Magasinet Finans nr. 3/2018 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 3, 2018

HVOR GÅR DIN GRÆNSE? To ud af 100 finansansatte har inden for de seneste tre år oplevet uønskede seksuelle tilnærmelser på arbejdspladsen. Selv om tallet ikke er alarmerende, opfordrer Finansforbundet til, at man debatterer emnet Side 10

Island er ramt af bitcoin-feberen Side 30

Vækstfonden i Hellerup søger en porteføljekundechef

Vil du være med til at finansiere Danmarks bedste iværksættere? Brænder du for at finansiere udvikling til virksomheder i vækst, og har du særlig interesse for teknologisegmentet? Har du en finansiel baggrund fra et pengeinstitut, og kan du både vedligeholde og udvikle eksisterende kundeforhold? Så er du muligvis den porteføljekundechef, vi søger til vores kontor i Hellerup! Om jobbet Vi oplever for tiden en øget efterspørgsel fra virksomheder i teknologisektoren, herunder særligt SaaS-virksomheder, og vi søger derfor en ny kollega, der ønsker at specialisere sig i rådgivning af netop denne kundetype. Du vil som porteføljekundechef få fokus på opfølgning og sparring til en eksisterende kundeportefølje. Du bliver fast kontaktpunkt for virksomhederne, deres penge- og realkreditinstitutter og eventuelle eksterne rådgivere, og du får ansvar for at sikre opfølgning på nuværende låneforhold og indgåelse af nye finansieringsløsninger.

Vi tilbyder Vækstfonden har til formål at yde et markant bidrag til innovation og vækst i danske virksomheder. Det gør vi ved at medfinansiere lønsom og risikobetonet vækst i små og mellemstore virksomheder.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af kundemøder, opfølgning og løbende styring af porteføljen, håndtering af ændringssager, kreditindstillinger, mer- og krydssalg.

Lyder det som noget for dig? Har du de rette kompetencer, og kan du se dig selv i rollen som virksomhedernes og pengeinstitutternes sparringspartner, hører vi meget gerne fra dig.

Om dig Udover minimum fem års erfaring med erhvervskunder fra et pengeinstitut eller anden relevant finansiel virksomhed lægger vi vægt på, at du: • • • • • • • •

har erfaring med udarbejdelse af kreditindstillinger på erhvervskunder har en naturlig nysgerrighed for og lyst til at specialisere dig i teknologisegmentet er nytænkende og åben i din holdning til forretningsmodeller har god teknisk indsigt og kommerciel forståelse er forhandlingsvant og har et aktivt netværk blandt medarbejdere i pengeinstitutter, revisorer og virksomheder er analytisk, struktureret og kvalitetsbevidst er relations- og tillidsskabende både i forhold til kunderne, men også i opbygning og pleje af værdiskabende netværk kommer med stort engagement, initiativ og handlekraft.

Du bliver en del af et team med et højt fagligt niveau, hvor omgangstonen er uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt. Du vil få en arbejdsdag med bred berøringsflade både internt og eksternt og stor grad af frihed til selvstændig planlægning.

Send din ansøgning og dit CV via jobfanen på Vækstfondens hjemmeside vf.dk hurtigst muligt og senest mandag den 4. juni 2018. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Peter Vincensen på tlf. 81 77 17 61. Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere på vf.dk

LEDER

FINANS Maj 2018

De vigtige ting i livet

AF KENT PETERSEN, FORMAND

Følg Finansforbundet

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

dette nummer af magasinet Finans fortæller jeg en personlig historie med sit udspring en mandag morgen i oktober måned, hvor jeg skulle holde et oplæg i Finansforbundets hus i København. Altså en situation, som jeg har stået i hundredvis af gange tidligere, men hvor jeg denne gang fik et blackout og minutter senere lå i en ambulance på vej mod hospitalet. Det var min krop, der sagde fra efter en periode med for meget om ørerne. En periode, hvor hele mit system var presset af for lange dage og for mange projekter og møder og bolde i luften. Og for lidt tid til ro og til at puste ud. Det, jeg oplevede den dag i oktober og de følgende uger, har været en meget konkret påmindelse for mig selv om noget, vi egentlig alle godt ved: nemlig at huske på det vigtige og væsentlige i livet. Og at blive bedre til at lytte til signalerne, når hverdagen suser af sted. Historien fortæller jeg ikke for, at nogen skal have ondt af mig. Mit tilfælde er langtfra enestående, jeg slap billigt, og jeg har i øvrigt et job, jeg brænder for, og en hverdag, jeg holder uendeligt meget af. Jeg fortæller historien, fordi jeg håber, at I, der læser den, kan bruge den til noget. Jeg er langtfra den eneste, der har mærket en stressreaktion. Det er jo – desværre – et problem, vi gennem adskillige år har arbejdet målrettet med i Finansforbundet. Det er også et problem med mange ansigter, forgreninger og vinkler, som vi forsøger at imødegå med forskellige løsninger og værktøjer over for arbejdsgiverne og for jer medlemmer. For hvert eneste tilfælde er ét for mange. Og det kan ramme os alle. Jeg tror, at et første og helt basalt skridt, som vi egentlig i fællesskab måske kan hjælpe hinanden til at tage, er at forsøge at lytte mere. Til os selv – og til hinanden. Altså simpelthen blive bedre til at mærke efter, til at tale sammen, til at spørge og svare. At skabe et rum for lige at trække vejret og give det hele en eftertanke. At spørge vores kolleger om hvordan det går – og også turde give et ærligt svar på samme spørgsmål. Det kan måske lyde banalt, men jeg tror ikke, at det er nemt. I en travl hverdag kan man nogle gange føle presset, mens man andre gange har fornemmelsen af at holde boldene i luften. Men uanset hvad kan det gå så stærkt, at vi simpelthen ikke får mærket efter. Talt med hinanden om, hvordan det egentlig går. Og måske bare returneret et ”fint”, hvis vi selv skulle få spørgsmålet. Blikket for de vigtige ting i livet kan en gang imellem fortabe sig lidt i skyndingen for de fleste af os. Lad os bruge hinanden til at huske lidt bedre på dem.

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 3 2018 Næste nummer: Fredag 24. august Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Birgitte Aabo baa@finansforbundet.dk Sofie Mathson sbm@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest tirsdag 31. juli Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsideillustration: Morten Voigt

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. www.finansforbundet.dk

INDHOLD 20 Unge ved ikke, hvad penge er værd For femte gang blev der i år afholdt Pengeuge på landets skoler. Magasinet Finans var med eventmanager Fie Blum fra Lån & Spar Bank på besøg på Gladsaxe Skole, hvor hun underviste i privatøkonomi i en 8.-klasse.

22 | Fremtidens bank vil ligne en café

30 | Island er ramt af bitcoin-feberen

I fremtiden vil digitaliseringen betyde, at flere og flere ting bliver afgjort af kunstig intelligens i banken. Dermed får medarbejderne mere tid til at have personlig kontakt med kunderne, mener eksperter og en bankdirektør.

I Island er strøm billig, grøn og stabil, og derfor har mange kryptovaluta-investorer vendt blikket mod nord, hvor såkaldte bitcoinfarmers løser algoritmer og verificerer resultater, som bliver betalt med bitcoins. Men de mange datacentre sætter Islands elektricitet under pres.

26 | Rolig nu, hjerne! Begrebet compassion dækker over, at man har sin egen og andres trivsel på sinde, og det kræver omsorg, empati, styrke, mod og visdom. To psykologer har skrevet en bog om, hvordan man kan få mere compassion ind i sin hverdag, så man kan få mere overskud i det daglige.

36 | For lidt søvn kan give et kortere liv Men det kan for meget søvn også. I det hele taget har søvnen stor betydning for vores velfærd, og et dårligt arbejdsmiljø kan i høj grad påvirke helbredet i negativ retning.

FASTE SIDER

”Det kammer over, når nogle føler sig krænket, fordi de bliver berørt på skulderen eller får at vide, at de ligner en million” Sådan lyder et af de anonyme svar i Finansforbundets undersøgelse af, hvor udbredte uønskede seksuelle tilnærmelser er i sektoren.

TEMA | 10 - 15

44 | Tillidsmand for 17 nationaliteter Tommy Rosenlind er tillidsmand i analyseenheden under Danske Banks Group Risk Management, hvor han arbejder målrettet med at engagere kollegerne i det faglige fællesskab i Finansforbundet. Men det er ikke altid let at overbevise medarbejderne.

54 | Vi passer på dine data I Finansforbundet arbejder en gruppe målrettet med at sikre, at medlemmernes data er bedst muligt beskyttede, så forbundet lever op til EU’s persondataforordning, der træder i kraft i slutningen af maj.

16 | Ubevidst er jeg havnet i en situation, hvor jeg har mødt kroppen Formand for Finansforbundet Kent Petersen fik et sammenbrud på grund af stress, og det har ændret hans prioriteringer i hverdagen.

52 | Magtforholdet til kunderne tones ned

50 | Humor og gode kolleger letter stemningen

Merkur Andelskasse arbejder engageret med deres CSR-strategi, og det betyder blandt andet, at deres samfundsansvar fastlægges ved konsensus. En ny ph.d.-afhandling om Merkur Andelskasse kan give inspiration til andre mindre banker.

I Nordea ved medarbejderne godt, at de kan være i fare for at få en fyreseddel. Men det er ikke noget, de tænker over i hverdagen, fordi de er omgivet af gode kolleger med masser af humor, fortæller Jannie Schou og Erik Børsting, der arbejder i Access Review & Support i Nordea.

48 | Redskab til en tidlig dialog Det digitale værktøj Lifewise eMotion kan bruges til at spotte stress og mistrivsel på arbejdspladsen. I Nykredit har afdelingsdirektør Torben Plambæk brugt det til at forebygge problemer blandt sine medarbejdere.

NYHEDER

FINANS Maj 2018

EKSTRAORDINÆRT LANDSMØDE OM NY HOVEDORGANISATION Finansforbundet holder ekstraordinært landsmøde onsdag 6. juni for at afklare sin fremtidige status i den danske fagbevægelse. Det sker, efter Finansforbundets hovedorganisation FTF på en stiftende kongres fredag den 13. april valgte at indgå i en ny fælles hovedorganisation sammen med LO med virkning fra 1. januar 2019. En fusion, som Finansforbundet stemte imod. Efter fusionen har flere medlemmer tilkendegivet, at de ikke kan se sig selv i en ny hovedorganisation, og medlemsreaktio-

nerne kommer ikke bag på Kent Petersen. ”Den partipolitiske neutralitet er væsentlig for vores medlemmer, og den er der udbredt skepsis omkring i konturerne af den nye hovedorganisation. Det er heller ingen hemmelighed, at vi igennem forhandlingsprocessen op imod fusionen har haft svært ved at se broen mellem Finansforbundet og identiteten som finansmedarbejder og så den identitet, som den nye organisation kommer til at indeholde. Så nej, jeg er ikke overrasket over de kritiske reaktioner. Det var jo derfor, at vi valgte at stemme nej til

fusionen. Nu har vi en ny situation, hvor fusionen er en realitet, og den skal vi så tage stilling til og finde en fornuftig løsning på”, siger Finansforbundets formand. Indtil videre er Finansforbundet stadig medlem af FTF, som indtil årsskiftet stadig er en selvstændig hovedorganisation. Herefter opløser FTF og LO formelt deres respektive hovedorganisationer for 1. januar 2019 at indgå i en ny fælles hovedorganisation for 1,5 millioner lønmodtagere.

Foto: Nana Reimers

Bankfolk er efterspurgte gæstelærere

Historisk samarbejde genoptages Finansforbundet og Tryg har i over 20 år samarbejdet om at tilbyde attraktive forsikringer til forbundets medlemmer. De seneste år har Alka dog været leverandør af særlige forsikringstilbud til medlemmerne, men 1. maj var Tryg (der som bekendt har købt Alka) tilbage som samarbejdspartner for Finansforbundet. Det blev markeret ved en reception i Finansforbundet onsdag den 18. april, hvor Finansforbundets formand,

Kent Petersen, og Trygs koncerndirektør, Lars Bonde, markerede genoptagelsen af samarbejdet med et glas champagne. Samarbejdet omfatter blandt andet Danmarks billigste forsikring for studerende, der er en stadig voksende medlemsgruppe i Finansforbundet. Læs mere på hjemmesiden Finansforbundet.tryg.dk.

7., -8.- og 9. klasseselever over hele landet blev undervist af bankmedarbejdere i uge 11 i år, da Finans Danmark for femte år i træk arrangerede Pengeuge. I alt deltog 730 skoleklasser i Pengeuge, og 23 forskellige pengeinstitutter sendte medarbejdere ud for at undervise de 13-15 årige skoleelever i privatøkonomi. ”Den umiddelbare feedback fra lærere og elever har været meget positiv. Det betyder noget for dem, at der kommer en gæsteunderviser ud fra en bank for at lære dem om privatøkonomi, fremfor at det er den matematiklærer, de er vant til”, siger Kåre Enevoldsen, Public Affairs rådgiver i Finans Danmark til Nyhedsbrevet Finans. /CJO Læs også side 20

DIT JOB ER UNDER FORANDRING 3 nye forløb fra FU i Finanskompetencepuljen

For alle medarbejdere

Finanssektoren gennemgår en digital transformation. Jobfunktioner ændres. Arbejdsprocesser automatiseres. Nye jobs kommer til. Vi bliver alle nødt til at rykke os. Er du leder, stabsmedarbejder eller rådgiver, kan et af FUs nye forløb matche dig og dit behov. Læs mere på: www.finansudd.dk/nyheder/digital-omstilling

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

FÅ SUCCES MED DIGITAL OMSTILLING – håndtering af forandringer og din fremtidige rolle

For rådgivere

For ledere

DEN EXCELLENTE KUNDERELATION

FORANDRINGSLEDELSE OG DIGITAL OMSTILLING

– i en digital hverdag

– digitalisering forandrer ledelsesopgaven

finansudd.dk Telefon 8993 3333

NYHEDER

FINANS Maj 2018

FUSIONSPLANER OVERRASKER MEDARBEJDERE Hvor mange filialer har de? Hvor ligger de henne? Og hvor mange medarbejdere har de? Hjemmesiderne for Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank er blevet flittigt besøgt af de to bankers i alt 740 medarbejdere, siden bankerne løftede sløret for planerne om at fusionere. Planerne tog fusen på medarbejderne, og reaktionerne var blandede, fortæller de to bankers fællestillidsmænd. ”Da Anders Dam fra Jyske kom med sit første købstilbud den 13. marts, var den generelle reaktion: Åh nej, ikke nu igen. Vi var tre år gamle og havde lige overstået en fusion og skulle til at se fremad. Så der var stor ærgrelse. Og så kommer den her mulige fusion med Ringkjøbing onsdag den 18. april. Den havde de ikke set komme. Og de syntes, det var en spændende case. Det var reaktionen ude i linjen”, fortæller Lene Brix, fællestillidsmand i Nordjyske Bank, og fortsætter: ”I stabene var det et helt andet scenarie. De lagde også ryg til fyringer for godt tre år siden, da Nørresundby Bank og Nordjyske Bank fusionerede. Så her var reaktionen: Nu igen. Og den her fusion gør måske endnu mere ondt end dengang. Fordi her kan de godt se, at muligheden for at tage til et andet hovedkontor er næsten lig nul. Så der er mine kolleger virkelig kede af det. Og da nyheden om 50-60 fyringer efterfølgende blev breaket, var det en mavepuster af de store”.

I Ringkjøbing Landbobank blev medarbejderne også overraskede. ”Folk synes, det er spændende, at vi nu skal have nye kolleger. Samtidig er der stor forståelse for, at der sidder nogle måske kommende kolleger på hovedkontoret i Nordjyske Bank, som er usikre på fremtiden. Men jeg fornemmer ikke, at folk går rundt og er bange for, hvad der skal ske med deres job. Vi har ikke overlap på filialer, og det var også meldt ret klart ud, at der ikke er nogen ude i linjen, der skal fyres, eller filialer, der skal lukkes i forbindelse med den her fusion”, fortæller

Ringkjøbing Landbobank bliver det fortsættende selskab, men Nordjyske Bank beholder sit brand, hedder det i fusionsaftalen.

Gitte Vigsø, som er fællestillidsmand i Ringkjøbing Landbobank. Fusionen er betinget af flere faktorer. Først og fremmest skal der findes en løsning med Nordjyske Banks storaktionær Jyske Bank med Anders Dam i spidsen. Derudover skal de relevante myndigheder og de to bankers aktionærer godkende fusionen.

Tag på sommerskole i Finansforbundet Tænker du også af og til over, hvad du kan gøre for at holde trit med den rasende udvikling og transformation, finansområdet er midt i? Så kan det være en god idé at tilmelde sig et af de tre kurser, som Finansforbundet udbyder på sin sommerskole, der finder sted i dagene 13.-17. august i forbundets lokaler på Applebys Plads i København. De tre spor i sommerskolen er: 1. Udforsk og arbejd med de nye platformsstrategier

2. Lær at udnytte kunstig intelligens i forretningsudviklingen 3. Kompetenceudvikling i trit med forandringer En række førende universitetsforskere fra IT-Universitetet og Copenhagen Business School står for undervisningen, og der vil være oplæg af kapaciteter fra finansområdet. Læs mere om kurserne og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/sommerskole.

KNÆK KODEN TIL DIT NÆSTE JOB

I BEC elsker vi nuller og ettaller! Vi arbejder for at levere innovative, fremtidssikrede it-løsninger til danske pengeinstitutter – og vi søger altid efter de bedste hoveder i krydsfeltet mellem it og finans.

En agil arbejdsplads med kundefokus Vil du arbejde med komplekse teknologier til danske pengeinstitutter? Brænder du for at skabe de bedste løsninger i et uformelt, ambitiøst fællesskab? Trives du i et agilt setup med scrum teams og sprint? Vi søger mange nye kolleger med forstand på IT og finans. Find dit næste job eller send din uopfordrede ansøgning her:

WWW.BEC.DK/JOB

TEMA: SEXCHIKANE

FINANS Maj 2018

CHEFENS Grænseoverskridende opførsel og opfordringer til hjemlig hygge fik konsekvenser for en kvindelig bankansat. Med hjælp fra tillidsmand, øverste chef og kolleger kom hun videre AF BIRGITTE AABO ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT

”Går den kjole an?” For en kvindelig ansat i en stor bank var det ikke længere afgørende, hvad hun var i humør til at tage på, når hun stod foran klædeskabet om morgenen. I stedet spekulerede hun over, hvad hendes chef ville tænke om hendes tøj. ”Jeg vendte og drejede det, før jeg besluttede mig. Jeg var bange for at vælge noget, som han på en eller anden måde ville finde opmuntrende”, siger kvinden, der i dag er midt i 50’erne.

Spredte ben i øjenhøjde Fra sidste halvdel af 2009 tildelte chefen hende særlig interesse af en art, som hun meget gerne havde været foruden. ”Han fandt anledninger til at spørge mig om ting og kom hen og stillede sig med det ene ben oppe på bordet eller oppe på mit skuffedarium, så han spredte ben mod mig. På et tidspunkt begyndte han at komme med bemærkninger om, at han gerne ville have mig til at gøre rent hos ham, va-

FINANS Maj 2018

TEMA: SEXCHIKANE

TILNÆRMELSER FØRTE TIL SYGEMELDING ske og stryge hans skjorter, mens han lavede mad. Så kunne vi hygge os bagefter, sagde han”. Første gang chefen kom med den slags bemærkninger, blev hun så overrasket, at hun ikke sagde noget: ”Jeg troede ikke, jeg havde hørt rigtigt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Det var ikke noget, han sagde for sjov, han er ikke typen, der laver sjov”. Bemærkningerne blev et tilbagevendende element i arbejdstiden, hvor hun var tvunget til at forholde sig til ham hver dag, da de sad i hver sin ende af et mindre lokale og med front mod hinanden. Når der var møder med morgenbrød, sørgede han altid for at sidde ved siden af hende og flirtede.

Til lægen med smerter Efter godt et halvt år på den måde blev kvinden pludselig ramt af voldsomme brystsmerter og var bange for, at det var galt med hjertet. Et besøg hos lægen fik hende dog til at indse, at det var noget helt andet, der var på spil. ”Lægen spurgte ind og satte ord på, jeg ikke selv havde formuleret. Sexchikane. Det var, hvad min chef udsatte mig for, sagde lægen, som sygemeldte mig. Indtil da havde jeg vendt det indad, jeg havde kun fortalt det til min eksmand og min mor, som forgæves havde opfordret mig til at klage over min chef. Men jeg kunne ikke gøre det – jeg var ikke stærk nok”. Skærmet af kolleger Da det gik op for hende, hvor meget chefens uønskede tilnærmelser i virkeligheden fyldte og var skyld i, gik hun til sin tillidsmand, som bad om lov til at tage det videre til hendes øverste chef. ”Det accepterede jeg, men jeg ville ikke selv tale om det med ham. Det var for svært”. Hun fik hjælp af en psykolog og snakkede tingene igennem med veninder, før hun efter fem uger vendte tilbage til

jobbet – og til sin lettelse kunne konstatere, at chefens opførsel havde ændret sig. Samtidig havde hun nu opbygget en vrede, som satte hende i stand til at indvie kollegerne i, hvad der var baggrunden for hendes sygemelding. ”Han gik på listesko, og jeg ignorerede ham. Det viste sig, at mine kolleger faktisk havde bemærket hans opførsel over for mig, men ikke havde reageret, fordi jeg ikke selv havde sagt noget. Det er jo meget forskelligt, hvor grænsen går for den enkelte, og svært at vide, hvordan det bliver modtaget”, siger kvinden. Hendes grænser blev massivt overskredet, og derfor opfordrer hun andre til at tage det alvorligt og spørge til det, hvis de ser en kollega udsat for noget tilsvarende. ”Da mine kolleger fandt ud af, hvordan det havde påvirket mig, var de meget støttende og med til at skærme mig for ham”.

Gå hjem, chef Kvinden arbejder ikke længere tæt sammen med sin nu tidligere chef, men hun delte arbejdsdag med ham i op mod to et halvt år yderligere efter sygemeldingen. ”Han så mig ikke i øjnene, og vi undgik så vidt muligt kontakt. Vi gav heller ikke hinanden hånd, den dag jeg stoppede i afdelingen. Nogle af mine kolleger bad ham gå hjem, så de kunne feste med mig, og det gjorde han”. At tale om den tidligere chef kan fortsat give hende kvalme og ubehagelig hjertebanken, og hun er stadig meget opmærksom på sit sprog, når hun eksempelvis er nødt til at sende ham en mail. ”Samtidig bliver jeg også vred ved tanken om hans opførsel, og den vrede har jeg brugt til at komme videre. Ligesom så mange andre vendte jeg det indad og var i tvivl om, om det var mig, der gjorde noget forkert. Nu ved jeg, at det ikke var tilfældet. Men jeg gik så længe med det, at jeg blev syg af det”. ¢

TEMA: SEXCHIKANE

FINANS Maj 2018

UØNSKEDE TILNÆRMELSER RAMMER 2 UD AF 100 Det er ikke hverdagskost at blive begramset eller få sjofle tilbud, viser en spørgeundersøgelse blandt Finansforbundets medlemmer. Men for dem, der rammes, kan det have voldsomme konsekvenser AF BIRGITTE AABO

Vrede, kvalme, væmmelse, lavt selvværd og hjertegalop. Når personlige grænser overskrides med seksuel chikane på jobbet, kan det have markante omkostninger for den enkelte og også føre til, at den udsatte søger væk fra sin arbejdsplads. Det viser en Epinion-undersøgelse, som Finansforbundet har gennemført, og som mere end 1.200 medlemmer har deltaget i. Den afdækker, at 11 ud af 100 har været udsat for uønskede seksuelle tilnærmelser i løbet af deres arbejdsliv. Zoomer vi ind på de seneste tre år, falder tallet markant – i den periode har 2 ud af 100 haft den type oplevelser. Sammenlignet med de seneste tal på landsplan ligger finanssektoren dermed i den lidt lavere ende, idet 3,7 procent af medarbejdere på danske arbejdspladser ifølge Arbejdstilsynet har oplevet sig udsat for seksuel chikane i 2016. For den enkelte er oplevelsen af overgreb den samme, uanset hvor mange eller få der deler den. Tre ud af fire af dem, der rapporterer om uønskede seksuelle tilnærmelser på arbejdet i forbundets Epinion-undersøgelse, følte sig dog ikke synder-

Artiklernes tilblivelse I kølvandet på #metoo-kampagnen har regeringen opfordret virksomheder til at tage seksuel chikane alvorligt. Epinion har for Magasinet Finans gennemført en undersøgelse blandt. 1.200 medlemmer af Finansforbundet i marts 2018. Formålet er at sætte fokus på, belyse og afdække omfanget af uønskede seksuelle tilnærmelser i sektoren. På grund af emnet og de mulige reaktioner fra omverdenen, har redaktionen valgt at tilbyde fuld anonymitet til de medlemmer, der her i temaet fortæller mere indgående om deres ubehagelige oplevelser – derfor er hverken de enkelte eller deres arbejdsplads navngivet, men deres navn og stilling er magasinet bekendt.

ligt påvirket. Men hver femte fik det psykisk og/eller fysisk dårligt, og enkelte blev sygemeldt, mens hver tiende søgte nyt job. I mange af fortællingerne er det chefen, der har stået for den grænseoverskridende handling, men i lige så mange tilfælde er det en kollega, der har været krænkende i en eller anden grad – en lille restgruppe fortæller om kunder eller eksterne partnere i den rolle. Som et medlem af Finansforbundet skriver: ”Jeg gik i chok! Kunne ikke gøre noget! Det var jo min chef!” En anden konstaterer nøgternt: ”Jeg sagde det til en anden chef, og så fandt jeg andet arbejde og sagde op”. I forhold til kolleger kan afregningen tilsyneladende være mere kontant: ”Blev vred og gav min kollega en på kassen”.

Mænd også udsat Langt flere kvinder end mænd rapporterer om de krænkende oplevelser, men i Epinion-undersøgelsen er der også fire procent mænd, som har oplevet det. I nogle tilfælde dækker det dog over, at de har været vidne til, at kvinder blev udsat for krænkelser, mens andre selv har fået uønsket opmærksomhed fra kvinder på arbejdspladsen (se eventuelt casen andetsteds i temaet, redaktionen). Selv om det handler om få mænd, synes der at være en tendens til, at mænd sjældnere end kvinder får sagt fra overfor uønskede seksuelle tilnærmelser. Hver fjerde mand svarer, at han ikke gjorde noget, mens det kun er hver syvende kvinde, der undlader at gøre noget i samme situation. Hvad det skyldes, er ikke belyst i undersøgelsen, men en mand efterlyser mere fokus på uønskede seksuelle tilnærmelser fra kvinder: ”Jeg har i meget stor grad oplevet krænkelser fra kvinder, men det er, som om det er i orden, når det går den vej. Det bliver ikke taget seriøst, når man som mand siger fra eller kla-

FINANS Maj 2018

ger over sexchikane – man bliver faktisk grinet ad. Jeg tror, at mange mænd ikke tør stå frem med oplevelser af sexchikane begået af kvinder”.

TEMA: SEXCHIKANE

ter om man er kollega eller chef?” ”Det kammer over, når nogle føler sig krænket, fordi de bliver berørt på skulderen eller får at vide, at de ligner en million”, mener en anden. Andre supplerer med at kalde den aktuelle debat for et modefænomen, som er talt op til et forSlap nu lidt af Selv om deltagerne i undersøgelserne tager klar afstand fra skruet niveau, hvor alt er forbudt, især hvis man er mand. Atter andre har en lumsk mistanke om, at nogle af fortuønskede seksuelle tilnærmelser, er der også mange, som maner til besindighed og synes, at den aktuelle debat er kørt ællingerne er falske: af sporet. Eksempelvis konstaterer en ”Jeg tror, en del oplyser, at de er blekvinde, at den heftige flirt, hun havde vet chikaneret, for at skabe interesse ”Uønsket seksuel tilnærmed en mand, næppe havde været acom deres egen person”. ceptabel med nutidens øjne – men de melse er uacceptabelt, er nu gift på 20. år! Behov for debatten men definitionen er meAndre er overbevist om, at problemet Selv om tonen kan blive for skinger og get flydende. Vi har brug er begrænset i den finansielle sektor: selviscenesættende for mange af de adfor at italesætte dette: ”Jeg tror i hvert fald ikke, at det er spurgte, synes tre ud af fire grundlægEr det okay at sige til en så aktuelt i banksektoren i Danmark – gende, at der er behov for den aktuelle der kan sagtens være andre brancher, debat om emnet. kollega, at hun ser køn ud, hvor det er mere aktuelt”. ”Synes måske, det har taget lidt overeller at han ser toplækker Der er ingen faste definitioner på, hånd – der kommer mange ting frem, ud i sit nye jakkesæt?” hvor man kan blive i tvivl om, hvorvidt hvad seksuel chikane eller uønskede Anonym kommentar i seksuelle tilnærmelser er. Men når du det er rigtigt, og det synes jeg er forfærEpinions undersøgelse føler, at det er en af delene, er det sådeligt for de personer, som rent faktisk dan. Det er altså den enkeltes oplevelse, har været udsat for uønskede seksuelle der tæller – det, du oplever som uønsket seksuel tilnærmelse, tilnærmelser. De skal tages alvorligt!” ”Meget vigtig diskussion. Det svære er at få den til at fylde ser din kollega måske som en harmløs vittighed. præcis det, den skal, hverken for meget eller for lidt”. Og netop det ser en del af deltagerne i undersøgelsen som et problem: Andre er entydigt glade for debatten. Som et medlem ”Uønsket seksuel tilnærmelse er uacceptabelt, men definikonstaterer: tionen er meget flydende. Vi har brug for at italesætte dette: ”Vi har i Danmark meget en ’vær nu ikke så snerpet’- holdEr det okay at sige til en kollega, at hun ser køn ud, eller at ning til emnet. Jeg mener, at det er på høje tid, vi tager en han ser toplækker ud i sit nye jakkesæt? Hvor tæt må man reel debat om, hvad der er i orden på en arbejdsplads, og danse til firmafest, og er der forskel på repressalierne, alt efhvad der ikke er”. ¢

TEMA: SEXCHIKANE

FINANS Maj 2018

DET SKAL FREM I LYSET Selvom uønskede seksuelle tilnærmelser ikke er hverdag, skal debatten stadig tages i sektoren, mener næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen AF SOFIE BORGAARD MATHSON OG BIRGITTE AABO

”Undersøgelsen viser heldigvis ikke, at der bør gøres noget, men den viser, at der kan gøres noget”, siger Finansforbundets næstformand i en kommentar til den undersøgelse, Epinion har foretaget om seksuel chikane blandt 1.200 medlemmer af Finansforbundet. På trods af at der ikke er mange af medlemmerne, der har oplevet at blive talt til med lumre eller tvetydige undertoner eller været udsat for overgreb, er det stadig vigtigt, at de, som har oplevet uønskede seksuelle tilnærmelser, bliver hørt og taget alvorligt. ”Magtanvendelse og decideret seksuel chikane er i min optik helt klart noget, der skal karakteriseres som vold. Det skal anmeldes til ledelse, tillidsmænd og andre myndigheder om nødvendigt. Det skal frem i lyset, det er der slet ingen tvivl om”, siger næstformand Michael Budolfsen.

Samarbejde med arbejdsgiverne Han mener, at debatten er vigtig, men at man samtidig skal passe på, at den ikke kommer til at stikke af. ”Man skal huske, at i hver situation er der mindst to, og det er ikke sikkert, at den ene ved, hvad det betyder for den anden. Derfor kan det også virke enormt grænseoverskridende at få en kommentar om, at man krænker nogen, hvis man ikke har haft nogen hensigt i den retning”, siger næstformanden og tilføjer: ”I den forbindelse er det også værd at påpege, at undersøgelsen viser, at niveauet er stort set ens for mænd og kvinder. Det punkterer myten om, at det her alene handler om mænd, der krænker kvinder”.

Derfor bør man i højere grad fokusere på, at det bliver legitimt for alle at udtrykke, hvis man føler, at ens grænser overskrides. En problemstilling, som Finansforbundet hverken kan eller skal tackle alene ifølge Michael Budolfsen, der ønsker et samarbejde med arbejdsgiverne. ”Jeg håber, vi kan få et samarbejde med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening, redaktionen) om, hvordan man kan arbejde med, at det ikke bliver konfliktorienteret at sige fra. Det kan godt blive en meget anspændt situation, og hvis det er mellem kolleger, kan det sætte arbejdsrelationen på spil”, vurderer Michael Budolfsen og tilføjer: ”Vi skal gøre det helt naturligt at fortælle, hvad man oplever, samtidig med at man bliver i sit eget rum: ’Jeg italesætter, hvad jeg oplever – ikke hvad du gør’”, siger han.

Brug din tillidsmand Næstformanden understreger i den forbindelse, at det er vigtigt, at man bruger sin tillidsmand. ”Hvis man er i tvivl om, hvad der er sket, så tal med nogen om det. Det er derfor, man har en tillidsmand. Man skal gøre det for sin egen skyld, men der kan også være situationer, hvor man skal gøre det for andres skyld”, påpeger Michael Budolfsen. Sidstnævnte er en vigtig pointe for næstformanden: ”Det her skal ikke gøres til en julefrokostproblemstilling, det er en dagligdags problemstilling. Det kan godt være, at to procent ikke er særlig højt. Men det er stadig over 1.000 mennesker i sektoren, der har oplevet det inden for

de seneste tre år”, siger han og tilføjer: ”Men der er også en tendens til, at vi stimulerer og plejer konformiteten, og det bliver jo efterhånden så røvkedeligt. Det er ikke for at undskylde, at der er nogle, der krænker, men vi skal også huske at værne om hinandens forskelligheder”.

FA vil gerne samarbejde Mariane Dissing, administrerende direktør i arbejdsgiverforeningen FA, tager godt imod Michael Budolfsens invitation til et samarbejde om at bekæmpe uønskede seksuelle tilnærmelser: ”Det er et fint forslag. Det er allerede i dag legitimt at sige fra, hvis ens grænser overskrides, og vi ligger heldigvis lavt i forhold til landsgennemsnittet, når det gælder seksuel chikane – men én sag er én for meget, så vi er positive overfor at arbejde med det.” Konkret foreslår hun, at FA og Finansforbundet lægger ud med sammen at finde ti gode råd mod seksuel chikane, som kan distribuere i sektoren i fællesskab. FA har i forvejen zoomet ind på emnet, fortæller direktøren: ”Vi har allerede i januar sendt vejledninger til vores medlemsvirksomheder; vi har drøftet emnet i bestyrelsen, og jeg har deltaget i møder med ligestillingsministeren om det samme. Så vi er godt i gang. ¢

FINANS Maj 2018

TEMA: SEXCHIKANE

En højtstående medarbejder med over 25 års erfaring fra finanssektoren har både oplevet at føle sig krænket og at blive opfattet som krænker i løbet af sit arbejdsliv AF SOFIE BORGAARD MATHSON

PÅ DEN RIGTIGE ELLER FORKERTE SIDE AF STREGEN ”Under køreturen lagde hun hånden på mit ben og spurgte, om jeg ville med op og drikke en kop kaffe. Jeg sagde, at jeg nok ikke mente, at det ville være en god idé, og at jeg både var gift og nok lidt for gammel til hende. Det kom der heldigvis ikke mere ud af”, fortæller en medarbejder, der stadig arbejder i en af Danmarks største banker, hvor han har en lederstilling. For et par år siden fik de i medarbejderens afdeling en ny, ung kvindelig praktikant midt i tyverne, som hurtigt udviste en udfordrende adfærd. Medarbejderen boede ikke langt fra praktikanten og tilbød en dag at køre hende hjem efter arbejde, da situationen opstod. Selvom han fik afværget hendes tilnærmelser, endte praktikantens adfærd angiveligt med at koste en anden mandlig kollega jobbet i banken. ”Vi havde en ugift kollega i afdelingen, som lod sig påvirke af praktikantens udfordrende attitude. De var begyndt at skrive med hinanden, og dialogen blev efterhånden lidt mere ’direkte’. Det kom frem, da praktikanten forelagde en del af mailkorrespondancen mellem hende og den anden kollega for ledelsen”, fortæller medarbejderen. Det resulterede i en omgående afskedigelse af den mandlige kollega. ”En uretfærdig reaktion”, som Magasinet Finans’ kilde udtrykker det. På dette tidspunkt havde han ikke selv modet til at bidrage med sin egen oplevelse, fordi han frygtede, at hans historie ville blive misforstået, ligesom kollegaens blev det. ”Det har jeg bestemt fortrudt siden, men i situationen var jeg bange for at blive fanget i sådan en sag, da det ofte handler om påstand mod påstand. Her står mænd desværre oftest meget svagt, for mænd er jo notorisk ’nogle grisebasser’, når det kommer til disse sager”, siger han.

Opfattet som krænker Men den mandlige medarbejder har også selv været i problemer, da han for to år siden opførte sig på en måde, som en 30-årig kvindelig kollega fandt upassende. ”Hun gik tydeligvis meget op i påklædningen og kom ofte på arbejde i meget elegant tøj. Jeg har selv to døtre på næsten samme alder og er vant til at give udtryk for min mening, når mine døtre kommer i pænt tøj. For mig var det helt naturligt at komplimentere min kvindelige kollega, når hun kom i en særlig elegant påklædning”, fortæller han. Som kilden udtrykker det, lå der absolut intet i disse komplimenter, og han blev derfor dybt overrasket, da han en dag blev kaldt ind til chefen og forelagt en klage over, at han havde påtalt sin kollegas påklædning. ”Det er fint nok, hvis hun ikke følte sig komfortabel med at få et kompliment, men jeg havde forventet, at hun havde sagt det direkte til mig. Jeg valgte at sende hende en skriftlig undskyldning med kopi til chefen, og jeg har siden konsekvent fravalgt at udtale mig om andet end faglige ting over for kvindelige kolleger”, siger han. Svært at tale højt om Fælles for de to oplevelser, som begge har fundet sted på kildens nuværende arbejdsplads, er, at han oplevede, at det var svært at tale om de uønskede seksuelle tilnærmelser. Hans opfattelse er, at sagerne ofte bliver kørt hårdt op, fordi ledelsen bliver afkrævet en hurtig reaktion, og det er der mange ledere, der ikke har de tilstrækkelige kompetencer til. ”Jeg har selv været leder i 25 år og har også haft situationer i min ledelseskarriere, hvor man skal overveje situationen meget nøje. Sexchikane er vigtigt at få sat fokus på, men jeg synes, at det er væsentligt med en nuanceret tilgang. Det kan hurtigt blive en farce, hvor et sødt smil, et harmløst kompliment og et ’elevatorblik’ bliver til sexchikane – og så bliver det for alvor farligt”. ¢

STRESS

FINANS Maj 2018

”Min grænse for, hvor meget mit arbejde skal styre mit liv, har ændret sig”, siger Kent Petersen.

FINANS Maj 2018

STRESS

Han elsker sit grænseløse arbejde og er som regel på 24/7. Men så en dag gik det alligevel galt. For seks måneder siden fik formanden for Finansforbundet, Kent Petersen, et sammenbrud på grund af stress AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: MARTIN BUBANDT

Ubevidst er jeg havnet i en situation, hvor jeg har mødt kroppen Det er mandag morgen i oktober, klokken er otte, og Finansforbundets formand, Kent Petersen, er lige mødt ind på sit kontor for at forberede sit oplæg til mødet. Egentlig har han det ikke ret godt, og han føler sig meget presset og helt ubeskrivelig træt. Han går op til mødet. ”Selv om jeg er i godt humør, da jeg går i gang med mit oplæg, føler jeg hurtigt, at det hele kæntrer, så jeg ikke er helt klar over, hvor jeg er i mit oplæg. Da mit hjerte så pludselig pumper helt vildt, og jeg får smerter i brystet, tænker jeg: Hold da kæft, nu får jeg et slagtilfælde. Jeg går ud af lokalet og ned ad trappen og mærker lige en person bag mig – så husker jeg ikke mere”, fortæller Kent Petersen. En ambulance, der kommer med fuld udrykning, kører af sted med Finansforbundets formand. ”Jeg vågner op i ambulancen og ser min kone, Cristina, inden jeg falder væk igen”. Da Kent Petersen senere vågner op på sygehuset, går det op for ham, at han ikke skal dø; at det ikke er en blodprop eller et hjerteanfald, der har ramt ham. Lægen finder ikke noget, der kan forklare hans tilstand, men Kent Petersen er træt, og han sover mere eller mindre de næste to døgn. Som formand for 50.000 medlemmer i den finansielle sektor har det været en del af Kent Petersens hverdag af være på. Fra morgen til aften. Men nu måtte han melde sig syg for at lette arbejdspresset: ”Jeg nåede aldrig at holde rigtigt fri, fordi jeg hele tiden

havde den her tilgang, at jeg skal lige ordne det her, så letter det. Det gjorde det så ikke”.

Jeg er jo usårlig 2017 var et år, hvor det hele kulminerede. Et ekstraordinært travlt forår lagde grundstenen. ”Og så havde jeg ikke lige haft tid til at få gjort noget ved en diskusprolaps i nakken, som jeg havde døjet med et stykke tid. Men lige op til sommerferien blev jeg opereret, så det var også en tung sommer at komme igennem efter den operation”. Da Kent Petersen kommer tilbage til arbejdet i starten af august, begynder forløbet hen mod et landsmøde, der stiller store krav – både følelsesmæssigt og rent politisk. ”Der var jo et valg til formandskabet, og der skulle laves et nyt politisk afsæt, og det bliver hurtigt en lang periode med meget lidt søvn”. Til sidst knækkede filmen. Ugen efter landsmødet bliver Kent Petersen en af de 35.000 danskere, der ifølge tal fra Stressforeningen hver dag lægger sig syge på grund af stress. At han gik ned med stress, skulle lige synkes: ”Først blev jeg egentlig enormt flov over, at det var sket, og især over at det kunne ske for mig. Set i bakspejlet havde jeg jo nok en følelse af, at jeg næsten var usårlig, og at den slags jo ikke skete for mig”. Men nu er Kent Petersen klar til at tage en åben samtale om forløbet og hans refleksioner og tanker det sidste halve år.

STRESS

FINANS Maj 2018

Når frirummet langsomt sluges ”Jeg fik jo et blackout, og bagefter har jeg talt med rigtig mange mennesker, der også oplever et hektisk arbejdsliv, hvor det bliver sværere og sværere at sige fra, især fordi du er så tilgængelig på grund af de digitale muligheder. Så en af mine refleksioner har været, at vi skal blive stærkere til at diskutere, uanset hvor vi arbejder, hvornår skal vi sige fra”. ”Politisk har jeg arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø i mange år, men jeg har aldrig anset det at arbejde meget som et problem for mig. Mit job er interessant, og jeg kører uden en skarp opdeling mellem at arbejde og at have fri. Men på en måde har det hobet sig op, så jeg hele tiden har mobilen i hånden eller lige ved hånden, for der kommer altid en sms eller en mail, og når mobilen ligger ved siden af mig om natten, er der ikke noget frirum tilbage”, siger Kent Petersen. ”Set i det perspektiv er jeg ubevidst havnet i en situation, hvor jeg har mødt kroppen. Derfor prøver jeg at blive bedre til selv at mærke, når min krop siger stop, men det er ikke ukompliceret at komme dertil rent mentalt, og jeg er helt sikkert stadig i en reparationsfase”.

stressen havde fået fat i ham. Men hvis man er opmærksom på nogle bestemte tegn, kan meget tages i opløbet. ”Det har været fantastisk at opleve, hvordan medarbejdere og ledelsen i huset har draget omsorg for mig og passet på mig. Jeg har fået indgået aftaler med nære medarbejdere såvel som med mine to næstformænd og ikke mindst min familie. De er meget dygtige til at se det på mig, hvis jeg bevæger mig tilbage i det gamle spor”, indrømmer Kent Petersen og tilføjer, at meget handler om tillid mellem mennesker, hvis man skal vise sin svaghed: ”Jeg kan det meste af det, jeg kunne, inden jeg faldt om, men jeg står tilbage med et område, som jeg stadig er nødt til at arbejde med”.

Misbrug af kroppen Til Kent Petersens egen store overraskelse er han begyndt at gå til yoga to gange om ugen. ”Jeg havde ellers tænkt, at jeg skulle ud at løbe og cykle, sådan mere traditionelle ting, men jeg prøvede yoga og fik en fantastisk oplevelse, selv om det var smertefuldt at mærke muskler, der ikke har været benyttet i Min stemme forsvandt lang tid, og bagefter stod jeg med en ”Først blev jeg egentlig Mange af de forskellige symptomer på nærmest mental forløsning”, forklarer stress, som eksperterne er enige om, opKent Petersen og tilføjer, at hvis man enormt flov over, at det lever Kent Petersen også. Sceneskræk skal fungere optimalt psykisk, kan man var sket, og især over at ikke bare misbruge sin krop. Så en del blev han også ramt af: det kunne ske for mig. af det med at håndtere stress er at blive ”Umiddelbart efter led jeg af nogle Set i bakspejlet havde voldsomme angstanfald, når jeg skulle bevidst om, at også ens krop skal kunne jeg jo nok en følelse af, holde oplæg for mange mennesker. håndtere mængden af arbejde. Man skal ikke dø af sit arbejde Hele kroppen lukkede sig simpelt hen at jeg næsten var usårsammen, og alt frøs på mig, så jeg havde Efter sådan et sammenbrud, som lig, og at den slags jo svært ved at formulere mig, og stemKent Petersen kom ud i, er spørgsmåikke skete for mig” men forsvandt”, fortæller Kent Peterlet, om det er sådan, livet skal være? I sen og tilføjer: så fald har vi som mennesker godt af ”Jeg har gået hos en dygtig psykolog at blive mindet om, at vores eksistens og arbejder med mig selv for at finde har en bagkant. ”Min kone blev jo kaldt ind og fulgte med i ambulancen, troen på mig selv igen. For ud over de angstanfald har jeg fået et knæk i mit selvværd, som skal bearbejdes”. hvor de sagde, at når de kom og hentede mennesker i den tilMen Kent Petersen har ikke haft behov for at ligge hjemme. stand anden gang, så var det som regel med døden til følge”, fortæller Kent Petersen, der har tænkt sig at leve videre: Han fik holdt en lang ferie i forbindelse med sit blackout for ”Det er klart, at min kones reaktion og mine børns reakligesom at restituere sig. ”Men nu har jeg brug for at komme ind på kontoret og tion har betydet, at jeg har tænkt rigtig meget over værdien af at være hos sine nære. Min grænse for, hvor meget mit armærke, at jeg arbejder og trives med det. Det med at genfinde mit selvværd og tro på, at jeg faktisk stadig kan levere bejde skal styre mit liv, har ændret sig, og min prioritering i – det arbejder jeg enormt meget med”. forhold til at passe på min familie og passe på mig selv handler om at være til stede, for hvis jeg vil have et godt liv på lang sigt, er der nogle ting, jeg skal værne om”, slutter en meget Omsorg levende Kent Petersen. ¢ Ligesom mange andre opdagede Kent Petersen for sent, at

HD 2.del

Investér i din humane kapital På specialet i Finansiel rådgivning er der fokus på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som en kunderådgiver inden for finansiel virksomhed skal være i besiddelse af. HD 2. del Finansiel rådgivning er en to-årig deltidsuddannelse, som henvender sig til: ❚ Medarbejdere indenfor bank, pension, forsikring eller realkredit, der rådgiver private og/eller små og mellemstore virksomheder. ❚ Potentielle ledere eller projektledere i den finansielle sektor. ❚ Andre faggrupper, der ønsker indsigt i finansiel rådgivning. Mange danske erhvervsfolk har skabt deres karriere på baggrund af HD-uddannelsen. Valget af specialestudium sker i mange tilfælde ud fra den pågældendes jobfunktion, mens det i andre tilfælde udelukkende sker ud fra interesse og ønske om et nyt jobområde. HD-studiet er således i nogle tilfælde udgangspunkt for et jobskifte. En gennemført HD-uddannelse kvalificerer til varetagelse af lederfunktioner, såvel i det private som i den offentlige sektor.

Uddannelse i international klasse Underviserne er højprofilerede forskere, der har fingrende helt nede i den nyeste forskning. De indgår i et større internationalt netværk, der sikrer, at de hele tiden er opdateret. Undervisningen tager således udgangspunkt i forskningsresultater med direkte relevans for praksis.

Sted Syddansk Universitet udbyder undervisning i følgende byer ❚ Roskilde og Næstved ❚ Kolding Ansøgningfrist: 1. august Studiestart: 1. september Adgangskrav Adgang til HD 2. del kræver en af følgende uddannelser: ❚ HD 1. del ❚ Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse ❚ Relevant akademiuddannelse (KVU) eller videregående voksenuddannelse (VVU) på HD 1. dels niveau Uanset adgangsgivende uddannelse, så skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring. Kontakt Du kan få besvaret spørgsmål om HD 2. del i Finansiel rådgivning ved at ringe på tlf. 65 50 91 27 eller skrive til hdfr@sam.sdu.dk

Ü www.sdu.dk/hd/finansiel

Finansiel rådgivning – en sikker investering i din fremtid Forskningsbaseret efteruddannelse – når du har tid

Syddansk Universitet

Akkrediteringsrådet

FINANSIEL FORSTÅELSE

FINANS Maj 2018

Unge ved ikke, hvad penge er værd

Fie Blum, eventmanager i Lån & Spar Bank, underviser for andet år i træk i Finans Danmarks Pengeuge. Hun tror på, at det gør en forskel, når de unge får undervisning i privatøkonomi tidligt, så de bliver bedre klar over, hvad penge egentlig er værd AF SOFIE BORGAARD MATHSON FOTO: CHRISTOFFER REGILD

Det er en grå og råkold morgen i Gladsaxe. Selv om klokken ikke er mere end kvart i otte, er over halvdelen af 8.b allerede til stede i klasseværelset, hvor de snakker med hinanden og så småt er ved at være klar til at gå i gang med skoledagen. I dag har de besøg af Fie Blum, der arbejder som eventmanager i Lån & Spar Bank. Hun er der for at fortælle dem om privatøkonomi – et tilbagevendende tiltag fra Finans Danmark, der kaldes Pengeuge, og som klassen også var med i sidste år, dengang de hed 7.b.

egentlig er værd, når de en dag flytter hjemmefra. Der er for eksempel mange, der bliver overrasket over, hvor dyrt det er at handle, og det skal vi have lavet om på”, siger Fie Blum og uddyber: ”Unge mennesker får rigtig dyre ting af deres forældre. På den måde kommer de til at mangle forståelsen af, hvad penge er værd. En MacBook er dyr, men hvis man får den af mor og far, har den jo ikke kostet noget. Så kan det være svært at forestille sig, hvor længe det tager at spare op til sådan en”.

48.000 unge registreret i RKI Det er ikke en tilfældighed, at Finans Danmark for fem år siden startede Pengeuge, hvor finansansatte landet over river hele dage ud af kalenderen for at lære unge om privatøkonomi i stedet for at udføre deres sædvanlige arbejde. Det er nemlig et stort problem, at unge stifter tidligt bekendtskab med kviklån og på den måde havner i RKI. Således var der 48.000 unge mellem 18 og 30 år registreret i RKI i 2017, mens de unges gæld allerede udgør 13 procent af deres samlede indkomst, når de er blot 20 år gamle. ”Jeg synes, det er vigtigt at forklare de unge om den her problemstilling. Mange er slet ikke klar over, hvad penge

Der er interesse for emnet Selvom man måske ikke havde forventet det, er der fuld ørenlyd, når Fie Blum står og fortæller klassen om ATP-bidrag, AM-bidrag og budgetlægning. Selv nede på bagerste række, hvor der kun sidder drenge, er øjnene rettet mod det slideshow, Finans Danmark har lavet til formålet. ”Har I set ’Luksusfælden’,” spørger Fie Blum ud i klassen, og langt de fleste rækker hånden op som svar på, at ja, det har de set før. ”Det gør, at det bliver lidt sjovere, hvis vi får lidt hverdagshistorier”, fortsætter hun og spørger dem, om de ved, hvad et budget er. Det ved 8.b godt. Nogle har set deres forældre lægge bud-

FINANS Maj 2018

get i forbindelse med byggeri af nyt hus i baghaven, til konfirmation, renovering, ferier og nyt køkken i sommerhuset.

Gælden hober sig op ”Hvis man har underskud hver måned, ender man med at være nødt til at stifte gæld. Hvis man bruger alle sine penge hver måned, har man ikke mulighed for at spare op”, forklarer Fie Blum klassen, som lytter koncentreret med. Det scenarie genkender man også fra Finans Danmarks nyeste rapport om unge, gæld og opsparing, der viser, at de 48.000 unge, der er registreret i RKI, sidder fast i gennemsnitligt fem år, før de kommer af med anmærkningen. Heldigvis er antallet af registrerede unge i RKI faldet over de seneste år, men unge er fortsat overrepræsenterede i RKI, og det understreger behovet for at øge deres finansielle forståelse. ”Mange forældre vil ikke have, at deres børn ikke har samme ting som klassekammeraterne. Og netop derfor er det rigtig vigtigt, at de lærer at forstå, hvor meget penge egentlig er værd. Det kan de få en forståelse for, når de laver regneopgaver om økonomi i matematik og på den måde har det på skoleskemaet”, siger Fie Blum. ¢

FINANSIEL FORSTÅELSE

”Mange unge er for eksempel overrasket over, hvor dyrt det er at handle, og det skal vi have lavet om på”, mener Fie Blum.

”Pengeuge er et initiativ, som Finans Danmark iværksatte for fem år siden. Hvert år får mere end 500 skoler besøg af finansansatte i undervisningen.”

DIGITALISERING

FINANS Maj 2018

FREMTIDENS BANK VIL LIGNE EN CAFÉ Sociale kompetencer kommer på skoleskemaet, mener bankdirektør, der sammen med fremtidsforskere giver et bud på fremtidens digitale arbejdsplads AF PEDER BJERGE, FREELANCEJOURNALIST ILLUSTRATION: PHILIP YTOURNEL

I fremtiden vil banken være rent digital. Væk er den venlige dame bag skranken. Erstattet af en app på din smartphone eller tablet. Kunstig intelligens – ikke et menneske – afgør, om du kan få udvidet kassekreditten eller få et afdragsfrit realkreditlån. Er det sådan, fremtiden ser ud for bankerne og deres medarbejdere? Svaret er nej, hvis man spørger fremtidsforskerne. I fremtiden vil det menneskelige få en langt større rolle end i dag. Men det er langtfra det samme, som at hverdagen i filialerne over hele landet forbliver, som vi kender den. Langtfra. I stedet vil banken på hovedgaden mere minde om en café, hvis man spørger den britiske fremtidsforsker Ian Pearson. Bløde stole omkring caféborde i stedet for skriveborde og skranker. ”I stedet for at møde sin rådgiver stående bag en skranke vil kunderne blive inviteret ind i behagelige omgivelser. Og man bliver budt på en kop te eller kaffe”, siger han. Ian Pearson har en fortid i blandt andet British Telecom.

Vigtigt at tale med mennesker Måske vil kunderne slet ikke tænke over, at deres rådgiver ikke skriver noget ned under mødet. Alt det praktiske med at registrere samtalen sker elektronisk. ”Og til den tid vil kunstig intelligens være blevet meget bedre til at genkende

menneskelige følelser. Så hvis bankmedarbejderen ikke bemærker det, vil systemet opfange det”, siger Ian Pearson. I stedet kan rådgiveren koncentrere sig om at tale med den enkelte kunde. Ian Pearsons centrale pointe er, at når forbrugerne endelig bevæger sig hen i den lokale bankfilial, så kommer de for at få den respons, som kun et menneske kan give. I stedet for vil it-systemer med kunstig intelligens sørge for at få udfyldt de rigtige formularer og foretage kreditvurderinger. Spørger vi Mads Skovlund Pedersen, bankdirektør i Nordea, er Ian Pearson ikke helt galt på den. ”Det vil være kunderne, der bestemmer, hvor meget der skal være digitalt, og hvor meget der skal være fysisk. Vi skal kunne levere det hele som bank, både en personlig digital oplevelse eller det at tale med et menneske”, siger den danske bankmand. Han understreger, at banken skal kunne lade kunderne betjene sig selv fuldkommen digitalt eller møde et menneske nede i deres lokale filial. Mads Skovlund Pedersen ser ingen modsætning mellem det fysiske og det digitale. De to vil lappe ind over hinanden, alt efter hvad den enkelte kunde efterspørger. At kunstig intelligens eller softwarerobotter overtager en række opgaver, ser han heller ikke de store problemer i. ”Man skal huske, at de opgaver, som

bliver digitaliseret, ikke er nogle, som medarbejderne synes er specielt spændende. Her har vi typisk kæmpet for at få den rigtige bemanding til at løse de opgaver. Det er opgaver, der er vigtige at gøre rigtigt, men det er svært som menneske hele tiden at gentage dem. For os handler det om, at it-systemer skal frigøre tid til at være sammen med kunderne”, siger han.

Fuldautomatisk kreditgivning Den tid er dog forbi, hvor kunderne bliver inviteret med forbi skranken til en stol foran rådgiverens skrivebord, hvor papirer og pen ligger og venter. Faktisk tror Mads Skovlund Pedersen slet ikke, at der vil være papirer. Alt vil foregå digitalt. ”Manuelle opgaver med at indtaste ting vil blive overtaget af it-systemer. Om fem år tror jeg for eksempel, at vi vil have automatiseret vores kreditgivning. Vores rådgiver vil mere være en smagsdommer i forhold til resultatet af det. Han har måske kendt kunden gennem 20 år og kan se, om der er noget, systemet har overset”, siger han. Mads Skovlund Pedersen mener, at udviklingen vil betyde, at det mere end nogensinde vil være vigtigt for medarbejderne at sætte sig i kundernes sted”. ”Og det vil kræve noget anderledes træning. Forleden var jeg ude på den skole, der uddanner vores finansøkonomer. Og her var de traditionelle fag på skemaet. Ikke noget om relationer. Der tror jeg, at vi skal starte med at finde ud af, hvordan man træner det at opbygge relationer. Sociale kompetencer kommer på skoleskemaet”. Mens Ian Pearson og Mads

DIGITALISERING

FINANS Maj 2018

Skovlund Pedersen ikke mener, at automatiseringen vil betyde fyringer i stor stil, kan Claus Kjeldsen ikke afvise, at udviklingen vil komme til at koste arbejdspladser, enten i form af afskedigelser eller naturlig afgang. ”Meget inden for finanssektoren bliver anderledes. Mange skal have andre job. Det er der ingen tvivl om. Men der vil stadig være brug for mennesker. De skal blot lave noget andet”, siger Claus Kjeldsen, direktør for Instituttet for Fremtidsforskning.

Gør det komplicerede simpelt at bruge Skal han tegne det store billede af fremtiden, hæfter han sig ved to tendenser, som rammer finanssektoren. Nemlig – som det første – at verden bliver mere og mere kompleks. Og det er med til at drive efterspørgslen efter produkter og servicer, der gør det nemt at overskue noget, der ellers er vanskeligt at forstå for den almindelige forbruger. ”Så bankerne er nødt til at komme tættere på deres kunder ved at tilbyde nogle servicer og produkter, der gør det komplekse simpelt. Og det er her, vi vil

se nye job opstå i dette krydsfelt mellem teknologi, penge og kunde”, siger Claus Kjeldsen. Den anden tendens går på, at pengeinstitutterne kommer til at tjene mindre på en række produkter, fordi de kan automatiseres. Han vil ikke afvise, at disse forretninger vil være lige så profitable som tidligere, fordi man skal bruge færre ressourcer på dem. Tag nu rejsebranchen som et eksempel: I dag køber de fleste forbrugere selv deres rejser på nettet, de printer selv deres boardingpas ud og sætter selv en bagageseddel på deres kuffert, inden de går igennem sikkerhedstjekket. Her er der forsvundet et væld af jobfunktioner. Men flyrejserne er blevet voldsomt billigere for flere forbrugere, fordi en række funktioner er blevet digitale, lyder det fra Claus Kjeldsen. ”Men det personlige vil kunderne gerne betale for. Vi vil gerne betale for at tale med nogen, som forstår os og kan hjælpe os med at realisere vores ambitioner og drømme. Der vil stadig være brug for ”the human touch” og de kompetencer, der indgyder tillid”, siger han.

Umiddelbart ligner det jo meget de funktioner, som bankrådgivere udfører i dag, men fremtidsforskeren fremhæver, at der ligger mere i det end som så. I fremtiden vil det være nødvendigt at forstå, hvor de forskellige it-systemer med kunstig intelligens fungerer. ”Der vil være it i alt. Men det er der jo allerede i dag”. ¢

Hvor bliver skrivebordet af? Spørger man fremtidsforskeren Ian Pearson, vil der næppe være et skrivebord i fremtidens bankfilial. I stedet foregår arbejdet i et miljø, der mere minder om en café end om nutidens bank. ”Jeg tror ikke, at der vil være behov for meget mere end et cafébord. De fleste af de opgaver, der i dag bliver lavet ved et skrivebord, som at udfylde formularer, vil blive foretaget af kunstig intelligens”, siger han. I modsætning til briten mener Claus Kjeldsen, direktør for Instituttet for Fremtidsforskning, at der nok vil være et antal skriveborde. Men dem deles medarbejderne om efter behov. ”Og i dag er arbejdsredskaberne allerede reduceret til en mobiltelefon og en laptop. Det kan godt være, at der er mulighed for at tilslutte til en større skærm, men det er det”, siger Claus Kjeldsen.

Vi gør pensionen mere værd

Hos Sampension gør vi vores kunders pension mere værd. Det sker gennem nogle af markedets laveste omkostninger og ved at skabe høje afkast. Gode resultater kommer af en dedikeret indsats fra vores medarbejdere. Derfor har vi også fokus på at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikle den enkelte medarbejders kompetencer. Du kan blive en af os... Læs mere på sampension.dk/job

TRIVSEL

FINANS Maj 2018

ROLIG NU, HJERNE! Hjernen er ikke designet til den mængde input, den skal stå model til i vores opskruede hverdag. To psykologer har skrevet en bog om at kende sin hjerne og lette den for overarbejde AF BIRGITTE AABO

”Fem minutter før du kom, satte vi os lige og så hinanden i øjnene og trak vejret roligt – for at få det bedste afsæt for mødet”. Selv om psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff er vant til at holde møder og foredrag, er det naturligt for dem at forberede sig på den måde. Dermed praktiserer de dét, de selv gør sig til talsmænd for i bogen ”Hjernen på overarbejde”, som udkom tidligere på året, og som de sagligt og i roligt tempo skiftes til at svare på spørgsmål om i deres fælles firma Mindwork på Vesterbrogade i København.

Gammel hjerne under pres Hjernen er en urgammel konstruktion, som stadig forventer sabeltigre i nærområdet og mørke, når solen går ned. Den halter bagud i forhold til vores hverdag og har svært ved at kapere det flimmer af indtryk, de fleste lever med. Det sætter hjernen i konstant beredskab, som i længden kan føre til forskellige psykiske reaktioner, blandt andet stress. Derfor gør du dig selv en tjeneste ved at give den bedre arbejdsvilkår, blandt andet ved at indlægge små pauser og eksempelvis lige samle dig i stedet for at buldre ind til et møde med mobilen for øret. ”Vi sad i morges og havde travlt og nød at være effektive og sende mails af sted. For vi adskiller os ikke fra så mange andre på det punkt – det giver os en god følelse at få ting gjort og ekspederet. Hvis vi var kommet stormende ind i lokalet direkte i forlængelse af den stemning, ville det give en helt anden start på mødet”, pointerer Henrik Tingleff og efterlader Magasinet Finans’ udsendte med en snert af en flov følelse over netop at være blæst ind til mødet for at nå det i tide.

Mere end medfølelse Psykologernes ærinde med bogen er ikke at få os til at blive så afslappede og tilbagelænede, at vi bliver mindre effektive og produktive. ”Det er ikke en løsning ukritisk at skrue ned for blusset. Det handler ikke om, at vi ikke må udvikle os, men om hvordan vi udvikler os”, siger Vibeke Lunding-Gregersen. Forskning viser faktisk, at ”compassion”, som er det centrale begreb i bogen, betaler sig på bundlinjen – fordi det kan være fundamentet for generel god trivsel både psykisk og fysisk. Og når vi har det bedre, arbejder vi bedre. At standse op og tvinge sig selv til at få ro på er bare et enkelt element af compassion. Begrebet oversættes typisk til ”medfølelse” på dansk, men det er ikke dækkende, mener psykologerne, der dog allerede mange gange har måttet forklare, hvorfor de ikke bare bruger det danske udtryk. De forklarer, at det skyldes, at compassion er mere og andet end en følelse – det er et motiv, der handler om at have sin egen og andres trivsel på sinde. Og det kræver blandt andet omsorg, empati, styrke, mod og visdom. Compassion i banken I en tid, hvor psykiske problemer fylder på stadig flere arbejdspladser – og World Health Organization anser stress for at blive en af de største sygdomsbyrder i 2020 kun overgået af hjertesygdomme – er udsigten til på én gang at få plus på den menneskelige og økonomiske bundlinje tillokkende. De to psykologer har nok at se til og underviser både ledere og medarbejdere i compassion, som også handler om den måde, man leder, kommunikerer og omgås hinanden på. Blandt andet har Finanssektorens Uddannelsescenter fattet interesse for compassion, og Nordea har indgået samarbejde med psykologerne om udvikling af et e-learningsprogram for danske medarbejdere. I øvrigt deltager psykologerne også på et tillidsmandsseminar i Jyske Bank Kreds i september.

FINANS Maj 2018

TRIVSEL

Compassion handler om trivsel Slår du ”compassion” op, oversættes det til ”medfølelse”, men compassion er andet og mere. Det handler om at have sin egen og andres trivsel på sinde og kræver blandt andet omsorg, empati, styrke, mod og visdom.

Hvilket system er du i?

Overbærende og rummelig Når du praktiserer compassion, øver dig i at skabe ro og balance og kender til hjernens forskellige følelsesregulerende systemer (se boks, redaktionen), kan du ikke alene opnå at få det bedre med dig selv. Det kan også udløse et større overskud til at forstå og rumme de reaktioner, du møder i omverdenen. I stedet for at reagere per rygmarvsrefleks på de ting, der irriterer dig hos en kollega, og tromle ham ned, når du har chancen, kan du måske blive en bedre version af dig selv og se bag om hans eller hendes brokkerøvsmentalitet – og dermed opnå et bedre samarbejde og arbejdsmiljø. Compassion har altså meget at byde på, lover psykologerne. Men noget quickfix er der ikke tale om, siger Vibeke Lunding-Gregersen, der selv løbende øver sig i at få mere compassion ind i sit liv: ”Vi kan ikke gøre for, at hjernen fungerer, som den gør. Men når vi har en viden om det, kan vi tage ansvar og gøre noget for at trække i den rigtige retning”. ¢

Hjernen kan noget forenklet deles op i tre følelsesregulerende systemer, der alle har til formål at sikre vores overlevelse. Hvis systemerne over længere tid er i ubalance, vil det skabe mistrivsel. Det røde system – trusselssystemet – er det stærkeste. Det er designet til at sikre, at de trusler, vi møder, ikke tager livet af os. Systemet aktiverer stærke negative følelser som vrede, angst og væmmelse. Det blå system – det motiverende system. Guider, opmuntrer og motiverer os til at komme videre, opnå noget og skabe resultater. Glæde, spænding og eufori er de følelser, som kan udløses her. Det grønne system – det beroligende system i hjernen. Systemet aktiveres, når vi er i stand til at finde ro og være tilfredse med tingenes tilstand. Systemet giver en oplevelse af tryghed, kontakt og ro.

Compassion betaler sig Selv om compassion kan lyde blødt, betaler det sig på bundlinjen, når det praktiseres i virksomheder, viser forskning. Det skyldes, at compassion kan skabe psykologisk tryghed og styrke modet til at sige sin mening og navigere i forandringer foruden at øge tilliden til og respekten for kolleger. Blandt andre gode effekter er øget mod til at tage nye initiativer, udvikle ideer og øget loyalitet og engagement over for virksomheden. ¢

SKRIV, FILM, SKYD OG VIS SKRIV EFFEKTIVT OG BEDRE

LAV BEDRE MOBILVIDEO

Underviser: Maria Larsen

Undervisere: Cathrine la Cour og Rasmus Heide / Inger K. Larsen og Hans Bromand Nørgård

På kurset arbejder du med din egen skriveproces og metoder til at gøre den sjovere og hurtigere. Du lærer at vinkle og opbygge tekster med en klar rød tråd. Og du får en værktøjskasse, der hjælper dig til at skrive fokuseret, varieret og levende. Start 20/9 Start 2/11

København Aarhus

Med mobilen i hånden kan du hurtigt rykke fra idé til publicering på web og sociale medier uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du lærer enkle greb til at hæve niveauet i dine mobilvideoer teknisk og indholdsmæssigt. Start 3/9 eller 12/11 Start 29/10

København

Aarhus

KOMMUNIKER MED DIT KAMERA

INFOGRAFIK MED GRATIS REDSKABER

Undervisere: Jesper Voldgaard og Gregers Kirdorf

Underviser: Gert K. Nielsen

Virksomhedens fotos er en del af den visuelle identitet, og den er udfordret, hvis man bruger intetsigende Stock Photo eller egne fotos af dårlig kvalitet. Lær at tage billeder med et kvalitativt udtryk, der styrker virksomhedens image.

Tal og historier kan formidles og styrkes med grafik. Få en grundlæggende teoretisk introduktion til visuel formidling og god infografik. Og lær at bruge et udvalg af de bedste gratis redskaber til produktionen af infografik til web, mobil og print.

Start 26/9

Start 10/09 København

København

Start 10/10

Aarhus

Se eller bestil efterårets kurser inden for BRANDING OG OMDØMME, SKRIVEHÅNDVÆRK OG RETORIK, LEDELSE OG UDVIKLING, GRAFISK OG VISUEL FORMIDLING, FOTO, VIDEO, LYD, SOCIALE MEDIER, DIGITALT OG SAMFUND på dmjx.dk/katalog

TROMPET

FINANS Maj 2018

KRYPTOVALUTA

ER RAMT AF

BITCOIN-FEBEREN Den eksponentielle vækst i kryptovalutaer har fået investorer til at kaste sig over Island, hvor strømmen er billig, stabil og grøn – og stort set al betaling allerede foregår digitalt. Magasinet Finans har fået eksklusiv adgang til en af vulkanøens største bitcoinfarme, hvor der produceres digitale penge døgnet rundt AF BJØRN WILLUM, FREELANCEJOURNALIST

Ti år efter Islands økonomiske kollaps boomer det igen på vulkanøen, og intet sted er det mere tydeligt end ved den verdensberømte Blå Lagune. ”Forudbestilling er nødvendigt”, annoncerer bluelagoon. com, hvor priserne begynder med 424 danske kroner for den skrabede version og ender i luksusudgaven på den anden side af 3.000 kroner. Man kan stille sulten i gourmetrestauranter og overnatte på et spritnyt femstjernet hotel. Ud over personalet er det ikke til at få øje på en islænding i den fashionable foyer, hvor man også hører danske stemmer. Men ”det er ikke tilladt at interviewe gæsterne”, indskærpede kommunikationschefen. Fra det varme vand i Den Blå Lagune kan turisterne se Svartsengi, et af Islands største elkraftværker. Det står ud af skorstenene. Men det er ufarlig damp. Det geotermiske kraftværk pumper kogende vand op fra undergrunden for at producere strøm fra vanddampen. Derefter ledes det overskydende vand ned til lagunens gæster, så de kan blive behandlet for psoriasis, gigt eller bare plaske rundt og nyde udsigten til den vilde islandske natur. Men det er ikke bare udenlandske turister, der strømmer til for at få glæde af Islands kraftværker, der leverer billig, grøn og stabil energi året rundt. Det samme gør bitcoininvestorer fra hele kloden.

Bitcoinfarme med hemmelig adresse Omkring 20 kilometer fra Den Blå Lagune ligger Borealis Data Center. Adressen står ikke i telefonbogen, der er intet skilt på

Computerne og deres strømforsyning er meget følsomme over for overophedning. Mohammed Salam al-Taie tjekker løbende, at de lyser grønt – rødt eller blåt betyder, at noget er galt.

hovedbygningens facade, og Magasinet Finans har fået adgang mod lovning på ikke at offentliggøre den præcise placering. Stedet er en af Islands tre største såkaldte bitcoinfarme og består af tusindvis af specialbyggede computere til over 10.000 danske kroner stykket sat op i gamle lagerhaller. ”De er fulde af maskiner, der trykker penge. De kører bogstavelig talt og skaber penge”, fortæller projektleder Marcel Mendes de Costa. Man skulle tro, at et datacenter med udstyr for over 50 millioner kroner havde en smilende receptionist, en presseafdeling og et skinnende showroom. Intet kunne være fjernere fra virkeligheden. På stedets eneste og trange kontor flyder skrivebordet med alt fra colabæger til skruetrækker, og skabene er oversået med farverige klistermærker. ”Vores kunder er ligeglade. Det eneste, de går op i, er, at disse maskiner kører og kører så hurtigt som muligt”, griner Marcel Mendes de Costa. ”Vores kunder er desperate. De tigger os i bund og grund om at tage deres penge”, fortæller den muntre hollænder. ”Vi får opkald mindst én gang om dagen fra folk over hele verden, eller nogle gange møder de bare op her i Island for at bede os hoste deres udstyr”. Bitcoinfeberen har ramt Island, og det går strygende. Så strygende, at det er ved at blive en udfordring for landets elektricitetsforsyning. Det vender vi tilbage til.

Som at holde køer For hvad er en bitcoinfarm egentlig? Som navnet antyder, er kryptovalutaer – hvor bitcoin blot er den mest kendte – krypterede virtuelle valutaer baseret på såkaldte blockchains. En teknologi, der sikrer, at alle transaktioner er offentligt tilgængelige og bygget op i kæder af blokke, der bliver

KRYPTOVALUTA

FINANS Maj 2018

Hlynur Þór Björnsson har stiftet Islands første bitcoinbørs og viser en af sine såkaldte tegnebøger med bitcoin. Han spår kryptovaluta en fremtid som alment betalingsmiddel i Island.

Svartsengi-kraftværket bruger kogende vand fra undergrunden til at levere billig, grøn elektricitet til blandt andet bitcoinfarme og leder det derefter hen til Den Blå Lagune, viser Jóhann Snorri Sigurbergsson.

forseglet ved hjælp af avancerede algoritmer på en måde, så ingen bagefter kan gå tilbage i en blok og fifle med tallene. På den måde kan folk handle bitcoin uden mellemmænd og uden risiko for, at der bagefter opstår tvivl om, hvem der ejer hvad. Og det er her, de såkaldte farmere – kendt som ”miners” på engelsk – kommer ind i spillet. Det er nemlig deres computere, der løser de avancerede algoritmer og verificerer resultatet. Og hver gang deres supercomputere gør det, bliver de – i det nævnte eksempel – belønnet med et stykke bitcoin afhængigt af det udførte arbejde. ”Det bedste, man kan sammenligne det med, er en farm. Det er bare et skur. Du kan have køer stående, som producerer mælk. Og du kan have computere stående, som producerer bitcoins. Det er en automatiseret proces, og i en moderne farm har man egentlig ikke behov for at gøre særlig meget for at holde køerne fede og glade. Det er det samme her. Computerne laver det hele selv, og hvis noget er i vejen, skal vi i bund og grund bare give dem et klap bagi. Det vil sige slukke for dem og tænde dem igen, og så kører det videre”, siger Marcel Mendes de Costa.

genererer en helvedes masse varme”, forklarer Marcel Mendes de Costa, da vi er ude igen, og tilføjer en vigtig pointe: ”Maskinerne er ikke vores, de er ejet af vores kunder. Det eneste, vi gør, er at huse disse maskiner, slutte dem til strøm og sørge for at lede varmen, som de producerer, væk”. For er temperaturen for høj, går computerne enten ned i hastighed eller lukker helt ned og begynder at protestere med et rødt eller blåt lys. Andre steder ville man installere aircondition, men i Island åbner man groft sagt bare vinduet. I øvrigt endnu en årsag til at etablere sin bitcoinfarm i Island. ”Vinden her er relativt kold og relativt tør. Vi lader luft komme ind fra siden af bygningen. Der er et primært filter, så der ikke kommer støv eller andre ting ind, og derefter bliver det blæst lige gennem disse maskiner. Maskinerne gør luften varmere, og den varme luft bliver blæst ud på den anden side, og vi må så suge den ud af bygningen med ventilatorer”.

Afkøling ved at åbne vinduet Han tager mig med ind i de hellige haller, hvor de omtalte specialdesignede supercomputere – såkaldte Application-Specific Integrated Circuits (ASICs) i fagsproget – står blinkende på metalreoler fra gulv til loft. Larmen fra de susende maskiner er så høj, at man nærmest skal råbe til hinanden. De fleste er produceret i Kina under navne som Antminer og Avalon og er aflange kasser på typisk 35 centimeter med en blæser i hver ende. Der er intet tastatur, ingen mus og ingen skærm. De skal bare have strøm og adgang til internettet via et ethernetkabel, så de kan sende resultatet hjem til ejerens ”bitcoinpool” i eksempelvis Kina, Sydafrika eller USA, når de har løst algoritmen. ”Det kaldes minedrift, og det er det eneste, de laver. De er meget kraftfulde, de bruger en helvedes masse strøm, og de

Sælger skovle til guldgravere Den eksponentielle vækst i kryptovalutaer har fået investorer til at lede efter steder over hele kloden, hvor de kan lægge beslag på så store mængder elektricitet som muligt. Og den fråde, med hvilken de har kastet sig over Island, får strømforbruget fra datacentrene til at vokse med så rasende fart, at det er kommet helt bag på selv en af Islands mest erfarne markedsanalytikere på området. ”Vi er tæt på, at forbruget vil blive tredoblet i 2018, sammenlignet med hvad det var ved slutningen af 2017, nemlig fra 35 megawatt til 100 megawatt, og dermed overgå markedet for strøm til private husholdninger”, vurderer Jóhann Snorri Sigurbergsson, Business Development Manager i HS Orka, der driver Svartsengi-kraftværket ved Den Blå Lagune og i øvrigt også leverer strøm til Borealis Data Center. ”Ved begyndelsen af 2017 ville jeg aldrig i mine vildeste drømme have forudsagt, at forbruget ville nå op på 100 megawatt mod slutningen af 2018”. Island ville ganske enkelt løbe tør for elektricitet, hvis man

FINANS Maj 2018

KRYPTOVALUTA Ti år efter Islands økonomiske kollaps boomer det igen på vulkanøen. Men ikke kun udenlandske turister strømmer til den Blå Lagune for at nyde godt af det varme vand, som det geotermiske Svartsengi-kraftværk i baggrunden pumper op af undergrunden. Det samme gør Bitcoin-farmere.

sagde ja til alle de datacentre, der ønsker at købe strøm, forklarer Sigurbergsson. ”Med høj efterspørgsel er det sælgers marked, så vi kan vælge og vrage mellem de virksomheder, vi ønsker at arbejde med”. Og det gør man. Kun datacentre med god kapital i ryggen får lov til at købe den kapacitet, der er tilbage. ”Vi ved ikke, hvordan markedet for kryptovaluta vil udvikle sig. Det er et meget umodent og nyt forretningsområde. Vi taler om en slags guldfeber inden for bitcoinudvinding”, siger han, mens der former sig et eftertænksomt smil på hans læber. ”Der er et godt citat fra en bog, jeg læste, hvor der stod, at

under den amerikanske guldfeber i det 19. århundrede i det vilde, vilde vesten, hvor alle drog fra øst til vest for at finde guld, var der kun én industri, der var garanteret at tjene penge. Det var folkene, der solgte skovle. Inden for minedrift af kryptovaluta er elektricitetsmarkedet skovlsælgeren, fordi vi sælger elektricitet, så længe vi kan garantere, at vi bliver betalt – og som jeg nævnte, har vi aldrig haft problemer på den front – så vi vil tjene penge uanset bitcoinens værdi”.

Løsesummer i bitcoin Det er dog langtfra alle, der ser på bitcoinfeberen med

KRYPTOVALUTA

FINANS Maj 2018

skinnende øjne. For kryptovalutaer har også bagsider, der har fået myndigheder over det meste af verden op på barrikaderne. Den mest indlysende risiko er køb af bitcoin. ”Man skal holde sig væk. Det er livsfarligt”, advarede den danske nationalbankdirektør Lars Rohde kort før jul. ”Om værdien er 50 procent større eller mindre om en uge, kan ingen sige noget som helst om”. Desuden er det indtil videre mere undtagelsen end reglen, at kryptovalutaer er underlagt nogen form for offentlig regulering, og de kan og bliver derfor brugt til kriminalitet og formentlig også skattesvindel. ”De må ikke blive den nye schweiziske nummerkonto”, erklærede den amerikanske finansminister Steven Mnuchin på en konference i januar. Han refererede til, at det efter årtiers kamp endelig er lykkedes at få tidligere skattely til at samarbejde med andre landes myndigheder. Så nu er narkohandlere i stedet begyndt at bruge kryptovalutaer. Det samme gør de hackere, der låser virksomheders eller offentlige myndigheders computere med såkaldt ”ransomware”. Hackerne vil ikke have ”løsesummen” for at låse computerne op udbetalt på en schweizisk bankkonto. De vil have betaling i kryptovalutaer, fordi de er svære at spore, da ingen central instans står bag. Når man køber eller får tilsendt bitcoins, bliver de nemlig lagt

i en elektronisk tegnebog – kendt som ”Wallet” på engelsk – på ens mobiltelefon, tablet eller computer. Men selvom det som nævnt løbende opføres i et offentligt register, i hvilken tegnebog hver eneste bitcoin hører hjemme, kan man ikke bare slå op, hvem der ejer en tegnebog. Og selv hvis man formår at få fat i eksempelvis en mobiltelefon med en elektronisk tegnebog i form af en app, kan man kun åbne den, hvis man har den rigtige nøglekode. Da FBI i 2013 ville pågribe den formodede bagmand bag verdens største onlineplatform for narkosalg – der netop tog sig betalt i bitcoin – sneg en håndfuld civilklædte agenter sig derfor ind på ham, mens han sad logget ind på sin computer på et bibliotek i San Francisco. Han nåede aldrig at klappe sin krypterede computer i. Ud over forskelligt bevismateriale kunne forbundspolitiet dermed beslaglægge hans digitale tegnebog med 144.000 bitcoins.

Dyrt og digitalt Tilbage i Island en almindelig onsdag aften lokker Icelandic Blockchain Foundation med gratis fadøl til et møde om ”bitcoin and the future of blockchain” i festsalen på Kex Hostel, en trendy blanding af hotel og bar i Reykjavik. ”Hvorfor er vi så hotte? Hvorfor bliver Island set som frontlinjen inden for bitcoinmining?” lyder det fra talerstolen, hvor Daniel F. Jonsson fra en af Islands andre store bitcoinfarme

FINANS Maj 2018

KRYPTOVALUTA

Varmen fra de supercomputere, der udvinder kryptovaluta på Borealis Data Center, suges ud af taget via store kanaler. I forgrunden venter paller med computere, som endnu ikke kan installeres på grund af strømmangel.

ejet af dataselskabet Advania holder oplæg. Vel at mærke hvis platforme, der sælger og køber kryptova”Fordi vi har været early adopters”, svarer han selv. luta, bliver tvunget ved lov til samme compliancekrav som banFlere hundrede mennesker er mødt frem, og de ser ikke kerne for at undgå hvidvask og skattesvindel, pointerer han. kun en fremtid inden for minedrift af bitcoin. Mange håber Men hvordan skal folk kunne have tillid til et system, hvor også, at den – eller en anden kryptovaluta – en dag kan slå kursen på en bitcoin eksempelvis det seneste halve år groft sagt igennem som alment betalingsmiddel og måske endda erstatte er zigzagget mellem 50.000 og 120.000 danske kroner? den islandske krone. ”Det vil ikke blive ved med at gå op og ned for altid. Til sidst vil Blandt dem er en anden af aftenens talere, Hlynur Þór det stabilisere sig, når tilstrækkeligt mange mennesker begynder Björnsson, der som højtstående medarbejder i en af Islands at bruge det til opsparing”, lyder svaret. største banker oplevede bankkrakket i 2008 på nærmeste hold. I dag arbejder han som risk manager i en virksomhed, der Bank udvinder kryptovaluta håndterer elektroniske betalinger, mens han ved siden af driver Indtil videre vil praktisk talt ingen etablerede banker officielt Islands første og eneste bitcoinbørs, isx.is, hvor man kan sælge røre kryptovaluta med en ildtang. Schweiziske Falcon Private og købe bitcoin for islandske kroner. Bank brystede sig i hvert fald af at være den første og eneste, da ”Island er et af de steder, hvor kryptovaluta virkelig kunne den sidste sommer lod sine kunder åbne konti i bitcoin. Men måske bankvæsenet er dybere involveret, end man tror. slå igennem”, siger Hlynur Þór Björnsson efter aftenens I centrum af Reykjavik møder jeg i et kontorfælleskab, hvor networkingmøde og nævner to grunde: ”Folk er lede og kede af den islandske krone. De er lede og kede Borealis Data Center har sin officielle adresse, virksomhedens diaf inflationen, og alle har mobiltelefoner og betaler med kort”. rektør, Björn Brynjúlfsson. Han er netop vendt hjem fra det nordNæsten alt er med andre ord rasende dyrt, lige Island for at finpudse kontrakter med et samtidig med at man snildt kan klare sig uden elselskab, der åbner et nyt vandkraftværk. ”Vi får opkald mindst at røre en mønt eller pengeseddel. Björn Brynjúlfsson fortæller, at man til én gang om dagen fra juni eller juli begynder konstruktionen af ”Vi bliver altid overraskede, når folk kommer og vil betale med kontanter”, fortæller folk over hele verden, en stribe nye og moderne datacentre nær servitricen på en diner i hovedstaden Reykjadette og et andet kraftværk, så man i someller nogle gange vik, hvor en menu med burger, pommes frites meren 2019 planlægger at have mangedobmøder de bare op her let kapaciteten. Kunderne står allerede i kø. og en sodavand står mig i 150 danske kroner. i Island for at bede os Ude på bitcoinfarmen, jeg besøgte, så jeg paller med supercomputere stå. Udstyr for Island som foregangsland? hoste deres udstyr” millioner, som Borealis ikke har kunnet inHlynur Þór Björnsson har for længst mistet tilMarcel Mendes de Costa, liden til den islandske centralbank, der i nulstallere på grund af mangel på elektricitet, projektleder, Borealis Data men som håbefulde kunder har fremsendt lerne lånte penge ud til spekulative banker – Center på forhånd i håb om at komme først i ræksom den, han selv arbejdede for – uden reel sikkerhed. Det fik i en årrække økonomien ken, så snart kapaciteten bliver udvidet. til at boome helt vildt, indtil det hele en dag brasede sammen. Björn Brynjúlfsson må videre til et andet møde og overlader Investorerne flygtede fra Island, kronen styrtdykkede i værdi, og mig til sin næstkommanderende, Árni Jensen, der forklarer, at i et land, hvor groft sagt alt andet end fisk, elektricitet og skyr der blandt kunderne også er en stribe finansielle institutioner. Inklusive "en international børsnoteret bank". skal importeres udefra, betød det, at priserne steg voldsomt. Jeg løfter øjenbrynene. I takt med at udenlandske turister igen er strømmet til landet, ”Ja, der er en bank, der udvinder kryptovaluta hos os”, beer økonomien igen boomet, og der bygges hoteller overalt. ”Jeg tror, at turismeboomet har nået sit højdepunkt, og før kræfter Árni Jensen, men afviser at give yderligere oplysninger eller siden vil der komme færre turister her. Og hvis vi ople- med henvisning til en fortrolighedsklausul. ”Som et børsnotever et nyt kollaps af kronen og får en ny nedtur som i 2008, vil ret aktieselskab skal de være meget varsomme med hensyn til folk mere og mere sætte spørgsmålstegn ved, om den islandske insiderinformation. Jeg kan ikke fortælle noget om dem eller krone er den bedste løsning for Island. Hvilket betyder, at kryp- deres planer ud over i tekniske termer, indtil deres pr-afdeling tovaluta kan komme i betragtning”, siger Hlynur Þór Björnsson. siger, at vi må afsløre det”. ¢

SUNDHED

FINANS Maj 2018

FO R L I DT S ØVN K A N G IV E ET KORT ER E L I V

Hvis man sover for dårligt, enten meget for meget eller meget for lidt, kan det give et kortere liv. Eksperter er enige om, at et godt psykosocialt arbejdsmiljø er relateret til bedre søvn AF JOURNALIST CARSTEN RASMUSSEN

Hvor svært kan det være? At lægge sig ned, lukke øjnene og glide ind i den dybeste søvn. Undersøgelser viser, at næsten hver tredje dansker døjer med søvnforstyrrelser. I dag er der mange ting, der kan forstyrre søvnen. Vores moderne livsstil, det grænseløse arbejde og de allestedsnærværende smartphones og tablet, der til sammen skruer op for underholdningen og ned for sovetiden. Hvert andet år tager Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø temperaturen på arbejdsmiljøet, og på spørgsmål om søvnkvalitet – hvor ofte er du vågnet flere gange, og har du svært ved at falde i søvn – svarer næsten 30 procent, at de ofte eller altid er vågnet flere gange og har svært ved at falde i søvn igen. På det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø konstaterer professor Anne Helene Garde helt generelt, at faktorer som f.eks. høje krav og lav kontrol i arbejdet peger på, at dårligt psykosocialt arbejdsmiljø er relateret til dårlig søvn. ”Omvendt, hvis man har god social støtte og høj kontrol i sit arbejde, har man mindre risiko for at have søvnproblemer”, siger Anne Helene Garde, der finder gode grunde til at gå op i folks søvnproblemer: ”Når man bliver træt, bliver man irritabel, ens reaktionstid falder, og risikoen for bestemte typer fejl stiger. Desuden har studier vist, at dem, som sover kort tid, har en større risiko for diabetes,

hjerte-kar-sygdomme og et kortere liv.” Søvn har betydning for restitution af kroppen, så den kan genopbygge muskler og væv, som er blevet beskadiget i løbet af dagen. Desuden har dårlig søvn betydning for læring, hukommelse og

Gode søvnråd •G ør ikke andre ting i soveværelset end at sove eller have sex. •S ørg for at soveværelset er mørkt, støjfrit og hverken for varmt eller for koldt. •G å ikke i seng før du er søvnig. •H vis du ikke kan falde i søvn indenfor 15-20 minutter, stå ud af sengen og gå ind i stuen. •S ov ikke længere, end du har brug for, for at blive udhvilet. •T ag ikke problemer med i seng – men tænk over og notér ned, hvordan du vil håndtere dem, inden du går i seng – og læg dem til side. •S ørg generelt for at gå i seng og stå op på faste tidspunkter. •H ar du søvnproblemer om natten, skal du undgå at tage en lur i løbet af dagen. •V ær fysisk og socialt aktiv om dagen. •U ndgå kaffe og andre stimulanser i timerne inden sengetid. Det gælder også alkohol, som forstyrrer søvnen.

FINANS Maj 2018

en oprydning i hjernen, som man dog ikke har fuldt overblik over endnu. Ifølge Anne Helene Garde vil det alt andet lige være en fordel med et godt psykisk-socialt arbejdsmiljø: ”Søvn er ligeglad med, om forstyrrelsen kommer fra arbejdet eller fra det private. Men vi har et ret konsistent billede af, at der er faktorer i arbejdsmiljøet, som er relateret til dårlig søvn.”

Søvn og sygdom I en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse konkluderede forskerne i 2015, at søvn er vigtigere end hidtil antaget, og at søvnforstyrrelsen kan have helbredsmæssige konsekvenser. Man ved fra meget store befolkningsundersøgelser, at mennesker, der sover meget for lidt, og mennesker der sover meget for meget, har øget dødelighed, forklarer professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, Bobby Zachariae om de mekanismer, der er på spil: ”Søvnforstyrrelser ser det ud til at øge

SUNDHED

mængden af sulthormoner, så man simpelt hen har mere lyst til fedt og sødt. For lidt søvn ser ud til at forstyrre immunsystemet, så man bliver mere modtagelig for infektioner. Desuden stimuleres betændelsestilstande i kroppen, som er en medvirkende årsag til en lang række sygdomme, eksempelvis depression, hjerte-karsygdomme og kræft”, siger Bobby Zachariae: ”Søvn ser altså ud til at være en mekanisme, som har effekter mange steder i vores krop, på samme måde som stress.” Problemer med at falde i søvn er stressende. Kroppen er indrettet til at sørge for, at vi er vågne, hvis der er fare på færde: ”Det at have søvnproblemer bliver i sig selv en stress-faktor, der bidrager til at vedligeholde søvnproblemet”, siger Bobby Zachariae.

årsagen, og når man holder op med at tage pillerne, er problemet der igen. ”Igennem årene har man udviklet forskellige psykologiske metoder til behandling af søvnproblemer. Kognitiv adfærdsterapi for søvnproblemer er betegnelsen for kombinationer af disse metoder, og der foreligger i dag god videnskabelig dokumentation for, at kognitiv adfærdsterapi for søvnproblemer er mindst lige så effektiv som sovemedicin. Dertil kommer, at psykologisk søvnbehandling faktisk kurerer problemet”, siger Bobby Zachariae, fordi patienterne skal arbejde på at ændre den adfærd og de tanker, som vedligeholder deres søvnproblem: ”Den psykologiske søvnbehandling løser problemet, fordi det ændrer folks mønstre.”

Psykologisk søvnbehandling Når folk ikke kan sove, er spørgsmålet, hvad de har at gøre godt med? Og det er typisk sovemedicin. Det fjerner ikke

Fakta De fleste voksne har behov for at sove mellem seks og otte timer i døgnet.

FINANS Maj 2018

MICHAEL BUDOLFSEN

KLUMME

NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Hold hovedet højt i compliancepresset Vi kender alle sammen følelsen af at være stolt. Af sine børn, af noget, man har gjort, eller af et mål, man har nået. Når nogen klapper én på skulderen i hverdagen og er glad for det arbejde, man har udført. Den slags gør de fleste varme og glade indeni. Dér har man – om ikke andet så for et øjeblik – den tilfredsstillende og sunde fornemmelse af at lykkes, og af at tingene går op i en højere enhed. Sådan er det jo også med det arbejde, vi passer hver eneste dag. Som it-medarbejder, rådgiver, i en supportfunktion eller noget helt fjerde. Vi vil så gerne være stolte af vores virksomheder. For vi, der har vores gang i og omkring sektoren hver dag, ved godt, hvilken betydning vi har for helt almindelige danskere, der skal have rådgivning om pension, bolig og investering eller vil starte eller udvikle deres virksomhed. Folk, der har tillid til, at vi gør, hvad vi kan, for at give dem økonomisk tryghed. Vi gør et stort stykke arbejde og en konkret forskel – og det kan vi være stolte af alle sammen. Ind imellem bliver det bare mildt sagt lidt sværere at bevare den følelse. For eksempel når Panama Papers eller hvidvasksager bringes frem i medierne. Det er – på godt jysk – træls. For det smitter af på os alle. Men det gælder også, når vi som finansansatte bliver ”regeladministratorer” i stedet for at fokusere på det, vi er sat i verden for. For der er bygget et dokumentations- og kontrolkompleks op omkring vores kernefunktion og arbejde, som fylder enormt. Når vi skal indhente legitimation på kunder, vi har kendt i 30 år. Når vi skal besvære kunderne med

”Der er bygget et dokumentations- og kontrolkompleks op omkring vores kernefunktion og arbejde, som fylder enormt”

at få deres tilsagn om det ene og andet, som i øvrigt har været gængs praksis i årevis. Når kunderne bliver bedt om at forholde sig til alle mulige compliancekrav, der bliver presset ned over os i disse år. Selvfølgelig skal man sørge for, at der er fornuftig kontrol og dokumentation. Men der skal også være rimelighed i det. For problemet er også, at kunderne ikke forstår det. Nogle ryster på hovedet, nogle bliver vrede. Og det rammer medarbejderen, der skal administrere regler, som ingen forstår – og som reelt ingen værdi giver. Så kommer reaktionerne – og historierne. I kender sikkert en del af dem selv: ”Hvorfor skal almindelige mennesker tjekkes i hoved og bag, mens store virksomheder kan flytte i skattely eller vaske penge hvide?” Eller det, der er værre. Dermed sidder medarbejderne tilbage med sorteper både med hensyn til afsmitningen fra de dårlige sager, med de konkrete arbejdsbyrder i forhold til compliancemekanismerne og som dem, der skal forklare hele situationen over for kunderne. Det presser os på vores stolthed og på vores trivsel. Regler skal gøre tilværelsen lettere og tryggere for vores kunder – og for os selv. Det er bare ikke det, vi ser i dag, og det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved. For som medarbejdere både kan og vil vi være stolte at at passe vores arbejde og gøre en positiv forskel for vores kunder.

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Oplev Mellemamerikas grønne land Velkommen til naturvidunderet Costa Rica! Navnet Costa Rica betyder den rige kyst. Og rigdom er der masser af på vores Costa Rica rejser – selv om det ikke er målt i penge. Naturen er rig på planter, fugle, dyr og insekter – over 300 forskellige fugle kvidrer og skræp-

per om kap, grønne skildpadder lægger hundredvis af æg i sandet og dovendyr snegler sig ned fra trætoppene. Her findes hele paletten af naturvarianter; fra vulkaner til gejsere, fra regnskov til enorme plantager med bananer, ananas og andre eksotiske fødevarer. Det hele

Costa Rica med Monteverde

omkranses af den caribiske kyst i øst og Stillehavets skvulpende bølger i vest. Tortuguero Nationalparken er et af de steder, som Viktors Farmor elsker at komme til – i båd – for der er ingen vej dertil. Når trækronerne rækker ud over fl oden, og man får øje på en krokodille,

der soler sig på brinken, kan man godt føle, man er med som statist i en naturfilm. Men det er ikke fiktion. Det er paradis. Besøg Costa Rica med Viktors Farmor på rundrejse, på vandreferie eller i kombination med nabolandene Nicaragua og Panama.

Nicaragua – Costa Rica – Panama

Regnskov, fugle og vulkaner. En rejse for naturelskere. Vågn op til regnskovens lyde i Tortuguero nationalparken, hvor vi sejler rundt og oplever dyrelivet. Monteverde ligger højt i det nordlige Costa Rica og er derfor tågeskov med en bemærkelsesværdig biodiversitet. Vi har 2 dage i Monteverde. Vi kører langs Stillehavs-kysten og vandrer i Carara nationalparken, der har mange røde papegøjer. Vi bor på lækre resorts midt i den tropiske skov.

En klassiker i vores program. Eventyr i 3 vidt forskellige lande i Mellemamerika. Med udgangspunkt i Managua går vi ned i et vulkankrater og sejler på Nicaragua-søen ved den stemningsfulde kolonitidsby Granada. Så krydser vi grænsen til natur-paradiset Costa Rica. To nætter på hacienda og unik natur i vulkan-området Rincon. Besøg i en kakaoplantage og frokost hos familien Gomez. I Don Rodolfos plantage kan vi selv prøve at plante ananas.

Dyrelivet er rigt. Dovendyr, pelikaner, fregatfugle, kolibrier og meget mere omgiver os, og de forfriskende Stillehavsbølger er i nærheden. Fantastiske udsigter fra Costa Ricas største vulkan. Til sidst tid i hovedstaden San José. 16 dage • 24.900 kr. inkl. halvpension • Max 20 deltagere Afrejse: 10. til 25. november • 13. til 28. december • Flere afrejser i 2019

En båd sejler os til caribisk stemning på øerne Bocas del Toro, der tilhører Panama. Vi flyver til Panama City, og fortsætter i kano til Embera-indianerne inde i junglen. Eventyret krones med sejlads og frokost på Panama-kanalen. 18 dage • 29.500 kr. inkl. halvpension • Max 20 deltagere Afrejse: 17. november til 4. december • Flere afrejser i 2019

Mindre grupper Max 20 deltagere Danske rejseledere

86 22 71 81 www.viktorsfarmor.dk

FINANS Maj 2018

JOB & KARRIERE

Gør din MUS værdifuld Mange vender egen faglig udvikling med chefen i disse dage. Magasinet Finans guider dig til at få mere ud af samtalen AF BIRGITTE AABO

Dig og strategien Hvis du vil have maksimalt udbytte af din MUS, skal du tænke din egen udvikling ind i virksomhedens strategi og mission. Det øger markant dine chancer for at få ønsker om eksempelvis efteruddannelse og andre arbejdsopgaver igennem. ”I stedet for bare at sige, hvad du gerne vil have, skal du fortælle, hvordan du vil øge din og virksomhedens markedsværdi”, siger Troels Bjerg-Nielsen. Han råder dig dog til at aflæse kulturen på din arbejdsplads, i forhold til at slå på at du vil øge din egen markedsværdi. ”Det er ikke alle steder lige legalt at tale om det og ønsket om at være mobil på arbejdsmarkedet”.

å er det tid igen. For nogle en udbytterig fornøjelse, for andre et overflødigt og stift møde. MUS – medarbejderudviklingssamtalen – er på programmet i de fleste danske virksomheder én gang årligt, og sådan har det været i årtier. Samtalen kræver en god luns af ikke mindst chefernes tid og energi og har jævnligt været under beskydning. Senest var det Ugebrevet A4, der tog emnet op under overskriften ”Spild af tid?” Det afvises bestemt, at det skulle være tilfældet, af Troels Bjerg-Nielsen, der er konsulent hos Finansforbundet med ekspertise i blandt andet kompetenceudvikling. ”Hvis det er ureflekteret, mangler rød tråd og bliver en hyggesnak, så er det spild af tid. Men hvis MUS tages alvorligt af både chef og medarbejder, er der meget gode muligheder for at få udbytte af den”.

Sø ren Fr

”MUS kan noget, men ikke hvis den går ud på slavisk at tæske et spørgeskema igennem. Det er dyre samtaler for virksomhederne, så der skal gerne komme noget godt ud af det, når man vender det fagpersonlige, trivslen og kompetencerne”.

Fordybelse og big talk Søren Frimann, lektor i kommunikation ved Aalborg Universitet, har forsket i blandt andet MUS i flere årtier. ”MUS kan noget, men ikke hvis den går ud på slavisk at tæske et spørgeskema igennem. Det er dyre samtaler for virksomhederne, så der skal gerne komme noget godt ud af det, når man vender det fagpersonlige, trivslen og kompetencerne”. Han har fulgt mange MU-samtaler og konstaterer: ”Det skaber et særligt rum, at to mennesker møder velforberedte op til en samtale. Det kan have stor værdi at gå i dybden på den måde”. På begge sider af bordet en samtale, der kan få konsekvenser: ”Det er ikke sniksnak, det er big talk. Man tror nogle steder, at man kan ophæve magtrelationen ved MUS og tale helt frit. Det kan man ikke, og derfor er det vigtigt, at både medarbejder og leder er sig bevidst, hvilke konsekvenser samtalen kan få”.

Tag MUS alvorligt •F orbered dig – hvad vil chefen komme ind på i forhold til evaluering af din indsats og nuværende situation, og hvad vil du selv fremhæve? •T ænk din indsats ind i virksomhedens strategi. • Synliggør din indsats. •G ød jorden for lønsamtale (men gør aldrig MUS til en lønsamtale). •F ortæl om dine relationer/netværk, det er noget af det, chefen er på udkig efter. •H vis du er presset, så pas på, at det ikke bliver til brok – appellér til ansvarlighed, hvordan kan chefen hjælpe dig med at prioritere? •F ortæl, hvad du gerne vil fremadrettet, og hvordan det tilfører værdi strategisk. • Opfølgning på MUS – kommer den ikke af sig selv, så bed om den.

JOB & KARRIERE

FINANS Maj 2018

Jeg glæder mig altid til min MUS Rikke Jakobsen, der er erhvervsmedarbejder og tillidsmand i Middelfart Sparekasse, oplever at få udbytte af sin årlige samtale AF BIRGITTE AABO

eg tror, flertallet synes godt om den måde, vores medarbejderudviklingssamtale (MUS) kører på”. Rikke Jakobsen, erhvervsmedarbejder og tillidsmand i Middelfart Sparekasse, har ligesom sine afdelingskolleger en månedlig samtale med sin chef, og det er med til at afdramatisere den årlige MUS: ”Det er ikke noget, man bævrer ved udsigten til, der er ingen store overraskelser. Jeg glæder mig altid til min MUS”, siger hun og forklarer, at samtalen skal afstemmes med strategien. ”Jeg overvejer, hvad jeg kan gøre for sparekassen, og hvad den kan gøre for mig. Det tager udgangspunkt i de kompetencer, du besidder, og hvordan du kan udvikle dig videre – skal det være uddannelsesveje, andre arbejdsopgaver eller noget tredje?”

Kompetenceregnskab med i MUS I 2016 indgik Middelfart Sparekasse en partnerskabsaftale med Finansforbundet, som har sikret alle medarbejdere et arbejdslivstjek og et personligt kompetenceregnskab, som bruges i forbindelse med MUS. Det har samtidig givet over-

”Det er ikke noget, man bævrer ved udsigten til, der er ingen store overraskelser”, siger Rikke Jakobsen om den årlige samtale med sin leder

blik over sparekassens samlede kompetencer og blandt andet affødt kommunikationskursus for alle medarbejdere. Når Rikke Jakobsen selv skal pege på et konkret udbytte af sin MUS, fremhæver hun en samtale for nogle år siden, da hun var frustreret over ikke på en gang at kunne passe jobbet som erhvervsrådgiver og tillidsmand så godt, som hun ønskede. Det havde chefen øje for, og han spurgte ind til, hvad hun vægtede mest: ”Da det var at være tillidsmand, blev vi enige om, at jeg kunne blive erhvervsmedarbejder i stedet for rådgiver, og jeg fik til opgave selv at beskrive den stilling, jeg ønskede mig. Som jeg kunne se mig selv i, og som samtidig gav sparekassen mulighed for at trække på mine kompetencer. Det har vist sig at være en rigtig god løsning”. Sparekassens HR-chef, Helle Lund Gregersen, forklarer, at MUS-konceptet tilpasses strategien hvert år, og i år er blandt andet markedsværdi i fokus. ”Nogle funktioner vil om få år ikke have den samme markedsværdi som i dag. Det er vigtigt, at vi tør italesætte det for på den måde at klæde vores medarbejdere bedst muligt på til det fremtidige arbejdsmarked”.

”For mig at se er der ingen tvivl om, at de helt store udfordringer for den samlede finansielle sektor 2018 er en udvikling i et tempo, som vi vel aldrig nogensinde rigtig har kendt til. Konkurrentbilledet forandrer sig. Der er nogle helt andre spillere, som ikke er klassiske konkurrenter, men som pludselig står med mere information og med tættere kontakt til kunderne.” Stine Bosse Hør Stine Bosse fortælle om tidens store udfordringer - set fra ledelsesstolen i finanssektoren anno 2018 den 23. maj kl 8-9 i Finansforbundet Tilmeld dig her:

FINANS Maj 2018

JOB & KARRIERE

CV’et er vigtigere end ansøgningen Det er slut med at skrive et standard-CV, hvis du vil inviteres til jobsamtale. Arbejdsgiverne ser på dit CV først, og hvis du ikke får præsenteret dig selv godt her, gider de slet ikke læse din ansøgning AF SOFIE BORGAARD MATHSON

it CV er vigtigere end din ansøgning, når du skal have et nyt arbejde. Så kontant kan det faktisk siges, hvis man spørger Finansforbundets konsulent fra Worklife Investment Troels Bjerg-Nielsen. Han rådgiver alle lige fra topchefer til konsulenter hver eneste dag i, hvordan de skal skrive CV og ansøgning, når de skal søge nyt arbejde. ”Der er sket et skift i ansøgningsprocessen. Før var det den motiverede ansøgning, der gav folk et job, men i dag er det lige omvendt. Langt de fleste ledere vil helst have et motiveret CV, og så er de mindre interesserede i ansøgningen, der dog stadig skal være motiveret”, siger Troels Bjerg-Nielsen.

Det skal kun tage to sekunder Rekrutteringsanalysen 2017 fra Konsulenthuset Ballisager, der er baseret på besvarelser fra 878 virksomheder i Danmark, viser, at langt de fleste arbejdsgivere i dag

lægger langt mere vægt på CV’et end på ansøgningen, når de skal vurdere, hvem de vil invitere til jobsamtale. 80 procent svarede, at de normalt læser CV’et først, og 49 procent svarede, at de normalt ikke læser ansøgningen, hvis CV’et ikke er interessant. Desuden svarede 83 procent, at de læser resuméet i CV’et. ”Det har stor betydning for ledere og rekrutteringskonsulenter, at de hurtigt kan danne sig et overblik over ansøgeren, og derfor er CV’et utroligt vigtigt i dag”, forklarer Troels Bjerg-Nielsen og uddyber: ”Når man skal læse flere hundrede CV’er igennem, er det vigtigt, at det er nemt at danne sig et overblik over den pågældende ansøger. Der skal ikke være en smart skrifttype, mange farver eller lange forklaringer i et CV, for det skal være muligt at skimme på to sekunder”.

Det skal dit CV indeholde For at give et eksempel har undertegnede lagt eget CV frem til Troels Bjerg-Nielsen,

INVITER EN KOLLEGA MED I FÆLLESSKABET

FINANSFORBUNDET.DK/INVITER

JOB & KARRIERE

Troels Bj

FINANS Maj 2018

FOKUS ARRANGEMENTER

erg -N s iel en

”Der skal ikke være en smart skrifttype, mange farver eller lange forklaringer i et CV, for det skal være muligt at skimme på to sekunder”.

så han kunne kommentere på, hvad der ikke virker. Og det er helt tydeligt, at der er væsentlige fejl og mangler. ”Altså, jeg ville ikke hive dig til samtale på det her CV”, siger Troels Bjerg-Nielsen og uddyber: ”Jeg gider ikke læse det. Du har ikke været omhyggelig med at skabe overblik. Der mangler overskrifter og en klar opdeling af, hvad der er erhvervserfaring, uddannelse og så videre. Det er vigtigt, at du får skabt en balance og tydeliggjort, hvad der hører til hvor”.

23. maj • Genvej til arbejdsglæde, København 24. maj • Arbejd professionelt med LinkedIn for erfarne, Vejle 28. maj • Disrupt dig selv - Aarhus 30. maj • Robotter og kunstig intelligens vil ændre dit arbejdsliv, Aarhus 4. juni • Robotter og kunstig intelligens vil ændre dit arbejdsliv, København 11. juni • Motivation og drivkraft, Billund

Et godt CV indeholder • Kontaktoplysninger • Maksimalt tre sider • Resumé allerførst • Stikordsform • Overskrifter og tydelig opdeling • Kun relevant indhold for modtageren.

18. juni • Arbejd professionelt med LinkedIn - for erfarne, København 13. – 17. august •S ommerskole, København Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

INVESTER I DIT FREMTIDIGE ARBEJDSLIV! Har du de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsliv? Eller kan du ruste dig endnu bedre til dit fremtidige arbejdsliv? Kig inden for i Finanskompetencepuljen, og se de mange uddannelser på akademi-, diplom-, bachelor- eller masterniveau. Uddannelserne er gratis, og der kommer løbende nye til - lige nu kan du vælge mellem flere end 60 fx: • Digital Omstilling • Projektledelse - metoder og værktøjer • Procesfacilitering • Digital kommunikation • Compliance

Se alle uddannelserne, og ansøg på finanskompetencepulje.dk

*Du skal være ansat i en finansiel virksomhed, der har overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) for at søge uddannelserne i Finanskompetencepuljen.

PORTRÆT

FINANS Maj 2018

TILLIDSMAND FOR 17 NATIONALITETER Det kan til tider være udfordrende for Tommy Rosenlind, der er tillidsmand i analyseenheden under Group Risk Management i Danske Bank, at overbevise kollegerne om, at de bør være medlem af Finansforbundet AF BIRGITTE AABO / FOTO: CHRISTOFFER REGILD

”Her er lige en blanket, du kan udfylde”. Da Tommy Rosenlind i sin tid blev bankelev i en filial, var der ikke så meget at være i tvivl om. Det blev forventet af eleverne, at de meldte sig ind i fagforeningen, og han husker, at han selv fik en blanket udleveret i sin velkomstpakke. På hans nuværende arbejdsplads i Danske Banks hovedsæde er tilgangen en anden. Her er omkring 40 procent af de 100 medarbejdere, han er tillidsmand for i analyseenheden under Group Risk Management, medlem af Finansforbundet. At andelen ikke er højere, skyldes dels, at her er mange akademikere – dels at ikke mindre end 17 nationaliteter er repræsenteret.

Udfordrende opgave ”Det er en del af udfordringen i mit tillidsmandsjob, at ikke alle er medlem. Det giver mig noget at arbejde med og en tilfredsstillelse, når det lykkes at få nye medlemmer”, siger chef-

analytiker Tommy Rosenlind. Han har 31 års erfaring fra banken og er på femte år tillidsmand – det vil sige i denne omgang, for han var også tillidsmand i begyndelsen af 1990’erne. ”Jeg foreslog selv, at vi, der sidder med koncerndrevne opgaver og servicerer alle lande med beslutningsmodeller, skulle have egen tillidsmand. Det blev så mig, ingen andre stillede op”, fortæller Tommy Rosenlind. Han bruger omkring ti procent af sin arbejdstid på tillidsmandsopgaven, som også omfatter opgaven som områdetillidsmand for Group Risk Management, der i alt tæller 600 medarbejdere.

Giver dem historien Der har ikke været mange fyringer blandt de medarbejdere, Tommy Rosenlind er tillidsmand for, og mange af dem har lidt svært ved at se, hvad de skal melde sig ind i Finansforbundet for: ”Nogle har den holdning, at de altid kan få job et andet sted, og en del af dem har ret. Så jeg prøver at åbne deres øjne for, at de goder, de har, ikke er kommet af sig selv. At fagforeningen har spillet en afgørende rolle historisk og stadig er vigtig – at mange af de goder, de har, er skabt ad den vej”. Til at forklare historien har tillidsmanden plancher, der i korte træk viser, hvilken forskel fagforeningerne har gjort: ”De viser for eksempel børnearbejdere ved maskiner fra en tid, hvor det også var almindeligt at arbejde 60 timer om ugen. Fagforeningerne har æren for, at det rykkede sig, og det ved mange af kollegerne ikke”. De kan flyttes En del ved det ikke, fordi de er opvokset et andet sted, og

FINANS Maj 2018

PORTRÆT

Tommys bedste råd til tillidsmænd •

•

Fortæl fagforeningens historie i store træk – udenlandske kolleger og mange unge danskere kender den ikke. Nudging – prik lidt til kollegerne, følg op og hør, om de ikke er ved at være klar til at blive medlem. Brug positive anledninger og nyheder fra Finansforbundet til at vise flaget og gøre opmærksom på forbundets rolle. For eksempel når lønforhøjelse er forhandlet på plads – men mindre kan også gøre det.

”Jeg arbejder med at vække en politisk holdning hos dem og se ideen i fællesskabet, for mange har ikke tænkt over, hvorfor de skal være medlem”, siger Tommy Rosenlind om sine kolleger, der kommer fra mange forskellige lande

for eksempel østeuropæere har også typisk en indgroet mistillid til fagforeninger. ”For dem er fagforeninger historisk lig med medlemskab af kommunistpartiet, så det er vigtigt at forklare dem, hvordan det fungerer her. Andre har modstand mod at blive organiseret hos os, fordi de føler sig mere hjemme hos Djøf eller Ingeniørforeningen. Men det kan også være, at de kan flyttes, fordi de aldrig rigtig har forholdt sig til, hvorfor de er medlem et andet sted”. En del danske unge ved heller ikke meget om fagforeningernes rolle, og Tommy Rosenlind snakker med dem om fordelene ved et medlemskab. ”Jeg arbejder med at vække en politisk holdning hos dem

og se ideen i fællesskabet, for mange har ikke tænkt over, hvorfor de skal være medlem”.

Topledelse hjælper Tillidsmanden føler sig godt hjulpet af, at topledelsen i Danske Bank jævnligt signalerer, at samarbejdet med Finansforbundet er godt og betydningsfuldt. ”Det er godt for mig at henvise til, når jeg forsøger at rekruttere nye medlemmer”. Tommy Rosenlind fremhæver også, at kurser og uddannelser i Finansforbundets regi er en gevinst ved hvervning ligesom kompetencepuljen, der har været med til at finansiere intern uddannelse i Danske Bank. ¢

STRESS

FINANS Maj 2018

De fleste ledere må være forberedt på at komme til at sidde over for en stressramt medarbejder, og mange ledere har brug for hjælp til at håndtere den situation AF CARSTEN RASMUSSEN ILLUSTRATION: MISS LOTION

Stress er både nationalt og internationalt blevet udråbt som en af de store fremtidige udfordringer. Allerede i 2020 forventer WHO, at stress bliver en af de væsentligste kilder til sygdom. På nogle arbejdspladser og for mange ledere går det fint med at sikre et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives, og stress forebygges, og det er positivt, at de fleste ledere tager stress alvorligt og gerne vil hjælpe en stressramt medarbejder, men vi oplever også, at nogle ledere har brug for rådgivning og værktøjer til, hvordan de i tide spotter og bedst håndterer stress blandt medarbejderne, forklarer cand.scient.pol. Sisse Fallinge fra rådgivningsvirksomheden Lifewise. ”Problemet er til at få øje på, når mennesker i så stort omfang bliver syge af deres arbejde. Og så er det en betragtelig omkostning for de arbejdspladser, der må undvære dygtige medarbejdere”, siger Sisse Fallinge. Alarmklokkerne ringer allerede i en ny undersøgelse fra hovedorganisationen FTF, der viser, at det i ni ud af ti tilfælde er arbejdet, der er den væsentligste årsag til, at blandt andet sygeplejersker, politibetjente, finans- og it-ansatte er stressede. 22 procent af FTF’s medlemmer vurderer, at de hele tiden eller ofte er stressede, mens det gælder for 16 procent af danske lønmodtagere generelt, ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undgå sygemelding Vi kan ikke fjerne stress, men arbejdspladsen og ledelsen kan tage initiativer, når det kommer til forebyggelse. Først og fremmest skal ledere få talt med deres medarbejdere om det, som er svært og personligt, så medarbejdere, der mistrives, får kvalificeret hjælp, siger Sisse Fallinge, der har set mange eksempler på, at arbejdspladser forsøger at løse problemerne med meget individorienterede metoder som mindfulness og kurser. ”Hvis 16 procent af danskerne oplever stress, betyder det,

LEDEREN ER

UDFORDRET

FINANS Maj 2018

STRESS

at på en virksomhed med 3.000 medarbejdere er det 480, der risikerer at blive syge. Og mon ikke virksomheden gerne vil undgå en sygemelding fra nogle af dem”, siger Sisse Fallinge og tilføjer, at folk har bundet enormt meget identitet op på deres arbejde: ”Der er fokus på individet, og det er mig selv, der skaber min egen succes såvel som fiasko, når det alligevel ikke går som planlagt. På de fleste arbejdspladser har medarbejderne meget mere ansvar, end de har indflydelse. Typisk har man ansvaret for en opgave, men man har ikke indflydelse på, hvornår den er god nok”, siger hun og knytter an til ledelsesopgaven: ”Lederne er samtidig udstyret med værktøjer til at støtte medarbejderne i at have ansvar, nemlig med coaching, MUS- og performancesamtaler. Det er ledelsesværktøjer, der bevæger sig ind i området for medarbejderens personlighed og understøtter oplevelsen af, at det er den enkelte medarbejder, der enten er en succes eller fiasko”.

”Hvis 16 procent af danskerne oplever stress, betyder det, at på en virksomhed med 3.000 medarbejdere er det 480, der risikerer at blive syge” Sisse Fallinge, Lifewise

Onlineværktøj kan hjælpe ledere Rigtig mange ledere bliver rekrutteret på baggrund af deres faglighed, men det er ikke det samme som at være god til personaleledelse i en finanssektor, der er præget af stor

STRESS

FINANS Maj 2018

Redskab til en tidlig dialog omstilling. Derfor ser Sisse Fallinge ledere som nøglepersoner i forhold til at påvirke trivslen og forebygge udvikling af sundhedsskadelig stress. En leder skal kunne spotte, hvis noget ikke er, som det plejer at være, hos en medarbejder. Det betyder jo, at man ikke skal kikke efter tal og fakta, som man er vant til, men kikke efter menneskelig adfærd og se ændringer i folks sociale mønstre. Men evnen til at spotte hjælper ikke noget, hvis ikke man også kan tale om det. ”Det er rigtig vigtigt at få opbygget en tillid, så en medarbejder kan komme til lederen, når det brænder på. Det gør medarbejdere kun, hvis de føler, at det er legitimt at tale om det”, siger Sisse Fallinge, der har udviklet en række praktiske værktøjer til, hvad en leder konkret kan gøre for at tage fat i stressede medarbejdere og i stedet sikre trivslen. Hovedformålet med værktøjet er, at det er lederens ansvar og forpligtelse at tale forebyggende med medarbejderne om problemerne. Lederne bliver holdt op på at tage samtaler forebyggende. Samtidig handler materialer og metoder om at give lederen tryghed til at tale om stress på en professionel måde. ”Vi har et system med farverne grøn, gul og rød: Hvilke opgaver får dig op i det røde felt? Er det for mange opgaver, er det rammer og vilkår eller noget andet, så bliver man nødt til at gøre noget ved situationen. Meningen er at være forebyggende og få et sprog for, hvordan du faktisk også taler om det, når en medarbejder er på vej ud i farezonen”, siger Sisse Fallinge og tilføjer, at der er tale om et onlineværktøj og ikke bare en app, som lederen kan bruge til at agere bedst muligt over for en stresset medarbejder. ¢

I Nykredit har afdelingsdirektør Torben Plambæk brugt Lifewise eMotion til at forebygge stress blandt medarbejderne AF CARSTEN RASMUSSEN

”Uanset om en medarbejder bliver presset på arbejdet eller i privatlivet, er der en opgave for en leder”, siger Olav Bredgaard Brusen, der er næstformand i NYKREDS, den faglige personaleforening i Nykredit og JN-Data. Strengt taget ved Olav Bredgaard Brusen ikke, hvor mange der har været sygemeldt med stress, fordi NYKREDS kun får et tal for langtidssygemeldte. Nykredit har et system, der tager hånd om mennesker, der bliver syge af stress. ”Til gengæld har vi ikke et anvendeligt værktøj til at spotte dårlig trivsel, inden en medarbejder ryger helt ud over kanten. Alt Lifewise eMotion andet lige er der et forhold mellem mængLifewise eMotion er et onlineværktøj, der den af arbejde og de ressourcer, den enkelte skal give lederen redskaber til at spotte har til rådighed”, siger Olav Bredgaard Brusen tegn på stress hos medarbejdere. Værktøjsog fremhæver, at der var en medarbejderomkassen til lederen indeholder blandt andet introforløb, seks film om stress, trivselsbasætning på cirka 19 procent i Nykredit i 2017. rometer, spotometer – træning i at spotte ”Hvis der findes et værktøj, som en leder forstress – redskab til 1:1-samtalen, teamopholdsvis nemt kan bruge til at forebygge stress, gave til dialog med afdeling, skema til at vil det klart være et rigtig godt supplement genoprette efter stress. ”Med den digitale værktøjskasse får lederen for en leder”, mener Olav Bredgaard Brusen. helt konkrete måder at gribe problemet an på og tilmed et fælles sprog til at opdage og takle stress. Det medvirker også til at fjerne det tabu, der omgærder stress”, siger Sisse Fallinge, der har udviklet Lifewise eMotion i samarbejde med it-virksomheden KMD. Modellen er, at en arbejdsplads køber en licens.

Tidlig dialog Sidste år prøvekørte afdelingsdirektør Torben Plambæk det digitale værktøj Lifewise eMotion. Værktøjet indeholder blandt andet redskaber til at spotte tegn på stress og mistrivsel samt lederens forberedelse til at få en tidlig dialog med medarbejdere, der ikke trives. Værktøjet giver en systematik og ramme for dialogen: ”Hver måned har jeg en 1:1-samtale, en statussamtale, hvor vi både taler lidt om resultater, og hvordan det går, og jeg bruger de værktøjer til at komme ind at snakke om arbejdspres”, siger Torben Plambæk og tilføjer: ”Min afdeling er meget sjældent samlet, fordi mine medarbejdere kører rundt på hele Sjælland, så jeg har brugt værktøjet til at huske at få talt om trivsel og blive opmærksom på reaktioner hos mine medarbejdere, ligesom de selv er blevet mere opmærksomme på, hvordan de som kolleger kan spotte tegn på stress hos hinanden”. ¢

FÅ ET FORSIKRINGSTJEK Tjek dine forsikringer – måske er der penge at spare. Som medlem af Finansforbundet får du nemlig adgang til attraktive tilbud og faste lave priser på forsikringer i Tryg.

Når du har dine forsikringer i Tryg, er du medlem af TryghedsGruppen, der står bag TrygFonden, som blandt andet er kendt for hjertestartere, krammebamser og kystlivredning.

Tal med en rådgiver i Tryg, der kan gennemgå dine forsikringer og give dig et tilbud på forsikringer, der passer til dine behov.

Læs mere på finansforbundet.tryg.dk

Ring 44 20 52 00

ARBEJDSLIV

FINANS Maj 2018

Humor og gode kolleger letter stemningen

Hvordan er dagligdagen på en arbejdsplads, hvor der er udmeldt tusindvis af afskedigelser? Det har Magasinet Finans spurgt to ansatte i Nordea om AF BIRGITTE AABO FOTO: NANA REIMERS

”Når noget er et vilkår, skal man forsøge ikke at bruge energi på det”. Det råd har sat sig fast efter et foredrag, som både tillidsmand Erik Børsting og hans kollega Jannie Schou var til. De arbejder begge i IAM – Access Review & Support – en it-afdeling i Nordeas domicil i Taastrup, hvor Magasinet Finans møder dem. ”Hvis du eksempelvis synes, at det er uretfærdigt, at du kun må køre 80 kilometer i timen på landevejen, er det bare ærgerligt – det er et vilkår. På samme måde er det et vilkår, vi arbejder under, at der er udmeldt massive fyringer. Det er ikke noget, vi kan gøre noget ved, vi må arbejde for at have en god arbejdshverdag på trods af det”, siger Erik Børsting. Jannie Schou er helt enig: ”Vi skal ikke bruge krudt på det, vi ikke kan ændre. Det gør ikke noget godt for hverken humøret eller arbejdsmiljøet”. Begge er meget bevidste om, at humor er en af de helt afgørende faktorer i hverdagen – også gerne sort humor, fortæller de.

”Vi er fire, der arbejder sammen i en lille enhed i et storrumsmiljø, og vi er rigtig gode til at passe på hinanden, spørge til hinanden og grine sammen. Det registrerer de andre omkring os også. Som en kollega sagde for nylig, da jeg foreslog hende, at hun måske skulle rykke over til os: ’Ja, det vil jeg gerne. I ser altid ud til at have det så sjovt sammen’. Så vi har noget særligt sammen”, konstaterer Jannie Schou.

Klar til noget nyt De har begge været i banken i mere end tredive år, og deres nærmeste kolleger har også lang erfaring, så de har alle oplevet arbejdspladsen og sektoren forandre sig markant. Det betyder ikke mindst, at evnen og viljen til at kaste sig over noget nyt er blevet centralt. ”Da jeg i sin tid blev ansat, opfattede folk det som en livstidsstilling – det var sammenligneligt med at få et job i kommunen. I dag er det en noget anden virkelighed, som mere ligner den, andre erhverv lever med. Derfor er det vigtigere end nogensinde at bruge mulighederne for efteruddannelse og den kom-

petenceafklaring, man kan få hos Worklife Investment i Finansforbundet”, pointerer 51-årige Erik Børsting. Han har selv altid stræbt efter mindst et efteruddannelsesforløb årligt – og har formået at efterleve det, så han har løbende bygget på sin værdi som arbejdskraft. Nogle af kurserne har han fået i kraft af sin rolle som tillidsmand, men langtfra alle.

Søg jobbet 52-årige Jannie Schou har også sørget for at udvikle sig løbende, især ved at skifte job internt. Hun har siddet i så mange forskellige stillinger, at det i snit svarer til, at hun har skiftet hvert tredjefjerde år. ”Det er det fantastiske ved en stor arbejdsplads som Nordea – der er så mange forskellige muligheder, hvis man forfølger dem. Jeg vil opfordre andre til at søge stillinger, selv om de ikke føler, at de kan leve fuldstændig op til alle krav. Jeg var ikke selv nogen it-nørd, da jeg

Tre vigtige i krisetid • Invester i dine kolleger, tal og grin sammen. • Efteruddan dig – få gerne afklaret dine kompetencer hos Worklife Investment i Finansforbundet. • Husk, at noget i dit arbejdsliv – eksempelvis udmeldte fyringer – er vilkår, du ikke kan ændre ved, og forsøg at lade være med at bruge energi på det.

FINANS Maj 2018

ARBEJDSLIV

søgte min nuværende stilling”. ”Men det er du blevet!” kommer det prompte fra kollegaen med et humoristisk glimt i øjet.

Lys forude Ingen af dem spekulerer til daglig over, om de selv skulle være i farezonen eller kan komme det, for det er et vilkår, alle et eller andet sted må leve med, når der er 6.000 fyringer i farvandet. Men det gør i al almindelighed noget ved loyaliteten, at fyringerne er meldt ud, oplever de. ”Jeg vil da håbe, at man fra ledelsens side har kalkuleret med, at Nordea kan klare sig uden de 2-5 procent dygtigste medarbejdere. For de finder andre steder at være, den bevægelse er sat i gang”. Selv vil de to meget gerne blive i Nordea, men hvor det tidligere ville være et bestemt nej til andre jobtilbud, er stemningen i dag mere, at det er noget, der vil blive overvejet. For dem, der ikke får noget valg, men mister deres job, er der også lys forude, vurderer Erik Børsting: ”Vi har rekordlav arbejdsløshed, og i min rolle som tillidsmand har jeg også set, at Nordea er god til at hjælpe fyrede kolleger videre. Der er også meget hjælp at hente i forbundet i den forbindelse. Og når alt kommer til alt, findes der en verden uden for banken”. ¢

Jannie Schou og Erik Børsting er meget bevidste om, at humor er en af de helt afgørende faktorer i hverdagen – også gerne sort humor.

Hvem bliver den næste? Da Kreds Nordea i marts holdt generalforsamling, havde en medarbejder fundet den sorte humor frem, da han kom med sit indspark under en debat om trivsel. Han brugte et sprogbillede, der sammenlignede medarbejderne med dyr på en gård. ”Vi går på gården og venter på, hvem der bliver den næste, der får stregen på ryggen og sendes til slagteriet”. ”Mens vi ser flere og flere blive sendt på

slagteriet, kan vi se over til den anden gård i Polen, hvor der omvendt kommer flere og flere til. Vi har brug for galgenhumor i hverdagen i vores afdeling, og vi er blevet gode til at passe på hinanden. Men hvor er banken i det her?” Det spørgsmål forblev ubesvaret, men flere andre pegede også på, at gode kolleger og humor betyder ekstra meget i hverdagen i denne tid. ¢

ÅBENHED

FINANS Maj 2018

Magtforholdet til kunderne tones ned Merkur Andelskasse fastlægger sit samfundsansvar ved konsensus. Som følge heraf gennemsyrer bankens CSR alle bankens relationer. Det viser en ny ph.d.-afhandling, som især kan inspirere andre mindre banker AF REGNER HANSEN, FREELANCEJOURNALIST / FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

Finanskrisen i 2008 rejste tvivl hos mange borgere om den samfundsmæssige ansvarlighed i finanssektoren, herunder hos bankerne. Occupy Wall Street-bevægelsen og Bank Transfer Day om at droppe kommercielle banker var markante udtryk for denne skepsis. ”Pludselig kom det til et sammenstød mellem formålet om at tjene penge og hensynet til samfundets ve og vel. De to ting clasher især i den finansielle sektor”. Det siger Elisabeth Houe Thomsen, der er cand.ling.merc. Hun forsvarede for nylig en ph.d.-afhandling om temaet banker og CSR (Corporate Social Responsibility) ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Hun hæftede sig ved, hvordan banker og finansinstitutioner som følge af finanskrisen øgede bestræbelserne på at fremstå som ansvarlige. Eksempelvis forsøgte Danske Bank sig med slagordene ”Gør det, du er bedst til – det gør vi” og senere ”A new normal demands new standards” – især det sidste var ingen succes. Elisabeth Houe Thomsen var selv kunde i Merkur Andelskasse, hendes mand arbejdede i samme bank, og hun lagde mærke til, hvordan Merkur – en værdibaseret, etisk, not for profit-bank – havde en anderledes tilgang til CSR. Især vakte det hendes nysgerrighed, at Merkur afstod fra at udnytte tillidskrisen til banker generelt til at reklamere for

sit mangeårige samfundsmæssige engagement og på trods heraf oplevede en tilgang af kunder.

Nedtoning af magt I sin afhandling fokuserer Elisabeth Houe Thomsen på tre typer af relationer, når det gælder Merkurs CSR: Hvordan bankens ledelse sikrer, at de ansattes beskrivelse af banken svarer til bankens formål? Hvordan bankens medarbejdere formidler budskabet over for kunderne? Hvordan bankens ledelse forklarer om formålet i det direkte møde med kunderne? Hun gennemførte dybdeborende interview, hun fik indsigt i kommunikationen i flere cases, og hun overværede et internt møde for alle medarbejdere samt en generalforsamling. Elisabeth Houe Thomsen konkluderer, at en nedtoning af magtforholdet mellem banken og kunderne er et kendetegn for Merkur Andelskasse. ”Der er en devise om, at når man har med en kunde at gøre, holder man noget af denne persons liv i sine hænder. Der er ingen grund til at demonstrere magt”, siger hun. Hun noterer videre, at Merkur også fremhæver, at det er afgørende vigtigt med transparens, som samtidig er indbegrebet af god CSR. ”Der er et ønske om at gøre det lettere for kunderne at forstå, hvorfor banken handler, som den gør, så kunderne

”Merkurs tilgang viser, at en bank kan opnå, at medarbejderne identificerer sig stærkt med bankens CSR, hvis de er med til at udforme CSR”, siger Elisabeth Houe Thomsen, cand. ling.merc ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

kan følge med. De ansatte fortæller tingene i en tone, der ikke er så teknisk”, siger hun. Hun nævner et eksempel med en kunde, som havde foretaget et uautoriseret overtræk og ignoreret en rykker. Selv om kunden reagerede forurettet, kom parterne på bølgelængde og fandt en løsning, fordi den ansatte optrådte

FINANS Maj 2018

Merkur Andelskasse Merkur blev stiftet i 1982 som en spare- og låneforening. Forud havde initiativtagerne åbnet en forbrugerejet butik med økologiske fødevarer. Merkur driver bankvirksomhed ud fra den grundopfattelse, at verden er en sammenhængende enhed. Den har både privatkunder og erhvervskunder, og den yder lån til virksomheder og institutioner, der fremmer en bæredygtig udvikling. Merkur blev etableret i Hjørring. Hovedsædet flyttede i 2004 fra Aalborg til København. Desuden er der afdelinger i Aalborg og Århus. Merkur har cirka 100 medarbejdere.

yderst diplomatisk og forklarede, hvorfor man ikke må foretage overtræk. I et andet eksempel lykkedes det at opnå forståelse hos en kunde, der mødte med en fejlagtig forventning om, at vedkommende uden videre kunne få et lån, fordi man i Merkur Andelskasse kan være med til at finansiere mikrolån til fattige mennesker i udviklingslande.

Møder om kulturen Elisabeth Houe Thomsen udpeger Merkurs jævnlige interne møder for samtlige ansatte, såkaldte kulturmøder, som det primære forum for at fastlægge bankens formål mellem ledelse og medarbejdere. Ansættelsesproceduren er en anden lejlighed. ”Der findes ikke scripts for, hvordan

ÅBENHED

de bankansatte taler med kunderne. Det bliver ikke dikteret. I stedet diskuterer alle sig frem til det på kulturmøderne. Mødelederen er typisk en erfaren medarbejder. Her taler de om holdninger og virksomhedskultur. Alle kan i princippet påvirke definitionen. Deltagelsen i møderne giver en fornemmelse af Merkurs identitet”, siger hun. Elisabeth Houe Thomsen konstaterer, at også den direkte kommunikation mellem ledelse og kunder på den årlige generalforsamling lykkes. Årsagen er, at retningslinjerne om at nedtone magt og sikre transparens ligeledes bliver fulgt her.

Don’t tell it – show it! Merkur Andelskasses CSR-politik er baseret på at demonstrere politikken gennem handling snarere end at fortælle om den. ”Merkurs CSR gennemsyrer hele måden at drive forretning og behandle sine kunder på. Selv om banken ikke har noget imod at fortælle om det, har budgettet til markedsføring sat en naturlig begrænsning på udfoldelsesmulighederne”, siger Elisabeth Houe Thomsen. Derfor har Merkur også stor glæde af ”tredjepartsanbefalinger” – at nuværende kunder anbefaler banken til potentielle kunder. Hun tilføjer, at Merkurs CSR-praksis er hjulpet af, at mange af de bankansatte og mange af kunderne er holdningsmæssigt engageret i bankens formål. Elisabeth Houe Thomsen vurderer, at især andre mindre banker kan lære af Merkurs erfaringer med at praktisere CSR gennem konsensus mellem samtlige medarbejdere snarere end at benytte nedskrevne instruktioner fra ledelsen. Større banker er typisk mere topstyrede og har længere kommunikationsveje, og det gør det sværere at kopiere Merkurs CSR-praksis. ”Merkurs tilgang viser, at en bank kan opnå, at medarbejderne identificerer sig stærkt med bankens CSR, hvis de er med til at udforme CSR”, siger Elisabeth Houe Thomsen. ¢

BESKYTTELSE

FINANS Maj 2018

Vi passer på dine data Fysiske nøgler, it-nøgler, sikkerhedsprocedurer og så videre. I halvandet år har en arbejdsgruppe i Finansforbundet arbejdet for at beskytte medlemmernes personoplysninger bedst muligt, så forbundet lever op til EU’s persondataforordning, som træder i kraft den 25. maj AF BERIT VILLADSEN

Høring i det amerikanske senat den 10. april dansk tid: ”Mister Zuckerberg, vil du have det godt med at fortælle os navnet på det hotel, du sov på i går aftes?” ”Øh, nej”. ”Vil du have det godt med at dele navnene på de mennesker, du har sendt beskeder til i denne uge?” ”Nej, det ville jeg sikkert ikke vælge at gøre offentligt her, senator”. Det var nogle af de spørgsmål, Facebookstifteren Mark Zuckerberg blev stillet den 10. april dansk tid i forbindelse med en høring i det amerikanske senat, efter at op mod 87 millioner Facebookbrugere har fået lækket deres data. Sagen har øget fokus på beskyttelsen af privatlivet i en tid, hvor data flyder på internettet. Og hvor det er umuligt at gennemskue, hvem der ved hvad om hvem, og hvordan de data bliver brugt. Retten til privatliv er et emne, som har optaget EU længe og ligger til grund for EU’s persondataforordning, i daglig tale GDPR (General Data Protection Regulation). Forordningen træder i kraft den 25. maj i år og skærper kravene til, hvordan virksomheder og organisationer håndterer og beskytter persondata, og betyder samtidig, at du som EU-borger får mere kontrol over dine data. GDPR blev også nævnt i senatshøringen som

en standard, amerikanerne kan lære af i forhold til beskyttelse af persondata. Men hvad betyder GDPR egentlig for dig? Magasinet Finans har talt med to repræsentanter fra Finansforbundets GDPR-arbejdsgruppe, som længe har arbejdet for, at Finansforbundet lever op til persondataforordningen. ”Reglerne gør, at vi som organisation skal spørge lidt mere og oftere, end vi plejer, om det er okay, hvad vi gør for dig som medlem. Det betyder blandt andet, at hvis du i forbindelse med en medlemsundersøgelse afgiver

Fakta om EUpersondataforordningen (GDPR): Den 25. maj 2018 træder EUpersondataforordningen (General Data Protection Regulation, GDPR) i kraft. Den er blevet til ud fra et ønske om at harmonisere reglerne for persondatabeskyttelse i EU og for at give EU-borgerne mere kontrol over egne data. Forordningen skærper kravene til, hvordan virksomheder og organisationer håndterer og beskytter persondata. Kravene skal udmøntes i processer og politikker, der går på tværs af it, jura, de enkelte afdelinger og ledelsen i virksomheden. At der er tale om en forordning og ikke et direktiv, betyder, at forordningens 99 artikler skal efterleves af alle EU-lande uden undtagelse.

persondata, skal vi i Finansforbundet på forhånd indhente samtykke fra dig og oplyse dig om, hvad vi bruger dine persondata til. Vil vi så senere bruge dem til noget andet, skal vi indhente nyt samtykke. Men det er på ingen måde farligt at give samtykke, da vi passer godt på medlemmernes data”, understreger Mette Schousboe, som er chefjurist i Finansforbundet og en del af Finansforbundets GDPR-arbejdsgruppe.

Halvandet års intenst forarbejde Ifølge Ole Langer-Wordolff, der er CRMmanager og en del af Finansforbundets GDPR-arbejdsgruppe, er Facebooks læk af persondata til analysefirmaet Cambridge Analytica et godt eksempel på, hvor vigtigt et instrument EU’s persondataforordning er som værn for privatlivet. For data kan i høj grad misbruges, hvis der ikke er fokus på datasikkerhed. Finansforbundets medlemmer har dog ingenting at frygte, fortæller CRM-manageren. ”Når det gælder persondatabeskyttelse, er vi i Finansforbundet på forkant med de nye regler. Vi har i halvandet år målrettet arbejdet på at lave interne regler og politikker om, hvad Finansforbundet må og ikke må bruge medlemmernes data til, for at kunne varetage medlemmernes interesse bedst muligt. Og vi er ikke i nærheden af at

FINANS Maj 2018

BESKYTTELSE

arbejdsgruppe af en onlinemanager, en it-udvikler og flere andre repræsentanter fra Finansforbundet, som i samarbejde med resten af Finansforbundets sekretariat sørger for, at medlemmernes data bliver bedst muligt beskyttet. Alt er blevet gennemgået lige fra fysiske kælderarkiver til it-infrastruktur, og antallet af fysiske nøgler som it-nøgler er blevet opgraderet. Så Finansforbundet er helt klar, hvis Datatilsynet banker på døren den 25. maj.

Forbundets oplysninger om dig

misbruge data som Facebook, fordi vi ikke har kommercielle interesser som Facebook”, siger Finansforbundets dataknuser Ole Langer-Wordolff, som samtidig understreger, at data er afgørende for en god relation mellem forbundet og medlemmerne: ”Vi vil gerne gøre kunderejsen sjovere, så medlemmerne bedre kan se sig selv i fagforeningen. Derfor har vi brug for, at medlemmerne stadig afgiver oplysninger, som gør det muligt

for os at blive klogere på dem og møde dem i øjenhøjde. Jo mere vi ved om medlemmerne, jo bedre kan vi målrette vores kommunikation og tilbud til dem og møde dem der, hvor de står i deres liv. Så de fx bliver præsenteret for lige præcis de to eller fire kurser, der er relevante for dem, i stedet for et kursuskatalog med 40 forskellige kurser, som de ikke får tid til at kigge igennem”. Ud over en jurist og en dataknuser består Finansforbundets GDPR-

Når du melder dig ind, afgiver du oplysninger (alder, køn, bopæl, uddannelse, jobfunktion, jobanciennitet, tillidshverv, kredstilhør med mere). De oplysninger bruger Finansforbundet til at lære dig bedre at kende og til at målrette konkrete medlemstilbud til dig, for eksempel i form af relevante og aktuelle kurser og arrangementer. Det er imidlertid ikke alle medlemmer, Finansforbundet kender lige godt. Hvis du giver Finansforbundet samtykke, har forbundet mulighed for at målrette tilbud til dig og give dit medlemskab en højere værdi for dig. Det skulle gerne gøre Finansforbundet i stand til at springe nogle led over i den direkte kontakt med dig og ramme dig og dine behov. Husk at tjekke e-Boks, hvis du betaler kontingent via løntræk. Der er vigtig information fra Finansforbundet.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Maj 2018

Region Sjælland – Storstrøm GeoCenter Møn og Fanefjord Kirke GeoCenter Møns Klint ligger på selve Møns Klint. Centret er omgivet af den mytiske Klinteskov mod syd, vest og nord. Mod øst – kun en snes meter fra bygningen – kommer Møns Klint. Et fald på 100 meter ned til stranden vidner om tiden fra Danmarks fødsel. Derefter kører vi til Klintholm, hvor vi indtager vores frokost. Herefter går turen til Fanefjord Kirke. Kort før reformationen fyldte Elmelundemesteren Fanefjord Kirke med motiver fra Det Nye Testamente, en af de kendteste og mest omfattende danske kirkeudsmykninger fra middelalder og renæssance. Tid: 12. juni Sted: Vi samler op følgende steder: Bus 1: Lysemose kl. 8.50 Nykøbing F, Cementen, kl. 9.05 Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, kl. 9.20 Sukkerfabrikken kl. 10.00 GeoCentret kl.10.30 Bus 2: Grønvej kl. 8.50 Rønnede kl. 9.10 Stensved af-/tilkørsel 41 kl. 9.40 Sukkerfabrikken kl. 10.00 GeoCentret kl. 10.30 Pris: Medlemmer 250 kr./ledsager 400 kr. Kontonummer: 4515-3348412329 Frist: 22. maj – tilmelding efter princippet først til mølle Tilmelding til: Grete Fagerberg, e-mail: seniorfinans@lightmail.dk Bemærkninger: Vi drikker formiddagskaffe på vej til GeoCentret, og frokosten indtages ved Klintholm Havn. Der er øl, vand, slik og frugt med i bussen. Vi drikker eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage, inden vi kører hjem fra Fanefjord Kirke. M/S Helge og Danmarks Forsorgsmuseum Vi skal sejle med M/S Helge i det Sydfynske Øhav. Turen stopper i Svendborg Havn, hvor vores bus venter på os for at køre os til Hotel Christiansminde, hvor vi spiser frokost. Dernæst Danmarks Forsorgsmuseum. Der får vi en helt særlig museumsoplevelse. I det øjeblik vi passerer Fattiggårdens port, omkranses vi af mure og pigtråd, og en fornemmelse af indespærring, tab og tvang kryber ind under huden. Her begynder en rejse i

tid, holdninger og idealer. Tid: 14. august Vi samler op med bus følgende steder: Grønvej kl. 6.40 Rønnede kl. 7.00 Stensved af-/tilkørsel 41 kl. 7.30 Nørre Alslev af-/tilkørsel 43 kl. 7.45 Cementen kl. 8.00 Lysemose kl. 8.30 Tårs Færge kl. 9.00 Pris: Medlemmer 350 kr./ledsager 450 kr. Kontonummer: 4515-3348412329 Frist: 31. juli – tilmelding efter princippet først til mølle Tilmelding til: Grete Fagerberg, e-mail: seniorfinans@lightmail.dk Bemærkninger: Vi drikker morgenkaffe på færgen på vej til Spodsbjerg, og frokostbuffeten indtages på Hotel Christiansminde. Der er øl, vand, slik og frugt med i bussen. Vi drikker eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage, inden vi kører hjem fra Danmarks Forsorgsmuseum. 29. november: Julefrokost? Nærmere oplysninger på hjemmesiden Seniorfinans.dk Region Sjælland – Vestsjælland Geopark Odsherred Vi skal på tur rundt i de naturskønne bakkede landskaber i Odsherred. Geoparken blev i 2014 optaget på UNESCOs liste for verdensarv. Men hvad er det der Geopark for noget? Det vil en kyndig geoguide fortælle os om. Vi kører rundt og besøger nogle af de 21 geo-sites som blandt andet Veddinge Bakker, Disbjerg og Lammefjorden. Vi hører mange fantastiske fortællinger om trolde, drager og elverfolk. På restaurant Anneberg spises frokosten, en lækker frokostbuffet inkl. en øl el. vand. Om eftermiddagen besøger vi Malergården i Plejerup, som var Swane-familiens kunstnerhjem, men i dag indrettet som museum. Vi får en rundvisning i de gamle stuer og afslutter med eftermiddagskaffe og kage. Tid: 8. august Busopsamling følgende steder: Slagelse Busterminal kl. 7.30 Sorø v. Sorø-hallen kl. 7.55 Ringsted St., rutebilpladsen, kl. 8.15

Holbæk, adm.bygningen, Jernbanevej, kl. 9.00 Pris: kr. 350 for medlemmer og kr. 450 for ledsagere Kontonummer: 4398-3556266093 Frist: Senest 15. juli 2018 Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com Region Syddanmark – Ribe Sommerspil i Varde I år opføres ”Chaplin the Musical”. Da vi har 38 billetter, er det først til mølleprincippet. Forestillingen begynder kl. 20.00. Vi mødes kl. 17.00 og spiser kl. 17.30. Tid: Tirsdag den 3. juli kl. 17 Sted: Hotel Arnbjerg, Varde Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager 445 kr. Drikkevarer er for egen regning. Kontonummer: 2430-6266 790293 Frist: 21. juni Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2f, 6760 Ribe, e-mail: finansribe@hotmail.dk Bemærkninger: Næste arrangement er torsdag den 13. september – bustur til Christiansfeld. Region Midtjylland – Aarhus Besøg på Jydsk Væddeløbsbane Inkl.: Entre, program, parkering, rundvisning og aftensmad m. efterflg. kaffe. Ankomst til JVB, vi mødes foran restaurantbygningen, hvorfra rundvisning starter. Ankomst til Restaurant Derby, og guiden orienterer om banespillet. 1. løb starter. Der spises under løbene. Varighed ca. 3,5 timer, alt efter hvor mange løb der er. Se i øvrigt vores hjemmeside – Finansseniormidtjylland.dk Tid: 12. juni kl. 17.15 Sted: Observatorievejen 2, 8000 Aarhus Pris: 75 kr. pr. medlem. Drikkevarer for egen regning Kontonummer: 4716-716182096. Frist: 1. juni Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk Bemærkninger: Angiv venligst medlemsnr. ved tilmelding og betaling. Såfremt man ikke melder afbud senest fem dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på kr. 250,-.

FINANS Maj 2018

NB: Vær opmærksom på, at årets julefrokost er ændret til torsdag den 6. december på Sabro Kro. Tur til Tirpitz-bunkeren med Sørens Rejser Inkl. smurt rundstykke og kaffe. Entre Bindeballe Købmandsgård og museum. Frokostbuffet Billum Kro inkl. en øl eller vand. Adgang til Tirpitz-bunkeren. Eftermiddagskaffe m. småkager. Sidst på eftermiddagen går turen hjemad, og vi forventer at være retur i vores hjembyer først på aftenen. Se i øvrigt vores hjemmeside – finansseniormidtjylland.dk Tid: 21. august Sted: Opsamling følgende steder: Bus 1: Randershallen kl. 6.30 Aarhus v. Musikhuset kl. 7.15 Bus 2: Skanderborg v. pendlerplads, frakørsel 52, kl. 7,45 Pris: 200 kr. pr. medlem, ægtefælle/ samlever kostpris 600 kr. Kontonummer: 4716-4716182096 Frist: 15. juni Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, kubjerre@adr.dk Bemærkninger: Angiv venligst medlemsnr. og opsamlingssted ved tilmelding og betaling. Såfremt man ikke melder afbud senest fem dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på kr. 250,-. Ved overbooking har medlemmer fortrinsret. Region Hovedstaden – København Sommertur til Odense Vi kører til Storebæltsbroen, hvor vi gør kaffestop ved bussen og nyder et rundstykke. Vi fortsætter til Odense Å, hvor vi stiger om bord på Aafartens hyggelige både, som den næste time vil sejle os op og ned ad åen i den smukke natur. Efter sejlturen går vi op til restaurant CarlsLund og nyder deres specialitet, som er æggekage. Efter frokost skal vi i Den Fynske Landsby, hvor vi får en guidet rundvisning i en landsby fra H.C. Andersens tid. Der vil være tid til på egen hånd at se mere eller blot nyde en kop kaffe i en af de hyggelige cafeer. Tid: 14. august Sted: Sjælør Station kl. 7.30 Pris: kr. 300,00 Kontonummer: 1551-2561400213

Fris: 31. maj Tilmelding til: Anne Marie Matthiesen, an.matthiesen@webspeed.dk Bemærkninger: Tilmelding er først gældende, når vi har modtaget både tilmelding og indbetaling, hurtig tilmelding tilrådes. Husk postnummer og medlemsnummer på tilmelding. Der vil være mulighed for tilbagebetaling indtil den 14. juli. Region Nordjylland Kunstcenter og slotsbesøg i Vendsyssel Vi besøger Dronninglund Kunstcenter, der huser udstillingslokaler, galleributik og café på kanten af Jyske Aas. Frokost på Tylstrup Kro inkl. 1 øl/vand. Herefter besøges Voergaard Slot, hvor guider viser rundt og fortæller den spændende historie om stedet. Vi afslutter dagen på Hotel Viking i Sæby, hvor der kl. 17.00 serveres en 2-retters menu, der ledsages af 1 glas vin. Drikkevarer herudover er for egen regning. Afgang fra Sæby senest kl. 18.30. Bemærk: Der serveres ikke kaffe og rundstykker på denne tur. Tid: 4. september Bus 1: Kl. 8.45 Hjørring, Banegårdspladsen v. cykelstativerne Kl. 9.30 Brønderslev, Q8-tanken Kl. 9.45 Vestbjerg, Uno-tanken Kl. 10.00 Nørresundby, Sønderport Bus 2: Kl. 8.30 Hobro Rutebilstation Kl. 8.45 Rold Gl. Kro Kl. 9.00 Shell, Støvring Kl. 9.15 Svenstrup gl. dyrehospital Kl. 9.45 Aalborg over for Kunsten Bus 3: Kl. 8.30 Havnen i Thisted Kl. 9.15 Fjerritslev, Migatronic Kl. 9.50 Aabybro, p-plads ved hovedvej ved Søparken Kl. 10.30 Dronninglund Kunstcenter Pris:175 kr. pr. medlem Kontonummer: 9001-4565445192 Frist: 15. august Tilmelding til: finans.nord@gmail.com og indbetales på ovennævnte kontonummer Bemærkninger: Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Region Syddanmark – Sønderjylland Oplevelser på vadehavsøen Sild, kør selv til bingohallen, Kruså, derefter med bus til Rømø og med færgen til List, hvor vi har 1 times ophold. Frokost om bord (stjerneskud el. pariserbøf, afgiv ønske ved tilmelding), derefter 2 timer på egen hånd i Westerland, se bl.a. strandpromenaden, shoppe, nyd kaffe/øl for egen regning, derefter rundtur i bus på øen. Hjem med biltoget over dæmningen, nyd den flotte udsigt til fastlandet, middag i Sdr. Løgum (sat asparges m. 1 genstand) Forventet ankomst Kruså ca. kl. 20. Tid: 6. juni kl. 8.30 Sted: Bingohallen, Madeskovvej 1, 6340 Kruså NB: HUSK PAS! Pris: 450 kr., ledsager kr. 600 kr. Kontonummer: 4652 – 4652207375 Frist: 25. maj Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Deltagelse efter først til mølle-princippet. Husk pas. Ved tilmelding: Husk deltagernavne, tlf.nr., betaling og bestilling af stjerneskud el. pariserbøf ved tilmelding. Husk: 11. sept. er der tur til Glücksborg Region Hovedstaden – Nordsjælland Down- and upstairs på Christiansborg Slot Fra 10.30 til 12.30 guidet rundvisning på slottet. Vi skal se De Kgl. Stalde, Det Kgl. Festkøkken, Slotskirken, De Kgl. Repræsentationslokaler og Riddersalen med Bjørn Nørgaards gobeliner. Herefter skal vi op i tårnet og spise frokost fra 13.30 til 15.30 Der er mulighed for at komme helt op i tårnet og se ud over byen, inden vi spiser. Husk legitimation, pas eller lignende billedlegitimation. Man bliver undersøgt ligesom i lufthavnen. Tid: 5. september Sted: Mødested: Indgangen til slottet kl. 10.15, billetsalget, Prins Jørgensgård 5 Pris: Medlemmer 200 kr., ledsager 565 kr. Kontonummer: 1551-3719 4678 14 Tilmelding: senest 1. august til Erik Ma-

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Maj 2018

thiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Maks. 60 medlemmer, ledsager kun hvis der er plads. Tilmelding og betaling skal ske samtidigt. Afbud på dagen, ring 40 86 55 23. Ved afbud refunderes det beløb, som gruppen kan frigøre sig for. Region Syddanmark – Vejle Heldagstur til Sild med bus Vi kører til Havneby på Rømø, så vi når færgen til Sild med afgang kl. 10.30. Der er kaffe og rundstykker i bussen. På Sild modtages vi af en lokal guide, John Nielsen, der vil vise os øen. Frokosten består af medbragte sandwich inkl. 1 øl el. vand. Guiden vil finde et velegnet sted til denne frokost. I Westerland er der mulighed for gåtur på egen hånd og evt. cafebesøg. Kl. 16.30 skal vi med biltoget fra Sild til Niebüll, og vi spiser en 2-retters aftenmenu på ”Den Gl Grænsekro” – 1 øl/vand el. 1 gl. vin er inkl. Forventet hjemkomst ca. kl. 21.30 i Vejle. Tid: 22. august Sted: Kl. 8.00 fra Papuga, Lundahl Nielsensvej 1, Vejle Kl. 8.20 fra samkørselspladsen på Kokholm i Kolding (lige ved siden af Hotel Scandic)

Pris: 200 kr. for medlemmer. Hvis der er ledige pladser efter tilmeldingsfristens udløb, vil prisen for ledsager være 550 kr. I kan få en ledsager skrevet på venteliste ved tilmelding. Her gælder først til mølle-princippet. Kontonummer: 3618-4800340373 Frist: 8. august efter først til mølle Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf. 61 77 07 45. E-mail: lissyhehan@gmail.com Bemærkninger: Drikkevarer kan købes i bussen. Husk pas og euro. Ved tilmelding bedes I oplyse, hvor I stiger på bussen. Region Sjælland - Roskilde Sommertur til Ærø Efter ankomst Ærøskøbing modtages vi af en guide, som vil tage os med rundt på øen til nogle af øens seværdigheder bl.a. Søbygaard, Voderup Klint, Søfartsmuseet i Marstal og ikke mindst Ærøskøbing med sine smukke huse og brostensbelagte stræder. I Søby spiser vi frokost på cafe Arthur. Kl. 17.35 sætter vi kursen hjemad og vil være i Solrød ca. kl. 20.35, og i Hyrdehøj ca. kl. 21.00 Tid: 6. juni Sted: Busafgang Hyrdehøj i Roskilde kl. 7:15 og Solrød St. kl. 7:45 Pris: medlemmer 200 kr., ledsager

(hvis plads) 750 kr. Kontonummer: 0434-3191551273 Frist: 25. maj Tilmelding til: Arne Sørensen, Pileskovvej 23, 2635 Ishøj, roskildefinans@gmail.com, tlf: 4092843 Bemærkninger: Man er først registreret, når tilmelding og betaling er modtaget. Husk at oplyse navn, adresse, medlemsnummer, mobilnummer og påstigningssted. Region Midtjylland - Ringkøbing Finansbladet som tidligere blev udgivet 11 gange om året er nu reduceret til 6 gange. Dette betyder, at der kan være kortere eller længere tidsrum fra annoncering af arrangementer og tilmelding. Arrangementerne kan ligesom i bladet findes på vores hjemmeside. Grundet foranstående anbefaler vi vore medlemmer at følge os på hjemmesiden. I finder os på hjemmesiden ved at skrive Finanssenior og efterfølgende klikke Jer ind på Ringkøbing-Holstebro. Udvalget Midtjylland/Ringkøbing

DOWNLOAD FINANSFORBUNDETS NYE APP, SÅ DU + kan skræddersy din helt egen arrangementsliste + ikke går glip af arrangementer for dig + kun skal logge på en gang + tilmelder dig enkelt og hurtigt U

N LOAD N W DO

APP STORE

GOOGLE PLAY

J o b i e n p e r s o n l i g b a n k?

Der er faktisk stadig mennesker i den finansielle sektor – personlige rådgivere, der skaber gode relationer. Er du en af dem? Du er typen, der bruger tiden på at tale med kunder om drømme og realiteter – og lader maskinerne klare rutinerne. Derfor er du også ekstra vild med, at vi hver dag har fokus på at flytte de trivielle opgaver til robotarbejde. Så kan vi bruge tiden fornuftigt. Med vores kunder – menneske til menneske. Og nu kan vi snart ikke vente meget længere på at høre fra dig – på lsb.dk/job

Se alle ledige jobs på lsb.dk/job. Her kan du også søge uopfordret. Vi søger løbende nye medarbejdere og vi skulle nødig gå glip af hinanden, hvis det rette job dukker op. I Lån & Spar er vi omkring 400 medarbejdere med 20 rådgivningscentre i Danmark. Der er god kundetilgang – og tilfredsheden er høj. Med din hjælp fortsætter vi succesen.

Du ved godt, hvad det kræver at være privatkunderådgiver … dét behøver vi ikke at bruge pladsen på at fortælle dig. I stedet vil vi fortælle lidt om, hvad vi kan tilbyde dig hos os. Ønsker du en arbejdsplads, hvor du kan udfolde dit talent med formålet at yde „Rådgivning, som alle kan forstå“? Og kan du se dig selv få en stor stemme i en mindre organisation med:

. Ultrakorte beslutningsveje . En ambitiøs vækststrategi for privatkundeområdet . Et stærkt sammenhold på tværs af organisationen . En intern kultur hvor vi hjælper hinanden, deler vores

HR Partner Charlotte Hjæresen besvarer alle dine spørgsmål på telefon 32 66 64 11. Du kan også tage et kig på aktuelle stillingsopslag på www.banknordik.dk/job – eller sende os en uopfordret ansøgning. Vi finder altid plads til den rigtige kandidat! Tak for at du læste med. Vi glæder os til at høre fra dig.

viden og er lydhøre for forandringer

. Rig mulighed for dig for at få indflydelse på din egen hverdag Så er vi allerede godt på vej til et rigtig godt match!

Tag et kig på aktuelle stillingsopslag her

www.banknordik.dk/job

Om banken BankNordik er en stærk nordisk bank med aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Banken er noteret på både den danske og islandske børs. Mens finanskrisen ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen. BankNordik driver bankvirksomhed på et fundament af bundsolid økonomi og sund fornuft.