Magasinet Finans nr. 2/2009

Finansforbundets magasin nr. 2, 2009

TØJ TIL BANKFOLK Hvis du med dit ydre viser, at du har overblik og styr på tingene, vinder du på få sekunder kundens tillid, mener stylist, som opfordrer bankfolk til at skrue lidt op for farverne i tøjet Læs side 18-21

3(16,2166(0,1$5

'(1 0$576 , )5('(5,&,$

Deltag på årets pensionsseminar og hør om: 6NDWWHNRPPLVVLRQHQ GHU IUHPO JJHU VLQH UHVXOWDWHU 3HQVLRQVPDUNHGHW RJ NRQNXUUHQFHVLWXDWLRQHQ L GDJ 8QRWHUHGH DNWLHU VRP XGIRUGULQJ )RUPXHRSWLPHULQJ LQYHVWHULQJVVWUDWHJL VHW VRP HQ KHOKHG 7KH 3RZHU RI $WWLWXGH &KULV 0DF'RQDOG RP PnO RJ PRWLYDWLRQ .OLN LQG Sn ZZZ ¿QDQVXGG GN RJ O V PHUH RP VHPLQDUHW

)LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU HMHV DI ¿QDQVLHOOH YLUNVRPKHGHU GHU RPIDWWHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU SURMHNWRULHQWHUHW RJ XGYLNOHU VnYHO IDJOLJ VRP DOPHQ XGGDQQHOVH 9L DUEHMGHU Sn DOOH QLYHDXHU DQYHQGHU H OHDUQLQJ RJ G NNHU XGGDQQHOVH IUD WUDGLWLRQHOOH ¿QDQVIDJ WLO SHUVRQOLJ XGYLNOLQJ RUJDQLVDWLRQVXGYLNOLQJ VDOJ RJ NRPPXQLNDWLRQ 8GGDQQHOVHVFHQ WUHW GULYHU WLOOLJH HW PRGHUQH RJ SURIHVVLRQHOW NXUVXV RJ NRQIHUHQFHFHQWHU )LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU KDU HNVLVWHUHW VLGHQ RJ EHVN IWLJHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU XG IUD HW YHOGH¿QHUHW Y UGLJUXQGODJ PHG I¡OJHQGH NHUQHY UGLHU NRPPXQLNDWLRQ NXQGHVHUYLFH GHW KHOH PHQQHVNH VXQG IRUQXIW RJ I OOHVVNDE

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

indhold Mariannes triste dag

22-23

14 Diskretion belønnes

Banker betaler millioner af kroner for at fejl ikke skal komme frem

18 KUNDERNE BEDØMMER DIG PÅ TØJET 22 mariannes triste dag

Efter 32 år i Fionia Bank valgte Marianne Schiødt at forlade arbejdspladsen på en frivillig fratrædelsesaftale

24 flere kræfter til finanstilsynet

Ekstra millioner skal bruges til at overvåge sektoren tættere

26 hverdagen er vendt på hovedet

Tema: finansiel astrologi

30-37 40-42

Langt fra finanskrisen

I Roskilde Bank handler det ikke om at sælge bankprodukter men om at skille sig af med kunder

30 TEMA: Finansiel astrologi

En frustreret finansverden vender sig mod overtro og det spirituelle.

Finansfolk investerer milliarder af kroner på baggrund af stjernes stilling, hellige tal og kontakt med okkulte kræfter

40 langt fra finanskrisen

Efter 37 år i bankverdenen har Hanne Aaberg taget et halvt års orlov og er rejst til Gambia for at lave regnskaber for danske ulandsprojekter

44 lad mig få røde høreapparater

Myten om døv og dum lever i bedste velgående

48 FLERE IT-MEDLEMMER I FORBUNDET Antallet af medlemmer med it-baggrund vokser markant

56 FYRING SKUBBER KARRIEREN I EN NY RETNING To fyrede bankfolk vil nu være henholdsvis lærer og socialrådgiver

det faste 4-12

Nyheder

7

leder

38-39

globalt

43

bankhistorie

50-51

spørgehjørnet

52-53

ajour med finansforbundet

54

arrangementer for ledige og seniorer

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 2, februar 2009 . Næste nummer fredag 6. marts 2009• Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 16. februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Ricky Molloy

Finans februar 2009

3

Nyheder ANTAL FYRINGER I FINANSSEKTOREN 2009

Højsæson for fyringer Januar 2009 har været mere kold og kedelig for flere finansansatte, end måneden normalt er. Mere end et dusin finansvirksomheder har nemlig til­ sammen valgt at skille sig af med omkring 400 medarbejdere. Finansforbundet har været inddraget i forhandlinger om fyringsrunder i en række virksomheder. Selv om en række fyringer er begrundet med faldende indtjening og reduceret aktivitets­ niveau, er der ifølge Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, også en tendens til, at virksomheder fyrer på et tyndt grundlag ”Det kan virke som om, at nogle arbejdsgivere mere skal demonstrere handlekraft under finans­ krisen, end at man reelt skal reducere omkostningerne. For det er begrænset, hvor meget afske­ digelsen af 10-15 medarbejdere betyder på bundlinjen. I øvrigt vidner det ikke om særlig kløgtig ledelse, at man nu fyrer medarbejdere, når alt peger på, at man om få år skal ansætte flere bankfolk, ­fordi store årgange til den tid forlader arbejdsmarkedet“, mener Kent Petersen.

Han glæder sig dog over, at mange virksomheder respekterer det kodeks for ansvarlige massefyringer, som Finansforbundet offentliggjorde i december. ”En hel del af de finansvirksomheder, som i januar har skilt sig af med medarbejdere, har gået i en god dialog med tillidsmændene og har tilbudt de af­ skedigede fornuftige fratrædelsesvilkår“, siger Kent Petersen.

4

Finans februar 2009

Telefonstorm i ­ Finansforbundet Finansforbundets kriseberedskab har rigeligt at se til med de mange fyringsrunder i sektoren. En stab af jurister, arbejdsmarkedskonsulenter, social­ råd­givere og a-kassekonsulenter fra FTF-A er klar til at svare på spørgsmål om afskedigelsesregler, karriere- og uddannelsesmuligheder, dagpenge og alt muligt andet, som medlemmerne har på hjerte.

Og denne service benytter mange medlemmer sig af.

Finansforbundet bliver i disse uger kimet ned af medlemmer, som frygter at blive fyret, eller som netop er blevet det. Og det er medlemmerne meget velkomne til. Det er det, fagforeningen er til for.

I forbindelse med hver fyringsrunde arrangerer Finansforbundet orienteringsmøder for de berørte personer – enten i lokaler nær virksomheden eller i forbundets hovedsæde i København – hvor blandt andet arbejdsmarkedskonsulenter og a-kassekonsulenter orienterer om muligheder og regler i forhold til karriereplanlægning, jobansøgninger, dagpengeregler, efterløn med videre. Læs mere om kriseberedskabet på finansforbundet.dk, og klik dig også ind på forbundets jobportal finansjob.dk, hvor det er muligt at få hjælp til jobsøgning og at få karriererådgivning.

Spar Nord

6

januar

BEC

21

januar

Sparekassen Faaborg

7

januar

EBH Bank

14

januar

Alm. Brand Bank

14

januar

PBS

12

januar

BRF Kredit

10

januar

Finansbanken

6

januar

Fionia Bank

70

januar

Sparbank

23

januar

FIH Erhvervsbank

70

januar

Acta Kapitalforvaltning

18

januar

Fondsmæglerselskabet Investering og Tryghed

4

januar

Roskilde Bank

21

januar

Dansk Pantebrevs Børs

30

januar

Sparekassen Faaborg

2

december

EBH Bank

4

december

Egns Invest

3

november

Sparekassen Bredebro

3

november

DiBa

31

november

GE Money Bank

15

november

Sparekassen Østjylland

23

november

Førøya Banki

14

november

Vestjysk Bank

5

november

Citibank

9

oktober

Alm. Brand Bank

18

oktober

MaxBank

22

oktober

HSH Bank

9

oktober

Roskilde Bank

64

oktober

Skjern Bank

8

oktober

Danske Bank

7

oktober

Sparinvest

7

oktober

Dansk Pantebrevsbørs

12

september

Saxo Bank

315

september

HSH Bank

18

september

Roskilde bank

5

august

CitiBank

24

maj

Bankinvest

21

april

I alt

965

2008

nyheder it-folk fyret i BRFkredit

Årets første massefyring i finanssektoren fandt sted i Skive tirsdag den 6. januar, da Sparbank meddelte medarbejderne, at 21 skal afskediges.

Det sker i forbindelse med en spareplan, der blandt andet lukker filialen på Nørreport i Skive den 1. februar og omfatter et salg af filialen i Sønderborg til Broager Sparekasse. Antallet af medarbejdere, der mister jobbet, steg til 23, da to Sparbankansatte i Sønderborg i forbindelse med fusionen med Broager Sparekasse blev præsenteret for en fyreseddel. Den ene blev dog tilbudt et midlertidigt job, hvilket hun takkede nej til. ”Alle vidste, at det var muligt, der skulle skæres ned, fordi banken også er ramt af finanskrisen, men det kom bag på folk, at 21 skulle fyres straks i det nye år”, siger Mette Dahl Christensen, fællestillidsmand for de cirka 550 medarbejdere i Sparbank.

Foto: Scanpix

Mandag den 12. januar afskedigede BRFkredit 10 medarbejdere i it-afdelingen. Afskedigelserne skyldes omstruktureringer, i forbindelse med at man skifter it-system. Derfor er der ikke nogen sammen­hæng med finanskrisen. ”Fyringerne kom bag på de berørte. Det er altid en tragisk og rystende oplevelse for den enkelte at blive afskediget, hvad enten det skyldes krise eller personlige årsager“, siger personaleforenings­for­ mand Laila Busted i BRFkredit.

Hun betegner forløbet af afskedigelsesprocessen som god og konstruktiv. Ledelsen har lyttet til tillidsmændene i forhandlingerne. Der er aftalt ekstra fratrædelsesgodtgørelse og outplacement-forløb, så de fyrede kan få konsulentbistand til at finde nye job. ”Finansforbundets kodeks for ansvarlige fyringer er overholdt“, vurderer Laila Busted.

23 mister jobbet hos Sparbank

70 forlader Fionia Bank

Onsdag den 28. januar blev 70 af FIH Erhvervsbanks 490 medarbejdere fyret. Siden 1. oktober 2008 er antallet af medarbejdere i banken dermed reduceret med 91.

FIH Erhvervsbank, der målt på egenkapital er en af landets største, har i de seneste måneder forgæves søgt efter en køber, efter at den islandske ejer, Kaupting Bank, blev nationaliseret. ”Vi synes selv, vi har fået forhandlet nogle rimelige vilkår for fyringerne, så selv om stemningen er trykket, er det ikke et gravkammer”, siger fællestillidsmand Jacob Baggers.

I bankens aftrædelsesordning indgår økonomisk kompensation, fritstilling, 30.000 kr. pr. medarbejder til outplacement og mulighed for at købe hjemmearbejdspladser til favorabel pris.

For en måned siden beskæftigede Fionia Bank 665.

Nu er tallet lidt under 600.

Den fynske bank meldte mandag den 12. januar ud, at 70 stillinger skulle spares væk, og at medarbejderne fik en uge til at overveje en frivillig fratrædelsesaftale, som ville ­udløse en månedsløn oven i den normale fratrædelsesløn. 32 medarbejdere valgte at takke ja til tilbuddet, og dermed blev 38 – heraf tre ledere – prikket onsdag den 21. og torsdag den 22. januar.

De 70 stillinger nedlægges ved, at 38 fyres – heraf er tre ledere -og 32 får en frivillige fratrædelsesaftale.

Efter prikkedagen er der stillet psykologhjælp, konsulentbistand og penge til rådighed til videre­ uddannelse for de berørte personer.

I forbindelse med afskedigelserne nedlægger ­Fionia Bank sit finanscenter og de tre regioner, man oprettede sidste år.

Foto: Stig Stasig

70 fyret hos FIH

Fyrede medarbejdere hos PBS i chok

Foto: Scanpix

Fyringen af 12 medarbejdere i PBS’ salgsafdeling mandag 12. januar lever ifølge fællestillidsmand Frank A. Olsen ligeledes op til det kodeks for ansvarlige fyringer, som Finansforbundet formulerede i december, når det gælder fritstilling, fratrædelsesgodtgørelse og tilbud om outplacement-forløb. ”Men det er aldrig rart at blive afskediget. De fleste var chokerede over beskeden, og folk var

­ åde kede af det og vrede“, siger Frank Olsen. b ”Fyringerne hænger ikke direkte sammen med finanskrisen. I forbindelse med en omorganisering af salgsafdelingen og dele af Business Product ­Development havde man fra ledelsens side forsøgt at omrokere de berørte medarbejdere til andre job, men det lod sig desværre ikke gøre for alle”, for­ klarer han.

nyheder Foto: Scanpix

Flere indbrud i netbanker It-kriminelle slap af sted med i alt 9,1 millioner kroner fra 156 netbankindbrud i 2008. Året før var der 85 netbankindbrud med et udbytte på i alt 3,2 millioner kroner Selvom antallet af netbankindbrud steg med 84 procent fra 2007 til 2008 – fra 85 til 156 – mener Finansrådet ikke, at tallet er alarmerende. ”Mere end 3,3 millioner danskere ordner de­res banksager på nettet, så det er en forsvindende lille andel, der bliver ramt af netbank­ indbrud. Og skulle det ske, er det banken, der dækker tabet for privatkunderne“, påpeger kontorchef i Finansrådet Birgitte Mikkelsen over for KAPITALNYT, der udgives af Finansrådet.

Tabet på netbankindbrud blev i 2008 på i alt

9,1 millioner kroner mod 3,2 millioner kroner i 2007. Næsten halvdelen af indbruddene i 2008 skete i perioden 1. juli til 30. september, men umiddelbart er der ingen forklaring på, hvorfor dette kvartal var højsæson for it-kriminelle.

Alle netbankindbrud er sket ved, at it-kriminelle lægger ”spionprogrammer“ på kundernes pc. Spionprogrammet giver de it-kriminelle ­adgang til alt på kundens pc, for eksempel ­adgangskoder, fotos og mailboks, og dermed også adgang til kundens netbank.

Ifølge Birgitte Mikkelsen er en løbende opdatering af programmerne på computeren det bedste værn mod netbankindbrud. ”De fleste danskere har installeret antivirus og firewall og husker også at opdatere disse.

Men opdatering af styresystemer og andet software som for eksempel Adope, Java eller QuickTime er lige så vigtigt. De it-kriminelle udnytter sikkerhedshuller i uopdaterede systemer og software til at få spionprogrammet ind på kundens pc“, forklarer Birgitte Mikkelsen til KAPITALNYT./CJO

Fordobling af politi sager

Tvungne udskiftninger i bankbestyrelser

55 procent flere bankrøverier

Finanstilsynet sendte i 2008 44 anmeldelser om insiderhandel, kursmanipulation og brud på børsreglerne til Bagmandspolitiet. Året før var tallet 22. ”Dels har vi skærpet overvågningen, dels er der sket en stigning i handelsomfanget. Det er blevet nemmere at handle, og derfor er det blevet nemmere at lave noget ulovligt. Samtidig kan det være, at der er nogle, som i disse krisetider bliver lidt lettere fristet til at lave ­noget ulovligt“, siger kontorchef Mads Mathiassen fra Finanstilsynets Børskontor til Berlingske Business.

Nye regler fra Finanstilsynet om, at der skal være mindst et uafhængigt bestyrelsesmedlem med faglig indsigt i risikostyring, regnskab og revision, betyder, at en lang række banker er tvunget til at skifte ud i bestyrelsen ved næste generalforsamling. Det skriver Nyhedsbrevet for Bestyrelser. Netop bestyrelsernes manglende indsigt i bankernes risikotagning har været i fokus ved flere bankers kollaps i 2008.

Antallet af bankrøverier steg i 2008 med op mod 55 procent fra 71 i 2007 til 108 i 2008, viser Finansrådets årlige opgørelse. Røveritallet er dog kun det halve af, hvad det var i årene 2000-2002. ”Finansrådet forstår ikke, at så mange kriminelle forsøger sig som bankrøvere. Dels er straffen for røveri minimum 1½-2 års fængsel, og dels er udbytterne i de fleste tilfælde af yderst begrænset størrelse“, siger kontorchef i Finansrådet Niels Crone Lyngkjær, der glæder sig over, at opklaringsprocenten for bankrøverier er på cirka 60 på nuværende tidspunkt

6

Finans februar 2009

leder

træd ind i bestyrelseslokalet Kreditpakken er fornuftig og når vidt omkring, men krav til bestyrelserne er den sidste brik, der kan gøre pakken mere fremtidssikret. Finansforbundet opfordrer derfor forligsparterne til også at træde ind i bestyrelseslokalet Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

U

dspillet til en kreditpakke ligger nu klar, og helt overordnet er Finansforbundet tilfreds.

Mange hjørner i pengeinstitutternes virke har været til debat, og flere har fundet vej til udspillet. Der skal blandt andet være rammer for, hvordan medarbejderne rådgiver kunderne, der er forbud mod lånefinansieret aktiesalg og forbud mod aktieoptionsprogrammer for direktører. Men der mangler en vigtig brik i debatten og i udspillet, nemlig rammerne for bestyrelsernes arbejde. I Finansforbundet undrer vi os over, at bestyrelserne hverken er nævnt eller seriøst drøftet i forbindelse med debatten op til udspillet.

Bestyrelserne spiller en kæmpe rolle, når det handler om at trimme pengeinstitutterne, så de kan styre uden om de katastrofer, vi har set i den seneste tid. De har nemlig et ansvar for at råbe vagt i gevær, hvis pengeinstituttet er på gyngende grund. Et ansvar, som mange ikke har levet op til, og som nogle totalt har svigtet. Derfor mener vi i Finansforbundet, at der også bør stilles krav til bestyrelserne.

For det første bør der på linje med restriktionerne for direktørerne også for bankbestyrelserne være forbud om, at de får adgang til aktieoptionsprogrammer. For hvis der er risiko for, at en direktør vil drive banken ud fra et kortsigtet ønske om at banke kurserne i vejret for egen vindings skyld, så må samme risiko jo være til stede for bestyrelser med aktieoptioner. Et andet helt centralt problem er bestyrelsernes kompetencer eller mangel på samme. Alt for mange bestyrelser har ikke den viden, der er nødvendig for at kunne vurdere, om virksomheden drives fornuftigt. Sammensætningen af bestyrelsen skal matche virksomheden.

I Finansforbundet har vi længe uddannet de medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelserne. Et sådant tilbud om uddannelse findes bare ikke for aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer – i hvert fald ikke i sektorens regi. Behovet for uddannelse er typisk ekstra stort i de virksomheder, der er vokset meget, eller som har flyttet sig strategimæssigt, uden at bestyrelsen er ændret og fulgt med udviklingen.

Finansforbundet har allerede inviteret Finansrådet til at deltage i en fælles opbygning af en sådan uddannelse, og de er positive.

Så sektoren kan forhåbentlig i nær fremtid levere et uddannelsestilbud til både medarbejdervalgte og aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer.

Finans februar 2009

7

Foto. Scanpix

nyheder

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen var i fokus

Kreditpakken er fornuftigt håndværk

ved offentliggørelsen af kreditpakken.

Overordnet er kreditpakken et passende redskab til at genoprette og sikre et sundt dansk lånemarked, men Folketinget bør ikke blande sig i lønfastsættelsen for direktører, mener Finansforbundet Udspillet til en kreditpakke, som et bredt politisk spekter lagde frem søndag den 19. januar, er generelt blevet positivt modtaget af finanssektoren.

Finansforbundet er også overordnet set glad for pakken, der er sat i verden for samfundets skyld. ”Modellen for pakken er grundlæggende rigtigt

skruet sammen og ligner også i høj grad vores eget udspil. Det er især positivt, at der skal udarbejdes halvårlige redegørelser for udviklingen i kreditmulighederne, så der kan holdes øje med og følges op på, om tiltagene virker efter hensigten“, siger Finansforbundets formand, Allan Bang.

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og lov om ændring af lov om finansiel stabilitet, som kreditpakken hedder på juristsprog, ventes forhandlet færdig og vedtaget af Folketinget i februar./ CJO Læs også side 7, side 24-25 og side 39

Hovedpunkter i kreditpakken › Der vil blive tilført banker op til 75 milliarder

› Den rente, bankerne betaler, vil være forskellig.

kroner og realkreditinstitutter op til 25 milliar-

Renten vil blive fastsat individuelt for hvert

stille kapital til rådighed, må penge- eller real-

der kroner i form af lån fra staten.

penge- og realkreditinstitut. Rentesatsen af-

kreditinstituttet ikke fradrage mere end halv-

spejler risikoen for staten ved udlånet.

delen af den enkelte direktørløn.

› Det statslige tilskud er et lån, der skal forrentes og tilbagebetales. Staten skal have et afkast,

› Banker og realkreditinstitutter skal fremover

der svarer til den risiko, staten får ved at stille

offentliggøre deres individuelle solvensbehov.

kapital til rådighed. Renten bliver i gennemsnit

Alle solvente pengeinstitutter kan søge om at

10 procent årligt.

låne penge. Man kan søge om lån frem til den 20. juni 2009.

8

Finans februar 2009

› Direktionslønninger

begrænses. Skal staten

› Penge- og realkreditinstitutter kan efter tre år indfri det statslige kapitalindskud.

nyheder

De positive elementer ifølge Finansforbundet › Kreditpakken er en anerkendelse af, at sektoren løser en væsentlig opgave i samfundsøkonomien. Kreditpakken giver grundlag for vækst og beskæftigelse.

› De

100 milliarder er tilgængelige for alle penge- og realkreditinstitutter.

› Der er tale om lån på forretningsmæssige vilkår og ikke tilskud. › Individuel rentefastsættelse for det enkelte pengeinstitut. › 3-årig overgangsordning for aftalen om sikring af finansiel stabilitet (også realkredit).

› Forbud

mod lånefinansieret salg af egne aktier og garantbeviser.

Fokus på, om virksomheden oplyser fyldestgørende i forbindelse med salg af egne aktier.

› Generalforsamling skal forholde sig til direktionens aflønning. Det er selvfølgelig altid svært at føre ”lønforhandling“ på en generalforsamling, men der vil være en god synlighed i bestyrelsens begrundelse.

› Styrkelse af Finanstilsynet. › Anvendelse af hybrid kernekapital som instrument. › Private investorer (for eksempel ATP) kan deltage. Til det forventede afkast kan det blive en attraktiv mulighed.

› Offentlig redegørelse for udlånspolitik og -udvikling. › Forbud mod aktieoptions- og tilbagekøbsprogrammer frem til 1. oktober 2010.

› Styrkelse

af Forbrugerombudsmandens muligheder for at indgå i konkrete sager.

› Stemmeretsbegrænsninger ophæves, såfremt staten vil skulle konvertere hybrid kernekapital til aktier, hvis virksomheden kommer i vanskeligheder.

De negative elementer ifølge Finansforbundet ›

Forbud mod udbyttebetaling Umiddelbart er det ikke rimeligt, at en del af den ansvarlige kapital – aktierne – ikke må få afkast, mens staten som kapitalindskyder kan tage en høj rente (9-12 procent) af lånet. I stedet for et absolut forbud mod udbyttebetaling bør man stille kvalificerede krav for udbyttebetaling. Det vil dels kunne ­tiltrække aktionærer og dermed styrke de enkelte penge- og real-kredit­ institutter, og dels vil det give en større konkurrencemæssig ligestilling ­mellem penge- og realkreditinstitutter, som indgå i koncern med et udenlandsk ­moderselskab og andre penge- og realkreditinstitutter.

›

Skatteincitamentet omkring direktørernes løn Fastsættelsen af lønnen sker i forhold til ansvar og kompetencer, så der er ikke noget løndæmpende element i denne paragraf. Det er alene et spørgsmål om omkostningen for virksomheden. Det virker som en ”misundelses-afgift“ – eller en leflen for folkestemningen.

› Generelt krav om, at variable løndele ikke må overstige 50 procent af grundlønnen Det er en uhørt indblanding af forholdet mellem ejer og ledelse. Hvis en direktør har gjort det godt et enkelt år, skal bestyrelsen kunne honorere dette med en éngangbonus – som generalforsamlingen jævnfør forslaget skal forholde sig til.

›

Manglende vilkår for bestyrelser Man har i løn- og honorarspørgsmålet alene forholdt sig til den daglige ­ledelse, men undladt at gå ind i vilkårene for bestyrelserne. For eksempel ville det være naturligt med forbud mod optionsprogrammer til bestyrelsen – eller ­tilsvarende direktionen – og vurdering af honorarstørrelse på general­ forsamling.

›

Man har ikke genåbnet bankpakke I I realiteten er flere institutter stadig i en situation, hvor de må have fokus på balanceslankning.

›

Offentliggørelse af individuel solvens Det kan virke destabiliserende i de tilfælde, hvor en virksomhed har et større solvenskrav – der jo ikke nødvendigvis betyder, at virksomheden har problemer. En virksomhed, der har krav på for eksempel 10 procent, kunne jo ligge på 14 procent.

›

Manglende international koordinering De mange bankpakker og samfundspakker i forskellige europæiske lande ­strider mod principperne for reguleringen af det indre marked. Dermed er den finansielle sektor blevet underkastet forskellige regler i de forskellige lande.

Finans februar 2009

9

nyheder Stor interesse for job i Roskilde Bank Bankmedarbejdere flokkes om at være med til at afvikle Roskilde Bank.

15. januar var der frist for at søge job som erhvervs-, kredit- og ­privatkunderådgiver i afviklingsselskabet. Og interessen har været stor. Roskilde Bank har modtaget 97 ansøgninger til de 30 ledige jobs, som er tidsbegrænset for en periode mellem et og tre år.

I jobannoncen appellerede banken til erfarne bankfolk, idet det fremgik, at banken havde en ”velvillig indstilling overfor ansøgere, der ønsker at slutte karrieren af“. Og denne opfordring synes at have virket. Størstedelen af ansøgerne har rundet de 50 år. Hele 90 procent af ansøgerne er mænd. Nogle af de 30 nye medarbejdere er allerede begyndt i Roskilde Bank, resten begynder snarest muligt./BV Læs også side 26-29

Professor: Stop hemmelige lønninger På de færreste arbejdspladser taler man åbent med sine kolleger om, hvad man får i løn. Og for ledelsen er det tilsyneladende mest bekvemt, at medarbejderne ikke ved, hvad kollegerne får. Men det forstår Henrik Holt Larsen, professor i Human Ressource Management på Copenhagen Business School, ikke. ”Det er grotesk, at mange virksomheder i princippet har hemme­ lige lønninger, hvis de samtidig tror på, at løn er en motivationsfaktor.

For mig at se er det ulogisk at holde det hemmeligt“, siger han til ­magasinet Lederne. Han vurderer, at der vil være større fordele ved at have åbenhed om lønnen. Ikke mindst fordi man ville kunne bruge det som styringsværktøj og målestok: ”Hvis man konstaterer, at ens kollega får mere i løn end én selv, vil man få mulighed for at gå mere målrettet efter at ændre sin arbejdsindsats eller udvikle netop de egenskaber, der synes at være forbundet med høj løn. Og det ville være en mere effektiv måde at håndtere lønspørgsmålet på, mener Henrik Holt Larsen ifølge magasinet Lederne.

Medlemsrekord i Finansforbundet Finansansatte fortsætter med at strømme til fagforeningen. I løbet af 2008 er Finansforbundets medlemstal steget med 1.458, så man ved ­årsskiftet havde 54.668 medlemmer. Det er det højeste medlemstal i ­fagforeningens 17-årige historie.

Siden 1. juli 2004, hvor medlemstallet var 49.136, er det kun gået en vej: Frem. Og på 4 ½ år har Finansforbundet fået 11 procent flere medlemmer. ”Det er meget tilfredsstillende, at vi, i en tid hvor nogle har dømt ­fag­bevægelsen ude, kan præstere en kontinuerlig medlemsfremgang.

Det ­betyder, at vi står rigtig stærkt i forhold til arbejdsgiverne med den op­bakning, vi har i finanssektoren“, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.

Dykker man ned i medlemstallene, fremgår det, at 3.462 personer meldte sig ind i Finansforbundet i 2008, mens 2.004 ophørte med at ­være medlemmer. Knap 2.000 af nyindmeldelser skete i første halvår af 2008, inden finanskrisen for alvor blev synlig i Danmark.

10

Finans februar 2009

To banker hædret for god ledelse Finansforbundet har aktivt taget del i udarbejdelsen af Den Danske Ledelseskanon Inden for kulturområdet er der de senere år udarbejdet danske kanoner for blandt andet musik, film, scenekunst og arkitektur. Og nu eksisterer der også en kanon for danske ledelsesbedrifter i perioden 19452005.

Det har Mandag Morgen og en partnerkreds, som blandt andet ­tæller Finans­forbundet, sørget for. ”Vi er med i projektet, fordi vi er optaget af god ledelse, og faktisk har vi altid beskæftiget os med ledelse. Måske er det lidt utraditionelt, at vi som fagforening er med i Den Danske Ledelseskanon, men man skal huske på, at vi har 4.000 medlemmer, som er ledere“, siger ­Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.

Et kanonudvalg bestående af de fem professorer Majken Schultz, Per Jenster, Steen Hildebrandt, Kurt Klaudi Klausen og Per Nikolaj Bukh har udvalgt de bedrifter, der skal med i Den Danske Ledelseskanon.

Ifølge kanonudvalget er en ledelsesbedrift ikke enkeltpersoner og ­virksomheder, men i stedet tendenser, tænkning, værdier og holdning fortalt gennem konkrete cases.

I forbindelse med to af de 12 fremhævede ledelsesbedrifter, som blev offentliggjort 12. januar, nævnes banker.

Danske Banks anvendelse af én it-platform og én organisation til at understøtte de mange brands i organisationen fremhæves som en case til ledelsesbedriften ”Konceptudvikling i stor skala“, hvor der refereres til bankens aggressive opkøbsstrategi i 1990’erne og begyndelsen af det nye årtusind, som har kunnet gennemføres uden at øge omkost­ ningerne i samme takt.

Og Spar Nord fremhæves som case under ledelsesbedriften ­”Forretningsorienteret, værdibaseret ledelse”, idet man som den første virksomhed i Danmark i 1990 offentliggjorde et etisk regnskab. På det tidspunkt hed banken Sparekassen Nordjylland, og regnskabet, der blev til i samarbejde med to professorer fra Handelshøjskolen i København, havde til formål at koble virksomhedens værdier til forretningen.

Han er glad for, at to banker er blandt de virksomheder, som hædres for god ledelse. ”Mange har en tilbøjelighed til at opfatte banker som en ensartet størrelse, men eksemplerne med Danske Bank og Spar Nord i ledelseskanonen her illustrerer glimrende den spændvidde, som finanssektoren har.

Danske Bank hædres for sin tekniske professionalisme, sin rationalitet, kan man sige. Mens Spar Nords indførelse af etisk regnskab sidst i 1980’erne er udtryk for værditænkning”, siger Michael Budolfsen./CJO

Det er altid svært at sige "NEJ" – NYT KURSUS FRA FINANSRÅDET OG FINANSFORBUNDET I en periode med skærpede krav til kreditgivningen og øget konkurrence bankerne imellem, vil du som rådgiver eller servicemedarbejder oftere komme ud for at skulle give afslag på kreditansøgninger eller at skulle forhandle ind- og udlånsrenten.

Interessekonflikten mellem bank og kunde øger risikoen for, at samtalen resulterer i en dårlig oplevelse for kunden og dermed dårlig omtale, eller at banken mister kunden.

Finansrådet og Finansforbundet udbyder derfor kurset "Forhandlinger i kundesamtalen" den 28. - 29. april 2009. På kurset trænes du i at give afslag og håndtere potentielle interessekonflikter med kunder. Jo bedre forberedt du er, desto større er chancen for succes.

Tilmelding senest den 1. april 2009 til Finansrådet via din HR-afdeling eller på mail til lth@finansraadet.dk (oplys: navn, cpr.nr. og fuld arbejdsadresse) Har du spørgsmål eller har du brug for rådgivning, så kontakt uddannelseskonsulent Lars Truelsegaard på telefon 3370 1131.

Du finder yderligere information på: www.finansraadet.dk/kurser

Læs mere på ledelseskanon.dk

Finans februar 2009

11

nyhed

Lær at håndtere truende kunder Finansrådet og Finansforbundet udbyder sammen et kursus, hvor bankrådgiverne blandt andet skal lære at give et afslag til kunden og forhandle rente og samtidig bevare det gode kundeforhold

Modelfoto: Territorium

Tonen i kundesamtalen mellem en kunde og en bankrådgiver har ændret sig. Som det fremgik af seneste nummer af Finans, oplever medarbejdere i Danske Bank et stigende antal trusler fra kunder. Skærpede krav til kreditgivning og øget konkurrence bankerne imellem stiller også højere krav til bankråd­giverne og gør det til en udfordring at bevare den gode stemning i kundesamtalen. Især når man giver kunden et afslag. Derfor udbyder Finansrådet og Finansforbundet nu et helt nyt kursus i at håndtere afslag på kreditansøgninger samt forhandle ind- og udlånsrenten med kunden og samtidig bevare et godt kunde­ forhold.

Kurset ”Forhandlinger i kundesamtalen“ hen vender sig til kunderådgivere og andre med behov for forhandlingskompetencer i forbindelse med kundemødet. Udgangspunktet for kurset er, at det er lige så god råd­ givning at sige nej til kunden. ”Kurset handler om at forstå kunderne og om at give dem et afslag med udgangspunkt i deres økonomi og fremtid, uden at kunden føler det som et personligt angreb. Og det kan

godt være svært. For ofte knuser bankråd­ givere kundens drøm om at få en ny bil eller drømmehuset, men et nej er også god rådgivning. Det handler om at levere budskabet på en måde, så kunderne selv kan se, at afslaget er bedst for dem“, siger uddannelseskonsulent Lars Truelsegaard fra Finansrådet.

Ud over at give kursusdeltagerne et indblik i forhandlingsteknik er intentionen med kurset også at gøre rådgiverne i stand til at tackle de følelsesmæssige reaktioner, der kan komme i en svær forhandling. ”Kurset klæder bankmedarbejderne på til at tage konflikter i opløbet og undgå, at kunderne føler sig misforstået og ­handler aggressivt. Vi vil gerne undgå situationer, hvor man kommer ud i, at kunden bliver så utilfreds, at han eller hun tyer til fysiske handlinger eller verbale overfald“, siger han.

Kurset ”Forhandlinger i kundesamtalen“ kører over to dage den 28.-29. april i Finansforbundet i København. Du kan læse mere om det på finansforbundet.dk under kurser & karriere. Seneste tilmelding er 1. april. /BV

bankkunder får ret i klagesager Det kan betale sig at klage over banken. I hvert fald hvis man går til Pengeinstitutankenævnet. I over halvdelen af de sager, der bliver indbragt for nævnet, får klageren et økonomisk udbytte.

I 2007 var det hele 61,7 procent af de 300 indbragte sager, hvor kunden fik gevinst.

Derudover var der 49 sager, der blev afvist.

Typisk fordi sagerne ikke hørte under nævnet, eller en afgørelse krævede en bevisførelse.

12

Finans februar 2009

I næsten en af tre sager er klagen nok til at få banken til at indrømme dens fejl. ”Bankerne vurderer sagerne, og når de kan se, at de vil tabe, så indgår de et forlig i stedet for at spilde parternes tid”, siger Henrik Davidsen, der er sekretariatschef og daglig leder af Pengeinstitutankenævnet.

Det er dog kun i omkring 40 procent af sagerne, at kunderne får opfyldt hele deres krav.

Resten af ”vindersagerne” er kun delvise sejre.

I 2008 steg antallet af klager med næsten

70 procent. Hele 569 klager landede på nævnets bord. ”Det er finanskrisen, der giver flere klager.

Når konjunkturerne går ned, så går antallet af klager op”, siger Henrik Davidsen.

Men det betyder også, at andelen af sager, hvor kunderne får ret, går ned. Der er nemlig en markant stigning i antallet af klager over investeringsrådgivning. I disse sager er det sjældnere, at kunderne får ret, men de endelige tal for 2008 er endnu ikke udregnet./JSI

Langsigtet investering i en kortsigtet verden Investering handler om at vurdere risiko og afkast. Men når kurserne svinger, som de gør lige nu, handler det også om at have is i maven og tænke fremad.

Det handler om at tænke langsigtet.

I Sparinvest ved vi, at de gode langsigtede afkast skabes ved at investere med omtanke og fastholde fokus. Derfor satser vi aldrig på døgnfluer eller går efter hurtige og risikofyldte gevinster. Vi fastholder vores langsigtede perspektiv, og vi vurderer altid nøje forholdet mellem risiko og afkast, inden vi investerer – uanset om markedet bevæger sig op eller ned.

Nogle kalder det kedeligt eller konservativt. I Sparinvest kalder vi det investering med omtanke.

sparinvest.dk

14

Finans februar 2009

imagepleje

”Vi indgår fortrolige forlig, fordi det kan give medlemmet et bedre resultat. Samtidig er det hurtigere og langt mindre opslidende, end hvis vi skulle have været gennem en retssag“.

Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet

Diskretion belønnes Når pengeinstitutterne klumrer i det, gemmer de det for offentligheden.

Alene i sidste halvdel af 2008 har man indgået en snes fortrolige forlig, hvor man har udbetalt omkring 5,5 millioner kroner til medlemmer af Finansforbundet. Klogt med fortrolighed, mener kommunikationseksperter

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

Fyring af højgravide kvinder, manglende bonusudbetalinger eller lange fingre i kassen. Det er ikke noget, der traditionelt forbindes med finanssektoren, men det er der en årsag til.

Bankerne går langt for at sikre deres image i offentligheden.

Derfor indgår pengeinstitutterne fortrolige forlig om deres og de ansattes bommerter.

Hos Finansforbundet har der i andet halvår 2008 væ­- ret omkring 20 fortrolige forlig, hvor der i alt er blevet ud­betalt omkring 5,5 millioner kroner til medlemmer af for­ bundet. ­Tilsvarende var der kun et enkelt fortroligt forlig i første halvår ­af 2008. Men derudover er der et ukendt antal sager, der ­bliver ordnet direkte mellem de ansatte og bankerne. ”De mange fortrolige forlig kommer blandt andet som følge af, at finanskrisen har fået pengeinstitutternes ledelser

til at indlede store prikkerunder“, siger næstformand i ­Finansforbundet Kent Petersen.

Det er nemlig især i forbindelse med fyringer, bankerne begår fodfejl i større og mindre grad. For eksempel overtrædelser af overenskomster og manglende bonusudbetalinger til de ansatte, der er på vej ud af døren. Og antallet af opsigelser i finanssektoren er eksploderet på det seneste. Alene i de sidste tre måneder af 2008 blev der fyret næsten 600 i finanssektoren. Den udvikling er fortsat i begyndelsen af 2009, og derfor forventer Finansforbundet, at de vil indgå flere fortrolige forlig i 2009.

Kent Petersen har dog ingen problemer med, at de indgår disse forlig, der pudser glorien på finanssektoren. ”Vi indgår fortrolige forlig, fordi det kan give medlemmet et bedre resultat. Samtidig er det hurtigere og langt mindre

Finans februar 2009

➼

15

imagepleje

”Internt ved folk godt, hvad der sker.

Men i finanssektoren er der en tradition for, at diskretion er en æressag. Derfor er tavshed det bedste for bankerne“, Henrik Byager, kommunikationsekspert

➼

opslidende, end hvis vi skulle have været gennem en retssag.

Der kan også være sager, hvor vores medlemmer har lavet en dum fejl, og så er det en værdi, at de ikke bliver hængt ud offentligt“, siger Kent Petersen.

”Der er banker, der har haft en noget selvfed holdning til deres kommunikation. Men det er nu, at fårene bliver skilt fra ­bukkene“, siger Esben Høstager.

Rygter og myter God bankstrategi Kommunikationseksperten Henrik Byager mener, at det er en fornuftig strategi, bankerne lægger, når de søger at udrede fejl i skyggerne. Specielt set i lyset af finanskrisen. Den har gjort, at medierne er langt mere kritiske over for finanssektoren, end den har været før. Henrik Byager mener, at specielt optionsprogrammerne til bankernes ledelser har spidset pennen hos journalisterne. Men også fra andre sider er tonen ændret. ”Helle Thorning omtaler branchen som arrogant og grådig.

Sådan har en branche ikke været omtalt i årtier. Det er jo næsten, som det er dyretransporter“, siger Henrik Byager.

Derfor er det særligt vigtigt for pengeinstitutterne at have styr på situationen. Bankerne er ekstra sårbare i en situation, hvor der er bankpakker og samfundspakker i luften, hvor politikerne kan blive påvirket af oppustede historier i medierne. ”Skal bankerne begå sig, er de nødt til at have et 360 ­graders imageberedskab. De kan ikke vide, hvilken flanke de bliver angrebet på“, siger Henrik Byager.

Esben Høstager, der er seniorpartner hos kommunika­ tionsbureauet Jøp, Ove og Myrthu, er enig i behovet for en professionel tilgang til pengeinstitutternes image. ”Ledelserne har haft medvind en årrække, men nu er det en anden verden. Tingene er anderledes på direktionsgangen.

Nu er der også bøvl og problemer”, fortæller Esben Høstager.

Han mener ikke, at bankerne har noget alternativ til at indgå de fortrolige forlig. Selv de gode historier bliver vendt og ­drejet af pressen og er svære at søsætte. Hvorfor kommer de med den historie nu? Skjuler de noget?

16

Finans februar 2009

Selvom forligene er fortrolige, så slipper detaljerne alligevel ofte ud. Ikke i medierne, men i bankerne. ”Internt ved folk godt, hvad der sker. Men i finanssektoren er der en tradition for, at diskretion er en æressag. Derfor er tavshed det bedste for bankerne“, siger Henrik Byager.

Helt tavse er de bankansatte ikke, og et fasttømret rygte i ­folkemunde er, at bankansatte ikke bliver politianmeldt, hvis de stjæler fra kassen.

Men i hvert fald ikke alle sager ordnes internt. I begyndelsen af januar kom det frem, at en ansat i investerings­- banken Carnegie var sigtet for svindel for 17 millioner kroner.

Direktør Peter Hansen var åben om det i forhold til pressen og udtrykte, at han var rystet over den ansattes handlinger.

Det mener Esben Høstager var en klog strategi. ”Bankerne må lave en vurdering af, om de kan holde sagerne hemmelige. Det er lettere selv at italesætte en hændelse frem for at blive afsløret på et senere tidspunkt“, siger Esben Høstager.

Han mener, at myterne kan gå i selvsving, og der kan komme et tidspunkt, hvor bankerne bliver nødt til at kommentere dem, men han advarer bankerne mod at tro, at en åben strategi er løsningen. ”Det drejer sig om mennesker, og det kræver en vis for­ trolighed. Hvis de åbner op, hvornår skal de så sige stop?

Det er mere bekvemt med fortroligheden“, siger Esben ­Høst­ager. n

Hvad med en tv-reklame for Bankpension?

Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension.

For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge.

Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens laveste omkostningsprocenter.

Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden sjovere end en tv-reklame.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

Performance

18

Finans februar 2009

Kunderne bedømmer dig på tøjet Du kan godt tale dig ind på en ny kunde, men i første omgang afgør dit ydre, om kunden opfatter dig som kompetent. Du behøver ikke at klæde dig traditionelt og kedeligt af den grund. Tværtimod, mener stylist

Af Henrik Stanek, freelancejournalist

Tænker du over, hvad du vil udstråle over for kunderne, når du klæder dig på om morgenen? Eller tager du bare det tøj på, der hænger forrest i klædeskabet?

Det er ikke nok, at du er en dygtig rådgiver. Hvis du med dit ydre viser, at du har overblik og styr på tingene, vinder du på få sekunder kundens tillid. ”Tøj betyder rigtig meget for vores image. Vi kan bruge det til at signalere, hvem vi er. Det ligger for eksempel i os, at et jakkesæt skaber autoritet, troværdighed og succes. Tænk bare på en velklædt mand, der har glemt sin pung. Han kan let låne til en parkeringsbillet, mens vi straks tror, at den usoignerede drikker pengene op”, siger Susanne Thrane.

Hun driver Typestyling i Ry, hvor hun som beklædningsdesigner og stylist hjælper folk med at finde en tøjstil, der eksempelvis passer til deres faglige kompetencer. ”Slipset er også en autoritær ting. Hvis vi ser et pænt bundet slips, tænker vi straks, at manden har tjek på tingene. Ure betyder også meget for mænd.

De kan både signalere sex, stil og status”, siger Susanne Thrane.

En rullekrave sender et signal om lukkethed, mens en V-krave viser, at du er åben. På samme måde illustrerer en åbenstående jakke, at du er imødekommende. ”Jo mere hud du viser, desto mere åben virker du. Men kvinder skal passe på, at mænd ikke kommer til at tænke for meget i sex. Det er Lene Espersen et godt eksempel på. Da hun begyndte som justitsminister, var hun så nedringet, at hendes kavalergang hele tiden blev kommenteret”, siger Susanne Thrane.

I stedet kan kvinder fastholde det feminine med

en tækkelig nederdel eller kjole. ”Moden skal nok sørge for noget til at understrege det feminine med. Lige nu er det pufærmer og puf i silhuet”, siger Susanne Thrane.

Brug tøjet bevidst Hvis du er en type med meget gang i, kan du tone dig ned med afdæmpede farver. Omvendt nytter det ikke, at du klæder dig i tøj, som får dig til at falde i et med væggen, hvis du mangler gennemslagskraft.

Men igen – vær bevidst om dit valg, råder Susanne Thrane. ”En af mine kunder fortalte, at hun havde været til møde i banken, hvor den kvindelige rådgiver sad ved skrivebordet med en stor Mickey Mouse på blusen. Min kunde var meget i tvivl om, om hun kunne overlade det til rådgiveren at varetage hendes interesser”.

Du skal dog passe på, at du ikke bliver for velklædt. ”Det gør ikke noget, at dit tøj giver dig en høj status, hvis du skal rådgive folk, for de må gerne tænke, at du har tjek på tingene. Men hvis du gerne vil optræde ligeværdigt med dine kunder, skal du passe på med at blive for fin”, siger Susanne Thrane.

Danskere er ikke dresset nær så meget op som i mange andre lande, fordi vi intellektuelt ikke tillægger det så stor betydning, om folk har jakke på eller ej. Men det skal man ikke lade sig snyde af. ”Vi læser hinanden med vores følelser. Det er ren overlevelse fra tidernes morgen, da vi var nødt til at være på vagt, når vi mødte fremmede: Er han fjendtligsindet, eller kan vi slappe af? Det sidder

dybt i os”, siger Susanne Thrane, der mener, at ansatte i pengeinstitutter ligner hinanden. ”Mennesket er et flokdyr, så vi er afhængige af de andres accept. At blive accepteret er det bedste, vi ved, og det opnår vi blandt andet ved at gå klædt som dem, vi færdes sammen med. Vi lever ganske vist i en individuel tidsalder, men vi nøjes med at vise vores individualitet med et ur fra Schweiz eller et armbånd fra ferien på Malta”, siger Susanne Thrane.

Skru op for blusset Hvis bankrådgivere har tid nok, kan de vinde kundens tillid ved at tale sig ind på ham. Især når der er tale om gentagne møder. Men derfor behøver de ikke at gå så hamrende kedeligt klædt, som de gør, mener Susanne Thrane. ”Mænd kan vælge skjorter og slips i friske farver, gerne så der er kontrast mellem skjorte og slips. Men det gør de ikke. Deres tøj er uinteressant.

Det gælder også kvindernes. Selv om der findes mange dygtige designere i Danmark, vælger bankansatte altid det meget traditionelt sikre”, siger Susanne Thrane.

Et stykke hen ad vejen forstår hun deres valg. ”Jeg har stylet studieværter på TV AVISEN, og hvis slipset er for ternet, eller ørenringene dalrer for meget, hører seerne ikke efter. Fokus skal være på nyhederne. I banken er det forretningerne, der er i centrum. Det er trods alt deres pengesager, folk kommer ind med. Men jeg kunne nu godt ønske mig af få fingre i nogle bankfolk og få dem til at skrue lidt op for blusset med gladere farver og sjovere tøj”, siger Susanne Thrane.

Læs mere på stylist.dk. n

Finans februar 2009

19

Performance

”Kunderne vil aldrig se mig i en storblomstret kjole. Tilliden skal være der med det samme, så de må ikke tænke: Hvordan er det dog, hun ser ud?“ Pernille Kragh, formuerådgiver i Nordea

➼

Mit tøj skal skabe tillid Pernille Kragh tænker over, hvad hun skal tage på, når hun rådgiver kunder om, hvordan de bedst plejer deres formuer

Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Ricky Molloy

Når Pernille Kragh står foran sit klædeskab, vælger hun tøj efter, hvilke opgaver der venter hende i Nordeas specialistafdeling i København. ”Jeg kan godt tage cowboybukser på, når jeg skal tilbringe dagen på kontoret. Men aldrig, når jeg skal til kundemøde. Jeg er høj, så jeg har heller ikke sko med for meget hæl på. Det tænker jeg over”, siger Pernille Kragh.

Som formuerådgiver møder hun højst sine kunder to gange, og hun bruger sit tøj til at sende et professionelt budskab. ”Bankforretningen skal være i fokus, og derfor skal mit tøj være neutralt og afdæmpet. Kunderne vil aldrig se mig i en storblomstret kjole. Tilliden skal være der med det samme, så de må ikke tænke: Hvordan er det dog, hun ser ud?”

Pernille Kraghs ”uniform” består af bukser, skjorte, bluse og måske en jakke, typisk i klassisk snit og i grå, sorte og hvide nuancer. Det hele understøttes af diskret makeup. ”Om det er murermesteren eller den administrerende direktør, så forventer de, at jeg er pænt klædt. Tit har jeg en investeringsrådgiver med, og

20

Finans februar 2009

når han sidder i jakke og slips, skal vi matche hinanden”, siger den 30-årige formuerådgiver.

Pernille Kragh går ikke op i mærkevarer, men indimellem køber hun tøj af bedre kvalitet, blandt andet cowboybukser.

Hvad ville der ske, hvis du en dag mødte på arbejde i joggingbukser og uden makeup? ”Det sker aldrig! Mine kolleger ville tro, jeg var syg. Det er helt sikkert”, siger Pernille Kragh og tilføjer: ”Jeg bruger nok ikke flere penge på tøj end mine kvindelige kolleger. Jeg har ikke børn, så måske bruger jeg lidt mere end nogle kvinder, men ikke i forhold til mine jævnaldrende”.

Ingen indflydelse på karrieren Hvor meget tid bruger du på dit udseende? ”Jeg kan sagtens blive færdig på 20 minutter.

Det er mest, når jeg skal til fest, at jeg ikke synes, jeg har noget at tage på. Når jeg skal på job, har jeg altid en bluse”.

Hvornår begyndte du at gå op i dit udseende? ”Mine forældre vil sige, at det har jeg altid gjort.

Men jeg er sproglig student, og dengang gik jeg i islændere og Dr. Martin-støvler, så hvis jeg havde valgt en anden vej end banken, havde jeg uden tvivl haft en anderledes tøjstil. Når jeg mødes med mine gamle veninder direkte efter arbejde, er jeg altid den fine”.

Har din omhyggelige påklædning haft betydning for din karriere? ”Nej. Jeg er blevet formuerådgiver, fordi jeg gjorde det godt som bankrådgiver. Mine ledere har set på, hvordan jeg performer i forhold til jobbet.

Det har meget at gøre med personlighed, og den måde jeg taler med folk på. Men selvfølgelig spiller tøjet en rolle. Mange af mine kunder kunne være mine forældre, så jeg skal matche dem, og det gør jeg ikke i meget ungdommeligt tøj”.

Hvilke råd vil du give til andre bankansatte om at klæde sig? ”Det allervigtigste er, at de tager tøj på, de har det godt i, så de hviler i sig selv. Men det er også vigtigt at have øje for kunderne. Kunden skal være i fokus”, siger Pernille Kragh. n

Intet slips til mig, tak Selv om Tommy Henriksen har været bankmand i 30 år, har han aldrig ejet et slips. Til gengæld har kunderne haft chancen for at se ham nøgen Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Ricky Molloy

Tommy Henriksen har været bankmand i 30 år, men slips og jakke har aldrig indgået i hans garderobe.

Engang bestod den af bondeskjorter og lædervest.

I dag hænger der kortærmede skjorter på bøjlerne. ”Jeg har aldrig ejet et slips. Jo, jeg havde et par læderslips med knude på maven, da de var moderne for mange år siden, men ellers ikke. Hvis jeg vil klæde mig ud, spiller jeg teater”, siger Tommy Henriksen, kunderådgiver i DiBa i Fensmark uden for Næstved.

I dag adskiller han sig ikke væsentligt fra kollegerne. Det gjorde han, da han begyndte som elev.

Men det anfægtede ikke den unge mand.

”Jeg var lidt ældre end de andre elever, fordi jeg havde været tre år i militæret. Jeg havde hår til skuldrene, så i militæret blev jeg beordret til at gå med hårnet. Men i banken var der aldrig nogen, der forlangte, at jeg skulle have slips og jakke på, så jeg lod være. Jeg ville nok ikke ligne en kedelig bankmand”, siger Tommy Henriksen med smil om læberne.

Der var dog en grænse. Da han en dag mødte i T-shirt, blev han kaldt ind på kontoret og fik at vide, at det var dametøj. ”Jeg blev sur på chefen. I dag kan jeg godt se, at jeg så lidt for anderledes ud på det tidspunkt, men jeg skulle vel prøve grænser af”.

Selv om kravet til påklædning siden er slækket, har den 52-årige rådgiver aldrig gentaget forsøget med T-shirt.

Kunde: Jeg har set dig nøgen Tommy Henriksen lægger vægt på at være afslappet, når han mødes med sine kunder. ”Der er ikke ret mange af dem, der kommer i jakke og slips, og det er bankens politik, at vi skal matche kunderne og skabe tillid til dem, så vi kan snakke frit om deres økonomi. Det går ikke kun på tøjet. Jeg har altid været god til at tale med kunder og lave sjov med dem”, siger Tommy Henriksen.

Hvad ville der ske, hvis du en dag mødte i jakke og slips? ”Mine kunder ville tro, jeg var blevet syg. Det ville mine kolleger også”, siger Tommy Henriksen.

Han har lige haft en sjov oplevelse med et ægte-

par, han har overtaget fra en tidligere kollega. Konen kiggede intenst på ham og udbrød pludselig: ”Jeg har set dig nøgen!” ”For et par år siden spillede vi The Full Monty på amatørscenen, hvor en flok arbejdsløse stålarbejdere laver et mande-strip-show for at tjene nogle penge. Jeg var blandt dem, der smed tøjet i forestillingen”.

Ingen indflydelse på karrieren Hvilke overvejelser gør du dig, når du skal købe tøj? ”Ikke ret mange. Jeg handler det samme sted, og de ved, hvad jeg plejer at gå i. Men der skal tages nye mål en gang imellem”.

Tror du, at du bruger færre penge på tøj end dine mandlige kolleger? ”Ja. Hvis jeg mangler bukser, køber jeg nye, men der hænger ikke ti par i klædeskabet. En gang imellem køber jeg fire-fem skjorter, og de holder et år til halvandet. Om de er ternede eller stribede, afhænger af, hvad jeg kan få. Men jeg fik en hat i julegave, så mine børn siger, at jeg er med på moden”.

Har din manglende interesse for tøj haft betydning for din karriere? ”Ikke det jeg ved af. Jeg har aldrig søgt leder­ vejen, så jeg er næppe gået glip af en stor direktørstilling”.

Hvilke råd vil du give til andre bankansatte om at klæde sig? ”At de tager det tøj på, de føler sig godt tilpas i, og som gør, at kunderne kan spejle sig i dem”, siger Tommy Henriksen. n

”En gang imellem køber jeg fire-fem skjorter, og de holder et år til halvandet. Om de er ternede eller stribede, afhænger af, hvad jeg kan få”.

Finans februar 2009

21

fratrĂŚdelse

22

Finans februar 2009

Mariannes triste dag Fionia Bank skulle spare 70 medarbejdere væk, så derfor har Marianne Schødt sagt ja til bankens tilbud om en fratrædelse

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Da de 70 medarbejdere skulle findes, gav banken alle med­arbejdere et tilbud om at indgå en fratrædelsesaftale. De, der havde lyst til at gå selv, kunne melde sig inden mandag den 19. januar klokken 10.

Den 59-årige Marianne Schødt var en af de medarbejdere, der gik i tænkeboks, om en fratrædelse nu var noget for hende. ”Tankerne svirrede, fordi jeg bliver 60 til maj, og jeg har ­rejsedrømme, som jeg gerne vil leve ud med min mand, så på den vis fik jeg en mulighed, fordi banken giver en god ­fra­trædelsesordning“, siger Marianne Schødt, der har arbejdet 32 år i banken.

Hun blev ansat som kontorassistent og kom derefter på sparekasseskolen. De første år var hun kasserer, så privatkunderådgiver i rigtig mange år, mens hun de sidste tre år har lavet produktion for rådgiverne. Hele vejen igennem har hun arbejdet i Nyborg og været glad for det: ”Det er en god arbejdsplads med en god personalepolitik“.

Selv om pressen det sidste års tid har været

hård ved den kriseramte Fionia Bank, har Marianne Schødt haft en tyrkertro på, at banken har en fremtid: ”Da aviserne begyndte at skrive dårligt om banken, følte vi os uretfærdigt behandlet“, siger Marianne Schødt og ærgrer sig over, at banken er havnet, hvor den nu er. ”Vi har haft rigtig travlt de senere år, så når vi faktisk har passet vores job og levet op til bankens krav, så bliver man selvfølgelig en lille smule bitter på de mennesker, der har ­styret banken ud til kanten. Man bliver frustreret over de beslutninger, man ikke har haft indflydelse på, og som gør det svært at stå over for kunderne“.

Ikke desto mindre er Marianne Schødt en af de 32, der har sagt ja til en fratrædelsesordning.

Selv om hun er glad for at få mere tid til sin mand, familie, børnebørn og sine drømme, er det også lidt trist: ”I afdelingen har jeg nogle rigtig søde ­kolleger, som jeg kommer til at savne, fordi de jo er en del af mit personlige netværk“. n

Finans februar 2009

23

Kreditpakken

Flere muskler til Finanstilsynet Finanssektoren kan forvente at blive kigget grundigere efter i sømmene i de kommende år af Finanstilsynet, der med bankpakken i oktober og nu kreditpakken både får flere beføjelser og øgede ressourcer

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild

”Der er lagt op til, at vi skal tættere på bankerne,

Banker, der ignorerer en henstilling fra Finanstilsynet om, at de har en alt for høj udlånsvækst, risikerer fremover at blive hængt ud offentligt.

Fra politisk hold har der flere gange i det seneste års tid været rejst krav om øget åbenhed i Finanstilsynet – særligt i forbindelse med bank­ Trelleborg, Roskilde Bank og EBH Banks kollaps – og ifølge den nyligt offentliggjorte kreditpakke, som et bredt politisk flertal står bag, skal re­guleringen af finanssektoren styrkes i de kommende år. Og det indbe­ fatter også mere åbenhed om de banker, der ikke drives forsvarligt. ”Jeg hilser kravet om øget åbenhed velkommen, det vil vi forsøge at leve op til. På nuværende tidspunkt har vi ikke ­defineret præcist, hvad der skal til, for at vi offentliggør oplysninger om et pengeinstitut. Det er vi i gang med at vurdere. Hvis vores dialog med virksomhederne er god, kan det vise sig, at meget få bliver hængt ud for ikke at tage vores ­risikooplysninger alvorligt. Det er ikke et succeskriterium i sig selv, at der skal ske mange offentliggørelser - det skulle jo gerne virke præventivt“, siger Ulrik Nødgaard, som tiltrådte som direktør i Finanstilsynet mandag den 19. januar – dagen efter aftalen om kreditpakken var indgået.

og det vil vi komme“, siger Finanstilsynets nye direktør Ulrik Nødgaard.

Tættere på bankerne Konkret får Finanstilsynet tilført 15 millioner kroner med ­kreditpakken, og i forbindelse med bankpakken, der skulle sikre pengeinstitutternes ­likviditet, i oktober 2008, fik tilsynet bevilget 10 millioner kroner. ”Vi er i gang med at oprette en særlig enhed med fokus på øget kredit­ risiko og skal nu i gang med at ansætte en række ekstra medarbejdere. Det bliver helt sikkert en udfordring med at få tilstrækkeligt med kvalificerede folk, men heldigvis har vi allerede mange rigtig dygtige medarbejdere, som kan være med til at lære nye op“, forklarer Ulrik Nødgaard og understreger,

24

Finans februar 2009

at Finanstilsynet med kreditpakken også er blevet pålagt flere tilsynsopgaver.

Blandt andet er det besluttet, at alle bankers og sparekassers solvensbehov en gang årligt skal gennemgås – undtaget er dog de allermindste pengeinstitutter. ”Der er lagt op til, at vi skal tættere på bankerne, og det vil vi komme. Vi har ikke noget ønske om at drive og styre de enkelte udlån. Vi skal heller ikke sige til en bank, at I må ikke vokse med mere end x procent, men vi kan komme med en henstilling om, at den har en meget høj udlånsvækst, som den bør være opmærksom på at håndtere risikomæssigt.

Og det vil vi kunne kommunikere bredt ud til aktionærer og kunder“, siger Ulrik Nødgaard, der før direktørjobbet i Finans­ til­synet har været finansdirektør og kontorchef i Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Internationalt tilsyn Finanssektoren er international – det viser den nuværende finanskrise med al tydelighed – og derfor bør der være et stærkt internationalt finanstilsyn til at regulere sektoren, mener flere – heriblandt Finansforbundet.

Ulrik Nødgaard er enig i, at der i takt med flere grænseoverskridende banker og en øget EU-harmonisering af reglerne for finanssektoren kan være et behov for et stærkt

internationalt finanstilsyn, og han understreger, at der er et rigtig godt samarbejde mellem Finanstilsynene i de nordiske lande. ”I sidste ende er det et politisk spørgsmål, om der skal etableres et overordnet internationalt tilsyn med finanssek­ toren. Indtil videre vil vi koncentrere os om at regulere og overvåge den danske finanssektor så fornuftigt som muligt“.

Finansforbundet vil i dialog med Finanstilsynet Finansforbundet er godt tilfreds med, at Finanstilsynet nu ­får tilført flere ressourcer. ”Det er meget positivt, men også nødvendigt, at tilsynet retter fokus mod kreditrisiko og tilstanden af udlånene. Tilbagerapporteringen – ikke mindst til bestyrelsen – bliver vigtig“, siger Finansforbundets formand, Allan Bang, der glæder sig til et godt samarbejde med Finanstilsynets nye direktør.

Et fælles tiltag kunne være lanceringen af et whistle­ blower-system, sådan som den internationale sammenslutning af finansfagforeninger UNI Finance har foreslået. Det går ud på, at medarbejdere, som får nys om uregelmæssigheder i deres virksomhed, skal kunne gå til tilsynsmyndighederne uden at risikere at miste deres job. Desuden vil Finansforbundet gerne samarbejde med Finanstilsynet om uddannelse af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. n

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks Sikringsboks til sække eller kar

· · · · ·

Mønttælller med rustfrit stålkabinet Reduceret støjniveau Undgå daglig tømning med sikringsboks Separat aflåsning Dansk design CTcoin Penguin

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

ENKEL G BETJENIN og r e d n u For k personale

Sække til sortering

Bank under afvikling

hovedet Hverdagen er vendt på

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

For de 248 medarbejdere i Roskilde Bank handler det ikke længere om at sælge bankprodukter, men om at skille sig af med kunder. Opgaven er at afvikle banken og i sidste ende sig selv, hvilket de lige skal vænne sig til. Og så fejres det, hvis en konkurrent har handlet stort ind

Det er januar, og der er udsalg. Udenfor hænger Roskilde Bank-skiltet stadig på bygningen. Der er ingen udsalgsskilte i vinduerne eller indenfor. En hæveautomat står parkeret i det ene hjørne. Det ligner ikke en bank under afvikling. Men det er det heller ikke. Bankmedarbejdernes navneskilte afslører, at vi befinder os i en Nordea-filial. Den ene af de tre køberbanker, som den 29. september overtog Roskilde Banks filialnet. En besked, som vendte op og ned på 49-årige erhvervskundemedarbejder Karin Kjærgaard Pedersens hverdag i Roskilde Bank, hvor hun startede som bankelev tilbage i 1977. ”Jeg føler det som et stort tab. Det er næsten som at miste en del af sin familie og sig selv. Så det er noget, man skal bearbejde. Og det er også en af årsagerne til, at jeg er her nu og gerne vil være med til at afvikle banken. Det er min måde at behandle mit eget tab af banken på. Jeg vil gerne gøre det færdigt. Og så synes jeg også, jeg har et ansvar over for de kunder, jeg har siddet med, som jeg gerne vil følge til dørs”, fortæller Karin Kjærgaard Pedersen, som var en af de 288 medarbejdere, som stod tilbage med resterne i Roskilde Bank, efter Nordea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank havde ­fordelt 19 filialer og knap 300 af Karins kolleger imellem sig.

Det kom som et chok for Karin og hendes kolleger, at banken var så dårlig, som den var. Siden udgangen af 2004 havde Karin og hendes kolleger i Team Erhverv løbet meget stærkt i banken. Selvom de tog overarbejde og fik nye kolleger, blev det ved udgangen af 2006 mærkbart sværere at følge med opgaverne og udviklingen i banken, som fra 2006 frem til

26

Finans februar 2009

oktober 2007 oplevede en kundetilgang på 15.000, der førte til en stigning i bankens udlån på 10 milliarder kroner til 30 milliarder kroner.

Hverdag under afvikling Arbejdspresset er aftaget lidt i dag, men der er stadig drøn på i resterne af Roskilde Bank, som er under afvikling. Karin sidder stadig i Team Erhverv som erhvervskundemedarbejder, men hendes hverdag og arbejdet med kunderne er ændret drastisk. ”At gå fra at skulle være servicerende over for kunderne til at skulle afvikle dem er meget underligt. Man skal lige vænne sig til det. Det er ikke noget, man lige får ud af kroppen. Tidligere, når kunderne gik over til konkurrenterne, jublede man aldrig. Så det er en lidt ambivalent situation. Selv om man godt ved, det er den vej, man skal gå, har man ikke helt sig selv med i det”, siger hun.

De første dage efter opkøbet af banken havde hun svært ved at finde motivationen, men på en eller anden måde kom hendes kampånd tilbage. Det samme gjorde den ved de fleste af hendes kolleger, som blev i banken. Der arbejdes engageret og målrettet for at afvikle banken. Det har også været 55-årige John Vintersbølles oplevelse af arbejdsklimaet og fællesskabet i banken. Han er udlånt fra Intern Revision i Danske Bank i et halvt år og arbejder i afviklingsselskabet på femte måned som kreditkonsulent i Team Særlige Engagementer.

➼

Else Strandgaard Finans februar 2009

27

Bank under afvikling

➼

John kom til banken i september sammen med en tidligere kollega fra Danske Bank, tre kreditfolk fra Nykredit og en kreditmand fra Nordea, som siden er blevet fastansat. Fælles for dem alle er, at de har stor erfaring i at arbejde med kreditter.

Glæden ved formindskelse Selv har John 37 års bankerfaring på bagen, de sidste 26 år med kreditgivning. I afviklingsselskabet sidder de udlånte ­kreditkonsulenter placeret i Team Særlige Engagementer sammen med syv yderligere kreditkonsulenter og fire erhvervskundemedarbejdere. Den yngste er 36 år, og den ældste er 65 år i den 17 mand store afdeling. Afdelingen rummer cirka 80 erhvervsengagementer, som blev vurderet vanskelige at overdrage til andre pengeinstitutter og derfor på forhånd blev skilt fra, da Roskilde Bank skulle sælges. John var med fra starten af afdelingens oprettelse. ”Normalt har man glæde af at se noget, der vokser. Her er ’glæden’ så, at noget bliver mindre. Det er så bare opgaven. Det er selvfølgelig mere positivt at være i en bank, der har en fremtid, frem for i en, som ikke har. Det er klart, at man påvirkes af, at tingene går den forkerte vej, men man må se professionelt på det og sige, at vi skal have det bedste ud af det for banken i denne situation. Det ligger dybt i os alle, at vi gerne vil gøre vores arbejde ordentligt under alle forhold”, konstaterer han.

De 13 kreditkonsulenter arbejder sammen om sagerne.

Der er to om hver enkelt sag, og der trækkes på eksterne rådgivere i form af advokater, ingeniørfirmaer og ejendomsmæglere i arbejdet med at afvikle de meget tunge sager. Sagerne er generelt relateret til ejendomsmarkedet. Nogle er selskaber, som fortsat er i normal drift, mens andre er enkeltstående projekter. Kapital og indtjeningsforholdet varierer også. Men derudover adskiller kreditarbejdet sig ikke fra det kreditarbejde, John Vintersbølle har været vant til. Den massive medieovervågning har han imidlertid skullet vænne sig til. ”Det er aldrig behageligt at have pressen så tæt på, når

man grundet kundehensyn og tavshedspligt ikke kan tage til genmæle, men sådan er vilkårene. Specielt i starten var medie- dækningen meget intens. Man er således meget bevidst om, at de handlinger, vi foretager os, kan vi måske læse om i avisen i morgen. Det tænker vi selvfølgelig også ind i den måde, vi handler på, men som udgangspunkt gør vi det, vi mener er bedst for banken. Det er klart, man internt sørger for at have beslutningsgrundlaget og dokumentationen på plads. Det forpligter naturligvis også at have Nationalbanken og Det Private Beredskab som arbejdsgivere og ejere”, siger han.

Højt humør Mens Team Erhverv koncentrerer sig om kunderne, og kreditafdelingen tager stilling til engagementerne, er medarbejderne i Team Særlige Engagementer i denne fase både rådgivere og kreditfolk. Målet for arbejdet er klart defineret. Banken skal afvikles bedst muligt inden for de givne tidsrammer.

Ambitionen er enten at få gjort engagementerne salgbare og interessante for andre banker at overtage eller afviklet bedst muligt. Nyudlån er stærkt begrænset i afdelingen, men er ikke umuligt, hvis det vurderes at tjene banken bedst. Konkurs, og tvangsauktioner er nogle af de mere upopulære værktøjer, kreditfolkene tyer til, når alle andre muligheder er opbrugt.

Humor og ikke mindst galgenhumor er et af de vigtige værktøjer, når man ikke kun arbejder for at afvikle kunderne, men i sidste ende også sit eget job. Det kan 53-årige erhvervsmedarbejder Else Strandgaard tale med om. Hun har været i banken siden 2001 og arbejder også i Team Særlige Engagementer. For hende er de vigtigste arbejdsredskaber et godt kreditkendskab, humor og mentalt overskud.

Sidstnævnte får hun ved at pleje sit liv uden for banken.

Dyrke sine interesser, få motion og så læsser hun også lidt af på sin mand. Derudover har Else også fået afløb ved at skrive et par læserbreve til Dagbladet Roskilde i sin egenskab af også at være tillidsmand i banken.

Otium blev afbrudt Flere garvede pensionerede bankfolk har sagt ja til at hjælpe Roskilde Bank med at blive afviklet. En af dem er 65-årige Bent Dørge fra Buddinge, som de seneste tre år har nydt sit otium som efterlønner og har 43 års bankerfaring i bagagen, hvoraf han har specialiseret sig i arbejdet med kreditgivning. Da han i august blev kontaktet af sin tidligere revisionschef i Danske Bank for at hjælpe med afviklingen af Roskilde Bank, kunne han ikke sige nej. Også selvom børnebørnene i Allerød måtte se langt efter deres daglige torsdag med farfar og farmor. Betingelsen var, at det var en begrænset kontrakt på seks måneder, som siden er blevet forlænget med yderligere to måneder til april. ”Vi blev utrolig godt modtaget i Roskilde Bank. Når man tænker på, hvilken sammenbragt flok vi er, var det utrolig hurtigt, hvordan vi fik et godt arbejdsklima i gruppen. Og det har vi stadigvæk. Det er alvorlige sager, vi sidder med. Derfor har man brug for, at folk kan fortælle en sjov historie. Ellers ville det ikke blive til at holde ud, hvis alle bare var begravede i deres sager, kun talte om det rent faglige“, fortæller Bent.

28

Finans februar 2009

Karin Kjærgaard Pedersen ”Den største overraskelse er, at der hele tiden sker noget nyt.

Først skulle vi sælges. Vi blev ikke solgt. Så var der tre, som ville overtage os. Så leverede de kunder tilbage. Så blev fristen for at levere kunder tilbage udvidet. Den stabile hverdag er revet væk under os. Der er hele tiden en udfordring foran os.

Og det har jeg det fint med. Jeg har prøvet forandringer tidligere igennem fem fusioner i andre banker og har nok haft noget liggende i bagagen fra tidligere. Så for mig kom det ikke som den store omvæltning, mens det for andre er kommet som et chok“, fortæller hun.

For Karin Kjærgaard Pedersen har forandringen været lige lovlig stor. I modsætning til Else, som føler, at hun har fået mere frihed i jobbet, føler Karin, at hverdagen er blevet meget struktureret. Hun arbejder i øjeblikket med en stor byggesag med 54 boliger, og det giver en del kundehenvendelser. Og der bliver ikke mindre travlt i hendes afdeling i Team Erhverv, som de nærmeste dage skal tage imod 1.400 tilbageleverede erhvervskunder fra køberbankerne, de skal overføre og sætte i system. De mange telefonopkald og forskelligartede opgaver kræver, at hun holder tungen lige i munden. ”Den ene uge skal man gøre det på en måde. Så kommer der nye meldinger ind, og så skal man gøre det på en anden måde. Det kan godt være hårdt. Man når aldrig at finde rytmen i hverdagen. Jeg har on- og off-dage. Nogle dage er det hele noget møg. Man bliver tung og træt og kan ikke rigtig finde energien. Næste dag går det godt igen. Det dykker en gang imellem“, siger Karin.

Hun er meget overrasket over, at hun selv og kollegerne er i stand til at finde energien og motivationen, på trods af at de er der på lånt tid. For de ved godt, at Roskilde Bank-skiltet uden på bygningen ikke hænger for evig tid. I frem­tiden vil der komme et navneskilt med et andet banklogo, ligesom på de gamle Roskilde Bank-kolleger fra Nordea, som de dagligt møder i kantinen. n

Fakta om Tilbageleverede kunder

Fakta om Roskilde Bank

› Køberbankernes seks-ugers-frist for at sende kunder tilbage til

› Før Roskilde Bank blev solgt, havde den 24 filialer og cirka 600

› 1.400 erhvervskunder er blevet sendt tilbage fra køberbankerne. › Ud fra foreløbige tilbagemeldinger fra køberbankerne vurderede

› I første fyringsrunde fyrede Roskilde Bank 64 medarbejdere, fortrinsvis i

Roskilde Bank er blevet forlænget til slutningen af januar.

Roskilde Bank i december, at banken på daværende tidspunkt ville modtage op mod 3.000 privatkunder fra køberbankerne.

› Det tal kan nå at ændre sig, efter køberbankernes forlængede frist for at returnere kunder.

medarbejdere. Nordea overtog 9 filialer og 153 medarbejdere, Spar Nord 7 filialer og 92 medarbejdere, og Arbejdernes Landsbank 5 filialer og 57 medarbejdere. stabsfunktioner. I anden fyringsrunde i januar blev 21 fyret. 248 medarbejdere arbejder p.t. i afviklingsselskabet for Roskilde Bank.

› Først når fristen er udløbet, ved banken, hvor mange kunder den har. Før banken blev opkøbt, havde den cirka 90.000 erhvervs- og privatkunder.

Finans februar 2009

29

TEMA: finansiel astrologi

Overtro vinder frem Finansfolk investerer milliarder af kroner på baggrund af stjernernes stilling, hellige tal og kontakt med okkulte kræfter. Finanskrisen har fået flere banker til at søge alternative tilgange til investeringer Foto: Territorium

30

Finans februar 2008

âžź Finans februar 2009

31

TEMA: finansiel astrologi

Finansfolk søger hjælp i det okkulte En frustreret finansverden vender sig mod overtro og det spirituelle. Finanskrisen og den medfølgende panik på markederne har boostet alternativ investeringsrådgivning.

Ekspert kalder det en logisk konsekvens af den nuværende forvirring

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Territorium

Valutahandleren ved Saxo Bank har én ting, der skal være på plads hver morgen. Snørebåndene skal være løse, ellers ved han, at dagens handler går dårligt.

Den lille overtro er ved at få et solidt greb i den finansielle sektor. I sin mest beskedne form er det en historie om små ritualer og overtro, som dulmer nerverne før en hektisk dag her fortalt af en ansat i Saxo Bank. Men det er også historien om, hvordan den finansielle verden oven på finanskrisens ­usikkerhed tager et favntag med det magiske. Og der er ikke kun tale om uskyldige vaner og rutiner. Der investeres for ­milliarder på baggrund af alt lige fra stjernernes stilling, hellige tal og kontakt med okkulte kræfter.

The Astrologers Fund, et investeringsselskab i New York, der rådgiver på baggrund af såkaldt finansiel astrologi, gør opmærksom på, at der netop nu er kommet et helt andet fokus på alternative tilgange til investeringer. ”I de her krisetider så oplever vi, at vi har nemmere ved at få folk i tale. Finanssektoren vil gerne lytte til lidt mere alternative tankesæt nu“, siger Henry Weingarten, chef for The Astrologers Fund, til Finans.

Han påstår, at det kan læses i stjernerne, hvordan prisen på valutaer og råvarer som eksempelvis guld og sølv udvikler sig.

På overfladen kan det virke grotesk, at seriøse finansfolk, trænet i rational og logisk tankegang, vil søge svar på udfordringer i deres arbejde i overtro og okkulte tanker. Og man kan måske undre sig over, at den finansielle sektor ikke foretrækker rådgivningen fra rigtige eksperter udi kunsten at investere.

Sagen er bare, at kunderne ved, at de spirituelle rådgivere

32

Finans februar 2009

netop er de rigtige eksperter. Roxanne Usleman, et parafysisk medium i New York, har oplevet en væsentlig større trafik på hendes website siden krisens begyndelse.

I løbet af den finansielle krise har hun fordoblet det ugentlige antal klienter. Og det er særligt klienter fra den finansielle sektor, der ringer. De vil have hjælp fra det hinsides til at ­placere investeringer. Det har bevirket, at 50 procent af hendes klienter i dag er mænd fra finanssektoren. Mange af ­klienterne har meget specifikke spørgsmål. ”Før en session vil de vide, hvad min succesrate er, og om der er nogen form for garanti for akkuratesse, så man kan handle ud fra mine svar“, siger Roxanne Usleman.

Branchen mangler kontrol Selv om der er et eksotisk skær over den spirituelle rådgivning, så giver finanssektorens flirt med det okkulte faktisk mening, påpeger Gita Johar, én af de få, der har forsket i overtro. Gita Johar, professor ved Columbia University i New York, forklarer, at netop under en krise som den nuværende så bliver logikken presset til det yderste for finansansatte. ”Folk ønsker at have kontrol over deres miljø, og det er særligt udpræget i den finansielle sektor, der i virkeligheden handler om at opnå kontrol med flest muligt ydre omstændigheder. Men det er jo også netop, hvad branchen mangler i dag.

Og når nu de gængse forklaringer ikke længere virker, ja, så kan overtro vel være lige så godt som alt muligt andet“, ­vurderer Gita Johar.

Overtro bliver ifølge professoren en måde at genskabe kontrol på.

➼

Finans februar 2009

33

TEMA: finansiel astrologi ”Da jeg begyndte i den finansielle verden, var teknisk analyse jo betragtet som det rene v ­ oodoo. I dag gør alle det, og den samme udvikling vil vi se inden for finansiel astrologi“ Henry Weingarten, chef for The Astrologers Fund

➼

”Ingen trives med stress, og i en presset situation er de fleste mennesker tilbøjelige til at acceptere overnaturlige forklaringer“, siger Gita Johar, der peger på, at når folk først har taget det ­første skridt, vil de typisk fortsætte. ”Der er en form for kausalitet. Når det én gang er gået godt med en handel baseret på overtro, så vil man tilskrive det den ændrede handlemåde og så gentage det“, lyder det fra professoren.

Daglig kamp for at beherske sig Troen på det overnaturlige kan også give sig til kende i mere uskyldige ritualer og rutiner, som giver en fornemmelse af ­tryghed. Som eksempelvis traderen, der fuldt og fast tror på, at snørebåndene kan have en indflydelse på dagens handler.

I Saxo Bank, der arbejder med et af de mest stressfyldte områder i den finansielle sektor, nemlig handel med valuta, er forskellige former for overtro vidt udbredt. Valutahandlerne er i evig duel med deres egen psyke og markedet om at tjene penge på stigende kurser og slå den statistiske sandsynlighed.

Som en tidligere ansat i Saxo Bank forklarer, så er det en ­daglig kamp at holde temperamentet i ave og følelserne under kontrol. Temperament kan nemlig bringe frygtede følelser som grådighed og frygt frem. ”Der er en grundlæggende frygt for hybris. Man skal være ydmyg over for arbejdet, ellers vil det gå galt“, siger den tidligere ansatte i Saxo Bank, der ikke er bange for at give følelsen et navn: ”Det er selvfølgelig ren overtro. Men jeg ser det som en måde at arbejde med følelserne på“, lyder det fra valutahandleren, der peger på, at mens handlerne udføres, er det nødvendigt med 100 procent koncentration.

Det medvirker til, at tradere udvikler ritualer på linje med ­sportsfolk før en vigtig kamp.

Finansiel astrologi vil blive mainstream Det er svært at danne sig et præcist indtryk af, hvor udbredt omgangen med spirituelle rådgivere er i det finansielle miljø.

The Astrologers Fund er ikke meget for at udlevere en ­kundeliste, fordi spirituelle metoder stadig er tabubelagt for de fleste virksomheder. Men fonden har ifølge eget udsagn kunder fra de fleste store banker.

Henry Weingarten fra The Astrologers Fund erkender, at hans felt har et eksotisk skær over sig. Det betyder også, at pressen ofte kun lytter, når han eller kolleger kommer med sensationelle udmeldinger. ”Det, jeg arbejder med til daglig, er jo udsving på få point.

Det er der ingen, der skriver om. Men hvis jeg siger, at markedet vil tabe 20 procent, så lytter de. Det gør desværre, at vores felt får et sensationelt præg“, siger Henry Weingarten.

Alligevel vurderer han, at hans niche, finansiel astrologi, vil blive mainstream på et tidspunkt. ”Ikke om fem år, men tredive. Da jeg begyndte i den finansielle verden, var teknisk analyse jo betragtet som det rene ­voodoo. I dag gør alle det, og den samme udvikling vil vi se inden for finansiel astrologi“, siger han.

Han peger på, at tendensen bliver forstærket, i takt med at mellemøstlige og asiatiske økonomier vinder frem. De er nemlig slet ikke skræmt over voodoo-klangen af astrologi på samme måde som vestlige selskaber. n

Mennesket er forfaldent til overtro En gruppe forskere fra Harvard og Princeton ­Universiteterne fandt i en undersøgelse fra 2006 frem til, at når omstændighederne var rigtige, så var helt almindelige mennesker forfaldne til overtro. Særligt stress kunne føre til overtro. Men samtidig påviste forskerne, at omstændighederne omkring overtroen skal være de rette. Forskerne

34

Finans februar 2009

kunne få kolleger og studerende til at tro på, at de havde forårsaget smerte ved hjælp af en voodoodukke. Men det var mest effektivt i de tilfælde, hvor forsøgspersonen udførte voodo-ritualer mod en, som de i forvejen nærede modvilje mod.

Resultaterne blev også bekræftet i en undersøgelse fra Cornell og Chicago Universiteterne i

2008. Her kom forskere frem til, at langt de fleste viger tilbage for at ”friste skæbnen”. Langt de fleste af os tror ifølge forskerne på, at vi tilskynder uheld, når vi frister skæbnen. Og finansfolk? ”De er tilbøjelige til overtro for at få lidt kontrol tilbage”, som Gita Johar, professor ved Columbia University, siger.

Spirituel jagt på rigdom Af Stephan Alsmann Foto: Territorium

Et par besøg hos spirituelle finansielle rådgivere bliver en åndelig rejse for Finans’ reporter, der ved hjælp af hellige tal og astrologi forsøger at investere sig til rigdom Over de sidste to måneder har jeg været i kontakt med to ­spirituelle investeringsrådgivere på to forskellige kontinenter.

Møderne er aftale ud fra den præmis, at de begge vidste, at jeg ville skrive om oplevelserne.

Men jeg havde selvfølgelig ikke sagt, at jeg også ville bruge deres råd til at prøve på at blive rig.

Min første spirituelle investeringsrådgiver hedder Henry Weingarten.

Jeg møder ham på Lexington Avenue i New Yorks Midtown, et distrikt, der til daglig er besat af horder af finansfolk i ­jakkesæt og slips; et folk, der ikke ligner, at de har brug for

at kigge i stjernerne efter retningen. Fra 4. sal driver Henry Weingarten The Astrologers Fund, der under sloganet ”Altid en stjernegod performance” sælger investeringsrådgivning baseret på astrologi til fonde, rige privatpersoner samt et miks af ansatte i finanssektoren.

Henry Weingarten understreger, at hans rådgivning baserer sig på både teknisk og fundamentel analyse og ­supplerer med astrologi som det tredje ben. Hans virksomhed har kunder i de største banker, selvom han ikke vil røbe hvilke af fortrolighedshensyn.

Henry Weingarten er glad for at påpege, at han har forud-

Finans februar 2009

➼ 35

TEMA: finansiel astrologi

➼

sagt de sidste fire økonomiske kriser korrekt. Og ganske rigtigt, så forudsagde han i marts 2007, at der ville komme en global økonomisk rutsjetur.

Gode penge i astrologi ”Det drejer sig om markedsstemningen. Selvfølgelig kan man lave risikoanalyse uden astrologi, men min pointe er bare, at det ikke er lige så profitabelt“, siger han.

Henry Weingarten, der kunne minde om en højrøstet high school-træner i American Football, afbryder interviewet hvert andet minut for at hamre en e-mail af sted eller vende en handel på hovedet. I det hele taget er min gratis rådgivningstime, forklædt som et interview, præget af, at Henry Weingarten taler som et vandfald – særligt om de hændelser, han har forudsagt korrekt.

Henry studerede som ung mand i slutningen af 1960’erne matematik og psykologi, men samtidig interesserede han sig for astronomi. I 1980’erne havde hans interesse for matematik ført ham ind i computernes fagre nye verden. Han blev den første forhandler af Apple-computere i New York. Sideløbende blev hans interesse for matematik og astronomi rettet mod astrologi.

En dag i 1987 fortalte en af hans samarbejdspartnere, der også var interesseret i astrologi, at børsen ville krakke seks måneder senere. Henry Weingarten tænkte ikke videre over det. Men mandag den 19. oktober fik han noget at tænke over. Børserne kollapsede på præcis den dag, hans partner havde forudsagt. ”Jeg tænkte, ’min gode gud – det kan jeg da også gøre!’ Jeg droppede computerne og begyndte at arbejde i den finansielle verden, hvor jeg brugte min viden inden for astrologi”, siger Henry Weingarten om det øjeblik, der skulle definere hans karriere.

hjulpet af et drenget smil og legesyge øjne udtrykker det i hans tilfælde blot bamsethed.

Lewis var i midten af 1980’erne i gang med en karriere som ingeniør i sit eget selskab, der arbejdede med mobiltelefoner, før der rigtig var noget, der hed mobiltelefoner. Måske derfor var succesen ikke til at tage at føle på. Han blev i 1990’erne en del af kunstnermiljøet omkring filminstruktøren Stanley Kubrick, som holdt seminarer i instruktørens hjem.

Men da succesen heller ikke var så ligetil inden for kunst­ miljøet, tog Lewis et kursus i handel med valuta, foreign exchange trading, forex, som det næsten altid kaldes.

Selvtillid er påkrævet Hans partner, Olga Sheean, en spinkel, men muskuløs rødhåret irsk dame, der er spirituel healer, begyndte hurtigt at ane andet end bare tilfældighed i udviklingen af valutakurserne. ”Hellige tal og mønstre” dukkede op for parrets øjne. Viden om de hellige mønstre, som de ser bag alle valutakursers bevægelser, går hundreder af år tilbage og er baseret på talrækker, som Lenardo Fibonacci opdagede. Parrets kendskab til de hemmelige tal er ikke mere hemmelig, end at alle traders i dag bruger Fibonacci-sekvenser. Men Lewis og Olga mener, at der ligger hellige mønstre bag, hvordan alting bevæger sig.

Endog vores tanker.

Det kræver en vis portion selvtillid at læne sig tilbage og tro på en større og klogere sammenhæng i universet, når der skal trykkes på en knap, der investerer millioner. Derfor supplerer parret systemet med en grundig overhaling af hele ­traderens psyke. De kalder det et opgør med ”underbevidst programmering”, som i grundtræk er vores dannelse fra barnsben. De kalder hele systemet for ”Leftbrain Trading”.

Valutabevægelse på seks skærme Investeringer efter hellige tal Jeg tænker det samme som Henry – det kan jeg da også gøre!

Altså at tjene penge. Men først skal jeg have mere gratis ­rådgivning for at være helt sikker. Ind på scenen med min anden finansielle rådgiver, Lewis Evans.

Lewis investerer efter hellige tal og mønstre baseret på den italienske middelalder-matematiker Leonardo Fibonacci.

Jeg møder Lewis på Fibonaccis hjemmebane, et toscansk bjerg uden for Firenze, hvor han lejer sig ind i et gammelt kloster fra det 15. århundrede. Herfra laver han online konferencer og kurser til traders over hele verden.

Lewis Evans er en stor bredskuldret englænder i midten af 40’erne. Let ludende holdning kunne antyde sløvhed, men

36

Finans februar 2009

Nuvel, mine sparepenge skulle nu placeres under kyndig overvågning.

Først overværede jeg forskellige sessions, hvor Lewis vejledte valutahandlere. Rent praktisk foregår det med en analyse af en valutas bevægelse på seks forskellige skærme. Han ­identificerer nogle af de steder, hvor Fibonaccis koder går igen (han kalder dem Golden Givens).

Lewis forklarer, at han oftest spotter dem ved særlige talbarrierer, som for eksempel er 56, 146, 382 og 1.000. Når en Golden Given opstår, så vil valutakursen hænge og dingle omkring én af talbarriererne. Derfra kan Lewis generere en forudsigelse af, hvor kursen er på vej hen ud fra Fibonaccifraktalerne.

”Det er utroligt svært at tjene penge. 95 procent af alle nye valutahandlere falder igennem. Enten flipper de så ud og forlader branchen, eller også arbejder de sig gennem det”.

Lewis Evans, finansiel rådgiver

Hans største salgsfinte var, at hans system var meget mere enkelt end andre systemer. Den finte gik dog tabt på mig.

Næste skridt var at tale med hans partner Olga om de ting i den underbevidste programmering, der holdt mig tilbage (for mange til at beskrive dem alle her!).

Jeg endte med at tro på en stigende euro. Jeg syntes selv, at jeg havde det godt med mig selv og udsigten til min kommende handel. Og Henry Weingarten havde allerede hvisket i mit øre, at stjernerne tilsagde, at euroen ville stige.

Under vejledning af Henry Weingartens sans for stjernernes stilling, Olga Sheeans anvisninger om min programmering og sidst, men ikke mindst, guidet af hellige mønstre og stjernernes stilling, skulle jeg nu forgyldes.

Jeg var så godt som sikker på, at jeg snart kunne opgradere min cykel til noget mere passende til min kommende rigdom.

Nu var det bare at vente på, at enden af regnbuen fandt mig.

Jeg kører stadig på cykel Sådan gik det ikke helt.

Jeg foretog to handler i midten af december. Jeg tabte en del på den første. Den anden handel fire dage senere var ligeledes et sats på, at euroen ville stige over for dollaren. Og det gjorde den ganske rigtigt ... lidt. Så jeg nåede at redde noget af det tabte på den sidste handel.

Da jeg efterfølgende diskuterer min manglende succes, for­ søger Lewis at trøste mig over et glas Chianti. ”Det er utroligt svært at tjene penge. 95 procent af alle nye valutahandlere falder igennem. Enten flipper de så ud og forlader branchen, eller også arbejder de sig gennem det”, ­forklarer Lewis.

Ifølge ham så er det ofte folk, der har været tradere i flere år, der henvender sig til ham for at få hjælp. ”De har i årevis kæmpet for at skabe mening i det, de ser.

Men når alt kommer til alt, så er de drevet af deres underbevidste programmering. Det kræver et utroligt rent sind at handle helt følelsesforladt og nøgternt“, siger Lewis og gør opmærksom på, at dele af præmissen for mit eksperiment var fejlagtig.

Der skulle måske netop slet ikke have været handlet i det tilfælde, hvor jeg tabte penge. ”Det handler basalt set om at vide, hvornår man skal handle, og hvornår man skal erkende, at det ikke bliver i dag, at man tjener penge”, forklarer han.

Henry Weingarten påpeger, at hans metode ikke altid er fejlfri, selvom den skulle kombinere det bedste og mest sofistikerede fra teknisk og fundamental analyse med astrologi. ”Vi giver korrekte forudsigelser gang på gang. Ikke altid ­perfekt, men vi kan gentage succesen igen og igen”, siger han.

Måske, men jeg kører stadig på cykel. n

Fibonaccis hellige tal Fibonacci-tallene blev opdaget i det 13- århundrede af Leonardi Fibonacci, en matematiker, der er mest kendt for at udbrede det arabiske nummersystem, som er det, der benyttes i dag.

I en Fibonacci-sekvens er hvert tal, efter de første to, lig summen af de to foregående. Altså, 0, 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55 osv, osv ... Fibonacci-tal sværmer om det gyldne snit, og de ses i et utal af geometriske mønstre i naturen, for eksempel træers grene, placeringen af blade, blomsterne på en artiskok og mønstrene i en grankogle. Alle svarer til Fibonacci-tallene.

Finans februar 2009

37

globalt

”At udpege syndebukke slår mig som hykleri.

Spekulanterne handlede inden for lovens rammer og fulgte konsekvent den samfundsmæssigt anerkendte logik om profitmaksimering. Politikerne gør sig selv til nar, når de moraliserer i stedet for at bruge den demokratiske lovgivningsmagts tvangsret. Det er dem og ikke kapitalismen, der må bære ansvaret for at tilgodese det fælles bedste“.

Jürgen Habermas, filosof, i Die Zeit.

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

bankpakkernes skjulte dagsorden

ingen ordner til finansen

De officielle argumenter for de europæiske bankpakker og bankredninger er at stabilisere og konsolidere de truede institutioner. Men ifølge Financial Times er der ingen tvivl om, at mange regeringer også håber på færre, men større og stærkere nationale pengeinstitutter i deres lande som en afledt konsekvens af pakkerne. Nicolas Sarkozy drømmer om en fusion mellem BNP Paribas og Société Générale til en fransk superbank. De italienske politikere så gerne Unicredit og Mediobanca fusioneret til en italiensk kolos, og i Tyskland ville en fusion mellem Commerzbank og Dresdner Bank og Deutsche Banks overtagelse af Postbank være vand på den politiske mølle.

Grunden er, at de på sigt frygter konkurrencen fra USA’s storbanker, der i ly af krisen bli­ver endnu større. Og stærke nationale banker, vurderer politikerne, kan i højere grad beskytte nationale virksomheder mod udenlandsk overtagelse.

Nytårsaftensdag offentliggjorde den britiske dronning, som traditionen foreskriver, den såkaldte Honours List - listen over, hvem der har fået ordener, er blevet slået til riddere eller har fået plads i Overhuset. Én gruppe brillerede ved deres totale fravær fra listen: bank-, forsikrings- og andre finansfolk, og det var efter dronning Elizabeths egenrådige beslutning. Ifølge BBC's The Today Programme havde monarken simpelthen streget navnene over på finansfolkene og sendt listen tilbage til premierminister Gordon Brown med en håndskrevet kommentar om, at ”Vi ønsker ikke at bidrage til at hædre mennesker, der har gjort verden dårligere for andre“.

38

Finans februar 2009

harvard på havregrød Eliteuniversiteter som Harvard, MIT og Yale er hårdt ramte af finanskrisen. De har hver deres kapitalfonde, som finansierer alle udgifter lige fra forskning, nybyggerier og professorlønninger til stipendier til studerende. Formuen i ­Harvards kapitalfond, der er verdens største, faldt med 22 procent fra juli til november til 28 milliarder dollar. Yale, der har verdens næststørste kapitalfond på 17 milliarder dollar, skal spare 100 millioner dollar næste år. Og MIT skal med sin fond på 10 milliarder dollar spare 50 millioner. Det forventes, at mange ikke længere har råd til at betale for deres børns højere uddannelse, i takt med at universiteternes stipendier skrumper. ”Det kan udvikle sig til en national katastrofe, hvis mange unge pludselig ikke har råd til at tage en højere uddannelse, selv med finansiel støtte“, siger Molly Corbet Broad, direktør for American Council on Education til dagbladet ­Information.

globalt Foto: Ricky Molloy

Rod i spillereglerne Bankpakkerne har ladet hånt om EU-principperne om ensartede spilleregler for aktørerne i det indre marked. Det bekymrer Finansforbundets formand, Allan Bang

Den ene bankpakke, kreditpakke og samfundspakke efter den anden er rullet ind over de europæiske lande, siden den engelske premierminister, Gordon Brown, i oktober sidste år lancerede den første egentlige pakke. Og med pakkerne, der skal sikre likviditet og kapital til en betrængt finanssektor, er der stillet betingelser.

Pakkerne har en karakter, der bekymrer Allan Bang, formand for Finansforbundet og præsident for UNI-Europa Finans, fordi landene ikke har koordineret deres indsatser, og der ofte er en uskøn sammenblanding af kort- og langsigtede mål, som strider mod principperne for reguleringen af det indre marked. Dermed er den finansielle sektor blevet underkastet forskellige regler i de forskellige lande. ”I EU har man ellers været meget omhyggelig med at sikre alle aktører samme spilleregler for ikke at forvride konkurrencen, og 80 procent af vores lovgivning på området har udspring i EU-

direktiver. Men krisen har fået nationalstaterne til at hyppe egne kartofler og at galoppere i alle retninger – ofte har indenrigspolitikken taget over. Alle politiske partier skulle have noget for at stemme pakkerne hjem, og folkestemningen skulle også have nogle lunser. Derfor risikerer vi, at vi nu længe skal bakse med mange forskellige bestemmelser om for eksempel solvens, der ikke alene forvrider konkurrencen, men som også gør det administrativt besværligt at operere i flere forskellige lande“, siger Allan Bang.

Han havde foretrukket, at landene havde nøjedes med at forholde sig til de akutte behov for at spænde sikkerhedsnet ud og genoprette tillid i form af forskellige kapitalindsprøjtninger, og at man havde overladt bestemmelser, der har karakter af en langsigtet regulering af sektoren, til internationale institutioner, herunder EUKommissionen. ”Globale problemer skal løses globalt. Som det er nu, risikerer vi, at motivationen til at finde

de nødvendige, fælles, langsigtede forholdsregler er svækket. I UNI har vi foreslået en række forholdsregler, hvoraf de vigtigste er øget gennemsigtighed, lovfastsat regulering, bedre overvågning, skrappere regler for kapitalkrav, gennemsigtighed omkring lederes aflønning, uafhængige kreditvurderingsselskaber, øget forbrugerbeskyttelse og fokus på finansansattes vilkår. EU-Kommissionen har været positivt stemt over for vores forslag, men jeg synes, at kommissionen har været for slap og for sent ude og har ladet de enkelte lande løbe med initia­ tivet“, siger Finansforbundets formand og tilføjer: ”Nu er resultatet, at der totalt mangler overblik, og det bliver et kæmpe arbejde først at finde ud af, hvad de forskellige lande har vedtaget, og så at komme tilbage til de bærende principper for det indre marked: Ensartede spilleregler i en sektor, der globalt er filtret sammen som ærtehalm“, siger Allan Bang. /ET

Finans febaruar 2009

39

ulandsfrivillig

Langt fra

finanskrisen Efter 37 år i bankverdenen har Hanne Aaberg taget et halvt års orlov og er rejst til Gambia for at lave regnskaber for danske ulandsprojekter

Tekst og foto: Helene Bagger

Det kan godt være, at langt de fleste bankfolk verden over mest af alt tænker på og taler om finanskrisen, men for 55-årige Hanne Aaberg, der har arbejdet i bankverdenen i 37 år, fylder den ikke meget i øjeblikket.

Vel arbejder hun stadig med penge hver dag, men hun gør det i meget ydmyge omgivelser i en kvælende varme – og hun gør det ganske frivilligt.

Hanne Aaberg har fået seks måneders orlov fra sit job i Ringkjøbing Bank, og de seks måneder skal bruges til at opfylde to af Hanne Aabergs mangeårige drømme: At ar­- bejde i udlandet og gøre noget nyttigt for nogle, der virkelig har behov for det.

Begge disse drømme kan hun få opfyldt i Gambia, hvor hun – mens vi andre tænker på arbejdsløshedstal, rentetilpasning og mulig recession – sandsynligvis sidder i lyset fra en enlig pære i loftet i sit halvfærdige hus og slider med regnskaberne for de sponsor- og skoleprojekter, som hun er tilknyttet under sin orlov.

Det kan også være, at hun laver et stykke meget mere praktisk arbejde eller tager billeder af nogle af de mange sponsorbørn til sponsorerne hjemme i Danmark. ”I Gambia skal man nogle gange gøre tingene selv, hvis de skal gøres. Tålmodighed er et meget vigtigt begreb her i Afrika. Alt går meget langsomt, og for mig, som er vant til

40

Finans februar 2009

at være meget aktiv, er det virkelig en prøve“, siger Hanne Aaberg, da Finans’ udsendte møder hende en usædvanlig hed dag i ­slutningen af november i den landsby, hvor hun bor midt ­imellem de lokale.

Her føler hun sig godt tilpas, og hun har ikke oplevet nogen ubehageligheder, selvom hendes fast tilknyttede vagtmand, Seco, og hans hund antyder, at det måske ikke altid er lige ­sikkert at bo uden for turistområderne i Gambia.

Rejselyst i blodet Hanne Aaberg har altid haft lyst til at rejse, men en knap så rejselysten husbond, tre børn og en handicappet mor har ­ligesom lagt en dæmper på udfoldelsesmulighederne.

Nu er moderen død, børnene er flyttet hjemmefra og har egne familier, og hendes mand Leif har bakket hende op i ­hendes drømme, som begyndte for fire år siden. ”Her mødte jeg Anne Grethe Madsen på et loppemarked hjemme i Ringkøbing, og hun fortalte så begejstret om Gambia og de bistandsprojekter, hun har gang i hernede, at jeg bare måtte ud og opleve det selv“, siger Hanne Aaberg i skyggen fra en enlig palme mellem de halvfærdige bygninger.

Første tur til Gambia var en charterrejse for tre år siden sammen med hendes mand Leif, og den tur gav Hanne Aaberg endnu mere lyst til at blive direkte involveret i Anne Grethe

➼

Fakta om Gambia:

› 1,6 millioner indbyggere på et areal,

› Et af verdens fattigste lande. › 59 procent lever under den grænse for

› Gennemsnitsindkomsten pr. person er

› Gennemsnitslevealderen er 54 år. › Kun 37 procent over 15 år kan læse

› Kun 52 procent af børnene får

› 90 procent muslimer og 10 procent

der er lidt mindre end Jylland.

fattigdom, som FN har sat til 1 dollar om dagen.

ikke mere end 450 US dollars om året.

og skrive.

mulighed for at gå i skole. kristne og naturreligiøse.

Finans februar 2009

41

ulandsfrivillig

Langt fra

➼

finanskrisen

”Jeg føler virkelig, at jeg gør nytte. Jeg er også helt sikker på, at det er sundt for mig at få lov til at prøve noget helt andet. At få vendt op og ned på tingene og se det hele i et andet perspektiv“

Madsens projekter, og da chefen hjemme i Ringkøbing for ikke så længe siden sagde O.K. til et halvt års orlov, slog Hanne Aaberg til. Nu skulle det være.

Hun har nu været i Gambia i et par måneder, og selvom hun har svært ved at vænne sig til tempoet – eller mangel på samme – er hun også meget begejstret for sin beslutning.

Hun kan se, at hendes arbejde virkelig gør en forskel for de børn, der er så heldige at være en del af projektet, og hun tror også fuldt og fast på, at projektet og andre lignende projekter betyder noget for Gambias udvikling på længere sigt. ”Ingen tvivl om, at uddannelse er meget vigtig for et så fattigt land, så jeg føler virkelig, at jeg gør nytte. Jeg er også helt sikker på, at det er sundt for mig at få lov til at prøve

42

Finans februar 2009

noget helt andet. At få vendt op og ned på tingene og se det hele i et andet perspektiv“, siger Hanne Aaberg, som kun kan opfordre alle til at søge orlov, hvis der virkelig er noget, de brænder for at prøve. ”Ja, og jeg kan også kun opfordre cheferne til at sige ja, for de får helt sikkert nogle mere positive medarbejdere tilbage igen efter endt orlov“, siger Hanne Aaberg, som selv­ følgelig synes, at opholdet i Gambia er en enorm omvæltning.

Hun kommer mest af alt til at savne sin mand, som hun ikke kommer til se igen før til april, men også han kan helt –sikkert se frem til at møde en hustru ladet op med ny energi, når ­foråret og Hanne Aaberg vender tilbage til Danmark. n

arkivet

Bankhistorie

En sparebus fra Ludvig Kraghs Karrosserifabrik i Horsens.

Pigen på billedet er Kraghs datter, Else, som i dag er ansat i Sydbank i Horsens.

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Bankbussen kommer Bankbusser var et våben i 1960’ernes bankkrig. I den hårde kamp om kunderne gjaldt det om at være synlig. Derfor sendte man bankbusser ud til de små lokalområder

Der var krig om kunderne i 1960’erne. Det har der været lige siden, men det var noget nyt dengang. Årsagen var lønkonti, som gav pengeinstitutterne et helt nyt forretningsområde og danskerne en helt anden og hyppigere omgang med banken eller sparekassen.

En af måderne at skaffe kunder på var gennem synlighed. Derfor steg antallet af filialer kraftigt. Men på landet var befolkningstætheden mange steder for lav til, at man kunne oprette en egentlig filial. Her blev en kørende filial en hyppigt benyttet løsning.

De første bank- og sparebusser rullede ud på de danske landeveje i slutningen af 1950’erne, og ikke mange år senere kunne fænomenet opleves i omegnen af næsten alle større danske byer. Bussen havde en fast rute med faste holdepladser til bestemte tidspunkter. Bussens indre synede som en miniudgave af en rigtig filial med skranke, skrivebord og en bænk til ventende kunder. De største bankbusser havde ­tillige en køkkenafdeling, en boks samt et mødelokale/frokoststue.

Typisk blev bussen betjent af to-tre personer, hvor lederen tituleredes ”filialbestyrer“. Når bussen ankom til holdepladsen ved Brugsen eller forsamlingshuset, kunne kunderne gøre de samme ærinder som i en hvilken som helst anden filial. Personalet modtog indskud, udbetalte penge, modtog checks og terminsydelser.

Man kunne også indsætte værdier til opbevaring i boksen, ligesom man kunne købe og sælge rejsevaluta. Var det nødvendigt, kunne ­medarbejderne opnå kontakt med banken inde i byen via radio.

For kunderne blev bankbussen et fast holdepunkt i det lokale liv.

Folk stod gerne i kø, når bussen kom, og ikke alle kunne eller måtte være i bussen på samme tid. Køkulturen måtte overholdes, og bankbussen var derfor også et socialt indslag i dagligdagen, hvor folk ­mødtes og fik en snak. Medarbejderne blev desuden en del af det sociale liv, da de kendte kunderne godt og lyttede til stort og småt fra livets gang i det lille samfund.

Bankbusserne er nu historie. De blev overhalet af udviklingen. Landområderne blev med årene mere og mere affolket, og de, der blev boende på landet, oplevede, at det lokale butiksliv og arbejdspladserne forsvandt sammen med bankbussen. Internettet og muligheden for homebanking satte sidste søm i kisten.

I udlandet fandtes fænomenet også, og blandt andet i Tyskland og Holland kører der stadig rullende filialer rundt. I Danmark kørte den sidste bankbus i garage i 2003. Det var på Mors.

Man kan dog stadig opleve en bankbus her i landet. På Dansk ­Pengemuseum i Horsens kan man i sommerhalvåret se det, der i 1980’erne var kendt som intet mindre end Nordens største bankbus.

Denne 12 meter lange bus havde sine daglige ture i Silkeborgs omegn indtil midten af 1990’erne. Bankbussen er helt intakt og køreklar, og den er det eneste eksisterende vidnesbyrd om dette lille charmerende stykke bankhistorie. n

Finans januar 2009

43

nedsat hørelse Ved en teknisk fejl faldt en del af teksten ud af artiklen herunder, da den blev Bragt i Finans nr. 1 2009. Derfor bringes artiklen igen – og nu i sin fulde længde.

røde Lad mig få

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Tao Lytzen og Jasper Carlberg

høreapparater

Myten om døv og dum lever i bedste velgående og er måske årsag til, at mennesker med dårlig hørelse også går stille med deres usynlige handicap. ”Havde det stået til mig, havde jeg haft røde høreapparater“, siger Sanne Lauridsen fra Danske Bank, der har brugt høreapparat i over 20 år

Rigtig mange mennesker er halvdøve, uden at de selv er klar over det eller vil erkende det. Til trods for at op mod hver 10. har høreproblemer på jobbet, så er dårlig hørelse forbundet med tabu. Undersøgelser viser, at der kan gå år, fra man erkender et høretab, til man får et høreapparat.

Torben Dahl Tranberg er rådgiver i Morsø Sparekasse og en af de 800.000 danskere, som anslås at have nedsat hørelse.

At der var noget galt med hørelsen, begyndte at gå op for Torben Dahl Tranberg, da han var omkring 39 år. Når perso­ nalet sad til morgenmøder i banken, og han ikke kunne se munden på dem, der havde ordet, var det umuligt at høre.

Hjemme i familien havde de evindelige diskussioner om, hvor højt fjernsynet skulle køre. ”Var jeg til fest, blev jeg somme tider lidt indelukket, for lige pludselig rablede det hele sammen i én kraftig lyd. Stemmerne blev bare støj, og jeg fik intet ud af samtalerne“, ­fortæller Torben Dahl Tranberg.

I jobbet som vurderingsmand for Totalkredit er Torben Dahl Tranberg ude og se på kundernes huse. Også det blev pludselig vanskeligt, når han gik med sin blok og tog notater: ”Der går man typisk ved siden af hinanden og ser på huset, men det blev sværere og sværere at høre, når jeg ikke kunne se direkte på folks ansigter, når de gav mig tallene for varmeforbruget. Så jeg måtte erkende, at jeg havde et høreproblem“.

44

Finans februar 2009

Ørelægen fandt ikke nogen fysisk forklaring på, hvad der havde kostet hørelsen hos Torben Dahl Tranberg, der hverken har været jæger eller kørt på udboret knallert eller misbrugt fyrværkeri. Der var heller ingen arvelige eller familiære tilfælde af høretab. Torben Dahl Tranberg har problemer med de høje toner og mellemtonerne, hvilket betyder, at der i en samtale er kombinationer, som gør, at han ikke opfatter de rigtige tal i et kontonummer.

Usynligt handicap Et høretab kommer ofte langsomt snigende og kan være svært selv at blive opmærksom på, fordi man ubevidst vænner sig til situationen. Da Socialforskningsinstituttet (SFI) i 2006 undersøgte betydningen af nedsat hørelse blandt de 50-64-årige, viste det sig, at selv om hørehæmmede ikke selv mener, at hørelsen spiller nogen nævneværdig rolle i forhold til deres arbejdsliv, er der områder, hvor hørehæmmede skiller sig ud i forhold til normalt hørende. Mennesker med høreproblemer oplever et dårligere socialt arbejdsmiljø og en dårligere relation til ledelsen, ligesom de er mere psykisk udmattede, når de kommer hjem. ”Selv om man erkender at have et høreproblem, er mange ikke klar over betydningen for deres arbejdsliv. Det er svært at følge med i den sociale småsnak ved frokostbordet. Jo flere bemærkninger man går glip af, jo mere er man hægtet af

Uhørt

› Blandt de 50-64-årige har 13 procent en målt kraftig eller moderat hørenedsættelse › 27 procent har svært ved at følge med i en samtale, når flere er samlet Kilde: SFI

➼ Finans februar 2009

45

nedsat hørelse

røde Lad mig få

høreapparater

Sanne Lauridsen.

Torben Dahl Tranberg.

➼

socialt. Derfor har en hørenedsættelse en indirekte betydning for folks beslutning om at forlade arbejdsmarkedet. Hørenedsættelsen forringer arbejdslivet, men man er ikke nødvendigvis klar over dette“, siger sociolog Vibeke Tornhøj Christensen, der står bag undersøgelsen ”Uhørt“. I undersøgelsen fra SFI skønnes det, at høreproblemer blandt de 50-64-årige hvert år koster samfundet op mod 2,7 milliarder kroner i tabt arbejdsproduktion.

Søren Dalmark, formand for Høreforeningen, som er en organisation med 10.000 medlemmer, fremhæver, at høreproblemer er et usynligt handicap, og på arbejdspladsen har kollegerne en tendens til at glemme det. ”Det er et tabu, fordi alle betragter det at høre dårligt som et alderdomstegn som hos gamle tante Møhge“, siger Søren Dalmark, der foreslår regler for samtalen: ”På arbejdspladser bør man have en samtaleetik. Hvis man hører dårligt, er det især svært, hvis flere taler samtidig.

Samtaleetik er sådan set bare at lade være med at tale i munden på hinanden og huske at kikke på den, du taler til, og huske at holde hånden væk fra munden“, understreger Søren Dalmark, hvis forening har uddannet høreguider, som tager ud på arbejdspladser, som er interesseret i at høre om hørelse.

I dag har Torben Dahl Tranberg høreapparat på begge ører, men selv med høreapparat er der stadig flere ting, der generer: ”Især hvis du hvisker. Når du hvisker, kommer der så mange s’er, der får det hele til at gå ud i en enkelt lyd, så jeg simpelt hen intet kan høre. Man skal bare tale lavt“, siger Torben Dahl Tranberg, der også har været tillidsmand i Morsø Sparekasse siden 1998, der er parat med et råd til andre, der hører dårligt – se at få det tjekket: ”Det er jo ikke et problem at have et handicap, der kan afhjælpes. Man er for dum, hvis man ikke tager imod“, siger Torben Dahl Tranberg, der selv har høreapparater på begge ører.

Du virker meget normal Udviklingen inden for høreapparater er gået forrygende stærkt til glæde for Sanne Lauridsen, der er ansat i Danske Bank og fik sit første apparat, da hun var 29 år. Hun har en medfødt hørenedsættelse på begge ører, der bliver værre med årene: ”Havde det stået til mig, havde jeg haft røde høreapparater, så man kunne se det. Men det laver man kun til børn“, siger Sanne Lauridsen og tilføjer, at folk med briller ikke kunne finde på at skjule det.

En brille er for at hjælpe, mens man opfattes som døv og dum med høreapparat. Folk tror, at man er dum, når man hører forkert: ”Hvis du vidste, hvor mange der har sagt, når jeg fortæller, at jeg bruger høreapparat: Gud du er da ikke ret gammel! Og så den anden kommentar: Du virker da egentlig meget normal!”

Sanne Lauridsen er it-uddannet og sad i 15 år som itudvikler i Danske Bank, indtil hun begyndte at køre ud og

46

Finans februar 2009

Hørefakta

› 800.000 danskere har problemer med hørelsen › Hver 10. på arbejdsmarkedet har høreproblemer › Omkring 300.000 danskere har et høreapparat, men mange bruger det ikke

Kilde: Høreforeningen

hjælpe kunderne med at installere systemerne. Men i takt med udviklingen af især netbank bliver den meste support klaret over telefonen. Det var Sanne Lauridsen jo lidt bekymret for, så hun gik op til sin hørepædagog på Høreinstituttet, der sørgede for hjælpemidler, og at hun fik teleslynge indbygget i sit headset. ”Når man bruger en teleslynge, så fornemmer man ikke alt det, der sker rundt omkring i rummet, og når jeg ikke hører det, går jeg glip af den vigtige smalltalk i krogene, men det er et generelt problem for hørehæmmede. Det fanger vi bare ikke“, siger hun og forklarer:

”Når jeg sidder med teleslynge, hører jeg stort set kun det, der kommer gennem højtalerne. Hvis jeg er i biografen, hører jeg ikke, at folk griner eller rasler med slikposen. Omvendt hører jeg ikke, hvis jeg er den eneste, der sidder og griner“.

På jobbet i Danske Banks callcenter i Århus, hvor hun også var tillidsmand, fik hun al den støtte og hjælp, hun havde brug for. Sanne Lauridsen, som i dag er tillidsmand på fuld tid i Danske Kreds, har altid oplevet at have indflydelse på sit arbejde, og at der er blevet taget hensyn til hende. ”Jeg har aldrig følt mig truet på mit job, men jeg tænker da over, om jeg kan blive ved med at holde til det her, og hvad sker der med hørelsen fremover. Kan jeg blive ved med at klare mig med en teleslynge?”

Men drillerierne slipper man ikke helt for: ”Nogle gange bliver jeg ked af det. Hvis jeg er træt og for tredje gang hører den der: Kan du ikke bare høre efter. Det er ikke altid lige sjovt“.

Også Sanne Lauridsens far er hørehæmmet, ligesom hendes søn fejler det samme. Men især de unge er virkelig belas­ tet af et hørehandicap: ”Min søn siger, at det ikke er let at score piger, når man har høreapparat på“, siger Sanne Lauridsen, der er aktiv i Høreforeningen. n

...KARRIEREN

...LIVET

...FORANDRING

RÅD TIL AT VÆLGE...

FTF-A ER FINANSFORBUNDETS A-KASSE. Vi er der for dig, når problemerne opstår.

Som medlem får du et økonomisk sikkerhedsnet og hjælp til at komme videre i karrieren.

Det koster kun 8 kroner om dagen efter skat. www.ftf-a.dk

Finans februar 2009

47

rekruttering

flere it-medlemmer i forbundet Antallet af medlemmer med it-job er vokset med 53 procent siden 2001, men Finansforbundet bør være det naturlige fagforeningsvalg for endnu flere it-ansatte i finanssektoren, mener næstformand Kent Petersen. Etableringen af IT-klubben har styrket forbundets it-profil markant Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

De vrimler frem alle steder i bankerne. It-folk er blevet en central del i finanssektoren, og deres evner er en kernekompetence i moderne bankdrift. Det kan også mærkes i Finansforbundet. Der er 5.139 medlemmer af IT-klubben i forbundet, og tallet vokser. Men selv om hver tiende af de knap 55.000 medlemmer af Finansforbundet kan kategoriseres som it-medarbejdere, er det ikke tilfredsstillende for næst­ formand Kent Petersen. ”Det fremgår af § 1 i vores vedtægter, at vi vil organisere alle, der har relation til finanssektoren.

Der er 8-9.000 it-folk, der arbejder under FA, men vi har endnu ikke den samme organisationsgrad blandt it-folk, som vi har hos almindelige bankfolk“, siger Kent Petersen.

80 procent af bankfolkene er medlemmer af Finansforbundet, og hvis organisationsprocenten var den samme for itansatte i finanssektoren, burde forbundet allerede nu have 6.000-7.000 it-medlemmer.

Kent Petersen er overbevist om, at antallet af medlemmer med it-job vil stige væsentligt i de kommende år. Både fordi antallet af it-folk i finanssektoren med stor sandsynlighed vil stige, og fordi Finansforbundet vil være et meget attraktivt alternativ for de it-medarbejdere, som i dag er organiseret i andre forbund. ”Vores styrke er at lave gode overenskomster. Den høje

48

Finans februar 2009

organisationsprocent giver os en stor fordel i forhandlingerne med arbejdsgiverne. Senest har vi i 2008 indgået en overenskomst for it-folkene hos IBM, som er klart bedre end den eksisterende aftale, der var indgået mellem HK/Samdata og IBM”, siger næstformanden i Finansforbundet.

Behov for mere it-politisk slagkraft Rekruttering af nye medlemmer er blandt de ti politiske indsatsområder, som Finansforbundets landsmøde i oktober 2008 vedtog at prioritere i den kommende periode. Og der er som allerede nævnt et stort uudnyttet medlemspotentiale blandt it-medarbejdere. En undersøgelse fra PBS – foretaget af den faglige personaleforening – viste, at kun 54 procent af medarbejderne er medlem af Finansforbundet.

Hvis Finansforbundet i stadig større grad også skal være et it-forbund, kræver det dog, at man både organisatorisk og politisk styrker sig. Eksempelvis skal der være flere tilbud ­målrettet it-medlemmer, end der er i dag. Og politisk bør ­forbundet være mere synligt på it-området. ”Vi skal bestemt komme med flere politiske udmeldinger på it-området. Den teknologiske infrastruktur er et af de ­vigtigste områder i samfundet, men vi deltager i dag ikke ­tilstrækkeligt i debatten. Det skal vi helt sikkert blive bedre til“, mener Kent Petersen. n

nyt fra it-klubben Stor medlemsfremgang for IT-klubben 2001: 3.353 2002: 3.777 2003: 3.966 2004: 4.106 2005: 4.228 2006: 4.412 2007: 4.485 2008: 4.742 2009: 5.139

(Kilde: Finansforbundet)

It–funktioner fylder en markant del af hverdagen i den finansielle sektor – og en stadigt voksende del af Finansforbundets medlemmer arbejder til daglig med it. IT-klubben er Finansforbundets betegnelse for de aktiviteter, som forbundet afholder med fokus på it-medlemmerne. IT-klubben er ikke en lukket klub – alle medlemmer med interesse for it kan deltage i aktiviteterne.

LÆS MERE PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK/IT. PÅ HJEMMESIDEN KAN DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES IT-NYHEDSSERVICE OG BLIVE LØBENDE OPDATERET OM AKTIVITETER I IT-KLUBBEN. Få opdateret din it-faglige viden på IT-klubbens gå- hjem- møder.

IT-klubben har indledt et samarbejde med Microworld Gruppen omkring afholdelse af en række faglige gå- hjem -møder.

Microworld uddanner årligt over 2.000 it-teknikere og mere end 3.000 it-brugere gennem instruktørbaseret undervisning, e-learning, selvstudier eller via deres unikke Blended Learning -kurser. På 2 gå- hjem- møder i Mmaj kan du gratis høre Microworlds erfarne undervisere fortælle om forskellige aktuelle it-emner.

4. maj 2009 kan du høre lidt mere om, hvad der egentlig er det nye ved Windows Vista og Office 2007- pakken.

Fakta om IT-klubben IT-klubben er Finansforbundets faglige fællesskab for itmedlemmer. Det betyder, at medlemmerne har et forum hvor deres it-faglighed og de it-faglige problemstillinger kan bringes til debat.

It-klubben blev dannet efter landsmødet i 2006, fordi Finansforbundet fandt det nødvendigt at lave et fagligt fællesskab for it-ansatte. Ikke mindst på grund af, at mange it-ansatte lander i virksomheder, der ikke lever op til Finansforbundets overenskomster for området. Derudover har der i perioder været nedskæringer på it-området, en oplevelse af forældede og ikke-ajourførte kompetencer samt en del medlemmer, der har oplevet sig tæt på fratrædelsessituationer.

På baggrund af den stigende internationalisering på itområdet er IT-klubben også med, når Finansforbundet arbejder internationalt.

Formand for IT-klubben er Steen Lund Olsen fra Danske Kreds.

Her kan du bl.a. høre om: •W indows Vista: De nye forbedringer i sikkerhed, mobilitet og produktivitet.

•N ye funktioner i Office 2007, såsom Office-knappen, båndet, kommando-faner, kontekst-faner, dialogboks-åbnere, værktøjslinjen hurtig adgang, gallerier, hurtigt valg af visninger og indstillinger af statuslinjen • Ændringer i Word, Excel, Powerpoint og Outlook 27. maj 2009 kan du blive introduceret til Microsoft Windows Server 2008 Her kan du bl.a. høre om: • Terminal Server: Hvad kan den nye Terminal Server?

•H yper-v: Hvordan ser det indbyggede virtualiseringsværktøj ud?

• Server Core: Hvad er Server Core, og hvad kan den bruges til?

• AD: Hvilke nye muligheder ligger der i AD? •C ertificeringer: Det nye certificeringstrack og præsentation af kurser Begge gå- hjem -møder afholdes hos Finansforbundet, Applebys Plads i København. Deltagelse i gå- hjem -møderne er gratis. Du kan læse mere og tilmelde dig på www.finansforbundet.dk/it.

Finans februar 2009

49

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Klage over Arbejdsska- Trainee – destyrelsens afgørelse indmeldelse i a-kasser Jeg kom til skade med mit knæ, da jeg faldt ned af en trappe på min arbejdsplads. Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt mig en godtgørelse for mén på otte procent og givet afslag på tab af erhvervsevne. Jeg er ikke tilfreds med afgørelsen om tab af erhvervsevne. Kan der ske noget ved at klage?

Jeg forventer at afslutte min uddannelse som finansøkonom i slutningen af juni 2009. Umiddelbart herefter er det planen, at jeg skal fortsætte som trainee.

Hvornår anbefaler I, at jeg melder mig ind i a-kassen/FTF-A? Og hvordan melder jeg mig ind?

Venlig hilsen

Venlig hilsen

Lilia Nielsen

P. Mikkelsen

Svar Det er Ankestyrelsen, der er klageinstans på arbejdsskadeområdet, og de er ikke bundet af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsen kan vælge at se på den samlede afgørelse, det vil i din situation sige at se på både mén og tab af erhvervsevne, hvis der er særlig grund til det. Ankestyrelsens vurdering kan altså både gå i opadgående og nedadgående retning, hvis de ikke er enige.

Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at kontakte Finansforbundets socialrådgivere.

Svar For at opnå de særlige dimittend-rettigheder skal du melde dig ind i a-kassen/FTF-A, senest to uger efter du afsluttede din uddannelse som finansøkonom. Det er ikke nok, at du har afleveret indmeldelsen i Finansforbundet, inden tougers fristen er udløbet. Det afgørende er, at FTF-A har fået den!

Eftersom du afslutter en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, kan du blive optaget som nyuddannet (dimittend) og dermed opnå særlige dimittend-rettigheder.

Af særlige dimittend-rettigheder kan blandt andet nævnes dagpengeret, én måned efter du har afsluttet din uddannelse som finansøkonom. Normalt har man først dagpengeret efter et års medlemskab. Ligesom du også opnår ret til feriedagpenge – det nøjagtige antal afhænger af, hvornår du dimitterer.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

50

Finans februar 2009

Vi anbefaler, at du melder dig ind via FTF-A’s hjemmeside www.FTF-A.dk. Hvis du gør det, træder tidspunktet for din indmeldelse i kraft med det samme, fordi FTF-A elektronisk registrerer, hvornår vi får din indmeldelse.

Venlig hilsen Bodil Rheder, konsulent i FTF-A Kontakten

Tjenesteattest ved fratrædelse Jeg fratrådte i banken den 1. november 2008.

Nu er jeg kommet i tanke om, at jeg ikke har fået nogen anbefaling eller udtalelse fra min tidligere arbejdsgiver. Jeg vil derfor spørge, om det ikke er normalt, at man mindst får en tjenesteattest, som anfører, hvor længe jeg har været ansat, og hvad jeg har beskæftiget mig med. Det fik jeg, da jeg for flere år siden skiftede job.

Venlig hilsen Mikkel Hansen

Svar Per 1. juni 2008 blev der foretaget en ændring i funktionærloven, som bevirkede, at § 17 om tjenesteattester blev ophævet.

spørgehjørnet

Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Ifølge den tidligere § 17 havde funktionæren til enhver tid ret til at få bekræftet:

hvad jeg skal gøre, og kunne godt bruge noget mere viden. Er det noget, Finansforbundet kan hjælpe mig med?

Birgit Larsen, socialrådgiver

• i hvilket tidsrum tjenesteforholdet havde varet

• hvilket arbejde funktionæren hovedsagelig havde været beskæftiget med • hvilken løn funktionæren havde oppe­ båret og • i tilfælde af opsigelse – på begæring oplysning om årsagen til afskedigelsen.

Denne ret har funktionæren altså ikke længere, men i § 2, stk. 7, punkt 3 er der indsat følgende: ”På funktionærens begæring skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om årsagen til afskedigelsen“.

Venlig hilsen Kurt Wahl, faglig konsulent

Stress efter stort arbejdspres Jeg er sygemeldt på grund af stress efter en periode med et meget stort arbejdspres. Jeg går til psykolog og er også i kontakt med min egen læge, som har talt om at anmelde min sygdom som arbejdsskade. Jeg er usikker på,

Venlig hilsen E. Johannesen

Svar Stress er desværre et stigende problem, også blandt ansatte i finanssektoren. Psykiske skader kan anmeldes som erhvervssygdom, hvis de opstår, efter at man har været udsat for en bestemt påvirkning over længere tid. Din læge har pligt til at anmelde skaden, hvis han formoder, at din sygdom skyldes arbejdet, men du kan også selv anmelde skaden. Skaden skal anmeldes, senest et år efter at du har fundet ud af, at sygdommen kan skyldes arbejdet.

Vi har samlet en række spørgsmål og svar i en FAQ om arbejdsskader, som du kan finde på finansforbundet.dk under Løn & Arbejde.

Samme sted finder du også en temaside med nyttig information om stress.

Som medlem af Finansforbundet kan du desuden kontakte forbundets socialrådgivere om råd og vejledning om din arbejdsskadesag.

Endelig kan du også finde nærmere information om psykiske arbejdsskader på ask.dk.

Bodil Rheder, konsulent i FTF-A Kontakten

Kurt Wahl, faglig konsulent

Venlig hilsen Birgit Larsen, socialrådgiver

Finans februar 2008

51

90 stressvejledere er uddannet

a jour

Finansforbundets stressvejlederuddannelse, som i samarbejde med Center for Stress og Trivsel udbydes til tillidsmænd, sikkerhedsrepræsentanter og ledere, er meget populær. Det første år har tre hold a 30 deltagere gennemført uddannelsen, og der har været lange ventelister for at komme med. Og samme tendens er der udsigt til på de to hold, der er fastlagt i 2009. Allerede før tilmeldingsfristen til ­forårsholdet udløb den 19. januar, oversteg antallet af tilmeldte antallet af pladser på uddannelsen. ”Det er positivt, at vi med stressvejlederuddannelsen har ramt noget, som der virkelig er stor efterspørgsel efter. Men samtidig er det et udtryk for noget ­negativt, at der er store problemer med stresshåndteringen ude i virksomheden“, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.

Hidtil har især tillidsmændene stormet til stressvejlederuddannelsen, men nu er der også venteliste for ledere, hvilket Michael Budolfsen betegner som ekstremt positivt. ”Det er et tegn på, at flere virksomheder tager stressproblemerne alvorligt“, mener han.

meddelelser nyheder servicetilbud

Rift om styrk dig selv-kurser Tilmeldingsfristen til forårets kurser var den 30. november 2009. Umiddelbart derefter blev alle kursuspladser fordelt efter princippet ”de, der endnu ikke har deltaget i et Styrk dig selv-kursus, har førsteret“. Alle kurser er fyldt op, undtagen ”Din fremtid og dig – karriereudvikling for it“, som foregår på det nye Hotel Opus i Horsens den 24.-26. april, og ”Voksenlivkurserne“, hvor der stadig er ledige pladser på begge de udbudte datoer.

Kursustilmeldingen er dog stadig åben, så det er muligt at blive skrevet på venteliste til kurserne. Vi oplever desværre ofte at de, der har været heldige at få tilbudt en plads, melder fra igen – også med relativ kort varsel – hvilket så kommer medlemmer, der har valgt at blive skrevet på ventelisten, til gode.

Læs mere om kurserne på finansforbundet.dk under kurser & karriere.

Dette forår er der to nye kurser på programmet: ”Spis sundt uden at lave mad“, som er målrettet singlemænd. Dog har det vist sig, at behovet ikke

kun er mænds. Der er også rigtig mange kvinder, der har ønsket at komme på kurset, der har Per Brændgaard Mikkelsen og vores egen konsulent Anne Tellerup som undervisere. I modsætning til kurset Livsstil, hvor vi selv går ud og høster årstidens friske afgrøder og bliver vejledt i, hvordan de bedst og sundest kan anvendes, handler dette kursus om, hvordan man hurtigst muligt kan slippe om ved måltiderne – og stadig leve sundt. Der er også gode tips til dem, der ønsker at smide de ekstra julekilo igen. ”Det samarbejdende menneske“, der primært foregår udendørs, har fokus på individet i samarbejdet – hvordan reagerer du, når du møder bestemte mennesker, og hvordan kan det bruges med fordel i team? Netop dette sidste aspekt er formentlig årsagen til, at mange har valgt at melde sig til kurset sammen med kolleger.

2009

STYRK DIG SELV KURSER FORÅR

NYHEDER

17

18

DET SAMARBEJDENDE MENNESKE

SPIS SUNDT UDEN AT LAVE MAD

I programmet indg r teamroller,

Du vil l¾re en helt ny m de baseret

gruppepsykologi og konstruktivt

p sm skridt, fuld opm¾rksomhed

teamsamarbejde med opgaver l¿st

og accept af dine lyster.

ude i naturen.

1

67467_Styrk Dig Selv 10.indd 1

52

Finans februar 2009

22/10/08 12:50:05

Ændret struktur for det politiske arbejde Som udgangspunkt er politisk arbejde ikke stationært. Politiske udvalg nedsættes, når der er et bestemt behov for det. I Finansforbundets regi betyder det, at de syv politiske ansvarsområder – eller udvalg om man vil – som man har arbejdet med i landsmødeperioden 2006-2008, nu er blevet reduceret til fem. Det er sket efter en diskussion om, hvordan man bedst arbejder med de ti politiske indsatsområder, som landsmødet i oktober 2008 vedtog.

Forbundets hovedbestyrelse har besluttet at droppe ansvarsområdet KOP (Kommunikation og politisk påvirkning) med den begrundelse, at udvalget har fået afsluttet tre store og afgørende opgaver i perioden 2006-2008: Udvikling og implementering af en ny visuel identitet i forbundet, udvikling af en fælles kommunikationsstrategi samt udvikling af en strategi for politisk påvirkning.

Desuden har man besluttet at lægge de to hidtidige selvstændige ansvarsområder MTM (Merværdi til medlemmerne) og Profession tillidsvalgte sammen til et ansvarsområde. Begrundelsen er dels, at der i Profession tillidsvalgte har ligget en masse driftsopgaver, som bør udskilles til en sekretariatsopgave. Dertil ­kommer, at begge ansvarsområder handler om forholdet mellem forbund og medlem. Navnet på det nye ansvarsområde er endnu ikke bestemt.

De øvrige fire politiske ansvarsområder SVOR (Sektorvilkår og -rammer), arbejdsliv, BOV (Beskæftigelse og velfærd) samt Kompetenceudvikling fort­ sætter uændret.

Fuldtids- eller deltidsforsikret i FTF-A Når din arbejdstid er over 30 timer, skal du være fuldtidsmedlem af Finans­ forbundet. Er arbejdstiden derimod 30 timer eller derunder, skal du være deltidsmedlem. Du har samme rettigheder, uanset hvilket medlemskabstype, du har.

Det eneste, der ændrer sig, er det kontingent, du skal betale. Fuldtidsmedlemmer betaler 225 kr. om måneden, og deltidsmedlemmer betaler 112,5 kr. om måneden.

Medlemskabet af Finansforbundet har ingen indflydelse på din ret til dagpenge og/eller efterløn.

I FTF-A kan du være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret.

Hvis du er fuldtidsforsikret, behøver du ikke at lade dig deltidsforsikre, når du går ned i tid. Også selv om arbejdstiden kommer under 30 timer. Spørgsmålet er så, hvad du kan få i dagpenge eller efterløn.

For at opnå maksimal dagpenge og efterløns sats, skal du:

› › ›

have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 24,7 timer have en månedlige løn på mindst 19.000 kr. (sats for år 2009) kunne og ville være fuld til rådighed for arbejdsmarkedet, både ved overgangen til dagpenge og/eller efterlønnen

Med hensyn til efterlønnen gælder det, at hvis du fortsætter på arbejdsmarkedet og opfylder 2 års reglen, får du ret til en efterløn, der svarer til den højeste dagpengesats, og et mindre fradrag for dine pensioner. Du opfylder 2 års reglen, når du har haft dit efterlønsbevis i mindst 2 år, og lønarbejde i mindst 3.120 timer, inden du overgår til efterlønnen.

GENERALFORSAMLING I kredsene Generalforsamling nykreds

NYKREDS afholder generalforsamling lørdag den 2. maj 2009, kl. 9.00 på Hotel Koldingfjord.

I henhold til vedtægterne kan der blandt de pr. 1. januar 2009 34 ledige og hvilende medlemmer vælges 3 delegerede.

Forslag til delegerede blandt ledige og hvilende medlemmer skal være formanden i hænde senest fredag den 20. februar 2009. Såfremt der indkommer flere end 3 forslag til delegerede, vil kredsen foranledige afholdt valg.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på mødet, må være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Venlig hilsen NYKREDS, Bestyrelsen GENERALFORSAMLING I KREDS syd

Kreds Syd indkalder herved til ordinær generalforsamling fredag den 20. marts 2009 kl. 17.45 på Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding.

Dagsorden for generalforsamlingen i henhold til vedtægternes § 4: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om kKredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag

– fra bestyrelsen

– fra medlemmerne 6. Fastsættelse af honorar til bestyrelsen 7. Valg

a. 4-5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år

b. indtil 4 suppleanter for 1 år. Der vælges alene suppleanter, når der

er en fuldtallig bestyrelse, eller hvis der opstiller en suppleant fra en

af de virksomheder, der allerede er repræsenteret med de maksimale

• 3 bestyrelsesmedlemmer.

• 2 revisorer

• 1 revisorsuppleant 8. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.

Forslag fremsendes til Kreds Syd, Vendersgade 75, 7000 Fredericia.

Program for dagen indeholdende beretning, regnskab, tilmeldingsblanket m.v. vil senest medio februar 2008 blive fremsendt til kKredsens medlemmer. General- forsamlingen, som er en delegeretforsamling, er åben for alle medlemmer, dog er det kun de delegerede eller disses suppleanter, som har stemmeret.

Kreds Syd vil foranledige afholdt valg af delegerede blandt kKredsens ledige og hvilende medlemmer. Nærmere herom vil blive meddelt de pågældende direkte.

Før generalforsamlingen vil der være mulighed for en sandwich. Efter general- forsamlingen er der middag og underholdning ved Lars Lilholt. Der vil blive tilbud om overnatning.

Venlig hilsen Kreds Syd, Bestyrelsen

Finans februar 2009

53

Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det p ­ ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen. alle netværksgrupper

Sort sol

1. og 2. april arrangeres en tur for ledige i hele landet til sort sol i Sønderjylland. På turen vil vi besøge Trapholt i Kolding samt opleve sort sol, og indkvartering vil være på Rudbøl Grænsekro. På 2.-dagen vil vi køre langs Vadehavet mod Ribe, og undervejs vil der være mulighed for at se blandt andet Schackenborg Slot og Højer Sluser. Endvidere vil en arbejdsmarkedskonsulent fra Finansforbundet informere om aktuelle emner.

For at få en idé om, hvor mange der kunne have lyst til at deltage i dette arrangement, vil vi gerne have en forhåndstilmelding til Susanne Skov, ss@finansforbundet.dk senest den 16. februar. I Finans nummer 3 kan man læse mere om programmet til dette arrangement, og her vil der være endelig tilmelding, men allerede nu vil vi opfordre til at sætte kryds i kalenderen.

Seniorgruppen vejle

kringle. Vi får besøg af tidligere vismand professor Christen Sørensen, SDU. Christen Sørensen er kendt fra den offentlige debat omkring økonomiske problemer.

Emne: ”Bankernes situation nu og et par år frem”.

Klokken 13.00 serveres en dejlig middag med en øl eller vand.

Tid: 12. marts klokken 9.45.

Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense.

Pris: M edlemmer kroner 75,00 – ledsager (fælles bopæl) kroner 260,00.

Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376-5495887725.

Frist: 5. marts 2009.

Tilmelding: C arl Ove Olsen: 6611 8158.

Yderligere navne til tilmelding:

Lis Larsen: 6616 1413

J.E. Jørgensen: 6616 4484

H. Weber Jeppesen: 6597 4325

Ingvard Petersen: 6594 2119.

Forårsarrangement

Foredrag af "Luksus-vagabond" Lis Ingemann med efterfølgende frokost.

Tid: 18. marts klokken 11 (kaffe fra klokken 10.30).

Sted:

Seniorgruppen storstrøm

En tur i Gladsaxe Teater

Pris:

D GI Huset, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle.

Bus nummer 3 og 11 fra DSB-stationen.

Afstand fra DSB-station til DGI Huset 1.300 m. roner 50 for medlemmer, kroner 200 for K

Frist: Tilmelding:

25. februar L issy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum,

ledsagere.

Betaling:

lissyhansen@dlgpost.dk.

V edlægges tilmeldingen i check eller indsættes på konto nr. 9402 4800340373. Husk at skrive navn og telefonnummer i rubrikken ”tekst på modtagers kontoudskrift“.

Turen går til Gladsaxe Teater for at se stykket "De betaler ikke- vi betaler ikke!"

Tid: Onsdag den 4. marts klokken 19.30.

Sted: Gladsaxe Teater klokken 19.30.

Pris: Medlemmer kroner 300/450 ledsager.

Frist: 13. februar.

Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45, e-mail:

ghf@post11.tele.dk.

Opsamling med bus:

Nykøbing F. 15.30

Vordingborg 16.00

Oversigt over arrangementer i 2009 26 maj: Vi kører til Den gamle Købmandsgaard i Tornby

og besøger også Ørnereservatet. Aftensmaden indtages på ”Tannishus”.

10. september: Besøg på ”Fregatten Jylland” og Ebeltoft by. Aftensmaden indtages på Rold Storkro.

1. december: Julefrokost i Papegøjehaven (Papegøjeburet), Aalborg. Foredrag/indlæg ved forfatteren Helge Quistdorf, Rebild.

Seniorgruppen Sønderjylland

Oversigt over arrangementer i 2009 31. marts: Besøg på Haderslev Kaserne m.m. Frokost.

12. maj: Sejltur på Kappeln med frokost, derefter besøg på det nye A.P. Møller Gymnasium i Slesvig.

26. august: Frokost på den Gl. Kro i Gråsten, rundvisning Gråsten Slot m.v. Sønderjysk kaffebord, foredrag ”Hvad skete der i 1864”.

27. oktober: Lottespil m. biksemad - Holbøl Landbohjem.

27. november: Julefrokost på Holbøl Landbohjem.

SENIORGRUPPEN VESTSJÆLLAND

Oversigt over arrangementer i 2009 2. april: Foredrag om sund ernæring med efterfølgende buffet. Arrangementet finder sted på Ankerhus, Sorø.

28. maj: Forårstur til blandt andet Statoil og Kalundborg Kirke, inklusive frokost.

30. oktober: Revy på Menstrup Kro, inklusive middag.

Næstved 16.35 Rønnede 16.55 Seniorgruppen hovedstaden

Seniorgruppen fyn

Torsdag den 12. marts kl. 10.30 (kaffe) R estaurant Brøndby, Brøndby Stadium 10, 2605 Brøndby.(Bus S500 lige til døren samt gode parkeringsforhold) Pris: Gratis - men tilmelding nødvendig Frist: Fredag den 20. februar Tilmelding: Esther Haugaard, Kærbyvej 135,

2610 Rødovre, e-mail: esther1@live.dk Tid: Sted:

Se nærmere i de kommende numre af Finans.

Foredrag med politidirektør Hanne Bech Hansen

Forårsmøde

Vi har følgende program til vort møde på Næsbyhoved Skov. Velkomst, medlemsmøde med valg og kaffe med

Vi mødes til foredrag med politidirektør Hanne Bech Hansen, hvorefter vi spiser frokost.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Vejle Forårsarrangement, 18. marts

Seniorgruppen Storstrøm En tur i Gladsaxe Teater, 4. februar

Seniorgruppen Hovedstaden Foredrag med politidirektør, 12. marts

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

54

Finans februar 2009

Antal deltagere:

Stiger på i:

Fyring skyder ny karriere i gang LĂŚs side 56

finansjob

fyring skubber karrieren i en ny retning ”Det er jo livet i en nøddeskal. Du får nogle slag, og dem må du prøve at få det bedste ud af”, siger Mona Lee Hansen om sin fyring fra Diba Bank. Nu er hun på udkig efter et job uden for finanssektoren.

Anette Poulsen, som blev fritstillet i Nordea i oktober, er i gang med at uddanne sig til lærer Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

En fyring er en eksistentiel lussing. For de fleste udgør jobbet en meget stor del af identiteten.

Noget af det første vi spørger hinanden om, når vi møder nye mennesker, er: ”Hvad laver du?“, eller ”Hvor arbejder du?“.

Annette Poulsen og Mona Hansen er blandt de 616 finansansatte, der i 2008 fik en fyreseddel.

Og som de forskellige mennesker, de er, har de også reageret forskelligt.

Annette på 49 år er oprindeligt uddannet farmakonom og havde arbejdet halvandet år i Nordea i Roskilde, da hun i oktober blev fritstillet. Mona, som er 33 år, fik samtidig med 33 kolleger fyresedlen i november efter fire år i Diba Bank.

Annette har altså haft en måned mere til at sunde sig, da Finans taler med hende i december.

Og hun har fuld fart på. ”Jeg har altid godt kunnet tænke mig at være lærer, og jeg underviste eleverne på apoteket. Så jeg fandt hurtigt ud af, at det var det, jeg ville satse på, da først vreden og frustrationen havde lagt sig“, fortæller hun.

Der var ikke langt fra tanke til handling. Annette ringede til den lokale privatskole i Tølløse for at høre, om de havde brug for en vikar. Hun blev ansat med det samme og har været i gang hver eneste dag siden. Vikartimerne blev hurtigt suppleret med timer i matematik og fysik på den nærliggende

56

Finans februar 2009

kostskole i Tølløse, og her er hun blevet ansat som fast vikar 15 timer om ugen fra starten af 2009.

Læser psykologi på seminarium Men hun vil have læreruddannelsen. Også her er brikkerne faldet på plads hurtigere, end hun havde fantasi til at forestille sig, da hun ryddede sit skrivebord i Nordea.

I december startede psykologikurset på Holbæk Seminarium, og med det tog Annette hul på den to¬årige meritlæreruddannelse. Hun satser på linjefagene matematik og fysik eller engelsk.

Da det er gået så hurtigt, at hun i realiteten stadig er i job, mens hun starter på den nye uddannelse, har hun mulighed for at få et SVU-tillæg, der betyder, at hun får et beløb, der svarer til dagpenge, mens hun studerer. ”Jeg har altid kunnet lide at læse og at være sammen med unge mennesker. De har en anden mere direkte måde at kommunikere på, som jeg godt kan lide. Og man mærker med det samme, om man er accepteret eller ej. På kostskolen er man 100 procent på og får et meget intenst forhold til eleverne, som man også spiser med en gang imellem“, siger hun.

Arbejdsdagene kan være lange. Annette snupper af og til nogle vikartimer som ”morgenåbner“ i det lokale fritidshjem, og på kostskolen er der

aftenvagter. Men trods lange dage kommer Annette glad hjem hver dag. Hun nyder de gode kolleger og stemningen på skolen, der er fuld af musik, fordi der også er en musikefterskole tilknyttet.

Du lærer meget om dig selv Mona Lee Hansen, 33 år, er fortsat i færd med at sunde sig oven på den voldsomme oplevelse, det er at stå med en opsigelse i hånden. ”Verden står helt stille, når man bliver fyret. Det er en chokerende oplevelse, hvor man mister store dele af det, der tidligere var grundstenene i tilværelsen. Du mister et socialt netværk, dit økonomiske fundament og sidst, men ikke mindst en del af din identitet og selvværd. Noget går i stykker. Det er gennemgribende utrygt, og jeg vil ikke sige, at jeg helt er kommet mig endnu, men det har sat nogle tanker i gang, som er vigtige at få tænkt. Det er jo livet i en nøddeskal. Du får noget modgang, og det må du prøve at få det bedste ud af“, siger Mona og fortsætter: ”Man bliver et nøgent menneske, og du bliver tvunget til at stille dig selv spørgsmålet: ”Hvem er jeg, hvis jeg ikke er mit arbejde i banken?“. Du bliver nødt til at finde ind til dine grundlæggende værdier, og på den måde lærer du rigtigt meget om dig selv“.

En fyring er ikke enden, men begyndelsen til

En fyring er ikke enden, men begyndelsen til noget andet, mener Mona Lee Hansen, som nu vil begynde at læse til socialrådgiver.

noget andet, er Monas konklusion. Tværtimod har man mulighed for at komme styrket ud på den anden side, hvis man vælger den positive vinkel. ”De fleste mennesker lever på auto-pilot, men nu har jeg fået chancen for at gentænke, hvad jeg vil med mit liv. Jeg er ikke færdig med processen.

Men jeg er færdig med at slå mig selv i hovedet og tænke ”ikke god nok“. Det var nogle ydre omstændigheder. Organisationen skulle slankes, og det har ikke noget med mig at gøre. Basta. Som menige medarbejdere har vi ikke magten og indflydelsen til at bestemme, om vi bliver fyret eller ej, men vi har dog magten til at bestemme, hvordan vi vil reagere på vores nye situation. Jeg har fundet ud af, at det ikke er det, jeg laver, men den, jeg er, der har værdi.

Det er ikke de slag, vi får i livet, men hvordan vi ­reagerer på dem, som definerer os som personer“.

Vil læse til socialrådgiver En stor del af Monas værdier knytter sig til familien.

Hun har mand og tre små børn på henholdsvis 7, 5 og 1 år. ”Det begrænser min aktionsradius. Jeg er ikke den, der starter på fuld tid eller med at pendle til København fra Næstved. Som vilkårene er i øjeblikket, må jeg sikkert indstille mig på at finde job uden for den finansielle sektor“.

Tankerne går i retning af noget med psykologi. ” Jeg vil læse til socialrådgiver. Det er et job som indholder en stor del psykologi, men også områder som jura, samfundsfag som jeg finder spændende.

Det er ikke en uddannelse, jeg ellers har overvejet, men kunne se at udd/jobbet ligget tæt på mit værdisæt. Glæder mig rigtig meget til at komme i gang, og det føles rigtig i maven.“, siger Mona Lee Hansen. n

Finans februar 2009

57

finansjob

flittige mennesker får et længere liv Hvis arbejde er sundt, skal man give det til de syge, lød et af slagordene fra komikeren Jacob Haugaard i sin tid, da han stod i spidsen for Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer.

Nu har amerikanske forskere fundet frem til, at arbejde faktisk er sundt, og at folk, som er særligt arbejdsomme og disciplinerede, kan øge livslængden med flere år i forhold til mennesker, der er mere dovne og impulsivt anlagt.

Forskerne mener desuden, at folk, som arbejder målrettet og er resultatorienterede, er mere tilbøjelige til at leve lykkelige liv, skriver fpn.dk.

- Ikke alene har samvittighedsfulde personer sundere vaner og løber en mindre risiko. De lever også i sundere miljøer med stabile job og forhold, fortæller professor Howard Friedman, University of California, som stod i spidsen for forskningen.

Forskningsresultatet er blevet offentliggjort i det amerikanske psykologforenings tidsskrift, Health Psychology.

hver fjerde hader sit job Hver fjerde voksne dansker er dødtræt af den løbebane, de har valgt. Og knap fire ud af ti mener selv, at de i sin tid valgte den helt forkerte uddannelse, viser en stor undersøgelse, som rekrutteringsfirmaet Kelly Services sidste år foretog i Danmark plus en række andre europæiske lande.

Ifølge direktør Henrik Bruun fra Kelly Services Danmark kan gruppen af utilfredse og urealiserede deles op i tre grupper: Brokkehovederne, der altid er utilfredse, men som aldrig gør noget ved det, fordi de ikke tør. Dem, der føler sig lidt "slidte“ i deres velkendte job eller arbejdsplads, og som reelt er mere utilfredse med firmaet end deres konkrete jobfunktioner. Og endelig den tredje og meget store gruppe, der har valgt uddannelse og karriere uden at være ret bevidste om, hvad de i virkeligheden har lyst til og talent for hvad de virkelig brænder for", siger Henrik Bruun til epn.dk.

ensartede danskere er nøglen til økonomisk succes Danskerne er meget ens: Vi taler samme sprog, og på tværs af politiske holdninger deler vi værdier som sam­ arbejde, kompromis og fleksibilitet. John Hall, britisk professor i sociologi ved det canadiske McGill University, mener, at det har været grundlaget for den stærke danske økonomi. ”Min forskning viser, at den type økonomi, man finder i små stater som Danmark, hvor man har en høj grad af national ensartethed, og hvor folk er parate til at gå på kompromis med deres egeninteresser og samarbejde med mennesker, der ligner dem selv, har fremelsket gode vækstbetingelser i en verden med frihandel“, siger han til Ugebrevet A4.

SIDDER DU PÅ DEN RIGTIGE STOL? Finansjob.dk er din indgang til job og karriere i finanssektoren.

Opret dit CV og få besked på mail om nye stillingsopslag, der matcher dine kriterier.

Sammenlign din løn med niveauet for lignende stillinger.

Brug vores afklaringsværktøj til at skabe overblik over, hvilke jobtyper der passer til dine kompetencer.

FINANSJOB.DK - MERE END EN JOBPORTAL

58

Finans februar 2009

EKSAMINERET FINANSRÅDGIVER KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE, DER OMFATTER Unik faglig ballast på højt niveau målrettet en professionel rådgivning Ønsker du som fagansvarlig at styrke din kommunikation over for kolleger - så deltag på kurset:

VIL DU VÆRE EN BEDRE FAGANSVARLIG? hvor du arbejder med: 0RWLYDWLRQ 2YHUEHYLVHQGH IRUPLGOLQJ 0¡GHVWUXNWXU PHG VW¡UVW PXOLJW XGE\WWH IRU DOOH Klik ind på ZZZ ¿QDQVXGG GN og læs mere...

)LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU HMHV DI ¿QDQVLHOOH YLUNVRPKHGHU GHU RPIDWWHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU SURMHNWRULHQWHUHW RJ XGYLNOHU VnYHO IDJOLJ VRP DOPHQ XGGDQQHOVH 9L DUEHMGHU Sn DOOH QLYHDXHU DQYHQGHU H OHDUQLQJ RJ G NNHU XGGDQQHOVH IUD WUDGLWLRQHOOH ¿QDQVIDJ WLO SHUVRQOLJ XGYLNOLQJ RUJDQLVDWLRQVXGYLNOLQJ VDOJ RJ NRPPXQLNDWLRQ 8GGDQQHOVHVFHQ WUHW GULYHU WLOOLJH HW PRGHUQH RJ SURIHVVLRQHOW NXUVXV RJ NRQIHUHQFHFHQWHU )LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU KDU HNVLVWHUHW VLGHQ RJ EHVN IWLJHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU XG IUD HW YHOGH¿QHUHW Y UGLJUXQGODJ PHG I¡OJHQGH NHUQHY UGLHU NRPPXQLNDWLRQ NXQGHVHUYLFH GHW KHOH PHQQHVNH VXQG IRUQXIW RJ I OOHVVNDE

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

4JH KB UJM FO GPSOVGUJH QFOTJPOTLBTTF

,BO NBO FMTLF OPHFO NBO LVO UBHFS GPS QFOHFOFT TLZME .FSF FOE BOTBUUF J CBOLFS PH TQBSFLBTTFS IBS JOEHlFU GPSOVGUT HUFTLBC NFE '41 1FOTJPO 0H OlS WJ TQ SHFS EFN J LVOEFVOEFST HFMTFS GlS WJ BU WJEF BU EF FS NFHFU UJMGSFETF *T S OlS EFU H MEFS JOWFTUFSJOH TFSWJDF PH SlEHJWOJOH "U WJ HJWFS CFESF SlE LPNNFS LVOEFSOF UJM HPEF 'PS WJ FS LVOEFFKFU PH VECZUUFU TLBM JLLF EFMFT NFE BLUJPO SFS 7J USPS Ql GPSIPME EFS TLBM QBTTFT PH QMFKFT HFOOFN lSFOF %FU CFUZEFS BU EV TPN LVOEF LBO SFHOF NFE PT ClEF J NFEHBOH PH NPEHBOH %V LBO W MHF PT GPSEJ WJ EFMFS EJO PQGBUUFMTF BG W SEJFSOF J UJMW SFMTFO &MMFS EV LBO UBHF PT BMFOF GPS QFOHFOFT TLZME * CFHHF UJMG MEF MPWFS WJ BU HJWF EJH CFESF SlE UJM FU CFESF MJW - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL