Magasinet Finans nr. 2/2011

Finansforbundets magasin nr. 2, 2011

Inkasso er et hit Hvor inkasso tidligere blev set som en nødvendighed, har det i dag udviklet sig til en stor og vigtig forretning. Sidste år inddrev landets største banker et milliardbeløb fra skyldnere Læs side 10

Pensionsseminar 2011

Pensionsuddannelse for rådgivere

PENSIONSOMRÅDET ER INDE I EN RIVENDE UDVIKLING ...

Er du opdateret?

• Er du ajour med nye regler og lovgivning på pensionsområdet?

• Kan du som privatkunderådgiver anvende de it-systemer og hjælpeværktøjer, du får stillet til rådighed?

Deltag på årets pensionsseminar den 1. - 2. marts, hvor vi kommer rundt om nye regler og trends inden for området.

Se også vores nye udbud af pensionsuddannelse til privatkunderådgivere, som giver dig en faglig opdatering og inddrager de systemmæssige løsninger, du har til rådighed.

Klik ind på www.finansudd.dk, se udbud og tilmeld dig.

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

indhold

20

10 Banker kradser milliarder ind Inkasso har udviklet sig til et stadig vigtigere forretningsområde i de store banker

MIN KROP VAR KLAR TIL PENSION

14 ekstra penge til fyrede

Finansforbundet hjalp fyrede i Alm. Brand Bank til ekstra godtgørelse

16 spekulation fører til sult En række internationale storbankers spekulation i fødevarepriser medvirker til sult i ulande

20 min krop var klar til pension

En frivillig bodyage-test i vestjyskBANK gav erhvervsrådgiver Leif Christensen et chok

24 den perfekte bankmand

Tema: OPSAGT UNDER KRISEN

Den schweiziske storbank UBS indfører stram dresscode for at genvinde omverdenens tillid

26 tillid betaler sig Danskerne er verdensmestre i at have tillid til hinanden, og Handelsbanken er gennemsyret af tillid mellem ledelse og medarbejdere

30-35

30 Tema: opsagt under krisen

Mange af dem, som blev fyret under krisen, har hurtigt fundet andre job

38 kvinde i en mandeflok Senior dealer Dorrit Stehr har intet imod at være omringet af mænd i Nykredits markedsafdeling 42 få lorten på bordet God ledelse er at være åben og ærlig, mener 32-årig filialdirektør i Nordea 44 Økonomisk vækst er tiltrækkende

130 økonomer deltog i debatmøde hos Finansforbundet

det faste

få lorten på bordet

42

4-9 7 36-37 40 41 43 46-47 52-53 54-55 54-55

Nyheder leder globalt bankhistorie finanskronik 3 fede det juridiske hjørne ledige og seniorer finans senior rejser Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 2, februar 2011. Næste nummer fredag 4. marts 2011• Udgiver: Finans­forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (redaktionsleder, DJ), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk•Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansfporbundet.dk •Sajeev Shankar ssh@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest onsdag 16. februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar - 30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans februar 2011

3

Nyheder Vi ser gerne, at der sker en kon­ solidering i sektoren. Vi aner­kender selvfølgelig, at en lang række mindre, konservativt drevne banker har klaret sig fint igennem krisen. Men ud fra en drifts­økonomisk betragtning undrer det mig virkelig, at der ikke allerede har været flere fusioner i banksektorens institutter Ulrik Nødgaard, direktør i Finanstilsynet, til Børsen

Staten tjener tykt på

bankpakker

Mobilbank breder sig Inden sommerferien vil det også være muligt for kunder i landets mindre pengeinstitutter at logge på deres bankkonto og foretage transaktioner gennem mobilen. Det oplyser Bankdata, SDC og BEC, som tilsammen leverer it-løsninger til 120 pengeinstitutter. DanID har meldt ud, at en login-løsning for NemID vil være på markedet inden for seks måneder på mobilbanken. ”Vi vil være klar med vores mobile bank en gang i 2. kvartal.

Så den vil være klar, når NemID kommer med deres løsning.

Mulig­hederne med NemID betyder, at man kan lave nogle ­standardiserede løsninger“, siger administrerende direktør i SDC Erik Jakobsen til Nyhedsbrevet Finans.

SDC har tilbudt deres pengeinstitutter mobilbank siden 2009, men hidtil har mange pengeinstitutter ikke taget imod tilbuddet. Det skyldes, at mobilbanken tidligere kun ­kunne anvendes af ”almindelige“ og ikke af de såkaldte smartphones. ”Vores nye mobilbank vil være tilgængelig via smartphones, og allerede nu kan vi mærke, at interessen fra pengeinstitutterne er enorm. Lige siden Danske Bank kom på banen, har der ­været stor efterspørgsel efter en mobilbank til smartphones“, siger han.

Nykredit sendte deres mobilbankløsning på gaden før årsskiftet, og Nordea, Jyske Bank og Sydbank er også på vej med mobilbank til deres kunder./SSH

4

Finans februar 2011

Finanskrisen har ikke kun været negativ for statens indtægter. Faktisk står det offentlige til en indtægt på godt 11 milliarder kroner fra Bankpakke I og II. Det viser beregninger foretaget af bankernes branche­ organisation Finansrådet, der som noget nyt har regnet renterne på bankernes lån hos staten med i det endelige regnestykke. Beløbet kan dog blive noget mindre, når eksempelvis den endelige opgørelse for Eik Banks kollaps foreligger.

Trelleborg-sag for Højesteret Selv om de tidligere aktionærer i bankTrelleborg i december fik medhold ved landsretten i, at salget af bankTrelleborg til Sydbank i 2008 var ulovligt, fik de ikke tilkendt nogen kompensation for den pris, de var tvunget til at acceptere i forbindelse med tvangsindløsningen af deres aktier.

Derfor har aktionærerne nu besluttet at anke dommen til Højesteret.

Her ventes sagen tidligst at blive behandlet i 2012.

nyheder

Sundhed bør altid være et tilbud Finansforbundet har udformet en række retningslinjer for sundhedsarbejdet på arbejdspladsen. De skal blandt andet være med til at sikre, at arbejdspladsen ikke blander sig i personlige livsstilsvalg

Tilbud om motion, sund mad i kantinerne, helbredsundersøgelser. Det er blot nogle af de mange sundhedsfremmende tilbud, som mange medarbejdere i den finansielle sektor modtager på arbejdspladsen. Men selvom sundhedsordninger efterspørges af mange som et personalegode, kan det på den anden side også være med til at reducere tolerancen af forskellighed og den enkeltes ret til selv at vælge sin livsstil, mener Finansforbundet. Derfor har forbundet nu valgt at lave en række retningslinjer for sundhed, som forbundet foreslår aftales og forankres i SU eller arbejdsmiljøorganisationen. ”På den ene side er det positivt, at medarbejderne har mulighed for at spise sundere og dyrke motion på arbejdspladsen, men på den anden side rejser det et etisk dilemma om, hvor grænsen går mellem det private og det arbejdsrelaterede, når det gælder sundhed“, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby, der påpeger, at det allervigtigste er, at sundhedsordninger er et tilbud og ikke et krav. ”Det handler om at beskytte de marginaliserede grupper. Er du en aktiv og sund medarbejder, er det måske svært at se problemet. Men for os er det vigtigt at sørge for, at ingen medarbejdere bliver udstillet, marginaliseres eller diskrimineres på grund af personlige livsstilsvalg“.

Derudover skal retningslinjerne være til at modvirke et fremtidigt scenarium, hvor medarbejdere rekrutteres på baggrund af deres helbredsmæssige tilstand./SF

Retningslinjer for sundhed Det er Finansforbundets holdning, at virksomhederne i deres arbejde med sundhed som minimum bør overholde følgende retningslinjer: 1. Virksomhedens arbejde med sundhed skal følge et frivillighedsprincip – det er den enkelte, der aktivt skal vælge sundhedstilbud/-aktiviteter til 2. Ingen medarbejder må udstilles, marginaliseres eller diskrimineres på grund af personlige livsstilsvalg 3. Sundhed hører ikke hjemme i MUS-samtalen, medmindre det er direkte ­relateret til medarbejderens mulighed for at udføre sit job 4. Individuelle sundhedstilbud og personrettede opfordringer om at ændre livsstil er ikke acceptable, medmindre de er direkte relateret til medarbejderens mulighed for at udføre sit job 5. Sundhedstilstand skal ikke indgå i bedømmelsen af kandidater ved rekruttering og ansættelse

Derudover mener Finansforbundet, at det giver god mening, at: Virksomhedens sundhedspolitik og sundhedstilbud/-aktiviteter aftales og forankres i SU eller arbejdsmiljøorganisationen

› Sundhedspolitikken definerer, hvad virksomheden forstår ved sundhed og trivsel, og hvad formålet er med en sådan politik

› Sundhedspolitikken tager højde for både psykisk og fysisk sundhed › Sundhedspolitikken tænkes sammen med virksomhedens arbejdsmiljøindsats, da arbejdsmiljø og sundhed påvirker hinanden

› Sundhedspolitikken forholder sig til fordelingen af roller, ansvar og ressourcer samt behovet for information og rådgivning ved iværksættelse af sundhedstilbud/-aktiviteter

Finans februar 2011

5

nyheder

Historisk få netbankindbrud

IT-folk er guld værd De udvikler mobilbankapplikationer og andre digitale løsninger, og så er de nøglepersoner i opbygningen og vedligeholdelsen af den finansielle infrastruktur. Dygtige IT-folk er eftertragtede i bankerne, og det afspejler sig også i lønnen. I gennemsnit tjener IT-medarbejdere i sektoren 52.184 kroner om måneden, og det er næsten en tredjedel (32 procent) mere end en privatrådgivere i et pengeinstitut i gennemsnit har i månedsløn (39.386 kroner).

Andre gennemsnitslønninger, ifølge FA’s Strukturstatistik 2009 og IT-medarbejder Statik 2009: Programmering på højt teknisk niveau:

59.088 kroner

Programmeringsarbejde (IT)

49.441 kroner

Erhvervsrådgivere

46.330 kroner

Boligrådgivere

43.403 kroner

Bank- og sparekassearbejde med generel kundebetjening:

34.610 kroner

Kassererarbejde i bank og sparekasse:

31.695 kroner

I 2010 har der været 12 indbrudsforsøg i danske netbanker, og kun i seks af tilfældene lykkedes det de it-kriminelle at slippe af sted med penge til en samlet sum af 433.000 kroner.

Til sammenligning var der i 2009 111 indbrudsforsøg, hvor der i 63 af tilfældene var tab på i alt 6,7 millioner kroner. ”Vi har haft succes med at afskærme de it-kriminelle fra at begå indbrud i danske netbanker.

Når de oplever, at det er besværligt at begå netbankindbrud i Danmark, vælger de at koncentrere sig om andre lande, hvor de får større udbytte ud af anstrengelserne”, siger kontorchef i Finansrådet Birgitte Mikkelsen.

Antallet af bankrøverier steg i 2010 År

Antal røverier

2010

filialer færre i 2010 En optælling foretaget af Reuter Finans viser, at mindst 100 filialer af pengeinstitutter blev nedlagt sidste år. Nordea lukkede 39, Danske Bank 12, mens medlemmerne af foreningen Lokale Pengeinstitutter tilsammen menes at have lukket 50 filialer.

6

Finans februar 2011

132

2009

93

2008

109

2007

71

2006

69

2005

98

2004

121

2003

182

2002

222

2001

208

Kilde: Finansrådet

Køb af FIH Erhvervsbank godkendt Myndighederne har nu godkendt, at ATP (49,95 procent), PFA (19,98 procent) Folksam (19,98 procent) og CPDyvig (9,99 procent) via FIH ­Holding nu endelig overtager FIH Erhvervsbank formelt. Det oplyser banken i en meddelelse.

Købet blev annonceret i september 2010.

ATP spiller en meget vel­defineret rolle i det danske samfund. Vi yder tilskuddet til folkepensionen. Det vil vi fortsætte med at gøre, og der er ingen – absolut ingen – planer hverken i den daglige ledelse eller i bestyrelsen om, at ATP skal drive konkurrerende virksomhed med hverken pengeinstitutter eller forsikringsselskaber i Danmark Lars Rohde, adm. direktør i ATP, til Berlingske Business

leder

Finansforbundet er partipolitisk uafhængigt, men det skal ikke forhindre os i at blande os i debatten

Vi spiller på Danmarks hold Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Ingen kender den eksakte dato for et folketingsvalg, men et er sikkert; vi skal til valgurnerne senest i november i år. Denne gang er det de store samfundsøkonomiske temaer, der bør fylde i valgkampen. For Danmark er i knibe, og der skal rykkes rundt på mange fronter, hvis vi skal klare os igennem de alvorlige udfordringer, vi står over for.

Situationen er alvorlig. Det er der ikke uenighed om. Men så holder enigheden også op. For allerede nu ser vi en politisk debat, som i den grad er defineret af, hvilket parti man er medlem af.

Der sættes simpelthen to hold – et blåt og et rødt, og debatten handler mere om, hvilket hold man spiller på, end den handler om at finde de løsninger, der er bedst for Danmark. Politikernes opgave er at finde ud af, hvordan vi skal overleve i de næste mange år. Og vi risikerer, at bloktænkning spænder ben for en åben og ærlig debat og en løsning, der på langt sigt virker.

I øjeblikket bruger vi mere, end vi tjener, og der er flere, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der kommer til. Det hænger naturligvis ikke sammen, og det sætter vores højt besungne velfærdsydelser under pres. Det grund­ læggende spørgsmål er simpelthen: hvad skal vi leve af i fremtiden? Det er et seriøst spørgsmål, der kræver en lige så seriøs debat.

Finansforbundet er partipolitisk uafhængigt, men det skal ikke forhindre os i at blande os i debatten om fremtidens Danmark. Som forbund for 55.000 medarbejdere i finanssektoren har vi en helt naturlig interesse i og pligt til at byde ind med vores viden om for eksempel arbejdsmarkedet. Det gør vi gerne, og vi gør det uden at iføre os blå eller røde trøjer. For os er alt i princippet til debat. Efterlønnen er et godt eksempel. Vi afviser ikke, som LO gør det, at røre ved efterlønnen. For det tror vi er helt nødvendigt, dels for at nedbringe de offentlige udgifter, men så sandelig også for at sikre, at vi er mange nok på arbejdsmarkedet til at bidrage til det velfærdssamfund, som de fleste af os værdsætter.

Men vi bliver naturligvis nødt til se arbejdsmarkedet i sin helhed, og derfor skal diskussionen om efterløn kobles med reformer af førtidspensionen, beskæftigelsesindsatsen og kompetenceudviklingen. Det vigtigste er, at vi finder løsninger, der bygger på et sagligt og gennemarbejdet grundlag. Og løsninger, der er bredt funderet og inddrager arbejdsmarkedets parter. Finansforbundet vil gerne spille med, men det bliver på Danmarks hold. n

Finans februar 2011

nyheder

Tilsyn roser rådgivere Finanstilsynets undersøgelse af boligrådgivning i 12 udvalgte pengeinstitutter viser, at der generelt ydes god og fyldestgørende rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom Det seneste par år er det strømmet ind med klager over dårlig rådgivning til Penge­ institutankenævnet, og i medierne er bankrådgiverne generelt blevet kritiseret for ikke at yde kunderne en sober rådgivning. Men billedet af rådgiverne er næppe så sort-hvidt, som det er blevet gjort til.

En ny undersøgelse af boligrådgivning i 12 udvalgte pengeinstitutter, som Finanstilsynet foretog i efteråret 2010, viser med Finans­ tilsynets egne ord, at der generelt ydes god og fyldestgørende rådgivning om lån med ­sikkerhed i fast ejendom. ”Det er Finanstilsynets indtryk, at der i de besøgte pengeinstitutter er fokus på, at rådgiverne har gennemgået en uddannelse, så de, der rådgiver om lån med pant i fast ejendom, har de nødvendige kompetencer. Dette blev understøttet af Finanstilsynets undersøgelser,

som generelt viste et højt vidensniveau blandt rådgiverne“, hedder det i rapporten, som blev offentliggjort den 13. januar.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, er godt tilfreds med konklusionen. ”Vi ved jo, at vores medlemmer er veluddannede og dygtige, og derfor er jeg naturligvis meget tilfreds med, at Finanstilsynets undersøgelse bekræfter det“, siger han.

Undersøgelsen bygger på samtaler med privatkunderådgivere i Arbejdernes Landsbank, Danske Bank, Handelsbanken, Jyske Bank, Lån og Spar Bank, Nordea, Nykredit Bank, Ringkøbing Landbobank, Spar Nord Bank, Sparekassen Faaborg, Svendborg Sparekasse og Sydbank.

Finanstilsynet mener dog ikke, at rådgiverne har nok fokus på omkostningerne ved de forskellige låntyper i samtalerne med kunderne. Typisk tager rådgiverne først omkost-

ningerne op, når de gennemgår det endelige tilbud med en kunde. ”Vi opfordrer derfor til, at rådgiverne har større fokus på omkostninger i forbindelse med rådgivningen“, siger Annette Bjaaland Andersen, kontorchef i Finanstilsynet.

Michael Budolfsen hæfter sig ved, at bidragssatsen til realkreditinstituttet på undersøgelsens tidspunkt i september og oktober havde en relativt stor betydning for de samlede omkostninger ved det enkelte lån, og at den manglende information om omkostninger derfor ikke skyldes, at banken skal have et højt gebyr. ”Vi går ind for transparens. Og derfor skal kunden naturligvis have alle de informationer, der er nødvendige for at kunne træffe en ­kvalificeret beslutning“, siger Finansforbundets næstformand./CJO

Eik Bank-ansatte glade for ny ejer 87.000 nye kunder, ekstra indlån for fem milliarder kroner og en position som et af landets ti største pengeinstitutter (målt på antal kunder) var det umiddelbare resultat af, at Spar Lolland fredag den 17. december købte Eik Bank Danmarks privatkundeaktiviteter.

Med i købet følger 82,5 fuldtidsstillinger ud af de i alt 118 medarbejdere i Eik Bank Danmark, og det vækker glæde hos Eik Banks fællestillidsmand, Torben V. Andersen. ”Vi er glade for, at der er kommet en afgørelse for vores fremtid, og at så mange job bevares. Andre løsninger kunne have været meget værre og have resulteret i massefyringer“, siger Torben V. Andersen, der roser ledelsen i Eik Bank for at have ydet en ihærdig

8

Finans februar 2011

og flot indsats for at redde så mange arbejdspladser som muligt.

Spar Lolland skriver på sin hjemmeside, at Eik Bank Danmark fortsætter som en unik og selvstændig forretningsenhed i Spar Lolland med fortsat fuldt fokus på internetbserede bankydelser. Ifølge Spar Lollands fællestillidsmand, Finn Christensen, beskæftiger Spar Lolland nu omkring 320 medarbejdere inklusive medarbejderne fra Eik Bank og de cirka 40 fra Finansbanken, som Spar Lolland fusionerede med sidste år. ”Vi skal drøfte, hvordan den fremtidige struktur for tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter skal være i virksomheden. Her kan en mulig flytning af Eik Bank-folkene til

Finansbankens lokaler i Kalkbrænderihavnen i København også spille ind“, siger Finn Christensen.

Ved deadline for denne artikel stod det klart, at Eik Bank afskediger 11 medarbejdere, mens en række ansatte, som blandt andet har beskæftiget sig inden for områder som erhvervs, pantebrev og kredit bliver i det selskab, som Finansiel Stabilitet har oprettet. ”Hele processen har været præget af en god, åben og ærlig dialog, og det er min opfattelse, at vores nuværende direktør Steen Parsholt har gjort sit yderste for at bevare så mange arbejdspladser som muligt”“, siger Torben V. Andersen./CJO

KONTAKTANNONCE Bly viol søger kontant partner Er der mon hjerterum til mig derude et sted?

Jeg fylder ikke så meget i landskabet, men du får virkelig noget for pengene, for jeg fremtræder altid elegant og stilfuldt. Altid med største diskretion og altid lydhør.

Mit klassiske look matcher alle slags indretninger og jeg har masser af kapacitet. Jeg elsker tal og tæller meget hurtigt. Jeg går ind for organiseret opbevaring, høj sikkerhed og effektivt overblik.

Jeg kan både tage imod og give masser igen.

Effektivitet og loyalitet er mit motto.

Derfor svigter jeg aldrig under pres og siger aldrig nej til en tømning. Tag godt imod mig.

Jeg lover at passe rigtigt godt på pengene.

Ring til mig på 63127540 og hør mere om hvad jeg gør for penge...

Kompakt, praktisk og MEGET stille

CTcoin Danmark A/S er Danmarks førende udbyder af kontanthåndteringsløsninger samt teknisk service til pengeinstitutter og detailhandlen.

inkasso

Banker kradser milliarder ind Fra at have været en nødvendighed er inkasso blevet en forretning, som pengeinstitutterne kan tjene mange penge på, og stadig flere bankmedarbejdere arbejder for at hente de tabte penge hjem

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Territorium

Der er travlhed i bankernes inkassoafdelinger. Medarbejderne forsøger at kradse så mange penge som muligt hjem til banken. Penge, som tidligere blev set som tabte, men som bankerne i højere grad end tidligere arbejder for at få igen ved at indgå afdragsaftaler med skyldnerne. Og det lykkes. I 2010 hentede landets fem største banker samlet set et milliardbeløb hjem. Det viser en rundringning, Magasinet Finans har fore­ taget. ”Tidligere så vi inkasso som en nødvendighed. I dag ser vi det mere som en forretning. Vi går ­målrettet efter at få en dialog med kunden, for ellers får vi ingen penge. Vi er sat i verden for at nedbringe det endelige tab for koncernen. Vi har klare forretningsmål for responsprocenter, og hvor mange penge vi skal inddrive. Det havde vi ikke ­tidligere“, siger Kaare Larsen, afdelingsdirektør for Danske Banks inkassoafdeling.

I 2004 valgte Danske Bank at centralisere sin inkassoinddrivelse og brugte et tocifret million­beløb på eget it-system.

Ambitionen om at inddrive flere penge på bankens inkasso­ sager lykkedes. Sidste år hentede bankens inkassoafdeling et stort trecifret millionbeløb hjem til banken. Hos landets øvrige fire store banker er inkassoområdet også blevet opprioriteret.

I løbet af de sidste fem-seks år er antallet af inkassomed­ arbejdere steget støt.

Øget travlhed under finanskrisen Finanskrisen har især skabt travlhed i landets inkassoafdelinger, som har oplevet en stigende sagsindgang. Meldingen fra

10

Finans februar 2011

Nykredit Bank er, at banken igennem sin knap 17-årige levetid nu er oppe på det højeste antal kreditsager nogensinde. Hos Nordea forklarer Sven Aage Kristensen, som er bank­direktør i Nordea, at antallet af nye inkassosager er steget markant igennem 2008 og 2009, men er blevet stabiliseret igennem 2010. Og han er f­ ortrøstningsfuld om fremtiden. ”Det er klart, at de sager, som røg ind i systemet i 2009, stadigvæk er der, men tilgangen af nye sager er stilnet af. ­Krisen i begyndelsen af 1990’erne var meget værre. Der væltede det ind med tvangsauktioner. Der er selvfølgelig flere end tidligere. Men det er ikke det samme. Arbejdsløs­heden er ikke på det samme høje niveau, som vi så i 1990’erne“, siger Sven Aage Kristensen fra Nordea.

Med undtagelsen af Nordea har Nykredit Bank, Jyske Bank, Sydbank og Danske Bank alle en central inkassoafdeling. Nordea er i gang med at centralisere bankens inkassoinddrivning, som hidtil har været foretaget af 21 afdelingsområder spredt rundt i landet. Banken forventer at have en central inkasso­ afdeling klar i København i slutningen af andet kvartal i år med godt 50 medarbejdere. ”Det har altid været min drøm at samle vores inkassoinddrivelse. Og tiden er den rigtige nu. Vi stod for at skulle skifte vores ældre it-system ud, og da vi samtidig havde mange medarbejdere fra de store årgange, som gik på pension, valgte vi at centralisere inkassoafdelingen for at få bedre kvalitet og et arbejdsmiljø, hvor kollegerne i højere grad kan sparre med hinanden“, siger Sven Aage Kristensen.

Danskerne er dybt forgældede

› Hver 20. dansker over 18 år er

registreret i Experians RKI-register

› De registrerede skylder samlet 13,4 milliarder kroner

› Med 6.662 konkurser blev 2010

et rekordår for antallet af konkurser

Kilde: Experian

➼

Fra inkassobisse til inkassohjælper Og sparring er der brug for. I løbet af de sidste år er inkassoområdet blevet mere komplekst som følge af øget regulering.

Det har udvidet inkassomedarbejdernes arbejdsområde og øget behovet for flere medarbejdere. Det oplever de blandt andet i Jyske Bank, hvor 27 inkassomedarbejdere arbejder for at inddrive tabte penge fra bankens privat- og erhvervskunder. Derudover er afdelingen også med til at levere data til beregningen af bankens generelle værdisættelse, som med indførelsen af Baselreglerne er blevet lovbestemt. Ifølge Flemming Bjerregaard Jensen, afdelingsdirektør i Inkasso Privat i Jyske bank, koster den funktion alene et mandår i arbejds­ timer.

I Sydbank arbejder cirka 12 medarbejdere med bankens inkassoinddrivning. I midten af 1990’erne centraliserede banken sin inkassoafdeling, og det har ud over en mere ensartet behandling styrket bankens ekspertise på området. En ekspertise, som resten af banken i højere og højere grad benytter sig af. ”Igennem årene har vi haft meget fokus på, at folk internt i organisationen mere oplever os som en service- og hjælpefunktion i stedet for inkassobisser. Vi har også en vigtig funktion i, at rådgiverne kan søge råd og vejledning til at håndtere problemsager, som ikke er blevet inkassosager endnu. Så kan vi forhåbentlig få afværget sagerne i tide“, siger Henrik Wrang, afdelingschef for Privat Inkasso i Sydbank. n

Finans februar 2011

11

inkasso

➼

Det nytter ikke at være en kold skid Hos Danske Bank er inkassoarbejdet rykket fra filialkældrene op til Danske Banks Koncern Inkasso, hvor 140 medarbejdere i dag arbejder for at hente bankens tabte penge hjem. Hver tredje er kommet til siden 2005

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Territorium

Da 40-årige Søren Hellmann startede med at arbejde med inkasso, foregik det et par timer om ugen i en Danske Bankfilial på Nørrebro samtidig med det almindelige rådgiverjob.

Filialens godt 50-75 dubiøse debitorer, som skyldnerne blev kaldt, havde til huse i et par stålskabe i kælderen. I dag cirka 13 år senere er både Søren Hellmann og debitorerne rykket fra filialen til Danske Banks Koncern Inkasso i Høje-Taastrup.

2009 var et skrækkeligt år rent arbejdspresmæssigt for Søren Hellmann.

140 medarbejdere arbejder som Søren Hellmann udelukkende for at hente tabte penge hjem fra såvel privat- som erhvervskunder. Det er en tredjedel flere, end da Søren Hellmann kom til i 2005. Baggrunden for den markante vækst er den generelle økonomiske krise, som pressede inkassomedarbejderne til det yderste. ”Arbejdspresmæssigt var 2009 et skrækkeligt år. Det var en kamp for at overleve. Det væltede ind med sager. Vi kunne slet ikke rekruttere i samme hast. Vi havde ekstremt travlt i 2009, og jeg ønsker aldrig at komme i en situation som den igen. Jeg synes, jeg er rimelig robust og har en meget høj stresstærskel, men den var tæt på at blive overskredet. Du vidste ikke, hvornår det holdt op, og hvor længe krisen ville vare. To måneder, et halvt år eller to år?“, siger Søren Hellmann fra Inkasso Erhverv i Danske Bank, som kunne skrive et hav af overarbejdstimer på for 2009.

Inkasso i rivende udvikling I dag kan Søren Hellmann og hans kolleger i Inkasso Erhverv og Inkasso Privat igen trække vejret. De værste bølger har lagt sig, og nye medarbejdere er kommet til. En af de senest ankomne i Inkasso Privat er 36-årige Helle Bruun. Hun søgte stillingen som inkassorådgiver i juli 2009, og hun er fuld af lovord om jobbet, der for hendes vedkommende har overgået hendes forventninger. ”Jeg tror, mange synes, inkasso lyder tørt, kedeligt og unuanceret. Men det er meget mere nuanceret og farverigt, end jeg kunne forestille mig. Jeg sidder med mange forskellige arbejdsopgaver, og jeg synes, vi har et pænt stort råderum.

12

Finans februar 2011

Inkasso er et område i rivende udvikling“, siger Helle Bruun fra Inkasso Privat i Danske Bank, som kommer fra et job i Danske Banks interne revision.

Ifølge fællestillidsmand i Koncern Inkasso Grete Jönsson er mange af koncernens nyansættelser rekrutteret fra Danske Bank-koncernen, SKAT eller kommunen. Oftest er det folk med flere års erfaring, der bliver ansat i bankens inkassoafdeling, der i samarbejde med debitorerne forsøger at få kradset bankens tabte penge hjem igen. Adspurgt er gennemsnitsalderen i inkassoafdelingerne i de fem største banker også væsentlig højere end i resten af bankernes afdelinger. Her er man ung, hvis man er under 40 år. Da Nordea i 2008 begyndte deres centraliseringsproces, var halvdelen af bankens inkassomedarbejdere over 56 år.

Inkasso er meget mere nuanceret og farverigt, end Helle Bruun forestillede sig, før hun fik jobbet.

Pokerspil om tabte penge Ud over hovedsageligt telefonisk kontakt og mailkorrespondance handler en stor del af arbejdet i Koncern Inkasso om at sende skrivelser ud til kunder, advokater og revisorer. Før sagen ryger til inkasso, har kunden allerede modtaget tre rykkerbreve og en opsigelse af kontoen. Reagerer kunden heller ikke på en yderligere skrivelse fra inkasso plus telefonopringning, kan inkassorådgiveren vælge at sende sagen til advokat, som via fogedretten for­søger at hente bankens tilgode­ havende hjem. Am­bitionen i inkassoafdelingen er dog at håndtere sagerne selv, da det sparer omkostninger både for banken og kunden.

Ifølge Helle Bruun og Søren Hellmann kommer debitorerne fra alle samfundslag. Det kan både være enkeltpersoner, der sidder i fængsel eller ejer en stor erhvervsvirksomhed, og hele familien Jensen, som er ramt. Fælles for debitorerne er, at de skylder banken penge og ikke kan betale. Det kan enten være som følge af arbejdsløshed, skilsmisse, sygdom eller anden økonomisk ruin. Inkassorådgiverens job er at få dem på fode igen og få bankens tabte penge tilbage. Og det gælder om at holde tungen lige i munden. ”Man skal have forståelse for skæbnerne. Det nytter ikke at være en kold skid. Men man skal ikke blive lullet i søvn af kunden. Der er også kunder, der forsøger at bilde dig noget ind. Somme tider er det et pokerspil, man ved ikke helt præcist, hvilke kort kunden sidder med på hånden. Jeg har fået øjnene op for, at der er mange, der gerne vil betale, men ikke kan betale, men der er også mange, der gerne vil undgå at betale og i fogedretten bedyrer, at de intet ejer, selvom de reelt gør.

Af og til kan vi så finde ud af, at de, mens sagen ventede på at komme i retten, solgte deres lejlighed til konen. Finder vi ud af det, kan det være, vi begærer kunden konkurs for at få omstødt handlen“, siger Søren Hellmann. n

Inkassomedarbejder søges Selvom området er i rivende udvikling, har det tidligere været svært at skaffe inkassomedarbejdere. Danske Bank har førhen flere gange haft stillingsannoncer uden ansøgninger. Det har imidlertid ændret sig efter finanskrisen. I Jyske Bank har bankens 27 inkassomedarbejdere arbejdet intensivt for at forbedre inkassomedarbejderens image, og det har givet pote.

”Jeg har tit sagt, at det var endestation for både kunder og medarbejdere. Mange ansættelser har historisk set været kvinder, som gerne ville ned i tid. Det kunne man tidligere kun i en central funktion som inkassojobbet. Det er ændret nu. Det samme er imaget. For at det ikke skulle blive en endestation, har vi også brugt det som et uddannelsesophold herinde. Vi deltager også mere udadvendt i undervisningsfunktioner“, fortæller Flemming Bjerregaard Jensen, afdelingsdirektør i Inkasso Privat i Jyske Bank.

Finans februar 2011

13

Hjulpet af Finansforbundet

Ekstra penge til fyrede Ni måneders løn må Alm. Brand punge ud med til to fyrede medarbejdere, som blev fyret, mens de henholdsvis var på barsel og havde varslet fædreorlov.

Det er virkelig trist, når virksomheder ikke respekterer ligebehandlingsloven, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Foto Palle Skov og Stig Stasig

”Det er løgn. Ikke mig”!

Det var 33-årige Camilla Nymanns første reaktion, da hun i august sidste år per telefon fik beskeden fra sin chef i Alm. Brand Forsikring: ”Det er krisetid, og vi bliver nødt til at fyre nogle medarbejdere, og du er en af dem“.

På det tidspunkt havde hun været på barsel i godt fire måneder fra jobbet som webmaster i Marketing/Udvikling i Alm. Brand Forsikring i København, hvor hun havde været i to og et halvt år. ”Det slog benene helt væk under mig. Jeg havde slet ikke set det komme. Jeg vidste, at vi stod over for en ny udvikling af intranettet, som jeg skulle stå for, så der var masser af opgaver, der ventede, når jeg kom tilbage. Desuden regnede jeg jo med, at jeg var fredet, fordi jeg var på barsel“, fortæller Camilla, der blev fyret sammen med 75 medarbejdere fra Alm. Brand Forsikring og 38 medarbejdere i Alm. Brand Bank.

Blandt dem var den 35-årige privatkunderådgiver Kristian Petersen, der i januar i år skulle have været på tre måneders fædreorlov. ”Man kan ikke lade være med at tænke over, om min fyring havde noget at gøre med, at jeg skulle på fædreorlov – det var jo meldt ind allerede i april sidste år“, fortæller Kristian Petersen, der har arbejdet i Alm. Brand Bank i Vejle i godt fire år.

14

Finans februar 2011

Betaling ved kasse et Ifølge ligebehandlingsloven er det forbudt at fyre medarbejdere, hvis de er fraværende på grund af barsel, graviditet eller adoption. Det gælder også, hvis de har varslet barsel eller fædreorlov. Hvis en arbejdsgiver gør det, gælder såkaldt omvendt bevisbyrde, hvor arbejdsgiveren skal bevise, at fyringen ikke skyldes barsel, graviditet eller adoption.

Fyringsrunder i Alm. Brand Bank Oktober 2008:

18 medarbejdere

Januar 2009:

15 medarbejdere

November 2009:

38 medarbejdere

August 2010:

38 medarbejdere

Fyringsrunder i Alm. Brand Forsikring (Disse medarbejdere er fortrinsvis organiseret i DFL) Januar 2009:

21 medarbejdere

November 2009:

43 medarbejdere

August 2010:

75 medarbejdere

”Jeg regnede slet ikke med noget.

”Jeg har nu meldt mig til

Før jeg gik derind (til forligs­

’fangruppen’ af Finansfor­

mødet, red.) havde jeg sagt til

bundet, for en fagforening er

mig selv, at jeg ville blive glad,

langt mere end billig forsik­

hvis jeg bare fik en måneds godt­

ring“, siger Kristian Petersen

gørelse“, siger Camilla Nymann

”Det er virkelig trist, når virksomheder ikke respekterer ligebehandlingsloven. De fleste virksomheder i finanssektoren opfører sig ordentligt, men der er nogle få, der igen og igen vil ud at have prøvet loven af, og så må de også betale til kasse et. For loven er soleklar og skal bare overholdes“, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby.

Finansforbundet har netop indgået forlig med Alm. Brand Bank og Alm. Brand Forsikring og skaffet Camilla og Kristian ni måneders løn i godtgørelse.

Det både glæder og overrasker Camilla og Kristian. ”Jeg regnede slet ikke med noget. Før jeg gik derind (til forligsmødet, red.) havde jeg sagt til mig selv, at jeg ville blive glad, hvis jeg bare fik en måneds godtgørelse. Men ni måneder – det er jo fantastisk. Især fordi det betyder, at jeg vil kunne gå længere hjemme sammen med min søn, som vi endnu ikke har fået institutionsplads til, uden at vores økonomi vælter helt“, siger Camilla, der var positivt overrasket over, hvor seriøst forbundet tog hendes sag. ”Det var en topprofessionel behandling, jeg fik af forbundet, og det, at de tog min sag så seriøst, gav mig også modet til at gå videre med sagen”.

Ingen slinger i valsen

håbede jeg, at det ville føre til, at jeg ville blive holdt skadefri i forbindelse med fyringen rent økonomisk”, fortæller Kristian, der ligeledes har oplevet en topprofessionel behandling af Finansforbundet. ”Fra jeg snakkede med en juridisk konsulent inde i forbundet, til forliget blev en realitet, er sagen kørt slag i slag uden slinger i valsen. Selvom jeg altid har været medlem af forbundet, må jeg sige, at jeg nu har meldt mig til ’fangruppen’, for en fagforening er langt mere end billig forsikring“, siger Kristian, der allerede nu har fundet et nyt job som privatkunderådgiver i Jyske Bank i Vejle.

Kristians datter må dog skyde en hvid pil efter alene tid med sin far, for Kristian turde ikke søge nyt job med et krav om fædreorlov i lommen. Heldigvis fik hans kone lov til at forlænge sin barsel af sin arbejdsgiver, Nordea – på trods af at alle tidsfrister for indmelding var overskredet. ”Det har betydet alverden for os. Den situation, jeg står i nu, er langt bedre end at skulle gå hjemme uden at vide, om jeg var købt eller solgt på arbejdsmarkedet“.

Ved fyringsrunden i august blev yderligere en kvinde på barsel fyret. I den sag var det dog ikke muligt for Finansforbundet og Alm. Brand Bank at indgå forlig, hvorfor sagen nu vil blive prøvet ved retten. n

”Det var jo meget mere, end jeg turde håbe på – i bedste fald

Finans februar 2011

15

16

Finans februar 2011

investering

Spekulation fører til

sult Over en milliard mennesker verden over sulter i dag. 115 millioner af dem stødte til på grund af den alvorlige fødevarekrise i 2007-2008, som ifølge flere eksperter blev forværret af, at flere af verdens største banker spekulerede i fødevarepriser

Af Sajeev Shankar, ssh@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

”Denne sult er et stiltiende massemord. Og vi har en gruppe af tradere, spekulanter og finansielle banditter, som er gået fra forstanden og har skabt en verden med ulighed og rædsel. Vi er nødt til at stoppe det her“.

Sådan sagde Jean Ziegler tilbage i 2008, da han var FN’s særlige rapportør inden for fødevarer.

Og finanssektorens rolle i fødevarekrisen har været til ­heftig diskussion siden da. I dag siger stort set alle eksperterne på området, at spekulation skaber øget volatilitet (større udsving), i hvert fald på kort sigt. De øgede prisudsving på fødevarer lægger vi sjældent mærke til herhjemme, men det gør de i de lande, hvor op mod 80 procent af indkomsten går til fødevarer.

Det fortæller Trine Pertou Mach, som er forkvinde for den humanitære organisation Mellemfolkeligt Samvirke. ”Det betyder, at de familier, som balancerer lige på fattigdomsgrænsen, kan risikere at falde under grænsen – og altså havne i absolut fattigdom. Og helt konkret betyder det, at en mor kan være nødt til at vælge, om hendes børn skal have

morgenmad, frokost eller aftensmad. For pengene rækker ikke til lige så meget som tidligere”, siger hun.

Høje fødevarepriser fører ofte til kaos, de bedste eksempler så man under fødevarekrisen i 2007-2008, hvor der opstod oprør og protester i mere end 30 lande, hovedsageligt i dele af Asien og Afrika. Folk havde ikke længere råd til basale fødevarer som eksempelvis ris og majs. Også fattige i den vestlige del af verden blev ramt. Det amerikanske magasin Harper’s fortalte i en artikel sidste sommer, at hvert femte barn i USA en overgang var afhængigt af de såkaldte ”soup kitchens“ (madcentre med gratis eller billige måltider, red.) for at få de tre daglige måltider.

Højeste prisniveau i 20 år Det sidste år har budt på eskalerende fødevarepriser, og blandt eksperter er spørgsmålet ikke længere, om der kommer end ny fødevarekrise, men i stedet, hvornår den kommer.

FN oplyste i januar, at deres fødevareprisindeks er på det højeste niveau, siden indekset blev indført tilbage i 1990. Priserne

➼

Finans februar 2011

17

investering

➼

er altså højere, end de var i 2008. Nye oprør på grund af de høje fødevarepriser er allerede opstået i år. Således blev to mennesker dræbt under protester mod priserne i Algeriet.

Trine Pertou Mach har heller ikke stor optimisme, når det gælder fødevarepriserne i den nærmeste fremtid. ”Selvom fødevarekrisen fra 2007-2008 måske betegnes som overstået, er krisen ikke ovre. Siden da har vi hele tiden befundet os i en latent fødevarekrise, og der er ikke nogen tvivl om, at den meget snart vil dukke frem igen“, mener hun.

FN’s nuværende særlige rapportør inden for fødevarer, belgiske Oliver De Schutter, fremlagde sidste efterår en større rapport omkring fødevarepriser og spekulation. I rapporten gav han blandt andet følgende forklaringer på prisstigningerne i juli og august sidste år. ”Priserne på hvede, majs og ris er steget voldsomt i de sidste par måneder (juli-august). Men dette skyldes ikke dårlig høst, men nærmere tradere, som reagerer på informationer og spekulerer i markedet. Det er tydeligt, at de pludselige prisudsving øges på grund af spekulationer“.

Hvor man måske tidligere i Haiti kunne overleve for 30 cents ris om dagen, kræver det nu 60 cents. For os europæere er det et latterligt beløb, men for dem betyder det, at de ikke har råd til at spise sig mætte længere. Som dagene går, vil masser af mennesker dø på grund af dette“. Peter Wahl, forsker ved instituttet for World Economy, Ecology and Development

Goldman Sachs med i førerfeltet Peter Wahl er forsker ved instituttet for World Economy, Ecology and Development og ekspert inden for international handel og økonomi. Han fortæller, at hvor der tidligere var delte meninger om spekulationens effekt, er de fleste nu enige om, at det har en betydning. ”Langt de fleste store institutioner accepterer nu, at spekulation har en effekt på priserne. I starten var Verdensbanken eksempelvis afvisende over for denne tanke. Nu siger de i stedet, at spekulation utvivlsomt spiller en rolle, og at det er noget, som der skal gøres noget ved”, siger han.

Goldman Sachs var blandt de allerførste, da de i 1991 oprettede deres Goldman Sachs Commodity Index (i dag The S&P GSCI). Med stor succes blev flere og flere interesserede i at investere i dette indeks i form af aktier. The S&P GSCI består af 24 forskellige produkter. Majs udgør for eksempel 3,12 procent. Det vil sige, at 3,12 procent af de investeringer, der bliver foretaget i indekset, går til at købe futureskontrakter i majs. I dag har de fleste store banker deres egne commodity indeks. Investeringer i commodity indeks var i 2003 13 milliarder dollars. Fem år senere var det tal steget til 317 milliarder dollars. Eller knap 25 gange så meget som i 2003.

Investering i commodities blev i årene efter den sprængte husprisboble set som en sikker måde at investere sine penge på. De kontrakter, der handles med, er altså de såkaldte futureskontrakter, hvor man aftaler en pris et stykke tid ud i fremtiden. Det er gavnligt for eksempelvis landmænd, da de dermed ikke lider et stort tab, hvis prisen skulle falde senere hen.

Disse futureskontrakter videresælges efterfølgende, og det

18

Finans februar 2011

Tabel over Food and Agriculture Organization of the United Nations’ fødevareprisindeks. Prisindekset findes på baggrund af en række fødevareprodukter.

December/2000

92,8

Decenber/2004

113,1

Juni/2008

213,5

December/2008

143,3

Juni/2009

151,2

December/2009

172,4

Juni/2010

162,6

Juli/2010

166,7

August/2010

176,8

September/2010

188,2

Oktober/2010

198,6

November/2010

206,0

December/2010

214,7

fysiske produkt ender i sidste ende ikke hos spekulanterne, men hos nogen, som har en kommerciel interesse i produktet.

De største amerikanske aktører på markedet er Goldman Sachs, J.P. Morgan, Bank of America, Citigroup og Morgan Stanley. Mens de europæiske banker, der flittigst handler med futureskontrakter, er Credit Suisse, Deutsche Bank, HSBC, Rabobank og UBS.

Effekter på kort sigt Danske banker tilbyder også handel med commodities, men det er hovedsageligt landmænd eller andre kommercielle aktører, der bruger dem som risikostyring.

Råstofeksperter fra både Danske Bank, Jyske Bank og Saxo Bank fortæller alle, at spekulation har en effekt på kort sigt, men at det på længere sigt er udbud og efterspørgsel, der styrer priserne. Selvom Peter Wahl er enig i, at det på den længere bane er markedskræfterne, som bestemmer priserne, så minder han om, at selv udsving over kort tid kan have fatale konsekvenser for de mennesker, der bruger størstedelen af deres indkomst på mad.

“Lad os forestille os, at spekulationen får priserne til at stige, og at det først udjævner sig otte måneder senere. I mellemtiden betyder det, at hvor man måske tidligere i Haiti kunne overleve for 30 cents ris om dagen, kræver det nu 60 cents. For os europæere er det et latterligt beløb, men for dem betyder det, at de ikke har råd til at spise sig mætte længere. Som dagene går, vil masser af mennesker dø på grund af dette. Så man er nødt til at tage effekterne på kort sigt alvorligt”, vurderer han.

Både tradere i banker og økonomiske eksperter anerkender nu, at spekulationens effekt er noget, der skal kigges nærmere på. Selv en af de mest kendte spekulanter i verden har været kritisk over for fødevarespekulation. ”Deres (spekulanternes, red.) forventninger og gambling med futures er med til at øge prisen.

Det er som at hamstre mad i en hungersnød, bare for at profitere på stigende priser. Det burde ikke være muligt“, sagde George Soros således til Stern Magazine.

Regulering en mulig løsning Både i EU og i USA arbejdes der nu på at skabe en større gennemsigtighed omkring, hvordan handlen med commodities foregår. Samtidig påpeger flere, at politiske indgreb er en nødvendighed for at mindske spekulationen. En af de måder, hvorpå det kan ske, er de såkaldte position limits. ”Det vil have en vis effekt, hvis position limits bliver indført. Det vil ikke stoppe spekulation, men det vil forhindre enkelte aktører i at få for meget magt over markedet. Den bedste løsning er dog at holde spekulanterne helt uden for handel med fødevarer, men dette vil aldrig ske. Og så længe spekulanterne befinder sig på markedet, kan man ikke forebygge fremtidige bobler”, siger Peter Wahl.

I USA’s seneste finansielle reform, den såkaldte Dodd-Frank Act var et afsnit tilegnet fødevare-commodities. Her kræves det, at kommissionen for commodities-handel i USA, inden 270 dage efter at reformen godkendes, fastsætter grænser for, hvor stor en mængde kontrakter en enkelt trader må indgå.

En af dem, der har presset allermest på for at sikre yder­ligere regulering i EU, er kommissæren for det interne marked, Michel Barnier, som tidligere har udtalt følgende om fødevarespekulation: ”Spekulation i basisfødevarer er skandaløst, når der er en milliard, der sulter i verden. Jeg kæmper for en mere retfærdig verden, og jeg ønsker, at Europa skal gå forrest i denne kamp“, siger han.

Hidtil har USA været længere fremme end EU, når det gælder arbejdet med yderligere regulering, men anført af Michel Barnier arbejdes der nu på, at EU følger med USA. Det er ifølge flere en nødvendighed. Således fortæller World Development Movement: ”Fælles samarbejde mellem EU og USA er vitalt, når man skal tackle problemet med spekulation i commodities. Indtil nu må vi sige, at USA har været foran EU på dette område“.

Ifølge World Development Movement risikerer man, at handlen i højere grad blot flyttes til Europa, hvis reguleringen ikke er den samme som i USA. Fremtidig regulering løser dog ikke problemerne her og nu.

I år vil næsten ni millioner mennesker dø af sult. Ikke fordi verden mangler mad, men fordi prisen er for høj. En pris, som påvirkes af spekulation. n

Danske banker og fødevarespekulation Både SAXO Bank, Jyske Bank og Danske Bank oplyser, at investering i commodities primært foretages af kommercielle aktører, som bruger det som risikostyring og ikke spekulation. Alle steder har almindelige kunder dog også mulighed for at investere i fødevarecommodities. Christian Tuxen er senioranalytiker hos Danske Bank. ”Det er klart, at der er en risiko for, at spekulation er med til at øge volatiliteten i råvarepriserne. Men vi tilbyder primært at afdække virksomheder, der har en kommerciel interesse i disse markeder. Der er altså tale om risikostyring og ikke spekulation”, siger Christin Tuxen.

Erik Gadeberg er områdedirektør hos Jyske Bank. ”Min holdning er, at det på lang sigt er de fundamentale markedskræfter, der afgør skift i priserne. Man kan ikke forbyde spekulation i fødevarer, bare fordi det har en effekt på priserne på kort sigt. Så skulle man også forbyde valutaspekulation, for det har også negativer konsekvenser for nogle på kort sigt. Derfor har vi ikke nogen etiske problemer med at tilbyde denne type investering til vores kunder“, siger han.

Finans februar 2011

19

sundhed

Min krop var klar til pension Erhvervsrådgiver Leif Clausen følte, at han var i ganske god form, og gik fortrøstningsfuld til bodyage-test på sin arbejdsplads, vestjyskBANK. Og fik et chok

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jakob Mark

Kammeraterne drillede indimellem Leif Clausen godmodigt med hans øgede vægt, men han tillagde ikke de ekstra kilo, der kom snigende over en årrække, den store betydning. Han var jo aktiv stort set hver eneste dag og overbevist om, at han i bund og grund var sund og i fin form. ”Jeg har altid motioneret. Jeg spiller oldboys-fodbold, badminton og golf – jeg kan sagtens gå ti kilometer på en golfbane, og selv om der hører en øl i klubhuset med bagefter, må det da være meget godt. Desuden går jeg tre kilometer til og fra arbejde i bakket terræn. Alt i alt var jeg sikker på, at jeg ville gå glat igennem et sundhedstjek”, fortæller erhvervsrådgiveren, der arbejder med vindmøllefinansiering i vestjyskBANKs afdeling i Lemvig.

Otte år for meget Leif Clausen tog derfor uden de store overvejelser imod tilbuddet om at få sin bodyage testet på arbejde – og fik en ubehagelig overraskelse: ”Det var lidt af et chok at få resultatet. En kold spand vand.

Jeg er 56 år, men min bodyage blev sat til 64 år – min krop var nærmest pensionsmoden!”

Da det første chok havde lagt sig, gik det op for Leif Clausen, at han faktisk også efterhånden havde det med at blive forpustet, når han gik op ad bakkerne på vej hjem. Vægten var også stille og roligt nået op på 90 kilo fordelt på hans 179 centimeter, og det gav en BMI-værdi – Body Mass Index – der slog grundigt op i feltet for overvægt. Sammen med livvidden var det de mest afgørende faktorer for, at hans bodyage blev så høj. ”Heldigvis kan jeg trøste mig med, at jeg har en kone, der også arbejder i banken, som blev testet ti år yngre end sin alder. Hun er bedre til det med kosten, og nu er jeg også begyndt at sætte mig ind i det og er blevet mere bevidst om, hvad jeg spiser”, fortæller Leif Clausen, der foreløbig på tre måneder har tabt sig tre kilo. Han satser på at nå ned og ligge

20

Finans februar 2011

på godt 80 kilo, inden han skal måles næste gang om små to år.

For at nå målet er han også begyndt at træne i løbeklub tre gange om ugen. Han kunne i forvejen løbe fem kilometer og gik efter at nå op på ti kilometer, men nu er der skruet op for ambitionerne, og han satser på at stille op til halvmaraton sammen med den ene af sine voksne døtre til maj. Leif Clausen løb for 12 år siden en hel maraton, så han ved noget om, hvad det kræver rent træningsmæssigt. Foreløbig kan han løbe ti kilometer på en time, næste mål er at løbe dem på 55 minutter.

Så, hvis der er nogen retfærdighed til, skulle Leif Clausen gerne opnå en lavere bodyage, selv om han er blevet et par år ældre, næste gang han får mulighed for at lade sig teste på sit arbejde. n

Hver tredje fik bodyage-test Omkring 100 medarbejdere i vestjyskBANk – svarende til hver tredje – sagde ja tak til tilbuddet om at få tjekket deres bodyage.

Banken har tidligere taget sundhedsinitiativer, blandt andet med forløbet 5 gode vaner, hvor interesserede blev guidet til at give deres liv et serviceeftersyn. I 2007 og året efter blev medarbejderne tilbudt sundhedstjek, og i år altså også bodyage-test, som ledelsen håber, at endnu flere vil tage imod næste gang.

Det ventes at blive om et par år, for testen fungerer bedst med et par års mellemrum, siger HR- og kommunika­tionsdirektør Michael Thorup Madsen: ”Det vil give medarbejderne gode betingelser for at nå at forbedre sig og måle fremskridt.“

”Det var lidt af et chok at få resultatet.

En kold spand vand.

Jeg er 56 år, men min bodyage blev sat til 64 år – min krop var nær­ mest pensionsmoden!“, siger leif clausen

➼ Finans februar 2011

21

sundhed

➼

Kroppen er yngre end mig Sine Schmidt har altid spist sundt, hvilket har gjort, at hendes krop er seks år yngre end hendes alder

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jakob Mark

Også Sine Schmidt, der er servicemedarbejder i Struer-afdelingen, gik ubekymret til bodyage-testen. Med god grund, skulle det vise sig – hun er 39 år, men kan i sin testrapport dokumentere, at hendes krop er over seks år yngre. ”Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, og det bekræfter mig i, at det nytter noget at leve sundt”.

Da Sine Schmidt begyndte i banken for fem år siden, var hun ikke ligefrem motionsfreak: ”Jeg har altid spist sundt, men aldrig dyrket motion – ud over at sørge for at bruge cyklen frem og tilbage på arbejde. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde var begyndt at løbe, hvis jeg ikke var blevet motiveret til det på arbejde. Men i forbindelse med at jeg i 2007 fik en sundhedstest i banken, fik jeg lyst til at gøre lidt mere for min sundhed, selv om mine tal var helt normale”.

Løbeturene virkede efter bogen – Sine Schmidt fik opbygget sine muskler og har siden dengang taget to kilo på: ”Det er ikke så underligt, for muskler vejer jo – min tøjstørrelse er den samme som før. Jeg er slank, men trængte til at opbygge muskler, så det har virket efter hensigten”.

I dag har Sine Schmidt svært ved at forestille sig at skulle undvære sine løbeture. Hun løber to-tre gange om ugen om sommeren og en eller to gange ugentligt om vinteren. Desuden er hun begyndt at løbe med nogle af sine kvindelige kolleger – de stiller sammen op til omkring tre løb på fem-ti kilometer årligt og går op i at forbedre tiderne fra gang til gang.

I forbindelse med bodyage-testen blev Sine Schmidt rådet til at intervaltræne, hvis hun vil blive endnu hurtigere: ”Jeg synes, at jeg fik en meget kyndig vejledning i forbindelse med testen og ideer til, hvordan jeg kan forbedre mine tal yderligere. Jeg fik at vide, at jeg ville kunne have glæde af styrketræning, men det ved jeg, at jeg ikke får gjort. Det skal kunne passes sammen med familielivet også, og løb tiltaler mig også meget mere. Men intervaltræning vil jeg prøve”. n

22

Finans februar 2011

Sine Schmidt har taget to kilo på i muskler, efter hun er begyndt at motionere

Bodyage-test En bodyage-test afdækker, hvordan kroppen har det, og hvor gammelt den opfører sig.

Der findes forskellige varianter. Den, medarbejderne hos vestjyskBANK har mulighed for at gennemføre, er tilrettelagt i samarbejde med SundhedsDoktor og omfatter: Måling af blodtryk, fedtprocent, BMI (Body Mass Index), FFM (fedtfri masse), hofte-talje-ratio (forholdet mellem hofte og talje, også kaldet æble-, pæreindeks).

› › › ›

Konditionstest på cykel.

Test af overkroppens styrke Test af lårenes styrke Test af underarmens styrke

Desuden måles blodsukker og kolesterol Den enkelte får også en rapport med resultatet og en motiverende samtale med en idrætsfysiolog om, hvordan der kan rettes op på en skæv livsstil, eller gode ideer til at få en endnu yngre krop/ vedligeholde et godt resultat.

Spar op i Sydinvest Fjernøsten – og tillad dig lidt mere ...

Kina har stadig en stor eksport til Vesten, men i de kommende år vil en større andel gå til andre Emerging Markets-lande som Brasilien og Indien. Samtidig foregår der en stor vandring af ledige i Kina fra de store landområder til storbyerne, hvor lønningerne er højere, og mulighederne for job og uddannelse er meget bedre.

600 500

Sydinvest Fjernøsten Sammenligningsindeks

400 300 200

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

0

2004

100

2003

Klik ind på www.sydinvest.dk og læs mere om mulighederne i Kina og de andre stærke økonomier i Fjernøsten.

Værdiudvikling for Sydinvest Fjernøsten

2002

I Sydinvest Fjernøsten udgør selskaber fra Kina og Hongkong over 55 % af investeringerne. Det gør de, fordi de forventede årlige vækstrater i Kina ligger på 9,5 % i de næste fem år (ifølge Den Internationale Valutafond, IMF).

Det betyder, at middelklassen vokser med 10 millioner mennesker hvert år. Og en større middelklasse øger efterspørgslen på forbrugsgoder som fx mobiltelefoner, tv og boliger. Derudover kommer den kinesiske vækst også fra de store investeringer i infrastrukturen.

2001

Hvis du lige nu overvejer, hvor du skal investere dine penge, kan det være en god idé at kigge nærmere på Sydinvest Fjernøsten. I syv ud af de sidste 10 år har afdelingen præsteret bedre end benchmark, og over de seneste 10 år er det blevet til 352,1 % i afkast – det svarer til knap 16,3 % om året*).

Om aFkaSt Og rISIkO

mere information

Sydinvest Fjernøsten er velegnet til langsigtet investering med en investeringshorisont på minimum fem år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure og prospekt og spørge din rådgiver til råds.

Det er vigtigt at overveje risikovillighed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing.

Bestil vores brochure og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.sydinvest.dk eller sms FJERNØSTEN til 1241 og få tilsendt vores brochure.

Sms-tjeneste: Pris 0 kr. + alm. sms-takst.

Udbydes af Sydinvest, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, tlf. 74 37 33 00. *) Pr. 31/12 2010. Der er tale om afkastudviklingen over 10 år med geninvestering af udbytter i afdelingen.

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

dresscode

den perfekte bankmand Undgå sort neglelak, gå til frisøren hver fjerde uge, og gå ikke i kortærmede skjorter, lyder de meget præcise anbefalinger i UBS’ nye 43-sider lange personalehåndbog, der skal styrke den schweiziske storbanks renomme efter krisen Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

24

Finans februar 2011

Union Bank of Switzerland (UBS), som det seneste par år har fået store ridser i sit image og blandt andet måtte nedskrive tab for over 50 milliarder schweizerfrancs under finanskrisen, vil genvinde sin position som en respektabel og troværdig bank.

Og et vigtigt middel til at opnå dette er at have præsen­ table medarbejdere, mener banken, som derfor i december offentliggjorde en 43-sider lang personalehåndbog med meget detaljerede beskrivelser af, hvad der er god takt og tone i påklædning og udseende, og hvad der absolut ikke duer.

Generelt bryder UBS sig ikke om, at deres ansatte spiser hvidløg og løg – for den efterfølgende ånde kan jo genere kunderne. Rygning og ophold i røgfyldte lokaler er også ­bandlyst, og så duer det heller ikke at bære kortærmet skjorte eller manchetknapper, skriver The Wall Street Journal, som har fået adgang til personalehåndbogen.

Korte sokker, som gør, at din hud kan ses, når du sidder ned, og buksebenene glider lidt op, går heller ikke an. Og så må du også sørge for, at dit undertøj ikke kan ses – i øvrigt vil det bedste være, hvis du gik i hudfarvet undertøj, så det ikke stjæler opmærksomheden bag den eksempelvis hvide skjorte.

Den detaljerede personalehåndbog er delt op i kapitler som ”Sko og bælter”, ”Bluser“, ”Jakkesættet” og ”Skjorten”. En af de meget præcise anvisninger er, at mænds fingernegle højest må være 1,5 millimeter lange. Og apropos dufte er det ifølge UBS helt fint, at man tager lidt parfume eller eau de toilette på om morgenen, men man skal ikke i løbet af dagen tage ekstra parfume på.

Foreløbig er det planen, at de strikse guidelines skal afprøves i fem schweiziske filialer, før de – afhængig af forsøgets resultater – skal spredes til at gælde samtlige medarbejdere i UBS. En talsmand fra banken, Jean-Raphael Fontannaz, oplyser til The Wall Street Journal, at reglerne oprindeligt var tiltænkt nye medarbejdere og vikarer, som aldrig havde prøvet at

Anbefalinger til mænd

› Hæng dit jakkesæt på store bøjler med runde skuldre, så tøjet bevarer sin form

› Gå til frisøren hver fjerde uge, så din frisure bevares › Undlad at farve hår for at maskere alderen, for de kunstige farvestoffer vil stå i skarp kontrast til din huds alder

› Brug ikke slipseknuder, som ikke matcher formen på dit ansigt eller din krop

Anbefalinger til kvinder

› Sørg for, at din jakke er knappet til, men knap den op, når du sidder ned

› Hvis du farver dit hår, skal du farve det jævnligt, så udgroninger af det oprindelige hår ikke kan ses

› Brug let makeup som foundation, mascara og diskret læbestift, men endelig ikke sort neglelak

arbejde i en bank før. Men han lægger ikke skjul på, at den stramme dresscode også skal brande UBS over for kunderne. ”Målet er, at kunderne straks skal mærke, at de er hos UBS, når de kommer ind i banken“, siger Jean-Raphael Fontannaz til The Wall Street Journal. n Ved redaktionen slutning meddelte UBS, at man overvejede at slække på reglerne på grund af den massive omtale, de havde fået i en række internationale medier.

Finans februar 2011

25

Arbejdsliv

Den svenskejede Handelsbanken tjener gode penge på tillid til medarbejderne.

I hvert fald kører banken helt uden budgetter, der er skiftet ud med en kultur, der sætter den enkelte medarbejder i stand til selv at træffe beslutninger og tage ansvar. Danskerne er verdensmestre i tillid til hinanden, viser målinger

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten & Jakob Mark

26

Finans februar 2011

”Ledelsen har tillid til, at vi godt selv ved, hvad der er fornuftigt”, siger fuldmægtig Hanne Eberhardt

”Handelsbanken er god for mennesker, der gerne vil arbejde selvstændigt og tage ansvar. Hvis du hele tiden vil have besked på, hvad du skal lave, så tror jeg ikke, at du passer så godt ind i Handelsbanken“.

Sådan siger fuldmægtig Hanne Eberhardt, der kom til den svenskejede Handelsbanken i forbindelse med overtagelsen af Lokalbanken i Nordsjælland i 2008. Hun havde ikke svært ved at omstille sig til en bank uden de velkendte styringsredskaber i form af budgetter og den kontrol, som mange virksomheder kører efter i hverdagen.

Handelsbanken er en bank med meget stærke værdier om sparsommelighed, ydmyghed og langsigtethed, og hvor der i stedet for kontrol er et åbent og meget direkte forhold mellem ledelse og medarbejdere. ”De grundfæstede principper, vi arbejder inden for, er godt gennemprøvede, og det er ikke bare fine ord og visioner, men egentlig helt enkle og logiske mål og midler. Det giver en tryghed som medarbejder at vide, at hvad banken står for i dag, det gør vi også i morgen“, siger Hanne Eberhardt med henvisning til de pludselige organisationsændringer, som mange virksomheder kaster sig ud i. ”Vi har et begreb om at være ’en handelsbanker’, som er en kultur, der er baseret på almindelig sund fornuft. Fordi jeg har det med mit arbejde som med min egen husholdning med både penge og investeringer, er det indlysende altid at tænke sig om en

ekstra gang. Og sund fornuft handler naturligvis også om at have tilfredse kunder“.

En afgørende ingrediens i opskriften på Handelsbanken som den gode arbejdsplads er altså tillid, ­tillid og mere tillid: ”Ledelsen har tillid til, at vi godt selv ved, hvad der er fornuftigt, og hvad der ikke er. Derfor blander ledelsen sig ikke i alle mulige småting“, siger Hanne Eberhardt og understreger, at det at arbejde selvstændigt ikke betyder at være overladt til sig selv.

Selvstændige filialer Hvordan kan det betale sig for en finansiel virksom-

Mål og midler Handelsbanken har ét mål og to midler.

Målet er at have en bedre rentabilitet af egenkapitalen end gennemsnittet for

hed at skære dybt og fjerne mange af de centrale funktioner og lægge hele resultat- og kundeansvaret ud til de medarbejdere, der sidder tættest på kunderne? Det spørgsmål har vi stillet til administrerende direktør for Handelsbanken Danmark Frank Vang-Jensen, der trods titlen på visitkortet reelt ikke bestemmer, hvad der sker i de 53 filialer. ”Når vi siger, at banken er decentral, og når det handler om tillid til mennesker, betyder det for eksempel, at der ikke findes budgetter i Handelsbanken“, siger Frank Vang-Jensen og uddyber: ”Jeg har en fuldstændig klar opfattelse af, at mennesker både kan og vil træffe egne beslutninger. Hvis medarbejdere bare får frihed og en sparringspartner, så er de i stand til virkelig at gøre gode ting. Det er hele fundamentet i Handelsbanken, og det betyder, at enhver filial af banken er en decentral enhed. De bestemmer for eksempel selv, hvilke kunder de vil arbejde med, og hvordan de markedsfører sig – og har i det hele taget det fulde ansvar for filialens resultater“, siger Frank Vang-Jensen.

bankerne på vores hjemmemarkeder.

Chefen må styre sig

Midlerne er at have de mest tilfredse

Uanset at forholdet mellem hovedkontor og filial er blevet vendt på hovedet, så har Handelsbanken i snart 40 år levet op til sit økonomiske mål om at have en bedre egenkapitalforrentning end gennemsnittet af sine konkurrenter. Derfor er det blevet naturligt for den administrerende direktør at accep-

kunder og lavere omkostninger end konkurrenterne.

➼ Finans februar 2011

27

Arbejdsliv

t

illid

”I filialen bestemmer vi selv, om der skal være

betaler

sig

røde eller blå stole“, siger Carina Falck Hansen

➼ tere, at filialdirektørerne har hver deres model, og virker den, så er det i orden. Men der er da tider, hvor direktøren stiller spørgsmål til den måde, de gør tingene på. ”Når man ser, hvordan 53 forskellige filialer arbejder, er det menneskeligt, at man får tanken om, at det der kan man gøre på en anden måde, eller sådan ville jeg selv have gjort. Her skal du vide, at hvis du skal vise tillid til dine medarbejdere, er den vigtigste opgave for dig at lade spillet spille og lade dem gøre det

”Tillid er egentlig et udtryk for risikoen for at blive snydt. Hvis der er lille risiko for at blive snydt, er det nemmere at samarbejde“, siger professor Gert Tinggaard Svendsen

28

Finans februar 2011

på deres måde”, siger Frank Vang-Jensen og tilføjer: ”Deri ligger en ekstrem stor tillid til de mennesker, vi har ansat. Der ligger også en stor tillid i, at vi ikke har et prisskema, der siger, hvad en kunde skal betale. For den beslutning ligger hos den enkelte kundeansvarlige, der bedst kan vurdere, hvad der er de rigtige produkter og priser for kunden“.

Verdensmestre Tillid er godt, og trods et gammel mundheld er ­kontrol ikke spor bedre. Troen på andre gør det nemt for os at samarbejde, og faktisk tror vi danskere så meget på hinanden, at vi er verdensmestre i det. En videnskabelig måling viser, at danskere, i lighed med de andre nordiske lande, flere gange scorer førstepladsen i tillid, når man måler det på verdensplan. Det er sådan, at 78 procent af alle danskere siger ja til, at de stoler på andre mennesker. Samtidig har danskere en meget høj tiltro til retssystemet, politiet og administrationen.

En af forskerne bag de internationale målinger, professor i statskundskab på Aarhus Universitet Gert Tinggaard Svendsen, mener, at danskernes tillidsfulde og ofte uformelle omgang med hinanden giver Danmark en konkurrencefordel, fordi vi kan spare penge ved omkostninger forbundet med ­kontrol.

Han udgav i 2009 bogen Handbook of Social Capital og oversætter social kapital som evnen til at samarbejde, det vil sige, hvor god man er til at samarbejde uden at skrive tingene ned:

”I praksis bruger vi et tillidsmål og spørger folk: Mener du, at man kan stole på de fleste andre mennesker? Ja eller nej. Tillid er egentlig et udtryk for risikoen for at blive snydt. Hvis der er lille risiko for at blive snydt, er det nemmere at samarbejde“, siger Gert Tinggaard Svendsen og tilføjer, at hvis vi kobler økonomi på det at samarbejde uden at skrive tingene ned, kan vi spare mange ressourcer. ”Nøgleordet i tillid er en forventning om, at en anden person følger nogle spilleregler på det på­gældende område. Det vil sige, at hvis vi laver en handel, og du sælger noget til mig, lover jeg at sende dig pengene. Den forventning om, at jeg ­sender pengene, er en samarbejdsform. Vi stoler på, at en aftale er en aftale, uden at vi skal involvere advokater og dokumenter“, siger Gert Tinggaard Svendsen, der også har en historisk forklaring på vores tillid.

Tillid er billigere Det viser sig, at Danmarks meget stabile samfundsudvikling betyder, at velfærdsstaten både hviler på og er med til at opbygge tillid. Vi betaler skat, i den tro at andre også betaler skat. I et samfund, hvor borgerne generelt har tillid til både systemet og ­hinanden, flyder informationer også meget nemmere, ligesom folk er bedre til at samarbejde på tværs af skel.

Selvfølgelig kan noget kontrol være godt, men tillid er billigere, understreger professoren. Det er en billigere måde at køre en virksomhed på, hvis du

”Hvis du skal vise tillid til dine medarbejdere, er den vigtigste opgave for dig at lade spillet s pille og lade dem gøre det på deres måde”, siger administrerende direktør Frank Vang-Jensen

bruger den tillid, der i forvejen er der. På danske arbejdspladser kan man i vidt omfang uddelegere: ”Når du som leder uddelegerer og viser folk tillid, er det som at give folk en gave. Så bliver der en ånd på arbejdspladsen, hvor medarbejderne meget gerne vil yde lidt ekstra. Hvis du hele tiden kikker folk over skulderen, viser du, at du ikke stoler på dem, hvorefter de så begynder at opføre sig derefter”, siger Gert Tinggaard Svendsen, der mener, at op til 25 procent af Danmarks økonomiske succes kan tilskrives begrebet tillid.

Seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, professor Peter Hasle siger, at både produktiviteten og kvaliteten af arbejdet er højere, når virksomheden har en høj ”social kapital“.

Arbejdsmiljøet bliver bedre, og sygefraværet falder: ”Medarbejderne er mere tilfredse, når de oplever, at tingene foregår på en ordentlig måde, og at de bliver mødt med tillid. Det betyder også, at de får præsteret mere“, understreger Peter Hasle og opfordrer virksomhederne til at tænke menneskene med, når de udvikler nye strategier.

Ret befriende Strukturen i den svenskejede Handelsbanken er nok det mest afgørende element for, at banken når sine mål – især fordi bankens værdier er kendte af alle medarbejdere og efterleves hver dag i mødet med kunden. Den decentrale struktur og det kæmpestore fokus på de mest tilfredse kunder år efter år bevirker, at banken hverken kører med salgsmål

eller kampagner, understreger direktør Frank VangJensen: ”Det, vi ser som en risiko, er, at den slags kan lede til, at banken får solgt et produkt eller en service, der reelt ikke er behov for. Den risiko vil vi ikke tage, og derfor har vi ikke centrale kampagner eller salgsmål“.

Hvis man som Hanne Eberhardt sidder i en stabsfunktion, betyder det, at kunden er filialer, der for eksempel skal have et nyt hjælpeværktøj til betjening af kunderne. Så spille Hanne Eberhardt bold med sine kolleger og kommer med et forslag: ”Men vi skal ikke forelægge hvert enkelt resultat

Nul budget Handelsbanken har over 700 filialer og kontorer i 22 lande. Handelsbanken købte Midtbank i 2001 og Lokalbanken i Nordsjælland i 2008.

Det er næsten 40 år siden, der sidst blev set et budget i Handelsbanken. Budgetterne blev droppet i starten af 70’erne, da Jan Wallander kom til som koncernchef. Hver filial fik det fulde ansvar for sine egne kunder og sit eget resultat. Stabsfunktionerne skulle ikke længere sende direk­tiver og kontrollere, om de blev efterlevet, men i stedet fungere som sparringspartnere og ressourceenheder, når en filial havde brug for det.

for en chef, der måske kan skyde det ned. Skal vi lave noget til filialerne, tester vi det af på nogle filialer, der giver point for, om det duer. Her står vi selv med ansvaret. Chefen er naturligvis med på de store linjer, men er lige så meget sparringspartner som chef”.

På samme måde har Hanne Eberhardt og hendes kolleger meget frie arbejdsvilkår. ”Vi dækker af, så filialerne altid kan blive betjent, men hvis en har brug for at gå tidligere, finder vi selv ud af det. Det er en del af tilliden, og den frihed giver dig et engagement, der betyder, at du gerne yder en ekstra indsats, når noget skal være færdigt”.

I filialen på Frederiksberg sidder Carina Falck Hansen, der har været i Handelsbanken siden 2001. ”I filialen bestemmer vi selv, om der skal være røde eller blå stole. Vi arbejder ikke efter budgetter, men efter en kultur, der sætter mig i stand til at tage ansvar. Her er tillid til, at jeg som medarbejder træffer de rigtige beslutninger. Min chef har tillid til, at jeg gør mit bedste og altid er i stand til at træffe beslutninger omkring den enkelte kunde fra A til Z“.

I Handelsbanken er der ikke brug for en masse kontrol, fordi den enkelte selv planlægger sin arbejdsdag, siger Carina Falck Hansen: ”Det betyder enormt meget selv at bestemme, om min dag skal gå med kundemøder, eller om der er noget papirarbejde, der skal ordnes. I hvert fald kommer der ingen og siger, hvad jeg skal lave i dag.

Det er ret befriende“. n

Finans februar 2011

29

TEMA opsagt under krisen

30

Finans januar 2011

farvel med dig Omkring 3.000 medarbejdere i bankerne mistede deres job under finanskrisen. Men 44 procent af dem, der blev fyret i 2008 og 2009, har allerede fundet et nyt job, viser en undersøgelse fra Finansforbundet. Og det er lettere at komme i arbejde, hvis man har taget efteruddannelse Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Territorium, Ricky Molloy og Martin Dam Kristensen

I

Ingen kan vide sig sikre på jobbet, når en finanskrise raser. Og den barske virkelighed ramte de godt 3.000 medarbejdere i sek- toren, der i 2008 og 2009 mistede deres job. Nogle mistede det som et led i større afskedigelsesrunder, andre stod mere alene i det, der i opgørelserne hedder drypvise fyringer. Men de fleste var helt uforberedte efter et par år, hvor finansansatte var i vælten, efterspørgslen oversteg udbuddet, og lønningerne blev presset op.

For at kortlægge, hvem de fyrede er, og hvor de nu befinder sig jobmæssigt, har Finansforbundet gennemført en undersøgelse blandt 1.315 opsagte medlemmer og tidligere medlemmer. 617 valgte at deltage i undersøgelsen.

Forholdsvis mange fyrede, viser undersøgelsen, har arbejdet som kasserere, kundemedarbejdere og privatkunderådgivere eller med fonds/valuta, lånehåndtering/dokumentbehandling og administration, og påfaldende mange af de opsagte har i tiden op til opsigelsen i langt mindre grad deltaget i efteruddannelsesforløb af mere end én dags varighed. Undersøgelsen viser også, at kvinderne og de ældre har været en smule overrepræsenteret. Derimod rammer fyringerne bredt over alle uddannelsesniveauer.

Men den positive lære af undersøgelsen er, at cirka 44 procent af dem, der har svaret, allerede har fundet et nyt job. Flest i finanssektoren, men forholdsvis mange har vovet springet ud i helt nye udfordringer uden for sektoren.

➼ Finans februar 2011

31

TEMA opsagt under krisen

➼

En vigtig indsigt af undersøgelsen er, at uddannelsesniveauet påvirker chancen for at finde nyt job efter en opsigelse. Jo højere uddannelse og jo mere efteruddannelse, jo bedre er man garderet. Men alder betyder også noget. Det er helt klart en fordel at være under 50 år, når man skal ud på jobmarkedet igen.

både i og uden for den finansielle sektor. Og de er ikke kræsne. Ingen forventer en højere løn, end de havde før. 23 procent forventer dog samme løn, mens 65 procent forventer et lavere niveau. 38 procent forventer ikke, at de får et job, der er bedre end det, de havde før. n

Parkeret på efterløn Til den intense diskussion af efterlønnen, der dominerer den politiske debat for tiden, giver undersøgelsen også et vigtigt input. Den viser, at en del af Finansforbundets fyrede medlemmer presses på efterløn mod deres vilje. Således svarer over halvdelen af dem, der er gået på efterløn, ”Nej” til, at de ville have valgt at gå på efterløn nu, hvis ikke de var blevet fyret, og 9 procent svarer ”Ved ikke“.

Men har man ikke alderen til efterløn, kridter man skoene og søger arbejde. Så godt som alle de fortsat ledige søger

Det viser rundspørgen

› 44 procent af de opsagte har fundet ny beskæftigelse.

20 procent er ledige, mens 12 procent er gået på efterløn.

3 procent er stadig i opsigelsesperioden.

› 59 procent af de opsagte er kvinder, og gennemsnitsalderen er

52 år. Gennemsnitsalderen for medlemmerne i Finansforbundet er 45 år.

› Jobfunktionerne kassetjeneste/kundemedarbejder, fonds/valuta og administration har været hårdest ramt.

Finansforbundet står klar Verden stopper ikke, fordi du bliver fyret. Faktisk er der rigtig mange muligheder, og dem kan du få overblik over ved at kontakte Finansforbundet. Hjælpen kan du også få, selvom du blot ønsker at give din ansættelse og dit job et eftersyn.

› Du kan få hjælp til personlig og faglig afklaring om dine fremtidige job- og karrieremuligheder.

› Du kan også få hjælp til at afklare dine faglige og personlige kompetencer, inden du beslutter, om du skal søge et nyt job eller efteruddanne dig.

› Hvis der er tale om en decideret fyringsrunde, står Finansforbundet klar med et beredskab, der med kort varsel kan sætte ind. Beredskabet skal støtte og rådgive medlemmer og tillidsvalgte, der bliver b ­ erørt af afskedigelse eller usion. I beredskabet sidder blandt andet juridiske rådgivere, forhandlere, a-kasse, socialrådgivere og arbejdsmarkedskonsulenter klar til at yde rådgivning.

32

Finans februar 2011

› De opsagte har i tiden frem til opsigelsen i langt mindre grad

deltaget i efteruddannelsesforløb af mere end én dags varighed (38 procent) end medlemmerne generelt (71 procent).

› 57 procent af de opsagte har igen fundet beskæftigelse inden

for den finansielle sektor, og enten har de fået job inden for den samme jobfunktion, som de forlod, eller også har de måttet søge ”nedad” efter job.

› 42 procent af de opsagte har fået job i en anden branche/sektor. › Der er tegn på, at uddannelsesniveauet ved opsigelsen har en positiv betydning for muligheden for ny ansættelse.

› 44 procent af de 77 personer, der er gået på efterløn, angiver, at de ikke ville have valgt at gå på efterløn nu, hvis de ikke var blevet opsagt. Herudover svarer 9 procent ”Ved ikke“.

Undersøgelsen blandt opsagte som følge af krisen er baseret på 617 svar. Dataindsamlingen er foretaget i perioden september/ oktober 2010 gennem besvarelse af et spørgeskema udsendt af Finansforbundet.

Jeg har været i dialog med et par rekrutteringsbureauer, som jeg tidligere har fået job igennem, og jeg tror, det er det, der vil give resultater.

Theis Bjerken, tidligere ansat i Max Bank

Sikker på job Theis Bjerkèn var en af de mange medarbejdere i Max Bank, der blev sagt op den 1. oktober 2010. Knap tre år nåede han at arbejde i banken som porteføljeforvalter med ansvar for bankens fuldmagtskoncept og for bankens egenbeholdning af danske realkreditobligationer og aktier. Tre må-neders opsigelse havde han at løbe på. Fra den 1. januar 2011 stod den på dagpenge og lønsikring.

Men Theis Bjerkèn har en stærk tro på, at der er job inden for de næste to-tre måneder.

Hans uddannelse og erfaringer er ikke til at komme uden om.

Theis Bjerkèn er cand.polit. fra Københavns Universitet fra 2000, og allerede i sin studietid begyndte han at arbejde i den finansielle sektor. På den måde har han fået erfaringer fra både danske og udenlandske pengeinstitutter.

Reelt havde han søgt arbejde i under en måned, da han benyttede opsigelsen til at tage et skridt tilbage og se på sit liv fra en lidt anden synsvinkel ved at tage et par måneder til USA. Det har dog ikke fået ham til at skifte retning. Den finansielle sektor interesserer ham dybt, og det er her, han vil blive. ”Efter jeg kom hjem, har jeg været i dialog med et par

rekrutteringsbureauer, som jeg tidligere har fået job igennem, og jeg tror, det er det, der vil give resultater. Det eller mit personlige netværk. Stillingsopslag har ikke givet så meget. Der er godt nok slået nogle stillinger op, men der er også rigtigt mange kvalificerede ansøgere”.

Theis Bjerkèn nåede at være til to jobsamtaler, før han tog til USA, og har været til to, efter at han kom hjem.

Samtalerne udsprang enten af bureaukontakten eller af det personlige netværk.

Skulle en permanent ansættelse mod forventning ikke dukke op inden for de næste måneder, vil Theis Bjerkèn starte som selvstændig porteføljeforvalter med rådgivning til virksomheder, dog uden at afskrive det faste job, når det før eller siden dukker op./ ET. n

Finans februar 2011

➼

33

TEMA

opsagt under krisen

Jeg føler mig helt frisk og slet ikke brugt op. Indtil videre har jeg ikke skrevet ansøgninger, men jeg har henvendt mig til et pengeinstitut, mødt op, sagt ”Goddaw“ og præsenteret mig.

Karen Fynbo, tidligere ansat i Løgstrup Andelskasse

60-årig med fuld fart på Karin Fynbo, 60 år, blev i oktober opsagt fra sit job i Løgstrup Andelskasse per 1.marts 2011, fordi der skulle skæres i antallet af medarbejdere.

Hun har en bred og solid erfaring med finanssektoren efter at være blevet udlært i 1971.

Hun har været i både store og små pengeinstitutter, og hun har haft flere afstikkere til job i både kommunen og virksomheder uden for sektoren.

Altid med kontor, regnskab og administration som omdrejningspunkt. Uddannelse har hun også været flittig med. Hun har taget både bankskole 1 og 2, pc-kørekort, hf i psykologi, og senest har hun i sin opsigelses­periode taget imod fire dages kursus afholdt af Finansforbundet i Office 2010 og fået foretaget en Person Profil Analyse, så hun har styr på sine stærke og svage sider.

Så alt tyder på, at Karin nok skal få job. Og det er det, hun vil. ”Jeg føler mig helt frisk og slet ikke brugt op. Indtil videre har jeg ikke skrevet ansøgninger, men jeg har henvendt mig til et pengeinstitut, mødt op, sagt ”Goddaw“ og præsenteret mig. Selvfølgelig har jeg kigget efter job alle de steder, man gør nu om dage; på Jobnet, Ofir, Jobzonen og hvad det alt sammen hedder, men de få job, der har været inden for kontor og administration i Viborg og omegn, siden jeg blev sagt op,

34

Finans februar 2011

har krævet andre kompetencer end dem, jeg har. Derfor er jeg spændt på, hvad der sker, når jeg nu per 1. marts overgår til arbejdsløshedsunderstøttelse”, siger hun.

Spørgsmålet er , hvad man gør, , når a-kassen kræver, at man sender to ansøgninger om ugen, og der ikke er noget at søge? ”Selvfølgelig kan man sende ansøgninger ud på må og få, men det er da bare at spilde min og arbejdsgivernes tid. Og i virkeligheden er det aldrig skriftlige ansøgninger, men mit netværk, der har givet mig job”, siger Karin.

Efterløn står og blinker Alt inden for kontor og administration har interesse, hvis der også er menneskelig kontakt. Det være sig med kunder, klienter eller kolleger. Et job som skolesekretær ville for eksempel passe Karin Fynbo helt fint. ”Men når man har nået min alder, står efterlønnen hele tiden og blinker som det, man kan tage sin tilflugt i, hvis alt andet glipper. Og det kan da være, at det bliver for surt at skulle ”tvangssøge” flere gange om ugen, samtidig med at man jo er underlagt nogle begrænsninger, når man får dagpenge.

Man kan for eksempel ikke bare tage med familien på ferie i en måned, og man kan mærkværdigt nok heller ikke begynde på en uddannelse, hvor der er undervisning mere end 20 timer om ugen. Det står derimod én helt frit, hvis man er på efterløn”, siger Karin Fynbo. n

Hellere trampolin end sikkerhedsnet Finansforbundet vil være mere end sikkerhedsnet, når medlemmer bliver fyret

Om ikke før, så møder man sin fagforening, når man bliver fyret. ”Forhåbentligt er det ikke det første møde, men det er et helt afgørende møde. Derfor skal Finansforbundet gøre alt, hvad der er i vores magt, for at hjælpe medlemmer i den situation. For at være klædt godt på til det har vi lavet undersøgelsen”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Undersøgelsen viser, at de fyrede medlemmer er tilfredse med den hjælp, de får fra Finansforbundet, når de står i vadestedet og er tvunget til på ny at vælge vej og retning efter fyringen. 73 procent deltager i informationsmøder i Finansforbundet i forbindelse med opsigelsen, og 22 procent benytter sig af muligheden for individuel samtale. På en skala fra 1 til 4 scorer tilfredsheden med Finansforbundet 2,56, mens indsatsen fra arbejdsløshedskassen FTF-A vurderes til 2,84.

Jobcentrene i kommunalt regi er bundskraberen i den sammenhæng med en vurdering på 1,52. ”For det første siger vurderingerne mig, at Finansforbundets indsats er o.k. uden at være prangende. Vi kan og skal arbejde for at blive bedre til at hjælpe medlemmerne videre.

For det andet skal vi dyrke samarbejdet med de andre instanser, der spiller med omkring en fyring. Det er en samlet beskæftigelsesindsats, den skal ses som et hele. Derfor skal den koordineres og målrettes“, siger Kent Petersen.

Finansforbundets formand glæder sig over, at så mange medlemmer hurtigt finder job. Kun 20 procent havner i længerevarende ledighed. Derimod er han overrasket og ikke begejstret over, at 51 procent af dem, der vælger at gå på efterløn, gør det, fordi de føler sig tvunget til det. ”Det giver et meget godt billede af, at det er relevant at diskutere efterlønnen som redskab. For nogle er den et privilegium, de nødigt vil af med, men den er også en mulighed for arbejdsgiverne til let og forholdsvis smertefrit at komme af med medarbejdere, der har nået efterlønsalderen. Lidt af en sutteklud“.

Undersøgelsens tydeligste udsagn: At uddannelse før, under og efter et job baner vejen for nye job, er vand på Kent Petersens mølle. ”Vi har jo allerede i den nugældende overenskomst sat kompetenceudvikling på dagsordenen og givet nogle rigtig gode redskaber. Men vi skal videre ad den vej, næste gang vi tager hul på forhandlingerne. Jobskifte skal ses i et længere perspektiv, og arbejdsgiverne skal gøre sig deres ansvar klart.

Virksomhederne kommer på sigt til at mangle medarbejdere, derfor er kompetenceløft af afgørende betydning for både virksomheden og medarbejderen, der måske mister ­jobbet i én af de mange omstillingsprocesser”, siger Kent Petersen. n

Over halvdelen af de fyrede, som har alderen til det, har følt sig tvunget til at gå på efterløn.

Det giver ifølge Finansforbundets formand Kent Petersen et godt billede af, at det er relevant at diskutere efterløn som redskab.

Finans februar 2011

35

globalt “Finanssektoren er blevet globaliseret. Hvorfor skulle vi ikke kræve, at sektoren bidrager til at stabilisere verden gennem en lille skat på hver eneste finansielle transaktion“?

Nicolas Sarkozy, Frankrigs præsident

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Facebook-investeringer i søgelyset Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har oplevet en enorm interesse for sin investeringsfond, hvor kunderne for første gang fik mulighed for at investere direkte i det stadig privatejede Facebook. Men nu smækker Goldman Sachs døren i for investorer fra USA, da banken frygter at komme i konflikt med det amerikanske børstilsyns regler om markeds­ føring af private investeringer, skriver The Wall Street Journal.

Ifølge avisen har Goldman Sachs samlet modtaget tilbud på syv milliarder dollar. Goldman Sachs har sammen med det russiske Digital Sky Technologies selv investeret 500 millioner dollar i Facebook, som har en anslået værdi på 50 milliarder dollar.

Det forventes, at Facebook bliver børsnoteret inden længe, hvilket sandsynligvis vil forgylde de første investorer. Det amerikanske børstilsyn, SEC, undersøger sagen. I værste fald kan det ende med, at Goldman Sachs bliver tvunget til at opløse fonden og betale investorerne deres penge tilbage. Så kan banken være sikker på sure kunder og erstatningssager.

36

Finans februar 2011

Tunesisk kapitalflugt

Slut med undskyldninger “Der var en tid for anger og undskyldning. Den tid må være ovre nu. Vi har brug for banker, der kan tage risici, som er sikre på sig selv, og som kan arbejde sammen med den private sektor for at skabe job og økonomisk vækst“, sagde Englands højest profilerede bankmand, Bob Diamond, ordførende direktør for Barclays. Han er blandt andet berømt for sidste år at have indkasseret en løn på 18 millioner pund som direktør for Barclays Capital.

I et direkte forsvar for sektorens bonuspraksis gjorde Bob Diamond i en høring i en komité nedsat af parlamentet rede for sit synspunkt om, at bankerne bliver nødt til at kunne udbetale konkurrencedygtige bonusser.

Med de kommentarer har han gjort englænderne rødglødende rasende. Lige nu offentliggør bankerne, hvor meget de forventer at udbetale i bonusser. Ifølge Ugemagasinet Economists skøn bliver det i omegnen af syv milliarder pund. Og det i en tid, hvor de offentlige nedskæringer begynder at bide. Finansminister George Osborne har ifølge Financial Times endnu ikke opgivet at skære i bonusserne.

Tunesien ligner på mange måder ikke de omgivende arabiske lande. Der er blandt andet en nogenlunde veluddannet middelklasse, og der er fagforeninger. Godt nok var fagforeningerne regeringskontrollerede, men der var alligevel plads til en opposition i dem, og den blev en afgørende faktor i ”Jasminrevolutionen“.

Men på ét punkt har Tunesien meget tilfælles med sine naboer. Kapitalflugt – også kaldet uretmæssig kapitaludførsel. Og den har givet næring til utilfredsheden affødt af arbejdsløshed og stigende leveomkostninger. Kapitalflugten fra Tunesien er ifølge en rapport fra den amerikanske tænketank Global Financial Integrity på over 1,1 milliarder dollar om året. Det betyder, at hver tuneser årligt mister 110 dollar til udlandet. Rapporten, der er baseret på tal fra Verdensbanken og IMF, fastslår, at den globale kapitalflugt er steget med 18 procent siden 2006 til nu omkring 1.260 milliarder dollar.

Uretmæssig kapitaludførsel har tre kilder: korruption, kriminel aktivitet og kommerciel kapitaludførsel, hvor globale virksomheder via kunstig prissættelse fører overskud ud af udviklingslande og videre til skattely.

Sektoren skal malkes En skat på handel med værdipapirer og valutatransaktioner eller en mere direkte skat på finanssektoren – Financial Acitivities Tax – er på tegnebrættet og bakkes op af Tyskland og Frankrig

”2011 bliver et helt afgørende år i diskussionen om beskatningen af den finansielle sektor”, sagde Max Lawson, Senior Policy Advisor, Oxfam, på et seminar om ”Financial Transaction Tax” i København tirsdag 18. januar.

Oxfams politiske talsmand anser det for absolut realistisk, at en sådan skat bliver gennemført, da to sværvægtere i EU-sammenhæng er positivt indstillede. Den franske præsident, Sarkozy, vil have den, og i Tyskland arbejder regeringen seriøst med den. ”De magtpolitiske forhold er til det, og ifølge en rapport fra IMF (International Monetary Fund) er det ikke nødvendigt, at en transaktionsskat bliver indført i alle lande samtidigt. Et argument, modstanderne ellers har brugt for at vise, at det er helt urealistisk at få gennemført skatten”, sagde Max Lawson på mødet, som var arrangeret af DIIS (The Danish Institute for International Studies), IBIS, Concord Danmark og 92-Gruppen..

Oxfam, der er en international sammenslutning ngo’er, har døbt skatten ”Robin Hood-skatten”. Og Oxfam drømmer om, at de omkring 700 milliarder

dollar, som en global skat på 0,05 procent ifølge flere økonomer vil kunne indbringe, skal gå til fattigdomsbekæmpelse og klimatiltag.

Der findes mange modeller for, hvordan en skat på den finansielle sektor kan udformes.

En transaktionsskat (FTT) beskatter det finansielle marked og kan lægges på al handel med værdipapirer, på særlige værdipapirer eller på valutatransaktioner. En anden type skat er en såkaldt Financial Activities Tax (FAT), der mere direkte beskatter sektoren. Også den kan udformes på flere måder. Den kan for eksempel pålægges afkast, overskud eller lønninger i sektoren.

Også den østrigske økonom Stephan Schulmeister WIFO, Österreichische Institut für Wirtschaftsforschung, argumenterede på seminaret varmt for transaktionsskat, men mere ud fra en forestilling om, at den ville lægge en dæmper på spekulative investeringer og bidrage til at stabilisere priserne, så booms og busts ville blive knap så dramatiske, og så bevægelser, som han kaldte maniodepressive, ville blive inddæmmet.

Det seneste halvandet år har beskatningen af den finansielle sektor været på dagsordenen i G-20.

Organisationen pålagde i september 2009 IMF at udarbejde en rapport med analyser af forskellige måder at beskatte sektoren på. Rapporten lå færdig i juni 2010, og anbefalingen var en FAT. IMF’s vurdering er, at den ikke vil påvirke det finansielle marked, og at den er lettere at implementere end en FTT. G-20 har endnu ikke forholdt sig til anbefalingerne, men forventningen er, at beskatningen af finanssektoren og finansmarkederne bliver sat højt på dagsordenen med Frankrigs overtagelse af formandskabet for G-20 her i 2011.

Også i EU er der stigende fokus på beskatningen af den finansielle sektor, både præget af økonomiske (stabilisering) og politiske (retfærdighed) betragtninger.

Et spørgsmål er, om det kan lade sig gøre i større eller mindre kredse at blive enige om den ene eller den anden skat, en anden diskussion er, hvad pengene, der måtte komme ind, i givet fald skal bruges til. /ET

Finans februar 2011

37

kontrast

Kvinde i en mande­ flok Fløjlshandskerne bliver jævnligt smidt over for kollegerne, når dealerne i Nykredit er i aktion.

Men det generer ikke en af de få kvinder i afdelingen, Senior Dealer Dorrit Stehr Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

Mænd, mænd, mænd. Og en enkelt kvinde her og dér. Sådan er dealermiljøet både internationalt og herhjemme, og Nykredits fælleskontor på etagen med markedsfunktioner, hvor trefire computere kører på hver eneste skrivebord med nyheder og priser fra blandt andet Reuters og Bloomberg, er ingen undtagelse. ”Vi sidder 75 kolleger samlet – fem af os er kvinder”, konstaterer den 51-årige Senior Dealer Dorrit Stehr, der tilhører gruppen, der arbejder med bankens likviditet. Et arbejde, der kan være krævende og intenst, for glipper koncentrationen i et afgørende øjeblik, kan det koste store summer: ”Når det rigtig kører løs på de finansielle markeder, kan tonen blive hård. Sådan er det i perioder, og hvis man ikke kan tage det, er det svært at overleve i jobbet. Men jeg ser det ikke som et problem, jeg foretrækker at arbejde med mænd.

De er mere direkte end kvinder, man er sjældent i tvivl om, hvad der menes… Til gengæld er det overstået med det samme, bagefter er der ingen bad feelings”, siger Dorrit Stehr, der har erfaring med både kvinde- og mandsdominerede

38

Finans februar 2011

arbejdspladser, men har været omgivet af mænd i sine snart 25 år som dealer.

Fodbold og familie Når hun samles med kolleger over frokosten, bærer snakken også præg af, at mændene er stærkt i overtal: ”Der er en grænse for, hvor privat man snakker med mandlige kollegaer, men det betyder ikke, at vi kun taler fagligt.

Jeg synes, vi er gode til at fortælle hinanden om vores børn og interesser“.

Sport er også et populært emne, og det er fint for Dorrit Stehr, der selv dyrker spinning, løb og dans.

Det skinner også tydeligt igennem, at dealermiljøet er

maskulint, når der er sociale arrangementer for kunder eller i forbindelse med forretningsrejser – typisk er man ude at overvære en fodboldkamp i fællesskab. ”Det kan sagtens være en ganske god oplevelse for mig, og man får et rigtig godt kendskab til kunderne på en afslappet måde“.

Selv om Dorrit Stehr stikker ud i miljøet som kvinde, kan hun ikke erindre, at det har givet hverken ulemper eller fordele i arbejdslivet. Men det gør alligevel en forskel i nogle situationer – som når der er sportsweekend i Nykredit-regi, med middag og dans om aftenen: ”Selv om vi er så få kvinder, bliver der danset igennem – så vi kvinder må virkelig kridte danseskoene! n

Dorrit Stehr

› ­ 1980: Kundedealer i arbitrage-afdeling i

først Handelsbanken og siden Sparekassen SDS, København.

› ­ 1988: Cash Manager i InWear, København. › ­ 1993: General Manager i FIH Erhvervsbank, Luxembourg.

› ­ 1996: Funding Officer – FIH Treasury, København.

Investeringskonsulent, Roskilde Bank. › 2007: ­ › ­ 2008: Senior Dealer, Nykredit.

Finans februar 2011

39

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Gode historier fra hverdagen I septembernummeret af Finans efterlyste Dansk Pengemuseum gode historier fra den finansielle sektors medarbejdere. Det gav mange henvendelser, og en del af dem indgår nu i museets store særudstilling om sparekasser i 200 år

For en udefrakommende at se kan den finansielle sektor som arbejdsplads måske virke lidt ensformig. Men lader man dens medarbejdere fortælle selv, dukker der hurtigt historier op, som vidner om en hverdag med pudsige hændelser, specielle kunder og særprægede kollegaer. Her følger seks af de historier, som Dansk Pengemuseum modtog i efteråret 2010.

1. Bankens ekspedition havde form som en hestesko med udlån og fondsdepot ved den ene side, kassen i midten og indlån og valuta på den anden side. Engang kom en kunde ind og henvendte sig ved udlånssiden og bad om at få vekslet noget valuta.

Medarbejderen sagde: ”Det er ovre på den anden side“. ”Nå“, sagde kunden og gik over gulvet, fortsatte forbi valutaskranken og ud af døren, krydsede gaden og gik ind i Vordingborg Bank på den anden side af gaden.

2. Hver torsdag sad vi i afdelingen og spiste kage om eftermiddagen. Min bestyrer havde altid kagen i skuffen, men lige denne dag havde han bestilt en napoleonskage, og desværre dukkede der nogle kunder op. Han bød dem selvfølgelig indenfor, og da han glemte, at han havde sin kage i skuffen, lukkede han skuffen i. Desværre for ham var den meget høj, så den kom til at hænge uden på skuffen, og den gled så langsomt ned ad skufferne, til den ramte gulvet. Vi andre sad bag ham og kiggede på ”showet“. Han lod sig overhovedet ikke mærke af det, men vi andre sad bare og kom til at grine helt vildt. Fremover bestilte han altid en ”skuffekage“ – flad og uden flødeskum!

3. En dame havde fået udleveret et checkhæfte, og man opdagede hurtigt, at hun skrev en del checks ud, uden der var dækning for dem alle. En dag, da hun kom i banken, blev hun

40

Finans februar 2011

gjort opmærksom på, at hun var i overtræk. Straks tog hun checkhæftet og skrev en check på beløbet.

4. Sparekassefolk kunne ofte være ret nærige. I Odense havde en rig, men nærig sparekassedirektør 25-års-jubilæum.

Til en sådan lejlighed gav man ofte blomsterbuketter, men i dette tilfælde ville alle byens blomsterhandlere kun levere ­potteplanter, da de vidste på forhånd, at de fik dem tilbage fra den nærige direktør, der ikke ville have dem.

5. Når vi bestilte penge hjem, specielt omkring lønudbetalingsdagene, måtte vi altid regne med lidt ekstra. Hvad vi selv skulle bruge plus lidt ekstra til de andre pengeinstitutter, som også ofte løb tør sidst på dagen. Det hændte endda, at vi selv løb tør for penge, men så ringede vi til slagteren og bad ham gøre kassen op, så han kunne aflevere dem her og nu og ikke i døgnboksen. Så kunne vi udbetale penge til kunderne sidst på dagen også. Ofte stod kunderne i afdelingen og snakkede, mens jeg som elev styrtede ud af døren og hentede penge.

6. Forholdet mellem de ansatte kunne være barskt. I Svendborg Bank havde man ofte lange og meget travle arbejdsdage.

Man var stresset hen ad sekstiden om aftenen, ikke mindst på grund af manglende mad. I visse tilfælde kunne personalet blive så arrige på hinanden, at man smed protokollerne efter hinanden. I lignende tilfælde brugtes linealer til at slå elever med. Tonen kunne være rå, og man råbte efter hinanden. Det begyndte ved firetiden, når kunderne var på vej ud. Der var mange ting, der skulle nås, inden man kunne gå hjem.

Udstillingen, hvor de gode historier indgår, kan ses frem til den 20. marts 2011.

finanskronik

En krise er ikke kun negativ Af Steen A. Rasmussen, direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening

S

elvom mange virksomheder i den finansielle sektor er ved at ryste finanskrisen af sig, er der ingen tvivl om, at den har sat et lang­ varigt præg på dem. Lavkonjunkturen kan mærkes.

Der tænkes i ansvarlighed, effektivisering og imagepleje.

Det forsvinder tit i de store overskrifter, men en krise fører ikke kun negative, men også mange po­sitive ting med sig. Det gælder for eksempel fornyelse og udvikling. Den finansielle sektor har altid været innovativ, men krisetider forstærker inno­ vationsbehovet. Virksomhederne finder nye måder at organisere arbejdet på. Nye arbejdsgange led­ sages af nye værktøjer. Her spiller digitalisering ofte en stor rolle. Digitaliseringen effektiviserer, sætter tempoet op, tilpasser sig kunderne og stiller nye krav til medarbejderne.

I 2010 blev Finansforbundet, DFL og FA enige om at forlænge den gældende overenskomst med et år og øge lønniveauet med cirka en procent. Det var en ansvarlig aftale. Til næste års overenskomstforhandlinger skal vi også udvise ansvarlighed. I tider, hvor ressourcerne er knappe, kan det være sværere for arbejdsgivere og arbejdstagere at blive enige. Der er ikke så meget at tage af, som begge parter måske kunne ønske. Det kan altså blive en udfordring at finde løsninger, der både tilgodeser virksomheder og medarbejdere. Så her må vi også være innovative.

Og det er måske på høje tid. Når jeg ser på overenskomstbestemmelserne, kan jeg blive i tvivl, om vi virkelig skriver 2011. Flere af bestemmelserne

virker forældede og trænger til at blive ”tunet“, så de matcher moderne arbejdspladser og moderne mennesker. Det er simpelthen en anden måde, man arbejder på i dag, og nogle andre forventninger, som arbejdsgivere og medarbejdere har til hinanden.

Da FA sidste år gennemførte en beskæftigelsesundersøgelse blandt virksomhederne i den finansielle sektor, kunne vi se, at virksomhederne samlet set regner med, at der bliver 1.200 færre job i 2011. Også det sidste par år er beskæftigelsen faldet. Der bliver talt meget om mangel på arbejdskraft i Danmark. Det er sikkert rigtigt for nogle ­sektorer, men ikke for finanssektoren.

Når jeg snakker med FA's medlemsvirksomheder om, hvilke udfordringer de ser i forhold til rekruttering, er det ikke mangel på arbejdskraft, der optager dem. Det kan jeg godt forstå, for det er manglen på kvalificeret arbejdskraft, der bliver en udfordring.

Det er i højere grad medarbejdere med de helt rette kompetencer, som virksomhederne vil lede efter.

Og så er det medarbejdere, som kan blive ved med at udvikle sig. Når virksomhederne igen og igen ­bliver mødt med større krav fra kunder og myndigheder, der forventer professionalisme og et højt kompetenceniveau, sættes uddannelse og kompetenceudvikling højt på dagsordenen. n

Steen A. Rasmussen er direktør i Finanssek­ torens Arbejdsgiver­fore­ning (FA), som er arbejds­giverforeningen for banker, sparekasser, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og andre virksomheder i den finansielle sektor.

Steen A. Rasmussen har tidligere været direktør i Dansk Arbejdsgiverforening og er uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet i 1971.

Finans februar 2011

41

God ledelse

Få lorten på bordet Åbenhed og ærlighed er alfa og omega for en god leder, mener Pia Kongstad, 32-årig filialdirektør i Nordea, der i sin seneste medarbejder­tilfreds­hedsunder­søgelse scorede 92 ud af 100 mulige point Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Foto: Jasper Carlberg

Skal man tro den medarbejdertilfredshedsunder­ søgelse, som bliver lavet årlig for nærmeste leder i Nordea, gør 32-årige Pia Kongstad trods sin unge alder et rigtig godt stykke arbejde som filialdirektør i Svanemølleafdelingen i København. Ved den sidste evaluering scorede hun 92 ud af 100 mulige point.

Pia mener, at god ledelse handler om at vide, hvad der er vigtigt for den enkelte, og hvad der får dem til at fungere i hverdagen. ”Det er vigtigt at være nærværende – både fysisk og mentalt. Det duer ikke, at man som leder sætter sig ind på sit kontor og ikke tager sig tid til de udfordringer eller frustrationer, som medarbejderne har brug for at tale om eller få støtte og råd til“, ­fortæller Pia, der dog til tider godt kan mærke, at det slider at skulle holde motivationen oppe i en omskiftelig hverdag. ”Men hvis jeg ikke holder hovedet koldt og siger,

nu går vi i den her retning, selvom tingene ikke er optimale, så kan jeg heller ikke forvente, at mine medarbejdere holder motivationen oppe. Det er supervigtigt, at medarbejderne føler sig anerkendt.

Derfor roser jeg meget, når de gør noget godt.

Omvendt er det også en del af jobbet at sige, når noget går knap så godt. Min filosofi er, at åbenhed og ærlighed er alfa og omega, få lorten på bordet, så at sige”, griner Pia.

Fortid som fællestillidsmand Hun elsker at lede, og allerede da hun i 2002 startede som elev i Nordea, vidste hun, at hun ikke skulle være bankrådgiver hele sit liv.

Men at der kun skulle gå syv år, fra hun trådte ind i Nordeas afdeling i Faxe som lettere famlende elev, til hun blev filialdirektør, er kommet lidt bag på Pia. Det skyldes både den konkurrencemindede Pias

egen iver og evner, men i høj grad også den opbakning og opfordring til at turde springe ud i noget nyt fra de ledere, som hun har haft igennem sit arbejdsliv i Nordea.

Som da hun ved et tilfælde kom ind i tillidsmandsarbejdet, fordi hun havde modet til at sige sin mening. Senere fik hun også titlen som fællestillidsmand af samme grund. ”Jeg brændte egentlig ikke for det politiske arbejde, men jeg syntes, det var sindssygt spændende at koordinere og lede en gruppe til at fungere bedre. Jeg brugte også tillidsmandsarbejdet til at teste nogle ledelsesmæssige idéer af, som jeg havde”, fortæller Pia, der aldrig har set det som en ulempe, at hun har haft medarbejderkasketten på, før hun blev leder. ”Tværtimod. Jeg vil nærmere sige, at det har givet mig nogle flere nuancer som leder“. n

Blå bog

› ­ 2002-2004 Bankelev i Nordea i Faxe og Køge

› ­ 2004-2009 Bankrådgiver under

uddannelse og bankrådgiver i Haslev Nordea

› ­ 2004-2007 Akademiuddannelsen › ­ 2007-2009 HD 2. del i Finansiel Rådgivning med speciale i ledelse og projektledelse

› ­ 2009 juni Filialdirektør i Svanemølle­afdelingen Fagligt arbejde

› ­ 2005-2008 Tillidsmand i Nordea Haslev › ­ 2008-2009 Fællestillidsmand i Nordea Haslev

Bor privat sammen med sin kæreste på Frederiksberg

Pia Kongstad brugte tillidsmandshvervet som springbræt til at blive leder.

42

Finans februar 2011

fede om hjernen Af Anders C. Østerby, freelancejournalist

Sværere at fordybe sig i en roman

Multitasking fører til flere fejl

De dumme er blevet klogere

Er du vant til at chatte med en kollega, samtidig med at du

Når du forsøger at håndtere flere opgaver på samme

Fra 1957 til starten af 1990’erne er danskernes gennemsnitlige

skriver lånedokumenter for en kunde, blot for at blive afbrudt

tid, arbejder du, som om du har fået en lille en over

IQ steget med otte point. Det er en ikke helt uvæsentlig for-

af en sms, der tikker ind? Og har du samtidig oplevet, at det

tørsten. Det mener hjerneforsker Kjeld Fredens. Årsa-

skel”, fortæller neuropsykolog fra Københavns Universitet Tom

er blevet sværere at koncentrere sig om at læse en roman? I

gen er, at den menneskelige hjerne ikke er skabt til at

Teasdale. Han har haft adgang til et omfattende statistisk mate-

så fald er du ikke alene, mener neuropsykolog Anders Gade,

multitaske.

riale, som bygger på 25-30.000 unge danske mænds besvarel-

Københavns Universitet.

Kjeld Fredens sammenligner hjernen med en com-

ser af en intelligenstest hvert år, siden den blev en fast bestand-

”Når vi vænner os til at koncentrere os om flere medieka-

puter, og i sammenligningen vinder computeren, når

del af sessionen.

naler på samme tid, ødelægger vi vores koncentrationsevne“,

det drejer sig om at multitaske. Ifølge hjerneforskeren

Den største stigning var i 1960’erne, hvilket Tom Teasdale

forklarer hjerneforskeren og fortsætter:

har hjernens arbejdshukommelse nemlig en begrænset

tilskriver forbedringerne i skolesystemet. Senere fladede kurven

”Vi kan lynhurtigt finde svar på alt muligt på nettet, men vi

kapacitet, og hvis hjernens opmærksomhed deles ud

ud for at toppe i 1998. Så hvis du er født i 1980, hører du til

har måske mistet vores evne til at fordybe os. Amerikanske

på flere samtidige opgaver, falder præstationen tilsva-

den mest intelligente generation.

studier har nemlig vist, at de, der var meget vant til at medie-

rende. ”Hvor der kan være 100 procents opmærksom-

”Men stigningerne er sket i den lave ende. De lave begavelser

multitaske, og som opfattede sig som gode til det, faktisk

hed på én opgave, så vil der kun være 25 procent på

er blevet sjældnere, fordi flere i den lave ende er blevet bedre til

fungerede meget dårligere i opmærksomhedskontrol og ar-

hver opgave, hvis opmærksomheden deles ud på fire

at løse abstrakte opgaver. Der er ikke flere genier nu end den-

bejdshukommelse end den gruppe, der ikke var vant til det“.

samtidige opgaver. Så hvis man for eksempel taler i

gang“, slår Tom Teasdale fast Men hvad så med kvinderne?,

telefon, mens man kører bil, nedsætter det ens reakti-

tænker halvdelen af læserne sikkert.

på, at teknologiske landvindinger har givet os nye måder at

onsevne, som om man havde en promille på 0,8“.

”Siden 2006, hvor kvinder fik værneret, har 1.000 kvinder

tænke på.

Multitasking er ifølge hjerneforskeren kun vejen

årligt taget den samme test, og de har fået næsten nøjagtig

”Det mest oplagte eksempel er skriftsproget. Grundlaget i

frem, når man vil satse på rutinearbejde, fordi det er

samme resultat som mændene. Dog klarer kvinderne sig dårli-

hjernen for overhovedet at kunne læse er faktisk først op-

automatiseret og dermed uafhængigt af arbejdshu-

gere i talserier. Det bekræfter, at mænd gennemsniligt er bedre

stået, da skriftsproget blev opfundet“.

kommelsen.

til tal, mens kvinderne er en smule bedre til sproglige opgaver“.

Ifølge Anders Gade er der flere historiske eksempler

Finans februar 2011

43

debatmøde

Økonomisk vækst er tiltrækkende 130 økonomer var ved at løbe Finansforbundet over ende, da tre topøkonomer debatterede økonomisk vækst

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Foto: Stig Stasig

Der var stor interesse for Finansforbundets debatmøde om fremtidens økonomiske vækst mandag den 10. januar. Tre topøkonomer var sat op til en diskussion om fremtidens vækst, og det trak om­kring 130 økonomer fra finanssek­toren. Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Helge Pedersen fra Nordea gav deres syn på de fremtidige økonomiske udfordringer for dansk økonomi, mens Torsten Sløk fra Deutsche Bank, der er kåret til en af de mest indflydelsesrige økonomer på Wall Street, gav et overblik over, hvilke risici der kan ligge og lure om hjørnet på internationalt plan.

Der er nok at tage fat på i den hjemlige andedam, hvis man skal tro på de førstnævnte økonomer. ”Den økonomiske krise har ramt Danmark hårdt. Vi har mistet omkring 160.000 arbejdspladser. Men selvom bunden er nået, så kommer der ingen jobfest lige foreløbig“, sagde Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han og Helge Pedersen fra Nordea var enige om det overordnede billede for dansk økonomi i de kommende år. Begge mener, at beskæftigelsen har nået bunden i forhold til krisen.

Men i de næste to år vil den økonomiske vækst ligge i underkanten af to procent, og det vil munde ud i uændret ledighed.

Unge hårdt ramt Det er især de unge, der er blevet ramt. Den reelle arbejdsløshed på arbejdsmarkedet er ifølge Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, små otte procent, mens den for de unge under 25

44

Finans februar 2011

år har passeret 15 procent. Men selvom der igen er vækst, er økonomerne enige om, at ungdomsarbejdsløsheden ikke vil falde markant i den nærmeste fremtid.

Derfor ser Helge Pedersen en risiko for, at dele af en generation på arbejdsmarkedet vil blive tabt. Det er et aspekt, som han mener, er vigtigt, når debatten handler om efterløn.

Lars Andersen fra AE ser det som et stort problem, hvis de unge ender i langtidsledighed, fordi deres kompetencer ruster.

På to år er antallet af langtidsledige steget fra under 20.000 til omkring 55.000.

For selvom det er de mindste årgange, der kommer på arbejdsmarkedet i disse år, så betyder det ikke, at der nødvendigvis venter et arbejde.

Problemet er ikke blot, at hver femte ikke får en ungdomsuddannelse. Det er også, at efterspørgslen på arbejdskraft i de kommende år går mod højtuddannede. Derfor vil Danmark risikere i løbet af de kommende år at stå med unge, der ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, selvom der står spændende, velbetalte stillinger og venter. De vil ganske enkelt ikke være kvalificerede til stillingerne og risikerer at måtte blive udkonkurreret af udenlandsk arbejdskraft.

Også cheføkonom fra Nordea Helge Pedersen ser et behov for fokus på uddannelse. ”Der skal være en motivation til at tage en uddannelse.

Derfor bør marginalskatten sættes ned. Høj marginalskat svarer til at beskatte uddannelse, fordi det er de højtuddannede, der ofte har de høje indkomster“, siger Helge Pedersen.

Øverst: Debatmødets ordstyrer Ole Krohn, redaktør på TV2 Finans, slår en latter op over for Nordeas cheføkonom Helge Pedersen (tv.) og Finansforbundets formand Kent Petersen.

Nederst: De tre oplægsholdere, fra venstre Helge Pedersen, Lars Andersen og Torsten Sløk.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, der åbnede mødet, er enig i, at der skal en målrettet beskæftigelsesindsats til. ”Danmark er havnet i en luksusfælde, hvor vi har brugt mere, end vi har tjent. Det skal der naturligvis rettes op på her og nu. Men på langt sigt er det nødvendigt, at vi udvikler den finansielle og generelle infrastruktur og ser på uddannelse og sundhed for at skabe de bedste rammevilkår for vækst. Og så skal vi have en målrettet beskæftigelsesindsats, der ruster os til fremtidens behov for kompetente medarbejdere“, siger Kent Petersen.

Bølger over Atlanten Deutsche Banks topøkonom, Torsten Sløk, der til daglig arbejder i New York, brugte en mellemlanding på vej til Finland til at slå vejen forbi Applebys Plads med sine vurderinger af ­amerikansk økonomi. Hans budskab var, at der stadig var problemer i ejendomsmarkedet i USA. Næsten seks millioner boligejere er mere end to måneder bagud med betalingen på deres bolig. Derfor ligger der stadig et pres på og en risiko for den finansielle sektor i landet. Hvis der sker endnu et kollaps på boligmarkedet, vil den finansielle sektor have svært ved at klare det.

Forventningerne til den amerikanske økonomi er dog en langsom genopretning med en roligt stigende beskæftigelse.

Den trues dog af krisen i europæiske økonomier som Grækenland, Portugal og Spanien. Et europæisk kollaps vil kunne påvirke på den anden side af Atlanten, var budskabet fra ­Torsten Sløk. n

Finans februar 2011

45

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Kan grådighed forhindres ved lov?

Af Lars Dahl Guhlmman, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Mikkel Henssel

Efter lang tids diskussion i både EU og herhjemme vedtog Folketinget den 16. december 2010 lov om ændring af blandt andet lov om finansiel virksomhed. Det er ikke nyt – det sker med jævne mellemrum. Det er nok få af Finansforbundets medlemmer, som ikke har hørt om nye kapitalkrav, herunder CRD-direktiverne og Basel-reglerne med videre.

Det er imidlertid en meget væsentlig nyskabelse, at Folketinget bryder med en meget lang tradition og lovgiver om løn – hvilket i princippet ikke er i overensstemmelse med den danske model, hvor løn og arbejdsvilkår fastsættes af arbejdsmarkedets parter.

Finansforbundet har derfor under hele lovgivningsprocessen i både EU og herhjemme arbejdet for, at en eventuel lovgivning skal respektere de kollektive overenskomster. Det er lykkedes 100 procent, idet de nye regler slet ikke gælder for variabel aflønning, der følger af en kollektiv overenskomst.

Det er en principiel og vigtig afgrænsning – og en markering af, at hverken EU eller det danske folketing skal blande sig i de frie forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

De nye reglers indhold Men hvad betyder de nye regler så? Betyder de, at medlemmernes bonusaftaler, aftaler om medarbejderaktier (som jo ikke følger af kollektiver regler)

46

Finans februar 2011

med videre ikke længere er gyldige?

Det korte svar er nej. De nye regler, som trådte i kraft 1. januar 2011, er målrettet en ret snæver personkreds: Bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere, som kan tage væsentlige risici på virksomhedens vegne, de såkaldte risikotagere. Virksomhederne er ansvarlige for selv at definere, hvilke medarbejdere dette er. Ifølge lovforslagets bemærkninger vil det dog normalt være ledende medarbejdere i Markets og Treasury. Assurandører, som jo har variable aflønningsformer, omfattes derimod ikke. Alt i alt er det et absolut fåtal af Finansforbundets medlemmer, som omfattes af de nye regler.

Med det er principielt interessant for alle, om de nye regler kan fjerne risikoen for kortsigtet spekulation blandt ledelsen med henblik på egen vinding – frem for langsigtet planlægning i virksomhedens interesse. Det er jo i yderste konsekvens et spørgsmål om at bevare virksomheder og arbejdspladser.

Hovedindholdet i de nye regler, som skal sikre dette, er: • Der skal sættes et passende loft over den variable løn. Grænsen er for bestyrelse/direktion 50 procent af den faste løn (20 procent i selskaber under Finansiel Stabilitet). Grænsen for et passende loft er ikke nærmere defineret for risiko­ tagere.

• Mindst 50 procent af den variable løn skal gives i form af aktier eller andre værdipapirer i virksomheden eller papirer, som afspejler virksomhedens kreditværdighed. Disse skal båndlægges i en ikke nærmere defineret periode.

• En væsentlig del af den variable løn skal udskydes i mindst tre år (4 år for bestyrelse/direktion).

Andelen, der skal udskydes, er i udgangspunktet 40 procent, dog 60 procent for større beløb.

Denne udskudte del skal kun udbetales, såfremt kriterierne fortsat er opfyldt, og virksomheden kan undlade at udbetale den, hvis virksomheden på udbetalingstidspunktet ikke kan overholde lovgivningens kapital og solvenskrav, eller Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.

• Endelig er der særregler for virksomheder under Finansiel Stabilitet.

Loven indeholder også nogle processuelle bestemmelser, som indebærer, at der skal være en åben og gennemsigtig beslutningsproces omkring variabel aflønning, som skal godkendes af virksomhedernes højeste organ.

Det er vanskeligt at vurdere, om reglerne kommer til at virke efter hensigten. Vi kan derfor ikke konkludere, om grådighed (i det omfang det måtte have været til stede) vil ophøre eller om diskussio-

Det er principielt interessant for alle,

om de nye regler kan fjerne risikoen for

?

kortsigtet spekulation blandt ledelsen med henblik på egen vinding – frem for langsigtet planlægning i virksomhedens interesse“

? Udbetaling af tab af erhvervsevne i fleksjob Får man udbetalt ens tab af erhvervsevne-forsikring ved siden af, hvis man kommer i fleksjob, og ens erhvervsevne er nedsat med mere end 50 procent?

Venlig hilsen Steen Jensen

$

$$

$

$

Svar

$

$

$

$

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, Socialrådgiver

$

$

$ $

$

MH

nen herom vil ophøre.

Mange af bestemmelserne er nemlig i deres formulering ”fleksible“ og åbne for fortolkning. Andre er teknisk set vanskeligt tilgængelige.

Meget er derfor lagt i hænderne på Finanstilsynet, som skal føre tilsyn med virksomhedernes efterlevelse af reglerne.

Reguleringens ansættelsesretlige betydning Til sidst er det for medarbejdere, der omfattes af reglerne, væsentligt at være opmærksom på, at reglerne allerede er trådt i kraft.

Derfor bør man allerede nu have haft en samtale med ledelsen/direktionen om, hvorvidt

Hvis jeg forstår dit spørgsmål rigtigt, er svaret således: Fleksjob herunder tilskuddet til arbejdsgiver er uafhængigt af, hvorvidt du får en udbetaling for tab af erhvervsevne fra din pensionskasse. I den situation, hvor du er visiteret til fleksjob, men ledig, vil der ske en modregning i ledighedsydelsen, hvis der er tale om udbetalinger af pension, som følger af et tidligere ansættelsesforhold. Hvorvidt man i den givne situation med fleksjob kan få udbetalt en pensionsydelse for tab af erhvervsevne fra pensionskassen, afhænger af pensionsbetingelser og vilkår. Efter nogle pensionsordninger tilgår pensionen arbejds­ giveren, så længe man er i ansættelse. Du må kontakte din pensionskasse herom.

ens variable lønaftale skal revideres.

Det fremgår ikke ganske klart af loven, hvad de ansættelsesretlige konsekvenser er, såfremt der indgås aftaler, som ikke overholder lovens betingelser. I sådanne tilfælde må det dog normalt være sådan, at medarbejderen kan kræve, at aftalen honoreres – og at eventuelle sanktioner fra Finanstilsynet må rettes mod virksomheden. Det anbefales dog i alle tilfælde, at medarbejdere, som omfattes af loven, tager en snak med virksomheden og på forhånd søger at undgå denne situation. Er man i tvivl om, hvorvidt man omfattes af loven, bør dette ligeledes afklares med virksomheden, der som nævnt har en forpligtelse til at vurdere, hvem der omfattes. n

? Mindre støtte til uddannelse Efter 34 års ansættelse i et pengeinstitut blev jeg opsagt sidste år til fratrædelse 30. september 2010. Da jeg modtog min opsigelse, blev jeg samtidig inviteret til et informationsmøde hos Finansforbundet, hvor vi fik at vide, at man kunne lave en aftale om uddannelsesorlov med arbejdsgiveren, som strakte sig ud over opsigelsesperioden. Det benyttede jeg mig af, og aftalte et uddannelsesforløb med SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) fra den 11. august 2010 til ultimo juni 2011. Jeg har læst, at SVU satserne reduceres fra april 2011.

Gælder det også for mig?

Venlig hilsen Lone K. Olham

Svar Kære Lone Nej, satsreduceringen gælder ikke for dig, fordi du påbegyndte uddannelsesforløbet før den 4. april 2011. Fra den 4. april 2011 reduceres den eksisterende SVU-sats til 80 procent af den højeste dagpengesats for 2011. Hvis man starter sit uddannelsesforløb den 4. april eller senere, vil man få den reducerede SVU-sats. Påbegynder man sin uddannelse før den 4. april 2011, vil man få den fulde SVU-sats til hele forløbet.

Venlig hilsen Cristina Puig Petersen, FTF-A Kontakten i Finansforbundet

Finans februar 2011

47

outsourcing

Indiens svar på Microsoft til Danmark Indiens næststørste it-virksomhed, Infosys, der er en af verdens førende inden for finans-it, skal levere en erhvervsbankplatform til Nykredit Tekst og foto: Per Vinther og jakob Kehlet/periskop

beredte til at tilbyde et nyt produkt. Vi er meget hurtigere og bedre, fordi vi har en massiv erfaring“.

Han er meget tilfreds med den indgåede kontrakt med Nykredit. ”De vælger os uden at være snobbede, og vi vælger vores kunder efter, om de er gode at gå videre med. Nykredit er kendt for leadership, så samarbejdet bliver en succes. Core transmissions er en stor øvelse for enhver bank, og vi kan ikke se godt ud, hvis Nykredit ikke gør det“, fastslår Haragopal Mangipudi over for Magasinet Finans.

Harmonerer godt med os

122.000 ansatte med en gennemsnitsalder på 26 år, fordelt på afdelinger i 68 lande, som fortrinsvis udvikler it-løsninger til banker. 40 millioner kunder i alt, heraf 130 banker som storkunder, og nu også i fuld gang i Danmark.

Infosys – det indiske svar på Microsoft – der af Nykredit er blevet hyret til at udvikle en erhvervsbankplatform, er en stor spiller på det globale marked for finans-it. Virksomheden har haft en vækst i Eruopa på 76 procent de seneste tre år og vurderes af eksperter på seks kontinenter at være førende på finans-it-løsninger.

Om entreen på det danske marked siger Haragopal Mangipudi, Senior Vice President & Global Head i FinacleInfosys Technologies Limited: ”Vi kommer måske sent ind, men vi bruger megen tid på research og vurderinger. Vi skal være klar, og vi skal være sikre, inden vi går ind på et nyt marked. Bankerne i Danmark investerer i it-infrastruktur, og det gør markedet interessant.

Med mere end 5.000 parametre i Finacle er vi grundigt for­

48

Finans februar 2011

Om Nykredits samarbejde med Infosys siger Lars Mathiesen, der er Chief Information Officer i Nykredit: ”Kriterierne var funktionalitet, struktur og indhold, og de passede bedst til vores behov. Indere er dygtige, og de har mange at tage af. De er stærke på it, og det er de dygtigste, der arbejder med europæere. Menneskeligt harmonerer de med os i Danmark, også hvad angår humor. Men at det blev en indisk virksomhed, er lidt af et tilfælde“.

Helt præcist skal Infosys medvirke til at etablere en erhvervsbankplatform til Nykredit. Det er udviklingen i EU, der betyder meget for, hvor bankverdenen er på vej hen. ”Vi bliver som banker mere og mere EU-reguleret. 95 procent af alle reguleringer kommer fra EU. De finansielle enheder bliver mere og mere ens i hele verden, og det medfører standardiseringer og internationaliseringer. Infosys har den internationale erfaring og platform, og der er kun små ti virksomheder, der kan det, som de kan“, vurderer Lars Mathiesen.

Han ønsker ikke at oplyse, hvad aftalen med Infosys koster, men den vil figurere i årsregnskabet. Det er et større projekt, der strækker sig over 3-5 år med mange step og implementeringer. Første fase af Nykredits erhvervsbankplatform ventes at være klar i 2012. n

gå HjeM-Møder HOs

IT-k Lubben OffIce 2010 – Hvad er der egenTLIg af nyHeder I Pakken?

Så er der igen en ny Office-pakke, og hvad mon de så har fundet på af ting denne gang, som man ikke vidste man savnede? – Kig ind og få svaret på et af IT-klubbens populære gå hjem-arrangementer.

IT-klubben inviterer nu alle finansforbundets medlemmer til to spændende gå hjem-møder, hvor vi retter fokus på, hvad der er det nye i Office 2010-pakken. der afholdes gå hjemmøder den 9. marts i ballerup og den 14. marts i fredericia. begge dage fra kl. 17:00 til 19:30.

Der er begrænset deltagerantal til gå hjem-møderne – tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Office 2010 er ikke en revolution, der er mere tale om en evolution, hvor nyhederne for manges vedkommende skal findes i detaljerne og i de små ting der måske vil lette hverdagen for mange af os der bruger et eller flere programmer fra pakken.

På gå hjem-mødet vil du bl.a. høre om: MIcrOsOfT OuTLOOk 2010 • nu med ikonbånd (så Outlook ligner resten af Officepakken) • forbindelse til sharePoint • nye muligheder for deling af kalendere • Indbygget integration til Telefoni • bedre sorteringsmuligheder i mails • Med mere…

MIcrOsOfT WOrd 2010 • adgang til skydrive og Office Web apps • nyheder i ikonbåndet inkl. tilpasningsmuligheder • flere grafiske værktøjer • bedre billedbehandlingsværktøjer • Med mere…

MIcrOsOfT exceL 2010 • nye funktioner • små fikse minidiagrammer • nye Pivot-værktøjer • Med mere…

MIcrOsOfT POWerPOInT 2010 • bedre billedbehandlingsværktøjer • Mulighed for opdeling i sektioner • kopiering med eller uden formater • Med mere…

Læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. På hjemmesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

GENERALFORSAMLINGER

Efter generalforsamlingen bydes der på middag, hvorefter der er underholdning ved popduoen Zididada.

Kreds Øst

Kreds Øst indkalder hermed til ordinær generalforsamling fredag den 8. april 2011 i Tivoli Congress Center, Arni Magnussonsgade 2-4, 1577 København V. Der vil være et lettere traktement fra klokken 17.00.

Generalforsamlingen starter klokken 17.30.

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske via tilmeldingsblanketten på Kredsens hjemmeside, www. kredsoest.dk, eller via mail til Kredsens sekretær, Jette Petersen, jp@finansforbundet.dk.

Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle medlemmer. Dog er det kun delegerede, som har stemmeret.

Tilmelding skal være foretaget senest torsdag den 17. marts 2011 for delegerede og fredag den 18. marts 2011 for øvrige deltagere.

I henhold til Kredsens vedtægter er den faglige repræsentant ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til den faglige repræsentant per mail.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Briddi Escherich, telefon 3266 1357, eller Jette Petersen, telefon 3266 1434.

Med venlige hilsner Kredsbestyrelsen

I virksomheder uden faglig repræsentant og tillidsmand udsendes særlig meddelelse per post til kontaktperson eller medlem.

h. 2 medlemmer til bankens medarbejderudvalg samt suppleanter for disse i lige år i henhold til forretningsorden for medarbejderudvalget i banken 7. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vestergade 18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, det vil sige den 25. februar 2011.

Tilmelding skal i år ske via Kredsens hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk (Arrangementer – Generalforsamling) og skal ske senest 9. februar 2011. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer.

Venlig hilsen Jyske Bank Kreds www.jyskebankkreds.dk – telefon 89 89 26 00

Jyske Bank Kreds

Dagsorden ifølge Kreds Østs vedtægter 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år 5. Indkomne forslag:

a. Fra bestyrelsen

b. Fra medlemmerne 6. Valg af:

a. Formand (i lige år)

b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år

c. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år

d. 2 interne revisorer for 1 år

e. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. Eventuelt Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kreds Øst i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, altså senest fredag den 11. marts 2011.

Forslag, der modtages efter den 11. marts, kan ikke behandles på generalforsamlingen.

Endelig dagsorden, indkomne forslag, det reviderede regnskab samt kandidater til valgene offentliggøres senest 2 uger før den ordinære generalforsamling på Kreds Østs hjemmeside.

Arbejdsledige, der ønsker at blive valgt som delegerede, bedes møde, ½ time før generalforsamlingen starter – altså klokken 17.00, hvor der af og blandt de fremmødte ledige vil finde en valghandling sted.

50

Finans februar 2011

NYKREDS

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 19. marts 2011 klokken 9.00. Generalforsamlingen holdes på Scandic Bygholm Park Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens og indledes med et foredrag af Georg Ørnskov – ”Hellere dø af grin end af stress”. Vi forventer, at generalforsamlingen slutter cirka klokken 14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost.

Der er mulighed for overnatning og spisning den 18. marts 2011 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år Debatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af:

a.

Formand i ulige år

b.

Næstformand i lige år

c.

Bestyrelsesmedlemmer, jf. § 10

d.

Suppleanter, jf. § 10

e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én revisor er på valg ved hver ordinær generalforsamling

f. Revisorsuppleant

g. Landsmødedelegerede i henhold til Finansforbundets vedtægter

Indkaldelse af ledige og hvilende medlemmer – generalforsamling, NYKREDS NYKREDS afholder generalforsamling lørdag den 9. april 2011 klokken 9.00 på Kobæk Strand.

I henhold til vedtægterne kan der blandt de per 1. januar 2011 ledige og hvilende medlemmer vælges 4 delegerede.

Forslag til delegerede blandt ledige og hvilende medlemmer skal være formanden i hænde senest den 18. februar 2011. Såfremt der indkommer flere end 4 forslag til delegerede, vil Kredsen foranledige afholdt valg.

Dagsorden for generalforsamlingen ifølge vedtægterne.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

st yrk dig selv kursus

frikvarter eNergi, kreativitet Og livsglÆde for mange kan det i hverdagen være svært at finde tid og overskud til at reflektere over egen livskvalitet og trivsel. giv derfor dig selv et ”frikvarter” til fordybelse, eftertænksomhed og inspiration til at øge din livsglæde. vi lever i et land, hvor vi har et hav af muligheder på jobbet, herunder forskellige karrierevalg, interesser i fritiden og i privatlivet. Med alle disse muligheder er det ekstra vigtigt at være opmærksom på egne værdier, og kunne prioritere og planlægge såvel jobmæssigt som privat for at opnå større livsglæde og energi. find dine svar på nedenstående spørgsmål på kurset.

• Hvor tilfreds er du med det liv du lever?

• Hvilke muligheder har du for at øge din livsglæde?

• Hvad er dine vigtigste livsværdier?

• Hvor henter du energi?

• Hvor ”spændt er din bue”?

• Hvad er de første skridt til opfyldelse af dine mål? inden kursusstart vil du pr. mail modtage en hjemmeopgave om personlig værdiafklaring – hvad er dine vigtigste livsværdier? kursusindhold: • arbejde med værdier • dit livshjul • Naturen som ressourcekilde • afspænding og opladning • kreativ udfoldelse • værktøjer til stressforebyggelse og ”det meningsfulde liv” • Personlig handlingsplan

udbytte: • Mere autentisk, empatisk og energifyldt • Øget bevidsthed om egne styrker og udviklingsområder • Oversigt over egne værdier og livshjul • dit spændingsbarometer og dine stressværktøjer • din personlige handlingsplan for at skabe rum til fordybelse bruger vi naturen som inspiration.

MÅlgruPPe kurset henvender sig til alle medlemmer.

Praktiske OPlysNiNger kurset begynder fredag kl. 19.00 og slutter med frokost søndag kl. 13.00. kurset finder sted i skivholme skov 18 km vest for Århus. Overnatning sker enten under åben himmel, i telt eller fællesrum i hytte. iNstruktØrer konsulenter og coaches dorte finderup uldall, ellen Hvidt og annette Mørk-sørensen. tid Og sted 27. - 29. maj skivHOlMe skOv, vest fOr ÅrHus tilMeldiNg til amo@finansforbundet.dk

Ledige og seniorer Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Netværk Nordjylland

Tidlig forårstur til Randers Regnskov

Så starter vi året med en tur til Randers Regnskov, hvor vi kan være sikre på varmen. Vi tager toget fra Aalborg Banegård til Randers Station. Herfra går vi det sidste stykke, hvis vejret tillader det. Efter ankomst til Randers Regnskov får vi en guidet rundvisning, hvor vi er blevet lovet, at vi ser det hele og lidt mere til. Der bliver bagefter tid til, at vi kan kigge os omkring på egen hånd, og inden hjemturen har vi også fået sulten stillet. Retur til Aalborg Banegård med ankomst omkring kl. 17.

Tid: 1. marts kl. 9.05 (tog afgår kl. 9.18) Sted: Aalborg Banegård Pris: Gratis Frist: 18. februar Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 32 96 46 00 – oplys medlemsnr., mailadresse og mobilnr.

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: Lisbeth Gravesen, tlf. 98 18 56 56 – 41 57 45 44, mail gravesen1@privat.dk Husk også at melde afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

Seniorgruppe: Region Nordjylland

Foredrag/vinsmagning I

Medlemmer inviteres til foredrag om Bourgogne og smagning af nogle af området kvalitetsvine. Smagningen ledes af Harry Brix, mangeårig arrangør af vinrejser. Samtidig med foredraget serveres en let frokost bestående af franske specialiteter. Der er maks. plads til 60 deltagere pr. gang, og derfor afholdes arrangementet på to datoer.

Der vil være bustransport med opsamling fra nedennævnte steder. For Thy/Mors kan der ske opsamling på ruten efter aftale.

Tid: 3. marts kl. 13.00-16.00 Sted: kl. 10.15 Rutebilstationen, Nykøbing Mors

kl. 11.00 Thisted, Pølsemanden på havnen

kl. 12.00 Busholdeplads på hovedvejen v.

Skovsgård

kl. 12.25 P-pladsen på hovedvejen

v. Søpavillonen, Aabybro

kl. 12.45 Orkidéen, Ølgodvej 1, Aalborg Øst

kl. 11.10 Frederikshavn, rutebilstationen kl. 11.20 Frederikshavnvej, v. apoteket, efter lysregulering i Sindal

kl. 11.45 Hjørring, banegården

kl. 12.10 Brønderslev, Q8-tanken

kl. 12.25 Buslommen, Vestbjerg

kl. 12.35 Nørresundby, Sønderport

52

Finans februar 2011

kl. 12.45 Orkidéen, Ølgodvej 1, Aalborg Pris: 125 kr. pr. person.

Kontonr.: 9002-456 54 45192.

Frist: 16. februar.

Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse af check. Husk at oplyse navn, dato og opsamlingssted.

E-mail: finans.nord@gmail.com.

Bemærkninger: Betaling ved check sendes til Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring. Evt. afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf.

98911025 eller 29796929.

Seniorgruppe: Region Nordjylland

Foredrag og vinsmagning II

Medlemmer inviteres til foredrag om Bourgogne og smagning af nogle af området kvalitetsvine. Smagningen ledes af Harry Brix, mangeårig arrangør af vinrejser. Sammen med foredraget serveres en let frokost bestående af franske specialiteter. Der er maks. plads til 60 deltagere pr. gang, og derfor afholdes arrangementet på 2 datoer.

Der vil være bustransport med opsamling fra nedennævnte steder. Tid: 8. marts kl. 13-16.

Sted: kl. 11.30 Hobro, rutebilstation

kl. 12.00 Rold, v. Rold Gl. Kro, rundkørslen

kl. 12.15 Støvring, Shell

kl. 12.25 Svenstrup, dyrehospitalet

kl. 12.35 Aalborg, Kunsten, Kong Chr. Allé

kl. 12.45 Orkidéen, Ølgodvej 1, Aalborg Øst Pris: 125 kr. pr. person.

Kontonr.: 9002-456 54 45192.

Frist: 22. februar.

Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse af check. E-mail: finans.nord@gmail.com.

Bemærkninger: Betaling ved check sendes til Hanne Hvide­gaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring. Evt. afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf.

98911025 eller 29796929.

Seniorgruppe: Region Hovedstaden

Foredrag med fhv. chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Per Larsen

Vi mødes til foredrag med fhv. chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Per Larsen, hvorefter vi spiser frokost.

Tid: Tirsdag den 15. marts kl.10.30.

Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadium 10, 2605 Brøndby (Bus 500S lige til døren samt gode parkeringsforhold).

Pris: Gratis – tilmelding nødvendig – oplys medlemsnr.

Frist: Mandag den 7. marts.

Tilmelding: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 2610 Rødovre, e-mail: estherh@hotmail.dk.

Seniorgruppe: Region Hovedstaden – Nordsjælland

Besøg i Frimurernes Stamhus

Seniorgruppen i Nordsjælland inviterer til en guidet tur i en af Københavns monumentale bygninger. Kom og oplev Frimurerlogen, som er en ukendt verden fyldt med et smukt interiør – et spændende museum – få et indblik i Frimurernes verden. Besøget afsluttes med et Brodermåltid, inkl. en vand/øl samt kaffe. www.ddfo.dk.

Tid: 16. marts.

Sted: Kl. 10.00 Blegdamsvej 23 på Østerbro (tog fra Hillerød kl. 9.02 til Nordhavn St., forreste vogn, og derefter bus 3A, som holder lige ved døren, ankomst ca. kl. 9.45).

Pris: Medlemmer 50 kr., ledsager 130 kr.

Kontonr: reg.nr. 4001, kontonr. 3204902488.

Frist: 10. marts.

Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf.

4586 5523, e-mail: ebm@post9.tele.dk.

Tur til Odense og Korsør

Turen går til Odense, som ud over H.C. Andersen byder på mange andre spændende oplevelser. Af disse har vi valgt Fyns Kunstmuseum, Tidens Samling, Brandts, vægtertur, Den Fynske Landsby, sejltur på Odense Å med musikalsk underholdning, byvandring, tur i det sydøstfynske landskab, Gudmekongens Hal, Lundeborg, Damestenen.

På hjemturen besøges Isbådsmuseet, Halskov og Overfartsmuseet i Korsør. På alle ture (undtagen Brandts) vil der være guide. Ret til ændringer forbeholdes. I Odense indkvarteres vi på Hotel Ansgar, som er et ældre byhotel beliggende i gåafstand til byens seværdigheder. Værelserne er af varierende størrelse og indretning, alle har bad og toilet.

Tid: 3.-5. maj.

Sted: Kl. 7.30 afgang fra p-plads på Carlsbergvej, Hillerød (over for Hillerød Station). Hjemkomst ca. kl. 18 den 5. maj.

Pris: Medlemmer 2.500 kr., ledsager 3.000 kr. (tillæg for enkeltvær. 400 kr.) Beløbet dækker bus, hotel, 1/1 pension (ekskl. drikkevarer), entreer samt guider. Der indbetales 1.500 kr. i depositum senest 1. marts, resten senest 30. marts.

Ved afbud refunderes depositum med det beløb, vi kan få refunderet, ekskl. bus.

Kontonr: reg.nr. 4001, kontonr. 3204902488.

Frist: 1.marts (bindende).

Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf.

4586 5523, e-mail: ebm@post9.tele.dk.

Tid: Sted:

Seniorgruppe: Region Hovedstaden

Forårstur til øen Rügen, Nordtyskland

4 dages ferietur til Rügen i Absalon og Valdemars fodspor.

Vi bor på Park Hotel i byen Bergen midt på øen Rügen. 1/2 pension. Udflugter til bl.a. Arkona, Binz, Swinoujscie og Stralsund.

Tid: 8 - 11. maj Sted: Afrejse Høje Tåstrup 8. maj kl. 8.15 (søndag), hjemkomst 11. maj kl. ca. 21.30 Pris: medlemmer kr. 2.295.-, ledsager/ægtefælle kr. 2.795.- eneværelse + kr. 350.Kontonr: depositum kr. 500.- ved tilmelding Frist: 15. februar Tilmelding: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B, 2620 Albertslund. Email: hanne.alex.wagner@4syd.dk Bemærkninger: Der er endnu et antal ledige pladser på turen. Udførligt rejseprogram kan rekvireres hos Alex Wagner tlf. 43 64 75 14 eller på mail.

Torsdag den 10. marts.

Vi mødes kl. 17 på Restaurant Justesen, Gellerupvej 111 B, 6800 Varde (Golfklubben).

Fra kl. 19 til 22 er vi på Hjertecentret til en rundvisning og fortælling om centret. Vi får kaffe.

Pris: 150 kr. for medlem og 260 kr. for ledsager.

Drikkevarer er for egen regning.

Da deltagerantallet er begrænset, skal I først betale, når I får besked, om der er plads.

Kontonr: 2430 6266 790 293 – se ovenfor.

Frist: Torsdag den 24. februar.

Tilmelding: Jens Peter Juhl, e-mail: midtfenner@stofanet.dk.

Virksomhedsbesøg – Hjertecenter Varde

Vi starter med at spise på Restaurant Justesen, Varde Golfklub, hvorefter vi besøger Hjertecentret. Der er begrænsning på deltagerantallet.

På gensyn i Skads Forsamlingshus til vores julekomsammen.

M.v.h. bestyrelsen i Seniorgruppe Region Syddanmark – Ribe:

Lis Lauridsen, formand, lis.lauridsen@e-box.dk – tlf. 75 42 00 75 Jens Peter Juhl, kasserer og tilmelding, midtfenner@stofanet.dk – tlf. 75 42 22 14 Ellen Wolgast, ellen@wolgast.dk – tlf. 75 27 11 48 Olga Pagh Vindbjerg, olgavindbjerg@sol.dk – tlf. 24 82 47 20 Birgit Kærslund Lauridsen, gitte.arne.lauridsen@esenet.dk – tlf. 75 15 20 62

Øvrige arrangementer i 2011 Mandag den 4. juli

Kl. 17.30 mødes vi på Hotel Arnbjerg til en buffet kl. 18.

Vi er klar til friluftsscenen kl. 20 for at se forestillingen "Syv brude til syv brødre".

Mandag den 29. august

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Ribe

Torsdag den 1. december

Med bus til sejltur på Ejderen fra kl. 10 til 13.30. Inkl. brunch.

Derefter besøg på Dannevirke. Vi slutter med middag kl. ca. 17 på restaurant i Tyskland.

Seniorgruppe: Region Midtjylland – Aarhus

Arrangementer i 2011

24. marts: Foredrag v/ Morten Jeppesen m/ frokost 25. maj: Musik m/ Osvald Helmuth m/ frokost 14. september: Cabaret m/ frokost 29. november: Julefrokost Nærmere oplysninger annonceres i Finans, når tiden nærmer sig.

Jeg tilmelder mig arrangementet: Netværk Nordjylland Tidlig forårstur til Randers Regnskov, 1. marts Seniorgruppe Region Nordjylland Foredrag/vinsmagning I, 3. marts

Seniorgruppe Region Nordjylland Foredrag/vinsmagning II, 8. marts

Seniorgruppen Region Hovedstaden Foredrag med Per Larsen, 15. marts

Seniorgruppen Region Hovedstaden - Nordsjælland Tur til Odense og Korsør, 3. – 5. maj

Seniorgruppen Region Syddanmark – Ribe Virksomhedsbesøg – Hjerte­center Varde, 10. marts

Seniorgruppen Region Hovedstaden - Nordsjælland Besøg i Frimurernes Stamhus, 16. marts

Seniorgruppen Region Hovedstaden Forårstur til øen Rügen, Nordtyskland, 8. – 11. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans februar 2011

53

Rejs med Finans Senior Rejser

Samarbejdet med Albatros Travel Finans Seniors Rejsers partner, Albatros Travel, blev etableret for 25 år siden af direktør Søren Rasmussen og hans hustru Berit. Der fandtes dengang allerede mange rejseudbydere i Danmark, som hovedsageligt solgte charterrejser til Sydeuropa.

Hensigten med Albatros Travel var derimod at lave rundrejser med spændende kulturog naturoplevelser i lande, som ikke alle rejse-bureauer kunne tilbyde. Blandt andet

var man et af de første danske rejsebureauer, der præsenterede Kina som rejsemål.

Disse rejser med et stort udflugtsprogram og dansk rejseleder blev fra starten en stor succes.

Igennem seks år har et samarbejde mellem Albatros Travel og Finans Senior Rejser sendt flere hundrede medlemmer til jordens fjerneste egne. Herfra er de kommet

hjem med oplevelser og fremmedartede indtryk, som de aldrig havde troet, var mulige. Som dette blads læsere kan se, fortsætter samarbejdet med nye rejser til Verona, Thailand samt Peru og Bolivia.

Og lad os slå fast med det samme, at rejsernes prisniveau modsvares 100% af den høje kvalitet.

Direkte med SAS!

Daseferie i Thailand

Opera i Verona

På egen hånd og 3 udfluger med engelsktalende lokalguide, 15 dage

Aida og La Bohème

I Thailand bor du i skønne Hua Hin, hvor også den thailandske kongefamilie ynder at holde ferie. Her venter der dig et lille stykke af paradis med skønne hvide sandstrande, en dejlig tilbagelænet stemning, god mad og hyggelige markeder.

Wannara Hotel er et nyere familiedrevet hotel i centrum af Hua Hin. Hotellet har en meget hyggelig swimmingpool med snackbar og håndklædeservice.

Her er en fin, lille møbleret balkon, og på øverste etage findes et lille spa og en internetcafe. Morgenmaden kan nydes enten indenfor eller udenfor i nærheden af poolen. Hotellet ligger i gåafstand fra stranden (ca. 300 meter) og fra Hua Hins mange restauranter, barer og butikker. Værelserne har flisegulv og enten dobbelt- eller enkeltsenge, aircondition, køleskab, minibar, tv med internationale kanaler, deponeringsboks, telefon samt privat bad og toilet med bruser og badekar.

Afrejse 30. april 2011 kr. 9.990,Mulighed for tilslutning fra Aalborg og Århus kr. 300,- t/r

Med Finans Senior Rejser og Albatros på operarejse i Verona - med dansk rejseleder, 4 dage Lad drømmen om en operaaften i den berømte arena i Verona gå i opfyldelse. Tag med på vores rejse til Verona, hvor vi, ud over at høre de to fantastiske operaer Verdis fantastiske Aida og La Bohème af Giacomo Puccini, også får tid til at besøge den hyggelige by Verona – Romeo og Julies by. Vi besøger en dejlig amarone-vingård, og tager på en heldagstur til den fantastiske Lago di Garda – Gardasøen – til lands og til vands. Vi får også tid til at besøge byerne Milano og Bergamo.

Dagsprogram Dag 1 København – Milano, Bergamo, operaen La Bohème.

Dag 2 Heldagsudflugt til Gardasøen.

Dag 3 Vingårdsbesøg, Verona på egen hånd, operaen Aida.

Dag 4 Milano, hjemrejse

Afrejse 26. august 2011 kr. 6.790,-

Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser

Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser

Tilmelding senest 28/2 2011:

Tilmelding:

Finans Senior Rejser

Finans Senior Rejser

Alex Wagner, tlf. 43 64 75 14, e-mail hanne.alex.wagner@4syd.dk Prisen inkluderer: Fly København – Bangkok t/r, 12 nætter på Wannara Hotel i Hua Hin i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse), transport mellem lufthavn og hotellet i Hua Hin t/r, 3 udflugter: Det Flydende Marked i Petchburi, River Kwai og Hua Hin cykeltur, morgenmad dagligt.

Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25, e-mail gl.hvidegaard@mail.dk Prisen inkluderer: Dansk rejseleder, fly København – Milano t/r med SAS, udflugter og transport jf. program, billetter til Operaen (unummererede pladser Kat. A), indkvartering i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse), morgenmad og to middage, skatter og afgifter.

Rejs med Finans Senior Rejser

Peru & Bolivia

I Inkaernes fodspor Enestående oplevelser i Peru og Bolivia med fokus på inkakulturen I samarbejde med Finans Senior Rejser - med dansk rejseleder, 23 dage Denne helt specielle rejse indeholder alle facetter af Peru og Bolivia – lige fra den rå kyststrækning med Nazcalinjerne og Islas Ballestas – Perus mini-Galapagos – til Andeshøjlandet omkring Machu Picchu, eventyrlige oplevelser i Bolivia, den frodige Amazonregnskov og overnatning hos indianere på Titicacasøen.

Vi bruger lokale transportmidler: bus, tog og kano.

Overnatningerne foregår i små gæstehuse, hoteller og indianerhytter. Komforten er begrænset, men oplevelserne vil ramme alle sanser, så vi virkelig får Peru at føle helt ind på kroppen. Rejsen kræver en rimelig kondition, men derudover skal du blot være ung af sind for at værdsætte denne fantastiske rejse gennem et par af Latinamerikas mest spændende lande.

Dagsprogram Dag 1 Danmark – Lima, Peru.

Dag 2 Lima. Byrundtur inkl. det arkæologiske museum i Pueblo Libre.

Dag 3 Lima – Islas Ballestas – Nazca.

Dag 4 Nazca. Mulighed for flyvetur over Nazcalinjerne (ikke inkl.).

Dag 5 Nazca – Arequipa.

Dag 6 Bjergbyen Arequipa. Byrundtur.

Dag 7 Colca Canyon.

Dag 8 Colca Canyon – Puno. Landsbyer og dukkert i varme kilder.

Dag 9 Puno og Titicacasøen. Sejltur til sivøerne Uros og overnatning på Taquile-øen.

Dag 10 Puno og begravelsestårnene Chullpas ved Sillustani.

Dag 11 Puno – Copacabana, Bolivia – sejltur til Isla del Sol. Dag 12 Isla del Sol – La Paz. Tid til fri disposition.

Dag 13 La Paz. Byrundtur og udflugt til Månedalen.

Dag 14 La Paz – Tiwanaku-ruinerne – Puno.

Dag 15 Puno – over Andeshøjsletten til Cuzco.

Dag 16 Cuzco og fortet ved Sacsayhuaman – Ollantaytambo.

Dag 17 Udflugt til Machu Picchu.

Dag 18-20 Amazonregnskoven. Ture til fods og i båd.

Dag 21 Til Puerto Maldonado – fly til Lima.

Dag 22 Lima og hjemrejse.

Dag 23 Ankomst til Danmark.

Afrejse 23. oktober 2011 (fra både København og Billund) Kr.

30.990,-

Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser

PERU Machu Picchu

LIMA

Cuzco Puno Titicacasøen

STILLEHAVET

BOLIVIA Copacabana LA PAZ Tiwanaku

Prisen inkluderer – Dansk rejseleder.

– Fly København/Billund – Lima t/r.

– Lokalfly Cuzco – Puerto Maldonado og Puerto Maldonado – Lima – Udflugter jf. program.

– 18 nætter på hoteller/hostels i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse).

– 3 nætter i junglelodge og mere enkel indkvartering på Taquile-øen.

– Morgenmad dagligt og øvrige – måltider jf. program.

– Skatter og afgifter.

KØB REJSEN HOS ALBATROS D. 24. MARTS 2011 Torsdag d. 24. marts kl. 14:00-16:00 afholdes et informationsmøde, hvor vores dygtige rejseleder Hans Pilegaard vil fortælle om turen.

Adresse: Tøndergade 16, 5. sal, 1752 København V. Tilmelding senest 1. marts hos Albatros på grupper@albatros-travel.dk eller tlf. 36 98 98 98.

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Tilmelding:

Finans Senior Rejser Gunner Schmidt tlf. 74 76 14 00 gunnerlisbet@post.tele.dk

Finansjob

God og dårlig

dresscode

til jobsamtalen Førsteplads i arbejdsglæde

Har du som kvinde en dyb udskæring, en meget stram bluse eller en synlig bh på ved jobsamtalen risikerer du at blive fravalgt næsten før jobsamtalen er begyndt.

Det er noget af de største fejl, du kan begå, når du skal til jobsamtale. ”Det er ikke godt, hvis brysterne trækker for meget opmærksomhed. Chefen vil være bange for, hvordan det vil påvirke arbejdsdagen, og hvilke konsekvenser et par bryster kan få på arbejdsmiljøet”, siger jobcoach Nina Jansdotter til aftonbladet.se i forbindelse med en undersøgelse blandt 2.000 ansættende ledere, som tøjmærket TK Maxx står bag.

Her vurderer 65 procent af de adspurgte, at påklædning kan være en afgørende faktor, når de skal ansætte en ny medarbejder. Og en tredjedel af de adspurgte ledere oplyser, at de allerede indenfor de første 90 sekunder beslutter sig for, om de vil ansætte personen over for dem.

Hvis en ansøger har lyse eller moderigtige farver på, kan de også risikere at blive fravalgt, for syv ud af ti af de ansættende ledere bryder sig ikke om, når ansøgere forsøger at være moderigtige.

Til gengæld mener 81 procent af de adspurgte, at det signalerer, at man er organiseret og effektiv, hvis man har et jakkesæt på til jobsamtalen.

For tredje år i træk ligger Danmark i top, når det gælder glæden ved at arbejde. Det viser den internationale undersøgelse European Employee Index af arbejdsglæden blandt 25.000 mennesker fra 23 forskellige nationer, som analysefirmaet Ennova står bag. Norge, Sverige og Finland er også blandt de seks øverste, mens lande som Mexico, Indien og Brasilien også følger godt med. Ungarn, der er et af de EU-lande, som har en tocifret arbejdsløshedsprocent, tager sidstepladsen i undersøgelsen.

Studerende åbner international jobportal Jobsøgende unge på udkig efter et job i et andet europæisk land skal ikke længere pløje alverdens virksomheder og hjemmesider igennem for at finde udlandsjobbet. En ny job- og uddannelsesportal, graduateland.com, samler nemlig studiejob, praktikpladser og graduateprogrammer fra flere hundrede af de største og mest attraktive

56

Finans januar 2011

arbejdsgivere i Europa på ét sted, skriver epn.dk. Den første version af siden, som gik i luften i december, tegner lovende for de to stiftere. ”Lige nu har vi flere end 35.000 job, praktikpladser og graduateprogrammer online, og vi vækster kraftigt. På en måned har vi haft 100.000 besøg og mere end en million sidehenvisninger”

siger Patrick Lund, en af stifterne af graduateland.com til epn.dk.

Jobportalen er opbygget som et socialt forum, hvor brugerne involverer sig aktivt. De kan for eksempel give karakterer til arbejdsgivere og universiteter over hele Europa, lige som de kan give personlige kommentarer med på vejen.

tegn på arbejds­ narkomani bruger meget tid på at › Du tænke på arbejde i fritiden. yder mere på jobbet, end › Du der forventes af dig. skal hele tiden præstere › Du mere for at være tilfreds. bruger arbejdet til at › Du flygte fra andre problemer.

Finansforbundet inviterede en række af sektorens HR-ansvarlige med til en workshop omkring rekruttering via sociale medier De sociale medier giver nye muligheder, når der skal rekrutteres medarbejdere til finanssektoren. For at bliver bedre til at udnytte disse muligheder, havde Finansforbundet onsdag 18. januar inviteret en række af sektorens HRansvarlige med til en workshop omkring rekruttering på de nye platforme.

I alt 30 deltagere var mødt op for at blive klogere på de sociale medier, og hvordan de kan bruges i fremtiden. Dagens program lagde vægt på, at de fleste stadig er nybegyndere på området.

Deltagerne vidste nemlig godt, at de ikke er eksperter endnu. Således skulle de i en af de ­første øvelser placere sig alt efter, hvor gode de var til at bruge de sociale medier til rekruttering.

En skala fra 0-100 var målestokken og, alle gik målrettet ned mod den lave ende, straks efter de havde hørt opgaven. Alle var på noget nær bar bund.

Undtagen en enkelt. Nemlig dagens ekspert, Natasha Saxberg, der blandt meget andet er partner i konsulentfirmaet Webcom, har været medforfatter på bogen ”Twitter – Massekommunikation på 140 tegn” og er associeret hos Instituttet for Fremtidsforskning.

Hun fortalte om de forskellige sociale mediers særlige forcer, samtidig med at hun gav sin vurdering af, hvilke nye sociale medier, der er på vej

frem. Ifølge hende er to af de steder, man bør holde øje med fremover, Quora og Foursquare.

Hun fortalte blandt andet, at det er vigtigt, at man først beslutter, hvem det er man vil henvende sig til, inden man kan finde ud af, hvilken platform der skal anvendes. ”Eksempelvis er Facebook opbygget omkring relationer, mens Twitter i højere grad er emnebaseret. De to ting kan altså bruges forskelligt alt efter, om målgruppen er folk inden for eller uden for finanssektoren“, sagde Natasha Saxberg.

Dagen sluttede af med to øvelser, hvor deltagerne i par skulle komme med deres forslag til, hvordan man kan gøre sektoren mere synlig på de nye medier. Et af forslagene var, at man kunne videreudvikle finansjob.dk – Finansforbundets jobportal. En af deltagerne nævnte blandt andet, at finansjob.dk mest henvender sig til finansuddannede, men at der jo også er brug for eksempel akademikere ude i pengeinstitutterne. ”Mulighed for rating, en blog og en applikation, der giver besked, når der er kommet noget, der kunne være interessant for den pågældende“, lød det fra en af de andre deltagere.

Generelt var der en enighed om, at man i fællesskab kan skabe støre opmærksomhed omkring sektoren, og at denne workshop kan være det først skridt hen imod dette. /SSH HR-folk fra sektoren

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Rekruttering på nye platforme

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

diskuterede rekruttering via sociale medier hos Finansforbundet

Foto: Stig Stasig Finans februar 2011

57

Finansjob

Laveste ledighed i 16 måneder Med finanskrisen som den udløsende faktor er 4.000 job forsvundet i den danske finanssektor fra 2008 til 2010, viser tal fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). Heraf er over 3.000 personer blevet afskediget især fra pengeinstitutter, og det burde for alvor kunne aflæses i ledighedsstatistikken.

Men ifølge de seneste tal fra november 2010 fra FTF-A – a-kasse for blandt andre Finansforbundets medlemmer – var kun 650 af forbundets medlemmer registreret som ledige, svarende til 1,41 procent. Og det er faktisk det laveste tal siden juli 2009. ”Forklaringen er dels, at mange finansansatte er attraktive medarbejdere, som relativt hurtigt efter deres af­skedigelse har fundet andre job i sektoren eller i andre brancher. Det skyldes i høj grad, at Finansforbundet og FTF-A yder et meget flot stykke arbejde med at hjælpe

afskedigede videre til nye job eller uddannelse“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, der også er formand for FTF-A, til Nyhedsbrevet Finans.

Yderligere forklaringer på den lave ledighed blandt Finansforbundets medlemmer trods de mange fyringer kan være, at en del af de afskedigede finansfolk ikke var organiseret i forbundet, og at andre afskedigede havde alderen til at gå på efterløn.

Kent Petersen er dog ikke videre optimistisk for beskæftigelsen i den kommende tid. ”I FA’s beskæftigelsesundersøgelse for 2011 svarer de finansielle virksomheder tilsammen, at der vil forsvinde 1.200 job i løbet af i år. Og de meldinger, vi får fra virksomhederne – specielt de små og mellemstore – peger også på, at der desværre vil komme stigende ledighed i 2011“, siger han./CJO

Spændende kurser for unge under 35 Er du under 35 år og savner viden om, hvilke signaler du sender, når du klæder dig, som du gør – og måske indspark til at ændre din stil, så du får bedre muligheder for at komme i betragtning til drømmejobbet, finde den rigtige partner og generelt vise omverden, hvad du ønsker at stå for?

Så meld dig til Finansforbundets styrk dig selv-kursus ”Branding af det hele menneske“, der foregår den 24. marts på Kobæk Strand ved Skælskør.

58

Finans januar 2011

Her vil du få tips og tricks. ”Bleer, karriere og fodbold“ er kurset for dig, der har småbørn og gerne vil det hele. Pleje karrieren, være en super far eller mor, holde kroppen ved lige med masser af sport og sund mad til hele familien og så lige oveni være den perfekte ægtefælle. Vi kan selvfølgelig ikke trylle, så du kan nå det hele, når du har deltaget på kurset – men vi kan ruste dig til at blive bedre til at prioritere og se på din egen situa-

Hver anden er tilmeldt efterløn 51 procent af Finansforbundets medlemmer i a-kassen FTF-A er tilmeldt den nuværende efterlønsordning, viser en opgørelse, som FTF-A har lavet. Blandt dem under 45 år er tallet dog kun 35 procent, mens 61 procent af de + 45-årige medlemmer af forbundet er meldt til efterløn.

Ifølge opgørelsen fra FTF-A er 49 procent (3.192 ud af 6.532) af Finansforbundets medlemmer over 60 år i dag på efterløn.

Løn er ikke så vigtig mere Fra at lægge stort set lige meget vægt på ydre arbejdsværdier som god løn, gode arbejdstider og samfundsnyttigt arbejde – og indre værdier som personlig udfordring, udfoldelse og ansvar er det nu de indre værdier, der betyder mest for danskernes arbejdsliv. Det viser en undersøgelse, som sociolog Frederik Thuesen fra Københavns Universitet står bag.

Siden 1981 har man undersøgt danskernes værdier på forskellige områder, og når der er sket denne forandring i arbejdslivet, hænger det ifølge Frederik Thuesen sammen med, at arbejde i langt højere grad er blevet et individuelt projekt. Det skriver Berlingske Tidende.

Overarbejde giver lavere produktivitet tion i et nyt lys. ”Bleer, karriere og fodbold“ kan du deltage i den 19.-20. marts ligeledes på Kobæk Strand i Skælskør.

Er du interesseret i at deltage, så send en mail til amo@finansforbundet. dk – med angivelse af cpr-nr./medlemsnr. og navn. Du kan læse mere om kurserne på finansforbundet.dk/medlemstilbud/styrk dig selv kurser.

Overarbejde er ifølge arbejdsglædeeksperten Alexander Kjerulf stærkt overdrevet, og som hovedregel kan det ikke betale sig at arbejde mere end 7-8 timer om dagen. ”Overarbejde fører til mental og fysisk træthed, som gør, at folk laver flere fejl, som koster tid og penge at rette.

En undersøgelse fra 1991 viste for eksempel, at antallet af fejl steg med 28 procent i løbet af en arbejdsdag”, skriver han i en kronik i JyllandsPosten.

Ifølge Alexander Kjerulf vil man nå mindre per time, når man arbejder 10-11 timer i stedet for 7-8 timer, og hvad angår vidensarbejdere, peger undersøgelser på, at 35-40 timer er den optimale ugentlige arbejdstid.

Tænker du også på hjælpsomhed, når der bliver sagt overskud?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Pension er med dig i alle livets faser

Vi tilpasser din pension til både små og store overraskelser Hos FSP Pension kan du altid tilpasse din pension til din aktuelle situation. Opstår der små eller store ændringer i livet som f.eks. familie eller huskøb, er vi klar til at rådgive om ændring af din opsparing, så den passer til dit liv lige nu.

Og husk, at hos os er du sikret selv under orlov - for børn skal der altid være tid og plads til.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk