Magasinet Finans nr. 2/2010

Finansforbundets magasin nr. 02, 2010

Frosset image Bankernes troværdighed er styrtdykket under krisen.

Ord og handling skal i langt højere grad hænge sammen, mener kommunikationseksperter Læs side 12

Annonce ARBEJDER DU MED ERHVERV?

MØD DIN KUNDE I ØJENHØJDE...

Styrk dine rådgivningsmæssige kompetencer i forhold til erhvervskunden og få sikkerhed og succes i kreditbehandlingen og mødet med kunden Aktuelle kurser forår 2010 Den 22. - 24. marts Rekonstruktion - erhvervsengagementet i krise Den 24. - 25. marts Generationsskifte i virksomheden Den 8. - 9. april Håndtering af erhvervssager - hvad sker der lige nu?

Den 11. - 12. maj Videregående regnskabsanalyse og skat erhverv Den 17. - 19. maj Virksomhedsstandsning Den 31. maj Erhvervsprojekter i K/S og I/S form Den 7. juni Erhvervskunden i krise - den juridiske håndtering Læs mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

indhold 12 termometeret viser minus

22

Bankernes Image er forværret af krisen, og det kræver fælles ændringer af adfærd at rette op på det

18 Fleksibiliteten gik fløjten

bankmand med sorte negle

un få personer bruger overenskomstens muligheder for individuel fleksibel K arbejdstid

20 fra uret til kompasset

Tema: fædre på orlov

32-39

Fleksibel arbejdstid er med til at udnytte medarbejdernes potentialer optimalt, mener fremtidsfofrsker

22 bankmand med sorte negle

Bjarne Olsen er vurderingsmand for Sydbank i Århus og bidt af motorcykler

28 staten vokser i bankerne

Den borgerlig-liberale regering har nu aktieposter i 65 forskellige pengeinstitutter

32 TEMA: fædre på orlov

Mænd i finanssektoren tager mere orlov med deres små børn end gennemsnittet for andre brancher

44 Pendler på deltid

Lone Østerlund Jensen rejser hver uge mellem Herning og Høje Taastrup for at arbejde i Nordisk Finans IT

46 Viden søges om ofre for røverier

Forskere vil undersøge omfanget af psikiske problemer hos ansatte efter bankrøverier

54 Finansjob: Stor søgning til HD-uddannelse

44

pendler på DELTID

36 procent flere bankrådgivere tilmeldte sig i 2009 deltidsuddannelsen

det faste 4-11

Nyheder

7

leder

40-41

globalt

45

bankhistorie

48

spørgehjørnet

50-51

ajour – medlemsstilbud og kredsgeneralforsamlinger

52

arrangementer for ledige og seniorer

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr.2, februar 2010. Næste nummer fredag 5. marts 2010• Udgiver: Finans­forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), ­ cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk • Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest onsdag 17. februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans februar 2010

3

Nyheder Vi har kollektivt haft overdrevent optimistiske forventninger. Sektoren troede, at træerne kunne vokse ind i himlen. Vi har lånt for meget ud og med et alt for optimistisk livssyn Peter straarup, ordførende direktør i danske bank i tale ved finansanalytikernes nytårsmiddag

Ny næstformand Finansforbundets hovedbestyrelse har konstitueret Solveig ­Ørteby som ny næstformand i forbundet. Solveig Ørteby afløser Kent Petersen, der før jul blev konstitueret som formand for ­Finansforbundet. Solveig Ørteby, som er 44 år, forlader dermed sin post som næstformand i Danske Kreds. En post, hun har ­varetaget siden 2003.

Hendes karriere i den faglige verden begyndte i 1988, da hun blev valgt som tillidsmand i Bikuben. I 1997 blev Solveig Ørteby valgt ind i kredsbestyrelsen samme sted. Samme år valgte medarbejderne hende som deres repræsentant i BG Banks bestyrelse – en post, som hun fortsatte i Danske Banks bestyrelse efter fusionen mellem BG Bank og Danske Bank.

4

Finans februar 2010

10 færre pengeinstitutter I løbet af 2009 blev 10 færre selvstændige pengeinstitutter, viser en optælling, som Finans har foretaget. Dermed er der nu 128 banker og sparekasser tilbage i Danmark mod cirka 180 i 2005.

Sidst i 2009 overtog Saxo Bank E*trade Bank, og Nordjyske Bank købte Øster Brønderslev Sparekasse. Nordjyske Bank overtog også den sunde del af Løkken Sparekasse, og ligeledes i Nordjylland blev Ebh Banks filial­er overtaget af henholdsvis Sparekassen Midtfjord, Sparekassen Thy, Nørresundby Bank, Sparekassen Vendsyssel og Sparekassen Himmerland.

Lidt længere sydpå blev Den Lille Sparekasse en del af Sparekassen Hobro, mens Sparekassen Kronjylland på Djursland overtog Tved Sparekasse. I Sønderjylland blev Sparekassen Løgumkloster købt af Den Jyske Sparekasse, Nordea købte store dele af Fionia Bank, og så overtog Handelsbanken Lokalbanken i Nordsjælland. Endelig blev en stor del af Gudme Raaschou Bank købt af Lån & Spar Bank.

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen forventer, mere konsolidering i de kommende år. ”Alternativet til en fusion kan vise sig at være, at pengeinstituttet sygner hen og til sidst må dreje nøglen om“, siger Michael Budolfsen.

Svag medlemsfremgango 1. januar 2010 var 54.685 personer medlem af Finansforbundet. Det er 17 personer flere end året før. Dermed er Finansforbundets medlemstal steget seks år i træk fra 1. januar 2004, hvor tallet var 49.270.

banker fik statsstøtte 43 pengeinstitutter har fået udbetalt tilsammen 46 milliarder kroner fra Bankpakke II, oplyser Økonomi- og Erhvervsministeriet. Syv ansøgere, der havde søgt om samlet cirka 17 milliarder kroner inden ansøgningsfristens udløb 30. juni 2009, valgte at trække deres ansøgning, da kapitalmarkederne i løbet af efteråret 2009 løbende blev mere funk­ tionsdygtige.

De 43 pengeinstitutter betaler en effektiv gennemsnitlig rente på 10,08 procent vægtet med kapitalindskuddene (hybrid kernekapital).

De statslige kapitalindskud har styrket kapitaliseringen af kreditinstitutterne. Kernekapitalen er således gennemsnitlig løftet med over tre ­procentpoint.

nyheder

straarups undskyldning bør følges af handling Finansforbundet finder det sympatisk, at Danske Banks ordførende direktør, Peter Straarup, nu undskylder for bankernes andel i finanskrisen, men efterlyser handling, hvis tilliden til sektoren skal genoprettes

Det vakte stor opsigt, da Danske Banks ordførende direktør, Peter Straarup, i en tale ved Finansanalytikerforeningens årsmøde mandag 11. januar på vegne af bankerne undskyldte for finanskrisen. ”Banksektoren bliver bebrejdet fejl med rette. Vi har kollektivt haft overdrevent op­timistiske forventninger. Sektoren troede, at træerne voksede ind i himlen. Vi har lånt for meget ud og med et alt for optimistisk livssyn“, sagde Peter Straarup blandt andet. ”Banksektoren må også vedstå, at vi i visse tilfælde har produceret produkter, der tjener finansielle og spekulative formål – og ikke iagttager kundernes risikovillighed. Vi har set produkter, som kunderne ikke har haft brug for, og andre, der er så komplicerede, at kunderne ikke har forstået dem. Vi har set udlån, der har været så behæftede med risiko, at de ligger milevidt fra klassiske dyder om god rådgivning og forsigtig kreditpolitik, uanset konjunktur“, hed det videre fra Peter Straarup på årsmødet.

Undskyldningen, der kom godt 18 måneder efter Roskilde Banks kollaps, var så opsigtsvækkende, at den gennem mere end et døgn var den mest læste nyhed i diverse nyhedsmedier.

Ifølge ledelsesekspert ved Handelshøj­ skolen, Århus Universitet Anders Drejer, klinger Peter Straarups undskyldning hult, fordi den ikke blev ledsaget af nogen udmelding om handling.

”Kort sagt, så burde Straarup have sagt, hvad han helt konkret vil gøre. Vil bankerne lave et etisk kodeks? Når han indrømmer, at visse produkter ikke er gode for kunderne, så burde han sige, at de produkter bliver stoppet – og få sin egen bank til at skrive under på det. Han kunne også sige, at han vil uddanne sine medarbejdere og sine ledere i, hvordan man agerer fornuftigt“, siger Anders Drejer til business.dk.

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen finder det sympatisk, at ledelserne nu vil tage ansvar og sige undskyld. Men han påpeger, at selvkritikken skal følges op af handling, hvis tilliden til sektoren skal gen­ oprettes. ”Ledelserne i sektoren kan hente konkret inspiration til forebyggelsen af nye bankkriser i Finansforbundets udspil ’På ret kurs’. Her er blandt andet et forslag om, at alle struktu­ rerede investeringsprodukter, der udbydes til salg af finansielle virksomheder, bør indeholde en varedeklaration. Det vil betyde, at kunden får bedre mulighed for at vurdere produktet.

Og det giver også bankrådgiveren mulighed for at vurdere, hvilke kunder de kan tilbyde produktet – til gavn for både kundesikkerheden og trygheden for bankrådgiverne“, siger Michael Budolfsen.

Hvis der skal handling bag Straarups ord, vil det ifølge Finansforbundet også være nødvendigt at sætte fokus på udvikling af med­ arbejdernes kompetencer. ”En fornuftig indgangsvinkel til at tage hul

på kompetencespørgsmålet, som også er en del af ’På ret kurs’, er en certificering af rådgiverne, så kunderne får sikkerhed for bankrådgiverens kompetence, faglige niveau og kundeforståelse”, mener Michael Budolfsen og understreger, at certificering af finansiel rådgivning skal være på niveau med European Financial Adviser under EFPA (European Financial Planning Association), som også er koblet til dele af det danske uddannelsessystem. /CJO Læs også side 12-16 Michael Budolfsen

Finans februar 2010

5

nyheder

”Set som sektor kunne vi alle sammen have gjort noget for, at det ikke kom så langt ud. Det gælder også mig selv.

Når en sektor, som Nordea udgør 25 procent af, kommer i problemer, så må jeg føle et medansvar, og det gør jeg“.

Peter Schütze, landechef for Nordea i Danmark til Berlingske Business

Unge strømmer

til a-kassen

FTF-A, som er a-kasse for blandt andre Finansforbundets medlemmer, har det seneste års tid oplevet stor tilstrømning af unge finansansatte, som ønsker at melde sig ind i a-kassen, så de kan få understøttelse i tilfælde af arbejdsløshed.

I 2009 meldte 735 dimittender fra finansuddannelserne sig ind i FTF-A mod blot 399 året før. Det svarer til en stigning på 84 procent. Det samlede antal finansfolk under 30 år, som er medlem af FTF-A, er fra november 2008 til november 2009 steget fra 3.378 til 4.158 svarende til en fremgang på 23 procent.

I alt er 46.396 af Finansforbundets medlemmer forsikret mod ledighed via FTF-A. For et år siden var tallet 45.563.

Over 200.000 dårlige betalere Landets største register over dårlige betalere, Experians RKI-register, har vokseværk. I 2009 er gælden i registret vokset med 5,1 milliarder kroner, og mere end 336.000 nye registreringer er kommet til – en stigning på 11,7 procent.

208.060 danskere står nu opført i Experians RKI-register, svarende til 4,85 procent af den voksne befolkning.

Experians opgørelse viser, at unge mellem 21 og 30 år optræder hyppigere i registret end øvrige aldersgrupper.

6

Finans februar 2010

Præcisering I artiklen ”Skattelyet Danmark“ på side 14-21 i Finans nummer 7, august 2009, omtales selskabet Equinor i forbindelse med beskrivelsen af udenlandske rigmænds brug af danske selskabskonstruktioner til at undvige skatteindbetaling i deres hjemlande.

I en formulering beskrives Equinors direktør, Daniel Reece, som en ­stråmand, der hjælper med at føre millioner ind og ud af landet, hvilket redaktionen beklager. Redaktionen skal understrege, at vi ikke har kendskab til, at selskabet Equinor overtræder danske regler og lovgivning.

I artiklen citeres en dansk-australsk skatterådgiver, Ned Shelton, lige­ ledes bosat i København. Ifølge senere oplysninger frembragt i flere danske medier er den pågældende person tidligere idømt to års fængsel for underslæb af særlig grov karakter, hvilket Finans ikke var bekendt med, på det tidspunkt interviewet blev foretaget.

leder

Rammerne for god rådgivning og bankens produkter er og bliver ledelsernes ansvar

Tilbage til ansvarligheden Næstformand Michael Budolfsen og formand Kent Petersen

"Ansvarligheden skal tilbage i fokus i den finansielle sektor”. Sådan lyder det i regeringens udspil ”Ansvarlig forbrugerpolitik” fra 26. januar i år. Det kan Finansforbundet fuldt ud tilslutte sig. Vi har længe efterlyst den ansvarlighed ikke alene i forhold til forbrugeren men hele vejen rundt i de finansielle virksomheder.

Senest har formanden for Finansrådet, Peter Straarup, offentligt gået til bekendelse og undskyldt på virksomhedsledelsernes vegne. Det er prisværdigt og forhåbentlig den første sten på en ny ansvarlig vej for virksomhederne. For ord gør det altså ikke alene. Ledelserne må vise, at de er villige til også at sætte handling bag. Og på det punkt kniber det. Rammerne for god rådgivning og bankens produkter er og bliver ledelsernes ansvar, og det ville klæde dem at vedkende sig det i stedet for stiltiende at lade medarbejderne tage tæskene i offentligheden.

Finansforbundet har med udspillet ”På ret kurs” lanceret et samlet bud på, hvordan sektoren kan genvinde ansvarligheden. Det kræver blandt andet, at virksomhederne sørger for at afsætte den nødvendige tid og ressourcer til, at medarbejdernes kompetencer hele tiden er på omgangshøjde med udviklingen på det finansielle marked. Det betyder også, at virksomhederne har ansvaret for at uddanne medarbejderen korrekt og grundigt i de mange produkter, som i dag langes over disken i pengeinstitutterne. Ofte er de nemlig så komplicerede, at kunden ingen reel mulighed har for at forstå dem til bunds, og rådgiveren har en næsten umulig opgave med at risikovurdere dem.

Regeringens forbrugerudspil forsøger at råde bod på den problematik med forslaget om en varedeklaration.

Desværre lader det meget tilbage at ønske. Forslaget lægger nemlig op til, at virksomhederne skal risikodeklarere deres egne produkter i stedet for - som Finansforbundet har foreslået – at sætte en ekstern instans på opgaven. Ydermere er de tre risikogrupper, som produkterne kan kategoriseres i, så rummelige, at de i realiteten ikke er til hjælp for hverken kunde eller rådgiver. Alt i alt et forslag, som i værste fald har nul effekt.

Andetsteds her i bladet kan man læse, at kundernes tillid til bankerne er på frysepunktet. En uvildig instans, der risikovurderer produkterne, ville være et skridt på vejen til at generobre den tillid. Til fælles gavn for kunder, branche og medarbejdere. n

Finans februar 2010

7

nyheder

Gør dig gældende Alle aktive medlemmer af Finansforbundet inviteres til at give deres besyv med forud for overenskomstforhandlingerne i 2011. Den 8. februar åbner elektronisk medlemsundersøgelse om ønsker til overenskomsten Hvad er vigtigst i den næste overenskomst, der skal træde i kraft 1. april 2011? Er det løn, pension, fleksibel arbejdstid, uddannelse eller noget helt andet?

Dette ønsker Finansforbundets hoved­ bestyrelse at få medlemmernes vurdering af i den kommende måneds tid.

Fra mandag den 8. februar til fredag den 5. marts kører en elektronisk medlemsundersøgelse på finansforbundet.dk, hvor alle aktive medlemmer i Danmark har mulighed for at byde ind med de ting, de mener, Finansforbundets skal tage med til forhandlingerne med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening).

”Det er meget vigtigt, at så mange medlemmer som muligt udfylder det elektroniske spørgeskema. Ved at medvirke får man ind­ flydelse på den kommende overenskomst, og for os, der skal forhandle en ny aftale på plads med arbejdsgiverne, er det helt fundamentalt, at de krav, vi rejser ved forhandlingsbordet, er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker“, siger Finansforbundets formand,Kent Petersen.

Fra mandag den 8. februar og nogle dage frem modtager alle aktive medlemmer af forbundet en invitation til at deltage i undersøgelsen. De får invitationen i form af en folder fra deres tillidsmand eller i en e-mail eller i et

brev.. Her forklares det, hvordan man deltager i undersøgelsen.

Kravet er, at man senest fredag den 5. marts klikker sig ind på forbundets hjemmeside finansforbundet.dk, og via logoet OK2011 på forsiden bevæger sig ind til selve undersøgelsen, hvor man skal angive sit cpr-nummer for at kunne deltage.

Kent Petersen håber, at undersøgelsen giver en høj svarprocent. ”Jo højere svarprocenten bliver i vores medlemsundersøgelse, jo mere troværdig og overbevisende vil resultaterne fra under­ søgelsen være over for arbejdsgiverne“, siger forbundsformanden /CJO

Eksplosiv stigning i bankklager Antallet af klager over pengeinstitutterne er steget med 286 procent på to år Der er travlt i Pengeinstitutankenævnet. Hele 1.304 klager over blev indgivet til nævnet i 2009, hvilket er en kolossal stigning i forhold til tidligere år. I 2007 var tallet kun 338, mens det var steget til 569 i 2008. Det svarer til en stigning på 286 procent på to år. ”Der er mange grunde til stigningen.

Naturligvis påvirker finanskrisen og den økonomiske udvikling, men der er også svært forståelige produkter, der spiller ind“, siger Henrik Davidsen, der er sekretariatschef og daglig leder af Pengeinstitutankenævnet.

Nævnet har endnu ikke en samlet opgørelse for hvor mange kunder, der fik medhold i deres klage i 2009. Men i 2008 fik klageren penge ud af sin klage i 162 af de 392 sager,

8

Finans februar 2010

der blev færdigbehandlet, svarende til 41 procent. Typisk fordi der blev indgået et forlig.

Derudover blev 80 sager, (20 procent) afvist, da Pengeinstitutankenævnet ikke kunne tage stilling til sagen.

De mange klager har medført et stigende arbejdspres i ankenævnet. Men selvom der nu er seks sagsbehandlere mod tidligere fire, så er puklen af ubehandlede sager voksende og rekordstor. Der var omkring 900 sager ved nytår mod 72 for to år siden og 250 for et år siden.

Politikere over en bred kam kræver nu handling, så ventetiden for at få behandlet en klage kan formindskes./JSI

www.bankpension.dk

Så slap det ud:

Man behøver ikke at være bankansat for at betale 0 kr. i gebyrer Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn.

Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i en investeringsforening, et forsikringsselskab eller i en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os kan sammensætte din pension, som du vil, få del i vores overskud og slippe for at betale gebyrer.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 14 32 09 og få svaret.

nyheder

Frivillige rådgivere søges i Esbjerg

Selv om man dyrker motion på andre tider af døgnet, kan stillesiddende kontor­ arbejde være en trussel mod dit helbred, påviser forskere fra Karolinska Institut i Sverige. Hjertesygdomme, fedme og andre livstruende sygdomme fremmes, når man sidder stille, skriver Bloomberg News med henvisning til forskernes ­artikel i tidsskriftet British Journal of Sports Medicine.

De svenske forskere anbefaler derfor, at man tager trappen frem for elevatoren og i det hele taget holder fem minutters pause med jævne mellemrum i løbet af ­arbejdsdagen, så man kommer væk fra skrivebordet.

Over 60 bankrådgivere har allerede meldt sig til på frivillig basis at hjælpe udsatte borgere med at afvikle deres gæld i projektet ”Frivillig gældsrådgivning”, som Indenrigs- og Socialministeriet, Finansrådet, KFUM’s sociale arbejde og Kristeligt Studenter-Settlement står bag. Projektet kører på væresteder og sociale cafeer i København, Århus og Odense, men nu begynder det også i Esbjerg. Derfor ønsker man at få kontakt til interesserede rådgivere i det vestjyske. Man kan få et ansøgningsskema hos sin arbejdsgiver – og her også høre nærmere om, hvad det indebærer arbejdsmæssigt. Eksempelvis har man i Nordea aftalt, at medarbejderen og banken donerer hver halvdelen af den tid, medarbejderen bruger til frivillig gældsrådgivning.

Sparekassernes

Forkert fotografnavn

Kontorarbejde er skadeligt

historie skal beskrives

I dag bliver vi opfordret til at forbruge vores penge for at få samfundsøkonomien i gang. Engang var det modsat. Da blev danskerne belært om det fornuftige i at spare op. Det var en opgave, sparekasserne tog på sig, og det skal nu granskes nøjere i et forskningsprojekt.

Dansk Pengemuseum, der er en afdeling af Danmarks Industrimuseum i Horsens, har af Kulturarvsstyrelsen fået bevilget 165.000 kroner hertil i første omgang.

Pengene skal gå til forskning i sparekassernes filantropiske fortid. Museet håber, at det kan munde ud i et bogprojekt i år, hvis det lykkes af finde lidt flere midler hertil.

Til efteråret vil sparekassernes 200-års-jubilæum blive markeret på Pengemuseet med en særudstilling.

10

Finans februar 2010

De flotte billeder fra Nykredits kantine på side 1518 i Finans nr. 1 2010 er taget af Stig Stasig. Ved en fejl blev fotograf Jasper Carlberg krediteret for dem.

Redaktionen beklager.

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED 2010

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

ENKEL G BETJENIN og r e d For kun le a person Sikringsboks til alle modeller

· · ·

CTcoin Penguin tæller med større hastighed CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoindanmark.com · ctcoindanmark@ctcoin.com

image

12

Finans februar 2010

Kundetilfredsheden med danske banker er faldet markant fra 2007 til 2009, viser målinger fra EPSI Danmark

termometeret viser Af Jens Sillesen Foto: Shutterstock

minus

Undersøgelse efter undersøgelse viser, at den troværdighed og tillid, bankerne havde tidligere, er væk. EPSI Danmark lavede i efteråret en undersøgelse, der viste, at de seneste to år er der sket et reelt styrtdyk i kundernes tillid til bankerne. Det gælder både for privatkunder og erhvervskunder. EPSIs kundetilfredshedsbarometer for Danmark er gået fra 76,2 i 2007 til 68,5 i 2009. Altså en tilbagegang på 7,7 point. Et dramatisk fald, når man sammenligner med gennemsnittet af de andre europæiske lande, EPSI har undersøgt. Det er kun faldet med 0,1 point fra 71,9 til 71,8. Kun Tjekkiet ligger lavere end Danmark blandt de 11 lande, EPSI har undersøgt. Danmark er med andre ord gået fra varme og knus fra kunderne til en kold skulder. Især Danske Bank har oplevet en stor tilbagegang og har klart lavest kundetilfredshed. Banken er gået 10,0 point tilbage og ligger på 63,9 mod 73,9 i 2007. Kundetilfredsheden med Jyske Bank er fra 2008 til 2009 faldet fra 79,6 til 71,2.

Hos erhvervskunderne mærker de danske banker også kulden. Der er kundetilfredsheden gået fra 76,4 i 2007 til 66,6 i 2009. Her er der dog ikke den store forskel mellem bankerne. På europæisk plan ligger de danske banker dog igen i bunden.

Forbrugerstyrelsens Forbrugerforholdsindeks for 2009 viser den samme tendens. Forholdene for forbrugerne i pengeinstitutterne er på vej mod bunden.

I 2007 lå pengeinstitutterne nummer 34 af 51, og efter et lille hop op som nummer 31 er de nu nummer 41. I 2004 var bankerne oppe som nummer 18. Indekset er sat sammen af gennemsigtighed, klageforhold og forbrugertillid. Netop med forbrugertilliden ser det ekstra slemt ud. Her ligger bankerne nummer 49.

Det er kun ejendomsmæglere og udbydere af telefonabonnementer og internet, der ligger lavere. n

➼

Finans februar 2010

13

image

➼

Plusgrader kommer ikke af sig selv Finanssektoren har imageproblemer, som den ikke kan snakke sig ud af. Der skal ske ændringer for at tø forholdet til kunderne op, mener kommunikationseksperter

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Det har været en isvinter for bankerne. Tilliden og populariteten er blevet sendt ned i bunden af termometeret, og selvom flere banker og Finansrådet har forsøgt at forklare deres opfattelse af årsagerne til finanskrisen, så er ­sektorens popularitet langt under frysepunktet.

Det er ikke kun toppen i bankerne, der har mærket kulden snige sig ind under manchetknapperne. Medarbejdere på gulvet har mærket på egen krop, hvordan stemningen blandt kunderne har vendt sig. Flere er blevet truet, chikaneret eller i enkelte tilfælde næsten frosset ud af de lokalsamfund, hvor deres arbejdsplads har været centrum i den økonomiske nedtur.

I lang tid har der været en afvisende holdning i store dele af branchen, når ansvaret skulle fordeles. Men i januar holdt Finansrådets nye formand, Peter Straarup, en opsigtsvækkende tale på Finansanalytikerforeningens årsmøde (læs side 5), hvor han erkendte, at de danske pengeinstitutter har et stort medansvar for den finansielle krise.

Studielektor Henrik Merkelsen fra Copenhagen Business School mener, at problemerne stikker dybere, og der skal mere end en offentlig undskyldning til at give plusgrader på imagetermometeret. ”Det er forudsigeligt, men ikke hensigtsmæssigt at fokusere på kommunikation. Indtil krisen fortalte bankerne, at de var gode til det, de lavede, men det var løgn. Adfærden har været gal. De har sagt at ’vi er dygtige og tro­ værdige’, men det var ord, de ikke fortjente“, siger Henrik Merkelsen.

Han henviser til, at der har været retningslinjer, som ledelse og ansatte har

14

Finans februar 2010

brudt i stor stil. Det har været en medvirkende årsag til flere af de krak, der har været i sektoren, med Roskilde Bank som et skrækeksempel plantet i offentlighedens bevidsthed. ”Bankerne skal spørge sig selv, hvad de kan gøre for at genoprette tilliden.

Mit svar er, at de skal se på adfærden. Det er ikke et kommunikationsproblem for bankerne. De kan ikke sige sim-sa-la-bim og trylle det væk. Det ville være fantastisk og billigt, men sådan er det ikke“, siger Henrik Merkelsen.

Bankerne skal forklare virkeligheden Imageeksperten forklarer, at der skal konkrete tiltag på bordet. De ting, som har været under heftig kritik i medierne, og som ødelægger sektorens image, er den nødt til at tage fat på.

Det er der på nuværende tidspunkt et stort arbejde i gang med, hvor en politisk løsning med lovreguleringer er på vej. Hvor omfattende resultatet ­bliver, er endnu uvist.

Men selv hvis bankerne får ryddet op, står der en kæmpestor udfordring for bankerne. Den finansielle sektor og deres produkter er meget komplicerede for almindelige mennesker. ”Bankerne skal forklare noget, der er svært at forstå. De kan ikke bare sige, at ’nu er vi dygtige igen og lover at opføre os pænt’. For at genskabe tilliden skal de forklare virkeligheden“, siger Henrik Merkelsen.

Så komplekse regler og initiativer skal skæres til på en måde, så familien

”Sektoren har ikke talt med én stemme. Mange har tænkt på deres egen situation, og det skal der også være plads til. Men de må også tage hensyn til helheden. Når sektoren bliver ramt, bliver alle ramt“.

Steffen Lüders, direktør i kommunikationsbureauet Mannov

Danmark kan være med. Administrerende direktør i kommunikationsbureauet Mannov Steffen Lüders mener også, at ord og handling skal følge hinanden, før det hjælper. ”Der skal være konsistens i det indtryk, pengeinstitutterne giver, og det, de rent faktisk gør. Kunderne ser mere kritiske og mere skeptiske på bankerne nu.

Så bankerne bliver straffet hårdt, hvis de ikke toner rent flag”, siger Steffen Lüders.

Det nytter ikke, at sektoren den ene dag giver undskyldninger og lover bedring, når aviserne den næste skriver om pengeinstitutter, der ikke vil følge Pengeinstitutankenævnets afgørelser eller sælger ansvarlig kapital til børn.

Sektoren må have større selvjustits Finansforbundets formand, Kent Petersen, efterlyser en højere moral og etik. ”En ting er at tænke på aktionærerne. En anden er at forstå, at vi varetager landets finansielle infrastruktur og derfor må vise samfundssind. Nogle ting kan vi regulere os frem til gennem lovgivning, men sektoren må også have større selvjustits“, siger Kent Petersen.

Han ser gerne en mere aktiv rolle fra Finansrådet. Men her melder direk­ tøren, Jørgen Horwitz, hus forbi. ”Vi er et af de erhverv, der er underlagt mest lovgivning, og vi er underlagt Finanstilsynet, der kontrollerer, om vi overholder loven eller ej.. Så det er ikke vores opgave at kontrollere bankerne. Der er generelt en god forretnings­ moral, og bankerne giver rådgivning på et højt niveau. Det er nemt at skifte bank, men det er der relativt få, der gør. Det er fordi, der er en stor kundetilfredshed“, siger Jørgen Horwitz.

Han henviser blandt andet til en ny undersøgelse fra Penge- og Pensionspanelet, der viser at tilliden til bankerne fra 2008 til 2009 er usvækket.

Kollektiv indsats Hvis pengeinstitutternes indsats virkelig skal varme kundernes hjerter, så ser eksperterne et behov for en mere samlet indsats. ”Sektoren har ikke talt med én stemme. Mange har tænkt på deres egen situation, og det skal der også være plads til. Men de må også tage hensyn til helheden. Når sektoren bliver ramt, bliver alle ramt“, siger Steffen Lüders, direktør i Mannov.

Henrik Merkelsen fra Copenhagen Business School ser ikke optimistisk på chancen for en samlet indsats. ”Det er klart, at det er de værste banker, der har den største interesse i en fælles indsats. Men det kan blive svært at overbevise de banker, der har gjort det rimelig fornuftigt, om, at de skal med ned i dyndet en tur. De kan have en stærk egeninteresse i at positionere sig“, siger Henrik Merkelsen.

Alligevel taler Finansforbundets formand, Kent Petersen, for at samle kræfterne for at forbedre sektorens image. ”Branchen skal erkende udfordringen. Det er ikke et enkeltvirksomhedsprojekt. Det er et sektorproblem. Hvis en bank agerer tumpet, så får det betydning for alle i branchen. Det er en lille sektor i Danmark, så hvis Jyske

Bank opfører sig uetisk, så smitter det af på Danske Bank og Nordea“, siger Kent Petersen og fortsætter: ”Jeg efterlyser en mere koordineret indsats fra Finansrådet. De har ikke været dygtige nok til at tage fat på problemerne. De har ikke klart nok taget ansvar, og det er kommet vel sent”.

Den koordinerede indsats kommer han til at vente længe på, hvis Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz, får ret i sine vurderinger. ”Det tror jeg ikke, at bankerne kan, og Finansrådet hverken kan eller skal være inde over det. Vi har fri konkurrence, og jeg er sikker på, at de dygtige ledere i branchen træffer velovervejede beslutninger“, siger Jørgen Horwitz, der mener, at både Peter Schütze og Peter Straarup som formænd for Finansrådet har erkendt sektorens ­med­ansvar for krisen.

Jørgen Horwitz ser gerne en tættere dialog mellem Finansrådet og Finansforbundet og ser gerne, at Finansforbundets medlemmer, altså de ansatte i pengeinstitutterne, bliver klædt på med objektive informationer og fungerer som ambassadører for sektoren i deres dagligdag.

Hos Finansforbundet ser Kent Petersen positivt på Jørgen Horwitz’ udmelding og er meget åben for yderligere dialog.

Hurtigt comeback er muligt Selvom sektorens image er meget dårligt i øjeblikket, så mener Steffen Lüders ikke, at et forholdsvist hurtigt comeback er umuligt. ”Det kommer an på, hvor professionelt sektoren håndterer krisen. Men jeg kan godt se sektoren tilbage på dens tidligere niveau i løbet af to år. Langt de fleste ved godt, at finanskrisen ikke er noget, den danske banksektor er alene om at have skylden for. Det er et globalt problem, og vi bliver påvirket af verdensøkonomien“, siger Steffen Lüders.

Den optimistiske vurdering afhænger i høj grad af, hvor koordineret en indsats bankerne laver, men også af den fremtidige udvikling i økonomien. Hvis der kommer en positiv økonomisk udvikling, vil det hjælpe på ­tilliden til sektoren.

De kritiske artikler i medierne er dog ikke noget, der forsvinder.

Tidligere tiders næsten urørlige position kommer ikke igen.

Der vil komme nemmere og hurtigere kritik. Finanssektoren er nu i kategori med andre brancher, der bliver skudt på, som landbruget, ­fødevareindustrien eller det offentlige. Jeg kan kun sige velkommen til virkeligheden“, siger Steffen Lüders. n

➼

Finans februar 2010

15

image

Bedre bank skal give færre bank ➼

alt ved det gamle Jyske Bank lader sig ikke påvirke af sektorens imageproblem og holder fast ved sin hidtidige strategi

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Hvor andre banker har signaleret betydelige ændringer i deres forhold til kunderne, så holder Jyske Bank fast i sit nuværende koncept. Banken har ikke planer om store overordnede kampagner for at forbedre sit image. Den angriber problemet nedefra. ”Jyske Bank agter ikke at ændre måden at kommunikere med kunder og omverden på. Det er i høj grad i dagligdagen, i kontakten mellem kunde og råd­ giver, at den tillid, der i nogle tilfælde kan være slidt på igennem krisen, skal genoprettes. Vi skal holde fast i den måde, vi altid har lavet forretninger med kunderne på, fordi den grundlæggende er den rigtige“, siger ordførende direktør Anders Dam. Ifølge ham har Jyske Banks kommunikationsform med omverdenen ikke været ændret under finanskrisen. ”Men det er klart, at hyppigheden af eksempelvis kontakter med pressen har været større end normalt. I Jyske Bank har vi det princip, at spørgsmålene besvares af de medarbejdere, der har kompetencen på det pågældende område. Banker vinder ikke popularitetskonkurrencer under økonomiske kriser. Det er uundgåeligt, at vi under en krise griber tingene mere håndfast an over for problemfyldte engagementer, og det bliver man sjældent populær på”, siger Anders Dam. Han mener ikke, at banken er for passiv i sin strategi. ”Jyske Bank gemmer sig ikke væk. Banken svarer altid på alle konkrete henvendelser og spørgsmål. På den anden side diskuterer vi af princip ikke konkrete ­kundesager i pressen. I en virksomhed med cirka 500.000 kunder kan det ikke undgås, at en sag i nogle enkelte tilfælde ender i en principiel uenighed. Heller ikke disse sager hverken kan eller vil vi føre i pressen. Det kan medføre kritik og koste på imagekontoen, men det må vi stå igennem, så længe det varer, og så lade de rette instanser afgøre tvisterne”, forklarer Anders Dam. n

16

Finans februar 2010

Danske Bank laver nye tiltag og søger dialog med kunderne for at forbedre deres image

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Danske Banks image er raslet ned i forbindelse med finanskrisen. De bliver som landets største bank udsat for stor medieopmærksomhed, og kreditpakkerne kombineret med Stein Bagger og IT Factory er en svær cocktail at sluge for selv det bedste image.

Derfor har banken ansat en ny kundetilfredshedschef, Jonas Torp. Han mener, at vejen frem er aktiv indsats, der både kræver god kommunikation og ændringer i måden at drive bank på. ”Sektorens image har været en tur i tørretumbleren. Vi kan ikke bare sidde to-tre år og vente på, at det måske bliver bedre“, siger Jonas Torp.

Derfor oprettede Danske Bank et internetsite kaldet ”Bedre bank“, hvor utilfredse kunder kunne lufte deres kritik. Den har banken brugt til at forme flere af de tiltag, der skal være med til at genoprette det gode ry.

Det drejer sig om 23 såkaldte ”handlinger“, der skal gøre op med det skær af inkompetence, som finanskrisen med Stein Bagger og kreditpakker har givet. Danske Bank lover ansvarlighed, nærvær og gennemsigtighed. ”Vi har haft fuld medvind i 10-15 år, så vi har nok ikke fået lavet alle de tiltag, som vi burde. Det positive ved krisen er, at vi nu får det på dagsordenen“, siger Jonas Torp.

Stort kundepanel Banken opretter blandt andet et kundepanel, hvor alle kan tilmelde sig. Hvor mange det bliver, er endnu uvist, men Jonas Torp nævner tal fra 5.000 til 40.000 som det mest optimistiske bud.

Kundepanelet skal banken bruge til at teste ting som produkter, priser og servicer og finde frem til, om den utilfredshed, der måske popper op enkelte steder, er udtryk for en generel holdning blandt kunderne. Skal en ny internetservice lanceres, kan den blive testet af en del af panelet, før den tages i brug. ”Den direkte dialog med kunderne er vigtig. Vi skal lære af kunderne og få et bedre forhold, så de virker som ambassadører, når de taler med andre ved middagsbordet eller i fodboldklubben“, forklarer Jonas Torp.

Men selv med de mange tiltag, så forventer Jonas Torp ikke en hurtig tur tilbage i varmen hos kunderne. ”Vi må væbne os med tålmodighed og så overraske positivt i fremtiden“, siger Jonas Torp. n

MySparinvest.dk

- online kvartalsinformation

I Sparinvest vil vi gerne give vores investorer mulighed for at blive opdateret let og hurtigt. Derfor tilbyder vi på mysparinvest.dk kvartalsinformation, hvor vores investorer og andre interesserede har mulighed for online at finde relevante og aktuelle informationer om investering.

På mysparinvest.dk kan man bl.a. finde: 

Kvartalet i overskrifter



Risiko- og afkastoverblik



Videointerviews med vores porteføljeforvaltere



Sammensæt egen rapport



Brochurer om forskellige investeringstemaer



Aktuelle informationer



Morningstar ratings



Artikler.

Om Sparinvest Sparinvest er en uafhængig udbyder af langsigtede og stabile investeringsprodukter. Vores produkter udbydes til private og institutionelle investorer i Danmark og i 15 andre lande i Europa. Sparinvests produkter kan handles via landets pengeinstitutter, der samtidig står for rådgivning af private investorer.

arbejdstid

Fleksibiliteten gik fløjten Den seneste overenskomst gav mulighed for at bruge individuel fleksibel arbejdstid, men tiltaget er indtil videre kun anvendt af meget få medarbejdere og virksomheder

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto Jakob Mark

Fleksibel arbejdstid var et af de store slagnumre ved sidste overenskomst. Nu havde man for alvor taget hul på fremtiden og skabt grundlaget for et arbejdsmarked, der i højere grad kunne imødekomme både arbejdsgivernes og medarbejdernes individuelle behov.

Kort tid efter blækket på aftalen var tørt, kom der en finanskrise, som betød, at der var helt andre alvorlige ting på dagsordenen. Mange mistede deres job, og endnu flere frygtede for deres job. Det har formodentligt været en af forklaringerne på, at overenskomstens muligheder for fleksibel ar­bejdstid er brugt i meget lille omfang.

Kun fire virksomheder indgik de lokalaftaler, der var forudsætningen for at bruge mulighederne, nemlig Nordea, Spar Nord, Ringkjøbing Bank og Sydbank. Danske Bank fik dispensation til at gøre aftalen til en del af sin overenskomst.

Men én ting er at indgå en lokal aftale, en anden ting er at bruge aftalen i hverdagen. Det er der endnu færre, der har gjort.

Hverken Nordea eller Sydbank har indgået individuelle aftaler med medarbejdere, der ønsker et mere fleksibelt arbejdsliv. Danske Bank er i gang, men opfatter det som en forsøgsordning, som man ikke har lyst til at udtale sig om endnu. I Sydbank er

18

Finans februar 2010

forklaringen på den manglende brug af ordningen, at fleksibiliteten blev væsentligt stækket af, at Finansforbundet fik indført, at en aftale kun måtte komme i stand på medarbejdernes initiativ. Men selv de muligheder, Sydbanks aftale faktisk åbnede for, som fleksibel arbejdstid i forbindelse med uddannelse eller større projekter, er ikke blevet anvendt af medarbejderne. Nordea håber at have skabt en teknisk platform, så man kan åbne ballet i løbet af første halvår af 2010.

Gør op med vanerne Kun Spar Nord har for alvor taget fleksibiliteten til sig. Det er dog fortsat kun ni af bankens 1.500 medarbejdere, der har fået en aftale om fleksibel arbejdstid, men bankens HR-chef, Inge Møller, er sikker på, at aftalen er kommet for at blive. ”Vi er glade for, at vi er kommet i gang, for medarbejderne har brug for den fleksibilitet“, siger hun.

Inge Møller har sammen med tillidsmændene været ude i bankens filialer og fortælle om mulig­ hederne.

At der alligevel ikke er flere, der bruger fleksibiliteten, forklarer hun med, at vi meget hurtigt indretter vores liv efter faste mønstre og vaner, herunder også forholdet mellem arbejdsliv og privatliv.

”Som regel skal der en ændring i medarbejderens livssituation til for at komme i tanke om, at der faktisk er andre muligheder“, siger Inge Møller.

En hel fridag Den mest anvendte mulighed i Spar Nord er en uændret arbejdstid inden for en måned, men med en anden placering.

Det er netop den mulighed, erhvervsrådgiver Mette Zimmer, Spar Nord i Århus, har brugt. ”Da jeg fik et nyt job i banken som erhvervsrådgiver, var arbejdstiderne pludselig nogle andre.

Blandt andet møder vi tidligere end privatkunderådgiverne. Det betyder almindeligvis, at vi går et par timer tidligere en enkelt dag om ugen“.

Men Mette Zimmer havde rigtigt svært ved at komme ud af døren den dag, hun sådan set skulle tidligt hjem. Der var altid en telefon, der lige ringede, eller en mail, der lige skulle besvares. Hun tog konsekvensen og fik aftalt med sin chef, at hun til gengæld for de dage, der var fra et kvarter til en halv time længere end den normerede arbejdstid, tog helt fri hver fjerde mandag. ”Det er skønt at have en hel fridag, hvor man kan sove længe og ordne alle de praktiske ting. Jeg er enormt glad for ordningen, som selvfølgelig kun kan

Mette Zimmer fra Spar Nord i Århus er en af de få, der bruger muligheden for individuel fleksibel arbejdstid.

”Den fleksible arbejdstid er et godt produkt og et fantastisk godt værktøj, men vi skal have det evalueret og forhåbentligt gjort det meget mere smidigt, så mange flere bliver inspireret

ugentlige arbejdstid op. Og vi må nok indrømme, at regelsættet er lige en tand for kompliceret“, siger han.

En af de helt store øvelser til næste overenskomstforhandlinger bliver ifølge Kent Petersen at forenkle overenskomstens mange regler, ikke bare omkring den fleksible arbejdstid, men over en bred kam. ”Den fleksible arbejdstid er et godt produkt og et fantastisk godt værktøj, men vi skal have det evalu-

eret og forhåbentligt gjort det meget mere smidigt, så mange flere bliver inspireret til at bruge det“. siger Kent Petersen.

Anders Jensen, formand for FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), er enig. ”Den fleksible arbejdstid er et værktøj, vi er glade for at have i værktøjskassen. Så er det op til den enkelte virksomhed at udnytte det så godt som muligt, så det passer til virksomhedens behov“. n­

➼

til at bruge det“.

Kent Petersen, formand for Finansforbundet

Reglerne ifølge OK 2008

› At man lokalt på virksomheden aftaler, at arbejdsugen kan reguleres op og ned for op til et år ad lade sig gøre med gode kolleger, der er så fleksible, at de dækker mig af, når jeg har fri“.

En krise kom i vejen Også Finansforbundets formand, Kent Petersen, mener, at fleksibiliteten er en nødvendig ingrediens på det moderne arbejdsmarked. ”Men muligheden blev udtænkt i en periode med mangel på arbejdskraft, og så kom der lige en krise, der i hvert fald ikke gjorde det oplagt at sætte den

gangen. Arbejdsugen må dog ikke være længere end 42,5 timer om ugen i gennemsnit. Og den aftalte arbejdstid og eventuelt merarbejde må ikke overskride 48 timer om ugen.

› Når den lokale aftale er på plads, skal der ydermere en individuel aftale i stand for den enkelte medarbejder. En aftale, der kan opsiges fra begge parter med én måneds varsel.

› Man kan aftale, at timer spares op i en timebank, og i det tilfælde skal der også være en aftale om, hvordan man afvikler sit ”tilgode­havende”. Eller man kan vælge at få timerne udbetalt.

› De regler ønsker Finansforbundets formand, Kent Petersen, at forenkle ved næste overenskomst.

Finans februar 2010

19

arbejdstid

➼

Fra uret til kompasset Fleksibel arbejdstid er med til at udnytte medarbejdernes potentialer optimalt, og derfor er det et centralt symbol for en ny holdning til de ansatte, mener fremtidsforsker og direktør i Future Navigator Anne Skare Nielsen Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Territorium

”Muligheden for fleksibel arbejdstid er simpelt hen et tilbud, der skal være på hylderne på den moderne arbejdsplads“, siger fremtidsforsker og direktør i Future Navigator Anne Skare Nielsen.

Virksomheder, der fremover vil klare sig i konkurrencen – det være sig den bløde om de gode medarbejdere eller den hårde globale, bliver nødt til at tænke væk fra vanerne.

Alle de redskaber, der er med til at udnytte medarbejdernes potentialer optimalt, skal i spil, og her er den fleksible arbejdstid et vigtigt element.

Det er ikke alle, der vil udnytte mulighederne, for mange har det bedst med relativt faste rammer.

For nogle giver det mere ro at vide, at arbejdsdagen strækker sig fra klokken 8 til klokken 16. Det stiller krav og disciplin at droppe de faste klokkeslæt, men for dem, der er indstillet på det, giver det ifølge fremtidsforskeren en stor tilfredshed og friheds­ følelse.

Hun citerer fra en undersøgelse, der viste, at et uhyggeligt højt antal danske lønarbejdere ikke mener, at deres potentialer bliver brugt godt nok. ”Og her gælder det ikke om, at virksomhederne bare skal sætte højere mål. Medarbejderne er død-

20

Finans februar 2010

trætte af at høre om vækst, højere salgstal og flere kunder. Det er ikke noget, der motiverer. Medarbejderne bliver bare irriterede. De har hørt sangen for tit. Ledere skal begynde at tale om at gøre ting bedre. De næste ti år bliver de konstruktive visioners æra“.

Og Anne Skare Nielsen skærer et par nye paradigmer ud i fyndige sætninger: ”Fra det meste til det bedste“. ”Fra uret til kompasset“. ”Fra ejerskab til adgang“.

”Vi har sikkert alle oplevet at kaste os ned i sofaen efter en hård arbejdsdag, hvor vi har haft fantastisk

ansvaret, for hvis man bare serverer en lang række lækre løsninger, ender man nemt med en flok forkælede medarbejdere, der til sidst skal have massage med en frugtkurv for bare at møde op på arbejde. Vi skal turde udfordre hinanden og have modet til at vælge det til, der er det rigtige for os selv. Og cheferne skal i hvert fald bruge deres tid mere begavet end at sidde og tjekke timesedler og flikke arbejdstidsskemaer sammen“, mener Anne Skare Nielsen.

Fleksibel arbejdstid er ifølge hende et centralt symbol for en moderne holdning til medarbejderen, der har tillid som det bærende fundament, og som stræber efter at få det bedste frem i det enkelte menneske. n

Hvem står klar med penge, kurser og sparring, hvis du bliver fyret?

Sms* finans til 1969 og hør mere!

* koster kun alm. sms-takst.

› › ›

travlt, men ikke har nået en pind. Det skal vi væk fra.

Den moderne videnarbejder kræver mening i jobbet, og ansvar for egen gerning er med til at give mening“, siger Anne Skare Nielsen.

Den moderne arbejdsplads skal derfor ikke styres efter uret. Hver medarbejder skal have et indre kompas, der skaber ro i kaos, for kaos, kriser og turbulens er en del af det moderne liv. Der bliver ikke fred, når bare vi får overstået finanskrisen. Efter den kommer der nye udfordringer. Der ligger ikke et statisk paradis for enden af tunnelen. ”Selvfølgelig har vi brug for åbningstider og vagtplaner, men mange eksempler viser, at medarbejderne sagtens kan finde ud af at administrere det, hvis man giver dem ansvaret. Og det er vigtigt med

Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk

Finans februar 2010

21

portræt

”Jeg har altid ment, at en mand over 50 skal have en engelsk motorcykel, og så er det nok noget med at genfinde sin ungdom“.

22

Finans februar 2010

Bankmand med sorte negle

Rigtige mænd over 50 skal have en engelsk motorcykel, mener 64-årige Bjarne Olsen, der er vurderingsmand for Sydbank i Århus og bidt af at skrue og reparere på gamle motorcykler og biler i sin fritid

➼

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Finans februar 2010

23

portræt

➼

år vurderingsmand Bjarne Olsen fra Sydbank i Århus skal ud til kunder, der skal købe eller sælge deres hus, er hans fortrukne køretøj hans Folkevogn Corrado fra 1990, eller, hvis vejret tillader det, hans engelske 650 kubik A65 Lightning motorcykel fra 1966 fra den for længst nedlagte våbenfabrik Birmingham Small Arms.

Slips og jakkesæt er skiftet ud med lædertøj og styrthjelm, og det anderledes outfit får ofte kunderne til at spærre øjnene op. ”Så tænker folk, hvad er det for en mærkelig mand, der kommer der i lædertøj og skal vurdere vores hus. Men de er altid positive, og det giver en god snak“, fortæller Bjarne, der iført blå kedeldragt står i, hvad der skulle have været et værksted.

I virkeligheden er det en 130 kvadratmeter stor garage, der er forvandlet til et slags festlokale skråstreg forsamlingshus for Bjarnes familie, venner og de 14 naboer, som bor inden for en overskuelig omkreds af Bjarne og konen Ries gamle nedlagte bondegård lidt uden for den lille landsby ­Nimtofte på Jyllands næse, Djursland.

Godt nok var drømmen, da Bjarne og konen Rie for knap tre år siden skiftede det 310 kvadratmeter store parcelhus i en forstad til Århus ud med den nedlagte bondegård med 20 tønder land og egen sø, at Bjarne skulle have sit helt eget og store værksted. Der ville han så med største fornøjelse og selvfølgelighed kunne reparere alt fra biler og motorcykler til almindelige cykler, når han skulle pensioneres fra arbejdet som vurderingsmand.

Men med et stuehus på beskedne 120 kvadratmeter og to samlere af natur er garagen, foruden at være festlokale, blevet hjemsted for alt fra gamle bøger til Bjarnes samling af skotske single malt-whiskyer.

To ud af de tre gamle biler, som parret ejer, står ude i

24

Finans februar 2010

kulden på gårdspladsen. Tre motorcykler har trods alt fået lov at blive indendørs – placeret i et hjørne på knap 10 kvadratmeter. Et skab til værktøj og tre pinup-kalendere danner sammen med to BSA-motorcykler og en Honda fra Japan rammerne for det, Bjarne i dag kalder sit værksted. Men det gør ikke noget, for mere plads behøver Bjarne ikke, førend han kan blive pensioneret.

For knap tre år siden havde han egentlig planlagt at lægge arbejdet som vurderingsmand for Sydbank på Store Torv i Århus på hylden. Men banken foreslog ham at tage imod en seniorordning. Det var før finanskrisen gjorde sit indtog, og medarbejdere var noget, der var mangel på. Tre dage med løn, to dage på efterløn og hjemmearbejdsplads. Det var aftalen.

En ordning, som 64-årige Bjarne har været ovenud tilfreds med, men som han, medmindre banken gerne vil forlænge hans kontrakt, stopper med 1. juni i år. På det tidspunkt vil han så have givet bankverdenen 47 år. ”Og det er også fint, selvom jeg synes, jeg har flere år i mig“, fortæller Bjarne, der, siden dengang han startede i Handelsbanken i 1963 som elev, både har arbejdet som bankrådgiver, bestyrer, souschef og de seneste knap 17 år som vurderingsmand i Sydbank.

For sær til moderne bankarbejde At være vurderingsmand er ikke noget, man kan læse sig til, ifølge Bjarne. Det skal man kaste sig ud i og få en fornemmelse af, hvordan markedet er.

I dag er de fire vurderingsmænd i Sydbank, en fuldtids og tre på deltid. Men da Bjarne startede i sin tid, var han den eneste. Så han har med egne ord været med til at ”skabe den butik“. Derfor har nye chefer, som er kommet og gået inde i banken, også altid fået ren besked. ”Vi har selvfølgelig altid budt dem velkommen, men sam­

tidig sagt, at det er os, der styrer den der butik, og det skal de ikke blande sig i”.

Med hjemmearbejdsplads og kontortid på vejene er det heller ikke meget tid, Bjarne bruger inde i selve banken. Og han ville heller ikke egne sig til at være derinde nu, siger han. ”Jeg ville slet ikke kunne begå mig. Jeg ville være alt for sær og have svært ved at indordne mig under den måde, tingene kører på i dag“.

For bank i dag er milevidt fra dengang, Bjarne startede ­tilbage i 1963. Dengang var kunderne loyale, og banken mindre salgsorienteret. ”Alt handler jo om salg, salg og salg. Heldigvis er vi ikke kommet så langt, at vi får provision, for det er farligt inden for vores sektor, men det hele handler om, at du skal have

mange mål. Du skal have så og så meget indskud på kapitalpensionen, og nu skal du dit, og nu skal du dat. Det bryder jeg mig ikke om”, fortæller Bjarne, der altid har brystet sig af at have flere faste kunder, der både har flyttet med ham, når han har skiftet arbejdsplads, og som selv den dag i dag kan finde på at ringe og spørge ham om et eller andet bank­ anliggende, selvom de har en anden bankrådgiver eller endda en helt anden bank. ”Der er stadigvæk nogle kunder, der efterspørger det gamle koncept, men størstedelen er jo mindre loyale, så det er blevet en kamp inden for sektoren at få fat i kunderne.

Nej, jeg sætter pris på min frihed“.

Ville hellere have været mekaniker At blive bankmand var egentlig ikke Bjarnes eget valg. Havde han selv fået lov at vælge, var han blevet mekaniker. Siden han var gammel nok til at holde en skruetrækker i hånden, har han været bidt af at justere og vedligeholde maskineri, hvad enten det var bremserne på en cykel, gearene på en knallert eller motoren i en bil, og den dag i 1963, da han anskaffede sig sin første motorcykel, en ti år gammel 500 kubik BSA A7 Star Twin fra engelske Birmingham Small Arms, var et stort øjeblik. Bjarnes far delte sønnikes interesse for de store maskiner, men var af den overbevisning, at det er i fri­ tiden, at man får sorte negle og går i kedeldragt. Et passende arbejde for hans søn var et, hvor neglene er velpolerede og rene, og slipset sidder, som det skal. Da Bjarne, ud over at have hænderne skruet rigtig på, var god til det der med tal, syntes faren, at Bjarne skulle finde sig en god elevplads i en bank. Og i 1963 sagde man sjældent sin far imod. Derfor tog Bjarne ind til Århus med rene negle og slipset rundt om halsen for at søge elevplads i Handelsbanken på Rådhuspladsen. ”Jeg fik så en elevplads i én af Handelsbankens filialer i midtbyen, og der troede jeg så, at jeg skulle være til mine dages ende. For sådan var det dengang, når man først var kommet ind i banken, så blev man der også“, husker Bjarne.

Han har aldrig fortrudt, at han fulgte farens valg, for arbejdet i banken har gjort det muligt for ham at møde og opleve en masse mennesker. Og som vurderingsmand har han haft tilpas frihed og fleksibilitet til at kunne reparere og justere diverse maskiner i sit værksted.

Motorcykler overskygger alt andet Friheden ved det fleksible arbejde er Bjarne nærmest også nødt til at have. For livet på landet, som egentlig skulle have betydet en tilbagevenden til roen og freden og en vej ud af det pæne parcelhusliv, har vist sig at byde på en anderledes hård udfordring.

Finans februar 2010

➼ 25

portræt

”Heldigvis er vi ikke kommet så langt, at vi får provision, for det er farligt inden for vores sek-

➼

26

Den ene staldbygning, der i øjeblikket huser et par geder og nogle ænder, trænger til en kærlig hånd, mens den anden stald er beboet af omkring 150 kaniner – for kaniner avler jo som, ja kaniner. Her bor de i lykkelig sameksistens – med omkring 60 høns af forskellige racer. Ude på gårdspladsen løber både grå, røde og sorte katte rundt, mens 20 forskrækkede dådyr klumper sig i en stor indhegning bag huset, og på marken ved siden af går ni får og en gedebuk.

Kaniner og høns slagtes på huggeblokken på gårdspladsen på gammeldags facon, når ellers der er plads i de tre store kummefrysere. I stuehuset er brændeovnen eneste varmekilde, mens vandet kommer fra et vandværk, som ligger ude på en af parrets marker, og som de syv nabohuse er fælles om.

Al færdsel op til det lille landsted bliver sådan en januardag, hvor sneen ligger, så langt øjet rækker, en farefuld færd, og tilsammen giver disse ting et liv langt væk fra parcelhuskvarterets velfungerende og velstrukturerede livsstil.

Bjarne og Rie, der mødte hinanden for 23 år siden, og hver har to børn fra et tidligere ægteskab, holder af livet på landet.

De har mødt en verden, hvor det at være anderledes nærmest er en fordel. Hvor naboer hjælper hinanden, hvad enten det handler om at gå til hånde ved hinandens familiefester, kløve brænde eller hjælpe til, når dyr skal slagtes. Et sted, hvor de kan ånde. Og et sted, hvor der er plads til Bjarnes mange motorcykler og forhåbentlig også med tiden et ordentligt værksted.

For motorcykler er det, tiden skal bruges på, når Bjarne en dag kan lægge arbejdet på hylden. I mange år blev interessen dyrket på sidelinjen. Den motorcykel, han havde som knægt, var for længst væk, og det var først, da Bjarne til en fest i København hørte, at der var én i Århus, der havde en gammel BSA-motorcykel af samme model og mærke som den, han havde haft som ung, at Bjarne igen kunne sætte sig på sin egen motorcykel. ”Jeg har altid ment, at en mand over 50 skal have en engelsk motorcykel, og så er det nok noget med at genfinde sin ungdom“, fortæller Bjarne, der ikke har meget tilovers for de moderne japanske motorcykler. ”Lyden af sådan en gammel englænder er som sød musik i mine øre. Man kan høre mig fem kilometer væk, når jeg kommer kørende på den“, fortæller Bjarne.

Motorcyklen var et vrag, da han købte den, men takket være mange års jagt på stumpemarkeder fik han efterhånden gjort motorcyklen original igen. Men desværre brød motorcyklen sammen for godt et år siden, og den står stadig og venter på, at han finder alle de rette stumper til at kunne udskifte motoren.

Finans februar 2010

tor, men det hele handler om, at du skal have mange mål. (…) Det bryder jeg mig ikke om“.

”Desværre er interessen for de gamle engelske motorcykler en uddøende race, og det er derfor svært at finde de rette stumper til den, men jeg håber da stadig på, at jeg kan få den op at køre“.

Imens må Bjarne bide i det sure æble og låne konens Honda 250 Rebel.

Motorcykeltræf og mandehørm Sammen med ni andre stiftede Bjarne foreningen MC 2000, som i dag har over 40 medlemmer. En gang om ugen i sommerhalvåret kører de en tur på 75-100 kilometer, nyder en øl ved vendepunktet og kører hjem og taler om stumper til cyklerne. Foruden MC-klubben er Bjarne også medlem af den landsdækkende BSA Klub. Begge steder er han kasserer. ”For det bliver man automatisk valgt til, når man er bankmand”, som Bjarne siger. Hver sommer tager Bjarne til motorcykeltræf to til tre gange sammen med gutterne. Her cam­ perer de, snakker motorcykler, drikker øl og kører ture.

Arrangementer, som Bjarne ser frem til hvert år, og som han med egne ord ”bare skal med til“. ”Det er rendyrket mandehørm. Om fredagen drikker vi øl og snakker. Om lørdagen kigger vi mindre dybt i flasken, for om søndagen skal vi ud at køre, og der kan du regne med, at politiet ligger på lur. Jeg kender flere, der er blevet nødt til at puste i ballonen, så det er med at holde sin sti ren“, fortæller Bjarne, der dog ikke selv har oplevet at komme i politiets søgelys.

I det hele taget er Bjarne med til at holde forenings-­ Danmark kørende. Foruden de to motorcykelforeninger er Bjarne også kasserer i Lions Club og i ”Pølsevognens venner“.

Sidstnævnte er en forening, der blev stiftet, da Bjarne sammen med 11 andre investerede i en pølsevogn, som de lejer ud til selskaber, og hvor overskuddet går til velgørende formål igennem Lions Club. Derudover er han nu revisor for Kaløvig Bådlaug, i hvis havn han har en sejlbåd liggende. Så selvom livet som mand af banken er ved at være ovre, så har han ­rigeligt at få tiden til at gå med. En tid, der skal bruges i kedeldragt eller lædertøj. ”For jeg har det bedst, når jeg har sorte negle“.n

PRØV BØRSEN OG VORES NYE DIGITALE TJENESTE RISIKOTESTEN HELT GRATIS Som abonnent på Børsen får du meget mere end avisen. Vores nye investerings- og pensionsværktøj RISIKOTESTEN giver dig mulighed for at teste din risikoprofil i lyset af den nye skattereform. Du får også adgang til Danmarks bedste kurslister – og hver lørdag får du leveret vores nye digitale avis Børsen lørdag, direkte i din indboks.

SMS ”Gratis” til 1231 eller gå ind på borsen.dk/gratis

Tilbuddet gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 12 mdr.

Der beregnes porto til udlandet.

PRØV BØRSEN 2 UGER GRATIS

statens aktier

staten vokser i bankerne Den borgerlig-liberale VK-regering overtager flere og flere aktieposter i de danske pengeinstitutter. Spørgsmålet er, om man hurtigst muligt vil forsøge at slippe ud af bankerne, eller om staten vil gøre sin indflydelse gældende

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Illustration Mikkel Henssel

Lad falde, hvad ikke kan stå!

Sådan lyder den borgerlig-liberale læresætning, og derfor er det et paradoks, at VK-regeringen med en konservativ økonomi- og erhvervsminister, Lene Espersen, stille og roligt har overtaget aktieposter i 65 danske pengeinstitutter, hvoraf nogle har svært ved at klare sig på markedet. Foreløbig er det hvert andet danske pengeinstitut, især blandt de mindre banker og sparekasser, som staten har fået aktiepost i, fordi de har valgt at betale deres afdrag til Bankpakke 1 med deres egne aktier i stedet for i kontanter.

Ved udgangen af 3. kvartal 2009 var 92 procent af garantiprovisionen afregnet i kontantindskud, og 8 procent i aktier, andelsbeviser og garantbeviser, fremgår det af Finansiel Stabilitets seneste opgørelse. I Skælskør Bank ejer staten 8,67 procent af aktierne.

Til Magasinet Finans siger økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, at i den meget alvorlige situation, hvor de finansielle markeder var fastfrosne, måtte regeringen tage ekstraordinære instrumenter i brug, men det er ikke meningen, at staten skal være involveret i bankvirksomhed: ”Det er statens mål, at Finansiel Stabilitets aktieposter skal afvikles hurtigst muligt under hensyntagen til både statens

28

Finans februar 2010

finansielle interesser og stabiliteten på de finansielle markeder“, siger ministeren.

Det er forbavsende, hvor lidt kritik, der har været af statens medejerskab. Men ifølge professor i offentlig forvaltning Jørgen Grønnegård Christensen, Aarhus Universitet, hænger det sammen med den politiske tvangssituation, da man aftalte de to bankpakker: ”Når staten går ind i ejerskab, strider det imod en dansk tradition, hvor staten jo aldrig har været aktiv virksom­ hedsejer. Ikke engang i de historiske hjørner, hvor staten formelt var virksomhedsejer inden for finanssektoren, for eksempel inden for forsikringsområdet med Statsanstalten for Livs­forsikring og Postgiroen, som udviklede sig til en ­statsejet bank for en kort periode“, siger Jørgen Grønnegård Christensen og uddyber spørgsmålet om, hvad staten kan gøre med det ejerskab, den har fået. ”Man kan konstatere, at svenskerne jo var i en stor øko­ nomisk krise i starten af 90’erne, hvor staten gik ind og tog ejerskab. Herefter afviklede staten ejerskabet pænt og roligt, hvilket den danske stat nok også vil gøre”“, siger Jørgen Grønnegård Christensen.

➼

Finans februar 2010

29

statens aktier

➼

Ingen departementschefer Per H. Hansen, professor i bankhistorie ved Copenhagen Business School ser et principielt problem i den måde, som bankpakkerne er strikket sammen på. ”Når man vælger at kræve, at alle banker er med til at finansiere, så kommer sunde banker til at medfinansiere dårlige banker. Det er et dårligt princip for markedsøkonomien.

Men fra regeringens side har man sagt, at hele sektoren må være med til at redde os ud af det her“, siger Per H. Hansen, der ikke forventer, at staten vil opføre sig som en rigtig aktionær: ”Det er jo ikke sådan, at staten sætter en departementschef ind som administrerende direktør i banken, eller for den sags skyld politikere fra Folketinget ind i bestyrelserne. Staten er ikke aktieejer i den forstand“.

Aktier til salg Ikke desto mindre er statens selskab til afvikling af kriseramte banker, Finansiel Stabilitet, i realiteten blevet en ny bank, der foreløbig opbevarer aktier og garantibeviser for 608 millioner kroner, som de hverken er forpligtet til at beholde eller sælge. ”Aktierne er til salg, og hvis man er interesseret i at købe aktierne, kan man altid fremsætte et købstilbud. Men Finansiel

Stabilitet er hverken forpligtet til at beholde eller til at sælge.

Det er en forretningsmæssig beslutning“, siger Henrik BjerreNielsen, direktør for Finansiel Stabilitet.

Med Bankpakke 2 står staten til at få yderligere aktier og måske ligefrem ende som storaktionær i for eksempel Spar Nord, hvis de vælger en konvertering af det hybride kapitalindskud til aktier. I så fald lover økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen at bruge sine aktieposter aktivt til at få ændret stemmeretsbegrænsninger, som gør det svært for en aktionær at få indflydelse på bankens ledelse: ”Såfremt kreditinstituttet har stemmeretsbegrænsninger, vil staten imidlertid ikke få en indflydelse svarende til en normal majoritetsaktionær. Det forhindrer staten i at forsvare værdien af sine væsentlige ejerandele, og derfor blev det besluttet, at staten skal stille krav om, at eventuelle stemmeretsbegrænsninger og ejerlofter bliver ophævet“, siger Lene Espersen. n

Statens andel af børsnoterede banker Regnskabet fra Finansiel Stabilitet over de tre første kvartaler i 2009 viser, at staten har aktier i 19 børsnoterede banker, ejerandele i syv andelskasser og 29 garantsparekasser.

En socialistbank

Ejerandel i procent

Skælskør Bank

8,67

Vestjysk Bank

4,80

Aarhus Lokalbank

4,80

Sparekassen Faaborg

4,10

”I Finanstidende blev Landmandsbanken kaldt for ’en renvasket socialistbank’, fordi den blev overtaget af staten.

Det strider selvfølgelig imod alle forestillinger om, hvordan vores økonomi skal være indrettet”, forklarer professor i bankhistorie Per H. Hansen og bemærker, at nøjagtig som i dag var der en borgerlig-liberal regering:

DiBa Bank

3,33

Vordingborg Bank

3,30

Sparekassen Hvetbo

2,97

Djurslands Bank

2,68

Svendborg Sparekasse

2,68

”Det er jo et paradoks. I 1928 er Venstres Th. Madsen Mygdal statsminister, og han var rendyrket borgerlig-liberal”.

Salling Bank

2,53

Lollands Bank

2,06

Sparekassen Lolland

1,92

Selv om det brød med de liberale principper, var staten nødt til at gå ind, fordi en banksektor i dyb krise rammer hele samfundet. Det har man erkendt med Landmandsbanken:

Sparekassen Himmerland

1,90

Føroya Banki

1,50

Møns Bank

0,85

Tønder Bank

0,84

”Den såkaldte socialistbank skulle privatiseres igen, og det blev Landmandsbanken gradvist fra september 1936 med salg af hovedaktier til private, og i 1952 blev de sidste aktier solgt. Det er selvfølgelig et meget langt tidsperspektiv”, tilføjer Per H. Hansen.

Nordjyske Bank

0,59

Da Landmandsbanken krakkede i 1922, støttede regeringen med ny aktiekapital og dækkede et underskud, men lige meget hjalp det, så i 1928 gik staten fuldt og helt ind som eneaktionær.

30

Børsnoterede

Finans februar 2010

Lån & Spar Bank Morsø Sparekasse

Ikke oplyst 0,93 Kilde: Finansiel Stabilitet A/S

FRONTMEDARBEJDEREN I FOKUS Bliv endnu bedre til at tage initiativet og se salgsmulighederne i de daglige ekspeditioner at skelne mellem forskellige kundetyper at håndtere vanskelige ekspeditioner at henvise en kunde for mere rådgivning Læs mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

TEMA: fædre på orlov

Far på fuld

tid Flere og flere fædre i finanssektoren vælger at tage orlov for at være tæt på deres børn. Fra 2003 til 2007 steg den gennemsnitlige orlovsperiode fra 21 til 37 dage Foto: Lisbeth Holten

32

Finans februar 2010

Finans februar 2010

33

TEMA: fædre på orlov

finansansatte tager mere orlov 37 dage brugte fædre i Finanssektoren på orlov i 2007/2008. Det er markant flere dage end landsgennemsnittet, der ligger på 32, viser tal fra Danmarks Statistik.

I bankerne mærker de også, at flere og flere medarbejdere ønsker orlov

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

34

Finans februar 2010

37 dage brugte fædre i finansieringsvirksomheder mv., hvis børn var født i 2007, på orlov. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Det er markant flere end landsgennemsnittet, som er på 32 dage. Tallet er dog mindre end de 42 dage, som fædre i energi- og vandforsyning brugte på orlov i gennemsnit, men denne gruppe er meget lille.

Siden finansansatte i 2003 fik fire ugers fædreorlov inden den 14. uge efter barnets fødsel og tre måneders forældreorlov med fuld løn i den resterende periode, er antallet af dage, som fædre i sektoren bruger på orlov, steget. Før indførelsen af den betalte orlov var tallet i gennemsnit 21 dage, i 2004 lå det tal på 30, og i dag altså på 37 dage.

Og det er ifølge professor på Nationaløkonomisk Institut ved Århus Universitet Nina Smith, der har forsket i kønsforskelle på arbejdspladsen og i hjemmet, ikke en tilfældighed. ”Forskningen viser, at på de arbejdspladser, hvor der er favorable vilkår for mænd i forhold til at tage orlov i forbindelse med barslen, er der også en større tendens til, at mændene tager mere orlov“.

En tendens, man også mærker ude i bankerne. ”Vi har haft en kraftig stigning af mænd, der ønsker at tage orlov. I dag er det min fornemmelse, at langt de fleste mænd i Danske Bank, der skal til at være fædre, overvejer, om de skal tage orlov“, fortæller HR-partner for Danske Bank i Region Sjælland Nord Helle Thanning.

Samme oplevelse har HR-chef i Nordea Niels Gregers Hansen.

”Vi har haft en kraftig stigning af mænd, der ønsker at tage orlov. I dag er det min fornemmelse, at langt de fleste mænd i Danske Bank, der skal til at være fædre, overvejer, om de skal tage orlov“ Helle Thanning, HR-partner for Danske Bank i Region Sjælland Nord

”Det er blevet en naturlig ting at gøre her. Det er ikke noget, der giver anledning til speciel opmærksomhed, og det er i sig selv positivt“, siger han.

Skabe ligevægt Med indførelsen af de tre måneders betalt orlov blev Finanssektoren et af de førende inden for området. Og det har da også været en bevidst satsning fra Finansforbundet at få de tre måneder indført i overenskomsten. ”Det handler jo dels om barnets tarv, fordi det giver bedre muligheder for forældrene at have op til

12 måneder med barnet, og så giver det jo god mening, at det ikke kun er moderen, der har rettigheden, eller pligten om du vil, til at passe barnet, men også faren“, siger forbundsformand Kent Petersen.

Han peger også på, at mange arbejdsgivere desværre stadigvæk ikke tør satse på kvinder i den periode, hvor de har småbørn, i samme omfang som mænd i samme situation. ”Derfor tror jeg på, at det er vigtigt at understøtte, at det at få børn er begges ansvar, og dermed skabe en ligevægt mellem kønnene“, siger Kent Petersen, der dog ikke går ind for en decideret øremærkning af barslen til manden. ”Der skal stadig være plads til, at familierne selv kan planlægge, hvordan barslen skal afholdes“.

Topledere tager mere orlov Tallene viser også, at mandlige topledere og lønmodtagere på højeste niveau i finansieringsvirksomheder mv. gennemsnitligt brugte 48 dage på orlov og dermed er den medarbejdergruppe i branchen, der suverænt holder den længste orlov. Til sammenligning brugte lønmodtagere på grundniveau 30 dage. Og samme tendens ses også på landsplan.

Det kan ifølge professor og ligestillingsekspert Bent Greve fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet have to mulige forklaringer.

Den ene grund er, at ligestilling generelt er mere udpræget blandt højtuddannede end blandt folk, der ikke har så lang uddannelse.

”Der er en større tendens til, at par, hvor begge har en høj uddannelse, er mere ligestillede end andre.

Den anden forklaring er, at nogle af dem, der er nået op som topledere, har fået markeret og vist, hvad de kan. Derfor er det ikke så risikabelt for dem, det kan oven i købet virke karrierefremmende, at de tør vise, at de kan begge dele. Mens de, der ikke er nået så langt endnu, kan være bange for, at hvis de er væk i en længere periode, så kan det skade deres karriereudvikling“.

Ligebehandlingsloven beskytter far på orlov Ligebehandlingsloven sikrer ligebehandling af mænd og kvinder, forstået på den måde, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling.

På grund af at kvinder i 1980’erne stadig risikerede at blive fyret trods forbedrede barselsregler, blev der i ligebehandlingsloven nedskrevet et forbud mod afskedigelse af medarbejdere (både mænd og kvinder), hvis de var fraværende på grund af barsel, graviditet eller adoption.

Hvis en arbejdsgiver alligevel fyrer en ansat, der enten er fraværende på grund af graviditet, barsel eller adoption, er det arbejdsgiverens ansvar at bevise, at fyringen ikke sker på grund af disse årsager. Der er således tale om omvendt bevisbyrde. n

Det har fædre ret til ifølge overenskomsten I 2003 fik fædre ansat i finanssektoren ret til fravær med fuld løn i op til 4 uger inden udløbet af de første 14 uger plus op til 10 ugers fravær med fuld løn. Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev de 10 uger udvidet til 12 med fuld løn, som medarbejderne kan placere inden for uge 15-60 efter fødslen, enten som en sammenhængende periode eller opdelt i 2 x 6 uger. De fire uger inden udløbet af de første 14 uger har fædrene stadigvæk ret til.

Finans februar 2010

35

TEMA: fædre på orlov

guld værd at få mere tid med min datter 37-årige Mikkel-Rasmus Ethelberg Ramstedt skiftede et arbejdsliv som souschef i en Danske Bank-filial ud med bleskift og babymos i tre måneder

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

”Jeg troede faktisk, jeg ville have svært ved at være væk fra arbejdet, men den ene dag tog den anden, og det var først et godt stykke hen i orloven, at jeg overhovedet begyndte at tænke på arbejdet“.

Ordene kommer fra 37-årige Mikkel-Rasmus Ethelberg Ramstedt, souschef i Danske Bank på Østerbro. Han tog tre måneders fædreorlov med datteren Victoria fra august til november sidste år, hvor Victoria var i alderen 9-12 måneder. Og det er en beslutning, han ikke har fortrudt. ”Det har været guld værd at få noget tid med min datter og lære hende at kende. Til hverdag har man jo kun de der to-tre timer sammen, og der er børn jo som oftest trætte. Det var fedt at kunne opleve alle hendes fremskridt i stedet for at få dem fortalt. Og opleve, at det var naturligt for hende at henvende sig til mig i stedet for sin mor“, fortæller Mikkel-Rasmus, der også tillægger det værdi, at han og hans kone kunne holde dagpenge-

36

Finans februar 2010

perioden nede på et minimum ved, at han tog på fædreorlov.

Forstående kollegaer Inden Mikkel-Rasmus skulle på orlov, havde han en følelse af ikke at slå til over for sin datter. ”Der var en måneds tid omkring sommer, hvor jeg havde det underligt, fordi jeg ikke følte, at jeg slog til over for min datter. Der var et eller andet, der manglede, og jeg kunne ikke nå det hele. Men det ændrede sig alt sammen, da jeg kom til at gå derhjemme“.

Mikkel-Rasmus har ikke hørt et ondt ord om, at han valgte at tage orlov, hverken fra kollegaer eller chefer. Tværtimod blev han ansat i afdelingen, da hans kone var fem måneder henne, og allerede dengang fortalte Mikkel-Rasmus om sine planer. ”Og jeg blev jo ansat alligevel“, siger Mikkel-­ Rasmus,.

Han understreger, at det ikke handler om at få lov, men at benytte sig af sin ret. ”For mig er det det samme, som hvis jeg skulle spørge om lov til at holde alle mine ferieuger. Det står i overenskomsten, og det er din ret. Så jeg siger altid til folk, tag dog det, du kan få“.

Med egne ord har oplevelsen ved at gå derhjemme gjort Mikkel-Rasmus mindre firkantet i sit syn på tingene. For børn kan ikke altid passes ind i et tidsskema, og uventede ting opstår. Og han er da heller ikke i tvivl om, at hvis en lillesøster eller lillebror skulle melde sin ankomst, så tager han gerne tre måneder igen. ”At få skabt et bånd, der minder om det bånd, som mor og datter/søn har, er noget, som du ikke kan prissætte. At gå hjemme med min datter har været en dejlig oplevelse, og den tid kommer jo aldrig igen“. n

”At få skabt et bånd, der minder om det bånd, som mor og datter/søn har, er noget, som du ikke kan prissætte. At gå hjemme med min datter har været en dejlig oplevelse, og den tid kommer jo aldrig igen”.

Mikkel-Rasmus Ethelberg Ramstedt, souschef i Danske Bank på Østerbro

Finans februar 2010

37

TEMA: fædre på orlov

danske fædre tager mindst orlov i norden Stadig flere og flere mænd vælger at tage en del af barselsorloven. Men danske fædre sakker stadig bagud i forhold til de islandske, norske og svenske fædre. Flere eksperter peger på, at øremærkning af barsel til faren er den eneste vej frem. ”Det kan nedbryde de barrierer, som både faren og arbejdspladsen har“, siger sociolog fra Aalborg Universitet Lotte Bloksgaard

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Stadig flere danske mænd vælger at afholde en del af barslen. Således brugte fædre, hvis børn blev født i 2007, 32 dage ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Det er en stigning på 6 dage siden 2003, hvor fædre, hvis børn blev født i 2003, brugte 26 dage i gennemsnit. Men selvom flere danske mænd er interesseret i at få tid med den lille, så sakker danske mænd stadig længere væk fra deres nordiske artsfæller.

Ifølge Danmarks Statistik bruger danske fædre cirka seks procent af den samlede orlov. I Island tager fædrene 27 procent af orloven, i Sverige tager fædrene 18 procent, og i Norge ligger tallet på 8 procent. I de tre lande har regeringen øremærket henholdsvis tre måneder, fem uger og to måneder til faren. Til sammenligning er kun de 14 dage efter barnets fødsel øremærket til faren i Danmark.

Siden 2002 har danske fædre haft mulighed for at gå hjemme på dagpenge med den lille ny i to uger inden for de første 14 uger af barnets liv. Herefter har forældrene frit kunnet dele de resterende 32

38

Finans februar 2010

uges forældreorlov på dagpenge imellem sig. Alligevel benytter langt færre danske fædre sig altså af muligheden for orlov end fædre i de andre nordiske lande.

Bagstræberisk model Regeringerne i Island, Sverige og Norge har ved udvidelser af barselsorloven udvidet ved at øremærke mere til faren modsat den danske regering, som har gjort deleorloven større. Professor på Nationaløkonomisk Institut ved Aarhus Universitet Nina Smith, der har forsket i kønsforskelle på arbejdsmarkedet og i hjemmet, peger på, at hvis myndighederne iværksætter ligestillingsreformer som dem, de norske, svenske og islandske regeringer har foretaget, så vil småbørnsfamilierne også tage dem til sig. ”Det tog ikke lang tid, fra den norske fædrekvote blev indført i 1993, til 70 procent af de norske fædre brugte den. Hvis det overlades til familierne selv, som i den danske model, går det meget

­langsommere“, siger professoren, der mener, at den danske barselsmodel er bagstræberisk i forhold til de andre nordiske landes modeller. ”Rent ligestillingsmæssigt knækker kurven for ligestilling for kvinder, når de skal på barsel. Vi har en lang barsel, og i og med at mændene ikke tager en særlig stor del af den, ender kvinderne med at tage en meget lang barsel. Det gør selvfølgelig, at kvinder i den fødedygtige alder er en mere besværlig arbejdskraft“.

Øremærkning Beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjbjerg (V) har som sin forgænger, Karen Jespersen (V), argumenteret mod øremærkning af barsel til faren. Inger Støjberg mener, at en øremærkning til faren er formynderisk og vil betyde, at regeringen blander sig i et anliggende, som ligger uden for dens beføjelser.

Men den køber Nina Smith ikke. ”I Danmark blander politikerne sig i forvejen. Der

er mødrekvoter på 14 uger til mor, som far ikke kan tage. Regeringens argument om, at man ikke vil blande sig i familiernes valg, er fuldstændig inkonsistent. Eksempelvis gik man i Danmark i 1970’erne fra sambeskatning af ægtefæller til individuel beskatning, fordi man ikke ønskede, at familierne skulle betragte kvindens indkomst som den marginale indkomst, som havde den højeste marginalskat.

Man har altid blandet sig“, siger hun.

Også sociolog Lotte Bloksgaard fra Aalborg Universitet mener, at en øremærkning er vejen frem.

Hun har i sin ph.d.-afhandling undersøgt, hvorfor danske mænd ikke tager mere del i barslen. Afhandlingens konklusion var, at mændene gerne vil, men at de kæmper mod regler, lovgivning og forventninger fra arbejdsgivere, kollegaer, mødre og mændene selv. Særligt de indre forestillinger er en barriere. For mænd føler sig forpligtede til at passe deres arbejde, og desuden møder de den opfattelse, at det er upassende for mænd at tage mere barselsorlov end de 14 dages fædreorlov, der er den typiske ration i dag. ”Undersøgelser fra Norge viser, at de norske fædre ikke føler det som en tvang, at de har fået øremærket en del af barslen. Tværtimod er de glade for, at de har fået et skub til at gå på barsel. Når du lovgiver om noget, skaber man jo også en legitimitet omkring det, og det har de danske mænd også brug for“, siger hun.

En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet fra 2007 viste, at 37 procent af alle mænd rent faktisk ønsker en øremærkning af barslen. For kvindernes vedkommende gjaldt det 28 procent. ”Som det er nu, kommer kravene nedefra via overenskomsterne, hvor flere og flere arbejder på at få lagt barsel til faren ind i overenskomsten. Og det er selvfølgelig positivt, men det skaber også en

ulighed i samfundet, fordi alle mænd så ikke har de samme rettigheder og dermed mulighed for at tage barsel, og det er problematisk“, mener Lotte Bloksgaard.

Den gode medarbejder Lotte Bloksgaards afhandling viste, at den delte f­ orældreorlov bliver opfattet som moderens, og erfaringer fra både herhjemme og udlandet viser da også, at moderen tager den delte orlov, mens faderen tager det, der er øremærket til ham. ”Når man lovgiver om noget, signalerer man

”Er du en seriøs mand, der satser på karrieren, så er det lidt useriøst at tage barsel, hvis det ikke er noget, der ligger i arbejdspladskulturen, at mænd gør“.

Lotte bloksgaard, sociolog ved Aalborg Universitet

samtidig, hvad der er det normale og acceptable.

Som det er i dag, er barselorlov præget af en meget traditionsbundet tænkning, på trods af at vi ellers i andre sammenhænge i samfundet forestiller os selv som et moderne ligestillet samfund. En øremærkning vil være med til at nedbryde de barrierer, som både faren og arbejdspladsen har“.

Hun fortæller blandt andet, at da hun interviewede mandlige ledere i forbindelse med sin undersøgelse,

spurgte hun dem om muligheden for, at man som mandlig leder tog mere end de perioder, som allerede var reserveret til dem, enten i kraft af de 14 dages fædreorlov eller de rettigheder, der er på overenskomst- eller virksomhedsniveau. ”Det var problematisk, syntes mange. Da jeg så spurgte, om det også var problematisk, at kvindelige ledere var væk i længere tid, var svaret, at nej, det finder vi jo ud af, så kommer der nogle andre og tager over i den tid, det er intet problem. De reflekterede overhovedet ikke over, at det så også burde være muligt for en mandlig leder at gøre det samme.

Der er altså nogle meget traditionsbundne tankegange omkring køn i forhold til arbejde og omsorg“.

Manden er forsørgeren, moderen den, der tager sig af omsorgen. Og disse opfattelser spiller ind både inden for hjemmets fire vægge, når der skal forhandles om, hvordan barslen skal fordeles, men også på arbejdspladsen præger de traditionsbundne forestillinger om kønnet. ”Er du en seriøs mand, der satser på karrieren, så er det lidt useriøst at tage barsel, hvis det ikke er noget, der ligger i arbejdspladskulturen, at mænd gør“, siger Lotte Bloksgaard.

Undersøgelser viser, at mænd i højere grad risikerer en højere individuel straf karrieremæssigt end kvinder, hvis de tager barsel, ifølge professor Nina Smith. ”Vi kan se, at der er mange fædre, der ønsker mere barsel, men som enten af økonomiske grunde eller på grund af frygt for denne straf, eller fordi kvinden ikke vil af med sin barsel, ikke tager den.

Hvis fædre i højere grad skal have en reel mulighed for at tage mere barsel, tror jeg ikke, man slipper for at reservere noget af orloven til far”“ .n

Finans februar 2010

39

globalt ”Hvis klimaet havde været en bank, var det for længst blevet reddet“

Hugo Chavez, Venezuelas præsident

Af Elisabeth Teisen et @finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

traditioner og bankskik

det er uuuhyggeligt En kæmpe reklamesøjle uden for Penn Station i New York giver de fleste forbipasserende en ordentlig forskrækkelse. Det er ikke en annoncering af den seneste motorsavs-skrækfilm.

Det er et tal med mange cifre, der bevæger sig så hurtigt op på det digitale display, at øjet knap kan følge med. I skrivende stund er det over 3,7 billioner. Tallet indikerer, hvor mange kubikmeter kuldioxid der er i atmosfæren. En visuel reminder om, at kloden hele tiden bliver varmere.

Det er ikke Greenpeace eller Al Gore, der er initiativtagere til skræksøjlen, men Deutsche Bank. ”Deutsche Bank ser klimaet som en megatrend for de kommende årtier, en trend, der gennemgribende påvirker virksomheder, investeringer og enkeltindivider. De virksomheder, der tager højde for den i deres strategi, vinder.

De andre kommer til kort“, siger bankens direktør for Asset Management, Kevin Parker.

Han søsatte bankens klimainvesteringsfond i 2006. Nu er den vokset til 5 trillioner dollar.

40

Finans februar 2010

Mange misundelige blikke er rettet mod Banco Santander, banken, der på et kvart århundrede fra at være den sjettestørste i Spanien er blevet den største bank i eurozonen. Hemmeligheden er ifølge en artikel i ugemagasinet Time kedelige dyder som konservatisme, tålmodighed og den slags lån, der ikke hakkes og skæres til den slags uforståelige produkter, som bragte Wall Street til fald. Ikke at forglemme er dog også et meget kompetent softwaresystem.

Emilio Botin, bankens administrerende direktør, elsker mursten og mørtel, fordi han vil se kunderne i øjnene, inden han låner dem en krone, penny eller cruzeiro. Santander har derfor 13.390 filialer, mere end nogen af dens konkurrenter. Siden Emilio Botin tog over fra sin far i 1986, har Santander brugt mere end 60 milliarder dollar på at købe banker i Spanien, Latinamerika, Europa og senest i USA. Emilio Botin har en drøm om at gå på pension som direktør for verdens største bank. Han er nu 75, så der er ikke så meget tid at løbe på.

kundeoprør på nettet 46-årige Ann Minch fra Californien fik nok af Bank of America, da banken over en kort periode hævede renten på hendes kreditkortkonto fra 13 til 30 procent, på trods af at hun i 15 år havde været loyal kunde og aldrig været bagud med regningen på sine kreditkort.

I september 2009 etablerede hun debtorsrevoltnow.com og lagde en fem minutter lang videotale på youtube.com, hvor hun kritiserer Bank of America og meddeler, at hun ikke længere ønsker at betale til renter til sit kreditkort, medmindre den bratte rentestigning tilbagekaldes til de oprindelige 13 procent. Siden har hundredvis af utilfredse kunder ifølge netavisen Huffington Post tilsluttet sig Debtors Revoltgruppen, og kunderne nægter at betale renteudgifter til deres kreditkonto i Bank of America.

Ann Minch skriver på debtorsrevolt.com, at Bank of America siden har efterkommet hendes krav og annulleret renteforhøjelsen. Desuden har banken meddelt, at man ikke længere vil hæve kundernes rente så voldsomt, som det har været tilfældet./KH

globalt

Planetens mest magtfulde nørd Han bliver kaldt ”Bailout Ben“, de grådige bankfolks skytshelgen eller kort og godt ”Kong Ben“, men den amerikanske nationalbankdirektør, Ben Bernanke, får også ros for at have afværget, at krisen udviklede sig som depressionen i 30’erne

Havde det ikke været for den amerikanske nationalbankdirektør, Ben Bernankes, klogskab, indsigt og koldblodighed, var verden kastet ud i en økonomisk krise, der i dybde og varighed havde været lige så katastrofal som depressionen i 1930’erne. Så klar er vurderingen i ugemagasinet Time, og det er grunden til, at magasinet for nylig udnævnte ham til den prestigiøse titel som 2009’s ”person of the year“.

En af grundene til, at Bernanke ikke lod sig paralysere af problemerne, der væltede frem, var, at han som akademiker havde beskæftiget sig indgående med krisen i 30’erne.

Bernanke kalder depressionen makroøkonomiens hellige gral og den ultimative intellektuelle udfordring. ”Hvis man vil forstå geologi, skal man studere jordskælv. Hvis man vil forstå økonomi, skal man studere 30’ernes depression“, siger han til magasinet.

Og han skulle i hvert fald ikke være den centralbankchef, der havde tøjlerne under en depression 2.0. Til skræk og advarsel hængte han billederne af tredivernes ansvarlige bankdirektører op på væggen i sit kontor, og så

satte han sig forholdsvist systematisk for at gøre det stik modsatte af, hvad de havde gjort.

Han pumpede penge ud i systemet, hvor de havde frosset ned.

I 30’erne lod FED en tredjedel af de amerikanske banker krakke. FED hævede renten og begrænsede pengemængden af angst for inflation og dollarens værdi. På den måde startede dødsspiralen. Ben Bernanke valgte at sænke renten, at sende for 1,6 billioner dollar ukonventionelle lån ud i systemet og opkøbe for over 1,7 billioner ukonventionelle aktiver.

FED’s balance blev tredoblet. Han stod i spidsen for redningen af banker, forsikringsselskaber og investeringsbanker, og han sørgede for, at lån blev kanaliseret direkte ud til Main Street, til huslån, billån og studielån. FED er i hans periode blevet udråbt til verdenshistoriens mest aggressive centralbank.

Kritik har det ikke skortet på. Han bliver kaldt ”Bailout Ben“, de grådige bankfolks skytshelgen eller kort og godt ”Kong Ben“. Især de mange bankredninger ses som et carte blanche til uansvarlig drift, til ”moralsk hasard“.

1930’ernes centralbankchefer undgik godt nok risikoen for moralsk hasard, men de svigtede verden, er svaret.

Og nu er de amerikanske skatteborgere på vej til at profitere af de vildt upopulære TARPmidler (Troubled Asset Relief Program), der blev stillet til bankernes rådighed. Ifølge Ben Bernanke koster større finansielle kriser et land mellem fem og 20 procent af BNP. Denne krise kommer til at koste USA mindre end 1 procent. ”Jeg er ikke en af dem, der ser på det her som en slags videospil. Jeg kommer fra Main Street, fra en lille by, der er virkelig hårdt ramt. Økonomien er stadig forfærdelig, og 10 procent arbejdsløshed er alt for høj. Men der er en lille, om end blodfattig økonomisk vækst. Og der er langt til 30’ernes arbejdsløshedsprocenter på 25 og negative vækst“. ”Under ekstraordinære omstændigheder har han gjort ekstraordinære ting“, siger direktøren for den europæiske centralbank, JeanClaude Trichet, til Time. /ET

Finans februar 2010

41

It-samarbejde

Fusion uden fyresedler Efter mange års tilløb går SDC og BEC nu sammen om at levere it-systemer til pengeinstitutterne under navnet Nordisk Finans IT (NFIT). Med som partner er også JN Data, der skal stå for itdriften. Samarbejdet forventes ikke at føre til afskedigelser af medarbejdere

Af Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk

To af landets tre største leverandører af it-systemer til penge­institutterne, SDC og BEC, samarbejder nu under navnet Nordisk Finans IT (NFIT). Samarbejdet, som blev kundgjort tilbage i september 2009, forventes ikke at betyde fyresedler til nogen af de nuværende 1.250 ansatte i de to selskaber.

Målet er at kunne levere endnu billigere it til bankerne og udvide kundekredsen til andre finansielle virksomheder, ek­sem­pelvis pensionskasser og pengeinstitutter i Norden, hvor SDC allerede har mange kunder. Et af midlerne er udviklingen af det store it-projekt, Calypso, som skal understøtte banker, der handler med finansielle produkter.

JN Data, som ejes af Nykredit og Jyske Bank, er med i ­samarbejdet som it-driftspartner. JN Data skal stå for it-­ driften hos SDC’s og BEC’s kunder. BEC-driften lægges over til JN Data i 2010, og SDC’s i 2012, når deres kontrakt med IBM udløber.

Ud over fælles it-drift er tanken med NFIT at forene kræfterne og lave ét universelt sæt systemer til pengeinstitutterne

i stedet for to, som man har i dag. Det gør udviklingen billigere og bedre, og sammenlægningen forventes over tid at give en besparelse på et trecifret millionbeløb.

Intern rekruttering Ifølge administrerende direktør i NFIT Hans Erik Mørk vil ­sammenlægningen betyde, at der bliver god brug for systemudviklerne i lang tid fremover. NFIT har nemlig en aftale med SDC og BEC om ikke at rekruttere eksternt. ”Mange medarbejdere spørger, hvad NFIT kan tilbyde.

Mit svar er, at vi kan tilbyde både personlige og faglige udviklingsmuligheder samt spændende arbejdsopgaver. Jeg har et positivt menneskesyn, og min opfattelse er, at it-folk gerne vil føle, at de har gjort et godt stykke arbejde, når de går hjem om aftenen”, siger Hans Erik Mørk.

Ingen kan undværes Ifølge fællestillidsmand i BEC Ann Baldus-Kunze er stemningen

Ekspert tvivler på millionbesparelse Lars Frank er lektor i informatik på Copen­ hagen Business School og har 17 års erfaring som databasekonsulent i det tidligere Unibank og Privatbanken. Han mener, der vil gå lang tid før NFIT-samarbejdet vil give en millionbesparelse, fordi det er vanskeligt at få forskellige datacentraler til at køre på en fælles it-platform.

42

Finans februar 2010

”Det er meget vanskeligt at komme op på en fælles it-platform med tre forskellige systemer, og det er endnu sværere at konvertere systemerne til en ensartet struktur, så man bedre kan udnytte fælles udviklingsressourcer. Det så man for eksempel dengang Unibank skulle blive til Nordea. Selv i dag, 10 år efter, koster det stadig ressourcer at få syste-

merne til at arbejde sammen“, siger Lars Frank til Magasinet Finans.

Han mener dog, at NFIT-samarbejdet er et spændende projekt, som vil give masser af arbejde for BEC og SDC og JN Data.

Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar fra NFIT til Lars Franks vurdering af millionbesparelserne.

”I tyve år har vi snakket om det, og de fleste syntes, det var åndssvagt, at man havde fire datacentraler, der lavede stort set det samme arbejde, når man sammen kunne få meget mere ud af hinanden“ Ann Baldus-Kunze, fællestillidsmand i BEC

blandt medarbejderne generelt positiv, og den samstemmende reaktion er, at det var på tide, at edb-centralerne ­indgik et tættere samarbejde: ”I tyve år har vi snakket om det, og de fleste syntes, det var åndssvagt, at man havde fire datacentraler, der lavede stort set det samme arbejde, når man sammen kunne få meget mere ud af hinanden”, siger hun.

Ann Baldus-Kunze fortæller, at medarbejderne mest er interesserede i information om de lavpraktiske ting ved ­samarbejdet: ”Det er de små ting, de vil vide mest om. Er maden god?

Får vi de samme medarbejdergoder og motionsordninger?

Hvad med arbejdstiderne?“, siger Ann. Hun forsikrer, at ingen af BEC’s medarbejdere skal flytte fra Roskilde til Jylland, men enkelte må fortsat af og til skulle pendle fra selskabets afdeling i Herning til Høje-Taastrup.

De nærmere omstændigheder herfor er dog endnu ikke forhandlet på plads.

Nok at lave for JN Data Hos JN Data, som skal stå for it-driften for BEC’s og SDC’s kunder, ser man frem til samarbejdet. Fællestillidsmand Martin Jensen er overbevist om, at samarbejdet vil give masser at lave for JN Datas medarbejdere:

”Vi ser frem til det med spænding, for der er ikke lagt op til fyringer, og der bliver masser af arbejde til os. Det bliver en spændende proces at få det hele til at smelte sammen organisatorisk og teknisk. Vi har en god dialog med ledelsen og har indflydelse på processen omkring samarbejdet, og vi bliver taget med på råd”, siger Martin Jensen.

Planen er, at BEC i løbet af 2010 overfører sin it-drift til JN Data, og i 2012 vil SDC’s it-drift også blive varetaget af JN Data.

Bankdata klarer sig alene Hos Bankdata, som beskæftiger 500 mennesker, er man ­ ptimistisk ved at stå alene på markedet mens konkurrenterne o forener deres kræfter. ”Det er da spændende, hvis SDC og BEC kan opnå store besparelser ved at forene kræfterne om it-drift, men vi tror på, at pengene ligger i udvikling, og dér mener vi sagtens, vi kan konkurrere med NFIT. Det er det, vi er bedst til, og det holder vi os til“, siger Ove Vestergaard og henviser til, at de banker, der benytter sig af Bankdatas it-løsninger, herunder Sydbank, er blandt de banker, som klarer sig bedst gennem den økonomiske krise. n

Det betyder samarbejdet

› › › › › ›

Nordisk Finans IT (NFIT) har til huse i Høje-Taastrup.

Ingen medarbejdere hos SDC eller BEC forventes at blive fyret på grund af sammenlægningen.

BEC (Bankernes EDB Central) ejes af 65 pengeinstitutter og beskæftiger 900 medarbejdere.

SDC (Skandinavisk Data Center) ejes af 146 nordiske pengeinstitutter og beskæftiger 350 medarbejdere plus ca. 200 konsulenter.

JN Data ejes af Nykredit og Jyske Bank og beskæftiger 240 medarbejdere.

Samarbejdet forventes over tid at give en årlig besparelse på et trecifret millionbeløb.

Finans februar 2010

43

It-samarbejde

Lone Østerlund Jensen har det fint med at rejse mellem Herning og Høje Taastrup to dage om ugen.

Pendler på deltid Lone Østerlund Jensen rejser to dage om ugen mellem Herning og Høje-Taastrup for at arbejde i Nordisk Finans IT’s nye kontorer, og hun gør det med glæde Af Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk Foto Stig Stasig

Siden december 2008 har 46-årige Lone Østerlund Jensen pendlet mellem Jylland og Sjælland to dage om ugen. Hun er ansat som projektmedarbejder i BEC’s Herning-afdeling og er en af de få, der rejser mellem landsdelene for at passe jobbet på udviklingen af det store it-projekt, Calypso, hos Nordisk Finans IT. ”Det er klart, det kræver en del omstilling, fordi man skal kunne rykke to dage ud af kalenderen i sit normale liv, men det er en pris, jeg er villig til at betale for at være med i et så spændende projekt som Calypso”, fortæller Lone Østerlund Jensen.

Turen til Høje-Taastrup tager tre en halv time, hvilket ifølge Lone ikke er så slemt, når hun har lidt arbejde og en avis at hygge sig med. Efter en overnatning går turen tilbage til Jylland. Den lange togrejse tilbringer hun altid på første klasse Calypso skal hjælpe banker, der beskæftiger sig med handel af finansielle produkter. Ifølge Lone Østerlund Jensen er Calypso interessant at beskæftige sig med, fordi det vil give bankerne et mere brugervenligt system, som kan håndtere mere komplekse finansielle produkter, end de nuværende systemer er i stand til. ”Jeg sagde ja, fordi jeg synes, det er et utroligt spændende projekt, og det lå mig meget stærkt på sinde at være en del af det. Jeg ville gerne være med til at forme det på en måde, så vores kunder fik det bedst mulige produkt ud af det”, siger Lone Østerlund Jensen, der håber, hun fremover kan beholde sine to faste ugentlige rejsedage, mandag og tirsdag. n

44

Finans februar 2010

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Veile Banks personale 1954. 17 ud af 55 er kvinder.

kvinder ingen adgang Engang domineredes sektoren af mænd, mens kvinder nærmest ansås som et laverestående væsen. Kun nødvendighed banede vej for kvinder i bankerne

Der er ingen mandehørm i sigte, når man træder ind i et ekspeditionslokale nu til dags. Glider ens blik rundt ved skrivebordene, er det sandsynligt, at flertallet af medarbejderne er kvinder.

Kvindernes flertal har været tilfældet i et par årtier, og tendensen vil fortsætte sådan i fremtiden. Måske endda også på ledelsesniveau.

Trådte man ind i et pengeinstitut for 100 år siden, så ville man højst sandsynligt udelukkende se mænd i lokalet. Den finansielle sektor var en mandsdomineret verden, ligesom resten af samfundet var det dengang. Vigtige ting som penge kunne man ikke overlade til kvinder. Deres plads var andetsteds, hvor deres kompetencer udnyttedes bedre. Sådan så man på det dengang.

Under 1. Verdenskrig kom mange danske virksomheder i bekneb for arbejdskraft, idet unge mænd blev indkaldt til militærets reservetjeneste. Det gjaldt også for unge mænd ansat i banker og sparekasser, og derfor begyndte man at ansætte kvinder i deres sted. Men det skete ofte ikke uden sværdslag først, for kvinder ansås ganske enkelt ikke som kompetente til den slags arbejde. I Horsens Bank ansatte man af nød den første kvinde, frk. Sonnenborg, i 1915, og i bankbestyrelsens protokol hedder det: Under Bankens Mangel på Assistenter viste det sig umuligt at få tilstrækkelig mandlig brugelig kontorhjælp, og Direktionen antog da en Dame, om hvem man vidste, at hun var en dygtig og veluddannet Kontordame. Det Arbejde, hun udfører, – at føre Engagementbogen, Registrering af Vexler og oprettelse af nye Vexelkonto –, egner sig godt for en Dame. Der bliver ikke Tale om at give hende nogen Bankuddannelse i lighed med de unge Mænd i Banken.

Frøken Sonnenborg fik 900 kroner i løn om året, hvilket lå i den nedre ende for bankassistenter. Dog bedre end kvinder generelt på det tidspunkt, som i gennemsnit kun tjente 60 procent af mændenes løn, uanset at man udførte det samme arbejde.

At man ikke ville give frk. Sonnenborg en uddannelse, var helt i tråd med andre banker, og først i 1940’erne blev det udbredt, at man uddannede kvinder. Indtil da måtte de tage til takke med rutinepræget arbejde uden udsigt til avancement, og desuden forventedes det af kvindelige ansatte, at hvis de giftede sig, måtte de opsige stillingen i banken. Nogle steder fik man lov at fortsætte efter indgåelse af ægteskab, men blev kvinden gravid, så måtte hun nødvendigvis forlade banken. Kunderne i banken skulle ikke udsættes for synet af en gravid kvinde. Skulle det ske, at kvinden blev gravid før ægteskabet, så betød det øjeblikkelig afsked.

Fra 1950’erne ændredes kvindernes situation i den finansielle sektor. Pga. indførelsen af hulkortmaskiner og en større udbredelse af checks antog man i stigende grad kvinder til det daglige rutinemæssige arbejde hermed. Men synet på kvindens underordnede rolle i forhold til manden ændrede sig først senere.

Det vidner følgende om, et citat fra en ung konsulent i De danske Provinsbankers Forening sagt i ramme alvor til en skare af bankdirektører i et foredrag om rationel bankdrift i 1955: Måske vil unge mennesker nok gerne ekspederes af en sød ung dame, men har folk brug for saglig besked, går de til manden. Der er nu engang ingen, der tror, at naturen kan være så gavmild, at den kan give en ung pige både i pose og i sæk. n

Finans februar 2010

45

Psykiske lidelser

viden søges om ofre for røverier Bankrøvere tager pengene med sig, men til gengæld giver de bankansatte psykiske problemer. Et nyt forskningsprojekt skal kortlægge omfanget af problemet og forbedre behandlingen

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto Heidi Lundsgaard

Når bankrøveren løber ud af banken, sidder der altid mindst én medarbejder tilbage, som har været udsat for en voldsom handling. Det kan give den bankansatte alvorlige psykiske lidelser, men hvor ofte de rammer, er der ikke tal for. Derfor indleder forskere fra Videnscenter for Psykotraumologi ved Syddansk Universitet (SDU) et samarbejde med Finansrådet. Målet er at kortlægge, hvor ofte bankansatte bliver ramt af akut stressforstyrrelse (ASD) eller posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), og hvilke risikofaktorer der kan gøre, at man udvikler PTSD. Der er globalt næsten ingen forskning, der kigger på, hvor stor en del der udvikler ASD og PTSD i forbindelse med røverier, så man har ikke nogen tal for det endnu. Alligevel har psykolog Maj Hansen og professor Ask Elklit, der står bag projektet, nogle bud på resultaterne. ”Vi forventer, at niveauet for ASD ligger som ved voldelige overfald. Det er, at mellem 20 og 25 procent af de personer, der har været udsat for et overfald, rammes af akut stressforstyrrelse. Det mulige niveau for PTSD er vanskeligere at vurdere.

Vi forventer 8-10 procent, men det er kun et kvalificeret gæt“, siger Maj Hansen.

Forskerne vil undersøge samtlige bankansatte i Danmark, der i løbet af et år har været udsat for et bankrøveri. Det vil ske gennem spørgeskemaer, hvor de vil blive spurgt om deres oplevelser og

46

Finans februar 2010

følelser i relation til røveriet. Der vil så blive fulgt op på deres situation efter seks måneder. Resultaterne vil blive sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke har været udsat for et røveri.

Det 3-årige forskningsprojekt går i gang i begyndelsen af marts, og dataindsamlingen slutter i efteråret 2011.

Danske bankansatte hårdt ramt Danmark er et af de lande i Europa, hvor risikoen for, at en bankansat bliver udsat for røveri, er størst.

Finansforbundet anslår, at det er hver fjerde af de cirka 55.000 medlemmer, der i løbet af deres arbejdsliv kommer ud for det. De senere år har der været omkring 70-100 bankrøverier om året.

PTSD og ASD er alvorlige lidelser, som kan få store konsekvenser for røveriofferet. PTSD kan medføre symptomer som angst, depression og personlighedsforandringer, mens ASD blandt andet kan give flashbacks, angst og medføre sløvhed.

De to lidelser opstår, når et menneske oplever noget, der er livstruende, eller føler at kunne blive overfaldet eller kvæstet. Men det er meget individuelt, hvordan vi oplever trusler. ”Hvis en narkoman står i en filial med en savlende schæfer og spørger, ’hvad bliver det så til’ eller siger, ’jeg ved hvor dine børn går i skole’, så føler de fleste sig truet. Selvom man også bare kunne sige, at det var pænt af ham at være interesseret i mig og

Professor Ask Elklit og psykolog Maj Hansen vil undersøge samtlige bankansatte i Danmark, der i løbet af et år har været udsat for et bankrøveri.

mine børn. Det er den subjektive opfattelse, der er afgørende for, om noget er truende eller ej. Det er ikke de objektive forhold“, siger Ask Elklit.

Den rigtige diagnose er rigtig vigtig, for det peger på, hvad man skal snakke om. Hvad man skal have hjælp til at forstå. Sker det ikke, øger det risikoen for, at tilstanden bliver kronisk, hvilket sker for en tredjedel af tilfældene. ”Nogle vil gå til lægen og blive fejlbehandlet med nogle angst- eller depressionssymptomer, får nogle piller for det og starter en behandling der. Men hvis årsagen er røverier, så bør behandlingen tage udgangspunkt i det. Så vil disse følgetilstande forsvinde, fordi man har fat i den egentlige årsag“, siger Ask Elklit.

Hurtig psykologhjælp Behandlingen af PTSD og ASD sker ved akut hjælp til at snakke begivenhederne igennem. Det kan ofte klares gennem en enkelt eller få samtaler med en psykolog, men en hurtig indsats er vigtig. ”Alfa og omega er tidlig behandling. Hvis lidelsen først er udviklet, så kan den være svær at behandle.

Specielt hvis den er blevet kronisk”, siger Maj Hansen.

Hurtig psykologhjælp er altså vigtig, og her roser forskerne finanssektoren. Den var den første til at indføre psykologhjælp efter røveri. Noget, der nu har spredt sig til alle sektorer i samfundet.

Næsten alle kroniske tilfælde vil ud over de personlige omkostninger opleve problemer i forhold til at passe deres arbejde, mens hver tredje vil blive egentlig uarbejdsdygtige.

Flere røverier hærder ikke Forskerne ved ikke, hvem der er sårbare over for de psykiske lidelser. Men forskning viser, at det giver en øget sårbarhed at være ramt tidligere. Det hærder ikke at have været udsat for et bankrøveri før. ”Man ser nogle gange, at når en person har været udsat for en relativt mindre belastning end tidligere, et røveri, som så er nummer fem eller syv i rækken, så kan det pludselig være det, der får en til at knække sammen. Så man bliver ikke vaccineret, så man aldrig nogensinde får det mere”, forklarer Ask Elklit og fortsætter: ”Det lægger også op til, at banken tager sin del af ansvaret og sikrer, at medarbejderne ikke kan blive ramt igen og får den hjælp, de har brug for med henblik på at komme i gang igen“.

Ask Elklit nævner muligheden for at placere medarbejdere, der kommer tilbage efter at have haft PTSD, steder, hvor de ikke har kundekontakt.

Det vil forhindre, at de igen bliver udsat for et bankrøveri. Men social støtte fra kolleger er også en god hjælp til at komme tilbage efter PTSD. n

Finans februar 2010

47

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Sneens indflydelse på mødetiden

På min arbejdsplads er der nu opstået et spørgsmål, som vi gerne vil have Finansforbundets vurdering af. Gennem de seneste uger har vi i vores landsdel haft usædvanlig meget sne, og flere af os har praktisk talt været sneet inde, ligesom politiet i perioder har frarådet al udkørsel. Nogle medarbejdere er derfor mødt på arbejde alt for sent, mens andre har været nødsaget til at blive hjemme i hele dage. Vores arbejdsgiver har ikke vist megen forståelse, og vi vil derfor gerne vide, hvordan reglerne er.

Venlig hilsen Kurt Gammelgaardn

Svar Som arbejdstager skal du gøre, hvad du kan, for at møde på arbejde som aftalt. Hvis det viser sig at være umuligt på grund af force majeure-lignende forhold, kan du ikke bebrejdes det manglende fremmøde. Det betyder, at fraværet ikke er ulovlig udeblivelse, og du kan derfor ikke bortvises alene på dette grundlag.

Husk altid at underrette din arbejdsgiver med det samme om fraværet samt årsagen til

48

Finans februar 2010

det. Men arbejdsgiver er ikke forpligtet til at betale løn under fraværet, hvorfor du selv skal betale for fraværet. Det kan aftales med arbejdsgiver, om der eventuelt skal bruges afspadsering eller andet. Vi har dog set eksempler på, at der er indgået en lokalaftale, der betyder, at medarbejdere ikke selv skal betale, for eksempel i tilfælde af at politiet har frarådet al udkørsel. Du bør derfor undersøge via din tillidsrepræsentant, om I har en lokal aftale på området.

Svar Når du skal sygemeldes på grund af den nye graviditet, kan du ikke samtidig holde orlov med baggrund i den tidligere fødsel.

Sygemeldingen medfører, at orlov og udbetaling af løn og barselsdagpenge sker efter reglerne i overenskomsten og barselsloven i forhold til den nye graviditet.

Samtidig skal du aftale med din arbejds­ giver, at resten af den igangværende orlov udskydes til et senere tidspunkt.

Venlig hilsen

Venlig hilsen

Bente Kjær Koch, juridisk konsulent

Kurt Wahl, faglig konsulent

Igangværende orlov kontra ny graviditet Jeg holder i øjeblikket barselsorlov med en dag om ugen på baggrund af en tidligere fødsel.

Nu er jeg igen gravid og skal på grund af graviditetsgener sygemeldes.

Hvad sker der nu med den igangværende orlov, når jeg nu sygemeldes?

Venlig hilsen Karina Koch

ny t fra it-k lubben

karriere rådgivning Har du brug for rådgivning om job og karriere? kom og hør mere når it-klubben, finansjob.dk – dit job og karrierecenter og investas byder velkommen til infomøder den 16. marts i Høje Taastrup og den 22. marts i Fredericia. Begge steder fra kl. 17.00 til 20.00

finansjob.dk – dit job og karrierecenter tilbyder værktøjer og rådgivning der hjælper dig videre i din karriere.

investas Personalecersvice er specialister i personaleudvælgelse, vikarservice og konsulentassistance inden for it-området. lige nu tilbyder investas bl.a. et 6 ugers outplacementforløb målrettet it-folk.

– læs mere og tilmeld dig hos it-klubben på www.finansforbundet.dk/it. (maksimalt 15 deltagere pr. arrangement.) På hjemmesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra it-klubben direkte på den mail.

finansjob.dk

IT-klubben afholder gå-hjem møder med Finansjob.dk – dit job og karrierecenter og Investas fordi vores medlemmer altid har brug for at vide hvor og hvordan de kan få den bedste rådgivning i forhold til deres fremtidige karriere.

Med venlig hilsen Finansforbundets IT-klub

medlemstilbud

GODE RÅD ER GRATIS Som medlem af Finansforbundet har du mulighed for at få juridisk rådgivning eller hjælp af socialrådgivere og a-kasse-konsulenter, hvis du eksempelvis bliver ledig, får nyt job, skal fratræde, eller hvis der sker ændringer i dine ansættelsesvilkår

Finansforbundets rådgivere er der, når du har brug for hjælp til spørgsmål om løn, arbejdstid, ansættelsesvilkår eller fratrædelsesaftaler.

Hos forbundets jurister kan du kort sagt få rådgivning om alle ansættelsesretlige spørgsmål – for eksempel funktionærlov, ferielov, ansættelseskontrakter, opsigelser eller arbejdsskader. Du kan også bruge tilbuddet om rådgivning, hvis du for eksempel skal skrive kontrakt om ansættelse i udlandet eller have udbetalt medarbejderaktier fra en tidligere arbejdsgiver.

Du kan altid henvende dig til en af vores socialrådgivere, hvis du har spørgsmål af social karakter – om, barsel, sygedagpenge, fleksjob, offentlig førtidspension, børns sygdom, arbejdsskader med videre. Det kan være en

støtte, hvis du har en sag kørende i det offentlige system og måske føler, at din sag bliver behandlet og vurderet af en masse fagfolk uden andre end dig selv som koordinerende led. Her kan socialrådgiverne hjælpe dig dels med at bevare overblikket, og dels ved at være sparringpartner for dig i din kommunikation med myndighederne.

FTF-A, som er Finansforbundets a-kasse, har to medarbejdere udstationeret i Finansforbundets sekretariat – FTF-A Kontakten. Hos FTF-A Kontakten kan du få rådgivning om akasse-forhold fra konsulenter med indgående kendskab til arbejdsløshedslovgivning og solid viden om overenskomsten samt øvrige lokale aftaler. FTF-A Kontakten kan blandt andet rådgive dig om dagpengeretsregler (økonomi

og forhold under ledighed samt karantæne), samspillet mellem efterlønsreglerne og overenskomstens seniorordninger (sats og pensionernes påvirkning af denne, supplerende efterløn, skattefri præmie), fratrædelsesaftaler (karantæne og eventuel modregning af fratrædelsesgodtgørelse) og lønsikring. De kan også informere dig om FTF-A’s tilbud om jobrådgivning og FTF-A’s outplacementsamarbejde med Mercuri Urval.

Har du spørgsmål eller vil høre nærmere, er du meget velkommen til at kontakte Team Rådgivning på telefonnummer 32 96 46 00 eller post@finansforbundet.dk. Du kan også læse mere om mulighederne for rådgivning på finansforbundet.dk/plus.

Udnyt dit medlemskab Finansforbundet har masser af gode medlemstilbud på hylderne.

Du kan i de kommende numre af Finans blandt andet læse om, hvordan du kan:

› › › ›

Få karriererådgivning Komme på medlemskurser Få personlig rådgivning Spare på forsikringer

› › › ›

Få bonus i 4.300 butikker

›

Få tilbud på ferierejser

og meget mere …

Bruge finansjob.dk

Leje billige ferieboliger Få rabat på benzin

Læs allerede nu mere på finansforbundet.dk/plus.

50

Finans februar 2010

GENERALFORSAMLING I kredsene

jyske bank kreds

e.

revisorer for 2 år ad gangen, således at én 2 revisor er på valg ved hver ordinær generalforsamling f. revisorsuppleant g. landsmødedelegerede iht. Finansforbundets vedtægter h. 2 medlemmer til bankens medarbejderudvalg samt suppleanter for disse i lige år iht. forretningsorden for medarbejderudvalget i banken 7. Eventuelt

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 13. marts 2010 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Scandic Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens og indledes med et foredrag af Peter A.G. (Gnags). Vi forventer, at generalforsamlingen slutter cirka klokken 14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost.

Der er mulighed for overnatning og spisning den 12. marts 2010 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vestergade 18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, det vil sige den 19. februar 2010.

DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det forløbne år

Tilmelding skal ske via din tillidsmand eller kontaktperson og skal være kredskontoret i hænde SENEST DEN 8. FEBRUAR 2010. Afdelinger uden tillidsmand/kontaktperson bedes foretage tilmelding direkte til Kredsens kontor samme dato. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer.

Debatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af: a. formand i ulige år b. næstformand i lige år c. bestyrelsesmedlemmer, jf. § 9 d. suppleanter, jf. § 9

Nykreds

NYKREDS afholder generalforsamling lørdag den 8. maj 2010 klokken 9.00 på Kobæk Strand.

I henhold til vedtægterne kan der blandt de per 1. januar 2010 40 ledige og hvilende medlemmer vælges 3 delegerede.

Forslag til delegerede blandt ledige og hvilende medlemmer skal være formanden i hænde senest 19. februar 2010. Såfremt der indkommer flere end 3 forslag til delegerede, vil Kredsen foranledige afholdt valg.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på mødet, må være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Med venlig hilsen NYKREDS, Bestyrelsen

Venlig hilsen Jyske Bank Kreds www.jyskebankkreds.dk – tlf 89 89 26 00

Nyhedsbrevet FiNaNs

Få nyheder på skærmen hver tirsdag formiddag – lige meget hvor du er.

Tilmeld dig på: finansforbundet.dk under Nyheder

Finans februar 2010

51

medlemsservice Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det p ­ ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Netværk Hovedstaden

Tur til Sverige Turen går med bus til Mosteriet i Kivik i Sverige. Her vil vi smage på deres produkter og har også mulighed for at købe disse.

Vi spiser frokost på en restaurant. Drikke må ikke medbringes i bussen, men kan købes for egen regning. Ledige medlemmer fra region Sjælland har også mulighed for at deltage. Vi er retur ca. kl. 17.00.

Tid: Sted:

Torsdag. 20. maj kl. 08.45 Hovedbanegården – TV2-udgangen over for Tivoli Pris: Gratis Frist: Torsdag 29. april Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 3296 4600. Husk at oplyse medlemsnr. eller CPR.nr.

Tilmelding: L is Larsen 6616 1413 – J.E. Jørgensen 6616 4484 – H. Weber Jeppesen 6597 4325 – Carl Ove Olsen 6611 8158, Georg Juel 2211 7825 / mail:georg@sydfynsmail.dk Seniorgruppen Region Syddanmark (Sønderjylland)

Oversigt over arrangementer i året 2010 Tirsdag 20, april: Byrundtur i Tønder. Besøg på Kunstmuseet i Tønder.

Tirsdag 8. juni: Bus og sejltur til Føhr.

Tirsdag 14. september: Besøg på Sandbjerg Slot og Dybbølcenteret.

Tirsdag 26. oktober: Lottespil på Holbøl Landbohjem.

Tirsdag 30. november: Julefrokost på Holbøl Landbohjem Der er endelig tilmelding, når arrangementer annonceres i Finans.

Seniorgruppen Region Syddanmark/Fyn

Kai Normann Andersen underholdning Årets første sammenkomst finder sted i Næsbyhoved Skovs restaurant, Odense.Vi starter med kaffe med kringle og derefter er der cirka to timers underholdning, hvor vi oplever Kai Normann Andersens liv i sang og musik ved Frands Ole Over­ gaard og til Bjarne Haahrs akkompagnement.

Herefter er der medlemsmøde med valg.

Ca. kl. 13.00 serveres en dejlig middag med 1 øl eller vand.

Tid: Sted: Pris: Kontonr.:

Frist:

Onsdag den 17. marts Kl. 9.45 Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Medlemmer kr. 75,00 – ledsager (fælles bopæl) kr. 275,00 Beløbet indsættes på konto 2376 – 5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Onsdag den 10. marts

gers kontoudskrift" eller tilmeldingsblanket vedlagt check til ovennævnte.

Seniorgruppen Region Hovedstaden (Frederiksborg)

3 dages tur til Horsens, Skanderborg, Århus og Silkeborg Turen går først til Danmarks Industrimuseum i Horsens for at se pengemuseet samt arbejderboliger m.m. samt spise frokost, derefter kører vi Skanderborg Hus, hvor indlogeres og indtager en 2 retters menu, inden vi tager på en sejltur på Skanderborg Sø. Dag 2, efter morgenmad besøges AROS samt den Gamle By undervejs spises frokost, derefter retur til de 2 retter. Aften er fri til evt. gåture. Dag 3 morgenmad + pakning inden turen hjemefter, via Papirmuseet i Silkeborg og Kunstmuseet hvor der spises frokost.

Tid:

Pris:

Seniorgruppen Region Syddanmark

Foredrag med Albatros Travel og Finans Senior Rejser Vi får besøg af Finans Senior Rejser samt Albatros Travel, der vil fortælle og vise billeder fra Karen Blixen Camp i Kenya samt flodkrydstogt ad Zarens Vandveje, en rejse på de russiske floder fra Sankt Petersborg til Moskva. Der er kaffe på kanden ved ankomst og buffet efter foredraget.

Tid: Torsdag 25. marts kl. 10.

Sted: Spisegalleriet, Orla Lehmannsgade 3, Vejle Pris: 50 kr. for medlemmer (125 kr. for ledsagere) Kontonr.: 9402 4800340373 Frist: Torsdag 4. marts Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum Email: lissyhansen@dlgpost.dk Bemærkninger: Betaling indsættes på ovennævnte konto.

Husk at skrive navn og evt. tlf. nr. i rubrikken "tekst på modta-

Kontonr.: Frist:

nsdag 5. maj kl. 7.30 fra P-Pladsen CarlsbergO vej 3400 Hillerød(Hillerød Station).

Hjemkomst fredag 7.maj kl.19.00 (Forventet) 2.200 kr. for medlemmer (3.000 kr. for ledsagere), tillæg for enkeltværelse 200 kroner. Prisen er fastsat ud fra 40 deltagere. Beløbet dækker bus, hotel, morgen-frokost og aftensmad excl. drikkevarer samt alle ture med guide. Der skal minimum være deltagere 30 til turen - ellers aflyses den. Der skal indbetales et depositum på 1.000 kroner senest fredag 12 . februar, rest senest 5.april. Ved afbud refunderes depositum kun i det omfang vi får godtgjort vores udgifter. reg 2418 6877618879 fredag 12.februar (bindende)

Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå tlf.

4586 5523 Email: ebm@post9.tele.dk

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Hovedstaden/Frederiksborg 3 dages tur til Horsens, Skanderborg, Århus og Silkeborg, 5.-7. maj

Netværk Hovedstaden Tur til Sverige, 20. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

52

Finans februar 2010

Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppen Region Syddanmark Foredrag med Albatros Travel og Finans Senior Rejser, 25. marts

Rådgivere læser videre i fritiden Læs side 54

Finansjob

Stor søgning til hd-uddannelse 36 procent flere bankrådgivere tilmeldte sig HD i Finansiel Rådgivning i 2009 Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Flere og flere rådgivere giver sig i kast med at læse HD i Finansiel Rådgivning ved siden af deres job i finanssektoren. Alene fra 2008 til 2009 steg antallet af nye studerende fra 118 til 170, svarende til en stigning på 36 procent. Det er en udvikling, der vækker glæde hos Finansrådet og Finansforbundet. ”HD i Finansiel Rådgivning er blevet en stor succes, efter at uddannelsen er blevet justeret til at have en fælles retning mod flere retninger end tidligere. Desuden har vi markedsført uddannelsen kraftigt over for virksomhedernes HR- og uddannelsesafdelinger“, siger uddannelseschef Peter Frederiksen fra Finansrådet.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, peger på, at overenskomstens bestemmelser om ret til videreuddannelse kan have betydning for den stigende tilgang til HD-uddannelsen. ”Det er glædeligt, at virksomhederne har øget opmærksomhed på HD i Finansiel Rådgivning. Overenskomsten mellem Finansforbundet og FA giver medarbejdere ret til relevant efter- og videregående uddannelse på samme eller nærmeste højere uddannelsesniveau frem til og med bachelor-/ diplomniveau“, siger Michael Budolfsen.

54

Finans februar 2010

HD i Finansiel Rådgivning udbydes af Aalborg Universitet, i det midtjyske er udbyderen Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (HIH), der er en del af Aarhus Universitet. Man kan endvidere læse den på Syddansk Universitet i Kolding samt på Copenhagen Business School i København.

Uddannelsen tages på deltid over to år, og den er rettet mod rådgivere i filialnettet, der arbejder med komplekse rådgivningssager. Det kan være investerings- og formuerådgivere, rådgivere af små og mellemstore virksomheder eller rådgivere af private banking-kunder. ”Fremgangen for uddannelsen hænger også sammen med, at virksomhederne kan se, at der er behov for at øge niveauet i rådgivningen, både fordi en række produkter er meget komplekse, og fordi lovgivningskravene til rådgivningen er blevet skærpet“, forklarer Peter Frederiksen og tilføjer, at målet med HD i Finansiel Rådgivning netop er at gøre den studerende i stand til at yde rådgivning på et meget højt niveau.

Det koster 60.000 kroner at tage en HD i Finansiel Rådgivning (15.000 kroner per semester) plus udgifter til bøger, og sædvanligvis betales det af virksomheden. n

En del af overenskomsten Finansforbundets overenskomst med Finans­ sektorens Arbejdsgiver­forening giver dig ret til at læse videre, medens du er i job.

Hvis du har en akademiuddannelse i finansiel rådgivning, ledelse, it eller anden akademilinje, eller har du en videregående uddannelse – finansøkonom, datamatiker, multimediedesigner eller anden kort videregående uddannelse, har du ret til relevant efter- og videregående uddannelse på samme eller nærmeste højere uddannelsesniveau frem til og med bachelor-/diplom­niveau, som kan tages på deltid.

Arbejdsgiveren betaler HD i Finansiel Rådgivning giver den studerende kompetencer til at rådgive om investering, finansiering, skat med videre på et specialiseret niveau under hensyntagen til kundens øvrige forhold.

På uddannelsen undervises der i fag som investeringsrådgivning, styring af finansielle virksomheder, skatteret og juridisk metode samt finansielle virksomheders produkter og servicer.

Adgangskravet til at læse HD i Finansiel Rådgivning er, at man har mindst to års erhvervserfaring foruden en adgangsgivende eksamen som eksempelvis HD 1. del eller finansøkonom. Studerende fra Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning, der har valgt banklinje model 1 eller den tidligere HD-pakke med erhvervsøkonomi og statistik, lever også op til adgangskravet.

Eksempler på Bachelor/Diplom, der kan gennemføres som deltidsuddannelser:

› › › › › › ›

HD 2. del i finansiel rådgivning HD 2. del i finansiering HD 2. del i regnskab HD 2. del i organisation og ledelse Diplomuddannelse i ledelse It-diplomuddannelser Overbygningsforløb til it-bachelor

Henrik Holck valgte at læse HD i Finansiel Rådgivning for at blive en endnu bedre investeringsrådgiver i Eik Bank.

Det gælder om at prioritere sin tid Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto Stig Stasig

Henrik Holck har taget hul på fjerde og sidste semester af HD i Finansiel Råd­givning på Copenhagen Business School, hvor han er i gang med sit eksamensprojekt i faget corporate finance. Og i løbet af februar går han i gang med sin hovedopgave, som sandsynligvis kommer til at handle om værdiansættelsen på Jeudan-aktien i forhold til det aktuelle marked. ”Jeg valgte at læse HD i Finansiel Rådgivning, fordi jeg ønsker at supplere min HA-uddannelse og blive klædt bedre på til mit nuværende job som investeringsrådgiver. I løbet af de første halvandet

år på HD har jeg oplevet en god synergi mellem teori på skolen og praksis i banken”, siger Henrik Holck, der er ansat i Eik Bank på Oslo Plads i København.

Hans interesse for HD i Finansiel Rådgivning blev vakt i forbindelse med en MUS-samtale med hans leder, og banken betaler da også omkostningerne ved uddannelsen.

Henrik Holck passer sit job på fuld tid og bruger derudover omkring 17 timer om ugen på uddannelsen. ”De fleste uger er der undervisning fredag efter-

middag og aften samt lørdag, og dertil er der en del timers læsning og forberedelse, så jeg kan godt indimellem føle, at jeg har nogle lange arbejdsuger“, siger Henrik Holck.

Han er 29 år, ugift og uden børn – men alligevel kan det mærkes, at fritiden er begrænset. ”Det gælder om at prioritere sin tid. Jeg må skære ned på andre ting i denne periode, for eksempel at spille squash, men det er o.k., for jeg er overbevist om, at jeg får noget godt ud af at tage en HD i Finansiel Rådgivning“, siger Henrik Holck. n

Særlige kompetencer søges

til Privat, Erhverv og Kredit i Roskilde Bank under afvikling Vi tilbyder: Anderledes udfordringer, Udvikling af kompetencer Gode kolleger, Fleksible arbejdstider Vi søger: Gå-på-mod, Finansiel erfaring Læs mere om stillingerne og baggrunden for dem på www.roskildebank.dk

www.roskildebank.dk

Er du ejendomsmægler og tænker du ”selvstændigt”?

Hvis ja, er du så blå eller rød?

Farven refererer til, om din mæglervirksomhed skal ligge på nettet eller midt i gadebilledet.

Hos RealMæglerne Holding tilbyder vi dig hele to tidssvarende koncepter.

- Det vil sige muligheden for at blive selvstændig ejendomsmægler på dine præmisser.

Kædens fleksible og flade organisationsstruktur giver dig medindflydelse og kortest mulig kommandovej fra god ide til færdigudviklet værktøj.

Hvad enten du vil være traditionel RealMægler eller online BoligOne mægler, sikrer vi dig en god start.

Få foden under eget bord og bliv en del af et velkendt landsdækkende brand og et dynamisk og veludviklet fællesskab af mæglerkolleger.

Læs mere om vores koncepter på

realmaeglerne.dk og boligone.dk Du kan også kontakte adm. direktør Niels Brandt på tlf. 3649 3122 for en uforpligtende samtale om, hvordan du som selvstændig RealMægler eller BoligOne mægler kan gøre en forskel.

BoligOne - hjem til dig

Til bolig søger vi:

Til bolig søger vi: Franchisetagere Franchisetagere til til Storkøbenhavn,Birkerød, Birkerød, Hjørring, Hjørring, Hurup, Løgstør og Faaborg Storkøbenhavn, Hurup, Løgstør og Faaborg Stærkeste distributionsnet = større indtjeningsmuligheder Nybolig samarbejder med Nykredits 49 centre og ca. 850 Stærkeste distributionsnet regionale og lokale pengeinstitutter, der er tilknyttet Total­ = større indtjeningsmuligheder kredit. Samarbejdet rummer bl.a. mulighed for gensidige Nybolig samarbejder med Nykredits 49 centre og ca. henvisninger, vurderingsopgaver samt honorering for pro­ 850 regionale og lokale pengeinstitutter, der er tilduktsalg m.v. Derfor har vi det stærkeste og bredeste finan­ knyttet Totalkredit. Samarbejdet rummer bl.a. musielle samarbejde.

lighed for gensidige henvisninger, vurderingsopgaver samt honorering for produktsalg m.v. Derfor har vi Ubegrænsede indtjeningsmuligheder det stærkeste og bredeste finansielle samarbejde.

I Nybolig har du ubegrænsede indtjeningsmuligheder.

Der er ikke loft over, hvad du kan tjene.

Ubegrænsede indtjeningsmuligheder

I Nybolig har du ubegrænsede indtjeningsmuligPersonlig udvikling Viheder. har stor fokus på personlig forretningsmæssig Der er ikke loft over, og hvad du kan tjene. ud­ vikling. Derfor gennemgår vores franchisetagere og daglige ledere en struktureret lederuddannelse.

Personlig udvikling Vi har stor fokus på personlig og forret ningsmæssig udvikling. Derfor gennemgår vores franchisetagere og daglige ledere en struktureret leder uddannelse.

nybolig.dk nybolig.dkFFM

Stærkt bagland Baglandet består af godt 50 medarbejdere, der støtter og rådgiver Nybolig forretningerne omkring den løbende Stærkt bagland forretningsmæssige drift, faglige og juridiske spørgsmål, Baglandet består af godt 50 medarbejdere, der støtuddannelse, IT og markedsføring.

ter og rådgiver Nybolig forretningerne omkring den løbende forretningsmæssige drift, faglige og juriFakta om Nybolig diske spørgsmål,ca. uddannelse, IT og markedsføring.

222 forretninger, 1.000 medarbejdere.

Fakta Har du om lystNybolig til at være med på holdet?

222 forretninger, ca. 1.000 Enten som franchisetager medmedarbejdere. egen /egne forretninger eller som daglig leder, så kontakt underdirektør Henning Forsberg direkte på 4455 6373, eller send en e­mail til Har du lyst til at være med på holdet? hfj@nykredit.dk Enten som franchisetager med egen/egne forretninger eller som daglig leder, så kontakt underdirektør Henning Forsberg direkte på 4455 6373, eller send en e-mail til hfj@nykredit.dk

Kan du sige skat uden at tænke på penge?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge.

Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. 3 ledige stillinger: • Filialdirektør til Odense (ny filial på Kertemindevej).

• Filialdirektør til Frederikssund.

• Erhvervsrådgiver til Amager.

Læs mere på al.bank.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Sig ja - til en fornuftig pensionskasse

Kan man elske nogen, man kun tager for pengenes skyld?

Mere end 17.000 ansatte i banker og sparekasser har indgået fornuftsægteskab med FSP Pension. Og når vi spørger dem i kundeundersøgelser, får vi at vide, at de er meget tilfredse. Især når det gælder investering, service og rådgivning. At vi giver bedre råd, kommer kunderne til gode. For vi er 100 % kundeejet, og udbyttet skal ikke deles med aktionærer.

Vi tror på forhold, der skal passes og plejes gennem årene. Det betyder, at du som kunde kan regne med os både i medgang og modgang. Du kan vælge os, fordi vi deler din opfattelse af værdierne i tilværelsen. Eller du kan tage os alene for pengenes skyld. I begge tilfælde lover vi at give dig bedre råd til et bedre liv.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk