Magasinet Finans nr. 1/2014

Sektoren er på vej frem igen Side 20

Finansforbundets magasin nr. 1, 2014

På sporet af det lyssky Antallet af underretninger om mistænkelige transaktioner fra pengeinstitutter til Hvidvasksekretariatet er på få år femdoblet

Side 10

Vækstlån gør jeres gode kunder endnu bedre!

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering. I de tilfælde hvor I ikke selv kan opfylde hele kundens finansieringsbehov, kan et Vækstlån fra staten være et godt supplement. Vækstlånet styrker både kunden og jeres eget engagement.

Vækstlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder.

Hvis I tager et Vækstlån med i den samlede finansiering til kunderne, reducerer I derfor jeres risiko. Samtidig kan I føje større og stærkere kunder til jeres porteføljer.

Vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr. Vækstfonden yder Vækstlån direkte til små og mellemstorevirksomheder – i alle brancher. Vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte.

LÆS MERE PÅ VF.DK ELLER RING 35 29 86 00

– statens finansieringsfond

Leder

Finans Januar 2014

Fornuftigt fundament under sektoren Som medarbejder i den finansielle sektor skaber du værdi for din virksomhed.

Og når vi ser på de senere års regnskaber fra sektoren, står det også klart, at sektoren for alvor er ved at finde sine ben efter lang tids krisetilstand. Det viser en gennemgang, som Finansforbundet har foretaget på baggrund af tal fra Dansk Aktie Analyse, og som du kan læse mere om på side 20 i dette nummer af Magasinet Finans.

Medarbejderne i sektoren har løbet rigtig stærkt i de stormfulde år, der har fulgt i kølvandet på krisen. Det er efterhånden et halvt årti, og det har været en periode med hårdt pres på de ansatte. Og det pres har desværre stadig ikke sluppet sit tag. I løbet af den seneste tid har vi desværre igen set frustrerende afskedigelsesrunder, hvor de medarbejdere, der bliver tilbage, nu skal løbe endnu stærkere. Det er simpelthen ikke holdbart.

Sektoren har så stor fokus på lønomkostninger, at man skulle tro, at det var det eneste værktøj, topledelserne havde til rådighed. Men kigger man på regnskabstallene, ser driften faktisk fornuftig ud. Problemet er de nedskrivninger, som sektoren som helhed har kæmpet med siden 2008. Var nedskrivningerne for eksempel på niveau med 2008, ville branchens resultat stige med 7,7 milliarder kroner – altså næsten en fordobling af resultat og egenkapitalforrentning. Og var nedskrivningerne på niveau med 2007, så ville branchen have et resultat, som kun var 500 millioner

kroner under rekordniveauet fra før krisen i 2007.

Der er med andre ord igen ved at være solidt fundament under sektoren. Samme konklusion kunne den fælleseuropæiske bankmyndighed EBA midt i december drage på baggrund af en analyse af de 64 største europæiske kreditinstitutioners kapitalberedskab. Kapitalpolstringen af den danske sektor indtog en placering helt i top, og ”tallene fra de største danske institutter bekræfter, at Danmarks banksektor samlet set er robust og velkapitaliseret”, som Finanstilsynet også bagefter kunne konstatere.

Det er et udtryk for, at sundhedstilstanden i den danske finanssektor ser mere fornuftig ud, end den har gjort længe. Det har ikke været nogen nem eller omkostningsfri øvelse at genskabe soliditet og kapitalisering i årene siden krisen.

Formand Kent Petersen, Specielt ikke for de ansatte. næstformand Solveig Ørteby Siden 2008 har vi set et og næstformand Michael Budolfsen voldsomt antal afskedigelser i sektoren, men vi har som medarbejdere bidt tænderne sammen for at komme ud på den anden siden af krisen. Men ansvarligheden går begge veje. Og det er på det grundlag, at vi går til overenskomstforhandlingsbordet i januar. ¢

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

3

KONFERENCE OM FREMTIDENS KUNDERÅDGIVNING Er du klar til den måde kunderne vil rådgives på?

Den digitale verden åbner op for mangfoldige muligheder for at mødes og kommunikere med kunderne. Vi sætter fokus på kunderådgivning her og nu samt tendenser, der vil præge rådgivning i de kommende år.

På konferencen møder du forskellige eksperter, som kan inspirere dig til udvikling af fremtidens kunderådgivning i forhold til: • de samfundsmæssige og teknologiske tendenser, der har betydning for kunderådgivning • kundernes forventninger til rådgivning og det digitale møde • hvilke faktorer der har betydning for, at kunderne forbliver loyale

Konferencen afholdes: Torsdag den 13. marts 2014 kl. 8.30 – 16.30 Vi afholder konferencen samtidigt i Skanderborg og København, der er forbundet med videolink. Eksperternes indlæg vil være fordelt på de to lokationer, og der vil være mulighed for at prøve et virtuelt møde og være deltager på et webinar i pauserne.

Programmet vil blive offentliggjort primo januar - hold dig orienteret på finansudd.dk For yderlige information kontakt: Natasja Møller Steffensen 89 93 32 74 eller Anne Marie Krogsgaard 29 68 35 59

• i hvilket tempo forskellige kundetyper ændrer adfærd • inspiration til indsamling af brugerindsigt og inddragelse af dem i udviklingen af din forretning • hvilke tendenser, der rører sig i udlandet • hvordan tilgængelighed og valgmuligheder for kunden har betydning for indtjeningen

NYESTE VIDEN

BEDSTE FORMIDLING

Skovsvinget 10 ∙ 8660 Skanderborg ∙ tlf. 8993 3333 ∙ www.finansudd.dk

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

Indhold faste sider Leder 3 Nyheder 6 Internationalt 30

Bankansatte som detektiver Bankerne indberetter mistænkelige transaktioner som aldrig før | Side 10 Ledelse er et tveægget sværd Afdelingsdirektør Jens Skovgaard fra Nykredit gik ned med stress, efter at en af hans medarbejdere efter halvandet års kræftsygdom døde | Side 16 Sektoren er på vej frem igen Pengeinstitutternes samlede regnskaber er positiv læsning | Side 20 Så begynder forhandlingerne Finansforbundet og FA sætter sig til forhandlingsbordet om en ny overenskomst | Side 22

Job og karriere 32 Det juridiske hjørne 42 Feriehuse 44

Finans Januar 2014

Generalforsamlinger i kredsene Arrangementer for seniorer Politisk klumme

Bankens død afkræfter det, vi troede på Anna Gerstrøm beskriver i en Ph-D-afhandling, hvordan bankfolk har oplevet og håndteret krisen Side 24

46 48 50

Finansansatte går syge på arbejdet 58 procent har gået syg på arbejdet inden for det seneste år, viser undersøgelse | Side 27 USA frygter overophedning Amerikanske banker har igen kastet sig over risiko i den helt store stil | Side 27 Skal vi have en mindsteløn?

Finansforbundet er klar til at debattere lov om mindsteløn | Side 38 Ikke for tøsedrenge It-administrator i Bankdata Karsten Vendler har spillet amerikansk fodbold i næsten et kvart århundrede og vundet både Danmarksmesterskab og Europamesterskab | Side 40

5

6

Nyheder

Finans Januar 2014

Folk er trætte af dårlige nyheder

Den negative stemning, som i høj grad præger nyhederne i medierne, er en af de største begrænsninger for økonomisk fremgang i Danmark, konkluderer en undersøgelse, som ASE – de selvstændiges a-kasse – har foretaget blandt 2.401 tilfældigt udvalgte danskere. 74 procent af de adspurgte mener, at medierne skal fokusere mindre på problemer og i højere grad beskrive muligheder.

Nordea årets bank for femte år i træk Nordea Bank Danmark er blevet udnævnt til årets bank i Danmark for femte år i træk af magasinet The Banker. På den samlede liste over alle europæiske banker er Nordea nummer 19, hvor den for et år siden indtog førstepladsen.

På ranglisten over de banker, der har tjent flest penge i forhold til størrelsen af deres aktiver (ROA – Return On Assets), er Grønlandsbanken nummer to og Ringkjøbing Landbobank nummer tre.

Nykredit på vej med stor spareplan Ifølge planen ”Nykredit 2015” skal

sparelsesplanerne”, siger Kent Pe-

der nedlægges op mod 300 stil-

tersen, formand for Finansforbundet.

linger i Nykredit inden for en over-

Også lokalt i Nykredits personale-

skuelig fremtid.

forening vækker planen bekymring:

”Vi har sådan set forståelse for,

”Vi forstår godt, at man skal til-

at man som finansiel virksomhed må

passe sig den verden, man skal

tilpasse sig, men vi er mildt sagt ved

agere i, men vi er klart utilfredse

at være voldsomt kede af metoden,

med, at det nu igen – mindre end to

hvor det nu igen kommer til at koste

år efter seneste fyringsrunde – er

for medarbejderne. Det er blevet en

de ansatte, som må bøde for mang-

automatreaktion fra topledelserne i

lende rettidig omhu og fortidens

sektoren at udvise handlekraft ved

manglende koordineringer mellem

at skære kraftigt i medarbejder-

koncernens enheder. Koncernchef

staben, og det er ikke holdbart. Vi

Michael Rasmussen har tidligere

vil understøtte de lokale forhand-

talt meget om ordentlighed, og det

linger, og vi forventer bestemt, at

forventer vi også vil gøre sig gæl-

Nykredit som medlemsejet virksom-

dende for den proces, vil nu skal

hed vil agere ansvarligt i forhold til

igennem”, siger Leif Vinther, for-

den konkrete udmøntning af be-

mand for NYKREDS.

Vild med nyheder?

Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

”Vi har lært, at ureguleret finansiel trafik giver fare for globale harmonikasammenstød – det har vi en forpligtelse til at undgå. Det kræver konstant vedligehold at have den bedst mulige regulering, og så kan I jo i denne tid glæde jer over, at det er en socialdemokrat med naturligt anlæg for regulering, som sidder for bordenden” Henrik Sass Larsen, erhvervs- og vækstminister, i tale til Finansrådets årsmøde

Stort bidrag til statskassen I perioden mellem 2000 og 2011 stod den finansi-

Storbanker får gigantbøder

elle sektor for cirka 26 procent af statens samlede indtægter fra selskabsskatten. Ingen andre brancher

En række store banker i Europa er af EU-Kommissionen tildelt samlede bøder på 1,7 milliarder euro – over 12 milliarder kroner – for at manipulere med markedsrenterne. Den største bøde tilfalder Deutsche Bank, der samlet skal betale 725.360.000 euro. Ud over Deutsche Bank drejer det sig om blandt andre: Barclays, Société Générale, Royal Bank of Scotland (RBS), Citigroup, J.P.Morgan, UBS og RP Martin. Citigroup og UBS er de eneste af de otte banker, der slipper for at betale bøde, da de var medvirkende til, at sagen kom i offentlighedens lys. Bankerne får bøden for i hemmelighed at have samarbejdet om at manipulere med Euribor – den rente, som bankerne betaler for at låne penge hos hinanden. Euribor-renten bruges i forbindelse med finansielle kontrakter, der årligt løber op i et svimlende beløb på 250 milliarder euro svarende til 1.864,85 milliarder kroner.

kommer i nærheden. Industrien tegnede sig for 16 procent, handel 13 procent og råstofindvinding 12 procent af den samlede selskabsskat.

Bankerne stod alene for 11 procent svarende til cirka fem milliarder kroner årligt, oplyser Finansrådet.

Dertil kommer, at sektoren betaler moms af indkøb. Det beløber sig anslået til cirka fire milliarder kroner i bankerne, som ikke kan modregnes, da sektoren er momsfritaget. Endelig betaler bankerne lønsumsafgift svarende til cirka to milliarder kroner om året. Lønsumsafgiften beregnes i 2013 som 10,9 procent af den samlede lønsum, og satsen er stigende frem mod 2021.

I modsætning til mange andre lande har dan-

Fakta:

ske banker ikke belastet skatteyderne som følge

Antal home- og officebanking-aftaler i Danmark

Juli 2012 Januar 2013 Antal aftaler fordelt på CPR-nr.: 4.066.055 5.178.205 Aftaler fordelt på SE-nr.: 408.243 380.527

af finanskrisen. Selv når udgifterne til nødlidende

I alt

4.474.298

5.558.723

banker er afholdt, er det senest opgjorte bankpakkeresultat for statskassen et overskud på cirka (Kilde: Finansrådet)

11 milliarder kroner, skriver Finansrådet i folderen ”Det finansielle Danmark”.

78 %

Finans Januar 2014

Nyheder

Valg til Tryghedsgruppen Identificerer sig i høj grad eller meget høj grad med deres virksomheds værdier (Kilde: Epinion-undersøgelse blandt 1.583 medlemmer af Finansforbundet)

Finansforbundets medlemmer har over 75.000 policer i TrygVesta via de forsikringer, forbundet tilbyder. Tryghedsgruppens repræsentantskab administrerer TrygFondens midler, der støtter en lang række forskellige initiativer med sociale og samfundsgavnlige formål.

Kristian Bengaaard, medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse og næstformand i NYKREDS, kandiderer til repræsentantskabsvalget i Region Nordjylland, som bliver skudt i gang d. 21. januar. Hvis du er bosat i regionen og har forsikringer i Tryg eller en pensionsordning i Nordea Liv & Pension, er du også stemmeberettiget og har mulighed for at stemme på Kristian. Læs mere om valget på www.tryghedsgruppen.dk

Finansrådet: Det går den rigtige vej

På Finansrådets årsmøde noterede rådets formand, Tonny Thierry Andersen, at bankernes nedskrivninger er faldet med mere end 40 procent i årets første to kvartaler sammenlignet med samme periode sidste år I sin tale på Finansrådets årsmøde mandag den 3. december på Statens Museum

Tonny Thierry Andersen ser store ændringer i sektoren i de kommende år.

skal nu finde vejen videre, og her er der brug for

for Kunst i København glædede Tonny Thi-

”For mig at se står vi med århundre-

erry Andersen sig over, at økonomien er

dets mulighed for at redefinere den finan-

nogle klare

ved at vende.

sielle sektor.

visioner fra

Vi ser ikke frem mod en stærk vending

Kigger vi på kundernes adfærd, ændrer

i dansk økonomi, men optimismen begyn-

den sig markant i disse år i takt med den

for, i hvilken

der at spire. Også for den finansielle sektor

digitale udvikling og de uanede muligheder,

retning man

går det bedre. Jeg skal gerne indrømme,

som dét medfører. Kunderne stiller kon-

ønsker at ud-

at det ikke ser prangende ud, når man kig-

tinuerligt større krav til nemme løsninger,

vikle sektoren

ger på sektorens evne til at forrente egen-

og bankerne vil være konstant på tæerne

og dens virksom-

kapitalen. Der er endnu et stykke vej, før vi

for at efterleve kundernes behov”, sagde

heder”, siger Kent Petersen til Nyheds-

bare når gennemsnittet af andre branch-

Finansrådets formand blandt andet.

brevet Finans.

ledelserne

ers afkast. Men det går den rigtige vej”,

Finansforbundets formand, Kent Pe-

Han peger på, at alle har brug for en

sagde Tonny Thierry Andersen i sin for-

tersen, der var blandt deltagerne i årsmø-

sund og solid finansiel sektor med rigtige

mandstale og fortsatte:

det, er enig i flere af Tonny Thierry Ander-

reguleringsrammer.

”En væsentlig årsag til, at bundlinjen

sens pointer.

”Beretningen fra Finansrådets formand

langsomt øges, er, at nedskrivningerne i

”Det er positivt, at Finansrådet klart sig-

sender et fornuftigt signal til sektorens

bankerne falder. Bankernes nedskrivninger

nalerer, at der er lys for enden af krisetun-

virksomheder om fokus på tillidsgenopret-

er faldet med mere end 40 procent i årets

nelen, og at der er tyndet rigtig meget ud

ning, ordentlighed og samfundsansvar.

første to kvartaler sammenlignet med

i tab og nedskrivninger. Det må også be-

Det kan vi kun hilse velkommen, for det

samme periode sidste år. Igen et tydeligt

tyde, at panikløsningernes tid må være

har alle i sektoren brug for. Derfor ser vi

tegn på, at optimismen breder sig, og at

forbi i forhold til de voldsomme medarbej-

også frem til at se hensigtserklæringerne

husholdningerne og virksomhederne grad-

derreduktioner, der desværre har været au-

realiseret for alvor ude i virksomhederne”,

vist får det bedre”.

tomatløsningen i krisens navn. Sektoren

siger Kent Petersen.

Flere håbløst forgældede boligejere Stadig flere borgere må opgive at betale afdra-

boligejere kæmper med en stor bank- og realkredit-

gene på deres boliglån og bliver derfor indberettet

gæld, som der ikke er dækning for i murstenene.

til RKI’s register over dårlige betalere. Alene i 2013

Hvis renten stiger, vil vi se en eksplosion i tvangs-

er danskernes gæld til realkreditinstitutterne vok-

auktioner, og endnu flere boligejere vil miste deres

set med mere end 350 millioner kroner – en stig-

huse og deres værdier”, siger Frank Papsø, nor-

ning på 36 procent på 10 måneder, skriver Politiken.

disk direktør for analyse og forretningsudvikling

”Min konklusion er, at der er en potentiel boligboble

i selskabet Experian, der driver RKI, til Politiken.

derude, som man skal passe på nu. Rigtig mange

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

7

8

Nyheder

Finans Januar 2014

Færre sager i Pengeinstitutankenævnet

Ultimo oktober 2013 havde Pengeinstitutankenævnet modtaget cirka 340 sager, hvilket er noget mindre end i 2012 og 2011, hvor antallet af sager per år lå på cirka 600. Og det er markant mindre end i 2009, hvor nævnet modtog cirka 1.300 sager til behandling fra kunder, der følte sig dårligt behandlet.

Afgørelserne i Pengeinstitutankenævnet er ikke juridisk bindende, men i cirka ni ud af ti afgørelser, hvor kunden får medhold, efterlever den anklagede virksomhed afgørelsen, oplyser Finansrådet.

Ja til Den Fynske Bank Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank har afholdt ekstraordinære generalforsamlinger, og på begge blev fusionsplanerne mellem de to pengeinstitutter vedtaget. Fusionen vil blive gennemført ved, at aktionærer i Vestfyns Bank bytter 1 aktie a nominelt 100 kroner til 11 aktier i Svendborg Sparekasse a nominelt 10 kroner. Samlet giver det for 27,5 millioner kroner nye aktier, der vil blive skabt via en kapitalforhøjelse i Svendborg Sparekasse.

Den Fynske Bank vil derefter have 15 filialer, inklusive en ny filial i Odense, og alle medarbejdere vil beholde deres job.

Arbejdet fylder i finansansattes fritid To ud af tre tænker ofte eller altid på arbejdet, og 78 procent identificerer sig i høj grad eller meget høj grad med virksomhedens værdier, viser undersøgelse blandt 1.583 medlemmer af Finansforbundet.

Arbejdet breder sig mere og mere og invaderer vores privatliv, vores tanker, vores selvopfattelse og vores politiske forståelse, viser forskning. Tendensen bekræftes i en undersøgelse om det grænseløse arbejde, som Epinion gennemført blandt 1.583 medlemmer af Finansforbundets medlemspanel.

27 procent angiver, at de altid eller ofte tjekker mail eller lignende uden for almindelig arbejdstid. 67 procent svarer at de ofte eller altid tænker på arbejdet, når de har fri, og 94 procent af de adspurgte vurderer, at arbejdet i meget høj grad eller i høj grad har stor indflydelse på deres personlige trivsel.

Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby er bekymret over tendensen. ”For nogle år siden spåede fremtidsforskere, at vi var på vej ind i fritidssamfundet, hvor arbejdet kunne klares på tre-fire timer, og

Forandringerne sker i en takt, som vi har svært ved at følge med

vi kunne bruge resten af tiden på at løbe på rulleskøjter og sidde

i, og grænseløsheden har det med at tage mere, end den giver”.

på café. Ha! Aldrig har vi arbejdet så meget, og aldrig har arbej-

Solveig Ørteby opfordrer til, at ”det grænseløse arbejde” bliver

det i den grad været omdrejningspunkt i vore liv”, siger Solveig ”Vi skal til at passe på. Vi er på vej ind i ”fagre nye verden”, hvor vi har svært ved at vurdere de langsigtede konsekvenser.

”Vi bruger ikke præstations aflønning, men vi har fokus på de ting, der er vigtige for os – også for at holde hverdagen sjov. Vi kører hver fredag afdeling mod afdeling, og den, der har gjort det bedst, får flag, og der kan også være slik, marcipanbrød eller pizza på højkant” John Fisker, administrerende direktør i Ringkjøbing Landbobank til Berlingske Business

sat på dagsordenen. ”Vi skal have en debat om, hvad der er i orden, og vi skal også

Ørteby og fortsætter:

have modet til at række hånden op og sige stop”, siger Finansforbundets næstformand. /CJO

Erstatning til Roskilde Bank-kunder Et forlig mellem forbrugerombudsmand Henrik Øe og Finansiel Stabilitet betyder, at tidligere kunder af Roskilde Bank kan få erstatning for 60 procent af deres nettotab på aktiekøb.

Forliget omhandler private kunder i Roskilde Bank, som har købt aktier i forbindelse med to aktiesalgskampagner, der løb fra henholdsvis 11. august 2006 til 17. september 2006 og fra 12. marts 2007 til 8. april 2007. Roskilde Bank sendte breve til godt 28.000 privatkunder, og banken solgte aktier for omkring 370 millioner kroner i perioderne. ”Jeg har haft mulighed for at gennemgå alle relevante dokumenter i sagen, og på den baggrund synes sagen at være helt i særklasse. Roskilde Bank har efter min opfattelse udsat sine kunder for en meget aggressiv markedsføring og givet en helt utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med aktiesalgskampagnerne”, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe til Ritzau Finans. ”Vi har ført forhandlinger med forbrugerombudsmanden og er enige i, at Roskilde Bank har handlet erstatningspådragende. På den baggrund har vi indgået forliget”, siger Henrik Bjerre-Nielsen, administrerende direktør for Finansiel Stabilitet, til Ritzau Finans.

Hos SKAGEN har vi i 20 år brugt erfaring, grundig research og sund fornuft til at skabe værdifulde afkast for vores kunder. Som uafhængig investeringsforening går vi imod strømmen. I stedet for kortsigtede målsætninger bruger vi langsigtede strategier til at navigere udenom spekulationer, finansielle bobler samt overophedede aktier og obligationer.

Få mere at vide på www.skagenfondene.dk/sundfornuft

Se den korte animerede film om vores investeringsfilosofi på www.skagenfondene.dk/sundfornuft

Twenty years of common sense

Peder Severin Krøyer, Fiskere trækker vod på Skagen Nordstrand. Sildig eftermiddag, 1883. Skagen Museum.

Invester i det lange, seje træk

10

Tema: Hvidvask

Finans Januar 2014

518%. Så meget er antallet af underretninger fra pengeinstitutter til Hvidvasksekretariatet steget på fem år. I 2012 foretog pengeinstitutterne 2.814 underretninger om hvidvaskmistanke, mens antallet af underretninger i 2008 blot var 543. Samtidig afgav Hvidvasksekretariatet i 2012 også 766 efterretningsrapporter til politiet som følge af underretninger.

Det er en stigning på 25 procent i forhold til 2011.

Man kunne derfor foranlediges til at tro, at der er kommet mere kriminalitet i samfundet, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Stigende antal underretninger er resultatet af en hvidvasklovgivning, som gennem årene er blevet skærpet gevaldigt. I 1989 blev de første love om hvidvask udstukket, og der blev oprettet en arbejdsgruppe, Financial Action Task Force (FATF), som siden har udformet standarder og anbefalinger til medlemslandene. Hvidvaskdirektiverne blev skærpet yderligere efter 11. september 2001, hvor USA erklærede krig mod terror og derved inddrog finanssektoren i jagten på terrorfinansiering. Siden har EU fulgt op med opdateringer af direktiverne for at sikre en ensartet implementering af FATF’s anbefalinger for EU-landene. Men forklaringen på den eksplosive stigning i antallet af underretninger skal også findes i, at bankerne er blevet bedre til at underrette mistænkelige transaktioner. ”Jeg ser det som en modningsproces. Pengeinstitutterne har arbejdet for at få det formelle på plads med it-overvågning, legitimering af kunderne og uddannelse af medarbejderne.

Nu er systemerne blevet så modne, at man kan begynde at finde det mistænkelige, og derfor stiger antallet af underretninger”, forklarer Per Fiig, som er vicestatsadvokat hos SØIK

Bankerne underretter om mistænkelige transaktioner som aldrig før. På fem år er antallet af underretninger fra pengeinstitutter til Hvidvasksekretariatet femdoblet, men hver syvende finansansatte er træt af regeltyranni, fordi det koster tid og ressourcer.

Hvidvaskreglerne har dog medført, at en terrorsag blev afdækket, fordi en bank foretog en underretning Af Mille Skjold Madsen / Foto: Jasper Carlberg

(Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet), der også huser Hvidvasksekretariatet. Han påpeger dog, at det ikke er nok at have det formelle på plads. ”Hvis branchen ser de formelle regler som en opgave i sig selv, så har de ikke opfyldt målet. Når man har alt det formelle på plads, så kan man netop bruge systemet operativt til at finde kundernes mistænkelige transaktioner”.

I Sydbank har de en afdeling, som med systemer overvåger alle transaktioner fra hele banken. Alligevel kommer halvdelen af hvidvaskunderretningerne fra medarbejdere i filialerne. Ifølge Stig Westergaard, som er juridisk direktør i Sydbank, bruger de meget energi på at uddanne medarbejderne, så de hele tiden er på dupperne. ”En gang om året skal alle medarbejdere gennemgå et hvidvaskprogram, og vi har målrettet det, så de forskellige medarbejdergrupper også har forskellige værktøjer til at spotte hvidvask.

Det er jo ikke det samme, man skal kigge efter i alle afdelinger”, fortæller Stig Westergaard. ••

Finans Januar 2014

Tema: Hvidvask xxxx Finans Januar 2014

Bankansatte som detektiver

11

Tema: Hvidvask

Finans Januar 2014

Antal underretninger fordelt på de enkelte pengeinstitutter 1.-3. kvartal 2013 Antal underretninger

>100

51-100

26-50

16-25

15-11

10-6

5-1

Ingen

I alt

Antal pengeinstitutter

5

3

3

6

2

10

30

34

93

5%

3%

3%

6%

2%

11%

32%

37%

100%

Antal pengeinstitutter i pct

2008

2009

2010

2011

2012

Pengeinstitutter

543

753

966

1620

2814

Virksomheder i alt

1553

2095

2315

3020

4511

Antal underretninger

Ikke alle underretter Det er dog ikke alle banker, som er lige gode til at sende underretninger til SØIK. I de tre første kvartaler i 2013 foretog kun fem procent af pengeinstitutterne flere end 100 underretninger, mens 37 procent slet ikke foretog nogen, og det er især de mindre pengeinstitutter, som ikke får sendt en underretning af sted. Vicestatsadvokat Per Fiig køber dog ikke præmissen om, at der er mangel på kriminalitet i små banker. ”Det vil overraske mig meget, hvis der i løbet af et helt år ikke sker én eneste begivenhed, som får medarbejderne til at undre sig. Egentlig vil jeg helst have en underretning fra alle pengeinstitutter, for så ved jeg, at de er klar over, hvordan systemet fungerer”, siger Per Fiig.

Hos Finanstilsynet er man også bekymret over, at en tredjedel af pengeinstitutterne slet ikke foretager underretninger.

Derfor er man nu i gang med at undersøge sagen nærmere. ”Vi har fået en vis kritik fra lande, som vi samarbejder med omkring hvidvaskreglerne, og derfor har vi søsat en større spørgeskemaundersøgelse. Desuden vil vi også foretage inspektioner i små og mellemstore pengeinstitutter”, siger chefkonsulent i Finanstilsynet Michael Langberg.

Bureaukratisk dyne ”Hvidvaskreglerne er gået for vidt”. ”Alle bliver mistænkeliggjort for økonomisk kriminalitet”. ”Hvidvaskreglerne gør kontanthåndtering omstændelig”. Sådan udtalte nogle finansansatte i en spørgeskemaundersøgelse, som Magasinet Finans foretog i februar 2013. Her svarede hver syvende, at de var trætte af regeltyranni, og især hvidvaskreglerne fik de finansansatte til tasterne. Vicestatsadvokat for SØIK Per Fiig forstår godt, hvorfor de finansansatte kan være trætte af hvidvaskregler. ”Det er jo to verdener, som støder sammen. Ansatte i finanssektoren arbejder for at skabe overskud i virksomheden, og så kommer vi med et helt andet værdisæt om bekæmpelse af kriminalitet, som måske ikke giver så meget mening for den enkelte medarbejder. Det bliver netop en tung bureaukratisk byrde, hvis man ser hvidvaskregler som

et spøgelse, der kommer udefra og bliver lagt ned over hovedet på én”, siger Per Fiig, som derfor mener, at man skal vende tankegangen om. ”Ansatte beskytter også bankens renomme, når de udfører de her opgaver. Hvidvaskreglerne skræmmer jo kriminelle væk, og selvom det er en omkostningstung opgave, så tror jeg, at pengeinstitutterne i sidste ende opnår en positiv effekt af en solid indsats. Hvis en bank bliver forbundet med økonomisk kriminalitet, også selv om det er uforvarende, så kan det have vidtrækkende økonomiske konsekvenser, skabe politisk modvilje eller vende en folkestemning mod banken”.

Finansrådet medgiver også, at hvidvaskreglerne, ligesom megen anden lovgivning, er en omkostningstung opgave for banken. ”Der er ingen tvivl om, at det her omfattende regelsæt påvirker medarbejdernes dagligdag, men det er væsentligt, at vi overholder reglerne. Yderligere er det også nødvendigt at følge de internationale standarder for at være en attraktiv samarbejdspartner, som samfundet har tillid til”, siger kontorchef i Finansrådets juridiske afdeling Helle Troelsgaard Werling, som dog tilføjer, at Finansrådet altid forholder sig til rimeligheden af nye ændringer til hvidvaskdirektivet og arbejder for at mindske byrderne for sektoren.

Underretning blev til terrorsag Men den bureaukratiske dyne har faktisk bragt succes med sig. Ifølge tal fra SØIK er der gennem de senere år blevet konfiskeret 420 millioner kroner og givet 42 års fængsel til kriminelle. Samtidig fortæller Per Fiig, at det øgede terrorfokus efter 9/11 også har givet pote. En af de store terrorsager i Danmark gennem de seneste år kom frem på baggrund af en underretning fra en bank. Med den underretning kunne politiet så starte efterforskningsarbejdet og afdække sagen.

Det er dog især sager om kædesvig, som SØIK ser mange af. Sidste år modtog man 645 underretninger med indikationer på kædesvig, og i de underretninger var der 17.178 mistænkelige transaktioner til en værdi af 1,3 milliarder kroner. Kædesvig har relation til rocker- og bandemiljøet, hvor en-

Kilde: Hvidvasksekretariatet

12

Finans Januar 2014

Tema: Hvidvask

13

Dyrt at overtræde hvidvaskregler Det kan være en dyr fornøjelse at overtræde hvidvasklovgivningen. Det måtte især Arbejdernes Landsbank sande i efteråret 2013, hvor de fik en bøde på 5,5 millioner kroner for mangler i bankens systemer. Tidligere har det store bødehæfte også været fremme.

I 2012 fik forbrugskortet Veko en bøde på 2,5 millioner kroner for manglende it-overvågning og medarbejderkompetencer, og i 2011 fik en udenlandsk bankfilial i Danmark en bøde på 3,7 millioner kroner. De store bøder bliver udmålt på den besparelse, banken har haft ved ikke at

deløse kæder af firmaer, fiktive direktører og stråmænd tjener penge især i servicebranchen. Pengene rykkes hele tiden rundt mellem firmaerne, så de derved undgår at betale skatter og afgifter. Her er det især legitimering af kunderne, som har været til stor hjælp i efterforskningsarbejdet. ”Det er vigtigt, at bankansatte får noteret mobilnumre og mailadresser, når de legitimerer en kunde.

Ved kædesvig bliver stråmændenes navne og adresser brugt, men bagmændene vil ikke have, at stråmændene har kontakten til banken, så derfor bruger de deres egne mobilnumre, og det nummer går så typisk igen ved flere sager. Derfor gør bankens oplysninger, at politiet kan forbinde flere sager med hinanden og opklare sagen hurtigere”, fortæller Per Fiig.

I Sydbank er de også glade for at være med til at gøre en indsats mod kriminalitet, men de vil ikke være politi. ”Som branche er vi pålagt at følge en lovgivning, og det er selvfølgelig altid rart, når det så har en mærkbar effekt på samfundet, men vi skal ikke lege Sherlock Holmes eller være politi. Vi skal have fokus på vores bankforretninger, og hvordan vi kan beskytte banken bedst muligt mod svindel”, siger Stig Westergaard. ¢

have de rigtige it-systemer, holdt dem opdateret eller uddannet medarbejdere. Derefter bliver besparelsen ganget med en procentsats, som bestemmes, efter hvor grov overtrædelsen er. ”Vi skal selvfølgelig ikke give bøder, som er mindre end besparelsen ved ikke at overholde loven, og vi kan heller ikke have et system, hvor den værste konsekvens er, at man fratager virksomheden den besparelse, de havde i første omgang. Hvad er så incitamentet for at overholde hvidvaskloven?”, siger vicestatsadvokat Per Fiig, men påpeger dog, at i enkeltsager, hvor der ikke har været en besparelse, bliver bøden vurderet individuelt. For eksempel hvis banken ikke har legitimeret en kunde ordentligt. Der giver typisk en bøde på 10.000 kroner.

Og det er heller ikke alle finansielle virksomheder, der er lige gode til at overholde hvidvaskreglerne. I 2011-2012 foretog Finanstilsynet 13 inspektioner i pengeinstitutter, og det førte til 75 tilsynsreaktioner. Statistik fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) viser også, at antallet af sager, hvor finansielle virksomheder har overtrådt hvidvasklovgivningen, er vokset de sidste fem år. I 2008 blev der indledt to efterforskningssager, mens tallet i de tre første kvartaler af 2013 er 18.

Selvom hammeren falder hårdt for nogle finansielle virksomheder i Danmark, så er det vand i forhold til udlandet. Sidste år fik Nordea i Sverige en bøde på 27 millioner kroner, mens Forex Bank i Sverige i 2008 fik en bøde på 50 millioner kroner. Det er dog den engelske bank HSBC, der tager førstepladsen. Den fik i 2012 en svimlende bøde på 10

Hvad er hvidvask

Hvidvask er økonomiske transaktioner, som foretages med henblik på at skjule indtægt, der stammer fra en kriminel handling, og derved vaske sorte penge hvide. For eksempel kan en kunde hæve mange kontanter for at aflønne sine medarbejdere sort, eller muldvarper kan modtage penge fra et firma og sende dem videre til et andet firma under dække af at købe en vare, og derved får firmaet mulighed for at gøre sine penge legale.

milliarder kroner.

I fremtiden kan det dog blive en realitet i Danmark.

Der arbejdes for tiden i EU med udformning af et nyt hvidvaskdirektiv. Der er i den forbindelse blevet fremsat forslag om, at bøderne for at overtræde hvidvasklovgivningen skal ændres, så selskaber fremover skal kunne straffes med bøder på op til ti procent af moderselskabets årlige omsætning. Dette sker for at sikre en ensartethed i sanktioner blandt medlemslandene, men forslaget har vakt bekymring hos Finansrådet. ”EU har generelt en forkærlighed for høje bøder inden for mange retsområder. Det bødeniveau, der er foreslået i direktivet, ligger langt over, hvad vi kender fra danske regler om overtrædelse af erhvervslovgivning”, siger kontorchef i Finansrådets juridiske afdeling Helle Troelsgaard Werling. /MM

••

14

Tema: Hvidvask

Finans Januar 2014

Den sønderjyske vaskemaskine

Hvidvaskafdelinger er forbundet med høj sikkerhed og tavshed omkring arbejdsgange, men Magasinet Finans har fået en sjælden mulighed for at kigge ind bag murene hos Sydbanks hvidvaskafdeling, som hver dag gennemtrevler kundernes transaktioner for at sikre banken mod svindel Af Mille Skjold Madsen / Foto: Klaus Holsting

I Aabenraa sidder fire medarbejdere på et kontor med hovederne bøjet ind over computerskærmen. De har dog ikke et helt almindeligt kontorjob. De er nemlig ansat i Sydbanks hvidvaskafdeling AML (Anti Money Laundering). Hver dag løber flere hundrede transaktioner gennem systemet, og med hjælp fra specielle scanningsprogrammer er det medarbejdernes opgave at vurdere, om transaktionerne virker suspekte. Som for eksempel hvis en kunde køber skiudstyr i Afrika eller bruger to millioner på en sending tændstikker, forklarer Aage Hansen, der er en af de fire AML-sagsbehandlere i Sydbank.

Sydbanks hvidvaskafdeling har eksisteret i tre år som en centraliseret kerne, og banken bruger automatiserede scanningssystemer til at overvåge kundernes konti. Alligevel er det i sidste ende Aage og hans kollegaer, som beslutter, om sagen er mistænkelig eller ej. ”Vi kan ikke vide, om der smutter nogle igennem systemet, men jo mere erfaring vi får, jo bedre bliver vi også til at vide, hvad vi skal lede efter. Nogle scenarier er nemme at gå til, men mange konti og flere firmaer, som er flettet ind i hinanden, kan pludselig give et omfangsrigt efterforskningsarbejde”, fortæller Aage Hansen og påpeger, at systemet også bruges til at hjælpe kunderne. ”Vi havde en episode med en ældre dame, som hævede 150.000 kroner i banken. I første omgang gjorde jeg ikke noget, for det kunne jo være, hun skulle give dem til børnebørnene som arveforskud. Indtil hun kom næste dag og skulle have 150.000 kroner igen. Så ringede vi til afdelingen, som kiggede overvågningskameraerne igennem, og det viste sig, at en mand havde tvunget hende til at hæve pengene. Havde vi ikke opdaget det, så var det måske aldrig kommet frem i lyset”, siger Aage Hansen om sagen, der endte med at blive efterforsket af politiet.

Terror og store kontanthævninger De fire medarbejdere kan naturligvis ikke overvåge alle transaktioner i hele banken, og derfor bruger de forskellige scanningssystemer til at sortere i transaktionerne. Når en transaktion falder inden for et bestemt scenarie, så blinker den røde lampe. Det kan for eksempel være forandringer i kundens betalingsmønster. ”Hvis en kunde hæver et bestemt større beløb over en kortere periode, så kommer det typisk forbi vores afdeling.

Der går jeg ind og finder oplysninger på kunden. For eksempel om han har arvet, eller bankrådgiveren skriver, at han er ved at spare sammen til en bil. Hvis jeg stadig har en mistanke, som ikke kan afkræftes, så sender jeg sagen videre til vores complianceafdeling, der derefter beslutter, om den skal indberettes til Hvidvasksekretariatet”, fortæller Aage Hansen og til-

Finans Januar 2014

føjer, at kontanthævninger er den hyppigste form for hvidvask.

Det er typisk arbejdsgivere, der hæver store kontante beløb, som de bruger til at udbetale sort løn til medarbejdere.

Aage og hans kollegaer bruger også et scanningssystem, som hedder World Check. I Aabenraa kalder de den dog for vaskemaskinen. Her ligger lister fra blandt andre FBI og CIA, hvor man kan søge på personer i hele verden. Det kan være kriminelle eller højt rangerende personer som politikere.

Banken bruger vaskemaskinen til at tjekke, om kunden eller modtageren af betalingen er involveret i kriminalitet.

Hvidvaskafdelingen skal også holde øje med terror, og udenlandske betalinger bliver derfor stoppet i systemet, hvis for eksempel navne på mulige terrorister dukker op. Her popper dagligt 300 betalinger op, men afdelingen har endnu kun haft få reelle hits på terrorisme.

Maskingeværer og menneskehandel Selvom Aage og hans kollegaer gennemser flere hundrede betalinger om dagen, så sidder nogle af sagerne fast i erindringen. Aage husker især en pengeoverførsel på 150.000 kroner til en person i Tyrkiet.

Selve beløbet undrede han sig ikke over, da mange sender penge til deres familiemedlemmer, men i posteringsteksten stod der noget på tyrkisk, og han besluttede sig for at køre den igennem en hurtig Google-oversættelse. Aage fik sig noget af et chok. ”Der stod, at pengene var til maskingeværer. Det var sgu for dumt, og vi fik selvfølgelig stoppet betalingen”.

En af de lidt mere kuriøse historier er en betaling fra Schweiz til en Sydbank-kunde. I posteringsteksten stod der Mensch handeln (menneskehandel på tysk, redaktionen). Beløbet var kun 2.000 kroner, så Aage valgte at ringe kunden op. ”Jeg spurgte kunden om hans relation til denne mand i Schweiz, og han sagde, at det var en kammerat, som skyldte ham penge. Da jeg fortalte, hvad kammeraten havde skrevet i posteringsteksten, blev han helt bestyrtet. Det viste sig at være en dårlig joke”, griner Aage.

I afdelingen oplever de altså både sjove og mere alvorlige episoder, og selvom det udadtil kan se ud, som om Aage er ansat til at fange banditter, så laver de ikke dyneløft hos kunderne. ”Vi skal finde svindel, fordi banken ikke vil have kunder, som er kriminelle”, siger Aage og tilføjer samtidig, at han ikke altid er så vellidt, når han ringer ud til kollegaer med spørgsmål om kunderne. ”Vi ved jo godt, at rådgiverne har virkelig travlt, men de er blevet bedre til at forstå, at når vi ringer angående en kunde, så er det ikke, fordi vi er efter dem, men fordi vi gerne vil have hjælp til at be- eller afkræfte en sag”. ¢

”Nogle scenarier er nemme at gå til, men mange konti og flere firmaer, som er flettet ind i hinanden, kan pludselig give et omfangsrigt efterforskningsarbejde”, siger Aage Hansen (tv.)

Tema: Hvidvask

15

16

portræt

Finans Januar 2014

Ledelse er et tveægget sværd

62-årige afdelingsdirektør Jens Skovgaard fra Nykredits IT Udvikling gik ned med stress, efter at en af hans medarbejdere efter halvandet års kræftsygdom døde. ”Der var ingen, der fortalte mig, hvordan jeg skulle agere i de halvandet år, så jeg gjorde det, som jeg følte var naturligt”, fortæller Jens, der måtte sande, at der er grænser for, hvor langt en leder skal gå Af Sabina Furbo Foto: Martin Dam Kristensen

sat afdelingslederen stævne på baggrund af en mail Han sover ikke. Har panikangst. Kan ikke være nogen steder. fra en tillidsrepræsentant, der tippede om, at der i Farer rundt, selvom uret for længst har passeret midnat. Skal Nykredits udviklingsafdeling sad en chef, som i den bare ud og væk. grad forstod at se tingene fra medarbejdernes side, Stress er diagnosen. Alle instanser blev sat i værk – arbejdsat se det menneskelige i situationerne. pladsen, psykolog, lægeerklæringer, forsikringer. Lange samMen også en chef, som har måttet betale en pris taler og rundt i systemet. Sygemelding på tre måneder på fuld tid og en optrapningsperiode på ligeledes tre måneder. for at gå den ekstra mil.

Sådan så tilværelsen ud for godt to Taler ikke om det år siden for den nu 62-årige afdelings- ” Jeg var den slags leder, chef i Nykredits IT Udvikling i Aalborg, Den største fejl, som Jens kan se nu, var, der følte, at jeg hele Jens Skovgaard. at han ikke talte med andre om, hvor Inden stressen indfandt sig, havde Jens tiden skulle være nede i hårdt han reelt syntes det var. igennem halvandet år, på månedlig ba- maskinrummet for ikke ”Jeg syntes ikke, at der var nogen, der sis, besøgt en kvindelig medarbejder, at miste overblikket og lige stod for, og jeg ville jo heller ikke som var syg af kræft. At medarbejderen fortælle det over aftensmaden, så jeg kontrollen. Samtidig holdt det for mig selv, og det var så ikke ikke ville blive rask, var der ikke megen skulle medarbejderne så smart”. tvivl om, men i Nykredit er princippet, jo også vænne sig til, at virksomheden ikke fyrer medarbejFor kort tid efter stod Jens med diagdere, der er i behandling. Men mens at jeg ikke skulle være nosen stress. Dråben, der fik det berømte der var meget hjælp til, hvordan Jens eksperten på detaljerne” bæger til at flyde over, var en episode, som leder rent juridisk skulle forholde hvor han sammen med en betroet medarbejder må tage turen til den kvindelige sig til langtidssyge medarbejdere, så var medarbejders sygeleje for at give hende den opder ingen, der kunne fortælle, hvordan han skulle forholde sigelse, som kom i naturlig forlængelse af, at hun sig menneskeligt. ”Så jeg gjorde det, som jeg følte var naturligt, og fulgte havde fået tilkendt en førtidspension. En pension, vedkommende tæt igennem hele forløbet”, fortæller Jens til som dog aldrig blev effektueret, da kvinden døde Finans’ udsendte en kold novemberdag, efter at denne har •• kort tid efter.

Finans Januar 2014

”Som afdeling er vi blevet klogere på, at vi ikke er usårlige. Det har hjulpet os alle sammen til at forstå, at vi skal passe på os selv både i arbejdslivet og privat”, siger Jens Skovgaard.

portræt

17

18

portræt

Finans Januar 2014

Blå bog Jens Skovgaard, 62 år 2003-: Afdelingsdirektør i Nykredits IT Udvikling i Aalborg.

1990-2003: Forskellige specialistopgaver og projektlederstil linger inden for systemudvikling i Nykredit.

1984-1989: Afdelingschef i Christian Rovsing A/S – senere

overtaget af en amerikansk virksomhed.

1973-1984: Programmør og senere souschef i det daværende Kommunedata.

”Jeg var jo på det her tidspunkt dybt involveret i forløbet og følte mig meget magtesløs over for situationen, samtidig med at jeg skulle holde den der distance, for jeg var jo hendes leder. Og til sidst skulle jeg så sige hende op”, fortæller Jens, der et kort øjeblik stirrer ud i luften som for at sunde sig.

At han er mærket af oplevelsen, er der ingen tvivl om. ”Det er egentlig ikke, fordi jeg fortryder, men jeg ville godt have haft redskaberne til at håndtere den følelsesmæssige side af sagen. Jeg har siden hen fået at vide af flere, at ’du gik jo også langt ud over, hvad der forventes af dig, Jens’. Men på den anden side var der jo heller ikke nogen, da det stod på, der sagde noget. Så jeg gjorde bare det, jeg følte en forpligtelse over for – selv om jeg i dag ved, at jeg i princippet ikke har anden forpligtelse end det rent formelle”.

Følelse af tab af kontrol Gennem stressforløbet havde Jens samtaler med en psykolog.

De mange samtaler har gjort Jens opmærksom på, hvorfor han ramte muren. To ting sprang i øjnene. Han var for det første gået fra at være kollega til at blive leder og for det andet gået fra at være eksperten til at lede og fordele arbejdet.

For selvom Jens har været ansat hos Nykredit i Aalborg siden 1990, var det først for ti år siden, han takkede ja til afdelingsdirektørstillingen – inden da havde han arbejdet som specialist inden for systemudvikling og dernæst i forskellige projektlederstillinger.

I dag har han 25 medarbejdere fordelt i Aalborg og København i en matrixlignende organisation, som stiller store krav til lederens evne til at lede og fordele arbejdet uden at miste overblikket og ikke mindst fornemmelsen af medarbejderne.

Evnen til at sætte grænser blev et tilbagevendende emne. ”Jeg var den slags leder, der følte, at jeg hele tiden skulle være nede i maskinrummet for ikke at miste overblikket og kontrollen. Samtidig skulle medarbejderne jo også vænne sig til, at jeg ikke skulle være eksperten på detaljerne. Det var nærmere min opgave at sørge for, at der var den nødvendige dialog, kommunikation og samarbejde. Jeg skulle skabe pladsen til at tænke i, hvad der skulle ske fremadrettet, i stedet for at være fedtet ind i dagligdagens udfordringer”, fortæller Jens

Læs om Finansforbundets tilbud til ledere på finansforbundet.dk/ledere

og reflekterer over, at han ikke gav sig selv plads til at agere i det rum. ”Det er jo en daglig balancegang. På den ene side at slippe medarbejderne og på den anden side ikke at føle et tab af kontrol eller overblik. At skabe distance og samtidig være der, når det er nødvendigt. Nøjagtig som i situationen med min syge medarbejder”.

Tiden, hvor Jens på grund af stressen var væk fra arbejde, viste ironisk nok, at han rent faktisk havde skabt en medarbejderstab, der var i stand til at agere, selvom han var væk. ”Det er jo den der lakmusprøve, som man siger, at alle ledere bør tage: Tag væk og se, hvad der sker.

Og selvom min var ufrivillig, så viste det sig jo, at de godt kunne undvære mig. Så var det, jeg sagde til mig selv: Så, Jens, så er det rent faktisk lykkedes dig alligevel”.

Pas på dig selv Jens bliver dog aldrig en leder, som kun gør det, som han formelt er forpligtet til – han er bare blevet klogere på, hvordan han skal passe på sig selv.

En øvelse, han desværre fik mulighed for at afprøve, da endnu en medarbejder for nylig måtte sige farvel til denne verden.

Denne gang en person, som Jens både havde været kollega med og chef for. Medarbejderen var gået på pension i april i år og blev ramt af den meget sjældne hjernelidelse Creutzfeldt-Jakobs sygdom, hvor den ramte hurtigt bliver både døv, blind og dement. Den tidligere medarbejder døde blot tre måneder efter diagnosen. ”Jeg besøgte hans kone og søn og talte meget med dem, og jeg holdt en tale ved hans bisættelse, men jeg valgte ikke at besøge ham – og det var en bevidst beslutning. Denne gang en beslutning, som jeg tog efter at have vendt det med min egen familie – for så meget har jeg lært: Du er nødt til at passe på dig selv, før du kan passe på andre”, siger Jens og fortæller, at perioden med stress ikke kun har gjort ham klogere. ”Som afdeling er vi blevet klogere på, at vi ikke er usårlige. Det har hjulpet os alle sammen til at forstå, at vi skal passe på os selv både i arbejdslivet og privat. Du skal selv sætte grænser, og det er okay at sætte dem”.

Af samme grund får medarbejderne ofte et ”Pas på dig selv” med på vejen af afdelingsdirektøren, der om nogen ved, at grænser, de skal sættes. ¢

20

regnskaber

Finans Finans Januar Januar2014 2014

Sektoren er på vej frem igen Det samlede ordinære resultat før skat for pengeinstitutterne landede på 8,9 milliarder kroner i 2012 – næsten en fordobling i forhold til året før – og overskuddet stiger fortsat i 2013, viser en opgørelse af regnskaberne Af Carsten Jørgensen

Pengeinstitutterne er samlet set ved at lægge krisen bag sig, og fortjenesten er på vej op. Det viser en opgørelse over pengeinstitutternes årsregnskaber i perioden 2007-2012, som Finansforbundet har foretaget på baggrund af tal fra Dansk Aktie Analyse.

Optimismen bygger på, at det samlede overskud før skat fra 2011 til 2012 næsten blev fordoblet fra 4,7 milliarder kroner til 8,9 milliarder kroner. Og tendensen er fortsat i 2013, hvor en gennemgang af de tilgængelige regnskaber for tredje kvartal viser en stigning på 50 procent i forhold til samme periode året før.

Som det fremgår af tabellerne her på opslaget, er nettorente- og gebyrindtægterne steget fra 2011 til 2012, og egenkapitalforrentningen er højere end i 2011, 2009 og 2008. Til gengæld kæmper banker og sparekasser fortsat med nedskrivninger – til dels på grund af den strammere kurs, Finanstilsynet har udstukket. 24,9 milliarder kroner blev der nedskrevet i 2012 mod 21,7 milliarder kroner i 2011.

Var nedskrivningerne nedskrivningerne niveau bare på på niveau medmed bare 2008 – året– før 2008 åretfinanskrisen før finanskrisen forfor alvor alvor tog togfart fart–– ville ville branchens resultat branchens resultatstige stigemed med 7,77,7 milliarder milliarder kroner, kroner, altså altså næsten næsten en fordobling en fordobling af resultat af resultat og egenkapiog egenkapitalforrentning. talforrentning.

Og var Og nedskrivningerne var nedskrivningerne på niveau på

Fremgangen fortsætter i 2013 Fremgangen fortsætter i 2013

med 2007, niveau medså2007, ville branchen så ville branchen have et have resultat, et resultat, som kunsom var kun 500 var 500 millioner millioner kroner under kronerrekordniveauet under rekordniveauet fra før krisen fra førikrisen 2007, i 2007, hvor branchen hvor branchen tjente 35 tjente milliarder 35 milliarder kroner kroner og havde ogen havde forrentning af egenkapitalen på 18 procent. en forrentning af egenkapitalen på 18 procent.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, glæder sig over, at det igen går fremad for banksektoren under et. ”Opgørelsen over de seneste seks års regnskaber er positiv læsning. Det er tydeligt, at langt de fleste pengeinstitutter er på vej frem igen efter nogle svære år, hvor krisen har kradset. Der er nedlagt over 7.000 arbejdspladser i sektoren siden 2008, så man må sige, at medarbejderne i høj grad har været ofre for bankkrisen. Men nu må situationen vende. Ser man på regnskabstallene, er der intet argument for at fortsætte med at skære ned på medarbejderstaben”, siger Kent Petersen.

Senere i januar sætter Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet sig til forhandlingsbordet for at nå til enighed om en ny overenskomst. ”Ved de to seneste overenskomstforhandlinger i 2011 og i 2012 udviste vi stor økonomisk ansvarlighed ved at holde igen med lønstigningerne. Den årlige ramme har de seneste tre år ligget på omkring en procent, hvilket har været meget ansvarligt fra vores side, ud fra den situation som virksomhederne har befundet sig i. Nu lysner det for sektoren, og det bør også afspejles i den kommende overenskomst”, siger Kent Petersen. ¢

En analyse af regnskabstallene for de første tre kvartaler af 2013 viser, at positive udvikling fortsætter. der er af baseret på talatfra Enden analyse af regnskabstallene for deOpgørelsen, første tre kvartaler 2013 viser, den Dansk Aktie Analyse, omfatter de fem største Gruppe 1, positive udvikling fortsætter.

Opgørelsen, der er pengeinstitutter baseret på tal fra iDansk Aktie seks pengeinstitutter frastørste Gruppepengeinstitutter 2 samt 17 pengeinstitutter fra Gruppe Analyse, omfatter de fem i Gruppe 1, seks pengein-3, som allefra harGruppe fremlagt regnskaber for 3. kvartal Tal3,for Danske Bank stitutter 2 samt 17 pengeinstitutter fra2013.

Gruppe som alle har (Gruppe 1) er koncerntal omfatter fremlagt regnskaber for 3.og kvartal 2013.også nedskrivninger på lån indenfor non-core aktiviteter.

Netto 2012K3 Netto renterente- og og gebyrindtægter gebyrindtægter 2012K3 Gruppe 1 49.705.379 Gruppe 1 49.705.379 Gruppe 4.281.085 Gruppe 2 2 4.281.085 Gruppe 3 3.158.675 Gruppe 3 3.158.675 II alt 57.145.139 alt 57.145.139

2013K3 2013K3 49.291.652 49.291.652 4.393.057 4.393.057 3.153.452 3.153.452 56.838.161 56.838.161

Nedskrivning på udlån, tilgodehavender mv.

Nedskrivning på2012Q1-Q3 udlån, tilgodehavender mv.

Ordinært resultat 2012K3 2013K3

2013Q1-Q3 Ændring i kr Ændring i pct.

Gruppe 1 2012Q1-Q3 2013Q1-Q3 Ændring i kr Ændring -47,6 i pct.

Ordinært 2012K3 2013K3 Gruppe 1 resultat 8.720.150 1.179.6249 15.667.582 8.207.182,7 -7.460.400 Gruppe 2 1 15.667.582 8.207.182,7 -7.460.400 -47,6 Gruppe 2 1 8.720.150 11.796.249 Gruppe -1.073.216 -37.657 Gruppe 2.695.105 2.006.663 -688.442 -25,5 Gruppe 3 2 2.695.105 2.006.663 -688.442 -25,5 Gruppe 3 2 -1.073.216 -37.657 Gruppe 373.298 232.109 Gruppe 883.014 898.880 15.866 1,8 Gruppe 3 883.014 898.880 15.866 1,8 3 373.298 232.109 IGruppe alt 8.020.232 11.990.701 Sum 19.245.701 11.112.726 -8.132.976 -42,3 Sum 19.245.701 11.112.726 -8.132.976 -42,3 I alt 8.020.232 11.990.701

Finans Januar 2014

Ordinært resultat før skat

regnskaber

Note til tallene:

”Regnskabstallene er ”Regnskabstallene erbaseret baseretpå på 2007 2008 2009 2010

2007 2008 2009 2010 2011 2011 2012 regnskabsoplysninger fra regnskabsoplysninger fraDansk Dansk Ak28.468.461 4.411.093 6.269.716 12.329.027 6.868.185 10.273.801 Gruppe 1 28.468.461 4.411.093 6.269.716 12.329.027 6.868.185 10.273.801 tie Aktie Analyse.

Analyse.

Dansk Dansk Aktie Aktie Analyse Analyse har Gruppe 2 4.239.937 157.949 -983.376 1.007.821 -1.758.839 -1.834.315 4.239.937 157.949 1.007.821 -1.758.839 -1.834.315 for har Finansforbundet for Finansforbundet gennemgået gennemgået Gruppe 3 2.262.101 -542.971 -609.531 194.843 -401.034 403.217 2.262.101 -542.971 -609.531 194.843 -401.034 403.217 samtlige samtlige tilgængelige tilgængeligeregnskaber regnskaberfor Gruppe 4 31.383 -14.811 19.693 14.366 6.041 22.629 -14.811 19.693 14.366 6.041 for eksisterende eksisterende pengeinstitutter pengeinstitutter i DanSamlet 35.001.882 35.001.882 4.011.260 4.011.260 4.696.502 13.546.057 4.696.502 13.546.057 4.714.353 4.714.353 8.865.332 8.865.332 imark Danmark og påog den påbaggrund den baggrund udarbejdet udarbejdet en databaseen med database regnskabsoplysmed regnskabsoplysninger ninger for hvert enkelt for hvert pengeinstitut enkelt

pengeinstitut i de fire størrelsesgrupper, i de fire størrelsessom

2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 2011 2011 2012 grupper, Finanstilsynet som Finanstilsynet har inddelt dem har i.

Gruppe 1 41.148.424 49.619.823 63.842.784 56.988.720 51.330.774 52.329.399 41.148.424 49.619.823 63.842.784 56.988.720 51.330.774 52.329.399 inddelt dem i.

Gruppe 2 6.170.222 6.604.610 7.646.270 7.806.079 8.143.104 8.603.369 6.170.222 6.604.610 7.646.270 7.806.079 8.143.104 8.603.369 Gruppe 1 (arbejdende kapital på Gruppe 3 6.099.996 6.760.909 7.509.442 7.502.737 7.655.655 8.646.917 6.099.996 6.760.909 7.509.442 7.502.737 7.655.655 8.646.917 Gruppe over 65 milliarder 1 (arbejdende kroner) kapital består på Gruppe 4 107.760 104.173 111.943 121.562 121.633 129.969 107.760 104.173 111.943 121.562 121.633 129.969 over af: Danske 65 milliarder Bank A/S, kroner) Nordea består Bank Samlet 53.526.402 63.089.515 53.526.402 63.089.515 79.110.439 72.419.098 79.110.439 72.419.098 67.251.166 69.709.654 67.251.166 69.709.654 af: Danmark Danske A/S, Bank Jyske A/S,Bank Nordea A/S,Bank SydDanmark bank A/S A/S, og Nykredit Jyske Bank BankA/S, A/S. Sydbank A/S og Nykredit Bank A/S.

Gruppe 2 (arbejdende kapital på

2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 2011 2011 2012 Gruppe over 12 milliarder 2 (arbejdende kroner) kapital består påulGruppe 1 -461.321 14.134.140 30.996.537 19.281.764 15.097.070 17.084.855 -461.321 14.134.140 30.996.537 19.281.764 15.097.070 17.084.855 over timo 2012 12 milliarder af: Sparekassen kroner) består Sjælland, -233.732 1.739.944 4.545.404 4.006.484 4.123.537 4.800.077 Gruppe 2 1.739.944 4.545.404 4.006.484 4.123.537 4.800.077 ultimo Saxo Bank 2012A/S, af: Sparekassen Arbejdernes LandsSjæl-65.932 1.367.339 3.571.884 2.296.010 2.416.088 3.018.258 Gruppe 3 1.367.339 3.571.884 2.296.010 2.416.088 3.018.258 land, bank Saxo A/S, Danske Bank A/S, Andelskassers Arbejdernes -67 3.654 14.621 15.391 13.319 16.341 Gruppe 4 14.621 15.391 13.319 16.341 Landsbank Bank A/S, Ringkjøbing A/S, Danske Landbobank Andel-761.052 Samlet -761.052 17.245.077 17.245.077 39.128.446 25.599.649 39.128.446 25.599.649 21.650.014 21.650.014 24.919.531 24.919.531 skassers A/S, Alm. Bank BrandA/S, BankRingkjøbing A/S, Vestjysk Landbobank Bank A/S, Sparekassen A/S, Alm. Brand KronjylBank A/S, land, Vestjysk Spar Nord Bank Bank A/S, A/SSparekasog FIH sen Erhvervsbank Kronjylland, A/S. Spar Nord Bank

A/S og FIH Erhvervsbank A/S.

2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 2011 2011 2012 Gruppe 3 (arbejdende kapital på Gruppe 1 18,8 2,8 3,9 7,3 3,7 5,0 over 2503millioner kroner) består Gruppe (arbejdende kapital på af i Gruppe 2 17,4 0,6 -3,6 3,4 -5,9 -6,3 over alt 61250 pengeinstitutter millioner kroner) ved udgangen består af Gruppe 3 12,1 -2,7 -3,0 1,0 -1,9 1,9 iafalt 2012.

61 pengeinstitutter ved udganGruppe 4 8,5 -4,0 5,4 3,7 1,6 5,7 gen af 2012.

Samlet 18,0 2,0 2,3 6,2 2,0 3,4 2,0 3,4 Gruppe 4 (arbejdende kapital Gruppe på under4250 (arbejdende millioner kroner) kapital på består under af i250 alt 17 millioner pengeinstitutter kroner) består ved udgangen af i alt 17 afpengeinstitutter 2012. ved udgangen af 2012.

Nettorente- og gebyrindtægter

Nedskrivning på udlån, tilgodehavender mv.

Egenkapitalens forrentning

21

22

overenskomst

Finans Januar 2014

Så begynder forhandlingerne

På onsdag den 15. januar mødes Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening til første forhandling om en ny overenskomst, der skal træde i kraft 1. april, når den gamle udløber Af Carsten Jørgensen

Efter mere end et års forberedelse med medlemsundersøgelse, indsamling af krav og mange møder og diskussioner nærmer de egentlige forhandlinger om en ny overenskomst sig.

På onsdag den 15. januar mødes Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening for første gang for at forsøge at aftale sig til rette om, hvordan de overordnede rammer for finansansattes løn og arbejdsforhold skal være fra 1. april, når den eksisterende overenskomst er udløbet. Skulle det ikke lykkes at blive enige allerede her, er der afsat plads i kalenderen til forhandlinger den 20. og 31. januar samt den 17. og 18. februar. ”Der er ingen tvivl om, at forhandlingerne bliver hårde og vanskelige. Vi går til forhandlingsbordet for at sikre tryghed og værdighed i arbejdslivet for vores medlemmer. Det er tiltrængt efter nogle år, der har været hårde og kaotiske for alle. Vi har brug for en sund og solid sektor, der finder sig til rette på en stabil kurs med fokus på langsigtet og sund drift, hvor medarbejderne er de væsentligste aktiver. Og behandles derefter”, siger Finansforbundet formand Kent Petersen, med henvisning til at virksomhederne tager et ansvar for medarbejdernes tryghed og trivsel. ”Virksomhederne bør investere i deres ansatte, fordi det er dem, der er rygraden i en langtidsholdbar og fornuftig forretning”, fortsætter han. ¢

Køreplan for overenskomstforhandlingerne 15. januar 2014: 1. partsforhandling (én dag).

30.-31. januar 2014: 2. partsforhandling (to dage). Eventuelt afsluttende forhandlinger.

17.-18. februar 2014: Ved behov 3. partsforhandling (to dage). Eventuelt afsluttende forhandlinger.

Forhandlinger videreføres eventuelt i Forligsinstitutionen.

28. februar 2014: Frist for afsigelse af opmandskendelse (konfliktfriholdelse).

28. februar 2014: Sidste frist for afgivelse af 1. konfliktvarsel med iværksættelse per 1.

april 2014 på penge- og realkreditområdet.

17. marts 2014: Sidste frist for afgivelse af 2. strejkevarsel/sidste frist for afgivelse af

1. konfliktvarsel med iværksættelse 1. april 2014 på assurandørområdet.

24. marts 2014: Sidste frist for afgivelse af 2. konfliktvarsel med iværksættelse på assurandørområdet.

1. april 2014: Tidligste iværksættelse af eventuel konflikt.

Du kan følge med i forhandlingerne på Finansforbundet.dk/ok2014, som løbende vil blive opdateret med ny information, i takt med at processen skrider frem.

Finansforbundets resultater ved tidligere overenskomster: 1987: Barselsorlov med fuld løn.

1997: Fem omsorgsdage (som de første i Danmark). Tre omsorgsdage i 1998 og

yderligere to omsorgsdage per år fra 1. januar 1999.

1999: Mulighed for at forhandle virksomhedsoverenskomst (Ny løn).

2003: Sundhedsforsikring indføres.

2005: Frit valg mellem fem eller seks ugers ferie. Overarbejdsbetaling eller merarbejds ordning og fem ekstra feriedage. Igangsættes per 1. maj 2006.

2005: Virksomheden og den faglige repræsentant kan indgå aftale om fleksible lønpakker.

2005: Deltid for seniorer på 58 år og derover.

2005: Den ”lange dag” kan ikke flyttes til en anden ugedag, når den falder på en helligdag.

2008: Fri fredag efter Kristi himmelfartsdag.

2008: Mulighed for individuel fleksibel arbejdstid.

2012: Ny arbejdstid inklusive timebank.

VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE SUCCES FOR DINE EKSPORTKUNDER

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Du er positiv overfor kunden men har brug for ekstra sikkerhed for at kunne sige Ja til finansieringen. Det kan vi hjælpe dig med. Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virksomheder, som jagter succes på eksportmarkedet. Med vores hjælp kan du bedre få enderne til at mødes. Hvad enten det drejer sig om driftsfinan-

siering, udvidelse af produktionen eller en finansieringsløsning til den udenlandske køber, kan vi stille en garanti, som dækker typisk 80-95% af risikoen. Vores særlige SMV-garanti dækker tilmed op til 100% af bankens risiko. Se mere på ekf.dk eller ring og få en snak med en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

FREM I VERDEN

24

efter finanskrisen

Finans Januar 2014

Anna Gerstrøm har skrevet en afhandling om, hvordan de mennesker, der bruger størstedelen af deres vågne timer på arbejde i den finansielle sektor, har oplevet og håndteret krisen

Finans Januar 2014

efter finanskrisen

Ifølge forskeren Anna Gerstrøm betyder finanskrisen og bankens død eller konkurs, at bankfolk føler, at de ikke har levet op til deres professionelle rolle, og efterfølgende oplever en stigmatisering Af Carsten Rasmussen / Foto: Jasper Carlberg

Bankens død afkræfter det, vi troede på

”Det handler om organisatorisk død, når en bank går krakelerede til det emergente nye og usikre. konkurs, og for de mennesker, der oplever det, medføl”En af de vanskeligste oplevelser var, da banken blev delt ger store tab”, siger den unge forsker Anna Gerstrøm fra i to grupper; en usund, der røg over til Finansiel Stabilitet, sit kontor på 4. sal på Copenhagen Business School. og en sund, der efterfølgende blev købt af en større bank.

Hun er ansat på Institut for Organisation og har netop kogt Rigtig mange ”usunde” medarbejdere blev valgt fra, og for hovedproblemet for en række bankfolk i den globale finansde ”sunde” medarbejdere var det enormt vanskeligt at takle krise, der ramte verden i 2007, ned til to ord – identitet og den adskillelse fra nogle, der kunne være familiemedlemdød. Anna Gerstrøm har interviewet bankfolk om, hvormer”, siger Anna Gerstrøm, og det gjorde det svært at tage dan de opfattede, at deres organisation døde, det vil sige, imod det nye job: ”De medarbejdere, der blev tilbudt en ny verden, havde at banken gik konkurs. Helt konkret handler afhandlingen om, hvordan de mennesker, der bruger størstedelen svært ved at lade sig integrere i den nye verden, fordi de af deres vågne timer på arbejde i den finansielle sektor, havde de hensyn, de skulle tage til deres tidligere kolleger”. har oplevet og håndteret krisen.

De har en gammel verden, som bliver destrueret, og står N å r d e f o r t æ l l e r, e r d e t nu i en ny verden, der skal konstrueres. Når Anna Gerstrøm hører dem fortælle dødshgennemgående, hvordan et arbejdsliv bliver personligt og enormt emotionelt. istorien, så fortæller de også en identitets”Selv om de var syge I 2007-2008 ramte finanskrisen hele historie om, hvem de var som bank. eller holdt ferie så kom verden, og alt blev forandret på et split”Når en bank er i krise, oplever de ande bare på arbejde. Det sekund, og det fik enorme implikationer satte direkte trusler på banken og dens var så vigtigt at være der. identitet, og når bankfolkene i en af de helt personligt og følelsesmæssigt for Havde de kunnet tage konkursramte banker, jeg har forsket i, mange mennesker, og det gælder lige fra kassemedarbejder til mellemleder og soveposer med, havde de forsvarer sig, så trækker de på identiteten som en af landets mest robuste og solide bestyrelsesformand. overnattet i banken” Traditionelle teorier om finanskrise banker, og derfor bliver det utænkeligt, at fokuserer ofte på økonomiske forklarbanken kan kollapse. Selv om de negliginger om risikovil-lighed og den menerer det, bliver truslerne større og større, neskelige natur og vores påståede iboende grådighed. og kunderne begynder at reagere, men de forsvarer deAnna Gerstrøm samler historier om bankens eksistentires bank, også fordi de tror, at den slet ikke kan kollapse”. elle identitet, og hvordan bankfolkene forsøger at få orDenne opfattelse af banken udfordres, da den går banganisationens død til at give mening. kerot og ender som national tragedie. Hvis vi ikke er en solid bank, hvad er vi så? Deres opfattelse af banken og Venteposition hele deres arbejdsverden krakelerer, og de kommer til at Ordet død er blandt de metaforer, som bankfolkene brustå i en venteposition. ger om den oplevelse, at deres bank går ned. Det bliver ”De fortæller selv, at selv om det var den vildeste verden, så mødte de i banken hver eneste dag, og ingen den gamle verden, som kollapser og falder fra hinanden, var fraværende. Selv om de var syge eller holdt ferie, så mens en ny verden åbner sig for dem, og det er ikke nemt at gennemgå transformationen fra det velkendte gamle og kom de bare på arbejde. Det var så vigtigt at være ••

25

26

efter finanskrisen

Finans Januar 2014

der. Havde de kunnet tage soveposer med, havde de overnattet i banken”.

Men hvor fandt de den motivation, når nu identiteten faldt bort? Hvad var kilden til den energi, som de fik mobiliseret? Her bliver fortællingerne om et andet element af bankens identitet centrale: ”De var også en lokalbank, der bekymrede sig for deres kunder. Det var et af de karakteristika, som de beskrev som bank: Vi var robuste og solide, men også kundeorienterede, og vi passede på kunderne.

Når så robustheden går bort, så har vi stadig den der følelse af, at vi skal være der for vores kunder, for hvis ikke vi var der, hvad så med dem? Loyalitet over for kunderne består simpelthen”, siger Anna Gerstrøm, og det er blandt andet den, der får dem til at stå op om morgenen for at tage på arbejde, i en periode hvor de er pressede som aldrig før.

Okay som menneske Ifølge Anna Gerstrøm kan man se det samme ud fra forskellige normer og institutioner i samfundet.

Borgerne har klare forventninger til, at når de sætter penge i banken, så bliver de der. De forsvinder i hvert fald ikke.

Men det var lige præcis, hvad der skete, og det var præcis det modsatte af det, som bankfolkene arbejder for. Bankens død afkræfter det, vi troede: ”Der oplever bankfolkene, at de mister deres professionelle legitimitet”.

Anna Gerstrøm giver det billede, at en bank rider på en raket, som er kapitalismen og en logik om at generere vækst, men den bryder sammen, i og med at banken går bankerot. I deres historier henviser bankmedlemmerne til bankens identitet, det vil sige, hvem de var som bank, inden den gik konkurs. ”I banken holder de ansatte fast i det lokale eller en familielogik, og det er sådan noget som intimitet, nærhed, loyalitet og menneskelige relationer, der lige pludselig bliver vigtigt. De siger indirekte: Det kan godt være, at vi fejlede som professionelle, men vi er stadig okay som mennesker. Vi kan stadig gøre en forskel i vores job. Og således bliver en human familielogik en redning – en slags faldskærm, som bankfolkene kan gribe fat i”.

Skyld Anna Gerstrøm har også set på, hvordan skyld flyder rundt internt i organisationen. Bankfolkene får jo skyld fra det eksterne miljø, som de omgiver sig med. ”Den krakkede bank er skyldig, fordi den har ageret modsat sit fornemste formål. Den skyld splittes op, når man kommer ind i organisationen.

Når man følger skylden fra bunden af den hierarkiske organisation og op igennem banken, så begynder nogen at pege nedad. Bestyrelsen peger

nedad mod direktøren, der ikke har gjort det godt nok. Direktøren kan finde på at sige, at nogle medarbejdere ikke gjorde det godt nok. Men samlet peger det indad. De føler alle sammen, at de er skyldige”.

Stigmatisering Selv om mange bankfolk har fejlet, finder de motivationen til at arbejde videre i deres forhold til kunderne. Det handler om en identitet og selvopfattelse, som i høj grad er formet af professionen. ”En bankmand sammenligner sig selv med en læge, som jo har som sin fornemste opgave at bevare liv og gøre mennesker raske. Hvis han udskriver noget medicin, i den bedste overvisning om at det vil gøre patienterne raske, men de i stedet dør af bivirkningerne, så sker det modsatte af det, han arbejder for”.

Når det gælder banken, er det ikke blot en enkelt død, men en verden, der dør. Vi har forventninger til, hvad en bank er og bør, nemlig at passe på penge, men døden afkræfter det, vi troede.

Følgelig mister banken legitimitet, og dens medlemmer stigmatiseres. Ifølge Anna Gerstrøm fortæller bankfolk, hvordan de føler sig stigmatiseret i mødet med samfundet. De husker billederne fra Occupy Wall Street, hvor man ser bankfolk produceret som dukker, der bliver hængt og brændt.

De husker oplevelser med kunder, der kommer ind i banken og råber ad en medarbejder og slår i bordet, eller en kunde, der græder og bebrejder bankmedarbejderen, at de ikke kan komme på ferie!

I kølvandet på finanskrisen føler mange bankfolk sig også stigmatiseret af venner og familie, siger Anna Gerstrøm og slutter: ” Den store finansielle finanskrise fik enorme implikationer helt personligt og følelsesmæssigt for mange mennesker”. ¢

Fakta: Anna Gerstrøm har skrevet sin ph.d. på Århus Universitets Institut for Økonomi, hvor hun i tre år har forsket i de menneskelige aspekter af finanskrisen. Den er udgivet i afhandlingen: ”World Disruption – How Bankers Reconstruct the Financial Crisis”. Marts 2013

Finans Januar 2014

Fravær

Læs mere om sygefravær og regler på finansforbundet.dk/sygdom

Finansansatte går syge på arbejde 58 procent er inden for de seneste 12 måneder gået på arbejde, selvom de har været syge, viser undersøgelse blandt 1.583 medlemmer af Finansforbundet. Hensyn til kollegerne angives som vigtigste årsag Af Elisabeth Teisen

Det river i halsen, det dunker i hovedet og suser for ørerne.

Alligevel kæmper du dig ud af sengen. Skal … Skal ikke … Skal gå på arbejde. Du lander på, at du må af sted.

Pligtfølelsen er for stærk.

Sådan synes mere end halvdelen at tænke. 58 procent angiver således, at de er gået syge på arbejde inden for de seneste 12 måneder, i en undersøgelse, som Epinion har foretaget blandt 1.583 medlemmer af Finansforbundet i november 2013.

19 procent har været af sted en til to dage, selvom de var syge, 11 procent i tre til fire dage, 14 procent har kæmpet sig igennem fem til seks dage, og 13 procent er taget syge på arbejde i over seks dage. Det giver et gennemsnit på 3,3 dage, hvor man rettelig burde være blevet hjemme.

”Statistikken tyder på arbejdspladser, hvor medarbejderne er for pressede. Det er en uholdbar strategi at gå syg på arbejde. Det er blevet så moderne, at man skal lytte til sin krop. Det er der god grund til. Gør man det ikke, risikerer man at gå ned”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby.

Solidariteten er stærk Det er især hensynet til kollegerne, der jager de syge ud af sengen. Hele 66 procent angiver det som årsag til, at de tager på arbejde, selvom det havde været bedst at blive hjemme.

Men selvom kollegerne må tage fra, når én melder sig syg, bliver meget arbejde også liggende. Således siger 54 procent, at de bider tænderne sammen og kaster sig ud i rummelen, fordi deres arbejds-

opgaver hober sig op.

Men også hensynet til kunderne vejer tungt, når symptomerne fortrænges. 38 procent tager syge af sted af hensyn til kunderne. Så er der de ulykkelige 19 procent, der trodser bakterierne af angst for at miste jobbet, og de 14 procent, der gør det for at please lederen.

I de kommentarer, det har været muligt at skrive til undersøgelsen, angiver rigtigt mange deres dårlige samvittighed over at melde sig syge, når der er travlt i afdelingen, og en anden hyppig årsag er deadlines. Samtidig skriver mange, at de arbejder hjemmefra for at holde opgaverne i skak: ”Kan ikke overskue at blive hjemme, da der ikke er nogen, der har tid til at tage over på ens sager. Har endvidere en arbejdsskade, der er under behandling, hvorfor jeg ikke føler, at jeg kan tillade mig at være for meget

væk”, skriver en af deltagerne i undersøgelsen. ”Man bliver ikke hjemme, hvis et par piller kan få én gennem dagen”. ”Mange kunder har taget fri fra arbejde for at få besøg af banken for en vurdering af huset, og de har gjort huset klar til det. Derfor skal der meget til en aflysning”. ”Måske en ubegrundet frygt for at blive udvalgt i en prikkerunde”.

Sådan lyder nogle af de mange fritekstkommentarer til undersøgelsen. ”Noget tyder på, at krisen og fyringsfrygt presser medarbejderne yderligere. Det er noget, vi må holde øje med og løbende drøfte med arbejdsgiverne”, siger Solveig Ørteby. ¢

Finansansatte har få sygedage • • • •

31 procent har slet ikke haft en sygedag inden for de seneste 12 måneder 69 procent har haft under fire sygedage 12 procent har haft mellem fem og seks sygedage 19 procent har været syge i syv dage eller mere.

(Kilde: Epinion-undersøgelse blandt 1.583 medlemmer af Finansforbundet, november 2013).

27

28

internationalt

Finans Januar 2014

USA frygter ny overophedning Amerikanske banker har igen kastet sig over risiko i den helt store stil. Ratingbureauer og iagttagere taler om dannelsen af en ny boble, og den amerikanske centralbank har sammen med en stribe tilsynsmyndigheder nu udsendt advarsler til en række af de største banker Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Hennssel

Amerikanske banker synes at have glemt alt om finanskrisen. I hvert fald er antallet af risikable lån på sit højeste siden før krisen i 2007.

Det har nu fået den amerikanske centralbank, FED, til at udsende en advarsel til en række af de største banker. Det skete, efter at centralbanken i sin årlige rutineundersøgelse fandt frem til, at politikkerne bag nogle virksomhedsudlån i 42 procent af tilfældene ”gav anledning til kritik”.

De banker, der er blevet advaret mod for slappe udlånspolitikker, er: Barclays, Citigroup, Deutsche, Goldman Sachs, JPMorgan Chase, Morgan Stanley og UBS. Det er i en særlig undergruppe af virksomhedsudlån, at centralbanken fandt problemer, de såkaldte high yield, high risk-udlån. Det er typisk professionelle investorer, der låner penge billigt i banken for at investere dem enten på aktiemarkedet eller i eksotiske derivater.

Denne gruppe af udlån, den mest risikable, har set en vækst så voldsom i det sidste år, at det giver mindelser om tiden op til finanskrisen. I år er der foreløbig investeret tæt ved 840 milliarder dollars i de højrisikable udlån. Det er ganske tæt på rekorden på 899 milliarder i 2007.

I slutningen af september begyndte centralbanken, men også en række andre tilsynsmyndigheder som Office of the Comptroller og FDIC en koordineret

indsats over for bankerne for at få dem til at begrænse den risiko, de påtager sig. ”Vi prøver på at begrænse udstedelsen af kritisable substandardlån”, sagde Martin Pfinsgraff fra Office of the Comptroller til finans- og nyhedshuset Bloomberg.

Rødglødende marked Baggrunden for de voldsomme summer, der nu ryger ind i højrisikable udlån, er, at den selvsamme myndighed, der prøver at dæmme op for de risikable lån, på den anden side pumper penge ud i systemet.

Konkret betyder den amerikanske centralbanks nulrentepolitik og centralbankens opkøb af statsobligationer for 85 milliarder dollars hver måned, at markedet er blevet rødglødende.

Investorer føler sig presset til at påtage sig stadig mere og mere risiko for at sikre sig et afkast.

Reelt har konsekvensen været, at investorer låner penge billigt og prøver at investere dem for at sikre sig et afkast. Det ses af den såkaldte debt margin, et andet nøg-letal, der varsler om risikotagning på højde med boblen, da den var på sit højeste. Ved indgangen til september var den samlede debt margin på 401 milliarder dollars. Det var højere end rekorden i 2007, hvor debt margin var på 381 milliarder dollars.

“Vi ser et betydeligt mønster af jagt på afkast inden for virksomhedsudlån”, sagde en af de mere åbenmundede centralbankguvernører, Jeremy Stein, allerede i marts.

Hans kommentarer faldt i en tale, efter at centralbanken allerede dengang i marts havde udstedt nye direktiver i et forsøg på at dæmme op for bankernes risikable udlån.

Finans Januar 2014

men og sammen advarer om potentielle farer i bankernes forretning.

At centralbanken allerede én gang har forsøgt at blande sig uden større succes, er knap så opmuntrende i forhold til mulighederne for at bremse branchens appetit på risiko. Derfor peger iagttagere på, at det også er i det lys, at den seneste direkte advarsel til bankerne – aldrig set tidligere – skal tolkes. Det er første gang, at flere tilsynsmyndigheder slår sig sam-

Test af tilsynets muskler Efter finanskrisen bliver den nuværende eksplosion i risikable udlån set som den første test af, hvorvidt tilsynsmyndigheder har viljen og værktøjet til at bremse markedskræfter, der truer med at løbe af sporet. ”Jeg tror, at tilsynsmyndighederne har en klar opfattelse af, at de i dag har en forpligtigelse til at reagere, før boblen bygger sig op”, siger Joan Tennant, Global Chief Economist, Guy Carpen-

internationalt

ter, en amerikansk rådgiver om risiko med base på Wall Street.

Hun påpeger, at det for tilsynsmyndigheder betyder en helt anden måde at være proaktiv på. ”Myndighederne herovre fik jo virkelig klø for ikke at gribe ind tidligere i finanskrisen, og når vi nu ser, at nogle af de samme mekanismer gentager sig, så er tilsynsmyndighederne under pres for at gøre noget”, siger Joan Tennant.

Hun peger på, at der tidligere har været eksempler på såkaldt ”regulatory tourism”, hvor banker knyttede sig an på den tilsynsmyndighed, de nu vurderede var mest lempelig. Ved at reagere koordineret sender tilsynsmyndighederne også et signal om, at den praksis ikke vil virke fremover.

Problemet er dog, at det ikke bare er ét sted i bankerne, at der er skruet helt op for hanerne. Et andet sted, hvor de amerikanske banker har ladet forsigtigheden fare, er ved det såkaldte covenant-lite-lån. Covenants er Wall Streets kodeord for de betingelser, som bankerne stiller låntager. Cov-lite-lån, som de også kaldes, er en type, hvor der er meget få eller ingen betingelser, og det betyder forhøjet risiko.

I maj skrev ratingbureauet Moody’s, at der nu var tegn på en “covenantboble”. Siden maj er boblen blot blevet fordoblet. ¢

29

internationalt

Finans Januar 2014

Nødhjælp i informationsalderen

Nødhjælp er ofte meget fysisk. Sække med mel og gryn kastet ned til sultende flygtninge fra helikoptere eller lange konvojer af tunge lastbiler i fjendtligt terræn. Nu er også nødhjælpen kommet ind i informationsalderen med e-kort, et elektronisk hævekort udstedt af MasterCard.

Indtil videre er der ifølge Politiken udleveret ekort til 400.000 flygtede syrere i Libanon, cirka halvdelen af dem, der menes at befinde sig i landet for øjeblikket. FN overfører 27 dollar per person om måneden, og så kan familierne selv købe den mad, de vil have. Når alle flygtede syrere i Libanon har fået e-kort, vil man udstrække ordningen til Jordan.

Spildet og omkostningerne, når man transporterer mad, er enorme, samtidig giver man med e-kortet

den lokale landbrugsproduktion en saltvandsindsprøjtning. WFP (World Food Programme) vurderer, at der via det elektroniske hjælpesystem er pumpet cirka en milliard kroner ud i de lokale økonomier. Systemet forudsætter selvfølgelig, at der er en infrastruktur, der fungerer, og en fødevareproduktion, der kan levere. Men det viser også i al sin enkelhed, at en pengeøkonomi, et betalingssystem og et banksystem er et kæmpe fremskridt.

Iillustration: Mikkel Hennssel

30

80-års jubilæum 98-årige Alfred Feld, som døde tirsdag den 26. november, kunne ifølge Wall Street Journal tidligere i 2013 fejre sit 80års jubilæum i investeringsbanken Goldman Sachs. Han startede i 1933, og han må have gjort et meget godt indtryk, siden

Detroit konkurs

det i det kriseår lykkedes ham at blive ansat. Ved jobsamtalen skulle Ernest Loveman, der var partner hos Goldman Sachs,

Wall Street-banker beskyldes for at være skyld i den amerikanske storbys nedtur Af Elisabeth Teisen

have sagt, at det gik så skidt for sektoren, at det kun kunne gå fremad.

Alfred Feld har rådgivet en række af Goldman Sachs’ vigtigste kunder i flere gene-

Den amerikanske by Detroit blev erklæret

forretningerne. Byens nuværende og tidligere an-

rationer, og han har været råd-

konkurs i starten af december. Det er den største

satte risikerer at få deres pensioner reduceret

giver for Walter Sachs’ enke.

offentlige konkurs i USA’s historie. Afgørelsen

med 80 procent.

Walter Sachs var søn af en af

kom, fire måneder efter at byens myndigheder

Byen har en gæld på omkring 20 milliarder

indgav konkursbegæring. I den anledning får

dollar. Ifølge Reuters virker 40 procent af by-

I et interview i Wall Street

bankerne endnu en tur i vridemaskinen. Ifølge

ens gadelys ikke, der er omkring 78.000 tomme

Journal har han fortalt, at han

New York Times har Wall Street-bankerne en

boliger og en officiel arbejdsløshedsprocent på

foretrak selskaber som Merck,

ikke ringe andel i miseren, samtidig med at de

18,6, den uofficielle er langt højere. Nu skal om-

General Electric, Coca-Cola og

nu ser ud til at blive holdt nogenlunde skades-

kring 100.000 kreditorer kæmpe om det øko-

Kellogg’s, men gik uden om

løse, mens byens borgere og ikke mindst byens

nomiske dødsbo.

teknologiaktierne omkring år-

pensionister går svære tider i møde.

Få dage før konkursbegæringen indgik byen en aftale med UBS og Bank of America om at be-

bankens grundlæggere.

Fagforeningerne frygter, at andre byer vil følge

tusindeskiftet, da han ikke for-

efter med krav om at reducere pensioner, når der

stod branchen. Det er måske

skal forhandles overenskomster.

et eksempel til efterfølgelse,

tale omkring 250 millioner dollar for at komme ud

New York Times slutter en leder med en

af en aftale om renteswaps, en aftale, der aller-

besk salut: Detroits problemer er en påmind-

altså det med at gå uden om

ede har kostet byen flere hundrede millioner dol-

else om mere omfattende udfordringer: Hvor-

Ifølge Ritzau efterlader han

lar siden 2009. Bankerne indvilligede med aftalen

dan beskyttes pensioner, hvordan beskyttes

to børn, der begge arbejder hos

i at nedskrive deres tilgodehavender med om-

samfund mod Wall Street, og hvordan afskaf-

konkurrerende firmaer på Wall

kring 25 procent, men det beløb er ifølge New

fes bankernes frastødende privilegier, som til-

Street. Deres alder melder his-

York Times lille, i forhold til hvad de har tjent på

lader dem at tjene på andres fald.

torien ikke noget om. /ET

det, man ikke forstår.

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDerne med en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin Tyvenes mareridt

Multifunktionel maskine

Stor driftssikkerhed

Med den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Arbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

CTS CM18 er fleksibel og driftsikker.

Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikkerhed i det daglige arbejde.

Sikring mod falske sedler under tælling.

Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Maskinen er tidsbesparende og kundekontakten kan bevares under tællingen.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.

Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.

Morten Vestergaard, Underdirektør

John Flemming Hansen, IT-chef

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

CTcoin Danmark A/S

I Holkebjergvej 138

I

5250 Odense SV

I

63 12 75 40

I

ctcoindanmark@ctcoin.com

32

job & karriere

Finans Januar 2014

”Jeg er 110 procent sikker på, at det er et job, der er kommet for at blive.

Borgernes livskvalitet bliver fuldstændig ødelagt, når økonomien sejler”, siger Jørgen Schwartz om sit kommunale job som rådgiver for økonomisk trængte borgere

Bankrådgiver blev borgernes mand Budgetplanlægning, gældssanering og ubetalte regninger.

Den tidligere bankrådgiver Jørgen Schwartz er blevet økonomisk rådgiver i Hedensted Kommune, hvor han hjælper økonomisk trængte borgere med at få styr på økonomien Af Berit Villadsen / Foto: anders brohus

¢

Borgerne kender ham. Bankrådgiverne kender ham. Kreditselskaberne. Skifteretten. Advokatkontorerne. Forsikringsselskaberne. Alle kender de ham. Jørgen Schwartz, den tidligere bankrådgiver, som nu er blevet borgernes mand i Hedensted, hvor han hjælper økonomisk trængte borgere med at få orden i deres økonomi. ”Jeg møder misbrugeren, kontanthjælpsmodtageren, men også kontorassistenten eller arbejdsmanden, der står på en fabrik. Og jeg møder ikke nogen,

hvor jeg tænker, at det, som jeg fortæller, det har de glemt i morgen. Det er virkelig noget, de tager med. For de ved, at det er sidste udkald”, siger den 60-årige Jørgen Schwartz, økonomisk rådgiver i jobcentret i Hedensted Kommune, som glæder sig over at kunne hjælpe folk: ”De bliver så taknemmelige for, at man har overskud og gider hjælpe dem.

At der er nogen, som gider lytte til deres økonomiske problemer og tage hånd om dem og få skrevet til kreditorerne.

Det er guld værd for dem. Og det er ti gange bedre end at være i banken, hvor kunderne kunne sige, ’hvis vi ikke kan få det her, så går vi i en anden bank’. Her kan borgerne ikke gå andre steder hen”.

Jørgen Schwartz’ kalender er booket en måned frem. Det er rygtedes blandt byens borgere, at han gør en forskel for dem, der runder hans bord. En er blevet mere end 1,6 millioner kroner rigere, fem er blevet gældssaneret, og adskillige har fået styr på deres økonomi ved hjælp af budgetplanlægning og mere lempelige tilbagebetalingsordninger, i lø-

Finans Januar 2014

bet af det år Jørgen Schwartz har været økonomisk rådgiver.

Jørgen Schwartz’ kolleger er socialrådgivere, familievejledere og jobkonsulenter. De har uddannelser langt fra Jørgen Schwartz’. Han begyndte sin karriere i Horsens Sparekasse i 1979. Da han modtog en fyreseddel i 2012, var facaden ændret til Danske Bank. Farvel til 33 år i sektoren. Og goddag til hverdagen som arbejdsløs i en alder af 59 år.

En svær alder at starte forfra, men Jørgen Schwartz valgte at lade erfaringerne fra bankverdenen komme ham til gode.

Han fik inspirationen til jobbet som økonomisk rådgiver, da han deltog i sit første jobcentermøde for nye arbejdsløse. Oplægsholderens sidste planche lød noget i stil med: ”Hvis du ikke har orden i din økonomi, har du også svært ved at søge job”. Efter mødet vendte Jørgen Schwartz sin jobide med jobcentret.

Han tog ikke det første nej for gode varer, og det skaffede ham en ulønnet virksomhedspraktik som økonomisk rådgiver i jobcentret i Hedensted Kommune.

I dag sidder han i en lønnet stilling som en del af en etårig rotationsordning. Han har sit eget kontor, hvor han hjælper økonomisk trængte borgere med at skabe et overblik over deres økonomi.

Han har en servietholder stående, og den bliver hyppigt brugt. For det er nogle skæbner, der runder hans bord. De fleste er på kontanthjælp, har været arbejdsløse i længere tid eller på sygedagpenge i længere perioder. De har mistet overblikket over deres økonomi af den ene eller den anden årsag. Nogle har mistet børn, ægtefæller eller har været udsat for ulykker, som har invalideret dem både økonomisk og mentalt.

Nogle historier sætter sig fast og kræver at han vender det med konen. Men så er der heldigvis også de historier, der giver fornyet energi. Som da han fandt et advokatbrev blandt en bunke ubetalte regninger hos en borger. Brevet orienterede borgeren om, at han fik 130.000 kroner i erstatning efter en bilulykke.

Jørgen Schwartz fulgte op på sagen, og det viste sig, at advokatkontoret efterfølgende havde glemt sagen. Opfølgningen resulterede i 1,6 millioner kroner ekstra i ulykkeserstatning og et farvel til RKI.

Fremtidens job Halvdelen af borgerne, Jørgen Schwartz møder, har ingen økonomisk forståelse.

De bruger flere penge, end de har, og er ikke altid klar over, hvad de skriver under på. Når pengene skal indkasseres, melder håbløsheden og hjælpeløsheden sig. Ikke mindst, når de havner i RKI, for så vil bankerne ikke have noget med dem at gøre. Det husker Jørgen Schwartz fra sin tid i banken. Han husker også, hvordan kunderne nåede dertil. ”Efter finanskrisen fik vi at vide af ledelsen, at vi ikke længere måtte hjælpe folk med budgetter. Det skulle de være selvkørende med, og det tog for meget tid. Det havde jeg det ikke godt med. Når kontiene så gik i overtræk, lavede vi en lappeløsning og gav dem en kassekredit for at få budgettet til at hænge sammen. Men så kom problemet bare et par år efter, for kunderne fik ikke styr på budgettet, selv om de fik en kassekredit. De fik ikke fortalt, at de skulle skære noget fra. Det er det, jeg gør i dag. Det har man ikke tid til i banken, som er en salgsorganisation, der skal tjene flere og flere penge. Og det gør den ikke på de her mennesker”.

I juni 2014 udløber Jørgen Schwartz’ rotationsordning, og kommunen arbejder på at få ham fastansat. Han mener, der er et stort potentiale i jobbet også for andre ledige tidligere bankansatte. ”Jeg er 110 procent sikker på, at det er et job, der er kommet for at blive. Borgernes livskvalitet bliver fuldstændig ødelagt, når økonomien sejler. Det er så nedværdigende for dem, når de ikke har råd til at få deres barn i en fodboldklub eller med kammeraten i biografen. Jeg kan hjælpe dem med at få et overblik over deres økonomi. Så jeg håber og tror på, at det bliver en opgave, kommunerne vil tage sig af. Fordi bankerne gør det ikke mere. Der skal være nogen til at samle de her folk op, så de bliver økonomisk selvkørende.

Ellers kommer de aldrig ud på arbejdsmarkedet igen”. ¢

job & karriere

Brug din personlighed til at komme frem Faglig dygtighed er ikke nok, hvis du vil gøre karriere. I sidste ende er din personlighed afgørende for, hvor langt du når, siger Lone Schilling Andersen, MA i organisationspsykologi, der i foråret underviser på FOKUSkurset ”Brug din personlighed til at fremme karrieren” Af Carsten Jørgensen

”Personlighed betyder mere, jo højere du kommer op karrieremæssigt. Derfor er det vigtigt, at du bliver bevidst om din personlighed og bruger den hensigtsmæssigt, hvis du vil nå dine mål”, siger Lone Schilling Andersen, MA i organisationspsykologi og partner i konsulenthuset Kjerulf & Partnere A/S. Hun har en 25 år lang lederkarriere bag sig – hos Mærsk og Brdr. Hartmann – er forfatter til bogen ”Magt og autoritet i ledelse” og medforfatter til bøgerne ”Talent er trumf” og ”Fra potentiale til talent” og aktuel underviser på et eksklusivt kursus over tre dage i Finansforbundet FOKUS, ”Brug din personlighed til at fremme karrieren”, der finder sted i København. ”Ofte er det indre værdier, der gør det svært for os. Som leder kan man for eksempel tænke, at man også skal til at stille større krav til medarbejderne. Men man lykkes ikke med det, fordi man som person har en grundlæggende værdi, der indebærer, at man er for flink og eftergivende over for andre mennesker.

Det er en indre værdi. Men for at være en god leder skal man netop stille krav til medarbejderne. Så må man indse, at man netop ikke er flink, når man ikke

33

34

job & karriere

Finans Januar 2014

stiller krav og hjælper medarbejderne til at blive endnu dygtigere. Kunsten er her at lære at stille krav på en måde, der sikrer, at man på den ene side kan bevare selvbilledet af at være flink og venlig og på den anden side oplever, at man løser den opgave, man har taget på sig”, forklarer Lone Schilling Andersen.

Kurset, som Lone Schilling Andersen underviser på sammen med Marie Kingston, der ligeledes er cand.psych. og har mere end 15 års erfaring som leder og konsulent, har et udtalt individuelt perspektiv. ”Den enkelte får individuel sparring i forhold til egne karriereplaner og inspiration til, hvordan nye kompetencer kan opnås i et realistisk perspektiv. På kurset vil vi ikke beskæftige os med symptomer på, hvad der er galt, men med årsager.

Den enkelte deltager skal udarbejde en udviklingsplan – eller brugsvejledning til, hvordan hun eller han kan komme videre.

I den kan der for eksempel stå, at man på mødet hver mandag med sin chef skal forsøge at komme mere til orde. Hvordan det skal gøres, beskrives med en brugsanvisning for ’dummies’, så der ingen undskyldninger er for ikke at udøve den ønskede adfærd”, forklarer Lone Schilling Andersen, der siden år 2000 som konsulent har arbejdet med lederudvikling, coaching og rådgivning for nogle af de største virksomheder i finanssektoren.

Kurset ”Brug din personlighed til at fremme karrieren” er målrettet folk med en vis faglig baggrund. Det finder sted den 26. og 27. marts samt den 6. maj. Der er en egenbetaling på 3.500 kroner. Tilmelding efter først til mølle-princippet. ¢

Et af de bedste kurser, jeg har taget Nina Dahl Jørgensen, compliance specialist i Nordea, deltog i Lone Schilling Andersens kursus om karriere og personlighed i september og oktober. Og det er hun meget glad for. ”Det er et af de bedste kurser, jeg har været på. Vi talte selvfølgelig en del om karriere, men kurset var meget personligt orienteret og gik tæt på hver enkelt deltager, hvilket var meget givende. Lone Schilling Andersen er en meget dygtig underviser. Jeg er efterfølgende blevet mere bevidst om dynamikkerne i organisationen og på arbejdspladsen og om, i hvor høj grad personlighed og personlig adfærd kan påvirke ens karriere”, siger hun.

Finans Januar 2014

job & karriere

Tillidsmænd bestod eksamen

25 tillidsmænd var til eksamen i Finansforbundet den 2. december. Det var afslutningen for det første hold på Finansforbundets nye grunduddannelse for tillidsmænd Af Elisabeth Teisen / foto: Stig stasig

Renu Sharma, tillidsmand i Nordea, fik karakteren 10 for sin opgave om, hvordan man som leder bedst kan motivere medarbejdere.

De klarede sig rigtig flot med et højt karaktergennemsnit. Selvom det ikke er obligatorisk at gå til eksamen, valgte de fleste fra det første nye forløb at aflevere opgave og forsvare den ved eksamensbordet. Dermed høstede de 10 ECTS-point, som de kan bruge i det offentlige uddannelsessystem.

Den nye grunduddannelse skal sikre, at tillidsmændene et godt stykke ud i fremtiden har de rigtige kompetencer.

Ud over jura og kommunikation er der lagt meget vægt på, at de nye tillidsmænd også er politikdannende og har forståelse for ledelse i et tillidsmandsperspektiv.

Konsulent og brobygger ”Vi har haft meget fokus på tillidsmandens rolle som konsulent og brobygger mellem medlemmer og ledelse. Samtidig er uddannelsen intensiveret. Holdene er faste hele vejen igennem, så netværksaktiviteter kan understøtte studiekulturen. Dels har det givet værdifulde kontakter og erfaringsudvekslinger mellem tillidsmænd fra forskellige virksomheder og kredssystemer, dels har det givet en meget aktiv studiekultur, at der har været mulighed for at reflektere sammen over hjemmeopgaver og oplæg. Og så giver muligheden for at gå til eksamen mening for mange, da det giver uddannelsen en officiel anerkendelse”, siger konsulent Lisbeth Wahrén Soltau, Finansforbundet. ”Uddannelsen har gjort mig klog på min hverdag. Den har været super givende, og den har været udviklende på både det personlige og faglige plan. Den er guld værd, og jeg føler mig så privilegeret, fordi jeg har fået lov til at tage ud-

dannelsen”, siger Renu Sharma, Nordea.

De nyuddannede tillidsmænd fremhæver, at uddannelsen har givet dem en fantastisk ballast til at agere i dagligdagen. Specielt fremhæver de indsigterne i kommunikation, men også den hårdere juradel får meget ros. ”Vi har blandt andet fået nogle indsigter i storytelling og redskaber til at analysere, hvad der sker, når vi taler. Hvordan vi påvirker modtagerne”, fortæller Kate Rasmussen, Nets. ”Jeg er blevet meget stærkere som tillidsmand. Jeg er blevet bedre til at få mine budskaber frem og til at læse folk”, siger Maria Højsland, Danske Bank. ”Men også juradelen var vildt spændende. Det var fint at arbejde med cases og få diskuteret, hvordan vi agerer i forhold til både medlemmer og ledelse”, siger Renu Sharma, som også fremhæver den indsigt, uddannelsen har givet hende, i konflikthåndtering og konfliktstile.

Alle tre valgte at gå op til eksamen.

Maria Højsland valgte at skrive opgave om en realistisk situation fra hverdagen, hvor hun som tillidsmand har hjulpet et medlem. Det var en opgave, hun fik den højeste karakter – 12 – for, fordi hun på forbilledlig vis havde formået at bruge de modeller og teorier, der var lært undervejs i studiet, på casen fra hverdagen. ”Det var arbejdet værd ikke bare at lægge bøgerne væk efter undervisningsforløbet, men at tvinge sig selv til at bruge dem på noget fra virkeligheden. Processen med at analysere, hvad der kan ske i en afdeling ved hjælp af teorierne, bringer dem ind under huden på en helt anden måde”, siger Maria Højsland.

35

36

job & karriere

Finans Januar 2014

Maria Højsland, tillidsmand i Nordea, fik karakteren 12 for sin opgave, som handlede om hvordan hun havde hjulpet et medlem.

Renu Sharma fik den flotte karakter 10 for sin opgave om, hvordan man som leder bedst kan motivere medarbejdere. ”Med sådan en opgave viser det sig, at teorierne giver rigtig god mening.

Og de viser, hvordan tillidsmanden kan være en god støtte for lederen, der vil motivere medarbejdere, fordi vi med vores kontakt og kendskab har en tættere føling med kollegernes indre landskab, hvilket er meget vigtigt, når man skal motivere. Vi bliver jo ikke alle motiveret af det samme, og motivationen er forudsætningen for engagerede og dynamiske medarbejdere”.

Nye politikdannere ”Uddannelsen har også lagt meget vægt på tillidsmandens rolle som politikdanner, og på hvordan tillidsmanden kan gøre en forskel i hverdagen. Mange har fået blikket op for alle de mere uformelle forhandlingsrum, hvor tillidsmanden har en nøgleposition og kan få indflydelse og gøre en stor forskel for medlemmerne.

Uddannelsen har dels givet blik for, hvor de i forvejen gør det, og dels givet mere mod til at involvere sig og sætte dagsorden”, siger Lisbeth Wahrén Soltau.

Og hun har stor ros til kredsene, der hurtigt har stillet mentorer til rådighed for tillidsmændene i implementeringen af den nye uddannelse.

Finansforbundets Grunduddannelse tilbydes alle tillidsmænd og kredsbestyrelsesmedlemmer. Uddannelsen varer i alt 17 dage, og den er fordelt på seks moduler. ¢ Der starter fem nye forløb på grunduddannelsen i 2014. I øjeblikket følger 85 nye tillidsmænd uddannelsen.

Læs mere om tillidsmandsuddannelsen på finansforbundet.dk/stress

Finans Januar 2014

job & karriere

Bliv en dygtig facilitator

Kommende arrangementer

Med økonomisk støtte fra Finansforbundet har du mulighed for at tage faget procesfacilitering på akademiuddannelse, der udbydes af Erhvervsakademi Sjælland frit under åben uddannelse i et markedsføringssamarbejde med Køge Handelsskole.

Faget, der tages over fire undervisningsdage i foråret, gør dig til en bedre mødedeltager og lærer dig kunsten at facilitere mindre og større grupper.

Du får både viden om din egen stil som facilitator og evne til at designe de bedste rammer for at skabe involvering, læring og resultater. På kurset vendes også de etiske og moralske perspektiver, når man faciliterer på arbejdspladsen.

Valgfaget i procesfacilitering er fra Akademiuddannelsen i Ledelse. Det er relevant for alle, der deltager i eller faciliterer møder, også selvom du ikke er leder.

Finansforbundet yder tilskud til din deltagelse, så det koster dig 3.000 kroner at deltage. Derudover skal du regne med udgifter til bøger for cirka 500 kroner.

De fire undervisningsdage er 3. marts, 17. marts, 7. april og 5. maj på Køge Handelsskole og i Finansforbundet i København. Faget afsluttes med en mindre skriftlig opgave (8 sider), der er afsæt for dialog til en mundtlig eksamen (afholdes på Køge Handelsskole).

Hvis du har yderligere spørgsmål til faget, kan du kontakte studiesekretær Katja Lorentzen, kml@khs.dk, telefon 56 67 04 88.

I den kommende tid kan du blandt

Tilmelding sker på Finansforbundet.dk/fokus.

Mange finansfolk har mistet dagpengene Siden december 2012 har 498 ledige finansfolk mistet deres dagpengeret. Det viser tal fra FTF-A. I alt er der ifølge tallene 1426 ledige pr. 1. oktober 2013, mens ledighedsprocenten har ligget stabilt på 2.8 procent igennem de sidste fem måneder.

Langtidsledige, det vil sige, personer,

meget andet tilmelde dig: 28/1

Temadag Skriv så du når dine

mål – lær at arbejde strategisk

med dine tekster - København

4/2

Temadag Giv din karriere en

tydelig profil - København

4/2

Update Vi er bedst når vi er

glade - Odense

5/2

Update Karriere og personlighed

- København

5/2

Temadag Personlig effektivitet

og tidsstyring - København

8/2-9/2 Kursus Voksenliv - Skælskør

der har været ledige i mere end 9.6 måneder udgør godt en fjerdel af det samlede antal ledige, nemlig 375 ud af 1426 ledige. Af de 375 langtidsledige er 225 mellem 50-65 år.

For en stor dels vedkommende vil det dog være muligt at få sikret forsørgelsesgrundlaget, idet Regeringen og Enhedslisten i 2013, blev enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 2014.

Ordningen giver disse personer ret til visse uddannelser og en særlig uddannelsesydelse i op til 6 måneder efter, at dagpengeretten er opbrugt.

Derudover blev parterne også enige om at indføre en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar 2014, som udgør 60 procent af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Denne ydelse gives til personer, som har opbrugt dagpengeretten og/eller den særlige uddannelsesordning efter 1. januar 2014.

Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014, har ret til arbejdsmarkedsydelsen i op til 1¼ år. Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre fire år.

11/2

Temadag Positiv psykologi

øger trivslen på jobbet - Roskilde

26/2

Update Paneldebat:

Fremtidens medarbejder A/S

- København

5/3

Update Sådan fungerer positiv

psykologi - Aarhus

8/3-9/3 Kursus Mindfulness og

mentale strategier - Silkeborg

Desuden afholder vi den sidste onsdag i måneden Finansforbundet University – første gang d. 29. januar, hvor der også er ledige pladser.

37

38

den danske model

Finans Januar 2014

Skal vi have en mindsteløn?

Tysklands indførelse af en mindsteløn på 8,50 euro sætter Danmark under pres. Finansforbundets formand, Kent Petersen, opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter tager hul på en diskussion af, hvordan vi moderniserer den danske aftalemodel Af Elisabeth Teisen

”Måske er tiden kommet til at diskutere indførelsen af en form for mindsteløn”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Et udsagn, der vil få mange af kollegerne i den danske fagbevægelse op af stolen. For de fleste fagforeningsledere er en fastsat mindsteløn fortsat tabu, fordi den vil rokke ved den danske aftalemodel, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der sammen ”Vi må se i øjnene, at det aftaler løn og arbejdsvilkår. ikke er lykkedes at få de Den fornyede diskusøvrige lande i EU til at sion af mindstelønnen er affødt af, at der nu i Tyskadoptere den danske model” land er aftalt en lovfæstet i EU i mange år, og vi må erkende, at vi er en del mindsteløn på 8,50 euro (63,50 kroner), der skal af det europæiske arbejdsmarked. Det begynder at gælde fra 1. januar 2015. Hermed er Danmark ét tage form, der er en plan bag. Vi bliver nødt til at af de få tilbageværende lande i Europa, sammen med Sverige, Italien, Finland, Cypern og Østrig, der bevæge os ind på banen. Hvis vi ikke pludselig skal udelukkende regulerer lønvilkår gennem aftaler. risikere at få noget trukket ned over hovedet, skal vi Det er altså nu 22 af de 28 lande i EU, der har en turde tage diskussionen”, vurderer Kent Petersen.

En mindsteløn kan enten vedtages direkte ved lov lovfæstet mindsteløn. ”Den danske aftalemodel har været optimal til at i parlamentet, eller man kan gøre, som blandt anregulere det danske arbejdsmarked. Vi har opnået det Norge og Island har gjort: almengøre den ovefantastiske goder og et fornuftigt lønniveau i forhold renskomstaftalte mindsteløn inden for en branche til konkurrencen. Vi har også brugt energi på at få eller sektor ved at ophæve den til lov, som gælder for alle medarbejderne inden for pågældende branche de øvrige lande i EU til at adoptere vores model.

Nu må vi se i øjnene, at de ikke har gjort det”, siger eller sektor.

Kent Petersen.

Det er klart den sidste model, Finansforbundets EU-Kommissionen har desuden vedtaget flere diformand ville foretrække, fordi man her bevarer rektiver, der får indflydelse på løndannelsen. Ikke det vigtigste element i den danske model: at arbejdsmarkedets parter sammen drøfter og vedtager mindst finanspagten, der er en aftale om budgetdisciplin og økonomisk koordinering, og kapitallønniveau og arbejdsforhold og indgår en aftale, kravsdirektivet, der direkte påvirker lønninger i som nedfældes i overenskomsten. den finansielle sektor.

Skrækscenariet Der er en plan bag ”Mit skrækscenarie er, at der nu fra kommissionen ”En lovfæstet mindsteløn har været på dagsordenen kunne komme et direktivforslag om mindsteløn,

Finans Januar 2014

den danske model

det koster dit medlemskab som vi så blev nødt til at indføre ved lov. Det ville godt nok være skidt”.

Kent Petersen opfordrer til analyser og diskussion af alternativer, der også tager hensyn til skatteniveauer, velfærdssystemer som er forskelligt finansierede, og landets økonomi. ”Arbejdsmarkedets parter skal tage hul på en helt central diskussion, der også forholder sig til, hvordan vi bedst dæmmer op for social dumping, og hvordan vi sikrer rimelige vilkår i ikke-overenskomstdækkede brancher. Alle skal have rimelige vilkår uanset, hvor de kommer fra. Vi bliver nødt til at forholde os til, at arbejdsmarkedet bliver om ikke globaliseret så dog europæiseret. Vi skal være klar til en nødvendig modernisering, selvom jeg erkender, at den danske aftalemodel er værdifuld. Men netop for at bevare det bedste, skal vi ikke låse os fast på positioner, jeg mener, er uholdbare. Nogle vil frygte, at vi vil starte et ”race to the bottom”, og at mindstelønnen vil blive mere eller mindre normgivende.

Men vi er jo i forvejen under pres. Lad os kæmpe for en modernisering, hvor vi bevarer indflydelse”.

De europæiske mindstelønninger strækker sig fra Bulgariens 159 euro pr. måned til Luxembourgs 1.874 euro pr. måned.

Normalt fastsættes minimumslønnen af økonomer til omkring 50 procent af median-lønnen.

Nogle af de hyppigst anførte argumenter for en mindsteløn er, at den reducerer indkomstforskelle, ulighed og faren for social dumping, og at den forøger købekraften og dermed sætter gang i økonomien. Det er også grunden til, at forslaget om den tyske mindsteløn modtages positivt i mange europæiske lande, der gerne ser den tyske konkurrence formindsket og den tyske købekraft forøget.

EU-kommissionen foreslog allerede i 2011 at indføre mindsteløn. ¢

Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser: • Heltid: 240,00 kr.

• Deltid (30 timer ugentligt eller derunder): 200 kr.

• Ledige, heltid: 150 kr.

• Ledige, deltid: 150 kr.

• Elever: 120 kr.

• Hvilende medlemmer/passive/ pensionister: 50 kr.

Er du studerende?

Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent Arbejder du med it?

Finansforbundet har en attraktiv dobbeltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

Er du på orlov?

Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

Det er vigtigt at dit medlemskab er registreret korrekt, da det har betydning for dine rettigheder, f.eks. til faglig og juridisk bistand.

39

40

hobby

Finans Januar 2014

Karsten Vendler har spillet amerikansk fodbold i næsten et kvart århundrede og vundet både Danmarksmesterskab og Europamesterskab. I dag spiller han på hobbyplan, men sporten har været med til at definere ham som menneske, og så giver det et afbræk fra hverdagen som it-administrator i Bankdata Af Mille Skjold Madsen / Foto: Jakob Mark

20 mænd står i gymnastiksalen med deres skulderbeskyttere, tandbeskyttere og hvide hjelme med grønne svaner på. De er klar til årets første indendørstræning. Spillet går i gang, og den ovale brune bold suser gennem luften, mens store mænd takler hinanden. ”Nej!!” brøler Karsten, da boldens modtager ikke griber. ”Du skulle have været noget højere”, bliver der råbt. ”Nej, han skulle bare have haft nogle længere arme”, griner en anden spiller. Tonen på holdet er hård, men det er kærligt ment. I næste spil får Karsten dog bolden og scorer.

Den store mand fejrer scoringen med en dans. ”Man bliver bare så glad i låget af at spille, og det giver en pause fra hverdagen, som hurtigt kan handle om børneopdragelse, irriterende chefer eller kedelige opgaver. Så kan man lige gå på banen og knalde et par stykker ned, og så får man det bedre. Vel vidende at det ikke er værre, end at man har udstyr på”, griner 47-årige Karsten Vendler, der til daglig arbejder som it-administrator hos Bankdata.

Ud over fornøjelsen ved at kunne uddele et par legale øretæver, så bruger Karsten også sin erfaring fra amerikansk fodbold i sit daglige arbejde. ”Amerikansk fodbold er ligesom en gearkasse. Der er en masse tandhjul, som skal passe sammen, og du kan ikke bare tage et tandhjul og erstatte det med et andet. Man er afhængig af sine medspillere, for at det fungerer, og derfor har man også et ansvar over for holdet”, siger Karsten, som synes, at det er vigtigt at være en holdspiller, også på arbejdet.

Det største øjeblik Selvom Karsten har spillet amerikansk fodbold i næsten 25 år, så blev interessen for sporten vakt allerede tidligere. Som 14årig var han på en international lejrtur, hvor han mødte nogle amerikanere, der introducerede ham for spillet. Karsten

var fascineret, men på det tidspunkt var der ikke nogle klubber i Danmark. Først otte år senere får Karsten mulighed for at spille amerikansk fodbold. I 1989 flytter han til Odense og møder Allan ”Gamle” Petersen, som få måneder forinden har været med til at stifte klubben Odense Swans. Her spiller han positionen center, som er manden, der kaster bolden bagud til quarterbacken og holder modstanderne væk med taklinger.

Karsten trives hos svanerne i Odense, men efter næsten ti år får han et tilbud, han ikke kan sige nej til. ”Aarhus Tigers ringede til mig, fordi deres center var blevet skadet, og de spurgte, om jeg ville spille for dem. De var meget engagerede og dygtige, og der var kamp om pladserne.

Finans Januar 2014

hobby

Amerikansk fodbold I amerikansk fodbold skal man skaffe point ved at løbe eller gribe bolden inden for modstandernes målfelt eller sparke bolden ind i modstandernes mål.

Bolden kan enten gribes, kastes eller bæres ned til linjen. Det er tilladt at takle ind på kroppen, og derfor bærer spillerne også diverse beskyttelsesdele. Det eneste, der er forbudt, er knytnæve og spark.

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund har omkring 3.500 medlemmer fordelt på 60 klubber landet over, hvor nogle af de bedste i National Ligaen er Triangle Razorbacks, Copenhagen Towers og Aarhus Tigers.

Jeg kunne dog spille mig direkte i startopstillingen, og det gav mig en selvtillid, som jeg har båret med mig gennem livet”, fortæller Karsten, som i den periode bruger al sin fritid på træning og kampe. Hver dag løfter han vægte, og tre gange om ugen kører han den lange tur fra Odense til Århus for at træne med holdet. Weekenderne er fyldt med kampe – både indenlands og udenlands – og i en periode er han væk fra familien 18 weekender i træk.

Karsten høster dog frugten af sliddet, da Aarhus Tigers vinder Danmarksmesterskabet i 1998. Det er dog ikke uden dramatik. Allerede i første spil brækker han lillefingeren, så den bliver flået af led og sidder vinkelret ud til siden. Hurtigt får han dog tapet fingeren ind, spiller resten af kampen, og holdet vinder med en overbevisende sejr på 28-0. ”Jeg stortudede. Det var kulminationen på 11 års hårdt slid.

Selvom amerikansk fodbold ikke er en stor sportsgren i Danmark, så var det ligegyldigt på det tidspunkt. Der er man bare den bedste. Der er ikke nogen over én, og det er det, det drejer sig om”, siger Karsten, som stadig kan blive rørt over mesterskabet. Året efter tager holdet til Bruxelles og vinder Europamesterskabet, og fjorten dage senere vinder de endnu en gang Danmarksmesterskabet.

”Amerikansk fodbold er ligesom en gearkasse. Der er en masse tandhjul, som skal passe sammen, og du kan ikke bare tage et tandhjul og erstatte det med et andet”, siger Karsten Vendler.

Familielivet kom på prøve De mange timer tager dog hårdt på familielivet, og Karsten misser meget af sin nyfødte søns første år, da han træner hele tiden. ”I den periode var jeg nødt til at være egoistisk. Hvis man vil være nummer et, så er man nødt til at prioritere sig selv, men jeg vidste også, at jeg var nødt til at stoppe på et tidspunkt, for ellers holder familielivet ikke i længden”, fortæller Karsten, som stoppede med at spille, da hans hustru blev gravid igen.

Han rørte ikke den ovale bold i tre år.

Karsten har dog ikke kunnet holde sig væk og spiller nu amerikansk fodbold på hobbyplan. En overgang var han formand og senere næstformand i klubben, men nu bliver det til træning to gange om ugen og kampe i de mindre rækker. ”Det betyder dog ikke, at jeg er blevet mindre ambitiøs, når jeg tager hjelmen på. På banen lægger jeg ikke fingre imellem, men jeg betaler så også regningen de efterfølgende tre dage”, fortæller Karsten, som dog også godt ved, at han har en udløbsdato. ”I mit hoved er jeg jo stadig ung og usårlig, når jeg kommer på banen, men kroppen siger noget andet. Jeg stopper dog, når kroppen ikke er med længere, og derfor tager jeg også kun en sæson ad gangen”. ¢

41

42

det juridiske hjørne

Finans Januar 2014

Overnatning med en kollega

Arbejdsretten anser det ikke for krænkende for voksne mennesker af samme køn at skulle sove sammen i en arbejdssituation Kursus med overnatning … For nogle medarbejdere er det Arbejdsrettens dom Arbejdsretten konkluderede, at arbejdsgiveres udnyttelse af leet meget lokkende tilbud. Ud over muligheden for at blive delsesretten skal være sagligt begrundet i driftsmæssige henklogere ligger der en bonus i form af fred fra hverdagens stress syn. Ledelsesretten skal udøves under hensyntagen til lønmodog jag. For andre er tanken om at være væk fra hjemmet et tagernes interesser, og arbejdsgiveren må ikke uden videre gøre rædselsfuldt onde, som skal undgås videst muligt. indgreb i lønmodtagerens fritid eller private forhold. EndviUanset om man falder i den ene eller den anden kategori, dere må der ikke ved udnyttelse af ledelsesretten opstå risiko så kan man jo havne i en situation, hvor man SKAL af sted, og for lønmodtagerens sikkerhed og sundhed, ligesom lønmodså må man få det bedste ud af det. Spørgsmålet er, om man tageren ikke må udsættes for en personlig integritetskrænkelse. synes, det er muligt, hvis man ved indtjekningen opdager, at Arbejdsretten fandt, at Silvans økonomiske situation gav Silman skal tilbringe natten sammen med en kollega. van en saglig og driftsmæssig begrundelse for at beslutte, at meDet spørgsmål har Arbejdsretten for nylig taget stilling til i en darbejderne skulle dele værelser ved overnatning. Spørgsmålet sag, hvor det var faldet nogle medarbejdere i Silvan for brystet, var derefter, om beslutningen, på trods deraf, måtte anses for at de skulle dele værelse med en kollega på et kursus. Det sprinen manglende hensyntagen til medarbejdernes personlige integende punkt var, om det var i overensstemmelse med ledelsesgritet, som kunne medføre, at ledelsesretten at beslutte, at medarbejdere skulle retten var blevet misbrugt. dele et værelse, når de var på kursus i arbejds- ”Ledelsesretten skal Arbejdsretten anførte, at dét ville mæssig regi. udøves under henforudsætte, at der i dagens samfund gjaldt HK, der repræsenterede medarbejderne i syntagen til lønmoden almindeligt accepteret norm, der insagen, mente, at beslutningen var i strid med tagernes interesser, debar, at det måtte anses for krænkende ledelsesretten, fordi den var en krænkelse og arbejdsgiveren af den personlige integritet. Ifølge HK er for voksne mennesker af samme køn at skulle sove sammen i en arbejdssituation. det at gå i seng og stå op en privat situation, må ikke uden videre Det mente Arbejdsretten ikke, at HK som kan sidestilles med at gå på toilettet. gøre indgreb i lønmodhavde sandsynliggjort var tilfældet, og på Under sagen kom det frem, at nogtagerens fritid eller den baggrund anså Arbejdsretten det for le medarbejdere måtte dele en dobbeltprivate forhold” at være i overensstemmelse med ledelsesseng, mens en anden delte værelse med retten at beslutte, at medarbejdere skal en kollega, der sov med et brummende dele værelser på kurser. iltapparat hele natten. Nogle medarbejdere havde også klaget over at skulle sove Ledelsesretten med kolleger med alkoholproblemer og kolleger, der snorLedelsesretten er en retlig standard, som i vores sektor kede højlydt. fremgår af Hovedaftalen. Det følger heraf, at arbejdsgivere Arbejdsgiversiden bestred, at beslutningen skulle har ret til at lede og fordele arbejdet. Denne ret er dog bevære i strid med ledelsesretten. De oplyste, at medarbegrænset til at skulle være i overensstemmelse med love, afjderne havde mulighed for at få indflydelse på, hvem taler og overenskomster. de ville sove sammen med. Derudover kunne medarbejderne bede om et enkeltværelse, hvis de ønskede det, men Ledelsesretten udvikler sig løbende i takt med tiden. Noget, en arbejdsgiver før ikke kunne regulere imod, kan meget udgangspunktet var, at alle skulle dele et værelse. Baggrunvel senere ligge inden for ledelsesretten og dermed inden for den for beslutningen var, at Silvans efteruddannelsesbudget arbejdsgiverens beslutningskompetence – eller omvendt. Det var blevet beskåret, og at man derfor skulle spare på kursusfremgår af Arbejdsrettens afgørelse, at den er truffet ud fra udgifterne, hvis man fortsat skulle kunne tilbyde efteruddannelse til medarbejderne. forholdene, som de er i dag, hvor det ikke anses for krænk-

Finans Januar 2014

?

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Af Rikke Agervig Helles, advokat

ende at dele værelse. Afgørelsen kunne altså være faldet anderledes ud, hvis sagen var blevet rejst på et andet tidspunkt, hvor samfundet og de accepterede normer var anderledes.

I en sag fra 1982 blev det for eksempel slået fast, at en arbejdsgiver kunne stoppe salg af øl i kantinen, mens det lå uden for ledelsesretten at forbyde medarbejderne at medbringe øl hjemmefra til nydelse i kantinen. Senere, i 1995, kom spørgsmålet om alkoholforbud op igen, da en arbejdsgiver ønskede at indføre et totalt alkoholforbud på arbejds-pladsen. Dette ansås kun for muligt, i det omfang arbejdsgiveren kunne bevise, at der var en driftsmæssig begrundelse for forbuddet, hvilket arbejdsgiveren ikke kunne.

Enden på den sag blev, at medarbejderne måtte medbringe én øl til nydelse i frokoststuen. Øllen måtte være en almindelig pilsner, idet spiritusholdige drikke med højere alkoholindhold end pilsner kunne forbydes. I dag er det vel mere reglen end undtagelsen, at virksomheder har alkoholpolitikker, hvorefter der ikke må drikkes alkohol (uanset alkoholprocent) i arbejdstiden.

Hvad kan vi bruge afgørelsen til?

Ledelsesretten begrænses som sagt blandt andet af aftaler. Det betyder, at man lokalt og kollektivt kan indgå aftaler, som sætter nogle rammer for, hvad arbejdsgiverne kan beslutte og kræve af medarbejderne. I den konkrete sag kunne en aftale om, at overnatning på kurser altid sker på enkeltværelser, for eksempel have forhindret sagen.

Hvis man som medlem er i tvivl om, hvorvidt ens arbejdsgiver overtræder ledelsesretten, skal man altid efterkomme arbejdsgiverens (lovlige) anvisninger, da man ellers risikerer at misligholde sit ansættelsesforhold, hvilket kan medføre opsigelse eller i værste fald bortvisning. Man kan derefter kontakte sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat Læs flere pjuridiske klummer på for en vurdering finansforbundet.dk/juridiskhjoerne og rådgivning. ¢

det juridiske hjørne

Fratrådt med kundeklausul Jeg er blevet opsagt fra min stilling på grund af besparelser og skal fratræde med udgangen af januar 2014. Af min opsigelse fremgår, at jeg har en kundeklausul, og denne løber 12 måneder efter fratrædelsesdatoen, det vil sige til udgangen af januar måned 2015. Efter opsigelsen har jeg gået med tanker omkring opstart af ikke-konkurrerende selvstændig virksomhed. Forhindrer klausulen dette?

Med venlig hilsen P. Christensen Svar: Kundeklausulen er gældende, uanset om du er blevet opsagt eller selv opsiger din stilling, og uanset årsagen til opsigelse og medfører, at du ikke må have kontakt med kunder, som du har haft forbindelse med i løbet af de sidste 18 måneder forud for opsigelsen, jævnfør funktionærlovens § 18a.

Det er en betingelse for klausulens gyldighed, at du kompenseres med mindst 50 procent af din løn på fratrædelsestidspunktet i klausulens løbetid. Retten til kompensation er imidlertid begrænset ved, at du er forpligtet til at begrænse din tidligere arbejdsgivers tab, og at den tidligere arbejdsgiver kan modregne i indtægt fra andet passende arbejde, det vil sige arbejde, der ligger inden for dit faglige område.

Opnår du således andet passende arbejde, vil du være bundet af klausulen uden at have ret til kompensation.

Ved opstart af selvstændig virksomhed vil der ofte være begrænset – eller måske ingen – indtægt i den første lange periode, men retspraksis viser desværre, at selvstændig virksomhed ikke nødvendigvis opfylder kravet om tabsbegrænsning.

Med venlig hilsen Katja Heberg, juridisk konsulent

På vej mod efterløn Jeg er født i anden halvdel af 1955 og kan tidligst gå på efterløn, når jeg bliver 62 år. Desværre blev min efterlønsalder rykket med to år, da man vedtog tilbagetrækningsreformen i 2012.

Jeg kan allerede nu se, efter over 40 år på arbejdsmarkedet, at jeg ikke kan holde til at arbejde, til jeg er 62 år. Derfor vil jeg, som oprindeligt planlagt, stoppe, når jeg bliver 60 år.

Jeg skal have noget at leve af i de to år, der er, fra jeg stopper med at arbejde, til jeg kan gå på efterløn. Min pensionsrådgiver har rådet mig til at tage hul på min arbejdsmarkedspension, en livsvarig ydelse. Han siger, at den vil blive modregnet i min efterløn, uanset om jeg får den udbetalt eller ej. Hvad siger I til dette råd? Er der nogle faldgruber, jeg skal være opmærksom på?

Med venlig hilsen Anne Miriam Sønderskov Svar: Jeg vil på det kraftigste fraråde dig at tage hul på din arbejdsmarkedspension. Går du på pension før din efterlønsalder, mister du din ret til at gå på efterløn. Retten til efterløn er blandt andet betinget af, at man har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Man kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet, enten ved at man er i job eller på dagpenge. Forlader du arbejdsmarkedet for at gå på pension, vil du ikke opfylde tilknytningskravet, og din efterlønsret vil bortfalde, selv om du har indbetalt til efterlønsordningen i mange år.

I det tilfælde vil du dog kunne få udbetalt det efterlønsbidrag, som du har indbetalt gennem årene. Det maksimale samlede tilbagebetalingsbeløb er på cirka 70.000 kroner før skat.

Med venlig hilsen Cristina Puig Petersen, FTF-A-kontakten i Finansforbundet

43

44

Medlemstilbud

Finans Januar 2014

Hold da helt ferie til attraktive priser

Den 15. januar klokken 10.00 åbnes for

Lejebeløbet skal indbetales samtidig med

42 udlejes lejlighederne primært for en

resten af feriesæsonen 2014.

bookningen, herefter modtager du straks en

uge ad gangen fra søndag klokken 16.00

skriftlig bekræftelse på leje af ferieboligen.

til den følgende søndag klokken 14.00.

Ferieboligerne kan kun bookes via Finans-

Resten af året kan lejlighederne også lejes

forbundets hjemmeside

Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun

fra søndag klokken 16.00 til torsdag klok-

Finansforbundet.dk/feriehuse.

kan lejes af ansatte i virksomheder, der

ken 14.00 eller fra torsdag klokken 16.00 til

har en aftale med Finanssektorens Ar-

søndag klokken 14.00. Lejen for lejlighed-

Sommerhusene: Uge 22 til og med uge 46.

Boligerne på Bornholm og ferielejlighederne i København og Berlin: Uge 22-1.

bejdsgiverforening. Som pensionist eller

erne i København er eksklusive elforbrug,

efterlønsmodtager kan du reservere en

som afregnes efter hjemkomsten direkte til

feriebolig, dog foreskriver lovgivningen,

Feriefonden. I Berlin er elforbrug inklusive.

Du kan med det samme se, om du har

Året er opdelt i tre ferieperioder:

oden begynder lørdag klokken 14.00 og

fået tildelt en af ferieboligerne, med und-

Lavsæson: Ugerne 1-6, 9-21, 35-41, 43-52.

slutter den følgende lørdag klokken 11.00.

tagelse af uge 22-34 og uge 42, hvor til-

Mellemsæson: Ugerne 7, 8 og 42 ved

Lejen på Bornholm er eksklusive elforbrug,

delingen sker ved lodtrækning. Du har mu-

lodtrækning.

som afregnes efter hjemkomsten direkte

lighed for at oprette et lod til en feriebolig,

Højsæson: Ugerne 22-34 ved lodtrækning.

til Feriefonden.

januar. Alle vil få direkte besked om re-

For lejlighederne i København og Berlin er

Udlejning af ferieboligen i Lalandia blev åb-

sultatet af lodtrækningen, og du vil blive

der ens priser hele sæsonen.

net i november 2013, og her gælder først til

at det først kan ske, tidligst en måned før du ønsker at bruge den.

Ferieboligerne på Bornholm kan kun lejes hele året for en uge ad gangen. Lejeperi-

og selve lodtrækningen vil foregå den 29.

bedt om at bekræfte, at du fortsat øn-

mølle-princippet. Indtil videre har Feriefon-

sker den feriebolig, som du har vundet.

Sommerhusene kan kun lejes for en uge

den en aftale med Lalandia frem til uge 44.

De ferieboliger, der ikke skulle blive udle-

ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag

Vær opmærksom på, at vandland med mere

jet ved lodtrækning, vil blive frigivet den

klokken 14.00 og slutter den følgende

kan være helt eller delvist lukket. Tjek det

12. februar 2014.

lørdag klokken 11.00. Lejepriserne er an-

på Lalandias hjemmeside eller i forbindelse

ført under de enkelte huse. Lejen er eksklu-

med bookning af huset.

Læs, hvordan du kan booke en feriebolig,

sive elforbrug, som afregnes efter hjem-

på Finansforbundet.dk/feriehuse under

komsten direkte til Feriefonden.

Praktisk. Her kan du også se, hvordan du kan deltage i lodtrækningen i uge 22-34

Lejlighederne i København og Berlin kan

og uge 42.

lejes hele året. I højsæson og uge 7, 8 og

finansforbundet.dk/feriehuse

Finans Januar 2014

Medlemstilbud

ebeltoft: Stenagervej 57 A, ØER

ebeltoft: Stenagervej 57 C, ØER

ebeltoft: Øreflak 11 A, ØER

ÅLBÆK: Musvågevej 176, LODSKOVVAD

ÅLBÆK: Oksevej 61, HVIDEKLIT

ÅLBÆK: Urfuglevej 18, LODSKOVVAD

BoRNHOLM: Hasle Marina 49, HASLE

ODSHERRED: Engsvinget 5, HØJBY

ODSHERRED: Højby Lyng­vej 29, HØJBY

KØBENHAVN: Gasværksvej 13, KBH V

Berlin: Schreinerstrasse 32

ÅLBÆK: Musvågevej 15, LODSKOVVAD

KØBENHAVN: Frederiksborgvej 17, KBH NV

BORNHOLM: Hasle Marina 31, HASle

Rødby: Lalandia

45

46

generalforsamlinger

Finans Januar 2014

Sydbank Kreds

Der skal så vidt muligt aftales samkørsel.

disses suppleanter, som har stemmeret.

Sydbank Kreds afholder ordinær gene-

Eventuel fællestransport (bus eller sam-

Kreds Syd vil foranledige afholdelse

ralforsamling lørdag den 22. marts 2014

kørsel – flest mulige per bil) arrangeres

af valg af delegerede blandt kredsens

klokken 9.30 på Munkebjerg Hotel,

med din tillidsmand.

ledige og hvilende medlemmer. Nær-

Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Med venlig hilsen

mere herom vil blive meddelt de pågæl-

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

Sydbank Kreds

dende direkte.

Valg af dirigent Valg af stemmeudvalg

Kreds Nord

Stiftende generalforsamling ”Kreds Vest”

Beretning fra bestyrelsen om Kredsens

Kreds Nord indkalder hermed til ordinær

virksomhed i det forløbne år

generalforsamling lørdag den 29. marts

Godkender de ordinære generalfors-

Forelæggelse af det reviderede regnskab

2014 klokken 14.00 på Radisson Blu

amlinger i Kreds Nord og Syd bestyr-

Indkomne forslag

Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1,

elsernes forslag om en fusion, vil der

Valg af:

8000 Århus C.

klokken 16.00 blive afholdt stiftende

formand i ulige år

Dagsordenen vil som minimum inde-

generalforsamling af ”Kreds Vest”.

bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7

holde de punkter, som er angivet i Kred-

I forlængelse af denne vil der være

suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7

sens vedtægter § 4.

festmiddag, underholdning vedSko/

revisorer, jf. § 4, stk. 7

Forslag til personvalg og andre forslag,

Torp og mulighed for en svingom, når

revisorsuppleant, jf. § 4, stk. 7

der ønskes behandlet på generalfors-

Glam Gang spiller op til dans.

1 generalforsamlingsvalgt medlem til

amlingen, skal være formanden i hænde

Der er tilbud om overnatning i delt

samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8

senest tre uger før generalforsamlingen

dobbeltværelse, som fordeles efter

2 suppleanter for generalforsamlings-

og sendes til: Kreds Nord, c/o Finansfor-

først til mølle-princippet, da der er be-

valgte medlemmer til samarbejdsud-

bundet, Applebys Plads 5, 1411 Køben-

grænset antal værelser til rådighed.

valget, jf. § 4, stk. 8

havn K.

Mulighed for tilmelding åbner den

Senest to uger før generalforsamlingen

15. januar 2014 og skal ske online via

offentliggøres regnskab og dagsorden

www.kredsnord.dk.

Eventuelt Kredsens generalforsamling er åben for

for medlemmerne inklusive samtlige ind-

alle medlemmer, som samtidig hermed

komne forslag på Kredsens hjemmeside.

Venlig hilsen

indkaldes.

Generalforsamlingen er åben for alle

bestyrelsen i

Alle medlemmer har taleret. Aktive

medlemmer. Alle medlemmer har taleret,

Kreds Nord og Kreds Syd

(herunder ledige) og hvilende medlem-

men alene aktive og hvilende medlem-

mer har stemmeret. Der kan stemmes

mer har stemmeret.

Kreds Nordea holder ordinær general-

ved fuldmagt.

Aktive og hvilende medlemmer skal for

Kreds Nordea

Kreds Syd

forsamling på Nyborg Strand, Østerøvej

at få stemmeret på generalforsamlingen

Kreds Syd indkalder hermed til ordinær

2, 5800 Nyborg lørdag den 29. marts

– gælder såvel almindelig stemmeret

generalforsamling lørdag den 29. marts

2014 klokken 9.00.

for fremmødte som via fuldmagt – have

2014 klokken 14.00 på Radisson Blu

Generalforsamlingen er Kredsens øver-

tilmeldt sig skriftligt, således at tilmeld-

Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1,

ste myndighed og er åben for alle Kred-

ingerne samt fuldmagter er Sydbank

8000 Århus C.

sens medlemmer.

Kreds i hænde senest 8 dage før gen-

Dagsordenen vil som minimum inde-

Dagsordenen ifølge Kredsens vedtægter.

eralforsamlingens afholdelse. Seneste

holde de punkter, som er angivet i Kred-

1. Valg af dirigent

tilmelding til generalforsamlingen er

sens vedtægter § 4.

2. Valg af stemmeudvalg

derfor den 14. marts 2014.

Forslag til personvalg og andre forslag,

3. Beretninger

Forslag til valg og andre forslag, der øn-

der ønskes behandlet på generalforsam-

a) Beretning fra bestyrelsen om Kred-

skes behandlet på den ordinære gener-

lingen, skal være formanden i hænde sen-

sens virksomhed i det forløbne år

alforsamling, skal skriftligt være Kred-

est tre uger før generalforsamlingen og

b) Orientering om Finansforbundets virk-

sen i hænde senest 4 uger før general-

sendes til: Kreds Syd, c/o Finansforbun-

somhed i det forløbne år

forsamlingen – det vil sige den 22. feb-

det, Applebys Plads 5, 1411 København K.

4. Forelæggelse af det reviderede regn-

ruar 2014.

Senest to uger før generalforsamlingen

skab til godkendelse og decharge

Senest 2 uger før afholdelsen offentlig-

offentliggøres regnskab og dagsorden

5. Indkomne forslag

gøres regnskab, dagsorden og ind-

for medlemmerne inklusive samtlige ind-

a) Fra medlemmer

komne forslag på Kredsens hjemmeside.

komne forslag på Kredsens hjemmeside.

b) Fra bestyrelsen

Tilmelding til generalforsamlingen skal

Generalforsamlingen, som er en delege-

6. Valg af

ske via Kredsens hjemmeside www.sy-

ret forsamling, er åben for alle medlem-

a) 4 bestyrelsesmedlemmer

dbankkreds.dk.

mer, dog er det kun de delegerede eller

d) 3 bestyrelsessuppleanter

Finans Januar 2014

generalforsamlinger

d) 1 intern revisor

ikke stemmes ved fuldmagt.

Der er mulighed for overnatning og spis-

e) 2 interne revisorsuppleanter

Ønsker du at stille op som kandidat til be-

ning den 14. marts 2014 på hotellet på

styrelsen, skal du anmelde dit kandidatur

Kredsens regning. Transport refunderes

7. Eventuelt

til Kredsens formand senest fire uger in-

som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion til

Forslag til valg og andre forslag, der af

den generalforsamlingen, det vil sige sen-

medlemmer, der ikke er delegerede, skat-

medlemmer ønskes behandlet på den

est onsdag den 19. februar 2014 klokken

tepligtig på grund af skattereglerne. For

ordinære generalforsamling, skal skrift-

8.00. I den forbindelse skal du anvende

de delegerede er der ingen ændringer –

ligt være Kreds Nordea i hænde senest

blanketten, der findes på Kredsens hjem-

de vil stadig få udbetalt skattefri kørsels-

fredag den 14. februar 2014.

meside: www.sparnordkreds.dk.

godtgørelse.

Ledige og hvilende medlemmer, som ønForslag til valg og andre forslag, der

sker at deltage som delegeret, skal an-

DAGSORDEN:

modtages efter 14. februar, kan ikke be-

melde deres kandidatur samtidig med de-

1. Valg af dirigent

handles på generalforsamlingen.

res tilmelding senest 14 dage efter ind-

2. Beretning fra bestyrelsen om Kred-

Endelig dagsorden, indkomne forslag og

kaldelsen, det vil sige senest fredag den

sens virksomhed i det forløbne år

det reviderede regnskab offentliggøres

24. januar 2014. I den forbindelse skal du

3. Orientering om Finansforbundets virk-

på Kreds Nordea online (intranettet) og

anvende blanketten, der findes på Kred-

somhed i det forløbne år

på www.kredsnordea.dk senest 4 uger

sens hjemmeside: www.sparnordkreds.

Debatforum

før den ordinære generalforsamling.

dk. Kredskontoret vil herefter forestå

4. Forelæggelse og godkendelse af det

Senest 8 uger før den ordinære gen-

valg af delegerede.

reviderede regnskab

eralforsamling kommer indkaldelse og

Tilmelding til generalforsamlingen skal

5. Indkomne forslag

tilmeldingsblanket på Kreds Nordea on-

ske via Kredsens hjemmeside www.

6. Valg af:

line og på www.kredsnordea.dk.

sparnordkreds.dk senest tirsdag den

a. formand i ulige år

25. februar 2014.

b. næstformand i lige år

Forslag, som ønskes behandlet på gene-

c. almindelige bestyrelsesmedlemmer,

Spar Nord Kreds indkalder hermed til or-

ralforsamlingen, skal være formanden

jf. § 10

dinær generalforsamling onsdag den

i hænde senest to uger før generalfor-

d. suppleanter, jf. § 10

19. marts 2014 klokken 10.00 på Scan-

samlingens afholdelse, det vil sige se-

e. 2 revisorer for 2 år ad gangen,

dic Aalborg, Hadsundvej 200, 9220 Aal-

nest onsdag den 5. marts 2014 klokken

således at én revisor er på valg ved

borg Ø.

8.00. Forslag skal fremsendes skriftligt.

hver ordinær generalforsamling

Der vil blive serveret kaffe og rundstyk-

Der vil ikke blive arrangeret fælles trans-

f. revisorsuppleant

ker fra klokken 9.00.

port. Der ydes sædvanlig kørselsgodt-

g. landsmødedelegerede iht. Finans-

Efter generalforsamlingen er Spar Nord

gørelse til delegerede. Vi opfordrer til at

forbundets vedtægter

Kreds vært ved en frokostbuffet.

aftale samkørsel.

h. 1 medlem til bankens medarbejder-

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

For delegerede, der har mere end tre

udvalg og suppleant for denne i lige år

1. Valg af dirigent

timers transport til generalforsamlingen,

iht. forretningsorden for medarbejder-

2. Beretning fra bestyrelsen om Kred-

vil der være mulighed for overnatning

Spar Nord Kreds

sens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Godkendelse af regnskab med decharge 5. Indkomne forslag:

fra den 18. marts 2014. Ønske om overnatning skal oplyses til kredskontoret, Dorthe Kræmmergaard, via mail på dkr@

Forslag, der ønskes behandlet på gen-

sparnord.dk senest 25. februar 2014.

eralforsamlingen, skal være formanden

Venlig hilsen

i hænde – på Kredsens kontor, Vester-

Spar Nord Kreds

gade 18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, det vil sige den

a. Fra medlemmerne b. Fra bestyrelsen

udvalget i banken.

7. Eventuelt

Jyske Bank Kreds

21. februar 2014.

Der indkaldes til generalforsamling i

Tilmelding skal ske via Kredsens hjem-

a. Formand

Jyske Bank Kreds lørdag den 15. marts

meside: www.jyskebankkreds.dk un-

b. Et bestyrelsesmedlem

2014 klokken 9.00. Generalforsamlin-

der ”Generalforsamling” og skal ske

6. Valg til bestyrelsen af:

Valgperioden for begge er to år.

gen holdes på Scandic Bygholm Park

SENEST DEN 3. FEBRUAR 2014. Dette

7. Valg af en revisor og en revisorsup-

Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens

gælder også for ledige, pensionister og

pleant for et år

og indledes med et foredrag af Nils Vil-

hvilende og passive medlemmer.

8. Eventuelt

lemoes: ”Hvorfor skal alting hele tiden

Venlig hilsen

Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan

laves om?” Vi forventer, at generalfors-

Jyske Bank Kreds

deltage med taleret.

amlingen slutter cirka klokken 14.00,

www.jyskebankkreds.dk

Alle delegerede har stemmeret. Der kan

hvorefter vi er vært ved en frokost.

Tlf. 89 89 26 00

47

48

Arrangementer

Finans Januar 2014

Seniorgruppe Region Syddanmark – Fyn

20. oktober: Lotto og foredrag

27, 4100 Ringsted. E-mail: tjsmidt@os.dk

Arrangementer i 2014

25. november: Julefrokost

Bemærkninger: Ved afbud benyt venligt

Torsdag den 27. marts: Biskop Tine Lind-

Yderligere oplysning om arrangement-

tlf. 46 35 89 42 eller 60 15 89 42.

hardt

erne og tilmelding i Finans.

Tirsdag den 27. maj: Bustur til Horsens

Bestyrelsen består af: Jette Knapp

Museum

(jette1945@yahoo.dk), Anita

Tirsdag den 9. september: I Næsbyhoved-

Filbert(buster_f@mail.tele.dk), Christian

Rosenborg Slot og Den Blå Planet

skoven

Kronika (kronika@post10.tele.dk),Hans

Vi besøger Rosenborg Slot, en historisk

Fredag den 21. november: Julemøde

Henrik Galle (hanshenrik@galle.dk) og

bygning og et kulturhistorisk museum

Yderligere oplysning om arrangement-

Bent Hach (benthach@sport.dk)

med blandt andet kronjuvelerne. Frokost

erne og tilmelding i Finans.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Ribe

Seniorgruppe Region Sjælland – Vestsjælland

på Cafe Pedersborg og derefter besøg Seniorgruppe Region Sjælland – Roskilde

på Den Blå Planet – Nordeuropas største akvarium. Der serveres kaffe på turen,

Besøg på TV 2 og Tidens Samling

når opsamlingen er færdig i Holbæk. Vi

Arrangementer i 2014

På mange opfordringer gentager vi turen

forventer at køre hjemad kl. ca. 16.

Marts: Foredrag

til TV 2 og Tidens Samling. Vi kører med

Tid: 26. februar

1. juli: Sommerspil i Varde

bus til Odense, hvor vi starter med et

Sted: Kl. 7.30 Slagelse Rutebilstation

August/september: Udflugt

besøg på TV 2. Herefter spiser vi frokost

Kl. 7.45 Sorø v. Sorøhallen

27. november: Julefrokost i Skads

på restaurant Under Lindetræet. Til fods

Kl. 8.00 Ringsted Station

Nærmere oplysninger, også om tilmel-

går turen til Tidens Samling – et museum

Kl. 8.45 Holbæk, Jernbanevej 6

ding, annonceres i Finans, når tiden

om det moderne Danmark. Den perman-

Pris: 200 kr. for medlemmer og 300 kr.

nærmer sig.

ente udstilling viser møbler og hverdag-

for ledsager

Bestyrelsen består af: Olga Pagh Vind-

sting, som vi alle husker. En kop kaffe

Kontonummer: 4398 3556266093

bjerg (formand), Nr. Nebel, Birgit

skal der også være tid til, inden turen går

Frist: 10. februar

Kærslund Lauridsen, Esbjerg, Ellen Wol-

hjem igen.

Tilmelding til: Kirsten Nordbo, Valle-

gast, Varde, Kirsten Gildenpfennig, Es-

Tid: 13. marts

kildevej 33, 4534 Hørve E-mail: kirsten-

bjerg, og Ane Marie Bertramsen, Ribe.

Sted: Afgang fra Hyrdehøj i Roskilde kl.

nordbo@gmail.com

Mail: Finansribe@hotmail.dk

7.15 og fra Solrød Station ved centeret kl. 7.45 Hjemkomst Roskilde ca. kl. 18 og

Seniorgruppe: Region Syddanmark Sønderjylland

Solrød ca. kl. 18.30

Seniorgruppe Region Syddanmark – Vejle

Pris: Medlemmer 150 kr., ledsagere i det

30.april: Udflugt ”ud i det blå”

Arrangementer i 2014

omfang, der er plads, 650 kr.

27. august: Bustur til Herning i forlængelse

13. maj: TV-Syd, Kolding

Kontonummer: 3191-3191551273

af turen i august 2013, men vi skal se in-

16. juni: Slesvig Domkirke m.m.

Frist: 28. februar

dendørs ting bl. a. Jyske Bankboxen

3. september: Firmabesøg/byvandring

Tilmelding til: Tonni Smidt, Teglovnsvej

25. november: Julefrokost m/foredrag

Jeg tilmelder mig arrangementet: Seniorgruppe Region Sjælland – Roskilde

Seniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland

Besøg på TV 2 og Tidens Samling, 13. marts

Medlemsmøde, 15. januar 3-dagestur til Bogense, Middelfart og Fredericia, 17. – 19.

Seniorgruppe Region Sjælland – Vestsjælland

juni

Rosenborg Slot og Den Blå Planet, 26. februar

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Finans Januar 2014

arrangementer

Nærmere om arrangementerne og

ger: Vi starter i Hillerød, kører til Kerte-

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj

tilmelding i kommende numre af Finans.

minde, hvor vi drikker kaffe. Derefter se-

135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23 eller 40

jler vi fra Lodshuse forbi Lindø til Trige/

86 55 23.

Odense. Her samler bussen os op, og vi

E-mail: ebm@post9.tele.dk

Seniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland

fortsætter til Kongsdal Have, hvor der er

Medlemsmøde

rundvisning. Derefter til Bogense, hvor vi

Bemærkninger: Prisen er foreløbig, om-

Traditionen tro indleder vi i Nordsjælland

indlogeres på Bogense Hotel.

fatter turen, entreer, guider og 1/1-pen-

det nye år med et medlemsmøde, hvor I

Dag 2 køres til Fredericia, dagen bruges

sion, men ikke drikkevarer. Forsikring =

kan komme og blive underholdt, hygge

til guidede ture i Minibyen, selve byen,

egne forsikringer. Senest den 10. febru-

jer over kaffen, medens snakken går.

voldene m.m.

ar indbetales a conto kr. 2.000, resten

Samtidig vil der være mulighed for at

Dag 3. Guidet byvandring i Bogense, der-

senest 1. april. Ved afbestilling refunde-

kommentere gruppens arbejde m.m. Un-

efter køres til Middelfart, hvor frokosten

res det beløb, som gruppen kan undgå

derholdingen kan være aktuel især for

indtages med udsigt til begge Lillebælts-

at betale.

nye pensionister, se januarnummeret.

broer, guidet tur i byen, derefter køres

Tid: 15. januar 2014 kl. 14

ad Margueritruten mod syd til Føns,

Sted: Kirkehavegård, Kirkevej 14-16,

Hjorte, Vissenbjerg og så hjemad, an-

3450 Allerød

komst Hillerød ca. kl. 19.00.

Pris: Gratis

Tid: 17. juni-19. juni 2014

Tilmeldingsfrist: 13. januar

Sted: Kl. 7.00 p-plads Carlsbergvej, Hil-

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Linde-

lerød (ligger over for Hillerød St.). Det vil

høj 135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23 eller

være muligt at stige på på Ølby St. ca.

40 86 55 23. E-mail: ebm@post9.tele.dk

kl. 8.00

(tilmelding helst på mail).

Pris: 3.000 kr. for medlem, ledsager 3.500 kr., tillæg for enkeltværelse 400 kr.

3-dagestur til Bogense, Middelfart og

Kontonummer: Reg.nr. 1551, konto.nr.

Fredericia

3719 4678 14

Det midlertidige program lyder som føl-

Frist: 10. februar 2014

FTF-A dagpengesatser 2014 Dagstakster gælder for fem dage om ugen. Måneds-taksterne er et gennemsnit.

Fuldtidsforsikrede, 100% satsen (dagpenge og høj efterløn) Dag/måned: 815 kr./ 17.658 kr.

Fuldtidsforsikrede, 91% satsen (efterløn) Dag/måned: 742 kr./ 16.076 kr.

Fuldtidsforsikrede, 82% satsen (nyuddannet) Dag/måned: 668 kr./ 14.473 kr.

Deltidsforsikrede, 100% satsen (dagpenge og høj efterløn) Dag/måned: 543 kr. / 11.765 kr.

Deltidsforsikrede, 91% satsen (efterløn) Dag/måned: 494 kr. / 10.703 kr.

Deltidsforsikrede, 82%-satsen (nyuddannet) Dag/måned: 445 kr. / 9.663 kr.

FTF-A kontingentsatser 2014 Kontingentet til FTF-A opkræves kvartalsvis. Det vil sige, at der betales for tre måneder af gangen.

Pris pr. måned for fuldtidsforsikrede, 2013: Medlemskab uden efterlønsbidrag 426 kr.

Medlemskab med efterlønsbidrag 901 kr.

På efterløn 419 kr.

Pris pr. måned for deltidsforsikrede, 2013: Medlemskab uden efterlønsbidrag 315 kr.

Medlemskab med efterlønsbidrag 632 kr.

På efterløn 310 kr.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Jubilæumsfonden for sønderjyske bankfolk Legatets formål er at yde støtte til videreuddannelse af funktionærer, der er ansat i banker med hovedsæde i Sønderjylland og har været medlem af Finansforbundet i mindst 3 år.

Til dette formåls opnåelse kan legatbestyrelsen uddele portioner på maksimum kroner 5.000,00 til en enkelt ansøger og maksimalt uddele kroner 15.000,00 per år.

I henhold til ovennævnte kan ansøgninger sendes til Erik Jepsen Sydbank Kreds Peberlyk 4 6200 Aabenraa Ansøgninger skal være ovennævnte i hænde senest den 16. juni 2014.

Legatbestyrelsen

49

50

Finans Januar 2014

Klumme

Medarbejderne skaber værdien for kunderne For mange af os er det vanskeDen slags er svært at gøre som kunde, hvis grundlaget ikke ligt at forestille sig en hverdag uden smartphone, iPad og er grundigt nok. Fra Finanstilsynet lød også kritik af, at internet. Eller uden e-mails, browser og elektronisk dokuflere systemer alene baserer menthåndtering for den sags investeringsforslagene på kunskyld. Teknologien fylder stadens risikovillighed – altså dig mere i vores liv og er i vores uden at tage kundens samlede arbejde i allerhøjeste grad en privatøkonomi i betragtning. hjørnesten i både interaktion Undersøgelsen understreger, med kunder og infrastrukturen at den professionelle, kompepå vores arbejdsplads. tente vurdering fra rådgiveren af Michael Budolfsen naturligvis ikke kan erstattes.

Teknologien gør på mange næstformand områder vores liv lettere, og ”Er du villig til at tage høj, melden er kommet for at blive. Det lem eller lav risiko?” kan være er der vist meget lidt tvivl om. vanskeligt at forholde sig til, når Men vi hører også til stadighed spørgsmålet står alene. Her er om effektivisering og digitalibrug for den personlige rådsering som noget næsten synogivning for at kunne afdække nymt med overflødiggørelse af de konkrete behov og lede kunmedarbejdere, kompetencer den på rette vej på baggrund af og indsats. Det er til gengæld et fornuftigt og samlet billede af kundens konkrete situation. en fejlslutning.

Virksomhederne har her et Den teknologiske udvikling betyder, at en masse ting kan ansvar over for både kunder og gøres nemmere og smartere. medarbejdere. Man kan gøre Den betyder også, at kunderne interagerer med finanrigtig meget med it, men den store værdi bliver sielle virksomheder på nye og anderledes måder, skabt, når rådgiveren og kunden møder hinanden. men teknologien behøver mennesker omkring sig – Dér bliver den bedste rådgivning givet, og dér kan både for at få de rigtige systemer udviklet, etableret man bedst finde ud af, hvad den enkelte kunde ønsog vedligeholdt – og så sandelig også for at unker og har behov for. Samme toner har vi heldigderstøtte systemerne i at give værdi for kunderne. vis også hørt fra Forbrugerrådet Tænk.

It-systemerne er baggrundsredskaber, men I slutningen af 2013 kunne en undersøgelse fra det er den enkelte ansatte, der skaber værdien Finanstilsynet klargøre, at it-systemer, som understøtter rådgivningen i sektoren, har alvorlige mangfor kunderne. ler. De it-baserede rådgivningsværktøjer kan tegne For ledelserne i sektoren bør vækst og værdiskaet forkert billede af både kundens risikovillighed, belse derfor også handle om medarbejderne og investering i udviklingen af den enkelte. Medarbejderne investeringserfaring og samlede økonomi, kunne er ikke en omkostning – medarbejderne er hele tilsynet berette.

Problemet er, at kundens erfaring og risikogrundlaget for Læs flere politiske kommentarer på villighed på de finansielle markeder bliver kortden egentlige finansforbundet.dk/forbundetmener lagt på baggrund af kundens vurdering af sig selv. værdiskabelse. ¢

“Man kan gøre rigtig meget med it, men den store værdi bliver skabt, når rådgiveren og kunden møder hinanden”

Finans Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 1 2014.

Næste nummer 7. februar 2014 Udgiver Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Mille Skjold Madsen (DJ) mim@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest mandag 20. januar 2014.

Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 53.848 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Jasper Carlberg

Vi er den bank dine kunder helst vil skifte til. Måske skulle du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

Se mere på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Vi har regnet på danskernes pensionsafkast.

Den almindelige funktionær kan få

=302.002,- MERE HVOR MEGET MERE KAN DU OG DINE KOLLEGER GÅ PÅ PENSION MED? Vi har regnet på pensionsafkastet i 10.000 danske virksomheder og fundet ud af, at de este kan få langt mere ud af deres opsparing.

Derfor har vi lavet en afkastberegner, så du nemt kan se, om det også gælder din virksomhed.

Lav din beregning på mereafkast.dk