Magasinet Finans nr. 3/2015

Finansforbundets magasin nr. 3, 2015

GøR plads til de ældRe

”Vi ældre har vist os i stand til at skabe værdi på arbejdsmarkedet i mange år. Vi har ingen børnesygdomme. Vi er stabile, erfarne og loyale”, siger Jørgen Rasmussen, 64 år og ledig, der kæmper for at hjælpe ledige over 50 år i job.

Side 10

Unge ledere vil være perfekte Side 28

.

ERHVERV

Erling. Forsikringskunde.

”Tænk, hvis man kunne bede om at blive ringet op.

I stedet for at vente så længe på at komme igennem til forsikringsselskabet.”

Giv kunderne en god oplevelse med CallGuide fra Telia Erhverv Med kontaktcenterløsningen Telia CallGuide kan kunderne selv vælge, om de vil vente i kø. Eller om de vil ringes op på et tidspunkt, der passer bedre. Callback er bare en af de mange funktioner, der gør det nemt at prioritere kontaktcentrets ressourcer i forhold til belastningen, så medarbejderne bliver mere effektive. Samtidig med at kunderne oplever en bedre service.

Læs mere på telia.dk/callguide eller ring til Business Manager Bjørn Villumsen på 80 10 10 04

Leder

Finans Marts 2015

Flotte regnskaber må varsle et sporskifte Der er gang i hjulene. Krisen har sluppet sit tag. Nu må der være grund til optimisme. Det er umiddelbare, naturlige reaktioner, når man ser de overvejende flotte årsregnskaber fra virksomhederne i sektoren. Ikke mindst har alle de store spillere leveret regnskaber, der viser overordentlig store overskud på bundlinjen.

Og mange af de små pengeinstitutter følger lige i hælene.

Investeringer i vækst, udvikling og innovation med jobskabelse til følge må være lige om hjørnet, tænker vi. Fokus må være på at skabe arbejdspladser i stedet for at nedbryde samme. Men når vi kommer lidt længere ned i regnskabsmaterien, bliver skuffelsen den næste reaktion, der sætter ind. 1.200 medarbejdere har mistet deres arbejdsplads i 2014 i landets større pengeinstitutter, som det fremgår af artikel og tabel inde i bladet (se side 22-24).

I 2015 skal omkostningerne stadig holdes nede, fokus på aktionærudbytte og forhøjelser af bestyrelseshonorarer toner frem, og konklusionen bliver, at det er nødvendigt at afskedige endnu flere medarbejdere for at møde fremtidens krav – hvor mange er forskellige fra sted til sted, nuvel, men signalet er det samme. Fokus på medarbejderne som omkostningstunge udgifter har ikke sluppet sit tag – desværre.

Adskillige af sektorens topfolk pointerer klart, at der er behov for at styrke kunderelationen som en afgørende konkurrencefordel i forhold til nye spillere, der banker på til pengeinstitutternes traditionelle marked. Der er nemlig værdi i relationerne til kunderne, og

de relationer bæres af medarbejderne.

Derfor kan det undre, at de fine ord ikke bliver fulgt op af et reelt sporskifte.

Der er undtagelserne. Middelfart Sparekasse, Ringkjøbing Landbobank og Arbejdernes Landsbank har alle ekspanderet i det foregående år. Nye filialer åbner, og nye medarbejdere kommer om bord. Det er ikke sikkert, at samme opskrift virker i andre banker, men vigtigheden af at bygge sit produktionsapparat op, så det er klart til at håndtere vækst og innovation, bør alt andet lige være en del af enhver finansiel virksomheds dagsorden. I stedet for kun at tænke i kortsigtede løsninger er der behov for at ruste sektoren på den lange bane.

I Finansforbundet har vi som indsatsområde ved sidste landsmøde vedtaget, at vækst, innovation og udvikling også er et ansvar, vi som fagforening må tage på os. Vi sonderer i øjeblikket nye iværksættermiljøer såsom Fintech, vi fokuserer på Formand Kent Petersen, næstformand at skabe uddannelsestilbud Solveig Ørteby og næstformand til medlemmerne, der styrker Michael Budolfsen deres innovative evner, og vi prøver at få vores holdninger bragt på banen i relevante fora. Det er et arbejde, som vi vil intensivere og konkretisere i den kommende tid, og vi håber på, at sektoren kan blive en medspiller i den ligning, så vi ser et reelt sporskifte ved næste regnskabssæson.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

3

”Kunderne væltede ind, og vi skulle udvide vores vaskeri. Men væksten gik for stærkt for banken. Derfor kom Vækstfonden ind i billedet.” Mohammed Warrad ejer af A-VASK.

Tag din kunde med til infomøde – del risikoen med Vækstfonden Har din kunde en fornuftig vækstplan eller står over for et ejerskifte? Og mangler der sikkerheder eller egenkapital for, at banken kan løfte finansieringen? Så kan et lån fra Vækstfonden måske være det, der får finansieringen til at falde på plads.

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som af og til kræver mere finansiering, end banken er parat til at komme med.

Ved at lade Vækstfonden stå for den yderste del af finansieringen kan I reducere bankens risiko, udvide jeres forretning og hjælpe kunderne videre. På den måde får banken stærkere og mere tilfredse kunder og større engagementer.

GRATIS INFOMØDER Kom og hør, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine kunder med at få en samlet finansieringsløsning på plads. Infomødet varer typisk halvanden time og er gratis og uforpligtigende.

• • •

VEJLE 24. MARTS GLOSTRUP 25. MARTS VIBORG 26. MARTS

Læs mere og tilmeld dig på vf.dk, eller ring til os på 35 29 86 00.

Indhold

Finans Marts 2015

Faste sider Leder | 3 Nyheder | 6 internationalt | 32 Job og karriere | 34 Månedens bog | 45 Det juridiske hjørne | 46 Generalforsamlinger i kredsene | 48 Arrangementer for seniorer | 49 Politisk klumme | 50

Tema: Seniorer på jobbet Markant flere finansansatte i 60’erne er fortsat i fuld vigør på jobbet i forhold til for få år siden. Det er ifølge en forsker blevet en megatrend at arbejde længere.

Side 10

Bankernes indtjening steg fire procent Magasinet Finans har kortlagt 13 af de største pengeinstitutters 2014-regnskaber Side 18

medarbejdere frygter fyringer Brylluppet mellem Nørresundby Bank og Nordjyske Bank modtages med blandede følelser af medarbejderne Side 25

Banken klædt i Hay Et tidligere hovedsæde for BG Bank ved Nørreport Station er blevet omdannet til en mønsterfilial for, hvordan Danske Bank tænker at indrette filialer i fremtiden Side 26

Unge ledere vil være perfekte Mangel på erfaring gør ofte unge chefer strikse i deres ledelsesstil, siger erhvervspsykolog Per Hulstrøm Side 28

Gør banken til brokkefri zone Hvis det ikke er sjovt at tage på arbejde, kan du lige så godt blive hjemme, mener ekspert i arbejdsglæde Side 41

Slip kontrollen med medarbejderne Giv kontrollen tilbage til medarbejderne, ellers taber de kapløbet om kunderne, siger bogaktuelle Knud Herbert Sørensen, med en fortid som HR-direktør i Middelfart Sparekasse Side 42

Foto: Jasper Carlberg

Hvor god er landmændenes økonomi?

Nyt forskningsprojekt kan hjælpe rådgivere med at vurdere, hvilke af deres landbrugskunder de skal satse på Side 44

Jeg skulle ikke andre steder Mød Kurt Jensen, som i 35 år har været frontfigur i Frøs Herreds Sparekasse Side 22

5

6

Nyheder

Finans Marts 2015Vild med nyheder?

Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

Højeste antal lånetilbud i 10 år

Den lave rente har gjort boligejerne vilde for at konvertere, og realkreditinstitutterne gav 56.844 lånetilbud i januar. Det er det højeste månedlige antal lånetilbud siden november 2005.

Nordea skar flest filialer væk I 2014 fjernede Nordea kassebetjeningen i 44 filialer – svarende til 40 procent af de kassebetjente filialer – og mere end hver syvende af bankens filialer blev lukket. Til sammenligning lukkede Danske Bank omkring hver 11. filial sidste år, skriver Finans.dk.

Investeringer i finans-it boomer

Sidste år skød investorer 6,8 milliarder dollar ind i start-up-virksomheder, som udvikler teknologiske produkter til den finansielle sektor, hvilket er en tredobling i forhold til 2013. Det skriver hjemmesiden Finextra.com.

Ny massefyring i IBM IT-giganten sagde farvel til næsten 100 medarbejdere onsdag den 25. februar IBM bliver mindre år for år. Onsdag den 25. februar blev

uden at der fradrages løn i perioden, eller at det på

der igen fyret, denne gang tæt på 100 medarbejdere,

anden måde går ud over de øvrige vilkår”.

og tallet kom kun under 100, fordi der månederne før

Den seneste afskedigelsesrunde er led i en global

var indgået en række fratrædelsesaftaler,

personalereduktion, som over de seneste to måneder

overvejende med medarbejdere

har ramt medarbejdere på alle de kontinenter, IBM er

tæt på pensionsalderen. ”Det er én af de større

repræsenteret. IBM er ifølge Computerworld i øjeblikket i gang med en omfattende transformation,

fyringsrunder i de senere

hvor også afskedigelser indgår i den opskrift,

år, og det vejer jo tungere

selskabet følger.

gang for gang, i takt med

I Danmark har afskedigelserne overvejende

vi bliver færre. Vi har jo eft-

ramt medarbejdere fra den cirka 800 mand

erhånden prøvet det nogle gange, og hver gang er det tungt. Både for dem, det går

store GTS-afdeling, der tager sig af service, drift og outsourcing fra baser i København og Århus.

På tre år har IBM Danmark reduceret med omkring

direkte ud over og for dem, der bliver

1.000 medarbejdere. I 2013 var der 2.836 medarbej-

tilbage”, siger fællestillidsmand Kim Frederiksen,

dere i Danmark. I 2010 var der 3.870.

IBM, der beklager fyringerne.

Han understreger han dog, at fyringen er foregået professionelt, og at de afskedigede har fået efter omstændighederne rimelige vilkår.

Også Finansforbundets formand, Kent Petersen, ærgrer sig over de nye fyringer i sektoren. ”Det er meget beklageligt for de berørte medarbejdere og ærgerligt, at finansvirksomhederne fortsæt-

”Jeg er glad for, at vi i SU fik forhandlet os frem

ter med at afskedige medarbejdere. Finansforbundets

til lidt ekstra godtgørelse, et outplacementforløb, at

beredskab af arbejdsmarkedskonsulenter, socialråd-

man kunne tage noget ferie med, og endelig at alle

givere, jurister og FTF-A’s a-kassekonsulenter vil gøre

afskedige er fuldt fritstillede. Endda i en grad, så de

deres bedste for at hjælpe de afskedigede medar-

kan tage job hos en konkurrent i opsigelsesperioden,

bejdere videre”, siger han. /ET

Kunder kræver millioner af Saxo Bank 80 millioner kroner – men beløbet er stigende time for

de har oplevet en voldsom investeringsmæssig de-

time. Sådan lyder meldingen til FinansWatch fra part-

route. Den korte version er, at kunderne oplevede, at

ner Søren Stig Hansen fra advokatfirmaet Andersen

deres konti blev barberet voldsomt ned torsdag mor-

Partners, der repræsenterer en foreløbig gruppe på

gen den 15. januar, da den schweiziske nationalbank

godt 20 kunder, der mener, at Saxo Bank har brudt

besluttede at cutte båndet til euroen, hvorfor alpeva-

reglerne, da onlinemægleren fra Tuborg Havn den

lutaen på sekunder eksploderede i værdi – mere end

15. januar gik ind og efterregulerede de kurser, som

30 procent steg den til vejrs. Det betød massive tab,

kundernes handler blev effektueret til, da schweizer-

som førte til, at stop loss-mekanismerne skulle træde

francens bånd til euroen blev cuttet.

i kraft. Det er et værktøj, der skal sikre, at kunder, der

Det er kunder fra hele verden, som har henvendt sig til de danske advokater, hvor fællestrækket er, at

gearer deres indskud, ikke taber mere, end de på forhånd har accepteret.

"Inden vi begyndte at snakke fusion med Nørresundby, havde vi planer om at vokse i Nordjylland og videreudvikle vores afdeling i København og overveje en afdeling i Århus. Det er ikke, fordi vi er ved at forgrene os ud over Nordjylland og vokse kraftigt uden for vores lokalområde, men København og Århus er to kraftige vækstområder, og vi ved fra vores Københavnsafdeling, at vi kan lave en god forretning der" Claus Andersen, administrerende direktør i Nordjyske Bank, til FinansWatch

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Fyringer i Lindorff og Bluegarden

Og IBM er ikke den eneste virksomhed, der i februar har skilt sig af med medarbejdere. Lindorff, der er leverandør af kredittjenester, flytter sit Københavner-kontor til Horsens. I den forbindelse har 18 af Finansforbundets medlemmer valgt ikke at flytte med og vil derfor blive afskediget.

Bluegarden, leverandør af lønsystemer, lukker sit kontor i Herning og flytter opgaverne til Ballerup. Syv medlemmer har valgt ikke at flytte med og er derfor blevet sagt op.

Ny Nordea-forening får Tryg-milliarder En ny forening for kunderne i Nordea Liv & Pension overtager otte milliarder af Trygformuen, og Tryg-kunderne får fremover en årlig rabat på præmierne

40

Finans Marts 2015

Nyheder

milliarder runder TryghedsGruppens formue, efter at man i 2014 har haft et resultat på to milliarder kroner før uddelinger.

Kent Petersen valgt ind i TryghedsGruppen 48 procent af stemmerne ved valget til

TryghedsGruppen, der kan trække sin ko-

som for otte år siden startede kundeop-

Region Hovestaden i TryghedsGruppen

operative historie flere hundrede år til-

røret i TryghedsGruppen og gjorde op-

gik til kandidater, som støtter, at kunderne

bage, får igen til formål, at gøre nytte

mærksom på, at den daværende besty-

i Nordea Liv & Pension får andel i formuen.

for de kunder, som ejer selskabet i fæl-

relse havde taget magten og afmonteret

En løsning på Nordea-kundernes mang-

lesskab. Det slog TryghedsGruppens be-

medlemsdemokratiet.

lende tilhørsforhold til TryghedsGruppen er

styrelsesformand Jørgen Huno Rasmus-

”Det er meget positivt, at Trygheds-

en af topprioriteterne for Finansforbundets

sen fast, efter at repræsentanterne på

Gruppens repræsentantskab – langt om

formand, Kent Petersen, der med 2.462

et ekstraordinært møde tirsdag den 24.

længe – nu synes rede til at forholde sig

stemmer fik det fjerdebedste valgresultat

februar besluttede at spalte Tryghedsgrup-

til de utålelige interessemodsætninger,

af de 35 kandidater. Og som det fremgår

pen i to dele og give kunderne i Nordea Liv

der siden 2005 er blevet stedse mere

af artiklen her ved siden af der det fore-

& Pension råderet over otte milliarder kro-

tydelige”, siger Jørn Astrup Hansen, der

havende nu ud til at lykkes.

ner af Trygformuen. Derudover bliver der

i 2008 som den første forsikringstager

Derudover var 16 kandidater fra Tryg-

indført en bonusordning, som betyder, at

i flere årtier stillede op til repræsentant-

bonus.nu-listen gået sammen om et valg-

Tryg-kunderne får omkring otte procent

skabet i opposition til bestyrelsen.

program, hvor Nordea-spaltningen er en

rabat på deres forsikringspræmier.

Han mener, at Finansforbundets for-

hjørnesten. De tre kandidater, der fik flest

Jørgen Huno Rasmussen kunne efter mø-

mand Kent Petersen har en stor del af

stemmer, var advokat Knud Foldschack

det forsikre om, at der nu efter flere års uenig-

æren for, at det nu ser ud til at det lykkes

(3.940), som stillede op som uafhængig

heder vil være den nødvendige opbakning

med at få TryghedsGruppen til også at

kandidat. Dernæst kom borgmester Kim

til at vedtage de påkrævede vedtægtsæn-

varetage forsikringstagernes interesser:

Valentin (3.245) og Folketingsmedlem Mette

dringer, når repræsentantskabet mødes igen til årets ordinære møde den 18. marts.

”Jeg glæder mig over, at Kent Petersen sidste år engagerede sig i sagen, og jeg

Reissmann (2.719), som begge stod på Trygbonus.nu-listen.

Den udvikling glæder et tidligere med-

er ikke i tvivl om, at Finansforbundet har

Kandidaterne på Bevar TrygFonden-

lem af TryghedsGruppens repræsentant-

været med til at accelerere udviklingen”,

fløjen fik 25 procent af stemmerne. De

skab, Jørn Astrup Hansen. Det var ham

siger Jørn Astrup. /JTH

markerede sig valgkampen igennem kraftigt som modstandere af Finansforbun-

Danske Bank-ansatte frikendt for kursmanipulation

dets og Trygbonus.nu-listens synspunk-

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

delse, fordi de havde overtrådt de interne

mand, Jørgen Huno Rasmussen, stillede

International Kriminalitethar lukket efter-

regler i banken, og det er de fortsat, idet

sig i spidsen for Bevar TrygFonden-listen,

forskningen af Danske Bank, Realkredit

Danske Bank sideløbende kører en intern

hvor han gik til valg med det budskab, at

Danmark og fire medarbejdere i selska-

undersøgelse af sagen. Den forventes dog

de ville kæmpe imod en nedlæggelse af

berne, der var mistænkt for kursmanipu-

snart afsluttet, oplyser chefjurist i Danske

TrygFonden og sikre, at fondens almen-

lation. Medarbejderne har siden februar

Bank, Flemming Pristed, til FinansWatch.

nyttige aktiviteter og donationer fortsæt-

2014 været suspenderet af bankens le-

ter. TryghedsGruppens nuværende for-

ter på det nuværende niveau. /JTH

7

8

Nyheder

Finans Marts 2015

38 milliarder i klemme i landbruget

Boligejere afdrager som aldrig før

Den danske banksektor har allerede tabt milliarder af kroner på krisen i landbruget, men alligevel kan flere store tab være på vej, skriver Berlingske Business med henvisning til, at de seks største danske banker til sammen har 38 milliarder kroner udlånt til landbruget, som der ikke er lavet nogle nedskrivninger på.

Boligejerne høvler store bidder af deres realkreditlån. Sidste år steg afdragene til rekordhøje 25 milliarder – 7 milliarder kroner mere end for bare fem år siden, skriver Finans.dk. Forklaringen er, at flere og flere boligejere fravælger afdragsfriheden. Alene i fjerde kvartal sidste år faldt mængden af afdragsfrihed fra samlet set 813 til 800 milliarder kroner.

Sektoren ønsker politisk hjælp til landbruget

Fyringer i Dronninglund For første gang i Dronninglund Sparekasses knap 142-årige lange historie har den nordjyske sparekasse valgt at skære knap en tiendedel af sparekassens medarbejderstab væk. Torsdag den 12. februar fik otte ud af sparekassens 85 medarbejdere en fyreseddel, hovedparten af de fyrede har en baggrund som kasserer. ”De fyrede var selvfølgelig kede af det.

Men medarbejderne i de berørte filialer var blevet varskoet om, at der skulle ske noget.

Så de kunne mere eller mindre regne ud, hvor det bar hen. Men de havde selvfølgelig håbet til det sidste, at det ikke var dem, det gik ud over”, siger Tove Christensen, tillidsmand i Dronninglund Sparekasse.

Fyringerne sker, som følge af at Dronninglund Sparekasse lukker sin filial i Vodskov og to deltidskontorer i henholdsvis Flauenskjold og Asaa. Lukningerne betyder for de sidste to byers vedkommende, at de mister deres sidste pengeinstitut. Ud over filialerne lukker Dronninglund Sparekasse kassefunktionen i to af sine tilbageværende syv filialer og reducerer samtidig kasseåbningstiderne i to andre filialer. /BV

”Det kan virke som en lille ting, men ved at reducere antallet af skraldespande og papirkurve og i stedet have større affaldsdepoter sparer vi et betydeligt beløb hvert år.

På den måde bidrager det til at holde koncernens omkostninger lave. Man skal altid vænne sig til forandringer, men det er mit indtryk, at medarbejderne generelt har taget fint imod initiativet de fleste steder” John Bjørn Olsen, underdirektør i Danske Bank, til FinansWatch

Selv om finanskrisen i Danmark reelt sluttede for snart

12.000

gange i danske medier, og alene i år er antallet oppe på 700 omtaler. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Infomedia har lavet for Spar Nord. I 2006 var begrebet ”finanskrise” stort set ikke-eksisterende i danske medier, men det ændrede sig fuldstændig i 2008 og ikke mindst i 2009, hvor finanskrisen blev omtalt i landsdækkende dagblade og nyhedsudsendelser herhjemme flere end 14.000 gange.

at sikre landbruget bedre rammevilkår.

“Den aktuelle situation er ganske alvorlig for dele af dansk landbrug. Med høj gæld og svag kapitalisering er disse landbrug i en økonomisk sårbar situation. Det gør det vanskeligere for fødevarevirksomhederne og denne del af landbruget at komme igennem krisen,” skriver de i et brev til ministeren.

“Den russiske handelsboykot af varer fra EU har ført til et fald i salgspriserne på blandt andet mælk og svinekød, hvilket har skærpet situationen. Finanssektoren følger med bekymring udviklingen og støtter landbrugets arbejde for bedre rammevilkår,” står der i brevet, der også er sendt til Finansminister Bjarne Corydon (S), minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Dan Jørgensen (S), miljøminister Kirsten Brosbøl samt formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

Samtidig opfordres regeringen også til fremadrettet i en periode at stoppe for nye danske særregler på landbrugsområdet.

“Landbrugets rammevilkår bør også sammenlignes med andre europæiske lande, såsom Tyskland, Sverige og England, hvor man identificerer mulige danske overimplementeringer af EUlovgivning, der skader indtjeningsevnen i dansk landbrug. International sammenligning af rammevilkårene vil være en kraftig inbrug,” skriver de tre organisationer.

14.000

ste år blev finanskrisen nemlig omtalt flere end 5.000

kontakt til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) for

spiration til, hvor man kan forbedre indtjeningen for dansk land-

Så ofte mindes vi om finanskrisen tre år siden, så glemmer vi den ikke lige foreløbig. Sid-

Realkreditrådet, Finansrådet og Realkreditforeningen har taget

Danske mediers omtale af finanskrisen Antallet af artikler/indslag pr. år*

14.380

9.675

10.000

8.605

8.000

6.995

6.000

7.422

6.760 5.110

4.000 2.000 0

51

292

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *Undersøgelsen er foretaget i landsdækkende dagblade og nyhedsudsendelser fra DR og TV2 (radio og tv).

Kilde: Infomedia og Spar Nord

UDNYT DIT LEDELSESPOTENTIALE!

Vil du lære mere om dig selv som leder og give rum for nye perspektiver?

På UC Syddanmark tager vi udgangspunkt i din hverdag og giver dig en række nye ledelsesværktøjer til de udfordringer, du står overfor.

Vi er eksperter inden for:

Ledelse • Forandringsledelse • Projektledelse • Effektivitetsstyring • Nye krav til ressourcestaten • Resultater gennem effekt • Handling i stedet for ord • Lederuddannelse • Indkøbsledelse • Kommunikationsledelse • Strategisk selvledelse • Implementering • Lederudvikling • Ledercoaching

Læs mere om vores mange uddannelsesretninger inden for ledelse på ucsyd.dk/diplom

10

xxxx

Finans Marts 2015

ARbejdet eR alts책 stadig sjovt

Finans Marts 2015 ”Jeg synes fortsat, jeg har noget at byde på”, siger 65-årige Flemming Andersen.

Tema: Seniorer på jobbet

Flemming Andersen er som mange andre finansansatte i 60’erne fortsat i fuld vigør på jobbet, og står det til ham selv forlader han først jobbet som analytiker i Group Risk Management i Danske Bank om tre år, når han bliver 68 år.

Af Elisabeth Teisen / Foto: Simon Birk

Stærkt stigende antal ældre i job I 2009 var der 86.280 på arbejdsmarkedet, der var over 65 år. I 2013 var tallet 111.259. Det er en stigning på 29 procent i en tid, der var præget af finanskrise og øget arbejdsløshed.

I den finansielle sektor var der i 2008 2.578 60-64-årige. I 2013 var tallet steget til 3.037.

I samme periode steg antallet af medarbejdere over 65 år fra 185 til 350. Ser man det i lyset af det generelle fald i antallet af medarbejdere i sektoren, er stigningerne markante.

Andelen af 60-64-årige i procent af den samlede beskæftigelse steg med 39,1 procent. Andelen af 65+-årige steg med 123,4 procent.

Flemming Andersen er 65 år. Han arbejder som analytiker i Group Risk Management i Danske Bank, og det har han tænkt sig at fortsætte med et par år endnu. ”Jeg synes fortsat, jeg har noget at byde på. Jeg kan lide mit arbejde. Det giver mig stolthed og identitet, og kunderne er stadigvæk glade. Men jeg ved da også, at der hver dag kan ske noget, som gør, at jeg må tage min beslutning om at blive ved, til jeg bliver 68 år, op til revision”.

Flemming Andersen har været alvorligt syg, og derudover er organisationsændringer jo en del af dagligdagen i en moderne bank. ”Sygdommen sætter det hele i et lidt andet perspektiv, og inden for det næste halve år kommer der en ny chef. Jeg er stadig ikke færdig med at overveje, om tiden er inde til at sige: ’Det var det’”.

Lysten til at fortsætte er der stadig.

Flemming Andersen startede i det, der dengang var Landmandsbanken, i 1967. Efter et par år i filialnettet kom han ind til kontoret for regnskabsanalyse i hovedsædet. ”Det var den rette hylde. Her fandt jeg min plads i livet”, siger Flemming Andersen.

Flemming Andersen analyserer de store virksomheders regnskaber. Efter nogle år blev han specialiseret i finansielle institutioner. ”For mig er det spændende at følge en branche tæt. At få et godt indblik i de forskellige virksomheder og branchens udfordringer gennem den tætte analyse.

Jeg er altid glad, når jeg skal på arbejde.

Jeg føler aldrig, at mandag morgen er sur. Arbejdet giver mening for mig. Det er sjovt og interessant, og jeg føler, at jeg stadig kan udfylde en plads”.

For Flemming Andersen spiller det

også en rolle, at hans kone er tre år yngre og først tænker at forlade arbejdsmarkedet, når hun fylder 65. ”Hvis jeg bliver ved, til jeg er 68 i 2017, kan vi gå på pension sammen, og så kunne jeg holde 50-års jubilæum og muligvis afskedsreception på én gang. Det skal selvfølgelig ikke være det, der afgør min beslutning, men det kunne da være sjovt”.

Flemming Andersen har i mange år siddet alene med ansvaret for analyser af de finansielle virksomheder. Dermed har han erhvervet en viden, som det er vigtigt at overdrage. Han fungerer derfor som mentor for sine yngre kolleger. ”Selvfølgelig har jeg erhvervet en del specialistviden gennem 30 år i afdelingen.

Jeg har gode, selvstændige kolleger, så vi sidder ikke på skødet af hinanden, men der er alligevel spørgsmål indimellem”.

For Flemming Andersen har det bare været sjovt og livsbekræftende, at kollegerne er blevet yngre og yngre – relativt. ”Det er fint med mikset. Det er sjovt at diskutere med andre med en anden livserfaring. En gang imellem gibber det da lidt i mig, når der ryger en finke af panden. Jeg tænker: ’Det kan man da ikke sige’. Men jo, tiden ændrer sig – og det samme med sproget”.

For Flemming Andersen er det udelukkende lysten, der driver. Økonomisk kunne han fint klare at gå på pension.

Men ja, en lille smule skræmmende er tanken da også om, at vækkeuret ringer, og man bare kan trykke knappen ned og sove videre på den anden side. ”Jo, pensionsspøgelset ligger da i baghovedet, men det gør mig ikke søvnløs. Frivilligt arbejde ville da give god mening, og så er der jo sommerhuset, hvor man altid kan nusse rundt. Men tja … bum, bum.

Arbejdet er altså stadig sjovt”. ¢ ••

11

12

Tema: Seniorer på jobbet

Finans Marts 2015

De ældre bliver Mange ældre vælger at blive længere på arbejdsmarkedet.

Nogle går på pension eller efterløn, blot fordi det er normen, selvom de i virkeligheden gerne ville blive længere. Om nogle år kommer vi til at mangle arbejdskraft, og virksomhederne ville gøre sig selv en tjeneste ved at signalere til de ældre, at der er brug for dem ”En megatrend” kalder seniorforsker Mona Larsen, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, tendensen til, at flere og flere ældre bliver længere på arbejdsmarkedet.

Andelen af 60-64-årige, der ikke er på efterløn, er steget konstant fra år 2000 til nu at være oppe på omkring 50 procent. Tæt på 50.000 flere over 65 år går hver dag på arbejde end for 10 år siden.

Også de 65-70-årige er med på den nye bølge. I perioden fra 2007 til 2012 er den gennemsnitlige tilbagetræknings-alder i Danmark steget fra knap 63,1 år til 64,3 år.

Bedre uddannelse og bedre helbred angiver Mona Larsen som to væsentlige grunde til, at medarbejderne holder fast i deres arbejde, selvom de kunne gå på pension. Dermed ser det ud, som om de af sig selv opfylder mange af politikernes hede drømme om flere år på arbejdsmarkedet for at afmontere det, man en overgang kaldte ”ældrebyrden” med udsigt til arbejdskraftmangel, mindre skattegrundlag og større offentlige udgifter.

Men der er stadig et stort potentiale, hvis arbejdspladserne bevidst signalerede til de ældre, at der er brug for dem.

Mennesker vil ses Én ting er den overordnede trend. En anden er, hvordan det ser ud tættere på gulvet. ”Der er nok ingen anden aldersgruppe, hvor spredningen er større. Derfor er det meget svært at tale om ’de ældre’ som fællesbegreb. Det er i gruppen over 60 år, hvor vi på den ene side møder den totalt nedlidte grænsende til det invaliderende og på den anden side den superfriske, som nyder at kunne give den hele armen på arbejdsmarkedet, efter at børnene er flyttet hjemmefra”, siger Mona Larsen.

Det er også grunden til, at hun advokerer for en individuel tilgang til de ældre, som arbejdspladserne gerne vil holde fast på.

Mange går på pension eller efterløn, blot fordi det er normen. For nogle af dem ville det formentlig være udslagsgivende, at deres leder signalerede, at der fortsat var brug for dem.

Undersøgelsen ”55-70-åriges forbliven på arbejdsmarkedet”, SFI 2011, som Mona Larsen har været med til at gennemføre, viser, at det har betydning for beslutningen om at stoppe på jobbet eller at blive længere, hvordan normerne og kulturen er. Hvis det er normen at stoppe som 60årig, så motiverer det flere til at forlade arbejdsmarkedet tidligt, mens det er mere sandsynligt, at man fortsætter til de 65 år, hvis der er andre, der gør det. ”Det er jo absurd, at de ældre medarbejdere, der må siges at være fuldvoksne, lader sig styre blindt af et sindrigt snoreværk i normerne for ældre på arbejdspladsen”, siger chefkonsulent, ph.d. Poul-Erik Tindbæk, forfatter til bogen ”En tredje karriere”.

Vanskeligste tilpasning i livet Han råder i sin bog og på kurser folk til at gå alvorligt i tænkeboksen, før de træffer den afgørende beslutning om at trække sig fra arbejdsmarkedet. ”Siden starten af 1900-tallet har vi jo fået føjet 25 gode leveår til den gennemsnitlige levealder, men det er, som om vores bevidsthed ikke er fulgt med. Selvom vi i dag taler mere om det meningsfulde arbejde med udvikling og selvrealisering, så er det stadig den tidlige industrialismes sprogbrug og kulturforståelse, der dominerer, når vi taler om at ’trække sig tilbage fra arbejdet’

Det siger overenskomsten Deltid for seniorer (§86) Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst fem år og er fyldt: • 60 år, har ret til at få nedsat deres arbejdstid til en arbejdstidsprocent mellem 80 og 100 af fuldtidsbeskæftigelse, • 62 år, har ret til at få nedsat deres arbejdstid til en arbejdstidsprocent mellem 70 og 100 af fuldtidsbeskæftigelse, • 64 år, har ret til at få nedsat deres arbejdstid til en arbejdstidsprocent mellem 60 og 100 af fuldtidsbeskæftigelsen.

Efter arbejdstidsnedsættelsen indbetaler både medarbejder og virksomhed pensionsbidrag på baggrund af den hidtidige beskæftigelsesgrad. Dette bidrag betales dog max. i 7 år.

Medarbejdere på nedsat tid efter denne bestemmelse har ret til, efter samråd med sit pensionsselskab, at fravælge eget bidrag og vælge at få arbejdsgiverbidraget, på baggrund af den hidtidige beskæftigelsesgrad, udbetalt som et ikke pensionsgivende tillæg til lønnen.

Pensionsvilkår og ydelsessammensætning (Protokollat om pensionsordninger) Medarbejdere, der er berettiget til overenskomstmæssigt pensionsbidrag, kan fra den 1. i måneden efter at have opnået pensionsudbetalingsalderen jf. Pensionsbeskatningsloven § 1a, efter samråd med sit pensionsselskab, fravælge eget bidrag og vælge at få arbejdsgiverbidrag udbetalt som et ikke-pensionsgivende tillæg til lønnen.

Medarbejdere, der har nået pensionsudbetalingsalderen, kan også individuelt fravælge risikodækningen.

Finans Marts 2015

Tema: Seniorer på jobbet

“Det er jo absurd, at de ældre medarbejdere, der må siges at være fuldvoksne, lader sig styre blindt af et sindrigt snoreværk i normerne for ældre på arbejdspladsen” Poul-Erik Tindbæk, forfatter til ”Den tredje karriere”

og om at blive gammel. Det er en meget væsentlig beslutning og en radikal livsforandring. En undersøgelse fra American Demographics i 2008 viser, at et markant flertal på 41 procent af adspurgte pensionister opfatter tilbagetrækning som den vanskeligste tilpasning i deres liv.

Har du et godt job med gode kolleger og opgaver, der matcher balancen mellem det, du er skrap til, og behovet for nye udfordringer, eller er du fysisk og mentalt overbelastet?

Hvilken levestandard kan du opretholde efter den sidste lønningsdag?

Er dit helbred blevet dårligere som følge af jobbet, eller er der måske andre faktorer som for eksempel manglende motion, der spiller en rolle? ”Mærk efter! Lad ikke de usynlige normer styre dit valg. Heller ikke de mere eller mindre offensivt formulerede forventninger i mikrouniverset, familien. Er omsorgsgenet stort, er det fint, men det skal være dig selv, der beslutter at bytte arbejdsdagen ud med en børnehjælpsdag”, siger Poul-Erik Tindbæk.

Livsfasepolitik ”Det er vigtigt, at man som leder har en individuel tilgang til sine medarbejdere. For én vil det være saliggørende med en kortere arbejdsuge. For en anden vil det være dejligt at slippe for en bestemt type opgaver. Nogle længes efter flere udfordringer og frustreres over at blive sat bag i køen til efteruddannelse, andre vil måske gerne slippe tøjlerne lidt mere og påtage sig rollen som mentor for de yngre. Der er rigtig mange måder at gribe det an på”, siger Mona Larsen. ”Men det er vigtigt, at det sker under hensyntagen til helheden. I det offentlige dur det for eksempel ikke at

Efterlønsordningen er fleksibel

kabe job, hvor de ældre helt slipper for nattevagter eller tunge løft, som så må overlades til de yngre. Det opfattes ikke som legitimt. Det vil så splid og hæmme det gode arbejdsmiljø, der burde være resultatet af den rummelige arbejdsplads med mange forskellige medarbejdere”.

Derfor er Mona Larsen mere tilbøjelig til at tale om en livsfasepolitik, der åbner for, at alle kan få centrale behov imødekommet. Hvad enten det er forældrene til en børneflok, den unge, der vil kaste sig over en tidskrævende uddannelse, eller den skilsmisseramte, der har brug for tid til at finde sig selv igen.

Og det betaler sig. Det giver engagerede, motiverede, fleksible medarbejdere. Læring og erfaring bliver i virksomheden, og loyaliteten bliver stærk. De kender historien, de er rummelige, og de er fleksible. Det er medarbejdere, der er gode til at kommunikere med kunder og eksterne partnere, og så er de stabile. ”De er generelt godt uddannet, de har et godt helbred, de har lyst til at blive brugt og udvikle sig. Kaster du vrag på dem, risikerer du som leder at miste erfaring, overblik og specialviden overnight”.

Mona Larsens studier viser også, at der ikke er så få, der vælger om, efter at de har trukket sig tilbage. 17 procent vender tilbage til arbejdsmarkedet, efter at de er gået på folkepension, og hele 30 procent dropper efterlønnen til fordel for et nyt job. ¢

Du kan kombinere efterløn med arbejde, så du gradvis kan trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Du kan arbejde i ubegrænset omfang mod fradrag i efterlønnen.

Med udgangspunkt i en 37-timers arbejdsuge skal arbejdstiden dog nedsættes med mindst 7,4 timer per uge, for at der kan udbetales efterløn.

Man får stadig ret til en skattefri præmie ved arbejde i op til tre år, proportionalt med hvor mange timer man har arbejdet. Præmien bliver udmøntet i portioner a 12.901 kroner.

Som hovedregel optjener man en præmieportion, hver gang man har arbejdet 481 timer.

Det er frivilligt, om man vil være tilmeldt efterlønsordningen. Hvis man vil have mulighed for at benytte sig af ordningen, skal man som hovedregel have betalt efterlønsbidrag i 30 år.

••

13

14

Tema: Seniorer på jobbet

Finans Marts 2015

I kan ikke undvære os ”Det er, som om arbejdsgiverne hænger sig i gamle fordomme, som om de ikke åbner øjnene og opdager, at en 65-årig i dag altså ikke er nedslidt, som vores bedsteforældre var”, siger Jørgen Rasmussen, 64 år og ledig. Han er aktiv i netværket Senior Erhverv, som hjælper ledige over 50 tilbage i job

Vi er ikke nedslidte. Det er ikke alderen, der er problemet. Vi vil være en del af samfundet og erhvervslivet. Det siger Jørgen Rasmussen, 64 år, der efter mange år som it-medarbejder i PBS, Nets og IBM og senest ledelseskonsulent i et konsulenthus blev fyret fra sit job som 61-årig.

Siden da har han været aktiv i Senior Erhverv, et landsdækkende netværk, der har til formål at hjælpe ledige over 50 år tilbage på arbejdsmarkedet. ”Vi har lige nu omkring 1.800 medlemmer på landsplan, men princippet er hurtigt ind og hurtigt ud”, fortæller Jørgen Rasmussen, der selv er projektleder for Senior Erhvervs virksomhedsbesøg i København. I 2014 blev der skaffet job til 700 på landsplan. ”Det er fint med det frivillige arbej-de i Senior Erhverv, men allerhelst ville jeg have et regulært job. Nu er jeg gået på efterløn, men det er en ren nødløsning for at være fri for at slås med jobcenteret. Jeg er slet ikke færdig med arbejdsmarkedet”.

Jørgen Rasmussen går et par gange om ugen ud og banker på døren hos virksomheder i hele hovedstadsregionen.

Alle typer virksomheder bliver besøgt – lige fra revisionsfirmaer over kantiner og biblioteker til filmproduktionsselskaber. ”Generelt bliver vi endog meget positivt modtaget, dog næsten altid med standardsvaret: Vi har ingen ledige stillinger lige nu. Men vi er efterhånden blevet drevne, så vi holder samtalen kørende, vi får lov til at sende vores nyhedsbrev, og vi får sået nogle frø”.

Virksomhederne skal passe på Nu sendes Senior Erhverv Hovedstadens nyhedsbreve til cirka 1.200 virksomheder, og hver gang det udkommer, bliver der klikket flere gange på netværkets cv-

katalog, og et par seniorer mere kommer i job.

Pointen med at opsøge virksomhederne uopfordret er at anskueliggøre, at seniorer ikke per definition bevæger sig rundt ved hjælp af stok, rollator og kørestol, men at de er initiativrige og ikke så let lader sig skræmme.

Jørgen Rasmussen fortæller også, at en enkelt storbank i Københavnsområdet har fået visit af de energiske seniorer, men at ”det var lidt op ad bakke”. ”Men virksomhederne skal passe på.

De skal bibeholde mangfoldigheden, og ikke mindst servicevirksomheder skal ikke lukke øjnene for det store købestærke segment, der er i aldersgruppen. De lukker lige nu op for deres pensionsordninger, og de vil hellere betjenes af jævnaldrende end af grønskollinger. Det har store virksomheder som Netto og Silvan for længst indset”.

Jørgen Rasmussen har på trods af sin itog konsulentbaggrund, HD-uddannelse samt efteruddannelse og certificering i lean proces-optimering og PRINCE2projektledelse indtil videre ikke haft held med sine tæt på 100 ansøgninger. ”Fødselsattesten har nok en forkert dato, og det er jo idiotisk. Vi ældre har vist os i stand til at skabe værdi på arbejdsmarkedet i mange år. Vi har ingen børnesygdomme. Vi er stabile, erfarne og loyale. Rigtig mange af os ønsker os en plads i arbejdslivet”, siger Jørgen Rasmussen og peger samtidig på, at ældre er overrepræsenteret blandt de fyrede både i det offentlige og i det private. ”Det er, som om arbejdsgiverne hænger sig i gamle fordomme, som om de ikke åbner øjnene og opdager, at en 65-årig i dag altså ikke er nedslidt, som vores bedsteforældre var”. ¢ ••

”Jeg er slet ikke færdig med arbejdsmarkedet”, siger Jørgen Rasmussen.

Fakta: Senior Erhverv Senior Erhverv er et landsdækkende netværk, der skal hjælpe 50+’erne i job. Seniornetværket havde omkring 1.800 medlemmer i 2014. 700 kom i arbejde i løbet af året. I alt fik 5.223 virksomheder besøg af Senior Erhverv rundtomkring i Danmark.

15

16

Tema: Seniorer på jobbet

Finans Marts 2015

Seniorerne kræver ikke særlige hensyn Der er nogle gode bestemmelser i overenskomsten, men egentlige seniorpolitikker bliver dømt ude af HR-direktørerne i Nordea og Jyske Bank

HR-direktørerne i Nordea og Jyske Bank kan genkende tendensen med, at medarbejdere bliver længere i virksomhederne. ”Det er en tendens, vi kan genkende, og som er forstærket gennem de senere år. Den hænger nok blandt andet sammen med ændringerne i de offentlige ordninger, så der simpelt hen er god økonomi i at blive længere”, siger Knud Nørbo, Jyske Bank.

Hverken Knud Nørbo eller Niels Gregers Hansen, der er HR-direktør i Nordea, vurderer, at det er nødvendigt med særlige seniorpolitikker af den grund. ”Tiden er løbet fra seniorpolitikker, fordi de generaliserer mennesker, og der er behov for det modsatte – at individualisere. Vi vil så gerne kunne sætte mennesker i bås, men vi vil helst selv ses som individer, der har forskellige behov på forskellige tidspunkter”, siger Niels Gregers Hansen og fortsætter: ”Vi vil fremadrettet opleve, at nogle stopper, senest når de bliver 60 år. I den anden ende er der nogle, der fortsætter, til de er 70 år eller mere. Den sidste gruppe vil let føle det fornærmende, hvis vi skal tale om seniorpolitik, for de tænker ikke sig selv som seniorer, der kræver særlige hensyn. Vi har en politik om, at vi lytter til den enkeltes behov. Det gælder i forhold til deltid eller fleksibilitet i arbejdet begrundet i personlige/ private forhold. Ikke dermed være sagt, at vi altid imødekommer alles behov, men selvom vi gennemlever de samme livsfaser, har vi ikke de samme behov”.

Og den holdning ligger Knud Nørbo på linje med. ”Vi har fleksible medarbejdere, der gennem hele deres arbejdsliv har forskellige krav. Det har intet med alder at gøre”, siger Knud Nørbo.

Seniorweekend med ægtefælle I Jyske Bank opfatter Knud Nørbo det som et tilbud, at man kan komme ind på de sidste arbejdsår i medarbejdersamtalen, når man nærmer sig de 57-58 år. ”Det hænger sammen med de muligheder, der er i overenskomsten, når man når den alder. Selvfølgelig er det også rart for os at vide, hvad perspektivet er, hvis medarbejderen er afklaret. Men presse på, det gør vi ikke!”

På samme måde inviterer Jyske Bank til en seniorweekend med ægtefælle. Her kommer man ind på alt fra økonomi, psykologi til fysik. Generelt en bred palet af gode råd i det, der for nogle er en ny livsfase. Men også her er det helt op til den enkelte, om det er noget, man synes, man har behov for eller lyst til. ”Vi synes, det er fint, hvis vores medarbejdere fortsætter. Men selvfølgelig er kravet til dem som til alle andre, at de skal fortsætte med at udvikle deres kompetencer. Du skal holde dig i gang og ajour”, siger Knud Nørbo.

Hverken Knud Nørbo eller Niels Gregers Hansen accepterer synspunktet om, at de ældre, der bliver, tager jobbene fra de unge. ”For det første tager vi mange unge ind, for det andet er der jo ikke nogen, der har mere ’ret’ til jobbene end andre. Arbejdsløshed er arbejdsløshed.

Og endelig ville den unge ikke typisk blive ansat lige i den stilling, som en ældre medarbejder nu bestrider”, siger Knud Nørbo. ¢

Du skal huske at opsætte din folkepension Når du når folkepensionsalderen, men ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang, kan du søge om, at pensionen "opsættes" = udsættes. Det betyder, at udbetalingen af pensionen udskydes, og at du på et senere tidspunkt til gengæld får en højere folkepension resten af livet. Folkepensionen kan opsættes i op til 10 år.

Vil du opsætte din folkepension, er det afgørende, at du indgiver ansøgning om folkepension, da opsat folkepension først kan tilkendes med virkning fra den første i måneden, efter at du har søgt om folkepension.

Mange har blot fortsat med at arbejde, da de fejlagtigt er gået ud fra, at de så til sin tid ville få forhøjet folkepensionen. De har ikke været klar over, at den forhøjede folkepension forudsætter, at man først søger pensionen – og derefter udsætter/”opsætter” den.

Finans Marts 2015

Tema: Seniorer på jobbet

Stoppede som 69-årig Ilse Michaelsen var så glad for sit job i Nordeas telefonbank, at hun først trak sig tilbage for få måneder siden, da hun var 69 år

Da Ilse Michaelsen, 70 år, kom til Nordeas telefonbank i august 2000, fandt hun sit drømmejob. Hun var uddannet sparekasseassistent og havde været i den finansielle sektor i rigtig mange år. Men i 1995 ville hun prøve noget andet. ”Jeg fik et job i det private”, som hun siger.

Modstillingen er sigende, for hun kom til at savne forretningsgangene fra den finansielle sektor – det, der nok får den til at virke lidt halvoffentlig.

Det korte af det lange er, at da hun var 55 år, kom hun tilbage i sektoren. Og hun blev så glad for jobbet, at hun fortsatte til udgangen af 2014, da hun var 69 år. ”Det er den bedste arbejdsplads, jeg har haft. Jeg havde slet ikke lyst til at stoppe før. Først og fremmest syntes jeg, at det var så livsbekræftende at tale med kunderne. Jeg ved godt, at vi ikke er noget socialkontor, men at kunne hjælpe en kunde, der måske er i en svær situation, er det bedste, jeg ved. Jeg havde det også sjovt med kollegerne. Det var simpelt hen en dejlig arbejdsplads med et godt samarbejde”, siger Ilse Michaelsen.

Krammere og en masse verbalt halløj Der var tid til pjat og alvor, der var krammere og knusere og en masse ”verbalt halløj”, som Ilse Michaelsen siger. Alder var fuldstændig underordnet. Og jo tættere Ilse Michaelsen kom på det, der bliver betragtet som normal pensionsalder i sektoren, jo sjovere syntes hun, at arbejdet var. ”Men jeg var jo klar over, at der kommer en tid, og jeg havde forberedt mig godt”.

Blandt andet er hun blevet søster i Odd Fellow-logen, og golfspillet har hun igen kastet sig over.

Da Finans taler med hende, har hun kun testet tilværelsen som pensionist i 23 dage.

Og der har været fuld fart på, ikke mindst på grund af barnebarnet Morten på 16 år. ”Men alligevel savner jeg da kollegerne. Det var simpelt hen en fantastisk gruppe, fuld af omsorg og altid parat til at hjælpe. Så jeg har ikke været klar til at trække mig fra arbejdsmarkedet før nu, tæt på min 70-års fødselsdag.

For Ilse Michaelsen var det også guld værd, at hun i de senere år havde fri hver anden onsdag. ”Men vi ældre er jo lige så forskellige som alle andre. Vi har forskellige behov og ønsker, men en fridag hver anden uge var godt for mig”. ¢

Jo tættere Ilse Michaelsen kom på det, der bliver betragtet som normal pensionsalder i sektoren, jo sjovere syntes hun, at arbejdet var.

17

18

bankregnskaber

Finans Marts 2015

Bankernes indtjening steg fire procent Selvom de fleste banker taber på rentemarginalen, er der fortsat vækst i indtjeningen. Gebyrer og provisioner mere end opvejer nedgang i renteindtægter. De 13 største bankers toplinje steg med 2,5 milliarder Af Jakob Thomsen freelancejournalist

Hvad der mistes på renterne, det hentes på gebyrerne. Og så lidt til. For selv om lavrenteøkonomien pressede mulighederne for at tjene på rentemarginalerne, var den samtidig med til at sætte yderligere skub i de bankydelser, som medarbejderne rakte over bordene i 2014. Mens de fleste større banker tjente færre penge på renterne, så var der alligevel vækst i indtjeningen. Det viser en gennemgang af 13 af de største pengeinstitutters årsregnskaber. I alt hentede bankerne næsten 2,5 milliarder kroner mere på rente- og gebyrindtægter end året før.

Magasinet Finans har opgjort indtjeningen for de største banker og sparekasser, som offentliggjorde deres regnskaber inden 1. marts. Efter et år med rekordlave renter fik ni af de 13 institutter færre netto renteindtægter end året før. Samlet set var der dog stadig en lille indtjeningsfremgang på rentemar-

ginalen, nemlig knap 400 millioner kroner mere end året før.

Fremgangen var dog hovedsageligt båret af Danske Bank, der som den eneste bank i top fem stadig har vækst i renteindtægterne. Bankens netto renteindtægter steg endda med hele 1,8 milliarder kroner svarende til 11 procent. ”Danske Bank er ikke helt så følsom over for den lavrentesituation, som vi befinder os i. Det skyldes Danske Banks generelle finansierings- og kapitalstruktur. Den er ikke nær så afhængig af indlån, og banken har været god til ikke at betale så meget for indlånene. Flere mindre pengeinstitutter baserer sig på indlån som finansiering af deres udlån”, siger seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, Lars Krull.

På trods af de stagnerende renteindtægter var der fortsat fremgang i de samlede indtægter fra den primære bank-

Renteindtægter, netto

2014 2013 Forskel Danske Bank A/S 18.059 16.238 1.821 Nordea Bank Danmark A/S 7.137 7.623 -486 Jyske Bank A/S 4.187 4.565 -378 Sydbank A/S 2.748 2.860 -112 Nykredit Bank A/S 2.359 2.388 -29 Spar Nord Bank A/S 1.838 2.042 -204,8 Arbejdernes Landsbank A/S (note 1) 1.133 1.175 -42,1 Vestjysk Bank A/S 697 813 -116,5 Ringkjøbing Landbobank A/S 649 630 18,5 FIH Erhvervsbank A/S -32 23 -55,2 Den Jyske Sparekasse 514 581 -67 Lån og Spar Bank A/S 429 410 19,1 Alm. Brand Bank A/S 235 221 13,37 I alt 39.951 39.570 381

Rente og gebyrer, netto

2014 2013 Forskel 27.945 25.259 2.686 13.670 13.851 -181 5.788 6.204 -416 4.302 4.160 142 3.026 2.949 77 2.722 2.784 -61,4 1.588 1.585 2,3 993 1.088 -95,3 886 842 44,5 930 658 271,4 738 783 -45,3 649 595 53,4 379 382 -3,23 63.615 61.141 2.474

Kilde: Bankernes og sparekassens resultatopgørelser for moderselskaberne, 2014.

Anmærkning: Opgørelsen er baseret på de gruppe 1 og 2-pengeinstitutter, der havde offentliggjort årsregnskab inden 1. marts. Dog er Jutlander Bank ikke med i opgørelsen, da sammenligningstallene fra 2013 kun vedrører det ene af de to institutter i fusionen, som fandt sted primo 2014.

Note 1: Arbejdernes Landsbanks tal er koncerntal, da regnskabet for moderselskabet endnu ikke var offentliggjort pr. 1. marts. Rente - og gebyr indtægterne er ekskl. udbytte af aktier.

Note 2: Alle tal er medarbejdere omregnet til heltidsstillinger. Nogle institutter opgør det gennemsnitlige antal ansatte. Andre er antal ansatte ultimo året.

Finans Marts 2015

drift. Netto rente- og gebyrindtægterne steg hos syv af de 13 pengeinstitutter, og tilsammen havde de en vækst på godt fire procent. Det gav en samlet toplinje på 63,6 milliarder kroner mod 60,1 milliarder året før. ”Det skyldes generelt større aktivitet i form af en masse låneomlægninger på grund af de lavere renter. Det er jo her, hvor bankerne tjener på, at de bankansatte rådgiver kunderne”, siger Lars Krull.

Dermed tjente pengeinstitutterne mere ind på gyngerne, end hvad de havde mistet på karrusellerne. Eksempelvis faldt netto renteindtægterne i Sydbank med 112 millioner kroner, men samtidig modtog banken 272 millioner kroner mere i gebyrer og provisioner end året før. Samlet havde Sydbank en fremgang i netto rente- og gebyrindtægterne på 142 millioner kroner (i indtægterne indgår blandt andet også aktieudbytte).

Overskud på 24 milliarder Årsresultaterne var generelt set hjulpet lidt på vej af de ekstraordinære indtægter fra salget af Nets i foråret. Eksempelvis fik Nordea Bank Danmark 2,8 milliarder kroner i ekstraordinære indtægter for at sælge sin aktiepost på 20 procent af Nets Holding A/S. Samtidig fortsatte nedskrivningerne generelt med at falde.

Hele ti af de 13 institutter i opgørelsen havde færre nedskrivninger end i 2013. I alt reducerede de nedskrivningerne med 2,8 milliarder kroner.

Særligt Sydbank nød godt af en forbedret kreditkvalitet i udlånsporteføljen sammenlignet med året før. Her faldt nedskrivningerne på problematiske lån med godt 1,1 milliard kro-

Overskud før skat

2014 2013 Forskel 5.815 9.200 -3.385 5.945 4.366 1.579 2.910 2.279 631 1.319 193 1.126 -2.397 72 -2.469 691 669 22 295 517 -222 -191 -443 252 587 472 115 40 706 -666 -122 -244 122 132 97 35 -288 -482 194 14.737* 17.402 -2.665

bankregnskaber

ner til knap 700 millioner kroner.

I alt havde de 13 banker og sparekasser et overskud før skat på 23,8 milliarder kroner, hvis man ser bort fra Danske Banks ekstraordinære nedskrivning af goodwill på 9,1 milliarder kroner. Det er en samlet resultatfremgang for institutterne i opgørelsen på 6,4 milliarder kroner i forhold til året før.

Ringkjøbing Landbobank er en af de banker, der havde et rigtig godt år med fremgang i indtægterne og færre nedskrivninger end året før. Samtidig havde banken succes med sin strategiske satsning på private banking segmentet, og kunne derfor ansætte flere medarbejdere. Det gav resultat på bundlinjen. ”2014 blev et rigtig godt år for Ringkjøbing Landbobank.

Regnskabsresultatet på 587 millioner kroner før skat er det bedste i bankens historie. Det er resultater, der er skabt på baggrund af den bedste kundetilgang nogensinde, hvilket har medført en stigning i bankens udlån på 12 procent og indlån på ni procent”, skriver bankens administrerende direktør, John Bull Fisker, i årsrapporten.

Medtager man Danske Banks ekstraordinære nedskrivning på goodwill, betyder det samlet set en nedgang i de 13 institutters overskud før skat fra 17,4 milliarder kroner til 14,7 milliarder i år 2014. Den ekstraordinære goodwill-nedskrivning skyldes forværrede makroøkonomiske forventninger på markederne i Finland, Estland og Nordirland.

Ni af institutterne havde større resultater på bundlinjen end året før. Dog skilte Nykredit Bank sig ud med et underskud på 2,4 milliarder kroner, hvilket skyldes en negativ værdiregulering på bankens renteswap-aftaler på i alt 3,3 milliarder kroner. ¢

Nedskrivninger

2014 2013 Forskel 2.745 3.545 -800 1.396 2.252 -856 2.095 1.114 981 692 1.861 -1.169 201 448 -247 628 716 -88 230 236 -5 684 1.073 -390 87 120 -33 212 174 38 414 598 -185 44 30 15 141 196 -55 9.570 12.364 -2.794

*23.836 ekskl. Danske Banks ekstraordinære nedskrivning på goodwill på 9,1 mia. kr

Antal ansatte

(note 2)

2014 2013 Forskel 14.041 14.623 -582 6.059 6.227 -168 3.075 3.223 -148 2.101 2.231 -130 672 714 -42 1.507 1.512 -5 1.082 1.076 6 523 563 -40 257 251 6 142 207 -65 452 478 -26 369 375 -6 258 263 -5 30.538 31.743 -1.205

••

19

20

bankregnskaber

Finans Marts 2015

Bankansattes løn trækker fortsat flere indtægter netto rente- og gebyrindtægter pr. lønkrone

Danske Bank Nordea Bank Danmark Jyske Bank Sydbank Nykredit Bank Top 5 i alt

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2,30 2,86 3,31 2,87 2,39 2,22 2,22 2,52 2,10 2,16 2,79 2,74 2,10 2,49 2,58 2,51 2,30 2,22 2,98 2,54 2,37 2,64 2,76 2,55 2,77 2,76 3,09 3,11 2,89 3,14 2,97 2,78 2,71 2,98 4,74 4,52 3,94 4,17 4,65 2,29 2,60 3,11 2,88 2,40 2,45 2,48 2,60

Kilde: Bankernes årsregnskaber og egne beregninger.

Løntallene indeholder ud over løn og pension også lønsumsafgift og social sikring.

1.200 stillinger skåret væk På et år er der forsvundet 1.200 fuldtidsstillinger i 13 af de største banker og sparekasser tilsammen. Kun to banker har forøget medarbejder-staben. Bankernes indtægter per lønkrone ligger fortsat højere end i de gyldne år før finanskrisen satte ind Af Jakob Thomsen freelancejournalist

Der var færre medarbejdere om at hive flere indtægter hjem til bankerne i 2014. Mens gebyrindtægterne sikrede en samlet fremgang i toplinjen, så skar bankerne 1.200 heltidsstillinger i løbet af året. Det viser Magasinet Finans opgørelse af årsrapporterne for 13 af landets største pengeinstitutter.

Bankernes fokus på at reducere omkostninger betød, at 11 af institutterne nedlagde arbejdspladser sidste år. I 2013 var der 31.743 heltidsstillinger i bankerne og sparekassen i opgørelsen. Året efter var det tal reduceret til 30.538, svarende til en nedgang på fire procent. Danske Bank stod for næsten halvdelen af nedskæringerne, mens top fem-bankerne samlet set nedlagde over et tusinde fultidsstillinger.

Personalereduktionerne sker på trods af, at de nye regnskabstal viser, at der ellers er god økonomi i lønudgifterne til de ansatte. For hver krone, de fem top-banker bruger på løn, giver det 2,6 kroner igen i rente- og gebyrindtægter, fremgår det af Magasinets Finans beregninger.

Indtægterne per lønkrone ligger generelt set på samme niveau, som før kriseårene i 2009 og 2010. Sammenligner man med pengeinstitutternes rekordår i 2007, trækker de bankansatte nu flere netto rente- og gebyrindtægter ind per lønkrone. Dengang hentede de ansatte i de fem største banker tilsammen 2,3 kr. ind i indtægter for hver krone, de kostede banken i løn. I løntallene indgår ud over løn og pension også udgifter til lønsumsafgift og social sikring.

Ifølge seniorforsker ved Aalborg Universitet, Lars Krull afhænger det af det enkelte pengeinstituts forretningsmuligheder,

om det kan udnytte det positive indtjeningsforhold yderligere, eller om det derimod bedre kan betale sig at reducere kapaciteten, som det sker hos de fleste banker. ”De steder, hvor man mangler strukturen til at opfange den potentielle forretning, er det jo ikke hensigtsmæssigt at lukke filialer og nedlægge stillinger. Men hvis man derimod formår at servicere kunderne med færre medarbejdere uden, at kunderne bliver så trætte af at stå i kø, at de skifter bank, så har det jo været fornuftigt at nedlægge stillinger”, siger Lars Krull.

To banker skaber flere job To banker havde så meget gang i at udvide aktiviteterne og satse på nye forretningsområder, at der var behov for yderligere ansættelser. Ringkjøbing Landbobank og Arbejdernes Landsbank forøgede antallet af medarbejdere svarende til seks heltidsstillinger hver.

Hos Arbejdernes Landsbank skyldtes stigningen i medarbejderantallet, at banken i juni 2013 overtog tre filialer fra Østjydsk Bank.

I Ringkjøbing Landbobank var medarbejderfremgangen et element i en strategisk satsning på private banking-segmentet. Det betød flere ansatte i Holte-afdelingen, og i april 2014 etablerede banken en ny private banking afdeling i Aarhus. Ringkjøbing Landbobank kunne desuden glæde sig over det bedste årsresultat i bankens historie. ¢

i3TOUCH Elegance møder interaktivitet

www.i3-learning.com

VANERUM SiS A/S Lollandsvej 16 · 5500 Middelfart Tlf. +45 64 41 04 90 · www.vanerum-sis.dk

22

Portræt

Finans Marts 2015

Jeg skulle ikke andre steder hen Han er landets længst siddende direktør for en større virksomhed. I 35 år har Kurt Jensen været frontfigur i Frøs Herreds Sparekasse, som opretter filialer, når andre nedlægger dem Af Birgitte Aabo, freelancejournalist / Foto: Jasper carlberg

Med knivskarp skilning i det halvlange hår og stort gåpåmod argumenterede Kurt Jensen i 1980 ivrigt for, at han var den rigtige til stillingen som direktør i Frøs Herreds Sparekasse. Han blev dog sorteret fra på grund af sine kun 28 år. ”Jeg mente ikke, det var rimeligt at fravælge mig på den baggrund, og i anden runde fik jeg chancen. Det var modigt gjort af bestyrelsen. Sparekassen var på det tidspunkt så langt ude, at den kiggede ud over afgrunden”, siger Kurt Jensen, der stadig residerer i det kontor, han indtog i hovedsædet i Rødding den 1. maj 1980.

Dengang var det fyldt med klassisk direktørinteriør, blandt andet et tungt mahogniskrivebord og Børge Mogensens sofa, som blev verfet ud og erstattet af noget mere praktisk. Medarbejderne mærkede også hurtigt, at den unge chef var ensbetydende med en anden arbejdshverdag. ”De havde været uden direktør i et halvt år og var ikke vant til at bestille så meget. Medarbejderne har altid været Frøs’ vigtigste ressource, men meget skulle samles op og ændres. Jeg sov ikke så meget det første par år”, husker den nu 63-årige sønderjyde.

Til maj har han siddet i 35 år i stillingen, og et headhunterfirma har allerede for flere år siden fastslået, at han er indehaver af danmarksrekorden som længst siddende chef for mere end 100 medarbejdere. Adspurgt om han aldrig har følt sig

fristet til at rykke til et andet pengeinstitut, siger han bestemt: ”Jeg er Frøs-mand. Jeg skulle ikke andre steder hen, der har altid været nok at tage fat på her”.

Direktør for 70-årig At bestille noget lærte han tidligt. Som ældst i en søskendeflok på fem hjalp han til på forældrenes husmandssted ved Føvling nord for Kongeåen, og fra otteårsalderen gik han også med aviser. Sådan en ville han egentlig gerne have arbejdet på: ”Jeg drømte om at blive sportsjournalist. Men det virkede til, at man skulle være meget dygtig, så jeg måtte nøjes med at blive sparekasseelev”, siger han lunt.

Et godt valg på den lange bane, skulle man mene.

Ifølge en opgørelse i Børsen i oktober er han landets 9.-bedst lønnede leder af et pengeinstitut med sine 3,6 millioner kroner årligt.

Og også et godt valg på kort sigt, for 24 år gammel satte han sin første rekord på arbejdsmarkedet.

Han var landets yngste sparekassedirektør, der dog kun havde en halvtidsansat, pensioneret brugsuddeler på 70 år under sig i Sparekassen i Glejbjerg. ”Det lærte mig, at alder ikke er så betydningsfuldt. Han kendte alle i området, og jeg støttede mig meget til ham. Når nogen kom for at bede om et lån, kiggede jeg på ham over deres skul- ••

Frøs Herreds Sparekasse • Stiftet i 1872.

• Godt 140 ansatte i 11 filialer.

• 3.000 erhvervskunder udgør knap halvdelen af bankens volumen.

• Egenkapital på 569 millioner kroner.

• Indlånsoverskud på 2 milliarder kroner.

Finans Marts 2015

PortrĂŚt

23

24

Portræt

Finans Marts 2015

der. Hvis han nikkede, fik de lånet, rystede han på hovedet, blev det et afslag”.

Når der kom udenbys kunder i Sparekassen i Glejbjerg, henvendte de sig naturligt til den ældre herre i stedet for den unge gut, men Kurt Jensen viste hurtigt resultater. Da han forlod stedet efter fire år, var der seks ansatte.

Vækst er vejen Med skiftet til Frøs Herreds Sparekasse blev han chef for to filialer og 20 ansatte. I dag er der 11 filialer og godt 140 ansatte, og sparekassen er blandt landets ti største. ”Vi har gennem årene været den sparekasse herhjemme, som har haft den største organiske vækst. Hvis man ikke er i udvikling, er man under afvikling, det har jeg altid troet på.

Og det har vist sig at være det rigtige, for mange af de pengeinstitutter, der var omkring os tidligere, eksisterer ikke længere.

Heller ikke dem, der mente, at vi snart måtte pille skiltet ned”.

Kun enkelte år lyser op med røde tal, senest i 2010 efter 22 år med sorte. I forbindelse med offentliggørelse af regnskaber har Kurt Jensen flere gange udtrykt ærgrelse over, at solide Frøs har så store udgifter til indskydergarantifonden – alene i 2013 måtte sparekassen betale 11,15 millioner kroner – fordi nogle pengeinstitutter var for rundhåndede med udlån forud for finanskrisen.

Regnskabet for første halvår af 2014 viser et overskud på godt 22 millioner, og samtidig kom der 1.850 nye kunder til, så Kurt Jensen er godt tilfreds: ”Det er noget, der påvirker meget, regnskabet. Efter 2010 har min kone spurgt: ’Får vi underskud i år?’ Det vil hun gerne have forsikring om, at vi ikke gør, for det mærkes på min opførsel, når det er sket”, siger Kurt Jensen, der har været gift i 42 år, har fire børn og seks børnebørn.

Sidstnævnte har han et gruppefoto af på kontoret fra en fælles tur til Kreta, han ser dem ofte, blandt andet følger han og hustruen børnebørnene rundt i landet til sportsarrangementer.

Kurt Jensen viser et foto på sin smartphone af et af børnebørnene i fodboldtrøje med stort Frøs-logo. Sparekassen gør meget ud af at støtte især det lokale sports- og kulturliv og står bag omkring 150 sponsorater. Så sent som denne formiddag har han accepteret en ansøgning fra en ung pige, der bad om støtte til et cykelarrangement i en sorggruppe.

Vækstpakker og nye filialer Det har tilsyneladende også været lettere at få et ”ja” til at låne penge i Frøs end andre steder: ”Vi vil skille os ud, og da den økonomiske afmatning satte ind, holdt vi ikke på pengene, men begyndte at markedsføre vækstpakker med nye lånemuligheder for at gå imod krisestemningen og understøtte mulighederne for vækst i lokalområdet”, fortæller Kurt Jensen og kaster et blik i de noter, han med sirlig skråskrift har gjort sig forud for interviewet.

Mens andre pengeinstitutter har lukket filialer på stribe, har Frøs desuden åbnet to nye filialer i kriseårene. Da filialerne i Vejle og Fredericia åbnede, blev der gjort en grundig kampagne ud af det, blandt andet med uddeling af pjecer og poser med fire rundstykker til byernes husstande.

”Da jeg tiltrådte, skruede jeg op for markedsføringen, og den linje har jeg holdt lige siden. Det nytter ikke noget, at vi åbner filialer, har de dygtigste medarbejdere og bedste produkter, hvis ingen har hørt om dem”.

Vejle og Fredericia er blandt de større byer, der ligger inden for 60 kilometer rundt om hovedsædet i Rødding, og Kurt Jensen ser vækstgrundlag for sparekassen i dem alle. Da han overtog, var hele 30 procent af kunderne landmænd, i dag udgør de seks procent, og kundesammensætningen balancerer med næsten lige mange private og erhvervskunder, præcis som tilstræbt. Mange af erhvervskunderne har direktøren eller hans erhvervsdirektør selv været ude at besøge: ”Vi skærer af behandlingstiden, fordi det er os, der kan træffe beslutningerne, som tager ud. Det betyder, at vi kan give erhvervskunder et svar på låneansøgninger på 24 timer.

Det er der ikke mange, der kan konkurrere med”, mener han.

Europamestre og moden bestyrelse Tilsyneladende er der heller ikke mange, der kan hamle op med Frøs Herreds Sparekasse som arbejdsplads, selv om Kurt Jensen siges at stille store krav til medarbejderne. Frøs vandt konkurrencen om Danmarks Bedste Arbejdsplads i 2010, og året efter blev sparekassen, som den første danskejede virksomhed, Europas Bedste Arbejdsplads blandt 800 virksomheder. ”Det viser, at optimismen kommer indefra. Medarbejderne er glade og entusiastiske, og det kommer kunderne til gode”, siger Kurt Jensen og tilføjer, at medarbejderne typisk bliver mange år i banken.

Sparekassens bestyrelse hænger også længe på – i årsrapporten 2013 bemærker revisionsselskabet, at seks af ti medlemmer ikke kan betragtes som uafhængige. De fire, fordi de har siddet mere en 12 år i bestyrelsen, og to, fordi de er medarbejdervalgte. Syv af medlemmerne er mellem 60 og 70 år.

Som tidligere nævnt mener Kurt Jensen ikke, at alder spiller den store rolle for arbejdsdueligheden, og selv føler den høje sønderjyde, som holder sig i form med daglige løbeture og har tilbagelagt 13 maratoner, intet behov for at planlægge sin retræte foreløbig.

Han vil fortsat udstikke en kurs for sparekassen, så den på én gang følger med tiden – ikke mindst på den digitale front – og samtidig går mod strømmen og tilbyder den kundeservice, som han mener halter andre steder. På det miks vil Frøs komme godt videre i fremtiden på trods af udfordringer som indskydergarantifond, EU-lovgivning, og hvad der ellers måtte komme, er han overbevist om. ”Jeg er ikke bange for Frøs’ fremtid, så længe jeg er her.

Og jeg har ingen planer om at trække mig tilbage. Den tid kan tids nok komme”. ¢

Finans Marts 2015

fusion

Medarbejdere frygter fyringer Det var med blandede følelser, at medarbejderne tog imod Nørresundby-aktionærernes endelige godkendelse af bryllupsplanerne mellem Nørresundby Bank og Nordjyske Bank Af Berit Villadsen

Goddag til Nordjyske Bank og farvel til Nørresundby Bank. Det var beskeden fra de 23.000 aktionærer i Nørresundby Bank efter bankens ekstraordinære generalforsamling torsdag den 26. februar. Mere end 98 procent af aktionærerne i Nørresundby Bank sagde ja til at ophæve stemmeretsbegrænsningen, som var en betingelse for Nordjyske Banks købstilbud. Vejen er dermed banet for et bankbryllup mellem Nordjyske Bank og Nørresundby Bank med Nordjyske Bank som den fortsættende bank.

Den overvældende aktionæropbakning har imidlertid ikke udløst jubelscener hos medarbejderne i de to fusionerede banker.

Ledelserne i de to banker har tidligere meddelt, at 50 medarbejdere kan ryge på bekostning af fusionen. Særligt udsatte er medarbejderne i de to bankers stabsfunktioner. Medarbejderne har derfor modtaget afstemningsresultatet med blandede følelser, fortæller fællestillidsmændene i Nørresundby Bank og Nordjyske Bank ”Reaktionerne blandt medarbejderne er lidt afdæmpede, for vi skal jo stadigvæk fyre nogen, og den frygt sidder i alle. Så på den ene side er vi glade for endelig at vide, hvilken vej vi skal gå. Det har vi ikke vidst siden 10. oktober sidste år. Men vi er samtidig også bekymrede for, at vi sandsynligvis skal af med nogle kolleger. Så det er en underlig situation at sidde i, ikke mindst fordi vi netop har leveret det bedste regnskab i Nørresundby Bank nogensinde, og vi har en kundetilfredshed, der siger sparto.

Så det er en lidt blandet følelse, jeg sidder med efter vores generalforsamling”, siger fællestillidsmand Lene Pedersen fra Nørresundby Bank. ”Det er dejligt, at bankerne endelig er kommet frem til en løsning. Indtil nu har

Fællestillidsmændene Lene Pedersen (tv.) og Hanne Karlshøj melder om afdæmpede reaktioner på nyheden om fusionen blandt medarbejderne.

det været en lang proces, så det er dejligt, at vi som medarbejdere har fået klarhed for, hvilken vej vi skal gå i fremtiden. Når det så er sagt, er der stadig mange ting, der stadig skal tages beslutninger omkring. Det er kedeligt, at der er nogen, vi skal sige farvel til.

Det fylder rigtig meget lige nu”, siger fællestillidsmand Hanne Karlshøj fra Nordjyske Bank.

Finansforbundets formand Kent Petersen ønsker de to banker tillykke med fusionen. ”Jeg tror og håber på, at der er fokus på at skabe vækst og ikke kun på at spare på omkostningerne, en tendens vi desværre ser hos mange af virksomhederne i sektoren.

En sådan fusion giver jo rig mulighed for at skabe værdier andre steder end ved at afskedige medarbejdere. Vi vil i hvert holde nøje øje med, hvad der sker på medarbejderfronten”, siger Kent Petersen.

Den sammenlagte bank fortsætter under navnet Nordjyske Bank og bliver den 11.-største bank i Danmark med et samlet forretningsomfang (udlån, indlån og garantier) på godt 28 milliarder kroner og cirka 125.000 kunder. Efter fusionen vil Nordjyske Bank få hovedkontor på den gamle Nørresundby Banks hjemadresse i Nørresundby.

Fusionen skal formelt godkendes den 31. marts på generalforsamlinger i henholdsvis Nordjyske Bank og Nørresundby Bank. ¢

Fakta om Nørresundby Bank Antal afdelinger: 13 Antal kunder: cirka 60.000 Antal medarbejdere: cirka 237 Antal aktionærer: 23.000 Udlån: 5,3 milliarder Indlån: 6,3 milliarder Grundlagt: 1898

Fakta om Nordjyske Bank Antal afdelinger: 16 (Bangsbostrand, Brønderslev, Dronninglund, Frederikshavn, Hirtshals, Hjallerup, Hjørring, København, Læsø, Løkken, Sindal, Skagen, Strandby, Sæby, Østervrå og Aalbæk) Antal kunder: 4.000 erhvervskunder og 57.000 privatkunder Antal medarbejdere: 252 Antal aktionærer: 23.000 Udlån: 5,5 milliarder kroner Indlån: 7,2 milliarder kroner Grundlagt: 2002 som en fusion mellem Egnsbank Nord og Vendsyssel Bank. Egnsbank Nord blev etableret i 1970 ved en sammenlægning af lokale banker: Frederikshavns Bank fra 1891, Sæby Bank fra 1894 og Skagens Bank fra 1916. Vendsyssel Bank blev etableret under navnet A/S Handels- og Landbrugsbanken i Hjørring fra 1929.

25

26

Filialindretning

Finans Marts 2015

Banken klædt i Hay Et tidligere hovedsæde for BG Bank ved Nørreport Station er med design fra Hay blevet omdannet til en mønsterfilial for, hvordan Danske Bank tænker at indrette filialer i fremtiden Danske Bank vil friske butikken op, fordi kunden bruger banken på en anden måde, og det er 13 år siden, man sidst fik nyt koncept for indretning af filialer. ”Nu har vi med netbank, mobilbank, mobil Pay flyttet rigtig mange transaktioner over til selvbetjening, så filialerne nu har rådgivning som hovedformål”, siger Jens Andersen, chefkonsulent i Personal Banking, om baggrunden for, at Danske Bank har indrettet to filialer til at teste et nyt koncept.

Efter et pilotprojekt i Stockholm og Trondheim er det bedste valgt ud til at blive testet af på det danske marked i filialen på Nørreport og i Viby. Medarbejdere og kunder er blevet spurgt, og man har set på brancher som Apple og Burberry, der er langt fremme med en anderledes butiksindretning. ”Vi fokuserer på mødet med kunden, og det gælder måden, man tager imod kunden med en velkomstskranke, et servicepunkt og en lounge, hvor de kan få en kop kaffe og sidde i moderne møbler”, fortæller Jens Andersen.

Goddag til nye standarder for, hvordan kunden møder Danske Bank. Det er møbler designet af møbelproducenten Hay. ”Vi vil gerne signalere nordisk bank, og vi har fravalgt klassiske møbler, der kan signalere noget meget dyrt, og i stedet købt møbler i en fornuftig prisklasse, som mange kunder har et forhold til og kan relatere sig til”, siger Jens Andersen.

Også tillidsmand og privatrådgiver i filialen, Rasmus Hach er tilfreds: ”Jeg kan godt lide den friske stil, så det ikke virker så bank-kedeligt.”

Kernen i det nye koncept er det runde bord i mødelokalerne: ”For os rådgivere er den helt store forskel, at vi nu har en bærbar, så vi kan gå direkte i møde, og de runde borde giver en mere dialogbaseret samtale med kunden”, siger Rasmus Hach, der her fra 1.sal ser ned over Danmarks travleste station med et dagligt passagertal på 250.000. Et særligt syn er de organisk formede tage, der er beplantede med mosarter til modvirkning af byens enorme udslip af CO2 fra biler og busser. ¢ Af Carsten Rasmussen Foto: Jasper Carlberg

Finans Marts 2015

Filialindretning

27

28

ledelse

Unge ledere vil være perfekte

Finans Marts 2015

Mangel på erfaring gør ofte unge chefer strikse i deres ledelsesstil, er erhvervspsykolog Per Hulstrøms erfaring. Det provokerer ældre og erfarne medarbejdere, der ikke vil dirigeres rundt af yngre, og kan føre til gensidig mobning på arbejdspladsen Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

En glatbarberet gymnasieelev ligner han! Eller måske behøver han ikke engang barbere sig endnu … Men det kan ikke nytte at fastholde det billede, for han er din nye chef og har stor indflydelse på dit arbejdsliv fremover. ”Der er traditionelt mange unge ledere i finansverdenen, og det kan være svært at kapere, at en kvinde, der er på alder med ens egen datter, eller en mand, som man nærmest opfatter som en stor dreng, pludselig har magten til at bestemme over ens hverdag på arbejde”, siger psykolog Per Hulstrøm.

Han er specialist i arbejds- og organisationspsykologi og har erfaring med, at det kan være vanskeligt for alle parter, når en ung mand eller kvinde for første gang skal træde i karakter som chef. ”Det ligger dybt i os som mennesker, at erfaring giver respekt. De fleste udviser den uden at tænke over det, hvis man møder ældre i andre sammenhænge end på arbejdspladsen – er de meget ældre, siger vi måske ’De’. Der er et naturligt hierarki, som foreskriver, at de ældste bestemmer over flokken, og det bliver udfordret, når en ung chef kommer på scenen”.

Sværest for kvinder I endnu højere grad hvis chefen er en kvinde, hvad enten hun skal være leder for ældre mænd eller ældre kvinder: ”Unge kvinder risikerer en seksualiserende undertrykkelse af mændene, også som ledere. Og en kvindegruppe med mere erfaring kan være endnu sværere at blive leder for som kvinde.

Der er mange raffinerede måder at vise den unge chef på, at hun ikke er accepteret”, siger Per Hulstrøm.

For begge køn gælder, at unge chefer ofte vil holde sig meget til reglerne: ”Hvor den drevne chef ikke behøver at puste sig så meget op og kan hvile i sig selv, vil den unge være mere tilbøjelig

til at forsøge at skabe sig den autoritet, han eller hun ikke naturligt har i kraft af erfaring. At køre efter bogen, holde sig striks til regler og vedtagne politikker er det nemmeste for en ung chef, og det er også godt et langt stykke af vejen. Men det betyder, at medarbejdere med erfaring kan miste privilegier, de har været vant til, og så opstår der problemer”.

Problemer, der kan ramme både chef og medarbejdere, siger Per Hulstrøm: ”Både chefer og medarbejdere kan føle sig mobbet i den situation. Der er mange måder at vise en ny chef på, at man ikke er imponeret, og det kan presse chefen ud i meldinger, som lugter af: ’Sådan bliver det, fordi jeg bestemmer’. Det bliver hurtigt lidt skingert. Tilsvarende kan ældre medarbejdere føle sig dirigeret rundt med, talt ned til og udelukket af en ung chef, der ikke anerkender og respekterer det, de bidrager med i kraft af deres erfaring”.

Møde i øjenhøjde Ifølge psykologen er nøglen til at løse problemerne at mødes i øjenhøjde. Med det mener han, at chef og medarbejder skal tage en snak – initiativet skal helst komme fra chefen, for det kan føles risikabelt for en medarbejder at sætte ord på problemerne over for en ny leder: ”Ved mødet kan den nye chef give udtryk for, at han eller hun er ked af, at de er gået skævt af hinanden, og gerne vil gøre sit bedste for at rette det op. Så kan man sammen finde nogle spilleregler, for eksempel for hvor meget chefen skal være inde over medarbejderens arbejde”.

Allerbedst fungerer den slags regler ifølge psykologen dog, hvis det er spilleregler, hele den berørte medarbejderflok aftaler med deres nye chef.

Finans Marts 2015

”At køre efter bogen, holde sig striks til regler og vedtagne politikker er det nemmeste for en ung chef, og det er også godt et langt stykke af vejen. Men det betyder, at medarbejdere med erfaring kan miste privilegier, de har været vant til, og så opstår der problemer”.

ledelse

” For mig som person er det meget vigtigt ikke at melde noget ud, som jeg selv er i tvivl om.

Jeg vil hellere undersøge det først og så vende tilbage”, siger Jette Oldgaard Mikkelsen

”På den måde tager man trykket af den en til en-konfrontation, der ellers er risiko for, og det er til gavn for alle, for en del af aftalen er altid en bedre feedbackkultur, som alle kan bruge. Så på den måde kan chefen være taktisk, men taktisk på en autentisk måde”.

Mindre facade At være autentisk er i det hele taget et omdrejningspunkt, hvis man vil have succes som ung leder, og det kan ikke mindst være et problem i finansverdenen, som Per Hulstrøm opfatter som facadeorienteret: ”Man vil i branchen ofte gerne vise noget andet end det, man egentlig tænker og er, og det er særligt udtalt hos de unge. Derfor kræver det overvindelse at turde være sig selv. Det skal ikke kamme over i, at man er åben som et menneskeligt tag selv-bord eller opfører sig som en ligestillet kollega, men åben om, hvem man er, og samtidig god til at lytte og spørge”.

Blandt andet ved individuelle samtaler, som Per Hulstrøm anbefaler, kort efter at den nye chef er tiltrådt: ”Så kan den nye chef spørge om, hvad der er vigtigt for den enkelte, vise respekt for det og samtidig fortælle lidt om sig selv og sine tanker på det arbejdsfelt. Og med det samme opgive ideen om, at man som ung chef skal være perfekt – det kan ingen leve op til i længden alligevel”. ¢

Det hjalp at jeg turde vise min usikkerhed Som en af de yngste rådgivere i banken havde Jette Oldgaard Mikkelsen ikke set det komme, da hun blev udnævnt til souschef som 31-årig og to år senere til filialchef i Sydbank Af Birgitte Aabo, freelancejournalist / Foto: Mads Teglers

”Hvad er det værste, der kan ske? Hvis det går helt galt, får jeg vel lov til at vælge om og blive rådgiver igen”.

Jette Oldgaard Mikkelsen gjorde sig sine overvejelser, da hun til sin egen overraskelse blev spurgt, om hun ville indtræde som souschef og være gruppechef for ti medarbejdere i Sydbanks regionskontor i Slagelse i 2008. Hun var da med sine 31 år en af de yngste rådgivere i banken, var gravid med sit tredje barn og havde ikke lagt karriereplaner i større stil. ”Det var et turbulent tidspunkt præget af uro blandt medar- ••

29

30

ledelse

Finans Marts 2015

”Jeg var indstillet på, at jeg skulle bruge tid til at mærke, hvordan tingene foregik her, hvordan holdet fungerede sammen, og hvem medarbejderne var som mennesker.

Først derefter ville jeg tænke over, hvad jeg selv ville gøre".

bejderne, for vi kom fra bankTrelleborg og var lige blevet overtaget af Sydbank, så der var en del nyt at lære og tage hånd om. Omvendt var det i første omgang kun et barselsvikariat, jeg blev tilbudt, så jeg tænkte, at det nok gik. Når bankens ledelse bad mig om det, ville jeg takke ja, selv om jeg selv stod over for en barsel senere på året og ingen ledelseserfaring havde”.

Jette Oldgaard Mikkelsen mener, at det prægede hendes debut og modtagelse som chef, at hun i første omgang kun var midlertidig udnævnt. Det betød, at forventningerne til hende var nedtonede, og hun oplevede ingen jalousi blandt de øvrige medarbejdere. Hvis nogen af hendes ældre kolleger – hvoraf nogle havde mere end tyve års erfaring mere – tænkte, at de selv havde været bedre egnet i rollen, mærkede hun det ikke.

”Jeg var mig selv, og det tror jeg, andre kan mærke. For mig som person er det meget vigtigt ikke at melde noget ud, som jeg selv er i tvivl om. Jeg vil hellere undersøge det først og så vende tilbage”.

Da Jette Oldgaard Mikkelsen efter endt barsel kom tilbage til banken, fortsatte hun i samme funktion og fik også tilbudt en lederuddannelse i bankens regi. ”Det havde stor betydning for mig, for det klædte mig på fagligt at få den uddannelse, gav mig noget med i rygsækken”.

Filialchefen er næstyngst En faglig ballast, hun snart fik brug for i en ny lederrolle, da hun i 2010 blev tilbudt og sagde ja tak til stillingen som filialchef i Sorø. Med sine nu 37 år er hun den næstyngste blandt filialens fem medarbejdere.

Plads til usikkerhed ”Jeg var indstillet på, at jeg skulle ”Der kan godt have været nogle, der bruge tid til at mærke, hvordan tintænkte og måske også talte om, at jeg gene foregik her, hvordan holdet funvar meget grøn i den rolle. Men det gerede sammen, og hvem medarbejer sjældent, man selv hører den slags, derne var som mennesker. Først derog jeg følte heller ikke, at jeg blev vurefter ville jeg tænke over, hvad jeg selv deret på den måde. Tværtimod følte ville gøre. Både fordi vi ikke kendte jeg, at jeg fik bred støtte og opbakning. hinanden, og fordi det er meget anDet hjalp, at jeg turde vise min usikker- Jette Oldgaard Mikkelsen oplevede ingen jalousi blandt de derledes at arbejde i en stor afdeling øvrige medarbejdere over, at hun var blevet udnævnt til chef. hed og samtidig var heldig at have en som den, jeg kom fra, end i en lille erfaren chef, som jeg ikke var bange filial som her i Sorø”. for at være ærlig over for – jeg havde ikke noget behov for at Jette Oldgaard Mikkelsen vurderede dog hurtigt, at der ikke forsøge at fremstå bedre, end jeg var”. var behov for de store omvæltninger, for teamet kørte godt.

Samtidig var Jette Oldgaard Mikkelsen meget opmærk”I starten blev jeg set lidt an, det er kun naturligt, at medarsom på at udvise respekt for sine tidligere kolleger og deres bejderne skulle finde ud af, hvem jeg var, og om man kunne stole på det, jeg sagde. Jeg følte ikke, at min alder spillede ind kompetencer og ikke dirigere rundt med dem, hvad enten på det, sådan tror jeg altid, det er i den situation. Der går en de var erfarne eller nye i faget. Også over for dem sagde hun periode med at aflæse hinanden – uanset om den nye chef det ligeud, når hun stødte på noget, hun ikke vidste, og hun er ung eller ældre”. ¢ følte ikke, at det udhulede hendes chefrolle:

Vojens

Erfaren erhvervskundechef med stærk kreditprofil

Har du en finansiel baggrund og en stærk kreditprofil? Er du ambitiøs og løsningsorienteret, og brænder du for at finansiere vækst og udvikling i små og mellemstore danske virksomheder?

Så er du muligvis vores nye erhvervskundechef til en nyoprettet stilling i Vækstfondens afdeling i Vojens.

Om jobbet Vores nye erhvervskundechef får ansvaret for styring af en eksisterende kundeportefølje samt opfølgning på kreditmæssigt svage engagementer. Jobbet består samtidig i at deltage i kundemøder med nye, komplekse kundeemner, hvor du driver processen lige fra kontakt til udbetaling og efterfølgende opfølgning. Du får en særlig funktion med at yde kredit- og regnskabsmæssig sparring til de øvrige erhvervskundechefer i tæt samarbejde med Vækstfondens kreditafdeling samt aktivt bruge dit eget netværk til at finde nye kunder.

Om dig Du har betydelig erfaring fra en større erhvervs- eller kreditafdeling i en bank, gerne suppleret med en HD eller lignende uddannelse. Du har ligeledes en solid regnskabsforståelse og evne til at gennemskue komplekse kreditmæssige problemstillinger.

Kendskab til finansiering af vækstvirksomheder og ejerskifter i små og mellemstore virksomheder er en fordel. Endelig lægger vi vægt på, at du har forståelse for forretningsudvikling og er en erfaren forhandler.

Vi søger desuden en kollega, der er • Struktureret og vedholdende i forhold til opfølgning på den eksisterende portefølje.

• Robust, selvstændig og har en løsningsorienteret tilgang til hver eneste kundecase.

• Udpræget holdspiller med gode samarbejdsevner.

• Ansvarsbevidst, engageret og initiativrig.

• Positiv og tager det gode humør med på arbejde.

Vi tilbyder • En udfordrende stilling, hvor du får berøring med danske vækstvirksomheder – store og små. Din hverdag vil i høj grad være præget af fleksibilitet med stor grad af frihed under ansvar samt mulighed for selv at præge jobbet.

• Faglig og personlig udvikling i en dynamisk og ambitiøs organisation med en uhøjtidelig omgangsform og en kultur, der er præget af åbenhed og respekt.

• En afvekslende hverdag med mange nye sager og opgaver.

• 13 kompetente, løsningsorienterede og engagerede kolleger på kontoret i Vojens, hvor sparring og humor vægtes højt.

• Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning Upload din ansøgning og CV via jobsiden på vf.dk snarest muligt og senest den 6. april 2015. Første samtale holdes på kontoret i Vojens, mens anden samtale foregår på kontoret i Hellerup. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte erhvervskundedirektør Henrik Holst Elstrøm på telefon 23 25 10 93.

Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 5.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 12 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. Læs mere på vf.dk

32

Finans Marts 2015

Internationalt

Marihuanabank udfordrer centralbankchef USA's voksende marihuanaindustri tyr til hemmelige gemmesteder og bevæbnede vagter for at passe på deres penge. For selvom deres forretning er lovlig, vil bankerne ikke røre dem med en ildtangAf Bjørn Willum, freelancejournalist Har virksomheder, der sælger marihuana, ret til en bankkonto?

Det ømtålelige spørgsmål er ved at lande på den amerikanske centralbankchef Janet Yellens skrivebord.

Det boomer nemlig for marihuanaindustrien i USA, hvor flere delstater har tilladt dyrkning, besiddelse og salg af marihuana. Eller er på vej til det.

Men selvom deres forretning altså er lovlig, vil stort set ingen banker lade dem åbne en konto. Derfor foregår alle transaktioner i grønne dollarsedler.

"Overordnet set er det et mareridt al denne logistik med at flytte kontanter, betale folk i kontanter, betale skatter i kontanter, og listen fortsætter. Det er i store træk mit fuldtidsjob nu at håndtere kontanter", sukker Dylan Donaldson på telefonen fra Boulder i Colorado.

Den 30-årige mand stiftede for seks år siden Karing Kind, der dyrker, behandler og sælger marihuana i alle afskygninger fra ren tobak til hashkager.

Grunden til, at Colorados banker ikke vil røre hans virksomhed med en ildtang, er ikke mangel på tiltro til hans forretningsmodel – sidste år steg omsætningen med 750 procent.

Faktisk svømmer han i så mange kontanter, at han af frygt for røveri har hyret et vagtselskab med bevæbnede veteraner fra Irak-krigen, når han kører rundt for at betale underleverandører eller gemmer sportstasker med dollarsedler på diskrete, hemmelige steder.

Forbudt på føderalt niveau Bankernes frygt skyldes, at de er underlagt føderal lovgivning – og at det på føderalt niveau fortsat er ulovligt at handle med marihuana.

Ifølge sammenslutningen af Colorados

banker betyder det, at pengeinstitutter heller ikke må tage imod penge fra marihuanasalg, fordi det svarer til hvidvask.

Ikke alle er enige i den fortolkning.

Men bankerne i Colorado – og andre delstater, der har legaliseret marihuana – synes mere indstillet på at gå glip af at tjene nogle millioner end at risikere en retssag fra justitsministeriet i Washington.

En gruppe entreprenører har nu besluttet at få landets centralbank ud af busken og klart tage stilling til spørgsmålet.

De har stiftet "The Fourth Corner Credit Union" – en medlemsbank, der kan agere pengeinstitut for marihuanaindustrien. Den første af sin slags i USA ifølge stifterne.

Medlemsbanken har allerede fundet lokaler midt i Colorado, komplette med en "drive through"-skranke, så kunderne ikke behøver at stige ud af bilen, når de skal aflevere sække eller tasker med kontanter. "Opening soon", reklamerer den nye bank på sin hjemmeside, og den har også fået sin banklicens fra myndighederne i Colorado.

Men man har også brug for en såkaldt

”master account” – og den er det kun centralbanken, der kan åbne.

"Uden en master account kan man ikke udstede checks, man kan ikke foretage elektroniske pengeoverførsler, og man kan ikke udføre kreditkorttransaktioner. Vi har behov for det hele”, pointerer bankens medstifter Mark A. Mason til New York Times.

Normalt åbner den regionale afdeling af centralbanken på forespørgsel en master account i løbet af få dage og som en ren formalitet. Men "The Fourth Corner Credit Union" har ventet i over tre måneder nu, og ifølge lokalavisen The Denver Post er sagen for længst blevet overdraget til centralbankens ledelse i Washington, fordi afgørelsen vil danne præcedens på nationalt niveau.

"Vi reviderer hele tiden os selv, laver lister over kontanter og produkter og hvad vi har bestilt. Det er simpelthen skørt, fordi vi ikke har en bankkonto til at registrere alt det. Vi betaler omkring fem gange så meget i revisionsudgifter, fordi det er sådan en omfattende proces”, siger Dylan Donaldson.

Internationalt Lønningerne stiger EU-regulering har lagt et låg på udbetalinger af bonusser i den finansielle sektor, så nu finder de store internationale banker nye måder at belønne og fastholde deres medarbejdere på.

Ifølge Financial Times har investeringsbanker i nogle tilfælde forhøjet junioransattes lønninger med 20 procent, hvilket alt i alt stiller medarbejderne bedre, i og med at de er sikret en bestemt

indtægt selv i dårlige år.

Samtidig bliver andre midler til at tiltrække de unge finansfolk finpudset. Pludselig er det blevet moderne at tale om work/life-balance. Organisationer bliver trimmet for at bekæmpe urimelige deadlines og finkæmmet for at reducere omfanget af timer brugt på arbejdsopgaver, der i bund og grund er tidsspilde.

I UBS er det vedtaget at afkorte karriereforløb, så de unge hurtigere kommer op ad stigen

Finans Marts 2015 til bedre lønnede job, der er mere udfordrende, og fra Deutsche Bank lyder det: ”Vi arbejder hele tiden på at finpudse vores retningslinjer for juniormedarbejderne, både med hensyn til løn, anden kompensation samt et godt og udfordrende arbejdsmiljø, som tiltrækker, udvikler og fastholder de bedste talenter”.

Og det er jo smukt!

So help me God De hollandske bankmyndigheder har besluttet, at alle 90.000 finansmedarbejdere skal sværge på, at de blandt andet ”vil bestræbe sig på at vedligeholde og fremme tilliden til den finansielle sektor” Regulering rækker ikke. De højere magter må på banen, hvis den finansielle sektor skal komme på ret kurs igen. Det mener i

Den schweiziske afdeling af Europas

hvert fald de hollandske bankmyndigheder.

største bank, HSBC, har hjulpet kunder til

Ifølge International New York Times beslut-

at skjule penge for skattemyndighederne.

tede de sidste år, at alle ledere i den fi-

Der er smuglet en liste ud med navne på

nansielle sektor skulle sværge en ed til

over 100.000 kunder fra 203 lande, der

Gud om, at de ville varetage samfundets

mellem 2005 og 2007 tilsammen havde

og kundernes interesser. I år skal også

stukket omkring 666 milliarder kroner til

alle 90.000 menige finansmedarbejdere

side i HSBC’s schweiziske afdeling for

sværge på, at de blandt andet ”vil bestræbe

privatkunder.

sig på at vedligeholde og fremme tilliden til

Dokumenterne blev stjålet fra HSBC af

den finansielle sektor”. Herudover er der

en tidligere it-medarbejder, Hervé Falciani,

yderligere otte forskellige løfter om ret-

i 2007, der gav dem til de franske myn-

skaffenhed. Blandt andet skal den holland-

digheder. Franskmændene delte dem med

ske bankmedarbejder love at prioritere

mindst 11 andre lande i 2010, heriblandt

kundernes interesser og tage vare på ak-

England, Belgien, USA og Spanien - dog

tionærerne. Eden afsluttes med et ”So help

gik der ikke informationer videre til nor-

me God”. Hvis man af konfessionelle eller

diske kolleger.

andre årsager har problemer med den af-

Nu stilles der spørgsmål til skattemyn-

slutning, kan man undtagelsesvis nøjes

dighedernes ofte meget langsommelige

med et ”This I declare and promise”.

reaktioner på oplysningerne. Samtidig af-

Kun Gud ved, om en sådan ed vil have en

sløres der pinagtige forbindelser mellem

effekt. Men at der må tages ekstraordinære

toplaget i HSBC og det konservative parti i

midler i brug, er de hollandske bankmyn-

England, der modtog betragtelige beløb til

digheder ikke i tvivl om i den stadige strøm

partikassen af folk knyttet til HSBC.

af bankskandaler.

Den 18. februar klokken 9.15 beordrede

”Samfundets tillid til sektoren er rystet, Af Elisabeth Teisen / illiustration: Mikkel Hennssel

Finansskandale med internationale dønninger

det schweiziske politi de ansatte i HSBC’s

og eden er en måde at tydeliggøre på, at

største banker, Rabobank, ABN Amro og

hovedbygning i Genève til at indstille arbej-

lektien fra krisen er lært”, siger Chris Bui-

ING Groep, har kostet skatteyderne 140

det, mens myndighederne gennemsøgte

jink, formand for the Dutch Banking Asso-

milliarder dollar. Reguleringen er skrap.

den schweiziske afdeling.

ciation (Nederlandse Vereniging van Ban-

”Men etikken skal komme indefra”, siger

Der er nu indledt en straffesag mod

ken) i Amsterdam, der står bag konceptet

Chris Buijink til New York Times. Ӯndring-

banken og ukendte ansvarlige for grov

med eden.

erne giver kun mening, hvis der finder en

hvidvask. Det skete, på trods af at ban-

ægte kulturel fornyelse sted”.

ken i helsidesannoncer i engelske aviser

Den hollandske regering er dog ikke til sinds at stole blindt på, at eden alene vil hjælpe den sektor på ret køl, hvor de tre

Straffen for ikke at efterleve eden er bøder, fyring eller sortlistning.

et par dage forinden havde givet sin dybfølte undskyldning.

33

34

Finans Marts 2015

Job & Karriere

Livet er for kort til at lave noget man ikke vil

Billedtekst

Der skulle ske noget nyt for forsikringsrådgiver Mette Lausten Buus. Færre møder med kunderne, dårlig samvittighed og fysiske stresssymptomer fik hende til at overveje, om jobbet var det rigtige for hende. Hun tog kontakt til Finansforbundet, der via en karrieresamtale ledte hende i en anden og bedre retning Af Hans-Henrik Lærke Foto: anne mette welling

S

elv om det skabte undren i omgangskredsen, da Mette Lausten Buus i foråret 2014 forlod jobbet som forsikringsrådgiver i et pengeinstitut til fordel for en plads på skolebænken på Aalborg Universitet, så er hun ikke selv i tvivl om, at hun har truffet det helt rigtige valg. ”Jeg har aldrig gjort noget bedre for mig selv. Jeg har ikke fortrudt en eneste dag. Livet er for kort til at lave noget, man ikke vil. Det var befriende”, opsummerer Mette om de valg, hun traf efter en karrieresamtale med arbejdsmarkedskonsulent i Finansforbundet Morten Knudsen Stick, som hun mødte til et arrangement i fokusgruppen for unge.

Forud for samtalen havde hun udfyldt en discprofil (discover your learning style), der tegnede et rids af hendes lærings- og arbejdsstil. Med afsæt i profilen mødtes de til en samtale om konkrete løsningsforslag på Mettes situation. ”Jeg forventede at tage derfra med idéer og løsninger, at det ville sætte tanker i gang – give inspiration. Men jeg var overrasket over, at discprofilen havde givet et så klart billede af, hvem jeg var”, fortæller hun med henvisning til øjeblikket, hvor

hun trådte ind i Finansforbundets lobby. ”Hej Mette. Hvad laver du i en bank”, lød den spørgende velkomsthilsen, da Morten Knudsen Stick tog imod.

Den direkte form slog ned i den samme undren og følelse, som hun havde gået rundt med i nogen tid.

Ændrede sig i forhold til arbejdet På jobbet var det blevet sværere at tilbyde den service, hun før havde haft chancen for at yde. Et dalende antal møder med kunderne holdt op mod hendes arbejdsgivers ønske om at opretholde pengeinstituttets salgstal gjorde, at hun brød sig mindre om sit arbejde. ”Jeg mærkede, at jeg havde ændret mig i forhold til arbejdet, som måske ikke længere passede til mig. Jeg gik op i gode løsninger for kunderne, men var ked af, at vi ikke kunne få nok møder”, forklarer hun.

Mødefrekvensen havde fået lavere prioritet, og det satte tydelige spor i Mettes arbejdsdag og arbejdslyst. ”Jeg var skidt tilpas med ikke at passe mit arbejde, og jeg havde en konstant følelse af, at jeg skulle skjule mig for mine nærmeste kollegaer. Jeg skammede mig”, fortæller hun.

Nu måtte hun gøre noget ved det. Frem af hukommelsen sprang oplevelsen fra mødet med kar-

Karrieresamtalen gjorde Mette Lausten Buus bevidst om, at hun besad kompetencer som eksempelvis idéskaber og sparringspartner, men kompetencerne havde svære vilkår for at blomstre i hendes daværende jobfunktion.

Job & Karriere

Finans Marts 2015

3 skarpe om karrieresamtalen: Hvad var det vigtigste, du fik med?

At det er vigtigt at mærke efter, hvordan man har det.

Give beslutningen tid og derefter springe ud i det.

Hvordan brugte du rådene?

Jeg tog en ferie, som der stod METTE på. Jeg hyggede, fejrede fødselsdag og tog tid til at tage en beslutning. Og så søgte jeg ind på et nyt studium.

Hvad ændrede det for dig?

Jeg fik mit gode humør tilbage. Jeg fik smilet og overskuddet igen. Det mærker jeg også i privatlivet.

rierekonsulenten på arbejdspladsen. Dengang havde hun for nysgerrighedens skyld spekuleret på at få lavet en profil af sig selv, der kunne udpege styrker og svagheder samt give et fingerpeg om, hvorvidt hun fulgte den rigtige karrierevej, eller om den endte blindt.

Nu var nysgerrighed blevet erstattet af et reelt behov. Hendes krop signalerede ganske enkelt, at tingene ikke kunne fortsætte som hidtil.

Trykken for brystet og trillende tårer Tegnene var nemlig begyndt at melde sig: manglende overskud, deprimerende tanker og besvær med at komme op om morgenen. Men det var under en køretur, at det fysiske ubehag virkelig viste sig. ”Jeg begyndte at ryste, det trykkede for brystet, og tårerne trillede ned ad kinderne”, fortæller Mette om episoden, hvor det for alvor gik op for hende, at noget måtte ændres.

Hendes kæreste gjorde hende opmærksom på, at hun i lang tid havde haft det skidt. Dagen efter aftalte hun en tid med sin læge.

Hen over de følgende 10 uger mødtes de. Det var hverken depression eller anden psykisk lidelse, Mette døjede med, mente lægen. Formentlig signalerede kroppen, at det var stress, der havde hobet sig op.

Med opbakning fra både læge og kæreste opsøgte hun derfor Finansforbundet i håb om at finde en

farbar vej for fremtiden. Og sådan kom karrieresamtalen i stand, hvilket var en øjenåbner. ”Der blev ikke lagt skjul på, at der var nogle ting at tage fat i ud fra min profil. Der var andre muligheder for mig”, fortæller Mette, som pludselig opdagede, at hun besad kompetencer som eksempelvis idéskaber og sparringspartner, men kompetencerne havde svære vilkår for at blomstre i hendes daværende jobfunktion.

Nu kunne hun se sine styrker og svagheder sort på hvidt, og med øjne udefra på hendes karriere blev der spejdet efter andre og mere passende karrieremuligheder. ”Det kan man ikke selv se”, forklarer Mette, som 14 dage efter valgte at sige sin stilling op – noget, der ikke havde været en mulighed før.

Nu rettede hun fokus mod et af samtalens konkrete løsningsforslag: at uddanne sig i en anden retning. Tanken var ikke fuldstændig ny for hende, så hurtigt stod sagen klar.

Hun søgte ind på International Virksomhedskommunikation i Engelsk på Aalborg Universitet, og i sensommeren 2014 indfandt hun sig på skolebænken.

Sideløbende med studierne har hun aften- og weekendarbejde i Lidl i hjembyen Brønderslev, hvor hun oplever sine kompetencer sat i spil. Mulighederne for faglig og personlig udvikling foruden et godt samspil med kollegaer og chefer gør, at hun også kan se en karrierevej i butikskæden.

Af og til falder der kommentarer om hendes karriereomveje. ”Mange har spurgt, ’hvad laver du her i Lidl?’ mens andre siger, ’flot, du turde sige op’, det er dejligt og inspirerende med de skulderklap”, slutter hun. ¢ • 47 procent af de finansansatte overvejer at skifte job, men de færreste gør alvor af deres spekulationer. Det viser en undersøgelse, som Finansforbundet har lavet.

• Går du ligesom Mette Lausten Buus rundt med overvejelser om job og karriere, så kan du kontakte Finansforbundets karrierekonsulenter for en uforpligtende karrieresamtale om muligheder, der tager afsæt i din personlighed og i dine kompetencer.

• På www.finansforbundet.dk/karriere kan du lade dig inspirere af videoklip og læse meget mere om, hvad dit fagforbund kan gøre for dig.

35

Finans Marts 2015

Job & Karriere

På speeddating for et nyt job Med gåpåmod, sommerfugle i maven og et CV i hånden forsøgte 45 håbefulde bejlere at finde lykken, da Finansforbundet og onlineregnskabsvirksomheden e-conomic bød velkommen til speeddating for jobsøgende medlemmer af Finansforbundet Af Hans-Henrik Lærke

D

et var utraditionelt. Det var spændende.

Der var speeddating for jobsøgende. ”Det er en supergod og spændende måde at gøre det på, og der var en god stemning.

Forhåbentlig er det ikke sidste gang, der bliver sådan et arrangement”, sagde Anette Cordtz, som i dag er Cashier Service Officer hos Nordea, men til juli skal finde nyt job.

Hun var et ud af cirka 45 nysgerrige og håbefulde medlemmer, som gik nye veje i jobjagten, da Finansforbundet lagde lokaler til stævnemødet mandag den 23. februar mellem dem og onlineregnskabsvirksomheden e-conomic, der ledte efter kandidater til tre ledige stillinger i deres supportafdeling.

I bedste gentlemanstil lagde e-conomic for med en præsentation af virksomheden og arbejdet hos dem. Vakte det bejlernes interesse, stod døren åben for 15 minutters personlig samtale. I enrum kunne parterne så se hinanden an, mærke om kemien var til stede, og aftale om de måske skulle mødes igen.

Den direkte og dynamiske facon, som havde fortrængt envejskommunikation og kurser om gode råd til CV og samtale, faldt i god jord hos Jackson de Dieu Zahoro, der indtil april 2014 var sagsbehandler i Danske Bank: ”Præsentationen gav et billede af, hvem e-conomic er, og hvad de søger. Og så gav det noget at knytte til ved i samtalen. Den uformelle og afslappede form gjorde også, at nervøsiteten for-

svandt. Og konceptet åbnede mulighed for at sælge sig selv mundtligt i stedet for at gøre det gennem CV’et”, sagde han, inden han gik til samtale med den spænding, der gerne skal være til stede på en date.

Det var der mange andre, som også gjorde. Det medbragte CV skulle afleveres og suppleres af en samtale, som gav chance for at vise, hvem mennesket bag joberfaringerne og anbefalingerne var. ”De kan mærke hjerteblodet, som ikke altid fremgår af CV’et”, ”Ikke hver dag, man kommer til samtale uden først at blive målt og vejet på baggrund af sine papirer”, ”15 minutter betyder, at der virkelig skal sorteres mellem væsentligt og uvæsentligt”, var nogle af de gennemgående kommentarer på måden, som jobsøgningen var stykket sammen på.

Godt, sjovt og en gentagelse værd Det var ikke kun bejlerne, som havde haft en positiv oplevelse af daten. Følelsen var gengældt fra den anden side af bordet. ”Det var fantastisk sjovt at prøve og noget, vi gerne vil gøre igen. Det er en god første screening at have en ’live’ konversation, selv om 15 minutter ikke er lang tid”, fortalte Sanne Marie Wognsen fra People and Culture i e-conomic.

Selv om der var tre ledige stillinger, var målsætningen for speeddatingen at finde blot en enkelt fremtidig kollega til de i forvejen cirka 240 ansatte i e-conomic, men der var flere gode bud blandt aftenens dates. ”Der var en god håndfuld, som vi meget gerne vil se igen”, siger Sanne Marie Wognsen, der godt kan se jobspeeddating som et supplement til virksomhedens rekrutteringskanaler.

Hele idéen bag det atypiske stævnemøde kom til verden ad omveje.

Jobopslagene i Københavns Erhvervshus havde nemlig ikke kastet nogen ansøgninger af sig efter to uger. Derfor foreslog searchkonsulent Karinah Ringgård fra Københavns Erhvervshus, at Finansforbundet kunne være en mulig samarbejdspartner. Hun tog rollen som Kirsten Giftekniv og formidlede kontakten mellem parterne. ”Jobspeeddating er en afstikker fra den måde, vi ellers går til tingene på, men måske en permanent afstikker”, siger Karinah Ringgård om arrangementet, der blev stablet på benene på cirka en uge, og invitationerne sendt ud til Finansforbundets medlemmer på hele Sjælland. ¢

Som jobsamtalerne nærmede sig, indsneg spændingen sig. For selv om stemningen til job-speeddating var hyggelig, så var målet at gøre kur til den måske kommende arbejdsgiver.

Foto: Christoffer Regild

36

Bliv rådgiver i Nykredits BoligBank

Du får drømme til at gå i opfyldelse Vi er en BoligBank. Vi er til for boligejerne – og til for at sikre, at vores kunders økonomi hænger sammen med deres drømme. Vi rådgiver om kundernes hjem, lån, rådighedsbeløb, opsparing, overskud, drømmeprojekt og meget meget mere.

Hvis du vil være med til at få drømme til at gå i opfyldelse og samtidig have ansvar for din egen portefølje af kunder, så har du netop nu muligheden for at blive rådgiver i Nykredits BoligBank.

Klik ind på nykredit.dk/job og se vores ledige stillinger som privatrådgiver og seniorprivatrådgiver flere stedet i landet.

38

Finans Marts 2015

Job & Karriere

Projektledere udveksler erfaringer Godt 500 projektledere har givet deres bud på de største udfordringer i deres arbejde.

Nu skal der findes modtræk.

Derfor bliver tyren taget ved hornene i små netværksgrupper, som udspringer af Finansforbundets Project Leadership Af Hans-Henrik Lærke Foto: Stig Stasig

”Det handler om at stille skarpe mål og holde kursen”, siger Betina Pedersen om rollen med at være projektleder

P

orteføljeledelse var på dagsordenen, da ni projektledere tirsdag den 3. marts mødtes i en af de netværksgrupper, som Finansforbundet havde taget initiativ til at etablere. ”Vi tog fat i et spændende emne og så på, hvordan vi som projektledere kan bidrage til at udvikle vores arbejde med porteføljeledelse”, fortæller Betina Pedersen, projektleder i Facility Management i Nykredit, der var vært for mødet.

Sammen med facilitator Tore Wanscher havde hun udpeget dette emne som en mulig nøgle til at gå i dybden med et af Project Leaderships overordnede fokuspunkter: at få tilstrækkelige ressourcer til projekter.

I en rundspørge foretaget af Mannaz og RUC, som baserer sig på godt 500 projektlederes svar, fremLæs mere om projektledernes netværk på stod netop denFinansforbundet.dk/netvaerk ne problemstilling blandt de fem mest dominerende, og som de lige nu slås mest med.

Betina har selv været projektleder i fire år.

Hendes ansvarsområder dækker over en bred palet: arealudnyttelse, service, drift og vedligehold af ejendomme På baggrund af sine erfaringer har hun et bud på, hvad god projektledelse er: ”Det handler om at stille skarpe mål og holde kursen. Man skal kunne planlægge og formidle opgaven til de involverede, afstemme forventninger med ledelsen og sikre forankring i organisationen”, siger hun og understreger, at kommunikationen skal være tydelig, så den enkelte ved, hvad der forventes.

Betina meldte sig til Project Leadership, fordi hun så, at der var noget at hente for projektledere, hvis faglighed ikke er bankernes kerneforretning, hvilket heller ikke er altafgørende i Finansforbundets netværksarbejde. ”Det er spændende, at der er fokus på leadershipdelen, mens mange andre kurser har fokus på værktøjer og processer. Her er der fokus på, hvordan man leder, og dér var jeg nået til”, fortæller hun. ¢

FOKUS arrangementer I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig: 21.-22. marts • FOKUS kursus Bryd vanen og tænk nyt på Kobæk Strand 23. marts • FOKUS Update Få mere motivation og succes i Finansforbundet 25. marts • FOKUS Finansforbundet University – Optimalt investeringsvalg over livscyklen i Finansforbundet 8. april • FOKUS Finansforbundet University om ledelse – Konsistens og hykleri – samspil mellem ord og handlinger i Finansforbundet 11.-12. april • FOKUS kursus Glæde og performance – tag kontrollen i Aarhus 13. april • FOKUS Update Top performance under pres i Finansforbundet 15. april • FOKUS temadag Lær at håndtere fordomme og holdninger i Finansforbundet 15. april • FOKUS Update Arbejd professionelt med LinkedIn i Odense 20. april • FOKUS Update Hjernen som Power Tool i Aalborg 21. april/19. maj • FOKUS kursus Kreativ og strategisk – på jobbet og i karrieren i Aarhus Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk/fokus

Job & Karriere

Finans Marts 2015

“

Udse dit mål og jag det Tydelige mål er afgørende, når kursen mod det nye job udstikkes.

Men lige så vigtigt er det at turde gå ”all in” på at nå målet, siger jagerpilot og coach Søren Sørensen, der holder foredrag for Finansforbundets medlemmer i de kommende måneder Af Hans-Henrik Lærke

Et mål giver retning. Hvis man driver rundt uden, bevæger man sig rigtignok, men ikke nødvendigvis derhen, hvor man vil”, siger jagerpilot og coach Søren Sørensen om vigtigheden af at opstille et mål. Lige så vigtigt er det at gå helhjertet efter at indfri det. ”Når det bliver svært, og modgangen rammer, så kan det være lokkende at forkaste plan A og falde tilbage på plan B. Men hvis det er noget, man virkelig gerne vil, må man satse hele butikken. Gå ’all in’ og give 100 procent”, mener han.

Målbevidsthed og vilje er afgørende dyder, men uden accept af situationen, som den er i dag, dur det ikke, lyder filosofien for jagerpilot Søren Sørensen, som i april holder fire cafémøder om mod, mål og motivation, der henvender sig til ledige og fratrædende medlemmer. ”Udgangspunktet er din nuværende situation. Det er startpunktet for det videre forløb, og det er vigtigt.

Man kan sammenligne med et orienteringsløb. Det nytter ikke noget, hvis du ikke ved, hvor du befinder dig”, siger coachen, der advarer mod at leve i en drømmeverden.

Undervejs vil han præsentere værktøjerne visualisering og flow, der kan hjælpe til at gøre drøm til virkelighed.

Møderne bygger på Søren Sørensens erfaringer som kamppilot i Flyvevåbnet.

Selv om der er en verden til forskel på at sidde på sædet i cockpittet og i banken, kan mange ting overføres. ”Det er de samme mekanismer, der er i brug, om du sætter dig for at bage småkager eller sprænge noget i luften”, siger jagerpiloten.

Finansforbundet holder yderligere to foredrag med Søren Sørensen under temaet ”Topperformance under pres”.

En evne, der for jagerpiloten ikke blot handler om at være grundig i sine forberedelser. ”Find en mening med at modstå presset. Hold dig selv fast på: ’Hvorfor gør jeg det, jeg gør?’ Og træk horisonten tættere på. Flyt fokus fra opgavens helhed, og brug femminuttersintervaller. Som at spise en elefant i små bidder”, lyder to råd fra Søren Sørensen. ¢

Søren Sørensens foredrag ”Mod, mål og motivation – vejen til dit nye job” – henvender sig til ledige og fratrædende medlemmer: 15. april kl. 10-13 Radisson Blu, Odense 16. april kl. 10-13 Finansforbundet, København 22. april kl. 10-13 Scandic Aarhus City, Århus 23. april kl. 10-13 Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborg ”Topperformance under pres” – for alle interesserede medlemmer: 13. april kl. 17-19.30 Finansforbundet, København 11. maj kl. 17-19.30 Scandic Aarhus City, Århus Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/Fokus

39

Coachinguddannelse til stærk medlemspris Giv dine kompetencer et seriøst løft med en coachinguddannelse.

Finansforbundet tilbyder i samarbejde med Attractor fra Rambøll en certificeret coachuddannelse med EMCC akkreditering.

Normalt koster uddannelsen 60.000 kroner, men som medlem af Finansforbundet betaler du kun 35.200 kroner.

Uddannelsen løber over et år og indeholder 18 kursusdage, tre coaching-samtaler og en afsluttende eksamen. Første kursusdag er 11. august 2015, og du afslutter med eksamen i slutningen af juni 2016.

Læs mere på Finansforbundet.dk/coaching

coaching-samtale spørgeteknikker

refleksion værktøjer metoder mødeledelse

kollegial sparring

kundedialog samtalestyring

kompetencer

udvikling karriere

Finans Marts 2015

Arbejdsmiljø

Gør banken til brokkefri zone Hvis det ikke er sjovt at tage på arbejde, kan du lige så godt blive hjemme.

Det mener i hvert fald Lars Brodde, der er peptalker og turnerer rundt på arbejdspladser for at sætte skub i humør og arbejdsglæde Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Illustration: Jens Hage

Orker du bare ikke? Hvis det er en kamp at tage hul på arbejdsdagen, bør du overveje din situation grundigt – gør du ikke det, risikerer du både at blive en brokkerøv og på den lange bane også at blive syg.

Det er Lars Brodde ikke i tvivl om.

Han har en fortid i reklame- og mediebranchen og giver peptalks om arbejdsglæde, blandt mange andre har han besøgt flere pengeinstitutter. ”Der hersker et meget udtalt hierarki i pengeinstitutter. Man skal ikke komme for godt i gang, hvis man ikke har stjernerne til det, og det kan gøre indhug i arbejdsglæden. Ellers slås medarbejderne i pengeinstitutter med samme problemer som på andre arbejdspladser”, vurderer Lars Brodde, der taler bredt vestjysk og har en jordnær og lun fremtoning.

Han mener ikke, at der er dækning for at have særligt ondt af sig selv i branchen på grund af finanskrise, fyringer og ekstra arbejdsopgaver – og under alle omstændigheder: ”Det kan man ikke bruge til noget som helst. I stedet skal man gøre banken til brokkefri zone”.

Glad på arbejde For Lars Brodde er det indlysende, at godt humør er den grundlæggende forudsætning for at få udrettet noget: ”Det skal da være sjovt at tage på arbejde! Ellers kan man lige så godt blive hjemme, det er glæden, som driver vores engagement og gør os i stand til at bidrage. Uden arbejdsglæde kommer du også hjem med dårligt humør, det går ud over resten af familien”.

Lars Brodde mener, at det handler om at insistere på at være glad, at beslutte

sig for, at man går ind til tingene med godt humør og lader brokkerøvene sejle i deres egen sure sø: ”Jeg er ked af at sige det, men der er nogle, der er tabt. Mennesker, der aldrig kan se det opmuntrende eller positive i noget. Dem skal man lade være at beskæftige sig mere end højst nødvendigt med, de kvæler glæde, og de findes desværre på de fleste arbejdspladser”.

Enkle midler Når Lars Brodde opfordrer sine tilhørere til at komme med forslag, der kan højne arbejdsglæden, kommer der oftest ønsker om bedre samarbejde med kollegerne. Det kan man hjælpe på vej ved at skabe en fysisk arbejdsramme, hvor man lettere bliver glad, er hans erfaring.

For eksempel har han set noget så enkelt som blomster eller kagedag på kontorer give arbejdsglæden et løft, og har man fokus på at skabe et rart arbejdsmiljø, bliver det også nemmere at give hinanden komplimenter – glæde skaber mere glæde.

Lars Brodde lægger ikke skjul på, at hans afsæt for at tale om arbejdskultur ikke er viden hentet i tykke bøger: ”Der er nogle, især i København, som siger det samme som mig, bare med finere ord. I bund og grund er kernen i arbejdsglæde, at den enkelte i ledelse og medarbejder-

stab beslutter sig for at ville bidrage til at skabe en god arbejdsplads. Du skal være villig til at kæmpe for det, når du bliver udfordret, det bliver alle mennesker indimellem”, siger peptalkeren, som ser det som sin væsentligste forudsætning, at han har 52 års erfaring på arbejdsmarkedet.

De har ikke være lige glade alle sammen. I en årrække kørte han sig selv for hårdt og passede sig ind efter, hvad andre ønskede, i stedet for at finde ud af, hvor hans egen grænse lå. ”Mit humør fes op og ned, og det førte i sidste ende til, at jeg fik en blodprop i hjertet for 11 år siden. Det var dengang, det for alvor gik op for mig, hvor meget det betyder at sørge for at være glad på arbejde. Er du det, er alt det grundlæggende på plads”. ¢

41

42

S l i p ledelse

Finans Marts 2015

kontrollen med medarbejderne Finanskrisen har flyttet chefernes fokus fra trivsel til rationaliseringer. Det har været nødvendigt for mange virksomheder, men det er på tide at give kontrollen tilbage til medarbejderne, ellers taber de kapløbet om kunderne, lyder det fra bogaktuelle Knud Herbert Sørensen, der i 20 år var HR-direktør i Middelfart Sparekasse Af Sebastian Cappelen, freelancejournalist / foto: jasper carlberg

Knud Herbert Sørensen har flere gange været til møder i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, og to gange har han været ved at udvandre, fordi tonen og den måde, som medarbejderne blev omtalt på, var helt horribel. Medarbejderne blev omtalt som en nødvendig omkostning. Han tænkte, at det kan ikke være rigtigt, at vi lever i et servicesamfund, og så bruger man samme tankesæt som i industrisamfundet. Mødet med kunden er afgørende for virksomhedens succes og er samtidig en vare, der bliver skabt på samme tid, som den bliver leveret.

En kundesamtale, som man har nu, kan ikke laves om i morgen.

Det betyder også, at man ikke kan bruge industrisamfundets kontroltænkning. Man bliver nødt til at kaste den væk og erstatte den med tillid, frihed og lyst. Hvis medarbejderne ikke får nogle værktøjer, så kan de ikke performe ved hver eneste kundesamtale. De skal være skarpe til hvert eneste møde.

Sådan lyder et af budskaberne i Knud Herbert Sørensens nye bog, “Succes på alle bundlinjer”, der er udkommet på forlaget Frydenlund.

“Vi er nødt til at gå fra kontrolkultur til en tillidskultur og skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne tænker selv og leder sig selv. De beslutter selv, hvordan hverdagens opgaver skal løses, og hvordan de møder kunderne”, fortæller Knud Herbert Sørensen, der i mere end 20 år var HR-direktør i Middelfart Sparekasse.

Drop reglerne, og giv ansvar Den måde at lede på kaldes værdibaseret ledelse, og den er stadig aktuel, fordi mange virksomheder og også banker ifølge Knud Herbert Sørensen stadig opfatter medarbejderne som en udgift.

Han har noget at have sin overbevisning i. Tre gange i 00’erne blev den virksomhed, som han sammen med daværende administrerende direktør Hans Erik Brønserud stod i spidsen for i 20 år, kåret til den bedste arbejdsplads i landet og i samme periode var de to gange kåret som Danmarks bed-

ste pengeinstitut til at betjene kunder. Disse priser får man ikke uden yderst dedikerede medarbejdere, og fordi ingen var i tvivl om, hvorfor de arbejdede der. Nemlig for at skabe landets bedste pengeinstitut at være kunde og medarbejder i og for at tjene penge nok til at videreudvikle sparekassen til gavn for kunder, ansatte og samfundet.

“Det handlede ikke om, at vi var en social virksomhed. Det var en decideret forretningsstrategi, der gik ud på, at hvis medarbejderne følte sig værdsat og var topmotiverede, så kom kunderne til at mærke det. Det betød, at i den snak, der gik over hækken eller til vejfesten, fortalte kunderne, hvor fantastisk et sted det var at være kunde. Det betød også, at otte ud af ti kunder kom på anbefaling”, siger Knud Herbert Sørensen, der i dag er ansat i konsulentfirmaet Frontpeople A/S i Vejle.

Hans budskab er, at der er en anden vej end at være styret af regler og management-forordninger. Den hedder at kunne være enige om holdninger og værdier. Det er stærkere i den sidste ende. Værdier udleves individuelt. Hvorimod en regel kan man kun indordne sig under.

“En ting er at vide, hvorfor man gør noget. En anden ting er at vide, hvordan man som medarbejder skal møde kunden.

I en virksomhed, der siger, at ærlighed er en værdi, er man nødt til at træne i, hvordan man skaber den adfærd, som virksomheden står for”, siger han.

Kunderne kan mærke, hvis man får trænet de personlige egenskaber. Man får mere gennemslagskraft og bliver bedre til at være lyttende og ikke kun tænke på, hvad man skal have solgt, men også på, hvad det er for nogle behov, som kunden har. Fordi det er først, når man ved det, at man kan vurdere, hvordan man kan hjælpe kunden.

Gør værdibaseret ledelse til en forretningsstrategi På et tidspunkt skulle alle være sælgere. Det er det mest vanvittige, Knud Herbert Sørensen har hørt om.

“Der var nogen, der sagde, at der ikke var forskel på at

Finans Marts 2015

ledelse

“Vi er nødt til at gå fra kontrolkultur til en tillidskultur og skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne tænker selv og leder sig selv”, mener Knud Herbert Sørensen.

sælge et boliglån og en liter mælk.

Det er bare en vare. Det er helt vanvittigt. Men det var den tankegang, der var og stadig er fremherskende i nogle pengeinstitutter i dag. Det handler om alt muligt andet i dag, fordi vi har med det allervigtigste hos mennesker at gøre, nemlig deres økonomi. Det skal vi have voldsom respekt for”, siger han.

Der skal ikke kun være fokus på at tjene penge. Vi skal tilbage til at kombinere solid og ærlig rådgivning med det at tjene penge.

“Da finanskrisen kom, blev vi så grådige, at det kun handlede om at tjene flere penge end de andre.

Men i den sidste ende hand-ler det om mennesker, så derfor er vi nødt til at tænke i kundeoplevelser, og når vi er gode til det, kan vi også tjene penge. Det tror jeg de fleste kan forstå. Men det var den tankegang, vi var godt i gang med at implementere, da finanskrisen kom”, siger han.

Hvis man kan få øje på det og få medarbejderne med på det, så kan man også finde kunderne.

“Jeg er slet ikke i tvivl om, at de, der praktiserer værdibaseret ledelse, kommer ud som vindere. Jeg tror også, at det er dem, der er kommet bedst igennem krisen. Det er noget med, at hvis alt for mange beslutninger bliver truffet for langt fra en medarbejders skrivebord, så er det begrænset, hvor meget personen forpligter sig, hvis noget går galt.

Hvorimod hvis en person mærker, at de bliver værdsat og får ansvar, så svarer de næsten med hundrede procent tilbage med at være ansvarlige”. ¢

Fem gode råd

Knud Herbert Sørensen har fem konkrete råd til, hvordan man som arbejdsgiver skaber motiverede medarbejdere: • • • • •

Få det gjort lysende klart, hvorfor folk møder på arbejde.

Gør det tydeligt, hvilke værdier virksomheden bygger på.

Giv medarbejderne store frihedsgrader.

Lad samarbejdet i virksomheden være båret af tillid.

Husk at værdsætte jeres medarbejdere.

43

Rådgivning

Finans Marts 2015

Hvor god er landmændenes økonomi?

Et nyt forskningsprojekt kan hjælpe særligt små og mellemstore banker med at vurdere, hvilke af deres landbrugskunder de skal satse på.

Af Berit Villadsen

Skal banken give Ejnar Jørgensen et landbrugslån, og hvor god er Ejnars økonomi egentlig sammenlignet med andre landmænd i sektoren?

Det kan ”Fortrolig Benchmarking”, et nyt forskningsprojekt, være med til at afsløre. Alexandra Instituttet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES (det tidligere Videncentret for Landbrug) står bag projektet, som benytter sig af moderne kryptografi i form af SMC-teknologi (Secure Multiparty Computation), som giver bankerne mulighed for at benchmarke deres landbrugskunder op imod hinanden uden at afsløre følsomme kundedata. ”Teknologien kan give bankerne bedre information om deres landbrugskunder. En information, som kan være

relevant særligt til de små og mellemstore banker, som ikke har en stor landbrugsportefølje. Den gør det muligt at få åbnet op for noget viden, som i dag ikke er tilgængelig, og kan være med til at gøre små og mellemstore banker mere konkurrencedygtige”, siger Jacob Krog, specialkonsulent fra SEGES. Benchmarkingprojektet har været undervejs siden 2010 og løber frem til april 2016. Projektet skal ende med, at man har et brugbart it-system til SMC-baseret benchmarking, som vil kunne testes direkte i praksis. Herefter er den forretningsmæssige anvendelse op til SEGES og bankerne.

Softwaren gør det muligt at basere benchmarkingen af en enkelt banks kunder op imod mange tusinde regnskaber fra SEGES’ database, uden at data

fra hverken SEGES eller banken deles – data forbliver krypteret. Hvis mange banker bruger systemet, kan det udnyttes til at inkludere mere fortrolig information i analyserne som for eksempel sammensætningen af landmændenes gæld. ”Benchmarkingen sker ud fra Best Practice-princippet. Landmand Ejnar Jørgensens kreditværdighed bliver holdt op imod landmanden med den bedst mulige kreditværdighed, som udgør 100 procent.

Får Ejnar Jørgensen tallet 80 procent, har han 20 procents forbedringspotentiale. Porteføljetjekket kan give banken en indikation på, hvem af vores kunder vi skal bruge vores tid på. Hvem har en ret høj gæld, hvem er ret effektive, og hvem skal vi satse på? ” siger lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet Kurt Nielsen, som har været primus motor på projektet.

Interesse fra den finansielle sektor Det er langtfra fremmed for bankerne at benchmarke landbrugskunder. SEGES har i dag en database på 10.000 landbrugsregnskaber, som SEGES’ 31 landbrugscentre jævnligt bruger til benchmarkinganalyser til deres kunder, blandt andet bankerne, og SEGES har flere bankkunder, som den skræddersyr forskellige kundepakker til. Tanken med den SMCbaserede løsning er imidlertid at oprette et fælles system, som alle brugere i fuld fortrolighed kan tilgå online. Forespørgslerne bliver krypteret ligesom kundedataene og løsningerne., og det kan Bjarne Højgaard, kreditanalysechef i Spar Nord, godt se muligheder i. ”Det er et spændende projekt. Hvis du skal have en eller flere kunder benchmarket, skal du i dag fysisk have en analytiker til at trække data ud, regne på det og sende resultatet tilbage til dig igen.

Hvis den håndholdte proces kan automatiseres og samtidig på en sådan måde, at fortroligheden bevares hele processen igennem, vil det gøre det væsentlig lettere og mere tilgængeligt at analysere data. Det betyder samtidig, at du kan trække større mængder ud, og det er alt andet lige en klar fordel”, siger Bjarne Højgaard kreditanalysechef i Spar Nord, der sammen med Finansrådet og Danske Andelskassers Bank været sparringspartner på projektet. ¢

Foto: Stig Stasig

44

Månedens bog

Finans Marts 2015

Folk uden børn er lykkeligere Lykkelige er mennesker med en stabil partner, arbejde, penge nok – og børn, der er flyttet hjemmefra. De fleste lykkeforskere er enige i den overordnede konklusion, at den vigtigste kilde til vores lykke er andre mennesker Af Carsten Rasmussen

Christian Bjørnskov: Lykke Tænkepauser nr. 26 Aarhus Universitetsforlag 2015.

De 60 sider koster 40 kr.

Vi kender ordsproget ”Lykken er hverken gods eller guld”, men det er bare ikke helt rigtigt. Faktisk tyder forskning på, at penge vitterligt gør os mere lykkelige, skriver professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov i sin lille nye bog med titlen ”Lykke”: De fleste studier viser nemlig, at mennesker og familier med større indkomst og forbrug i gennemsnit faktisk er væsentligt lykkeligere end andre. Folketeorien er altså forkert på den, men hvordan den tager fejl, er der forskellige teorier om, skriver han.

Hvis man har et større hus og en federe bil end naboen, er man lykkeligere end ham.

Men lykkeniveauet falder, den dag naboen anskaffer sig en større og bedre bil. Det er forskellen, der betyder noget for os.

Lykkeforskning handler ikke om, hvad vi synes, lykken burde være. Den handler derimod om, hvad lykkeforskere lærer af at se, hvad der rent faktisk skiller de lykkelige mennesker fra de mindre lykkelige.

Ud fra målinger af lykke eller tilfredshed med livet har forskerne nogle bud på de vigtigste faktorer, der får os til at føle os tilfredse: Lykkelige er mennesker med et stabilt parforhold, et arbejde, penge nok til ikke at være fattige og usikre på fremtiden – og børn, der er flyttet hjemmefra.

Lykken findes altså i at have en at dele sine glæder og sorger med, at tale med og støtte sig op ad og i en sikker viden om, at man er elsket og værdsat. Selv om lykken med den eneste ene kan lyde både trivielt og gammeldags, så er det at have fundet den rigtige faste partner den vigtigste enkeltfaktor, der

skaber lykke i hverdagen, som lykkeforskningen har dokumenteret.

Til gengæld er det overraskende, at de, der ikke har børn, typisk er lykkeligere end dem, der har børn, som bor hjemme. Forklaringen er, at vi forældre bekymrer os og hemmeligt lider under tabet af vores personlige frihed. Børnene er altid vores førsteprioritet, så vores lykke bliver først bedre, når børnene er flyttet hjemmefra.

Det er en af de værste begivenheder i de fleste menneskers liv at blive arbejdsløs – og det følgende lykketab er et af de største, forskere kender til. Schweiziske forskere er kommet frem til – og hør nu godt efter – at dagpenge skulle være tre til fire gange så høje som lønnen for at kompensere for tabet af al den lykke, et arbejde bringer med sig i form af identitet og sociale relationer.

Danmark scorer højt i lykkemålingerne, og ofte har vi kunnet smykke os med titlen som verdens lykkeligste land. Et samfund med tillid og lighed for loven er noget, der slår ud på lykkebarometeret, når man sammenligner danskerne med svenskere og franskmænd. Danskernes lykkeindeks er steget over de sidste 40 år, så vi nu ligger på 3,71, mens gennemsnittet i Europa er 2,99.

Det årti, hvor vi mennesker er mindst lykkelige, er 40’erne, som Bjørnskov omtaler som skuffelsens årti. Det er den alder, hvor mange kvinder køber selvhjælpsbøger. Når mænd rammer 40’erne, indser de fleste, ifølge den norske politolog Ottar Hellevik, at de aldrig kommer på landsholdet. Det er her, de må ændre deres forventninger til, hvad deres egen krop kan, og hvad de kan nå i deres liv. ¢

45

46

det juridiske hjørne

Finans Marts 2015

Handicappet på arbejdspladsen Mange betingelser kan konkret have afgørende betydning for en vurdering af, om forskelsbehandlingsloven er overtrådt I forskelsbehandlingsloven er der en beskyttelse mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår.

Diagnose og funktionsnedsættelse Antallet af forskelsbehandlingssager er – særligt vedrørende handicap – stigende i Finansforbundet. Men hvad betyder det at være handicappet i forhold til forskelsbehandlingsloven?

Ud over at have en diagnosticeret sygdom skal der også være en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, der medfører et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre i samme situation.

Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at man for eksempel har fået diagnosticeret leddegigt. Mange lever fint med sygdommen og kan sagtens arbejde på lige fod med andre. Der skal være en funktionsnedsættelse som for eksempel gangbesvær, føleforstyrrelser eller andet i et omfang, der gør, at man ikke kan fungere på lige fod med andre. Funktionsnedsættelsen skal være af lang varighed. Den behøver ikke at være kronisk, men skal omvendt være mere end forbigående.

Handicapbegrebet er udsprunget af retspraksis og udvikler sig hele tiden. Ud over ved de mere synlige handicap, eksempelvis kørestolsbrugere og handicappede med tydelige funktionsnedsættelser, eksempelvis syns- eller hørehandicap, er der også en del afgørelser, hvor mindre tydelige handicap er blevet anset for at være handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

I en dom fra Østre Landsret blev sklerose, der medførte væsentligt gangbesvær og føleproblemer, betragtet som et handicap. I en dom fra Vestre Landsret var et kraniebrud og deraf følgende hjerneskade, der medførte hukommelsessvækkelse, koncentrationsbesvær og træthed, et handicap. Højesteret afgjorde i 2013, at ADHD i så svær grad, at funktionsevnen var nedsat, var et handicap. Og i 2014 tog Sø- og Handelsretten stilling til, at slidgigt i en lændehvirvel og deraf følgende rygproblemer, der medførte delvis uarbejdsdygtighed, var et handicap.

I en anden sag var en piskesmældsskade, der medførte hovedpine og svimmelhed, et handicap. Der er også tilfælde, hvor forældre til et handicappet barn har været beskyttet.

Under alle omstændigheder er det en konkret vurdering, om handicappet er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Og det, der er et handicap i den ene sag, behøver ikke at være det i den anden. Det afhænger helt af de konkrete omstændigheder.

Praktiske og effektive foranstaltninger Hvis man har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, skal arbejdsgiveren træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse og til at have fremgang i beskæftigelse.

Arbejdsgiveren skal altså søge at tilpasse arbejdet til den handicappede, og de pågældende tilpasningsforanstaltninger skal være effektive og praktiske. Det kan være tilpasning eller ombygning af arbejdspladsen, eventuelt for at gøre plads til en kørestol, hæve-sænke-bord, omplacering til andet arbejde, nedsat arbejdstid eller andet, der passer konkret til den handicappede.

Det må ikke være uforholdsmæssigt byrdefuldt for arbejdsgiver. Det betyder, at der er en grænse for, hvad man kan forlange af arbejdsgiver, også økonomisk. Det er en meget konkret vurdering, hvornår denne grænse er nået, men får arbejdsgiver kompensation fra det offentlige, anses byrden som hovedregel ikke for at være for urimelig.

Sag vundet Finansforbundet har netop vundet en sag i Københavns Byret, hvor et medlem var blevet opsagt grundet et omfattende sygefravær, der gjorde, at arbejdsgiver ikke længere mente, at medlemmet kunne bestride sin stilling.

Medlemmet har en kronisk sygdom, der betyder, at hun danner svulster. Hun har levet med sygdommen altid og passet sit arbejde til punkt og prikke. Men efter fjernelse af en svulst i hjernen fik hun lidelsen massiv træthed, der var så invaliderende og så begrænsende i hendes arbejdsevne, at hun ikke længere kunne arbejde på fuld tid.

Retten gav i denne sag Finansforbundet medhold i, at massiv træthed er et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven, og at arbejdsgiver havde en forpligtelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødekomme medlemmets behov.

Der blev lagt vægt på, at medlemmets egne forslag om tilpasning af arbejdet var blevet afslået, og at arbejdsgiveren havde presset betydeligt på for at få medlemmet tilbage på fuld tid.

Retten fandt i denne sag, at arbejdsgiver ikke havde gjort til-

Finans Marts 2015

?

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Af advokat Bente Kjær Koch

strækkeligt for at beholde vores medlem i beskæftigelse, herunder at undersøge muligheden for arbejde på nedsat tid, eventuelt i form af et fleksjob eller omplacering. Medlemmet blev tilkendt en godtgørelse svarende til 12 måneders løn. Byrettens dom er anket til Landsretten.

Kompetent, egnet og disponibel Den handicappede skal være kompetent, egnet og disponibel. Det skal være reelt, at man kan passe et arbejde, har relevant uddannelse og rent faktisk er i stand til at udføre arbejdsopgaver. Er man slet ikke i stand til at arbejde, er man ikke at betragte som kompetent, egnet og disponibel.

Hvem har bevisbyrden Forskelsbehandlingsloven har en delt bevisbyrderegel. Det betyder, at den, der påstår sig forskelsbehandlet, først skal påvise faktiske omstændigheder, det vil sige skabe en formodning for, at der er sket forskelsbehandling.

Hvis det lykkes, vil det være arbejdsgiver, der skal bevise, at der ikke er tale om forskelsbehandling i lovens forstand. Det viser sig i praksis at være vanskeligt, men dog ikke umuligt.

I en dom fra Østre Landsret var en skleroseramt advokat blevet opsagt af økonomiske grunde. Men arbejdsgiver havde i udvælgelsen af, hvem der skulle opsiges, henvist til sygdommen. Det var nok til, at der var påvist faktiske omstændigheder, hvorefter arbejdsgiver skulle bevise, at forskelsbehandlingsloven ikke var overtrådt. Det kunne arbejdsgiver ikke, og han blev derefter dømt til at betale en godtgørelse til den opsagte medarbejder.

Kontakt Som beskrevet er der mange betingelser, der konkret har afgørende betydning for en vurdering af, om forskelsbehandlingsloven er overtrådt. Retspraksis er righoldig, både for og imod, og dommene er konkret begrundede. Hvis man mener, at forskelsbehandlingsloven er overtrådt, er man velkommen til at kontakte sin lokale tillidsmand, kreds eller Finansforbundet. ¢

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

det juridiske hjørne

Syg af stress på arbejdet Jeg er i øjeblikket deltidssygemeldt fra mit arbejde på grund af stress og deraf forhøjet blodtryk. Jeg skal til samtale på jobcentret i næste uge omkring min situation.

Jeg har behov for at kende mine rettigheder og grænsen for, hvor længe jeg kan være sygemeldt eller deltidssygemeldt.

Min chef er ivrig efter at vide, hvornår jeg er på banen igen, og han har lidt svært ved at forstå min situation. Han er dog selv presset, men det gør jo ikke min situation bedre.

Jeg er indstillet på at komme tilbage hurtigst muligt, men min krop kan desværre ikke følge med lige så hurtigt. Min læge overvejer at sygemelde mig helt igen for at få mig helt på højkant igen. Synes, det er svært at overskue, men jeg vil gerne starte op på en god måde til gavn for både mig selv og mit arbejde (og mine kunder).

Venlig hilsen Anita Henriksen Svar: Du har måske allerede fået svar på nogle af dine spørgsmål ved samtalen i jobcentret, men her er, hvad jeg kan oplyse om dine rettigheder med mere.

Der blev indført nye sygedagpengeregler med virkning fra 1. juli 2014, hvor den gamle varighedsbegrænsning på 52 uger er fjernet. I stedet er der indført et revurderingstidspunkt efter 22 ugers sygemelding. Inden dette tidspunkt skal kommunen tage stilling til, om du fortsat er berettiget til sygedagpenge efter en af de syv muligheder for at forlænge sygedagpengeperioden.

Hvis sagsbehandleren vurderer, at din sygedagpengeperiode ikke kan forlænges efter en af de syv bestemmelser, skal sygedagpengene ophøre ved udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder også nedsatte sygedagpenge, i mere end 22 uger i de foregående 9 måneder. Ved fortsat uarbejdsdygtighed får du i stedet ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med en ressourceforløbsydelse direkte efter ophør af dine sygedagpenge. Ydelsen svarer til kontanthjælpsniveauet, som afhænger af alder og forsørgerstatus, men er uafhængig af formueforhold og eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt, og ydelsen refunderes til din arbejdsgiver, som betaler løn under dit sygdomsforløb.

I forhold til mulighederne for at få dine sygedagpenge forlænget ved revurderingstidspunktet vil jeg især gøre opmærksom på, at dine sygedagpenge kan forlænges, hvis der er anmeldt en arbejdsskadesag. Her tænker jeg på, at du er sygemeldt på grund af stress, og jeg vil foreslå, at du taler med din læge om at få det anmeldt, hvis lægen vurderer, at din sygdom er begrundet i arbejdsmæssig stress.

Din læge kan eventuelt henvise dig til undersøgelse på Arbejdsmedicinsk Klinik for at få en nærmere udredning af dine arbejdsmæssige belastninger og sammenhæng med din sygdom, men det er vigtigt, at anmeldelsen sker inden udløbet af de 22 uger med sygedagpenge.

Du kan læse nærmere om revurdering, forlængelsesregler og kommunens opfølgning på www.borger.dk Venlig hilsen Birgit Larsen, socialrådgiver

47

48

generalforsamling

Finans Marts 2015

Danske Kreds

Tilmelding Tilmelding til generalforsamlingen kan

Region Syddanmark – Sønderjylland

Danske Kreds indkalder herved til or-

ske fra torsdag den 19. marts 2015 på

Flensborg i bus med guide

dinær generalforsamling torsdag den 21.

Danske Kreds’ hjemmeside (www.dan-

Den gamle kirkegård med Bundsens Ka-

maj 2015 i Kongressal A2 i Bella Center

skekreds.dk/Generalforsamling 2015).

pel, Istedløven, Christiansenpark, spejl-

Copenhagen, Center Boulevard 5, 2300

Tilmelding skal ske senest torsdag den

grotten, Flensborg Rådhus med portræt-

København S. Benyt Comwell Conferen-

23. april 2015. Tilmeldingen genererer en

ter af danske konger og dronninger. Hvis

ce Center Copenhagen Indgang 1. Ind-

kvittering, der skal medbringes til gene-

der er tid, kan man gå en tur på gågaden

tjekning og udlevering af stemmesedler

ralforsamlingen som bevis for tilmelding.

på egen hånd. På turen serveres der kaffe og middag med 1 genstand. For-

finder sted i Comwell Conference Center Copenhagen’s skranke. Der vil være

Forslag, som ønskes behandlet på gene-

ventet hjemkomst ca. kl. 19.

kaffe/te fra kl. 08.30 i Kongres Foyer.

ralforsamlingen, skal indsendes pr. mail

Tid: 21. april kl. 13.30

Generalforsamlingen begynder kl. 10.00.

til formand Steen Lund Olsen, Danske

Sted: Bingohallen, Madeskovvej 1, 6340

Kreds (steeo@danskekreds.dk) senest

Kruså

Medlemmer i beskæftigelse

4 uger før generalforsamlingen, jf. ved-

Pris: 175 kr., ledsager 250 kr.

Generalforsamlingen er en delegeret-

tægternes pkt. 4.2. Forslag skal således

Kontonummer: 4652 4652207375

forsamling, jf. vedtægternes pkt. 4.4.

være modtaget senest torsdag den

Frist: 1. april

Alle medlemmer har møde- og taleret på

23. april 2015. Forslag til valg og andre

Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhus-

generalforsamlingen, men kun delege-

forslag, der modtages efter torsdag den

vej 11, 6330 Padborg,

rede har stemmeret. I henhold til Dan-

23. april 2015, kan ikke behandles på

e-mail: hanshenrik@galle.dk

ske Kreds’ vedtægter er områdetillids-

generalforsamlingen.

Bemærkninger: Husk deltagernavne i

manden ansvarlig for, at der foretages

tekstfeltet og betaling ved tilmelding.

valg af delegerede og suppleanter. Sær-

Opstilling af kandidater til bestyrelses-

lig meddelelse om valg og udpegning af

suppleanter, intern revisor, interne revi-

delegerede bliver udsendt til områdetil-

sorsuppleanter og statsautoriseret re-

Forårsudflugt

lidsmændene i marts 2015. Der er truffet

visor skal ligeledes indsendes pr. mail

Bustur med besøg på Frilandsmuseet

aftale med koncernen om, at de delege-

til formand Steen Lund Olsen, (steeo@

Hjerl Hede, Kongenshus Minde- og

rede har frihed til at deltage på general-

danskekreds.dk) senest 4 uger før gen-

Naturpark samt Morten Korch Museet

forsamlingen. Alle, der ønsker at deltage

eralforsamlingen, jf. vedtægternes pkt.

på Grønhøj Kro.

i generalforsamlingen (uanset om det er

4.13 og skal således være modtaget

Tid: 20. maj

som delegeret med stemmeret eller som

senest torsdag den 23. april 2015. Alle,

Sted/Program:

medlem uden stemmeret), tilmelder sig

der overvejer at stille op som bestyrel-

Kl. 7.30: Busafgang fra Tinghallen,

jf. punktet Tilmelding.

sessuppleant, har mulighed for at få et

Viborg

møde med formanden og/eller næst-

Kl. 8.15: Brunch hos Føtex, Skive

Arbejdsledige medlemmer

formanden, før endeligt kandidatur ind-

Kl. 9.15: Busafgang til Hjerl Hede med

I vedtægternes pkt. 4.4 forklares det: “Af

sendes. Dette møde arrangeres ved

guidet rundvisning

og blandt de tilmeldte og fremmødte ar-

kontakt til formand Steen Lund Olsen,

Kl. 12.30: Middag på Restaurant Skyt-

bejdsledige vælges der, ½ time før den

(steeo@danskekreds.dk).

tegaarden

ordinære generalforsamling begynder, et

Region Midtjylland – Viborg/Skive

Kl. 14.00: Køretur med ophold i Kongens-

antal delegerede svarende til 1 delege-

Regnskab, skriftlig beretning, budget

hus Mindepark

ret pr. 20 ledige pr. 1. marts.” Arbejdsle-

for indeværende år og dagsorden - med

Kl. 15.15: Kaffe/lagkage samt underhold-

dige medlemmer tilmelder sig som alle

samtlige indkomne forslag samt kandi-

ning og rundgang på Morten Korch Mu-

andre medlemmer jf. punktet Tilmelding.

datforslag og bestyrelsens kandidat-

seet på Grønhøj Kro

Tilmeldte arbejdsledige medlemmer vil

forslag - kan ses på Danske Kreds’

Kl. 17.00: Hjemkørsel til Skive og Viborg.

modtage separat information med prak-

hjemmeside www.danskekreds.dk fra

Pris: Medlemmer 150 kr., ledsagere 300

tiske oplysninger om valg af delegerede

torsdag den 7. maj 2015.

kr. (ekskl. drikkevarer) Kontonummer: 9255-0759777026

for ledige medlemmer.

Pensionister og efterlønsmodtagere

Danske Kreds refunderer transportud-

Frist: 8. maj

gifter jf. Finansforbundets regler.

Tilmelding til: Steffen Hvidt, Rogenstrupvej 15 a, 8381 Løgstrup, tlf. 81 73 74

Pensionister og efterlønsmodtagere har jf. vedtægternes pkt. 3.2 ikke stemmeret

Henvendelse

67, ashvidt@gmail.com.

og er ikke valgbare på generalforsam-

Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2.,

Bemærkninger:

lingen. Pensionister og efterlønsmod-

2630 Taastrup. ,Telefon 45 14 01 11

Planlagte arrangementer, der senere

tagere tilmelder sig som alle andre med-

mail@danskekreds.dk

averteres i Finans: 17. september: Sensommertur til

lemmer jf. punktet Tilmelding.

Med venlig hilsen Danske Kreds

Vedersø og omegn

Finans Marts 2015

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

arrangementer

18. november: Julefrokost ved

135, 2990 Nivå,

på både medlem og ledsager.

Hjarbæk Fjord

e-mail: ebm@post9.tele.dk

Maks. 50 pladser.

Forår 2016: 5-dages bustur til EU, Bru-

Bemærkninger: Ved afbud på dagen

xelles m.m.

kan der ringes til tlf. 40 86 55 23.

Øvrige arrangementer i 2015:

Udvalget består nu af Ellen Godsk, Stef-

Telefonen vil være åben fra 06.30.

30. maj: Bustur + sejltur til Anholt 30. juni: Kør selv-tur til herregården

fen Hvidt, Asger Høgholm, Eva Marek og Birte Rask.

Region Midtjylland – Ringkøbing

Nr. Vosborg

1-dags tur til Anholt (bus + sejltur)

27. august: Bustur Thyholm rundt

Buskørsel i 4-stjernet, røgfri bus. Efter

24. november: Julefrokost på Hotel

Forårstur til Agersø

opsamling køres til havnen i Grenå, hvor vi

Skarrildhus, Kibæk

Nordsjællands forårstur går til Agersø. Vi

skal med færgen kl. 9.00. Under overfar-

Nærmere oplysninger om arrangement-

mødes i Hillerød, kører igennem det lyse,

ten udleveres morgenkomplet. Sejlturen

erne og tilmelding i de kommende numre

grønne landskab til Stigsnæs. Her går

varer ca. 3 timer. På Anholt er der ca. 4

af Finans. Kan også ses på

vi om bord på færgen for efter 15 minut-

timers ophold på egen hånd. Der er lejet

www.finansseniormidtjylland.dk.

ters sejlads gå fra borde på Agersø. Når

cykler til alle deltagere. Kl. 16.00 sejler vi

vi er vel i havn, deles vi i to hold, for der

retur til Grenå. Under overfarten udleveres

venter en traktor, som kører halvdelen af

en portion kartoffelsalat med frikadeller.

Ændring til forårsmøde

gæsterne rundt på øen, medens den an-

Drikkevarer og kaffe samt kage kan

Foredragsholder Carsten Vagn-Hansen

den halvdel får en bytur. På begge ture

købes på båden. Der serveres kaffe på

har desværre meldt afbud til vores ar-

er der guide på. Efter en velfortjent fro-

hjemturen i bussen.

rangement den 24. marts på grund af

kost med en enkelt genstand bytter

Se tillige hjemmesiden www.anholt.dk.

sygdom. Vi har været så heldige at få Ej-

grupperne. Der afsluttes med kaffe og

Tid: Den 30. maj

vind Nielsen som ny foredragsholder.

æblekage. Kl. 15.30 afgår færgen mod

Sted:

Ejvind Nielsen er maler, skulptør, fore-

Stigsnæs, hvor bussen venter, og så går

Kl. 6.15 Holstebro Banegård

dragsholder og forfatter. Med humor og

turen mod Hillerød.

Kl. 6.50 Markedspladsen i Herning

venlig satire sættes der fokus på Dan-

Tid: 22. april kl. 7.30

Kl. 7.10 Bording, OK-tanken

mark og os danskere. Han vil tale over

Sted: Afgang fra Carlsbergvej over for

Pris: Medlemmer 650 kr., 1.150 kr. for

emnet ”Fra Skagen til Gedser – og Fyn

Hillerød Station. Hjemkomst ca. kl. 19.00

ledsager. Drikkevarer for egen regning.

er fin”. Det er et humoristisk foredrag om

Pris: 300 kr. for medlemmer, 590 kr. for

Betaling ved tilmelding. Tilmeldingen er

blandt andet dialekter.

ledsager. Tilmelding er bindende efter

først gældende, når indbetalingen er ind-

først til mølle-princippet. Husk navn(e)

gået på kontoen

og medlemsnummer. Ved afbud refun-

Kontonummer: 7652-1259218

Fejl i e-mailadresse

deres de udgifter, gruppen kan frigøre

Frist: 1. april

Ved en beklagelig fejl var der sket en

sig for.

Tilmelding til: Bodil Schjelde,

orddeling i e-mailadressen på Esther

Kontonummer: 1551-3719467814

e-mail: bodilschjelde@gmail.com

Haugaard, hvortil man tilmelder sig ar-

Frist: 10. april

Bemærkninger: Ved tilmelding skal

rangementerne. Hendes e-mail er:

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj

oplyses navn og adresse samt telefonnr.

estherhaugaard2@gmail.com.

Region Hovedstaden – Nordsjælland

Region Syddanmark – Fyn

Region Hovedstaden

Jeg tilmelder mig arrangementet: Region Syddanmark – Sønderjylland

Region Hovedstaden – Nordsjælland

Flensborg i bus med guide, 21. april

Forårstur til Agersø, 22. april

Region Midtjylland – Viborg/Skive

Region Midtjylland – Ringkøbing

Forårsudflugt, 20. maj

1-dags tur til Anholt (bus + sejltur), 30. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Medlemsnr.:

Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

49

50

Finans Marts 2015

Klumme

Vi skal mindske afstanden

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Flotte figurer og grafer pibler dine allernærmeste kollegaer, frem. Store ord som visioner og måske sætter du ubevidst armål bliver brugt i flæng, og nødbejdstempoet ned. Du kan også vendigheden nærmest lyser ud reagere ved at blive mere tavs ved møderne eller helt isolere af både de flotte plancher og de sagte ord. Du har måske prøvet dig selv fra resten. Og måske det – sandsynligheden er i hvert lægger du dig syg. Hvordan vi end reagerer, hvis forandringfald stor, hvis du har haft din vante gang i en finansiel virkerne ikke giver mening for os somhed i de seneste år. Inforeller ikke er blevet forstået helt, mationsmødet, hvor ledelsen så er udgangen den samme. af Solveig Ørteby præsenterer de organisationsDet gode psykiske arbejdsNæstformand forandringer, som set fra deres miljø halter, og det bliver uenstol er så tvingende nødvendige deligt meget sværere at skabe for at møde morgendagens krav. holdbare forandringer, der Men selvom der er lagt tid giver mening for både ledelse og medarbejdere. og kræfter i præsentationen, så giver det ingen mening – ikke Derfor bør ledelserne i desådan rigtig mening – for dig res planlægning og udvikling af forandringerne inkludere medog dit arbejdsliv. Måske føler du, at der bliver talt hen over arbejdernes perspektiver på et hovedet på dig – måske får du så tidligt tidspunkt som muligt, ikke svar på de spørgsmål, der så de allerede under præsentaoptager dig. Måske føler du dig tionen af forandringen er i stand bare endnu mere usikker, end til at svare konkret på medarbejda du gik ind til mødet. dernes mange spørgsmål. Det er Hvis du gør, er det helt tvingende nødvendigt, at der er naturligt. Afstanden imellem åbenhed om, hvad der skal ske den stol, som ledelsen ser og sker i virksomheden, for kun verden ud fra, og den stol, som medarbejderne sidpå den måde kan der skabes den nødvendige diader på, er altid i stor fare for at blive endnu større, log, der skal til for at forstå hinandens rationaler og dermed mindske afstanden mellem stolene. når forandringens ansigt viser sig. For mens ledelsen ser på nødvendigheden af organisationsforandringen Ledelsen vil gerne have medarbejdere, der samud fra rationalet bag forandringen og resultatet for arbejder, men som medarbejder er det svært at samhele organisationen med fokus på parametre som arbejde om ting, som man ikke kan finde mening vision, mål og effektivitet, så ser du som medarbemed eller ved, hvad kommer til at betyde for ens eget arbejdsliv. jder ofte på forandringerne ud fra dit perspektiv og At sikre den nødvendige kommunikation og diabekymrer dig om dit job eller din arbejdssituation. log er et væsentligt element i Finansforbundets arHvis du som medarbejder ikke får svar på ”Hvad betyder alt det her for mig?” kan usikkerheden bejde for at skabe et sundt og godt arbejdsmiljø i en blive til en modstand, der kommer til udtryk på tid, hvor forandringer er blevet en del af hverdagen. flere forskellige måder.

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme Måske taler du negativt om forandringerne med

"Ledelsen vil gerne have medarbejdere, der samarbejder, men som medarbejder er det svært at samarbejde om ting, som man ikke kan finde mening med eller ved, hvad kommer til at betyde for ens eget arbejdsliv"

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 3 2015 Næste nummer Fredag 17. april 2015 Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Hans-Henrik Lærke (DJ) hhl@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest torsdag 19. marts 2015 Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 52.972 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Simon Birk

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Souschef til filialen i Frydenlund.

Filialdirektør til filialen i Seden.

Kunderådgivere til Storkøbenhavn.

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

DER SKAL MERE END SPAND OG STOL TIL AT MALKE 210 KINESISKE KØER I TIMEN

DANMARKS EKSPORTKREDIT

S. A. Christensen & Co. (SAC) er blandt Europas førende producenter af malkeudstyr. I efteråret 2013 fik SAC mulighed for at levere en stor malkekarrusel til en kunde i Kina.

Hos EKF stillede vi en garanti over for SAC’s bank, så SAC kunne tilbyde sin kinesiske kunde en finansieringsløsning.

Det var afgørende for, at SAC fik ordren.

FREM I VERDEN

Så husk at have EKF i baghovedet. Det kan give dine kunder en ekstra konkurrencefordel at tilbyde en finansieringsløsning til en udenlandsk køber. Se, hvad der skal til på ekf.dk