Magasinet Finans nr. 3/2008

Finansforbundets magasin nr. 3, 2008

klemt af stress

Hvis du ikke ændrer livsstil, dør du, lød advarslen fra en læge til it-konsulent Aage Hoberg, som sidste år bukkede under for flere års arbejdspres Læs side 14

De sidste 15 år har Bankpension givet et fantastisk afkast.

Spændende, ikke?

De fleste falder i søvn, når de hører om pension, afkast og forrentning.

Og det er der ikke noget at sige til. Tal og procenttegn er jo ikke synderligt interessante for andre end fagfolk.

Så i stedet for at råbe op om vores resultater, bruger vi tiden på at skabe dem.

Det betyder til gengæld, at vores medlemmer kan spærre øjnene op, den dag de får udbetalt deres pension.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

2

Finans marts 2008

indhold Nyheder Nyt rekordår for de ti største banker

04

Leder Vi skal vende blikket udad

07

Da Aages hjerte glemte at slå It-konsulent i Jyske Bank gik ned med stress

14

Fra sparekasse til storbank på et år Historien om bankTrelleborgs endeligt

20

Dansk bankfilial i Sverige Reportage fra Nordea i Malmö

26

Læserbrev Trygfonden er ikke herreløs

29

5 skarpe Til Sydbanks direktør Carsten Andersen

30

Globalt Udråbt til verdens største svindler

45

Vestlige banker rykker til Rusland Vækstpotentialet er enormt

50

Næsten 100 tillidsmænd mere Tillidsmandsvalg var en succes

53

54

Spørgehjørnet Feriegodtgørelse af bonus Medlemsservice Mange vil være stressvejledere

56

Seniorrejser Tre nye rejsetilbud

58

60

Medlemsservice Arrangementer for ledige og seniorer Finansjob Dyrk din markedsværdi

Tema: Klimatruslen

61

Konsulent for kollegerne

Det bedste resultat nogensinde

8-11 Finansforbundets formandskab gør status efter dramatisk OK-forløb

32-43 Klimaforandringer er et af fremtidens største forretningsområder for finanssektoren

46 Lisa Herold Ferbing fra Nordea er frivilligt og ulønnet mentor for sine kolleger

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 3, marts 2008, 17. årgang • Næste nummer 4. april 2008 • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, ys@finansforbundet.dk • Carsten ­Jørgensen (DJ), redaktionsleder, cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk • Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3377 8892, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest fredag den 14. marts. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 54.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Jakob Mark.

Finans marts 2008

3

Nyheder

Flere uafhængige rådgivere

Tror for lidt på sig selv

I øjeblikket har Finanstilsynet 30 ansøgninger liggende fra personer, som ønsker at blive godkendt til titlen ”investeringsrådgiver”. På forhånd havde Finanstilsynet kun forventet 10 eller 15 stykker, ­oplyser vicekontorchef Ulla Brøns Petersen til politiken.dk.

Forbrugerrådet, der som bekendt er kritisk over for bankernes rådgivning, håber, at der kommer flere private finansrådgivere, så bankerne kan få et modspil.

Godt syv ud af 10 af de kvindelige ejerledere mener, at kvinders manglende tro på ­evner og forretningsidéer er grunden til, at der ikke er flere kvindelige ejerledere og iværksættere. Det viser en analyse fra Dansk Industri blandt knap 1.600 mindre og mellemstore virksomhedsejere (MMV'er) – heraf godt 200 kvinder.

Foto: Scanpix

rekordår for de 10 største bankerom tobak En gennemgang af de nyligt offentliggjorte årsregnskaber fra landets ti største banker – Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, FIH Erhvervsbank, Spar Nord, Nykredit Bank, Forstædernes Bank, Amagerbanken og Roskilde Bank – dokumenterer, at 2007 var et særdeles indbringende år for de største danske pengeinstitutter.

Det samlede overskud før skat for de ti banker beløb sig til 57,­ 1 milliarder kroner i 2007 mod 56,8 milliarder kroner året før, viser Nyhedsbrevet Finans gennemgang af årsregnskaberne.

Det er især storbankerne, der trækker resultatfremgangen. Danske Bank, Nordea, Sydbank, FIH Erhvervsbank og Nykredit Bank formåede at øge deres overskud fra rekordåret 2006.

Jyske Bank, Roskilde Bank, Forstædernes Bank, Amagerbanken, og Spar Nord, præsterede et lidt dårligere resultat end i år 2006.

I forhold til 2005 er Sydbanks overskud øget med ikke mindre end 71 procent fra 1.313 til 2.257 millioner kroner.

Foto: Territorium

4

Flere anmeldelser om hvidvask I 2007 fik Hvidvasksekretariatet 1.349 indberetninger om mystiske pengeoverførsler mod 879 året forinden. Antallet er seksdoblet siden 2003, hvor man blot modtog 203 indberetninger, fremgår det af Hvidvasksekretariatets årsberetning.

Hovedparten af dem kommer fra pengeinstitutterne, mens de særlige pengeoverførselsvirksomheder som Western Union og vekselkontorer står for resten.

I løbet af året er 128 mennesker blevet dømt for forbrydelser, der knytter sig til de suspekte pengeoverførsler. En af sagerne handlede om en person, der fik 4,5 millioner kroner ind på sine fem konti i tre forskellige banker. Pengene var franarret en række ofre, der var præsenteret for historier om arv eller lotterigevinster, som de ved at betale penge kunne være med til at få frigivet mod at få en del af udbyttet.

Hvidvask defineres i hvidvaskloven som, når man ”uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnået ved strafbare lovovertrædelser”.

Finans marts 2008

nyheder

Kreditter påvirker klimaet Danske finansvirksomheder er nødt til at forholde sig til klimaspørgsmålet

Midt i februar konstaterede forskere, at isen omkring Nordpolen forsvinder meget hurtigere, end selv de største pessimister havde forudset.

Millioner af mennesker i Indien, Kina, Pakistan og Afrika må flygte fra oversvømmelser, mens ørkenen breder sig andre steder på kontinenterne.

Orkanerne vokser i styrke. Kæmpe skovbrande hærger.

Situationen er alvorlig for klodens klima. Der skal gøres noget. Og det skal gøres hurtigt.

Alle har et ansvar. Og med bankernes centrale placering bliver det væsentligt, hvordan de forholder sig. De sidder på pengekasserne. Derfor kan de stille krav. ”Næste afgørende skridt for virksomheder og regeringer er, at de hver især påtager sig ansvaret for at udvikle en køreplan for miljømæssig bæredygtighed. Og i stedet for at frygte det som en økonomisk dødvægt burde vi forstå bæredygtighed som en kæmpestor vækstmaskine”, skrev direktør for Credit Suisse’ globale investeringsbank Paul Calello i Financial Times efter det økonomiske topmøde i Davos i år.

De investeringer, der bliver foretaget over de næste 10-20 år, får dyb indvirkning på ­klimaet i resten af dette århundrede. ”Vores handlinger nu og over de kommende år kan skabe risici for alvorlige økonomiske og sociale omvæltninger af en størrelsesorden, der kan sammenlignes med de to verdenskrige og den økonomiske depression i første halvdel af det 20. århundrede. Derfor skal der omgående og massiv handling til”, konkluderede sir Nicholas Stern, chef for den britiske regerings Økonomiske Tjeneste og tidligere cheføkonom i Verdensbanken, i den hidtil mest omfattende rapport om problemerne, der udkom i 2006.

Hvad gør bankerne? Tilsyneladende er et lille progressivt segment blandt de største internati-

onale banker ved at indse, at de har et ansvar.

Flere og flere formulerede miljøstrategier og miljøtiltag i løbet af 2007. Ikke bare for at vise samfundssind, men også fordi miljø er en god forretning. Men de danske banker er langt bagefter. ”Jeg synes, det er pinligt”, konstaterede Kim Carstensen, generalsekretær i WWF ­Ver­dens- naturfonden, da han i oktober 2007 deltog i præsentationen af årets udgave af rapporten Carbon Disclosure Project (CDP). Det er en stort anlagt spørgeskemaundersøgelse på vegne af en sammenslutning af investorer fra 315 virksomheder med en samlet kapital på 41.000 milliarder dollar om internationale virksomheders strategier og ind­satser for at reducere udledningerne af drivhusgassen CO2. 2.400 virksomheder havde valgt at deltage, men heriblandt ingen danske finansvirksomheder. Omkring 35 danske finansvirksomheder blev spurgt, men de valgte at svare nej eller undlod at svare. Det var derfor det schweiziske forsikringsselskab, Swiss Re, der lagde lokaler til præsentationen i Danmark.

Direktør Christian Motzfeldt fra Vækstfonden råder de danske banker til aktivt at forholde sig til klimaspørgsmålet. ”Der er ingen tvivl om, at de danske finansvirksomheder bliver nødt til at lære det, for det kommer lynhurtigt. Trenden er, at man ser på andre tal i virksomheden end de finansielle. Man ser på, hvordan virksomheden opfører sig og drives etisk også i forhold til CO2. Der er flere udenlandske investorer og pensionskasser, som har meget fokus på, hvordan virksomhederne opfører sig CO2-mæssigt. De vurderer virksomhedernes fodaftryk, det, de gør for klimaet. Så mange af kunderne, som har meget fokus på miljø, vil kræve det”, siger han. /ET + BV

Foto: Territorium

Læs tema side 32-43.

Finans marts 2008

5

nyheder Foto: Stig Stasig

Elastik i metermål Den ansættelsesgaranti, som Sydbank har givet bankTrelleborgs medarbejdere i forbindelse med fusionen, er markant ringere, end hvad der har været brugt ved andre fusioner, påpeger Finansforbundet ”Det har ikke været på tale, fordi vi har brug for alle de kundevendte medarbejdere på Sjælland”, siger Carsten Andersen, der samtidig understreger, at Sydbank vil gøre alt, hvad de kan, for at hjælpe bankTrelleborgs medarbejdere. ”Men vi har ikke lagt skjul på, at Sydbanks stabsfunktion ligger i Åbenrå. Og det kan have den triste konsekvens, at der vil være nogle ansatte i bankTrelleborgs stabsfunktioner, som vi må skille os af med”, siger Carsten Andersen /JTH

”Der er meget lidt substans i den her tryghedsgaranti. Der er forudsat geografisk og jobmæssig mobilitet, og det er elastik i metermål. Finansforbundet har ved tidligere fusioner set tryghedsgarantier, som er langt bedre”, siger næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen i en kommentar til den ansættelses­ garanti, som Sydbank har aftalt med bank­ Trelleborgs bestyrelse i forbindelse med op­ købet af den sjællandske bank.

Ifølge ordlyden af tryghedsgarantien er de ansatte i ”bankens kundevendte afdelinger på

Sjælland” sikret ansættelse i Sydbank resten af år 2008. Og ansatte, der bliver opsagt inden 30. juni, modtager en måneds løn, ud over hvad de overenskomstmæssigt er berettiget til.

Ved tidligere fusioner i banksektoren er medarbejdere blevet tildelt ansættelsesgarantier helt op til to år af den fortsættende bank.

Men så udstrakt garanti til bankTrelleborgs 230 medarbejdere har ifølge Sydbanks administrerende direktør, Carsten Andersen, ikke indgået i overvejelserne, da man lavede aftalen med Fonden for bankTrelleborg.

Tilbagebetaling af efterløn

Strammere kontrol med banker

Udsigt til flere fusioner

I november sidste år blev det afgjort, at op mod 40.000 efterlønnere skal have efterløn tilbage, efter at de uretmæssigt har fået modregnet feriepenge i deres efterløn. I alt er der 3.200 af FTF-A’s medlemmer, der har penge til gode.

Det kommer til at foregå ved, at de berørte får et brev om det beløb, man vil få tilbage. Der er herefter en 4-ugers indsigelsesfrist, så de, der eventuelt ikke ønsker at få pengene udbetalt, kan nå at sige fra.

Efter fristens udløb udbetaler FTF-A pengene, hvis man ikke har gjort indsigelse. De første udbetalinger vil således ske i marts måned.

Bank Trelleborg-sagen får nu Finanstilsynet til at tage på inspektionstur til de danske banker for at tjekke, om reglerne bliver overholdt ved salg af egne aktier.

Det var en af konklusionerne på et møde mandag den 4. februar, hvor Finanstilsynet, Dansk Aktionærforening, Forbrugerrådet og ­Finansrådet på opfordring fra Erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) mødtes for at tale om Bank Trelleborg-sagen.

Landets små banker må overveje deres fremtid nøje, for de mødes af stadig stigende administrative krav, påpeger bankeksperten Bjarne Jensen, Bjarne Jensen Consult. ”Alle skal overveje fremtiden – men især de små pengeinstitutter. De mødes af stigende krav om f.eks. forbrugerbeskyttelse, indberetninger til det offentlige og stadige administrative forandringer”, siger han til RB-Børsen.

Senest er St. Brøndum Sparekasse pr. 1. ­januar 2008 blevet en del af Sparekassen ­Himmerland.

6

Finans marts 2008

Læs også side 20-25

leder

Vi skal vende blikket udad På trods af den globale finanskrise, som heldigvis kun giver mindre dønninger i Danmark, skal vi ikke ønske os tilbage til den tid, hvor handlen mellem bankerne var nær og overskuelig Gennem det seneste halve år har vi set mørke skyer trække sig sammen over de internationale finansmarkeder. Vi har set, hvordan amerikanske banker har taget alt for store chancer i deres udlånspolitik. Vi har set, hvordan de har givet boliglån til millioner på alt for usikre vilkår. Resultatet har været, at familier er sendt på gaden, og den internationale finansverden er sendt til tælling. I det 21. århundrede er den finansielle verden hverken amerikansk, asiatisk eller dansk. Den er global. Faktisk lige så global som klimaet. Nationale grænser eksisterer ikke længere. Det finansielle marked er ét stort verdensmarked, hvor man ikke handler med den, man deler sprog eller kultur med, men med den, som man kan få den bedste pris hos.

Den globale økonomi har vist sin sårbarhed i de seneste måneder. Men det betyder ikke, at vi skal ønske os tilbage til den tid, hvor handlen mellem bankerne var nær og overskuelig. Den finansielle globalisering har været til gavn for verdensøkonomien, for den økonomiske vækst overalt i verden og dermed også for erhvervslivet, privatkunderne og velfærden i store dele af verden.

Indtil videre ser krisen heldigvis ud til at trække uden om Danmark. Vi har set mindre rentestigninger, men ikke de store konkursbølger. Årsagen er nok, at vi har et langt mere stabilt marked i Danmark, og at vores virksomheder er velkonsoliderede og i det store og hele handler fornuftigt og ansvarligt.

Men krisen, som vi langtfra har set det sidste til endnu, viser med al tydelighed, at den finansielle sektor er sårbar. I Finansforbundet har vi de senere år i stigende grad oplevet, at verden uden for Danmark er rykket tættere på. Det globale perspektiv er til stede i virksomhederne og i sektoren. Vi ser det i vores kredse, hvor samarbejdet med kolleger i udenlandske afdelinger af koncernen fylder mere og mere. Og det er til stede i vores nordiske samarbejde i NFU og i det internationale samarbejde i UNI, hvor vi arbejder for at udbrede den nordiske samarbejds- og forhandlingsmodel med fleksibilitet og sikkerhed.

Vi må aldrig stille os tilfredse med at skue indad. Vi skal hele tiden også vende blikket udad. Vi skal forholde os til og søge påvirkning i en global finansiel verden og markere os som medlem af en international sammenslutning af fagforeninger for finansansatte. Det er det, der gør os til et stærkt forbund.

Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen Finans marts 2008

7

OK-2008

Det bedste resultat nogensinde Finansforbundets formandskab gør status efter et dramatisk forhandlingsforløb om en ny overenskomst med mange op- og nedture

”Vi skal hele tiden være foran. Vi skal have gjort os klart, hvad arbejds­ giverne tænker. Hvad der er vigtigt for dem. Have en plan for, hvad vi selv skal spille ud med. Hvor skal vi forsøge at overraske dem?”

Kent Petersen

Mandag den 11. februar blev det første konfliktvarsel smidt. Det var en frustreret forhandlingsdelegation og en enig hovedbestyrelse, der stod bag, da Finansforbundets formand, Allan Bang, kl. 17.30 overrakte skrivelsen til arbejdsgivernes repræsentanter. Brevet med den lakoniske tekst havde formanden med i lommen for alle tilfældes skyld, men det var bestemt ikke et brev, han havde lyst til at ­overrække arbejdsgiverne.

Men da arbejdsgiverne kom tilbage med det samme, som de havde forladt bordet med ef­ter intense forhandlinger fra torsdag over fredag til natten til lørdag kl. 3.30 – trods en pause på 60 timer – følte de ikke, at der var nogen vej udenom. ”Konfliktvåbnet er ikke noget, vi rasler med for sjov. Det er så frustrerende, fordi det dybest set er tegn på, at vi som forhandlere ikke har været i stand til at løse opgaven og finde et resultat. Og det er et alvorligt skridt med konsekvenser, ingen fuldt ud er i stand til at forestille sig, fordi vi endnu aldrig har oplevet en strejke blandt alle landets finansansatte”, siger Finansforbundets næstformand og hovedforhandler, fortæller Allan Bang.

På det tidspunkt havde forhandlingerne og forberedelserne til forhandlingerne stået på i næsten halvandet år. Medlemmerne var blevet spurgt, arbejdsgrupper havde været nede i alle

8

Finans marts 2008

detaljerne, der var holdt aftalekonference, hvor alle krav var samlet og prioriteret, og i de sidste uger havde de centrale forhandlinger stået på med topforhandlerne fra begge sider, og i Finansforbundet en hovedbestyrelse, der permanent stod på standby og var indkaldt til de

”Jeg har forhandlet overenskomster siden 1987, og ikke to forløb har været ens. Men denne gang har været særlig interessant, og vi har jo været oppe i nogle rammer, vi ikke har set magen til i de sidste 20 år”.

Allan Bang store forhandlingsdage, så de hele tiden kunne tage stilling til de temaer, der var oppe, og de delresultater, der var ved at være i hus. ”Det er en utrolig intens proces, hvor der i flere uger ikke er tid til meget søvn”, siger Kent

Petersen, der fortæller om, hvordan tal, taktikker på den korte bane og strategier på den længere lægger så meget beslag på tankevirksomhed og energi, at det kræver et meget tålmodigt og overbærende bagland at stå distancen. ”Vi skal hele tiden være foran. Vi skal have gjort os klart, hvad arbejdsgiverne tænker.

Hvad der er vigtigt for dem. Have en plan for, hvad vi selv skal spille ud med. Hvor skal vi forsøge at overraske dem? Hvor skal vi give køb?

Og hvor skal vi holde fast med et ”aldrig i 100 år”?

Denne gang var situationen ekstra tilspidset, fordi alles øjne hvilede på de højspændte forhandlinger i det offentlige. Forventningerne var tårnhøje, ikke mindst fordi flere politikere inden valget i november havde været ude og blande sig. ”Derfor var vi også i løbende kontakt med de offentlige forhandlere. Det ville være urealis­ tisk at forestille sig, at arbejdsgiverne som tydeligvis var under pres fra finansministeren, ville gå med til et resultat, der adskilte sig væsentligt fra det, der blev opnået på det offentlige område”, fortæller Allan Bang.

Og man måtte også hele tiden forholde sig til, hvad en konflikt og et sandsynligt offentligt indgreb kunne tilføre.

Da beslutningen om at smide konfliktvarslet

OK-2008

”Der er en balancegang i at afstemme krav, der tager udgangspunkt i enkelte virksomheder, med noget, der dur for hele sektoren, og som alle kan se nytten af”.

Michael Budolfsen

Foto: Stig Stasig

på bordet var taget, begyndte den tunge maskine at rulle i Finansforbundets sekretariat. Skal der konfliktes, skal der være styr på de mindste detaljer. Indkaldelse til møder, uddannelse af konsulenter til at svare på spørgsmål, trykning af 80.000 checks til strejkeunderstøttelse, plan fra revisionen til at styre det, der i en periode bliver det store seddeltrykkeri, produktion af strejkeveste m.m.

Det kræver overblik og præcision at klæde en sektor med næsten 60.000 medarbejdere på til at standse alle finansielle transaktioner i Danmark.

Men selv om supertankere var ved at blive sat i omdrejninger, var der bemærkelsesværdigt stille på det politiske niveau.

Finansforbundet og FA var ikke ude at svine hinanden til i pressen og i landsdækkende annoncekampagner, og arbejdsgiverne hav­de ikke svaret igen med lockout.

Parterne lurepassede. De ventede.

Det, de ventede på, var, at de offentlige forhandlinger skulle komme i hus.

Det gjorde de inden for staten mandag den 18. om formiddagen. 12,8 procent over tre år.

Resultatet fik ikke Finansforbundets formandskab til at juble i første omgang. Rammen på 12,8 procent ville gøre det svært

– meget svært at nå i land med noget, der indfriede medlemmernes mest beskedne forventninger, hvis det skulle omregnes til en toårig overenskomst.

Men efter en nærmere analyse viste det sig ikke at være så dårligt endda på grund af fordelingen over årene, og Kent Petersen slog på tråden til FA’s direktør, Steen A. Rasmussen, for at høre, om der var basis for en uformel kontakt? ”Det er en mental balancegang af de svære. Man skal virkeligt overveje sine ord, før sådan en opringning. Men balancegange er der masser af i sådan et forhandlingsforløb, hvor man både skal være advokat for medlemmerne og djævelens advokat, når man tester forventningerne i forhold til, hvad der er realistisk”, siger Kent Petersen. ”Hele scenariet udspillede sig på en baggrund, der gjorde forhandlingerne vanske­ ligere end normalt”, siger Allan Bang, der på den ene side fortæller om nogle arbejds­ givere, som så med bekymring ud i en lidt mere usikker økonomisk fremtid, og nogle medarbejdere, der følte, at de havde knoklet for sektorens fantastiske resultater akkompagneret af sabelraslen fra mange lønmodtagerorganisationer. ”Og der er også en balancegang i at afstemme krav, der tager udgangspunkt i

enkelte virksomheder, med noget, der dur for hele sektoren, og som alle kan se nytten af”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.

Efter næsten 11 timers forhandling i af­ten- og nattetimerne fra onsdag den 20. februar kunne arbejdsgivernes og lønmodtagernes repræsentanter række hinanden hånden og skrive dokumenterne under tors­dag morgen kl. 5.30. ”Jeg har forhandlet overenskomster siden 1987”, fortæller Allan Bang, ”og ikke to forløb har været ens. Men denne gang har været særlig interessant, og vi har jo været oppe i nogle rammer, vi ikke har set magen til i de sidste 20 år”. ”Det bedste resultat, Finansforbundet nogensinde har lavet”, siger Kent Petersen. ”Nogle medlemmer var hurtigt ude og skælde os ud. Vi blev kaldt kluddermikler og det, der er værre. Men det er gamet, og det er fint med debat. Men vent nu, til vi kommer ud og fortæller om hele pakken.

Jeg kan ikke huske en overenskomst med mere indhold end den, vi nu har lavet. Det er en overenskomst, der gør den finansielle sektor til en attraktiv arbejdsplads”, forsikrer Michael Budolfsen./ET

Finans marts 2008

9

OK-2008

det giver den nye overenskomst Herunder følger nogle af resultaterne i den nye treårige Standardoverenskomst, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har indgået. Hele protokollatet kan læses på finansforbundet.dk

Lønstigning til alle

Ferietillægget stiger

Lønningerne i Standardoverenskomsten bliver reguleret tre gange i overenskomstperioden: I 2008 og 2009 med 4 procent, og i 2010 med 3,70 procent. Alle gange per den 1. juli.

Arbejder du i en virksomhed med en eksisterende eller ny Virksomhedsoverenskomst (VOK), vil din løn stige med mindst 3,0 procent i 2008 og 2009 og 3,2 procent i 2010.

Herudover vil du lokalt kunne få del i puljemidlerne på henholdsvis 1,0 procent per 1. juli 2008 og 1. juli 2009 samt 0,50 procent per 1. juli 2010. Hvordan puljemidlerne skal fordeles, bliver aftalt lokalt ved de kommende VOK-forhandlinger. Sædvanligvis bliver størstedelen af puljemidlerne givet som løn i en eller anden form.

Det er aftalt, at en task force skal undersøge behovet for fremtidige ændringer i pensionsbidraget.

I aftalen om udvalgsarbejdet står der blandt andet, at der er ”… enighed om, at slutniveauet for bidrag til pensionsordninger endnu ikke er nået”.

Fri fredag efter kristi himmelfart

Større pensionsbidrag

Merarbejdssaldo sættes ned til 37 timer

Både længden på og placeringen af orlov ved barsel og adoption er forbedret. Placeringen af fædre- og forældreorlov skal i fremtiden ske efter aftale Hvis man ikke kan blive enig med sin arbejdsgiver, har man lov til at holde de fire ugers fædreorlov i sammenhæng eller delt på to gange to uger.

Forældreorloven med fuld løn til mor og far udvides med to uger til tolv uger. Man kan holde de tolv uger i sammenhæng eller delt på to gange seks uger. Placeringen kan frit være fra uge 15 til uge 60 efter fødslen.

Barselorlov uden løn kan holdes til 60 uger efter fødslen. Virksomheden skal i orlovspe­ rioden betale det samlede bidrag til pension. Ændringerne gælder for børn født den 1. april 2008 og senere.

Den arbejdsgiverbetalte del af pensionsbidrag forhøjes med 0,50 procent for alle medarbejdere.

Dermed er det samlede minimumsbidrag på 16,25 procent, hvoraf arbejdsgiverbidraget udgør mindst 11,00 procent. Forhøjelsen træder i kraft fra 1. juli 2008.

10

Finans marts 2008

Fredag efter Kr. himmelfartsdag bliver en ”bankhelligdag”. Det betyder, at du allerede i år kan se frem til en ekstra fridag, nemlig fredag den 2. maj. Hermed har Finansforbundet fået opfyldt et ønske, der har været på bordet ved de seneste mange års forhandlinger.

Grænsen for udbetaling af ikke-udlignet merarbejde ændres fra 1. maj 2008 fra 45 til 37 timer. Det vil for mange betyde, at de får udbetalt yderligere otte timers merarbejde.

Ferietillægget stiger med 0,25 procent per 1. maj 2009. Fra da af vil ferietillægget altså være mindst 3,25 procent.

Forbedring af barselsog adoptionsreglerne

OK-2008

Foto: Alex Tran

Det er ikke så ringe endda Den jyske talemåde for noget, som er positivt, blev anvendt, da et enigt Repræsentantskab i Finansforbundet godkendte overenskomsten og enstemmigt anbefalede medlemmerne at stemme ja i urafstemningen “12,8 procent og 150 siders lækkerier".

Sådan beskrev Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, den nye overenskomstaftale på Finansforbundets Repræsentantskabs møde onsdag den 27. februar på Nyborg Strand. Dermed understregede han, at overenskomstforliget med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) indeholder en lang række forbedringer ud over løn, pension, ferie­tillæg og fredagen efter Kristi Himmelfartsdag.

Det bakkede et enigt repræsentantskab ham op i. Mange udtrykte deres begejstring på ægte jysk med ordene ’det er ikke så ringe endda’. De 82 delegerede anbefalede enstemmigt medlemmerne at stemme ja til overenskomsten.

"Vi har fået en herlig overenskomst med mange gode elementer, og vi bakker fuldt op",

sagde formanden for Spar Nord Kreds, Ole Skov blandt andet.

Flere pegede da også på værdien i de mange bløde pakker.

"Glæden findes i alt det ekstra", sagde formanden for Nykreds, Leif Vinther, mens formanden for Jyske Bank Kreds, Haggai Kunisch, pegede på de nye barselsregler som et af mange lyspunkter: "Aftalen om at arbejdsgiverne skal betale pension under barsel er en stor landvinding oven på al debatten om, at kvindernes pensionsordninger halter bagefter mændenes", sagde han.

Eneste skuffelse for Repræsentantskabet var, at aftalen strækker sig over tre år i stedet for to, sådan som et af de forudgående krav var.

Fra talerstolen forklarede Kent Petersen, at

man under de afgørende forhandlinger havde været nødt til at bevæge sig væk fra en 2-årig periode for at få et attraktivt indhold i overenskomsten.

Flere delegerede udtrykte fuld forståelse for det, mens andre mere nødtvungent accepterede, at aftalen blev 3-årig.

Overenskomstaftalen er nu sendt til urafstemning blandt medlemmerne. Senest fredag den 14. marts, skal stemmesedlen sendes tilbage til Finansforbundet. Resultatet af afstemningen vil blive offentliggjort på finansforbundet.dk onsdag den 19. marts.

Finans marts 2008

63584_Finans_0308.indd 11

11

28/02/08 13:22:32

nyheder

Bankansatte er guld værd Hver ansat i de største pengeinstitutter tjente sidste år knap 900.000 kroner til deres arbejdsgiver. I Sydbank er overskuddet pr. medarbejder de seneste to år øget med 62 procent fra 610.000 til 992.000 kroner, viser bankens årsregnskaber

Ansatte i finanssektoren skovler fortsat millioner af kroner hjem til deres arbejdsgivere. I gennemsnit bidrog medarbejderne i de største danske pengeinstitutter med 867.300 ­kroner til deres arbejdsgiveres overskud. Det viser Nyhedsbrevet Finans’ gennemgang af 2007-regnskaberne for de 10 største banker: Danske Bank, Nordea, Sydbank, FIH ­Erhvervsbank, Spar Nord, Nykredit Bank, Forstædernes Bank, Amagerbanken, Jyske Bank og Roskilde Bank.

Sydbank har præsteret den flotteste vækst i overskud pr. medarbejder. I 2005 udgjorde det 610.000 kroner, året efter beløb det sig til 905.000 kroner, og i 2007 tjente banken med hovedsæde i Sønderjylland 992.000 kroner per medarbejder.

Det svarer til en stigning på 62 procent på to år!

Sydbank er det eneste af de 10 pengeinstitutter i Nyhedsbrevet Finans’opgørelse, som har præsteret en vækst i overskuddet per medarbejder i forhold til rekordåret 2006.

I 2006 var overskuddet i de 10 banker nemlig på 968.731 kroner for hver heltidsansat medarbejder. Faldet skyldes, at der nu er flere ansatte end året før. Bortset fra Jyske Bank er

antallet af ansatte nemlig steget i alle de 10 største banker i løbet af år 2007. I alt var der cirka 66.000 ansatte i de 10 virksomheder, når man omregner til antal heltidsansatte. Det er godt 7.000 flere end i år 2006.

Igen i år er det de ansatte i FIH Erhvervsbank, som laver det største overskud per medarbejder til deres arbejdsgiver. Mere præcist skabte hver af de 367 heltidsansatte i FIH Erhvervsbank et overskud før skat på 3,48 millioner kroner. Det er dog 1,4 millioner kroner mindre end året før. Forklaringen er, at banken har ansat godt 100 nye medarbejdere til såvel nye som eksisterende forretningsområder.

Også de ansatte i Nykredit Bank kan prale af et overskud på mere end en million kroner per medarbejder. Bankens 588 ansatte lavede nemlig et overskud på 1,72 millioner kroner i 2007, hvilket er 63.000 kroner mindre end året før. Det er stadig markant mere end i 2005, hvor overskuddet per medarbejder lå på 1,41 millioner kroner.

Tallene i denne artikel dækker også bankernes udenlandske aktiviteter. /JTH

6.000.000

5.000.000

4.000.000 Overskud pr. ansat 2006 Overskud pr. ansat 2007

3.000.000

2.000.000

1.000.000

0

Overskud pr. ansat 2006 Overskud pr. ansat 2007

12

Finans marts 2008

FIH Erhvervsbank 4.871.901 3.476.839

Nykredit Bank

Sydbank

Nordea Bank

Amagerbanken

Danske Bank

1.782.520 1.722.789

904.720 991.652

974.000 912.770

1.202.555 871.252

960.733 816.943

Forst¾dernes Spar Nord Bank Bank 902.574 643.369

804.517 616.341

Jyske Bank

Roskilde Bank

666.509 548.372

1.319.392 518.883

Erhvervsrådgivning foregår ansigt til ansigt.

Vi har også brug for dit Tjek dine karriere muligheder på nykredit.dk/erhvervsjob Nykredit Erhvervsbank har så meget vind i sejlene, at vi nu kan invitere 80 nye kolleger med om bord.

Vi har brug for mange forskellige kompetencer og kan rumme de fleste præferencer. Hos os kan du afprøve dine største ambitioner og selv designe din karriere – hvad enten du er generalist eller specialist og foretrækker større eller mindre kunder. Og så bliver du del af en stærk organisation med overskud til både at tænke nyt og handle langsigtet.

Tænk nyt

Stress

14

Finans marts 2008

Da Aages

glemte at slå Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

It-konsulent Aage Hoberg fra Jyske Bank er med egne ord opdraget til altid at give en hjælpende hånd, når nogen ønsker det. Men for et år siden fik han selv brug for akut hjælp, da kroppen sagde stop, og han blev indlagt med stressrelaterede symptomer 47-årige Aage Hoberg er ansat som it-konsulent i Jyske Banks hovedsæde i Silkeborg. Han har altid haft mange bolde i luften både på arbejdet og i fritiden, og han er et meget udadvendt menneske. Men sidste forår, hvor han sammen med sin kone, Hanne, er til bryllup, sker der noget underligt.

Blandt gæsterne er mange af Aages venner. Men han kan ikke holde deres selskab ud. ”Jeg kunne pludselig ikke være sammen med mennesker mere. Heller ikke gode venner”, fortæller Aage.

I de syv timer, Aage og hans kone er til festen, går han rundt uden for teltet med de nygiftes hund. Lige indtil han får nok og fortæller Hanne, at han vil ringe efter en taxa, der kan køre ham de 100 kilometer til hjemmet i Sorring lidt uden for Silkeborg. ”Jeg ville bare ikke være der mere. Jeg var bange for, at de alle sammen skulle komme hen og spørge til mig, for hvad skulle jeg så sige?”.

Aage var ramt af stress.

Et halvt år tidligere, i efteråret 2006, arbejder Aage på ­højtryk med at afslutte et 13 måneder langt projekt med at implementere ip-telefoni i banken.

I samme periode er begge hans forældre alvorligt syge.

Men det påvirker umiddelbart ikke Aage, der begraver sig i arbejde og har det umiddelbart fint med det. ”Jeg havde overskud til at tage op på hospitalet og snakke med lægerne, da min far var indlagt. Jeg kunne tage direkte fra et møde i banken til hospitalet og afgøre, om min far skulle have savet begge ben af, og så tage tilbage i banken til et nyt møde”.

Aages far, der altid har sagt, at han ikke vil begraves i flere dele, når dog aldrig at få amputeret benene. Han dør, to dage efter at Aage havde mødtes med lægerne.

I august 2006 dør Aages storebror af lungekræft og efterlader Aage med et stort tomrum. Igen vælger han at bekæmpe sine følelser med mere arbejde. Desuden er Aage et stort aktiv for lokalsamfundet i Sorring, hvor han har fingrene i næsten alt det frivillige arbejde, han kan slippe af sted med. ”Jeg er opdraget til, at der altid skal gives en hjælpende hånd, når nogen ønsker det”.

I slutningen af 2006 kommer en periode, hvor Aage begynder at lide af flimren for øjnene, men han tænker, at det vil gå over af sig selv, når der kommer lidt ro på arbejdet igen på den anden side af nytår. Men Aage får det ikke bedre i de første måneder af år 2007. I marts måned begynder hans hjerte at

Finans marts 2008

➼ 15

Stress

Da Aages

glemte at slå

”Jeg fandt ud af, at det svarede til at spille fodbold i tåge.

Jeg startede i midtercirklen, og lige pludselig blev det så tåget, at jeg hverken kunne se linjerne eller målene. Jeg agerede på kryds og tværs og anede ikke, hvor jeg skulle hen. Det var nok i bund og grund med til at vælte mig til sidst”.

➼

slå dobbeltslag og føles i perioder, som om det holder helt op med at slå i fire-fem sekunder. Efter fjorten dage beslutter han derfor at gå til sin læge, hvor han får taget blodprøver.

Lægen har ingen bud på, hvad der kan være galt.

Fra restaurant til hospitalet En uge efter besøget hos lægen, den 23. april, sidder Aage og Hanne på en restaurant i Silkeborg med nogle nære venner. De har følt, at Aage trænger til et pusterum. Derfor har mændene

Skab overskud I starten af september 2007 lancerede Jyske Bank projektet ”Skab Overskud”, som har til formål at sikre, at medarbejderne trives uden stress.

Konceptet har blandt andet medført:

› Pjecer til medarbejderne om at skabe overskud og "overbygnings" pjecer til ledere, HR-konsulenter, arbejdsmiljøgrupper og tillids­ repræsentanter.

› En portal på Jyske Banks intranet, der synliggør, hvordan man kan forebygge stress. Her kan man også læse gode historier fra afde­ linger, der har arbejdet med Skab Overskud..

› E-learning- projekter, der fokuserer på, at medarbejderne bedre kan tilrettelægge og effektivisere deres hverdag.

Der er desuden sat ekstra fokus på trivsel i forhold til lederuddannelserne, så lederne kan blive klædt bedre på til at håndtere stressede medarbejdere. I marts og april holdes der 14 gå- hjem-møder med fokus på stresshåndtering.

16

Finans marts 2008

været i dampbad forinden, mens kvinderne har været ude at shoppe. Mens de sidder og spiser store bøffer, får Aage det pludselig dårligt. Sveden hagler af hans pande, og han kan ikke få luft. En af vennerne opdager det hurtigt og spørger, om der er noget galt. ”Jeg vil bare gerne hjem i seng”, svarer Aage.

Hanne modsætter sig Aages ønske om at komme hjem i seng og beordrer ham på hospitalet. Da Aage bliver tilset af en læge, står det ikke til diskussion. Han bliver omgående indlagt weekenden over. ”Det var en surrealistisk oplevelse. En time efter jeg sad og spiste på restauranten, lå jeg på hospitalet med tre læger og fire sygeplejersker omkring mig. Ved siden af stod en hjertestarter. Var jeg ikke nervøs i forvejen, så blev jeg det der”.

Før Aage bliver udskrevet om søndagen, får han taget adskillige prøver og scanninger. Han har selv en mistanke om, at det kan være en blodprop som den, han blev ramt af tilbage i år 2001, men det afviser lægerne uden at give ham nærmere information.

Det bliver Aage ikke meget klogere af. Det gør han til gengæld tre uger senere, da han konsulterer en privat-praktiserende hjertespecialist i Århus. Han er ramt af stressrelaterede symptomer. Den besked får Aage med hjem sammen med beskeden om, at han skal lægge sin livsstil om. ”Jeg fik at vide, at hvis jeg fortsatte med at leve på den måde, ville jeg dø af det. Mit hjerte var sundt og raskt, men det kunne altså godt finde på at holde op med at slå”.

Hustru sygemeldt med stress Finans møder Aage en torsdag i februar 2008 i Jyske Banks hovedsæde i Silkeborg, hvor han nu igen passer sit job. Han

stress

taler frit og ugenert om sin sygdom uden bæven i stemmen.

Men rynkerne og fugerne i hans ansigt vidner om en tid med mange bekymringer.

Når talen falder på, hvordan hans sygdom har påvirket hans familie og især sønnerne, Rasmus og Anders, der i dag er seks og fjorten år, bliver øjnene blanke og røde, og talestrømmen mere ujævn. Selvom drengene ikke direkte kendte til deres fars sygdom, kunne de mærke, at han var anderledes. ”De turde ikke diskutere noget med mig eller være ’frække’ over for mig, som de plejede. Jeg havde ikke overskud til at sætte mig tilbage og lade dem larme i fem minutter. Nej, de havde bare at være stille, når far var hjemme. De har nok holdt en afstand til mig. Hvor lang tid aner jeg faktisk ikke, men de har vidst, at der var noget galt”.

Stress. Aage har i foråret 2007 meget svært ved at skulle forholde sig til, at han nu mærker det på sin egen krop. Sygdommen er ikke ukendt for ham. For nogle år siden var hans kone, Hanne, der også arbejder i Jyske Bank i Silkeborg, sygemeldt i lidt under et år med stress. Siden har hun været med til at udvikle bankens ”Skab Overskud”-projekt, der netop har til opgave at hindre stress blandt medarbejderne i banken.

Men nu er det Aages tur.

Det første, han tænker på, er, hvornår han kan komme ­tilbage til sit arbejde i banken. Han føler, at han svigter kol­ legerne, og at han i sidste ende mister sit arbejde. Men det værste er, at han ikke ved, hvad der skal til, før han kan blive rask nok til at arbejde igen.

Meget af det, Aage fortæller til Finans, er noget, han har fået genfortalt. Faktisk skal han helt hen til engang i juni, før hans hukommelse igen rækker. ”Indtil da var det hele bare sort. Jeg havde svært ved at

overskue det hele og havde svært ved at huske. Alt, der var nødvendigt for mig at huske, blev skrevet ned på små sedler og lagt på spisebordet”.

Som at spille fodbold i tåge Oven i sit stress har Aage fået en depression. Det er under depressionen, at Aage ikke kan holde andre mennesker ud, som til det bryllup, hvor man ikke ser meget til ham under festen.

I samråd med Jyske Banks medarbejderkonsulenter finder han ud af, at han er nødt til at gå til psykolog.

Hos psykologen finder Aage en forståelse for sin situation, der befrier ham for skyldfølelsen over for sit arbejde og giver ham en tro på, at der er en vej ud af mørket. Under hele forløbet forbliver han aktiv i lokalsamfundet, hvor han er koordinator på at fremstille kulisserne til et udendørs skuespil. For Aage har fået at vide, at han kun er syg fra sit arbejde og ikke sit liv.

Aage aftaler at komme ind i banken til et møde med medarbejderkonsulenterne. Måske vil han også lige slå et smut forbi afdelingen og sige hej. Men det kan han slet ikke. Da han kommer til parkeringspladsen, bryder han sammen. Han kan ikke engang slæbe fødderne ind over dørtærsklen til banken I forhold til at vende tilbage til sit arbejde i Jyske Bank fortæller psykologen Aage, at han aldrig må tænke på, hvornår han kommer tilbage, men kun, hvordan han kommer tilbage.

Derfor skal han finde ud af, hvad der skal til, før han kan fungere på sin arbejdsplads igen. Aage finder hos psykologen ud af, at han har manglet rammer. Han har selv skullet defineret sine arbejdsopgaver og rammer som it-konsulent, og det har været for stor en mundfuld for ham.

Finans marts 2008

➼ 17

Stress

Da Aages

glemte at slå

➼

”Jeg fandt ud af, at det svarede til at spille fodbold i tåge. Jeg startede i midtercirklen, og lige pludselig blev det så tåget, at jeg hverken kunne se linjerne eller målene. Jeg agerede på kryds og tværs og anede ikke, hvor jeg skulle hen. Det var nok i bund og grund med til at vælte mig til sidst”.

Efter flere samtaler med psykologen og medarbejder­ konsulenterne i banken føler Aage sig i midten af september 2007 klar til at begynde igen. Derfor sætter han en dato: Den 9. oktober 2007. Der skal Aages arbejdsliv begynde igen.

Han aftaler med bankens HR-afdeling og sin afdelingsleder, at han i den første uge kun må arbejde en time om dagen.

Mest for at få knyttet de sociale bånd med kollegerne, der er blevet løsnet under hans sygdom.

Foredrag for kollegerne Aage forsøger at sætte sig ind i, hvordan kollegerne har det med ham. Han kan mærke, at de ikke helt ved, hvordan de skal gå til ham. Vil han bryde sammen, hvis de siger noget forkert?

Kan de tage gas på ham som tidligere?

Der har sneget sig en afstand ind mellem Aage og kollegerne, som ikke er til at bære. Det føler han, at han må gøre noget ved. Derfor vælger han at holde et foredrag for kollegerne i afdelingen. Om, hvordan han har oplevet at have stress, og om, hvordan det er at komme tilbage på arbejde igen. ”Jeg fik simpelthen så mange positive tilkendegivelser. De sagde, at det var en stærk oplevelse, fordi jeg fortalte om mine egne oplevelser. Det åbnede faktisk op for mange ting i afdelingen. Der var flere, der indrømmede, at de havde gået rundt med de samme følelser, og det var samtidig befriende at åbne mig op over for dem”.

Med isen brudt i afdelingen opfordrer Aages leder ham til at holde foredraget for andre afdelinger, da de også i høj grad vil kunne bruge det til at komme nærmere på hinanden. Ud over at Aage kan løsne op for nogle tabuer og skjulte emner blandt sine kolleger, får han selv meget ud af at fortælle sin historie. ”Det er en stor del af min proces. At fortælle andre om, hvad jeg har været igennem. Det er næsten lige så godt som at sidde og snakke med en psykolog. Jeg troede egentlig, at det ville være for følelsesladet, men jeg er kommet dertil, hvor jeg fortæller min historie, for at andre skal få gavn af det. Derfor behøver jeg ikke blande mine egne følelser for meget ind

18

Finans marts 2008

i det. Samtidig må det også være optimalt, når folk kommer hen til mig og siger, at de får noget ud af, at jeg er åben om mit stress”.

Tilbage til livet Siden 1. januar i år har Aage været tilbage på fuldtid. Næsten da. Det sker stadig, at der er ting, der kan trigge ham, så han bliver træt. I gamle dage ville han ignorere det og knokle videre, men i dag går han hjem. Han er kommet til den konklusion, at der ikke er meget, der er så vigtigt, at det ikke kan udskydes.

Aage har lært meget af sin sygdom. Det vigtigste er dog, at han har lært at lytte til sin krop. Hvis han har meget arbejde, skærer han ned på sine fritidssysler og omvendt. Derudover har han lært nogle teknikker, blandt andet at trække vejret dybt ti gange. Det er enkelt, men effektivt, for så får han også et minuts pause, hvor han kan lukke alt andet ude. Også når Aage kommer hjem, giver han sig selv lov til at holde pauser. ”Jeg kan for første gang i mange år finde ro ved at sætte mig ned og se tv eller læse en bog. Jeg er holdt op med at tænke, at jeg ellers kunne nå at vaske bilen eller bygge carport i stedet for”.

Aage har også lært at sige pyt. Over for det, der ikke er strengt nødvendigt, og over for det, han alligevel ikke selv har indflydelse på.

Aage er taknemmelig for at være kommet ovenpå igen. Og for den hjælp, medarbejderkonsulenterne i banken har ydet ham. Derfor har han været glad for at kunne sparre med dem under udarbejdelsen af ”Skab Overskud”- konceptet, der nu indeholder rammer for, hvordan den samlede organisation fra top til bund skal forholde sig til stressede medarbejdere.

Vigtigst er det dog, at han i dag føler, at han for alvor kan være noget for sin familie. For det værste ved Aages stress var ikke, at han blev syg, men derimod, at han glemte sin familie og sig selv i ræset i årene op til sygdommens udbrud. ”Jeg har ikke været i nuet på noget tidspunkt i årene op til … Selvom sygdomsperioden var slem, ærgrer jeg mig mere over, at jeg har spildt fire-fem år af mit liv. Hvis jeg havde været bedre til at slappe af, havde jeg måske kunnet være mere sammen med mine forældre og storebror, før de blev syge”. n

”Jeg fik at vide, at hvis jeg fortsatte med at leve på den måde, ville jeg dø af det. Mit hjerte var sundt og raskt, men det kunne altså godt finde på at holde op med at slå”.

Få udvidet eller styrket dine kompetencer Finansrådet tilbyder en lang række forskellige kurser med relevans fra elev- til direktionsniveau. Uanset dine personlige ambitioner eller dit faglige niveau kan vi hjælpe og udfordre dig.

Vi tilbyder skræddersyede interne kurser med fokus på din bank, men også åbne forløb, således at du vil møde deltagere fra andre finansielle virksomheder. Det giver dig ny inspiration til løsning af både nye og kendte opgaver, som du kan anvende i din hverdag.

Kommune pressede Aage Da Aage Hoberg har været sygemeldt i nogle måneder, ender han i det kommunale system på grund af sit sygefravær. Da Aage fortæller socialrådgiveren i Silkeborg Kommune, at det går fremad, tolker hun det, som om han er klar til at begynde at arbejde igen.

Derfor modtager Aage to dage senere et brev med beskeden om, at han skal starte på deltid ugen efter for at gå på fuldtid ugen efter igen. Det oplever Aage som et uoverskueligt pres, der sender ham ”yderligere ned i kulkælderen”. Derfor kontakter han medarbejderkonsulenterne i Jyske Bank, der straks overtager kontakten med kommunen med beskeden om, at det ikke er noget, han skal belemres med. Aages psykolog laver derpå en rapport, hvor hun giver udtryk for, at kommunen skal ”holde sig fra ham”, da de kun forværrer situationen. Aage hører derefter ikke mere fra kommunen og kan igen koncentrere sig om at blive rask.

Her i foråret udbydes bl.a.:  Elevvejlederen – en uundværlig brik  FlexFinans – den rigtige vej til rådgiverjobbet  Coaching, anerkendelse og læring  Risk Management – Strategisk forretningsudvikling  Arv og skifte – Ny arvelov og hvad så?  Financial English – mundtlig & skriftlig  Meetings and presentations En del af vores kursus- og uddannelsestilbud tager afsæt i de offentlige uddannelser. Det betyder, at vi ofte kan tilbyde meritgivende eksamenspapirer.

Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Uddannelsesafdelingen på tlf. 3370 1000.

Du finder datoer og yderligere information på www.finansraadet.dk/kurser.

Finans marts 2008

19

banktrelleborg

Fra sparekasse til

storbank på et år Sydbanks overraskende køb af bankTrelleborg har været omgivet af meget mystik. Ifølge en ekspert er det meget sandsynligt, at Finanstilsynet sad med ved bordet, da bankTrelleborg A/S blot et år efter, at banken blev omdannet fra sparekasse til børsnoteret aktieselskab, fusionerede med storbanken Af Jakob Thomsen, jth@finansforbundet.dk Fotos: Stig Stasig

20

Finans marts 2008

Fredag den 13. april i 2007 var en vigtig dag i sparTrelleborgs historie. Det var nemlig den dag, sparekassens ledelse rykkede op i pengeinstitutternes 1. division - Fondsbørsen. Det skete ved, at Finanstilsynet godkendte børsprospektet for bankTrelleborg A/S. Og dermed var den gamle sparekasse klar til at konvertere sparekassegaranternes garantikapital til aktier og gå på børsen med nye 20-kroners aktier til en pris på 250 kr.

Medmindre man var meget overtroisk, var der sikkert ikke mange, der på det tidspunkt kunne gætte, at sparekassens historie som aktieselskab ville komme til en brat afslutning kun lidt under ti måneder senere. Det skete, da Sydbank i januar i år til alles overraskelse pludselig fortalte, at de havde overtaget banken for 250 millioner kroner. Langt billigere end den markedsværdi, banken havde haft tre dage før. For de mange aktionærer, der i de foregående måneder havde købt aktier for deres sparepenge, blev overraskelsen hurtigt afløst af vrede. Vrede over det tab, som handlen påførte dem. Og vrede over måden, banken i al hemmelighed blev solgt på.

Lektor dr.merc. Finn Østrup er ekspert i bankkriser, og han forstår godt aktionærernes vrede. ”Alle er jo enige om, at Sydbank har fået en god pris. Problemet er, at aktionærerne bliver gjort retsløse. Pludselig vågner de op og har mistet deres penge. Der er jo lovgivning, som har til formål at beskytte aktionærerne. Og her har de ikke været beskyttet og mister i stedet deres penge”, siger han.

Forvarsler I det børsprospekt, som Finanstilsynet godkendte sidste forår, nævnte ledelsen selv risikoen for, at der kunne opstå likviditetsproblemer af den type, som senere blev en del af årsagen til, at banken til sidst følte sig tvunget til at lade sig opkøbe. I et afsnit om risikofaktorer skrev banken følgende om likviditetsrisikoen: ”Det er ledelsens vurdering, at selskabet har en betydelig likviditetsoverdækning. Der er dog en risiko for, at den nødvendige likviditet ikke vil være til rådighed i fremtiden, hvilket kan have negativ indflydelse på selskabets resultat og stilling”, står der i børsprospektet.

Det var måske det første varsel om de problemer, som senere skulle ramme banken. På den anden side er der altid en risiko, når man driver forretning. Og både revisorer og altså også Finanstilsynet sagde god for børsprospektet.

Godt et halvt år senere fik aktionærerne et nyt forvarsel om bankens kommende problemer. Da banken udgav regnskabet for 3. kvartal, gjorde ledelsen opmærksom på, at den tidligere havde regnet forkert, da den udregnede solvens­

kravene for banken. Alligevel meddelte banken, at den havde en tilfredsstillende solvens. Derfor kunne aktionærerne heller ikke vide, at problemerne fortsatte ud på efteråret og til sidst var så betydelige, at bankens bestyrelse en weekend i januar besluttede at tage drastiske midler i brug for at finde en varig løsning på bankens likviditetsproblemer.

Hemmeligt møde i Middelfart På hotel Kongebrogaarden i Middelfart, med udsigt ned til ­Lillebælt, mødtes folk fra Sydbank og folk fra bankTrelleborg den weekend i januar. Der var omkring 13 af Sydbanks folk og godt 5 fra bankTrelleborg. De var kommet for at lægge grunden til endnu en fusion i den danske bankverden. I løbet af aftenen søndag den 20. januar stødte flere folk fra bankTrelleborgs bestyrelse til.

Flere af dem var også bestyrelsesmedlemmer i Fonden for bankTrelleborg, som var hovedaktionær i banken. Det var

”Hvis man over hals og hoved vil sælge en bank, så er det da vigtigt, om Finans­ tilsynet har sat en frist. Eller om den er kunstigt tilvejebragt. Er det noget, bank­ en selv har bedt om? Det er jo vigtigt at vide, om der har været mulighed for at indhente andre købstilbud”.

Jan Marcher, formand for Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg Fondens bestyrelse, som formelt set forhandlede en købs­ aftale på plads med Sydbanks ledelse, med administrerende direktør Carsten Andersen i spidsen. Forhandlingerne tog lang tid og fortsatte ud på natten til den mandag 21. januar. Den dag, hvor det senere blev offentliggjort, at bank­Trelleborg A/S fusionerede med ”et større dansk pengeinstitut”, som det stod i en meddelelse, som Fondsbørsen modtog kl. 9.00. Det var nu kun knap ti måneder siden, Sparekassen sparTrelle­borg blev til et aktieselskab.

Da parterne endelig blev enige om handlen, satte de deres underskrifter på en aftale, som i otte paragraffer fastsatte de nærmere omstændigheder for Sydbanks køb af bankTrel-

Finans marts 2008

➼ 21

banktrelleborg

➼

leborg. Aftalen nævnte en række betingelser, som skulle være opfyldt, før Sydbank betalte de 250 millioner kroner til Fonden for bankTrelleborg. Betalingen skulle i øvrigt lægges i form af Sydbankaktier, stod der i aftalen.

En vigtig betingelse for aftalen drejede sig om bankens solvens. Der stod nemlig i allerførste linje af aftalen, at den trådte i kraft på betingelse af ”en forventning/forudsætning” om, at Finanstilsynet fastsætter en frist til opfyldelse af solvenskrav i banken, og at denne frist ikke kan overholdes af bankTrelleborg.

Betingelsen var afgørende for salget af banken, fordi det netop er den situation, som ifølge loven skal til, for at Fonden kan tvangsindløse de mange småaktionærers aktier og sælge dem videre til Sydbank. Derudover krævede tvangsindløs­ ningen ifølge lov om finansiel virksomhed, at Fonden selv ejede 70 procent af aktierne i banken.

Købsaftalen, som er underskrevet i Middelfart den 21. januar 2008, krævede også, at ledelsen i bankTrelleborg suspenderede bankens aktier fra Fondsbørsen, så snart børsen åbnede om morgenen mandag den 21. januar.

Overraskede medarbejdere I bankTrelleborgs Marievang-afdeling i Slagelse begyndte den mandag morgen i januar ligesom så mange andre mandage.

Kunderådgiver Lene Smidt Hansen talte med sine kolleger om den netop overståede weekend. Pludselig var der en af dem, der udbrød: ”Har I læst nyheden på intranettet?”.

Lene Smidt Hansen og hendes kolleger læste med vantro den nyhed, som kort forinden var sendt til Fondsbørsen. Deres bank skulle fusionere med et større dansk pengeinstitut. ”Der gik et stykke tid, før folk rigtig forstod, hvad det betød. Man kunne ikke tro, at det var rigtigt. Det var ikke 1. april”, fortæller Lene Smidt Hansen.

Kollegerne i Marievang-afdelingen havde knap nok sunket

22

Finans marts 2008

nyheden, før de første kunder ringede. Nogle var forstående, men som det begyndte at gå op for folk, at banken havde betydelige likviditetsproblemer, fik medarbejderne bekymrede kunder i røret, der spurgte, om de skulle trække deres penge ud af banken. Og mange af de kunder, der også havde købt bankTrelleborg-aktier, var vrede over nyheden om, at deres aktier skulle tvangsindløses til kurs 59,3. Tre dage forinden havde de været 291,5 kroner værd.

Og stadig vidste ingen, hvem der havde købt bankTrelleborg. Så ind imellem, at Lene Smidt Hansen og hendes kolleger forsøgte at berolige de utilfredse kunder, ringede de rundt til bekendte kolleger i andre banker for at høre, om der var rygter i deres bank om en snarlig fusion.

Fonden må ændre formål Imens både medarbejdere og store dele af dagspressen prøvede at finde ud af, hvem køberen af bankTrelleborg var, satte deltagerne fra nattens møde et stort apparat i gang for at effektuere Sydbanks købsaftale: Fonden for bankTrelleborgs advokat tog kontakt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at få lov til at sælge aktierne i bankTrelleborg A/S. Det var nemlig Fondens primære formål at videreføre den gamle sparekasses virksomhed ­gennem bankTrelleborg A/S. Og ifølge vedtægterne skulle bestyrelsen sørge for, at det skete på en sådan måde, at banken ”til stadighed fremstår som et konkurrencedygtigt og ­velkonsolideret pengeinstitut”.

Ifølge loven om erhvervsdrivende fonde, som Fonden for bankTrelleborg er underlagt, skal bestyrelsen have tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis den skal foretage sig noget, som kan være i strid med vedtægterne. Det er nemlig styrelsen, der er den såkaldte fondsmyndighed og derfor skal sikre, at de erhvervsdrivende fonde overholder både lov­ givningen og de vedtægter, som de enkelte fonde selv har besluttet at arbejde efter.

” Jeg kunne godt forestille mig, at Finanstilsynet har siddet med ved bordet i den her fusion. Og at tilsynet har været med til at finde Sydbank og sagt, at det er de og de paragraffer, som man skal bruge for at overtage bankTrelleborg”.

Finn Østrup, lektor, dr.merc.

For at vurdere om styrelsen kunne give tilladelse til, at Fonden solgte aktierne i banken, var der i løbet af dagen kontakt mellem styrelsen og Finanstilsynet. Finanstilsynet kunne fortælle styrelsen, at bankTrelleborg ikke opfyldte de lovpligtige solvenskrav. Og at banken selv mente, at den var nød­lidende.

Derfor havde Finanstilsynet lavet en aftale med ­Sydbank om tvangsindløsning af bankTrelleborgs minori­tets­aktionærer, sådan som der var lagt op til i købsaftalen mellem de to banker. Men Finanstilsynet nævnte ikke noget om, at de havde fastsat en frist for bankTrelleborgs ledelse til at bringe sin solvens i orden, som var en af betingelserne, der gjorde handlen mulig.

Og netop det er en detalje, som senere skulle vise sig at have stor betydning for de minoritetsaktionærer, som følte sig uretfærdigt behandlet af Sydbank og myndighederne.

Men med Finanstilsynets erklæring i hånden gav kontorchef Jytte Heje Mikkelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fonden lov til at foretage de ekstraordinære dispositioner, som kunne være i strid med det primære formål for Fonden.

Nemlig at videreføre banken.

Kontorchef Jytte Heje Mikkelsen gav også Fondens ad­vokat besked om, at en permanent ændring af Fondens vedtægter krævede særlig godkendelse, og hun bad derfor advokaten om at sende de nye vedtægter, hvorefter Sydbank overtager bankTrelleborgs rolle, sådan som det stod i købsaftalen mellem de to.

I løbet af eftermiddagen meddelte Sydbank i en Fondsbørsmeddelelse, at det var dem, der overtog bankTrelleborg.

Vrede aktionærer I de næste mange dage var medierne fulde af historier om kunder, der følte sig dårligt rådgivet af bankTrelleborg. Kunder, der havde lånt penge til at købe bankens egne aktier for. Og børneopsparinger, pensionsopsparinger og almindelige aktieplaceringer, som havde mistet deres værdi på grund af tvangs-

indløsningen af bankTrelleborg-aktierne. Kritikken haglede ned over banken og dens ansatte. ”Medarbejderne har forståelse for, at kunderne er sure.

Men det rammer hårdt. Især fordi pressen skriver, at vi nærmest har oversolgt og forsøgt at proppe aktier ned i munden på dem. Det har vi ikke. Og der har været læserbreve i avisen Sjællandske, som har været meget personlige”, sagde Lene Smidt Hansen, der også er tillidsmand i banken.

Kritikken fra kunder, småaktionærer, pressen og Forbruger­ rådet kulminerede i februar, da den nyoprettede forening af småaktionærer i bankTrelleborg besluttede at lægge sag an mod bankTrelleborg, Sydbank, Fonden for bankTrelleborg og Finanstilsynet.

Aktionærer stævner Sydbank Ved retten i Næstved stævnede Foreningen af Minoritets­ aktionærer i bankTrelleborg både Finanstilsynet, Sydbank, Fonden for bankTrelleborg og banken selv.

Stævningen er et såkaldt gruppesøgsmål. Det betyder, at rettens afgørelse automatisk gælder for alle de mindretalsaktionærer, der tilmelder sig gruppesøgsmålet. Og de tvangsindløste aktionærer får også automatisk erstatning, hvis gruppen vinder retssagen over de fire stævnede.

➼

v om finansiel virksomhed § 144, stk. 1: I et pengeinstitut, der ikke opfylder solvenskravet i § 124, stk. 2, nr. 1 og stk. 5, og hvor Finanstilsynet har fastsat en frist efter § 225, stk. 1 og 3, kan bestyrelsen efter anmodning fra en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning med almindelig stemmeflerhed om at indløse de øvrige aktionærers aktier i pengeinstituttet […] Bestyrelsen beslutning om tvangsindløsning af aktier skal godkendes af Finanstilsynet. Indløsning af aktier skal foretages senest 30 dage efter anmodningen efter pkt. 1.

Finans marts 2008

23

banktrelleborg

”Vi mister nogle kolleger på det. Det kan ikke undgås, og det er et stort tab. Før havde vi nogle gode kolleger i hovedsædet inde i byen. Og selvom vi får nogle nye gode kolleger i Sydbank, så er vi nu en lille brik i spillet. Før var vi en stor brik”.

Lene Smidt Hansen, tillidsmand bankTrelleborg

➼

Hovedpointen i stævningen er, at tvangsindløsningen af minoritetsaktionærerne var ulovlig. Og at Fonden for bankTrelleborg derfor ikke har været berettiget til at sælge alle aktierne til Sydbank. Foreningen af bankTrelleborg-aktionærer hævder, at betingelserne for, at Finanstilsynet måtte godkende en tvangsindløsning af minoritetsaktionærerne, slet ikke har været opfyldt.

Det hele drejer sig om en enkelt paragraf i lov om finansiel virksomhed. Kort fortalt siger loven, at hvis en bank med likviditetsproblemer ikke kan opfylde solvenskravene, inden den frist, som Finanstilsynet sætter for at få bragt orden i tingene, kan hovedaktionæren bede bestyrelsen om at tvangsindløse de andre aktionærer. Men det kræver, at hovedaktionæren ejer 70 procent af aktierne i banken.

Men ifølge foreningen ejede Fonden for bankTrelleborg ikke 70 procent af aktierne, men kun 67 procent. BankTrelleborg A/S ejede selv cirka otte procent af sine aktier. Men dem kan man ifølge foreningen ikke regne med i fondens beholdning.

Heller ikke kravet om, at Finanstilsynets frist skal være overskredet, er ifølge foreningen i orden. For det er slet ikke dokumenteret, at Finanstilsynet satte en frist for direktionen i bankTrelleborg til at rede banken ud af sine solvensproblemer.

Tværtimod hævder sagsøgerne, at købsaftalen tydeligt viser, at banken ikke havde fået noget påbud fra Finanstilsynet på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået, sandsynligvis natten til mandag den 21. januar. ”Hvis man over hals og hoved vil sælge en bank, så er det da vigtigt, om Finanstilsynet har sat en frist. Eller om den er kunstigt tilvejebragt. Er det noget, banken selv har bedt om?

Det er jo vigtigt at vide, om der har været mulighed for at indhente andre købstilbud”, siger formanden for Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg, Jan Marcher.

Finanstilsynet med ved bordet Og at det er afgørende, om Finanstilsynet har fastsat en tidsfrist eller ej, er lektor Finn Østrup enig i. ”Hvis det lykkes minoritetsaktionærernes advokat Eigil

24

Finans marts 2008

Lego Andersen at vise, at proceduren i lovens § 144 ikke har været overholdt, så falder grundlaget for fusionen sammen”, siger han.

Finn Østrup forsker i øjeblikket i 1980’ernes og 1990’ernes bankkriser. Og han påpeger, at hele forløbet med bankTrelleborg ligner den måde, man løste bankkriser på dengang. Dengang var det ofte sådan, at Finanstilsynet hjalp til med at finde den bank, der kunne overtage den kriseramte bank. ”Det tyder på, at det er den samme model, man nu begynder at bruge igen. Jeg kunne godt forestille mig, at Finanstilsynet har siddet med ved bordet i den her fusion. Og at tilsynet har været med til at finde Sydbank og sagt, at det er de og de paragraffer, som man skal bruge for at overtage bankTrelleborg. Og når aftalen så er faldet på plads, har bankTrelleborg bedt om få fastsat den tidsfrist”, siger Finn Østrup.

Han forklarer, at problemet med den metode netop er, at man ikke forsøger at finde et bedre tilbud til aktionærerne.

Enten ved at spørge flere potentielle købere eller ved at udskille de sunde dele af banken og sælge dem videre i et selvstændigt selskab.

Ifølge formanden for minoritetsaktionærerne lå den løsning faktisk ligefor. Han påpeger nemlig, at Sparekassen Sjælland den dag i dag er parat til at købe banken, og at den ikke vil tilbyde mindre end de 219,5 kroner, som var aktiekursen på bankTrelleborgs sidste børsdag.

”Sydbank goddag” Tilbage i Marievang-afdelingen i Slagelse siger Lene Smidt Hansen og hendes kolleger nu ”Sydbank goddag”, når de tager telefonen. Siden 1. februar har bankTrelleborg formelt set været et datterselskab af Sydbank. Og selv om det har været en svær tid, er de ved at finde sig til rette med de nye forhold. ”Vi oplever en god opbakning fra Sydbank og en stor forståelse for den situation, vi sidder i. De har været gode til at informere os så hurtigt som muligt. Men vi føler stadig, at vi sidder midt mellem bankTrelleborg og Sydbank og spørger os

selv, hvem er vi egentlig? For det gælder jo om, at kunderne mærker så lidt som muligt til fusionen”, siger Lene Smidt Hansen, der selv har været kunde i SparTrelleborg, siden hun var helt lille, og indtil hun startede som elev i Danske Bank. Derfor er det også med et vist vemod, at hun må konstatere, at bankTrelleborg snart er historie. ”Vi mister nogle kolleger på det. Det kan ikke undgås, og det er et stort tab. Før havde vi nogle gode kolleger i hovedsædet inde i byen. Og selvom vi får nogle nye gode kolleger i Sydbank, så er vi nu en lille brik i spillet. Før var vi en stor brik”, siger Lene Smidt Hansen, der tidligere har arbejdet i Sydbank i København.

Med hendes kendskab til banken er hun dog sikker på, at Sydbank vil gøre meget for at virke som en god lokalbank for kunderne i området.

Sydbank forventer, at fusionen er endelig på plads den 25. marts. Kun et år efter, at sparekassen omdannede sig til aktieselskab og sluttede 152 års historie som sparekasse med hovedsæde i Slagelse. Nu er Marievang-afdelingen i Slagelse en del af Danmarks fjerdestørste bank og har hovedsæde i Aabenraa.

Finanstilsynet har ikke ønsket over for magasinet Finans at oplyse, om og hvornår tilsynet fastsatte tidsfristen for bank­ Trelleborgs ledelse til at få orden på solvensbehovet. n

Købsaftalen mellem Sydbank og bankTrelleborg: ”På baggrund af en forventning forudsætning om, at Finanstilsynet i henhold til Lov om Finansiel virksomhed § 144, stk. 1 fastsætter frist til opfyldelse af solvenskrav, jfr. § 124, stk. 2, nr. 1 og stk. 5 i bank­ Trelleborg A/S og at denne frist ikke kan overholdes af bankTrelleborg A/S, hvorfor bankTrelleborg A/S efter anmodning fra Fonden for bankTrelleborg træffer beslutning om indløsning af mindretalsaktio­ nærerne i bankTrelleborg A/S er der mellem Sydbank og Fonden for bankTrelleborg indgået følgende aftale: ”

Vedtægter Fonden for bankTrelleborg: § 2.2: Fondens primære formål er, at videreføre Sparekassen spar­ Trelleborgs virksomhed gennem bankTrelleborg A/S, således at dette til stadighed fremstår som et konkurrencedygtigt og velkonsolideret pengeinstitut.

Finans marts 2008

25

arbejdspladsen

bankfilial i Sverige Dansk

I december 2007 åbnede Nordea en helt ny filial i Malmø udelukkende rettet mod det stigende antal danskere, der vælger at flytte hinsidan til Sverige. Syv medarbejdere, tre danske og fire svenske, står klar til at rådgive de danske kunder om alt fra bolig, skat og forsikring til ventetider på børnehaver

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild

Billigere bolig og bil – og så kan man trække det fra i skat.

Det er kundeindgangsvinklen til en rådgivningssamtale med en af de syv medarbejdere på Öresundskontoret, som er navnet på den spritnye Nordeafilial, der åbnede den 5. december 2007 og udelukkende er oprettet for danske privatkunder, der vælger at flytte til Sverige og arbejde i Danmark. Men et besøg på kontoret giver kunderne et helt andet udgangspunkt for at tage turen over sundet. Öresundskontoret er den første grænsefilial af sin slags i Øresundsregionen. Den ligger et stenkast fra Malmø Centralstation, og lige så snart man træder ind ad døren, gør de svenske og danske røster en opmærksom på, at man befinder sig i et grænseområde. Den 51-årige kunderådgiver Tuula Pan­te­ lidis bidrager med de svenske røster. Hun synes, kontoret, som en filial hedder på svensk, er et fantastisk koncept. ”Vi är the future på detta kontoret. Det är kul. Vi jobbar med danska kunder, och det är jätte spännande, verkligen”, lyder det energisk på svensk fra Tuula Pantelidis, som oprindeligt er finne.

Sammen med seks kolleger, tre danske og tre svenske, står hun klar til at modtage fremtidens kunder, de boliginteresserede danskere, som overvejer at slutte sig til de omkring 10.000 danskere, der dagligt benytter Øresundsbroen for at arbejde i Danmark og bo i Sverige. Tuula Pantelidis er en ud af kontorets fire såkaldte öresundsspecialister, rådgivere med

26

Finans marts 2008

speciale i Øresundsregionen som grænseområde, og hun er et godt billede på Nordeas forventninger til udviklingen i Øresundsregionen. For et halvt år siden sad hun bagerst i Nordeas hovedkontor i Malmø og rådgav 800 kunder, hvoraf de 100 var danskere, der var flyttet til Sverige. Men i den nye Øresundsfilial er hun rykket helt frem i vinduet i Nordea og er den første person, man møder, når man træder ind ad døren.

Medarbejdere flytter grænser At dømme efter de seneste statistikker og prognoser er der et potentielt kundegrundlag for den nye Nordeafilial. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i løbet af de tre første kvartaler sidste år flyttede 5.065 danskere til Sverige, godt 250 flere end samme tidspunkt i 2006, året, som ellers slog alle hidtidige rekorder. Samtidig skønner en ny rapport fra Øresundsinstituttet, som forsker i Øresundsregionen, at der i år 2020 vil være 20.100 danskere alene i Malmø, og den danske filialdirektør Søren Stensgaard er også optimistisk på filialens vegne. ”Øresundsområdet er et vækstområde. Flere svenske virksomheder flytter til Københavnsområdet. Vi har en ide om, at området vil vokse, men takten, hvormed det vil vokse, er vi i tvivl om. Men kigger vi på lang sigt, har vi en tro på, at det er det rigtige, vi gør. Vi ser behovet, og vi er her, fordi vores kunder flytter grænser”, siger den 46-årige danske filialdirektør.

Ud over Søren Stensgaard har 34-årige Pia Holst og 40-årige Lars Iversen også skiftet arbejdsgiver fra Nordea Danmark til Nordea Sverige. De er begge ligesom svensktalende Tuula Pantelidis og Christine Lindskog ansat som öresundsspecialister i filialen, hvor de yderligere har to svenske kolleger, som arbejder i en back office- og salgsstøttefunktion. Sammensætningen af svenske og danske medarbejdere er helt bevidst. ”Alle har bankrådgiverbaggrund og er meget erfarne. De er valgt ud fra, at vi skal være et godt team, og at vi skal have både svenske og danske kompetencer. De skal have lyst til at arbejde med et helt nyt koncept, have kundefokus og kunne sætte sig ind i et andet lands skikke og traditioner, og så skal de have energi til, at hver dag byder på nye ting. Desuden skal de kunne dele den viden, de har, med andre og være åbne for at lære nye ting af hinanden”, siger Søren Stensgaard.

Fra strøtanke til virkelighed De fleste af medarbejderne har arbejdet i Nordea i mere end 10 år og har ligesom Tuula Pantelidis kendskab til arbejdet med grænseproblematikken fra deres gamle arbejdspladser. Lars Iversen har stødt på problemstillingen i Nordea Danmarks Kastrup-afdeling, hvor han har mødt flere kunder, som ville flytte til Sverige. Det samme gælder Pia Holst, der i et boligrådgivningsteam på syv har taget rundt til Nordea ­Danmarks 40 filialer i Storkøbenhavn og assisteret ved komplicerede boligrådgivningsmøder. Teamet var ansvarlig for boligrådgivning i Stor-

københavn og har sammenlignet med resten af landet været inde over 85 procent af de bolighandler, der er foregået i Sverige.

Det var faktisk Pia Holsts arbejde med grænseproble­ matikken på Nordea Danmarks specialistafdeling i område København, som blandt andet førte til oprettelsen af den nye Nordeafilial i Malmø. Sammen med hendes daværende chef og et par svenske kontorchefer fik de ideen til en speciel rådgivningsenhed, og for hende er det noget helt særligt at sidde i den nye filial. ”Det var fedt at være med fra starten af. Fra de første strøtanker i 2006, hvor vi havde henvendelser fra svenske chefer.

Hvor vi sagde, at det kunne være sjovt, hvis man kunne lave en eller anden enhed. Og så pludselig er vi her. Det er så stort. Som min gamle chef sagde til mig, da jeg skulle stoppe. Det er ligesom vores barn, og nu er barnet født. Det er SÅ stort, og det er fedt at opleve, at man er med til at skabe en tanke og en ide, som bliver til noget i praksis i så stor en organisation”, siger hun.

Som den eneste af de tre danske medarbejdere har hun også en personlig erfaring med at arbejde i Danmark og bo i Sverige. I 2001 flyttede hun til Malmø sammen med sin daværende danske mand og en datter på ni måneder og oplevede på egen krop, hvad det vil sige at arbejde og bo i to forskellige lande.

Finans marts 2008

➼

27

arbejdspladsen

bankfilial i Sverige ➼ Dansk

Rådgivning på svensk Udgangspunktet for kunderådgivningen på Öresundskontoret er en rådgivningsmappe, som de fire öresundsspecialister gennemgår med kunden. Med udgangspunkt i billeder og centrale svenske og danske begreber berører rådgivningsmappen de væsentligste problemområder i forbindelse med en flytning til et andet land og sørger for, at rådgiveren og kunden i samtalen kommer omkring alt fra skatteregler og forsikringer over pension og valutarisiko til testamenteskrivning og ventetid på børnehaver.

Med rådgivningsmappen som redskab føler Tuula Pante­ lidis, at hun er i stand til at give kunderne en bedre rådgivning end tidligere. ”Jag kan ge kunden en annan slag av rådgivning. Kunden får den information, han behöver och får även svar på de frågor, som han inte vet, han skal ställa. Så for mig är det super at jobba här. Det känns jättebra”.

Lars Iversen er også glad for sit nye arbejde, der ligger en times kørsel fra hjemmet på Vestamager i København. Han og konen har selv diskuteret, om de skulle få sig en svensk adresse, men da de tre børn på 10, 14 og 17 var imod at forlade deres venner, snakker de ikke om det mere. Men Lars kan bruge diskussionerne i sin rådgivning af de boliginteresserede danske kunder. ”Som rådgiver forsøger vi også at huske kunderne på de bløde ting. At familien ikke lige kommer forbi til en kop kaffe, fordi det koster 500 kroner at komme herover. Og hvor man for eksempel går hen, når man skal ud at spise eller vil have en øl”, siger Lars Iversen.

Ifølge Tuula Pantelidis trives de fleste danskere med at bo i

28

Finans marts 2008

Sverige, men hun kender også til et par stykker af hendes danske kunder, som efter en årrække i Sverige fandt ud af, at en billig bil og bolig og et skattefradrag ikke var nok og valgte at flytte tilbage til Danmark og deres netværk igen.

Ud over at holde kundemøder har medarbejderne på Öresundskontoret også haft travlt med at besøge svenske Nordeafilialer for at oplyse kollegerne om, hvordan de kan booke kundemøder ind i kalenderen hos öresundsspecialisterne og sparre med dem. Det handler om at udbrede kendskabet til filialen og bryde både fysiske og mentale grænsebarrierer ned over sundet. Det gælder både hos kunderne og kollegerne på arbejdet. Indtil videre foregår integrationen af medarbejderne på kontoret med en blanding af svenske og danske termer. ”Man blandar ju lite orden. Men samtidig tror jeg, att danska kunder är nöjda med rådgivningen, att de forstår, vad man säger. Jeg har haft en kund, som efter mötet sa: Jag skal flytta til Sverige, jag förstår allt, vad hon säger”, siger Tuula Pante­ lidis. n

Fakta om Öresundskontoret

› Ligger 5 min fra Malmø Centralstation, tæt ved Stortorget › 7 medarbejdere, tre danskere og fire svenskere › Udelukkende for danske privatkunder, som vil flytte til Sverige og arbejde i Danmark

› Åbningstid 10-16

læserbrev

trygfonden er ikke herreløs et et andelsselskab ejet af forsikringstagerne – heriblandt Finansforbundets mange medlemmer.

Finansforbundets medlemsblad burde ikke deltage i Trygs skamløse forsøg på at vildlede offentligheden – navnlig forsikringstagerne. Så meget desto mindre, som Finansforbundets formand er medlem af andelsselskabet Tryg i Danmarks repræsentantskab – og ved bedre!

I Finans nr. 2 er der en omtale af almennyttige fonde. Det drejer sig fortrinsvis om herreløse formuer hidrørende fra omdannelsen af selvejende sparekasser til aktieselskaber.

Oversigten toppes af TrygFonden (Tryg i Danmark). Men Tryg hører ikke hjemme på listen over herreløse fonde.

En historieløs direktion og bestyrelse har siden 1991 – i velforstået egeninteresse – markedsført Tryg som ”en selvejende institution (fond) med medlemsindflydelse”. Det er et begreb, som Trygs ledelse har opfundet til lejligheden; det er juridisk nonsens.

Tryg i Danmark er ikke nogen fond, men et selskab med begrænset ansvar (smba) ejet af selskabsdeltagerne. Tryg i Danmark

Jørn Astrup Hansen, Formand for TRYGSAGEN Kastelsvej 1, København Ø

Svar: Du har vist ikke læst bladet ordentligt.

Artiklerne i Finans nr. 2 hævder ikke, at Tryg i Danmark (også kaldet Trygfonden) er en herreløs fond. Ingen af de fonde, foreninger eller selskaber, som artiklerne handler om, er herreløse. Men nogle af fondene er opstået på baggrund af den herreløse kapital, der var opbygget i sparekasserne, før de blev omdannet til aktieselskaber.

I figuren ”Velpolstrede fonde” på side 42 skriver vi i note b) at, ”Trygfonden er kun en fond af navn. Den egentlige selskabskonstruktion er ”selskab med begrænset ansvar’”.

Venlig hilsen Redaktionen

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

Sække til sortering

Sikringsboks til sække eller kar

· · · · ·

Mønttælller med rustfrit stålkabinet Reduceret støjniveau Undgå daglig tømning med sikringsboks Separat aflåsning Dansk design CTcoin Penguin

ENKEL G BETJENIN og r e d n For ku le a n o pers

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Finans marts 2008

29

5 skarpe – banktrelleborg

Carsten Andersen BankTrelleborg gav op på grund af akut mangel på penge. Over en weekend beslutter Sydbank at overtage banken for 250 mio. kr.

En fair pris, siger Sydbanks adm. direktør, Carsten Andersen Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Scanpix

1

Hvordan bliver Sydbank bekendt med, at bankTrelleborg er til salg? Jeg bliver kontaktet af bankTrelleborgs direktion og bestyrelsesformand. Det er umiddelbart op til den weekend, hvor tingene omkring bank­ Trelleborg bliver handlet af.

2

En weekend virker som en meget kort frist til at beslutte en overtagelse? Vi havde måske en dag inden den weekend til at tilrettelægge og tænke os om. Men her i Sydbank har vi en organisation, der har prøvet det før, så jeg har ikke følt mig utryg ved ikke at kunne nå frem til det overblik, jeg havde brug for. Da vi gik i gang, kendte vi ikke umiddelbart Finanstilsynets frist, men det går selvfølgelig op for os i løbet af forhandlingerne, at sagen skal være løst på kort tid.

3

30

Hvordan kan 250 mio. kr. være en fair pris for en bank, når markedsværdien er tre gange højere? Vi har vurderet virksomhedens indtjeningskraft, og den har bestemt ikke en kraft, der kan forsvare en højere pris.

Den anden vej rundt er at vurdere virksomhedens aktiver og passiver, for så kommer du frem til, at du har behov for en betydelig række reservationer, der gør, at egenkapitalen skrumper og kommer ned i det her niveau. Det er ikke ualmindeligt at handle virksomheder ved at gange virksomhedens indtjeningskraft med en størrelse, og det er der ingen, der har kritiseret os for. Men jeg må sige, at det er en særdeles fair pris, når man kommer til bunds i det. Til gengæld har markedet ikke forstået, hvad der foregik. Det var en meget illikvid aktie med en meget, meget ringe omsætning.

Finans marts 2008

4

5

Hvorfor belønner Sydbank medlemmer af bankTrelleborgs bestyrelse med pladser i repræsentantskabet? Udtrykket belønne vil jeg gerne have mig frabedt. Vi belønner ikke nogen i den her sammenhæng. Vores afsæt er den måde, Sydbank er organiseret på med 16 danske regioner, hvor vi alle steder har en tradition for at have personer fra lokalområderne med i vores repræsentantskab, som er vores parlamentariske organ, hvorfra bestyrelsen i øvrigt bliver rekrutteret. Sådan er vi nu engang organiseret. Jeg kan godt forstå, at nogle udefra har set med kritiske øjne på det her, men det er ikke tænkt som belønning. Det er Sydbanks interesse med den lokale kontakt, fordi vi gerne vil være lokalt forankret. Endelig er det en misforståelse, når pressen har sagt, at det er noget, jeg afgør.

Hvornår vil Sydbank afskedige de medarbejdere, der ikke er brug for? Der bliver heldigvis tale om meget få afskedigelser. Vi har i den vanskelige situation, som det nu er, valgt at være meget åbne og ærligt ­fortælle, at vi skal have en region på Sjælland med hovedkontor i Slagelse, hvor vi ikke har brug for de stabsfunktioner, som bankTrelleborg har i Slagelse. Men her halvanden måned inde i vores bekendtskab med bankTrelleborg er vi klar over, at vi har brug for nogle af stabsfunktionerne, indtil vi får konverteret vores it omkring 1. oktober. I øvrigt er der mange, der allerede har fundet anden beskæftigelse. n

Finans marts 2008

31

TEMA: Klimatruslen

Kan bankerne redde verden?

Klimaforandringer er et af fremtidens største forretningsområder for finanssektoren, lyder det fra miljø- og finanseksperter. En række banker er i gang

med at udvikle grønne investeringsstrategier m

riu Foto: Territo

32

Finans marts 2008

âžź Finans Finansmarts marts2008 2008

33

TEMA: Klimatruslen

Banker bliver miljøforkæmpere En række store europæiske og amerikanske banker kaster nu flere hundreder milliarder kroner ind i kampen for et renere miljø Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet

Klimaforandringerne er den nye megatrend, der afgørende vil præge vilkårene på de finansielle markeder i de kommende år.

En ændring af de grundlæggende økonomiske vilkår på linje med jerntæppets fald og internettet. Sådan vurderer flere investorer.

For en global økonomi, der allerede nu oplever oliepriser på 100 dollar pr. tønde og forventer en stigning i efterspørgslen efter energi på 50 procent over de næste 25 år, kan klimaforandringerne bringe verdensøkonomien til et historisk vendepunkt.

Som globale kapital- og kreditleverandører spiller bankerne en vigtig rolle, når det handler om at vende økonomien og virksomhederne væk fra de fossile brændstoffer og over mod vedvarende energiformer. ”Flere og flere banker er ved at indse, at klimaforandringer er det store forretningsspørgsmål, men deres reaktioner på det har hidtil kun kradset i overfladen af, hvad der er behov for i den kolossale globale udfordring”, siger Mindy S. Lubber, præsident for Ceres, et netværk af investorer og miljøorganisationer, der har taget fat på udfordringerne med de globale klimaforandringer og netop er kommet med en stor analyse af, hvor langt de store internationale aktører i den finansielle sektor er. ”Over de næste 40 år bliver vi nødt til at gå helt væk fra de fossile brændstoffer, hvis vi vil tage klimaforskernes advarsler alvorligt”, siger Douglas Cogan, direktøren for Climate Change Research i RiskMetrics Group og fortsætter: ”Derfor bliver bankerne nødt til at genoverveje deres investerings- og udlånsstrategier, især i energisektoren”.

Rapporten fra Ceres viser, at mange banker er begyndt at tage udfordringen op. De fem højest scorende på en måling over strategier for klimaændringer er alle europæiske: HSBC, ABN Amro, Barclays, HBOS og Deutsche Bank – fulgt af to amerikanske: Citigroup og Bank of America. Mange af initiativerne, som analyser af klimaforandringers indflydelse på investeringsstrategier, åbenhed om nye strategier, tiltag til selv at blive CO2-neutrale, støtte til alternativ, vedvarende og ren energi, er taget inden for de seneste 12-18 måneder.

34

Finans marts 2008

Men rapporten viser også, at der er langt igen, før nye investeringsstrategier får den topprioritet, som folkene bag Ceres og RiskMetrics Group mener, er nødvendig.

Credit Suisse fører an Den schweiziske Credit Suisse er en af dem, der er på vej. ”Det bliver et af fremtidens helt store forretningsområder, men vi er først lige ved ’take off’”, siger direktør John Tobin, Sustainability Affairs, Credit Suisse til magasinet Finans.

Der er to ben i bankens klimastrategi. Det ene er, at banken som virksomhed i sig selv skal være CO2-neutral på verdensplan i 2009. Målet blev allerede nået for Credit Suisse i Schweiz i 2006. ”Vi var den første større virksomhed i Schweiz, der nåede målet, og selvom det er en mindre del af strategien, fordi banker jo ikke i sig selv er de store CO2-syndere, er det alligevel betydningsfuldt i en virksomhed med omkring 48.000 ansatte”, siger John Tobin.

Alene i Schweiz, hvor der er omkring 20.000 ansatte, har banken været i stand til at spare 42.000 tons CO2 i 2007 i forhold til året før. På verdensplan er målet at spare 200.000 tons om året fra 2009. Det sker ved at optimere bygningers energiforbrug, indføre energieffektiv teknologi, skifte til vedvarende energikilder og kompensere for resten ved at købe CO2-kvoter og klimakreditter.

Det andet ben i Credit Suisse’ klimastrategi er etableringen af Environmental Business Group, der arbejder tæt sammen med bankens enheder inden for Investment Banking, Asset Management og Private Banking for at etablere strategiske samarbejder med førende miljøvirksomheder for at fremme nye, rene teknologier. Og det er et skridt, som ifølge John Tobin vil få langt større betydning.

Miljø er det vigtigste vækstområde I 2006 stod Credit Suisse for børsintroduktionen af Suntech Power Holding, Kinas første og største virksomhed, der producerer solenergi, der med et beløb på næsten en halv milliard dollar blev kåret til ”Sustainable Energy Finance Deal of the

Year” af Financial Times. Derudover har banken i løbet af 2007 indgået en række partnerskaber med virksomheder som Sustainable Forestry Management, EcoSecurities, Cleantech Group og The Green Exchange. Via dem er banken med til at genoprette og bevare skove i Asien, Afrika og Latinamerika, investere i projekter, der skal mindske drivhusgasser, investere i ren teknologi og rådgive regeringer, virksomheder og fonde omkring ren teknologi. Desuden er banken som partner i ”The Green Exchange” sammen med NYMEX (The New York Mercantile Exchange) en vigtig spiller på markedet for handlen med CO2-kvoter, vedvarende energi og andre miljøprodukter.

Foreløbig udgør miljøaktiviteterne stadig en lille del af Credit Suisse’ samlede aktiviteter. Men de er stort set alle kommet til i 2007, og John Tobin vurderer, at miljøområdet bliver bankens vigtigste vækstområde i de kommende år.

Det er dog kun i virkeligt tunge energiforbrugende virksomheder, at Credit Suisse analyserer klimaeffekter, inden de involverer sig økonomisk. ”Vi er ikke ingeniører, og det er jo som regel færdige projekter, vi får præsenteret. Men selvfølgelig er det noget, vi forholder os til, hvis det handler om de store CO2-forurenere, som for eksempel kraftværker. CO2-udslip vil jo medføre omkostninger, som kan vokse ud over det bæredygtige i fremtiden. Men i vurderingen af projekter er vores fokus, om virksomheden kan betale lånet tilbage og ikke andet”, siger John Tobin, der her skelner mellem bankernes og lovgivernes rolle.

Amerikanske banker klar med investeringer Det er de europæiske banker, der har førertrøjen på, når det handler om klimaforandringsstrategier. Men flere store amerikanske banker følger godt med – og er langt foran Bushregeringen, når det handler om global ansvarlighed.

Verdens største bank, Citigroup, vil over de næste ti år bruge 250 milliarder kroner på grønne projekter. Et beløb, som er cirka 10 gange så højt som det, det offentlige Danmark bruger på miljø om året. Størstedelen af pengene (ca. 200 milliarder) går til lån og investeringer i virksomheder, der satser på ren energiteknologi. Resten vil banken bruge på at mindske sin egen miljøbelastning, rådgivning af virksomheder om grønne investeringer og på at udvikle grønne finansprodukter i form af eksempelvis klimavenlige boliglån.

Bank of America, der vil bruge 100 milliarder kroner til miljøaktiviteter over de næste 10 år, har som den eneste bank offentliggjort et specifikt mål om at reducere omfanget af CO2-udslip i forbindelse med sin udlånsportefølje inden for energi, vand, renovation, transport og telekommunikation.

Målet er en reduktion på syv procent i 2008, og det skal primært nås ved at satse på virksomheder inden for vedvarende energi og virksomheder, der arbejder bevidst med at nedbringe deres CO2-udslip.

”Vi har nu en fantastisk chance for at understøtte vore kunders bestræbelser på at opbygge en miljømæssig bæredygtig økonomi gennem innovativt bolig- og kontorbyggeri, nye måder at producere på og ændringer i måderne, vi skaffer energi på”, sagde direktør Kenneth Lewis ved fremlæggelsen af bankens nye miljøstrategi. n

Gode klimainvesteringer Hvis man som kunde vil sætte sit eget aftryk på klimadebatten og bidrage til at reducere den globale CO2-udledning, er det ikke kun virksomheder, der producerer vedvarende energi, man skal kaste sig over. Det mener direktør Erik Alhøj fra GES Investment Services i Danmark, som har speciale i rådgivning og analyse af bæredygtige investeringer. Han mener, at de professionelle investorer skal kigge bredere, når de foretager klimainvesteringer. ”Der er mange om buddet, når man taler om klimaforandringer. Der er en tendens til, at man ser for snævert på det, når man taler om cleantech og investeringer i vedvarende energikilder. Men det er lige så vigtigt at investere i alle mulige selskaber, hvis man er interesseret i at tjene penge og samtidig gøre noget ved klimaforandringerne. Rederiselskaber som A.P. Møller er et godt eksempel på et selskab, som endnu mangler meget at gøre på klimaområdet. De rederier, der er gode og får først gjort noget ved problemet, kommer til at klare sig bedre og give større afkast”.

Ud over rederiselskaberne nævner Erik Alhøj også ejendomsbranchen og automobilbranchen som oplagte brancher, der bliver påvirket af klimaforandringerne. Det er i disse brancher, hvor den finansielle sektor kan tjene penge og samtidig gøre noget. Først handler det om at kortlægge de brancher, som bliver mest påvirket af klimaforandringerne, og dernæst finde ud af, hvordan virksomhederne kan blive grønnere.

Ifølge Erik Alhøj arbejder de professionelle investorer ud fra to strategier; Best in Class, hvor man finder de virksomheder, der er dygtigst til at tænke i miljø i hver branche, eller Worst in Class, hvor man finder de selskaber, som gør mindst. Sidstnævnte strategi er risikofyldt, men samtidig også dér, man som investor gennem aktivt ejerskab kan påvirke selskaberne i en klimarigtig retning og samtidig ­tjene penge på det. /BV

➼

Finans marts 2008

35

TEMA: Klimatruslen

36

Finans marts 2008

”Det bliver et af fremtidens helt store forretningsområder, men vi er først lige ved ’take off’”.

John Tobin, direktør Sustainability Affairs, Credit Suisse

➼ Finans marts 2008

37

TEMA: Klimatruslen

38

Finans marts 2008

âžź Finans marts 2008

39

TEMA: Klimatruslen

Uvejr er dyrt Forsikringsselskaberne er nogle af de første, der har mærket, at klimaet er af lave.

Og for dem er der kontant afregning. Det er penge op af lommen her og nu

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

”Klimaændringerne har en meget direkte effekt på forsikringserhvervet. Vi har oplevet en meget høj frekvens af storme.

Det er ikke bare blæsevejr, men ofte noget, der nærmer sig orkaner som den i 1999. Sidste sommer kom der så store vandmængder, at det gav en masse skader. Og det er bare på vores breddegrader. Også internationalt ser vi hurricanes af styrker og hyppigheder, som vi ikke har oplevet i de foregående årtier”, siger Stine Bosse, direktør for Tryg og formand for bestyrelsen i Forsikring og Pension.

Det er dog ikke begivenheder, forsikringsbranchen har sat tal på. ”Vi har set det komme, vi tager vores forholdsregler og arbejder professionelt med det”, siger Stine Bosse og ridser forsikringsbranchens tre angrebsvinkler op: ”Vi bruger den viden, vi har opsamlet, og deler den med politikere og fagfolk. Her handler det om at få udstukket nogle retningslinjer, så byggeriet bliver mere sikkert, så kloaksystemet kan håndtere store vandmængder osv. Det handler om rådgivning med praktiske konsekvenser”.

Den anden vinkel er at gøre forsikringsselskaberne som virksomheder CO2-neutrale. Så langt er der dog endnu ingen danske forsikringsselskaber, der er. De sætter fortsat alle deres CO2-spor i atmosfæren.

Klimaændringer Konklusioner fra FN’s klimapanels seneste hovedrapport, november 2007:

Miljørigtige investeringer Endelig er der det område, hvor forsikringsselskaberne kunne have en helt afgørende indflydelse, men en indflydelse, man nok ikke skal regne med, at de bare tager på sig, uden der kommer et massivt pres fra kunderne: og det er forsikringsselskaberne som investorer.

Den samlede danske pensionsformue udgør rundt regnet 250.000 milliarder kroner. De kan investeres mere eller mindre miljørigtigt. ”Som investorer kigger vi på guidelines for miljørigtige investeringer, og vi har sammensat arbejdsgrupper på tværs af de enkelte selskaber, hvor vi prøver at finde en fællesnævner. Det er et arbejde, vi først lige er begyndt på, og det er slet ikke så nemt at finde ud af, hvordan man bedst optimerer effekten af investeringerne, og hvor vidtgående krav man kan stille”, siger Stine Bosse og tilføjer: ”Personligt tror jeg, man skal gå langt og tage betydelige miljøhensyn. Men i sidste ende er det et politisk spørgsmål og op til de enkelte virksomheder i branchen. Men kommer presset, kan de sadle om meget hurtigt. Efter pressens historier om Danicas investeringer i våben, tog det jo ikke mere end 24 timer at lægge en ny strategi”. n

› Jordens overfladetemperatur er steget med

0,74 grader C. siden 1900. Væksten er overvejende sket i de seneste 50 år, som sandsynligvis har været den varmeste periode i de sidste 1.300 år.

› Antallet af store oversvømmelser er vokset ­siden 1975.

› Isen på Arktis er skrumpet 20 procent siden

› Forekomsten af hedebølger, skovbrande og

› Havniveauet er steget 70 procent hurtigere

voldsom nedbør er vokset globalt siden 1950.

Finans marts 2008

siden 1970’erne.

› 11 af de sidste 12 år har været de varmeste siden 1850.

40

› Områder ramt af tørke har spredt sig globalt

1978, hvor målingerne startede.

siden 1993 end i den foregående 30-årige periode, hvor der er foretaget målinger.

” Bankerne plejer at poste penge i annoncer og stimulere efter­ spørgslen ganske kraftigt omkring deres andre produkter, det kunne man jo også gøre ved bæredygtige investeringer”.

Erik Alhøj, direktør i GES Investment Services

De nye miljøpapirer

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Der er med Kyotoaftalen indført en række instrumenter, som har gjort udledningen af drivhusgasser til en handelsvare på verdensmarkedet på lige fod med værdipapirer. Køb og salg af dem kan blive en vigtig forretning for bankerne

CO2-udslippet skal reduceres, hvis vi skal hindre en ødelæggende opvarmning af kloden, og kvoter og klimakreditter er vigtige instrumenter til at gøre det.

Tanken bag de nye instrumenter er, at det skal være muligt at gennemføre reduktionen af drivhusgasserne, hvor det er billigst. Drivhusgasserne trodser landegrænser og er et globalt problem. Derfor behøver et land ikke nødvendigvis mindske udslippet inden for egne grænser, men kan vælge at gøre det andre steder eller eventuelt opkøbe reduktionsforpligtigelser fra lande, som allerede lever op til de krav og målsætninger, der er formuleret i Kyotoaftalen.

EU har i Kyotoaftalen forpligtiget sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med otte procent regnet som et gennemsnit i perioden 2008 til 2012 i forhold til udledningen i 1990.

For Danmark betyder det en forpligtigelse til at reducere udledningen med 21 procent i den samme periode, fordi Danmark udleder meget CO2.

I januar 2008 blev målet yderligere skærpet. Nu stiles der efter en reduktion på 20 procent i hele EU inden 2020 i forhold til 1990. Også i den periode er Danmark pålagt mere end gennemsnittet.

En del af reduktionen i EU skal komme ved hjælp af dannelsen af et marked for kvoter, som trådte i kraft den 1. januar 2005. En andel opnås ved at give virksomheder og det offentlige mulighed for at investere i specifikke projekter, der nedbringer udslippet af drivhusgas i andre lande, men hvor nedbringelsen bliver godskrevet deres eget kvoteregnskab.

Børser for handel med CO2-kvoter En kvote er et bevis for retten til at udlede et ton CO2. Kvoterne er hidtil uddelt gratis til virksomheder, der er omfattet af kvoteordningen, men fra 2008 er der udstedt cirka 10 procent færre kvoter, end der reelt udledes. Det har for alvor skudt handlen med kvoter i gang.

De eksisterer kun elektronisk, og de kan købes og sælges i alle EU-lande, uanset hvor i EU de er udstedt. Det sker som regel på særlige børser, hvor prisen er bestemt af udbud og efterspørgsel. Børserne er blandt andre ECX, EEX, EXAA, Nord Pool og BlueNext.

Princippet er, at man kan sælge tiloversblevne kvoter, hvis man har været i stand til at mindske sit CO2-udslip. Bliver udslippet derimod større, må man ud på markedet og købe ekstra kvoter.

Lige for tiden er markedsprisen på en CO2-kvote ca. 150 kroner. Men eksperterne er stadig usikre på, hvilket niveau prisen vil stabilisere sig på.

Hvis USA’s næste præsident bliver demokrat, bliver der sandsynligvis også indført CO2-kvoter i USA i løbet af det næste par år, og så bliver de en virkeligt stor handelsvare.

Når den finansielle sektor er ved at åbne øjnene for miljøog klimateknologi som en god investeringsmulighed, er en del af forklaringen, at handlen med kvoter ligner de handelssystemer, som de internationale banker er vant til at begå sig i.

Hvis man er interesseret i mere information om markedet for kvoter og kreditter, kan man læse mere på www. pointcarbon.com. n

➼

Finans marts 2008

41

TEMA: Klimatruslen

Danske banker går på listesko De danske banker er langt bagefter, når det gælder en aktiv stillingtagen til klimaforandringerne.

Det viser en rundringning til seks af landets største banker. Flere eksperter undrer sig og kalder det et større vækstområde, end internettet var i sin tid Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

En arbejdsmiljøkonsulent, en sikkerhedschef, en maskinmester, en bygningschef, der er mange led inde over, når bankerne skal svare på, om de har en klimastrategi. Når man spørger til klima, tænker bankerne indeklima, når man spørger til miljø, tænker bankerne arbejdsmiljø. Det viser en rundringning til seks af landets største banker.

Danske Bank har som den eneste af de seks største banker herhjemme i november 2007 vedtaget en klimastrategi, som er ved at blive implementeret i banken. Strategien indeholder tre punkter. At blive en CO2-neutral virksomhed i 2009, at udbrede viden om klimaproblematikken samt at bidrage til en løsning af klimaproblemet ved at tilbyde handel med CO2-kvoter og -kreditter og udvikle finansielle produkter, der støtter op om omstillingen til en ”CO2-begrænset” økonomi. Det kan for eksempel være flere investeringsprodukter, som henvender sig særligt mod renere teknologi eller energi. Når det gælder punktet med bankens investerings- og udlånsstrategi i forhold til klimaet, er banken stadig i idefasen. Det samme gælder Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord og Nykredit Bank, der endnu ikke har en klimastrategi eller en tværgående koordinering på området. De fleste af de fem resterende banker fortæller, at de er i gang med at revidere deres politikker på området eller for Jyske Banks vedkommende afventer en handlingsplan fra regeringen på området.

Men hvad er det med klimaet, og hvorfor er det et fremmedord i bankerne? ”Bankerne går på listesko i miljøspørgsmålet. Det gælder også på klimafronten. Jeg mener, at man i øjeblikket har sat kikkerten for det blinde øje. Blandt finansfolk har man tilsyneladende ikke rigtig forstået problematikken. Handlen med CO2-kvoter kommer til at vende op og ned på investeringsprojekter. Det betyder, at bankerne kan komme til at fejlbedømme projekter med længere tidshorisont. Man giver lån med en 20 års tidshorisont uden at tænke klimaet ind i huslånene. Jeg mener for eksempel, at man skal være forsigtig med at belåne huse, der ligger kystnært, op over skorstenene. Vi har set byggeprojekter på Fanø på ekstremt lavtliggende arealer. Hvad har de, som har finansieret de projekter, tænkt på, når forskere fra Niels Bohr Institutet taler om havvandsstigninger på 10 cm over 10 år og

42

Finans marts 2008

20 cm over 20 år?”, lyder det fra professor Mikael Skou Andersen fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Banken som klimaaktør Seniormanager Peder Michael Pruzan-Jørgensen fra PricewaterhouseCoopers, som hjælper virksomheder med at lave klimastrategier, ser også et stort potentiale for pengeinstitutterne på klimafronten. ”Den finansielle sektor er interessant, fordi den spiller en helt central rolle i markedsøkonomien. Den er den eneste aktør herhjemme på lige fod med skattevæsenet - vi alle er i kontakt med. Den har en særlig rolle på den måde, at den kan påvirke både kunders og leverandørers finansierings- og investeringsprioriteringer, fx i forhold til boliger, hvor en betydelig del af vores CO2-emission stammer fra.

Finanssektoren kan bidrage til klimaet ved at favorisere energieffektive byggeinvesteringer”, siger han.

Allerede i 2006 blev cleantech, som er begrebet for vidensbaserede produkter eller ydelser, som kan forbedre klimaet, udråbt til at blive det helt store vækstområde. ”Store amerikanske investorer, som drev Silicon Valley frem i sin tid, var i 2006 ude at sige, at cleantech-området har større perspektiv, end Internettet havde i sin tid. Det er jeg enig i. Cleantech er et gigantisk marked. Der er behov for væsentlig mere energi end det, der bliver produceret i dag, og energipriserne er steget kraftigt, så vi kan konstatere, at der er et gigantisk marked for energi”, siger Vækstfondens direktør, Christian Motzfeldt.

Baggrunden for Danske Banks nyligt vedtagne klimastrategi i november 2007 er også inspirationen fra udlandet. ”Klimaet er det samfundsmæssigt store miljøproblem. Den finansielle sektor i udlandet ser det som sit ansvar, og det er vi inspireret af. Interessen for emnet er eksploderet. Alle virksomheder forsøger at sætte fokus på det, og jeg tror også, det kommer i den finansielle sektor. Men vi skal tænke over, om der er substans i det, vi gør, og hvilke produkter vi skal ud med”, siger CSR-manager Anne Søgaard Melchiorsen fra Danske Bank, som arbejder med bankens klimastrategi.

Nordea følger FN’s retningslinjer Hos konkurrenten i Nordea er man også i en implementeringsfase, når det gælder klimaet. Her har man endnu ikke en decideret klimastrategi, men banken har igennem forskellige principper forpligtet sig til at tage højde for klimaspørgsmålet.

Som den første nordiske bank har Nordea i februar 2007 underskrevet FN’s ”The Equator Principles”, den finansielle sektors rettesnor for håndtering af samfunds- og miljømæssige aspekter ved finansiering af projekter. Derudover har banken også i november 2007 underskrevet FN’s principper for ansvarlige investeringer og som følge heraf indført et program for Socially Responsible Investments (SRI). ”Det indebærer, at alle vores investeringer fortløbende bliver screenet i forhold til FN’s retningslinjer, som gælder alt fra miljø til antikorruption. Det gælder for alle de investeringer, vi foretager for kunderne – p.t. for cirka 1.300 milliarder. Overskrider en virksomhed retningslinjerne ved for eksempel at forurene, opfordrer vi dem til at gøre noget ved problemet. Ændrer de ikke adfærd, kan vi vælge at sælge vores aktier i virksom­heden. Det aktive ejerskab er efter vores mening den rigtige måde at håndtere social ansvarlighed på – også fordi vi tror, at virksomheder, som overholder normer for social ansvarlighed, giver bedre afkast over tid”, forklarer Claus Chris­tensen, som er pressechef i Nordea.

Danmark er bagud med bæredygtighed Direktør Erik Alhøj fra GES Investment Services i Danmark, som har speciale i rådgivning og analyse af bæredygtige investeringer, mener, at bankerne har en opgave at løfte i forhold til udbredelsen af grønne produkter: ”Pensionskasser og andre professionelle investorer er

efterhånden godt med i forhold til bæredygtige investeringer, men når det gælder private investeringer, er vi i Danmark lidt bagud i forhold til andre lande. Det kan man godt undre sig over. Hr. og fru Hansen investerer meget mindre i de her ting, end hollændere, englændere, svenskere og franskmænd.

Spørger man pengeinstitutter i Danmark, hvorfor laver I ikke flere fonde, som muliggør bæredygtige investeringer? Så si­ger de, det efterspørger kunderne ikke. Spørger man private kunder, siger de, det gør vi ikke, fordi vi ikke får det tilbudt, og det er en uheldig omstændighed”.

Ifølge Erik Alhøj er der flere forklaringer på, at Danmark er sakket bagud i bære­dygtighedskampen. Han mener, en væsentlig forklaring er, at regeringen siden 2001 ikke har understøttet området særlig meget indtil for et halvt år siden, hvor den ifølge Erik Alhøj fik en ny holdning til området. Andre aktører har ligeledes forholdt sig afventende. ”Vi har manglet en drivkraft i Danmark. I nogle lande er store banker eller pensionskasser gået forrest. Sådan har det været i Sverige, Holland og til en vis grad også i England. Danske Bank og Nordea er begyndt så småt og har gjort nogle ting, men der er ingen frontrunners i sektoren. Man kan spørge sig selv, om det er kunderne, som ikke interesserer sig for det, eller det er manglende markedsføring? Så vidt jeg ved, er der aldrig nogen, der har lavet større annoncekampagner i bankerne for bæredygtige investeringer eller produkter. Bankerne plejer at poste penge i annoncer og stimulere efterspørgslen ganske kraftigt omkring deres andre produkter, det kunne man jo også gøre ved bæredygtige investeringer”, siger Erik Alhøj og understreger, at de fleste undersøgelser modbeviser skrønen om, at investeringer i bæredygtighed ikke kan give økonomisk afkast. n

Bæredygtig bankforretning En af de markedsførende bæredygtige banker herhjemme er den 25 år gamle Merkur Andelskasse, som med sine knap 12.000 kunder er en lille spiller på den nationale bane, men en stor aktør, når det gælder klimaet.

For tre år siden valgte andelskassen med cirka 40 medarbejdere at blive en CO2 neutral virksomhed, og i februar i år valgte Merkur at lancere grønne klimarigtige investeringer.

Det sker i samarbejde med den hollandske Triodos Bank, som er en af de største spillere på den europæiske bankscene og har mere end 12 års erfaring med bæredygtige investeringer.

Samarbejdet med Triodos Bank indebærer, at Merkurs kunder og andre interesserede får mulighed for at investere i virksomheder, der er udvalgt på baggrund af mere end 100 sociale og miljømæssige kriterier eller investere direkte i produktionen af vedvarende energikilder som for eksempel vindmølleparker, solceller eller biomasse.

”Målet er at få så mange som muligt til at forholde sig bevidst til, hvad de investerer i. Vi tror markedet er stort. Mennesker vil gerne gøre noget godt for miljøet og investere i produktionen af vedvarende energi. Det er oppe i tiden, og vi oplever, at der er et stort behov blandt forbrugerne.

Flere af vores kunder har efterspurgt lignende produkter, og følger man den generelle klimadebat, kan man se, at det er et område, der optager folk”, siger Lars Pehrson, som er direktør i Merkur Andelskasse.

Af andre bæredygtige produkttiltag tilbyder Merkur en lavere rente på boliglån, hvis kunderne gør miljøtiltag, og en lavere rente på billån, jo længere bilen kører på literen. Størstedelen af Merkur Andelskasses udlån er placeret i projekter inden for økologisk landbrug, vedvarende energi, bæredygtig produktion med mere, mens resten af udlån er til Merkurs private kunder, fortrinsvis boliglån.

Finans marts 2008

43

globalt

Pengemaskine I 2006 var profitten pr. ansat i den ­finansielle sektor ifølge McKinsey 26 gange højere end gennemsnittet af alle andre industrier.

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

Storbank ind i mikrofinans Crédit Agricole skyder nu 50 millioner euro ind i Grameen Bank, der er en af pionererne inden for mikrofinans, og hvis direktør, Muhammad Yunus, fik Nobels fredspris i 2006.

Beslutningen er et signal om den øgede interesse for mikrofinans – finansservice for dem, der er for fattige til det etablerede banksystem – blandt verdens mere etablerede pengeinstitutter.

Den nye kapital vil gøre det muligt for Grameen Bank at gå uden for hjemlandet Bangladesh og yde lån til andre landes fattige.

Søges: bøsser og lesbiske

Så er bonusræset i gang Da kreditkrisen slog igennem i sommer, var der en udbredt forventning om, at det fem år lange konstante bonusboom til investeringsbankernes ansatte nu ville stoppe.

Men skal man tro Financial Times, er der ikke noget, der tyder på det. Investeringsbankerne har fortsat behov for at holde på de bedste medarbejdere. De kan ikke tåle at gøre de ansatte vrantne og risikere at miste dem til konkurrenterne.

Kreditkrisen har dog genoplivet debatten om, hvorvidt bonusserne er en del af problemet, idet de er med til at belønne dem, der tager overdrevne risici. Men en bonusstruktur, der straffer risikable og tabsgivende forretninger, spås ikke at have en fremtid. Dertil er konkurrencen om talenterne for stor.

44

Finans marts 2008

Den store amerikanske investeringsbank, Lehman Brothers, holdt for nylig et usædvanligt rekrutteringsarrangement i Hong Kong udelukkende målrettet homoseksuelle.

Ansporet af succesen vil banken ifølge Financial Times udvide aktiviteterne i det kommende år, blandt andet med et tilsvarende arrangement i Singapore, bystaten, som er blevet et af Asiens førende finanscentre, men hvor sex mellem mænd er forbudt.

Initiativerne skyldes først og fremmest, at investeringsbankerne har et stort behov for at tiltrække de mest talentfulde ansøgere uanset køn, religion og seksuel orientering.

Den anden forklaring er de primært amerikansk funderede bankers CSR-politik (politik omkring social ansvarlighed), der pålægger dem at være rummelige og bekæmpe diskrimination.

globalt

Udråbt til verdens største svindler Jérôme Kerviel har med vanvittige investeringer tvunget sin arbejdsgiver Société Générale i knæ.

Den franske storbank har tabt næsten 37 milliarder kroner på grund af Jérôme Kerviel

Den 31-årige trader, Jérôme Kerviel manøvrerede i over to år uden at blive opdaget.

Det er stadig ikke fuldt opklaret, hvordan det kunne lade sig gøre, at den 31-årige trader, Jérôme Kerviel, med sine handler overskred alle grænser og slap uden om alle sikkerhedsforanstaltninger i den ærværdige 143-årige franske bank Société Générale, der, blot få måneder før svindlen blev opdaget i januar, kunne prale af at være en af Europas mest profitable og veldrevne.

Tilsyneladende har han opereret i et indviklet spindelvæv af investeringer og opkøb foretaget på vegne af fiktive kunder, og hans erfaringer fra et job i bankens sikkerhedsafdeling har rustet ham til at manøvrere i over to år uden at blive opdaget.

Næsten 37 milliarder kroner har han kostet banken, og dermed har han den tvivlsomme ære at være verdens største svindler. Til sammenligning fik Nick Leeson i 1995 en af Londons ældste banker, Barings Bank, til at kollapse med sine tab på 8 milliarder kroner.

Politikens korrespondent i Paris tegner et portræt af Jérôme Kerviel som en lidt usikker ung mand med høje ambitioner og et konstant behov for anerkendelse. En fyr, der voksede op i et lille stenhus i Bretagne med en far, der var smed, og en mor, der var damefrisør. Tjeneren

på den lokale café ved siden af SocGens hovedkontor husker ham ifølge Financial Times som en lidet påfaldende fyr, der bare tog sig en øl i ny og næ uden store armbevægelser og dyre champagnevaner, som ifølge tjeneren ellers er almindeligt blandt Kerviels kolleger.

Målet var at tjene penge til banken Han blev ansat i SocGen – som er bankens kaldenavn i den internationale finansjargon – i 2000 i en beskeden stilling i ”middle office”.

Men flid og ambitioner bragte ham videre til stillinger som assisterende trader og i 2004 til fuldgyldig trader med speciale i derivater med arbejdsplads i La Defence, det parisiske svar på Wall Street.

Der er indtil videre ikke tegn på, at han har stukket penge til side til sig selv. ”Jeg havde ingen personlige bagtanker.

Målet var at tjene penge til banken”, har han forklaret til AFP. Foreløbigt er Kerviel anklaget for tillidsbrud, svindel og ulovlig brug af computer. I øjeblikket er der flere undersøgelser i gang af, hvorfor bankens sikkerhedsprocedurer ikke fangede den mistænkelige handel på et tidligere tidspunkt.

For de franskmænd, der har et skævt forhold til storkapitalen, er han blevet kult, og der er allerede produceret T-shirts med teksten: Je suis la petite amie de Jérôme Kerviel (jeg er JK’s kæreste). Men blandt kolleger er han langtfra kult.

Ikke mindst fordi de kan se frem til at få deres bonusser beskåret kraftigt på grund af tabene.

Lige nu er den finansielle verdens krystalkuglekiggere naturligvis meget optaget af, hvad der sker med SocGen. Flere har berettet, at den engelske HSBC er interesseret i at overtage den franske rival. Det skulle efter forlydender være til at sluge for de meget nationalistiske franskmænd, hvis HSBC flyttede sit hovedsæde til Paris.

Lige nu forsøger banken at skaffe 41,25 milliarder kroner gennem en nytegning af aktier, penge der skal lukke hullet efter finansskandalen.

Banken har besluttet at give næsten 40 procent rabat til eksisterende aktionærer, idet de kan tegne én ny aktie for hver fire aktier, de har i forvejen, til en tegningspris på 47,50 euro – hele 39 procent mindre end den pris, banken blev handlet til, inden initiativet blev lanceret. /ET n

Finans marts 2008

45

overskud

Konsulent for

Af Hanne Bros, freelancejournalist Foto: Ricky Molloy

kollegerne

Det er givende at se et andet menneske udvikle sig og giver også én selv et pusterum, mener vicedirektør Lisa Herold Ferbing, som er nordisk chef i Nordeas Cash Management Salg og en af de godt 150 mentorer i koncernen, som frivilligt og ulønnet fungerer som mentorer for deres kolleger

”Jeg har haft masser af uformelle mentorer blandt chefer og kollegaer gennem tiden, men jeg kan da godt se i dag, at den strukturerede form, mentoring har nu, kunne have været gavnligt for mig”, siger Lisa Herold Ferbing.

Finans har sat vicedirektøren i Nordea, som er nordisk chef i Cash Management Salg for 330 medarbejdere, stævne for at høre om hendes erfaringer med at være mentor for håbefulde lederaspiranter i banken. ”Jamen, der er nok noget ren spejderånd over det”, funderer Lisa Herold Ferbing, inden hun fortsætter: ”Det er jo, fordi det er givende at se et andet menneske udvikle sig. Det giver mig meget energi, men egentlig også et pusterum. Det er et valg hvert år: Lisa, vil du fortsætte? Og så længe jeg ikke synes, at det er trivielt, så fortsætter jeg”.

Kort før interviewet med Finans har hun holdt et to timer langt møde med sin mentee, Vibeke, og i alt har hun hjulpet omkring 14 mentees med råd og vejledning. Jobbet som mentor er frivilligt og ulønnet, men hun har modtaget mange blomster, hilsner og æsker med chokolade gennem de seneste fem år fra tidligere mentees, der udtrykker deres taknemmelighed over, at hun har haft tid og overskud til at være deres mentor for en periode.

Dejligt at arbejde med mennesker Vicedirektør Lisa Herold Ferbings mentee kommer altid fra en anden afdeling, filial eller endog land, for det er et princip i Nordeas mentorordning, at mentoren ikke har nogen arbejdsmæssig lederfunktion over for sin mentee. Lisa Herold Ferbing kan ikke fortælle noget fra sessionen, for møderne mellem mentor og mentee er fortrolige.

46

Finans marts 2008

”Styrken er, at man ikke har et medarbejder-chef-forhold til hinanden”, synes Lisa Herold Ferbing. Mentee har ikke noget i spil og har derfor muligheden for at blotte sig over for mentor. ”Lige nu har jeg en mentee fra It-afdelingen, og det er en stor styrke for mig at udvide mit netværk i organisationen”, forklarer Lisa Herold Ferbing over en kop kaffe ved hendes mødebord.

Netværk er vigtig i en stor koncern. Hun kan f.eks. bruge tidligere mentees som døråbnere til at få de rette kontakter i vedkommendes afdeling.

En pause fra hverdagen ”Jeg kan se, hvor vigtigt det er, at folk ender på den rigtige hylde. Det kan jeg jo bruge i mit eget ledelsesmæssige arbejde: Jeg bliver mindet om, at jeg skal rekruttere de rigtige kandi­ dater til de rigtige job, blandt andet ved at spørge rigtigt. Fra opstarten af Nordeas mentorordninger og til nu kan jeg klart mærke, at jeg er blevet bedre til at kommunikere mine forventninger til mentee. For mig er det vigtigt at aftale spillereglerne på første møde – for eksempel lægger jeg vægt på det fysiske møde. Vi evaluerer hver gang, om der har været et udbytte, og jeg kræver af min mentee, at hun senest 24 timer før vores møde har sendt mig en dagsorden”.

Lisa Herold Ferbing, som kan se tilbage på 25 års karriereforløb, understreger, at det er hendes egen arbejdsmodel. ”Når jeg siger ja, så prioriterer jeg det også – der skal meget til at aflyse et møde, det skal absolut være en undtagelse. Jeg er vant til effektiv planlægning, men de her timer er noget helt andet. Det er ikke som at løbe en tur, for du får noget fra

” Jeg er vant til effektiv planlægning, men de her timer er noget helt andet. Det er ikke som at løbe en tur, for du får noget fra et andet menneske. Det er fedt at se et andet menneske få røde kinder og det der skær i øjnene: Var det bare det, der skulle til?”.

➼ Mentee skal selv finde mentoren “Hos os får man ikke en mentor – du skal selv in-

skab”. Nordeas mentorprogram begyndte i 2002

› Senere er Graduate-programmet kommet til:

terviewe mindst to mulige mentorer. Vi sætter

med:

For akademiske medarbejdere og trainees, der ik-

fokus på udfordringen, så mentee ikke bare væl-

ke er traditionelt bankuddannet.

ger en rygklapper”, forklarer Marie Lück Søfelt

›

fra Nordea ledelsesudvikling, Leadership De-

der gerne ville avancere. Her bliver man indstillet

Mindst 70 medarbejdere i Danmark har været

velopment.

af nærmeste ledelse og HR-afdelingen.

gennem et mentor-forløb.

udvikler den enkelte medarbejder. Vi får brugt

› Andre ledere og specialister kan søge om at få

P.t. har Nordea som koncern 150-170 mentorer i

den store viden og erfaring, som vores ældre le-

en mentor.

gang på nordisk plan.

”Vi driver mentorordninger, fordi det støtter og

Female-programmet: For kvindelige ledere,

dere besidder, så vi ser det som et udviklingsred-

Finans marts 2008

47

overskud

Konsulent for

kollegerne

➼

et andet menneske. Det er fedt at se et andet menneske få røde kinder og det der skær i øjnene: Var det bare det, der skulle til?”.Mentoring er et frirum for begge parter. ”Jeg betragter det som en tidslomme, hvor jeg får mulighed for at stille telefonen om i to timer”, fortæller Lisa Herold Ferbing, der har forpligtiget sig til et månedligt møde ansigt til ansigt. I gennemsnit varer et mentorforhold i 12 måneder.

Det er altid mentees dagsorden, der gælder. Mentoren kan øse af erfaringer fra lignende situationer og give gode råd – men det er vigtigt, at det ikke er mentor, der bestemmer

”Jeg var spændt, første gang jeg fik en mandlig mentee. Men egentlig er det de samme temaer, vi rumler med; nem­ lig hvordan er jeg som leder, hvordan ­sikrer jeg karrieren, og hvordan er ­balancen mellem familie og karriere”. dagsordenen. ”Derfor taler vi om alt muligt – det kan være meget konkret om en forberedelse af et vigtigt møde eller mere diffust, at man har et problem med en kollega eller en afdelingsleder.”

Coaching er anderledes For et par år siden blev hun certificeret coach, men hun er overbevist om, at mentoring og coaching ikke er det samme:

Hvad er mentoring?

Mentorbegrebet er gammelt. Mentor var

sonlige bagage, der er interessant for andre.

må ikke involvere sin egen person med vur-

som Odysseus’ gode ven rådgiver for hans

Den, som mentoren rådgiver, bliver ofte

deringer, meninger og antagelser. I hvert fald

søn under faderens lange rejse. Da sønnen

kaldt en mentee, inspireret af engelsk, hvor

ikke i den rene form. Mentoring omfatter

senere drog ud for at lede efter sin far, iførte

arbejdsgiveren er employer og den ansatte

mentorens egne oplevelser og især erfarin-

gudinden Athena sig Mentors skikkelse for at

employee.

ger fra den verden, som den yngre mentee er på vej ind i. Og her er der tale om lige-

vejlede den unge mand.

Forskellen på mentoring og coaching er i høj

48

mænd eller -koner.

Mentoren deler ud af sin viden og kan samti-

grad det personlige engagement og mento-

dig være rådgiver, inspirator, indpisker, græ-

rens erfaring, som mentoren i højere grad

Mentoring fungerer bedst, hvis begge parter

demur og rollemodel. Det er mentorens per-

end coachen kan og skal trække på. Coachen

giver noget af sig selv.

Finans marts 2008

”Jeg kan selvfølgelig spore min mentee ind på en tankegang, for det er jo ofte vedkommendes egne overbevisninger, ­usikkerhed eller fordomme, der blokerer for en løsning. Coach­ uddannelsen har givet mig nogle redskaber, hvor jeg for eksempel kan aflæse folks kropssprog og intensivere min ­lytning: Hvad brænder de for? Hvad er de bange for?”, siger hun og fortsætter: ”Men de skal jo selv drage konklusionerne. I mentoring kan du coache, hvis du vel at mærke beder om lov til det.

Nogle gange er et problem oplagt til coaching, så hvis både mentor og mentee er bevidste om det, kan man godt coache undervejs: Det kan være, at vedkommende har en forudfattet eller fastlåst forestilling om en kollega eller et problem – så kan det være befriende at bruge coaching. Men til forskel fra mentoring så kan en coach jo ikke bruge egne oplevelser.

En mentor kan tillade sig at sole sig i egne sejre eller fiaskoer.

Det giver energi at vide, at man kan hindre mentee i at få en ubehagelig oplevelse”.

NYHEDS BREVET FINANS

Den personlige gevinst Lisa Herold Ferbing er oprindeligt uddannet jurist og begyndte sin bankkarriere i Privatbankens juridiske afdeling. Med en faglig fortid i Djøf var hun med til at starte en mentorordning op, et års tid efter at banken var begyndt, og hun selv havde spæde erfaringer med opgaven.

Mens Nordeas mentees måske rykker internt i organisationen, har hun set nogle gevaldige karrierehop blandt djøfferne: ”Jeg kan se, at jobskiftet bringer balance i vedkommendes liv.

Han eller hun har arbejdet sig hen til en balance mellem egne værdier og karrieren. Det er stort!”.

Som en sidegevinst får hun nemlig kendskab til andre forretningsområder og brancher: ”For mig er det også en måde at lære nye forretningsom­ råder at kende – og det er brugbart, når jeg arbejder med erhvervskunder. Jeg får netværk inden for tele-mobilbranchen, medicinalindustrien og konsulentbranchen. Så kan jeg bedre forstå, hvilke løsninger kunderne kan ønske sig, eller hvad de er optaget af. Jeg kunne måske godt læse mig til det i en bog, men nu får jeg det serveret med personlige bemærkninger”.

Med andre ord er det inspirerende, hvordan andre arbejder med f.eks. strategi og værdibaseret ledelse. ”Jeg var spændt, første gang jeg fik en mandlig mentee.

Men egentlig er det de samme temaer, vi rumler med; nemlig hvordan er jeg som leder, hvordan sikrer jeg karrieren, og hvordan er balancen mellem familie og karriere”. n

Abonner på Nyhedsbrevet Finans og modtag hver tirsdag nyheder om nanssektoren og Finansforbundet direkte i din mailboks

TILMELD DIG PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK

Finans marts 2008 annonce nyhedsbrev.indd 1

49

15-11-2007 10:34

Internationalt

Vestlige banker rykker til Rusland Handelsbanken, Raiffeisen og International Moscow Bank har fået fodfæste på det russiske bankmarked, som er i voldsom vækst. Et trægt bureaukrati med hundredvis af månedlige afrapporteringer til den russiske centralbank hæmmer dog den frie udfoldelse

Af Staffan Ringskog, freelancejournalist. Foto: Scanpix

Danske Bank har afvist at etablere sig på det russiske marked, men flere vestlige banker har taget skridtet ind i det kæmpe land mod øst, som er rig på naturforekomster og har et enormt økonomisk vækstpotentiale. ”At etablere bankvirksomhed i dette land er økonomisk noget meget lovende, hvilket vi allerede har mærket i høj grad.

Der er gået 16 år, siden Sovjetunionen blev opløst, og kommunisterne mistede magten over Rusland. De banker, som hid­til har været her, har haft en meget god udvikling. De kommende år bliver formodentlig endnu mere dynamiske”, siger en af chef­ erne for Svenske Handelsbanken i Moskva, Per Lundberg.

Handelsbanken er indtil nu den eneste skandinaviske bank, som har taget Rusland meget alvorligt ved at etablere egen bankvirksomhed i landet. I dag har banken 33 ansatte, som hovedsageligt er aktive i det centrale Moskva. Handelsbanken kan i dag regne hen ved 80 store virksomheder, hovedsageligt skandinaviske, til sine kunder. Inden for et halvt år bliver det også muligt for privatkunder at åbne konto i banken, noget, som vil øge bankens vækst. ”Foreløbigt har vi kun kontor i Moskva og Sankt Petersborg, men målet er, at vi en dag findes i hele dette vidtstrakte land. Ifølge klassisk Svenske Handelsbank-filosofi tager vi

50

Finans marts 2008

hvert skridt med stor eftertanke med den hensigt en dag at tilhøre en af Ruslands mest solide banker”, forklarer Per Lundberg og fortsætter: ”Når historikerne en dag ser tilbage på Rusland, taler man måske om et russisk økonomisk under, ligesom det tyske efter krigen. En økonomisk udvikling, som indledtes under Putin, men som efterfølgende kom til at fortsætte et antal år. Det er på baggrund af denne fremskridtstro, at vores bank har etableret sig her”.

Raiffeisen er største udenlandske bank Raiffeisen, som blev etableret i 1800-tallet som en jordbrugskasse for bønder i Kärnten i Østrig, er i dag den største udenlandske bank i den gamle sovjetiske østblok. I Rusland er banken blandt de otte største med 44 kontorer fra Kaliningrad i vest til Vladivostok i øst. Antallet af kunder er hen ved 4.000 forretningskunder og 20.000 privatkunder. ”Vi etablerede os i Rusland i 1991 under Jeltsin-perioden, fortæller Johan Jonach, som er chef for Raiffeisen i Rusland: ”Vores vækst har især taget fart i de senere år. Banksektoren voksede som helhed med 30 procent i det foregående år, og vores vækst var hele 60 procent”.

”Banksektoren voksede som helhed med 30% i det foregående år, og vores vækst var hele 60%”.

Johan Jonach, chef for Raiffeisen i Rusland

Raiffeisen har selv 2.000 ansatte i Rusland, og dertil kommer, at man i 2006 købte Ruslands 23.-største bank, Impexbank, med 5.000 medarbejdere.

Ambitionen er fortsat at indtage en førerposition i den russiske banksektor, men Johan Jonach er overbevist om, at konkurrencen fra udenlandske banker i Rusland vil blive hårdere fremover.

International Moscow Bank (IMB) er måske Raiffeisens største konkurrent lige nu. Banken, som har hovedkontor i en imponerende bygning ved Moskva-floden, har Tysklands næst­største bank Bayerische Hypo- und Vereinsbank som hovedaktionær.

IMB har 2.000 store virksomheder og 175.000 privat­ personer og små virksomheder som kunder. I 2006 var overskuddet på 800 millioner kroner – det hidtil bedste – og bankens kundetilgang blev øget med godt 40 procent. International Moscow Bank har i dag 24 kontorer i Rusland.

Tungt bureaukrati Selv om Rusland kan give indtryk af nærmest at udgøre et klondike for finansielle aktører, er man fortsat præget af erindringen om den sovjetiske planøkonomi.

➼

Finans marts 2008

51

Internationalt

Xxxxxxx Af Xxxxxxxx Tegning: Xxx

Xxxxxxxxxx

➼

52

Handelsbankens Per Lundberg nævner den afgørende rolle, som den russiske centralbank spiller i den russiske markedsøkonomi. ”Centralbanken har hele 82.000 medarbejdere. Med så mange medarbejdere er et trægt bureaukrati en naturlig følge.

Svenske Riksbanken har til sammenligning blot 400 medarbejdere. Hver måned skal vi aflevere hen ved 400 rapporter til banken, i Sverige er det tilstrækkeligt med 3-4 rapporter per måned”, forklarer han.

Ilkka Salonen, der for nylig er gået af som administrerende direktør for IMB i Rusland, mener, at Rusland, trods en vis bureaukratisk træghed, har taget en række hurtige skridt mod en fungerende markedsøkonomi. ”Forskellen i dag sammenlignet med tidligere inden for denne sektor er meget bemærkelsesværdig. Tidligere var så­dan noget som virksomhedskreditter og forbrugslån sjældne.

Det er ikke tilfældet i dag. Tidligere blev der ikke givet lån til f. eks. hårde hvidevarer, biler, boliger. Det er et marked, som øges stærkt i dag. Rusland udvikler i øjeblikket et kautions­ system, hvilket medfører, at russeren snart kan pantsætte sit hus. Aktiefonde fandtes heller ikke, ligesom kun få russere kendte noget til factoring og leasing. I dag er dette gængse begreber i det finansielle Rusland”, siger Ilkka Salonen.

Visse finansielle instrumenter lader stadig vente på sig, eksempelvis et system med optioner, men Per Lundberg er overbevist om, at Ruslands finansielle sektor sandsynligvis snart kommer til at indeholde disse elementer.

Finans marts 2008

”En ting er sikker, nemlig at Rusland hele tiden overrasker.

Hvem ville eksempelvis have troet, at sovjetstyret en dag ville bryde sammen? At landet i det hele taget skulle få en markedsøkonomi med vestlige forretningsbanker”, spørger chefen for Handelsbanken i Moskva.

I årene fremover ventes den økonomiske vækst at fortsætte. Det russiske folks ambition er at indhente Vesten og skabe en tilsvarende velstand. ”I den udvikling kommer ikke mindst Ruslands udenlandske banker til at spille en vigtig rolle. At være med i denne proces føles virkelig opmuntrende, ja, nærmest som et privilegium”, mener Per Lundberg fra Handelsbanken i Rusland. n

fagligt beredskab

Næsten 100 tillidsmænd mere Antallet af tillidsmænd er steget med otte procent efter tillidsmandsvalget i november 2007, så Finansforbundet nu har 1.154 tillidsmænd og fællestillidsmænd

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk og Irene Scharbau. Foto: Stig Stasig

Tillidsmændene er vigtige for arbejdspladsen, og for Finansforbundet er de supervigtige. Tillidsmændene fungerer nemlig som forbundets forbindelse til medlemmerne, og på de arbejdspladser, hvor der er tillidsmænd, er medlemsdækningen bedre end på arbejdspladser uden tillidsmænd.

Derfor er Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, meget tilfreds med, at tillidsmandsvalget på arbejdspladserne i finanssektoren i november 2007 er resulteret i næsten 100 tillidsmænd mere. ”Det er et flot resultat. Det viser, at mange har fokus på, det er vigtigt at have en tillidsmand på sin arbejdsplads til at varetage kollegernes interesse”, siger Michael Budolfsen.

Han hæfter sig ved, at 202 af de i alt 1.154 tillidsmænd er nyvalgte. Mange af dem har allerede taget hul på Finansforbundets tillidsmandsuddannelse, som fremhæves af stort set alle, der har taget den. ”Tillidsmandsuddannelsen er vigtig at tage for nyvalgte, og den indeholder mange elementer om personlig udvikling, som man også kan bruge i sit videre karriereforløb”, understreger Michael Budolfsen.

Han har altid syntes, at det faglige system var interessant. ”Jeg mener, det er vigtigt at have en tillidsmand. Vi har ikke haft sager, men det er da vigtigt at have en person, som har hånd i hanke med, hvad der for eksempel sker omkring overenskomstforhandlingerne i Finansforbundet. Desuden har jeg hørt, at uddannelsen til tillidsmand skal være god – også for den personlige udvikling”, siger Said Chuheibar.

Allerede nu er han ramt af tillidsmandens dilemma. Hvervet tager tid, og selv om han oplever 100 procent opbakning fra kollegerne, så er de også frustrerede over at være en med­ arbejder mindre i perioder. ”Jeg har hørt et suk. Der er jo ingen, der svømmer i tid. Men alle siger også, at jeg skal gøre det”, siger Said Chuheibar.

Til det dilemma siger Michael Budolfsen: ”Hvis man som medarbejder havner i en situation, hvor man har brug for sin tillidsmands assistance, vil man gerne have, at vedkommende er der. Derfor må man også acceptere, at tillidsmanden bliver klædt på til at varetage sit hverv ved deltagelse i kurser og faglige arrangementer og derfor ikke er i afdelingen hele tiden”. n

Stor fremgang i Nordea I stort set alle kredse i Finansforbundet er der fremgang i antallet af tillidsfolk. Mest markant er fremgangen i Nordea, hvor antallet af tillidsmænd er steget med 14 procent fra 180 til 206.

Det er lykkedes Kreds Nordea at få valgt tillidsmænd i funktioner, som ikke har haft tillidsmænd i mange år, og kun et eneste sted, som kredsen besøgte forud for tillidsmands­ valget, er det ikke lykkedes at finde en tillidsmand.

Blandt de valgte tillidsmænd i Nordea er 33 helt nye. Said Chuheibar fra afdelingen på Mozartsvej i København er en af dem. ”Det er ikke, fordi jeg har en politisk baggrund. Men jeg har holdninger. Lige nu står vi på toppen af en højkonjunktur, hvor vi bør standse og få alle med. Personligt har jeg både lyst og overskud til at hjælpe andre”, siger den 30-årige bankråd­ giver.

Said Chuheibar, nyvalgt tillidsmand i Nordeas afdeling på Mozartsvej i København, har altid syntes, at det faglige system var interessant.

Finans marts 2008

53

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Honorar for en ”ringeaften” Vi har haft en såkaldt ringeaften på min arbejdsplads, og mine kollegaer og jeg er usikre på, om vi er blevet aflønnet korrekt for vores deltagelse. Vi skulle ringe ud til vores kunder og tilbyde dem et møde til drøftelse af deres kundeforhold og i øvrigt orientere om vores nyeste produkter. Ringeaftenen blev afholdt en onsdag fra klokken 16.00 til klokken 20.30. Vi ved, at der blev booket mange møder den aften, og at der derfor vil komme flere ringeaftener fremover. Vi har fået af vide, at deltagelse i ringeaftenen var frivillig, og at det blev honoreret som over-/merarbejde. Er det korrekt?

Med venlig hilsen M. Karstensen

Svar: Ud fra din beskrivelse er det vores opfattelse, at der er tale om en markedsføringsmæssig aktivitet, som skal afvikles i overensstemmelse med bestemmelsen om ”særlige arbejdsopgaver” i Standardoverenskomstens § 68, stk. 3. Deltagelse i arrangementer af denne karakter er frivillig. Der er ikke tale om over-/merarbejde, idet arbejdstiden skal omlægges, således at de timer, der skal bruges til ringeaftenen, afspadseres i ugen op til

54

Finans marts 2008

ringeaftenen. Dermed bliver der ikke tale om en øget arbejdstid i den pågældende uge.

Derudover skal der betales tillæg efter Standardoverenskomstens § 68, stk. 1. I dit tilfælde vil der skulle betales et tillæg til lønnen på 45 procent af timelønnen fra klokken 18 til klokken 20.30.

Med venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

Arbejdsprøvning ved sygdom Jeg har været syg i næsten 10 måneder fra mit arbejde. En periode prøvede jeg at arbejde på nedsat tid, men jeg blev nødt til at sygemelde mig igen. Jeg er begyndt at blive usikker på, om jeg nogensinde igen kommer til at arbejde fuld tid. Nu snakker kommunen om, at jeg skal i arbejdsprøvning, men ikke på min egen arbejdsplads. Kan jeg sige nej til det?

Venlig hilsen S. Pedersen

Svar: Ved langvarig sygdom skal kommunen lave opfølgning i form af samtaler med dig. Herudover skal kommunen indhente oplysninger fra læger og andre relevante parter for at forsøge

at fastholde dig på arbejdsmarkedet. Hvis kommunen vurderer, at du skal i en arbejdsprøvning uden for din egen arbejdsplads, for at de kan vurdere din arbejdsevne, kan du som hovedregel ikke sige nej uden rimelig grund.

Konsekvensen af et nej kan være, at kommunen stopper dine sygedagpenge og dermed refusionen til din arbejdsgiver. Du kan heller ikke få afklaret din situation, og det kan blive en barriere for en afklaring af din fremtidige arbejdsevne.

Selv om det kan føles underligt og forkert for både dig og din arbejdsgiver, vil jeg anbefale dig at medvirke, så du kan komme nærmere en afklaring.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Skat af medarbejderaktier Indtil 1. oktober 2006 var jeg ansat i en ”mindre” nordisk banks it-afdeling i Danmark. På det tidspunkt blev jeg outsourcet til et andet firma (at dette skete, uden at jeg havde funktioner, der blev outsourcet, er en anden sag).

Banken har en ordning omkring medarbejderaktier, og jeg er således berettiget til aktier forholdsmæssigt for den periode, jeg var ansat. Jeg har nu fået tildelt disse aktier efter megen møje og besvær og kan konstatere, at

spørgehjørnet

Bente Knudsbøl, socialrådgiver

de er båndlagt i lighed med aktier tildelt medarbejdere i banken. Jeg skal jo imidlertid svare skat af de tildelte aktier, idet jeg ikke er ansat.

Mit spørgsmål er, om der er hjemmel til at båndlægge aktierne, samtidig med at jeg skal svare skat af tildelingen. Jeg er formentlig ikke den eneste i banken, der har dette problem, og ser det måske snarere som et forsøg fra bankens side på at afskrække folk fra at sige ja til at få aktierne på disse præmisser. Banken sparer jo så penge. Jeg har underskrevet en accept på tildelingen af disse aktier, med forbehold for at jeg ikke accepterer både skattepligt og båndlæggelse.

Venlig hilsen Ulrich Guldborg

Svar: Arbejdsgiverne bestemmer med undtagelse af beskatningen alle vilkår for tildelingen, med de begrænsninger der er i diverse lovbestemmelser (ligningsloven, ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven mv.). Vilkårene skal være ens for alle, jf. ligningsloven.

Med hensyn til båndlæggelse, så står der en del om forbundets holdning til dette på forbundets hjemmeside. Du finder det under ”medarbejderaktier” og videre under ”ofte stillede spørgsmål”.

båndlægges i 7 år for at være skattefri. Da Finansforbundet i februar 2006 rettede henvendelse til skatteminister Kristian Jensen for at få ændret ligningsloven, således at aktier, der gives til opsagte eller fratrådte medarbejdere, også bliver omfattet af reglerne om skattefrihed, svarede ministeren, at ’Da aktierne ikke er skattefrie medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 A, indebærer det i øvrigt, at skattereglerne ikke stiller krav om, at disse aktier skal båndlægges’”.

Pengeinstitutterne mener, at de aktier, der gives til opsagte eller fratrådte medarbejdere, også skal båndlægges. Finansforbundet er ikke enigt. Spørgsmålet vil blive prøvet ved domstolene.

Derfor anbefaler forbundet allerede nu, at fratrådte medarbejdere, der tilbydes aktier, i svaret til den tidligere arbejdsgiver anfører, at ”jeg tager forbehold for at ville forlange aktierne frigivet før tid, såfremt der måtte vise sig mulighed herfor”.

Som situationen er nu, er det imidlertid ikke muligt at udelukke, at skatten skal betales i forbindelse med modtagelsen af aktierne, medens aktierne først kan sælges op til syv år ud i fremtiden.

Spørgsmålet om båndlæggelse prøves ved første instans i foråret 2008, og vi forventer domsafsigelse først på sommeren.

Klara Hoffritz, juridisk konsulent

Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

Med venlig hilsen

Du vil blandt andet kunne læse: ”Får man skattefri medarbejderaktier, skal de

Klara Hoffritz, juridisk konsulent

Finans marts 2008

55

a jour Temadag om arbejdsmiljø

meddelelser nyheder servicetilbud

Hvor god er din arbejdsplads til sundhedsfremmende initiativer? Har du tjek på ergonomien på din arbejdsplads? Arbejder du også i åbne kontorlandskaber?

Finansforbundet tilbyder en spændende arbejdsmiljøtemadag for sine sikkerhedsrepræsentanter om sundhedsfremme, åbne kontorlandskaber og ergonomi på arbejdspladsen. Dagen vil byde på forskellige oplæg fra specialister fra Cityfys, erfaringsudveksling mellem deltagerne og konkrete øvelser. Arrangementet finder sted den 27. marts 2008 i Finansforbundet på Applebys Plads 5 i København. Du kan læse mere om indholdet på vores hjemmeside www.finansforbundet. dk, hvor du også kan tilmelde dig.

Fyraftensmøde om udstationering

Mange vil være stressvejledere

AC-organisationerne og Finansforbundet sætter fokus på internationalisering og udstationering i den finansielle sektor ved et fyraftensmøde mandag den 7. april fra kl. 17- 20 i Finansforbundet, Applebys Plads 5 i København. På mødet vil afdelingsdirektør Bent Frimodt og vicedirektør Søren Aarup, begge Nordea, holde oplæg om internationale karrieremuligheder.

Journalist Maria Brabrand, som arbejder med ud- og hjemstationering, vil fortælle om de vilkår og rammer, man arbejder under som udstationeret – og ikke mindst de kulturelle udfordringer, der venter.

Alle medlemmer af Finansforbundet, DJØF, DM eller Kommunikation & Sprog er velkomne til arrangementet. Tilmelding finder sted på finansforbundet.dk – senest 2. april.

Mere end dobbelt så mange, som der er plads til, har søgt ind på den stressvejlederuddannelse, som Finansforbundet i samarbejde med Center for Stress lancerer i foråret.

På uddannelsen, der finder sted den 12.-13. marts, den 14.-15. april og den 19.-20. maj i Finansforbundets lokaler på Applebys Plads 5 i København, er der plads til 30 deltagere. Men ikke færre end 76 medlemmer havde søgt om at komme med.

Stressvejleder-uddannelsen henvender sig til tillidsvalgte og ledere, som har lyst til at få nogle værktøjer til at forebygge et stressende arbejdsmiljø og til at kunne rådgive kolleger, som rammes af stress.

Finansforbundet er den første og hidtil eneste fagforening i verden, som udbyder en stressvejleder-uddannelse. De 30 deltagere er udvalgt, og de resterende 46 må afvente en drøftelse i Finansforbundets hovedbestyrelse af, om stressvejlederuddannelsen skal udbydes igen til efteråret.

56

Finans marts 2008

Bliv finansunderviser Har du lyst til at give din praktiske viden og erfaringer fra dit arbejde videre?

Og har du mod på at undervise finanselever i skat, bolig og investeringer i 8-10 dage om året?

Så kan du blive underviser på Finansuddannelsen. Sekretariatet for fælles finansielle uddannelser søger undervisere til Finansuddannelsen. Du skal have mindst fem års allround kundeerfaring og en uddannelse på niveau med Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller Forsikringsakademiets niveau 4.

Som underviser for en klasse på 21 elever kan du teste dine lederegenskaber og samtidig få personlig udvikling. Du bliver tilbudt en individuel læreruddannelse, hvor du bliver klædt på til rollen som underviser, for eksempel i pædagogik og brugen af tavle og slideshows i undervisningen.

Der er informationsmøder om jobbet som finansunderviser i København og Århus henholdsvis den 13. og 26. marts fra kl. 14-17.00. Til mødet kan du blandt andet møde to nuværende undervisere. Læs mere på www.finansuddannelser.dk/fremtid

Underskud på 5,2 millioner kroner i 2007 Finansforbundets regnskab for 2007 viser et underskud efter skat men før bunden formuedisponering på 5,2 millioner kroner. Resultatet står i kontrast til 2006-regnskabet, som gav et overskud på 37,7 millioner kroner efter skat.

En væsentlig forklaring er, at forbundets formueafkast kun beløb sig til 26, 9 millioner kroner sidste år mod 41, 1 millioner i 2006. Desuden fik Finansforbundet i 2006 en engangsindtægt på 21,5 millioner kroner på salg af sin ejendom på Langebrogade. Forbundet er opmærksom på, at formueafkastet kan svinge markant fra år til år, og at man derfor kan opleve enkelte år med underskud, når de finansielle markeder er i modvind.

Forbundets samlede indtægter i 2007 udgjorde 190,6 millioner kroner, hvoraf kontingentindtægter beløb sig til 117,6 millioner. De samlede udgifter var sidste år på 194,4 millioner kroner. I forhold til 2006-regnskabet steg især udgifterne til gager og pensioner samt til kursusvirksomhed. Forbundets årsregnskab for 2007 kan ses og læse på finansforbundet.dk. /BV

Finansforbundets Rejsefond Alle medlemmer af Finansforbundet har mulighed for at få en økonomisk håndsrækning, hvis de går med planer om at videreuddanne eller efteruddanne sig et sted her i landet eller i udlandet.

Finansforbundets Rejsefond kan søges af alle medlemmer af Finansforbundet, der har behov for støtte til studier med relation til arbejdet i sektoren.

Der er ikke på forhånd lagt loft over antallet af stipendier, og legaterne tilpasses ansøgernes behov og studiernes art og omfang. Vi gør opmærksom på, at der er cirka 13.000 kroner til rådighed for uddeling, og at der ikke uddeles

legatportioner på under 2.000 kroner. Der uddeles legater to gange årligt, og den næste uddeling sker ultimo april.

Skriftlig ansøgning med oplysning om studiet, det økonomiske behov samt om tidligere praktiske og teoretiske uddannelser sendes til Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 København K senest den 11. april 2008.

En betingelse for at få et legat er, at man efter studiet udarbejder en rapport til Finansforbundet, som belyser studiets indhold og forløb. Alle ansøgere får skriftlig orientering efter uddelingen af legatportionerne.

Finans marts 2008

57

seniorrejser

Specialrejse med Finans Senior Rejser

Nye rejser til Kina, USA og New Zealand Finans Senior Rejser er klar med nye rejsetilbud i efteråret 2008

Vi har igen valgt en rejse til Kina. Denne gang til De Gule Bjerge, hvor vi skal se det bedste af Yangtze-deltaet, Shanghai, De Gule Bjerge og Hangzhou.

Har man lyst til USA, så er efterårsrejsen måske en tur til Det Vilde Vesten, hvor man blandt andet skal besøge San Francisco, Los Angeles, Las Vegas og meget mere.

Interessen for vore informationsmøder om New Zealand, som vi holdt henholdsvis i Århus og København i december 2007, var så stor, at vi efterfølgende kunne konstatere, at den planlagte 22-dages rejse til New Zealand i foråret 2009 vil blive gennemført.

Når vi annoncerer turen i dette nummer af Finans, er det, fordi vi stadig modtager henvendelser om rejsen og derfor har besluttet at planlægge endnu en rejse med samme program i umiddelbar forlængelse af den første.

De endelige afrejsedatoer og den endelige pris vil foreligge ultimo marts måned.

Eventuelle interesserede kan henvende sig til Finans Senior Rejser, Gunner Schmidt, tlf. 74 76 14 00, der gerne sender et specialprogram for rejsen.

Beskrivelse af de tre rejser fremgår af annoncerne her på opslaget.

Vi har samtidig med dette indlæg sendt mail med nærmere information om de enkelte rejser til de personer, der er tilmeldt vort mail-kartotek.

Er du ikke tilmeldt vort mail-kartotek, kan dette ske ved at sende en mail med påskrift ”Finans Senior Rejser” til Gunner Schmidt, gunnerlisbet@post.tele.dk. n

58

Finans marts 2008

De gule Bjerge Kinarundrejse til det bedste af Yangtze-deltaet, Shanghai, De gule Bjerge og Hangzhou - med dansk rejseleder, 9 dage Dybt inde i det naturskønne Yangtzedelta finder man de smukke Gule Bjerge, Huangshan.

Bjergene har en nærmest mytisk betydning for kineserne, og gennem århundrede har både malere og poeter ladet sig inspirere af de skovbeklædte bjergtinder. De gule Bjerge og de omkringliggende charmerende og historiske landsbyer er midtpunktet på denne rejse.

Shanghai står for de fleste som et eksotisk sted med en historie udover det sædvanlige. Her står nogle af verdens højeste skyskrabere side om side med huse i traditionel arkitektur og kolonistil fra tiden, da byen var under britisk, fransk, japansk og amerikansk styre. »Hvis der findes et Paradis på jorden, må det være at finde i Hangzhou«. Sådan beskrev Marco Polo byen under sine mange Kinarejser.

Byen er bl.a. kendt for at producere den bedste silke i Kina.

Rejsen er perfekt for både første- og andengangsrejsende i Kina, og det alsidige program giver et fint indblik i kinesisk landbrug, kunst, kultur og natur både på landet og i byen.

Dagsprogram Dag 1 Afrejse fra Danmark.

Dag 2 Shanghai. Ankomst til Shanghai - Jin Mao-bygningen og Yuyuan basaren.

Dag 3 Shanghai - Zhujiajiao - Kanalsejlads og nattog til De Gule Bjerge.

Dag 4 Tunxi/Huangshan. Transport til De gule Bjerge og landsbybesøg.

Dag 5 Tunxi/Huangshan. De gule Bjerge og let vandring med store naturoplevelser.

Dag 6 Tunxi/Huangshan og Hangzhou.

Transport til Hangzhou og bådtur på Vest-søen.

Dag 7 Hangzhou. Kinesisk naturmedicin, Jingci templet, temarker og silkemarkedet.

Dag 8 Hangzhou og Shanghai. The Bund, havnerundfart og tid på egen hånd.

Dag 9 Shanghai og hjemrejse.

Afrejse 24. september 2008 Kr 12.990,-

Beijing

KINA Shanghai Huangshan

Hangzhou

Prisen inkluderer  Fly København - Shanghai t/r med Finnair via Helsinki.  Alle skatter og afgifter.  Indkvartering i dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse).  Helpension på nær frokost dag 8.  Udflugter og entréer jf. dagsprogram.  Dansk rejseleder.

Bestilling af rejse og specialprogram: Finans Senior Rejser Kaj Lund-Hansen tlf. 97 82 19 36 kajl-h@vip.cybercity.dk

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Specialrejse med Finans Senior Rejser

Specialrejse med Finans Senior Rejser

Det Vilde Vesten

New Zealand

En odyssé gennem det vestlige USA’s fantastiske nationalparker og de berømte storbyer - Med dansk rejseleder, 15 dage

fantastiske fjordlandskaber, gletsjere og vulkaner - med dansk rejseleder, 22 dage

Rejsen gennem “Det Vilde Vesten” rummer hele det amerikanske paradoks af underskøn, næsten uberørt natur, gigantiske storbyer med skyskrabere og et væld af forlystelser og underholdning.

USA’s nationalparker byder på fantastiske naturoplevelser, og til sidst må man opgive at sammenligne Grand Canyon, Bryce, Zion og Yosemite og blot konstatere, at ingen billeder kan leve op til virkeligheden.

Vi kører gennem nogle af Amerikas mest øde og storslåede naturområder i staterne Californien, Arizona, Utah og Nevada. På rejsen oplever vi besynderlige og betagende naturfænomener, klodens varmeste og mest ugæstfrie ørken, verdens største slugt, enestående klippeskulpturer, røde ørkener, saltsøer samt storbyernene Los Angeles og San Francisco. ”Det Vilde Vesten” er en solid rejse på gode hoteller med pæne, rummelige værelser og alle faciliteter. Morgenmad på hotellet og det meste af programmet er inkluderet i rejsens pris.

Dagsprogram Dag 1 Afrejse.

Dag 2 San Francisco.

Dag 3 San Francisco, Monterey og Santa Maria.

Dag 4 Santa Maria, Santa Barbara og Los Angeles.

Dag 5 Los Angeles.

Dag 6 Los Angeles, Calico og Laughlin.

Dag 7 Laughlin, Route 66 og Grand Canyon.

Dag 8 Grand Canyon, Lake Powell og Bryce Canyon.

Dag 9 Bryce Canyon, Zion National Park og Las Vegas.

Dag 10 Las Vegas.

Dag 11 Death Valley og Visalia.

Dag 12 Visalia, Yosemite National Park og San Francisco.

Dag 13 San Francisco.

Dag 14 San Francisco og afrejse.

Dag 15 Ankomst til Danmark.

Afrejse 20. september 2008 Kr 16.990,-

CALIFORNIEN San Francisco

NEVADA

Yosemite N.P. Visalia Santa Maria

UTAH

Bryce Canyon N.P. Las Vegas

Death Valley

Zion Laughlin

Los Angeles Stillehavet

Grand Canyon N.P.

ARIZONA

Prisen inkluderer  Fly København - San Francisco t/r med Delta via Atlanta.  Alle skatter og afgifter.  Indkvartering i dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse).  Morgenmad dagligt.  Velkomstmiddag dag 2.  Udflugter og entréer jf. dagsprogram.  Dansk rejseleder.

Bestilling af rejse og specialprogram: Finans Senior Rejser Hanne Hvidegaard Tlf. 98 91 10 25 gl.hvidegaard@mail.dk

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Det vides ikke om Tolkien har tænkt på New Zealand, da han skrev Ringenes Herre, men man tøvede ikke længe, da der skulle vælges naturlige kulisser til filmatiseringen af det berømte eventyr.

Landets enestående natur rummer fx tempereret regnskov, og den store alsidighed er medvirkende til, at mange betragter New Zealand som verdens smukkeste naturområde.

Vi starter vores rejse i Auckland og tager derfra østpå til de vulkanske områder i Rotorua. På den videre færd sejler vi den smukke tur med færgen fra Wellington til Picton på Sydøen. Vi skal på hvalsafari ved Kaikoura og slappe af i de varme kilder ved Hanmer Springs. På østkysten ser vi den fantastiske Foxgletsjer, som strækker sig fra bjergets tinder ned i lavlandets regnskove.

Det er en rejse hvor alle kan være med. Overnatning foregår på gode turistklassehoteller, men man bør være i almindelig god fysisk form for at få glæde af de største naturseværdigheder.

Dagsprogram Dag 1 Danmark - Singapore.

Dag 2 Singapore.

Dag 3 Singapore - Auckland.

Dag 4 Auckland.

Dag 5 Auckland.

Dag 6 Auckland - Rotorua.

Dag 7 Rotorua - Waiotapu Thermal Park Rotorua.

Dag 8 Rotorua - Lake Taupo - Napier.

Dag 9 Napier - Dannevirke - Wellington.

Dag 10 Wellington.

Dag 11 Wellington - Picton - Blenheim.

Dag 12 Blenheim - Kaikoura - Hanmer Springs.

Dag 13 Hanmer Springs.

Dag 14 Hanmer Springs - Reefton - Punakaiki Greymouth.

Dag 15 Greymouth - Fox Glacier.

Dag 16 Fox Glacier - Queenstown.

Dag 17 Queenstown - Doubtful Sound Queenstown.

Dag 18 Queenstown - Mount Cook.

Dag 19 Mount Cook - Lake Tekapo - Albury Christchurch.

Dag 20 Christchurch.

Dag 21 Christchurch - Singapore - København.

Dag 22 Ankomst København.

Afrejse 25. januar 2009 Kr 37.990,-*

Auckland

NEW ZEALAND

Rotorua Lake Taupo Napier Abel Tasman National Park Nelson Punakaiki Wellington Picton Greymouth Fox Glacier Christchurch

Milford Sound

Mt. Cook Queenstown

Prisen inkluderer  Fly København - Auckland og Christchurch København via Singapore med Singapore Airlines.  Alle danske flyskatter og -afgifter.  Indkvartering i dobbeltværelsepå gode turistklassehoteller/moteller (tillæg for enkeltværelse).  Morgenmad dagligt.  Frokost dag 7, og 17.  Middag dag 6 og 20.  Transport, udflugter og entréer jf. program.  Maori-koncert og hangifest.  Dansk rejseleder. * Der tages forbehold for pris og afrejsedato

Bestilling af rejse og specialprogram: Finans Senior Rejser Gunner Schmidt Tlf. 74 76 14 00 gunnerlisbet@post.tele.dk

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Finans marts 2008

59

Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er for seniorer i det p ­ ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

netværk viborg/midtjylland

Seniorgruppen århus

Holiday on Ice Vi skal opleve Holiday on Ice i Herning med efterfølgende spisning. Der er et begrænset antal billetter, tilmelding vil være efter først til mølle-princippet.

Tid: 28. marts kl. 14 Sted: Tinghallen Viborg, Tingvej 2, Viborg (samkørsel).

Pris: Medlemmer kr. 100,- og ledsager kr. 500,(drikkevarer for egen regning).

Frist: 19. marts Tilmelding: Esbern Ege Møller, Lynghøj 6, Bruunshåb,

8800 Viborg, tlf. 8667 6684.

Beløbet indsættes på konto

9315 4568104188.

Seniorgruppen fyn

Forårsmøde Vi har følgende program til vores møde på Næsbyhoved Skov: Velkomst, medlemsmøde med valg og kaffe og kringle. Herefter får vi besøg af tidligere finansminister og EU-kommissær Henning Christophersen, der vil fortælle om ”EU under forandring”.

Kl. 13 serveres frokost med en øl eller vand.

Tid: 11. marts kl. 9.30.

Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense.

Pris: Kr. 75,- og ledsager (fælles bopæl) kr. 260,-.

Frist: 7. marts (Medlemmer er indbudt pr. brev).

Tilmelding: Carl Ove Olsen, tlf. 6611 8158.

Seniorgruppen Sønderjylland

Foredrag Foredrag v/ politisk kommentator Ralf Pittelkow.

Tid: 26. marts kl. 10.30.

Sted: Nilles Kro, Hadstenvej 209, Sabro

(buslinje 111 kan benyttes).

Pris: Gratis.

Frist: 17. marts.

Tilmelding: Svend W. Andersen, de Mezasvej 1, 8000 Århus C.

Arrangementer i 2008 Hvis du som senior ønsker at deltage i seniorgruppen Sønderjyllands aktiviteter i år, bedes du reservere følgende datoer: 22. april, Horsens Industrimuseum – annonceres i Finans den 4. april/frist for tilmelding 15. april.

17. juni, Bryghuset i Flensborg og en byvandring – annonceres i Finans den 6. juni/frist 11. juni.

En teater- eller koncerttur – dato er endnu ikke fastlagt.

28. november, julefrokost på Agerskov Kro – annonceres i Finans den 7. november/frist 20. november.

Seniorgruppen ringkøbing

Biograftur Vi har igen i år lejet biografen i Struer og inviterer jer til en privat biografforestilling med efterfølgende spisning samme sted.

Vi skal se filmen ”Flammen og citronen” af Ole Christian Madsen med blandt andre Mads Mikkelsen. Forestillingen starter kl.

14.30 (lang film) – så mød op i god tid. Kl. 17.30 serveres Apollons store buffet, hvor drikkevarer er for egen regning.

Nærmere beskrivelse af hvert arrangement vil kunne læses i Finans.

Tid: 3. april kl. 14.30.

Sted: Apollon, Anlægsvej 4, Struer Pris: Gratis for medlemmer, ledsager kr. 155,-.

Frist: 28. marts.

Tilmelding: Else Marie Møller, tlf. 9740 2660 ml. kl. 9-10.

Tilmelding kan ske i perioden 14.-28. marts.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Viborg/Midtjylland Holiday on Ice, 28. marts

Seniorgruppen Fyn Forårsmøde, 11. marts

Seniorgruppen Århus Foredrag med Ralf Pittelkow, 26. marts

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

60

Finans marts 2008

Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppen Ringkøbing Biograftur, 3. april

Xxx

Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Dyrk din markedsværdi Læs side 62

Foto: GettyImages

Finans marts 2008

61

finansjob

” Du er unik, forstået på den måde, at der kun er en person med præcis din personlighed, erfaring, uddannelsesmæssige baggrund med mere, og jo tydeligere du kan redegøre for det unikke, jo højere er din markedsværdi”.

Dyrk din markedsværdi Af Morten Knudsen Stick, arbejdsmarkedskonsulent i Finansforbundet

Det er alment kendt, at markedsværdien på et hus blandt andet afhænger af beliggenheden, vedligeholdelsen samt ikke mindst af den generelle efterspørgsel.

Mange husejere har gennem de seneste år oplevet, at markedsværdien på huse er steget og efterfølgende faldet.

Efterspørgslen efter arbejdskraft er i samme periode først faldet og så steget igen, men hvad vores markedsværdi egentlig er, er der formentlig ikke mange af os, der tænker over i hverdagen.

Først når vi, frivilligt eller ufrivilligt, skal søge nyt job, begynder vi at forholde os til vores egen markedsværdi.

Mange faktorer har betydning for fastsættelse af vores jobmæssige markedsværdi. Uddannelse, erhvervserfaring, sociale kompetencer, motivation m.m. er blot nogle af dem.

Alder er naturligvis også et parameter, men at markedsværdien generelt er faldende, når man nærmer sig senioralderen, er ofte en barriere, der er selvskabt.

Hvilke faktorer, der vægter tungest i fastsættelsen af markedsværdien, afhænger naturligvis af, hvilket job du skal bestride.

Det er de færreste mennesker, der har et klart billede af deres kompetencer. Vi passer jo bare vores job, og hvilke kompetencer vi egentlig anvender, spekulerer vi ikke over. Og jo ældre vi er, jo længere tid vi har siddet på samme job, jo mere sløret kan vores billede være.

Men netop det at have et skarpt billede af, hvad du kan, har

62

Finans marts 2008

stor betydning, når du skal søge job og dermed afprøve din markedsværdi.

Du er unik, forstået på den måde, at der kun er en person med præcis din personlighed, erfaring, uddannelsesmæssige baggrund med mere, og jo tydeligere du kan redegøre for det unikke, jo højere er din markedsværdi.

Til den årlige medarbejdersamtale/lønsamtale med chefen vil det være formålstjenligt at have styr på, hvilke kompetencer du har udviklet gennem det seneste år, og udstråle, at din markedsværdi måske også kunne være interessant for andre arbejdsgivere.

Mange sidder med de samme arbejdsopgaver i den samme virksomhed gennem mange år og har det helt fint med det.

Det er der intet forkert i: Blot er det vigtigt, at du gør dig klart, at høj markedsværdi er lig med høj handlefrihed, både når du er i job, og hvis du skulle risikere at miste det.

Jeg har i mit job som arbejdsmarkedskonsulent mødt mange mennesker, som loyalt har passet deres job i banken gennem mange år, uden at stille krav om – og selv taget ansvar for at udvikle deres markedsværdi.

Først den dag, de af en eller anden grund bliver opsagt, eller bliver bedt om at søge andre steder hen i organisationen, går det op for dem, at deres markedsværdi ikke er så høj, som den har været.

Så ønsker du en høj handlefrihed og at have så mange jobmuligheder som muligt, så få kortlagt din markedsværdi, og sørg for at udbygge eller fastholde den gennem hele arbejdslivet. n

Stor interesse for FlexFinans Pengeinstitutterne bruger nu FlexFinansuddannelsen, målrettet butiks- og kontoruddannede uden en finansiel uddannelse, som rekrutteringsplatform

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

De startede 22 i april, så tilsluttede 60 nye sig i oktober, og den 3. marts i år møder50 forventningsfulde mennesker op til første skoledag på FlexFinansuddannelsen, som er målrettet kontor-, butiks- eller salgsuddannede. 25 starter på Århus Købmandsskole, og 25 på Ballerup BEC Business. Uddannelsen har eksisteret i knap et år, og Finansrådet, som i et unikt samarbejde med Finansforbundet, Finansforbundets Arbejdsgiverforening og TietgenSkolen har udviklet uddannelsen, kan melde om en bred opbakning til den blandt pengeinstitutterne, og også en del liv- og pensionsselskaber har meldt deres interesse. ”Til forskel fra de forrige hold oplever vi nu, at også de mindre banker i højere grad er begyndt at anvende FlexFinansuddannelsen til at understøtte kompetenceudviklingen i banken.

En anden tendens er, at vi ser, at bankerne bruger uddannelhlavside tv r rłd.qxp 20-09-2007 10:23 Side 1 sen til at rekruttere efter. De tidligere hold bestod primært af medarbejdere, der havde været i sektoren i en periode, hvori-

mod 80 procent af deltagerne nu er nyansatte”, fortæller Lars Truelsegaard, uddannelseskonsulent i Finansrådet.

Sammenlignet med sidste optag i oktober er antallet af elever faldet fra 60 til 50, men det ser uddannelseskonsulenten ikke som et tegn på en dalende interesse for uddannelsen, som tager 18 måneder og giver en fuld finansuddannelse, som normalt tager to år. ”I perioden fra september og tre-fire måneder frem har bankerne haft travlt med at ansætte traditionelle finanselever, der skal starte i august. Det kan være en del af forklaringen. Så vores martshold er lidt ”uden for sæson” i forhold til sektorens normale ansættelsesperiode. Vi forventer bestemt, at bankerne har behov for FlexFinansuddannelsen. Vi har løbende forespørgsler fra både HR-afdelinger og folk uden for sektoren, og vi tror også, at optaget til oktober bliver større”, forklarer uddannelseskonsulenten. n

FINANSJOB.DK SÅ BEHØVER DU KUN SØGE ET STED Hvornår har du sidst fået et godt udbytte af dine kompetencer?

På Finansforbundets jobportal finansjob.dk kan du få gode råd til, hvordan du bedst udnytter dine kompetencer og kommer derhen, hvor du gerne vil være.

Finans marts 2008

63

finansjob Anne Marie Dahl.

Foto Jakob mark

Fremtidens fryns er fred Hjemme-pc, bredbånd, metrokort og andre materielle frynsegoder benyttes flittigt af virksomheder, som ønsker at tiltrække og fastholde medarbejdere. Men fremover vil der ifølge fremtidsforsker Anne Marie Dahl fra virksomheden Futuria stå noget andet øverst på ønskesedlen. ”Løn er ikke et parameter, når lønnen er god nok. Derfor skal der noget andet til at skabe vores identitet, og det er følelser. Vi vil føle os værdsatte på vores arbejdsplads, og derfor er det kun fantasien, der vil sætte grænserne for, hvad vi kan finde på af frynsegoder”, siger hun til Berlingske Nyhedsmagasin og fortsætter: ”Det eneste, der er tilbage, som vi alle har for lidt af, er tid.

Derfor kan jeg godt forestille mig, at vi vil se et modtræk, hvor vi lægger nogle filtre ind i tilværelsen. Nogle grænser for, hvor og hvornår vi vil være tilgængelige, for mange har jo i deres kontrakter, at de skal stå til rådighed døgnets 24 timer.” n

K@INDJINM|?BDQ@M G¹b`mi`n K`indjinf\nn` jb G¹b`mi`n K`indjin]\if odg]t_`m k`indjinkmj_pfo`m odg h`_g`hh`m \a k`indjinf\nn`i) Qd jka\oo`m k`indjinkmj_pfo`m am\ ] _` k`indjinf\nn` jb k`indjin]\if njh `i c`gc`_ jb ºinf`m' \o qjm`n h`_g`hh`m nf\g jkg`q` _`o n\hh`)

<m]`e_njhm _`5 ^aor]nahoa ]b pahabkjeoga dajraj`ahoan bn] rknao ia`haiian pahabkjeog n `cerjejc ki ia`haiianjao lanokjheca lajoekjobkndkh` ap]^hanejc ]b kn`jejcan( gkjpe kc `alkpan ]jik`jejc ki kranb»nohan bn] »rneca oahog]^an kc lajcaejopepqppan pahabkjeog gkjp]gp peh »rneca lajcaejopepqppan q`bºn`ecahoa kc bknoaj`ahoa ]b gkjpn]gpan gr]hepapogkjpnkh Qd ajm`nodgg`m jn' \o `q d]n aj Új]joeah q``]jjahoa ia` bkgqo l lajoekj `q d]n anb]nejc ia` `ap ln]gpeoga ]n^af`a kignejc lajoekjolnk`qgpan

64

Finans marts 2008

`q d]n huop peh ]p oanre_ana rknao ia`haiian e ^ `a lajoekjog]ooa kc )^]jg `q d]n ^nqcangaj`og]^ peh Ie_nkokbp KbÚ_a) l]ggaj `q an Ûagoe^ah kc ^aj bkn jua q`bkn`nejcan( `] rknao ]n^af`oklc]ran h»^aj`a ºj`nan oec `q d]n ap ck`p dqi»n kc ck`a o]i]n^af`oarjan* Qd odg]t_`m5 h»j abpan gr]heÚg]pekjan bqh`pe` ahhan arp* `ahpe` ]ppn]gpera ]joºppahoaorehg n ia` bt Ûagope`( lajoekjokn`jejc( h]jc banea kc n»cbnep ]n^af`oiehf» ap d»fp b]checp jera]q gkilapaj_aq`reghejc e ]jraj`ahoa ]b lajoekjo) ^]jgajo ejraopanejcolnk`qgpan ajc]cana`a kc lkoepera gkhhacan

T_`mgdb`m` jkgtnidib`m @q an rahgkiiaj peh ]p gkjp]gpa lajoekjo_dab ?]iehh] Nka`ecan l // 03 4. 5/* @q g]j kco oaj`a aj i]eh peh hlg<hlg*`g* Aj`ahec g]j `q Új`a klhuojejcan ki ko l rknao dfaiiaoe`a sss*hlg*`g* <inºbidib =jo»cjejc iºngap Älajoekjon ` ceranà ra`h]cp ?R kc ]j`na nahar]jpa ^eh]c oaj`ao peh hlg<hlg*`g ahhan peh Hºcanjao Lajoekjog]ooa( Aolh]j]`aj 4=( -.2/ G»^ajd]rj G* =jo»cjejcobneop6 Oj]naop iqhecp* Opehhejcaj ^heran ^ao]p( j n re d]n bqj`ap `aj nappa*

Hºcanjao Lajoekjog]ooa d]n 51 l_p* ]b ]hha hºcan e @]ji]ng oki ia`haiian* Lajoekjo) kn`jejcaj an k^hec]pkneog( kc re d]n _]* /-*0,, ia`haiian( drkn]b _]* 1*01, an lajoekja) na`a* Hºcanjao Lajoekjo^]jg an ap dahafap `]ppanoahog]^ ]b Hºcanjao Lajoekjog]ooa* Ia`haiian ]b lajoekjog]ooaj kc `anao dqoop]j`a g]j ^hera gqj`an e lajoekjo^]jgaj* Lajoekjog]ooaj an _ajpn]hp ^aheccaj`a e G»^ajd]rj e jºjokip naop]qnana`a hkg]han* @an _]* 31 ia`]n^af`ana e lajoekjog]ooa kc ^]jg* Re hºccan rºcp l ^aj `e]hkc kc ºnhecda`( kc dko ko b n `q nec hafhecda` peh ]p ^nqca kc q`regha `eja gkilapaj_an kc o]ipe`ec hara kl peh `a i h( re oºppan o]iiaj ia` `ec*

Jobfest hos Nykredit Nykredit annoncerer lige nu efter 180 medarbejdere til it- og erhversomrĂĽdet.

Samlet set forventer Nykredit at ansÌtte 700 for hele üret, oplyser vicedirektør Erik Beckmann Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Det gĂĽr godt for Nykredit, som netop har prĂŚsenteret et overskud før skat pĂĽ 4,4 milliarder kroner for 2007. I 2008 stiler man endnu højere, og derfor er man i gang med at rekruttere 180 nye medarbejdere. â&#x20AC;?Vi skal bĂĽde bruge flere it-folk til vores koncernudvikling og bank- og finansfolk til erhvervsomrĂĽdetâ&#x20AC;?, siger vicedirektør Erik Beckmann fra Nykredit til Nyhedsbrevet Finans.

Rekrutteringskampagnen er i gang, og ifølge Erik Beckmann gĂĽr det bedre end forventet med at ansĂŚtte nye kvalificerede medarbejdere. â&#x20AC;?PĂĽ forhĂĽnd var jeg lidt skeptisk, for det er jo ikke fordi, der er noget stort overskud af ledige med­arbejdere at tage af, men det er allerede lykkedes os at ansĂŚtte en del rigtige dygtige it-

medarbejdere. Her har det mĂĽske haft en effekt, at Nykredit sidste ĂĽr blev kĂĽret til ĂĽrets bedste itarbejdspladsâ&#x20AC;?, mener vicedirektøren.

Brutto forventer Nykredit at ansĂŚtte 700 inden ĂĽrets udgang.

Kigger mod Sverige Ifølge Erik Beckmann gĂĽr Nykredit ikke ud og overbyder konkurrenter pĂĽ lønnen for at stjĂŚle deres medarbejdere. â&#x20AC;?Vi forventer at nĂĽ mĂĽlet om 180 ekstra medarbejdere ved at tilbyde interessante job med faglig og personlig udviklingâ&#x20AC;?, siger han.

Som det fremgĂĽr af seneste nummer af Finans har Nykredit ogsĂĽ med succes kigget efter nye medarbejdere i Sverige. NĂĽr ĂĽret er gĂĽet, er det

sandsynligt, at der vil vĂŚre flere svenskere i medarbejderstaben.

Nykredit sidder pĂĽ 40,6 procent af hele realkredittens udlĂĽn i Danmark â&#x20AC;&#x201C; 0,2 procentpoint mere end for ĂŠt ĂĽr siden. Markedsandelen pĂĽ bank- og forsikringsomrĂĽdet er dog kun pĂĽ et par procent, og det er isĂŚr her man satser pĂĽ yderligere vĂŚkst. n

Finansieringsøkonom til projektfinansiering og OPP til Pihls hovedkontor i Kgs. Lyngby Dine kvalifikationer

Pihl har mange ĂĽrs erfaring med offenligt-privat-samarbejde og deltager i stadig flere projekter i bĂĽde ind- og udland. Vi søger derfor finansieringsøkonom, der har lyst til at indgĂĽ i vores afdeling for projektfinansiering og OPP. PrimĂŚre opgaver Du fĂĽr reference til afdelingens leder og skal varetage: t -Â&#x201C;CFOEF Â&#x201C;LPOPNJ PH MJLWJEJUFUTPQGÂ&#x201C;MHOJOH t 0QEBUFSJOH BG mOBOTJFSJOHTNPEFMMFS t 5JMCVETBSCFKEF WFESÂ&#x201C;SFOEF OZF QSPKFLU PH 011 111 BL tiviteter i ind- og udland t ,POUBLU UJM CBOLFS PH BOESF mOBOTJFSJOHTJOTUJUVUJPOFS t Â?LPOPNJ PH MJLWJEJUFUTSBQQPSUFSJOH

t 3FMFWBOU VEEBOOFMTF JOEFO GPS Â&#x201C;LPOPNJ PH mOBOTJFSJOH t &SGBSJOH NFE EBOTLF PH JOUFSOBUJPOBMF CBOL PH mOBOTJF ringsaktiviteter t &SGBSJOH GSB BSCFKEF NFE mOBOTJFSJOHT PH QSPKFLUNPEFMMFS (Excel) t &SGBSJOH GSB BSCFKEF NFE LFOETLBC UJM SFMFWBOU FSIWFSWTKVSB t %V UBMFS PH TLSJWFS EBOTL PH FOHFMTL Q´ GPSIBOEMJOHTOJWFBV Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder inden for et omrĂĽde i udvikling, frihed under ansvar og løn efter kvalifikationer.

Vi forventer, at du har engagement og har mod pĂĽ udfordringer, samt evnen til at arbejde selvstĂŚndigt og kvalitetsbevidst.

E. Pihl & Søn A.S., der med sine 2.800 medarbejdere er Danmarks nÌststørste entreprenør virksomhed, er danskejet og omsatte i 2006 for DKK 5,7 mia.

Halvdelen af vore aktiviteter foregĂĽr i udlandet.

Projekterne spÌnder fra Operaen og Det nye Skuespilhus i København, over havne pü Jamaica, vandkraftvÌrker i Panama og Grønland, drikkevandsanlÌg i Asien og Afrika, til skoler i Aberdeen og infrastrukturprojekter i Norge og Island.

LĂŚs mere pĂĽ www.pihl-as.dk

Har du spørgsmĂĽl til stillingen, kan du kontakte projektdirektør Flemming BĂŚkkeskov pĂĽ telefon 45277200, eller pĂĽ FB@ pihl-as.dk Send venligst ansøgning og CV til pihljob@pihl-as.dk, eller med QPTU UJM & 1JIM 4Â&#x201C;O " 4 /ZCSPWFK ,HT -ZOHCZ

Finans marts 2008

65

ALLE UDVIKLER SIG I DANMARKS HURTIGST VOKSENDE ENERGIVIRKSOMHED Nordjysk Elhandels kernekompetence er at handle med el og CO2 på børsen og videresælge el til private og virksomheder. Vi sælger el til mere end 150.000 kunder, heriblandt en række af Danmarks største og mest markante virksomheder. Af de ca. 160 decentrale kraftvarmeanlæg i Jylland og på Fyn er mere end 100 kunder hos Nordjysk Elhandel.

”I 2006 tiltrådte jeg i en stilling som elhandler ved handelsbordet hos Nordjysk Elhandel. Siden min første arbejdsdag har jeg været en del af en rivende udvikling i virksomheden. Min egen udvikling har fulgt virksomhedens, hvilket helt konkret gav udslag i en lederstilling efter mindre end et års ansættelse. Som ung akademiker i mit første job er det positivt at være et sted, hvor involveringsgraden er høj, og du virkelig føler, at en ekstra indsats tæller.”

Kristian Juel Jensen, nyuddannet cand.oecon.

Teamleder på kundebordet

Vi har lige nu tre nye stillinger

Lige nu er vi på udkig efter tre skarpe og kompetente medarbejdere, der vil styrke og være en del af vores team og udvikle Nordjysk Elhandel som toneangivende spiller på et spændende marked.

Risk manager – Teamleder

Har du lyst til at være en del af en rivende udvikling?

De seneste år har vi oplevet en formidabel vækst, der understøtter vores vision om at blive Danmarks mest kompetente energivirksomhed. I 2007 blev Nordjysk Elhandel udnævnt til Gazellevirksomhed af Dagbladet Børsen og Jyske Bank. Vi gik fra en omsætning på 226 millioner i 2004 til en omsætning over en milliard i 2006. I 2004 var vi 11 ansatte - i dag er vi 71 medarbejdere.

For at fortsætte den positive udvikling investerer vi massivt i kompetenceopbygning på vores kerneområder samt udvikling af nye forretningsområder og produkter. I 2007 blev Nordjysk Elhandel nr. to i Innovations Cup, der uddeles til Danmarks mest innovative virksomheder.

Nordjysk Elhandel A/S | Østerbro 42 | 9000 Aalborg Tlf. 96 31 69 00 | Fax 96 31 69 99 | www.neas.dk | info@neas.dk

Har du mod på at varetage den daglige styring af Nordjysk Elhandels finansielle forhold? Du vil som risk manager bl.a. have ansvaret for låneoptagelse, likviditetsstyring og afklaring af risici i forbindelse med selskabets handel med finansielle instrumenter. Du bliver teamleder for selskabets ”controlling funktion” – en afdeling på fem personer, der bl.a. varetager selskabets risikostyring, herunder risikorapportering, strategioplæg og deltagelse ved regnskabsudarbejdelse. Du refererer til økonomichefen.

Business Controller

Har du forretningsmæssig flair? Vi søger en business controller, der i tæt samarbejde med ledelse og direktion bl.a. varetager den daglige styring af selskabets forretningsgange, projektdeltagelse/-ledelse, udarbejdelse af budgetter og forecast. Du har selv mulighed for at bidrage til stillingens indhold og udvikling. Du fungerer i ”controlling funktionen”, der er en afdeling på fem personer, og du refererer til teamlederen.

Forvalter – Kundebord

Vil du tage ansvar for indkøb af el til nogle af Danmarks største virksomheder? Vi søger en forvalter til rådgivning af markedets mest kompetente energiindkøbere. Dine arbejdsopgaver er en kombination af markedsdeltagelse, optimering, rådgivning og udvikling af nye forretningsområder. Du får reference til teamlederen og bliver grundigt indført i markedet af nogle af landets dygtigste elhandlere.

På www.neas.dk kan du se en mere uddybende jobbeskrivelse af de tre stillinger samt ansøgningsfrister.

Du behøver ikke pakke noget ind ...

Som rådgiver i Jyske Bank behøver du ikke pakke noget ind. Det har vi gjort for dig – i æsker, der inspirerer og knytter bånd til kunderne.

Mellem afdelingerne er der også stærke bånd. Du bliver del af et stærkt netværk af afdelinger, der giver dig både faglig inspiration, personlig udvikling og helt nye karrieremuligheder.

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele.

Lige nu søger vi rådgivere, der er

klar til at pakke ud i Jyske Bank.

• Bankrådgivere til fx Ordrup, Kgs. Nytorv, Vesterbrogade, Viby, Herning, Grenaa • Erhvervsrådgivere til fx Birkerød, Taastrup, Charlottenlund, Vejle, Århus • Investeringsrådgivere til fx Hellerup, Silekborg, Holstebro • Formuerådgivere til, Aalborg, Viborg, Ålborg, Odense

Tjek jyskebank.dk/job

Se de mange muligheder på jyskebank.dk/ job. Søg gerne uopfordret – der kommer hele tiden flere spændende job til.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

4JH KB UJM FO GPSOVGUJH QFOTJPOTLBTTF

,BO NBO FMTLF OPHFO NBO LVO UBHFS GPS QFOHFOFT TLZME .FSF FOE BOTBUUF J CBOLFS PH TQBSFLBTTFS IBS JOEHlFU GPSOVGUT HUFTLBC NFE '41 1FOTJPO 0H OlS WJ TQ SHFS EFN J LVOEFVOEFST HFMTFS GlS WJ BU WJEF BU EF FS NFHFU UJMGSFETF *T S OlS EFU H MEFS JOWFTUFSJOH TFSWJDF PH SlEHJWOJOH "U WJ HJWFS CFESF SlE LPNNFS LVOEFSOF UJM HPEF 'PS WJ FS LVOEFFKFU PH VECZUUFU TLBM JLLF EFMFT NFE BLUJPO SFS 7J USPS Ql GPSIPME EFS TLBM QBTTFT PH QMFKFT HFOOFN lSFOF %FU CFUZEFS BU EV TPN LVOEF LBO SFHOF NFE PT ClEF J NFEHBOH PH NPEHBOH %V LBO W MHF PT GPSEJ WJ EFMFS EJO PQGBUUFMTF BG W SEJFSOF J UJMW SFMTFO &MMFS EV LBO UBHF PT BMFOF GPS QFOHFOFT TLZME * CFHHF UJMG MEF MPWFS WJ BU HJWF EJH CFESF SlE UJM FU CFESF MJW - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL