Magasinet Finans nr. 3/2009 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 3, 2009

Den kyniske bankmand PĂĽ film fremstilles bankfolk ofte som kolde maskiner. Seneste eksempel er Ulrich Thomsen, der spiller hovedrollen i finansthrilleren The International LĂŚs side 14

”Jeg arbejder i Bankpension, og vi er kun 19 ansatte“ Vi ved det godt. Man bliver ikke festens midtpunkt ved at fortælle om Bankpension. Det er i orden. For så interessant er emnet jo heller ikke. Med mindre selvfølgelig man er ansat i en ﬁnansiel virksomhed, som er medlem af Bankpension. Så kan man nok holde sig vågen længe nok til at høre, at vi siden 1991 har præsteret at have en omkostningsprocent, der er blandt markedets laveste. Det giver jo ﬂere penge i pension.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

indhold 14 DE FARLIGE OG DE FESNE

Milliarder i hemmelig statsfond

Beskrivelsen af bankfolk i film er sjældent flatterende

18 Nu skal regningen betales

22-29

22 milliarder i hemmelig statsfond

32-39

reditpakken indeholder strenge krav om åbenhed og offentliggørelse K af bankernes udlånspolitik, men fritager Eksport Kredit Fonden, som skal uddele 20 milliarder kroner i eksportlån, for samme krav

30 formand på farten

Tema: Psykisk arbejdsmiljø

Danske Bank fyrede 350 medarbejdere torsdag 5. februar

llan Bang er som præsident for UNI Finance helt tæt på de internationale A forhandlinger om løsning af finanskrisen

32 TEMA: psykisk arbejdsmiljø

rbejdstempoet er meget højt, og støtten fra leder og kolleger er A mindre end tidligere, viser ny stor rundspørge om trivsel og sundhed i finanssektoren

42 iffat viser vejen

20-årig bankelev med anden etnisk baggrund har taget kollegerne med storm

44 kinas illegale banker har kronede dage

E t utilstrækkeligt finansielt system sender udenlandske forretningsfolk i Kina i armene på undergrundsbanker, når de skal have ført penge ud af landet

50 finansbachelorer vilde med uddannelsen

44-48 Kinas illegale banker har kronede dage

Frafaldet er langt mindre end ventet på professionsbachelor-uddannelsen

61 latter giver dig mere succes

Vi er mest kreative, når vi ler, mener lattercoach Thomas Flindt

det faste 4-12

Nyheder

leder

40-41

globalt

bankhistorie

52-53

spørgehjørnet

54-58

ajour med finansforbundet

arrangementer for ledige og seniorer

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 3, marts 2009 . Næste nummer fredag 3. april 2009• Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk • Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 16. marts. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Robin Skjoldborg

Finans marts 2009

Nyheder

Topchefer varsler flere fyringer

Mange fyringer af kvinder over 55 år

Hold på medarbejderne når det går skidt

Fyringsrunderne i finanssektoren er tilsyneladende ikke ovre endnu. I hvert fald ikke, hvis man spørger topcheferne i sektoren. Ifølge en rundspørge til 12 topchefer foretaget af PA Consulting for Børsen er samtlige adspurgte enige eller meget enige i, at der vil komme flere fyringer. ”Et forsigtigt bud er, at vi flere steder skal have op mod en tredjedel væk, hvis vi måler på kapaciteten i sektoren”, siger partner i PA Consulting Group John Jensen til Børsen. Samtlige topchefer har ligeledes erklæret sig enige eller meget enige i, at der vil ske en konsolidering i sektoren. Og direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) Steen A. Rasmussen er enig. ”Der er ingen tvivl om, at der vil komme yderligere konsolidering i sektoren. Hvor kraftig den bliver, kan jeg ikke give et præcist bud på”, siger Steen A. Rasmussen til Børsen. Ifølge John Jensen har sektoren erkendt, at krisen bliver langstrakt, og at der må handles. ”Generelle nedskæringer og naturlig afgang er ikke nok. Udfordringerne er mere fundamentale”, siger John Jensen. Hos Finansforbundet advarer man mod at løse problemerne med kortsigtede løsninger, da hver fjerde i sektoren vil gå på pension inden for fem år. ”Hvis man prøver at tage en her og nu-gevinst ved at fyre medarbejdere, så risikerer man at sidde i klemme om få år, hvor man mangler ressourcer. Så når direktørerne siger, at de skal skære fedtet fra, skal de passe på, at de ikke kommer til at skære for meget af”, siger næstformand i Finansforbundet Kent Petersen./JLO

Antallet af kvinder, der er over 55 år, er alvorligt overrepræsenteret, når man analyserer aldersfordelingen blandt de fyrede i finansektoren det seneste halve år. Kvinder i den aldersgruppe udgør 12,5 procent af Finansforbundets medlemmer, men hele 21,8 procent af de fyrede. Tilsvarende udgør mænd i alderen 55 år og derover 9,8 procent af Finansforbundets medlemmer og 14 procent af de registrerede afskedigede medlemmer. Det fremgår af en statistik baseret på 533 fyrede medlemmer, som i skrivende stund er registreret som ledige i Finansforbundets medlemsregister./ET

Næsten 1.400 ansatte har de seneste 10 måneder mistet deres job i finanssektoren. Fra de mindste sparekasser til de største banker er der sket fyringer med røde tal på bundlinjen som begrundelse. Men det er det helt forkerte tidspunkt at afskedige medarbejdere, mener administrerende direktør i konsulentfirmaet BearingPoint Danmark, Hans Lindeman, som blandt andet har flere af de store danske banker som kunder. ”Hvis man har nogen som helst mulighed for at beholde sine medarbejdere, så gør det”, siger Hans Lindeman til Nyhedsbrevet Finans. Omkostninger i forbindelse med fratrædelsesordninger, udbetaling af løn som ikke går til noget og eventuel håndtering af presse, vil overstige den økonomiske vinding. Desuden risikerer brandværdien at falde så meget, at det i sidste ende kan blive svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft igen. Han kalder massefyringer ’symptombehandling’ og mener, man skal kigge på, hvad patienten i virkeligheden fejler. Virksomhederne skal kigge indad og i stedet minimere de indirekte omkostninger. ”Man må kigge på, hvorfor der er røde tal på bundlinjen og så handle ud fra det. Der kan ofte trimmes en lang række steder i en virksomhed”, siger Hans Lindeman og nævner bonusordninger, events, pr, overtid, uddannelse og indkøb som områder, hvor udgifterne kan minimeres./JLO

Læs om fyringerne i Danske Bank side 18-21

Finans marts 2009

nyheder ANTAL FYRINGER I FINANSSEKTOREN 2009

28 mister jobbet i Amagerbanken Torsdag den 5. februar offentliggjorde Amagerbanken et negativt nettoresultat for 2008 på 519 millioner kroner, og fire dage senere fik 28 ansatte en fyreseddel stukket i hånden. Banken har siden september 2008 reduceret sin medarbejderstab med 11 procent. Alligevel udtrykker fællestillidsmand John Skafte forståelse for beslutningen. ”Situationen var uundgåelig, så begge parter var

indstillet på en løsning”, siger John Skafte. Han fortæller, at også hos Amagerbanken blev tillidsfolkene draget ind i processen fra begyndelsen. Til gengæld forventer han, at fyringsrunden bliver den eneste af slagsen. ”Der er skåret ind til benet, og vi har sat holdet til fremtiden”, siger John Skafte.

Jyske Bank fyrer otte

11 fyret i Sparekassen Lolland

Jyske Bank afskedigede onsdag 4. februar otte medarbejdere. Derudover blev 13 andre forflyttet. Tillidsmændene har været med i processen fra begyndelsen, og antallet af fyringer blev reduceret fra 25 til otte. Alligevel mener formanden for Jyske Bank Kreds i Finansforbundet, Haggai Kunisch, ikke, at det var nødvendigt med nogen afskedigelser overhovedet. ”Jeg stiller mig noget uforstående over for den politiske beslutning om at fyre medarbejdere. Hvis det er det, der skal til for at redde Jyske Bank, så har banken andre problemer”, siger Haggai Kunisch til Nyhedsbrevet Finans. Til gengæld er han positiv over for processen i forbindelse med fyringerne. ”Jeg vil gerne rose HR-afdelingen i Jyske Bank. De var forudseende og lod løbende være med at genbesætte stillinger. Samtidig har de gjort en kæmpe indsats for at flytte medarbejdere i stedet for at skride til fyringer”./JSI

Mandag den 16. februar mistede 11 medarbejdere i Sparekassen Lolland deres job. Fyringerne ramte både filialerne og hovedkontoret og var begrundet med en nedgang i aktivitetsniveauet i banken. Tillidsmand Finn Christensen fortæller, at folk var chokerede og kede af det. ”Det var som et lyn var en klar himmel. Vi er klar over, at branchen er presset, men troede ikke, at vi var en del af klubben”, siger Finn Christensen. De fyrede medarbejdere har fået en fratrædelsesordning, som blandt andet omfatter ekstra månedsløn og tilbud om jobrelaterede kurser. ”Det er en rimelig ordning sammenlignet med andre i sektoren. Men man kan altid ønske sig det lidt bedre i sådan en situation”, siger Finn Christensen. Sparekassen Lolland kommer med fyringerne ned under 200 ansatte./JLO

Sparekassen Lolland

februar

Gudme Raaschou Bank

februar

Amagerbanken

februar

Dansk Pantebrevs Børs

februar

Danske Bank

350

februar

Jyske Bank

februar

Sydbank

februar

Blue Phoenix

januar

Spar Nord

januar

FIH

januar

Roskilde Bank

januar

BEC

januar

Sparekassen Faaborg

januar

Acta Kapitalforvaltning

januar

Fondsmæglerselskabet Investering og Tryghed

januar

HSH Nordbank

januar

EBH Bank

januar

Alm. Brand Bank

januar

PBS

januar

BRF Kredit

januar

Finansbanken

januar

Fionia Bank

januar

Sparbank

januar

Sparekassen Faaborg

december

EBH Bank

december

Egns Invest

november

Sparekassen Bredebro

november

DiBa

november

GE Money Bank

november

Sparekassen Østjylland

november

Førøya Banki

november

Vestjysk Bank

november

Citibank

oktober

Alm. Brand Bank

oktober

MaxBank

oktober

HSH Bank

oktober

Roskilde Bank

oktober

Skjern Bank

oktober

Danske Bank

oktober

Sparinvest

oktober

Dansk Pantebrevsbørs

september

Saxo Bank

315

september

HSH Bank

september

Roskilde bank

august

CitiBank

maj

Bankinvest

april

I alt

1398

2008

Finans marts 2009

nyheder Foto: Colourbox

Hver anden går syg på arbejdet Hensyn til kolleger og kunder får finansansatte til at tage på arbejde, selvom de er syge, viser rundspørge om trivsel og sundhed 54 procent af de finansansatte har inden for de sidste 12 måneder gået syg på arbejde, fremgår det af en undersøgelse om trivsel pog sundhed blandt 1.699 medlemmer af Finansforbundet, som FTF har gennemført i december og januar. Den vigtigste årsag til at gå syg på arbejde er hensynet til kollegerne. Det svarer 67 procent i undersøgelsen. 46 procent angiver, at det er hensyn til kunderne, og 45 procent svarer, at de går syg på arbejdet, fordi arbejdsopgaverne hober sig op. I gennemsnit giver de adspurgte udtryk for, at de er gået 3,2 dage syge på arbejdet inden

for de seneste 12 måneder. ”Resultaterne i undersøgelsen vidner om, at finansansatte er utroligt samvittighedsfulde og pligtopfyldende over for kollegerne og kunderne. Men det har aldrig været meningen, at man skulle gå syg på arbejdet. Det bekymrer mig, at andelen af medarbejdere, der går syge på arbejdet, er stigende. Det kan måske hænge sammen med, at mange er utrygge og frygter for deres job i denne krisetid“, siger Finansforbundets næstformand Kent Petersen. Ved Finansforbundets spørgeundersøgelse om over 2.800 medlemmers arbejdsliv i 2006, angav 52 procent, at de gik syge på arbejde.

63 procent angav dengang, at det var af hensyn til kollegerne, og 40 procent angav hensyn til kunderne. Selv om lidt flere end for tre år siden angiver, at de går syge på arbejdet, er sygefraværet også steget. Fra 6,5 dage i 2006 til 7,4 dage pr. medarbejder pr. år i 2008/2009. I 2001 var medlemmerne af Finansforbundet i gennemsnit kun sygemeldt i fem dage om året. I forhold til andre brancher er sygefraværet i finans sektoren fortsat lavt. /CJO

Finanssektoren beskæftiger 3,6 procent

Mange opkøb forude i forsikringsbranchen

Topchefer siger nej til lønstigning i 2009

Danmark kommer ind på en 10.-plads over de EU-lande, hvor beskæftigelsen i finanssektoren udgør mest i forhold til den samlede nationale beskæftigelse. Med 3,6 procent er finansbeskæftigelsen højere end i Sverige og Finland, hvor andelen blot er omkring 2 procent. Suveræn nummer et er Luxembourg, hvor 12 procent af alle beskæftigede er ansat i finans sektoren. Det viser en analyse, som Finans sektorens Arbejdsgiverforening har udgivet.

Mange små forsikringsselskaber er i så store problemer på grund af priskrig, strammere regnskabsregler og finanskrise, at de er nødt til at lade sig opkøbe. Det vurderer Topdanmarks administrerende direktør, Poul Almlund. ”Vi er i dag omkring 120 skadeforsikringsselskaber i Danmark, og det er helt klart ret voldsomt for så lille et land. Jeg tror, der kun er plads til en halv snes forsikringsselskaber i det lange løb“, siger han til Jyllands-Posten.

Der bliver hverken lønforhøjelse eller bonus til Danske Banks topchef Peter Straarup i 2009. Også den øverste ledelse i Nordea med den danske koncernchef Christian Clausen i spidsen siger nej til at få udbetalt bonus i første halvår af 2009 og afstår samtidig fra en lønforhøjelse i indeværende år. Landecheferne i den nordiske storbank, herunder danske Peter Schütze, er med på holdet, som må undvære lønstigning og bonus. Nordea anslår, at det beløb, de fem topchefer afstår fra, udgør omkring fem millioner svenske kroner, skriver Ritzau.

2009 Finans marts 2008

Læs også Leder side 7 og tema om det psykiske arbejdsmiljø side 32-39

leder

godt arbejdsmiljø betaler sig Finansansatte er i farezonen for at udvikle stress. hvis sektorens ledelser ikke gør noget alvorligt ved arbejdsmiljøet, vil både medarbejdere og virksomheder komme til at betale Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen, og næstformand Michael Budolfsen

yringer er desværre blevet virkelighed for mange medlemmer i Finansforbundet. Den største opgave for Finansforbundet er naturligvis at stå til rådighed med al den støtte og vejledning, vi overhovedet kan tilbyde vores fyrede medlemmer. Men vi må ikke glemme de medarbejdere, som bliver tilbage. Og det må ledelserne i bankerne heller ikke. De medarbejdere, der sidder tilbage, er nemlig presset på flere fronter. De har mistet deres kolleger – ofte fra den ene dag til den anden. Nogle frygter, at de selv står for tur næste gang, der skal fyres, og mange føler sig presset af arbejdsopgaver og nye krav fra ledelsen. En ny undersøgelse af trivsel og sundhed hos bankansatte viser da også, at faresignalerne ikke er til at komme uden om. Hele 21 procent af de adspurgte har nemlig et eller flere symptomer på stress – i 2006 var det 18 procent. Arbejdspres er en af stressfaktorerne, og hele 51 procent oplever, at de ikke har tid nok til at udføre deres arbejde. Det er ikke svært at forestille sig, at når man fyrer medarbejdere, så vil arbejdspresset på de tilbageblevne blive endnu større. I værste fald kan det ende med, at disse mennesker går ned med stress. Når vi samtidig ved, at op til 25 procent af medarbejderne i de store banker nærmer sig pensionsalderen og vil forlade arbejdsmarkedet i løbet af de næste fem år, så står sektoren med en tikkende bombe mellem hænderne. For når krisen engang er overstået, kan det blive meget svært at skaffe nok kvalificerede medarbejdere. Derfor er det naturligvis i virksomhedens interesse at undgå at slide sine medarbejdere psykisk i stykker. Men de skal handle nu. Ledelserne må tage deres ansvar på sig og arbejde seriøst med at skabe arbejdsforhold, der forebygger, at medarbejderne udvikler stress. Og det er desværre ikke det, vi oplever. Tværtimod så viser det sig, at virksomhederne bruger mindre tid på personaleledelse i krisetider. Det er en helt indlysende forfejlet praksis. For det siger sig selv, at der er mere behov for ledelse, når der er uro og utryghed på en arbejdsplads. Sektoren har i øjeblikket ensidigt fokus på at minimere tab og skære ned på omkostningerne. Ledelserne glemmer at minimere de forhold, som giver stress, og som koster dyrt for den enkelte medarbejder og for virksomheden. For det er i høj grad medarbejderne, der skaber værdi for virksomhederne. Derfor er et godt arbejdsmiljø altså ikke alene et spørgsmål om at behandle mennesker anstændigt, det er sandelig også en investering, der vil kunne ses på bundlinjen.

Finans marts 2009

nyheder Illustration. Mikkel Henssel

Danske eksportlån går uden om danske banker Af danske pengeinstitutter kan kun Danske Bank komme i betragtning til at formidle de attraktive statslige eksportlån på 20 milliarder kroner, som der er afsat midler til i kreditpakken. Finansrådet er utilfreds Hvis nogen havde troet, at det var de almindelige danske bankers erhvervskunder, der var tænkt på, da forligspartierne bag kreditpakken besluttede at lade staten finansiere eksportforretninger for 20 milliarder kroner, så kommer de nok til at revidere deres opfattelse. Efter at aftalen har været igennem embedsmændenes hænder og er blevet udmøntet i et såkaldt aktstykke, er der nu lagt op til så store forretninger inden for det felt, der kaldes project finance, at det reelt set kun er Danske Bank, der kan blande sig i konkurrencen med de globale banker om at finansiere projekterne. Projekternes størrelse kan ligge på en halv milliard eller mere og kræver ifølge Jesper Pettersson fra ABN Amro Bank indgående kendskab til de lokalmarkeder, hvor fabrikkerne stilles op. ”For hovedparten af området, hvor det er private købere i udlandet, der skal finansieres, er det som regel kun de globale banker, der kan være med. Det skyldes størrelsen af projekterne og vanskeligheden ved at gennemføre dem. Hvis du for eksempel skal finansiere en vindmøllepark i Filippinerne, så kræver

Finans marts 2009

det, at du har folk derude, der kan kreditvurdere køberen og har indsigt i det juridiske og politiske system. Det har de danske banker ikke“, siger Jesper Pettersson, der er senior transactor Nordics fra ABN Amro Bank Copenhagen Branch. Aktørerne i eksport- og projektfinansierings verdenen er typisk banker som ABN Amro/Royal Bank of Scotland, BNP, Citibank og HSBC. Nordea, der jo er svensk, kan også være med i den liga, der kan finansiere de attraktive forretninger. I Finansrådet er der utilfredshed med den måde, ordningen er kommet til at se ud på, efter at Økonomi- og Erhvervsministeriets embedsmænd har formuleret rammerne for ordningen, og hvor specifikt cementfabrikker, vindmøller og infrastruktur projekter nævnes som modtagere af lånene. ”Vi havde gerne set, at ordningen havde fået et bredere anvendelsesområde“, siger kontorchef i Finansrådet Rikke Friborg, der står for rådets eksportkreditudvalg. Jyske Bank er en af de store danske banker, der nu må skuffe deres eksporterende erhvervskunder,

fordi eksportlånene kun må bruges til forretninger med lang løbetid. ”Der, hvor vi absolut oplever et behov i hverdagen, er for almindelige eksportforretninger. Både for lån og garanti, men med kreditter under to år”, siger Fritz Mogensen fra Jyske Banks Trade Financeafdeling. Hos statens Eksport Kredit Fonden, der skal stå for ordningen, bekræfter direktør Anette Eberhard forventningen om, at kun de allerstørste banker kan komme på tale. Men direktøren afviser samtidig kritikken af, at låneordningen kun er for store projekter, og at der ikke er lyttet til Finansrådets input. ”Låneordningen kan selvfølgelig bruges til mindre projekter også. De er bare svære at få øje på i EKF’s portefølje, når man måler i kroner“, siger Anette Eberhard./JTH Læs også side 22-29

ER BASIS I ORDEN?

AKTIV

BASIS

FUNDAMENT

SPL

BASIS

K LI

FUNDAMENT

AN . . .

BASIS

BASISfront

BASISrĂĽdgiver

TVĂ&#x2020;RFAGLIGT TVĂ&#x2020;RFAGLIGT

BASISrĂĽdgiver F

FAGPRĂ&#x2DC;VE

FĂ&#x2026; PAPIR PĂ&#x2026; DINE KVALITETER

%$6,6UnGJLYHUXGGDQQHOVHQ HU PnOUHWWHW GLJ GHU KDU EHKRY IRU HQ ÂżQDQVLHO grundlĂŚggende uddannelse, som matcher din baggrund og virksomhedens behov. Du sammensĂŚtter selv din uddannelse. VĂŚlger du og din virksomhed at afslutte forlĂ¸bet med en fagprĂ¸ve, fĂĽr du et offentligt godkendt uddannelsesbevis. .OLN LQG Sn ZZZ ÂżQDQVXGG GN RJ OÂ V PHUH GHU HU VWDGLJ OHGLJH SODGVHU

)LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU HMHV DI ÂżQDQVLHOOH YLUNVRPKHGHU GHU RPIDWWHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU SURMHNWRULHQWHUHW RJ XGYLNOHU VnYHO IDJOLJ VRP DOPHQ XGGDQQHOVH 9L DUEHMGHU Sn DOOH QLYHDXHU DQYHQGHU H OHDUQLQJ RJ GÂ NNHU XGGDQQHOVH IUD WUDGLWLRQHOOH ÂżQDQVIDJ WLO SHUVRQOLJ XGYLNOLQJ RUJDQLVDWLRQVXGYLNOLQJ VDOJ RJ NRPPXQLNDWLRQ 8GGDQQHOVHVFHQ WUHW GULYHU WLOOLJH HW PRGHUQH RJ SURIHVVLRQHOW NXUVXV RJ NRQIHUHQFHFHQWHU )LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU KDU HNVLVWHUHW VLGHQ RJ EHVNÂ IWLJHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU XG IUD HW YHOGHÂżQHUHW YÂ UGLJUXQGODJ PHG IÂĄOJHQGH NHUQHYÂ UGLHU NRPPXQLNDWLRQ NXQGHVHUYLFH GHW KHOH PHQQHVNH VXQG IRUQXIW RJ IÂ OOHVVNDE

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

nyheder Foto. Anthony Suau, USA, for Time

Finanskrise på verdens bedste pressefoto Finanskrisen har også fundet vej til verdens bedste pressefoto 2008. På vinderbilledet, som fotografen Anthony Suau står bag, er en betjent ved at rydde et hus, som skal på tvangsauktion som en konsekvens af krisen på det amerikanske boligmarked. Man fristes til at tro, at politiet er midt i et gangsteropgør, da politibetjenten forsigtigt og med trukket pistol

bevæger sig længere ind i huset. Virkeligheden er mindre dramatisk. Cuyahoga County Sheriff's Department er i gang med en husudsættelse i Cleveland, Ohio, og må sikre sig, at der ikke længere befinder sig beboere eller våben i huset. Begrundelsen for, at billedet vandt, gik blandt andet på billedets store modsætninger. Det ligner

en klassisk krimi med masser af drama og spænding, men er noget ganske andet. Krigen er nu flyttet ind i folks huse, hvor de ikke længere kan betale deres terminer. Over hele verden vil folk kunne identificere sig med billedet og sige; ”det er vores situation“. Billedet blev oprindelig bragt i Time Magazine og er taget af den amerikanske fotograf Anthony Suau. /JLO

isol og adrenalin. Det viser et forskningsprojekt, som Dr. Beate Ditzen fra Zürich Universitet har stået i spidsen, og hvor 51 gifte par medvirker. Over for

Magasinet Arbejdsmiljø giver hun dog udtryk for, at effekten vil være begrænset, hvis det handler om at få et knus fra mennesker, man kunder overfladisk.

