Magasinet Finans nr. 2/2008 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 2, 2008

økonomi for børn Børn helt ned til fem år skal skoles i finansiel forståelse, mener Danske Bank Læs side 18

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme...

...fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisation DLR Kredit har altid været den professionelle leverandør af realkredit til dansk landbrug. Vi udbyder nu også lån til bl.a. byerhvervsejendomme og andelsboliger. I fællesskab har vi med succes udviklet og udvidet forretningen i en organisation med en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Til gavn og glæde for både kunder, aktionærer og medarbejdere. For at fortsætte den gode udvikling har vi brug for flere dygtige kolleger. Måske dig? Se mere på www.dlr.dk, hvor aktuelle ledige stillinger er opslået.

Skulle der ikke lige være en stilling ledig inden for dit kompetenceområde, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning alligevel!

er realkredit Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr @ dlr.dk

indhold Nyheder Stigende antal klager over bankerne

Leder Uddannelse er vigtigere end nogensinde

Børn skal lære privatøkonomi Danske Bank bag nyt fag i skolen

Bag om et kollaps Bag om den amerikanske finanskrise

Den lille slugte den store Reportage fra Eik Bank Danmark

5 skarpe Linda Overgaard om bankrådgivning Globalt Norden er godt rustet til globaliseringen

Masser af nye tillidsmænd Fionia Bank og Roskilde Bank dobler op

Spørgehjørnet Feriegodtgørelse af bonus

Medlemsservice Styrk dig selv-kurser er et tilløbsstykke

Medlemsservice Arrangementer for ledige og seniorer Medlemsservice Indkaldelse til kredsgeneralforsamlinger Læserbrev Billigere forsikringer, tak Finansjob Finansøkonomer er efterspurgte

Tema: Den diskrete velgørenhed

Kvinden og aktierne

34-43

svenskerne kommer

Lisbeth Søgaard Nielsen er omgivet af

18 af de største virksomheder i finanssektoren uddelte sidste år mere end

Bedre løn og flere interessante job

mandlige kolleger i Danske Capital

400 millioner kroner til almennyttige formål

trækker svenske finansfolk til København

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 2, februar 2008, 17. årgang • Næste nummer 7. marts 2008 • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, ys@finansforbundet.dk • Carsten Jørgensen (DJ), redaktionsleder, cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk • Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3377 8892, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest onsdag den 13. februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 54.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Jakob Mark.

Finans februar 2008

Nyheder

70 netbankindbrud i 2007 Det lykkedes it-kriminelle at slippe af sted med næsten tre millioner kroner fordelt på 70 indbrud i danskernes netbanker sidste år, viser en opgørelse fra Finansrådet. I 2006, blev der kun registreret 24 netbankindbrud.Indbruddene sker typisk ved at sende en ondsindet spammail til netbankbrugeren. Hvis hun eller han klikker på et vedhæftet link eller åbner en fil i spammailen, installeres et program på pc’en, som kan aflæse brugerens kode.

Sladder på jobbet 39 procent har inden for det seneste år har været udsat for sladder og bagtalelse på deres arbejdsplads, viser en undersøgelse blandt 3.022 danskere, som Ugebrevet A4 har foretaget. Arbejdspsykolog Einar Baldursson forklarer fænomenet med, at en stadig større del af vores sociale liv foregår på arbejdspladserne.

Foto: Scanpix

Lige forhold for alle i Tryg Fra sidste efterår er det blevet muligt for alle forsikringstagere – også dem med en gruppeforsikringsordning i TrygVesta Forsikring – at få indflydelse på udviklingen i Tryg i Danmark, som er moderselskab for TrygVesta. Det er sket som følge af en ændring af stemmevedtægterne til repræsentantskabet i Tryg i Danmark. Det betyder, at de af Finansforbundets medlemmer, som har en gruppeforsikringsordning i TrygVesta Forsikring, nu også kan stemme til repræsentantskabsvalg og herigennem få indflydelse på strategien i Tryg i Danmark Der er i alt 70 repræsentanter i Tryg i Danmark, som hvert femte år er på valg i landets fem regioner. Regionerne holder valg på skift, så der hvert år er et valg. I februar i år er det de 16 pladser i Region Midtjylland, som er på valg, og der er kamp om pladserne.18 kandidater stiller op. Stemmesedler til repræsentantskabsvalget kan rekvireres frem til den 11. februar, og stemmerne skal være afgivet senest den 20. februar. Du kan læse mere om valget og de forskellige opstillede kandidater på www.trygidanmark.dk.

Stigende antal klager over bankerneom tobak Det samlede antal klager til Pengeinstitutankenævnet løb i 2007 op i cirka 340, mens det i 2006 var rekordlavt med blot 303 klager. Dermed er klagetallet på niveau med 2004 og 2005 og meget langt fra de 844 klager, som danskerne indgav over bankerne i 1994. Sekretariatschef Henrik Davidsen fra Pengeinstitutankenævnet oplyser til business.dk, at der i 2007 har været et stigende antal sager, der drejer sig om falske udenlandske check. Sagerne har typisk handlet om, at en bankkunde har sat en bil eller lignende til salg på internettet. En udenlandsk køber har derefter betalt med eksempelvis en irsk check, og køberen har helt bevidst udstedt checken på et større beløb end det aftalte. Den glade sælger er gået ned i sin bank med checken, har fået kontanter udbetalt, og returneret nogle tusinde kroner via eksempelvis Western Union. Efter nogle dage finder banken ud af, at checken er falsk, og banken hæver hele beløbet igen på kundens konto. Langt de fleste kunder har tabt deres klagesag, men nogle banker har tabt sager om de falske check.

Finans februar 2008

nyheder Allan Bang: ”Vi kan ikke leve med den uklarhed, dommen giver.”

Forbund vil have dom prøvet ved Højesteret Østre Landsret gav ikke Allan Bang og Knud Grøngaard medhold i, at det var normalt at rådføre sig med sin fagforening, da den forestående fusion med Danske Bank blev drøftet i RealDanmarks bestyrelse i august 2000 Med fire stemmer mod to stadfæstede Østre Landsret dommen i Københavns Byret over Finansforbundets formand, Allan Bang, og tidligere kredsformand og medarbejdervalgt bestyrelsesformand i RealDanmark Knud Grøngaard. De blev hver idømt en bøde på 5.000 kroner i november 2006 for videre givelse af intern viden i forbindelse med Danske Banks overtagelse af RealDanmark i år 2000. I forhold til byrettens dom fra november 2006 er det nye i landsrettens dom, at det ikke længere er fuldstændig ulovligt at dele intern viden med sin fagforening. Dommen åbner nemlig op for, at bestyrelsesmedlemmer gerne må videregive oplysninger fra mødelokalerne under ganske særlige omstændigheder. Af landsrettens dom kan man læse, at det dog skete for tidligt i denne sag. Men under hvilke omstændigheder og på hvilket tidspunkt man må videregive sådanne oplysninger, er uklart. ”Dommen giver ikke medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer og fagforeninger klare retningslinjer for, hvad de må og ikke må, når store fusioner er under opsejling. Sagen er meget principiel og rækker langt ud over Finansforbundet. Derfor skal den afgøres på klare præmisser”, lyder det fra advokaterne Jakob Juul og Lars Melchior Kjeldsen, som er forsvarere for henholdsvis Allan Bang og Knud Grøngaard. Derfor søger Allan Bang og Knud Grøn gaard nu Procesbevillingsnævnet om at få sagen anket til Højesteret. ”Vi kan ikke leve med den uklarhed, dommen giver. Hverken i forhold til det, der skete for otte år siden, eller til fremtiden. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal have en reel mulighed for at søge råd hos deres fagforening. Det er vi nødt til at kæmpe for, at de også kan fremadrettet. Derfor vil vi søge om tilladelse til at køre sagen ved Højesteret”, siger Allan Bang. På grund af sagens principielle karakter er der stor sandsynlighed for, at Procesbe villingsnævnet giver tilladelse til, at sagen

afgøres i Højesteret. Det vurderer Jesper Lau Hansen, der er professor og dr.jur. ved Københavns Universitet med speciale i selskabsret og selskabsstyring. ”Præmisserne for dommen er uklare, og dommerne har afgivet dissens. Derfor er sagen efter min opfattelse egnet til at blive prøvet i Højesteret”, siger han til JyllandsPosten. Formand for FTF Bente Sorgenfrey finder dommen urimelig og er glad for at udsigterne til at dommen ender i Højesteret: ”Jeg er glad for, at Finansforbundet ønsker at anke dommen, da dommen har principiel betydning for medarbejdervalgte bestyrelses medlemmer. Allan Bang og Knud Grøngaard burde være straffri. Det er en gammeldags fortolkning, der sætter farten ned på arbejdsmarkedet, når den medarbejdervalgte forhindres i at føre en dialog med sin faglige orga nisation. Dommen tager ikke højde for, hvordan dagens arbejdsmarked fungerer, og stækker medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i deres arbejde”, siger hun. /MDA

Finans februar 2008

nyheder

Medlemstal sætter ny rekord I løbet af 2007 har Finansforbundet fået næsten 1.500 flere medlemmer, så medlemstallet nu er på 53.210. Det er det højeste antal nogensinde. Medlemsfremgangen afspejler ifølge forbundsformand Allan Bang både den stigende beskæftigelse i finanssektoren, og at Finansforbundet er en konkurrencedygtig og attraktiv fagforening Mens LO-forbundene mister medlemmer i massevis, går udviklingen stik modsat i Finansforbundet. I 2007 er medlemstallet således steget med 1.486, så det pr. 1. januar 2008 er på 53.210. Så mange personer har aldrig tidligere været medlem af Finansforbundet, som blev stiftet 1. januar 1992. ”Vi er meget tilfredse med medlemsfremgangen og vil ikke hvile på laurbærrene, men derimod fortsat levere et produkt, der er konkurrencedygtigt både på prisen og kvaliteten”, siger forbundsformand Allan Bang.

En betydelig årsag til forbundets medlemsfremgang er, at beskæftigelsen i finanssektoren er steget markant i de seneste år. Men ikke alle nyansatte i sektoren melder sig automatisk ind i Finansforbundet. Således er organisationsprocenten faldet fra 81 til 80 fra 2006 til 2007. ”Tillidsmændene ude på arbejdspladserne skal have stor ros for at udføre det hårde arbejde med at få organiseret så mange finansansatte som muligt, men det er klart, at vi fra centralt hold klæder dem på med argumenter. Vi har ikke noget mål om at opnå et bestemt

OK-forhandlinger i fuld gang

Kun for medlemmer

Finansforbundet og Finanssektorens Arbejds giverforening (FA) tog mandag den 14. januar hul på de centrale forhandlinger om en ny overenskomst for de finansansatte. Parterne forhandlede hele dagen, og efterfølgende beskrev Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, at forhandlingerne var foregået i en god og konstruktiv tone, der tegner godt for det videre forløb. Efter Finans’ deadline har parterne mødtes igen den 28. og 29. januar. De to sidste centrale forhandlingsdage er fastsat den 7. og 8. februar. Du kan læse nyt om forhandlingerne på finansforbundet.dk/ OK2008.

Finans februar 2008

I tilfælde af, at de igangværende overenskomstforhandlinger munder ud i en konflikt, udbetaler Finansforbundet konfliktstøtte til sine medlemmer. For at være omfattet ved en eventuel konflikt i foråret skal indmeldelse i Finansforbundet ske senest 1. marts 2008 med virkning fra 1. januar 2008.

medlemstal, men vi går ligesom andre fagforeninger efter at opnå en så høj organisationsprocent som muligt”, siger Allan Bang. Finansforbundets medlemsfremgang sker samtidig med, at en lang række andre fagforbund mister medlemmer. Fagforbundene under LO har således mistet tilsammen 200.000 medlemmer siden midten af 1990’erne. Landets største fagforening, 3F, har alene mistet omkring 40.000 medlemmer siden 1. januar 2005. /CJO

Gebyrer og netbank er vigtigst Halvdelen af 1.318 adspurgte bankkunder peger på størrelsen og antallet af gebyrer som vigtigste begrundelse for deres valg af bank/ sparekasse i en undersøgelse, som analyseinstituttet Zapera har foretaget for Finansrådet. Næsten lige så mange – 49 procent – angiver brugervenlighed og funktionalitet i netbanken som den vigtigste faktor for deres valg af pengeinstitut. Derefter følger udlånsrenterne (42 procent), rådgiveren (40 procent) og selve rådgivningen (40 procent). Mindst betydning for danskernes valg af bank eller sparekasse er udbuddet af produkter (13 procent) og placeringen af filialen (22 procent) ifølge undersøgelsen.

leder

Uddannelse er vigtigere end nogensinde Når kalenderåret står på 2015, vil meget i vores sektor se anderledes ud. Præcis hvordan, ved vi naturligvis ikke. Men vi kan og skal komme med et kvalificeret gæt. Ifølge det fremtidsbillede, som vi arbejder med i Finansforbundet, vil kunderne stille andre og større krav. De faste og veldefinerede kundesegmenter, vi kender i dag, vil være afløst af midlertidige kundetilhørsforhold, der varierer efter, hvor kunden er i sit liv. Segmentet af ældre kunder, pensionisterne, vil for eksempel i høj grad være ”unge ældre”, der har penge nok, er aktive, rejser meget og har bolig både i Tyrkiet og Danmark. De vil tage på højskole, operarejser og oplevelsesture. Inden for de næste ti år skal kunderådgiverne derfor ikke bare have viden om økonomi og finansielle forhold. De skal også kunne rådgive individuelt om livsfaser og livsstil. Kunderne vil shoppe rundt og vælge den bank, der giver dem den mest personlige rådgivning, den bedste oplevelse og den rigtige pris. Dette er blot en flig af et fremtidsbillede. Men det viser, at de finansielle virksomheder skal ruste sig til en anden og mere krævende virkelighed. De skal styrke deres brand, differentiere sig og ikke mindst kunne tilbyde skræddersyede løsninger. Virksomhederne skal lægge strategien, men det er medarbejderne, der skal føre den ud i livet. Derfor skal hver enkelt medarbejder have kompetencerne til at møde kunderne dér, hvor de er. Og medarbejderne er, som kunderne, krævende og har individuelle ønsker og behov. De vil også shoppe rundt og finde den arbejdsgiver, som giver de bedste vilkår og kan opfylde de behov, som de har i netop den livsfase, de er i. Fremtiden er ikke så langt væk. Derfor har vi også i den overenskomst, som forhandles færdig i disse dage, lagt vægt på kompetenceudvikling. Vi har i vores sektor i mange år været enige om, at uddannelse er vigtig. Og det gælder nu mere end nogensinde. Derfor har Finansforbundet stillet krav om individuelle kompetenceafklaringsforløb og om uddannelse op til bachelor- eller diplomniveau. Der skal være mulighed for at skifte spor i karrieren og tilfor at få sprogundervisning på højt niveau. Det forløb, der skal aftales for den enkelte, skal både sigte mod virksomhedens strategiske mål og mod den enkelte medarbejders personlige mål, karriereønsker og livssituation. Vi tror på et tæt samarbejde med virksomhederne om kompetenceafklaringsforløb. Det er til gavn for både virksomheder og medarbejdere. Og de er et udtryk for den tænkning, som vi er nødt til at have med i vores overenskomster nu, hvis vi vil være klar til den fremtid, som venter lige om hjørnet.

Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen Finans februar 2008

nyheder

Da verdens banker kørte ind i en husmur Kreditkrisen har gjort ondt. Mindst en håndfuld topchefer blandt verdens førende banker er blevet fyret, og seks finanskoncerner har tilsammen varslet fyringer af 25.000 medarbejdere

Efter den 4. november sidste år fik saudiske prins Alwaleed bin Talal bin Abdul Aziz al Saud nok. Direktøren for Citigroup havde svigtet sin største aktionærs tillid. Udmeldingen om, at banken måtte nedskrive for 8-11 milliarder Dollar, kom kun nogle få uger efter en tidligere nedskrivning. Dengang havde prinsen spurgt daværende direktør Charles Prince: ”Slutter historien her? Har du taget alt i betragtning?”, og fået et klart ”Ja”. Men så kom der alligevel endnu en nedjustering, og det fik prinsen til at miste tilliden til Prince. Men Charles Prince er ikke den eneste bankchef, der har mistet titlen på grund af uforudsete tab på de amerikanske subprimeboliglån. Det samme skete for topcheferne James Cayne fra Bear Stearns, Stanley O’Neal fra Merril Lynch og kronprinsessen i Morgan Stanley, Zoe Cruz, samt i Europa for Peter Wuffli fra schweiziske UBS. Finansansatte mærker også konsekvenserne af kreditkrisen. Citigroup annoncerede sidste år, at over 17.000 ansatte skulle forlade koncernen, Bank of Americas tilsvarende tal var 3.000, Lehman Brothers’ var 2.450, UBS’ var 1.500, mens både Bear Stearns og

Morgan Stanley anslår, at de vil skille sig af med 900 medarbejdere hver. Ser man på de konkrete tal, skønnes seks banker hver at have tabt over fem milliarder dollar på krisen. I front ligger Citigroup med 15,8 milliarder lige foran UBS med 14,4, og HSBC’s tab vurderes til 10,7 milliarder dollar efterfulgt af Morgan Stanely, Merrill Lynch og Bank of America, viser en prognose fra Bloomberg. I Danmark er Topdanmark og Jyske Bank blevet ramt af nedskrivninger som en konsekvens af, at det er blevet noget nær umuligt at prissætte strukturerede produkter baseret på subprimelån, men problemerne har dog ikke en størrelse, der rykker videre ved virksomhederne, oplyser finansanalytiker i LD Markets Torsten Bech. I nabolandene er det nok mest kendte offer for kreditkrisen britiske Nothern Rock, der sidste år fik brug for kunstigt åndedræt fra Bank of England. Syd for grænsen har flere tyske banker været pressede, og nogle har sågar erklæret sig klar til overtagelse. Ser man mod Asien, har flere banker i Japan inkasseret store tab,

Flest bankrøverier i Norden Efter et markant fald i antallet af bankrøverier i Danmark fra 222 i 2002 til 69 i 2006 vendte kurven sidste år med 71 bankrøverier. Stigningen fandt sted, til trods for at pengeinstitutterne i juli sidste år fik mulighed for at tv-overvåge deres indgange og facader. I Norden bærer Danmark en kedelig førertrøje som det land, hvor der bliver begået flest bankrøverier. Danmark har flere røverier end Sverige, Finland og Norge tilsammen, som i 2006 havde henholdsvis 45, tre og to bankrøverier. Sammenlignet med resten af Europa ligger Danmark på en femteplads over lande, hvor der er størst risiko for de ansatte for, at der bliver begået bankrøverier. Til sammenligning ligger Sverige på en ottendeplads, Finland på en 20.-plads efterfulgt af Norge på en 21.-plads. Italien topper suverænt listen med 3.092 bankrøverier begået alene i 2006.

Finans februar 2008

og selv to store kinesiske banker ICBC og Bank of China rapporterer, at de også har de tvivlsomme subprime-baserede investeringer. Roger Kubarych, finansforsker i tænketanken Council of Foreign Affairs i USA og cheføkonom i Unicredit Group, ser kreditkrisen som et resultat af et tredobbelt tillidsbrist: Til kreditvirksomhederne, der skabte uholdbare lån. Til investeringsbankerne, der pakkede lånene sammen i uigennemskueligt komplekse produkter og solgte dem videre. Og til ratingbureauerne, der for at have kunder i butikken alt for rundhåndet uddelte gode karakterer til et produkt, de ikke havde historiske erfaringer med. Læs mere side 22

Folk fra hele verden ville give en formue for at kunne læse Børsen. Du slipper langt billigere – lige nu kan du spare op til 60% Få Børsen for kun 995 kr. i 5 måneder inkl. en stempelkande eller en rejseharddisk. Kombineret business- og pleasureavis med 10 ugentlige tillæg – bl.a. de tre nyeste: Privat Investor, Klima og Digital samt 16 årlige Pleasure magasiner. Bestil nu: 3332 4242 eller borsen.dk/fin Tilbuddene gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr. Der beregnes porto til udlandet.

S PA R

OP TIL

60%

Stelton stempelkande

Memorex 160 GB Rejseharddisk

Her forsvandt 26,7 mio. kr. Torsdag den 27. december 2007 slap fire tyve af sted med 26,7 millioner kroner fra Danske Banks fordelings central i Brabrand. Gerningsmændene bakkede en Toyota Hilux gennem fordelingscentralens hegn og stjal derefter på under et minut de mange millioner og flyg tede i en anden bil. Siden er der placeret betonklodser foran hegnet, så en lignende forbrydelse ikke kan ske.. Tyveriet er danmarkshistoriens næststørste pengekup – kun overgået af et røveri af 41 millioner kroner fra en pengetransport i Glostrup i år 2000. Foto: Søren Gammelmark

Finans januar 2008

Nyheder

Nu kan du få feriegodtgørelse af bonusbeløb Finansforbundet har i en sag ved Østre Landsret fået medhold i, at Handelsbanken skal betale over to millioner kroner i bonus og feriegodtgørelse til en tidligere medarbejder. Dommen kan komme tusindvis af finansansatte til gode

Medarbejdere har krav på feriegodtgørelse af en skønsmæssig fastsat bonus, idet bonussen anses for at være en del af vederlaget for arbejdet. Det har Østre Landsret afgjort i en dom fredag den 14. december 2007, som ventes at få indflydelse på en lang række sager fremover. I den konkrete sag havde Finansforbundet stævnet Handelsbanken på vegne af et medlem – en tidligere projektleder i banken. Den pågældende medarbejder havde mundtligt og via mail fået løfte om en bonus på tre millioner kroner ved udgangen af 2005 af sin overordnede. Da medarbejderen i januar 2006 opsagde sit job, halverede arbejdsgiveren imidlertid bonussen med den begrundelse, at de 1,5 millioner kroner var en fastholdelsesbonus, som kun kom til udbetaling, hvis medarbejderen blev i sit job. Handelsbanken fik medhold i sin påstand ved Københavns Byret den 16. februar 2007. Finansforbundet ankede imidlertid og fik medhold ved Østre Landsret. Dommen betyder, at den tidligere medarbejder fra Handelsbanken får udbetalt 2.075.000 kroner med proces-

rente fra 8. juni 2006. I beløbet er også indeholdt en af landsretten fastsat bonus på 200.000 kroner for de første to måneder af 2006 samt feriegodtgørelse af de tre millioner kroner, hvilket vil sige 375.000 kroner. Finans har kontaktet det pågældende medlem for at få et interview om sagen, hvilket medlemmet ikke har ønsket at give.

Udsigt til mange krav om feriegodtgørelse af bonus Ifølge advokat Peter Breum, som har ført sagen for Finansforbundet, kan dommen få vidtrækkende konsekvenser for andre finansansatte, som får bonusbeløb oven i deres faste løn. ”Dommen fastslår, at bonus er en del af en ansats løn, og at man derfor har ret til feriegodtgørelse, som er på 12 procent af bonusbeløbet. Det er der sandsynligvis mange, som ikke er klar over. Det kræver dog, at man senest den 31. december meddeler sin arbejdsgiver, at man ønsker feriegodtgørelse af det kommende års løn og løndele”, siger Peter Breum fra advokatfirmaet Elmer & Partnere.

En anden interessant pointe ved dommen er, at man også har krav på en bonusandel i det år, man fratræder sit job. ”I den aktuelle sag har landsretten fastsat en forholdsmæssig bonus for 2006 på 200.000 kroner til medarbejderen, selvom han fratrådte med udgangen af februar og blev fritstillet sidst i januar. Dette vil kunne spille en rolle for mange bonuslønnede medarbejdere i finanssektoren, når de skifter job”, understreger Peter Breum. Finansforbundets næstformand Kent Petersen er glad for dommen. ”Det er dejligt, at dommen klart stadfæster retten til udbetaling af bonusordninger, da vi ofte oplever at virksomhederne ikke vil betale, når den enkelte forlader virksomheden. Det bør ikke længere være et problem”, siger han. Finansforbundet opfordrer medlemmer, som har bonusordninger som en del af deres løn, til at tjekke, om der udbetales feriegodtgørelse for bonusbeløbet i forbindelse med fratrædelse i virksomheden. /CJO Læs også side 51

Finans januar 2008

Finans februar 2008

Portræt

Kvinden

aktierne ➼

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

En undersøgelse viser, at mænd ikke er bedre end kvinder til at købe og sælge aktier. Alligevel er der fire gange så mange mandlige professionelle aktieforvaltere i Danmark. Kun hver tiende medarbejder i Danske Capital er kvinde. Mød en af dem her, 30-årige Lisbeth Søgaard Nielsen, som elsker spændingen omkring aktiekurserne

Lisbeth Søgaard Nielsens arbejdsliv handler om aktier. Hun er bidt af spændingen. Af kurserne, der fra det ene øjeblik til det andet kan stige eller falde. Af det rush, hun får, når en virksomhed kommer med et godt regnskab, sådan som hun havde forudset det. Aktierne er som regel altid et sted i Lisbeths bevidsthed. ”Jeg tænker somme tider stadig aktier, når jeg har fri. Jeg går godt nok ikke hjem og tjekker kurserne, men det sker da ofte, at jeg kommer i tanke om noget, jeg skal huske at undersøge, når jeg cykler hjem fra arbejde. Jeg analyserer ofte forbrugsselskaber som for eksempel Adidas. Når jeg så samtidig tager mig selv i at kigge efter, hvad folk har på af sko, kan jeg godt føle mig en smule miljøskadet”. Vi befinder os i et stort og labyrintisk kontorlandskab i Danske Capital på Østerbro i København. Her er der langt mellem de feminine islæt. Bag de hundredvis af computerskærme sidder der omkring 90 ansatte, der blandt andet følger udvik-

ling med aktier og obligationer verden over. Mange af dem har slips på. Kun omkring hver tiende af dem er en kvinde. Til sammenligning er der i finanssektoren samlet set en lige fordeling mellem kønnene, hvor mænd udgør 52 procent, og kvinder 48 procent af den samlede arbejdsstyrke. ”Jeg er egentlig lidt uforstående over, hvorfor der er så få kvinder, der arbejder som aktieforvaltere. Det er et rigtig spændende job at arbejde med aktier og skulle vælge, hvilke aktier der skal investeres i. Samtidig tror jeg også, at der er rigtig mange kvinder, der vil være gode til det”, siger Lisbeth. 30-årige Lisbeth Søgaard Nielsen er aktieforvalter og eneste kvinde i et team på tretten, der arbejder med europæiske aktier. Det ærgrer hende, at hun ikke har flere kvindelige kolleger, selvom hun efterhånden har vænnet sig til at være den eneste i sin afdeling, der møder op i nederdel. ”Lige i starten syntes jeg, det var lidt mærkeligt, at jeg var den eneste kvinde til afdelingsmøderne. Nogle gange kan jeg

Finans februar 2008

➼ 13

portræt

Kvinden

aktierne ➼

” Jeg analyserer ofte forbrugsselskaber som for eksempel Adidas. Når jeg så samtidig tager mig selv i at kigge efter, hvad folk har på af sko, kan jeg godt føle mig en smule miljøskadet”.

➼

da stadig godt savne, at der var nogle flere kvinder i min afdeling. Det vil give en bedre balance mellem kønnene. Til frokosten bliver der snakket meget fagligt. Der kunne det en gang imellem være rart med noget mere privatsnak om, hvordan det for eksempel går med kæresten, eller hvad der nu rører sig i ens liv. Det, tror jeg, kvinder er bedre til. Jeg tror også, at kvinder generelt er bedre til at huske at give ros, end mænd er det. Det kunne mændene godt lære lidt af”.

Aktieforvalter ved et tilfælde Aktier har ikke altid interesseret Lisbeth. Hun har dog altid været interesseret i økonomi, men uden at vide, i hvilken retning hun skulle gå. Hun valgte i første omgang at læse HA Almen-uddannelsen på Syddansk Universitet i hjembyen Odense. Det var først på overbygningen under cand.merc.uddannelsen på Copenhagen Business School, at Lisbeth fandt ud af, at aktiemarkedet kunne føre til en spændende karrierevej. Her blev hun under et kursus om aktier draget af spændingen ved aktiemarkedet og muligheden for at arbejde med virksomheders økonomi. Efter at hun nu efterhånden har arbejdet med aktier i tre år, er Lisbeth kun blevet bekræftet i, at det var et rigtigt valg. Som aktieforvalter, eller porteføljemanager som det også

Blå Bog

hedder, analyserer Lisbeth virksomheder og selskaber for at se, om de er værd at investere i for Danske Capitals kunder, der blandt andet er pensionskasser, kommuner og investorer, der handler via Danske Invest. Derudover er en stor del af Lisbeths arbejde at holde et vågent øje med aktiemarkedets udvikling. Og her er netop aktiemarkedets uforudsigelighed i et og samme moment det, der er med til at gøre arbejdet spændende og til tider endog temmelig frustrerende. ”Det er en stor tilfredsstillelse, når investeringerne går godt, og når et selskab kommer med et godt regnskab, som du har forudset det. Sådanne succesoplevelser giver virkelig et kick. Omvendt er det bare nedtur, når man ikke har ret i sine analyser”.

Blev hurtigt ”one of the guys” Mændene i afdelingen har taget godt imod Lisbeth. Så godt, at hun hurtigt blev ”one of the guys”, selvom hendes mandlige kolleger i begyndelsen lige skulle se hende an. ”De skulle nok lige finde ud af, om de stadig kunne joke om de samme ting. Når vittighederne om kønsforskelle bliver for grovkornede, ryster jeg bare lidt på hovedet af det. Jeg tror også, at jeg samtidig er ret bevist om at holde fast i mig selv og ikke gå på et eller andet kompromis for at passe ind. Men jeg ser heller ikke mig selv som en, der skal tages specielle hensyn til. Jeg er på lige fod med de andre, og jeg oplever ikke, at jeg bliver behandlet anderledes, fordi jeg er kvinde. Men jeg mangler aldrig nogen at danse med til julefrokosterne”.

Kvinder lige så gode som mænd Lisbeth Søgaard Nielsen, 30 år gammel. Bachelor HA - Almen fra Syddansk Universitet, Odense i 2002. Master i Applied Economics & Finance fra Copenhagen Business School i 2005. Kandidattrainee i Aktier i Danske Capital i perioden 2004-2005. Aktieforvalter i Danske Capital siden 2005.

Finans februar 2008

En af årsagerne til det lave antal kvinder i faget kan ifølge Lisbeth skyldes, at de ikke tror, at jobbet som aktieforvalter er foreneligt med at få børn. Selv har Lisbeth ingen børn endnu, men det skyldes ikke hendes arbejde, selvom hun oftest arbejder op mod 45-50 timer om ugen. ”Det vigtige er, hvad du leverer, og så bliver der ikke lagt så meget mærke til, hvor mange timer du sidder på din stol. Om

➼

EN RÆKKE AF MULIGHEDER...

BLIV EKSAMINERET FINANSRÅDGIVER Finanssektorens Uddannelsescenter tilbyder certificering på højt niveau: Eksamineret finansrådgiver - Bolig Eksamineret finansrådgiver - Pension Eksamineret finansrådgiver - Investering Eksamineret finansrådgiver - Formuerådgivning Klik ind på www.finansudd.dk og læs mere om det enkelte uddannelsesforløb.

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 20.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

Kvinden

aktierne ➼

”Jeg tænker somme tider stadig aktier, når jeg har fri.”

➼

du er her 37 eller 50 timer, er op til dig selv. Så der børe være plads til, at man kan prioritere at være en familie. Der er også flere i min afdeling, der møder på fleksible tidspunkter, så de kan aflevere børn om morgenen. En af de ting, jeg selv lagde vægt på til min ansættelsessamtale i sin tid, var, at jeg også havde andre ting, jeg ville have tid til ud over mit arbejde. Jeg spiller blandt andet volleyball flere gange om ugen. Det vil og skal jeg have tid til. Det føler jeg også, at jeg har”. At der sjældent er kø til dametoilettet på kontorerne i Danske Capital, kan ifølge Lisbeth også forklares med, at nogle kvinder lader sig skræmme af aktiemarkedet. De har måske ikke så meget kendskab til det og kan derfor være usikre over

Fakta om Danske Capital

for aktiemarkedet. Men Lisbeth er overbevist om, at det snart vil ændre sig. ”Jeg tror, at den voksende fokus på aktiehandel vil være med til at afmystificere billedet af, at det er et mandejob. Og så mener jeg altså, at kvinder er mindst lige så gode som mænd til at udvælge de rigtige aktier”. Det samme billede tegner undersøgelsen ”Den lille forskel”, som Nykredit offentliggjorde i december 2007, på baggrund af data fra Værdipapircentralen. Her bliver det slået fast, at kvinder og mænd investerer meget forskelligt privat. Men der er ikke nogen tegn på, at det ene køn er bedre til at købe og sælge aktier end det andet. Den største forskel er ifølge undersøgelsen, at mænd er mere aggressive investorer, der oftere køber og sælger deres aktier, end det er tilfældet for kvinderne. I Lisbeths afdeling handler de fleste også aktier privat. Her får Lisbeth et fint afkast.

Aktier i høj kurs

› Danske Banks kapitalforvaltningsdivision › forvalter i alt omkring 80 milliarder euro, som både er investeret i aktier og obligationer

› 340 ansatte › har mere end 1.500 kundeforhold, der f.eks. kan være institutionelle kunder, erhvervskunder og pensionspuljer.

Finans januar 2008

Danskerne har fået flere penge mellem hænderne, samtidig med at der er kommet et større fokus på opsparing, mener Lisbeth. Samtidig er de, der arbejder med aktier, også blevet bedre til at appellere til almindelige mennesker. Ikke mindst gennem medierne, som det blandt andet sker, når TV 2 sender finansnyheder fra Børsen. Aktierne har i længere tid givet et fint afkast, og derfor er der ifølge Lisbeth mange, der gerne vil have en bid af kagen. Den stigende fokus på aktiehandel mærker Lisbeth ofte, når hun fortæller andre, hvad hun arbejder med. Både i ven-

portræt

nekredsen eller til familiefesterne. Men der er mange andre, der gerne vil vide mere om aktiemarkedet og måske endda få et godt tip til en investering. ”Jeg har prøvet at køre med en taxachauffør, der efter at have hørt om mit job spurgte om, hvad han skulle investere i, da han havde brug for penge nu og her. Jeg tror helt sikkert, at der er en del, der har en fejlagtig opfattelse af, at aktier er en stensikker vej til hurtig rigdom. Det er det sjældent. Det tager lang tid at sætte sig grundigt ind i, hvordan markedet fungerer, og hvilke aktier der er værd at investere i”.

Ikke travlt med at nå til tops

til karrierestigens top, men vil i første omgang blive dygtigere til det, hun laver. Derfor vil hun ikke afvise, at hun om 10 år stadig arbejder som aktieforvalter. Sker det alligevel, at Lisbeth vælger at gå en anden karrierevej, kunne det meget vel være, at hun sætter sig over på den anden side af bordet. Over til de virksomheder eller selskaber, hun i dag analyserer og ofte holder møder med. ”Nu har jeg jo siddet og analyseret en masse virksomheder, så det kan da godt ske, at der kommer et tidspunkt engang i fremtiden, hvor jeg kunne have lyst til at komme ud i de her virksomheder og arbejde med markedsstrategi og udvikling”. n

For nu er Lisbeth glad for jobbet som aktieforvalter, hvor hun føler, at hun stadig har meget at lære, og at hun lærer noget nyt, hver dag hun er på arbejde. Hun ikke travlt med at nå op

Få udvidet eller styrket dine kompetencer Finansrådet tilbyder en lang række forskellige kurser med relevans fra elev- til direktionsniveau. Uanset dine personlige ambitioner eller dit faglige niveau kan vi hjælpe og udfordre dig. Vi tilbyder skræddersyede interne kurser med fokus på din bank, men også åbne forløb, således at du vil møde deltagere fra andre finansielle virksomheder. Det giver dig ny inspiration til løsning af både nye og kendte opgaver, som du kan anvende i din hverdag. En del af vores uddannelsestilbud tager afsæt i de offentlige uddannelser. Det betyder, at vi ofte kan tilbyde meritgivende eksamenspapirer.

Her i foråret udbydes bl.a.:  Elevvejlederen – en uundværlig brik  FlexFinans – den rigtige vej til rådgiverjobbet  Coaching, anerkendelse og læring  Risk Management – Strategisk forretningsudvikling  Arv og skifte – Ny arvelov og hvad så? Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Uddannelsesafdelingen på tlf. 3370 1000. Du finder datoer og yderligere information på www.Finansraadet.dk/kurser.

Finans februar 2008

›

➼

Finans februar 2008

Finansiel dannelse

børn skal lære privatøkonomi Af Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk Tegning: Morten Voigt

Unge og børn helt ned til fem år skal skoles i finansiel forståelse, mener Danske Bank. I et udsædvanligt samarbejde med landets matematiklærere laver banken nu undervisningsmateriale i privatøkonomi. På den måde kan faget komme på skemaet i flere af landets skoler allerede i løbet af næste skoleår

Danske Bank vil nu uddanne og oplyse børn, unge og deres forældre om privatøkonomi. Bankens nuværende og kommende kunder og borgere i almindelighed skal lære at blive kritiske forbrugere af finansielle produkter. Det nye store initiativ, som har fået navnet ”Danske Bank-koncernens program for finansiel forståelse” løber af stablen allerede i august i år. Projektet består i første omgang af tre konkrete tiltag: Et website rettet mod børn fra 5 til 15 år og deres forældre. Udvikling af undervisningsmateriale som et tilbud til landets lærere. Og et undervisningsprogram for matematiklærere i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening. Men banken gør sig dog ingen ambitioner om at stå ude i landets klasseværelse og overtage undervisningsrollen. ”Vi ved godt, at vi er en bank, og vi har derfor nogle finansielle kompetencer. Men vi er ikke pædagoger. Vi er ikke eksperter i at undervise børn. Så vi har overladt det til Matematiklærerforeningen at være eksperter på, hvordan privatøkonomi og finansiel forståelse kan gøres tilgængelig for både lærere og for elever. Vi kommer med nogle kompetencer, og dem oversætter de så. Og det har vi fuld respekt for”, siger afdelingsdirektør for bankens Afdeling for Idé- og Konceptudvikling Morten Albæk, som står bag projektet. Han fortæller, at uddannelsespakken til lærerne formodentlig vil være det hidtil største kommercielle undervisningsprogram for skolelærere i Norden. Matematiklærerforeningen har foreløbig stillet to personer til rådighed for projektet.

”Danmarks Matematiklærerforening byder ind med det, vi kan stå inde for, nemlig pædagogikken. Vi bakker op om projektet, fordi vi mener, at børn og unge har brug for finansiel dannelse. Børn og unges forhold til penge er i dag mere abstrakt end tidligere, hvilket kan skyldes brug af kreditkort. Jeg tror, børn og unge har godt af at lære mere om privatøkonomi”, siger Formanden for Matematiklærerforeningen Lene Christensen.

Pligt og samfundsansvar Initiativet udspringer af bankens strategi for social ansvarlighed i samfundet. Og hverken website eller undervisningsmateriale bliver branded med bankens logo eller design. ”Vi påtager os et sektoransvar. Og vi gør det uden at kommercialisere det i klassisk forstand. Vi har en forpligtelse til finansielt at uddanne og oplyse den kommende generation af voksne”, siger Morten Albæk. Banken har påtaget sig rollen som finansielt oplysningsorgan for såvel kunder som borgere, fordi den har konstateret, at såvel unge som deres forældre ved for lidt om helt almindelig husholdningsøkonomi. Og hvad værre er, at mange tror, de ved mere, end de i virkeligheden gør. Det viser en undersøgelse, som analyse instituttet Zapera har lavet for banken. For eksempel tror 61 procent af danske 18-19-årige, at de ved, hvad forskellen er på faste og variable udgifter. Men undersøgelsen viser, at hele 42 procent af de unge ikke ved, at mad er en variabel udgift i

Finans februar 2008

➼ 19

finansiel dannelse

”Vi er ikke eksperter i at undervise børn. Så vi har overladt det til Matematiklærerforeningen at være eksperter på, hvordan privatøkonomi og finansiel forståelse kan gøres tilgængelig for både lærere og for elever.”

➼

Morten Albæk, afdelingsdirektør Danske Bank

husholdningsbudgettet. Undersøgelsen viser også, at de unge ikke har meget hjælp at hente hos deres forældre. For eksempel kan 30 procent af forældrene ikke udpege det billigste lån ud fra tre forskellige alternativer. Morten Albæk peger på, at undersøgelsen bekræfter to modsatrettede tendenser, som han ser i samfundet: ”Det ene er, at vi bliver bedre og bedre uddannede. Vi ved mere om en hel masse og tjener flere penge og får en mere kompleks økonomi. Den anden er, at vores indsigt i, hvordan vi håndterer den daglige og mere komplekse økonomi, ikke synes at følge med”, forklarer han. Men ud fra et liberalistisk synspunkt er det så ikke et formynderisk tiltag fra en stor dansk bankkoncern at ville opdrage på sine kunder og medborgere? ”Jo, man kunne godt have den opfattelse, at det her er lektor Blomme, der kommer med en højt hævet pegefinger og forsøger at moralisere. Det er dog ikke det, vi mener, at vi gør. Vi stiller et tilbud til rådighed. Vi påtvinger ingen at gøre brug af det. Man kan i lige så høj grad, og med samme rettigheder, være kunde i Danske Bank, og borger i det danske samfund, hvad enten man gør brug af det eller ej. Men vi mener, at dette

Uvidenhed om pengesager

Danske Banks Oplysningsprogram

Zapera har for Danske Bank lavet en undersøgelse blandt unge 18- og 19-årige og deres forældre. 300 unge og 300 forældre har deltaget i undersøgelsen.

Ifølge ”Danske Bank-koncernens program for finansiel forståelse” påtager Danske Bank sig et medansvar for at uddanne kunder og borgere generelt til at blive oplyste finansielle forbrugere. Og til at hæve kompetenceniveauet hos de nyeste voksne. Programmet indeholder blandt andet: Et non-branded website opdelt i forskellige aldersmoduler for 5-15-årige børn. Et undervisningsprogram i privatøkonomi for matematiklærere i folkeskolen. Undervisningsmateriale til skoleelever og skolelærere. Rådgivningskoncept for unge, der er i gang med at flytte hjemmefra. Rådgivningskoncepter og produkter til voksne, økonomisk udsatte samfundsgrupper. Websitet samt det første produkt- og rådgivningskoncept vil være parat i midten af august 2008. De øvrige initiativer lanceres i begyndelsen af 2009. Danske Bank har afsat over 45 millioner kroner til projektet over tre år.

› 42 procent af de unge ved ikke, hvad en rente er. › 37 af de unge ved ikke, at de ikke automatisk kan trække over på et

kreditkort. 69 procent ved ikke, hvad årlige omkostninger i procent (ÅOP) er. 23 procent af forældrene har ikke et budget, og 73 procent mener ikke, det er nødvendigt. 27 procent af forældrene ved ikke, hvad årlige omkostninger i procent (ÅOP) er. 30 procent af forældrene kan ikke identificere det billigste lån ud af tre alternativer.

› ›

›

tilbud er essentielt at stille til rådighed, fordi vi tror på, at vi som virksomhed, og den sektor vi er en del af, bliver en bedre og mere lønsom virksomhed og sektor, hvis vi får oplyste og kritiske forbrugere og kunder, fordi de vil udfordre os til at udvikle bedre og mere effektive og begavede løsninger og produkter”, siger Morten Albæk. Har I dårlig samvittighed, fordi I de seneste år har tjent mange penge på kunder, som har vidst for lidt om privatøkonomi? ”Nej, vi mener, vi leverer en rådgivning, som målt ud fra markedsstandarder er ganske, ganske glimrende. Langt ho vedparten af vores kunder er meget godt tilfredse med kvaliteten af den rådgivning, vi giver. Jeg vil godt understrege, at vi gør det her, fordi det forretningsmæssigt er det eneste fornuftige at gøre. Og vi ser i den her sammenhæng ingen modsætning i at gøre noget, der er godt for samfundet, og at gøre noget, der er godt for virksomhedens indtjening. Det her er simpelthen sund fornuft”, siger Morten Albæk. Ud over websitet, undervisningsmaterialet til skoleelever samt træningsprogrammet til skolelærere vil banken også lancere rådgivningskoncepter og produkter til voksne økonomisk udsatte samfundsgrupper. n

Finans januar 2008

› › › › ›

”Jeg arbejder i Bankpension, og vi er kun 19 ansatte” Vi ved det godt. Man bliver ikke festens midtpunkt ved at fortælle om Bankpension. Det er i orden. For så interessant er emnet jo heller ikke. Med mindre selvfølgelig man er ansat i en ﬁnansiel virksomhed, som er medlem af Bankpension. Så kan man nok holde sig vågen længe nok til at høre, at vi siden 1991 har præsteret at have en omkostningsprocent, der er blandt markedets laveste. Det giver jo ﬂere penge i pension.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

Kreditkrise

Bag om et

kollaps

Den forhenværende amerikanske centralbankchef Alan Greenspans rentepolitik er blevet gjort til den store skurk i subprimekrisen. Men det er han langt fra alene om at være. Finans samler her brikkerne i det puslespil, der har udviklet sig til en verdensomspændende kreditkrise Af Thomas Skovgaard Pedersen, freelancejournalist

Foto: Scanpix

Den 11. september 2001 spadserede chefen for USA’s centralbank, Alan Greenspan, rundt i et fly på vej hjem fra Zürich mod Washington. Så langt nåede det aldrig. Fire kaprede fly kom i vejen. Nyheden om terrorangrebene fik tankerne til at løbe gennem hans hoved. Det værste, der kunne ske, var, at de fire billioner dollar af daglige overførsler, han var øverst ansvarlig for, ville kollapse fuldstændigt. Men hans tanker kredsede mere om det mere sandsynlige scenarium; at folks psykologiske reaktioner ville føre USA lige direkte ind i en økonomisk recession. I dagene efter bekræftede dataene hans bekymring: Folk var holdt op med at bruge penge på andet end forsikringer, kildevand og mad: Det, de ville få brug for under endnu et angreb.

Finans februar 2008

Greenspan så ikke andre muligheder end at fortsætte med det, dot-com-crashet allerede havde sat ham i gang med: rentesænkninger. Så i 2002 blev der skåret gang på gang, og omkring et år efter 11. september var den på 1,25 procent. Et niveau, som Greenspan selv fandt ”ufatteligt” lavt. Den kom endnu længere ned året efter. Det smittede hurtigt af på boligmarkedet, og i foråret 2003 skulle man huske helt tilbage til 1960’erne for at finde tilsvarende lave renter på boliglån. Siden er Greenspans prioritering – både om, hvor langt renten skulle ned, og hvor længe den skulle blive der - blevet udpeget som hovedårsagen til den amerikanske boligboble, der har skabt subprime- og kreditkrisen, simpelthen fordi de lave renter fik nogle folk ud på boligmarkedet, som nok aldrig skulle have været der:

”Det er derfor, der er mange, der siger, at de problemer, der er nu, er skabt af Greenspan”, fortæller cheføkonom i Nordea Johnny Bo Jakobsen om konsensussen blandt bankfolk og økonomer.

Amerikansk drømmekrise Men ser man tilbage, ligger der mange forskellige forklaringer – både før og efter 2001 – på fænomenet, der startede som USA’s andet boligboom. Fra midten af 1990’erne steg andelen af amerikanere, der fik fod på eget gulv for første gang siden 1960’erne. Den udvikling fortsatte cirka ti år frem, i en periode hvor landets befolkning samtidig voksede fra cirka 260 til 300 millioner mennesker.

Modsat landets første boligboom var der denne gang millionvis fra USA’s især sorte og latino-minoriteter, og generelt fattigere mennesker, blandt de nye husejere. Grupper, der ellers historisk havde været underrepræsenteret som boligejere – og direkte diskrimineret fra at blive det. Mange af disse lånere opsøgte selv eller blev ledt til at tage de risikable lån, som de siden hen har haft meget svært ved at betale tilbage. Grunden til, at mange amerikanere har kastet sig ud i disse ekstremt gearede ejendomsinvesteringer, er der forskellige bud på. For nogles vedkommende har det helt sikkert været et spekulationsobjekt, fordi mange troede, at boligpriserne ikke kunne gå nedad, forklarer Nicolas Retsinas, leder af Harvarduniversitetets center for boligforskning.

➼ Finans februar 2008

Kreditkrise

Bag om et

kollaps

Men for mange blandt USA’s svagere grupper har det også drejet sig om at blive fuldgyldige amerikanere: ”I USA har det at eje et hjem altid været fuldbyrdelsen af den amerikanske drøm”, siger Nicolas Retsinas. Denne higen efter at blive fuldgyldige samfundsborgere er en af forudsætningerne for at forstå, hvorfor så mange af de mindst resursestærke amerikanere kastede sig ud i alle mulige typer uigennemskuelige og yderst risikofyldte boliglån. I USA har det at bo i sit eget hus nemlig været lig med at være langt bedre forankret i sit lokalområde, end man er som lejer. For eksempel er folk, der bor i ejerbolig i USA, langt mere deltagende i samfundet – for eksempel skolebestyrelser og som vælgere – end lejere. Boligejeres børn klarer sig typisk også bedre i skolen. Endelig er livet i ejerboligområder også typisk et mere sikkert liv med mindre kriminalitet. Men mange immigranter og andre minoriteter – og blot fattige – med lav kreditværdighed var i mange år efter USA’s første boligboom udelukket fra at komme ind på ejerboligmarkedet. De kunne simpelthen ikke få de traditionelle 30-års boliglån med fast rente, der krævede en 20 procents udbetaling.

Ingen regler mod åger I løbet af de sidste årtier er sten efter sten blevet pillet ud af den økonomiske barriere, der gjorde, at hvis man for eksempel stammede fra syd for grænsestaten Texas, hed noget spanskklingende som Garcia til efternavn og tjente små penge, ja, så var oddsene for at få sin egen bolig ret dårlige. Nogle af årsagerne skal findes langt tilbage. Siden 1980’ erne har USA ikke, i modsætning til Danmark, haft regler mod åger. Der er fri adgang til at udnytte folks manglende finansielle indsigt. På den anden side har de amerikanske banker længe været pålagt, at de skal opføre sig socialt ansvarligt, ved at nogle af

Finans februar 2008

”Da Fannie og Freddie fik håndjern på, på grund af deres revisionsfiasko, så var det, at Wall Street udbrød: Halleluja” Roger Kubarych, forsker i amerikansk finanshistorie i tænketanken Council on foreingn Relations

deres indlån skal udlånes i samme lokalområde, som de bliver deponeret i. Bankerne brød sig i starten ikke om det, men flere fandt med tiden på at opfylde disse krav via boliglån og begyndte dermed så småt at modne et hidtil uopdyrket marked. Siden har nogle banker interesseret sig for, hvordan de kunne opfylde denne forpligtelse mest profitabelt. Med tiden begyndte man også at reformere lovgivningen for boliglån væk fra den klassiske lånemulighed med 20 procents udbetaling og 80 procents lån med fast rente. Nu var det blot én mulighed ud af et sandt mylder af forskellige boliglånsprodukter. Blandt de nye lånetyper dukkede blandt andet negativ amortisering op. Her kan låneren i nogle år undlade at betale hele renteudgiften, ligesom man kan slippe for at lægge en udbetaling til at starte med. Ved andre lånetyper behøvede man end ikke at dokumentere sin påståede indkomst.

Fuldautomatisk kreditvurdering Subprimemarkedets andel af boliglånsmarkedet begyndte at stige langsomt, men støt, fra midten af 1990’erne, og efter årtusindskiftet lettede udviklingen og udbredelsen af de mere alternative lånetyper for alvor. Således nåede de en markedsandel på 28 procent af alle nye lån i 2006. Samtidig med dette, og i perioden, hvor Greenspan trykkede renten helt i bund, begyndte banker og andre udlånere at stole på fuldt automatiserede kreditvurderinger af kunder. Mange blandt USA’s borgerrettighedsbevidste liberale var glade for udviklingen, fordi en computer ikke tager stilling til folks hudfarve, accent eller oprindelse og altså er en god måde at sikre lige kreditvurdering for alle. Metoden kom fra detailhandlen, og ideen var kort sagt, at hvis man for eksempel var god til at betale sine elregninger, var man nok også god til at tilbagebetale sine lån.

Vicepræsident for organisationen for kreditvurderingsselskaber Norm Magnuson forklarer, at nogle banker og kreditvirksomheder dog med tiden udviklede sig til at være endog meget utålmodige. De ville bogstaveligt talt have vurderingerne af mulige kunder på ét minut eller mindre – og i øvrigt hoppede de alle andre undersøgelser af deres kunder over: ”Det var det, der drev boligmarkedet indtil for cirka to år siden”, fortæller Norm Magnuson fra The Consumer Data Industry Association. Men selvom en bank indhentede en sådan kreditvurdering, betød det ikke, at de nogensinde selv havde haft noget med kunden at gøre. Aftaler og underskrifter blev tit håndteret af provisionsbetalte mellemmænd, såkaldte brokers. Da subprimeboblen brast, stod mellemmændene for formidlingen af omkring 65 procent af alle boliglån.

➼

Hvad er et subprime lån? Standard-subprime-lånet har typisk været med en total løbetid på 30 år, men hvoraf de to eller tre første har haft et meget lavt fastlagt lokkeniveau, hvorefter renten ofte steg til ent tocifret variabel rente. Udbetalingen har været ned til nul dollar. I praksis kunne den endda være negativ, som når huskøberen kom med nul dollar, men fik penge direkte tilbage i hånden baseret på en oppustet ejendomsværdi – i princippet til at forbedre boligen. Da USA’s boligpriser holdt op med at stige, stoppede muligheden for igen og igen at omlægge sit lån og lægge udgifterne hertil oven i næste låns hovedstol – en model, der har været anvendt af subprime-lånere til at beholde det lave lokke-ydelsesniveau. Subprimelånene har i princippet gjort det muligt, at sætte prisen på udlån, så den stemte overens med udlånerenes ofte lave kreditværdighed.

Finans februar 2008

Kreditkrise

Bag om et

kollaps “Det var ikke usædvanligt, at jo højere renter sådanne mellemmænd kunne skaffe hjem på låneaftalen, des bedre blev de selv betalt. Nogle brokere menes ligefrem at have ’hjulpet’ lånere med at forfalske deres indkomster, så de kunne få et boliglån, de ellers aldrig ville have kunnet komme i nærheden af”.

➼

Fanget i revisionsfusk I flere stater i USA er det at være broker ufaglært provisionsbetalt arbejde. Og mellemmændenes kvalifikationsniveau kan nok ikke beskrives mere kontant, end talsmanden for USA’s boligudlånere gjorde sidste år, da han ved en konference efterlyste en certificering eller minimums-uddannelse af dem. For så ville man efter hans vurdering opnå den oplagte fordel, at: ”Sælgerne af lånene forstår, hvad de sælger. For det er ærligt talt ikke altid tilfældet. De er nogle gange lige så ignorante som nogle af de klienter, de sælger lån til”, sagde daværende vicepræsident Kurt Pfotenhauer fra The Mortgage Bankers Association. Det var ikke usædvanligt, at jo højere renter sådanne mellemmænd kunne skaffe hjem på låneaftalen, des bedre blev de selv betalt. Nogle brokere menes ligefrem at have ’hjulpet’ lånere med at forfalske deres indkomster, så de kunne få et boliglån, de ellers aldrig ville have kunnet komme i nærheden af. I 2003-2004 skete der så endnu et skred, der åbnede mulighederne for, at Wall Street kunne kaste sig ind i subprimemarkedet. USA’s to største opkøbere af boliglån, de to semi-offentlige boligudlåns-giganter kaldet Freddy Mac og Fannie Mae, blev fanget i revisionsfusk. De havde indtil da siddet på en meget stor del af markedet, men blev nu begrænset af politikerne. ”Da Fannie og Freddy fik håndjern på på grund af deres revisionsfiasko, så var det, at Wall Street udbrød: ’Halleluja!’”, fortæller Roger Kubarych, cheføkonom i Unicredit Group og

Finans februar 2008

på samme tid forsker i amerikansk finanshistorie ved tænketanken Council on Foreign Relations. Når Freddy og Fannie måtte skrue ned for aktiviteterne, kunne resten af Wall Streets finanskonglomerater og investeringsbanker gøre det modsatte: Skrue op for volumen i sammenpakningen og videresalget af boliglån og møde efterspørgslen efter investeringsprodukter, der kunne give bedre forrentning end de kedelige statsobligationer. Dermed var vejen banet for at sende verden ud i den kreditkrise, der krævede sine første ofre for et år siden.

Mangelfuld kontrol af banker Men kunne det amerikanske boligmarkeds afsporing – med dets risikofyldte lånetyper målrettet de forkerte mennesker, tilsat mangelfulde kreditvurderinger samt tusindvis af fritflyvende boligbrokere – være undgået? I New York Times kom det i december 2007 frem, at Alan Greenspan flere gange var blevet opfordret til at opgradere reguleringen af boliglånemarkedet, der efterlod mange virksomheder i udlånsbranchen fuldstændigt uden opsyn. Efter hans eget udsagn var der dog ikke meget, han kunne have gjort. Han mener, det er et globalt opsparingsboom, der har udløst krisen, ikke hans rentepolitik. På niveauet over bagklogt skænderi om, hvem der skulle have gjort hvad og på hvilket tidspunkt, ser professor i international finansvirksomhed Ralph Reisner ved University of California, San Diego, udviklingen som en konsekvens af tre forhold.

I højre side af det politiske spektrum, hvor Alan Greenspan holder til, var der en stærk modvilje mod statslige regler i det hele taget: Markeder har det bedst uforstyrret. På den venstre side var demokraterne meget begejstrede for, at fordelene ved at være boligejer nu endelig også gik til det amerikanske samfunds mindre privilegerede. ”Så begge fløje var sådan set glade for at lade udviklingen køre derudad”, summerer Ralph Resinger. Som den tredje årsag til udviklingen vurderer han selv, at det, der er galt, er, at USA’s bankregulering slet ikke har fulgt med udviklingen siden en lovændring i 1999, hvor finansvirksomheder fik lov til at gøre alting på en gang – og vejen for nutidens finansielle gigantkonglomerater i USA blev banet. Et tilsyn, der nu deles af op til fem institutioner.

Derfor har Ralph Resinger, på linje med finansmanden Henry Kaufman – også kendt som Dr. Doom – i Wall Street Journal slået til lyd for, at der burde være skabt et særligt tilsyn med verdens største finanskonglomerater: ”Hvis de da i det hele taget kan reguleres”, siger han selv skeptisk. n

Øvrige kilder til artiklen Bøgerne: ”Subprime Mortgages: America’'s Latest Boom and Bust” og ”The Age of Turbulence” samt medierne: Associated Press, BBC, Bloomberg Markets, China Business Review, C-SPAN, Fortune, New York Times, Reuters, Wall Street Journal plus Center for Responsible Lending, The Mortgage Bankers Association og USA’'s centralbank.

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

Sække til sortering

Sikringsboks til sække eller kar

· · · · ·

Mønttælller med rustfrit stålkabinet Reduceret støjniveau Undgå daglig tømning med sikringsboks Separat aflåsning Dansk design CTcoin Penguin

ENKEL G BETJENIN og r For kunde personale

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Finans februar 2008

arbejdspladsen

Den lille

slugte

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

den store Foto: Christoffer Regild

Den lille færøske Eik Bank Danmark med 44 medarbejdere og en balance på godt 4 milliarder kroner overtog i juli 2007 SkandiaBanken med næsten dobbelt så mange ansatte og en balance, der var 50 procent større. Det er i dag blevet til Danmarks 15. største bank efter en fusionsproces, som tillidsmændene er godt tilfredse med ”Nå”, sagde de omkring 80 medarbejdere i SkandiaBanken, da de fik besked om, at de var opkøbt af den lille færøske Eik Bank Danmark. ”O.Kk., men nu er det slut med at være en lille familie”, sagde de 44 medarbejdere i Eik, da de blev informeret om, at de lige havde slugt en noget større bank. Sådan fortæller de to tillidsmænd Torben V. Andersen og Sussanne Bækgaard fra henholdsvis det gamle SkandiaBanken og Eik Bank, når de skal opsummere holdningen til det køb, der blev en realitet i juli 2007. ”De fleste havde haft på fornemmelsen, at der snart måtte ske noget, men vi vidste ikke meget om hinanden”, siger Sussanne Bækgaard. Men den forsigtige, afventende holdning blev hurtigt afløst af entusiasme. ”På mange måder er vi den perfekte match, og det tegner til et rigtig godt ægteskab”, siger fællestillidsmand Torben V. Andersen: ”Der er lagt op til forretningsudvidelse og ikke til rationa liseringer. Det gjorde ledelsen os klart med det samme.”. Samtidig er der en kultur i den nye bank, som fællestillidsmanden kun ser som en fremgang. ”I SkandiaBanken kunne tonen til tider være hård og konfrontatorisk mellem direktionen og tillidsmanden. Der var en meget tydelig arbejdsgiverkultur, og vi havde en del personale sager. Sådan er det ikke, efter at vi er blevet en del af Eik Bank.

Finans februar 2008

Her er en ægte dialog. Man føler, at det er velkomment, at man siger sin mening, og at der bliver lyttet.” Det er en ånd, man lige skal vænne sig til, og en gang imellem må Sussanne Bækgaard lægge en dæmper på fællestillidsmanden, når han folder sig ud på den gamle manér fra SkandiaBanken. Den positive opfattelse understøttes af, at ledelsen ifølge tillidsmændene har grebet fusionen professionelt an. Et eksempel er den personlige invitationen til Eik Banks 175 -års -fødselsdag – på Færøerne – og med ægtefæller, der lå til alle, da SkandiaBankens medarbejdere kom tilbage fra orienteringsmødet om, at de var blevet købt. Og hen over sommeren er der holdt identitetsdage og temadage, hvor medarbejderne har haft rig lejlighed til at dyrke både faglige og sociale kontakter. ”Det hjælper måske også, at vi efterhånden er mange, der har oplevet fusioner og opkøb. Det er jo nærmest blevet hverdag i den finansielle sektor”, siger Sussanne Bækgaard, der selv har oplevet en lykkelig fusion, da Han hHerred Sparekasse og Fjerritslev Bank blev til EBH.

Tykke tæpper og gråt linoleum Man kan næsten ikke forestille sig to bankkulturer, der er mere forskellige. Den oprindelige Eik Bank Danmark lignede nærmest en vekselerervirksomhed. Et par herskabslejligheder

oven på hinanden, stuklofter, udsigt over H. C. Ørstedsparken, tykke tæpper, kunst, og medarbejdere med slips på, mens SkandiaBanken i højere grad er en produktionsvirksomhed. Skrivebordene står tæt, der er gråt linoleum på gangene, og beklædningen er mere ”casual”. ”Vi har lige skullet lære, at man ikke behøver at være farlig, fordi man går med slips, og at man godt kan være fuldt kvalificeret, selvom man har en Liverpool-trøje på”, fortæller Bjarne Skousen, afdelingsdirektør i Private Banking. Den proces fremskyndes yderligere, når alle medarbejderne fra den ”gamle” Eik Bank i de kommende uger flytter over til de nye kolleger på Oslo Plads. En flytning, direktionen har skønnet nødvendig for at fremme integrationen, selvom nogle af ”dem med slips” kunne blive stødt på manchetterne af de mere ydmyge omgivelser.

En logisk handel Med opkøbet er der dannet en spiller på det danske marked, der ligger på omkring en 15. plads i størrelse. ”Opkøbet er logisk, for så vidt som Eik Bank havde et udlånsunderskud, og SkandiaBanken havde et indlånsoverskud. Med et slag fik vi tilført 100.000 privatkunder, som kunne have glæde af vores investerings- og pensionsrådgivning, der ikke var SkandiaBankens stærke side”, fortæller direktør Brian Toft om den 270 millioner kroner store handel.

”Vi skal lære, hvad det er for en butik, vi har købt, og vi skal vænne os til en helt ny type forretning. En forretning, der har åbent hele døgnet, hvor man kan risikere 400 opringninger på en formiddag, hvis betalingssystemet er nede, og hvor det ville kræve en hel lastbil, hvis alle kunderne skulle have julekort”, siger Bjarne Skousen, der kommer fra den gamle Eik Bank. Det har været et travlt halvår med at tilrette organisationen, afvikle noget af den, og lægge strategien om for SkandiaBanken fra primært at satse på vækst til at kigge mere på bundlinjen. SkandiaBankens bilfinansiering blev hurtigt afhændet til en af Europas store, den spanske Santander, som ville ind på det danske marked.

Man vil noget med sit køb ”Man kan sige, at det er en lidt pudsig fusion, hvor den ’lille’ køber den ’store”, siger Torben V. Andersen. Eik Bank Danmarks balance var på omkring fire 4 milliarder kroner, og SkandiaBankens på omkring 6,5 milliarder kroner. ”Det har måske været med til, at der ikke bare er kommet nogle fra moderselskabet og har presset løsninger ned over hovedet på os. Man tager sig tid og undersøger sagen, hvad enten det er it-systemer, produkter eller forretningsgange, for at finde frem til de bedste løsninger. En gang imellem har det da været forvirrende, men det har også haft en vældig

Finans februar 2008

➼ 29

arbejdspladsen

Den lille

slugte

den store ➼

positiv effekt, at Brian Toft satte sig over til os i SkandiaBanken et par måneder hen over sommeren. Det viser, at der er attention, og at man vil noget med sit køb”, siger Torben V. Andersen. Ifølge Brian Toft er man blevet mere bundlinjefokuseret. ”Vi indførte med det samme et gebyr for at hæve kontanter i udlandet. Vi skal fortsat være billige, men ikke for enhver pris. Til gengæld har vi gjort Visa/Dankort gratis for kernekunder”, siger Brian Toft, der glæder sig til udfordringen ved at drive bank i et økonomisk klima, hvor det hele ikke kommer af sig selv, som det har gjort i de seneste år. ”Vi skal tænke os godt om. Kunder, der har valgt SkandiaBanken, har gjort det på grund af prisen, og der kommer ikke noget godt ud af at punke dem med alle mulige tilbud. På den

anden side er det ofte behovet for mere rådgivning, der er forklaringen, når en kunde forlader netbanken. Kunsten er at finde den rigtige måde at kommunikere på. Og vi bliver også nødt til at tage i betragtning, at der ikke skal bruges mange gange ti minutter på rådgivning til kunder, der har pengene på en højtforrentet indlånskonto og lavrentelån, før det bliver en underskudsforretning”, siger Bjarne Skousen. At vænne de gamle SkandiaBanken-kunder til nye tider kræver fintfølelse og elegance. Men de nye aktører er fortrøstningsfulde. ”SkandiaBankens kunder er nogle af Danmarks mest loyale kunder, og vi har ikke mærket noget frafald”, siger Brian Toft. n

Færingerne købte islændingene ud Eik Banks opkøb af SkandiaBankens netbank i Danmark er et godt eksempel på nye aktører og bevægelser i det mere og mere internationale finansmarked, og man skal holde tungen lige i munden, når direktør Brian Toft ridser linjerne op i de seneste års opkøb og fusioner, der indtil videre har resulteret i

Direktør Brian Toft: Navnet Egebank gav associationer om en tæppebutik.

Finans februar 2008

Danmarks 15.-største bank med 100.000 privatkunder og nogle få hundrede erhvervskunder. Selv blev Brian Toft efter 13 år som fondschef i Danske Andelskassers Bank kontaktet af den islandske Kaupting Bank, der havde fået mod på at satse nordisk og også ønskede at være i København. Også Foroya Sparikassi (FSP) ville være med, og sammen besluttede de to banker at åbne Kaupting Bank i Danmark med 10 medarbejdere og Brian Toft som direktør i juli 2001. Færingerne ejede 20 procent, og islændingene 80 procent af den nye bank, der fik en hård start, da tvillingetårnene i New York styrtede sammen et par måneder senere. Også de internationale finansmarkeder rystede. Den islandske valuta faldt med 30 procent i løbet af halvandet år. De forretninger, man havde satset på fra Island, udeblev, og danskerne holdt sig fra investeringer. De to første regnskabsår var der underskud. Men i januar 2003 vendte det til et overskud, som har holdt sig siden. Den færøske sparekasse hjemme på de nordatlantiske øer

havde klaret sig bemærkelsesværdigt godt gennem Færøernes store nedtur og blomstrede nu op med øgede erhvervsaktiviteter som blandt andet olieboringer og dannelsen af flere aktieselskaber på øerne. Det var ikke længere kun fisk, får og kædedans om søndagen, og sparekassen var blevet til en bank. Færingerne kom til penge, og allerede i 2002 havde FSP overtaget 25 procent af Kaupting. På Færøerne havde den nu omkring 250 medarbejdere og halvdelen af markedet. Omkring årsskiftet 2003 til 2004 købte islændingene i Kaupting det meget store FIH (Finansieringsinstitut for Industri og Håndværk), der på balancen var Danmarks fjerdestørste pengeinstitut. Det gav færingerne anledning til at genoverveje situationen. ”Har I virkelig brug for to banker i Danmark?”, spurgte de islændingene. Og nej, det havde de efter nærmere overvejelse ikke. Derfor købte færingerne den 31. december 2004 de sidste 75 procent af Kaupting Bank i Danmark og var dermed eneejere.

Egen kom i spil Hermed var banken nødt til at skifte navn, og efter at have overvejet sagen nøje vendte man sig til den eg, der var i spare kassens bomærke. Men ”Egebank” vurderede Brian Toft lugtede lidt for meget af tæppebutik – ikke et ondt ord om Egetæpper – men det færøske ”Eik”, det blev man enige om, var der stil over, så det blev banken døbt i Danmark i februar 2005.

På Færøerne gik det lidt langsommere med navneskiftet. Alle skulle høres, og der har givet været flere følelser involveret. Halvandet år senere, den 18. december 2006, nåede man også her frem til at omdøbe Foroya Sparikassi til Eik Banki. 2006 blev et rigtig godt år for Eik Bank Danmark A/S med et overskud på 97 millioner kroner og en forretning af egenkapitalen på over 30 procent. Så da Brian Toft hørte, at den danske del af Skandia var til salg, blev han nysgerrig og kontaktede sin bestyrelse, som syntes, at det lød som en rigtig god idé at gå videre. Salget af SkandiaBanken er endnu et eksempel på globaliseringens effekter. Det sydafrikanske pensionsselskab Old Mutual havde nemlig efter intens finanskrig købt hele Skandia, der var svensk, først på året i 2006, men annoncerede hurtigt, at man ville af med bankdelen. Og den danske del var lige noget, der passede i Eik Danmarks kram: 100.000 nye privatkunder, der måske godt kunne trænge til lidt supplerende rådgivning. Knap var det køb gået i orden, før Eik Banki på Færøerne med købet af Kaupting Banks filial i Thorshavn købte islændingene ud af Færøerne. Hvad den videre historie vil bringe, må vi vente at se. Men én ting er sikker. Den står ikke stille! n

Finans februar 2008

5 skarpe – bankrådgivere

Linda

Overgaard

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild

Dansk Aktionærforenings nytiltrådte direktør, Linda Overgaard, advarede for nylig i et interview i Dagbladet Børsen om, at bankrådgiveren ikke er din ven, men en sælger, der skal prakke kunden så mange af bankens produkter på som muligt

Hvorfor er en bankrådgiver ikke en rigtig rådgiver? En bankrådgiver er primært en sælger, der er ansat til at varetage bankens interesser, og der er en indbygget modsætning i både at gøre et godt job i banken og at yde kunden uvildig rådgivning. Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre. Men der er ingen tvivl om, at langt de fleste ansatte i bankerne yder en stor indsats og også mener kunderne det godt. Dansk Aktionærforenings synspunkter skal derfor ikke tages som en personlig kritik, men går på de overordnede og principielle forhold.

Er det et problem, at en bank sælger investeringsbeviser fra egne hylder? Dermed er kunden jo ikke sikker på at få de investeringsbeviser, der passer bedst til hans eller hendes personlige profil. Og der er risiko for, at kunden ikke får investeringsbeviser med de lavest mulige omkostninger, men snarere de produkter, banken har størst interesse i at sælge. Det er utilfredsstillende, og derfor opfordrer vi vore medlemmer til at spørge efter produkter fra flere forskellige udbydere – og i øvrigt have fokus på omkostningerne.

Hvad er der galt i, at bankrådgiveren varetager bankens interesser? Set fra bankens synspunkt er det perfekt, at medarbejderne sælger mest muligt. Og som aktionær i en bank er man jo godt tilfreds med, at medarbejderne bidrager mest muligt til, at banken får et godt overskud. Men det er et problem, hvis bankerne foregiver, at deres medarbejdere yder uvildig rådgivning, for det er i sagens natur umuligt.

Finans februar 2008

4 5

Hvordan påvirker de bankansattes aflønningsformer deres rådgivning? Nogle steder er der incitamentsprogrammer. I de tilfælde, hvor ansatte i banker får en ekstra belønning, for eksempel i form af bonus, for at sælge ekstra meget – eller måske en bestemt type produkter - kan det næppe undgå at have en betydning. De forskellige former for incitaments-aflønning er jo netop til for at få medarbejderne til at præstere bestemte resultater, og deri ligger en naturlig interessemodsætning i forhold til kunden. Har du beviser på, at bankrådgivere ikke rådgiver forsvarligt og etisk korrekt? Nu er spørgsmålet jo, hvad du lægger i ordene "forsvarligt og etisk korrekt". Inden for de rammer, bankerne har opstillet for deres medarbejdere, rådgiver de fleste sikkert helt efter bogen. Men etisk er ikke et egnet ord til bankrådgivning. I Dansk Aktionærforening påpeger vi så blot, at bankrådgiveren først og fremmest er bankens mand eller kvinde, og at kunden ikke skal lade sig forlede af selve ordet "bankrådgiver", som faktisk er misvisende. I øvrigt har vi i Dansk Aktionærforening talrige eksempler på, at kunder føler sig dårligt behandlet af deres bank. Vi opfordrer derfor til, at de forskellige trin i dialogen bliver dokumenteret skriftligt, så kunden står stærkere, hvis der bliver en klagesag. n

Finans februar 2008

TEMA: Den diskrete velgørenhed

Gaver giver goodwill Uden at vække synderlig opmærksomhed i offentligheden deler finanssektoren hvert år hundreder af millioner kroner ud til kultur, handicapidræt og andre velgørende formål Foto: Ulrik Jantzen

Finans februar 2008

â&#x17E;ź

Finans februar 2008

TEMA: Den diskrete velgørenhed

En halv milliard til velgørenhed I al ubemærkethed flyder finansvirksomhedernes velgørende donationer i en lind strøm til det frivillige Danmark, kunst, kultur og forskning. 18 af de største virksomheder i sektoren uddelte sidste år mere end 400 millioner kroner til almennyttige formål Af Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk

En handicapvenlig legeplads, instrumenter til kræftforskning og udgivelse af en bog om vejrhaners funktion. Det er eksempler på de mange hundrede projekter, som sidste år fik penge fra virksomheder i den finansielle sektor. I alt uddelte 18 af de største virksomheder i sektoren 466 millioner kroner til almennyttige formål. Det viser magasinet Finans’ undersøgelse, som er baseret på regnskaber og et rundspørge blandt virksomhederne og deres tilknyttede fonde og foreninger med almennyttige formål. Fælles for de mange projekter og aktiviteter er, at de sandsynligvis ikke ville være gennemført, hvis det ikke var for finanssektorens enorme pengetanke, som er afsat til at støtte gode formål. Men på trods af at den finansielle sektor i lang tid er blevet kritiseret for at være grisk og urimeligt profitorienteret, er flere af virksomhederne meget tilbageholdende med at fortælle om deres rolle som filantropiske velgørere. Og flere af de store milliardfonde, som uddeler penge i virksomhedernes navn, lever nærmest i hemmelighed og fortæller slet ikke den brede offentlighed om deres gode projekter.

levet et liv i hemmelighed. Men han understreger, at fonden er helt uafhængig af Nordea Bank og derfor ikke underlagt ledelsen i banken. Desuden skal det fra og med i år være slut med fondens lukkethed. ”Vi vil fremover gøre os umage med at komme ud og fortælle om det, vi laver, og det, vi giver støtte til. Vi er ved at lave et website for fonden. Vi vil fremover publicere årsberetninger, og vi vil aktivt formidle vores aktiviteter, blandt andet gennem pressen”, siger Torben Klein, der tiltrådte stillingen som direktør i fonden i november sidste år. Han forklarer, at fonden de seneste år har været fokuseret på et enkelt projekt, nemlig byggeriet af det nye Tietgen Kollegium i Ørestaden med plads til 400 studerende. Byggeriet, der har kostet fonden 820 millioner kroner, har lagt beslag på de fleste af uddelingsmidlerne og også på fondens administrative ressourcer. Men med færdiggørelsen af byggeriet vil der fremover være plads til at uddele penge til flere projekter. De fremtidige donationer bliver uddelt ud fra en ny strategi, som fondens bestyrelse netop har vedtaget.

Bankfonds hemmelige eksistens En af de mest diskrete fonde er Nordea Danmark Fonden, som er den største bankfond med almennyttige formål i undersøgelsen. Sidste år uddelte den 113 millioner kroner. Og i 2006 gav fonden hele 284 millioner kroner til almennyttige formål, og fondens egenkapital samme år var på cirka ni milliarder kroner. Men fonden har ingen hjemmeside, og den udgiver heller ingen årsberetning, hvor man kan læse om alle de gode projekter, som nyder godt af fondens penge. Den nytiltrådte direktør i Nordea Danmark Fonden, Torben Klein, ønsker ikke at komme ind på, hvorfor fonden hidtil har

Finans februar 2008

Penge fra Sparekassen SDS Åbenhed om fondens aktiviteter er også en del af den nye strategi, og derfor vil Torben Klein også gerne fortælle om de nye visioner: ”Vores nye strategi er at fokusere på det, som er sundt for sjæl og legeme. Vi vil både give til brede og almene sundhedsfremmende formål. For eksempel inden for ernæring eller idræt i et folkesundhedsperspektiv. Men vi vil også give penge til fremme af gastronomiske oplevelser, som er sundt for sjælen. Vi vil fortsat fokusere på kunst og kultur, og vi vil fokusere

mere på natur og miljø og menneskers adgang til naturen”, siger Torben Klein. Hidtil har Nordea Fonden uddelt penge på baggrund af ansøgninger. Men med den nye strategi vil fonden selv være langt mere opsøgende. Og pengene vil gå til forskellige formål under den overordnede fællesbetegnelse Det Gode Liv. Pengene i Nordea Fonden stammer blandt andet fra de penge, der lå i Sparekassen SDS, da den blev omdannet til aktieselskab.

Åbenhed skaber sympati En af de få almennyttige bankfonde, der i lang tid har haft en meget åben politik, er Spar Nord Fonden. Den blev oprettet i 1990, da Sparekassen Nordjylland blev omdannet til et aktieselskab. Spar Nord Fonden aflægger et årsregnskab, som er tilgængeligt på fondens hjemmeside. Her kan man læse om de projekter, aktiviteter og organisationer, som fonden har støttet.

”Vi har valgt at være åbne omkring fondens aktiviteter, fordi det er en del af fondens vision at være kraftcenter for menneskelig og økonomisk udvikling i Spar Nord Banks virkeområde. Så det er dybest set for at reklamere for banken. Ved at give noget tilbage til lokalområdet skabes goodwill”, siger direktør Ole Jørgensen i Spar Nord Fonden. I 2007 støttede Spar Nord Fonden over 700 forskellige foreninger og aktiviteter. Og det skaber opmærksomhed om både fonden og banken. ”Vi mærker, at når for eksempel 25-30 foreninger i Frederikshavn og omegn får omkring 10.000 kroner hver, så skaber det sympati, fordi folk kan se, at pengene går tilbage til området. Og banken får også mange skulderklap for at bidrage til det frivillige arbejde i Danmark”, siger Ole Jørgensen. Ud over støtte til lokale foreninger og aktiviteter støtter Spar Nord Fonden også indkøb af hospitalsudstyr på Aalborg Sygehus og forskellige større forskningsprojekter.

Finans februar 2008

➼ 37

TEMA: Den diskrete velgørenhed

➼

”Vi støtter ikke ting, der er en offentlig opgave. Men vi kan godt være et supplement. Men ofte er det jo sådan, at det offentlige siger til forskerne, at I skal ud på markedet og finde medfinansiering. Et eksempel er Aalborg Universitet: Vi spæder de offentlige bevillinger op, så en krone bliver til to. Det offentlige er blevet meget opmærksomme på finansiering fra alternative kilder, så de beder forskerne om at skaffe private midler”, forklarer Ole Jørgensen.

Danske Bank støtter lokalsamfund Meget af den filantropiske kapital stammer fra formuer, der var opsparet i sparekasser, før de blev omdannet til aktieselskaber. Men også forsikringsselskaberne har fonde, som stammer fra tidligere fusioner eller omdannelser til aktieselskaber. Det gælder for eksempel Topdanmark Fonden. Pengene herfra stammer fra kunder i det gensidige selskab Topsikring. Da Topsikring blev til Topdanmark A/S, fik kunder tilbudt aktier i det nye selskab. Men nogle frasagde sig aktierne, som så i stedet blev placeret i Topdanmark Fonden, som fik til formål at virke almennyttigt. Derudover giver flere af virksomhederne også penge ud af deres almindelige budget. En af dem er Danske Bank, som giver penge til projekter i lokalsamfundene på de markeder, som banken har aktiviteter i. ”Vi gør det, fordi det giver menig at bidrage til det samfund, vi er en del af. Vi mener, tingene hænger sammen. For at vi kan drive en værdiskabende forretning, er det vigtigt at

have et godt forhold til vores kunder og det lokale samfund. Og også for vores medarbejdere er det vigtigt, at vi tager del i lokalsamfundet”, siger CSR-Manager i Danske Bank Anne Søgaard Melchiorsen. Danske Bank har også en fond, der mere eller mindre hemmeligt deler penge ud til særligt sygdomsbekæmpende organisationer. Samlet bidrager Danske Bank med 29 millioner kroner til almennyttige formål. Det er langt mindre end konkurrenten Nordea, hvilket skyldes, at kapitalen i Nordea Fonden er langt større end i Danske Bank Fond. ”Men pengene er kun toppen af kransekagen. I de 27 millioner kroner, banken selv deler ud, er f.eks. ikke medregnet den løn og overarbejdsbetaling, som vi betaler vores medarbejdere, når de holder filialer åbent om søndagen i forbindelse med indsamlinger til forskellige formål, hvor indsamlerne kommer ned i filialerne og får talt pengene op”, siger Anne Søgaard Melchiorsen. Og Danske Bank har ingen planer om at hæve budgetterne for donationer. ”For os giver det mere mening at bidrage med noget, vi kan og gerne vil. Som for eksempel projektet om finansiel dannelse, hvor vi bruger vores bankkompetencer til at lære unge om privatøkonomi (læs side 18 red.)l”, siger Anne Søgaard Melchiorsen. n

Eksempler på velgørenhed i 2007 Nykredits fond:

› 2 50.000 kroner til Vestermølle Møllelaug

til hjælp til at renovere stedets møllehus og kværnrum. 100.000 kroner til Fiskeri- og Søfartsmuseets legeområde til hjælp til færdiggørelsen af en handicapvenlig maritim legeplads. 100.000 kroner til Foreningen Børnelejren på Langeland til et multihus i Søgård Hovedgårds lade. 225.000 kroner til to nye kroner til koret i Vor Frelsers Kirke. 50.047 kroner til Landsforeningen for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) til indkøb af to sportskørestole.

› › › ›

Finans januar 2008

Spar Nord Fonden:

› N ibe Festivalen har modtaget en støtte på

375.000 kroner over de kommende 3 år. Fonden betragter festivalen, der er en af landets største, som et fyrtårn i musikmæssig henseende. Professor Steffen B. Petersen – Institut for Fysik og Nanoteknologi ved Aalborg Universitet, har fået en støtte på 300.000 kroner til indkøb af udstyr til forskningen inden for medicin og nanobioteknologi. Center for Teleinfrastruktur ved Aalborg Universitet har modtaget 1 million kroner til fortsat forskning. Spar Nord Fonden har hermed støttet dette center med i alt 5 millioner kroner over en årrække.

›

Fionia Fond:

› S yddansk Elite på Syddansk Universitet, elite-

sportsudøvere og -trænere. Så de kan uddanne sig, når de afslutter perioden som elitesportsudøvere. Fornyelse af H.C. Andersen Paradens sommershow. Støtten fra Fionia Fond gør det muligt at indkøbe nye kostumer og rekvisitter, lave sange og komponere ny musik. Opførelse af et amfiteater på Frøbjerg Bavnehøj.

› ›

Foreningen Østifterne:

› 6 70.000 kroner til Arbejdernes Samaritter

Forbund til mobile sanitetstrailere. 190.000 kroner til hospitalsklovnen Stellas arbejde på forskellige hospitalers børneafdelinger. 183.000 kroner til en firehjulet brandslukningsmotorcykel på øen Skarø.

› ›

Nordea Bank:

› S tøtte til projekt High Five. Et projekt for

unge tidligere kriminelle, der skal integreres på arbejdsmarkedet. Støtte til unge musikere.

›

TopDanmark:

› 2 00.000 kroner til 2 projekter målrettet børn og unge på asylcentrene: Diskotek-café og være sted for børn og unge i Sandholm og Avnstrup samt skaterramper. 250.000 kroner til Rigshospitalets Juliane Marie Center til et ph.d.-projekt om kommunikation og patientrelationer samt afholdelse af et sympo sium om kommunikative udfordringer i sundhedsvæsenet.

›

TrygFonden, 2006:

› 9 millioner kroner til Rigshospitalets Brand

sårsklinik og Anæstæsiklinik. Blandt andet til indkøb af en laserscanner til Rigshospitalets Brandsårsklinik. Scanneren gør det muligt at måle dybden af et brandsår og forkorter dermed behandlingstiden. 16 millioner kroner til hjælp til brandsikring af Christian IV’s bryghus, som ejes af staten.

›

Codan Forsikring:

› S tøtte til Hjerteforeningens hjertebiler. › S tøtte til skleroseprojekt på Herlev Hospital.

Finans januar 2008

TEMA: Den diskrete velgørenhed

Hospitalsklovnen Stella lever af donationer Det kan være svært at få et sygt og utrygt barn til at drikke kontrastvæske. Også selvom alternativet er en sprøjte i armen. Men hospitalsklovnen Stella kan noget med børn. Gennem leg og fortrolighed med børnene kan hun få dem til ting, som hverken forældre, sygeplejersker eller læger kan. Og for mange børn er Stella det eneste positive, de husker fra deres hospitalsophold. I fire år har hospitalsklovnen Stella været børnenes ven på Hvidovre Hospitals børneafdeling. Et arbejde, hvis vigtighed og betydning netop er dokumenteret i en 78 sider lang rapport fra hospitalet. Men børnene ville ikke have glæde af Stella, hvis det ikke var for de penge, som kommer fra almennyttige fonde og foreninger. I starten besøgte Stella hospitalets børnepatienter en gang om ugen. Men de sidste tre år har Foreningen Østifterne betalt Stella for at lege med børnene to gange om ugen. I 2007

Finans februar 2008

donerede Østifterne 190.000 kroner til hendes børnetryllerier. ”Det gav nogle nye muligheder for mig og for hospitalet. Det skaber mere kontinuitet i forhold til børnene, når jeg er der to gange om ugen. Så kan jeg sige til børnene, ’hav det godt, vi ses igen på torsdag’”, siger hospitalsklovnen Stella, som i virkeligheden hedder Charlotte Nefer. ”Jeg er et modstykke til det, børnene kan være bange for, når de er på hospitalet. Når de kommer hjem, tænker de tilbage på, at de var kede af det og bange. Men det var sjovt, da Stella var der. De føler, at de har en, der er på deres side, og som ikke skal gøre noget ondt. Jeg spejler og legaliserer deres følelser”, siger Charlotte Nefer. Hospitalskloven Stella har også tidligere fået støtte fra BGFonden og Codan-fonden. n

Sparekasserøveri blev til filantropiske milliarder Af Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk

Det blev kaldt Danmarkshistoriens største sparekasserøveri. I dag står milliarder af kroner fra de gamle sparekasser og kaster stadig flere penge af sig til almennyttige formål i samfundet. Udbyttet fra røveriet er blevet til filantropiske kapitalfonde

I år er det tyve år siden, at Folketinget vedtog, at sparekasser må omdanne sig til aktieselskaber. Det skabte en voldsom politisk ballade i 1988. Spørgsmålet var, hvad man skulle stille op med den opsparede kapital i sparekasserne. Sparekassernes formue var herreløs kapital. Løsningen blev at lægge pengene over i fonde, som senere kunne uddele afkastet til almennyttige formål. I dag er formuerne vokset. Og pengene kommer til gavn, der hvor ingen andre vil til lommerne. Pengene er flere steder i samfundet blevet en helt nødvendig finansieringskilde. Det gælder såvel for store dele af det frivillige Danmark som for noget af den forskning, der foregår på universiteter og hospitaler. Eksemplerne på sparekasseformuer, der er blevet til filantropisk kapital, er mange. Formuen fra Sparekassen SDS ligger i dag i Nordea Fonden, som har en kapitalformue på godt ni milliarder kroner. Sparekassen Nordjyllands penge blev anbragt i en fond i 1990 og ligger i dag i Spar Nord Fonden og er blevet til en formue på 2,4 milliarder. Amtssparekassen blev omdannet til aktieselskab i 1991, og pengene herfra ligger i dag i Fionia Fond.

Derfor havde sparekasserne længe presset på for at få mulighed for en anden selskabskonstruktion, der gav dem mulighed for at finansiere sig på markedsvilkår. Problemet var bare, hvad man skulle gøre med den opsparede kapital i sparekasserne? Bare fordi man var kunde i en sparekasse, var man jo ikke nødvendigvis medejer med krav på kapitalen. På samme måde som med Brugsforeningen. Selv om man har et medlemskort til Dagli’brugsen, er man ikke medejer af Brugsen eller COOP Danmark. Professor i virksomhedshistorie Per Hansen skrev bogen, ’Da Sparekasserne Mistede deres Uskyld’. Han forklarer om problemet med den herreløse kapital: ”En mulighed var at lade sparekassernes formue indgå i den samlede kapital i de nye aktieselskaber og dermed reelt set give den til de nye aktionærer. Det var der stor politisk uvilje imod. Især fra Socialdemokraterne, fordi man opfattede sparekasserne som folkelige og demokratiske bevægelser i modsætning til bankerne, som var kapitalistiske og profitorienterede”, siger professor Per Hansen.

Herreløse formuer

Danmarkshistoriens største sparekasserøveri

I 1988 fik sparekasserne lov til at omdanne sig til aktieselskaber. Sparekasserne var selvejende institutioner. Men den økonomiske udvikling havde gjort, at sparekasserne havde svært ved at følge med. De kunne ikke skaffe kapital nok til at servicere deres privatkunder og især deres erhvervskunder.

Det var den senere boligminister og justitsminister i Nyrupregeringerne Erling Olsen, der dengang kæmpede imod loven, der kunne gøre sparekasser til aktieselskaber. Loven kom igennem Folketinget, fordi den daværende Schlüter-regering fik støtte fra Fremskridtspartiet. Det var baggrunden for det,

Finans februar 2008

➼ 41

TEMA: Den diskrete velgørenhed

➼

Erling Olsen dengang kaldte for ’Danmarkshistoriens største Sparekasserøveri’. ” Jeg var ikke imod, at sparekasserne kunne få mulighed for at omdanne sig til aktieselskaber. Men jeg var imod, at man forhindrede forfædrenes penge i at gå videre til de næste generationer, så der ikke fortsat kunne drives finansiel virksomhed på et non-profit grundlag. Og så var jeg imod den omregningskurs, som de gamle sparekassegaranter fik udstedt aktier til i det nye aktieselskab”, forklarer Erling Olsen. Erling Olsen forsøgte sammen med partifællen og nu også tidligere minister Bjørn West at omgøre Folketingets beslutning. Ved at samle 60 folketingsmedlemmers stemmer kunne de to udsætte loven til efter et valg, hvis de kunne godtgøre, at der var tale om ekspropriation af sparekassernes formuer. Men regeringen nægtede at kalde det ekspropriation, og loven trådte derfor i kraft med virkning fra 1. januar 1989. Derfor forsøgte Erling Olsen, at anlægge sag mod regeringen.

Finans februar 2008

”Men fordi vi ikke selv havde andel i sparekasserne, havde vi ikke søgsmålskompetence, som det kaldes. Så prøvede vi at få nogle af sparekassegaranterne med på den. Men det ville de ikke, fordi de selv stod til at tjene på penge på omdannelsen til aktieselskaber. Derfor måtte vi til sidst opgive det”, siger Erling Olsen.

Fortællingen om sparekasserne Der var grundlæggende to måder at omdanne en sparekasse til et A/S på. Den ene var fondsmodellen, med eller uden et almennyttigt formål. Den anden var at hensætte den opsparede kapital i sparekassen som en særlig reserve i aktieselskabet. Uanset hvilken model sparekasserne valgte, ville det være slut med en stor del af den oprindelige tanke med sparekasserne, og fremover ville aktieselskabsmodellen blive mere fremherskende. Men ifølge professor Per Hansen var der langt dybere ting på spil end blot spørgsmålet om selskabskonstruktion og sparekasseformuer. ”Grunden til al balladen i 1988 var historisk bestemt. Det var to forskellige måde at anskue verden på, der stødte sammen. Sparekassernes fortælling var knyttet til de folkelige, demokratiske landsbysamfund på landet i naturen og var derfor en fortælling om det naturlige. Over for den tanke så sparekassekulturen bankerne, som var aktieselskaber. De hørte til byen og industrien og derfor nærmest det unaturlige”, fortæller Per Hansen. Og selv om det i høj grad var sparekasserne selv, der havde presset på gennem en veltilrettelagt strategi fra Sparekasseforeningen, så var det langtfra alle, der var begejstrede. ”Mange var bedrøvede over det, der skete med sparekasserne. Nu kunne de ikke videreføre fortællingen om den folkelige og demokratiske sparekasse. Der var en del nostalgi forbundet med det”, erindrer Per Hansen, der mener, at en af årsagerne til sparekassernes ønske om at blive aktieselskaber også var, at enkelte af sparekassedirektørerne havde en ambition om at blive bankdirektører. I dag er Erling Olsen tilfreds med, at mange af de gamle sparekassers penge går tilbage til samfundet via de almennyttige fonde. På den måde sikrer man det, der var hans oprindelige intention. Nemlig at forfædrenes penge kommer de efterfølgende generationer til gavn. ”Men det forudsætter, at fondsforvalterne opfører sig ordentligt og virkelig sørger for, at pengene kommer til gavn i almennyttige projekter, som det ellers ikke ville være muligt at gennemføre”, siger Erling Olsen. n

EU-rekord i fonde Selv om EU opfordrer medlemslandene til at supplere offentlig forskning med private midler, ignorerer Videnskabsministeriet indtil videre de muligheder, som finanssektorens fonde giver

Med cirka 14.000 fonde er Danmark det land blandt de 15 gamle EU-lande, som har flest almenvelgørende fonde. Men også i vores nabolande bliver der delt mange penge ud til almennyttige formål fra private fonde. Sverige har cirka 11.000, Tyskland cirka 10.000 og England cirka 9.000. De samlede formuer er så betydelige, at EU-Kommissionen gør en aktiv indsats for at påvirke de filantropiske kapital forvaltere til at styrke den samlede forskningsindsats i EU. EU har en målsætning om, at tre procent af medlemslandenes BNP skal bruges til forskning i år 2010. Og for at nå det mål er det nødvendigt, at de offentlige forskningsbudgetter suppleres af private forskningsmidler. Derfor har en ekspertgruppe under EU-Kommissionen lavet en række anbefalinger, der skal øge og effektivisere de penge, som fonde giver til forskning. Ekspertgruppen anbefaler blandt andet, at de enkelte medlemslande kortlægger de private fonde for at få mere viden om deres aktiviteter. Helt konkret anbefaler EU, at de nationale forskningsstatistikker indeholder tal på, hvor mange penge universiteter og forskere modtager fra fonde. Derudover foreslår EU’s ekspertgruppe, at landene laver nationale oplysningskampagner om vigtigheden af videnskab og forsk-

ning i samfundet. Desuden mener eksperterne, at det er vigtigt, at fondene bliver opfordret og vejledt til at være mere åbne om deres aktiviteter, sådan at forskerverdenen kan få information om fondenes mål, midler og resultater.

Fokus på offentlige forskningsmidler Danmark har indtil videre ikke gjort noget aktivt for at følge anbefalingerne fra EU. Kommissionen fremlagde ellers anbefalingerne allerede for to år siden. Regeringens målsætning på forskningsområdet er den samme som EU’s: Tre procent af Danmarks BNP skal i år 2010 gå til forskning. Og ifølge de danske målsætninger skal de to procent af forskningsmidlerne komme fra den private sektor. Og netop her kunne de almennyttige forskningsfonde bidrage til at nå målsætningen. Men Videnskabsministeriet fokuserer på at nå målsætningen om de offentlige forskningsmidler inden år 2010. ”Når vi taler om de private midler til forskning, tænker vi primært på industrien og virksomhederne. Det, vi beskæftiger os med i Videnskabsministeriet, er primært størrelsen og fordelingen af de offentlige forskningsmidler”, siger chefkonsulent i Videnskabsministeriet Holger Rasmussen. n

Realdania og Bikuben-fondene Fonden Realdania og Bikuben-fondene er også fonde med almennyttige formål, hvis oprindelige kapital stammer fra virksomheder i den finansielle sektor. Men fondene har ikke længere forbindelse til eksisterende banker, ligesom de heller ikke har navnefællesskab med eksisterende virksomheder. Realdania opstod, da Realkredit Danmark i år 2000 blev solgt til Danske Bank. Sælger var Foreningen Real Danmark, som siden har ændret navn til Realdania, der nu udelukkende driver filantropisk virksomhed.

Realdania har dog en aktiepost på cirka 11 procent i Danske Bank. I år 2006 uddelte Realdania 2,1 milliarder kroner og havde en egenkapital på 32 milliarder kroner. Bikuben Fonden og BG-fonden udspringer begge af Sparekassen Bikuben. Men fondene havde, hverken ejerskabsmæssig eller organisatorisk forbindelse med BG Bank. Og derfor heller ikke med Danske Bank- koncernen, som BG Bank var en del af. n

Finans februar 2008

globalt

Indvandring skaber velfærd ”At slippe immigranter ind gør enormt meget mere gavn for verdens fattige end at proppe et hvilket som helst antal Oxfam konservesdåser med pengesedler …. og også de rige lande vil profitere af det.”. Economist, 5. januar 2008.

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

Kina slår til i rottens år

Dødsfald på grund af overarbejde

Den 7. februar begynder rottens år i Kina, og her forventes supermagten for alvor at træde i karakter – og ikke bare som vært for OL. Kinas statskontrollerede banker vil for første gang begynde at bruge nogle af sine 1,33 billioner dollar i udenlandsk valuta på Londons finansielle markeder. Sidste år investerede den kinesiske statslige investeringsfond CIC ifølge Økonomisk Ugebrev op mod fem milliarder dollar i Morgan Stanley. Og den slags vil vi se meget mere af i den kommende tid: at fremmede regeringer med store lommer sikrer sig ejerskab af vestlige firmaer. Det skaber nogen usikkerhed, fordi man kender meget lidt til deres in vesteringsstrategier. Men måske skal vi bare vænne os til, at pengestrømme kan vende. I århundreder er de gået fra vest mod øst.

At arbejde sig til døde blev allerede i 1980’erne så almindeligt i Japan, at fænomenet fik sit eget navn ”karoshi”. Men kun få procent fik anerkendt karoshi-dødsfald. I 2005 voksede andelen af dem, der fik anerkendt, at det var et karoshi-dødsfald, til 40 procent. Med en sådan kendelse er de pårørende sikret erstatninger fra 20.000 til en million dollar om året. I slutningen af 2007 blåstemplede retten i Nagoya-distriktet, at Kenichi Uchino døde af karoshi i en alder af 30 år, da han i 2002 faldt om kl.okken fire om morgenen på sin arbejdsplads hos Toyota efter at have haft i gennemsnit 80 timers overarbejde hver eneste måned i det foregående halve år. Et overarbejde, der yder mere ikke blev betalt. Dommen er en bet for japanske arbejdsgive re, som er vant til at forvente mange gratis overarbejdstimer.

Finans februar 2008

Verdens finanscentre formerer sig Der dukker flere og flere finanscentre op rundt om i verden. New York, London og Tokyo ligger stadig i førerfeltet, men den øgede økonomiske aktivitet i lande som Kina og Indien og den stigende efterspørgsel efter olie fra Mellemøsten, Rusland og Latinamerika betyder, at pengestrømmene løber flere veje end før. Steder som Dubai, Singapore, Bermuda, Chicago, Sydney, Geneve, Zürich, Qatar og Bahrain kommer til at fylde mere på de finansielle verdenskort. Også regeringerne bliver mere og mere opmærksomme på de fordele, et blomstrende finanscenter giver. For eksempel tegner den finansielle sektor sig for mere end en tredjedel af både New Yorks og Hong Kongs skatteind tægter.

globalt

Norden er godt rustet til globaliseringen Kombinationen af fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet betyder, at nordiske arbejdstagere og virksomheder ikke har noget at frygte ved globaliseringen, mener NFU’s kommende generalsekretær, Christina Jayne Colclough ”Jeg glæder mig meget til at bruge min viden om det nordiske arbejdsmarked i mit nye job i NFU,” siger Christina Colclough.

Christina Colclough ser det som en væsentlig opgave at eksponere og videreudvikle den nordiske model sammen med politikerne i de nordiske forbund. Modellen gør ifølge den kommende NFUgeneralsekretær erhvervslivet i stand til at tilpasse sig nye markedsvilkår, samtidig med at medarbejdernes høje kompetenceniveau gør dem i stand til at tilegne sig nye krav og teknologier og komme med forslag til forbedringer.

Ingen udviklingsangst

Vi har i Norden en tilgang til forhandling mellem parterne på arbejdsmarkedet, som er ret enestående. Og denne nordiske arbejdsmodel gør, at langt de fleste lønmodtagere vil vinde på globaliseringen, mener Christiana Jayne Col clough, som fra 1. januar bliver ny generalsekretær for NFU (Nordiske Finansansattes Union). ”Selvom der er forskelle mellem alle de nordiske lande, er lighederne meget større, når man sammenligner med de øvrige europæiske lande. Og det er en tilgang bygget på dialog og tillid, som er i stand til at skabe forhandlingssituationer, hvor begge parter vinder. Modellen rummer nogle mekanismer, som er tidssvarende i forhold til de udfordringer, globaliseringen giver. Det er en kombination af fleksibilitet og sikkerhed.

Fleksibilitet omkring arbejdstid, løn og i bredere forstand arbejdsforhold og sikkerhed som den tryghed, det giver, at man med god uddannelse og høj kompetence bevarer sin markedsværdi som arbejdskraft, og hvis uheldet er ude trods alt er sikret en understøttelse, der er til at leve af, mens man søger noget nyt”, siger Christina Jayne Colclough, 33 år og tidligere arbejdslivsforsker på FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet. Allerede den 1. januar 2008 flyttede Christina Colclough fra København til Stockholm for at begynde i NFU-sekretariatet som vicegeneralsekretær. I det første år vil hun arbejde parallelt med nuværende generalsekretær, Jan-Erik Lidström, som går på pension ved årets udgang.

”Derfor mener jeg ikke, de nordiske arbejdstagere og virksomheder har noget at frygte. Tvært imod er vi klædt godt på. Vi står stærkt. I forhold til det øvrige Europa og USA er det da også bemærkelsesværdigt, at danske ansatte stort set ikke er ramt af ”udviklingsangst”. Men det betyder ikke, at vi kan slippe tøjlerne. Vores største fjende kan blive os selv, hvis vi begynder at tage modellen for givet. Derfor skal alle forbund støttes i den kontinuerlige udvikling. Og udviklingen og synliggørelsen af den nordiske model skal ske på mange niveauer: dDet skal ske i koncernerne, i Bruxelles og internationalt i UNI”, siger hun. Som forsker har Christina Colclough blandt andet beskæftiget sig med, hvordan globaliseringen påvirker de nordiske fagforeningers internationale strategier. Hendes seneste værk er en undersøgelse af, i hvilket omfang virksomheder i Danmark tager den danske arbejdsmarkedsmodel med sig, når de flytter til udlandet/ ET

Finans februar 2008

Svensk invasion

Gustav Bengtsson arbejder i Danmark, fordi lĂ¸nnen er bedre, og at der er flere interessante job end i Sverige. I baggrunden ses Michael Prymus, ligeledes ansat i Nykredit.

Svenskerne kommer Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Finans februar 2008

Manglen på arbejdskraft har fået flere danske pengeinstitutter til at få øjnene op for potentialet på den anden side af Øresundsbroen. I løbet af de sidste to år er antallet af svenskere, som arbejder i Danmark, eksploderet. Michael Prymus og Gustav Bengtsson fra Nykredit er to af dem Hver morgen stiger Michael Prymus og Gustav Bengtsson på toget i Malmø og står først ud en halv time senere, når toget er ved Københavns Hovedbanegård. De arbejder begge i Nykredit i Danmark, men bor i Sverige. Og det har de det fint med: ”Det er godt at bo i Sverige og at arbejde i Danmark. Transporten er intet problem. Jeg kender flere kolleger, der bor i Danmark og pendler lige så lang tid eller mere. Fra dør til dør tager det mig 45 minutter at komme på arbejde”, fortæller Gustav Bengtsson. Han er 26 år gammel og bor sammen med sin svenske kæreste i Malmø, og parret er et godt billede på, at flere og flere svenskere får fodfæste på det danske jobmarked, også i finanssektoren. Begge arbejder i Danmark, og begge i finansielle virksomheder. Faktisk startede de samme dag, kæresten i en forsikringsvirksomhed, og Gustav i en finansiel virksomhed, som han kom i kontakt med på en karrieremesse på Lunds Universitet i Sverige, hvorfra han er uddannet civilingeniør. Den 1. maj 2007 blev han ansat i Nykredit i København, hvor han arbejder som assisterende porteføljemanager. Nykredit er et ud af flere danske pengeinstitutter, som satser på det svenske jobmarked i deres rekruttering af arbejdskraft. Ud af Nykredits 3.600 ansatte er blot 14 svenskere, men realkreditinstituttet håber i fremtiden at kunne øge denne andel, blandt andet ved at slå jobannoncer op i svenske aviser og deltage på karrieremesser i Sverige. ”I Nykredit er det ikke så udbredt at have svenskere ansat. Det vil vi gerne have ændret på i organisationen. Det er en ny gruppe kandidater, vi har fået øjnene op for. Vi ved, der går talentfulde svenskere rundt og er interesseret i Danmark, fordi vi har kortere arbejdstid, højere løn og en anderledes arbejdskultur. I Nykredit har vi en uformel omgangstone og en mere flad struktur, og det tænder svenskerne på. Siden oktober har vi modtaget cirka 50 ansøgninger fra svenskere, og det er langt flere, end vi plejer”, siger Anne Agerbæk, projektkonsulent i Nykredits personaleafdeling.

rekruttere svenskere fra karrieremesser i Sverige. Han valgte Danmark af flere grunde: ”For det første tjener man 30 procent mere i løn i Danmark end i Sverige. Man får i hvert fald 25 procent mere ud, efter skatten er trukket fra, og lønnen er vekslet til svenske kroner. Så er der flere interessante job i hovedstæder som for eksempel København end i Malmø, hvor jeg bor. Jeg kiggede lidt i Stockholm, men det er svært at finde job og lejlighed der, ligesom det er svært at finde lejlighed i København. Så jeg valgte København frem for Stockholm, fordi jeg kunne blive boende i Malmø”.

Fredagsbajer med svenske kolleger En af Gustav Bengtssons svenske kolleger i Nykredit er 32-årige Michael Prymus. ”Jeg kan godt lide den internationale atmosfære, som der er mere i København end i Sverige. Her arbejder jeg sammen med mange nationaliteter, har et mere interessant arbejde og får en højere løn, end jeg kunne få i Malmø. Jeg har ingen intentioner om at vende tilbage til Sverige igen”, siger Michael Prymus. Han er ansat i Nykredits udviklingsafdeling, hvor han blandt andet arbejder med derivater og finansielle markeder. Michael Prymus kom til pengeinstituttet sidste sommer efter at have været ansat to år i Danske Bank, et job, som han fandt igennem jobportalen Stepstone. Han kender flere svenskere, der er i Danske Bank og i Nykredit. Gustav Bengtsson oplever også, at de svenske røster dukker op i finansvirksomheder. ”I Danmark kender jeg en del svenskere, som jeg har studeret med og mødt på mit tidligere arbejde, hvor vi var mange svenskere. Vi er en fem-seks stykker, som stadig træffes en gang om ugen til en fredagsbajer i byen. Samtlige arbejder i den finansielle sektor. I Nykredit er Michael den eneste svensker, jeg kender, men jeg kunne godt tænke mig at få flere svenske kolleger”. n

Fyldte toge mod Danmark Ifølge Skat Øresund er antallet af svenskere, der tager over sundet for at komme på arbejde, steget med 100 procent årligt i de sidste to år. I 2005 bidrog 1.391 svenskere til den danske statskasse, mens tallet i 2007 lød på 6.667 nye svenske skatteydere. Gustav Bengtsson kan godt mærke, at antallet af pendlere er eksploderet: ”Der bliver flere og flere på toget om morgnen. Toget er blevet længere. Der er kommet flere togsæt på, og det er blevet mere tæt i toget. Man skal stå op”. Gustav Bengtsson har været i Danmark i knap to år og er et skoleeksempel på, at det lykkes danske finansvirksomheder at

Fakta: Flere svenske skatteydere Så mange svenskere har de seneste år fået job i Danmark: 2005: 1.391 2006: 3.604 2007: 6.667 (Kilde: Skat Øresund)

Finans februar 2008

Fagligt beredskab

Masser af nye tillidsmænd Efterårets tillidsmandsvalg resulterede i, at Fionia Bank og Roskilde Bank har fået fordoblet antallet af tillidsmænd til henholdsvis 16 og otte. Og i Danske Andelskassers Bank i Tjele har man for første gang i mange år valgt en tillidsmand Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen

Tillidsmandsvalget på arbejdspladser i finanssektoren landet over i november har mange steder været en stor succes. Et samlet valgresultat forelå ikke ved redaktionens slutning, men prognosen melder, at antallet af tillidsmænd blandt Finansforbundets 53.210 medlemmer er øget væsentligt i forhold til de 1.070, der var før valget. I Fionia Bank er tillidsmændenes antal således fordoblet fra otte til 16. ”Det er vi meget glade for. Faktisk mangler vi nu kun en for at være oppe på de 17 tillidsmænd i banken, som vores lokalaftale giver os ret til”, fortæller fællestillidsmand Ole Rasmussen. Som årsager til den store fremgang fremhæver han de gamle tillidsmænds indsats med at kontakte de områder i banken, hvor der ikke var tillidsmand, og Finansforbundets kampagne for at gøre medlemmerne opmærksomme på, hvor vigtigt det er at have en tillidsmand. Men også Fionia Banks direktør har skubbet på. ”På vores intranet skrev Finn B. Sørensen et godt indlæg, hvor han bakkede op om, at der skulle vælges tillidsmænd. Faktisk har interessen været så stor, at der i vores Market-afdeling i hovedsædet var kampvalg om at blive tillidsmænd. I den afdeling har vi aldrig tidligere haft en tillidsmand”, siger Ole Rasmussen.

Valgt på massivt ønske fra kollegerne Ifølge en opgørelse i Finans i september 2007 var der på det tidspunkt ikke nogen tillidsmand på en tredjedel af de 2.388 arbejdspladser i sektoren. Med på listen figurerede Danske Andelskassers Bank, men det gør den ikke længere. I mange år har banken i Tjele (mellem Viborg og Randers), der servicerer en lang række andelskasser, ikke haft en tillidsmand. Men en række henvendelser fra kollegerne fik erhvervskonsulent Volker Nowak til at sige ja til at påtage sig hvervet som tillidsmand.

Erhvervskonsulent Volker Nowak fik masser af opfordringer fra kollegerne om at blive deres tillidsmand og endte med at sige ja. Så nu er Danske Andelskassers Bank fjernet fra listen over arbejdspladser uden en tillidsmand.

Finans februar 2008

”Vi har efter tillidsmandsvalget fået fordoblet antallet af tillidsmænd fra fire til otte, hvilket er meget tilfredsstillende.“

”Generelt har holdningen tidligere været, at der ikke var brug en tillidsmand, fordi vi havde et velfungerende samarbejdsudvalg. Men der har været en sag om medarbejderobligationer, som har været meget besværlig at få på plads. Der manglede vi simpelthen en tillidsmand, som kunne indgå en lokalaftale med ledelsen”, fortæller Volker Nowak, som i nogle år har været formand for personaleforeningen i Danske Andelskassers Bank. Han erkender blankt, at han ikke ville være blevet tillidsmand, hvis ikke der var så massivt et ønske om det blandt kollegerne. ”Jeg tænkte, at hvis der alligevel er så mange af kollegerne, som synes, at jeg skal være tillidsmand, ja så vil jeg gerne prøve at påtage mig hvervet”, siger Volker Nowak. Han er overbevist om, at han nok skal få etableret et godt samarbejde med ledelsen på arbejdspladsen, og de første faglige input har han allerede fået, idet han sidst i januar deltog i det første trin på Finansforbundets tillidsmandsuddannelse.

Tillidsmands Per Laursen

Dobbelt op i Roskilde Bank I den omtalte opgørelse fra Finans i september 2007 nævnes Roskilde Bank som en af de arbejdspladser, der har få tillidsmænd i forhold til antallet af medarbejdere. Men sådan er det heller ikke længere. ”Vi har efter tillidsmandsvalget fået fordoblet antallet af tillidsmænd fra fire til otte, hvilket er meget tilfredsstillende. Det betyder, at vi får en langt bedre dækning i bankens afdelinger end tidligere”, forklarer tillidsmand Per Laursen, der også sidder i Kreds Østs bestyrelse. Blandt de fire nyvalgte er to med tillidsmandserfaring fra tidligere arbejdspladser, mens to er helt grønne og skal i gang med Finansforbundets tillidsmandsuddannelse. n

FÅ MERE UD AF DIT FORBUND RÅDGIVNING/ NYHEDER OG DEBAT/ KONTANTE FORDELE/ KURSER & KARRIERE/ LEDIGE STILLINGER/ ... OG MEGET MERE WWW.FINANSFORBUNDET.DK

faa mere ud af dit forbund.indd 1

16-01-2008 10:48:08

Finans februar 2008

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Løn under barsel Jeg er gravid og har terminsdato tirsdag den 27. maj 2008. Hvornår kan jeg gå fra? Får jeg løn? Jeg arbejder i en mindre sparekasse. Venlig hilsen Pia Christensen

Svar Du kan gå fra fire uger før fødslen. Den dag, hvor fødslen forventes at finde sted, indgår i fire-ugers-perioden. For dit vedkommende betyder det altså, at din første dag på orlov er onsdag den 30. april 2008. Da du er omfattet af vores overenskomst, har du ret til fuld løn. Selv om der er helligdage i fire-ugers-perioden, forlænger det ikke perioden med ret til orlov. På Finansforbundets hjemmeside kan du finde flere oplysninger om barsel. Der er også en FAQ om barsel. Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Finans februar 2008

Forskel på kundeklausul og konkurrenceklausul Jeg er ansat som assurandør i et større forsikringsselskab, og har igennem et stykke tid haft nogle problemer med min salgschef. Jeg har nu fået tilbud om at skifte til et andet selskab. I min ansættelseskontrakt har jeg en kundeklausul, og jeg skal i den forbindelse spørge, om, den bortfalder, hvis jeg bliver opsagt af min nuværende arbejdsgiver. Venlig hilsen Ole Pedersen

Svar Begreberne kunde- og konkurrenceklausul blandes ofte sammen. En konkurrenceklausul er en bestemmelse om, at en medarbejder i en vis periode efter sin ansættelse ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan., Mmens en kundeklausul kan beskrives som aftaler om, at medarbejderenne i en nærmere aftalt periode efter sin fratræden ikke må tage ansættelse hos eller udføre arbejde for den tidligere arbejdsgivers kunder. Assurandører vil som oftest være omfattet af en kundeklausul. En kundeklausul bortfalder ikke, såfremt medarbejderen afskediges uden selv at have

givet rimelig grund hertil – i modsætning til, hvad der gælder for konkurrenceklausuler. Bemærk endvidere, at din kundeklausul også afskærer dine tidligere kunder i at tage kontakt til dig med henblik på at flytte kundeforholdet til din nye arbejdsgiver, uanset at henvendelsen sker uopfordret. Venlig hilsen Torben Freifeldt, juridisk konsulent

Flytning af ferie til næste år Jeg har en del ferie (2 uger), som jeg ikke når at holde inden 30. april. Jeg vil gerne bruge ferien til næste vinter, hvor jeg planlægger en længere rejse til Thailand. Kan jeg gemme ferien til det? Med venlig hilsen Kent Klargaard

Svar Hvis du er omfattet af Standardoverenskomsten, vil du i henhold til § 9 have mulighed for at overføre optjent ferie ud over 20 dage til det følgende ferieår. Du har også mulighed for at overføre overenskomstbestemte feriedage. Overførsel kræver en aftale med din arbejds-

spørgehjørnet

giver – og aftalen skal være skriftlig og indgået inden ferieårets udløb, dvs. inden 30. april 2008. I dit tilfælde vil du således kunne aftale, at du overfører 5 feriedage optjent i 2006 og yderligere 5 feriedage, hvis du har valgt 6. ferieuge. Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

Feriegodtgørelse af bonus Jeg har på Finansforbundets hjemmeside for nylig læst om en landsretsdom, som skulle betyde, at man har ret til feriegodtgørelse af sin bonus. Så vidt jeg kan se, får jeg ikke udbetalt feriegodtgørelse af min bonus fra min arbejdsplads i dag? Venlig hilsen P. Nielsen

Svar Det er korrekt, at der for nylig er faldet en landsretsdom, hvor et medlem blev tilkendt resterende bonus for 2005 på 1,5 millioner kroner samt feriegodtgørelse heraf. (Læs side 11). I forbindelse med omtalen af sagen er Finansforbundet blevet stillet spørgsmålet om, hvornår en medarbejder har krav på feriegodtgørelse af bonus, uanset om der ligger en skriftlig aftale til grund herfor, eller om den tildeles diskretionært, dvs. alene efter beslutning af arbejdsgiver. Hovedreglen i sektoren er, at en medarbejder får løn under ferie, dvs. den fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Hvis det er tilfældet, vil der ikke skulle beregnes feriegodtgørelse af en eventuel bonus, som udbetales efter årets udløb på grund af salgsmæssige resultater eller på grund

af et godt resultat i virksomheden. Ferie med løn fremgår af ferielovens § 23, stk. 1. Ifølge ferielovens § 23, stk. 5 kan en medarbejder dog vælge at få udbetalt feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn. Hvis medarbejderen ønsker det, skal han dog senest ved udgangen af det år, der ligger inden optjeningsåret, meddele arbejdsgiver, at han ønsker at optjene ferie med feriegodtgørelse for det kommende optjeningsår (1.1.-31.12.) Denne feriegodtgørelse vil så blive beregnet som 12 procent af løn, tantieme, bonus, overarbejde og andre løndele, som er indkomstskattepligtige. Feriegodtgørelsen vil herefter skulle bruges i det ferieår (1.5.-30.4.), som ligger efter optjeningsåret. Eks.: Havde medarbejderen inden 31.12.2007 meddelt, at han ønskede at optjene ferie med feriegodtgørelse, ville optjeningsåret være 2008, hvorefter den optjente feriegodtgørelse skulle anvendes i ferieåret, der går fra 1.5.200930.4.2010. Hvis der vælges feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn, skal medarbejderen også være opmærksom på, at det særlige ferietillæg pr. 1. maj kun udbetales med 2 procent jf. Standardoverenskomsten, ligesom feriegodtgørelsen på udbetalingstidspunktet ikke vil være reguleret med de overenskomstmæssige stigninger og øvrige lønforhøjelser, men alene hviler på indtjeningen i det forudgående kalenderår. Landsretsdommen fra 14. december betyder endvidere, at der skal beregnes feriegodtgørelse af bonus, tantieme m.v. i forbindelse med fratrædelse. I dette tilfælde vil godtgørelsen udgøre 12,5 procent af beløbet.

Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Torben Freifeldt, juridisk konsulent

Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

Kurt Wahl, faglig konsulent

Venlig hilsen Kurt Wahl, faglig konsulent

Finans februar 2008

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

Tast selv i FTF-A FTF-A’s digitale a-kasse hedder ”Tast Selv”. Vi har netop styrket indsatsen for at øge funktionaliteten og mulighederne for at indberette elektronisk. Det er nemt for dig som medlem, og det letter administrationen for FTF-A. Med Tast Selv kan du som medlem ansøge om feriedagpenge, meddele adresseændring, tilmelde dig eller afmelde dig efterlønsordningen, eller sende dine ydelseskort. Alt foregår elektronisk, så du sparer tid og porto. Du finder ”Tast Selv” på www.ftf-a.dk.

Styrk dig selv-kurser er et tilløbsstykke Finansforbundets Styrk dig selv-kurser er en overvældende succes med rekordstor efterspørgsel. Sidder du i dette øjeblik og er skuffet over ikke at have fået tildelt en plads på et af kurserne, kan vi trøste dig med, at du ikke er alene. Ved årsskiftet havde sekretariatet modtaget ikke færre end 2.400 tilmeldinger til 780 kursuspladser. Mange medlemmer ringer ind og er utilfredse med, at de ikke kommer med på et kursus – især hvis man har fået afslag et par gange. Hertil skal understreges, at der ingen automatik er i, at når man har fået nej tidligere, så er det ens tur denne gang. Det kommer dels an på, hvor populært det kursus, man søger på, er. Og dels afhænger det af, hvor mange andre, der ikke tidligere har været på kursus, der søger det pågældende kursus. Vi vælger ud blandt dem, der vil på kursus, og går efter at tilbyde de medlemmer, der ikke tidligere har været på et medlemskursus, pladsen. Med tre gange så mange ansøgninger, som der er pladser, må¨man

Finans februar 2008

påregne, at det kun lykkes at komme af sted hvert tredje år. I år er der mange ”nye” – da vi bevidst har udbudt kurser, som er målrettet nogle af de medlemsgrupper, der ikke tidligere har benyttet dette medlemstilbud. For eksempel har Livsstils-kursus for mænd pr. 1. januar 106 tilmeldte til 25 pladser, og kurset ”Race 2008” har 114 tilmeldte pr. kursus (med plads til 36 deltagere). Finansforbundet bruger otte millioner kroner om året på at udbyde Styrk dig selv-kurserne, og dette tilskud er med til at holde deltagerbetalingen nede på beskedne 500 kroner. Den reelle kostpris er gennemsnitslig på 8.000 kroner pr. deltager pr. kursus. Har du fået afslag på din tilmelding, vil vi opfordre dig til at tage imod tilbuddet om at komme på venteliste. Til næsten alle kurser får vi afbud, så der er faktisk en reel mulighed for at komme med på sit ønskede kursus, selv om man starter med at stå på venteliste.

2008

STYRK DIG SELV KURSER FORÅR

KOLLEGIAL COACHING

LEDELSE AF VIRKELYST

HORSESENCE

MANDELIVSSTIL

F viden om, hvilken relation du

Den daglige motivation og trivsel

Hesten er omdrejningspunkt i

Bryd uvanen med for meget

indg r i, n r du bliver coachet.

er enhver leders udfordring.

arbejdet med at l¾re om dig selv,

kontorstol og for lidt frisk luft og

dit kropssprog og din personlige

kombin r med nye retter til den

gennemslagskraft.

gastronomiske v¾rkt¿jskasse.

Tre deltagere fra sektorens integrationsprojekt 2006-2007.

Netværksmøder for nydanskere Finansforbundet etablerer nu netværk for de nydanskere, der har deltaget i finanssektorens integrationsprojekter. Formålet med netværksmøderne er at deltagerne får hjælp til at danne netværk, der kan understøtte deres faglige og personlige erfaringer – og orientere hinanden om karrieremuligheder på tværs af virksomheder. På møderne vil der være et oplæg om interkulturel konflikt håndtering ved Asa Ahmad fra center for konfliktløsning. Herudover vil Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter orientere om karriereudviklingsredskaber. Der bliver holdt netværksmøder i København, Finansforbundets lokaler Applebys Plads 5 1411 København K tirsdag den 26. februar kl. 17- 19, Århus, i FTF-A`s lokaler Vestergade 48 8100 Århus C onsdag den 27. februar kl. 17- 19 Tilmelding til Susanne Skov ss@finansforbundet.dk eller tlf. 32 96 46 00

Ny procedure for udstedelse af efterlønsbevis

Generalforsamling i Danske Kreds er torsdag 6. marts

FTF-A udsteder efterlønsbeviset automatisk. Det vil sige, at man ikke længere skal ansøge om beviset. Cirka fire uger før 60 årsdagen, sender FTF-A et brev til dig med information om efterlønsbeviset. I brevet vedlægges en oversigt over pensionsordningerne og et oplysningsskema. Oplysningsskemaet bruger vi til at vurdere din rådighed for arbejdsmarkedet. Endvidere beder vi dig om lønsedler for 1.924 timer (eller 1.258 for deltidsforsikrede). Når vi har modtaget alle oplysningerne, sender vi efterlønsbeviset kort efter 60 års dagen.

Få en kompetencemappe Nu kan du få papir på alt, det du kan og ved. Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver dig ret til at få vurderet dine kompetencer, før du starter på en voksen- eller efteruddannelse som for eksempel en videregående voksenuddannelse eller en diplomuddannelse. Realkompetencevurderingen tager udgangspunkt i alt, hvad du har lært, både i og udenfor skolen, på dit arbejde og i dit fritids- og foreningsliv. Den tager blandt andet højde for, hvis du er træner i en sportsklub, kasserer i en forening, hvis du går på

I annoncen for generalforsamlingen i Danske Kreds på side 58 i Finans nr. 1 fremgik det, at den finder sted onsdag den 6. marts 2008. Dette er ikke helt korrekt. Generalforsamlingen i Danske Kreds finder sted torsdag den 6. marts 2008 kl. 11 på Munkebjerg Hotel i Vejle. Finans beklager fejlen.

aftenskole eller har boet i udlandet. Du kan typisk få vurderet dine realkompetencer på den skole, hvor du vil tage en voksen – eller efteruddannelse. Hvis du er interesseret i at få et overblik over dine kompetencer på forhånd, kan du besøge hjemmesiden www.minkompetencemappe.dk, som er udviklet af Undervisningsministeriet. På hjemmesiden kan du lave din egen kompetencemappe, som du kan bruge som et godt udgangspunkt for en konkret kompetencevurdering. Du kan også bruge kompetencemappen, hvis du søger nyt job. /BV

Finans februar 2008

Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er for seniorer i det p ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Seniorgruppen Hovedstaden

Seniorgruppen Frederiksborg

Foredrag af Poul Erik Andersson Foredrag ved journalist Poul Erik Andersson med efterfølgende frokost. Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding:

4. marts kl. 10 – 15 Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28 Gratis 20. februar Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39, 2600 Glostrup, tlf. 4396 8457 – mail: lisbethogkaj@tiscali.dk

Seniorgruppen Ribe

Foredrag om mediemagt Kender I Ribes små gader? Lis Lauridsen møder jer ved Ribe Vandrerhjem, hvor der er mange P-pladser. Vi følges ad forbi Domkirken til cafe ”By Fozzi”, Sønderportsgade 8 b, Ribe, hvor vi spiser en let anretning. Herefter er der foredrag ved Jeppe Søe om mediemagt, og bagefter serveres kaffe/te og dagens kage. I sørger selv for transport. Drikkevarer er for egen regning. Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding: Betaling:

Besøg i Sankt Petri Kirke Årets første arrangement foregår i København, hvor vi skal besøge den tyske kirke, Sankt Petri, der er den ældst bevarede kirke i Københavns indre by. Frederik den II overdrog i 1585 kirken til den tysksprogede menighed i hovedstaden. I forbindelse med 3 -års -krigen i 1848-50 mistede kirken sin betydning. Vi får en guidet rundvisning i kirken og i gravkapellerne, hvor flere historiske personer er stedt til hvile. Efter rundvisningen, der varer ca. 1 time, indtager vi en frokost med drikkevarer i en restaurant i området. Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding:

5. marts kl. 10.45 Sankt Petri Kirke, Sankt Peders Stræde 2, København 100 kr. og ledsager 300 kr. 22. februar Inge Seidenschnur, Stokkevej 31, 3220 Tisvildeleje, tlf. 4870 8012

Netværk Nordjylland

Netværk Århus/Midtjylland Vi tager fat på det nye år med muligheden for at opleve en af verdens største og mest succesfulde musicals i Forum i Horsens. Forinden mødes vi til hyggeligt samvær ved Jørgensens Hotel i kælderen kaldet Eydes Kælder. Arranger evt. samkørsel. Tilmelding efter ”Først til mølleprincippet”. Tid: 27. februar kl. 16.30 – Forum kl. 19.30 Sted: Eydes Kælder, Søndergade 17 (gågaden), Horsens Pris: 100 kr. Frist: 8. februar Tilmelding: Kirsten Overgaard, Katterhøjvej 3, 8270 Højbjerg, tlf. 8627 1227 eller Henny Søby Hansen, Bakkegårdsparken 6 A, 7430 Ikast, tlf. 9715 4029 Husk at oplyse medlemsnr.

Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskupon til ovennævnte eller betaling via netbank kontonr. 2418 6877618879 med oplysning om afsendernavn/tlf.nr. Eventuelt afbud på selve dagen bedes givet på mobiltlf. 2855 0271. Refusion kan ikke forventes.

4. marts kl. 12. Ribe Vandrerhjem 100 kr. (ledsager 150 kr.) 19. februar Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe – mail midtfenner@stofanet.dk Check, kontant eller til konto i Nordea 2430 6266790293

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Århus/Midtjylland Musical i Horsen, 27. februar

Seniorgruppen Hovedstaden Foredrag af Poul Erik Andersson, 4. marts

Seniorgruppen Frederiksborg Besøg i Sankt Petri Kirke, 5. marts

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Finans februar 2008

Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppen Ribe Foredrag om mediemagt, 4. marts

GENERALFORSAMLING I kredsene GENERALFORSAMLING jyske bank kreds

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 8. marts 2008 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Scandic Bygholm Park Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens. Vi forventer, at generalforsamlingen slutter ca. kl. 14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost. I forbindelse med generalforsamlingen vil der være mulighed for at sige farvel til områdetillidsmand Finn Hansen, som går på pension efter 10 år i kredsbestyrelsen. Der er mulighed for overnatning og spisning den 7. marts 2008 på hotellet på kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig. DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det forløbne år Debatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af: a. Formand b. Bestyrelsesmedlemmer iht. § 9 c. Suppleanter iht. § 9 d. Revisorer 2 stk. e. Revisorsuppleant 1 stk. f. Landsmødedelegerede g. I lige år vælges 2 medlemmer til bankens medarbejderudvalg samt 2 suppleanter for disse iht. forretningsordenen for medarbejderudvalget i banken. 7. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde - på kredsens kontor, Vestergade 18, 8600 Silkeborg - senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. den 15. februar 2008. Tilmelding skal ske SENEST DEN 5. FEBRUAR 2008 – til din tillidsmand eller kontaktperson. Afdelinger uden tillidsmand/kontaktperson bedes foretage tilmelding direkte til kredsens kontor samme dato. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer. Venlig hilsen Jyske Bank Kreds Tlf. 89 89 26 00

GENERALFORSAMLING I KREDS ØST

Kreds Øst indkalder hermed til ordinær generalforsamling fredag den 11. april 2008 på Hotel Hvide Hus, Strandvejen 111, 4600 Køge. Der vil være et lettere traktement fra kl. 17.00. Generalforsamlingen starter kl. 18.00 Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er

åben for alle medlemmer. Dog er det kun delegerede, som har stemmeret. I henhold til Kredsens vedtægter er den faglige repræsentant ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til den faglige repræsentant pr.er mail. I virksomheder uden faglig repræsentant og tillidsmand udsendes særlig meddelelse pr.er post til kontaktperson eller medlem. Dagsordenen ifølge Kreds Øst´s vedtægter 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år 5. Indkomne forslag: a. Fra bestyrelsen b. Fra medlemmerne 6. Valg af: a. Formand (i lige år) b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år c. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år d. 2 interne revisorer for 1 år e. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. Eventuelt Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kreds Øst i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, altså senest den 14. marts 2008. Forslag, der modtages efter den 14. marts, kan ikke behandles på generalforsamlingen. Endelig dagsorden, indkomne forslag, det reviderede regnskab samt kandidater til valgene offentliggøres senest 2 uger før den ordinære generalforsamling på Kreds Øst´s hjemmeside. Arbejdsledige, der ønsker at blive valgt som delegerede, bedes møde, ½ time før generalforsamlingen starter - altså kl. 17.30, hvor der af og blandt de fremmødte ledige vil finde en valghandling sted. Efter generalforsamlingen bydes der på middag, hvorefter der er underholdning med den danske entertainer Lune Larsen, som er den ultimative Kim Larsen -kopi, der i den grad synger, spiller og agerer som Kim Larsen selv. Tilmelding til generalforsamlingen kan ske på tilmeldingsblanketten på Kredsens hjemmeside, www. Kredsoest.dk eller via mail til kredsens sekretær, Jette Petersen. Tilmelding skal være foretaget senest fredag den 7. marts 2008 for delegerede og fredag den 21. marts 2008 for øvrige deltagere. Har du spørgsmål, kan du kontakte Briddi Escherich, tlf. 3266 1357 eller Jette Petersen, tlf. telefon 3266 1434. Med venlig hilsen Kredsbestyrelsen SPAR NORD KREDS

Vesterbro 2, Aalborg. Generalforsamlingen starter kl. 18:30. Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år. 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år. 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab. 5. Indkomne forslag: a. Fra medlemmerne. b. Fra bestyrelsen. 6. Valg af: a. En revisor for 1 år. b. En revisorsuppleant for 1 år. 7. Eventuelt. Ledige-, hvilende- og passive medlemmer samt pensionister indkaldes samtidig hermed. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være kredsformanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse, altså den 22. februar 2008, og skal sendes til TK-sekretariatet, Skelagervej 15, Postboks 162, 9100 AALBORG. Indkomne forslag offentliggøres på Spar Nord Kreds’ hjemmeside den 1. marts 2008. Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via tilmeldingsblanket på kredsens hjemmeside www.sparnordkreds.dk. Ledige og pensionister samt hvilende og passive medlemmer kan tilmelde sig på telefon 9634 4341 til Jens Juul i TK-sekretariatet eller via e-mail til: jul@sparnord.dk. Tilmelding skal ske senest den 25. februar 2008. Der vil blive arrangeret bustransport som følger, såfremt der opnås tilslutning nok hertil på følgende ruter: BUS 1. SKAGEN. BUS 2. FREDERIKSHAVN. BUS 3. SÆBY (Superbrugsens p-plads), HJALLERUP, VODSKOV. BUS 4. HIRTSHALS, HJØRRING, BRØNDERSLEV. BUS 5. AABYBRO, VADUM (Busholdepladsen v./Flyvestationen) BUS 6. LØGSTØR, NIBE, FREJLEV. BUS 7. ÅRS, STØVRING, SVENSTRUP (v./dyrlægen på Hobrovej) BUS 8. HOBRO, HAVERSLEV (v./McDonald’s). BUS 9. HADSUND, TERNDRUP, GISTRUP. Busserne afgår, hvis andet ikke er opgivet, fra Spar Nord Banks afdelinger i ovennævnte byer og holder kun disse steder for på- og afstigning. Afgangstider for busserne offentliggøres på Iintranettet. Såfremt der ønskes bustransport til generalforsamlingen, skal dette og påstigningssted meddeles i forbindelse med tilmeldingen. Transport fra bankområder uden for Nordjylland aftales individuelt. Med venlig hilsen NYKREDS Bestyrelsen

Spar Nord Kreds indkalder hermed til ordinær General forsamling fredag den 7. marts 2008 på Hotel Hvide Hus,

Finans februar 2008

læserbrev

GENERALFORSAMLING I kredsene Generalforsamling i NYKREDS

NYKREDS afholder generalforsamling lørdag den 12. april 2008, kl. 09.00 på Hotel Koldingfjord. I henhold til vedtægterne kan der blandt de pr. 1. januar 2008 - 60 ledige og hvilende medlemmer vælges 4 delegerede. Forslag til delegerede blandt ledige og hvilende medlemmer skal være formanden i hænde senest fredag den 15. februar 2008. Såfremt der indkommer flere end 4 forslag til delegerede, vil kKredsen foranledige afholdt valg. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på mødet, må være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

billigere forsikringer, tak

Med venlig hilsen NYKREDS Bestyrelsen

Vi er mange bankansatte, som har vores skadesforsikringer i TrygVesta Forsikring (tidligere Tryg Forsikring). Sædvanligvis er forsikringerne tegnet som gruppeforsikringer gennem Finansforbundet, der har en samarbejdsaftale med TrygVesta. Forbundet, der optræder som forsikringsagent, tilbyder en bred vifte af privatforsikringer i TrygVesta: bilforsikringer, familieforsikringer, ejendomsforsikringer m.fl. Forsikringerne er forholdsvis fordelagtige. Men de kunne have været billigere. Langt billigere. Over forsikringspræmien er vi med til betale til en meget dyr og fuldstændig overflødig overbygning: Tryg i Danmark smba. Alle kunder i TrygVesta Forsikring er medlemmer (medejere) af Tryg i Danmark. Tryg i Danmark, der er et andelsselskab ejet af forsikringstagerne, er det gamle gensidige forsikringsselskab Tryg. Tryg i Danmark, der siden 2002 havde været eneejer af forsikringskoncernen, valgte i 2005 at dele ejerskabet til TrygVesta med eksterne investorer. Uden at spørge medlemmerne, der ejede hele den gældfri butik – solgte Tryg i Danmark 40 procent af TrygVesta for 6,3 milliarder kroner. Og beholdt pengene – forsikringstagernes penge. Men det var blot begyndelsen. Tryg i Danmark havde hos de nye aktionærer skabt en udbytteforventning. I 2006 fik de nye aktionærer 891 millioner kroner i udbytte. Tryg i Danmark, der ikke havde noget at bruge pengene til, fik 1.346 millioner kroner – efter at skattevæsnet havde fået 870 millioner kroner. Lagt sammen beløb de tre tal sig til 3107 millioner kroner svarende til et tillæg i præmien på hver eneste police på 24,1 procent. En kreds af forsikringstagere i foreningen Trygsagen har i september 2007 fået fri proces til en sag mod Tryg i Danmark, der kræves opløst, hvorefter formuen – 28 milliarder kroner – kan udloddes til forsikringstagerne. Med en million medlemmer af Tryg i Danmark taler vi om 28.000 kroner i gennemsnit pr. forsikringstager. Vores formand – Allan Bang – repræsenterer Finansforbundets medlemmer i Tryg i Danmarks repræsentantskab. Jeg vil opfordre Allan Bang til at virke for en opløsning af Tryg i Danmark, og jeg vil opfordre Finansforbundets medlemmer til at støtte foreningen Trygsagen (www.trygsagen.dk) med et medlemskab.

NYHEDSBREVET FINANS

Abonner på Nyhedsbrevet Finans og modtag hver tirsdag nyheder om nanssektoren og Finansforbundet direkte i din mailboks. Tilmeld dig på www.nansforbundet.dk

Steen E. Knudsen Sønder Lindbjerg 97, 7400 Herning

Unavngivet 5 1

Finans februar 2008

22-01-2008 11:09:07

finansĂ¸konomer er efterspurgte LĂŚs side 58

Modelfoto: Ricky Molloy

Finans februar 2008

Finansjob

Finansøkonomer er efterspurgte På kort tid er finansøkonomerne blevet en af finanssektorens foretrukne medarbejdertyper, når der skal rekrutteres. Over 90 procent af dimittenderne fra juni 2006 er i dag i job, og flere vælger nu at søge ind i bankverdenen, hvor ejendomsmæglerbranchen tidligere var mest attraktiv Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Finansøkonom-uddannelsen, som kun har eksisteret siden 2001, har hurtigt udviklet sig til storleverandør af medarbejdere til finanssektoren. Hvor ejendomsmæglerbranchen i 2004 og 2005 aftog 35-40 procent af de nyuddannede finansøkonomer, er bankerne nu hovedarbejdsområde for over 43 procent af de færdiguddannede, mens blot 28 procent er beskæftiget af ejendomsmæglere, viser en opgørelse fra oktober 2007. ”Ejendomsmæglerbranchen har på mange unge virket mere sexet og med en hurtig omsætning. Men i den virkelige verden har flere fundet ud af, at branchen ikke var nær så attraktiv, og er så søgt over i finanssektoren, som fremstår mere solid”, vurderer Søren Petersen, uddannelseskonsulent i Finansforbundet. Opgørelsen af finansøkonomernes beskæftigelse viser, at

Finans februar 2008

over 90 procent af dimittenderne fra juni 2006 i efteråret 2007 var i job, knap syv procent var i gang med videreuddannelse, mens ledigheden var helt nede på en procent. Til sammenligning var ledigheden for dimittenderne i 2003 knap 14 procent og næsten 10 procent for dimittenderne i 2005.

Konkurrerer med finanselever For at blive optaget på finansøkonom-uddannelsen skal man have en studentereksamen eller noget tilsvarende. Uddannelsen varer to år, hvoraf det sidste halve år består af praktik i en virksomhed i tre måneder samt en hovedopgave, som den studerende også har tre måneder til at skrive. Herefter ansættes finansøkonomer typisk i en etårig trainee-stilling i en finansiel virksomhed. Det teoretiske niveau er således noget højere end den traditionelle fireårige finanselevuddannelse, som foregår i en vekselvirkning mellem praktik og skoleophold. Jyske Bank er så tilfreds med de finansøkonomer, man har ansat i trainee-stillinger de senere år, at man ikke længere vil tage finanselever ind. ”Vi har truffet en beslutning om kun at rekruttere finansøkonomer fremover. Vores produkter bliver stadig mere komplicerede, og kunderne tilegner sig stadig mere viden blandt andet via internettet. Det stiller krav om en større teoretisk viden hos rådgiveren, og det kan finansøkonomerne honorere”, siger Knud Nørbo, direktør for HR i Jyske Bank. I 2008 har banken besluttet at tage 52 finansøkonomer ind. Danske Bank tog 54 finansøkonomer ind sidste år, hvilket er væsentligt flere end i 2006 og 2005, og de kommende år planlægger landets største bank at rekruttere endnu flere. ”Finansøkonomerne har mere teoretisk viden end finans

PROAKTIV KONSULENT Til finansielt salg

eleverne og bliver hurtigere selvkørende. Men vi vil også fortsat tage finanselever ind”, understreger Knud Simonsen, HR -specialist i Danske Bank. ”Vi tester de finansøkonomer, som vi tager ind i traineeforløb, som om de skal ansættes fast i Danske Bank. Og det bliver hovedparten af dem også efterfølgende. Men faktisk har vi kun taget 35 finansøkonomer ind i år, fordi kvaliteten af dem, vi har testet, ikke vare god nok. Vi ville ellers gerne have haft 60”, siger Knud Simonsen.

Højere uddannelsesniveau Den øgede rekruttering af finansøkonomer på bekostning af finanselever kan betyde, at man generelt får et højere teoretisk vidensniveau i bankerne og realkreditvirksomheder, hvilket mere komplicerede produkter også vil kræve. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at både finanselever og finansøkonomer har samme fordele og muligheder for at videreuddanne sig og komme videre med deres karriere. En del finansøkonomer vælger i dag at læse HD i finansiel rådgivning, mens finanseleverne først må tage en akademiuddannelse i finansiel rådgivning, før de kan læse HD-uddannelsen. Inden længe udbydes der en 3 ½-årig professionsbachelor i finans. Men det er en anden historie, som vi vender tilbage med senere her på siderne. n

Fremstød over for nye finansøkonomer Finansforbundet hjælper de kommende finansøkonomer i gang med deres karriere. Arbejdsmarkedskonsulenterne Steen Jensen, Sanne Theresa Sørensen og Morten Knudsen Stick besøger således uddannelsesstederne landet over for dels at rådgive de studerende om konkret jobsøgning, forud for, at de skal søge i praktik, og dels tale karriere med dem på et mere generelt niveau. Men de orienterer også om Finansforbundet og om, hvilke fordele man kan have ud af at være medlem. ”Mange finansøkonomelever kommer direkte fra handelsgymnasiet eller beslægtede uddannelser og har ingen videre erfaring fra arbejdsmarkedet. Her kan vi bidrage med beskrivelse af arbejdspladskulturer i den finansielle sektor, og så giver vi dem gode råd til, hvordan de skal skrive deres praktikansøgninger og deres CV’er”, siger Steen Jensen efter et besøg på Niels Brock i København.

BankInvest er midt i en spændende og eksplosiv vækst, og vi søger nu en ny medarbejder til vores Partner Relations team på fire personer. Afdelingen er ansvarlig for salget af investeringsforeninger, strukturerede produkter og hedgeforeninger via et netværk af lokale og regionale pengeinstitutter fordelt over hele Danmark. Jobbet Personen vi søger skal være med til at sikre et højt serviceniveau overfor vores samarbejdspartnere. Du bliver ansvarlig for relationen til en gruppe pengeinstitutter, som har hovedsæde placeret rundt omkring i Danmark, og du skal være i stand til at løse opgaver såsom:

▪ ▪ ▪

Sparring om investeringsidéer med beslutningstageren hos kunden Undervisning af investeringsrådgivere Deltagelse i kundearrangementer

Hvad forventer vi? Du har minimum arbejdet med salg af investeringsprodukter i 5 år og er vant til at håndtere krævende kunder, evt. med det overordnede salgsansvar. Du har formodentlig en finansiel uddannelse som Cand. Merc., HD eller en generel bank-/sparekasseuddannelse. Du skal være indstillet på at yde en energisk og vedholdende arbejdsindsats, samt være i stand til at håndtere et stort selvstændigt ansvar. Det er vigtigt, at du har et godt overblik, og formår at opbygge og vedligeholde netværk. Endelig skal du fungere som en inspirerende og udadvendt teamplayer.

Hvad kan du forvente? Vi tilbyder dig at blive en del af en dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone. Jobbet er alsidigt og hverdagen består af udfordrende opgaver i et positivt og professionelt samarbejdsklima. Læs mere om os på www.bankinvest.dk, hvorfra du senest d. 15. feb. 2008 kan sende din ansøgning. BankInvest Gruppen er blandt Nordens førende uafhængige forvaltere af investeringsforeninger, venture-fonde samt større private og institutionelle porteføljer.

www.bankinvest.dk

PartnerRelations_ann 257X105.indd 1

Finans februar 2008

21-01-2008 10:07:

Projekt1

finansjob

Stigende antal medarbejdere i finanssektoren

21-01-2008

09:50

Side 1

FINANSJOB.DK SÅ BLIVER DU SET

I 2007 blev der ansat cirka 2.400 flere medarbejdere i finanssektoren, men ifølge en analyse fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) skal man ikke forvente, at medarbejderstyrken i 2008 stiger nær så meget. En såkaldt omnibusundersøgelse blandt FA’s medlemsvirksomheder, angiver at der i 2008 vil blive brug for 693 flere par hænder, end der var ansat sidste år. Heraf tegner forsikringsområdet sig for 385.

Hvornår har du sidst gjort påmærksom på dig selv? På www.finansjob.dk finder din nye arbejdsgiver dig, når der er et ledigt job, der matcher. Du behøver bare at lægge dit cv ind i databasen.

Hver fjerde arbejder hjemme 25 procent af de beskæftigede arbejder enten regelmæssigt eller af og til hjemme fra deres egen bolig. Det viser den seneste opgørelse fra Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik for tredje kvartal 2007. Forholdsvis flere mænd end kvinder arbejder hjemme. 28 pct. af mændene arbejder enten regelmæssigt eller af og til derhjemme, mens det samme gælder for 22 pct. af kvinderne.Ser man på aldersfordelingen, viser det sig, at kun 11 pct. af de 15-29-årige arbejder, mens det er 30 pct. i aldersklasserne 30-54 år og 55-66 år.

VI SØGER EN INKASSOMEDARBEJDER Har du en finansiel baggrund og erfaring fra et penge- eller realkreditinstitut? Og har du arbejdet med inkassosager? Så kan vi tilbyde dig en stilling i Totalkredits kreditafdeling. ARBEJDSOPGAVER Du bliver en del af et mindre team, og dine arbejdsopgaver er bl.a. at: • foretage indledende restancebehandling • overdrage fordring til inkasso hos advokat • udarbejde opgørelser til brug for tvangsauktioner • afgive budinstruks • varetage administration af overtagne ejendomme og videresalg af samme • udarbejde ledelsesrapporteringer.

TK_8011 Inkassomedarbejder 215x1 1

Finans februar 2008

Ud over de nævnte opgaver vil der være en del andre administrative opgaver. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og pensionsordning. OM DIG – FAGLIGE KOMPETENCER Vi forventer, du har en finansiel baggrund – gerne fra et penge- eller realkreditinstitut, hvor du har arbejdet med inkassosager. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til ejendomshandel og realkredit generelt. OM DIG – PERSONLIGE KOMPETENCER Du er struktureret, kvalitetsbevidst, omhyggelig og arbejder godt sammen med andre. Derudover er det vigtigt, at du er positiv og har et godt humør – også når der er travlt.

Vi er en seriøs, men uformel organisation med plads til humor. SÅDAN GØR DU Send din ansøgning og dit cv mærket 8011 senest den 11. februar 2008 til: personalecenter@totalkredit.dk. Du kan også sende den til Totalkredit, att. Personalecentret, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V. Skriv gerne, hvor du har set annoncen. Vær opmærksom på, at Totalkredit holder til i Taastrup på Helgeshøj Allé 53.

OM TOTALKREDIT Totalkredit formidler realkreditlån til danske boligejere gennem 97 banker, sparekasser og andelskasser. Det betyder, at al rådgivning og långivning sker lokalt i de ca. 1.200 filialer, der ligger over hele landet. Netop det lokale fokus har gjort Totalkredit til de danske boligejeres foretrukne realkreditinstitut. Du kan læse mere om Totalkredit på www.totalkredit.dk

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Helle Rinaldo på tlf. 44 55 54 12 eller souschef Henrik Jacobsen på tlf. 44 55 54 40.

09/01/08 14:14:42

Backoffice Medarbejder til E*TRADE Bank A/S

Har du brug for nye udfordringer? Prøv E*Trade Bank. Vi er en ung og dynamisk bank, som giver store muligheder for personlig udvikling og indflydelse. E*Trade Bank har brug for en ny medarbejder til vores Backoffice. Vores nuværende team består af 6 personer, i både afvikling og regnskab, der dagligt varetager bankens afvikling af danske og udenlandske værdipapirer. Eftersom banken oplever stor ekspandering i disse tider med stor kundetilgang og mulighed for handel på nye markeder, har vi brug for endnu en medarbejder til vores backoffice team. Du har et par års erfaring fra lign. arbejdsområde og har et godt kendskab til afvikling af danske og/eller udenlandske værdipapirer. Du er vant til at arbejde med deadlines og trives i et miljø, hvor energiniveauet og humøret er højt. Du behersker engelsk i skrift og tale. Dine opgaver: • Afvikling af værdipapirer • Daglig afstemning af konti • Kontakt til danske - og udenlandske modparter • Overførsel / modtagelse af værdipapirer til / fra andre banker • Ind- og udbetalinger • Corporate actions • Besvarelse af kundeforespørgelser • Deltagelse i diverse backoffice projekter Du er en kvalitetsbevist medarbejder, der arbejder struktureret og omhyggeligt. Du har et højt energiniveau og er god til at tage initiativ og se nye muligheder. Du udviser engagement i dit arbejde og trives i en verden med mange bolde i luften. Du følger ting til dørs og motiveres gerne af nye tiltag og udfordringer. E*Trade Bank tilbyder attraktiv løn med en god pensionsordning, forsikringer og diverse personalegoder. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til E*Trade Banks Head of Backoffice Lotte Hedman på tlf.: 3338 4536. Hvis du vil vide mere om E*Trade Bank, kan du gå ind på vores hjemmeside: www.etrade.dk Er du interesseret i stillingen, bedes du venligst sende dit CV og ansøgning til HR Konsulent Malene Lindenmayer: malene.lindenmayer@etrade.com eller til E*Trade Bank, Strandvejen 102B, 2900 Hellerup, Att.: Malene Lindenmayer. Ansøgningsfrist er den 3. marts 2008.

E*TRADE Bank A/S er en gebyrfri bank, der tilbyder online handel til lav kurtage direkte på børserne i Danmark, Norge, Sverige, Finland og USA for både frie - og pensionsmidler. E*TRADE Bank A/S er medlem af Københavns Fondsbørs og er omfattet af Garantifonden for Indskydere og Investorer.

SÆT DINE PENGE PÅ LIVET!

Råderum og plads til udfoldelse

Roskilde Bank er kendt som en arbejdsplads der giver råderum til den enkelte medarbejder. Vores filosofi er at skabe større arbejdsglæde og bedre resultater ved at stimulere den enkelte medarbejders styrker. Det præger vores virksomhedskultur, vores interne arbejdsdeling og vores dialog med kunderne.

Roskilde Bank har haft en stærk vækst i indtjening og forretningsomfang de seneste år, og ca. halvdelen af vores medarbejdere er ansat inden for de sidste fire år. Det betyder at vi har en erfaringspulje fra hele sektoren som vi trækker på i den fortsatte udvikling af banken.

Det er denne filosofi kunden mærker som en tydelig forskel til andre pengeinstitutter, og som i 2007 fik Berlingske Nyhedsmagasin og Great Place to Work Institute til at give Roskilde Bank pladsen som Danmarks 8. bedste arbejdsplads - i en undersøgelse hvor mere end 90 % af bankens medarbejdere gav deres ærlige mening til kende.

Lige nu søger vi en række medarbejdere der vil dele deres fremtid med os og vores kunder. Måske er Roskilde Bank svaret på de muligheder og udfordringer du har behov for i næste fase af din karriere.

” Her har man indflydelse på sin egen hverdag, sin egen situation. Det smitter vel også. Det må da være svært at gå rundt og være sur i denne her bank.” Ansat i Roskilde Bank Vi søger: Erhvervskonsulenter til: Team Helsingør Team Solrød Team Hillerød Team Lyngby Team Frederikssund Team Solrød

Erhvervskundemedarbejdere til: Team Glostrup Kunderådgivere til: Team Helsingør Team Frederikssund

Selvom du ikke lige ser en stilling som du kunne tænke dig, så send os alligevel en uopfordret ansøgning hvis vi har vakt din nysgerrighed og interesse. Her står verden ikke stille. Handlekraft? Send en ansøgning vedlagt CV til Roskilde Bank, Team HR, Algade 14, 4000 Roskilde eller på e-mail personale@roskildebank.dk.

Andre ledige job: Kreditkonsulent Aktierådgivere Filialdirektør Konsulent til finansielle instrumenter Studiejob i Team Risikostyring

Hvis du vil vide mere om stillingerne eller om det at være medarbejder i Roskilde Bank, er du velkommen til at ringe til vores HR-partnere Jeanette Sjøgren på 46 34 43 26 eller Thomas Arnbjerg på 46 34 48 10. Læs mere om de enkelte stillinger på job.roskildebank.dk.

Algade 14 · 4000 Roskilde · Tlf. 46 34 84 00

www.dongenergy.com/job

INVESTÉR DINE KOMPETENCER I EN PRISVINDENDE FINANSAFDELING

Bliv en del af Danmarks bedste finansafdeling, som bl.a. har vundet priserne ”Corporate Bond of the Year” (Financial News) og ”Best new Borrower in 2005” (Euroweek). I Group Treasury & Risk Management og Group Risk Controlling er vi i alt 20 medarbejdere med ansvar for styring af DONG Energy’s overordnede finansielle forhold. Herunder låntagning, likviditetsstyring, styring og rådgivning af finansielle risici, kreditstyring, handel med finansielle instrumenter, risikorapportering og forsikringsforhold. Så vores kompetencer rækker vidt, men vi vil gerne lidt mere: En børsnotering og en ambitiøs international strategi gør fra 2008 vores finansielle opgaver endnu mere spændende. Er du interesseret, så har vi p.t. følgende stillinger ledige: Group Risk Consultant Vær med til at sikre at koncernens finansielle og relaterede operationelle risici er identificerede, målt og styret hensigtsmæssigt og bidrag til at støtte og rådgive koncernens funktioner om den videre udvikling af risikostyringen.

Cash Manager Foruden daglig likviditetsstyring udarbejder Front Office valutastrategier og handler koncernens valuta- og renterisici. Har du handelstalent og kan analysere de finansielle markeder? Kreditanalytiker Har du lyst til at udvikle og implementere koncernens kreditpolitik og udføre kreditanalyser af samarbejdspartnere, kunder og leverandører? Vi benytter metoder kendt fra den finansielle sektor og har store ambitioner på området. Funding Manager Du bliver omdrejningspunkt, når vi skal analysere nye funding muligheder, optage nye lån, vedligeholde eksisterende lånearrangementer og sikre optimal kapitalstruktur i koncernen. Studentermedhjælper Kickstart din karriere og hjælp os med at opdatere vores kreditrisikomodel, udarbejde månedsrapporter og assistere ved analyser og beregninger. Kig ind på dongenergy.com/job og læs mere.

Risk Manager/finansmedarbejder Du arbejder med finansiel risikostyring på koncernniveau, daglig styring af valuta- og renterisici, risikorapportering og medvirker til optimalt brug af koncernens finansstyringssystem.

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Selskabet havde en nettoomsætning i 2006 på DKK 36,6 mia. (ca. EUR 4,9 mia. eller USD 6,4 mia.). Antallet af medarbejdere er ca. 4.500.

Har du fået lyst til Grønland?

www.bureaufrydensberg.dk

Du har nu mulighed for at få konkrete oplysninger om mulighederne for at tage arbejde i Grønland og bo der en årrække.

Såfremt du går og overvejer luftforandring i hverdagen, var det måske en idé at tilbyde dig selv og familien nogle fantastiske oplevelser i en unik natur. Udfyld og fremsend nedenstående interessekort, og du vil få information om, hvad vi i GrønlandsBANKEN kan tilbyde lige præcis dig og din familie. Klip

Du er også velkommen til at kontakte Thomas Nicolajsen pr. e--mail: tsn@banken.gl eller søge

Udfyld interessekort her eller

yderligere information om GrønlandsBANKEN på

brug www.interessekort.gl

www.banken.gl.

Porto

Jeg ønsker oplysninger om arbejde Blandt de modtagne interessekort/henvendelser, trækker vi lod om 5 bøger af den

inden for følgende område: Erhverv

verdensberømte fotograf Ivars Silis ”Min Hvide verden”.

Privat

Stab Til:

Navn Adresse

Alle modtagne interessekort/henvendelser vil blive behandlet med fuld diskretion og er

E-mail

selvfølgelig fuldstændig uforpligtende.

Telefon

Postboks 1033 3900 Nuuk

Administrativ Pensionsrådgiver til E*TRADE Bank A/S

Har du brug for nye udfordringer? Prøv E*Trade Bank. Vi er en ung og dynamisk bank, som giver store muligheder for personlig udvikling og indflydelse. E*Trade Bank har brug for en ny administrativ medarbejder til at indgå i vores pensionsteam, der servicerer og rådgiver bankens potentielle og nuværende kunder i pensionsanliggender. Flere og flere kunder ønsker selv at investere deres pensionsmidler i værdipapirer, og derfor er udviklingen af pensionsområdet hos E*Trade Bank en spændende udfordring, der skaber nye muligheder. Du har en finansiel uddannelse, helst med erfaring fra et pengeinstitut, og har et godt kendskab til pensionsområdet både administrativt og produktmæssigt. Din baggrund er sikkert som pensions-/ bank rådgiver, hvor du gerne tager dig af de administrative opgaver. Dine opgaver: • Servicering og rådgivning af potentielle og nuværende pensionskunder • Oprettelse af nye pensionsordninger • Opgørelse og overførsel af pensionsordninger • Modtagelse af pensionsordninger fra andre penge- og pensionsinstitutter • Rateudbetalinger • Beregning af PAL skat mv. • Videre udvikling af pensionsområdet Du er en kvalitetsbevist medarbejder, der arbejder struktureret og omhyggeligt. Du har et højt energiniveau og er god til at tage initiativ og se nye muligheder. Du udviser engagement i dit arbejde og trives i en verden med mange bolde i luften. Du følger ting til dørs og motiveres gerne af nye tiltag og udfordringer. E*Trade Bank tilbyder attraktiv løn med en god pensionsordning, forsikringer og diverse personalegoder. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til E*Trade Banks Head of Pension Kirsten Rosenhagen på tlf.: 3338 4521. Hvis du vil vide mere om E*Trade Bank, kan du gå ind på vores hjemmeside: www.etrade.dk Er du interesseret i stillingen, bedes du venligst sende dit CV og ansøgning til HR Konsulent Malene Lindenmayer: malene.lindenmayer@etrade.com eller til E*Trade Bank, Strandvejen 102B, 2900 Hellerup, Att.: Malene Lindenmayer. Ansøgningsfrist er den 15. februar 2008.

Du behøver ikke pakke noget ind ...

Som rådgiver i Jyske Bank behøver du ikke pakke noget ind. Det har vi gjort for dig – i æsker, der inspirerer og knytter bånd til kunderne. Mellem afdelingerne er der også stærke bånd. Du bliver del af et stærkt netværk af afdelinger, der giver dig både faglig inspiration, personlig udvikling og helt nye karrieremuligheder. Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele.

Lige nu søger vi rådgivere, der er

klar til at pakke ud i Jyske Bank.

• Erhvervsrådgivere til fx København, Charlottenlund, Hillerød, Nyborg, Randers, Esbjerg, Grenaa, Århus • Investeringsrådgivere til fx Brædstrup, Holstebro, Aalborg, Silkeborg • Bankrådgivere til fx København, Lyngby, Ordrup, Frederikshavn, Aabenraa, Kjellerup, Odder

Tjek jyskebank.dk/job

Se de mange muligheder på jyskebank.dk/ job. Søg gerne uopfordret – der kommer hele tiden ﬂere spændende job til.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

'41 1FOTJPO FS EFU HPEF WBMH GPS BOTBUUF J ¾OBOTTFLUPSFO

7J IBS GlFU TWBSFOF SFUVS Ql WPSFT LVOEFVOEFST HFMTF 4WBSFOF FS JLLF UJM BU UBHF GFKM BG ,VOEFSOF FS NFHFU UJMGSFETF NFE '41 1FOTJPO 4l OV GPSWFOUFS EV TJLLFSU BU WPSFT FKFSF TJEEFS PH HOJEFS TJH J I OEFSOF 0H EFU H S EF GPS EFU FS LVOEFSOF EFS FKFS PT )FMF QFOTJPOTGPSNVFO UJMI SFS NFSF FOE BOTBUUF J CBOLFS PH TQBSFLBTTFS PH VECZUUFU TLBM JLLF EFMFT NFE BLUJPO SFS 7J QBTTFS PH QMFKFS LVOEFSOF (FOOFN EF TJETUF lS FS LSPOFS WPLTFU UJM IFMF LSPOFS IPT '41 1FOTJPO (PEF SFTVMUBUFS PH UJMGSFETF LVOEFS FS TQ OEFOEF VEGPSESJOHFS GPS FO QFOTJPOTLBTTF 4l J WJM WJ GPSUT UUF NFE BU HJWF WPSFT LVOEFS CFESF SlE UJM FU CFESF MJW - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL