Magasinet Finans nr. 3/2011

Finansforbundets magasin nr. 3, 2011

Pengeblind Mange unge er uvidende om helt elementær privatøkonomi.

Det giver bankerne en stor udfordring i at øge unges finansielle forståelse Læs side 12

www.bankpension.dk

Man behøver ikke være bankansat for at eje sin pensionskasse Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn.

Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension.

Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret.

indhold 12 Unge er økonomiske analfabeter Næsten hver anden mellem 18 og 27 år kan ikke identificere det billigste af tre mulige lån

16 rodehovedet og ordensmennesket Mød to kolleger med helt forskellige holdninger til, hvordan et arbejdsbord ser ud

20-23

en hårfin balance

18 Forbundet får indflydelse i EU Finansforbundet er med i det eftertragtede GEBI-udvalg, der rådgiver EU-kommissionen om direktiver om regulering i den finansielle sektor

20 Fleksibilitet er en hårfin balance

Selvledende medarbejdere kan have svært ved at sætte grænser for deres arbejde

24 nye øjne udløste bankkrak Milliarderne forsvandt lynhurtigt i Amagerbanken, uden der blev foretaget handler eller skete større udsving i boligpriserne

28 Find din indre girlpower To ud af tre kvinder i finanssektoren har problemer med at tage ordet i grupper

Tema: rå tider i filialen

30 Tema: rå tider i filialen

30-37

40 Skattely overlever Wikileaks

Lunten er blevet kortere blandt kunderne, særligt i storbyerne, lyder meldingen fra Nordea og Danske Bank

Internettet har åbnet op for, at whistleblowere kan få global rækkevidde med deres afsløringer, men det er næppe nok til at få bugt med de mange skattely

SKATTELY OVERLEVER WIKILEAKS

40

det faste 4-9 7 38-39 44 45 46 48-49 52-53 55 56-57

Nyheder leder globalt bankhistorie finanskronik 3 fede det juridiske hjørne ledige og seniorer finans senior rejser Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 3, marts 2011. Næste nummer fredag 1. april 2011• Udgiver: Finans­forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (redaktionsleder, DJ), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk•Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansfporbundet.dk •Mette Tolling mto@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 14. marts. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Thomas Steen Sørensen

Finans marts 2011

3

Nyheder 2010 var et vigtigt år for Nordea.

Medarbejdernes store indsats og vores gode kunderelationer gør, at vi står i en stærk position. Men vi er ydmyge over for de kommende udfordringer. Der er fortsat meget, vi kan gøre bedre Nordeas koncernchef, Christian Clausen, om rekordresultatet på godt 27 milliarder kroner i 2010

Få indflydelse på næste overenskomst

Stress

sætter sig på sidebenene

Sociale stressfaktorer som fjendtlighed eller konflikter med kolleger og chefer, mobning og et anspændt arbejdsmiljø kan bidrage til ekstra kilo på sidebenene, skriver Magasinet Arbejdsmiljø med henvisning til en undersøgelse lavet af et forskerhold ved universitetet i Bern.

72 medarbejdere i en schweizisk virksomhed er fulgt over en toårig periode, og selvom enkelte taber sig som følge af stress, er der langt flere, som spiser mere og usundere, når de har sociale stressfaktorer inde på livet. Desuden sover flere dårligt, hvilket også er medvirkende til, at man tager på.

4

Finans marts 2011

Hvad er vigtigst i den næste overenskomst, der skal træde i kraft 1. april 2012? Er det løn, pension, fleksibel arbejdstid, uddannelse eller noget helt andet?

Det kan alle aktive medlemmer af Finansforbundet få indflydelse på, når forbundet fra den 28. februar til den 11. marts åbner den elektro­ niske medlemsundersøgelse om ønsker til overenskomsten.

Alle medlemmer får en invitation i form af en folder fra deres tillidsmand eller i en e-mail eller i et brev. Her forklares det, hvordan man deltager i undersøgelsen. ”Det er meget vigtigt, at så mange medlemmer som muligt udfylder det elektroniske spørgeskema. Ved at medvirke får man indflydelse på den kommende overenskomst, og for os, der skal forhandle en ny aftale på plads med arbejdsgiverne, er det helt fundamentalt, at de krav, vi rejser ved forhandlingsbordet, er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Kravet er, at man senest den 13. marts klikker sig ind på forbundets hjemmeside, finansforbundet.dk, og via logoet OK2012 på forsiden ­bevæger sig ind til selve undersøgelsen, hvor man skal angive sit ­cpr-nummer for at kunne deltage.

Færre klagesager i 2010 Antallet af klager til Pengeinstitutankenævnet faldt til 1.119 sidste år mod 1.309 i 2009. I årets første 11 måneder var antallet af klager helt ende på 654, men formentlig på grund af, at overgangen for nye for­ ældelsesregler udløb med udgangen af 2010, kom der over 400 nye sager til Pengeinstitutankenævnet i december.

nyheder

En 108-årig epoke er slut Medarbejderne i Amagerbanken har gennem de sidste år kæmpet en heroisk kamp for bankens overlevelse. I første omgang er kampen tabt Chok, sorg, vrede og angst for fremtiden er nogle af de følelser, der præger medarbejderne i Amagerbanken. Søndag den 6. februar om aftenen fik de besked om, at de sidste to-tre års overlevelseskampe har været forgæves.

Oven i deres egen utryghed må de stå til regnskab over for kunder, der i nogle tilfælde har rigtigt mange penge i klemme eller slet og ret tabt.

Når medarbejderne alligevel hænger sammen, står fast og møder op på arbejde, sam­ tidig med at fornemmelsen er, at meget få af de 470 medarbejdere indtil videre har gjort brug af den psykologhjælp, der er tilbudt gennem Codan Care, skyldes det i høj grad det fantastiske sammenhold, de seneste års stormvejr har skabt. ”Men det betyder også utroligt meget, at rigtigt mange kunder udtrykker medfølelse, omsorg og forståelse for, at det ikke er medarbejdernes skyld. Faktisk langt flere end dem, der giver deres frustrationer luft ved møg­fald til medarbejderne i forreste række“, siger fællestillidsmand og medarbejdervalgt repræsentant i bestyrelsen John Skafte.

Han har sammen med sin kollega i bestyrelsen, tillidsmand Dan Hansen, gjort, hvad han kunne, for at støtte tillidsmændene i Amagerbanken, så de bedst muligt kunne hjælpe deres kolleger. ”Men det er svært, for det er en unik situation, som ingen af os har erfaringer med. Det eneste, vi kan gøre, er at improvisere, bruge vores sunde fornuft og trække på det, vi har lært om svære samtaler og forhandling på ­tillidsmandsuddannelsen. Derfor var vi også utroligt glade for, at Finansforbundets formandskab var med på det første fælles med-

arbejdermøde dagen efter bankens dødsdom.

Her var det faktisk Finansforbundets formand, Kent Petersen, der viste mest situationsfornemmelse og gav medarbejderne den opbakning og støtte, der var behov for”.

I de første dage, efter konkursen var en realitet, lå medarbejderne vandret for at besvare alle kundernes spørgsmål. Spørgsmål, hvor svarene i de fleste tilfælde fortsat blæste i vinden. Og John Skafte er opmærksom på, at nogle medarbejdere først vil reagere efter et par dage, når informationen har bundfældet sig, og arbejdspresset er lettet. ”Jeg synes, at det er en god idé at gå i ”praksis-mode“ og lægge sit CV ud på relevante kanaler for at være bedst muligt forberedt. Og det er også det, Finansforbundets beredskab lægger op til med informationer og individuel vejledning. Men det er svært at forudsige, hvordan reaktionerne er på lidt længere sigt, og der skal være plads til alle”.

Personligt lægger han ikke skjul på, at han håber, at der dukker en køber op udefra. ”Indtil videre består Amagerbanken, og vores skæbne afhænger helt af, hvad en køber vælger at gøre. Måske er det mere en skøn drøm end en realistisk forhåbning, men tænk, hvis en udenlandsk bank købte hele butikken.

Så ville den med ét hug få en stor bank med en helt særlig kultur og en fantastisk sammentømret medarbejderstab“, siger John Skafte.

Ved redaktionens slutning 24. februar var Amagerbanken endnu ikke officielt sat til salg.

Direktør Henrik Bjerre Nielsen fra Finansiel Stabilitet oplyser, at han forventer, at et salg er overstået inden for de næste tre måneder. /ET

”Det betyder også utroligt meget, at mange kunder udtrykker medfølelse, omsorg og forståelse for, at det ikke er medarbejdernes skyld“, siger fællestillidsmand John Skafte.

Foto: Lisbeth Holten

Finans marts 2011

5

nyheder

Rigsrevisionen undersøger Finansiel Stabilitet Rigsrevisionen skal nu undersøge, hvorvidt de mange tusinde kunder, der har set deres bank krakke, har fået en retfærdig behandling af statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet. En række kunder i de krakkede Roskilde Bank, EBH Bank, Fionia Bank, Løkken Sparekasse, Eik Bank, Gudme Raaschou Bank og Capinordic Bank er alle havnet i Finansiel Stabilitet for en kortere eller længere periode, og flere har klaget over en ublid behandling.

Ifølge rigsrevisor Henrik Otbo vil undersøgelsen være færdig inden sommer.

Danskere er mest mentalt nedslidte Næsten 50 procent af de danskere, som i 2007 fik førtidspension eller fleksjob, fik det på baggrund af psykiske lidelser, og dermed er Danmark det land i ­verden, hvor flest er mentalt nedslidte. Det skriver Berlingske Tidende med henvisning til en OECD-analyse, hvor Danmark topper en liste over tildeling af pensioner med baggrund i psykiske lidelser foran Schweiz, Holland og Sverige.

På globalt plan er der sket et utroligt skifte fra fysisk nedslidning til mental nedslidning. I den sammenhæng er Danmark frontløber, og det er en ekstremt bekymrende udvikling“, siger OECD-rapportens forfatter, Christopher Prinz, der er senioranalytiker og ph.d. i demografi.

Vækst i bankreklamer De største banker bruger millioner af kroner på at reklamere i tv og i dagblade. Især Arbejdernes Landsbank og Jyske Bank har øget deres reklamevolumen i 2010, skriver Finanswatch med henvisning til tal fra Gallup Adfacts. Arbejdernes Landsbank brugte 17 millioner kroner i de første 11 måneder af 2010 mod blot 650.000 kroner i 2005. Jyske Bank brugte 35 millioner i samme periode i 2010, hvilket er syv gange mere, end man brugte på reklamer i 2005.

”I foråret 2012 vil bestyrelsen for Jyske Bank foretage nogle dybe drøftelser om, hvilke muligheder der er for opkøb og fusioner. Jeg taler ikke nødvendigvis om en ny storbank, men om en bank, der gavner både aktionærer, kunder og ansatte bedst muligt“ Anders Dam, Jyske Banks ordførende direktør, til Finanswatch

6

Finans marts 2011

leder

Finansforbundet bakker op om en tilbundsgående undersøgelse

Hvordan kan det gå så galt på 88 dage?

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

På dagen for Amagerbankens krak antydede bestyrelsesformand i banken, Niels Heering, med sine udtalelser i pressen, at kunderne burde have sagt sig selv, at deres investeringer i banken med lethed kunne gå tabt. Han henviser til, at prospektet til aktieemissionen i efteråret 2010 i sig selv burde have givet investorerne et fingerpeg om, at det ville gå den vej. Undskyld, men vi er forvirrede. For hvis hverken den danske stat, Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet eller store investorer åbenbart synes, der var nogen ko på isen 88 dage forinden, hvordan i alverden skulle den enkelte ­private investor eller for den sags skyld den enkelte bankrådgiver så være i stand til at gennemskue, at Amagerbanken ville krakke?

Hvis man var kunde eller bankrådgiver i Amagerbanken, så ville man ganske givet også have ræsonneret sig frem til, at den bank var så gennemlyst på alle ledder og kanter, at det nærmest måtte være Danmarks mest sikre bank. Finanstilsynet havde lige gennemgået bøgerne med lup og staten bevilget en garanti på 13,5 milliarder kroner. Når ikke engang tilsynet kan gennemskue bankens tilstand, så kan ingen vel forvente, at den lille investor, bankrådgiver og kunde skulle kunne have forudset bankens endeligt. Det er et helt urimeligt forsøg på at placere et ansvar, hvor det slet ikke hører hjemme.

Men der hvor det kunne høre hjemme, der er der travlt ved håndvasken. For hvis man skal tro parterne i sagen, så har ingen svigtet deres ansvar. Finanstilsynet har gennemgået bankens bøger efter forskrifterne, siger de, Finansiel Stabilitet har angiveligt advaret ministeren, men åbenbart ikke nok til at stoppe staten i at poste en masse penge i banken, og store og professionelle investorer har sat penge i banken. Men hvordan kunne det så gå så grueligt galt? Hvordan kan et yderligere tab på hele tre milliarder kroner dukke op som trold af en æske på blot 88 dage? Det har vi ikke fået en forklaring på.

Den finansielle sektor kan ikke leve med, at vi ikke får undersøgt, hvordan en virksomhed går ned på den måde. Tilliden til de danske banker daler, og det betyder, at det bliver dyrere for dem at låne i udlandet, og det kommer kunden til at betale for i form af højere renter. Derfor bakker Finansforbundet op om en tilbundsgående undersøgelse gerne under ledelse af kuratoren Boris Frederiksen. Det håber vi, der er politisk mod til at gennemføre. En ting er sikker: Finans­ forbundet vil gøre alt for, at ingen slipper af sted med at placere den moralske regning hos medarbejderne. n

Finans marts 2011

nyheder

Finansfædre vilde med orlov

Krakkede banker lægges sammen Finansforbundet formand Kent Petersen betegner Finansiel Stabilitets planer om at fusionere sine forliste banker som fornuftig.

Det er grundlæggende fornuftigt, at statens skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, nu går i gang med at lægge sine syv forliste banker sammen i en mere koncernlignende struktur med fire forskellige enheder, der specia­ liserer sig på forskellige områder. En bank, et finansselskab, et pantebrevsselskab og et ejendomsselskab. Finansforbundets formand Kent Petersen roser planerne: ”Sammenlægningen giver god mening rent forretningsmæssigt set i forhold til det store arbejde med at afvikle de arrangementer, der er havnet i Finansiel Stabilitet. Og ser man på Finansforbundets arbejde med at støtte vores medlemmer, er det nemmere at indgå en større aftale med koncernen Finansiel Stabilitet“, siger Kent Petersen.

Privatkunder og erhvervskunder i de ­krakkede banker under Finansiel Stabilitet bliver nu samlet i en bank. Det drejer sig om kunder fra EBH Bank, Eik Bank, Nova Bank Fyn, Løkken Sparekasse, Pantebrevsselskabet af 2.juni 2009, Roskilde Bank samt Finansieringsselskabet af 11/2 2010 A/S. Og i løbet af nogen tid også kunder fra Amagerbanken.

8

Finans marts 2011

Med den nye struktur forventer bestyrelsesformanden i Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Petersen, at der kommer mere fart i sags­ behandlingen af de kunder, der fortsat er i Finansiel Stabilitet. ”Vi er ikke begyndt på at tælle medarbejdere, men vi orienterer om det her på et tidligt tidspunkt, hvor vi er i proces, og der vil gå et par måneder eller tre, før den nye struktur er gennemført”, siger Henning Kruse Petersen.

Ifølge oplysninger i årsrapporten beskæf­ tigede Finansiel Stabilitet samlet set 848 medarbejdere i 2009.

Kent Petersen frygter ikke, at omstruktureringen får negativ betydning for medarbejderne ansat i Finansiel Stabilitet, uanset der bliver skåret i medarbejderstaben: ”I forhold til enhver anden bank ville vi have en anden tilgang, men her er det særlige, at Finansiel Stabilitet er et selskab, der næsten som sit formål har at blive afviklet. Derfor er vi mere optaget af at sikre efteruddannelse og kompetenceudvikling til vores medlemmer, så de står bedst muligt, når tiden i Finansiel Stabilitet er overstået“, siger Kent Petersen./CR

Nybagte fædre i finanssektoren tager over ni ugers orlov med deres små børn, viser en ny undersøgelse fra Finanssek­ torens Arbejdsgiverforening (FA) baseret på en rundspørge til de 11 største forsikringsselskaber og 16 største pengeog realkreditinstitutter. Siden mandlige finansansatte i 2003 fik ret til fire ugers orlov inden den 14. uge efter barnets fødsel og tre måneders orlov med fuld løn i den resterende barselsperiode, er antallet af uger, som fædre i finanssektoren tager i barselsorlov, steget støt år for år, og fædre i Finanssektoren har i samme periode også taget en større del af orlov­en end fædre på det øvrige arbejdsmarked. Eksempelvis viste en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik fra juni 2010, at fædre i den finansielle sektor tager op til en uge mere orlov end landsgennemsnittet./ SF

Vores HD studerende kan levere resultater!

Der stilles stadig større krav til fremtidens finansielle virksomhed. En HD uddannelse fra CBS giver dig nye faglige perspektiver og metoder til at løse dine arbejdsopgaver, og du får samtidig et forspring i forhold til nye karrieremuligheder.

HD 2. del Finansiering

HD 2. del Finansiel Rådgivning

HD 2. del Finansiering giver dig stærke faglige kompetencer til at analysere finansielle problem­ stillinger og drage relevante beslutninger på basis heraf. Du lærer metoder inden for finansiel analyse, værdiansættelse, afdækning af finan­ sielle risici, grundlæggende usikkerheder, og meget mere inden for det finansielle fagområde.

HD 2. del Finansiel Rådgivning sikrer dig det fag­ lige grundlag for finansiel rådgivning af private og mindre erhvervskunder. Studiet er designet til at give dig fagligt overblik og finansiel analytisk kunnen, og gør dig kompetent til at afdække den enkelte kundes behov og interesser i konstruktiv dialog.

Kontakt HD F på tlf 3815 3610 eller mail bea.fi@cbs.dk

Kontakt HD FR på tlf. 3815 3606 eller mail gk.fi@cbs.dk

HD

Læs mere på www.cbs.dk/hd

nyheder

milliarder mere på bankbøgerne I løbet af 2010 er indskuddet til bankerne steget med 14 milliarder kroner, så danskerne i alt har 773 milliarder kroner stående. Det viser statistisk fra Danmarks Nationalbank.

Samtidig er danskernes bankgæld faldet med cirka fem milliarder kroner, så den i dag er på 561 milliarder kroner.

Flertal for at kulegrave finanskrisen I USA og lande som Irland, Island, Frankrig, Norge, England og Holland har økonomer endevendt årsagerne til finanskrisen for at finde svar på, hvordan en ny krise kan undgås. Herhjemme står Socialdemokraterne og SF klar med et forslag til en uafhængig undersøgelse af finanskrisen, som får opbakning fra Dansk Folkeparti. Og Finansforbundet tager også godt imod initiativet til en finanskrisekommission. ”Det er en rigtig god ide at nedsætte en kommission til at undersøge finanskrisen, så vi ikke igen skal have politiserende spekulationer om, hvad der gik galt, og hvem der har skylden. Det er samtidig også vigtigt, at det er en uvildig kommission, der er uden for politisk kontrol og sektorkontrol”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, til Nyhedsbrevet Finans og tilføjer, at forbundet gerne stiller sin viden til rådighed for kommissionen./BV

Beskedne overenskomster i det offentlige

Pensionister vil hellere arbejde Mens politikerne diskuterer ældrebyrden og overvejer at afskaffe efterlønnen, går mange pen­ sionister og efterlønnere med et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Omkring en tredjedel af dem ville tage et lønnet arbejde, hvis de fik muligheden for det, viser en undersøgelse fra interesseorganisationen Ældre Sagen. ”Hvis vi lukker arbejdsmarkedet op for de ældre, der gerne vil deltage, så er problemerne med det aldrende samfund løst“, siger professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet til JyllandsPosten.

10

Finans marts 2011

I 2011 står lønnen helt stille for ansatte i staten, mens der i 2012 bliver stigninger til alle på 1,7 procent.

Sådan lyder resultatet af overenskomstforhandlingerne på det statslige område. Inden for det kommunale område er parterne ligeledes enedes om et rundt 0 for lønstigninger i 2011, mens de kommunalt ansatte ifølge forliget kan se frem til en lønstigning på 2,65 procent i 2012. Resultaterne, der blev forhandlet på plads midt i februar, er nu til urafstemning hos medarbejderne.

Tør du arbejde sammen med it-folk, der dagligt gør visioner til løsninger?

Så tænk nyt Vi søger mange højt kvalificerede medarbejdere til en af Danmarks mest attraktive og udfordrende it-arbejdspladser.

Læs mere, og send din ansøgning på nykredit.dk/it-job

finansiel dannelse

Unge er analfabeter Hver fjerde mellem 18 og 27 år overtrækker kontoen hver måned, og næsten hver anden kan ikke identificere det billigste af tre mulige lån.

