personalechef i Nordea, på den årlige vurdering, som alle medarbejdere i ­Nordea giver deres nærmeste leder. Ved at svare på 90 spørgsmål i et såkaldt Employer Satisfaction Index bliver personalechefen bedømt af sine medarbejdere på en skala mellem et og ti point for blandt andet evnen til at lytte og give konstruktiv feedback.Det er et vigtigt redskab for alle parter, for uanset hvor meget umage man gør sig, vil der være plads til for­bedring, mener Niels Gregers Hansen. ”Jeg synes selv, at jeg er åben over for kritik, og selv holder jeg mig sjældent tilbage. Livet er for kort til at være i en virksomhed, hvor man ikke kan udtrykke sin mening. Men en af mine chefer gav mig en dag et godt råd om, at selvom der er ytringsfrihed, er der ikke nødvendigvis ytringspligt“, siger personalechefen, der grundlæggende ser kritik, debat og åbenhed som vigtige elementer i at udvikle arbejdspladsen.

Selv har han prøvet at modtage kritik, som ramte lige i solar plexus. ”For eksempel var jeg kommet til at såre en medarbejder ved ikke at se, hvor presset han var både arbejdsmæssigt og privat. I stedet gav jeg ham flere opgaver, indtil han fik fortalt mig, hvor urimeligt og sårende det føltes, at jeg ikke havde bedre føling med hans situation. Her blev jeg ramt på min ledelsesmæssige stolthed. Man må lære af det og forsøge at skelne mellem ledelsesrollen og ens egen person, for i første omgang er det ledelsesrollen, der ikke har levet op til idealerne“, siger Niels Gregers Hansen, der i sine mere end 25 år som leder også har prøvet at blive både ked af det og vred over at få kritik. ”Men tit hjælper det at sove på det for så senere at finde ind til mellemregningerne. Hvis du dagen efter siger: Nu har jeg tænkt over det, du sagde i går, kan du uddybe det? Så kommer du længere ind i konteksten. Når man giver kritik til chefen – det gælder, både når jeg selv gør det, og når jeg modtager den – skal man huske, at chefen heldigvis også er et menneske. Måske bliver han såret eller ærgerlig nu og her, men det er trods alt bedre, end at vi sammen får en arbejdsplads, hvor alle er bange for at sige tingene ligeud. Det kommer der nemlig kun én ting ud af – nemlig at folk flytter sig hen, hvor der er åbenhed og ærlighed“. n

”kritik er med til at udvikle arbejdspladsen“, mener Niels Gregers Hansen, Foto Territorium

personalechef i Nordea.

Finans januar 2011

15

Anerkendelse

Danmarks

bedste

arbejdspladser Af Sajeev Shankar, ssh@finansforbundet.dk

Igen i år dominerer pengeinstitutterne listerne over Danmarks bedste og sundeste arbejdspladser. Frøs Herreds Sparekasse løb i år med titlen som årets bedste arbejdsplads, mens Nordea Liv og Pension blev årets sundeste arbejdsplads

For sjette år i træk er pengeinstitutterne med helt fremme, når det gælder kåringen af Danmarks bedste arbejdsplads. Siden 2006 har der hvert år været minimum to pengeinstitutter blandt Danmarks fem bedste arbejdspladser, og mønsteret er det samme i år, hvor både Frøs Herreds Sparekasse og Middelfart Sparekasse er at finde helt i top over de bedste arbejdspladser.

Frøs Herreds Sparekasse er ifølge den seneste udgave fra ”Great place to work“-instituttet Danmarks bedste arbejdsplads, mens Middelfart Sparekasse, der sidste år var i front, ligger nummer tre.

16

Finans januar 2011

Mai-Britt Fig er tillidsmand i Frøs Herreds Sparekasse, og hun fortæller, at det er en arbejdsplads med stor fleksibilitet. ”Afdelingerne bestemmer meget selv og har vide rammer i deres arbejde. Hvis det virkelig brænder på, så får vi også den frihed, vi har brug for. Der er en god ånd i alle afdelinger, og når jeg snakker med kunderne, fortæller de altid, at det er hyggeligt at komme herind, og at de kan mærke en god stemning i sparekassen“, fortæller Mai-Britt Fig.

Ikke overraskende Frøs Herreds har for nylig åbnet en ny filial i Vejle,

og der er nu 134 medarbejdere i alt. Selvom Sparekassen ikke er en af de største, har de fleste hørt om den, og det betyder noget for medarbejderne. ”Jeg tror, at der er en stolthed over at arbejde i Frøs Herreds. Selvom vi bare er en lille sparekasse i Sydjylland, så forstår vi at komme i me­dierne og har både været i landsdækkende aviser og tv“, fortæller hun.

Mai-Britt har længe lagt mærke til, at medarbejderne er glade for at arbejde i sparekassen. ”Jeg vil ikke sige, det er overraskende, at vi er endt så højt. For vi har det godt. Vi har mange personalegoder, men de er en sidegevinst. Hvis man

”Sundhed er ikke en overskudsting, vi har, når resten går godt. Det er noget, der ligger i vores forretningsstrategi, at vi vil skabe Danmarks bedste arbejdsplads inden for pensionsbranchen“ Nina Frimodt-Møller, der er Cooperate Health Manager hos Nordea Liv & Pension

ikke kan lide sit arbejde, hjælper det jo ikke, at man eksempelvis har et tilbud om fysioterapi fra arbejdet”, forklarer hun.

Instituttet ”Great place to work“ laver også en liste over Danmarks bedste store arbejdspladser.

Her var det for andet år i træk ATP, der blev kåret som landets bedste, mens Nordea Liv & Pension blev nummer to.

og næsten 90 procent var til stede, da sundheds­ guruen Chris MacDonald var på besøg. ”Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke skal tvinge sundhed ned over hovedet på nogen, men muligheden for at vælge sundt skal altid være til stede. Vi har for eksempel stadig vores sodavandsmaskine stående, men vi har også masser af koldtvandshaner opstillet. Det er op til den enkelte selv at vælge“, siger Nina Frimodt-Møller.

Også sunde arbejdspladser Netop Nordea Liv & Pension vandt i slutningen af 2010 en anden prestigefyldt pris. De blev nemlig valgt som Danmarks sundeste arbejdsplads. En sund arbejdsplads er også et godt sted at starte, når man prøver at skabe en god arbejdsplads. Det fortæller Nina Frimodt-Møller, der er Cooperate Health ­Manager hos Nordea Liv & Pension. ”I den undersøgelse, vi fik lavet af ”Great place to work“-instituttet, svarede over halvdelen af med­ arbejderne, at vores sundhedstilbud er med til at skabe en god arbejdsplads“.

Nordea Liv & Pension startede deres sundhedsprogram fra begyndelsen af 2009. Gennem de sidste to år har medarbejderne haft mulighed for at deltage i alt fra spinning til meditation, ligesom der også har været mulighed for at få rådgivning til kostplanlægning. ”Vi har også haft programmer, som var målrettet overvægtige medarbejdere, da det er nogle andre mekanismer, der spiller ind, når man vil tabe 20 i stedet for fem kilo“, fortæller Nina Frimodt-Møller.

Lidt over en tredjedel af de ansatte i pensionsselskabet har benyttet sig af de fysiske tilbud. Foredrag om sundhed har haft en endnu bredere appel,

Sådan finder man Danmarks bedste arbejdsplads I kortlægningen af Danmarks bedste arbejdspladser bliver de deltagende arbejdspladser vurderet på medarbejdernes tilfredshed med arbejdspladsen og på ledelsens evne til at opbygge strukturer, systemer, retningslinjer og regler til at skabe et godt arbejdsmiljø. Dette sker både ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse samt en kulturprofil. Fem nøgleord i undersøgelsen er troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed og fællesskab. I alt har 124 danske virksomheder deltaget i undersøgelsen.

Stolte af prisen Det er Dansk Firmaidrætsforbund, der har stået bag kåringen af Danmarks sundeste arbejdsplads. ”Jeg tror, at vi vandt, fordi vi har en stor bredde i de tilbud, vi har. Vi er også lykkes med hele tiden at gøre de her ting synlige for medarbejderne. Det er nogle små ting, vi gør, men det er noget, som hjælper medarbejderne. En undersøgelse, vi lavede herinde, viste, at vi generelt var for dårlige til at spise fisk. Så købte vi 500 makreldåser og stillede dem på alle medarbejdernes skriveborde. Vi havde også ringet til en fiskehandler, der stod klar efter arbejde til at sælge frisk fisk til medarbejderne. Så vi prøver altid at gøre det på en sjov måde“, fortæller Nina Frimodt-Møller.

Nordea Liv & Pension er stolte over prisen, men vil stadig have fokus rettet mod sundhed fremover. ”Sundhed er ikke en overskudsting, vi har, når resten går godt. Det er noget, der ligger i vores forretningsstrategi, at vi vil skabe Danmarks bedste arbejdsplads inden for pensionsbranchen, og der spiller vores sundhedstilbud en klar rolle“, siger Nina Frimodt-Møller. Sparekassen Farsø blev desuden kåret som den tredjesundeste arbejdsplads. n

Kilde: Greatplacetowork.dk

Sådan finder man Danmarks sundeste arbejdsplads Som de eneste i Danmark certificerer Dansk Firmaidrætsforbund landets arbejdspladser for deres sundhedsindsats for medarbejderne.

Alle sundhedscertificerede arbejdspladser har mulighed for at deltage i den årlige konkurrence om at blive Danmarks sundeste arbejdsplads.

I år var der indstillet 27 arbejdspladser.

I begrundelsen for valget af Nordea Liv & Pension lød det: De skiller sig ud med et særligt kreativt og originalt sundhedsprogram, stærk professionel kommunikation og overskud til at videreformidle erfaringer på sundhedsområdet til andre virksomheder.

Kilde: Dansk Firmaidrætsforbund

Finans januar 2011

17

klimaboble

Wall Street vil spekulere i klimaet Wall Street vil være de centrale købmænd inden for handel med CO²-kvoter.

Kritikere advarer om, at det vil føre til en gentagelse af finanskrisens fejltrin Af Stephan Alsman, freelancejournalist

W

Illustration: Mikkel Henssel

all Street er ved at lade pistolen til det næste hit efter finanskrisen. Denne gang skal der tjenes penge på kam­pen mod klimafor­ andringer.

Den mest aggressive tilgang kommer fra Wall Streets ukronede dronning, Blythe Masters, der har sat gang i en heftig opkøbsbølge for at få JP Morgan placeret til at blive en central spiller i ­handler med CO²-kvoter.

Blythe Masters, der er chef for J. P. Morgans investeringssektion for rå­stoffer, er både berømt og berygtet for sin rolle i optakten til finanskrisen.

Selv om hun i dag kun er 41 år gammel, så var hun i 1990’erne en central aktør i skabelsen af kredit­ derivater, et kompliceret finansielt instrument, som blandt andet investorguruen Warren Buffet har kaldt finansielle ­masseødelæggelsesvåben. Og det var da også derivater som Blythe Masters‘ CDO’er, der senere muliggjorde en voldsom vækst i bankernes gældtagning, der sendte Lehman og resten af Wall Street til tælling.

18

Finans januar 2011

Nu hvor kreditderivater har fået et blakket renommé, vil Blythe Masters parre sin ekspertise fra derivat-verdenen med behovet inden for ­klimakampen. Hun vil sælge derivater for udledning af CO² – såkaldte karbon-kreditter.

Alle store spillere er med Inden for de sidste år har Blythe Masters investeret milliarder i opkøb af selskaber, der arbejder inden for handlen med ­karbon-kreditter. Hun har opkøbt UBS’ landbrugs- og råstof-afdeling, hun har opkøbt Climatecare i 2008, hun overtog Bear Energy fra fallitboet Bear Stearns. Og sidst men ikke mindst så opkøbte hun for over en milliard kroner EcoSecurities Group, den største udvikler af projekter, der opsparer karbon-kreditter.

Men hun er ikke alene på banen. Alle de store spillere er i gang: Barclays Capital, Citigroup, Goldman Sachs og Merrill Lynch har sat gang i afde­ linger, der skal håndtere det kommende marked for karbon-kreditter.

➼

Finans januar 2011

19

➼ klimaboble

➼

”Et marked domineret af spekulativ adfærd vil prøve at presse priserne op, og det vil medføre, at der bliver skabt en ny boble med subprime-karbon“.

(Fra rapporten ”Subprime Carbon“ udgivet af Miljøgruppen Friends of the Earth)

Kort sagt: Wall Street har – med Blythe Masters i spidsen – for alvor fået øjnene op for de milliarder, der kan gemme sig i klimaet. ”På et professionelt plan har jeg direkte erfaring i markeder med store lighedspunkter til det voksende marked for CO²-udledninger“, som hun ­forklarede i en senatshøring. ”Jeg har været chef for vores globale afdeling for kreditderivater og strukturerede finansielle produkter“, sagde Blythe Masters under en senatshøring i den amerikanske kongres.

Det er den slags udtalelser, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på miljøforkæmpere. Det er simpelthen for mange referencer til finanskrisens sorte talmagi.

Men Blythe Masters forsikrer, at det ikke er endnu et af Wall Streets milliard-store satsninger, der kan ende med en ny boble. ”Markeder eksisterer for at købe og sælge varer.

Høje priser vil generelt føre til større udbud. Markedet for CO² er ikke anderledes“, sagde Blythe Masters i senatshøringen.

I et af hendes sjældne interviews med Amerikanske Bloomberg News uddyber hun, at Wall Street er central, hvis verdens klimamål skal nås.

“Det kræver massive omdirigeringer af kapital, og man kan ikke opnå en succesfuld klimapolitik uden en massiv involvering af finansielle institutioner“, sagde Blythe Masters.

Miljøforkæmpere advarer Men spørgsmålet er, hvordan miljøforkæmpere tager imod den slags oprigtige forsikringer fra Wall Streets isdronning. Er det virkeligt muligt, at Wall Street kan hjælpe med at redde verdens klima og samtidig skaffe sig selv en heftig profit? Er kapita-

20

Finans januar 2011

lismen virkelig så snedigt indrettet, at bankerne ved at udnytte markedskræfterne faktisk får sat skub i kampen mod klimaforandringer?

Rationalet bag både EU’s kvotesystemer og FN’s karbon-kredit-system baserer sig faktisk på, at netop markedsmekanismer er nødvendige for at angribe problemet mest effektivt.

Men på samme måde som et velfungerende banksystem i teorien er godt for den samlede økonomi, så får erfaringerne fra finanskrisen miljø­ forkæmpere til at krympe sig ved tanken om, at det nu er Wall Street, der overtager kontrollen med ­klimakampen.

Miljøgruppen Friends of the Earth har udgivet rapporten ”Subprime Carbon“, hvor de advarer om, at Wall Street vil overføre finanskrisens faldgruber til miljøkampen. ”Et marked domineret af spekulativ adfærd vil prøve at presse priserne op, og det vil medføre, at der bliver skabt en ny boble med subprime-karbon“, lyder det i rapporten, der er skeptisk over for den knowhow, som Wall Street kan tilføre klimakampen – fordi Wall Street som udgangspunkt er spekulativ. ”Finansiel innovation, såsom komplekse derivater, kan utilsigtet sprede subprime-karbon til hele markedspladsen“, lyder det advarende i rapporten.

Det er en mekanisme, som selv finansguruen George Soros erkender. Under en tale på London School of Economics forudså han, at hele handlen med CO² og karbon-kreditter er sårbar, fordi ”der er måder at snyde systemet – det er derfor, finansielle typer som mig ser muligheder i det“.

Europa er det største marked Hvilken form for ægteskab, mellem finansverdenen og kampen om at redde miljøet, det vil ende med,

står netop nu ved en central skillevej. På den ene side er der de noble hensigter bag EU’s kvoteordninger. På den anden side er der virkelige og jordnære udfordringer, som inden for de næste år skal løses. Og finansverdenens værktøjer og kompetencer vil måske – på trods af miljøforkæmperes skepsis – vise sig uundværlige.

EU har i flere år kørt de første indledende forsøg med køb og salg og CO²-kvoter, og fra 2012 går det for alvor løs. Det ventes, at særdeles forurenende industrier som transport og luftfart gradvist vil blive inkluderet i kvotesalget. Det vil sige, at EU’s kvotesystem for alvor går i luften inden for det næste år.

Det globale marked for handel i karbon-kreditter og CO²-kvoter var ifølge Verdensbanken i 2010 på 143 milliarder dollars. Med til den historie hører, at EU er det altovervejende største marked med en samlet handel på 119 milliarder dollars. I 2009 eksploderede handlen og voksede med 105 procent i forhold til året før. Samtidig med at verden oplevede en global nedtur, voksede markedet for CO² også i kroner og øre. Bemærkelsesværdigt i forhold til, at markedet ifølge Verdensbanken skulle have været lammet af den finansielle krise.

Dermed er der tale om en helt ny industri, der potentielt kan vokse sig enorm.

For banker er der derfor alt at vinde ved at få gjort sig uundværlige i handlen med CO²-kvoter.

De kan tjene penge i hele kæden af opsparing og salg af CO²: Ved at rådgive om CO²-risiko, ved at handle i CO² for egne midler og ved at låne til selskaber, der investerer i CO²-besparende projekter.

Klimakonferencen i Canun, der vedrører den del af CO²-udledningen, der foregår i FN og altså uden for EU, blev både et løfte og en skuffelse for dem, der satser på et aktivt marked fremover for handel med karbon-kreditter. Før det første blev det ikke den forkromede udgave, hvor både Kina og USA kommer helt med på vognen.

Men omvendt, så forpligtede begge lande sig på at arbejde videre med rapporteringsteknikker, der på sigt skal føre til nedbringelse af CO². n

ovnklar profitmaskine Wall Streets arbejde med klimamålene fører ofte til ironiske sammenhænge.

Seneste eksempel er en miniovn, som JP Morgan er blevet storsælger af i Afrika.

Karbon-kreditten ved at sælge ovnen er mere værd end selve ovnen

Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Når Wall Streets polerede hyttesko skal lære at begå sig i grisestier i den tredje verden, fører det uundgåeligt til kultursammenstød. Wall Streets arbejde med klimamålene medfører nemlig, at finansverdenens største og mest sofistikerede spillere nu skal forholde sig til grises afføring, skraldepladser i Brasilien og energipærer i Kinas landområder. Det er alt ­sammen eksempler på indsatsområder inden for kampen mod udledning af CO².

Som et eksempel på nogle af de lidt besynderlige sammenhænge, som Wall Streets møde med karbon-kreditter medfører, så har Blythe Masters’ arbejde medført, at JP Morgan er blevet storsælgere af en lille miniovn i Afrika.

Ovnen, der kaldes Ugastove, er en lille orange sag på størrelse med to skotøjsæsker, der koster otte dollars. Den produceres af ClimateCare, en virksomhed, som JP Morgan opkøbte, og som nu spinder guld på at sælge ovnen i Uganda. Pointen er, at hver ovn opsparer 2-3 tons CO² om året. Hvert ton svarer til mellem 10 og 15 dollars, og JP Morgan planlægger at sprede ovnene fra Uganda til Kenya, Ghana og Cambodja. Målet er op mod ti millioner ovne, altså mellem 200 og 450 millioner dollars i omsætning på små ovne.

Lidt ironisk er det her, at ideen om at sælge effektive ovne har vist sig så smart for JP Morgan, at man har udviklet en søsterovn til Latinamerika – en ovn, der er skræddersyet til at lave tortillaer på.

Og vupti! Et nyt marked, som kan skaffe milliarder i karbon-kreditter.

Mekanismen bag JP Morgans ovnsalg hører til de mest omdiskuterede. For reelt svarer det til, at Vesten bruger milliarder på miljøforbedringer i andre lande: Hver solgt ovn udløser en udbetaling fra vestlige selskaber i form af handlen med karbonkreditter.

Kina er den største modtager af støtte Trafikken af ovn-lignende projekter i udviklingslande er global og sender årligt milliarder af kroner til lande, der i dag slet ikke er omfattet af kvoterestriktioner. For det gælder ikke kun ovne, men udledningsbesparende projekter i alt fra energi­ opsamling fra gylletanke og skraldepladser til vindmøller og elsparepærer.

Kina er i dag verdens største modtager af støtte gennem udledningsreducerende projekter. Men Kina har hidtil ikke selv villet arbejde med at reducere CO²-udledningen.

Kina har dog meldt ud, at landet vil arbejde med regionale forsøg med kvoteordninger. Men det skulle struktureres på en måde, så det ikke stod i vejen for den fortsatte trafik af miljøprojekter, som, på linje med eksempelvis JP Morgans ovne, betyder milliardstore indtægter hvert år.

Milliarderne fra Vestens miljøprojekter var simpelthen blevet for stor en indtægt til, at Kina turde pille ved mekanikken.

Det var den polemik, der blandt andet fik forhandlingerne i København til at bryde sammen. USA krævede at storforurenere som Kina, på trods af at de stadig er et udviklingsland, også forpligtede sig til reduktioner.

Miljøorganisationen Friends of the Earth advarer i rapporten ”Subprime Carbon“ om, at netop mekanikken bag JP Morgans ovn-projekt inviterer til skabelsen af subprime-karbon, altså skabelsen af en boble inden for kvotesalget. Rapporten forudser, at de reelle miljøbesparelser i de mange projekter er svære at kontrollere.

JP Morgan har ikke ønsket at medvirke i artiklen ved at svare på spørgsmål om deres ovne. n

Sådan virker karbon-kreditter Siden Kyoto-protokollen blev vedtaget i 1997, er der blevet etableret to internationale handelssystemer; et i EU-regi og et under FN. EU’s er det suverænt mest toneangivende, fordi EU har lovmæssigt regulerede kvotesystemer, som er blevet afprøvet i en årrække, og som fra 2012 for alvor går i gang. I dag er det en relativt begrænset gruppe af forurenende virksomheder, der er omfattet af kvotesystemet. Fra 2012 vil flere virksomheder inden for transport blive omfattet. FN’s system er baseret på fri­ villighed.

Systemerne er relativt ens opbygget.Virksomheder i Vesten, der enten vil eller skal reducere deres udledning, kan vælge mellem to muligheder: Enten kan de investere i tiltag, der reducerer deres udledning. Det optjener de kredit ved at gøre. Kreditten kan sælges videre eller i et vist omfang gemmes til senere år. Alternativt kan virksomheden købe kreditter.

Tankesættet bag den sidste model er, at mulighederne for at mindske udledning er langt større i udviklingslande, hvor relativt billige non-techløsninger oftest er nok (se eksempelvis artiklen om JP Morgans ovn-projekt). Som en del af Kyoto-protokollen blev det nemlig besluttet, at udviklingslande ikke var omfattet af kvoterne, for at give dem råderum i den økonomiske udvikling. Set fra Vestens synspunkt så er det i princippet ligegyldigt, hvor udledningen bliver reduceret, da CO² ikke respekterer landegrænser.

Se mere om JP Morgans ovn-projekter her: http://www.jpmorganclimatecare.com

Finans januar 2011

21

fritidsjob

lederuddannelse i korte bukser Per Olesen er håndbolddommer på topniveau og direktør for Sydbanks Finans- og Formuerådgivning. Dommerjobbet, der til januar fører ham til VM i Sverige, kalder direktøren for verdens bedste lederuddannelse Af Kristine Jægesen Wilkens, freelancejournalist Foto: Anders Brohus

Hvis du skal en tur til Kroatien, har Per Olesen lidt lokal valuta, du kan få med. ”Man er vel bankmand“, griner han – og fortæller historien om de mønter, han for to år siden samlede op og stak i lommen i Arena Zagreb.

Sammen med sin makker, Lars Ejby Pedersen, dømte han VM-finalen i håndbold mellem hjemmeholdet Kroatien og Frankrig.

Halvandet minut før tid afgjorde Frankrig finalen, og frustrationerne hos de kroatiske spillere og deres 15.000 landsmænd på lægterne var store. Kroatiens Igor Vori reagerede ved at true med at smide bolden i hovedet på Lars Ejby Pedersen, der korrekt trak det røde kort.

Og så kom mønterne. Som kasteskyts mod de to danskere med fløjten. ”Men de rammer sjældent – det er jo ikke spillerne, der kaster“, smiler Per Olesen, der sammen med Lars Ejby Pedersen fik fuld opbakning for indsatsen. ”Og der ligger en tilfredsstillelse i at kunne håndtere presset, løse udfordringen og så efterfølgende få megaros”, siger han.

Stærk under pres Per Olesen hører til verdens bedste håndbolddommere, og 13. januar fløjter han – og Lars Ejby Peder-

22

Finans januar 2011

”Jeg er vant til at træffe beslutninger øjeblikkeligt, og man bliver stillet til ansvar for dem med det samme. Man skal turde stå fast på sine beslutninger, men også erkende, når man har begået en fejl“.

sen – igen op til bal i korte bukser, når Sverige er vært for VM i håndbold for mænd.

Til daglig klæder Per Olesen sig i lange bukser – og jakke – når han går på arbejde i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa som direktør for bankens Finansog Formuerådgivning.

Det er ikke, fordi Per Olesen som investeringschef i en af landets største banker mangler noget at se til, men dommerhvervet er en lystbetonet

interesse og en konstant udfordring, som Per Olesen trækker på i sit arbejde. ”Det er verdens bedste lederuddannelse“, mener han. ”Jeg er vant til at træffe beslutninger øjeblikkeligt, og man bliver stillet til ansvar for dem med det samme. Man skal turde stå fast på sine beslutninger, men også erkende, når man har begået en fejl“.

Og altid med mange tilskuere til stede. ”Jeg skal præstere under hårdt pres, men jeg kan lide det, og jeg bliver ikke påvirket af det. Der skal meget til, før jeg bøjer af – jeg er ikke den, der kravler over i et hjørne, når det koger, som det jo også kan gøre i en bank“, siger Per Olesen, der er begunstiget af, at han ikke lader sig påvirke af de kommentarer, han får.

Dommerhvervet har givet Per Olesen et menneskekendskab og udviklet hans evne til at kommunikere. ”Man skal være imødekommende som dommer for at skabe en god stemning”, siger Per Olesen, der før en kamp smalltalker med holdene og fornemmer stemningen. Den påvirker ikke måden, han dømmer på, men giver Per en viden, der er afgørende for hans måde at tackle kampen på. ”Hvis et hold er stresset, fordi det kæmper om at komme med i slutspillet, vil spillerne være oppe at

køre, og så skal jeg være ekstra klar. Og hvis en spiller aldrig har spillet for 12.000 tilskuere og derfor er nervøs, er det vigtigt, at vi er rolige omkring det“, siger Per Olesen.

Og det kan overføres til hans bankarbejde. ”Arbejde og fritid, herunder privatlivet, skal køre, og derfor ser jeg på det hele menneske. Der kan være folk, som har udfordringer, og så skal der være plads til, at de kan gå før fra arbejde, eller at arbejdsindsatsen i en periode ikke er 112, men kun 100 procent“.

På en skala fra et til ti I det hele taget bruger Per Olesen sit dommervirke i det daglige lederjob. Som den evaluering af dommerne, de selv er med til at lave. På en skala fra et til ti skal de vurdere, hvor godt de tacklede kampen.

Når Per Olesen har medarbejdersamtale, sender han på forhånd en række spørgsmål til medarbejderen, der skal besvares før mødet. Hvis en medarbejder altid kommer for sent på arbejde og til møder, kan det lyde: ”Hvor god er du til at overholde tidsfrister på en skala fra et til ti?“. ”Det kan være en svær dialog at tage, men medarbejderens svar – og mit svar – er et godt udgangspunkt for en dialog. Og den starter allerede, når jeg sender spørgsmålet ud, for det er jo ikke tilfældigt valgt“, siger Per Olesen, der også prøver at lade medarbejderne lære af den forberedelse, han brugte op til VM-finalen. Her talte de to danskere om alt det, der kunne gå galt.

Man kan blive vraget på én dårlig indsats, og de talte derfor om, at VM-finalen kunne blive deres sidste kamp på topniveau. Men så ville de stadig

kunne sige til deres børn, at de havde dømt en VMfinale, og det er jo stort. De ville få mere tid med familien, og det ville også være positivt. ”Den snak betød, at vi ikke var nervøse, men derimod glædede os, da nationalsangen næste dag blev spillet, og vi ventede på at gå i gang“, siger Per Olesen. ”Når en medarbejder skal holde foredrag og bevæge sig uden for komfortzonen, må han spørge sig selv, hvor galt det kan gå. ’Jeg kan gå i stå, og hva’ så’?“, som håndbolddommeren siger det.

VM-finalen i Kroatien blev ikke Per Olesens sidste optræden på højt niveau. Det røde kort var kontroversielt. Ikke fordi der kunne sås tvivl om kendelsen, men fordi den gik imod et helt land. Turen til VM i Sverige er imidlertid et bevis på, at danskerne traf den rigtige beslutning – mønter eller ej. n

Per Olesen

›

Født: 21. juli 1968

Dommerkarriere Dommerkort: 1986 Ligakampe: 480 Internationale kampe: 300 EM- og VM-slutrunder: 11 (dømt finaler ved de fire) Champions League-finaler: 2

› › › › ›

Stilling Direktør i Sydbanks Finans- og Formuerådgivning Uddannelse: Bankuddannet 1988, derudover blandt andet Finansakademiet samt en master i Ledelse

›

›

Ansættelse Aktivbanken 1986-1994, Sydbank 1994-

›

Privat Samboende med Susanne.

Sammen har de Mikkel, fem år

› ›

Finans januar 2011

23

Selvstændig

Friheden

er det bedste

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist Foto: Anders Brohus

Pensionsekspert Søren Godskesen forfulgte en gammel drøm om at blive herre i eget hus og arbejder nu som selvstændig pensionsrådgiver for især de mindre, lokale pengeinstitutter Søren Godskesen har længe haft en drøm om at være sin egen herre, men først da hans gamle arbejdsplads, fynske Fionia Bank, blev opkøbt af Nordea, blev tankerne konkrete. Han fik først nyt job i Nordea i Odense, men kunne hurtigt mærke, at nu skulle det være, og startede for sig selv i efteråret 2010. ”Jeg havde fået en spændende rolle i Nordea, men i forhold til at være i en meget stor koncern mente jeg, at jeg bedre kunne give min viden videre ved at arbejde for de mindre pengeinstitutter og være en slags baglandsfunktion for dem“, fortæller Søren Godskesen, som netop ikke vil konkurrere med de store banker, men hjælpe de mindre med at honorere ­kundernes stigende krav om optimal rådgivning. ”Kunderne stiller de samme krav til de små som til de store.

De vil rådgives hele vejen rundt. Det er et must i dag, og det slår de små pengeinstitutter også på. Pensionsområdet er et godt omdrejningspunkt for rådgivning, og her kan jeg bidrage med det særligt komplekse. Selv om nogle af de lokale pengeinstitutter har deres egen specialist, har de stadig brug for et bagland, når de har spørgsmål eller brug for sparring, og så kan de deles om mig og for eksempel hyre mig“.

24

Finans januar 2011

Følelsen af frihed Søren Godskesen samarbejder foreløbig med otte-ti forskellige mindre pengeinstitutter, og ifølge ham selv er han over halvvejs mod det niveau, han gerne vil ligge på. Hans mission er at skabe værdi for sine kunder og deres kunder, men hans egen økonomi var ikke det bærende element i beslutningen om at gå solo. ”Om jeg kan tjene, hvad jeg gjorde tidligere, ved jeg ikke.

Men hvad så, hvis jeg tjener 5-10.000 mindre om måneden?

Så kapitalistisk anlagt er jeg ikke. Det vigtigste er, at det kan løbe rundt“, siger pensionsrådgiveren, som til gengæld vægter frihed og fleksibilitet højt. ”Følelsen af frihed er det vigtigste. Og at jeg ikke skal spørge nogen om lov. For eksempel var min søn på tre år syg forleden. Min kone var hjemme for at passe ham, men efter frokost satte jeg mig med ham og byggede togbane i en times tid. Det var da skønt, og den mulighed ville jeg ikke have haft, hvis jeg havde været af sted på arbejde“.

For Søren Godskesen var det ikke en svær beslutning at føre ud i livet, da den først var taget. Han havde blot en snert

af nervøsitet i maven, men fordi han var sikker på, at behovet for hans kompetencer var der, havde han det samlet set godt.

Det krævede da heller ikke de store investeringer at gå i gang. ”Jeg så mig selv som en håndværksmester, men forskellen var, at opstartsomkostningerne var så begrænsede, at jeg godt kunne reagere, hvis jeg måtte sadle om“.

Konsolidering den største risiko Den fynske pensionsekspert har været vant til at arbejde meget alene og selv søge ny viden på sit felt. Nu er han endnu mere overladt til sig selv, og derfor er han rigtig glad for, at han er blevet tilknyttet som underviser på uddannelsen til professionsbachelor på Forsikringsakademiet i Rungsted. ”Det udvikler mig, og det er en god kobling til forretningen, fordi det er samme emne. Og så er det med til at udvide mit netværk, og det er også vigtigt for mig“.

Den største risiko for fremtiden som selvstændig rådgiver

er ifølge Søren Godskesen, hvis der kommer en større konsolidering i sektoren. ”Hvis mange af de små går sammen, er der ikke brug for mig. Men jeg tror ikke, det vil ske. De fleste af de lokale pengeinstitutter er utrolig stærke, fordi de ikke har kastet sig ud i noget, de ikke kunne overskue“, vurderer han.

Søren Godskesen er til gengæld ikke i tvivl om den største gevinst ved at være selvstændig – ud over friheden. ”Normalt skal man lave store analyser for at vide, om kunderne er tilfredse. Det er meget nemt her. Jeg får kontant måling for, om jeg lever op til kundernes forventninger”. n

friheden og fleksibiliteten er det bedste ved at være selvstændig, mener pensionsekspert søren godtskesen.

➼ Finans januar 2011

25

Selvstændig

➼

Flere bliver chef for sig selv

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist

Antallet af selvstændige inden for branchegruppen finansiering og forsikring er steget med 33 procent fra 2008 til 2009

Selvstændige finansfolk er en minoritet, men nu er der flere på vej. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af selvstændige inden for branchegruppen finansiering og forsikring er steget fra 208 til 276 fra 2008 til 2009. Det er en stigning på 33 procent.

En af årsagerne til tendensen er finanskrisen, som har fået nogle til at tage springet som selvstændig, eksempelvis efter en fyring. Det mener fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, som blandt andet har arbejdet med scenarier for den finansielle sektor og Finansforbundets rolle i fremtiden: ”Det er en branche i opbrud, så der er selvfølgelig nogle, der bliver selvstændige af nød som følge af prikkerunderne under finanskrisen. Men der er også nogle, der gør det con amore, fordi de som individualister ikke passer ind i de store, stramme organisationer. De har behov for at realisere sig selv fuldt ud og for at have masser af frihed og fleksibilitet i stedet for at være artige kulturbærere“, siger hun.

Anne-Marie Dahl mener også, at det kan spille ind, at bank­ rådgivere har mistet noget af den tillid, de tidligere har haft fra kunderne. ”Mange har oplevet et tillidskrak eller har følt, at deres bank har lokket dem. Det har givet mistillid til banken og også til råd­ giveren, selv om det måske ikke er hans skyld, at kunden har tabt penge. Men det åbner i hvert fald muligheden for det, jeg vil kalde finanscoaches“, siger Anne-Marie Dahl.

Den vurdering bakkes op af Jan Bartholdy. Han er professor på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet og skønner, at det generelt er svært at starte op for sig selv i finansverdenen, men at der måske er et marked for rådgivere på især pensionsområdet. ”Det er en låst branche. Det ligger dens natur. Hvis en kunde skal investere, vil han typisk gøre det gennem bankens egen forening eller en, banken samarbejder med. Og det koster jo penge at handle, og hvis man skal have uafhængig rådgivning oveni, koster det ekstra. Men der er måske et marked for pensionsråd­ givere, fordi andelen af private pensionsmidler, som man skal placere selv, bliver større“, siger han.

Af de 276 selvstændige i sektoren i 2009 er der 253 mænd og 23 kvinder. n

26

Finans januar 2011

Uvildighed er ingen garanti Der er ingen garanti for at få den bedste rådgivning, når man går til en uvildig rådgiver, og i tilfælde af dårlig rådgivning står kunden væsentlig dårligere stillet, end hvis rådgivningen var givet i et pengeinstitut, mener næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen. ”Hvis det er et pengeinstitut, står der altid en virksomhed bag rådgivningen, og der er et etableret system med ankenævn, hvis kunden vil klage. Derudover er der jo ingen kontrol af de uvildige rådgivere. Eksempelvis hvilken uddannelse de har. I sektoren har vi et etableret, offentligt uddannelsessystem, ligesom virksomhederne bruger millioner på uddannelsesaktiviteter. Både konkret undervisning og on the job-training“, siger Michael Budolfsen.

Endnu ingen klager Uvildige privatøkonomiske rådgivere er en forholdsvis begrænset gruppe i Danmark, og der eksisterer ikke nogen speciel lovgivning om, hvordan den skal forholde sig. Finanstilsynet fører tilsyn med forsikringsmæglere og investeringsrådgivere, men når det kommer til råd­ givere inden for privatøkonomi, er det et frit erhverv, hvor man skal leve op til reglerne for god markeds­ føringsskik, oplyser vicekontorchef Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynets Forbrugerkontor og henviser til ­Forbrugerombudsmanden, hvis man som kunde ønsker at klage over den rådgivning, man har fået hos en uafhængig rådgiver. ”Hvis kunden mener, han har fået dårlig rådgivning, kan han indgå et civilt søgsmål“, siger chefkonsulent Søren Iversen fra Forbrugerombudsmanden, som dog ikke kan huske, at der har været nogen klager om vildledning./

FinAnSJOB.DK – dit job og karrierecenter

Få RABAt på BOGEn ”KAnOn KARRiERE” ViA FinAnSFORBUnDEt Den amerikanske ledelseskonsulent Stephan R. Covey og coach Jennifer Colosimo giver gode råd om, hvordan du kan få dit drømmejob i bogen ”Kanon Karriere”. Du kan købe bogen for kr. 240,(normalpris kr. 300,-). Se mere på: www.finansforbundet.dk/kanonkarriere bogAnmeldelse Af Susanne Grantzau, konsulent, Finansforbundet En kanonkarriere kan handle om at tjene mange penge eller lynhurtigt rykke op ad karrierestigen. Og hvis det er det, som er afgørende for dig, så er din karriere måske helt kanon – det kan også være, at den ikke er. Selvfølgelig skal du have en løn, som du kan leve af. Og så ligger der jo meget mere i en kanonkarriere end bare lønnen. En person der gør kanonkarriere, er en person, som giver sit eget og helt særlige bidrag i en organisation.

En person som signalerer loyalitet og tillid.

Og det har alle – uanset stilling eller profession – mulighed for. Og det er lige præcis her, bogen kommer ind i billedet. For bogen hjælper dig med at finde frem til og definere dine talenter, og det du brænder for. Med den definition og afklaring i rygsækken støtter bogen dig videre i arbejdet med at finde lige præcis det, du særligt kan bidrage med i en organisation. Og så er vejen banet til en beskrivelse af dit drømmejob. Bogen er overskuelig. Den lægger op til refleksion. Den er et friskt alternativ til den traditionelle tænkning om CV og ansøgninger. Den er let at læse – og så er den på dansk.

Kanon Karriere af Stephan R. Covey og Jennifer Colosimo.

Udgivet af Gyldendal Business, 168 sider.

TEMA

mobil banking

28

Finans januar 2011

Danske Bank i front med mobile løsninger Ti mand arbejder til daglig med Danske Banks nye mobilbank-applikation, som banken har investeret et etcifret millionbeløb på. Applikationen er en stor succes, der på blot en måned har givet banken 79.000 nye mobilbankkunder Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen

T

ilbage i december 2009 fik forretningsudvikler Peter Gregersen og hans chef, Jan Baungaard, systemansvarlig for Danske Banks mobilbank, udleveret en iPhone (en computer med indbygget telefon). De to kolleger havde aldrig holdt en iPhone i hånden før. Men det skulle de hurtigt komme til at lære. Jan Baungaards chef havde nemlig fået ideen, at Danske Banks dengang seks år gamle mobilbank skulle tilføres nyt liv i form af en ny mobilbank-applikation – til de såkaldte smartphones – som iPhone og Android. Og den applikation skulle Peter Gregersen og Jan Baungaard arbejde på.

Danske Banks mobilbank blev introduceret tilbage i 2003, men havde med under 1.000 aktive kunder levet et stille liv. Det ændrede lanceringen af den nye mobilbank­ applikation i september og oktober 2010 på. I løbet af fire måneder har mobilbanken fået cirka 80.000 nye kunder, hvilket svarer til lidt over halvdelen af antallet af registrerede downloads af mobilbank-applikationen, som er den første af sin art herhjemme. Det har vakt genlyd i pressen blandt brugerne af smartphones og ikke mindst internt i banken. ”Det har været en kæmpe succes. Vi har fået meget opmærksomhed. Vores rådgivere bliver dagligt spurgt om det. Vi er alle sammen meget stolte over, at vi kan levere sådan et produkt. Folk har rigtig tit deres iPhone oppe af lommen og viser andre, hvad de har på den. Så signalværdien er rigtig stor“, siger forretningsudvikler Peter Gregersen.

Betal din regning på mobilen Mobilbank-applikationen er gratis at downloade, og såvel kunder som ikke-kunder kan bruge den. Du er et klik væk fra at kontakte banken, omregne valuta og finde den nær­ meste Danske Bank hæveautomat eller afdeling. Som mobilbankkunde kan du også tjekke din kontooversigt og overføre penge. Og banken arbejder løbende med at udbygge ­mobilbank-applikationen. Tanken er, at der løbende skal komme nye versioner med mere indhold til kunderne, så kundeværdien af applikationen hele tiden øges.

Finans januar 2011

➼ 29

TEMA

mobil banking

”Vi er alle sammen meget stolte over, at vi kan levere sådan et produkt“ Peter Gregersen, forretningsudvikler i Danske Bank

➼

Første version blev frigivet den 15. september 2010. Tre måneder senere, den 15. december, blev det muligt for kunderne at betale deres regninger over mobilen. Ved hjælp af mobilens kamera scanner kunden girokortets OCR-linje ind, og via et datanet henter mobilen selv talrækken frem. Kunden kan derefter godkende betalingen. Intuitivt, hurtigt, enkelt og nemt. Og det er ledetråden, som mobilbankteamet arbejder ud fra, når de skal vurdere, hvilke funktioner der egner sig bedst til mobilbanken. Mobilbankfunktionerne ”find din afdeling“ og ”find din nærmeste hæveautomat“ er andre eksempler på funktioner, som mobilens gps gør det enkelt at etablere med blot et klik.

Indtil videre har Danske Bank investeret et etcifret millionbeløb eksternt til udviklingen af den nye mobilbank-applikation, som er købt ude i byen. Dertil skal lægges de ressourcer, banken internt bruger på projektet. Ti medarbejdere i alderen 30 til 50 år arbejder i dag med mobilbank-applikationen, heraf ­sidder seks-syv af dem med selve udviklingsdelen, og tre-fire med konceptudviklingen og markedsføringen af mobilbankapplikationen. Flere af bankens it-udviklere har været på kursus i at udvikle til smartphones. Det har Peter Gregersen og Jan Baungaard med deres forretningsmæssige tilgang endnu ikke. De håber, at det øgede fokus på mobilbanken også afføder relevante kurser.

”Ulempen er, at vi igennem de sidste ti år har opbygget en netbank. Vi kender kunden og kan målrette budskaber til ham og give ham alle de funktioner, han kan tænke sig i form af udlandsbetalinger og komplicerede fondshandler. Alt det mister vi ved en ny kanal som mobilbanken. En ny kanal giver større kompleksitet for os som bank. Men den øgede tilgængelighed for kunderne opvejer ulemperne. Fordelen ved mobilbanken er, at vi kan ligge i kundens lommer. Det er nemt at bruge os. Kunderne skal ikke sidde ved en computer for at få tjekket deres konti og overføre penge“, siger Peter Gregersen.

Mens Danske Banks mobilbank er for alle kunder, har ­banken kun valgt at udvikle målrettede mobilbank-applika­ tioner til iPhone og Android. Det skyldes, at deres brugere ­sidder på hovedparten af den mobile datatrafik. Banken ­afviser ikke, at der i fremtiden kan komme mere bruger­venlige mobilbank-applikationer til bankens internetbaserede mobilbank. Lige nu er banken afventende. n

Systemansvarlig for Danske Bank mobilbank Jan Baungaard (Th) og forretningsudvikler Peter Gregersen (th) arbejder på Danske Banks nye mobilbank-applikation

Ren kannibalisme

30

Finans januar 2011

Foto: Jakob Mark

Danske Bank ser et stort potentiale i mobilbanken. Og det gør prognoserne også. Det finansielle investeringsfirma Morgan Stanley forudsiger, at brugen af internettet på mobilen i 2014 overstiger brugen af internettet på pc’en. En undersøgelse foretaget af Danske Bank viser, at mere end 70 procent af befolkningen er interesseret i at ordne deres daglige bankforretninger via mobilen. Når Danske Bank taler om potentielle mobilbankkunder, henviser de også til bankens en million netbankkunder. At der er tale om ren kannibalisme, det ved de godt. Og der er både fordele og ulemper forbundet med det. ”For os er det væsentligste at være til stede, hvor kunderne forventer, vi er med den størrelse bank, vi er. Jeg tror, hovedparten af de kunder, som kommer til at bruge vores mobilbank-applikation, er kunder, som bruger vores netbank og er selvkørende“, siger Jan Baungaard, systemansvarlig for Danske Banks mobilbank.

Fire store banker er lige i hælene på Danske Bank Markedet for bankydelser på mobilen er i rivende vækst, og kunderne efterspørger det mere og mere. Sydbank, Nykredit, Nordea og Jyske Bank barsler med nye mobile løsninger i starten af året Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

For næsten ti år siden lancerede Sydbank som den første bank herhjemme giroindbetalinger og kontooverførsler på de dengang hypede wap-telefoner, hvor brugerne trådløst kunne gå på internettet. Da wap-telefonerne blev introduceret, forventede flere kilder, at der allerede i 2004 ville være flere wap-telefoner med internetadgang end pc’er med internet­ adgang. Det skete imidlertid ikke.

Cirka to år levede Sydbanks mobilbank. Så besluttede banken at lukke den. Kundeantallet var mere end begrænset.

I september og oktober lancerede Danske Bank så en mobil­ applikation til de nye smartphones med baggrund i deres mobilbank, som i tråd med Sydbanks mobilbank også havde haft et stille liv i fem år. Danske Bank havde imidlertid valgt at holde liv i den. Og det var måske meget godt – den var i hvert fald baggrund for, at banken med ikke så mange midler som de første i Danmark kunne lancere en ny mobilapplikation til smartphones. Det med stor succes. Og det har de resterende banker bemærket, også Sydbank, som forventer at lancere en mobilbankapplikation til smartphones i løbet af første kvartal i det nye år. ”Vi var langt fremme i skoene dengang. Dengang blev wap-telefonen ikke taget nok i brug. Der kan vi se, at med

Android og iPhone, at det banker derudaf. 80 procent af den mobile nettrafik foregår via smartphones, herudaf tror jeg, at 80 procent kører på iPhones, og de resterende 20 procent på Android. Vi er overbevist, at der på sigt vil være en stor del af trafikken, der flytter over på smartphones eller tablets som iPad. Det vil blive et markant ryk“, siger Jakob Aakjær, afdelingschef for e-banking og projektleder på mobilbanken i Sydbank.

Lagkager er et hit Den 25. november lancerede Nykredit en mobilbank. Og siden da har Nykredit ligesom Danske Bank lanceret en mobilapplikation til smartphones. Den er blot en mere avanceret udgave med to yderligere funktioner; pinkodehuskeren, hvor kunder­ne kan gemme deres selvvalgte pinkoder på mobilen, og en grafisk saldovisning, hvor du kan tjekke, hvilken måned du bruger færrest eller flest penge i.

Og yderligere funktioner er allerede i pipelinen. Den 6. december lancerede Nykredit på sin pc-netbank ”Forbrugs­ overblik”. En funktion, hvor kunderne i bedste lagkagestil kan se, hvad de bruger deres penge på. Allerede inden for de første fire dage benyttede over 30.000 af Nykredits kunder sig

Finans januar 2011

➼ 31

TEMA

mobil banking

32

Finans januar 2011

”Det her (mobilbanken, red.) er måske den vigtigste kanal for Nykredit i de kommende år“ Thomas Egede Kragh, underdirektør i Digitale Kanaler i Nykredit

➼ af initiativet, som er det første i Skandinavien af sin art. I løbet af det nye år håber banken at føre succesen over på mobilbanken. Til forskel fra de andre banker har Nykredit valgt selv at lave hele benarbejdet med deres nye mobilbankapplikation.

Og med fire andre mobilapplikationer i hånden, den første fra for et år siden, har de også erfaringerne med sig. ”Vi har i starten haft eksterne inde over til at lave de andre applikationer, men netbanken, den laver vi selv. Det her er måske den vigtigste kanal for Nykredit i de kommende år. Den er næsten lige så vigtig som vores almindelige netbank. Den udvikler vi også selv. Så det er vigtigt for Nykredit, at vi har kompetencen og muligheden for at styre den 100 procent selv og være dygtig til det. Det tror vi er et konkurrenceparameter“, siger Thomas Egede Kragh, underdirektør i Digitale Kanaler i Nykredit.

Netbanken overlever Hos Jyske Bank udleverede koncernen den 10. oktober sidste år 550 smartphones til lederne i hele bankkoncernen. Banken barsler med at launche en mobilbankkanal i løbet af første kvartal. ti mand plus arbejder med mobilbankprojektet, som banken også ser som den fremtidige kanal til både kunder og medarbejdere. ”Jeg kan sagtens se, at vi også vil bruge den internt rettet, at vi laver applikationer til vores rådgivere om forskellige ting.

Vi har kun set starten på det at bruge smartphones. Der er et meget stort marked at lave bankydelser til. Det bliver en ny

kanal på linje med pc-netbanken. Jeg tror, der bliver flyttet rigtig meget trafik fra pc’en til mobilen. Men jeg tror ikke, de kommer til at udkonkurrere hinanden, og at netbanken forsvinder om nogle år. I nogle tilfælde er det supersmart at have mobilen, i andre tilfælde vil du hellere sidde ved din pc eller iPad“, siger Søren Skouenborg, funktionsleder i Jyske Bank.

Mobilbank til alle Hos Danske Banks største konkurrent, Nordea, har de igennem længere tid barslet med en mobilbank i Danmark. I ­Nokialandet Finland har Nordea haft en mobilbank i over ti år, dog ikke rettet specifik mod smartphones. I juni og september sidste år lancerede banken en mobilbankapplikation til smart­ phones i henholdsvis Sverige og Norge. I slutningen af januar og starten af februar kan de danske kunder nu også glæde sig til at kunne gå i banken på nettet. Og det kræver ikke nødvendigvis en smartphone. Nordea har nemlig valgt at lancere deres nye mobilbank til både smartphones og de mere dødelige mobiltelefoner, også kaldet dumphones. Og det er helt bevidst. ”I udarbejdelsen af mobilbanken har det været vigtigt for os, at der skal være adgang for alle. Vi synes, det er vigtigt, at vores kunder skal kunne bruge mobilbanken, uanset hvilken telefon de har. Vi håber og har en forventning om, at alle vores kunder har lyst til at få applikationen på deres mobiltelefon“, siger Ken Adrian, underdirektør og ansvarlig for den danske mobilbankdel i Nordea. n

➼ Finans januar 2011

33

TEMA

mobil banking

Banker risikerer at blive hægtet af Med smartphonen åbner der sig et hav af forretningsmuligheder for erhvervslivet – og mange flere, end bankerne arbejder med i dag. Hvis bankerne skal have en del af kagen, skal de ikke sidde for længe på hænderne, mener professor

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

➼

I løbet af de sidste 15-20 år har mobilen taget plads på vores krop. Mobilen er det eneste, vi tager hjem og henter, hvis vi har glemt den. For pungen, uret og nøglerne tog det flere hundrede år, før de fik samme prominente plads. Og med smartphonen er nettet kommet lige ned i lommen. Det er det, der skaber revolutionen. ”Nettet har forladt det særlige, stationære rum. Vi kommer til at være på nettet hele tiden, og via mobilen kommer vi til at opfatte verden anderledes med den kæmpe informationsrigdom, der pludselig er til vores rådighed. Mobilen forbinder den fysiske verden med nettet“, siger professor Jan Damsgaard fra Center for anvendt informations- og kommunikationsteknologi på Copenhagen Business School.

Applikationer kan blandt andet vise dig huspriser i nabolaget eller give information om kriminalitet begået i kvarteret.

Du kan finde den nærmeste 7-Eleven, café eller cykelforretning eller finde ud af, om nogle af dine Facebookvenner er i Rom samtidig med dig eller måske endda på samme diskotek.

Kort sagt, der er ingen grænser, og det går hurtigere og hurtigere.

Derfor kan det også kun gå for langsomt, siger professoren om bankernes mobile løsninger. ”Det er fint, de er med, men i de næste år vil der ske så meget, at de risikerer at blive hægtet af, hvis ikke de tager de mobile muligheder meget alvorligt”.

udviklingsbudgetter. Det er grundene til, at det hele vil flytte sig meget hurtigere, end vi har set med nettet indtil nu. Det betyder også, at den internationale konkurrence vil komme til at tage sig helt anderledes ud. ”Hvis bankerne sidder for længe på hænderne, risikerer de at spille sig store forretningsområder af hænde. Det er ikke noget problem at oversætte diverse fantastiske internationale løsninger til dansk eller alle europæiske sprog på én gang for den sags skyld. Hvis pengeinstitutterne alt for længe sidder og grubler over indtjeningsmodeller og diskussioner om, hvem der skal have en bid af kagen, kommer der en stor international it-virksomhed og løber med det hele“, advarer Jan Damsgaard.

Som et eksempel nævner han Paypal.com, som er en anset internetbank, som kan benyttes til at modtage og sende penge over internettet. De har allerede meget elegante løsninger til kontanthåndtering, og som ikke sidder og fedter med at tjene penge per transaktion. ”I og med at de har hele kloden med fem-seks milliarder indbyggere som deres målgruppe, er der penge nok i, at kunderne bare har en Paypal-konto. Det er nogle af verdens største og mest innovative virksomheder, vi taler om, og kommer der én, som forstår, hvad det handler om, kan det lynhurtigt vende op og ned på det hele“, vurderer Jan Damsgaard, der mildt sagt heller ikke er imponeret over NemID. ”Det er simpelt hen ikke godt nok at komme ud med en NemID, der ikke fungerer på smartphones. Himmel!“.

Sænkede barrierer Vi taler ikke længere i år, men i uger, når det handler om at udvikle applikationer, og der er butikker, hvor opfindsomme amatører kan sælge deres små programmer. Og så er der de store internationale it-selskaber, der har milliarder på deres

34

Finans januar 2011

Sikker pengeoverførsel Noget af det, professoren i mobile og trådløse teknologier efterlyser af bankerne, er en lavsikkerhedsversion af mobilbanken, der bygger på en passiv overvågning af kontoen, så du

”Det er simpelthen ikke godt nok at komme ud med en NemID, der ikke fungerer på smartphones. Himmel!“

uden brug af passwords og sikkerhedskoder for eksempel kan blive informeret om, når kontoen er i nul, eller om bevægelser på over 5.000 kroner eller hvor du nu selv sætter grænsen. ”Og se at komme i gang med at bruge ’bump’-teknologien til at gøre det muligt for kunder i samme bank at overføre penge til hinanden blot ved at støde de to mobiler let mod hinanden“.

Det er en teknologi, forklarer Jan Damsgaard, der ved hjælp af gps og et accelerationsprogram gør det muligt præcist at identificere de to mobiltelefoner og dermed gøre pengeoverførsel til en sikker sag. ”Det er for eksempel ikke svært at forestille sig, hvordan en virksomhed som Paypal kunne gå ind og sponsorere Roskilde Festivalen og med et smæk løse et af festivalens store logistiske problembørn: pengehåndteringen. Som det foregår nu, er det dyrt, besværligt og farligt. De kunne lokke med et nedslag i billetprisen eller en gave på 100 kroner sat ind på din Paypalkonto. De unge ville strømme til, og virksomheden ville få 90-100.000 unge kunder på under en uge”.

Så kære banker og bankmedarbejdere, lyder budskabet: Gear jeres organisationer til hurtig udvikling og nye forretningsmodeller i en verden, hvor filialerne kommer til at spille en mere og mere perifer rolle. ”I forhold til de muligheder, der er, er vi ikke i Danmark særligt oppe på beatet. Til gengæld tror jeg heller ikke, bankerne i resten af verden er meget længere. Men som sagt: Truslen kommer fra en helt anden kant“, siger Jan Damsgaard.

Der er så til gengæld også noget, mobilen ikke kan. Den komplicerede hus- eller aktiehandel ville selv ikke Jan Damsgaard bruge sin mobil til. ”Det, den kan, er at overvåge, informere og erstatte kontanterne“. n

Bedre end bussen Et af de steder, hvor mobilbanking er blevet et hit på rekordtid, er Kenya. Her er der langt mellem filialerne.

Vejene er dårlige. Truslerne er talrige. Så den oplagte måde at håndtere sine pengeforretninger på er mobilen.

Den lokale netværksoperatør Safaricom rykkede som den første i verden i 2007 med den mobile kontantservice M-Pesa (Pesa betyder penge på swahili), og indtil nu er der kommet mere end 13,5 millioner kunder.

Når man har oprettet en konto, kan man betale ind og trække hos alle Safaricoms cirka 20.000 agenter.

I starten var kunderne især de unge mænd i byen, der hver uge skulle sende penge hjem til familien i landsbyen.

Med M-Pesa slap de for den besværlige busrejse. Nu er tjenesten udvidet, så man kan betale sine el- og vandregninger, sin tv-licens, varerne i supermarkedet og billetterne hos Kenya Airways.

På trods af succesen vil Safaricom ikke selv være en bank. Selskabet leverer kun dataplatformen, siger de – indtil videre. I maj 2010 indledte Safaricom et samarbejde med Equity Bank, en af de fem store banker i Kenya. Hermed kan kunderne via mobilen få direkte adgang til deres konti i Equity Bank – og Equity bank fik med et slag adgang til netværket af de 20.000 agenter landet over. Så modellen er altså fortsat et samarbejde mellem bank og teleselskab, men med en latent trussel fra teleselskabet: I er enten med os eller mod os./ET

Finans januar 2011

35

globalt ”Med højere renter vil huspriserne falde yder­ ligere, ledigheden vil stige, flere lån vil ikke blive tilbagebetalt, og bankerne vender tilbage til krise“ Martin Wolf, økonomisk kommentator, Financial Times

Af Bjørn Willum, freelancejournalist, og Sajeev Shankar, sshankar@finansforbundet.dk Illustration Mikkel Henssel

Bedre tider for Grækenland?

Amerikanske banker frygter Wikileaks

EU’s øverst ansvarlige for den økonomiske po­ litik Olli Rehn har forudsagt, at Grækenlands økonomi vil komme sig i løbet af 2011 efter landets længste recession i mands minde. Økonomikommissær Olli Rehn siger således, at Grækenland kan se lys for enden af tunnelen næste år og vil have positiv vækst i 2. halvår af 2011. Den græske befolkning ser dog ikke lige så lyst på fremtiden som EU-kommissæren.

Den meningsmåling, der holdes hvert halve år, viser, at Grækenlands præsident, George Papandreou, har den laveste støtte i sin regeringstid. Samtidig mener 80 procent, at landets økonomiske situation forværres for tiden. De nyeste økonomiske tal viser desuden, at økonomien skrumper med 4,6 procent på årlig basis og med 1,3 procent kvartal for kvartal.

Tredjekvartalets resultat var ekstra skuffende, da denne periode dækker højsæsonen for turisme, som er økonomiens største sektor. Rehn siger til Financial Times, at Kommissionen senere i det nye år vil foreslå en forlængelse af den tilbagebetalingsperiode, Grækenland har på sit lån fra EU.

Organisationen Wikileaks’ stifter, Julian Assange, har fået sveden frem på panden hos topcheferne i USA’s største banker med et interview i magasinet Forbes, hvor han hævder at sidde inde med kompromitterende dokumenter, der afslører svindel i ”en stor amerikansk bank“.

Dokumenterne har ifølge Assange potentiale til at ”lukke en eller to banker ned”. ”Men der er også alle de beslutningstagere, der regelmæssigt vender det blinde øje til og støtter uetiske praksisser: Tilsyn, der ikke bliver foretaget, direktørernes prioriteter, og hvordan de tror, de varetager deres egne interesser“.

Amerikanske medier spekulerer i, at det bliver Bank of America, der skal hænges til tørre, og bankens aktie faldt tre procent i handlen på forlydender om, at den står i Wikileaks’ skud­ linje.

USA’s største bank har ifølge tv-stationen Fox Business Network oprettet et ”war room“ for bedst muligt at forsvare sit ry og rygte, når og hvis dokumenterne bliver lækket.

36

Finans januar 2011

Selvmål af fodboldstjerne Den tidligere franske fodboldstjerne Eric Cantona har fået bekymret opmærksomhed fra bankchefer og finansministre med en opfordring til sine landsmænd om at tømme deres bankkonti.

Meningen var at lægge pres på bankerne for blandt andet at afskaffe kritiserede bonusordninger og indstille dristige spekulationer. ”Man går simpelthen ned i banken i sit land og hæver sine penge, og hvis der er mange mennesker, der hæver deres penge, så kollapser systemet. Ingen våben, intet blod eller sådan noget“, sagde Cantona i et videofilmet interview med regionalavisen Presse Océan, der efterfølgende gik sejrsgang på YouTube.

Cantonas kampagne spredte sig til Belgien, men bankcheferne slap med skrækken: Kun et lille antal mennesker fulgte fodboldstjernens opfordring til at gøre alvor af truslen den 7. ­december. Ifølge The Guardian dukkede Eric Cantona heller ikke selv op i sin bank for at ­hæve sin opsparing.

Milliardkrav efter pyramidespil Kuratoren efter boet for storsvindleren Bernard Madoffs pyramidespil har sagsøgt en stribe europæiske og amerikanske banker for over 40 milliarder dollar

Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Mens den amerikanske storsvindler Bernard Madoff for længst har fået udmålt sin straf, er oprydningen efter hans pyramidespil knap nok begyndt.

Og står det til kurator Irving Picard, der i oktober blev udpeget af konkursretten på Manhattan til at skrabe så mange penge hjem til snydte investorer som muligt, kommer en stribe banker, hedgefonde og individer til at punge ud med over 40 milliarder dollar.

Først og fremmest italienske UniCredit og Madoffs mangeårige forretningspartner Sonja Kohn, som Picard anklager for direkte at have hjulpet Madoff med at organisere svindlen.

Også Madoffs nærmeste familie har fået søgsmål på halsen, og beskyldningerne blev angiveligt for meget for hans søn, Mark Madoff, der midt i december blev fundet hængt i sin lejlighed i New York.

Andre banker vendte ifølge Picard det blinde øje til svindlen og fortsatte alt for længe med at låne penge til folk, der ville prøve lykken i Bernard L. Madoff Investment Securities.

Investeringsselskabet lovede årlige afkast på 11 procent, hvilket man i flere år leverede. Men ikke, som Madoff hævdede, gennem dygtige investeringer, men ved konstant at finde nye investorer, hvis indskud straks blev udbetalt til de gamle investorer som ”afkast“.

Som ved ethvert pyramidespil krævede Madoffs svindelnummer en lind strøm af nye kunder for ikke

at kollapse, og deri var banker som britiske HSBC, amerikanske JPMorgan Chase og schweiziske UBS ham yderst behjælpelige – til trods for både interne og eksterne advarsler. ”De sagsøgte var forsætligt og bevidst blinde for svindlen, selv efter at de havde fået kendskab til, at der var blevet hejst flere røde flag“, lyder det fra Picard, som fortsætter: ”Hvis HSBC og de andre sagsøgte havde reageret korrekt på sådanne advarsler og andre tydelige tegn på svig (...), ville Madoffs svindelnummer være kollapset år, milliarder af dollar og utallige ofre tidligere“.

Pyramidespillet kollapsede endegyldigt 11. december 2008, da Madoff blev anholdt, men ifølge kuratorens anklageskrift fik eksempelvis HSBC allerede de første advarsler om urent trav syv år tid­ ligere.

Hovedproblemet var, at den britiske bank – stik imod praksis – gik med til at lade Madoff selv sidde med ansvaret for at forvalte og risikosikre investorernes milliarder.

I to omgange hyrede HSBC revisionsfirmaet KPMG til at analysere investeringsstrukturen, og begge gange advarede KPMG om, at Madoffs unikke magtposition skabte en risiko for ”humbug“-trans­ aktioner.

De transaktionsudskrifter, Madoff sendte HSBC, indeholdt da også besynderligheder. Af udskrifterne fremgik det, at han havde handlet på lørdage, hvor markederne var lukket, til priser, der ikke matchede markedsniveauet. ”Tingene hænger ikke sammen“, klagede en direktør i HSBC's schweiziske afdeling for private banking i 2007.

HSBC og de øvrige banker afviser Picards anklager og siger, at man handlede i god tro og blev lige så overraskede som alle andre, da korthuset kollapsede i 2008.

Det er dog ikke kun banker, kuratoren har i kikkerten. Picard er også ude med riven efter nogle af ofrene, for ikke alle synes at være blevet snydt lige meget.

Meget tyder på, at Madoff forfordelte sine venner, når der skulle udbetales ”afkast“, og det nød eksempelvis entreprenør og filantrop Carl Shapiro godt af. ”Carl Shapiro investerede hundredvis af millioner af dollar i Bernie Madoff, men hævede langt mere“, lyder det fra anklagemyndigheden på Manhattan.

For at undgå en retssag har Shapiro og hans familiefond indvilliget i at tilbagebetale 625 millioner dollar. Dermed har Picard skrabet 2,6 milliarder dollar sammen til de anslået 16.000 ofre.

Finans januar 2011

37

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengeinstitut

Max Christensen.

Bette Fanden i æ bank Hverken Vorherre eller Fanden ville have ham, så derfor blev Max Christensen en gammel mand. Det er blot en af mange historier, som en farverig bankdirektør efterlod sig Max Christensen var på alle måder en person, folk lagde mærke til i Horsens. Af ydre var han en lille, men kraftig mand. Af sind var han brysk, aggressiv og konfliktsøgende. Han levede et hårdt liv og holdt sig ikke tilbage i nogen henseender. Han gik under ­tilnavnet Bette Fanden i æ bank, og Horsens Bank, som han var ansat i, kaldte man gerne Max’ bank.

Alle i byen kendte den markante bankdirektør. Gik man på gaden og passerede banken, kunne man blive anråbt af direk­ tøren, der stående i døren forsøgte at hverve kunder. Skulle man hæve penge i banken, risikerede man at blive frittet for, hvad pengene skulle bruges til. Ville man låne penge i banken, skulle man altid omkring Max Christensen først. Og penge fik man først med sig efter hårde forhandlinger.

Eksempelvis ville en ung malersvend starte sit eget firma.

Hertil skulle han låne 2.000 kroner. Max spurgte ham, hvem der skulle være 1.- og 2.-kautionist. Da malersvenden havde svaret herpå, spurgte Max ham, hvem der så skulle være 3.-kautionist.

Det spørgsmål undrede maleren sig højlydt over, hvorefter Max stak ham en lussing og smed ham ud. Ingen skulle bestemme, hvor mange kautionister banken ville have! Dagen efter kontaktede direktøren malersvenden og sagde o.k. til to kautionister. Så forsonlig kunne han også være, når han havde haft tid til at sunde sig. Det gjaldt også personalet, som ofte blev fyret med fynd og klem for så at blive genansat dagen efter.

Gik noget Max imod, så tog han kampen op. Sågar mod militæret, som dog blev en kamp, han tabte. I begyndelsen af april 1940 blev unge mænd indkaldt til sikringsstyrken. Det gjaldt også tre unge mænd fra Horsens Bank. Da det kom Max for øre,

38

Finans januar 2011

ringede han straks til Københavns kommandant, for han ville ikke undvære sine medarbejdere. Kommandantens svar var, at der måske blev krig, og derfor skulle de tre unge mænd møde op som befalet. Men Max argumenterede for sin sag og sagde, at så måtte de lade være med at lave krig!

På den vis var Max Christensen en hård forhandlingspartner.

Et yndet trick, som han ofte benyttede sig af, var at sætte folk i stævne hjemme i privaten. Når man så mødte op, var Max i reglen i gang med at arbejde i haven. Og det standsede han ikke med. Derfor foregik forhandlingerne med Max rodende i jorden og modparten, der med små skridt fulgte ham rundt i bedene.

Som søn af en skomagermester blev Max Christensen født den 12. juni 1877. Den 1. maj 1896 tiltrådte han som kontorist i Horsens Bank. Han var herefter på bankens lønningsliste i 75 år, hvilket jo i sig selv er helt enestående. I 1905 avancerede han til kasserer, og i 1937 blev han så forfremmet til direktør for Horsens Bank. Det var han i 23 år til 1960, hvor han overgik til lønnet medlem af bestyrelsen. Da han fyldte 80, gav personalet ham en gyngestol. Men det fik ham ikke til at forlade banken. Hvert år bad bankens formand ham om at blive i banken. Og Max bad så modsat formanden om at forblive som sådan i bestyrelsen. Sådan blev det ved år efter år.

Som skrevet ville hverken Vorherre eller Fanden have Max Christensen. Derfor døde han heller ikke en naturlig død. I 1971 omkom han 94 år gammel i en trafikulykke, da hans husbestyrerinde, der også var hans chauffør, kørte ud foran en modkørende bil i Glud ved Horsens. n

Akademikere

Fra venstre: Ole Sohn, Gert Jonassen og Jørgen Horwitz

Øget bankskat skader væksten En ny regering med S og SF vil betyde, at finanssektoren skal bidrage mere til samfundet.

Det vil koste arbejdspladser og hæmme den økonomiske vækst, sagde direktør i Finansrådet Jørgen Horwitz på Finansforbundets gåhjemmøde for akademikere Af Carsten Rasmussen, cr@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Står vi i 2011 i den situation, at en ny regering bestående af Socialdemokratiet og SF pålægger bankerne at betale mere i skat? Hvor meget skal bankerne beskattes, og er balanceafgift et alternativ til lønsumsafgiften? Det var nogle af de spørgsmål, som ordstyrer Ole Krohn fra TV 2 spurgte paneldeltagerne om ved Finansforbundets gåhjemmøde for akademikere i slutningen af november.

I panelet var gruppeformand og finansordfører for SF Ole Sohn, direktør for Finansrådet Jørgen Horwitz og direktør i Arbejdernes Landsbank Gert Jonassen inviteret for at diskutere finanssektorens nye hverdag efter krisen, hvor nye reguleringer, skatter og afgifter er i spil.

Gert Jonassen forklarede, at det er blevet svært at drive forretning på grund af nye, skrappe reguleringskrav. ”Vi har ikke et ønske om at beskatte bankerne unødigt, men der skal være en balance, så alle bidrager mere til samfundet og den fremtidige vækst, som ikke mindst er uddannelse“, lød det fra Ole Sohn, som endvidere forklarede, at fordi væksten i det offentlige forbrug har været større, end hvad der

er produktion til, er Danmark havnet i en bølgedal. ”Den borgerlige regering har gennemført et skattestop, uden at almindelige mennesker mærkede det – før nu, hvor vi står med regningen. De politiske partier og staten gik ind og hjalp finanssektoren, og vi lånte milliarder af kroner til bankerne.

Når vi er gennem krisen, må sektoren bidrage mere til samfundet. Vi har foreslået at hæve lønsums­ afgiften, men jeg har det ikke godt med, hvis det betyder færre arbejdspladser. Derfor er jeg også åben over for at finde en model, hvor vi flytter fra lønsum til beskatning af bankens balance, som Finansforbundet peger på”, sagde Ole Sohn, der lovede at gå hjem og tale med Socialdemokraterne om forslaget.

Der må være grænser for regulering Ole Sohn lagde vægt på, at både Socialdemokraterne og SF anerkender, at bankerne er vigtige for den økonomiske infrastruktur. Den finansielle sektor er maskinrummet i samfundet, og derfor må man på europæisk plan regulere sektoren, så den tjener sit formål, nemlig at være katalysator for kreditgivning.

Jørgen Horwitz kvitterede for politikernes indsats i forhold til Bankpakke 1. ”Uden den var vi havnet i en katastrofe”, sagde direktøren for Finansrådet, der påpegede, at han fandt det i bankernes egen interesse med en regulering, der mindsker risikoen for kriser.

Men der er grænser. De internationale udkast til regulering betyder højere kapitalkrav, og det vil skade væksten, for enten skærer bankerne drastisk ned i udlånene eller hæver prisen på penge, forudser Jørgen Horwitz og påpegede, at en øget beskatning af finanssektoren vil betyde yderligere lavere vækst og arbejdspladser, der flytter til udlandet. ”For os er det lige slemt, om vi har skat på lønsum eller af bankens balance. 30 procent af servicejobbene kan outsources, og i finanssektoren er det 50 procent. For os er en omkostning en omkostning, og bankerne betaler allerede store beløb i skat“, sagde Jørgen Horwitz, der også har regnet ud, at de 45.000 ansatte i banksektoren betaler cirka 20 milliarder kroner i samlede personskatter, hvilket svarer til fem procent af de samlede indtægter fra personbeskatningen. n

Finans januar 2011

39

krise

Storm over Europa Manglende politisk vilje i EU og fejlbedømmelse af stabiliteten af den højeksplosive vækst i de offentlige indtægter fra velrenommerede økonomer er nogle af årsagerne til, at flere af Europas økonomier i dag er på fallittens rand, mener professor Niels Thygesen

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Foto Scanpix

For bare tre år siden så det hele fint ud. De sydlige EU-lande stormede derudaf. Fra at være fattige fætre, som vi besøgte i ferien tiltrukket af deres solskin, billige vin og pittoreske forfald, kom de med på vognen. Deres storbyer blev dynamiske metropoler, æselkærrerne blev skiftet ud med mere tidssvarende køretøjer, og grusvejene med motorveje.

Nu ramler det. I en grad, så det er ved at trække tæppet væk under hele den unikke EU-konstruktion. De første alvorlige sprækker viste sig i Grækenland for et år siden, hvor balancerne på de offentlige budgetter havde ændret sig fra -3,7 procent af landets BNP i 2007 til -13,7 procent i 2009 – altså langt over de maksimalt tre procent underskud på budgetterne, landene må have ifølge euroens stabilitetspagt. Men de fleste regnede med, at en enkelt hjælpepakke kunne stoppe hullerne og havde ellers kun skuldertræk tilovers for landet, der er en del af det notorisk kaotiske Balkan. Lettere moralsk anløbne og ikke helt til at regne med.

Men pludselig var det galt med Irland, den eksemplariske tigerøkonomi, hvis underskud eksploderede fra -0,1 procent af landets BNP i 2007 til hele -14,6 procent i 2009. Snart derefter var det nærmest hele Sydeuropa. Portugal bekymrer med en vækst af underskuddet fra -2,8 procent i 2007 til -9,3 procent i 2009. Men langt værre bliver det, hvis Spanien og Italien får så alvorlige problemer, at

40

Finans januar 2011

de ikke kan klare det med egen hjælp. Italiens underskud er vokset lidt fra -1,5 procent i 2007 til -5,2 i 2009. Værre ser det dog ud i Spanien, hvis underskud er vokset fra 1,9 procent i 2007 til -11,2 procent i 2009.

Manglende politisk vilje Gældsfælden er en realitet for mange og en trussel for flere, og tilsyneladende er den kommet bag på politikerne både på nationalt plan og EU-niveau.

Cheføkonom Arvid Jakobsen, LD-Invest, forklarer, hvordan det kan gå til. Han har ansvar for de makroøkonomiske analyser, der ligger til grund for investeringen af omkring 35 milliarder kroner. ”Hvis gælden er 100 procent af BNP, renten er fire procent, og vækst og inflation hver to procent, er gælden stabil og til at leve med. Men pludselig sættes væksten i stå, blandt andet på grund af finanskrisen, der kræver, at staterne punger ud med store hjælpepakker til bankerne. Det bekymrer finansmarkederne, som lægger en risikorente på, når de skal låne til de gældsatte lande. Hvor landene tidligere kunne låne til tre til fem procent, skal de nu af med ni-ti procent, samtidig med at væksten er gået i stå. Det kræver store offentlige besparelser, som igen lægger yderligere en dæmper på væksten.

Landene bliver ramt på begge kinder, og situationen bliver meget hurtigt uholdbar“.

Professor Niels Thygesen, der regnes for en af Europas førende kapaciteter i spørgsmål om pengepolitik og blandt andet er en af hovedarkitekterne bag udformningen af EU’s økonomiske og monetære union, erkender, at omsvinget kom bag på både politikere og økonomer – ham selv inklusive. ”Det er et meget dramatisk omsving. Heller ikke jeg havde set det komme. Vi var simpelthen ikke gode nok til at se, hvor midlertidig væksten i de offentlige indtægter var – blandt andet fra den dynamiske finanssektor. Vi manglede værktøjer og analyseinstrumenter“, siger Niels Thygesen, der dog påpeger, at den også var gal med den politiske vilje til at se hinanden efter i sømmene.

➼

80.000 mennesker gik på gaden 15 december i protest mod regeringens spareplaner i Athen.

Samme dag demonstrerede folk uden for det irske parlament

Finans januar 2011

41

krise

”EU er en klub, hvor man er høflige mod hinanden, og mange sidder med en fornemmelse af, at man selv kan komme i problemer, og at det derfor ikke er klogt at holde alt for rigidt på kravene i stabilitetspagten.“ Professor Niels Thygesen

Bruttonationalprodukter 2009 ( i mio. dollar))

Grækenland

330.780

Irland

222.356

Portugal

233.478

Spanien Italien

1.467.889

2.118.264

➼ ”EU er en klub, hvor man er høflige mod hinanden, og mange sidder med en fornemmelse af, at man selv kan komme i problemer, og at det derfor ikke er klogt at holde alt for rigidt på kravene i stabilitetspagten. Desuden havde Frankrig og Tyskland selv så store problemer i 2003, at de ikke kunne holde sig inden for rammerne. Det har givet været med til at svække moralen og viljen til at gribe ind over for lande, der var på vej mod afgrunden“.

spanske ’cajas’ har været nogle af de mest aktive på markedet for usikre instrumenter. En uskøn blanding af ukendskab og grådighed“.

Kort og godt kasinostemning, sorgløs laden stå til, manglende værktøjer til at skabe sig et præcist billede og manglende vilje til at træde hinanden over tæerne har skabt en rigtig ubehagelig situation for Europas periferilande, og dermed for hele EU.

En for stor mundfuld Usmagelige interessesammenfald Subprimekrisen, der startede med de amerikanske bankers huslån til dårlige betalere og de store bankers udskejelser, har været en vigtig brik i spillet.

Men det er ikke en tilstrækkelig forklaring. For Niels Thygesen er det vigtigt at understrege, at også politikerne har haft en afgørende indflydelse. De økonomiske politikker, pengepolitik med den lave rente og finanspolitikken med skattelettelser eller skattestop har været vigtige elementer i spillet. ”Ser man isoleret på den finansielle sektor, har nogle af de banker, der har været mest risikovillige, haft en meget tæt kontakt til politikerne. I Irland har der været et helt usmageligt interessesammenfald mellem banker, byggematadorer og politikere, men også de halvoffentlige tyske ’Landesbanken’ og de

42

Finans januar 2011

Hvor lande før i en tilsvarende knibe kunne vælge at devaluere sig ud af problemerne, så konkurrenceevnen blev forbedret, og den medfølgende inflation var med til at gøre gældsbyrden mere overkommelig, har eurolandene ikke den mulighed.

Her kommer den store lånemekanisme på i alt 750 milliarder euro, der blev aftalt i maj, ind i billedet. Den europæiske stabilitetsfond, EFSF, stiller med omkring 440 milliarder euro, 60 milliarder euro var der i forvejen sat af til at håndtere krise, og IMF (Den Internationale Valutafond) stiller i princippet med 250 milliarder euro, 50 procent af det, EU selv kommer med. ”Den store lånemekanisme er dog ikke helt så stor og sikker, som den ser ud ved første blik. Det er kun eurolande, der selv har en rating på AAA, der

kan stille garanti. Det indskrænker kredsen af garantistillere til knap 60 procent af EU-landene. Desuden har der i den internationale organisation, IMF, været en vis murren blandt udviklingslandene over, at fonden skulle stille sine midler til rådighed for det rige Europa. Under alle omstændigheder er der ikke tvivl om, at Spanien ville være for stor en mundfuld for fonden, idet den spanske økonomi er halvanden gang så stor som Grækenlands, Irlands og Portugals tilsammen“, siger Niels Thygesen.

Mulig statsbankerot Nu låner Grækenland af EFSF til en rente på omkring fem pct. (og Irland til 5,8). Problemet er bare, at Grækenlands gæld er 130 procent af BNP, så i princippet skulle grækerne have et overskud før rentebetalinger på omkring syv procent, for at gælden ikke skal vokse. Det har de bare ikke. I 2009 havde de et underskud på over otte procent. ”Der er ikke mange, der tror på, at der er fundet en holdbar løsning for grækerne, og resultatet er, at investorerne stadig ikke vil købe de græske stats­ obligationer“, siger Arvid Jakobsen, der tror, at det i løbet af et stykke tid bliver nødvendigt at restrukturere gælden.

Så har vi i realiteten en statsbankerot – et ord,

økonomerne er varsomme med at bruge. Men det er tilfældet, hvis man for eksempel må sige til kreditorerne, at de kun får 700 kroner af deres udlån på 1.000 kroner tilbage.

Helt så galt mener Niels Thygesen ikke det vil gå. ”Gælden skal nok forhandles, men man kan også tænke sig, at kreditorerne må indrømme grækerne lidt længere tid til at betale tilbage. Jeg tror fortsat, at alle får deres penge, om end med forsinkelse“.

Den eneste måde, grækerne kan få en chance for svare enhver sit, er ved at øge deres konkurrenceevne. Og det betyder, at de skal have en omkostningsudvikling, der er lige så god som den tyske. ”Portugal, Spanien og Grækenland havde en god konkurrenceevne, da de kom i EU, på grund af de lave lønninger, men det blev hurtigt sat over styr. I realiteten skal de ikke bare matche tyskerne. De skal slå dem for at vokse sig ud af problemerne, og det bliver svært, for tyskerne er verdensmestre i at holde lønudviklingen i ro og øge produktiviteten“, siger Arvid Jakobsen. ”Lønningerne skal måske ned med 15 procent.

Slipper man af sted med det i et demokrati?“ spørger han. ”Ja“, siger Niels Thygesen ”godt nok har der været en vældig ballade, men jeg tror, grækerne er indstillet på, at det er det, der skal til. Politisk er det også lettere, når væksten er sket så eksplosivt over en kortere periode. Folk kan endnu huske, hvordan det var, da levefoden var mere beskeden. Så lønreduktioner er mindre dramatiske, end de ville være i for eksempel Danmark, hvor lønnen er vokset roligt over en lang årrække, og hvor vi har vænnet os til niveauet”.

Da festen sluttede, meldte Irland som det første land ud, at staten ville garantere bankerne, med andre ord overtage bankernes gæld og lade skatteyderne betale. Med ét slag blev den irske stat forgældet. Byggeboomet gik i stå, arbejdsløsheden voksede, og bruttonationalproduktet faldt med 11 procent fra 2008 til 2010. I 2010 varsles der et budgetunderskud på 32 procent. Den kedelige cocktail har resulteret i, at gælden er eksploderet til 99 procent af BNP, og der er stor usikkerhed om, hvor det vil ende. Havner de arbejdsløses huse på tvangsauktion, får bankerne endnu flere problemer.

Men der er også den mulighed, at aktiverne bliver mere værd, hvis boligmarkedet retter sig. ”Selv om det næppe ender helt så lykkeligt som i Sverige i starten af 90’erne, hvor staten endte med at tjene penge på at have skudt penge i bankerne“, siger Arvid Jakobsen. ”Under alle omstændigheder har Irland betydeligt bedre forudsætninger for at klare sig end landene i Sydeuropa. Irerne har en stor, moderne industri, blandt andet en betydelig farmaceutisk industri og mange dynamiske it-virksomheder. Og så taler de engelsk. Det er også et stort plus, når man har behov for at tiltrække investeringer“, siger Niels Thygesen.

Ingen forlader eurozonen Selv de mest indsigtsfulde økonomer holder sig fra at give håndfaste bud på, hvor det hele ender. Der er mange spillere, mange instrumenter og meget psykologi. Der er Den Europæiske Centralbank, hvis væsentligste frygt er inflation, og som derfor kvier

sig ved at pumpe mere likviditet ud, selvom den medfølgende inflation kunne hælde lidt vand på den sydeuropæiske mølle. Der er IMF, som har mange opgaver og mange interessenter, men som dog er ekspert i lande fanget i gældsfælden, og som bedre kan være ”the bad guy“ og stille barske krav end fællerne i EU. Der er ”markedet” (overvejende de store pen­ sionskasser og de store investeringsbanker) med milliarderne, som både kan bruges i den gode og i den onde sags tjeneste. Den onde, når de i et relativt illikvidt marked benytter deres magt til at presse priserne på statsobligationer ned under, hvad de reelt er værd – og dermed renten ublu op. Og så er den politiske opinion, hvor borgerne i EU’s lande pludselig er begyndt at forholde sig meget konkret til, hvordan andre medlemslande styrer finanserne.

For ikke at tale om borgerne i de lande, der nu underlægges kvælende spareregimer og må se deres levefod drastisk reduceret.

Hverken Arvid Jakobsen eller Niels Thygesen vurderer dog, at der vil være lande, der forlader eurozonen. ”Der er mindre end 50 procent chance for, at det sker, og godt nok ville nogle lande konkurrencemæssigt have gavn af en lavere vurderet valuta, men deres gæld er optaget i euro, så den ville vokse med ét slag“, siger Arvid Jakobsen. ”Euroen skal nok holde. Alternativet er værre. En udtræden ville give alvorlige økonomiske chok og en ekstremt urolig periode med kapitalflugt, handelsbarrierer og voksende gæld“, siger Niels Thygesen. n

Irland har bedre forudsætninger I strukturen minder Grækenlands, Portugals, Spaniens og Italiens problemer om hinanden, om end af forskellig dybde og omfang. Irlands krise er derimod i en egen kategori. ”Irland er skoleeksemplet på finanskrisens excesser. Hvis bare man går tilbage til 2007, havde Irland en bruttogæld på blot 25 procent af BNP, og der var balance på de offentlige budgetter. Men under overfladen lurede problemerne. Der var blevet bygget meget mere, end der var behov for, og bankerne havde lånt penge ud til det“, siger Arvid Jakobsen.

EFSF EFSF (European Financial Stability Facility) er del af en lånemekanisme på i alt 750 milliarder euro, der blev aftalt i maj 2010. EFSF kan udstede obligationer for op til 440 milliarder euro garanteret af EU-medlemslande, der selv har en rating på AAA. Pengene kan lånes ud til EU-lande i vanskeligheder på betingelser, der er forhandlet med EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF (Den Internationale Valutafond). Mekanismen løber til 2013.

Grækenland har lånt 80 milliarder euro af EU, inden EFSF blev etableret. Irland har lånt 85 milliarder euro (hvoraf alene 30 milliarder euro går til at garantere bankerne). Man regner med, at Portugal ville skulle bruge et tilsvarende beløb.

Finans januar 2011

43

finanskronik

dansk realkredit er truet Af Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet

H

vem skulle tro, at verdens bedste realkreditsystem kan være alvorligt truet? Ja, det kan være svært at tro: For danske realkreditobligationer har alle dage været sikre og likvide.

Og investorer har altid fået deres renter og afdrag.

Realkreditobligationerne er så sikre, at de også internationalt får de bedste ratings. Lige efter kollapset af Lehman Brothers i efteråret 2008 blev der solgt for over 350 milliarder kroner rentetilpasningsobligationer. Uden statsgaranti. Salget var bemærkelsesværdigt, fordi der på det tidspunkt var lukket fuldstændig ned for større udstedelser af realkreditobligationer i resten af Europa. Nationalbanken har konkluderet, at danske realkreditobligationer er lige så likvide som statsobligationer – også under finanskrisen.

Alligevel er danske realkreditobligationer blevet fejlplaceret i kategorien ”illikvide og risikobetonede“ værdipapirer i det aktuelle udspil fra Baselkomiteen og EU-Kommissionen. Udspillet handler om at indføre nye internationale likviditets- og kapitaldækningsregler for banker og realkreditinstitutter. Målet er at begrænse sandsynligheden for nye finanskriser. Det er et ædelt formål, og ”medicinen“ kan formentlig gavne nogle steder i verden. Men for det danske realkreditsystem er der tale om væsentlige bivirkninger.

Baselkomiteen har haft til opgave at formulere et udspil til nye regler, der kan indføres internationalt på en nogenlunde ensartet måde i vidt forskellige lande i USA, Europa og Asien.

I forslaget må danske realkreditobligationer højst udgøre 40 procent af aktiverne, når kreditinstitutter opgør deres likviditet. Statsobligationer kan som likvide og sikre værdipapirer indgå 100 procent.

44

Finans januar 2011

Hvis forslagene gennemføres i deres nuværende ordlyd, vil det få store, negative konsekvenser for det danske realkreditsystem. Det skaber ikke stærkere finansiel stabilitet i Danmark. Tværtimod. Det vil – utilsigtet – svække vores realkreditsystem.

For det første bliver bolig- og ejendomsfinansiering dyrere. Det skyldes, at realkreditobligationerne ikke længere vil være så brugbare og dermed attraktive for banker, når de skal styre deres likviditet efter de nye regler. Vi har heldigvis lav statsgæld. Men det skaber den paradoksale situation, at der ikke er nok tilgængelige statsobligationer i Danmark til at opfylde den finansielle sektors samlede behov for sikre aktiver til at opfylde likviditetskravene. Det skønnes, at der vil mangle statsobligationer for omkring 300 milliarder kroner. Der er udsigt til alvorlige og nærmest uløselige problemer for det danske penge- og obligationsmarked.

For det andet vil forslaget reelt afskaffe rente­ tilpasningslånene i den form, vi kender dem i dag. I stedet kommer nye former for lån med variabel rente, der er dyrere, og hvor obligationerne bag ikke kan sælges i krisetider.

Realkreditrådet arbejder intenst på at få ændret reglerne. Og heldigvis er der dansk enighed på dette område. Regering, folketing, myndigheder og de finansielle organisationer er enige om, at Basel-forslaget ikke er acceptabelt. Danske realkreditobligationer, uanset løbetid, bør tælle som likvide kvalitetspapirer på linje med statsobligationer i de nye likviditetsregler. Naturligvis skal det kun gælde for realkreditobligationer, som beviseligt opfylder nogle strenge kvalitetskrav. Vi håber, at det lykkes at bringe disse hensyn ind i det kommende direktiv fra EU-Kommissionen, som ventes til foråret.

anne arnth jensen Direktør for Realkredit­ rådet, brancheorganisa­ tionen for realkredit­ institutter i Danmark, siden 1. december 2006.

Tidligere har Ane Arnth Jensen været direktør for Foreningen Registrerede Revisorer og har beskæftiget sig med realkredit i Privatbanken, Realkredit Danmark. Endvidere har Ane Arnth Jensen arbejdet i Venstres politiskøkonomiske sekretariat.

Ane Arnth Jensen er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1987.

Gå-hjEM-MøDER hOS IT-KLUbbEN

IT-KLUbbEN ANDROID APPS I DEN FINANSIELLE SEKTOR Googles mobile styresystem, Android, er af mange udset til at revolutionere den måde vi bruger vores mobile devices på.

Mange brancher ser de unikke muligheder på denne platform, som deres mulighed for at redefinere kontaktfladen til kunden. Den finansielle sektor er ingen undtagelse, her giver Android Apps helt nye muligheder.

IT -klubben inviterer derfor, i samarbejde med Microworld, alle Finansforbundets medlemmer til to spændende gå hjem-møder, hvor vi retter fokus på Android Apps til den finansielle sektor.

Der afholdes gå hjem-møder den 25. januar i København, og den 1. februar i Fredericia. Begge dage fra kl.

17.00 til 19.30.

Ud over at præsentere en række idéer om hvordan Android kan udnyttes i den finansielle sektor, vil gå hjemmødet også handle om, hvordan man kommer i gang med at udvikle applikationer til Android, samt hvilke

krav og begrænsninger man skal være opmærksom på.

Gå hjem-mødet vil også handle om, hvordan smartphones sandsynligvis vil blive mange kunders foretrukne måde at interagere med deres bank på i det daglige.

Allerede nu er flere banker på markedet med mobile apps til deres netbanker.

For de teknisk interesserede vil der også være en demonstration af de værktøjer og arbejdesmetoder, man benytter ved udvikling af applikationer til Android. Gå hjem-mødet vil både forsøge at inspirere til, hvordan Android Apps kan indgå i forskellige processer, men også give udviklere en forsmag på, hvor sjovt det faktisk er at arbejde med denne nye platform.

Der er begrænset deltagerantal til gå hjem-møderne – tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

OPLæGShOLDER: TOMMy DEjbjERG PEDERSEN Tommy er ansat i IT-firmaet Miracle A/S, og er manden bag Geekhouse, som er et iværksætterkollektiv for IT iværksættere. han er en sand teknologinørd, og har arbejdet med Android udvikling i 2 år. Tommy holder ofte foredrag om og underviser i Android.

Læs mere og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside www.FINANSFORbUNDET.DK/IT

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Ytringsfriheden gælder ikke altid på Facebook Det er vigtigt, at man som medarbejder bruger Facebook, Twitter og andre sociale medier med omtanke, så kedelige og unødvendige tvister med ens arbejdsgiver undgås Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist og Rikke Agervig Helles, juridsk koordinator

Hvordan kan det være, at Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, kan slippe af sted med at kalde medlemmer af Islamisk Trossamfund for ”landsforrædere“, når en helt almindelig politibetjent bliver dømt for racisme, fordi hun har skrevet ”Så tag dog hjem I fucking perkere. Skrid for helvede ud af vores by og vores land. Jeg hader jer.“ på sin blog?

Selvsamme politibetjent blev i øvrigt samtidig fyret fra sit arbejde.

Ytringsfriheden er en ret til at udtale sig – men det skal ske med respekt for lovgivningens grænser i øvrigt. Det betyder blandt andet, at man ikke må komme med racistiske eller krænkende udtalelser.

Nu kan man jo nok få en livlig diskussion om, hvorvidt Pia Kjærsgaard og politibetjentens udtalelser var racistiske eller ej, men da der i begge tilfælde er taget stilling til dét spørgsmål af landets domstole, vil vi lade den debat hvile her.

I stedet vil vi tage fat i det andet problem, der er rejst ovenfor, omkring udtalelser, der bringer jobbet i farezonen. Ét er, at man kan blive straffet for sine udtalelser, men noget helt andet er, at man også kan

46

Finans januar 2011

miste sit job – og det endda også selvom udtalelserne slet ikke er strafbare i sig selv.

På den ene side er sociale medier og medarbejderes brug af disse en kæmpe fordel for arbejds­ givere, når de vel at mærke bruges på en god og fremmende måde. For eksempel vil mange arbejdsgivere have stor glæde af, at deres medarbejdere bruger nettet til at netværke og skaffe gode kunder med mere. På den anden side er brug af sociale medier som nævnt forbundet med en risiko for at overtræde lovgivningen – for eksempel injurielovgivningen eller racismelovgivningen – og uheldig brug af sociale medier kan give grobund for en tvist mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Nu skal der jo noget til, før man anses for at overtræde injurielovgivningen. Eksempelvis afgjorde en dommer, at førnævnte Pia Kjærsgaard ikke var injurierende, da hun kaldte den dømte drabsmand Peter Lundin for ”afstumpet“. Spørgsmålet er, om man som politiker kan tillade sig andet og måske mere end en almindelig menig dansker. Det kan meget vel være tilfældet, og vi kan ikke anbefale, at

man kalder sin chef – eller andre for den sags skyld – for afstumpet, med henvisning til at det i hvert fald ikke var injurierende, da Pia Kjærsgaard sagde det.

Essensen af problemet er, at man meget let kommer til at blive lidt fri i tonen, når man opdaterer sin status på Facebook eller skriver om livets genvordigheder på sin blog. Meningen med de sociale medier er jo, at der skal være et frirum, hvor der er plads til alle. Vi ønsker ikke med denne klumme at ændre på dette, men vil bare gerne sikre os, at alle bruger deres frirum med omtanke, så kedelige og unødvendige tvister med arbejdsgivere undgås.

De fleste ved nok godt, at det sjældent bringer noget godt med sig, hvis man går hen til sin chef og kalder vedkommende for ”en dum ko“ eller et lignende uflatterende udtryk, men spørgsmålet er, om man har samme barriere, når det kommer til at sætte sig til tasterne og komme af med sine aggressioner?

Man kunne fristes til at spørge, om man så kan vide sig sikker, hvis man kun bruger de sociale

De fleste ved nok godt, at det sjældent bringer noget godt med sig, hvis man går hen til sin chef og kalder vedkommende for ”en dum ko“ eller et lignende uflatterende udtryk“

? ? I har sikkert fået dette spørgsmål før, men nu er det jo blevet vinter igen, og endnu en gang en vinter med masser af sne og is. Mit spørgsmål er egentlig ganske simpelt; Må jeg blive hjemme fra arbejde, hvis vejret raser, og al kørsel frarådes?

Venlig hilsen Bente Larsen

medier uden for arbejdspladsen? Er det o.k., hvis man nøjes med at give chefen øgenavne efter kl. 16.00? Uden for arbejdstid hersker privatlivets fred jo …

Det korte svar er NEJ. Hvis man skriver noget på sin helt private blog og lægger det ud på nettet, er det ikke længere helt privat, men til gengæld meget offentligt. Nettet er som et åbent postkort – alle og enhver kan læse det, man skriver, og når først der er trykket på SEND, så fanger bordet.

Dette leder direkte hen til endnu et spørgsmål: Hvad hvis man er på Facebook, men ikke er ”ven“ med chefen? ”Det må da være det samme som at invitere gæster til middag, hvor den ikke får for lidt med kritikken, når rødvinen er drukket? Dér er chefen jo heller ikke med, og hvad han ikke ved, har han da ikke ondt af?“.

Svaret til dette spørgsmål er igen: Det duer ikke! Man kan ikke sidestille en social middag med et socialt medie. Vi har vist alle prøvet at tale lidt over os, når vi er under indflydelse af alkohol – og har måske også fortrudt en anelse dagen derpå, men med lettelse slået det hen, da det jo er (eller bliver) glemt igen.

Udfordringen med Facebook er, at det ikke ”er glemt igen”. Selvfølgelig kan man mindske risikoen for repressalier ved ikke at være ”venner“ med chefen, men det er ikke en

garanti for frit lejde. Man skal huske på, at ens ”venner“ også har ”venner“, så en lille, uheldig bemærkning kan nemt komme langt omkring – og dermed også på afveje.

Det er ikke kun ukvemsord og vederstyggeligheder, der kan bringe ansættelsesforholdet i fare. Der er set eksempler på facebookbrugere, der glade og fro skriver om de veloverståede julegaveindkøb, som endte med at tage hele eftermiddagen, fordi køerne i butikkerne var så lange. Det lyder jo umiddelbart helt uskyldigt, men det er det ikke, hvis skribenten samme dag har sygemeldt sig på arbejdspladsen. Får arbejdsgiver nys om den slags, er der nok ikke langt til en (saglig) opsigelse.

Nogle arbejdspladser har en politik om, hvordan sociale medier bruges. Hvis det er tilfældet, skal man selvfølgelig kende og overholde den politik. Den slags politikker er ikke så udbredte endnu, men da sociale medier nok er kommet for at blive, er det vores tro, at der vil komme flere regler om, hvad man må – og især ikke må.

Uanset om der måtte være interne regler eller ej, skal man altid tænke sig godt om, inden man lægger sine tanker ud på nettet. Et godt råd er at overveje, om det, man skal til at skrive på nettet, også er noget, man ville sige face-to-face. n

Svar Du har ret i, at vi har fået spørgsmålet før – men vi svarer meget gerne igen. Vejret er for så vidt ikke din arbejdsgivers problem, heller ikke når udkørsel frarådes af politiet. Det betyder ikke, at du skal risikere liv og lemmer for at undgå at blive fyret, men du skal give din arbejdsgiver besked om, at du ikke kan nå frem på grund af vejret, så hurtigt som muligt.

Din arbejdsgiver kan ikke opsige eller bortvise dig, fordi du er nødt til at blive hjemme på grund af vejret, hvis du har givet besked om det. Din arbejdsgiver er ikke forpligtet til at betale løn for den/de dage, du er fraværende på grund af vejrforholdene. Du kan altså risikere, at din arbejdsgiver trækker dig i løn eller kræver, at du bruger ferie/afspadsering eller omsorgsdage. På nogle virksomheder er det lokalt aftalt, at arbejdsgiveren betaler løn også i disse situationer, så du må undersøge, om det skulle være tilfældet for dig – skulle du sne inde.

Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

? Jeg har valgt 6. ferieuge og har haft lidt merarbejde i løbet af efteråret. Mit spørgsmål er, om jeg kan kræve at få merarbejdet udbetalt i stedet for at afspadsere det.

Venlig hilsen Arne K. Knudsen

Svar Når man vælger 6. ferieuge, indebærer det, at eventuelt merarbejde som udgangspunkt skal afspadseres. Hvis man ikke har afspadseret alt sit opsparede merarbejde, vil man få udbetalt de timer, der overstiger 37 timer. Det betyder, at de første 37 timer, man har opsparet, slettes uden honorering. Hvis der ikke er aftalt andet, vil opgørelsen af merarbejdssaldoen følge kalenderåret. Du vil ikke kunne kræve dit merarbejde udbetalt før opgørelsestidspunktet, og du skal være opmærksom på, at det kun er timer, der overstiger 37 timer på saldoen, som kan kræves udbetalt.

Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

Finans januar 2011

47

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

Meld dig ledig digitalt FTF-A arbejder løbende på at udvide de digitale servicer og lancerer nu en digital ledighedserklæring. Det betyder, at du fremover kan bruge FTF-A’s Tast Selv-service, hvis du får behov for at melde dig ledig.

Med den ny service kan du også vedhæfte de nødvendige dokumenter som for eksempel lønsedler og kontrakter til din ledighedserklæring. På den måde kan du klare alt omkring at melde dig ledig fra computeren.

Husk blot at skrive mail og telefonnummer på ledighedserklæringen, så FTF-A er sikre på at have de rigtige kontaktoplysninger.

Du finder det hele på: www.ftf-a.dk/tast-selv Og husk, at du pr. 1.1.2011 ikke længere behøver at sende lønsedler til FTF-A, når du skal ansøge om dagpenge, efterløn, supplerende efterløn og skattefri præmie.

Ferielejlighed i

Berlin

Nye dagpengesatser i 2011 Nye dagpengesatser fuldtidsforsiKrede 100%-satsen (dagpenge, efterløn) 91%-satsen (efterløn) 82%-satsen (nyuddannet)

pr. dag (5 dage om ugen)

pr. måned (gennemsnit)

766 kr.

697 kr.

628 kr.

16.597 kr.

15.102 kr.

13.607 kr.

deltidsforsiKrede

Finanssektorens feriefond udvider fra foråret 2011 dets medlemstilbud med en helt nyopført lejlighed til 4 + 2 personer i hjertet af Berlin.

Det er første gang, at Feriefonden har boliger uden for Danmark til leje .

Hidtil har der kun været sommerhuse i Danmark og lejligheder i København.

Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen, der også sidder i bestyrelsen i Finanssektorens Feriefond, glæder sig over det nye tilbud. ”Berlin er en by, der byder på alt, hvad en storby skal kunne tilbyde. Der er et rigt kulturliv, og uanset om man går efter de historiske monumenter eller de nyeste natklubber, kan man finde det i Berlin. Vi forsøger konstant at finde nye tilbud til vores medlemmer, og jeg er rigtig glad for, at vi nu kan tilbyde denne lejlighed, og jeg håber, at medlemmerne vil tage godt imod den“, siger Michael Budolfsen.

Pris og andre relevante detaljerede oplysninger om lejligheden er endnu ikke på plads, men lige så snart der er noget nyt, vil det blive annonceret på Finanssektorens Feriefonds hjemmeside www.finansforbundet.dk/feriehuse /SF

48

Finans januar 2011

100%-satsen (dagpenge, efterløn) 91%-satsen (efterløn) 82%-satsen (nyuddannet)

pr. dag (5 dage om ugen)

pr. måned (gennemsnit)

511 kr.

456 kr.

411 kr.

11.072 kr.

10.075 kr.

9.078 kr.

Kontingentsatser i 2011 Kontingentsatser i 2011 Pris pr. måned for fuldtidsforsikrede: Medlemskab uden efterlønsbidrag Pris pr. måned for fuldtidsforsikrede Medlemskab meduden efterlønsbidrag Medlemskab efterlønsbidrag På efterløn Medlemskab med efterlønsbidrag På efterløn Pris pr. måned for deltidsforsikrede:

409 kr.

Medlemskab uden efterlønsbidrag

302 kr.

Medlemskab med efterlønsbidrag Pris pr. måned for deltidsforsikrede På efterløn Medlemskab uden efterlønsbidrag Medlemskab med efterlønsbidrag På efterløn

600 kr.

856 kr.

394 kr.

292 kr.

409 kr.

856 kr.

394 kr.

302 kr.

600 kr.

292 kr.

Ledige og seniorer Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppen region nordjylland

Seniorgruppen Hovedstaden

Besøg i et moderne finanshus

Vinsmagning i marts

Kom og se hvordan nye og gamle kolleger arbejder i år 2011, i Danmarks måske mest moderne finanshus, nemlig Danske Bank i Hillerød. Her vil regionsdirektør Mogens Ramsdahl guide os rundt i huset, som blev taget i brug i 2010. Efter rundvisningen serveres der kaffe og brød.

Derefter vil styregruppen orientere om forbundet, vores organisation samt arrangementer i 2011, der vil også blive lejlighed til at "skyde“ på pianisterne, altså stille spørgsmål til styregruppen.

Tid: 24.januar kl. 14 – 16.30 Sted: Munkeengen 30, 3400 Hillerød Frist: 18. januar Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå tlf.45 86 55 23 Email: ebm@post9.tele.dk Ved afbud, ring40 86 55 23. Øvrige planlagte arrangementer i 2011 er: Besøg i Frimurernes Stamhus på Blegdamsvej 16.marts kl. 10,00.

Tur til Odense 3 - 5. maj. Tur i Københavns Havn i september, og der sluttes med julefrokost ultimo november.

Reserver allerede nu en af datoerne, da der vil blive holdt vinsmagning. Der vil blive arrangeret busopsamling.

Den 3. marts vil der være opsamling fra den nordlige og vestlige del af regionen, og den 8. marts fra den sydlige del af regionen. Arrangementerne begynder kl. 13 på Restaurant Orkideen, Ølgodvej 1, 9220 Aalborg.

Tilmelding og yderligere information vil komme i Finans i næste måned.

Seniorgruppen region syddanmark – Sønderjylland

Seniorgruppen region syddanmark – ribe

Arrangementer i 2011

Torsdag den 10. marts: Vi mødes kl. 17 på Restaurant Justesen, Varde Golfklub.

Efter spisningen er der fra 19 til 22 virksomhedsbesøg på Hjertecenter Varde med kaffe og kage. Der er et begrænset antal pladser.

Mandag den 4. juli: Kl. 17.30 mødes vi på Hotel Arnbjerg til en buffet kl. 18. Vi er klar til friluftsscenen kl. 20 for at se forestillingen ”Syv brude til syv brødre”.

Mandag den 29. august: Med bus til sejltur på Ejderen fra kl. 10 til 13.30. Inkl. brunch. Derefter besøg på Dannevirke. Vi slutter med middag kl. ca. 17 på restaurant i Tyskland.

Arrangementer i Sønderjylland i 2011

22. marts: Foredrag om motorvejen Kliplev/Sønderborg samt besøg af arkæolog fra Haderslev Museum – der er frokost (kør selv).

27. maj: Sommerudflugt – sejltur på Ejderen – fra Rendsburg – heldagstur (med bus).

30. august: Firmabesøg på Frøslev Træ – Grænsebommen – afsluttende med aftensmad (kør selv).

18. oktober: Lottospil/foredrag (kør selv).

29. november: Julefrokost (med bus).

Se mere om de enkelte arrangementer i de kommende numre af Finans.

Arrangementer i 2011

23. marts: Foredrag m/frokost 8. juni: Kør selv tur 28. sept.: Bustur 23. nov.: Julefrokost Nærmere oplysninger annonceres i Finans, når tiden nærmer sig.

Seniorgruppen Region Nordjylland Vinsmagning, 3. marts

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Stockholm & Tallinn (Estland) 6.-11. juni 2011 Dagsprogram: Mandag 6. juni 2011: Start Odense i 4-stjernet langtursbus med mulighed for påstigning undervejs på Sjælland. Ankomst i Stockholm cirka klokken 19.00.

Tirsdag 7. juni 2011: Guidet byrundtur. Desuden mulighed for selv at se for eksempel kongeslottet eller domkirken.

Onsdag 8. juni 2011: Sejltur på Mäleren til Drottningholms Slot. Derefter til øen Djurgården med blandt andet Skansen og Vasa-museet.

Torsdag 9. juni 2011: I bussen til den gamle kongeby Sigtuna og til Uppsala (universitet). Klokken 17.45 afrejse med skib til Tallinn.

Fredag 10. juni 2011: Guidet byrundtur i Tallinn. Blandt andet se, hvor Dannebrog faldt ned i 1219. Klokken 18.00 afrejse med skib fra Tallinn til Stockholm.

Lørdag 11. juni 2011: Fra Stockholm og hjem til Danmark igen.

Pris per person i dobbeltværelse: 30 deltagere: 5.880,- kroner 35 deltagere: 5.465,- kroner 40 deltagere: 5.210,- kroner Prisen inkluderer bustransport, 3 hotelovernatninger inklusive ½-pension, 2 overnatninger, Stockholm-Tallinn/retur inklusive 2 x aften- og morgenbuffet, lokalguider i Stockholm & Tallinn, dansk rejseleder.

Rundrejse i hele Irland (31. august-7. september 2011) Dagsprogram: Onsdag 31. august 3011: Kastrup Lufthavn – Dublin.

Byrundtur i Belfast.

Torsdag 1. september 2011: Irlands nordkyst, Antrim Coast, Giants Causeway, Londonderry i Nordirland.

Fredag 2. september 2011: Fra Letterkenny mod sydvest til Donegal og Sligo (udvandringshavnen).

Lørdag 3. september 2011: Fra Galway til halvøen Connemara og byen Clifden.

Søndag 4. september 2011: Forlader Galway til Cliffs of Moher, langs kysten til Shannon-floden og til Tralee.

Mandag 5. september 2011: Udflugt i området, blandt andet se Ring of Kerry og Kerry Bog Village (friluftsmuseum).

Tirsdag 6. september 2011: Fra Tralee til Dublin med byrundtur.

Onsdag 7. september 2011: Dublin-Kastrup.

Pris per person i dobbeltværelse: 30 deltagere: 9.280,- kroner 35 deltagere: 8.885,- kroner 40 deltagere: 8.595,- kroner Prisen inkluderer fly København-Dublin t/r, 7 overnatninger inklusive ½-pension, 8 dages bustransport, irsk guide med hele vejen og dansk rejseleder.

Adresse: Postnr./By: Telefon:

Rejseforeningen Fyn tilbyder i samarbejde med Fogt Rejser to unikke rejsetilbud til alle interesserede. Kom med til den gamle by Stockholm, som har en fantastisk naturlig skønhed, eller tag med på en naturskøn rundrejse til både Irland og Nord­irland.

Seniorgruppen region syddanmark – vejle

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Hovedstaden Besøg i et moderne finanshus, 24. januar

Rejseforeningen Fyn

Antal deltagere:

Stiger på i:

Bestilling af rejse og program: Rejseforeningen Fyn, formand Carl Ove Olsen, telefon 66 11 81 58 eller sekretær Henning Kaas via e-mail på henning-k@webspeed.dk.

Finans januar 2011

49

feriehuse

Ferie til attraktive priser Den 18. januar 2011 kl. 10.00 åbnes for resten af feriesæsonen 2011. Ferieboligerne kan kun bookes via Finansforbundets hjemmeside www.finansforbundet.dk/feriehuse, hvor du også kan se, hvad hver enkelt bolig koster at leje.

Året er opdelt i tre ferieperioder: Lavsæson: Ugerne 1-6, 9-21, 35-41, 43-52 Mellemsæson: Ugerne 7, 8 og 42 ved lodtrækning

• Sommerhusene: uge 22 til og med uge 46 • Boligerne på Bornholm og ferielejlighederne i København: uge 22-52

Højsæson: Ugerne 22-34 ved lodtrækning For lejlighederne i København er der ens priser hele sæsonen.

Du med det samme kan se, om du har fået tildelt en af ferieboligerne, med undtagelse af uge 22-34 og uge 42, hvor tildelingen sker ved lodtrækning. Du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig, og selve lodtrækningen vil foregå den 1. februar 2011. Alle vil få direkte besked om resultatet af lodtrækningen. Alle vil få besked om resultatet af lodtrækningen til pr. mail. Er du allerede oprettet som bruger i systemet skal du sikre dig, at vi har din rigtige mailadresse. Du kan se din mailadresse under Min Side.

Læs, hvordan du kan booke en feriebolig på www.finansforbundet. dk/feriehuse under vejledning, samt – hvis boligen er optaget – hvordan du kommer på en venteliste. Her kan du også se, hvordan du kan deltage i lodtrækningen i uge 22-34 samt uge 42.

Lejebeløbet skal indbetales senest fem dage efter modtagelse af en skriftlig bekræftelse på leje af ferieboligen. Har vi ikke modtaget indbetalingen rettidigt, vil lejemålet blive annulleret. Ønsker du selv at annullere lejemålet, skal dette ske ved henvendelse til Feriefonden.

Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere en ferie­ bolig, dog tidligst en måned før du ønsker at bruge den.

50

Finans januar 2011

Sommerhusene kan kun lejes for en uge ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11.00. Lejepriserne er anført under de enkelte huse. Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til feriefonden.

Københavner-lejlighederne kan lejes hele året. I højsæson samt uge 7,8 og 42 udlejes lejlighederne primært for en uge ad gangen fra søndag klokken 16 og slutter den følgende søndag kl. 14.00. Resten af året kan lejlighederne også lejes fra søndag kl. 16 til torsdag kl. 14 eller fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14. Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden.

Ferieboligerne på Bornholm kan kun lejes hele året for en uge ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11. Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden.

ebeltoft: Stenagervej 57 A, ØER

ebeltoft: Stenagervej 57 C, ØER

ebeltoft: Øreflak 11 A, ØER

ÅLBÆK: Musvågevej 15, LODSKOVVAD

ÅLBÆK: Musvågevej 176, LODSKOVVAD

ÅLBÆK: Oksevej 61, HVIDEKLIT

ÅLBÆK: Urfuglevej 18, LODSKOVVAD

BORNHOLM: Hasle Marina 31, HASle

BoRNHOLM: Hasle Marina 49, HASLE

KØBENHAVN: Frederiksborgvej 17, KBH NV

ODSHERRED: Engsvinget 5, HØJBY

ODSHERRED: Højby Lyng­vej 29, HØJBY

www.finansforbundet.dk/feriehuse

KØBENHAVN: Gasværksvej 13, KBH V

Finans januar 2011

51

GENERALFORSAMLING I kredsene

Sydbank Kreds

Sydbank Kreds afholder ordinær generalforsamling lørdag den 26. marts 2011 kl. 9.30 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Dagsorden i henhold til vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af:

a) formand

b) bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7

c) suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7

d) revisorer, jf. § 4, stk. 7

e) revisorsuppleant, jf. § 4, stk. 7

f) 2 generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8. Valget finder kun sted hvert andet år i lige årstal.

g) 2 suppleanter for generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk.

8. Valget finder kun sted hvert andet år i lige årstal.

7. Eventuelt Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, som samtidig hermed indkaldes.

Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret på generalforsamlingen, have tilmeldt sig skriftligt, således at tilmeldingerne er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Seneste tilmelding til generalforsamlingen er derfor den 18. marts 2011.

Forslag til valg og andre forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kredsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen – det vil sige den 25. februar 2011.

Senest 2 uger før afholdelsen offentliggøres regnskab, dagsorden samt indkomne forslag på Kredsens hjemme­ side.

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www.sydbankkreds.dk.

Der vil ikke blive arrangeret fælles transport, men der ydes sædvanlig kørselsgodtgørelse. Vi opfordrer til at aftale samkørsel.

Med venlig hilsen Sydbank Kreds

52

Finans januar 2011

Kreds Nord

Kreds Nord indkalder hermed til ordinær generalforsamling onsdag den 23. marts 2011 kl. 18.30 på Kulturcenter Limfjord, Skyttevej, 7800 Skive. Dagsorden udsendes til medlemmerne sammen med det kommende nummer af vort medlemsblad, der udsendes medio februar 2011.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være Kredsens formand, Flemming Frost, Platanvej 56, 7700 Thisted, i hænde senest onsdag den 2. marts 2011.

Venlig hilsen Kreds Nord, bestyrelsen

Generalforsamlingen, som er en delegeret forsamling, er åben for alle medlemmer, dog er det kun de delegerede eller disses suppleanter, som har stemmeret.

Kreds Syd vil foranledige afholdelse af valg af delegerede blandt Kredsens ledige og hvilende medlemmer. Nærmere herom vil blive meddelt de pågældende direkte.

Før generalforsamlingen byder vi på en sandwich, og efter generalforsamlingen er der middag og underholdning ved ”Lune Carlsen” – Danmarks bedste Kim Larsen-kopi – samt mulighed for en svingom, når ”Stagebreakers” spiller op til dans. Der vil blive tilbud om overnatning.

Venlig hilsen Bestyrelsen i Kreds Syd

Kreds Syd SPAR NORD KREDS

Kreds Syd indkalder hermed til ordinær generalforsamling fredag den 25. marts 2011 kl. 17.45 på Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding.

Dagsorden for generalforsamlingen i henhold til vedtægternes § 4: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det for­løbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag

a. fra bestyrelsen

b. fra medlemmerne 6. Fastsættelse af honorar til bestyrelsen 7. Valg

a. 4-5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år

b. indtil 4 suppleanter for 1 år. Der vælges alene suppleanter, når der er en fuldtallig bestyrelse, eller hvis der opstiller en suppleant fra en virksomhed, der allerede er repræsenteret med de maksimale 3 bestyrelsesmedlemmer.

c.

2 revisorer

d.

1 revisorsuppleant 8. Eventuelt Forslag til personvalg og andre forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen og sendes til Kreds Syd, c/o Finans-forbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. Program for dagen indeholdende beretning, tilmeldingsblanket mv. vil senest medio februar 2011 blive fremsendt til Kredsens medlemmer.

Senest 2 uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab og dagsorden for medlemmerne, med samtlige indkomne forslag anført.

Spar Nord Kreds indkalder hermed til ordinær generalforsamling onsdag den 16. marts 2011 kl. 10.00 på Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg.

Der vil blive serveret kaffe og rundstykker fra kl. 9.00. Efter generalforsamlingen vil Spar Nord Kreds være vært ved en frokostbuffet.

Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Godkendelse af regnskab med decharge 5. Indkomne forslag: a. fra medlemmerne b. fra bestyrelsen 6. Valg til kredsbestyrelsen af: a. næstformand for 2 år b.

2 kredsbestyrelsesmedlemmer for 2 år 7. Valg af 1 revisor og revisorsuppleant for 1 år 8. Eventuelt Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret. Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ønsker du at stille op som kandidat til kredsbestyrelsen, skal du anmelde dit kandidatur til kredsformanden senest 4 uger inden generalforsamlingen. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på hjemmesiden www.sparnordkreds.dk.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være kredsformanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.

Delegerede til ledige og hvilende medlemmer skal anmelde deres kandidatur samtidig med deres tilmelding senest den 20. januar 2011. I den forbindelse skal du anvende blan-

ketten, der findes på hjemmesiden www.sparnordkreds.dk.

Kredskontoret vil herefter forestå valg af delegerede. Øvrige medlemmer og pensionister skal tilmelde sig senest den 24. februar 2011.

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www.sparnordkreds.dk.

Der vil ikke blive arrangeret fælles transport, men der ydes sædvanlig kørselsgodtgørelse. Vi opfordrer til at aftale samkørsel. For delegerede, der har mere end 3 timers transport til generalforsamlingen, vil der være mulighed for overnatning fra den 15. marts 2011. Ønske om overnatning skal oplyses til kredskontoret, Dorthe Kræmmergaard på dkr@sparnord.dk senest den 24. februar 2011.

Med venlig hilsen Spar Nord Kreds

h. 2 medlemmer til bankens medarbejderudvalg samt suppleanter for disse i lige år iht. forretningsorden for medarbejderudvalget i banken.

7.

Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vestergade 18, 8600 Silkeborg - senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. den 25. februar 2011.

Tilmelding skal i år ske via Kredsens hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk (Arrangementer – Generalforsamling) og skal ske senest 9. februar 2011. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer.

Venlig hilsen Jyske Bank Kreds www.jyskebankkreds.dk – tlf. 89 89 26 00

Kreds Nordea Jyske Bank Kreds

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 19. marts 2011 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Scandic Bygholm Park Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens og indledes med et foredrag af Georg Ørnskov – ”Hellere dø af grin end af stress”. Vi forventer, at generalforsamlingen slutter ca. kl. 14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost.

Der er mulighed for overnatning og spisning den 18. marts 2011 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år Debatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. I ndkomne forslag 6. Valg af:

a. formand i ulige år

b. næstformand i lige år

c. bestyrelsesmedlemmer, jf. § 10

d. suppleanter, jf. § 10

e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én revisor er på valg ved hver ordinær generalforsamling

f. Revisorsuppleant

g. landsmødedelegerede iht. Finansforbundets vedtægter

Kreds Nordea holder ordinær generalforsamling på Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg lørdag den 26. marts 2011 kl. 9.00.

Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle Kredsens medlemmer.

Dagsordenen i henhold til Kredsens vedtægter.

1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretninger

a) beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år

b) orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge 5. Indkomne forslag

a) fra medlemmer

b) fra bestyrelsen 6. Valg af

a) formand

b) bestyrelsesmedlemmer

c) bestyrelsessuppleanter

d) intern revisor

e) interne revisorsuppleanter 7. Eventuelt

Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på Kreds Nordea online senest 4 uger før den ordinære generalforsamling.

Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling kommer indkaldelse og tilmeldingsblanket på Kreds Nordea Online (intranettet) og på www.kredsnordea.dk.

Tilmelding til generalforsamling i Kreds Nordea lørdag den 26. marts 2011 Kun for medlemmer, der ikke kan bruge tilmeldingsblanketten på Kreds Nordea Online på Nordeas intranet.

Hvis du ønsker at overnatte på Nyborg Strand den 25.-26. marts, skal vi have tilmeldingsblanketten senest den 2. februar. Bemærk, at overnatning sker på delt dobbelt­ værelse.

Navn: Medlemsnr./cpr-nr.: Adresse:  Jeg deltager fra fredag den 25. marts  Jeg deler værelse med (Navn og cpr.-nr.):  Jeg deltager kun lørdag den 26. marts Tilmeldingen skal sendes til: Finansforbundet Att. Sascha Rasmussen Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 København K

Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kreds Nordea i hænde senest fredag den 11. februar.

Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter fredag den 11. februar, kan ikke behandles på generalforsamlingen.

Finans januar 2011

53

Finansjob

Finansstuderende i USA Mille Maria Venning, som læser på den nye professionsbacheloruddannelse i finans, havde fire uger til at beslutte, om hun ville tilbringe et halvt år af sin uddannelse i Winston-Salem i North Carolina, USA. Hun behøvede dog ikke mange dage, før hun vidste, hvad svaret ville være

”Jeg var nødt til at sige ja, det lød simpelthen så spændende at læse og være i praktik i USA”, fortæller Mille Maria Venning.

Hun fik tilbuddet, da det lykkedes for det amerikanske universitet at finde en praktikplads til hende. Studiepladsen ved North Carolina var ikke noget problem, da skolen har en udvekslingsaftale med Niels Brock, hvor Mille normalt læser.

Og Mille er ikke blevet skuffet over sit udenlandseventyr.

Hun blev hentet i lufthavnen af universitetslederen, og allerede dagen efter var hun ude på skolen for at tilmelde sig de fire fag, hun læser. Som noget af det første fandt hun en bil.

Det er en nødvendighed derovre på grund af meget ringe offentlig transport.

Mille har lejet et værelse hos et ungt par og bor små otte kilometer fra skolen. Når timerne i skolerne er overstået ved 10-11-tiden, tager Mille videre ud til byens største ejendomsmæglerkæde, Meridian Realty, hvor hun tager sit praktikophold.

Seks ud af de tretten ansatte er under 30 år. ”Der bliver lavet en masse sjov med hinanden, og jeg har fået de bedste kolleger, jeg kunne ønske mig. Min chef har hjulpet mig meget og har næsten været som en anden far for mig”, fortæller hun.

Mille har i det hele taget fået et særdeles godt indtryk af amerikanerne. ”De er utrolig flinke og imødekommende. Når de hører, at man taler med en anden accent, så starter de straks en samtale med én“, siger hun.

Om 14 dage går turen tilbage til Danmark, men det bliver ikke let at forlade Winston-Salem.

54

Finans januar 2011

”Selvfølgelig glæder jeg mig til at se kæresten, familien og veninderne, men jeg er sikker på, jeg kommer til at savne mine kolleger rigtig meget”.

Mille har et år tilbage at læse, når hun kommer hjem til Danmark, og derefter tager hun måske tilbage til North Carolina. ”Jeg har faktisk fået tilbudt et job på mit praktiksted, og jeg tænker på at tage tilbage, efter at jeg er færdiguddannet. Hvis det ikke kan lade sig gøre at flytte derover, så skal jeg på ferie. Det er helt sikkert”, fortæller hun/SSH

Mille Maria Venning sammen med David

Sæt chefen i en blød lænestol Chefen bliver en mere hård forhandler, når han sidder på en hård stol frem for i en sofa eller en blød lænestol, lyder konklusionen i en undersøgelse af lønsamtaler, som forskere fra Yale University har gennemført.

Forklaringen er, at mennesker ikke bare påvirkes følelsesmæssigt, men også adfærdsmæssigt af omgivelserne, viser undersøgelsen. Hvis man sidder på en hård stol, bliver man typisk mindre villig til at gå på kompromis, end hvis man sidder i en blød lænestol, skriver epn.dk med henvisning til hjemmesiden chef.se

Miner og Mark E. Fulk, der er direktører i ejendomsmæglerselskabet Meridian Realty, hvor hun tilbringer sin praktiktid

Svenske finansfolk arbejder i fritiden Det grænseløse arbejde breder sig også i den svenske finanssektor. Således angiver 37 procent, at de arbejder i deres fritid, i en rundspørge som magasinet Finansliv har foretaget blandt 754 læsere. 43 procent af de adspurgte oplyser, at de tager arbejdsrelaterede telefonsamtaler i deres fritid, og mere rend hver fjerde (27 procent) læser arbejdsmails om aftenen, 23 procent læser arbejdsmails i weekenden.

mennesker”, mener netværkseksperten Ole Fynbo. Foto: Martin Dam Kristensen

Netværk

er vejen til et bedre job I det moderne samfund er netværk alfa og omega for hende og ham, som vil lykkes med sine projekter eller sin karriere. Det budskab har omkring 100 yngre medlemmer af Finansforbundet fået leveret i workshoppen ”Spring køen over” ved fire forskellige arrangementer landet over i sidste kvartal af 2010. Afsenderen er netværkseksperten Ole Fynbo fra virksomheden Adeo. ”Netværk får information til at flyde, de skaber overblik og genveje, og dit netværk vil helt sikkert kunne hjælpe dig frem på din nuværende arbejdsplads eller til nyt job et andet sted“, siger Ole Fynbo og henviser til, at 80 procent af alle job i dag bliver besat via netværk.

Mange benytter i dag digitale mødesteder som Facebook eller Linkedin til at få kontakt til nye mennesker og opbygge netværk, som de kan trække på professionelt og privat. Men ifølge Ole Fynbo handler det om at blive bevidst om at netværke i alle mulige sammenhænge. ”Det kan have betydning for dig, hvem du sidder og holder kaffepause med, eller hvem du spiser sammen med i kantinen. Her er det ikke sikkert, at du altid skal sætte dig sammen med de samme fire kolleger. Du skal gøre det til en del af din udviklingsstrategi at opsøge og møde nye mennesker“, siger han.

Alle har et stort netværk i forhold til familie, venner, studiekammerater og så videre, men det er langtfra alle, som er bevidste om at udvide deres netværk og at bruge de kontakter, som de har skabt.

Og det bør man gøre, hvis man for eksempel vil videre med sin karriere, mener Ole Fynbo. ”Man skal ikke målrettet gå efter at mænge sig med chefer, men hellere gå efter at netværke i alle retninger både socialt og professionelt. Og så skal man huske en gang imellem at ’mappe’ sit netværk (skrive eller tegne det på et stykke papir), så man har det i frisk erindring“, lyder rådet fra netværkseksperten.

På workshoppen for de yngre medlemmer af Finansforbundet var blandt andet et særligt netværksspil, ”Networkers“, der er udviklet af virksomheden Adeo. Networkers er et spil hvor det gælder om at dele viden, netværke med alle der er tilstede og løse projekter sammen. De bedste vinder i spillet – ligesom ude i det virkelige liv./CJO

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

”Du bør gøre det til en del af din udviklingsstrategi at opsøge og møde nye

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Finans januar 2011

55

Store ambitioner?

Tænk Nyt Har du mod til at arbejde med formuerådgivning for nogle af Danmarks mest interessante privatkunder? Drømmer du om at bruge meget mere af det, du kan?

Og insisterer du på at være del af en bank med succes?

Så lyder du som en af de stærke profiler, der skal være med til at gøre Nykredit til en endnu bedre bank.

Giv dine kunder nyt perspektiv på deres økonomi Med afsæt i markedets stærkeste produkter inden for formuepleje kommer du til at arbejde med rådgivningsbaseret salg over for privatkunder med den brede vifte af muligheder, Nykredit tilbyder. Det kræver integritet, initiativ og høj faglighed. Det

bliver dit ansvar at finde og udnytte muligheder, som er anderledes og bedre end det, dine kunder traditionelt forestiller sig. Det kan konkret betyde, at du hjælper dine kunder med at sammensætte en investeringsportefølje med udgangspunkt i vores produkter fra uafhængige kapitalforvaltere.

Du har en finansiel baggrund og er kundeorienteret Selvfølgelig går vi ud fra, at du er en god holdspiller, imødekommende og forandringsparat. Men vi regner også med, at du arbejder målrettet for at skabe resultater for dine kunder, og er indstillet på, at succes kræver engagement og hårdt arbejde. Derfor er du mere end parat til at tage imod al den uddannelse,

der skal til for at gøre dig til en landets absolut dygtigste rådgivere. Er du den rigtige person, vil vi nemlig gøre alt for at give dig de kvalifikationer, der skal til for at performe på topniveau. Vi vil levere Danmarks mest kvalificerede rådgivning.

Målet er tilfredse kunder Bank og realkredit er de bærende elementer i Nykredit. Vi er den 5. største bank i Danmark og har nogle af de mest tilfredse kunder. Det sidste er det vigtigste – også selv om vi har store ambitioner om vækst.

Derfor glæder vi os til at tage godt imod nye kolleger, der vil være med til at skabe endnu mere tilfredse kunder.

Læs mere på nykredit.dk/job

- vi er her for dig Vi søger

• Privat-/Erhvervskunderådgivere

Dronninglund Sparekasse er et selvstændigt og lokalt pengeinstitut, der fortsat er inde i en positiv udvikling, med kundetilgang og stigende aktivitet.

Jobbet omfatter:

Vi forventer, at du:

•

• •

• •

Alle former for rådgivning overfor privat-/erhvervskunder.

Salg af sparekassens produkter overfor nuværende og kommende kunder.

Sagsbehandling af egen kundeportefølje.

• •

• • •

Vi tilbyder:

•

•

Gode og afvekslende arbejdsvilkår, hvor den enkelte medarbejder selv er med til at påvirke og præge udviklingen.

Ansættelse i en ung og uformel organisation.

Løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst med Finansforbundet.

Er udlært i bank eller sparekasse Er i gang med eller har afsluttet Finansiel Videreuddannelse Kan skabe forretninger og resultater på egen hånd.

Har initiativ og gå på mod.

Har en fornuftig indstilling til kreditgivning.

Har holdånd, et godt humør og en god energi.

Tiltrædelse - Ansøgningsfrist:

• • • • •

Snarest muligt.

Ansøgningsfrist 20.1.2011.

Vi modtager løbende ansøgninger.

Send os din ansøgning og fortæl os hvorfor du bør blive en af vores nye kolleger. Ønsker du yderligere oplysninger så ring til sparekassedirektør Birger Haaning eller personalechef Lone Hedemark på tlf. 98 84 17 22.

Dronninglund Sparekasse Slotsgade 42 · 9330 Dronninglund · Tlf. 98 84 17 22 · Fax 98 84 30 46 E-mail: mail@dronspar.dk Dronninglund Sparekasse er 137 år, men fortsat inde i en særdeles god udvikling. Balancen er på over 2.3 mia. kroner. Der er p.t. ansat 100 medarbejdere.

Sparekassen har filialer i Aalborg, Hjallerup, Flauenskjold, Asaa, Agersted, Voersaa, Frederikshavn, Sæby, på Læsø, Vodskov og Brønderslev.

Er du vores nye

privatkunderådgiver ?

GrønlandsBANKEN søger en privatkunderådgiver med lyst til at prøve kræfter med det grønlandske samfund og aktivt deltage i vores vision om at blive Grønlands bedste virksomhed

Vi har brug for dig til vores rådgivergruppe i Nuuk afdeling, hvor vi er 17 engagerede medarbejdere med hver vores kundeportefølje.

Jobbet er alsidigt, men består primært i at servicere og rådgive afdelingens privatkunder aktivt og ansvarsfuldt.

Du deltager i afdelingens øvrige opgaver. Gennem din erfaring vil du også være en naturlig sparringspartner for vores yngre rådgivere.

Din baggrund Du har erfaring med at servicere og rådgive privatkunder og har du kendskab til BEC’s systemer er dette en fordel, men ingen betingelse.

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut.

GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

Dine kompetencer  Alsidig bankuddannelse, herunder Finansdiplomstudiet  Erfaring som privatkunderådgiver  Ansvarsbevidst og selvstændig  Serviceminded og udadvendt – med overskud til smil  Evne og lyst til at lære nyt og lære fra dig Vi tilbyder  En spændende og udviklende arbejdsplads, præget af en uformel omgangstone med afsæt i vores værdier – engageret – rummelig – ordentligt og kompetent.  Mulighed for personlig og faglig udvikling i et miljø med stor aktivitet og med mange nye udfordringer.  Et fritidsliv du kan udfylde med smukke, stærke og uforglemmelige oplevelser.  Gode ansættelsesvilkår og en engageret personaleforening.

For stillingen gælder Banken stiller bolig til rådighed, betaler til og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter gældende regler.

Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år.

Ansættelsen sker i øvrigt efter overenskomst med Finansforbundet.

Ansøgning Yderligere oplysning om stillingen fås hos filialleder Jørgen Ehlig Petersen, på telefon +299 347721 (jpe@banken.gl) eller personalechef Patricia Lund Olsen, på telefon +299 347804 (plo@banken.gl) Vi glæder os til at modtage din ansøgning via mail til plo@banken.gl snarest muligt.

Tænker du også på hjælpsomhed, når der bliver sagt overskud?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. følgende ledige stillinger: • • • • •

Souschef til filialen i Køge Kunderådgiver til filialen i Køge Kundemedarbejder til filialen i Køge Souschef til filialen i Gladsaxe Teamleder til Produktionscenter Glostrup

Læs mere på al-bank.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

HVOR VIL DU HEN I 2011?

Læg en plan og find din retning!

Med tre e-learning-kurser: Sæt mål og nå dem, Personlig planlægning og Personlig effektivitet får du inspiration til retningen og planen.

Her får du konkrete værktøjer og metoder til at identificere dine mål, planlægge din tid og arbejdsopgaver og opnå en effektiv arbejdsdag, hvor du er bevidst om forstyrrelser og sætter fokus på den adfærd, der hjælper dig på vej.

Brug dagens gode timer, så du når dine drømme - både arbejdsmæssigt og privat.

Læs mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333