Kærtegn dæmper stress Fysisk kontakt i form af sex, kys og kram giver et lavere stressniveau. Kærtegn udskiller nemlig hormoner som fortrænger stresshormoner som cort-

Finans marts 2009

nyheder

sparekasse-ansatte i chok

staten forsøger at redde fionia bank

Da de godt 50 medarbejdere i Løkken Sparekasse mandag 16. februar blev orienteret om, at sparekassen har haft store milliontab på udlån i ejendomsbranchen, og at sparekassens selvstændige eksistens er alvorligt truet, reagerede de med chok og vantro. ”Mange vidste, at der var noget, som skulle kigges nærmere på, men det kom som et chok for mange, at situationen var så kritisk. Vi har ikke haft nogen som helst anelse om, hvad der var i gærde“, siger tillidsmand Birgitte Gaarden til Nyhedsbrevet Finans. Den mangeårige direktør Poul Blicher Johnsen blev fyret onsdag den 18. februar, og bestyrelsesformand Poul Sørensen har siden udtalt til flere medier, at man nu forhandler med flere andre pengeinstitutter om fusion, og at han ikke regner med, at Løkken Sparekasse vil overleve som selvstændigt pengeinstitut. Onsdag 25. marts er der repræsentantskabsmøde i Løkken Sparekasse, og senest da satser bestyrelsen på, at der er fundet en løsning. /CJO

EBH Bank fik lov at gå ned, mens det statsejede Afviklingsselskabet til Sikring af Finansiel Stabilitet nu forsøger at redde Fionia Bank. ”Den helt afgørende forskel er, at EBH Bank var i en situation, hvor alle pengene var tabt. Der er stadig betydelige værdier i Fionia Bank, og derfor er der en væsentlig samfundsmæssig interesse i at redde den. Det var slet ikke tilfældet med EBH Bank“, siger Henrik Bjerre-Nielsen, direktør i afviklingsselskabet, som er i færd med at skifte navn til Finansiel Stabilitet A/S til Berlingske Business. Det er aftalt, at Finansiel Stabilitet A/S skyder én milliard kroner ind i den fynske bank. Til gengæld overtager selskabet kontrollen med banken, og aktionærerne pantsætter deres aktier hos det. Aktierne vil blive frigivet, hvis det lykkes for Fionia Bank at betale milliarden tilbage. ”Fionia Banks drift er sikret i uændret form. Jeg har det godt ved, at vi kan møde vores kunder og stå ved forretningsforholdet, og vores medarbejdere“, siger Fionia Banks direktør Jørgen Bast til Berlingske Business. /CJO

...KARRIEREN

...LIVET

...FORANDRING

RÅD TIL AT VÆLGE... FTF-A ER FINANSFORBUNDETS A-KASSE. Vi er der for dig, når problemerne opstår. Som medlem får du et økonomisk sikkerhedsnet og hjælp til at komme videre i karrieren. Det koster kun 8 kroner om dagen efter skat. www.ftf-a.dk

Finans marts 2009

nyheder Foto: Scanpix

tøvende tilslutning til kreditpakken Kun fire banker havde 24. februar givet tilsagn om at ville bruge kreditpakken. Den reelle interesse for pakken er dog langt større, vurderer Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter Hvor meget skal vi polstre os med? Hvor stor en økonomisk byrde vil vi påtage os med den polstring? Og hvis det nu bliver rigtig slemt med økonomien herhjemme, hvordan vil vi så blive påvirket? Det er nogle af de spørgsmål, landets banker stiller sig selv i øjeblikket, når de skal tage stilling til, om de skal være med i kreditpakken. Sådan lyder udmeldingen fra Jan Kondrup, som er direktør for Lokale Pengeinstitutter, der repræsenterer 103 danske banker, sparekasser og andelskasser. Han mener ikke, at foreningens medlemmer er uinteresseret i kreditpakken, selvom det indtil videre kun er Danske Bank, Spar Nord, Århus

Lokalbank og Amagerbanken, som har udmeldt en konkret interesse. ”Jeg er helt overbevist om, at en del pengeinstitutter blandt mine medlemmer vil benytte sig af pakken. Vi har haft flere forespørgsler. At man ikke har valgt at melde bastant ud endnu, skal ikke tages som udtryk for, at man ikke vil bruge den. Hvis man siger, man vil bruge den, vil nogen nok spørge, hvor meget vil I bruge den? Det vil man gerne have tid til at lave grundige analyser af. Og så skeler man selvfølgelig også til, hvordan konkurrenterne agerer, og de stigende krav fra omverdenen til størrelsen af ens kernekapital”, siger Jan Kondrup til Nyhedsbrevet Finans.

I Finansrådet tror man også på en pæn opbakning blandt bankerne til kreditpakken. ”Jeg tror, der vil være flere, der vil gøre brug af pakken. Nogle vil vælge pakken for at ruste sig og have en højere solvens, når vi går en hårdere tid i møde. Men jeg tror også, der vil være virksomheder, som ønsker en højere solvens med henblik på eventuelt at overtage en anden bank, sparekasse eller andelskasse. Så kunne det også være fornuftigt at gøre brug af Bankpakke II”, siger Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet. Fristen for at låne penge af staten er 30. juni 2009. /BV

bankchef tre år i fængsel

omdømme er forværret

bernstein: 50 færre banker om 10 år

Københavns Byret har idømt en 50-årig bankchef tre års fængsel for at have begået underslæb for 17 millioner kroner mod sin nu tidligere arbejdsgiver Carnegie Bank. Årsagen til bedragerierne, som stod på i mere end fem år, var ludomani. Ifølge politiet spillede bankchefen cirka 5.000 kroner op om dagen på tips og lotto. Da svindlen blev opdaget, og bankchefen blev anholdt, fandt politiet kun cirka 200.000 kroner hos ham. Bankchefen tilstod underslæbet i Københavns Byret og valgte at modtage dommen.

I en ny meningsmåling foretaget af analyse firmaet TSN Gallup for Berlingske Tidende svarer 80 procent af danskerne, at de danske banker selv bærer ansvaret for deres økonomiske problemer. Samme antal danskere mener også, at de store økonomiske problemer bør have en konsekvens for topledelsen i bankerne. ”Omdømmet er blevet værre. Og vi må tage danskernes holdning ad notam og alvorligt. Vi må tænker over, hvordan vi kan gøre det bedre”, siger Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz, til Berlingske Business.

Globalisering og øgede krav til bankerne gør det så meget vanskeligere at drive bank, at hver tredje bank vil forsvinde fra landkortet inden for 10 år. Det spår nationalbankdirektør Nils Bernstein i et interview med Jyllands- Posten. ”Vi har omkring 150 banker i dag, og alene sidste år faldt antallet med ni banker. Mit bedste bud er, at strukturudviklingen vil fortsætte, og at vi kommer under 100 banker om 10 år”, siger Nils Bernstein til avisen.

Finans marts 2009

DANMARKS BEDSTE RĂ&#x2026;DGIVERUDDANNELSE

KKarina Meincke 1ÂĄUUHVXQGE\ %DQN

DEN KOMPETENTE RĂ&#x2026;DGIVER Styrk dine personlige, salgs- og rĂĽdgivningsmĂŚssige kompetencer - det giver dig succes i mĂ¸det med kunden. Vi kalder uddannelsen for DANMARKS BEDSTE RĂ&#x2026;DGIVERUDDANNELSE fordi uddannelsen har fokus pĂĽ samspillet mellem dig, din virksomhed og dine kunder. Nye hold starter august 2009 - lĂŚs mere pĂĽ ZZZ ÂżQDQVXGG GN

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

Bankfolk på film

De farlige og de fesne Beskrivelsen af bankfolk i film er ikke flatterende. De er som regel enten ligegyldige bifigurer eller kolde maskiner, der knuser almindelige menneskers drømme. Der er dog undtagelser Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Bankrøveren kommer springende ind i banken med en pistol og råber; ”Det er et røveri. Giv mig alle jeres penge”. Det er en klassisk scene. Det er sådan, vi kender banken i filmens verden. Men hvad med de ansatte i banken? Hvorfor bliver bankfolk næsten altid portrætteret enten som statister, der står med hænderne oppe, eller som onde personer, der har fingrene i fattige menneskers lommer? Hvor er Superbankman, der flyver ud og kæmper mod geniale superforbrydere kl. 17.02, når han har fri fra arbejde? Hvor er det store kærlighedsdrama fra bankboksens dyb? Lektor i filmvidenskab ved Københavns Universitet Peter Schepelern er ikke i tvivl om, hvorfor de ikke eksisterer. ”Bankens rutiner foregår i et visuelt uinteressant og afdramatiseret univers. Det er vanvittigt udramatisk at klikke ind på en konto”, fortæller Peter Schepelern. Når en manuskriptforfatter vælger det miljø, en historie skal foregå i, så vælger de job, der har dramatiske begivenheder tilknyttet. For mange symboliserer banken systemet, og i langt de fleste film er det individet, der er helten. Det giver problemer i forhold til at have en bankmand som helt. Så er der en it-ekspert i en helterolle, så kan publikum på forhånd være sikker på, at han ikke er ansat i et stort markedsledende it-firma. Derimod er det typisk en pizzaspisende, coladrikkende nørd, der bor i sin mors kælder.

Finans marts 2009

”Det er mere spændende med den unge pc-fyr, der hacker sig ind hos statsministeren, end ham, der arbejder lovligt i systemet. Normbryderen er sjovere end normfølgeren”, forklarer Peter Schepelern.

Kolde hjerter De store menneskelige dramaer udspiller sig heller ikke blandt de bankansatte. ”Banker duer ikke som baggrund for humanistiske historier med almindelige menneskers drømme og liv. Det passer miljøet ikke til. Det er blot folk, der passer deres job. De sidder foran computerne i pæne jakkesæt og slips”, siger Peter Schepelern. Miljøet og den konservative dress code fjerner karakterernes individuelle præg. På hospitaler er det også pæne, anstændige mennesker, der arbejder i næsten ens uniformer. Alligevel er det et oplagt valg til mange dramaer. ”Læger og sygeplejersker er mere serieegnede. Der sker hele tiden spændende ting, og så kan de samtidig kigge efter hinanden med liderlige blikke. Det er liv, død og sex. Det er der ikke i banken”, forklarer Peter Schepelern. Det, der sker i bankerne, ligger ikke i ydre handlinger. ”Det er debet og kredit. Det kan også koste menneskeliv, fallit og selvmord. En manko på 170.000 er alvorlig, men det

er effekten af brevet om det, der er dramatisk”, fortæller Peter Schepelern.

Skurken Men når bankansatte endelig er i en hovedrolle, så er det som grådige, koldhjertede kapitalister eller svindlere, der røver banken. The International, hvor Ulrich Thomsen spiller en lyssky bankmand, er blot det seneste skud på stammen. ”Bankmanden er ofte en skidt person. Og aldrig vores hovedperson, medmindre han i sidste ende røver banken. Vi placerer nok alle vores økonomiske sorger, bekymringer og bebrejdelser hos vores bankmand. Ganske urimeligt”, siger Mikkel Munch-Fals fra filmmagasinet Premiere på DR. Bedst kendt er måske Wall Street (1987) med Charlie Sheen og Michael Douglas i hovedrollerne som skruppelløse finansmænd. Charlie Sheen er børsmægleren Bud Fox, der udnytter inside¬information fra sin fars arbejdsplads til at fremme sin karriere og indynde sig hos Michael Douglas, finansfyrsten Gordon Gekko, der forsøger at likvidere selskabet. En film, der viser den finansielle sektor som fuldstændig gennemsyret af dårlig moral. ”Det er sjovt - og egentlig lidt trist også - hvor stereotypt jobbeskrivelser og karaktertræk kædes sammen på film”, siger Mikkel Munch-Fals.

Undtagelserne Bankfolk bliver dog ikke altid snydt for at danne basis for interessante og betydelige roller. Men ofte er det med egenskaberne som bankansat som det kedelige udgangspunkt, når en forvandling sker med en person. Komikeren Jim Carrey har gjort det flere gange. I The Mask (1994) er Jim Carrey en usikker bankmand, der finder en mystisk grøn maske og bliver forvandlet til en vanvittig og utilregnelig figur med et tegneserieagtigt grønt hoved. Plottet er omtrent det samme i den nye ”Yes Man” (2008). Her spiller Jim Carrey en bankmand, hvis liv bliver ændret, da han vælger at sige ja til alle tilbud, han møder på sin vej gennem livet, inklusive alle låneansøgninger. ”Jeg vil ikke sige, at bankfolk er mere kedelige end andre, men det er mindre udadvendt end en, der slukker oliebrande. Bankansatte er folk, der er vant til at adlyde”, siger Peter Schepelern. En sjælden ægte helterolle finder vi i den meget roste ”En verden udenfor” (The Shawshank Redemption), 1994. Her er helten en bankmand, Andy Dufresne, spillet af Tim Robbins, der bliver idømt livsvarigt fængsel for mordet på sin kone og hendes elsker. Miljøet for filmen er ikke bankens velfriserede filialer, men en brutal fængselsverden. Til gengæld er hele filmens plot bygget op om hovedpersonens evner som bankmand. Han opnår særstatus i forhold til den korrupte fængselsledelse, fordi han kan hjælpe dem med skattefiduser og skjule bestikkelsespenge. Så en meget sjælden gang lykkes det at få sneget en bankmand ind i hovedrollen. Bankkvinden derimod er nærmest ikkeeksisterende på det hvide lærred. Hende må vi tænke os til. n

Topfilm med bankfolk i gode roller:

En verden udenfor (The Shawshank Redemption), 1994, med Tim Robbins og Morgan Freeman. Instruktør: Frank Darabont. På den store internetfilmdatabase imdb.com rangerer En verden udenfor som nummer et på Top 250 over de bedste film nogensinde. Filmen handler om en måske, måske ikke uskyldig bankmand, Andy Dufresne, spillet af Tim Robbins, der bliver idømt livsvarigt fængsel for mordet på sin kone og hendes elsker. Bag tremmerne lærer Andy Dufresne at overleve i en verden af brutalitet og homoseksuel voldtægt. Det er hans evner som bankmand, der i sidste ende bliver hans redning.

Forfalskerne (Die Fälscher), 2007, med Karl Markovics, August Diehl og Devid Striesow. Instruktør: Stefan Ruzowitzky. Filmen er en dramatisering af Operation Bernhard under anden verdenskrig. Nazisterne samlede i 1942 et team på 142 kz-fanger, heriblandt bankfolk, i Sachsenhausen med det formål at lave falske pund-sedler. Ideen var at oversvømme England med falske penge og dermed destabili sere landets finansielle system. Forfalskerne følger kz-fangernes desperate kamp for overlevelse, der går gennem at udvikle et økonomisk våben, der kunne medvirke til deres fangevogteres sejr i verdenskrigen. Filmen vandt i 2008 en Oscar for årets bedste udenlandske film.

Yes Man (Yes Man), 2008, med Jim Carrey, Terrance Stamp og Zooey Deschanel. Instruktør: Peyton Reed.

Jim Carrey spiller den deprimerede bankmand Carl Allen, der efter en skilsmisse er blevet indadvendt og distancerer sig fra sine venner. Da en ven får slæbt ham med til motivationsseminaret ”Yes!”, lover Carl Allen, at han i et helt år vil sige ja til enhver invitation eller mulighed, livet tilbyder ham. Det gælder også samtlige låneansøgninger, han får i banken. Den romantiske komedie følger Carl Allens forvandling og de forviklinger, der følger med. Filmen blev generelt modtaget pænt af de danske anmeldere og har på verdensplan indspillet over en milliard kroner.

➼ Finans marts 2009

Bankfolk på film

➼

ndskab

Finansiel

Danske Ulrich Thomsen spiller skurken i Tom Tykwers medrivende finansdrama The International

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Anders Fogh, aflys bankpakkerne! Banker er onde, og de skal ikke have nogen form for hjælp. Verden er bedre uden dem. Det må selv den mest kriseramte bankdirektør konkludere, når han går ud fra biografen efter at have set The International. Clive Owen spiller en Interpol-agent, der er på sporet af våbenhandel styret af en international storbank. Han kæmper mod et gigantisk konspiratorisk system, hvor han ikke ved, hvem han kan stole på. Sammen med Naomi Watts danner han en duo, der forsøger at komme gennem et uoverskueligt spindelvæv, hvor enhver bevægelse alarmerer den usynlige og dødbringende fjende. Plottet er intelligent, og ambitionerne store i The Interna-

Finans marts 2009

tional, og det lykkes langt hen ad vejen instruktøren, Tom Tykwer, at skrue en potent action-thriller sammen, hvor publikum både bliver underholdt og udfordret. Ulrich Thomsen spiller Clive Owens hovedmodstander som bestyrelsesformand for en af verdens største banker. Danskeren er overbevisende i rollen som hjernen bag det finansielle skyggespil, men bliver overskygget af Armin Mueller-Stahl. Han spiller bankens aldrende sikkerhedsrådgiver, der skarpt og beregnende fungerer som en selvstændig brik i det komplicerede spil. Hans overraskende baggrund og motiver giver filmen ekstra nuancer. The International vinder også på, at den bygger på virkelige

Den internationalE dansker Ulrich Thomsen spiller en kynisk og skruppelløs bankmand i The International. En rolle, der er ekstra aktuel i forbindelse med den internationale finanskrise

hændelser. Inspirationen til filmen er Bank of Credit and Commerce International-skandalen, der blev oprullet i 1991. Den pakistansk-oprettede bank med hovedsæde i Luxembourg var blandt andet involveret i våbenhandel, salg af atomar teknologi og støtte til terrorisme. Trecifrede milliardbeløb blev brugt på disse lyssky forretningsområder. Tom Tykwers film er dog flyttet frem til nutiden og er langt mere actionpræget end inspirationskilden. Netop actionsekvenserne i The International er fremragende og har overraskende twists, der viser et stort dramatisk talent hos Tom Tykwer. Desværre er de for få, og The International har noget uforløst over sig. Slutningen mangler en dramatisk opbygning og giver ikke publikum det klimaks, den spændende historie lægger op til. Alligevel er filmen et kig værd for en bankfunktionær, der vil have et indblik i, hvad en bank ikke bør bruge sin del af en hjælpepakke til. n

ANMELDELSE Titel: Instruktør: Medvirkende: Spilletid: Land: Premiere:

The International Tom Tykwer Clive Owen, Naomi Watts, Ulrich Thomsen m.fl. 118 minutter USA/UK/Tyskland 13. marts

Danske Ulrich Thomsen har spillet med i en lang række internationale storfilm. Roller, der spænder fra skurk i James Bond til russisk præsident i filmen Hitman. Han har netop indspillet Season of the Witch, der er et ridderdrama fra det 14. århundrede med blandt andre Nicolas Cage. Men selvom Ulrich Thomsen har været med i over 50 film gennem 15 år, så er det første gang, han spiller leder af en stor international bank. Det var dog ikke en rolle, der gav den erfarne skue spiller grund til speciel forberedelse. ”Det er ikke en bank, som vi kender den i Danmark. Den excellerer i våbensalg, så jeg var ikke i praktik i en bank i tre måneder“, siger Ulrich Thomsen med et lille grin. I The International er han en bankmand, der ikke har problemer med de konsekvenser, hans handlinger får for andre. ”Vi forsøgte at gøre ham så almindelig som mulig. Han har en familie og en lille dreng. Dermed bliver han måske mere uhyggelig. For hvis han er en ganske almindelig mand, så kan man træde ind i en hvilken som helst bank, kigge sig rundt og tænke ’gad vide om …’“, fortæller Ulrich Thomsen. Filmen er planlagt for otte år siden, men har premiere i de danske biografer 13. marts. ”Den er blevet underlig aktuel. Den handler om en bank med blakket moral, der med egen vinding for øje investerer og er ligeglad med konsekvenserne for andre“, siger Ulrich Thomsen og fortsætter: ”Det er måske lidt hårdt trukket op, men den finanskrise, vi oplever nu, er ikke udtryk for så meget andet end nogle bankers grådighed“. Ulrich Thomsen så filmen, da den åbnede filmfestivalen i Berlin. ”Jeg synes, at den er virkelig god. Filmen er en anderledes thriller i stil med gamle klassikere som Alle Præsidentens Mænd og Tre dage for Condor“, siger Ulrich Thomsen./ JSI

Finans marts 2009

massefyring

skal regningen betales

350 ansigter. 350 navne var taget ud til fyringssamtale den 5. februar, hvor Danske Bank satte ekstra fart i fyringerne i finanssektoren. Inden arbejdsdagen sluttede, havde 350 medarbejdere været til en opsigelsessamtale med deres chef

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild

Det blev en sort torsdag for medarbejderne i Danske Bank. En af dem, der mindsker arbejdsglæden og dræner energien hos de medarbejdere, der måtte sige farvel til gode og velfungerende kolleger. For – som en medarbejder udtrykker det, ”det kunne lige så godt have været mig“. Torsdag formiddag klokken 11 lød budskabet fra ordførende direktør Peter Straarup, at omfanget og styrken af finanskrisen er kommet bag på Danske Bank, der ellers har haft medvind de sidste 12 år. Men efter en ubrudt årrække med milliardoverskud kom landets største bank ud af 2008 med et beskedent overskud på 1,0 milliard kroner. ”Vi har fået nogle alvorlige skrammer – ja, man kan måske ligefrem tale om buler“, sagde Peter Straarup, da han fremlagde årsregnskabet. Med et underskud på 5,9 milliarder i fjerde kvartal er buler ikke en overdrivelse. Nu skal regningen betales, så derfor har banken valgt at fyre 350 medarbejdere denne torsdag morgen 5. februar. Klokken ni blev de 350 udvalgte, de fleste fra hovedsædefunktioner og stabe, samlet, og inden klokken 10 havde banken eksekveret fyringerne. Og inden arbejdsdagen sluttede, havde alle været til en opsigelsessamtale med deres nærmeste chef.

Det var slet ikke intentionen i den aftale, Danske Kreds indgik med koncernen. Intentionen var, at alle var gode medarbejdere, men at ledelsen har besluttet at fyre et antal medarbejdere. Nogle har følt sig som kriminelle, fordi de efter samtalen blev fulgt ned på deres plads, hvor banken i mellemtiden havde lukket deres adgang til pc’en“, siger Solveig Ørteby. Når det samlet set har været et godt forløb, skyldes det ikke mindst, at Danske Kreds har haft 80 tillidsmænd ude og hjælpe til. ”Jeg er pavestolt over at have 80 tillidsmænd, der påtog sig den kæmpe opgave at sidde med ved samtlige samtaler, hvor det var medlemmer, der skulle fyres“, siger Solveig Ørteby, som også mener, at Danske Bank kan være stolt af, at de har så dygtige tillidsmænd, og ganske mange af dem har aldrig prøvet den slags før. I betragtning af hvor vanskelig en fyringsrunde altid vil være, er det ifølge direktør for HR & Kommunikation Lars Mørch gået ganske fornuftigt, især fordi alt har været planlagt: ”Vi havde trænet cheferne, og vi var meget detaljeret enige med Danske Kreds om, hvordan tingene skulle håndteres. Men der er selvfølgelig nogle læringspunkter. Der er chefer, der fik taget for hurtigt afsked med de fyrede“, forklarer Lars Mørch.

Nogle har følt sig som kriminelle ”Imponerende, men det er også lidt skræmmende“, siger næstformand i Danske Kreds Solveig Ørteby, da hun gør status efter en hård dags arbejde. ”Opsigelsessamtalerne har været meget forskellige, men rigtig mange ledere har gjort det sobert og virkelig sat sig ind i den rolle“, siger Solveig Ørteby og tilføjer, at der er tragedier, fordi enkelte ledere ikke har udført det i overensstemmelse med bankens kerneværdi om ordentlighed. ”Der er medarbejdere, der næsten har følt sig bortvist.

Finans marts 2009

Færdig på en dag I Danske Kreds er man af den opfattelse, at det er et paradoks, at banken blandt andet fyrer 140 it-medarbejdere, der har siddet med de store konverteringsprojekter i Finland og Irland, når man samtidig har en afdeling med 400 mand i Bangalore i Indien. ”Vi vil som fagforening altid støtte danske arbejdspladser, så vi synes, at Danske Bank skulle bruge danske hænder”, understreger Solveig Ørteby.

”Der er medarbejdere, der næsten har følt sig bortvist. Det var slet ikke intentionen i den aftale, Danske Kreds indgik med koncernen. Intentionen var, at alle var gode medarbejdere“ Solveig Ørteby

➼ I afdelingen for it-support i Nykøbing Falster skulle der fyres otte personer ud af 30, og samtidig lukker man hele afdelingen og flytter medarbejderne til Ejby, fortæller områdetillidsmand Jørgen Heyn. ”Mens hele huset var indkaldt til møde klokken 9, blev de otte, der skulle fyres, samlet et andet sted sammen med to tillidsmænd. Der var reaktioner lige fra gråd til raseri over at blive fyret“, siger Jørgen Heyn, der efterfølgende deltog i de individuelle samtaler med hver enkelt fyret: ”Alle fik den samme begrundelse, nemlig det dårlige regnskab og generelle nedskæringer. Samtidig skulle chefen stille med det bedste hold, som skal køre videre i Ejby. Vi er alle sammen rystet over det, fordi flytningen ødelægger hverdagen for 22 familier. Det bliver svært at få det hele til at hænge sammen, når man fra 1. april skal køre 125 kilometer til Ejby hver dag“. En anden områdetillidsmand, Kirsten Guntofte, sad sammen med en tillidsmandskollega i Høje Tåstrup i et lokale med de 15 medarbejdere, der blev sagt op. Herfra blev de fyrede hentet ind til individuelle samtaler med chefen. Tillidsmændene måtte hjælpe en enkelt medarbejder over til den psykolog, banken havde stillet til rådighed. ”Det positive var, at folk kom til samtale med deres nærmeste chef og en tillidsmand. Bagefter kom de ind til os, og de gik ikke, før vi sagde o.k. til, at de kunne gå hjem. Selvfølgelig blev folk kede af det, for det er selvtilliden, der får en over nakken, når man får sådan en besked. Dem, der ikke blev fyret, var også kede af det, men alle var gode til at få talt med hinanden”, siger Kirsten Guntofte, og hun konkluderer: ”Når det nu skal være, synes jeg, at det var en o.k. proces. Alene det faktum, at vi var færdige på én dag“.

Kirsten Guntofte

Solveig Ørteby

Uventede skæbner Danske Kreds og banken er i gang med at tjekke, at de sociale hensyn ikke er blevet tilsidesat. Solveig Ørteby siger:

Finans marts 2009

massefyring

➼

skal regningen betales

”Der er sager, som vi undersøger nærmere for at se, om der er tale om usaglige afskedigelser. Samtidig er det trist, at banken har fyret 10 procent af dem med fleksjob. Banken har altid været positiv over for de medarbejdere, der søgte om en fleksjobordning“, forklarer Solveig Ørteby. Ifølge direktør Lars Mørch har banken cirka 125 medarbejdere på fleksjob i de berørte enheder, og blandt dem har man sagt farvel til en andel svarende til resten af organisationen: ”Det er en social profil, når vi reducerer blandt ansatte på fleksjob efter samme forhold som resten af medarbejderne“, siger han og tilføjer, at banken har fulgt aftalen med Danske Kreds om at tage sociale forhold i betragtning. Men der er grænser for, hvad man kan vide: ”Det er desværre umuligt at udelukke, at der er enkelte,

Finans marts 2009

der føler, at deres situation er så alvorlig, at de også mener, at de skulle have været af listen“, siger Lars Mørch. Uden for Danske Bank er det ikke til at vide, om der lige er job til de fyrede, eller hvad den enkelte lige nu skal satse på. På den baggrund er det flot, at det lykkedes Finansforbundet og Danske Kreds at samle over 90 procent af de fyrede medlemmer til informationsmøder, hvor medlemmerne blev oplyst om a-kasseforhold, kompetenceafklaring, outplacement-rådgivning. Men det kan blive svært at finde job, og derfor har Danske Kreds aftalt, at koncernen giver lidt ekstra i godtgørelse til de kolleger, der efter opsigelsesperiodens udløb ikke har fundet andet arbejde. n

Jeg følte mig som et nummer på en liste Hun sidder alene hjemme, da hun får en melding, der vender op og ned på hele hendes liv og hverdag. ”Jeg har meldt mig syg med influenza om onsdagen, hvor gruppelederen siger til mig, at det lyder som om, det kommer til at koste mig et par dage i sengen. På det tidspunkt ved han, at jeg skal fyres torsdag morgen“, fortæller Britt, en af de netop fyrede medarbejdere i Kundelinjen i Høje-Taastrup, der i virkeligheden hedder noget andet, men som ønsker at være anonym her. ”Torsdag omkring klokken halv ni bliver jeg ringet op af vores øverste chef, Henrik Olsen, der siger: Du er blandt de 350, vi har valgt at fyre i dag! I hvert fald får han mig til at føle, at jeg er den eneste ude fra os, der har fået fyresedlen, så måske derfor føler jeg, at jeg fik min dødsdom“, siger Britt, der også bliver spurgt, om hun har nogen hos sig. Men det er torsdag formiddag, og hun ligger med influenza, så hun er helt alene.

”Det værste ved opringningen er den følelseskolde måde, det bliver gjort på. Jeg føler bare, at jeg er et nummer på en liste over dem, de har valgt at fyre. Henrik Olsen siger, at han hverken kender min alder, eller hvor længe jeg har været i koncernen, og derfor ikke kan oplyse mig om mine rettig heder“. Chefen, der ringer fra Århus og har en tillidsmand med på en lytter, siger, at de har booket en tid klokken 12.30, hvor hun kan få sit fyringsbrev og få oplyst sine rettigheder. Trods feber vælger hun at møde op: ”Her giver min nærmeste chef samme besked, som jeg fik i telefonen. Min tillidsmand, der sidder med til mødet, fortæller, at vi er flere fyrede, og at de andre sidder nedenunder i et lokale, og der må jeg sige, at tillidsmændene var helt fantas tiske. De var forberedt på, at vi var bitre, sure og kede af det. Tillidsmændene taklede det rigtig godt“, siger Britt./CR

Hvorfor lige mig, tænkte jeg Der var 140 it-medarbejdere blandt de 270, der blev fyret fra KSC – Koncern Service Consulting. Det undrer en tidligere itmedarbejder, fordi it-medarbejderne i forvejen var ved at drukne i arbejdsopgaver. ”Et par dage før fyringsrunden var jeg med til at interviewe nogle indere over telefonen, fordi vi havde brug for hjælp til opgaver i afdelingen og et større projekt. Det blev tre timers interview over telefonen, før vi havde fundet de tre personer. Jeg skulle stille de tekniske spørgsmål og godkende dem på det faglige“, fortæller den tidligere medarbejder, der ønsker at være anonym af hensyn til sin fremtid. Da han møder torsdag morgen to dage senere, blev han kontaktet af sin chef, der bad ham følge med til et mødelokale, hvor der allerede sad ni andre. ”Det var en frygtelig fornemmelse. Nærmest som at blive

suget ind i et vakuum. Her findes hverken tid eller sted“, siger den fyrede medarbejder, der bagefter tog samtalen med områdechefen og havde en tillidsmand med. ”Hvorfor lige mig, tænkte jeg. Det var ikke en ordentlig begrundelse over for en afdeling, der har så travlt, så der er brug for al arbejdskraft. Begrundelsen til mig var, at der i fremtiden ikke bliver den store efterspørgsel på it-service, så der var ikke andet at gøre end at acceptere det. Bagefter havde jeg en god snak med tillidsmanden“. Inden han forlod arbejdspladsen, efterlod han mobil og pc, for det havde han ikke brug for længere: ”Chokket over, hvad der var sket, og angsten for fremtiden slog mig først, da jeg kom hjem. Det var frygteligt. Jeg var ellers meget glad for at arbejde i Danske Bank og synes godt om mine kolleger“, siger han./CR

Finans marts 2009

Eksportlån

Af Jakob Thomsen, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Milliarder i hemmelig statsfond Mens størstedelen af kreditpakken indeholder strenge krav om åbenhed og offentliggørelse af bankernes udlånspolitik, er der fuldstændig lukket for informationer om de 20 milliarder kroner, som den statslige Eksport Kredit Fonden skal uddele i eksportlån

Åbenhed, afrapporteringer og offentliggørelser af bankers udlånspolitik. Kravene om øget offentlighed fra bankernes side er blevet et politisk mantra i forbindelse med størstedelen af bankpakke II. Men for de 20 milliarder kroner, bankpakken uddeler til eksportlån via den statslige Eksport Kredit Fond (EKF), er det lige modsat. En fuldstændig hemmelighed. Det til trods for, at landets borgere og pressen normalt altid har krav på at få at vide, hvordan staten bruger landets penge. ”Der er tale om en væsentlig begrænsning af offentlighedsloven i tilfældet Eksport Kredit Fonden. Reelt er der tale om offentlig støtte. Hovedreglen i Danmark er, at man skal kunne få at vide, hvor meget en enkelt virksomhed får i støtte. Problemet er ikke nyt. Men nu får det ekstra stor betydning, fordi der er tale om et gigantisk milliardbeløb, som kommer helt uden for offentlighedens kontrol. Det mener jeg, er meget kritisabelt”, siger ekspert i forvaltningsret, afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen, der samtidig påpeger, at der efter hans vurdering ikke er nogen som helst saglig begrundelse for undtagelsen i loven. Konsekvensen af den hemmelighed, der omgærder de 20

Finans marts 2009

milliarder kroner, som Eksport Kredit Fonden skal formidle via bankerne, er, at man ikke kan få at vide, hvilke banker og virksomheder der gør brug af ordningen. Om der er tale om udenlandske eller danske banker, om pengene går til projekter, som sætter gang i beskæftigelsen på danske arbejdspladser, eller om lånene finansierer udenlandsk produktion og beskæftigelse, påpeger Oluf Jørgensen. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) ser dog ikke noget problem i, at offentligheden ikke kan få at vide, hvordan milliarderne bliver forvaltet. ”Det er helt naturligt, at offentligheden ikke kan få oplysninger om enkelte engagementer i EKF. Det skyldes, at banker, eksportører og rådgivere i ind- og udland skal kunne stille følsomt materiale om økonomiske og forretnings¬mæssige forhold til rådighed for EKF uden at risikere brud på den forretningsmæssige diskretion, der er nødvendig i denne sammen- hæng. Det handler altså ikke om hemmeligheder, men om hensyn og om at give virksomhederne samme mulighed for diskretion i EKF, som de kan få i deres pengeinstitut”, skriver Lene Espersen i en kommentar til Finans.

â&#x17E;ź

Finans marts 2009

Eksportlån

Milliarder i hemmelig statsfond

”Selvfølgelig skal alle og enhver ikke kunne få indsigt i detaljer af for eksempel teknisk karakter eller oplysninger som har konkurrencemæssig betydning for en virksomhed. Men man skal kunne få navnet på en virksomhed at vide, og hvor stort et beløb der er givet som støtte“. Oluf Jørgensen, jurist med speciale i forvaltningsret

➼

Ikke sagligt Men virksomhedernes naturlige krav på fortrolighed er ifølge Oluf Jørgensen ikke en saglig begrundelse for at holde hele EKF-ordningen hemmelig. Han siger: ”Selvfølgelig skal alle og enhver ikke kunne få indsigt i detaljer af for eksempel teknisk karakter eller oplysninger, som har konkurrencemæssig betydning for en virksomhed. Det er der allerede taget højde for i offentlighedsloven, som netop indeholder en række muligheder for at holde på fortrolige oplysninger. Men man skal kunne få navnet på en virksomhed at vide, og hvor stort et beløb der er givet som støtte”. Og netop den praksis følger en anden statslig fond, nemlig Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU). IFU går med statens penge ind i og yder direkte investeringer til projekter, hvor en dansk virksomhed etablerer sig i udlandet. For eksempel kan man på IFUs hjemmeside se, at Vestas har fået 50 millioner i lån til et projekt i Kina, som går ud på at producere vindmøllevinger til Vestas-vindmøller. Ifølge IFU giver de oplysninger ingen problemer for de danske virksomheder.

Inhabilitet Ud over viden om, hvad de danske skatteborgeres penge bliver brugt til, peger Oluf Jørgensen også på, at offentligheden skal have mulighed for at kontrollere, om EKF’s bestyrelse overholder reglerne om inhabilitet. Det vil sige, om medlemmerne af bestyrelsen bevilger penge til deres egne virksomheder eller andre virksomheder, som de har en personlig interesse i. I Eksport Kredit Fondens bestyrelse sidder blandt andet fem medlemmer fra private virksomheder. I øjeblikket sidder for eksempel koncerndirektørerne for Grundfos og DISA A/S. Og indtil for to måneder siden sad en af dansk erhvervslivs

Finans marts 2009

helt store mænd, den tidligere direktør for Vestas og bestyrelsesmedlem i cementvirksomheden FL Smidt, Johannes Poulsen. Han sad i bestyrelsen i ti år. I hele den periode bestod størstedelen af Eksport Kredit Fondens portefølje netop af garantier til vind- og cementsektorerne. Og sidste år udgjorde disse to sektorer tilsammen mere end to tredjedele af EKF’s garantiforpligtelser på næsten 18 milliarder kroner, fremgår det af EKF’s regnskab. EKF’s direktør, Anette Eberhard, forklarer, at bestyrelsen er meget opmærksom på habilitetsreglerne. ”Hvis et bestyrelsesmedlem er inhabil, så forlader han bestyrelseslokalet og deltager ikke i beslutningerne. Han får heller ikke materialet om sagen eller referatet”. Hun peger endvidere på, at EKF’s regnskaber også revideres af Rigsrevisionen ligesom andre statslige institutioner.

Vedtaget uden debat Aktstykket, som bevilliger de 20 milliarder kroner til eksportlån, blev vedtaget af alle partierne i bankpakkeforliget uden forudgående debat i Finansudvalget og uden, at der blev stillet spørgsmål til embedsmændenes udmøntning af den politiske aftale. Kun Enhedslisten, som ikke var med i forliget, stillede spørgsmål og endte med at stemme imod aktstykket. ”Det er en af grundene til, at vi sagde nej. Fordi der ikke er nogen krav til ordningen. Hvis man skal give penge til noget, skal man kunne få at vide, hvad pengene bruges til”, siger Enhedslistens medlem af Finansudvalget Frank Aaen, som nu gennem Finansudvalget vil bede erhvervsministeren forklare, hvorfor der ikke er aftalt nogen åbenhed og afrapportering om de 20 milliarder kroner til eksportlån. n

Lån og garantier i statens eksportordning STATEN

Eksportør f.eks. Fl Scmidt der sælger maskiner til en cementfabrik

Konto i staten med 20. mia

Er også en del af staten. De bestemmer hvilken bank der kan få lånet. Og sælger samtidig en garanti til banken. Garantien dækker hvis banken ikke får sine afdrag fra den udenlandske importør

n slå

Eksport Kredit Fonden

at St

Pengene kommer ved at staten udsteder statsobligationer

Udbetaling af købsrprisen

Eksportørens bank

Kommerciel kontrakt Om maskinen

Lå

Importør f.eks. En cementfabrik I USA eller Rusland.

ån

ål

p rag d Af

f.eks. Nordea eller ABN Amro eller Danske Bank Statsgaranti på lånet. EKF udbetaler penge hvis banken ikke får afdrag fra eksportøren

Kreditpakkens 20 milliarder til eksportlån

Eksport Kredit Fonden sælger statsgarantier

EKF drives som en privat virksomhed

Da Folketingets partier (undtagen Enhedslisten) i januar aftalte bankpakke II, var der også 20 milliarder kroner i eksportlån til bankernes finansiering af danske virksomheders eksport. Ifølge det såkaldte aktstykke, som udmønter den politiske aftale, skal Eksport Kredit Fonden (EKF) formidle lånene via virksomhedernes banker. Det blev et krav, at banken eller eksportøren selv også skal købe en eksportkreditforsikring for at få lånet. De 20 milliarder skaffes ved, at staten udsteder statsobligationer. Altså tager et statslån, som så genudlånes til EKF. I den politiske aftale står, at de 20 milliarder skal bruges til at finansiere dansk eksport. I det endelige aktstykke kom der til at stå, at EKF vil give lånene til store projekter som vindmølleparker, cementfabrikker og infrastrukturprojekter. I aktstykket står også, at EKF ud over at give lånene skal lave en statslig genforsikringsordning for de private kreditforsikringsselskaber. Det er tanken, at det skal hjælpe de mindre virksomheder med få finansieret deres eksport. EKF forventer at begynde udlånene i løbet af marts måned. Det er en stor fordel for en bank at købe en kreditforsikring fra EKF, når den finansierer eksport for sine erhvervskunder. Den statslige kreditforsikring gør, at bankens udlån til eksporten ikke vægter i bankens solvensopgørelse. Statsgarantien fra EKF reducerer derfor bankens solvensbehov.

EKF’s kunder er primært store banker, som finansierer store eksportprojekter, for eksempel vindmølleparker eller cementfabrikker. EKF’s statsgarantier sælges som forsikringer, hvor policetageren (typisk en bank) også har en mindre selvrisiko. Sidste år havde EKF udstedt statslige kreditforsikringer for cirka 18 milliarder kroner. Mere end en tredjedel var finansiering af projekter i cementbranchen, og mere end en tredjedel var til vindmøllebranchen. Forsikringen dækker, hvis banken ikke modtager betalinger på det lån, som har finansieret erhvervskundens eksport. Hvis ikke EKF gik med ind i projekterne, ville bankerne ofte ikke kunne finansiere dem.

EKF er en selvstændig statslig forvaltningsenhed, men drives som en virksomhed. Fonden tjener penge på sin forretning, som går ud på at sælge forskellige former for statsgarantier. EKF betaler bonus til både ledelse og medarbejdere, hvis EKF opnår sine konkrete forretningsmæssige mål. I modsætning til andre statslige styrelsers resultatkontrakter er EKF’s ikke offentlige. Erhvervsministeren kan ikke bestemme, hvilke banker, virksomheder eller projekter der skal have lov at få eksportkreditforsikring eller statslige eksportlån. Det er en professionel bestyrelse, der har ansvaret for EKF’s forretning og for de 3,5 milliarder statskroner, der står på EKF’s balance. Der sidder tre repræsentanter for staten i bestyrelsen. Ifølge EKF er de personligt udpeget. Derudover sidder fem repræsentanter for den private sektor. For eksempel sidder i øjeblikket koncerndirektører for Grundfos og for DISA A/S.

➼ Finans marts 2009

Eksportlån

➼

Forkert adresse på de 20 milliarder Håndværksrådet kritiserer, at støtten til dansk eksport i kreditpakken går uden om de små og mellemstore virksomheder. Socialdemokratiet er enig

Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Endnu før Eksport Kredit Fonden (EKF) har lukket op for de 20 milliarder kroner, der skal sætte skub i eksport af danske varer, møder ordningen hård kritik fra erhvervslivet. Det er nemlig hverken svineeksporten, medicinalindustrien eller skoven af danske maskinproducenter, der får gavn af statslånene. Derimod fremgår det af rammerne for eksportlåneordningen, at det med al sandsynlighed bliver en meget snæver kreds af landets helt store virksomheder som FL Smidt og Vestas, der får gavn af lånene. Og det møder skarp kritik fra de små og mellemstore virksomheders organisation, Håndværksrådet: ”I betragtning af de små og mellemstore virksomheders store samfundsmæssige betydning for beskæftigelse og eksport synes vi, at det er overraskende, at de ikke er blevet tilgodeset fra starten. De er i høj grad ramt af finanskrisen, og deres eksport er en hovedhjørnesten i den samlede danske eksport”, siger afdelingschef Jens Kvorning, der dog ser positivt på en eventuel kommende statslig genforsikringsordning.

Snæver udmøntning af pakken Eksportlåneordningen blev ellers varmt modtaget i januar, da forligspartierne bag bankpakke II præsenterede de 20 milliarder kroner til direkte finansiering af virksomhedernes eksport. Men da den politiske aftale skulle udmøntes i en konkret bevilling, var anvendelsesmulighederne for statslånene snævret ind. I det regelsæt, et såkaldt aktstykke, som økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) lagde frem for Folketingets partier, står, at pengene kun kan bruges til finansiering af eksport, når lånene har en løbetid på mere end to år. Jo mindre

Finans marts 2009

det enkelte eksportbeløb er, jo mindre er kreditløbetiden typisk også. Og et endnu kraftigere signal om, hvilke virksomheder der kan få glæde af lånene, står også at læse: ”Pengeinstitutterne har under kreditkrisen udvist faldende vilje og evne til at finansiere kapitalgode projekter, der blandt andet omfatter eksport af cementfabrikker, vindmølleparker og infrastrukturprojekter. Derfor vil Eksport Kredit Fonden udbyde lån til disse eksportforretninger med lange kredittider”, står der i aktstykket. Dermed ligger lånene lige for fødderne af virksomheder som Vestas og FL Smidt. Ud over lånene skal EKF arbejde på at lave en genforsikringsaftale, som kan hjælpe de firmaer, som får deres kreditter forsikret hos private kreditforsikringsselskaber. Men den del er endnu ikke faldet på plads, og det bliver under alle omstændigheder en ordning, som ikke giver adgang til statslånene.

Tordenskjolds soldater EKF havde sidste år en samlet portefølje på cirka 18 milliarder kroner. Af dem var kun 11 procent garantier til landbrugsmaskiner og fødevareprocesindustri, mens hele 82 procent af porteføljen bestod af projekter inden for vindmøller, cementfabrikker og infrastruktur, som er de områder, der er nævnt i aktstykket. ”Vi efterlyser generelt et større fokus på den brede del af erhvervslivet, i stedet for at EKF tilgodeser de meget store projekter og samarbejdspartnere, som man er vant til at arbejde sammen med. I stedet må vi nu vente på, at der kommer en løsning for den brede del af erhvervslivet”, siger Jens Kvorning fra Håndværksrådet, der samtidig vurderer, at de

store projektfinansieringsforretninger er en fordel for EKF, fordi det administrativt er lettere at behandle store beløb end mange mindre forretninger. Også Finansrådet og flere banker har over for Finans givet udtryk for, at ordningen ikke løser de problemer, som bankerne møder hos deres erhvervskunder.

EKF anerkender kritik Eksport Kredit Fonden påpeger dog, at også mindre virksomheder kan ansøge om lånene, blot der er tale om lange kredittider. Den slags projekter fylder bare ikke så meget i EKF’s portefølje, når man måler på kroner og øre, forklarer EKF’s direktør, Anette Eberhard. Hun anerkender samtidig Håndværksrådets kritik. ”Det er rigtigt, at man kan sige, at EKF har haft for lidt fokus på små og mellemstore virksomheder. Men vi er meget skarpe på, at det er noget, vi skal blive meget bedre til”, siger direktør Anette Eberhard. Heller ikke Socialdemokraterne, som ellers står bag aftalen om kreditpakken, mener, at ordningen i tilstrækkelig grad afhjælper de små og mellemstore virksomheders likviditetsproblemer. Ifølge finansordfører Morten Bødskov fremførte Socialdemokraterne under forhandlingerne flere gange, at der skulle laves en ordning, som også gav effektive løsninger for de små og mellemstore virksomheder. ”Det er korrekt, at en stor del af de danske virksomheder, som står med stigende likviditetsproblemer, ikke vil kunne komme i betragtning til midlerne i EKF”, siger Morten Bødskov og forklarer, at det også var en af grundene til, at Socialdemokraterne den 16. februar fremlagde forslag om en vækstplan på 36 milliarder kroner. ”Vores vækstplan sigter blandt andet på at løse de likviditetsproblemer, som mange små og mellemstore virksomheder fortsat står i. Vi vil inden for de nærmeste uger fremlægge et konkret forslag til, hvordan en sådan ordning kan etableres”, siger den socialdemokratiske finansordfører.

Mere nytænkning Det har ikke været muligt at få en mundtlig kommentar til kritikken fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K). Men i et skriftligt svar til Magasinet Finans henholder hun sig til de muligheder for genforsikring af de private eksportkreditforsikrere, som EKF i øjeblikket er ved at undersøge. ”Finansiering af eksportforretninger med korte kredittider vil blive løst ved, at EKF genforsikrer de private kreditforsikringsselskaber og dermed gør det lettere for virksomhederne at få finansieret eksportforretningerne i pengeinstitutterne”, skri-

ver Lene Espersen og henviser dermed til, at bankerne må stille med likviditeten, når det igen bliver muligt at få privat kreditforsikring. Men det er ikke tilfredsstillende for Håndværksrådet. ”Vi vil gerne have, at der nytænkes meget mere omkring eksportfinansiering. Er der tænkt nok i, hvad der kunne gøres for små og mellemstore virksomheder inden for de gældende rammer? Vi skal ikke lade os begrænse. Vi kunne f.eks. tænke os en Eksport Kaution i stil med den Vækst Kaution, som man med stor succes har lavet i Vækstfonden. Det ville være en enkel løsning, også fordi man har haft den før, og man ved, det virker,” siger Jens Kvorning. n

➼

Når krisen kradser

OUTPLACEMENT Opsigelse med en værdig afsked

RING 70 10 33 35 OG FÅ ET TILBUD Job Vision har 15 års erfaring i professionel karriererådgivning

Finans marts 2009

Eksportlån

➼

Milliarder går måske til dansk eksport Dansk eksport skal forstås meget bredt, når statens Eksport Kredit Fond uddeler eksportlån for milliarder. Fonden har så vide rammer, at lånene i yderste konsekvens kan gå til udenlandske virksomheder, vurderer en ekspert i udbudsret og statsstøtte

Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Hvad er egentlig ”dansk”, når man taler om dansk eksport? Spørgsmålet kan virke trivielt, men spørger man Eksport Kredit Fonden, som skal låne 20 milliarder af statens kroner ud til finansiering af netop dansk eksport, så er svaret alt andet end enkelt. Faktisk kan dansk eksport være så mange ting, at det ifølge en ekspert i udbudsret og statsstøtte slet ikke er sikkert, at pengene opfylder de ønsker, som politikerne gav udtryk for, da de i januar besluttede at lave en eksportlåneordning. ”Sådan som EKF’s retningslinjer om dansk interesse er formuleret, så er enhver form for økonomisk tilknytning til Danmark accepteret. Bare der er selv den mindste licensaftale, vil EKF kunne finansiere projektet. Fordi et projekt falder ind under EKF’s retningslinjer, så er det ikke sikkert, at man opfylder politikernes ønske om at give støtte til dansk eksport, hvis formuleringen forstås i en snæver forstand af, at der skal gives krisestøtte til for eksempel danske leverancer og danske arbejdspladser”, siger Grith Ølykke fra juridisk institut på Handelshøjskolen i København.

Dansk interesse Hvad politikernes ønske gik ud på, kan man se af aftalen om kreditpakken, som forligspartierne blev enige om. Og det er heller ikke helt entydigt: ”Låneordningen skal understøtte dansk eksport. Derfor bør

Finans marts 2009

den som udgangspunkt afgrænses til at omfatte eksport fra virksomheder, der er lokaliseret i Danmark”, står der i det afsnit, der handler om eksportlån. En af de banker som er vant til at arbejde sammen med EKF om eksportfinansiering, er Nordea. Og her oplever man EKF som en meget professionel finansieringspartner. ”Det er vores oplevelse, at EKF ser utroligt fleksibelt på eksportens danske interesse i forhold til, hvad man ser i tilsvarende ordninger i udlandet. Ofte stiller de danske virksomheder med designplaner, knowhow, montage og implementering af projekterne. Men selve maskinerne bliver typisk lavet i udlandet”, siger kontorchef i Nordea Eksport og Projektfinansiering Jan-Olaf Letman.

En global verden Og det er ifølge EKF’s ledelse også meningen med forretningen. ”Dansk eksport skal forstås meget bredt. Det står i vores lov, at vi skal sikre en dansk økonomisk interesse i projekterne. Dansk eksport er mange ting. Der er mange parametre, der kan spille ind. Men den eksporterende virksomhed skal i hvert fald være registreret i Danmark”, siger direktør i EKF Anette Eberhard. En af de virksomheder, som med stor sandsynlighed får del i de statslige eksportlån, er FLSmidth. Og det er ifølge

”Det er vores oplevelse, at EKF ser utroligt fleksibelt på eksportens danske interesse i forhold til, hvad man ser i tilsvarende ordninger i udlandet“. Jan-Olaf Letman, Nordea Eksport og projektfinansiering

EKF-direktøren et eksempel på en dansk virksomhed, der klart opfylder reglerne i ordningen. FLSmidth laver blandt andet hele cementfabrikker. Langt størstedelen af virksomhedens ansatte er ingeniører, men kun 17 procent af alle medarbejderne er ansat i Danmark. FLSmidt har outsourcet 80-90 procent af sin produktion til udlandet. Og mere end 50 procent af virksomhedens aktier er ejet af udlandet. Men virksomheden er registreret i Danmark. Pr. 1. januar 2008 var 34 procent af EKF’s garantiforpligtelser på i alt 18 milliarder kroner placeret i cementsektoren. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) mener, at eksportlåneordningen i høj grad vil understøtte dansk eksport.

”I en global verden giver det ikke mening at afgrænse danske virksomheder og dansk eksport ud fra en snæver geografisk betragtning. Danmark har som en lille åben økonomi en høj andel af samhandel med udlandet. Danske virksomheder er gode til at udnytte de muligheder, globaliseringen medfører, offensivt for eksempel gennem international outsourcing. En dansk virksomhed kan eksempelvis lægge sin forskning og udvikling i Danmark, mens produktionen helt eller delvist finder sted i andre lande“, skriver Lene Espersen i en kommentar til Finans. n

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

Sække til sortering

Sikringsboks til sække eller kar

· · · · ·

Mønttælller med rustfrit stålkabinet Reduceret støjniveau Undgå daglig tømning med sikringsboks Separat aflåsning Dansk design CTcoin Penguin

ENKEL G BETJENIN r og For kunde personale

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Finans marts 2009

finanskrisen

formand på farten Den eskalerende finanskrise har de seneste måneder banet vejen for en række møder med EU-Kommissionen, IMF, Verdensbanken, ILO og de europæiske arbejdsgiverforeninger. Nu ser Allan Bang, der også er formand for UNI Finance, frem til, at G20-topmødet om finanskrisen i april vil føre til politisk handling Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Finansforbundets formand har været meget på farten de seneste måneder. Fra 12.-16. januar var destinationen Washington, hvor han med henholdsvis IMF (den internationale valutafond) og Verdensbanken diskuterede den fremtidige globale indretning af den finansielle sektor. Den 27. og 28. januar befandt han sig i Bruxelles til møde med repræsentanter fra EU-Kommissionen om de tiltag, der planlægges for at imødegå finanskrisen, og til møde med de europæiske finansarbejdsgiverforeninger, hvor man udvekslede statistik om jobtab i den finansielle sektor og policy papers. Mens artiklen og bladet her er på vej i trykken den 25.-26. februar, er Allan Bang i Geneve, inviteret af FN’s arbejdsorganisation ILO til trepartsdialog om konsekvenserne af finans krisen for de ansatte – især beskæftigelsen. Årsagen til den hektiske mødeaktivitet er hans hverv som præsident for UNI Finance – den internationale sammenslutning af fagforeninger for finansansatte, som tilsammen tæller cirka tre millioner medlemmer. Og så naturligvis den eskalerende finanskrise, hvor det er lykkedes Allan Bang, hans bestyrelseskolleger og sekretariatet at få positioneret UNI Finance som en indflydelsesrig aktør på den internationale politiske scene. ”Mange af de steder, hvor vi nu inviteres til møde, har vi aldrig været før. Personligt finder jeg det enormt motiverende at deltage i denne proces, der skal finde politiske løsninger

”Ingen ønsker at gentage den krise, vi lige nu er vidner til. Derfor tror jeg, der kommer noget positivt ud af de internationale politiske forhandlinger”, siger Allan Bang.

Finans marts 2009

på finanskrisen og forsøge at samle tilliden til finanssektoren op igen. Det er jo noget, der optager hele kloden“, siger Allan Bang. Ud over formandshvervene for UNI Finance og Finans forbundet er han også præsident for NFU – den nordiske sammenslutning af finansfagforeninger, hvilket også medfører en del møder og aktivitet i disse måneder – især i forhold til finanskrisen på Island. Derfor har Finansforbundets næst formænd, Kent Petersen og Michael Budolfsen, for en stor dels velkommende tegnet forbundets holdninger og kommentarer til den hjemlige finanskrise og de mange fyringer i de seneste måneder.

Ord skal blive til handling UNI Finance udarbejdede allerede i maj 2008 – før finans krisen for alvor havde bidt sig fast i Europa - en 13-punkts plan med krav til bedre og mere regulering og tilsyn med den globale finansielle sektor. Først i november var EU-Kommis sionen klar til at mødes med Allan Bang og UNI Finance om planen, og lige nu indgår 10 af punkterne i det udspil til løsning af finanskrisen, som EU-Kommissionen ventes at fremlægge inden for de nærmeste måneder. Det gælder blandt andet regler for bonus- og aktieop tionsordninger for bankdirektører, koordineret tilsyn med finanssektoren, øget gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse, regler om solvenskrav og krav om uafhængige kreditvurderingsbureauer. ”Det er meget tilfredsstillende, at vores pres for at få nogle fælleseuropæiske rammer for den finansielle sektor nu ser ud til at bære frugt”, siger Allan Bang. Han er overbevist om, at der i de næste par måneder vil vise sig en stærk politisk vilje til at lade ord blive til handling. ”Ingen ønsker at gentage den krise, vi lige nu er vidner til. Derfor tror jeg, der kommer noget positivt ud af de interna tionale politiske forhandlinger. Det irriterer mig, at man ikke hidtil har formået at samarbejde landene imellem i EU om redningspakkerne til bankerne. Det er ikke hensigtsmæssigt med nationale regler, når vi har at gøre med virksomheder, som opererer i 30 lande”, mener Finansforbundets formand. Næste vigtige internationale destination for Allan Bang er G20-topmødet om finanskrisen 2. april i London, hvor han håber at blive vidne til, at lederne fra verdens 20 vigtigste lande beslutter sig for at samarbejde om at løse finanskrisen. Ugen op til topmødet arrangerer UNI Finance en verdensomspændende aktionsuge med globale og lokale initiativer mod finanskrisen. På nordisk plan arrangeres 23. marts en konference om kapitalfonde og hedgefonde hos Finansforbundet i København, hvor forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) er hovedtaler. n

Tænk fremad – STYRK DINE FINANSIELLE KOMPETENCER I et stadigt mere krævende jobmarked er opkvalificering afgørende for at styrke dine muligheder. Omstillingsevne, konflikter og forhandlinger i kunderådgivningen, nye og ændrede krav til kreditgivningen samt fokus på indtjeningen er alle faktorer, som påvirker arbejdsvilkårene i den finansielle sektor. Vi udbyder derfor bl.a. følgende kurser, som sætter fokus på denne udvikling: t 'PSIBOEMJOH J LVOEFTBNUBMFO o EFU FS BMUJE TW SU BU TJHF /&+ t ,SFEJUW SEJHIFE PH CFE NNFMTF BG FSIWFSWTLVOEFS t 4JLLFSIFE GPS VEM´O o I´OEUFSJOH KVSJEJTL PH QSBLUJTL t 1PUFOUJFMMF UBCTHJWFOEF FOHBHFNFOUFS H METBGWJLMJOH rekonstruktion, akkord og konkurs) Tilmelding til Finansrådets kurser sker via din HR-afdeling. Har du spørgsmål eller har du brug for rådgivning, så kontakt uddannelseskonsulent Lars Truelsegaard på telefon 3370 1131 eller Arne Klint på telefon 3370 1147. Du finder yderligere information på: www.finansraadet.dk/kurser

Finans marts 2009

TEMA: psykisk arbejdsmiljø

Medarbejdere kollapser også Finanskrisen rammer ikke kun virksomhederne. En ny undersøgelse af trivslen og sundheden i sektoren viser, at arbejdstempoet er meget højt, og at støtten fra leder og kolleger er mindre end tidligere Foto: Territorium

Finans marts 2008

â&#x17E;ź Finans marts 2009

TEMA: psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsdage med stort pres Over 30 procent af de finansansatte føler sig stressede ifølge en ny undersøgelse, som FTF har foretaget blandt 1.699 medlemmer af Finansforbundet. To ud af tre angiver, at det altid eller ofte er nødvendigt at arbejde i et højt tempo. Meget bekymrende i en tid, hvor mange hundrede bankfolk fyres, mener Finansforbundet

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Stress, sundhed og trivsel er for alvor blevet sat på dagsordenen på arbejdspladserne i den danske finanssektor i de seneste år. Mange virksomheder har formuleret stresspolitikker og byder medarbejderne på sund kost og motion, og forventningen burde derfor være, at både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø er blevet bedre. Men ifølge FTF’s panelundersøgelse om trivsel og sundhed fra december 2008 og januar 2009, hvor 1.699 medlemmer af Finansforbundet medvirker, er det psykiske arbejdsmiljø på de finansielle arbejdspladser ikke i den bedste tilstand. Ti procent angiver, at de føler sig virkelig meget stresset eller meget stresset, mens 21 procent svarer, at de føler sig noget stresset. 67 procent angiver, at det altid eller ofte er nødvendigt at arbejde hurtigt, og på spørgsmålet, ”må du gå på kompromis med kvaliteten for at nå dit arbejde“, svarer 54 procent altid, ofte eller sommetider. I forhold til Finansforbundets egen ”Smil du er på“-undersøgelse om trivsel og sundhed fra 2006, hvor 2.819 medlemmer deltog, er andelen af finansansatte, som føler sig stressede, på samme niveau. Men for tre år siden angav kun 43 procent, at de måtte gå på kompromis med kvaliteten for at nå arbejdet.

Mindre støtte fra leder og kolleger En sammenligning af svarene i de to undersøgelser indikerer, at de sociale relationer på arbejdspladsen er dårligere nu end for tre år siden. I 2006 svarede 75 procent, at de altid eller ofte får hjælp eller støtte fra deres kolleger. I 2009 er tallet faldet til 51 procent. Andelen af medarbejdere, der altid eller ofte får støtte fra den nærmeste leder er faldet tilsvarende fra 68 til 41 procent. Men der skal tages højde for, at spørgsmålene ikke har været formuleret helt ens i de to undersøgelser. ”Det er bekymrende, at støtten til den enkelte medarbejder er faldet så markant på kort tid. Gode sociale relationer er

Finans marts 2009

afgørende for et godt psykisk arbejdsmiljø, og især når krisen kradser, og hvor nogle har en tendens til at tænke mere på sig selv, er det vigtigt at styrke de sociale relationer“, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen. FTF-undersøgelsen er foretaget under finanskrisen, men der er ingen klare tegn på, at krisen har forværret det psykiske arbejdsmiljø i finanssektoren. Ganske vist svarer 18 procent – mod 10 procent i 2006 – ja til, at de er bekymrede for at blive arbejdsløse, men forventningerne til fremtiden er mere positive i dag end for tre år siden. 38 procent forventer fremover andre og bedre jobmuligheder mod 31 procent i 2006.

Dialog med arbejdsgiverne Selvom man ikke direkte kan sammenligne svarene om tempo på arbejdet fra de to undersøgelser, idet spørgsmålene har været formuleret forskelligt, bider Kent Petersen mærke i, at 67 procent af de adspurgte medlemmer i den nye undersøgelse angiver, at det altid eller ofte er nødvendigt at arbejde hurtigt. ”Højt arbejdstempo slider både psykisk og fysisk, og jeg mener, det er foruroligende, at to ud af tre medarbejdere i den finansielle sektor mener, det ofte er nødvendigt at arbejde hurtigt. Samtidig angiver halvdelen, at de ikke har tid nok til arbejdsopgaverne. Det hænger meget dårligt sammen med, at bankerne i denne tid skiller sig af med hundredvis af med arbejdere. For mig at se vidner det ikke om særlig god ledelse, og der er en risiko for, at endnu flere vil blive syge af stress som følge af det høje arbejdstempo og de arbejdsopgaver, som man bliver færre til at klare“, siger Kent Petersen. Han bebuder, at Finansforbundet nu vil gå i dialog med arbejdsgiverne om resultaterne fra FTF’s undersøgelse af sundheden og trivslen, så man sammen kan lægge strategier for at styrke det psykiske arbejdsmiljø i den finansielle sektor. n

➼

”Højt arbejdstempo slider både psykisk og fysisk, og jeg mener, det er foruroligende, at to ud af tre medarbejdere i den finansielle sektor mener, det ofte er nødvendigt at arbejde hurtigt“ Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet

Vurderinger af det psykiske arbejdsmiljø Herunder kan du læse en række af resultaterne fra FTF’s undersøgelse af trivsel og sundhed, hvor 1.699 medlemmer af Finansforbundet har medvirket. Ved et par spørgsmål kan man sammenligne resultaterne med Finansforbundets Smil du er på-undersøgelse fra 2006, hvor 2.819 medlemmer medvirkede.

Tempo i arbejdet

Nærmeste leder Altid/ofte Sommetider/sjældent/aldrig Pct. Pct.

Har du tid nok til dine arbejdsopgaver?

Er det nødvendigt at arbejde hurtigt?

går du på kompromis med kvaliteten for at nå dit arbejde? 2006, Pct.

2008/2009, Pct.

Altid og ofte

Somme tider

Næsten aldrig/aldrig

i hvor høj grad kan du sige, at den nærmeste ledelse på din arbejdsplads: Meget høj grad/ høj grad Pct.

Delvist, ringe grad/ meget ringe grad. Pct.

- prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt?

- er god til at planlægge arbejdet?

2006 Ja-Pct.

2008/2009 Ja-Pct.

- at blive arbejdsløs?

- at blive overflødig pga. ny teknik eller ændringer i arbejdet?

- at du får svært ved at finde et nyt job, hvis du bliver arbejdsløs?

- er god til at løse konflikter?

bekymring er du bekymret for:

Social støtte fra kolleger og leder Altid/ofte Sommetider/sjældent/aldrig Pct. Pct. Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine kollegaer? Hvor ofte er dine kollegaer villige til at lytte til dine problemer med arbejdet?

Hvor ofte er din nærmeste leder villig til at lytte til dine problemer med arbejdet?

- at du mod din vilje forflyttes til et andet arbejde?

Hvor ofte får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder?

- Tænker du ofte på at søge arbejde et andet sted?

Finans marts 2009

TEMA: psykisk arbejdsmiljø

Uændret stressniveau i de store banker Danske Bank, Nordea og Jyske Bank kan ikke konstatere mere stress blandt medarbejderne i dag end for to-tre år siden

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

I de to seneste større undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø i finansektoren – FTF’s rundspørge til knap 1.700 medlemmer af Finansforbundet fra januar 2009 og Finansforbundets Smil du er på-undersøgelse blandt godt 2.800 medlemmer fra 2006 – svarer 30 procent, at de føler sig stressede. Dermed signaleres det, at stressniveauet over de seneste tre år har været konstant. HR-afdelingerne i Danske Bank, Nordea og Jyske Bank kan heller ikke melde om nogen betydelig opadgående eller nedadgående tendens i antallet af medarbejdere, som bliver syge af stress. ”Antallet af stresstilfælde blandt medarbejderne ligger på et nogenlunde konstant niveau. Og der har ikke været ændringer i sygefraværet de seneste måneder”, siger Bent Jespersen, underdirektør i Danske Banks HR-funktion. I samarbejde med Danske Kreds er banken i gang med at evaluere stresspolitikken, og man er enige om, at tiltagene for at forebygge stress og hjælpe stressramte fungerer godt.

Finans marts 2009

”Den første evaluering viser, at vores indsats mod stress er god nok. Eneste kritikpunkt er, at vi måske kan blive endnu bedre til at kommunikere vores stresstiltag til medarbejderne, altså at det kan være svært at finde de informationer, man har brug for, på vores intranet med videre”, siger Bent Jespersen.

Sygefravær er status quo I Nordea kan personalechef Niels Gregers Hansen heller ikke se tegn på, at medarbejderne i dag er mere stressede end tidligere. Snarere tværtimod. ”Ved den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse, hvor alle ledere bliver vurderet af medarbejderne, viser de seneste resultater fra januar, at det ikke er blevet værre. Tværtimod viser scoren, at medarbejderne er lidt mindre stressede end året før”, siger Niels Gregers Hansen og tilføjer, at sygefraværet i Nordea er status quo. ”Stress skal tages alvorligt, og det gør vi også i Nordea. I virksomhedsoverenskomsten sidste forår afsatte vi midler (1,5 millioner kroner, red.) til nye tiltag for stressramte medarbejdere og til forebyggelse,

Negativ omtale påvirker Af Jonatan Lykke-Olesen, jlo@finansforbundet.dk

Foto: Territorium

Dårlig omtale er, som bekendt, bedre end ingen omtale. Men for meget negativ omtale er heller ikke godt og kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø. Det kan Ole Rasmussen, fællestillidsmand i Fionia Bank, nikke genkendende til. 4.303 gange er Fionia Bank blevet nævnt i de danske dagblade det seneste år. Og selvom der også har været positive historier, har rigtig mange været negative. ”Der er ingen tvivl om, det har påvirket negativt. Det hænger efterhånden medarbejderne ud af halsen at læse om banken i aviserne”, siger Ole Rasmussen. Gentagne gange må de ansatte i Fionia Banks filialer svare på de samme spørgsmål fra kunderne: ”Går banken konkurs?”, ”Er mine penge i fare?”, ”Bør jeg skifte bank?”. Det er især de mange overskrifter i forbindelse med Fionia Banks nedskrivninger i efteråret, der har givet ekstra arbejde for de ansatte. ”Vi har brugt ufattelig mange ressourcer på at forklare kunderne, at det ikke berører deres indlån. Og hver gang der kommer en ny artikel, bliver der pustet til gløderne, og så starter vi forfra”, siger Ole Rasmussen til Magasinet Finans. Stemningen i Fionia Bank fejler ifølge Ole Rasmussen ikke noget, men det er irriterende at blive ved med at svare på de samme spørgsmål fra kunderne.

Bedre sammenhold og sammen med Kreds Nordea skal vi nu i gang med at udmønte de midler”, forklarer Niels Gregers Hansen.

Bedre til at håndtere stress Jyske Bank indledte i 2007 projektet ”Skab Overskud”, der blandt andet handler om at få øget viden og bevidsthed om stress, så den kan reduceres og forebygges. Ifølge arbejdsmiljøkonsulent Lene Højsgaard er sygdomsperioden for medarbejdere, som er ramt af stress i dag kortere, ikke mindst fordi de fanges på et tidligere tidspunkt, men Jyske Bank kan ikke dokumentere, at færre er ramt af stress, idet banken i lighed med andre arbejdsgivere ikke har fri adgang til oplysninger om årsagerne til den enkelte medarbejders sygefravær. ”Der er dog ingen tvivl om, at vi er blevet bedre til at håndtere stress i banken, når det opstår. Især er vores ledere blevet mere bevidste om deres rolle i forhold til at spotte en stresset medarbejder og søge hjælp. Projektet har fjernet tabu, så det er meget nemmere at tale om stress i dag”, siger Lene Højsgaard. n

1. februar tiltrådte Jørgen Bast som ny administrerende direktør i Fionia Bank. Han har heller ikke kunnet overse de mange historier i pressen. ”Vores ansatte føler sig nok dårligt behandlet af pressen, men i sådan en periode rykker folk tættere sammen, og sammenholdet bliver stærkere”, siger Jørgen Bast. I forbindelse med bankens nedskrivninger i efteråret 2008 blev det meldt ud, at der også måtte kigges på selve organisationen. Det lå mellem linjerne, at der skulle trille hoveder, og i januar i år blev 70 medarbejdere afskediget. ”Det prægede stemningen, og det gav en måned, hvor folk havde lidt ondt i maven”, siger Ole Rasmussen. De ansatte har været fokuseret på at støtte hinanden og holde øje med, at sidemanden ikke har hængt for meget med hovedet. ”På morgenparolen kigger vi på, hvad der nu er skrevet. Vi støtter hinanden, og så hjælper det med lidt galgenhumor”, siger Ole Rasmussen. n

➼

Finans marts 2009

TEMA: psykisk arbejdsmiljø

➼

Syg

af stress

Når man bruger hele sin arbejdsdag på at sørge for, at kollegaerne ikke vælter, risikerer man til sidst at snuble selv. Filialdirektør Karin Seeger måtte en tur i gulvet med stress, men er nu kommet på benene igen og klar til at sørge for, at andre ikke lider samme skæbne

Af Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Blå blink og en tur på Rigshospitalet. End ikke det var nok til at holde Karin Seeger hjemme fra arbejde. Dagen efter et ildebefindende passede hun igen sit job som filialdirektør i Nordeas Sundbyvester-afdeling, hvor hun også har ansvar for afdelingerne Kastrup og Tårnby. Men en dag i begyndelsen af 2008 brød hun sammen og måtte tage grædende hjem. Hun græd i seks måneder. Det er ikke til at se her et års tid efter, da Karin Seeger smilende og med farve i kinderne byder Finans indenfor på sit kontor på Amagerbrogade. Egentlig havde stolen på hendes kontor stået tom, længe før Karin blev sygemeldt i januar sidste år. Hun brugte nemlig sin arbejdsdag på at ile rundt i filialen og hjælpe til, hvor der manglede hænder. ”Jeg har tit brugt det halve af min dag på at ekspedere kunder”, siger Karin. Filialen havde haft svært ved at få det nødvendige antal ansatte, så alle måtte give en ekstra hånd. ”Jeg gik og bildte mig selv ind, at det var godt, det var mig, der havde alle de opgaver, for jeg kunne jo tackle det. Og hvis du havde spurgt mig dengang, om jeg gik ned med stress, ville jeg have sagt, ’nej, jeg er den sidste, der står’”.

Kroppen reagerede Opgaverne kom haglende mod Karin. Efterhånden havde hun ikke tid til at løse de opgaver, hun som filialdirektør egentlig var ansat til. ”Normalt kan jeg se, om jeg skal lade boldene flyve forbi, eller om jeg skal forsøge at gribe dem. Men der kom bare så mange bolde, at jeg ikke kunne nå at se dem”.

Finans marts 2009

Karin var begyndt at overveje, om hun overhovedet ville fortsætte i jobbet. Hun besluttede, hun ville tage en ferie og overveje situationen. Men allerede inden ferien sagde Karins krop fra. ”Bægeret flød over, da jeg fik stillet en opgave, jeg slet ikke havde kompetence til at løse”. I første omgang fik hun sagt fra over for opgaven, men tog alligevel med til mødet – bare på en lytter. I toget på vej til mødet blev Karin dårlig. Hun fik hedeture, mavepine, og hendes blodtryk steg voldsomt. På Vesterport Station kunne Karins ben knapt bære hende, og da hun nåede frem til mødet, blev der ringet efter en ambulance med det samme. Karin blev kørt til undersøgelse på Rigshospitalet, hvor man hurtigt udskrev hende igen, da lægerne ikke fandt noget på hende. ”Jeg var bare glad for, at der ikke var noget i vejen”. Men der var noget i vejen. Karin når at arbejde en halv dag mere, før kroppen siger fra.

Den rigtige vej Under Karins stresssygdom fik hun tankerne helt væk fra sit job. ”Jeg tænkte ikke på arbejde, for jeg vidste, at mine gode kollegaer kunne klare det”. I løbet af det halve år Karen var væk, prøvede hun flere behandlingsformer. I de sidste måneder begyndte hun at gå til en coach, og det ledte hende i den rigtige retning. ”Han skabte et fundament til, at jeg kunne stå fast og bevæge mig opad. Indimellem kunne jeg bare mærke nogle helt tydelige fremskridt”, siger Karin. I starten af august sidste år satte hun en dato og fortalte

”Bægeret flød over, da jeg fik stillet en opgave, jeg slet ikke havde kompetence til at løse”. Karin Seeger

omverdenen, at den dag ville hun starte på arbejde igen. Der gik to uger, fra hun tog beslutningen, til hun startede. ”Jeg glædede mig ikke til at komme i gang igen. Men jeg måtte videre, noget måtte der ske”.

Tilbage i topform Karin startede på deltid, og efter ”første” arbejdsdag havde hun igen tårer i øjnene. ”Da jeg holder i indkørslen, begynder jeg at græde. Jeg vælter ind og omfavner min mand, det var bare så stort”! Karins tårer er skiftet ud med glædestårer. I løbet af et par måneder er Karin igen oppe i fulde omdrejninger og arbejder fuldtid. Kollegaerne tog godt imod Karin, men det var vigtig for hende ikke at blive behandlet anderledes end alle andre i filialen. ”De skulle ikke pakke mig ind i vat. Jeg skulle sgu nok sige fra. Men de passede på mig, det kunne jeg mærke”, siger Karin med et smil.

Hun har lagt sine arbejdsvaner helt om, og det har givet et helt andet overskud i hverdagen. ”Jeg tager én opgave ad gangen. Det jeg ikke kan nå, det når jeg ikke. Jeg tager kun fat i det samme stykke papir én

gang. Det lyder rigtig smart, men jeg forsøger virkelig at overholde det. Karin har kigget indad og er ved at finde ud af, præcis hvilke opgaver der er hendes. Alt bliver sat i system, og alt kommer i en velorganiseret kalender. ”Langt hen ad vejen er jeg mere tro mod min jobprofil, end jeg var før. Jeg er kommet tilbage og har valgt noget andet. En af mine primære opgaver er nu at coache og sparre”.

Klar til at hjælpe andre Karin vil gerne øse ud af sine erfaringer med stress og være med til at gøre forholdene bedre for kollegerne i Nordea. Banken har en stresspolitik, men den er ifølge Karin ikke omfattende nok, som den er nu. Hun foreslår, at man opretter et beredskab til, når en medarbejder går ned. Lidt på samme måde som når der har været et bankrøveri. Hjælpen skal sættes i system. Der skal blandt andet tages hånd om familien, da de står fuldstændig magtesløse, når en pårørende går ned med stress. ”Jeg vil meget gerne præge bankens stresspolitik, hvis jeg kan få lov til det. Det er virkelig noget, jeg brænder for”, siger Karin Seeger. n

Finans marts 2009

globalt ”Det er tankevækkende, at hvis vi havde gemt de penge, så kunne vi i dag have købt hele den irske banksektor“ Direktør Peter Straarup, Danske Bank, ved regnskabsaflæggelsen 5. februar (om de 10,4 milliarder kroner, Danske Bank i 2004 brugte til at købe Northern Bank og National Irish Bank For).

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

madoffs mange forgængere

Milliardbonus til bankansatte

Tricket med at betale afkast til indskydere med nye investorers indskud bliver i USA kaldt ”Ponzi Scheme”. Det er det princip, Bernard Madoff brugte til at snyde investorer for angiveligt omkring 50 milliarder dollar. Italieneren Charles Ponzi immigrerede til USA i 1903. Mellem 1919 og 1920 snød han tusindvis af amerikanere ved at love 50 procent i afkast på 90 dage, og han er gået over i historien som en af de største svindlere i USA’s historie. Men tricket er brugt mange gange før og siden. Blandt andet scorede en kirke i Florida i 1990’erne 500 millioner dollar ved at love, at Gud ville fordoble fromme investorers indskud, og da kommunismen brød sammen i Albanien, blev landets borgere snydt for 1,2 milliarder dollar i et kæmpe pyramidespil efter samme principper. Det afstedkom et så stort raseri i befolkningen, at regeringen blev væltet.

Ifølge en undersøgelse, foretaget af eFinancialCareers.com, har 79 procent af de finansansatte på Wall Street fået bonus i 2008. Næsten alle var utilfredse med det beløb, de havde fået. Undersøgelsen er refereret af ugemagasinet Economist, der advarer om, at grådigheden og barnagtigheden kan blive det sidste søm i ligkisten til offentlighedens tillid til finansfolk, og citerer en bankansat for at sige: ”Vi kan nu føje moralsk bankerot til den finansielle”. Ifølge Financial Times er der udbetalt 18,4 milliarder dollar i bonus for 2008 til bankansatte i New York. ”Manglen på ydmyghed kan koste pengemændene dyrt, da den pisker politikere og journalister sammen i en fjendtlig alliance”, konkluderer Economist, som refererer et tillidsindeks udarbejdet af Kellogg School of Management for, at kun 22 procent af amerikanerne har tillid til det finansielle system.

Finans marts 2009

Intet har de lært ”Overdrivelsens vej fører til visdommens palads”, citerer ugemagasinet Economist William Blake for. Og tilføjer tørt: Ikke på Wall Street. Magasinet beretter derefter om, hvordan Bank of America har valgt at fyre John Thain, tidligere chef for den af BofA købte investeringsbank Merrill Lynch, efter han udbetalte gavmilde bonusser til sine investmentbankere og nyindrettede sit kontor for 1,2 millioner dollar. Og om, hvordan Citigroup måtte annullere en ordre på et eksklusivt jetfly til ledelsen – dog først efter at være ramt af Finansministeriets og pressens antiluftskyts. Og om Dick Fuld, tidligere chef for det nu hedengangne Lehman Brothers, der solgte sin Florida-pragtvilla for 100 millioner dollar - til sin kone. Alt sammen noget, der tyder på, at Wall Streets top var ”anderswo engagiert”, da Barack Obama i sin indsættelsestale opfordrede amerikanerne til at ”tilsidesætte barnlige ting”.

globalt

KAN KVINDERNE REDDE OS UD AF KRISEN?

Glem Kina, Indien og internettet. Økonomisk vækst er drevet af kvinderne, hedder det i Verdensbankens Gender Action Plan Er den økonomiske krise en krise skabt af mænd – af de ”smarte drenge i grå habitter“, og kan kvinderne vise en ny kurs? Sådan lød et af temaerne på Women’s Forum for the Economy and Society i Deauville i Frankrig i slutningen af 2008. En konference, der har været betydeligt mindre eksponeret i verdenspressen end topmødet for de magtfulde mænd i Davos. I og med at et ofte gentaget argument for kvinders lavere løn er deres mindre risikovillighed, kunne teorien have noget på sig. Få sektorer er så domineret af mænd på ledelsesposterne som den finansielle. Og det er et dokumenteret faktum, at kvinder sjældnere søger risici, når de skal placere deres penge.

Det, der ofte er blevet latterliggjort og set som svaghedstegn, bliver nu anset for at være klogt. I en verden, der har lært at frygte risikoen, er sikkerheden kommet i høj kurs. Godt nok var det en kvinde, en af Wall Streets skarpeste hjerner, Blythe Masters fra JP Morgan, der bliver beskyldt for at have opfundet de finansielle masseødelæggelsesvåben, derivaterne. Men det er også kvinderne, der er sat til at rydde op i Island. Både som direktører for de ”nye“ banker og som leder af en ny overgangsregering. Flere af de store, internationale spillere i verdensøkonomierne har fået øjnene op for kvindernes betydning. Verdensbanken har sat sig for at investere mere i kvinderne med en Gender Action Plan for 2007 til 2010 under mottoet: ”Glem Kina, Indien og internettet. Økonomisk vækst er drevet af kvinderne“. Og IMF er, når fonden skal redde lande fra økonomisk katastrofe, gået væk fra sine benhårde krav om, at der skal spares på de offent-

lige udgifter, til i højere grad at have blik for, at der skal skabes ordentlige sociale rammer og vilkår, der kan støtte op om specielt kvinderne – ikke mindst for at skabe betingelserne for, at de kan komme i arbejde – lønnet arbejde! Aude Zieseniss de Thuin, stifter af Women’s Forum, siger til ugemagasinet Spiegel, at krisen er starten på en ny verden. En i første omgang ringere og sværere verden. Også for kvinder. Men også én, hvor kvinder nu må tage ansvar på sig. Globaliseringen har mange ansigter. Men kendetegnende er, at viden, mennesker, varer, penge og værdier ikke kender grænser. Vi har flere kvindelige toppolitikere end nogen sinde før, og de bliver forbilleder verden rundt. Selv om tre femtedele af de fattigste og to tredjedele af analfabeterne er kvinder, og selv om kvinderne kun får 10 procent af verdens samlede lønsum og ejer én procent af verdens samlede formuer, sker der skred. For eksempel taler nogle socialforskere om feminisering af migrationen. Aldrig før er så mange kvinder rejst ud i verden for at tjene penge. Penge, hvoraf de sender en stor del hjem til familien, så søskende kan få mad og uddannelse. Skyggesiderne som menneskehandel og prostitution trækker de største overskrifter. Men der er andre og lysere sider af historien. På konferencen var der mange andre eksempler på stærke kvinder, der viser nye veje. Som Sandra Aguebor, Nigerias første kvindelige mekaniker, der nu har oprettet en række værksteder over hele landet, hvor hun ansætter og uddanner kvinder. Eller pakistanske Mukhtaran Mai, der blev voldtaget af en hel klan i landsbyen. Hun dristede sig til at gå til retten. Mod al forventning fik hun ret og brugte pengene, hun fik i erstatning, til at bygge en skole, hvor hun selv, analfabeten, blev den første elev. Konferencen var sponsoreret af blandt andet McKinsey, Barclays og PriceWaterhouse Coopers./ET

Finans marts 2009

portræt

Iffat viser vejen

Meget få finansansatte har andet end dansk blod i årerne. Men i Nordea på Trianglen i København sidder Iffat Ahmad som en af de få andengenerationsindvandrere, der har valgt en karriere i bankverdenen. For nylig blev hun hædret af kollegerne

Af Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Når man har passeret vindfanget i hjørnet af Nordeas filial på Trianglen på Østerbro (København), bliver man ikke just overrasket. Der er en automat med numre til køen. Der er stole langs væggen, hvis ventetiden bliver for lang, og folk i alle aldre, som står og venter med en lille hvid lap i hånden. På mange måder kunne det være hvilken som helst bank, men der er en lille forskel. Hun hedder Iffat Ahmad, er født og opvokset i Danmark af pakistanske forældre, og dermed er hun lidt af en sjældenhed i en dansk bank. Den 20-årige bankelev sidder bag sit skrivebord og smiler. Kun 1,6 procent af de ansatte i de danske banker har en ikke-vestlig baggrund. ”Det skulle være noget med mennesker, og det skulle være noget med tal“, siger Iffat Ahmad om, hvorfor hun endte i et pengeinstitut. Efter en veloverstået eksamen på Niels Brocks Handelsgymnasium havde Iffat karakterer til at kunne vælge og vrage mellem stort set alle uddannelser. Hun overvejede at tage en universitetsuddannelse, men kunne ikke forene sig med tanken om ikke at vide, hvilket job hun endte i med en akademisk uddannelse. ”Hvis du læser spansk og kommunikation, hvad bliver man så?“, spørger Iffat og svarer selv. ”De siger, ’du kan blive alt’, men det holder bare ikke for mig. Hvis jeg skal læse fem eller seks år, så skal det altså munde ud i et arbejde“, siger Iffat.

Bankelev ved et tilfælde Det stod ikke skrevet i kortene, at Iffat skulle tage uddannelsen som bankelev. Hun havde frit valg på alle hylder, men det var vigtigt for familien, at Iffat fik startet på en uddannelse. Kort før Iffat fik studenterhuen på, var hun gået i stå i sin uddannelsessøgen. En aften siger Iffats storebror til hende, at nu må hun se at finde ud af noget. ”Min bror læste om uddannelsen som bankelev på internettet, og jeg syntes, det lød spændende. Det var ikke tvang, men omsorg, min bror viste mig, da han hjalp mig på vej“, siger Iffat.

Finans marts 2009

Torsdag sender hun ansøgninger ud, mandag har hun elevplads i Nordeas afdeling på Trianglen på Østerbro. Familien fester og fejrer Iffat i lejligheden på Nørrebro. Og der er god grund til at fejre Iffat. Hun er nemlig ikke den typiske med arbejder i finanssektoren. Finans- og forsikringsbranchen kommer ind på en kedelig tredjesidsteplads, når det handler om integration. Man skal tælle 98 eller 99 ansatte, før man vil møde en medarbejder med ikke-vestlig oprindelse. I 2007 var der ifølge Danmarks Statistik således kun 1,6 procent af ansatte i sektoren, som enten selv er indvandret eller har forældre, der er indvandret fra ikke-vestlige lande. Værst ser det ud i Region Nord, hvor sølle 14 ansatte ud af 6.164 i 2007 havde en anden baggrund en dansk. Iffat vurderer det som positivt at have rødder i både det pakistanske og det danske. ”Jeg har taget de gode ting fra pakistansk kultur og islam kombineret med de gode ting fra Danmark“, siger hun. Iffat er muslim, men holder sit privatliv for sig selv og blander det ikke ind i sit arbejde. I Nordea-filialen på Trianglen er Iffat under en såkaldt hest/ føl-ordning. Hun er føl og har en fast kollega, som er hest. Iffats hest er privatrådgiver Kristian Binger Hansen. Han mener, det er en styrke for filialen at have Iffat, så alle ikke har fuldstændig samme baggrund. ”Vi har kunder med vidt forskellige etniske baggrunde. Jeg tror kun, det er positivt, at vi afspejler de kunder, vi har“, siger Kristian Binger Hansen.

Et skulderklap og 5.000 kroner På trods af at Iffat endnu er bankelev og kun 20 år, har hun gjort sig bemærket blandt sine kollegaer. ”Hun går forrest, selvom hun er den yngste. Hun kaster sig ud i alt, hvad hun bliver præsenteret for“, siger Kristian Binger Hansen. Og det er blevet belønnet. Uden at Iffat anede uråd, indstillede kollegaerne hende til Stiftelsesfondens ”skulderklap“.

En pris, som gives til særligt gode kollegaer i Kreds Nordea. I år var der seks vindere, og Iffat var en af dem. ”Jeg var i chok, men først troede jeg, det var gas. Jeg er jo bare elev, og jeg troede mindst, man skulle være 50 for at få sådan en pris“, siger Iffat. Hendes gode humør og evne til altid at give en ekstra hånd var nogle af begrundelserne for, hvorfor Iffat fik prisen. Hun har selv et bud på, hvordan hun holder humøret højt. ”Alle opgaver kan være kedelige. Det er kun dig selv, der kan gøre dem sjove, og det er vigtigt“, siger Iffat. Hun er glad for anerkendelse fra kollegaerne og vil tage prisen med i rygsækken, når hun skal videre.

Til sommer er Iffat færdig med sin elevtid, men hun er ikke færdig med at uddanne sig. Iffat vil til tops. Hvad det i sidste ende munder ud i, er hun ikke sikker på, men hun går efter guldet, og rådgiveruddannelsen er næste skridt på karriere stigen. Med Stiftelsesfondens pris fulgte en check på 5.000 kroner. En mindre formue, som ikke bare skal klattes væk. ”Måske vil jeg købe en ring eller et smykke for dem. Pengene skal i hvert fald gå til noget mindeværdigt“, siger Iffat. n

”Jeg troede mindst, man skulle være 50 for at få sådan en pris“, siger Iffat om Stiftelsesfondens skulderklap, som hun fik tildelt af Kreds Nordea på opfordring fra kollegerne.

Stop for integrationsprojekt I 2006 søsatte Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet og Finansrådet et integrationsprojekt, som skulle give nydanskere muligheden for at prøve kræfter med finansielt arbejde. Projektet kørte over to år, men lukkede ned i sommeren 2008. På nuværende tidspunkt ser det ikke ud, som om projektet igen kommer op at køre.

Finans marts 2009

systemsvigt

kinas illegale banker har kronede dage Et utilstrækkeligt finansielt system sender udenlandske forretningsfolk i Kina i armene på undergrundsbanker, når de skal have ført penge ud af landet. I 2007 skønnedes den illegale bankvirksomhed at udgøre 290 milliarder dollars

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Mads Nissen

Det begynder på en golfbane uden for Shanghai. En investment-banker fra Wall Street, udstationeret i Kina for at opstarte en Shanghai-filial, har brugt det sidste år på at spille golf og lære folk i miljøet at kende. Omkring det niende hul lyder en ringen fra hans mobiltelefon. Fra dén telefonopringning, en solrig forårsdag i 2008, går der mindre en uge, før chefen for en mindre handelsvirksomhed krydser gaden i den franske bydel i Shanghai. Efter sig trækker han en grå kuffert, der indeholder 300.000 kroner i kinesisk valuta. Planen er, at pengene skal føres ud af landet gennem Kinas undergrundsbanker. Mens det finansielle system med lidt for smarte ideer og tilsyneladende sofistikerede produkter har trukket verdensøkonomien ned i et hængedynd, så illustrerer Kina, hvad virkeligheden er, når det finansielle system bryder sammen. Eller, som i Kinas tilfælde, simpelthen ikke eksisterer.

Finans marts 2009

â&#x17E;ź

Finans marts 2009

systemsvigt

➼

Kina har massive restriktioner på, hvordan udenlandsk kapital kan føres ud af landet, og det bevirker, at virksomheder bliver kastet ud i betragtelige problemer med helt basale bankfunktioner. Virksomheder kommer i berøring med den kinesiske bankmafia, der opererer i underverdenen. Det er en mafia, der ifølge de kinesiske myndigheder i dag laver forretninger for flere milliarder kroner.

Kontakt til undergrundsbanken Tilbage på golfbanen uden for Shanghai lytter investmentbankeren fra Wall Street, mens chefen for den mindre handelsvirksomhed, her kaldet Alex, forklarer om sit dilemma: ”Mine kunder betaler mig her i Kina. Jeg skal betale her og nu til udenlandske leverandører i USA, men det tager op mod en måned at få godkendt betalinger til udlandet gennem de officielle kanaler”. Svaret fra investeringsmanden fra Wall Street, en stille type, tæt ved de fyrre, klassiske briller og utilforladelig rød poloskjorte, falder hurtigt: ”Jeg har et telefonnummer, som du først må ringe til i morgen. Sig, at du ringer på min anbefaling“. Alex, en intens amerikaner, skaldet og med stirrende øjne, massive finger- og øreringe, forklarer næste dag om sin første direkte kontakt til undergrundsbanken. Undergrundsbanken er ikke et egentligt kontor. Det er snarere en forlængelse af en allerede eksisterende forretning. I det her tilfælde en kæmpe produktionsvirksomhed - en af dem, der producerer smådele til mobiltelefoner. Over telefonen får Alex fat i chefen for undergrundsbanken, og han forklarer ganske kort, at han skal have overført penge. Chefen for produktionsvirksomheden, med en lille bankvirksomhed på sidelinjen, er en kineser uddannet i USA.

Finans marts 2009

”Jeg vidste, du ville ringe. Hvor skal pengene overføres til, og hvor meget taler vi om?“, svarer han på fejlfrit engelsk.

300.000 kroner i en kuffert Et par dage efter ruller Alex den grå kuffert op foran undergrundsbankens adresse i det centrale Shanghai. Jeg følger trop ved siden af. Det er en uprætentiøs kontorbygning, der dog ikke er direkte nedslidt. Vi møder den personlige sekretær til chefen for virksomheden. Alex afleverer de 300.000 kroner i den karakteristiske lyserøde kinesiske valuta, renminbi. Sekretæren tæller og tjekker hver seddel – en proces, der faktisk ender med at tage flere timer, og overfører til sidst et nøjagtigt tilsvarende beløb fra en konto i Hongkong til Alex’ amerikanske leverandør. De 300.000 kroner forlader aldrig Kina. Undergrunds banken overfører blot beløbet til Alex’ leverandører fra en anden konto uden for Kina. Men for at forstå, hvorfor det er nødvendigt for virksomheder at gå gennem et så omstændeligt led som undergrundsbanker, er det nødvendigt at forklare lidt om Kinas finansielle system. Eller mangel på samme. Kina har i forlængelse af sin status som hele verdens fabrik fået en række ekstremt rige virksomheder og personer, der handler med praktisk talt alle dele af verden. Men det finansielle system er ikke fulgt med. I dag kan privatpersoner maksimalt føre 25.000 kroner ud af landet. Og selvom virksomheder i teorien har ret til at udføre kontanter til betalinger, så er godkendelsesprocedurerne fra myndigheder så langtrukne, at det for nogle virksomheder ikke er en reel mulighed.

Undergrundsbank uden høje gebyrer I den situation opstår der en ekstra forretningsmulighed for

Kinas internationale elite af virksomheder. De bliver afregnet i international valuta, der frit kan flyttes over grænser. Til gengæld er det meget svært at flytte pengene, når de først er inde i Kina, hvor de også bliver beskattet som indtægt. Derfor vælger mange at lade pengene blive uden for Kina, eksempelvis i Hongkong. Lige indtil en kunde, som for eksempel Alex fra den mindre handelsvirksomhed, dukker op. Han overdrager alt mellem 300.000 til over en million kroner i lokal valuta til den rige eksportør, der så til gengæld overfører penge fra de skjulte udenlandske konti til hvor i verden, der nu er brug for pengene. Hans kommission er beskeden, faktisk mindre end bankernes. Den kinesiske undergrundsbank har nemlig intet imod at takke nej til høje gebyrer - han får fyldt sin kinesiske konto op med skattefri kinesisk valuta. Hele proceduren efterlader selvfølgelig Alex, chefen for den mindre virksomhed, i et dilemma. Pludselig står han over for at skulle forklare skattemyndighederne, hvor pengene er blevet af. Det er der også en løsning på i Kinas underverden. ”Vi har en lang række underleverandører af serviceydelser her i Kina. Mod en mindre kommission kan de levere kvitteringer. Ellers findes der et sort marked for kvitteringer“, forklarer han.

Udbredt over hele Kina Der er tale om en industri, der håndterer milliarder af kroner. Alle tjener på systemet, og virksomheder kan holde deres indkomst ude af skattemyndighedernes søgelys. En undersøgelse fra Beijing Central University anslår, at der over hele Kina var illegal bankvirksomhed for omkring 290 milliarder dollars i løbet af 2007. Tallet er astronomisk, men i sagens natur svært at efterprøve. De kinesiske myndigheder er udmærket klar over, at det finder sted.

”Det dækker provinser og byer over hele landet“, lød det for nylig i en kommentar fra Kinas centralbank. I dag er Kinas Folkekongres midt i et lovgivningsarbejde, der skal dæmme op for de ulovlige transaktioner. ”Hvidvaskning af penge finder sted i stadigt flere sektorer og er kraftigt stigende“, sagde Miao Moncong fra Folkekongressen i statsmedier ved drøftelsen af loven. Sagen er, at Kinas undergrundsbanker tager sig af langt mere end blot overførsler til udlandet. Fordi det finansielle system ikke er tilstrækkeligt til Kinas udvikling, driver flere af de illegale undergrundsbanker traditionel bankforretning med udlån mod en kreditvurdering.

➼

Sådan virker undergrundsbanker Undergrundsbanker, i Mellemøsten kendt under betegnelsen Hawala, er et gammelt banksystem, der flytter penge ud fra et princip om tillid. I en kinesisk sammenhæng er metoden blevet brugt siden det andet Tang-dynasti fra år 618 til 917, hvor den blev kendt som Fei Qian, som kan oversættes til flyvende penge. Metoden går forud for moderne banker. Princippet er simpelt. Der er ingen fysiske penge, der flytter mellem de to destinationer. En telefonopringning fra eksempelvis Kina får flyttet penge mellem konti i et andet land. Der bruges inden kontrakter ud over tillid. Brugere af systemet har adgang til internationale bankoverførsler, der er billige, hurtige og frem for alt - fri for bureaukrati. Fra myndigheders standpunkt er systemet direkte samfundsskadeligt, fordi det uformelle netværk ikke kan ses efter i sømmene, reguleres eller beskattes. Kriminelle og terrorister er blevet associeret til metoden.

Finans marts 2009

systemsvigt

➼

Den mest solide kreditkultur i Kina Stephen Green, cheføkonom ved Standard Chartered i Shanghai, peger på, at Kinas undergrundsbanker faktisk har været med til at kickstarte landets økonomiske boom. Før Kina overhovedet åbnede op, var en række undergrundsbanker aktive med at låne ud til mindre virksomheder og landbrug. De gik under navnet Daikuan Danbao Gongsi, som groft oversat betyder en virksomhed for lånegarantier. Særligt Wenzhou, en mindre kystby uden for Shanghai, blev berømt for byens finansielle sektor, der ganske vist opererede illegalt, men med myndighedernes implicitte viden. ”Faktisk skabte Wenzhous banker eksempler på den mest solide kreditkultur i Kina. Praktisk talt ingen af bankerne i Wenzhou har dårlige lån“, lyder det fra Stephen Green, der som forklaring giver, at metoden er lige så simpel, som den er gammeldags. ”Man kender hinanden og ved, at man ikke kan få andre lån andre steder, hvis man ikke betaler til tiden“, siger han.

Danske virksomheders rolle Fra et dansk synspunkt peger historien også på det faktum, at virksomheder efter mere end ti års intenst arbejde i Kina officielt har meget få kapitaloverførsler ud af landet. Danske virksomheder har nu investeret sammenlagt over ni milliarder kroner i Kina, men tilbageførslerne til Danmark følger ikke med. Flere virksomheder fortæller, at de simpelthen er usikre på, hvordan de skal gribe det an. I sagens natur har det ikke været muligt at afdække, i hvilket omfang danske selskaber benytter sig af undergrundsbanker. Danske iagttagere er afvisende over for tanken, at det finder sted i et større omfang. ”Det er totalt ulovligt, og det må ses som udtryk for frustration, at selskaber benytter sig af den her slags under-

kinas regler for betaling til udlandet For at kunne kontrollere kursen på sin valuta, renminbi, har Kina regler for, hvor meget og hvordan valuta kan veksles og sendes ud af landet. For at forhindre store summer i at forlade Kina er det helt forbudt at veksle kinesisk valuta til anden valuta for udlændinge. Kinesere kan også kun gøre det i mindre portioner. Og maksimalt 25.000 kroner på én gang. I dag er den eneste måde, som Kinas valuta frit kan veksles, i forbindelse med handelsrelaterede betalinger. Men bureaukratiet for at udføre penge fra Kina er enormt. Først skal en række papirer indleveres til banken, der overfører pengene. Papirerne omfatter: Skattepapirer, revisionsrapporter, udtalelse fra ledelsen af virksomheden, firma-licensen og kreditrapport udfærdiget af ledelsen. Dernæst skal banken godkende alle papirer, der dernæst i månedens første fem arbejdsdage kan sendes til endelig godkendelse ved den lokale Foreign Exchange Administration. Alt i alt en procedure, der oftest tager op mod en måned.

Finans marts 2009

grundsbanker“, siger et bestyrelsesmedlem i en række danske virksomheder i Kina. ”Jeg tror desuden, at der er tale om rækken af mindre selskaber, der ikke har ressourcer til at sprede deres overførsler ud over regelmæssige transaktioner. Jeg tror ikke, det er en udbredt praksis“, lyder vurderingen. Netop for mindre virksomheder kan Kinas stive regler og bureaukrati føre dem i en situation, hvor undergrundsbankerne reelt er den eneste mulighed. Vi springer frem til september 2008: Alex, den tidligere omtalte chef for en mindre handelsvirksomhed, har igen måttet benytte sig af undergrundsbankerne for at få penge ud af Kina. ”Jeg skal nu igen betale mine leverandører i USA. Men bureaukratiet omkring de officielle pengeoverførsler er simpelthen for langtrukkent“, siger han og forklarer, at allerede nu ringer hans amerikanske leverandører og rykker efter pengene. ”De spørger, om jeg overhovedet har pengene. Og jeg kan stå og kigge på en kuffert fuld af penge og samtidig sige, jeg ikke kan få dem ud af landet. Det er en lidt mystisk fornemmelse“, siger Alex. Han understreger, at efterhånden som han bliver mere etableret i Kina, så vil han prøve at undgå undergrundsbankerne. ”Det er min ambition at drive min virksomhed helt efter reglerne. Men jeg må erkende, at det her i starten simpelthen ikke er muligt“. Alle navne i denne artikel er ændret af hensyn til emnets følsomhed. Research til denne artikel er blevet foretaget over fire måneder. Finans har fået lov til at være til stede under nogle af de beskrevne begivenheder. Andet er blevet genfortalt af de implicerede parter. n

arkivet

Bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Horsens Bank anno 1913

Kapitalens katedral Gamle bankbygninger skiller sig markant ud i bybilledet. De er lette at spotte, og går man indenfor, kan man stadig fornemme datidens højtidelige stemning i ekspeditionslokalet

Overskriften svarer nogenlunde til den oplevelse, kunderne fik, når de i gamle dage en sjælden gang bevægede sig ind i et pengeinstitut. Allerede udefra fik kunden en forventning om, hvad der ventede indenfor. Bankbygninger fra før 1930’erne blev typisk bygget som monstrøse, storladne borge med meterhøje granitsten forneden og vinduespartier afskærmet af jerngitre. Byggestilen sendte et klart signal til kunden om soliditet: Her kunne man trygt indsætte sine sparepenge. Tilliden i befolkningen til bankerne var slet ikke så stærk dengang som i dag. Oppe ad trappen og inde i ekspeditionslokalet mødtes kunden af en stemning, som man bedst har kendt det fra et kirkerum. Igen var sikkerhed den gennemgående signalværdi, men andre ting spillede også ind. Banken emmede af ophøjethed og højtidelighed. Værdierne kunne aflæses af personalets korrekte og – efter nutidens målestok – selvhøjtidelige optræden. Men især blev værdierne båret af smukke bygningsrammer. Væggene var gerne prydet med høje, facetterede træpaneler, langstrakte søjler bar på græsk vis loftet, der med sin svulmende stukkatur fuldendte rummets overdådighed. Gulvet bestod typisk af brede planker, sildebensparket eller – hvis det skulle være helt moderne i slutningen af 1920’erne – linoleum lagt i tern. Foran vinduerne hang der gardiner. Fra slutningen af 1920’erne hvide, gennemsigtige, og før da tunge klunkestilsgardiner med kvaster. Også interiøret i banken understøttede roen, respekten og sikker heden. Skranken gennemløb hele lokalet. I den ene ende kunne kunden gå til ind- og udlån, og i den anden ende var kassen indrammet i glas og messing. På kundesiden stod der gerne en bænk eller to, som man kunne vente på, indtil man blev kaldt til kassen.

På personalesiden af skranken var interiøret som det øvrige holdt i mørke farver. Snedkeren, der bestiltes til at udføre møblementet, anvendte helst mahognitræ, alternativt andre mørkbejdsede træsorter. Alt sammen af høj håndværksmæssig kvalitet. Det smukke interiør var ikke kun forbeholdt ekspeditionslokalet. Ude bagved regerede direktøren fra sit kontor præget af samme ånd. Det gjaldt også bestyrelsens mødelokale. Omkring det lange mødebord beklædt med grønt filt sad medlemmerne i passende stole på lædersæder og måske endda med bankens logo skåret ind i ryggen. Formandens stol var selvfølgelig udført med højere ryg end de andres. Bestyrelsens værelse var anderledes end bankens øvrige rum, idet her var en mere afslappet stemning. Inspireret af hjemmekontoret i direktør villaerne indrettede man lokalet som et herreværelse, så der ud over mødebord og stole også var sofaarrangement og malerier på væggene. Kontrasten til nutidens pengeinstitutter er stor. Moderne banklokaler er på mange måder kønsløse. De signalerer seriøsitet, men med deres neutralitet differentierer de sig ikke fra andre kontormiljøer – ligesom moderne bankbygninger heller ikke gør det. Til gengæld er tærsklen blevet lav. Kunden mødes i dag af en helt anden imødekommenhed. Skrankerne er på vej ud, fru Jensen mødes i øjenhøjde, og medarbejderen sørger for at spørge venligt til familien derhjemme. En af de allerstørste forandringer gælder dog noget helt andet. Dengang var banklokalerne tætte af røg. Kunder og personale røg lystigt i banken, hvilket ville være helt utænkeligt i dag. n

Finans marts 2009

UDDANNELSE

Finansbachelorer er vilde med uddannelsen Frafaldet på den nye uddannelse Professionsbachelor i Finans er langt mindre end forventet. Motiverede studerende og en øget opmærksomhed fra skolerne er nogle af forklaringerne

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

I september startede 158 finansbachelorstuderende på professionsskoler i Danmarks fire største byer. Forventningerne til finansbacheloruddannelsen var store ikke kun blandt de studerende og skolerne, men også hos Finansforbundet og Finansrådet, som har været med til at strikke den nye uddannelse sammen. Og at dømme ud fra tilbagemeldingerne fra skolerne og et begrænset frafald på 8 procent er de studerende vilde med uddannelsen. ”Vi er smadderpositive over for de tilbagemeldinger, vi får fra skolerne. De studerende er videbegærlige og efterspørger mere i dybden. Det tolker vi som, at vi har ramt et eller andet. Derudover er frafaldet meget mindre end forventet. Normalt taler man om frafald på op mod 40 procent på en helt ny uddannelse som finansbacheloren. Både fordi de studerende ikke ved, hvad uddannelsen er, og hvad man kan bruge den til”, siger Mille Østerlund, kontorchef i Finansrådet, til Nyhedsbrevet Finans. Ifølge kontorchefen er skolernes forklaring på det lille frafald, at de har haft stor opmærksomhed på finansbachelorerne. I Odense har man blandt andet koblet en mentor til de nye studerende.

Finans marts 2009

Derudover oplever skolerne også, at de studerende er supermotiverede og bevidst har valgt finansbacheloren, fordi de ønsker en længere og tungere teoretisk uddannelse end for eksempel finansøkonomuddannelsen. Et andet karakteristikum er, at langt de fleste af de studerende har et forhåndskendskab til sektoren.

Fremtidigt behov for finansbachelorer Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, er også begejstret for det lille frafald. ”I disse tider, hvor sektoren er hårdt ramt og får en meget hård behandling i medierne, er det ekstremt positivt, at de unge mener, at sektoren er spændende, og at der er udviklingsmuligheder i at få ansættelse i den finansielle sektor. Med den demografi, vi har i den finansielle sektor, har vi brug for velkvalificerede unge mennesker til at opretholde kompetenceniveauet i sektoren”, siger Michael Budolfsen, som pointerer, at det er væsentligt, at virksomhederne er klar med praktikpladser og jobmuligheder til de unge. Finansbacheloruddannelsen blev oprindelig op-rettet som en alternativ vej ind i den finansielle sektor, hvor man ønskede

at tiltrække en ny gruppe til sektoren. Typisk unge, som ville vælge en ikke-retningsbestemt økonomisk uddannelse. Og det mål ser ud til at være nået. ”Tallene fra de andre finansielle uddannelser viser, at vi har strikket en uddannelse sammen, som ikke har kannibaliseret det udvalg af finansielle uddannelser, som der er i forvejen. Finansbacheloruddannelsen tiltrækker den rigtige type studenter, som på nuværende tidspunkt kan se sig selv i den finansielle sektor, også når de er færdige”, siger Mille Østerlund. n

Fakta: I København er fire ud af 51 stoppet I Århus er to ud af 39 stoppet I Odense er to ud af 36 stoppet. I Aalborg er fem ud af 32 stoppet. To af de fem stoppede kom kun på uddannelsen første dag.

Særligt for ledere Overvældende interesse for tema-eftermiddagen ”God ledelse – også i modvind …..“. Derfor er Finansforbundet klar med flere arrangementer

Som leder er det en udfordring at kunne holde fokus og navigere i ”modvind“ uden at udtrætte medarbejderne. Efter lang tid med konstant fremgang og vækst oplever mange det, som sker lige nu, som noget af en brat opvågnening. Fra en periode med konstant vækst er vi nu kommet ind i en fase, hvor de fleste virksomheder oplever, at der skal ydes en del mere for

Temaer

› Fokus på dynamik og gennemslagskraft – handlekraft i krisetider › At være autentisk og dynamisk i din ledelsesstil › Brug medarbejdernes ressourcer optimalt. › Forbered dit personale på forandringer uden at skabe unødigt drama › Træf hurtige, præcise og rigtige beslutninger især i vanskelige situationer › Det autentiske lederskab

– kommunikationsstrategi

Program

at opnå de samme eller endog mindre resultater. Forandringerne nødvendiggør, at du som leder skal anvende andre sider af dit lederskab end tidligere, men det betyder ikke, at du skal skifte alt ud. Der er brug for at bevare roen og overblikket for at kunne foretage fornuftige forretningsmæssige beslutninger. Coaching er fortsat et godt redskab, men

Kunsten at kunne navigere i ”modvind“ uden at udtrætte medarbejdere

› Motivationens 7 trin – og hvordan du kommunikerer til den enkelte medarbejder › Fra ord til handling › Fyring, trimning og tilpasning – hvordan bevares engagementet blandt personalet

Kommunikation – kunsten at informere

Det er en central opgave i ledelse at kunne kommunikere autentisk – også når det er de vanskelige nyheder, der skal serveres. Sådan skaber du tillid til din handlekraft. Skabelse af en effektiv og værdig kommunikation.

› › ›

Tid og sted Alle dage kl. 14.00 – 18.00 25. marts - København Finansforbundet Tilmelding senest 16. marts 26. marts 2009 - Middelfart Byggecentrum Middelfart Tilmelding senest 16. marts

› ›

30. marts - Holstebro Hotel Schaumburg

Instruktør

Tema-eftermiddagene er gratis for medlemmer, og du kan tilmelde dig arrangementet på www.finansforbundet.dk/ledere.

Handlekraft

I dag ved vi, at handlekraften er en særlig form for intelligens. Vi ved også, hvad der kan blokere for den, og hvordan du træner den. Styrk din handlekraft – uden at blive tromlende Kropssprog – sådan får du gennemslagskraft Gør ikke krisen værre ved at skabe drama

det er også klart, at lederen må skærpe sin opmærksomhed på centrale elementer i forretningen. Det kan tage lidt tid at få genopfrisket de værktøjer, der skal anvendes i det ændrede erhvervsklima, og det er særligt udfordrende for yngre ledere, der aldrig har oplevet andet end fremgang. Derfor tilbyder vi denne tema-eftermiddag.

Sebastian Nybo er Aadm. Ddirektør i Konsulenthuset SEB Gruppen A/S, erhvervspsykologisk Rrådgiver og forfatter.

Der er et begrænset antal pladser – ”først til mølle“- princippet gælder.

Den lønsomme arbejdsproces

Alle ved det – men i opgangstider kan man godt ”glemme“ det lidt, så hvordan forbereder du dit personale på forandringer? Sådan optimerer du løbende arbejdsprocesserne Skab commitment til den nødvendige omstrukturering Undgå, at en periodisk nedgang skader strategien

› › ›

For at blive gjort opmærksom på Finansforbundets tilbud til ledere skal du være registreret som leder. Er du i tvivl om, hvorvidt du er registreret som leder, eller om din e-mail-adresse m.v. er korrekt, så tjek dine medlemsoplysninger på finansforbundet.dk/ledere.

Finans marts 2009

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Flytning af tillægsforsikring til FTF-A

har yderligere spørgsmål eller har brug for hjælp til at udfylde blanketterne.

Jeg vil gerne melde mig ind i FTF-A og tegne en tillægsforsikring hos jer. Men jeg har en tillægsforsikring i et andet selskab, som jeg er nødt til at opsige, når jeg skifter over til jer. Hvad sker der med min anciennitet fra min tillægsforsikring, mister jeg den, når jeg skifter a-kasse over til FTF-A? Jeg er selvfølgelig ikke interesseret i at skifte a-kasse, hvis det betyder, at jeg skal starte forfra med at optjene anciennitet til tillægsforsikringen.

Venlig hilsen

Venlig hilsen B. S. Christiansen

Svar Du kan få overflyttet din anciennitet fra din nuværende tillægsforsikring over til FTF-A’s Lønsikring, som vi udbyder via Topdanmark. Det er dog et krav for at overføre ancienniteten fra det andet selskab, at Lønsikringsaftalen bliver etableret per samme dato, som din nuværende aftale ophører. På ftf-a.dk finder du en elektronisk indmeldelsesblanket til FTF-A, og du finder også en blanket, som du kan bruge til at tegne en Lønsikring hos Topdanmark. Du skal huske at gøre Topdanmark opmærksom på, at du har anciennitet fra et andet selskab, som skal overføres. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du

Finans marts 2009

Cristina Puig Petersen FTF-A Kontakten i Finansforbundet

Afskedigelse under graviditet Jeg er lidt bekymret i disse tider, hvor jeg oplever, at mange i banksektoren fyres på grund af finanskrisen. Jeg er meget nervøs for at miste mit job, da jeg er gravid og har termin om to måneder. Jeg skal jo helst have et job at vende tilbage til efter min barsel. Kan min arbejdsgiver fyre mig? Venlig hilsen Anne Larsen

Svar Hvis du er omfattet af Standardoverenskomsten, vil du være beskyttet mod afskedigelse i de sidste tre måneder før den forventede fødsel, jævnfør § 93, styk 2, medmindre du misligholder dit ansættelsesforhold i en grad, som berettiger virksomheden til bortvisning. Derudover vil du være beskyttet af Ligebehandlingsloven, hvorefter du ikke kan opsiges

på grund af graviditet og/eller barsel. Hvis du bliver opsagt inden din terminsdato, vil opsigelsen altså være et brud på overenskomsten, og derudover vil opsigelsen måske også være i strid med Ligebehandlingsloven. En opsigelse under graviditet eller barsel bør altid vurderes juridisk i forhold til Ligebehandlingsloven, og jeg vil derfor anbefale dig at kontakte Finansforbundets jurister, hvis du skulle være så uheldig at blive opsagt. Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Lægebesøg i arbejdstiden Jeg er gravid og skal i den forbindelse løbende til kontrol hos læge og jordemoder. Det er svært at placere disse aftaler uden for arbejdstiden, og mit spørgsmål er derfor, om jeg skal afspadsere, når jeg er til undersøgelse i arbejdstiden? Venlig hilsen Jette Sørensen

Svar Du skal så vidt muligt placere besøg hos læge og jordemoder uden for arbejdstiden. Er det

spørgehjørnet

Christina Puig Petersen, FTF-A Kontakten

ikke muligt, anses fraværet dog som lovligt forfald, og du er derfor berettiget til løn herunder, jævnfør Barselsloven § 6 og Funktionærlovens § 7. Svaret på dit spørgsmål er derfor, at du ikke skal bruge afspadsering på deltagelse i graviditetsundersøgelser, når undersøgelserne ikke kan placeres uden for arbejdstiden.

Venlig hilsen Mette Hjøllund Schousboe, advokatfuldmægtig

Uddannelse på dagpenge Jeg har været ansat fire år i min nuværende bank, men er først blevet meldt ind i FTF-A fra november 2008. Altså kan jeg først være berettiget til dagpenge, forudsat at jeg bevarer mit (nuværende eller andet) arbejde frem til november 2009. Imidlertid er jeg begyndt at overveje at læse en bachelor eller kandidat i økonomi, da jobmulighederne for investeringsrådgivere formentligt ikke bedres over de næste par år. Mit spørgsmål er opstået på baggrund af ”rygter“, jeg har hørt fra tidligere ansatte i banken, som blev fyret i januar. Efter fyring er de angiveligt blevet tilbudt at følge ”kurser“ eller efteruddannelse af op mod fire års varighed til den højeste dagpengesats. Jeg vil gerne høre, om denne ordning er afhængig af a-kasse-forhold?

Svar Du har ganske ret i, at du tidligst kan oppebære dagpenge, efter du har været medlem i minimum et år og har haft 1.924 arbejdstimer i A-kassen. Såfremt du bliver så uheldig at blive ledig, kan du efterfølgende få dagpenge i maksimalt fire år. Hvis du er på dagpenge, har du ”kun“ ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, så dit spørgsmål om fire år har således intet på sig. Du har dog mulighed for at søge SVU (Statens Voksenuddanelsesstøtte), som svarer til dagpengesatsen, til eventuel uddannelse. Det har du mulighed for i op til 52 uger, og uddannelsen skal foregå som åben uddannelse og være en fuldtidsuddannelse. Du kan kun søge SVU, når du er i et ansættelsesforhold, og derfor kan det også søges, så længe man er juridisk ansat, og at uddannelsen er startet, før dit ansættelsesforhold ophører. Du påtænker måske at bruge det til en kandidat-/bacheloruddannelse, men du skal så være opmærksom på, at du ikke kan få SVU til et ordinært forløb, men at det kræves, at den udbydes som åben uddannelse. Du kan evt. søge på www.vidar.dk, hvor alle voksenuddannelser findes, og du er selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig, såfremt du har yderligere spørgsmål.

Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Mette Hjøllund Schousboe, advokatfuldmægtign

Morten Knudsen, Stick arbejdsmarkedskonsulent

Venlig hilsen Morten Knudsen Stick, arbejdsmarkedskonsulent

Venlig hilsen Peter N.

Finans marts 2008

medlemsservice

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

Legater til sønderjyske bankfolk Jubilæumsfondens formål er at yde støtte til videreuddannelse af funktionærer, der er ansat i banker med hovedsæde i Sønderjylland og har været medlem af Finansforbundet i mindst tre år. Til dette formåls opnåelse kan legatbestyrelsen uddele portioner på højst 5.000 kroner til en enkelt ansøger og højst uddele 15.000 kroner per år. I henhold til ovennævnte kan ansøgninger indsendes til: Erik Jepsen Sydbank Kreds Kirkeplads 2 Aabenraa Ansøgninger skal være ovennævnte i hænde senest den 10. juni 2009 Legatbestyrelsen

Legater fra Finansforbundets Rejsefond Alle medlemmer af Finansforbundet har mulighed for at få en økonomisk hånds rækning, hvis de går med planer om at videreuddanne eller efteruddanne sig et sted her i landet eller i udlandet. Finansforbundets Rejsefond kan søges af alle medlemmer af Finansforbundet, der har behov for støtte til studier med relation til arbejdet i sektoren. Der er ikke på forhånd lagt loft over antallet af stipendier, og legaterne tilpasses ansøgernes behov og studiernes art og omfang. Vi gør opmærksom på, at der er cirka 12.000 kroner til rådighed for uddeling, og at der ikke uddeles legatportioner på under 2.000 kroner. Der uddeles legater to gange årligt, og den næste uddeling sker ultimo april. Skriftlig ansøgning med oplysning om studiet, det økonomiske behov samt om tidligere praktiske og teoretiske uddannelser sendes til Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 København K senest den 8. april 2009. En betingelse for at få et legat er, at man efter studiet udarbejder en rapport til Finansforbundet, som belyser studiets indhold og forløb. Alle ansøgere får skriftlig orientering efter uddelingen af legatportionerne.

Finans marts 2009

medlemsservice

Nyt om medarbejderobligationer Af Klara Hoffritz og Claus Jens Hansen, konsulenter i Finansforbundet

En lønpakkeordning om medarbejderobligationer er en særlig skattebegunstiget mulighed, hvor medarbejderen går ned i løn mod til gengæld at få et tilsagn fra sin arbejdsgiver om at få udstedt et gældsbrev i form af en medarbejderobligation. Der er ikke tale om en opsparingsordning, men alene en aftale om en lønnedgang mod til gengæld et krav om senere at få udstedt en medarbejderobligation. Værdien må per år maksimalt udgøre op til 1/11 af lønnen før skat. Fordelen for medarbejderen er at gå ned i højt beskattet løn mod til gengæld at få et krav på en lavere beskattet medarbejderobligation. Muligheden for at erhverve obligationerne skal som udgangspunkt gælde for samtlige ansatte i virksomheden. Forrentningen af medarbejderobligationerne skal på erhvervelsestidspunktet opfylde mindstekravet, for at medarbejderen er skattefri af en eventuel kursgevinst ved indfrielsen af fordringen.

Binding i 12 måneder Ønsker medarbejderen at deltage i ordningen, binder man sig for en lønnedgangsperiode på 12 måneder ad gangen. Medarbejderobligationerne udstedes, svarende til det opsparede krav gennem lønnedgangsperioden i de 12 måneder. Udstedelsestidspunkterne beror på den konkrete aftale, men kan for eksempel foretages hver måned, hvert kvartal eller årligt. Når det opsparede krav konverteres til medarbejderobligationer, skal de båndlægges, for at der opnås skattefrihed, og i den periode kan medarbejderen hverken overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over obligationerne. Det er alene hovedstolen, der skal båndlægges, renterne båndlægges ikke, men udbetales løbende. Båndlæggelsesperioden er fem år, der opgøres som fem hele kalenderår efter tildelingsåret og udbetales på en gang.

Forbundet får i disse tider en del spørgsmål, om man som medarbejder kan udtræde af en sådan lønpakkeordning før tid. Udtrædelse af ordningen kan kun ske i forbindelse med ophør af ansættelsesforholdet eller i forbindelse med det årlige valgtidspunkt af medarbejderobligationer. Ved fratræden beholdes de obligationer, der allerede er udstedt og beror i depotet, og det eventuelle opsparede krav fra lønnedgangsperioden vil som oftest blive udbetalt til medarbejderen som løn, men kravet kan konverteres til obligationer, der ikke er skattefrie. En del bekymringer, som vi oplever fra medlemmerne, er desuden, hvad der sker, hvis virksomheden ikke kan indfri deres medarbejderobligationer, når de udløber (virksomheden går konkurs mv.) I det tilfælde kan virksomheden stille en bankgaranti, men denne skal stilles ved indgåelse af aftalen om medarbejderobligationer. En bankgaranti dækker ikke lønnedgangen i perioden, inden selve medarbejderobligationen udstedes, men først når medarbejderobligationen er udstedt. Mange tror desværre også, at den aftalte lønnedgang i perioden inden udstedelsen af medarbejderobligationen er dækket af Lønmodtagernes Garantifond, men det er den ikke. Det kan derfor anbefales, at det i ordningerne aftales, at udstedelsen af medarbejderobligationer sker flere gange i lønnedgangsperioden for at mindske risikoen for tab. I skrivende stund bør det samtidig bemærkes, at udspillet fra Skattekommissionen i uge 6 lægger op til en ophævelse af skattefordelen ved medarbejderobligationer. n Læs mere om medarbejderobligationer på finansforbundet.dk

Finans marts 2009

medlemsservice

Nyt fra Finans Senior Rejser Det moderne Japan er et spændende miks mellem moderne højteknologi og århundredgamle traditioner. Finans Senior Rejser tilbyder nu i samarbejde med Albatros Travel, at du kan opleve dette fascinerende og kontrastfyldte land på tætteste hold. En spændende treugers rejse til Solens Rige er i støbeskeen i efteråret 2010. Hovedstaden Tokyo og tempelbyen Kyoto er nogle af hovedingredienserne på vores rejse, som også byder på ophold på en traditionel japansk kro, en såkaldt ryokan. Vi skal køre med Shinkansen, verdens hurtigste tog, gennem maleriske landskaber – hvor ikke mindst det berømte Fuji-bjerg gør stort indtryk. Og vi skal besøge nogle af verdens største og smukkeste templer og opleve geishaer, perlefiskeri og andre klassiske japanske højdepunkter på nærmeste hold. Prismæssigt kommer rejsen til at ligge omkring kroner 35.000,- per person. Er du interesseret? Så hører vi meget

Rejs med Finans Senior Rejser

Island Efterår på vulkaner Oplev Islands enestående natur, 1000-årige historie og rige kultur - med dansk rejseleder, 5 dage Island er på alles læber i disse tider. Vi gyser over landets usikre økonomi, men det ændrer ikke ved, at Island og Reykjavík er en af de mest spændende destinationer i Europa. Og med god grund. Island byder på enestående landskabelig skønhed og en forbløffende kontrast mellem voldsomme vulkaner og frodiggrønne fjeldvidder. Dagsprogram Dag 1 Afrejse, København - Keﬂavík. Dag 2 Reykjavík sightseeing. Eftermiddagen fri. Dag 3 Den Gyldne Cirkel. Udﬂugt til bl.a. Geysir, Gullfoss og Thingvellir. Dag 4 Bådtur fra Reykjavík. Eftermiddagen fri. Dag 5 Hjemrejse. Ankomst København om aftenen. Afrejse 27. september. Kr. 7.990,-

www.albatros-travel.dk/Finansseniorrejser.

Rejs med Finans Senior Rejser

Opera i Verona Oplev Aida og tosca under åben himmel - med dansk rejseleder, 4 dage Mulighed for tilslutning fra Århus og Aalborg

Tag med på vores rejse, hvor vi ud over at høre de to fantastiske operaer, også får tid til at besøge den hyggelige by Sirmione og ikke mindst nyde den dejlige by Verona. Den specielle magi ved Verona Operaen er det næsten 2000 år gamle romerske amfiteater. Her oplever man en flot akustik i en smuk ramme, og det er et skue, hvis lige man ikke finder andre steder. Dagsprogram Dag 1 Afrejse. Bytur i Milano og videre til Verona. Dag 2 Oplev Verona og operaaften: Tosca. Mulighed for vingårdsbesøg (pris kr. 150,-) Dag 3 Udflugt til Gardasøen og operaaften: Aida. Dag 4 Hjemrejse til København. Afrejse 28. august 2009. Kr. 6.490,-

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder, fly København - Keflavík, alle flyskatter, bustransfer til Reykjavík, udflugter jf. program, 4 nætter på hotel i Reykjavík, morgenmad og middag hver dag.

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder, ﬂy København-Milano med SAS t/r, skatter og afgifter, udﬂugter jf. program, billetter til Operaen (unummererede pladser), indkvartering i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse), morgenmad og middage, frokost i Sirmione.

Bestilling af rejse og specialprogram:

Finans Senior Rejser

Kaj Lund-Hansen, tlf. 97 82 19 36 kajl-h@vip.cybercity.dk

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

gerne fra dig. Vi planlægger at afholde informationsmøder med flere detaljer omkring turen i løbet af efteråret 2009. Alle henvendelser, der naturligvis er uforpligtende, sendes til Gunner Schmidt, Lendemark 43, 6372 Bylderup, tlf. 74 76 14 00, mail: gunnerlisbet@post.tele.dk. Lige siden starten med Finans Senior Rejser for cirka fem år siden har vi haft et godt samarbejde med Albatros Travel. Vi vil nu udvide dette samarbejde med en hjemmeside, hvor I altid kan se, hvilke rejser vi p.t. udbyder. Det vil betyde, at vi udvider vore aktiviteter med yderligere rejser, som løbende kan ses på vor hjemmeside, og som vi vil sende til de medlemmer, der er noteret i vort mailkartotek. Er du endnu ikke noteret, så send en mail til Gunner Schmidt på ovenstående mailadresse med påskrift Finans Senior Rejser. Hjemmesidens adresse er:

Finans marts 2009

Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25 gl.hvidegaard@mail.dk

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

medlemsservice Rejs med Finans Senior Rejser

Rejs med Finans Senior Rejser

Det Grønne Irland

Imperiets Juvel

Skønne landskaber og irsk folkeliv - med dansk rejseleder, 7 dage

Paladser, templer og tigre i det nordlige Indien - med dansk rejseleder, 9 dage Denne lille eventyrlige rejse til Indiens ”gyldne trekant”, er en komprimeret rejse, hvor man får set en gevaldig bid af de mest berømte seværdigheder under komfortable forhold. Rejsen er koncentreret om den kulturelle trekant: Delhi, Jaipur og Agra. En eventyrlig verden af gamle forter, sydende basarer, smukke paladser og små intime landsbyer, hvor befolkningen stadig lever på kanten af en anden tidsalder. Vi har desuden indlagt et besøg i Ramthambore National Park, hvor der er chancer for at opleve den indiske tiger i naturlige omgivelser. Og så skal vi selvfølgelig ikke glemme det berømte Taj Mahal i Agra, nyligt kåret som et af verdens syv nye vidundere. Under hele rejsen bor vi på komfortable hoteller. Helpension er inkluderet på hele rejsen, og transporten foregår med rummelig bus med aircondition. Rejsen ledes af en meget indienskyndig dansk rejseleder. Dagsprogram Dag 1 Afrejse til Indien. Dag 2 Delhi. Dag 3 Delhi - Jaipur. Dag 4 På opdagelse i Rajasthans hovedstad, Jaipur. Dag 5 Tid på egen hånd i Jaipur. Senere kører vi til Sawai Madhopur. Dag 6 Ranthambore Tigerreservat. Dag 7 Ranthambore - Barathpur - Agra. Dag 8 Taj Mahal og Agra. Senere kører vi til Delhi. Dag 9 Hjemrejse til Danmark. Afrejse 2. oktober 2009 Kr. 9.990,Tillæg for enkeltværelse kr. 1.990,-

INDIEN

Delhi Agra

Jaipur

Ranthambore

Prisen inkluderer Dansk rejseleder. Fly Danmark - New Delhi t/r. Alle skatter og afgifter. Al lokal transport. 7 nætter på hotel i dobbeltværelse.  Helpension, dog uden drikkevarer.  Udﬂugter og entréer jf. program.     

Bestilling af rejse og specialprogram:

Finans Senior Rejser Bent Pedersen Tlf. 55 37 26 11 bentvo@sol.dk

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Denne rejse gennem Irland er ikke blot en fantastisk naturoplevelse. Vi bevæger os over klassiske NEPAL grønne enge, vidtstrakte stenørkener, øde hedelandskaber og tørvemoser og forbi smukke kystlandskaber med dramatiske klipper. Med sin rige historie byder landet også på smukke slotte, gamle kirker samt keltiske højkors og kæmpemæssige stengravsteder. Men ikke mindst er en rejse gennem Irland et fascinerende møde med landets venlige folkefærd. Vi begynder rundrejsen i livlige Dublin, der rummer en mængde store seværdigheder og et hyggeligt, intimt centrum. Vi kigger på byens største attraktioner og møder allerede her den charmerende pubkultur, som er et must på en rejse til Irland.

Prisen inkluderer  Dansktalende rejseleder.  Fly København – Dublin – København med SAS.  Alle luftfartsrelaterede afgifter.  6 dage på de hoteller.  Måltider jf. program.  Transport i moderne bus.  Udﬂugter jf. program.

På vores vej rundt mellem moderne storbyer, idylliske landsbyer og en natur, der kan tage vejret fra de ﬂeste, smutter vi også forbi et par romantisk forfaldne middelalderruiner. Og naturligvis kunne vi heller ikke ﬁnde på at forlade Irland uden at have fornøjet både vores smagsløg og vores hjerneceller med irske klassikere som Guinness-brygning og whiskydestillering. Dagsprogram Dag 1 København – Dublin. Byrundtur og Guinness Storehouse. Dag 2 Dublin. Byvandring. Dag 3 Dublin – Locke’s destilleri – Galway. Dag 4 The Burren – Cliffs of Moher – Ennis – Kerry. Dag 5 Ring of Kerry. Dag 6 Rock of Cashel – Hore Abbey – Dublin. Dag 7 Dublin – København. Afrejse 18. september 2009 Kr. 8.590,Tillæg for enkeltværelse kr. 1.890,-

Bestilling af rejse og specialprogram:

Finans Senior Rejser Alex Wagner Tlf. 43 64 75 14 hanne.alex.wagner@4syd.dk

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Finans marts 2009

medlemsservice Steen Lund Olsen, formand for IT-klubben

Ledigere kursuspladser på Specialuddannelsen

Stor interesse for IT-klubben IT-klubben – det faglige fællesskab for it-medlemmer – som blev dannet efter Finansforbundets landsmøde i 2006 – har vind i sejlene. ”Vi oplever generelt stor interesse for vores medlemsarrangementer og får især fra tillidsmændene god respons på de ting, vi laver. Flere spørger således om at få arrangementer placeret ude i deres egen virksomhed”, fortæller Steen Lund Olsen, formand for IT-klubben og medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse. Til en række møder med ”Hjerne-Madsen” – hjerneforsker Peter Lund Madsen – har deltagertallet sneget sig over 100, mens mere fagligt snævre arrangementer om eksempelvis nanoteknologi har tiltrukket 40-50 interesserede medlemmer. IT-klubben øger nu udbuddet af arrangementer med gå hjem-møder. Den 4. og 27. maj er temaerne henholdsvis Windows Vista Office 2007-pakken samt Microsoft Windows Server 2008 for møder, som holdes hos finansforbundet på Applebys Plads i København. Og det er ifølge Steen Lund

Olsen ikke tilfældigt, at temaerne nu bliver endnu mere it-faglige. ”Vi har fået en del nye it-medlemmer i de senere år, men vi vil gerne have fat i endnu flere, som arbejder med it i finanssektoren, og derfor skal vi videreudvikle vores medlemstilbud. Det kan være i retning af hjælp til kompetenceudvikling, fordelagtige rabatter ved køb af litteratur og meget andet”, siger Steen Lund Olsen. IT-klubben intensiverer også det internationale arbejde. På nordisk plan har man indledt samarbejde med de forbund, som også organiserer it-folk i finanssektoren, og på europæisk plan vil man nu bruge flere ressourcer på arbejdet i UNI-IBITS – den internationale sammenslutning af fagforeninger for it-ansatte. På lidt længere sigt kan man også forvente, at Finansforbundet vil blande sig mere i den teknologipolitiske debat, end det er tilfældet nu. Simpelthen fordi medlemmerne efterspørger det./ CJO

Alle deltagere bestod ny sagsbehandleruddannelse Det første hold på Finansforbundets nye sagsbehandleruddannelse, som er målrettet politisk valgte afsluttede onsdag den 18. februar uddannelsen, og alle otte deltagere fik godkendt den afsluttende opgave. Det skete efter en individuel samtale om opgaven med advokat Lars Svenning Andersen, som derefter overrakte kursusbeviset. På sagsbehandleruddannelsen er deltagerne

Finans marts 2009

blevet præsenteret for værktøjer og metoder til at afdække medlemmets opfattelse af sagen samt ønsker og behov, at indsamle og dokumentere relevant data, at klarlægge sit mandat og at kortlægge sagens processuelle forløb; herunder de fagretlige regler. Uddannelsen fortsætter flere hold i løbet af året.

”Tillidsmand i en krisetid“ den 24.-25. marts 2009 på Kobæk Strand På dette helt nye kursus er der mulighed for at arbejde med tillidsmandens aktuelle og helt konkrete udfordringer. Arbejdsformen er øvelser og forumteater. To skuespillere udvikler, på baggrund af research inden kurset, et teaterstykke, som illustrerer en vanskelig samtale. Teaterstykket bruges til at afprøve, hvilke faktorer der henholdsvis fremmer og hæmmer kommunikationen. Kom og få udvidet dit kendskab til Finansforbundets aktuelle beredskab samt delt dine oplevelser og udfordringer. På kurset vil du også få mulighed for at prøve ”mindfulness” som en teknik til at opbygge egne ressourcer. ”Mindfulness” er en amerikansk metode, som stadig er ny i Danmark. ”Mindfulness“ anvendes i lederuddannelse, i konfliktløsning, stresshåndtering og i elitetræning af sportsfolk. Som tillidsmand skal du både kunne lytte, vise empati, rumme ulykke og overskue komplicerede sammenhænge. På kurset vil du få mulighed for at vurdere, om metoden vil kunne styrke din handlekompetence og arbejdsglæde. Målgruppen for kurset er tillidsmænd, som har gennemført grunduddannelsen.

”Arbejdet i selskabsbestyrelser“ den 4.-6. maj 2009 på Kobæk Strand Et bestyrelseshverv er spændende. Du får indflydelse på dine medlemmers og din virksomheds vilkår og hverdag. På kurset trænes du i: › love og regler, der støtter dig i at træffe de rigtige beslutninger › at finde de bedste løsninger og dermed blive en værdifuld og kompetent medarbejderrepræsentant Målgruppen for kurset er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

medlemsservice Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det p ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen. alle netværksgrupper

Sort sol

Denne tur for ledige og opsagte medlemmer i hele landet går til Sønderjylland. Vi kører med bus til Rudbøl Grænsekro. Her vil ”den gamle krofatter” HP tage os med på tur i marsken for at se SORT SOL, som er et naturfænomen, der opstår, når omkring 1 mio. stære samles. Dag 1

Der vil være opsamling med bus på Sjælland/Fyn med start i København over Roskilde, Ringsted, Nykøbing F, Tårs og Odense og i Jylland med start i Hjørring, ned langs den østjyske motorvej med opsamling omkring Aalborg, Randers, Århus, Horsens og Vejle Ønsker du at støde til i Kolding eller Rudbøl, er dette selvfølgelig også en mulighed. Busserne kører til Kolding, hvor vi mødes fra hele Danmark. I Kolding besøger vi Trapholt museum. Turen fortsætter mod Rudbøl Grænsekro (her spiser vi aftensmad og overnatter i dobbeltværelser). Evt. et kort stop ved Schackenborg Slot. Dag 2

Efter morgenmaden kører vi op langs Vadehavet mod Ribe. Undervejs bliver der lejlighed til at se Højer Sluser, og en arbejdsmarkedskonsulent fra Finansforbundet vil informere om aktuelle emner. Frokost i Ribe, hvorefter turen går videre til Kolding, hvor busserne fortsætter mod hhv. Fyn/Sjælland og op gennem Jylland. Tid: 1. og 2. april Sted: Rudbøl i Sønderjylland Pris: Gratis (inkl. fuld forplejning) Frist: Fredag den 13. marts Tilmelding: Pr. mail til Susanne Skov ss@finansforbundet.dk

Ved tilmelding oplyses medlemsnummer, by, mail, mobilnr. og foretrukne opsamlingssted. Alle forhåndstilmeldte skal også afgive endelig tilmelding. De endelige ruter, opsamlingssteder og klokkeslæt vil efterfølgende blive oplyst pr. mail. HUSK PAS! (Måske befinder fuglene sig syd for grænsen) Spørgsmål kan helst pr. mail rettes til Lone (Nordjylland) naturligvis@privat.dk tlf. 98 18 86 10/mob 51 89 45 44 Tove (Midtjylland) tbsgrenaa@mail.dk tlf. 86 32 69 76/ mob 20 44 66 67 Inge (Syddanmark) nibja@mail.dk eller angående turen fra København til Kirsten (Sjælland) kirsten@liljenholt.dk

Jysk humor fra Aakjær til Hausgaard

Foredrag ved Bjarne Nielsen Brovst, pensioneret højskolelærer og forstander på Rude Strand Højskole ved Odder. Vi starter med en frokostbuffet og slutter med eftermiddagskaffe med dessert.

Kontonr.:

Temaeftermiddag

Pia Knudsen, bachelor i ernæring/sundhed, fortæller om sundhed, derefter er der en aftenbuffet. Under kaffen vil organist Knud Vad delagtiggøre os i sin jyske barndom og sit spændende koncertliv. Tid: Sted:

Torsdag den 2. april klokken 15-19 Ankerhus (Multisal B003), Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Pris: Medlemmer 95 kroner, ledsagere 195 kroner Frist: 15. marts Tilmelding: Bjarnold Hermansen, Ringmosevej 15, Kisserup, 4300 Holbæk. E-mail: hermsen@os.dk Kontonr.: 32083208729454 Øvrige arrangementer i 2009: 28. maj udflugt til Kalundborg og Røsnæs. 30. oktober Revy, Menstrup Kro.

Seniorgruppen Ribe

Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding:

Seniorgruppen Vestsjælland

Onsdag den 25. marts klokken 12 Restaurant Parken, Søvej 9, 6700 Esbjerg Medlem 100 kroner, ledsager 200 kroner Onsdag den 18. marts Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe. E-mail: midtfenner@stofanet.dk 6266 790 293, registreringsnummer 2430

Seniorgruppen Århus

Foredrag af Christian Mejdahl

Christian Mejdahl fortæller om sit liv fra plovfuren til formandsstolen i Folketinget. Vi starter med kaffe og te, og efter foredraget er der frokost omkring klokken 12.30. Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding: E-mail:

18 marts klokken 10 Nilles Kro, Hadstenvej 209, 8471 Sabro Gratis 10. marts Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro kubjerre@mail.dk

GENERALFORSAMLING I ASSURANDØR KREDSEN Assurandør Kredsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling fredag den 15. maj 2009 Kl. 10.00 på Kobæk Strand, Kobækvej 85, Skælskør. Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle medlemmer. Dog er det kun delegerede, som har stemmeret. I henhold til Kredsens vedtægter er den faglige repræsentant ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til den faglige repræsentant pr. mail. I virksomheder uden faglig repræsentant og tillidsmand udsendes særlig meddelelse pr. post til kontaktperson eller medlem. Dagsorden ifølge Assurandør Kredsens vedtægter

1. 2. 3. 4. 5. 6. a. b. c.

Valg af dirigent Beretning om Kredsens og Finansforbundets virksomhed Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse Indkomne forslag Vedtagelse af arbejdsprogram Personvalg: Valg af formand i lige år Valg af 1 næstformand i lige år Valg af 1 næstformand i ulige år

d. Valg af 2 interne revisorer og 1 revisorsuppleant for det kommende regnskabsår 7. Budget og fastsættelse af honorar 8. Eventuelt Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Assurandør Kredsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, altså senest den 17. april 2009. Forslag, der mod tages efter den 17. april, kan ikke behandles på generalforsamlingen. Endelig dagsorden, indkomne forslag, det reviderede regnskab samt kandidater til valgene sendes til alle deltagere og gæster senest 1 uge før den ordinære general forsamling. Dagens gæstetaler er Per Klitgaard Poulsen, direktør i SEB Pension. Efter generalforsamlingen bydes der på frokost. Det vil glæde Kredsen at se dig, og tilmelding vil vi bede dig foretage på post@assurandør.dk senest den 1. maj 2009. Har du spørgsmål, kan du kontakte Briddi Escherich på telefon 3266 1357. Med venlig hilsen Kredsbestyrelsen

Finans marts 2009

Seniorgruppen Fyn

Seniorgruppen Frederiksborg Amt

Forårsmøde med Christen Sørensen Vi har følgende program til vort møde på Næsbyhoved Skov. Velkomst, medlemsmøde med valg og kaffe med kringle. Vi får besøg af tidligere vismand professor Christen Sørensen, SDU. Christen Sørensen er kendt fra den offentlige debat omkring økonomiske problemer. Emne: ”Bankernes situation nu og et par år frem”. Kl. 13.00 serveres en dejlig middag med en øl eller vand.

Skibsklarerergården Helsingør Oplev en autentisk Skibsklarererbutik fra 1809 med Skipperstue, Pragtlejlighed, en indføring i Øresundstolden samt smagning af seks forskellige øl fra Wibroes Håndværksbryggeri incl. pølsehapser

Biffen og Bøffen Vi har lejet Scala-biografen i Holstebro, hvor vi skal se filmen "Mænd Der Hader Kvinder" af Stieg Larsson. Spilletiden er knap tre timer. Ca. kl. 17 afslutter vi med spisning på Jensens Bøfhus.

Tid: Sted:

Tid:

25.marts 2009 kl. 14 Skibsklarerergården, Strandgade 91, 3000 Helsingør Pris: kr. 75,- for medl. kr. 125,- for ledsager Kontonr.: 2418 6877618879 Frist: 15.marts Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 31, 3220 Tisvildeleje, tlf. 4870 8012 Der er begrænset deltagerantal, medlemmer har derfor fortrinsret. Tilmelding er bindende, refusion kan ikke forventes. Afbud på dagen tlf 4086 5523 (Erik). Husk navn + tlf.nr ved tilmelding, som sker på sædvanlig måde, brev eller netbank.

Tid: Sted: Pris:

12. marts klokken 9.45 Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Medlemmer 75,00 kroner, ledsager (fælles bopæl) 260,00 kroner Kontonr.: Beløbet indsættes på konto 2376-5495887725 i Nordea Frist: 9. marts Tilmelding: Carl Ove Olsen: 6611 8158 Lis Larsen: 6616 1413, J.E. Jørgensen: 6616 4484, H. W. Jeppesen: 6597 4325, Ingvard Petersen: 6594 2119

nsdag de 25. marts. Filmen starter kl. 14 O så mød op i god tid. Sted: Scala Holstebro, Ved Hallen 15 , Holstebro Pris: Gratis for medlemmer. Evt. ledsager betaler kr. 159,00. OBS: drikkevarer for egen regning. Kontonummer: Betaling før filmen. Frist: Mandag den 16. marts Tilmelding: Else Marie Møller, telefon 40472660 bedst ml. 9 og 10 Email: emc@kabelmail.dk

Seniorgruppen Nordjylland

Seniorgruppen Sønderjylland Seniorgruppen Roskilde

Havnerundfart Vi tager på sejltur i Københavns Havn med arkitekt Bo Christiansen, som vil fortælle om den moderne arkitektur langs med havnefronten. Begrænset deltagerantal. Ledsagere er velkomne, i det omfang der er plads. Tid: Sted: Pris: Kontonr.:

Seniorgruppen Ringkøbing

Tirsdag den 21. april Turen udgår fra Nyhavn klokken 10.45 medlem gratis. Ledsager 250 kroner registreringsnummer 3191, konto 3191551273 Frist: Onsdag den 1. april Tilmelding: Tonni Smidt, Teglovnsvej 27, 4100 Ringsted, telefon 46358942 E-mail: tjsmidt@os.dk Talon skal indsendes med tydelig navn og telefonnummer.

Tur til Haderslev Vi starter med en tur rundt i det gamle Haderslev, hvor vi blandt andet vil se Hertug Hans Kirken og Domkirken. Herefter fortsætter vi til Haderslev Kaserne, hvor der serveres frokost, og hvor vi vil blive vist rundt af Helge Moosmann. Dagen afsluttes med kaffe. Dette er et kør selv arrangement, så aftal med andre om kørsel. Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding: E-mail:

Oversigt over arrangementer i 2009 26. maj: Vi kører til Den gamle Købmandsgaard i Tornby og besøger også Ørnereservatet. Aftensmaden indtages på ”Tannishus”. 10. september: Besøg på ”Fregatten Jylland” og Ebeltoft by. Aftensmaden indtages på Rold Storkro. 1. december: Julefrokost i Papegøjehaven (Papegøjeburet), Aalborg. Foredrag/indlæg ved forfatteren Helge Quistdorf, Rebild.

31. marts kl. 10 Mødested Hertug Hans Pladsen (p-plads) kr. 80. 20. marts Christian Kronika, Vestergade 5, 6310 Broager kronika@post10.tele.dk

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Ribe Jysk humor fra Aakjær til Hausgaard, 25. marts

Seniorgruppen Århus Foredrag af Christian Mejdahl, 18. marts

Seniorgruppen Frederiksborg amt Skibsklarerergården Helsingør, 25. marts

Seniorgruppen Vestsjællland Temaeftermiddag, 2. april

Seniorgruppen Roskilde Havnerundfart, 21. april

Seniorgruppen Sønderjylland Tur til Haderslev, 31. marts

Seniorgruppen Ringkøbing Biffen og Bøffen, 25. marts

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon:

Finans marts 2009

Antal deltagere:

Stiger på i:

Latter giver dig mere succes

LĂŚs side 62

finansjob

latter giver dig mere succes 62

Finans marts 2009

Er du kørt sur i karrieren, så kan et dagligt grin være løsningen. Latter er nemlig en mental ferie, mener lattercoach Thomas Flindt Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Tunge grå skyer dækker morgensolen, mens regnen siler ned. Det er en typisk, deprimerende martsmorgen, hvor dynen nærmest river i din krop for, at du skal kæle lidt mere med den. Morgenkaffen er for tynd, og bilen vil ikke starte. Du ræser gennem vandpytterne på din cykel, og det hele er bare for meget. Men så sker der noget anderledes. Hele din afdeling griner, da du træder ind af døren ti minutter for sent. Det er ikke af dig, men fordi de har besøg af Thomas Flindt. Han lever af at få folk til at grine. Ikke som en komiker, der fortæller sjove historier, men som lattercoach. ”Latter er et frikvarter for hjernen. Den er en mental ferie. Vi kan ikke tænke, når vi griner”, siger Thomas Flindt. Han tager latteren alvorligt. Den er ikke bare ment som et pudsigt indslag i dagligdagen for dem, han underviser. Han mener, at vi bliver mere effektive, får mindre stress og færre sygedage, når vi ler. ”Det er en gammel overbevisning, at alvorlige mennesker opnår de bedste resultater, men vi er mest kreative, når vi ler. Latteren giver lethed i det, vi gør”, fortæller Thomas Flindt.

Lattermeditation Latter er ikke noget, der bare kommer af sig selv. Der skal den rigtige indstilling til. ”Jeg forsøger på at få medarbejderne til at committe sig til at ændre adfærd“, fortæller Thomas Flindt. Det sker blandt andet ved at lege latteren frem. Hver morgen begynder med 10-15 minutters latter. Det kan for mange føles akavet i første omgang, men det bliver hurtigt rigtig latter og ægte morskab. ”Fake it till you make it“, siger Thomas Flindt. Thomas Flindt afholder både enkeltstående foredrag, men også længerevarende samarbejder med firmaer op til et år. ”Jeg har kørt længere forløb med 5-6 virksomheder, og det viste sig, at deres omsætning steg i de perioder, jeg arbejdede med dem“, fortæller Thomas Flindt. I de længere forløb sørger Thomas Flindt for variation. Så latteren bliver kombineret med meditation eller sang, men fokus er stadig på den gode stemning og det at le.

Bryd tabuer Thomas Flindt mener, at det er vigtigt at hive private værdier ind i arbejdslivet. Vi skal acceptere, at det er i orden at have det sjovt på arbejde.

”Vi har et tabu om latter, og det er ikke godt. Latter er en ventil, der tager trykket af”, fortæller han. På hans kurser forsøger han at få kursisterne til at acceptere, at det er i orden at have useriøse øjeblikke på arbejde. Det accepterer vi i vores privatliv, men nogle har svært ved det på arbejde. Thomas Flindt erkender, at der er grænser for, hvor godt humør en bankrådgiver kan tillade sig at være i. Det nytter ikke noget at småklukke, når en rådgiver lukker en kundes konti, men latteren skal være der. ”Du har brug for en modvægt. I baglokalet skal du kunne grine med kollegerne”, siger Thomas Flindt.

Afslørende latter Thomas Flindt mener, at latteren skaber et bedre fokus. ”Når du griner, er du mere til stede i nuet. Det gør dig mere opmærksom, nærværende og giver dig mere succes. De fleste mennesker er mentalt i gang med det næste øjeblik, men det er nu, det sker”, siger han. Latteren har ikke bare en positiv effekt på den enkelte medarbejder. Den skaber også samhørighed i afdelingen. ”Vi kan ikke grine med nogen, vi ikke kan lide”, fortæller Thomas Flindt. Latteren skaber et bånd mellem folk, men den afslører også medarbejdere, der ikke passer ind og ikke føler sig som en del af virksomheden. Lattercoachen har nogle gange oplevet personer, der ikke kunne le sammen med de andre. De søgte selv nye græsgange kort efter, fordi de ikke var på den rette hylde.

Finanskriselatter Men Thomas Flindt mener ikke bare, at hans budskaber kan hjælpe på dine problemer i en hektisk arbejdssituation, men også hvis du bliver fyret. ”Det er trist at miste sit arbejde, men det gælder om at gå fra krisen og komme videre. Hvem kommer hurtigst over den, optimisten eller pessimisten”, spørger Thomas Flindt. ”Det kan lyde provokerende for nogle, men det gælder om at kigge på mulighederne i de kort, du har på hånden. Rigtig mange af de store formuer i dag blev skabt på grundlag af krisen i 1929”, fortæller lattercoachen. ”Det gælder om at leve i nuet. Ikke at vente, til vi skal på pension, ferie eller til i morgen. Når de gyldne øjeblikke opstår, skal vi gribe dem”, siger han. n

Finans marts 2009

Økonomi-ansvarlig Til vores økonomisektion på fem engagerede medarbejdere søger vi en dygtig og erfaren faglig leder. Økonomisektionens overordnede opgave er at styre Finansforbundets centrale økonomi, som indebærer udarbejdelse af budgetter og regnskaber, periodiske budgetopfølgninger og analysearbejder. Sektionen har også ansvaret for forbundets bogføring, ligesom de forestår bogholderi og regnskabsudarbejdelse for en del af forbundets kredse. OPGAVEN: Som koordinator for økonomisek tionen har du det faglige ansvar og er overordnet ansvarlig for sektionens opgaver. Du skal stå for den løbende kontakt til vores revisor og pengeinstitutter. I forhold til den politiske del af organisationen vil der være løbende kontakt med kassererne for vores 10 decentrale kredse, ligesom du skal deltage i møderne i forbundets centrale budget- og finansudvalg. Endelig vil en væsentlig opgave være udarbejdelse af diverse analyser af forbundets økonomi samt økonomisk ekspertbistand ved henvendelser fra kolleger og politikere om stort og småt. DINE KVALIFIKATIONER: Der er flere veje ind i dette job. Det

kan være, at du har en længere økonomisk uddannelse bag dig samt nogle års praktisk erfaring med lignende opgaver. Måske har du arbejdet som revisor, og er nu parat til næste skridt i karrieren, eller du er efter nogle år vokset ud af en stilling som bogholder eller controller. Det vigtigste er dine knivskarpe kompetencer inden for budget/regnskab, afrapportering og analyse. Din arbejdsstil skal være kendetegnet ved en resultatorienteret tilgang til dine opgaver og en evne til at holde overblikket uden at miste kendskabet til detaljen. Du arbejder effektivt, analytisk og struktureret, ligesom du er god til at fremdrage og formidle økonomiske data i oversigter og notater. IT-mæssigt er det af afgørende betydning, at du behersker Excel på superbrugerniveau. Dybtgående kendskab til Navision eller tilsvarende økonomisystem er nødvendigt. Erfaring med at begå sig i politisk styrede organisationer vil være en fordel. PERSONLIGE EGENSKABER: Som person er du udadvendt og kommunikerende, og formår at begå dig over for alle slags mennesker og interessenter.

Du er initiativrig og selvstændig, men også indstillet på at indgå i teams. Du er meget ansvarsbevidst og arbejder grundigt og omhyggeligt med opgaverne. Du trives med udfordringer, men er også indstillet på at skulle løfte mere rutineprægede opgaver i en travl hverdag, hvor du er tæt på dine kolleger – som du sætter pris på at dele et godt grin med. VI TILBYDER: En spændende og udviklende stilling i et stærkt fagligt miljø. Her er gode muligheder for videreuddannelse og kompetenceudvikling, og vi tilbyder attraktive løn- og arbejdsvilkår efter intern overenskomst. Vil du vide mere, kan du kontakte afdelingschef Lars Broberg eller koordinator Erik Andresen på 3296 4600. Ansøgningsfrist torsdag den 19. marts 2009. Samtaler finder sted onsdag den 25. marts 2009 Ansøgning mærket ”Økonomiansvarlig” sendes til Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K Att. HR-konsulent Annette Holck, eller via mail til ah@finansforbundet.dk

Finansforbundet er en kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforening for ca. 52.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Finansforbundet er et forpligtende fællesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser. Finansforbundet kombinerer et stærkt fælles værdigrundlag med en decentral struktur, hvor beslutningerne træffes tæt på medlemmet. Finansforbundets sekretariat har cirka 130 medarbejdere.

Finans marts 2009

Er du vores nye erhvervskundechef?

Erhvervskundechef Til bankens erhvervsafdeling søger vi en dygtig erhvervskundechef, alternativt en kompetent erhvervskunderådgiver med udviklingspotentiale til erhvervskundechef. Afdelingen beskæftiger sig med erhvervsfinansiering, herunder finansiering af investeringsejendomme og vindmøller. Der er 6 engagerede medarbejdere i afdelingen, som arbejder tæt sammen med bankens kreditafdeling og direktion. Du får ansvaret for at opbygge og servicere egen kundeportefølje, men omfanget af dit kundenetværk er ikke afgørende. Vi forventer, at du har flere års erfaring med håndtering og servicering af erhvervskunder fra lignende job, gerne suppleret med en HDuddannelse. Du behøver ikke at have ledererfaring, men det er en forudsætning, at du har en god kreditforståelse, er selvkørende og kan træffe selvstændige beslutninger samtidigt med, at du er en holdspiller. Som vores nye kollega tilbydes du … ansættelse i en dynamisk og fleksibel virksomhed, hvor vi arbejder sammen som hele mennesker – en balance i livet mellem arbejde og fritid. Du bliver en del af en meget spændende organisation, hvor ingen arbejdsdage er ens. Du får mulighed for at bidrage til vores positive udvikling og frihed til at præge din arbejdsdag og dine opgaver. Vi har mange personalegoder og arbejder i et røgfrit miljø. Stillingen udføres med centralt domicil på Oslo Plads 2, København Ø. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bankdirektør Jesper Clausen på telefon 3373 3177 eller personalechef Majbrit Elisa Hansen på telefon 3389 6009. Hvis stillingen lyder som noget for dig så send os en ansøgning hurtigst muligt med henblik på en personlig samtale til job@eikbank.dk eller til Majbrit Elisa Hansen i Eik Bank A/S, Oslo Plads 2, 2100 København Ø. Ansøgningsfristen er 15. marts 2009. Vi glæder os til at høre fra dig!

Eik Bank Danmark A/S er en bank i hastig vækst. Vi har i dag over 110.000 kunder og en balance på ca. 9 mia. kr. Vi er ejet af den færøske Eik Bank, som har eksisteret i 177 år. Eik er et gammelt nordisk navn for egetræ, som symboliserer stabilitet og vækst. I Danmark er vi 110 ansatte, og tilbyder ydelser inden for erhvervs- og privatområdet. Vi dækker enhver privatkundes behov for bankydelser, både som selvbetjeningskoncept via internettet og for formuende kunder gennem personlig rådgivning. Vores koncept giver spændende udviklingsmuligheder for den rette kandidat.

Meddelelse fra BEC:

OG NU GIK DET LIGE SÅ GODT Lad os bare kalde tingene ved deres rette navn… Jo, det er en finanskrise, vi sidder midt i. Og jo, selvfølgelig påvirker den også en arbejdsplads som BEC, der er beskæftiget af den finansielle sektor. Og naturligvis er vi rigtig godt gammeldags dødtrætte af det, for nu gik det lige så godt. Men vi skal nu nok komme igennem det. Vi har stadig en solid kundekreds og en yderst kompetent flok medarbejdere til at betjene dem. 914 for at være helt nøjagtig, og det ser ud til at dække behovet lige i øjeblikket.

Der kan dog stadig dukke et job op her og der – og når vi på et tidspunkt er kommet igennem ﬁnanskrisen, vil der blive mere end rigeligt at bestille. Så husk os, når det begynder at lysne igen. Vi har ikke glemt jer.

Havsteensvej 4 l 4000 Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dk BEC - Bankernes EDB Central - er et dansk full service it-hus. Vores kundeliste tæller flere hundrede virksomheder inden for bank, realkredit, pension, forsikring mv. Vi er over 900 ansatte, og vi omsætter for over 1 mia. kr.

BEC

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

'41 4VOEIFETTJLSJOH ° OlS EFU WJSLFMJH H MEFS

7 MH '41 4VOEIFETTJLSJOH ° IWJT EV WJM IVSUJHFSF WJEFSF .FE '41 4VOEIFETTJLSJOH CFTUFNNFS EV TFMW IWPS PH IWPSOlS EV WJM CFIBOEMFT FGUFS FO TLBEF %V GlS OFNMJH EJSFLUF BEHBOH UJM CFIBOEMJOH Ql QSJWBUIPTQJUBM FMMFS IPT QSJWBUF CFIBOEMFSF 7PSFT TBHT CFIBOEMFSF TQBSFS EJH PHTl GPS WFOUFUJE 'PS IPT PT LPNNFS TZHEPNTCFIBOEMJOH G S TBHTCFIBOEMJOH .FE EJO '41 4VOEIFETTJLSJOH GlS EV IVSUJH WJTIFE PH MJOESJOH IWJT EV IBS POEU FU TUFE %V LBO CMBOEU BOEFU Gl CFIBOEMJOH IPT FO GZTJPUFSBQFVU FMMFS LJSPQSBLUPS IWJT EV IBS TNFSUFS J NVTLMFS PH MFE 7J IBS BGUBMFS NFE QSPGFTTJPOFMMF CFIBOEMFSF PWFS IFMF MBOEFU 7J GlS EJH WJEFSF J M CFU BG Gl EBHF PH J NBOHF UJMG MEF TBNNF EBH '41 QBTTFS JLLF LVO Ql EJOF QFOHF WJ QBTTFS PHTl Ql EJH - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL