Magasinet Finans nr. 3/2013

Finansforbundets magasin nr. 3, 2013

Det gælder om at være på hele tiden Topkvalificeret rådgivning er blevet et must, og det stiller store krav til bankrådgiverens kompetencer Læs side 10

Studerende vandt 100.000 i aktiespil Side 36

Invester globalt Sammensæt din portefølje med SKAGEN Fondene Aktier Obligationer Ejendomme

NYHED Nu kan du investere i ejendomsselskaber med aktiefonden SKAGEN m2.

Gør det nemt for dig selv – vælg globale fonde Det er sund fornuft at investere med et globalt perspektiv. Derfor tilbyder vi dig kun investeringer i globale fonde inden for aktier, obligationer og ejendomme.

Vi har hele verden som udgangspunkt og fokus på langsigtede investeringer.

Derved får du de bedste betingelser for at opnå størst muligt risikojusteret afkast. Vi giver dig transparente investeringer, overblik og muligheden for nemt at sammensætte en komplet og global investeringsportefølje.

Besøg www.skagenfondene.dk/nemt Scan QR-koden med din smartphone Ring på 7010 4001

Kunsten at anvende sund fornuft

Finans Marts 2013

leder

Positiv udvikling på bundlinjen

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Det var regnskabets time i februar for mange af virksomhederne i vores sektor. Og selvom der stadig er udsving, er det overordnet set meget positivt at konstatere, at regnskabsaflæggelserne samlet set tyder på en finansiel sektor, der er ved at finde fodfæste efter flere års finansiel krise, som har tæret hårdt på alle i den finansielle sektor. Krisen har ikke mindst tæret på medarbejderne, der har løbet særdeles stærkt i maskinrummet og stået ansigt til ansigt med kunderne.

Vi har alle brug for en finansiel sektor, der tjener penge, og derfor er der også mange fornuftige signaler at hente i regnskaberne – trods de tab og nedskrivninger, som også hører med til det samlede billede. Som medarbejdere har vi naturligvis også kun interesse i, at sektorens virksomheder er sunde forretninger, som er attraktive for investorer og aktionærer.

Men på bagkant af regnskabsaflæggelserne må vi også kræve, at fokus ikke bare kommer til at ligge på at hente de næste procenter på egenkapitalforrentningen og bundlinjen. Vi skal holde vores virksomheder fast på, at solid, bæredygtig og langsigtet bankdrift naturligvis også betyder ansvarlighed for medarbejderne og deres udvikling som et helt afgørende aktiv i den fortsatte forretningsudvikling. Også selv-

om rygmarvsreaktionen blandt kommentatorer og analytikere ofte bliver det rendyrkede aktionærperspektiv på, hvordan man strammer afkastskruen endnu et vrid.

Det er desværre ofte det ret snævre perspektiv på den forandring, vores sektor er midt i. Forandringerne slipper vi ikke for, for vi arbejder i en dynamisk sektor i hastig udvikling. Det er et grundvilkår, som også kræver en mere nuanceret behandling, end der ofte bliver plads til i en mediedebat domineret af afkast og forrentning. For medarbejderne betyder det nye krav til en ny dagligdag, som du også kan læse mere om længere inde i dette nummer af Magasinet Finans.

Uanset hvilken form for ”ny normal” vi er på vej ind i, er der brug for, at sektoren betragtes i et balanceret perspektiv af iagttagere, og for ledelser, der ser medarbejdernes kompetencer som et helt afgørende aktiv til at skabe sunde og solide virksomheder på langt sigt.

Det er fundamentet for forandringen. Den finansielle sektor har brug for langsigtet og sund drift med ansvarligt fokus på medarbejderne som helt centralt aktiv.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

3

Sparinvest Value Value-investering i aktier og virksomhedsobligationer Klik ind på valuevejen.dk og se filmene om, hvordan Sparinvest laver value-investering i både aktier og virksomhedsobligationer.

Prøv for eksempel “Beregneren”, der viser, hvad en value-investering kunne være blevet til på de sidste 30 år.

Besøg valuevejen.dk

Du kan også se spændende cases, som fortæller, hvordan en rigtig value-investering kan forløbe, eller du kan se hvordan psykologi kan påvirke aktie-investeringerne.

Finans Marts 2013

Indhold

Faste sider 3 Leder

42 månedens bog

6 Nyheder

43 Læserbrev

26 internationalt

46 Det juridiske hjørne

49 Arrangementer for seniorer 50 Politisk klumme

30 job og karriere

18

Den pæne mand går fuldstændig amok Erik Frandsen, som blev fritstillet efter 35 år i Jyske Bank, har skrevet en krimi om en fyringsrunde i en bank

10 Den kompetente bankrådgiver Kundernes stigende krav har været med til at ændre rådgiverens rolle radikalt

16 Det lille ekstra Sparring fra Finansforbundets karriererådgiver hjalp Emmanuel Reyes til at få drømmejob som Senior Private Banker

22 Under evigt pres Den danske model har altid været udfordret. Men det er hverken i arbejdsgivernes eller -tagernes interesse at bryde med den

28 Fribytterne fra Wall Street Hedgefonde fra Wall Street har anlagt sag, der skal erklære Argentina statsbankerot

36 Studerende vandt 100.000 i aktiespil 38 Vi blev da lillebror En fusion lyder som et ligeværdigt forhold, men der er næsten altid en storebror og en lillebror i forholdet

44 Beaglefeber på Bornholm Aase Holm-Jensens fire hunde er både en sund modpol til travle dage i banken og levende sportsredskaber, når hun dyrker agility og rally-lydighed

48 Point til tillidsmænd Finansforbundets nye tillidsmandsuddannelse udløser ECTS-point, som deltagerne kan bruge i det offentlige uddannelsessystem

5

6

Nyheder

Finans Marts 2013

Færre bankrøverier i 2012 Nye tal fra Finansrådet viser, at antallet af bankrøverier er faldet for andet år i træk. I 2012 blev der begået 70 røverier mod 135 og 116 i henholdsvis 2011 og 2010. Henriette Rolskov, som er juridisk konsulent i Finansrådet, er positiv over udviklingen, men siger samtidig, at man skal tage den med forbehold. ”Det sidste års fald er desværre ikke helt så markant, som tallene umiddelbart indikerer. Det skyldes, at der er sket en løbende tilpasning af bankernes å rier p filialnet, det vil sige filiallukninger, og så er flere filialer gjort røve roeveri m o / re .dk kontantløse”, siger Henriette Rolskov. /MM s me ndet

Læ rbu nsfo Fina

Rettelse

I artiklen ”Retsopgør mod dårligt drevne banker” på side 9 i Finans februar-nummer står der, at Bagmandspolitiet efterforsker en sag mod Østjyllands Bank. Dette er ikke korrekt. Der er tale om efterforskning mod Sparekassen Østjylland.

Redaktionen beklager fejlen.

Flere medlemmer end før krisen På trods af at 7.500 job er forsvundet i sektoren de seneste fem år, har Finansforbundet lidt flere medlemmer end i 2008 Finansforbundet havde 1. januar 53.249 medlemmer.

”Det er ikke uventet, at medlemstallet falder,

Det er 681 færre end året før og 1.436 færre end 1.

idet mange mennesker ufrivilligt har måttet forlade

januar 2010, hvor tallet toppede på 54.685.

finanssektoren de seneste fire-fem år som følge

Selv om der er tale om en beskeden medlem-

af krisen. Men vores medlemstal kunne i dag have

stilbagegang (1,2 procent det seneste år), er det

været meget lavere, hvis ikke vi samtidig havde ydet

bemærkelsesværdigt, at forbundet i dag har flere

en stor indsats for at tiltrække nye medlemmer, og

medlemmer, end umiddelbart før finanskrisen brød

hvis ikke vi som fagforbund havde formået at give

ud. Den 1. januar 2008 var medlemstallet således

medlemmerne stor værdi for deres kontingentkro-

blot 53.210, men i perioden frem til i dag er der ifølge

ner”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig

Danmarks Statistik forsvundet 7.500 arbejdsplad-

Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans.

ser i den finansielle sektor. Og som en følge af de

Den senest opgjorte organisationsprocent fra

mange fyringsrunder er en del tidligere medlemmer

2011 – antallet af medlemmer, der er ansat i FA-virk-

af Finansforbundet søgt over i andre brancher, hvor

somheder, sat i forhold til det samlede antal ansatte

de er underlagt andre overenskomster og derfor har

i disse virksomheder – lyder på 80,5. Det er højere

meldt sig ud af forbundet.

end de foregående år. /CJO

”For få år siden var den dyreste bank omtrent dobbelt så dyr som den billigste, når man beregnede, hvad en familie kunne spare ved at skifte. I dag kan forskellen være helt op til det firdobbelte. Mange danskere har blot ikke opdaget det endnu” John Norden, direktør i Mybanker, til Politiken

Fakta:

​ dviklingen i medlemsU tallet per 1.1.2007-2013: ​ 2013: 53.249 2012: 53.930 2011: ​ 54.640 2010: ​ 54.685 2009: ​ 54.668 2008: ​ 53.210 2007: ​ 51.724​

Finansansatte er trætte af regeltyranni Antallet af netbankindbrud eksploderer 2012: 199 (heraf 56 med tab).

Samlet tab: 6.289.747 kroner 2011: 10 (heraf 4 med tab).

Samlet tab: 159.668 kroner 2010: 12 (heraf 6 med tab).

Samlet tab: 433.043 kroner 2009: 111 (heraf 63 med tab).

Samlet tab: 6.790.191 kroner 2008: 251 (heraf 132 med tab).

Samlet tab: 6.539.346 kroner 2007: 69 (heraf 32 med tab).

Samlet tab: 3.045.980 kroner 2006: 84 (heraf 27 med tab).

Samlet tab: 1.948.556 kroner (Kilde: Finansrådet)

Flere love og regler på finansområdet skal være med til at sikre både virksomheden og kunden.

Men man kan også få for meget af det gode.

Det mener hver syvende af de finansansatte i en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Finansforbundet blandt 2.133 medlemmer. Her svarer 16 procent, at de i høj eller meget høj grad er hindret i at arbejde effektivt på grund af unødvendige lovparagraffer og regler, mens 31 procent svarer i nogen grad, 32 procent svarer i mindre grad, 15 procent føler sig slet ikke hindret og 6 procent ved ikke.

Det er blandt andet de stramme regler om hvidvaskning, rådgivningsskemaer og indførelsen af MiFID, som får kritik. /MM

54 %

Finans Marts 2013

Nyheder

Fyringer er dyre for storbanker mener, at Danmark bør tilslutte sig det nye fælles banktilsyn i EU. Kilde: Rambøl/Analyse Danmark-rundspørge til 951 danskere for Jyllands-Posten

I de seneste to år har landets fire største banker måttet betale over to milliarder kroner i fratrædelsesgodtgørelser i forbindelse med fyringsrunder. Det skriver Epn.dk med henvisning til oplysninger i bankernes årsregnskaber. Danske Bank betalte i 2012 619 millioner kroner og i 2011 437 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse. For Nordea beløb det sig til 887 millioner kroner i 2012, mens man ikke betalte fratrædelsesgodtgørelse i 2011. Jyske Bank og Sydbank, som i skrivende stund ikke har offentliggjort deres 2012-regnskaber, betalte henholdsvis 80 og 63 millioner kroner i 2011. Samlet har de fire største banker altså betalt 2,086 milliarder kroner for at slippe af med flere medarbejdere.

“Den håndsrækning, staten har givet bankerne, har været på plussiden økonomisk. Men for mig er det ikke det vigtigste, at vi har tjent 11 milliarder kroner på bankpakkerne.

Det vigtigste er, at vi undgik masslukninger af banker og virksomheder i det hele taget”

80 fyret i januar 80 finansansatte fik ikke den start på 2013, som de havde håbet på. De blev nemlig præsenteret for en fyreseddel og dermed føjet til den efterhånden beVild med nyheder?

Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

Ole Sohn (SF), forhenværende erhvervs- og vækstminister, til Berlingske Tidende

tragtelige liste over afskedigede medarbejdere i sektoren de seneste fem år. Onsdag den 30. januar afskedigede SDC 24 medarbejdere med den begrundelse, at forretningen skulle trimmes økonomisk. Med

samme begrundelse fyrede BankNordik samme antal – 17 i Danmark og syv på Færøerne. Dertil har Andelskassen afskediget 14, mens Nørresundby og Danske Bank hver skilte sig af med ni medarbejdere i årets første måned ifølge en opgørelse fra Finansforbundet, som baseres på indberetninger fra tillidsmændene. Sidste år var det samlede antal afskedigelser 1.703 ifølge forbundet.

De af de 80 afskedigede, som er medlem af Finansforbundet, kan trække på forbundets beredskab af jurister, so-

To fusioner mere

cialrådgivere, a-kassekonsulenter og arbejdsmarkedskonsulenter, som har stor

Spar Lolland og Kongsted Sparekasse er

Jyske Bank overtager alle aktiver og

erfaring og ekspertise i at hjælpe afske-

ikke længere, efter at de er blevet overtaget

forpligtelser i den krakkede Spar Lol-

digede videre til nyt job eller uddannelse.

af henholdsvis Jyske Bank og Møns Bank

land – bortset fra aktiekapital og efter-

Over 7.500 arbejdspladser er ifølge

Medarbejderne i Spar Lolland rea-

stillet kapital. Dermed overtages 45.000

Danmarks Statistik forsvundet i den fi-

Finn

kunder i Spar Lolland i de 13 filialer samt

nansielle sektor siden 2008, og ifølge en

Christensen positivt på nyheden fre-

70.000 i FinansNetbanken. Balancen er

prognose fra FA (Finanssektorens Arbe-

dag den 25. januar om, at Jyske Bank

på 12,9 milliarder kroner. Udlån udgør 7,1

jdsgiverforening) forventer især pengein-

overtager sparekassen. Men få dage se-

milliarder kroner, mens indlån udgør 9,7

stitutterne at afskedige flere i 2013.

nere begyndte spekulationerne blandt de

milliarder kroner.

gerede

ifølge

fællestillidsmand

”Det er meget trist, at vores medlem-

Den lille Kongsted Sparekasse på

mer mister deres job. Som fagforening

Stevns blev mandag den 11. februar en

vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe

”Folk ved godt, at der skal ske en or-

del af Møns Bank som en konsekvens af

dem videre til ny beskæftigelse. Når det

ganisationstilpasning. Der er endnu ikke

sparekassens mangel på kapital. Kong-

er sagt, er det også vigtigt at appellere til

meldt noget ud om, hvilke konsekvenser

sted Sparekasse, der har 2.500 kunder

virksomhederne om at tænke sig grundigt

det vil få for antallet af arbejdspladser, og

og udlån for 110 millioner kroner, bliver

om, før man afskediger. Man skal huske

der går sandsynligvis et stykke tid, før det

omdannet til en filial af Møns Bank, og

på, at det er medarbejderne, der gener-

vil ske. Så stemningen er ikke helt i top”,

alle medarbejdere beholder umiddelbart

erer omsætning og indtjening”, siger for-

forklarer Finn Christensen.

deres job. /CJO

bundsformand Kent Petersen. /CJO

300 medarbejdere om, hvorvidt deres job er sikret i fremtiden.

7

8

Nyheder

Finans Marts 2013

Et lille tegn på bedre tider

Markant fald i arbejdsulykker

Danskerne er blevet flittigere til at svinge konto- og kreditkort, samtidig med at de også optager flere blankolån. Det viser Danmarks Statistiks opgørelse over den samlede forbrugerkredit i fjerde kvartal 2012.

Samlet set steg forbrugerkreditten med 3,3 procent i fjerde kvartal i forhold til kvartalet før. I forhold til samme kvartal i 2011 er forbrugerkreditten steget med 4,7 procent.

Antallet af anmeldte arbejdsulykker i pengeinstitutter faldt med 45 procent fra 2010 (214) til 2011 (117), viser en opgørelse fra Arbejdstilsynet.

Faldet er større, end hvad der kan forklares ud fra udviklingen i beskæftigelsen i pengeinstitutterne.

En forklaring på det markante fald kan ifølge FA være, at der er sket et fald i antallet af bankrøverier de senere år.

Hvad er vigtigt for dig?

Du har stadig mulighed for at få indflydelse på din kommende overenskomst og de krav, Finansforbundet skal stille ved forhandlingsbordet

overfor

Finans-

ok 2

sektorens Arbejdsgiverforening i begyndelsen af 2014. Er det løn, ferie, pension, fleksibilitet,

kompetenceudvikling

014

Staten tjener godt på bankpakkerne Ifølge et notat fra Erhvervs- og Vækstministeriet fra den 25. januar i år er der aktuelt et overskud på 11,2 milliarder kroner til staten for de fem bankpakker, der er gennemført i perioden 2008-2012. Beregningen bygger på allerede

eller noget helt andet, det er

realiserede udgifter og indtægter frem til 2012

vigtigt for dig?

samt forventede indtægter i 2013. Og der er

Det kan du give din

ikke taget højde for hverken positive eller nega-

mening til kende om i OK-

tive skattemæssige konsekvenser af bankpak-

medlemsundersøgelsen,

kerne, fordi en sådan beregning indebærer

som

du

har

forhåbentlig

allerede hørt om via mail, brev

meget væsentlige usikkerhedsmomenter, som det hedder i notatet.

eller din tillidsmand. Hvis du end-

Til sammenligning har de danske pengein-

nu ikke har besvaret undersøgelsen,

stitutter til sammen haft udgifter på cirka 48,6

er chancen der stadig indtil 6. marts.

milliarder kroner til de fem bankpakker, ifølge

’Det er vigtigt både for dig og for os at så mange medlem-

en beregning fra Finansrådet. Her af beløber

mer som overhovedet muligt deltager i undersøgelsen. Som

udgifterne sig til Bankpakke 1 alene til 25 mil-

medlem får du indflydelse på din overenskomst, og vi sikrer, at

liarder kroner.

vores krav er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker,

De mange milliarder er dels blevet indbetalt

når vi bærer dem videre til arbejds-giverne’, siger Kent Peters-

via ”Det Private Beredskab til Afvikling af Nødli-

en, formand for Finansforbundet

dende Banker, Sparekasser og Andelskasser",

Det er nemt at deltage, og du finder undersøgelsen på Finansforbundet.dk/ok2014.

som Finansrådet stiftede i 2007,og som har deltagelse af stort set alle pengeinstitutter. Og dels har bankerne betalt til Garantifonden for indskydere og investorer i forbindelse med, at pengeinstitutter er krakket.

Finansforbundet mener, at de ansatte i sek-

Direktører fik for meget i løn

toren har betalt en høj pris for finanskrisen.

De to tidligere direktører i EBH Bank, Finn Strier Poulsen

om vi er tilfredse med, at sektoren – med stat-

og Jens Nielsen, skal betale 6,5 millioner kroner tilbage

ens hjælp – har kunnet håndtere krisen selv, er

af den løn, som de har fået for deres arbejde i banken

overskuddet på bankpakkerne ikke kommet

og EBH-Fonden i årene op til bankens krak. Det fremgår

af sig selv. Massive besparelser har bidraget

af en dom fra Vestre Landsret den 28. januar. Ifølge

væsentligt til finansieringen af Statens over-

Epn.dk slipper direktørerne imidlertid billigt fra dom-

skud, og når kritikere af bankpakkerne kalder

men, idet Finansiel Stabilitet og dermed staten overtog

på en endnu større betaling fra bankerne, må

EBH Banks forpligtelser, da banken krakkede i 2008.

Finansforbundet melde, at smertegrænsen er

De to direktører var stævnet af EBH-Fondens konkursbo,

nået. Vi er stærkt betænkelige ved yderligere

der mente, at fonden fra 2004 til 2007 udbetalte million-

nedskæringer i sektoren”, siger Finansforbun-

erne uden at have hjemmel til det.

dets næstformand Michael Budolfsen./CJO

”Mere end 7.000 job er gået tabt, og selv

Ret ryggen og vær stolt af dit job.

Klumme s. 50

Nordea spytter milliardbeløb i statskassen Nordea, der i 2012 af det internationale magasin The Banker blev kåret til den bedste bank i Vesteuropa, bidrager godt til de nordiske landes statskasser. Godt 7,4 milliarder kroner betaler Nordea i ren selskabsskat i de fire lande, viser bankens koncernregnskab for 2012. Heraf forventes 1,3-1,5 milliarder kroner at havne i den danske statskasse.

11 %

Minister: Tilliden skal genoprettes Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen talte på Finansforbundets nytårsstævne for medlemmer ”Et helt centralt ord, når vi snakker om at forebygge

have skabt vækst og beskæftigelse i samfundet, og

kriser i fremtiden, er tillid, og vi skal arbejde mål-

vi skal have skabt investeringer i det private, og her

rettet på at genoprette tilliden i den finansielle sek-

står bankerne helt centralt. Vi kommer ikke videre

tor – ikke kun for at få en velfungerende branche,

uden en solid banksektor”.

men også for at vi kan skabe en velfungerende øko-

Sådan lød ordene fra erhvervs- og vækst-

nomi og et stabilt samfund, som er i udvikling. Vi skal

minister Annette Vilhelmsen (SF), der onsdag den 6. februar deltog i Finansforbundets nytårsstævne for medlemmer.

I sin tale løftede ministeren også sløret for, at regeringen er begyndt at se på, hvorvidt der kan ydes bedre erstatning, hvis en kunde får tab på grund af mangelfuld rådgivning. ”Kunderne skal have et bedre værn mod dårlig rådgivning, og derfor skal dårlig rådgivning fremover have flere konsekvenser”, fastslog hun.

Ud over erhvervs- og vækstministeren kunne de

Foto: Jasper Carlberg

omkring 50 deltagere høre direktør i Finansrådet Jørgen Horwitz og Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov, debattere, hvorvidt der er en kreditklemme for små og mellemstore virksomheder, der hindrer dansk økonomi i at komme op i omdre-

”Vi kommer ikke videre med væksten uden en solid banksektor”, fastslår Annette Vilhelmsen.

jninger igen. /SF

Danmarks bedste konferencekok Konferencecentret Kobæk Strand, der

I konkurrencen skulle hver kok skabe

ejes af Finansforbundet og DFL (Danske

en ret ud fra en hemmelig kurv med friske

Fo r s i k r i n g s f u n k t i o n æ r e r s

råvarer, korn og tre animalske produkter

Landsforening), kan bryste

(kød, fisk, fjerkræ etcetera). Mindst to af

sig af at have Danmarks bed-

de animalske produkter skulle bruges til den endelige ret. Hver kok fik 15 minutter

ste konferencekok.

I konkurrence med 16 andre og

kokke

fra

hoteller

konferencecentre

Flemming

fra

vandt

til at se råvarerne og planlægge retten.

Derefter havde de 30 minutter til at tilberede.

Ko-

Ud over sejren og titlen som årets dan-

bæk Strand søndag den 3. februar

ske konferencekok skal Flemming Enke-

konkurrencen Ӂret konferencekok i

bølle nu dyste om VM i udkanten af Chi-

IACC Danmark”.

Enkebølle

Finans Marts 2013

cago i USA den 20. marts. /MM

Nyheder

af de ansatte i finanssektoren er it-medarbejdere.

I 2007 var tallet 9,5 procent, oplyser FA.

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

”Det er meget prekært at se, hvordan der er gået fuldstændig journalistisk selvsving i den på grund af et gebyr i Danske Bank. Der må være nogen, der har en anden dagsorden end at bedrive oplysende og lødig journalistik.

Det er helt ude af proportioner at hive så lille et spørgsmål op på så stort et niveau med utallige forsider” Henning Kruse, forhenværende formand for Finansiel Stabilitet, til Berlingske Business

9

10

Tema: Kompetenceudvikling

Finans Marts 2013

Den kompEte bankråd Bankrådgiverens rolle har ændret sig radikalt i de senere år, og det skyldes blandt andet kundernes stigende krav til bedre og billigere service. Det afspejler sig også i bankernes krav til uddannelsesniveau og personlige kompetencer. ”Det gælder om at have de rette kompetencer og udvise engagement. De, der kan det, er sikret en plads, men i en sektor med nedskæringer tager Fanden de bagerste”, siger professor Henrik Holt Larsen Af Mille Morsing og Sabina Furbo Foto Jasper Carlberg

Finans Marts 2013

Tema: Kompetenceudvikling

11

••

12

Tema: Kompetenceudvikling

Finans Marts 2013

Finanskrise, nedskæringer og forvænte kunder har de senere år stillet større krav til bankrådgiverens kompetencer. Større faglig viden, proaktivitet og kommunikationsevner er nogle af de nye krav, som bankrådgivere skal forholde sig til. Topkvalificeret rådgivning er blevet et must, og hvis bankrådgiveren ikke kan indfri forventningerne, så smutter kunden et andet sted hen. ”Mange bankansatte oplever, at det, de var gode til i går, ikke er det, de skal være gode til i morgen. Det svarer til folkeskolen, hvor man om lærerne siger, at de i dag skal kunne lære eleverne noget, de ikke selv kan”, siger Henrik Holt Larsen, som er professor i Human Resource Management på CBS. De stigende krav fra kunderne er også noget, bankerne har lagt mærke til. ”Den konstante uddannelse er en nødvendighed, fordi kravene gradvist øges, også i takt med at flere operationelle opgaver bliver automatiseret eller lagt ud til kunden. Kunderne efterspørger også et højere niveau nu, end de gjorde for 10 år siden”, siger Knud Nørbo, som er HR-chef i Jyske Bank.

Mere uddannelse, tak!

De øgede krav til bankrådgiverne afspejler sig også i, at kravene til uddannelsesniveauet er steget gennem årene. Tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening viser, at i 2009 havde 42 procent af bankrådgiverne under 35 år en kort videregående uddannelse som for eksempel finansøkonom, mens tallet i 2011 er steget til 50 procent. Til sammenligning havde bare 4 procent af bankrådgiverne over 55 år i 2011 en kortere videregående uddannelse. En rundringning til landets fem største banker, Danske Bank, Nordea, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank, viser også, at de næsten kun rekrutterer fra finansøkonomuddannelsen, hvor man tidligere blev bankrådgiver ved at få en elevplads i banken.

Det større behov for uddannelse skal, ifølge Henrik Holt Larsen, findes i kravene til øgede kompetencer. ”Når der er en drejning mod formaliseret uddannelse, skyldes det, at et vigtigt kompetencekrav har at gøre med teoretisk indsigt, metodefærdighed, analytisk sans og evne til at skrive. Dette er typisk noget, man lærer på en videregående uddannelse. I gamle dage ville finanssektoren ikke røre ved en djøf’er med en ildtang, og i dag er nogle af bankerne de største arbejdsgivere for djøf’ere i den private sektor,” siger Henrik Holt Larsen og påpeger, at det gælder om at have de rette kompetencer og udvise engagement. ”De, der kan det, er sikret en plads, men i en sektor med nedskæringer tager Fanden de bagerste”.

Fremtidens bankrådgivere En sektor i rivende udvikling og øgede krav fra kunderne har sat en ny dagsorden for bankrådgiverne. Magasinet Finans har spurgt de fem største banker, hvordan bankrådgiverens rolle kommer til at se ud i fremtiden.

Danske Bank, HR-chef, Personal Banking, Pia Aarestrup: ”Allerede nu skærpes kravene til vores rådgivere grundet kundernes adfærd, regulering fra omverdenen og den teknologiske udvikling. Derfor bliver det endnu vigtigere med de rette ressourcer og kompetencer. Sidstnævnte vil vi blandt andet styrke via større rådgivningsenheder med mulighed for udvikling i et stærkt fagligt miljø”.

Nordea, personalechef Niels Gregers Hansen: ”Jeg tror, at fremtidens bankrådgivere har endnu mere fokus på kundedialogen, fordi det afgørende bliver relationen mellem rådgiver og kunde. De mest succesfulde bankrådgivere bliver dem, som lynhurtigt kan spotte, hvor kunderne er, hvad de vil, og hvad de har behov for. Derfor vil de personlige egenskaber komme til at fylde endnu mere, end de gør i dag”.

Jyske Bank, HR-chef Knud Nørbo: ”Rollen er under forandring på flere fronter. For det første vil det fysiske møde ændre sig til forskellige former for virtuel rådgivning, og for det andet vil vores ekspertrolle blive udfordret, fordi kunderne tilegner sig mere viden på området.

Derfor skal vi kunne toppe kundernes viden og vise vores værd ved at skabe overblik og tryghed for den enkelte kunde”.

Nykredit, koncerndirektør Bente Overgaard: ”Det er afgørende at forstå omverdenen, og omverdenen efterspørger finansiel rådgivning, hvor der er vished om, at kompetenceniveauet er på et højt plan. Alle kunder skal ikke have det samme produkt, og derfor vil de dygtige kunderådgivere være dem, som både kan deres finansielle stof og forstå kunden”.

Sydbank, personaledirektør Else Guldager: ”Det sidste par år har vi højnet den faglige uddannelse af vores rådgivere, og det vil vi også fremadrettet. Det er vigtigt at kunne matche det vidensniveau og de behov, som kunderne efterspørger, så rådgivningen rent faktisk gør en forskel”.

Finans Marts 2013

Bankrådgiveren som en hel pakke Men teoretisk indsigt, stor faglig viden og et par år på skolebænken er ikke nok, hvis ikke man kan skabe relationer med kunderne. De personlige kvalifikationer er nemlig også noget, bankerne vægter højt. ”Det er selvfølgelig væsentligt, at de har lysten til at arbejde med kunder, men det er også vigtigt at kunne skabe relationer, være empatiske og kommunikere på en god måde, så kunderne oplever, at vi er en troværdig finansiel sparringspartner. Vi lægger også vægt på, at rådgiverne er endnu mere proaktive end hidtil, fordi kunderne ikke selv opsøger banken i samme omfang, som de gjorde før,” siger Pia Aarestrup, der er HR-chef for personal banking i Danske Bank.

Proaktive og imødekommende bankrådgivere, der selv opsøger kunderne, er også noget, de ser efter hos Nordea.

Personalechef i Nordea Niels Gregers Hansen har også en ide om, hvordan nutidens bankrådgivere er. ”Det er den type, vi kender fra vores omgangskreds, som altså er nem at komme i kontakt med og har en naturlig interesse i andre mennesker og deres liv. Den type, der ved at lytte og spørge hurtigt finder ind til, hvor det andet menneske er i sit liv. Der er måske noget selvhvilende over dem, fordi de har overskud til andre”.

Certificering af arbejdet Henrik Holt Larsen påpeger dog, at når kravene øges til medarbejderen, så er det også vigtigt, at arbejdsgiveren giver dem de rigtige værktøjer. ”Det er anstændig personalepolitik at melde ud så hurtigt som muligt, hvordan klaveret spiller i fremtiden, give medarbejderne feedback, så de ved, hvor de står, og

Tema: Kompetenceudvikling

13

hjælpe dem gennem kompetenceudvikling til at overleve”.

De fem store banker siger da også, at de gør en del for at udvikle deres bankrådgivere, så de hele tiden er rigtig klædt på til jobbet, og det sker blandt andet ved kurser, efteruddannelser og e-learning. ”Det er vigtigt at udvikle sig konstant. Der sker hele tiden mange nye ting på det faglige område, så derfor er det vigtigt at udbygge sin viden, så man hele tiden er opkvalificeret”, fortæller Sydbanks personaledirektør Else Guldager.

Hos Nykredit har de dog taget skridtet videre med kompetenceudvikling af bankrådgivere. ”Vi har i Nykredit indført ”Nykredit-certificering”, sådan at vi hvert tredje år certificerer alle vores medarbejdere inden for det felt, de arbejder med.

Det er selvfølgelig at lægge barren højt, men vi tror på, at det er en fordel for de ansatte, fordi deres markedsværdi øges af at være i en virksomhed, hvor kompetencekravene er høje”, siger Bente Overgaard, der er personaledirektør i Nykredit.

Bente Overgaard har indtil videre oplevet, at medarbejderne tager positivt imod tiltaget, og de andre banker har også oplevet, at bankrådgiverne er meget interesserede i at videreudvikle deres kompetencer. Henrik Holt Larsen mener heller ikke, at man nogensinde kan stoppe med at videreudvikle sig. ”Det svarer til at holde op med at trække vejret. Det kan man godt, men det er en dårlig ide. Kompetenceudvikling er en livsvarig udfordring •• og oplevelse”. ¢

14

Tema: Kompetenceudvikling

Finans Marts 2013

Vi er på hele tiden Som bankrådgiver skal du kunne håndtere, at hver dag er anderledes end dagen før, og det stiller store krav til både personlige og faglige kompetencer, mener fællestillidsmand i Nordeas Frederiksbjerg Afdeling i Århus Karen Baltzer Kristiansen Af Sabina Furbo

Foto Martin Dam Kristensen

som vigtigt, at du “I dag er det dstillet er positivt in medarbejder ger ndringer”, si over for fora . er Kristiansen Karen Baltz

”Hvis du passer dit job og ikke stjæler fra kassen, så har du job for livet”.

61-årige bankrådgiver og fællestillidsmand Karen Baltzer Kristiansen husker stadig ordene, fra dengang hun startede som bankelev i 1968 i den daværende Andelsbanken, som senere blev til Unibank, som senere igen blev til Nordea. Hun har om nogen været vidne til den rivende forvandling, som den finansielle sektor har gennemgået i de sidste årtier. ”Der er jo ingen i dag, der ved deres fulde fem tror på, at de har et job for livet, fordi de bliver ansat i en bank – tværtimod. Som medarbejder skal du være up to date på både faglige og personlige kompetencer, hvis du vil være med – og det hver dag. Hver dag – en ny forandring”, fortæller fællestillidsmanden, der oplever, at især bankrådgiverens rolle har ændret sig markant over årene. ”I gamle dage havde du måske et enkelt møde om formiddagen og så et par tilfældige i løbet af dagen, mens resten af tiden gik med det mere rutineprægede administrative arbejde. I dag drejer hele arbejdet sig om mødet med kunderne.

Du kan have dage, hvor du har kundemøder hele dagen, og du skal kunne spotte, hvad kunden har brug for, og være ajour med de nyeste regler og lovgivning inden for hele paletten – bolig, forsikring, pension og så videre. Samtidig får vi jo stadig de tilfældige kunder ind af døren og mails flere gange om dagen, som også skal besvares. Så

du skal både være på hele tiden, men samtidig være ekstremt god til at planlægge din hverdag”.

Skal kunne håndtere forandringer Men det er ikke kun selve arbejdet som bankrådgiver, der stiller store krav til forandringsvillighed hos den enkelte. Nye forretningskoncepter fra bankens side, ny reguleringslovgivning fra EU og indland kræver også, at medarbejderne uddannes og trænes i det nye.

Tiden til at sætte sig ind i en forandring, før en anden tilstøder, er minimal, og det betyder store udfordringer for den enkelte, oplever Karen. ”I dag er det vigtigt, at du som medarbejder er positivt indstillet over for forandringer. Ikke at du skal sluge alting råt, men hvis man lægger armene over kors og ønsker sig tilbage til de ’gode gamle dage’, så er det en kæmpe udfordring at ’overleve’ i den nye virkelighed, som er i sektoren i dag”, mener fællestillidsmanden, der bruger en stor del af sin tid som tillidsmand til at sørge for, at forandringer bliver mødt på en positiv måde, så stemningen ikke bliver negativ, og arbejdsmiljøet dermed dårligere. ”Det er vigtigt at kunne tale åbent om det og ikke være bange for at gå til sin nærmeste leder, hvis man har svært ved at følge med, i stedet for at køre på de høje nagler og tænke, hvis de andre kan nå det, og jeg ikke kan, så er jeg nok ikke god nok. Det kan få det hele til at køre af sporet”, mener Karen, der erkender, at en sådan adfærd kan virke logisk, fordi effektiviseringen og rationaliseringen på baggrund af krisen har fået mange medarbejdere til at frygte fyringer. ”Og vi er ikke engang nogle af dem, der er hårdest ramt, når det kommer til fyringer, men man fornemmer helt klart, at jobusikkerheden blandt medarbejderne præger hverdagen mere end før krisen. Den bedste måde at føle sig mere sikker i sit job på er hele tiden at være opmærksom på, at kompetencerne er up to date”. ¢

Finans Marts 2013

Tema: Kompetenceudvikling

Alle kan lære at håndtere forandringer… … men kun, hvis du er i stand til at kunne gøre kompleksiteten mindre og indstille fokus på det, der er vigtigst, og det, der giver mening, siger hjerneforsker og læge Kjeld Fredens Af Mille Morsing og Sabina Furbo

Den gode gruppe tænker bedre end individet Børn er sjovt nok dem, der er allerbedst til at håndtere forandringer. De har ikke allerede fastlagte vaner og adfærd, som hindrer dem i at modtage og håndtere forandringer. Det allermest centrale, hvis du skal lære at håndtere forandringer, er at starte med at tænke anderledes:

Hjerneforskerens gode råd: • •

Foto Polfoto

• • •

Find ud af, hvad du er bedst til, og smid resten væk!

Gentag de ting, du gør, sammen med andre og i forskellige situationer for at fremme din opfindsomhed.

Bliv opmærksom på dit eget filter – med hvilke briller du ser ting.

Stop op og tænk en gang imellem, og tænk over det, du gør, og se, om der er andre måder, du kan gøre det på.

Gør det så – for der er forskel på at kunne noget og at gøre det!

“Det central på arbejdspladsen er, at den gode gruppe tænker bedre end summen af individer”, siger Kjeld Fredens.

”Paradokset ligger i, at vi snakker meget om udvikling, men for at ændre sig skal man ændre sin måde at tænke på – og ikke bare ændre måden, men også blive bedre til at tænke. Det betyder et opgør med vores egne vaner, og dem kan vi ikke nødvendigvis selv se, så det skal andre hjælpe os med, og læring med andre bliver således et must.

Det centrale på arbejdspladsen er, at den gode gruppe tænker bedre end summen af individer”.

Man skal med hjerneforskerens ord udvikle sin mentale kompleksitet. ”Vi ser verden gennem bestemte briller, udfordringen i dag ligger i at se brillerne – at se vores eget filter. Vi skal kunne blive bedre til at se og forstå vores eget udgangspunkt, og hvis man skal blive bedre til det, så skal der to hjerner til og ikke én. Det nytter ikke noget længere bare at sidde og polere sin egen glorie, vi skal arbejde med relationer og netværk”.

Hvis man eksempelvis skal blive opfindsom som bankrådgiver i forhold til kunderne, så er det ikke det talte ord, men måden, man taler på, som man skal blive klar over. ”Muligheden for at skabe grobund for tillid og udvikling mellem mennesker ligger ikke på det verbale, men på det nonverbale. Det er ikke, hvad vi siger, men måden, vi siger det på. Det er der, man skaber relationer”. ¢

Du kan møde Kjeld Fredens på en række af Finansforbundets FOKUS-arrangementer under titlen ”Brug hjernen til en forandring”. Læs mere på Fina nsforbundet.dk/fokus.

En hverdag, der stiller endnu flere og nye krav, kan være svær at håndtere, hvis man som medarbejder og organisation ikke er gearet mentalt. Ifølge tidligere læge og hjerneforsker ved Aarhus Universitet Kjeld Fredens er der kun en løsning, hvis du skal overleve og håndtere videnssamfundets kompleksitet, og det er kompleksreduktion. ”Vi skal gå fra at tænke, at vi bare skal lære en masse, til, at vi skal lære med mening for netop at reducere kompleksiteten. Noget af det, som øger kompleksiteten i dag, er eksempelvis den teknologiske udvikling, som sætter tempoet i vejret. Der er masser af fordele ved teknologien, men der er også den ulempe, at den giver os for meget overfladisk viden”, siger hjerneforskeren, der understreger, at for at udvikle sig er man nødt til at afvikle: ”Fra ledelsens synspunkt handler det om at kunne coache medarbejderne til, at deres viden og inspiration kommer frem og deles med organisationen. Fra medarbejderens synspunkt handler det om ikke at drukne i alle mulige opgaver eller nye tiltag, men have skarphed på, hvad der til stadighed er det vigtigste”.

15

16

Hjulpet af Finansforbundet

Finans Marts 2013

Det lille ekstra Emmanuel Reyes tilskriver sparring fra Finansforbundets karriererådgiver en del af æren for, at han for nylig kunne starte i drømmejobbet som Senior Private Banker i Banque Internationale à Luxembourg Af Carsten Jørgensen

Foto Territorium

Tusinder af finansfolk har oplevet at miste deres job, siden krisen brød ud i 2008.

En af dem er Emmanuel Reyes. Som private banking-rådgiver med erfaring fra en Markets-afdeling og en fortid på det danske taekwondolandshold var han vant til at arbejde hårdt og disciplineret for at nå sine mål. Derfor kom meddelelsen som et chok. ”Jeg blev overrasket og naturligvis både vred og ked af det, men fordi jeg har prøvet nederlag før i forbindelse med min sport, forsøgte jeg også at bruge energien positivt”, fortæller Emmanuel om sin afskedigelse i forsommeren sidste år, der skete, i forbindelse med at hans arbejdsplads – en svensk bank – skar en tredjedel af stillingerne væk i Private Bankingafdelingen i Danmark. ”Jeg vidste, at fyringen ikke havde noget med min person eller mine kvalifikationer at gøre. ”Banken var som andre nødt til at skære ned på grund af krisen, men jeg føler, at den behandlede mig pænt i forbindelse med fratrædelsen.

Blandt andet nåede jeg at blive certificeret som rådgiver i røde investeringsprodukter, hvilket er vigtigt i forhold til min videre karriere. De lukkede døren pænt”, siger Emmanuel, der er 35 år og far til to piger på et og fire år.

Afskedigelsen var ikke udelukkende negativ ”Jeg fik pludselig tid til at være alene og til at tænke mig om. Også, om jeg fortsat ville arbejde i finanssektoren, eller

om jeg skulle skifte branche, og jeg overvejede også, om jeg skulle søge til udlandet. Det var egentlig godt at få tid til at gøre sig nogle tanker om fremtiden, og jeg nød også at have mere tid og nærvær til mine børn”.

Overvejelserne mundede ud i, at han fortsat ønskede at arbejde i sektoren og helst med private banking på grund af kunderelationen og hans interesse i andre mennesker. Og så gik Emmanuel ellers i gang med at lede efter et nyt job.

Jobsøgning er et fuldtidsjob Som person er Emmanuel vant til at sætte sig mål og delmål, og fra sin tid som eliteudøver i taekwondo ved han, at talent højest betyder ti procent, når der skal opnås resultater. De resterende 90 procent er hårdt arbejde. Jobsøgningen blev et fuldtidsjob, fra han afleverede sin datter i vuggestuen om morgenen til klokken 16. ”Jeg arbejdede systematisk med at skrive ansøgninger, holde kaffemøder, at henvende mig uopfordret til virksomheder i sektoren og begyndte at trække på mit netværk. Det vigtigste, jeg har lært af denne periode, er, hvor værdifuldt netværk er. Heldigvis har jeg altid behandlet andre mennesker, som jeg selv ønsker at blive behandlet, og det gav nu en masse positiv feedback. Jeg kom til flere jobsamtaler efter anbefaling fra venner og bekendte i mit netværk”, fortæller Emmanuel.

Blandt andet oplevede han effekten af, at han tilbage i

17

Det vigtigste, Emmanuel Reyes har lært fra perioden som ledig, er, hvor værdifuldt netværk er.

2007 var med til at stifte netværket Young Bankers Club i København. Et netværk med cirka 50 yngre finansfolk, som han er formand for, og som mødes to gange om året til sociale arrangementer.

Positivt overrasket I den første tid som ledig overvejede han ikke at tage kontakt til Finansforbundet og høre om de muligheder og tilbud, de har til medlemmer, der er blevet afskediget. Emmanuel havde i sit netværk folk, der kunne hjælpe ham med at læse hans ansøgninger, briefe ham om udvalgte finansielle virksomheder og i det hele taget støtte ham på næsten enhver tænkelig måde.

Flere gange i løbet af efteråret var han til 2. runde samtaler, og når han efter afslagene spurgte ind til, hvorfor han ikke havde fået jobbet, lød svaret, at det skyldtes marginaler. ”Jeg tænkte, at der måtte være noget, som jeg kunne gøre bedre. Via mails fra Finansforbundet og bladet Finans, som jeg nu begyndte at følge mere med i, blev jeg opmærksom på tilbuddene om sparring ved jobsøgning, og så ringede jeg derind. Mine forventninger var ikke høje, men jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket”, fortæller Emmanuel.

På det tidspunkt sidst i november har han gået ledig i et halvt års tid, men han er igen inviteret til en 2. runde jobsamtale – hos Banque Internationale à Luxembourg. Han får kontakt til Finansforbundets konsulent Kristine Blom Hoff-

beck, der har stor erfaring med at rådgive om jobsøgning. ”Hun er fantastisk dygtig og ved, hvad hun taler om, og hun kommer med noget andet end mine andre sparringspartnere. Vi taler sammen et par gange i december, og for mig giver det stor værdi, at hun straks kan huske mig og min situation, når jeg ringer”, lyder det fra Emmanuel.

Inden den afgørende samtale hos Banque Internationale à Luxembourg i København får Emmanuel sparring i forhold til den præsentation, han har forberedt til samtalen, og Kristine Blom Hoffbeck og han taler kommunikation og kropssprog, som ofte kan være meget afgørende ved en jobsamtale. ”Jeg mener ikke, at jeg før møderne med Kristine var dårlig eller middelmådig til jobsamtalerne, men jeg føler, at hun gav mig det lille ekstra, som betød, at jeg fik jobbet. Jeg kan kun anbefale andre at bruge hende”, siger Emmanuel, der også er glad for den service, han modtog fra Finansforbundets Team Rådgivning, da han efterfølgende havde et spørgsmål om sin ansættelseskontrakt.

Den 1. februar begyndte han i sit nye job som Senior Private Banker i Banque Internationale à Luxembourg i København. ”Jeg føler, at det er et rigtigt godt match for mig. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af ledelsen, og der virker til at være en god synergi mellem afdelingen med 40 medarbejdere i København, hvor jeg er, og Luxembourg”, smiler Emmanuel Reyes.

18

Portræt

Finans Marts 2013

Den pæne mand går fuldstændig amok I 2011 blev Erik Frandsen fritstillet efter 35 år i Jyske Bank. Nu har han skrevet en kriminalroman om en fyringsrunde og den virkning, det har på de involveredes karakterer og skæbne. Krimiens omdrejningspunkt er hævn, men spiller også på mange andre følelser Af Carsten Rasmussen

Foto Jakob Mark

I januar måned udkom forfatterdebutanten Erik Frandsens første kriminalroman ”Fritstillet”, der handler om en bankmand, som uden videre bliver fritstillet fra sit job, da en stor bank i Århus beslutter at opsige ikke mindre end 350 medarbejdere på alle niveauer. Bankmanden vil have hævn. Han vil ikke acceptere, at ledelsens besparelser alene skal gå ud over ham selv og mange andre kolleger i banken, så han beslutter at dræbe de fire ansvarlige for fyringerne. Efter det første mord indleder politiet jagten på den hævngerrige bankfunktionær. ”I mange år har jeg drømt om at skrive en krimi, men i første omgang havde jeg ikke noget plot. Så sker det, at jeg pludselig bliver fritstillet efter 35 år i Jyske Bank. Spørgsmålet er jo, hvordan man kommer videre her i livet, selv om man er blevet fritstillet fra sit job”, siger Erik Frandsen, da Magasinet Finans møder ham i Århus, hvor handlingen i øvrigt udspiller sig, og den tidligere bankmand tilføjer, at en krimi om forbrydelser i nabolaget er en god dramatisk ramme.

Siden finanskrisen er der fyret medarbejdere og forsvundet over 7.500 arbejdspladser i finanssektoren. Selv om Erik Frandsen skriver om en fiktiv bankmand, sætter han en meget genkendelig dagligdags begivenhed ind i krimiformen om en person, man kunne tro var en rigtig bankmand. ”Jeg har ikke skrevet en nøgleroman, og det handler ikke om mit liv, men der er helt sikkert

nogle af mine egne oplevelser i krimien. Jeg reagerede i september 2011, da banken uden videre fyrede 150 mennesker. Så mange mennesker! Jeg har altid gjort et godt stykke arbejde for banken, så jeg var overrasket over at få en fyreseddel”, siger Erik Frandsen, der har oplevet tidligere kriser i den finansielle sektor. ”I september 1992 arbejdede jeg i bankens handelsområde i Silkeborg, da hele valutasamarbejdet i Europa brød sammen, og alle valutakurserne forsvandt. Hvis den aktuelle finanskrise er vild, så var det fuldstændig ragnarok, indtil man fik devalueret svage valutaer som lire og pesetas, der lå alt for tæt på D-marken”.

Går pludselig amok Med udgangspunkt i den finansielle sektor tager Erik Frandsens krimi fat i finanskrisen med deraf følgende besparelser og fyringer. Et dramatisk forløb sættes i gang, da politiet med kriminalkommissær Frank Pedersen skal opklare flere udspekulerede mord og søge at finde en sammenhæng hen til personer i banken. ”Efter min fritstilling tænkte jeg meget over, hvad der kunne være et interessant plot for en krimi. Det er uretfærdigt, at medarbejderne altid skal holde for, når der skal spares. Det burde være den sidste skrue, man skruer på. Det er min tanke med plottet, at et hæderligt og retskaffent men-

••

Finans Marts 2013

Portræt

“Det er uretfærdigt, at medarbejderne altid skal holde for, når der skal spares.

Det burde være den sidste skrue, man skruer på”, mener Erik Frandsen.

19

20

Portræt

Finans Marts 2013

Blå bog Erik Frandsen • • • • • •

58 år, opvokset i Århus, hvor handlingen foregår.

Bor i Galten med sin kone Susanne.

Hans datter bor på Læsø, hvor noget af krimien foregår.

Student i 1975.

Udlært bankassistent i 1978.

Blev i 2011 fritstillet fra Jyske Bank.

neske, som aldrig har været i nærheden af noget kriminelt, pludselig kan gå amok. Og hvad er det mest utænkelige? Det er da, at en hæderlig bankmand planlægger mord”, siger Erik Frandsen med et lille smil. Han vil også gerne sende lidt af et opråb til samfundet og ikke bare finanssektoren: ”Her til morgen så jeg, at Vestas skal spare 2.000 mennesker. Det er for nemt at fyre medarbejdere med den danske model, mens det er markant sværere i Tyskland”.

Forsøger du at skrive en historie om mennesker i banken? ”Det er jo tankevækkende, at når der endelig sker noget i finanssektoren, er det de fine, der viser nogle ikke-pæne sider”.

Kan du komme det nærmere, at man har levet i den pæne sektor og så bliver udsat for det mest brutale? ”Det kommer jo frem i historien. Her vil jeg vende det rundt og sige, at en medarbejder måske bedrager sig selv, hvis han eller hun forventer at have en livslang stilling i banken. Især min generation har det sådan, at var du først inde i banken, blev du, indtil du selv gik. Derfor var det en bombe pludselig at blive kaldt ind på et kontor og få en fyreseddel. Jeg forstod det næsten ikke, og jeg kunne slet ikke finde ud af at rydde mit skrivebord. Andre ville måske være blevet rasende og have smækket med døren”, siger Erik Frandsen, der vil opfordre den nuværende generation til at have en plan B, hvis fyringen pludselig skulle komme.

Tillidsmand med to roller Ud over bankmanden er der flere personer, hvis liv og færden vi følger over de 189 sider, og man får som læser mest indblik i personerne gennem handlinger og replikker.

Blandt andet har banken hyret privatdetektiv Janus Bertoni til at skygge tillidsmanden Pernille Markussen, der måske er mere venstreorienteret end normalt. Ikke desto mindre er den fyrede bankmand ude efter hendes liv. ”I bogen er tillidsmanden udstyret med en anden hverdag end banken, som gør, at hun ikke kan åbne sig for alvor og være mere i mødekommende over for dem, der bliver fyret.

Hun er bange for at blive afsløret for at være længere ude på venstrefløjen, end bankmænd normalt er”.

Der er vel ikke særlig mange venstreorienterede tillidsmænd i den finansielle sektor? ”Hvad er det mest ulogiske? Det er da en stærkt venstreori-

• • • •

Har altid elsket krimier af Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm, og især Dan Turéll har været inspirerende til at beskrive miljøer. ”Fritstillet” er titlen på Erik Frandsens debutroman, der er udgivet på forlaget Mellemgaard. 189 sider.

Prisen er 200 kroner.

Kan bestilles hos boghandleren eller hos forlaget Mellemgaard.

enteret kvinde i Finansforbundet og så den pæne bankfunktionær, der går fuldstændig amok”.

Bankdirektøren har drevet banken helt ud til kanten, tilsyneladende drevet af grådighed. Han er sin kone utro, så der foregår ting bag de pæne facader? ”Jeg prøver hele tiden at give karaktererne nogle ekstra dimensioner. Man kan sige, at bankens ledelse i krimien i hvert fald ikke reagerer over for en truende krise. Man fortsætter med at geare tingene – og vi taler ikke om gear på cyklen – men om kunder, der smider 100.000 kroner på bordet og går ud af banken med en million på lommen. Det er jo vanvittigt at tro, at man kan blive ved med at yde lån med baggrund i, at priserne bare bliver ved med at stige. Det kan ikke passe, at ledelsen i bankerne ikke kunne se det. Men der var så mange mennesker inden for finanssektoren, som blev bonuslønnet. Direktørerne fik bonus efter, at man kan banke avancen op. Det skaber grådighed. Men her holder jeg fast i, at det ikke er den menige bankmedarbejder, der er skyld i den her finanskrise, fordi de fik bare besked på at gøre sådan og sådan. Det er for eksempel kreditchefen, der har udstukket rammerne for kreditgivning”.

Selvtægt I bogen bliver der taget grusom hævn. Prøver du at forstå hævnens dunkle og stærke sider? ”Bankmanden er kendt for at kunne lægge planer og overholde dem. Når han så ryger over i den anden grøft, bliver han så cool, at han planlægger de perfekte mord. Men det er fiktion, og jeg er hverken bitter eller hævngerrig over for banken. Selvfølgelig har jeg haft følelser undervejs. Du går da lidt tæt på her! Hvad vil banken tænke?”.

I disse år bliver der begået selvtægt i den skandinaviske krimi.

Når samfundet ikke skaffer den retfærdighed, som ofre har krav på, tager mennesker sagen i egen hånd. Således også direktørens kone? ”En krimi kan sætte ting på spidsen. Mens jeg sad og skrev, var jeg pludselig tankemæssigt ude på Skejby Sygehus, hvor bankdirektøren ligger på stue 3, og morderen på stue 6, og direktørens kone er intensivsygeplejerske samme sted, så hun eksekverer sin dom, og så er krimien færdig”, siger Erik Frandsen og tilføjer: ”Skal jeg være helt ærlig, skriver jeg jo for at udleve en drøm. At stå med bogen i hånden var stort”. ¢

Med Vækstlån bliver din gode kunde endnu bedre!

Som erhvervSrådgiver har du sikkert mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering. Ud over den finansiering du selv kan bidrage med, kan vækstfonden supplere med nye vækstlån.

vækStlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, du selv yder til din kunde. hvis du tager et vækstlån med i den samlede finansiering til kunden, reducerer du derfor din risiko.

Samtidig kan du føje en større og stærkere kunde til din portefølje. vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr. vækstfonden yder vækstlån direkte til små og mellemstore virksomheder – i alle brancher. vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte.

LÆS MERE PÅ VF.DK ELLER RING 35 29 86 00

– statens finansieringsfond

22

Under pres Baggrund

Finans Marts 2013

e v i g t

Den danske aftalemodel har siden fødslen i 1899 altid været udfordret. Det er også tilfældet i dag, hvor en vigende organisationsgrad og EU-direktiver skubber til modellens fundament. Men det er hverken i arbejdsgivernes eller lønmodtagernes interesse at bryde med den Af Mads Due Anker Den danske model er et begreb, der ofte bliver kastet ind i en diskussion om det danske arbejdsmarked. Det så vi blandt andet, da der sidst blev ændret på dagpengesystemet, da finansministeren sendte en sms til parterne i SAS-forhandlingerne, og da sagen om Vejlegården rullede. Vi får ofte at vide, at den danske model er under et voldsomt pres. Men det er ikke noget nyt, for det har den altid været. Og det vil den altid være.

Modellen har mange år på bagen. Faktisk kan den dateres helt tilbage til september 1899, hvor de parter, der i dag kendes som LO og DA, indgik en aftale, der fastslog, at arbejdsgiverne havde ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne var de eneste, der kunne indgå aftaler om løn- og arbejdsforhold.

Der er sket meget siden da, men grundelementerne er de samme – nemlig, at det er arbejdsmarkedets parter, der gennem kollektive overenskomster regulerer løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Og netop det forhold, at det er arbejdsmarkedets parter og ikke staten, der lovgiver om eksempelvis løn og opsigelser, er en vigtig pointe for at forstå fordelen ved den danske aftalemodel, for det betyder, at vi har et mere fleksibelt arbejdsmarked.

Tæt på branchen Hvis man sammenligner det danske arbejdsmarked med de sydeuropæiske, er netop fleksibiliteten en væsentlig forskel. I Sydeuropa er det de lovgivende parter, der regulerer arbejdsvilkårene. Det betyder for eksempel, at det kan være svært at komme af med en medarbejder, når først vedkommende er ansat. Men samtidig afskærer man sig også fra at kunne ændre på ansættelsesvilkårene i en bestemt sektor. Det kan man til gengæld i Danmark. ”Fleksibiliteten ligger i, at aftaleparterne er så tæt på virksomheden og så tæt på branchen, at der er et større incitament for, at man indgår en aftale, der tilgodeser virksomhedens tarv, men som samtidig tilgodeser medarbejdernes tarv. For der er en større interesse for den lokale virksomhed for at belønne medarbejderne, når det går godt. Og det er den store forskel – om du er tæt på virksomheden, tæt på branchen og regulerer aftalerne i forhold til, hvordan det går, frem for at man gør det på et nationalt plan, hvor det, du regulerer, skal gælde for hele landet og hele arbejdsmarkedet”, forklarer Finansforbundets formand, Kent Petersen. ”Med andre ord kan man sige, at når det går godt for virksomhederne, bliver

Finans Marts 2013

Baggrund

der ansat flere mennesker. Og set over et længere perspektiv er der en større interesse i at skabe nye job i Danmark, da der ikke er den samme bekymring for, hvordan man kommer af med folk igen”, siger han.

Direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) Mariane Dissing fremhæver også fleksibiliteten som en fordel. ”Styrken ved den danske model er blandt andet, at beslutningerne om løn- og arbejdsvilkår bliver truffet så tæt på virkeligheden som muligt, sådan af arbejdsgivere og lønmodtagere har mulighed for at aftale arbejdsvilkårene, uden at staten nødvendigvis blander sig. På den måde har den danske model også skabt ro på arbejdsmarkedet gennem rigtig mange år”, siger hun. ”Årsagen til, at arbejdsgiverne hellere vil have kollektive overenskomster frem for lovregulering, er, at det er mere effektivt set fra virksomhederne, og der kan tages særlige hensyn inden for overenskomsten i forhold til særlige brancheforhold og særlige virksomhedsforhold”, forklarer Jesper Due, der er professor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

Han har beskæftiget sig intenst med den danske model i mere end 20 år og var med til at kanonisere begrebet ”den danske model” for netop 20 år siden.

Modellen presses udefra Når den danske model har kunnet fungere i mere end 100 år, skyldes det blandt andet, at staten i overvejende grad har holdt fingrene fra den. Det samme kan dog ikke siges om EU. ”Vi står blandt andet over for den udfordring, at der er flere og flere af de direktiver, der bliver aftalt på europæisk plan, der indeholder elementer, som tidligere var noget, der blev gennemført af og aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, men som nu skal implementeres på nationalt plan. Det vil sige, at man har et EU-system, der relaterer sig til et arbejdsmarked med omkring 300 millioner mennesker, der skal implementeres i alle lande. Derved mister man muligheden for lokale tilpasninger”, siger Kent Petersen. ”Tag for eksempel kapitalkravsdirektivet. Det handler på overfladen om kapitalkrav til virksomhederne, men i teksten er der flettet nogle kriterier ind for, hvordan løndannelsen skal være i forhold til en række medarbejdere. Det er en enorm udfordring af Den danske model aftalemodellen”, siger han og bakkes op af Mariane Dissing: I denne artikel er den danske model begrænset til ”Den danske model er udfordret af EU. Det er der slet at handle om den danske aftalemodel. Den danske aftalemodel er karakteriseret ved en høj overensingen tvivl om. Det bedste eksempel på det er lønpolitikken, komstdækning. Da en høj andel af arbejdsstyrken som er speciel for den finansielle sektor, hvor vi i FA har traditionelt set har været organiseret i fagmåttet kæmpe en hård kamp for at undtage overenskomsten foreninger, og en høj andel af arbejdsgiverne har været organiseret i arbejdsgiverorganisationerne, fra en overnational regulering fra EU”. har de indgåede kollektive overenskomster mellem parterne dannet de almindelige rammer for lønog arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked.

Stridsspørgsmål om overenskomstforhold afgøres ved faglig voldgift eller af Arbejdsretten. Modellen er ifølge professor Jesper Due særlig dansk og ikke en model, man kan eksportere til andre lande, selvom der er stor interesse for den fra udlandet.

Også pres indefra Foruden de udefrakommende faktorer, som EU-direktiver og bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed, der skubber til fundamentet for den danske model, er der også et pres indefra, fortæller Jesper Due. ”Der skal være opbakning til de faglige organisationer, i forhold til at langt den største del af lønmodtagerne i Danmark bakker op om de fagforeninger, der indgår overenskomst. Hvis arbejdsgiverne siger, at der ikke er nogen konkurrencefordel ved at have overenskomster, og flertallet af lønmodtagere siger, at de hellere vil have en individuel aftale med arbejdsgiverne, så falder hele forudsætningen for modellen”, siger professoren og fortsætter: ”Og der kan man jo se, at den største trussel i det forhold er, at antallet af lønmodtagere, der er organiserede, er vigende – især i de overenskomstbærende organisationer. For nogle af de organisationer, der har haft fremgang, har ikke ••

23

24

Baggrund

Finans Marts 2013

“Går det godt for virksomhederne, kan vi se, at der er efterspørgsel på arbejdskraft, og så stiger lønningerne.

Kommer man så i en situation, hvor man som nu har nogle vanskelige konjunkturer, så tilpasser man lønnen. Så det er et system, der hele tiden tilpasser sig ændrede samfundsmæssige og organisationsmæssige vilkår” Jesper Due, professor ved Københavns Universitet

Finans Marts 2013

Baggrund

overenskomster. Da de ikke har det, lægger de meget op til lønmodtagerlovgivning og lønmodtagerrettigheder i forhold til lovgivningen. Og hvis det lykkes for de såkaldt gule fagforeninger at overbevise flere og flere lønmodtagere om, at de repræsenterer en vare eller har en dagsorden, de kan tilslutte sig, kommer systemet i krise. For hvis størstedelen af lønmodtagerne ikke får reguleret deres løn- og ansættelsesforhold via kollektive overenskomster, er der store områder, der ikke er regulerede. Og så kan du være stensikker på, at politikerne vil komme med eksempelvis en lov om mindsteløn”, siger Jesper Due. Arbejdsmarkedets parter er ikke særlig meget for politisk indblanding i løn- og arbejdsvilkår. Alligevel er flere og flere Den danske model områder i overenskomsterne relaterede til lovgivningen, og flexicurity forklarer Jesper Due. Flexicurity-begrebet er sammensat af flexibility og ”I dag, hvor du for eksempel har uddannelsesaftaler, security, altså fleksibilitet og sikkerhed, og kædes arbejdsmarkedspension, barselsaftaler og sygedagpenge, har ofte sammen med den danske model. Flexicurity grænsen mellem det politiske og overenskomsten ændret kombinerer fleksibilitet for arbejdsgiverne med flere former for sikkerhed for medarbejderne i sig. Der skal man være opmærksom på, at flere ting glider form af eksempelvis dagpenge og kontanthjælp. fra overenskomsten over til lovgivningen. Og hvis der bliver Teorien bag modellen er, at man, ved at øge mere lovgivning og mindre tilslutning til de faglige organsikkerheden ved jobskifte, øger villigheden for isationer, vil arbejdsgiverne på et tidspunkt sige: ’Hvad er lønmodtagerne til at tage job med relativt høj risiko for afskedigelse. Den øgede fleksibilitet betyder fordelen ved at have overenskomster’”? omvendt, at virksomhederne tør ansætte flere Ifølge Jesper Due har der ikke siden Septemberforliget i medarbejdere. Når man, som det var tilfældet med 1899 været arbejdsgivere i det her land, der har haft en ideoldagpengereformen, hvor dagpengeperioden blev halveret, mens genoptjeningsperioden blev forogisk dagsorden i forhold til at være imod fagforeningerne. doblet, rykker ved sikkerhedsdelen, risikerer man ”Siden da har man været enige om, hvordan man at skabe en ond cirkel. For hvis sikkerheden forshåndterer uenighed. Men hvis man kommer i en situation, vinder, er man som lønmodtager mere tilbøjelig til at efterspørge eksempelvis længere opsihvor der er konkurrerende fagforeninger, og hvor man på gelsesvarsler, og dermed mindskes fleksibiliteten, den enkelte virksomhed har konkurrerende overenskomsom ellers lovprises af arbejdsmarkedets parter. ster, så stopper festen”, siger Jesper Due.

Modellen har altid været presset Den danske model får ofte hæftet dystre fremtidsudsigter på sig, og med jævne mellemrum forlyder det, at den er under et kolossalt pres. Men det er der ikke noget nyt i, mener Jesper Due. For den danske model har altid befundet sig i orkanens øje. ”Modellen har altid været under pres. Konflikterne fra arbejdsmarkedet skal netop løses i overenskomstsystemet som et konfliktløsningssystem, der har indbyggede muligheder for at tage udfordringer op og tilpasse sig udviklingen. Vi har en evne til at tilpasse os konjunkturerne i forhold til lønninger, som meget få andre lande har, ved at vi på så store områder kan tilpasse lønnen gennem lokale forhandlinger, som så at sige afspejler den situation, virksomheden er i”, siger han. ”Går det godt for virksomhederne, kan vi se, at der er efterspørgsel på arbejdskraft, og så stiger lønningerne. Kommer man så i en situation, hvor man som nu har nogle vanskelige konjunkturer, så tilpasser man lønnen. Så det er et system, der hele tiden tilpasser sig ændrede samfundsmæssige og organisationsmæssige vilkår. Og nogle gange sker det altså hurtigere, end det registreres i hovedet på mange politikere og økonomer. På mange områder er der da interessekonflikter mellem ledelse og medarbejdere, men det er jo den dynamik, der også giver udvikling”, siger Jesper Due. Vær bedre til at vise varerne Et af de mest sårbare elementer ved modellen er ifølge Jesper Due, at man som uorganiseret eller som medlem i en såkaldt gul fagforening får alle overenskomsternes fordele. For så forsvinder lidt af incitamentet for at være medlem af en overenskomstbærende fagforening. Men fagforeningerne er mere end overenskomster, og det bør man blive bedre til at vise, påpeger han. ”Fagforeningerne bør nok være bedre til at sælge de mange varer, de har på hylderne”, siger Jesper Due. ¢

25

internationalt

Finans Februar 2013

Nye anklager om rentemanipulation Royal Bank of Scotland har indgået forlig med myndighederne i USA og Storbritannien og skal betale 3,4 milliarder kroner for at have medvirket til manipulation af den såkaldte London Interbank Offered Rate (Libor).

Rentesatsen ligger til grund for forhandling af

alle hånde finansprodukter i hele verden lige fra boliglån til derivater. Både Barclays og UBS har allerede indgået lignende forlig for at slippe for langvarige retssager, og ifølge Financial Times ønsker flere andre storbanker at følge i deres fodspor for at lægge affæren bag sig hurtigst muligt.

Derimod truer skandalen med at brede sig til Tokyo, hvor en tidligere derivathandler har udgivet en

USA sagsøger ratingbureau Standard & Poors hives i retten for at have ratet amerikanske boliglån helt forkert

bog, der beskylder japanske banker for kartelvirksomhed på låneområdet.

Den succesfulde handler Hideto Takata skriver, at de japanske banker samarbejder om at holde Tokyo Interbank Offered Rate (Tibor) – den japanske pendant til Libor – kunstigt høj, fordi de dermed kan forlange flere penge af kunder, der eksempelvis vil låne penge til boligkøb.

Irland får 25 års henstand Den irske regering lukker den

Efter flere års efterforskning har det

nationaliserede Anglo Irish

amerikanske justitsministerium besluttet

Bank, og dermed bliver til-

sig for at hive Standard & Poor’s (S&P)

værelsen som irsk finansmin-

i retten.

ister alt andet lige en hel del

Det sker, fordi ratingbureauet i 2007

lettere de kommende år.

gav højeste kreditvurdering til boliglån,

For at redde irske banker

der efter at være blevet solgt til god-

som Anglo Irish måtte Ir-

troende investorer faldt drastisk i værdi,

land nemlig for fire år siden

fordi boligejerne ikke kunne betale.

optage store nødlån hos EU

Disse såkaldte subprime-lån satte

og IMF til 8 procent i rente.

gang i den globale finanskrise i 2008,

Det svarede til årlige tilbage-

men det er altså først nu, at myndighed-

betalingskrav på 3,1 milliarder

erne retsforfølger ratingbureauerne – og

euro eller nogenlunde lige

det har fået både S&P og konkurrenten

så meget som de drastiske

Moody’s’ aktie til at falde markant.

spareplaner,

Ifølge avisen Wall Street Journal har

regeringen

i

øjeblikket gennemfører.

myndighederne i fire måneder forgæves

Den irske regering har

forsøgt at forhandle sig frem til et forlig

forgæves anmodet EU-part-

med S&P. Men sidstnævnte stejlede an-

nerne om henstand.

giveligt især over et krav fra myndighed-

Men ved at lukke Anglo

erne om, at man skulle anerkende at have

Irish og overføre dets aktiver

overtrådt loven – en indrømmelse, der

og forpligtelser – herunder

kunne åbne for en lavine af søgsmål fra

en portefølje med dårlige

private investorer.

boliglån – til en statsejet

Også flere delstaters justitsmyn-

”bad bank” har den irske re-

digheder vil slutte sig til søgsmålet, og

gering fået Den Europæiske

sammen vil de ifølge amerikanske me-

Centralbanks

dier afkræve ratingbureauet flere mil-

til at konvertere gældsbevi-

liarder dollar.

serne til almindelige stat-

S&P afviser anklagerne som ”fuld-

velsignelse

sobligationer.

stændig ubegrundede” og siger, at man

Obligationer, der vel at

nu risikerer alene at skulle bære skylden

mærke kun koster den irske

for, at så godt som ingen forudså bolig-

statskasse 3 procent i rente

boblens brist.

– og hvor første afdrag på hovedstolen først skal falde i 2038.

Af Bjørn Willum, freelancejournalist Illustration Mikkel Henssel

26

FRibytteRne Finans Februar 2013

internationalt

fRa wall StReet Århundredets retssag inden for statsgæld kaldes sagen, som hedgefonde fra Wall Street har anlagt mod Argentina. Sagen kan vende bunden i vejret på Europas kamp mod gældskrisen og i sidste ende også på, hvad banker stiller som sikkerhed Af Stephan Alsmann, freelancejournalist

••

27

28

internationalt

Finans Februar 2013

En støvet klausul Ved frygt for en statsbankerot begynder en proces, hvor kreditorer erkender, at de ikke får alt, hvad de skyldes. Den forhandling kaldes en restrukturering. Men retssagen mellem Argentina og Wall Street betyder, at restruktureringer kan blive umulige.

Der vil altid være en mindre gruppe, der nægter at forhandle om nye betingelser i restruktureringen, såkaldte holdouts. Fondene fra Wall Street er holdouts, og bevæbnet med en gammel støvet klausul, som alle obligationer har, men som i praksis blot er juridisk standard, kæmper hedgefondene fra New York for at få deres tilgodehavende fra Argentina. Klausulen

Med metoder taget fra fribytterens lærebog fik en gruppe Wall Street-fonde beslaglagt den argentinske flådes 103 meter lange tremastede skonnert Libertad ud for Ghanas kyst.

Da ghanesiske myndigheder ville flytte skonnerten, trak de argentinske sømænd blankt for at forsvare flådens kronjuvel, der er blandt verdens største og hurtigste skonnerter.

Beslaglæggelsen af en tremastet skonnert – med den begrundelse, at Argentina skyldte Wall Street penge – lyder som en røverhistorie taget fra Skatteøen med Wall Street i rollen som Long John Silver.

Guldskatten befinder sig 24 meter nede under Liberty Streets asfalt i New Yorks Downtown, hvor verdens største beholdning af guld (7.000 tons) ligger i en bankboks.

Bankboksen tilhørende New York Federal Reserve, der opbevarer guldbeholdninger for alverdens centralbanker – herunder Argentina. Og med de samme metoder, der fik skonnerten i Ghana beslaglagt, skulle Argentinas guld under New Yorks gader nu konfiskeres, mener blandt andre hedgefonden Elliott, der har penge til gode hos Argentina.

Episoderne med skonnerten i Ghana og guldet under New Yorks gader er kulørte indslag i en ganske alvorlig sag, der rummer Anna Gelpern, professor ved Washington College of Law højspændt internationalt

“Har virksomhederne på Wall Street ret til at forsøge at få Argentina til at betale, hvad de skylder? Ja. Men er det moralsk rigtigt? Nej”

hedder ”pari passu” – latin for, at alle står lige.

Fondene argumenterer for, at hvis der overhovedet udbetales nogen penge til Argentinas skyldnere, så skal ejerne af de gamle obligationer, holdouts, også betales. De står lige.

Med renters rente løber beløbet op i adskillige milliarder kroner, som Argentina rent praktisk ikke har og rent politisk nægter at betale.

politisk brændstof. Bagved lurer spørgsmålet om, hvor langt Wall Streets magt strækker sig.

Kan Wall Street gennemtrumfe krav, der fører til statsbankerot?

Kernen er en yderst kompliceret retssag i New York, der får selv den amerikanske administration til at krumme tæer, og som er blevet kaldt ”århundredets retssag inden for statsgæld”.

Statsbankerot i 2001 Argentina er notorisk en dårlig betaler, der så sent som i 2001 gik statsbankerot. I 2005 og 2010 var landet i knibe igen. Argentina udstedte derfor nogle nye obligationer, der afløste ældre statsobligationer.

Det var en restrukturering af Argentinas gæld, hvor man både med lov forbød betaling på de gamle statsobligationer og tvang investorer til at godtage obligationer, der var 65 procent mindre værd.

93 procent af investorerne godtog ”tilbuddet” fra Argentina, der reelt lød, ”du kan vælge mellem at få en smule eller intet”. Men blandt de resterende syv procent, såkaldte holdouts, var en gruppe fra Wall Street; Elliot Management og Aurelius Capital Management.

I spidsen stod specialisten i statsgæld Paul Singer fra hedgefonden Elliott, og han havde held til at få en dommer til at godtage en sag mod Argentina.

Alene det strider mod alle retningslinjer i det internationale finansmiljø. Man kan normalt ikke tvinge lande til at betale. Der er ingen foged, der kan lukke landet ned. For 100 år siden var det sådan, at hvis et land ikke betalte sin gæld, så blev der sendt krigsskibe ind for at banke fornuft ind i det gældsplagede land. I dag sender man en hær af advokater ind, der skal forsøge at overtale landet til at tilbage noget af sin gæld – en restrukturering. Det eneste lokkemiddel, man har, over for et land, der nægter at betale, er, at det kan miste adgangen til kreditmarkederne.

Alt det nægtede Paul Singer og hedgefondene fra Wall Street. Inspireret af tidligere tiders

Finans Februar 2013

Hvorfor bekymrer banker sig om Argentinas sag?

Et af de områder, som finanskrisen for alvor ændrede synet på, var risikoen bag landes gæld. Statsobligationer i græsk, italiensk og spansk gæld blev før betragtet som relativt sikkert – ja, ifølge regelsættet udstukket fra sammenslutningen i Basel, de såkaldte Basel III-regler, så talte statsobligationer positivt på

en banks likviditetsbalance.

Det har gældskrisen ændret synet på. Og retssagen i New York understreger denne usikkerhed.

Pludselig blev flere landes obligationer ratet som ”junk” og var i praksis usælgelige. Det skaber et problem, fordi det viser sig, at de europæiske banker har for milliarder af statsobligationer på deres balancer.

Ifølge Bruegel, en tænketank fra Bruxelles, så

kanonbåds-taktikker, og i alliance med en dommer fra New York, ville han nu tvinge Argentina til at betale. Han fik beslaglagt skonnerten i Ghana og fik nedlagt forbud mod, at banker kunne udføre transaktioner med Argentina.

Et helt system tages som gidsel Argentina spruttede af raseri. Landets minister for økonomi, Hernán Lorenzino, kaldte det for ”en form for økonomisk kolonialisme”, og fremturede, at dommeren agerede som tidligere tiders fribyttere. ”Det eneste, der mangler, er, at dommeren fra New York sender den amerikanske flåde herned”, rasede han.

Men han var ikke den eneste, der stod uforstående over for, hvad der skete. Både finansielle og juridiske iagttagere måbede. Årtiers praksis blev pludselig revet op med rode. ”Der er tale om, at Wall Street tager et helt system som gidsel.

Og skaden bliver omfangsrig”, siger en af USA’s førende eksperter i statsgæld, Anna Gelpern. ”Har virksomhederne på Wall Street ret til at forsøge at få Argentina til at betale, hvad de skylder? Ja. Men er det moralsk rigtigt? Nej”, siger Anna Gelpern, der er professor ved Washington College of Law. Konsekvenser for Europa Grunden til, at sagen bliver fulgt i finanscirkler kloden rundt, er, at det, der står på spil,

internationalt

har bankerne i euroland op mod 183 milliarder euro i statsobligationer. Særligt spanske og italienske bankers skæbner er knyttet op på deres landes statsobligationer.

I begyndelsen af januar kom den første officielle erkendelse af, at bankernes statsobligationer måske ikke var sikre nok. Basel III-reglerne blev løsnet, så bankerne kan bruge andet end statsobligationer til at nå deres likviditetskrav.

ikke kun er Argentina – et land med status af paria og en lang tradition for knas med finanserne – men selve opdriften i de største banker kloden rundt.

Den sydeuropæiske gældskrise viste, hvor tæt forbundne Europas banker er med statsobligationer. Italiens største bank, UniCredit, har stort set dækket deres kapital ind med italienske statsobligationer. Og det samme gælder for både spanske, græske og portugisiske banker.

Men også tyske, franske og engelske banker har betragtelige beholdninger af statsobligationer fra eksempelvis Italien.

“Det her handler om meget mere end Argentina. Hvis det ikke allerede stod klart, så illustrerer sagen, at landes statsobligationer er langt mere risikable end hidtil antaget”, siger Anna Gelpern og peger på, at Italiens enorme gæld er struktureret på samme måde som Argentinas.

Frygten for fremtiden spreder sig nu som ringe i vandet oven på Argentinas sag. I februar, da Paraguay udsendte sit prospekt for en udstedelse af statsobligationer, konstaterede landet, at ”beslutningerne i New York-retssagen skaber usikkerhed”, skrev landet, der også advarede om retssagen: ”Den kan potentielt reducere eller forhindre suveræne staters evne til at restrukturere deres gæld”, lød det.

Foreløbig har Argentina noteret sig en sejr i balladen omkring den tremastede skonnert. FN’s sølov fik frigivet fregatten, der vendte hjem til en nøje koreograferet velkomst i Argentina. Kampjagere fløj i procession hen over skibet, og en faldskærmssoldat blev skudt ud med det argentinske flag svævende efter sig.

Den argentinske præsident, Cristina Fernández de Kirchner, holdt tordentale, hvor hun fordømte fondene fra Wall Street: “Disse vulture funds er et produkt af den globale krise. Det kan beskrives som anarkistisk kapitalisme”, rasede hun foran tusinder af tilhørere. ¢

29

30

job & karriere

Finans Marts 2013

Han følger sit mål I tre et halvt år har 40-årige Michael Sand konstant været i gang med efteruddannelse. Det har været en del af hans taktik for at flytte sig fra et job med økonomisk analyse i Spar Nord til ledelse, og den har hurtigt haft effekt – foreløbig er han blevet erhvervskundechef Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Foto Martin Dam Kristensen

Kollegerne forstod det ikke. Hvorfor ville Michael Sand sidst i 30’erne pludselig være erhvervsrådgiver og starte forfra, når han havde et godt job som ansvarlig for Spar Nords valutaanalyse i Aalborg? ”Mange undrede sig over, at jeg ville skifte til et job, hvor jeg begyndte nede i hierarkiet og skulle tilegne mig ny viden fra kolleger, som plejede at spørge mig til råds om blandt andet valutamarkedets udvikling”.

Rollerne skulle dog vise sig hurtigt at blive redefineret.

Efter kun 11 måneder som erhvervsrådgiver i filialen i Løgstør, kombineret med massiv efteruddannelse, blev han udnævnt til erhvervskundechef samme sted. Og det var netop hans plan med at opgive akademikerjobbet i bankens hovedsæde at få ”fingrene i noget ledelse”: ”Der var ikke nogen, der prikkede mig på skulderen og sagde, hvad jeg skulle gøre, og hvordan jeg skulle efteruddanne mig, hvis jeg ville være leder. Det var mine egne initiativer”.

Nationalbanken trak Da Michael Sand var yngre, vidste han også, hvad han ville.

Han er opvokset i Lemvig og udlært i vestjyskBANK, men var opsat på at komme til at arbejde for Nationalbanken. Så da titlen som cand.oecon. var erhvervet på Aalborg Universitet, og en Master of Financial Economics var sikret i England, flyttede han med sin kone til Frederiksberg og begyndte som økonom i centralbanken. ”Det blev til seks fagligt meget spændende år. Jeg var omgivet af 150 af landets bedste økonomer på mit felt og fik fantastiske muligheder – jeg havde også lederjob på hånden, da vi flyttede tilbage til Jylland. Det var svært at sige nej, men vi havde andet barn undervejs og en drøm om at bygge eget hus i nærheden af vores familienetværk”.

Den rigtige byggegrund blev fundet i 2006 i Støvring, hvor parret og deres tre børn på nu fem, seks og ti år bor, og Michael Sand begyndte hos Spar Nord i en nyoprettet stilling.

Han trak fortsat på sine kompetencer inden for makroøkonomisk analyse og rådgav en del af bankens medarbejdere. En anden vigtig del af hans arbejde var at tage rundt og holde foredrag for kunder – han holdt omkring 30 årligt og var meget rundt. Efter samlet ti år med statistikker og analyser var han dog ved at køre lidt træt.

“Med de efteruddannelser og den erfaring, jeg har nu, er jeg meget bredt funderet. Det åbner en masse muligheder for mig”, siger Michael Sand.

31

Michaels vej til chefposten Da han havde gjort sig klart, at han ville gå ledelsesvejen, fik Michael Sand sin direktions opbakning og gennemførte derefter et intenst efteruddannelsesforløb, der så sådan ud: • Pitstop, et internt efteruddannelsesforløb af to et halvt års varighed for lederaspiranter i Spar Nord. Uddannelsen lagde særlig vægt på personlig udvikling og udvikling af lederegenskaber, for eksempel i form af coaching og feedback til medarbejdere. Sideløbende tog han en pre-MBA i strategi og ledelse af et års varighed.

• To kortere kurser i regnskab og erhvervsjura, som klædte ham på til rollen som erhvervsrådgiver.

• To ophold på kreditkontoret i bankens hovedsæde.

• En salgslederuddannelse af knap et års varighed, hvor evnen til at strukturere og lede salgsarbejdet i afdelingen blev styrket.

Læs mere om karriere på finansforbundet.dk /karriere

”Jeg trængte til at interagere mere med andre mennesker og se en mere direkte sammenhæng mellem egne indsatser og resultater. Krisen betød samtidig, at der blev mindre aktivitet på mit felt – det var ikke dér, fremtiden lå. Jeg ville skifte til ’maskinrummet’ med de mere almindelige bankforretninger og snakkede med min mentor i banken og direktionen om mine muligheder.

Holdningen var, at jeg med fordel kunne samle erfaring som erhvervsrådgiver og derefter skifte til et lederjob”.

Stejl indlæringskurve Sideløbende med sporskiftet færdiggjorde Michael Sand en intern lederuddannelse af to et halvt års varighed og var på kurser for erhvervsrådgivere i regnskab og jura. Han gennemførte også et efteruddannelsesforløb i Spar Nords kreditkontor – og sidste år afsluttede han en etårig uddannelse som salgsleder. ”Jeg har været under konstant efteruddannelse i tre et halvt år, og det kan ikke undgås, at det i perioder tager tid fra familien. Det har hjulpet, at min kone er på nedsat tid, men der har været spidsbelastninger – når sygt barn, eksamenslæsning og mange opgaver i banken ramler oven i hinanden.

Men det var vigtigt for mig at få en stejl indlæringskurve”, siger erhvervskundechefen, der dog ikke havde regnet med, at han fik muligheden for at indtage chefstolen allerede i august 2011. ”Det gik hurtigt, men jeg følte mig parat.

Jeg kan sagtens leve med, at medarbejderne er dygtigere erhvervsrådgivere end jeg, så længe jeg bare er bedst til ledelse”, siger Michael Sand, som er opsat på at avancere yderligere: ”Med de efteruddannelser og den erfaring, jeg har nu, er jeg meget bredt funderet. Det åbner en masse muligheder for mig, og dem vil jeg forfølge”, siger erhvervskundechefen. Han understreger dog også, at han er glad for sit job og sine medarbejdere og ikke har konkrete planer om jobskifte. ¢

32

job & karriere

Finans Marts 2013

Jeg kendte slet ikke mulighederne

Læs mere om spydspidsprojektet på Finansforbundet.dk/spydspids

25-årige Anders Duus er ikke i tvivl om, at den hjælp og støtte, han modtog gennem Finansforbundet og FTF-A’s Projekt Spydspids for nyuddannede ledige, var afgørende for, at han fik sit drømmejob i Handelsbanken i Stenløse Af Sabina Furbo

Foto Ricky Molloy

“Det var meget deprimerende at stå som nyuddannet og føle, at man ikke kunne komme videre”, husker Anders Duus.

25-årige Anders Duus blev færdig som finansøkonom fra Niels Brock i København i sommeren 2012 og var ikke en af de heldige, hvis praktikperiode havde resulteret i et job. Derfor var det en noget rådvild ung mand, der stod med eksamensbeviset i hånden. ”Det lå ligesom i kortet, at hvis ens praktikperiode ikke havde resulteret i et job, så var det svært at få foden indenfor i den finansielle sektor”, fortæller Anders, der dog ufortrødent sendte en masse ansøgninger ud i øst og vest. ”Men min ansøgninger resulterede aldrig i andet end afslag. Det var meget deprimerende at stå som nyuddannet og føle, at man ikke kunne komme videre”, husker Anders.

Anders stod ikke alene. Mange nyuddannede har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. På nuværende tidspunkt er ledighedstallet for nyuddannede dimittender fra de kortere finansuddannelser på 160 personer. Derfor har Finansforbundet i samarbejde med FTF-A iværksat Projekt Spydspids, som henvender sig til dygtige nyuddannede unge, der har brug for en hjælpende hånd til at sparke døren ind til virksomhederne.

Projekt Spydspids tilbyder Projekt Spydspids virksomheder en kompetent Er du nyuddannet og ledig, så kom og ung medarbejder fuld af mohør mere om projektet på informationstivation og energi i et praktikmøderne i København og Århus på forløb i op til otte uger, hvor følgende dage: 14. marts 2013 i Finansforbundets hus, virksomhederne kvit og frit Applebys Plads 5, 1411 København K. kan afprøve, om den unge 20. marts hos FTF-A, Vestergade kunne være en oplagt del af 48 H, 8000 Århus C. Du kan læse mere om projektet på deres virksomheds fremtid.

Finansforbundet.dk/spydspids, hvor Ved siden af består Projekt du også kan tilmelde dig møderne.

Spydspids af et skræddersyet

forløb tilpasset den enkelte unge med relevant opkvalificering og coaching.

Mødet med Projekt Spydspids og mentor Berit Slåen fra FTF-A blev vendepunktet for Anders. Foruden at få hjælp til CV og jobansøgningsskrivning fik Anders den sparring og støtte, som gav ham motivationen igen. ”Jeg havde en ugentlig samtale med Berit, hvor vi talte om, hvad jeg havde lavet, og hvad mit kommende mål skulle være. Hun gav gode råd og pressede mig også til at være mere proaktiv og guide mig til, hvordan jeg skulle præsentere mig selv”, fortæller Anders, der også kom i kontakt med unge mennesker i samme situation som han. ”Vi fik blandt andet et foredrag fra en rekrutteringskonsulent, som mere præcist kunne formulere, hvad det var, virksomhederne kiggede efter hos en ansøger, og det gjorde, at jeg bedre kunne målrette mine ansøgninger”, fortæller Anders, der aldrig nåede at komme i virksomhedspraktik, fordi han ulig før kontakten med Projekt Spydspids nu fik positive tilbagemeldinger på sine ansøgninger. Han kom til flere samtaler, og på en af stillingerne kunne han se sig selv komme både til 1. 2. og 3. samtale som trainee i Handelsbanken i Stenløse. Et drømmejob, som Anders betegner det. ”Jeg er slet ikke i tvivl om, at den hjælp og støtte, jeg har fået, er altafgørende for, at jeg er her i dag. Jeg var slet ikke klar over, hvilke muligheder der var gennem a-kasse og fagforeninger – i dag ved jeg, at man kan få hjælp til at stille sig bedre i forhold til andre, og det er guld værd”. ¢

Hotel Skarrildhus, Herning.

Kl. 14.23

Kampagnepris gældende t.o.m. 31.3.13:

Dagsmøde fra 449 kr.

Mødedøgn fra 1.399 kr. bookingkode: Velkommen2013

Mens i gennemgår statistikker, holder vi 2.664 naboer varme.

Vi producerer grøn energi med vores egen vindmølle, nok til også at forsyne den nærmeste by. Det er ren energi til jeres konference – og til klimaet.

Læs mere på sinatur.dk

Skarrildhus, v. Herning

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233

Haraldskær, v. Vejle

Hotel Haraldskær T/ 7649 6000

Sixtus, Middelfart

Hotel Sixtus T/ 6441 1999

Gl. Avernæs, v. Assens

Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373

Storebælt, Nyborg

GeNåbNer 2. ApriL - eT HeLT NyT HoTeL Hotel Storebælt T/ 6531 4002

Frederiksdal, v. Lyngby

Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333

34

job & karriere

Finans Marts 2013

Bryd ud af hverdagens faste rille I perioder kan livet ligne en lang og lidt kedelig genudsendelse. Både hjemme og på arbejdspladsen. Kuren er simpel: Gør noget nyt, mener Gitte Jørgensen, der underviser på kurset ”Bryd vanen og tænk nyt” i Finansforbundet FOKUS Af Heidi Vesterberg, freelancejournalist

Når Finansforbundets medsamme stole og med de lemmer er på kursus hos samme mennesker, som man Gitte Jørgensen, får de plejer. Resultatet er ikke besked på at stå på stolene, overraskende. Vi er nødt til ligge på gulvet eller kravle ud at ruske os løs fra vanerne, gennem vinduet. Meget pasopsøge nye miljøer og flysende for et kursus, der hantte os selv rent fysisk for at dler om at bryde vaner og tænke nye tanker. Alene det tænke i nye baner. Den slags at stå på stolene kan give helt kræver en beslutning og en nye perspektiver”, siger Gitte bevidst indsats. De fleste af Jørgensen, som kører kurset os har det nemlig bedst med ”Bryd vanen og tænk nyt” i at gøre, som vi plejer.

Finansforbundet FOKUS. ”Hjernen er doven og vil En buffet af teknikker helst fortsætte i samme rille.

Hvis du vil tænke nyt, må Det kan også være trygt og behageligt langt hen ad vejen. du gøre noget nyt. Det er Problemet er bare, at vi komden korte opskrift på at mer til at kede os. Livet bliver bryde vanetænkningen. gråt, når vi lever og tænker Det lyder nemt, men det på samme måde – dag efter er det ikke. Med tiden har dag og år efter år. Alle menGitte Jørgensen samlet en nesker har brug for at rykke inspirationsbuffet af forskellige teknikker til at sig selv ud af rillen en gang bryde vaner. Også de dårimellem og gøre noget, vi ald”Alene det at stå på stolene kan give helt nye rig har prøvet før”, siger Gitte lige. Buffeten er bygget op perspektiver”, siger Gitte Jørgensen.

Jørgensen, der er underviser, om to vigtige ingredienser: foredragsforholder og forfatSelvros – og spørgsmålet: ter blandt andet til bogen ”Pippi Power”.

Hvad er det mindste, jeg kan gøre, for at gå i Vanetænkningen bliver ikke mindre af, at vi den retning, jeg ønsker? ofte bliver smittet af de miljøer, vi opholder os i. ”Med de to teknikker får du både taget de helt Derfor kan det være en god kur at sende sig selv små skridt og rost dig selv for at tage dem. Så opstår magien, der gør, at du kan bryde med de vanpå udgang fra det miljø, man er en del af. er, der begrænser, og træne dig til at være tilfreds ”De fleste har siddet til et personalemøde for med dig selv og dit liv”. at tænke nye tanker. I det samme lokale, på de

Finans Marts 2013

job & karriere

To deltagere på Bryd vanen og tænk nyt: Henrik

Ahm,

selvstændig

investor-

konsulent. Deltog på ”Bryd vanen og tænk nyt” i november 2012: ”Jo mere du hviler i dig selv, des bedre er du til at bryde vaner. Det havde jeg aldrig tænkt over før. Kursets gode nyhed var, at du kan træne selvværdet op – fuldstændig som din kondition. Jeg er ret kritisk som person – også over for mit eget arbejde, men lærte at være mere positiv.

Jeg kom også i gang med motion og er blevet bedre til at lytte. Min kone er glad for, at jeg tog det kursus …”

Vibeke Padkjaer, kundemedarbejder i Nordea, Solrød. Deltog på ”Bryd vanen og tænk nyt” i november 2012

Du ved det godt De færreste behøver i virkeligheden gå på kurser i personlig udvikling. Vi ved udmærket, hvad der skal til. Vi ved godt, at vi trænger til at dyrke mere motion, spise sundere, sige nej til svigermor, danse mere eller skifte job. Vi ved det, men vi gør det ikke alligevel. Det handler især om selvværd og manglende tro på, at vi kan skabe det liv, vi ønsker, mener Gitte Jørgensen. ”Vi har en indre selvsabotør, der siger: ’Det nytter ikke noget. Det bliver alligevel aldrig anderledes’. Derfor er det så vigtigt, at vi fokuserer på de små succeser og sørger for at bygge vores indre styrke og energi op. Det er det, der giver overskuddet til at ændre vaner, der ikke giver os det liv, vi ønsker”.

Det ser ud til, at hendes inspirationsbuffet har en effekt. En kursist tog direkte hjem og satte små marengskys på en trappe som en velkomsthilsen til sine kolleger. En anden hang dansesko i vinduet for at minde sig selv om, at hun skulle huske at danse. Hver dag. ”Det handler om at holde sig selv dynamisk og levende som menneske. Og huske os selv på, at vi godt må lege med livet”.

Læs mere om at bryde vaner på hjemmesiden Gittejoergensen.dk ¢

”Efter kurset har jeg indført ’pralerunder’ på jobbet, hvor vi ’praler’ af det, vi har gjort godt. Det giver en god stemning og forståelse for kollegerne. Jeg har malet mit køkken sort og dekoreret med stjerner i sølv og guld. Det har jeg altid haft lyst til, men aldrig gjort, fordi alle sagde, det ville blive for dystert. Det er lige så fint, som jeg havde forestillet mig. Og minder mig om at leve, som JEG har lyst til og ikke, som andre synes”.

Kommende arrangementer I de kommende måneder kan du blandt meget tilmelde dig: 12/3

FOKUS Update: Arbejdsglæde - energi

til det hele og mere til – København

12/3

FOKUS Update: Brug hjernen til en

forandring – København

14/3 og 23/4

FOKUS Kursus: Giv din karriere en

tydelig profil – København

18/3

FOKUS Update: Hjernen som

Power Tool – Aalborg

21/3 og 8/4

FOKUS Update: Har du et øjeblik? – hhv.

Aalborg og Kolding

9/4

FOKUS Temadag: Personlig effektivitet

og tidsstyring – Kolding

13-14/4

FOKUS Kursus: Stress - forebyggelse

og håndtering af egen og andres stress

– Kobæk Strand

10/4 og 15/4

FOKUS Update: Kompetencekrav i

fremtidens finanssektor – hhv. Aarhus

og København Læs mere og tilmeld dig på Finansforbunde t.dk/fokus

35

36

job & karriere

Finans Marts 2013

Studerende vandt 100.000 i aktiespil 24-årige Thomas Tang har interesseret sig for investering, siden han var barn. Interessen førte i december til, at han vandt en stor investeringskonkurrence Af Mads Due Anker

Foto Jakob Mark

100.000 kroner at gå på juleferie på. Det var gevinsten for 24-årige Thomas Tang, der studerer økonomi på Aarhus Universitet. Han vandt nemlig investeringskonkurrencen Bull Street Inc., der udbydes af Euroinvestor A/S. Flere end tusind danskere deltog i konkurrencen, der løb af stablen i fem uger af november og december måned sidste år, og Thomas Tang vandt altså efter at have forvandlet startbeløbet på en million fiktive kroner til over tre millioner. ”Det er selvfølgelig noget andet at spille med fiktive penge, og derfor skal man adskille strategien meget klart. I et aktiespil, hvor kun førstepladsen tæller, skal man være meget risikovillig for at kunne få det absolut højeste afkast af samtlige deltagere. I den virkelige verden er det ligegyldigt, om du kan opnå det højeste afkast af alle, hvis du samtidig risikerer at smide alle dine penge væk med en meget risikabel investering”. ”Pengene skal stort set alle sammen gå til investeringer. Men jeg har da fejret det lidt med venner og familie, og jeg købte nogle lidt større julegaver i år”, siger han.

Thomas Tang har været bidt af handel med aktier og markedet generelt, så langt han kan huske. Den første investering foretog han som 12årig. Selvom den ikke gik særlig godt, har Thomas Tang lige siden været stærkt interesseret i aktiemarkedet og fulgt det indgående og intenst. Da han senere begyndte at tjene sine egne penge og fik sin børneopsparing udbetalt, er investeringerne kun blevet flere, og gevinsten større.

Til daglig læser Thomas Tang økonomi på Aarhus Universitet, hvor han er på ottende semester og i gang med kandidatdelen. Ved siden af stud-

Thomas Tang foretog sin første investering som 12-årig.

Finans Marts 2013

Investment Panel Aarhus Investment Panel Aarhus er en investeringsklub for studerende, hvor medlemmerne mødes en gang om måneden for at diskutere investeringer og forvalte en aktieportefølje. Investment Panel Aarhus er en del af Financelab, som er en organisation for studerende, der interesserer sig for finansverdenen og investeringer. Organisationen holder til på CBS i København og Aarhus Universitet.

iet arbejder han som konsulent i Junior Consult, der drives af kandidatstuderende, og så er han medlem af investeringsbroderskabet Investment Panel Aarhus. ”Jeg kan godt forestille mig at arbejde inden for finance banking, asset management eller måske som konsulent, så det vil jeg søge imod, når jeg bliver færdig med min uddan”Jeg kan godt nelse”, siger Thomas Tang. forestille mig at Foruden sine egne, private arbejde inden for investeringer arbejder han finance banking, på et nyt initiativ inden for asset management investering sammen med to medstuderende. De har eller måske som fået en ide til, hvordan man konsulent, så det måske kan skabe et eksvil jeg søge imod, traordinært afkast. Projeknår jeg bliver tet kalder de indtil videre færdig med min for Medium Invest. ”Det går ud på at skabe uddannelse” et ekstra-ordinært afkast inden for danske smallog midtcap-aktier ved at udnytte den lave tilstedeværelse af professionelle i det segment. Vi har ikke åbnet op for investorerne endnu, men vi har sat vores egne penge ind på det for at skabe en track-record og se, om det kan lade sig gøre. Hvis det går godt, og vi får bevist, at vores hypotese holder, vil det være attraktivt for andre investorer at lade os forvalte en mindre del af deres aktieportefølje”, fortæller Thomas Tang.

Siden Medium Invests opstart i september 2012 er referenceindekset outperformet med omkring ti procent målt på årsbasis. ¢

job & karriere

Færre finansansatte arbejder på deltid Godt hver femte kvindelige medarbejder var på deltid i finanssektoren i 2011.

Til sammenligning var cirka hver tredje kvindelige medarbejder på det samlede arbejdsmarked på deltid samme år, skriver FA på sin hjemmeside med henvisning til tal fra Danmarks Statistik. Andelen af mænd på deltid er mindre.

Godt hver 11. mandlige medarbejder er på deltid i finanssektoren. På det samlede arbejdsmarked er mænd næsten dobbelt så ofte på deltid, svarende til cirka hver femte mandlige medarbejder.

Karriere i Europa?

European Financial Planning Association (EFPA) holder den 25. april en konference på Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg, hvor der blandt andet bliver sat fokus på internationale trends i den finansielle sektor og fremtidens krav til finansansatte. Konferencen er målrettet indehavere af et akkrediteringsdiplom for enten European Financial Advisor (EFA) eller European Financial Planner (EPA). ”Når man har et akkrediteringsdiplom, så betyder det, at man bedre kan sammenligne danske uddannelser med internationale. Det kan blandt andet være en fordel, når man skal søge arbejde i udlandet eller arbejder i en virksomhed, som også er på det internationale marked”, siger Michael Boas, uddannelsespolitisk konsulent i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Deltagelse på konferencen er også gratis for personer med et EFPA-bevis. ”Konferencen sætter fokus på international gennemsigtighed omkring uddannelse og kompetence. Der vil være en status over, hvilke uddannelses- og kompetencebehov sektoren har brug for, og samtidig vil vi tage pulsen på den makroøkonomiske situation”, forklarer Michael Boas.

EFPA-DK har gennem de sidste to år udstedt mere end 200 akkrediteringsdiplomer til finansansatte med en akademiuddannelse, finansøkonomuddannelse eller HD. Diplomerne er stillet til rådighed for at skabe øget gennemsigtighed på det finansielle uddannelsesniveau, også i forhold til udlandet.

Seneste frist for tilmelding er den 15. marts. Tilmelding sker ved at sende en mail med navn og virksomhedsnavn til: sum@fanet.dk.

Læs mere om konferencen på Efpa-danmark.dk/nyt /MM

37

38

Fusioner og mennesker

Finans Marts 2013

Vi blev da lillebror Selv om fusion lyder som et ligeværdigt forhold, er der i realiteten altid en storebror og en lillebror i forholdet, og sådan var det også, da Jyske Bank købte dele af Fjordbank Mors Af Carsten Rasmussen

Foto Martin Dam Kristensen

Mens opkøb i finanssektoren i 2011 især gjaldt krakkede banker, som da Jyske Bank overtog Fjordbank Mors, kom der i 2012 fuld fart på antallet af frivillige fusioner og opkøb, som da Sparekassen Kronjylland bød på og vandt Sparekassen Østjylland.

Den stærke stigning i antallet af opkøb er ikke mindst en udfordring for de ansatte, som kommer fra de virksomheder, som bliver overtaget. Desuden er der forskel på, om en virksomhed fusionerer med overskud eller under pres. Det forklarer lektor Annette Risberg, Institut for Interkulturel Kommunikation og ledelse på CBS, som har forsket i fusioner, og hvordan de ansatte oplever at blive opkøbt. ”Det er nemmere at fusionere i krisesituationer.

Ikke mindst banker er meget bevidst om, at situationen kræver, at flere virksomheder bliver lagt sammen. Mange gange føler de ansatte måske, at der kommer nogle og hjælper dem med at kunne fortsætte. For det handler også om at kunne bevare sit job”, siger Annette Risberg og tilføjer, at ledelsen ofte undervurderer, hvor stor en usikkerhed en fusion skaber blandt medarbejderne.

Uanset om der er tale om fusion eller opkøb, kan det blive opfattet, som om storebror kommer og overtager den lille og påtvinger den lille sin måde at gøre tingene på.

Ubehagelige spørgsmål Både medarbejdere og ledere, der berøres af en fusion eller et opkøb, står over for spørgsmål som: Hvordan berøres min jobfunktion?

Skal jeg sige farvel til gode kolleger og en tryg arbejdsplads?

Mister jeg indflydelse, status og privilegier?

Kan jeg samarbejde med de nye kolleger?

Kilde: lektor Annette Risberg

Læs mere om fyringsfusi on på finansforbu ndet.dk /fyringsfu sion

”Hvis udmeldingen er, at det er en fusion på samme vilkår for begge virksomheder, men så opdager de, der bliver opkøbt, at sådan er det faktisk ikke, så kommer der diskussioner om, hvem har mest magt. Er det dem eller os, der vinder? Så kan den overtagne part pludselig føle sig i en rolle som lillebror”, siger Annette Risberg.

Den vigtige motivation At der er interessekonflikter, der skal overvindes, og magt, der skal fordeles, når to organisationer bliver til én, afviser Annette Risberg ikke.

Ledelsen har et meget stort ansvar for, hvordan man præsenterer og forklarer den forretningsmæssige fordel ved det nye fællesskab. ”Hvis de ansatte føler, at deres gamle del af banken ikke får nogen magtpositioner, kommer der frustrationer. Hvis de, der bliver chefer, udelukkende kommer fra den ene virksomhed, er det en magtdemonstration, der har en dårlig effekt på motivationen”.

Et konkret eksempel er Nordea, hvor fire nordiske banker slog sig sammen. Fusionen var kompleks, med både nationale kulturer og virksomhedskulturer, der skulle forenes. Ifølge Annette Risberg gav det anledning til uenigheder mellem landene, da Nordeas forretningsenheder skulle udvikle best practice – samme måde at arbejde på i hele koncernen ved at bruge det bedste fra de forskellige lande. Men hvem bestemmer, at det her fra Nordjylland er bedre end det fra Finland? ”Man kunne godt tro, at en fusion giver nogle eksistentielle problemer hos de involverede. Mens fusionen er helt forfærdeligt for nogle, kan andre opleve det som det bedste, der kunne ske”, siger Annette Risberg.

Finans Marts 2013

Fusioner og mennesker

39

, re bank på Mors to s n e d ig d ta s r “Vi e i den en mindre filial r e re a b i v m o selv smus Heide. a R r e ig s ”, k n a store Jyske B Købt eller solgt I Jyske Bank på Mors sidder erhvervskunderådgiver Lone Balle Knudsen. Hun kommer fra Morsø Bank, der blev fusioneret med den noget større Morsø Sparekasse til Fjordbank Mors. Imidlertid reddede den manøvre ikke pengeinstituttet, der krakkede den 26. juni 2011 og blev overtaget af det statslige selskab Finansiel Stabilitet. ”Det er den værste dag på den her ø – overhovedet. Vi var totalt lamslåede og paralyserede, da vi blev kaldt sammen for at høre dommen. Herefter skulle der gå næsten fire måneder, hvor ingen vidste, om vi var købt eller solgt, og hvor der blandt de ansatte blev sat gang i en flugt og søgen andre steder hen”, fortæller Lone Balle Knudsen.

I oktober kom der gisninger om købstilbud. ”Da det forlød, at det blev Jyske Bank, var meldingen først, at de skulle bruge 35 mand, men vi sad måske 150 medarbejdere, så det kunne vi slet ikke forholde os til”, siger Lone Balle Knudsen.

Senere kom så beskeden om, at Jyske Bank overtog hovedsædet og filialerne på Mors samt 75 medarbejdere. Men hvem skulle så med? Folk var nervøse for, om de fortsat ville have arbejde, og hvad der skulle ske med deres jobfunktion.

Svaret kom den 24. oktober, hvor medarbejderne efter tur blev kaldt ind i et mødelokale, hvor der sad to mennesker: ”Da jeg kom op på anden sal og gik hen ad gangen til glasburet, hvor to ledere fra Fjordbank sad, passerede jeg kolleger, der græd eller bare stod fuldstændig forstenede, mens andre måske smilede lidt.

Det var forfærdeligt”. ”Når man kom ind, fik man lynhurtigt beskeden, om man var med eller ej. Ingen forklaring. De, der var med, fik en kuvert. Det var en kæmpe lettelse at få den kuvert”, siger Lone Balle Knudsen, der efterfølgende blev placeret i serviceafdelingen.

Hvordan har det været at blive købt ind i Jyske Bank? ”Vi er blevet modtaget rigtig godt, og der har både stået folk og nogle organisationer klar, så vi fik den støtte, vi havde brug for”, siger Lone Balle Knudsen, der er havnet i en helt anden kultur: ”Jyske Bank har en meget speciel kultur både med dens indretning og måden at tale på, uden at det skal forstås negativt, men det er forskelligt for os fra Fjordbank Mors. Først nu, et år efter, er jeg ved at have Jyske Bank under huden”, siger Lone Balle ••

40

Fusioner og mennesker

Finans Marts 2013

Knudsen og tilføjer, at den oprindelige Jyske Bank i Nykøbing havde cirka 10 ansatte, så de har også haft det svært.

Fuld tillid til ledelsen I 2004 blev Rasmus Heide ansat som elev i Morsø Sparekasse. Han har allerede erfaring med at blive fusioneret med Morsø Bank, så krakke som Fjordbank Mors og nu opkøbt af Jyske Bank. ”Først troede man jo, at en fusion til Fjordbank Mors var det, der skulle til, fordi begge banker havde haft udfordringer. Nu gjaldt det bare om at arbejde for, at det kom til at fungere på Mors. Som medarbejder ved man aldrig helt, hvad der ligger bag ledelsens beslutninger. Det har man ikke 100 procent indsigt i”, siger Rasmus Heide og tilføjer:

”Jeg havde fuld tillid til ledelsen og tror på, at de gjorde det bedste for vores arbejdsplads. Alle ønskede at få en fusion til at fungere”.

Da Fjordbank Mors krakkede den 26. juni, kunne ingen medarbejdere vide, om de havde et job fremover på Mors. ”Da Jyske Bank pludselig dukkede op, kom der en udvælgelse, som vakte stor nervøsitet blandt de ansatte i Fjordbank Mors. Var man købt eller solgt?

Hvor mange skulle de bruge, og hvilke typer gik de efter? Det var en kæmpe lettelse at få papir på, at jeg var med”, siger Rasmus Heide, der ikke fandt det svært at komme ind i Jyske Bank. ”Vi blev da lillebror, da vi blev købt.

Selvfølgelig er Jyske Bank en anden bank, en anden arbejdsplads og en helt ny måde at gøre tingene på, men det er ikke negativt, og vi er stadig den store bank på Mors, selv om vi bare er en mindre filial i den store Jyske Bank. Det er en kæmpe fordel, at vi altid kan trække på dygtige mennesker i Silkeborg, så jeg føler mig mere sikker end før, og derudover er vi blevet taget supergodt imod”.

Men de gamle Fjordbank-medarbejdere skal trods alt ind i en ny kultur: ”Vi er på kurser for at lære, hvordan det er at være Jyske Bank.

De har en anderledes måde at gøre tingene på, og det skal ind under huden”, siger Rasmus Heide og tilføjer: ”Selv om vi blev købt op og lagt sammen med den daværende Jyske Bank-filial på Mors, har omvæltningen ikke været så voldsom.

Den tidligere Jyske Bankfilial bestod af ti ansatte, mens vi kom 75 ansatte fra Fjordbank. Så det er kendte ansigter, der møder mig hver dag”, siger Rasmus Heide.

Sparekassen Kronjylland Der blev ikke plads til alle de medarbejdere, som Sparekassen Kronjylland overtog fra den krakkede Sparekassen Østjylland i april 2012. Derfor blev 25 medarbejdere fyret, og 32 tog imod en fratrædelse. Fra Horsens, hvor to filialer blev sammenlagt, fortæller tillidsmand Berit Juul Sørensen, der kommer fra Sparekassen Østjylland: ”Vi er blevet taget utroligt godt imod, men jeg tror, at kolleger fra både Sparekassen Østjylland og Sparekassen Kronjylland føler, at det er en meget hård proces at fusionere. Ikke mindst i forhold til kunderne, der har oplevet mange forandringer”, siger Berit Juul Sørensen og tilføjer: ”Vi sidder ikke med en oplevelse af at være kørt over, og der bliver lyttet til det, vi siger. Der er nedsat et udvalg af medarbejdere fra begge pengeinstitutter til at se på, hvordan man kan rationalisere og forbedre administrative arbejdsgange”.

ved at “Først nu, et år efter, er jeg den”, have Jyske Bank under hu siger Lone Balle Knudsen om skiftet fra Fjordbank Mors.

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDerne med en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin Tyvenes mareridt

Multifunktionel maskine

Stor driftssikkerhed

Med den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Arbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

CTS CM18 er fleksibel og driftsikker.

Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikkerhed i det daglige arbejde.

Sikring mod falske sedler under tælling.

Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Maskinen er tidsbesparende og kundekontakten kan bevares under tællingen.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.

Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.

Morten Vestergaard, Underdirektør

John Flemming Hansen, IT-chef

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

CTcoin Danmark A/S

I Holkebjergvej 138

I

5250 Odense SV

I

63 12 75 40

I

ctcoindanmark@ctcoin.com

42

månedens bog

Finans Marts 2013

Pengenes forunderlige verden Økonomerne ved mere om penge, men forfatterne er dem, der kan skildre moralen og amoralen, skriver dr.phil. Hans Boll-Johansen i bogen ”Penge – mellem kapitalisme og humanisme” Af journalist Carsten Rasmussen

Hans Boll-Johansen, der er specialist i fransk litskueligt for almindelige mennesker. teratur og kultur – og altså ikke økonom, har Også vores sprog afspejler de skiftende holdninger til økonomi. Hvis det er positivt at investere skrevet et stort essay om vores forhold til penge, dristigt, taler vi om risikovillighed, men når stemnvores brug af penge og den rolle, penge spiller ingen skifter, omdøber vi det til letsindighed. Gråfor os alle. Han henter eksempler fra den aktuelle dighed er negativt, men kan i gode tider kaldes forfinanskrise, historien og trækker ikke mindst på retningstalent, skriver Hans Boll-Johansen. en enorm klassisk viden fra litteraturen.

Spekulanten, der er besat af at få penge til at Der er især et aspekt af pengenes funktion i yngle, er ved siden af Spilleren, samfundet, hvor skønlitterære Golddiggeren, Iværksætteren, forfattere kan sætte kød og Bonden og Ødelanden en af de blod på økonomernes tale og seks typer, Hans Boll-Johansen gøre det nærværende, og det inddeler mennesker i – alt efter er moralen – og, ikke mindst, deres forhold til penge. den mere farverige amoral. For Han ser også på penge i eksempel viser den store tyske forhold til sex og partnerskaber. forfatter Thomas Mann i sin Hans Boll-Johansen beskriver berømte roman, hvordan en den økonomiske relation i proskøbmandsslægt i huset Buddenbrook kan tjene penge titution, og ud fra eksempler i med moralen i behold, mens litteraturen fortæller han om konkurrenten Hagenström er ægteskaber, der arrangeres af forretningsmæssige hensyn. At gifte firmaet uden moral. sig til en formue har altid været At humanismen og pengenes Det var som bekendt apostlen en mulighed både for mænd og verden har svært ved at finde Paulus, som engang sagde, at kærligheden til penge er for kvinder. Begge køn kan træde hinanden, er klart et afsæt for roden til alt ondt. ind i rollen som golddiggere.

Hans Boll-Johansen, der frygtløs Det behagelige ved at være kaster sig ud i at forklare, hvordan spekulation med aktier, i selskab med en underholdende og klog humanist som ejendom og valuta har udviklet Hans Boll-Johansen er også, at sig fra det såkaldte ”tulipankrak” han undgår de unuancerede billeder af grådige i 1637 i Holland til den seneste finanskrise i 2008. pengemennesker.

Spekulanter har altid haft et dårligt ry, og finanskrisen kan ikke forklares uden at minde om, I bogens anden del diskuterer Hans Bollhvordan politikerne i 1980’erne i liberalismens Johansen penge og moral med udgangspunkt navn deregulerede bankerne og gav dem frihed i individet, hvor han kommer ind på, hvordan til at agere i mere spekulativ retning. Tag blot kristendommen rummer en dyb skepsis over for handlen med ”de såkaldte derivater, af nogle kalmammon. Det var som bekendt apostlen Paulus, det finansmarkedets viagra”, der satte fuldt tryk på som engang sagde, at kærligheden til penge er omsætningen ved hjælp af gældsætning og lån og roden til alt ondt. Men det er længe siden. I dag samtidig gjorde finansmarkedet helt uigennemkan alt købes, også vores sjæl. ¢

Finans Marts 2013

Læserbrev

Engager dig i AP Pension Efter en foreløbig vellykket og helt nødvendig fusion med AP Pension står vi nu i den situation, at vi skal gøre vores indflydelse gældende i AP Pensions forskellige demokratiske organer.

Vores historie som pensionskasse for landets sparekassefolk startede i 1965 med indførelsen af overenskomstmæssige pensionsbidrag. Det blev en lykkelig historie de første 40 år, men med en noget anstrengt afslutning frem til fusionen i efteråret 2012. Historien har vist, at det er nødvendigt, at man engagerer sig i sine egne pensionsforhold for dermed at sikre sig overblik og indflydelse på et utroligt kompliceret emne.

FSP’s historie slutter formelt først den 1. januar 2015, hvor boet skal gøres op. Egenkapitalen per 1. januar 2012 tillægges gevinster, og tab modregnes, herefter kender vi resul-

tatet, som forhåbentlig indebærer en udlodning til alle 17.000 medlemmer.

Men selv om vi nu er en del af AP, forsvinder de sorte skyer ikke umiddelbart. Spar Lollands sammenbrud og fusion med Jyske Bank kostede os 150 millioner kroner, og vi har nu mistet i alt 560 millioner kroner på eventyret Amalie 1 Limited. Det eneste lys, vi kan se i den sag, er, at vi ”kun” kan tabe yderligere 140 millioner kroner, hvilket vi godt tør spå, at det gør vi.

Blot som en sidebemærkning: Havde FSP på toppen solgt sin portefølje af aktier i Spar Lolland (5 procent ejerandel), så havde der været 110 millioner kroner til den slunkne kasse.

Vi har tillid til, at vi med APfusionen er kommet i smult vande, men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og slappe af, vi skal engagere os. AP Pension holder forårs-

generalforsamling på Frederiksberg den 30. april, her skal der tages stilling til såvel historiske forhold som fremadrettede linjer, ligesom generalforsamlingens delegerede skal vælge AP Pensions bestyrelse.

Vi opfordrer til, at såvel aktive som pensionister engagerer sig, hvilket kan ske ved, at man lader sig opstille som delegeret eller senere afgiver fuldmagt til de valgte delegerede, der kommer fra FSP, derved sikrer vi os optimal indflydelse på vores egen situation i vort nye hjemsted, AP Pension.

På vegne af en gruppe FSP-medlemmer i AP Pension Frode Sørensen, Sønderborg

– tidligere landsformand i Danske Sparekassefunktionærers Landsforening (DSfL)

Vil du booste din præstationsevne? Ønsker du at være på forkant?

Vil du udvikle dine leder- og specialistkompetencer?

Så er Crash Programmet det rigtige for dig. Det er intensivt og effektiv, målrettet dine individulle behov og sætter dig i centrum i otte en-til-en sessioner á 1,5 time med en af vores erfarne seniorkonsulenter. Forløbet afvikles hos Kjerulf & Partnere over maksimalt tre måneder.

Se vores forslag til indholdet på www.kjerulf-partnere.dk/crash-program-for-ledere-i-finanssektoren.

Ring til Marianne Camacho på 28 88 25 11 eller send en e-mail på mac@kjerulfpartnere.dk for nærmere oplysninger.

Kjerulf & Partnere – når du er klar til forandring!

43

44

BeaglefebeR Hobby

Finans Marts 2013

på BoRnholm Fire hunde er en sund modpol til travle dage i banken. For Aase Holm-Jensen er hundene ikke bare hygge og motion. De er også fire levende sportsredskaber, når hun dyrker agility og rally-lydighed Af Heidi Vesterberg, freelancejournalist Foto Lisbeth Holten Der er meget at holde styr på, når Aase HolmJensen lufter hund. Hundesnoren deler sig i fire, og de fire beagler er velopdragne nok til at gå i samme retning. Det meste af tiden. Aase og manden, Mogens, er uddannet i samme bank og vidste allerede dengang, at de skulle have hund.

De vidste ikke, at den ene hund ville blive til fire – og at de skulle komme til at bruge det meste af fritiden på at dyrke konkurrencesport med hunde, ”Planen er, at vi kun skal have to hunde. Det går ikke så godt med den plan. Det greb pludselig om sig, og nu er det blevet en livsstil for os. Et liv med masser af sport, livsglæde, frihed og samvær med andre hundenørder. Hundene tvinger os til at være nærværende i hverdagen, og det har reddet mig gennem stressede perioder. Når jeg kommer træt hjem fra banken, er hundene glade, legesyge og vil ud på tur. Så glemmer jeg alt om arbejdet”, siger Aase, der er rådgiver i

Nordea på Bornholm.

I 2001 skiftede parret Amager ud med Bornholm, hvor Mogens er vokset op. Øen passer godt til både deres og hundenes personlighed.

Der er masser af natur, frirum og plads til at dyrke deres passion for hundesportsgrenene agility og rally-lydighed. I agility gælder det om at få hunden hurtigt gennem en forhindringsbane, mens rallylydighed er øvelser i tæt kontakt med hunden. Hundene har fået mange medaljer og priser med hjem i begge discipliner, og det er også en stor del af fornøjelsen. ”Jeg er et stort konkurrencemenneske. Jeg kan lide spændingen og farten, men det sjoveste ligger i selve samarbejdet med hunden. Jeg bruger kun belønning, ros og viden om hundens ulveadfærd som redskab. Det gælder om at give hundene lyst til at udføre øvelsen, og hundene elsker det. Hunde skal bruges, og ikke bare ligge på en sofa”.

45

Kollegerne i den lokale Nordea-afdeling i Allinge Hunde er frihed Den lille beagle med de lange bløde ører er har aldrig haft svært ved at forstå hundepassionen. Flere af dem har også selv hund. ikke kun sød at se på. Det er også en dygtig jagthund, der skal have masser af udfordringer og ”De er mere almindelige hundeejere, men vi træning. Det får både hundene og har stor forståelse for hinanden, deres ejere blandt andet gennem hvis en hund for eksempel er syg. medlemskabet af Beagle Klubben Når jeg har været på barselsorlov, og Dansk Kennel Klubs afdeling som vi kalder det, kommer jeg også på Bornholm. på besøg med hvalpen. Vi ved, hvor Sprocket, 14 år.

Førstefødte hund. Stadig aktiv i hundetjeneste, men ”Vi motiverer hinanden genmeget en hund kommer til at betytæt på pensionen. nem sparring og træning, tager til de”, siger Aase.

Albäck, 5 år. konkurrencer og rejser på hundeMan siger, at hund og ejer ligner Hund nummer fire i familien. Er opkaldt efter en ferie sammen. Vi rejser i det hele hinanden. Og det gælder også, når svensk fodboldspiller.

William, 12 år. taget meget med hundene. Mange man har fire af slagsen. Aase Holm Udstillingsveteranen i familien. Hedder egentlig Dynamic mener, at man er lige så bundet af Jensen erkender, at der måske er noFlyer’s Blue Funny Fish. get om snakken. Hun har de samme hunde, som man er af børn, men Winston, 9 år.

Dansk champion, men ret ukoncentreret om opgaven. gyldne farvetoner som sine fire beafor os er hundene lig med frihed.

Er derfor førtidspensioneret. glehunde, og de elsker alle fem at gå Vi kommer meget ud med dem og på banen til en konkurrence. tager hundene med alle steder,” Præmier og titler: Hundene kan blandt andet prale af følgende titler: ”Ligesom vi mennesker gør det, fortæller 36-årige Aase.

International Champion, Dansk Champion, Europaveteså nærmer man sig nok også hinanHun har ikke børn og heller ranvinder. Bronzehan samt Sølvveteranhan i Beagle den med tiden. Der er nok en grikke ret meget lyst til at få det.

Klubben. Dansk Lydighedschampion, Dansk Rallylydighedschampion og mangedobbelt vinder af diverse und til, at vi ikke har valgt en fin afHundene er blevet en slags famititler i Beagle Klubben. lie, og den behøver ikke at blive ghansk mynderace, men en meget Læs mere om hundene, deres ejere, agility og lydighed udvidet. Og dog. Måske med en aktiv og selvstændig jagthund. Vi på hjemmesiden Balticspirit.dk. enkelt bordercollie… passer nok meget godt sammen”.

Hundefamilien

46

det juridiske hjørne

Finans Marts 2013

Chefen skal lade stressramte få ro En ny dom fra Østre Landsret slår fast, at sygemeldte medarbejdere ikke umiddelbart kan opsiges efter en kortere sygeperiode

De fleste ansatte i finanssektoren har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med stress; det kan enten være en kollega, der er gået ned med stress, eller at man selv er ramt af stress.

Alt for mange arbejdsopgaver, høje forventninger fra chefen, bekymringer over, om nu arbejdet er udført til punkt og prikke, kundetilfredshed med mere er blot nogle af de ting, man i flæng kan nævne, som er en del af hverdagen i den finansielle sektor. Ikke nok med, at en alt for presset hverdag kan give stress. Stress kan også få alvorlige konsekvenser, først for helbredet og måske siden endda for jobbet. Spørgsmålet er, om arbejdsgiver sagligt kan skille sig af med en medarbejder, der er sygemeldt på grund af stress.

Baggrund Ifølge funktionærloven kan det være sagligt at opsige en medarbejder, som har været sygemeldt i et omfang, så det ikke længere er foreneligt med virksomhedens drift. Østre Landsret har for nylig afsagt en dom, hvor det var usagligt at afskedige en medarbejder efter et kortvarigt sygeforløb, hvor der var udsigt til, at medarbejderen snart kunne vende tilbage til jobbet, dog på nedsat tid i en periode.

Sagen Sagen drejede sig om en advokat, som efter tre års ansættelse på advokatkontor måtte sygemelde sig med stress. Han havde gennem længere tid haft en meget stor arbejdsbyrde og led samtidig af lavt selvværd. Gennem en periode havde han konsulteret en psykolog.

Medarbejderen sygemeldte sig 23. juni 2010, hvorefter arbejdsgiveren og medarbejderen havde omfattende korrespondance om løsning og fordeling af arbejdsopgaver. Medarbejderen blev umiddelbart efter sin sygemelding indlagt på psykiatrisk afdeling. Ved arbejdsgivers forespørgsel sendte medarbejderen en varighedserklæring med følgende ordlyd: ”Prognosen er god, idet patienten forventes at blive fuldt arbejdsdygtig på sigt. For nuværende er det forventningen, at han bliver indlagt yderligere to uger fra dags dato (14. juli 2010), efter udskrivelsen vil han forventelig være sygemeldt to uger og kan herefter formentlig genoptage sit job, om end i begrænset omfang det første par uger. Såfremt man ønsker yderligere oplysninger, kan der rettes henvendelse til undertegnede (lægen)”.

30. juli 2010 modtog medarbejderen en opsigelse, som senere blev begrundet med, at fraværet var skadeligt for virksomhedens drift.

Det fandt medarbejderen sig ikke i og henvendte sig til sin faglige organisation, som rejste sagen med krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse.

“Vi har nu rettens ord for, at en stressramt medarbejder kan føle sig så presset af arbejdsgiverens gentagne henvendelser, at medarbejderen rent faktisk bliver mere syg”

Parterne mente Under sagen gjorde den faglige organisation gældende, at et sygefravær på 37 dage ikke er langvarigt nok til, at en arbejdsgiver sagligt kan skride til afskedigelse med den begrundelse, at det ikke er foreneligt med virksomhedens drift. Herudover blev det gjort gældende, at arbejdsgiver ikke havde gjort tilstrækkeligt for at finde ud af, hvornår og i hvilket omfang medarbejderen kunne vende tilbage til jobbet.

Arbejdsgiveren gjorde omvendt gældende, at sygemeldingen var særligt belastende for driften i virksomheden, idet de andre medarbejdere i forvejen havde så meget arbejde, at de ikke så sig i stand til at overtage en sygemeldt kollegas arbejde. Virksomheden mente ikke, at det var muligt at skaffe en vikar. Desuden mente virksomheden, at de havde spurgt medarbejderen, hvornår han kunne komme tilbage.

Landsretten mente Østre Landsret, som stadfæstede byrettens afgørelse, lagde ved afgørelsen vægt på: • At der på tidspunktet for opsigelsen var snarlig udsigt til, at medarbejderen kom tilbage til jobbet, idet medarbejderen ifølge den indhentede speciallægeerklæring ville komme tilbage på arbejdet medio august, det vil sige 2 uger efter opsigelsen, dog på nedsat tid i en periode.

• At arbejdsgivers omfattende korrespondance vedrørende arbejdsopgaver kan have forværret sygdommen.

Af advokat Bente Kjær Koch

?

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

• At medarbejderens arbejdsopgaver kunne udføres af andre på kontoret, og at det er arbejdsgivers egen risiko, at de øvrige medarbejdere i forvejen var belastet af meget arbejde.

Virksomheden blev herefter dømt til at betale medarbejderen en godtgørelse svarende til to måneders løn.

Finansforbundet mener Selv om en afsagt dom altid er en konkret afgørelse, mener Finansforbundet, at denne dom sætter en tyk streg under, at sygemeldte medarbejdere – herunder sygemeldte med stress – ikke umiddelbart kan opsiges efter en kortere sygeperiode.

Herudover har arbejdsgiver pligt til at undersøge nærmere, hvornår den sygemeldte medarbejder kan vende tilbage til jobbet samt i hvilket omfang. Foreligger der en lægeerklæring på, at medarbejderen vender tilbage i nær fremtid, skal arbejdsgiver være tålmodig og vente på, at medarbejderen bliver rask. Tilbagevenden kan eventuelt ske delvist.

Herudover har vi nu også rettens ord for, at en stressramt medarbejder kan føle sig så presset af arbejdsgiverens gentagne henvendelser, at medarbejderen rent faktisk bliver mere syg. Når der er tale om stress, må arbejdsgiveren derfor være ekstra varsom med at henvende sig med arbejdsrelaterede spørgsmål og i stedet tage udgangspunkt i, at sygdom er lovligt forfald. Det må herefter være helt legalt for den medarbejder, som netop er ramt af arbejdsrelateret stress, at frabede sig arbejdsrelaterede henvendelser i en periode, mens man prøver at komme sig.

Hvis du er syg, og arbejdsgiver begynder at røre på sig med hensyn til opsigelse, løsning af arbejdsopgaver eller andet, kan du altid kontakte din lokale tillidsmand, en repræsentant fra Kredsen eller Finansforbundet for at få råd og vejledning og høre om dine rettigheder.

Læs mere om stress på finansforbundet.dk/stress og om opsigelse på finansforbundet.dk/opsigelse

48

Ny grunduddannelse

Finans Marts 2013

Læs mere om tillidsmandsuddannelsen på Finansforbundet.dk/tillidsmandsuddannelsen

Point til nye tillidsmænd

Finansforbundets nye tillidsmandsuddannelse indeholder et modul i ledelse, som udløser ECTS-point, som deltagerne kan bruge i det offentlige uddannelsessystem Af Carsten Jørgensen

Foto Stig Stasig

Et fyrtårn på arbejdspladsen.

Den nye tillidsmandsuddannelse, der i alt rummer 17 dages Medarbejdernes talsmand. Den undervisning plus netværksakenkelte kollegas coach. Bindeleddet mellem ledelsen og tiviteter og eksamen, har fået medarbejderne. Finansforbunen god start ifølge de deltagere, dets lokale repræsentant.

Magasinet Finans har talt med.

Tillidsmandens rolle i virk”Man kan mærke, at der er Finansforbundets næstformand, somheden er uhyre vigtig, og tænkt over sammenhængen i Solveig Ørteby, indviede den nye der kan være nok at se til. Derfor uddannelsen. Selve undervisnintillidsmandsuddannelse torsdag den 31. gen veksler godt mellem teori og har Finansforbundet fokus på at januar på Kobæk Strand praksis og er meget dynamisk, og give alle valgte tillidsmænd den det er tydeligt, at underviserne brænder bedst mulige uddannelse, så de er klar til for det”, siger Tobias Duelund, nyvalgt at gøre en forskel for deres kolleger. Den tillidsmand i Spar Nords Back Office-af28. januar skød man en ny grunduddannelse for tillidsmænd i gang, som bygger deling i Aalborg, efter de første fire dage videre på den hidtidige, meget roste udpå uddannelsen. dannelse og dertil har udviklet formen og Karina Petersen Leth, tillidsmand i Nordea Århus Produktion siden november, indholdet, så tillidsmandens kompetencer betegner også de første dage på uddanfremtidssikres. Blandt andet fokuseres der nelsen som en positiv oplevelse. nu mere på ledelse. ”Jeg har for nylig holdt et tavlemøde ”Finansforbundet vil gerne have et tillidsmandskorps, der kan være for mine kolleger, som forløb rigtig stærke samarbejdspartnere for legodt, fordi jeg brugte den præsenTobias Duelund, nyvalgt tillidsmand i Spar Nord, roser indholdet på den nye delsen. Tillidsmandsrollen i ledertationsteknik, vi lige har lært på ududdannelse perspektivet har i den nuværende dannelsen. Det glæder mig også, at uddannelse også været på skemaet, men en bestået tillidsmandsuddannelse udløser med den nye uddannelse bliver der lagt nogle point, som jeg kan bruge i forbindelse med anden kompetenceudvikling”, endnu mere vægt på den del af hvervet. siger hun.

Det glæder mig overordentligt, at den nye Karina Petersen Leth og Tobias Dugrunduddannelse oven i købet har fået elund skal følges med 16 andre deltagere en offentlig anerkendelse”. siger Solveig på holdet hele uddannelsen igennem, der Ørteby, næstformand i Finansforbundet. afsluttes til december med en eksamen. UnHun henviser til, at den nye grunduddannelse indeholder et modul – ”Ledelse i derviserne er også de samme under hele praksis”, som svarer til et obligatorisk modul forløbet, hvilket styrker sammenhængen. i Akademiuddannelsen i ledelse. Når Samtidig arbejdes der i netværk på man går til eksamen, får man bevis uddannelsen, så deltagerne konkret Karin Petersen Leth, nyvalgt tillidsmand for sine kompetencer og de 10 ECTStrænes i at skabe gode samarbejdsrei Nordea, glæder sig over, at uddannelsen udløser ECTS-point lationer og indflydelse. point, som modulet udløser.

Finans Marts 2013

Region Syddanmark – Fyn

Hun vil fortælle og underholde med små historier om livskvalitet og om hendes

arrangementer

Generalforsamling i kredsene

Forårsmøde

mangeårige liv.

Vi har følgende program til årets første

Tid:

19. marts klokken 10.30 (dørene

sammenkomst i Restaurant Næsby-

åbnes først klokken 10.00).

NYKREDS

hoved Skov, Odense. Vi begynder med

Sted:

Restaurant Brøndby, Brøndby

NYKREDS afholder generalfor-

kaffe og brød. Derefter medlemsmøde

Stadium 10, 2605 Brøndby.

samling lørdag den 25. maj 2013

med valg til udvalget. Cirka klokken

(Bus 500S lige til døren samt

klokken 9.00 på Byggecentrum,

10.30 oplæg ved tidligere værftsdirektør

gode parkeringsforhold).

Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart.

Torben Andersen, Odense. Kan kaos for

Pris:

Gratis – og der er kun adgang

trafikken i Odense undgås, når og hvis

for medlemmer (oplyst venligst

Thomas B. Thriges Gade lukkes? Emne:

medlemsnummer).

ledige og 11 hvilende medlemmer. I

”Tunnel eller kaos”. Klokken 13 serveres

Frist:

henhold til vedtægterne kan der af

en dejlig middag med 1 glas vin/øl/vand.

Tilmelding til: Esther Haugaard,

og blandt disse medlemmer vælges

Tid:

20. marts klokken 9.45.

Kærbyvej 135, 2610 Rødovre,

6 delegerede.

Sted:

Restaurant Næsbyhoved Skov,

e-mail: estherhaugaard2@gmail.com.

Kanalvej 52, Odense.

Pris:

Medlemmer 100,00 kroner –

ledsager (fælles bopæl)

275,00 kroner.

11. marts.

NYKREDS har per 1.1.2013 i alt 77

Forslag til delegerede blandt ledige Region Midtjylland – Århus

og hvilende medlemmer skal være formanden i hænde senest den 18.

Arrangementer i 2013

marts 2013. Såfremt der indkommer

Kontonummer: Beløbet indsættes på

4. april og 18. april: Besøg på Cafe Hack.

flere end 6 forslag til delegerede, vil

konto 2376 – 5495887725 i Nordea,

12. september: Violinisten Kim Sjøgren

NYKREDS foranledige afholdt valg.

med angivelse af det ved tilmeldingen

underholder på Sabro Kro.

oplyste nummer.

28. november: Årets julefrokost på

Dagsordenen for generalforsam-

Frist:

Sabro Kro.

lingen ifølge vedtægterne. Forslag,

Tilmelding til: Lis Larsen, 6616 1413 –

Nærmere beskrivelse følger ved annon-

der ønskes behandlet på general-

Poul Andresen, 6594 2644 –

cering i kommende numre af Finans.

forsamlingen, må være formanden i

14. marts.

hænde senest 14 dage før general-

J.E. Jørgensen, 6616 4484 – Synnøve Andersen, 6261 8113 –

Region Midtjylland – Viborg/Skive

forsamlingen.

Carl Ove Olsen, 6611 8158 – Georg Juel, 2211 7825,

Arrangementer i 2013

E-mail: georg@sydfynsmail.dk.

23. maj: Bustur til Fur. September/oktober: 2-dages tur til

Region Hovedstaden

København, blandt andet med besøg i Operahuset.

Foredrag med Jytte Abildstrøm

21. november: Julefrokost på Hjarbæk Kro.

Frokost og et spændende og indlevende foredrag med teaterdirektør, skuespiller

Nærmere beskrivelse følger ved annon-

og foredragsholder Jytte Abildstrøm.

cering i kommende numre af Finans.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Jeg tilmelder mig arrangementet: Seniorgruppen Region Hovedstaden Foredrag med Jytte Abildstrøm, 19. marts.

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

49

50

klumme

Finans Marts 2013

Ret ryggen, og vær stolt af dit job

Du kender det måske godt. At Men som medarbejder skal det ikke altid er så behageligt og du først og fremmest huske at Af Michael Budolfsen, måske næsten kan give en lille rette ryggen og være stolt af næstformand knugen i maven, når du skal til dine kompetencer og dit arbejde. Som ansatte i sektoren at fortælle, at du arbejder i den udfører vi en væsentlig samfinansielle sektor. Eller følelsen fundsopgave hver eneste dag af at stå i skudlinjen, fordi ”du – nemlig at hjælpe mennesker er en af dem”, hvis du overhører med deres privatøkonomi og en svada mod sektoren ved et virksomheder med finansiering middagsselskab eller en fest. til at skabe vækst for alles bedDet er jo desværre ikke til ste. Vores job er i sidste ende at at komme udenom, at det er hjælpe med bolig, pension og blevet særdeles populært at mange andre af de store ting have stærke og helst negative i livet. At finde løsninger og meninger om den finansielle hjælpe med at skabe det økonosektor. Jovist, visse virksomheder i miske fundament for, at mensektoren, men så sandelig også nesker kan få mest muligt ud af medier og politikere har bidraget godt til det image-stormdet liv, de lever. Og vores job er vejr, der nu i nogle år har raset at være rygraden i en finansiel med svingende styrke, tone og infrastruktur i Danmark. substans. Det mærker vi alle, og I al virakken skal vi også det påvirker også dig, for det er huske, at danskerne faktisk ikke til at komme uden om, at er ganske tilfredse med deres sektorens image smitter af på egen bank. Ja, sektoren som medarbejderne. helhed står for skud i diverse Derfor kræver vi også ansimagemålinger, men det forvarlige virksomheder, der ikke holder sig også sådan, at danskerne er rigtig tilfredse med deres rådgiver. Der gentager skrækhistorierne op til krisen med lemfældig kreditpolitik og kortsigtet gevinstjagt, hvor er med andre ord forskel på den forargelse, man ledelsen rager til sig på bekostning af kunder og måske kan føle over sektoren generelt set, og på medarbejdere. De dårlige historier fylder enormt den tilfredshed, man har med forholdet til de meget i menigmands opfattelse af sektoren – også mennesker, man møder i den personlige relation med sin egen bank. væsentlig mere, end de fylder i det samlede landskab af generelt fornuftigt drevne virksomheder.

Som ansat i den finansielle sektor er du faktisk Alle har brug for en mere balanceret og nuancebåde veluddannet og produktiv. Du skaber tilfredshed hos de kunder, du møder. Og du løser hver ret tilgang til og opfattelse af den sektor, vi arbejder dag en ganske væsentlig samfundsopgave. Så seli, og af den funktion, den har i samfundet. Det arbejvom det stormer om sektoren, så husk på, at der der vi også målrettet med i Finansforbundet, men vi også er god grund til at være stolt af dit job, din må også erkende, at det er et langt og sejt træk, når funktion og den forskel, du gør. udgangspunktet nu engang er, som det er.

"Som ansatte i sektoren udfører vi en væsentlig samfundsopgave hver eneste dag – nemlig at hjælpe mennesker med deres privatøkonomi og virksomheder med finansiering til at skabe vækst for alles bedste"

Finans Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 3 2013 næste nummer fredag 5. april Udgiver Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Mads Due Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk Annoncer DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest mandag den 11. marts.

Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 54.456 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Jasper Carlberg

Vi er den bank dine kunder helst vil skifte til.

Måske skulle du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

Se mere på al-job.dk. * Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Så meget kan BaRe 1 pct. meRe i penSionSafkaSt Betyde foR dig Vi har regnet på det. Bare 1 pct. mere i afkast giver den almindelige funktionær 302.002 kr. mere i pension. Helt uden at trække mere af lønnen, men blot ved at spare op der, hvor afkastet er størst.

Se, hvor meget mere 1 pct. kan betyde for din pensionsopsparing på mereafkast.dk