Magasinet Finans nr. 4/2008

Finansforbundets magasin nr. 4, 2008

59,5 milliarder før skat

Til sammen havde de 20 største banker igen et fremragende år, viser en analyse af 2007-regnskaberne Læs side 18

7J FS NFE EJH IFMF MJWFU GSB EFU KFCMJL EV HJWFS PT EJU KB

* NFEHBOH PH NPEHBOH

7J FS NFE EJH OlS EJU MJW OESFS TJH /lS EV TUJGUFS GBNJMJF GlS C SO L CFS CPMJH IPMEFS PSMPW FMMFS TLJGUFS KPC ,PSU TBHU E LLFS WJ GSB EFU KFCMJL WJ TNFEFT TBNNFO 7J FS EFS Tl EJO PQTQBSJOH WPLTFS TU U NFE UJEFO .FO PHTl GPS BU TJLSF EJH PH EJOF O SNFTUF IWJT EFS TLFS EJH OPHFU '41 1FOTJPO FS FO ¿FLTJCFM QFOTJPOTPSEOJOH TPN EV IFMF UJEFO LBO UJMQBTTF EJOF CFIPW %V LBO FLTFNQFMWJT KVTUFSF EJO QFOTJPOTPSEOJOH Tl EFO HJWFS EJH FO I KFSF JOWBMJEFE LOJOH NFOT C SOFOF CPS IKFNNF 0H TFOFSF OESF PSEOJOHFO Tl FO TU SSF EFM HlS UJM PQTQBSJOH 7BMHFU FS EJU PH EV CFTUFNNFS 7 MHFS EV PT MPWFS WJ BU HJWF EJH CFESF SlE IFMF MJWFU ° ClEF J NFEHBOH PH NPEHBOH - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL

indhold Nyheder 80-årig bankrøver hurtigt anholdt

04

Leder Aktive medlemmer betyder alt

07

Milliarderne ruller ind Flotte bankregnskaber igen i 2007

18

Læserbrev Det kan koste dyrt at være sej

27

4.500 ansatte på arbejde i påsken Stor it-konvertering i Danske Bank

28

26

Dansk bankfilial i Sverige Reportage fra Nordea i Malmö 5 skarpe Per Sønderup om investering i muslimske lån

30

41

Globalt Statskapitalisme vinder frem Outsourcing kan redde små banker Pengeinstitutter i overlevelseskamp Klyngebomber er ikke ulovlige Etiske investeringer til debat

42 46

Længere barselsorlov med løn Ny overenskomst ændrer barselsregler

51

Det er fedt at udvikle sig Tillidsmænd glade for kurser

52

Spørgehjørnet Indkaldt til sygesamtale Medlemsservice Nyt om skat på medarbejderaktier

54

56

Medlemsservice Arrangementer for seniorer

57

Finansjob På vej til at blive bankrådgiver

59

Med slipset på rette sted

Tema: politisk deltagelse

danmarks sundeste arbejdsplads

12-17

32-39

24

Mød Finansforbundets ældste medlem,

Finansansatte udgør 1,9 procent af de stemmeberettigede,

Sparekassen Farsø er som den første virksomhed

95-årige Ejvind Kloborg

men kun 1,2 procent er folkevalgte politikere.

i Danmark blevet sundhedscertificeret

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 4, april 2008, 17. årgang • Næste nummer 2. maj 2008 • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, ys@finansforbundet.dk • Carsten ­Jørgensen (DJ), redaktionsleder, cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk • Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest fredag den 11. april. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 54.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans april 2008

3

Nyheder 52% Flest kvinder i finanssektoren 52 procent af medarbejderne i finanssektoren er kvinder viser en opgørelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) baseret på oplysninger fra FA’s medlemsvirksomheder. Blandt medarbejdere under 40 år er der dog et svagt overtal af mænd (50,5 procent).

Islandsk bank forlader Danmark Den islandske bank Glitnir lukker i Danmark og flytter sine aktiviteter til London og Island i stedet.

Det sker, kort efter at Glitnir i lighed med Kaupthing og Landbanki Islands fik nedjusteret kreditvurderingen af Moodys. Den danske afdeling af Glitnir har 17 ansatte.

Fremover vil bankens danske kunder blive serviceret fra andre afdelinger i Glitnir, oplyser banken.

80-årig bankrøver hurtigt anholdt En 80-årig folkepensionist fra Løgstrup ved Viborg kaldes i flere ­medier Danmarks ældste bankrøver, efter han fredag den 29. februar med en splatterpistol truede sig til 30.000 kroner i Sydbanks filial i Viborg.

Den gangbesværede mand havde ikke tænkt på at have en flugtbil klar, og derfor blev han få minutter efter røveriet anholdt på åben gade, idet såvel personale som vidner til røveriet let kunne holde trit med ham på fortovet.

I det efterfølgende grundlovsforhør kom det frem, at det var en mindre bankgæld på nogle tusinde kroner, som fik den 80-årige pensionist til at forsøge sig som bankrøver. ”Jeg vil ikke tilbage til Løgstrup, jeg er meget ked af det og ­skammer mig sådan over det, jeg har gjort. Jeg vil ikke løslades“, sagde den ­80-årige i retten ifølge Viborg Stifts Folkeblad.

Selv om han formentlig er den ældste bankrøver nogensinde i ­Danmark, er der eksempler på ældre bankrøvere i udlandet. I USA ­begik en 91-årig mand, som havde en lang karriere som kriminel bag sig, bankrøveri i 2003. Han blev idømt 12 års fængsel, men døde ­allerede året efter under afsoningen, skriver B.T.

Kvinder bedst til at styre it-projekter Sæt en kvinde i spidsen for et it-projekt, hvis du vil sikre, at det af­ leveres til tiden og holder budgettet. Hvis du derimod prioriterer de forretningsmæssige mål højere end millionbudgettet og årstallet, skal du sætte en mand i førersædet! Generaliseringen, som videreformidles af Berlingske Business, kommer fra tre forskere – to fra Simon Fraser University i Vancouver, Canada, og en fra Saïd Business School, der er tilknyttet Oxford University, England – der har foretaget en under­ søgelse blandt garvede amerikanske projektledere. Undersøgelsen ­viste, at projekter ledet af kvinder blev leveret til tiden og holdt ­budgettet, mens mandlige projektledere hyppigere kunne levere mere, end forretningen var lovet af funktionalitet eller udbytte. Undersøgelsen er baseret på indberetninger fra projektlederne selv.

4

Finans april 2008

nyheder

Ledere arbejder meget over 64 procent af lederne i finanssektoren arbejder mellem 41 og 70 timer om ugen. Alligevel vurderer et stort flertal, at jobbet er attraktivt. Personaleledelse er der dog for lidt tid til, svarer de 410 adspurgte ledere fra finanssektoren i en ny undersøgelse fra FTF

90 procent af lederne i den finansielle sektor finder samlet set deres job attraktivt og glæder sig til at komme på arbejde. Men mange bruger også rigtig mange timer på arbejdet. 11 procent har en arbejdsuge på mellem 51 og 70 timer, mens 53 procent svarer, at de arbejder mellem 41 og 50 timer om ugen.

Det fremgår af svarene fra 410 ledere inden for den finansielle sektor, som indgår i FTF’s lederpejling blandt over 3.700 ledere i det offentlige og private. Kun 26 procent

Michael Budolfsen, næstformand

af lederne fra finanssektoren i undersøgelsen er kvinder, hvilket ærgrer Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. ”Ved den foregående lederundersøgelse fra 2003 var kønsfordelingen nøjagtig den samme med 74 procent og kun 26 procent kvinder. Det er beskæmmende for sektoren, at der tilsyneladende ikke er sket nogen positiv udvikling imod mere ligestilling“, siger han.

Michael Budolfsen finder det også tankevækkende, at ledere i finanssektoren arbejder så meget over de normale 37 timer. ”Det er rystende, hvis ledelsesarbejdet nogle steder nærmest bliver lagt oven i pasningen af det normale job. Dette kunne måske være en grund til, at så få kvinder er ledere. Det er vigtigt, at branchen gør lederjobs attraktive for begge køn. Ellers går vi glip af gode og nødvendige lederkompetencer“, siger han.

64 procent af de adspurgte er chefer for mellem 1 og 15 ansatte. Hoved­parten af deltagerne er afdelings- eller filialdirektører, men der medvirker også gruppe-/teamledere, afdelings-/filial-ledere, område-­/ regionsdirektører, projektledere og enkelte direktører.

Det generelle billede i undersøgelsen er, at man som leder gerne vil bruge noget mere tid på såvel personaleledelse som ­faglig sparring og strategisk ledelse, og at tiden især skal tages fra de administrative opgaver.

57 procent oplever ofte eller meget ofte, at de har for meget at lave. Omvendt svarer kun 16 procent, at de overvejer at holde op med at være ledere, heraf 5 procent på grund af pension. Den overvejende grund til at holde op som leder er – paradoksalt nok, når man ser på arbejdstiden – at kravene er for små. ”Undersøgelsen viser, at vi har nogle ledere i finanssektoren, som gerne vil være ledere, og det er rigtig positivt. De får også tilbudt lederuddannelse, men 48 procent svarer, at deres leder kun i lille grad eller slet ikke følger godt nok op på den leder­ uddannelsesaktivitet, som de deltager i.

Kun 17 procent angiver i høj grad. Det betyder for mig, at vores ledere generelt er meget optaget af at drive ledelse og at udvikle sig, men de oplever ikke i så høj grad, at de selv bliver ledet“, siger Michael Budolfsen.

Hver fjerde af de adspurgte ledere har taget en lederuddannelse, før de blev ledere. I en tidligere lederundersøgelse fra 2003 var det blot 19 procent. Og hvis ­lederne selv skal bestemme indholdet af deres uddannelse, skal blødere leder­ former som motivation af medarbejdere og medarbejdernes kompetenceudvikling i fokus, mens økonomistyring og udvikling af meningsfulde dokumentationsmetoder står nederst på ønskelisten. /CJO Du kan læse hele undersøgelsen på finansforbundet.dk

Finans april 2008

5

nyheder

Foto: Alex Tran.

40 fusioner på tre år Siden 2005 har der været 40 fusioner mellem pengeinstitutter i Danmark, og flere vil komme til i de kommende år.

Men ikke i samme tempo som tidligere, mener direktør Jan Kondrup fra Lokale Pengeinstitutter Gennem de seneste mange år er der sket et fald i antallet af pengeinstitutter i Danmark.

Ifølge Nyhedsbrevet Finans’ opgørelse har der været 40 fusioner siden 2005 (se listen på side 42-43), men Lokale Pengeinstitutter, som har 100 medlemsvirksomheder, tror, at der er lysere tider på vej. ”Jeg tror, vi stille og roligt vil se, at der sker sammenlægninger som det sidste par år, men vi

vil ikke se nogen fusionsbølge. Det har været en meget hård periode, især for de allermindste pengeinstitutter. Men nu ser det ud til, at vi kan få det lidt fredeligere på lovgivnings­ fronten“, siger direktør Jan Kondrup til Nyhedsbrevet Finans og fortsætter: ”Inden for de seneste to-tre år har vi oplevet en meget stor byrde af nye lovregler. Jeg har ikke oplevet noget lignende i de 24 år, jeg har

været i sektoren. Der har været voldsomme og store ændringer. Nye IFRS-regnskabsregler, nye solvensregler Basel II, hele komplekset omkring MIFID-direktivet og investeringsrådgivning samt nye krav til instrukser og forretningsgange fra Finanstilsynet, som det ved fælles hjælp er lykkes at komme igennem, og her har vi haft succes med samarbejder”. /BV

198.000 søgte nyt job i 2007

Mangel på gode medarbejdere

For mange smil er skadelige

198.000 eller syv procent af de beskæftigede i alderen 15-66 år søgte nyt eller ekstra arbejde i 2007, viser arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik (DST).

Det er markant flere i forhold til 2002, hvor kun fem procent af de beskæftigede var job­ søgende.Ikke overraskende er motivationen for at søge nyt arbejde begrundet i ønsket om bedre arbejdsforhold, bedre løn og arbejdstider.

46 procent af de jobsøgende begrunder ­ønsket om nyt job med at ville have bedre løn eller andre arbejdstider. Ønsket om nyt eller ekstra arbejde var størst blandt de 20-29-­årige, hvor 10 procent var jobsøgende, og lavest blandt de 50-66-årige, hvor kun 4 procent var jobsøgende.

40 procent af de offentlige arbejdspladser og 49 procent af de private har problemer med at besætte ledige stillinger med kvalificeret arbejdskraft, viser en undersøgelse fra Institut for Konjunktur- Analyse, som har interviewet godt 400 offentlige og 600 private virksomheder om problemerne med at få arbejdskraft.

Det overraskende element er, at mens tallene i den private sektor stort set er uændrede i forhold til sidste år, så er andelen i den offentlige sektor steget fra 28 procent i 2007 til 40 procent i år.

Hundredvis af japanske butiksansatte har været på kurser for at lære at smile, men bivirkningen er, at det kan bidrage til depression, sindslidelser og andre sygdomme at smile for meget, skriver den britiske søndagsavis The Sunday Times. ”Problemet er, at mange japanske kvinder til sidst ikke kan få smilet væk, og det kan få uanede konsekvenser“, advarer en af landets mest fremtrædende psykiatere, professor ­Makoto Natsume fra universitetet i Osaka.

Virkelige følelser bliver undertrykt af den ”smilemaske“, som kvinderne bliver tvunget til at bære, og de psykologiske følger af dette kan være dramatiske.

6

Finans april 2008

Læs side 42-45

leder

aktive medlemmer betyder alt Finansforbundets styrke og indflydelse kommer af, at vi står stærkt på arbejdspladserne.

Derfor er det vigtigt at fastholde en høj organisationsprocent Stærke røster har erklæret, at kollektive aftaler og fag­foreningernes centrale samfundsmæssige position hører fortiden til. At fremtiden tilhører det frie individ, der kan tage vare på sig selv, selv forhandle sin løn og selv sørge for ordentlige arbejdsvilkår. Umiddelbart kunne det se ud, som om de har ret. Fagbevægelsens sværvægtere, de store LO-forbund, har tilbagegang. Og den enkelte er både stærkere og mere kritisk end tidligere. Alligevel er vi helt uenige i både forudsigelsen og konklusionen.

Fagforeninger er dynamiske størrelser. De har ændret sig og indtaget en ny position i samfundet. De traditionelle fag­ foreninger har tilbagegang, men mange af de fagforeninger, der organiserer dem med en mellemlang og lang uddannelse, har fremgang. Og hvis fagforeningerne har noget at byde på, udvikler sig, har visioner, sætter nye strategiske mål samt involverer og engagerer medlemmerne, så har de en fremtid.

Det er ikke længe siden, at medlemmer af Finansforbundet stemte om overenskomstresultatet 2008. Vi er meget glade for, at det blev et meget stort ja. Men vi er mindst lige så glade for, at 83,9 procent gav deres mening til kende. Det er et meget højt tal. Og det er et tal, der giver en fantastisk sikkerhed for, at medlemmerne af Finansforbundet står bag os.

Styrke og indflydelse kommer netop af, at vi står stærkt på arbejdspladserne. Fire ud af fem medarbejdere i den finansielle sektor er medlemmer af Finansforbundet. Det er, selv i Danmark, en meget høj organisationsprocent. Men det tal er nu svagt faldende. Fra 81 i 2006 til 80 procent i 2007. Det er ikke alarmerende – og når man først har meldt sig ind, bliver de fleste her heldigvis – men vi skal alligevel være opmærksomme. Årsagerne til en faldende organisationsprocent er ikke svære at få øje på: Der kommer flere og flere medarbejdere med andre uddannelser end den finansielle ind i sektoren. Især ansættes der et stigende antal medarbejdere i virksomhedernes hovedsæder, hvor der traditionelt er en lavere organisationsgrad end i filialerne, og så melder de unge sig senere ind i fagforeningen, end de gjorde tidligere.

Hovedbestyrelsen debatterede emnet for nylig og vil inden sommer tage stilling til, hvordan vi vender udviklingen. Der er ingen tvivl om, at tillidsmændene har en hovedrolle, når der skal rekrutteres nye medlemmer. Både i forhold til nye medarbejdere på arbejdspladsen, elever og hovedkontorsfunktioner, hvor der ansættes kolleger med en ikke-finansiel baggrund.

Det er, når tillidsmanden eller kollegaen kommer med en venlig opfordring, at det virkelig rykker. Derfor vil vi opfordre alle jer, der synes, det er vigtigt, at vi har et stærkt forbund, til at tage fat i de kolleger, der ikke er medlemmer. Måske er det bare lige det lille kollegiale skub, de mangler.

Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen Finans april 2008

7

Barndomsveninder fandt hinanden Carol Vanessa og Liz Kelin boede i samme kvarter i Lima, Perus hovedstad.

De mødte hinanden i Minnas kiosk som 11-årige.

I to år legede de sammen.

De gik på hver deres pigeskole. De var ikke uadskillelige.

Men i sommerferien kunne de lege sammen hver eneste dag. De elskede at cykle og være udenfor.

De kunne hænge ud indtil kl. 24.00 om aftenen.

Så flyttede Carol, og de mistede kontakten.

20 år senere har de fundet hinanden igen.

Igennem en brochure for Finanssektorens Integrationsprojekt i Danmark. De arbejder begge i et pengeinstitut.

I hver sin del af Danmark.

Carol i Sydbank i Århus. Liz i Jyske Bank i København Begge er gift. Og så hedder de Jensen til efternavn./BV Foto: Jakob Mark

8

Finans april 2008

nyheder

90,3% stemte ja til ny overenskomst Over 90 procent af Finansforbundet stemte ja ved urafstemningen om den nye overenskomst Med 33.332 stemmer for og 3.387 stemmer imod har medlemmerne af Finansforbundet ved en urafstemning sagt et stort ja til overenskomstresultatet for den finansielle sektor.

Det betyder, at 90,3 procent har sagt ja, mens 9,2 procent nej.

83,9 procent af de stemmeberettigede medlemmer har afgivet deres stemme. ”Medlemmerne har sagt et markant ja til det resultat, vi har forhandlet hjem. Og det er særdeles tilfredsstillende. Det er også ekstremt tilfredsstillende, at næsten 84 procent af medlemmerne bruger deres demokratiske mulighed for at stemme. Det er en stor styrke for Finansfor-

bundet at have så aktive medlemmer. Det er jeg meget stolt af,“ siger Allan Bang, formand for Finansforbundet, i sin kommentar til overenskomstresultatet.

Stemmeprocenten på knap 84 procent er markant højere end ved urafstemninger på andre overenskomstområder. Og den er også ­højere end ved de to foregående urafstem­ninger om overenskomster i den finansielle sektor. I 2005 lå stemmeprocenten på 81, mens den i 2003 var 79.

Ved optællingen onsdag den 19. marts var der 164 blanke og 19 ugyldige stemmer.

øget brug af betalingservice

Flere falske pengesedler

500 humanister i finanssektoren

Betalingsservice er danskernes foretrukne måde at betale regninger på.

95 procent af alle husstande er tilmeldt ordningen, og sidste år steg antallet af overførsler med 10 millioner til i alt 182 millioner overførsler.

Pressechef Søren Winge hos Betalingsservice vurderer, at selskabet sidder på 80 procent af de vigtigste faste betalinger som husleje, forsikringer, daginstitutioner, a-kasse mv.

Fristelsen til at lave falske penge var intakt i 2007.

Der blev fundet 501 falske pengesedler, og det er 157 flere end året før. Det fremgår af Nationalbankens årsberetning, skriver Ritzaus Bureau. Forfalskningen af danske pengesedler er i international sammenligning fortsat beskeden, mener Nationalbanken.

Selv om betalingskort er stærkt udbredt, og private kan overføre penge via deres netbank eller Betalingsservice, er behovet for pengesedler stigende. I 2007 var der 161 millioner pengesedler i omløb mod 156 millioner året før. Det er en stigning på 3,2 procent. Den samlede værdi af pengesedler og mønter i omløb var sidste år på 61 milliarder kroner mod 59,1 milliard året før.

Over halvdelen af nyuddannede humanister finder i dag et job i den private sektor. Og syv procent af dem bliver ansat i den finansielle sektor, skriver fanet.dk med henvisning til den nye Humanistundersøgelse 2007, som seks danske universiteter og konsulentfirmaet Capacent Epinion står bag. Der er ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening 5.000 medarbejdere med akademisk baggrund i finanssektoren, og heraf udgør humanisterne 10 procent. Den mest udbredte humanistiske uddannelse blandt finansansatte er andre sprog end dansk.

Finans april 2008

9

nyheder Foto: Søren Gammelgaard

milliontyveri tæt på opklaring 11 østjyske mænd er anholdt i sagen, hvor 26,7 millioner kroner blev stjålet fra Danske Banks fordelingscentral i Brabrand De første dage efter danmarkshistoriens næststørste pengekup var mistanken i medierne rettet mod en udenlandsk forbryderbande, men alt tyder nu på, at det var en gruppe østjyske mænd, som stod bag tyveriet af 26,7 millioner kroner fra Danske Banks fordelingscentral i Brabrand den 27. december 2007.

En af de i alt elleve sigtede har siddet varetægtsfængslet siden slutningen af januar. De resterende ti blev alle anholdt den 14. marts.

Fire i den tjekkiske hovedstad, Prag, mens de seks øvrige alle blev anholdt ved en større aktion i Århus-området.

Tyvenes store armbevægelser og bemærkelsesværdige opførsel tiltrak sig megen opmærksomhed fra politiet og førte i sidste ende til anholdelserne.

Mens Olsen-Banden altid søgte mod Mallorca for at leve af deres millionkup, var målet for flere af røverne fra kuppet i Brabrand i første omgang Thailand. Politiet i Århus bad efter røveriet deres politifæller i Schengenaftalen om at holde øjne og ører åbne efter en gruppe yngre danske mænd, der opførte sig mistænkeligt. Det gjorde fire-seks yngre mænd i Hamborgs lufthavn allerede dagen efter tyveriet. Uden bagage og med 40.000-50.000 kroner på lommen forsøgte de at komme til Thailand.

Tysk politi valgte derfor at granske dem meget nøje, hvilket fik de unge mænd til at fatte mistanke og tage tilbage til Århusområdet. Da tysk politi efterfølgende faxede personoplysningerne til Østjyllands Politi, var

alle, på nær en af de unge mænd, kendt af ­politiet i forvejen. ”Jeg kan bekræfte, at der er et vist personsammenfald mellem gruppen fra Hamborg og nogle af de mistænkte. Mere kan jeg ikke sige af hensyn til vores videre efterforskning“, siger vicepolitiinspektør Jørn Andersen til Århus Stiftstidende.

To af de mistænkte tog i stedet til Prag, hvor de mødtes med yderligere to af de nu i alt 11 sigtede. De fire levede det søde liv på det eksklusive og firestjernede Hotel Amatyst og brugte aftentimerne på byens kasino.

De 26,7 millioner kroner fra kuppet er stadig ikke fundet, og indtil videre har de sigtede alle benægtet ethvert kendskab til både pengene og tyveriet. /MDA

Bankdirektører rundhåndet belønnet Bankdirektørerne er blevet rundhåndet belønnet for de seneste års rekordstore overskud i finanssektoren. På fem år er omkostningerne til bankdirektørernes løn, bonus og pension i bankerne vokset med 95 millioner kroner fra 162,4 til 256,9 millioner kroner, svarende til 58 procent. Det viser en analyse baseret på oplysninger i årsregnskaberne,

10

Finans april 2008

som Finansforbundet har foretaget af de 43 største pengeinstitutter.

Til sammenligning er personaleomkostningerne i samme periode blot øget med 21 procent fra 420.000 til 509.000 kroner pr. medarbejder.

Opgørelsen over omkostningerne til direktionerne tager ikke højde for ændringer i

sammensætningen af direktionen. En udvidelse af direktionen med en eller flere personer kan eksempelvis forklare, at nogle bankers direktionsomkostninger stiger med flere hundrede procent i perioden 2002 til 2006.

Udtrykket direktionsomkostninger dækker over løn, kontantbonus og pension. /CJO Læs også side 18-22

Hvad med en tv-reklame for Bankpension?

Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension.

For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge.

Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens laveste omkostningsprocenter.

Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden sjovere end en tv-reklame.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

12

Finans april 2008

finansforbundets nestor

Med slipset på rette sted De første par år i ban-­ ken tjente han 50 kroner om måneden, betaling for overarbejde til midnat var en kop kaffe og en napoleonskage, og pengetransporter foregik med sporvognen. Mød 95-årige Ejvind Kloborg, der er Finansfor­b undets ældste medlem ”Jeg har altid haft det her med solidaritet, at man kan lige så godt støtte, hvor man kan. Fordi man hopper over på den anden side af skrivebordet, behøver man jo ikke at miste interessen for arbejdet. For bedre arbejds- og lønforhold for medarbejderne ’drypper’ jo også opad og giver bedre arbejdsklima“.

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

➼

Finans april 2008

13

finansforbundets nestor

➼

Første dag Ejvind Kloborg bar sit bankslips, var han 19 år ­gammel. Et job som bogholder i en begravelsesforretning var ikke sagen. Så han var glad, da Aarhus Privatbank, den senere Provinsbanken og Danske Bank, åbnede døren for ham i 1931.

Det var nærmere bestemt en af hans mors bekendte i banken, som åbnede døren. En dør, der dengang ofte kun var åben for bedre folks børn som konsuler og direktører. Men ind kom Ejvind den 1. november 1931, og han kunne lide, hvad der var bag døren. ”Det var hyggelige tider dengang. Der var ikke alt det der med, at man skal sælge livsforsikringer, være ejendomsmægler og nå et salgsmål, som jeg har læst i bankens blad, man skal i dag. Som elev gik man efter øl og smørrebrød til ældre medarbejdere. Og man gik faktisk og hyggede sig. Men man fik heller ikke så meget for det. Jeg begyndte med 50 kroner om måneden. Og når man arbejdede over, og det gjorde man tit både sidst i juli og august, hvor man skulle have renter, så fik vi lov til at gå over på den anden side og få en kop kaffe og en kage. Det var betalingen for overarbejde dengang“.

Finans’ udsendte befinder sig i dagligstuen i 95-årige Ejvind Kloborg og hans 98-årige kone, Ketty Agnete Ibsen Kloborgs, hjem i Strandvejskvarteret på Østerbro i København. Ejvind er Finansforbundets ældste medlem, og ligesom på sin første dag i banken for mere end 76 år siden bærer Ejvind slips. Dengang var det en skandale, hvis man ikke havde et slips eller en jakke på i banken.

Pengetransport med sporvognen Ejvind lagde mange timer bag døren ind til banken, men det kunne ikke tilsvarende aflæses nytårsaftensdag, når direk­ tionen i banken var gået hjem, og der blev langet en liste ind i hovedkassen, så Ejvind og hans kolleger kunne se, hvor meget de var steget i løn.

Dengang havde de ansatte ikke et bestemt lønniveau, og det bidrog ifølge Ejvind til, at der var en del gennemtræk i banken blandt medarbejderne. Ud over den manglende overtidsbetaling var der heller ingen ekstra honorering, selvom Ejvind skulle arbejde både nytårsaften og nytårsdag. Ejvind husker tydeligt, hvordan han nytårsaften løb fra banken for at komme ned til Århus Domkirke for at høre klokken slå 12 og byde det nye år velkommen. Og døren til banken var knap blevet luk­ket, før Ejvind kl. 10.00 nytårsdag var tilbage i banken igen.

Arbejdsforholdene var anderledes dengang. Det samme var samfundet. I 1930’erne kørte sporvognene rundt i de århusianske gader. Der var to linjer. En ligeud-tur med sporvognen kostede 10 øre, og en omstigning 15 øre. Den ene af linjerne stoppede lige ud for Aarhus Privatbank, og den linje havde Ejvind et særligt forhold til. Især den ene gang hver måned, hvor der blev ringet fra sporvognskontoret, og må­nedens beholdning skulle i banken. ”Så kom sporvognen med en masse pengeposer, som jeg skulle skynde mig at løbe ind i banken med. Jeg måtte gå to gange, og der var ikke nogen, som stod og lurede og tænkte, hov, der kommer en sporvogn, så knalder vi ham. Det spekulerede man slet ikke på. Der var man godtroende“.

14

Finans april 2008

Når pengeposerne blev bragt i banken, gik medarbejderne i gang med at tælle pengene op. For tilbage dengang havde man ingen kasse- eller pengemaskiner, der kunne gøre jobbet for en.

Sprang efter lyset til Sjælland I dag er der portvin og vaniljekranse på det ovale bord i stuen, og i den mindre, tilstødende stue sidder Ejvinds kone, Ketty.

Hun blander sig ikke i Ejvinds beretninger om sit liv, kun de gange, han råbende spørger om bekræftelse på et årstal. De fleste gange svarer hun, og det sker, at der følger en hjertelig latter med, og Ejvinds øjne lyser op. Han har stor respekt for sin kone og roser hende flere gange. ”Hun er perfekt til fingerspidserne, en knageme god husmor, meget dygtig også til at få hjemmet indrettet. Hun har opdraget børnene godt. Det har jeg ikke altid haft tid til“.

Første gang Ketty tændte lyset i Ejvinds øjne var i 1934 til højskolebal i højskoleforeningen i København, hvor Ejvind var taget hen sammen med sin fætter, som læste til dyrlæge i København. Ketty var klædt i en lang hvid kjole med røde roser, havde et blomstret hårbånd i sit lyse hår og bar røde silkesko.

Det syn sidder stadig fast på Ejvinds nethinde og førte ham over sundet. 1. juni 1935 startede han i Ordrup-Charlottenlund Bank. Dengang flyttede man ikke sammen, medmindre man havde papir på hinanden. Det fik de knap fire år efter. Den 1. maj 1938 blev de gift i Sions Kirke på Østerbro.

To år forinden meldte Ejvind i 1937 sig ind i DBL, Danske Bankfunktionærers Landsforening, som i 1992 fusionerede med DSfL, Danske Sparekassefunktionærers Landsforening, og dannede Finansforbundet. Hans engagement i ”foreningen“, som både han og konen foretrækker at omtale forbundet, tog om sig i begyndelsen af 1940’erne. Først blev han tillidsmand i banken, som han senere var skiftet til, og siden blev han ­kasserer i hovedbestyrelsen for foreningen. ”Foreningsarbejdet tog meget, det må jeg indrømme. Det gik lidt ud over min kone. Dengang holdt man ikke møder i hverdagen, men i weekenden, og havde landsmøde fredag st. bededag og lørdag, søndag. Og der sad min kone alene hjemme med børnene. Det tænkte man jo ikke så meget over dengang.

Der var man engageret i formålet og pionerarbejdet“.

Som ung tillidsmand i banken var Ejvind som noget helt nyt med til at indføre et lønregulativ, og her trak han på sine egne erfaringer fra banktiden i Århus. ”Lige efter 1940’erne kneb det med at få mandskab, og der blev jeg kaldt ind i direktionen for at finde ud af, hvordan vi skaffede folk og lønninger. Resultatet blev, at jeg i 1953 fik lavet en lønskala, som gjorde, at fremover så vidste mine kolleger, hvor meget de steg i løn. Det anede de jo ikke ­tid­ligere“.

Skjulte penge for dagen 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland, og tiden under Anden Verdenskrig var præget af vareknaphed og spændinger. Det testede Kettys husmoderegenskaber, men til trods for vareknaphed og rationeringsmærker formåede hun at

➼

TO PP EN

AF AK TU EL VID EN

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER SÆTTER FOKUS PÅ AKTUELLE EMNER

• Finansiering af erhvervsejendomme i udlandet • Kreditvurdering af koncerner • Finansielle instrumenter for erhvervsrådgiveren • Sikkerheder - på mode igen!

• Kommer krisen - eller er den her allerede?

Klik ind på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 20.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

finansforbundets nestor

➼

diske op med to retter hver aften, noget, de begge har svært ved at forstå i dag.

I bankdagligdagen satte krigen ikke sine tydelige spor. Det gjorde den imidlertid, efter landet blev befriet den 4. maj 1945. Godt to måneder efter befrielsen blev den danske pengeombytning iværksat. Ejvind og hans kolleger var beskæftiget i flere dage med at gøre cirkulerende sedler og mønter ugyldige og erstatte dem med nye for at stabilisere økonomien og opsuge en stor del af værnemagernes skjulte formuer.

Det husker Ejvind som en lidt særlig begivenhed. ”Der var mange, som fik travlt med at få skjulte penge frem. Mange havde flere penge liggende i bankboksen, end de havde opgivet til skattevæsnet, og så kom de i klemme og blev knaldet ved pengeombytningen. Der er ingen tvivl om, at der var en del, der blev grebet af skattevæsnet“.

Inddragelsen af samtlige Nationalbanksedler ramte tid­ligere værnemagere og sortbørshandlere hårdt, og pengeombyt­ ningen viste, at skatteunddragelserne udgjorde knap tre mil­ liarder kroner, det vil sige en femtedel af de samlede formuer.

Aktionen var planlagt af Nationalbanken allerede under besættelsen, men var blevet holdt hemmelig.

Familien og fjernsynet afløste foreningen I 1953 valgte Ejvind at gå ud af foreningsarbejdet. De mange timer på landsmøder, på kredsbesøg i Jylland og andre steder slugte for meget tid fra familien, Ketty og de to piger. ”Jeg var ikke så begejstret for foreningen. Det var hans hobby. Men jeg syntes, der gik for meget tid. Man så for lidt til ham om aftnen, og det irriterede mig st. bededag at sidde alene med børnene. Men han har forsøgt at gøre bod for, at han ikke var så meget hjemme. Det kan jeg godt mærke. Han er en utrolig dygtig og god ægtemand. Jeg tror ikke, man fin-

16

Finans april 2008

der mange som ham. Og jeg har også indtryk af, at han var utrolig afholdt i banken. Han går ind i folk med træsko på“.

Ifølge Ketty spillede fjernsynet også en rolle i den svære afsked. Der var så meget interessant i fjernsynet, og det fangede Ejvinds interesse. 1953 var netop året, hvor Statsradiofonien, som Danmarks Radio dengang hed, efter en forsøgsperiode på to år omsider fik permanent tilladelse til at sende fjernsyn til folks stuer hver aften og ikke som i forsøgsperioden tre aftner om ugen.

I dag udgør parrets 60-årige datter Eva, svigersønnen og barnebarnet Sebastian og deres bekendte omdrejningspunktet for Ketty og Ejvind, for de fleste på Ketty og Ejvinds alder er gået bort. Ejvind viser stolt et billede af Eva, hvis store­ søster desværre gik bort som 54-årig på grund af sklerose.

Sidste år havde Eva 40-års-jubilæum på Det Kgl. Teater, og dronningen, som datteren underviser i ballet en gang om ugen, var med til festen og lykønskede Ketty og Ejvind. Det var et stort øjeblik, da dronningen rejste sig fra sit bord og gik hen til Ketty og Ejvind.

Et andet stort øjeblik for Ejvind var, da Ketty kom hjem efter at have ligget på hospitalet efter at have haft vand i lungerne. ”Det er ikke sjovt at sidde og spise alene i spisestuen. Det bliver kedeligt i længden. Der savner man i højeste grad“.

Solidarisk filialdirektør De seneste år har Ejvind taget meget af køkkenarbejdet, som han kalder det, på sig. Det gør han gerne. Klokken otte står han op og serverer morgenmad for sin kone. Derefter gør han sig i stand, køber ind, laver frokost, og mens en sygehjælper ser til konen, laver han eftermiddagste.

Dernæst står programmet på avisoplæsning af Berlingske

Tidende og B.T. for Ketty, som er læsesvækket. Billed-Bladet, Familiejournalen, lydbøger og plader med klassisk musik er også at finde i hjemmet, og læsningen foregår oftest i hulen, som Ejvind kalder den mindste stue. Livet i banken og udenfor interesserer i høj grad Ejvind.

Og så er der det med medlemskabet. Her er forklaringen noget så enkel som solidaritet. Ejvind har altid haft en ting for solidaritet, og det er faktisk derfor, han fortsatte med at være medlem af foreningen, selv om han blev bankbestyrer og siden filialdirektør i bankens Skovshovedsafdeling. ”Jeg synes, det var en naturlig ting at være med, når nu man har været med i kampen. Jeg har altid haft det her med solidaritet, at man kan lige så godt støtte, hvor man kan. Fordi man hopper over på den anden side af skrivebordet, behøver man jo ikke at miste interessen for arbejdet. For bedre arbejdsog lønforhold for medarbejderne ’drypper’ jo også opad og giver bedre arbejdsklima. Som mellemchef opnår man det bedste samarbejde ved at støtte denne sag, idet respekt som chef kun opnås ved god optræden og godt arbejde og ikke ved at isolere sig fra sine medarbejdere“.

Farvel til banken Efter at have været i bankvæsnet i næsten 50 år lukkede Ejvind i 1980 døren til 12 gode medarbejdere og banken, som i mellemtiden var fusioneret med Handelsbanken i 1974. Og han har aldrig set sig tilbage. ”Så troede jeg, at jeg var bidt af banken. Men jeg kom ikke til at savne den. Efter min afsked tog min kone og jeg tre uger sammen med min datter til Amerika, hvor hun optrådte som balletdanser. Og da jeg kom hjem, havde jeg helt glemt banken. Ikke et øjeblik har jeg savnet banken. Det må være et tegn på, at jeg trives godt her. Det siger mig intet at gå ind i banken i dag. Intet. Da jeg tog afsked med banken, sagde jeg farvel“.

Selvom Ejvind har lagt slipset på hylden, bærer han det stadig til festlige lejligheder som i dag, når Finans’ udsendte er på besøg. Eller når han skal se datteren, svigersønnen eller barnebarnet danse ballet på Det Kgl. Teater og måske trykke hånd med de kongelige, selvom der for ham kun er en dronning, og hende håber han at kunne fejre jernbryllup med i år. n

Ejvind Kloborgs bankkarriere 1931 Ejvind bliver ansat i Aarhus Privatbank 1935 Ejvind bliver ansat i Ordrup-Charlottenlund Bank 1961 Ejvind bliver udnævnt til bankbestyrer 1974 Ordup-Charlottenlund Bank fusionerer med Handelsbanken, og Ejvind bliver filialdirektør

FlexFinans® – den rigtige vej til rådgiverjobbet Er du kontor-, butiks- eller salgsuddannet eller bankansat uden finansuddannelse, og ønsker du at uddanne dig til finansrådgiver?

– Så er FlexFinans® den bedste og mest målrettede uddannelse. I uddannelsen får du naturligvis merit for allerede opnået erhvervskompetence, og forløbet er kun på mellem 15 og 18 mdr. Du får kompetencer inden for bolig, investering, pension og personforsikringer. Efter uddannelsen får du titlen Finansassistent, der er anerkendt i hele sektoren.

Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Finansrådets uddannelsesafdeling på tlf. 3370 1000.

Du finder datoer og yderligere information på www.finansraadet.dk/kurser.

1980 Ejvind går på pension 1990 Handelsbanken fusionerer med Provinsbanken og Danske Bank. De sammenlagte banker får navnet Den Danske Bank, som i 2000 ændrer navn til Danske Bank.

Finans april 2008

17

Pengemaskine

Milliarderne ruller ind De 20 største banker tjente sidste år 103 milliarder kroner på renter og gebyrer. Trods kreditkrisen nåede det samlede overskud før skat op på knap 60 milliarder, hvilket er næsten lige så højt som rekordåret 2006

Af Jakob Thomsen, jth@finansforbundet.dk og Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Illustration: Datagraf

Bankerne spinder stadig guld på renter og gebyrer. Sidste år lykkedes det nemlig de bankansatte at kradse godt 103 mil­liarder kroner ind i rente- og gebyrindtægter. På trods af kreditkrise og højere fundingomkostninger havde de ansatte derfor æren for, at de 20 største banker igen kunne lave et samlet overskud på knap 60 milliarder kroner før skat.

De 20 bankers samlede nettoindtægter fra renter og gebyrer var 14 procent højere end året før og hele 23 procent højere end i 2005. Selv om det kun var syv af de 20 banker, som lavede et overskud før skat, der var større end året før, så var der fremgang på rente- og gebyrindtægterne i samtlige 20 banker.

Og den udvikling var forventet, påpeger bankekspert Bjarne Jensen.

Resultat før skat mio. kroner Nykredit Bank FIH Erhvervsbank Roskilde Bank Danske Bank Amagerbanken Sparekassen Sjælland Forstædernes Bank Alm. Brand Bank Fionia Bank Ringkjøbing Landbobank Sparekassen Kronjylland Sydbank Vestjysk Bank Sparbank Spar Nord Bank Nordea Bank Jyske Bank Lån og Spar Bank Arbejdernes Landsbank Nørresundby Bank I alt

Ikke kun privatkunder En stor del af gebyr- og provisionsindtægterne kommer fra bankernes erhvervsområde. ”Man tror ofte, at gebyrer er strafgebyrer eller noget, vi betaler, når vi stikker Visakortet i pengeautomaten. Men det dækker også over handel med værdipapirer, garantiprovi­sioner og mange andre ting. Så det er en meget blandet landhandel, der ligger bag indtægtsstigningen i rente og gebyrer”, for­klarer Bjarne Jensen.

2006 877 1.178 694 18.497 659 233 491 200 420 573 260 2.051 310 244 1.033 28.497 * 2.810 40 378 238 59.683

* Tal for hele Nordea-koncernen

18

”Det skyldes blandt andet, at volumen på ind- og udlån også er steget, samtidig med at rentemarginalen ikke har udvidet sig.

Derudover har det været et godt år for indtægter på gebyrer og provisioner”, siger Bjarne Jensen.

Finans april 2008

2007

Fremgang

1.013 1.276 316 19.306 494 241 359 196 315 455 287 2.257 291 190 833 28.954 2.273 39 233 181

                   

15,5% 8,3% 54,5% 4,4% 25,0% 3,8% 26,9% 2,0% 25,0% 20,6% 10,4% 10,0% 6,1% 22,1% 19,4% 1,6% 19,1% 3,2% 38,5% 23,8%

59.509



0,3%

Størst var stigningen i Nykredit Bank, som udskrev gebyrer og renter for 1,3 milliarder kroner i 2007. Det var 28 procent mere end året før. ”Den væsentligste årsag er, at vores erhvervsaktiviteter, herunder dem i udlandet, er steget betydeligt, mens indtjeningen på privatområdet stort set er som året før”, siger koncerndirektør i Nykredit Søren Holm.

Også Roskilde Bank præsterede at forøge rente- og gebyrindtægterne med 25 procent i forhold til året før. Det var den tredjestørste stigning blandt top20. Men på trods af indtægtsfremgangen formåede Roskilde Bank ikke at lave et større overskud end året før. Tværtimod havde Roskilde Bank den største nedgang i det samlede resultat af de 20 største banker. Bankens overskud før skat var på 316 millioner kroner. Det svarer til en forværring på 55 procent i forhold til 2006.

Det lavere resultat skyldtes primært større nedskrivninger på udlån og tab på bankens beholdning af strukturerede obligationer som følge af den finansielle krise i sidste halvdel af 2007.

Samlet faldt Roskilde Banks beholdningsindtjening fra 80 millioner i 2006 til minus 138 millioner i 2007.

Storbankerne holdt resultatet oppe De 20 største banker leverede et samlet overskud før skat på 59,51 milliarder kroner. Det var en lille smule mindre end sidste år. Helt præcist en nedgang på kun 0,3 procent. Det var storbankerne, som sørgede for, at det samlede resultat før skat for top tyve igen i år var på knap 60 milliarder kroner. Nykredit, Sydbank, FIH Erhvervsbank, Danske Bank og Nordea leverede

Rente- og gebyrindtægter, mio. kr. (netto) Nykredit Bank FIH Erhvervsbank Roskilde Bank Danske Bank Amagerbanken Sparekassen Sjælland Forstædernes Bank Alm. Brand Bank Fionia Bank Ringkjøbing Landbobank Sparekassen Kronjylland Sydbank Vestjysk Bank Sparbank Spar Nord Bank Nordea Bank Jyske Bank Lån og Spar Bank Arbejdernes Landsbank Nørresundby Bank I alt

alle et overskud, der var større end året før. Tilsammen havde de fem storbanker en resultatfremgang på knap 600 millioner kroner. Men også Sparekassen Kronjylland og Sparekassen Sjælland kunne prale af en stigning i overskuddet. Uroen på de finansielle markeder havde ikke påvirket behovet for nedskrivninger på Sparekassen Sjællands udlån, heller ikke Sparekassen Kron­ jyllands nedskrivninger var væsentlig større end sidste år. I ­stedet indtægtsførte Sparekassen Sjælland 2,2 millioner kroner på posten for nedskrivninger på udlån, og med en resultatfremgang på knap ni millioner kroner fik Sparekassen Sjælland et resultat på 241 millioner kroner før skat. De syv bankers stigning i overskud var så stor, at det kunne opveje, at de øvrige 13 banker i top tyve havde et mindre overskud end i året før.

Men selv om de fleste af top tyve-bankerne altså gik tilbage i 2007, har pengeinstitutterne det stadig godt i øjeblikket, mener Bjarne Jensen. Han siger: ”Det har for flere af bankerne knebet med kursreguleringen på grund af faldende kurser på aktier og obligationer. Der har 2007 været et lidt skidt år. Men derudover skyldes faldet også, at de fleste af top tyve-bankerne havde ekstraordinære indtægter i 2006, som følge af salget af Totalkredit til Ny­kredit, hvor restbetalingerne forfaldt i 2006. De indtægter havde de ikke i 2007. Og i 2006 var der også flere af bankerne, som ­indtægtsførte nedskrivninger på udlån, fordi man havde været mere forsigtig end nødvendigt. Den udvikling er vendt i 2007, og man er igen begyndt at foretage nedskrivninger på udlån.

Endelig er omkostningerne steget i flere af bankerne som følge af filialudvidelser og nyansættelser”. n

2006

2007

1.032 1.098 943 26.802 910 435 867 516 708 579 467 3.090 556 643 1.514 44.380 4.694 322 903 332

1.323 1.385 1.174 33.048 1.103 525 1.012 602 810 653 521 3.433 616 712 1.647 47.886 5.036 344 960 336

90.791

103.126

➼

Fremgang                    

28,2% 26,1% 24,5% 23,3% 21,2% 20,6% 16,7% 16,7% 14,4% 12,8% 11,5% 11,1% 10,8% 10,7% 8,8% 7,9% 7,3% 6,8% 6,3% 1,2%

 13,6% Kilde: Bankernes årsregnskaber

Finans april 2008

19

Pengemaskine

Hver ansat tjente 850.000 til banken Der er kommet flere hænder i de største banker. Hver af de 70.000 ansatte afleverede sidste år et overskud på 850.000 kroner til deres arbejdsgiver.

De fleste banker takker for indsatsen og giver mere i løn end året før

➼

Af Jakob Thomsen, jth@finansforbundet.dk og Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk

Bankansatte er en god forretning for arbejdsgiverne. Hver eneste bankansat i de tyve største banker arbejdede nemlig et overskud på 850.000 kroner hjem til deres arbejdsgivere­ sidste år. Det er lidt mindre end året før. Og det skyldes, at

stort set alle de større banker ansatte flere medarbejdere i lø­bet af året.

De tyve største banker gentog det samlede rekordoverskud på knap 60 milliarder kroner fra 2006. Men i flere af bankerne

Overskud pr. ansat i 1.000 kr.

Gennemsnitligt antal beskæftigede omregnet til heltidsbeskæftigede

de 20 største banker FIH Erhvervsbank Nykredit Bank Ringkjøbing Landbobank Sydbank Nordea Bank * * * Amagerbanken Sparekassen Sjælland Danske Bank Sparekassen Kronjylland Vestjysk Bank Nørresundby Bank Forstædernes Bank Spar Nord Bank Jyske Bank Alm. Brand Bank Roskilde Bank Fionia Bank Sparbank Arbejdernes Landsbank Lån og Spar Bank I alt

2006

2006

2007

367 588 279 2.276 31.721 567 294 23.632 403 432 280 558 1.352 4.145 374 609 622 574 953 340

242 492 271 2.267 29.248 548 271 19.253 387 403 271 544 1.259 4.216 338 526 574 550 939 341

4.872 1.783 2.114 905 974 1.203 858 961 672 769 878 903 821 667 592 1.319 731 444 403 118

3.477 1.723 1.630 992 913 871 820 817 712 674 648 643 616 548 524 519 507 331 244 114

                   

29% 3% 23% 10% 6% 28% 4% 15% 6% 12% 26% 29% 25% 18% 11% 61% 31% 25% 39% 4%

62.940

948

846



10,8%

* *

**

*

*

70.366

* Antal ansatte ultimo

20

Heltidsansatte

2007

Heltidsansatte

** Stigningen skyldes købet af Sampo Bank

Finans april 2008

*** Hele Nordea-koncernen

Fremgang

betød investeringer i nye og eksisterende forretningsområder, at der måtte flere medarbejdere til. I alt blev det til 7.000 flere ansatte end året før. Og det betød, at det gennemsnitlige ­overskud faldt godt 100.000 per medarbejder.

Det største fald stod Roskilde Bank for. Med 609 heltidsmedarbejdere havde Roskilde Bank gennemsnitligt 83 flere ansatte end året før. Nyansættelserne skal ses i sammenhæng med en rekordstor nettotilgang af nye kunder. Men med en kraftig tilbagegang i det samlede resultat før skat faldt også overskuddet per medarbejder med hele 61 procent til 519.000 kroner per ansat.

Af de tyve største banker var det kun Sydbank og Sparekassen Kronjylland, som havde en fremgang i overskuddet per medarbejder. Men også Nykredits medarbejdere leverede et godt resultat i forhold til året før. Nykredit Bank var nemlig den af top 20-bankerne, som lavede den største overskudsfremgang. Med en stigning på 16 procent i forhold til året før kom Nykredit Bank op på et resultat på godt en milliard kroner før skat. Det betød, at de 588 medarbejdere i Nykredit havde et overskud på 1,7 millioner kroner per ansat. Dermed lykkedes det Nykredits ansatte kun at gå tre procent tilbage, på trods af at banken i gennemsnit havde 20 procent flere ansatte end året før. ”Det er erhvervsområdet, der er den væsentligste årsag til stigningen i resultatet før skat. Det drejer sig for eksempel om salg af finansielle instrumenter som swaps og finansiering af

anlægsinvesteringer. Det er også til de områder, at vi har rekrutteret flere medarbejdere“, siger koncerndirektør i Nykredit Søren Holm.

Mere i løn og pension Men selvom Nykredit ligger i toppen på overskud per medarbejder, betalte banken sine ansatte mindre i løn og pension end året før. Bankens udgift på den konto faldt nemlig med 4 procent i forhold til 2006. Kun Nykredits medarbejdere oplevede så stor en lønnedgang i forhold til året før, mens de ansatte i 16 af de 20 banker fik mere i løn og pension end året før. Men det er der ifølge Nykredits koncerndirektør flere forklaringer på. ”Jeg tror, det er lidt tilfældigt, at det kommer til at se sådan ud i regnskabet. Dels er der måske en lidt større andel af de nye, der er administrative medarbejdere. Og der er relativt færre markets-medarbejdere blandt nyansættelserne. Dels kan det skyldes noget regnskabsteknisk i forbindelse med periodisering af udgifterne til de nyansatte. Det er i hvert fald ikke, fordi vi er begyndt at betale mindre i løn”, siger Søren Holm.

Ud over Nykredit var det kun Jyske Bank, Nordea og Roskilde Bank, som gav mindre i løn og pension per medarbejder end året før. I den anden ende af skalaen ligger Forstædernes Bank, som gav en løn- og pensionsstigning på 15 procent per medarbejder.

Og Amagerbanken udskrev en løncheck, som gennemsnitligt var 12 procent større per medarbejder end sidste år. n

➼

Løn og pension pr. ansat i 1.000 kr. de 20 største banker FIH Erhvervsbank Nykredit Bank Ringkjøbing Landbobank Sydbank Nordea Bank Amagerbanken Sparekassen Sjælland Danske Bank Sparekassen Kronjylland Vestjysk Bank Nørresundby Bank Forstædernes Bank Spar Nord Bank Jyske Bank Alm. Brand Bank Roskilde Bank Fionia Bank Sparbank Arbejdernes Landsbank Lån og Spar Bank

år 2006

år 2007

1.097 823 394 474 474 405 502 502 457 431 404 537 506 478 553 489 488 434 473 452

1.101 789 421 501 466 455 511 523 476 461 432 619 530 468 584 477 490 463 476 470

Fremgang 2006-2007                    

0,3% 4,11% 6,6% 5,6% 1,7% 12,3% 1,9% 4,1% 4,1% 6,9% 6,9% 15,3% 4,7% 2,0% 5,6% 2,5% 0,5% 6,7% 0,7% 4,0%

Kilde: Bankernes årsregnskaber

Finans april 2008

21

Pengemaskine

12 procent mere i løn til ledelsen Selvom kreditkrisen i flere omgange har banket på døren hos den danske finansverden, er det ikke gået ud over topfolkenes hyre Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk og Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk

➼

Det er gode tider på de bonede gulve i finanssektoren i disse år.

På trods af en generel afmatning på markedet oplever bankledelserne ikke en nedgang af deres indtægt – tværtimod. Løn og honorarer til direktion og bestyrelse i landets tyve største banker er i gennemsnit steget med 12 procent fra 2006 til 2007. Det fremgår af en gennemgang af årsregnskaberne fra de tyve største danske banker, som Finans har gransket.

Største stigning finder man hos Sparekassen Sjælland, hvor udgifterne til lønninger til direktion og bestyrelse samlet set blev mere end fordoblet med en fremgang på 147 procent. Bag den høje fremgang gemmer sig en bonus på i alt fem millioner kroner til ledelse og bestyrelse.

Næststørste stigning på lønningerne på ledergangen fandt sted i Roskilde Bank. Her er ledelsens gage steget med 93 procent i forhold til regnskabsåret 2006. Stigningen skyldes en fordobling af lønninger og vederlag til direktionen. Fremgangen på omkring seks millioner kroner dækker over løn til både den nuværende direktion, bestående af Arne Vilhelmsen og Søren Kaare-Andersen, og afgående direktør N. Valentin Hansen, som fratrådte sin stilling gennem 28 år i april måned 2007.

Bankdirektører er et unikt produkt

peger blandt andet på de seneste års gode resultater og stigende aktiekurser hos bankerne som årsagen til de fortsatte lønstigninger. ”Det er en kombination af flere faktorer. Selskaberne har klaret sig godt, samtidig med at der har været et påstået lønefterslæb i forhold til direktionslønningerne internationalt set. Når bankerne vokser, følger der et voksende krav til direktørerne.

Derfor kan man argumentere for, at det er nødvendigt at hæve lønningerne, så man kan konkurrere med udlandet. Og så kan man helt overordnet sige, at når aktionærerne har fået deres bid af kagen, har de også nemmere ved at godkende lønstigninger hos ledelsen”.

Ifølge Ken Bechmann handler det også om udbud og efterspørgsel. Han mener, at bankdirektører tilsyneladende er et unikt produkt med en kvalitet, man i finanssektoren gerne vil betale for. ”Hvis man for eksempel ser på fodboldspillere, får de bedste af dem nogle enormt store summer i løn. Det kan kun lade sig gøre, så længe folk vil betale for at se dem. På samme måde kan man sige, at hvis man vil have de bedst mulige bankdirektører, må man betale sig fra det. Når udbuddet samtidig ikke er større, er det i alt fald ikke med til at presse lønnen nedad”, siger han. n

Professor Ken Bechmann fra Copenhagen Business School

Løn/honorar til direktion og bestyrelse Nykredit Bank Arbejdernes Landsbank Lån og Spar Bank Forstædernes Bank Sparbank

Fionia Bank Amagerbanken Nordea Bank Ringkjøbing Landbobank Sparekassen Kronjylland Nørresundby Bank Jyske Bank Alm. Brand Bank Spar Nord Bank Sydbank Danske Bank Vestjysk Bank FIH Erhvervsbank Roskilde Bank Sparekassen Sjælland I alt Kilde: Bankernes årsregnskaber

22

Finans april 2008

2006 (mio kr.)

2007 (mio kr.)

6,0

5,0

6,7

6,3

7,0

6,7

16,1

15,5

6,6

6,5

4,9

4,8

19,0 97,6 5,9 6,0 5,8 15,8 5,7 11,9 13,0 36,7 3,3 15,2 6,5 3,5

19,0 97,7 6,0 6,3 6,2 16,9 6,3 13,9 16,0 47,2 4,7 21,8 12,5 8,6

stigning      

17% 7% 4% 4% 2% 2%

           

0% 0% 1% 6% 6% 7% 9% 16% 23% 29% 42% 43% 93% 148%



12%

Erhvervsrådgivning foregår ansigt til ansigt.

Vi har også brug for dit Tjek dine karriere muligheder på nykredit.dk/erhvervsjob Nykredit Erhvervsbank har så meget vind i sejlene, at vi nu kan invitere 80 nye kolleger med om bord.

Vi har brug for mange forskellige kompetencer og kan rumme de fleste præferencer. Hos os kan du afprøve dine største ambitioner og selv designe din karriere – hvad enten du er generalist eller specialist og foretrækker større eller mindre kunder. Og så bliver du del af en stærk organisation med overskud til både at tænke nyt og handle langsigtet.

Tænk nyt

arbejdspladsen

sundeste arbejdsplads Danmarks

Som den første virksomhed i Danmark er Sparekassen Farsø blevet sundhedscertificeret af Dansk Firmaidrætsforbund. Siden den 27. februar har de 100 medarbejdere, som er fordelt i ni afdelinger, kunnet kigge på diplomet, der minder om, at de arbejder på en sund arbejdsplads

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Michael Bo Rasmussen

Det er tirsdag og tæt på lukketid i Sparekassen Farsø. Skrivebordene bliver ryddet og kasserne lukket.

Fyraften.

Men det bliver uden fyraftensøl og børneafhentning, for nu står der spinning eller løbetur på programmet. ”Det er meget nemmere at komme ud at løbe, når der er nogen at gøre det med“, siger Jette Nygård Rask, der er se­kretær i Erhvervsafdelingen.

Hun har selv tidligere forsøgt sig med at løbe, men fandt aldrig rigtig gejsten alene på landevejen. Da nogle kolleger i sparekassen startede løbeklubben ”Motionsløberne“ op i ­forbindelse med sundhedsprojektet, tøvede hun ikke med at springe til.

Sparekassen Farsø i det nordjyske Himmerland er den første virksomhed i Danmark, der har gjort sig fortjent til at blive sundhedscertificeret af Dansk Firmaidrætsforbund. Diplomet blev overrakt til medarbejderne ved et motionsarrangement i den lokale hal den 27. februar. For det er dem, der har svedt i fitnesslokalerne.

Nu er diplomet, der beviser at arbejdspladsen gør en aktiv indsats indenfor kost, rygning, alkohol, motion og stress, ­kommet op at hænge i sparekassens hovedafdeling i Farsø.

24

Finans april 2008

Det kunne smage lidt af et pr-stunt. Men for at opnå en ­sundhedscertificering, skal der handling bag ordene. Derfor får medarbejderne i Sparekassen Farsø blandt andet betalt kontingent til løbeklub, fitness, gymnastik og gratis adgang til svømmehallen. Foruden at motivere medarbejderne til at motionere har sparekassen lagt en klar strategi for, hvordan den skal opfylde en række krav indenfor kost, rygning, alkohol og stress i forhold til de ansatte. For i Sparekassen Farsø er man af den overbevisning, at sunde medarbejdere er gode og tilfredse medarbejdere. ”Det er vigtigt for os at sætte fokus på vores medarbej­ deres sundhed. Vi vil gerne være en attraktiv virksomhed, der både kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere og samtidig minimere de fysiske og psykiske gener, der kan være på en arbejdsplads. Derudover er det centralt for os, at vi har motiverede, engagerede og glade medarbejdere“, siger Gert Hosbond, der er udviklingschef i Sparekassen Farsø.

98 ud af 100 fik sundhedstjek Medarbejderne har bakket op om projektet. Da de fik tilbuddet om at få taget et sundhedstjek, tog 98 af sparekassens omkring 100 ansatte imod det. Her fik de målt deres blodsuk-

En gang om ugen mødes et hold af sparekassens medarbejdere til gymnastik i Dr. Ingrid Hallerne i Farsø.

ker, kolesteroltal, blodtryk, fedtprocent og deres kondition. Alt sammen helt af egen fri vilje, for med tvang opnår man ingenting, mener Gert Hosbond. ”Alt det her er fuldstændig frivilligt for vores medarbejdere.

Derfor er det dejligt, at der har været så stor en opbakning.

Men vi ville heller ikke opnå noget ved at tvinge vores med­ arbejdere. Vi satser i stedet på at motivere dem gennem de mange gratis tilbud“.

Jette Nygård Rask har taget imod hele sundhedsprojektet med kyshånd. Hun synes, at sundhedstjekket har været en god oplevelse, og hun er glad for, at banken har taget initia­ tivet til at fremme sundheden på arbejdspladsen. ”Det var sjovt at få målt min generelle sundhed. Det ville jeg nok aldrig selv få gjort. Jeg kan godt lide at være på en arbejdsplads, der interesserer sig så meget for medarbejderne – også udenfor arbejdstiden. Det kommer jo sikkert også sparekassen til gode i sidste ende“.

Kunderne løber med For at blive sundhedscertificeret, skal virksomhederne ­nedsætte et sundhedsudvalg. Foruden udviklingschef Gert ­Hosbond sidder blandt andre privatrådgiver Annette Over­

gaard i udvalget. Hun var med til at starte ”Motionsløberne“ op med en kollega i sparekassen. Løbeklubben er både for sparekassens medarbejdere og andre interesserede i Farsø og omegn. I løbet af ganske kort tid havde løbeklubben 120 deltagere, der mødes to gange om ugen til en løbetur i området.

Annette Overgaard peger foruden sundheden på det sociale element i forhold til løbeklubben. ”Det giver da en meget åben snak om nogle fælles oplevelser, vi har haft udenfor arbejdstiden. Det tror jeg er med til at påvirke arbejdsmiljøet i en positiv retning. Derudover er der så også kommet kunder med på vores løbeture. Det er også rart at vi kan mødes med dem om andet end opsparing og lån udenfor sparekassens vægge“.

Motion gav varm velkomst Som Jette Nygaard Rask har også privatrådgiver og vurderingsansvarlig Anne Marie Vorsøe Andersen taget godt imod sundhedsprojektet. Hun har kastet sin kærlighed på gymnastik og især spinning, hvor hun tramper i pedalerne med mange af kollegerne. Anne Marie Vorsøe Andersen begyndte at arbejde i Sparekassen Farsø sidste efterår og kom hurtigt tæt ind på medarbejderstaben via motionsholdene.

Finans april 2008

➼ 25

arbejdspladsen

fakta om sparekassen farsø

sundeste arbejdsplads Danmarks

Sparekassen Farsø består af ni afdelinger i alt. Seks af dem er placeret i Himmerland og de tre øvrige i Århus, Aalborg og Viborg. Sparekassen har omkring 100 ansatte, hvor over halvdelen har sin daglige gang i hovedsædet i Farsø.

Læs mere om Sparekassen Farsø på: www.sparfar.dk

Fakta om sundhedscertificering Sundhedscertificering er ikke kun et kvalitetsstempel af virksomheden. Certificeringen inkluderer også et tilpasset rådgivningsforløb med udgangspunkt i virksomhedens forudsætninger og behov. Virksomheden tilknyttes en fast sundhedskonsulent, som gennem certificeringsforløbet blandt andet sætter fokus på emner som kost, rygning, alkohol, motion og stress.

Du kan læse mere om sagen på: http://sund.dfif.dk/

➼

26

”Da jeg kom til sparekassen, blev jeg helt overvældet af de gode tilbud om motion og sundhed. Samtidig var det som ny rart at møde kollegerne på kryds og tværs og i andre sammenhænge end dem, der lige relaterer sig direkte til arbejdet.

Jeg vil faktisk kalde det venskabeligt. Det betyder rigtig meget for mig, at min arbejdsgiver gør så meget for medarbejderne.

I sidste ende får jeg et større overskud, både overfor kunder og kolleger. Det syntes jeg faktisk er vigtigere, end hvis sparekassen for eksempel brugte pengene på løn i stedet for sundhed.“ Sparekassen Farsø har i flere år fokuseret på trivsel og glæde hos medarbejderne. Før sparekassen søsatte sundhedsprojektet var sygefraværet blandt medarbejderne lavere end gennemsnittet i finanssektoren. Alligevel har arbejdet med at opnå sundhedscertificeringen sat ekstra gang i hjulene siden marts 2007, hvor man begyndte på projektet. Men selvom målet er nået, hviler de ikke på laurbærrene i Farsø. ”Det ville da være brandærgerligt, hvis vi ikke lever op til kravene om sundhed om to år. Så ville alt det her jo bare være flotte ord uden indhold. Men jeg tror, vi er endnu bedre til sundhed i år 2010, hvor vores sundhedscertifikat forhåbentlig bliver fornyet. Blandt andet vil vi have en nyopført kantine,

Finans april 2008

der, hvis jeg skulle bestemme, kun serverer økologisk mad“, siger sparekassedirektør Mogens Jensen.

Kage erstattet med frugt På kostområdet er kage erstattet med frugt til møderne, ligesom medarbejderne får serveret sund ”torsdagsmad“ efter ugens længste arbejdsdag. Rygning og alkohol er for længst lagt på hylden og medarbejderne får betalt rygestopkurser, hvis de ønsker det.

Det sidste indsatsområde er stress. På trods af at sparekassen har stor målbar medarbejdertrivsel og ikke har haft mærkbare problemer med stressede medarbejdere, vil ledelsen og hele sparekassen gerne blive bedre til at forebygge og håndtere stress.

Det betyder blandt andet, at sparekassen har indgået et samarbejde med Center for Stress og Finansforbundet for at blive bedre til at håndtere stress. Både i det forebyggende og akutte arbejde. ”Vi er utrolig glade for det kommende samarbejde med Finansforbundet og Center For Stress“, siger personalechef Bjarne Nielsen, der deltager som kursist Finansforbundets pilotprojekt stressvejlederuddannelsen. n

læserbrev

Det kan koste dyrt at være sej opereret i samme og blev af lægen gjort opmærksom på, at min skade var en typisk faldskade, og at jeg burde melde det til min forsikring. Det blev gjort, men forsikringen giver som begrundelse for ikke at udbetale erstatning, at jeg har været på skadestuen og flere gange været i kontakt med min læge i forbindelse med min hjernerystelse. Jeg har under disse samtaler ikke nævnt smerter i min skulder, hvorfor forsikringsselskabet slår fast, at skaden ikke er opstået i forbindelse med mit uheld. Jeg har ikke været udsat for andre uheld, så derfor ankede jeg til Arbejdsskadestyrelsen. Men her kom man frem til samme resultat. De sendte mig dog til en

Jeg synes, jeg er nødt til at advare mine kolleger, der, ligesom jeg, tror, de har en forsikring, som træder i kraft, når uheldet er ude.

Jeg var, en fredag aften på vej hjem fra arbejde, ude for et mindre færdselsuheld med en flænge over det ene øjenbryn til følge. Desværre blev jeg nødt til at tage på skadestuen. Det skulle senere vise sig at få fatale følger.

Mandag var jeg tilbage på arbejde, ganske vist med et hævet øje og noget fortumlet. Jeg kunne ikke koncentrere mig, fik konstateret hjernerystelse og blev sygemeldt.

Raskmeldt fik jeg imidlertid problemer med venstre skulder, cirka ½ år efter blev jeg

læge, der skulle fastsætte en mengrad.

Lægen sagde otte procent. Men hvad skal jeg stille op med det, når konklusionen blev den samme. Ingen erstatning.

Derfor, hvis I kommer ud for et uheld og skal på skadestue eller til læge, så skal I lade være med at være seje, det kan koste dyrt i den sidste ende. Det gjorde det i hvert tilfælde for mig.

Det værste er dog, at jeg med daglige smerter ikke får lov til at glemme, hvordan jeg dummede mig, fordi jeg absolut skulle spille helt.

V.A. Jensen

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

Sække til sortering

Sikringsboks til sække eller kar

· · · · ·

Mønttælller med rustfrit stålkabinet Reduceret støjniveau Undgå daglig tømning med sikringsboks Separat aflåsning Dansk design CTcoin Penguin

ENKEL G BETJENIN og r e d n For ku le a n o pers

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Finans april 2008

27

IT-KONVERTERING

4.500 ansatte på arbejde i påsken Så er finske Sampo Bank for alvor blevet en integreret del af Danske Bank Foto: Jasper Carlberg

4.500 ansatte – både medarbejdere i Finland, it-folk fra Danske Bank i Danmark og fra underleverandører – var kaldt på arbejde i påsken for at konvertere Sampo Banks it-systemer over til Danske Banks.

Der blev udført ikke færre end 4.000 kontroller under konverteringen for at sikre, at alle systemer fungerer efter hensigten, og at alt er flyttet fra de finske systemer. Det meste arbejde foregik i Danske Banks it-afdeling i Ejby, hvorfra billederne her er taget.

28

Finans april 2008

I alt har 2.500 projektmedarbejdere i banken og hos underleverandører som IBM, PBS og Primasoft været involveret i projektet det seneste års tid.

Trods en kæmpe indsats i påsken er arbejdet dog ikke helt færdigt. 500 medarbejdere fra andre dele af Danske Bankkoncernen tager nu til Finland for at hjælpe de finske med­ arbejdere med at bruge systemerne i den første tid efter ­konverteringen. n

Finans april 2008

29

5 skarpe – islamisk finans

Per

Sønderup Sparekassen Farsø, Sparekassen Vendsyssel, Sparekassen Hobro og Den Jyske Sparekasse har valgt at skyde penge i det islamiske finansierings­institut Amanah, der udbyder lån til bolig i overensstemmelse med sharialovgivningen. Administrerende direktør i Sparekassen Hobro Per Sønderup er bestyrelsesformand i Amanah Kredit A/S Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen

1

Hvorfor finder fire relativt små jyske sparekasser på at stå bag et islamisk finansieringsselskab? ”Det kom i stand ved, at vi for godt et år siden blev spurgt, om vi ville deltage i projektet, af Amanahs direktør, Niels Mølgaard. Det brugte vi en del tid og kræfter på at finde ud af, men endte med at se den gode ide i projekt­et. I princippet kunne det selvfølgelig også have været fire mindre sjællandske sparekasser, der stod bag.

Men vi fire sparekasser, og vores bestyrelser, har set med ens øjne på det her projekt. Vi kom frem til, at det var en god ide, fordi vi kunne se et uopdyrket forretningsområde. Så gik vi i gang med at undersøge, om det kunne passe ind i lovens rammer, og at den muslimske verden kunne godkende denne lånetype. Det kunne det“.

2

30

De tre største banker i Danmark mener ikke, der er tilstrækkelig efterspørgsel efter islamiske bankprodukter. Hvorfor tror I på det? ”Det er svært at sige helt præcist, hvor godt forretningsområdet er. Men vi har skelet til, at der bor over 200.000 muslimer i det her land. I storby­områderne bor mange af dem i lejeboliger, og flere af dem har faktisk et økonomisk råderum til at kunne sidde i en ejerbolig.

Mange af dem er jo højtuddannede og har en god økonomi. Det kan da godt være, at vi har en anden vurdering af kundegrundlaget end de største banker. Men vi ser det som et forretningsområde på lige fod med de andre forretninger, vi har, af for eksempel kreditforeningstyper og forskellige lånetyper. Vi har også ­kigget lidt på andre lande, hvor det her fungerer helt fint og upåklageligt“.

Finans april 2008

3

4 5

Der har tidligere været en islamisk bank i Danmark, men den måtte dreje nøglen om på grund af manglende kunder. Hvorfor skulle det ikke også ske denne gang? ”Det er jo ikke en bank, vi etablerer.

Det er alene et selskab, der i første omgang har til formål at yde boligfinansiering. Vi er ikke inde og stille et kæmpe bankapparat op. I princippet er det bare en anden type boliglån end dem, vi har i forvejen. Sparekassen Hobro er et etableret og veldrevet pengeinstitut, og nu har vi så bare lavet en kasse til boliglån i fællesskab med nogle andre sparekasser. Det er det, vi vil have sparket i gang og få til at køre nu. Der er kommet rigtig mange låneforespørgsler, som vi i øjeblikket er i gang med at behandle, faktisk adskillige hundreder“.

Føler I en særlig forpligtelse til at støtte islamisk finansiering? ”Nej, overhovedet ikke. Vi er ikke gået ind i det her projekt af nogen samfundsmæssig eller politisk årsag. Det er alene på grund af det forretnings­ mæssige perspektiv. Vi går i forvejen ikke ind og bedømmer vores kunder ud fra deres partifarve og religion.

Det vil vi slet ikke blande os i. Vores dør er åben for alle“.

Kan det ikke skade integrationen at lave et finansieringsinstitut, der henvender sig til en meget bestemt gruppe mennesker? ”Som sagt er vi ikke gået ind i projektet af andre årsager end det ­forretningsmæssige. Men de her boliglån kan jo også være en hjælp til integration. Hvis man ser på en by som Århus med Gellerupparken, kan der jo godt bo familier, der gerne vil ud og bo på en stille villavej med deres børn som andre danskere og involvere sig i foreningslivet og ­sportsklubber. Men det har vi egentlig valgt ikke at blande os direkte i. Det lader vi politikerne om“.

Finans april 2008

31

TEMA: politisk deltagelse

politiker og bankmand

32

Finans marts 2008 april 2008

Forholdsmæssigt er der langt færre finansansatte i politik, end der eksempelvis er skolelærere, politifolk og landmænd. Det viser en analyse af 2.303 folkevalgte politikere, som Finans har foretaget. Thomas Danielsen fra Sparekassen Holstebro er en af de i alt 36 finansansatte folkevalgte politikere Foto: Jakob Mark

➼ Finans Finansmarts april 2008

33

TEMA: politisk deltagelse

få finansfolk i politik Finansansatte udgør 1,9 procent af de stemmeberettigede, men kun 1,2 procent af de folkevalgte politikere har en baggrund i finanssektoren. Til sammenligning er der syv gange så mange politifolk i politik, som gruppens størrelse udgør af befolkningen

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Research: Morten Hansen og Sabina Furbo

➼

34

I det danske folkestyre er der langt mellem de folkevalgte politikere, der kommer fra den finansielle sektor. En gennemgang af samtlige folkevalgte i kommuner, regioner og Folketinget viser, at finansfolk kun udgør 1,2 procent af de valgte politikere, mens finanssektorens medarbejdere udgør 1,9 procent af den stemmeberettigede del af befolkningen.

Til sammenligning er der syv gange så mange politisk valgte politifolk og mere end fire gange så mange valgte skolelærere og landmænd, end disse erhvervsgruppers andel af befolkningen tilsiger dem.

Magasinet Finans har spurgt professor og valgforsker Jørgen Elklit, Aarhus Universitet, om forskelle mellem forskellige grupper? ”En af de vigtige er, at skolelærere typisk har været overrepræsenterede i de parlamentariske organer. På samme måde er der en tilbøjelighed til, at akademikere har været det. For landmænd gælder, at mange af dem er tilknyttet Venstre, som har en lang lokalpolitisk tradition“, siger professor Jørgen Elklit.

Der er ifølge valgforskeren to drivkræfter, når folk bliver opstillet til byrådet. ”Den ene er folks eget politiske engagement. Den anden er, at de forskellige politiske partier på deres liste ønsker en spredning på forskellige sektorer, så de over for vælgerne kan dække bredt og fremstå med alle typer af køn, alder og erhverv. Specielt borgerlige partier synes, at det pynter på listen med nogle finansfolk“, siger Jørgen Elklit.

Finans april 2008

Politik efter erhverv I Danmark har vi stadig en stor valgdeltagelse, men der er færre og færre medlemmer af de politiske partier. Fra 1960 til 2000 faldt det samlede medlemstal fra knap 600.000 medlemmer til ca. 185.000 medlemmer svarende til knap fem procent af vælgerne.

Eftersom kun halvdelen af dem er aktive, betyder det, at den pulje af mennesker, et parti har at rekruttere fra, er forholdsvis beskeden. Hertil kommer, at politisk deltagelse kan falde lettere for en skolelærer, mens en bankmand måske har sværere ved at føre sig frem, forklarer Jørgen Elklit: ”Derfor bliver en underrepræsentation af bankfolk en afspejling af et mønster. Men at forestille sig, at alle fag­ grupper skulle være repræsenteret i forhold til deres fak­tiske størrelse, er måske ikke det vigtige. Det afgørende for en ­politisk repræsentant er at bidrage til politiske løs­ninger, som alle kan leve med“, siger Jørgen Elklit og fort­ sætter: ”Den politiske repræsentation er jo ikke for at varetage finanssektorens interesser i lokalpolitik. De valgte politi­kere er forældre, parcelhusejere eller almindeligt engagerede borgere, som kan varetage interesserne for hvem som helst. Derfor bliver spørgsmålet om, hvad byrådsmedlemmer laver, når de ikke er i byrådet, i en vis forstand uinteressant, fordi de er valgt som repræsentanter for nogle, der for ­eks­empel mener, at Venstres program er det eneste rigtige“, siger Jørgen Elklit og henviser til undersøgelser, der

”Politisk deltagelse er deltagelse i aktiviteter, der har til formål eller resultat at øve indflydelse på de politiske myndigheders beslutninger enten direkte ved at påvirke beslutningsprocessen på et givet område eller indirekte ved at påvirke valget af politiske repræsentanter”.

Lise Togeby, leksikon i Statskundskab

viser, at de, der bliver valgt ind, ser sig som repræsentanter for deres parti og ikke som erhvervsgrupperepræsen­tanter.

Økonomisk utålmodighed Man kan være aktiv på for eksempel sine børns skole, børnehave og hospitaler. Nogle forskere taler ligefrem om grundlæggende forandringer i den politiske deltagelse.

Lektor og valgforsker fra Aalborg Universitet Johannes Andersen mener, at mens folk tidligere var medlem af et parti som en del af et større politisk-socialt fællesskab, er tingene i dag splittet mere op. ”Den politiske deltagelse bevæger sig fra at være en tilslutning til ideer, til i højere grad at orientere sig mod resul­ tater. Hvad kommer der ud af beslutningerne? Det politiske ligger der, hvor man som bruger går ind og påvirker den praktiske hverdag“, siger Johannes Andersen og tilføjer, at bank­folk har andre perspektiver, fordi de tænker økonomisk: ”Ledende erhvervsfolk tænker med et økonomisk perspektiv, og det har betydning, når de går ind i politik. Ofte løber de sur i det, fordi den økonomiske utålmodighed slet ikke passer til et politisk univers, hvor der er brug for en høj grad af tålmodighed og kompromiser. I den økonomiske verden er det gevinsten og det hurtige valg, der er i centrum“, siger Johannes Andersen og tilføjer, at der er mange, der er foreningsaktive: ”Samfundsengagementet er ikke dødt, men de rammer, der engang var, har forandret sig“. n

Fire faggruppers politiske repræsentation Der er 2.920 folkevalgte politikere i danske kommuner, regioner, Folketinget og EU. Finans har gennemgået den erhvervsmæssige baggrund for 2.303 af dem, svarende til 79 procent. Resten ønsker ikke at oplyse om deres job og uddannelse.

Af de 2.920 folkevalgte politikere er: 36 finansansatte (1,2 procent) 324 lærere (11,1 procent) 148 landmænd (5,1 procent) 61 politifolk (2,1 procent)

› › › ›

Af de 4.025.018 stemmeberettigede i Danmark (ved det seneste valg) er: 76.233 finansansatte (1,9 procent) 100.000 lærere (2,5 procent) 12.000 politifolk (0,3 procent) 45.358 landmænd (1,1 procent)

› › › ›

(Kilder: Kommunal Aarbogs webbase, Danmarks Statistik, diverse fagforbund og arbejdsgiverorganisationer).

➼ Finans april 2008

35

TEMA: politisk deltagelse

Grethe Larsen (th.) og Tine Landin er mor og datter, begge bankfolk og begge socialdemokratiske kommunalpolitikere i Ballerup. Foto: Christoffer Regild

➼

danske bank accepterer mit politiske liv Grethe Larsen er socialdemokratisk viceborgmester i Ballerup, hvor hun blev valgt ind i kommunalbestyrelsen for første gang i 1982 og har været der siden. ”I Danske Bank har jeg haft fantastisk gode chefer, som har accepteret mit politiske liv.

Selv om det er en konservativ bank, har der aldrig været problemer. Faktisk tror jeg, at de værdsatte at have mig i en lokal afdeling i Ballerup, hvor jeg også var politiker. Også mine kolleger har bakket mig op, selv om mit politiske arbejde nogle dage krævede lidt ekstra arbejde af dem“.

De politiske resultater er en afspejling af, at Grethe Larsen har været med i udviklingen af Ballerup de sidste 25 år: ”Vi har bygget daginstitutioner og lejligheder og gjort rigtig meget for børn og unge samt de ældre. Vi har gjort en særlig indsats for dem uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og det er lykkedes så godt, at alle de, der overhovedet kan, er kommet i job. Men det værste var regeringens pålæg i 2006 til kommunen om at spare 116 millioner kroner. Det er noget af det værste, jeg har været med til“, siger Grethe Larsen. n

36

Finans april 2008

stor viden om lokalsamfundet Tine Landin er i gang med sin anden periode som socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen i Ballerup. ”Hjemmefra har det altid ligget i luften, at Socialdemokraterne er mit parti, fordi partiets politik tager hånd om de svageste i samfundet. I stedet for at dyrke håndbold dyrker jeg politik“. ”Når man er 40 år, skal job og politisk arbejde harmoneres.

Det politiske kan jeg overføre arbejdsmæssigt, i og med at jeg har mit job som senior privatrådgiver i Danske Bank i Skovlunde. Derfor har jeg mange informationer og stor viden om mange ting, som jeg bruger i arbejdslivet. Helst vil jeg bruge 48 timer på arbejde og samtidig have tid til politik og tid med familien. Min prioritering hedder familie, arbejde og politik.

I kommunalbestyrelsen kan du godt være bonkammerat med en fra de Konservative, selv om du er socialist. I lokal­ politik går vi hurtigere efter at nå til enighed om et resultat sammenlignet med landspolitik“, mener Tine Landin, der i øvrigt er datter af Grethe Larsen. n

sparekassedirektør i det jyske venstre

politik giver god kontaktflade

På 19. år sidder direktør i Ulfborg Sparekasse Jens N. Ebbensgaard i kommunalbestyrelsen for partiet Venstre. De første 16 år var i Ulfborg-Vemb kommunalbestyrelse, efter kommunalreformen blev det Holstebro. Han kommer ud af en lille, men meget politisk familie, og både hans far og bedstefar var sparekassedirektør og Venstrepolitiker. ”Venstre giver den frihed, der behøves, for at være det fulde menneske. Og Venstre har altid været en stærk græsrodsorganisation, hvor tingene kommer nedefra. Selv hører jeg til det såkaldte højskolevenstre eller det jyske Venstre, og for os ude i kommunerne er det vigtige ikke at løfte fanen højt, men at få tingene til at fungere.

I min kontrakt står, at bestyrelsen accepterer, at jeg har borgerligt ombud. Men mange pengeinstitutter har været lidt berøringsangste med hensyn til politisk engagement, mens de markedsfører sig med medarbejdere i sportsklubber. På samme måde bør man anerkende medarbejdere med en holdning til samfundet“, mener Jens N. Ebbensgaard. n

Thomas Danielsen er 24 år og bankelev i Sparekassen Holstebro. Han er valgt til kommunalbestyrelsen for partiet Venstre i Holstebro i 2005. Politisk aktiv blev han i 10. klasse og kom ind i Venstres Ungdom. ”Egentlig var det landspolitikken, der afgjorde mit partivalg, fordi Venstre er et liberalt parti, der går ind for lavere skat.

Jeg har en arbejdsplads, der har ansat mig som elev, vel vidende at jeg er politiker. Måske har de set en mulighed i det.

I hvert fald hører jeg ingen kommentarer, når jeg skal have fri, og de tager ligefrem hensyn til, at jeg skal passe min politik.

Sparekassen får en masse ud af mit lokale engagement.

Selv om jeg kun er førsteårselev, har jeg indgået et par gode handler på grund af min kontaktflade“, siger Thomas Danielsen. n

Jens N. Ebbensgaard og Thomas Danielsen tilhører hver sin generation men er fælles om at repræsentere Venstre i kommunalbestyrelsen i Holstebro Kommune

Finans april 2008

➼

37

TEMA: politisk deltagelse

vil dæmme op for ekstremisme ➼

Jasmin Bjelosevic arbejder i Sydbank og sidder i byrådet i Vejle for Socialistisk Folkeparti. Jasmin Bjelosevic har altid arbejdet i bank helt tilbage fra det tidligere Jugoslavien. ”Allerede op til kommunalvalget i 2001 blev jeg opfordret til at stille op, fordi som det blev formuleret: Vi har brug for en fornuftig nydansker“.

I 2005 blev han valgt ind for SF. ”Som bankmand er jeg egentlig ligeglad med, om jeg arbejder for Socialdemokraterne eller SF, bare det er venstresiden, så vi får dæmmet op for den slags ekstremisme, som Dansk Folkeparti står for. Jeg er jo udlænding, uanset om jeg personligt er godt integreret, vil jeg gerne gøre noget for integrationen i Vejle.

Da jeg blev valgt ind i byrådet, sagde direktøren, at det ikke er første gang, der sidder en fra Sydbank, og hvis det blot er i et rimeligt omfang, kan jeg frit passe mine politiske aktiviteter.

Nogle dage må jeg gå 2-3 timer før arbejdstids ophør, og jeg bruger måske samlet en dag om måneden. Til gengæld dropper jeg invitationer til receptioner og den slags. Her prioriterer jeg mit arbejde i Sydbank“, siger Jasmin Bjelosevic. n

For Jasmin Bjelosevic er kampen mod indvandrerfjendtlige holdninger vigtigere end partivalget Foto: Martin Dam Kristensen

flest finansfolk repræsenterer venstre 23 af de 32 finansansatte i kommunalbestyrelserne repræsenterer Venstre. Kun syv af politikerne er kvinder

72 procent af de finansfolk – 23 ud af 32 – der er valgt til kommunalbestyrelserne, er medlem af Ve nstre. Der er tre socialdemokrater, to konservative, to fra borgerlister samt en radikal og en SF’er i kommunalbestyrelserne, viser Finans’

38

Finans april 2008

optælling, der er baseret på 79 procent af alle folkevalgte politikere. I Europa-Parlamentet er der en politiker med finansiel baggrund, og i Folketinget tre – af disse fire repræsenterer tre Venstre, og en Det Konservative Folkeparti.

politik helt uden fradrag i lønnen Virksomheder ser gerne, at medarbejdere engagerer sig i det samfund, de er en del af.

Om man gør det som formand for fodboldklubben eller i kommunalbestyrelsen, er ifølge Nordeas personalechef, Niels Gregers Hansen, ligegyldigt Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Det er en myte, at arbejdsgiverne er skeptiske, når en med­ arbejder går aktivt ind i politik. Tværtimod er langt de fleste arbejdsgivere venligt indstillet over for medarbejderes poli­ tiske engagement“, siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole.

Roger Buch har simpelt hen spurgt kandidater fra kom­ munalvalget 2005, hvordan deres omgivelser – venner, familie, kolleger, arbejdsgivere – reagerede på deres politiske engagement. Næsten alle politikere oplever meget positive omgivelser, og ser man efter forskellen på, om en politiker kommer fra det offentlige eller private, er der en lille bitte forskel. Men de private arbejdsgivere er måske en smule mindre positive.

I Nordea siger personalechef Niels Gregers Hansen, at ­banken kan have gavn af, at medarbejderne engagerer sig i det samfund, de er en del af: ”Om man gør det som formand for fodboldklubben eller i kommunalbestyrelsen, er ligegyldigt. Den centrale er, at man engagerer sig i den verden, man lever i, og som kunderne også lever i,“ siger Niels Gregers Hansen.

Frihed med løn Naturligvis er det altid vigtigt for en arbejdsgiver, om virksomheden får dårlig opmærksomhed, eller atom medarbej-

derne ikke kan yde 100 procent. Men ifølge Roger Buch er der mange positive ting i det her. ”Den omtale, en politiker får, når omgivelserne ved, han er bankmand, fungerer som reklame, for hver gang personen er i medierne, er det jo også en bankmand. Og hvis der rører sig noget i kommunen, som er relevant for virksomheden, uanset om det er en bank, er det meget godt at have en medarbejder placeret tæt på beslutningerne“, siger Roger Buch, der er overbevist om, at banken faktisk kan have gavn af en med­ arbejder, der sidder tæt på, når der bliver talt om erhvervs­ politik eller udlagt nye byggegrunde.

Personalechef Niels Gregers Hansen understreger, at ­bankens medarbejdere er en del af det omkringliggende samfund, og at demokratiet fungerer på den måde, at partierne er repræsenteret så bredt som muligt.

I Nordea får medarbejdere i politik ”den fornødne frihed med løn“, og så har Nordea den forudsætning i forbindelse med kommunalbestyrelsesarbejde, at mange af møderne er placeret på kanten af normal arbejdstid, så det ikke giver de store problemer. ”Men selvfølgelig er der møder og fravær, som er et borgerligt ombud, og til det har man fri. Vi har simpelt hen besluttet, at vi ikke gør fradrag i lønnen i forbindelse med kommunalbestyrelsesarbejde“, understreger Niels Gregers Hansen. n

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Ud af de 32 kommunalpolitikere fra den finansielle sektor, som magasinet Finans har fundet, er der kun syv kvinder. Eftersom danske kvinder for første gang fik mulighed for at stille op til kommunevalg i 1909, kan man spørge til, om der er for få kvinder. ”Kvinder fravælger selv det politiske engagement på den ene side, og på den anden side gør partierne ikke meget for at fremme de her grupper“, siger lektor og kommunalforsker

Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole. Ifølge Roger Buch er kun en tredjedel af partimedlemmerne kvinder, så allerede det forhold begrænser, hvor mange kvindelige kandidater der bliver. ”Ser man på kandidaterne, er der færre kvinder, og ser man på de valgte, bliver der endnu færre. Derfor er det en skøn sammenblanding af, at folk vælger fra, og vælgerne fravælger“, siger Roger Buch. n

Finans april 2008

39

globalt

”Ingen industri har som bankindustrien været i stand til at privatisere profitterne og socialisere tabene“.

Martin Wolf, kommentator i Financial Times

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

Taberne i Northern Rock Der er mange tabere i den sørgelige historie om Northern Rock, der efter mange forgæves redningsforsøg blev nationaliseret midt i februar. Blandt andet de ansatte.

Omkring 3.000 medarbejdere risikerer at miste deres job, når den nye ledelse begrænser udlånene og forsøger at stabilisere banken. ”Lektien er“, skriver kommentatoren John Gapper i Financial Times, ”at man skal være forsigtig med at arbejde for pengeinstitutter, der hævder at have opdaget en eller anden formel for finansiel alkymi“.

Northern Rock kom i august sidste år i store økonomiske vanskeligheder på grund af den globale kreditkrise og måtte låne omkring 25 milliarder pund af Storbritanniens nationalbank.

Europas slyngelstat

Massefyringer i Italien Den italienske banksektor har i de seneste år været gennem en enorm omstrukturering med 2007 som det foreløbige højdepunkt i antallet og størrelsen af konsolideringerne. To af Europas største banker blev dannet, da fusionen mellem Banca Intesa og San Paolo IMI blev til Intesa Sanpaolo, og UniCredit slugte Capitalia.

Nu skal fusionerne bevise deres økonomiske bæredygtighed – og det sker først og fremmest ved at fyre medarbejdere. Intesa med omkring 100.000 medarbejdere har realiseret 6.000 af de 6.500 annoncerede fyringer, og i UniCredit har 7.800 taget imod frivillige fratrædelsesordninger.

40

Finans april 2008

Den svejtsiske bankorganisation måtte undskylde sin ­formands uigennemtænkte bemærkninger, da han i forbindelse med Tysklands jagt på velhaveres skatteunddragelser beskyldte den tyske efterretningstjeneste, BND (Bundesnachrichtendienst) for at bruge Gestapo-metoder.

Og også mellem Tyskland og Liechtenstein har tonen været hård: Betegnelser som ”slyngelstat” og ”tyverede“ har tyske jurister ifølge ugemagasinet Time hæftet på det idylliske bjergland med kun 35.000 indbyggere.

Men Liechtenstein kæmper for sin ”Bankgeheimnis“.

I 1995 bestyrede landets banker cirka 52 milliarder dollar.

I 2006 var det vokset til 150 milliarder dollar.

Det tyske finansministerium betalte i 2006 cirka 30 millioner kroner for informationer om 1.400 tyske kunder i Liechtensteins LTG Bank og sendte dem videre til de tyske skattemyndigheder. Sælgeren var en tidligere ansat i LTG, der havde stjålet informationerne.

globalt

Statskapitalisme vinder frem Regeringer i Asien og Mellemøsten har akkumuleret kæmpe-formuer i statsfonde.

Formuer, de nu er begyndt at sætte i ”vores virksomheder“ Statsfondene er ikke nye, men det nye er, at fondenes formuer i stigende grad kommer i spil i mere aggressive og synlige opkøb i europæiske og amerikanske hæderkronede virksom­ heder – ikke mindst har flere banker, der har forspist sig i subprimelån, hentet nødhjælp hos de mere end villige statsfonde.

Bekymringsvækkende, vurderer mange ana­lytikere, fordi fondene er meget lukkede, både om størrelse, investeringsstrategier og hensigter med de enkelte investeringer. Be­kymringen skyldes dog også, at vi i Vesten ikke er helt trygge ved de mellemøstlige og asiatiske regimer. Forestillingen om civilisationernes sammenstød lurer i underbevidstheden.

Senest har GIC (Government of Singapore Investment Corporation), som er god for omkring 215 milliarder dollar og er verdens tredjestørste statsfond, været i rampelyset. Det skyldes, at GIC er den største enkeltinvestor i verdens kriseramte banker med penge i Citigroup og den svejtsiske UBS. Og for bare en måned siden investerede China Investment Corporation, der menes at være verdens femtestørste statsfond, fem ­milliarder dollar i Morgan Stanley.

Det nye er investeringsstrategierne, for mange af fondene har årtier bag sig, hvor de levede stille, men godt. Flere blev oprettet i starten af 1970’erne for at tage vare på de enorme summer, der løb ind i landenes statskasser som følge af det, der fra Vestens side blev betragtet som den første energikrise, men som for dem betød rigtig mange dollar i kassen.

Det er svært at sige noget generelt om fonde med så forskellige oprindelsessteder som Beijing og Bahrain, ikke mindst fordi et af problemerne netop er manglende gennemsigtighed. Derfor vil der også være mange forskellige vurderinger af, hvor mange penge de har. Et ædrueligt gæt er omkring 2.000-3.000 mil­liarder dollar. Et beløb, fx Financial Times vurderer, vokser til omkring det femdobbelte bare i løbet af det næste årti. Et andet problem for overblikket er, at en stat som Saudi-Arabien ikke har oprettet en formel fond, men alligevel vurderes at være en af de største potentielle kilder til den type kapital.

DP World, en Dubai-kontrolleret fond, bragte frygten op til overfladen og satte gang i debatten, da fonden gennem sit køb af P&O i 2006 fik kontrollen med flere amerikanske

havne. P&O (Peninsular end Oriental Steam Navigation Company) var et af de mest berømte navne i engelsk erhvervsliv, som på et tidspunkt havde været verdens største shippingfirma, og som på købstidspunktet var ­verdens fjerdestørste operatør af havne. Så briterne var sårede. Men amerikanerne blev blege, da flere politikere kom i tanke om, at to af terroristerne fra 9/11 kom fra De forenede Emirater (UAE), som Dubai er en del af, og en rapport afslørede, at UAE var en af Al-Qaedas finansielle baser.

Republikaneren Sue Myrrick sendte en kortfattet e-mail til præsident Bush: ”Dear Mr. President: In regard to selling American ports to the United Arab Emirates, not just NO – but HELL NO!“ Bush derimod var modstander af et lovindgreb, der skulle blokere handlen, fordi et godt forhold til emiraterne er en betingelse for, at amerikanske krigsskibe kan færdes i­ Golfen og hente forsyninger i områdets havne.

Enden på den historie blev, at fonden frasolgte de amerikanske havne for at slippe for mere vrøvl. /ET

Finans april 2008

41

overlevelseskamp

Outsourcing kan redde små banker De seneste otte år har Vinderup Bank outsourcet it-opgaver, regnskabssiden, marketing, håndteringen af bankens udlandsforretninger med videre og har stadigvæk sin selvstændighed i modsætning til dusinvis af andre små pengeinstitutter Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Alex Tran

På tre år har der været 40 fusioner mellem pengeinstitutter i Danmark. En af årsagerne til, at især mange mindre sparekasser opgiver ævred, er øgede administrative krav – for eksempel nye IFRS-regnskabsregler, nye solvensregler Basel II, hele komplekset omkring MIFID-direktivet og investeringsråd­ givning samt nye krav til instrukser og forretningsgange fra Finanstilsynet. Men det kan også tynge på regnskabet, når mindre pengeinstitutter skal opretholde afdelinger for eksempelvis it og marketing.

Derfor kan outsourcing af opgaver være en måde at sikre overlevelse på. Det mener man eksempelvis i Vinderup Bank i Vestjylland. De seneste otte år har banken outsourcet itopgaver, regnskabssiden, marketing, håndteringen af bankens udlandsforretninger og indgået samarbejder om uddannelse og indkøb af kontormaterialer. ”Kravene til pengeinstitutterne stiger markant i de her år, og når man ikke er et stort pengeinstitut, er det begrænset, hvilke ressourcer man kan trække på, og så bliver det naturligt at samarbejde om løsningerne. Man er stærkere i flok, end når man står selv“, siger Jens Nipper, direktør for Vinderup Bank.

Nye bankprodukter udfordrer pengeinstitutterne Ifølge bankeksperten Bjarne Jensen har kundernes forventninger til og efterspørgsel på bankprodukter ændret sig i takt med udviklingen i den finansielle sektor fra en låneøkonomi i midten af 1990’erne til en låne- og opsparingsøkonomi i dag.

Det drejer sig især om et øget behov for rådgivning i forbindelse med pension og handel med værdipapirer. Bjarne Jensen mener, at det er afgørende, at de mindre pengeinstitutter er forandringsparate og villige til at sætte ind på flere fronter, hvis de vil overleve i konkurrencen. ”Der er flere veje at gå. En vej er at indgå i et samarbejde med andre pengeinstitutter om en fælles administration. En anden vej er øget kompetenceudvikling af medarbejderne,

42

Finans april 2008

mens en tredje vej er at knytte forretningsmæssige forbindelser og netværk til andre aktører på det finansielle marked. Det kan være banker eller folk, der har flere års erfaring med for eksempel rådgivning og handel med værdipapirer“, siger Bjarne Jensen.

Flere samarbejder i fremtiden Lokale Pengeinstitutter – foreningen for lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark – er med pensionsselskabet Letpension involveret i at etablere et samarbejde mellem ­pengeinstitutterne omkring pension. Tidligere har foreningen været katalysator for samarbejder omkring edb-centraler, Totalkredit, investeringsforeninger og uddannelser med videre.

Derudover tilbyder foreningen blandt andet sine medlemmer et fælles MasterCard og et individuelt design til dankort. Disse samarbejder ser direktøren Jan Kondrup fra Lokale Penge­ institutter som nøglen til fremtiden. ”Vi vil se flere samarbejder fremover. Kun på den måde kan de mindre og mellemstore pengeinstitutter skabe stordriftsfordele og synergier, som storbankerne har i kraft af deres størrelse. Hvis man som mindre pengeinstitut med en 5-10 ansatte rykker tættere og tættere sammen med andre, kan man bedre klare sig i konkurrencen på markedet, så jeg tror, vi vil komme til at se endnu flere fællesløsninger“.

Jens Nipper fra Vinderup Bank vil ikke helt udelukke en fremtidig fusion med et eller flere pengeinstitutter. Indtil videre kæmper banken for at være en fri fugl, der på nogle områder flyver i flok. ”Hvis vi ikke havde outsourcet i dag, havde vi været to eller tre gange så mange medarbejdere, som vi er i dag. Sidste år var vi 15 mand om at tjene 10 millioner. Skulle vi have været 30 mand og så tjent mindre, havde det ikke været rentabelt for aktionærerne“. n

40 fusioner og overtagelser siden 2005 2008

› Sparekassen Sjælland (overtaget Haarslev Sparekasse) › Sydbank overtager bankTrelleborg › Sparekassen Himmerland (fusion med St. Brøndum Sparekasse)

2007

› Eik Bank (fusioneret med SkandiaBanken) › Stadil Sparekasse (fusioneret med Hover Sparekasse) › Andelskassen Nordøstjylland (fusion mellem Andelskassen Østhimmerland og Onsild Andelskasse)

› Andelskassen Midtjylland (Andelskassen Midtvest) › Andelskassen Vestjylland (Andelskassen Midtvest) › Gislev Andelskasse (Andelskassen Fyn) › Ikast Andelskasse (Andelskassen Midtvest) › Jernved og Omegns Andelskasse (Jernved-Rømø Andelskasse)

› Kværndrup Andelskasse (Andelskassen Fyn) › Rømø Andelskasse (Jernved-Rømø Andelskasse) › Stauning Bank (overtaget Flakkebjerg og Omegns Sparekasse)

› Andelskassen J.A.K Slagelse (fusioneret med Morsø Andelskasse)

› Folkesparekassen (overtaget JAK Østfyns Andelskasse)

2005

›

› Søby-Skader-Halling Spare- og Laanekasse (overtaget

›

› Folkesparekassen (fusioneret med Andelskassen J.A.K.

›

› Sparekassen Thy (overtaget Helligsø-Gettrup

›

› Sparekassen Vendsyssel (overtaget Hellevad-Ørum

2006

› Folkesparekassen (overtaget Århus Andelskasse) › Sparekassen Østjylland (overtaget Spare- og

Den Lille Sparekasse (Gjerlev-Enslev Sparekasse og Galten Sparekasse slået sammen til en bank) Sparekassen Kronjylland (fusioneret med Mørke Sparekasse) Andelskassen J.A.K Slagelse (fusioneret med Eggeslevmagle Fælleskasse) Sparekassen Kronjylland (fusioneret med Astrup Tulstrup Hvilsted Sparekasse) Sparekassen Vestsalling (fusioneret med Sparekassen Sundsøre)

› Morsø Sparekasse (overtaget Durup Sparekasse,

Fuur Sparekasse og Roslev Sparekasse) Sparekassen Vendsyssel (overtaget Jerslev Sparekasse og Brovst Sparekasse) Sparekassen i Skals (overtaget Almind Sparekasse) Sparekassen Vendsyssel (overtaget Brovst Sparekasse) Sparekassen Østjylland (overtaget Thiset Sparekasse) Andelskassen Egebjerg (Andelskassen Fyn) Spar Nord (overtaget Sparekassen Midt Vest)

› › › › › ›

› Andelskassen Østjylland (Hammershøj Andelskasse og Harridslev Andelskasse slået sammen til en bank) Hvilsager-Lime Sparekasse) Holstebro)

Sparekasse)

Sparekasse)

Laanekassen i Vium Sogn)

› Andelskassen Egvad (Andelskassen Vestjylland) › Skjern Egnens Andelskasse (Andelskassen Vestjylland) › Skovlund Andelskasse (Skovlund-Øse Andelskasse) › Øse Andelskasse (Skovlund-Øse Andelskasse) › Hammershøj og Omegns Andelskasse (overtaget Thorsagers Andelskasse)

(Kilde: www.finansraadet.dk m.fl.).

➼ Finans april 2008

43

overlevelseskamp

Frie bankfugle flyver i flok

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Tao Lytzen

Øgede krav til indberetninger, EU-direktiver og finanskrise. Der er nok udfordringer for de små sparekasser i kampen mod at blive opslugt af større pengeinstitutter. I ti jyske sparekasser har man taget kampen op for selvstændighed ved at ansætte en fælles medarbejder, som klarer administrative opgaver

➼

44

Syv computerskærme på revisionskontoret kj-Revision i Ny­købing Mors og hele ti forskellige arbejdsgivere. Det er arbejdsforholdene for den 45-årige bankmedarbejder Chris L. Sørensen, som er ansat af ti mindre sparekasser til at lave regnskaber, indberetninger og hjælpe med it-opgaver. Den jyske Borbjerg Sparekasse med godt 2.000 kunder og sekssyv medarbejdere er en af dem. ”Vi har trang til selvstændighed, men har indset, at vi må løfte i flok. Vi kan ikke klare de administrative byrder og direktiver alene. Derfor er vi gået sammen om at ansætte en mand i fællesskab. Ideen er stordrift, at en mand gør det på vegne af flere forskellige sparekasser. På den måde rationaliserer vi, samtidig med at vi bevarer vores selvstændighed“, fortæller Mogens Christensen, direktør for Borbjerg Sparekasse.

Chris L. Sørensen er bekendt med otte af de ti sparekassers edb-leverandør, nemlig SDC, og de sparekasser løser han også it-opgaver for. Ud over Borbjerg Sparekasse drejer det sig om Boddum-Ydby Sparekasse, Sønderhå-Hørsted Sparekasse, Hunstrup-Østerild Sparekasse, Klim Sparekasse, Sparekassen Nordmors, Øster Brønderslev Sparekasse og Spar Mors. De otte sparekasser kører med samme edb-leverandør, SDC, som Chris Sørensen kender fra sin gamle arbejdsplads Durup Sparekasse, som i 2006 ændrede navn til Morsø Sparekasse.

Med undtagelse af den lille Sparekassen Nordmors har Chris Sørensen direkte adgang til sparekasserne fra hver af de syv computere, der omgiver ham.

Frøslev-Mollerup Sparekasse og Frørup Andelskasse er de to resterende pengeinstitutter. De bruger en anden edb-leverandør, BEC, som Chris L. Sørensen ikke på samme måde har kendskab til, hvorfor han udelukkende løser regnskabsrelaterede arbejdsopgaver for dem. Han er glad for, at han kan bidrage til at løfte byrden af administrative opgaver fra sparekasserne. ”Det betyder meget for mig. Der vil gå noget tabt, hvis man mister alle de små pengeinstitutter, og alt skal dirigeres fra et stort pengeinstitut. Mangfoldighed og forskellighed gør det muligt for folk at finde det sted, der passer dem. Og vi er ikke afhængige af, om instituttet ligger et bestemt sted i landet. I det daglige kan langt det meste klares centralt, hvis

Finans april 2008

blot de pengeinstitutter, der går sammen, har samme edbsystem“, siger han

Samarbejde bag sparekassekulisserne Ideen om en fælles medarbejder blev født for cirka fire-fem år siden mellem de to små sparekasser Borbjerg Sparekasse og Roslev Sparekasse, som blev enige om at dele ansættelsen af en registreret revisor. Det samarbejde ophørte imidlertid den 29. juni 2006, da Roslev Sparekasse, Durup Sparekasse og Fur Sparekasse blev lagt sammen med Morsø Sparekasse og blev til Morsø Sparekasse.

I en søgen efter nye samarbejdspartnere fandt Borbjerg Sparekasse sammen med Boddum-Ydby Sparekasse, Sønderhå-Hørsted Sparekasse, Hunstrup-Østerild Sparekasse og Klim Sparekasse. Med revisionskontoret kj-Revision som ­bindeled ansatte de fem sparekasser Chris Sørensen fra 1. april 2007, og siden er flere sparekasser stødt til.

Hvis Chris Sørensen bliver syg, har ferie eller af anden grund ikke er tilgængelig, kan tre ansatte fra revisionskontoret, hvor Chris Sørensen fysisk sidder placeret, træde til. ”Nøgleordet er samarbejde, at løse administrative byrder sammen bag kulisserne og selv at kunne bestemme rentepolitik og kreditmål i stedet for at fusionere med en større bank og få diktat ovenfra fra et fjernt hovedkontor. Det handler om at være fremsynet og forandre sig i takt med tiden. Sådan har det altid været – og også inden for andre brancher. Et godt eksempel er mejerier, hvor Thise Mejeri er et eksempel på, at en lille virksomhed godt kan overleve, hvis de vil“, siger Mogens Christensen, som også er åben over for andre frem­ tidige samarbejder om for eksempel produktudvikling.

Indtil videre har Chris L. Sørensen nok at gøre med at ­servicere de ti banker, som han er ansat af. ”Der er nok at se til med de her ti pengeinstitutter. Nu er det første gang, jeg har kørt årsregnskab for dem alle sammen, og det er svært at se, hvordan jeg skal få puttet et ekstra pengeinstitut ind med den knappe ressource, som jeg udgør.

Hvis man skal udvikle det som forretningsområde, skal man have flere ansatte, og det er en udfordring, de små penge­ institutter må tage op i samarbejde med kj-Revision“. n

Chris Sørensen har via pc-skærmene direkte adgang til syv af de ti små sparekasser, han udfører administrative opgaver for.

Finans april 2008

45

”Vi lever i et velfærdssamfund, og vi burde have en udviklet sans for, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er det. Men skyggesiden er, at vi er så vant til, at alt er velreguleret. Vi forventer, at lovgiverne tager sig af alle problemer, så vi spekulerer ikke over, hvor virksomheder og vi selv som kunder, brugere og borgere har et ansvar”.

Lektor Steen Vallentin, Copenhagen Business School

Klyngebomber er

ikke

ulovlige ➼

Vil du have din alderdom finansieret af klyngebomber, og skal dine kunder tjene penge på regimer, hvor diktatorer bruger tortur? Etiske investeringer er igen fremme i den offentlige debat, og finansvirksomhederne kritiseres for ikke aktivt at skabe en efterspørgsel på etiske investeringer Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Hensell

46

Finans april 2008

etiske investeringer

En klyngebombe består af omkring 200 mindre bomber, som spreder sig i 4-500 meters højde over et areal, der svarer til en fodboldbane. Cirka 30 procent af småbomberne eksploderer ifølge Folkekirkens Nødhjælp ikke, når de rammer jorden. ”Den første gang, jeg så en af dem, var min første indskydelse af at samle den op. Den lå der og skinnede i sollyset, glitrende grøn – en eller anden spændende ny dims i det tørre græs på en skråning i Sydlibanon. Miniklyngebomben så ud til at være designet til at kunne holdes i hånden. Intet under, at den udløser mange børns død“, skrev journalisten Robert Fisk for nylig i dagbladet Information.

De ueksploderede småbomber eksploderer ved den mindste bevægelse, berøring og temperaturændring.

En italiensk journalist beskrev et møde med minerne under minerydningsoperationer i Libyen sådan: ”Disse miner er så følsomme, at et let fodtrin er nok til at få dem til at hoppe i luften som en græshoppe, og alt, hvad vi fandt tilbage af de to mænd, som trådte på minen, var nogle få lunser af tøj og menneskekød“.

Men klyngebomber er ikke ulovlige. Og indtil den 8. februar 2008 om morgenen investerede Danica Pension i de amerikanske selskaber General Dynamics Corporation, Raytheon Co og Lockheed Martin Corporation, der producerer de rædselsfulde bomber eller komponenter til dem, på trods af at selskabet har skrevet under på FN-initiativet Global Compact, der beskriver sig selv som ”Verdens største frivillige initiativ for virksomhedsansvar“, og på trods af at der er en ny ­konvention på vej, der sidestiller landminer og klyngebomber – og dermed globalt bandlyser de bomber, der har så mange civile ofre på samvittigheden.

Efter en barsk dag i medierne sadlede Danica Pension om: ”Vi har besluttet at sælge vores aktier i virksomheder, der medvirker til at sælge klyngebomber. Det har vi gjort på ­baggrund af den debat, der har været i løbet af dagen. Vi­ har også fået nogle kommentarer fra vores kunder“, sagde Danicas direktør, Henrik Ramlau Hansen, sent samme dag ifølge ­dagbladet Politiken, hvor han i morgenens radioavis havde forsvaret selskabets investeringer.

Fra tue til tue På den måde ligner forløbet mange andre diskussioner om etik og investeringer. Indtrykket er, at vi stadig springer fra tue til tue – fra enkeltsag til enkeltsag, hvor Enhedslistens

Frank Aaens optræden på diverse generalforsamlinger ­efterhånden nærmest har karakter af et ritual, der kun for en kort bemærkning afbryder redegørelserne om resultat, af­kast, udbytte og måske et par sure kommentarer om generalforsamlingstraktementet.

Lektor Steen Vallentin, som forsker i etiske investeringer ved Copenhagen Business School (CBS), bekræfter indtrykket: ”Sagerne kommer og går, men de kommer sjældent op på et højere niveau. Der skal som regel lig på bordet, for at me­dierne tager sagen op og på den måde tvinger virksom­ hederne ud af den enkelte investering“.

Steen Vallentin efterlyser, at der meget mere systematisk bliver arbejdet med at screene investeringer, som det i langt højere grad sker i både Sverige, England og USA blandt virksomheder, der bekender sig til en etisk profil. ”Det centrale er ikke bare at formulere, men også at forpligte sig til en CSR-strategi. Lige netop i tilfældet Danica kan man forestille sig, at beslutningen er blevet påvirket af top­ ledelsen i Danske Bank, der gør meget ud af sin CSR-politik og stræber efter at blive en af de førende inden for social

➼

En ny vagthund DanWatch, der blev stiftet i november 2007, er en ­organisation, der vil undersøge og fremlægge konsekvenserne af danske og internationale virksomheders investeringer, indkøb, handel og produktion i udlandet og sætte bredt fokus på CSR-begrebet (Corporate ­Social Responsibility).

Forbrugerrådet, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og Solhvervsfonden står bag stiftelsen.

Danwatch har søsterorganisationer i Norge og Sverige, og de håber i fremtiden at kunne danne en fælles platform.

Det var en undersøgelse fra Danwatch, der satte Danica Pensions investeringer på dagsordenen i februar, og organisationens undersøgelser har indtil videre bevirket, at danske virksomheder har trukket sig ud af investeringer for over fire milliarder kroner.

Finans april 2008

47

etiske investeringer

”I 1960’erne blev de, der snakkede miljø og klima, anset for at være vadmelsklædte fantaster. Men nu må man sige, at problemstillingerne er kommet på dagordenen i de højeste globale beslutningstagende fora. Det vil også ske med etikken“.

Professor Ole Thyssen, Copenhagen Business School

➼

ansvarlighed“, siger lektoren fra CBS, der beskæftiger sig med etiske investeringer.

Mere ord end handling Generelt klandrer han danske virksomheder for at have været meget aktive med at formulere CSR-politikker, men meget passive, når det gælder konkrete handlinger, der berører de centrale forretningsområder og kerneydelser – for slet ikke at tale om aktivt at skabe et marked for etiske investeringer og dermed være med til at drive udviklingen frem. ”Omkring16 af de 20 store OMXC20-virksomheder har en CSR-politik, men totalt set sker der skuffende lidt. De insti­ tutionelle investorers etiske investeringspolitikker er halv­ hjertede, og politikkerne har ingen konsekvenser“, siger Steen Vallentin.

Derfor afviser han også at gætte på, hvor mange penge der er placeret etisk i Danmark. Og han anklager virksom­ hederne for at læne sig tilbage og skyde ansvaret over på kunderne ved at lulle sig ind i forestillingen om, at der ikke er et marked, eftersom kunderne sjældent aktivt efterspørger de etiske produkter:

Hvor meget investeres etisk?

Tal er svære, når det gælder etiske investeringer – ikke mindst fordi definitionen er svær, og uigennemsigtigheden er stor. OECD er kommet med et kvalificeret gæt i en rapport fra 2006.

Organisationen anslår, at 3.000 milliarder euro er investeret etisk på verdensplan, og en opgørelse fra Eurosif anslår, at der per 31. december 2005 i Europa var investeret 137 milliarder euro i virksomheder, der var screenet i dybden, og 1.636 milliarder euro i virksomheder, der blot havde taget nogle få fravalg og tilsluttet sig nogle bløde hensigtserklæringer. Det giver i alt 1.773 milliarder euro i hele Europa.

Til sammenligning er alene den danske pensionsformue på omkring 321 milliarder euro.

48

Finans april 2008

”I alle mulige andre sammenhænge er de finansielle virksomheder jo uhyre aktive for at skabe en efterspørgsel, hvis ikke selv kunderne kommer på idéen, så det er en meget dårlig undskyldning. Desuden er pensionspenge rigtigt svære at flytte“, mener han.

Etik er personlig stillingtagen På mange måder er det paradoksalt, at vi, der er så rige, både i historisk og globalt perspektiv, overhovedet drømmer om at acceptere, at vores alderdom bliver finansieret af børne­ arbejde, våben, der river lemmerne af børn og kvinder, og diktaturer, der bruger tortur. ”Vi lever i et velfærdssamfund, og vi burde have en udviklet sans for, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er det“, siger Steen Vallentin. ”Men skyggesiden er, at vi er så vant til, at alt er velreguleret. Vi forventer, at lovgiverne tager sig af alle problemer, så vi spekulerer ikke over, hvor virksomheder og vi selv som kunder, brugere og borgere har et ansvar“.

Etik handler netop om det, der ikke er udstedt nogen lov om. Etikken er kun i spil, når handlingen eller beslutningen kræver en personlig refleksion og stillingtagen. ”Det er jo også derfor, virksomhedernes CSR-politikker er frivillige, og som sådan giver de et stort spillerum til at dirigere ansvaret hen, hvor det ikke gør ondt. TDC kan for eksempel udgrænse emnet ”skat“ af sin CSR-politik og nøjes med at fokusere på forskellige sociale aspekter som ligestilling og goder omkring barsel“, siger professor Ole Thyssen, CBS, og tilføjer: ”Derfor får vi et meget broget billede, og svaret på, hvad det vil sige at handle etisk, blæser i vinden“.

Profitten vinder Ole Thyssen ridser tre fundamentale problemer op omkring spørgsmålet ”etiske investeringer“: Vilkårligheden, hensynet til profit og uigennemskueligheden.

Vilkårligheden hænger sammen med frivilligheden, hvor man for eksempel i forbindelse med våbenproduktion kan vælge et humanistisk standpunkt og helt holde sig fra våben

➼

Finans april 2008

49

etiske investeringer

➼

eller tage et mere pragmatisk standpunkt og holde sig til de tilladte våben, der eksempelvis bruges af danske soldater i Afghanistan.

Uigennemskueligheden kommer i spil, når man skal vurdere, hvor langt ansvaret rækker. Ikke sjældent investeres der i ”fjerde decimal“ – fonde, der investerer i fonde, der investerer i fonde, der investerer i fonde, så de konkrete producerende virksomheder kan ende med at ligge rigtig langt fra Danmark og dansk indflydelse.

Og endelig er der det ømtålelige spørgsmål om profit, hvor det ikke bare handler om den ”onde“ storkapital, men hvor vi også som kunder forventer ordentlige afkast og bliver ­skuffede og måske endda sure, hvis det selskab, vi har valgt, kommer dårligt ud i de årlige sammenligninger. ”Bestyrelserne er jo i klemme“, siger Ole Thyssen. ”Hvor skal man lægge snittet, og hvor meget skal man ’ofre’ af den enkelte pensionstagers afkast på den gode sag: 200 kr., 500 kr., 1000 kr.? – og det i en kontekst, hvor danskerne notorisk er meget optaget af penge, friværdi og forbrug“.

Ole Thyssen beskriver den gennemsnitlige dansker som meget pragmatisk. Han vil gerne være både god og rig. Men i sandhedens øjeblik er det pengene, der vinder, og ikke etikken.

Globale kræfter på spil Og for professoren fra Copenhagen Business School giver det ikke mening at appellere til den enkeltes samvittighed. ”Der er jo meget store og globale kræfter på spil, hvor den enkeltes dispositioner gør en meget lille forskel. Det, der derimod kan rykke noget, er massemedier og effektive globale NGO’er, der kan være med til at skabe en offentlighed og en fælles forståelse af, at det her er vigtigt“, siger Ole Thyssen.

Endelig er der også det problem, at de virksomheder, der stikker næsen frem og formulerer en politik, ofte er mere udsatte for kritik og mere sårbare end dem, der bare vælger at gøre som de plejer. ”Også af den grund er det vigtigt, at der kommer en mere systematisk, vedholdende forskningsbaseret bevågenhed“, mener Steen Vallentin.

Det tager tid, men det skal nok komme ifølge Ole Thyssen: ”I 1960’erne blev de, der snakkede miljø og klima, anset for at være vadmelsklædte fantaster. Men nu må man sige, at problemstillingerne er kommet på dagordenen i de højeste globale beslutningstagende fora. Det vil også ske med etikken“. n

50

Finans april 2008

Global Compact Global Compact er FN’s retningslinjer for virksomheder i arbejdet for en mere bæredygtig økonomi. Global Compact består af 10 principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Principperne er sammenfattet fra FN’s menneskerettighedserklæring, ILO’s (The International Labour Organization) erklæring om fundamentale arbejdsprincipper og arbejdstagerrettigheder, Rio-erklæringen om miljø og udvikling og FN’s konvention mod korruption:

Menneskerettigheder 1. ­Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen

af internationalt proklamerede menneskerettigheder

inden for virksomhedens indflydelsesområde.

2. Virksomheden skal sikre, at den ikke medvirker til

krænkelser af menneskerettighederne.

Arbejdstagerrettigheder 3. Virksomheden bør opretholde frihed til organisering og anerkende arbejdstagers ret til kollektive forhandlinger.

4. Virksomheden bør støtte afskaffelsen af alle former for tvangsarbejde.

5. Virksomheden bør støtte en effektiv afskaffelse af børnearbejde.

6. Virksomheden bør støtte afviklingen af diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold.

Miljø 7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer.

8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed.

9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning

af miljøvenlige teknologier.

Anti-korruption 10. Virksomheden bør modarbejde alle former for

korruption, inklusive økonomisk udnyttelse og

bestikkelse.

ny overenskomst

Længere barselsorlov med løn Af Bente Knudsbøl, socialrådgiver Foto: Scanpix

Den nye overenskomst giver ret til 12 ugers forældreorlov med fuld løn mod 10 uger i dag. En vigtig ændring er, at man skal varsle orlovsperioden senest fire uger efter fødslen

Et af medlemmernes ønsker til Overenskomst 2008 var at gøre overenskomstens regler ved barsel mere fleksible, så der er mulighed for at kunne udnytte de muligheder, som de offentlige barselsregler åbner op for.

Der er sket nogle klare forbedringer på barsels- og adop­ tionsområdet både med hensyn til længden af lønperiode, placeringen heraf og indbetaling af pensionsbidrag. Ændringerne gælder for børn født den 1. april 2008 og senere.

Det nye er: Fædreorloven, hvor mandlige medarbejdere har ret til fuld løn i op til fire uger, som skal holdes senest 14 uger efter fødslen, kan nu holdes i en sammenhængende periode eller deles på to perioder a to uger.

Tidligere varsling af orlov Forældreorloven med fuld løn udvides fra 10 til 12 uger. Medarbejderen kan efter eget valg placere orloven med løn i uge 15-60 efter fødslen. Medarbejderen kan vælge at placere orloven i en sammenhængende periode eller at holde seks

uger a to omgange. Denne del af orlovsperioden på op til 12 uger skal varsles senest fire uger efter fødslen modsat de almindelige varslingsregler efter barselloven, hvor varslet er senest otte uger efter fødslen.

Det er også nyt, at når en medarbejder holder barselsorlov uden løn – dog længst til 60 uger efter fødslen – betaler virksomheden såvel medarbejderens som virksomhedens sam­lede normale pensionsbidrag i perioden.

Perioden med ret til deltidsansættelse udvides også til 52 uger efter fødslen. Medarbejderen har krav på ansættelse på halv tid i perioden, hvis der ikke kan blive enighed om timenedsættelsen. Ønsker medarbejderen at udnytte denne ret, skal det meddeles virksomheden inden otte uger efter fødslen. Her skal både medarbejder og virksomhed fortsat betale deres fulde bidrag til pension.

Hvis du går ind på Finansforbundets hjemmeside, www. finansforbundet.dk, og søger under barsel, kan du finde en gennemgang af barselsregler herunder rettigheder efter overenskomst og barselloven. På hjemmesiden er der også en FAQ om barsel og adoption. n

Finans april 2008

51

tillidsmænd

Det er fedt at udvikle sig

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild

Camilla Olsen, Marlene Holm og Ulrik Thomsen, tillidsmænd i henholdsvis Nordea, Forstædernes Bank og PBS, fik et nyt redskab til at håndtere hverdagens udfordringer, da de i januar deltog i forbundets kursus om coaching

En god tillidsmand skal være klædt på med masser af viden om sektoren og arbejdsmarkedet og helst besidde gode personlige og sociale kompetencer, når kolleger i knibe skal støttes.

Vejen frem er uddannelse. ”Det er fedt at udvikle sig, og som tillidsmand kan man godt føle sig privilegeret, fordi hvervet gør det nødvendigt at videreuddanne sig“, siger Camilla Olsen, tillidsmand i Nordea i Bagsværd siden 2006.

Hun har netop deltaget i kurset ”Coaching – vejen til potentiale” under Finansforbundets Specialuddannelse, hvor erhvervspsykolog Josef Guldager har undervist tillidsmænd i coaching. ”Kurset var rigtig godt. Det har konkret givet mig nogle spørgeteknikker, som jeg kan bruge i hverdagen, når jeg har samtaler med kollegerne. Og jeg kan også som privatrådgiver bruge den coachende facon, når jeg skal spørge ind til kunderne“, siger Camilla Olsen.

Kurset om coaching foregik over to dage i slutningen af januar. Den første dag bestod mest af oplæg og teorier om coaching, mens deltagerne på dag 2 blev involveret i flere praktiske øvelser. En øvelse, hvor deltagerne på skift indtager tre forskellige roller som henholdsvis coach, den coachede og observatør, gav Camilla Olsen rigtig meget. ”Man lærte især meget ved at observere, hvordan en coach agerer under en samtale“, siger hun.

Ved siden af jobbet læser hun HD i organisation og ledelse, og også her passer kurset i coaching fint ind. Egentlig skulle Camilla Olsen have fulgt op på kurset telefonisk med Josef

52

Finans april 2008

Camilla Olsen roser Finansforbundets kursus for tillidsvalgte om coaching.

XXX

Guldager, sådan som de øvrige deltagere har gjort, men det har hun ikke nået på grund af stor travlhed i hverdagen.

Telefonrådgivning om coaching

NYHEDS BREVET FINANS

Marlene Holm, der er tillidsmand i Forstædernes Bank, har efterfølgende anvendt den coachende spørgeteknik i en samtale med en kollega, efter hun forinden pr. telefon havde konsulteret Josef Guldager. ”Det gik godt med samtalen, selvom det var et begrænset erfaringsgrundlag i coaching, jeg fik på selve kurset. Men den individuelle telefonisk rådgivning med Josef Guldager både før og efter min samtale med kollegaen gav noget ekstra. Jeg er rigtig glad for at have deltaget på kurset, og jeg kunne godt tænke mig at lære yderligere om coaching. Coaching, eller i hvert fald coachende adfærd, er meget anvendeligt i hver­ dagen og jeg har helt klart tænkt mig at vedligeholde og helst også udbygge de færdigheder kurset har givet mig“, fortæller Marlene Holm.

Lærer nyt hver dag Ulrik Thomsen, tillidsmand i PBS i mere end 10 år, har også deltaget i kurset, men har på grund af sygdom ikke fået fulgt op på coachingen med Josef Guldager i skrivende stund, en aftale er dog undervejs. ”Generelt var det et udmærket kursus, men to dage er for lidt til, at man for alvor kan sætte sig ind i coaching. Den coachende adfærd har givet mig meget i mit arbejde som tillidsmand. Det er rigtig godt at kunne teknikken med at spørge ind til ens samtalepartner og få vedkommende til selv at komme med svar i stedet for selv at komme med løsningsforslag på en problemstilling“, siger han.

Ulrik Thomsen har igennem årene deltaget på en del kurser oven i tillidsmandsuddannelsen, og det agter han også at blive ved med. ”Jeg kan godt lide at lære noget nyt hver dag, og det kan man næsten ikke undgå som tillidsmand. Jeg finder den coachende adfærd spændende og overvejer derfor at tage et kursus mere om emnet“, siger Ulrik Thomsen.

Erhvervspsykolog Josef Guldager træner igen Finansforbundets tillidsmænd i at coache den 25.-26. august 2008.

Uddannelsesforløbet består – udover 2 kursusdage – af en spændende bog om Coaching og muligheden for gratis coach sessions pr. telefon.

Læs mere om uddannelsesforløbet på www.finansforbundet.dk under kurser og karriere / uddannelse / uddannelse for tillidsvalgte. n

Abonner på Nyhedsbrevet Finans og modtag hver tirsdag nyheder om nanssektoren og Finansforbundet direkte i din mailboks

TILMELD DIG PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK

Finans april 2008 2008 annonce nyhedsbrev.indd 1

53

15-11-2007 10:34:5

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Indkaldt til sygesamtale

For at svare på dit andet spørgsmål; man kan desværre godt blive opsagt, mens man er sygemeldt.

Jeg er sygemeldt på grund af stress på 6. måned og er blevet indkaldt til en ”sygesamtale” med min arbejdsgiver. Behøver jeg at deltage i det?

Jeg har det meget dårligt med at skulle ind på arbejdspladsen og have et møde med min chef, men tør selvfølgelig ikke nægte det, hvis det er noget, man skal gøre. Et andet spørgsmål er, om man overhovedet kan blive opsagt, når man er sygemeldt?

Med venlig hilsen

kret for dig, at du vil få erstatningsfrihed for både st. bededag og 2. pinsedag.

Venlig hilsen

Venlig hilsen Lone Janssen

Svar: Din arbejdsgiver kan ikke kræve, at du møder op til en sygesamtale, når du er sygemeldt, så du må melde afbud, hvis du ikke mener at kunne klare det.

Sygdom er lovligt forfald, og man kan derfor ikke opsiges på grund af sygdom i sig selv – men man kan opsiges på grund af den påvirkning af virksomhedens drift, som ens sygdomsfravær har. Det vil være en konkret vurdering, om opsigelsen er saglig eller ej.

54

Finans april 2008

Torben Freifeldt, juridisk konsulent

Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

Erstatningsfrihed for deltidsansatte I forbindelse med den nye overenskomst er der indført nye regler om erstatningsfrihed for en deltidsansat, hvis fridagen falder på en søgnehelligdag. Jeg har fri hver mandag og fredag, og hvad vil de nye bestemmelser så betyde for mig i forbindelse st. bededag den 18. maj 2008 og 2. pinsedag 2008?

Venlig hilsen

Sundhedsforsikring under orlov Jeg har med interesse læst slutprotokollen i forbindelse med den nye overenskomst 2008-2011. Jeg kan se, at det bliver muligt at holde op til seks måneders orlov (ulønnet), når man har fem års anciennitet i en virksomhed. Det synes jeg lyder godt, da min familie og jeg påtænker at rejse jorden rundt til næste år. Jeg er i tvivl om, hvad der sker med ens sundhedsforsikring i en sådan orlovsperiode?

Er man dækket eller ej?

Peter Jørgensen Mange hilsner Finn Povlsen

Svar: Såfremt overenskomsten i øvrigt bliver vedtaget af Finansforbundets medlemmer, betyder det blandt andet, at deltidsansatte får erstatningsfrihed, når deres aftalte fridage falder på en søgnehelligdag. Det betyder kon-

Svar: Det er korrekt, at man med den nye overenskomst vil have mulighed for at aftale en orlovsperiode på op til seks måneder, når man

spørgehjørnet har været ansat i mindst fem år. Orloven vil være uden løn og uden pensionsbidrag. Overenskomsten stiller ikke krav om, at sundhedsforsikringen skal virke under orlov uden løn, så du kan ikke være sikker på at være dækket under din orlov. Jeg vil anbefale, at du tjekker din forsikringspolice, for at se om forsikringen er gældende eller ej.

Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Dansk eller svensk a-kasse I min afdeling har vi fået to svenske kolleger, og i kraft at mit hverv som tillidsrepræsentant har de spurgt mig, om de skal være medlemmer af en dansk eller en svensk a-kasse. P.t. er de begge arbejdsløshedsforsikret i Sverige. De er Øresundspendlere, dvs. at de bor i Sverige og arbejder i Danmark, og de er ansat efter danske forhold og hos en dansk arbejdsgiver.

Kan I hjælpe mig med et svar til dem?

Venlig hilsen

igen opnår beskæftigelse i Sverige og bliver omfattet af arbejdsløshedsforsikringen dér.

De danske forsikrings- og arbejdsperioder kan nemlig tælles med ved beregningen af retten til dagpenge i Sverige. Dokumentationen af perioderne sker via en attest, E 301.

Bliver dine kollegaer fuldt ledige, kan de få dagpenge fra den svenske forsikring og efter svenske regler.

Det er en god ide at kontakte den svenske a-kasse inden overflytningen for at få rådgivning om svenske regler efter arbejds- og forsikringsperioder i Danmark.

Christina Puig Petersen, konsulent i FTF-A Kontakten

Venlig hilsen Cristina Puig Petersen, FTF-A Kontakten i Finansforbundet

6. ferieuge ved jobskifte

Torben Freifeldt, juridisk konsulent

Jeg er på barsel og har fået tilbudt et nyt arbejde per 1. juni (efter min barsel er slut).

Hvornår skal jeg opsige min nuværende stilling? Jeg vil gerne have 6. ferieuge hos min nye arbejdsgiver, da jeg gerne vil have noget fritid med min søn. Kan jeg kræve det?

L. Hansen Venlig hilsen Signe Rohde

Svar: Da dine svenske kollegaer er ansat efter danske forhold og hos en dansk arbejdsgiver, skal de være arbejdsløshedsforsikret i Danmark.

Man skal nemlig være arbejdsløshedsforsikret i arbejdslandet, medmindre man er udstationeret og derved omfattet af udstationeringslandets forhold.

De skal melde sig ud af den svenske forsikring og melde sig ind i en dansk a-kasse. Det er selvfølgelig vigtigt, at de først melder sig ud af den svenske forsikring, når de er sikre på at være omfattet af den danske a-kasse. De kan fx melde sig ind i FTF-A, som er Finansforbundets a-kasse. På www.ftf-a.dk kan de benytte sig af vores elektroniske indmeldelsesblanketter.

Forsikrings- og arbejdsperioder mellem Sverige og Danmark kan overføres. Det be­tyder, at de ikke behøver begynde forfra som arbejdsløshedsforsikrede, når/hvis de

Svar: Tillykke med dit nye job. Du skal sige op med en måneds varsel til en måneds udgang. Da du skal starte dit nye arbejde den 1. juni, vil du skulle sige op senest den 30. april. Hvis den nye overenskomst bliver stemt hjem, vil du have mulighed for at vælge, om du vil have 6. ferieuge, når du tiltræder.

Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Med venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Finans april 2008

55

a jour

tilbud om afklaring af it-kompetencer Finansforbundet støtter via uddannelsespuljen et kompetenceafklaringsprojekt for it-ansatte i Danske Bank. Mange it-medarbejdere har ikke papirer på, hvad de kan, og det har Danske Kreds taget ­initiativ til, at der kan rettes op på.

Målet med projektet i Danske Bank, som er tilrettelagt i samarbejde med Danske Kreds, er at give deltagerne en realkompetenceafklaring, som kan styrke og motivere dem til at få mod på mulig­ hederne for videre it-uddannelse. I første omgang gennemføres projektet for op til 30 deltagere, hvorefter kredsen og banken vil evaluere og tage stil­ling til, om projektet skal udvides. Indtil videre har 28 tilmeldt sig forløbet, der finder sted i august 2008.

meddelelser nyheder servicetilbud

nyt om skat på medarbejderaktier Skatterådet har afgivet et bindende ligningssvar på Finansforbundets forespørgsel om, hvad de skattemæssige konsekvenser er, når man modtager medarbejderaktier efter sin fratrædelse.

I hovedtræk er svaret, at aktierne pålignes på det tidspunkt, hvor medarbejderne individuelt har aftalt med arbejdsgiveren at få tildelt

medarbejderaktier. Der tages ikke hensyn til, hvornår aktierne er tildelt de andre medarbejdere.

Men når værdien af de tildelte aktier skal indtægtsføres, bruger man den værdi, aktierne havde, den dag hvor aktierne blev tildelt de øvrige medarbejdere. På finansforbundet.dk kan hele Skatterådets svar læses.

Generalforsamling i FSP Foto: Territorium

56

Finans april 2008

FSP Pension – Finanssektorens Pensionskasse afholder ordinær generalforsamling torsdag den 24. april 2008 på Munkebjerg Hotel i Vejle.

Der startes traditionen tro med frokost kl.

12.00. FSP Pensions kunder får tilsendt indkaldelse til generalforsamlingen cirka 1. april 2008.

Nærmere oplysninger kan findes på FSP’s hjemmeside www.fsp.dk eller kan fås ved henvendelse til FSP Pension på tlf.: 33 46 12 00.

Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er for seniorer i det p ­ ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Seniorgruppen roskilde

Seniorgruppen vestsjælland

Forårstur Vi kører med bus ud i det sjællandske, hvor vi skal besøge en kirke og et galleri, hvorefter vi spiser på en hyggelig kro.

Der vil være busafgang fra Solrød Center kl. 9.30 og kl. 10 fra Hyrdehøj Center, Roskilde. Hjemkomst ca. kl. 17.

Tid: 15. april Sted: Solrød Center eller Hyrdehøj Center Pris: Gratis for medlemmer, ledsager kr. 200,Frist: 10. april Tilmelding: Eivind Falshøj, Bakkehusene 16, 4174 Jystrup

Tlf. 4632 0826, mobil 2547 0988 Betaling vedl. ved tilmelding eller indsættes på reg.nr. 3191, kontonr. 3191551273 med oplysning om afsender.

Begrænset deltagerantal. Medlemmer har førsteprioritet.

Seniorgruppen sønderjylland

Industrimuseet Årets første arrangement går til Horsens, hvor vi besøger Industrimuseet (www.industrimuseet.dk) og kan få et indtryk af den tekniske udvikling, der er sket i de senere år. Kan I huske bankbøger ført med pen og blæk? Kaffe og rundstykker undervejs. Efter rundvisning med guide er der frokost. På hjemturen kaffe med lidt sødt til.

Tid: 22. april Sted: Gråsten – Banegården kl. 8.30 Sønderborg – Kirketorvet kl. 8.50 Aabenraa – Madevej kl. 9.25 Haderslev – Hertug Hans Plads kl. 10 Pris: kr. 150,Frist: 14. april (efter først til mølle-princippet) Tilmelding: Jette Knapp, Birkevej 11, 6300 Gråsten

Forårstur Turen går til Køge, der er mere end 700 år og en af Danmarks bedst bevarede middelalderbyer. Her vil der være guidet rundvisning. Efterfølgende buffet på Restaurant Christians Minde.

Herefter skal vi se Kjøge Miniby og slutter med et besøg i rododendronparken ved godset Gammelkjøgegaard. Vi er hjemme kl. 17-18.15.

Tid: 21. maj Sted: Holbæk, Administrationsbygningen kl. 8.15 Slagelse Station/Busterminal kl. 9.10 Sorø, Ehlers Supermarked kl. 9.30 Ringsted Station/Busterminal kl. 9.50 Pris: Medlemmer kr. 175,- og ledsager kr. 350,Frist: 21. april Tilmelding: Bjarnold Hermansen, Ringmosevej 15, Kisserup, 4300 Holbæk,

mail hermsen@os.dk – tlf. 5946 2627 –

pr. 21. maj mobilnr. 5943 3811 Betaling med check sammen med tilmelding (husk at påføre påstigningssted) eller indsættes på kontonr. 3208 3208729454 med oplysning om afsender.

Bindende tilmelding.

Seniorgruppen Frederiksborg

Sommertur Sommerturen går i år til Johs. Larsen Museum i Kerteminde.

Undervejs kaffepause ved Slagelse. Ankommer til museet ca.

11.15, hvor vi får en rundvisning. Vi indtager frokosten på Restaurant Marinaen. Ca. 14.45 kører vi fra Kerteminde, og på hjemturen holder vi kaffepause i Hotel Krebsehuset i Sorø. Forventet ankomst i Hillerød kl. 18.30.

Tid: 21. maj kl. 8.15 (afgang) Sted: P-pladsen v. Hillerød St. Carlsbergvej Pris: Medlemmer kr. 150,- og ledsager kr. 520,Frist: 25. april Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 31,

3220 Tisvildeleje. Tlf. 4870 8012

Medlemmer har fortrinsret.

Betaling med check sammen med tilmelding eller via netbank kontonr. 2418 6877618879 med oplysning om afsender. Efter fristens udløb må refusion ikke forventes ved evt. framelding. Hvis deltagere ikke kan nå frem til afgangstidspunktet, bedes besked givet på mobilnr. 2855 0271.

Seniorgruppen hovedstaden

Knuthenborg Dyrepark Seniorgruppen Hovedstaden inviterer på en forårstur til Knuthenborg Dyrepark med middag kl. ca. 12.30 i Bæverhalehuset og kaffe i bussen. Busafgang fra DGI-byen (Ingerslevsgade) kl. 9.00 og fra Høje Taastrup station kl.

9.15 med hjemkomst kl. ca. 17.

Tid: 7. maj Sted: Se ovenfor Pris: Kr. 150,Frist: 15. april Tilmelding: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B,

2620 Albertslund. Eller på mail: alexw@4syd.dk Betaling med check sammen med tilmelding eller indsættes på konto 1551-2561400213. Husk at oplyse påstigningssted. (OBS! Ny mailadr. og reg.nr. på konto)

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Roskilde Forårstur ud i det sjællandske, 15. april

Seniorgruppen Sønderjylland Industrimuseet, 22. april

Seniorgruppen Vestsjælland Forårstur til Køge, 21. maj

Seniorgruppen Frederiksborg Sommertur til Kerteminde, 21. maj

Seniorgruppen Hovedstaden Knuthenborg Dyrepark, 7. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans april 2008

57

mab-valg

tillidsmænd valgt til bestyrelsen for spar nord bank En målrettet indsats fra Spar Nord Kreds og tillidsmandskollegiet i Spar Nord Bank har resulteret i, at alle tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer (MAB’er) i banken fra 1. april 2008 er tillidsmænd. Ved valget for nylig blev kredsformand Ole Skov og Jan Høholt Jensen (kredsbestyrelsesmedlem og medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse) genvalgt, og derudover blev Jannie Skovsen (næstformand i kredsen) nyvalgt. ”Forud for valget drøftede vi i tillidsmandskollegiet vigtigheden af, at tillidsmænd skal vælges som MAB’er, fordi det sikrer en sammenhæng og kontinuitet med det øvrige samarbejde, vi har med ledelsen i Samarbejdsudvalget og andre fora.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, deltog i et tillidsmandsmøde, hvor han redegjorde for, hvorfor det netop er tillidsmændene, der skal være MAB’er“ , fortæller Ole Skov.

Tillidsmændene i Spar Nord Bank bad medlemmerne bakke op om Jannie Skovsen og Ole Skov, og de fik en fantastisk opbakning, da de tilsammen fik 80 procent af de stemmer, der blev afgivet på de i alt fem opstillede kandidater. Ved det indirekte koncernvalg, hvor datterselskaberne også kunne indstille kandidater til valget, og hvor der skulle vælges ét medlem, blev Jan Høholt Jensen enstemmigt valgt.

”Medlemmerne har sendt et klart signal til ledelsen om, at de ønsker at være repræsenteret af tillidsmændene også i forhold til bankens bestyrelse. Det er godt at gå ind i et bestyrelsesarbejde med et så klart mandat, og vi er alle tre bevidste om den forpligtelse, vi har til at forvalte det mandat, medlemmerne har givet os, til gavn for alle bankens interessenter“, siger Ole Skov. n

FÅ MERE UD AF DIT FORBUND RÅDGIVNING/ NYHEDER OG DEBAT/ KONTANTE FORDELE/ KURSER & KARRIERE/ LEDIGE STILLINGER/ ... OG MEGET MERE WWW.FINANSFORBUNDET.DK

faa mere ud af dit forbund.indd 1

58

Finans april 2008

16-01-2008 10:48:08

Xxx

Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

På vej til at blive bankrådgiver Læs side 60

Foto: Ulrik Jantzen Finans april 2008

59

finansjob

på vej til at blive bankrådgiver Susanne Nielsen, Stefan Eskam Jensen og Rikke Helle Aispur er kommet ind i finanssektoren efter at have arbejdet i henholdsvis stormagasin, i Dansk Supermarked og på et sygehus. Sammen med 17 andre kommende bankrådgivere bliver de klædt på med viden på FlexFinansuddannelsen på Ballerup Handelsskole

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen

60

Finans april 2008

Kursuslokalet på Handelsskolen BEC Business i Ballerup er fyldt med spørgeivrige kursister fra både små og store pengein­ stitutter. Den 34-årige kundemedarbejder Susanne Nielsen fra Lokalbanken Sjællands hovedkontor i Hillerød er en af dem. Efter ti år i salgs- og detailbranchen, blandt andet som afdelings­ ansvarlig i en butik i et stormagasin, søgte hun som marketingøkonomuddannet nye udfordringer i Lokalbanken, hvor hun fik en af sine veninder som kollega. Hun fik kendskab til FlexFinansuddannelsen fra nettet og startede efter knap to år i banken på uddannelsen i oktober 2007 på eget initiativ, og det er lige hende. ”Jeg er vild med det. Jeg kan godt lide at uddanne mig. Det var mit mål med at komme i en bank at få mulighed for at udvikle mig. Efter mange år i salgs- og detailbranchen fik jeg trang til at prøve kræfter med en helt anden branche, og selvom det har været noget af en omvæltning, er jeg meget positiv over for denne og glad for mit valg. Man bliver påskønnet på en helt anden måde“, siger Susanne Nielsen.

FlexFinansuddannelsen blev oprettet i april 2007 og målrettet butiks- og kontoransatte uden en finansiel uddannelse, og både små og store pengeinstitutter har taget godt imod den, lige såvel som både unge og ældre medarbejdere. I kursuslokalet sidder en klasse på 20 kursister, som er fra 25 år til midt i 50’erne.

Ligesom i sektoren er der en overvægt af kvinder, men det mærker man ikke. Her er fokus på ansvar for egen læring, og det tager de fire mandlige og 16 kvindelige kursister meget seriøst.

Susanne Nielsen fortæller: ”Jeg er vild med udviklingsmuligheder, og uddannelsen er som et tagselvbord. Til tider kan det godt blive lidt langhåret at sidde med en finansiel lommeregner, men med lidt god vilje kan alt lade sig gøre. Det er fedt at få bekræftet, at man godt kan, selv om man kommer fra en anden branche. Det giver en bekræftelse på, at man kan, hvad man vil“.

” Jeg kan rigtig godt lide tal og økonomi, men jeg troede ikke, det kunne lade sig gøre at komme i banken med min baggrund. Så jeg er superglad for uddannelsen, som jeg synes man burde overveje at gøre obligatorisk for alle medarbejdere med en anden baggrund“.

Rikke Helle Aispur

➼ Rikke Helle Aispur (til venstre), Stefan Eskam Jensen og Susanne Nielsen er alle begejstrede for FlexFinansuddannelsen.

Finans april 2008

61

finansjob ” Til tider kan det godt blive lidt langhåret at sidde med en finansiel lommeregner, men med lidt god vilje kan alt lade sig gøre. Det er fedt at få bekræftet, at man godt kan, selv om man kommer fra en anden branche“.

Susanne Nielsen

➼

Bankmand med helikopterperspektiv 31-årige Stefan Eskam Jensen er uddannet serviceøkonom fra Hotel- og Restaurantskolen og kommer fra et servicejob hos Dansk Supermarked. Han startede for tre år siden som servicerådgiver hos Danske Bank på Frederiksberg, og FlexFinansuddannelsen har givet ham en helt anden indgangsvinkel til kunden. ”Jeg har fået sat streg mellem prikkerne i min hverdag og fået større overblik. Jeg ser nu kunden som helhed og ikke bare som en isoleret kassekredit eller et boliglån og forstår, at for eksempel en låneforhøjelse også har indvirkning på mange andre af kundens forhold i banken. Jeg kan se det mere i helikopterperspektiv nu”, forklarer Stefan Eskam Jensen, som fra september fik titlen privatrådgiveraspirant i Danske Bank.

FlexFinansuddannelsen svarer til den toårige bankelevuddannelse. Bøgerne er de samme, men uddannelsen er skåret ned til 18 måneder, fordi den tager højde for kursisternes erhvervs- og kundeerfaring, og Susanne Nielsen føler godt, at hun kan bruge sin erfaring fra detailbranchen. ”Jeg har meget, jeg kan tage med fra detail- og salgsbranchen. Der er jeg opdraget til, at kunden er konge, og den har man ikke helt i bankverdenen endnu. Der glemmer man af og til konkurrencesituationen og ser nogle gange kunderne som nogle, der bare er der“.

FlexFinans som obligatorisk tilbud For 38-årige Rikke Helle Aispur fra Arbejdernes Landsbank i Herlev er FlexFinansuddannelsen vejen til ønskejobbet som bankrådgiver. Hun har arbejdet i sundhedsvæsnet de sidste 18 år og kommer fra en stilling som fuldmægtig på finanskontoret på Herlev Sygehus. En jobannonce fra Arbejdernes Landsbank i den lokale avis, Herlevbladet, ændrede hendes levevej. ”Jeg brændte inderligt for at komme i banken. Jeg kan rigtig godt lide tal og økonomi, men jeg troede ikke, det kunne lade sig gøre at komme i banken med min baggrund. Så jeg er superglad for uddannelsen, som jeg synes man burde overveje at gøre obligatorisk for alle medarbejdere med en anden baggrund. Man lærer mange ting, som er grundlæggende og relevant viden, når man rådgiver og er i berøring med kunder, som vi er“, siger Rikke Helle Aispur, som til april har arbejdet to år i banken som kundemedarbejder.

Hun arbejder hårdt for at virkeliggøre sin drøm om at blive bankrådgiver og læser på Akademiuddannelsen sideløbende med FlexFinansuddannelsen. Indtil videre har hun færdiggjort to fag på Akademiuddannelsen, der eksisterede, før FlexFinans så sit lys i april 2007. Det har været op ad bakke, især fordi

62

Finans april 2008

hun ikke havde en finansiel uddannelse bag sig, men det råder hun nu bod på med Flexfinans. ”Det er rigtig rart at få grundpakken på plads. Jeg tror, det vil gøre det væsentligt nemmere at læse akademiuddannelsen nu, når jeg ligesom har fået styr på det her. Der er mange ting, jeg skal lære endnu. Jeg er kun lige begyndt, Det er en lang rejse, men det er superspændende, og jeg er taknemmelig for, at man har oprettet uddannelsen. Det er en god ide, særligt set i lyset af at der kommer flere og flere ind i sektoren fra andre brancher“.

Krav om FlexFinans i ny overenskomst Bestemmelsen for ikke-finansuddannede assistenters adgang til Finansuddannelsen/FlexFinans er strammet kraftig op i den nye overenskomst mellem FA og Finansforbundet. Der er sket to væsentlige ændringer.

Kravet til kursisternes erfaring med finansielt arbejde i årene forud for uddannelsen er skåret ned fra fem til to år. Derudover er det ikke længere kun et tilbud til medlemmer, som opfylder optagelsesbetingelserne, men en rettighed. Ud over at have været beskæftiget med finansielt arbejde i to forudgående år skal man minimum være 25 år gammel og have et bestemt uddannelsesniveau i udvalgte fag.

I Standardoverenskomsten for 2008 lyder den nye bestemmelse for Finansuddannelsen i § 38: Stk. 1.

Assistenter kan tilbydes at gennemgå Finansuddannelsen/FlexFinans, hvis de opfylder optagelsesbetingelserne.

Stk. 2.

Et tilbud med målsætning om at opnå en brancherelevant meritgivende grunduddannelse gives i almindelighed til assistenter, der har været beskæftiget med finansielt arbejde i de to forudgående år.

Noter

Flere kvindelige ledere

Magtfulde personer lytter ikke

Antallet af kvindelige ledere i Danmark er steget i 2007. Ifølge Ledernes Hovedorganisations medlemsstatistik var over 30 procent af de ledere, som sidste år meldte sig ind i organisationer, kvinder. Ledere af hunkøn er dog fortsat klart i undertal, når man ser på organisationens medlemsstatistik. Pr. 1. januar 2008 var 21,2 procent – 18.353 ud af 86.689 – kvinder.

Magt gør folk mere selvsikre og mindre tilbøjelige til at blive over­ bevist af andres argumenter, konkluderer en ny rapport, der er blevet offentliggjort i den seneste udgave af ”Personality and Social Psychology“.

Undersøgelsen viser, at folk i magtfulde positioner er så sikre på det, de selv mener, at de meget sjældent skifter mening. ”Hvis du midlertidigt får en magtfuld person til at føle sig mindre magtfuld, så har du større mulighed for at få dem til at være opmærksomme“, siger Pablo Briñal, der er hovedforfatter på rapporten og socialpsykolog på Universidad Autónoma de Madrid i Spanien, til den amerikanske karriereportal management-issues.com.

Studiet skulle efter sigende være det første, der ser på, hvad en persons magt betyder for, hvordan denne bliver påvirket af et budskab. Via rollespils-øvelser har folkene bag undersøgelsen også fundet frem til, at folk, der føler sig mindre magtfulde, er mere usikre på vægten i deres egne argumenter.

Hver syvende lyver for at få et job En del bruger bevidst falske oplysninger i deres CV for at fremstå mere attraktive for en kommende arbejdsgiver. Således indrømmer 14 procent, at de har været uærlige i deres CV eller ved jobsamtaler, i en undersøgelse fra det internationale rekrutteringsfirma Kelly Services med ikke færre end 155.000 deltagere.

Den mest almindelige løgn er, at ansøgere til jobsamtalen fortæller, at de fik mere i løn på det tidligere job, end de reelt fik. Andre eksempler er, at man opdigter erfaringer eller nævner, at man besidder kvalifikationer, som man ikke har i virkeligheden. I undersøgelsen medvirker 572 tilfælhlavside tv r rłd.qxp 20-09-2007 10:23 Side 1 digt udvalgte danskere.

Humoristiske medarbejdere er efterspurgte Humor er en langt vigtigere kvalifikation for jobansøgere i Danmark end i Sverige og Norge. Ifølge det norske ugeblad ”Teknisk Ukeblad“ efterspørges humor i ni procent af de danske stillingsannoncer, mens det kun gælder for 0,9 procent af svenske jobannoncer. Midt imellem kommer Norge med 2,6 procent stillingsannoncer, hvor det ønskes, at den kommende medarbejder skal have humor.

FINANSJOB.DK SÅ BEHØVER DU KUN SØGE ET STED Hvornår har du sidst fået et godt udbytte af dine kompetencer?

På Finansforbundets jobportal finansjob.dk kan du få gode råd til, hvordan du bedst udnytter dine kompetencer og kommer derhen, hvor du gerne vil være.

Finans april 2008

63

Få tid til det, der er vigtigt i dit liv lige nu Såfremt du selv går og overvejer luftforandringer i hverdagen, var det måske en idé at tilbyde dig selv og familien nogle fantastiske oplevelser i en unik natur - Udfyld et interessekort på www.interessekort.gl

Uanset om du er til jagt, fiskeri, golf, dykning eller paragliding – eller om hele familien er til sejlture, vandreture og skisport – så har du mulighederne hos os.

Nuuk, der er Grønlands hovedstad, er en moderne by med mere end 15.000 indbyggere. Byens forretninger fører ud over grønlandske produkter, de samme varer som du kan købe i Danmark. I Nuuk er der naturligvis også mulighed for indendørssport, café-, biblioteks- og biografbesøg, svømning og meget mere.

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut, GrønlandsBANKEN er en full-service bank med 64

Finans april 2008

Som du kan se, er der mange muligheder for, at hele familien kan have en aktiv fritid sammen. Du har generelt mere tid sammen med familien end i Danmark, idet der så og sige ikke er nogen transporttid over 10 minutter.

Hvis du udfylder og fremsender nedenstående interessekort, vil du få mere information om, hvad vi i GrønlandsBANKEN kan tilbyde lige præcis dig og din familie.

Du er også velkommen til at kontakte os pr. mail: tsn@banken.gl eller søge yderligere information om GrønlandsBANKEN på www.banken.gl. mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds, Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc.

GrønlandsBANKEN bliver i vid udstrækning brugt som et springbrædt i karrieren, forstået på den måde, at mange rådgivere ved hjemkomst til Danmark oftest tiltræder en højere stilling.

Blandt de modtagne interessekort/ henvendelser, trækker vi lod om 5 bøger af den verdensberømte fotograf Ivars Silis ”Min Hvide Verden”.

Alle modtagne interessekort/ henvendelser bliver behandlet med fuld diskretion og er selvfølgelig fuldstændig uforpligtende.

Udfyld dit interessekort på www.interessekort.gl GrønlandsBANKENs balance er på godt 3 mia. kr. og vores 60.000 kunder betjenes af 100 lokale og engagerede medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på København Fondsbørs.

Tænk lidt over det... og læs mere på www.banken.gl

Finans april 2008

65

Kalvebod Brygge 47 · 1560 København V · Tlf. 33 52 52 52 · www.forbank.dk

Gør det noget, det også er sjovt?

I september 2007 deltog 94 % af medarbejderne i Forstædernes Bank i en stor trivselsundersøgelse.

8 ud af 10 trives rigtig godt, er særdeles motiverede og meget engagerede. Trivsel og loyalitet scorer 6,2 på en 7-punktskala.

Det placerer Forstædernes Bank på en alle tiders top 3 blandt de virksomheder, som tidligere er undersøgt i Danmark. Og som nummer 1 i den danske banksektor.* Jobs med indbygget trivsel: www.forbank.dk/job

*Analysen er gennemført af Enalyzer A/S. Enalyzers kunder tæller over 30 % af de 300 største virksomheder i Danmark.

Forstædernes Bank er en selvstændig og uafhængig bank med base i Storkøbenhavn og siden maj 2007 også i Århus. Rådgivningen står i centrum og fremhæves, når kunderne anbefaler banken til andre. Banken har 20 rådgivningscentre, 600 medarbejdere og 20.000 aktionærer. Den rangerer som landets 7.-største bank.

1-0, 2-0, 3-0…

Får han bank ? Godt !

Ildsjæl. Personlighed. Ambition. Vinderinstinkt. Det er ingen skam at ville fremad – og i Jyske Bank har vi banet vejen for dig med store mål.

Der er masser at gå efter, og mulighederne er mange. I ind- og udland. I afdelinger – men også i større netværk, der udveksler viden og drager nytte af hinandens kompetencer.

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele – og se, om vi er til noget. Tjek fx mødelokalet ”Scorerummet” med bordfodbold, hvor vi altid er klar på en ny udfordring. Hvad med dig?

Lige nu søger vi rådgivere, der

altid er klar til at tage kampen op.

• Leder fx, Funktionsleder, erhverv i Farum, Brædstrup, og Middelfart Funktionsleder, privat Helsingør, Aalborg, Funktionsleder Bagsværd • Erhvervsrådgivere til fx, Brønshøj Lyngby, Taastrup, Herlev, Charlottenlund, Odense, Aalborg, Brædstrup, Grenå • Investeringsrådgivere til fx Odense, Hellerup Holstebro • Formuerådgivere til fx Viborg, Århus og Aalborg • Bankrådgivere til fx Kgs. Nytorv Ordrup, Nørrebro, Grenå

Tjek jyskebank.dk/job

Se de mange muligheder på jyskebank.dk/ job. Søg gerne uopfordret - der kommer hele tiden flere spændende job til.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme...

...fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisation DLR Kredit har altid været den professionelle leverandør af realkredit til dansk landbrug. Vi udbyder nu også lån til bl.a. byerhvervsejendomme og andelsboliger. I fællesskab har vi med succes udviklet og udvidet forretningen i en organisation med en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Til gavn og glæde for både kunder, aktionærer og medarbejdere. For at fortsætte den gode udvikling har vi brug for flere dygtige kolleger. Måske dig?

Se mere på www.dlr.dk, hvor aktuelle ledige stillinger er opslået.

Skulle der ikke lige være en stilling ledig inden for dit kompetenceområde, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning alligevel!

er realkredit Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr @ dlr.dk