Magasinet Finans nr. 2/2014 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 2, 2014

Dansk finans i verdensklasse Man skal kunne tilbyde noget specielt, siger SĂ¸ren Bertelsen fra BankInvest, der sammen med de Ă¸vrige danske investeringsforeninger har placeret Danmark helt i top inden for kapitalforvaltning Side 10

SĂ¸vnig bankmand hitter i medierne Side 18

Michael Ancher, Redningsbælterne spændes. 1901. Skagen Museum. (Billedet er blevet ændret).

Udnyt mulighederne som de andre ikke ser Hos SKAGEN sætter vi en ære i at finde unikke investeringsmuligheder, hvor andre ikke har deres fokus. Vi ser aktiemarkedet i et anderledes perspektiv og investerer i selskaber, der er undervurderede, upopulære og underanalyserede. Og den filosofi har skabt værdifulde afkast for vores kunder i mere end 20 år. For eksempel har vores aktiefond for vækstmarkeder, SKAGEN Kon-Tiki, leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 16,0% siden 2002 og har dermed overgået sit benchmark (MSCI EM) med 8,3 %. Så er du på udkig efter nye investeringsmuligheder, kan du finde os på www.skagenfondene.dk

Kunsten at anvende sund fornuft Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Afkast er pr. 31/12 2013.

Leder

Finans Februar 2014

Tid til at løfte blikket Siden finanskrisen slog ned i efteråret 2008, har der i og omkring den finansielle sektor været et så skarpt krisefokus, at andre dele af synsfeltet har været efterladt anderledes sløret. Jovist, det er indiskutabelt, at der visse steder var grundigt behov for oprydning, og kriser kræver akutte løsninger. Men der kommer også et tidspunkt, hvor man skal tænke på den videre færd og de udfordringer, der venter forude. Det tidspunkt er nu. Det er nødvendigt, at sektoren retter blikket fremad og breder perspektivet ud mod udvikling, vækst og arbejdspladser. Både for at udvikle de enkelte virksomheders forretning, men også for resten af samfundets skyld. Finansarbejdspladser er nemlig også med til at skabe og understøtte vækst i andre brancher og sektorer. Derfor kigger vi i dette nummer af Magasinet Finans nærmere på kapitalforvaltningsområdet som et dansk eksporterhverv med potentiale til at blive endnu større. Og et forretningsområde, som også blev fremhævet af Finansrådet som en fremtidig vækstfaktor i den finansielle sektor på brancheorganisationens årsmøde i december. Det sker ikke over natten, men der er god grund til at hilse et konstruktivt fokus på nye vækstområder fra vores arbejdsgivere velkomment. Nu har vi i efterhånden fem år lagt både ører, krop – og desværre også for manges tilfælde job – til brandslukning, oprydning og nedskæringer i finanskrisens navn.

Her har den altoverskyggende fællesnævner været et stålsat blik på medarbejderreduktioner som vej til barbering af omkostningerne. Nu må det også være på høje tid at finde andre redskaber frem fra værktøjskassen. I skrivende stund er overenskomstforhandlingerne i fuld gang, og når dette læses, kan vi enten stå med et resultat eller være et godt stykke fra en løsning. Sikkert er det dog, at vi har brug for en overenskomst, der netop ser fremad. Derfor har det også været et kardinalpunkt for os at kræve visioner og fremsyn fra arbejdsgiverne som grundlag for det resultat, der bliver de kommende års overenskomst – og som derfor også skal pege i den rigtige retning. Vi kommer ikke alle til at leve af kapitalforvaltning i fremtiden. Men det er nødvendigt, at vores virksomheder igen begynder at tænke visionært i vækstområder og jobFormand Kent Petersen, skabelse i stedet for krise-autonæstformand Solveig Ørteby matløsninger, nedskæringer og næstformand Michael Budolfsen og medarbejderreduktioner. Det har virksomhederne brug for af hensyn til en bæredygtig forretning på længere sigt. Det har vi brug for som medarbejdere i sektoren. Og det har vi alle brug for som samfund. ¢

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Vækstlån gør jeres gode kunder endnu bedre! Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering. I de tilfælde hvor I ikke selv kan opfylde hele kundens finansieringsbehov, kan et Vækstlån fra staten være et godt supplement. Vækstlånet styrker både kunden og jeres eget engagement. Vækstlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder. Hvis I tager et Vækstlån med i den samlede finansiering til kunderne, reducerer I derfor jeres risiko. Samtidig kan I føje større og stærkere kunder til jeres porteføljer. Vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr. Vækstfonden yder Vækstlån direkte til små og mellemstorevirksomheder – i alle brancher. Vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte.

LÆS MERE PÅ VF.DK ELLER RING 35 29 86 00

– statens finansieringsfond

Indhold faste sider Leder 3 Nyheder 6 Internationalt 31

Job og karriere Det juridiske hjørne Arrangementer for seniorer

Finans Februar 2014

32 46 47

Generalforsamlinger i kredsene Politisk klumme

48 50

Drømmen om en OL-medalje TEMA | Det nye eksporterhverv Kapitalforvaltning i Danmark har vind i sejlene og skaber både stor indtjening og nye job | Side 10

Schweiziske banker under hårdt pres USA kræver milliarder fra de schweiziske banker, som amerikanske borgere har søgt i skattely hos i de seneste ti år | Side 28

Søvnig bankmand hitter i medierne Et medarbejderbillede af en uoplagt kunderådgiver, Jakob Valter Thomsen, har bragt Flemløse Sparekasse på Danmarkskortet | Side 18

Et venligt skub ud af døren Finansiel Stabilitet bruger meget energi på at markedsføre og uddanne medarbejderne til job andre steder | Side 32

Sektoren vil forandre sig til det bedre Godt 200 lyttede til underholdende paneldebat om fremtidens finanssektor på Finansforbundets nytårskur | Side 22

Lønforskellen bliver mindre Den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd i samme jobfunktion er faldet med tre procentpoint fra 2009 til 2012 | Side 36

Kronisk syg sat udenfor En række hændelser med røverier og vold fordelt over en årrække knækkede Charlotte Hesse, og nu mister hun sygedagpengene | Side 24

Retten til at donere andres penge Kunder i Nordea Liv & Pension kan have 10 milliarder til gode i Tryghedsgruppen | Side 40

Kundekonsulent Lars Vilandt fra Nykredit står over for et af sit livs store oplevelser, når han i de kommende dage sammen med holdkammeraterne på curlinglandsholdet kæmper for at vinde medaljer ved Vinter-OL Side 44

Nyheder

Finans Februar 2014

77 %

PFA’s bank er åbnet af de afgørelser, som Pengeinstitutankenævnet har foretaget i perioden 2010 -2012, er faldet ud til pengeinstituttets fordel.

Torsdag den 2. januar slog PFA Udbetalingsbank dørene op. Den er skabt, i håb om at færre af det store pensionsselskabs kunder tager deres pensionsformue med over i andre banker, når de går på pension. ”Vi er ikke en klassisk bank, der låner penge ud, udsteder hævekort og den slags. Vi vil derimod alene koncentrere os om at tilbyde indlån, investeringsprodukter og kvalificeret rådgivning målrettet kunder med pensionsordninger i PFA – både før og under udbetalingen af de opsparede penge”, siger bankdirektør Lars Stouge. PFA Udbetalingsbank tilbyder ikke kreditter, daglige betalinger, betalingsservice og har ikke konkrete planer om at gøre det.

Michael Budolfsen i fornemt selskab Finansforbundets næstformand har fået sæde i et nyt forum af internationale finansfolk og økonomer under World Economic Forum, der skal debattere finanssektorens betydning for samfundet bale paraplyorganisation, som Finansforbundet er med i, og vil

kraft? Hvad skal der til for at lette en effektiv kapitalallokering,

være den eneste arbejdstagerrepræsentant i forsamlingen. Så

så økonomisk vækst understøttes? Hvor-

det bliver min opgave at bringe medarbejderspørgsmål med ind

dan udbreder man finansielle servicer og

i drøftelser. Det bliver spændende at deltage i forummet”, siger

produkter, så de også kommer svage og

Michael Budolfsen, der via sin post som vicepræsident i UNI Europe

fattige til gode?

Finance tæt følger udviklingen i de reguleringstiltag, der sker i EU.

Sådan lyder tre af de spørgsmål, som

Ud over Michael Budolfsen tæller forummet, der er etableret

et forum af fremtrædende internationale

af World Economic Forum i samarbejde med managementfirmaet

finansfolk og økonomer har taget hul på

Oliver Wyman, en række bestyrelsesformænd og ledere fra virk-

at debattere i forbindelse med World Eco-

somheder som J.P. Morgan, HSBC, Swiss Re og UBS. Lande som

nomic Forum i Davos i Schweiz. Med i

Mexico og Indien er også repræsenteret. Alene på baggrund af

gruppen, der på tilbagevendende møder

deltagerlisten er Finansforbundets næstformand overbevist om,

i de næste år skal drøfte finanssektorens betydning for samfun-

at der vil komme frugtbare drøftelser ud af møderne.

det, er Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, som ”Jeg skal repræsentere UNI Global Union, der er den glo-

”Vi bruger alle i dag flere ressourcer rent it-mæssigt på sektor-/lovkrav. Det kan vi gøre smartere, nemlig ved at bruge pengene på at udvikle og drive et system frem for tre. Så vi burde sætte os ned i den her sektor og få lagt de tre centraler sammen” John Lundsgaard, bestyrelsesformand for SDC, til FinansWatch

”Jeg er ikke i tvivl om, at disse folk næppe ønsker at spilde deres tid på sådanne møder, hvis der ikke ville komme noget konstruk-

eneste dansker.

tivt og fremadrettet ud af dem”, siger Michael Budolfsen. /CJO

20.000 kunder i Coop Bank

Lønsumsafgift koster 166 millioner kroner i år

Coop Bank, der åbnede sidste sommer, har foreløbig knap

foretaget for Børsen Finans, vil skattemi-

20.000 kunder, hvilket er en del færre end de 70.000,

nister Jonas Dahl (Socialistisk Folkeparti)

som banken havde et mål om at nå inden årsskiftet.

i år sende en ekstra regning til bankerne

”Vi vil gerne have flere kunder, men omvendt er 20.000

på 166 millioner kroner med venlig hilsen

kunder rigtig mange i et opstartsår. Vi har haft ven-

fra skattereformens hop i lønsumsafgiften.

tetid i sagsbehandlingen, og det har betydet, at nogle

Ekstraregningen startede allerede sidste

kunder fik en dårlig oplevelse, fordi de måtte vente på

år med omkring 110 millioner kroner, og den

et svar. Nu er vi blevet hurtigere og er derfor også klar

stiger år for år, så bankerne om syv år skal be-

til at gå i offensiven”, siger Coop Banks administre-

tale næsten 500 millioner kroner mere i løn-

rende direktør, Allan Nørholm, til Berlingske Business.

sumsafgifter om året uden at få noget retur.

På kundesiden var det i forretningsplanen håbet, at en

Frem til det tidspunkt har bankerne akkumu-

stor del af Coops 38.000 medarbejdere ville vælge at

leret betalt 2,7 milliarder kroner mere i lønsums-

flytte til Coop Bank, men det er endnu ikke sket. Allan

afgift til skatteministeren, end hvis skatterefor-

Nørholm oplyser til Berlingske Business, at man ved

men ikke var gennemført.

årsskiftet har samlet cirka 100 millioner kroner sammen i både indlån og udlån, hvilket han er godt tilfreds med.

Ifølge nye beregninger, som Finansrådet har

Foto: Jasper Carlberg

Hvordan fremmer man finansiel og økonomisk modstands-

Finans Februar 2014

Jutlander Bank siger farvel til 40 26 medarbejdere valgte at tage imod en frivillig fratrædelse, og derudover blev 14 fyret den 23. januar som en følge af fusionen mellem Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro. Ledelsen i Jutlander Bank har samtidig besluttet at lukke afdelingerne i Terndrup, Als, Ravnkilde og Nørager i løbet af de kommende måneder.

Forbedret lønsikring hos FTF-A

FTF-A har gennem flere år tilbudt en lønsikring til sine medlemmer. Den ordning er nu blevet væsentlig forbedret og har skiftet navn til FTF-A Lønsikring. FTF-A Lønsikring gør det muligt for dig at supplere dine dagpenge, så du kan få helt op til 49.000 kroner om måneden, hvis du bliver ledig. I 2014 får du endda 50 procent rabat på den præmie, du skal betale. Læs mere om lønsikringen på Ftf-a.dk

”Her er smukt, og så er det meste også sagt. Det mest markante problem i Vest- og Sydsjælland er uddannelsesniveauet. Sparekassen Sjælland har derfor besluttet at dedikere en betydelig del af sin sponsorvirksomhed til forpligtende partnerskaber, hvor vi vil støtte og samarbejde om initiativer, der er med til at højne uddannelsesniveauet og talentudviklingen på Sjælland” Lars Petersson, administrerende direktør i Sparekassen Sjælland, i kronik

De små stjæler kunder fra de store

BKS trækkes i Arbejdsretten

Nyheder

TIP OS

Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Outplacement er ikke til forhandling, når finansielle virksomheder opsiger medarbejdere, mener Finansforbundet Er et outplacementforløb til opsagte finansansatte obligatorisk eller valgfrit? Det er stridspunktet i en sag mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA. Sagen er indledt, efter at Bankernes Kontantservice, BKS, i november 2013 opsagde 12 medarbejdere og meddelte dem, at de, såfremt de valgte at blive fritstillet, måtte give afkald på retten til outplacement, der følger af aftalen om afbødeforanstaltninger i overenskomsten. Det er et brud på overenskomsten, mener Finansforbundet, som vil hive BKS og Finanssektorens Arbejdsgiverforening i Arbejdsretten med påstand om bod. Forhistorien til sagen er, at BKS i forbindelse med afskedigelsen gav de 12 opsagte medarbejdere mulighed for at vælge mellem en opsigelse og en fratrædelsesaftale. Valget af opsigelsen indebar, at medarbejderne fik vilkår svarende til minimumsvilkår efter aftalen om afbødeforanstaltninger, herunder et tilbud om outplacement. Hvis de pågældende medarbejdere derimod valgte at indgå en fratrædelsesaftale, blev de ikke til-

Siden 2008 har Danske Bank og Nordea lukket hver anden

budt outplacement. I stedet kunne de pågældende opnå fritstill-

filial, så de nu har 342 tilbage. Det har været stærkt medvir-

ing og fratrædelsesgodtgørelse uanset nyt job ved opsigelses-

kende til, at landets mindre banker med en nettotilgang på 71.000

periodens afslutning. Og det er ifølge Finansforbundet et brud

har kapret flere kunder i 2013 end nogensinde før, skriver Mor-

på aftalen om afbødeforanstaltninger.

genavisen Jyllands-Posten.

”Overenskomsten fra 2012 anfører, at virksomheden er forplig-

”Det skyldes i høj grad, at andre banker lukker filialer i lo-

tet til at give opsagte medarbejdere tilbud om et outplacement-

kalområdet, og at de har været aggressive med deres gebyrer”,

program. Derudover skal virksomheden og den faglige repræsent-

siger Jan Kondrup, direktør i Lokale Pengeinstitutter, som er en

ant drøfte en række forhold, blandt andet hvilke yderligere vilkår

forening for 70 mindre banker og sparekasser.

der skal være gældende for opsigelserne, herunder hvorvidt de

Nordea vil ikke udtale sig om emnet, mens Danske Bank ikke læg-

opsagte medarbejdere skal fritstilles og/eller have ret til frat-

ger skjul på, at den har taget for hårdt fat med at lukke i yderområder.

rædelsesgodtgørelse. Alle medarbejdere skal imidlertid tilbydes

”Vi må erkende, at vi er gået for hurtigt frem med filialsammen-

et outplacementprogram, der lever op til principperne i finans-

lægninger og kasselukninger i 2013. Vi kan ikke garantere, at

sektorens kodeks for god outplacement”, forklarer chefforhan-

der slet ikke vil blive sammenlagt filialer i 2014 – men hvis det

dler Marianne Kjær fra Finansforbundet og fortsætter:

sker, vil det være i et meget begrænset omfang”, siger Thomas Mitchell, direktør i Danske Bank, til Jyllands-Posten.

”Du kan ikke fjerne tilbuddet om outplacement og stille noget i stedet for, som BKS har gjort. Det er at snyde medarbejderne. /BV

Nyheder

Finans Februar 2014

Tiltalt for kursmanipulation Bagmandspolitiet kræver Århus Lokalbanks tidligere direktør Per Hermansen og to andre tidligere ansatte idømt fængselsstraf for at have manipuleret med bankens aktiekurs i 2009 og 2010. I en lignende sag fra Midtbank for cirka ti år siden blev de tiltalte frikendt i landsretten og Højesteret.

Miljøpris til Nykredit

Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for EU blomsten og det nordiske Svanemærke, har kåret Nykredit som årets grønne indkøber 2013. Begrundelsen er, at Nykredit har gjort en særlig indsats for at udbrede kendskabet til og øge efterspørgslen efter miljømærkede varer og services.

Næste skridt er en bankunion

App-pris til Danske Bank

Mere end en million har downloadet MobilePay app’en fra Danske Bank, som gør det enkelt at overføre penge til andre fra mobilen. Derfor vandt banken prisen for årets bedste app 2013, Vild med nyheder? som Danish App Award udTilmeld dig delte for nylig. nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

”Uanset om Danmark går med eller ej, betyder en europæisk bankunion noget for os”, sagde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) på Finansforbundets nytårsstævne Foto: Jasper Carlberg

År 2014 bliver helt afgørende for den finansielle sektor i Europa, og spørgsmålet er, om Danmark beslutter sig for at sige ja eller nej til at deltage i den europæiske bankunion, sagde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager på Finansforbundets nytårsstævne torsdag den 23. januar. ”Det er ikke hver dag, at jeg møder mennesker, der brænder for debatten om Danmarks tilslutning til bankunionen. Uanset om Danmark går med eller ej, betyder en europæisk bankunion noget for os”, sagde hun og fortsatte: ”Danmark har ikke taget stilling, fordi vi ikke kender det færdige resultat. Men for os er betingelsen, at vi alle kan deltage på lige vilkår – både eurolande og lande uden

”For os er betingelsen, at vi alle kan deltage på lige vilkår – både eurolande og lande uden for den fælles valuta”, sagde Margrethe Vestager

for den fælles valuta”, sagde Margrethe Ve-

”Lande som Spanien og Irland har en

stregede den forudsætning, at jo mere sta-

stager og tilføjede, at det har afgørende

oplevelse af, hvad en finanskrise betyder

bil EU-zonen er, jo bedre har Danmark det.

betydning for de danske pengeinstitutter,

for et land. Bankunionen er et spørgsmål

En analyse fra Den Europæiske Cen-

om vi i Danmark kan fastholde den finan-

om, hvad der skal ske, når tingene går

tralbank (ECB) viser, at solvensen i dan-

sielle sektor og det system, vi har.

galt. Derfor er der heftige diskussioner

ske pengeinstitutter er en af de højeste i

En bankunion handler om meget mere

om et fælles afviklingsforløb for en bank,

Europa. Lige nu har Danmark en stærk fi-

end banker, for det drejer sig om vækstbet-

herunder hvem der skal betale”, fortalte

nansiel sektor – oven i købet en sektor,

ingelser for danske arbejdspladser og ikke

Margrethe Vestager.

som selv har betalt regningen for finan-

mindst om det danske realkreditsystem.

De danske banker er bekymret for, at man i en fælles redningsfond kommer til

skrisen, sagde næstformand Michael Budolfsen på nytårsstævnet:

Hvem skal betale?

at betale dyrt for at redde svage sydeu-

”Derfor er det vigtigt at sikre, at de dan-

En bankunion skal sikre ensartet tilsyn og

ropæiske banker. Bankunionen skal have

ske pengeinstitutter ikke skal betale reg-

regulering af finansielle virksomheder i EU,

et fælles banktilsyn og en myndighed, der

ningen en gang til for at rydde op i sydeu-

og i december blev EU-landene enige om

kan tage stilling til redning eller lukning af

ropæiske banker”, understregede næstfor-

en såkaldt afviklingsmekanisme, der skal

nødlidende banker.

mand Michael Budolfsen, der i sin egen-

håndtere lukning af banker, der er for svage til at klare sig.

”Derfor skal der skabes en europæisk

skab af vicepræsident i Uni Europa Finance

bankredningsfond, der betales af bankerne

er helt tæt på arbejdet med at konstruere

Ifølge Margrethe Vestager har Danmark

selv, men som om nødvendigt kan låne

en bankunion, der skal dække det meste

gjort det grundlæggende arbejde for en

penge af landenes statskasser”, forklarede

af Europa. /CR

stabil finanssektor.

Margrethe Vestager, der flere gange under-

KONFERENCE DEN 13. MARTS 2014

FREMTIDENS KUNDERÅDGIVNING I EN DIGITAL VERDEN

Den digitale verden åbner op for mangfoldige muligheder for at mødes og kommunikere med kunderne. Konferencen sætter fokus på kunderådgivning her og nu samt tendenser, der vil præge rådgivning i de kommende år. Dagens program • Christian Schwarz Lausten, partner i Seismonaut, indleder konferencen med et oplæg om den teknologiske udvikling, og hvilken betydning den har for både virksomheder og kunder. • Julie-Kjær Madsen, innovationskonsulent og Natasja Møller Steffensen, BA i antropologi, fremlægger en undersøgelse lavet af Finanssektorens Uddannelsescenter, som redegør for bankkunders oplevelse af det gode kundemøde og den gode kunderådgiver anno 2014. • Iben Sejerøe-Szatkowski, indehaver af Min Psykolog, fortæller om sine erfaringer med online psykoterapi, coaching og undervisning, samt hvordan man skaber en positiv virtuel kontakt. • Andreas Klinke Johansen, digital strateg og konceptudvikler, uddyber hvordan kunderådgivere aktivt kan bruge de sociale medier og fora til både produktsalg og rådgivning. • Jesper Bang ejer af Rho Asset Management i Schweiz, fortæller om sine erfaringer gennem de sidste 20 år som leder i internationale pengeinstitutter i blandt andet London, Luxembourg og Schweiz. Oplægget vil have fokus på kundekontakt, forandringsprocesser og digitalisering.

Konferencen afholdes Torsdag den 13. marts 2014 Kl. 8.30 -16.30 Vi afholder konferencen samtidigt i Jylland og på Sjælland. De to lokationer er forbundet med videolink. Eksperternes indlæg vil være fordelt på de to lokationer, og der vil være mulighed for at prøve et virtuelt møde og være deltager på et webinar i pauserne. Du får en bog om virtuelle møder og undersøgelsens hovedpunkter med hjem: • ”Succes med virtuelle møder” af Michael Rønde Thomsen og Claus Fredslund Andersen • Rapport med hovedpunkter fra undersøgelsen af det gode kundemøde lavet af Finanssektorens Uddannelsescenter For yderligere information kontakt Natasja Møller Steffensen, nms@finansudd.dk, 89 93 32 74 eller Anne Marie Krogsgaard, akr@ finansudd.dk 29 68 35 59

• Michael Rønde Thomsen, indehaver af Working Virtual, runder konferencen af med konkrete anbefalinger til, hvordan et pengeinstitut håndterer fremtidens kunderådgivning strategisk og organisatorisk.

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER // NYESTE VIDEN

BEDSTE FORMIDLING

Skovsvinget 10, 8660 Skanderborg, tlf. 8993 3333, www.finansudd.dk, info@finansudd.dk

Tema: Kapitalforvaltning

Finans Februar 2014

Det nye eksporterhverv

Lego kan. Grundfos kan. Novo kan. Og det kan den danske finanssektor også. Eksportere. Det vil sige skaffe valuta, job og skatteindtægter til landet Af Elisabeth Teisen / Foto: Jasper Carlberg

År efter år har de danske investeringsforeninger ligget i toppen af Morningstars rating af europæiske kapitalforvaltere. Ranglister, der er baseret på risikojusterede afkast efter omkostninger. Det er en verden med rigtig mange tunge spillere, men langsomt er det ved at sive ind hos internationale investorer, at danskerne er dygtige, smarte og effektive til at forvalte kapital – altså til at få investeringer i aktier, obligationer med videre til at yngle godt og sikkert. I 2012 håndterede danske kapitalforvaltere 164.434 milliarder euro svarende til 1,84 procent af det europæiske marked for investeringer, men det er steget fra 0,3 procent i 1993, hvor det stort set var ingen ting. Fra 2003 til 2013 blev markedsandelen næsten fordoblet.

Finans Februar 2014

Tema: Kapitalforvaltning

Der er ikke nogen underliggende import af råvarer, komponenter og reservedele. Det er ren og skær eksport af viden. Når omfanget af de forvaltede midler vokser, vokser også antallet af stillinger. Hen over finanskrisen er antallet af medarbejdere i Danske Capital vokset med over 100. I 2007 var der alene i Danmark 270 medarbejdere, og i december 2013 var der 392. I alt var der i 2012 ansat 480 medarbejdere i investeringsforeninger, og hertil kommer omkring 1.000 stillinger i de bagvedliggende forvaltningsselskaber. I kølvandet på de stillinger er der et ukendt antal job til revisorer, advokater og investeringsrådgivere.

”København er ved at blive Nordens kapitalforvaltningshovedstad”, siger administrerende direktør Niels-Ulrik Mousten, Danske Capital – en division af Danske Bank. ”Vi kan, og vi skal. Der ligger et kæmpe potentiale. Der er ikke noget loft, hvis vi gør det godt”, siger Jens Jørgen Holm Møller, der er direktør for InvesteringsForeningsRådet. Danske Capital forvalter omkring 196 milliarder kroner fra udlandet, Nordea 500 milliarder kroner og Carnegie 48 milliarder kroner. Bare for Danske Capital er indtægterne på forvaltning af de udenlandske penge steget fra 363 millioner kroner i 2009 til 520 millioner i 2012 og alene i første halvår af 2013 til 313 millioner kroner. Og kapitalforvalternes eksport er nettoeksport.

Danmark kigger ud ”Danmark har jo en lille åben økonomi. Vi har ingen råstoffer. Vi har ingen industri af betydning. Men vi er gode til at handle. Derfor blev vi en stærk søfartsnation, og derfor kigger vi ud, når vi skal investere. Siden 1985, hvor danskernes adgang til at købe udenlandske aktier blev liberaliseret, har danskerne investeret for omkring 1.000 milliarder kroner i udenlandske aktier – cirka halvdelen via investeringsforeninger. Hvor det for en amerikaner er lidt eksotisk at investere i udenlandske firmaer, er det for danskerne helt naturligt. Det har tidligt givet de danske kapitalforvaltere et internationalt udsyn”, angiver Jens Jørgen Holm Møller som en af forklaringerne på succesen. Men danner landets ”lidenhed” grundbetingelsen for udsynet, er der også mere nutidige strukturer, der understøtter udviklingen. ”En af de vigtigste forklaringer er, tror jeg, at vi i Danmark er begunstiget af nogle meget krævende, professionelle kunder fra de store pensionskasser og fonde, vi har i landet. I mange andre lande er pensionsordningerne forvaltet i de enkelte virksomheder, men her har vi dannet pensionskasser på tværs af hele brancher. Så det er ikke en økonomichef, der som bibeskæftigelse forvalter medarbejdernes pensionsordninger, men topprofessionelle folk, der stiller krav. Samtidig har det tiltrukket konkurrenter fra udlandet, fordi pensionsselskaberne har en størrelse, der også gør dem interessante i en international målestok. Krævende kunder og international konkurrence gør os skarpe”, siger Niels-Ulrik Mousten. Også uddannelserne er i top, fremhæver flere. H.C. Ørsted Institutet leverer dygtige matematikere, og Copenhagen Business Schools Institut for Finansiering leverer gode analytikere. ”Vi har et rigtig godt samarbejde med uddannelsesstederne, så de ved, hvad vi har brug for”, fortæller direktør Jørgen Horwitz, Finansrådet. ••

Tema: Kapitalforvaltning

Finans Februar 2014

Det er også en af forklaringerne på, at it-systemerne er blandt verdens bedste. Vi har en effektiv værdipapircentral, og der er opstået danske firmaer som SimCorp, der leverer finansielle it-løsninger og ekspertise til kapitalforvaltere verden over. Distributionssystemet er effektivt, i og med at de fleste investeringsforeninger er knyttet til bankerne, og sidst, men ikke mindst, fremhæver Jørgen Horwitz, har danskerne et godt renommé. ”Vi er det mindst korrupte land i verden. Systemerne er transparente, og vi har høj troværdighed som nation. Det skal man ikke undervurdere”.

Hårdt arbejde Men trods alle kvaliteterne kommer eksporten ikke af sig selv. ”Ting tager tid. I 2006 begyndte vi i Danske Capital for alvor at satse internationalt – det vil sige uden for Norden, som vi nærmest opfatter som et hjemmemarked – og først tre år efter begyndte arbejdet at give resultater”, fortæller Niels-Ulrik Mousten. ”De store internationale investeringskonsulenter som for eksempel Mercer skal se en track record på mindst tre år. De skal sikre sig, at systematikken er i orden, og at vi kan levere”. Danske Capital var klar over, at det ikke var realistisk at gå internationalt med hele paletten. Man udvalgte de afdelinger, hvor man havde tillid til, at kompetencerne var i international klasse, som for eksempel Europæiske Aktier, Østeuropæiske Aktier, Globale Indeksobligationer og Hedgefonde. Hvis man så får overbevist de internationale investeringskonsulenter om, at man har noget at byde på, er spillereglerne, at tre til fem udbydere inviteres til en ”beauty contest”, hvor man konkurrerer om at få en portefølje til forvaltning. ”Og der er jo kun én, der kan vinde, så nummer to er en taber. Spillet er barskt”, siger NielsUlrik Mousten. ”Vi må erkende, at vi internationalt har en størrelse, der er næsten usynlig, og markedet er kæmpe stort. Det medfører på den anden side, at potentialet for dansk kapitalforvaltning langtfra er indfriet endnu. Vi har kun kradset i overfladen”. Kagen er kæmpestor Det betyder også, at de, der maner til forsigtighed og taler om fremtidige udfordringer, ikke rigtigt formår at lægge en dæmper på de danske drømme om flere og større forretninger. I takt med at der kommer flere og flere pensionsmodne ældre, der skal have deres penge udbetalt, vil væksten i markedet klinge af, siger de forsigtige, og samtidig er der blandt mange store investorer kommet en forkærlighed for de såkaldte

passive investeringsforeninger, hvor en computer sørger for at følge et bestemt aktieindeks, og hvor omkostningerne er betydeligt lavere end i de aktivt forvaltede afdelinger. ”Om markedet så skrumpede ind til det halve, er der stadig meget at stræbe efter med en andel på under to procent i et marked, der er i omegnen af 8.943.902 milliarder euro stort. Og vi må jo bare bevise vores værdi i forhold til de passivt forvaltede fonde ved at skabe merværdi for kunderne”, siger Niels-Ulrik Mousten. Hvilket lykkedes for Danske Capital i 2012, hvor forvaltningsselskabet ifølge Niels-Ulrik Mousten skaffede de 2.200 forvaltede porteføljer et merafkast på 17 milliarder kroner i forhold til markedsafkastet. Og endelig er der en udfordring i politikerne, som rigtig godt kan lide at regulere. ”Kravene til, hvordan vi arbejder, bliver hele tiden strammet. Det gør administrationsomkostningerne højere og presser indtjeningen. Der skal være et rimeligt forhold mellem at beskytte forbrugerne på en ordentlig måde og hensynet til, at vi er en eksportindustri. Det er vigtigt, at vi ikke får strammere betingelser end vore konkurrenter i udlandet”, siger Niels-Ulrik Mousten, der i øvrigt har ros til politikerne for i de seneste fem år at være tilbageholdende med at udforme danske særregler. ¢

Finans Februar 2014

I alt var der i 2012 ansat 480 medarbejdere i investeringsforeninger, og hertil kommer omkring 1.000 stillinger i de bagvedliggende forvaltningsselskaber.

Og så er der skatten I de senere år er de danske skatteregler blevet liberaliseret, så udenlandske UCITS (Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities: En samlet betegnelse for investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde) har fået nem adgang til det danske marked. En lov fra foråret 2012 forbedrede udenlandske udbyderes adgang til det danske marked yderligere. Den nye lov giver imidlertid ikke danske investeringsforeninger en tilsvarende uhindret adgang til det europæiske marked. De danske investeringsforeninger er underlagt særlige danske skatteregler, som betyder, at de ikke er tilstrækkeligt attraktive for udenlandske investorer. Investorerne foretrækker i stedet udenlandske UCITS, hvor skattereglerne ikke indeholder samme begrænsninger. Branchen har stillet en række ændringsforslag, for at danske investeringsforeninger kan opretholde og eventuelt styrke konkurrenceevnen i forhold til udenlandske udbydere. Formålet er at forbedre den danske konkurrenceevne, at skabe danske arbejdspladser, at sikre forøget skatteprovenu, at sikre robusthed mod misbrug og at øge enkelheden i regelsættet og forståelsen for investorer/forbrugere. Kilde: Baggrundsnotat fra InvesteringsForeningsRådet, januar 2013.

Morningstar er en førende leverandør af uafhængig investeringsinformation. Hver måned måler Morningstars eksperter investeringsforeninger fra hele Europa og holder resultaterne op mod hinanden. De enkelte fonde (investeringer) placeres først i sammenlignelige kategorier ud fra deres investeringsområde. Herefter vurderer Morningstar det historiske afkast op til 10 år bagud. Omkostningerne og risikoen – kursudsvingene undervejs – indgår også. Høje afkast, lave omkostninger og små kursudsving giver plusser i karakterbogen. Lave afkast, høje omkostninger og store kursudsving trækker ned. På basis af arbejdet tildeler Morningstar mellem en og fem stjerner. Bundkarakteren, én stjerne, går til de 10 procent af de europæiske fonde, der har klaret sig dårligst. Fem stjerner går til de 10 procent af fondene, der har

Tema: Kapitalforvaltning

gjort det bedst. Jo flere stjerner – desto bedre præstationer. Analysen omfatter flere end 19.000 unikke fonde og 40.000 fondsklasser. På basis af ratingen vurderer Morningstar gennemsnittet i de enkelte lande i forhold til hinanden. Danmark har været med i ratingen siden 2001. Danmark har traditionelt ligget pænt fremme i feltet og har tidligere haft førstepladsen flere gange. I 2012 gjorde de danske foreninger imidlertid rent bord. Gennem hele året lå de danske foreninger på førstepladsen blandt de i alt 15 lande i analysen. To ud af tre danske investeringsforeninger opnåede en højere gennemsnitlig rating gennem 2012. I januar 2013 nåede de danske investeringsforeninger den højeste gennemsnitlige rating nogensinde. I de to sidste ratings i 2013 blev Danmark dog overhalet af Holland. ¢

Snit

Rang

Snit

Rang

Ult. 2013

Primo 2013

Holland

3.63

3.50

Danmark

3.55

Finland

3.30

3.32

Storbritannien

3.28

3.24

Norge

3.28

3.15

Sverige

3.25

Belgien

3.23

3.10

Schweiz

3.22

3.31

Irland

3.22

3.17

Luxembourg

3.06

2.92

Frankrig

2.99

2.93

Italien

2.96

2.92

Spanien

2.91

2.87

Tyskland

2.90

2.99

Østrig

2.77

2.97

Land

••

Tema: Kapitalforvaltning

Finans Februar 2014

Man skal kunne tilbyde noget specielt Søren Bertelsen fra BankInvest har fulgt investerings-markedet i Latinamerika siden begyndelsen af 1990’erne, og det profiterer han og BankInvest af i dag Af Elisabeth Teisen Det var bare et studenterjob. Han læste til cand. merc. Når han blev færdig, ville han ud i en virksomhed og lægge strategier. Men studenterjobbet i Danske Invest fangede ham, og han blev. Søren Bertelsen – nu Chief Portfolio Manager i BankInvest – var i starten af 90’erne en af de første, der beskæftigede sig med ”Emerging Markets”. Latinamerika var omdrejningspunktet, og han husker det som en til tider lidt for interessant tid med inflationsrater på 30 procent om måneden i Brasilien. Da han efter cirka 10 år i Danske Invest i 2000 kom til BankInvest, fik han lige en statsbankerot i Argentina med, samtidig med at han fik ansvaret for en ny afdeling, der igen som pioner på området inddrog 50 procent virksomhedsobligationer fra højrentelande ud over statsobligationerne – fra Latinamerika, men også fra Asien, Rusland, Afrika og Mellemøsten. Det viste sig at være en god satsning. Markedet er vokset fra 100 milliarder dollar til nu langt over 1.000 milliarder dollar, og investorernes interesse er også mangedoblet. Søren Bertelsen startede sammen med Troels Halck Pedersen. Nu er de seks fuldtidsmedarbejdere, der passer afdelingen. ”Vi kan tiltrække udenlandske kunder – både private bankingkunder og institutionelle investorer – fordi vi kan slå på, at vi har beskæftiget os med området i over 10 år. Det er ret unikt i branchen, og når man nu ikke har en London-adresse, som hjælper, når man vil sælge til udlandet, skal man kunne tilbyde noget specielt”, siger Søren Bertelsen. Samtidig har det af hensyn til udenlandske kunder været nødvendigt at oprette en særlig afdeling i Luxembourg i et såkaldt SICAV-format, som er en international ”skal” med transparent lovgivning og

Finans Februar 2014

Tema: Kapitalforvaltning

”Det er et privilegeret job, hvor man får lov til at møde mange mennesker, lære forskellige brancher og lande at kende og at møde og tale med beslutningstagere fra hele verden”, siger Søren Bertelsen.

regler kendt af de udenlandske investorer. ”Det kunne da være rigtig fint, hvis vi i stedet kunne sælge vores danske afdelinger til vores internationale kunder, fordi der er mange gode, stabile job knyttet til driften af disse afdelinger”, siger Søren Bertelsen.

Vejen frem For at lære sit marked at kende til bunds for at få forbindelserne og fornemmelser fintunet tog Søren Bertelsen med familie til Singapore i 2007. Han skulle kun have været der i to år, men det blev til fire. ”Man skal strenge sig an, hvis man vil gøre sig inden for kapitalforvaltning, der i høj grad er global, og international erfaring er én af måderne at gøre det på. Man får opdyrket forbindelser, man lærer de vigtige virksomheders finanschefer og de store bankers analytikere at kende, man kommer hjem med en masse visitkort, og så er det jo rigtigt spændende”, siger Søren Bertelsen. Til gengæld for de manglende udlandsadresser har BankInvest med i alt 117 medarbejdere et omfattende rejsebudget, hvoraf Søren Bertelsen lægger beslag på en del med cirka 15 rejsedage om året. For resten klarer han sig med at følge roadshows på nettet og en opringning til virksomhedens ledelse, hvis han føler, det er nødvendigt. ”På mange måder er det jo blevet lettere at følge med, og det er et privilegeret job, hvor man får lov til at møde mange mennesker, lære forskellige brancher og lande at kende og at møde og tale med beslutningstagere fra hele verden. Det er fantastisk alsidigt, og det er fascinerende dag for dag at kunne følge med i, hvordan markederne opfatter din performance”, siger Søren Bertelsen.

Performance, People og Proces Der er tre afgørende betingelser for succes i branchen: Performance, People og Proces. Konkurrencen er skærpet. Hvor kunderne tidligere skulle overbevises om, at de skulle investere i et bestemt produkt, skal de nu have at vide, hvorfor de skal vælge netop dig. Produkterne kender de. For at skærpe alle tre P’er valgte Søren Bertelsen ud over sit udlandsophold at supplere sin cand. merc.-uddannelse med en CFA, Chartered Financial Analyst, der nærmest kan sammenlignes med en MBA for analytikere og forvaltere. En treårig amerikansk deltidsuddannelse, hvor hvert modul, der afsluttes med eksamen, kræver et tidsforbrug på omkring 300 timer. Han var en af de første danskere, der tog uddannelsen. Nu er han selv censor for de afsluttende kandidater i Charlottesville i Virginia en uge i juni hvert år. ”Kompetencerne skal være i orden, men derudover er processerne meget vigtige. De fleste af os starter dagen ved Bloomberg-skærmene, men det er meget vigtigt ikke at lade sig styre af tilfældige informationer på skærme, i e-mails og aviser. Der skal være en systematik, en disciplineret gennemgang og gode overvågningssystemer, så vi hele tiden holder øje med risici for konkurser. På aktiesiden gælder det mest om at finde vinderne, men på obligationssiden handler det om at undgå taberne. Så vi er meget opmærksomme på svaghedstegn”. Er der noget, der knirker, må man tage en snak med ledelsen. Men ellers er kunsten snarere ifølge Søren Bertelsen at sortere i informationerne end at få fat i dem. Når han i gamle dage tog på konference, lyttede tusind deltagere til én oplægsholder. Nu er det snarere omvendt. En slags speeddating, hvor virksomhederne stiller sig til rådighed for analytikere og investorer, der kan booke sig ind til samtaler med de finansdirektører og Investor Relationsmanagere, der har deres interesse. Informationsmængden er enorm, men med erfaringen kommer evnen til at sortere. Og erfaringer har han efterhånden høstet. Det har en gang imellem kostet hårdt. Selv tillægger han sin over overfølsomhed for kaffe finanskrisen i 2008. Én kop, og natten er ødelagt. Alligevel er han stadig vild med jobbet. ¢ ••

Tema: Kapitalforvaltning

Finans Februar 2014

Prisvinderen Chefporteføljemanager Michael Petry, Danske Capital, er en af de porteføljemanagere, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet. To år i træk har han vundet den eftertragtede pris HFM European Performance Awards, der uddeles i London, og han har sat næsen op efter en ny kåring for præstationerne i 2013. Sideløbende er der drysset andre internationale anerkendelser ned over ham og hans gruppe. Afdelingen Danske Invest Hedge Obligationer startede med 50 millioner kroner af Danske Banks penge i 2005. Michael Petry har været med fra starten af, og i dag forvalter han og tre kolleger de i alt 7,5 milliarder kroner, afdelingen er vokset til. ”Satte du 100 kroner i vores fond i 2005, er de nu blevet til 325 kroner. Det må betegnes som mere end tilfredsstillende over en finanskrise, hvor aktiemarkederne ikke har givet det store afkast”, siger Michael Petry. I obligationshedgefonden investeres der blandt andet i obligationer, renteswaps og renteoptioner. Michael Petry og hans kolleger fastlægger strategier ud fra den filosofi, at der skal tjenes penge, uanset hvad der sker, og sådan set også selvom der ikke sker noget som helst. Og de kan åbenbart deres kram. Også de kigger ud, når der skal investeres. Deres marked er primært Skandinavien, men hvis der dukker interessante ting op i USA, Japan eller England, holder de sig ikke tilbage. Noget af deres succes er baseret på avancerede digitale risikoværktøjer, som giver et overblik over risici ved nye strategier. Strategier, som dagligt bliver diskuteret og testet igennem i gruppen. Og strategier, som selvfølgelig især bliver evalueret, ændret og justeret, når den amerikanske centralbank, FED, og den europæiske centralbank, ECB, melder renteovervejelser og beslutninger ud. ”Det har været en stor rejse og vanvittigt spændende og sjovt at være med til at forøge en pulje fra 50 millioner kroner til 7,5 milliarder kroner. Nu er vi faktisk der, hvor vi ikke kan absorbere flere penge. Store institutionelle investorer må stille sig i kø for at købe sig ind, fordi vi er tæt på at være blevet for store til vores marked og dermed vil få svært ved at generere fornuftige afkast til investorer, der kommer med en halv milliard kroner på én gang”. Afdelingen er dog stadig åben for private investorer. ”Fem-ti millioner kan vi godt finde plads til”, som Michael Petry siger. /ET

”Det har været en stor rejse og vanvittigt spændende og sjovt at være med til at forøge en pulje fra 50 millioner kroner til 7,5 milliarder kroner”, siger Michael Petry

Jyske Bank bliver kaldt Havkatten – en sprælsk ﬁsk, der skaber liv og bevægelse, hvor den er. Som bank forsøger vi også at ”ilte vandet” ved at gå nye og anderledes veje. Det er med til at skabe aktivitet og konkurrence – også til gavn for dig som medarbejder.

Velkommen i en anderledes bank Et hav af muligheder

Man kan sige meget om os ...

Som medarbejder i Jyske Bank er mulighederne mange. Frihed og fleksibilitet er en selvfølge – og som rådgiver kan du få både fagansvar og nye udfordringer undervejs. Du er selv med til at definere din profil, og vi investerer gerne i din faglige udvikling.

Men kig hellere forbi og få en god fornemmelse – eller tag en snak med en medarbejder. Du kan også starte på jyskebank.dk/job og læse mere om os og mulighederne. Eller opret en jobagent eller læg dit cv i emnebanken. Så er det dig, vi ringer til, når drømmejobbet pludselig er der.

Ikke så kedelig endda Indretningen afspejler det, vi er: en anderledes og uhøjtidelig bank, der har gjort sig utraditionelle tanker om, hvordan en bank skal være. Det behøver jo ikke være så kedeligt – heller ikke som medarbejder.

image

Finans Februar 2014

Søvnig bankmand hitter i medierne Overvej, hvordan du poserer, næste gang du får taget billede til jeres hjemmeside. Et medarbejderbillede af en søvnig og uoplagt kunderådgiver, Jakob Valter Thomsen fra Flemløse Sparekasse, blev et hit i medierne og bragte Flemløse på Danmarkskortet Af Berit Villadsen / FOTO: ANDERS BROHUS

Søvnig og uoplagt. Det er ikke det, man normalt forbinder med en kunderådgiver i en bank eller sparekasse. Men i Flemløse Sparekasse har billedet af en træt og uoplagt kunderådgiver, Jakob Valter Thomsen, bragt den lille vestfynske sparekasse med otte medarbejdere i Metroxpress og i Børsen. Ophavsmanden til billedet og mediestuntet er sparekassens direktør, Peter Kaldahl. Han er amatørfotograf i sin fritid og står for fotograferingen af sparekassens medarbejdere til hjemmesiden. I begyndelsen af 2013 var det tid til medarbejderfotograferingen igen. Da lyset skulle stilles, blev det på Jakob Valter Thomsen, der lavede lidt sjov med fotografen. Peter Kaldahl fik taget sine billeder, men blev imidlertid så glad for prøvebilledet og lagde det på hjemmesiden, hvor det ligger i dag et lille år efter. Joken og den efterfølgende medieomtale har imidlertid ikke gjort den store forskel for sagens hovedperson. ”Rent personligt har jeg fået nogle kommentarer. Nogle synes, det er lidt synd for mig, men det gør mig ikke noget. Jeg tager det stille og roligt. Jeg bor i Odense, og jeg bliver ikke stoppet på gaden i Flemløse eller Odense. Jeg ser jo også lidt mere frisk ud i virkeligheden”, siger den 42-årige Jakob Valter Thomsen, som er kunderådgiver med speciale i pension og investering i Flemløse Sparekasse.

Far, du er pinlig I første omgang var reaktionerne på billedet af den søvnige bankrådgiver begrænset til et par kommentarer fra sparekassens bestyrelse og et par kolleger. Det ændrede de sociale medier imidlertid på. Billedet blev delt og kommenteret først på

Udvalgte kommentarer til billedet på Facebook Lige hvad bankverden har brug for, lidt humor og mindre selvhøjtidelighed. OMG det må sgu være et fejlopslag ;)

Jeg er færdig af grin! Damn et fedt billede.

Hahahaha Han virker ellers ærlig. Det er jo faktisk meget god markedsføring. Det reddede sgu lige min dag, det der. Der er materiale til et satire-show på DR i Flemløse Sparekasse.

Læg mærke til teksten ”Vi beklager den forringede billedkvalitet”. De er da ikke uden humor :)

Jeg vil sgu gerne have en, der er så dedikeret, at han går på arbejde med de sindssygeste tømmermænd. Dét er sgu da kundepleje.

Manden sidder med ”pension”, hvad kan man forvente!?

Man kan godt blive en træt mand af alle de kunder.

Se, dét er underholdning

Der er materiale til et satire-show på DR i Flemløse Sparekasse.

Finans Februar 2014

Facebook og siden Twitter. ”God markedsføring”, ”materiale til et satireshow på DR” og ”jeg er færdig af grin” er nogle af kommentarerne. I september 2013 nåede billedet forbi Facebookkredsen hos Christian Kloster, journalist på Metroxpress. Det blev startskuddet til Jakob Valter Thomsens karriere som mediedarling. Det famøse billede og historien bag det blev udfoldet i Metroxpress’ netudgave den 30. september 2013 under overskriften ”Danmarks søvnigste bankrådgiver”. Artiklen blev en af avisens mest læste på nettet den dag, og det gav spalteplads i Metroxpress’ avisudgave dagen efter, hvor historien havnede på avisens prominente nyhedssider, denne gang med billeder af samtlige medarbejdere i sparekassen. Siden fulgte medieomtale på bagsiden af Børsen den 2. oktober, og medieomtalen ændrede kommentarkredsen betragteligt. ”Efter avisomtalen har min mor og min kone lagt billedet på Facebook. Så familien har alle sammen set det, også mine venner. Nogle tidligere kolleger fra Sparekassen Faaborg har også kommenteret det, og så er der et par kunder udefra, som har skrevet, at de synes, det var meget sjovt. Min datters håndboldtræner havde også taget avisen med til træning. Det syntes hun var pinligt. Hun er 13 år”, siger Jakob Valter Thomsen, som dog ikke har oplevet en massiv kundetilgang efter sin medieoptræden: ”Det er svært at sige, om vi har fået flere kunder. Der er nok nogle enkelte, der har ringet på grund af det. Og det kan godt være, at der er nogen, som har fået et positivt indtryk og så vil vende tilbage senere. Men det giver nok ikke så meget, som det kunne have gjort. Hvis vi havde været lidt større,

image

”Rent personligt har jeg fået nogle kommentarer. Nogle synes, det er lidt synd for mig, men det gør mig ikke noget. Jeg tager det stille og roligt. Jeg bor i Odense, og jeg bliver ikke stoppet på gaden i Flemløse eller Odense. Jeg ser jo også lidt mere frisk ud i virkeligheden”

••

imagE

Finans Februar 2014

Se den søvnige bankrådgiver her: www.sparekassen.dk/ Medarbejdere

havde det nok givet en større effekt. Vi ligger jo bare i Flemløse, som folk ikke ved hvor er henne”.

Fejrede kongebryllup med storskærm I ugerne efter medieomtalen blev trafikken på Flemløse Sparekasses hjemmeside tidoblet. I dag fire måneder senere er trafikken tilbage på sit normale leje igen, og spørger man sparekassedirektør Peter Kaldahl, er der ikke yderligere mediestunts i posen. Han har ingen ambitioner om at gøre Jakob Valter Thomsen til en fast figur på sparekassens hjemmeside. Men han afviser ikke at udfordre bankimaget igen. ”Jeg synes, der er en tendens til, at vi i vores branche er meget seriøse og puster os op til tredobbelt størrelse. Jeg vil gerne have det selvhøjtidelige ”Jeg synes, der er en pjat pillet af. I vores tendens til, at vi i vores sparekasse har vi det såbranche er meget dan, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi kan seriøse og puster os godt være seriøse og kom- op til tredobbelt størpetente, samtidig med at relse. Jeg vil gerne vi har det sjovt. Hvis der have det selvhøjtideer en, der får en god ide, lige pjat pillet af. I følger vi den op. Det er fordelen ved at være lille”, vores sparekasse har siger Peter Kaldahl. vi det sådan, at det Billedet af den søvnige skal være sjovt at gå rådgiver på hjemmesiden på arbejde” er ikke første gang, at Flemløse Sparekasse har Peter Kaldahl, direktør i Flemløse Sparekasse udfordret imaget om banken som tør og kedelig. Da kronprins Frederik blev gift med Mary Donaldson den 14. maj 2004, blev kunderne i Flemløse Sparekasse modtaget af gallaklædte medarbejdere i henholdsvis lange kjoler og smoking. Og så var der ellers champagne og globryllup på storskærm i sparekassen. En ide, som kom fra medarbejderne i sparekassen, der til hverdag i øvrigt har slipseforbud ud fra devisen: Vi skal ligne vores kunder, og de bærer ikke slips. ¢

Joken rammer en nerve Poul Erik Flyvholm Jørgensen, lektor i erhvervskommunikation på Aarhus Universitet, giver sit besyv med på omtalen af den søvnige bankrådgiver. Hvorfor har den søvnige bankrådgiver fået så meget positiv omtale? ”Vi har nogle helt bestemte forventninger til, hvordan en banks hjemmeside skal se ud. Når der sker noget andet, vågner vi op og kigger på det. Normalt er bankernes hjemmesider gabende kedelige. Kigger du på billederne og farverne på de fleste sider, er det den blå, konservative farve, som går igen. Hvor er kreativiteten, nyskabelsen og de sjove ideer, som gør banken menneskelig? Vi kan godt lide at se et menneske i kød og blod gøre noget usædvanligt og stikke ud som Jakob fra Flemløse Sparekasse. Joken rammer en nerve, et blødt punkt i offentligheden, som fanger vores opmærksomhed”. Hvad kan de andre sparekasser og banker lære af Flemløse Sparekasse? ”Jeg tror godt, at de andre banker ved, at kunderne godt kan lide, at banken er menneskelig og nærværende. Det ligger bare ikke i deres DNA at gøre noget ved det. De har en bankidentitet, som er ret fastlåst. De vil gerne opfattes som konservative, forsigtige, omhyggelige, ærlige, redelige og professionelle. Jeg tror, bankerne er udfordret af at skulle vise sig selv lidt mere. Hvis de vil være lidt mere utraditionelle som Flemløse Sparekasse, kræver det, at de overskrider deres egne grænser”. Hvad kan Flemløse Sparekasse bruge den positive omtale til? ”Sparekassen kunne lave Jakob om til en slags Polle fra Snave. Hvis han vil være med, kunne han være en gennemgående figur på deres hjemmeside. Så kunne han blive kult på de sociale medier. De kunne bruge ham som et lille symbol på banken og sætte ham i forskellige situationer på hjemmesiden. Han behøver ikke at se søvnig ud hver gang”, understreger lektoren i erhvervskommunikation fra Aarhus Universitet.

Finansiel rådgiver til support af banksystemer Har du bred finansiel indsigt og erfaring? Og kunne du tænke dig at blive en af vores eksperter, der rådgiver kunder og kolleger om vores systemer? Bliv en del af et stærkt fagligt miljø hos SDC Hos Skandinavisk Data Center har vi stor succes med at være et full-service IT-center for en lang række pengeinstitutter i Norden. Derfor søger vi lige nu en finansiel rådgiver, der vil være med til at påvirke en organisation i forandring, og som kan rådgive vores kunder om de systemer, vi benytter samt analysere, undersøge og teste mulige løsninger. Du bliver en del af en afdeling på 19 personer, og du kommer til at indgå i et team med 5 dygtige kolleger. Vi behandler henvendelser fra vores kunder i danske, norske, svenske og færøske pengeinstitutter, og du vil træde ind i et arbejdsmiljø præget af åbenhed, tværfagligt fokus samt et højt fagligt niveau. SDC har et stort potentiale til ’mere’, og vi håber, du vil hjælpe os videre i vores udvikling.

Hjælp kunderne med vores systemer Du arbejder primært sammen med vores kunder omkring de udfordringer, der kan opstå ved brugen af vores banksystemer. Det indebærer håndtering af henvendelser fra pengeinstitutter per telefon eller via vores elektroniske sagsbehandlingssystem. Du analyserer herefter de indmeldte fejl og undersøger og tester mulige løsninger på SDC’s systemer. Samtidig udsender du løbende information til vores kunder ved eventuelle driftsforstyrrelser, og du yder også rådgivning til de pengeinstitutter, som henvender sig med spørgsmål om brug af systemerne.

Få særdeles gode udviklingsmuligheder og vilkår Udover gode kolleger, grundig oplæring og muligheden for at blive en eftertragtet ressource internt i huset, får du også kompetencer, der på sigt kan føre til andre spændende karriereveje hos os. Vi er meget mere end blot en supportfunktion, og du får en dyb viden om vores systemer, som du skal formidle videre i organisationen. Derudover får du en attraktiv lønpakke (overenskomst med Finansforbundet), firmatelefon, pensionsordning, massageordning, fitnesscenter i bygningen samt lækker kantine og en madarbejderklub, hvor vi arrangerer vinsmagninger og meget mere.

Stærk og serviceminded formidler med finansiel erfaring Du har en finansiel uddannelse eller en baggrund fra den finansielle sektor. Måske har du tidligere arbejdet som rådgiver, og du har bred indsigt i branchens forskellige områder. Samtidig er du en god kommunikator med stærke analytiske evner, og du kan formidle din viden og løsninger til både kunder, kolleger og ledelse. Servicesans og samarbejde er nøgleord hos os, og du trives i et inspirerende og travlt miljø, hvor vi alle hjælper hinanden.

Ansøgning og kontakt Hvis du vil vide mere om jobbet og SDC, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Rolsted Christensen på telefon 24 88 90 69. Send din ansøgning med CV og uddannelsespapirer til Job@sdc.dk. SDC er en moderne, forretningsorienteret it-partner for den finansielle sektor i Norden. Vore kerneydelser er systemudvikling og -drift. Vores ambition er enkel. Med udgangspunkt i professionel teknologiudnyttelse, et stærkt kundefokus og en kosteffektiv forretningsmodel, vil vi være den førende it-partner i den nordiske finanssektor målt på kvalitet, pris og forretningsunderstøttelse.

nytårskur

Finans Februar 2014

Sektoren vil forandre sig til det bedre Hurtigere transaktioner, effektiviseringer, flere medarbejdere og mere fokus på kompetenceudvikling vil kendetegne fremtidens finanssektor, lød det fra et panel bestående af Danske Banks direktør, Tonny Thierry Andersen, Nykredits koncerndirektør, Bente Overgaard, Finansforbundets formand, Kent Petersen, og direktør for udviklingshuset Innovation Inside Mikael Lindholm på Finansforbundets velbesøgte nytårskur mandag den 27. januar Af Carsten Jørgensen / Foto: Stig Stasig

Den teknologiske udvikling ændrer kundeadfærden i sektoren markant i disse år og tvinger mange banker til at overveje deres forretningsmodel. ”De forandringer, vi oplever nu i sektoren, er på et jordskælvslignende niveau, og når vi om 20 år ser tilbage, vil vi sige, ’der skete godt nok markante forandringer i 2010’erne’. Jeg vil sige, det er forandringer til det bedre. Fremtidens banksektor kender jeg ikke, men den vil komme til at se anderledes ud end i dag. Der vil blandt andet komme endnu mere fokus på hurtighed og på effektivitet”, lød det fra Danske Banks direktør Tonny Thierry Andersen, da han deltog i en paneldebat om fremtidens finanssektor foran godt 200 deltagere på Finansforbundets nytårskur mandag den 27. januar. Nykredits koncerndirektør, Bente Overgaard, er i sin vurdering af fremtidens banker et langt stykke ad vejen enig med Tonny Thierry Andersen. ”Ingen kan komme uden om, at de skal drive deres virksomhed meget effektivt. Men det er ikke det samme, som at man altid skal skære ned. Der vil ske en massiv udvikling af kompetencer blandt medarbejderne i fremtiden, og så vil sektoren blive præget af virksomheder, som vælger meget forskellige forretningsmodeller, i modsætning til tidligere, hvor sektoren var meget ens”, mente hun.

Mangel på medarbejdere Finansforbundets formand, Kent Petersen, forudser, at der kan mangle medarbejdere i sektoren om få år. ”Om fem år vil arbejdsgiverne tænke, at de tog fejl, da de fyrede så mange under krisen, fordi de står og mangler medarbejdere. Allerede nu kan man i bankernes regnskaber se,

at indtjeningen er på niveau med 2007”, sagde Kent Petersen, der ikke tror på, at den øgede kundeselvbetjening vil betyde mindre behov for medarbejdere. ”Der vil være masser af e-mails og telefonsamtaler mellem kunden og rådgiveren, når der skal være en god dialog. Produktionsapparatet vil næsten være det samme trods digitaliseringen”, tilføjede han og henviste til, at medarbejdertallet i sektoren i dag er på niveau med tallet fra 2003 trods den digitale udvikling. Kent Petersen udtrykte ønske om, at der – når krisen er rystet af os – vil blive fokus på at udvikle banksektoren. Direktør for udviklingshuset Innovation Inside Mikael Lindholm bemærkede i sit indlæg, at danske banker i en tidligere undersøgelse var nogle af de mest innovative virksomheder i Danmark, og opfordrede sektoren til at udnytte den store viden, der er, om kunderne. ”I har så meget unik viden om kunderne, men anvender den ikke. Big Data er et afgørende konkurrenceparameter”, sagde Mikael Lindholm og foreslog, at bankerne skulle gå mere i dialog med iværksættere og være med til at skabe vækst i samfundet ad den vej. ¢

Finans Februar 2014

nytårskur

Nykredits koncerndirektør, Bente Overgaard, er enig med Finansforbundet i, at virksomhederne skal uddanne folk til det næste job Finansforbundets nytårskur gav mulighed for at få et glas og en god snak med andre finansansatte.

Medarbejdere skal udvikles til nye job Flere af de 200 tilhørere stillede spørgsmål til panelet om, hvordan de ville sørge for at udvikle medarbejderne i fremtiden. ”I dag er det sådan, at den enkelte medarbejder kun får lov til at uddanne sig til det job, hun eller han har. I fremtiden er vi nødt til at imødegå dette og udvikle folk til andre job i virksomheden eller til job uden for sektoren”, sagde Kent Petersen. ”Langt hen ad vejen er det rigtigt, at vi uddanner medarbejdere til det job, de i forvejen har, og jeg er enig i, at man skal uddanne folk til det næste job”, lød det fra Bente Overgaard.

Hun opfordrede finansansatte til at se lidt anderledes på deres job og eksempelvis skifte profil ved med mellemrum at flytte til andre job i virksomheden – eller til at skifte job ud af sektoren og tilbage igen. Direkte adspurgt om medarbejderes fleksibilitet svarede Tonny Thierry Andersen, at han mener, at medarbejderne i Danske Bank er meget fleksible. I forhold til debatten om kompetenceudvikling mener han, at den bedste personlige og faglige udvikling sker på jobbet. ”Det viser vores analyser”, sagde han. ¢

I klemme

Finans Februar 2014

KRonisk syg sat udenfoR 10 hændelser med røverier og vold knækkede den udadvendte og vellidte bankassistent Charlotte Hesse. Hun pådrog sig kronisk stress, PTSD, og kunne ikke beholde jobbet. I en begrænset periode fik hun sygedagpenge, men fremover må Charlotte Hesse klare sig selv uden en krone på lommen. Pensionskassen AP Pension tøver med udbetaling for tab af erhvervsevne Af Ulla Nygaard, freelancejournalist / Foto Mads teglers

En dag på vej hjem fra centrum af Randers kunne Charlotte Hesse pludselig ikke huske, hvordan hun skulle finde vej. Hun var cyklet de godt fire kilometer, som hun plejer, men lige den dag svigtede hukommelsen. ”Jeg har svært ved at huske, og det kan ramme de mest almindelige ting, såsom at finde hjem. Den dag i Randers fandt jeg på at følge den vej, jeg var kommet ad. Undervejs gik det op for mig, at jeg cyklede i den forkerte side af vejen”. Charlotte Hesse har tabt mange færdigheder i kraft af en kronisk stresstilstand, som hun har pådraget sig gennem et 26 år langt arbejdsliv med røverier, vold og trusler om vold. Hun har for eksempel svært ved at tælle og regne, og det kan være vanskeligt at taste et telefonnummer. Oven i det slås hun med angst og søvnløshed. ”I perioder har jeg det bedre, især når jeg ikke føler mig presset”, fortæller hun. ••

Finans Februar 2014

Fotografi - evt. til kant

xxxx

I klemme

Finans Februar 2014

Syg og sat udenfor Den mangeårige tillidsmand og fællestillidsmand i Nordea blev sygemeldt efter et sammenbrud midt under et møde med sin gruppeleder en januardag i 2011. Hun har ikke været på job siden. Denne artikel beskriver, hvordan en langtidssyg som Charlotte Hesse risikerer at blive sat helt udenfor: Støtten fra arbejdspladsen ryger, senest når jobbet ryger. Forsørgelsen ryger på grund af en tidsgrænse i loven for, hvor længe man kan få sygedagpenge. Kommunen har ingen forpligtelse til at hjælpe langtidssygemeldte og give dem et sikkerhedsnet, for eksempel et midlertidigt fleksjob eller midlertidig førtidspension. 10 hændelser med røverier, røveriforsøg, vold og trusler anerkendes ikke altid som arbejdsskade. Pensionskassen tøver med udbetaling for tab af erhvervsevne. ”Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at det kunne overgå en som mig. Jeg troede, at samfundet var der for os, hvis vi fik brug for det. Men sådan er det ikke. Jeg troede også, at jeg var godt forsikret igennem min pensionsordning, men jeg er blevet klogere”, siger Charlotte Hesse. Mistede jobbet efter et år Efter 13 måneders sygemelding indgik Charlotte Hesse en frivillig aftale med Nordea om at stoppe ansættelsesforholdet. ”Mens jeg endnu var sygemeldt i banken, havde jeg stort set ingen kontakt til arbejdspladsen. Tillidsrepræsentanten og fællestillidsrepræsentanten, som ofte står for kontakten til en langtidssyg, var jo mig selv. Min eneste kontakt var Kreds Nordea”. Charlotte Hesse blev fritstillet i februar 2012 med seks måneders løn. Hun valgte at melde sig rask i opsigelsesperi-

oden og håbede på at kunne vende tilbage til arbejdslivet under en eller anden form. ”Under den første sygemelding forsøgte Randers Kommune at få mig i arbejdsprøvning for at vurdere min arbejdsevne, men jeg havde det for dårligt. Jeg håbede på at få det bedre i løbet af opsigelsesperioden og komme i gang med noget andet”, fortæller hun. Men sådan gik det ikke. Charlotte Hesse måtte sygemeldes efter opsigelsesperiodens udløb i september 2012. Finansforbundet har kørt en arbejdsskadesag for Charlotte Hesse, men har tabt. Årsagen er, at de fleste belastninger ved røverier og voldsepisoder er sket i perioden 1991-2007. Arbejdsskadestyrelsen har vurderet, at det ikke har nogen sammenhæng med, at hun først blev sygemeldt i 2011.

Ingen hast med afklaring Som hovedregel kan en sygemeldt få sygedagpenge i op til 52 uger inden for halvandet år. Charlotte Hesse startede derfor på en ny 52-ugers periode på sygedagpenge, da hun blev sygemeldt i anden omgang. Perioden på 52 uger burde have været lang nok til at afklare hendes fremtid. Men Randers Kommune havde ikke travlt med at arbejdsprøve hende i efteråret 2012. Først i foråret 2013 skete der noget efter vedholdende pres fra Charlotte Hesse. Hun blev sendt i virksomhedspraktik i to perioder, hvor hun fire dage om ugen arbejdede i to timer. Virksomhedspraktikken blev dog ikke fulgt og beskrevet af kommunen på samme måde som en arbejdsprøvning. Det betyder, at kommunen ikke har skabt grundlag for en vurdering af den arbejdsevne, der er tilbage. ”En psykiater skriver i min sag, at jeg

skal have ro. Derfor har Randers Kommune nu udskudt gennemførelsen af en arbejdsprøvning”, fortæller Charlotte Hesse og tilføjer, at der kan gå år, før kommunen vil afklare hendes arbejdsevne. Hun lever derfor i et tomrum uden afklaring og uden penge.

Mister ret til sygedagpenge Charlotte Hesse har nemlig mistet retten til at få sygedagpenge, fordi tiden er gået. Randers Kommune har ingen intention om at benytte en af de muligheder, som loven åbner for at forlænge sygedagpengene. Denne tendens er landsdækkende. I 2012 mistede flere end 10.000 langtidssygemeldte deres ret til sygedagpenge uden at være raske og uden at være hjulpet videre. Det er en stigning på ni procent på et enkelt år, viser tal fra Danmarks Statistik. Nogle langtidssyge henvises til kontanthjælp, men ikke Charlotte Hesse, som er gift med en mand, der kan forsørge hende. Pensionskassen tøver AP Pension tøver med at udbetale erstatning for tab af erhvervsevne til Charlotte Hesse. Pensionskassen oplyser til sit medlem, at den vil afvente kommunens arbejdsprøvning. På den måde efterlades Charlotte Hesse i et dobbelt dilemma: Kommunen vil ikke arbejdsprøve, fordi den mener, hun er for syg, og pensionskassen vælger at vente på kommunen. Ingen føler længere forpligtelse til at hjælpe den kronisk syge bankassistent. Det betyder, at Charlotte Hesse har nul kroner til forsørgelse per 1. april 2014. Her udløber nemlig den supplerende tillægsdækning ved sygdom, som pensionskassen løbende har udbetalt igennem tre år, først til Nordea og siden til Charlotte Hesse. ¢

Finans Februar 2014

I klemme

Hændelser med røveri og vold Charlotte Hesse har været den kollega, som har stået ved siden af eller på anden måde har overværet, at kolleger blev udsat for røveri og for vold. ”Jeg ved i dag, at jeg skjulte, hvor dårligt jeg havde det”, siger hun. To gange i 1990 og 1991 var Charlotte Hesse vidne til, at kolleger blev overfaldet og udsat for vold i banken. Hun var på det tidspunkt ansat i en Nordeafilial i Århus. Første oplevelse af et røveri i banken var i samme filial i 1992. ”Det værste var ikke, at røveriet fandt sted. Det værste var at se en glad og udadvendt kollega visne i løbet af de næste seks måneder”, fortæller hun. Ved et røveri i 1996 var Charlotte Hesse ansat i en anden filial i Århus. En røver løb i den retning, hvor hun befandt sig. Hun stod oppe på et trin, og i affekt sprang hun på ham. Ved et senere røveri samme år i samme filial forsøgte hun at overmande en røver og løb efter ham. Hun fik hjælp af en forbipasserende til at overmande røveren. Det affødte løftede pegefingre bagefter. ”Men det er jo ikke sådan, at man stopper op og overvejer, om man skal reagere. Jeg har faktisk haft det okay efterfølgende, fordi jeg har reageret ved at springe på en eller løbe efter en sammen med en kunde”, siger hun.

Lydene blev hængende De gentagne ubehagelige oplevelser i de to filialer i Århus begyndte at sætte sig spor, dog uden at Charlotte Hesse lod sig mærke med det. Reaktionerne blev forstærket ved hvert røveri. Det næste fandt sted i 2003. ”En dag lød alarmen oppe i frokoststuen, og vi skyndte os ned. Jeg opdagede, at en helt ung kollega stod fuldstændig apatisk bagefter. Jeg tog mig af hende, men fik det selv rigtig dårligt imens. En

hyletone blev hængende”. Charlotte Hesse begyndte herefter at høre lyde, som ikke var der. Blandt andet af nogen, der slår, og af nogen, der løber. Også lyden af bankens tunge glasdør, der falder i, mindede hende om røvere, der var stukket af ud gennem hoveddøren. Ved det pågældende røveri havde hun været vidne til, at en røver sprang op og tævede hendes kollega. Oplevelsen kom igen og igen. Samme år var der et nyt røveriforsøg i filialen, mens personalet var til morgenmøde, og de kunne se røveriforsøget på overvågningsfilmen. Bagefter skulle medarbejderne rydde op efter den ubudne gæst. Charlotte Hesse var tillidsmand, mens hun arbejdede for Nordea i Århus. Hun var naturligt den, der tog sig af kolleger, som blev udsat for vold og røverier. Også når det handlede om en kollegas ægtefælle i et andet pengeinstitut og om trusler mod en hel familie fra en kunde. Oven i rollen som tillidsmand og hjælper var Charlotte Hesse også sikringsansvarlig på arbejdspladsen. Hun kendte hver en knap i systemet, så længe hun arbejdede i Århus. Men det hjalp hende dog slet ikke, da hun i 2004 blev ladt alene sammen med en psykisk syg undvegen forvaringsfange og skulle tilkalde politiet. Efter den episode måtte hun akut til psykologbehandling, og forløbet efterlader flere sorte pletter i hukommelsen. På den anden side af de otte røverier, forsøg på røveri og voldsepisoder flyttede Charlotte Hesse arbejdsplads fra filialerne i storbyen Århus til en filial i

hjembyen Randers. Det var i 2007, og hun kom nu til en arbejdsplads, som aldrig havde været udsat for røveri. Skiftet gav hende en ny, uventet udfordring, for sikkerheden i Randers var ikke på samme høje niveau som i Århus, selvom den dog levede helt op til reglerne. ”Det medførte, at jeg brugte en masse ressourcer på bare at være til stede. Det krævede eksempelvis meget energi at have bevidsthed om, at folk kunne gå bag om mig”, fortæller hun. Efter en episode med en tidligere straffet bankrøver, som var blevet hendes kunde, aftalte hun med sin nye chef at gennemgå endnu et forløb hos en psykolog. Charlotte Hesse fik i den forbindelse også mulighed for at få en fast plads tæt ved væggen, men hun takkede nej. ”Set i bakspejlet var det nok en dårlig idé”, siger hun.

Den udadvendtes fald En af bankens kunder var genbo til Charlotte Hesse, og da han gik konkurs i efteråret 2010, lod han sine frustrationer gå ud over hende med trusler om vold. Hun blev bange for at forlade sit hjem, og de nye trusler blev dråben, der fik bægeret til at flyde over. ”Jeg ved i dag, at jeg skjulte, hvor dårligt jeg havde det. Det var nemt for mig, fordi jeg på kort tid fik to nye chefer, som jo ikke kendte mig. Jeg blev ved med at agere den udadvendte person, som jeg altid havde været”. Charlotte Hesse nåede at blive fællestillidsmand, mens hun arbejdede i Randers. Hun forblev personen med styr på det hele, langt ud over hvad godt var. ”Da jeg blev sygemeldt og gav slip, gik det hurtigt den anden vej. Jeg fik angstanfald og led af søvnløshed. Jeg tabte mig voldsomt og fik mange rysteture, hvor jeg var ude af kontrol”, fortæller hun. ¢

internationalt

Finans Februar 2014

Jorden brænder under schweiziske banker Amerikanerne har sat Schweiz skakmat med deres største trumfkort: Dollaren. Hvis de schweiziske banker ikke makker ret, så lukker amerikanerne for deres magtfulde valuta, og så går banker konkurs Af Daniel Zulauf og Charlotte Pries, freelancejournalister

Mange af Schweiz’ nuværende 300 banker vil sandsynligvis ikke overleve de næste par år som selvstændige pengeinstitutter. Den dystre forudsigelse kommer ikke fra et par tilfældige eksperter. Tværtimod er det resultatet af en omfattende rundspørge foretaget blandt schweiziske bankchefer af konsulentvirksomheden Ernst & Young i december 2013. Tre ud af fire af de 120 adspurgte bankchefer forventer, at antallet af banker i Schweiz vil blive reduceret i de kommende år. De banker, der vil blive ramt, er især banker, der mere eller mindre lever af formuerådgivning (på tysk Vermögensverwaltung. På engelsk Asset Management). Netop denne branche har været en guldåre for Schweiz i løbet af de sidste 40 år, og det har givet finanslandet ry for at være det rene slaraffenland for velhavere. Zeno Staub, der er CEO for Zürichs anerkendte bank Vontobel, der servicerer utallige kunder inden for værdipapirhandel og formuerådgivning, forudså for et par måneder siden på en pressekonference i London, at omkring 100 banker

kan forsvinde fra jordens overflade. Selv om værdien af sådanne megaprognoser naturligvis kan være svær at vurdere på nuværende tidspunkt, så er det tydeligt, at der er frygt at spore blandt de ellers så forkælede bankfolk i Schweiz. Frygten kan ikke mindst aflæses i de schweiziske medier, der dagligt afdækker mulige fremtidsscenarier inden for den enormt vigtige banksektor, der er kendt for sine høje lønninger og bonusser. Årsagen er, at de amerikanske skattemyndigheder vil have fat i de skattekroner, som de mener, at de er gået glip af igennem de sidste ti år. Det har betydet lange og vanskelige forhandlinger mellem de to lande, men nu har amerikanerne omsider fundet en løsning på skatteproblemet. I stedet for en bilateral aftale på regeringsniveau er løsningen et ensidigt tilbud fra det amerikanske justitsministerium til de schweiziske banker. Bankerne skal afklare eventuelle overtrædelser af skattelovgivningen fra fortiden direkte med de amerikanske myndigheder.

USA lader bankerne vælge Ved hjælp af et såkaldt kategorisystem kan de schweiziske banker vælge, om de vil samarbejde med amerikanerne eller ej. Eksempelvis kan banker, der formoder, at de i løbet af de sidste ti år har overtrådt den amerikanske skattelovgivning ved at hjælpe amerikanere med skatteskjul i Schweiz, lade sig registrere i kategori 2. Se faktaboks for overblik over de fire kategorier. I denne kategori har den enkelte bank mulighed for at afregne sit finansielle mellemværende ved at indgå et forlig med de amerikanske justitsmyndigheder. De bøder, bankerne kan se frem til, er dog enorme, da de omfatter midler fra amerikanske statsborgere bosiddende i USA ti år tilbage i tiden. Problemet med skattepligtige statsborgere i USA er, at de ikke altid bor i USA, men i hele verden. De behøver heller ikke at være amerikanere, men kan være danskere, englændere eller komme fra et helt tredje land. De kan også være børn af amerikanere, der har ••

Illustration: Oliver Bier채ugel

Finans Februar 2014

internationalt

Finans Februar 2014

Sådan fungerer US-programmets 4 kategorier: Kategori 4 er for banker, der ikke har arbejdet med amerikanske kunder. I kategori 3 skal banken bevise, at man ikke har modarbejdet det amerikanske skattesystem. Kategori 2 er for banker med amerikanske kunder, hvor man har omgået amerikanske skatteregler.

Kategori 1 er for de 14 banker, der allerede er i de amerikanske skattemyndigheders søgelys og kan forvente bøder. 14 banker hører til i kategori 1: Credit Suisse, Julius Bär, Zürcher Kantonalbank, Basler Kantonalbank, HSBC (Schweiz), Bank Mizrahi, Bank

Hapoalim, Bank Leumi, Rahn & Bodmer, Liechtensteinische Landesbank, Neue Zürcher Bank, Neue Privat Bank, Pictet, Bank Frey. Bank Wegelin var i kategori 1, men er gået konkurs på grund af en bøde fra de amerikanske skattemyndigheder i marts 2013 på 74 millioner dollar.

både et amerikansk og et italiensk pas. Det afgørende er, om de er amerikanere eller har været skattepligtige i USA, mens de har haft en konto i Schweiz. Derfor er det en ret kompliceret opgave for bankerne at fastslå den nøjagtige skatteindtægt, som de amerikanske skattemyndigheder er gået glip af igennem de sidste ti år. De schweiziske banker, der lader sig registrere frivilligt i kategori 2, skal betale bøder på mellem 20 og 50 procent af de ubeskattede aktiver tilhørende deres nuværende eller tidligere amerikanske kunder. Desuden forpligter bankerne sig til at give de amerikanske skattemyndigheder et væld af oplysninger om deres amerikanske kunder og om personer, der har været involveret i at rådgive de pågældende bankkunder, såsom bankansatte, revisorer, advokater og andre tredjepersoner. Disse oplysninger omfatter også en såkaldt ”Leaver List”, som er oplysninger, som bankerne skal give de amerikanske myndigheder, for at disse kan finde frem til de skatteflygtninge, der flytter til en ny bank for igen at søge skjul.

Frygten for at begå fejl i forhold til de amerikanske justitsmyndigheder får de schweiziske banker til for en sikkerheds skyld at erklære sig skyldige. Fristen for at lade sig registrere i kategori 2 udløb i slutningen af december 2013, og langt de fleste af de 60 banker, der har meldt sig til, har ladet sig registrere i kategori 2.

havde lækket tusindvis af navne på bankansatte til de amerikanske myndigheder. Nogle af dem blev herefter sat i forbindelse med hjælp til skatteunddragelse.

Skal bevise sin uskyld Programmet gør det også muligt for banker at bedyre deres uskyld. Til det formål findes en kategori 3, som banker, der ikke beskæftiger sig med internationale forretninger, kan lade sig registrere i. Det eneste problem er her, at bankerne i denne kategori er nødt til at bevise deres uskyld. Derfor er de nødt til at acceptere, at revisorer fra de amerikanske skattemyndigheder går ind og kontrollerer dem. I Schweiz lyder der kritiske røster fra advokater om, at det i praksis vil være næsten umuligt at bevise sin uskyld, da det er diffust, hvilke amerikanere man taler om, og hvilke andre personer der har været skattepligtige i USA i løbet af de sidste ti år.

Voldsomt store bøder Spørgsmålet er, hvor store bøderne til de schweiziske banker i den sidste ende bliver. Der bliver spekuleret, og de schweiziske medier melder ud med bøder på mellem fem og ti millioner schweizerfranc svarende til 30 eller 60 millioner kroner. Der er dog ingen, der kender de nøjagtige tal. Det interessante er lige nu, at bankerne er mindre nervøse for bøderne end for selve følgerne af hele den store ajourføringsproces. Ifølge undersøgelsen fra Ernst & Young anser bankerne omkostningerne ved den nødvendige indsamling og rapportering af data for at være et større problem end bøderne i sig selv. Bankerne forventer et enormt arbejdspres i forbindelse med de nødvendige udredninger af de talrige konti og værdipapirdepoter tilhørende mulige amerikanske skattesnydere. Juridisk vil det også placere de schweiziske banker på tynd is. Schweiz har stadig bankhemmeligheden i behold, og i Schweiz skelner man mellem skatteunddragelse/forglemmelse og skattebedrag. Skatteunddragelse er ikke en strafbar handling, men det er det til gengæld i USA. Til gengæld er det strafbart i Schweiz, hvis en bankansat bryder den schweiziske lov om bankhemmeligheden og giver myndighederne informationer om sine bankkunder. Det vakte derfor ekstremt stor opmærksomhed i Schweiz, da avisen The Wall Street Journal i august 2012 bragte en forsidehistorie om, at schweiziske banker

Amerikanernes trumfkort Når amerikanerne har så stor magt over de schweiziske banker, er det kort og godt, fordi de har en magtfuld valuta. Det, bankerne frygter allermest, er at stå under anklage af det amerikanske justitsministerium, da det vil være en dødsdom over en bank, hvis den ikke kan låne dollar af amerikanerne. Hvis det sker, kan banken se frem til at blive udelukket fra det finansielle system – og så dør banken. Det skete for Bank Wegelin & Co., der er den ældste private bank i Schweiz. Eller var. For to år siden blev banken anklaget for at have hjulpet amerikanske borgere med at undgå at betale amerikansk skat. Det førte til, at banken lukkede på grund af en bøde på 74 millioner dollar svarende til næsten 450 millioner kroner. Ejerne måtte sælge banken til Raiffeisen Gruppen, som overtog aktiverne og 90 procent af medarbejderne. På baggrund af ovenstående skrækscenarier har Schweiz afsløret mange af sine bankhemmeligheder. Som et af få i verden har det schweiziske parlament allerede meldt ud, at alpelandet vil overholde FATCA-reglerne for fremtidige amerikanske bankkunder. FATCA skulle være trådt i kraft her i januar 2014, men er nu udskudt til slutningen af juni. De schweiziske banker og deres leverandører skaber en årlig værdi på omkring 60 milliarder schweizerfranc svarende til 363 milliarder kroner. Det svarer til omkring en tiendedel af bruttonationalproduktet. Omkring 200.000 personer arbejder i den finansielle sektor. Det er mere end fem procent af alle beskæftigede i landet. ¢

Finans Februar 2014

Yellen tror på fremtiden Janet Yellen tror på, at 2014 bliver et år med økonomisk fremgang i USA, og hun får brug for sin optimisme, når hun starter på sit nye job som formand for den amerikanske centralbank, FED, den 1. februar. Den nødvendige udfasning af FED’s store kapitalindsprøjtninger bliver et eksperiment, hvor hun ikke kan trække på erfaringer.

Hun har allerede før sin tiltrædelse gjort sig bemærket ved sit store fokus på arbejdsløsheden og understregningen af, at økonomi bør handle om at tage vare på almindelige mennesker. Hendes første prioritet på den magtfulde post er at få arbejdsløsheden ned og reallønnen op. ”I en institution, hvor mennesker plejer at tale i algoritmer snarere end engelsk og lever i statistiske bobler, er Yellens fokus på økonomiens

Er fanden gået i kloster?

Goldman Sachs prøver at ændre sit image fra at være en betændt involveret spiller i alle de seneste kriser til at være forkæmper for et renere miljø

internationalt

indvirkning på almindelige menneskers liv et stort skift”, vurderer Time. Men den anden del af FED’s opgaver, at sørge for en stabil finanssektor, har også den nye formands opmærksomhed. Og her er hun en strammer. Mere regulering, højere kapitalkrav og øgede krav til de største banker er ikke usandsynlige scenarier.

Bankunionen et stort skridt videre Et par dage før jul blev EU’s finans- og økonomiministre enige om rammerne for en fælles afviklingsmekanisme for skrantende banker. Afviklingsmekanismen er en central del af EU's bankunion, der blandt andet også rummer det fælles banktilsyn, der faldt på plads tidligere på året. Derimod er planerne om fælles indskydergaranti indtil videre lagt på is, fordi det allerede er

Fokus har været stort på Goldman Sachs’

sikret, at alle EU-lande følger samme regler

meritter i de danske aviser, siden det

og har deres egne nationale indskyderg-

blev kendt, at verdens mest magtfulde

arantiordninger.

investeringsbank vil investere otte mil-

For eurolande og ikke-eurolande, der

liarder kroner i medejerskab af det dan-

vælger at være med i bankunionen, over-

ske energiselskab DONG.

går ansvaret for nødlidende banker til EU-

Siden finanskrisen har Goldman Sachs

niveau. Hvis den europæiske centralbank,

ligget og rodet nede på sidstepladserne

ECB, vurderer, at en bank ikke kan reddes,

på popularitetsskalaerne i USA, og syn-

skal den afvikles. Beslutningen og afviklin-

deregisteret er da også langt: Lige fra

gen kommer til at forestås af en ny myn-

den store depression i 1929, hvor den

dighed under EU-Kommissionen med en

amerikanske økonom Galbraith karakteri-

Executive Director plus fire faste med-

serede det daværende Goldman, Sachs

lemmer og eventuelt repræsentanter fra

and Co.s adfærd med at pumpe vær-

lande, hvor den berørte bank har hoved-

dier op som gigantisk vanvid, til snedige

sæde, filialer og datterselskaber.

konstruktioner, der var med til at presse

Tabene skal først og fremmest dækkes

priserne op på dotcom-virksomheder

af bankens egne aktionærer og kredi-

omkring år 2000, fulgt af giftige CDO-

torer. Derefter falder regningen på den

kreationer, der pakkede uigennemskue-

nationale banksektor med mulighed for

lige subprime-lån til godt ratede, men

at kunne trække på en fælles europæisk

uigennemskuelige produkter, og endelig

fond, hvis midlerne ikke strækker til. Den

til hemmelige lån med manipulerede valu-

fælles fond opbygges via indskud fra de

takurser til Grækenland.

nationale banksektorer over ti år frem mod

Populariteten bliver heller ikke øget af,

2026. Fonden kommer til at rumme cirka

at virksomheden, der ellers er god til at

410 milliarder kroner, når alt er indbetalt.

Af Elisabeth Teisen / Illustration: Mikkel Henssel

puste værdier op, er excellent til at presse

Bliver der behov for yderligere midler, vil

egne skattebetalinger ned.

de kunne komme i form af lån fra medlemslandene eller den fælles krisefond, ESM,

Men nu sælger Goldman Sachs ud af sine aktier i det sorte kul og vender sig mod

der får en kapital på cirka 5,2 milliarder

grøn og vedvarende energi og bekender

ringsbankens mål på at finansiere og

kroner. Ikke-eurolande som Danmark kan

sig som et selskab, der ”vedkender sig an-

investere for 40 milliarder dollar i sol, vind,

selv vælge, om de vil være med. Storbri-

svaret for at finde markedsbaserede løs-

biomasse, grøn transport, energieffektivi-

tannien har allerede meldt klart fra. Sverige

ninger, der forbedrer miljøet”.

sering med mere, og samtidig vil hele ban-

har foreløbig meldt fra, mens Danmark

ken være CO2-neutral i 2020.

holder alle muligheder åbne.

For det kommende tiår lyder investe-

job & karriere

Finans Februar 2014

Et venligt skub ud af døren I Finansiel Stabilitet har medarbejderne en udløbsdato, og jo bedre de klarer det, jo hurtigere risikerer de også at blive afskediget. Derfor bruger virksomheden meget energi på at markedsføre og uddanne medarbejderne til job andre steder Af Mille Skjold Madsen / Foto: Stig Stasig

Finanskrise og fyringsrunder er ord, som mange finansansatte har stiftet bekendtskab med de senere år, og flere går måske rundt og frygter, hvornår deres tur kommer. I Finansiel Stabilitet ved medarbejderne, at deres tur er kommet. De fleste kender deres udløbsdato. Måske ikke den eksakte dato, men de ved, at uret tikker for at finde et andet arbejde, og mellem de 210 ansatte er knap hver tredje allerede opsagt. Medarbejderne er nødt til at have en plan B klar, og derfor hjælper Finansiel Stabilitet med at markedsføre dem gennem videoer og publikationer på nettet. ”Det er jo noget atypisk, at en virksomhed markedsfører sine medarbejdere ud af virksomheden, men fordi vi er en afviklingsvirksomhed, føler vi et ansvar for, at medarbejderne kommer

”Medarbejderne er godt rustet, fordi de er fleksible, omstillingsparate og opfindsomme. Alligevel slår jeg dog et slag for, at de bruger outplacement-programmet til at blive endnu bedre” Else Strandgaard, tillidsmand

godt videre herfra”, siger HR-chef i Finansiel Stabilitet Karin Sass. Ud over markedsføring har Finansiel Stabilitet også et outplacementprogram, hvor medarbejderne kan deltage i kurser eller få coaching i karriere og selvudvikling. Det er også muligt at tage en kompetencegivende uddannelse, og så får medarbejderne også hjælp til at bruge LinkedIn til at markedsføre sig selv. Det kan skurre i en arbejdsgivers øre, at medarbejderne får hjælp til at forlade butikken, men det er nødvendigt for at sikre medarbejderne gode kompetencer, når de igen skal søge arbejde. Else Strandgaard, der er tillidsmand i Finansiel Stabilitet, mener dog også, at medarbejderne har mange styrker, fordi de netop har været i en afviklingsvirksomhed. ”Medarbejderne er godt rustet, fordi de er fleksible, omstillingsparate og opfindsomme. Alligevel slår jeg dog et slag for, at de bruger outplacementprogrammet til at blive endnu bedre”, fortæller Else Strandgaard, som også hænger jobopslag på opslagstavlen for at opmuntre medarbejderne til at komme videre. En af dem, som er kommet videre, er Lars Larsen. I december 2013 blev han ansat som it-konsulent i PFA efter at have været halvandet år i Finansiel Stabilitet. ”Jeg følte mig ikke presset til at søge nyt job, men samtidig vidste jeg også, hvor det bar hen, og hvis jeg derfor så et jobopslag, som interesserede mig, så søgte jeg det. Her havde jeg virkelig gavn

af det kursus, jeg fik i personlig udvikling, det rykkede bare så meget ved jobsøgningen”, fortæller Lars Larsen.

Hårdt, men godt En del af medarbejderne vælger at takke ja til et outplacementprogram, og en af dem er seniorøkonom Niels Christian Lund. Han har taget et karriereafklaringsforløb, så han er klar, når det rigtige job viser sig. ”Forløbet har virkelig åbnet mine øjne for, hvor mange kompetencer jeg faktisk har. Tidligere søgte jeg job inden for min komfortzone, men nu har jeg lært at udfordre mig selv og min karriere”, fortæller Niels Christian Lund, som oprindeligt kom fra den krakkede Roskilde Bank. Efterfølgende fik han arbejde i Ekspres Bank, men valgte, trods risikoen for fyring, at komme tilbage til Finansiel Stabilitet i 2011. Arbejdet i Finansiel Stabilitet er ofte præget af mange projekter med korte tidsfrister, og i spidsperioder kan arbejdsdagen være lang. Det er dog værd at tage med, hvis man spørger Niels Christian Lund. ”Der kan pludselig komme en opgave, som skal løses hurtigt, og så bliver vi små entreprenører, fordi vi skal bygge noget, ingen har bygget før, og det er spændende”, fortæller Niels Christian Lund. For HR-chefen er den store udfordring netop at skubbe til medarbejderne, så de kan komme godt videre, samtidig med at de helst skal blive, fordi

Fordi vi er en afviklingsvirksomhed, føler vi et ansvar for, at medarbejderne kommer godt videre herfra”, siger HR-chef i Finansiel Stabilitet Karin Sass.

hun har brug for dem indtil en bestemt dato. Derfor siger hun også tillykke, når en medarbejder får et nyt job, men samtidig skal hun finde en måde at dække hullet på. ”Det er ofte svært at finde udefrakommende til at besætte en stilling i kortere tid, og derfor uddanner vi eksisterende medarbejdere i ’nye’ job internt, men også med ekstern uddannelse, så de kan

klare flere forskellige opgaver”, siger Karin Sass.

Fyringer må ikke fylde Medarbejderne ved godt, at deres job ikke varer for evigt, og selvom der er blevet længere mellem fyringsrunderne, som oftere erstattes af fratrædelsesaftaler, så giver det alligevel et sug i maven, når der kommer en fyringsrunde.

”Jeg er blevet bedre til at takle fyringsrunderne, og jeg bliver ikke længere så ked af det, for jeg ved jo, at jeg også selv skal herfra en dag. Det skal vi alle sammen”, siger supporter Helen Sørensen og påpeger, at hun ikke synes, at der er mere utryghed i Finansiel Stabilitet end i andre virksomheder. ”Man er ikke længere tryg nogen steder i finanssektoren, og jeg kan lige så godt blive fyret i en bank, som jeg kan herinde”. Projektleder Dorte Egestad kan også blive påvirket af fyringsrunderne, men i hverdagen tænker hun ikke så meget over dem. ”Jeg skal videre, den dag hvor tanken om at blive fyret fylder mere end tanken om, at jeg har et spændende og udfordrende job, for ellers bliver det en psykisk belastning”, siger Dorte Egestad, som besluttede sig for at blive i Finansiel Stabilitet og udvide sine kompetencer, da hun blev tilbudt at arbejde som projektleder. Hun mener dog samtidig, at arbejdet i Finansiel Stabilitet kræver, at man er indforstået med præmissen om, at det er en afviklingsvirksomhed, hvor succes er lig med fyringer. ”Når vi har solgt ud af engagementerne, er der nogle, som bliver fyret, fordi der ikke længere er brug for deres kompetencer. Derfor kan man godt sige, at vores succes ofte er lig med fyringer, og det skal man være klar over, når man går ind til det”. ¢

job & karriere

Finans Februar 2014

Bankrådgivere rykker ind i kommunerne ”Den økonomiske rådgivning rykker vores borgere fra sygemeldinger og ledighed ud på arbejdsmarkedet”, fortæller beskæftigelseschef i Hedensted Kommune Hans Christian Knudsen Af Mille Skjold Madsen

at give borgerne et grundlag for at kunne påtage sig et arbejde”, fortæller beskæftigelseschef i Hedensted Kommune Hans Christian Knudsen.

de fornødne kompetencer til at varetage opgaven”, siger Hans Christian Knudsen. Det er Finn Feddersen fra Aabenraa Kommune også enig i. ”Vi er bevidst gået efter bankfolk, fordi de har kompetencerne. Desuden er de vant til at begå sig i bankverdenen, og derfor vil de også kunne gå med borgeren i banken, hvis det bliver aktuelt”.

Økonomisk rådgivning er en succes I Hedensted Kommune har den økonomiske rådgiverordning kørt i et års tid, og i næste måned får kommunen så statistik på, hvordan forløbet er gået, men allerede nu vurderer beskæftigelseschef Hans Christian Knudsen, at det har været en succes. ”Andre kommuner vil gerne høre om vores erfaringer med økonomisk rådgivning, for de oplever jo det samme billede som os. At borgerne går ned med stress og depressioner, fordi øko-

Foto: Anders Brohus

Bankansatte har kompetencerne I Aabenraa Kommune er der også etableret en økonomisk rådgiverordning, som startede op i slutningen af sidste år. Her har kommunen ansat to tidligere bankrådgivere i et seniorjob, og indtil videre har de sendt tilbud ud til borgere, som er bagud med huslejen. ”Hver måned får vi en liste med borgere, som er bagud med huslejen, og det er ofte gengangere, som har svært ved at få betalt huslejen. Derfor mente vi, at der muligvis kunne være et behov for at hjælpe disse borgere med budgetplanlægning og aftaler med banken”, siger Finn Feddersen, som er leder for Kommunalt In-house Servicekorps i Aabenraa Kommune. Både Hedensted og Aabenraa Kommune har specifikt søgt ansatte med erfaring fra finanssektoren i stedet for at lade socialrådgiverne varetage opgaven. ”Vores socialrådgivere er ikke bankuddannede, og derfor har de heller ikke

ret, me iver i en komm un um rådg e. -n k ar mis o

Den kommunale sektor kan meget vel blive fremtidens arbejdsplads for bankrådgivere. Flere kommuner er nemlig begyndt at rekruttere bankansatte til at hjælpe borgerne med budgetplanlægning, kontakt til bank og kreditorer og give dem en overordnet forståelse af økonomi. Magasinet Finans har foretaget en rundspørge til 39 kommuner, hvor fem kommuner svarede, at de har tidligere bankansatte, som varetager økonomisk rådgivning af borgere. De fem kommuner er Fredericia, Haderslev, Hedensted, Vejen og Aabenraa. Desuden svarede 11 andre kommuner, at de tilbyder økonomisk rådgivning, men her er det jobcentrets egne sagsbehandlere eller andre ansatte, som varetager opgaven. 23 kommuner svarede, at de ikke havde nogen form for økonomisk rådgivning. En af de fem kommuner, som har ansat en tidligere bankansat, er Hedensted Kommune. Gennem de sidste tre år havde kommunen overvejet muligheden, og da den sidste år fik midler til at afprøve ordningen, ansatte den en tidligere bankrådgiver Jørgen Schwartz, som Magasinet Finans skrev om i januar-nummeret. ”Det har ikke tidligere været en kommunal opgave, men samtidig må vi også erkende, at mange ledige og sygemeldte har så lidt overblik over deres økonomiske situation, at det bliver en barriere for at komme videre og søge et job. Derfor har vi påtaget os opgaven, for vi kan se, at det rykker vores borgere tilbage i job, og det er jo vores vigtigste opgave

et Finans skrev asin ag akfolk, der er blev om M b et i ja m ste øk nu so før on e

Jørge nS c er hw en ar af tz, d

Fakta: Magasinet Finans spurgte 39 kommuner, om de tilbyder økonomisk rådgivning til borgerne, og om det er sagsbehandlere eller bankansatte, som varetager opgaven. Kommuner, hvor tidligere bankansatte varetager den økonomiske rådgivning: Fredericia, Haderslev, Hedensted, Vejen, Aabenraa. Kommuner, hvor sagsbehandlerne eller andre ansatte varetager den økonomiske rådgivning:

Esbjerg, Holstebro, Horsens, Kerteminde, Lemvig, Lolland, Rebild, Roskilde, Skive, Vejle (prøveordning), Aalborg. Kommuner, der ikke tilbyder økonomisk rådgivning: Albertslund, Brøndby, Brønderslev, Favrskov, Frederikshavn, Frederikssund, Gladsaxe, Hjørring, Holbæk, Ishøj, Kalundborg, Langeland, Middelfart, Næstved, Odense, Odsherred, Ringsted, Struer, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Varde, Viborg.

nomien er så uoverskuelig, og det er klart her, vi ser den store udfordring for borgeren”, fortæller Hans Christian Knudsen, som ikke er i tvivl om, at økonomisk rådgivning i kommunerne vil blive større i fremtiden. ”Der kommer til at ske rigtig meget på

det her område. Det kan jo være svært for borgere uden arbejde, at se incitamentet for at søge et arbejde, hvis de alligevel ikke kan betale af på gælden, så alene det, at få et overblik og lave nogle aftaler med banken og kreditorerne kan give borgerne modet til at søge et arbejde”. ¢

Supportmedarbejder til leverandør af financielle data Vi søger en dygtig og engageret supportmedarbejder, der med tiden kan udvikle sig til at blive produktspecialist på udvalgte produkter. Du bliver en del af vores supportteam, som ud over dig selv består af fire medarbejdere inklusiv en teamleder. Da supportteamet også arbejder tæt sammen med salgsteamet er det yderst vigtigt at du trives med at få tildelt forskellige type af opgaver, så ca. 50% af din tid vil være rutineprægede opgaver og resten af tiden vil være salgsstøttende og mindre projekter. Du vil også skulle sætte dig ind i mere komplekse ting så som sektor & lov området som er gældende for de danske finansielle aktører.

Dine opgaver • • • •

Professionel support af kunder over telefon og e-mail. Salgssupport for SIX’s salgskonsulenter. Teknisk support af vores produktportefølje. Kunne sætte sig overordnet ind i regelsæt for finansielle aktører i Danmark. • Diverse administrative opgaver. • Hvis du har erfaring med implementering af kunders løsninger i diverse IT systemer, platforme m.v. er det en fordel, men ikke et krav.

Din profil

• Du har erfaring fra den finansielle branche – gerne fra en back-office funktion • Det er vigtigt, at du har en god forståelse for IT og har måske kendskab til lettere programmering. • Du er ansvarsbevidst, resultatorienteret, nysgerrig og har altid fokus på kunden.

• Du arbejder koncentreret og er god til at skabe overblik. • Du trives med at være supportorienteret og sætter en ære i at være en god samarbejdspartner og kollega. • Du kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag • Du har erfaring med Microsoft Office-pakken I vores Supportteam er det vigtigt, at kunden er i centrum og at smilet føles hele vejen igennem telefonen. Vi sætter en ære i at trives i en travl hverdag, og hvis du kan nikke genkendende til hovedparten af ovenstående, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Som person kan du på en god måde sige både til og fra. Du har et positivt sind og holder fokus på løsningerne i stedet for forhindringerne. Og du er ikke bleg for at give en ekstra hånd, hvis en af dine kollegaer er pressede på tiden eller opgaven. Du arbejder koncentreret og er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på engelsk og har kendskab til de skandinaviske sprog.

Du får

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag med mange forskellige opgaver. Stillingen er fuldtid, og ud over en god fast løn tilbydes du pensionsordning, sundhedsforsikring samt frokostordning.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til Teamleder, Jørgen Beck-Bang på e-mail jorgen.beck-bang@six-group.dk senest 28. februar 2014. Our vision is to be the leading provider of financial information in the Nordic and European region. We help our clients to grow through innovative solutions. With access to broad and deep information, distributed in a reliable way, we enable

job & karriere

Finans Februar 2014

Lønforskellen bliver mindre Den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd i samme jobfunktion er faldet med tre procentpoint fra 2009 til 2012. Men selvom der er sket et fald, er der stadig store lønforskelle mellem mænd og kvinder især i arbejdsfunktioner med højt eller mellemhøjt kvalifikationsniveau Af Sabina Furbo

Kvinder i den finansielle sektor får i gennemsnit 4.522 kroner mindre i månedsløn før skat end deres mandlige kolleger, selvom jobfunktionen er nøjagtig den samme. Det svarer til en lønforskel på 9 procent – et fald på tre procentpoint fra 2009, hvor lønforskellen var på 12 procent. Det viser den årlige lønstatistik for indkomståret 2012, som Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) efter aftale i overenskomsten udleverer til Finansforbundet. Lønstatistikken har eksisteret siden 2006, hvor ligelønsloven blev ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, som skulle drøftes med medarbejderne. Kigger man på sektoren generelt, altså uden at skele til jobfunktion, tjente en kvinde i den finansielle sektor i gennemsnit 9.935 kroner mindre om måneden før skat end en mand i 2012. Det svarer til, at kvinder tjener 19 procent mindre end mænd. Et lille fald i forhold til 2009, hvor kvinder tjente 10.218 kroner mindre end mænd svarende til 21 procent mindre.

Store forskelle blandt ledere Men selvom tendensen er, at lønforskellen mindskes, så er der mange områder, der er præget af store lønforskelle mellem mænd og kvinder med samme jobfunktion. Især er arbejdsfunktioner med højt eller mellemhøjt kvalifikationsniveau præget af store forskelle. Den arbejdsfunktion, hvor der i gennemsnit er de største lønforskelle mellem mænd og kvinder, er handel med

værdipapirer og valuta, hvor mandlige ansatte gennemsnitlig tjener 54 procent mere end kvinder. I forhold til antallet af kvinder og mænd i denne jobfunktion svarer det til en lønforskel på 35 procent. Kigger man på lederne, er der en jobspecifik lønforskel på 17 procent – altså knap dobbelt så høj som blandt almindelige lønmodtagere. Med andre ord er der en væsentlig ulighed i lønnen mellem mænd og kvinder, der har en ledelsespost i den samme arbejdsfunktion i den finansielle sektor. Rent faktisk er der sket en mindre stigning i den jobspecifikke lønforskel mellem mandlige og kvindelige ledere siden 2009. Den mest markante forskel i lønniveauet blandt ledere finder man inden for revisions- og regnskabscontrollerarbejde. Her er lønforskellen på 38,1 procent – en forskel i kroner og øre på 31.671 kroner.

Lavere kvalifikationsniveau lig med mindre lønforskel I lønstatistikken er der kun en eneste jobfunktion, hvor kvinder tjener mere i gennemsnit end mænd. Det er inden for almindeligt kontor- og kundeservicearbejde. Her tjener mænd i gennemsnit 14 procent mindre end kvinder. De funktioner, hvor lønforskellen er mindst, er informationsarbejde på kundekontaktcentre (0,46 procent), kundebetjening og kassererarbejde i finansvirksomheder (1,42 procent), driftsteknikerarbejde i informations- og kommunikationsteknologi (1,55 procent).

Alt i alt tegner der sig et billede af, at lavere kvalifikationsniveau betyder mindre lønforskel.

Kønsopdelt sektor Den største arbejdsfunktion med flest ansatte er generel rådgivning af privatkunder inden for finans, pension og forsikring, som beskæftiger 9.171 ansatte. Her er der en lønforskel på 5,1 procent, hvilket er noget lavere end både den overordnede lønforskel på 19 procent og den jobspecifikke lønforskel på 9 procent. Inden for de ti største arbejdsfunktioner har analytikerarbejde inden for finans, pension og forsikring den største lønforskel mellem mænd og kvinder – nemlig 17,9 procent. Der er knap 1.500 ansatte i denne funktion. Overordnet spænder lønforskellen i de ti arbejdsfunktioner med flest ansatte, og som udgør 60 procent af lønmodtagerne i finanssektoren, fra 1,4 procent til 17,9 procent – alle i mændenes favør. På baggrund af den årlige lønstatistik har Finansforbundet undersøgt, om den finansielle sektor er et såkaldt kønsopdelt arbejdsmarked. Overordnet er kønsfordelingen i sektoren meget lige – med 50,2 procent kvinder og 49,8 procent mænd. Men der ophører lighederne også. For mens mændene dominerer inden for rådgivning af storkunder og specialprodukter samt analytikerarbejde, dominerer kvinderne inden for kundebetjening og kassererarbejde, almindeligt sekretærarbejde og privatkunderådgivning. ¢

Nykredit søger rådgivere og seniorrådgivere

Vil du være med til at skabe resultater og bidrage til at styrke en bank i vækst? Nykredit er en bank til det hele. Også til rådgivning på højt niveau. I Nykredit er det et afgørende parameter at yde kunderne den bedste rådgivning. Rådgivningen skal afdække alle kundernes økonomiske forhold, så de opnår de bedste langsigtede resultater.

Derfor har vi i Nykredit også behov for de bedste og mest kompetente rådgivere. Rådgivere, der kan sparre med kunderne, se helheder og sammensætte de bedste løsninger - hver gang.

varierer, hvilket giver dig mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer ved at få et nyt job hos os – og ikke mindst være med til at skabe merværdi med alt det, du allerede kan.

Vi har netop nu ledige stillinger flere steder i landet. Tyngden i stillingerne

Kig ind på nykredit.dk/job og se, om vi har en ledig stol i nærheden af dig.

job & karriere

Finans Februar 2014

Ahmet Günes forlod sit job i bilbranchen, da passionen var forsvundet.

”Dit talent – din fremtid” 4. marts 2014 i København 24. marts 2014 i Kolding 1. april 2014 i Århus 23. april 2014 i Odense. FOKUS-arrangement ”Innovation og kreativitet ” 18.-19. marts 2014 i København.

Få det bedste ud af dit talent Hvad er dit talent, og hvordan udvikler du det? Foredragsholder Ahmet Günes udfordrer dig og dit talent til FOKUS-arrangementet ”Dit talent – din fremtid”. Og han ved, hvad han taler om. I 2012 blev han af Berlingske Business kåret til et af de 100 største talenter herhjemme inden for erhvervslivet Af Berit Villadsen

Er du, hvor du skal være, i dit arbejdsliv? Udnytter du dit potentiale 100 procent? Det gjorde den sociale iværksætter og foredragsholder Ahmet Günes ikke efter en årrække i det samme job i bilbranchen. Han havde kompetencerne til jobbet, levede op til organisationens krav, men passionen for arbejdet var forsvundet. Ahmet Günes valgte derfor at skifte karrierespor og blive projektleder for sit eget talentudviklingsprojekt ”Lead the talent”, hvor han fik passionen igen og drev sit talent videre med stor succes. I 2012 vandt hans projekt om lederudvikling af nydanskere med anden etnisk baggrund en integrationspris, og samme år blev han kåret som et af de 100

største talenter inden for erhvervslivet i Danmark af Berlingske Business. I dag giver han sine erfaringer med talentudvikling videre. ”For at få succes skal du finde ud af, hvad der driver dig. Stil dig selv tre spørgsmål. Har du passionen for det område, du arbejder med? Har du kompetencerne til dit job? Og lever du op til din virksomheds krav? Kan du svare ja til alle tre spørgsmål, udnytter du dit potentiale fuldt ud. Hvis ikke, må du arbejde med dig selv”, siger Ahmet Günes, som er foredragsholder på Finansforbundets kommende FOKUS-arrangementer ”Dit talent – din fremtid” og ”Innovation og kreativitet”.

Mangfoldighed giver resultater på bundlinjen Ud over talentudvikling er Ahmet Günes også meget optaget af innovation i virksomheder. Og han mener, at der er et stort potentiale for at arbejde med innovation i den finansielle sektor. Han har tidligere arbejdet med Nykredit, og her fik han en oplevelse af en bank, der havde en professionel tilgang til at løse opgaver og var optaget af at tænke mangfoldighed ind i sin bankvirksomhed. Det sidstnævnte er ifølge Ahmet Günes nøglen til at skabe innovation og kreativitet i en virksomhed. ”Innovation handler om at tilegne sig et nyt mindset og en ny tilgang til udvikling. Når vi taler innovation i en virksomhed, handler det om at få alle med. Der er flere undersøgelser, der viser, at de virksomheder, der formår at bruge diversiteten og forskelligheden blandt deres medarbejdere, præsterer meget bedre. En mangfoldig medarbejdergruppe giver mange flere input, og det er de input, du skal bruge for at udvikle din virksomhed”, siger Ahmet Günes og uddyber: ”Virksomheder, som kun arbejder med innovation på et strategisk niveau, misser ting omkring brugeren, som for eksempel kunderådgiveren, der har den daglige kontakt med brugeren, har en bedre indsigt i. Så innovation skal ikke kun ske i en it- eller HR-afdeling for den sags skyld. Det skal også helt ned på det lokale bankniveau”. ¢

Foto: Scanpix

FOKUS-arrangement

Finans Februar 2014

Gør et pitstop i din karriere

job & karriere

Har du kørt 120 km/t uden at reflektere over, om du er det rette sted i din karriere, eller om du gør det, du vil, så har du nu muligheden for at gøre et pitstop med et kursusforløb som både indeholder masterclass og coaching ledet af de to erfarne konsulenter Kim Gørtz, filosof, Ph.d. og kreativ proceskonsulent Kim Dalum Af Sabina Furbo

Er du vant til at lykkes godt i dit arbejdsliv, at performe over normen, levere overskud og bedre resultater end forventet, men aldrig haft muligheden for lige at reflektere over, om der var noget, der kunne gøres anderledes eller måske rykke dig endnu længere i din karriere, så har Finansforbundet et unikt tilbud til dig, nemlig kurset: ”Gør et pitstop i din karriere – et intensivt kursus med coaching og masterclass”. Kurset leveres af Copenhagen Coaching Center, EMCC-akkrediteret, og ledes af Kim Gørtz, filosof, Ph.d., og chefkonsulent Kim Dalum, kreativ proceskonsulent. Begge har mange års erfaring med coaching af ledere, forretningsfolk og karriereorienterede mennesker. ”Det handler om, at deltagerne bliver klar over i hvilken udstrækning, de skal rykke på noget, hvad der vil forhindre dem i at rykke, og hvordan de kan gå videre med de muligheder, som viser sig for dem via deltagelse i kurset og via coachingseancerne”, siger den ene af de to undervisere filosof og Ph.d. Kim Gørtz, der understreger, at kurset giver nogle helt konkrete redskaber til at komme ud af indgroede vaner til fordel for deltagerne selv og den virksomhed, de er en del af. ”Vores erfaring siger os, at mange ofte har brug for det lille ekstra til at komme videre i deres karrierer, og for mange er sådan et forløb det, der giver den væsentlige forskel i den målsætning”, siger kreativ proceskonsulent Kim Dalum. Kurset er bygget op som et coaching-

Kommende arrangementer I de kommende måneder kan du blandt Kim Gørtz (tv.) og Kim Dalum vil hjælpe deltagerne ud af indgroede vaner.

meget tilmelde dig: 26/2

Update Fremtidens

medarbejder A/S -

København

forløb, der består af tre coachingsamtaler med refleksion og to et-dag masterclass seminarer, hvor faglige input er i højsædet. Hele forløbet strækker sig over otte uger, og skydes i gang med en individuel coachingsamtale den 7 eller 11. april. Herefter følger et en-dagsseminar den 23. april, hvor deltagerne arbejder med at få afklaret deres fokusområder, og hvilke områder de kan arbejde videre med for at rykke i arbejdslivet. På andet seminar den 19. maj skal deltagerne arbejde videre med, hvordan de kan realisere deres muligheder, og imellem de to seminar den 7.-8. maj er der en gruppecoaching, mens hele forløbet afrundes med endnu en runde individuelle coachLæs mere og ing-samtaler den 3.-4. juni. tilmeld dig på Prisen for forløbet er finansforbundet.dk /fokus 3000 kroner, og foregår i Finansforbundet. Dog foregår gruppe-coachingen uden for Finansforbundets lokaler. ¢

26/2

Update Finansforbundet

University - 25 år der

ændrede dansk realkredit

- København

4/3

Update Dit talent – din

fremtid - København

6/3

Temadag Intro til pro-

jektledelse for IT-profes

sionelle (IT) - København

15. – 16/3 Kursus Præsentationer

der fænger – sæt billeder

på - Kobæk Strand

17/3

Temadag Fokus og per-

formance med mindful-

ness - Aarhus

18/3

Temadag Innovation og

kreativitet - København

18/3

Temadag Glæde og per-

formance – tag kontrollen

- København

22. –23/3 Kursus Bryd vanen

og tænk nyt -

Kobæk Strand

medlemsdemokrati

Finans Februar 2014

medlemsdemokrati

Pensionsholdere i Nordea Liv & Pension er medejere af Tryghedsgruppen, der ejer forsikringsselskabet Tryg A/S. Reelt har de mulighed for tilsammen at hente 10 milliarder kroner, hvis de slutter sig sammen. Men det er de færreste, der er klar over det Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Med 1,2 millioner medlemmer er TryghedsGruppen en stor forening. En stor forening, der med sine årlige velgørende donationer, under binavnet TrygFonden, har en vis betydning i samfundet. En forening, som i kraft af sit ejerskab af Tryg A/S er god for mere end 30 milliarder kroner. Men hvordan ville foreningen se ud, hvis alle dens medlemmer vidste, at de var medlemmer. Hvis de vidste, at de kunne være med til at bestemme, om milliardformuen skal bruges til velgørenhed eller til lavere forsikringspræmier? De spørgsmål er der ingen, der har svaret på. Forsikringsselskabet Trygs særlige historie har gjort, at TryghedsGruppen i dag har 300.000 af sine medlemmer i et helt andet selskab, nemlig livs- og pensionsforsikringskunderne i Nordea Liv & Pension. Alligevel har de principielt medbestemmelse i Tryg A/S via aktiemajoriteten, som ligger i TryghedsGruppen. Og Nordea-medlemmerne har krav på 35 procent af den store formue, i tilfælde af at et flertal beslutter at opløse foreningen. Dette er situationen efter et rodet historisk forløb, som en af finanskrisens opryddere, tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen, nu foreslår at få udredt en gang for alle via en delvis udlodning af TryghedsGruppens formue. En udlodning, der i praksis vil betyde, at TryghedsGruppen køber medlemmerne i Nordea Liv & Pension ud af foreningen for de godt 10 milliarder kroner, som de ifølge foreningens vedtægter ville være berettiget til, hvis man nedlagde TryghedsGruppen smba i dag.

Trygs kunder glemte ejerskabet Foreningen TryghedsGruppen smba (selskab med begrænset ansvar) er en helt særlig størrelse i den finansielle sektor og i dansk erhvervsliv i det hele taget. I årtier har den levet sit eget lukkede liv uden at inddrage sine medlemmer i beslutningerne. Uden valg til foreningens øverste myndighed, det 70 mand store repræsentantskab. Mest kendt har foreningen nok været under binavnet TrygFonden, som årligt donerer mere

end en halv milliard kroner til velgørenhed. Men TrygFonden er i retlig forstand ikke en fond. Alligevel har TryghedsGruppen i flere årtier ageret og kommunikeret, som om den var en fond. Ifølge imageundersøgelser er TrygFonden den næstmest kendte fond i Danmark efter Mærsk-fonden. Men hvor mange af foreningens medlemmer der i dag kender til TryghedsGruppen og deres egne muligheder for at opnå indflydelse på foreningens formål via medlemsdemokratiet – det er der ikke gennemført undersøgelser af. Tryg, som vi kender det i dag, var indtil 1991 organiseret som et gensidigt skadeforsikringsselskab, der ejede et livsforsikringsselskab. Skadeforsikringsselskabet var ejet af de til enhver tid værende forsikringstagere, der oprindeligt hæftede gensidigt for hinanden. Det var sådan, Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør i Midtbank og Føroya Banki, huskede sit forsikringsselskab, da han i 2005 kom hjem fra Færøerne og læste i avisen, at Tryg Forsikring havde besluttet at lade sig børsnotere. Som gammel kunde i såvel Tryg Skade som i Tryg Liv var han medejer, men han havde ikke hørt noget om, hvorfor Tryg skulle på børsen. ”Jeg tænkte, at det var da mærkeligt, Tryg er jo et medlemsejet selskab. Og jeg er da kunde i Tryg – jeg har en forsikring der. Jeg kunne ikke se, hvad Tryg skulle på børsen for. I et medlemsejet selskab tilpasser man jo blot egenkapitalen til behovet. Hvis kapitalen er for lille, må man hæve præmierne. Hvis den er for stor, sætter man præmierne ned”, fortæller Jørn Astrup Hansen. Det gik op for Astrup, at siden 1991, da Tryg placerede forsikringsforretningen i aktieselskaber ejet af to andelsselskaber, Tryg Skade amba og Tryg Liv amba (se figuren), havde der slet ikke været valg til repræsentantskabet. Bestyrelsen havde opstillet sine egne kandidater, som kom ind uden kampvalg. Kunderne, der ejede det hele, var ikke blevet spurgt om noget, i de 15 år der var gået. ”De fleste kunder har jo ikke tænkt over, at de er medejere. Ingen har været med fra starten af. De har ikke tænkt ••

medlemsdemokrati

Finans Februar 2014

over den gensidige hæftelse, for den blev aldrig gjort gældende. Derfor var der heller ingen, der spekulerede over ejerforholdet. Historien fortonede sig”, siger Jørn Astrup Hansen.

de valg, der er bag det nuværende repræsentantskab på 70 medlemmer. Altså en valg-deltagelse på godt 9 procent af de 1,2 millioner medlemmer. ”Det synes vi er fantastisk, at vi kan mobilisere det demokrati. Vi arbejder meget på at udbygge vores medlemsdemokrati og er meget stolte af det. Det er en af de ting, vi arbejder målrettet på at styrke yderligere”, siger bestyrelsesformanden. Bestyrelsen har dog ikke nogen strategisk målsætning for, hvor høj valgdeltagelsen skal være.

Spirende demokrati Jørn Astrup, der efter sin hjemkomst af Berlingske Tidendes erhvervsredaktør var blevet bedt om at skrive klummer til avisen, satte sig for at undersøge, hvad der var sket i TryghedsGruppen. ”Men jeg kunne ikke komme i dialog med bestyrelsen. Formanden ville ikke mødes med mig. Og jeg fik tågede svar på klare spørgsmål”, forklarer han. Mulig Nordea-udskillelse Sammen med en række andre forsikringstagere dannede han foreningen ”Trygsagen”, der skulle varetage forsikringstagernes Da støvet havde lagt sig efter årene med opkøb, fuinteresser i TryghedsGruppen. Astrup fik bevilliget fri proces til sioner, frasalg og børsnotering, var medlemmerne i at føre sag mod TryghedsGruppen ved Østre Landsret og siden livsforsikringsselskabet placeret i Nordea Liv & PenHøjesteret. Han påstod, at TryghedsGruppen skulle opløses ved sion. Dog stadig med medlemsindflydelse på Tryg dom, fordi bestyrelsen uden at spørge forsikringstagerne havde og med ret til en andel af formuen, hvis Tryghedssolgt 40 procent af Tryg A/S og derved gjort det umuligt at drive Gruppen opløses. Men det er alene kunderne i forsikringsselskabet i forsikringstagernes interesse. På det tidspunkt Tryg, som er det indtjeningsmæssige grundlag for lykkedes det Astrup at ruske lidt op i både medlemmer og bestyformuen. Siden 2002 er TryghedsGruppens formue femdoblet. Den samlede formue inklusive børsværrelse, og i 2008 blev han valgt ind i repræsentantskabet. ”Indtil jeg kom ind, havde der ikke været kampvalg. Man kunne dien af Tryg-aktierne var ved udgangen af 2012 cirka sidde i repræsentantskabet i 25 år. Der var dengang sædvanligvis 29 milliarder, og den stiger fortsat. kun et møde om året – det tog to og en halv Derfor mener Jørn Astrup, at en delvis udlodning vil være til fordel time, og det fik man 50.000 kroner for”, siger ”Det står ikke mejslet Jørn Astrup, der af Finansiel Stabilitet i 2008 fik for begge med-lemsgrupper. i sten, at Tryghedstil opgave som bestyrelsesformand at rydde op ”Jeg forestiller mig, at man indsætter Gruppen skal bruge i EBH Bank og siden som direktør i Eik Banki. Nordea-andelen, de godt 10 milliarder Højesteret afviste i 2010 Astrups påstand om, forsikringstagernes kroner, på de enkelte forsikringsat TryghedsGruppen skulle opløses ved dom. penge til almennyttig tageres konti i Nordea Liv & Pension Dermed stod det klart, at det er medlemmernes i forhold til værdien af den opspavirksomhed. Formålet eget ansvar at engagere sig, hvis de ønsker en ring, de har i forvejen. Det skal godkom ind i vedtægterne, kendes af myndighederne. Og her må anden dagsorden i TryghedsGruppen. man kunne argumentere for, at det Men interessen for Tryg-sagen steg, og der da TryghedsGruppen begyndte at komme kampvalg i TryghedsGrup- levede sit liv med rygskal være skattefrit, fordi man bliver pens regioner. beskattet på udbetalingstidspunktet”, gen til omverdenen. Sidste år blev Jørgen Huno Rasmussen ny siger Jørn Astrup Hansen. Medlemmerne er formand for bestyrelsen. Han havde siddet i For den enkelte pensionsforsialdrig blevet spurgt” repræsentantskabet sammen med Jørns Astrup, kringstager vil det betyde, at den årder sidste år faldt for aldersgrænsen. Han er Jørn Astrup Hansen lige pensionsudbetaling bliver melenig med Jørn Astrup i, at TryghedsGruppen lem syv og otte procent større end det, den var beregnet til ultimo 2012. tidligere var for lukket og udemokratisk. Men det er TryghedsGruppens ”Jørn Astrup havde ét fornuftigt synspunkt, bestyrelsesformand ikke enig i. Han peger på, som jeg deler, og det er, at vi skal have mere åbenhed og transparens. Den proces var vi imidlertid flere i repræsentantskabet, som at foreningens formål er at uddele penge til havde indledt mange år før Jørn Astrup, med indførelse af kortere tryghedsskabende aktivi-teter til gavn for samvalgperioder og åremålsbegrænsning i bestyrelsen. Vi er heldigvis fundet – det står nu i vedtægterne. Og derfor er der i bestyrelsens optik kun to muligheder: Enkommet langt i dag med at skabe åbenhed og demokrati. Og vi vil ten fortsætter man med at uddele til velgørenhed, videre ad det spor”, siger Jørgen Huno Rasmussen, der tidligere har været koncernchef i FLSmidth og i dag er professionelt beeller også opløser man hele for-muen og nedlægstyrelsesmedlem, blandt andet i Lundbeckfonden. ger TryghedsGruppen: ”Efter dommen i 2010 var der en diskussion i TryghedsGruppen begyndte at sende valgsedler ud til medlemmerne, så de ikke selv skulle rekvirere dem. Og fra i år, hvor der er repræsentantskabet om lige netop det spørgsmål. valg i Region Nordjylland, er det muligt at stemme digitalt via interSkal man donere til velgørenhed eller til gavn for nettet. I de seneste fem år har i alt 110.000 medlemmer stemt ved forsikringstagerne. Og 98 procent af stemmerne i

Finans Februar 2014

medlemsdemokrati

Pensionsholdere i Nordea Liv & Pension er medejere i Tryghedsgruppen 1 2 3 1991 2000 2002 Tryg omdannes fra g/s til a/s Nordea overtager Tryg TryghedsGruppen køber Skade tilbage

1 I 1991 ejer Liv- og Pensionskunderne skades -og livsforsikringsselskabet, som medlemmer af andelsselskabet Tryg Liv amba

Tryg Skade amba Tryg Liv amba TryghedsGruppen smba *) 2 65% 35% 5,8% Tryghedsgruppen sælger både Liv- og Skadeselskaberne til Tryg holding a/s Nordea ab Nordea ab Tryghedsgruppen *) Nordea. Som betaling får tryghedsgruppen aktier i Nor 100% 100% 100% 100% dea AB. Alle forsikringstagerne ejer stadig Tryghedsgruppen. Tryg Skade A/S Tryg Skade A/S Nordea Liv & Pension Tryg (Skade) 3 100% 100% I 2002 køber Tryghedsgruppen Skadesforsikringsselskabet Tryg Liv A/S Tryg Liv A/S Tryg A/S tilbage fra Nor dea. Men Nordea beholder Livsforsikringensdelen, som nu *) TryghedsGruppen er ejet af livs- og skadesforsikringskunderne i forholdet 35:65. Nordea Liv & Pensionskundernesandel af Tryghedsgruppen svarer til ca. 10 mia. kr. hedder Nordea Liv og Pension. Forsikringstagerne i Nordea Liv amba = andelsselskab med begrænset ansvar & Pension ejer stadig Tryghedssmba= selskab med begrænset ansar. gruppen sammen. med TrygAB= AktieBolag, svensk aktieselskab kunderne i forholdet 35:65.

repræsentantskabet stemte for at blive i donationssporet og videreføre TrygFonden”, siger Jørgen Huno Rasmussen. Dengang var de 70 repræsentanter valgt på i alt 27.000 medlemsstemmer. For at sikre sig, at også fremtidige repræsentanter holder sig til donationssporet, foreslog bestyrelsen at ændre flertalsbestemmelserne: ”Når vi nu var enige om donationssporet, så syntes vi, at vi ville forebygge, at nogen kunne kuppe sig til at udlodde og løbe med nogle af pengene. Derfor ændrede vi på det møde vedtægterne, så der nu skal ¾ flertal til for at ændre formålsparagraffen”, siger Jørgen Huno Rasmussen. Han mener, at en udskillelse af Nordea-medlemmerne vil være det samme som at nedlægge TrygFonden: ”I tilfælde af den heldigvis helt usandsynlige hypotetiske situation, at der skulle opstå det nødvendige store flertal i repræsentantskabet for at udlodde op mod 1/3 af TryghedsGruppens formue til bare den nuværende generation, ville TrygFonden uundgåeligt ophøre, og aktiviteter som for eksempel livredderne på de danske strande ville falde bort sammen med de over 1.000 andre tryghedsprojekter for både nuværende og fremtidens danskere”, siger Jørgen Huno Rasmussen og understreger, at han mener, at det er umoralsk, hvis et flertal af medlemmerne beslutter sig for en delvis udlodning: ”TryghedsGruppens formue er opbygget af vore forgængere gennem 280 år, og repræsentantskabets nuværende flertal føler et moralsk ansvar for at sikre, at formuen kommer til at skabe værdi og tryghed for danskerne ikke bare i dag, men for lige så mange efterfølgende generationer”, siger han. Jørn Astrup mener dog ikke, at almennyttige aktiviteter behøver at lukke ned, selvom repræsentantskabet skulle beslutte

at købe Nordea-medlemmerne ud af foreningen. ”Det står ikke mejslet i sten, at TryghedsGruppen skal bruge forsikringstagernes penge til almennyttig virksomhed. Formålet kom ind i vedtægterne, da TryghedsGruppen levede sit liv med ryggen til omverdenen. Medlemmerne er aldrig blevet spurgt. Når det er sagt, så mener jeg, at TryghedsGruppen sagtens kan fortsætte sine aktiviteter efter en udlodning af Nordea-medlemmernes andel i formuen, hvis skadeforsik-ringskunderne da ønsker det. TryghedsGruppen vil stadig have en fri egenkapital på tre milliarder kroner, og ejerskabet til Tryg, hvor TryghedsGruppen henter sit overskud, vil være intakt”, siger Jørn Astrup og peger på, at 4/5 af TryghedsGruppens formue er kommet til over de seneste 10 år. Men i et nyt repræsentantskab skal der altså nu være ¾ flertal for at ændre vedtægterne og eventuelt formålet med TryghedsGruppen. ”Intet medlem af TryghedsGruppen ejer nogen andel af formuen, det er slået fast med højesteretsdommen. Men det er lige så klart, at medlemmerne bestemmer i fællesskab over formuen. Og det er vigtigt, for det betyder, at man via sin stemmeret bestemmer, hvem der sidder i repræsentantskabet. De er øverste myndighed, og de beslutter, hvordan formuen skal nyttiggøres. Derfor kan de i yderste konsekvens også beslutte at opløse foreningen og udlodde formuen. Det er en ret, man har”, siger Jørgen Huno Rasmussen. ¢

hobby

OL-MEDALJE

Finans Februar 2014

Drømmen om en

12 danske OL-atleter deltager ved vinter-OL i Rusland. Kundekonsulent Lars Vilandt fra Nykredit er en af dem. Taktik, teknik, hård træning og et godt kammeratskab har ført ham og klubkammeraterne fra Hvidovre Curling Club i rødt og hvidt i Sochi. Målsætningen er en femteplads, drømmen en OL-medalje Af Berit Villadsen / Foto: Mads Teglers

Der bliver fejet. Der bliver ”slidet” og kastet med sten i isens skakspil, som curling bliver kaldt. Skakbrættet er imidlertid en curlingisbane, der er overtrukket med vanddråber, som stenene glider på. Og ligesom i skak bliver curlingstenene sat ud fra overvejelser om modstanderens næste to-tre træk. Den 39-årige kundekonsulent i Nykredit Lars Vilandt elsker sporten og har gjort det, lige siden han som 15-årig kastede sin første curlingsten i Hvidovre Idrætscenter, hans mors arbejdsplads og Lars Vilandts alternative fritidshjem, hvor han svømmede og stod på skøjter. I 1989 startede han i Hvidovre Curling Club sammen med otte kammerater. Halvandet år efter var Lars Vilandt den eneste tilbage. ”For mig var det bare naturligt. Jeg havde talent for det. Jeg har både spillet håndbold, fodbold, stået på skateboard og windsurfet rigtig meget. Men cur-ling – det var jeg rigtig god til. Jeg syntes, det var en fascinerende sport. Der var så mange elementer i spillet. Det krævede taktik, teknik og træning for at blive bedre. Og det, at jeg rykkede mig rimelig hurtigt, gjorde, at jeg blev hængende”, siger Lars Vilandt, der er en del af det danske curlinglands-hold Team Stjerne, som deltager i vinter-OL i Sochi i Rusland, der indledes fredag den 7. februar.

Curling på hjernen Lars Vilandt er ansat på en sportskontrakt i en 30-timersstilling i Nykredits kundecenter i København og har været det i et lille år nu. Han kommer fra et job som udviklingskonsulent i Curlingforbundet, og curling har været omdrejningspunktet i det meste af Lars Vilandts liv. Han har adskillige EM- og VM-deltagelser på bagen samt et udlands-

ophold i Schweiz, hvor han i halvandet år åndede curling. Han trænede og arbejdede i en curlinghal og boede sammen med en schweizisk kæreste og curlinglandsholdsspiller. I dag er han gift og har tre børn – vel at mærke med en kone, der aldrig havde hørt om curling, da de mødte hinanden. Det har hun så i dag. For sporten kræver meget rejsetid og en supermor derhjemme. Og det sker, at hans mellemste barn Noah på seks år ringer og ikke kan forstå, hvorfor far er væk igen. Vinter-OL i Rusland er Lars Vilandts andet. Hans første var i Vancouver i Canada i 2010, og den oplevelse har bogstaveligt talt prentet sig ind i kroppen på ham. Fem olympiske ringe i farver præger hans venstre overarm under den hvide T-shirt. Og han lyser op, når han taler om fyldte curlinghaller med 5.000 tilskuere og efterfølgende autografsessioner. Canada har 1,2 millioner registrerede curlingspillere mod Danmarks 1.200, hvoraf en sjettedel spiller i Hvidovre Curling Club, som er den bedste herhjemme.

Sportspsykologen følger med Med sine 39 år er Lars Vilandt alderspræsident på curlinglandsholdet. Men 39 år er ingen alder i curling. En af OLvinderne i curling i 2006 var 50 år, og modsat mange andre sportsgrene starter curlingspillere forholdsvist sent. De yngste er otte år, men i Hvidovre anbefaler curlingklubben, at spillerne er 10-12 år gamle, fordi de så er mere fysisk udviklede. For curling er en fysisk udfordrende sport. Spillerne kaster med 20 kilo tunge sten, og det kræver styrke i overkroppen og stærke ben. Ben, der i øvrigt også skal kunne gå fire-fem kilometer, som de bedste fejere gør i løbet af en kamp, som typisk varer to-tre timer. Fejningen foregår i de skæveste positioner, og det kræver stærke knæ, ryg og nakke. Dertil kommer så det mentale arbejde, som kan afgøre en curlingkamp. For at opbygge spillernes mentale styrke går landsholdsspillerne til sportspsykolog individuelt en gang om måneden og hver 3. eller 4. uge sammen

Finans Februar 2014

hobby

”Jeg elsker curlingen, kammerat-skabet og kicket ved at spille de store mesterskaber. Det er fedt, og jeg har ikke tænkt mig at sætte curlingskoene endnu. Jeg fortsætter fire år”, siger Lars Vilandt

med holdet. Og sportspsykologen er også med til OL. ”Vi taler meget om, hvordan tingene udefra kan påvirke os. Hvad vi skal fokusere på i en kamp, og hvad der er bedst for os at arbejde med i vores indre, som gør, at vi spiller godt. Vi taler om, hvordan arbejde, familie, kolleger, venner, pressen og alt muligt udenom kan påvirke os. Så vælger vi, hvilke ting vi skal tale om, og hvilke ting vi skal lukke ned for”.

Team Stjerne Team Stjerne fra Hvidovre Curling Club repræsenterer Danmark til OL. Holdet består af fem spillere: Mikkel Adrup Poulsen, Troels Harry, Johnny Frederiksen, Lars Vilandt og skipper Rasmus Stjerne.

Så lukker vi ned At lukke ned for omverdenen er noget, som Lars Vilandt arbejder meget med. Efter hver curlingkamp evaluerer Team Stjerne-spillerne indsatsen i omklædningsrummet og tager tre gode ting og tre dårlige ting med sig. Og så er der lukket og slukket, som han siger. Samme udtryk bruger han om at gå fra sit arbejde. Når han forlader Nykredit, parkerer han alt, hvad der hedder Java-nedbrud, bevillinger af overtræk, åbninger af dankort, mails, telefoner og så videre. Det er alt sammen støj på linjen, når man i curling skal sætte den afgørende sten, der kan sende Danmark ind eller ud af medaljekampen ved OL. For selvom den officielle målsætning er en topfemplacering, er drømmen en OL-medalje og gerne flere. ”Jeg elsker curlingen, kammeratskabet og kicket ved at spille de store mesterskaber. Det er fedt, og jeg har ikke tænkt mig at sætte curlingskoene endnu. Jeg fortsætter fire år. Masimalt. Der er snak om, at der skal være VM i Esbjerg i 2018. Der kunne jeg godt tænke mig at slutte min karriere, hvis jeg stadigvæk er god nok. Og Læs mere om de danske deltagere ved vinter-OL på hjemmesiden så kan jeg også lige nå Ol2014.dif.dk at få OL i Korea med”. ¢

det juridiske hjørne

Finans Februar 2014

Godtgørelse til afskedigede over 60 år Der er nu nyt i sagen om godtgørelse efter § 2a i funktionærloven, som man kan få, hvis man afskediges efter mindst 12 års ansættelse Af Mette Bruun, juridisk konsulent

Tidligere var en medarbejder, der ved fratrædelsen kunne få udbetalt alderspension fra sin arbejdsgiver, efter fast dansk retspraksis afskåret fra at få fratrædelsesgodtgørelse, uanset om medarbejderen ønskede at gå på pension eller ej. Selvom man aldersmæssigt er berettiget til at gå på pension, kan man godt have et brændende ønske om at fortsætte på arbejdsmarkedet, og man kan meget vel have behov for fratrædelsesgodtgørelsen for at lette overgangen til et nyt arbejde. Spørgsmålet om, hvorvidt den gældende praksis kunne være aldersdiskriminerende, blev rejst ved Vestre Landsret, der inddrog EU-domstolen i sagen. Sagen blev omtalt i medierne som “Ole Andersen- sagen”. EU-domstolen vurderede, at den danske retspraksis var i strid med EU-reglerne, hvorfor arbejdsgiver valgte at udbetale fratrædelsesgodtgørelse til Ole Andersen, som ikke ønskede at gå på pension, selvom han kunne. Ole Andersen-sagen har affødt en række nye sager, idet spørgsmålet om, hvornår man har forfulgt sin erhvervsmæssige karriere, ikke er helt klart. Ole Andersen meldte sig i første omgang ledig og modtog dagpenge, hvorefter han startede egen virksomhed. Men hvad med de medarbejdere, som kun melder sig ledige for en kortere periode, dem, som er sygemeldte, dem, som går på efterløn, dem, som går i deltidsarbejde, og så videre. Det har vi stadig ikke en præcis afklaring af.

Højesterets dom Højesteret har fredag den 17. januar 2014 afsagt dom i 15 sager om rækkevidden af funktionærlovens § 2a for medarbejdere mellem 60 og 65 år. Sagerne er en udløber af Ole Andersen-sagen. De 15 sager blev i første omgang afgjort ved Østre og Vestre Landsret i april 2013, hvor det blev slået fast, at afgørende for, om man har krav på fratrædelsesgodtgørelse, er, om man reelt har forfulgt sin erhvervsmæssige karriere efter fratrædelsen. Det er værd at bemærke, at landsretten anser en periode med 4½ måneds ledighed og aktiv jobsøgning for at være tilstrækkeligt.

Højesteret når helt på linje med landsretten frem til, at der må foretages en konkret bevismæssig vurdering af, om pågældende medarbejder må antages midlertidigt at have givet afkald på alderspension med henblik på at forfølge en erhvervsmæssig karriere. Vurderingen må foretages i hver enkelt sag, og sikkert er, at der stilles ganske store krav til jobsøgningsaktiviteternes tidsmæssige udstrækning og omfang.

Lovgivning Højesteret finder, at der ikke kan udledes generelle retningslinjer for, hvornår man opfylder betingelserne for at få fratrædelsesgodtgørelse. Sådanne retningslinjer må lægges fast politisk, hvorfor det er op til lovgivningsmagten at foretage en ændring af funktionærloven. Højesterets dom betyder derfor, at der, indtil der kommer en lovændring, også fremover hersker usikkerhed om, hvornår man som opsagt medarbejder over 60 år har gjort tilstrækkeligt for at forfølge sin erhvervsmæssige karriere og dermed har krav på fratrædelsesgodtgørelse. På den baggrund er Finansforbundets fortsatte råd til de medlemmer, som ikke får udbetalt fratrædelsesgodtgørelse fra deres arbejdsgiver, og som har et reelt ønske om at fortsætte på arbejdsmarkedet, følgende: • Sørg for at rejse kravet over for arbejdsgiver • Meld dig ledig i a-kassen • Går du på efterløn, bør du jobsøgningsmæssigt agere, som om du var ledig • Gem dokumentation for dine jobsøgningsaktiviteter i både opsigelsesperioden og efterfølgende • Sørg for at holde dit CV med mere opdateret og at benytte dig af jobsøgningsdatabaser med mere. Husk, du kan altid kontakte Finansforbundet, Kredsen eller din faglige repræsentant, hvis du vil vide mere om emnet.

Finans Februar 2014

? Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Seniorgruppe Region Midtjylland Århus

arrangementer

Korsbrødregade 8, 6760 Ribe. Gerne pr. mail. E-mail: finansribe@hotmail.dk Bemærkninger: Husk at tilmelde dig,

Foredrag med Morten D.D. Hansen

før du betaler. Næste arrangement 1. juli

Foredrag og underholdning ved naturvej-

2014: Sommerspil i Varde.

leder Morten D.D. Hansen, en af landets mest kendte naturformidlere. Efter foredraget vil der cirka kl. 13 være frokost.

Seniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland

Tid: Onsdag den 5. marts kl. 11

Museumsbesøg på Christianshavn

Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sa-

Vi mødes til rundvisning og film på

bro

Museet for C.F. Tietgen, bank og

Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning

sparekasser. Efter indtagelse af en god

Frist: 24 marts, angiv venligst medlemsnr.

frokost bevæger vi os til Orlogsmuseet,

Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen

hvor vi bliver indført i Flådens og Søvær-

39, 8471 Sabro. E-mail: kubjerre@adr.dk

nets historie. Tid: 27. februar kl. 10.30

Seniorgruppe – Region Sjælland

Sted: Heerings Gård, Overgaden neden

The Beatles Musical: All you need is love

Vandet 11 (metro eller bus til Christians-

Vejret gør det svært at komme på arbejde

Musicalen er en enestående biografi om

havns Torv, elendige p-forhold). Slut

tidens mest berømte band. Musicalen

cirka kl. 15.30

udføres af kvartetten “Twist & Shout”.

Pris: 150 kr., ledsagere 250 kr., husk

Indtil nu har vi haft sådan en mild vinter, men nu går den vist ikke mere – sneen og isen truer derude. Jeg bor sådan, at jeg er afhængig af offentlig transport, og jeg har ingen bil, så det besværliggør min vej til arbejdet, når vejrforholdene driller! Mit spørgsmål går på, at hvis al udkørsel frarådes, eller hvis S-togene enten ikke kører eller er meget forsinkede, så er det vel ude af mine hænder, at jeg enten ikke når frem på arbejdet eller kommer for sent?

Forestillingen spilles i Falconer Salen på

navn og medlemsnummer ved tilmelding,

Frederiksberg. Vi spiser inden forestillin-

som er bindende

gen på Fortet i Karlslunde, stegt flæsk.

Kontonummer: Reg. 1551, kontonr.

Tid: 15. marts

3719467814

Sted: Bussen samler op følgende steder:

Frist: 17. februar

Nykøbing F, Cementen, kl. 16.00

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj

Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, kl. 16.15

135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23 eller 40

Stensved/Vordingborg, af-/tilkørsel 41,

86 55 23. E-mail: ebm@post9.tele.dk

kl. 16.30

Bemærkninger: Ved afbud refunderes

Rønnede, af-/tilkørsel 37, den store

det beløb, som gruppen kan undgå at

parkeringsplads m/toilet, kl. 17.00

betale. Arrangementer i 2014:

Pris: 350 kr. for medlemmer, ledsagere

10. april: Guidet tur i det gl. Valby og på

500 kr.

Carlsberg

Svar: Det er sådan, at vejrsituationen ikke er arbejdsgiverens ansvar – arbejdsgiveren bør kunne forvente, at medarbejderne møder på job hver dag, men det betyder ikke, at man skal risikere liv og lemmer for at undgå at blive fyret. Det, man skal gøre, er at give sin arbejdsgiver besked så hurtigt som muligt om, at man ikke kan nå frem på grund af vejret, eller at man for eksempel kommer for sent på grund af vejret. Man kan ikke blive opsagt eller bortvist, fordi man er nødt til at blive hjemme på grund af vejret, hvis man har givet besked om det. Dog har man ikke krav på løn for udeblivelse på grund af vejrforholdene. Det, man kan risikere, er, at ens arbejdsgiver trækker en i løn eller kræver, at man bruger af sin ferie eller sin eventuelle afspadsering. Der kan dog på nogle virksomheder være indgået aftaler om, at arbejdsgiveren alligevel betaler løn i disse situationer, så du må undersøge, om det kunne være tilfældet på jeres arbejdsplads.

Kontonummer: 45153348412329

17.-19. juni: Tur til Bogense, Middelfart og

Frist: 21. februar

Fredericia (her er der endnu plads)

Tilmelding til: Grete Fagerberg.

28. august: Helsingør

E-mail: ghf@post11.tele.dk

27. november: Julefrokost på Marienlyst,

Venlig hilsen Christina Nøhr Lørrits, advokat

Frist: 13. marts

Med venlig hilsen M. Andersen

Helsingør Seniorgruppe Region Syddanmark – Ribe

Seniorgruppe Region Nordjylland

Foredrag v. Ruth Brink Christensen

Arrangementer i 2014

Ruth Brink Christensen holder et spæn-

Tirsdag den 13. maj 2014: Kør selv-tur

dende og medlevende foredrag om det at

til Læsø

være “mor” for udsendte danske soldater.

Torsdag den 11. september: Udflugtstur

Tid: 20. marts kl. 11.30-16

med bus

Sted: Restaurant Parken, Søvej 9, 6700

Mandag den 1. december: Julefrokost i

Esbjerg

Europahallen

Pris: 100 kr. for medlemmer og 220 kr. for ledsagere. Drikkevarer er for egen

Yderligere oplysninger om arrangemen-

regning

terne og tilmelding i kommende numre

Kontonummer: 6266790293, reg.nr.

af Finans.

2430 Nordea Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen,

••

Arrangementer

Finans Februar 2014

Seniorgruppe Region Midtjylland – Ringkøbing

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Arrangementer i 2014 April: besøg på Anker Fjord Hospice, Hvide Sande 20. august – 22. august: 3-dages bustur til Helgoland og Nordfriesland 23. september: MølleCruise med DFDS Seaways fra Esbjerg til Horns Rev

Seniorgruppe Region Midtjylland – Århus Foredrag med Morten D.D. Hansen, 5. marts

Seniorgruppe Region Syddanmark – Ribe Foredrag v. Ruth Brink Christensen, 20. marts

Seniorgruppe – Region Sjælland The Beatles Musical: All you need is love, 15. marts

Seniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland Museumsbesøg på Christianshavn, 27. februar

25. november: Julefrokost, Anlægspavillonen i Holstebro Nærmere oplysninger om arrangemen-

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse,

terne og tilmelding i de kommende

der er anført i annoncen.

numre i Finans.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Bestyrelsen består af: Formand Bodil Schjelde, Kibæk, Birthe Mikkelsen,

Navn:

Bording, Olaf Siggaard, Herning.

Medlemsnr.: Adresse:

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer. Generalforsamlinger NYKREDS

Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

navia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300

skab til godkendelse og decharge

København S.

samt fremlæggelse af budget for det

Fra klokken 16.30 vil der blive serveret

kommende år

en lettere buffet.

5. Indkomne forslag:

NYKREDS afholder generalforsam-

Generalforsamlingen er kredsens øver-

a. Fra bestyrelsen

ling lørdag den 29. marts 2014 klokken

ste myndighed, og alle medlemmer er

b. Fra medlemmerne

09.00 på Hotel Koldingfjord, Fjordvej

velkomne.

6. Valg af:

154, 6000 Kolding.

Delegerede og stemmeret

a. Formand (i lige år)

NYKREDS har per 01.01.2014 i alt 57

Det er kun delegerede, som har stem-

b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år

ledige og 16 hvilende medlemmer. I hen-

meret.

c. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år

hold til vedtægterne kan der af og blandt

Den faglige repræsentant er ansvarlig

d. 2 interne revisorer for 1 år

disse medlemmer vælges 5 delegerede.

for valg af delegerede og suppleanter i

e. 1 revisorsuppleant for 1 år

Forslag til delegerede blandt ledige og

egen virksomhed. Vi sender en mail om

7. Eventuelt.

hvilende medlemmer skal være forman-

valg og udpegning af delegerede til den

Kandidater til valg og andre forslag

den Leif Vinther i hænde senest den 21.

faglige repræsentant i løbet af februar.

Hvis du har forslag til valg eller andre

februar 2014. Dette kan ske på mail til

Har I ingen faglig repræsentant eller til-

forslag, som du ønsker behandlet på

lbv@nykredit.dk.

lidsmand, sender vi en mail til dig, hvor

generalforsamlingen, skal du indsende

Såfremt der indkommer flere end 5

vi beskriver din mulighed for at stille op

det til Kreds Øst senest fredag den 7.

forslag til delegerede, vil NYKREDS for-

som delegeret (husk at ajourføre din

marts 2014.

anledige afholdt valg.

mailadresse via hjemmesiden).

Modtager vi dit forslag senere end

Dagsordenen for generalforsamlingen

Er du ledig og ønsker at blive delegeret,

denne dato, kan det ikke behandles på

er ifølge vedtægterne. Forslag, der øn-

afholder vi valg klokken 17.00 blandt alle

generalforsamlingen.

skes behandlet på generalforsamlingen,

fremmødte ledige.

Senest to uger før generalforsamlin-

må være formanden i hænde senest 14

Dagsordenen ifølge Kreds Østs vedtæg-

gen kan du se følgende på vores hjem-

dage før generalforsamlingen.

ter:

meside:

1. Valg af dirigent

• Endelig dagsorden

2. Valg af stemmeudvalg

• Indkomne forslag

3. Beretning fra bestyrelsen om kred-

• Det reviderede regnskab

Kreds Øst Kreds Øst indkalder dig til ordinær generalforsamling fredag den 4. april 2014 klokken 17.30 på Radisson Blu Scandi-

sens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regn-

• Kandidater til valgene. Efter generalforsamlingen er der mid-

Finans Februar 2014

generalforsamlinger

dag, og i løbet af aftenen vil der være

gom, når Glam Gang spiller op til dans.

komne forslag på Kredsens hjemmeside.

underholdning af ”Klassens Tykke

Der er tilbud om overnatning i delt dob-

Generalforsamlingen, som er en delege-

Dreng” og uddrag fra ”Den glade enke”

beltværelse, som fordeles efter først til

ret forsamling, er åben for alle medlem-

fremført af 3 meget dygtige unge men-

mølle-princippet, da der er et begrænset

mer, dog er det kun de delegerede eller

nesker. Efter middagen er der mulighed

antal værelser til rådighed.

disses suppleanter, som har stemmeret.

for at få luftet danseskoene, når Glam

Mulighed for tilmelding åbner den 15.

Kreds Syd vil foranledige afholdelse

Gang spiller op til dans. I er velkomne til

januar 2014 og skal ske online via

af valg af delegerede blandt kredsens

at tage tøj på, der passer til musikken,

www.kredsnord.dk.

ledige og hvilende medlemmer. Nær-

som er 70’er-stil. Vi forventer at slutte

Venlig hilsen

mere herom vil blive meddelt de pågæl-

aftenen senest klokken 24.00.

Bestyrelsen i Kreds Nord

dende direkte.

Tilmelding Du tilmelder dig på kredsens hjemme-

Kreds Syd

Stiftende generalforsamling ”Kreds Vest”

side www.kredsoest.dk. Bemærk: ALLE

Kreds Syd indkalder hermed til ordinær

medlemmer og delegerede skal selv

generalforsamling lørdag den 29. marts

Godkender den ordinære generalfor-

tilmelde sig. Sidste frist for tilmelding er

2014 klokken 14.00 på Radisson Blu

samling bestyrelsens forslag om fusion

den 7. marts 2014.

Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1,

med Kreds Nord, vil der klokken 16.00

Har du spørgsmål, er du mere end vel-

8000 Århus C.

blive afholdt stiftende generalforsamling

kommen til at kontakte Evy Grønvall,

Dagsordenen vil som minimum inde-

af ”Kreds Vest”. I forlængelse af denne

telefon 32 66 14 32, eller

holde de punkter, som er angivet i

vil der være festmiddag, underholdning

Jette Petersen, telefon 32 66 14 34.

Kredsens vedtægter § 4.

ved Sko/Torp og mulighed for en svin-

Med venlige hilsner

Forslag til personvalg og andre forslag,

gom, når Glam Gang spiller op til dans.

Kredsbestyrelsen

der ønskes behandlet på generalfors-

Der er tilbud om overnatning i delt dob-

amlingen, skal være formanden i hænde

beltværelse, som fordeles efter først til

Kreds Nord

senest tre uger før generalforsamlingen

mølle-princippet, da der er et begrænset

Kreds Nord indkalder hermed til ordinær

og sendes til: Kreds Syd, c/o Finans-

antal værelser til rådighed.

generalforsamling lørdag den 29. marts

forbundet, Applebys Plads 5, 1411

Mulighed for tilmelding åbner den 15.

2014 klokken 14.00 på Radisson Blu

København K.

januar 2014 og skal ske online via

Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1,

Senest to uger før generalforsamlingen

www.kredssyd.dk.

8000 Århus C.

offentliggøres regnskab og dagsorden

Venlig hilsen

Dagsordenen vil som minimum inde-

for medlemmerne inklusive samtlige ind-

Bestyrelsen i Kreds Syd

holde de punkter, som er angivet i Kredsens vedtægter § 4. Forslag til personvalg og andre forslag,

det koster dit medlemskab

der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest tre uger før generalforsamlingen og sendes til: Kreds Nord, c/o Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. Senest to uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab og dagsorden for medlemmerne inklusive samtlige indkomne forslag på Kredsens hjemmeside. Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer. Alle medlemmer har taleret, men alene aktive og hvilende medlemmer har stemmeret. Stiftende generalforsamling ”Kreds Vest” Godkender den ordinære generalforsamling bestyrelsens forslag om fusion med Kreds Syd, vil der klokken 16.00 blive afholdt stiftende generalforsamling af ”Kreds Vest”. I forlængelse af denne vil der være festmiddag, underholdning ved Sko/Torp og mulighed for en svin-

Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år). Her er de månedlige satser: • Heltid: 240,00 kr. • Deltid (30 timer ugentligt eller derunder): 200 kr. • Ledige, heltid: 150 kr. • Ledige, deltid: 150 kr. • Elever: 120 kr. • Hvilende medlemmer/passive/ pensionister: 50 kr. Er du studerende? Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent

Arbejder du med it? Finansforbundet har en attraktiv dobbeltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned. Er du på orlov? Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig. Det er vigtigt at dit medlemskab er registreret korrekt, da det har betydning for dine rettigheder, f.eks. til faglig og juridisk bistand.

Finans Februar 2014

Klumme

“Ih, hvor er det altså smart …”

alting var bedre i gamle dage. Forleden var jeg en tur i Ikea, og da jeg kom hen til kassen, blev jeg Det er et spørgsmål om, hvorgelejdet hen til selvbetjeningsdan vi skaber værdi for vores kassen af en venlig ung mand. kunder og os selv. Og det er et Sådan er det jo en del steder efspørgsmål om ikke at skylle barterhånden – både i supermarkenet ud med badevandet. derne, på benzinstationen eller For den teknologiske udvikling og digitaliseringen komfor den sags skyld når man skal i mer vi ikke uden om. Den er kontakt med sin bank. Det er jo kommet for at blive, som man meget nemmere, når man bare siger. Og den gør jo på rigtig kan gøre det selv, ikke? af Solveig Ørteby Jeg kiggede hen mod kasmange måder vores hverdag Næstformand sen, hvor andre kunder var i nemmere. Både på arbejde og gang med at bakse rundt med i vores private liv. Men det giver reoler og stegepander og håndmig faktisk værdi at bruge kassen klæder og den scanner, som med personlig betjening frem man bipper varerne ind med. for selvbetjeningskassen. SelvfølJeg valgte at takke nej til tilgelig kan man scanne sine varer, buddet fra den venlige unge men jeg sætter da pris på både mand. Ikke på grund af dovenmødet med et andet menneske skab. Men hvis alle går hen til og den service, der skaber værdi den, så ender du og din kollega for mig og et job på den anden jo faktisk med at miste jeres side af kassen. Det er en del af job, som jeg sagde til ham, da den vare, jeg køber. jeg gik hen imod den kasse, Det samme skal vi og vores lehvor man – helt gammeldags delser også huske på i forhold til – kunne få personlig betjening vores egne arbejdspladser. Og ja, af den slags, hvor man faktisk kunderne kommer til at være i kontakt med banken på alle muogså kan ønske god weekend lige platforme i fremtiden. Men det betyder ikke, at og måske endda udveksle et smil og en tak. Det er håbløst umoderne, jeg ved det godt. Den den personlige kontakt er værdiløs, umoderne og ligeform for menneskelig kontakt og interaktion er ved gyldig. Tværtimod. Vi ved, at den personlige relation at forsvinde stille og roligt i selvbetjening, digitaliog kontakt giver værdi for vores kunder. For de kan sering, procesoptimering og teknologi. Det gør alhelt sikkert klare en masse selv. Men de kan ikke klare ting nemmere og smartere, hedder det sig. Men er det hele. I den personlige relation har vores virkdet egentlig ”work smarter” i det lange løb? somheder et helt afgørende aktiv – nemlig dig. Du gør en forskel, fordi den personlige kontakt og komVi kender jo så udmærket temaet fra vores egen petence er noget værd. Både os mennesker imellem sektor. Men man behøver altså ikke at være så vanvittigt gammel for at kunne huske, hvordan det var og på bundLæs flere politiske kommentarer på at arbejde uden netbank, apps og for den sags skyld linjen hos vores finansforbundet.dk/forbundetmener mails og internet. Det er ikke et spørgsmål om, at virksomheder. ¢

“Kunderne kommer til at være i kontakt med banken på alle mulige platforme i fremtiden. Men det betyder ikke, at den personlige kontakt er værdiløs, umoderne og ligegyldig. Tværtimod”

Finans Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 2 2014. Næste nummer 7. marts 2014 Udgiver Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Mille Skjold Madsen (DJ) mim@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest fredag d. 14. feb. 2014 Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 54.456 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Jasper Carlberg

For tiden søger vi: Erhvervsrådgiver til filialen i Glostrup

Vi er den bank dine kunder helst vil skifte til. Måske skulle du også skifte? Arbejdernes Landsbank er for femte gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ december 2013.

Se mere på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDerne med en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin Tyvenes mareridt

Multifunktionel maskine

Stor driftssikkerhed

Med den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Arbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

CTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikkerhed i det daglige arbejde.

Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Maskinen er tidsbesparende og kundekontakten kan bevares under tællingen.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden. Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen. Morten Vestergaard, Underdirektør

John Flemming Hansen, IT-chef

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

CTcoin Danmark A/S

I Holkebjergvej 138

5250 Odense SV

63 12 75 40

ctcoindanmark@ctcoin.com