Magasinet Finans nr. 2/2012

Finansforbundets magasin nr. 2, 2012

positiv psykologi Mennesker bliver mere kreative, problemløsende og fleksible, nür de har en positiv sindsstemning, viser forskning LÌs side 12

Grobund for vækst og udbytte

TO NYE KREDITKURSER TIL DIG

Finanssektorens Uddannelsescenter udbyder nu to nye kreditkurser til privatrådgivere, der arbejder med kredit i hverdagen.

Klæd kunden bedre på til kredit

Kredit i medgang og modgang

Dit udbytte:

Dit udbytte:

• Du optimerer kundens økonomi og din indtjening.

• Du får de rigtige værktøjer i spil.

• Du kan gennemskue de kreditmæssige konsekvenser i kundernes dispositioner.

• Du får sat de rigtige rammer for den gode kunde.

• Du får kunden som sparringspartner i en svær situation.

• Du får opskriften på den gode kreditsamtale.

• Du finder sammenhænge og løsninger sammen med kunden.

• Du optimerer kundens økonomi og minimerer tab.

Kurset afholdes den 8. maj 2012.

Kurset afholdes den 6. juni 2012.

- i alle livets faser

- gør noget (mere)

Kurserne skal ses uafhængigt af hinanden men kan med fordel supplere hinanden. Se mere på www.finansudd.dk

Skovsvinget 10, 8660 Skanderborg, Tlf 8993 3333, www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter

indhold 12 det smitter at være positiv

16

ennesker bliver mere kreative, problemløsende og fleksible, når de har en M positiv sindsstemning

16 En rigtig frøkenarbejdsplads

EN RIGTIG FRØKENARBEJDSPLADS

arianne E.H. Pedersen fortæller om et langt arbejdsliv i PostGiro og M GiroBank

20 Tradere arbeder gratis

26

E t besøg på Wall Street viser en anden virkelighed, end de fleste forestiller sig

24 40 færre banker på fire år

på jagt efter fast arbejde

011 bød på tre bankkrak og seks fusioner, og i alt er 40 pengeinstitutter 2 forsvundet siden 2008

26 På jagt efter fast arbejde

E fter at være blevet afskediget kastede Helle Lindahl og Grethe Bjerg kastede sig over vikararbejde

30 tema: Filialer under forandring

æsten hver femte filial er lukket inden for de seneste 10 år.

N Hårdest ramt er Udkantsdanmark.

40 Bankernes nye modspiller

go’en Finance Watch giver EU-politikerne et kærkomment modspil til N lobbyister fra bankerne

44 verner hjælper alice

30

tema: Filialer under forandring

Frivillige rådgivere har i næsten fire år hjulpet socialt udsatte

46 Forskere fra Danske Bank vinder fornem pris

J esper Andreasen og Brian Huge fra Danske Markets hædres for deres udfordring af konventionel viden omkring risikovurdering

48 vækst i sneglefart

250 medlemmer deltog i forbundets nytårsstævner om gældskrisen

det faste 4-11 Nyheder 7 Leder 38-39 globalt 50-51 Det juridiske hjørne 52-53 FINANSFORBUNDET FOKUS 54 generalforsamlinger i kredsene 55 arrangementer for Seniorer 56-57 Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 2 2012. Næste nummer fredag 2. marts • Udgiver: Finans­forbundet, ­ Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (redaktionsleder, DJ), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), ­sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 17. februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans februar 2012

3

Nyheder Jeg troede før krisen, at regeringen kunne dosere medicinen, så finanspolitiske tiltag i små mængder ville sikre, at økonomien ikke kom ud i så store udsving. Men nu er jeg blevet klogere. Nu ved jeg, at når man har været forskånet for jordskælv i lang tid, så er det, fordi vi har et stort til gode“.

Bent Naur, adm. direktør Ringkjøbing Landbobank, til Berlingske Tidende

Sort mandag Bankfolk som skolelærere Efter et succesfuldt testforløb får samtlige folkeskoler i Sønderborg Kommune tilbud om undervisning i privatøkonomi af Sydbank. ”Vi stiller med et hold a syv-otte unge medarbejdere, som rådgiver kunder i dagligdagen”, fortæller kundechef Kim Juul Pedersen fra Sydbank i Sønderborg til JydskeVestkysten. Han understreger, at det for banken handler om dels at vise synlighed, og at man er en bank ud over det traditionelle, og dels vil banken gerne tage del i en samfundsopgave.

Finansansatte strømmer til a-kassen Flere finansansatte end nogensinde har meldt sig ind i FTFA, der traditionelt er a-kasse for Finansforbundets medlemmer. I 2009, hvor indmeldelserne steg markant, var 44.505 af Finansforbundets medlemmer med i FTF-A, mens tallet i 2011 var 46.164. En stigning på 3,7 procent eller 1.659 personer. ”I 2009 fik vi ekstraordinært mange indmeldelser fra finansansatte, hvilket med stor sandsynlighed hang sammen med finanskrisen, men stigningen fortsætter, hvilket kan være et tegn på, at krisebevidstheden generelt er større nu end tidligere”, siger Michael Darmer, direktør i FTF-A til Nyhedsbrevet Finans.

En anden forklaring på stigningen er, at FTF-A i de senere år har åbnet for gratis medlemskab til studerende../ CJO

4

Finans februar 2012

for 72 Nykredit-ansatte

72

medarbejdere fik mandag den 23.januar en fyreseddel fra Nykredit, der ikke har traditioner for opsigelser. Tempoet overrasker Leif Vinther, formand for NYKREDS – den faglige organisation i Nykredit , som også er en del af Finansforbundet. ”Nykredit har alt for hurtigt truffet den her beslutning, eftersom vi i et samarbejdsudvalg har igangsat en række initiativer, der skulle have lov til at blive afprøvet først. Det gælder blandt andet mulighed for at tage deltid i langt større omfang end tidligere samt reducere i overarbejde og merarbejdet”, siger Leif Vinther, der også mener, at der kunne reddes stillinger ved at nogle mennesker fik mulighed for at lægge job og privatliv lidt om.

Fyringsrunden der i alt omfatter 125 medarbejdere kommer samtidig med en omfattende organisationsændring med etablering af to Direct Banking-centre med 200 ansatte. Den nuværende struktur med Nykredit centre i knap 60 større byer fastholdes, men fremover er privat- og erhvervscentrene én enhed.

NYKREDS har med Nykredit forhandlet nogle fornuftige afbødeforanstaltninger, som stiller de fyrede medarbejdere bedre end efter Funktionærloven og Virksomhedsoverenskomsten. De, der fik en fyreseddel 23. januar, er fristillet senest 1.marts. Desuden er der tilbud til alle opsagte om et outplacementforløb, ligesom alle kan søge en særlig uddannelsespulje om støtte til aktiviteter til den enkeltes faglige kompetencer./CR

nyheder

Outplacement hjælper fyrede i job 72 procent af de fyrede finansfolk, som bruger Finansforbundets tilbud om outplacement hos FTF-A og Mercuri Urval, er kommet i arbejde igen, viser en opgørelse fra perioden ultimo 2009 til ultimo august 2011

72 procent af de fyrede finansfolk, som er medlem af Finansforbundet og har deltaget i det outplacementprojekt, som forbundet udbyder sammen med FTF-A og Mercuri Urval, er kommet i arbejde igen. Det viser en optælling for perioden ultimo 2009 til ultimo august 2011, som Nyhedsbrevet Finans er kommet i besiddelse af. 112 fyrede finansfolk har i denne periode startet deres individuelle forløb om outplacement op, 81 af dem er kommet i job, en enkelt har valgt at blive selvstændig, en er påbegyndt uddannelse, mens hovedparten af de resterende fortsat er jobsøgende. ”Tallene dokumenterer, at god outplacement virker. Det er flot, at mere end syv ud af ti, som har været med i projektet, er kommet videre til et andet job. Man skal huske på, at det er sket i en periode med økonomisk krise og et vigende jobmarked“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Finansforbundet har i flere år argumenteret for, at arbejdsgiveren skal udvise social ansvarlighed ved fyringer, og har i forhandlinger om masseafskedigelser med virksomhederne kæmpet for at sikre gode afbødeforanstaltninger – herunder adgang til outplacement for de medlemmer, som rammes af ­afskedigelser. ”For Finansforbundet er det en mærkesag at hjælpe de medlemmer, der rammes af masseafskedigelser, videre til et nyt job, og

derfor indgik vi i sin tid samarbejdsaftalen med FTF-A og Mercuri Urval om at yde en aktiv beskæftigelsesindsats for den enkelte.

Og vi mener, at arbejdsgiverne har et ansvar for at hjælpe. Kunderne er sikret, hvis en bank går ned. Medarbejderne skal naturligvis også sikres“, siger Kent Petersen.

Helt grundlæggende handler outplacement om at flytte sig fra fortiden til frem­ tiden. Fra, at tabet af det job, man havde, ­f ylder det hele, til, at man kommer gennem krisen med livslysten i behold og magter at se fremad.

Outplacementprojektet hos FTF-A og Mercuri Urval indledes typisk af et fælles informationsmøde for de medlemmer på en virksomhed, der er blevet afskediget. Derefter er der et individuelt opstartsmøde, hvor den enkelte i samråd med en konsulent fra FTF-A eller Mercuri Urval kan drøfte forløbet.

Så følger en afklaringsfase, hvor deltageren over en række individuelle møder med konsulenten får afklaret sine kompetencer og drøftet sine stærke og svage sider, fagligt såvel som personligt. Siden bevæger man sig ind i markedsfasen, hvor man mere målrettet får karriererådgivning og coaching i forhold til at søge job med praktisk træning, aktiv jobsøgning og netværksbearbejdning.

Outplacementforløbet strækker sig typisk over mange måneder, og derfor er de med-

lemmer, som først er begyndt på outplacement i september og fjerde kvartal af 2011 – blandt andre afskedigede fra Amagerbanken, Max Bank, Fjordbank Mors og Sydbank – ikke talt med i opgørelsen her. /CJO

81 ud af 112 i job igen FTF-A og Mercuri Urvals opgørelse over resultater af outplacement, hvor starttidspunktet for outplacement er i perioden 12. november 2009 til ultimo august 2011:

› Nova Bank Fyn: 50 tilmeldte – 34

i job, 1 selvstændig, 1 i uddannelse, 8 stadigvæk jobsøgende, 5 andet

› BEC: 48 tilmeldte – 39 i job,

6 stadigvæk jobsøgende, 2 andet

› Eik Bank: 8 tilmeldte – 6 i job,

1 stadigvæk jobsøgende, 1 andet

› HSH Nordbank: 1 tilmeldt

– 1 i job

› BankNordik: 5 tilmeldte – 1 i job, 1 andet

Opgørelsen er foretaget 9. december 2011 ud fra de deltagere, som FTF-A og Mercuri Urval havde oplysninger på.

Finans februar 2012

5

nyheder

Ny overenskomst på plads Finansforbundet og FA er enige om en ny to-årig overenskomst med en lønramme på to procent Foto: Jasper Carlberg

Lørdag morgen den 4. februar blev Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) enige om en ny to-årig overenskomst.

Aftalen indeholder ud over en lønstigning på to procent over de næste to år blandt andet forenkling af arbejdstidsreglerne med mere fleksibilitet til både medlem og virksomhed, bedre kompetenceafklaring, forbedringer af afbødeforanstaltningerne, forbedrede sociale bestemmelser om forsikring og frihed ved børns sygdom samt styrkelse af det faglige system. ”Det har været nogle utroligt vanskelige forhandlinger. Jeg synes, vi har opnået et fornuftigt og ikke mindst et ansvarligt resultat – tiderne taget i betragtning. Jeg er godt klar over, at to procent over to år ikke lyder af særlig meget – og da slet ikke når vi ser tilbage på de gode tiders overenskomster. Men både sektor og samfund befinder sig i en van-

skelig situation, og det er indlysende, at det må afspejle sig i et overenskomstresultat”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Lønstigninger og regulering af satser sker pr. 1. juli 2012 og 2013. Øvrige ændringer træder i kraft allerede pr. 1. april 2012, såfremt flertal stemmer ja ved urafstemningen. Som stemmeberettiget medlem modtager du i midten af februar en særlig overenskomstavis med en mere udførlig beskrivelse af de vigtigste forbedringer.

Du kan også læse endnu mere om overenskomstens elementer og hente hele slutprotokollen på finansforbundet.dk/ok2012

Herunder kan du se en del af de centrale punkter i den nye overenskomst: Arbejdstid Arbejdstidsreglerne har gennemgået en afgørende modernisering, så der skabes bedre flexibilitet for både medarbejder og virksomhed. Det betyder bl.a.:

› › › › ›

6

Alle får ret til flekstid to timer rundt om den aftalte fixtid – særlige funktioner kan dog undtages, hvis arbejdet er uforeneligt med flekstid Der indføres timebank, som opsamler flekstid, over- og merarbejde, de fleste tillæg og omsorgsdage. Man kan lokalt aftale at tilføje eller fjerne elementer Medarbejderen bestemmer, om træk fra timebankens saldo sker ved frihed eller ved udbetaling med aktuel timeløn.

Uddannelse og kompetenceudvikling Bestemmelsen om uddannelsesplan erstattes af en ny bestemmelse, som gør det obligatorisk for virksomheden at gennemføre en udviklingssamtale med medarbejderen.

Udviklingssamtalen bør blandt andet indeholde udfærdigelse af en udviklingsplan, der omhandler kompetenceafklaring, kompetenceløft og dialog om kommende jobmuligheder.

Afbødeforanstaltninger Med den nye overenskomst har arbejdsgiverne forpligtet sig på et kodeks for outplacement, der er rygraden i en ansvarlig behandling af afskedigede medarbejdere, som skal videre til et nyt job.

Timebankens saldo kan være op til 481 timer og ned til minus 21 timer – medmindre andet er aftalt lokalt

›

Nulstilling af 37 timers merarbejde bortfalder

›

Finans februar 2012

Virksomheden

er forpligtet til at give tilbud om et outplacementprogram til en værdi af mindst 25.000 kroner Du har som opsagt medarbejder ret til fri i opsigelsesperioden til outplace-

mentaktiviteter og kompetencegivende uddannelse

› ›

Medarbejdere,

der ikke har ret til godtgørelse, får en måneds løn, hvis de ikke har opnået nyt job på fratrædelsestidspunktet Psykologhjælp

skal tilbydes af virksomheden

Forsikringer Forsikringssummen i Gruppeliv (kritisk sygdom) ændres fra 150.000 til 200.000 kroner og forsikringen kommer til at gælde, indtil medarbejderen fylder 70 år. Der indføres også en dækning på 50.000 kronerved børns kritiske sygdom.

Frihed ved børns sygdom Frihed ved børns sygdom øges fra to til fem dage. Ved fravær over to dage skal medarbejderen begrunde, hvorfor det ikke er muligt at arrangere anden passende pleje af barnet.

leder

Leder Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Ny overenskomst peger fremad Tidligt lørdag morgen 4. februar lagde Finansforbundet sammen med Finanssektorens Arbejdsgiverforening sidste hånd på en ny overenskomst for omtrent 50.000 finansansatte. Forhandlingerne har været vanskelige og præget af den krise, der hærger sektoren, Danmark og det meste af verden. Det kalder på ansvarlighed, når man forhandler overenskomst under de vilkår, og det er med ansvarligheden i behold, at Finansforbundet præsenterer den overenskomst, vi har indgået.

Vi har fået to procent i lønstigning de næste to år. Det er ikke prangende, men det er heller ikke nogen katastrofe. Som finansansatte har vi været vant til lønstigninger i en helt anden størrelse, men det kommer næppe bag på nogen af jer, at det hverken skulle eller kunne være sådan denne gang.

Særlig glade er vi for, at parterne blev enige om en tiltrængt modernisering af arbejdstidsreglerne, som gavner både medarbejdere og virksomheder. Medlemmer af Finansforbundet har længe efterspurgt mere fleksibilitet, og det har de nu fået. Med den nye overenskomst får medarbejderne langt større indflydelse på at tilrettelægge deres egen arbejdstid. Der er nemlig løst op på mange af reglerne, så medarbejdere og ledelse frem over får større mulighed for at aftale sig frem til, hvornår opgaverne skal løses – til gavn for begge parter. Samtidig er arbejdsgiverens ret til at modregne 37 timers merarbejde fjernet, og det vil rigtig mange få glæde af.

Vi ved, at fyringer i sektoren ikke er et overstået kapitel – desværre. Det var et kardinalpunkt for Finansforbundet ved de her overenskomstforhandlinger at sikre fyrede medarbejdere de bedste muligheder for at komme videre i deres arbejdsliv.

Derfor er vi yderst tilfredse med, at vi lykkedes med at forhandle regler for såkaldt afbødeforanstaltninger på plads. For det enkelte medlem giver det tryghed at vide, at alle nu er sikret hjælp til at komme videre i nyt arbejde. Med den nye overenskomst har medarbejdere nemlig ret til et outplacementforløb til en værdi af minimum 25.000 kroner, der kan bane vejen til et nyt arbejde.

En af de nærmeste dage får du en OK-avis, hvor du kan læse alt om den nye overenskomst og de forbedringer blandt andet om kompetenceafklaring, der er kommet i hus.

Uanset den beskedne lønstigning, så er vi i formandskabet tilfredse med den nye overenskomst. Den tager højde for problemerne her og nu, men peger også fremad, og det har vi brug for. n

Finans februar 2011

7

nyheder

Vinderne fra venstre: Maria Khanlo (Danske Bank), Lise Hannibal (Basisbank), Anitha Marthedal (Nordea), Dorte Adelfred (danske Bank), Roger Bonney (Jyske Bank), Jette Kongsted Jensen (Middelfart Sparekasse), Richard O'dwyer (Nykredit) og Solveig Bennedsgaard Olesen(Nykredit).

Foto: Lisbeth Holten

Otte medlemmer skal til New York Finansforbundets store medlemskonkurrence skaffede 204 nye medlemmer, og otte af dem, der var med til at skaffe medlemmerne, skal på en studietur til New York

Det er otte meget glade og forventningsfulde medlemmer, der sidst i marts kan pakke kufferten og rejse til ”The big Apple“. ”Det er vildt spændende, jeg har aldrig været i USA. Jeg blev bare superglad, da jeg fandt ud af, at jeg var en af vinderne“, fortæller Solveig Bennedsgaard fra Nykredit i Herning, der sammen med Jette Kongsted Jensen (Middelfart Sparekasse), Roger Bonney (Jyske Bank), Anitha Marthedal (Nordea), Maria Khanlo (Danske Bank), Lise Hannibal (Basisbank), Dorte Adelfred (Danske Bank) og Richard O'Dwyer (Nykredit) blev de heldige vindere af Finansforbundets store medlemskonkurrence ”medlem skaffer medlem“, hvor

8

Finans februar 2012

præmien var en af otte pladser på en studietur til New York.

Solveig skaffede to nye unge medlemmer og deltog derfor med to lodder i konkurrencen, der i alt skaffede forbundet 204 nye medlemmer.

Roger Booney fra Jyske Bank i Silkeborg troede, det var telefonfis, da en af Finansforbundets medarbejdere ringede for at fortælle ham om præmien. ”Jeg turde slet ikke tro på det i starten“, fortæller Roger, der ligesom Solveig heller aldrig har været i USA. De otte heldige vindere rejser på den fire dage lange studietur den 27. marts og kom-

mer på turen helt tæt på de institutioner og mennesker, der har deres daglige gang og virke i New Yorks Financial District. Blandt andet skal de besøge New Yorks centralbank, Federal Reserve Bank of New York, der hører til nationens mest indflydelsesrige, på en gåtur gennem Manhattans Financial District med Wall Street som centrum med Børsens USA-korrespondent Louise With som guide og fortæller, på besøg i en af de danske finansielle institutioner, der har kontor i New York, samt møde en af de indflydelsesrige danskere, der har sin daglige gang på Wall Street. / SF

Mød Nykredit til CBS Career Fair 8. februar 2012

Få en snak med vores medarbejdere og hør mere om Nykredit som arbejdsplads. Karrieremessen foregår på Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg mellem 10.00 og 17.00.

Vi glæder os til at møde dig!

nyheder

Ny stor sparekasse i Nordjylland

Smartphones kan give mere stress Mobiltelefonerne får flere og flere smarte funktioner, der gør hverdagen nemmere. Men de såkaldte smartphones kan også lægge kimen til alvorlig stress, hvis man har svært ved at lægge telefonen fra sig. ”Smartphonen kan være et smart redskab, men også en tidsrøver. Den stjæler din koncentration både på arbejdet, og når du er sammen med familien“, siger Bjarne Toftegård, ­stresscoach og indehaver af virksomheden Forebyg Stress, til epn.dk.

Bjarne Toftegård har følgende tre råd til at forebygge stress:

› ›

Slå lyden for nye sms-beskeder fra. Tjek kun beskeder, når du har tid.

Sørg for, at telefonen ikke henter nye e-mails automatisk.

Så styrer du selv, hvornår du vil forstyrres.

›

Prøv at formulere din egen lille smartphonepolitik. Bestem dig for, hvornår du har telefonen på dig – skal den for eksempel ligge urørt, når du er sammen med familien? /MH

Torsdag den 12. januar godkendte repræsentanskaberne for Sparekassen Vendsyssel og Sparekassen Limfjorden med overvældende flertal, at fusionen med Sparekassen Vendsyssel som det fortsættende pengeinstitut kan træde i kraft. De to sparekasser meldte kort før nytår ud, at man ønskede at gå ­sammen. Anledningen var, at førstnævnte var hårdt presset på solvensen.

I Sparekassen Vendsyssel er medarbejderne ­ifølge fællestillidsmand Hans Henrik Toft Sørensen glade for fusionen. ”Umiddelbart er der ingen nervøsitet at spore i forhold til jobsikkerhed eller lignende. Vi ved ikke, om ledelsen på et tidspunkt vil gennemføre besparelser, men på nuværende tidspunkt er der ikke meldt noget ud. Og med hensyn til fusioner, er både vi og Sparekassen Limfjorden vant til at smelte sammen med andre. Vi har været igennem seks-syv sammenlægninger de sidste 11-12 år, og Sparekassen Limfjorden er en sammenslutning af tre mindre sparekasser for nogle år siden“, siger Hans Henrik Toft Sørensen til Nyhedsbrevet Finans.

Den ny Sparekassen Vendsyssel beskæftiger over 300 medarbejdere (heraf 53 fra Sparekassen Limfjorden) fordelt på 28 afdelinger, mens antallet af kunder er 67.500. Udlånet er på 7,4 milliarder kroner, mens indlån inkl. puljer udgør 7,6 milliarder kroner, og med en solvensmæssig friværdi på cirka 7,5 procentpoint er der tale om et relativt sundt pengeinstitut i økonomisk henseende. /CJO

Færre tvangs­auktioner i 2011 Antallet af tvangsauktioner faldt i 2011 for første gang siden 2006 og udgjorde 3.554 for parcelhuse og ejerlejligheder, viser tal fra Danmarks Statistik. Næsten en tredjedel af tvangsauktionerne lå i årets sidste kvartal, hvilket bekymrer Realkreditforeningen. ”Renten ligger i øjeblikket historisk lavt både for variabelt og fast­

10

Finans februar 2012

forrentede lån, og det betyder lavere ydelser i 2012 end i 2011. Det er godt nyt for de boligejere, der har problemer med økonomien. Men udviklingen i beskæftigelsen vil være helt afgørende for, om antallet af tvangsauktioner vil falde i 2012“, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.

Årets Investeringsforening 2011 De tre U’er vandt igen Invester i nogle af verdens bedste aktiefonde

De tre U’er

SKAGEN Fondene tilbyder dig nogle af verdens bedste aktiefonde. Vi tilbyder kun fonde, som vi vil investere vores egne penge i og lader os ikke friste af modeluner, når det gælder etablering af nye fonde. Derfor har vi kun tre aktiefonde; SKAGEN Kon-Tiki, SKAGEN Global og SKAGEN Vekst, der egner sig til de fleste, som ønsker at spare op i aktier. Alle tre fonde har brede mandater, som giver vores forvaltere mulighed for at lede efter aktier i hele verden.

SKAGENs filosofi er anderledes ved, at vi investerer i selskaber som er Undervurderede, Upopulære og Underanalyserede, men som har potentiale til at stige i værdi og dermed skabe merafkast til vores investorer.

Vi er i samme båd som dig Vi tilbyder kun aktiefonde, som vores forvaltere også selv investerer egen opsparing i, og dine omkostninger i aktiefondene er indrettet således, at når du vinder, vinder vi også. Det er sund fornuft – og det virker år efter år.

1 2011

Mød os helt uforpligtende Vi ønsker at give vores investorer den bedst mulige kundeservice og tilbyder en åben og gennemskuelig kommunikation. Du kan møde os på inspirationsmøder over hele landet, ringe til os og få svar på spørgsmål eller finde afkast for vores fonde og se hvilke aktier vi investerer i på vores hjemmeside og i vores rapportering.

Kontakt os og hør mere om dine muligheder på telefon 70 10 40 01 og på www.skagenfondene.dk

Morgenavisen Jyllands-Posten og Dansk Aktieanalyse har kåret SKAGEN Fondene som Årets Investeringsforening i 2007, 2009 og nu igen i 2011

Kunsten at anvende sund fornuft

positiv psykologi

Problemtænkerne kan være så optaget af at optimere, at de fuldstændig glemmer at se på, hvad der allerede fungerer“

Henrik Kongsbak, erhvervspsykolog

Det

at

være Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Territorium

12

Finans februar 2012

Erhvervslivet har fået øjnene op for det kontante udbytte af positiv psykologi.

Forskning viser nemlig, at mennesker bliver mere kreative, problemløsende og fleksible, når de har en positiv sindsstemning

V

erden kalder ikke kun på, at vi skal tænke positivt, for det er ofte problemer, der gør, at vi ønsker at ændre på tingenes tilstand. Men er man for problemorienteret på arbejdspladsen, kan den indstilling være med til at skabe flere problemer, end den løser. Som mennesker har vi nemlig en tendens til at identificere problemerne hos nogle andre end os selv, og derved kommer vi til at skændes om, hvem der er skyld i problemerne, i steder for at få dem løst og komme videre.

Hvad er det, der gør os sprudlende som mennesker, og at vi oplever livet som spændende, meningsgivende, tilfreds­ stillende etcetera? Det er udgangspunktet for den positive psykologi at skabe en ramme og forståelse for og et sprog til at tale om, hvad der gør livet værd at leve.

I arbejdslivet kan positiv psykologi hjælpe til, at ledelse og medarbejdere arbejder sammen om at skabe bedre resultater,

bedre produkter, bedre service, eller hvad en given virksomhed arbejder med, forklarer en ekspert i positiv psykologi, erhvervspsykolog Henrik Kongsbak: ”Arbejdspladser er mennesker, der ønsker at arbejde sammen, og her kan positiv psykologi være hensigtsmæssig, fordi det giver et sprog og en række konkrete værktøjer, som ledere og medarbejdere kan bruge til at styrke samarbejdet og resultaterne. Ved at bruge energi på at blive kloge på, hvad der skaber et godt arbejdsmiljø, men også hvad der skaber en god forretning, styrkes alles forståelse for, hvordan de bedst lykkes sammen. Hvad er det, der skaber gode relationer mellem ledere og medarbejdere, mellem medarbejdere og medarbejdere og mellem medarbejdere og kunder? Hvad vi gør, som gør os tilfredse“, siger Henrik Kongsbak og sætter en tyk streg under, at det ikke kun handler om at skabe bedre arbejdsmiljø – det handler om at skabe en bedre forretning.

Finans februar 2012

➼ 13

positiv psykologi

➼

”Hvis det kun drejer sig om at skabe bedre arbejdsmiljø, er der en tendens til, at det kun er noget, vi gør, når vi har vores årlige medarbejdertilfredshedsseminar. Hvis det derimod er for at skabe bedre resultater, bliver det relevant at bruge det hver dag. På den måde kan det skabe et varigt bedre arbejdsmiljø samtidig med bedre resultater“.

Henrik Kongsbak er optaget af at fremme succeserne. ”Jeg går efter at forstå succeserne, så vi kan lære noget af dem og skabe dem oftere“.

Mange gange er organisationer alt for optaget af at identificere problemerne og skabe en brændende platform for at skabe bevægelse. Men i stedet for at skabe engagement og virkelyst skaber det ofte mere modstand og frygt. Og ingen af de to ting er befordrende for at skabe langsigtet udvikling, mener Henrik Kongsbak, der som konsulent har arbejdet med en region i Sydbank ud fra principper i positiv psykologi.

Positiv afvigelse I et pengeinstitut kan man have et problem med manglende salg eller dårlig indtjening, og instinktivt vil de fleste begynde at analysere problemet og forsøge at finde frem til årsagerne til problemerne. Det kan være fornuftigt nok, men det er ofte med til at skabe modstand og frygt, siger Henrik Kongsbak og forklarer: ”I stedet for at fokusere på problemet kan man fokusere på de positive afvigelser, altså hvad vi gør, når vi er bedst til at tiltrække og fastholde kunder, og hvordan vi kan gøre mere af det. På den måde bliver alle klogere på, hvad god kundepleje er, og hvordan man kan styrke den. Problemet bliver adresseret på en mere konkret, praktisk og fremadrettet måde“.

Ifølge Henrik Kongsbak er det en grundanskuelse i den

Sådan opstod positiv psykologi Positiv psykologi, der som begreb favner utrolig bredt, er en nyere videnskabelig retning inden for psykologien.

Ophavsmanden er den amerikanske psykolog Martin Seligman, der i 1998 erklærede, at psykologien ikke kun skal beskæftige sig med menneskelige problemer og lidelser, og hvordan vi kan helbrede sygdom. Den skal også give indsigt i, hvad der gør livet værd at leve – såsom succes og kærlighed med videre.

Den positiv psykologi fokuserer på det, der fungerer: På de positive følelsers betydning for vores psykiske og fysiske velbefindende. I dag fylder den positive psykologi og anerkendelse mere og mere i børneinstitutioner, skoler, det private erhvervsliv og i forskningsmiljøer.

14

Finans februar 2012

Man skal synliggøre de gode ting og huske at fejre succeser. Her i afdelingen har vi indført, at man tager en løbetur rundt om bordet, hver gang noget er lykkedes“

Michael Ølgaard, investeringschef i Sydbank, Kongens Nytorv

positive psykologi, at en leder bevidst skal arbejde på at fremme positiviteten i sin organisation. ”Problemtænkerne kan være så optaget af at optimere, at de fuldstændig glemmer at se på, hvad der allerede fungerer.

Selvfølgelig skal en leder være klar over sine største udfordringer. Men ofte får hun/han mere ud af at vende de største problemer til ønsker og udfordringer, som kan engagere medarbejdere i at ville mere. Når lederen er klar over din brændende platform, hvad er så hendes/hans brændende ønske, som alle kan se sig selv i, både ledelse, medarbejdere og kunder“?

Løb rundt om bordet Forskning viser, at mennesker bliver mere kreative, problemløsende og fleksible, når de har en positiv sindsstemning.

Ifølge psykologerne Pernille Hippe Brun og Mikkel Ejsing på­virker den gode sindsstemning i høj grad, hvor effektivt vi arbejder, ikke bare alene, men også sammen. Selv om man kan stille spørgsmål ved, om den gode stemning skyldes, at man generelt klarer sig godt, så tyder forskning på, at man ved bevidst at arbejde på at fremme positive sindsstemninger som tillid, engagement og gejst kan vende negative resultater til positive.

I bogen ”Styrkebaseret ledelse“ bruger de to psykologer Sydbanks Region Hovedstaden som eksempel på, hvordan ledelsen engagerede alle i at forstå og lære af de gange, hvor de var bedst til at skabe ”Vækst gennem værdier“. At væksten blev koblet til værdier, handlede om Sydbanks tradition med at være en værdibaseret organisation. ”Det var i høj grad en fælles proces, hvor vi ville skabe vækst gennem at bruge en anerkendende tilgang. Udgangspunktet var, at det både skulle være personlig vækst, vækst i det daglige team og økonomisk vækst målt på indtjeningsbidrag“, fortæller investeringschef Michael Ølgaard, Sydbank på Kongens Nytorv.

Processen blev skudt i gang på et seminar, hvor samtlige medarbejdere blev involveret i at identificere styrker og potentialer i organisationen. Det udmøntede sig i, at de enkelte afdelinger fik fastsat mål, som lokale ildsjæle fik til opgave at følge op på.

”Vi har haft en god indtjening trods finanskrise, men det er ikke til at vide, hvordan vores tal havde været uden den positive stemning“, siger Michael Ølgaard

”I stedet for at fokusere på problemet kan man fokusere på de positive afvigelser“, siger Henrik Kongsbak

Fra investeringscentret på Kongens Nytorv, hvor de sidder 11 medarbejdere, forklarer Michael Ølgaard, at han som leder bevidst har arbejdet på at fremme en så høj grad af positivitet hos sig selv og i sin afdeling, som det er muligt. Den enkelte afdeling bestemmer selv, hvordan de vil fremelske den positive stemning: ”Man skal synliggøre de gode ting og huske at fejre succeser. Her i afdelingen har vi indført, at man tager en løbetur rundt om bordet, hver gang noget er lykkedes. Det skaber opmærksomhed, så andre kan spørge ind til, hvordan du så lige gjorde det. I afdelingen er vi blevet bedre til at samles fredag klokken 16 over et glas vin eller en sodavand. Det giver en forløsning over arbejdspladsen, når folk giver sig tid til sådan nogle små ting“, siger Michael Ølgaard.

trods finanskrise, men det er ikke til at vide, hvordan vores tal havde været uden den positive stemning“, slutter Michael Ølgaard.

I Sydbanks filial på Frederiksberg er bankassistent Janne Harms glad for de nye teknikker til positive tanker og handlinger. ”Vi er opmærksomme på, hvordan positive meldinger kan bruges i hverdagen, så ting lykkes bedre. Hvis man er positiv, får man skabt en værdi, der smitter af hele vejen rundt. Ligesom det smitter af på os andre, hvis en kollega er enormt stresset, men vi er blevet bedre til at takle det negativt orienterede“, siger Janne Harms og tilføjer: ”Vi er blevet bedre til at anerkende hinanden og til at give ros. Vi kan også finde på at sætte små sjove og positive sedler rundt omkring, og vi sidder gerne ti minutter efter lukketid og får snakket“. n

Det smitter af Og medarbejderomsætningen – den er nærmest lig nul: ”Kikker jeg rundt i lokalet, er der mange, der har været her længe. Her er en arbejdsglæde, ellers ville folk ikke blive så mange år. Tænk på, at vi var i gang før krisen, hvor det ikke skortede på opringninger fra jobkonsulenter, der tilbød job i andre pengeinstitutter, men alligevel blev de fleste, så det er noget andet end løn, der får en medarbejder til at blive“.

Det en dejlig tankegang med det positive, siger Michael Ølgaard, der ikke mener at feje noget ind under gulvtæppet eller forsøge at påtage sig en for optimistisk tilgang til tingene: ”Medarbejderne er den absolut vigtigste ressource i banken, så i og med at medarbejderne er blevet mere positive, tror vi på, at det har en kraftig afsmittende effekt på indtjeningen. I afdelingen har vi i perioden haft en god indtjening

Positive følelser styrker vores ressourcer

› De skærper vores kreative og analytiske evner De gør os mere fleksible og tilpasningsdygtige › i forhold til forandringer

De udvider vores selvopfattelse og giver › overskud til andre mennesker

Kilde: Barbara Fredrickson, en fremtrædende forsker inden for positiv psykologi

Finans februar 2012

15

Girofolket

En rigtig frøkenarbejdsplads Postgirokontoret, det senere PostGiro og GiroBank, blev i 1970’erne kendt som en frøkenarbejdsplads, hvor en stor del ugifte kvinder viede deres liv til jobbet. Marianne E.H. Pedersen blev giropige som 19-årig

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

Det ligger der stadig, GiroBanks gamle hovedsæde. Men den karakteristiske gule GiroBankfarve er ikke længere at finde i bygningen, som i dag udgør en del af Danske Bank-koncernen i HøjeTaastrup. Uden for bygningen er skiltene Girostrøget og daginstitutionen Mini-Giro nogle af de synlige levn fra dengang, Postgiro, den senere GiroBank, beskæftigede flere tusinde medarbejdere.

En af dem var tjenestemand Marianne E.H. Pedersen. ”Når man blev ansat i Giro, sagde man, at man blev der, til man ikke kunne tygge smør mere. Det ændrede sig med virksomhedsovertagelserne“, fortæller Marianne E.H. Pedersen, der startede i bogholderiet i Postgirokontoret som kontorassistentaspirant på prøve tilbage i 1971.

Dengang og tidligere var Postgirokontoret kendt som en frøkenarbejdsplads med mange singler især i afdelinger, hvor kassen gøres op hver anden dag. Der var også mænd ansat, men det var primært i lederstillingerne. Der var stor respekt omkring frøkenerne. De havde viet deres liv til arbejdet. Det kunne mærkes. ”Det var nogle frøkener, der vidste, hvad vej skabet skulle vendes, og hvor stolen skulle stå. Det var der slet ikke tvivl om. Der var nogle, der var gamle i gårde. De fleste var gruppeledere på et lavere plan i organisationen. Du kom under vingerne, og så var det bare at rette ind til højre. Og hvis det var en kvinde, som var kommet op på de lidt højere niveauer på ledelsessiden, så var der godt nok respekt om damen. Så sagde man ikke hvad? Nej, så gjorde man bare, hvad der blev sagt”, husker Marianne E.H. Pedersen, der i dag er 59 år gammel.

10- og 14-fruerne Bogholderiet var en af afdelingerne med de såkaldte slutvagter,

16

Finans februar 2012

hvor man aldrig gik hjem, før kassen stemte. Og det var lidt af en udfordring at få arbejdet passet, da Marianne to år inde i sin ansættelse fik sit første barn i en alder af 21 år. Det var uhørt.

Ikke mindst fordi hun var enlig mor, og Marianne trak store veksler på sin mor for at få hverdagen til at hænge sammen.

Hun kunne ikke klare en økonomi på deltid, hvilket var en mulighed for kvindelige familiemødre, som typisk arbejdede på de såkaldte fruehold. Fruerne blev kaldt 10- eller 14-fruerne, afhængig af hvor mange dage på måneden de arbejdede. Fruerne arbejdede typisk altid omkring månedsskiftet, hvor aktiviteten altid var særlig høj. ”Vi kunne have op til tre millioner transaktioner på en dag alene i girosystemet. I dag kan man meget mere, men dengang var det meget. Og det var en blanding af manuelt arbejde og alt muligt.

Vores erhvervsgiroafdeling modtog bånd, tape, disketter og alle mulige former for medier, hvor indbetalinger og udbetalinger lå på”, siger Marianne E.H. Pedersen.

Stor interesse for Giro Giroblankettens vej igennem systemet var lang og fuld af menneskelige berøringer fra postmodtagelsen til postafsendelse.

Posten skar brevene op, sorterede dem og bragte dem til bogholderiet. Her blev blanketterne efter et sindrigt system placeret i en sorteringsreol, opdelt efter kontonumre.

Efter grovsorteringen stod den på finsortering, hvor blanketterne blev fordelt i bunker og endnu en gang sorteret i hånden.

Hovedkortene blev håndteret ét sted, kuponerne et andet. Og så skulle der bogføres og stemmes af ned til sidste øre. De mange hænder gjorde, at det ikke var ualmindeligt, at kassen ikke stemte.

”I Giro forventede vi at få noget for det, vi gav i vores arbejdstid. Vi har altid skrevet det over­arbejde på, vi har haft. Det har fulgt med mig hele vejen“, siger Marianne E.H. Pedersen

➼

Finans februar 2012

17

Girofolket

➼

Og så blev man der for at lede efter den sidste øre. En søgning, som tit udløste en telefonopringning til Mariannes mor om at hente barnebarnet i institutionen.

Mariannes bedste tid i PostGiro og GiroBank var i Informationsafdelingen, hvor hun havde et væld af forskelligartede opgaver. Lavede årsberetninger, skrev artikler og tekster til medarbejderne. Arrangerede girofester, læste korrektur og havde rundvisninger. Og interessen for giroblankettens vej igennem systemet var stor. Marianne og hendes tre rundviserkolleger kunne nemt have 2-3.000 besøgende årligt.

Os med de røde faner Marianne engagerede sig også fagligt på arbejdspladsen. Hun blev tillidsmand og er det stadig den dag i dag. Hun har fulgt GiroBank igennem tre fusioner. I 1995 med Bikuben, 1998 med Realkredit Danmark og endelig i 2000 med Danske Bank.

I sommer holdt Marianne 40-års-jubilæum nu som ansat i administrationsafdelingen i Inkasso i Danske Bank-koncernen, som har til huse i de historiske Girobygninger fra 1990 med plads til 3.000 giromedarbejdere. I dag 21 år senere sidder der godt 2.200 Danske Bank-medarbejdere i bygningen.

Antallet af giromedarbejdere i Danske Bank er reduceret til en tiendedel, godt 300 medarbejdere, som er spredt ud over banken.

Tre af de 33 kolleger i det åbne kontorlandskab er ligesom Marianne giropiger. Sammenholdet i GiroBank var godt. Flere kolleger sås også i fritiden, deriblandt Marianne. Folk værnede om hinanden, og den særlige GiroBankkultur har fulgt hende livet igennem. Kulturen kom på sin prøve, da GiroBank i 1995 fusionerede med Bikuben. ”De kaldte os dem med de røde faner. Vores kultur var anderledes. Vi strejkede også. Ikke ofte, men det gav genlyd, når vi gjorde. Vi var tættere på ledelsen. Vi var ikke bange for at tale med cheferne, hvis der var problemer. Vi var vant til at tale

sammen på tværs af niveauerne og kunne tage mange ting ansigt til ansigt i opstarten, før det kunne nå at udvikle sig“, fortæller Marianne E.H. Pedersen.

Giro på retur Giromedarbejderne er typisk ufaglærte uden en finansiel uddannelse, men sidder typisk i kontorjob eller som 59-årige Marianne E.H. Pedersen i en back office-funktion. Inden for bygningens vægge er skyldnerarkivet i inkassoafdelingen et af de få steder, hvor man kan finde synlige tegn på GiroBanks levetid. Arkivet vidner om størrelsen på det stamtræ, Danske Bank igennem tiden er gjort af. Fusion på fusion.

Giromedarbejderne er en uddøende race, og det har Marianne det fint med. Netbanken, internettet og den øgede selvbetjening har betydet, at antallet af giromedarbejdere er blevet reduceret i årenes løb. Alene sidste år blev antallet af giroindbetalinger reduceret med en femtedel. Og girokortets dage synes at være talte. Netbanken har overtaget det meste af trafikken, der før var en stor del af livet i GiroBankdomicilet.

I Danske Bank føler Marianne ikke den store kulturforskel.

Hun bliver dog af og til mindet om, hvor hun kommer fra.

Blandt andet når det gælder registrering af overarbejde.

Noget, Marianne altid har været vant til at registrere uden at blinke. Den samme naturlighed hersker ikke blandt alle hendes kolleger. Og den kæmper Marianne igennem sit tillidsmandsarbejde for at indføre. ”I Giro forventede vi at få noget for det, vi gav i vores arbejdstid. Vi har altid skrevet det overarbejde på, vi har haft.

Det har fulgt med mig hele vejen. I Danske har jeg oplevet, at ansatte ikke skrev overarbejde på, fordi det var synd for chefen, som skulle afrapportere det og så videre. Andre har holdt skufferegnskaber, som røg i skraldespanden, når en ny chef kom. Jeg har kæmpet en hård kamp for at få folk til at skrive deres overarbejde på“, siger Marianne E.H. Pedersen. n

MiniGiro

Giro’s Seniorklub

Da GiroBank i 1990 samlede sine forretninger i Høje-Taastrup, oprettede kommunen daginstitutionen Mini-Giro til brug for GiroBankpersonalets børn.

Intentionen var, at institutionen skulle holde åbent indtil klokken 20.00 med mulighed for overnatning. MiniGiro har overlevet GiroBanks fusioner og ligger i dag stadig i forlængelse af det gamle GiroBankhovedsæde. Institutionen har stadig en udvidet åbningstid til klokken 20.00 og bliver i dag blandt andet brugt af flere døgnansatte som politi og brandfolk.

For 18 år siden stiftede gamle giromedarbejdere seniorklubben Giro Senior.

Klubben har i dag 420 medlemmer og er åben for såvel arbejdende som ikkearbejdende giromedarbejdere fra 50 år og opefter. Størstedelen af medlemmerne er pensioneret og arbejder ikke længere. Giro's Seniorklub har 10 forskellige ­arrangementer om året. Den årlige julefrokost og hyggedag med banko og mørbradgryde er de to mest velbesøgte arrangementer med over 100 deltagere.

18

Finans februar 2012

Kan man købe aktier med 40% rabat?

- læs bogen og få svaret

Endelig en bog om aktiestrategien, som har skabt milliardærer Value – Aktier med værdi er den første bog på dansk om value-strategien, som nogle af verdens mest succesfulde investorer benytter – fra den amerikanske storinvestor Warren Buffett til value-specialisten Sparinvest i Danmark.

Value-investering handler om at finde aktier i økonomisk sunde og solide selskaber, der er oversete af analytikere og undervurderet af aktiemarkedet. Og som derfor er billigere, end de burde være.

Bogen kan læses af alle, der ønsker at vide mere om vejen til sunde og solide investeringer.

Læs mere på value.sparinvest.dk

nye tider p책 wall street

20

Finans februar 2012

Tradere arbejder gratis Et besøg på Wall Street viser en virkelighed langt fra forestillingen om et grådigt finanscenter, der svømmer i penge. Flere accepterer nu at arbejde uden løn i årevis

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Danny Christensen

I flere måneder betød turen ind til arbejdspladsen på Wall Street et bizart sammenstød. Jean-Pierre skulle hver morgen forbi Zucotti Park, hvor Occupy Wall Street-bevægelsen højlydt råbte kampråb mod Wall Streets pengemaskine. Og JeanPierre, der ikke ønsker sit fulde navn frem af hensyn til sin nuværende arbejdsplads, hvor han møder på arbejde hver morgen klokken 7.30 iført Wall Street-uniformen – sort jakkesæt og slips – blev ofte genstand for enkelte af demonstranternes kampråb.

Men det bizarre i sammenstødet kunne kun Jean-Pierre forstå. Han repræsenterer en stadig større gruppe af fodfolk på Wall Street, der langtfra lever op til stereotype forestillinger om Wall Streets finansdrenge. Han hverken svømmer i penge eller kører i dyre biler.

Faktisk har hans løncheck i halvandet år været lig nul. Ingen bonus, ingen månedsløn. Og han bor i en etværelses lejlighed i Brooklyn, hvor toilettet er i stykker, så han må bruge en spand til at skylle efter sig.

“Jeg kan egentlig godt forstå, at Occupy Wall Street betragter finansmiljøet som et legitimt mål for deres vrede.

Jean Pierre bliver som mange andre tradere kun betalt, hvis deres porteføljer har overskud.

Og det har porteføljen ikke gjort i den seneste lange periode.

Men jeg må indrømme, at det skurrer i mine ører, når de har råbt efter mig, når jeg har arbejdet gratis i halvandet år“, siger Jean-Pierre.

Hans situation er resultatet af et Wall Street, der har ændret sig drastisk siden de gyldne tider før krisen. Når fokus bevæger sig væk fra toppen i de store investeringsbanker, så er der i dag en underklasse på Wall Street, som er så desperat for ikke at blive arbejdsløs, at de gerne arbejder gratis.

Porteføljer med underskud Grunden til, at Jean-Pierre og en stadig større gruppe arbejder gratis, er den simple, at i forlængelse af nye restriktive regler for Wall Street, koblet med generelt pressede økonomiske forhold, så bliver mange tradere kun betalt, hvis deres porteføljer har overskud. Og i en periode, hvor selv de bedste på Wall Street har tabt penge, har det altså vist sig umuligt.

Selvom det er en praksis, der står i modsætning til opfattelsen af ”det grådige Wall Street“, så er det noget, som Wall Street selv ikke gerne taler om. Dels beskriver det klart, hvordan selv respekterede institutioner lader ansatte arbejde gratis, dels er der jo den mere nøgterne sammenhæng, at når de ikke bliver betalt, så er det, fordi Wall Street ikke tjener penge for deres kunder. Derfor vil Jean-Pierre, der forvalter en mindre portefølje fokuseret på medicin og sundhed, heller ikke oplyse, hvem hans arbejdsplads er.

“Det, som de fleste ikke forstår, er, at Wall Street er et helt

Finans februar 2012

➼ 21

nye tider på wall street

Når man først har oplevet det kick, som den her branche kan gi’, så er det altså svært at skifte spor“.

Traderen Jean Pierre om at arbejde uden løn på Wall Street

➼

andet sted at arbejde i dag end for tre år siden. To tredjedele af mine kolleger har forladt finanssektoren, og så er der os andre, som jo så kæmper for blot ikke at tabe penge“, siger Jean-Pierre, der dog understreger, at han ikke klager.

“Jeg kunne jo også bare forlade industrien. Men det er dæleme som et narkotikum. Når man først har oplevet det kick, som den her branche kan gi’, så er det altså svært at skifte spor”.

Jean-Pierre lever af sin opsparing og har regnet sig frem til, at han kan fortsætte et år endnu, så er pengene brugt op, og han er tvunget til at skifte spor.

Tusinder af andre har ikke hans stædighed, men har i stedet sagt farvel til Wall Street. Prognosen for jobtab i den finansielle sektor er, at siden 2008 er der gået 32.000 job tabt i den finansielle sektor i New York. Samtidig viser en analyse fra konsulenthuset Johnson Associates, at bonusudbetalingen (størstedelen af aflønningen på Wall Street) vil være omkring 30 procent mindre i 2011.

En af dem, der tog springet væk fra Wall Street, er en 44-årig tidligere trader ved J.P. Morgan. I dag arbejder han i økonomiafdelingen i et mindre biotekselskab.

“Jo, lønnen er ganske god. Men energien er ærligt talt lidt langsom. Jeg ved ikke, om man kan kalde det kedeligt i forhold til Wall Street. Det er i hvert fald ikke det samme. Men med en familie havde jeg ikke rigtig noget valg“, lyder det fra den tidligere trader, der ikke ønsker at stå frem med sit navn.

Taxichaufføren er trader I en by, der nærmest er synonym med en hurtig livsstil og hurtige penge på Wall Street, sætter det ændrede arbejdsmiljø i finansverdenen sit præg på bybilledet.

En taxichauffør – undskyld, trader, der for tiden kører taxi – deler i dag sit CV ud til interesserede passagerer. Scott Curtis funderer over springet fra på et tidspunkt at have tjent 540.000 dollars på en uge til i dag knap og nap at hive 1.000 dollars hjem om ugen ved at køre taxi i New York.

“Det er mentalt opslidende at tænke på, at jeg på ottende måned stadig kører taxi. Jeg var sikker på, at jeg efter nogle måneder helt sikkert var tilbage på Wall Street“.

Håbet for Scott Curtis er, at en dag vil den rigtige person i taxien læse hans CV, værdsætte hans initiativ, der faktisk har skaffet ham opmærksomhed på både tv og radio. Og vupti, så er han tilbage på det Wall Street, som han selv mener, at han aldrig skulle have været væk fra.

22

Finans februar 2012

Byens administration har med borgmester Michael Bloomberg indset, at de svære tider på Wall Street er en situation, der må håndteres. De har iværksat JumpStart NYC, som er et tremåneders program, hvor arbejdsløse fra Wall Street kan blive omskolet og sluset ud til andre job. De seneste tendenser tyder nemlig på, at arbejdsmarkedet blot bliver endnu værre i den umiddelbare fremtid.

Et headhunterselskab i den finansielle industri, Spartan Partnership, anslår, at antallet af ansatte i den finansielle industri bør reduceres med 30 procent i forhold til 2008 – en proces, der kun er halvvejs. Den amerikanske bankgigant Citigroup annoncerede, at man i løbet af 2012 vil fyre 4.500 af koncernens ansatte. Angiveligt fordi indtjeningen er presset.

Finansfolk skammer sig Situationen er ikke bedre i Europa. Den gennemsnitlige værdi af de europæiske aktier, der blev handlet i 2011, faldt med cirka 58 procent siden 2007, viser data fra Bloomberg. Det betyder, at banker får sværere og sværere ved at tjene gebyrer og til stadighed prøver at presse omkostningerne i deres tradingafdelinger ned. Enten ved fyringsrunder eller ved at presse de ansatte på deres løn.

“Der er ved at ske et strukturelt skred“, sagde Eli Lederman, en tidligere chef i Morgan Stanley, til Bloomberg News.

“Når bankerne indser, at profitabiliteten i deres tradingafdelinger er i bund, så indser de samtidig, at de afdelinger er dyre at holde i gang. Det vil betyde yderligere konsolidering og blodtab i industrien“, lød det deprimerende fra Eli Lederman.

Og det er allerede i gang. Den schweiziske bankkoncern Credit Suisse planlægger fyringer af 3.500. Det samme gælder for engelske Barclays, hvis chef, Robert Diamond, fastslog, at fyringsrunden måske ikke stopper ved 3.500 personer.

Tilbage i New York kunne man måske tro, at det derfor vrimler med desperate finansfolk, der, som taxichaufføren ovenover, stikker et CV i hånden på enhver, der vil lytte. Men sådan er det ikke helt. De fleste arbejdsløse fra Wall Street hverken ringer eller holder kontakten ved lige med deres gamle kolleger.

“Kolleger, som jeg har arbejdet sammen med i over ti år, forsvinder fuldstændigt fra den ene dag til den næste. De er ikke interesserede i at holde kontakten. Jeg går ud fra, at de skammer sig over ikke at kunne klare skærene“, lyder det fra Jean-Pierre, gratisarbejderen på Wall Street. n

En investeringspartner med indsigt i globale aktier

175

Sydinvest Verden Benchmark

150 125 100 75

2012

Husk at tale med din rådgiver Sydinvest Verden er velegnet til langsigtet investering med en investeringshorisont på minimum 4 år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast.

Du bør derfor læse vores brochure, Central Investorinformation og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investerer.

Det er vigtigt at tage stilling til risikovillighed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing.

2011

Strategien gør forskellen Siden Sydinvest Verden skiftede investeringsstrategi i 2007, har aktiemarkederne været igennem en finanskrise og en økonomisk krise. Alligevel har udviklingen de seneste tre år vist, at den nye strategi med ligevægt og value har været succesfuld.

Her har afdelingen klaret sig væsentligt bedre end markedet.

Værdiudvikling for Sydinvest Verden (3 år)*)

2010

Sydinvest Verden investerer i globale aktier fra både de modne, men også de nye markeder. Med en enkelt investering i Sydinvest Verden får du en bred investering i en lang række aktiemarkeder og sektorer. Det skaber mulighed for et stabilt afkast gennem en god risikospredning.

Med den nye strategi investerer Sydinvest Verden lige meget i hvert selskab, deraf ligevægten, og derefter ligger fokus på value – altså de billigste og dermed mest attraktive selskaber. Sydinvest Verden giver således adgang til en række toneangivende selskaber, som du sikkert kender, fx Microsoft, Coca-Cola og Toyota, men også til spændende selskaber, som du sandsynligvis aldrig har hørt om.

2009

Vil du investere globalt i aktier?

Så kan Sydinvest Verden tilbyde dig investering efter et gennemprøvet koncept; ligevægt og value.

Mere information Bestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00 eller på www.opsparing.nu *) Pr. 1/1-2012. Der er tale om værdiudviklingen af 100 kroner siden 1. januar 2009 med geninvestering af udbytter i afdelingen.

Afdelingen har de seneste fem år givet et samlet afkast på -13 %.

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

konsolidering

40 færre banker på fire år 2011 bød på tre bankkrak og seks fusioner, og siden 2008 er 40 pengeinstitutter enten forsvundet eller lagt ind under Finansiel Stabilitet. I dag er der cirka 110 selvstændige pengeinstitutter i Danmark, hvilket er 76 færre end i 2001 Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Illustration Datagraf

Et efter et forsvinder pengeinstitutterne i Danmark i en lang række, der ikke synes at ville tage nogen ende. I 2011 mistede ni pengeinstitutter således deres selvstændighed i forbindelse med krak eller fusioner, og spoles tiden fire år tilbage til begyndelsen af 2008 – hvor finanskrisen endnu ikke var brudt ud i Danmark – var der 40 flere banker, sparekasser og andelskasser, end der er nu.

Det viser en opgørelse, som Magasinet Finans har fore­taget (se listen ved siden af artiklen).

Tilbage er nu cirka 110 selvstændige pengeinstitutter (i det tal tælles banker under Finansiel Stabilitet ikke med), og det er 76 færre, end der var i 2001.

Disse ni forsvandt i 2011 Allerede seks uger inde i 2011 var fire pengeinstitutter væk. Lunde-Kvong Andelskasse blev opslugt af Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn, Sparekassen Midtdjurs fusionerede med Sparekassen Djursland, i det nordjyske overtog ­Sparekassen Himmerland Sparekassen Midtfjord, og så var der Amagerbanken, som i begyndelsen af februar kastede håndklædet i ringen og blev lagt ind under Finansiel Stabilitet.

Samme skæbne overgik Fjordbank Mors sidst i juni og Max Bank i oktober måned – en stor del af alle tre krakkede banker er dog solgt videre til andre pengeinstitutter. I maj overtog Østjydsk Bank Fruering-Vitved Sparekasse, og i juli meddeltes det, at Ryslinge Andelskasse blev en del af

24

Finans februar 2012

Sparekassen Faaborg. Årets sidste fusion blev forkyndt 29. december, da Sparekassen Limfjorden opgav sin selvstændighed til fordel for Sparekassen Vendsyssel.

Fusioner kan være positive for medarbejderne En rundspørge blandt direktørerne i 40 pengeinstitutter i efteråret 2010, som Magasinet Finans foretog, viste en forventning om, at antallet af pengeinstitutter ved udgangen af 2012 ville være skåret ned til 103. En spådom, som i dag forekommer realistisk, når der skeles til de seneste års udvikling og til den aktuelle økonomiske situation, hvor en del virksomheder er hårdt presset.

Michael Budolfsen, der er næstformand i Finansforbundet, mener, at fusioner kan være positive for medarbejderne. ”Hvis der er meget små funktionsområder, kan det betyde, at medarbejdere må skifte pengeinstitut for at få ønskejobbet. Men hvis der indgås fusioner, giver det mulighed for, at medarbejderne kan videreudvikle sig i deres eget pengeinstitut“, siger han og tilføjer:. ”Det er klart, at der vil være en rationaliseringsgevinst for pengeinstitutterne på kort sigt, og det kan koste arbejdspladser. Men det gælder om at skabe bæredygtige arbejdspladser på lang sigt og ikke bare at holde fast i det eksisterende.

Det væsentligste for medarbejderne er, at der skabes gode vilkår for det arbejde, de skal udføre“, siger Michael Budolfsen.

Mange deltager i konsolideringen Magasinet Finans’ opgørelse viser, at 33 forskellige penge­institutter siden 1. januar 2008 har overtaget konkurrenter eller købt filialer i krakkede banker.

De mest aktive i konsolideringen er to sparekasser i det nordjyske, som tre gange på fire år har været involveret i fusioner og opkøb. Sparekassen Vendsyssel, hvis overtagelse af Sparekassen Limfjorden ventes at falde endeligt på plads om få dage, fusionerede i 2008 med Ulsted Sparekasse, og året efter overtog den en filial fra den krakkede Ebh Bank. Tilsvarende overtog Sparekassen Himmerland en filial fra Ebh Bank i 2009, året efter at man var fusioneret med St. Brøndum Sparekasse, og i 2011 trådte Sparekassen Himmerland til, da Sparekassen Midtfjord kastede håndklædet i ringen.

Ni pengeinstitutter har to gange inden for de seneste fire år udvidet deres forretning. Det gælder Nordea (filialer fra ­Fionia Bank og Roskilde Bank), Spar Lolland (Finansbanken og Eik Bank), Saxo Bank (E*Trade Bank og Brørup Sparekasse).

Sparekassen Sjælland (Max Bank og Haarslev Sparekasse), Nordjyske Bank (Løkken Sparekasse og Øster Brønderslev Sparekasse), Sparekassen Thy (Fjordbank Mors og Ebh Bank), Vestjysk Bank (Ringkjøbing Bank og Bonusbanken), Bank­Nordik (Amagerbanken og filialer fra Sparbank) og Spare­ kassen Djursland (Sparekassen Midtdjurs og AgriEgens ­Sparekasse). n

Fusioner og krak i perioden 2008-2012 2011 (9)

Sparekassen Vendsyssel over› tager Sparekassen Limfjorden

Max Bank overtages af › F­ inansiel Stabilitet + ­Sparekassen Sjælland

Sparekassen Faaborg over­ › tager Ryslinge Andelskasse

Fjordbank Mors overtages af ›

det statslige afviklingsselskab

Østjydsk Bank overtager ›

­Fruering-Vitved Sparekasse

2010 (7)

Andelskassen MidtVest › fusioner med Løgstrup Andelskasse

› Spar Lolland overtager Eik Bank Saxo Bank overtager Brørup › Sparekasse

Sparekassen Djursland fusione› rer med Agri-Egens Sparekasse

Morsø Bank og Morsø ›

Sparekasse fusionerer til Fjordbank Mors

Amagerbanken overtages af ›

Max Bank fusionerer med ›

Sparekassen Himmerland ›

Sparekassen Lolland overtager ›

Finansiel Stabilitet

overtager Sparekassen Midtfjord

Sparekassen Djursland ›

f­ usionerer med Sparekassen Midtdjurs

Sparekassen for Nørre Nebel › og Omegn fusioner med Lunde-Kvong Andelskasse

­Skælskør Bank Finansbanken

2009 (11)

Saxo Bank overtager E*Trade › Bank

2008 (13)

*Ebh Bank overtages af det › statslige afviklingsselskab

Slagelse, Andelskassen J.A.K. ›

Morsø Bank overtager ›

Slagelse, Andelskassen J.A.K. ›

Frøslev-Mollerup Sparekasse ›

Sparekassen Kronjylland ›

Roskilde Banks filialer overtages ›

overtager Thisted Andelskasse overtager Brenderup J.A.K. ­Andelskasse ­overtager Tved Sparekasse

Nordjyske Bank overtager ›

Øster Brønderslev Sparekasse

› Nordea overtager Fionia Bank Lån & Spar Bank overtager › ­Gudme Raaschou Bank

Handelsbanken overtager ›

­Sparekassen Mors

overtager Sparekassen Nordmors

af Nordea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank

Vestjysk Bank fusionerer med › Ringkjøbing Bank

Vestjysk Bank overtager › Bonusbanken

Folkesparekassen overtager › Rødding J.A. K. Sparekasse

­Lokalbanken

Sparekassen Vendsyssel ›

­Løkken Sparekasse

Nykredit overtager ›

Sparekassen Løgumkloster

Sparekassen Sjælland overtager ›

› ­ Nordjyske Bank overtager Den Jyske Sparekasse overtager › Sparekassen Hobro overtager › Den Lille Sparekasse

(fusion med Ulsted Sparekasse) Forstædernes Bank

Haarslev Sparekasse

Andelskassen Varde ›

(Skovlund-Øse fusionerer med Billum Andelskasse)

Sydbank overtager › bankTrelleborg

Sparekassen Himmerland ›

fusionerer med St. Brøndum Sparekasse

Finans februar 2012

25

vikar

På jagt efter et

fast job Det kan være svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen, hvis man bliver offer for en prikkerunde. Helle Lindahl og Grethe Bjerg kastede sig over vikararbejde.

For nylig førte det til en fastansættelse for den ene. Den anden håber stadig Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Stig Stasig Illustration: Mikkel Henssel

Vikarjob og tidsbegrænsede stillinger kan skaffe ledige fra finanssektoren tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan 49-årige Helle Lindahl tale med om. Sammen med 21 andre mistede hun sit job i Max Bank i 2008, men nu har hun igen fast job. ”Jeg gik ledig et år, og a-kassen var ikke sjov at bide skeer med. Selv om jeg søgte flere stillinger, end a-kassen krævede, følte jeg mig i den grad mistænkeliggjort. Cirka halvdelen af stillingerne var slet ikke relevante i forhold til min uddannelse og erfaring og gik til ansøgere med den baggrund, arbejdsgiverne efterlyste. Et vikarbureau var den mulighed, jeg havde, for at få en lønindtægt, og det lykkedes heldigvis“, fortæller Helle Lindahl.

Gennem et år tog hun fra Næstved til Høje-Taastrup, hvor hun sammen med over 100 andre hjalp Danske Bank af med en bunke digital tinglysning. De blev forlænget en til to måneder ad gangen, og da puklen var væk, havde banken ikke længere brug for dem.

26

Finans februar 2012

”Sådan er det at være vikar. Man kan kun håbe, at kontrakten bliver forlænget“.

Efter Danske Bank gik Helle Lindahl kun ledig i 14 dage, før et andet vikarbureau havde fået en try and hire-stilling ind fra en mindre bank i København. Det viste sig at være Swedbank, der fokuserer på pendlere mellem Sverige og Danmark. Banken havde brug for en med kendskab til BEC-systemet. Det har Helle Lindahl, og hun blev ansat i tre måneder. Jobbet blev ­forlænget med yderligere tre måneder, inden hovedsædet gav sin danske filial lov til at fastansætte hende. ”Selv om det lå i opslaget, at det kunne føre til et fast job, turde jeg ikke tro på det. Men nu skal jeg ikke længere lede efter job, når en vikarperiode udløber“, siger en lettet Helle Lindahl.

Selvværdet står på spil Så heldig har 57-årige Grethe Bjerg endnu ikke været. Hun

kommer også fra Næstved, røg ud under en prikkerunde i ­Sydbank i 2010 og oplever ligeledes mødet med ledigheden som nedbrydende. ”Jeg har lige fået afslag på et job, hvor der var 651 ansøgere. I min alder er det ikke nemt at komme ind nogen steder“.

Som enke har Grethe Bjerg ikke en mand, der kan hjælpe til med indtægten. Vikararbejdet giver hende både løn og tilknytning til arbejdsmarkedet. ”Jeg møder en masse mennesker, som forhåbentlig husker mig, den dag de har en ledig stilling. Når de kender mig som vikar, ved de, at jeg er stabil og har erfaring“, siger den tidligere kundemedarbejder.

Ligesom Helle Lindahl var Grethe Bjerg omkring tinglysningen hos Danske Bank i Høje-Taastrup. Det varede et halvt år. Ellers bliver hun sendt ud i helt ned til en halv dag og ofte i helt andre brancher.

”Jeg kan vælge at sige nej, men jeg kan ikke bare sidde herhjemme dagen lang. Jeg har mange spændende vikariater i receptioner og på kontor“.

Grethe Bjerg kan lide at vide, hvad hun står op til, så hendes førsteprioritet er et fast job. Indtil da tager hun vikararbejdet som en udfordring. ”Jeg møder op, får vist, hvad jeg skal lave, og går i gang. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle arbejde med tinglysning eller sidde i en reception, men jeg bliver kun dygtigere af at prøve noget forskelligt“.

Det er krævende at være vikar, fordi man ikke kender de faste rutiner, så Grethe Bjerg må knokle for føden og til en mindre løn end i banken. ”Jeg får 130 kroner i timen i vikarbureauet, og det er ikke meget mere end dagpenge. Men jeg tjener mine egne penge, og det betyder noget for mit selvværd. Jeg kan ikke fordrage at få penge fra a-kassen“.

➼

Finans februar 2012

27

vikar

Vikarer vinder frem ➼ Ser arbejdsgiverne an Nogle steder kommer Grethe Bjerg kun én gang, mens andre virksomheder spørger efter hende, fordi hun har lært deres systemer og rutiner at kende. ”De skal have løst en opgave, og jeg kan hjælpe. Men til frokost sidder jeg alene. Som vikar bliver man aldrig en del af fællesskabet, og det savner jeg“, siger Grethe Bjerg, der ser vikartjansen som en nødløsning. ”Usikkerheden om, hvornår der igen er et vikariat, koster søvnløse nætter. Der har været måneder uden et eneste job, og jeg har ikke en ægtefælle at dele mine bekymringer med, så jeg håber, at jeg snart får et fast job“.

Alligevel afslog hun det ene jobtilbud, hendes vikariater hidtil har kastet af sig. ”Ligesom arbejdsgiverne kan se mig an, ser jeg også arbejdspladserne an, og dét sted havde jeg ikke lyst til at være ansat“, siger Grethe Bjerg. n

”Selv om det lå i opslaget, at det kunne føre til et fast job, turde jeg ikke tro på det. Men nu skal jeg ikke længere lede efter job, når en vikarperiode udløber“, siger Helle Lindahl, der blev fastansat i Swedbank.

28

Finans februar 2012

Vikarer bruges allerede på mange niveauer i finanssektoren, og den form for ansættelse bliver stadig mere udbredt. Det forudser Branch Manager Kristine Salter fra vikar- og rekrutteringsbureauet Adecco, der har afdelinger i 60 lande. ”En vikar giver virksomhederne stor fleksibilitet fordi de hurtigt kan få en medarbejder i nøjagtig den periode, de har brug for, hvad enten det skyldes en sygemelding, et projekt eller en spidsbelastning”, siger Kristine Salter.

Hun leder Adeccos afdeling for administration og finans i København, der leverer vikarer til både små og store pengeinstitutter og til finanskoncerner med hovedsæde i andre lande. Det handler om blandt andre projektregnskabsmedarbejdere, controllere, bogholdere, HR-konsulenter, inkassomedarbejdere, receptionister og administrative medarbejdere.

To grupper er motiverede for vikararbejde. Den ene består af folk, der trives med en afvekslende hverdag eller foretrækker at holde fri en del af året. I den anden finder man dem, der har mistet deres job og ser vikariater som springbræt til en fastansættelse.

Om det lykkes, afhænger først og fremmest af, hvorfor virksomheden søger en vikar. ”Hvis det skyldes ferie, er det ikke særlig sandsynligt, at man kan blive, når vikariatet udløber. Men skyldes det travlhed, gør vikarer det tit så godt, at de bliver uundværlige og får tilbudt en stilling, ikke mindst hvis de arbejder med komplekse opgaver. Men det afhænger også af virksomhedens størrelse“, siger Kristine Salter.

Trods nedskæringerne er det stadig muligt at skaffe folk ind. ”Nogle virksomheder må erkende, at de har skåret så dybt, at de vælger at tage fleksibel arbejdskraft ind. Der vil altid være nogle, det er lettere at skaffe vikariater til end andre, men det handler også om, hvor åben den enkelte er“, siger Kristine Salter.

Finansforbundets formand Kent Petersen glæder sig over, at det er lykkedes Helle Lindahl at bruge vikararbejde som genvej til et fast job (se artiklen på den foregående side), og han håber, at de fleste finansvirksomheder fortsat vil foretrække fastansættelser. ”Tendensen med mere løsarbejde vil for de fleste ikke være særligt tillokkende, fordi du ikke har den samme tilknytning til arbejdspladsen og tryghed, som hvis du er fastansat. For Finansforbundet som fagforbund er det også vigtigt at sørge for, at virksomhedernes omkostninger til vikararbejde ikke bliver mindre end omkostningerne ved at have en medarbejder fast anset, og det vil vi arbejde for i overenskomsten“, siger Kent Petersen. n

Hej mødebooker.

Hvad hvis du kan få det hele?

DEriNG KVALiTETSVur eller vand) d n a tr s , v o k s Natur (tæt på k)   Nyeste teknik forskellige steder i Danmar Beliggenhed (6 r  le Dagslys i loka edygtighed  r g Økologi og bæ 190 pers. i biografopstillin tMax. kapacite Pris 

99 kr.

Dagsmøde fra 4 9 kr. .49 Mødedøgn fra 1 r.dk Book på: sinatu

En kæde af 6 hoteller de smukkeste steder i Danmark.

Skarrildhus, v. Herning

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233

Haraldskær, v. Vejle

Hotel Haraldskær T/ 7649 6000

Sixtus, Middelfart

Hotel Sixtus T/ 6441 1999

Gl. Avernæs, v. Assens

Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373

Storebælt, Nyborg

Hotel Storebælt T/ 6531 4002

Frederiksdal, v. Lyngby

Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333

TEMA

filialer under forandring

DK 2012

antal indbyggere pr. bankfilial Tallet i parantes angiver antal postnumre

500 - 1.700 (76)

30

Finans februar 2012

1.700 - 2.400 (84)

2.400 - 3.100 (78)

3.100 - 4.500 (74)

4.500 - (79)

Illustration: Datagraf

filialer i danmark

Postnumre med færrest indbyggere per filial 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10

6682 Hovborg 9940 Læsø 6792 Rømø 7884 Fur 6852 Billum 6855 Outrup 9982 Ålbæk 9750 Østervrå 7760 Hurup Thy 6980 Tim

593 656 680 856 883 905 962 969 979 984

Postnumre med flest indbyggere uden filial 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10

0

5220 Odense SØ 9220 Aalborg Øst 2980 Kokkedal 3230 Græsted 5200 Odense V 3630 Jægerspris 2690 Karlslunde 4684 Holmegaard 2950 Vedbæk 8361 Hasselager

18.054 15.387 10.471 9.493 9.450 9.232 8.327 8.083 7.926 6.310

Hvide pletter på landkortet

De 1.619 filialer af pengeinstitutter, som Magasinet Finans har kortlagt på postdistrikter er langt fra jævnt fordelt. Alle de farveløse områder har ikke en filial.

Optællingen er baseret på erhvervsdatabase web-direct i 2012, hvor der er søgt på branchekoden ”Banker, sparekasser og andelskasser“, og hvor selskabsformen er ”filial“. Nogle selskaber kan være registreret på andre måder - bevidst eller på grund af fejl, så det er muligvis ikke et 100 procent præcist billede af virkeligheden.

filialer på retur Næsten hver femte filial er lukket inden for de seneste 10 år. Udkantsdanmark er hårdest ramt, men bankerne tænker ikke Udkantsdanmark, når de skal lukke filialerne. I sidste ende er det kundernes behov og adfærd, der bestemmer beliggenheden af en filial Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk og Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Research: Kaas & Mulvad Foto: Jakob Mark Illustration Datagraf

D

en fysiske geografiske tilstedeværelse i alle byer i form af en filial er ikke længere i højsædet, når bankerne tænker bank.

Netbanken, internettet og kontantkort har gjort det muligt for bankerne at håndtere deres kunder uafhængigt af tid og sted. Og det ses på Danmarkskortet over filialer. I løbet af de sidste ti år er næsten hver femte filial forsvundet fra landkortet. Det viser en undersøgelse, Magasinet Finans har foretaget. Udviklingen overrasker ikke Nordea. ”Filialnettet og filialernes placering afspejler vores historie som en fusion af en række pengeinstitutter. Historisk var filialerne drysset ud over landkortet, som mange hundrede mindre pengeinstitutter havde fundet det fornuftigt. I takt med opkøb og fusioner og udviklingen i øvrigt er det naturligt, at vi som stort pengeinstitut overvejer, om det er de mest hensigtsmæssige placeringer i forhold til kundernes behov“, siger Anders Jensen, Head of Banking i Nordea Danmark.

Han regner med, at Nordea inden slutningen af indeværende år 2012 har fjernet 100 Nordeafilialer fra Danmarkskortet siden 2008.

Hos Danske Bank er billedet det samme. Siden 2008 har banken lukket 65 filialer. løbet af de sidste ti år har banken lukket mere end 300 filialer og næsten halveret sit samlede filialantal. 65 af filiallukningerne har fundet sted siden 2008.

➼ Finans februar 2012

31

TEMA

filialer under forandring

➼

Ud over et fald i antallet af kontanttransaktioner i filialerne og en årlig reduktion af brugen af girokort på 20 procent er ­baggrunden for Danske Banks massive filiallukninger især fusionen med BG Bank i 2000. For Nordeas vedkommende har opkøbet af ni filialer i Roskilde Bank i 2008 og 26 filialer i Fionia Bank året efter spillet ind. Nordea har i dag 270 filialer tilbage, og Danske Bank 302 bankfilialer.

Filialåbninger et særsyn De egne af landet, som har været hårdest ramt af filiallukninger, er Vestsjælland, Lolland og dele af Vest- og Nordjylland.

Områder, der i de seneste år har fået den lidet flatterende betegnelse Udkantsdanmark hæftet på sig. I landets største banker diskuterer de imidlertid ikke Udkantsdanmark, når ­filialåbninger og -lukninger er oppe at vende. Ifølge Danske Bank er det en individuel vurdering, hver gang en filials fremtid bliver taget op til revision. ”Vi sammenlægger ikke filialer på en forventet udvikling, men gør det på en reel udvikling. Det kommer an på, hvordan vores kunder bruger vores filial. Det er ikke så meget, om lokalområdet er stærkt eller svagt. Det afgørende for os er, at vi har en god lokal markedsandel og et godt kundeunderlag i et område. Har vi det, er det ikke så afgørende for os, om området er under udvikling eller afvikling. Men det gælder selvfølgelig om at have nogle kunder, vi vil låne penge ud til“, siger Carsten Høegh, underdirektør i forretningsdrift i Danske Bank.

Han har dog svært ved at forestille sig, at Danske Bank i tråd med Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse (se side 34-35) åbner en filial i et tyndtbefolket område som Billum på baggrund af et massivt borgerønske. ”Der vil vi sige til borgerne i den pågældende by: Vi har et serviceudbud til alle. Vi er aldrig længere væk fra jer end jeres telefon eller computer. Der er ikke et eneste bankprodukt, I ikke kan få i Danske Bank. Også selvom vi ikke er fysisk til stede. Da vi har cirka 300 filialer, vil den nærmeste være inden for en overskuelig afstand. Der er pokker til forskel på at være i et område og så forblive der og så på aldrig at have været i et område og så komme til det. Det sidste kan jeg ikke rigtig se for mig. Jeg kan sagtens se det første for mig“, understreger Carsten Høegh, som regner med, at filialåbninger bliver et særsyn i fremtiden.

I løbet af de seneste 10 år har Danske Bank åbnet to filialer, den ene er i Ørestaden i København. Dertil kommer, at Danske Bank senest i 2011 genforhandlede sin aftale med Post Danmark, som gør, at banken yderligere er tilgængelig på landets 94 posthuse og i cirka 620 postbutikker, der gerne er det lokale supermarked. Danske Bank har således over 1.000 lokationer spredt ud i landet at gøre bankforretninger i.

32

Finans februar 2012

Der er pokker til forskel på at være i et område og så forblive der og så på aldrig at have været i et område og så komme til det.

Det sidste kan jeg ikke rigtig se for mig. Jeg kan sagtens se det første for mig“

Carsten Høegh, underdirektør i forretningsdrift i Danske Bank

Rådgivning tæller Anders Jensen ser som Nordeas primære opgave at sikre en kvalificeret rådgivning og sørge for en infrastruktur, der håndterer de øvrige servicebehov. Ikke nødvendigvis med en filial i enhver by. ”Siden starten af 1990’erne er vi kommet ind i stuerne hos kunderne via net og telefon, og vi er i lokalsamfundet med pengeautomaterne“, siger Anders Jensen og påpeger, at kunderne har vænnet sig til færre filialer: ”Det er vores indtryk, at det betyder mere for kunderne at få en kvalificeret rådgivning, end at de skal køre lidt længere for at komme i banken“.

Kunderne bestemmer Hos Sydbank er det også kundens behov og adfærdsmønster, som er pennen, der tegner filialerne på Danmarkskortet. Til forskel fra Nordea og Danske Bank har Sydbank siden 2008 samlet set ikke haft det store udsving i antallet af filialer. I starten af 2008 havde Sydbank 103 filialer i Danmark, mens banken i dag har 102 danske filialer. Sydbank har dog også både lukket og åbnet filialer i den mellemliggende periode. I 2008 overtog banken sjællandske bankTrelleborgs 15 filialer.

Dertil kommer, at banken i 2011 åbnede tre filialer, to på Amager og en i Hørsholm.

2011 var også året, hvor Sydbank valgte at gøre 37 af sine afdelinger kasse- og kontantløse. Samtidig med at de reducerede åbningstiden for kassen i 32 afdelinger. Lige nu har Sydbank planer om at introducere en ny kundelinje, hvor banken er tilgængelig for kunderne efter åbningstid. Baggrunden for ændringerne er en ændret kundeadfærd. ”Vi observerer en anden trafik fra vores kunder. De er mere selvbetjente via netbank og mobil. Kunderne pendler også mere i nogle områder, end de gjorde for 10-20 år siden, og bruger derfor måske andre filialer end dem, de bogholderimæssigt er tilknyttet. Det kan være en af årsagerne til, at vi

Det er ikke en selvstændig løsning at kigge på filialer. Hos os er det mere interessant at løse kundens behov. Det kan vi gøre på mange måder, via telefon, mobil eller et fysisk møde“

Mogens Kristensen, direktør for forretningsprocesser i Sydbank

siger, at vi flytter ressourcerne væk fra et sted over til et sted, hvor kunderne er“, siger Mogens Kristensen, direktør for forretningsprocesser i Sydbank.

Han understreger dog, at afstanden imellem de enkelte Sydbankfilialer også spiller ind. Hvis nærmeste filial-alternativ ligger langt væk, kan banken godt vælge ikke at lukke en filial.

En anden faktor er historikken. Har Sydbank overtaget en bank, starter den ikke som det første med at lukke filialer. Banken bruger i stedet tid på at vurdere kunderne og deres brug af bankens kontaktflader. Her konstateres flere ting: kundernes aldersfordeling, loyalitet, livsfase, brug af netbank, arbejdspladsens beliggenhed og så videre. Når alt kommer til alt, er det kunden og kundens behov, der bestemmer. ”For mig at se er spørgsmålet omkring filialer meget gammeldags. Det er ikke en selvstændig løsning at kigge på filialer.

Hos os er det mere interessant at løse kundens behov. Det kan vi gøre på mange måder, via telefon, mobil eller et fysisk møde.

Vi kunne komme ud til kunden eller mødes på et kontor, fordi det er smartere for kunden. Der findes utrolig mange modeller, der kan kombineres. Tilgængelighedsformerne stiger. I dag kan din bankrådgiver godt betjene dig, selv om den fysiske afstand er stor“, siger Mogens Kristensen fra Sydbank. n

➼

Finans februar 2012

33

TEMA

filialer under forandring

➼

Landsbyer skal også serviceres Små filialer kan sagtens være rentable. Opskriften er kortere åbningstider, øget fleksibilitet fra kunder og medarbejdere og selvbetjening. Sådan lyder det fra Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, der siden 2010 har åbnet tre nye filialer Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Filialåbninger hører til sjældenhederne. Landets største bank, Danske Bank, kan melde om to i løbet af de sidste ti år og mere end 300 filiallukninger. Mønstret er det samme hos landets andre store banker. I Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse går de den anden vej. Siden 2010 har sparekassen åbnet tre nye filialer i Skovlund, Alslev og Billum, sidstnævnte er nummer fire på top-ti-listen over færrest indbyggere per filial. Listens

34

Finans februar 2012

nummer et, Hovborg, er også en filial af sparekassen, der har hovedsæde i Vorbasse med 1.300 indbyggere. Ifølge sparekassedirektør Erik Rasmussen er det ikke byernes størrelse, der afgør, om sparekassen kan få en rentabel forretning. ”I flere af yderområder slås og kæmper de for alt, hvad de har. De står sammen som ærtehalm, og alle indbyggere bidrager. I Skovlund skrabede de penge sammen til at lave en

Der er et kæmpe potentiale, og vi har aldrig fået så meget forretning ind, som vi får nu“ Erik Rasmussen, direktør Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse

stor, fin Spar-købmandsbutik, da Brugsen lukkede. Og siden henvendte de sig til os, da deres lokale andelskasse lukkede. Det er imponerende at opleve, hvordan små byer står sammen“, siger Erik Rasmussen, der som bosiddende i Vorbasse gerne bidrager med at stå i tombola eller være parkeringsvagt, når det årlige Vorbasse Marked render af stablen.

Sparekassens seneste tre filialer åbnede alle i 2010 på baggrund af henvendelser fra lokale borgergrupper. Henvendelserne kom, efter at de tre byers lokale andelskasser havde drejet nøglen om. Flere borgermøder og talrige tilkendegivelser om bankskift fik banken til at oprette de nye filialer efter rigtig mange overvejelser.

Borgerne hjalp også med at udpege de helt rigtige medarbejdere til filialerne. Til gengæld gav sparekassen de tre nye filialer et års prøvetid, som de bestod.

Succes med små filialer Ifølge Erik Rasmussen er filialudvidelsen og kundetilstrømningen på over 1.000 kunder det første år lykkedes, i samspil med at sparekassen i slutningen af 2010 ændrede sin strategi. Kundetilstrømningen er fortsat. Ikke mindst som følge af, at kunderne i højere grad er blevet selvbetjente på nettet. Sparekassens otte filialer blev gjort kasse- og pengeløse selv på hovedkontoret, telefonerne blev centraliseret, og åbningstiderne reduceret til tre timer i samtlige filialer. Dertil kommer, at flere af filialerne kun holder åbent to eller tre af ugens dage.

Filialerne har således kun åbningstid fra klokken 13 og tre timer frem med undtagelse af torsdag, hvor dørene bliver lukket klokken 17.00. Kunderne kan imidlertid få rådgivning fra klokken 8 til 18 hver dag. De ændrede åbningstider giver ifølge sparekasse­ direktøren arbejdsro, flere kunder og større indtjening også i omegnsbyerne. ”Vi har vundet rigtig mange ressourcer. Den nye strategi har gjort det rentabelt for os at drive små filialer. De nye åbningstider har betydet, at der ikke kommer folk ind hele dagen, men inden for et interval på tre timer. Vi kan ikke leve af kunder, der kommer ind og skal hæve 500 kroner på en konto og lige skal have en snak, når de alligevel er i banken. Vi skal ud og lave forretninger med kunderne og holde flere kundemøder. Der er et kæmpe potentiale, og vi har aldrig fået så meget forretning ind, som vi får nu“, siger Erik Rasmussen, der blandt andet kan takke netbanken og den øgede selvbetjening for, at strategien er lykkedes.

Ifølge sparekassedirektøren vækster sparekassen, men har p.t. ikke har planer om flere filialudvidelser. n

Filialer forsvinder i udkantsdanmark Fra 2002 til 2012 skrumpede antallet af filialer fra 2.019 til 1.629 – svarende til en nedgang på 19,3 procent.

Det viser Magasinet Finans analyse, der er baseret på oplysninger i erhvervsdatabasen for de to år, hvor branchekoden er ”banker, sparekasser og andelskasser“, og selskabsformen er ”filialer“.

Som det fremgår af kortet er der forsvundet væsentligt flere filialer end gennemsnittet i Vestsjælland, Lolland og dele af Vest- og Nordvestjylland, de grønne pletter.

Omvendt angiver de lilla pletter de områder, hvor der er lukket færre filialer end gennemsnittet i perioden 2002 – 2012.

➼ Finans februar 2012

35

TEMA

filialer under forandring

➼

Fremtidens bank har filialer Den nuværende tendens til at reducere antallet af filialer og erstatte den personlige betjening med teknologiske løsninger vil fortsætte, men Danmark bliver ikke filialløst, vurderer Nordea, Danske Bank og Sydbank Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk og Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Hverken Anders Jensen, Head of Banking i Nordea, underdirektør Carsten Høegh, Danske Bank, eller Mogens Kristensen, direktør for forretningsprocesser i Sydbank, sender filialerne ud i kulden, selvom de teknologiske muligheder skulle blive meget mere avancerede, end vi kender dem nu. ”Nordeas distributionskanaler vil ændre sig, men jeg forventer ingen revolutioner i opbygningen, snarere mindre forskydninger“, siger Anders Jensen.

En af forskydningerne vil ske mellem Nordeas rådgivningsog servicefilialer. Hvor fordelingen nu er 60/40 blandt Nordeas nuværende cirka 270 filialer, vil forholdet i løbet af de næste ti år blive 90/10. Fordelingen vil formodentlig komme delvis til veje ved flere filiallukninger. Men 360-graderseftersynet af kundernes økonomi vil også fremover foregå i en filial. ”Vi definerer i høj grad os selv som en rådgivningsbank og en relationsbank, hvor mødet med kunden er det væsentligste omdrejningspunkt. For det er her, kundens behov afsløres“, siger Anders Jensen.

Detailspørgsmål om for eksempel konvertering eller kassekredit vil måske flytte sig fra telefonbank og filial til videokonference, Skype og lignende. ”Det kommer jo meget an på, hvad der sker teknologisk, men tendensen er helt klart færre filialer og meget færre servicefilialer. For medarbejderne vil der dermed opstå nogle andre job i telefonbank og bag scenen i andre centre. Det vil over tid nok betyde færre arbejdspladser i filialnettet, men filialen som en vigtig del af forretningen, som det sted, vi møder kunderne, vil bestå“, siger Anders Jensen.

36

Finans februar 2012

Relation mellem mennesker er vigtig Også Carsten Høegh ser filialerne som en central størrelse i fremtidens bank. ”Det skal ses som en helhed – filialerne er og vil blive ved med at være en hjørnesten i vores betjening af kunderne. Du vil ikke opleve Danske Bank som en filialløs bank, nogensinde – det kan jeg ikke se for mig – selv når jeg kigger rigtig langt ud i tid. Dertil synes jeg, jeg har oplevet, at relation mellem mennesker er for vigtig. Hvis ikke man kan personificere sin bank, vil vores markedsposition blive svækket“.

Filialer skal gå hånd i hånd med elektronisk understøttelse og telefonisk kundelinje. ”Man skal også være opmærksom på, at ikke alle kunder bevæger sig samtidigt. Det er en udvikling, der sker gradvist, og for nogle kunder vil det her aldrig være en udvikling, de selv tager del i. De bliver ved med at hæve kontanter i kassen, måske fordi kassereren er en vigtig social kontakt. Det er også fint, der bliver bare færre af dem, og der er en klar tendens i retning af, at unge mennesker er hurtige til at tilegne sig teknologi og gøre brug af den. Det understøtter den retning, vi går i“, siger Carsten Høegh.

Videorådgivning i filialer Sydbank forventer sig med sine 102 filialer mere af teknologien i fremtiden. ”Teknologien kan ændre mønstrene yderligere. Man kunne forestille sig filialer, der via video kunne få en ekspert med fra for eksempel Aabenraa, så man ikke behøver at have hver eneste kompetence overalt“, siger Mogens Kristensen og uddyber.

”Jeg tror også, man vil begynde at se en drejning mod, at man vil øge tilgængeligheden på de tidspunkter, hvor kunderne faktisk har tid til at snakke med os. Det er jo lidt ærgerligt at holde åbent, når folk er på arbejde. På den anden side tager kunder gerne fri, hvis det handler om rigtigt store økonomiske beslutninger. Man kan forestille sig rigtigt mange blandingsformer. Vi kunne komme ud til kunden, eller vi kunne afholde møde i filialen eller hvor det er smartest for kunden”.

Men også Mogens Kristensen spår filialen en fremtid. ”Jeg tror absolut ikke filialerne afvikles i fremtiden.

Der bliver færre, ja, men det bliver kompenseret af endnu bedre tilgængelighed ved hjælp af teknologien: Mere video, netbank og mobilbankfaciliteter“. n

”Du vil ikke opleve Danske Bank som en filialløs bank, nogensinde”

Carsten Høgh, underdirektør Danske Bank

Finans februar 2012

37

globalt Det er ingen overraskelse, at Fran­ krig og Tyskland er enige om denne skat (skatten på finanstransaktioner, red.).

Det er klart, at de ønsker at stjæle Storbritanniens rigdomme for at finansiere deres egen fiasko“ Nigel Farage fra UK Independence Party

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Bidsk forbruger­ vagthund i USA

Afgørende måneder for RBS

Præsident Obama optrapper valgkampen og skruer bissen på over for republikanerne under sloganet ”We can’t wait“. Et af de første udtryk for det var, at han i begyndelsen af januar udnævnte en direktør for et nyt finansielt forbrugerråd, ”Consumer Financial Protection Bureau“, ved et præsidentielt dekret hen over hovedet på de republikanere, der havde stemt rådet ned og blokeret for en direktøransættelse.

Republikanerne anser rådet for at være unødvendigt bureaukrati. Således kaldte republikanernes præsidentkandidat Mitt Romney forbrugerrådet for ”det mest magtfulde og ansvarsforflygtigende bureaukrati i denne nations historie“.

Forbrugerrådet skal primært beskytte de amerikanske låntagere mod grove udlånere, det være sig banker, kreditkortselskaber eller andre långivere. Den nye direktør er Richard Cordray, tidligere offentlig anklager i staten Ohio.

Wall Street Journal kalder Obamas træk for et skridt, der slår tre fluer med ét smæk. ”Præsidenten baskede Wall Street, Kongressen og Republikanerne på én gang“.

Royal Bank of Scotland var krisens største modtager af statsstøtte (45 milliarder pund), og 83 procent af banken ejes fortsat af de engelske skatteydere. De næste måneder bliver afgørende for den store bank på støtten.

I de sidste tre måneder af 2011 blev der fyret 2.000 medarbejdere, og i januar blev der offentliggjort en omfattende restruktureringsplan, der reducerer antallet af medarbejdere yderligere med 3.500 til nu 13.500. Planerne bliver nøje fulgt af premierminister David Cameron, som særligt kigger på bankens bonusudbetalinger for året, der gik. Han har meldt ud, at bare halvdelen af det, der blev givet i bonus for 2010 i RBS, vil være for meget.

Bankens administrerende direktør John Hourican fik i 2009 en anseelig portion aktier og optioner, der var bundet i tre år. Nu ventes der spændt i de finansielle kredse på, om han vil indløse sine tilgodehavender. Og bliver der ikke noget til cheflaget under ham, der blev overtalt til at blive i bankens vanskelige år, forventes en sand afvandring.

38

Finans februar 2012

BofA betaler for racediskrimination Bank of America (BofA) indvilligede kort før jul i at betale en erstatning på 335 millioner dollar for racediskrimination i et forlig med det amerikanske justitsministerium. Det er historiens højest prissatte forlig i sager om fair udlånspraksis. Sagen ramte Bank of America i 2008 med opkøbet af Countrywide Financial Corporation, USA’s største subprimeudlåner. Justitsministeriets anklage gik på, at Countrywide mellem 2004 og 2007, da boblen var på sit højeste, havde pålagt afroamerikanere og amerikanere af latinamerikansk oprindelse meget højere gebyrer og renter end hvide amerikanere, der havde samme økonomiske vilkår og kreditværdighed.

Justitsministeriet havde opgjort, at over 200.000 amerikanere på det grundlag fik væsentligt dårligere vilkår udelukkende på grund af deres hudfarve.

De 335 millioner dollars skal nu bruges til at kompensere de skadelidte.

Bank of Amerikas talsmand sagde i forbindelse med forliget, at BofA havde stoppet Countrywides praksis ved overtagelsen, og at BofA ikke har en udlånspraksis baseret på race.

Truslen mod The Square Mile London har stadig førerpositionen blandt finanscentrene, men afstanden til New York, Hongkong og Singapore mindskes London er verdens største finanscenter, og englænderne vogter nidkært over The Square Mile og dens status. Ikke bare af historiske grunde, men i høj grad af økonomiske grunde. Det er Englands mest succesfulde industri, det er den største skattekilde, den største eksportør og den største leverandør af velbetalte job. Men den er truet. Af finanskrisen, af globalisering og af, hvad aktørerne i City selv anser for overdreven regulering.

Cirka 90.000 finansfolk arbejder fortsat i City, men det er ifølge The Economist et fald på syv ­procent fra niveauet for tre år siden.

Sektorens andel af det britiske bruttonationalprodukt er faldet fra over 9 procent i 2007 til lidt under 8 procent. På trods af faldene er sektoren fortsat en helt vital sektor, der også bidrager til overskuddet på handelsbalancen.

Og så må man ikke glemme, at en stor del af City er befolket af udenlandske banker. 251 udenlandske banker har ifølge The Economist filialer eller datterselskaber i London – også kaldet Wimbledon-effekten: England lægger baner til, men ikke nødvendigvis spillere. En tredjedel af de 4,8 billioner pund, som bliver forvaltet i London, ejes af udlændinge.

London har stadig førerpositionen blandt finanscentrene, men afstanden til New York, Hongkong og Singapore mindskes, og London frygter, at de nye centre ikke blot vil suge nye forretninger til sig, men også æde sig ind på Londons veletablerede andel ud fra en teori om, at masse genererer forretninger.

Mere handel betyder flere netværk, likviditet og kompetencer. Samtidig sker der globalt en økonomisk forskydning til de voksende økonomier i Kina, Brasilien, Indien og Rusland. Den forskydning kan sagtens give momentum til andre finanscentre end London. Londons frygt for og modstand mod den finansielle transaktionsskat beror først og fremmest på, at den vil flytte handel til centrene uden for Europa med tab of job og indtægter til følge.

Men London har stadig fordele. London ligger midtvejs på den internationale finansielle handels-

rute. Arbejdsdagen i City starter, lige når de asiatiske markeder lukker ned, og de engelske finansfolk har endnu ikke forladt kontoret, når newyorkerne tænder lyset. Og så taler de engelsk.

Sir Mervin King, direktør for den engelske centralbank, har næsten gjort det til en vane at skælde ud på en finanssektor med en kortsigtet ”profit næste uge-kultur“, og heller ikke premierminister David Cameron holder sig tilbage.

På reguleringssiden er de også førende. Vickers

Commission har foreslået skarp adskillelse mellem den hjemlige, detailorienterede del af den finansielle sektor og banker, der dyrker de internationale engros- og kapitalmarkedsorienterede forretninger. Til de ”hjemlige” vil der komme høje kapitalkrav og store begrænsninger. Omkostningerne for sektoren ved at følge Vickers-kommissionens forslag er beregnet til mellem 5,4 og 12,5 milliarder dollar om året./ET

Finans februar 2012

39

Lobbyisme

Bankernes NYE modspiller En lang række medlemmer af Europa-Parlamentet er så trætte af, at lobbyister fra banker og hedgefonde ikke får modspil, at de har taget initiativ til at skabe en ny ngo – Finance Watch – i Bruxelles Af Bjørn Willum, freelancejournalist Foto: Scanpix of Finance Watch

”Mød mig ved lobbyisternes indgang til EuropaParla­mentet“, lød beskeden.

De folkevalgtes moderne palæ med imposante glasfacader i Bruxelles har mange indgange, men kun én dedikeret til ”repræsentanter for interessegrupper“, som det fremgår af et skilt bag receptionisten.

Her stryger morgen, middag og aften et utal af lobbyister ind for at give deres – eller deres kunders – syn på alt fra kemikalier og landbrugsstøtte til tun og udenrigspolitik.

De registreres ved skranken, får udleveret en badge og kan derefter passere metaldetektoren for at prøve lykken hos de 736 europaparlamentsmedlemmer.

Min aftale kommer farende iført jakkesæt, hvid skjorte, lyseblåt slips og giver hånd. Joost Mulder hedder han, og på hans visitkort står der ”head of public affairs“ – en typisk eufemisme for lobbyist.

Den unge hollænder skal til høring i parlamentets udvalg for økonomi og valuta, og egentlig kunne han være blevet på kontoret og overværet seancen via livestreaming på internettet. Men så går man glip af pauserne, påpeger han. ”Når debatten stopper, kommer der lidt bevægelse, så kan vi måske hilse på folk. Hvis man ikke møder frem, så ender det med, at ingen kender dit

40

Finans februar 2012

ansigt længere“, fortæller han, da vi efter en mindre vandretur gennem de hellige haller har sat os til rette i udkanten af en cirkelformet sal.

Oversættere og kameraer i loftet følger minu­ tiøst debatten, der denne tirsdag handler om de berygtede ratingbureauers indflydelse, og det samme gør kødranden af lobbyister.

Men Joost Mulder skiller sig ud fra de øvrige.

Han repræsenterer nemlig ikke en finansiel virksomhed, men er ansat hos Finance Watch – en nystiftet ngo, der forsøger at varetage offentlighedens interesser, når EU lovgiver på finansområdet.

Er kapitalkravene til bankerne tilstrækkelige til at undgå nok en finanskrise? Giver EU ratingbureauerne for meget magt? Er det i samfundets interesse at tillade sofistikeret spekulation med derivater?

Savnede modspil Djævlen gemmer sig som bekendt i detaljen. Og mens Greenpeace er på pletten, når europæisk lovgivning efterlader smuthuller i GMO-lovgivning, og forbrugerorganisationer kan reglerne for forbrugslån til fingerspidserne, har der hidtil ikke eksisteret nogen uafhængig aktør, der gav bankerne modspil.

Et af udvalgets medlemmer, den konservative franskmand Jean-Paul Gauzès, fortæller, at han i forbindelse med vedtagelsen af et direktiv om

hedgefonde holdt ikke færre end 198 møder med lobbyister fra eller sendt af banker og hedgefonde.

Og nul med ngo’er, fordi der ingen var.

Oplevelser som disse førte til, at europaparlamentarikere fra fem ud af parlamentets syv grupper skrev under på en appel om at skabe Finance Watch. ”En af grundene til, at jeg straks gik med på ideen om at skabe Finance Watch, er ikke, at jeg er imod finansindustrien, men at der er behov for at kaste et andet lys på spørgsmålene, så ideer kan konfronteres, og vi lovgivere kan finde den gyldne middelvej“, siger Gauzès.

”Too big to fail” truer Finance Watch holdt stiftende generalforsamling 30. juni 2011, og for generalsekretær Thierry ­Philipponnat er efteråret ikke mindst gået med rekruttering af personale – der stort set alle uden undtagelse har lang erfaring i finanssektoren.

Som barn af krisen har bestyrelsen pålagt ngo’ens ansatte at analysere behovet for en fundamental revision af strukturen i den europæiske banksektor. ”Der har altid været bankkriser, og der vil altid være banker i krise. For Finance Watch handler det om at undgå, at en fallit forplanter sig til hele systemet

og får indvirkning på hele samfundet“, siger Thierry Philipponnat.

Det handler med andre ord om at undgå ”too big to fail“-fænomenet – altså at nogle banker har så stor indvirkning på realøkonomien, at de kan tillade sig at spekulere uhæmmet, fordi de ved, at offentlige myndigheder er pisket til at træde til, hvis spekulationerne går galt.

England og Schweiz afgrænser spekulation I England og Schweiz forsøger man at løse problemet ved at tvinge bankerne til at adskille de spekulationsprægede investeringer fra klassisk realøkonomisk bankvirksomhed som ind- og udlån til privatpersoner og virksomheder.

Indgrebet kaldes ringfencing, og ideen er at gøre det lettere for myndighederne at vælge, hvornår de vil træde til.

Eksempelvis vil man typisk gerne kunne garantere en større detailbanks overlevelse, fordi virksomheder ellers risikerer at stå uden lånefaciliteter og befolkningen uden brugbare hævekort.

Derimod er der sjældent nogen samfunds-

mæssig interesse i at redde en investeringsbank, der har sat butikken over styr gennem dristige spekulationer.

Den skelnen kan man bare ikke foretage, så længe investeringsbanker og detailbanker er blandet sammen. ”Vort mål er klart. Vi ønsker at adskille almindelige kommercielle detailbanker fra investeringsbanker for at beskytte den britiske økonomi, beskytte britiske skatteydere og sikre os, at ingenting er too big to fail“, sagde finansminister George Osborne kort før jul. ”Vi skal have en debat ligesom i England”, mener Philipponnat, og EU’s kommissær for det indre marked, Michel Barnier, kunne ikke være mere enig. ”Jeg ønsker at adskille risiciene og beskytte forbrugerne, og jeg vil også have, at når en bank er i vanskeligheder, så betaler banken for banken“, siger Barnier, da Magasinet Finans fanger ham i den firefløjede Berlaymont-bygning, EU-Kommissionens hoved­kvarter.

Han har nedsat sin egen arbejdsgruppe, der skal kulegrave problemet. Men hvorvidt vi i Europa bør have samme regler som i Storbritannien, vil kommissæren ikke ud med, før arbejdsgruppen kommer med sin rapport til

Øverst TV. En demonstrant i Dublin. Øverst TH. En demonstrant fra Occupy Wall Street-bevægelsen i Zucotti Park i New York. nederst. Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble under en debat om Europas nye kurs.

Finans februar 2012

41

Lobbyisme

For Finance Watch handler det om at undgå, at en fallit forplanter sig til hele systemet og får indvirkning på hele samfundet“,

siger Thierry Philipponnat, generalsekretær i Finance Watch.

➼ sommer. ”Jeg vil ikke konkludere på diskussionen, før den er begyndt“, pointerer han.

Modstand fra banker Men hvis Barnier sætter sig for at skille kommercielle banker og investeringsbanker, får han modstand fra European Banking Federation, der holder til i en anonym kontorbygning i nærheden.

Lobbyorganisationen repræsenterer europæiske banker, der i høj grad har bygget deres forretningsmodel på såkaldte ­universalbanker, hvor man har alt under et tag. ”De, der har lidt mest under krisen, er de rene investeringsbanker. Men den europæiske model med universalbanker, der stadig er fremherskende i EU, har faktisk vist sig meget modstandsdygtig“, siger Florence Ranson, organisationens PR- og kommunikationschef. ”Man skal ikke lægge alle sine æg i samme kurv, som franskmændene siger. Hvis man diversificerer sine aktiviteter, er der altid en god chance for, at den ene aktivitet kan afbalancere den anden“, Mange bekymrer sig for, at selv med de nye skærpede regler om egenkapital kan bankerne ende med igen at spekulere sig i en situation, hvor de får behov for en offentlig redningsaktion. ”Det er derfor, vi siger, at man skal tillade, at banker går ned. Skatteyderne skal ikke betale for at redde banker. Men i øjeblikket gør

42

Finans februar 2012

bankerne deres yderste for at leve op til kapitalkravene“.

Men findes der banker, der stadig er ”too big to fail“? ”Det er ikke op til os at bedømme. Bankerne overvåges meget tæt og har været meget tæt overvåget de sidste tre år – endnu tættere end de blev før. Myndighederne vil træde til tidligere, end de gjorde for tre år siden“, siger Ranson.

Tåler stadig ikke bankkrak Få hundrede meter fra European Banking Federation finder man i en lige så anonym kontorbygning Finance Watchs fire kontorer, hvor cheflobbyist Joost Mulder er kommet tilbage fra høring i Europa-Parlamentet. Uden at have mødt nye mennesker – pauserne var for korte.

Han præsenterer den nyansatte senior­ researchanalytiker Frederic Hache, der kommer med 12 års erfaring fra investeringsbanker. ”I dag bruger myndighederne enormt meget tid på at kigge bankerne over skulderen”, siger Frederic Hache. ”Der bliver arbejdet meget på at sikre sig, at bankerne ikke bukker under. Men i stedet for at sikre sig, at de ikke bukker under, kunne man sikre sig, at man var i stand til at håndtere en situation, hvor banker gik under“.

Men bliver der lyttet til jeres ngo? ”Ja, for vi er den eneste“, lyder svaret fra Mulder, mens Hache supplerer: ”Der er store forventninger til os. Nu må vi leve op til dem“. n

FAKTA OM FINANCE WATCH

› arbejder for at styrke offentlighedens stemme ved

reform af europæisk finanslovgivning. blev til på initiativ af Pascal Canfin fra den grønne gruppe i Europa-Parlamentet samt en appel fra 87 andre MEP’er. styres af dets over 50 medlemsorganisationer, her­under Nordic Financial Union, som Finansforbundet er del af, samt 17 såkaldt kvalificerede individer. har et årligt budget på cirka 15 millioner kroner, der finansieres af private bidragydere.

› ›

›

finanskronik

Landmænd i kreditklemme Af lektor, cand.polit. Jens Lunde, Institut for Finansiering, CBS

L

Landmænd har i dag yderst svært ved at blive godkendt som ny bankkunde og at få finansieret nyinvesteringer.

Efter store tab og banknedbrud er det forståeligt, at banker og realkreditinstitutter blacklister kunder i ejendomssektoren, byggeriet og landbruget. Men for få år siden satsede de på samme kunder som vejen til en stærk markedsposition gennem ekspansion i pantsikrede udlån og hurtig høj indtjening.

Intet under, at der er store finansielle problemer blandt landbrugerne. Priserne for landbrugsejendomme faldt 32 procent fra toppen i 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2011 ifølge Danmarks Statistik.

Ifølge landbrugets eget notat om gæld og renteforhold i 2010 var 5,8 procent af heltidsbedrifterne teknisk insolvente. Nu et år senere har prisfaldet for landbrugsejendomme sendt endnu flere ”under water”. Men det er værre endnu: Man burde indregne, at det er dyrt at sælge landbrug og klare en lang, usikker salgsperiode.

Hårdest ramt af de finansielle problemer i landbruget bliver landmændene selv. Hvis det ender i en tvangsauktion, har landmanden ikke blot tabt sin oprindelige formue, men han bærer en livslang gæld med sig efter tvangsauktionen, hans indkomstgrundlag er forsvundet, og familien må fraflytte deres bolig og deres nærmiljø.

For få år siden bød banker og realkredit uden større betænkelighed landmændene indenfor. ”Boligboblen” havde klare pendanter i landbruget og ved spekulationen i investeringsejendomme, for priserne steg nogenlunde lige kraftigt. Det var en udbredt antagelse, at bolig- og ejendomspriser ville

fortsætte med at stige. Udlånsvilligheden var stor, og de unge driftige landmænd kunne ikke modstå de finansielle fristelser.

Landbrugets realkreditgæld blev mere end fordoblet fra 129 milliarder kroner i 1999 til 272 milliarder kroner i 2009. Væksten var 75 procent i faste priser. Stigningen tog til med de lave renter efter 11. september 2001 og fik ekstra fart i årene 2005-06, delvist under indtryk af, at landbrugets salgspriser var på vej op (hvem husker ikke de stigende priser hos bagerne i kølvandet på stigende kornpriser).

Bemærk, at landbrugets andel af de samlede realkreditlån konstant har været godt 11 procent i de år. Realkreditten var således næppe mere uforsigtig i långivningen til landmænd end til andre kunder.

Landmændene har typisk renterisiko og ofte valutarisiko på deres realkreditlån. 88 procent er rentetilpasningslån, mod 71 procent som gennemsnit for alle låntagere. Godt 60 procent af landbrugets realkreditlån er afdragsfrie (i 10 år) mod godt 50 procent for alle. 58 procent af deres realkreditgæld var i euro i 2010, og tidligere i kriseforløbet har de tabt på lån i schweizerfranc.

Den økonomisk labile situation i landbruget kan vel bedst betegnes som en ”landbrugskrise” og er forbundet med høj og risikabel gæld. Der har været landbrugskriser tidligere, og de traditionelle konjunkturcykler i landbruget, i den finansielle sektor og i samfundet tilsiger, at det vil ske igen. Men foreløbig skal vi igennem en ”bund” og en ny ”optur”.

Jens Lunde Jens Lunde er lektor ved Institut for Finansiering på CBS. Han er uddannet Cand. polit fra Københavns Universitet og har tid­ ligere været ansat som forskningsmedarbejder ved Statens Byggeforskningsinstitut og som fuldmægtig i Bolig­ ministeriet.

Finans februar 2012

43

Frivilligt arbejde

Privatkunderådgiver Verner Rasmussen hjælper Alice aagaard med at få styr på sin privatøkonomi

Verner hjælper alice Frivillige bankrådgivere rundt om i landet har i næsten fire år hjulpet socialt udsatte med at få styr på deres økonomi. ”Det har været en stor personlig tilfredsstillelse at være med til at gøre en forskel“, siger privatkunderådgiver Verner Rasmussen fra Nordea i Haderslev Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Anders Brohus

Da den 41-årige arbejdsløse Alice Aagaard fra Haderslev første gang sætter sig over for bankrådgiver Verner Rasmussen fra Nordea, er det med et håb om, at han kan hjælpe hende med at overskue en økonomi, der, siden hun for halvandet år siden blev arbejdsløs, har haltet gevaldigt. ”Jeg kunne slet ikke selv gennemskue min økonomi. Jeg vidste, at jeg burde kunne leve for det, jeg fik, men alligevel endte det altid med, at jeg sidst på måneden måtte leve af mælk og havregryn. Mødet med den frivillige bankrådgiver hjalp mig til at forstå, hvordan jeg kunne prioritere anderledes, og det har betydet, at jeg for det meste har 500 kroner til den sidste uge i måneden – og det er mange penge for mig”, fortæller Alice, der også slås med en gæld på 120.000 kroner, som blandt andet er et levn fra nogle gamle kviklån, som senere blev samlet til et lån i banken. ”Med min egen logik har jeg tænkt, at jeg bare

44

Finans februar 2012

kunne spare på afdragene af lånet, men rådgiveren fik mig overbevist om, at det var en rigtig dårlig idé – ikke mindst på grund af de mange renter, sådan et lån koster”.

Alice er ikke alene om at slås med at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk, derfor oprettede den daværende regering i 2008 projekt ”På fode igen” – en forsøgsordning over fire år finansieret af satspuljemidler, hvor frivillige rådgivere hjælper udsatte borgere til et overblik over deres gældsproblemer og motiverer dem til at reducere deres gæld. Ud over bankrådgivere er der også tilknyttet socialrådgivere og advokater.

Chokeret over fattigdom KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark var blandt de organisationer, som modtog midler fra puljen i foråret 2009. Og det var hos KFUM’s værested Cafe Parasollen i Haderslev, at Alice Aagaard og Verner

Rasmussen første gang mødtes. Tre møder skulle der til, før Alice igen havde fået overblik over sin økonomi – men så let går det langtfra altid, fortæller Verner. ”Mange af de borgere, som vi møder, sidder i en utrolig svær situation. Det er alt fra enlige mødre, kontanthjælpsmodtagere, bistandsklienter til førtidspensionister – en del af dem har ydermere forskellige misbrug at slås med eller psykiske problemer. Derfor er der ofte nogle sociale omstændigheder, der skal afklares, før du overhovedet kommer ned til det økonomiske. Nogle må du opgive, andre har viljen til at gøre noget ved deres økonomiske situation”, fortæller Verner, der blev meget chokeret over, hvor beskedne midler mange udsatte borgere reelt har at leve for. ”Det er en helt anden verden – og ting, som vi finder banale og selvfølgelige, er slet ikke en mulighed for mange af de her mennesker. Det er også

På fode igen Projekt ”På fode igen“ giver udsatte borgere mulighed for at få et bedre overblik over deres økonomi ved at bruge den frivillige gældsrådgivning. Målet med rådgivningen er, at borgeren bliver klædt på til at kunne mestre sin økonomi og dermed få en bedre livskvalitet.

Gældsrådgivningen varetages af en gruppe fri­ villige med baggrund inden for økonomi, jura og socialrådgivning. Bankrådgiverne tilbyder uvildig, fortrolig og gratis rådgivning om privatøkonomiske forhold. De rådgiver blandt andet om at:

› › › ›

udarbejde budget afvikle og omlægge gæld anvende rådighedsbeløb bedst muligt skabe ro og overblik over lån.

Rådgivningen foregår i København, Taastrup, Aarhus, Odense, Kolding, Haderslev og Esbjerg.

Ordningen har eksisteret siden 2008, hvor Finansrådet indgik aftale med KFUM’s Sociale Arbejde og Kristeligt Studenter-Settlement om at stille frivillige gældsrådgivere fra bankerne til rådighed for en række nyetablerede gældsrådgivningssteder. Projektet støttes økonomisk af Socialministeriet.

Kilde: Finansrådet

meget nemt at mærke, at kommunerne har strammet grebet om netop de her grupper – fattigdommen er virkelig til stede her”.

Verner Rasmussen har været frivillig siden forsommeren 2010 – hver anden onsdag klokken 15-17 sidder han klar med sin hjælp. En time af hans tid står for egen regning, den anden time betaler hans arbejdsgiver. ”Det betyder meget, at banken på den her måde bakker op omkring projektet, selvom jeg ville have gjort det under alle omstændigheder. At være frivillig har virkelig berørt mig dybt – at hjælpe andre og gøre en forskel er en stor personlig tilfredsstillelse, samtidig får du styrket dine menneskelige kompetencer”.

Lettelse i hverdagen For Alice har mødet med Verner betydet, at de økonomiske bekymringer ikke tynger i hverdagen.

”Jeg har ikke selv haft overskuddet til at sætte mig ind i, hvordan jeg kunne spare penge ved at skifte for eksempelvis telefonselskab. Den hjælp, jeg har fået, har virkelig lettet mig og har betydet, at skuldrene ikke hænger så tungt længere”, siger Alice, der gerne så, at projektet blev ved med at eksistere. ”Jeg tror, at der er rigtig mange, ligesom jeg, som

ikke kan gennemskue deres egen økonomi og ikke har overskud til at gå ned i deres lokale bank. Derfor er tilbuddet om den frivillige rådgivning lige det boost, som mange behøver”.

Rådgiverne laver løbende evalueringer på de personer, de har haft inde til samtaler – de evalueringer danner grundlag for, hvorvidt der kan afsættes flere penge til ordningen i 2013. n

Bliv frivillig rådgiver Hvis du ønsker at blive frivillig rådgiver, skal du udfylde et ansøgningsskema og sende det til din HR-afdeling. Skemaet finder du på finansraadet.dk/frivillig Når du er godkendt i din bank, videresender de skemaet til Finansrådet.

Finans februar 2012

45

Risikovurdering

Forskere fra Danske Bank vinder fornem pris Jesper Andreasen og Brian Huge fra Danske Markets, begge matematikøkonomer og ph.d.er, har netop sammen fået den fornemmeste pris inden for området ”Quant of the Year“ for deres udfordring af konventionel viden omkring risikovurdering Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Jens Panduro

Risikostyring og korrekt prissætning er afgørende forudsætninger for at drive en sund og profitabel bank. Ikke mindst finanskrisen har vist, hvor vigtigt det er at have en korrekt vurdering af risici. Derfor er det noget, der forskes i på højtryk i de store finansvirksomheder og på universiteternes økonomiske institutter.

To medarbejdere i Danske Bank, Jesper Andreasen og Brian Huge fra Danske Markets, begge matematikøkonomer og ph.d.er, har sammen fået den fornemmeste pris inden for området ”Quant of the Year” for deres udfordring af konventionel viden omkring risikovurdering. Deres speciale er at behandle kolossalt store talmængder, deres korrelationer og beregne sandsynligheder. ”Mere hverdagsagtigt udtrykt består vores arbejde i at udtænke værktøjer, programmer og modeller, der kan vurdere risiko og prissætte vores produkter så præcist som muligt.

Det gør det muligt at give vores kunder den bedste service til konkurrencedygtige priser, samtidig med at banken tjener penge”, siger Jesper Andreasen, Global Head of Quantitative Research.

Jesper Andreasen er chef for gruppen på 24 mand, der arbejder med de avancerede modeller. To af medarbejderne sidder i Stockholm, én i London og resten i København.

46

Finans februar 2012

Danske Markets er en dominerende spiller for handlen med obligationer og derivater i Skandinavien og gennemfører flere hundrede tusinde handler hvert år og bidrager med en ganske betydelig del af indtjeningen til Danske Bank-koncernen. Så det er af central betydning, hvad nørderne i Quantitative Research hitter ud af.

Chef: Cool, at de vinder den pris Deres chef, Jens Peter Neergaard, vicedirektør i Danske ­ arkets, er behørigt imponeret af sine medarbejdere.

M ”Kompleksiteten inden for vores område er steget voldsomt inden for de seneste ti år. Derfor er ”quanternes“ (som han kalder sine matematikere, red.) arbejde så centralt. Og selvom det er videnskab på højeste niveau med direkte forbindelse til nogle af de områder, Niels Bohr arbejdede med i første halvdel af 1900-tallet, leverer de værktøj til vores tradere og dealere, som de kan bruge. Det er ret cool, at de har fået den pris“, siger Jens Peter Neergaard stolt.

Prisen ”Quant of the Year“ uddeles hvert år af det internationale Risk Magazine og er den mest prestigefyldte pris inden for området. Det er første gang, prisen går til et skandinavisk pengeinstitut. Blandt de øvrige prismodtagere er giganter som J.P. Morgan og Deutsche Bank. n

nyt fra forbundet

Jubilæumsfonden for sønderjyske bankfolk Legatets formål er at yde støtte til videreuddannelse af funktionærer, der er ansat i banker med hovedsæde i Sønderjylland og har været medlem af Finansforbundet i mindst tre år.

Til dette formåls opnåelse kan legatbestyrelsen uddele portioner på maksimum 5.000 kroner til en enkelt ansøger og maksimalt uddele 15.000 kroner per år.

I henhold til ovennævnte kan ansøgninger indsendes til: Erik Jepsen, Sydbank Kreds.

Peberlyk 4, 6200 Aabenraa Ansøgninger skal være ovennævnte i hænde senest den 15. juni 2012.

Legatbestyrelsen

Finans er den vigtigste informationskilde Magasinet Finans er den vigtigste kilde til information om Finansforbundets arrangementer og kurser. Det viser en rundspørge, som analyseinstituttet Epinion har gennemført blandt 1.844 deltagere i Finansforbundets medlemspanel. 41 procent får oftest information om arrangementer og kurser i bladet, 32 procent svarer finansforbundet. dk, 25 procent får informationerne fra deres tillidsmand, og 20 procent fra deres kredsblad.

Husk at registrere dig korrekt Vi vil gerne servicere dig bedst muligt, og derfor er det vigtigt, at du sørger for at dine medlemsoplysninger – adresse, mail, jobfunktion mv. – er korrekte. Så når der sker ændringer, må du meget gerne huske at gå ind på Finansforbundet.dk/dineoplysninger og rette i dine oplysninger.

KONFERENCE 27. marts 2012 københavn

Medlemstallet falder svagt Ved årsskiftet havde Finansforbundet 53.930 medlemmer, hvilket er 1,3 procent færre end for et år siden, hvor medlemstallet var 54.640. Uden en stor indsats for at hverve nye medlemmer i det forgangne år ville tilbagegangen dog have været større.

Antallet af medarbejdere i finanssektoren falder, og ifølge FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) er der i dag 5.000 færre ansatte end i 2008. På trods af det er det lykkedes Finansforbundet at øge medlemstallet fra 53.210 per 1. januar 2008 til 53.930 per 1. januar 2012.

KONFERENCE 12. APRiL 2012 københavn

Finansiel Risikostyring

Ny økonomistyring i den finansielle sektor

Valutarisikostyring • Renterisikostyring • Likviditetsrisikostyring Finansierings- og modpartsrisikostyring • Debitorrisikostyring

Den finansielle sektors egne erfaringer • Nye krav til økonomistyring implementering i praksis • Fordringer og procesoptimering

iNdlægshOldERE:

iNdlægshOldERE:

Cheføkonom steen Bocian, Danske Bank A/S

First Vice President, Head of Risk & Capital, simon haldrup, Danske Bank A/S

Head of Financial Markets, Group Finance & Risk Management Trading

Områdedirektør Risikostyring - Risikosupport, Morten lisberg, Nykredit

sander Fynboe, A.P. Møller – Mærsk

Director, Financial Risk Management, Corporate Treasury Mads Jæger, Novo Nordisk A/S Vice President, Chief Risk Officer Ole Fich, DONG Energy Afdelingsdirektør Operations Finans Anne-Mette sommer, TDC A/S CFO søren strøm, Clipper Group A/S Head of Group Treasury Anders Nørregård, VKR Holding A/S

Solvency ii programleder, søren secher Olesen, Tryg Forsikring A/S Quality and Process Manager, Data Management & Quality (Finance),

henriette Christoffersen, Codan Forsikring A/S Økonomichef, Per Andersen, industriens Pension

Partner, Risk Management - Compliance, Janus Mens, PwC Partner, statsautoriseret revisor, Jens Ringbæk, Deloitte

Debitorchef og Risk Manager søren Feldstedt, Atea Danmark A/S Kontorchef Finansiel Stabilitet Birgitte søgaard holm, Danmarks Nationalbank

3 hurtige måder at tilmelde sig på www.okonomiforum.dk tilmeld@okonomiforum.dk Telefon +45 7025 6085

Finans februar 2012

47

Akademikere

vækst i sneglefart

Der blev ikke forudsagt fest og fremgang, men på den anden side havde de heller ikke katastrofer i kikkerten, de tre kloge økonomer, der på Finansforbundets nytårsstævner i Århus og København kom med deres prognoser for det kommende år i forhold til gældskrisen i Europa Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen

Senioranalytiker Jan Størup Nielsen, Nordea, gjorde rede for den økonomiske situation i Skandinavien, med særlig vægt på Danmark, Jyske Banks makroanalytiker, Tina Winther Frandsen, udlagde situationen i EU, og Danske Banks chef­ strateg i London, John Hydeskov, bidrog med sin kontroversielle analyse af Storbritanniens økonomi. ”De skandinaviske lande har status af ’sikker havn’ på de finansielle markeder med deraf følgende lave renter. Er de ­virkelig i en kategori for sig, eller er det kejserens nye klæder, der pludselig vil blive afsløret?“, lagde Jan Størup Nielsen ud. ”Der går jo ikke en dag uden dårlige nyheder, nyheder om neddroslinger og massefyringer, så det er måske svært at tro, men faktisk går det ikke så dårligt. Selvom der er lidt store

48

Finans februar 2012

underskud på de offentlige budgetter i Danmark, ligger den offentlige gæld på den fine side af kravene fra stabilitetspagten, og vi har overskud på betalingsbalancen, så grundlæggende er balancerne fornuftige“.

Dog forudsagde Jan Størup Nielsen, at arbejdsløsheden vil fortsætte med at stige, og at 2012 overordnet bliver et svært år for dansk økonomi. Men altså ingen katastrofe og med en beskeden vækst på 1,2 procent. Blandt andet fordi produktiviteten er steget voldsomt, samtidig med at lønstigningstakterne ligger i den lavere ende i forhold til lande, vi sammenligner os med.

Tilsvarende fornuftige takter fandt han i vores skandinaviske søsterlande.

”Der går jo ikke en dag uden dårlige nyheder, så det er måske svært at tro, men faktisk går det ikke så dårligt“, sagde senioranalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea.

”Politikerne har viljen, og jeg tror på, at de er i stand til at gøre det. Samtidig er eurolandene faktisk ikke så dårligt stillet, når man sammenligner med USA, Japan og Storbritannien. De har midlerne til at klare det. Men der tegner sig et Nordeuropa, der har ressourcerne, og et Sydeuropa, der har problemerne, så EU knager i fugerne, og det kræver solidaritet at løse problemerne“.

Tina Winther Frandsen forudser en mild recession i Europa, dog kun med negativ vækst i første kvartal af 2012, som til sommer vil afløses af en positiv vækst – i sneglefart. Men der kan endnu nå at ske ting, der vender billedet.

EU i tre hastigheder

Vækst i sneglefart Efter ham lukkede Tina Winther Frandsen lidt luft ud af den positive stemning, uden dog helt at punktere ballonen. ”Gældskrisen plager fortsat Europa, og det bliver en lang og sej proces at komme ud af den. Politikerne kæmper en brav kamp for at klare det, og jeg tror, det vil lykkes, men det er ikke let“, sagde hun.

Problemerne kører rundt i en ond cirkel. Gældskrise og bankkrise, der bliver en finansiel krise, der bliver en økonomisk krise og så en tillidskrise, som ender med mere gældskrise og truer med at blive en eksistenskrise for EU. Interesserne i EU er splittede, alt skal forhandles, det giver en træghed i betrængte situationer, men også et helt unikt samarbejde.

Et af de største dilemmaer nu er ifølge Tina Winther Frandsen, at det er svært at vokse, samtidig med at man sparer. ”Besparelser er nødvendige, og de skal til et stykke ad vejen, men det er også vigtigt at få væksten op. Vi skal altså have voldsomme opstramninger kombineret med strukturelle reformer af arbejdsmarkedet. Lige nu gør politikerne det rigtige, men vi mangler fortsat at se de mange gode initiativer implementeret. Hvis det lykkes, vil landene komme stærkere og mere konkurrencedygtige ud på den anden side“, sagde hun og fortsatte:

Storbritannien er en historie for sig, og ikke en opløftende af slagsen. Danske Banks chefstrateg, John Hydeskov fra London, var ikke bange for at træde på ligtorne.

På den ene side gjorde han op med den gængse opfattelse af, at Storbritannien bare er et ualmindeligt usolidarisk land, når politikerne bakker ud af EU-samarbejdet, fordi de er bange for en transaktionsskat. ”Den finansielle sektor spiller en enorm rolle for landets økonomi. Den britiske industriproduktion skranter, så finanssektoren er en kronjuvel med stor betydning for de økonomiske nøgletal. Af sådan en transaktionsskat, der i alt skulle indbring 75 milliarder euro, ville London komme til at betale de 60 milliarder“, sagde han.

Men så fik den engelske regering heller ikke mere. ”De har lanceret den største spareplan i efterkrigstiden.

Det er to en halv gang værre end de drastiske indgreb under Thatcher i 1980’erne. Det er det vildeste, vi har set, men endnu mangler de faktisk at gennemføre planerne, og jeg tror slet ikke på regeringens prognoser for gæld, vækst og arbejdsløshed“, sagde John Hydeskov, der frygtløst spåede, at landet ville miste sin fine AAA-rating i løbet af 2012. ”Genopretningen går trægt, og jeg tror ikke på, at landet når tilbage til aktivitetsniveauet før krisen i overskuelig fremtid. Økonomien er hærget af den ’perfekte storm’ med faldende disponible indkomster, inflation, alt for svage lønstigninger, kreditklemme, høj og voksende arbejdsløshed og underinvestering i den offentlige sektor“.

Arrangementerne var for Finansforbundets medlemmer med akademikerbaggrund, og det blev til to fuldttegnede møder med i alt 250 deltagere. n

Finans februar 2012

49

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

hvornår er man illoyal?

Af Malia Mimount Barrou, juridisk konsulent, Danske Kreds Illustration: Morten Voigt

Må en filialdirektør arbejde i en isbutik i sin fritid?

Er det i orden at stikke sin chef en lille løgn? Og må en medarbejder skrive noget grimt om sin arbejdsplads på Facebook?

En medarbejder har, så længe ansættelsesforholdet består, pligt til at udvise loyalitet over for den virksomhed, vedkommende er ansat i. Det indebærer, at man som medarbejder skal undlade at handle på en måde, der direkte eller indirekte kan skade virksomheden og dens omdømme. Det er en god idé at kende rammerne for loyalitetskravet, da et brud på dem kan koste dig jobbet.

I ansættelsesforholdet er medarbejderen som hovedregel afskåret fra at handle på en sådan måde, at det strider mod hensynet til virksomhedens ve og vel. Det kan for eksempel være ved at udøve konkurrerende virksomhed. At tilbyde en bankkunde et lån – via eget firma – som kunden i første omgang har søgt i den bank, hvor man til daglig arbejder som privatrådgiver, kan blive anset som bortvisningsgrund. Selv et bijob i en konkurrerende virksomhed kan betragtes som en misligholdelse af ansættelsesforholdet i hovedjobbet – selvom arbejdet udføres i fritiden. En it-medarbejder skal derfor nøje overveje, hvilke virksomheder han tilbyder konsulenttimer, da dette kan betragtes som en konkurrerende handling, hvis der er tale om arbejde, som arbejdsgiveren kunne have udført.

Et bijob i en ikke-konkurrerende virksomhed kan

50

Finans februar 2012

også være i strid med loyalitetspligten, såfremt medarbejderens ansvar, kvalifikationer og aflønning er så kvalificeret, at man kan forvente, at han vier hele sin interesse til hovedjobbet. Der kan altså være tilfælde, hvor det ville stride imod filialdirektørens loyalitetspligt at sælge is i Nyhavn i sin sommerferie. Det vil typisk fremgå af ansættelseskontrakten, hvis man ikke må påtage sig andet arbejde.

Fremgår det ikke, bør man alligevel holde chefen orienteret om det, helst på skrift, så der findes dokumentation for det.

Loyalitet over for arbejdsgiveren rummer et krav om diskretion. Diskretionspligten er en indskrænkning af, hvad en medarbejder kan tillade sig at sige om sin arbejdsgiver og dennes forhold i tilfælde, hvor videreformidling af informationerne kan påføre virksomheden skade. Det forventes, at man som privatrådgiver ikke oplyser uvedkommende om bankens prispolitik på eksempelvis VIP-kunder.

Omvendt vil ulovlige aktiviteter udført på arbejdspladsen ikke være omfattet af diskretionspligten.

Eksempelvis vil det ikke være bortvisningsgrund at anmelde din arbejdsgiver for skattesvig eller anden ulovlig aktivitet, da hensynet til almene interesser overstiger kravet om diskretion.

Ved vurderingen af diskretionspligtens omfang undersøges sagens forhold, herunder medarbejderens stilling, parternes hensigter og interesser samt eventuelle skader, som er påført virksomheden. De

seneste år er der tillige lagt vægt på, hvilket forum der er anvendt til at ytre sig om virksomhedens forhold. Det gør derfor en stor forskel, om det er i private sociale sammenhænge eller i sociale medier, at man har ytret sig negativt om sin arbejdsplads. Sidste år blev en kvindelig ansat bortvist. Hun havde været stærkt utilfreds med sine arbejdstider og skrev følgende på Facebook: ”Overvejer at sige ’fuck det hele’ og lade dem vinde deres hetz i første omgang!!“.

Senere skrev hun: ”Det er slut, grænsen er nået, og der er erklæret krig“. ”Game over, (…)“.

Og videre: ”Nu kan det da langt om længe være, at man får lidt for alle de penge, man har pumpet i fagforeningen“.

Det kom der en sag ud af. Uheldigvis var nogle af kvindens facebookvenner ansatte hos kunder og samarbejdspartnere, og dommeren fandt det lovligt at opsige kvinden på baggrund af de illoyale kommentarer.

For nylig fik to mandlige medarbejdere en fyreseddel efter at have sammenlignet forholdene på deres arbejdsplads med en muggen røv i en meningsudveksling på Facebook. Til trods for at hensigterne ikke var at skade virksom­heden, fandt arbejdsgiveren det illoyalt.

Det er ikke direkte illoyalt, at arbejds-

kollegaer internt kritiserer chefen, så længe tonen er ordentlig og saglig. Ligesom

?

at det også er i orden at gå hjem til sin ægtefælle og brokke sig over sin chef“ ? Nyt job, mens man er fritstillet Efter mange år i samme virksomhed er jeg desværre blevet en af de mange opsagte i finanssektoren. Finansforbundet har set på min opsigelse, og tillidsrepræsentanten har efterfølgende hjulpet mig med at blive fritstillet. Tilbage er blot at begynde at søge nyt arbejde. I min opsigelse står der, at jeg er fritstillet i opsigelsesperioden, og at der ikke vil blive modregnet for andet arbejde. Betyder det så, at det står mig fuldstændig frit, hvor jeg bliver ansat, og at jeg vil få løn begge steder i opsigelsesperioden?

Med venlig hilsen Sven B. Thisted

Det er værd at bemærke, at sociale netværk må betragtes som offentligt rum, hvor budskabet kan nå længere, end afsenderen umiddelbart havde tiltænkt. Det er derfor en god idé at tænke sig om en ekstra gang, inden man lufter sine frustrationer på Facebook. (For flere råd om Facebook henvises til Det juridiske hjørne i Finans fra januar 2011).

Loyalitet over for arbejdsgiveren handler ikke om moral, men snarere om at give arbejdsgiver et værn mod de skader, som illoyal adfærd kan medføre. Mange vil betragte fortielser som illoyal adfærd – moralsk set. Ikke desto mindre er det i nogle sammenhænge juridisk i orden at lyve over for sin arbejdsgiver. Arbejder du på at blive gravid, er du ikke forpligtet til at oplyse din chef om dette. Heller ikke hvis chefen af ­hensyn til driften skulle finde på at spørge.

Det er ikke direkte illoyalt, at arbejdskollegaer internt kritiserer chefen, så længe tonen er ordentlig og saglig. Ligesom at det også er i orden at gå hjem til sin ægtefælle og brokke sig over sin chef.

Rammerne for illoyal adfærd er ikke krystalklare. Er du medlem af Finansforbundet, anbefaler vi derfor, at du i tvivlstilfælde kontakter din kreds eller Finansforbundet, som vil vurdere forholdene. n

Svar For at give dig et helt konkret svar skal jeg bruge den nøjagtige ordlyd vedrørende din fritstilling. Generelt er det sådan, at man sagtens kan aftale, at andet arbejde ikke medfører fradrag i lønnen fra din ”gamle“ arbejdsgiver i hele opsigelsesperioden. Arbejde i konkurrerende virksomhed skal du have særskilt tilladelse til, for at du overhovedet må påtage dig det, mens du er ansat hos din ”gamle“ arbejdsgiver. Det gælder også, selv om du er fritstillet. Hvis ikke du helt specifikt har denne tilladelse, må du afholde dig fra at påbegynde arbejde i konkurrerende virksomhed, før din opsigelsespe­ riode er slut, og du ikke længere får løn fra din gamle arbejdsgiver.

Venlig hilsen Bente Kjær Koch, juridisk konsulent

? Udbetaling af omsorgdage Jeg har ikke nået at holde mine omsorgsdage for 2011.

Er de gået tabt?

Med venlig hilsen Anette Andersen

Svar: Du er berettiget til at få udbetalt dine omsorgsdage, hvis disse ikke er afholdt, og udbetalingen vil finde sted i begyndelsen af 2012.

Med venlig hilsen Mette Hjøllund Schousboe, juridisk konsulent

Finans januar 2012

51

F OKUS

Stil Skarpt på din udvikling

Finansforbundet FOkuS er den nye, samlede betegnelse for alle arrangementer i Finansforbundet-regi. Fællesnævneren er kurser, seminarer, gå-hjem-møder og netværk, der klæder dig på fagligt og personligt.

Finansforbundet FOkuS handler om dig som medlem og tager udgangspunkt i dig som medarbejder i den finansielle sektor. det er tilbud i øjenhøjde, og det er tilbud, der udvikler dig – uanset om du arbejder med rådgivning, it, forretningsudvikling eller noget helt fjerde. i Finansforbundet FOkuS finder du relevante kursus-, uddannelses- og arrangementstilbud under et stærkt koncept og en samlet indgang – til udvikling, til faglige arrangementer om de nyeste udviklinger og til netværk med andre medarbejdere fra den finansielle sektor.

Hold dig løbende opdateret om tilbuddene på finansforbundet.dk/fokus

i de kOmmende måneder kan du blandt meget andet tilmelde dig: kurser:

netværk:

Hvordan lærer jeg?

Hvad vil det sige at lære noget? Hvad menes med livslang læring? Hvordan kan læringsudbytte optimeres? lær mere om at lære!

Akademiske ildsjæle er du akademiker og ansat i den finansielle sektor? Så har dig mulighed for at styrke dit netværk, få inspiration og opleve spændende oplægsholdere med særlig fokus på finanssektoren.

iPad/iPhone support alle taler om iphones og ipads. Hvis du er superbruger eller supporter i virksomheder, der bruger ipads og iphones, har du her muligheden for at komme lidt mere i dybden.

Karriereudvikling Få styr på din livs- og karriereplanlægning og lær at kortlægge din aktuelle situation og afdække dine ønsker til fremtiden.

temadage: Ny leder i finanssektoren vi stiller skarpt på at være ny som leder i finanssektoren i en tid med usikkerhed. du vil gå fra dagen med større klarhed over, hvem du er som leder, og hvad du kan gøre for at styrke dit ledelsesrum.

Ledelse med overskud bliv klogere på, hvordan du kan anvende den positive psykologi til at få løftet overskuddet både hos dig selv som leder og i dine relationer til medarbejdere.

workshop: Få mere ud af din MUS og lønsamtale og bliv en bedre forhandler bliv bedre klædt på til muS og lønsamtale. du får værktøjerne på to workshops om bedre forberedelse og træning i forhandlingsteknik.

gå-hjem-møder: Windows 8 Client Hvad er det nye i Windows 8? kom et skridt foran og få en introduktion til de ideer, der ligger bag den nye Windows 8 klient.

Effektiv hukommelse - større effektivitet og arbejdsglæde Hverdagen stiller krav om at lære og huske hurtigere og mere effektivt. Få en lang række teknikker til at styrke din hukommelse og indlæringsevne.

dagseminarer: Kom med på karriererejsen bliv ført trin for trin gennem øget selverkendelse, færdigheder i aktiv jobsøgning og information om arbejdsmarkedets tilbud.

Præsentationer der fænger Få de kreative ideer, der gør dine præsentationer interessante og lær at formidle og forklare komplekse problemstillinger

GENERALFORSAMLING I kredsene

Jyske Bank Kreds

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 17. marts 2012 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Scandic Bygholm Park Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens og indledes med et foredrag af Jason Watt om forandringer. Vi forventer, at generalforsamlingen slutter ca. kl. 14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost.

Der er mulighed for overnatning og spisning den 16. marts 2012 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig. Transport refunderes som sædvanligt.

Dog er kørselsrefusion til medlemmer, der ikke er delegerede, skattepligtig pga. nye skatteregler. For delegerede er der ingen ændringer – de vil stadig få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent.

2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i

det forløbne år.

3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det forløbne år.

Debatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.

5. Indkomne forslag.

6. Valg af:

a. formand i ulige år

b. næstformand i lige år

c. bestyrelsesmedlemmer, iht. § 10

d. suppleanter, iht. § 10

e.

2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én revisor er på valg ved hver ordinær generalforsamling

f. revisorsuppleant

g. landsmødedelegerede iht. Finansforbundets vedtægter

h. 2 medlemmer til bankens medarbejderudvalg samt suppleanter for disse i lige år iht. forretningsorden for medarbejderudvalget i banken.

7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vester­ gade 18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. den 24. februar 2012.

Tilmelding skal ske via Kredsens hjemmeside www.jyskebankkreds.dk (Arrangementer – General-forsamling) og skal ske SENEST DEN 7. FEBRUAR 2012. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer.

Venlig hilsen Jyske Bank Kreds www.jyskebankkreds.dk Tlf. 89 89 26 00

Gør diG Gældende Tilmeld dig Finansforbundets frivillige medlemspanel, hvor du kan give din mening tilkende om aktuelle emner i dit arbejdsliv.

Meld dig til på finansforbundet.dk/medlemspanel

54

Finans februar 2012

arrangementer for seniorer Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppe: Region Sjælland

Seniorgruppe: Region Syddanmark

Teatertur Blodbadet i finanssektoren Foredrag med finansredaktør på Dagbladet Børsen Morten Jeppesen.

Tid: Tirsdag den 13. marts kl. 10.

Sted: Hollænderhavens Forsamlingshus, Fuglebakken 3,

4760 Vordingborg.

Pris: 75 kr., ledsager 150, kr. ekskl. drikkevarer.

Kontonr: 3348-3348412329.

Frist: 28. februar.

Tilmelding: Grete Fagerberg, e-mail: ghf@post11.tele.dk.

Bemærkninger: Der er ingen transport til dette arrangement, men er der problemer, samler vi op ved Vordingborg Station efter aftale. Til foredraget bliver der serveret kaffe/te, og efter foredraget vil der blive serveret en kold buffet.

Højskoledag Vi mødes til en rigtig syng dansk-dag med Hans Thimes som en glimrende og lun fortæller og Torben Hylander på flygel.

Vi starter med rundstykker til en kop kaffe/te. Kl. 12.30 får vi frokost med friskbagt brød.

Tid: 12. marts kl. 10-15.

Sted: Brorsonsminde, Fiskergade 13, Ribe.

(Der kan med fordel parkeres på Hovedengen ved den gamle Ribehal).

Pris: 125 kr. for medlemmer, 250 kr. for ledsager.

Drikkevarer for egen regning.

Kontonr: 6266 790 293, reg.nr. 2430.

Tilmeldingsfrist: 4. marts.

Tilmelding sendes til: Jens Peter Juhl, e-mail: finansribe@hotmail.dk.

Seniorgruppe: Region Hovedstaden

Kommende arrangementer: 19. juni: Den Fynske Landsby 25. august: Cirkusrevyen 20. november: Julebowling i Marielyst

– Nordsjælland

Tur til Fuglsang Kunstmuseum Vi kører til museet og får en guidet rundvisning. Efter frokosten fortsætter turen til Hotel Frederiksminde i Præstø, hvor der serveres kaffe med musikalsk underholdning af Annette Svåbæk.

Tid: Sted:

8. marts kl. 8.00.

-pladsen, Carlsbergvej i Hillerød over for Hillerød P Station. Hjemkomst ca. kl. 18.

Pris: Medlemmer 400 kr., ledsager 600 kr.

Kontonr: 4001-3204902488.

Tilmeldingsfrist: 24. februar.

Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå.

E-mail:

e bm@post9.tele.dk, tlf. 45 86 55 23 eller 40 86 55 23.

Bemærkninger: Det udsatte arrangement til Frimurernes Stamhus afholdes den 26. september. Yderligere oplysninger følger senere.

3-dages tur til ”Sydhavet” Vi tager til Lolland og Falster og besøger en række seværdigheder. Her nævnes nogle enkelte.

Dag 1: Besøg på Reventlow Museet og sejltur til Askø.

Indkvartering på Hotel Maribo Søpark.

Dag 2: Sejltur med postbåden på Nakskov Fjord, guidet byvandring i Nakskov.

Dag 3: Guidet byvandring i Maribo, køretur til Corselitze, Hesnæs, Stubbekøbing, Farø, Bogø, besøg i Fanefjord Kirke.

Tid: 8.-10. maj.

Sted: Afgang fra p-pladsen, Carlsbergvej i Hillerød over for Hillerød Station.

Mulighed for opsamling på Ølby Station.

Pris: Medlemmer 2.700 kr., ledsagere 3.000 kr.

Kontonr: 4001-3204902488.

Tilmeldingsfrist: Senest 20. februar, hvor depositum på 1.500 kr. pr. person indbetales.

Restbetaling senest 1. april.

Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå.

E-mail: ebm@post9.tele.dk, tlf. 45 86 55 23 eller

40 86 55 23.

Bemærkninger: Efter ønske eller ved tilmelding fremsendes mere udførlig information om turen.

Næste arrangement er den 31. maj med udflugt til Nivå – blandt andet Nivaagaard-samlingen. Yderligere information følger i et senere nummer af Finans.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Sjælland

Seniorgruppen Region Syddanmark Højskoledag, 12. marts

Blodbadet i finanssektoren, 13. marts

Seniorgruppe Region Hovedstaden Tur til Fuglsang Kunstmuseum, 8. marts 3-dages tur til ”Sydhavet”, 8. – 10. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans februar 2012

55

Finansjob

Finansfolk vil forsikres bedre ved ledighed Mange finansansatte er med rette bekymret for at miste deres arbejde. Over 5.000 arbejdspladser er forsvundet i finanssektoren siden 2008, og i perioden har der været over 150 fyringsrunder i virksomhederne. Udsigten til at skulle blive ledig og klare sig for dagpenge – som brutto udgør godt 17.000 kroner om måneden – i forhold til at tjene det dobbelte eller tredobbelte i job har derfor skabt efterspørgsel efter en tillægsforsikring oven i dagpengene.

FTF-A – den foretrukne a-kasse for Finansforbundets medlemmer – har i flere år tilbudt Lønsikring, hvor man mod en månedlig indbetaling på mellem 66 og 1.038 kroner har kunnet forsikre sig til en udbetaling på mellem 2.000 og 24.000 kroner om måneden i en periode oven i dagpengeudbetalingen. I løbet af efteråret er præmien blevet nedsat med 20 procent.

Omkring 3.600 medlemmer af FTF-A, hovedparten med beskæftigelse i finanssektoren, har i dag Lønsikring, som udbydes i samarbejde med Topdanmark. Men efterspørgsel på højere forsikringsbeløb får nu FTF-A til at udvide Lønsikring. ”Ønsket om en højere dækning ved ledighed er blevet nævnt på flere møder af blandt andre akademikere i sektoren, og det forsøger vi nu at opfylde ved at udvide Lønsikring, så man kan forsikre sig til en udbetaling på op til 32.000 kroner om måneden oven i dagpengebeløbet. For os gælder det om at servicere medlemmerne bedst muligt, og det lever vi op til ved at lancere dette tilbud til især de højere lønnede medlemmer“, siger FTF-A’s formand, Knud Grøngaard, der også er medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse og selv ansat i Danske Bank.

56

Finans februar 2012

Den udvidede Lønsikring trådte i kraft 1. februar.

Lovmæssigt har man ret til at forsikre sig til i alt at få en udbetaling på 85 procent af sin løn. Med dagpenge på 17.000 kroner og den maksimale lønsikring på 32.000 kroner kan man altså som ledigt medlem af FTF-A få en bruttoudbetaling på maksimalt 49.000 kroner om måneden fremover, hvis man som ansat har haft en månedsløn på 62.700 kroner eller derover. Grundet af de 85 procent først beregnes efter arbejdsmarkedsbidraget på otte procent er trukket.

Præmien er fradragsberettiget Der knytter sig dog en række betingelser til Lønsikring. Ledigheden må ikke være selvforskyldt. Der skal være tale om en opsigelse på arbejdsgiver­ lignende vilkår, men man kan godt få Lønsikring sideløbende med udbetaling af sygedagpenge.

Udbetalingsperioden er i alt 24 måneder, som enten er fordelt på 2 x 12 måneder eller 4 x 6 måneder, hvor man mellem 12- eller 6-månedersperioden skal være i arbejde i en periode for igen at kunne få Lønsikring. De nøjagtige betingelser kan du læse om på FTF-A’s hjemmeside.

Den månedlige præmie for lønsikring kan variere, afhængig af om man vælger en ordning med maksimalt 12 måneder udbetalt per arbejdsløshedsperiode eller en ordning med 6 måneder.

Vælger man den dyreste Lønsikring – 32.000 kroner for 12 måneders dækning – er den månedlige præmie 1.384 kroner. Men hele præmien er fradragsberettiget ligesom kontingentet til FTF-A. / CJO Læs mere om Lønsikring på ftf-a.dk.

Danskerne arbejder ikke mindst i EU Finner, franskmænd og svenskere arbejder mindre end danskerne, viser tal, som den franske tænketank CoeRexecode har gravet frem ved hjælp af en særkørsel på Eurostats arbejdskraftundersøgelser.

En fuldtidsansat dansker arbejder 1.729 timer om året, hvilket er mere end en ditto i Sverige (1.719 timer), Frankrig (1.679 timer) og en finne (1.670 timer). Til gengæld er der noget op til en tysk lønmodtager, som i gennemsnit arbejder 1.904 timer på et år. Det skriver Berlingske Business.

Færre end hver tredje vil til udlandet 69 procent af de danske lønmodtagere er ikke villige til at arbejde i udlandet, viser en undersøgelse fra rekrutteringsbureauet Randstad, hvor mindst 400 lønmodtagere mellem 18 og 65 år og med mindst 24 timers arbejde om ugen fra 30 forskellige lande har deltaget.

Kun i Luxembourg er lysten til at rejse ud for at arbejde mindre end i Danmark.

Professor Torben M. Andersen fra Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, vurderer over for metroXpress, at det er positivt, at blot 31 procent af danskerne er klar til at flytte til udlandet for at arbejde. ”Selv om man forbedrer sine kvalifikationer ved at arbejde i udlandet, så hælder jeg til, at det i disse tider er mere positivt, at danskerne bliver hjemme. Hvis trafikken ud af landet bliver for stor, vil det skabe problemer på arbejdsmarkedet og for finansieringen af velfærdsstaten“, siger han.

Nyuddannede finansøkonomer har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Blandt dimittenderne i 2009 og 2010 var blot 69 og 67 procent i job et år efter uddannelsen, viser en undersøgelse, som erhvervsakademierne har lavet blandt 957 dimittender fra de to årgange.

Til sammenligning var mellem 84 og 90 procent af de nyuddannede finansøkonomer i de fire foregående årgange i job et år efter færdiggørelsen af deres uddannelse.

Forklaringen på de dystre tal hænger sammen med den økonomiske krise i almindelighed og pengeinstitutternes krise i særdeleshed. Hvor 55 procent af de færdiguddannede finansøkonomer fra 2007 fik job inden for bank eller realkredit, er andelen for 2009 og 2010 faldet til 34 og 35 procent.

Til gengæld får en større andel af de senest dimitterede finansøkonomer job i ejendomsmægler- eller revisionsbranchen, viser undersøgelsen.

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen finder det bekymrende, at færre fær-

diguddannede unge mennesker kommer i arbejde, og mener, at der – selv i krisetider – bør være en bevidsthed i sektoren om til stadighed både at uddanne og ansætte unge mennesker.

Både som elever og finansøkonomer. ”Vi må dog erkende, at der også bliver uddannet flere, end sektoren kan opsuge, og dér er det glædeligt, at uddannelsen også værdsættes andre steder på arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det vitalt, at den finansielle sektor fortsat stiller praktikpladser til rådighed – også selv om sektoren i den sidste ende ikke vil ansætte finansøkonomen. Det sikrer, at uddannelsen kan gennemføres og stiller det enkelte individ væsentlig bedre på arbejdsmarkedet end en uuddannet“, siger Michael Budolfsen.

Frem for at gå ledig vælger mange nyuddannede finansøkonomer at videreuddanne sig. 21 procent af de dimitterede fra 2009 var et år senere i gang med en heltidsvidereuddannelse, for 2010 var tallet 24 procent. Og over halvdelen af dem vælger at læse HA /CJO

www.finansjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Finansøkonomer hårdt ramt af krisen

eR du På Rette sPoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Pia Hansen på 3266 1374 ph@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Rygere bør selv betale for deres pauser Når trangen til en cigaret får rygere til at forlade deres kontorstol i arbejdstiden for at holde en ­rygepause, skal det ske for egen regning. Det mener tæt på halvdelen af danskerne, viser en meningsmåling foretaget for 24timer af analyseinstituttet YouGov. 45 procent erklærer sig enig i, at rygerne selv må betale deres pauser, 19 procent er i nogen grad enig i det, og 32 procent mener slet ikke, at rygerne skal betale for pauserne.

Finans februar 2012

57

arkivet

Finansiel arkæologi

Af Asger Bo Andersen

Den gamle dame i Synålsgaden Mens finansmarkederne på den ”korte bane“ udvikler sig fra time til time, kan det være fristende at tage de lange briller på – ja, måske ligefrem en kikkert – og kigge et par århundreder tilbage.

Fristelsen er stor. Når fokus bliver skarpere, kan det nemlig se ud, som om historien gentager sig. Ikke kun hvad angår det aktuelle spørgsmål om centralbankers opkøb af statsobligationer, men også hvad angår de bagvedliggende årsager til, at sådanne opkøb bliver aktuelle.

Og når der så samtidig løses et mangeårigt personligt problem – undskyld, udfordring – ja, så er det jo bare med at komme i gang med den finansielle arkæologi, in casu: Hvorfor omtales Storbritanniens centralbank, Bank og England, i indforstået finans-slang ofte som ”The Old Lady of Threadneedle Street“? ”Threadneedle Street“ er let nok. Det er den gade i London, hvor Bank of England har sin adresse. Men hvorfor ”en gammel dame“?

For at gøre en lang historie kort skal her kun kort henvises til vedstående karikaturtegning af Thomas Gillray fra 1797.

Tegningen illustrerer spørgsmålet om ”den gamle dame“ og leder samtidig tankerne hen på en analogi til vor tid. Det vil sige problemstillinger med underskud på statsfinanserne, internationale magtkampe/ krige og så spørgsmålet: Hvem skal nu betale?

Krige og statsunderskud Årene op mod århundredskiftet ved år 1800 var

58

Finans februar 2012

præget af Englands og Frankrigs kamp om magten på den internationale scene.

I forbifarten nævnes tillige den franske revolution i 1789 og rædselsregimet i 1790’erne, Napoleons opkomst og napoleonskrigene frem til 1815. Hans 100 dage i foråret 1815 sluttende med nederlaget ved Waterloo og nyordningen af Europas grænser ved Wienerkongressen.

Danmark holdt på den forkerte hest. Efter ellers at have scoret på ”den florissante periode“ i slutningen af 1700-tallet, hvor England-Frankrig krigedes, og for eksempel USA blev dannet, gik vi bankerot i 1813, da Napoleons stjerne falmede efter det fejlslagne felttog mod Rusland i 1812. Efterfølgende mistede vi Norge (til Sverige) ved freden i Kiel i 1814.

Virker Europas tilsvarende seneste 22 år lidt tamme? Næppe. Man behøver blot at nævne Berlinmurens, Sovjetunionens og Jugoslaviens fald med Balkankrigene. USA’s 9/11 i 2001 og de seneste ti års internationale kamp mod terror. Ikke mindst Irak og Afghanistan. Og så er der Kinas og Indiens økonomiske fremgang. Og det arabiske forår.

Sådanne situationer fører let frem til store statslige udgifter til mænd og våben. I 1790’erne ikke mindst til opbygningen af den engelske flåde, jævnfør også landets mistede ”kolonier“ i Nordamerika.

At der herved let opstår store underskud på statsbudgettet, er stadig kendt. Og i England i 1790erne førte det også til et stigende pres på pengevæsenet.

Karikaturtegningen viser, hvorledes Englands

premierminister William Pitt den Yngre (17591806) gør kraftige tilnærmelser til en ældre dame.

Hun (Bank of England) sidder på en skattekiste, hvori der befinder sig grundlaget for seddeludstedelsen: guld.

Pitts kurtisering går ud på at lokke damen til at give ham de nødvendige pengesedler, som hun er iklædt, så krigsudgifterne kan betales.

Damen gør dog anskrig og råber ”Voldtægt!“.

Der lyder også et – måske lidt dobbelttydigt – "Ravishment!". Forsøger tegneren sig mon med en lidt folkelig humor gående ud på, at hun (gammeljomfruen?) ikke er helt afvisende ...?

De næste 200 år optrådte kælenavnet ”The Old Lady of Threadneedle Street“ ofte på tryk. En korrespondent i The Times anvender udtrykket ”en gammel Sibylle i Threadneedle Street“ i 1830. Dickens refererer til vendingen i ”Dr. Marigold“. Og siden 1921 hedder Bank of Englands personaleblad ”Old Lady of Threadneedle Street“.

Men tilbage står problemet dengang som nu: Hvordan får politikerne overtalt en centralbank til at lade seddelpressen køre i tider med store statslige budgetunderskud? Undskyld: Hvordan får politikerne centralbanken overtalt til at købe statens/staternes/ kongens/regeringens obligationer? n

“Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfredshed.

Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indflydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Pension er med dig i alle livets faser

Vi tilpasser din pension til både små og store overraskelser Hos FSP Pension kan du altid tilpasse din pension til din aktuelle situation. Opstår der små eller store ændringer i livet som f.eks. familie eller huskøb, er vi klar til at rådgive om ændring af din opsparing, så den passer til dit liv lige nu.

Og husk, at hos os er du sikret selv under orlov - for børn skal der altid være tid og plads til.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk