Magasinet Finans nr. 1/2016 by Finansforbundet

Fra bankfilial til sognehus Side 42 Finansforbundets magasin nr. 1, 2016

HOLD MUND Digital rådgivning kræver mere præcis kommunikation, fordi der ikke er samme øjenkontakt med kunden. ”Stil et spørgsmål og hold derefter mund. Man skal give plads til pausen, så kunden har mulighed for at tænke over de spørgsmål, man stiller”, siger Mathias Keller, der dagligt rådgiver kunder online. Side 10

Invester med indsigt i europæiske aktier Der er tegn på fremgang i den europæiske økonomi. Fraværet af inflation i Europa tvinger Den Europæiske Centralbank, ECB, til at lade seddelpressen rulle og fastholde renterne på rekordlave niveauer. Og netop kombinationen af vækst, rigelig likviditet og ekstremt lave renter udgør et gunstigt miljø for de europæiske virksomheder. Det kan komme investorer i europæiske aktier til gode.

ringsforhold et godt stykke tid endnu. Det er et godt fundament for højere vækst.

USA har med succes gennemgået det samme forløb, som Europa nu er i gang med. Fremgangen har endda været så stærk, at den amerikanske forbundsbank nu forventes at stramme pengepolitikken. Men der er lang tid til, at det vil ske i Europa. Tværtimod har europæiske virksomheder udsigt til ekstremt lave renter og dermed gunstige finansie-

Forventninger til valueaktier Sydinvest Europa Ligevægt & Value har fokus på valueaktier. Ser man på det europæiske aktiemarked over en længere tidsperiode, præsterer valueaktier generelt bedre end vækstaktier. De seneste fem år er det dog vækstaktierne, der har haft førertrøjen på, men der er flere indikationer på, at valueaktier igen kan tage teten.

Sydinvest Europa Ligevægt & Value er et godt alternativ til at investere direkte i europæiske aktier og en nem adgang til en bred investering i Europa. Afdelingen investerer i ca. 100 forskellige aktier fordelt med ca. 1 % af formuen i hvert selskab. Det såkaldte ligevægtsprincip.

Mere information Der er høj risiko forbundet med investering i Sydinvest Europa Ligevægt & Value, og afkastet i afdelingen kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere om investeringen på opsparing.nu, hvor du også finder prospekt og Central Investorinformation. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Læs mere på opsparing.nu

Leder

FINANS Januar 2016

Digitalisering gør det ikke alene

Digitalisering. It. Mobile løsninger. Når snakken eller skriverierne i disse tider falder på den finansielle sektor – ikke mindst i medierne – er det teknologien, der i altoverskyggende grad indtager fokus hos både iagttagere og virksomhedsledelserne, som ”poster milliarder i at vinde it-kapløbet”, som det blev formuleret på Finanswatch.dk for ikke så længe siden. Af formand Kent Petersen, næstformand Michael Budolfsen og næstformand Solveig Ørteby

Men der mangler en ret væsentlig del af billedet, når både teknologifokus og -investeringer ofte følges af en argumentation, hvor digitalisering lader til at være svaret på kundernes behov ene og alene. Altså forskellige varianter af det, som er blevet til en til hudløshed gentaget kliche om at ”komme tættere på kunderne” i kraft af digitalisering i sig selv. Teknologien er naturligvis en helt central komponent i en moderne finansiel virksomhed. Ikke mindst i de daglige bankforretninger og -processer. Og for nu bare at slå det helt fast: Digitalisering og teknologi er ikke kun kommet for at blive, men vil også fylde endnu mere i finanssektorens forretningsmodeller. Som begreb og virksomhedstype er fintech måske forholdsvis nyt, men at sammensmeltningen af finans og teknologi har været stærkt undervejs i årevis, kan næppe været nyt for nogen, der har deres daglige gang i en finansvirksomhed. Det kommer vi til at se mere til. Der er heller ingen tvivl om, at alle danskere forventer mere og mere af digitale løsninger i bred forstand. Ikke kun fra deres bank, men fra alle mulige berøringsflader i hverdagen. Bankkunder efterspørger også digitale løsninger af høj kvalitet. Det er en naturlig del af den ydelsespakke, enhver bank skal levere. Og derfor er spørgsmålet også, om et ensidigt fokus på teknologi og digitalisering er der, hvor man for alvor kan differentiere sig. Vinder vinderen af ”it-kapløbet” også i den samlede stilling? Og er det her, man for alvor ”kommer tættere på kunden”?

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

Spørgsmålene er ikke ligetil, svarene heller ikke. Sagens kerne er, at det jo selvfølgelig også handler om, hvad man bygger på det teknologiske fundament, som kunderne kræver. For kunderne efterspørger også filialer, og de efterspørger også kompetente rådgivere, kvalitetsrådgivning og god service – også på nye platforme. Det er ikke et enten-eller. Digitaliseringen er et fundament for værdiskabelsen i relationen mellem kunde og finansiel virksomhed. Men selve relationen skal fyldes ud af noget andet og mere. Alle vil gerne tættere på kunderne. Og når kunderne bliver spurgt, ønsker de klart både filialer og medarbejdere. Det viser de undersøgelser, der bliver foretaget om kundeloyalitet. Så hvis man vil tage kunderne alvorligt, skal man balancere milliarderne i it-investeringer med investeringer i medarbejdere.

VIDEOMØDER

INVESTERING

E-LEARNING

SALG & KOMMUNIKATION

PROCESLEDELSE

DIGITAL KOMMUNIKATION

FACILITERING

ØKONOMI I PENGEINSTITUTER

SPARRING

FLIPPED LEARNING

ERHVERV

LEDELSE

SALGSTRÆNING

LANDBRUGSRÅDGIVNING

STRATEGI

ÉT KONSULENTHUS MED MANGE KOMPETENCER! BOLIG

JURA

WEBCAST

KREDIT

FINANSIEL REGULERING

UDDANNELSE

WEBINARER

BESTYRELSE

TEST & MÅLINGER

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

COMPLIANCE

E-BØGER

NYESTE VIDEN ■ BEDSTE FORMIDLING

FORRETNINGSUDVIKLING

TRANSFER

ORGANISATIONSUDVIKLING

BLENDED LEARNING

PENSION

■ SKOVSVINGET 10 ■ 8660 SKANDERBORG ■ WWW.FINANSUDD.DK

Indhold

FINANS Januar 2016

I ØJENHØJDE MED DE UNGE I Ung Direkte i Danske Bank er der fokus på at være en sparringspartner snarere end en moraliserende bankrådgiver Side 22

Foto: Petra Kleis

Tema: Digital rådgivning Digitaliseret kunderådgivning vinder frem, og det kan være en udfordring for både rådgivere og kunder, når der skal skabes nærvær på distancen. Side 10

Vis lidt storsind En rar, varm følelse af at gøre noget godt for kollegerne. Hvornår har du prøvet det sidst? Side 28

Bankernes dna skal kodes om Fintech tvinger banksektoren til at ændre sig indefra, mener Lone Fønss Schrøder, bestyrelsesformand i Saxo Bank Side 18

Organisering skal komme indefra I årtier har nordisk fagbevægelse forsøgt at skubbe til den faglige organisering i de baltiske lande og Østeuropa. Nu anlægger man en ny strategi Side 30

Valg er kronen på to års arbejde Kunderne i Nordea Liv & Pension kan nu vælge, hvem der skal lede Foreningen NLP Side 20

Fra bankfilial til sognehus Blomster, mad og nye tænder. Nedlagte bank- og sparekassefilialer byder på en stor variation af produkter Side 42

NYHEDER

FINANS Januar 2016

Touch ID på mobilbank

Kunderne i Danske Bank blev den 4. december de første, der kan logge på mobilbank ved hjælp af Touch ID-løsningen, hvis de har en iPhone. Det vil sige, at man med et fingeraftryk kan logge sig ind i sin mobilbank i stedet for at bruge en pinkode. Touch ID kommer også til at fungere med Mobi-lePay. Nordea er også tæt på at lancere en Touch IDløsning til sine kunder.

Bedre lånemuligheder i landdistrikterne Realkredit Danmark har ændret lånepolitik i landdistrikterne, så købere får lov til at overtage gælden i overbelånte ejendomme, hvis de i øvrigt har en robust økonomi. Det betyder, at købere kan finansiere de overbelånte huse med op til 95 procent realkreditlån. Samtidig vil man tilbyde interesserede købere til boliger, hvor selskabet ikke vil yde lån til de sædvanlige 80 procent af salgsprisen, en lavere belåningsgrad på eksempelvis 50 eller 60 procent. ”Begge tiltag er positive for bosætningen i landdistrikterne”, vurderer Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, ifølge Ritzau.

Fyring under krisen kostede dyrt

Fremgangen i økonomien betyder, at det bliver muligt at tjene flere penge i bankerne. Det har jeg intet problem med, for det betyder, at det går godt, og vi skal have vækst i samfundet Troels Lund Poulsen, erhvervs- og vækstminister (Venstre), på Finansrådets årsmøde

En analyse fra Danmarks Statistik, der tager udgangspunkt i de 159.000 personer, der mistede deres arbejde fra 1. juli 2008 til 31. december 2009, viser, at omkring 60 procent af de fyrede havde et job fire år senere. Men de fik – på trods af generelle lønstigninger på arbejdsmarkedet – fire procent mindre i løn end tidligere i deres første job efter fyringen, skriver Ritzau med henvisning til analysen. Forklaringen er blandt andet, at mange fandt beskæftigelse i en anden branche, end de før havde arbejdet i.

Mange melder uregelmæssigheder Finanstilsynets nye anonyme whistleblowerordning, som blev til på foranledning af Finansforbundet, har på mindre end et år fået 53 indberetninger fra ansatte i banker og realkreditinstitutter, der mener, at der er noget galt på deres arbejdsplads. Det skriver Politiken. Finansforbundet er overrasket over antallet af hen-

Farvel til over 700 finansansatte i 2015

vendelser. ”På den ene side er det jo rart at blive bekræftet i, at der har været behov for sådan en meldetjeneste, og at den rent faktisk virker, for den har vi jo kæmpet

74 sagde farvel med en frivillig fratrædelses-

for i årevis. På den anden side er det jo rigtig skidt,

aftale, mens 635 blev præsenteret for en

at der selv efter en finanskrise, efter en voldsom mo-

fyreseddel, viser Finansforbundets opgørelse

ralsk oprydning i sektoren og en opstramning af hele

over afskedigelser i 2015, der er baseret på ind-

regelsættet åbenbart stadigvæk er så mange medar-

beretninger fra tillidsmændene.

bejdere ude i de finansielle virksomheder, der mener,

I 2014 mistede 966 finansansatte jobbet, så der

at der er behov for, at Finanstilsynet skal have nogle

er i 2015 tale om et fald i afskedigelser og fratrædelser

ting at vide”, siger Finansforbundets næstformand,

på 27 procent.

Michael Budolfsen.

IBM skilte sig i foråret af med cirka 100 medarbejdere

Finanstilsynet ønsker – af hensyn til

og topper listen over virksomheder med flest afskedigelser.

at de finansansatte kan have tillid til,

Nordea og Danske Bank har drypvis fyret henholdsvis 68 og

at der er fortrolighed omkring de-

66 medarbejdere i løbet af året. På de efterfølgende plad-

res indberetninger – ikke at gå i de-

ser kommer Bluegarden (56), Sydbank (54), Nykredit (47)

taljer om de konkrete indberetninger.

og Jyske Bank/BRFkredit (42). Trods de mange afskedigelser er det lykkedes at holde

Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

”Men jeg kan sige, at det, vi får ind, repræsenterer hele spektret fra det, der

ledighedsprocenten for Finansforbundets medlemmer nede

er lidt løst i koderne, altså hvor vi bare bliver anbe-

(2,5 i november ifølge a-kassen FTF-A), hvilket blandt andet

falet at se nærmere på en konkret virksomhed, til an-

hænger sammen med den hjælp, som forbundet og FTF-A

meldelser, der er meget specifikke, og som også kan

yder til de medlemmer, der rammes af ledighed. /CJO

være meget detaljerede”, siger Ulla Brøns Petersen, kontorchef i Finanstilsynet, til Politiken.

FINANS Januar 2016

Norwegian åbner webbank TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Flyselskabet Norwegian slog mandag den 7. december dørene op til Bank Norwegian i Danmark. Den norske webbank, der har opnået at få mere end en halv million kunder i Norden, siden den åbnede i Norge i 2007, tilbyder blandt andet forbrugslån og en opsparingskonto med en indlånsrente på 0,50 procent. I første halvdel af 2016 lanceres et kombineret kreditkort og fordelskort for flyselskabet Norwegian.

NYHEDER

milliarder kroner er i øjeblikket parkeret på indlånskonti i de danske banker, selvom renterne er historisk lave. For ti år siden var opsparingen på indlånskonti næsten 350 milliarder kroner lavere.

FTF-A satser 2016 Dagpengesatserne gælder for 5 dage om ugen. Månedstaksterne er et gennemsnit. Fuldtidsforsikrede, 100 % satsen(dagpenge og høj efterløn): Dag/måned:

836 kr./ 18.113

Fuldtidsforsikrede, 91 % satsen (efterløn):

Sektoren vil udvikle frem for afvikle

761 kr./16.488 kr.

Fuldtidsforsikrede, 82 % satsen (nyuddannet): Dag/måned:

686 kr./ 14.863 kr.

Deltidsforsikrede, 100 % satsen

”Samspillet af nye kundekrav, den eksplosive

nemgående tema på årsmødet, som blev af-

(dagpenge og høj efterløn):

digitale acceleration og ny regulering betyder,

holdt på Statens Museum for Kunst i Køben-

Dag/måned:

at der kommer til at ske lige så meget for os

havn. Finansrådets formand fremhævede

Deltidsforsikrede, 91 % satsen

som sektor de næste ti år, som der er sket

blandt andet landbruget og landdistrikterne

(efterløn):

de sidste 100 år. Hvis vi i den finansielle sek-

som to områder, hvor bankerne ønsker at

Dag/måned:

tor skal kunne løfte vores opgave og ansvar,

bidrage til at skabe vækst og udvikling frem

Deltidsforsikrede, 82 %

kræver det, at vi også forandrer os og hele

for afvikling.

satsen(nyuddannet): Dag/måned:

557 kr./12.068kr.

507 kr./10.985 kr.

tiden har fokus på at levere overbevisende

Nogle af værktøjerne er ifølge forman-

kundeoplevelser”, sagde Finansrådets for-

den individuelle afgørelser og en mere fleksi-

mand, Tonny Thierry Andersen, på Finans-

bel praksis omkring rådighedsbeløb, som

FTF-A kontingentsatser 2016

rådets årsmøde mandag den 7. december.

vil kunne føre til, at flere kunder i landdis-

Kontingentet til FTF-A opkræves

trikterne vil få mulighed for at få et lån. /BV

kvartalsvis.

Sektorens samfundsansvar var et gen-

Foto: Stefan Kai Nielsen, Ekko PR

Dag/måned:

457 kr./ 9901 kr.

Copenhagen Fintech Hub tager form

Pris pr. måned for fuldtidsforsi-

Kontorfællesskabet for nystartede fintech-

heder, der arbejder med det samme som os.

Medlemskab uden efterlønsbidrag:

virksomheder i Finansforbundets lokaler på

Jeg tror på, vi kan inspirere hinanden og ud-

435 kr.

Applebys Plads i København vokser. Block-

vikle os sammen”, siger Michael Gronager,

Medlemskab med efterlønsbidrag:

chain-virksomheden Last Move og kon-

CEO i Chainalysis, der arbejder med com-

923 kr.

sulentvirksomheden Norfico, der flyttede

pliance i forhold til blockchains.

krede, 2016:

Pris pr måned for deltidsforsikrede:

ind i efteråret, har i årets første uger fået sel-

Crediwire arbejder med big data, North-

skab af Chainalysis, Crediwire. Northholders

holders A/S vil lave digital investeringsråd-

Medlemskab uden efterlønsbidrag:

og Digital Gold.

givning og automatiseret formuepleje, mens

321 kr.

Digital Gold udvikler en model til at overføre

Medlemskab med efterlønsbidrag:

guld og anden valuta via wallets.

646 kr.

”Vi flytter til Applebys Plads, fordi vi gerne vil være tæt på andre iværksættervirksom-

NYHEDER

FINANS Januar 2016

Landbrugets gæld stiger fortsat

Landbrugets samlede gæld steg i 2014 med 6 milliarder og er i alt på 371 milliarder kroner, oplyser brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer i en rapport om erhvervets kapitalforhold. Den samlede gæld til realkreditinstitutterne beløber sig til 276,9 milliarder kroner, mens gælden til pengeinstitutterne er på 67,9 milliarder. Den resterende gæld er placeret med 25 milliarder kroner i varegæld, og 0,5 milliarder henføres til reguleringer i kontantværdien af gælden.

Bankdirektør dømt for pligtforsømmelse Den krakkede Tønder Banks tidligere direktør Mogens Mortensen er af Retten i Sønderborg blevet idømt en bøde på 25.000 kroner for at have forsømt sin pligt til at indberette forhold til Finanstilsynet. Konkret handlede sagen om ti skrantende lettiske selskaber, der var indbyrdes forbundne og udgjorde en så stor del af bankens basiskapital, at direktøren burde have indberettet forholdet til Finanstilsynet, skriver Ritzau. Tønder Bank, der havde omkring 18.000 kunder, gik konkurs i november 2012.

FINTECH-VISION MANGLER STÆRK POLITISK OPBAKNING Hvis København skal lykkes med at blive nordisk fintech-centrum, kræver det en fælles vilje og indsats fra sektoren, uddannelsesstederne, investorer, myndigheder og politikere, lød det på konferencen ”Copenhagen as a Nordic Fintech Hub” "Jeg vil gøre Storbritannien til verdens

og skabe nye arbejdspladser.

har udarbejdet for de ni parter i projektet.

førende inden for fintech. Vi har de ingre-

”Det er vigtigt med større politisk bevå-

dienser, det kræver, og med den rette hjælp

genhed omkring fintech, hvis vi skal bevæ-

nævner analysen:

fra regeringen kan vi gøre London til verdens

ge os hen et sted, hvor vi ikke er i dag”,

• København har været og er scenen for

hovedstad for fintech”, sagde George Os-

sagde Kent Petersen og roste Københavns

en del internationale iværksættersucce-

Kommune med beskæftigelses- og

ser som for eksempel Skype, Just Eat,

borne, Storbritanniens finansminister, i en tale i august 2014.

integrationsborgmester Anna

Blandt Københavns styrker på området

Endomondo, Tradeshift og Trustpilot

Mee Allerslev (De Radikale)

• Stærk dansk tradition for samarbejde

have, og den er godt på vej mod at

i spidsen for at gå aktivt

mellem den finansielle sektor og den

blive realiseret. I dag giver fintech

ind i projektet med at gøre

offentlige sektor

Det er en klar politisk vision at

Storbritannien årlige indtægter

København til nordisk fin-

på over 200 milliarder kroner og

tech-centrum.

beskæftiger 135.000 mennesker, og frem mod 2020 forventes antal-

Borgmesteren indledte

• En finanssektor, som har stor fokus på digitalisering og it • Stærk digital infrastruktur

konferencen med at fortælle, hvor

• Gode rammevilkår for erhvervslivet. Iføl-

let af fintech-job at blive øget med 100.000.

vigtigt det er med dedikation og engage-

ge Verdensbanken er Danmark i 2015

Parterne bag projektet ”København

ment fra aktørerne på fintech-området, hvis

det bedste land i Europa at drive virk-

visionen skal realiseres.

somhed i.

som nordisk fintech-centrum” – Københavns Kommune, Finansforbundet, Finansrådet, DJØF, Copenhagen Fintech Inno-

Kent Petersen var i sit indlæg helt på linje med Anna Mee Allerslev.

Blandt Københavns svagheder nævner analysen:

vation and Research (CFIR), Saxo Bank,

”Vilje – både politisk og økonomisk – er

• Manglende fokus på fintech – og indtil

Tryg, Nets og BEC – kan lige nu kun skele

afgørende for, at vi kan gøre København til

videre ingen særlig stærk fælles indsats for

misundeligt til Storbritannien. På konfe-

et nordisk fintech-centrum, og så kræver det

at skabe et stærkt dansk fintech-centrum

rencen ”Copenhagen as a Nordic Fintech

også en stor iderigdom fra alle os involverede

• Der mangler et større fysisk miljø for fin-

Hub” på Københavns Rådhus onsdag den

aktører”, sagde Finansforbundets formand.

tech-startups

9. december efterlyste Finansforbundets

Anledningen til konferencen var en

• Begrænset adgang til risikovillig kapital

formand større politisk vilje til at udvikle

præsentation af den analyse af Køben-

• Lovgivning og stram regulering be-

København til et nordisk fintech-centrum,

havn som nordisk fintech-centrum, som

grænser fintech-startups’ muligheder

som både kan generere økonomisk vækst

Oxford Research og Rainmaking Invitation

for at udvikle sig. /CJO

"Vi har været for emsige. Tilbage i 2008 skulle vi være ikke 100 meter, men 500 meter på den sikre side. Det var jeg selv ansvarlig for dengang som minister. Så var vi på den sikre side. Jeg mener i dag, at det er nok at være 100 meter på den sikre side. Så jeg mener, at det er tiden for en reguleringspause” Brian Mikkelsen, erhvervsordfører for De Konservative, til FinansWatch

Kø r se lvfer ie m ed

Vi scorer 9,2 på Trustpilot.dk

.nu

Rejser m

glæde ed

På vinhus ved Mosel

WeinBergHotel Nalbach

.nu

® ®

Rejser m e

Miniferie i Lüneburg

Rejs alene uden tillæg

Pris med rejsekode • 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet Seminaris Hotel Lüneburg HHHH pr. person i dbl.vær. • 2 x aftenbuffet Hovedbyen på den gamle saltvej var engang en • 1 x velkomstdrink 1 barn 0-4 år gratis. af verdens rigeste, og det ses stadig i byens bin- • 3 x entre til badeland 2 børn 5-11 år ½ pris. dingsværk. Samtidig har saltet skabt en unik kurSaLü Salztherme Lüneburg badskultur, og i dette ophold får I entre til wellnessparadiset Salztherme kun 30 m fra hotellet. Ankomst: Turistskat maks. EUR 0,62 pr. person pr. døgn. Fredage i perioden t.o.m. 16.12.2016.

1.199,-

• 5 overnatninger • 5 x morgenbuffet • 5 x 4-retters middag • 1 x vinsmagning • 1 besøg på likørbrænderi • 1 bådtur på Mosel • Chokolade på værelset

Domaine de Villeray

læde dg

WeinBergHotel Nalbach HHH Vinbyen Reil har i mere end 1000 år ligget som en lille perle midt på verdens måske mest maleriske flodvej. Her, hvor Mosel virkelig begynder at slynge sig forbi borgruiner, middelalderidyller og stejle vinterrasser, har man rammen om en ferieoplevelse, der inkluderer højdepunkterne på en klassisk Moselferie: Bådturen og vinsmagningen. I bor hos familien Schütz, der foruden sin egen vingård driver et hyggeligt hotel, der ligger få hundrede meter fra Mosels bred. Ankomst: Søndage i perioden 27.3.-23.10.2016. (Ankomst t.o.m. 20.3. samt 30.10.-14.12.2016 kun 2.349,-).

Pris med rejsekode .nu

2.699,®

pr. person i dobbeltværelse

20 % rabat på billetter til rutebådene på Mosel (juni-september) og Rhi nen (medio april-september )

3 overnatninger 1.699,

Slotsferie i Normandiet

Pris med rejsekode

2.799,-

• 5 overnatninger • 5 x fransk morgenkomplet pr. person i dbl.vær. • 5 x 4-retters valgfri gourmetmenu GOD BØRNERABAT! Domaine de Villeray Oplev en oase af fred på slottet og i den gamle vandmølle, hvor der hver dag serveres sublime franske retter! Her er udendørs pool, wellness og alle muligheder for at koble af i den unikke, historiske landidyl. Ankomst: Søndage i perioden 17.4.-23.10.2016.

tarer og flere fotos Se gæstekommenpå wwww.happydays.nu S Brug rejsekoden FINAN

4 overnatninger 1.699, 5 overnatninger 1.949, Pris med rejsekode • 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet Severin HHH i Middelfart pr. person i dbl.vær. • 3 x middagsret Oplev den danske sommer med charme og sjæl med salat 1 barn 0-5 år gratis. og udsigt til det blå bælt. Hotellet har en central • Fri Wi-Fi 2 børn 6-14 år ½ pris. (Maks. 2 børn i alt) placering på Fyn med den dejligste udsigt over Værelse til 1 voksen Lillebælt, og her bor I tæt på populære attraktio+ 1 barn uden tillæg! ner som den nye ”bridgewalking” på den gamle Ankomst: Lillebæltsbro og alle tiders Legoland (59 km). Valgfri i perioden 24.6.-10.8.2016.

Brug rejsekoden FINANS for at få specialprisen

Bestil på

Pris med rejsekode

Hotelperle i Quedlinburg

Pris med rejsekode fra

1.599,-

Best Western Hotel am Vitalpark HHHH pr. person i dbl.vær. 3 overnatninger, 3 x morgenbuffet 2 x 3-retters middag/buffet, 1 velkomstdrink fri entre til badelandet Vitalpark og 10 % rabat på wellness. GOD BØRNERABAT!

Severin

Sommer i Danmark

Badeparadis i Heiligenstadt

1.299,-

Verdensarven i Lübeck

Pris med rejsekode

1.249,-

Hotel Hanseatischer Hof HHHH pr. person i dbl.vær. 2 overnatninger, 2 x morgenbuffet 1 x 3-retters middag/buffet, 1 velkomstdrink, badekåbe, fri parkering og 10 % rabat på wellness.

Åbent hverdage kl. 8-17. Ekstra: Weekendåbent 30.+31.1. kl. 10-15.

www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Børnerabat gælder ved 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 99,-. Forbehold for trykfejl og udsolgte datoer.

1.499,-

Ringhotel Theophano HHHH pr. person i dbl.vær. 3 overnatninger, 3 x morgenbuffet 1 x kaffe og kage i husets konditori, 1 x 3-retters middag, fri parkering, fri Wi-Fi og 10 % rabat på historisk damptog.

Irriterende frisk feriekonkurrence! Vind 1 uges aktiv ferie for 2 Deltag på happydays.nu

læde dg

.nu Rejser m e

Re jse klu bb en Re jse klu bb en

TROMPET

NÆRVÆR PÅ DISTANCEN FINANS Januar 2016

Rådgiverne skal vænne sig til at levere kunderådgivning via diverse digitale løsninger. Nærværet skal skabes på distancen, og det kan være en udfordring for både rådgivere og kunder.

FINANS Januar 2016

TROMPET

Af Mads Due Anker og Julie SĂ¸ltoft Jeppesen Foto: Jasper Carlberg

DIGITAL RÅDGIVNING

FINANS Januar 2016

undemødet, som man kender det fra de gode gamle dage, hvor kunden tog sit bedste tøj på og gik ned i banken for at tale med en rådgiver om sin økonomi, har længe været på vej på pension. De fleste danske pengeinstitutter er enten i fuld gang med – eller på kanten af – at tilbyde kunderne andre løsninger end det fysiske møde. Kunderne tøver umiddelbart med at efterspørge digital rådgivning, viser en undersøgelse, Epinion har foretaget for Finansforbundet. Blandt 1.051 adspurgte medlemmer af Finansforbundet oplever lidt over en tredjedel ikke, at kunderne efterspørger onlinemøder med deres rådgiver. For Claus Bunkenborg, underdirektør og Head of Customer Solutions i Danske Bank, kommer det ikke som en overraskelse. Han ved godt, at kunderne ikke umiddelbart tænker over, at de skal huske at efterspørge digital rådgivning, når de er til møde i banken. ”I Danske Bank har vi den tilgang, at vi tilbyder kunderne

fremtiden”, siger Henrik Hammerskov, som er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter og underviser på kurserne i digital kommunikation. Kursisterne bliver trænet i at afholde gode onlinemøder. Ifølge Henrik Hammerskov er det især teknikken, man skal blive fortrolig med, og samtidig bliver kursisterne trænet i at være ”nærværende på distancen”, som han kalder det. ”Det handler til alle tider for sektoren om at tilbyde kunden det, kunden gerne vil have. Det betyder så, at rådgiveren skal kunne se sig selv i alle facetter af rådgivningen. Det gælder også, når den rykkes online”. Henrik Hammerskov forklarer, at rådgiverne kommer fra alle steder i sektoren. ”Kursisterne er meget forskellige. Nogle kommer fra de større pengeinstitutter, der allerede er i fuld gang med onlinerådgivning, mens nogle kommer fra mindre institutter, hvor man er klar over, at det her er noget, der bliver hverdag ganske snart”, siger Henrik Hammerskov og tilføjer, at der dog er

muligheden. Hvis kunden ønsker at modtage rådgivningen digitalt, gør vi det, og hvis kunden ikke ønsker det, er det også helt i orden”, forklarer Claus Bunkenborg.

forskellige bevæggrunde for at deltage i kurserne. ”Nogle kursister vil gerne have lidt inspiration og blive klædt ekstra godt på til at bruge onlinemøderne, mens andre gerne vil være på forkant og er nysgerrige på de nye medier. De er måske klar over, at hvis de skal overleve som rådgivere, skal de lære at bruge det”, siger han.

Fremtiden bliver endnu mere digital Epinion-undersøgelsen viser samtidig, at der i pengeinstitutterne er fokus på digital rådgivning. 52 procent svarer nemlig, at man på arbejdspladsen har talt om, hvorvidt man skal tilbyde digital rådgivning. 29 procent svarer, at der ikke er blevet talt om det, mens 19 procent ikke ved det. Der er heller ingen tvivl om, at de digitale møder hører morgendagen til. Hos Finanssektorens Uddannelsescenter, der blandt meget andet afvikler kurser i digital kommunikation, får man stadig flere efterspørgsler fra rådgivere, der ønsker at blive skarpere til at agere online. ”Der er en massiv stigning i henvendelserne fra sektoren. Hvis vi kigger et år tilbage, var de fleste nok der, hvor man ikke vidste, hvor stort det ville blive. Nu ved man, at det er

Følger teknologien og kunderne Claus Bunkenborg og Danske Bank arbejder med forskellige former for indekseringer af kunder. Groft skitseret taler han om selvkørende kunder, der selv søger information lidt i stil med, når man går på netdoktor.dk, før man kontakter lægen. Så er der dem, der søger information, men som stadig har brug for eksperten til at validere deres valg, mens nogle kunder trygt delegerer beslutningerne til deres rådgiver. Endelig er der de kunder, der helst ikke vil interagere med banken. Danske Bank bruger ikke grupperne til at indeksere hver enkelt kunde, men til i teorien at sige noget om, hvor- ••

FINANS Januar 2016

DIGITAL RÅDGIVNING

Møder bliver mere afslappede ”Kunderne er mindre stressede, når de sidder derhjemme. Men der er kommunikation, som går tabt på afstanden”, siger Mathias Keller, som er rådgiver i Nordeas e-filial i Høje Taastrup AF JULIE SØLTOFT JEPPESEN

”Det vigtigste tror jeg er at huske på, at vi stadig er en bank, og at man ikke ændrer måden at rådgive på. Kunden forventer at få samme kvalitet i rådgivning, og det betyder, at den måde, vi spørger ind til kunden og beskriver produkter på, skal være den samme. Det forventer kunden”, siger Mathias Keller, 31 år, som er rådgiver i Nordeas e-filial i Høje Taastrup. Derfor skal man ifølge ham forsøge at blive bedre til at kommunikere digitalt, så det for kunden føles som at sidde nede i banken ansigt til ansigt med sin rådgiver. ”Der er kommunikation, som går tabt på afstan-

tale om store tal gennem en computer. Frygten for

BENYT DIG AF FINANSKOMPETENCEPULJENS TILBUD

den, så man skal være præcis, når man taler med

tal bliver forstærket af, at vi ikke sidder i samme

kunden, fordi der ikke er samme øjenkontakt. Og

lokale og kigger på samme stykke papir”, siger

lære at stille et spørgsmål og holde mund, så kun-

Mathias og fortsætter:

den har tid til at svare. En pause kan virke akavet i

”Alligevel oplever jeg, at selv kunder, som skal

Hvad enten man har direkte eller indirekte kundekontakt, bliver digitale medier et centralt værktøj i kommunikationen med andre. Kurset ”Digital kommunikation” udbydes i Finanskompetencepuljen af Finanssektorens Uddannelsescenter og styrker kursisternes kompetencer inden for kommunikation via digitale medier – herunder blandt andet onlinemøder. Kurset henvender sig til alle typer medarbejdere, som anvender eller forventer at anvende digitale kommunikationsværktøjer i hverdagen, og som ønsker indsigt og inspiration til at holde gode og effektive onlinemøder.

et onlinemøde, fordi man ikke sidder over for hinan-

købe bolig for første gang, vælger onlinemødet til.

den, men man skal give plads til pausen, så kun-

De synes som regel, at det har været en god op-

den har mulighed for at tænke over de spørgsmål,

levelse, og de bekymringer, de måske havde for

man stiller”, siger han.

onlinemødet i begyndelsen, er fejet væk”.

Meget mere afslappet

Et nyt tidsperspektiv

Mathias har siden september haft et til to on-

Hans oplevelse er, at kunderne er glade for, at

linemøder om dagen i gennemsnit i Nordeas e-filial

den digitale rådgivning kan ske på ydertidspunk-

i Høje-Taastrup, der udelukkende tager sig af kunder,

ter. Et boligkøb kan strække sig over lang tid, og

som har ønsket den digitale rådgivning. Når han råd-

muligheden for at holde møder uden for arbejds-

giver, kobler han et kamera på, så kunden kan se ham.

tiden betyder, at Mathias kan nå at holde flere

”Derudover gør jeg meget ud af, at vi skal forestille

møder med kunderne. Det betyder dog også, at

Læs mere på: Finanskompetencepulje.dk.

os, at det er et helt almindelig møde. Jeg fortæller

deres forventninger til tid ændrer sig.

dem, at de bare skal spørge løs, og så må man gerne

”Der er et tidsperspektiv i det. Kunden sparer

have lidt humor med. Jeg oplever, at kunden netop

tid, men forventer dermed også, at vi er hurtigere.

sidder derhjemme og derfor er afslappet”.

Den tid, vi lever i, er omskiftelig, og kundens for-

Når mødet foregår hjemme hos kunderne selv,

ventninger til at få et hurtigt svar er speedet op.

oplever de ikke den samme stress, som når de ellers

Man skal være bevidst om som rådgiver, at tem-

skal haste ned i banken midt i arbejdstiden for at nå

poet er kommet for at blive”.

et møde. Møderne bliver mere afslappende, på trods

Mathias har valgt at have faste dage, hvor han

af at man ikke sidder i samme lokale, mener Mathias.

arbejder sent, og faste dage, hvor han går tidligt.

Mange af de kunder, som ikke har oplevet digital

Nogle gange har kunderne svært ved at forstå,

rådgivning i kombination med køb af bolig, kan virke

at de ikke kan holde møde med ham klokken 20

forundrede over at skulle rådgives gennem en skærm.

onsdag, nu de gjorde det mandag, men med en

”Nogle kunder kan være utrygge ved at skulle

forkla-ring plejer det at gå.

DIGITAL RÅDGIVNING

FINANS Januar 2016

dan forskellige kundegrupper ønsker at bruge banken. Ydermere bruger banken også kundegrupperne, når de skal udvikle nye kundeløsninger. ”Vi skal i virkeligheden kunne tilfredsstille alle de forskellige behov. Vi har samtidig et ønske om at lancere de nyeste løsninger og være med til at skubbe til markedet. Selvom kunderne måske ikke selv efterspørger den digitale rådgivning, vil vi gerne vise, at det også er noget, vi har på hylderne”, siger Claus Bunkenborg. Han erkender, at banken enkelte gange er gået for hurtigt frem, som da man lukkede flere end 100 kasser. Men når man rykker møderne online, er det ikke kun banken, der vinder. Der er også en gevinst for kunderne, mener Claus Bunkenborg. ”Det handler om at tage det i trin, hvor både banken og vores omverden kan følge med. Jeg vil dog gerne understrege, at det ikke kun er for effektivitetens skyld, men også fordi kunden oplever, at deres tid er knap, og at det kan være svært at nå ned i banken i åbningstiden. Men kan vi holde flere kundemøder

”Vi oplever, at nogle har lettere ved det end andre. Nogle elsker de digitale løsninger, og nogle synes, at det gør det mindre personligt. Jeg kan ikke huske, at jeg har hørt om nogen medarbejdere, hvor det var et problem, eller hvor det er endt med, at en medarbejder har frabedt sig at skulle rådgive over nettet”, fastslår Claus Bunkenborg og fortsætter: ”Men vi har også forklaret vores medarbejdere, at det er en verden, der er kommet for at blive. Og ligesom vores kunder skal vænne sig til det, skal vores medarbejdere vænne sig til det. Det er alt fra at lære at bruge værktøjerne til at føle sig tryg ved det nye”, siger han. I Nordea er det blevet besluttet, at alle rådgivere også skal kunne rådgive ved onlinemøder, fortæller David Hellemann. ”Den digitalisering, vi ser i samfundet generelt, vil brede sig til hele banken. Jeg ser to klare tendenser i den fremtidige rådgivning. For det første vil der komme mere rådgivning online, herunder flere e-branches, hvor man udelukkende rådgiver online. For det andet vil der ske en gradvis bevægelse fra rådgivere,

på den her måde, er det åbenlyst mere effektivt”, siger han. Kundernes behov for fleksibilitet er også noget, man har øje for i Nordea. ”Vores største udfordring som bank er at øge vores tilgængelighed for kunderne og at kunne tilbyde de forskellige formater, som kunderne vil have. De forventer hurtigere løsninger, og nogle af vores kunder vil ikke vente x antal dage på at holde møde med rådgiveren”, siger Head of Banking i Nordea Danmark David Hellemann.

som er generalister, til rådgivere, der er mere specialiserede i bestemte kundegrupper eller fagområder”, siger David Hellemann.

Nye tider kræver nye rådgivere Ligesom kunderne er meget forskellige, er medarbejderne det også. Medarbejderne i finanssektoren har gennem lang tid mødt mange forandringer og forventninger om at kunne omstille sig, og Claus Bunkenborg er opmærksom på, at det kan være svært ene og alene at se det positive i de nye digitale muligheder, hvis man som rådgiver er vokset op med, at kundemøder foregår ansigt til ansigt.

Mere digitalt, mindre personligt Selvom der ikke er tvivl om, at finanssektoren bliver mere og mere digitaliseret, og at digital rådgivning kan være svært at komme uden om, mener man ikke i Middelfart Sparekasse, at det kan erstatte det personlige møde med kunden. ”Det digitale møde kan ikke erstatte det personlige møde. Det tilfører noget til et møde, at man sidder over for hinanden, så det samme nærvær kan ikke skabes ’over distancen’”, mener administrerende direktør i Middelfart Sparekasse Martin Baltser. Han forklarer, at Middelfart Sparekasse har en forretningsmodel, der er bygget op om at møde kunderne i øjenhøjde og ansigt til ansigt. Hver eneste måned modtager sparekassen 700 nye kunder, og Martin Baltser er ikke i tvivl om hvorfor. ”Jeg er helt overbevist om, at de vælger os til, fordi de hos os møder det menneskelige og nærværet. Det er den ••

FINANS Januar 2016

DIGITAL RÅDGIVNING

Dialogen skal være meget ærlig ”Kære kunde, du skal vide, at det er et anderledes møde, når vi ikke kan se hinanden. Det er vigtigt, at du siger til, hvis der er det mindste, du er i tvivl om, eller noget, du studser over”, er det første, privat-rådgiver Søs Bolette Enevoldsen siger til kunden, når hun rådgiver digitalt

Sådan svarer de Hvordan foregår kunderådgivningen primært der, hvor du arbejder? Ansigt til ansigt Telefon Mail Sms Videoopkald/ onlinemøder Sociale medier Andet Ved ikke

68% 81% 62% 1%

”Det er meget anderledes at rådgive, når man ikke

for nogle kunder, og det har man i Danske Bank

har øjenkontakt. For hvordan fornemmer man, hvad

forsøgt at afmystificere.

15% 0% 4% 7%

I hvilken grad føler du, det vil være muligt at skabe tillid mellem kunde og rådgiver gennem digital rådgivning? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

AF MADS DUE ANKER

18% 40% 23% 2% 17%

kunden føler, og omvendt”, spørger Søs Bolette

”Jeg forsøger at forklare, at det ’bare’ er et

Enevoldsen, 24 år, som er privatrådgiver og udfører

kundemøde over telefonen gennem en skærm.

digital rådgivning i Danske Banks filial i Kalundborg.

Det hjælper kunderne til at være trygge, når man

Når kundemødet flytter fra mødelokalet nede

sætter ord på begrebet. Vi har også forsøgt at

i banken til at foregå over internettet, følger der

holde et fysisk møde i afdelingen og så derefter

en række udfordringer med. Ud over de tekniske

et opsamlingsmøde på telefonen som netmøde.

prøvelser kræver det, at medarbejderne lærer

Så får vi skabt en relation og noget kemi, og det

nye måder at kommunikere på, når man skal

gør det lidt nemmere og acceptabelt for kunden

skabe nærvær og tillid, som da man sad ansigt til

at kaste sig ud i den digitale verden”, siger Søs.

ansigt med kunden. ”Derfor er det nødvendigt, at man starter med

Teknikken skal på plads

at have en meget ærlig dialog og som noget af det

I Danske Bank er der ifølge Søs fra ledelsens side

første siger: ’Kære kunde, du skal vide, at det er et

også blevet lagt meget vægt på fordelene.

anderledes møde, når vi ikke kan se hinanden. Det

”Hvis vi som rådgivere ikke kan se fordelen

er vigtigt, at du siger til, hvis der er det mindste, du

for os selv og for kunderne, er det svært at over-

er i tvivl om, eller noget, du studser over’”, siger hun.

bevise kunderne”, siger Søs Bolette Enevoldsen. Først og fremmest handler det for rådgiverne

I hvilken grad føler du dig rustet til at foretage videoopkald/onlinemøder? I høj grad 27 % I nogen grad 35% I mindre grad 20% Slet ikke 10% Ved ikke 8%

Kilde: Epinions undersøgelse blandt 1.051 medlemmer af Finansforbundet, november 2015

Positive over for det ukendte

om at få det tekniske element til at fungere. Når

Søs forklarer, at det er sjældent, at kunderne selv

det er på plads, er det nemmere at koncentrere

ringer og booker et digitalt rådgivningsmøde,

sig om den egentlige kunderådgivning.

men at det ofte er rådgiverne, der gør opmærksom på muligheden.

”Da netmødet blev lanceret i Danske Bank, kom vi alle på kursus internt og blev oplært i, hvordan syste-

”I provinsen er det ikke så efterspurgt. Mange

met fungerer. Vi arbejdede rigtig meget på det med

kunder bliver dog overraskede, når de hører, hvad

teknikken, så vi ikke skulle bekymre os om det under

det konkret handler om. Det uvisse kan for nogle

møderne. Det tekniske fyldte rigtig meget i de første

være lidt farligt, men når man får taget en snak

mange rådgivningssituationer, og derfor tog jeg selv

om, hvad det egentlig handler om, falder paraderne

et kursus ekstra hos Finanssektorens Uddannelses-

ofte. Mennesker er forskellige, og nogle er mere

center, hvor man går i dybden med indholdet af et

klar på nye tiltag end andre”, siger hun.

digitalt møde og ikke så meget teknikken”, siger Søs,

Det digitale i sig selv kan være skræmmende

der i dag er helt tryg ved at rådgive digitalt.

DIGITAL RÅDGIVNING

FINANS Januar 2016

strategi, vi står for, og den strategi, vi mærker, at kunderne responderer mest positivt på. Det er vores oplevelse, at det også vil være sådan fremover, for der er forskel på at møde folk ansigt til ansigt og så at tale ind i en skærm”, siger han. For nogle kan det digitale møde dog være fuldt tilfredsstillende, mener han. ”Hvis du er vokset op i den digitale tidsalder, er du vant til at kommunikere via digitale kanaler. Dermed kan nogle opleve, at de får en fuldt ud tilfredsstillende service. Men de får ikke nærvær på samme måde”. Han forklarer, at når en rådgiver eksempelvis kan genkende en kundes barn, som ellers bor i USA, skyldes det, at de gennem det personlige møde har lært hinanden at kende. Det mener han ikke kunne være sket, hvis de havde mødt hinanden digitalt. ”Vi tror, det digitale møde kan anvendes på grundlag af et veletableret kundeforhold, hvor rådgiver og kunde i en række tidligere situationer har mødt hinanden personligt.

på antallet af medarbejdere og typen af dem, mener Claus Bunkenborg fra Danske Bank. ”Betyder det så også over tid, at vi skal være færre rådgivere, fordi vi alt andet lige arbejder mere effektivt og kan nå at have flere møder med kunderne? Jamen, det er selvfølgelig en del af det, samtidig med at vi får frigjort tid til at få talt med kunder, som vi i dag måske taler med for sjældent”, siger han. ”Man kan gå online og søge om et lån og få det bevilliget med det samme. Vi får flere og flere systemer, der kan kreditvurdere, og det gør, at der ude i fremtiden forsvinder et behov for at have flere folk. Det er den virkelighed, vi vil opleve”, pointerer Claus Bunkenborg.

Det nærvær tror jeg er vigtigt for mange kunder. Både i dag og mange år frem”, siger Martin Baltser.

sige at være en god rådgiver? Handler det ikke også om, hvordan man finder den rigtige håndværker? Hvad med juraen? Hvad med skat og alle mulige andre elementer? Rollen som bankrådgiver ændrer sig, og det, vi skal rådgive om, ændrer sig gradvist”, siger Claus Bunkenborg. Han mener, at udviklingen gerne skulle betyde, at det er de simple rådgivningsopgaver, som forsvinder fra rådgiverens bord. ”De job, der bliver tilbage, er de spændende rådgivningsopgaver”, siger han. Og selvom implementeringen af den digitale rådgivning først nu er i gang, mener Claus Bunkenborg, at man hos Danske Bank er på rette spor. ”Rådgiverne får hurtigt en fornemmelse af, hvad der virker. Jeg vil ikke påstå, at vi har det perfekte værktøj i dag, men vi er på en rejse, hvor vi skal lære, hvad der fungerer mest optimalt. Vi bliver dog konstant overraskede over, hvor meget der kan lade sig gøre på netmøderne, og de kundetilfredshedsmålinger, vi får, er fuldt på højde med dem, vi har fra de fysiske møder”. ¢

Færre rådgivere i fremtiden I Middelfart Sparekasse bruger man dog også den digitale rådgivning, når det kommer til rådgivning inden for pension og investering. De eksperter, sparekassen har på de to områder, vil komme til at møde kunderne digitalt, men altid som tredjepart i et fysisk møde mellem kunden og den almene kunderådgiver. ”Det skyldes den udfordring, vi har fået, i takt med at vi åbner flere afdelinger rundtom i landet. Vi synes ikke, at vores specialister skal bruge al deres tid på landevejene, og derfor kan de bedre nå at gøre deres arbejde, hvis de kan indgå i et rådgivningsmøde digitalt. I Danske Bank er man klar over, at sektoren med digitale møder bliver mere effektiv. Og med de teknologiske fremskridt i øvrigt kommer sektoren til at se anderledes ud målt

De simple opgaver forsvinder Selvom rådgiverne kan risikere at blive færre fremover, kommer der ikke mindre eller dårligere rådgivning. Tværtimod. ”Den bevægelse, der er nu hos os og alle mulige andre banker, består meget i at redefinere sig selv – hvad vil det

Jyske Bank bliver kaldt Havkatten – en sprælsk ﬁsk, der skaber liv og bevægelse, hvor den er. Som bank forsøger vi også at ”ilte vandet” ved at gå nye og anderledes veje. Det er med til at skabe aktivitet og konkurrence – også til gavn for dig som medarbejder.

Velkommen i en anderledes bank Et hav af muligheder

Man kan sige meget om os ...

Som medarbejder i Jyske Bank er mulighederne mange. Frihed og fleksibilitet er en selvfølge – og som rådgiver kan du få både fagansvar og nye udfordringer undervejs. Du er selv med til at definere din profil, og vi investerer gerne i din faglige udvikling.

Men kig hellere forbi og få en god fornemmelse – eller tag en snak med en medarbejder. Du kan også starte på jyskebank.dk/job og læse mere om os og mulighederne. Eller opret en jobagent eller læg dit cv i emnebanken. Så er det dig, vi ringer til, når drømmejobbet pludselig er der.

Ikke så kedelig endda Indretningen afspejler det, vi er: en anderledes og uhøjtidelig bank, der har gjort sig utraditionelle tanker om, hvordan en bank skal være. Det behøver jo ikke være så kedeligt – heller ikke som medarbejder.

INNOVATION

FINANS Januar 2016

Bankernes dna skal kodes om Fintech tvinger banksektoren til at ændre sig indefra, mener Lone Fønss Schrøder, bestyrelsesformand i Saxo Bank AF HELLE BAAGØ, FREELANCEJOURNALIST

Lone Fønss Schrøder er en erhvervskvinde, der praktiserer, hvad hun prædiker. Som medstifter af to fintech-virksomheder og medejer af en tredje arbejder hun helt ned i substansen for at forstå, hvad digitalisering kommer til at gøre ved bankverdenen. ”Skal du som bestyrelsesformand være en god sparringspartner, må du skaffe dig en digital bagage. For mig betyder det at have fingrene dybt nede i kreativiteten og tankerne bag digitale produkter for at opnå den nødvendige kompetence”, siger bestyrelsesformanden for Saxo Bank, der blev valgt til posten i april 2015. En rolle som ”styrmand” i Danmarks førstefødte digitale bank er et godt udgangspunkt for at arbejde med digital omstilling i finanssektoren, fastslår Lone Fønss Schrøder. Men hun fremhæver samtidig, at ingen, heller ikke Saxo Bank, kan hvile på laurbærrene og på resultater, som blev skabt i går. Nye produkter skal konstant ligge i pipelinen. Fornyelse er et vilkår i banksektoren, som angiveligt bliver den næste, der rammes af ”disruption”.

Skyggebanker Men hvor omvæltningerne fremkalder bekymring hos mange, bruger Lone Fønss Schrøder ordet ”interessant” om udviklingen. Hun peger på, at udfordringerne blandt andet kommer fra de nye ”shadow banks” (private virksomheder med banklignende servicer, redaktionen). Skyggebankernes nye digitale tilbud æder sig ind på bankernes forretning. ”Både shadow banks og de nye fintech-startups er ikke belastet af en dna, som omfatter traditionel bankforståelse. Netop derfor kan de tillade sig at arbejde med digital kreativitet på en anden måde end eksisterende bankvirksomheder”, siger Saxo Banks bestyrelsesformand. Hun fremhæver samtidig, at udviklingen i Basel-regimet

”Den nye digitale forbruger accepterer ikke, at han eller hun skal betale for transaktioner. Og når indtægterne fra transaktioner vil nærme sig nul, er spørgsmålet jo, hvor banken fremover skal tjene sine penge”, siger Lone Fønss Schrøder.

(internationale regler om blandt andet bankers minimumskapital, redaktionen) betyder, at også den type virksomheder bliver reguleret i fremtiden. ”Det kan give de etablerede banker et umådeligt konkurrencefortrin, hvis de får indarbejdet den digitale dna”, siger hun. For hende er den indlysende sandhed, at betaling er noget, som kommer til at foregå via mobiltelefonen, og at kunderne er fuldstændig ligeglade med, hvilken bank eller virksomhed der tilbyder platformen, bare den fungerer, og man kan have tillid til den. ”Den nye digitale forbruger accepterer ikke, at han eller hun skal betale for transaktioner. Og når indtægterne

Foto: Scanpix

FINANS Januar 2016

INNOVATION

Læren fra Nokia For at komme med i det digitale kapløb investerer mange banker i eksterne inkubatormiljøer, som driver nye digitale produkter frem. Men banken skal også arbejde systematisk med at sikre, at den internt er i stand til at arbejde innovativt. Også selvom den, som Lone Fønss Schrøder formulerer det, skal slå krøller på sig selv. ”Nokia er et godt eksempel på, at man kan miste alt, hvis ikke man tør gå nye veje. Nokia har taget turen fra at producere gummistøvler til at fremstille mobiltelefoner, men forsømte undervejs at sikre plads til fornyelse i den interne tankegang”, siger hun. At fremelske en digital revolution i en traditionel virksomhedskultur handler blandt andet om at åbne sig over for nye typer af medarbejdere. ”Man skal turde tage mennesker ind, der tænker digitalt. Banken må lære at interagere med programmører, der har et andet sprog end traditionelle salgsfolk. Der skal bygges bro mellem de to verdener”, siger hun.

Lone Fønss Schrøder er ud over at være bestyrelsesformand i Saxo Bank medlem af bestyrelsen i Ikea, Volvo og Schneider Electric. Hun er Senior Advisor for Credit Suisse og medstifter af det sociale netværk myhousebook.com, fintech-produktet CashWorks (sammen med den tidligere Skype-investor Morten Lund) og medejer af den digitale forhand-lerplatform Tradeshift (sammen med virksomhedens CEO, Christian Lanng). Lone Fønss Schrøder var Senior Vice President i A.P. Møller – Mærsk fra 1982 til 2004 og har tidligere siddet i bestyrelsen for DSB, Vattenfall og norske Kværner ASA. Hun var administrerende direktør i det svenske rederi Wallenius Lines AB fra 2005 til 2010. Lone Fønss Schrøder er uddannet økonom i 1985 og cand.jur. i 1988.

fra transaktioner vil nærme sig nul, er spørgsmålet jo, hvor banken fremover skal tjene sine penge. Skal bankerne overleve, skal de især forstå, at kunderne holder af smidige digitale produkter, der løser problemer med et enkelt klik, gør svære arbejdsprocesser overskuelige og giver adgang til netværk, hvor man kan hente råd og inspiration. Bankerne skal fungere som netværkskoordinatorer og bygge deres betalte servicer oven på transparente platforme”, siger hun. Ud over arbejdet med de to fintech-virksomheder er hun selv i gang med at sætte sig ind i, hvad kodning og programmering er. ”Jeg vil ikke acceptere, at man ikke kan være med, hvis man er født før år 2000!”

Mangler fødekæde Saxo Bank er sammen med blandt andre Finansforbundet, Nets, BEC, Finansrådet og CFIR (Copenhagen Fintech Innovation and Research) gået sammen om at gøre København til Nordens førende fintech-hovedstad. Men Lone Fønss Schrøder peger på, at Danmark på ingen måde er førende, når det gælder digitalisering, blandt andet fordi der mangler en fødekæde af mennesker, der tænker digitalt. At få bygget kodning og programmering ind i skoleuddannelsen allerede fra 1. klasse er efter hendes mening en forudsætning for, at Danmark vil være at finde blandt spydspidserne inden for fintech. ”Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at gøre Danmark til en metropol for digital udvikling og lægge kræfter i at få fat i gode hjerner, der kan trække andre med”. ¢

PENSION

FINANS Januar 2016

Valg er kronen på to års arbejde Kunderne i Nordea Liv & Pension kan nu vælge, hvem der skal lede Foreningen NLP. Det er den foreløbige kulmination på Finansforbundets kamp for at trække milliarder ud af TryghedsGruppen og tilbage til medlemmerne. ”Vi stiller op for at aktivere medlemmernes indflydelse på deres pensionsmidler”, siger formand Kent Petersen AF JAKOB THOMSEN, FREELANCEJOURNALIST

I de sidste uger af januar kan en stor del af Finansforbundets medlemmer for første gang udstyre 14 kolleger med et usædvanligt mandat. Hvis Kent Petersen og de 13 øvrige kandidater bliver valgt til den nystiftede Foreningen NLP (FNLP), får de ikke alene adgang til en milliardformue, som har været indefrosset, siden Nordea-koncernen købte det daværende pensionsselskab Tryg Liv. De får også reel kundeindflydelse på pensionsmidlerne via to bestyrelsesposter i Nordea Liv & Pension A/S. Og endelig kan de bestemme, hvordan FNLP – via almennyttige donationer – skal forbedre arbejdslivet, seniorlivet og pensionisttilværelsen for rigtig mange mennesker. Dermed er valget den foreløbige kulmination på en bemærkelsesværdig magtkamp, som Finansforbundet har ført på vegne af mindst 10.000 nuværende og tidligere medlemmer samt øvrige kunder i Nordea Liv & Pension. Rammerne for foreningen blev fastlagt i august 2015. Men efter valget skal medlemmerne selv være med til at fylde dem ud, mener Finansforbundets formand: ”Vi skal skabe en transparent forening med en meget aktiv medlemsinvolvering. Det betyder, at vi skal inddrage medlemmerne der, hvor det er muligt i forhold til såvel bonus og almennyttigt arbejde som pensionsvilkårene i Nordea Liv & Pension”, siger Kent Petersen, der genopstiller til repræsentantskabet for at kunne bevare sin post i foreningens bestyrelse og dermed fastholde den retning, som han selv har været med til at udstikke, da det lykkedes at få NLP-formuen udskilt fra TryghedsGruppen. Sagen begyndte for to år siden, hvor Kent Petersen måtte skrue bissen på over for en magtfuld bestyrelse i TryghedsGruppen – den medlemsbaserede ejer af landets største forsikringsselskab, Tryg: Hvis ikke bestyrelsen påtog sig ansvaret for at forvalte den 40 milliarder kroner store formue, så den

”Vi skal skabe en transparent forening med en meget aktiv medlemsinvolvering”

kom til gavn for kunderne i Tryg og i Nordea Liv & Pension, måtte Finansforbundet hive bestyrelsen i retten. Erhvervsmedierne varmede op til en konfliktfyldt retssag mellem fagforeningen og bestyrelsen i den succesrige Tryg-koncern. Problemerne opstod oprindeligt, da Nordea-koncernen ved årtusindeskiftet formelt set købte det kundeejede pensionsforsikringsselskab Tryg Liv af pensionskunderne selv. Kunderne var bare ikke blevet spurgt, om de faktisk ønskede at sælge. De fik heller ikke andel i salgsprovenuet. I stedet endte pengene i den særlige selskabskonstruktion TryghedsGruppen, hvor formuen hobede sig op uden at gavne kunderne hverken i Trygs forsikringsselskab eller i pensionsselskabet, som nu hed Nordea Liv & Pension.

Nordea-kunderne får egen formue Alle parter blev dog forskånet for en langvarig retssag, da TryghedsGruppens bestyrelse valgte at gå i dialog med Kent Petersen og den gruppe af repræsentanter, som støttede ham. I februar 2015 blev han valgt til TryghedsGruppens repræsentantskab, der kort efter vedtog en markant reform af selskabet, som dels betød årlige bonusudbetalinger til Tryg-kunder, dels en udskillelse af de 300.000 NLP-kunder i en selvstændig forening med en formueandel på otte milliarder kroner. Hvor stor en del af formueafkastet i FNLP der fremover skal gå til bonus, afhænger af, hvem der bliver valgt til repræsentantskabet. Ud over de 14 kandidater fra Finansforbundet deltager 73 andre pensionskunder i valgkampen om kun 50 pladser. På baggrund af erfaringerne fra TryghedsGruppen mener Kent Petersen, at Finansforbundets kandidater kan bidrage med en mere demokratisk arbejdsform: ”Jeg ser gerne, at vi overfører vores arbejdsform i Finansforbundet til FNLP, således at de, der bliver valgt i de enkelte regioner, virkelig repræsenterer medlemmerne. Repræsentantskabet skal ikke bare være noget, man møder ind til for at drøfte sine egne holdninger. Vi skal ud i hver vores landsdel og lytte til, hvad medlemmerne mener om tingene. Derfor skal vi lave nogle nye fora at gøre det i”, siger han. ¢

FINANS Januar 2016

PENSION

Alle kunder i Nordea Liv & Pension (NLP) modtager automatisk valgkort til repræsentantskabsvalget i Foreningen NLP (FNLP), som startede den 19. januar og løber til den 2. februar. Flere tusinde medlemmer af Finansforbundet er med i FNLP, fordi de har deres pension eller livsforsikring i NLP. Det gælder blandt andet alle ansatte i Nordea og Nykredit. I alt kæmper 87 kandidater om 50 pladser fordelt på de fem regioner. Magasinet Finans har spurgt Finansforbundets 14 kandidater, hvorfor de stiller op, og hvad de særligt vil arbejde for i FNLP AF JAKOB THOMSEN, FREELANCEJOURNALIST

Det vil kandidaterne København Kent Petersen, 48 år Formand for Finansforbundet ”Jeg genopstiller, fordi det er et fantastisk projekt, som giver mulighed for at lave et attraktivt bonussystem og samtidig skabe almennyttige aktiviteter, der giver mening for medlemmerne, eller som endda rækker ud over foreningen. Og fordi det giver os mulighed for at få direkte indflydelse på vores pensionsmidler i NLP”. ”Jeg vil arbejde for, at foreningen fortsæt-

Marlene Holm, 51 år Politisk sekretær, NYKREDS

ter den linje, som jeg selv har været med til at lægge: Det handler først og

”Medarbejderne fra Nykredit skal også være re-

fremmest om medlemsinvolvering, åbenhed og en stærk bonusordning. Og

præsenteret i FNLP, fordi vi alle enten har vores

om at definere en almennyttig tilgang, som kan understøtte en god over-

pensionsordning eller vores pensionsforsikringer i

gang fra arbejdsliv til seniorliv, sådan at man skaber bedst mulig nytteværdi

NLP. Det er vigtigt, at vi som forbund får nok plad-

af sin pensionsopsparing”.

ser i repræsentantskabet til at få Kent Petersen udpeget til bestyrelsen, så han kan fortsætte sit gode arbejde for medlemmerne”.

Dorrit Brandt, 48 år

”At foreningen får en langsigtet og ikke for de-

Næstformand i Kreds Nordea

fensiv investeringspolitik, så der bliver penge til en

”Som næstformand i Kreds Nordea beskæftiger

god medlemsbonus. Desuden vil jeg gerne bidrage

jeg mig hver dag med Nordea-kollegernes ar-

til idéudvikling og nytænkning af det almennyttige

bejdsliv og arbejdsvilkår. Vores pensionsforhold

arbejde inden for områderne ’det gode arbejdsliv

er en vigtig del af de vilkår, fordi det er i ar-

og seniorliv’”.

bejdslivet, vi lægger kimen til et godt seniorliv”. ”En væsentlig del af afkastet på FNLP-formuen skal gå til medlemsbonus, dog med respekt for, at der fortsat skal afsættes en del til almennyttigt arbejde. Jeg ser gerne, at en del går til formål, der bidrager til et socialt ansvar, og til projekter, som er samfundsnyttige, mens andet kan komme kunderne i NLP til gode. Vigtigt er det, at FNLP er en attraktiv forening både for eksisterende og for nye kunder i NLP”.

••

PENSION

FINANS Januar 2016

København Claus Gregers Pedersen, 47 år

Viggo Nedergaard Jensen, 67 år

Salgschef i Nordea Finans

Forhenværende kapitalmarkeds-

”Der er overført 8 milliarder kroner

chef i Privatbanken/Unibank

til FNLP. Jeg ønsker indflydelse

”I TryghedsGruppen var jeg en af

på, hvordan afkastet på formuen

de drivende kræfter i at få aner-

anvendes, så den kommer med-

kendt, at kunderne er de legitime

lemmerne til gode”.

ejere af formuen, og dermed også

”Vi får et stadig længere ar-

i overførslen af de 8 milliarder kro-

bejdsliv, og kravene til os bliver

ner til FNLP. Jeg vil fortsat arbejde

ikke mindre. Jeg vil arbejde for et

for, at formuen forvaltes omhyg-

arbejdsliv, hvor den enkelte føler

geligt i kundernes interesse – og

sig kompetent og veluddannet. Den ældre del af arbejdsstyrken

vil gerne være med til at gøre arbejdet færdigt, som jeg påbe-

skal også have mulighed for efteruddannelse og kompetenceud-

gyndte for 5 år siden”.

vikling, så alle føler sig værdsat som medarbejdere. ’Afslutningen’

”Pensionskunderne ejer formuen. Den skal gavne den en-

på et godt arbejdsliv skal være fundamentet for et godt senior-

keltes pension. Kunderne skal spørges, om de støtter almen-

liv – uanset hvornår man vælger at forlade arbejdsmarkedet”.

nyttige uddelinger”.

Mona Svan, 54 år Senior Business Developer, Nor-

over i vores egen forening”. ”Der skal være en bonus, som medlemmerne kan få øje på.

deas hovedkontor

Det almennyttige arbejde skal naturligt koncentrere sig om ar-

“Jeg vil gerne være med til at

bejdslivet og seniorlivet. Det må gerne være noget, der gør, at

starte en helt ny forening op fra

vi kan ranke ryggen og faktisk være glade for at have bidraget.

grunden, så vi kan sætte vores

Det skaber også goodwill på samme måde som Nordea-fonden”.

præg på retningen. Som tillidsvalgt vil jeg gerne repræsentere vores medlemmer og kolleger ved at arbejde for at få mest muligt ud af den formue, som vi nu har fået

Sjælland Olav Barsøe, 47 år

Katja Thorsteen Larsen, 38 år

Næstformand i NYKREDS

Bankrådgiver i Nordea, Holbæk/

”De midler, der er kommet fra

Ringsted

vores NLP-andel i Trygheds-

”Jeg læste om TryghedsGruppen

Gruppen, skal vi have størst mulig

og syntes, at det gav god mening at

indflydelse på til fordel for vores

få udskilt NLP-formuen. Pension er

medlemmer. Jeg ser det som et

vigtigt både for vores kunder og for

samlet projekt for Finansforbun-

mine kolleger, så derfor vil jeg gerne

det, at vi stiller op for i fællesskab

være med til at få indflydelse i FNLP”.

at kunne varetage medlemmernes interesse bedst muligt”.

”En god bonusordning er vigtigt, også fordi den kan få flere kunder

”Vi skal have valgt en bestyrelse, som kan varetage inte-

til at lave pensionsordninger. Vi skal overveje, hvordan vi får det

resserne for pensionsopsparere i NLP, herunder blandt andre

bedst mulige afkast på selve formuen, og hvordan vi skatteteknisk

kolleger i Nykredit og Nordea. Størstedelen af afkastet bør

kan lave udbetalinger til medlemmerne. Jeg vil gerne bruge min

gå til medlemmerne, og så skal der være en bid til det almen-

faglige viden til at få pengene tilbage til kollegerne”.

nyttige, afhængigt af hvilke konkrete forslag der dukker op”.

FINANS Januar 2016

Midtjylland

PENSION

Nordjylland Søren Trelborg, 49 år

Leif Vinther, 56 år

Senior Relationship Manager i

Formand i NYKREDS

Ejendomsgruppen i Nordea, Århus

”Jeg vil gerne bidrage til, at Finans-

”Når man har en forening med så

forbundet dækker alle medlems-

mange medlemmer, så får man en

områder i hele landet, så vi kan få

naturlig indflydelse, og man bliver

bedst mulig indflydelse på forenin-

lyttet til. Jeg vil gerne være med til

gens formue, som jo er medlem-

at udnytte foreningens indflydelse

mernes penge. Som kandidat i

i forhold til NLP. Jeg mener dog,

Nordjylland har jeg personligt op-

at NLP og kunderne langt hen ad

mærksomheden rettet på, at der

vejen har sammenfaldende interesser, vi er ikke modparter”.

også vil være behov for foreningens almennyttige arbejde uden for Storkøbenhavn”.

”Langt størstedelen af afkastet skal gå til bonus til medlem-

”Noget af formuen bør investeres i NLP, sådan at foreningen kan

merne. Det almennyttige arbejde er sekundært og bør overord-

påvirke direkte i pensionsselskabet. Ved at gøre FNLP til en slags

net set også komme medlemmerne til gode”.

medejer i NLP kan vi udgøre en partner, som både investerer i selskabet og får del i afkastet, som så kan gå tilbage til medlemmerne”.

Torben Dahl Tranberg, 54 år Forretningskonsulent i Sparekas-

Heine Brogaard, 43 år

sen Kronjylland

Erhvervsrådgiver i Nordea, Aalborg

”Det handler om retfærdighed.

”Mange af os kender TrygFonden,

Pengene stammer jo fra den-

og FNLP udspringer jo deraf. Så for

gang, pensionsselskabet var ejet

mig er det en mulighed for at være

af kunderne, derfor er det penge,

med til at starte noget nyt og få

som i bund og grund stammer fra

indflydelse på de nye almennyt-

folks pensionsindbetalinger”.

tige initiativer”.

”At så mange penge som mu-

”Når man har så mange penge,

ligt skal gå til medlemmerne – en-

som foreningen har, så kan man

ten som bonus eller direkte på kundernes pensionsdepoter. Jeg

gøre en forskel. Vi skal finde en al-

så helst, at man ikke brugte vores penge til andre formål. Men

mennyttig niche, hvor der er noget synergi i forhold til NLP. Jeg

hvis der skal være noget almennyttigt, vil jeg arbejde for, at det går

brænder for det frivillige arbejde. Det er en grundsten for vores kultur,

til arbejdsmiljø og et godt helbred for folk på arbejdsmarkedet”.

og det frivillige arbejde er med til at skabe gode sociale relationer”.

Syddanmark Rasmus Fossing, 33 år

Mikael Egelund Nielsen, 37 år

Bankrådgiver i Nordea, Vejle

Erhvervsrådgiver i Nykredit, Odense

”For at få indflydelse på, hvad pen-

”For at få indflydelse på, hvordan for-

gene i FNLP skal bruges til, men

mueafkastet i FNLP skal bruges, og

også for at gøre det daglige ar-

sørge for, at så stor en del som mu-

bejde i filialerne lidt lettere, i kraft

ligt kommer ud til medlemmerne”.

af at det bliver gjort endnu mere attraktivt at være kunde i NLP”.

”Det er i bund og grund min opfattelse, at de almennyttige ud-

”Jeg vil gerne være med til

delinger skal begrænses. Det af-

at give bedre livs- og pensions-

kast, der skabes af formuen, bør

vilkår. Hovedfokus er at få bonus

gå tilbage til medlemmerne, så for

til kunderne. Det almennyttige arbejde skal støtte mulighederne

min skyld behøver foreningen ikke at have et almennyttigt element”.

for bedre pensionisttilværelser. Formuen er jo også opbygget af kunder, der ikke længere er i NLP, så for ikke at snyde dem mener jeg, at der skal være et almennyttigt element også”.

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Januar 2016

Ung med de unge

I Ung Direkte i Danske Bank er der fokus på at være en sparringspartner snarere end en moraliserende bankrådgiver. Nuller på bankkontoerne er der ikke mange af, i stedet er det den gode rådgivning, der konkurreres på i afdelingen, der har med de 18-31-årige kunder at gøre AF JULIE SØLTOFT JEPPESEN / FOTO: PETRA KLEIS

”Hvordan går det her, drenge?” spørger Ans Khawaja, direktør i Danske Bank Ung Direkte, tre fyre, der står for uopfordret at ringe ud til de kunder i Danske Bank, som er mellem 18 og 31 år. ”Mener du i dag eller sådan generelt?” griner en af dem og forklarer, at det generelt går rimelig godt, men at de unge altid er smånervøse, når de hører, at han ringer fra Danske Bank. ”Men når de finder ud af, at vi bare ringer for at høre, hvordan de har det, så er de tit glade for, at man tog kontakt”, tilføjer en af de andre. De tre fyre er unge. Lige så unge som dem, de ringer til. Og det bliver der ikke lagt skjul på i Ung Direkte. Her taler man de unges sprog, der er skruet ned

for antallet af banktermer, og den moraliserende bankrådgiver er man blevet bedt om at glemme derhjemme. ”Jeg tror, man som ung frygter, at banken vil være moraliserende, når man ringer ind. Men vi oplever, at vores kunder kvitterer for det, når vi ikke er det. Vores opgave i Ung Direkte er at sikre, hjælpe til og understøtte de unge kunder i at få realiseret deres drømme både på den korte og den lange bane”, siger Ans Khawaja.

Rådgivning i øjenhøjde Ung Direkte har sammen med store dele af Danske Bank til huse i en landsby af gule virksomhedsbygninger i HøjeTaastrup. Skrivebordene i afdelingen står tæt side om side over for hinanden og

danner sammen med computerskærme og rådgivere en enhed, som forsøger at hjælpe de unge kunder. Ved et af skrivebordene sidder den 26-årige privatrådgiver Patrick Ørngreen. Han er generelt ét stort smil, og derfor er han det også, når han tager sin telefon for at rådgive en ung kunde. ”Det er fedt at være en del af deres hverdag. Jeg sørger for at italesætte det kammeratlige og skabe værdi på det personlige plan også, så det ikke bare er bankforretninger. Jeg skal være en vejleder økonomisk, som de føler sig trygge hos. Det handler om at være sig selv som rådgiver, for den gode rådgivning giver mere end det at lave et salg”, forklarer han. Patrick var en del af det første ”kuld”, som han kalder det, i Ung Direkte. Han startede i afdelingen i april 2014 og kom fra en helt almindelig Danske Bank-filial på Østerbro, hvor han havde siddet som trainee. I den filial tog han sig primært af de unge kunder og havde allerede en forkærlighed for at tale de unges sprog og rådgive dem i øjenhøjde, og derfor søgte han en stilling i Ung Direkte. ”Hver gang vi taler med en kunde, er det vigtigt, at vedkommende får en oplevelse af, at det er en ung rådgiver, som de taler med, og at der ikke er nogen fordomme. Vi taler ikke ned til dem, og vi er ligeværdige, og det får vi meget positiv feedback på”, siger han.

Sammenhold skaber gode rådgivere På vægge og opslagstavler i afdelingen blander billeder fra diverse afdelingsfester sig med plakater med visioner, mål og opmuntrende arbejdsrelaterede budskaber. Ans Khawaja har selv stået for at starte afdelingen op og også selv rekrutteret langt de fleste rådgivere, inden Ung Direkte gik i luften i marts 2014. Ud over en bankuddannelse og de rette kompetencer har det for ham været allervigtigst, at man som rådgiver brændte for den unge kundegruppe. ”Jeg har kigget efter, om det var det eneste rigtige job for kandidaten. Jeg gik efter at skabe et fantastisk arbejdsmiljø, hvor man synes, det er sjovt at være, og hvor man har lyst til at gøre en forskel for kunderne. Her drejer det sig ikke om at skabe så mange nuller som muligt, men om at give god råd- ••

FINANS Januar 2016

ARBEJDSPLADSEN

”Når vi har en mission, der går ud på at hjælpe de unge, er det også godt at have et godt kollegialt samarbejde. Det er rigtig vigtigt, at vi kan lide hinanden personlighedsmæssigt, og det kan vi”, siger Patrick Ørngreen (hvid skjorte her til venstre).

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Januar 2016

givning”, siger han. Patrick er heller ikke i tvivl om, at det betyder noget for deres fælles opgave med at skabe gode rådgivningsoplevelser for de unge, at der er et fællesskab i afdelingen. ”Når vi har en mission, der går ud på at hjælpe de unge, er det også godt at have et godt kollegialt samarbejde. Det er rigtig vigtigt, at vi kan lide hinanden personlighedsmæssigt, og det kan vi. Vi bruger rigtig meget tid sammen også uden for arbejdstiden”, fortæller han. Som han ser det, er sammenholdet og stemningen i afdelingen unik i forhold til i andre afdelinger. ”Energien i Ung Direkte er markant anderledes. Det er bestemt ikke for at træde på nogen, men det er bare anderledes at arbejde her i forhold til i andre afdelinger. Det går stærkere, og kunderne forventer rigtig meget. Men vi kan også indfri det med den specialistviden, vi har”, siger Patrick.

Eksperter på de unge I Ung Direkte opfatter man sig som et ”virtuelt kompetencecenter”, forklarer Ans Khawaja, og rådgiverne forsøger hver dag at møde kunderne på deres præmisser, så de ikke skræmmer dem væk. Afdelingen har åbent til klokken 21 i hverdagene og fra 10 til 18 i weekenderne, telefonerne er døgnåbne, man kan maile, og de er hurtige til at vende tilbage. Det er vigtigt at være til stede på alle tidspunkter, og også de unge kunder sætter pris på det. I Ung Direkte forsøger man altid at fortælle de unge om deres muligheder frem for deres begrænsninger, og det betyder meget for kunderne. Og ofte skal der ikke meget til, at de unge træffer den fornuftige beslutning. ”Vi er begunstiget af, at de unge er meget ansvarlige. Det er tidens trend at have styr på sin økonomi. Det at være ansvarlig sætter man pris på, og det hjælper os i vores arbejde. Vi får generelt meget ros for at hjælpe med at træffe de rigtige beslutninger”, forklarer Ans Khawaja. Derfor er det også vigtigt, at rådgiverne i Ung Direkte har styr på SU-regler, rejseforsikringer, og hvad der ellers rører sig i de unges økonomi. De mange forespørgsler, der hver dag kommer fra de unge, er med til at klæde rådgiverne på og gøre

dem endnu bedre til at rådgive segmentet. ”Den rådgivning, vi yder, er meget specialistorienteret. Det er klart, at når man kun arbejder med en specifik kundegruppe, så får man også mere viden om den gruppe. Og vi forsøger hele tiden at holde os opdateret på information og viden, så vi kan hjælpe dem hurtigt på vej”, siger Ans Khawaja. Nogle gange er det ifølge ham lettere at låne tre millioner til boligkøb til et par med tre børn, fordi det er en faktuel proces, der foregår; et regnestykke, som kan regnes ud ned til sidste decimal. Har de Ans Khawaja var med til at starte Ung Direkte op og har selv råd, eller har de ikke råd? rekrutteret størstedelen af de ansatte. Selv har han en lang ”Hos de unge er det bankkarriere bag sig. Den begyndte i 1999 i Danske Bank, da nogle andre ting, der han startede som bankelev. spiller ind. Hvor langt er de i deres uddannelse, måske tjener de ikke penge nu, men bankrådgiver”, siger Patrick. det gør de tre måneder over sommerEfter en længere samtale med Patrick ferien, og så skal de til udlandet. Der er ville kunden gerne tænke sig om en ekstra mange flere faktorer at have styr på, hvis gang og vende det med sin far, inden han man vil gøre det ordentligt. Det forsøger traf en beslutning. En uge efter talte Patrick vi at gøre her, og på den måde bliver vi med kunden endnu en gang, og han forspecialister i ung økonomi”. talte, at han alligevel ikke ville købe bilen. ”Men kunden var glad. Han forDen gode historie klarede, at han efter sin snak med mig I afdelingen i Høje-Taastrup holder de havde fået et større overblik over, hvad hver dag et morgensummemøde for at få det økonomisk ville betyde for ham, og sat dagen rigtigt i gang. Til morgensumhan var blevet klar over, at han slet ikke memødet er der altid en historie med fra behøvede en bil, men sagtens kunne en kunde, som bad os om et eller andet tage offentlig transport”. specifikt, så man hele tiden holder gryden Det skal i Ung Direkte ikke ende ud i kog og bliver ved med at give kunderne i, at kunderne får noget økonomisk fra den gode oplevelse. rådgiverne, når de taler sammen. I steDe gode historier er vigtige for råddet skal de gå fra mødet med vejledning giverne, de er med til at skabe et godt arog sparring. bejdsmiljø, hvor succes ikke handler ”Den enhed, man har skabt her af om salg. unge rådgivere, unge kunder, ungt sind, Patrick havde for nylig talt med en giver værdi for de unge. De skal føle sig kunde, som ville købe en bil. Han spurgte trygge hos os, føle, at vi er gode vejledere, ind til, hvad det var for en bil, hvad den der aldrig nogensinde belærer dem om kørte på literen og så videre. noget. Egentlig er vi bare en stor gruppe ”Jeg var bare en god kammerat, som rådgivere, der sammen prøver at hjælpe spurgte ind til kundens bilkøb, i stesamtlige unge kunder”, siger Patrick med det for at han blev vejet og vægtet af en et smil på læben. ¢

En måneds gratis oplysning, inspiration og udfordring

Prøv Information gratis i en måned mit.information.dk/finans

ARBEJDSLIV

VIS LIDT STORSIND FINANS Januar 2016

En rar, varm følelse af at gøre noget godt for kollegerne. Hvornår har du prøvet det sidst?

AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST / ILLUSTRATION: MISS LOTION

”Måske var det noget for dig at kigge på?” Det er en spændende opgave, som har din leders bevågenhed. Alligevel beslutter du at give den videre til din yngre kollega. Uden bagtanker, du vil bare give hende mulighed for at vise, hvad hun kan. Du er ganske enkelt storsindet. ”Storsind er en del af godt kollegaskab. Men paradoksalt nok er storsindet under pres i en tid, hvor der er meget fokus på og omtale af den anerkendende tilgang. Alle skal anerkendes og ses og høres for den mindste indsats – der angles efter ros på arbejdspladsen”, siger arbejdsmiljøforsker Henrik Lambrecht Lund, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet. Når alle vil have ros, fyres der op under konkurrencen med-arbejderne imellem: ”Performancekulturen er udpræget i finanssektoren, og det får værdier som at være kollegial og storsindet til at rykke i baggrunden. Til trods for at det burde være indlysende, at det er mindre vigtigt, hvad den enkelte bidrager med, end hvad teamet som helhed kan præstere. Hvis teamet skal præstere godt, skal der være andet end supersælgere i det – der kan eksempelvis være brug for specialviden, men der er også brug for nogen med egenskaber, der binder teamet sammen”. Arbejdsmiljøforskeren kalder det unødig forskelsbehandling konstant at italesætte og fremhæve dem, der skaber de mest målbare resultater. ”I stedet for at ledere udbasunerer det, kan de nøjes med at tale om det med den enkelte ved medarbejderudviklingssamtaler. Det vil give bedre grobund for hverdagssolidaritet og for at give plads til hinanden”, siger Henrik Lambrecht Lund, der selv

oplever storsind fra sine kolleger. ”Jeg har kolleger, der er meget mere effektive end mig, og de hjælper mig af og til op til en deadline. Ingen ledere får det nogensinde at vide, alligevel hjælper de mig gerne”.

Uden pral Netop det er lakmusprøven på, om man udviser storsind i den reneste form, siger Finn Arler, der er dr.scient. og professor ved Aalborg Universitet, hvor han blandt andet forsker i filosofiske emner og er leder af Center for etik i praksis. ”Storsind findes i forskellige grader, og det er allerflottest, hvis du er i stand til at udvise det uden at skulle prale af det”. Det er nemt at se belønningen ved at vise storsind og bagefter fortælle andre om det, som det ikke mindst dyrkes på sociale medier. Men hvad er belønningen ved at gøre noget godt for andre og holde det for sig selv? ”Man får det godt med sig selv, en dejlig varm fornemmelse. Men når vi som mennesker viser storsind og sætter pris på evnen til det, har det formentlig et genetisk element. Når vi tænker på andre, er det i sidste ende også en fordel for os selv, for det gavner fællesskabet, og vi er svage som individuelle individer. På den måde er storsind en overlevelsesmekanisme, som aber også kan udvise”, forklarer professoren. Det indebærer ikke nødvendigvis, at vores storsindede handlinger er bevidst kalkulerende. ”Grundlæggende er storsind det modsatte af smålighed. Det handler om ikke at være krakilsk eller optaget af millimeterretfærdighed, især ikke

Storsind er en del af lykken Hvis man som menneske vil gøre sig håb om at blive lykkelig, er det nødvendigt at udvise storsind. Det mente i hvert fald den græske filosof Aristoteles. For ham var lykke og ”det gode” koblet sammen – stræber du efter lykke, er det lig med at stræbe efter det gode. Og det gode er hos Aristoteles lig med at realisere de etiske dyder, som omfatter storsind, mod, retfærdighed, besindighed, selvbeherskelse, generøsitet, mildhed, beskedenhed, indignation og venskab.

FINANS Januar 2016

på egne vegne. I stedet er man i stand til at se, at noget er vigtigere, man kan skubbe sig selv til side. Storsind handler også om tolerance og om at acceptere menneskers forskellighed”.

Tættest på sig selv Alt sammen noget, der kan være lettere at sige end at praktisere. Og lettere at føre ud i livet over for kollegerne i gode end i dårlige tider: ”Hvis man er på en arbejdsplads, hvor man føler sig klemt og er meget bevidst om, at man i hvert fald aldrig får noget igen, hvis man giver det fra sig, er det selvfølgelig ikke befordrende for storsindet. Generelt er det lettere at vise, når tiderne er gode, og i mange tilfælde sikkert også lettere, hvis man selv har en vis position og erfaring. Man har bedre råd til at give eksempelvis en god opgave fra sig, når man selv har mange andre spændende opgaver og har vist sit værd, end som ung og nyansat”, mener Finn Arler.

ARBEJDSLIV

Omvendt spiller ens væsen, opdragelse og den kultur, man lever i, også ind. ”Det er ikke så enkelt, at det altid er dem, der har deres på det tørre, der udviser mest storsind. Tværtimod kan de have en opfattelse af, at de netop har nået deres position, fordi de har været omhyggelige med at pleje egne interesser. Ofte ser man, at unge studerende eller mennesker med lav indkomst er villige til at undvære mere, selv om de har mindre, eksempelvis til flygtninge”, konstaterer professoren. ”Hvis man vurderer det med kyniske briller, kan det bagvedliggende, ubevidste motiv være, at de ikke har så meget på spil og også er tættere på selv at falde ud over samfundets kant og derfor har interesse i, at forholdene for de svageste bliver bedret”.

God – også på arbejde Storsind er altså en kompleks størrelse og kan have bund i mange motiver, men også en dyd, som ledere bør fremelske på arbejdspladserne, mener Finn Arler. For storsind hænger sammen med tolerance og rummelighed og er med til at skabe en god arbejdsplads. Arbejdsmiljøforsker Henrik Lambrecht Lund er enig: ”Nogle synes at have vedtaget med sig selv, at det at være et godt menneske er noget, de kan være i fritiden. Det er andre konkurrencedikterede regler, der gælder for dem på arbejde. Men hvis vi som samfund i stigende grad ser på det hele liv – uden kunstig skelnen mellem arbejde og fritid – vil det også være indlysende, at der ikke er nogen grund til at være mindre menneskelig, når vi er på arbejde”. ¢

FINANS Januar 2016

Internationalt

ORGANISERING SKAL KOMME INDEFRA I årtier har nordisk fagbevægelse forsøgt at skubbe til den faglige organisering i de baltiske lande og Østeuropa. Let har det ikke været. Nu anlægger man en ny strategi. For en faglig organisering må der til, for at danske job ikke bare skal gå til lavestbydende AF ELISABETH TEISEN

”Vi har jo måttet acceptere, at vores virksomheder flytter ”Det ser ud, som om der er kommet et nyt momentum med de unge, der ikke kan huske, hvad fagforeninger var under job til udlandet. Det kan vi som kreds ikke sætte os imod. Men det, vi må gøre – af hensyn til både vores kolleger her sovjettiden. Unge, som er veluddannede og måske endda har i landet og vores nye kolleger i andre lande – er at sikre, at set, hvordan arbejdsmarkedet fungerer i Vesteuropa og Skandinavien, fordi de har været ude at arbejde”, siger Toni Madsen. arbejds- og lønforhold er i orden. Vores job skal ikke flyttes ud på ulige konkurrencevilkår”, siger Toni Madsen, formand Begyndervanskeligheder for Kreds Nordea. Det har gennem et godt stykke tid været den udbredte At danne fagforeninger i Østeuropa har ikke været let. Faktisk var det i mange år op ad bakke, selvom mange entusiastisk gik til holdning i dansk fagbevægelse, der har brugt mange penge og ressourcer på at være med til at opbygge en faglig organisagen, efter at jerntæppet faldt i slutningen af firserne, og sering i de baltiske lande og nogle af de de første vestlige virksomheder så lyset i at investere i de nyåbnede markeder og tidligere østbloklande. Men det har været ”De folk, der rykker, en vej med mange krumninger, og nogle udnytte den billige arbejdskraft så tæt på Skandinavien. af ruterne er endt i de rene blindgyder. er primært unge Østeuropa og de baltiske lande har Der blev postet mange penge og uenakademikere. Nogle af trukket en del job fra bankerne i Skandiressourcer i noget, der bare ikke dem har set, hvordan man delige rigtigt ville vokse. Pengene forsvandt, og navien. Nordea har cirka 1.000 ansatte i faktisk kan opnå noget Polen i backofficefunktioner og omkring medlemmerne dukkede ikke op. ved at komme i dialog 450 filialmedarbejdere i Estland. Danske I starten af 90’erne var østeuropæerne Bank beskæftiger omkring 1.000 medførst og fremmest glade for at være sluppet med arbejdsgiverne” arbejdere i backoffice- og it-funktioner ud af sovjetkommunismens kløer. Glade Toni Madsen, formand for Kreds Nordea for at være sluppet af med fagforeninger i Litauen. Også virksomheder som Nykredit, SEB, SDC og Handelsbanken med mere eller mindre tvungent medlemskab, fagforeninger, der sad på fordelingen af en lang har fået mange nye medarbejdere østpå. Og den udvikling er ikke stoppet, vurderer politikerne fra Finansforbundets kredse. række goder lige fra tønder med kartofler til ferieophold og Det ser de klart nok på med blandede følelser. Til gengæld biler, fagforeninger, der var dybt korrupte og havde tættere er der optimisme at spore over nye tilløb til en stærkere faglig forbindelser til landenes efterretningssystemer end til de anorganisering i vores nabolande mod øst. satte på virksomhederne. Da jerntæppet faldt, var man mere

Internationalt

Foto: Colourbox

opsat på en neoliberalistisk fest. Alle bånd skulle væk, og tiden var ikke moden til at indgå i nye forpligtende fællesskaber. Man ville være fri og være sin egen lykkes smed.

Medlemstal i frit fald Antallet af medlemmer i fagforeninger i Østeuropa har været i frit fald. I Estland var der for eksempel 630.000 medlemmer i 1992, og nu er der 35.000. Så det er til at se en ende på bevægelsen, hvis ikke der gøres noget andet. ”Efter finanskrisen, hvor tiden krævede, at vi så meget nøje på, hvad vi brugte vores penge til, var flere nordiske fagforeninger meget tæt på at sige farvel og tak i Østeuropa. Vi havde kastet rigtig mange penge i at få en faglig organisering op at stå, uden at vi havde set resultater. Pengene var forduftet. Men lige inden alt blev lukket og slukket, satte et par folk sig sammen og fandt ud af, at vi skulle forsøge på en helt anden måde”, siger Henrik W. Olsen, souschef i Dansk Metal og leder af BOA’s danske supportteam (Baltic Organising Academy), der blev stiftet i den sammenhæng. BOA skal først og fremmest være en ramme for samarbejde mellem fagforeninger i Norden og de baltiske lande, kanalisere ressourcer til organisationsopbygning, være tænketank og udvikle uddannelsesprogrammer for fagligt aktive. Man gik i BOA fra en rekrutteringsmodel, hvor det hovedsageligt gjaldt om at få så mange medlemmer som muligt, til en mere målrettet og fokuseret organisationsmodel med et uddannelsesprogram og ansatte uddannede ”organizers”, der skal tage udgangspunkt i den konkrete virkelighed, de

FINANS Januar 2016

ansatte oplever. Indtil videre har BOA hovedsageligt koncentreret sig om underleverandører til store danske virksomheder. ”De store virksomheder som Carlsberg og Ikea har jo – ligesom bankerne, formoder jeg – generelt orden i arbejdsvilkårene, men deres underleverandører kan være langt fra noget, vi finder acceptabelt”, siger Henrik W. Olsen og fortæller om, hvordan man konkret kan tage fat i medarbejdernes frustration over dårlig sikkerhed, elendige forhold og manglende rettigheder. Og det kan være helt ude i et overdrev, vi ikke har fantasi til at forestille os i Danmark. Krav om at aflevere den opbrugte kuglepen, før man får en ny, selvom kunderne står i kø. Toiletter uden toiletbræt, og hvor toiletpapir skal medbringes hjemmefra. For slet ikke at tale om ringe løn, kort ferie, selvbetalt barsel og en kontorstol, der ikke kan indstilles. Det er ikke der, de finansansatte er. Men aktive, lokale organisatorer, der tager udgangspunkt i konkrete arbejdsforhold, har inspireret organisationsopbygningen også her. ”De folk, der rykker, er primært unge akademikere. Nogle af dem har set, hvordan man faktisk kan opnå noget ved at komme i dialog med arbejdsgiverne. Andre ser bare, at der er brug for et værn, i takt med at flere og flere vestlige virksomheder kommer ind og presser ydelser ud af lønmodtagerne”, siger Toni Madsen.

Finansfagforening i Estland I Estland er der nu en egentlig finansfagforening, EFL, med omkring 150 medlemmer, hvoraf omkring 80 medlemmer

FINANS Januar 2016

Internationalt

kommer fra Nordea. Medlemmerne er overvejende unge akademikere fra de store vesteuropæiske banker. I Polen og Litauen sker den faglige organisering på virksomhedsbasis. I Polen har medarbejdere i Nordea dannet en fagforening, der indtil videre har 85 medlemmer. Målet er her at indgå en overenskomst snarest. En ny udfordring kommer, i og med at flere lande lægger op til en lovgivning på arbejdsmarkedet. Så vil man formodentligt – ligesom i Sydeuropa – opleve, at motivationen til at være med i en fagforening svækkes, og at en ”nordisk model” ikke umiddelbart er inden for rækkevidde. 40 procent af de unge polakker er ansat i løse korttidsjob uden rettigheder. Ingen maksimal arbejdstid, ingen ferie, ingen barsel, dårlig løn, ingen løn under sygdom og ingen opsigelsesvarsel, fortæller Søren Riishøj, lektor ved Syddansk Universitet. ”Den gamle fagforening Solidarnosc, der mere er en politisk bevægelse, som organiserer på de store statslige virksomheder, har svigtet på det groveste. Der er en meget mærkelig koalition i Polen mellem Solidarnosc og det nationalkonservative, kristne, EU-kritiske parti Lov- og Retfærdighedspartiet, som vandt valget i oktober, og jeg tror, at Lov- og Retfærdighedspartiet hurtigt kommer til at gennemføre mere lovgivning på arbejdsmarkedsområdet”, siger Søren Riishøj.

Lovindgreb kan styrke faglig mobilisering Også i Litauen er regeringen på vej med nye lovforslag, der dikterer lønnedsættelser og letter adgangen til at fyre medarbejdere. ”Lovindgrebene kan jo blive af en sådan karakter, at de mobiliserer i stedet for at afvæbne fagbevægelsen. Og i nogle af landene, blandt andet Polen, er der så stor en udvandring, at man i nogle sektorer ser en mangel på arbejdskraft. Det kan selvfølgelig være befordrende for perspektiverne i både at organisere sig og at øge arbejdsgivernes lydhørhed”, siger Søren Riishøj. Men der er stadig knaster på vejen. Som Finans fortalte i sit december, valgte ledelsen i Nordea, Estland, i oktober at fyre den meget dynamiske initiativtager til den faglige organisering i Nordea, Hannes Veskimäe. ”Vi ved ikke, hvordan det vil gå fra nu af. Banken siger, at det er sket af personlige årsager, og vi har ledelsens ord for, at man ser positivt på fagforeninger, også i Estland”, fortæller Toni Madsen. Ikke desto mindre fik Nordea dom for at have diskrimineret begrundet i den faglige aktivitet. Hvordan medarbejderne i Estland nu vil reagere på det, er ikke godt at vide. I hvert fald er det et tilbageskridt, at de første tilløb til faglig organisering fik den udgang. Ikke mindst derfor håber Toni Madsen på, at bankens ledelse vil underskrive den Global Framework Agreement med UNI, der nu ligger på bordet. Aftalen fastslår arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, herunder retten til at organisere sig. ”Det kunne rette op på Nordeas noget skrammede image i Estland”, fastslår kredsformanden. Danske Kreds og Kreds Nordea har banet vejen for, at øst-

POLEN

De baltiske lande og Polen Letland 2 millioner indbyggere. Bruttonationalprodukt per indbygger: $ 23.800 (2014, CIA World Factbook) Estland Sovjetunionens sammenbrud gjorde løsrivelsen mulig. Landet blev selvstændigt den 20. august 1991. 1,3 millioner indbyggere. Bruttonationalprodukt per indbygger: $ 27.900 (2014, CIA World Factbook) Litauen 3 millioner indbyggere. Bruttonationalprodukt per indbygger: $ 27.300 (2014, CIA World Factbook) Polen 39 millioner indbyggere. Bruttonationalprodukt per indbygger: $ 25.200 (2014, CIA World Factbook) (Til sammenligning: Danmarks bruttonationalprodukt per indbygger: $ 44.600 (2014, CIA World Factbook)

europæiske kolleger kommer med i tværnationale samarbejdsudvalg og EWC – som observatører, i det omfang de endnu ikke repræsenterer andre end sig selv. De to kredse har også tilbudt deres hjælp til hvervemateriale med mere. Generelt er holdningen, at det er de østeuropæiske kolleger, der skal drive opbygningen. ”Indtil videre er to meget engagerede kolleger fra Litauen præsenteret i vores ESU, det europæiske samarbejdsudvalg, og de har observatørstatus i Danske Unions. Og måske skal vi også tænke i helt andre baner som for eksempel dannelsen af netværk, som vi i Danmark kender det fra NYA, Network of Young Academics”, siger Steen Lund Olsen, formand for Danske Kreds, som er meget glad for det arbejde, der foregår i Finansforbundets internationale udvalg. ”Det vigtige er, at vi holder dialogen kørende, får fora, hvor vi kan udveksle erfaringer, og sammen får sendt budskaber, der kan arbejdes videre på – også gennem vores formandskab til internationale organisationer som UNI Finance”. ¢

Internationalt

FINANS Januar 2016

Fællesskab over grænserne

Foto: Jasper Carlberg

”Vores mål er, at alle finansansatte, uanset hvor de kommer fra, skal sikres gode løn- og arbejdsvilkår og allerhelst gennem forhandlede kollektive løsninger”, siger Michael Budolfsen, der står i spidsen for 1,5 millioner finansansatte i Europa

Som præsident for UNI Europa Finance og Nordic Financial Unions repræsenterer Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, godt 1,5 millioner finansansatte i Europa og dermed altså både den polske og den svenske finansmedarbejder. Det er ikke bare et dansk fænomen med udflytning af arbejdspladser til lavtlønsområder. Rigtig mange af de største vestlige finanskoncerner har back office-funktioner i Østeuropa og it-funktioner i Indien. ”Da det er de samme udfordringer, vi møder, uanset om det er et italiensk, svensk eller dansk pengeinstitut, der flytter opgaver til lavtlønslande, er det helt nødvendigt, at vi slår vores ressourcer sammen for at skabe ordnede forhold i den østeuropæiske finanssektor – den opgave er trods alt for stor en mundfuld for Finansforbundet alene”, siger Michael Budolfsen. Finansforbundet står dog selvfølgelig klar med hjælp til danske medlemmer, der mister deres job. ”Det er klart, at jeg ser den internationale arbejdsdeling som naturlig, men det skal ske på lige vilkår, så vi undgår social dumping. Vores mål er, at alle finansansatte, uanset hvor de kommer fra, skal sikres gode løn- og arbejdsvilkår og allerhelst gennem forhandlede kollektive løsninger. Det kræver bare, at der er forhandlingsparter på begge sider af bordet, og her ligger en del af udfordringen. Vi ser enten et totalt fravær af fagforeninger eller meget svage strukturer, men heller ikke på arbejdsgiversiden er der altid en forhandlingspart i de baltiske og østeuropæiske lande”, siger Michael Budolfsen. UNI Europa Finance har haft succes med at opbygge fagforeninger i Rumænien, hvor flere italienske storbanker er til stede. Endvidere har UNI Europa Finance og den europæiske bankarbejdsgiverorganisation samarbejdet omkring opbygning af rammer for social dialog i Østeuropa. De rumænske erfaringer ønsker UNI Europa Finance at udbrede til hele Østeuropa med Polen som udgangspunkt. Fra foråret 2016

”Det vil være et flot signal for en tværnational bank at vise, at den er sit ansvar bevidst både i Sverige og Estland”, mener Michael Budolfsen.

har UNI Europa planer om etablere en slags organiseringskontor i Polen. ”Vi støtter gerne finansvirksomhederne i at kunne operere internationalt, men vi forventer samtidig, at der er vilje og opbakning fra den øverste ledelse til, at det skal foregå på ordentlige vilkår og i en god dialog med medarbejderne”, siger Michael Budolfsen. Det er én af grundene til, at UNI Europa Finance søger at indgå globale rammeaftaler med den øverste ledelse om, hvordan samarbejdet og dialogen med medarbejderne og fagforeningerne kan foregå i alle de lande, hvor virksomheden opererer. ”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi også har foreslået Nordea denne mulighed. Det vil være et flot signal for en tværnational bank at vise, at den er sit ansvar bevidst både i Sverige og Estland”. ¢

Klumme

FINANS Januar 2016

Fremtidens rådgiver er coach og psykolog AF NIELS ELMARK

For 18 måneder siden havde end ikke Google hørt om ”roboadvisor”, men på en konference om formuepleje i London i december var det nye ord allerede på alles læber. Roboadvisors er avancerede computeralgoritmer, som rådgiver almindelige mennesker om, hvordan de skal investere deres små og store formuer. På mindre end et år er denne nye form for onlineinvesteringsrådgivning blevet både en trussel og en mulighed for hundredtusindvis af verdens rådgivere. En trussel, fordi robotrådgiverne nu trænger ind på et område, som før tilhørte finansrådgivere, og en mulighed, fordi de finansielle institutioner med robotrådgiverne kan servicere det store flertal af befolkningen, som hidtil har været afskåret fra rådgivning om opsparing og formuepleje. I virkeligheden rækker robotproblemstillingen over hele finansspektret. Som stifteren af en onlinemobilbank sagde, da han fik at vide, at hans bank aldrig ville kunne erstatte den personlige rådgivning: ”De traditionelle banker giver deres kunder personlig rådgivning et par gange om året, når de er inde i en filial, men vores bank giver kunderne råd via mobiltelefonen, hver eneste gang de bruger penge; det er normalt flere gange om dagen”. Jeg tror, at mobilbankerne og robotrådgiverne har ret: Finansbranchens ansatte skal forberede sig på, at det meste af deres faglige viden i løbet af få år bliver overført til avancerede itsystemer, som svarer bedre og hurtigere på kundernes faktuelle spørgsmål. Man hvad så med den personlige rådgivning? Det, som betyder allermest

for medarbejderne i alverdens banker og finansinstitutioner. Inspirationen, der på omtalte konference frelste finanssektoren fra en ansigtsløs og upersonlig fremtid, blev leveret af en af dagens talere, Dr. Tara Swart. Hun er en af verdens førende eksperter inden for neuroscience, der er videnskaben omkring vort nervesystem, som i disse år tegner et helt nyt billede af, hvordan vores hjerne fungerer. Tara Swart fortalte om den himmelvide forskel, der er på en computers rationelle konklusioner og de usikre

”Finanssektorens udviklingsmulighed ligger ikke i fagligheden – det klarer computeren. Den nye vækst ligger i formidlingen og kræver en helt anderledes indgående forståelse af kunderne” beslutninger, vi mennesker træffer med en hjerne fyldt med følelser og fordomme, og som ikke har ændret sig, siden den fungerede i en fjern fortid fyldt med sabeltigre. For mig og mange af deltagerne var Tara Swarts indlæg en øjenåbner. Ja, vi kan få verdens bedste råd fra en robo-advisor, men kunderne skal stadig behandle informationerne i en intelligent krybdyr-hjerne styret af følelser. En god rådgiver møder kunden dér, hvor hun eller han forlader sin tryghedszone. Finanssektorens ud-

viklingsmulighed ligger derfor ikke i fagligheden – det klarer computeren. Den nye vækst ligger i formidlingen og kræver en helt anderledes indgående forståelse af kunderne. Fremtidens finansrådgiver skal forhindre, at kunden sidder ensom med mobilen i hånden og træffer irrationelle beslutninger, han skal være med til at fortolke og formidle de muligheder, som eksisterer, når kunder gifter sig, bliver skilt, flytter hjemmefra, køber hus, bil og mister deres job. Egentlig alt det, bankerne altid har gjort – man har blot glemt det. Nu handler det bare ikke om teknisk indsigt i renter og låneomlægning, det handler om at hjælpe mennesker med at styre deres liv og forretning. Rådgiveren bliver til sparringspartner og forretningspartner. Finansbranchen vil skifte karakter. Den bliver en del af kommunikationsbranchen og skal omsætte informationer til muligheder; der bliver brug for mange flere medarbejdere med uddannelser inden for coaching og psykologi, så man kan forstå og hjælpe kunderne igennem den tåge, som omgiver de fleste vigtige beslutninger i en verden i hastig forandring.

Nils Elmark er journalist og fremtidsforsker med speciale i finansielle servicer.

Vi har ledige stillinger:

Privatkunderådgivere med energi og ambitioner

i Dragør på Amagerbrogade på Østerbro på Frederiksberg i Hvidovre i Lyngby

Vil du være med til at drive en succes? BankNordik skærper nu sit forretningsmæssige fokus på privatkundeområdet i Danmark. Vi søger derfor et antal privatkunderådgivere, der har lyst og energi til at medvirke til bankens fortsatte vækst. Du får

. Et spændende og alsidigt job med gode muligheder for løbende kompetenceudvikling. . Stort ansvar og mulighed for at skabe positive resultater. . Mulighed for at præge dit job og gøre dine gode idéer til virkelighed. . Kompetente og engagerede kollegaer – sammen driver vi bankens fortsatte succes.

Om dig Du har erfaring med rådgivning af privatkunder samt en bred faglig uddannelse inden for den finansielle sektor. Vi forventer desuden, at du har en god forretningssans. Du trives i et opsøgende job, sætter dig ambitiøse og realis tiske mål, og du vil gerne udfordres. Du formår at omsætte kundemøder til gode resultater, både for kunden og banken.

Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i en af filialerne i Dragør, på Amagerbrogade, Østerbro, Frederiksberg, Hvidovre eller Lyngby.

Du er imødekommende over for både kunder og kollegaer, og du bidrager til et engageret og positivt arbejdsmiljø. Det er en fordel, hvis du har erfaring med SDC, men ikke et krav.

Dit job

Ansøgning

Som privatkunderådgiver hos os får du en spændende hver dag med indflydelse og ansvar for pleje og udvikling af egen kundeportefølje.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne og dine muligheder i BankNordik, er du velkommen til at kontakte HRpartner Charlotte Hjæresen på 32 66 64 11. Send din ansøgning snarest muligt til hr@banknordik.dk.

Du sætter altid kunden i centrum og rådgiver med udgangs punkt i kundens behov og muligheder. Med din faglige eksper tise kommer du hele vejen rundt om kundens økonomi. Din grundlæggende opgave bliver at sikre, at dine kunder for lader banken med et smil, fordi du har givet dem netop den rådgivning, der passer til deres specifikke situation.

Hvis du er interesseret i et job i en af vores andre filialer, modtager vi også gerne en ansøgning fra dig, da vi oplever vækst i alle filialer.

www.banknordik.dk

Om banken BankNordik er en stærk nordisk bank med aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Banken er noteret på både den danske og islandske børs. Mens finanskrisen ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen. BankNordik driver bankvirksomhed på et fundament af bundsolid økonomi og sund fornuft.

FINANS Januar 2016

Job & Karriere

Han kom ud af sin comfortzone Er det slut nu? En fyreseddel efter 25 år på samme arbejdsplads satte tankerne i gang hos den dengang 54-årige Karsten Christoffersen. Men hårdt arbejde og en målrettet jobsøgning gav ham en ny start. På fire år er Karsten to gange blevet særligt udvalgt til at søge en stilling, sidst som it-konsulent i Danske Andelskassers Bank AF BERIT VILLADSEN

år jeg job igen? Uvisheden var stor, da Karsten Christoffersen efter 25 års tro tjeneste som netplanlægger i TDC blev fyret i 2011. Fyringen satte tankerne i gang, og spørgsmålene stod i kø. Et af de helt centrale var, om han som 54-årig nogensinde ville få job igen. Og ikke mindst hvordan. I dag fire år og to job senere har han fundet ud af, at hans profil er meget mere attraktiv, end han troede. Også i den finansielle sektor, hvor han i december 2014 blev tilbudt et job som it-konsulent i Danske Andelskassers Bank i Hammershøj. Uvisheden er i dag skiftet ud med en øget vished om egne kompetencer og arbejdsværdi. ”Det er rigtigt ubehageligt at blive prikket. Men jeg synes faktisk også, at det efterfølgende har beriget mit liv. Jeg er blevet skubbet ud af min comfortzone og daglige trummerum, og jeg er blevet klogere på mig selv og mine kompetencer. Så ja, der er også et liv efter døden i hvert fald i jobsammenhæng”, siger 58-årige Karsten Christoffersen, it-konsulent i Danske Andelskassers Bank. Det har krævet hårdt arbejde at komme dertil,

hvor Karsten er i dag. Fyringen tilbage i 2011 var lidt af en mavepuster for Karsten, men efter en kortere downperiode fik han hevet sig op igen. Som en del af sin fratrædelse fik han et kompetenceafklaringsforløb med en karriererådgiver, og det gav ham fornyet energi. Han fik sat ord på, hvilke projekter og arbejdsopgaver han havde arbejdet med. Hvad der var gået godt og skidt, og ikke mindst hvilke kompetencer han havde taget med sig fra projekterne. Det har sat skub i hans karriere og givet ham et større indblik i sin egen jobprofil og markedsværdi. ”Det er en god ide at få styr på sine kompetencer og få lavet et cv og en standardansøgning, også selvom du ikke har tænkt dig at skulle skifte job lige nu og her eller måske aldrig. Det kan godt være, at drømmejobbet pludselig dukker op, og hvis du så først skal bruge tid på at lave et cv og en ansøgning, så er fristen til jobbet måske overskredet, inden du overhovedet har fået taget dig sammen. Så få styr på det inden, især hvis du har fornemmelsen af, at jorden brænder under dig”.

Bliv bevidst om dine værdier Med et færdigt cv i hånden brugte Karsten tid på at finde frem til drømmejobbet. Han fik skrevet, hvilke værdier der var vigtige for ham. Løn, ansættelsesforhold og transporttid var nogle af de værdier, han prioriterede højt i sin indledende jobsøgning. For at afgrænse sin søgning rent geografisk fandt han et kort frem og satte en rød ring rundt om bopælen i Lystrup ved Århus. Ringen angav maksimumdistancen til hans ønskejob, som var en times kørsel i bil. En 37-timers fuldtidsstilling var et andet kriterium, han angav som en del af sin jobprofil. I begyndelsen af sin søgning fravalgte han derfor bevidst en 3-måneders konsulentstilling i Jyske Bank. Men han var samtidig bevidst om, at havde han ikke fundet et job inden for det første halve år, ville han revurdere sine jobkriterier og sænke barren, så for eksempel kortere vikariater eller stil-

Få en karrieresamtale i Finansforbundet Drømmer du om at udvikle din karriere, eller er du jobsøgende på grund af ledighed? Bestil en gratis karrieresamtale med en af Finansforbundets karriere- eller arbejdsmarkedskonsulenter. Du kan for eksempel få afklaret dine kompetencer, blive bedre til at udfylde din jobfunktion og få styrket din karriereprofil. Læs mere på www.finansforbundet.dk, og book en samtale på telefon 32 96 46 00, eller skriv til karriere@finansforbundet.dk.

Selvom det var ubehageligt at blive prikket, har Karsten Christoffersen efterfølgende følt, at det har beriget hans liv.

Job & Karriere

FINANS Januar 2016

Lav din egen blockchain valuta Finansforbundet inviterer medlemmer til en workshop om bitcoins og blockchain, og hvor deltagerne får mulighed for at designe deres egen blockchain-valuta. Det sker i et fyraftens-arrangement fredag den 12. februar kl. 17-22 i forbundets lokaler på Applebys Plads i København. De to fintech-iværksættere Simon Ousager (medstifter af blockchain-app-virksomheden Colorfly) og Frederik Grothe (ejer af vekselervirksomheden Copenhagen Bitcoin) vil som indledning på workshoppen fortælle, hvordan de har bygget deres forretningskoncepter ud fra blockchain teknologien – og hvordan de ser på mulighederne i den finansielle sektor. Begge er i dag en del af det fintech-miljø, der er etableret for iværksættervirksomheder i en del af Finansforbundets hus. Efter oplægget bliver deltagerne coachet og udfordret til at skabe en levedygtig token-baseret blockchain valuta. Senere på aftenen, når deltagernes ideer er blevet præsenteret og har fået feedback, lægges der op til debat om, hvordan

Foto: Kåre Viemose

linger med en lavere løn også kom i spil. ”Der er mange ting, der falder tilbage på en selv. Du skal turde ikke at være bange for at kaste dig ud i noget ukendt. Det er også ukendt at blive arbejdsløs, men hvis du ligesom ved, hvad det består af, ved du også, at der er en vej ud af det. Så er det måske ikke så farligt, som det umiddelbart lyder. Det er min erfaring”.

Det er sjovt at blive valgt til Ud fra de højest prioriterede værdier oprettede Karsten tre jobagenter på forskellige jobportaler. En jobagent er en profil, som er målrettet en bestemt type job. En af Karstens jobagenter var for eksempel en fuldtidsstilling som programmør i statistiksystemet SAS, mens en anden jobagent var en stilling som it-supporter. Og jobagenterne har givet pote. To gange er Karsten blevet kontaktet via mail og opfordret til at søge en anden stilling. Senest sad han som SASansvarlig i tøjfirmaet BON’A PARTE og blev opfordret til at søge sin nuværende stilling i Danske Andelskassers Bank. Og det med at blive særligt udvalgt til en stilling er en rigtig god følelse. ”Det er bedre, at det er dig, der har fat i den lange ende, end at der er nogen, der fortæller dig, at nu har de ikke brug for dig mere. Det har jeg prøvet, og det var ikke sjovt”. ¢

fremtidens finanssektor ser ud. Forbundet sørger for brændstof undervejs, så du kan fokusere på at lære og networke på tværs af finanssektoren. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på Finansforbundet.dk under arrangementer. /CJO

Styrk karrieren – med Finansforbundets nye app

Karstens karriereråd: • Få en kompetenceafklaring • Udarbejd et cv • Skriv en standardansøgning • Opret en LinkedInprofil • Opret 3-4 jobagenter på diverse jobportaler.

Finansforbundet første app er i luften. Den kan hentes til iPhone, Android og Windows Phone. Her kan du få et stærkt indblik i dine karrieremuligheder og booke dig ind til en karrieresamtale via vores Worklife Investment univers. Du kan også tjekke din løn i vores lønberegner og få et overblik over Finansforbundets mange arrangementer.

FINANS Januar 2016

Job & Karriere

Professor foreslår masteruddannelse i fintech En masteruddannelse i finansiel teknologi, som CBS, DTU, ITU og KU sammen tilrettelægger, vil kunne tiltrække internationale studerende, knytte tætte bånd til startupmiljøet og bidrage til at gøre København til nordisk centrum for fintech, mener professor Fritz Henglein fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet AF CARSTEN JØRGENSEN

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

n af Danmarks og Københavns styrker er, at der generelt er en veluddannet arbejdsstyrke og en stor talentmasse på universiteterne. Københavns Universitet (KU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Copenhagen Business School (CBS) rangerer højt i sammenligninger med andre landes universiteter, og dertil kommer IT-Universitetet (ITU), der har stor fokus på at uddanne it-professionelle. Alle fire uddannelsessteder bidrager til at udklække kandidater til finanssektoren og itbranchen. Men indsatsen i forhold til at gøre København til nordisk centrum for fintech kan styrkes, hvis de fire uddannelsesinstitutioner går sammen om at udbyde en master i fintech, mener Fritz Henglein, der er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet. ”I dag er der en række kurser på DTU, ITU og KU, som man med fordel kunne placere sammen i en masteruddannelse i finansiel teknologi. Det er fag som computerfinans, design og usability, cybersikkerhed og datascience (Big Data, redaktionen). En masteruddannelse i fintech, som ikke findes andre steder i forvejen, vil kunne tiltrække internationale studerende med et højt fagligt niveau, og den vil kunne udklække mange dygtige folk til fintech-sektoren”, siger Fritz Henglein til Nyhedsbrevet Finans. Han præsenterede ideen i sit indlæg for de cirka 150 deltagere på konferencen ”Copen-

27. januar • Update Finansforbundet University – Bankregulering i kølvandet på krisen – i København

hagen as a Nordic Fintech Hub” på Københavns Rådhus onsdag den 9. december.

3. februar • Update Hvad er Bitcoin og blockchain? – i Aalborg

Særlig fintech-campus Fritz Henglein mener, at der skal etableres en campus for fintech i tilknytning til uddannelsesinstitutionerne for at skabe den fornødne synergi til at få fintech i København op i næste gear. I sit indlæg på konferencen fremhævede han Cornell Tech, et nyt forsknings- og innovationscenter placeret i New York City med førende universiteter, udviklingslaboratorier og startupmiljøer. ”I København ser jeg umiddelbart to gode muligheder for at etablere en fintech-campus. Staten ejer en byggegrund lige ved siden af ITUniversitetet i Ørestaden, hvor der lige nu er parkeringsplads. Her kunne man opføre en bygning til et teknologicenter som drivkraft for fintech i København. En anden mulighed er på Nørre Campus ved Københavns Universitet i hjertet af Copenhagen Science City. Begge steder vil man kunne integrere startupvirksomheder med universiteter, hvor der forskes og udvikles inden for it”, siger Fritz Henglein, der selv er leder af forskningscentret HIPERFIT (High-Performance Computing for Financial Information Technology), som Københavns Universitet, Copenhagen Fintech Innovation and Research (CFIR) og Innovationsfonden står bag, og som har deltagelse af SimCorp, Danske Bank, Nordea, Nykredit og franske LexiFi. ¢

8. februar • Update Are U up to it? – i København 8. februar • Update Hvad er Bitcoin og blockchain? – i Aarhus 10. februar • Update Finansforbundet University – Vi skal have mere leadership i ledelse – i København 10. februar • Update Mød Finanstilsynets nye direktør Jesper Berg – i København 12. februar • Update Lav din egen blockchain valuta – i København 24. februar • Update Finansforbundet University – Hvordan placerer danskerne deres penge? i København 29. februar • Update Få mere movation og succes – i Silkeborg 2. marts • Temadag Visuel og kreativ formidling – i Aalborg 2. – 3. marts • Kursus Bliv en mester i at håndtere forandringer – i København

Hellerup

Kreditspecialist med administrativt fokus

Til en nyoprettet stilling i vores kreditafdeling søger vi en resultatorienteret kreditspecialist med lyst til at varetage administrative processer på området for særlige engagementer. Om jobbet Som kreditspecialist bliver du administrativ ansvarlig for håndtering af særlige engagementer i Vækstfonden, herunder bl.a. opfølgning og rapportering til ledelsen, praktisk håndtering af kundeaftaler, udarbejdelse af bevillingsansøgninger på særlige engagementer samt eksekvering og optimering af kreditprocessen. Som del af et team på pt. 6,5 medarbejdere kommer du til at arbejde særligt tæt sammen med vores to seniorkreditspecialister om håndtering af Vækstfondens særlige engagementer. Om dig Du har en uddannelse på HD- eller merkonomniveau og kommer sandsynligvis fra en baggrund i et pengeinstitut eller alternativt en advokatvirksomhed, hvor du har arbejdet med administrative opgaver og processer relateret til nødlidende engagementer. Vi forventer, at du har stor erfaring med håndtering af administrative opgaver og processer i relation til erhvervskunder og nødlidende engagementer, har erfaring med udarbejdelse af rapporter og beslutningsgrundlag og er i stand til at læse og forstå et regnskab. Kendskab til BEC er en fordel, men intet krav. Vi lægger desuden vægt på, at vores nye kreditspecialist er: • kvalitetsbevidst og detaljeorienteret • proaktiv, resultatorienteret og forandringsparat • en udpræget holdspiller med gode samarbejdsevner • positiv og har et godt humør.

Vi tilbyder Vækstfonden har til formål at yde et markant bidrag til innovation og vækst i små og mellemstore danske virksomheder. Vi er inde i en rivende udvikling med nye, spændende arbejdsområder og tilbyder derfor et fagligt udfordrende og afvekslende job i en dynamisk og ambitiøs organisation. Omgangstonen er uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt. Vi har fokus på samarbejde og høj grad af selvstændighed i arbejdet. Da der er tale om en nyoprettet stilling med reference til Vækstfondens kreditdirektør får du god mulighed for at sætte dit præg på jobbet. Du får arbejdssted i Hellerup. Løn efter kvalifikationer. Lyder det som et job for dig? Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos kreditdirektør Per Sørensen på 50 60 82 88 eller hos seniorkreditspecialist Poul Bukbjerg på 20 73 85 29. Upload din ansøgning og CV via jobsiden på vf.dk snarest muligt og senest den 31. januar. Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Vækstfonden Vækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 5.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 12 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. Læs mere på vf.dk

FINANS Januar 2016

Job & Karriere

Tag det ikke personligt!

”Når mennesker er sammen, er vi meget tilbøjelige til at overføre vores egne følelser og forestillinger til andre”, siger erhvervspsykolog Majken Matzau.

Når arbejdslivet skuffer, forfremmelsen udebliver, eller du omplantes til uønsket arbejde, kan det være svært ikke at vende det hele indad. Men øv dig i at lade være, det er vejen frem AF BIRGITTE AABO

”

Har du lige tid til en snak på mit kontor?” Chefen bøjer sig lidt fortroligt over dit skrivebord og smiler til dig, men det beroliger dig ikke det mindste, tværtimod stiger din puls. Det syder og bobler i organisationen, der er omlægninger undervejs, og nu er du ikke i tvivl om, at de kommer til at ramme dig. Hvad chefen end har i ærmet af ubehageligheder, er din bedste mulighed for at komme helskindet igennem at forsøge ikke at tage det ind som noget, der handler om din person. ”Det er supersvært ikke at tage det personligt, når man bliver en brik i en ny strategi, en sammenlægning eller omrokering for ikke at tale om en fyringsrunde. Selvfølgelig forekommer det også, at det handler om, at man ikke har gjort sit arbejde godt nok, eller om at man har en konflikt med sin leder. Men min erfaring er, at det i 95 procent af tilfældene faktisk ikke er noget personligt, det handler om. Det er meget vigtigt at huske, for det er stærkt belastende for psyken at vende det mod sig selv”, siger erhvervspsykolog og forfatter Majken Matzau, der har skrevet flere bøger om stress.

Hvad er der galt med mig? Hun arbejder løbende med store virksomheder og organisationer og har oplevet medarbejdernes tiltagende frustration, når en større forandring er undervejs: ”Medarbejderne kan mærke, at der er noget under opsejling. Alligevel kan de ikke få svar på, hvad der skal ske. Når det endelig meldes ud, hvad det handler om, sidder de, der rammes, tit tilbage med spekulationerne om: ’Hvorfor valgte de mig? Hvad er der galt med mig?’ Meget ofte er svarene: ’Til-

fældighed’ og ’Ingenting!’ Det handler om noget større, ofte om strategien for virksomheden. Den enkelte har ikke haft mulighed for at påvirke sin situation på nogen måde”. Derfor giver det heller ikke mening at ransage hjerte og nyrer efter svar, man aldrig kan få, og som kun nedbryder psyken. ”Når mennesker er sammen, er vi meget tilbøjelige til at overføre vores egne følelser og forestillinger til andre. Når du sidder med chefen og får at vide, at det er nødvendigt, at du får nyt arbejdsområde, er det nemt at tillægge hende et motiv, hun måske slet ikke har. Du er nødt til at holde fast i din personlige centrering og erkende, at det her påvirker ganske vist dit arbejdsliv, men det får ikke lov til at påvirke dig som menneske”.

Hårdt arbejdsmiljø At opnå den robusthed, tro på og hvilen i sig selv er dog en stor udfordring på arbejdsmarkedet i dag, erkender Majken Matzau. ”Jeg ser folk gå ned med stress på stribe. Det handler i høj grad om, at de roller, der tidligere var i arbejdslivet, er under opløsning. Det var med til at beskytte os, at vi vidste, hvad vores opgave var, og hvad der blev forventet. Nu kører en evig forandringsproces, alle skal sidde yderst på stolen og være parat til nyt – det eroderer vores selvværd at arbejde under de vilkår”. Konsekvensen er, mener erhvervspsykologen, at man som ansat er tvunget til at arbejde med sig selv og forholde sig kritisk til sine egne reaktioner på det, man udsættes for i arbejdslivet: ”Ellers risikerer man at bukke under”. ¢

Selvhjælp ved arbejdsskuffelser – Hvis du ikke allerede ved det, så undersøg, så godt det er muligt, om der er overordnede politiske spil i gang på ledelsesplan. Det kan meget vel være afsættet for det, der har ramt dig. – Forsøg at sortere i din egen reaktion og skuffelse. Hvad er fakta, og hvad er noget, du tror eller slutter dig til? Fokuser på fakta. – Hold fast i dig selv, stop op og forsøg at bremse eller aflede dig selv fra negative tankespiraler.

Spar penge... ... mange penge hos: 10% BONUS

BONUS

7,5%

BONUS

Vores medlemmer fik i 2015 kr.

1,9% BONUS

15% BONUS

BONUS

196 mio. i bonus

BONUS

- og flere end 4.500 andre steder i Danmark

BONUS

10% BONUS

Meld dig ind p책 fbf.nu

FOTOKONKURRENCE

FINANS Januar 2016

Fra bankfilial til sognehus Blomster, mad og nye tænder. Nedlagte bank- og sparekassefilialer byder på en stor variation af produkter. Det viser bidragene til Finansforbundets fotokonkurrence om tidligere bankfilialer. Flere af konkurrencedeltagerne havde benyttet konkurrencen til at besøge deres tidligere arbejdsplads AF BERIT VILLADSEN

En taxacentral, en blomsterbutik, en tandlæge, en restaurant eller en irsk pub. Nedlagte bank- og sparekassefilialer i Danmark har tiltrukket både små og store erhvervsdrivende. Det viser de indsendte billeder fra Finansforbundets bankfotokonkurrence, hvor deltagerne skulle tage billeder af en tidligere bankfilial, som i dag huser en helt anden virksomhed. Og dermed skildre udviklingen i sektoren, som de seneste år har budt på sammenlægninger og adskillige filiallukninger. Tiderne skifter, som en deltager bemærker. Den personlige historie går igen i bidragene til konkurrencen. En deltager erindrer turene med sin far i banken, mens en anden husker banken med Pondusklubben. Mange af deltagerne benyttede også konkurrencen til at komme en tur indenfor i den tidligere bank- eller sparekassefilial for at se, om der stadig var spor af bankvirksomhed i bygningen, og få sig en snak med den nye ejer. Andre skulle se, om bygningen nu var, som de huskede den, da de i sin tid arbejdede der, og en bemærker, at spejlet fra bankbygningens indvielse i 1974 stadig hænger i bygningen. Flere har været i arkiverne for at skildre udviklingen før og efter. Udefra set er der ikke sket så meget. Bortset fra fraværet af et bankskilt er facaderne på de tidligere bankbygninger generelt uændret. Enkelte steder er pengeautomaten fra den tidligere bank eller sparekasse stadig en del af bybilledet. Filialen udgjorde typisk en central plads på et gadehjørne og i enkelte tilfælde også ud til et torv. Indenfor er lokalerne og interiøret dog væsentligt forandret. Eneste tilbageværende spor er typisk bankboksen, som i dag fungerer som lager og opmagasineringsrum og i særlige tilfælde også som kølerum, spiseplads eller poolrum. ¢

Amaryllis: Tidligere Sydbank filial, nu blomsterbutikken Amaryllis i Broager. Hæveautomaten er der stadig. ( Foto: Rasmus Schumann Jepsen)

Bankfotokonkurrence Fra første december og frem til og med den 24. december blev en vinder dagligt præmieret med en powerbank for sine billeder af en tidligere bankfilial. Konkurrencens hovedpræmie, en brunchmenu til to, gik til Jette Thorup fra Haverslev.

FINANS Januar 2016

FOTOKONKURRENCE

Jette Thorup vandt konkurrencens hovedpræmie med billederne af sin gamle arbejdsplads Sparekassen Himmerland/Jutlander Bank, som i dag er sognehus i Haverslev. Bankens hæveautomat eksisterer stadig.

Tidligere Borris Bank/Skjern Bank, nu lægepraksissen Helsecenter Midt Borris (Foto: Lili Tranbjerg Kristensen)

Tidligere Nordea, nu discountbutikken ”Normal” på Vesterbro i København (Foto: Kristoffer Killerup Kaae , arkivbillede fra nelso.dk)

Tidligere Landmandsbanken, nu brillebutikken Louis Nielsen i Valby i København. (Foto: Lars Brandt, arkivbillede fra Det Kgl. Bibliotek)

Tidligere Jyske Bank, nu restauranten Max Burger i København. (Foto: Inge Bendix Madsen)

DET JURIDISKE HJØRNE

FINANS Januar 2016

Ny lov styrker lønmodtagerne En ny lov om ansættelsesklausuler er netop vedtaget og vil få betydning for konkurrenceog kundeklausuler, der indgås efter 1. januar 2016

En konkurrenceklausul er en aftale om, at den ansatte ikke må konkurrere mod sin arbejdsgiver, efter at ansættelsesforholdet er ophørt. Efter de nye regler er en konkurrenceklausul kun gyldig, hvis: Lønmodtageren har en ”helt særligt betroet stilling”. Hidtil har kravet været en ”særlig betroet stilling”, og der er dermed tale om en skærpelse, hvilket betyder, at der skal være tale om helt særlige omstændigheder, før en lønmodtager kan pålægges en konkurrenceklausul. Arbejdsgiveren skriftligt beskriver, hvorfor der er tale om en ”helt særligt betroet stilling”. Lønmodtageren har været ansat i mindst 6 måneder. Lønmodtageren får kompensation for konkurrenceklausulen. Konkurrenceklausulen højst gælder i 12 måneder efter fratrædelsestidspunktet. Oplysningerne nævnt i punkt 1-5 udleveres skriftligt. Hvis punkt 1-6 ikke opfyldes, vil konkurrenceklausulen ikke være gyldig. Hvis en konkurrenceklausul for eksempel aftales til at gælde i 18 måneder efter fratrædelsen, vil konkurrenceklausulen være ugyldig og kan ikke påberåbes af virksomheden efter fratrædelsen.

Kundeklausuler En kundeklausul er en aftale om, at den ansatte ikke må tage ansættelse hos eller have erhvervsmæssig kontakt med sin tidligere arbejdsgivers kunder og forretningsforbindelser, efter at ansættelsesforholdet er ophørt. Efter de nye regler er en kundeklausul kun gyldig, hvis: Den kun omfatter kunder og forretningsforbindelser, som lønmodtageren selv har været i forretningsmæssig forbindelse med de seneste 12 måneder før opsigelsestidspunktet. Hidtil har en klausul kunnet gælde for kunder, der har været kontakt med i de seneste 18 måneder. Derudover har arbejdsgiveren tidligere kunnet udvide kundegruppen til også at omfatte kunder, som lønmodtageren ikke selv har haft kontakt med i perioden. Lønmodtageren har været ansat i mindst 6 måneder. Lønmodtageren får kompensation for kundeklausulen. Kundeklausulen højst gælder i 12 måneder efter fratrædelsestidspunktet. Oplysningerne nævnt i punkt 1-4 udleveres skriftligt.

Som ved konkurrenceklausuler vil manglende overholdelse af blot et punkt medføre kundeklausulens ugyldighed. Ud over at opfylde betingelserne ovenfor skal en arbejdsgiver udlevere en liste over de kunder, som lønmodtageren har haft kontakt med i de seneste 12 måneder. Listen skal udleveres ved opsigelsen, og den skal være korrekt. Det er i sidste ende arbejdsgiverens ansvar, at listen er udtømmende og korrekt, men lønmodtageren skal loyalt medvirke til at sikre, at listen afspejler de reelle forhold. Hvis man pålægges både en konkurrenceog en kundeklausul, skal betingelserne for begge typer klausuler være overholdt. Er betingelserne ikke opfyldt fuldt ud, vil begge klausuler være ugyldige. Derudover kan kombinerede klausuler højst være gældende i 6 måneder fra fratrædelsestidspunktet.

Kompensation Med den nye lov indføres et helt nyt kompensationssystem, hvor størrelsen af kompensationen afhænger af, hvor længe klausulen skal være gældende. Har man enten en konkurrence- eller en kundeklausul, vil kompensationen skulle være på mindst 40 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet, hvis klausulen er gældende i op til 6 måneder efter fratrædelsesdagen. Får man andet passende arbejde, udgør kompensationen fra 3. til og med 6. måned mindst 16 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Hvis klausulen er gældende i op til 12 måneder efter fratrædelsesdagen, skal kompensationen være på mindst 60 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Får man andet passende arbejde, nedsættes kompensationen til mindst 24 procent fra 3. til og med 12. måned efter fratrædelsen. Hvis man har en kombineret klausul, er kompensationen fastsat til 60 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Får man andet passende arbejde, nedsættes kompensationen til mindst 24 procent fra 3. til og med 6. måned efter fratrædelsen. Uanset om man har en konkurrence- eller en kundeklausul eller en kombineret klausul, vil kompensationen for de første 2 måneder skulle afregnes som en engangsbetaling – også selvom man har fået andet passende arbejde. Hvis man ikke aktivt søger andet passende arbejde, opfylder man ikke lovens krav om tabsbegrænsning. I givet fald mister

FINANS Januar 2016

DET JURIDISKE HJØRNE

Hvad med

? seniorjobordningen? Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

AF RIKKE AGERVIG HELLES, SENIORADVOKAT OG FAGLIG KOORDINATOR

Jeg har forsøgt at finde ud af, om der er nogle ændringer på seniorjobordningen i forhold til alt det skriveri, der har været om Dagpengekommissionen. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om, hvorvidt man har forslag til ændringer på seniorjobordningen. Jeg var en af dem, der valgte at beholde efterlønsordningen, da man ændrede den for nogle år tilbage. En af grundene var netop muligheden for seniorjob, hvis man skulle blive opsagt relativt tæt på efterlønsalderen. På mit arbejde har der gennem det sidste par år været adskillige afskedigelsesrunder, og jeg frygter, at jeg kunne blive ramt næste gang. Venlig hilsen Bente Pedersen

man retten til kompensation for klausulen/klausulerne. Dog vil man også i denne situation have krav på kompensation for de første 2 måneder. Kompensationsreglerne er ændret markant i forhold til de nugældende regler, hvor kompensationskravet er mindst 50 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet uanset klausulens varighed. Efter de nuværende regler er engangsbeløbet på 3 måneders kompensation, men der skal kun betales engangsbeløb ved konkurrenceklausuler – ikke ved kundeklausuler. Får man andet passende arbejde, kan arbejdsgiveren modregne fuldt ud i begge typer klausuler efter de nugældende regler.

Opsigelse af klausuler En arbejdsgiver kan fortsat ensidigt opsige klausuler med 1 måneds varsel til en måneds udgang. Hvis en klausul opsiges, og lønmodtageren fratræder inden for 6 måneder efter opsigelsen af klausulen, vil lønmodtageren dog have krav på engangsbetalingen svarende til 2 måneders kompensation. I forhold til konkurrenceklausuler gælder en særlig bestemmelse om, at konkurrenceklausuler falder bort, hvis et ansættelsesforhold opsiges, og det ikke skyldes lønmodtagerens forhold. Det kan for eksempel være, hvis en lønmodtager opsiges på grund af omstruktureringer (virksomhedens forhold), eller hvis en lønmodtager opsiger sin ansættelse på grund af arbejdsgiverens misligholdelse (for eksempel manglende betaling af løn). I disse tilfælde vil en konkurrenceklausul ikke kunne gøres gældende af arbejdsgiveren, men lønmodtageren vil stadig have krav på engangsbetalingen svarende til 2 måneders kompensation. Bliver man præsenteret for en konkurrenceog/eller en kundeklausul, bør man altid søge rådgivning hos sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat. Det gør sig naturligvis også gældende, hvis man allerede har en klausul og har brug for rådgivning om denne. ¢

Svar: Seniorjobordningen findes stadigvæk. Hvis du opbruger din dagpengeret, og der på det tidspunkt er mindre end 5 år til, at retten til efterløn indtræffer, vil du have ret til et seniorjob i den mellemliggende periode. Du er årgang 57. Hvis du i for eksempel i 2016 mister dit arbejde, vil du have ret til dagpenge i 2 år. Efter 2 år på dagpenge vil du være fyldt 61 år. Du har først ret til efterløn som 63-årig, så du vil have ret til et seniorjob i perioden, fra du mister din dagpengeret som 61-årig, til du fylder 63 og har ret til at gå på efterløn. Venlig hilsen Susanne Ilsøe Konsulent i FTF-A kontakten

Skat af fratrædelsesgodtgørelse Jeg er blevet opsagt fra min arbejdsgiver og har i den forbindelse fået en fratrædelsesgodtgørelse på 7 måneders løn. Jeg er nu blevet lidt i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig til den både i forhold til a-kassen og i forhold til Skat? Venlig hilsen S. Hansen Svar: I forhold til a-kassen skal du melde dig ledig på 1. ledighedsdag. Det er uafhængigt af, om du har fået fratrædelsesgodtgørelsen, idet du ikke er forpligtet til at ”ligge” godtgørelsen ned over 7 måneder og derved lade den være dit indtægtsgrundlag. I forhold til skat, så er de første 8.000,00 kr. af en fratrædelsesgodtgørelse at anse som et skattefrit bundfradrag. Jeg kan ikke se, ud fra det du skriver, hvornår på året du er fratrådt, men det er således, at fratræder man efter den 30. juni i året, så har man mulighed for at få ”lagt” godtgørelsen ned over 2 indkomstår, men det forudsætter en aftale med arbejdsgiver herom. Det kan være en god ide at gøre, hvis man ikke i indkomstår to regner med at komme til at betale topskat. Venlig hilsen Christina Nøhr Lørrits, advokat

FINANS Januar 2016

Månedens bog

Dømt til at holde dig sund Politikere, slankeguruer og fitnesscentre forsøger at gøre deres opfattelse af sundhed relevant for alle, selv om det ikke er muligt. Lektor Morten Ebbe Juul Nielsen hævder i sin debatbog, at sundhedsidealet er blevet så dominerende, at man kan tale om sundhedens sociale tyranni AF CARSTEN RASMUSSEN

Morten Ebbe Juul Nielsen: Forbandede Sunddom. Forlaget Dreamlitt 2015. De 189 sider koster 249 kroner.

Timingen for denne anmeldelse er ikke optimal, fordi rigtig mange sidder med dårlig samvittighed over at have taget et par kilo på over juledagene. Og det er jo din egen skyld, hvis du har spist for meget! Lige der rammes du af en moralisme, fordi det forkerte, usunde liv bliver set på som et resultat af slaphed og manglende vilje. Det er nemlig bare et spørgsmål om, at du skal tage dig sammen! Men hvordan er det kommet dertil, at foragten for det forkerte liv er blevet legitim? Der er status i at være sund, og man skal være på en bestemt måde for at være i bestemte selskaber. Hvis sundhedsidealer på den måde inddeler befolkningen i det gode og det dårlige selskab, er det et demokratisk lighedsmæssigt problem. Vi føler os simpelthen dømt til at være sunde, mener Morten Ebbe Juul Nielsen i sin bog ”Forbandede sunddom”. Han er lektor i filosofi ved Københavns Universitet, og i bogen stiller han skarpt på vor tids heftige sundhedsbølge – at spise, træne og leve sundt – der er blevet et moralsk krav, der sniger sig ind alle steder i vores liv. Efterhånden skal man have gennemført mindst en maraton for at blive mellemleder i en mellemstor virksomhed. Og for alle os almindelige medarbejdere er den sunde livsstil blevet et socialt duelighedstegn, der skal bestås for at være en dedikeret medarbejder. Mange virksomheder henlægger ligefrem deres firmafester til DHL-stafetten, et enormt motionsløb i landets storebyer, fordi det hænger godt sammen med mange lederes ønske om en veltrimmet arbejdskraft. Men det er forsimplet, hvis man siger, at det er arbejdsgiverne, der pådutter os at være

sunde. Overalt i samfundet er sundhed blevet en meget tydelig statusmarkør. Det er jo nemt at vise sig frem med grøntsager i indkøbskurven og en taske fra Fitness World over skulderen. Engang var man sund, når man var rask, når kroppens funktioner forløb uforstyrret. I dag skal vi være en perfekt karrieremager; vi skal være den perfekte partner, og det er ikke nok bare at ”være med”. Hele tiden skal vi præstere mere og mere for at være på toppen. Vi ser slet ikke skyggesiderne af den sundhedsbølge, der ifølge Morten Ebbe Juul Nielsen giver mindelser om en fundamentalistisk vækkelsesbevægelse, hvor man har solgt sin sunde fornuft til fordel for pulsure og perlespelt. Han taler om ”den somatiske etik”, der leverer anerkendelse med den ene hånd og skyld, skam og udstødelse med den anden. Eftersom Morten Ebbe Juul Nielsen er filosofilektor, er der tale om en svær bog fyldt med filosofiske fagtermer, som man dog ikke behøver at lade sig stoppe af. For bogen byder på masser af vitaminpiller til dig, der kan blive træt i hele kroppen, når sundhed går fra at være et tilbud til et påbud; ”når en bestemt ide om det gode bliver noget, man som person bliver tvunget til, når sundhed bliver et krav”, så ligner sundhedsidealet nærmere en religion. Men det er jo ikke så ringe, at så mange danskere aldrig har været så sunde som nu, aldrig har så mange motioneret så meget og drukket så meget vand. Det er jo godt nok, hvis vi kan motivere folk til selv at vælge det bedste for sig selv. ¢

FINANS Januar 2016

GENERALFORSAMLINGER

Sydbank Kreds

ske via Kredsens hjemmeside,

Overnatning:

www.sydbankkreds.dk.

Der er mulighed for at overnatte til

Sydbank Kreds afholder ordinær gene-

Der skal så vidt muligt aftales samkørsel.

lørdag, og værelserne uddeles efter

ralforsamling lørdag den 12. marts 2016

Eventuel fællestransport (bus eller sam-

først til mølle-princippet. Kredsen har

kl. 09.30 på Munkebjerg Hotel, Munke-

kørsel – flest mulige pr. bil) arrangeres

besluttet, at medlemmer, der ønsker

bjergvej 125, 7100 Vejle.

med din tillidsmand.

overnatning, opkræves et symbolsk beløb på 200 kr. Årsagen er, at vi des-

Dagsorden i henhold til vedtægterne

Med venlig hilsen

værre ofte oplever sene afbud, som be-

Valg af dirigent

Sydbank Kreds

tyder unødige udgifter. De 200 kr. refun-

Valg af stemmeudvalg Beretning fra bestyrelsen om Kredsens

deres ikke ved afbud.

Jubilæumsfonden for sønderjyske bankfolk

Fælles bustransport:

Forelæggelse af det reviderede regnskab Indkomne forslag

Legatets formål er at yde støtte til vi-

fælles bustransport til Århus for overnat-

Valg af:

virksomhed i det forløbne år

Kredsen giver denne gang mulighed for

dereuddannelse af funktionærer, der

tende deltagere – med opsamling i føl-

formand i ulige år

er ansat i banker med hovedsæde i

gende byer: Aalborg, Herning, Aaben-

bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7

Sønderjylland og har været medlem

raa og Odense – ved tilmelding af min.

suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7

af Finansforbundet i mindst 3 år.

15 medlemmer pr. opsamlingsby. Nær-

revisorer, jf. § 4, stk. 7

Til dette formåls opnåelse kan le-

mere information om opsamlingssted og

revisorsuppleant, jf. § 4, stk. 7

gatbestyrelsen uddele portioner på

tidspunkt følger i givet fald til dem, som

1 generalforsamlingsvalgt medlem til

maks. kr. 5.000,00 til en enkelt an-

tilmelder sig. Tidspunkterne fastsættes

samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8

søger og maks. uddele kr. 15.000,00

ud fra en ønsket ankomsttid kl 18.00 på

2 suppleanter for generalforsamlings-

pr. år.

Radisson i Århus. Busserne kører re-

valgte medlemmer til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8

tur til samme byer lørdag formiddag kl. I henhold til ovennævnte kan ansøg-

10.00. Angiv ved din tilmelding, om du

Eventuelt.

ninger sendes til

ønsker at deltage i bustransporten!

Kredsens generalforsamling er åben for

Erik Jepsen

Forslag til kandidater eller forslag, som

alle medlemmer, som samtidig hermed

Sydbank Kreds

ønskes behandlet på generalforsam-

indkaldes.

Peberlyk 4

lingen, skal være formand Jakob Thor-

Alle medlemmer har taleret. Aktive

6200 Aabenraa

gaard i hænde senest den 18. marts

Kandidater til valg og andre forslag:

(herunder ledige) og hvilende medlem-

2015 på mail jt@kredsvest.dk.

mer har stemmeret. Der kan stemmes

Ansøgninger skal være ovennævnte i

Senest to uger før generalforsamlingen

ved fuldmagt.

hænde senest den 16. juni 2016.

offentliggøres regnskab, dagsorden og

Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret på generalforsamlingen

indkomne forslag på Kredsens hjemmeLegatbestyrelsen

side, www.kredsvest.dk.

– gælder såvel almindelig stemmeret for fremmødte som via fuldmagt – have

Tilmelding:

tilmeldt sig skriftligt, således at tilmeld-

Kreds Vest

ingerne og fuldmagter er Sydbank Kreds

Generalforsamling i Kreds vest 2016

meside, www.kredsvest.dk. Ønsker du

i hænde senest 8 dage før generalfor-

Kreds Vest indkalder til ordinær general-

at overnatte, vil vi af praktiske hensyn

samlingens afholdelse. Seneste tilmel-

forsamling fredag den 8. april 2016 kl.

gerne have din tilmelding senest 25. fe-

ding til generalforsamlingen er derfor

18.15 på Radisson Blu Scandinavia Ho-

bruar 2016, og ellers er generalforsam-

den 4. marts 2016.

tel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus C.

lingens tilmeldingsfrist 18. marts 2016.

Forslag til valg og andre forslag, der øn-

Generalforsamlingen er en delegeret-

Spørgsmål til generalforsamlingen eller

skes behandlet på den ordinære gene-

forsamling, som afvikles i henhold til

tilmelding efter fristen kan rettes til Su-

ralforsamling, skal skriftligt være Kred-

Kredsens vedtægter § 4. Generalfors-

san Thorenfeldt i Kredsservice på tele-

sen i hænde senest 4 uger før general-

amlingen er åben for alle Kredsens med-

fon 32 66 14 06 eller pr. mail

forsamlingen – det vil sige den 13. feb-

lemmer, hvor alle har taleret, men alene

st@finansforbundet.dk.

ruar 2016.

delegerede har stemmeret.

Senest 2 uger før afholdelsen offentlig-

Generalforsamlingens program:

Vel mødt!

gøres regnskab, dagsorden og ind-

Fra kl. 16.30: Ankomst/registrering,

Kredsbestyrelsen i Kreds Vest

komne forslag på Kredsens hjemmeside.

sandwich, øl/vand, kaffe og te

Tilmelding skal ske via Kredsens hjem-

Kl. 18.15: Ordinær generalforsamling Tilmelding

Kl. 20.30: Middag, dans/musik og socialt

Tilmelding til generalforsamlingen skal

samvær.

••

GENERALFORSAMLINGER

FINANS Januar 2016

Spar Nord Kreds

Øvrige medlemmer, der ønsker at delt-

Dagsorden:

age som delegeret fra bankområde/for-

1. Valg af dirigent

Spar Nord Kreds indkalder hermed til or-

retningsenhed med delegationsvalg, skal

2. Beretning fra bestyrelsen om Kred-

dinær generalforsamling onsdag den 9.

anmelde deres kandidatur til den lokale

sens virksomhed i det forløbne år

marts 2016 kl. 10.00 på Comwell Hvide

tillidsmand, når denne igangsætter valget.

3. Orientering fra Finansforbundets virk-

Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg.

somhed i det forløbne år.

Der vil blive serveret kaffe og rundstyk-

Tilmelding til generalforsamlingen skal

Debatforum

ker fra kl. 9.00.

ske via Kredsens hjemmeside, www.

4. Forelæggelse og godkendelse af det

Efter generalforsamlingen er Spar Nord

sparnordkreds.dk, senest fredag den 19.

reviderede regnskab

Kreds vært ved en frokostbuffet.

februar 2016.

5. Indkomne forslag 6. Valg af:

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

Forslag, som ønskes behandlet på gene-

a. formand i ulige år

1. Valg af dirigent

ralforsamlingen, skal være formanden i

b. næstformand i lige år

2. Beretning fra bestyrelsen om Kred-

hænde senest 2 uger før generalfor-

c. almindelige bestyrelsesmedlem-

sens virksomhed i det forløbne år

samlingens afholdelse, det vil sige

mer, iht. § 10

3. Orientering om Finansforbundets virk-

senest onsdag den 24. februar 2016.

d. suppleanter, iht. § 10

somhed i det forløbne år

Forslag skal fremsendes skriftligt.

e. 2 revisorer for 2 år ad gangen,

4. Godkendelse af regnskab med

således at én revisor er på valg ved

decharge

Der vil ikke blive arrangeret fælles trans-

hver ordinær generalforsamling

5. Indkomne forslag:

port. Der ydes sædvanlig kørselsgodt-

f. revisorsuppleant

a. fra medlemmerne

gørelse til delegerede. Vi opfordrer til at

g. land smødedelegerede, iht. Finans-

b. fra bestyrelsen

aftale samkørsel.

forbundets vedtægter

6. Valg til bestyrelsen af:

h. 1 medlem til bankens medarbejder-

a. formand

For delegerede, der har mere end 3 tim-

udvalg og suppleant for denne i lige

b. 1 bestyrelsesmedlem

ers transport til generalforsamlingen, vil

år, iht. forretningsorden for medarbej-

Valgperioden for begge er 2 år

der være mulighed for overnatning fra

7. Valg af:

den 8. marts 2016. Ønske om overnat-

derudvalget i banken 7. Eventuelt.

a. revisor

ning skal oplyses via mail til Kredskon-

b. revisorsuppleant

toret, Dorthe Kræmmergaard,

Forslag, der ønskes behandlet på gene-

Valgperioden for begge er 1 år

dkr@sparnord.dk, senest den 24. fe-

ralforsamlingen, skal være formanden

bruar 2016.

i hænde – på Kredsens kontor, Vester-

8. Eventuelt.

gade 18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan

Venlig hilsen

før generalforsamlingen, dvs. den 26.

deltage med taleret.

Spar Nord Kreds

februar 2016.

Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Jyske Bank Kreds

Tilmelding skal ske via Kredsens hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk under

Ønsker du at stille op som kandidat til

GENERALFORSAMLING

”Generalforsamling” og skal ske senest

bestyrelsen, skal du anmelde dit kan-

Der indkaldes til generalforsamling i

den 5. februar 2016. Dette gælder også

didatur til Kredsens formand senest 4

Jyske Bank Kreds lørdag den 19. marts

for ledige, pensionister samt hvilende og

uger inden generalforsamlingen, det vil

2016 kl. 9.00. Generalforsamlingen hol-

passive medlemmer.

sige senest onsdag den 10. februar

des på Scandic Bygholm Park Horsens,

2016. I den forbindelse skal du anven-

Schüttesvej 6, 8700 Horsens. General-

Venlig hilsen

de blanketten, der findes på Kredsens

forsamlingen indledes med et foredrag

Jyske Bank Kreds

hjemmeside: www.sparnordkreds.dk.

og forventes afsluttet ca. kl. 14.00, hvo-

www.jyskebankkreds.dk

refter vi er vært ved en frokost.

Tlf. 89 89 26 00

Ledige og hvilende medlemmer, som ønsker at deltage som delegeret, skal an-

Der er mulighed for overnatning og spis-

melde deres kandidatur samtidig med

ning den 18. marts 2016 på hotellet på

deres tilmelding senest 14 dage efter

Kredsens regning. Transport refunderes

indkaldelsen, det vil sige senest fredag

som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion

den 5. februar 2016. I den forbindelse

til medlemmer, der ikke er delegerede,

skal du anvende blanketten, der findes

skattepligtig pga. skattereglerne. For de

på Kredsens hjemmeside:

delegerede er der ingen ændringer – de

www.sparnordkreds.dk. Kredskontoret

vil stadig få udbetalt skattefri kørsels-

vil herefter forestå valg af delegerede.

godtgørelse.

FINANS Januar 2016

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Udflugt til Frøslevlejeren og julemærke-

bing, Skive, Viborg lørdag 23. april 2016

hjemmet, fællestransport

Hjemkomst sen aften til afgangssted-

Arrangementer i 2016

Torsdag den 24. november 2016 kl. 12.30:

erne torsdag 28. april 2016

25. maj: Kør selv-tur

Julefrokost, Danhostel Blåvandshuk i Oksbøl

Pris maks. kr. 4.500 pr. person – tillæg

1. september: Bustur til Frøslevlejren

Se Finans, når tidspunktet nærmer sig

for enkeltværelse

29. november: Julefrokost

for tilmelding.

Prisen fastsættes først endeligt, når del-

Nærmere oplysninger om de enkelte ar-

Bestyrelsen består af Olga Pagh Vind-

tagerantal er bekendt, da vi kun har EU-

rangementer i kommende numre af Fi-

bjerg, Nr. Nebel – formand, Birgit

tilskud til et begrænset antal personer.

nans. Ret til ændringer forbeholdes.

Kærslund Lauridsen, Esbjerg, Kirsten

Endeligt program med supplerende in-

Gildenpfenning, Esbjerg, Ane Marie Ber-

formation kan rekvireres hos hoeg@

tramsen, Ribe – kasserer.

holm.mail.dk eller sahvidt@gmail.com.

Mailadresse: Finansribe@hotmail.dk

Bindende tilmelding med acontobetal-

Region Syddanmark – Vejle

Region Sjælland – Storstrøm Arrangementer i 2016

ing senest 10. februar 2016 – restbeta-

5. april: Foredrag Bo Lidegaard + Kalklandet 7. juni: Frederiksborg Slot

Region Hovedstaden – Nordsjælland

ling 15. marts.

23. august: Frilandsmuseet

Arrangementer i 2016

29. november: Julefrokost

3. februar: Medlemsmøde på Skævinge Kro

Nærmere oplysninger om de enkelte ar-

13. april: Rejseforedrag, Furesøbad

Ny dato for sensommertur

rangementer i kommende numre af Finans.

11. maj: Jagt- og skovbrugsmuseet i Hørsholm

Datoen for sensommerturen er ændret fra

14-17. juni: 4-dages tur til Flensborg m.m.

den 8. september til den 15. september.

Region Syddanmark – Sønderjylland

Region Nordjylland

6. juli: Fredensborg Slot og Park

Arrangementer i 2016

16. november: Julefrokost, Marienlyst

Først i maj: Besøg i Folketinget

Nærmere oplysninger om de enkelte ar-

1. juni: Modeljernbanebesøg og guidet bus-

rangementer i kommende numre af Finans.

tur i Hamborg 8. september: Firmabesøg Fleggaard og

Region Syddanmark – Fyn

julemærkehjemmet, Kollund

Arrangementer i 2016

25. oktober: Foredrag og lottospil på Bov Kro

Torsdag den 17. marts: Carsten Vagn Han-

22. november: Julefrokost på Knapp, Aa-

sen og frue

benraa

Torsdag den 26. maj: Bustur til Moesgaard

Nærmere oplysninger om de enkelte ar-

Museum

rangementer i kommende numre af Finans.

Onsdag den 21. september: Camino-foredrag Fredag den 18. november: Julemøde. Fore-

Region Syddanmark – Ribe

drag af Peter Faber

Arrangementer i 2016

Nærmere oplysninger om de enkelte ar-

Onsdag den 9. marts kl. 10.00:

rangementer i kommende numre af Finans.

Hjerting Badehotel, foredrag v. tidl. chefpolitiinspektør Per Larsen

Region Midtjylland – Viborg-Skive

Tirsdag den 5. juli 2016 kl. 17.00:

6-dages bustur til EU-parlamentet,

Sommerspil i Varde

Bruxelles – Holland – Luxembourg

Onsdag den 14. september 2016:

Afgang tidlig morgen fra Thisted, Nykø-

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Jeg tilmelder mig arrangementet: Region Midtjylland - Viborg-Skive 6-dages bustur til EU-parlamentet, Bruxelles – Holland – Luxembourg

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn:

Medlemsnr.:

Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

FINANS Januar 2016

Klumme

Jeg kigger tilbage på 2015 med stolthed

2015 er gået på hæld, og selDerudover har vi sammen vom det malet med en bred med Københavns Kommune, national og international samFinansrådet, Saxo Bank, Nets, fundspensel ikke kan siges at Djøf, Copenhagen Fintech Inhave været et år, de fleste vil novation and Research, BEC og huske tilbage på med glæde, Tryg arbejdet for at gøre Købenså blev det et år, som jeg i havn til Nordens førende arFinansforbundets regi vil kigge nested for fintech, så vi er med tilbage på med stolthed. til at skabe fremtidens job for Nye arbejdsforhold, digitalidig. I 2016 vil åbningen af vores seringen og et stigende behov fintech-inkubationsmiljø, hvor vi for fleksible medarbejdere i den virkelig er med til at sætte dagsaf Kent Petersen Formand finansielle sektor har krævet, at ordenen for jobskabelse i den vi kigger efter nye veje for at opnå finansielle sektor, fylde meget. det, som altid har været vores På den internationale scene mål som fagforbund – nemlig at fik Finansforbundet præsidentskabe de bedst mulige rammer posten i vores europæiske fagfor dit arbejdsliv. Derfor blev foreningssammenslutning – UNI. 2015 året, hvor vi påbegyndte Det giver os en unik mulighed et strategisk sporskifte for at sikfor at skabe sammenhæng på re, at vi også i fremtiden kan leve alle niveauer, der har betydning op til vores mandat. for dig – ikke mindst i forhold til I stedet for at snakke om trusregulering af sektoren, der i sidler, konflikter og problemer har ste ende rammer dit skrivebord. vi valgt at tale om muligheder. I stedet for at snakke 2015 har desværre også budt på mange fyringer, om at garantere dit job snakker vi om at sikre dit arog sektoren er stadig præget af stor mistrivsel for bejdsliv. I stedet for at tale om at konservere taler vi mange af vores medlemmer. Det er en svær opgave om at skabe ny udvikling. Vores ambition er at agere for os at løse, men vi har stor fokus på det og håber, proaktivt i forhold til fremtiden, og 2015 har budt på at det samarbejde om at forbedre trivslen sammen flere nye tiltag, der skal sikre netop dette. med Finanssektorens Arbejdsgiverforening, som vi Som en helt central del er vi sammen med arbejdsindledte i 2015, kan være med til at bringe nye veje giverne gået i gang med at kigge på, hvordan vi kan i forhold til at finde holdbare løsninger. skabe en overenskomst, der imødeser de nye krav, 2016 bliver et år med lige så mange opgaver som samtidig med at vi ikke giver køb på de elementer, der 2015, men jeg er sikker på, at vi, som det fantastiske skaber det gode arbejdsliv. fællesskab Finansforbundet er, også kan kigge tilbage Med Worklife Investment har vi nu sikret, at du med stolthed på 2016, når 2017 banker på. Men har mulighed for at få karrieresamtale og blive vigtigst af alt at du som medlem føler, at vi vitterligt kompetenceafklaret, så du bliver i stand til at agere arbejder for dig og dine muligheder i dit arbejdsliv. proaktivt på dine egne karrieremuligheder. I 2016 begynder vi næste fase, hvor vi vil indgå i strateGodt nytår! giske partnerskaber med virksomhederne omkring Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme kompetenceudvikling.

”I stedet for at tale om at konservere taler vi om at skabe ny udvikling”

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 1 2016. NÆSTE NUMMER Fredag 19. februar UDGIVER Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk REDAKTION Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Julie Søltoft Jeppesen jsj@finansforbundet.dk ANNONCER: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk LÆSERINDLÆG Læserindlæg senest mandag 1. februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning KONTROLLERET OPLAG 54.456 DESIGN Hans Munk og Katrine Kruckow TRYK Aller FORSIDEFOTO Jasper Carlberg

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdre. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgiver til filialen på Amager Kunderådgiver til filialen på Østerbro Kunderådgiver til filialen på Østerfælled Torv

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Hellerup

Kautionschef med lederansvar til nyoprettet stilling Om dig Du har en økonomisk uddannelse fra penge- eller realkreditinstitut, gerne suppleret med en HD i regnskab eller finansiering, og bred erfaring med kreditområdet. Det er centralt, at du har lyst til såvel den administrative del af jobbet, herunder kreditvurderinger og sagsbehandling, som den udadvendte del, hvor du bl.a. vil være Vækstfondens primære kontaktperson for penge- og realkreditinstitutter i relation til kautionsområdet.

Vi søger en initiativrig og ambitiøs kautionschef, der har lyst til såvel det administrative arbejde som en udadvendt rolle, hvor kontakt til pengeinstitutter over hele landet er i fokus.

Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed.

Om jobbet Vækstfonden yder hvert år kautioner til flere end 400 danske små og mellemstore virksomheder, og området er i stadig vækst. Vi søger derfor en ambitiøs kautionschef, der har lyst til at varetage ledelse af teamet, sagsbehandling og kontakt til samarbejdspartnere, og som kan bidrage til udvikling af området. Som kautionschef bliver du desuden del af ledergruppen for lån og kautioner.

Læs hele jobopslaget på vf.dk På jobsiden på vf.dk kan du læse hele jobopslaget samt uploade ansøgning og CV – gerne snarest muligt og senest 31. januar.

Da der er tale om en nyoprettet stilling, får du gode muligheder for indflydelse på udviklingen af både jobbet og kautionsområdet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos erhvervskundedirektør Anders Christian Andersen på 21 61 55 56.