Derfor har bankerne en stor udfordring i at øge unges finansielle forståelse

Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Thomas Steen Sørensen

Fire ud fem unge mellem 18 og 27 år betegner sig selv som økonomisk ansvarlige, men kun lidt over halvdelen sparer op til uforudsete udgifter. Hver fjerde overtrækker kontoen hver måned, og næsten hver anden kan ikke identificere det billigste af tre mulige lån.

Det viser en undersøgelse, Danske Bank har lavet af unges finansielle forståelse. ”Tallene foruroliger os, ikke mindst fordi antallet af unge, der er registreret som dårlige betalere hos RKI, er steget i de senere år“, siger Anne Melchiorsen, der er chef for bankens afdeling for samfundsansvar. ”Unge har adgang til lån via net og mobiltelefon, så det er vigtigt, de kan afgøre, om et tilbud er godt eller ej. Vi tror, at oplyste unge går ind til os frem for at tage hurtige, men dyrt forrentede lån. Men da de synes, de har styr på deres økonomi, kræver det et langt sejt træk“, siger hun.

Nordea kan supplere med helt nye tal, som viser, at danske unge er dårligere til at spare op end deres jævnaldrende i de skandinaviske lande. Hver tiende synes slet ikke, det er nødvendigt med en økonomisk buffer.

Det er ikke ligetil at skabe gode vaner hos alle unge, mener forskningsleder Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning. ”En stor del af unges sociale liv går gennem forbrug. Et tilbud om et hurtigt forbrugslån kan være vejen til at komme på ferie med kammeraterne, selv om man egentlig ikke har råd.

Udfordringen er at lære dem, at hvis de endelig skal låne, så skal de sætte sig ind i, hvilket lån der er billigst“.

Børn råder selv over deres penge, fra de er 15 år. Men deres forbrugsmønster har ændret sig. De ønsker sig ikke bare jeans og sportssko. De skal være af bestemte mærker, forklarer professor Birgitte Tufte fra Copenhagen Business School, CBS. Hun har været med til at skrive en bog om børns forbrug.

12

Finans marts 2011

”Vi har interviewet 14-15-årige, som har 2.000 kroner om måneden bare til sig selv. Så mange penge har de færreste til sjov og ballade, når de flytter hjemmefra og danner par, og så er det, de tager forbrugslån. 20-årige tænker ikke over, at der løber en masse renter på“.

Det er ikke afgørende, at unge kan regne med renter, mener forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.

Men de skal forstå, at høj rente er en høj udgift. ”Derfor bruger vi energi på årlige omkostninger i procent, ÅOP, som udtrykker alle omkostninger i ét tal. Unge kan også bruge kontoudskrifter, netbank og saldokontrol via sms til at styre deres økonomi. Hvis man får en sms hver morgen, ved man, hvornår det er slut med biografture i denne måned“, siger hun.

Unge lever i nuet og skal med det samme kunne se fordelen ved at låne pengene i banken. ”Men banken stiller spørgsmål ved, om den unge kan betale lånet tilbage. Det får nogle til at ty til nettet“, siger Jens Christian Nielsen.

Økonomisk sans går i arv Når unge tager hurtige lån, hænger det også sammen med den måde, deres forældre agerer på. ”Når børn lærer at spare op, fortsætter det ind i voksen­ livet. Men det har ikke været moderne at lægge til side i flere år. Forældrene har brugt løs af friværdien, og når man først er i gang med at låne, fortsætter det nemt“, siger Birgitte Tufte fra CBS. Nordeas undersøgelser bekræfter, at manglende opsparing ikke kun er et problem blandt unge. Også voksne i Danmark har et svagere sparemønster end i broderlandene. Evnen til at omgås penge nedarves da også i lige linje og gennem flere generationer, viser interview, professor Ellen Nyhus fra uni-

”En stor del af unges sociale liv går gennem ­forbrug. Et tilbud om et hurtigt forbrugslån kan være vejen til at komme på ferie med kamme­ raterne, selvom man egentlig ikke har råd“ Jens Christian Nielsen, forskningsleder

➼

Finans marts 2011

13

finansiel dannelse

Børn vil gerne lære om penge Danske Bank satser massivt på at fange børn og unge via nettet.

Banken har blandt andet skabt online-universet Control Your Money, som udfordrer elever fra 4. til 10. klasse i privatøkonomi

Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto Casper Balslev

Forældre bærer hovedansvaret for at lære deres børn at omgås penge, men skoler og pengeinstitutter spiller også en rolle. Det har fået Danske Bank til at udvikle det netbaserede undervisningsmateriale Control Your Money. ”Vi går gennem skolen i håb om at kunne flytte noget, især for børn, der står over for en udfordring med økonomien på grund af deres sociale baggrund. Børn vil gerne lære om privatøkonomi i skolen, og lærerne vil gerne undervise i det, men de har manglet undervisningsmateriale. Derfor så vi et behov“, fortæller Anne Melchiorsen, chef for Danske Banks afdeling for samfundsansvar.

Det tyder på, at banken har ramt rigtigt. 1.500 matematiklærere har oprettet 2.000 klasser som brugere af Control Your Money, og en undersøgelse viser, at 98 procent af lærerne synes, det er et godt undervisningsredskab. Resten betegner det som et relevant supplement.

Danske Bank tror, at oplyste forbrugere er gode forbrugere, fordi de vil gå i banken frem for at tage hurtige, men dyrt for-

➼

versitetet i Agder i Norge har lavet med elever fra 9. klasse og deres forældre og bedsteforældre. ”Det er, som om nogle forældre tænker, at det med penge finder børnene selv ud af, mens andre taler med børnene om deres pengeforbrug næsten dagligt. Og mens nogle forældre går nøje op i, at børnene betaler smålån tilbage, ser andre gennem fingre med det“, fortæller hun. ”Hvis børn lærer, at deres handlinger har konsekvenser, forstår de, at de skal børste tænder for at undgå huller og forberede sig til eksamen for at få gode karakterer. Forhold, som også er vigtige for ens økonomi“, siger Ellen Nyhus.

Økonomi i børnehøjde Nogle forældre bryder sig måske ikke om at tale om penge

14

Finans marts 2011

rentede lån. Men det fremgår kun under vejledningen til lærere og forældre, at Danske Bank står bag materialet. ”Vi kan ikke målrette materialet på, at børnene skal blive ­kunder lige præcis hos os, men vi kan bidrage til en højere viden.

Når folk agerer fornuftigt, gældsætter de sig ikke ud over deres formåen“, siger Anne Melchiorsen.

Fanger unge på Facebook Banken har også spillet Pengeby, hvor fem- til niårige kan lære om tings værdi. I den anden ende af skalaen kan 18- til 27-årige gå i Mind Your Money på bankens hjemmeside og læse om, hvordan det påvirker deres økonomi at flytte hjemmefra eller at blive gravid eller arbejdsløs.

Banken har knyttet Mind Your Money til Facebook, hvor fire unge rådgivere blogger om gode ideer til, hvordan man kan spare op. Man kan også se små videofilm. For eksempel fortæller én, der går op i mode, hvordan hun finder tøj i genbrugs­ butikker.

Det ser heller ikke godt ud blandt de voksne Danskerne bladrer hellere i reklametryksager end gennemgår deres privatøkonomi, selv om der kan være langt flere penge at hente her. I gennemsnit jagter de tilbud i 86 minutter om måneden, mens de kun bruger 67 minutter på privatøkonomien.

Det viser en undersøgelse, Forsikring & Pension har lavet af danskernes finansielle forståelse. Sætter man sin lid til, at forældre alene kan klare opgaven med at gøre børn kloge på økonomi, går man galt i byen. For ligesom blandt unge synes langt de fleste 18- til 65-årige, at de har godt greb om deres privatøkonomi. Men der er et skel mellem selvoplevet og faktisk finansiel forståelse.

”Vi kan ikke målrette undervisnings­ materialet på, at børnene skal blive kunder lige hos os, men vi kan bidrage til en højere viden“, siger Anne Melchiorsen chef for Danske Banks afdeling for Samfundsansvar.

”Man kan godt udleve en passion, selv om man ikke har mange penge. At interessere sig for økonomi er ikke interessant i sig selv. Det interessante er det, man kan gøre for pengene“, siger Anne Melchiorsen, der til sommer lancerer et spil til 16-17årige, der går på en ungdomsuddannelse.

Finansrådets tilbud til folkeskolen hedder matematikkensunivers.dk, mens gymnasieelever konkurrerer om at etablere den bedste fiktive virksomhed i European Business Game. Vismandsspillet henvender sig både til de ældste klasser i folkeskolen og til ungdomsuddannelserne. Alle tre spil giver del­ tagerne finansiel forståelse. ”Vi overvejer løbende, hvordan vi kan servicere undervisningsverdenen. I øjeblikket har matematiklærerne fokus på finansiel forståelse, og mange vil have banker ud at fortælle i klasserne. Krisen gør det oplagt at undervise om for eksempel familiebudget, renter og årlige omkostninger i procent, ÅOP. Spørgsmålet er, hvordan vi fastholder det fokus, når vi ikke længere har krise”, siger kommunikationsdirektør Lars Nielsen.

Finansforbundet roser Danske Bank for bankens initiativer, men mener det bør være en fælles og koordineret sektor­ indsats, så det ikke kan gøres til endnu et parameter for konkurrence om kunderne. ”Vi opfordrer til, at sektoren søger sammen om at udbyde platforme og produkter til børn og voksne, der kan skabe større finansiel forståelse til gavn for både sektor og forbrugere – og vi medvirker gerne, hvor vi kan bidrage med de kompetencer, vores medlemmer besidder“, siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen. n

med deres børn, fordi de er bange for, at børnene skal blive bekymret for familiens økonomi. Men børn kan godt lære at få lommepengene til at holde til hele ugen, og at man ikke bare kan få alt det legetøj, man har lyst til, selv om der er penge i mors pung, mener Ann Lehmann Erichsen fra Nordea. ”Forældre skal ikke fortælle om boliglån og pensionsopsparing, men de kan tage børnene med på indkøb og snakke med dem om, at man ikke bare kan købe slik i store mængder. Der er også forældre, som siger til deres børn, at de selv må betale halvdelen af mobiltelefonen. Det kan gøre fysisk ondt på børnene at hæve pengene, men det er en god oplevelse, fordi de forstår, at de har færre penge tilbage. Igen handler det om at bringe økonomien i børnehøjde“.

Finansiel forståelse grundlægges altså tidligt, men ikke alle

forældre bryder sig om, at banken fortæller dem, hvordan de skal tale økonomi med deres børn, vurderer Ann Lehmann Erichsen. ”Vi skal tænke os godt om, så det ikke fremstår som markedsføring, men som viden”.

Bankerne kan selv bidrage til at gøre børn og unge til gode kunder, mener Ellen Nyhus. ”For det første kan bankerne tilbyde dem en høj rente, så det betaler sig at spare op. For det andet skal de huske, at en tur i banken med sparegrisen kan være en stor skuffelse for de mindste, for banken tager jo de penge, de har talt og leget med. En lille præmie fra banken vil vise, at de har gjort noget godt, og kan gøre besøget til en positiv oplevelse“. n

Finans marts 2011

15

kontrast

rodehovedet og ordensmennesket Begge arbejder i Sparekassen Sjælland, og efternavnene er næsten ens.

Så hører lighederne op – især har de helt forskellige holdninger til, hvordan et arbejdsbord ser ud

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto Ricky Molloy

”Spild af tid! Så skal jeg jo finde det hele frem igen næste dag“.

Så kort kan it-medarbejder Jasper Viltoft forklare, hvorfor han ikke til daglig rydder sit skrivebord, inden han går fra arbejde i Sparekassen Sjællands hovedkontor i Holbæk.

Et øjebliksbillede af hans skrivebord omfatter appelsinskræl og hele frugter, kaffekop, en bold, en bærbar på det ene hjørne, fire skriveredskaber (han napper ubevidst kuglepenne fra kollegaerne), visitkort, nøgler (han har glemt, hvad de er til), adskillige løse papirbunker og skriveblokke. Foruden selvklæbende huskelapper på bordpladen – om at skaffe tastaturer, ringe til en afdeling, få printeren repareret og lignende. ”Nogle gange strukturerer jeg de gule sedler i grupper efter, hvad der haster, og hvad der er mindre vigtigt. Af og til løser problemerne sig selv, hvis de lagrer lidt“, påpeger Jasper Viltoft, der ikke har ryddet op i sine skuffer, siden han blev ansat for otte år siden. ”Man kan aldrig vide, om det er noget, jeg får brug for“, siger han og trækker en skuffe ud. Han finder blandt andet et beslag, han ikke kan identificere, skruetrækkere og lomme­ lygter. Normalt går han ikke i skufferne: ”Jeg synes, det er meget overskueligt at have det hele liggende fremme, så jeg kan se alt, hvad jeg skal forholde mig til”, siger Jasper Viltoft, der også har inddraget toppen af et arkivskab som mellemstation for et muligvis dødt tastatur. ”Kollegerne giver mig nogle bemærkninger, men jeg synes ikke, jeg roder særlig meget“, konstaterer it-medarbejderen, der er vant til kommentarer hjemmefra: ”Hende derhjemme synes, at sengen skal reddes hver dag.

Men vi skal i den igen om aftenen, og der er ingen, der ser på den i mellemtiden“.

Alt på rette plads Jasper Viltofts nærmeste kolleger har mere ordentlige skriveborde, men for at finde hans diametrale modsætning i hoved-

16

Finans marts 2011

kontoret må der zoomes ind på kreditmedarbejder Birgitte Vitoft.

Hun banker puderne hjemme i stuen, når sofaen forlades, og lægger mandens nøgler på plads, så han ikke kan finde dem.

Ordensmennesket i hende slumrer ikke på arbejde. Når det er Birgitte Vitoft, der udfylder skemaer, står ingen felter tomme, og hendes skrivebord er altid ryddeligt – og helt blankt efter endt arbejdsdag: ”Vi skal rydde til side af hensyn til personfølsomme oplysninger og rengøringen, men jeg ville gøre det under alle omstændigheder“, fortæller Birgitte Vitoft, der løbende rydder op i sine skuffer og ved præcis, hvad der er i dem. Blandt andet ekstra tusch af den bestemte sorte slags, hun foretrækker – der er ikke behov for at have mere end en enkelt fremme på bordet.

Hendes skrivebord har snorlige bunker. To til højre, to til venstre – delt op efter arbejdsprocessen. Foran hende står en bakke med det, hun derudover skal have fra hånden i prioriteret rækkefølge. Bunken vokser sig ikke stor, for hun foretrækker så vidt muligt at klare opgaver med det samme. ”Jeg sætter pris på selv at styre min tid, så jeg vil meget gerne have, at de erhvervsrådgivere, jeg hjælper, på forhånd booker tid i min kalender“, siger Birgitte Vitoft, der går ud med skræller, straks frugten er spist.

I modsætning til Jasper Viltoft, som får ro på af at kunne se alle sine opgaver spredt ud i en vifte, har Birgitte Vitoft altid haft det ”bedst i hovedet” med orden: ”Jeg er målrettet ordensmenneske, og det passer godt med mit arbejde, men jeg accepterer selvfølgelig, at der er andre måder at arbejde på. It-folk opfatter jeg som lidt laissez faire – de kan også møde i shorts på arbejde om sommeren“, konstaterer Birgitte Vitoft, der selv holder sig til det ”almindeligt pæne“ kontortøj året rundt. n

Jasper Viltoft It-medarbejder, 34 år:

›

2002: Uddannet datamatiker.

›

2002: Ansat i Sparekassen Sjælland.

Birgitte Vitoft Kreditmedarbejder, 46 år:

›

1986: Elev og siden fastansat hos Forstædernes Bank.

›

1999: Boligrådgiver i Nykredit.

›

2000: Erhvervsrådgiver i Forstædernes Bank.

›

2008: Kreditmedarbejder i Sparekassen Sjælland.

Finans marts 2011

17

Regulering

Forbundet får indflydelse i EU Finansforbundet har landet en plads i det eftertragtede GEBI-udvalg, der rådgiver på de direktiver om regulering i den finansielle sektor, som EU-Kommissionen påtænker at udarbejde

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Foto Scanpix

Nye MiFID-regler, nye kapitalkravsdirektiver og øget beskatning er blot nogle af de reguleringsområder af den finansielle sektor, der for alvor er kommet på dagsordenen både blandt politikere herhjemme og blandt kommissærerne i EU siden finanskrisens start tilbage i 2008. Ikke mindst sidstnævnte har siden finanskrisens start holdt et vågent øje med, hvordan finansielle arbejdspladser bedriver virksomhed, og hvordan det bør gøres i fremtiden.

Senest nedsatte EU-Kommissionen sidste år et såkaldt GEBI-udvalg – Group of Experts in Banking Issues – der skal være med til at sikre en direkte kommunikation mellem kommissionen og finansielle virksomheder, forbrugere og andre interessenter. Udvalgets arbejde består i at rådgive kommissionen omkring de reguleringstiltag, som kommissionen påtænker at udarbejde.

Finansforbundet har landet en af de 40 pladser i det eftertragtede udvalg, som over 140 interessenter havde ansøgt om. Ud over Finansforbundet er Danmark også repræsenteret ved Danske Bank og Nykredit. Deltagelsen i GEBI-udvalgets arbejde giver ifølge Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, forbundet en unik chance for at få indflydelse på den fremtidige regulering i den finansielle sektor. ”Det giver os en kolossal indflydelse på netop udarbejdelsen af de direktivforslag, som kommissionen står for, fordi samtlige af de forslag, som kommissionen udarbejder, og som

18

Finans marts 2011

skal gå videre til parlamentet, bliver konsulteret i GEBI. Samtidig er det en fantastisk anerkendelse af det vidensniveau, som vi har i Finansforbundet i Danmark. Udvælgelsen af deltagerne i GEBI-udvalget sker jo gennem en international udvælgelsesrunde baseret på, hvad man har at komme med af kompetencer, så det er en fantastisk anerkendelse“, siger næstformanden.

Påpege uhensigtsmæssigheder Igennem de senere år er det blevet endnu vigtigere at have en klar stemme i EU, hvis man som organisation eller virksomhed vil have indflydelse på den fremtidige regulering i den finansielle sektor, fordi der er kommet meget større fokus på regulering i EU-regi.

Så selvom forbundet i forvejen gennem eget lobbyarbejde, gennem Uni Finance, der er en del af den internationale paraplyorganisation Uni Global Union, og gennem Nordic Financial Unions (NFU) er i dialog med parlamentarikere i EU, er det første gang, at forbundet får en så direkte indflydelse som i GEBI. Og det er vigtigt, mener næstformanden. Ikke mindst, fordi de reguleringer, der sker i EU, kommer tættere på den almindelige medarbejder. ”Eksempelvis i forhold til lønsumsafgiften (Financial Activty Tax), som EU overvejer at indføre. I Danmark og i Frankrig vil det betyde en dobbeltbeskatning på arbejdskraft, fordi en

”Pladsen i GEBI-udvalget er en fantastisk anerkendelse af det vidensniveau, som vi har i Finansforbundet“, siger Michael Budolfsen.

sådan beskatning allerede eksisterer i de to lande, og det vil alt andet lige gå ud over den almindelige medarbejder, fordi det vil blive endnu dyrere for arbejdsgiveren at ansætte medarbejdere. Her mener vi, at det vil være mere hensigtsmæssigt at lave en balanceafgift i stedet for“, siger næstformanden, der også peger på MiFID-direktiverne, der giver helt klare regler for rådgivning og salg, som får direkte indflydelse på den enkelte medarbejders hverdag. ”Og i de situationer er det uhyre vigtigt, at vi kan være med til så hurtigt som muligt at påpege nogle uhensigtsmæssig­ heder, hvis sådanne findes“.

På ret kurs I forbindelse med den stigende interesse for regulering af Finanskrisen udarbejdede forbundet i oktober 2009 en række forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark under overskriften ”På ret kurs“. Nøgleordene for forslagene er bedre regulering, mere åbenhed og gennemsigtighed, et koordineret og stærkere tilsyn med de finansielle virksomheder og markeder og ikke mindst kvalitet og sikkerhed i rådgivningen.

Det er netop disse nøgleord, som Finansforbundet ligeledes repræsenterer i GEBI-udvalget, der indtil videre har mødtes to gange. Jurist og reguleringsekspert i Finansforbundet Jesper Bo Nielsen sidder i GEBI for Finansforbundet. De første møder har været præget af, at kommissionen har haft en lang

række områder, som de gerne vil have diskuteret, blandt andet kapitalkravdirektivet – som for eksempel kan betyde, at Danmark må opgive de populære flexlån og lønsumsafgiften som før beskrevet.

Han ser dog, at GEBI-udvalget på sigt vil blive en god mulighed for også at bringe egne idéer på banen. ”Her vil det eksempelvis være oplagt at komme ind på Finansforbundets idé om at lave en ekstern whistleblowerordning, så uregelmæssigheder i for eksempel ledelsen kan blive spottet tidligere“, siger Jesper Bo Nielsen, der dog på­peger, at der er stor spredning i, hvad de forskellige deltagere i GEBI mener og har interesse i. ”Ved det næste møde (afholdt sidst i februar efter artiklens deadline, red.) skal vi eksempelvis diskutere krisehåndtering.

Kommissionen har foreslået, at der oprettes bankresolutionsfonde – fonde, som virksomheder betaler til, men det er en ordning, vi allerede har fået i Danmark med Bankpakke 3, og der er det selvfølgelig overordentligt vigtigt for os og de andre danske interessenter at påpege de konkurrencemæssige ulemper, der ville være for danske virksomheder, hvis de først skulle betale til den danske fond og dernæst til en EU-fond.

Her kunne løsningen være at få den eksisterende danske fond ind i systemet af EU-fonde“, siger reguleringseksperten. n

Finans marts 2011

19

det grænseløse arbejde

En

hårfin balance De brænder for opgaverne og bestemmer stort set selv, hvor og hvornår de arbejder.

De elsker den fleksibilitet, der giver dem balance i familie- og arbejdsliv

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild

”Mit arbejde er i den grad grænseoverskridende“.

Torben Miller-Jørgensen er ikke i tvivl om, at han tilhører den voksende gruppe selvledende medarbejdere i Nordea, der har frihed til at arbejde til alle tider og på alle steder. Med den bærbare, mobilen og internettet kan Torben Miller-Jørgensen, der er nordisk ansvarlig for salg- og serviceprocesserne i filialerne, lige tjekke sin mail eller tage et par timers arbejde, når Johanna på 1½ år er lagt trygt til at sove. ”Hvis jeg har udestående opgaver, ville jeg være nødt til at blive siddende på kontoret, men det vil være mere ødelæggende for mit liv end at tage det med hjem og så begynde på jobbet igen efter klokken tyve. Det vil jeg langt hellere“, siger den 38-årige cand.merc. Torben Miller-Jørgensen, der brænder for sine opgaver, er topmotiveret og selv styrer sin arbejdsdag: ”Man kan sige, at jeg er styret af de opgaver, jeg er inviteret med i, og derfor bliver det nemt de kolleger, der inviterer, der styrer min hverdag. Men hvornår jeg møder, hvornår jeg arbejder hjemme, hvornår jeg sidder det ene eller det andet sted, det planlægger jeg fuldstændig selv“, siger Torben Mil-

20

Finans marts 2011

ler-Jørgensen, der lever med, at man aldrig rigtig kan sige, at arbejdet er ”færdigt“, blot fordi arbejdsdagen er slut.

Selvledende medarbejdere kan have svært ved at sætte grænser for deres arbejde. Et problem, der forværres af misforholdet mellem arbejdsmængde og tid. ”Jeg tager mine opgaver med mig rundt hele tiden, men det er en hårfin balance, og man skal kunne prioritere, ellers kan det hurtig blive en stressfaktor, når man er online hele tiden. Derfor har jeg bevidst fravalgt at få mails på telefonen, fordi mails hurtigt bliver en stressfaktor, så længe du ikke gør noget ved dem“, siger Torben Miller-Jørgensen.

Overarbejde af egen drift Men at prioritere og måske sige nogle opgaver fra er ikke altid så enkelt, når man leder sig selv, mener adjunkt Anders Raastrup Kristensen, der forsker i selvledelse på CBS og i en ny bog om ”Det grænseløse arbejdsliv“ forsøger at tage udfordringerne fra det moderne arbejdsliv op. Nøgleordet er frihed.

Selv om mange mennesker stadig er bundet af mødetider og arbejdspladser, så kan kampen om karriere og de gode opga-

”Jeg har bevidst fravalgt at få mails på telefonen, fordi mails hurtigt bliver en stressfaktor, så længe du ikke gør noget ved dem“, siger Torben Miller-Jørgensen

”En selvledende medarbejder kan ikke fordrage hele tiden at blive overvåget eller få pindet ud, hvordan han præcist skal gå til opgaven.“ Anders Raastrup Kristensen, adjunkt på CBS

ver let friste os til at lade arbejdet brede sig, så kolleger driver hinanden ud over alle grænser, og eftersom den moderne medarbejder er blevet sin egen daglige leder, formår han eller hun ikke at sætte klare grænser, men knokler, til han eller hun segner under opgaverne.

42 procent af danskerne har mulighed for at flekse i deres arbejdstid, så de kan tilpasse arbejdsliv og familieliv, og 85 procent siger, de har indflydelse på deres egne arbejdsopgaver. De fleste oplever det som en stor frihed at være deres egen leder, men ikke alle kan finde ud af, hvornår de er på arbejde, og hvornår de ikke er, understreger Anders Raastrup Kristensen: ”Mange gange sker der bare det, at folk begynder at tilpasse deres arbejdstid til de arbejdsopgaver, de har. Så har vi to ting, der egentlig er blandet ret meget sammen, og de fleste af os ender med at lade arbejdet fylde alt for meget“.

I sin bog afviser Anders Raastrup Kristensen at gøre problemerne til en sag for den enkelte medarbejder. Det filoso­ fiske i det her er, at arbejdspladsen giver medarbejderen en frihed, der ikke bare er en frihed, der er fuldstændig fri. Den forpligter os også. Medarbejderne har kun denne frihed, hvis de er i stand til at påtage sig et individuelt ansvar for at leve op til, hvad henholdsvis ledelse og kolleger forventer, og hertil kommer, at medarbejdernes egne ambitioner kan blive deres værste fjende.

Finans marts 2011

➼ 21

det grænseløse arbejde

➼

En

hårfin balance ”Selvledende medarbejdere leder jo også på hinanden. De leder deres kolleger gennem at stille forventninger, og det er lige, hvad ledelse handler om. Omvendt begynder medarbejderne også at lede på deres leder. De udfordrer deres ledere, i forhold til hvad de laver i gruppen“, forklarer Anders Raastrup Kristensen.

Slut med den terapeutiske leder Han anbefaler, at lederne går ind og forholder sig til den enkelte medarbejders opgaver. Det handler om at få prioriteret, og derfor må det være slut med den terapeutiske leder og såkaldt ”føleledelse“, hvor lederen ved hjælp af coaching forsøger at lede sine medarbejdere gennem at være empatisk og kende de individuelle livsprojekter. I stedet skal lederen igen have fokus på arbejdet: ”En leder skal holde sine medarbejdere fast på målet og lede medarbejderne, så de kan lede sig selv. Derfor skal ledelse ikke handle så meget om medarbejderen, men lederen skal fokusere på opgaven“, siger Anders Raastrup Kristensen, der vil væk fra den tankegang, at lederen bare skubber det over til medarbejderne at finde ud af, hvordan de skal nå det hele.

De her typer medarbejdere vil jo heller ikke have, at deres arbejde bliver pindet alt for meget ud. Selvledelse er en balance-

Fleksibelt arbejde Mens undersøgelser viser, at de fleste selvledende er glade for fleksibilitet og indflydelse, så angiver kun 21 procent af de adspurgte i Finansforbundets trivselsmåling fra marts 2010, at de i meget høj grad har indflydelse på deres daglige arbejde.

Det stiller store krav til lederne i spidsen for de medarbejdere, der har et arbejdsliv uden grænser. Næstformand i Finansforbundet, Solveig Ørteby, vil have lederne til at tage deres del af ansvaret for de medarbejdere, der arbejder grænseløst: ”Vi løber ind i det problem, at de brænder så meget for deres job, at de har svært ved at sætte grænser for, hvornår de arbejder, og hvornår de ikke arbejder. Han eller hun kan løbe ind i problemer med at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, hvis en leder bliver ved med at putte flere opgaver på vedkommende”, siger Solveig Ørteby, der gerne vil understøtte medarbejdernes muligheder for at arbejde fleksibelt, ­ligesom Finansforbundet vil beskytte dem, der ikke trives i det grænseløse arbejdsliv.

22

Finans marts 2011

gang for lederen, for egentlig handler det ikke om mere eller mindre ledelse, men om en anden form for ledelse, mener Anders Raastrup Kristensen: ”En selvledende medarbejder kan ikke fordrage hele tiden at blive overvåget eller få pindet ud, hvordan han præcist skal gå til opgaven. Der ligger også en dobbelthed, i forhold til at man på den ene side vil have bestemte arbejdsopgaver og på den anden side have klare rammer“.

Heller ikke skillelinjen mellem at være syg og at arbejde er helt skarp. Forskningen viser, at rigtig mange mennesker også arbejder, selv om de er syge. Når man spørger hvorfor, er forklaringen typisk, at det gør kollegerne også. Man føler sig forpligtet over for sine kolleger: ”Vi ser det ikke som noget negativt, for vi ved, hvad det betød for os selv, sidst en kollega var syg og lige fik sendt en mail og gjorde min dag så meget nemmere“, siger Anders Raastrup Kristensen og tilføjer at arbejdet hele tiden er med os, selv om vi ikke nødvendigvis arbejder.

Frihed under ansvar I Nordea er Torben Miller-Jørgensen ikke bange for at indrømme, at det kræver planlægning at få arbejde og familie til at gå op i en højere enhed. Med en kæreste, der er marketingchef i et større firma, må de aftaler, der indbefatter deres datter Johanna, ikke falde ned mellem to stole. ”Det er ikke særlig romantisk, men vi har fundet ud af, at vi bedst styrer vores hverdag ved simpelt hen at booke hinanden via Outlook til at huske og gøre ting, så vi altid har aftalerne på vores mobil“, forklarer Torben Miller-Jørgensen. På sammen måde er det nødvendigt at have en mere kritisk holdning til møder, fordi projektarbejde giver mange møder. Hvad er formålet, og hvad skal vi opnå? ”Man skal huske, at der også skal være tid til at producere noget, for til syvende og sidst bliver vi målt på, hvad der kommer ud af pølsemaskinen, og møder er sjældent produktive på den måde“, siger Torben Miller-Jørgensen, der har et afklaret forhold til sin leder: ”Måden, jeg bruger min chef på, er meget en armslængde, og det er et miljø med frihed under ansvar. Vi enes om opgaver og mål, og så får jeg egentlig lov til at producere indtil næste milepæl, eller til opgaverne er løst. Omvendt er det en vigtig grundregel for at kunne fungere i sådan et miljø, at man er klar over, at noget er vigtigere end alt andet, og hvis man ikke selv er i stand til at sige fra, så må man bede om hjælp til at prioritere sine opgaver“, tilføjer Torben Miller-Jørgensen. n

”Der er fuld forståelse fra min leder for, at jeg ikke fysisk sidder herinde otte timer hver dag”, siger Camille Beckmann.

Ikke alt er 100 procent At sige fra på jobbet er ikke altid så enkelt, når man leder sig selv og har en del rejseaktivitet i hele Norden. Ikke desto mindre har Camilla Beckmann fundet den svære balance mellem arbejde og familie. Hun er ansat i Nordea på Christiansbro og arbejder som Segment Manager i Erhvervskunder.

Som alenemor til to piger på 14 år og 7½ år ville Camilla Beckmann være afskåret fra et job som det, hun har i dag, hvis der ikke var mulighed for fleksibilitet: ”Det har været afgørende for mig i mit valg af job, at der er fleksibilitet. Når det er sagt, kræver det en benhård afklaring med nærmeste leder om, hvad man forventer, for det at være fleksibel betyder jo ikke, at jeg skal stå til rådighed 24 timer“, siger Camilla Beckmann, der begyndte som elev i Privatbanken i 1989, lige inden den fusionerede til Unibank. Efter ti år i filialnettet kom hun i 2001 til Christiansbro. ”Der er fuld forståelse fra min leder for, at jeg ikke fysisk sidder herinde otte timer hver dag, og vi har afstemt, at den opgave, som jeg har fået stillet, bliver løst inden for den tidsramme, der er aftalt. Men det kræver rigtig stor bevidsthed fra min side om, hvor grænsen går, fordi jeg kan godt blive så dedikeret ind i en opgave, at tiden løber“, siger Camilla Beckmann og indrømmer, at det kan være svært at komme til det punkt, hvor det er godt nok. ”På et tidspunkt er der en aflevering, og jeg har lært at acceptere, at ikke alting kan være 100 procent hele tiden, for så knækker jeg nakken. Det er også et spørgsmål om, hvad der

er vigtigt for dig som menneske. For mig er det tid til mine børn, så derfor tillader jeg ikke, at mit arbejde fylder lige så meget, som det måske kunne gøre“.

Åbent og direkte forhold til chefen For at få alle ting til at lykkes er Camille Beckmann nødt til at være meget struktureret i sit liv. Hvis hun arbejder hjemmefra, så sidder hun dybt koncentreret, fra børnene er afleveret i skolen om morgenen indtil om eftermiddagen, hvor familielivet er prioriteret. ”Min ene datter er konkurrencesvømmer, hvilket kræver ekstrem planlægning, og det påvirker ikke bare hende, men hele familien“.

Camilla Beckmann har et åbent og direkte forhold til sin chef, og det er afgørende med en forventningsafstemning mellem leder og medarbejder såvel som med én selv om, hvor meget arbejdsopgaverne skal fylde, for ikke at ryge ud i enten at være mor eller ansat i Nordea. ”Hvor bliver tiden så til mig selv til for eksempel motion, for den del er jeg meget opmærksom på, hvis jeg skal fungere som et helt menneske“.

Blandt kollegerne på kontoret er der forståelse for, at fleksibiliteten er vigtigere for nogle end for andre. ”Jeg har åbent og ærligt sagt, at det er en forudsætning, at jeg ikke har et 8 til 16-job, så jeg kommer og går på andre tidspunkter, end I måske gør, siger Camille Beckmann. /CR

Finans marts 2011

23

amagerbanken

Nye øjne

udløste bankkrak Milliarderne forsvandt lynhurtigt i Amagerbanken, uden der blev foretaget nogen handler, eller der er sket større udsving i boligpriserne. Det eneste, der skete, var, at der blev lavet nye vurderinger af aktiverne

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

Det hele skulle være så godt. Med den kendte erhvervsmand Karsten Ree i spidsen reddede ak­tionærerne Amagerbanken i 11. time i efteråret 2010. Hele 70.000 aktionærer skød 900 millioner kroner i banken. Så alt åndede fred og ro, indtil den nye ledelse begyndte at gå aktiverne igennem. Det blev et mareridt, der i sidste ende kostede banken livet. Intet var ændret ud over de øjne, der så på aktiverne. Men alligevel endte det med en forskel på hele 3,1 milliarder kroner på bundlinjen.

Den gamle ledelses vurderinger var tilsyneladende alt for optimistiske, mens de nye vurderinger bliver angrebet for at være lavet på et overfladisk grundlag. Med hensyn til de gamle vurderinger baserede de sig i visse tilfælde på rene gætterier.

I et tilfælde vurderede de i Amagerbanken, at et ejendomsselskab med negativ egenkapital havde

en værdi på 65 millioner kroner, men det var baseret på en vurdering af værdien af selskabets ejendomme i 2024! ”Men det er rent gætteri. Det er ikke muligt at vurdere en salgspris 15 år frem i tiden“, siger den nye bestyrelsesformand, Niels Heering, ifølge DR. De mystiske vurderinger skyldtes ifølge Niels Heering blandt andet strukturen i det gamle system.

“Den samme person var både sagsbehandler, erhvervskundechef og direktør på samme tid. Så er det ikke muligt at lave en uafhængig vurdering af kundernes kreditværdighed. Hele opbygningen af en organisation i en bank sker jo for at få forskellige indstillinger til kreditterne“, siger Niels Heering med henvisning til den tidligere direktør, Jørgen Brændstrup.

Men efterfølgende er vurderingerne blevet kritiseret for at være foretaget på et for tyndt grundlag.

De nye vurderinger er ifølge Børsen foretaget, uden at mæglerne var ude at besigtige ejendommene.

Endvidere skulle det ifølge Børsen kun være en mindre del af ejendommene, der er blevet vurderet. ”De største af ejendommene ville jeg selvfølgelig tage ud at se, for hvis man skal sætte en seriøs pris, er man nødt til at kende ejendommenes stand“, siger administrerende direktør i ejendomsmæglerkæden DN Erhverv Jakob Dalhoff.

Resultatet er dog endegyldigt – Amagerbanken er gået konkurs og er nu under vingerne hos Finansiel Stabilitet Finansforbundet mener, der bør laves en uvildig og tilbundsgående undersøgelse af de forhold, der førte til Amagerbankens krak. n

Sagt efter Amagerbankens krak:

”Vi har gjort rigtigt meget i forhold til Amagerbanken. Vi har én gang dømt den ude, og vi har offentliggjort mange ting, der viser, at det var et risikabelt foretagende. Så må vi konstatere, at nu er engagementerne så svage, at der er grund til at nedskrive meget store dele af dem. Det billede var ikke så klart for 12 måneder siden“. Ulrik Nødgaard, direktør i Finanstilsynet

24

Finans marts 2011

➼

Krak skal undersøges Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk

Foto: Lisbeth Holten

I dagene efter Amagerbankens overraskende krak var mange forskellige aktører fremme og kræve krakket undersøgt. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil imidlertid først tage stilling til, hvordan og af hvem den krakkede bank skal undersøges, når der foreligger en redegørelse fra Finanstilsynet på hans bord. Ifølge Magasinet Finans’ oplysninger ventes den redegørelse klar engang i marts.

Flere instanser har stået for skud i tiden efter krakket. Finanstilsynet er anklaget for ikke at have ført et grundigt nok tilsyn med Amagerbanken, Finansiel Stabilitet kritiseres, fordi de selv havde to repræsentanter i bestyrelsen, den gamle bestyrelse beskyldes for at have udført et dårligt stykke arbejde, og så anklages Brian Mikkelsen for at have overhørt en advarsel fra Finansiel Stabilitet.

Bankens tidligere bestyrelsesformand N.E. Nielsen foreslår, at der foretages en uvildig undersøgelse af alle parter i sagen af Boris Frederiksen, der er indsat som kurator i konkursboet. Den idé bakker Finansforbundet op. ”Den finansielle sektor kan ikke leve med, at vi ikke får undersøgt, hvordan en virksomhed går ned på den måde. For når vi ikke ved det, så breder der sig en usikkerhed til hele den danske finansielle sektor, og det får i ­sidste ende konsekvenser for kunden“, siger Michael Budolfsen, der er næstformand i Finansforbundet.

Bankaktionæren Jens Hintze, som mistede 127.400 kroner, da ­Amagerbanken gik konkurs, har politianmeldt den nye ledelse med Niels Heering og Steen Hove i spidsen for ikke at have overholdt informationspligten. ”Den nye ledelse har ikke overholdt informationspligten i forhold til Fondsbørsens regler. Handlen med aktier i perioden fra 25. november til 4. februar er foregået på falske forudsætninger“, siger Jens Hintze til dagbladet Børsen. Dette afvises af Amagerbankens direktør, Steen Hove.

Finansforbundet er klar til at hjælpe Finansforbundet har etableret et beredskab med blandt andet juridiske rådgivere, forhandlere, a-kasse, socialrådgivere og arbejdsmarkedskonsulenter, som er klar til at yde rådgivning til medlemmer i Amagerbanken og andre virksomheder, som pludselig kommer i krise som følge af kollaps, masseafskedigelser eller fusioner. n Læs mere på finansforbundet.dk/beredskab

”Der er behov for en undersøgelse, som gennemføres offentligt og på et objektivt grundlag. Finansiel Stabilitet skal ikke lave undersøgelsen. De er selv part i den“.

”Mange kommer med den påstand, at hvis man investerer i aktier, så kan man også tabe. Ja, det er rigtigt, men sgu ikke det hele”. Karsten Ree, fhv. storaktionær i Amagerbanken

N.E. Nielsen, fhv. bestyrelsesformand i Amagerbanken

Finans marts 2011

25

ejendomspriser

➼

Mange øjne

ser på ejendomme Vurderinger af ejendomme kræver stor faglighed og involverer mange medarbejdere i Roskilde Bank

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Hvad er værdien af et stort ejendomskompleks til mange ­millioner kroner? Det er en af de opgaver, de sidder med til daglig i Roskilde Bank. De sidder med store ejendomsporte­føljer, de skal afvikle efter krakket i 2008. De har både almindelige ejerlejligheder og parcelhuse, men også store ejendomskomplekser til flercifrede millionbeløb.

“Vi har klare retningslinjer for, hvordan forretningsgangen er i forbindelse med en vurdering af ejendomme“, fortæller Lars Jensen, der er administrerende direktør i Roskilde Bank.

Lars Jensen understreger, at den måde, de håndterer tingene på i Roskilde Bank, ikke kan opfattes som den måde, andre pengeinstitutter bør gøre, men blot er den måde, de har valgt i Roskilde Bank. Der er altid flere afdelinger involveret. Kundeafdelingen, kreditafdelingen og ejendomsstyringsafdelingen er nogle af de afdelinger, der ofte er en del af vurderingerne. Vurderinger af et pengeinstituts ejendomme og store kunders ejendomsporteføljer kan have afgørende betydning for de resultater, et pengeinstitut ender med.

“Vejret er ligeglad med vejrudsigterne. Sådan er det også med priserne på ejendomme og vurderingerne. Derfor er det altid fornuftigt at have et konservativt udgangspunkt“, siger Lars Jensen.

Svært at ramme præcist Men selv i perioder med stabile boligpriser kan det være svært at lave præcise vurderinger af store ejendomskomplekser. Så Roskilde Bank bruger eksterne mæglere til at lave vurderinger af deres ejendomsportefølje. I større og mere komplekse sager er det ikke unormalt, at de bruger flere. Det er ikke de samme, de bruger fra sag til sag. Men Roskilde Bank har en vifte af ejendomsmæglere, de bruger på skift.

“Vi har også egne ejendomsuddannede medarbejdere ansat for at være sikre på, at det er korrekte vurderinger, vi ender med“, fortæller Lars Jensen.

Men selv om det er erfarne folk, der laver vurderingerne, så kan det være svært at ramme præcist i de store sager. Vurderingen af et ejendoms-

kompleks afhænger for eksempel af, om det er realistisk at få solgt det som ejerlejligheder, eller det er nødvendigt at bruge det til udlejning. I det sidstnævnte tilfælde vil værdien være lavere. Hvor hurtigt ejendommene kan blive solgt, har også betydning. En lang liggetid medfører renteudgifter.

Der er også forholdsvis få købere i markedet til et større ejendomskompleks. Det er typisk de større institutionelle købere som pensionskasser, der kan være interesserede. Så der foregår også en vurdering af køberne i fastsættelsen af en forventet salgspris.

Det er en kompliceret opgave at gøre et bo op, når en boligspekulant går konkurs. Derfor kan det være nødvendigt at lave overgangsordninger, hvor kurator i to-tre måneder ansætter den tidligere ejer til at hjælpe med at udrede boet og få det nødvendige overblik. Det er en nemmere og billigere måde at komme igennem aktiverne. Så selv om det kan virke lidt underligt, så giver det til tider rigtig god mening at ansætte de personer, der står bag en konkurs. n

Sagt efter Amagerbankens krak:

”Man bør hurtigst muligt nedsætte en undersøgelseskommission med en stærk ledelse – eventuelt med en dommer i spidsen – og kyndige eksperter og tilstrækkeligt mandskab til at komme til bunds i sagerne og nå en konklusion i en fart. Krakkene efterlader dybe traumer hos aktionærer og indskydere, der taber store summer“.

Eigil Mølgaard, fhv. direktør i Finanstilsynet

26

Finans marts 2011

Eksamineret finansrådgiver - Formue Start april 2011

Eksamineret finansrådgiver - Pension Start august 2011

Eksamineret finansrådgiver - Investering Start august 2011

Eksamineret finansrådgiver - Bolig Start september 2011

VIL DU GØRE EN FORSKEL?

Uddannelsen giver dig • Høj faglig ballast med topprofessionel rådgivning • Formidlingsteknikker, som sikrer kundetilfredshed og loyalitet • Kompetencer til gavn for både kunder og pengeinstitut • Personlig udvikling og eksamensbevis, der synliggør kompetencerne Klik ind på www.finansudd.dk og bliv tilmeldt.

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

Personlig udvikling

Find din indre girlpower To ud af tre kvinder i finanssektoren har problemer med at tage ordet i grupper. Det er psykolog Josef Guldagers erfaring fra de mange kurser, han holder. Men ved at omdirigere tankerne er det muligt at finde den girlpower frem, der gemmer sig bag facaden Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist

Forestil dig et mødebord. Rundt omkring det sidder tre mænd og fem kvinder. De skal diskutere første punkt på dagsordenen. Hvem af de otte mødedeltagere tager det første ord?

Det vil sandsynligvis først være en af mændene, mener psykolog Josef Guldager, der underviser i finanssektoren, og som er tidligere chefpsykolog i Danske Bank. ”Jeg ser det gang på gang på de kurser, jeg holder. Selvom der kun er tre mænd i en større gruppe, er de på banen fra første minut. Det er ærgerligt, for det kan sagtens være den stille pige, der er mest begavet, og som bidrager med det, der gør den største forskel”, siger Josef Guldager. ”Mænd har det med fra barnsben. De lærer at slås i sandkassen, og alle er med i kampen om skovlen. I virkeligheden er det det samme mønster, der gentager sig om mødebordet. Mændene vil gerne ind i kampen, og har Jens sagt noget, vil Niels også – gerne i en fart“.

”Mit indtryk er, at kvinderne først ytrer sig, når de er helt sikre på, at deres bidrag er tiptop, og derfor kommer to ud af tre kun sjældent på banen. Det har i sidste ende betydning for deres karrieremulig­ heder. Hvis du ikke bliver hørt og set, er der mindre chance for, at du kommer til at sidde i chefstolen en dag”, forklarer psykologen.

Farvel til de negative tanker Han mener, at kvinderne står ret alene med problemet og derfor selv må tage ansvar for at ændre situationen. ”Mændene konkurrerer både med hinanden og kvinderne, og derfor vil de ikke få meget hjælp fra den kant. Andre kvinder hjælper heller ikke, fordi de har en tendens til at nedvurdere hinanden. Så kvinden må hjælpe sig selv. Men det er ikke svært, det handler i høj grad om teknik og vilje, også selvom du selv mener, at du af natur er genert og tilbageholdende”, siger psykologen.

Kort sagt handler det om at droppe de negative tanker og erstatte dem med positive. ”Hjernen kan kun beskæftige sig med én tanke ad gangen. Samtidig ved vi, at hjernen helst vil fokusere på de negative tanker. Derfor har du størst tilbøjelighed til at ærgre dig over, at du nu igen ikke fik sagt noget, eller at du fik sagt det forkerte“. ”Når hjernen slår over på den negative kanal, skal du bruge din vilje til at skifte fokus. Erstat den ­dårlige tanke med en positiv. Den kan hedde: Næste gang vil jeg være den første, der siger noget på mødet“.

Med de positive tanker sker der en fysisk reaktion. Det er samme teknik, eliteidrætsudøvere ­bruger til at forbedre deres præstation. ”De ser sig selv nå først over målstregen. Du kan gøre det samme. Se dig selv være med i diskussionen på mødet, se dig tage aktivt del, og mærk den positive følelse i kroppen. Så har du allerede taget første skridt“. n

Hvis det er en overvindelse for dig at tage ordet

› Drop de negative tanker, og få positive billeder på nethinden af dig selv, hvor du lykkes med at tage ordet på et møde.

› Husk, at rødmen eller hukommelsessvigt kun

føles pinligt for dig selv i øjeblikket, og at det ikke ændrer på indholdet i dit budskab.

› Lad dig ikke styre af angsten for at stå alene med en holdning – alle de mange forskellige holdninger er hver især med til at gøre en diskussion dynamisk.

28

Finans marts 2011

Store kunder, store ambitioner, store muligheder !

Nykredit er i vækst – vil du være med? Vi søger 10 stærke profiler til rådgivning af de største erhvervskunder i ind- og udland Senior Account Managers, Indland Du får ansvar for en portefølje af de største danske kunder, og du kan se frem til en hverdag, hvor der ikke er langt fra holdning til handling. Du forstår dig på kreditgivning og finansielle produkter og har erfaring med rådgivning af kunder af samme kaliber som vores.

Du bliver kaptajn for en stærk og velfungerende værdikæde, hvor du kan dedikere dig fuldt til arbejdet med dine kunder, fordi du har et kompetent korps af specialister i ryggen, der hjælper dig med analyser, vurderinger og sagsbehandling. ____________________________________________________

Senior Account Managers, Sverige Du får ansvaret for at udvikle en portefølje af større kunder på det svenske marked. Du er tæt på beslutningsprocesserne, og du skal være alt på én gang: iværksætter, generalist og specialiseret rådgiver. Udsyn og nytænkning er en del af din profil, og du har

indgående kendskab til bank- og realkreditprodukter, herunder kreditgivning. ____________________________________________________

Assistant Account Managers, Indland og Sverige Du assisterer den kundeansvarlige i sager omkring kredithåndtering og sagsstyring og sikrer at vores kunder får professionel behandling og specialistbetjening. Du er selvstændig og fleksibel og har godt kendskab til bank, finansielle produkter og kreditgivning. ____________________________________________________ Vi søger også en storkundechef til andelsboligområdet og en Assistant Account Manager, Tyskland.

Har du spørgsmål, så kontakt vicedirektør Tom Ahrenst, tlf. 44 55 19 53 (Udland) eller vicedirektør Steen Munk, tlf. 44 55 18 18 (Indland).

Læs meget mere om stillingerne på nykredit.dk/job

Nykredit er en Danmarks førende finanskoncerner med bank og realkredit som de bærende elementer. I Koncernkunder rådgiver vi de største virksomheder, børsnoterede selskaber og institutionelle kunder i Danmark, de øvrige nordiske lande, England og Tyskland. Vi går nye veje for at finde nye muligheder for vores kunder. Det kræver store ambitioner, overblik, indlevelse og hårdt arbejde.

TEMA r책 tider i filialen

30

Finans marts 2011

Farligt at passe sit job Lunten er blevet kortere blandt kunderne, særligt i storbyerne, lyder meldingen fra Nordea og Danske Bank. I 2010 noterede Danske Bank 100 indberetninger om vold, trusler og chikane.

En stigning på 40 procent på et år og det højeste antal nogensinde Af journalist Berit Villadsen Foto: Jakob Mark

D

et er blevet mere råt at være bankansat. Røverier, trusler og chikane er blevet en del af hverdagen i flere filialer. Og volden er eskaleret. Senest oplevede en kasserer i en Nordea-filial i Albertslund sidst i januar at få en kniv for struben af en psykisk syg mand, der senere endte med at blive skudt af politiet. En episode, som i flere af landets medier fejlagtigt blev gengivet som et bankrøveri, på trods af at der på intet tidspunkt var tale om et pengekrav.

2010 tegnede sig for et kedeligt år for landets bankansatte. 132 bankrøverier blev der ifølge Finansrådet begået, og det var 40 procent flere i forhold til året før. 2010 var også året, hvor Danske Bank kunne notere det højeste antal hændelser af vold, trusler og chikane mod sine ansatte nogensinde. 100 indberetninger blev det til. En stigning på 40 procent i forhold til året før og en stigning på 150 procent i forhold til 2007, hvor Danske Bank havde 40 registrerede hændelser.

➼ Finans marts 2011

31

TEMA rå tider i filialen

➼

”Vi har sat meget fokus på området, og det betyder alt andet lige, at der kommer flere indberetninger, idet folk bliver mere opmærksomme på problemet. Vi har et par tusinde frontpersonalemedarbejdere, som hver eneste dag ekspederer måske 50-100 kunder hver dag. Så der er en enorm gennemstrømning af situationer, der kan eskalere til noget ubehageligt. Heldigvis udgør vold kun en mindre andel, men det er stadigvæk alt for mange tilfælde“, siger Danske Banks sikkerhedschef, Egil Blaabjerg.

Ud af de 100 registrerede hændelser for vold, trusler og chikane i Danske Bank førte 50 til ophør af kundeforhold, 17 af dem blev politianmeldt, syv involverede vold, og otte medarbejdere havde brug for psykologhjælp som følge af en ­hændelse. Ifølge Egil Blaabjerg afhænger opfattelsen af, hvor alvorlig en hændelse er, i høj grad af normalbilledet i filialen.

I halvdelen af de registrerede indberetninger er der tale om voldsomt sprogbrug. Indberetningerne dækker over alt fra kundebeskyldninger om dårlig service med banden og råben til kontakt i privaten over indirekte og direkte trusler til vold mod personale og andre.

”Medarbejdere i vores filialer i Storkøbenhavn oplever oftere at blive kaldt luder, sæk og møgkælling, og i få tilfælde sker det også, at de bliver truet med, ’jeg ved hvor du bor‘“ Jannie Schou, Nordeas Sikringsafdeling

Vold og trusler et storbyproblem Ifølge Danske Bank og Nordea er vold og trusler et udpræget storbyproblem. Nordea registrerer ikke på samme måde som Danske Bank vold, trusler og chikane fra centralt hold. Her bliver en volds- og trusselsepisode først registreret i systemet, hvis den lokale filial anmelder den som en arbejdsskade. Og Nordea har ikke oplevet en stigning i antallet af arbejdsskadeanmeldelser. Men meldingen fra bankens filialer særligt i hovedstadsområdet er ligesom fra Danske Bank, at det er ­blevet mere råt at være bankansat. ”Lunten er blevet kortere. Medarbejderne i vores filialer i Storkøbenhavn oplever oftere at blive kaldt luder, sæk og møgkælling, og i få tilfælde sker det også, at de bliver truet med, ’Jeg ved, hvor du bor’“, siger Jannie Schou fra Nordeas Sikringsafdeling.

Ifølge Nordeas sikkerhedschef, Jørgen Vang Pedersen, påvirker samfundsudviklingen og finanskrisen kunderelationen meget. ”Som verden er i dag, er det ikke blevet sjovere at være dansker. Der er rigtig mange, der har fået det sværere. Vi mærker det også indirekte. Flere og flere kunder har haft

32

Finans marts 2011

v­ anskeligere ved at optage lån siden 2008. Der er flere og flere, der bliver presset. Det er der ingen tvivl om. Så det ­bliver mere og mere konfliktfyldt at være bankmedarbejder, i forhold til hvad det har været, især i nogle områder“, siger Nordeas sikkerhedschef, Jørgen Vang Pedersen.

Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, ser med stærk bekymring på udviklingen og det stigende antal ind­ beretninger om hændelser af vold, trusler og chikane i Danske Bank. ”Det er helt uacceptabelt, at kunderne synes, at det er acceptabelt at skælde medarbejderne ud. Medarbejderne passer bare deres arbejde. Jeg opfordrer alle banker til at tage en debat om, hvordan man skal tackle vold, trusler og chikane.

Det er nødvendigt for medarbejderne, at bankerne har en klar politik på området“, siger Solveig Ørteby.

Konfliktforebyggelse i højsædet I 2010 udpegede Danske Bank vold og trusler som sit største arbejdsmiljømæssige problem efter bankrøverier og et højtprioriteret indsatsområde. For at forebygge vold og trusler

Profilen på en gerningsmand En person, der truer, slår eller chikanerer en bankansat, kan være hvem som helst. Danske Bank har forsøgt at opstille en profil på en gerningsmand, der ses oftere end andre.

› En ”ung“ mand under 38 år › En person med nedsat kommunikationsevne med fx dansk som fremmedsprog

› En person, der er presset økonomisk › En person, der tidligere har udtrykt frustration/ vrede

› En person, der bliver overrasket over budskabet › En person, der føler sin stolthed ramt › En person med lavt selvværd › En person med misbrugsproblemer › En person i en svær følelsesmæssig periode (Kilde: Danske Bank)

mod de bankansatte underviser banken nu i højere grad end tid­ ligere sine medarbejdere i konfliktforebyggelse. Filialerne kan vælge mellem et morgenmøde med en psykolog eller et tretimers gåhjemmøde. Derudover har Danske Bank også indført en social alarm i form af en trådløs ringeklokke, som medarbejdere kan bruge til at alarmere kollegaen og få hjælp i en tilspidset situation. ”I det øjeblik, man føler sig truet, skal man trykke på den rigtige overfaldsalarm og tilkalde politiet. Den sociale alarm er en mellemting mellem at gøre ingenting og råbe bål og brand. Du kan bruge den, hvis du føler, at situationen er ved at blive ubehagelig, og du har brug for, at der kommer en kollega og overtager sam­ talen. Jeg tror helt sikkert, at det har skabt mere tryghed i de ­filialer, som bruger den“, siger Danske Banks sikkerhedschef, Egil ­Blaabjerg.

Han anbefaler i endnu højere grad end tidligere de bankansatte at politianmelde en voldelig hændelse. Ifølge voldsofferlovgivningen er en politianmeldelse et krav, for at en voldsramt medarbejder kan komme i betragtning til erstatning. Det kan også være nyttigt at registrere på personalebladet i forhold til ens fremtidige arbejdskarriere.

Ifølge Finansforbundets socialrådgivere kan dokumentationen for vold, trusler og røverier have stor betydning til brug i en eventuel arbejdsskadesag, hvis den bankansatte senere i sin karriere går ned med stress. Det ses ofte, at stresstærskelen er lavere hos folk, der har oplevet flere trusler og røverier igennem deres karriere. n

Finans marts 2011

➼ 33

TEMA rå tider i filialen

➼

Medarbejdere med hård hud I en Nordea-filial på Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter er højrøstede kunder en del af hverdagen. I tilspidsede situationer forsøger medarbejderne at hjælpe hinanden og holde hovedet koldt og lade ord som ”fucking luder“ prelle af

Af journalist Berit Villadsen

Foto: Christoffer Regild

Det er fredag den 2. juli 2010. 52-årige bankrådgiver Marianne Jørgensen har sidste dag inden ferien. Filialen er fyldt med kunder. En mand kommer ind ad døren. Han er højrøstet over for kassereren. Marianne spidser ører, for Nordea-filialen på Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter har af og til højrøstede kunder. ”Vi er meget opmærksomme på at hjælpe hinanden, når stemmerne bliver højrøstede. Det kan være ved at stille sig bag skranken eller kassereren, der bliver truet“, siger Marianne Jørgensen.

Den højrøstede kunde bliver sendt videre til en kunderåd­ giver. Ord som ”fucking luder“ giver genlyd i lokalet. Marianne overvejer at gå hen til kopimaskinen for at se, om kunderådgiveren er okay. Men hun tøver, da hun ser sin filialdirektør, Helle Schlosser, rejse sig og overtage ekspeditionen af den vanskelige kunde. Stemmelejet er stadig højt, og pludselig langer den ophidsede kunde ud efter direktøren. Han er rasende og ender med at rydde hele skranken med armen. Der er papir i hele lokalet.

Tryk for pokker, tryk!

34-årige Kristian Rasmussen husker det som et snevejr. Han sidder skråt bag ved skranken, hvor episoden udspiller sig, og har på daværende tidspunkt kun hørt og ikke set, hvad der er foregået. Snevejret bliver efterfulgt af en computerskærm, som kunden smider mod det nærmeste vindue. Ledningerne fra skærmen tager farten af kastet og gør, at ruden ikke smadres, og skærmen ”kun“ efterlader hak i vindueskarmen og en skærmramme på gulvet.

Tryk, for pokker tryk, lyder det i lokalet! Overfaldsalarmen

34

Finans marts 2011

bliver aktiveret. Lidt senere ankommer politiet. Lukkeskiltet bliver sat på filialen, og de tilstedeværende kunder bliver bedt om at vente, til kassereren har sundet sig, og politiet har foretaget afhøringer. En kollega reagerer voldsomt på episoden.

Og der bliver ringet til en psykolog. Kunderne bliver ekspederet og lukket ud. Psykologen ankommer, og kollegerne gennemgår sammen trusselsepisoden i frokoststuen. Det har de prøvet før. ”Trusler er en del af hverdagen. I det område, vi er, er der mange kunder af anden etnisk herkomst. Det er tit mennesker, som har meget traumatiske oplevelser med i bagagen, og som måske er mentalt ustabile. Det kan selvfølgelig også være danskere. Men det er ikke hr. og fru Danmark. Det er mennesker, som er psykisk syge på en eller anden facon“, fortæller 46-årige filialdirektør Helle Schlosser.

Hold hovedet koldt Kristian Rasmussen har selv oplevet at blive truet af en kunde, som var psykisk syg. Det skete, efter at Kristian og en kollega gelejdede kunden ud, som på det tidspunkt spyttede og slog rundt. Det sidste, kunden gjorde, efter at han forlod filialen, var at pege mod Kristian og sige, ”Jeg kommer efter dig og skyder dig i morgen“. En ubehagelig oplevelse, som gjorde den efterfølgende dag til et helvede at komme igennem. Men Kristian synes, de har været gode til at tackle de vanskelige sager. Og så har det også givet dem lidt hård hud, som han siger. ”Vi har talt rigtig meget om, hvad vi skal gøre for at tackle ophidsede kunder. Hvis vi har kunder, der er til gene både for personale og andre kunder, forsøger vi at føje kunden og

Filialdirektør Helle Schlosser (tv.), Marianne Jørgensen og Kristian Rasmussen føler sig på trods af trusler og flere bankrøverier trygge ved at arbejde i filialen i Københavns Nordvestkvarter.

glatte ud, så det ikke bliver ubehageligt. Vi er blevet klart bedre til at tale stille og roligt til dem og forsøge at afvise dem på en forståelig måde. Og det bliver sjældnere og sjældnere, at tingene udvikler sig. Vi kommer langt med at tale roligt og sige: Jeg forstår dig godt, jeg kan bare ikke hjælpe dig. Så ­falder de for det meste ned“, siger 34-årige kunderådgiver Kristian Rasmussen.

Ifølge filialdirektøren taler medarbejderne i Nordea-filialen forholdsvis meget engelsk. Flere af bankens kunder har ikke dansk som deres førstesprog. Og det er ikke ualmindeligt, at sprogbarrierer giver anledning til vanskelige kundesamtaler.

Hvis den enkelte kunde har svært ved at læse bankens breve og forstå, hvordan bankforretninger i det hele taget fungerer i Danmark, er lunten typisk kortere. Andre gange kan et nej til at få udbetalt 500 kroner til at købe mad for igangsætte en trussel.

➼

Finans marts 2011

35

TEMA rå tider i filialen

”Vi kommer langt med at tale roligt og sige: Jeg forstår dig godt, jeg kan bare ikke hjælpe dig. Så falder de for det meste ned“.

Kristian Rasmussen, kunderådgiver

➼

”Det er en kalkuleret risiko i min hverdag. Det er bestemt ikke fedt. Men det er det heller ikke for socialrådgiverne på kommunekontoret. De bliver også udsat for nogle rigtig ubehagelige episoder med frustrerede klienter, der ikke kan få tingene til at hænge sammen i hverdagen. Sådan er det at have med mennesker at gøre. Økonomi kan presse folk meget og andre sociale forhold. Det går stærkt fra 0 til 100. Folk kan tænde af ret hurtigt”, siger filialdirektør Helle Schlosser.

Bak den truede op Den truende kunde røg senere til bankens inkassoafdeling, hvor han modtog en opsigelse af sit engagement i banken.

Marianne, Kristian og Helle er stadig i filialen. De føler sig trygge her, til trods for, at filialen ud over trusler også har 3-4 bankrøverier på sit cv. De har løbende en åben dialog om at tackle vanskelige kunder, og hvornår det er okay at trykke på overfaldsalarmen. Ifølge filialdirektøren er det en personlig vurdering, om man føler sig truet. Medarbejderne må hellere trykke en gang for meget frem for at blive mast op ad en væg.

Til trods for mere end 10 år i filialen har Marianne Jørgensen aldrig personlig følt sig direkte truet. Men hun har været tæt på. Ud over at få en mappe kastet efter sig husker hun et kundemøde, hun skulle have med en kunde, der skulle sendes til inkasso. Kunden havde taget en kæmpestor mand med tatoveringer med sig. Det fik Marianne til at tilkalde en ekstra kollega og flytte mødet fra et aflukket kontor til et åbent kontor. Og det hjalp på utrygheden. ”Det er frygtelig vigtigt, at man bakker den, der bliver truet, op. Til forskel fra et røveri er det sjældent, at kunden har bestemt sig for at være truende. Det accelererer over tid. En kunde bliver meget utilfreds og ender med at blive truende. I sådan en situation kan man godt føle sig lidt alene”, siger Marianne Jørgensen.n

36

Finans marts 2011

bankmand med lyst til at dræbe Det kan være svært at komme ovenpå igen efter en trusselsepisode. I 27 år har psykolog Torben Thaulow og hans 13 kolleger fra Psykologgruppen af 1984 arbejdet for at få kriseramte bankmedarbejdere tilbage i banken som hele mennesker

Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

Dræb ham, dræb ham. Eller løb for livet!

Det er voldsomme impulser, der bliver sat i gang, når en bankmedarbejder bliver truet på livet. Men overlevelsesinstinktet bliver ikke efterlevet. Bankens sikkerhedsforskrifter er plantet i rygraden på bankmedarbejderne. Bevar roen. Overlad kontrollen. Tryk på overfaldsalarmen. Giv ham, hvad han vil have.

20-25 sekunder senere er han er ude ad døren. Det er ovre.

For nu. ”De fleste bankansatte kan ikke forlige sig med, at det fredelige menneske, de selv og andre synes, de er i banken, kan få så heftige, eventuelt morderiske følelser, når de bliver truet på livet. Følelserne passer ikke til rollen som serviceminded bankrådgiver og gør dem ubekvemme. Det betyder, at de undertrykker de heftige følelser, de får. Den tilbageholdelse bliver understøttet af sikkerhedsforskrifterne, som de har indøvet, og som de er rigtig gode til at efterleve – heldigvis, for de skal naturligvis efterleve sikkerhedsforskrifterne“, siger psykolog Torben Thaulow fra Psykologgruppen af 1984.

Sammen med 13 kolleger fordelt rundt i hele landet tager Torben Thaulow ud til bankfilialer og hjælper bankmedarbejdere med at blive hele mennesker igen efter en trusselsepisode.

Psykologgruppen af 1984 blev oprindelig dannet på baggrund af et samarbejde mellem den daværende Privatbanken og Flyvevåbnet. Forsvarets succes med at bringe kriseramte piloter tilbage bag styrepinden var indgangsvinklen til at afhjælpe, at bankmedarbejdere, som havde oplevet røveri eller lignende, udviklede en fobi for at sidde ved kassen i banken. Fire psykologer sidder daglig på vagt til at rykke ud og yde såvel akut som opfølgende krisehjælp.

Okay at ville dræbe Efter at de sidste kunder er lukket ud, og politiet har indsamlet spor og foretaget vidneafhøringer af såvel kunder som personale, sætter personalet sig sammen og forsøger sammen med psykologen at fortælle deres oplevelse af episoden. Hvad hørte, så og tænkte de? I fællesskab forsøger de at rekonstruere hændelsen. Ambitionen er, at medarbejderne får en fælles og måske mere realistisk erindring om hændelsen, som de efterfølgende kan bruge til at bearbejde oplevelsen med.

Fælles psykologsamtaler er dog sjældent tilstrækkeligt til at bearbejde de fortrængte følelser, medarbejderne ofte bærer rundt på efter en trusselsepisode. Torben Thaulow og hans kolleger tilbyder derfor også individuelle psykologsamtaler for at få for eksempel kassemedarbejderen til at stå bag kassen og igen kunne se kunderne i øjnene. Det tager tid at få bankmedarbejderne til at forlige sig med, at det for eksempel er okay at have impulsen til at ville dræbe. ”Du skal kunne gå ind i de impulser, du tilbageholdt under trusselsepisoden og ikke turde se i øjnene. Du skal kunne mærke dine reaktioner og finde udtryk for dem. Det kan for eksempel være at turde rumme en fantasi om at gøre det, du ikke gjorde i trusselssituationen – som at dræbe den truende person. Det handler om at erkende de heftige følelser og anerkende, at du har dem. Gør du det, så falder stresssymptomerne, og du får det ret hurtigt bedre”, forklarer Torben Thaulow. n

Stresssymptomer efter overfald

› Anspændthed: Du har spændingshovedpine, klump i halsen, ondt i nakken, hold i ryggen

› Tankebesvær: Din korttidshukommelse, koncentrationsevnen og overblikket svigter

› Energiforladt: Du føler dig uproduktiv, træt, og alt synes uoverkommeligt

› Irritabel: Du kan ikke rumme almindelige krav fra kunder og kolleger

› Skærpede sanser: Du reagerer på høje lyde, særlige karakteristika fra overfaldsøjeblikket. Havde den truende person fx sort maske og hætte, reagerer du voldsomt på folk, der bærer lignende beklædning etc.

Kilde: Psykolog Torben Thaulow fra Psykologgruppen af 1984

Finans marts 2011

37

globalt I finansverdenens komplekse system er fremtidens begivenheder altid uhørte Joseph Vogl, forfatter til bogen Das Gespenst des Kapitals

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Banklækage

Gadaffis uvorne sønner

En større amerikansk bank vil i starten af 2011 blive det næste offer for WikiLeaks, kundgjorde Julian Assange sidste år.

Assange, manden bag offentliggørelsen af diplomatiske indberetninger, der har rystet alverdens regeringer, afslørede ikke, hvilken bank det drejede sig om, men han fortalte, at han havde fået tusindvis af dokumenter af en unavngiven ansat i Bank of America.

Uden at give detaljer sammenlignede han afsløringerne med Enron-skandalen. Til Forbes Magazine fortalte han, at “afsløringerne vil give et sandt og repræsentativt billede af bankernes adfærd på ledelsesniveauet på en måde, der vil stimulere til reformer“. ”Man kan kalde det korruptionens økosystem“, tilføjede han.

Udsagnene gav naturligt genlyd i Wall Street. Men i forbindelse med offentliggørelsen af den meget kritiske bog om WikiLeaks-grundlæggeren, “Inside Wikileaks“ af Daniel Domscheit-Berg, antyder forfatteren, at dokumenterne ikke findes. ”Hvis han havde haft dem, ville det have været ret iøjnefaldende, og så ville jeg have vidst besked“, sagde Daniel Domscheit-Berg på et pressemøde.

Ifølge ugemagasinet Der Spiegel har statsadvokaturen henlagt alle anklager om planlagt mord, ulovlig våbenbesiddelse og legemsbeskadigelse mod Saif-al Arab al-Gadaffi. Politidirektør Wilhelm Schmidbauer nøjedes med en kammeratlig samtale med den unge studerende ved Münchens Tekniske Universitet over en middag på luksushotellet Bayerischer Hof. Den unge mand er tilfældigvis den libyske diktator Moamma Gadaffis søn.

At politiet farer frem med lempe, er voldsomt kritiseret i tyske aviser, men jo forståeligt nok, i og med at myndighederne så, hvad der skete, da den unge mands storebror Hannibal kom i karambolage med politiet i Geneve i Schweiz i 2008.

Efter en nat i spjældet truede Hannibal ifølge dagbladet Politiken schweizerne med en atom­ bombe, og hans far erklærede alpelandet krig, hævede sine milliardindeståender på schweiziske bankkonti (her kom finansen ind i den lidt vidtløf­ tige historie), afbrød alt handelssamkvem og holdt to schweizere som gidsler i Libyen i to år.

Måske kniber det med opdragelsen. Men opbakningen fejler da ikke noget.

38

Finans marts 2011

Fuld skrue på skatten Til bankernes store fortørnelse bekendtgjorde den britiske regering i starten af februar, at den tidligere annoncerede øgede afgift på bankerne ville blive effektueret i fuld udstrækning allerede fra i år, og ikke som forventet ville blive langsomt indfaset.

Dermed scorer regeringen 800 millioner pund ekstra – cirka syv milliarder danske kroner.

Planen var oprindeligt, at afgiften skulle vokse til 2,5 milliarder pund næste år, og at den i år kun skulle være på 1,7 milliarder pund. Men finansminister George Osborne besluttede det altså anderledes.

George Osborne argumenterede i BBC med, at bankernes overskud var blevet større end oprindeligt forventet, og han tilføjede, at han syntes, at bankerne skulle være klar over den øgede skat, så han kunne starte forhandlingerne om sektorens bonusordninger med dem på et fuldt oplyst grundlag.

Afgiften på sektoren skal sikre, at bankerne yder et fair bidrag til samfundet, tilføjede han og understregede endnu en gang, at regeringen ønsker, at bankerne yder flere udlån, mere skat, større bidrag til samfundet og mindre bonusser end sidste år.

Storbankernes gyldne comeback Regeringer i den vestlige verden har givet banker alle fordele, fordi de er lige så væsentlige for moderne samfund som el- og vandværker. Men de har ikke betalt tilbage med samme mønt, kritiserer ugemagasinet Time

”Banks are back“, skriver ugemagasinet Time i en kritisk gennemgang af, hvad der kom ud af finanskrisen og regeringernes forsøg på at reformere sektoren.

JPMorgan Chase tjente 4,8 milliarder dollar i fjerde kvartal af 2010, en vækst på næsten 50 procent i forhold til året før. Barclays chef, Bob Diamond, der fik prygl af de engelske parlamentsmedlemmer for sit udsagn om, at det nu måtte være slut med at sige undskyld, formodes personligt at slutte året med en indtægt på omkring 13 millioner dollar. Og heller ikke Goldman Sachs medarbejdere går sultne i seng, selvom firmaet har holdt lav profil med bonusser, som langt hen ad vejen er konverteret fra kontanter til bundne aktier.

Der er ikke noget i vejen med, at store banker ­tjener mange penge, skriver Zachary Karabell i ugemagasinet. Men vi er tilbage, hvor banker har enorme overskud, og hvor bankcheferne scorer gager, der langt overgår de gevinster, lotterispillere drømmer om, i en periode, der ikke er præget af vækst og overskud, men i en periode, hvor millioner af mennesker i USA og Europa er arbejdsløse eller under­ beskæftigede, og i en epoke, hvor stater skærer ­drastisk i deres budgetter, til gene for studerende, skolebørn, børnefamilier, syge og gamle.

Fordi banker er lige så væsentlige for moderne samfund som el- og vandværker, har regeringer givet banker alle fordele. Bankerne har nydt godt af renter på interbanklån tæt på nul. Men de har ikke betalt ­tilbage med samme mønt. De har ikke ført den ekspansive lånepolitik, der ifølge Time kunne bringe ­økonomien tilbage på sporet. I stedet har de puget penge sammen i deres egne kister. Selv vil bankerne påstå, at udlånene er vokset, men det er sket på ­baggrund af et drastisk fald i 2009, så i forhold til 2008 er de stadig langt bagud.

Noget af kreditklemmen kan man næppe klandre

bankerne for, men derimod de nye love og regler, der skal reducere risici, indrømmer Time.

Men har reformerne så for alvor fjernet system­ iske risici? Nej, hævder magasinet. Mere end 300 amerikanske banker er gået nedenom og hjem i de seneste tre år. Men det er små banker. De store banker er blevet større. Tre banker kontrollerer nu tilsammen 30 procent af alle indskud i USA: Bank of America, JPMorgan Chase og Citibank. Alene JP­Morgan Chase har over to billioner dollar i indskud og en forretning af uhørt kompleksitet. Reformerne har ikke gearet nogen amerikansk myndighed til at håndtere en eventuel krise i en sådan institution, og med Tea Party-folkene på sidelinjen er der heller ikke

udsigt til, at offentlige instanser vil blive styrket i tilstrækkeligt omfang. Altså er vi tilbage i en situation, hvor der stadig er banker ”too big to fail“.

Vi er tilbage i en situation, skriver Zachary Karabell, med enorme profitter, uhørte bonusser, systemiske risici, komplekse pengeinstitutter, som godt nok skal forsyne den moderne økonomi med nødvendig monetær smørelse, men hvis motiver ikke er samfundets fælles bedste, men deres egen profit.

Vi er langtfra tilbage i en dynamisk vækst, hvor mindre virksomheder kan låne penge til at forfølge deres drømme og skabe job, og det i en global kontekst, hvor de kinesiske banker, bakket op af deres regering, har kastet sig ud i et sandt udlånsorgie. /ET

Finans marts 2011

39

Whistleblowing

Skattely overlever WikiLeaks Internettet har åbnet op for, at whistleblowere kan få global rækkevidde med deres afsløringer. Men selv om WikiLeaks nu kaster sig over skattely, så advarer folk med indsigt i skattelys indre mekanismer mod, at kampen er for ulige Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Da den tidligere bankmand Rudolf M. Elmer afleverede to disketter med over 2.000 navne på klienter i skattely til WikiLeaks’ stifter, Julian Assange, i midten af januar, var det ikke kun 2.000 formuer, der gik en ukendt fremtid i møde. Det var også et grundstød mod hele tankesættet bag bankhemmelighed.

I det mindste var det sådan, den internationale finanselite fik det formuleret, da den efterfølgende skulle analysere konsekvenserne af endnu en whistleblower, der udstillede råddenskaben i verdens skattely.

For når en tidligere bankmand fra et skattely via internettet pludselig fik ørenlyd for sin utilfredshed på en global skala, varslede det ilde for bankhemmelighed.

Sagen er bare, at folk, der kender skattely indefra, afviser en krise i globale skattely. Skattely har overlevet en finansiel krise og vil også ryste fænomenet med whistleblowere af sig. Faktisk trives de bedre nogensinde.

John Christensen er netop en mand, der kender

40

Finans marts 2011

skattely indefra. Han er født på skattelyet Jersey og var i 10 år økonomisk rådgiver for øen (det nærmeste sådan en halv-autonom ø kommer en finans­ minister). Han ”afhoppede“ og er i dag leder af ngo’en Tax Justice Network, der prøver at modarbejde skattelys skadelige virkninger.

“Ideen om, at internettets åbenhed sammen med organisationer som WikiLeaks vil lukke skattely, er i direkte modstrid med, hvad vi kan se“, forklarer John Christensen fra Tax Justice Networks kontorer i London.

“Vi ser, at stadig flere lande går ind i kapløbet om at tilbyde skattely og bankhemmelighed og på den måde tiltrække kapital. Der er ingen chance for, at skattely er lige ved at afgå ved døden“, lyder det fra John Christensen, der dog påpeger, at Rudolf M. Elmers personlige opgør med sin fortid tjener et formål.

Den slags private initiativer skaber nødvendig opmærksomhed om skattely, men omfanget er så beskedent i forhold til skattelyenes udbredelse, at det på ingen måde truer deres eksistens.

Sagen er nemlig, at så store dele af den globale ­økonomi bliver kanaliseret gennem skattely, at det i praksis er umuligt at afvikle dem. ”Der er tale om kæmpe andele af multinationale selskabers økonomi, der bliver kanaliseret gennem skattely. Vi taler om flerleddede konstruktioner af skuffeselskaber på flere kontinenter, og som generelt er designet til at være uigennemskuelige. Som et sidste element i skattelyenes palet er der selvfølgelig bankhemmelighed, men det udgør i virkelig­ heden kun et mindre element af de sindrige konstruktioner, som skattely er“, siger John Christensen.

Selv hvis det viser sig, at Rudolf M. Elmers nye informationer indeholder prominente navne, så vil det være ekstremt svært at efterprøve sandheden af de påstande.

“Folk bliver nødt til at forstå, at skattely over hele verden er indrettet efter, at det skal være umuligt at udforske dem“, siger John Christensen.

Whistleblower med speget fortid Rudolf M. Elmers evne til for alvor at true skattely

➼

Whistleblowing

Vi ser, at stadig flere lande går ind i kapløbet om at tilbyde skattely og bankhemmelighed og på den måde tiltrække kapital. Der er ingen chance for, at skattely er lige ved at afgå ved døden“ John Christensen, leder af ngo’en Tax Justice Network

➼ bliver yderligere kompliceret af, at Elmers egen historie er mere end almindeligt speget. For det første er det ikke første gang, at han lækker navne på kunder i skattely gennem WikiLeaks. Det gjorde han allerede for et par år siden. Det er dog uklart, hvordan de nye lækager adskiller sig fra de tidligere.

Og det forhold, at Rudolf M. Elmer allerede én gang har lækket til WikiLeaks, får iagttagere til at spekulere på, hvor meget nyt der kan være i de nye filer. For hvorfor blev de så ikke brugt den første gang? Han ville have haft adgang til de samme informationer, da det efterhånden er tæt ved otte år siden, han forlod sin tidligere arbejdsplads.

Washington Post peger i en kommentar på, at timingen måske skal ses i sammenhæng med stifteren af WikiLeaks’, Julian Assange, personlige udfordringer i form af anklagerne om voldtægt i Sverige.

Måske havde Assange brug for en konkret sag, hvor han kunne vise sin gavn for samfundet og tilbyde

sit nuværende værtsland, England, en tjeneste.

Assange har således talt om at udlevere navnene til Englands agentur for økonomisk kriminalitet.

Ydermere så er Elmers forhold til sin tidligere arbejdsplads mildt sagt belastet. Han påstår, at hans tidligere arbejdsgiver, den schweiziske bank Julius Bär, fik ham skygget af detektiver, og at han blev truet på livet af overordnede i banken. Han skulle angiveligt have fået at vide, at ”det ville være en god idé at dykke lidt i havet“.

Banken nægter alt og siger, at han blot er bitter over, at han ikke blev forfremmet.

Omvendt mistænker banken Rudolf M. Elmer for at have sendt breve med hvidt pulver til bankens hovedsæde, og han skulle have forfalsket et brev til Tysklands Angela Merkel, hvor der står, at hendes konti ville blive lukket, fordi de gemte illegale midler.

Der er tale om et brev, som Rudolf M. Elmer allerede for et par år siden har lækket til WikiLeaks, og som

han påstår er autentisk.

Selv blev Elmer arresteret af schweizisk politi kort efter at have afgivet papirerne til WikiLeaks i denne omgang. Politiet ville undersøge, om han har forbrudt sig mod reglerne om bankhemmelighed.

Diamantsmugleren fra UBS Et tidligere eksempel på en lækage førte til et større opgør med den schweiziske megabank UBS. En enkelt whistleblower, bankmanden Bradley Birkenfeld, blev pågrebet, mens han hjalp amerikanske kunder med at gemme deres formuer i skattely, hvilket tidligere har været beskrevet i Magasinet Finans nr. 6, 2009.

Birkenfeld fortalte om storbankens systematiske arbejde med at skjule formuer for det amerikanske skattevæsen, i håb om at samarbejdet med myndighederne ville reducere hans straf. Blandt andet fortalte han, at de ansatte i banken, der tidligere

Mafia opfandt skattely Da mafialederen Al Capone blev dømt for skatteundvigelse i 1931, kastede hans partner, Meyer Lansky, sig over arbejdet med at udvikle muligheder for at sende penge ud af USA for at få dem hvidvasket. Lansky blev i en skattemæssig forstand mafiaens hjerne, og han fik nedkæmpet alle anklager mod sig indtil sin død i 1983.

Første destination efter Capones dom blev i 1932 de legendariske banker i

42

Finans marts 2011

Schweiz. Her udviklede han tilbagelåns-teknikken, hvor pengene først blev transporteret ud af USA i kufferter som diamanter, flybilletter, værdipapirer – alt af værdi, der kunne transporteres. Pengene blev deponeret i schweiziske konti, måske gennem en såkaldt Liechtenstein Anstalt, som er et anonymt selskab med en enkelt ejer, for at gøre det endnu mere uigennemskueligt. Den schweiziske bank ville så

låne penge til mafiosoen i USA, og dermed var de penge, der kom tilbage til USA, blevet hvidvasket.

I 1937 havde Lansky gang i kasinooperationer i Cuba, som var langt væk fra de amerikanske skattemyndigheder.

Essentielt fungerede Cuba som hvidvaskningscentral for mafiaen.

Derefter spekulerede Lansky over, hvordan erfaringerne fra Cuba kunne overføres til en ny destination. En lille

ø-destination, hvor politikerne kunne bestikkes, og samtidig tæt på USA: ­Bahamas blev det oplagte mål.

Derefter fulgte det ene lille ø-rige efter det andet. Caribien blev en yndet destination for hvidvaskning af både nordamerikanske og sydamerikanske mafia-formuer.

(Kilde: Nicholas Shaxson, Treasure Islands: Tax Havens and the Men Who Stole the World)

havde verdens største afdeling for wealth management, ikke veg tilbage for at smugle diamanter i tandpastatuber for at skjule kundernes formuer for myndighederne.

Birkenfelds afsløringer gav et blik ind i en beskidt del af en poleret finansverden, og USA erklærede total krig mod UBS ved at stævne dem.

Men sagerne om de højtprofilerede whistleblow­ ere peger på det indbyggede dilemma bag whistleblowere i skattely. For hvis skattely har ry for at være tågede og spegede affærer, så er motiverne bag whistleblowere i verdens forskellige skattely også tågede og spegede. Troværdigheden er med andre ord temmelig belastet.

Skattely har aldrig haft det bedre En ny bog om skattely, Treasure Island, skrevet af den britiske forfatter Nicholas Shaxson, peger på, at selv om politikere over de seneste år højlydt

har kæmpet mod skattely, så har sager som dem fra WikiLeaks eller før det de informationer, som whistlebloweren Bradley Birkenfeld udleverede til USA’s skattemyndigheder, langtfra medført et effektivt opgør med skattely.

Ifølge bogen er det en illusion at tro, at åben­ heden fra internettet kan afvæbne de systemer og forskellige former for bankhemmelighed, som skattely betjener sig af. Systemerne er simpelthen for komplekse.

“Mere end halvdelen af den globale handel passerer, på papiret i hvert fald, gennem skattely.

Mere end halvdelen af alle bankers aktiver og en tredjedel af investeringerne for multinationale selskaber ryger gennem offshore-destinationer.

Internationale medier har siden begivenheder i 2008 og 2009 (Bradley Birkenfelds afsløringer og siden USA’s opgør med storbanken UBS, red.) skabt det indtryk, at skattely er under afvikling eller i

hvert er inde i en proces med at blive tæmmet. Det modsatte er tilfældet. Skattely har aldrig haft det bedre – og vækster hastigt”, lyder det advarende i bogen Treasure Island af Nicholas Shaxson.

I en dansk sammenhæng peger SKAT på, at man aldrig helt kan gardere sig mod folk, der virkelig vil skjule formuer i skattely.

“Men vi kan i hvert fald sige, at der i de seneste år er åbnet op for udveksling af oplysninger på en niveau, som vi ikke tidligere har set. Hele Europa og mange destinationer i Fjernøsten er dækket. Det betyder, at man i dag virkelig skal tænke sig om, hvis man vil skjule penge“, siger Skatteministeriets ­ekspert i international beskatning, Ivar Nordland, fagdirektør for international beskatning.

Han peger dog også på, at ideen om, at skattely på et tidspunkt helt vil forsvinde, nok er naiv: “Der vil altid være ét land et eller andet sted, der vil gøre sig attraktiv med bankhemmelighed“, lyder det. n

SKAGEN Fondene – en anderledes investeringsforening

Vi er til for dig og dine kunder director.dk

Siden start i 1993 har vi leveret over 16 % i gennemsnitligt årligt afkast efter omkostninger i vores tre aktiefonde.

SKAGEN Fondene er en norsk investeringsforening med kontor og 7 ansatte i København. Vi tilbyder tre aktiefonde; SKAGEN Global, SKAGEN Kon-Tiki og SKAGEN Vekst, samt en obligationsfond SKAGEN Tellus. Ønsker du svar på dine eller dine kunders spørgsmål eller mangler du generel information? Så ring til os eller send os en mail på kundeservice@skagenfondene.dk Du kan læse meget mere om SKAGEN Fondene i vores brochure, som du finder sammen med dette blad.

Ved kåringen af Årets Investeringsforening blev vi nr. 1 i 2007 og 2009 samt nr. 2 i 2008 og 2010

Kontakt os på 70 10 40 01 eller skagenfondene.dk

Kunsten at anvende sund fornuft Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

Finans marts 2011

43

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Har du sat penge i ølsparekassen?

I dag skal man forbruge sine penge af hensyn til samfundsøkonomien.

Men engang ansås det modsatte som løsningen på samfundets problemer.

Det skabte mange kreative idéer for at få folk til at spare op En kvinde i USA fik i begyndelsen af 1880’erne en god idé.

Udvandret fra Dresden i Tyskland i 1870’erne havde hun bosat sig i New York, hvor hun forsøgte at hjælpe fabriksarbejderne med et praktisk problem: børnepasning. Metoden var oprettelsen af fabriksbørnehaver. Men da drift af børnehaver ikke ansås som hverken fabrikkens eller det offentliges opgave, måtte andre måder findes for at skaffe midler til veje. Hun fik så den idé at oprette ølsparekasser.

Det gik i al sin enkelthed ud på, at når fabriksarbejderne efter dagens slid mødtes på byens værtshuse, så skulle de, i stedet for at købe dagens sidste øl, kaste pengene herfor i en opstillet kasse – ølsparekassen. Pengene skulle bruges til at oprette og drive børnehaver for arbejdernes børn.

Hvorvidt tiltaget blev en succes, er uvist. Men det er et eksempel på den kreativitet, som opstod i 1800-tallet, hvor idéen om opsparing i sparekasser bølgede hen over det meste af den vestlige verden. Og det var således ikke kun almindelige sparekasser, der oprettedes rundtomkring, hvilket ølsparekasserne i New York antyder.

I England pålagde parlamentet i 1856 landets søfarende at oprette skibssparekasser, så søfolkene ikke brugte pengene på druk og svir, når de gik i land. I stedet skulle kaptajnen sørge for, at en del af lønningerne endte i en aflåst kasse i hans varetægt.

Idéen om skibssparekasserne udbredtes hurtigt til lande som Frankrig, Holland, Italien og Rusland. Men, så vidt vides, ikke til Danmark.

Også fabriksarbejderne skulle holdes fra letkøbte fristelser.

I deres tilfælde var det et generelt problem, at almindelige sparekasser kun havde åbent, når arbejderne befandt sig på deres arbejdsplads. Derfor blev fabrikssparekasser udbredt i det meste

44

Finans marts 2011

af Europa. I Danmark havde man fabrikssparekasser på for eksempel Tuborg og på B&W. På samme måde forsøgte man også at nå andre mindre­ bemidlede befolkningsgrupper med særlige sparekasser. Her­ under huslejesparekasser, tyendesparekasser, øresparekasser og skolesparekasser.

På godset Lerchenborg ved Kalundborg tog grev Lerche et meget håndfast ansvar for sine ansattes opsparing. I 1872 oprettede han en sparekasse for sine medarbejdere. Og det var ikke en sparekasse, man frivilligt kunne benytte. Det foregik derimod med tvungne indbetalinger.

For hver præsteret arbejdsdag tilbageholdtes fem øre af ­lønnen, som greven så indsatte på medarbejderens konto i sparekassen. Til gengæld tilføjede greven yderligere 5 øre som en belønning til spareren. Og ikke nok med det; for hvis medarbejderen besluttede at spare yderligere op af sin løn, så tillagde greven også dette beløb som en belønning. Altså en særdeles fordelagtig ordning for den medarbejder, som var dygtig til at spare op.

Pengene blev indsat i Kalundborg Sparekasse, og her var de bundet for tre år ad gangen. Og når de tre år var gået, kunne medarbejderen vælge at forny perioden med yderligere tre år.

Med en klækkelig belønning fra greven naturligvis. 70 personer på godset var en del af denne ordning, hvoraf størstedelen må formodes at være unge mennesker, der på denne måde fik muligheden for en særdeles god start på voksentilværelsen.

Således skabte man individuelle opsparingsmuligheder ­dengang. Efterhånden blev det hele institutionaliseret med ”rigtige“ sparekasser. I dag har børn knap nok en sparebøsse på deres værelse.

finanskronik

Vækstkautioner vinder frem Af Rolf Kjærgaard, vicedirektør i Vækstfonden

S

tatens kautionsordning, Vækstkaution, bliver brugt betydeligt mere, end mange har indtryk af. Pengeinstitutterne er blevet beskyldt for ikke at ville bruge kautionerne, men et hurtigt kig på fakta afslører et andet billede. I 2010 har stort set alle pengeinstitutter brugt kautionerne, og der blev givet tilsagn om kaution for lån til hele 334 virksomheder for et samlet udlån på tæt ved 1,2 milliarder kroner. Interessen har været på samme høje niveau her i starten af 2011. Alene volumenen i lånene afliver effektivt myten om, at erhvervsrådgiverne hænger i bremsen og ikke kan se mulighederne i at bruge Vækstkaution til at låne mere ud til perspektivrige virksomheder. Den holder simpelthen ikke.

Vores oplevelse er, at pengeinstitutterne i stadig stigende omfang indarbejder Vækstkaution i den daglige rådgivning af deres kunder. Et godt eksempel er Brændstrup Maskinfabrik, der i dag har Bo Fischer Larsen i spidsen. Han fik for et år siden et lån i sin bank til at overtage maskinfabrikken fra den tidligere ejer. Bo er en dygtig direktør med en fornuftig strategi for virksomheden med 50 ansatte.

For at få finansiering via et holdingselskab til at falde på plads anvendte hans bank Vækstkaution til at afdække risikoen.

Eksemplet er meget typisk og illustrerer præcis, hvilken situation Vækstkaution er målrettet til. Er der tale om en sund virksomhed med en fornuftig plan for forretningsudvikling og en kompetent ledelse, kan en vækstkaution være med til at sikre den nødvendige finansiering, hvis det kniber med

sikkerhederne. Ingen kan være interesserede i at understøtte dårlige forretninger eller opfordre til at tage dumdristige chancer. I stedet handler det om at hjælpe væksten på vej i de gode virksomheder, der har svært ved at opnå den nødvendige bank­ finansiering.

Men hvad ved vores kautionschefer så om virksomheder og de udfordringer, erhvervsrådgiverne står over for i dagligdagen? Jo, vi har faktisk et godt indblik i virksomhedsfinansiering og den finansielle sektor. Vores kautionschefer er alle bankuddannede og har mellem 10 og 40 års erfaring med erhvervsrådgivning fra blandt andre Nordea, Jyske Bank og andre finansielle virksomheder. De kautionschefer, der behandler landbrugssager, har sågar selv mindre landbrug. Når vi får lejlighed til at fortælle om vores kautionschefers baggrund, plejer den sidste flig af bekymring over, om vi skulle være statslige skrankepaver, at forsvinde.

Vi hører indimellem også, at det er en bureaukratisk og langsommelig proces at søge om vækstkaution. Vi beder som udgangspunkt om de samme oplysninger, som virksomhedens bank i forvejen har tilvejebragt for at kunne kreditvurdere virksom­ heden. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er lige under tre uger, hvori er inkluderet et obligatorisk besøg hos virksomheden, dialog med banken og alt papirarbejde. Vores rekord for godkendelse af en kautionsansøgning er tre dage. Tungt og bureaukratisk? Døm selv. n

Rolf Kjærgaard er vicedirektør i Vækstfonden med ansvar for Vækstkaution. Han er daglig leder for et team på 15 medarbejdere, som udelukkende arbejder med kautionsordningerne Vækstkaution og kom-igang-lån. Rolf Kjærgaard har tidligere været konsulent i EU-Kommissionen og Erhvervsministeriet.

Finans marts 2011

45

fede om lyd

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist

Lyden af penge, bøf og cola

Vinyl eller cd-lyd?

Stemmer generer mest

En isbjørn vandrer hen over et snelandskab på biograflærredet og bliver til Nordisk Films logo, hvorefter en Coca-Cola åbnes og hældes op i et glas. Bliver du tørstig?

I så fald er det ikke helt tilfældigt. En af de mest effektive lyde i reklamer er nemlig lyden af sodavand, der hældes op i et glas. Det viser en undersøgelse, som den danske brandekspert Martin Lindstrøm har foretaget.

Babylatter topper listen over de mest magtfulde lyde. Ifølge Martin Lindstrøm, fordi kvinder simpelthen er programmerede fra naturens side til at reagere på den. Mænd er lidt mere ligeglade.

En overraskende toer på listen er lyden af mobiltele­ fonens vibrator, som ifølge Martin Lindstrøm er så magtfuld, fordi studier viser, at folk bliver stressede af insisterende ringetoner, og fordi mange i dag sætter ­deres telefoner på lydløs.

Lyden af penge – eller rettere hæveautomaten – er tilsyneladende en af de lyde, der aktiverer os allermest, hvilket for brandguruen er et tegn på grådighed. To andre virkningsfulde lyde er lyden af en bøf, der steger, og en cigaret, der tændes og inhaleres.

Er du vokset op med vinylplader? Så vil du måske – som så mange andre i en nærmest religiøs diskussion om lydkvalitet – hævde, at lyden på den analoge vinylplade er langt bedre end lyden på de digitale medier. Men det er lidt af en myte, forklarer lektor Flemming Christensen fra Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet. ”Hvis man ser helt nøgternt på lydkvaliteten, er der ikke noget ekstra at hente på pladen i forhold til cd’en. Snarere tværtimod, fordi pladen er mere sårbar over for mekanisk slid. Efter 20 afspilninger er lyden ikke længere den samme, mens cd’en ikke oplever en gradvis kvalitetsforringelse“, siger Flemming Christensen, som også har et lydmæssigt bud på, hvorfor mange alligevel sværger til lp’en. ”Pladen har for eksempel knitren i lyden og ­nålestøj i indløbssporet, som gør os opmærksom på, at vi lytter til et andet medie end en cd. For mig at se handler det om præferencer, og hvilket medie man er vokset op med“.

2010 var ifølge en amerikansk opgørelse det år, hvor der blev solgt flest vinylplader siden 1993.

Hvem har ikke haft en kollega, der talte meget og højt i telefon, eller en, der havde en gennemtrængende latter? Ifølge en analyse fra FDB Analyse er 40 procent af danskerne generet af støj i hverdagen, og det er særligt andre folks stemmer, der virker ­forstyrrende. ”Stemmer er retningsorienterede og modulerede lyde, det vil sige med variation, og de lægger mere beslag på vores opmærksomhed end dybe, lavfrekvente lyde, som vi ikke kan bestemme retningen af“, forklarer Søren Peter Lund, arbejdsmiljøforsker i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Ifølge Søren Peter Lund forstyrrer selv lave stemmer, og det har ingen betydning, om vi forstår, hvad der bliver sagt. Gælisk er eksempelvis lige så forstyrrende som engelsk. Når man selv skal tale, hæver man stemmen, indtil man overdøver baggrunds­støjen – og sin egen stemmes ekko. Faktisk viser målinger ifølge Søren Peter Lund, at man taler seks-syv dB over baggrundsstøj.

Historien melder ikke noget om, hvor forstyrrende stemmerne i ens eget hoved er for koncentrationen.

Kilde: Berlingske Business

46

Finans marts 2011

forskning

Unikt samarbejde om risikostyring Nordea, Nykredit, Jyske Bank og Danske Bank har sammen med en række parter i forskningsverdenen sat kursen mod at finde et nyt programmeringssprog for risikostyring Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk De fire store banker Danske Bank, Jyske Bank, Nordea og Nykredit har indledt et enestående samarbejde med forskningsverdenen og to finans-it-virksomheder for at udvikle et nyt programmeringssprog, så bankerne bedre kan vurdere risiko. Parterne bag forskningscenteret, som kalder sig HIPERFIT, er samlet af netværksorganisationen CFIR (Copenhagen Finance IT Region), som arbejder for at bringe mere forskning og innovation til finans- og it-området i Danmark. ”Det er første gang, vi har lavet et samarbejde på det her niveau. Det er en kæmpe succes, at det har ladet sig gøre”, bemærker erhvervskonsulent hos CFIR Anders Pall Skött.

HIPERFIT, som står for Functional High-Performance Computing for Financial Information Techno-

logy, er særligt aktuelt, fordi risikostyring er blevet mere kompliceret siden finanskrisen. Måden, man kan håndtere det på, er ved at regne på tallene. Og netop her falder de nye it-løsninger, som HIPERFIT udvikler, på et tørt sted.

Forskningssamarbejdet skal munde ud i et nyt programmeringssprog til computere, der kan håndtere langt flere datamængder, end det er muligt i dag.

Det vil sige, at forskerne vil opfinde nyt software, der kan tale sammen med mange flere beregningsenheder, end der normalt er inde i en processor i dag. Det er, hvad man også kalder parallel hardware. På den måde vil man kunne håndtere rigtig meget data rigtig hurtigt.

Men for professor ved Datalogisk Institut Fritz Henglein, der er forskningsleder af centeret, er det

ikke kun et spørgsmål om at skabe hurtighed i systemet. ”Det er vigtigt, at programmet skal kunne udtrykke analysen klart, sådan så det kan benyttes af domæneeksperter uden hjælp fra it-ansatte”, påpeger han.

De næste seks år skal han sammen med kollegaer lede 10 ph.d.-studerende på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, som er vært for centeret.

Det høje ambitionsniveau, der er lagt i projektet, har også haft en økonomisk gevinst. Det Strategiske Forskningsråd har for nylig valgt at støtte centeret med 31,4 millioner kroner.

Foruden støttekronerne lægger bankerne selv et tocifret millionbeløb. n

it-k lubben F yRAFtenSMøDe: MultikultuRel GlobAl SoFtwAReuDViklinG Via samarbejdet i CFiR arbejder Finansforbundet løbende for, at der bliver sat fokus på de elementer ved fremtidens itudvikling, der giver udviklingsmuligheder for den finansielle sektor.

På CFiR-fyraftensmødet den 26. april, som afholdes i Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 københavn k, sætter CFiR nu fokus på, hvordan man kan udvikle it-værktøjer, der bygger globale broer på tværs af tid, sted og kultur.

De fleste danske softwareudviklingsvirksomheder arbejder og agerer i stigende grad i en global kontekst - det gælder ikke mindst banker og finans-it-virksomheder, der har meget af

deres it-udvikling udenfor landet. Global softwareudvikling er i dag i høj grad baseret på outsourcing, men der er i virksomhederne et udtalt behov for at etablere et tættere samarbejde på tværs af tid, sted og kultur for at smidiggøre den globale software-udvikling.

Hør bl.a. oplæg fra it-områdedirektør i SDC, Annette lotz, samt Associate Professor, Ali babar Muhammad, som forsker i at udvikle teknologier, der effektivt bygger bro mellem geografiske, tidslige, og kulturelle forskelle.

Arrangementet vil være på engelsk.

Læs mere og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Fritstillet med håndjern Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration Mads Berg

Det er helt åbenbart, at man skal være loyal over for sin arbejdsgiver, mens man er ansat, men det er måske mindre kendt, at man også skal være det, efter at ansættelsesforholdet er opsagt.

Helt naturlige reaktioner på en opsigelse kan være vrede, skuffelse, chok og endda for nogle et behov for hævn – ”jeg skal vise jer, hvem der ler sidst …“. Andre reagerer med lettelse over, at de nu er tvunget til at handle – opsigelsen bliver en mulighed for forandring. Uanset hvordan man måtte reagere instinktivt på en opsigelse, er realiteterne, at man pludselig befinder sig i en situation, hvor man skal til at finde et andet arbejde.

Nogle arbejdsgivere vælger at fritstille opsagte medarbejdere i forbindelse med opsigelsen. Nogle oplever at blive ”ubetinget fritstillet“, mens andre blot bliver ”fritstillet”. Begrebet ”ubetinget fritstillet“ giver ofte anledning til tvivl, da det er uklart, hvad der præcist ligger i ”ubetinget“. Er man det mindste i tvivl, skal man sørge for at få det afklaret, da tvivlen kan komme en til skade.

Er man fritstillet, skal man være opmærksom på, at det blandt andet betyder, at man skal prøve at finde andet arbejde, så ens tidligere arbejdsgiver kan modregne den nye indtægt i en del af den løn, man ellers skulle have haft fra sin gamle arbejdsgiver indtil opsigelsesvarslets udløb. Dette falder mange

48

Finans marts 2011

for brystet. For mange er det helt urimeligt, at de først skal opsiges, dernæst fritstilles – måske endda mod deres eget ønske – og så oven i hatten skynde sig at finde et andet arbejde, så deres gamle arbejdsgiver kan slippe billigere ud af opsigelsesvarslet?!

Uanset om man synes, det er fair eller ej, skal man forsøge at finde andet arbejde og kan blive afkrævet dokumentation for, at man har gjort et ærligt forsøg på at begrænse sit krav på løn i opsigelsesperioden ved for eksempel at have tilmeldt sig jobcenteret.

Vælger man at lade jobsøgningen ligge for en stund og i stedet nyde fritstillingsperiodens frihed med tilhørende løn, risikerer man at blive bortvist, hvilket indebærer, at lønnen stoppes. Derudover risikerer man et erstatningskrav fra den tidligere arbejdsgiver, som måske har betalt mere i løn, end han behøvede, hvis man havde levet op til sin forpligtelse til at finde andet arbejde.

Nu er det jo ikke alle, der synes, at det er lykken at ligge på langs i en fritstillingsperiode, og mange kaster sig derfor straks over jobsøgningen. Spørgsmålet er så, om de har frit valg på alle hylder, eller om der også her er sten på vejen.

Umiddelbart kunne man tro, at ”fritstillet“ betyder ”frit stillet“, så man frit kan tage andet arbejde i

sin opsigelsesperiode. Helt så ligetil er det desværre ikke.

Når man er fritstillet, er man stadig ansat og får løn. Det indebærer blandt andet, at man skal være loyal over for sin tidligere arbejdsgiver i opsigelsesperioden. Loyalitetspligten er ikke defineret ved lov, og forståelsen af begrebet er da også under løbende forandring og tilpasning efter udviklingen i samfundet. Det ligger dog helt fast, at loyalitetspligten i en opsigelsesperiode blandt andet betyder, at man ikke må omtale sin arbejdsgiver negativt. Derudover betyder det, at man ikke må konkurrere med sin ­tidligere arbejdsgiver, så længe man er ansat – det vil sige indtil opsigelsesvarslets udløb.

Konklusionen er altså, at man som fritstillet 1. er forpligtet til at prøve at finde andet arbejde, så ens tidligere arbejdsgiver har mulighed for at begrænse sine lønudgifter i opsigelsesperioden OG 2. er forhindret i at finde andet arbejde i en konkurrerende virksomhed, så længe man stadig er ansat og lønnet af sin tidligere arbejdsgiver.

Netop i Finansforbundets medlemsskare er disse krav ofte meget svære at håndtere, fordi vores medlemmer for en stor dels vedkommende jo er

?

Rettelse til svar i sidste nummer I svaret til Steen Jensen i Finans nr. 2 2011 står, at der vil ske modregning i ledighedsydelsen, hvis der er tale om udbetalinger af pension, som følger af et tidligere ansættelsesforhold. Det er hovedregelen. Der er dog kommet en undtagelse og forbedring på dette område, idet der ikke længere skal ske fradrag for pensioner, som er et led i et tidligere ansættelsesforhold, og som udbetales som følge af tab af arbejds- eller erhvervsevne.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

? Fra deltid til fuld tid på 14 dage I den virksomhed, hvor jeg arbejder, er der en medarbejder, der er gået fra deltid til fuld tid efter bare 14 dages varsel. Kan man virkeligt det?

Med venlig hilsen Dorte Pedersen

Svar bankfolk – altid har været det og altid vil være det. Det ligger lige til højrebenet, at man som bankuddannet egner sig allermest til at arbejde i en bank. Udfordringen ligger i, at arbejde i en bank alt andet lige vil være konkurrerende, hvis man er opsagt og fritstillet fra en anden bank. Hvad gør man så? Kan man virkelig havne i en situation, hvor man er nødt til at tage arbejde som for eksempel skole­ pedel for at undgå bortvisning?

Nej, helt så galt er det dog ikke. Man kan godt opfylde sin tabsbegrænsningspligt ved blot at søge relevante, passende stillinger, der ligger inden for ens uddannelse/erfaring.

Hvis der ikke er nogen relevante stillinger at søge, behøver man altså ikke ty til helt nye græsgange af frygt for at blive bortvist.

Hvad gør man så, hvis man meget gerne vil hurtigt videre efter en opsigelse og ved, at man egner sig allerbedst i den samme branche, som man må forlade?

Vores råd er at tage problemet op allerede i forbindelse med opsigelsen, hvor man kan gøre opmærksom på, at man gerne vil søge ansættelse inden for samme branche og dermed med stor sandsynlighed hos en kon­ kurrent. De fleste arbejdsgivere kan godt se fidusen i at lade opsagte medarbejdere tage ansættelse hos konkurrenter, da det jo giver større mulighed for modregning i lønnen.

Kan man ikke få arbejdsgiveren til at begrænse loyalitetspligten, skal man overholde den, så længe man er ansat.

Hvad gør man så, hvis man får tilbudt

En ændring fra deltid til fuldtid er altid en væsentlig stillings­ ændring, som skal varsles med medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel. Medarbejderen kan dog altid selv give afkald på varslet, hvis man gerne vil op i tid hurtigere, så mon ikke det er det, der er sket i dit eksempel?

Med venlig hilsen Karen Bay, konsulent

? Nyt job hos konkursramt Jeg har lige fået nyt job, og ifølge den ansættelsesaftale jeg har skrevet under på, så skal jeg tiltræde den 1. april 2011, men nu er min nye arbejdsgiver gået konkurs og er blevet overtaget af statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet og hvad så med mig – jeg har jo sagt mit gamle job op? Har jeg overhovedet et job efter 1. april 2011?

Venlig hilsen Mette Petersen

drømmejobbet hos en konkurrent, og de vil have, at man tiltræder før udløbet af opsigelsesvarslet? Hvis man ikke kan få lov til at ­konkurrere, er der en sidste mulighed; nemlig selv at opsige sin stilling (kontraopsige), så man forkorter opsigelsesvarslet. Kontraop­ sigelse skal ske med en måneds varsel til en måneds udløb. Efter udløbet af kontraop­ sigelsen er man frit stillet i forhold til at konkurrere (selvfølgelig forudsat at man ikke har en konkurrenceklausul …). n

Svar Når et pengeinstitut bliver overtaget af Finansiel Stabilitet betyder det i forhold til medarbejderne i pengeinstituttet, at de rent juridisk stilles som om, at der havde fundet en virksomhedsoverdragelse sted. Virksomhedsoverdragelsesloven beskytter medarbejderne. Det følger af virksomhedsoverdragelsesloven, at Finansiel Stabilitet, som er dem der overtager pengeinstituttet, er forpligtet af den individuelle ansættelsesaftale, som du har indgået. Det gælder også for endnu ikke opfyldte forpligtelser fra tiden inden overdragelsen - eller konkursen i dit tilfælde. Så konklusionen er, at du kan støtte ret på din ansættelseskontrakt overfor Finansiel Stabilitet, og derfor skal du påbegynde dit nye ansættelsesforhold den 1. april 2011. Du skal selvfølgelig være opmærksom på, at Finansiel Stabilitet har samme rettig­ heder i forhold til opsigelsesbestemmelserne i din ansættelseskontrakt, som pengeinstituttet havde.

Med venlig hilsen Christina Nøhr Lørrits, juridisk konsulent

Finans marts 2011

49

a jour Overskud på 68 millioner

meddelelser nyheder servicetilbud

Finansforbundets årsregnskab for 2010 viser et overskud på 68,1 millioner kroner, hvilket både Hovedbestyrelsen og Repræsentantskabet finder tilfredsstillende. Forklaringen på det positive resultat er især, at forbundets værdipapirer har givet et bedre afkast end ventet. Samtidig er der brugt færre ressourcer i sekretariatet end forventet.

Nyt om § 2agodtgørelse Der er nu nyt i sagen om godtgørelse efter § 2a i funktionærloven, som man får, hvis man afskediges efter mindst 12 års ansættelse.

Tidligere retspraksis havde afgjort, at man ikke fik godtgørelse, hvis man kunne gå på pension, og det kan de fleste i vores sektor, når de er fyldt 60 år.

Ingeniørernes fagforening betragtede det som aldersdiskriminerende, og der blev lagt sag an ved domstolene. Sagen verserede ved Vestre Landsret og blev omtalt i medierne som ”Ole Andersen- sagen“.

Undervejs i sagen blev EU-Domstolen inddraget, for de danske regler om forbud mod aldersdiskrimination bygger på et EU-direktiv. EUdomstolen mente, at den danske retspraksis var i strid med EU-reglerne, og vi har efterfølgende ventet på den danske domstolsafgørelse, som skulle have været kommet i april 2011.

Nu er sagen imidlertid hævet ved retten. Ole Andersens arbejdsgiver anerkender retten til godtgørelse, og der kommer derfor ingen dom.

Finansforbundet har en række medlemmer, som også kan have krav på godtgørelse. Vi har indtil videre afventet dommen, men da der ingen dom kommer, skal du, som mener at have krav på godtgørelse, rejse krav over for din tidligere arbejdsgiver. Du skal rejse kravet, selv om du tidligere har rejst krav.

Hvis din tidligere arbejdsgiver ikke anerkender dit krav, skal du henvende dig til Finansforbundet, juridisk konsulent Nimra Khilji, mail nk@ finansforbundet.dk.

50

Finans marts 2011

Medlemstal falder svagt For første gang i syv år falder medlemstallet i Finansforbundet. Der er dog tale om et meget lille fald på 0,08 procent, idet medlemstallet fra 1. januar 2010 til 1. januar 2011 er mindsket fra 54.685 til 54.640.

Siden 1. januar 2004, hvor forbundet havde 49.270 medlemmer, er tallet kun gået én vej – nemlig opad – men den tendens er nu brudt. Hovedbestyrelsen og sekretariatet har i flere år været klar over, at medlemstallet ville komme under pres – både på grund af finanskrisen og på grund af et ændret rekrutteringsmønster i sektoren. Derfor er hvervning et af de vigtigste indsatsområder i forbundets politiske arbejde.

DEBATMØDE FOR AKADEMIKERE

DE STORE PENGETANKE – MØD TOPCHEFERNE ATP, PFA Pension og LD fylder mere og mere. Og de svinger i stigende grad taktstokken for de finansielle markeder ATP har netop været i stormvejr oven på købet af FIH Erhvervsbank, hvor de har PFA med som partner. Og LD har med den store aktiepost i Parken tiltrukket stor opmærksomhed.

Hvad tænker de om investeringsklimaet i 2011? Og hvordan fik de styret igennem finanskrisen?

De store pengetanke kræver indflydelse på deres investeringer og spiller en afgørende rolle.

ATPs nye fondsdirektør Henrik Gade Jepsen, PFA Pensions adm. direktør Henrik Heideby og LDs adm. direktør Carsten Koch.

De tre pensionsgiganter har næsten 1.000 milliarder kroner i deres svulmende pengetanke.

TIRSDAG 22. MARTS 2011 KL. 16:30 - 18:00 FINANSFORBUNDET, APPLEBYS PLADS 5, 1411 KØBENHAVN K Du kan netværke over en sandvich fra kl. 16:00.

VI HAR INVITERET TRE TOPFOLK:

Ordstyrer er Ole Krohn, Finansredaktør på TV2.

Arrangementet er gratis og åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer, så tag din kollega med.

Tilmelding er nødvendig – og skal ske senest 16. marts på www.finansforbundet.dk/akademiker

Ledige og seniorer Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Netværk Hovedstaden/Sjælland

Cafemøde med FTF-A’s formand

Mød FTF-A’s og Finansforbundets formand Kent Petersen til en diskussion om relevante emner. Du vil også få mulighed for at møde arbejdsmarkedskonsulenter, andre ledige og opsagte, og få stillet de spørgsmål der trænger sig på i forhold til din A-kasse m.m. Der vil være forplejning undervejs på dagen med afsluttende frokost.

Tid: Onsdag, den 22. marts kl. 9,30 – ca. 13,00 Sted: Finansforbundets lokaler, Applebys Plads 5, 1014 København K. Pris: Gratis.

Frist: 11. marts.

Tilmelding: Susanne Skov på mailen: ss@finansforbundet. dk. Husk at oplyse navn og medlemsnummer.

Netværk Midtjylland

Virksomhedsbesøg hos Færch Plast (Packaging that cares)

Oplev et hjørne af de 46.000 m², som en af Danmarks største fabrikker udfylder i Holstebro. Vi starter med kaffe med Holstebro-kage, og herefter er der guidet rundvisning.

Kl. 16.30 er der mulighed for at se nærmere på Holstebro på egen hånd eller samlet, og kl. 17.30 får vi middag på ”Under Klippen”, Lille Østergade 3, Holstebro.

Tid: 22. marts kl. 14.

Sted: Rasmus Færchs Vej 1 (indgang til administrationen).

Pris: Gratis.

Frist: 18. marts.

Tilmelding: Bente Randrup, bente@vasenti.dk eller tlf. 97 42 98 11, mobil: 25 21 43 45 bedst ml. 17.00-18.00.

Oplys navn, medlemsnr., mobilnr.

Afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

Seniorgruppe: Region Sjælland – Storstrøm

Cisternerne/Hansens Familiehaver/Carlsberg-museet

Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst under Søndermarken med grundsamling af blandt andre Robert Jacobsen og Carl-Henning Pedersen, frokost i Hansens Familiehaver, derefter besøg på Carlsberg Besøgscenter, hvor der afsluttes med 2 glas øl. Se mere information på seniorfinans.dk.

Tid: 29. marts.

Sted: Bussen samler op følgende steder:

Nykøbing F. kl. 8.00

Nørre Alslev kl. 8.15

Stensved kl. 8.30

Rønnede kl. 9.00 De 3 sidste opsamlingssteder er til-/frakørsler ved motor-

52

Finans marts 2011

vejen hhv. 43, 41 og 37.

Pris: Medlemmer kr. 150,00, ledsager kr. 250,00.

Kontonr: 3348-3348412329.

Frist: 15. marts.

Tilmelding: Grete Fagerberg, e-mail: ghf@post11.tele.dk. Øvrige planlagte arrangementer i 2011:

16. juni: Sommerudflugt til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, frokost i Kudskehuset og besøg på Tadre Mølle.

27. august: Cirkusrevyen.

22. november: Julebowling.

Læs mere i de kommende numre af Finans. Pladserne fordeles efter princippet ”først til mølle”.

Seniorgruppe: Region Midtjylland – Aarhus

Foredrag om Roskilde Banks krak

Journalist Morten Jeppesen, som ved siden af sit tidligere job som chefredaktør på Dagbladet Roskilde Tidende skrev bogen ”Blændværk” om krakket i Roskilde Bank, fortæller om bogens tilblivelse.

Tid: 24. marts.

Sted: Kl. 10.30 på Bowl’n-Fun Aarhus, Skanderborgvej 226, Viby J. Derefter frokost kl. 13.00.

Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning.

Frist: 14. marts.

Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Sønderjylland

Sønderborgmotorvejen

Kør selv-arrangement. Indlæg ved PR-chef Jan Hundsdörfer, KM Group, og museumsinspektør Mette Sørensen, Haderslev Museum. Indimellem er der frokost.

Tid: 22. marts kl.10.30.

Sted: Folkehjem, Aabenraa.

Pris: Kr. 100,- pr. deltager.

Kontonr: Betales kontant ved mødet.

Frist: 11. marts.

Tilmelding: Einer Ross Rasmussen, Grønningen 19, 6230 Rødekro, e-mail: Aros@webspeed.dk.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Vejle

Forårsarrangement

Læge Peter Alexandersen fra forskningscentret CCBR i Vejle vil fortælle om vor tids folkesygdomme osteoporose/knogleskørhed og diabetes/sukkersyge, hvad det er, om forskning på områderne, og hvad vi selv kan gøre. Der vil efterfølgende være frokost og kaffe.

Tid: 23. marts kl. 10.30.

Sted: DGI-huset, Vejle. Der er kaffe fra kl. 10.

Pris: Kr. 50 for medlemmer, kr. 200 for ledsagere.

Kontonr: 9402-4800340373.

Frist: 18. marts.

Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, e-mail: lissyhansen@dlgpost.dk.

Bemærkninger: Beløbet indbetales på ovennævnte konto med angivelse af navn i rubrikken ”tekst på modtagers kontoudskrift” eller tilmeldingsblanket vedlagt check til ovennævnte.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Fyn

Forårsmøde

Vi har følgende program til årets første sammenkomst i Restaurant Næsbyhoved Skov, Odense.

Vi starter med kaffe og kringle. Derefter får vi besøg af den kendte fhv. overlæge på Ortopædkirurgisk afdeling på Århus kommunehospital, foredragsholder Ole Helmig, Ebeltoft.

Emne: ”Lidt om humor og hvad den kan bruges til samt muntre hændelser i et langt lægeliv”.

Ca. kl. 12.15 medlemsmøde med valg til udvalget.

Kl.13.00 serveres en dejlig middag med 1 glas vin/øl/ vand.

Tid: Torsdag den 17 marts kl. 9.45.

Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense.

Pris: Medlemmer kr. 100,00, ledsager (fælles bopæl) kr. 275,00.

Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: Fredag den 11. marts.

Tilmelding: J.E. Jørgensen, 66 16 44 84 – H. Weber Jeppesen, 65 97 43 25 – Carl Ove Olsen, 66 11 81 58 – Georg Juel, 22 11 78 25. E-mail: georg@sydfynsmail.dk.

Bustur til København – Bus nr. 1 – Erichsens Palæ

Turen går til København, hvor vi undervejs får formiddagskaffe og rundstykker ved bussen. Vi fortsætter til Danske Bank, Holmens Kanal (hovedsæde). Her får vi 1½ times guidet rundvisning, og vi vil få fortalt om bankens historie – Erichsens Palæ m.m. Vi fortsætter til Skipperkroen i Nyhavn, hvor der er frokost kl. 13.00. Kl. 14.15 køres der til Den Hirschsprungske Samling. Kl. 16.00 retur mod Odense – kaffe og kage ved bussen på hjemturen. Forventet ankomst til Odense kl. 19.00.

Tid: Lørdag den 9. april.

Sted: Busafgang præcis kl. 7.30 ved Danske Bank, Munkerisvej, Odense M samt præcis kl. 8.00 ved molens parkeringsplads i Nyborg.

Pris: Medlemmer kr. 200,00, ledsager (fælles bopæl) kr. 500,00.

Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset plads. Sidste frist for tilmelding fredag den 18. marts.

Tilmelding: Poul Andresen, 65 94 26 44.

Bustur til København – Bus nr. 2 – Operahuset

Turen går til København, hvor vi undervejs får formiddagskaffe og rundstykker ved bussen. Vi fortsætter til Operahuset. Her får vi 1½ times guidet rundvisning. Kl. 13.00 vil vi få serveret en dejlig frokost på Skipperkroen i Nyhavn.

Kl. 14.15 køres der til Den Hirschsprungske Samling. Kl. 16.00 retur mod Odense – kaffe og kage ved bussen på hjemturen. Forventet ankomst til Odense kl. 19.00.

Tid: Lørdag den 9. april.

Sted: Busafgang præcis kl. 7.30 ved Danske Bank, Munkerisvej, Odense M samt præcis kl. 8.00 ved molens parkeringsplads i Nyborg.

Pris: Medlemmer kr. 200,00, ledsager (fælles bopæl) kr. 500,00.

Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset plads. Sidste frist for tilmelding fredag den 18. marts.

Tilmelding: Lis Larsen, 66 16 14 13.

Seniorgruppe: Region Sjælland – Vestsjælland

Cisternerne, Hansens Familiehaver, Carlsberg-museet

Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst under Søndermarken med grundsamling af blandt andre Robert Jacobsen og Carl-Henning Pedersen, frokost i Hansens Familiehaver, derefter besøg på Carlsberg Besøgscenter, hvor der afsluttes med to glas øl.

Tid: Sted:

31. marts.

Bussen samler op følgende steder: Slagelse St. 7.30 Sorø, Torvet 8.00 Ringsted St. 8.30 Holbæk St. 9.00

Pris: Medlemmer kr. 150, ledsager kr. 250,00.

Kontonr: 3348-3348412329.

Frist: 15. marts.

Tilmelding: Kirsten Bagger, e-mail: kirsten.hans.bagger@ post.tele.dk.

Bemærkninger: Vestsjælland-kredsens øvrige planlagte arrangementer i 2011.

Reserver følgende datoer: 26. august: Revy i Nykøbing Falster.

23. november: Julearrangement.

Seniorgruppe: Region Midtjylland – Ringkøbing

Foredrag (kør selv-tur)

Foredrag om digterpræsten Kaj Munks liv og virke af højskolelærer Knud Tarpgaard. Vi mødes ved Vedersø Præstegård til rundvisning, herefter fortsætter vi til Vedersø Kirke. Eftermiddagen afsluttes med kaffe og kage i sognegården.

Tid: 23. marts kl. 13.30.

Sted: Vedersø Kirke, Vesterhavsvej 7, Vedersø, 6690 Ulfborg.

Pris: Medlemmer gratis, ledsager kr. 100,00.

Betales ved tilmelding.

Kontonr: 9585-6446871151.

Frist: 16. marts.

Tilmelding: Bodil Schjelde, tlf. 97 19 15 34, mobil 25 52 55 34, e-mail: bsc@energimail.dk.

Bemærkninger: Telefontilmelding kl. 9.00-10.00.

Sommerudflugt (kør selv-tur)

Varde Sommerspil: Syv Brude til Syv Brødre.

Museumsbesøg, kaffe samt aftensmad. Drikkevarer for egen regning.

Tid: 30. juni.

Sted: Nærmere information i Finans, juni, nr. 6.

Pris: Medlem kr. 100,00, ledsager kr. 600,00.

Betales ved tilmelding af hensyn til forudbestilling af billetter. (Husk at skrive navn på indbetaler).

Kontonr: 9585-6446871151.

Frist: 16. marts.

Tilmelding: Bodil Schjelde, tlf.: 97 19 15 34, mobil 25 52 55 34, email: bsc@energimail.dk Bemærkninger: Telefontilmelding kl. 9.00-10.00.

Seniorgruppe: Region Hovedstaden – Nordsjællnd

Tur til Odense og Korsør

Turen går til Odense, som ud over H.C. Andersen byder på mange andre spændende oplevelser. Af disse har vi valgt Fyns Kunstmuseum, Tidens Samling, Brandts, vægtertur, Den Fynske Landsby, sejltur på Odense Å med musikalsk underholdning, byvandring, tur i det sydøstfynske landskab, Gudmekongens Hal, Lundeborg, Damestenen.

På hjemturen besøges Isbådsmuseet, Halskov, og Overfartsmuseet i Korsør. På alle ture (undtagen Brandts) vil der være guide. Ret til ændringer forbeholdes. I Odense indkvarteres vi på Hotel Ansgar, som er et ældre byhotel beliggende i gåafstand til byens seværdigheder. Værelserne er af varierende størrelse og indretning, alle har bad og toilet.

Tid: 3.-5. maj.

Sted: Kl. 7.30 afgang fra p-plads på Carlsbergvej, Hille­rød (over for Hillerød Station). Hjemkomst ca. kl. 18 den 5. maj.

Pris: Medlemmer 2.500 kr., ledsager 3.000 kr. (tillæg for enkeltvær. 400 kr.). Beløbet dækker bus, hotel, 1/1-pension (ekskl. drikkevarer), entreer samt guider. Der indbetales 1.500 kr. i depositum senest 15. marts, resten senest 30. marts.

Ved afbud refunderes depositum med det beløb, vi kan få refunderet, ekskl. bus.

Kontonr: Reg.nr. 4001, kontonr. 3204902488.

Frist: 15. marts (bindende).

Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf.

45 86 55 23, e-mail: ebm@post9.tele.dk.

Jeg tilmelder mig arrangementet: Netværk Hovedstaden/Sjælland Cafemøde med FTF-A’s formand, 22. marts Netværk Midtjylland Virksomhedsbesøg Færch Plast, 22. marts Seniorgruppe Region Sjælland - Storstrøm Cisternerne/Hansens Familiehaver/ Carlsberg museet, 29. marts

Seniorgruppe Region Midtjylland - Århus Foredrag om Roskilde Banks krak, 24 marts

Seniorgruppen Region Syddanmark - Vejle Forårsarrangement, 23. marts

Seniorgruppen Region Midtjylland – Ringkøbing Foredrag (Kør selv tur), 23. marts

Seniorgruppe Region Syddanmark - Sønderjylland Sønderborgmotorvejen, 22. marts

Seniorgruppen Region Sjælland - Vestsjælland Cisternerne, Hansens familiehaver, Carlsbergs museet, 31. marts

Sommerudflugt (Kør selv tur), 30. juni

Seniorgruppen Region Hovedstaden – Nordsjælland Tur til Odense og Korsør, 3.-5. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans marts 2011

53

BRUG DIT TALENT – TÆNK UD AF BOKSEN Inspirerende foredrag af Erik Løgstrup fra Performex Human Resources

Det er ikke kun på den årlige MUS-samtale, du skal ”sælge dig selv”. Det er også i hverdagen mellem MUS-samtalerne. Der er et stigende behov for at kunne tænke ud af boksen ved både store og små ting i vores dagligdag.

Netop dét at kunne tænke ud af boksen er en afgørende egenskab, hvis du vil udvikle og synliggøre dine styrker og kompetencer. Når vi tænker ud af boksen opdager og justerer vi de vaner, der ellers låser os fast i bestemte måder at tænke og handle på.

Mange tænker ”jeg er ikke den kreative type”. Men kreativitet er ikke noget man ”har” eller ”ikke har” – det er noget man ”gør”. At tænke ud af boksen kan læres som al anden faglig viden. Og virksomhederne efterspørger det!

OM ERIK LØGSTRUP Erik Løgstrup er administrerende direktør i Performex Human Resources og en erfaren instruktør inden for erhvervs-NLP. Han har en fortid i Danske Bank inden for salg og ledelse.

TID OG STED – mandag 14. marts, Aarhus – mandag 21. marts, Odense – tirsdag 29. marts, København – onsdag 6. april, Aalborg Møderne holdes kl. 17:00 - 19:30. Nærmere information om sted følger ved tilmelding.

Du får en række værktøjer, som gør dig i stand til at tænke ud af boksen. Og lærer dig at undgå de mentale ”fælder”, som tager livet af dine idéer og planer. Det giver dig mulighed for at folde dit talent ud på nye måder.

TA’ DIN KOLLEGA MED Du er velkommen til at invitere en kollega med, der er under 35 år og ansat i finanssektoren - også selv om hun/ han ikke er medlem af Finansforbundet.

Husk at alle deltagere skal tilmeldes.

Arrangementet veksler mellem oplæg fra Erik Løgstrup og øvelser i mindre grupper.

Tilmeld dig senest 1 uge før arrangementet på WWW.FINANSFORBUNDET.DK/UNG

TILBUD TIL UNGE

< 35 ÅR

Rejs med Finans Senior Rejser

Forlænget weekend i Israel Minirundrejse med alle de bibelske højdepunkter - med dansk rejseleder, 4 dage Fra et historisk synspunkt kan ingen by måle sig med Jerusalem. Byen ligger simpelthen i civilisationens vugge.

Herfra udspringer den bibelske fortælling, der så at sige præger alle moderne trosretninger. Jerusalem er en by, man skal opleve mindst en gang i livet – pilgrim eller ej!

Dagsprogram Dag 1 Fly København – Tel Aviv.

Dag 2 Jerusalems gamle bydel og Oliebjerget.

Dag 3 Grotterne i Qumran, Det Døde Hav og klippefæstningen Masada.

Dag 4 Betlehem, fly Tel Aviv – København.

Afrejse 23. september 2011 Kr.

Prisen inkluderer

6.490,-

– Dansk rejseleder.

– Fly København – Tel Aviv t/r direkte med Cimber Sterling.

– Indkvartering på Jerusalem Gate Hotel i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse).

– Transport ml. lufthavn og hotel.

– Udflugter og entreer jf. program.

– Halvpension (morgenmad/middag).

– Skatter og afgifter.

Tilmelding: Finans Senior Rejser Gunner Schmidt tlf. 74 76 14 00 gunnerlisbet@post.tele.dk

Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser

Badeferie på Bali 15 dage Drømmer du om eksotisk og afslappende badeferie?

Lad drømmen gå i opfyldelse! Eventyret starter allerede i luften, når du flyver med 5-stjernede Qatar Airways.

På Bali bor du lige ved den skønne strand Sanur Beach, hvorfra der ikke er langt til øens mange fantastiske ferieoplevelser.

masser af lokalkolorit fra Balis farverige kultur og imødekommende befolkning. Kort sagt – her er alle forudsætninger for en dejlig eventyrferie og vores servicekontor med dansktalende personale står parat til at hjælpe dig!

Afrejse 23. oktober 2011

11.490,-

Bali er Indonesiens smukke, hinduistiske stolthed og et fortryllende bekendtskab med farverige tempelceremonier og strande, der kan få ethvert postkort til at blegne af misundelse. Begrebet tropeø får en helt ny betydning efter mødet med Balis krystalklare vand, imødekommende beboere, palmeskyggede strande og tilbagelænede stemning.

Kr.

Oplev smuk natur, imponerende vulkaner, gode muligheder for at dykke, dyrke vandsport og spille golf samt

Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser

Prisen inkluderer Fly København – Denpasar med Qatar Airways t/r, transport ml. lufthavn og hotel t/r, servicekontor med dansktalende personale, 12 nætter på Hotel Bumas i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse), morgenmad, skatter og afgifter.

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Tilmelding: Finans Senior Rejser Kaj Lund-Hansen tlf. 97 82 19 36 kajl-h@vip.cybercity.dk

Finansjob

Masser af IT-job i Sydsverige Stine Lassen Schmidt er blevet mere selvsikker.

Bedre til

Foto: Alex Tran

at tale med kunderne Uddannelsen ”Den kompetente rådgiver” på Finanssektorens Uddannelsescenter har gjort 26-årige Stine Lassen Schmidt fra Totalbanken mere selvsikker og bedre til kundedialog Mange taler om bankrådgivernes evner eller mangel på samme, og nogle gør også noget ved det. Finanssektorens Uddannelsescenter tilbyder for eksempel den modulopbyggede uddannelse ”Den kompetente rådgiver“, som hundredvis af yngre bankrådgivere med få års erfaring har gennemført de senere år.

Uddannelsen, der primært foregår i arbejdstiden, består af 11-12 dages undervisning på Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg fordelt over et års tid. ”Formålet er at modne de nye bankrådgivere i forhold til eksempelvis kundedialog, og derfor handler en del af uddannelsen også om personlig udvikling, kunder, kompetencer og karriere“, forklarer chefkonsulent Thomas Strandgaard Jensen fra Finanssektorens Uddannelsescenter.

Stine Lassen Schmidt, der er privatrådgiver i Totalbanken i Odense, tog ”Den kompetente rådgiver“ i perioden september 2009 til december 2010, og det er hun i dag glad for. ”Jeg føler, jeg er blevet en bedre rådgiver. Jeg er mere selvsikker og er blevet bedre til at gå i dialog med kunderne“, siger Stine Lassen Schmidt.

Som uddannet finansøkonom havde hun godt styr på den teoretiske del af rådgivningen, men manglede mere nogle

56

Finans marts 2011

praktiske værktøjer til den personlige kundedialog. ”Hvis man for eksempel føler, at det halter lidt med den gode kundedialog, kan jeg varmt anbefale, at man tager uddannelsen“, siger Stine Lassen Schmidt.

I begyndelsen af ”Den kompetente rådgiver“-uddannelsen får deltagerne lavet en personlighedsprofil, som de skal arbejde med at udvikle sig ud fra. Det sker, efter at deltagerne har været på det første modul af fem, hvor de sendes ud i naturen for blandt andet at overnatte i bivuak og sejle i kano, og hvor de er blevet observeret for at se, hvilke roller de indtager i forhold til resten af gruppen.

Siden følger moduler om den gode købsoplevelse, personlig performance og kundetræning, kommunikation og kundetyper samt salgsplanlægning og effektivitet. Uddannelsen afsluttes ved, at de studerende skriver en udviklingsrapport.

Denne opgave skal skrives i fritiden, mens resten af uddannelsen foregår i arbejdstiden. Rapporten er udgangspunkt for en snak mellem den studerende, en ekstern konsulent og den studerendes teamcoach. Samme dag er der eksamen, som er et kundemøde.

Undervisningen på ”Den kompetente rådgiver“ veksler mellem undervisning af hele holdet og opdeling i mindre grupper. Enkelte undervisningsdage mødes grupperne nemlig på deltagernes arbejdspladser. Interesserede kan læse mere om uddannelsen på finansudd.dk /CJO

Sydsvenske it-virksomheder står lige nu i kø for at skaffe kvalificeret arbejdskraft, skriver Computerworld. Hvor det tidligere var store televirksomheder som Sony Ericsson, der trak læsset, er det nu en række mindre og mellemstore IT- og konsulentvirksom­ heder, som efterspørger medarbejdere. Netværkshuset Axis skulles således have brug for 200 nye medarbejdere, og RIM, der udvikler PDA’en BlachBerry regner med at ansætte 30-40 personer på kontoret i Malmö i den kommende tid.

Tusindvis af pen­ sionister arbejder Omkring 25.000 danskere over 65 år er stadig på arbejdsmarkedet, viser en opgørelse fra ATP, der er baseret på de indbetalinger (alle med mere end ni timers beskæftigelse om ugen), ATP har registreret i 2010.

De fleste af disse stopper på arbejdsmarkedet, når de er omkring 70 år, men 188 danskere over 80 år arbejder fortsat, viser opgørelsen. En enkelt er endda 97 år.

Flere arbejder på deltid På 10 år – fra 1999 til 2009 – er andelen af danskere på deltid vokset fra 22 til 26 procent, så det nu er flere end hver fjerde danske lønmodtager, der ikke er fuldtidsbeskæftiget. Det skriver LO’s Ugebrevet A¤ med henvisning til en undersøgelse af deltidsarbejdets udbredelse i Europa, som den EU-finansierede forskningsinstitution Eurofound har foretaget.

Drypvise fyringer

Vores sparekasse er et godt sted at være!

- også for kunderne!

Siden 1. oktober 2010 er i alt 186 finansansatte blevet afskediget

Per Knudsen, Afdelingsdirektør

I forhold til 2008 er der i dag 4.000 færre medarbejdere i finanssektoren, viser tal fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). Men selvom der i det sidste kvartal af 2010 var længere mellem de store fyringsrunder, skiller virksomhederne sig fortsat af med medarbejdere.

Således har 13 virksomheder siden 1. oktober 2010 afskediget tilsammen 186 medarbejdere ifølge en opgørelse fra Finansforbundet, som bygger på indberetninger fra tillidsmænd.

BEC med 88 og Sammenslutningen af Danske Andelskasser med 37 – begge i oktober – tegner sig for over halvdelen af fyringerne, men Sydbank, Jyske Bank og Aarhus Lokalbank optræder også i opgørelsen (se listen under artiklen).

Og siden årsskiftet har Eik Bank, Spar Salling, DbN Nord og Sparbank sagt farvel til i alt 29 medarbejdere, hvilket vidner om, at fyringssæsonen som en følge af finanskrisen langtfra er overstået. En undersøgelse af 108 finansielle virksomheders forventninger til beskæftigelsen i 2011, som FA foretog i efteråret, viser, at man samlet set forventer 1.200 færre ansatte i år i forhold til 2010 – heraf 900 færre i pengeinstitutterne.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, ærgrer sig over, at fyringerne fortsætter. ”Selv om antallet af afskedigelser har været for nedadgående i 2010, og virksomhederne i højere grad skiller sig af med medarbejdere ved naturlig afgang, kan nedskæringerne i bemandingen mærkes hos rigtig mange af vores medlemmer, som må løbe meget stærkt for at klare opgaverne i hverdagen. Derfor bør virksomhederne overveje, om de ikke i nogle tilfælde spænder buen for hårdt i bestræbelserne på at skære omkostningerne til“, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Han henviser desuden til, at den demografiske udvikling vil betyde, at op mod 20 procent af de nuværende medarbejdere i finanssektoren inden for de næste 5-10 år vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet./ CJO

Afskedigelser i finans­virksomheder i perioden 1. oktober 2010-1. februar 2011 Sydbank: 2

Lease Plan: 3

BEC: 88

Sparbank: 6

SDA*: 37

Spar Salling: 3

Morsø Bank/Morsø Sparekasse: 11

DbN Nord: 8 Eik Bank: 12

Erhvervsrådgiver med lederpotentiale søges?

DU

har erfaring som rådgiver for erhvervskunder, gerne fra et pengeinstitut. har mod og talent til opsøgende arbejde og til at skabe kontakter i dit og vore netværk. har lyst til at servicere eksisterende portefølje. er åben, troværdig og har et godt humør. ser muligheder frem for problemer.

VI

kan tilbyde et godt job, med gode kolleger, god løn og gode udviklingsmuligheder. er en organisation med korte beslutningsveje, og hvor der er mulighed for at præge såvel afdelingen som hele organisationen. er fleksible m.h.t. jobindhold ud fra kvalifikationer og ønsker. kan tilbyde den rette ansøger lederansvar som souschef.

Vil du høre mere om jobbet kan du kontakte afdelingsdirektør Per Knudsen på tlf. 9693 5301.

Ansøgning sendes senest 14. marts til: Sparekassen Holstebro Att. Per Knudsen Vestergade 8 7500 Holstebro

PBS (Nets): 1 Aarhus Lokalbank/Hadsten Bank: 9 Jyske Bank: 1 Fortis Commercial Finance: 5

I alt: 186 (Kilde: Finansforbundet) *. Sammenslutningen af Danske Andelskasser

Tlf. 96935300 • www.sparholstebro.dk Tlf.: 9693 5300 | www.sparholstebro.dk Dynamisk og velkonsolideret! Sparekassen Holstebro er en selvstændig afdeling af Sparekassen Thy. Afdelingen startede for 8 år siden og har haft en forrygende udvikling - meld dig på holdet!

Finans marts 2011

57

Er du vores nye

erhvervskundechef ?

GrønlandsBANKEN søger en erhvervskundechef med lyst til at prøve kræfter med det grønlandske samfund og aktivt deltage i vores vision om at blive Grønlands bedste virksomhed.

Du bliver ansvarlig for vores Erhvervsafdeling med 12 engagerede medarbejdere, der til sammen servicerer alle GrønlandsBANKENs erhvervskunder i Grønland.

Du får det overordnede ansvar for Opfølgning på eksisterende erhvervskunder Akkvisitive aktiviteter overfor erhvervskunder Personaleledelse i afdelingen Fremtidige planer og udvikling på erhvervsområdet, herunder de økonomiske mål

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut.

GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

Vi for venter, at du • er udadvendt og resultatorienteret • er ressourcestærk og god til at motivere dine medarbejdere • er selvstændig og har godt købmandskab • har god erfaring med kreditgivning til erhverv og har en god kreditmæssig baggrund • er selvkørende, struktureret og har overblik • er åben og tillidsvækkende. Det er vigtigt, at du kan møde alle kundetyper i øjenhøjde • har en høj arbejdskapacitet Vi tilbyder En spændende og udviklende arbejdsplads, præget af en uformel omgangstone med afsæt i vores værdier; engagerede - rummelige - ordentlige og kompetente.

Et alsidigt, vellønnet og fleksibelt job, hvor der er stor mulighed for at sætte dit præg på udviklingen.

Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Du indgår i GrønlandsBANKENs ledergruppe og refererer til kreditdirektøren.

For stillingen gælder Banken stiller bolig til rådighed, betaler til og – fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter gældende regler. Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år.

Ansættelses sker i øvrigt efter overenskomst med Finansforbundet.

Ansøgning Yderligere oplysning om stillingen fås hos kreditdirektør John Jakobsen, telefon +299 347785 jj@banken.gl, bankdirektør Martin Kviesgaard telefon +299 347800 mbk@banken.gl eller HR Chef Patricia Lund Olsen på telefon +299 347804 plo@banken.gl Vi glæder os til at modtage din ansøgning via mail til plo@banken.gl snarest muligt.

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie.

– kontakt HR Chef Patricia Lund Olsen (plo@banken.gl)

Tænker du også på hjælpsomhed, når der bliver sagt overskud?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. følgende ledige stillinger: • • • •

Teamleder til filialen i Odense Teamleder til Produktionscenter Odense Andelsboligrådgiver til filialen på Amager Risikoanalytiker til Hovedkontoret

Læs mere på al-bank.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Sundhedssikring – når det virkelig gælder

Vælg FSP Sundhedssikring – hvis du vil hurtigere videre FSP Pension passer ikke kun på dine penge; vi passer også på dig. Med FSP Sundhedssikring sparer du ventetiden og er sikret direkte behandling på privathospital, kiropraktor eller hos private behandlere.

Vi sørger for, at du kommer i behandling i løbet af få dage – og i mange tilfælde samme dag.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk