Magasinet Finans nr. 1/2012

Nyt website 12.01.12

Finansforbundets magasin nr. 1, 2012

Du gør det godt

Ansatte i finanssektoren får mest ros og anerkendelse af deres nærmeste chef Læs side 12

FSP Pension ønsker godt nytår

Tryghed og frihed I FSP Pension får du en pensionsordning, der er skræddersyet til dig. Ligesom med skræddersyet tøj har det sin pris, men det passer bare bedre.

I FSP får du større frihed til at vælge, hvad der passer dig. Vi sørger for trygheden.

Godt nytår - uanset om du er medlem hos FSP Pension eller bare gerne vil være det.

Læs mere om de skræddersyede fordele ved FSP Pension på www.fsp.dk

indhold undskyldning er vigtigere end pengene

12 Ros er som en vitaminpille

16

et er vigtigt med feedback og anerkendelse fra sin chef, D for det virker som en vitaminpille at blive værdsat

16 Undskyldning er vigtigere end pengene

F lemming Veilgaard Christensen fik ved hjælp af Finansforbundet 41/2 måneds løn i godtgørelse for en uretmæssig fyring

18 I Danmark er der ingen frygt for Basel

26

menneskeligt hundesnuseri

ontanter og guld på kistebunden i form af egenkapital K – det bliver de nye skrappe krav til bankerne

22 Din fagforening får nyt ansigt

Torsdag den 12. januar går det nye Finansforbundet.dk i luften

24 Hjernen skal udsættes for nye tanker

im Carlsen bruger en hel dag om ugen på skolebænken oveni sit job K som afdelingschef i Nykredit

26 Menneskeligt hundesnuseri

Smalltalk er et vigtigt redskab til at forbedre arbejdslivet

30 tema: efter fyringer

F yringer har ikke kun negative konsekvenser for opsagte medarbejdere, men også for de medarbejdere, der sidder tilbage

40 eurofeberen raser

nderdirektør Jesper Berg og professor Jesper Rangvid vurderer U den anspændte økonomiske situation i Europa

42 Kunst som gyldig valuta

ød manden bag artmoney – en global valuta skabt af unikke M kunsthåndværkere

det faste

30

4-11 Nyheder 7 Leder 38-39 globalt 44-45 Det juridiske hjørne 44 ajour – nyt fra forbundet 48 feriehuse 53 arrangementer for Seniorer 54-55 generalforsamlinger i kredsene 56-57 Finansjob – nyt om job og karriere 58 nyt fra it-klubben

tema: efter fyringer

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 1 2012. Næste nummer fredag 3. februar • Udgiver: Finans­forbundet, ­ Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (redaktionsleder, DJ), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), ­sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 13. januar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Jakob Mark.

Finans januar 2012

3

Nyheder Alle banker med svage kapitalforhold, som typisk også har svage likviditetsforhold står overfor enorme problemer. Jeg tror lige nu, at der er tale om stilhed før storm“.

Anders Dam, ordførende direktør i Jyske bank til Morgenavisen Jyllands-Posten

Professor:

17 procent kvinder

Indfør motionspolitik på jobbet

Ud af 282 bestyrelsesmedlemmer i 36 af de danske banker og sparekasser er 47 kvinder, hvilket svarer til 17 procent. 27 af de 47 kvinder er dog medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Det viser en optælling, som Finansforbundet har foretaget. Det er en del højere end i danske virksomheders bestyrelser generelt, hvor kvinder udgør knap 10 procent. I de fem største pengeinstitutter, Danske Bank, Nordea (Danmark), Nykredit, Jyske Bank og Sydbank, udgør kvinder 20 procent af bestyrelsen, mens kvinder i de mellemstore pengeinstitutter udgør 12 procent. I de mindste pengeinstitutter udgør kvinder 17 procent. /SF

Virksomheder bør indføre motionspolitik, for det daglige og stille­ siddende arbejde er nemlig en af årsagerne til vores livsstilsproblemer, mener dr.med. Gisela Sjøgaard, som er forskningsleder ved Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet på Syddansk Universitet. ”Arbejdspladser har indført både rygepolitik og alkoholpolitik. Derfor er det naturligt også nu at få en motionspolitik. Sådan som vores arbejde har udviklet sig, så bliver vores fysiske aktivitet mindre og mindre, og den fysiske belastning, vi udsættes for i arbejdet, den er ikke nødvendigvis sundhedsfremmende. Vores arbejde bidrager derfor til vores livsstilsproblemer“, siger hun til Frederiksborg Amts Avis.

i bankbestyrelser

BluePhoenix lukker Den globale it-virksomhed BluePhoenix Solutions, som blandt andet ­leverer it-konsulentydelser til ­datacentraler, pengeinstitutter og offentlige institutioner, lukker sin danske afdeling i Ballerup.

De israelske ejere ønsker at satse mere på it-modernisering og ­konvertering af it-systemer og har i den forbindelse skåret kraftigt ned på sin konsulentvirksomhed. Det rammer den danske afdeling, hvis otte medarbejdere primært har fungeret som it-konsulenter.

Lukningen kommer ikke bag på de ansatte. ”Vi var egentlig lidt forberedte på det. Markedet for it-konsulenter har været hårdt.

Sidste år solgte virksomheden i Danmark hovedparten af medarbejderne til SDC. Dertil kommer, at BluePhoenix Solutions ­Nordic siden starten af året har reduceret antallet af medarbejdere fra 700 til 300 globalt set. Så vi havde lidt lugtet, hvor det bar hen ad“, ­siger tillidsmand Christian Weait Hansen.

4

Finans januar 2012

nyheder

Usikkerhed om jobbet giver stress Antallet af finansansatte, der er bekymret for at miste deres job, er eksploderet siden krisens start.

Og hver fjerde er så bekymret, at de har stress-symptomer i helbredstruende grad

Solveig Ørteby

37 procent af Finansforbundets medlemmer er bekymret for at blive arbejdsløs, viser en rundspørge fra november 2011 blandt 601 medlemmer af Finansforbundet. Det er næsten en firdobling siden 2006, hvor blot ti procent af medlemmerne frygtede at miste jobbet.

Oveni oplever 25 procent af de medlemmer, der har svaret ja til at være bekymret for at miste jobbet, stress-symptomer – såsom anspændthed, rastløshed, nervøsitet, urolighed og dårlig nattesøvn, såkaldte helbreds­ truende stress-symptomer – virkelig meget eller ret meget.

Næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby er chokeret over tallene. ”Der burde ringe en alarmklokke hos virksomhederne. Det er chokerende, at der er så mange, der går og er bange for at miste deres arbejde, og som oven i købet udvikler helbredstruende stress-symptomer. Vi ved godt, at der er nogle pengeinstitutter, der er meget

pressede – andre er ikke. Virksomhederne skal tænke over, hvad det er for signaler, de udsender, når de konstant taler om at spare på omkostningerne – at de i den grad presser medarbejderne mere, end godt er. For arbejdsgiverne er det måske blot et begreb, men der er mennesker bag begrebet, ikke ­robotter. Der skal tænkes over retorikken, for det bliver hurtigt en negativ spiral“, siger næstformanden.

Endvidere viser rundspørgen, at hver fjerde arbejder over altid eller ofte, og 23 procent registrerer sjældent eller aldrig over­ arbejdet. Det kan skyldes netop angsten for at miste sit arbejde, mener Solveig Ørteby. ”Der har været mange fyringsrunder i ­sektoren, og der er færre hænder til arbejdet.

Mange tænker, at hvis jeg skal nå det hele og sørge for, at jeg er med på beatet, så er jeg nødt til at arbejde over. Og for ikke at risikere, at det er mig, der bliver peget på næste gang, der er en fyringsrunde, så må jeg hellere gøre det uden at få betaling for det i form af afspadsering. Men det er en stor pris at betale, hvis outputtet bliver, at man bukker under for stress, der i værste fald kan være invaliderende“, siger Solveig Ørteby, der opfordrer tillidsmændene og arbejdsmiljørepræsentanterne til at være ekstra opmærksomme på medlemmerne i denne tid. ”Og så er det vigtigt, at medlemmerne lære at sige fra, selvom det kan være svært.

En gang imellem bør alle sætte sig ned og se på, hvordan har jeg det egentlig, kan jeg holde til det her? Snak med kollegerne og se, om I ikke sammen kan få løst problemet.

Sammen står man altid stærkere“, siger Solveig Ørteby. /SF

Det svarer medlemmerne Med stress menes en situation, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden.

Føler du denne form for stress for tiden?

Virkelig meget: 4 procent Ret meget: 11 procent Noget: 26 procent Kun lidt: 36 procent Slet ikke: 24 procent Er det nødvendigt at arbejde i meget højt tempo?

Altid: 20 procent Ofte: 35 procent Nogle gange: 39 procent Sjældent: 5 procent Aldrig: 0 procent Er du nødt til at arbejde over?

Altid: 7 procent Ofte: 21 procent Nogle gange: 40 procent Sjældent: 25 procent Aldrig: 7 procent Ved ikke: 1 procent Er du bekymret for at blive arbejdsløs?

Ja: 37 procent Nej: 63 procent (Kilde: Finansforbundets trivselsmåling blandt 601 medlemmer november 2011)

Læs også tema side 30-37

Finans januar 2012

5

nyheder Registrering af overarbejde blandt 1. 058 af Finansforbundets medlemmer

17% registrerer aldrig

52% registrerer altid

14% registrerer ofte

Mange registrerer ikke deres overarbejde Kun 52 procent af Finansforbundets medlemmer registrerer altid deres overarbejde, 14 procent gør det ofte, mens hele 17 procent aldrig gør det, viser en rundspørge, som Epinion har gennemført blandt 1.058 medlemmer.

Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, er bekymret over tallene, idet undersøgelser viser, at omkring hver fjerde finans­ ansatte altid eller ofte arbejder over. ”Problemet er dobbelt. Alle arbejder over, fordi usikkerheden og angsten for fyringer

breder sig. Ingen vil være den, der ikke når sit arbejde og ikke løser opgaverne til perfektion, når ledelsen med falkeblik kigger ud over forsamlingen med omkostningsbesparelser på dagsordenen. Samtidig er det også umuligt for ledelsen at få et overblik over den reelle arbejdsbyrde, hvis medarbejderne ikke noterer deres overarbejde. Meget tyder nu på, at der er skåret for hårdt ind til benet“, siger Solveig Ørteby.

Solveig Ørteby opfordrer til, at man tager debatten i afdelingerne.

”Det er en vigtig opgave for tillidsmændene at opfordre alle til at skrive deres overarbejde på.

Det er vigtigt for den enkelte, at der ikke ­opstår en kultur uden højeste arbejdstid. Det er vigtigt for afdelingen som kollektiv, at man ikke presser hinanden. Det er vigtigt for virksomheden, at den kan få et retvisende billede af arbejdsbyrden. Og endelig er det vigtigt for alle de kolleger, der bliver eller er blevet sagt op“.

14 fyret i DiBa Bank

Torsdag den 8. december sagde den Næstved-baserede Diba Bank farvel til 14 af de i alt 185 medarbejdere. For medarbejderne kom ­fyringerne uventet, men set i lyset af at aktivitetsniveauet er faldet, er der forståelse for fyringerne ”Det er rigtigt ærgerligt og meget trist at sige farvel til 14 gode, kompetente kollegaer“, siger fællestillidsmand Michael Treff Frederiksen og tilføjer: ”Men vi må også erkende, at samfundsøkonomien har lagt en ­dæmper på forretningerne. Der er ikke så mange hushandler, og der bliver ikke sat meget i gang“.

Michael Treff Frederiksen lægger vægt på, at Diba Bank har vist social ansvarlighed i fyringerne, i og med at de 14 kolleger blandt andet får hjælp til at komme videre i form af en outplacementordning, der sikrer konsulentbistand eller hjælp til uddannelse. /ET

6

Finans januar 2012

Selvom vi ikke er særligt populære i den nuværende situation – eller for den sags skyld bliver det inden for en kortere periode – så er det min anbefaling til de tilstedeværende fra regeringen, Folketinget, Nationalbanken, Finanstilsynet, forbrugerorganisationer og pressen, at I tænker på, at vi skaber værdi for samfundet. Trods vores fejltagelser og medansvar har I stadigvæk brug for os“.

Peter Straarup, afgående formand for Finansrådet, i tale på Finansrådets årsmøde

leder

Ingen prognoser peger på, at 2012 bliver året, hvor vi slipper ud af krisens favntag

Et svært år venter Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Velkommen til et nyt år. Desværre endnu et af de svære af slagsen, for ingen prognoser peger på, at 2012 bliver året, hvor vi slipper ud af krisens favntag. Som samfund og som medarbejdere kan vi se frem til mange udfordringer. De centrale forhandlinger om en ny overenskomst står først for i Finansforbundet. Vi skal i midten af januar til forhandlingsbordet for at aftale, hvordan løn og arbejdsvilkår skal se ud for de finansansatte i den nærmeste fremtid. Og det bliver en udfordring af de store. For der er smalhals – i hele samfundet og i finanssektoren.

Den erkendelse ligger naturligvis som baggrundstæppe for forhandlingerne. Men den må ikke træde i forgrunden og dække for de krav, som er rimelige at stille på vores medlemmers vegne. Det kan ikke siges ofte nok: ­Finansansatte er blandt de mest effektive medarbejdere på det danske arbejdsmarked, og det skal vi naturligvis honoreres for. Det annulleres ikke af krisen.

Over 5.000 medarbejdere har allerede betalt for krisen i sektoren. Så mange job er nemlig gået tabt i løbet af de seneste godt tre år. Hovedparten som massefyringer med svære menneskelige omkostninger for den enkelte medarbejder. Finansforbundet har kæmpet fra fyring til fyring for at få de bedste vilkår for de berørte medarbejdere. Vi må kræve, at vi får aftalt nogle standardvilkår i overenskomsten, der gælder for fremtidige fyringer. For de kommer. Arbejdsgiverne har meldt ud, at der skal skæres 2.200 stillinger i løbet af 2012.

Fyringerne sætter naturligvis ekstra pres på de medarbejdere, der bliver tilbage på de arbejdspladser, der har gennemført fyringer. Den seneste temperaturmåling på arbejdsmiljøet i sektoren er alarmerende. Stressniveauet er historisk højt, arbejdstempoet er skruet i vejret, vi arbejder over uden at registrere det, og mange går syge på arbejde. De fleste af os vil gerne give den en ekstra skalle på arbejdet, når det brænder på, men vi kan ikke køre i et opskruet tempo gennem et helt arbejdsliv. Det må og skal der findes en løsning på ved forhandlingsbordet.

Finansforbundet vil gå til forhandlingsbordet beredt på at finde nye veje, så vores medlemmer kan få nogle ­fornuftige vilkår. Det bør kunne lade sig gøre – krise eller ej. n

Finans december 2011

7

nyheder

Færre kurser for bankfolk koster job Finanskrisen og den økonomiske krise har gjort et indhug i Finanssektorens Uddannelsescenter, som senest har afskediget 11 medarbejdere

Der er lavvande i kassen hos Finanssektorens Uddannelsescenter. For tre år siden bugnede bøgerne med planlagte kurser og konferencer.

De over 100 ansatte havde ikke problemer med at få en uge på 37 timer til at gå. I dag kniber det en smule, og bøgerne har store huller. Så store huller, at uddannelsescentret det sidste par år har opkrævet ekstra kontingent fra deres cirka 110 finansielle medlemsvirksomheder, som tæller de fleste danske pengeinstitutter på nær Danske Bank og Nordea.

Mandag den 21. november resulterede den manglende omsætning i 11 afskedigelser blandt de over 100 medarbejdere på Finans-

sektorens Uddannelsescenter. Fyringssedler­ne var fordelt med fem i centrets administra­ tionsafdeling og seks på centrets kursus- og konferenceafdeling. Hos administrationsafdelingen kom fyringerne ikke som en overraskelse. ”Det gik efter omstændighederne godt.

Vores kolleger tog det okay. Vi kan godt mærke, at vores kunder, herunder pengeinstitutterne, ikke lige p.t. efterspørger samme mængde af uddannelse som tidligere“, siger Michael Reher, tillidsmand og chefkonsulent på Finanssektorens Uddannelsescenter.

På Finanssektorens Uddannelsescentrets kursus- og konferencecenter blev seks med-

arbejdere ud af 28 afskediget. Og det tog hårdt på medarbejderne, der til forskel fra administrationsafdelingen går op og ned ad hinanden i hverdagen. ”Jeg var rigtig skidt tilpas i sidste uge og forrige uge. Hver femte af vores kolleger er stoppet fra den ene dag til den anden. Det har været en hård omgang for os alle. Folk tudede, da de fik det at vide. Vi er som en stor familie herude. Så vi er ramt af en form for sorg.

Vores hverdag er blevet meget anderledes.

Det skal vi lige vænne os til“, siger tillidsmand og kok Teddy Andreasen i Finanssektorens Uddannelsescenter. /BV

Spar Nord skærer i medarbejderstaben

Ole Skov

8

Finans januar 2012

Foto: Michael Bo Rasmussen

I Spar Nord Kreds – den faglige organisation i banken, som er en del af Finansforbundet – har man over for ledelsen forgæves argumenteret med, at afskedigelserne ikke har været nødvendige. ”Vi havde håbet, at man ville se tiden an. Dels udløber en række vikariater i 2011 og i 2012, og dels er det sandsynligt, at en række medarbejdere ved naturlig afgang selv søger væk i den næste tid, men ledelsen ønskede at realisere en omkostningsbesparelse på 30 millioner kroner inden udgangen af 2011“, siger Ole Skov, formand for Spar Nord Kreds, til Nyhedsbrevet Finans.

Han glæder sig over, at det trods alt er lykkedes at sikre yderligere ni medarbejdere, hvis stillinger nedlægges, et job andetsteds i banken. ”Jeg mener, at banken handler kortsigtet ved at fyre. Man kan ikke spare sig til vækst. Besparelser kan påvirke den fremtidige indtjening negativt, og så er der sat en ond spiral i gang”, påpeger Ole Skov.

Han håber, at de afskedigede hurtigt kan komme videre til nye job eller i gang med uddannelse. I afbødeforanstaltning er der både afsat penge til outplacement og uddannelse for den enkelte, og for dem, der ikke opfylder funktionærlovens regler om godtgørelse, bevilges der en måneds ekstra løn fra banken. /CJO

Årets Investeringsforening 2011 De tre U’er vandt igen Invester i nogle af verdens bedste aktiefonde

De tre U’er

SKAGEN Fondene tilbyder dig nogle af verdens bedste aktiefonde. Vi tilbyder kun fonde, som vi vil investere vores egne penge i og lader os ikke friste af modeluner, når det gælder etablering af nye fonde. Derfor har vi kun tre aktiefonde; SKAGEN Kon-Tiki, SKAGEN Global og SKAGEN Vekst, der egner sig til de fleste, som ønsker at spare op i aktier. Alle tre fonde har brede mandater, som giver vores forvaltere mulighed for at lede efter aktier i hele verden.

SKAGENs filosofi er anderledes ved, at vi investerer i selskaber som er Undervurderede, Upopulære og Underanalyserede, men som har potentiale til at stige i værdi og dermed skabe merafkast til vores investorer.

Vi er i samme båd som dig Vi tilbyder kun aktiefonde, som vores forvaltere også selv investerer egen opsparing i, og dine omkostninger i aktiefondene er indrettet således, at når du vinder, vinder vi også. Det er sund fornuft – og det virker år efter år.

1 2011

Mød os helt uforpligtende Vi ønsker at give vores investorer den bedst mulige kundeservice og tilbyder en åben og gennemskuelig kommunikation. Du kan møde os på inspirationsmøder over hele landet, ringe til os og få svar på spørgsmål eller finde afkast for vores fonde og se hvilke aktier vi investerer i på vores hjemmeside og i vores rapportering.

Kontakt os og hør mere om dine muligheder på telefon 70 10 40 01 og på www.skagenfondene.dk

Morgenavisen Jyllands-Posten og Dansk Aktieanalyse har kåret SKAGEN Fondene som Årets Investeringsforening i 2007, 2009 og nu igen i 2011

Kunsten at anvende sund fornuft

nyheder Foto: Jasper Carlberg

Forbundets tilbud får mere fagligt islæt Finansforbundet FOKUS. Det bliver fremover betegnelsen for kurser, arrangementer, gåhjemmøder og alle mulige andre udviklende og kompetencegivende medlemstilbud fra Finansforbundet. Det betyder, at det mangeårige styrk dig selv-kursuskoncept nu ændres og udvides. ”Tanken er, at vi skal ud til flere af vores medlemmer med vores tilbud og også målrette flere relevante tilbud for alle medlemsgrupper i sektoren. Konkret betyder det, at en del tilbud bliver lidt ’tungere’ med mere fagligt islæt, end vi hidtil har haft i styrk dig selvkurserne”, forklarer Finansforbundets næst-

10

formand, Solveig Ørteby.

Finansforbundet Fokus bliver en samlet betegnelse, der omfatter kurser, som det kendes fra det tidligere ’Styrk-dig-selv’, men også vil indeholde gåhjemmøder, seminarer, studieture og andre former for relevante medlemstilbud. Målet er, at endnu flere medlemmer skal benytte sig af forbundets tilbud om spændende arrangementer, der udvikler fagligt og personligt.

Finansforbundet FOKUS lanceres 12. januar – samme dag som det nye Finansforbundet.dk går i luften. Her vil du kunne tilmelde dig kurser som eksempelvis ’Ledelses-

udviklingstrends i den finansielle sektor’, ’Styrk din personlige gennemslagskraft – gennem fokus på 7 gode kommunikationsvaner’, ’Personlig effektivitet og tidsstyring’ eller ’Ny leder i finanssektoren’. Man kan også se frem til tilbud som bl.a. sommeruniversitet, netværk for graduates, et nytårsstævne om gældskrisen i Europa samt it-fokuserede tilbud som eksempelvis iPad-/iPhone-supporter.

Og det er bare starten på Finansforbundet FOKUS, som løbende vil blive tilføjet nye arrangementer og tilbud. Følg med og læs mere på finansforbundet.dk fra d. 12. januar.

30.000 overarbejdstimer i Bankdata

Flere fra Mors til Jyske Bank

Bankdatas medarbejdere arbejder på højtryk med at få Jyske Banks it-system konverteret til Bankdatas systemer.130 projekter kører sideløbende med hinanden, og målet er, at konverte­ ringen skal være klar til den såkaldte K-dag i oktober 2012. ”Alene i 2011 har flere hundrede medarbejdere frivilligt tegnet sig for 30.000 overarbejds­ timer, og min forventning er, at niveauet bliver det samme for 2012. Folk er ambitiøse, og vil gerne det her”, fortæller tillidsmand Jens Erik Jensen fra Bankdata, der ikke har hørt kolleger klage over den store arbejdsbyrde.

Det har været frivilligt for medarbejderne, om de ville indgå en såkaldt bonusaftale, hvor de giver afkald på deres sjette ferieuge og får højere betaling for overarbejde. Det er især medarbejderne i Bankdatas udviklingsafdelinger, som har tegnet sig for bonusaftalen, hvor hver medarbejder maksimalt kan tegne sig for 150 overarbejdstimer for et år. 100 overarbejdstimer udløste en bonus på 15.000 kroner i 2011 og 20.000 kroner i 2012. Bonusaftalen er forhandlet hjem med den Faglige Forening på Bankdata og efterfølgende godkendt i Finansforbundet. /BV

I første omgang havde Jyske Bank meldt ud, at den med købet af Fjordbank Mors’ 47.000 kunder i oktober af Finansiel Stabilitet kun ville tage 35 medarbejdere med over, men siden kom banken på andre tanker.

Finans januar 2012

Således er 74 tidligere medarbejdere fra Fjordbank Mors nu ansat i Jyske Bank. Tilbage under Finansiel Stabilitet er nu 66 Fjordbank Morsansatte. /BV

nyheder

Fyringstruede får puljemidler For første gang er det lykkedes Finansforbundet at få del i midler fra den statslige varslingspulje. Det sker i forbindelse med den kommende fyring af de omkring 70 ansatte i resterne af Fjordbank Mors, der lige nu bliver afviklet i Finansiel Stabilitet

En virksomhedskonsulent i jobcenteret på Mors vil inden for en overskuelig fremtid udelukkende arbejde med de fyringstruede medarbejdere i tidligere Fjordbank Mors. Årsagen er, at Finansforbundet for første gang har fået midler fra den såkaldte varslingspulje. Det betyder, at der er ekstra hjælp at hente til de tidligere ansatte i den nordjyske bank, der nu lægger arbejdstimerne i Finansiel Stabilitet.

Finansforbundet og FTF-A samarbejder med det lokale jobcenter, hvor de laver et særligt forløb for de fyringstruede. Midlerne fra varslingspuljen vil

blandt andet blive brugt til et forløb, der skal hjælpe dem til at finde et nyt job. For dem, der ønsker at uddanne sig, vil deres uddannelse blive betalt af staten gennem puljen. Finansforbundet vil i samarbejde med de såkaldte beskæftigelsesregioner stå for uddannelsen.

De ansatte, der nu afvikler Fjordbank Mors, vil blive afskediget drypvis. De første fyringer forventes at komme i 2012. Hvornår de sidste stopper arbejdet i Finansiel Stabilitet, er der ingen fast dato på.

Årsagen til, at Finansforbundet ikke før har fået del i midlerne fra varslingspuljen, er, at når fyringer rammer finanssektoren, sker det som regel i flere kommuner. Da varslingspuljen kun gælder fyrede i et afgrænset område, har det ikke før været muligt at få hjælp fra de statslige puljemidler.

Formålet med varslingspuljen er at yde en særlig indsats i forbindelse med større fyringsrunder i en virksomhed, der har stor betydning for et lokalområde. /MTO

Hos os skal du have lysten til at sætte ambitiøse mål – og evnerne til at nå dem Er du stærk på kredit, og brænder du for at udvikle dine kompetencer? Efter at have arbejdet med privatkunder i mange år vil du gerne fokusere på kredit og gøre det til din karrierevej. Med din sans for lønsomme kunder sikrer du, at vores kreditkvalitet er i top.

Du behandler kreditindstillinger fra bankens filialer, private banking-enheder

eller Merchant Bank Privat, og med din sans for godt kredithåndværk sikrer du en høj kvalitet i beslutningsgrundlagene og bevillingerne. Empati og gode formidlingsevner er en vigtig del af dit arbejde, når du vurderer kreditindstillinger. Du er derfor god til at kommunikere fornuftige og velbegrundede afgørelser både mundtligt og skriftligt. Du behandler svage engagementer med henblik på at begrænse tab, og

du udarbejder forslag til handlingsplaner for hver enkelt kunde i tæt samarbejde med vores regionale kreditkontorer og de kundeansvarlige.

Du er en erfaren filialdirektør, private banker, seniorprivatrådgiver eller privatrådgiver med 100 % styr på kreditvurdering og behandling af privatkunder. Opgaverne afhænger i høj grad af dine kvalifikationer.

Læs mere, og søg online på

www.danskebank.dk/job Danske Bank er Danmarks største bank med 5.750 medarbejdere. Vi er i gang med at skabe en endnu bedre bank, og vores ambition er, at vi hele tiden udvikler os, så vi fortsat kan være danskernes foretrukne bank.

Det betyder bl.a., at vi har fokus på at sikre vores medarbejderes faglige og personlige udvikling.

Finans januar 2012

11

kritik

er som en vitaminpille Ansatte i finanssektoren får langt mere ros og feedback end gennemsnittet.

Alligevel higer de efter endnu mere anerkendelse. Det er naturligt, for det virker som en vitaminpille at blive værdsat, siger en forsker. Men rosen skal være ærligt ment

Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Jakob Mark

R

oserne sidder løst hos lederne i finanssektoren.

Ni ud af ti medarbejdere fortæller, at de har fået feedback på deres arbejde fra deres nærmeste chef inden for det seneste halve år.

De fleste har dog ikke ventet så længe på at få et anerkendende ord med på vejen. 37 procent har fået feedback inden for den seneste måned, og andre 30 procent har oplevet det inden for en uge. Det viser en undersøgelse, analysevirksomheden Epinion har lavet for Finansforbundet ud fra interview med 1.067 medlemmer. ”Det er glædeligt, at så mange får den ros, de fortjener. På den anden side er det også bekymrende, at der stadig er nogle

12

Finans januar 2012

medarbejdere, der ikke oplever at få anerkendelse. Alle virksomheder bør have en strategi for at bruge anerkendelse. Og det er vigtigt, at den strategi også omfatter lederne, for de har naturligvis også brug for anerkendelse. Det vil også betyde, at lederne bliver bedre til at give den videre til deres medarbejdere“, siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet.

Lederne er på rette kurs, når de værdsætter medarbejderne, mener lektor Anita Mac fra Roskilde Universitet. Hun forsker i ledelses betydning for arbejdsmiljøet. ”Lederen skal sørge for, at medarbejderne trives, så de kan udføre opgaverne optimalt, og værdsættelse muntrer op og

giver energi. Samtidig styrker det lederens relation til medarbejderne, fremmer tilliden og får dem til at føle sig som en del af ­fællesskabet“.

Anerkendelse består ikke kun af ros, understreger Anita Mac. Det dækker også over, at lederen sørger for, at it-systemet er i orden, at der er gode forhold i kantinen, og at medarbejderne føler sig godt informerede. ”For medarbejderne er en respektfuld omgang som at få en ­daglig vitaminpille, og det giver den energi, der gør, at lederen kan stille lidt større krav“, siger hun.

vi lærte noget andet i vores skoletid, da læreren sagde: ”Du har skrevet en fantastisk stil, men ...“. ”Det undgår man ved at være konkret i sin ros: ’Din stil er fan­ tastisk, fordi du har mange gode formuleringer, beskrivelser og billeder med. Men den havde været endnu bedre, hvis du havde gjort mere ud af slutningen’. Altså tre gode og en kritisk“.

40 procent af finansmedarbejderne oplever i høj eller meget høj grad, at deres nærmeste chef er god til at give feedback. Lige så mange svarer ”i nogen grad“, mens 20 procent placerer deres svar i den negative ende af skalaen.

➼

Otte procent får aldrig ros I foråret 2010 skrev Søndagsavisen om en undersøgelse, som viste, at næsten halvdelen af 994 danskere i arbejde sjældent eller aldrig roses af chefen. I finanssektoren er det tal helt nede på otte procent. Men det er alvorligt, at der overhovedet er medarbejdere, der aldrig møder anerkendelse fra deres chef, mener Anita Mac. ”Du får ganske vist din løn, men hvis du ikke føler dig værdsat, begynder du at tvivle på, om du bidrager med noget værdifuldt.

Man uddanner sig og går på arbejde for at gøre en positiv forskel, så hvis man kun mødes af ligegyldighed eller ensidig kritik, bliver man mentalt udmattet“.

Stort set samtlige deltagere i Finansforbundets undersøgelse bekræfter, at ros og anerkendelse i større elle mindre grad har betydning for dem i det daglige arbejde. Når nogle ledere har svært ved at honorere det, hænger det sammen med, at vi danskere er skolet i at give kritik. ”I skoletiden satte læreren røde streger i vores stile, så vi er vant til at lede efter huller og ikke til at give hinanden blomster. Det får nogle til at tro, at de kan skabe resultater og vækst ved at påpege fejl og mangler“, siger Anita Mac. Det er lige så slemt at blive ignoreret, for det får medarbejderen til at tro, at hun altid laver noget hø. ”En chef, der ikke giver feedback, bliver opfattet som ligegyldig.

Omvendt er han irriterende, hvis han kun kritiserer. Begge dele tager energien fra medarbejderen“, siger Anita Mac. Okay at være kritisk Chefens feedback består oftest af ros og anerkendelse, fortæller halvdelen af deltagerne i Finans-undersøgelsen, mens 30 procent som regel mødes af konstruktiv kritik. Anita Mac foretrækker den sidste form. ”Lederen kan godt være kritisk, hvis han samtidig anerkender den indsats, medarbejderen har ydet. Ved konstruktiv kritik får medarbejderen at vide, hvordan hun kan løse opgaven endnu bedre næste gang“, siger Anita Mac og refererer nok en gang til, hvordan

Finans januar 2012

13

kritik Resultater af rundspørgen Uddrag af svarene fra Epinions rundspørge til 1.067 medlemmer af Finansforbundet. Tallet angiver den procentdel, der har valgt det pågældende svar.

➼

14

Ros skal være ærligt ment Selv om lederne i finanssektoren er flinke til at dele roser og anerkendelse ud, så vil medarbejderne gerne have endnu flere buketter.

Over halvdelen siger, at de i en eller anden grad savner ros og anerkendelse i deres daglige arbejde. ”Jo mere lederen gør opmærksom på det velfungerende, jo bedre bliver medarbejderne til at løse opgaven. De bliver bekræftet i, at de er gode til deres arbejde, og lægger endnu mere vægt på at gøre det godt fremover“, siger Anita Mac og advarer om, at medarbejdere ikke kun vil høre festtaler om, at de er dygtige. ”De vil have at vide, at de bidrager med noget værdifuldt, så de ved, at de har præsteret et godt stykke arbejde. Det kan være rosværdigt, men det lukker ikke for kritik“.

Ros tager kun overhånd, hvis den ikke er ærligt ment. ”Det lugter, hvis ros og anerkendelse kun er fernis. Det gør det også, hvis man aldrig forholder sig kritisk. Det er farligt, for ingen arbejdspladser slipper for opgaver, der løses kritisabelt. Ærlighed er det, der skal til, for at medarbejderne kan tåle at høre kritik“.

Hvornår har du sidst fået feedback fra din nærmeste chef på det arbejde, du udfører?

Kollegerne kan også rose Medarbejderne har også et ansvar for at bidrage til, at arbejds­ fællesskabet præges af en anerkendende kultur. ”Vi roser ofte, når vi har et tillidsfuldt forhold til hinanden i en naturlig arbejdsrelation, altså når vi løser opgaver sammen og dermed har en vis afhængighed af hinanden. Mange pengeinstitutter er organiseret i team, og her bør det være naturligt, at man roser hinanden. Så oplever man, at ens indsats bliver set, og det får ­tingene til at glide“.

Det kan være svært at skabe en anerkendende kultur, når man konkurrerer og måles individuelt, for eksempel på salg. Her må man tale om, hvordan man undgår at skabe tabere ved at gøre andre til vindere, anbefaler Anita Mac. ”Det kan man i sport, hvor man har begrebet fairplay. Her anerkender man, at modstanderen faktisk er god, men det betyder ikke, at man selv er dårlig til sit“.

Man skal dog ikke lege psykologer over for hinanden, advarer ­forskeren. ”Man er først og fremmest kolleger, der forholder sig professionelt til hinandens arbejde. Hvis man bemærker, at sidemanden har fået nye sko, er det udtryk for gode manerer. Det kan kollegaen ikke leve af. Uanset hvor omsorgsfulde vi er, er det ud af vagten, når vi ikke længere præsterer noget værdifuldt for virksomheden. Så kan man have nok så pæne kjoler på“.

Men kan man som medarbejder rose sin leder? ”Ja, hvis man er tæt på chefen, og det falder naturligt, så det afhænger meget af ens personlige integritet. Du skal ikke give ­chefen røde æbler, for det kan hverken dine kolleger, chefen eller du selv holde ud. Du skal rose ham for noget konkret, for eksempel at et møde har været godt. Det er med til at gøre ham til en bedre chef“, siger Anita Mac. n

Ros og anerkendelse: 52 Konstruktiv kritik: 30 Negativ kritik/irettesættelse: 5 Jeg får ingen feedback fra min nærmeste leder: 9 Ved ikke: 4

Finans januar 2012

Inden for den seneste uge: 30 Inden for den seneste måned: 37 Inden for de seneste tre måneder: 16 Inden for de seneste seks måneder: 7 Sjældnere/aldrig: 8 Ved ikke: 2 Oplever du at få tilstrækkelig feedback fra din nærmeste chef på dit arbejde?

I meget høj grad: 7 I høj grad: 31 I nogen grad: 39 I ringe grad: 15 I meget ringe grad/slet ikke: 7 Ved ikke: 1 Hvilken type feedback får du som oftest fra din nærmeste chef?

I hvilken grad oplever du, at din nærmeste chef er god til at give dig ordentlig feedback?

I meget høj grad: 7 I høj grad: 34 I nogen grad: 38 I ringe grad: 14 I meget ringe grad/slet ikke: 6 Ved ikke: 1 I hvilken grad har ros og anerkendelse betydning for dig i det daglige arbejde?

I meget høj grad: 24 I høj grad: 51 I nogen grad: 21 I ringe grad: 3 I meget ringe grad/slet ikke: 0 Ved ikke: 1 I hvilken grad savner du ros og anerkendelse i dit daglige arbejde?

I meget høj grad: 6 I høj grad: 17 I nogen grad: 34 I ringe grad: 28 I meget ringe grad/slet ikke: 13 Ved ikke: 2

Det betyder ros for os

Hvad betyder ros for dig?

Det er en af de faktorer, der gør, at jeg har en attraktiv arbejdsplads med gode kolleger. De roser også.

Hvornår har du sidst rost en kollega?

Det gjorde jeg i går. Det var også for at have skaffet nye kunder. Vi roser hinanden for salg af produkter, kunde­ tilgang og vellykkede kampagner.

Foto: Stig Stasig

Hvornår har du sidst fået ros af din leder?

For halvanden time siden fik jeg ros for at have skaffet nye kunder. Den blev givet mundtligt og på tomandshånd under efterrationaliseringen af mit arbejde med en ejendomssag. I andre tilfælde sker det på vores ugentlige morgenmøde. Når succesklokkerne ringer, er ledelsen ikke karrig med ros, hverken i gruppen eller på tomandshånd.

Foto: Anders Brohus

Foto: Anders Brohus

Jens Sejer Klein, erhvervsrådgiver i Sparekassen Hobro i Galten

Gitte Skødt Petersen, kunderådgiver i Sydbank

John From Petersen, supporter hos JN Data

Hvornår har du sidst fået ros af din leder?

For en måned siden holdt jeg som boligansvarlig i regionen et oplæg for vores rådgivere. Bagefter roste min leder mig for, at jeg både havde fået alle med og fik budskabet frem. Hun kom også med konstruktiv kritik på min fremlæggelse, som jeg kan bruge næste gang. Det var positiv feedback.

Hvornår har du sidst fået ros af din leder?

Det er faktisk ikke mere end 14 dage siden. Jeg blev indkaldt til et møde, og her fik jeg ros for mit engagement, for tilfredse brugere og for, at det hus, jeg har ansvaret for, kører, som det skal.

Vi arbejder meget selvstændigt, men vores teamleder roser os tit, fordi vi er hurtige til at lukke vores sager, selv om vi har meget at lave. Vi får også ros af brugerne for at være servicemindede.

Hvad betyder ros for dig?

Det er motiverende. Når jeg skal undervise igen, vil jeg gøre det lige så godt og samtidig rette de ting, min leder pegede på. Ros gør mig glad for at gå på arbejde. Vores ledere er gode til at fremhæve, når tingene lykkes, og det er ikke mindst en stor hjælp i en krisetid som denne.

Hvornår har du sidst rost en kollega?

Jeg roste en ny finansøkonom i sidste uge. Hun lavede en boligberegning for mig. Det lærte hun noget af, og jeg fik løst en opgave. Det må være ekstra vigtigt med positiv feedback, når man er forholdsvis ny i banken.

Hvad betyder ros for dig?

Det betyder afsindigt meget. Ros får mig til at vokse ekstra, fordi det er en anerkendelse af den indsats, jeg yder.

Hvornår har du sidst rost en kollega?

Jeg har en kollega, som ikke slipper tricky problemer, før de er løst. Det roste jeg ham for, da han igen klarede sådan et i fredags. Vi er blevet gode til at rose hinanden i vores support.

Finans januar 2012

15

Hjulpet af Finansforbundet

Undskyldning er vigtigere end pengene

Flemming Veilgaard Christensen nåede ikke engang at begynde arbejdet som salgs- og servicemedarbejder hos Alka, før han blev fyret. Men afskedigelsen lugter af diskrimination.

Flemming havde nemlig lige fået et barn og ville holde de 14 dages forældreorlov. Med Finansforbundets hjælp har han fået 4½ måneds løn i godtgørelse.

Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

To dage efter at Flemming Veilgaard Christensen bliver far til sit første barn i 2011, har han en foruroligende samtale med sin kommende arbejdsgiver Alka, hvor han skal arbejde som salgs- og servicemedarbejder. I telefonen fortæller Flemming, at han har fået sit barn, og at han gerne vil holde fri, bare de første tre dage. Men det vil arbejdsgiveren ikke være med til.

De første tre måneder skal Flemming arbejde uden at tage en eneste dag fri til at være sammen med den nyfødte, lyder meldingen fra teamlederen. ”Allerede der havde jeg en dårlig fornemmelse. Da han krævede, at jeg skulle arbejde alle tre måneder, og bagefter begyndte at true med, hvordan arbejdsmarkedet så ud, og at det var svært at finde et nyt arbejde, så fik jeg det dårligt i maven“, fortæller Flemming 10 minutter inden arbejdsdagen starter næste dag den 2. september, sidder Flemming inde på teamlederens kontor.

Her får han at vide, at han ikke skal starte med at arbejde for Alka, han er i stedet fyret. Flemming har ellers tilbudt Alka, at han kan afholde sin forældreorlov fleksibelt, sådan at han kan gå, når det passer med arbejdet, og altså ikke holde de 14 dage, han ellers har krav på. Men lige meget hjælper det. ”Jeg var vred og skuffet. Nu havde jeg gået i to måneder fra ansættelsen og bare ventet på at starte på arbejde. I den tid søgte jeg ikke noget andet job, så jeg føler, jeg har spildt tiden på det her“, siger Flemming.

16

Finans januar 2012

Han kontakter Finansforbundet, som sammen med Flemming holder et møde med Alka for at finde et forlig i stedet for at tage sagen i retten. Det ender med 4½ måneders løn i kompensation. Faktisk er Flemming rede til at gå med til tre måneder, som Alka i starten af mødet lægger op til. Men juristerne fra Finansforbundet mener godt, han kan få mere end det, og det gør han så.

Normalt er reglerne sådan, at hvis en medarbejder fyres på grund af brud på ligebehandlingsloven, som en fyring på grund af barsel eller forældreorlov er, så får medarbejderen et halvt års løn i kompensation. Men Flemming ønsker, at sagen afsluttes så hurtigt som muligt. ”Jeg havde det sådan, at jeg egentlig helst ville have haft en undskyldning fra teamlederen, der ansatte mig og bagefter fyrede mig. Det er selvfølgelig meget rart at få pengene, men mest af alt ville jeg også bare gerne have sagen afsluttet“, fortæller Flemming.

Men han får naturligvis ingen undskyldning. Den slags findes der ingen regler for. Han har ikke engang lyst til at trykke teamlederens hånd, da aftalen er i hus. På den måde er det mere oprejsning, end det er pengene, Flemming tænker på.

Hårdt at finde arbejde Alka Forsikring, der er ejet af en række virksomheder og or­ganisationer, der alle har tilknytning til LO-fagbevægelsen,

”Jeg havde det sådan, at jeg egentlig helst ville have haft en undskyldning fra teamlederen, der ansatte mig og bagefter f yrede mig”, siger Flemming Veilgaard Christensen

mener ikke, at man har overtrådt ligebehandlingsloven.

Kommunikationschef i Alka Lise Agerley skriver til Magasinet Finans, at grunden til, at Alka indgik forlig, er, at der ikke var skriftlig dokumentation for, at fyringen ikke handlede om forældreorlov. ”Uden referat kan der rejses tvivl om, hvad der blev sagt på mødet, og denne tvivl kommer naturligvis Alka til skade som arbejdsgiver. Det er en fejl, som vi må tage på vores kappe, og det er også baggrunden for, at vi besluttede at indgå forlig“, skriver Lise Agerley i en mail.

I dag sidder Flemming igen og søger arbejde, og det er ikke nemt, fortæller han. Han har været til et par samtaler, men der har ikke været nogen ansættelser endnu. Men han er ikke typen, der bryder sig om at være arbejdsløs, så han har fået et job på 20 timer om ugen i den lokale købmandsforretning. ”Så det har ikke meget med mit tidligere arbejde at gøre“, kommenterer han.

Han kan derfor godt stadig blive bitter over den behandling, han har fået. Dengang Flemming tog arbejdet som salgs- og servicemedarbejder hos Alka, blev han også tilbudt et andet arbejde, som han takkede nej til. Havde han taget det arbejde, ville han måske ikke have været arbejdsløs i dag. ”Når jeg kommer til at tænke på det, og at jeg skal søge arbejde igen, så kan jeg godt blive bitter, men livet er for kort til at spilde tid på den slags, så jeg prøver at lade være“. n

Finans januar 2012

17

Basel III

I Danmark er der ingen frygt for Basel Kontanter og guld på kistebunden i form af egenkapital – det bliver de nye skrappe krav til bankerne. Det er de såkaldte Basel III-krav, som er ved at blive oversat til EU-direktiv og dermed dansk lovgivning, som bankerne begynder at skulle leve op til i 2013 Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

D

et bliver ikke nemmere at være penge­institut i ­Danmark, når Basel III-kravene – en del af EU’s reguleringstiltag indføres. Basel III stiller højere kapitalkrav til bankerne, så de er bedre polstrede, og formålet er at mindske sandsynligheden for bankkriser.

Kursen er lagt internationalt, og i lang tid var meldingen fra bankerne, at det bliver dyrt for Danmark, hvis bankerne stilles over for skærpede kapitalkrav. Især mindre banker kan få problemer med at overholde krav om flere penge på kistebunden for hver krone, der lånes ud.

Men i december lettede presset fra flere fronter. EU’s ­økonomi- og finansministre blev den 1. december enige om, at der skal være mulighed for nye statsgarantier til bankerne, og om, at staten kan indskyde kapital i form af aktier i banker.

I den danske finanssektor er det ikke længere kun Lokale Pengeinstitutter, der er fremme med hatten for at få forlænget de individuelle statsgarantier, hvor banker har lånt knap 200 ­milliarder kroner, der udløber i 2012 og 2013. Nu har også Finansrådet fremsat ønske om mulighed for – ikke blot for-

18

Finans januar 2012

længelse af eksisterende garantier – men også en åbning for, at banker, der ikke hidtil har haft statsgarantier, kan få det.

Som repræsentant for de danske banker frygter Finansrådet hverken Basel III eller et kommende EU-direktiv, kapitalkravdirektivet (CRD), om, at bankerne bliver bedre polstrede og får en højere kvalitet i deres kapital. Målet på kernekapital skal løftes fra 2 til 4½ procent, siger kontorchef i Finansrådet Morten Frederiksen: ”Langt hovedparten af danske banker er på kapitalsiden godt rustet til at opfylde de nye krav. Men det er klart, at det er store krav om kapital i forhold til, hvad man havde før krisen”, siger Morten Frederiksen, der kun kan finde enkelte banker, der har lidt mindre overdækning, hvis de har været udsat for mange tab.

EU kræver, at bankerne i fremtiden skal holde ni procent kapital af højeste kvalitet, for at der kan genskabes tillid til sektoren.

Som en frelsende engel kom nationalbankchef Nils Bernstein ugen efter med yderligere hjælp. Nu kan bankerne mod

at stille lån som sikkerhed låne penge i tre år i Nationalbanken.

Det vil ifølge direktør i Jyske Bank Birger Krøgh Nielsen kunne begrænse det næste store problem for bankerne med at opbygge mere likviditet, som vil blive pålagt bankerne via Basel III. ”Der er ingen tvivl om, at krisen blev forstærket af bankernes risikovillighed, så derfor er det meget betimeligt at stramme op på de områder. Der er rimelighed i, at vi som banker bliver sat lidt mere under administration og overvåget nøjere. Det er en fordel for det samlede systems stabilitet”, siger Birger Krøgh Nielsen.

Staten lukker hullet De to væsentligste stramninger i den kommende lovgivning er på kapitalområdet og likviditetsområdet. ”Bankerne har problemer med likviditeten i et marked, som er gået i panik. Desuden har bankerne gearet deres kapital for meget, det vil sige de har løbet for stor risiko med den egenkapital, de har haft“, forklarer Birger Krøgh Nielsen.

I dag er solvenskravet otte procent. Her siger man i det nye setup, at der skal være en buffer på 2½ procent, og hvis det går rigtigt godt, lægger man 2½ procentpoint oven i det, så man i realiteten kommer på 13 procent. Hvis man så er en stor bank, kan man risikere at blive pålagt yderligere kapitalkrav oven i de 13 procent. Populært sagt så fordobler man kapitalkravet for de store banker. Likviditetskravene betyder først og fremmest, at en bank skal kunne modstå et pres på banken over 30 dage.

På spørgsmålet om, hvad de nye krav betyder for den danske banksektor, svarer Birger Krøgh Nielsen: ”Nationalbanken er kommet med en ny lånefacilitet, hvor bankerne kan låne op til tre år i Nationalbanken, mod at de stiller sikkerhed med den bedste del af deres kundeportefølje. Det betyder, at den nødvendige likviditet kan skaffes i Nationalbanken, hvilket gør det nemmere at leve op til de nye likviditetskrav“, siger han og tilføjer: ”Når man kikker på bankernes regnskaber i dag, er der mange med et udlånsoverskud, og mange banker har lukket

Finans januar 2012

➼ 19

Basel III

I Danmark er der ingen frygt for Basel ➼

det hul med obligationer, som er garanteret af den danske stat. Men de obligationer løber ud i 2012 og 2013, hvor der opstår et likviditetsbehov, som er mere specifikt rettet mod det danske marked“.

Penge på kistebunden Om der så kommer mere end det, der ligger i kortene, det ­diskuterer Finanstilsynet med Nationalbanken i øjeblikket. ”Finanstilsynets forbehold handler om, at de er bange for, at bankerne forlader sig på Nationalbankens garantier til finansiering og måske ikke tager fat i de strategiske problemer, nemlig at få balanceret deres ind- og udlån“, siger Birger Krøgh Nielsen.

Kontanter og guld på kistebunden i form af egenkapital bliver den helt afgørende faktor fremover, og Birger Krøgh Nielsen tror, at det er et nødvendigt skridt imod større stabilitet. ”Mere kapitalstærke banker er ikke så ømtålelige, og de ­bliver ikke presset til paniske beslutninger, når krisen kradser.

Det var i bund og grund udfordringen, da krisen ramte, at ­bankerne havde så stort et overskud af udlån“, mener direk­ tøren fra Jyske Bank.

Mere markedsdisciplin Nationalbanken har regnet på følgerne af Basel III for danske pengeinstitutter i Danmarks Nationalbanks Finansiel Stabilitet 2011. Beregningerne viser, at danske pengeinstitutter skulle hente ny kapital for op mod 13 milliarder kroner, hvis kravene havde været fuldt gældende i 2010, samt yderligere 15 milliarder kroner som kapitalbevaringsbuffer. Behovet for ny kapital skal ses i forhold til, at pengeinstitutternes samlede basiskapital var cirka 471 milliarder kroner i 2010.

Ifølge Nationalbanken kan langt de fleste pengeinstitutter leve op til kapitalkravene, mens primært små og mellemstore kommer i problemer. Banken skriver: ”Omkring en femtedel af institutterne vil derimod ikke kunne opfylde det individuelle solvensbehov, og endnu flere institutter kan ikke opfylde solvensbehovet tillagt buffer­ kravet. For at opfylde kravene skal dele af sektoren enten rejse ny kapital i markedet eller forøge kapitalen ved ikke at udlodde udbytte“.

Fra flere sider er der udtrykt bekymring for, om de nye statsgarantier kan betyde, at den nødvendige og reelle styrkelse af banksektoren bliver dæmpet. Ifølge Anders Grosen,

20

Finans januar 2012

professor i finansiering på Institut for Økonomi på Aarhus ­Universitet, har bankerne under opturen haft mulighed for at operere med en alt for lille egenkapital i forhold til de påtagne risici, altså en høj gearing, og samtidig har de løbende udbetalt en alt for stor andel af overskuddet til aktionærerne. ”Man burde forvente, at den øgede risiko blev prissat i form af højere afkastkrav fra kreditorerne, men det er ikke sket. Markedsdisciplinen er nemlig sat ud af kraft gennem eksplicitte og implicitte statsgarantier uden en markedsorienteret prissætning“, siger Anders Grosen og tilføjer, at en solid kapitalbase er vigtig for alle finansielle virksomheder, da den sikrer deres funktionsevne, selv om de må realisere store tab i en kriseperiode. ”Pengeinstitutterne må ud at hente egenkapital på markedet, og det har der faktisk været et par gode år til, men de fleste banker vil hellere finansieres af staten, hvor markeds­ disciplinen er begrænset“, siger Anders Grosen. n

Basel III I 2010 godkendte G20-landene i Seoul nye skærpede kapital- og likviditetskrav til bankerne. Reglerne er udarbejdet af den internationale bankkomite med hovedsæde i Basel. Nummereringen fortæller, at det er tredje forsøg på en regulering, der sigter mod at mindske sandsynligheden for bankkriser. Kapitalkravene skal indfases gradvist fra 2013, og efter planen vil Basel III-reglerne først være endeligt implementeret i 2019.

Vækstkaution – nu også for garantier Stort set alle pengeinstitutter yder i dag lån med Vækstkaution.

Alene i 2011 har næsten 500 små og mellemstore virksomheder søgt om Vækstkaution i samarbejde med deres erhvervsrådgivere.

HuSk •

At Vækstkaution dækker 75 pct. af jeres tab efter sikkerheder og øvrige kautioner på finansiering på op til 10 mio. kr. For den del af finansieringen, der overstiger 10 mio. kr., dækker kautionen 65 pct. af tabet.

•

At hele kautionsbeløbet udbetales, så snart lånet er misligholdt. I skal ikke vente på, at sikkerhederne bliver realiseret.

•

At kautionen er garanteret af staten. Derfor skal I reservere væsentlig mindre kapital til engagementet.

•

At kautionen har en løbetid på op til 10 år.

Bruger du Vækstkaution i rådgivningen af dine kunder?

Hvis ikke, er det værd at overveje, hvis du står med en kunde, som har svært ved at stille tilstrækkelig sikkerhed for finansiering til forretningsudvikling, til nyt produktionsudstyr eller måske til køb eller etablering af en virksomhed.

Vækstkaution kan bruges til at afdække risikoen på garantier, bank- eller realkreditlån samt i forbindelse med leasing og factoring. Ansøgningsprocessen er enkel, og vi giver svar på de fleste ansøgninger inden for 2-4 uger.

Læs mere på vf.dk, eLLer ring tiL en af vores kautionschefer på 35 29 86 00

KontaKt VæKstKaution på 35 29 86 00

web

Din fagforening får nyt ansigt Torsdag den 12. januar går det nye Finansforbundet.dk i luften, som vil formidle Finansforbundets værdier og produkter på en mere synlig, klar og nærværende måde end den nuværende hjemmeside

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Et eksempel på hvordan en oversigtsside vil se ud på Finansforbundet.dk

Mange måneders udviklingsarbejde resulterer torsdag den 12. januar i, at Finansforbundet får en ny hjemmeside, som i langt højere grad end den nuværende kan fungere som en sælgende ambassadør for forbundet og dets produkter. En af dem, der glæder sig meget til at klikke sig ind på Finansforbundet.dk, er Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. ”Vi er en moderne fagforening, der gerne vil styrke dia­ logen med vores medlemmer på alle niveauer, og vi må konstatere, at vores eksisterende hjemmeside ikke har det niveau, som vi gerne vil have. Vores gamle hjemmeside var baseret på en forældet teknisk platform, der var meget sårbar“, siger han.

Den nye hjemmeside har været flere år undervejs og er et led i fornyelsen af hele Finansforbundets it-platform. ”Selvom erkendelsen har været, at hjemmesiden ikke

22

Finans januar 2012

­ atchede vores ønsker, har det været nødvendigt at forny m eksempelvis vores medlemssystem, inden vi lancerer ny hjemmeside. Det gør nemlig, at vi kan styrke dialogen med det enkelte medlem gennem vores nye hjemmeside“, forklarer Michael Budolfsen.

Netop dialogen sætter det nye finansforbundet.dk fokus på. Brugerne får mulighed for at anbefale en side, at kommentere indholdet eller at kontakte ansatte i forbundet direkte fra den side, man kigger på.

Et af målene med det nye Finansforbundet.dk er at give hurtigere indgange til den information, der er relevant for den enkelte i den situation, vedkommende er i. Fra forsiden vil der således være situationsindgange – for eksempel ”Skal du til jobsamtale?“ eller ”Skal du på barsel?“.

Hjemmesiden vil også forsøge at give et bedre overblik over den store mængde information, den indeholder, ved hjælp af en såkaldt megamenu, oversigtssider og mulighed for at klikke på såkaldte tags (emneord) på den enkelte artikel, som leder hen til andre artikler om samme emne.

Alt indhold er gennemskrevet og opdateret, hvilket er en forbedring i forhold til den gamle hjemmeside.

Brugerne af finansforbundet.dk får også mulighed for individuelt at vælge, hvilke typer nyheder man interesserer sig for, via en filtreringsmulighed på nyhedsoversigten, og apropos nyheder vil abonnenter af presseklip kunne få et overblik over dagens relevante nyheder om sektoren og arbejdsmarkedet allerede klokken 6 om morgenen, hvor det i dag ofte først er klar omkring klokken 9.

For de mange medlemmer, der ønsker at deltage i forbundets arrangementer, vil den stærkt forbedrede kalender­ funktion med et overblik over alle arrangementer være et hit.

Den nye hjemmeside gør det også lettere for tillidsvalgte at finde værktøjer (blanketter, redskaber til at håndtere stress med mere).

Til foråret ventes de ti kredses hjemmesider at følge trop med lignende ansigtsløftninger. n

www.bankpension.dk

Man behøver ikke være bankansat for at eje sin pensionskasse Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn.

Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension.

Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret.

Kompetenceudvikling

Hjernen skal udsættes for nye tanker Kim Carlsen har valgt at bruge en hel dag om ugen på skolebænken og at have 10-15 timers hjemmearbejde oven i sit almindelige job som afdelingschef i Operations i Nykredit for at tage en diplomuddannelse i ledelse

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Afdelingschef Kim Carlsen, 42 år, har fulgt den klassiske ­karrierevej. Leder for projekter, teamchef og nu afdelingschef for 23 medarbejdere i Operations i Nykredit. ”Den vej er der jo ikke noget galt med, den gør dig bare ikke nødvendigvis til en god chef. Jeg syntes i hvert fald, jeg manglede noget. Noget, nogle måske kan få med en veludviklet intuition, men jeg havde brug for mere uddannelse til at bestride jobbet som leder“, siger afdelingschef Kim Carlsen.

Kim Carlsen startede derfor for halvandet år siden på diplomuddannelsen i ledelse på Copenhagen Business, Niels Brock.

Det betyder 10-15 timers hjemmearbejde og en hel dag på skolebænken om ugen, og det i to et halvt til tre år. Men det er tid, der er givet rigtig godt ud, vurderer Kim Carlsen. ”Det er hårdt, og en afgørende forudsætning er, at du har familiens opbakning. Hvis du udsættes for et dobbeltpres fra arbejdsplads og familie, bliver det for surt“, siger Kim Carlsen, der er heldig med en forstående kone, på trods af at der også er to endnu ikke helt selvkørende børn på fem og ti år i familien. ”Nykredit har hele vejen været meget positiv over for mit ønske om uddannelse. Ikke mindst har jeg fået lov til at bruge en dag om ugen til at følge undervisningen. Hvis jeg også skulle have fulgt undervisning om aftenen, havde det ikke kunnet lade sig gøre“, siger Kim Carlsen.

Det er ikke enhver medarbejder beskåret at få en hel dag til uddannelse gennem næsten tre år – heller ikke i Nykredit, men Kim Carlsen er kontraktansat uden højeste arbejdstid, så i princippet må han selv finde ud af at løse sine ledelsesopgaver i Operations.

24

Finans januar 2012

Tre ønsker til uddannelsen Kim Carlsen havde tre helt eksplicitte ønsker til uddannelsen.

Han ville have noget at vide om, hvordan man motiverer sine medarbejdere, og hvordan man holder motivationen. Herunder hvordan man skaber et godt arbejdsklima.

Han ville blive bedre til at strukturere sit arbejde og skabe bedre arbejdsbetingelser for alle i afdelingen.

Og endelig havde han behov for at underkaste den måde, han var leder på, et kritisk eftersyn. Hvordan fungerer jeg?

Er der andre måder? Kan jeg udbygge værktøjskassen? ”Det er jo relativt omfattende problemstillinger, der betyder meget for, hvordan en hel afdeling fungerer sammen, og hvor glad den enkelte er for at komme på arbejde hver dag.

Derfor er det efter min mening slet ikke nok med ledelseskurser af et par dages varighed, hvor man lige bliver præsenteret for det nyeste om, hvordan man skal fikse dit eller dat. Her kradser man kun i toppen af isbjerget. Hvis man virkelig vil flytte noget, skal man ned i substansen og arbejde med motiver og baggrund“.

Holistisk tilgang til ledelse Noget af det, der gør uddannelsen spændende, er, at han oplever et krydsfelt mellem forskellige ledelsesteorier. En klassisk målebaseret tilgang, som er meget anvendt i den finansielle sektor, med balanced scorecards, 360-graderseftersyn, klimamålinger og MUS-samtaler, og en mere holistisk og socialkonstruktivistisk tilgang, der fokuserer meget på, hvad der fungerer for medarbejderne, med udgangspunkt i ønsker og muligheder. ”Problemet med de klassiske målebaserede tilgange er, at

For Kim Carlsen er efteruddannelse er en helt nødvendig investering.

du måske godt kan få tal på, at der er noget, der ikke fungerer, men når du skal omsætte det til en handlingsplan, står du med ryggen mod muren, fordi du i realiteten ikke ved, hvad der er årsagen. I den socialkonstruktivistiske tilgang inddrager du medarbejderne meget mere – hele tiden. Nogle virksomheder går så langt, at ledelsens altoverskyggende fokus er at skabe gode vilkår for medarbejderne med madordninger, lækre rum til arbejde, leg og afslapning, totalt fleksible arbejdstider/-steder med mere“, siger Kim Carlsen og peger på, at det typisk sker i de innovative it-virksomheder. ”Vi kommer nok kun til at se det i den danske finanssektor som svage ekkoer. Men på de gruppedynamiske aspekter er der bestemt noget at hente. Primært handler det om at skrotte de klassiske hierarkiske ledelsesattituder: ’Jeg ved bedre-holdningen. Det er mig, der dikterer vilkårene og udsteder ordrerne’. Skrot dem til fordel for et syn på gruppen som nogle, der vil og kan selv, og som selv kan være med til at designe opgaveløsninger“, tilføjer han.

Afdeling opdelt i to grupper Kim Carlsen har brugt studiet konkret til at dele sin afdeling op i to grupper med stort fokus på sammensætningen og dynamikken. Mere er blevet uddelegeret, og på møderne bliver der brugt mere tid på at tale om forventninger og fælles planlægning.

Der er godt et år til, at Kim Carlsen er færdig med sin uddannelse, men allerede nu er han meget tilfreds med udbyttet.

”Jeg har fået udvidet værktøjskassen betragteligt, og det er rart at kunne bevæge sig mere frit og med større indsigt.

Men først og fremmest har det været sundt at udsætte sig selv for en tur på tynd is. Normalt ville man jo føle sig berettiget til at følge den udstukne linje i ro og mag, når man er kommet på den anden side af 40 år. Men det er utroligt givtigt at udsætte hjernen for nye tanker og at udfordre sig selv.

Jeg har fået et større perspektiv og flere handlemuligheder.

Det giver selvfølgelig også af og til større frustrationer, fordi forventningerne øges, og den gamle sandhed holder stik om, at jo mere man ved, jo mere finder man ud af, at man ikke ved.

Men uddannelsen er meget praksisorienteret, så der er ikke risiko for at miste jordforbindelsen“. n

Lederuddannelser Der er mange muligheder for at uddanne sig til at blive en dygtigere leder, samtidig med at man passer jobbet.

Der er for eksempel ”Akademiuddannelse i ledelse“, ”Diplom i ledelse“, ”HD 2. del i organisation og ledelse“, ”Master i ledelse“ og ”Master i projektledelse“.

Tjek selv mulighederne ved at søge på Undervisnings­ ministeriets uddannelsesguide www.ug.dk Uddannelser på akademi- og diplomniveau er uddannelsesniveauer, som standardbestemmelserne i overenskomstens § 90 giver dig ret til at få betalt af din arbejdsgiver.

Finans januar 2012

25

karriere

26

Finans januar 2012

Menneskeligt

hundesnuseri Smalltalk er ikke blot et buzzword, men et vigtigt redskab til at forbedre arbejdslivet eller til at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis man står uden for. Foredragsholder og forfatter til bogen ”Tag kontakt“ Birgitte Sally fortæller, hvordan du kan bruge smalltalk som arbejdsredskab

Af Mette Tolling Illustration: Mikkel Henssel

Hvad er definitionen på smalltalk?

Hvordan er smalltalk relevant for ledige?

Smalltalk er den kommunikationsform, som vi har til fælles som mennesker. Når vi smalltalker, handler det ikke om indhold, men om forholdet. Hvis jeg for eksempel går hen til en person og taler om vejret, så er det ikke, fordi jeg tænker, at personen er specielt interesseret i vejret, men jeg gør det, fordi jeg gerne vil i kontakt med personen. Jeg plejer at kalde det menneskeligt hundesnuseri. Vi prøver at ”tune“ os ind på hinanden ved at spørge til løst og fast for at finde ud af, hvilket menneske vi står over for.

Når du er ledig, så er det væsentligt at finde ud af, hvilket netværk du har, og hvordan du kan trække på det. Også når du er i alle mulige sammenhænge, som ikke har noget med arbejde at gøre, hvor du kan skabe kontakt, for at finde ud af, hvad folk laver, og om der er en indgang for dig. Så det er i høj grad også en kompetence at have, når man ikke har et arbejde.

Hvad kan vi bruge smalltalk til i arbejdslivet?

Smalltalk er indgangen til andre mennesker på en arbejdsplads.

For det første får den os til at trives bedre på arbejdspladsen, og for det andet får vi gode relationer, så er det også nemmere at få arbejdet gjort. Det, at jeg ved, hvem der sidder i de forskellige afdelinger, og hvad der rører sig i min organisation, gør, at det er nemmere for mig at gå til den rette person med det, jeg laver. Undersøgelser viser også, at dem, vi går til i vores job, også er dem, vi godt kan lide, og ikke nødvendigvis dem, der er fagligt kompetente.

Det handler vel også om at forbedre mulighederne for at avancere?

Ja, man kan sige, at der jo er meget networking eller lobbyisme i smalltalk, altså det her med at snakke med de rette personer på rette tidspunkt og på rette sted. Men det kræver jo, at man hele tiden ved hjælp af småsnakken ved, hvornår det er det rigtige tidspunkt at rykke videre i karrieren, eller man ved, at der er en stilling ledig. Så udgangspunktet er at vedligeholde snakken og sørge, for at begge parter føler sig godt tilpas. Det er ikke noget, du kan være beregnende omkring.

Fokuserer vi mere på smalltalk i dag, end vi gjorde tidligere?

Begrebet networking er blevet meget vigtigere i dag, fordi vi zapper meget mere rundt i job. Folk har mange forskellige job.

Det netværk, du får skabt i dit job, det tager du med dig, og det kan du også trække på i et nyt arbejde.

Arbejdsmarkedet har ændret sig dels på den måde, at vi har flere forskellige job, og dels at vidensniveauet er steget enormt. Vi kan ikke nå at vide alting, og det, der er væsentligt, er at vide, hvem der ved hvad. Der er ikke nogen tvivl om, at networking er kommet for at blive.

Her er fem gode råd til smalltalk:

› › ›

Smil, søg øjenkontakt, og tænk over dit kropssprog Vis noget af dig selv, det skaber tryghed Vær den gode vært, og vis indlevelse i din samtalepartners snak, liv og gøremål › Komplimenter folk, hvis du kan › Husk navnet på den, du taler med Kilde: www.sallykommunikation.dk

➼ Finans januar 2012

27

karriere

Hvilken type er du?

➼

Ifølge Birgitte Sally har vi alle svagheder, når vi kommunikerer, men hvis vi bliver opmærksomme på dem, kan vi også forbedre os. Her kan du se otte forskellige typer med kommunikative brister. Måske kan du genkende dig selv i en af dem. Har du lyst til at teste, hvilken type du minder mest om, så kan du gøre det på: http://sallykommunikation.dk/hvem-er-vi/hvilken-type-er-du/

Af Mette Tolling

Trumferen

Vandfaldet

Afbryderen

Storpraleren

Trumferen fylder meget i et selskab, men praler

Vandfaldet kan godt være introvert eller genert.

Afbryderen er en person med et højt energi­

Du er ekstremt selvoptaget og elsker at for-

ikke. Du har bare altid noget at bidrage med,

Men når du først kommer i gang, så snakker du i

niveau, der gerne vil sige sin mening og er utål-

tælle historier om, hvordan du lige ordnede et

men er ikke opmærksom på, at du fornærmer

ét væk. Du er typen, der fuldstændig kan tage

modig. Du synes ikke, du behøver at høre sæt-

eller andet. Storpraleren har brug for et publi-

andre, fordi du stjæler fokus fra deres historie.

kontrollen over samtalen. Ofte oplever du, at

ningen færdig, for du ved, hvordan den ender.

kum, og målet er at højne hans status. Det

Du tror, du er indlevende, fordi du lytter. Men

du gør en god gerning ved at holde samtalen

Eller også har du bare en anden mening.

kvindelige modstykke fortæller om sine bedrif-

lytter mest for at finde ud af, hvornår du selv

kørende.

Et godt råd: Øv dig i at holde mund og

ter til inderkredsen og forventer, at hendes

kan overtage.

Et godt råd: Hold pauser, og lad andre

lytte færdigt.

storhed spredes den vej rundt.

Et godt råd: Vær lidt mere tilbagehol-

komme til. Find balancen mellem at lytte og tale.

Et godt råd: Lyt til den anden, og spørg

dende. Dine historier er interessante, men vent

ind.

med at fortælle, til den anden er færdig.

Den tavse

Kloge Åge

Rådgiveren

Du laver det ene smalltalk-selvmord efter det

Du kan let virke arrogant, for du har svar på alt

Her har vi en person, der har et arsenal af

Du pumper løs med spørgsmål, så modtageren

andet, fordi du ikke vil spille med på reglerne

og fortæller det gerne. Kloge Åge kan ikke se

­løsninger på alles problemer: ”Du skal bare …

føler sig forhørt. Der gives ikke plads til læn-

for en samtale. Du svarer på åbne spørgsmål,

ideen i at høre andres mening og kan skabe

Hvad nu hvis ...” og så videre. Du kan løse alt,

gere svar. FBI-agenten er usikker og beskytter

som om de er lukkede. Du finder altid en udvej

pludselig tavshed i en gruppe, for ingen vil tage

også når folk ikke ønsker løsninger. De fleste

sig selv med alle sine spørgsmål og efterlader

til at svare så kort som muligt. Måske har du

ordet og lade sig ydmyge.

mennesker efterlyser ikke gode råd, men

sine ofre tomme og uden ordentlig kontakt.

aldrig lært at konversere og vil egentlig gerne.

Et godt råd: Vær opmærksom på at

empati og medfølelse.

Et godt råd: Indstil skydningen. Kom

Et godt råd: Forbered nogle emner at

fortælle, at det her blot er din personlige

Et godt råd: Tænk over, om folk egent-

med udsagn, og kommentér i stedet for at

tale om. Øv dig i at kommentere det, du hører.

mening, og spørg i stedet: ”Hvad mener du”?

lig beder om dit råd. Find ud af mere om det

stille spørgsmål.

menneske, du står over for.

Kilde: www.sallykommunikation.dk, uddrag fra bogen ”Tag kontakt“ af Birgitte Sally, Gyldendal Business 201l

28

Finans januar 2012

FBI-agenten

KURSER PÅ BOLIGOMRÅDET

Få opdateret din viden om de nye regler for tilstandsrapporter, ejerskifteforsikringer, energimærkninger, håndtering af tinglysningsafgifter mv.

Kurset om køb og salg af bolig den 6. - 7. februar 2012 giver dig overblik og sikkerhed i rådgivningssituationen. Oveni får du viden om køb af andelsboliger og sommerhuse, forældrekøb og købsaftalens indhold.

Se alle kursustilbud på www.boligakademiet.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 100 finansielle virksomheder, der omfatter godt 26.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige Skanderborg Kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborg www.finansudd.dk | 8993 3333

TEMA efter fyringer

30

Finans januar 2012

Krise

på kontoret

Fyringer har ikke kun negative konsekvenser for opsagte medarbejdere, men også for de medarbejdere, der sidder tilbage. Øget usikkerhed om jobbet, lavere jobtilfredshed og stress­ symptomer er blot nogle af de omkostninger, nedskæringer kan bringe med sig Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Territorium

S

iden finanskrisens start i 2008 er omkring 5.000 job i finanssektoren forsvundet, og alene i 2011 har der været godt 40 fyringsrunder. Ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) forventer virksomhederne at afskedige yderligere 2.200 med­ arbejdere i 2012.

For medarbejdere er omkostningstunge, og i en tid, hvor krisen kradser i hvert hjørne af den vestlige verden, er reduktioner på med­ arbejderstaben ofte det, som ledelsen tyer til, når de røde tal vokser.

Men at det ikke er omkostningsfrit at fyre, er ikke altid med i ledelsens beregninger, når sparekniven sætter ind. Usikkerhed på jobbet, lavere jobtilfredshed og stresssymptomer er nogle af de omkostninger, nedskæringer kan bringe med sig.

➼ Finans januar 2012

31

TEMA efter fyringer

➼

Det forklarer Karina Nielsen, professor og cand.psych. og ph.d. ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Hun har sammen med forskere fra tre andre europæiske lande undersøgt, hvilke konsekvenser omstruktureringer, eksempelvis nedskæringer, har for medarbejdernes helbred og trivsel. ”Forskningen viser, at nedskæringer – og andre større omstruktureringer – har en negativ indflydelse på medarbejdernes helbred og trivsel – ikke blot er der negative konsekvenser for dem, der bliver sagt op, men også for dem, der bliver tilbage. Det bør derfor være en topprioritet for ledelsen at tage hånd om de medarbejdere, der bliver tilbage på virksomheden, når virksomheden har gennemført en omstrukturering. Hvis ledelsen ikke gør det, så risikerer medarbejderne at miste motivationen, og så bliver organisationens nye mål sværere at nå“, siger Karina Nielsen.

Nedskæringer er også en udfordring for de sociale relationer i organisationen. ”Vores resultater indikerer, at støtten fra ledelsen bliver mindre under en nedskæring. Der kan også opstå flere konflikter mellem leder og medarbejdere og mellem medarbejderne indbyrdes. Denne nedadgående sociale støtte har en negativ effekt på medarbejdernes trivsel“.

Tid til at slikke sårene En rundspørge fra november 2011 blandt 601 medlemmer af Finansforbundet viste, at 37 procent af medlemmerne er bekymret for at blive arbejdsløs. Det er næsten en firdobling i forhold til 2006, hvor blot ti procent af medlemmerne frygtede at miste jobbet.

Oveni oplever 25 procent af de medlemmer, der har svaret ja til at være bekymret for at miste jobbet, stresssymptomer – såsom anspændthed, rastløshed, nervøsitet, urolighed og dårlig nattesøvn – såkaldte helbredstruende stresssymptomer – virkelig meget eller ret meget.

At fyringsrunder også rammer dem, der slap nådigst gennem nedskæringerne, oplever erhvervspsykolog Kit Sanne Nielsen også, når hun bliver kaldt ind som krisepsykolog i ­virksomheder, der skal fyre. ”Ofte opstår der usikkerhed om, hvorvidt der kommer

32

Finans januar 2012

Nogle medarbejdere bliver bange og passer mere på sig selv. Andre arbejder mere, end de kan holde til, og bliver så stressede af det – desværre er der flere torne i en fyringsrunde, end man umiddelbart forestiller sig“.

Erhvervspsykolog Kit Sanne Nielsen.

yderligere fyringsrunder, og hvem der i givet fald bliver ramt.

Medarbejdere reagerer forskelligt, og hvordan og hvor meget man rammes, afhænger af den enkeltes egen håndtering og indre billeder af konsekvenserne af opsigelserne, men den måde, som virksomheden takler fyringerne på, har også indflydelse“.

For der kan hurtigt opstå spekulationer på baggrund af en fyringsrunde. ”Ledelsen skal være så åben som muligt, men det er klart, at det ikke er alt, de kan sige. Eksempelvis at Per blev en af de fyrede, fordi han er for egoistisk. Det handler først om, hvilke kompetencer der kan undværes, men dernæst er der også nogle adfærdskriterier – de er dog mere skjulte. Nogle medarbejdere bliver bange og passer mere på sig selv. Andre arbejder mere, end de kan holde til, og bliver så stressede af det – desværre er der flere torne i en fyringsrunde, end man umiddelbart forestiller sig“.

Finansforbundets egne undersøgelser viser, at hvert fjerde medlem af Finansforbundet arbejder over altid eller ofte, og at 23 procent sjældent eller aldrig registrerer overarbejdet.

Man vænner sig ikke til fyringer De medarbejdere, der bliver tilbage i virksomheden, er ofte præget af dårlig samvittighed og føler måske endda skyld

over, at de slap igennem nåleøjet. De føler empati over for dem, der er blevet sagt op – også selvom det er en kollega, de dybest set ikke kunne holde ud. ”Vi er flokdyr – og når flokken lider, lider vi også. Virksomhederne er blevet rigtig gode til at træffe beslutninger og føre dem ud i livet. Det kniber lidt mere med det efterfølgende forløb. Organisationen har brug for at slikke sine sår, sige farvel til de tidligere kolleger og sige goddag til en ny virkelighed. Det er vigtigt at pleje medarbejderne ordentligt i denne fase – det er ligesom med et fysisk sår, hvis du plejer såret ordentligt, går der ikke betændelse i det, og helingsprocessen bliver god“.

Det er ifølge professor og cand.psych. og ph.d. Karina ­Nielsen fra NFA en udbredt myte, at medarbejderne på sigt bliver vant til at håndtere forandringer – endsige nedskæringer – selvom begge dele er faste bestanddele af det moderne arbejdsliv. Derfor kan det til enhver tid nytte at investere tid og kræfter i at håndtere måden, hvorpå forandringerne sker i organisationen på bedst mulig vis. ”Vi fandt nemlig ud af, at medarbejdere, der har oplevet gentagne former for omstruktureringer lige efter hinanden, havde flere problemer med deres mentale helbred end andre“.

En anden undersøgelse fra Institut for Folkesundhed fra 2010 viste, at brugen af antidepressiv medicin var større hos folk, der oplevede stor jobusikkerhed – specielt hos mennesker, der før har oplevet længere arbejdsløshed.

Hvis en virksomhed vil undgå, at nedskæringer får negative konsekvenser for medarbejdernes helbred og trivsel, er det ifølge Karina Nielsen vigtigt, at omstruktureringsprocessen foregår optimalt (se grafik side 37), at der er stor støtte fra kollegaerne, og at medarbejderne oplever en god balance mellem indsats og anerkendelse af deres arbejde. ”Derudover kunne vi se, at medarbejdere, der har en stor grad af selvstyre i deres arbejde – det vil sige har stor frihed i arbejdet, kan handle efter eget skøn, i høj grad selv vælge, hvem de vil arbejde sammen med, og selv kan bestemme farten i deres arbejde – bedre kan modstå det pres, som nedskæringer skaber. Derudover betyder det også noget, hvilket selvværd medarbejderen har, og i hvor høj grad medarbejderen har modet til at adressere de udfordringer, de står over for i arbejdet“. n

Gode råd

fra erhvervspsykologen Det kan være svært at agere som medarbejder i en tid, hvor fyringer er hverdagskost, og morgendagen er svær at forudsige. Selvom den enkelte ikke kan gøre noget ved de strukturelle problemer, der skaber den krise, som samfundet står i, er der en række ting, som man som menig medarbejder kan gøre for at føle sig mere sikker i sin hverdag, ifølge erhvervspsykolog Kit Sanne Nielsen.

1. Tænk konstruktivt – så er man bedre til at modstå pres.

2. Sørg for at have gode sociale relationer

på arbejdspladsen.

3. Se ting fra forskellige sider.

4. Sæt realistiske mål, og fokuser på dem

5. Arbejd med at få et positivt selvbillede.

og det, der lykkes.

6. Sørg for at få bredere kompetencer – det er en fremadrettet beskyttelse for sig selv, hvis man sørger for at få mere uddannelse

➼ Finans januar 2012

33

TEMA

mobil banking efter fyringer

➼

Som at

miste et familiemedlem BEC har på bare tre år haft tre fyringsrunder. To af gangene har fyresedlen ramt en af 45-årige Problem Manager Marianne Hansens nærmeste kollegaer. Efter den sidste runde måtte Marianne selv en tur forbi krisepsykologen

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

Skrivebordet foran Problem Manager Marianne Hansen fra BEC står tomt. Det har det gjort siden midten af november 2011, hvor BEC fyrede 47 medarbejdere – en af dem var Mariannes mangeårige kollega, der kunne have holdt sit 25-års jubilæum i virksomheden, hvis det ikke havde været for den fyreseddel, der kom i vejen. Året forinden måtte 96 medarbejdere i BEC forlade deres skriveborde, og også her måtte Marianne sige farvel til en af sine nærmeste kollegaer – som sidst en medarbejder, der havde arbejdet i virksomheden i knap 25 år. ”Begge gange føltes det, som om jeg havde mistet et ­familiemedlem. Det er en sorg, som jeg har skullet bearbejde.

Ved sidste fyringsrunde var jeg meget frustreret, ked af det og kunne ikke forstå, at vi endnu en gang skulle ud i sådan en omgang. Troede jo – måske naivt set – at sidste gang var ”nok“. At nu kunne vi klare os igennem. Selvom mange sagde til mig, at jeg skulle være glad for, at det ikke ramte mig, havde jeg meget svært ved at føle den lettelse. Kunne kun tænke på de stakler, der nu skulle ud at kæmpe om de få arbejdspladser, der er. Jeg blev selv chokeret over, hvor voldsomt jeg reagerede“, fortæller Marianne, der, en time efter at hendes kollega var blevet fyret, fik at vide, at hun skulle flytte afdeling.

Det var dråben, der fik bægret til at flyde over. Marianne

34

Finans januar 2012

brød sammen og måtte en tur ned forbi den krisepsykolog, som var hentet ind til at tage sig af både de fyrede medarbejdere og de blivende. ”Jeg troede, jeg var unormal, fordi jeg reagerede så voldsomt, men det kunne psykologen afvise. Det er et enormt pres, som gentagne fyringer lægger, og jeg var nok slet ikke landet i forhold til den fyringsrunde, vi havde haft året forinden. Det gik meget mere ind under huden på mig denne gang.

Det var rart at få vendt situationen med en udefrakommende person, der kan se tingene lidt fra oven. Jeg havde brug for én, jeg kunne rase ud over for“.

Overskuddet er væk Foruden de to fyringsrunder i 2010 og 2011 i BEC var der endnu en i 2009, hvor 21 medarbejdere måtte sige farvel.

I alt har BEC halveret deres medarbejderstab, siden krisen gjorde sit indtog i den finansielle sektor. De tre fyringsrunder, naturlig afgang og stop for genbesættelse af stillinger be­tyder, at der i dag arbejder knap 500 medarbejdere på it-centralen med afdelinger i Roskilde og Herning – før krisen udgjorde medarbejderstaben knap 1.000 ansatte.

Derudover har der i en stor del af 2011 været forhandlinger om en fusion med it-centralen SDC, der dog i sidste ende

Marianne Hansen har i sine næsten otte år i BEC aldrig oplevet så lidt overskud, som der er i øjeblikket

ikke blev til noget. Det har betydet, at stemningen blandt medarbejderne i BEC i lange periode har været præget af usikkerhed.

En usikkerhed, der ikke er blevet mindre efter ­sidste fyringsrunde. ”Det er klart, at det kommer tættere og tættere på. Måske bliver det én selv næste gang. Vi kan jo se, hvor dårligt det går mange af pengeinstitutterne – vores kunder eller potentielle kunder. Jeg føler mig usikker på min jobsituation. Det har været svært at komme ovenpå denne gang. Svært at finde kampgejsten“, fortæller Marianne, der i sine næsten otte år i BEC aldrig har oplevet så lidt overskud, som der er i øjeblikket. ”Der har i den tid, hvor jeg har været i BEC, altid været en enorm god korpsånd. Vi har haft mange sociale arrangementer – også uden for arbejdstiden. Julefrokosten i år (2011, red.) var næsten mennesketom. Biografture, som før i tiden var meget populære, er det svært at afsætte billetter til. Der er ikke ­overskud til det, selvom det måske lige er, hvad vi har brug

for – at støtte op omkring hinanden. Før i tiden følte vi os som en stor familie – men nu er det en familie, der er i uføre, og det er svært at være vidne til“.

Marianne mærker også et stigende arbejdspres. Der er færre hænder, og de omrokeringer, som fyringsrunderne har medført, betyder også, at der er nye kollegaer, nye ledere og nye arbejdsopgaver, som Marianne på et tidspunkt skal forholde sig til.

Midt i al forvirringen har Marianne sammen med en håndfuld kollegaer taget sagen i egen hånd. De har nu besluttet sig for, at de vil spise frokost sammen hver dag. Bare for at snakke om, hvordan de har det – i stedet for at lukke sig inde med alle tankerne. Og så håber Marianne stadig på, at der kommer en positiv meddelelse ud på intranettet – en meddelelse, der ikke betyder flere tomme skriveborde. ”En ny kunde kunne være drømmescenariet. Vi har så meget brug for et lyspunkt“. n

Finans januar 2012

35

TEMA efter fyringer

”Det er tydeligt, at der ligger et psykisk pres på medarbejderne, der gør, at de ikke nødvendigvis agerer på samme måde, som de ellers ville have gjort“, siger Ann Baldus-Kunze.

➼

tredje gang var hårdest Ved fyringsrunden på BEC i november 2011 måtte fællestillidsmand Ann BaldusKunze henvise medarbejdere, der ikke har fået en fyreseddel til krisepsykologen Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

”Reaktionerne har været de samme som ved de to andre fyringsrunder, men bare voldsommere. De, der blev kede af det, er lige det mere kede af det, de, der er vrede, er lige lidt mere vrede. Efter den første runde tilbage i 2009 landede vi forholdsvist hurtigt. Min fornemmelse er, at det ikke er alle medarbejdere, der er landet efter runden i 2010. Derfor har frustrationen også været større i november 2011“, fortæller fællestillidsmand Ann Baldus-Kunze fra BEC. Den afventende fase, som alle medarbejderne var igennem i første halvdel af 2011 i forbindelse med fusionsforhandlingerne med it-centralen SDC, har også haft betydning. ”Der har ligget et stort pres på medarbejderne i lang tid.

Efter at fusionsplanerne blev aflyst, var der en bekymring om, hvorvidt vi kunne stå alene – og så kom fyringsrunden. Oven i hatten kommer der omrokeringer, hvilket for 20 procents vedkommende betyder, at de skal forholde sig til ny leder, nye kollegaer og eventuelle nye arbejdsopgaver. Det er klart, at det skaber et stort pres blandt medarbejderne“.

Som fællestillidsmand oplever Ann Baldus-Kunze også langt flere henvendelser fra medlemmer end tidligere. ”Mange søger råd om, hvilke signaler de sender, hvis de gør sådan og sådan, hvad de kan tillade sig at sige ja og nej til, og hvordan lederen ser på dem, hvis de gør sådan og sådan.

Andre vil gerne høre, hvad reglerne er for ansættelse med mere. Det er tydeligt, at der ligger et psykisk pres på medarbejderne, der gør, at de ikke nødvendigvis agerer på samme måde, som de ellers ville have gjort“, siger Ann Baldus-Kunze, der også i tillidsmandsgruppen har mærket et ekstra pres. ”Ved den sidste fyringsrunde brugte vi i tillidsmandsgruppen en ekstern konsulent til at hjælpe os med at få bearbejdet

36

Finans januar 2012

de oplevelser, vi har haft. De andre to gange har vi kunnet klare det selv“.

HR-direktør: En meget svær proces Som it-central er BEC afhængig af sine kunder – pengeinstitutterne, så når kunderne forsvinder, forsvinder arbejdet for mange it-medarbejdere også. HR-direktør i BEC Kristian Busk Sørensen kom først til BEC i 2011 og har således kun arbejdet med en af de i alt tre fyringsrunder, som BEC har været ude i – men han var klar over, at gennemførelsen af en tredje fyringsrunde ville få frustrationerne frem hos medarbejderne. ”Det er vores opgave i HR at hjælpe medarbejderne så ­smidigt som muligt igennem den proces, så de bliver klar til at indgå i en ny hverdag. Men vi ved, at det er en proces, og at folk har brug for at få bearbejdet de følelser, som en sådan fyringsrunde afstedkommer“.

Det er især dagene efter en fyringsrunde, der er vigtige at fokusere på, ifølge HR-direktøren. ”Vi har været meget fokuseret på, at lederne skulle være meget til stede. Derudover var det vigtigt, at der var plads til dialogen både blandt medarbejderne, men også medarbejder til leder. Og så handler det også om at give information om, hvad der skal ske, og hvad vores mening og tanke er, så vi har et mål for øje. Nøgleordene er information og nærvær“, siger Kristian Busk Sørensen, der i løbet af det nye år tilbyder alle afdelinger i BEC at gennemgå et såkaldt forandringsforløb med ekstern bistand. ”Hvis medarbejderne er med i processen og forstår, hvorfor vi gør, som vi gør, kan vi også få motivationen og arbejds­ glæden tilbage hos medarbejderne“. n

Ifølge et forskningsprojekt ”Steps towards sound change – initiatives for ensuring employee well-being during restructuring“, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet i samarbejde med tre europæiske forskningsinstitutioner, skal følgende faktorer være til stede, hvis en virksomhed vil undgå, at omstruktureringer såsom nedskæringer får negativ indflydelse på medarbejdernes helbred og trivsel:

Medarbejderne: Medarbejdere bør tage vare på deres kompetencer og være opmærksomme på at få opgraderet deres kompetencer.

Det er også den enkelte medarbejders eget ansvar at finde sin rolle inden for firmaets ”nye plan for fremtiden”.

Mellemlederne:

Topledelsen: Tillidsrepræsentanten: Skal støtte medarbejderne og være tilgængelig, hvis nogen ønsker at diskutere nedskæringerne, og sørge for, at alle regler og aftaler bliver overholdt.

De skal være forandringens ansigt.

De skal være tilgængelige og diskutere forandringerne og årsagerne til disse. Ledelsen er som arbejdsgiver altid ansvarlig for at udføre nedskæringerne og tage højde for disses effekt på medarbejdernes trivsel.

Deres rolle er at sørge for, at ”hjulene stadig drejer rundt“ på trods af den usikkerhed, som følger med nedskæringerne. På samme tid bør de dis­kutere nedskæringerne med med­ arbejderne, fortolke beskeder fra topledelsen til medarbejderne og tage beslutninger.

HR: De skal implementere forandrings­ processen. De bør involvere alle relevante parter i planlægningen og udførelsen af forandringsprocessen. De bør tilbyde uddannelse i, hvordan man håndterer forandring. Allerede før forandringen sker, bør de vurdere med­ arbejdernes parathed til forandringer – og sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer.

Den optimale proces

Støtte Medarbejderne bør få støtte i form af uddannelse, hvis nedskæringerne betyder ændrede jobfunktioner, og der bør være støtte til både ledere og medarbejdere, så de bliver i stand til at håndtere forandringerne.

Tovejskommunikation Der skal gøres plads til dialog med medarbejderne. Ledelsen bør være åben om det, de ved, men også om, hvad de ikke ved. Medarbejdere bør få mulighed for at give feedback og komme med forslag til processen.

Medbestemmelse Alle niveauer i virksomheden bør inddrages og få mulighed for at øve indflydelse på forandringen og på, hvad fremtiden bringer. På den måde sikrer virksomheden, at medarbejderne føler større ejerskab til forandringerne, og at viden bliver i organisationen.

Finans januar 2012

37

globalt Omfanget og kompleksiteten af bankernes problemer er historisk unik. Alt kan stadig gå forfærdeligt galt“ Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

John Plender, klummeskriver på Financial Times

En kvindelig rollemodel

Banker i klemme

Christine Lagarde, chefen for IMF, den inter­ nationale valutafond, er den højest placerede kvinde i den internationale finansverden, og hun er den første kvinde på den post.

Det er ikke første gang, hun sætter rekord på den bane. Da hun i 2007 blev Frankrigs finansminister, var hun også den første kvinde i den stilling, ikke alene i Frankrig, men i hele G7.

Selv mener hun ikke, at det er ligegyldigt, at hun er kvinde. For eksempel har hun ofte spøgt med, at finanskrisen muligvis havde set anderledes ud, hvis der havde været en ”Lehman ­Sisters“ i stedet for en Lehman Brothers. Hun beskriver selv sin ledelsesstil som mere inkluderende. ”Måske er det, fordi jeg er kvinde. Jeg er meget beslutsom, når jeg organiserer teamet, men jeg konsulterer bredt og lytter til mange ideer, før jeg konkluderer“, siger hun til Financial Times.

Siden Christine Lagarde for godt et halvt år siden blev chef for IMF, har hun ud over at være en markant aktør i den internationale finansog økonomiske krise været optaget af at få flere kvinder i ledelsen af IMF. Målet er 30 ­procent kvindelige ledere.

Inden udgangen af juni 2012 skal de europæ­ iske banker have opbygget en såkaldt kerne­ kapital på ni procent af de risikovægtede aktiver. Det vil for en del banker kræve tilførsel af ny kapital. Vurderingen af, hvor meget kapital der er behov for, vokser løbende.

For eksempel vurderede The European Banking Authority, EBA, i december, at seks tyske banker skulle skaffe godt 13 milliarder euro. Det var mere end en fordobling af det beløb, der var skønnet nødvendigt af EBA seks uger tidligere.

Commerzbank, Tysklands næststørste bank, skal have tilført 5,3 milliarder euro. Financial ­Times vurderer, at det vil blive meget svært for banken uden støtte fra den tyske stat, som ­allerede ejer en fjerdedel af banken.

Heller ikke de franske storbanker BNP Paribas, Société Générale og Crédit Agricole har det for godt og måtte lide den tort at blive downgraded af Moody’s, primært på grund af deres beholdning på i alt 105 milliarder euro statsobligationer fra gældsplagede lande.

38

Finans januar 2012

Finanssektorens pyrrhussejr Ifølge Thomas Klau, økonom og leder af tænketanken European Council on Foreign Relations, blev den britiske premierminister, David Cameron, i høj grad forledt til sit veto mod en traktatændring i EU af Londons finanssektor. ”Vi ser et Storbritannien, der frem for at lade andre deltage i reguleringen af den britiske ­finansverden hellere vil presse de resterende EU-lande til at fortsætte samarbejdet for økonomisk stabilisering uden for EU“, siger Thomas Klau til dagbladet Information.

Især var det frygten for en transaktionsskat på finansielle ydelser, der fik Cameron til stejlt at holde på sit nej. I første omgang var der ­glæde at spore i City of London. ”En Tobinskat i EU ville have en uforholdsmæssig stor betydning i Storbritannien, fordi vi er Europas største finansielle centrum“, sagde en lettet chef for British Bankers Association, Angela Knight, i avisen London Evening Standard. Men siden er de kritiske røster taget til i styrke. ”At tvinge eurozonen til at etablere sin egen parallelle union vil ikke beskytte City“, skriver således Financial Times i en leder.

En drøm blev til mareridt Det amerikanske børsmæglerselskab MF Global er det første offer for den europæiske gældskrise

Indtil for få måneder siden kendte kun en snæver inderkreds omkring Wall Street børsmæglersel­ skabet MF Global. Nu er firmaet på alles læber i den finansielle sektor i USA. Virksomheden, der havde specialiseret sig i futures og optioner, blev sidst i oktober 2011 erklæret konkurs. Dermed fik det den tvivlsomme fornøjelse at være den ottendestørste konkurs i USA’s historie.

Samtidig er firmaet det første offer for den europæiske gældskrise.

Firmaet er med sine aktiver på 41 milliarder dollar kun en lilleput i forhold til Lehman Brothers, der havde en balance på 691 milliarder dollar, men konkursen, kun tre uger efter at den fransk-belgiske storbank Dexia måtte reddes, viser, at det finansielle system er skrøbeligt og truet af Europas gældsproblemer.

Firmaets nu afgåede direktør, Jon Corzine, er en markant person med tætte relationer både til Wall Street og Washington. Han er ikke under direkte ­anklage endnu, men mæglerselskabets regnskaber gennemgås for tiden af en hær af eksperter og af FBI. Jon Corzine var for mange indbegrebet af den amerikanske drøm. Han er søn af en farmer fra Illinois og nåede både at være chef for Goldman Sachs og senator for og guvernør i New Jersey. Han har været nævnt som finansministeremne i Obama-­ regeringen, og tidligere i 2011 var han vært ved en celeber fundraising-middag for Obama.

Det var, da han mistede posten som guvernør til sin republikanske modstander, at han søgte et comeback ved at påtage sig at vende udviklingen i MF Global. Hans intention var at vende tilbage til det politiske liv i Washington efter at have rettet MF Global op til et firma, der i hans drøm kunne matche Goldman Sachs.

På mange måder var han en utraditionel leder.

I sine Goldman Sachs-dage blev han kendt for at hilse med et ”peace“. Hans fuldskæg, halvlange hår og rullekravesweater fik ham mere til at ligne en akademiker end en direktør, han var med til at ­formulere de amerikanske regler for corporate governance i Enron-skandalens efterdønninger.

Men han var også utroligt risikovillig og spillede ­senest aggressivt på eurozonens stabilitet.

Det var et sats på 6,3 milliarder dollar i italienske, spanske, irske og portugisiske statsobligationer, der blev hans og MF Globals endeligt. Investorerne blev nervøse, banktilsynet greb ind med krav om, at ­selskabet styrkede sit kapitalgrundlag. I starten af oktober downgradede Moody’s firmaet, og dagen efter kunne Corzine offentliggøre et tab på 186

millioner dollar i andet kvartal af 2011. Investorerne løb. Tilsynet opfordrede til at finde en køber, og da det ikke lykkedes, var den eneste vej konkursen.

Den væsentligste grund til, at det ikke lykkedes at finde en køber, var, at godt 600 millioner dollar manglede på kundekonti – et beløb, der i takt med de intensive undersøgelser er vokset til omkring dobbelt så meget. Det er et faktum, der ikke bare skræmte potentielle købere bort, men nu opskræmmer hele Wall Street. Og det er grunden til, at Jon Corzine vender tilbage i kongressen – ikke som ­feteret politiker, men som hovedperson i høringer, der skal afdække hans rolle i konkursen og hans ­viden om de forsvundne penge på kundernes konti. /ET

Finans januar 2012

39

Økonomi

Eurofeberen raser ”Det er en meget positiv overraskelse, at der endnu ikke har været run på de græske banker, for et run er svært at begrænse og svært at stoppe“, siger underdirektør Jesper Berg fra Nykredit om den anspændte økonomiske situation i EU Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Temperaturen på euromarkedet stiger og falder afhængigt af de seneste udmeldinger fra duoen, som i den internationale finansjargon er døbt Merkozy, fra ratingselskaber eller fra den europæiske centralbank. Alle er prægede af nervøsitet grænsende til stress. Og der skal kun gnister til, for at uroen bliver til hysteri. ”Systemet er under voldsomt pres, og risikoen for sammenbrud er bestemt ikke elimineret“, siger underdirektør med ansvar for regulering og rating i Nykredit Jesper Berg.

Løbende beretter de internationale aviser om kapitalflugt fra lande som Grækenland, Portugal og Italien. Men indtil videre er det sket sivende og behersket. Det helt store skrækscenarie er, hvis der pludselig går panik i folk, og de styrter hen i banken, af frygt for at kassen skal være tom og smækket i, når de når frem i køen. ”Det er en meget positiv overraskelse, at der endnu ikke har været run på de græske banker, for et run er svært at begrænse og svært at stoppe“, siger Jesper Berg, der indrømmer, at han nok selv ville have flyttet sine penge, hvis han havde været græker.

Et run på de græske banker kan risikere at smitte af på andre europæiske banker, og begynder kunderne i de store eurolande at løbe, er konsekvensen øjeblikkelig kollaps af rigtig mange europæiske banker.

Det vil betyde social uro, der får optøjerne i London og ”Occupy Wall Street“-bevægelsens demonstrationer til at ligne en børnefødselsdag. Det vil

40

Finans januar 2012

betyde soldater i gaderne og øjeblikkelig og synlig social nød.

Senest forlyder det, at de britiske myndigheder er ved at forberede evakueringsplaner for udlandsbriter i Spanien og Portugal i tilfælde af bankkollapser, som vil hindre dem i at købe de nødvendigste livsfornødenheder, endsige flybilletter hjem til Storbritannien.

Fælles skibbrud ”Alt vil stoppe, og det vil gå stærkt. Og det er ikke til at vide, hvad der pludselig kan blive gnisten.

Kunne det for eksempel have været den af Papandreou annoncerede folkeafstemning? Vi ved ikke så meget om mekanismerne. Det er mere et spørgsmål for psykiatere“, siger økonomen Jesper Berg. Økonomierne hænger nu så meget sammen, at intet kan isoleres. Hvis det bare havde været et spørgsmål om Grækenland, var problemet løst for længst. Gælden var blevet betalt, eller landet var blevet lempet ud af eurosamarbejdet. ”Globaliseringen gør, at konsekvenserne for den finansielle sektor i hele verden vil være så uoverskuelige og så voldsomme, at det er svært at tro, at politikerne ikke i sidste ende vil finde midlerne, der skal til, for at holde eurolandene sammen og oven vande. Hvis bestræbelserne skulle kuldsejle, taler vi ikke om småkrusninger, men om kæmpe bølger“, siger professor Jesper Rangvid, CBS. Skulle det ske, at Grækenland alene måtte forlade euroen, ville konsekvensen ifølge Jesper Rang-

vid være en øjeblikkelig kollaps af den græske banksektor. ”Konkurserne ville være en realitet i løbet af minutter. De græske banker har masser af egne statspapirer, og nu bliver de udelukkende holdt oppe af ECB og EU-hjælpepakker. Det ville stoppe, i samme øjeblik grækerne gik fra euroen“.

Men det scenarie ville ikke for alvor sende chok helt op til Danmark. Det ville det derimod, hvis Portugal, Spanien og Italien – enkeltvis eller samlet – forlod eurosamarbejdet. ”Det ville blive meget værre end Lehman-krakket.

Og selvom vi har lært meget af Lehman, så stater og centralbanker hurtigt ville være ude med støtte, ville det blive dramatisk“, siger Jesper Rangvid.

Godt nok ligger danske banker ikke længere inde med så mange sydeuropæiske statsobligationer, men så er der risikoen for smitte fra bank til bank, som ingen forskere vil sætte kvantitative mål på.

Truende istid Nok så alvorligt som øjeblikkelige bankkollapser ville den efterfølgende økonomiske recession blive.

To ting vil betyde noget for, hvor hårdt Danmark ville blive ramt. Udbredelsen og tidshorisonten. ”Grækenlands exit vil ikke give substantielle problemer i Danmark, men problemet er, at man vil frygte for, at et land mere går ud, når først det har vist sig, at det kan lade sig gøre. Alt vil blive mere usikkert, og markederne vil blive endnu mere aggressive. På den måde risikerer profetier at blive

Butikken med det euro-klingende navn i landsbyen Buncrane i England står symbolsk tom og klar til udlejning.

Den franske præsident Nicolas Sarkozy og den tyske kansler Angela Merkel kæmper hårdt for at redde euroen.

En græsk politimand foran Hotel Grande Bretagne i Athen er klar til at gribe ind mod voldelige optøjer.

selvopfyldende“, siger Jesper Berg. Alle vil blive bange, og markederne vil fryse endnu mere til, end vi hidtil har set. Det er her, snakken om stats­garantier bliver relevant. ”I finanskrisen 2008, der var den største økonomiske krise siden 2. verdenskrig, stod staterne på mål for bankerne. Nu er det omvendt staterne, der er ved at trække bankerne ned“, siger Jesper Berg.

Samtidig med truslerne fra eurofronten er der nu udsigt til skrappe reguleringer af sektoren. ”Det er jo helt fornuftigt, når man ser på, hvad der skete under finanskrisen, men nu står både politikere, centralbanker og den finansielle sektor i store dilemmaer. Det er svært at hente penge på de finansielle markeder til at honorere større kapital- og likviditetskrav. Derfor er midlet at nedbringe balancerne. Det gør man ved at give færre lån, og det hæmmer væksten“, siger Jesper Berg.

Også på investeringsfronten er der mange dilemmaer. Når for eksempel ATP går ud og siger, at man ikke vil købe flere franske statsobligationer, bliver de kommende pensionister nok glade, fordi risikoen minimeres.

Men samtidig sendes der et signal til markedet, der sætter kursen ned og renten op – og dermed Frankrig nærmere en af de fatale nedgraderinger. Men i det spil er alle sig selv nærmest. ”Får politikerne ikke styr på euroen, vil angsten og den manglende tillid føre til større arbejdsløshed på den korte bane. Næste trin er den langsomme død i form af virksomhedslukninger, bankkrak og langvarig recession – også i Danmark“, siger Jesper Rangvid. n

Finans januar 2012

41

kultur

Kunst som gyldig valuta Kunstneren Lars Kræmmer grundlagde i 1997 artmoney – en global valuta, der er skabt af unikke kunsthåndværker med en værdi svarende til 200 kroner. I dag er der over en milliard kroner artmoney i omløb. Projektet har samlet kunstnere fra hele verden og givet flere økonomisk uafhængighed

Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Et maleri af et par ansigter, der trækker associationer til Edward Munchs Skriget. Med størrelsesforholdet 12 gange 18 centimeter er maleriet på størrelse med en stor tegnebog, og det er faktisk også, hvad maleriet er tænkt som, indholdet til en tegnebog. Maleriet er en artmoney og har en værdi af 200 kroner. Tilfælles med en almindelig dansk 200-kronerseddel har den et serienummer, et produktionsår samt kunstnerens navn og underskrift. Men til forskel fra pengesedlen er en artmoney et unikt, håndlavet kunstværk, som på internationalt plan bliver forhandlet til en værdi af 34 dollars eller 27 euro.

Ifølge artmoney-grundlæggeren, Lars Kræmmer, er der i øjeblikket lidt over en milliard kroner i omløb af artmoney.

1.000 kunstnere har ladet sig registrere som artmoneykunstnere, siden projektet løb af stablen i 1997 og et år senere blev lanceret som en global valuta på artmoney.org.

Umiddelbart er der stor forskel på kvaliteten af de unikke ­artmoney. I mere elitære kunstkredse ville alle ikke blive blåstemplet som kunst. Men i Lars Kræmmers artmoney-univers er der ingen censur. Og den holdning har skabt røre i kunst­ miljøer og ikke mindst hos ham selv. ”Det sværeste har været at acceptere, at alt kan være kunst. Det er svært, når du har gået på et kunstakademi og har lært det stik modsatte, at kunst er elitær. Det har også været svært for flere gallerier og museer at leve med. Der bliver du kendt som ham med artmoney, hvor alting er kunst“, siger den 45-årige Lars Kræmmer, der i sin produktion af artmoney og andre kunstværker altid er meget kritisk: ”Jeg laver en sortering og kasserer noget, hver gang jeg laver artmoney. Jeg er ikke interesseret i at sætte noget i omløb, der kan skæmme mit navn som kunstner og menneske.

Jeg sender kun det bedste ud. Det er sjovt, når det er så bil-

42

Finans januar 2012

ligt. Men der ligger også en masse synlighed gemt. Artmoney er en slags flaskepost, der repræsenterer dig selv“.

Artmoney giver økonomisk uafhængighed Baggrunden for artmoney-projektet var at opfinde pengene på ny og skabe økonomisk uafhængighed og lighed i verden. I udgangspunktet en utopi, men med 14 år på bagen er artmoney-utopien så småt ved at materialisere sig. Lars Kræmmer har igennem flere år finansieret en god del af sit liv med artmoney, blandt andet byggematerialer, rejser og tandlæge­ besøg.

Det seneste projekt er at gøre Nansensgade i København til artmoney-gade, hvor samtlige butikker skal tage imod ­artmoney som gyldig betaling. Hotel Ibsen i Nansensgade er part i projektet. Hotellet har igennem længere tid haft succes med at modtage og videresælge artmoney i forbindelse med betaling af hotelophold og restaurantbesøg. Hotel Ibsen påtænker derfor at indføre artmoney som delvis gyldig betalingsform på alle sine fire hoteller i København.

Lars Kræmmer har også forsøgt at udbrede ideen til Afrika.

Men det har været svært at få kommunikeret budskabet ud til den enkelte afrikaner, for hvem artmoney kunne give en betydelig købekraft og gøre en stor forskel. Det skete ifølge Lars Kræmmer for en afrikansk fyr, der via salget af artmoney over internettet har kunnet realisere sin drøm om at blive selvstændig. Også selvom han i kommission skulle betale halv­ delen af værdien på sine kunstværker til artmoney-organisationen for at sælge kunstværket for ham.

Størstedelen af artmoney-kunstnerne sælger selv deres artmoney. Men i et tilfælde som Afrika, hvor købekraften er en hel anden, kan det ifølge Lars Kræmmer give meget god mening at lade artmoney-internetportalen stå for salget. Ikke

mindst fordi et lille kunstværk som en artmoney måske normalt kun kunne indkassere fem kroner i et fattigt land.

Kirketjener på deltid På det personlige plan har artmoney-projektet ikke givet Lars Kræmmer og familien økonomisk uafhængighed. Derfor har kunstneren i de sidste tre år arbejdet som kirketjener i Vor Frelsers Kirke i København, de sidste to år på fuld tid. Han har dog lige valgt at gå på deltid. Selvom han kun har brug for seks timers søvn, kunne han ikke få fuldtidsjobbet til at harmonere med administrationen af artmoney-projektet, hans egne kunstnerprojekter og familien.

Artmoney-projektet har også vakt genklang i finanssektoren. Nykredit så det som et godt investeringsprojekt og tilbød Lars Kræmmer at købe for 1,5 millioner kroner artmoney. Tanken var at lade investeringen vokse i værdi til 7 millioner kroner og siden købe kunst for alle pengene hos Kræmmer.

Kræmmer takkede dog nej til tilbuddet, som han betragtede som et uoverskueligt bestillingsarbejde, der i princippet ville indebære flere års gratis arbejde. Han befinder sig bedst med mest mulig frihed især kunstnerisk.

Lars Kræmmers kone og to sønner på syv og ni år laver også artmoney. Sønnernes produktion er dog ikke så omfat-

tende og er indtil videre blevet i familien. Det samme er en god portion af Lars Kræmmers egen artmoney-produktion, der er placeret i to kufferter som børneopsparinger. Og det er ikke umiddelbart tanken, at sønnerne skal overtage artmoneyprojektet. Håbet er, at kunstnerprojektet en dag bliver helt selvkørende, og han som grundlægger forsvinder i mængden af kunstnere. n

Fakta om artmoney Artmoney er skabt af kunstnere registreret i artmoney-­ projektet.

Alle holdbare materialer kan anvendes. Kunstværket skal ­vise serienummer, produktionsår, www.artmoney.org, ­nationalitet, kunstnerens navn og originale underskrift.

Værdien af en artmoney stiger med 5 euro om året i 7 år.

Værdistigningen kan kun anvendes hos den kunstner, den pågældende artmoney i sin tid er blevet lavet af.

Artmoney kan ikke veksles tilbage til kontanter fra ­kunstneren.

Læs mere på artmoney.org.

Lars Kræmmer har igennem flere år finansieret en god del af sit liv med artmoney.

Finans januar 2012

43

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Hvornår er man handicappet?

Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Hellesen, juridisk koordinator

I den seneste tid er der sket en bekymrende stigning i antallet af sager om diskrimination på grund af handicap, både i finanssektoren, men også i omverdenen generelt. Det afgørende spørgsmål er, hvornår man i retlig forstand anses for handicappet, da man som handicappet kan være særligt beskyttet mod forskelsbehandling både i sin ansættelse og i forbindelse med en opsigelse.

I 2004 kom der et forbud mod diskrimination af handicappede ind i forskelsbehandlingsloven. Ud over forbuddet mod diskrimination medfører loven også en forpligtelse for arbejdsgivere til at træffe såkaldt ”hensigtsmæssige foranstaltninger“, så den handicappede medarbejder kan udføre sit arbejde på lige fod med ikke-handicappede kolleger. Hensigtsmæssige foranstaltninger kan for eksempel være en kørestolsrampe eller særlige tekniske hjælpemidler.

Forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv definerer ikke handicap, og det er altså overladt til domstolene at tage stilling. Da domstolene altid tager konkret stilling i de enkelte sager, kan det betyde, at en lidelse i én situation bedømmes anderledes end den samme lidelse i en anden situation. Man kan derfor ikke ukritisk lægge til grund, at en afgørelse om, at for eksempel ADHD er et handicap, utvivlsomt betyder, at alle, der lider af ADHD, lider af et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand – men det er naturligvis en indikation, som man må vurdere de enkelte sager ud fra.

44

Finans januar 2012

Domstolene er ikke helt på bar bund, når de vurderer, om der er tale om handicap eller ej. Det følger nemlig af forarbejderne til forskelsbehandlingsloven, at handicapbegrebet i praksis skal forstås som en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som medfører et kompensationsbehov for, at man kan fungere på lige fod med andre.

I sommer tog Ligebehandlingsnævnet stilling til en sag, hvor en kvinde fik afslag fra sin kommune på en ansøgning om at blive privat dagplejer under henvisning til kvindens problemer med synet.

Spørgsmålet var indledningsvis, om der var tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Kommunen gjorde gældende, at afslaget var begrundet i, at øjenkontakt er en meget væsentlig ting for børns udvikling. Det var kommunens vurdering, at kvindens synsproblemer gjorde, at hun ikke kunne opretholde den nødvendige øjenkontakt.

Kvinden var uenig i dette, da hun selv havde to små børn, som hun havde fin øjenkontakt med. Derudover kunne hun både køre på cykel og knallert – men dog ikke bil. Hendes øjne flakkede nogle gange, men ikke altid.

Ligebehandlingsnævnet nåede frem til, at synsproblemerne medførte en funktionsnedsættelse, og at der var tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Derudover sagde nævnet, at kommunen ved at henvise direkte til synshandicappet i deres begrundelse for afslaget havde lagt afgørende vægt på handicappet ved deres beslutning og der-

med overtrådt lovens forbud mod diskrimination på grund af handicap. Kvinden fik tilkendt en godtgørelse på 25.000 kroner, hvilket umiddelbart kan lyde som en lav godtgørelse, men det skal bemærkes, at kvinden jo ikke blev opsagt fra en igangværende ansættelse, men derimod fik afslag på en ansøgning.

Dette må forventes at have haft betydning for fastsættelsen af godtgørelsen.

Der er også nogle afgørelser, hvor lidelser ikke blev anset for handicap. Det er for eksempel kronisk hovedpine, nogle grader af epilepsi og posttraumatisk stress-syndrom. Som nævnt er der altid tale om konkrete afgørelser, og det kan derfor ikke udelukkes, at der kan komme sager, hvor disse lidelser i de konkrete situationer kan udgøre handicap.

Ikke bare eget handicap – men også børns handicap – kan medføre en beskyttelse for en medarbejder. Der findes afgørelser, som giver forældre til handicappede børn en afledt beskyttelse, som deres arbejdsgiver skal være opmærksom på. En forudsætning for at aflede beskyttelsen fra et handicappet barn er, at forælderen yder størstedelen af den nødvendige pleje af barnet.

Forskelsbehandlingsloven har en såkaldt delt bevisbyrderegel. Det betyder, at den, der mener sig diskrimineret, først skal skabe en formodning om, at vedkommende er blevet forskelsbehandlet. Lykkes det, vil det derefter være arbejdsgiveren, der skal bevise, at der ikke er tale om forskelsbehandling i lovens forstand.

Hvis et medlem har en lidelse, som kan

karakteriseres som et handicap, og mener sig diskrimineret i ansættelsen eller ved opsi-

?

gelse, anbefaler vi, at man tager kontakt til sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat for en vurdering“

? Erstatningsfrihed ved helligdage Jeg har nedsat arbejdstid nogle dage om ugen. Hvis en af disse dage er en helligdag, skal jeg så have erstatningsfri for den nedsatte arbejdstid en anden dag? Jeg mener at have hørt, at man får en erstatningsfridag, når en arbejdsfri dag falder på en helligdag.

Med venlig hilsen Jette Jakobsen

Svar Det er rigtigt at der er erstatningsfrihed, når en arbejdsfri dag falder på en helligdag. Det gælder dog kun ved hele dage og ikke ved nedsat arbejdstid en eller flere dage om ugen. Der kan dog være særlige regler i din virksomhed, og du anbefales derfor at spørge din tillidsmand.

Venlig hilsen Karen Bay, faglig konsulent

? Oplysningspligt om graviditet Jeg er i den heldige situation, at jeg lige er blevet gravid med mit første barn. Min læge har beregnet min termin til i slutningen af juli måned 2012. I min familie har mange af kvinderne fået kejsersnit. Hvis jeg skal føde ved kejsersnit, har det så noget at sige i forhold til, hvornår jeg skal fortælle min arbejdsgiver om graviditeten, og har det betydning for min terminsdato?

I en sag om en synshandicappet arkitekt blev arkitekten opsagt med begrundelsen ‘manglende bevillinger’. Det var en meget vigtig del af arkitektens arbejde at besigtige fredede bygninger, og hans syn var de sidste ti år af ansættelsen så begrænset, at han ikke kunne udføre besigtigelserne alene. Dommerne nåede frem til, at arkitekten havde løftet sin del af bevisbyrden, men styrelsen kunne bevise, at der trods det ikke var tale om forskelsbehandling, da påstanden om bevillingsmangel blev taget for gode varer. Dermed var der ikke tale om diskrimination på grund af handicappet.

Da sagerne først rigtig er begyndt at komme frem nu, er der stadig mange forhold, som der ikke er taget stilling til i retspraksis.

Godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling

i forbindelse med opsigelse er også under stadig udvikling i retspraksis, men ser ud til at nærme sig godtgørelsen til andre beskyttede (for eksempel gravide og barslende).

Hvis et medlem har en lidelse, som kan karakteriseres som et handicap, og mener sig diskrimineret i ansættelsen eller ved opsigelse, anbefaler vi, at man tager kontakt til sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat for en vurdering. Da definitionen af handicap udvikler sig – og skal vurderes konkret fra sag til sag – vil det være nødvendigt med en juridisk vurdering. HUSK, at en sag om en opsigelse skal rejses, inden for fire uger efter at opsigelsen er modtaget – ellers er det ikke muligt at bestride opsigelses­ begrundelsen. n

Med venlig hilsen Julie Nielsen

Svar: Som vordende mor har du pligt til senest tre måneder før forventet fødsel at oplyse din arbejdsgiver om din graviditet samt om, hvornår du regner med at påbegynde din graviditetsorlov. Du skal i første omgang gå ud fra den dato, der er fastsat af din egen læge. Hvis den dato senere ændrer sig – for eksempel på grund af planlagt kejsersnit – skal du give din arbejdsgiver besked herom, da det så er den dato, der anvendes til beregning af graviditetsorlovens begyndelse.

Selvom du først har pligt til at underrette din arbejdsgiver tre måneder før forventet fødsel, anbefaler vi generelt at oplyse det så tidligt som muligt, for at arbejdsgiver kan sikre den bedst mulige planlægning på arbejdspladsen, mens du er på barselorlov.

Husk også, at du senest 4 uger efter din fødsel skal give din arbejdsgiver oplysning om placeringen af din forældreorlov.

Med venlig hilsen Mette Bruun, juridisk konsulent

Finans januar 2012

45

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

Indmeldelsesblanket med indbygget service I starten af oktober indførte Finansforbundet en ny elektronisk indmeldelsesblanket. Med den nye blanket opnår forbundet en mere præcis registrering af vores nye medlemmer med hensyn til uddannelsesbaggrund og jobfunktion.

Endvidere er der nu mulighed for ved indmeldelse at give Finansforbundet fuldmagt til at melde det nye medlem ud af andre forbund. Denne nye funktionalitet er en stor succes, da det gør det super let for en kollega i sektoren at skifte fagforening. Der er allerede næsten 100 nye medlemmer, der har gjort brug af den service, specielt medlemmer af akademiker­ forbund har gjort flittigt brug af den.

Ny hvervepris til Spar Nord Kreds

Appleby Prisen, der går til den af Finansforbundets ti kredse, som bedst har opfyldt sine mål for hvervning af nye medlemmer, er i december 2011 blevet uddelt for første gang. Prisen gik til Spar Nord Kreds, som i perioden 1. januar til 30. november 2011forholdsmæssigt har hvervet flest af de nye mulige medlemmer.

Navnet Appleby Pris refererer til Finansforbundets adresse på Applebys Plads, der har fået navn efter Christian den Sjettes rebslagermester og værftsejer Peter Appleby, som drev virksomhed ved Christianshavns Kanal for 200 år siden. Prisen er en bronzeskulptur udformet af Stiig Kalsing fra Nordisk Metalkunst. Fremover vil prisen blive uddelt hvert halve år. Foto: Christoffer Regild

Ulykkesforsikringer

til børn

Vær opmærksom på, at kommunerne ikke længere må købe kollektive ulykkesforsikringer til børn i skoler, institutioner og klubber. Med udgangen af 2011 ophørte langt de fleste forsikringer, og inden udgangen af 2012 vil alle kommuner have opsagt de kollektive ulykkesforsikringer. Du har mulighed for at tegne en privat ulykkesforsikring til dine børn i Tryg gennem Finansforbundet.

Du kan læse mere på Finansforbundet.dk/forsikringer

Er der den rigtige sum på din indbo-/familieforsikring?

Mange af de medlemmer, der via Finansforbundets forsikringsordning har tegnet en indbo-/familieforsikring før maj 2009, har en forsikringssum på cirka 2,7 millioner kroner. For de fleste familier er dette en meget høj forsikringssum. Derfor vil vi opfordre alle med den høje forsikringssum til at ­gennemgå deres indbo og se, om summen skal nedsættes, inden prisstig­

46

Finans januar 2012

ningen på 25 procent træder i kraft ved næste hovedforfald. Indbo-/familieforsikringer tegnet efter maj 2009 vil stige med 15 procent, og det gælder også, hvis man vælger at omtegne en forsikring fra før maj 2009. På Finansforbundet.dk/forsikring kan du beregne prisen på dine forsikringer.

12. januar … viser vi vejen

Vi er ved at lægge sidste hånd på vores nye hjemmeside, hvor du kan få professionel rådgivning målrettet netop dig – uanset om du skal til lønsamtale, på barsel eller overvejer at skifte job.

På det nye Finansforbundet.dk bliver det endnu nemmere at få adgang til Finansforbundets ydelser og medlemsfor-

dele online. Uanset om du skal have styrket dine karrieremuligheder, tjekke arrangementskalenderen, have råd om løn eller vil gøre din mening gældende, er hjælpen lige ved hånden – døgnet rundt. Vi glæder os til at se dig den 12. januar på www.finansforbundet.dk

feriehuse

Hold da helt ferie til attraktive priser Den 18. januar 2012 klokken 10.00 åbnes for resten af feriesæsonen 2012.

Ferieboligerne kan kun bookes via Finansforbundets hjemmeside, www.finansforbundet.dk/feriehuse • •

•

Sommerhusene: Uge 22 til og med uge 46 Boligerne på Bornholm og ferielejlighederne i København og Berlin: Uge 22-52 Ferieboligen i Provence: Uge 22 til og med uge 43

Du kan med det samme se, om du har fået tildelt en af ferieboligerne, med undtagelse af uge 22-34 og uge 42, hvor tildelingen sker ved lodtrækning.

Du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig, og selve lodtrækningen vil foregå den 1. februar 2012. Alle vil få direkte besked om resultatet af lodtrækningen.

Året er opdelt i tre ferieperioder: Lavsæson: Ugerne 1-6, 9-21, 35-41, 43-52 Mellemsæson: Ugerne 7, 8 og 42 ved lodtrækning Højsæson: Ugerne 22-34 ved lodtrækning For lejlighederne i København og Berlin er der ens priser hele sæsonen.

Sommerhusene kan kun lejes for en uge ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11.00. Lejepriserne er anført under de enkelte huse. Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden.

Læs, hvordan du kan booke en feriebolig, på www.finansforbundet.dk/ feriehuse under vejledning, samt – hvis boligen er optaget – hvordan du kommer på en venteliste. Her kan du også se, hvordan du kan deltage i lodtrækningen i uge 22-34 samt uge 42.

Lejlighederne i København og Berlin kan lejes hele året. I højsæsonen samt uge 7, 8 og 42 udlejes lejlighederne primært for en uge ad gangen fra søndag klokken 16 til den følgende søndag kl. 14.00. Resten af året kan lejlighederne også lejes fra søndag kl. 16 til torsdag kl. 14 eller fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14. Lejlighederne i København er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden. I Berlin er elforbrug inkluderet.

Lejebeløbet skal indbetales senest fem dage efter modtagelse af en skriftlig bekræftelse på leje af ferieboligen. Har vi ikke modtaget indbetalingen rettidigt, vil lejemålet blive annulleret, men det er vigtigt, at du selv retter henvendelse til Feriefonden og annullerer ferieboligen, hvis du alligevel ikke ønsker at leje denne.

Ferieboligerne på Bornholm og i Provence kan kun lejes hele året for en uge ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11. Lejen er eksklusive elforbrug på Bornholm og afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden. I Provence er elforbrug inkluderet.

Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere en feriebolig, dog foreskriver lovgivningen, at det først kan ske, tidligst en måned før du ønsker at bruge den.

48

Finans januar 2012

ebeltoft: Stenagervej 57 A, ØER

ebeltoft: Stenagervej 57 C, ØER

ebeltoft: Øreflak 11 A, ØER

ÅLBÆK: Musvågevej 15, LODSKOVVAD

BORNHOLM: Hasle Marina 31, HASle

ÅLBÆK: Musvågevej 176, LODSKOVVAD

ÅLBÆK: Oksevej 61, HVIDEKLIT

ÅLBÆK: Urfuglevej 18, LODSKOVVAD

BoRNHOLM: Hasle Marina 49, HASLE

ODSHERRED: Engsvinget 5, HØJBY

ODSHERRED: Højby Lyng­vej 29, HØJBY

KØBENHAVN: Frederiksborgvej 17, KBH NV

www.finansforbundet.dk /feriehuse KØBENHAVN: Gasværksvej 13, KBH V

Berlin: Schreinerstrasse 32

Finans januar 2012

49

har du den rigtige pris på bilforsikring? finansforbundet har foretaget en større omlægning af priserne på forsikringer. en af de forsikringer, som generelt bliver billigere, er bilforsikringerne. det er fortsat således, at der er mulighed for at tegne en standardbil/superbil forsikring eller en basisbilforsikring.

Basisbilforsikring er til dig, der som udgangspunkt kun tegner en bilforsikring. dog skal du være opmærksom på, at det meget ofte kan betale sig at tegne en indboforsikring og mindst 1 af følgende forsikringer: villafritidshus eller ulykkesforsikring, fordi præmien på din bilforsikring vil være betydelig lavere, idet du vil blive indplaceret i standardbil.

Standardbil er til dig som opfylder denne betingelse: • du skal have en indbo/familieforsikring og mindst en af følgende forsikringer: villa-fritidshus- eller ulykkesforsikring.

Superbil er til dig som derudover opfylder én af følgende betingelser: • du kører som superauto i dag eller • du er fyldt 27 år og har kørt uden belastende skader de seneste 4 år eller er under 27 år og har kørt uden belastende skader i 7 år.

bliver din forsikring tegnet som standardbil rykkes du automatisk til superbil når du opfylder betingelserne herfor. fælles for produkterne er, at de har fast præmie, hvilket betyder, at prisen ikke stiger, hvis du laver en skade. du bliver indplaceret som superbil hvis du i dag kører som superauto, også selv om du har haft en skade. får du en belastende skade, mens du er indplaceret som standardbil, bliver du stående et år ekstra, inden du rykkes til superbil.

På www.finansforbundet.dk/nyeforsikring kan du udfylde nedenstående beregningsskema og dermed nemt og hurtigt se, om det kan betale sig at omtegne din forsikring. hvis du vælger at omtegne forsikringen skal du udfylde formularen som du enten finder under links eller som du kan se når du har beregnet præmien. hvilke oplysninger skal du indtaste for at få den korrekte præmie? på hjemmesiden finder du dette skema, som her er vist med hjælpetekster som vejledning til at få udfyldt skemaet korrekt. husk at læse forsikringsbetingelse og faktablade.

1: indtast dit postnummer

Bil - beregn pris Her kan du som privatperson beregne en pris på en forsikring til din egen personbil.

2: vær opmærksom på, at det er alderen på den person der er medlem af

Personlige oplysninger Postnummer

år. hvis du kører mere – eller mindre – kan du altid ændre dette. hvis der

1:

sker en skade beregnes antal kørte kilometer som et gennemsnit indenfor

Brugers alder

2:

mere end oplyst, nedsættes skadeserstatningen procentuelt i forhold til det

finansforbundet der skal indtastes her 3: indtast antal år med egen bil 4: her skal du angive det antal kilometer som du forventer at køre på et

antal kørte kilometer delt med antal påbegyndte forsikringsår . har du kørt faktiske antal kørte kilometre.

5: kører du i dag i superauto vil evt. skader ikke belaste din indplacering i

Køn

superbil – indtast derfor neJ i tidligere skader. kører du ikke i superauto

Egen bil i antal år

3:

skal du indtaste antal skader.

Antal kørte km årligt

4:

7: indtastes bilens mærke

Tidligere skader

Nej

6: indtast årgangen på bilen

8: her vælges model og vær opmærksom på at finde den helt korrekte moJa 5:

del, idet der kan være forskellig præmie afhængig af model. derfor er det også meget vigtigt at det er den korrekte model du overfører til omtegningsformularen hvis du efterfølgende ønsker at få omtegnet din bilforsikring

Oplysninger om bilen

9: har du trækkrog på din bil er denne dækket via bilens ansvarsforsikring.

Årgang 6:

10: du har mulighed for at vælge en selvrisiko. Jo højere selvrisiko jo lavere præmie. hvis bilen føres af en anden end forsikringstageren, registreret

Mærke 7:

bruger eller disses ægtefælle/samlever, og føreren er under 25 år, opkræves en ekstra selvrisiko på kr. 5000 (2011 indeks) udover den valgte selvrisiko.

Model 8:

11: angiv her hvis du kun ønsker at tegne den lovpligtige ansvarsforsikring 12: hvis du tegner en udvidet glasforsikring får du repareret en glasskade

Har bilen trækkrog?

Ja

gratis. vælges udskiftning af det beskadigede glas, fratrækkes en egenbeta-

9:

Selvrisiko

ling på 1/3 af skadesudgiften

10:

13: forsikringen giver erstatning hvis du må undvære bilen som følge af tyveri eller totalskade og hvis du ikke kan låne en bil via en reparatør som tryg samarbejder med. ved tyveri er erstatningen kr. 609 pr. dag i max 28

Dækninger Ansvar og kasko

Ansvar (lovpligtig) 11:

Udvidet glas

12:

Bilsavn

13:

Værdiforringelse

14:

Førerforsikring

15:

dage, ved totalskader udbetales 6.094 kr. oven i erstatningen for bilen (2011 index) 14: hvis din bil får en større skade, kan det betyde, at den taber i værdi, når du sælger den. vælger du værdiforringelse udbetales en kontant erstatning som dækker dette. erstatningen udgør 10 % af skadesudgiften, når bilen bliver skadet for mere en 12.188 kr. erstatningen kan ikke overstige 36.564 kr. (2011 index) 15: der er tale om en forsikring, der dækker bilens fører, hvis føreren i tilfælde af et uheld ikke får erstatning fra en ansvarlig skadevolder, en modparts ansvarsforsikring eller anden tilsvarende ordning. forsikringen kan udbetale erstatning for tandskade, varigt mén, erhvervsevnetab og tab

Tryg Vejhjælp

16:

af forsørger.

16: du kan vælge mellem tryg vejhjælp og udvidet tryg vejhjælp – læs mere om dækningen på de to valgmuligheder på faktabladet på finansfor-

Beregn

Nulstil

bundet.dk under bilforsikringer.

arrangementer for seniorer Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Der serveres eftermiddagskaffe på vej til teatret, drikkevarer på egen regning. Se evt. vores hjemmeside www.seniorfinans.dk

Seniorgruppe: Region Sjælland

Teatertur

Singing in the Rain på Det Ny Teater med middag efter forestillingen på Lindenborg Kro. Tid: Sted:

5. marts.

2 Bussen samler op i Slagelse på rutebilstationen kl. 12.00, Sorø ved Ringstedvej 20 kl. 12.20, Ringsted på stationen kl.12.35, Holbæk, Jernbanevej 6 kl. 13.15.

Pris: Medlemmer kr. 350,00 og ledsagere kr. 400,00.

Frist: 15. januar.

Kontonr: 3556-3556266093.

Tilmelding: Kirsten Bagger, e-mail: kirsten.hans.bagger@post.tele.dk Bemærkninger:

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Sønderjylland

Arrangementer i 2012

24/4: Byvandring, Sønderborg 12/6: Udflugt til Fyn 11/9: H.A. Petersens teglværk 23/10: Lottospil m.m., Bov Kro 27/11: Julefrokost

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Ribe

Arrangementer 2012

12. marts:

4. juli:

30. august:

Højskoledag på Brorsonsminde, Ribe - Syng dansk.

Sommerspil.

Gram Slot - kaffe - rundvisning - frokost.

29. november: Julefrokost i Skads.

Nærmere oplysninger annonceres i Finans, når tiden nærmer sig. Email: finansribe/hotmail.dk

E-mail: benthach@sport.dk.

Bemærkninger: Vi ønsker alle et godt nytår

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Sjælland Teatertur, 25. marts

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Barcelona-tur med Rejseforeningen Fyn Længes du også efter sol og sommer, så flyv foråret i møde sammen med Rejseforeningen Fyn. Sammen med Fogt Rejser har vi planlagt en flyrejse fra Københavns Lufthavn til Barcelona fra den 8. til den 13. marts 2012.

Vi skal blandt andet på en byrundtur i Barcelona, ligesom der er mulighed for at se diverse museer med værker af Picasso og Mir, og der er også planlagt en heldagsudflugt i Catalonien.

Hele rejseprogrammet samt tilmeldingsblanket kan ses på www.t-t-f.dk.

Prisen for turen er 7.545 kroner, og tilmelding snarest anbefales.

52

Finans december 2011

Rejsen er ikke kun forbeholdt fynboerne, men er også for alle andre flinke mennesker.

Hvis du er interesseret, kan du få yderligere informationer ved at henvende dig til Rejseforeningen Fyns formand, Carl Ove Olsen, på tlf. 66 11 81 58 eller foreningens sekretær, Henning Kaas, via e-mail på henning-k@webspeed.dk.

NB! Hvis du/I ikke er medlem af Rejseforeningen Fyn, koster det et beskedent indmeldelsesgebyr på 50 kroner samt et års kontingent på 50 kroner.

nytårsstævne i kØbenhavn oG aarhus

Gældskrisen i europa Økonomiske fremtidsudsiGter for 2012?

vil du være stærkt klædt på til det nye år, så tilmeld dig finansforbundets nytårsstævne. vores top-gæster leverer skarpe analyser af forventningerne til 2012. danske banks chefstrateg John Hydeskov, der til daglig arbejder i london giver et bud på storbritanniens svære vej ud af krisen. bank of england opkøber britiske statsobligationer for milliarder, og alligevel er der udsigt til recession og høj arbejdsløshed, så hvad gør briterne nu?

nordeas cheføkonom Helge Pedersen går tæt på den danske, svenske, norske og finske økonomi og tegner et portræt af de vidt forskellige udfordringer. hvilke af de skandinaviske lande er bedst rustet til krisen? ordstyrer for debatten er finansredaktør på tv2 Ole Krohn.

Jyske banks makroanalytiker Tina Winther Frandsen analyserer den nye europagt. vil uenigheden om den splitte eu for altid? og hjælper det overhovedet at vedtage en ny pagt, hvis vækstudsigterne for Grækenland, italien, spanien og portugal er elendige? danmark har hidtil fungeret som sikker havn under krisen med rekordlave renter til følge, men kan det fortsætte ind i 2012?

Aarhus fredag d. 20. januar 2012 radisson blu scandinavia hotel margrethepladsen 1 8000 aarhus C København fredag d. 27. januar 2012 finansforbundet applebys plads 5 1411 københavn k

arrangementet starter kl. 10.00 og slutter ca. 12.00. der er morgenbuffet mellem kl. 9.30 – 10.00. arrangementet er gratis og kun for medlemmer af finansforbundet.

Tilmelding er nødvendig, og skal ske senest 3 dage før arrangementet på www.finansforbundet.dk/akademiker

GENERALFORSAMLING I kredsene

Jyske Bank Kreds

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 17. marts 2012 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Scandic Bygholm Park Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens og indledes med et foredrag af Jason Watt: ”Forandringer”. Vi forventer, at generalforsamlingen slutter ca. kl. 14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost.

Der er mulighed for overnatning og spisning den 16. marts 2012 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig.

lemmerne sammen med det kommende nummer af vores medlemsblad, medio februar 2012. Ønsker du et forslag behandlet på generalforsamlingen, skal du sende det til kredsens formand Flemming Frost, Applebys Plads 5,1411 KBH K eller per mail kredsnord@ finansforbundet.dk, så det er fremme senest den 7. marts 2012.

Med venlige hilsner, Kredsbestyrelsen i Kreds Nord Kreds Nordea

DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent.

2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år.

3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det forløbne år.

Kreds Nordea holder ordinær generalforsamling på Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg lørdag den 24. marts 2012, kl. 9.00.

Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle Kredsens medlemmer.

Debatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.

5. Indkomne forslag.

6. Valg af: a. formand i ulige år b. næstformand i lige år c. bestyrelsesmedlemmer, iht. § 10 d. suppleanter, iht. § 10 e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én revisor er på valg ved hver ordinær generalforsamling d. r evisorsuppleant g. landsmødedelegerede iht.

Finansforbundets vedtægter h. 2 medlemmer til bankens medarbejderudvalg samt suppleanter for disse i lige år iht. forretningsorden for medarbejderudvalget i banken.

7. Eventuelt.

Dagsordenen if. Kredsens vedtægter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretninger a) Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år b) Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge 5. Indkomne forslag a) Fra medlemmer b) Fra bestyrelsen 6. Valg af a) Næstformand b) 4 bestyrelsesmedlemmer c) 3 bestyrelsessuppleanter d) 1 intern revisor e) 2 interne revisorsuppleanter 7. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vestergade 18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. den 24. februar 2012.

Tilmelding skal ske via Kredsens hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk (Arrangementer – General-forsamling) og skal ske SENEST DEN 7. FEBRUAR 2012. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer.

Jyske Bank Kreds www.jyskebankkreds.dk Tlf. 89 89 26 00 Kreds Nord

Kreds Nord indkalder hermed til ordinær generalforsamling onsdag den 28. marts 2012 kl. 18.30 på Værket, Mariagervej 6, 8900 Randers. Vi udsender dagsorden til med-

54

Finans januar 2012

Kreds Syd

Kreds Syd indkalder hermed til ordinær generalforsamling fredag den 23. marts 2012 kl. 17.45 på Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding.

Dagsorden for generalforsamlingen i henhold til vedtægternes § 4: 1. Valg af dirigent.

2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år.

3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år.

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab.

5. Indkomne forslag. a. fra bestyrelsen b. fra medlemmerne 6. Fastsættelse af honorar til bestyrelsen.

7. Valg. a. 4-5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år b. indtil 4 suppleanter for 1 år. Der vælges alene suppleanter, når der er en fuldtallig bestyrelse, eller hvis der opstiller en suppleant fra en virksomhed, der allerede er repræsenteret med de maksimale 3 bestyrelsesmedlemmer. c. 2 revisorer d. 1 revisorsuppleant 8. Eventuelt.

Forslag til personvalg og andre forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen og sendes til Kreds Syd, c/o Finans-forbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. Program for dagen indeholdende beretning, tilmeldingsblanket mv. vil senest medio februar 2012 blive fremsendt til Kredsens medlemmer.

Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kreds Nordea i hænde senest fredag den 10. februar 2012.

Senest 2 uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab og dagsorden for medlemmerne med samtlige indkomne forslag anført. Generalforsamlingen, som er en delegeret forsamling, er åben for alle medlemmer, dog er det kun de delegerede eller disses suppleanter, som har stemmeret.

Forslag til valg og andre forslag der modtages efter fredag den 10. februar, kan ikke behandles på generalforsamlingen.

Kreds Syd vil foranledige afholdelse af valg af delegerede blandt Kredsens ledige og hvilende medlemmer. Nærmere herom vil blive meddelt de pågældende direkte.

Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på Kreds Nordea online (intranettet) og på www.kredsnordea.dk senest 4 uger før den ordinære generalforsamling.

Før generalforsamlingen byder vi på en sandwich, og efter generalforsamlingen er der middag og underholdning ved ”Klassens Tykke Dreng“ samt mulighed for en svingom, når ”Stagebreakers“ spiller op til dans. Der vil blive tilbud om overnatning.

Venlig hilsen Bestyrelsen i

Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling kommer indkaldelse og tilmeldingsblanket på Kreds Nordea online og på www.kredsnordea.dk.

Kreds Syd Nord Kreds

Spar Nord Kreds

Spar Nord Kreds indkalder hermed til ordinær generalforsamling onsdag den 7. marts 2012 kl. 10.00 i Energi Nord Arena, Loungen, Harald Jensens Vej 9, 9000 Aalborg.

Der vil blive serveret kaffe og rundstykker fra kl. 9.00.

Efter generalforsamlingen er Spar Nord Kreds vært ved en frokostbuffet.

Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Godkendelse af regnskab med decharge 5. Indkomne forslag: a. Fra medlemmerne b. Fra bestyrelsen 6. Valg til bestyrelsen af: a. Formand for 2 år b. Bestyrelsesmedlem for 2 år 7. Valg af 1 revisor og revisorsuppleant for 1 år 8. Eventuelt Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret.

Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ønsker du at stille op som kandidat til bestyrelsen, skal du anmelde dit kandidatur til Kredsens formand senest 4 uger inden generalforsamlingen. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på Kredsens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk.

For delegerede, der har mere end 3 timers transport til generalforsamlingen, vil der være mulighed for overnatning fra den 6. marts 2012. Ønske om overnatning skal oplyses til kredskontoret, Dorthe Kræmmergaard via mail på dkr@sparnord.dk senest fredag den 17. februar 2012.

Sydbank Kreds

Sydbank Kreds afholder ordinær generalforsamling lørdag den 17. marts 2012 kl. 9.30 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Dagsorden i henhold til vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af: a) Formand i ulige år. b) Bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7. c) Suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7. d) Revisorer, jf. § 4 stk. 7. e) Revisorsuppleant, jf. § 4 stk. 7. f) 2 generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget jf. § 4, stk. 8. Valget finder kun sted hvert andet år i lige årstal. g) 2 suppleanter for generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget jf. § 4, stk. 8. Valget finder kun sted hvert andet år i lige årstal.

7. Eventuelt Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, som samtidig hermed indkaldes. Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.

Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret på generalforsamlingen, have tilmeldt sig skriftligt, således at tilmeldingerne er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Seneste tilmelding til generalforsamlingen er derfor den 9. marts 2012.

Ledige og hvilende medlemmer, som ønsker at deltage som delegeret, skal anmelde deres kandidatur samtidig med deres tilmelding senest fredag den 20. januar 2012. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på Kredsens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk. Kredskontoret vil herefter forestå valg af delegerede.

Forslag til valg og andre forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kredsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen – det vil sige den 17. februar 2012.

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk.

Senest 2 uger før afholdelsen offentliggøres regnskab, dagsorden samt indkomne forslag på Kredsens hjemme­ side. Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www.sydbankkreds.dk.

Øvrige medlemmer og pensionister skal tilmelde sig senest fredag den 17. februar 2012.

Delegerede er automatisk tilmeldt generalforsamlingen.

Der vil ikke blive arrangeret fælles transport. Der ydes sædvanlig kørselsgodtgørelse til delegerede. Vi opfordrer til at aftale samkørsel.

Nyt fra FTF-A Dagpenge og efterlønssatser Fuldtidsforsikrede, 100 % satsen (dagpenge og efterløn) Dag/måned i gennemsnit: 788 kr. /17.073 kr.

Fuldtidsforsikrede, 91 % satsen (efterløn) Dag/måned i gennemsnit: 717 kr. /15.535 kr.

Fuldtidsforsikrede, 82 %-satsen (nyuddannet) Dag/måned i gennemsnit: 646 kr. /13.997 kr.

Deltidsforsikrede, 100 % satsen (dagpenge og efterløn) Dag/måned i gennemsnit: 525 kr. /11.375 kr.

Deltidsforsikrede, 91 % satsen (efterløn) Dag/måned i gennemsnit: 478 kr. /10.357 kr.

Deltidsforsikrede, 82 %-satsen (nyuddannet) Dag/måned i gennemsnit: 431 kr. / 9.338 kr.

Kontingentpriser 2012 Pris pr. måned for fuldtidsforsikrede

Der vil ikke blive arrangeret fælles transport, men der ydes kørselsgodtgørelse. Vi opfordrer til at aftale samkørsel.

Medlemskab uden efterlønsbidrag: 418 kr.

Medlemskab med efterlønsbidrag

878 kr.

På efterløn

403 kr.

Pris pr. måned for deltidsforsikrede Medlemskab uden efterlønsbidrag

308 kr.

Medlemskab med efterlønsbidrag

614 kr.

På efterløn

298 kr.

Med venlig hilsen Sydbank Kreds

Finans januar 2012

55

Finansjob

Studerende mangler praktikpladser Ferhat Özcan, 23 år gammel. Navnet er tyrkisk. Det samme er udseendet. I dag har han fået praktikplads som finansøkonom i Danske Bank– men det holdt hårdt. Den finansielle sektor er under pres, og det mærker landets erhvervsakademier, som uddanner finansøkonomer. Hos Erhvervsakademiet København Nord – en del af Copenhagen Business – står syv ud af 38 finansøkonomer uden praktikplads. Tre af de syv har som Ferhat Özcan indvandrerbaggrund, og det undrer ikke erhvervsakademiets praktikkonsulent, Elena Jam Pedersen. ”Vejen til en praktikplads for en elev med indvandrerbaggrund er langt sværere. Vi oplever ofte, at vores elever med indvandrerbaggrund må skrive over dobbelt så mange ansøgninger for at få en plads end deres klassekammerater med dansk baggrund. De må yde en ekstra indsats, også selvom de har rigtige gode karakterer med sig“, siger praktikkonsulent Elena Jam Pedersen.

Ferhat Özcan kan godt nikke genkendende til billedet, som praktikkonsulenten tegner. Han kender flere kammerater med indvandrerbaggrund, som har haft svært ved at komme igennem praktik­ nåleøjet. Selv sendte han fem ansøgninger af sted til landets største banker, og med gode karakterer i lommen forventede han at komme til flere samtaler.

Men han blev skuffet. ”Jeg undrede mig over, at der ikke var flere af de andre banker, jeg søgte, der tog mig ind til samtale.

Danske Bank var den eneste bank, jeg talte med.

Heldigvis fik jeg praktikplads dér. Men jeg har efterfølgende tænkt, at det var heldigt, at jeg på en virksomhedsdag på skolen talte med en fra Danske Banks HR-afdeling og fik et rigtig godt indtryk af banken“, siger Ferhat Özcan og tilføjer:

56

Finans januar 2012

”Jeg har gennem hele mit liv fået arbejde, når jeg har været til en jobsamtale. Så måske skulle bankerne give én en chance, selvom du har et udenlandsk navn, da de kan blive positivt overrasket til samtalen“.

Netværket er altafgørende Igennem sin praktiksøgning har Ferhat Özcan erfaret, at netværket betyder rigtig meget. Og der er hans danske klassekammerater typisk flere skridt foran i praktikkøen. Han har kendskab til flere klassekammerater, der har sikret sig en praktikplads igennem deres forældre, familie eller andre bekendte.

Med tyrkisk-kurdiske forældre, som ingen kontakt har til den finansielle sektor, har det ikke været muligt for Ferhat. Som plan B blev Ferhat dog tilbudt en praktikplads i et ejendomsadministrationsselskab, hvor han søster arbejder som finansøkonom. Han takkede dog nej. Drømmen var en bank.

Ud over netværket oplever praktikkonsulent Elena Jam Pedersen også, at det kan være en større udfordring for de studerende med indvandrerbaggrund at skrive en god ansøgning. To gange om ugen tilbyder erhvervsakademiet alle sine studerende hjælp til at skrive CV og ansøgninger. Og her er det især studerende med indvandrerbaggrund, der tropper op. De har ofte sværere ved at skrive en ansøgning, og deres muligheder for at få hjælp fra familie eller venner til at få tjekket formuleringer og indhold er ofte begrænsede.

Med to finansøkonomer i henholdsvis bank og ejendomsadministration håber Ferhat Özcan, at han kan være med til at bane vejen for sin lillesøster, hvis hun en dag også skulle vælge at blive finansøkonom./BV

Ferhat Özcan fik praktikplads som finansøkonom i Danske Bank, men det holdt hårdt. Andre finansøkonomstuderende med udenlandsk klingende navne står uden praktikplads

Foto: Stig Stasig

”Stemningen var rigtig god. Vi kunne næsten ikke få dem drevet ud af lokalet igen“, fortæller Finansforbundets uddannelseskonsulent Steen Jensen om det første informationsmøde om efteruddannelse for ledige og opsagte.

26 medlemmer deltog i mødet den 6. december på Erhvervsakademi Aarhus. Den stigende ledighed og efterårets fyringsrunder har fået Finansforbundet til at indgå et samarbejde med FTF-A og Erhvervsakademi Aarhus om at tilbyde ledige og opsagte medlemmer efteruddannelse og individuel rådgivning.

På informationsmødet fik de fremmødte et indblik i, hvilke jobmuligheder og karrieremuligheder de havde ud fra de kompetencer, de havde, og hvordan de med efteruddannelse kunne videreudvikle dem og øge deres jobchancer både inden og uden for den finansielle sektor. De fremmødte blev blandt andet præsenteret for fire skræddersyede uddannelsesforløb, som giver kompetencer til henholdsvis controller, regnskabsmedarbejder, servicemedarbejder og projektmedarbejder.

Med opkvalificering inden for økonomistyring kan en ledig erhvervsrådgiver således komme til at arbejde med økonomistyring i en virksomhed, mens en uddannelse med projekt­ styring kan give en it-medarbejder med projekterfaring mulighed for at tiltræde en projektmedarbejderstilling. På samme måde kan en uddannelse med kommunikation og salgspsykologi give en kasserer job som servicemedarbejder i en kommunal borgerservice.

Alle ledige og opsagte med en erhvervsfaglig uddannelse eller to års relevant erhvervserfaring kan deltage i det seks ugers meritgivende uddannelsesforløb, svarende til første modul på en akademiuddannelse.

Ifølge Steen Jensen var der stor opbakning til uddannelsesprojektet fra mødedeltagerne.

Han glædede sig over, at over halvdelen tilkendegav, at de var klar til at starte på en af uddannelserne. Først i det nye år afholder Finansforbundet flere møder over hele landet.

Mødestederne er endnu ikke fastlagt./BV

www.finansjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Nyt tilbud om uddannelse til ledige

eR du På Rette sPoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Pia Hansen på 3266 1374 ph@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Kun 23.700 ledige job Antallet af jobannoncer nåede i november 2011 kun op på 15.800 viser tal fra Jobindex, og da hver annonce i gennemsnit rummer halvanden stilling, svarer det til, at der var 23.700 ledige stillinger at søge. Til sammenligning var der i december 2007 – før krisen satte ind - 17.000 jobannoncer flere.

Finans januar 2012

57

gå Hjem-møDer Hos

it-klubben Den mobile bruger i 2012 Få din mail uanset hvor du er…

tiD og steD

Den 23. januar hos SDC i Ballerup og Den 30. januar hos Silkeborg Data i Silkeborg med udviklingen af hurtigere mobile internetforbindelser og mindre pC´er, tablets og smart phones, er der blevet skabt et behov for at vi kan arbejde uanset hvor vi er i verden.

Kom på firma nettet uanset hvor du er…

i samarbejde med microworld, inviterer it-klubben alle finansforbundets medlemmer til gå hjem-møder om den nye mobile arbejdshverdag. på gå hjem-møderne gennemgås forskellige systemer, der hjælper brugerne til at lave deres arbejde uanset hvor de er i verden, og uanset hvad de måtte arbejde med.

Mobile Devices.. Hvad kan hvad, og hvad skal jeg have?

mere fokus på it-meDlemmerne it-klubbens arrangementer og aktiviteter er nu et integreret element i finansforbundets nye koncept fokus. (læs mere andetsteds i bladet). Det betyder, at der fremover vil blive udbudt endnu flere spændende arrangementer og aktiviteter målrettet it-medlemmerne!

kommende gå hjem-møder

WinDoWs 8 Client – HvaD er nu Det nye!

28. februar 2012 i Taastrup samt 1. marts 2012 i Fredericia

læs mere på www.finansforbundet.dk/it. Her kan du også tilmelde dig it-klubbens elektroniske nyhedsservice, så du fremover automatisk får nyheder fra it-klubben direkte på din mail.

“Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfredshed.

Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indflydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Kan man købe aktier med 40% rabat?

- læs bogen og få svaret Endelig en bog om aktiestrategien, som har skabt milliardærer Value – Aktier med værdi er den første bog på dansk om value-strategien, som nogle af verdens mest succesfulde investorer benytter – fra den amerikanske storinvestor Warren Buffett til value-specialisten Sparinvest i Danmark.

Value-investering handler om at finde aktier i økonomisk sunde og solide selskaber, der er oversete af analytikere og undervurderet af aktiemarkedet. Og som derfor er billigere, end de burde være.

Bogen kan læses af alle, der ønsker at vide mere om vejen til sunde og solide investeringer.

Læs mere på value.sparinvest.dk