Magasinet Finans nr. 3/2010

Finansforbundets magasin nr. 3, 2010

Blod, sved og tårer Finansfolk er vilde med maraton.

Det giver ikke kun afkast på sundheds­kontoen, men pynter også på CV'et. Læs side 20

www.bankpension.dk

Man behøver ikke være bankansat for at eje sin pensionskasse Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn.

Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension.

Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret.

indhold 14 nye erobrere fra nordsøen

14

F øroya Bank har overtaget 12 filialer af Sparbank. Den tidligere skandaleramte bank er blevet et mønstereksempel på fornuftig bankvirksomhed

18 medlemmernes stemme

nye erobrere fra nordsøen

E n fagforening viser altid sin vigtighed i kriser, mener Finansforbundets nye næstformand, 44-årige Solveig Ørteby

20 Fra tyksak til Danmarksmester

Tema: nye krav til rådgivere

28-35

en 36-årige aktieanalytiker Martin Parkhøi smed 25 kilo og blev D Danmarksmester i maraton

23 Løbeglade finansfolk

F lere og flere finansfolk løber maraton, og virksomhederne hjælper gerne de ansatte med fællestræning og tilskud til startnummer

26 godt, vi ingen penge har!

e ansatte i den pengeløse filial af Danske Bank på Frederiksberg er glade D for at arbejde i en filial uden penge

28 TEMA: nye krav til rådgivere

ådgivere skal certificeres, og finansielle produkter skal mærkes, R mener økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen

38 vi har lært at spise bedre

å Finansforbundets Styrk dig selv-kursus ”Spis sundt uden at lave mad” P får deltagerne inspiration til ændringer af deres madvaner

40 køb og salg af varm luft

andlen med CO2-kvoter er ved at være en fast bestanddel af H varesortimentet i de store bankers handelsafdelinger

54 fedt at kende sine kompetencer

E t kompetenceafklaringsprojekt, som Kreds Nordea i tæt samarbejde med banken har arrangeret, er med til at styrke de ansattes motivation til at søge nye udfordringer

det faste

køb og salg af varm luft

40-42

4-12

Nyheder

7

leder

36-37

globalt

43

bankhistorie

44

spørgehjørnet

46

ajour – medlemsstilbud og kredsgeneralforsamlinger

50

arrangementer for ledige og seniorer

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr.3, marts 2010. Næste nummer fredag 9. april 2010• Udgiver: Finans­forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), ­ cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk • Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk • Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest onsdag 17. marts. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Jasper Carlberg

Finans marts 2010

3

Nyheder

❜

Jeg tror kun, det kan lade sig gøre at bevæge sig op gennem systemet ved at blive støttet og hjulpet af chefer, der i det her tilfælde har peget på mig“.

Nyudnævnt Sydbank-direktør Karen Frøsig til Berlingske Business

flere ledige finansfolk kommer i arbejde Der er håb forude for ledige finansfolk. Således viser tal fra FTFA, at mens der i januar 2009 blot var 29 ledige, der kom i arbejde, så har hele 106 ledige fundet vej tilbage til arbejdsmarkedet i januar 2010. Tallene siger intet om, hvor de ledige har fundet job henne.

Den samlede ledighedsprocent er dog ikke faldet. Tvært­imod er den steget kraftigt fra 0,75 procent i januar sidste år til 1,8 procent i januar i år. Det er dog stadigvæk et godt ­stykke under landsgennemsnittet. Ledighedsprocenten på landsplan var således i december 2009 4,3. /SF

Ny kvindelig topchef i Sydbank 51-årige Karen Frøsig bliver Sydbanks nye administrerende direktør fra juni i år. Hun har som den første kvinde i bankens historie været medlem af Sydbanks direktion siden 2008, og hun bliver nu den tredje kvindelige topchef i et C20-selskab. Den nuværende direktør, Carsten Andersen, der bliver 65 år i august, træder tilbage. Han har været i banken siden 1981. Fra 1. juni udgøres ­direktionen i Sydbank, foruden Karen Frøsig, af bankdirektør Preben Lund Hansen og bankdirektør Allan Nørholm. Meddelelsen kommer samtidig med aflæggelsen af et årsregnskab for 2009, som Sydbank kalder tilfredsstillende.

Karen Frøsig er uddannet jurist fra Aarhus Universitet. Hun begyndte sin karriere i den finansielle sektor i 1986 og var først i Privatbanken og senere Topdanmark. I 1991 blev hun ansvarlig for Aktivbankens juridiske funktion og fra 1992 leder af bankens Fællessekretariat. Aktivbanken blev i 1994 overtaget af Sydbank, og året efter blev Karen Frøsig leder af bankens juridiske afdeling.

I Sydbank-direktionen har Karen Frøsig ansvar for Kundeområde, Personale og IT, Betalingsformidling og Forretningsprocesser. /SF

4

Finans marts 2010

Oprejsning til fyrede fleksjobbere Finansforbundet har på vegne af et medlem fået medhold i Ankestyrelsen om, at kommuner ikke må modregne i ledighedsydelsen, når en fleksjobber i forbindelse med en fyring har fået en overenskomst­bestemt fratrædelsesgodtgørelse. Konkret betyder det, at medlemmet skal have over 40.000 kroner udbetalt af sin kommune.

Nogle kommuner vælger nemlig at modregne i ledighedsydelsen, hvis den fyrede fleksjobber har fået en fratrædelsesgodtgørelse efter overenskomsten. Men det har kommunerne ikke ret til, har Ankestyrelsen (tidligere Den Sociale Ankestyrelse) netop afgjort i en sag, som Finansforbundet havde rejst på vegne af et medlem bosat i hovedstadsområdet.

Medlemmet havde mistet sit job i Danske Bank i forbindelse med en stor fyringsrunde sidste år og havde som de øvrige berørte medarbejdere fået udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse efter overenskomsten.

Da medlemmet meldte sig ledig som fleksjobber i sin kommune og skulle til at have udbetalt ledighedsydelse, stoppede den pågældende kommune for udbetalingen i en periode, idet man mente, at fratrædelsesgodtgørelsen skulle modregnes. I første omgang gav det Regionale Beskæftigelsesnævn for Hovedstaden kommunen medhold. Men ­Ankestyrelsen omstødte afgørelsen, da Finansforbundet rejste sagen her. Medlemmet skal derfor have tilbagebetalt et beløb på over 40.000 kroner fra sin kommune. /CJO

nyheder

Flere sager om fyringer af gravide I 2008 og 2009 var der i alt 16 sager, hvor gravide eller ansatte på barsel i finanssektoren er blevet fyret i strid med ligebehandlingslovgivningen. ”Helt uacceptabelt“, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen

”Den straf, der er for at bryde ligebehandlingsloven, står ikke mål med det, som det koster virksomheden at bryde den. Dette er i sig selv bekymrende. I stedet for den økonomiske kalkulering burde virksomhederne værne om ligebehandlingsloven, som jo netop viser respekt for udsatte grupper“.

Foto:Scanpix

Ansatte, der enten er gravide, på barsel eller i fertilitetsbehandling, er beskyttet af den såkaldte ligebehandlingslov. Den siger, at det er forbudt at fyre medarbejdere, hvis de er fraværende på grund af barsel, graviditet, fertilitetsbehandling eller adoption. Men virksomheder i finanssektoren overholder i stigende grad ikke loven. Det viser en gennemgang af sager, hvor gravide eller ansatte på barsel er blevet fyret, og Finansforbundet efterfølgende har vundet over eller indgået forlig med den fyredes virksomhed. I 2007 var der således 0 sager, mens der både i 2008 og 2009 var otte sager per år – altså 16 sager på blot to år.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, kalder stigningen for helt uacceptabel. ”Det tal burde jo være nul. Det er meget bekymrende, at der er en tendens til, at virksomhederne i større grad bevidst bryder loven. Selvom det er krisetider, har arbejdsgiveren stadig et ansvar for at leve op til lovens bestemmelser. Det her handler om ansvarlighed, og det er virksomhederne nødt til at udvise, også i krisetider“, siger forbundsformanden og påpeger, at grunden er kold økonomisk kalkulering.

Utrygge i ansættelsen I en rundspørge om trivsel på arbejdspladsen, som Finansforbundet har foretaget blandt 780 medlemmer i december 2009, svarede 26 procent ja til, at de er bekymrede for at blive arbejdsløse. Finansforbundet får da også markant flere opringninger fra gravide eller ansatte på barsel, der er utrygge i deres ansættelse. ”Deres bekymring er jo desværre reel, når man kigger på den tendens, som vi ser i øjeblikket. Det er jo skræmmende, hvis folk ikke tør få børn eller gå på barsel af frygt for at miste deres arbejde. Det sætter os mange år tilbage som samfund, og ligestillingen, som fagforeningerne har kæmpet for i mange år, er i fare for at gå tabt“, lyder det fra Kent Petersen./SF

Finans marts 2010

5

nyheder

Man kunne komme til at regulere den finansielle sektor tilbage til stenalderen, hvis man for alvor vil forebygge moralsk uansvarlighed. Men mit bedste bud er, at der ikke kommer til at ske meget. Vi vil kun se nogle få symbolske tiltag“.

Harvard-professor Kenneth Rogoff på Finansforbundet og Mandag Morgens Sektorkonference ”This time should be different”

Højesteret sår tvivl om muslimsk finansiering Kampen for at tilbyde muslimske boliglån i Danmark uden betaling af renter fortsætter. En afgørelse i Højesteret den 28. januar gik det muslimske finansieringsselskab Amanah Kredit imod og underkendte deres model for muslimsk boligfinansiering. Højesteret fandt det behandlede skøde for ukonkret. Blandt andet var forløbet af betalingerne ikke præciseret klart nok, og det gjorde, at dommerne erklærede skødet for ugyldigt.

Selvom afgørelsen fra Højesteret underkendte et skøde for at være for ukonkret, føler Amanah Kredit, der for to år siden etablerede sig i Danmark som muslimsk finansieringsselskab, sig ikke truet på eksistensen. "Det undrer mig, hvis det ikke kan lade sig gøre", siger bestyrelsesformand Per Sønderup fra Amanah Kredit, som blev skabt i begyndelsen af 2008 gennem et samarbejde mellem Sparekassen Farsø, Sparekassen Vendsyssel, Sparekassen Hobro og Den Jyske Sparekasse.

Dommen forbyder ikke den muslimske boligfinansiering. Den er ikke principiel. Det er kun det anvendte koncept, der ikke er klart nok. Derfor kæmper Amanah Kredit videre for at finde en løsning på problemet. /JSI

6

Finans marts 2010

Værste fyringsrunde i 134 år Skælskør Bank har fyret 19 af de 102 medarbejdere som følge af ­bankens alvorlige situation. Det er den første massefyring i bankens 134-årige historie.

Kulminationen på en rigtig hård periode for medarbejderne kom torsdag den 28. januar, da 13 medarbejdere mistede deres job. Yderligere seks valgte at tage imod fratrædelsesordninger.

Skælskør Bank har i en længere periode været ude i så voldsomme problemer, at den i en periode var truet på eksistensen. Banken blev efter et rigtigt dårligt regnskab for 2008 reddet på stregen af en kapitaltilførsel og en aktieemission, der også gav adgang til bankpakke 2.

I forbindelse med bankpakke 1 valgte banken at betale med egne aktier.

Dermed blev staten via Finansiel Stabilitet ejer af godt fem procent af Skælskør Bank.

Ledelsen har ifølge tillidsmand Lone Birch været meget åben om ­processen og understreger, at det er funktioner, der er skåret væk, og at det ikke handler om personer.

Udmeldingen er nu, at der er skåret ind til benet, og at forudsætningen for at komme godt fra start i det nye år nu er til stede.

Bankens bestyrelsesformand, Peter Melchior, har desuden bebudet, at banken er åben for en fusion med et andet pengeinstitut. /ET

Konkurs i rekordtempo Blot 40 måneder gik der, fra Capinordic Bank fik sin banklicens, til den blev erklæret konkurs onsdag 10. februar 2010. Velhaverbanken blev skabt i oktober 2006, og året efter havde den en egenkapital på 772 millioner kroner og 70 medarbejdere. Men konceptet holdt ikke, da finanskrisen meldte sig. Onsdag den 10. februar blev Capinordic Bank erklæret konkurs, blot 16 dage efter afskedigelsen af direktør og stifter Lasse Lindblad og 40 måneder efter bankens etablering. 24 medarbejdere er i samme ombæring blevet overtaget af Finansiel Stabilitet./CJO

leder

det er en skævvridning, at kun 24 procent af lederne i finanssektoren er kvinder

mere fokus på ligestilling Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

som ventet blev det ikke til de store lønstigninger, da parterne på industriens område fik en overenskomst på plads 22. februar. Til gengæld ser det ud til, at den nye overenskomst vil bane vejen for fornyet fokus på ligeløn. Industriens parter blev nemlig enige om at indarbejde ligelønsloven i overenskomsten. Parterne har også aftalt at oprette et ligelønsnævn, som skal løse tvister om ligeløn. Det vil sige, at ligelønssager på industriens område frem over skal føres i det fagretlige system. Det nye nævn vil ikke i sig selv betyde mere ligeløn, men det bliver interessant at se, om nyskabelsen vil resultere i, at der rejses flere sager, end vi har set ved de civile domstole. Det kan være med til at øge fokus på ligeløn.

Ligestilling handler ikke alene om ligeløn. En anden udfordring er ligestilling i ledelser. I finanssektoren ser vi en skævvridning, hvor kun 24 procent af lederne i de finansielle virksomheder er kvinder. Det kan og skal der laves om på! Finansforbundet går gerne foran med det gode eksempel, og derfor underskriver vi ”Charter for flere kvinder i ledelse“ – ganske passende 8. marts 2010– som er 100-årsdagen for kvindernes internationale kampdag. Vi forpligter os hermed til at udarbejde en strategi for, hvordan forbundet får flere kvinder i lederjob.

Underskrivelsen markerer startskuddet på et arbejde, der gerne skulle inspirere de finansielle virksomheder i sektoren til også at tilslutte sig chartret. Det er indlysende, at virksomhederne har et kæmpe ansvar for at rette op på skævheden i ledelserne. Mange virksomheder er allerede i gang, og som fagforening vil vi gerne bidrage til at skubbe til udviklingen. Og det skal vi gøre via vores tillidsvalgte ude på virksomhederne. Tillidsmændene kan øve indflydelse i samarbejdsudvalgene, og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan øve indflydelse i bestyrelsen. I sidste ende vil vi gerne kunne se på bundlinjen, at mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret i ledelserne i de finansielle virksomheder. n

Finans marts 2010

7

nyheder

fyringer i otte finansvirksomheder 70 finansansatte i Nykredit, Skælskør Bank, Leasing Fyn, Morsø Bank, GE Money Bank, Capinordic Bank, Capinordic A/S og Diba Bank har siden årsskiftet mistet deres job. Finansforbundets formand, Kent Petersen, advarer mod hovedkuldse fyringer, fordi virksomhederne om få år vil mangle arbejdskraft

70 finansansatte har i løbet af årets første fem uger måttet sige farvel til deres arbejdsplads. Leasing Fyn startede året med at fyre to medarbejdere den 19. januar, herefter fulgte GE Money Bank, der den 21. januar fyrede fire ansatte. Den 28. januar mistede 19 medarbejdere i Skælskør Bank jobbet, heraf seks, som frivilligt har lavet en fratrædelsesordning. I Morsø Bank mistede syv ansatte deres arbejde den 28. januar, samme dag blev

11 ansatte fyret i Capinordic Bank og Capinordic A/S. Nykredit har fyret af to omgange siden årsskiftet. Først fik ni ansatte en fyreseddel den 28. januar. Den 4. februar måtte yderligere syv ansatte sige farvel til deres job.

Samme dag måtte Diba Bank så sige farvel til 11 ansatte.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, finder det bekymrende, at der allerede i årets første måneder har været så mange fyringer.

”Specielt fordi vi kan se, at der ligger flere fyringer ude i horisonten. Vi er godt klar over, at virksomhederne må se på deres omkostninger i en tid som denne, men det er også vigtigt nøje at overveje, hvad det er for en medarbejderstab, man har. For bare to år frem i tiden vil der være mangel på arbejdskraft i sektoren“, siger Kent Petersen.

Når det så er nødvendigt for virksom­ hederne at fyre alligevel, minder forbunds­ formanden virksomhederne om, at ledelsesretten ikke kun handler om at lede og fordele arbejdet. ”Det handler også i høj grad om ansvarlighed. Det er ledelsens ansvar, at fyringerne foregår på en ansvarlig måde, og der laves fornuftige fratrædelsesmuligheder for de fyrede. Og der ser vi desværre stadig virksomheder, der springer over, hvor gærdet er lavest“, siger Kent Petersen.

I alt har over 2.500 finansansatte, siden krisens indtog i Danmark, måttet sige farvel til deres arbejde. /SF

flere tillidsmænd i finansforbundet Flere af Finansforbundets medlemmer vil være tillidsmænd. Således blev 1.210 medlemmer af forbundet valgt som tillidsmænd ved efterårets tillidsmandsvalg. I 2008 blev der valgt 1.186 tillidsmænd.

Der er således kommet 24 nye tillidsmænd i Finansforbundet. Der er dog enkelte steder, hvor der endnu ikke er afholdt tillidsmandsvalg, blandt andet i Nationalbanken.

Ifølge hovedbestyrelsesmedlem og politisk

8

Finans marts 2010

ansvarlig for ”Medlem og Forbund“ Kristian Bengaard er udviklingen et godt tegn, fordi forbundet gerne vil have så mange medlemmer som muligt dækket af en tillidsmand. Han mener, at det er værd at bemærke, at ledelsen har mulighed for at gøre indsigelser mod valg af en tillidsmand, idet valget af tillidsmænd skal være blandt anerkendte og dygtige medarbejdere. Ved dette valg har der dog ikke været gjort en eneste indsigelse. Det

betyder, at alle 1.210 nyvalgte tillidsmænd er valgt af kollegerne og anerkendt af ledelsen. ”Det må siges at være en god start for arbejdet som tillidsmand. For os er det naturligt, at vores medlemmer får den gode service, det er at have en tillidsmand med Finansforbundet i ryggen“, siger Kristian Bengaard.

Samtidig håber han, at der iblandt de nye ­tillidsmænd er nogle it-folk og akademikere. /KH

nyheder

store forskelle i bankrådgiveres viden om investeringsbeviser Det er ikke alle kunderådgivere, der har styr på investeringsbeviser. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, peger på behovet for en mærkningsordning for denne gruppe er der typisk tale om viden på et mere generelt og overordnet niveau. I den tredje gruppe kan det ligefrem virke som om, de har svært ved at forstå det, de selv formidler.

Hos Finansforbundet mener næstformand Michael Budolfsen, at undersøgelsen viser, at der er behov for en mærkning af finansielle produkter. ”Problemstillingen er primært, at produkterne bliver for komplicerede. Derfor skal der være en varedeklaration med kompleksitet og risikomærkning på produkterne“, siger Michael Budolfsen.

Han angriber samtidig undersøgelsen for

En inspektion foretaget af Finanstilsynet blandt almindelige kunderådgivere i oktobernovember 2009 viser, at der er problemer med vidensniveauet om investeringsbeviser.

Finanstilsynet har undersøgt vidensniveauet hos 12 rådgivere fra forskellige pengeinstitutter.

Rapporten inddeler kunderådgiverne i tre grupper. Den ene gruppe kunderådgivere har god viden om investeringsforeninger, god paratviden, og først når samtalen bevæger sig ind på meget tekniske forhold, har denne gruppe svært ved at svare uddybende. Den anden gruppe kunderådgivere har nogen paratviden om investeringsforeninger, men

at være meget spinkel. Kun 12 kunderåd­ givere deltog, så han advarer mod at drage forhastede konklusioner for hele sektorens uddannelsesniveau. ”En samtale med 12 almindelige rådgivere fra tilfældigt udvalgte filialer bliver forhåbentlig ikke grundlaget for Finanstilsynets eller lovgivernes beslutninger“, siger Michael Budolfsen.

Han peger også på, at bankerne har brugt store millionbeløb på at udvikle støttesystemer til kunderådgiverne, så risikoen for fejl bliver minimeret./JSI Læs mere om mærkning af finansielle produkter i temaet på side 28

* koster kun alm. sms-takst.

Sms* finans til 1969 og hør mere!

394 kr FTF-A

397 kr FRIE FUNKTIONÆRER

408 kr ASE

411 kr DANSKE LØNMODTAGERE

HK 417 kr

KRIFA 421 kr

429 kr FOA

Også på prisen er din a-kasse en fordel

Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk

Finans marts 2010

9

nyheder

Hjemmearbejde opleves som et privilegium

Danskerne flygter fra

multimedieskat Omkring 130.000 lønmodtagere har, ifølge en undersøgelse foretaget af Greens Analyseinstitut for dagbladet Børsen, afleveret deres arbejdsgiverbetalte multimedier for at undgå beskatning.

Undersøgelsen viser, at mere end hver tredje bliver ramt, og at en stor portion lønmodtagere allerede har taget konsekvensen af multimedieskatten og fravalgt de arbejdsgiverbetalte multimedier.

Ud af de 61 procent af lønmodtagerne, der ikke rammes af multimedieskatten, er 9 procent sluppet for beskatningen ved at aflevere deres multimedier tilbage til arbejdsgiveren ved årsskiftet. Det svarer til 130.000 lønmodtagere.

banker slår pjalterne sammen De to krakkede banker EBH Bank og Løkken Sparekasse fusionerer nu. De to banker har siden oktober 2009 haft kontorfællesskab i Aalborg og tager nu det sidste skridt mod en fusion, når der afholdes generalforsamlinger i bankerne i april. Forslaget om at fusionere de to banker kommer, fordi det vil være en mere omkostningseffektiv løsning for begge parter, hedder det i en pressemeddelelse. Bankerne fortsætter under navnet EBH Bank, og Erik B. Hansen, der var direktør i EBH Bank, fortsætter som direktør for den nye fusionerede bank. /SF

10

Finans marts 2010

Mange lønmodtagere arbejder videre bag computeren, når de er kommet hjem. Den største arbejdsmiljømæssige udfordring er at sætte grænser mellem arbejde og fritid, og samtidig har meget få fokus på det fysiske arbejdsmiljø i medarbejdernes hjemmekontor.

Det er nogle af de væsentlige konklusioner i et tema fra Magasinet Arbejdsmiljø.

Næsten 800.000 beskæftigede eller over en fjerdedel af alle, udfører en del eller alt deres arbejde i hjemmekontoret. Det er en stigning på over en tredjedel de seneste ti år. Men ifølge professor Helge Søndergaard Hvid, Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv, Roskilde Universitetscenter, har antallet af hjemme­ arbejdende danskere efter hans opfattelse nu nogenlunde fundet sit leje.

En undersøgelse, Ugebrevet A4 offentliggjorde tidligere på året, viser, at muligheden for at arbejde hjemme stiger i takt med både løn og uddannelse. 61 procent af højere funktionærer har mulighed for at arbejde hjemme hele og halve dage. Samme mulighed har 42 procent af lavere funktionærer, mens det kun gælder 15 procent af faglærte og 9 procent af ufaglærte.

Ifølge chefkonsulent Jeremy Millard, Teknologisk Institut, viser forskningsresultater, at produktiviteten stiger ved hjemmearbejde i op til 13 dage per måned, men herefter begynder produktiviteten at dale. Det skyldes blandt andet manglende kontakt med kollegerne samt den manglende føling med, hvad der foregår på arbejdspladsen. Men både virksomhed og ansatte mister også muligheden for at udveksle viden og erfaring, hvis man aldrig er på arbejdspladsen.

Helge Søndergaard Hvid siger, at den arbejdsgiverbetalte hjemmearbejdsplads aldrig rigtig er slået igennem. Han tror ikke rigtig på den model, ligesom hjemmearbejdere heller aldrig udviklede sig til det proletariat, man på et tidspunkt forudså. /ET

UDBYG DIN INVESTERINGSVIDEN

BLIV EKSAMINERET FINANSRÅDGIVER I INVESTERING Få værktøjer til at vurdere om de finansielle markeder er højt eller lavt prisfastsat, så din rådgivning kan tage udgangspunkt i de forventninger, der ligger i markedet.

Hjælp dine kunder med at optimere afkastet og minimere risikoen ved at: - sammensætte investeringen rigtigt - benytte kontracykliske investeringsværktøjer Lær at bruge værktøjerne i rådgivningen, så kunderne ser dig som en kompetent sparringspartner i stedet for sælger.

Kom på forkant med udviklingen - tilmeld dig Eksamineret finansrådgiver - Investering på www.finansudd.dk - husk, det er valgfrit at blive certificeret.

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

nyheder

mere regulering i finanssektoren Budskabet på Finansforbundet og Mandag Morgens store sektorkonference ”This time should be different” var, at der skal ske ændringer i sektoren. Ulrik Nødgaard fra Finanstilsynet bebudede tidligere indgreb mod bankerne, mens de internationale eksperter havde de dystre toner fremme om fremtiden Foto: Stig Stasig

Ulrik Nødgaard

Det var de store kanoner, både nationalt og internationalt, som Finansforbundet kunne byde velkommen på Applebys Plads onsdag den 3. februar til den store sektorkonference ”This time should be different“, som Finansforbundet afholdt i samarbejde med Mandag Morgen. Den internationalt anerkendte økonom Kenneth Rogoff fra Harvard University og OECD’s vicedirektør, Adrian Blundell-Wignal, var blandt talerne. Men også økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, og landechef i Nordea Peter Schütze var blandt de talere, de 125 specielt inviterede gæster kunne høre.

Når Finansforbundet valgte at arrangere konferencen om finanskrisen – i samarbejde med Mandag Morgen – er det, fordi forbundet er meget aktiv i debatten omkring reguleringen af sektoren. ”Nogle af vores værdier i Finansforbundet er dialog og ansvarlighed. Vi føler os ansvarlige for at give vores bidrag til vejen ud af krisen, og vi ønsker, at dette skal ske i dialog med jer alle“, sagde Finansforbundets formand, Kent Petersen, i sin velkomsttale på konferencen.

12

Finans marts 2010

Ulrik Nødgaard fra Finanstilsynet lovede hur­ tigere handling fra Finanstilsynets side fremover. ”Vi vil se på, hvornår det er, man påtager sig store risici – som ikke er i strid med loven – men som kan udvikle sig til noget grimt længere henne ad vejen. Hvor vi tidligere alene har haft til opgave at påse, at loven overholdes, skal vi have mere fokus på finansiel stabilitet og tillid til de finansielle virksomheder“.

Finanstilsynet har fået udvidet sine beføjelser og fået tilført ekstra ressourcer i størrelsesordenen 25 millioner kroner fra regeringen og Folketinget. Ulrik Nødgaard hæfter sig især ved de styrkede indgrebsmuligheder. ”Vi vil gerne have mulighed for at gribe ind, når et institut er på vej hen mod kanten, og ikke først når det hænger ud over kanten til afgrunden“, sagde Ulrik Nødgaard og henviste til Roskilde Bank-sagen, hvor bankens ledelse kunne affeje Finanstilsynets løftede pegefingre med ordene om, at ”det ikke er ulovligt at vokse kraftigt“.

Krisen er ikke ovre Økonomi – og erhvervsminister Lene Espersen talte på konferencen om, at det er regeringens førsteprioritet at sikre vækst, beskæftigelse og et sundt finansielt marked.

Og det skal ske gennem fem hovedpunkter: Øgede kapitalkrav, øget tilsyn, ændret aflønningsstruktur, bedre kundebeskyttelse og strammere krav til kvaliteten af finansielle virksomheders ledelse.

Men skulle nogen tro, at den økonomiske krise er forbi, så kunne Kenneth Rogoff, der i syv år har forsket i økonomiske kriser, lukke luften ud af den optimistiske ballon. ”Der er godt nok små tegn på lys forude, men vigtige indikatorer, som arbejdsløsheden og huspriserne, viser, at der er lang vej igen.

Den overvejende grund til, at udviklingen på overfladen ser ud til at gå den rigtige vej, er, at staterne stort set nu garanterer alt. Det betyder på den anden side, at en voksende statsgæld lurer som et stort problem i horisonten“, sagde Kenneth Rogoff til konferencens deltagere./JSI + CJO + ET Læs mere på thistime.dk

Geninvester dit udbytte Når du investerer gennem en investeringsforening, er det vigtigt at huske, at afkast og udbytte ikke er det samme. I modsætning til afkastet fortæller udbyttet nemlig ikke nødvendigvis noget om, hvor succesfuld din investering har været. En investeringsafdeling kan godt have et stort afkast uden at udbetale udbytte, og det omvendte kan også være tilfældet.

Udbetaling af udbytte kan rykke ved sammensætningen af dine investeringer. Ved at geninvestere dit udbytte fastholder du balancen i dine investeringer, så den fortsat passer til dit temperament.

Og dermed sikrer du, at din risiko- og afkastprofil fortsat er intakt.

Du kan læse meget mere om forskellen på afkast og udbytte på udbytte.sparinvest.dk.

Om Sparinvest Sparinvest er en uafhængig udbyder af langsigtede og stabile investeringsprodukter. Vores produkter udbydes til private og institutionelle investorer i Danmark og i 15 andre lande i Europa. Sparinvests produkter kan handles via landets pengeinstitutter, der samtidig står for rådgivning af private investorer.

overtagelse

nye erobrere fra

Nordsøen

14

Finans marts 2010

Den før så skandaleramte Føroya Bank har rejst sig fra støvet og er nu klar til at erobrere nye territorier. I første omgang gælder det 12 filialer af Sparbank. ”Vi ser gode vækst­ muligheder i de områder, hvor filialerne ligger“, siger bankdirektør Janus Petersen Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Islændingenes mislykkede opkøbstogt i Danmark er et overstået kapitel, men nu kommer færingerne i en lille udgave i den finansielle sektor. Det er Føroya Bank, der har opkøbt 12 filialer fra Sparbank, heraf ni i Danmark og tre i Grønland.

Føroya Bank har betalt et samlet beløb på 335 millioner kroner. Den forøger sit udlån med 3,9 milliarder kroner til 11,6 milliarder kroner, og med overtagelsen af de 136 medarbejdere har den lidt over 350 ansatte. ”Det var vigtigt for os, at det var ordentlige engagementer, vi gik ind i. De filialer, vi har overtaget, har sunde porteføljer.

De er bedre, end hvis vi havde overtaget filialer fra en bank, der er gået fallit. Også selv om de var renset ud af Finansiel Stabilitet“, siger direktør i Føroya Bank, Janus Petersen.

På Færøerne har Føroya Bank en markedsandel på lidt over 40 procent, så en ekspansion skulle ske uden for det lille ørige. Føroya Bank blev i efteråret 2009 sat i forbindelse med et muligt opkøb af filialer i Fionia Bank, men er nu endt med de 12 filialer fra Sparbank.

Janus Petersen ser de nye filialer som en vigtig del af ­bankens fremtidige udvikling. ”Det har været meget vigtigt for os, at vi kan se en fremtid i tingene. Vi har købt en platform, vi kan udvikle videre på. Vi ser gode vækstmuligheder i de områder, hvor de Sparbank­ filialer, vi har købt, ligger“, siger Janus Petersen.

Filialerne ligger i større byer i den sydlige og østlige del af Jylland samt på Fyn, foruden de tre filialer på Grønland. Da Føroya Bank ikke i forvejen er på det danske marked, vil overtagelsen umiddelbart ikke komme til at koste arbejdspladser ifølge direktøren.

Finans marts 2010

➼ 15

overtagelse

➼ ”Vi har tænkt os at udvikle banken, så det med afskedigelser er ikke noget, vi har brugt kræfterne på“, siger Janus Petersen, der har siddet i direktørstolen siden 2005.

Fra skandalebank til mønstereksempel Den færøske bank er måske mest kendt i offentligheden for at være en del af den såkaldte ”Færøbank-sag“ tilbage i begyndelsen af 1990’erne. Færøerne blev ramt af en økonomisk krise, hvor bruttonationalproduktet faldt med omkring en tredjedel. Det gav Føroya Bank så store tab, at den kollapsede. Danske Bank, der var hovedaktionær, overdrog banken til det færøske landsstyre i 1994. Efterfølgende var der kontroverser om værdiansættelsen af banken. Der dukkede nye tab op, og det gjorde, at det færøske landsstyre sagsøgte Danske Bank for over en milliard kroner. Parterne indgik dog forlig i 2000, hvor Danske Bank betalte 300 millioner kroner, men understregede, at de ikke mente at have foretaget sig noget ansvarspådragende. Det satte det endelige punktum i sagen.

For Føroya Bank betød det, at den indtil 2007 var en ­statsbank, der var ejet af landsstyret. Den færøske økonomi er siden 1990’erne blevet forbedret kraftigt, hvilket sammen med en konservativ drift har genrejst Føroya Bank. I 2007 blev banken sat på aktier, men landsstyret ejer stadig omkring en tredjedel af Føroya Bank. Et offentligt ejerskab tilsvarende det flere danske banker oplever nu som følge af bankpakke II. Det offentlige har dog kun ti procent af stemmerne, så Janus Petersen mener ikke, at de reelt øver indflydelse på bankens drift i dag.

Under Janus Petersens forgænger, Jørn Astrup Hansen, blev solvensen konstant holdt højt, hvilket er en af de lærdomme, banken har taget med sig fra krisen i 90’erne. Derfor har de også valgt at låne over 200 millioner kroner i bankpakke II for at finansiere købet af Sparbankfilialerne, selvom de måske kunne klare det uden lånene. ”Vi er ikke en stor bank. Så vi er mere følsomme for udsving og må tage mindre risici“, siger Janus Petersen.

Offentligt ejerskab utaknemmeligt De 13 år fra 1994 til 2007 var Føroya Bank således en statsbank. Den var ejet af en offentlig fond, der stod for at udpege bestyrelsen. Janus Petersen kom til Føroya Bank netop i 1994.

Så han har oplevet banken i både statseje og privateje. ”Der er ingen forskel i den daglige drift. Men udviklingsmulighederne var begrænsede af, at der var en speciel ejer, der ikke var interesseret i vækst eller at hente ny kapital ind“, fortæller Janus Petersen om den bestyrelse, der styrede banken.

Selvom politikerne ikke var en del af bestyrelsen, var der til tider en heftig debat i Færøerne om bankens rolle. Flere politi-

16

Finans marts 2010

kere så gerne, at banken var mere vækstvenlig og satte gang i ­samfundet i stedet for en bankmæssig tilgang, hvor man kiggede på risiciene. ”Offentligt ejerskab er utaknemmeligt. Fordi ejerne ikke driver virksomheden med indtjening for øje, men ofte ser andre hensyn, som banken burde tage. Så der kom ofte kritik“, siger Janus Petersen.

I forholdet til bestyrelsen blev det dog aldrig et reelt ­problem. Samme opfattelse har formanden for Personale­ foreningen i Føroya Bank, Kenneth Samuelsen. ”Landsstyret blandede sig ikke i det daglige arbejde. De var tilfredse med at komme en gang om året til generalforsam­ lingen og fik x-antal millioner tilbage“, siger tillidsmand Kenneth Samuelsen.

Medarbejderne mærkede ikke meget til, at de var ansat i en statsejet bank. De blev dog indimellem drillet i privatlivet med at være offentligt ansatte, hvilket ikke var deres egen opfattelse.

Der er dog sket visse ændringer siden privatiseringen.

Antallet af filialer blev reduceret fra 23 til 9, og arbejdstempoet er steget. ”Der skal gås mere til den. Der skal løbes hurtigere fra år til år. Målsætningerne skrues i vejret hvert år, og det er noget, folk kan mærke i dagligdagen“, siger Kenneth Samuelsen.

Så de nye medarbejdere i de tidligere Sparbankfilialer skal ikke forvente afslappet ø-tempo i hverdagen. n

Filialer som Sparbank har solgt til Føroya Bank Kolding, Horsens, Vejle, Esbjerg, Varde, Odense, Haderslev, Skanderborg, Silkeborg, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Filialen i Ålborg er solgt til Sparekassen Hobro.

Nøgletal for Føroya Bank, 2008

› › › › ›

Indlån: 5.585 milliarder kroner Udlån: 7,746 milliarder kroner Overskud: 200,2 millioner kroner Egenkapital: 1,562 milliarder kroner Solvens: 21,1 procent

Føroya Bank lånte 204 millioner kroner i bankpakke II. Det bragte solvensen op på cirka 25 procent.

overtagelse

ansatte glæder sig over at blive solgt Mundvigene vender opad hos de ansatte i de 12 filialer, Sparbank har solgt Føroya Bank. De glæder sig over at blive købt af en bank, der ikke er på det danske marked i forvejen

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Christer Holte

Da beskeden om, at Sparbank havde solgt Sparbankfilialen i Esbjerg sammen med 11 andre filialer, kom mandag den 8. marts, var det som en stor overraskelse for privatkunderådgiver Dennis Falkenhøj, der til daglig arbejder i filialen. ”Det er ikke noget, vi har haft en fornemmelse af skulle være under opsejling. Så alt har været som normalt, indtil vi fik beskeden mandag morgen“, fortæller Dennis Falkenhøj Men selvom det betyder farvel til den arbejdsplads, han har været på de seneste fire år, så er det ikke med triste miner, han nu skifter arbejdsplads. ”Hvis vi var blevet overtaget af en bank, der havde en filial på den anden side af gaden, så var situationen anderledes. Så ville vi sikkert skulle lægges sammen, og det ville sikkert koste arbejdspladser. Der ligger nogle muligheder i, at det er en helt ny bank, der vil ind på markedet“, siger Dennis Falkenhøj.

Den samme optimisme har hans kollega, privatkunderåd­ giver Sabrina Nørgaard Pedersen. ”Først blev jeg lidt nervøs, men da vi så fik at vide, hvilken bank det drejede sig om, så tænkte jeg, at det lød rigtig spændende“, fortæller Sabrina Nørgaard Pedersen.

Sparbank med hovedsæde i Skive begrunder salget med en ændring af strategien i retning af mere fokus på lokalområdet i Midt- og Vestjylland og Århus og København. Men der er ingen tvivl om, at salget af filialerne også gavner Sparbanks solvens. Pengeinstituttet forventer et underskud på 90-95 millioner kroner i 2009-regnskabet.

Tre millioner per medarbejder Generelt har derværet en meget positiv indstilling til over­ tagelsen. Både i filialen i Esbjerg, men også i de øvrige filialer, ifølge fællestillidsmand Rikke Henriksen.

Selv de medarbejdere, der har været i Sparbank i Esbjerg i omkring ti år, ser lyst på situationen. Ikke fordi de var utilfredse med Sparbank, men fordi overtagelsen tilsyneladende ikke kommer til at koste arbejdspladser. ”Alle har en positiv indstilling, og folk frygter ikke at miste deres job. Det er en ny bank, så de kan ikke undvære deres personale“, fortæller Sabrina Nørgaard Pedersen.

Dennis Falkenhøj og Sabrina Nørgaard Pedersen glæder sig over salget af Sparbankfilial til Føroya Bank

Direktør Janus Petersen fra Føroya Bank orienterede samme dag, som beskeden om frasalget kom, de nye Føroya Bankmedarbejdere om overtagelsen på et fællesmøde i ­Fredericia.

Han tilkendegav blandt andet, at medarbejderne kunne forvente at bevare deres jobområder. ”Janus Petersen sagde, at han havde givet tre millioner kroner per ansigt, så vi må ud at arbejde“, smiler Sabrina Nørgaard Pedersen.

Hun håber, at overtagelsen ligefrem kan skabe nye arbejdspladser. ”Vores filialservice i Sparbank i Skive rykker ikke med over, så det kan ske, at der bliver ansat flere. Det kan vi håbe”, siger Sabrina Nørgaard Pedersen.n

Finans marts 2010

17

ny næstformand

medlemmernes

stemme

Fagforeninger viser deres vigtighed i kriser, og det er Finansforbundets vigtigste opgave lige nu at være stemme for alle de menige finansfolk, der ikke selv har en chance for at modsvare den kritik, som hagler ned over dem i øjeblikket. Det mener Finansforbundets nye næstformand, Solveig Ørteby, der ikke er bange for at tage arbejdshandskerne på og kæmpe for medlemmernes vilkår og rettigheder Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

”Du har fanden gal’me mig at melde dig ind i fagforeningen nu, ellers kommer vi efter dig med køller, den dag vi strejker“.

Det var den besked, den dengang 23-årige ­Solveig Ørteby fik, da hun som ganske ung rykkede teltpælene op og flyttede fra Esbjerg til København for at starte i den hedengangne Bikuben – nu Danske Bank. Beskeden, som hun fik af en kollega, var ganske vist sagt halvt i spøg. Men Solveig Ørteby ville ikke lade sig true til at melde sig ind.

Så hun forblev i trods ikke-medlem.

Det var dog kun nogle få måneder. For den daglige leder i banken syntes, at Solveig Ørteby ville være en alle tiders tillidsmand og opfordrede hende derfor til at stille op, fortæller den i dag 44-årige Solveig Ørteby, der blandt andre kan takke sin gamle direktør for den stol, hun sidder på i dag som nykonstitueret næstformand i Finansforbundet. ”Han bakkede utrolig godt op omkring tillidsmandssystemet og mig som tillidsmand. Det betød, at jeg havde rum til at leve op til tillidsmandens rolle.

At han respekterede mig som tillidsmand, var utrolig vigtigt, for det betød, at de ansatte også havde tillid til mig“, fortæller Solveig Ørteby.

Turbulente år I sin tid som tillidsmand har Solveig Ørteby oplevet talrige fusioner. Både dem, hvor den virksomhed, hun arbejdede i, var de store, men også den anden vej rundt, som da Danske Bank overtog BG Bank i

18

Finans marts 2010

sin tid. Hun har oplevet rundt regnet 7.000 med­ arbejdere, der har mistet deres job igennem tiderne ved sparerunder. Hendes ilddåb som tillidsmand kom i starten af 90’erne, hvor krisen kradsede ligesom i dag. Der oplevede hun den første store fyringsrunde, hvor 20 procent af medarbejderne skulle afskediges, hvis der ikke kunne findes frivillige. ”Det var der heldigvis, men det var hårdt. Vi havde en rigtig god dialog, og hver eneste person blev diskuteret, og vi fandt individuelle løsninger for alle dem, der ville gå frivilligt. De fik nogle rigtig fede fratrædelsesordninger. Sådan er det jo desværre langtfra i dag“, påpeger Solveig Ørteby.

Det er da også en kæphest for Solveig Ørteby, at netop afskedigelsespolitikken i virksomhederne foregår i samspil mellem den faglige organisation og virksomheden. ”Man kan sagtens finde løsninger for fyrede medarbejdere på en ordentlig måde i stedet for at ty til panikløsninger, som det er tilfældet mange steder i dag. Ledelsen er nødt til at udvise ansvarlighed, selvom det er krisetider – det var det også i starten af 90’erne, men det betød ikke ringere vilkår for de fyrede“, siger Solveig Ørteby.

Netop krisen er Finansforbundets helt store udfordring. For det er i krisetider, at en fagforening skal vise sit værd. ”Vi skal være helt fremme og være med til at sætte den politiske dagsorden til gavn for medlem-

merne. Det er vores fornemmeste opgave at beskytte deres vilkår og rettigheder. Mange skælder ud på den almindelige bankrådgiver i øjeblikket.

Men en menig bankmand eller -kvinde har ikke mulighed for selv at forsvare sig. Det er vores opgave“. n

Min hobby er mit arbejde Privat er Solveig Ørteby gift med Martin, der er sproglærer. Deres barn er en sort labrador ved navn Dixie. Selvom Solveig Ørtebys fagpolitiske karriere ofte kræver, at hun er meget væk fra hjemmet, tager husbonden det med ophøjet ro. ”Han kan godt lide, at han har en kone, der er udadvendt, bare han ikke skal være det. Han siger, at hvis bare jeg er glad, så er han glad“, fortæller Solveig Ørteby.

Selvom Solveig Ørteby bebuder, at hun ikke har andre særlige hobbyer end sit arbejde, har hun dog en stor forkærlighed for engelske og svenske krimier. Og så tager hun og en flok tidligere kvindelige tillidsmandskollegaer til Polen for at nyde et wellness-ophold to gange om året.

Blå Bog

› Vokset op i Esbjerg, som datter af den tidligere sparekassedirektør i Bikuben i Esbjerg

› Startede som elev i Den Jyske

Sparekasse i 1983 i Grindsted

› Rejste til København i 1986,

hvor hun fik arbejde i Bikubens (senere Danske Bank) forvaltningsafdeling

› Blev tillidsmand i 1988 – blot 23 år gammel

› Kom i Danske Kreds-bestyrel-

sen i 1997 som menigt medlem

› Samme år blev hun valgt ind i

BG Banks bestyrelse som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. En post, hun fortsatte i efter fusionen mellem BG Bank og Danske Bank, og som hun har siddet i, lige indtil hun blev valgt som næstformand for Finansforbundet

› I 2003 blev hun valgt som

næstformand i Danske Kreds

› I 2010 bliver hun næstformand for Finansforbundet

Finans marts 2010

19

maraton

”Fra min tid med tennis og badminton vidste jeg, at jeg var udhold­ende.

Men jeg havde ingen idé om, at jeg kunne løbe på den måde“.

Af Birgitte Aabo Foto: Jacob Carlberg

20

Finans marts 2010

Fra tyksak til Danmarksmester For seks år siden fik aktieanalytiker Martin Parkhøi et sæt løbetøj i fødselsdagsgave. Da han kom i gang med at bruge det, greb løbeglæden ham i en sådan grad, at han tabte 25 kilo og blev Danmarksmester i maraton

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

I lang tid havde Martin Parkhøi selv svært ved at fatte, at han vandt DM i maraton i 2008. Han havde ellers vænnet sig til et spejlbillede, der viste en tyksak på 96 kilo med et BMI på 29.

En overvægt, der kom af usund livsstil med meget og stillesiddende arbejde som aktieanalytiker, kombineret med for mange øl og fastfood efter arbejdstid. Men det ændrede sig radikalt, da han fik et sæt løbetøj af sine venner i 30-års fødselsdagsgave. ”Det var vist ment som en pæn hentydning. Jeg dyrkede ingen form for motion og havde ikke gjort det, siden jeg spillede tennis og badminton som helt ung“, fortæller 36-årige Martin Parkhøi, der arbejder hos Danske Bank i Laksegade i København og som regel ankommer til adressen i løbetøj tidligt om morgenen.

Det sæt løbetøj, han fik i fødselsdagsgave, var han ellers længe om at tage i brug. Fire måneder lå det, før han fik taget sig sammen til at tage det på. Motivationen var udelukkende et vægttab, men da han først kom i gang, fandt han ud af, at han også kunne lide at løbe. Samtidig lagde han sine kostvaner om, og tilsammen gav det markante resultater. På fire måneder tabte han 16 kilo og gennemførte sin første halvmaraton i så fin stil, at han besluttede sig for også at nappe en maraton,

som han til sin egen overraskelse klarede på under tre timer.

Dagen efter meldte han sig med en kollega til Berlin Marathon og gennemførte på godt 2 timer og 46 minutter. ”Fra min tid med tennis og badminton vidste jeg, at jeg var udholdende. Men jeg havde ingen idé om, at jeg kunne løbe på den måde“, siger Martin Parkhøi.

Uvirkeligt Siden opnåede han lidt blandede resultater, men i 2007 blev han nummer fem i Copenhagen Marathon efter at have trænet med en GPS, der pressede ham til at yde mere end tid­ ligere, fordi der gik sport i at slå gårsdagens tid. Placeringen betød, at han begyndte at træne seriøst – meldte sig ind i løbeklubben Sparta og fik både løbemakkere og træner. Efter at have ­vundet flere halvmaratoner vandt aktieanalytikeren i 2008 Danmarksmesterskabet i tiden 2:24:57. ”Det var uvirkeligt for mig. Det var ikke længe siden, jeg havde været vant til at være overvægtig og aldrig dyrkede motion. Nu stod jeg som Danmarksmester, blev interviewet til tv om sejren og blev tjekket af dopingkontrollen – den var selvfølgelig negativ“, fortæller Martin Parkhøi, der i dag er 25 kilo lettere, end da han begyndte at løbe.

Finans marts 2010

➼ 21

maraton

➼

Efter sejren var han dog lige ved at sætte sin løbeglæde over styr. I en periode løb han nemlig så intenst, at han fik en betændelse i hoften og var tvunget til at holde pause i to måneder. ”På det tidspunkt var det klart for mig, at det var ved at blive for meget. Jeg havde træner på og følte mig forpligtiget til at løbe mere, end jeg havde lyst til. Derfor besluttede jeg mig for at tage over og styre min træning selv igen”, forklarer Martin Parkhøi.

Transporttid er løbetid Han løber stadig 8-10 gange om ugen. Cirka 120 kilometer bliver det til. At han kan nå det, ved siden af arbejde og parforhold, skyldes, at han omdanner transporttid til løbetid.

Normalt løber han til og fra sin bopæl i Charlottenlund fire dage om ugen; den femte dag transporterer han skiftetøj. ”Jeg løber som regel senest kl. 7. På det tidspunkt er trafikken ikke så voldsom. Jeg har omkring ni kilometer herind, og det tager 32-33 minutter for mig at løbe dem. Det er ikke meget mere, end det ville tage mig at tage offentlige transportmidler“, konstaterer aktieanalytikeren, der aldrig løber om lørdagen.

Sin samlever mødte han først, efter at han var blevet grebet af løb, så hun er vant til, at kun lørdag er fredet. ”Hun har aldrig oplevet mig anderledes. Og hun har ikke noget imod, at jeg ikke er ødelagt af tømmermænd i weekenden”.

For alkohol passer ikke ind i et løbeprogram som Martin Parkhøis. Kollegerne, som han tidligere drak øl med, har kommenteret den nye Martins livsstil indimellem. ”Men i takt med at jeg begyndte at få resultater ud af det, forstummede kritikken. Det er ikke for at prale, men mine kolleger, venner og familie synes jo også, at det er flot, hvad jeg har opnået“, siger Martin Parkhøi, der ikke selv savner at drikke alkohol. ”Det eneste, jeg kan savne, er at deltage i en fodboldkamp sammen med vennerne, som jeg gjorde før i tiden. Det afstår jeg fra, for det er for ærgerligt at få en skade ved en anden aktivitet, når man lægger så meget i løbetræningen“.n

22

Finans marts 2010

Træn til maraton Hvis du overvejer at gennemføre en maraton, får du brug for et træningsprogram. Der findes mange på nettet – nogle strækker sig over et halvt år, andre har et program på 12 uger. Hvilket program der passer til dig, er afhængigt af, hvilket resultat du vil opnå. Er det tilstrækkeligt at gennemføre, eller vil du løbe under en bestemt tid? Det har selvfølgelig også betydning, hvilken form du er i, når du går i gang – om du plejer at løbe regelmæssigt, eller om du starter helt fra bunden.

Eksempler på løbesider med maratonprogram:

› www.marathonsport.dk

Mange løbeprogrammer, heriblandt tre forskellige maratonforløb af 16 ugers varighed for nybegyndere, letøvede og øvede.

› www.marathon.dk

Blandt andet programmer for maratondebutanter og maraton for den ambitiøse løber.

› www.motionslob.dk

Blandt andet program, der fører dig fra ti kilometer til maraton på 12 uger.

Gode råd til nye maratonløbere

› Vælg ikke altid de samme ruter. › Skift løbesko i tide, og løb ikke i den samme model hver gang (en løbesko holder cirka 1.000 km).

› Undgå at løbe for meget på asfalt. › Løb ikke hurtigere, end du kan holde tempoet hele vejen.

Kilde: marathonsport.dk

Løbeglade finansfolk Stadig flere finansfolk løber maraton. Nogle hjulpet godt på vej af arbejdspladser, der giver tilskud til startnumre og arrangerer fællestræning. Og det giver afkast at løbe, ikke bare på sundhedskontoen, men også karrieremæssigt

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

Klokken er 5.30, og dynerne varmer stadig det meste af Danmarks befolkning. På Frederiksberg svinger den 33-årige seniorøkonom Signe Stenholt Winther resolut benene ud af sengen og gør sig klar til en af ugens tre løbeture. Det er vigtigt, at hun passer dem omhyggeligt, hvis hun skal være kampklar til sin første maraton – og det er hun opsat på at være. ”Jeg glæder mig, selv om jeg regner med, at det bliver hårdt. Men jeg plejer at løbe regelmæssigt og er vant til at gøre det fra morgenstunden, så jeg kan være tilbage, inden resten af familien står op. Det er den måde, jeg bedst kan forene en travl hverdag med børn og arbejde med træning. Forskellen er, at turene er længere, end jeg er vant til, nu da jeg træner til maraton. Så jeg er nødt til at stå tidligere op“, fortæller Signe Stenholt Winther.

Hun er blandt de 128 Nykredit-ansatte, der har sagt ja tak til tilbuddet om at deltage gratis i Copenhagen Marathon. Tilbuddet hænger sammen med, at Nykredit er ny hovedsponsor for løbet og derfor forsøger at motivere så mange som muligt til at sætte i løb, når startskuddet lyder 23. maj kl. 9.30.

Arrangørerne håber, at de vil få selskab af et rekordstort løbefelt. 15.000 i løbesko er det erklærede mål.

trækker dog stadig – som i den øvrige befolkning – kortere løb. Men interessen for maraton er markant. Hos Danske Bank vurderes det, at der alene i Københavnsområdet er over 100 ansatte, der som privatpersoner stiller op til maratonløb rundt omkring.

Og mange flere er parat til at tage imod udfordringen, hvis de bliver hjulpet på vej, tyder deltagerantallet hos Nykredit på.

Ud over startnumre tilbydes de ansatte et forløb med en træner, der står for undervisning i løbeteori og organiserer fællestræning. Det tilbud har Signe Stenholt Winther valgt at tage imod. ”Jeg har løbet halvmaraton tidligere og havde haft overvejelser om at gå efter en hel maraton. Så da vi fik tilbuddet, var jeg ikke i tvivl om, at så skulle det være nu. Det er lettere at bevare motivationen, når man indgår i et fællesskab“, konstaterer seniorøkonomen, der også har knyttet nye relationer til kolleger, hun ikke tidligere kendte, på baggrund af maratontræningen. ”Pludselig opdager man, at man har en interesse, man er fælles om – og dermed en masse at snakke om”, siger Signe Stenholt Winther.

Plus på CV’et Stor interesse for maraton Hvor mange af løberne der er ansat i finanssektoren, er ikke muligt at afdække, men både hos Nordea og Danske Bank melder de interne idrætsforeninger om udtalt løbelyst og ansatte, der deltager i maratonløb. Flertallet af løberne fore-

Selv om maraton er blevet langt mere udbredt end tidligere, kan det stadig aftvinge respekt, at man er i stand til at løbe godt 42 km i stræk. Også hos en headhunter som Susanne Becker Mikkelsen, der er partner i Flensby & Partnere. ”Jeg bemærker det helt sikkert, hvis det fremgår af et CV,

Finans marts 2010

➼ 23

maraton

➼ Signe Stenholt Winther er blandt de 128 Nykredit-ansatte, der har sagt ja tak til tilbuddet om at deltage gratis i Copenhagen Marathon

Maraton Løbet er opkaldt efter den græske by Marathon (staves uden h på dansk). Herfra løb budbringeren Feidippies efter sagnet 490 f.Kr. de godt 40 km til Athen i et stræk for at overbringe det glade budskab om sejr i et slag mod perserne. Derefter faldt han død om af udmattelse.

Den klassiske langdistancedisciplin er 42,195 kilometer lang og har været på OL-programmet siden de første Olympiske Lege i 1896, selvom længden har varieret en smule.

Tidligere var maraton en sag for superatleter, men stadig flere motionister har i det seneste årti stillet sig selv udfordringen. Copenhagen Marathon havde sidste år deltagerrekord med over 10.000 tilmeldte, og det samme havde et af verdens største og mest prestigefyldte maratoner, New York Marathon, med over 43.000 deltagere.

Maraton i både Danmark og Berlin Hvis du vil prøve kræfter med maraton, har du mange muligheder for at finde et, der passer ind i din kalender. I løbet af det næste halve år er der 60 forskellige maratonløb i Danmark. Se listen på www.motionslob.dk En del foretrækker at forene kraftanstrengelsen med en miniferie, for eksempel til Berlin, der er langt det populæreste udenlandske maratonmål for danskere; af omkring 40.000 deltagere er 5.000 danskere.

Hvis man ikke selv vil stå for det praktiske, kan man købe pakkerejser gennem for eksempel Marathon Travel Club, www.marathon.dk

24

Finans marts 2010

”Maraton kan sige noget om dine personlige egenskaber, men det kan det også, at man i stedet prioriterer familien ved at gå ture i skoven med sine børn“.

Susanne Becker Mikkelsen, headhunter i Flensby & Partnere

at en person har gennemført maraton. Det fortæller noget om dig som person, at du har selvdisciplin, evne og energi til at træne dig op til at løbe så langt. Jeg løbetræner selv og er klar over, at det kræver viljestyrke at komme igennem et maraton“, siger Susanne Becker Mikkelsen, der endnu selv har til gode at løbe en.

Det er dog ikke ensbetydende med, at det er en afgørende faktor at være maratonløber, når en stilling skal besættes.

”Det afgørende er faglige kvalifikationer og personlige egenskaber. Maraton kan sige noget om dine personlige egenskaber, men det kan det også, at man i stedet prioriterer familien ved at gå ture i skoven med sine børn. Det er ikke diskvalificerende ikke at være maratonløber – men det kan være et plus at være det“, konstaterer Susanne Becker Mikkelsen.

Træningen er sund For flertallet af motionsløbere er plusset på helbredskontoen det mest afgørende. Løb styrker muskler, lunger, hjerte og forebygger livsstilssygdomme. Humøret får også et løft.

Alligevel har det været meget diskuteret, hvor sundt eller usundt det er at løbe en maraton. Oftest er konklusionen fra løbeeksperter og læger, at det ikke er sundt – senest har svenske læger fundet frem til, at hjertet oven på belastningen udviser tegn på træthed en hel uge.

Det sundeste er faktisk at træne til maraton uden at løbe en. Men så vil man gå glip af det fantastiske kick, det er at gennemføre. n

Nyhedsbrevet FiNaNs

Få nyheder på skærmen hver tirsdag formiddag – lige meget hvor du er.

Tilmeld dig på finansforbundet.dk under Nyheder

Finans marts 2010

25

kontantløse filialer

Godt, vi ingen penge har! ”En bank uden penge er som en bager uden brød”. Det var bankrådgiver Bjarne Engels reaktion, da hans arbejdsplads blev pengeløs. I dag har han kun positivt at sige om omlægningen – selv om afdelingen blev udsat for røveriforsøg for nylig

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

”Jeg skal have penge!”

Flere af medarbejderne i Danske Banks Fuglebakke filial på Frederiksberg fik rippet op i belastende minder om tidligere røverier, da de 15. december hørte en ung maskeret mand råbe fra indgangspartiet. Han fægtede med en kniv, mens han forvirret kiggede efter en kasse at true ved, men kun så spredte skriveborde i lokalet. Røveren havde overset skiltene med teksten ”Kassefri afdeling“ og symboler med streg over pengesedler. ”Det var den slags, jeg bekymrede mig om i starten, da vi blev kassefri afdeling i 2002. Dengang tænkte jeg på, hvad der kunne ske, hvis vi blev udsat for en røver, der for eksempel ikke forstod spor dansk. Hvad, hvis de troede, at vi havde penge og bare ikke ville udlevere dem, hvad kunne de så finde på? Men bortset fra den ene episode i december – som heldigvis endte med, at røveren gik sin vej – har vi været forskånet siden omlægningen“, siger en af filialens syv ansatte, bank­rådgiver Bjarne Engel.

Han har arbejdet i filialen i ti år og har tidligere oplevet tre røverier, der gik forud for beslutningen om at gøre afdelingen pengeløs. I første omgang blev den, i øvrigt som den første af Danske Banks filialer, kassefri. Den kunne stadig håndtere indbetalinger i lukkede systemer, men i sommer var det også slut med det, da blev den helt pengeløs.

Kager på hylderne ”Min umiddelbare reaktion, da jeg fik besked om, at vi skulle være kassefri, var, at det aldrig kunne gå. En bank uden penge – det var som en bager uden brød, syntes jeg. Men siden har jeg fundet frem til, at vi til gengæld har kager i form af en kvalificeret rådgivning“, siger Bjarne Engel.

Omlægningen betød mindre liv i banken. ”Det er en uundgåelig følge, tidligere havde vi mange ­tilfældigt forbipasserende kunder. Men det betyder også mere

26

Finans marts 2010

arbejdsro. Jeg oplever det som en positiv forskel”, siger Bjarne Engel.

Souschef i afdelingen, Claus Rosenby Christiansen, er også glad for den pengeløse arbejdsplads. Han startede som elev i banken i 1980 og har været igennem en stribe filialer og funktioner. ”Det kan være hektisk at arbejde i en bank. Vi sidder jo i åbne kontorer, og der er megen uro, når der altid er mennesker, der går ud og ind. Når der er særligt pres på, er råd­ giverne også ofte nødt til at sidde i skranken i stedet for at koncentrere sig om det, de er uddannet til. Det slipper vi for her. Vi har et væsentligt roligere miljø og mere tid til ­uforstyrret at forberede os til aftalte møder med kunder.

Jeg oplever det som en væsentlig lettelse i hverdagen, at vi er pengeløse“.

Også Claus Rosenby Christiansen har tidligere oplevet røveri, men den ringe risiko for røveri – forsøg er kun sket i andre af landets kassefri afdelinger ganske få gange – vægter han ikke så tungt. ”Når man har kigget ind i en pistolmunding, gør det indtryk– men det er meget forskelligt hvor længe. Jeg fortrængte det i løbet af nogle måneder og tænkte ikke på det i hverdagen, selv om det var en filial med kasse. Men det er klart, at der rippes op i såret, når man pludselig oplever en røver med en kniv. Vi blev nu rimelig hurtigt i stand til at grine af det i afdelingen“.

Claus Rosenby Christiansen synes, at skiltningen i banken er markant, men ligesom den dårligt forberedte røver, der fik skiltene udpeget, er der også stadig kunder, der overser de små skilte i vinduerne og det store skilt på døren. Nogle af dem bliver åbenlyst irriterede og forlader stedet med et ”åndssvag bank!“. ”Det må vi tage med. Vi har også mange ældre kunder her i området, som vi bruger en del tid på. De foretrækker at

komme ned til os med en check eller giroblanket, selv om vores eneste mulighed er at lade det gå videre til en anden afdeling. Der er 700 meter til den nærmeste afdeling med kasse, men det er ældre, som har svært ved at komme rundt og ikke er på netbank – de venter gerne et par dage på en kvittering med posten. Med tiden bliver der selvfølgelig færre, som ikke er fortrolige med computere, også i en høj alder“.

Flere kassefri undervejs I takt med at kunderne bliver mere selvhjulpne, klarer det mest basale på nettet og kommer stadig mindre i banken, vil der blive stadig færre afdelinger med kontanter. Det er afdelingsleder for Danske Banks filialdrift, John Riis Andreassen, ikke i tvivl om. ”Det kan kun gå den vej, men vi har ikke fastlagt, i hvilket tempo det skal ske. Det er i højere grad drevet af antallet af røverier i en filial eller sker i forbindelse med den løbende tilpasning af filialstrukturen i øvrigt“.

Danske Bank har løbende sammenlagt filialer i de seneste år og har nu 327, hvoraf 48 er kassefri eller helt pengeløse ­rådgivningsfilialer. Især når baggrunden er røveri, udviser kunderne forståelse for den begrænsede service. ”Der er altid enkelte kunder, der føler, at det er enormt uretfærdigt, at de mister muligheden for at hæve kontanter i den filial, de plejer at komme i. Men der er generelt en stor forståelse“, fortæller John Riis Andreassen.

Der findes ingen samlet opgørelse over antallet af filialer, der ikke udbetaler penge. Finansrådet vurderede dog i 2007, at det drejede sig om omkring 125 filialer – alle oprettet i løbet af godt fem år.

I øjeblikket er status, at der sker en beskeden tilvækst i antallet af kassefri filialer, fortæller juridisk konsulent på Finansrådets betalingsformidlingsområde Christina Wandt. ”Udviklingen er nogenlunde stabil, og min vurdering er, at den jævne – men svage – stigning vil fortsætte i de kommende år“. n

Bankrådgiver Bjarne Engel (th) og souschef Claus Rosenby Christiansen er begge glade for at arbejde i en filial uden penge

Finans marts 2010

27

TEMA:nye krav til rådgivere

den store eksamen Der er behov for at styrke vidensniveauet hos rådgiverne i de danske pengeinstitutter, mener økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen. Derfor foreslår hun, at rådgiverne skal certificeres. Finansforbundet støtter op om idéen Foto: Territorium

28

Finans marts 2010

Finans marts 2010

29

TEMA: nye krav til rådgivere

rådgivere skal certificeres Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen vil kræve, at bankrådgivere skal have certifikater, der dokumenterer deres evner. Det skal ikke bare give kunderne tryghed, men også højne etikken

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto Territorium

Klagerne er væltet ind til Pengeinstitutankenævnet som aldrig før. I 2009 nåede tallet op over 1.200 mod blot 300 to år før. Kunderne føler sig udsat for dårlig rådgivning, og nu vil økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (efter red. deadline er Lene Espersen blevet udenrigsminister og ny økonomiog erhvervsminister er Brian Mikkelsen) gribe ind med en lovændring, der kræver certificering af bankrådgivere. ”Der er behov for at styrke vidensniveauet hos rådgiverne i danske pengeinstitutter. Derfor vil jeg lave en certificeringsordning af de rådgivere, der rådgiver forbrugerne“, siger Lene Espersen.

Finansforbundet, Finansrådet og Forbrugerrådet er alle positive over for en certificeringsordning. ”De fleste rådgivere er dygtige, og sådan er det i de fleste banker. Men med en certificering, så kan den enkelte kunde se, om den person, der rådgiver dem, har kompetencerne i orden“, siger næstformand Michael Budolfsen.

Lene Espersens udkast er endnu ikke udarbejdet i detaljer, så der er lagt op til en kamp mellem aktørerne i finanssektoren om, hvem der kan få sat deres fingeraftryk på det endelige lovforslag, der forventes at se dagens lys til efteråret.

Finansrådet er afventende Der er flere bud på, hvordan en certificeringsordning skal skrues sammen. De foreløbige udmeldinger fra Økonomi- og Erhvervsministeriet lægger sig op ad den norske og svenske model, hvor rådgiverne får

30

Finans marts 2010

en meget specialiseret ordning inden for investeringsrådgivning på et højt niveau.

Men Michael Budolfsen ser hellere, at Danmark tilslutter sig en europæisk ordning, hvor der er tale om en generel certificering, der dækker alle områder. ”En specialiseret ordning passer ikke til den måde, rådgivning foregår på. Der er behov for en bred viden, så rådgiveren kan have et overblik. For det, kunderne har brug for, er en total-rådgivning, der dækker formue, familie, skat og pensionsordninger“, siger Michael Budolfsen.

Han peger samtidig på, at en bred certificering giver fleksibilitet på arbejdspladsen, så medarbejdere kan skifte til nye stillinger uden først at skulle tage nye certificeringer. Så han mener, at det er en fordel for kunder, rådgivere og pengeinstitutter.

Hos Finansrådet er man mere afventende. ”Vi går i dialog med Finanstilsynet om behovet og om, hvordan en ordning kan udformes. Men det er stadigvæk vores opfattelse, at den rådgivning, der generelt er blevet givet i pengeinstitutterne, er tilfredsstillende. Men det, som er myndighedernes opfattelse, er, at bundniveauet skal højnes. Det må vi så finde en løsning på“, siger underdirektør Søren Gade.

Han ønsker en billig og effektiv måde at hæve bundniveauet på.

Hos Forbrugerrådet har man ikke taget stilling til, hvilken model man ønsker, men fokuserer på investeringsrådgivning.

”Kunderne har opfattet de bankansatte som kloge, forstandige og lidt gammeldags.

Kedelige, men trods alt utroligt troværdige mennesker, og når de solgte disse produkter, så måtte de da være i orden“.

Carsten Holdum, økonom i Forbrugerrådet

”Investeringsområdet er det vigtigste for os. Det har været der, hvor vi har set problemerne. Hvorimod vi ikke ser de store problemer på låneområdet“, siger økonom Carsten Holdum fra Forbrugerrådet.

Han mener, at en certificering ikke bare giver kunderne en bedre sikkerhed, men at den også kan være med til at sikre en bedre etik i branchen. ”Vi ønsker en certificering, der giver de ansatte en bedre polstring over for, hvad ledelsen finder på.

Der skal være nogle faste rammer. Så vil det være sværere for en ny ”Roskilde Bank“-ledelse at få sat en salgskampagne, hvor alle deltager, i sving. Folk vil kunne henvise til certificeringsordningen og sige, at sådan skal man ikke gøre“, siger Carsten Holdum.

På skolebænken Carsten Holdum mener, at kunderne har stolet for meget på rådgiverne, men at rådgiverne ikke altid har levet op til denne tillid. ”Kunderne har opfattet de bankansatte som kloge, forstandige og lidt gammeldags. Kedelige, men trods alt utroligt troværdige mennesker, og når de solgte disse produkter, så måtte de da være i orden“, forklarer Carsten Holdum.

Men han mener, at kompetencerne ikke altid har været i orden, og ønsker derfor en certificeringsordning.

Selvom det vil blive en ny ordning efter danske forhold, så betyder det ikke, at samtlige rådgivere skal sidde med spidse ører i et klasselokale. Nogle vil i forvejen have de nødvendige kompetencer. Hos

Finansrådet kan Søren Gade ikke komme med et bud på, hvor mange der skal gennem en certificering. Heller ikke hos Finansforbundet har man et klart bud. ”Det er svært at vurdere, hvor mange der skal på skolebænken. Der vil være en indfasningsperiode, hvor mange vil skulle uddanne sig“, siger Michael Budolfsen.

Han mener, at certificeringsordningen kan kobles op på det danske uddannelsessystem. Så folk med akademi- eller diplomuddannelsen i Finansiel Rådgivning, der har arbejdet med rådgivning, behøver højst sandsynlig ikke mere uddannelse.

Andre med lang erfaring vil sikkert kunne klare sig med en test, men der vil være en restgruppe, der skal gennem et uddannelsesforløb. Hvor omfattende det bliver, er det endnu for tidligt at sige noget om. Men certificeringen vil skulle holdes ved lige løbende. Michael Budolfsen forestiller sig en test hvert andet eller tredje år.

Men hvordan ordningen bliver i sidste ende, ligger i den nye økonomi- og erhvervsministers hænder. n

Finans marts 2010

31

TEMA: nye krav til rådgivere

Spanien er langt fremme med certificering Omkring 7.000 rådgivere i spanske banker har en certificering.

For bankerne i Spanien handler det meget om at få de forskellige private uddannelsesinstitutioner til at opfylde det samme høje niveau

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Foreløbig er 12 lande i Europa tilsluttet EFPA (European Financial Planning Association), som varetager de internationale interesser på uddannelsesområdet for finansielle rådgivere. Blandt landene er Danmark, Frankrig, Italien, Tyskland, England, Polen og Østrig – men ikke de øvrige skandinaviske lande.

EFPA-Europes vision er at være den organisation, som sætter standarden for uddannelser i den finansielle sektor på forskellige niveauer. Det gælder dels en ensartet standard på Advisor-niveau (privatkunderådgivning) og Planner-niveau (Private Banking og mere kompleks rådgivning). Den danske Akademiuddannelse i Finansiel Rådgivning fik således en europæisk blåstempling sidste sommer, og i år forventes det, at HD i Finansiel Rådgivning vil blive EFPA-akkrediteret.

En række europæiske lande har allerede certificeringsordninger for finansielle rådgivere, og ifølge Knud Henning Andersen, underdirektør i Finansrådet og formand for EFPA, er Spanien det af de 12 med-

32

Finans marts 2010

lemslande, der er længst fremme med certificering. ”I Spanien bruger det enkelte pengeinstitut certificering af rådgiverne som markedsføring i forhold til kunderne, hvor man gør opmærksom på, at her hos os er der certificerede rådgivere. Men for bankerne handler det i høj grad om også at signalere til de meget forskellige og private uddannelsesinstitutioner, at niveauet på uddannelsen skal være så højt, som certificeringen kræver“, forklarer Knud Henning Andersen.

Han understreger dog, at det er op til de enkelte medlemslande, om der skal indføres certificeringsordninger af rådgivere. EFPA har fokus på den uddannelsesmæssige standard, og Knud Henning Andersen anslår, at omkring 7.000 bankrådgivere i Spanien i dag er certificeret, næstflest er der i Italien. ”7.000 certificerede rådgivere i Spanien lyder ikke af meget, men her skal man tænke på, at spanske banker fortsat har langt flere rutineprægede

jobfunktioner, som ikke har med kunderådgivning at gøre, end vi har i Danmark. Det skyldes, at danske kunder i langt højere grad benytter sig af netbanker, hvor de selv håndterer en række mere rutineprægede bankforretninger. Hvis 75 procent af danske bankmedarbejdere beskæftiger sig med rådgivning, er tallet måske 30 procent i Spanien“, siger EFPA’s formand.

Knud Henning Andersen, som også er ansvarlig for Finansrådets uddannelsespolitiske udvalg, mener ikke, at certificering af bankrådgivere er krisebestemt i EFPA’s medlemslande. ”Mange steder handler det først og fremmest om at sikre, at bankrådgivere har en uddannelse på samme høje niveau. Men den problemstilling har vi ikke i Danmark, fordi vi har et offentligt uddannelsessystem, hvor niveauet er ens, uanset om du læser i København eller Holstebro“, siger han. n

Den svenske model Sverige var det fjerde land i verden efter USA, Storbritannien og Holland, som indførte certificering af finansielle rådgivere.

Det skete 1. januar 2001, hvor den svenske børsmæglerforening etablerede aktieselskabet SwedSec. Siden har de fleste finansielle virksomheder i Sverige tilsluttet sig SwedSec, og ved seneste årsskifte var 7.597 finansielle rådgivere certificeret. Selv om finanskrisen hidtil har været skånsom ved Sverige, steg antallet af certificerede rådgivere i løbet af 2009 med 10 procent. ”Jeg er imponeret af finanssektorens ansvarlighed og tillid til SwedSecs selvregulerende funktion”, siger SwedSecs formand, Katarina Lidén, i forbindelse med stigningen af certificerede finansielle rådgivere, hvilket organisationen ikke på forhånd havde forventet.

Sverige er i modsætning til Danmark ikke en del af EFPAsamarbejdet om fælles standarder for de finansielle uddannelser, og det finansielle uddannelsessystem i Sverige er en del anderledes end det danske med meget forskellige regionale uddannelser.

Jeg har et fint uddannelsesniveau Inge Madsen har over 20 års erfaring som privatkunderådgiver i Jyske Bank, hvor hun i sin tid kom ind via den almindelige finanselevuddannelse. ”Det vil ikke genere mig at skulle tage en test for at blive certificeret som rådgiver, hvis det er det, man politisk ønsker. Men i bund og grund mener jeg, at mit uddannelsesniveau er helt fint. Og jeg mener, hver bank er ansvarlig for, at de rådgivere, de har ansat i front, også kan yde den rådgivning, kunderne kræver”, siger Inge Madsen, der er ansat i Jyske Banks Østerbro-afdeling i København.

Generelt tvivler hun på, om det er nødvendigt at indføre certificering af rådgiverne. ”Hvis politikernes ønske om certificering af rådgivere er baseret på historier om dårlig rådgivning i medierne, giver jeg ikke meget for det.

Man skal ikke lovgive og indføre regler ud fra, hvad medierne sælger aviser på”, mener Inge Madsen./CJO

Den norske model 1. januar 2009 indførte den norske finanssektor en certificering for finansielle rådgivere, AFR (Autorisasjonsordningen for Finansielle Rådgivere), som arbejdsgiverforening, fagforening og brancheforening står bag. Ordningen indebærer, at såvel finansielle rådgivere som deres ledere skal certificeres ved at bestå to prøver – en praktisk og en teoretisk. Når begge prøver er bestået, får man et personligt certifikat, som man kan vælge at bære synligt over for kunderne som bevis på, at man er certificeret rådgiver.

58 procent af de 642 kandidater, som gik op til den første teoretiske prøve i forsommeren 2009, dumpede imidlertid.

Senere på året forbedredes statistikken, så 54 procent bestod i første forsøg. Af de 166 finansielle rådgivere, som gik op til prøven for anden gang, bestod 69 procent – så der er altså en del i den norske ordning, som ikke opnår at blive certificeret.

Norge er ligesom Sverige heller ikke med i EFPA-samarbejdet om fælles standarder for de finansielle uddannelser.

Certificering bekymrer mig ikke Thomas Møller Sørensen har fire års erfaring som uddannet rådgiver og er i dag privatkunderådgiver med fokus på boligområdet i Eik Bank i København. ”Jeg synes, jeg kan det, jeg skal, for at yde god rådgivning af mine kunder. Men omvendt har jeg ikke noget imod, at der indføres en certificeringsordning af rådgivere. Hvis det kan være med til at skabe større tillid til sektoren, er det helt fint”, siger Thomas Møller Sørensen.

Personligt bekymrer det ham ikke at skulle bestå en eventuel test eller gennemføre et kursus for at opnå certificering. ”Det har jeg det helt fint med”, understreger han. /CJO

Finans marts 2010

33

TEMA: nye krav til rådgivere

finansielle produkter skal være mærkevarer Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen vil mærke finansielle produkter, så forbrugere og rådgivere kan gennemskue, hvor risikable og komplekse de er. Men der er uenighed om, hvordan ordningen skal være

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto Territorium

34

Finans marts 2010

Vaskemaskiner har energimærker, fødevarer har økologimærker, og restauranter har smileyer. Alt sammen offentligt kontrollerede mærker, der skal give forbrugerne mulighed for at vurdere kvaliteter ved de produkter, de køber. Nu tyder alt på, at turen kommer til finansielle produkter. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (efter red. deadline er Lene Espersen blevet udenrigsminister og ny økonomi- og erhvervsminister er Brian Mikkelsen), har taget den store stempelmaskine frem, og i løbet af efteråret forventer hun at komme med et forslag til en ordning. I øjeblikket er Finanstilsynet i gang med at udarbejde et udspil for ministeriet. ”Nogle mennesker har fået dårlig rådgivning i bankerne og har købt uigennemskuelige finansielle produkter, der ikke matcher deres økonomi eller risikoprofil. Det skal vi undgå i fremtiden – ansvarligheden skal derfor tilbage i fokus i den finansielle sektor. Med den nye risikomærkning for investeringsprodukter sikrer vi, at forbrugerne får klar besked om risikoen, når de handler værdipapirer“, siger Lene Espersen.

Det er en idé, der er opbakning til i den finansielle sektor, også hos Finansforbundet. ”Problemet var, at der opstod myriader af produkter, hvor man for eksempel spekulerede i forskellen mellem den korte og lange rente eller forholdet mellem valutaer. Det gjorde det helt umuligt for kunderne at gennemskue og desværre også for den almindelige rådgiver“, siger næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen.

Han opfordrer til, at der bliver ryddet op i de mange komplekse produkter, så markedet bliver mere overskueligt, men de tilbageværende skal mærkes. Hos Finansrådet er man mere forsigtig. ”Kunderne skal have en god rådgivning, men vi støtter ikke et salgsforbud“, siger underdirektør i Finansrådet Søren Gade.

Det ene er, hvordan skalaen skal opbygges, og det andet er, hvem der skal bestemme, hvilken mærkning et produkt skal have.

Finansforbundet ønsker en ekstern instans, der vurderer produkterne. ”Det er ledelsen, der bestemmer, hvilke produkter et pengeinstitut har på hylderne, men det er også dem, der har ansvaret for, at varedeklarationen passer. Det har de ikke levet op til“, siger næstformand Michael Budolfsen.

Han peger blandt andet på Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Finansrådet og Investeringsforeningsrådet som mulige medlemmer af en ekstern instans. Økonom Carsten Holdum fra Forbrugerrådet mener, at pengeinstitutterne har haft chancen og fejlet. ”Den vigtigste pointe overhovedet er, at det ikke er bankerne selv, der bestemmer, hvor de enkelte produkter skal placeres. Det er allerede gået galt i masser af investeringsforeninger, hvor beskrivelsen har vist sig at være forkert, når bankerne har placeret produktet“, siger Carsten Holdum.

Det gælder for eksempel de kontroversielle Scandinotes, hvor rådgivere i god tro har fortalt kunder, at det var en sikker investering med lav risiko. ”De fleste kunder vil kun have lav risiko. Man har altid været tilbøjelig til at underdrive risikoen ved sit produkt. Det er ligesom med biograffilm, hvor nøgenscener sælger billetter, men på grund af den eksterne kontrol må man luge ud i dem, hvis filmen skal være godkendt som familiefilm“, siger Carsten Holdum.

Søren Gade fra Finansrådet afventer Finanstilsynets udspil. Han fortæller, at Finansrådet ikke har taget endelig stilling, men han er ikke afvisende over for tanken om en ekstern instans og peger på Finanstilsynet som en mulighed.

Ekstern instans skal vurdere

En simpel løsning

Pengeinstitutterne, Finansforbundet og Forbrugerrådet støtter alle en mærkningsordning.

Der er to vigtige områder i forhold til ordningen.

En mærkningsordning skal ikke bare være troværdig, men også være forståelig både for rådgiveren og kunden. Derfor er der et behov for et system,

der på den ene side fortæller nok om produktet og på den anden er lettilgængelig. Lene Espersen lægger op til en ordning med kun tre eller fire kategorier, hvor risiko og kompleksitet regnes sammen i et tal. Men det er spørgsmålet, om en sådan løsning er tilstrækkelig.

Hvordan en skala præcis skal være, mener Michael Budolfsen er et politisk spørgsmål, men han er bekymret for, at tre til fire kasser er for simpel en model. Samme bekymring har Forbrugerrådet. ”Vi har en bekymring om, at en endimensionel model med tre kasser kan blive for simpel. Men jeg tror, at alle er enige i, at slutresultatet skal være simpelt“, fortæller Carsten Holdum og fortsætter: ”Det er vigtigt både at vise risikoforholdene og kompleksiteten. Jeg tror, at det vil blive svært at smelte de to ting sammen i et tal“.

Værktøj for rådgivere Mærkningen af finansielle produkter vil også hjælpe rådgiverne og være et sikkert værktøj. ”Med en ekstern mærkning af produkterne kan rådgiveren være sikker på at kunne stole på den. Så skal rådgiveren ikke spekulere på, om mærkningen er korrekt“, siger Michael Budolfsen.

Det vil ifølge ham betyde, at rådgiverne kan fokusere på deres egentlige opgave. ”Målet er også at pille meget af teknikdiskussionen væk. Så kan rådgiveren fokusere på at matche varedeklarationen, hvor risiko og kompleksitet fremgår, med kundens ønsker“, forklarer Michael Budolfsen.

Samme holdning har de hos Forbrugerrådet. ”Bankrådgiverne skal ikke agere som eksperter i, hvordan produkterne fungerer, hvad de indeholder, og hvilke risikomomenter der er. De skal få det til at spille godt sammen med de enkelte kunders planer og liv“, siger Carsten Holdum.n

Finans marts 2010

35

globalt

”Den vigtigste finansielle innovation, jeg har set i 20 år, er kontantautomaten. I det mindste modvirker den for mange besøg i banken“ Paul Volker, chef for FED fra 1979 til 1987

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

euroens svanesang

syndsbekendelser i davos

Næppe. Men ikke bare Grækenland, også Spanien, Italien, Irland og Portugal har så store problemer, at de tilsammen underminerer euroens troværdighed. Flere økonomer betegner uroen som valutasamarbejdets hidtil største krise. De gennemsnitlige offentlige underskud er på syv procent af bruttonationalproduktet, gældsbyrden er steget med 20 procentpoint på to år, og der er 23 millioner arbejdsløse i EU – et niveau, man ikke har set siden begyndelsen af 1990.

Den internationale finanskrise har i realiteten bombet europæisk økonomi 20 år tilbage.

Men ifølge Claus Vastrup, professor og ekspert i pengepolitik, har finanskrisen i almindelighed ramt lande uden for eurozonen hårdere end lande inden for. Forklaringen er, at lande inden for eurozonen har kunnet holde til større offentlige underskud, fordi de har været en del af et stærkere valutafællesskab. Under krisen har EU lempet de såkaldte konvergenskrav om grænser for underskud. De, der står udenfor, har modsat været tvunget til at være mere ­forsigtige.

Mange bankfolk dukkede op på det årlige topmøde for verdens økonomiske elite i Davos.

Også chefen for Deutsche Bank, Joseph Ackermann. ”Sjældent har så få ødelagt så meget for så mange”, sagde han. Med så få mente han, ifølge ugemagasinet Times udsendte korrespondent finansielle institutioner, der gik fallit eller måtte reddes. Med så mange mente han ikke, som man måske kunne tro, skatteydere, dem der har mistet deres arbejde eller deres hus. Nej, Ackermann ynkede de bankfolk, hvis ry uretfærdigt var blevet besudlet. Og mange gange måtte Times’ fortørnede korrespondent lægge øre til syndsbekendelser a la: ”Ja, vi forstår, at folk er vrede. Vi anerkender, at noget gik galt i det globale finansielle system. Vi forstår, at der må ses på reguleringer med friske øjne. Vi har fattet det”.

Men Times’ korrespondent tvivler på, at det er tilfældet. ”Off the record” var talen mere om urimelig populisme. Både når det kom til vurderingen af Sarkozys udfald mod bonusordninger og Barack Obamas foreslåede adskillelse af den ”nyttige” bankdrift fra ”kasino-forretningerne“.

36

Finans marts 2010

hackere hugger kvoter Svindlerne finder hele tiden nye veje til hurtige penge. Et nyt lukrativt marked er den europæiske handel med CO2-kvoter. Se side 40.

Hvert år får virksomheder sat deres tildelte kvoter ind på en CO2-konto hos en offentlig myndighed. I løbet af året kan de handle med kvoterne. Hvis for eksempel en virksomhed vurderer, at kvoterne vil falde i pris, kan virksomheden sælge dem nu og satse på at købe igen senere, hvis den ikke kan holde sit CO2udslip under den mængde, den har fået tildelt kvoter til.

I januar foretog hackere et stort angreb på europæiske kvotekonti. Tusinde europæiske kvotekontoindehavere fik en mail om, at der på grund af et internetangreb på emissionshandelssystemet skulle laves et nyt sikkerhedssystem. Derfor skulle de oplyse deres adgangs­ koder, hvilket en del gjorde. I Tyskland gik for eksempel syv store virksomheder i fælden, fortæller ugemagasinet Spiegel. Lynhurtigt blev deres konti drænet for 250.000 kvoter til en samlet værdi af cirka tre millioner euro.

Kvoterne har efterfølgende skiftet ejere mange gange, og de bedragede virksomheder skal ikke regne med at se deres kvoter igen.

globalt

kedelige canada I USA er det en yndet sport at gøre grin med naboerne nord for grænsen. ”Gab, Canada“ er omkvædet. Men nu har piben fået en anden lyd. Canada er nemlig det eneste G7land, der ikke har været nødt til at punge ud med statsstøtte til konkurstruede banker

Hvad er Canadas hemmelighed, spørger Financial Times. Og kommer frem til, at der er både kulturelle og administrative forklaringer på, hvordan Canada, som det eneste G7-land, ikke har været nødt til at punge ud med statsstøtte til konkursramte banker. En kilde bliver citeret for, at canadierne er kedelige, men på den gode måde. De er mere interesserede i statusopgørelser end af sus og dus.

Chefredaktøren for Bloomberg News, Matt Winkler, siger: ”De er mere som hobitter. De er bare ikke så griske som amerikanere“, og lederen af Rotman School of Business ved Torontos universitet tilføjer: ”Vi er for fred, orden og god ledelse. De (amerikanerne) jagter efter lykke“.

Selvfølgelig har Canada også fostret sine orker, og kulturen kan ikke forklare alt. Når incitamenter ændres, kan kulturen lynhurtigt vende.

Se for eksempel på Rusland, skriver Financial Times: ”For 20 år siden var det forbudt at sælge et par cowboybukser. Nu er det et af planetens mest aggressivt kapitalistiske lande“.

Derfor hælder avisen trods alt mest til, at det er den canadiske regulering af sektoren, der har den væsentligste andel i, at landet er sluppet for de finansielle og økonomiske katastrofer.

Landets finanstilsyn ledes af en kvinde, Julie Dickson. Det kan man så tillægge betydning efter temperament. Hun er overbevist om, at det er regler og ikke individer, der er årsag til sektorens velbefindende. Og de er skrappe i Canada. Både hvad angår kernekapital, kapitalens kvalitet, regler for gearing og risikostyring.

Men det handler også om, hvordan reglerne bliver effektueret. ”Vi har ikke bare en række punkter, der skal hakkes af. Vi vil have alt at vide”. Og hun nærer særlig foragt for en legalistisk tilgang, hvor advokater gransker loven og finder smutveje.

Princippet er den rette samtale, og at man har styr på, hvilke risici man løber. Ifølge en canadisk bankdirektør er budskabet i USA, at det er dit ansvar at følge reglerne, mens det i Canada er at drive virksomheden ordentligt.

Den næste gåde for den engelske finans­avis er, hvordan Canada kunne undgå at blive del­tager i konkurrencen mod ”bunden“, mod ”regulation-light”.

En forklaring er, at Paul Martin på sin første dag som Canadas finansminister i 1993 på sit skrivebord fik en sag om et forsikringsselskab i problemer. Det gav ham en forskrækkelse, og han besluttede sig for, at en af hans væsent­ ligste opgaver var at sørge for, at det aldrig skete igen. ”Jeg vidste, som alle andre, der har læst lidt historie, at der ville komme en bankkrise. Jeg ville bare være forbandet sikker på, at krisen ikke kom i Canada, når den kom. Og holdningen i finansministeriet blev: Vi er dem, der regulerer. Vores job er at fortælle jer, hvad I må, og ikke at hjælpe jer med at vokse. Og der var ingen interesse for at deltage i den konkurrence, som handlede om at blive den mest attraktive havn for global kapital, som i høj grad foregik mellem New York og London“. /ET

Finans marts 2010

37

personlig udvikling

Vi har lært at spise bedre Martin Lundorph Rasmussen og René Lennart Madsen er begejstrede for at have deltaget i Finansforbundets weekendkursus ”Spis sundt uden at lave mad”, der giver inspiration til, hvordan man med små ændringer af madvanerne kan blive sundere og lettere

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Heidi Lundsgaard

Hvor tit spiser du og kollegerne frokost i tavshed, hvor I ikke veksler et ord med hinanden, men blot koncentrerer jer om at smage maden, tage en bid ad gangen og tygge den helt færdigt, før I tager den næste?

Mindful spisning kaldes fænomenet. Det er ikke spor svært at praktisere, man skal blot ændre sin vane med, hvordan man spiser, og resultatet skulle være, at man både får en meget større smagsoplevelse og en tidligere mæthedsfornemmelse, som gør, at man spiser mindre end normalt.

På Finansforbundets Styrk dig selv-kursus ”Spis sundt uden at lave mad“ i weekenden 5.-7. februar i Odense stiftede 20 medlemmer bekendtskab med fænomenet. ”Det var meget mærkeligt at spise frokost i tavshed, især når man var på et kursus med andre mennesker, som man normalt vil smalltalke med over maden. Men man nyder

38

Finans marts 2010

maden på en anden måde, fordi der er fuld fokus på nuet, hvor man spiser“, siger Martin Lundorph Rasmussen, der til daglig er sektionsleder i Security Services i Danske Bank i København. ”Normalt drikker jeg et par flasker vand eller danskvand til frokost, men her havde jeg ikke engang drukket en halv flaske, før jeg var mæt. Selv om det er en lille ændring af ens spise­ vaner, gør det en stor forskel“, siger René Lennart Madsen, der til daglig er direktør for Spar Nord Bank i Esbjerg.

De små skridt tæller Begge er meget tilfredse med at have deltaget i kurset, som de blev opmærksomme på, da de læste forbundets Styrk dig selv-katalog i november 2009. ”Jeg føler ikke selv, jeg er overvægtig, men en gang imellem trænger man til at leve lidt sundere. For eksempel drikker jeg meget cola, men her blev jeg bevidst om, at det på et år kan have en ret stor virkning, hvis jeg går over til cola light.

Eller hvis man spiser fuldkornspasta i stedet for almindelig pasta. Det kan give mærkbare resultater over et helt år, og man udpiner ikke sin krop på samme måde, som hvis man vil tabe sig meget på kort tid“, fortæller Martin.

Filosofien bag ”Spis sundt uden at lave mad“, som cand. scient. i human ernæring Per Brændgaard er instruktør på, er, at man med en række små skridt kan få et sundere forhold til mad og krop.

René har allerede lagt sine spisevaner om. ”Jeg er på kurset blevet meget mere bevidst om kun at spise, når jeg er sulten. I dag spiste jeg for eksempel først morgenmad klokken 10.15, selv om jeg mødte på arbejde klokken 6. Og hvor jeg tidligere flere gang om dagen har slugt et æble i få bidder, kan jeg nu få en mæthedsfornemmelse

‹ Martin Lundorph Rasmussen: ”Det var meget mærkeligt at spise frokost i tavshed. Men man nyder maden på en anden måde, fordi der er fuld fokus på nuet, hvor man spiser”

‹‹ René Lennart Madsen: ”Jeg er på kurset blevet meget mere bevidst om kun at spise, når jeg er sulten”

af et halvt æble, som jeg spiser langsomt og nyder duften af”, siger han.

På kurset gennemførte deltagerne også en meditationsøvelse med vægt på, hvordan åndedrættet påvirker din krop og bevidsthed. Den er René også begejstret for. ”Jeg tror, jeg vil bruge det, når jeg i løbet af dagen skal omstille mig fra en sag til en anden“, siger han.

Kurser er et tilløbsstykke ”Spis sundt uden at lave mad” er et ud af mere end 20 kurser, du kan vælge imellem i Finansforbundets Styrk dig selv-kursuskatalog, som udkommer to gange om året i maj og november. Kodeordene for kurserne er inspiration og personlig udvikling, og de er mildt sagt et kæmpe tilløbsstykke. I november 2009 var der således 2.500 ansøgere til de i alt 800 pladser. Har du ikke prøvet et Styrk dig selv-kursus endnu, har du dog gode chancer for at komme med på det kursus, du tilmelder dig. Der er nemlig mange ansøgere, som går igen, hver gang et nyt kursuskatalog kommer på gaden, og ansøgere, som ikke tidligere har været af sted på kursus, får plads før gengangere.

Finansforbundet bruger otte millioner kroner om året på at udbyde Styrk dig selv-kurserne, og dette tilskud er med til at holde deltagerbetalingen nede på beskedne 500 kroner for en weekend (typisk fredag aften til søndag eftermiddag).

Et beløb, som en del virksomheder faktisk vælger at betale for deres ansatte. Endagskurser koster det halve.

Næste Styrk dig selv-katalog udkommer fredag den 7. maj – det distribueres sammen med Magasinet Finans. Du kan også samme dag klikke dig ind på finansforbundet.dk under Kurser & Karriere og vælge det eller de kurser, du har lyst til at tilmelde dig. n

Finans marts 2010

39

klima

CO2-kvoter er ved at være en fast bestanddel af varesortimentet i de store bankers handelsafdelinger.

Om de er det rette middel til at mindske den globale opvarmning, er stadig et åbent spørgsmål

køb og salg af varm luft 40

Finans marts 2010

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Illustration Datagraf

For dealer i Danske Markets Martin Vorgod er handlen med CO2-kvoter først og fremmest rationelt købmandskab renset for ideologi. Hvis den afledte effekt af kvotesalget er med til at gøre verden til et bedre sted at være, er det fint, men han opfatter sig selv som handelsmand og ikke som klodens redningsmand. Ikke desto mindre synes han, at kvoterne er så interessante, at han har skrevet flere artikler om emnet. ”Det er et nyt marked, som hurtigt er blevet en succes. På den ene side er CO2-markedet skabt som efter en lærebog i økonomi for førsteårsstuderende.

På den anden side er det et marked fuldt af politik og derfor fuldt af jokere“, siger Martin Vorgod.

Det tog sin begyndelse i 1997 med ratificeringen af Kyoto-aftalen, som pålagde de underskrivende

industrilande på fem år fra 2008 til 2012 at reducere deres CO2-udslip (og faktisk også fem andre gasarter) med fem procent i forhold til udledningen i 1990. EU satte målet lidt højere: otte procent ville verdens rigeste sammenslutning af lande reducere med i den samme periode.

Cap and trade For at nå målet valgte man i 2003 at indføre et ”cap and trade“-system. Et system, der lægger et loft over udslippet (cap) ved at udstede CO2-kvoter i underkanten af det faktiske udslip og tilføre en fleksibilitet og en prissætning for kvoterne ved at gøre det muligt at handle med dem virksomhederne indbyrdes (trade). Lærebogens første dogme om udbud og efterspørgsel kom i spil.

Tanken er, at virksomheder, der nemt og billigt kan nedbringe deres CO2-udledning, vil gøre det. De får så overskydende kvoter, de kan sælge på markedet og på den måde skaffe en ekstra indtægt. Virksomheder, for hvem det er dyrt at reducere, kan så omvendt købe CO2-kvoter på markedet. På den måde får man mest reduktion for pengene, er tanken.

Indtil videre er det kun virksomheder inden for meget energikrævende sektorer, der er omfattet af systemet. Det er for eksempel elværker og raffinaderier og virksomheder, der producerer cement, glas, kemikalier, jern og stål. I alt omkring 13.000 europæiske virksomheder er omfattet. ”Der er stadig store ’CO2-syndere’, der ikke er omfattet. Man er startet med de sektorer, der er

Finans marts 2010

41

klima

Af Xxxxxxxx Tegning: Xxx

lette at kvantificere, måle og kontrollere. Men hele transportområdet, landbruget og privatpersoner er ikke med. For mig er det svært at vurdere, om det er den mest effektive måde at redde verden på, men det er smukt, hvis det fungerer“, siger Martin Vorgod.

Knap halvdelen på kvoter Bloomberg Research skønnede i 2007, at de valgte sektorer var ansvarlige for omkring 45 procent af EU’s samlede CO2-udslip, hvilket svarer til 2,2 milliarder tons.

I løbet af det, EU har udnævnt som fase III (2013-2020) i CO2-programmet, skal flere sektorer, blandt andet luftfart, omfattes, og systemet med at tildele gratis kvoter skal gradvist afløses af, at kvoterne udbydes i auktion.

En af de faktorer, der stadig gør det til et åbent spørgsmål, om kvoterne er den mest effektive måde at begrænse drivhuseffekten på, er, at priserne på kvoterne har svinget voldsomt.

I fase I (2005-2007), som var en forsøgsperiode, røg prisen helt i bund, fordi der simpelt hen var uddelt for mange kvoter, som man ydermere ikke kunne overføre til fase II. I fase II (2008-2012) har priserne ligget meget mere stabilt, men har alligevel været udsat for markante udsving.

Den væsentligste forklaring er den økonomiske krise, der har reduceret produktionen og dermed også CO2-udslippet. Alene på den konto blev udslippet reduceret med fem procent fra 2007 til 2008.

Faldet skete udelukkende i andet halvår af 2008, hvor CO2-prisen faldt med næsten 60 procent. TiI juni 2008 toppede prisen på en kvote med en pris på mere end 29 euro. I februar 2009 var den nede på ni euro. Umiddelbart efter det skuffende Københavner-topmøde, hvor det ikke lykkedes at blive enige om faste og forpligtende reduktioner af CO2udslippet, faldt prisen med omkring otte procent.

42

Finans marts 2010

”Ud over at den faldende økonomiske aktivitet har haft en helt konkret indflydelse på udslippet og dermed på prisen af CO2-kvoter, er der også den frygt, at hele handlen kan kollapse, fordi de deltagende lande simpelt hen vil løbe fra deres forpligtelser.

Reelt er det jo en beskatning af virksomhederne, og det kan være svært for den arbejdsløse stålarbejder i Ruhr-distriktet at forstå og acceptere, at han mister jobbet, hvis producenter i Kina og Brazilien arbejder videre uden at være belastet af afgift på sit CO2-udslip”.

Men når det er sagt, vil Martin Vorgod alligevel betegne handlen som en succes.

Handlen er reelt kun et par år gammel, men den daglige handelsvolumen er allerede oppe på 171 millioner dollar. Dermed er omsætningen mange gange større end på nogle af de produkter, Martin Vorgod i øvrigt handler med som for eksempel hvede- og stål-kontrakter. Der er dog stadig langt op til mængderne af de virkeligt tunge varer, som ryger over dealernes borde: råolie-, guld-, kobberog aluminiumkontrakter. De er til gengæld globale, hvor CO2-kvoterne primært er et europæisk produkt.

Det giver også optimismen et løft, at flere og flere private virksomheder frivilligt, som led i deres CSR-politik, arbejder på at eliminere deres CO2udslip og på den konto køber CO2-kvoter. Det gør for eksempel amerikanske Wallmart og Nike. For ikke at tale om mange mindre aktører som eksempelvis Danske Bank selv og Nordea.

Indtil videre er kvotehandlen kun for erhvervskunder. Prisudsvingene er alt for voldsomme til, at CO2-kvoter er noget, Martin Vorgod ville sælge til privatkunder.

Det, der for alvor kan give handlen et skub, er, hvis det lykkes for præsident Obama at presse en ”cap and trade“-lov gennem det amerikanske senat. n

Sådan foregår det Konkret har cirka 13.000 europæiske virksomheder fået sat en øvre grænse for deres CO2udledninger. Udledningen op til den tildelte grænse er indtil videre gratis. De tildelte kvoter sættes ind på virksomhedernes CO2-konti per 28. februar.

Senest den 31. marts skal virksomheden oplyse, hvor meget CO2 de udledte sidste år. Herfra har de en måned til at bringe deres konto i balance, hvis de har lukket for meget ud.

Det kan de gøre ved at købe et antal EUA’er (European Union Allowance), der svarer til deres overskudsudslip.

Til en vis grad kan de også dække deres underskud ved at købe CER-enheder (Certified Emission Reduction). De kommer i stand ved, at lande, der har skrevet under på Kyoto-aftalen, hjælper andre lande med CO2-besparende projekter. Projekterne skal godkendes af et særligt FN-udvalg.

Virksomheder, der har EUA’er i overskud, kan tilsvarende sælge dem, eller de kan gemme deres overskydende kvoter til næste år.

Har man ikke bragt udslippet i overensstemmelse med de kvoter, man har fået eller købt, får man en bøde.

I Danmark er det Energistyrelsen, der uddeler kvoter og administrerer CO2-konti.

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

”Illustration of the Closing of New York Banks, 1857 Original caption: Closing the Banks in New York City, October 14, 1857“

En bankpakke anno 1857 En august måned brød en finanskrise ud i Nordamerika, og hurtigt føg den som en hvirvelvind hen over Europa. Det lyder som begyndelsen til Finanskrisen anno 2008, men årstallet er 1857 Egentlig begyndte hele affæren i det sydlige Rusland, hvor Krimkrigen foldede sig ud fra 1853 til 1856 med Rusland, Frankrig og England som involverede parter. Krigen forhindrede russisk korn i at nå de vesteuropæiske markeder, hvilket med­ virkede til en udpræget højkonjunktur her, som samtidig blev båret frem af en omfattende (letsindig) kreditudvidelse fra blandt andet store hamborgske handelshuse. Krigens afslutning betød en normalisering af den russiske korneksport via nylagte jernbaner gennem Europa, og da sommeren 1857 velsignede de europæiske bønder med en ekstraordinær stor høst, faldt priserne på korn drastisk med likviditetskrise til følge.

Helt præcist satte krisen ind i august måned 1857 i Nordamerika. Den spredte sig hurtigt til Europa og ankom til England i oktober. I begyndelsen af november blev Hamborg ramt, samtidig Stockholm, og i slutningen af november mærkedes de ­første krisetegn i Danmark. Pengekrisen, som man kaldte den, ramte med særlig voldsomhed handelsbyen Hamborg, som Danmark, og især Jylland, havde tætte økonomiske forbindelser til.

Hamborg kaldtes populært Jyllands hovedstad. Storbyens handelshuse fungerede som kreditorer for en stor del af den handelsvirksomhed, der foretoges af jyske kornkøbmænd, som opkøbte korn i nærområderne, udskibede det i fjordhavnene og solgte det til det meste af Nordeuropa. Under 1850’ernes højkonjunktur var kredit let at opnå i Hamborg for de danske købmænd. Da uvejret så pludselig brød ud i slutningen af 1857, vendte handelshusene i Hamborg på en tallerken og krævede alle udlån tilbagebetalt straks. Panikken bredte sig som en ­løbeild blandt de danske storkøbmænd.

Panik var der også i nogle enkelte sparekasser og banker, men særligt i Nationalbanken. På dette tidspunkt var det øvrige bankvæsen kun i sin ganske vorden, og Nationalbanken fungerede i praksis også som kreditor til erhvervslivet. Og banken var redet med på en bølge af optimisme under højkonjunkturen og havde engageret sig lige rigeligt i visse foretagender. Nu med store tab og en harmfuld omverden til følge.

I Jylland stod man på kanten af afgrunden, da det hamborgske handelshus Pontoppidan måtte gå i betalingsstandsning, hvorved landsdelens primære kreditor var tvunget i knæ. Regeringen i København var tvunget til at gribe ind, og meget hurtigt sattes et forhandlingsapparat i gang mellem Hamborg og København. Man talte om, at ”det halve Jylland vil gå fallit“, hvis man ikke fandt en løsning.

Helt usædvanligt trådte den danske statskasse til og ydede direkte økonomisk hjælp til handelshuset Pontoppidan. Staten sammenstrikkede desuden, hvad man i dag vil kalde en bankpakke. Nationalbanken fik stillet et beløb på tre millioner rigs­ daler til rådighed, så bankens udlånsvirksomhed kunne fortsætte, og man oprettede en midlertidig ”Laanekasse for Kongeriget“, så nødlidende, men under normale omstændig­ heder velfun­gerende, firmaer kunne klare sig gennem krisen.

Statens og offentlighedens tillid til Nationalbanken havde dog lidt noget af et knæk, hvorfor der placeredes en person fra staten i Nationalbankens bestyrelse til at sikre, at statens betroede midler blev anvendt forsvarligt.

Kastanjerne blev således raget ud af ilden for denne gang.

Senere kom nye højkonjunkturer, nye kriser og nye statslige ­indgreb til. n

Finans marts 2010

43

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Ansættelse i konkurrerende virksomhed i fritstillingsperiode Jeg er blevet opsagt og fritstillet fra mit arbejde. Det er jeg naturligvis ærgerlig over, men er efterhånden ved at være klar til at søge nye græsgange. I den forbindelse er jeg blevet gjort opmærksom på, at der i min opsigelse står, at jeg ikke må søge ansættelse i konkurrerende virksomhed. Det forstår jeg simpelthen ikke! Jeg har ikke skrevet under på en konkurrenceklausul, så der kan da ikke være nogen begrænsninger af den slags? Kan I hjælpe?

Efter udløbet af opsigelsesvarslet vil du være omfattet af markedsføringslovens regler.

Disse gælder, uanset om du har underskrevet konkurrenceklausuler eller ej. Markedsføringslovens regler skal blandt andet sikre fair konkurrence og indebærer, at du ikke må viderebringe eller udnytte erhvervshemmeligheder (herunder for eksempel fortrolige oplysninger om kunder med videre), som du måtte være blevet bekendt med i et tidligere ansættelsesforhold. Vi anbefaler, at man kontakter Team Rådgivning i Finansforbundet, hvis man er i tvivl om omfanget og betydningen af markedsføringslovens regler.

Venlig hilsen

Venlig hilsen

Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

Orla Klausen

Svar Når man er fritstillet i en opsigelsesperiode, gælder en loyalitetsforpligtelse, som blandt andet indebærer, at man ikke må tage arbejde i konkurrerende virksomhed i fritstillingsperioden. Loyalitetsforpligtelsen gælder indtil udløbet af opsigelsesvarslet. Det betyder, at man kan konkurrere efter udløbet af opsigelsesvarslet, hvis man – som i dit tilfælde – ikke har underskrevet en konkurrenceklausul (som i øvrigt først begynder at løbe fra udløbet af et opsigelsesvarsel). Du vil altså kunne tage ansættelse i en konkurrerende virksomhed efter udløbet af dit opsigelsesvarsel, men ikke i selve opsigelsesvarslet.

44

Finans marts 2010

Udbetaling af feriepenge efter fratrædelse

Jeg har været sygemeldt i en lang periode og er nu fratrådt min stilling. Jeg har fået et feriebevis på 25 dages ferie. Så mange dage tror jeg ikke, jeg kan nå at holde inden 1. maj, og derfor vil jeg spørge, om der ikke er noget med, at man kan få udbetalt dem.

Venlig hilsen June Holm Pedersen

Svar Jo, det er rigtigt, at du kan få nogle af feriepengene udbetalt, når du har haft en ferie­ hindring som for eksempel sygdom.

Hvis du ikke har kunnet holde din hoved­ ferie (3 uger) inden 30. september på grund af sygdom, kan du få feriepenge for 15 dage udbetalt. For at få alle feriepengene udbetalt skal feriehindringen have varet hele ferieåret – frem til 1. maj.

Venlig hilsen Karen Bay, faglig konsulent

Barsel, når kun den ene forælder er omfattet af dansk lovgivning

Jeg har et lidt anderledes spørgsmål. Jeg har en kone, der er colombiansk statsborger. Lige nu bor jeg i Danmark, og min kone i Colombia, da jeg arbejder i Danmark, og min kone er ved at færdiggøre sin uddannelse i Colombia.

Hvilke rettigheder vil jeg have, hvis min kone bliver gravid og føder vores barn i Colombia? Det kunne jeg faktisk godt tænke mig at høre mere om. Hun er jo ikke omfattet af de danske love, men barnet vil jo være mit.

Venlig hilsen Peter Nielsen

spørgehjørnet

Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Svar Hvis du opfylder beskæftigelseskravet om 13 ugers tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark og mindst 120 timers arbejde i denne periode (hovedregel), og det kun er dig, der er omfattet af den danske lovgivning, vil det efter vejledning om barselsreglerne forholde sig således: Hvis forældrene bor hver for sig, og den, der er omfattet af dansk lovgivning, ikke har barnet boende hos sig, har denne ret til barselsdagpenge under forældreorlov i 16 uger.

Det vil typisk være tilfældet, når faderen bor her i landet, og moderen bor i udlandet med barnet. Retten til barselsdagpenge vil i disse tilfælde være betinget af, at orloven tilbringes sammen med barnet.(Uddrag fra punkt 2.2.2.3.2 i vejledningen.).

Efter Standardoverenskomsten vil du kunne få orlov med løn i op til 12 af ugerne, hvis de placeres i perioden uge 15-60 efter fødslen. Det skal varsles senest fire uger efter fødslen. Forudsætningen for lønnen er, at du er dagpengeberettiget, og arbejdsgiver kan få refusion fra kommunen.

Den mandlige medarbejder har endvidere ret til fire ugers (fædre)orlov med fuld løn inden for de første 14 uger, igen under forudsætning af, at arbejdsgiveren kan få dagpengerefusion. Skal varsles senest fire uger før forventet fødsel.

For dit vedkommende ville det derfor kunne lade sig gøre at holde orlov med løn fra uge 11 efter barnets fødsel og 16 uger frem.

Med hensyn til barselsdagpenge i den givne situation vil jeg anbefale dig at få det bekræftet i din bopælskommune eller i Pensionsstyrelsen.

Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Finans marts 2010

45

a jour

Nye medlemmer af hovedbestyrelsen Ib René Holm er tiltrådt i hovedbestyrelsen for Danske Kreds i stedet for Steen Lund Olsen, der overtager næstformandsposten i Danske Kreds efter Solveig Ørteby, som er blevet ny næstformand i Finansforbundet.

Carsten H. Nielsen fra SEB Pension er tiltrådt i hovedbestyrelsen for Assurandørkredsen i stedet for Peter Mollerup, der har fået job som forhandlingschef ved TrygVesta.

meddelelser nyheder servicetilbud

Charter skal ud i virksomhederne Hovedbestyrelsen i Finansforbundet vedtog på sit møde den 9. februar 2010 anden fase af projektet ”Charter for flere kvinder i ledelse”. Hvor første fase i øjeblikket er i gang med initiativer internt i forbundet, er formålet med fase II at markedsføre ”Charter for flere kvinder i ledelse“ over for sektorens virksomheder.

I den finansielle sektor er kun en fjerdedel af alle ledere kvinder. Finansforbundet vil gerne sætte fokus på, at hele talentmassen – og dermed også kvinders potentialer – i højere grad bør udnyttes.

Der planlægges derfor en række arrangementer, en kampagne i medierne, og der udarbejdes informa­ tionsmateriale. Ambitionen er at sætte en stærk dagsorden over for sektoren og at engagere også kredse og tillidsmænd i at sætte temaet på dags­ ordenen lokalt.

Jubilæumsfonden for sønderjyske bankfolk

Overvældende interesse for ny arbejdsmiljølov

Legatets formål er at yde støtte til videreuddannelse af funktionærer, der er ansat i banker med hovedsæde i Sønderjylland og har været medlem af Finansforbundet i mindst tre år.

Til dette formåls opnåelse kan legatbestyrelsen uddele portioner på maks. kr. 5.000,00 til en enkelt ansøger og maks. uddele kr. 15.000,00 pr. år.

Den 1. oktober 2010 træder en ny arbejdsmiljølov i kraft. Det får betydning for hele organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet og dermed sikkerhedsorganisationen. Eftersom loven endnu ikke er færdigbehandlet og vedtaget i Folketinget, kender vi i skrivende stund ikke det endelige indhold. Men Finansforbundet ønsker at være på forkant med udviklingen og har derfor arrangeret en arbejdsmiljøtemadag den 5. maj i København og den 25. maj i Vejle, hvor FTF og Arbejdstilsynet vil være repræsenteret og fortælle om lovens indhold og konsekvenser. Allerede nu har der været en overvældende tilslutning til dagen i København, og Finansforbundet forsøger at finde et endnu større lokale, så alle tilmeldte og eventuelt flere kan komme med. Men der er stadig ledige pladser i Vejle, så er man ihærdig nok, kan man køre en tur over vandet.

I henhold til ovennævnte kan ansøgninger indsendes til: Erik Jepsen Sydbank Kreds Kirkeplads 2 6200 Aabenraa Ansøgninger skal være ovennævnte i hænde senest den 10. juni 2010.

Læs mere om Charteret på: www.kvinderiledelse.dk/charter

46

Finans marts 2010

Legatbestyrelsen

på vej mod ligeløn

indsats mod sygefravær

Løngabet mellem mænd og kvinder er stort i den finansielle sektor, og desværre er der ikke udsigt til, at det forsvinder af sig selv. Kønsopdelte lønstatistikker udarbejdes i langt de fleste af sektorens virksomheder, men statistikker og redegørelser løser ikke problemet alene. Nu hjælper en ligelønsguide dig til at gøre noget ved problemet i din virksomhed.

Sektorens kvinder tjener i gennemsnit 21 procent mindre end mænd. En del af denne overordnede lønforskel skyldes det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor kvinder og mænd arbejder i forskellige jobfunktioner.

I nogle jobfunktioner er der næsten ingen lønforskelle mellem kønnene, mens der i andre er helt op til 30 procent forskel på mænd og kvinders løn – i mændenes favør. I gennemsnit tjener kvinder 12 procent mindre end mænd, på trods af at de arbejder i samme jobfunktion.

Der med andre ord god grund til, at du er opmærksom på, om dine kollegaer med sammenlignelige opgaver og ansvar får samme løn.

I 2009 gennemførte Finansforbundet en undersøgelse blandt forbundets faglige repræsentanter for at afdække de lokale erfaringer med de kønsopdelte lønstatistikker. Undersøgelsen viste, at mange oplever, at de ikke er tilstrækkeligt klædt på til at diskutere statistikken med ledelsen, og at mange finder det svært at overskue statistikken og dermed at bruge den aktivt.

I Finansforbundets ligelønsguide kan du få vejledning i, hvordan du forholder dig til de kønsopdelte lønstatistikker.

Der er både sund fornuft og god økonomi i at bringe sygefraværet ned. Nøgleordene i en ny vejledning er åbenhed, dialog, tidlig indsats og forebyggelse. Der er brug for at bringe sygefraværet ned. Hvad den enkelte fejler, er en privat sag. Sygefraværet derimod er ikke kun en privat sag, men også et anliggende for virksomheden. Mindre sygefravær er sund fornuft og god økonomi. Det gælder også i finansielle virksomheder.

Samarbejdsrådet, som består af Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og DFL, har sammen udarbejdet en vejledning, der informerer om reglerne for opfølgning på sygefravær efter trepartsaftalen og ændringerne af sygedagpengeloven i 2009.

I vejledningen er der også eksempler på, hvordan finansvirksomhedernes ledelse og medarbejdere sammen kan gøre noget for at forebygge og begrænse sygefraværet. Nøgleordene er åbenhed, dialog, tidlig indsats og forebyggelse.

Vejledningens målgruppe er ledere, medarbejderrepræsentanter og virksomhedens HR-funktion.

få mere for pengene med finansforbundet plus dit medlemskab af finansforbundet giver adgang til en masse gode tilbud, der kan give dig lidt ekstra for kontingentkronerne. du kan spare på dine forsikringer, få tilbud på ferierejser, komme på medlemskurser, få personlig rådgivning, leje billige ferieboliger, få rabat på benzin, bruge finansjob.dk, få bonus i 4.300 butikker og meget mere… læs videre om de gode tilbud på finansforbundet.dk/plus

Finans marts 2010

47

GENERALFORSAMLING I kredsene

KREDS ØST

Kreds Øst indkalder hermed til ordinær generalforsamling fredag den 16. april 2010 på Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde.

Der vil være et lettere traktement fra kl. 16.30, og fra kl. 17.00 er der indlæg om kommunikation og debattens svære kunst ved Christian Nicholas Everbusch. General­ forsamlingen starter kl. 18.00.

Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle medlemmer. Dog er det kun delegerede, som har stemmeret. I henhold til Kredsens vedtægter er den faglige repræsentant ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til den faglige repræsentant per mail. I virksomheder uden faglig repræsentant og tillidsmand udsendes særlig meddelelse per post til kontaktperson eller medlem.

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år 5. Indkomne forslag:

a. Fra bestyrelsen

b. Fra medlemmerne 6. Valg af:

a. Formand (i lige år)

b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år

c. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år

d. 2 interne revisorer for 1 år

e. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. Eventuelt Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kreds Øst i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, altså senest fredag den 19. marts 2010.

Forslag, der modtages efter den 19. marts, kan ikke behandles på generalforsamlingen.

Endelig dagsorden, indkomne forslag, det reviderede regnskab samt kandidater til valgene offentliggøres senest 2 uger før den ordinære generalforsamling på Kreds Østs hjemmeside.

Arbejdsledige, der ønsker at blive valgt som delegerede, bedes møde ½ time før, indlægget starter – altså kl.

16.30, hvor der af og blandt de fremmødte ledige vil finde en valghandling sted.

Efter generalforsamlingen bydes der på middag, hvorefter der er underholdning ved 80’er-bandet Rugsted & Kreutzfeldt.

48

Finans marts 2010

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske på tilmeldingsblanketten på Kredsens hjemmeside, www.Kredsoest.dk, eller via mail til Kredsens sekretær, Jette Petersen.

Tilmelding skal være foretaget senest torsdag den 18. marts 2010 for delegerede og fredag den 19. marts 2010 for øvrige deltagere.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Briddi Escherich, telefon 3266 1357, eller Jette Petersen, telefon 3266 1434.

Tilmelding skal ske til Danske Kreds’ kontor senest torsdag 22. april 2010.

Forslag til behandling

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt og være formand Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. § 7, stk. 2. Forslag skal således være modtaget senest torsdag 22. april 2010.

Valg af kandidater

Med venlig hilsen Kreds ØST, bestyrelsen www.kredsoest.dk

danske kreds

Danske Kreds indkalder hermed til Kredsens ordinære generalforsamling torsdag 20. maj 2010 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Der vil være kaffe/ te fra klokken 9.30. Generalforsamlingen begynder kl. 11.00.

Medlemmer i beskæftigelse

Generalforsamlingen er en delegeretforsamling, jf. vedtægterne § 7, stk. 6. Alle medlemmer har møde- og taleret på generalforsamlingen, men kun delegerede har stemmeret. I henhold til Kredsens vedtægter er områdetil­lidsmanden ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til områdetillidsmændene i marts måned 2010. Der er truffet aftale med koncernen om, at de delegerede har frihed til at deltage på generalforsamlingen.

Medlemmer, der ikke vælges som delegerede, og som ønsker at deltage i generalforsamlingen uden stemmeret, skal tilmelde sig direkte til Danske Kreds’ kontor via mail til afdelingspostkassen mail@danskekreds.dk eller på telefon 45 14 01 11 senest torsdag 22. april 2010.

Opstilling af kandidater til bestyrelsen, bestyrelsessuppleanter, revisor og revisorsuppleanter skal ligeledes skriftligt være formand Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. § 7, stk. 14.

Forslag til kandidater skal således være modtaget senest torsdag 22. april 2010.

Alle, der er tilmeldt generalforsamlingen, vil senest to uger før generalforsamlingen få tilsendt et bekræftelsesbrev.

Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år og dagsorden – med samtlige indkomne forslag samt kandidatforslag og bestyrelsens kandidatforslag – kan ses på Kredsens hjemmeside www.danskekreds.dk fra torsdag 29. april 2010.

Danske Kreds refunderer transportudgifter.

Henvendelse

Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2.

2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11 Mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00 Fredag mellem 8.30 og 15.00.

Telefax 45 14 99 15. mail@danskekreds.dk Med venlig hilsen Danske Kreds

Ledige medlemmer

Vedtægternes § 7, stk. 6: ”Af og blandt de fremmødte ledige vælges der, en halv time før den ordinære generalforsamling begynder, et antal delegerede, svarende til 1 delegeret pr. 20 ledige, pr. 1. marts”.

Vi beder jer derfor ved tilmeldingen gøre opmærksom på, at I er ledige medlemmer, som skal deltage i delegeretvalget kl. 10.30. Tilmelding skal ske til Danske Kreds’ kontor senest torsdag 22. april 2010.

Pensionister og efterlønsmodtagere

Pensionister og efterlønsmodtagere har jf. § 3, stk. 2 ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen.

Ved tilmelding beder vi jer gøre opmærksom på, at I er pensionistmedlemmer.

generalforsamling i fsp FSP Pension – Finanssektorens Pensionskasse – afholder ordinær generalforsamling onsdag den 14. april 2010 på Munkebjerg Hotel i Vejle.

Der startes traditionen tro med frokost kl. 12.00.

FSP Pensions kunder får tilsendt indkaldelse til generalforsamlingen i slutningen af marts 2010. Nærmere oplysninger kan findes på FSP’s hjemmeside www. fsp.dk eller kan fås ved henvendelse til FSP Pension på tlf.: 33 46 12 00.

medlemstilbud

Spar penge på forsikringerne Har du en dyr familieforsikring? Eller tærer din bilforsikring voldsomt på budgettet? Så er det en god idé at læse videre. Som medlem af Finansforbundet har du nemlig alle muligheder for at spare penge på en lang række forsikringer, så det bliver billigere at kunne føle sig tryg i hverdagen

Medlemmer af Finansforbundet har mulighed for at tegne attraktive forsikringer til konkurrencedygtige priser og vilkår gennem TrygVesta. Det giver nemlig klare fordele at forsikre mange, og samtidig får du fordelen af at tilhøre en gruppe, der traditionelt har få skader og dermed også lave præmier på alle typer af forsikringer. Alt i alt betyder det betydelige besparelser for dig som forsikringstager.

Alle medlemmer af Finansforbundet kan få forsikret deres private personbiler, hvis nyværdien ikke overstiger 600.000 kroner. Du kan dog højst forsikre to biler, og de skal være registreret på samme adresse som ejer/bruger af bilen, og det kan ikke lade sig gøre at forsikre børn eller søskende gennem ordningen.

Superauto-forsikringen er tilbuddet til elitebilister og medlemmer, der er fyldt 26 år. Forsikringen omfatter ansvar, brand og kasko til en rigtig god pris, og for at kunne tegne Superauto-forsikringen skal du have mindst to andre forsikringer blandt villa-, indbo-, ulykkesog fritidshusforsikringerne hos TrygVesta gennem Finansforbundet.

Bilforsikringerne er blot en del af mange forsikringstilbud på hylderne i Finansforbundet. Som medlem kan du stort set få rabat på alle de forsikringer, du har brug for.

Familieforsikringen er eksempelvis en solid basisforsikring, der dækker indbo i og omkring helårsboligen i Danmark – ved brand, stormog vandskade, tyveri og hærværk. Forsikrin-

gen dækker derudover private ejendele, rejsegods, ansvar og retshjælp.

Gennem Finansforbundet kan du også forsikre din hund, knallert, motorcykel og campingvogn, ligesom du også kan tegne årsrejse-, ulykkes- eller fritidshusforsikringer. Læs meget mere om de forskellige forsikringer, og beregn selv nemt, hvor meget du kan spare på http://www.finansforbundet.dk/forsikring/.

Har du spørgsmål, eller ønsker du et konkret tilbud, er du meget velkommen til at kontakte os på telefonnummer 32 66 13 76 eller via post@finansforbundet.dk.

Udnyt dit medlemskab Finansforbundet har masser af gode medlemstilbud på hylderne.

Du kan i de kommende numre af Finans blandt andet læse om, hvordan du kan:

› › › ›

Få karriererådgivning Komme på medlemskurser Få personlig rådgivning Spare på forsikringer

› › › ›

Få bonus i 4.300 butikker

›

Få tilbud på ferierejser

og meget mere …

Bruge finansjob.dk

Leje billige ferieboliger Få rabat på benzin

Læs allerede nu mere på finansforbundet.dk/plus.

Finans marts 2010

49

medlemsservice

Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det p ­ ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Region Sjælland

Foredrag af Morten Jeppesen Foredrag med journalisten Morten Jeppesen, som har skrevet bogen Blændværk, om Roskilde Banks sammenbrud. Efterfølgende serveres der frokost.

Tid: Sted:

30. marts kl. 12.00 Hollænderhavens selskabslokaler, Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg Pris: 50 kr., ledsager 100 kr.

Kontonr.: 3348-3348412329 Frist: 15. marts Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45.

E-mail: ghf@post11.tele.dk Bemærkninger: Dette arrangement erstatter tidligere annonceret arrangement, som blev aflyst på grund af snestorm.

Region Syddanmark/Ribe

I Danmark er jeg født Det tidligere forstanderpar på Højer Ungdomsskole, Bodil og Wolfgang Dibbern, vil underholde os med deres landskabsfortælling i billeder og sang. Vi starter dog med at indtage frokosten.

Tid: Sted: Pris: Kontonr.: Frist: Tilmelding: E-mail:

23. marts kl. 12 Hotel Arnbjerg i Varde Medlemmer 150 kr., ledsager 250 kr.

6266 790 293 i reg.nr. 2430 Nordea Torsdag den 18. marts Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe midtfenner@stofanet.dk

Bemærkninger: Husk at tilmelde dig, før du betaler.

Seniorgruppen Hovedstaden Region Nordjylland

Oversigt over arrangementer i 2010 Torsdag den 27. maj: Forårstur til Rold Skov Tirsdag den 7. september: Sensommertur til den vestlige del af regionen Onsdag den 1. december: Julefrokost i Papegøjeburet, Aalborg Der er endelig tilmelding, når arrangementet annonceres i Finans.

Region Midtjylland/Århus

Foredrag med Albatros Travel og Finans Senior Rejser Vi får besøg af Albatros Travel samt Finans Senior Rejser, der vil fortælle og vise billeder fra en Vietnam-rejse fra Hanoi til Saigon samt et krydstogt til midnatssolens rige – en skibsrejse fra København til Nordkap.

Tid:

andag 29. marts kl. 12 (der startes med M frokost inkl. 1 øl/vand, senere kaffe/te under foredraget) Sted: Vejlby Risskov Hallen, Vejlby Centervej 51, 8240 Risskov Pris: Medlemmer gratis, ledsager kr. 120,00 Kontonr.: 1925-8967477347 Frist: 16. marts Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro E-mail: kubjerre@mail.dk Bemærkninger: Til dette arrangement inviteres ægtefælle/ samlever

50

Finans marts 2010

Foredrag med Erik Norman Svendsen Frokost og foredrag ”Fra Nørrebro til Nørregade” med kongelig konfessionarius og tidligere biskop over Købehavns Stift Erik Norman Svendsen.

Tid: Sted:

Mandag den 29. marts kl. 10.30 Copenhagen Corner – Rådhuspladsen – Vesterbrogade 1A (5 minutter fra hovedbanen) Pris: Gratis – men tilmelding er nødvendig og bindende Frist: Mandag 22. marts Tilmelding: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 2610 Rødovre E-mail: estherh@hotmail.dk

Region Syddanmark/Fyn

Kontonr.:

eløbet indsættes på konto 2376B 5495887725 i Nordea med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer Frist: Onsdag den 10. marts Tilmelding: Lis Larsen, 6616 1413 – J.E. Jørgensen, 6616 4484 – H. Weber Jeppesen, 6597 4325 – Carl Ove Olsen, 6611 8158 – Georg Juel, 2211 7825/mail:georg@sydfynsmail.dk

Region Midtjylland

Foredrag af Leif Hansen

Fhv. bankdirektør og forfatter Leif Hansen fra Varde holder foredrag om ”I seng med fjenden – tyskertøsen, der levede op til sit ansvar”. Efter foredraget serveres en let anretning samt kaffe.

Tid: Sted:

Tirsdag 20. april kl. 14.

Westergårds Hotel, Bredgade 12, 6920 Videbæk.

Pris: Gratis Frist: 12. april Tilmelding: Birthe Mikkelsen, tlf. 8686 1610 E-mail: bm-etj@mail.tele.dk Bemærkninger: Telefontilmelding kl. 9-10 – dog helst via mail.

Region Syddanmark/Vejle

Foredrag med Albatros Travel og inans Senior Rejser

Vi får besøg af Albatros Travel samt Finans Senior Rejser, der vil fortælle og vise billeder fra en Vietnam-rejse fra Hanoi til Saigon samt et krydstogt til midnatssolens rige – en skibsrejse fra København til Nordkap.

Kai Normann Andersen-underholdning

Vi har følgende program til årets første sammenkomst i Næsbyhoved Skovs restaurant, Odense.

Vi starter med kaffe med kringle, og derefter er der cirka to timers underholdning, hvor vi oplever Kai Normann Andersens liv i sang og musik ved Frands Ole Overgaard og til Bjarne Haahrs akkompagnement. Herefter er der medlemsmøde med valg. Cirka kl. 13 serveres en dejlig middag med 1 øl eller vand.

Tid: Sted: Pris:

Onsdag den 17. marts kl. 9.45 Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Medlemmer kr. 75,00 – ledsager (fælles bopæl) kr. 275,00

Tid: Sted: Pris: gere Kontonr.: Frist: Tilmelding: E-mail:

25. marts kl. 10 Spisegalleriet, Orla Lehmannsgade 3, Vejle 50 kr. for medlemmer og 125 kr. for ledsa9402 4800340373 Torsdag den 10. marts Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum lissyhansen@dlgpost.dk

Bemærkninger: Betaling indsættes på ovennævnte konto.

Husk at skrive navn og evt. tlf.nr. i rubrikken ”tekst på modtagers kontoudskrift” eller tilmeldingsblanket vedlagt check til ovennævnte.

Netværk Nordjylland

Netværk Midtjylland

Netværk Sjælland

Hyggelige Sæby og Hotel Viking Aqua Spa

”Kør selv-tur” til Museum Jorn, Silkeborg

Tur til Bornholm

Med guide besøger vi blandt andet Sæby Kirke og Sæby Vandmølle. Ny energi og fysisk velvære er i fokus, når vi om eftermiddagen besøger Hotel Viking Spa og Wellnes Center. Forventet hjemkomst kl. 17.00. Husk varmt tøj og badetøj.

Vi skal besøge det tidligere Silkeborg Kunstmuseum, som lige er genåbnet med nye værker, en bredere og dybere formidling af Asger Jorns kunst. Efter rundvisning på museet og kaffe på cafeen er der tid på egen hånd i Silkeborg.

Kl. 17.30 samles vi igen ved Restaurant Gastronomisk Institut, Søndergade 20 til en let anretning.

Vi flyver med Norwegian Air til Rønne d. 3. maj. Her hentes vi i bus, hvor vi vil gøre flere stop på øen og se blandt andet flere rundkirker. Vi overnatter på Møbelfabrikken i Neksø.

Der kan maks. deltage 20 pers.

Tid: Sted:

Tirsdag d. 23. marts kl. 9.00 Kunstmuseet, Kong Christians Alle 50, Aalborg Pris: Gratis Frist: 16. marts Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 3296 4600. Husk at oplyse medlemsnr. eller CPR.nr., tlf.nr. og mailadr.

Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding:

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: Birgit Davids, tlf. 9815 5804 – 2423 0269 eller mail bdavids@gvdnet.dk Lone Rasmussen, tlf. 9818 8610 eller mail naturligvis@privat.dk Husk også at melde afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

Torsdag d. 18. marts kl. 13.30 Museum Jorn, Gudenåvej 7-9, Silkeborg Gratis – drikkevarer for egen regning 15. marts Elin Jensen, Ahornvej 12, 7441 Bording – tlf. 8686 1706 (bedst kl. 17-18) mail: Ahornvej@post11.tele.dk. Husk at oplyse medlemsnr. eller CPR.nr., tlf.nr., mailadr. og by.

Flybilletter, bustur, overnatning, morgenmad og middag mandag aften er gratis, resten er for egen regning.

Tid: Mandag d. 3. maj Sted: Kastrup Lufthavn Pris: Se ovenfor Frist: 16. marts Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 3296 4600. Husk at oplyse medlemsnr. eller CPR.nr. og tlf.nr. Tilmelding er bindende.

Spørgsmål kan rettes til: Susanne Sørensen, tlf. 2961 2356, eller Connie Devantier, tlf. 2330 6501

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Syddanmark Foredrag med Albatros Travel og Finans Senior Rejser, 25. marts

Seniorgruppen Region Midtjylland/ Århus Foredrag med Albatros Travel og Finans Senior Rejser, 29. marts

Region Syddanmark/Ribe I Danmark er jeg født, 23. marts

Seniorgruppen Region Hovedstaden Foredrag med Erik Norman Svendsen, 29. marts

Netværk Midtjylland ”Kør selv tur” til Museum Jorn, Silkeborg, 18. marts

Region Midtjylland Foredrag af Leif Hansen, 20. april Netværk Nordjylland Hyggelige Sæby og Hotel Viking Aqua Spa, 23 marts

Netværk Sjælland Tur til Bornholm, 3. maj Senoirgruppen Region Sjælland Foredrag af Morten Jeppesen, 30. marts

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans marts 2010

51

ny t fra it-k lubben

innovation i finanssektoren Har du interesse i udviklinGen af den finansielle sektors fremtid?

– så reserver den sidste tirsdag i måneden til Get f’it fyraftensmøder hos Copenhagen finance it region! it-klubben vil meget gerne invitere alle med interesse for innovation og udvikling i den finansielle sektor til at deltage gratis i en række fyraftensmøder i Cfir regi.

Cfir - eller Copenhagen finance it region er en klyngeorganisation, der har til formål at arbejde for vækst og innovation i krydsfeltet mellem finanssektoren og it-sektoren. finansforbundet har været blandt initiativtagerne til at etablere Cfir, fordi vi mener, vækst og innovation i den finansielle sektor er afgørende for vores medlemmers dagligdag og fremtidige jobmuligheder. finansforbundet deltager i dag som partner i

Husk også at vi den 15. marts 2010 afholder gå-hjem møde om Windows 7 i fredericia.

læs mere Cfir og om de enkelte arrangementer på it-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. På hjemmesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra it-klubben direkte på din mail.

Cfir sammen med en række erhvervs- og lønmodtagerorganisationer, vidensinstitutioner, offentlige institutioner og med finansrådet som lead partner.

På fyraftensmøderne stilles der hver gang skarpt på et aktuelt emne – og i den efterfølgende debat skabes der netværk, videndeling og samarbejde, som kan udvikle sig til nye innovative partnerskaber til gavn for sektoren.

• Get F’IT arrangementet for marts afholdes i Finansektorens Hus den 23. marts 2010 og har titlen Multi-Channel Delivery • Get F’IT arrangementet for april afholdes hos Finansfor- bundet den 27. april 2010 og har titlen Internationalisering og Eksport af finans-it services.

IT-klubben anbefaler Get F’IT fyraftensmøder, fordi vi mener innovation med udgangspunkt i udvikling af samspillet mellem it og finans er ekstremt vigtigt for den finansielle sektors fremtid. I en verden præget af outsourcing og øget konkurrence mellem finansielle metropolerer er det helt afgørende for de fremtidige danske arbejdspladser i sektoren, at Danmark og København kommer i overhalingsbanen, når det gælder innovation og nytækning.

Finansforbundets IT-klub

kend din egen styrke LĂŚs side 54

Finansjob

Fedt at kende sine kompetencer Nordea-ansatte bliver bevidste om deres styrker i et kompetenceafklaringsprojekt, banken og Kreds Nordea har tilrettelagt i et tæt samarbejde. Og det er med til at styrke de ansattes motivation til at søge nye udfordringer

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

På kursusdagen reflekteres der dels over e-learning-værk­ De fleste af os tænker sjældent over, hvad det er, vi kan på tøjet, dels coaches deltagerne af kursuslederne, og så er der vores arbejde? Hvad vi er gode til, hvordan vi kan forbedre os, sat tid af til sparring med kollegerne. og om vi sidder i det job, der passer os.

Tredje og sidste trin er den opfølgende coachingsamtale Sådan har Kirsten Sørensen, der er landbrugsrådgiver i med deltagernes nærmeste leder. Coachingsamtalerne tager Nordeas Erhvervsafdeling Fyn, og Gitte Malm, der arbejder i udgangspunkt i den enkelte medarbejders oplevelser fra både Customer Service i Nordea Finans i Tåstrup, det ikke. For de e-learning-værktøjet og kursusdagen. har begge deltaget i det kompetenceafklaringsprojekt, som Foreløbig har 32 medarbejdere fra Nordea været igennem Nordea og Kreds Nordea planlagde i kølvandet på sidste overforløbet, som er helt frivilligt, og evalueringerne er ifølge Tina enskomst. Her er det formuleret, at kompetenceafklaring skal Eland fra Kreds Nordea meget positive. aftales mellem virksomheden og den faglige ”Lederne siger, at de har fået mere motirepræsentant, så det kan indgå i uddannel”Jeg er blevet besesaftalen og dermed blive en del af medarvidst om, hvad der verede medarbejdere tilbage på arbejdspladsen, og medarbejderne giver udtryk for bejderens uddannelsesplan. er vigtigt, for at stor tilfredshed med at blive mere bevidste ”Det har givet mig større selvtillid og lyst til at melde ind på nye udfordringer i min jeg trives i mit job“ om, hvad deres stærke og svage sider er”, fortæller Tina Eland. afdeling. Jeg kan godt anbefale andre at delKirsten Sørensen Hun er én af tre repræsentanter fra Kreds tage i et kompetenceafklaringsprojekt”, forNordea i den arbejdsgruppe, banken i fortæller Gitte Malm. bindelse med seneste virksomhedsoverenskomst satte til at Kirsten Sørensen er også glad for, at hun meldte sig til det beskrive, hvordan kompetenceafklaringen skulle tilbydes pilotprojekt om kompetenceafklaring, som Nordea udbød til medarbejderne. medarbejdere i område Fyn og Nordea Finans. ”Vi har langt hen ad vejen været enige med banken om ”Det har givet mig en bevidsthed om, hvad jeg styres af i projektet og føler også, at vi har sat et fagligt fingeraftryk på, dagligdagen, og hvad der er vigtigt, for at jeg trives i mit job. hvordan kompetenceafklaringen skulle finde sted. Det skal Noget af det vidste jeg godt i forvejen, men coachingen på også nævnes, at vi har fået midler fra Finansforbundets kurset har gjort, at jeg er kommet helt ind til kernen”, siger uddannelsespulje til at gennemføre pilotprojektet”, siger Tina Kirsten Sørensen.

Eland.

De tre trin i projektet Kompetenceafklaringsprojektet består af tre trin: Et e-learning-værktøj, en kursusdag og en opfølgende coachingsamtale med ens nærmeste leder. E-learning-værktøjet, som gennemføres inden kursusdagen, stiller for eksempel deltageren over for en række prioriteringer af værdier og arbejdsopgaver.

54

Finans marts 2010

Gevinst for både medarbejdere og bank HR-partner Susanne Mathiassen er enig i, at samarbejdet mellem banken og Kredsen har fungeret godt, og at projektet er en gevinst for både medarbejdere og virksomhed. ”Det er meget positivt, at medarbejderne her får mulighed for at blive bekræftet i, hvad de er gode til, og bliver bevidste

‹ Gitte Malm ‹‹ Kirsten Sørensen

om kompetencer, som de ikke var bevidste om før forløbet.

For banken handler kompetenceafklaring af medarbejderne også om at understøtte dem i, at de kan mere, end de måske selv ved, fordi det kan gøre det nemmere at få ledige stillinger besat ved intern jobrotation”, siger Susanne Mathiassen.

Efter det veloverståede pilotprojekt for område Fyn og Nordea Finans er banken nu klar til at tilbyde kompetence­ afklaringen til alle medarbejdere, der måtte ønske det. Dog vil økonomi og pladsbegrænsninger på kursusdelen kunne skabe begrænset adgang i en periode. Alle medarbejdere har dog

”Det har givet mig lyst til at melde ind på nye udfordringer i min afdeling“ Gitte Malm

adgang til e-learning-værktøjet på Nordeas intranet, og det er ifølge Susanne Mathiassen kompetenceafklarende i sig selv. n

SiddeR dU i dRØMMejobbet…eLLeR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Finans marts 2010

55

finansjob

Ledighedsperioden er steget en måned

Flere kvinder i lederjob

Arbejdsløse var i gennemsnit et halvt år om at finde et nyt job i kriseåret 2009. Det er blot en måned længere end før krisen ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet. ”Tallene viser, at vi ikke har et bundfrosset arbejdsmarked; selv om vi er hårdt ramt af krisen, er der muligheder”, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) til Politiken.

Hun peger på, at der hver uge er mere end 10.000 danskere, der får nyt job. Ministeriet har fulgt dem, der blev ledige i august 2009, som i gennemsnit var mellem 25 og 26 uger om at finde job. De nyledige fra august 2008, da arbejdsløsheden var helt i bund, var i gennemsnit 22 uger om at finde et arbejde.

Det faktum, at de arbejdsløse kun bruger en måned mere på at finde et job, bruger ministeren til at forsvare, at de arbejdsløse skal være aktivt jobsøgende og helst søge flere job om ugen.

Der er dog stor forskel på, hvor nemt det er at finde arbejde. De 26 ugers ventetid på et job er et gennemsnitstal, og nogle er længere tid om at skaffe sig nyt job. ”De svage ledige hænger fast i arbejdsløshed mere end et halvt år. Det samme gælder folk, der ikke har de rette kvalifikationer, for eksempel faglærte inden for byggeriet, som må søge over i andre brancher”, siger professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, til Politiken.

12,2 procent af de cirka 92.000 medlemmer i landets største organisation for ledere, Ledernes Hovedorganisation, var i 1990 kvinder. Procenttallet er nu 24,1. Tendensen er taget til de seneste fem år. Ligestillingsminister Inger Støjberg (V) ser tendensen som bevis på, at politikerne ikke skal indføre kvoter for eksempelvis kvinder i topjob. ”Det handler om at se på kvalifikationer frem for kromosomer, og vi ved, at der er ekstremt mange dygtige kvinder her i landet”, siger hun til Nyhedsbrevet Lederne Mandag.

Ledernes chef for HR og organisation, Bodil Nordestgaard Ismiris, glæder sig også over udviklingen. ”Det er rart at se, at mange virksomheder ikke kun taler om det, men også reelt besætter lederstillingerne med kvinder”, siger hun til nyhedsbrevet Lederne Mandag.

Særlige kompetencer søges

til Privat, Erhverv og Kredit i Roskilde Bank under afvikling Vi tilbyder: Anderledes udfordringer, Udvikling af kompetencer Gode kolleger, Fleksible arbejdstider Vi søger: Gå-på-mod, Finansiel erfaring Læs mere om stillingerne og baggrunden for dem på www.roskildebank.dk

www.roskildebank.dk 56

Finans marts 2010

Nogle mæglere har et bedre udgangspunkt for succes end andre Hos Nybolig har vi store planer for fremtiden.

Planer som du kan blive en del af, hvis du har lyst til at blive franchisetager eller daglig leder i en Nybolig forretning.

Men jobbet kræver, at du er ambitiøs, og har lyst til at arbejde målrettet på at blive den førende mægler i dit lokalområde. Til gengæld giver vi dig ubegrænsede indtjeningsmuligheder og al den opbakning, der skal til.

Med et unikt mæglerkoncept og et stærkt bagland på ere end 50 medarbejdere i Nykredit mægler samt ere end 1100 gode kolleger landet over, får du det bedst tænkelige udgangspunkt for succes.

Markedsføringsmæssigt kommer du i superligaen.

Stærke landsdækkende kampagner suppleret med iøjnefaldende lokale tiltag viser boligsælgerne vej til din forretning. Og med næsten 300.000 besøgende og 800.000 visninger hver uge på Nyboligs hjemmeside nder køberne også vej.

Kan du se mulighederne?

Kontakt underdirektør Henning Forsberg på telefon 4455 6373, eller via e-mail til hfj@nykredit.dk og hør mere om dine muligheder.

På den nansielle side får du et netværk bestående af 49 Nykredit centre og ca. 850 regionale og lokale pengeinstitutter tilknyttet Totalkredit.

Samarbejdet rummer gode indtjeningsmuligheder i form af gensidige henvisninger, vurderingsopgaver samt honorering for produktsalg m.v.

OBS: Netop nu søger vi franchisetagere til Storkøbenhavn, Birkerød, Hjørring, Hurup, Løgstør og Faaborg

nybolig.dk

Er du ejendomsmægler og tænker du ”selvstændigt”?

Hvis ja, er du så blå eller rød?

Farven refererer til, om din mæglervirksomhed skal ligge på nettet eller midt i gadebilledet.

Hos RealMæglerne Holding tilbyder vi dig hele to tidssvarende koncepter.

- Det vil sige muligheden for at blive selvstændig ejendomsmægler på dine præmisser.

Kædens fleksible og flade organisationsstruktur giver dig medindflydelse og kortest mulig kommandovej fra god ide til færdigudviklet værktøj.

Hvad enten du vil være traditionel RealMægler eller online BoligOne mægler, sikrer vi dig en god start.

Få foden under eget bord og bliv en del af et velkendt landsdækkende brand og et dynamisk og veludviklet fællesskab af mæglerkolleger.

Læs mere om vores koncepter på

realmaeglerne.dk og boligone.dk Du kan også kontakte adm. direktør Niels Brandt på tlf. 3649 3122 for en uforpligtende samtale om, hvordan du som selvstændig RealMægler eller BoligOne mægler kan gøre en forskel.

BoligOne - hjem til dig

Kan du sige skat uden at tænke på penge?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Sundhedssikring – når det virkelig gælder

Vælg FSP Sundhedssikring – hvis du vil hurtigere videre Med FSP Sundhedssikring bestemmer du selv, hvor og hvornår du vil behandles efter en skade. Du får nemlig direkte adgang til behandling på privathospital eller hos private behandlere. Vores sagsbehandlere sparer dig også for ventetid. For hos os kommer sygdomsbehandling før sagsbehandling.

Med din FSP Sundhedssikring får du hurtig vished og lindring, hvis du har ondt et sted. Du kan blandt andet få behandling hos en fysioterapeut eller kiropraktor, hvis du har smerter i muskler og led. Vi har aftaler med professionelle behandlere over hele landet. Vi får dig videre i løbet af få dage - og i mange tilfælde samme dag. FSP passer ikke kun på dine penge; vi passer også på dig.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk